Landskabsanalyse 2013
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
By, Land og Kultur Landskabsanalyse 2013 337 1 INDHOLD INTRO S. 3 LANDSKABET I ASSENS KOMMUNE S. 4 LANDSKABSKARAKTERANALYSE S. 14 1. ANDEBØLLE SØBAKKELANDSKAB S. 26 2. ERHOLM SKOVBAKKER S. 42 3. BRÆNDE Å MOSAIKHØJLAND S. 58 4. VISSENBJERG BAKKE S. 74 5. BRYLLE LANDBRUGSFLADE S. 90 6. KRENGERUP SKOVLANDSKAB S. 106 7. DET STORBAKKEDE LANDBRUGSLANDSKAB S. 122 8. SYNEBJERG BAKKER S. 138 9. JORDLØSE BAKKER S. 154 10. DAMSBO KYSTLANDSKAB S. 170 11. ODENSE ÅDAL S. 186 12. BRÆNDE ÅDAL S. 202 13. HAARBY SLETTE S. 218 14. MULLERØD SKOVBAKKER S. 234 KOLOFON 15. SNAVE LANDBRUGSFLADE S. 250 Landskabsanalysen er udarbejdet af NIRAS i 16. DET SMÅBAKKEDE LANDBRUGSLANDSKAB S. 268 samarbejde med Assens Kommune. 17. SANDAGER KYSTLANDSKAB S. 286 Projektleder NIRAS: 18. HELNÆS OG AGERNÆS S. 302 Hanne Brendstrup Nielsen 19. BÅGØ S. 320 Projektleder Assens Kommune: Kim Walsted Knudsen Layout: Jane Riskær, NIRAS. Tekst og redigering: Hanne Brendstrup Nielsen, NIRAS Foto: Hanne Brendstrup Nielsen og Jane Riskær, NIRAS Januar 2014/oktober 2016 2 INTRO Udsigt fra Bo Bakker over kystlandskabet på Helnæs. Øverst i billedet anes Helnæs Fyr. FORMÅL ANALYSEN I efteråret 2013 er der udarbejdet en Kommunens landskab er blevet inddelt De indledende opslag handler om analyse af landskabet i Assens i 19 karakterområder, der hver især kommunens oveordnede landskabs- Kommune. Analysen er lavet i overens- fremstår med sin egen karakter skabt træk i forhold til geologisk dannelse og stemmelse med landskabskarakter- af samspillet mellem naturgrundlaget kulturhistoriske strukturer. Dette for at metodens principper, som de er og kulturgeografiske mønstre og struk- skabe et overordnet billede af kommu- beskrevet i Miljøministeriets turer. I hvert område er landskabet nens landskab. ”Vejledning om landskabet i systematisk kortlagt, beskrevet, analy- kommuneplanen” fra 2007. seret og vurderet, og der bliver formu- På de følgende opslag er landskabs- leret konkrete anbefalinger til, hvordan karaktermetoden kort skitseret, inden Formålet med analysen har været, at de landskabelige hensyn bedst vareta- landskabet i de enkelte karakterområ- kommunen får en opdateret og ensartet ges i de enkelte dele af kommunen. der behandles særskilt. viden om hele kommunens landskab, som et konstruktivt grundlag for at Der er lagt vægt på, at produktet af I behandlingen af de enkelte karakter- kunne planlægge og handle konstruk- analysen er et oversigtsgivende områder er der lagt vægt på, at beskriv- tivt med udgangspunkt i landskabets opslagsværk, der leverer konstruktiv elserne er afgrænset til at beskrive de karakter i forbindelse med sagsbehand- viden om kommunens landskab til strukturer, der især er karaktergivende ling og planlægning i det åbne land. sagsbehandling og planlægning i det for området. Det er gjort for at frem- åbne land. De enkelte kapitler er hæve landskabskarakteren i det enkelte Der har været fokus på, at kommunens opbygget med en ensartet struktur, så område og tydeliggøre forskellen medarbejdere på en workshop har det er let at navigere rundt i publika- mellem de enkelte karakterområder. været med til at diskutere kommunens tionen. Alle vurderinger er ledsaget af en kort landskab og definere rammen for det tekst, der beskriver argumenterne for produkt, der er resultatet af analysen. vurderingen. INTRO 3 LANDSKABET I ASSENS KOMMUNE - en ressource Landskabet syd for Assens er dels et landbrugslandskab, men også et rekreativt og naturpræget landskab, her udsigt fra Torø. UDFORDRINGEN HVAD ER LANDSKAB? landskab med store marker omgivet af Landskabelige interesser kan være en Vi beskriver landskabet ud fra et skov, der betyder, at landskabet opleves diffus størrelse at skulle håndtere i naturgrundlag, en række kultur- lukket. Det kan være et meget bakket sagsbehandling og planlægning. For betingede elementer og strukturer og terræn, hvor der fra bakketoppe er vid hvad er de landskabelige interesser? Og så ”det øjet ser”: udsigt over landskabet, mens terrænet hvordan kan vi tage vare på dem, når begrænser udsigterne, når man færdes der også er en masse andre interesser, Landskabskarakteren er det særlige i bakkedale. Det kan være et landskab, der er på spil i det åbne land? samspil mellem naturgrundlag og der er præget af variationen mellem arealanvendelse samt de særlige rum- dyrkede marker og afgræssede enge, Den store udfordring er at sikre, at der lige og visuelle forhold, der kendeteg- små skove og hegn omkring markerne, kan ske en fortsat udvikling samtidig ner et område og adskiller det fra det der giver oplevelsen af et sammensat og med, at landskabsværdierne beskyttes omkringliggende. transparent landskab. Og mange andre og forbedres. Det kan endda være, at scenarier, der gør landskaberne unikke. der viser sig et positivt samspil! Naturgrundlaget defineres af landskabets geologiske dannelse og Landskabet i Assens Kommune Det er derfor vigtigt, at vi har et godt afspejles i landskabets terræn, jordtype rummer store variationer. Nogle kendskab til landskabet og kan træffe og hydrologiske forhold. landskaber er meget bakkede, mens beslutning om en given udvikling på et andre er næsten helt flade. Nogle tilstrækkeligt oplyst grundlag. Arealanvendelsen afspejler den landskaber er præget af store skove, kulturhistorie, der har været med til at mens andre næsten ingen skov har. LANDSKABET ER EN RESSOURCE skabe det udtryk eller den karakter, vi i Nogle landskaber rummer mange Landskabet i Assens Kommune er dag oplever, at landskabet har. Marker, landsbyer, mens andre landskaber kun udgangspunkt for både erhvervsliv, enge, skove, hegn, diger, veje, jern- har få. Nogle landskaber er værdifulde i attraktiv bosætning, værdifuld natur baner, landsbyer, byer og tekniske kraft af deres uberørte og uforstyrrede samt en stor variation af anlæg er alt sammen med til at fortælle karakter, mens andre har deres styrke i kulturhistoriske og geologiske kulturhistorien og give landskabet den måde, de bebos og bruges. fortællinger. Landskabet er på den karakter. måde en væsentlig ressource, som vi På de følgende opslag er nogle af både skal passe på men også bruge De rumlige og visuelle forhold siger kommunens overordnede aktivt som identitetsgivende og som noget om, hvordan vi oplever landskabstræk beskrevet. udviklingsramme. landskabet. Det kan være det enkle 4 Det enkle og åbne, eller det velafgrænsede og lukkede, eller den markante geologi, eller det sammensatte og transparente DET RUMLIGE OG VISUELLE + KULTURBETINGEDE ELEMENTER OG STRUKTURER + NATURGRUNDLAGET Figuren illustrerer, at landskabets karakter er bestemt af et naturgrundlag, kulturbetingede elementer og strukturer og “det øjet ser” - det rumlige og visuelle. Lægger man de tre lag ovenpå hinanden, har man landskbets karakter defineret. LANDSKABET I ASSENS KOMMUNE 5 LANDSKABET I ASSENS KOMMUNE - de overordnede geologiske træk Landskabet i Assens Kommune er formet under sidste istid af flere isfrem- stød, der på forskellig vis har påvirket landskabets geologi. Landskabet er således præget af dødislandskaber, randmorænelandskaber, store ero- sionsdale og smeltevandssletter. Dertil kommer kommunens lange kystlinje, der præger de kystnære landskaber. På de følgende to opslag er disse over- ordnede geologiske træk kort beskrevet for derved at give et sammenhængende billede af kommunens geologi og de terrænformer, der binder landskabet sammen på tværs af de enkelte karak- terområder. Et småkuperet landskab syd for Bred. DØDISLANDSKABET plateaubakker og som konsolbakker, erosionsdal, der har ført enorme Dødislandskabet i den nordøstlige del der ”læner” sig op ad grustopbakkerne. mængder smeltevand fra dødisområdet af kommunen er præget af et stort Et eksempel på en konsolbakke ses ved ved Vissenbjerg til kysten. De store dødisområde fra slutningen af sidste Bred syd for Vissenbjerg, mens kræfter har eroderet en dyb kløft, der istid, der har medvirket til dannelse af plateaubakker præger landskabet vest nogle steder skærer sig 20 meter ned i topbakker, fladbakker og afløbsslugter. og syd for Aarup. terrænet. Dødisen smeltede tilbage i tre stadier, Tredje stadie afspejles i landskabet MORÆNEFLADEN der i dag kan aflæses som tre neden for issøbakkerne, hvor Særligt den vestlige del af kommunens højdeniveauer i landskabet. De to landskabet blev præget af de sidste landskab er dannet som en øverste niveauer afspejles især i dødisklumper. Da isen smeltede bort, lå bundmoræne, hvor terrænet er præget issøbakker, der er dannet af materiale, landskabet her tilbage som et af isens bevægelse henover det. der blev aflejret i store smeltevandssøer småkuperet landskab, hvor mange Landskabet fremstår her typisk i isen. Da isen omkring søerne smeltede lavninger i dag er præget af små søer, småbakket til bølget. Enkelte steder bort, stod det aflejrede materiale enge eller moser. Det ses eksempelvis i markerer brudte strukturer af små tilbage som bakker. landskabet mellem Aarup, Vissenbjerg, randmoræner sig i landskabet, men Tommerup Stationsby og Ørsted. uden at være karaktergivende for Første stadie afspejles i landskabets landskabet. højeste punkter, grustopbakkerne, I randen af issøbakkerne ses hvoraf Vissenbjerg Bakke, Brændholt afvandingskløfter, der i forbindelse Bjerg og Frøbjerg Banker er de mest med isens afsmeltning har ført markante. Frøbjerg Bavnehøj er med smeltevand med stor kraft. Vandet har sine 131 meter over havet Fyns højeste derved skåret dybe spor i bakkerne, punkt. som det ses ved Afgrunden syd for Vissenbjerg, der er 16 meter dyb. Andet stadie afspejles i de fladtoppede lerbakker, der dels ses som fritstående Brænde Ådal