Landskabsanalyse 2013

By, Land og Kultur

337 1 INDHOLD

INTRO S. 3

LANDSKABET I ASSENS KOMMUNE S. 4

LANDSKABSKARAKTERANALYSE S. 14

1. ANDEBØLLE SØBAKKELANDSKAB S. 26

2. ERHOLM SKOVBAKKER S. 42

3. BRÆNDE Å MOSAIKHØJLAND S. 58

4. VISSENBJERG BAKKE S. 74

5. BRYLLE LANDBRUGSFLADE S. 90

6. KRENGERUP SKOVLANDSKAB S. 106

7. DET STORBAKKEDE LANDBRUGSLANDSKAB S. 122

8. SYNEBJERG BAKKER S. 138

9. JORDLØSE BAKKER S. 154

10. DAMSBO KYSTLANDSKAB S. 170

11. ODENSE ÅDAL S. 186

12. BRÆNDE ÅDAL S. 202

13. HAARBY SLETTE S. 218

14. MULLERØD SKOVBAKKER S. 234

KOLOFON 15. SNAVE LANDBRUGSFLADE S. 250 Landskabsanalysen er udarbejdet af NIRAS i 16. DET SMÅBAKKEDE LANDBRUGSLANDSKAB S. 268 samarbejde med Assens Kommune. 17. SANDAGER KYSTLANDSKAB S. 286

Projektleder NIRAS: 18. HELNÆS OG AGERNÆS S. 302 Hanne Brendstrup Nielsen 19. BÅGØ S. 320 Projektleder Assens Kommune: Kim Walsted Knudsen

Layout: Jane Riskær, NIRAS.

Tekst og redigering: Hanne Brendstrup Nielsen, NIRAS

Foto: Hanne Brendstrup Nielsen og Jane Riskær, NIRAS

Januar 2014/oktober 2016

2 INTRO

Udsigt fra Bo Bakker over kystlandskabet på Helnæs. Øverst i billedet anes Helnæs Fyr.

FORMÅL ANALYSEN I efteråret 2013 er der udarbejdet en Kommunens landskab er blevet inddelt De indledende opslag handler om analyse af landskabet i Assens i 19 karakterområder, der hver især kommunens oveordnede landskabs- Kommune. Analysen er lavet i overens- fremstår med sin egen karakter skabt træk i forhold til geologisk dannelse og stemmelse med landskabskarakter- af samspillet mellem naturgrundlaget kulturhistoriske strukturer. Dette for at metodens principper, som de er og kulturgeografiske mønstre og struk- skabe et overordnet billede af kommu- beskrevet i Miljøministeriets turer. I hvert område er landskabet nens landskab. ”Vejledning om landskabet i systematisk kortlagt, beskrevet, analy- kommuneplanen” fra 2007. seret og vurderet, og der bliver formu- På de følgende opslag er landskabs- leret konkrete anbefalinger til, hvordan karaktermetoden kort skitseret, inden Formålet med analysen har været, at de landskabelige hensyn bedst vareta- landskabet i de enkelte karakterområ- kommunen får en opdateret og ensartet ges i de enkelte dele af kommunen. der behandles særskilt. viden om hele kommunens landskab, som et konstruktivt grundlag for at Der er lagt vægt på, at produktet af I behandlingen af de enkelte karakter- kunne planlægge og handle konstruk- analysen er et oversigtsgivende områder er der lagt vægt på, at beskriv- tivt med udgangspunkt i landskabets opslagsværk, der leverer konstruktiv elserne er afgrænset til at beskrive de karakter i forbindelse med sagsbehand- viden om kommunens landskab til strukturer, der især er karaktergivende ling og planlægning i det åbne land. sagsbehandling og planlægning i det for området. Det er gjort for at frem- åbne land. De enkelte kapitler er hæve landskabskarakteren i det enkelte Der har været fokus på, at kommunens opbygget med en ensartet struktur, så område og tydeliggøre forskellen medarbejdere på en workshop har det er let at navigere rundt i publika- mellem de enkelte karakterområder. været med til at diskutere kommunens tionen. Alle vurderinger er ledsaget af en kort landskab og definere rammen for det tekst, der beskriver argumenterne for produkt, der er resultatet af analysen. vurderingen.

INTRO 3 LANDSKABET I ASSENS KOMMUNE - en ressource

Landskabet syd for Assens er dels et landbrugslandskab, men også et rekreativt og naturpræget landskab, her udsigt fra Torø.

UDFORDRINGEN HVAD ER LANDSKAB? landskab med store marker omgivet af Landskabelige interesser kan være en Vi beskriver landskabet ud fra et skov, der betyder, at landskabet opleves diffus størrelse at skulle håndtere i naturgrundlag, en række kultur- lukket. Det kan være et meget bakket sagsbehandling og planlægning. For betingede elementer og strukturer og terræn, hvor der fra bakketoppe er vid hvad er de landskabelige interesser? Og så ”det øjet ser”: udsigt over landskabet, mens terrænet hvordan kan vi tage vare på dem, når begrænser udsigterne, når man færdes der også er en masse andre interesser, Landskabskarakteren er det særlige i bakkedale. Det kan være et landskab, der er på spil i det åbne land? samspil mellem naturgrundlag og der er præget af variationen mellem arealanvendelse samt de særlige rum- dyrkede marker og afgræssede enge, Den store udfordring er at sikre, at der lige og visuelle forhold, der kendeteg- små skove og hegn omkring markerne, kan ske en fortsat udvikling samtidig ner et område og adskiller det fra det der giver oplevelsen af et sammensat og med, at landskabsværdierne beskyttes omkringliggende. transparent landskab. Og mange andre og forbedres. Det kan endda være, at scenarier, der gør landskaberne unikke. der viser sig et positivt samspil! Naturgrundlaget defineres af landskabets geologiske dannelse og Landskabet i Assens Kommune Det er derfor vigtigt, at vi har et godt afspejles i landskabets terræn, jordtype rummer store variationer. Nogle kendskab til landskabet og kan træffe og hydrologiske forhold. landskaber er meget bakkede, mens beslutning om en given udvikling på et andre er næsten helt flade. Nogle tilstrækkeligt oplyst grundlag. Arealanvendelsen afspejler den landskaber er præget af store skove, kulturhistorie, der har været med til at mens andre næsten ingen skov har. LANDSKABET ER EN RESSOURCE skabe det udtryk eller den karakter, vi i Nogle landskaber rummer mange Landskabet i Assens Kommune er dag oplever, at landskabet har. Marker, landsbyer, mens andre landskaber kun udgangspunkt for både erhvervsliv, enge, skove, hegn, diger, veje, jern- har få. Nogle landskaber er værdifulde i attraktiv bosætning, værdifuld natur baner, landsbyer, byer og tekniske kraft af deres uberørte og uforstyrrede samt en stor variation af anlæg er alt sammen med til at fortælle karakter, mens andre har deres styrke i kulturhistoriske og geologiske kulturhistorien og give landskabet den måde, de bebos og bruges. fortællinger. Landskabet er på den karakter. måde en væsentlig ressource, som vi På de følgende opslag er nogle af både skal passe på men også bruge De rumlige og visuelle forhold siger kommunens overordnede aktivt som identitetsgivende og som noget om, hvordan vi oplever landskabstræk beskrevet. udviklingsramme. landskabet. Det kan være det enkle

4 Det enkle og åbne, eller det velafgrænsede og lukkede, eller

den markante geologi, eller det sammensatte og transparente

DET RUMLIGE OG VISUELLE +

KULTURBETINGEDE ELEMENTER OG STRUKTURER +

NATURGRUNDLAGET

Figuren illustrerer, at landskabets karakter er bestemt af et naturgrundlag, kulturbetingede elementer og strukturer og “det øjet ser” - det rumlige og visuelle. Lægger man de tre lag ovenpå hinanden, har man landskbets karakter defineret.

LANDSKABET I ASSENS KOMMUNE 5 LANDSKABET I ASSENS KOMMUNE - de overordnede geologiske træk

Landskabet i Assens Kommune er formet under sidste istid af flere isfrem- stød, der på forskellig vis har påvirket landskabets geologi. Landskabet er således præget af dødislandskaber, randmorænelandskaber, store erosionsdale og smeltevandssletter. Dertil kommer kommunens lange kystlinje, der præger de kystnære landskaber.

På de følgende to opslag er disse overordnede geologiske træk kort beskrevet for derved at give et sammenhængende billede af kommunens geologi og de terrænformer, der binder landskabet sammen på tværs af de enkelte karak- terområder.

Et småkuperet landskab syd for Bred.

DØDISLANDSKABET plateaubakker og som konsolbakker, erosionsdal, der har ført enorme Dødislandskabet i den nordøstlige del der ”læner” sig op ad grustopbakkerne. mængder smeltevand fra dødisområdet af kommunen er præget af et stort Et eksempel på en konsolbakke ses ved ved Vissenbjerg til kysten. De store dødisområde fra slutningen af sidste Bred syd for Vissenbjerg, mens kræfter har eroderet en dyb kløft, der istid, der har medvirket til dannelse af plateaubakker præger landskabet vest nogle steder skærer sig 20 meter ned i topbakker, fladbakker og afløbsslugter. og syd for Aarup. terrænet.

Dødisen smeltede tilbage i tre stadier, Tredje stadie afspejles i landskabet MORÆNEFLADEN der i dag kan aflæses som tre neden for issøbakkerne, hvor Særligt den vestlige del af kommunens højdeniveauer i landskabet. De to landskabet blev præget af de sidste landskab er dannet som en øverste niveauer afspejles især i dødisklumper. Da isen smeltede bort, lå bundmoræne, hvor terrænet er præget issøbakker, der er dannet af materiale, landskabet her tilbage som et af isens bevægelse henover det. der blev aflejret i store smeltevandssøer småkuperet landskab, hvor mange Landskabet fremstår her typisk i isen. Da isen omkring søerne smeltede lavninger i dag er præget af små søer, småbakket til bølget. Enkelte steder bort, stod det aflejrede materiale enge eller moser. Det ses eksempelvis i markerer brudte strukturer af små tilbage som bakker. landskabet mellem Aarup, Vissenbjerg, randmoræner sig i landskabet, men Tommerup Stationsby og Ørsted. uden at være karaktergivende for Første stadie afspejles i landskabets landskabet. højeste punkter, grustopbakkerne, I randen af issøbakkerne ses hvoraf Vissenbjerg Bakke, Brændholt afvandingskløfter, der i forbindelse Bjerg og Frøbjerg Banker er de mest med isens afsmeltning har ført markante. Frøbjerg Bavnehøj er med smeltevand med stor kraft. Vandet har sine 131 meter over havet Fyns højeste derved skåret dybe spor i bakkerne, punkt. som det ses ved Afgrunden syd for Vissenbjerg, der er 16 meter dyb. Andet stadie afspejles i de fladtoppede lerbakker, der dels ses som fritstående Brænde Ådal er ligeledes en

6 “Per Smed-kortet” viser landskabets geo- morfologi: De stiplede områder markerer dødislandskabet mod nordøst, moræneflad- DØDISLANDSKABET en/bundmorænen mod vest og kystlandskabet ved Helnæs Bugt mod syd. De fuldt optrukkede områder markerer issøbakkerne i dødislandskabet, Brænde Ådal, Odense Ådal og De Fynske Alper. BRÆNDE ÅDAL

ISSØBAKKER

ODENSE ÅDAL

MORÆNEFLADEN/ BUNDMORÆNEN

Moræne, lerbund

Moræne, sandbund

Moræne med dødisrelief

Issøbakke

Ås

Randmoræne

Tunneldal DE FYNSKE ALPER

Smeltevandsdal KYSTLANDSKABET VED HELNÆS BUGT Marint forland

Kystklint

Skitserne illustrerer den gradvise afsmeltning af isen i den nordøstlige del af kommunen, der medførte dannelse af de markante issøbakker, der er karakteristisk for denne del af kommunen. (Geologisk set, Geografforlaget 2002)

1. stadie: Smeltevand fører ler, sand og 2. stadie: Isen smelter ned til et lavere niveau grus ud i søer (1), der afgrænses af de store (2), og issøernes vandspejl falder tilsvarende ismasser (2). (1). Det materiale, der blev aflejret i søerne under stadie 1 ligger nu tilbage som en grus- topbakke (3).

3. stadie: Isen smelter helt tilbage og issøerne I dag fremstår landskabet ved Vissenbjerg fra stadie 1 og 2 står tilbage somgrustop- med tydelige konsolbakker mod syd og et bakker (3) og plateaubakker (4). Hvor bølget til småkuperet terræn i landskabet syd bakkerne “læner” sig op ad hinanden kaldes for Vissenbjerg. det en konsolbakke, som her illustreret. Bakkesiden syd for Vissenbjerg.

LANDSKABET I ASSENS KOMMUNE 7 Halen på Helnæs er en særligt velbevaret ås, der i landskabet opleves som en markant geologisk struktur.

Sønderby Klint set fra Torø.

DE FYNSKE ALPER ODENSE ÅDAL med terrassetrin, der afspejler den Fyns mest markante bakkelandskab Odense Å er med sine ca. 60 kilometer trinvise erodering. strækker sig fra Søholm Sø ved Fyns længste vandløb og forløber på Glamsbjerg i nord til Katterød i tværs af flere kommuner. Åen har sit I ådalen er dannet brudte stukturer af Faaborg Midtfyn Kommune i syd. Den udspring i Arreskov Sø nordøst for åse, der forløber parallelt med ådalens del af bakkestrøget, der strækker sig fra Faaborg, hvorfra den løber mod længderetning. Særligt tydeligt opleves Jordløse Bakker mod syd, går også nordvest til Nørre Broby og herfra mod de omkring kommunegrænsen mod under navnet De Fynske Alper. nordøst til sit udløb i Odense Fjord. syd, hvor de i den flade dalbund Kun en del af ådalen, der strækker sig fremstår som langstrakte bakker. Bakkerne er med overvejende mellem Langsted og Borreby, ligger i sandsynlighed dannet som en stor Assens Kommune KYSTLANDSKABET grus- og sandudfyldning i en revne i Kystlandskabet strækker sig langs gletsjeren, der er opstået mellem Ådalen er dannet som et stort kommunens sydlige og vestlige gletsjerens aktive del mod sydvest og tunneldalssystem, der især i slutningen afgrænsning og rummer de kystnære den stagnerede del mod nord. Senere af sidste istid modtog smeltevand fra landskaber på Fyn, halvøerne Helnæs kan nye fremstød have presset både de store mængder af dødis, som og Torø samt øen Bågø. bakkedraget fra sydvest og sydøst. dengang dækkede store dele af Vestfyn, men også fra gletsjeren fra sydvest. Kysten er overordnet set en Jordløse Bakker ligger i kommunens udligningskyst, og langt de fleste steder sydøstlige del og er præget af et Efterhånden som isen smeltede, blev markeres overgangen mellem kysten og højtliggende og meget bakket terræn. floden mindre og smallere, men det bagvedliggende landskab af en lav De markante geologiske strukturer er fortsatte med at erodere sig ned i den klint. Særligt på Helnæs samt ved til dels sløret af skov, der blev plantet gamle flodbund. Terrænmæssigt Sønderby Klint er klinterne dog høje og på heder og overdrev i starten af afspejles dette ved, at ådalen er bredest markante. 1900-tallet, men som sidenhen dog i den sydlige del og smallest omkring delvist er ryddet igen. Odense. Samtidig fremstår dalsiderne Enkelte steder har en bugtet kystlinje

8 Det bakkede landskab ved Nedermark nord for Brænde Ådal.

betinget et mere roligt vand, hvor Da isen for 12.000 og 9.000 år siden strandengskyster har kunnet udvikle trak sig tilbage, hævede landskabet sig, sig. Det ses blandt andet omkring fordi trykket fra isen forsvandt, og Helnæs Bugt, Helnæs Made, Feddet og øerne i Øhavet var landfast med Fyn, Torø Vig. Her er overgangen mellem herunder også Helnæs. Senere, for ca. kysten og det bagvedliggende landskab 6.000 år siden, begyndte hele landet at præget af enge, der strækker sig langt tippe omkring en akse mellem ud mod kystlinjen. Nordfalster og Nissum Fjord. Det betyder, at landet nord for aksen hæver Ud for Emtekær Nor og Sandager Næs sig, og landet syd for ankes sænker sig. har strømningerne langs kysten afsat Det har skabt det oversvømmede Øhav, materiale, så der er dannet strandvolde, vi ser i dag, hvor kun bakketoppene ses der helt eller delvist afgrænser de over vandfladen. bagvedliggende nor og fed. BÅGØ HELNÆS OG AGERNÆS Bågø er geologisk set en del af morænen Helnæs og Agernæs har oprindeligt mod vest og består af tre små været to øer, men aflejringer har med bakketoppe, der får terrænet til at tiden gjort øerne landfaste med Fyn. fremstå bølget. De små bakker adskilles Helnæs og Agernæs er forbundet af af store lavbundsområder, der alle tangen Langøre, og Agernæs og Fyn er oprindeligt har haft direkte forbindelse forbundet af Feddet. til havet.

Øerne er geologisk set en del af det Sydfynske Øhav, der er et oversvømmet morænelandskab præget af sidste istid. Fra området ved Jordløse Bakker.

LANDSKABET I ASSENS KOMMUNE 9 LANDSKABET I ASSENS KOMMUNE - kulturhistoriske spor i landskabet

De i kulturhistoriske spor i landskabet er mange og forskellige. I dette kapitel er kort beskrevet de strukturer og elementer, der især opleves i landskabet i Assens Kommune med betydning for landskabets karakter. Disse strukturer har især afsæt i kommunens mange landsbyer og hoedg- årde, der på forskellig vis formidler landbrugshistorie, bondekultur, stor- hed og magt.

Mindre markante spor knytter sig til fiskerkulturen langs kommunens kyster samt den omfattende teglværksindu- stri, der især har præget den nordøst- lige del af kommunen. Formålet med de overordnede beskriv- elser er at give et lille indblik i, hvad det er for en kulturhistorie, der har været med til at forme det landskab, vi ser i dag. Dermed også de strukturer, der er nødvendige at værne om de steder, hvor man ønsker at videreføre disse fortællinger i landskabet. Kirker fremtræder generelt tydeligt i landskabet som kulturhistoriske elementer. Her Kærum Kirke set fra Odensevej øst for Assens.

LANDSBYERNE og enge. Mest tydeligt i dag er udskift- byudvikling betydet, at små landsbyer, Antageligt fandt landsbyerne deres ningsmønsteret omkring de landsbyer, hvor bebyggelsen lå omkring slyngede endelige placering omkring starten af der blev stjerneudskiftet, hvor hegn og veje, er blevet udbygget med pracelhus- middelalderen. Men langt tidligere har diger stråler ud fra landsbyen og af- områder, der bryder den oprindelige bosætningen været relateret til enten grænser nærmest trekantede marker i landsbystruktur og markerer sig ander- kystlandskabet i syd og vest, skoven stjerne omkring landsbyen. Ofte ledes i landskabet. Til trods for denne landskabet i øst eller det mellemlig- blev jorden nærmest landsbyen stjerne- udvikling, er det alligevel muligt de gende ”slettelandskab”, som vi i dag udskiftet, mens jorden i landsbyejer- fleste steder at få en fornemmelse af, kender som et småbakket landbrugs- lavets udkant blev blokudskiftet.Eng- hvilke strukturer, det landskab vi landskab. Mange ”større” landsbyer lodderne blev ofte fordelt i smalle kender i dag, udspringer af. Men den udvikledes i dette landskab, mens små striber. Et fint eksempet på denne fortsatte udvikling betyder også, at der landsbyer var karakteristiske for fordeling er ejerlavet omkring Aborg, bør værnes om de landskaber, hvor de skovlandskabet. Selv om flere lands- der i dag fremstår med et i høj grad kulturhistoriske mønstre og strukturer byer i dag er vokset større, mens andre intakt udskiftningsmønster tegnet af fremstår særligt tydeligt. nærmest er forsvundet, er denne hegn og diger. fordeling af landsbyerne fortsat KØBSTADEN OG STATIONSBYERNE genkendelig Frem til i dag har den fortsatte udvik- Assens er kommunens eneste større ling inden for landbruget og byudvik- havneby og blev grundlagt i slutningen Med udskiftningen, der fandt sted i ling sløret nogle af de spor i landbrug- af 1100-tallet omkring et gammelt perioden 1785-92, blev mange af de slandskabet. Det skyldes især at diger færgested. I middelalderen og frem til kulturbetingede strukturer, vi ser spor og hegn bliver fjernet til fordel for slutningen af 1800-tallet var Assens af i landskabet i dag, etableret. Det større marker, og mange steder har trafikalt knudepunkt med færgefart til gælder især sporene i dyrkningsland- afvanding og opdyrkning af lavbunds- Sønderjylland. Byen blev formentlig skabet, der opleves i form af de områder betydet, at fordelingen mellem købstad i starten af 1200-tallet, og også mønstre, som diger og hegn tegner, dyrkningsjord og græsningsjord har her havde havnen stor betydning for men også markstørrelser, skovstruktur ændret sig markant. Samtidig har byens udvikling. Særligt i 1800-tallet

10 Alléer er karakteristisk for hovedgårdsland- skaber, her ved Krengerup.

Den oprindelige landsbydel omkring Hovedgårdslandskaberne er ofte kendetegnet ved store marker, der afgrænses af markante Gummerup i den sydlige del af Køng ved skovbryn. Her landskabet ved Søndergårde vest for Erholm. Glamsbjerg. udviklede byen sig i forbindelse med reference til områdets grevskaber. Hovedgårdene blev generelt placeret på anlæggelse af en egentlig havn i 1822, Kirker ligger ofte højt i terræn og er steder, hvor der var adgang til god gasværk i 1855 og jernbaneforbindelsen hvidkalkede, hvilket understreger dyrkningsjord, eng og skov. Det i 1884. deres markering i landskabet. mønster ses især tydeligt i den vestlige og sydlige del af kommunen. I det Netop de to jernbanestrækninger, der Omkring Glamsbjerg stammer østlige skovdominerede landskab var er i kommunen, har haft betydning for kirkerne fra romansk tid og er ofte nogle hovedgårde oprindeligt især udvikling af kommunens øvrige større opført i rå kampesten. Det betyder, at skovgårde og studegårde, men med byer, der med jernbanen blev stations- kirkerne generelt ikke markerer sig tiden er afgrødeproduktion blevet lige byer. I landskabet markerer disse byer tydeligt i landskabet og derfor ofte så væsentlig. sig især i kraft af deres størrelse og opleves fra de nærmeste omgivelser. deres byrande, der ofte har en anden Karakteristisk for hovedgårdsland- karakter end de mindre landsbyer. Dreslette kirke gennemgik 1785-87 en skaber er en gennemgående stor skala, Særligt tydeligt ses det ved Ebberup, større ombygning ved godsejer Niels der både afspejles i bygninger, marker, hvor byen består af to bydele - den Ryberg, hvorved tårnet blev indrettet skove, enge og alléer. Ofte er hoved- gamle landsby med små gårde og huse til observatorium. Den røde kirke gårdenes ejerlav markeret af lange og stationsbyen præget af store villaer. ligger frit i landskabet og er et tydeligt stendiger, der adskiller hovedgårdens orienteringspunkt fra store dele af enemærke fra den omgivende landsby- KIRKERNE kommunens sydlige landskab. jord. Kirkerne ses ofte i landskabet som tydelige orienteringspunkter, der HOVEDGÅRDENE KYSTKULTUREN markerer landsbyernes beliggenhed. Hovedgård er en gammel betegnelse Den lange kyststrækning betyder, at for en ejendom af ”fri jord”, men i løbet kystnærheden som ressource har haft Langt de fleste steder er kirkerne af middelalderen blev ejerskab af en stor betydning for områdets udvikling i middelalderlige sognekirker, mens hovedgård knyttet til adel, hvoraf historisk perspektiv, ligesom det fort- andre er adelskirker med tydelig betegnelsen ”herregård” opstod. sat i dag er et væsentligt identitets-

LANDSKABET I ASSENS KOMMUNE 11 Bågø Fyr.

Flenstofte. Helnæs Mølle

givende element i kommunen. TEGLVÆRKERNE teglproduktion i form af tidligere Lerbakkerne, der er karakteristiske for råstofgrave, der i dag fremstår som Langs kysten ses flere steder spor af landskabet i den nordøstlige del af lavninger i landskabet eller søer/moser. gamle fiskerlejer og udskibningssteder, kommunen, har lagdelt, stenfrit ler, der der har haft afgørende betydning for er et ideelt udgangspunkt for teglpro- Stadig den dag i dag er issøbakkerne flere små samfund i de kystnære duktion. Særligt i middelalderen skød værdifulde råstofområder til landskaber. Sporerne fra denne tid små teglværker op, ofte i relation til indvinding af ler og grus, og flere opleves især ved Torø og Brunshuse, byggepladser, landsbyer eller hoved- steder ses også fortsat råstofindvinding hvor de gamle fiskerlejer opleves i gårde. i den nordlige og østlige del af kystlandskabet, men afspejles også i kommunen. bebyggelsesstrukturen, der begge Fra 1850’erne omfattede teglproduk- steder består af små fiskerhuse. Også tionen også drænrør til blandt andet på Helnæs afspejles fiskermiljøet i landvindingsprojekter, men stor landsbyens mange fiskerhuse. teknologisk udvikling i 1960’erne betød en langt mere effektiv produktion og Assens Havn har gennem tiden haft drastisk reduktion i antallet af forskellige funktioner med afgørende teglværker. betydning for ikke kun byens men også kommunens udvikling. I dag fremstår Teglproduktionen afspejles ikke direkte havnemiljøet som en markant struktur i landskabet, men har haft betydning i kystlandskabet, der opleves fra store for især middelalderens byggerier, dele af kystlandskabet nord for Assens herunder mange kirker og hovedgårde. samt fra Bågø og farvandssiden i Desuden ses i forskellige dele af øvrigt. landskabet spor af råstofindvinding til

12 Fiskermiljøet ved Brunshuse. LANDSKABET I ASSENS KOMMUNE 13 LANDSKABSKARAKTERANALYSE - kort om metoden

FASE 1 FASE 2 FASE 3 KORTLÆGNING VURDERING STRATEGI OG ANBE-

OG ANALYSE LANDSKABSKARAKTERENS FALINGER Naturgeografisk analyse STYRKE Håndtering af landskabelige Kulturgeografisk analyse hensyn i planlægning og sags- Rumlig og visuel analyse LANDSKABSKARAKTERENS behandling. TILSTAND LANDSKABSKARAKTER- STRATEGISKE MÅL BESKRIVELSE OG ANBEFALINGER LANDSKABSKARAKTERENS OPLEVELSESMULIGHEDER

LANDSKABSKARAKTERENS SÅRBARHED

KORT OM METODEN kommunegrænsen, men går på tværs. anbefalinger til, hvordan de Landskabskaraktermetoden arbejder landskabelige hensyn i de enkelte dele med udgangspunkt i at beskrive og Landskabet i hvert karakterområde er af kommunen kan varetages i vurdere landskabet med hensyn til beskrevet i forhold til de særligt planlægning og sagsbehandling i landskabets særlige karaktertræk – de karaktergivende elementer og stuk- relation til udvalgte emner. karaktertræk, der gør landskabet i et turer, samt de rumlige og visuelle afgrænset området særligt og adskiller forhold, der tilsammen definerer FORSTÅ LANDSKABET det fra det omkringliggende landskab. landskabets karakter. Ofte er der i et Når vi kender landskabets særlige karakterområde afgrænset mindre karaktertræk, kan vi forholde os til, Landskabskarakteren er et udtryk delområder, hvor landskabets karakter hvilke konsekvenser eventuelle for landskabets unikke ”ansigtstræk”: adskiller sig væsentligt fra den ændringer vil få på landskabet. Dermed Ligesom ansigter alle rummer øjne, beskrevne karakter, men hvor området kan vi også træffe beslutning om, øre, næse og mund, rummer landska- er vurderet for lille til at udgøre et hvordan vi bedst kan tilpasse de ber også mange af de samme elementer selvstændigt karakterområde. ønskede ændringer i landskabets – marker, enge, hegn, gårde, landsbyer karaktertræk og strukturer. Det kan og lignende. Det er samspillet mellem Der er lagt vægt på, at landskabs- være byudvikling, nyt landbrugs- elementerne, der definerer det unikke karakteren i de enkelte områder byggeri, skovrejsning, naturgenopret- ansigt eller den unikke landskabskar- beskrives relativt kortfattet og med en ning, store vindmøller og lignende. akter. ensartet struktur. Når vi planlægger ændringer i land- I Assens Kommune er landskabet Landskabskarakteren er efterfølgende skabet, kan vi betragte det som at inddelt i 19 karakterområder, der hver vurderet i forhold til landskabskarak- indrette vores hjem: Når vi vælger en især har en landskabskarakter, der terens styrke, tilstand og sårbarhed, ny sofa til stuen, sørger vi for, at den adskiller sig fra de andre. Inddelingen ligesom der er afgrænset områder, hvor den passer i størrelse og form til stuen af karakterområder er lavet på bag- landskabet er vurderet særligt og iøvrigt passer til det, der er i stuen i grund af kortanalyser samt en analyse oplevelsesrigt. Vurderingerne er lavet forvejen. Vi stiller sofaen der, hvor den af landskabets rumlige og visuelle med udgangspunkt i konkrete vur- fungerer bedst sammen med de andre forhold foretaget i felten. Den analyse deringsparametre, der skal sikre en møbler, og hvis der er en særlig udsigt sætter ord på, hvordan landskabet ensartet vurdering af hele kommunens fra stuen sørger vi for, at sofaen ikke opleves: stor/lille skala, enkel/ landskab. Dette beksrives nærmere på skygger for udsigten. sammensat karakter, åben/lukket de følgende opslag. karakter mv.. På de følgende opslag er landskabs- På baggrund af vurderingerne er der vurderingerne kort gennemgået, Karakterområderne nær kommune- opstillet strategiske mål for herunder de kriterier, der ligger til grænsen strækker sig på tværs af landskabet. Med udgangspunkt i grund for vurderingerne samt hvad kommunegrænsen ind i nabokom- landskabskarakteren, vurderinger og vurderingerne betyder. munen. Dette er et udtryk for, at strategiske mål er der til hvert enkelt landskabskarakteren ikke standser ved karakterområde formuleret

14 1 ANDEBØLLE SØBAKKELANDSKAB KORT med landskabskarakterområder 2 ERHOLM SKOVBAKKER

4 VISSENBJERG BAKKE 12 BRÆNDE ÅDAL 3 BRÆNDEÅ MOSAIKHØJLAND

7 DET STORBAKKEDE LANDBRUGSLANDSKAB 17 SANDAGER 19 BÅGØ 5 BRYLLE LAND- KYSTLANDSKAB 6 KRENGERUP BRUGSFLADE SKOVLANDSKAB

11 ODENSE ÅDAL

16 DET SMÅBAKKEDE 8 SYNEBJERG LANDBRUGSLANDSKAB BAKKER

13 HAARBY 15 SNAVE SLETTE LANDBRUGSFLADE

9 JORDLØSE 14 MULLERØD BAKKER SKOVBAKKER

10 DAMSBO KYSTLANDSKAB

18 HELNÆS OG AGERNÆS

Baggrundskort © KMS

Landskabet i Assens Kommune er inddelt i 19 karakterområder som vist på kortet. LANDSKABSKARAKTERANALYSE 15 LANDSKABSKARAKTERANALYSE - vurdering af karakterstyrke

Syd for Mullerød er karakteren af små skove, små marker i lysningerne og overvejende bebyggelse i lille skala særligt tydelig i landskabet.

VURDERINGSPARAMETRE Et landskab kan vurderes særligt KARAKTERISTISK Vurdering af landskabskarakterens karakteristisk, karakteristisk eller Langt de fleste landskaber er vurderet styrke tager udgangspunkt i tre karaktersvagt. I mindre delområder karakteristisk i forhold til den parametre: kan landskabskarakteren være helt definerede nøglekarakter. anderledes og vurderes derfor 1. Nøglekarakterens tilstedeværelse kontrasterende. KARAKTERSVAGT og synlighed Landskabet er vurderet karaktersvagt 2. Synlighed af landskabskarakterens SÆRLIGT KARAKTERISTISK de steder, hvor landskabskarakteren er oprindelse De landskaber, der er vurderet særligt udvisket af sommerhusbebyggelse eller 3. Samspil mellem naturgrundlag og karakteristisk, er typisk landskaber, råstofindvinding. kulturgeografiske strukturer hvor enten den geologiske eller kulturhistoriske fortælling fremstår KONTRASTERENDE Vurderingen handler således om at særligt tydeligt i landskabet eller Landskabet er vurderet kontrasterende, sammenveje, hvor stærkt landskabets samspillet her imellem. når en mindre del af et karakterområde naturgrundlag, kulturbetingede fremstår med en landskabskarakter, oprindelse samt dets elementer og Eksempler på landskaber med en særlig der væsentligt adskiller sig fra det indbyrdes samspil fremstår i tydelig geologisk fortælling er Brænde øvrige karakterområde. landskabet. Ådal og landskabet ved Vissenbjerg. De er begge en del af en geologisk Ofte er de kontrasterende områder Vurderingen tager altid udgangspunkt i dannelseshistorie, der har afsæt i det hovedgårdslandskaber, der på grund af den landskabskarakter, der er defineret store dødisområde, der har præget den deres store skala og karakteristiske som nøglekarakter i det enkelte karak- nordøstlige del af kommunen samt hovedgårdsstrukturer adskiller sig fra terområde. landskabet på tværs af de omkringliggende landskaber, men kommunegrænsen mod nord og øst. det kan også være områder, hvor Landskabskarakterens oprindelse landskabets skala er mindre, eller hvor knytter sig til den kulturhistoriske Eksempler på landskaber med en særlig de karaktergivende strukturer er periode eller begivenhed, der er senest tydelig kulturhistorisk fortælling er anderledes. har sat et markant præg på landskabs- skovhaverne og den lille skala i karakteren. Ofte er det landboreform- kystlandskabet ved Mullerød, de Andre steder består et kontrasterende ernes gennemførelse, men kan også mange hovedgårdslandskaber med område af landskaber, der har en anden være store landvindingsprojekter, karakteristiske strukturer og stor skala geologisk fortælling og ofte et omfattende skovrejsningsprojekter samt landskabet på Bågø, der fremstår naturpræg som eksempelvis Helnæs eller store vådområdeprojekter. Fælles som et velafgrænset landskab med en Made, Feddet ved Åkrog Bugt og Torø. er, at ændringerne markant har ændret særlig tydelig kulturhistorisk landskabets karakter. fortælling.

16 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Karakteristisk Særligt karakteristisk Karaktersvag Kontrasterende

Baggrundskort © KMS

Landskabets karakterstyrke er vurderet for alle landskaber i Assens Kommune. LANDSKABSKARAKTERANALYSE 17 LANDSKABSKARAKTERANALYSE - vurdering af tilstand

I den nordlige del af kommunen er landskabskarakterens tilstand generelt vurderet dårlig, især fordi store højspændingstracéer generelt præger landskabet og sammen med støj fra motorvejen forstyrrer oplevelsen af landskabet væsentligt.

VURDERINGSPARAMETRE GOD af teknisk aftryk i form af vindmøller, Vurdering af landskabskaraterens De landskaber, hvor landskabskarak- højspændingstracéer, master og tilstand tager udgangspunkt i tre terens tilstand er vurderet god, er ofte lignende. parametre: landskaber der opleves relativt uforstyrrede, og hvor de karaktergiv- DÅRLIG 1. Landskabskarakterens intakthed i ende strukturer fremstår overvejende De landskaber, hvor forhold til dens oprindelse intakte. Ofte er det sammenfaldende landskabskarakterens tilstand er 2. De karaktergivende elementers med de landskaber, der er vurderet vurderet dårlig, er ofte landskaber, der vedligeholdelsesmæssige tilstand særligt karakteristiske i forhold til den opleves væsentligt forstyrret. 3. Graden af forstyrrelse, især i beskrevne nøglekarakter. forhold til store tekniske anlæg Eksempelvis er landskabskarakteren i Eksempler på det er Helnæs og det hele den nordligste del af kommunen Vurderingen handler således om at øvrige kystnære landskab omkring vurderet i dårlig tilstand. Det skyldes sammenveje, hvor stærkt landskabets Helnæs Bugt, hovedgårdslandskaberne især, at oplevelsen af landskabet alle kulturhistoriske oprindelse fremstår, samt landskabet omkring Aborg og steder er forstyrret af støj fra den vedligeholdelsesmæssige tilstand Bågø. motorvejen og store parallelle af landskabets enkelte dele samt, hvor højspændingstracéer, der forløber påvirket landskabet er af forstyrrelse MIDDEL parallelt med motorvejen og mange fra eksempelvis vindmøller og Hoveparten af kommunens landskab er steder fremstår dominerende i højspændingsledninger. vurderet i middel tilstand, hvilket især landskabsbilledet. er et udtryk for, at den almindelige Vurderingen tager altid udgangspunkt i samfundsudvikling kan aflæses i Syd for Assens er landskabskarakterens den landskabskarakter, der er defineret landskabet. tilstand vurderet dårlig i det bynære som nøglekarakter i det enkelte karak- landskab, fordi byranden her er stærkt terområde, samt landskabskarakterens Især har udviklingen i landbrugs- præget af erhvervsområdet, der i oprindelse. Landskabskarakterens erhvervet generelt medført, at mange væsentlig grad forstyrrer intakthed i forhold til dens oprindelse hegn og diger er blevet fjernet. Det landskabsoplevelsen. siger eksempelvis noget om, hvor intakt betyder, at udskiftningsmønstre landboreformens udskiftningsmønster generelt er svækket og landskabets Andre steder er landskabskarakterens fremstår i landskabet udtrykt i det skala øget. tilstand vurderet dårlig, fordi mønster, som hegn og diger tegner, om intaktheden af de karaktergivende naturlige lavbundsområder fremstår Mange landsbyer er i forskellig grad strukturer er væsentligt forringet. opdyrket eller som vådområder, eller præget af ny bebyggelse. Mange steder Eksempler på det er golfbaner, hvor om hovedgårdslandskabernes er den oprindelige landsbystruktur arealanvendelsen har sløret en karakteristiske strukturer er intakte. erkendelig i landskabet, mens andre oprindelig landbrugskarakter, eller landsbyer er massivt udbygget og i dag lavbundsområder, hvor afvanding og Landskabskarakterens tilstand kan fremstår som egentlige bymiljøer. opdyrkning har sløret en oprindelig vurderes god, middel eller dårlig. Endelig har landskaberne ofte en grad karakter af eng eller mose.

18 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Middel tilstand God tilstand Dårlig tilstand

Baggrundskort © KMS

Landskabskarakterens tilstand er vurderet for alle landskaber i Assens Kommune. LANDSKABSKARAKTERANALYSE 19 LANDSKABSKARAKTERANALYSE - vurdering af oplevelsesrige landskaber

På Bågø er især de vest- og nordvendte kystlandskaber præget af vådområder. Særligt samspillet mellem det åbne vandspejl, de afgræssede strandenge, den dynamiske kyst og det omgivende farvand gør landskabet særligt oplevelsesrigt.

VURDERINGSPARAMETRE Den geologiske fortælling har også i det afgrænsede kystforland. Kystfor- Vurderingen af oplevelsesrige været betydende for udpegningen af landet er ofte præget af vide udsigter landskaber handler om at afgrænse de oplevelsesrige landskaber som over det kystnære landskab med det landskaber, der på grund af deres Sønderby Klint og de fladtoppede omgivende farvand som baggrund. karakter rummer en særlig fortælling konsolbakker ved Vissenbjerg. om landskabet og deraf en særlig Særligt omkring Helnæs Bugt er oplevelsesværdi. De oplevelsesrige landskaber har en udsigterne præget af en kort afstand til veldefineret grænse i landskabet, der modstående kyster. Det betyder, at de Oplevelsesrige landskaber kan være følger ejerlavsgrænser, hegn, diger eller kystnære landskaber omkring bugten landskaber med lavbundsområders oprindelige indgår som en væsentlig del af de • Særligt tydelige kulturbetingede udbredelse. særlige udsigter. helheder eller enkeltelementer • Særlige natur- og halvkulturarealer OPLEVELSESRIGE ELEMENTER Andre landskaber, der vurderes at • Særlige geologiske strukturer eller I landskabet kan enkeltelementer rumme særlige udsigtsmuligheder, er enkeltelementer fremstå særligt oplevelsesrige på grund storbakkede landskaber, hvor terrænet • Særlige udsigtsmuligheder af deres placering i landskabet som bidrager til udsigternes visuelle orienteringspunkt og/eller som karakter og samtidig fungerer som OPLEVELSESRIGE LANDSKABER kulturhistorisk elementer, der udsigtspunkter. De særlige landskabsoplevelser, der formidler en historie. knytter sig til et sted, omfatter ofte Landskaber, hvor der er vurderet at hovedgårdslandskaber, der på grund af De udpegede elementer er overvejende være særlige udsigtsmuligheder, deres skala og karakter ofte fremstår kommunens mange landsbykirker, der fremstår ofte relativt uforstyrrede. særligt oplevelsesrige med en ofte er placeret høj i terræn i kanten af kulturhistorisk fortælling. landsbyerne. Det betyder, at de ofte Afgrænsningen af landskaber med kan ses over lange afstande på tværs af særlige udsigtsmuligheder er diffus, Også mange af kommunens større kommunens landskab og dermed også idet udsigtens omfang ikke er klart naturområder er vurderet særligt på tværs af de enkelte afgrænset i landskabet. oplevelsesrige. Ofte rummer de en karakterområder. Andre elementer, der geologisk fortælling, der er udgangs- er udpeget, er gamle kornmøller og fyr. I forbindelse med udsigtsudpegningen punkt for det naturpræg, landskabet er der udpeget udvalgte udsigtspunkter. har. Det ses eksempelvis på Helnæs SÆRLIGE UDSIGTSMULIGHEDER Udpegningen er dog ikke fuldstændig, Made og Halen samt Torø og andre ofte Landskabet i den sydlige og vestlige del idet der også mange andre steder kan kystrelaterede landskaber, men også af kommunen er overordnet set opleves særlige udsigter. Brænde Ådal. orienteret mod kysten og indgår derfor

20 SIGNATURFORKLARING

Karakterområde Oplevelsesrigt element Særlige udsigtsmuligheder Kystforlandsgrænse Udsigtspunkt Oplevelsesrigt landskab

Baggrundskort © KMS

Særligt oplevelsesrige landskaber og områder med særlige udsigtsmuligheder er fremhævet på kortet sammen med udvalgte enkeltelementer og udsigtspunkter. LANDSKABSKARAKTERANALYSE 21 LANDSKABSKARAKTERANALYSE - vurdering af landskabets sårbarhed

Landskabets sårbarhed kan være knyttet til landskabets særlige karaktertræk i et afgrænset område, men kan også som her være knyttet til de særlige udsigtsmuligheder, landskabet rummer. Her er det udsigten fra Barløse Mark over kystlandskabet mod vest, hvor Bågø og den jyske østkyst danner baggrund i billedet.

VURDERINGSPARAMETRE beslutninger for landskabet og viden SÆRLIGT SÅRBARE UDSIGTER Vurdering af landskabets sårbarhed om, hvordan ændringer i vid I landskaber, der rummer særlige tager udgangspunkt i, hvilke udstrækning kan indarbejdes i udsigtsmuligheder, er udsigterne funktioner samt rumlige og visuelle landskabets eksisterende karakter med vurderet særligt sårbare. forhold, der er nødvendige for at de rette hensyn. opretholde landskabskarakteren. Sårbarheden knytter sig især til stort Herved kan landskabets sårbarhed i SÆRLIGT SÅRBARE DELOMRÅDER landbrugsbyggeri eller andet markant forhold til en række ændringer Der vil dog ofte også være landskaber, byggeri samt nye tekniske anlæg, fordi vurderes. der vurderes særligt sårbare over for disse ændringer vurderes at ville ændringer, fordi det vil ændre forstyrre og dermed forringe I denne analyse er landskabets landskabskarakteren, væsentligt udsigterne væsentligt. Desuden er sårbarhed vurderet i forhold til: orstyrre oplevelsen af landskabet eller udsigterne ofte vurderet særligt bryde særlige strukturer, der er sårbare over for skovrejsning, da ny • Stort landbrugsbyggeri karaktergivende for landskabet. Ofte skov kan begrænse • Skovrejsning de særligt sårbare delområder også de udsigtsmulighederne og sløre de • Vådområdeprojekter landskaber, der er vurderet særligt landskabstræk, der er med til at • Byudvikling karakteristiske eller særligt definere de særlige udsigter. • Store vindmøller og biogasanlæg oplevelsesrige.

LANDSKABET GENERELT Disse landskaber vurderes sårbare, Ofte er det muligt at tilpasse ønskede hvis de rummer særlgie særlige ændringer i landskabet, når der tages karaktertræk, der eksempelvis kan hensyn til landskabets karaktergivende blive sløret eller brudt af eksempelvis strukturer, skala samt de rumlige og skovrejsning eller byudvikling, eller visuelle forhold. oplevelsen af landskabet kan blive forstyrret eller domineret af store Netop viden om landskabets karakter tekniske anlæg eller markant byggeri. medvirker til at kunne træffe de gode

22 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Særligt sårbare udsigter Særligt sårbare landskaber

Baggrundskort © KMS

Landskabskarakterens sårbarhed er vurderet for alle landskaber i Assens Kommune. LANDSKABSKARAKTERANALYSE 23 LANDSKABSKARAKTERANALYSE - strategiske mål for landskabet

De strategiske mål for landskabet og de anbefalinger, der bliver knyttet til de enkelte karakterområder, handler om at få nogle redskaber til at håndtere den ønskede udvikling og samtidig varetage landskabet som en væsentlig ressource for kommunen. Her det bynære landskab sydøst for Vissenbjerg. Vissenbjergtårnet markerer byen, men derudover har byen en transparent grøn afgrænsning mod landskabet.

MÅLSÆTNING karakteristiske og ikke rummer særlige elementer og strukturer. På baggrund af landskabsvurdering- landskabelige oplevelsesmuligheder, erne opstilles strategiske mål for har fået det strategiske mål OMRÅDER, HVOR LANDSKABS- landskabet. Målsætningen siger noget vedligehold. KARAKTEREN KAN ÆNDRES om, i hvilke landskaber der bør lægges De områder, hvor landskabet er særlig vægt på at understøtte og bevare Den målsætning betyder, at udvikling i vurderet karaktersvagt, har i dag ikke den karakter, landskabet har i dag, i landskabet i videst mulige omfang skal en bærende landskabskarakter. Derfor hvilke landskaber der er mere robuste ske med hensyn til landskabets har områderne fået en målsætning, der over for ændringer, og i hvilke karaktergivende elementer og betyder, at den karakter, området har i landskaber der er mulighed for at strukturer, så landskabskarakteren så dag, kan ændres. definere en ny landskabskarakter. vidt muligt bevares. De områder, der har fået denne OMRÅDER, HVOR LANDSKABS- OMRÅDER, HVOR LANDSKABS- målsætning, er sommerhusområder og KARAKTEREN BØR BESKYTTES KARAKTEREN BØR FORBEDRES råstofgrave. Målsætningen betyder De landskaber, der er vurderet særligt Landskaber, hvor landskabskarak- ikke, at den karakter, områderne har i karakteristiske, særligt oplevelsesrige terens tilstand er vurderet dårlig, har dag, skal ændres. Den betyder, at der eller særligt sårbare, har fået det ud over et mål om enten at beskytte ud fra et landskabeligt synspunkt kan strategiske mål beskyt. eller vedligeholde landskabskarakteren ske ændringer i området, der definerer også fået en forbedringsmålsætning. en ny landskabskarakter. Den nye Beskyttelsesmålsætningen betyder, at landskabskarakter skal være tilpasset der kun bør ske ændringer i Det betyder, at de forhold, der ligger til det omgivende landskab, så dette ikke landskabet, når det kan ske på en grund for vurderingen, bør forbedres. påvirkes negativt. måde, der bevarer eller styrker Forbedringen kan ligge i at reducere landskabets karakter, herunder de forstyrrelsen af landskabet fra karaktergivende elementer og eksempelvis stort byggeri, vindmøller strukturer samt de rumlige og visuelle eller højspændingsledninger. Det kan forhold, der er karakteristiske for også være at styrke intaktheden af de landskabet og giver det en særlig værdi. karaktergivende strukturer, eksempelvis genopretning af lavbunds- eller OMRÅDER, HVOR LANDSKABET vådområder. Endelig kan forbedringen BØR VEDLIGEHOLDES ligge i at forbedre den vedligeholdelses- De landskaber, der er vurderet mæssige tilstand af de karaktergivende

24 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Beskytte karakter Vedligeholde karakter Beskytte udsigt Beskytte og forbedre karakter Vedligeholde og forbedre karakter Ændre karakter

Baggrundskort © KMS

På baggrund af vurderingerne er der defineret strategiske mål for alle landskaber i Assens Kommune. LANDSKABSKARAKTERANALYSE 25 11. 12. 13. 14. 15.

1. ANDEBØLLE SØBAKKELANDSKAB Området omfatter den nordøstligste del af kommunen. Mod øst og nordøst følg- 6. 7. 8. 9. 10. er områdegrænsen kommunegrænsen, idet landskabet her bliver mere skovdomineret. Mod nord strækker om- rådet sig på tværs af kommunegrænsen til henholdsvis Nordfyns Kommune og Middelfart Kommune. Mod syd er området afgrænset mod Vissenbjerg bakke, der tydeligt markerer sig i landskabet, det lavbundsprægede mosaiklandskab vest for Vissenbjerg samt det skovdominerede landskab omkring og syd for Ålsbo.

Grænsen mod syd er trukket i motorvej E 20 i den vestlige del og i Middel- fartvej/Odensevej i den østlige del af området.

1. Baggrundskort2. © KMS 3. 4. 5.

LANDSKABETS NØGLEKARAKTER mosaik af forskellig arealanvendelser, Landskabet er især karakteriseret ved der i høj grad er bestemt af terræn og et småbakket terræn med ofte store lavbundsforhold. Oplevelsen af land- terrænforskelle. En mosaik af græs- skabet er i den sydlige del af området Bebyggelsen er over- ningsarealer og små bevoksninger i det præget af motorvejen og store højspæn- vejende samlet i lands- mest stejle terræn og lavbundsområder, dingsledninger. byer langs vejene. dyrkede marker i de mere ”bløde” bakker, samt hegn, der delvist afgrænser Der er ikke afgrænset nogen delområ- markerne præger landskabsoplevel- der, hvor landskabet er vurderet til at Især småbevoks- sen. Bebyggelsen består især af huse, have en anden karakter. ninger og græs i stejlt husmandssteder og mindre gårde. terræn. Marker delvist Områdets større gårde ligger overve- afgrænset af hegn. jende i den vestlige del af området, hvor terrænet generelt er mindre bakket, og landskabet fremstår mere opdyrket. Små og middelstore marker. Landskabet har en lille til middelstor skala, der varierer med terrænforskel- lene i området. Skalaen er generelt mindre i det mest bakkede terræn i den østlige og nordlige del af områ- Småbakket terræn det. Landskabskarakteren fremstår med søer i lavninger. sammensat og beskrives bedst som en

26 Landskabskarakteren er her illustreret ved et bakket terræn, gårde delvist afgrænset af terrænet, spredt bevoksning samt marker og græsningsarealer. Her set fra Andebøllevej nær Roldvej.

GEOLOGISK DANNELSE Jordtypen domineres af moræneler, udbredt i det stejle terræn samt i Området er en del af den moræne med men der findes også store og små lavbundsområderne, mens de dyrkede markant dødispræg og issøbakker, der områder med smeltevandssand. I marker især er udbredt i de dele af omfatter hele den nordøstlige del af lavbundsområderne består jordtypen området, hvor terrænet er mindre Bebyggelsen er over- kommunen og landskabet nord for af ferskvandssand. bakket. Dermed fremstår den vestlige vejende samlet i lands- kommunegrænsen. I dette område del af området overvejende opdyrket, byer langs vejene. kommer dødispræget især til udtryk De hydrologiske forhold knytter sig mens den østlige og nordlige del af ved et småbakket terræn med ofte især til områdets mange små søer og området i højere grad er præget af stejle bakker samt små søer eller lavbundsområder. afgræssede bakkesider. lavbundsområder i de mange terrænlavninger. Især i den østlige og KARAKTERGIVENDE STRUKTURER Bevoksningsstrukturen er sammensat nordlige del af området er terrænet Landskabskarakterens oprindelse af mange små bevoksninger spredt i meget bakket, mens et bølget terræn er knytter sig til tiden omkring landbore- området samt hegn og spredt mere udbredt mod vest. Nord for formernes gennemførelse, der førte til bevoksede diger. Det er karakteristisk, Små og middelstore Andebølle ligger to store issøbakker. I udskiftning af landsbyerne. Udskift- at stejlt terræn er bevokset de steder, marker. sammenhæng med den fladtoppede ningsmønstrene afspejles i hegn, diger det ikke anvendes som græsningsareal, issøbakke ved Væde Hed og det øvrige og bebyggelse, der har betydning for ligesom lavbundsområderne ofte er landskab nord for kommunegrænsen, landskabets karakter. sprunget i krat. Hegn og bevoksede formidler landskabet her samme diger afgrænser delvist de opdyrkede geologiske fortælling som landskabet Arealanvendelsen er en mosaik af marker eller græsningsarealer. omkring og syd for Vissenbjerg. Blot er dyrkede marker, græsningsarealer og skalaen her mindre og geologien moser, der afspejler områdets varierede Bebyggelsen ligger ofte i ly af bakkerne mindre markant. terræn. Græsningsarealerne er især enten i det let skrånende terræn eller

1. ANDEBØLLE SØBAKKELANDSKAB 27 Især den nordlige og østlige del af området er præget af en overvejende lille skala og et ekstensivt præg. Her landskabet nord for motorvejen ved Vissenbjerg og Skallebølle.

neden for bakkesiderne og består defineres i øvrigt af Middelfartvej/ afspejler i nogen grad terrænforskellen overvejende af små gårde, husmands- Odensevej. Orienteret nord-syd i området. Det meget bakkede terræn steder og huse, der ligger langs vejene. gennemløbes den østlige og vestlige del er præget af mange små bevoksninger, Spredt i området ligger også større af området af henholdsvis Søndersøvej der sammen med hegn og bevoksede gårde, der ofte ligger let tilbagetrukket og Bogensevej, der alle er større veje. diger afgrænser små marker eller fra vejene. I den vestlige del ligger Mellem Middelfartvej/Odensevej og græsningsarealer. I det mere bølgede gårdene ofte med større indbyrdes E20 forløber et dobbelt tracé af store terræn er der længere mellem småbe- afstand og afspejler et mere intensivt højspændingsledninger samt et mindre voksninger og hegn, og markerne er landbrugslandskab. tracé på tværs af landskabet orienteret generelt større. Skalaforskellen øst-vest. I Vissenbjerg erhvervsområde afspejles også i bebyggelsen. Mod nord Bebyggelsen langs vejene ligger flere står to mobilmaster, der er synlige fra og øst består bebyggelsen især af huse steder med kort indbyrdes afstand og landskabet. Området er fri for og husmandssteder langs vejene, mens er visse steder samlet i små landsbyer. vindmøller. den centrale og vestlige del i højere Landsbyerne fremstår i dag mange grad er præget af middelstore gårde. steder fortsat som små bebyggelser, KULTURHISTORIE Den vestlige del rummer dog også huse men langs Middelfartvej er landsbyerne Landskabets væsentligste kulturhisto- og husmandssteder. Grønnemose, Vissenbjerg og Skalle- rie knytter sig til områdets ”husmands- bølle væsentligt udbygget. Vissenbjerg landskab”, der er mest udbredt i den Landskabet har en meget sammensat har oprindeligt ligget afgrænset på nordøstlige del af området omkring og karakter, der fremstår som en ustruk- Vissenbjerg Bakke i karakterområdet nord for Andebøllevej. Det afspejles i tureret mosaik af dyrkede marker, mod syd, område 4. I dag er byen de små bebyggelser langs vejene og den afgræssede arealer, søer og moser, små udvidet mod nord med et erhvervsom- tilhørende lille skala i landbrugsland- bevoksninger og hegn samt en spredt råde og nyere boligområde, der ligger i skabet, der her i høj grad har mosaik- bebyggelse af huse, husmandssteder og dette karakterområde. karakter. gårde.

Området rummer flere store infra- RUMLIGE OG VISUELLE FORHOLD Bevoksningsstrukturen og det bakkede strukturanlæg. Størst er E20, der Landskabets skala varierer i området, terræn begrænser mange steder gennemløber området mellem idet skalaen især i den østlige og nord- udsigterne over landskabet, så det især Skallebølle og Grønnemose og lige del af området er lille, mens den i den østlige del mange steder opleves definerer den sydlige områdegrænse ofte er middelstor i den centrale og relativt lukket. De steder, hvor der er vest herfor. Den sydlige grænse vestlige del af området. Skalaforskellen længere mellem de små bevoksninger,

28 Motorvejen opleves i udsigterne fra højtliggende terræn, hvor trafikken skaber bevægelse/ Huse og husmandssteder ligger langs vejene. Her forstyrrelse i landskabsbilledet. Her set mod nordøst fra Søndersøvej nord for Vissenbjerg. Andebølle set fra øst.

I den centrale og vestlige del af området fremstår landskabet ofte med et bølget terræn og en mere transparent karakter præget af udsigter på tværs af landskabet. Her landskabet øst for Gadsbølle set fra Gadsbøllevej.

og terrænet ikke er nær så bakket, er Den visuelle oplevelse af landskabet er Erhvervsområdet ved Vissenbjerg det muligt at se mere på tværs af land- flere steder præget af de store højspæn- ligger i et bakket terræn, der skabets rum. Landskabet fremstår dingsledninger med markante maste- overordnet set skråner mod nord. derved med en mere transparent anlæg, der står i landskabet syd for Derved er byggeriet i området synligt karakter, der lokalt kan opleves åben. motorvejen. Mest markant er de i land- fra nord og påvirker især landskabsop- skabet mellem Middelfartvej/Odense- levelsen fra Søndersøvej og Skovbyvej. Fra hele området er det karakteristisk vej og motorvejen, hvor de lokalt kan Særligt fra Skovbyvej skaber det en for landskabsoplevelsen, at der fra det dominere landskabsoplevelsen. Fra den kontrast/konflikt i oplevelsen af højtliggende terræn er udsigter på øvrige del af landskabsområdet, hvor landskabet, der her iøvrigt er præget af tværs af landskabet. Flere steder afstanden til anlægget er større, indgår en relativt lukket karakter, lille skala rækker udsigterne også på tværs af masterne i landskabsbilledet med en og begrænset teknisk påvirkning. områdegrænsen som eksempelvis skala, der i højere grad passer til de udsigten fra Koelbjerg. Herfra er der øvrige landskabselementer. Derved Motorvej E20 præger især landskabet vid udsigt over landskabet mod nord- tilfører de en teknisk prægning af fra det højtliggende terræn. Herfra vest, der i klart vejr når kysten ved landskabet, men uden at dominere indgår trafikken på motorvejen i Båring Vig. landskabsoplevelsen. udsigterne på tværs af landskabet og skaber derved forstyrrende bevægelse i Bebyggelsen ligger ofte lavt i terræn i ly Masterne i erhvervsområdet ved landskabsbilledet. Fra store dele af af bakkerne, hvorved terrænet får en Vissenbjerg samt Vissenbjergtårnet, landskabet er motorvejen dog afskær- visuelt afskærmende effekt. Det gælder der står i karakterområdet mod syd, met af terræn eller bevoksning. især bebyggelsen langs vejene, der optræder flere steder synlige på tværs generelt snor sig neden for bakkerne. af landskabet. Mens masterne bidrager Den mere spredtliggende bebyggelse til en teknisk prægning af landskabet, ligger ligeledes ofte lavt i terræn, men fungerer Vissenbjergtårnet på grund af har derudover generelt en transparent sin karakter som et orienteringspunkt grøn afgrænsning mod landskabet. Det og et vartegn for Vissenbjerg. Denne kan være på grund af bevoksning i funktion forstyrres i nogen grad af de haveanlæg eller fordi der omkring ejen- andre master og højspændingslednin- dommen står hegn eller små ger i området. bevoksninger.

1. ANDEBØLLE SØBAKKELANDSKAB 29 LANDSKABSKARAKTERENS STYRKE

Især i den centrale og vestlige del af området er markerne ofte middelstore og terrænet bølget til småbakket. Her ved Ornebjerglund sydøst for Ornebjerg.

KARAKTERISTISK KARAKTERSVAGT Hele området med undtagelse af Ålsbogård Lystfiskersøer og Feriepark delområderne ved Klokholm De karaktergivende elementer og Karakteren af fritidslandskab med strukturer skaber i hele området en store fiskesøer slører landskabskarak- varieret mosaik, der afspejler teren, der derfor er vurderet svag i landskabskarakterens varierende disse områder. terræn, arealanvendelse, skala og udsigtsforhold. Dermed fremstår Oprindelsen som landbrugslandskab er landskabskarakteren tydeligt i hele sløret af anvendelsen. området. Ud over de små og store søer, der er Landskabskarakterens oprindelse som karakteristisk for naturgrundlaget i udskiftningslandskab er ligeledes området, er anvendelsen som aflæselig i landskabet, uden at henholdsvis fiskesøer og feriepark ikke udskiftningsstrukturerne dog fremstår afhængig af naturgrundlaget eller en meget tydeligt. afspejling heraf.

Variationen af græsningsarealer og dyrkede marker, der i høj grad afspejler terrænet, viser et fint samspil mellem naturgrundlag og arealanvendelse.

30 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Karakteristisk Særligt karakteristisk Karaktersvag Kontrasterende

Baggrundskort © KMS

1. ANDEBØLLE SØBAKKELANDSKAB 31 LANDSKABSKARAKTERENS TILSTAND

Højspændingsledninger indgår de fleste steder i landskabsbilledet, hvor anlæggene i forskellig grad dominerer eller præger oplevelsen af landskabet. Her udsigt fra Koelbjergvej mod vest.

GOD Den vedligeholdelsesmæssige tilstand Denne del af landskabsområdet Ornebjerg af de karaktergivende elementer og optræder generelt med en høj teknisk Issøbakkerne ved Ornebjerg danner et strukturer varierer men det overvej- prægning, der dels kommer fra de store rumligt og visuelt afgrænset landskabs- ende indtryk af landskabet er en middel højspændingsledninger og masteanlæg, område, hvor landskabets strukturer tilstand. Lavbundsområderne er flere erhvervsbyggeri og master i Vissen- optræder meget intakte. Det afspejles i steder tilgroede, hvilket slører dem bjerg samt motorvejen. Denne præg- bebyggelsen, arealanvendelsesn, hegn, som et karaktertræk og påvirker ning er betydende for den samlede diger og veje. landskabskarakterens tilstand negativt. vurdering af dårlig tilstand.

Den vedligeholdelsesmæssige tilstand Landskabet har en middel teknisk Motorvejen opleves kun i mindre grad i af de karaktergivende strukturer og prægning, der især kommer fra de store landskabsbilledet, men tilfører lokalt elementer vurderes god. højspændingsledninger, der fra afstand forstyrrende bevægelse/uro i landska- generelt optræder i landskabsbilledet, bet hvor trafikken er synlig. De store På grund af den rumlige og visuelle samt erhvervsområdet i Vissenbjerg, højspændingsledninger, og især de afgrænsning af landskabet, opleves det der lokalt præger udsigterne. store master, virker flere steder her helt uden teknisk påvirkning. dominerende i landskabet på grund af DÅRLIG deres skala og placering i et højtlig- MIDDEL Landskabet omkring og syd for gende terræn. Erhvervsbyggeriet i Landskabet nord for motorvejen motorvejen Vissenbjerg er fra landskabet syd for Nord for motorvejen er intaktheden af Intaktheden af de karaktergivende motorvejen ofte afgrænset af terræn og de karaktergivende strukturer i nogen strukturer er lige som landskabet nord bevoskning, så det primært opleves grad forringet af strukturudvikling. for motorvejen præget af strutkur- lokalt. Masterne i området er dog Særligt er mange diger og hegn med udvikling, der her især er præget af synlige fra store dele af området. tiden fjernet, hvilket flere steder har byudvikling. Vissenbjerg opstod ændret landskabets skala. Bebyggelses- omkring kirken og var afgrænset på Ålsbogård Lystfiskersøer og Feriepark mønsteret har de fleste steder en Vissenbjerg Bakke, men i dag trækker ved Klokholm overvejende intakt struktur. Omkring erhvervsområder og nye boligområder De karaktergivende strukturer er i høj Grønnemose er strukturen dog præget byen ned af bakken mod nord. grad sløret af områdernes anvendelse . af nyere byudvikling. Tilsvarende er Skallebølle væsentligt Intaktheden vurderes dermed dårlig. udbygget, så landsbyens oprindelige I og omkring de mange lavbundsområ- struktur og er brudt. Den svage landskabskarakter betyder der, der er karaktergivende for områ- ligeledes, at den vedligeholdelsesmæs- det, slører bevoksning søer og moser. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand sige tilstand af de karaktergivende Visse steder er det forstærket af af de karaktergivende elementer og strukturer vurderes dårlig. Områderne produktion af energipil på tilstødende strukturer varierer, men vurderes har en middel til moderat teknisk marker. overvejende middel. prægning.

32 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Middel tilstand God tilstand Dårlig tilstand

Baggrundskort © KMS

1. ANDEBØLLE SØBAKKELANDSKAB 33 LANDSKABELIGE OPLEVELSESMULIGHEDER

Ved Ornebjerg opleves landskabet flere steder med et ekstensivt præg og stor tidsdybde i landskabets karaktertræk. Her set fra Ålemosevej.

OPLEVELSESRIGE LANDSKABER Ornebjerg I kombination med landskabet lige nord for kommunegrænsen formidler de store issøbakker ved Ornebjerg samme geologiske fortælling som er beskrevet om ”trappelandskabet” ved Vissenbjerg. Ved Ornebjerg er fortællingen dog ikke nær så tydelig og er derfor ikke den primære landskabelige oplevelsesværdi.

Oplevelsesværdien knytter sig især til det rumligt og visuelt afgrænsede landskab, som de store bakker indrammer. Her opleves landskabet helt uforstyrret og i høj grad præget af områdets markante terræn, skove og arealanvendelse. Understøttet af områdets bebyggelse og struktur af veje og diger opleves der en stor tidsdybde i området, der giver landskabet en kulturbetinget fortælling, der ligeledes bidrager til oplevelsesværdien.

34 SIGNATURFORKLARING

Karakterområde Oplevelsesrigt element Særlige udsigtsmuligheder Kystforlandsgrænse Udsigtspunkt Oplevelsesrigt landskab

Baggrundskort © KMS

1. ANDEBØLLE SØBAKKELANDSKAB 35 SÅRBARE LANDSKABER

Landskabet er præget af store tekniske anlæg, og der bør derfor tages stilling til en strategi for håndtering af store tekniske anlæg i området.

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDET teren. Desuden vil skov kunne sløre SÆRLIGT SÅRBARE OMRÅDER GENERELT områdets geologiske strukturer og Ornebjerg Landskabet vurderes generelt sårbart karakter af dødislandskab. Landskabet er her vurderet særligt over for stort landbrugsbyggeri og store oplevelsesrigt og er der ud over af vindmøller eller andre store tekniske Området rummer mange små bevoks- national geologisk interesse. Derfor er anlæg, da landskabskarakteren ikke ninger, der enten står i det skrånende landskabet vurderet særligt sårbart vurderes egnet til disse typer anlæg. terræn eller i lavbundsområderne, hvor over for ovenstående ændringer og bør Det skyldes især landskabets meget de afspejler et samspil med natur- helt friholdes for stort eller på anden bakkede terræn, overvejende lille til grundlaget. Omfattende skovrejsning måde markant byggeri, tekniske anlæg, middelstore skala samt meget sammen- kan sløre dette mønster. Lokalt kan skovrejsning eller andre ændringer, der satte karakter. Det vurderes, at stort mindre skovrejsning dog understøtte vil ændre landskabets karakter eller byggeri eller store tekniske anlæg vil dette mønster. svække landskabets oplevelsesværdi. fremstå dominerende i landskabet. Området rummer mange små lav- Landskabet er i dag generelt præget af bundsområder med afløbsløse søer, der store højspændingsledninger og er karakteristisk for dødislandskaber. tilhørende store master. Især syd for Lavbundsprojekter kan være relevante i motorvejen virker disse anlæg lokalt det omfang, de bidrager til at synlig- dominerende i landskabsbilledet. gøre eller på anden måde fremhæve Yderligere tekniske anlæg i landskabs- dette karaktertræk. området vurderes i væsentlig grad at ville forstærke denne prægning. Ikke Landskabet vurderes overvejende at kun syd for motorvejen have kapacitet til byudvikling omkring Vissenbjerg i nordøstlig retning samt Området vurderes umiddelbart ikke ved Grønnemose. Byerne bør dog egnet til skovrejsning, da skov ikke bevares som velafgrænsede enheder i indgår som en del af landskabskarak- landskabet.

36 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Særligt sårbare udsigter Særligt sårbare landskaber

Baggrundskort © KMS

1. ANDEBØLLE SØBAKKELANDSKAB 37 STRATEGISKE MÅL

Erhvervsområdet i den nordlige del af Vissenbjerg.

OMRÅDER, HVOR LANDSKABSKA- OMRÅDER, HVOR LANDSKABSKA- Områderne har ud fra et landskabeligt RAKTEREN BØR BESKYTTES RAKTEREN BØR VEDLIGEHOLDES synspunkt ikke en karakter, der bør Ornebjerg OG FORBEDRES bevares. Landskabet ved Ornebjerg har fået det Landskabet syd for motorvejen strategiske mål beskyt, fordi Landskabet syd for motorvejen har fået Målsætningen betyder, at områdernes landskabet her er vurderet særligt det strategiske mål vedligehold og karakter kan ændres og at der dermed oplevelsesrigt og sårbart. forbedre, fordi landskabet er vurderet kan defineres en ny landskabskarakter karakteristisk men i dårlig tilstand. for områderne. Men det skal ske med Beskyttelsesmålsætningen betyder, at respekt for karakteren af de omkring- der kun bør ske ændringer i området, Målsætningerne betyder, at der kan ske liggende landskaber og oplevelsen der medvirker til at bevare eller styrke ændringer i området, når det sker med heraf. landskabskarakteren eller landskabets respekt for landskabets karaktergiv- oplevelsesværdi. ende strukturer. Forbedringsmål- sætningen betyder desuden, at der så OMRÅDER, HVOR LANDSKABSKA- vidt muligt bør ske en forbedring af RAKTEREN BØR VEDLIGEHOLDES landskabskarakterens tilstand. I dette Landskabet nord for motorvejen område handler det især om at forsøge Med undtagelse af delområderne og at reducere den tekniske prægning af landskabet ved Ornebjerg er hele landskabet og visuelle påvirkning fra landskabet nord for motorvejen erhvervsbyggeri. vurderet karakteristisk uden særlig oplevelsesværdi eller sårbarhed. Derfor OMRÅDER, HVOR LANDSKABS- har landskabet fået det strategiske mål KARAKTEREN KAN ÆNDRES vedligehold. Ålsbogård Lystfiskersøer og Feriepark ved Klokholm Målsætningerne betyder, at der kan ske Disse områder har fået det strategiske ændringer i området, når det sker med mål ændre, fordi landskabet her er respekt for landskabets karaktergiv- vurderet karaktersvagt i forhold til den ende strukturer. bærende landskabskarakter i området.

38 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Beskytte karakter Vedligeholde karakter Beskytte udsigt Beskytte og forbedre karakter Vedligeholde og forbedre karakter Ændre karakter

Baggrundskort © KMS

1. ANDEBØLLE SØBAKKELANDSKAB 39 ANBEFALINGER TIL PLANLÆGNING OG FORVALTNING

LANDSKABSKARAKTEREN Landskabet bør fortsat fremstå som et landbrugslandskab, hvor landskabets skala og arealanvendelsen afspejler områdets geologi.

I den nordlige og østlige del af området bør et ekstensivt præg og en lille skala fortsat præget det meget bakkede terræn, mens en større skala og en mere intensivt landbrugskarakter kan præge den vestlige del af området.

SKOV Området bør generelt friholdes for skovrejsning, da ny skov vurderes at bryde landskabets bevoksningsstruktur og kan sløre områdets geologi.

Små skovrejsningsområder på terrænskråninger elle bakketoppe kan lokalt understøtte landskabskarakteren, når om- råderne ikke er for store og skov ikke bliver udbredt.

NATUR I og omkring lavbundsområderne bør bevoksninger generelt begrænses, da de slører lavbundsområderne og småsøerne, der er karaktergivende for et dødislandskab som dette. Naturprojekter, der fremhæver lavbundsområderne i landskabet vil styrke landskabskarakteren.

LANDBRUG Landskabet vurderes generelt ikke at have kapacitet til stort landbrugsbyggeri på grund af landskabets småbakkede ter- ræn og lille skala. Især den østlige og nordlige del af området bør helt friholdes for stort byggeri.

Såfremt der skal indpasses stort byggeri i området, bør det tilstræbes, at det placeres i den centrale eller vestlige del af området, hvor terrænet er mindre bakket og landskabets skala generelt større.

Nyt landbrugsbyggeri bør generelt opføres i enheder, der afspejler skalaen i det eksisterende eller omkringliggende byggeri, der ofte vil bestå af middelstore bygninger.

Som udgangspunkt bør nyt byggeri placeres i tilknytning til eksisterende byggeri, og det bør sikres, at den samlede bygningsmasse fremstår ensartet og harmonisk i landskabet. Generelt bør byggeriet ligge afskærmet af terræn, som det er

40 Der ligger en udfordring i at håndtere udvikling i området og samtidig reducere forstyrrelsen af landskabet. Der bør tages stilling til denne udfordring.

karakteristisk for området.

Ønskes en grøn afgrænsning, kan der med fordel tages udgangspunkt i bevoksningsstrukturen præget af små bevoksninger og levende hegn.

BYUDVIKLING Byudvikling i dette område bør ud fra en landskabelig betragtning overvejende ske ved Vissenbjerg i norøstdlig retning, i tråd med den igangværende udvikling. Dog bør der fortsat være en tydelig adskillelse mellem Vissenbjerg og Skallebølle. Der bør lægges vægt på, at det markante terræn omkring Vissenbjerg ikke sløres af byudvikling og at stort byggeri ikke væsentligt påvirker landskabet. Der bør være opmærksomhed på, at terrænet ved Vissenbjerg skråner mod syd og at byggeri i erhvervsområdet derved kan være meget synligt set fra landskabet fra nord.

Ved Grønnemose kan byudvikling medvirke til at samle byen som en afgrænset enhed i landskabet. Byen bør generelt have en lav karakter. Grønnemose ligger højt i terræn i forhold til det omgivende landsakb, især set fra vest, og nyt byggeri kan derfor optræde meget synligt i udsigterne på tværs af landskabet.

ANDEN BEBYGGELSE I DET ÅBNE LAND Generelt bør ny bebyggelse eller ombygning af eksisterende bebyggelse tilpasses karakteren og skalaen af det omkringliggende byggeri.

TEKNISKE ANLÆG Landskabets karakter vurderes ikke egnet til at rumme store vindmøller på grund af terræn, skala og kompleksitet.

Det vurderes umiddelbart muligt at indplacere biogasanlæg i den vestlige del af området, når der lægges vægt på landskabelig tilpasning. Det forudsætter dog en konkret vurdering.

Landskabet er inden for hele området men især omkring og syd for motorvejen præget af tekniske anlæg. Nye tekniske anlæg inden for området vurderes at få betydelig kumulativ effekt og væsentligt biddrage til landskabets teknisk prægede karakter. Der bør derfor laves en sammenvejende prioritering og strategi for landskabets tekniske præg og udvikling fremadrettet. Hvorvidt landskabet fremadrettet kan tilføres nye tekniske anlæg vil afhænge af denne strategi.

1. ANDEBØLLE SØBAKKELANDSKAB 41 11. 12. 13. 14. 15.

2. ERHOLM SKOVBAKKER Området omfatter i den nordvestlige, skovdominerede del af kommunen, der 6. 7. 8. 9. 10. strækker sig på tværs af kommune- grænsen ind i Middelfart Kommune. Mod nord er området afgrænset mod et langt mindre skovpræget landskab, og mod syd er området afgrænset mod Brænde Ådal. Mod øst er området afgrænset mod det lavbundsprægede mosaiklandskab vest og syd for Vissen- bjerg.

Grænsen mod nord er trukket i motorvejen, der her tydeligt opdeler og afgrænser landskabet. Den sydlige områdegrænse er trukket ovenfor Brænde Ådal og er terrænbestemt uden nødvendigvis at følge andre strukturer end terræn. Der er ikke alle steder en tydelig overgang mellem det bakkede terræn og ådalen. Mod øst er området afgrænset med ejerlavsgrænsen til Erholm. Dele af det lavbundsprægede landskab er derved medtaget i dette område.

Baggrundskort © KMS 1. 2. 3. 4. 5.

LANDSKABETS NØGLEKARAKTER I området er afgrænset to delområder, Landskabet er især karakteriseret ved hvor landskabskarakteren er anderle- et småkuperet terræn og store skove des og beskrives særskilt. med markante skovbryn, der afgræn- ser store, lukkede landskabsrum med Store/middelstore intensivt dyrkede marker. Bebyggel- gårde samt husmands- sesstrukturen tegnes især af store og steder langs veje middelstore gårde, der ligger i lysninger omgivet af skov, og langs vejene ligger forskellige små tjenestehuse. Ved Store skove Hækkebølle ligger en klynge små gårde, og ved Rørup Kirke ligger en række huse langs vejen.

Landskabet er karakteriseret ved en overvejende stor skala og enkel karak- Store marker ter. De store skove afgrænser de overordnede landskabsrum med en lukket afgrænsning, der begrænser udsigter på tværs af landskabsrum. Hovedpar- ten af landskabet opleves uforstyrret, den nordlige del af området er dog Småkuperet med stærkt præget af store tekniske anlæg. lavbund i lavninger

42 Landskabet er især karakteriseret af et småkuperet terræn, store marker og lange skovbryn, der afgrænser store, lukkede landskabsrum. Her markerne sydvest for Søndergårde.

GEOLOGISK DANNELSE der fremstår mere eller mindre hovedgårde Erholm og Søndergårde Området omfatter den vestligste del af vandfyldte, hvilket bidrager til, at samt gårdene Hækkebølle og Kielshøj, det store morænelandskab med småsøer i dag er et karaktergivende der tilsammen præger hele den centrale markant dødispræg, der præger hele element. del af området. I den øvrige del af Store/middelstore den nordlige og nordøstlige del af området ligger enkelte mindre gårde i gårde samt husmands- kommunen. I dette område kommer KARAKTERGIVENDE STRUKTURER lysninger omgivet af skov, og langs steder langs veje dødispræget til udtryk ved et tydeligt Landskabskarakterens oprindelse har vejene ligger forskellige små småkuperet terræn. sit afsæt i forvaltningen af Erholm tjenestehuse. Ved Hækkebølle ligger en I Søndergårde Skov og syd herfor rejser Gods, der overordnet afspejles i en klynge små gårde, og ved Rørup Kirke Store skove terrænet sig dog i markante bakker. generelt stor skala. ligger en række huse langs vejen. Nord og vest for Ålsbo Banker flader terrænet ud og orienterer sig mod Mellem skovene fremstår landskabet Den nordlige del af området rummer kysten mod nordvest. intensivt dyrket. flere tekniske anlæg, idet flere højspændingstracéer krydser denne del Jordtypen består overvejende af Bevoksningsstrukturen domineres af af området, herunder to store parallelle Store marker moræneler i den østlige del af området store skovområder, der sammen med tracéer. Vest for Ålsbo står en og smeltevandssand i den vestlige og de store marker er karaktergivende for vindmøllegruppe med tre mellemstore sydlige del af området. landskabet. Enkelte hegn bryder de vindmøller. store markflader, men oftest afgrænser Karakteristisk for dødislandskaber lange skovbryn landskabets rum. KULTURHISTORIE rummer terrænlavningerne ofte Stamhuset Erholm-Søndergårde Småkuperet med lavbundsområder eller småsøer. Særligt Bebyggelsesstrukturen tegnes især af Erholm blev i senmiddelalderen anlagt lavbund i lavninger i den sydlige og vestlige del af området store og middelstore gårde. Stamhuset som eneste gård på skovklædte bakker rummer området gamle råstofgrave, Erholm-Søndergårde bestod af de to ud til Fyns største moseområde

2. ERHOLM SKOVBAKKER 43 Driften af Erholm og Søndergårde har præget landskabets karakter. Her Erholm.

Huse ligger langs vejene. I den nordlige del af området er de store højspændingstracéer syn- Alléen langs vejen mellem motorvejen og Aarup lige. Her udsigt fra Rødhuse mod Hækkebølle. understreger landskabets hovedgårdskarakter.

Neverkær. Gården har antageligt været Rørup Kirke og Dorthebjerg Mølle Rydninger i området har blottet hovedgård fra starten men har været så Rørup Kirke og Dorthebjerg Mølle er voldstedet, så det nu ligger nærmest lille, at den intet fæstegods havde. begge kulturhistoriske bygningsanlæg, frit i et ellers skovpræget område. Søndergårde har oprindeligt været der tydeligt opleves i landskabet og er landsbyhovedgård, men blev i 1676 med til at formidle områdets historie RUMLIGE OG VISUELLE FORHOLD købt af Grevskabet Wedellsborg. som godslandskab. Kirken fordi den Landskabet har en overvejende stor I 1759 blev Søndergåde solgt til Erholm, var godskirke og møllen, fordi den blev skala og enkel karakter, hvor store og i 1761 blev stamhuset Erholm- opført som kornmølle til Erholm Gods. skove laver en lukket afgrænsning af Søndergårde oprettet og udgjorde et Møllen blev opført i 1879 og restaureret landskabets enkelte rum omkring store betydeligt stamhus. Ud over fæstegods i 1990. marker. De store landskabsrum hørte fire kirker under stamhuset, betyder, at der inden for rummet er hvoraf Rørup Kirke var godskirke. Ålsbo udsigt på tværs af landskabet, men Erholms hovedbygning er fra perioden Ålsbo er den eneste landsby, der ligger skovene begrænser udsigterne på tværs 1850-54 og er omgivet af et stort inden for området. Særligt for lands- af landskabsrum. parkanlæg, hvor der i dag er offentlig byen er, at veje, hegn og diger omkring adgang. I modsætning hertil har landsbyen tydeligt afspejler landsbyens Landskabet fremstår generelt uden Søndergårde mistet sit hovedgårds- stjerneudskiftning i forbindelse med forstyrrelse fra tekniske anlæg. Kun i præg, da den har været anvendt som landboreformernes gennemførelse. den nordligste del af området er land- mejerigård og forpagterbolig for Desuden fremstår landsbyens bebyg- skabet væsentligt forstyrret af de to Erholm-Søndergårde Gods. gelsesstruktur i høj grad intakt. parallelle højspændingstracéer, der krydser området, samt støj fra I landskabet afspejles kulturhistorien Nyfæste Voldsted motorvejen, der afgrænser området dels i nærmiljøet omkring Erholm og Nyfæste Voldsted består af en borgban- mod nord. dels i det omkringliggende hovedgårds- ke og en landegårdsbanke i to niveauer. landskab, hvor karaktergivende De to banker er omgivet af en tidligere Skovene begrænser ofte udsigterne på elementer som store marker afgrænset våd grav og en ringvold. Graven er 2-4 tværs af områdegrænsen. På grænsen af lange skovbryn, store skove og lange meter bred i bunden, og volden er 2-4 til Brænde Ådal er der dog enkelte alléer langs vejene fremstår tydeligt. meter bred og hæver sig 1-3 meter over udsigtspunkter, hvorfra der er en særlig terræn. I dag fremstår området som et udsigt over ådalen. Fra den nordlige del engområde, der afgræsses med får. af området er der desuden vid udsigt

44 Ved Nedermark nordvest for aarup er terrænet markant mere bakket, og skalaen af de karaktergivende strukturer er mindre. over det mere lavtliggende landskab landskabet i det bakkede og mere stejle området, består bevoksningen her af mod nord og nordvest. Fra Ålsbo terræn. Lysninger på bakkesider enkelte hegn samt små bevoksninger i Banker skråner terrænet mod kysten, fremstår generelt afgræssede, mens tilknytning til områdets små lavbunds- og der er flere steder udsigt til lysninger i det mindre stejle terræn områder, og bebyggelsen er samlet i Middelfart og Lillebæltsbroen. generelt er opdyrket. landsbyen.

DELOMRÅDER Bebyggelsesmønsteret tegnes især af Landskabet har derfor en enkel struk- Favrskov Bjerge og Nedermark huse og husmandssteder, der oftest tur og stærkt transparent karakter, der Den sydlige del af området er afgrænset ligger langs vejene samlet i rækker eller ofte er præget af vide udsigter over som delområde, fordi landskabet her klynger, men området rummer også landskabet. Særligt mod nord og fremstår markant mere bakket, og små og middelstore gårde, der ligger nordvest er der udsigt over landskabet i skalaen generelt er mindre end den langs vejene eller tilbagetrukket. Middelfart Kommune, og bl.a. Lille- øvrige del af området. Desuden er der i Landskabet er karakteriseret ved en bæltsbroen ses som orienteringspunkt i området gravet en del råstof gennem lille til middelstore skala og lukkede horisonten. tiden, hvorfor småsøer i dag er et rum, der afgrænses af de store skove. gennemgående karaktertræk. Landskabet opleves uforstyrret.

Favrskov Bjerge er en del af en Ålsbo randmoræne, der strækker sig fra Ålsbo er afgrænset som delområde, Klakkebjerg mod nordvest til kysten. fordi landsbyen og det omkringliggende Bakkerne er her orienteret i en landskab afspejler en tydelig stjerne- langstrakt bakkekam. Ved Nedermark udskiftningsstruktur, der er markant rejser markante issøbakker sig i anderledes end de karaktergivende landskabet og bidrager til et markant strukturer i den øvrige del af området. bakket terræn. Her er landskabet mindre skovbevokset og terrænet Terrænet fremstår også i højere grad derfor tydeligt. som en bølget flade, der skråner mod nord og nordvest. Naturgrundlaget afspejles tydeligt i arealanvendelsen. Skov præger generelt I modsætning til den øvrige del af

2. ERHOLM SKOVBAKKER 45 LANDSKABSKARAKTERENS STYRKE

Store marker afgrænset af markante skovbryn er særligt karakteristisk for landskabet.

SÆRLIGT KARAKTERISTISK Landskabets generelt store skala og Landskabskarakterens oprindelse som Erholm-Søndergårde intensive landbrugsdrift er med til at skovdomineret landbrugslandskab I landskabet omkring Erholm og vise landskabskarakterens oprindelse i afspejles tydeligt. Søndergårde fremstår de karaktergiv- landskabet. ende strukturer i form af et småkuperet Arealanvendelsen præget af skov og terræn, store marker og skove og enkel Den landbrugsmæssige udnyttelse overdrev i det stejle terræn og dyrkede bebyggelsesstuktur af store gårde og afspejler generelt et fint samspil mel- marker i det mindre stejle terræn viser små arbejdsboliger langs vejene særligt lem naturgrundlag og arealanvendelse. et fint samspil mellem naturgrundlag tydeligt. og arealanvendelse. KARAKTERSVAGT Disse strukturer afspejler tydeligt Råstofområdet Ålsbo landskabskarakterens oprindelse, der I råstofområdet er landskabskarakteren Her er det især landsbyen, udskift- tager afsæt i forvaltningen af stam- ikke længere afspejlet i landskabet. ningsstrukturen og den stærkt trans- huset Erholm-Søndergårde. parente karakter, der er betydende for, Landskabskarakterens oprindelse kan at landskabet er vurderet kontraster- Den landbrugsmæssige udnyttelse og derfor heller ikke længere erkendes. ende. de store skove afspejler generelt et fint samspil mellem naturgrundlag og Råstofindvindingen er et udtryk for, at Landskabskarakterens oprindelse som arealanvendelse.Markerne er dog områdets naturgrundlag rummer udskiftningslandskab er meget tydeligt drænet, så de naturlige lavbundsom- råstoffer velegnet til indvinding. afspejlet i det stjernemønster, som råder i terrænlavninger flere steder er Dermed afspejler anvendelsen et fint hegn og diger tegner omkring lands- opdyrket som en del af de store marker. samspil med naturgrundlaget byen.

KARAKTERISTISK KONTRASTERENDE Den landbrugsmæssige udnyttelse Den øvrige del af området med Favrskov Bjerge og Nedermark afspejler generelt et fint samspil undtagelse af råstofområdet og de Især landskabets markant mere mellem naturgrundlag og arealan- kontrasterende delområder bakkede terræn og mindre skala er vendelse. Lavbundsområderne er dog i I den øvrige del af hovedlandskabet er afgørende for, at landskabet omkring nogen grad afvandet og opdyrket, de karaktergivende strukturer tydelige Favrskov Bjerge og Nedermark hvilket er en unaturlig anvendelse af men ikke i nær så høj grad som vurderes kontrasterende fra hoved- områderne. omkring Erholm og Søndergårde. karakteren.

46 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Karakteristisk Særligt karakteristisk Karaktersvag Kontrasterende

Baggrundskort © KMS

2. ERHOLM SKOVBAKKER 47 LANDSKABSKARAKTERENS TILSTAND

Juletræsproduktion kan i nogen grad sløre landskabets karaktergivende strukturer. Dette område er eksempelvis karakteriseret af store marker med overvejende kornproduktion samt store løvtræsdominerede skove.

GOD karakteren er i dag mere udbredt Den vedligeholdelsesmæssige tilstand Erholm-Søndergårde omkring Favrskov Bjerge, og ved vurderes overvejende middel, stedvis Intaktheden af de karaktergivende Nedermark er flere diger fjernet, dårlig. strukturer vurderes middel. hvilket har påvirket landskabets skala. Sammenlignes med historiske kort fra Landskabet opleves stærkt forstyrret af slutningen af 1800-tallet, er Den vedligeholdelsesmæssige tilstand store højspændingstracéer, vindmøller skovkarakteren i dag mere udbredt vurderes middel til god. og støj fra motorvej. De store anlæg omkring Erholm, og lavbundskarak- dominerer landskabsoplevelsen, især teren i lavninger er reduceret især på Landskabet opleves uforstyrret. omkring Hækkebølle og Ålsbo. markerne omkring Søndergårde. Diger, der oprindeligt har opdelt de store MIDDEL Råstofområdet markflader, er i dag fjernet. Den vestlige del af området I råstofområdet er der ingen intakte Intaktheden vurderes middel til god. strukturer tilbage. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand Den største ændring er, at diger er af de karaktergivende strukturer og blevet fjernet, mens bevoksnings- Tilstanden af de karaktergivende elementer vurderes overvejende god. struktur og bebyggelsesstruktur er strukturer vurderes derfor dårlig. Det afspejles både i de tætte og overvejende intakt. markante skovbryn og i bebyggelsen, Aktiviteterne i området virker i nogen der fremstår i overvejende god tilstand. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand grad forstyrrende. vurderes overvejende middel. Landskabet opleves uforstyrret. I den nordlige del af området er store høj- Landskabet opleves uforstyrret. spændingsledninger synlige men ikke betydelige for landskabsoplevelsen. DÅRLIG Den nordlige del af området Favrskov Bjerge og Nedermark Intaktheden af de karaktergivende Intaktheden af de karaktergivende strukturer vurderes god omkring Ålsbo strukturer vurderes middel. Skov- og middel i øst og vest herfor.

48 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Middel tilstand God tilstand Dårlig tilstand

Baggrundskort © KMS

2. ERHOLM SKOVBAKKER 49 LANDSKABELIGE OPLEVELSESMULIGHEDER

Landskabet rummer mange landskabsoplevelser, herunder oplevelsen af hovedgårdslandskabet omkring Erholm og Søndergårde, som dette hus er en del af.

OPLEVELSESRIGE LANDSKABER steder har et interessant naturindhold, SÆRLIGE UDSIGTSMULIGHEDER Erholm-Søndergårde eksempelvis skov, hede og overdrev. Brænde Ådal Omkring Erholm og Søndergårde I området ligger også Nyfæste Voldsted. Området er generelt ikke præget af opleves hovedgårdslandskabet særligt Der er i området afmærkede vandre- særlige udsigtsmuligheder, men på tydeligt og formidler landskabets ruter. grænsen til Brænde Ådal er der ved kulturhistorie. Fortællingen Klakkebjerg et par udsigtspunkter, understreges blandt andet af alléen OPLEVELSESRIGE ELEMENTER hvorfra der er udsigt over Brænde Ådal. omkring den bugtede Erholmvej, Nyfæste Voldsted nærmiljøet omkring Erholm og det Ved Nyfæste Voldsted opleves en tilhørende parkanlæg, samt de borgbanke og en landegårdsbanke i to markante skovbryn, der afgrænser niveauer, der er omgivet af en voldgrav landskabets store rum. Langs vejene og en ringvold. Rydninger i området ses de små arbejderboliger, der har haft har blottet voldstedet, så det er muligt forskellig funktion i relation til at opleve voldstedets enkelte dele. stamhuset Erholm-Søndergårde. Voldstedet ligger i et hegnet området I området står også Dorthebjerg Mølle. med eng og skov. Der er offentlig adgang til parken Der er offentlig adgang til området. omkring Erholm. Rørup Kirke og Dorthebjerg Mølle Favrskov Bjerge og Nedermark Rørup Kirke og Dorthebjerg Mølle er Landskabet omkring Favrskov Bjerge begge kulturhistoriske bygningsanlæg, og Nedermark rummer en geologisk der tydeligt opleves i landskabet. Den fortælling, der tydeligt opleves i land- gamle godskirke er synlig fra store dele skabets markant bakkede terræn. af det omgivende landskab, herunder Arealanvendelsen i området, der er også fra mortorvejen, hvor den ses over stærkt præget af store skove med små stor afstand. Dorthebjerg Mølle og middelstore lysninger og småsøer, opleves derimod primært fra de skaber nogle spændende kontraster i nærmeste omgivelser. Det skyldes især landskabsoplevelsen, der også flere bevoksningen i området.

50 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Oplevelsesrigt element Særlige udsigtsmuligheder Kystforlandsgrænse Udsigtspunkt Oplevelsesrigt landskab

Baggrundskort © KMS

2. ERHOLM SKOVBAKKER 51 SÅRBARE LANDSKABER

Omkring Ålsbo afspejler hegn og diger en nærmest intakt udskiftningsstruktur, der er særligt sårbar over for ændringer, der bryder eller slører denne struktur.

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDET Landskabet er generelt robust over for Favrskov Bjerge og Nedermark GENERELT lavbundsprojekter, der vil styrke oplev- Det markante bakkelandskab er særligt Landskabet er i en stor del af området elsen af mindre lavbundsområder i sårbart over for ændringer, der påvir- vurderet særligt sårbart med forskellige terrænlavninger, der er karakteristisk ker landskabets lille til middelstore hensyn som beskrevet nedenfor. for dødislandskaber. skala samt tilfører forstyrrelse til land- I den øvrige del af området vurderes skabet. Landskabet er derfor sårbart der at kunne ske ændringer, når det Landskabet vurderes ikke at have over for stort byggeri samt nye tekniske sker med hensyn til landskabets karak- kapacitet til store vindmøller eller anlæg. Omkring Nedermark opleves tergivende strukturer og skala. Land- andre markante tekniske anlæg. Det landskabets geologi tydeligt, og skabet er dog her i høj grad skovbevok- skyldes især, at skovene afgrænser store området vurderes sårbart over for set, så ændringer i de enkelte land- lukkede rum, der vil blive dommineret skovrejsning, der vil svække denne skabsrum skal tilpasses rummets af store anlæg. Desuden vil store oplevelse. skala. vindmøller på grund af højden påvirke landskabselementernes indbyrdes Ålsbo Stort landbrugsbyggeri bør således kun størrelsesforhold på en måde, så de Landskabet fremstår med en meget placeres i et stort landskabsrum i til- ellers markante og karaktergivende intakt udskiftningsstruktur og bebyg- knytning til i forvejen stort landbrugs- skovbryn vil blive underordnet. I den gelsesstruktur. Landskabet vurderes byggeri. nordlige del af området, hvor derfor særligt sårbart over for ændring- landskabet har en mere åben karakter, er, der bryder eller slører disse struk- Yderligere skovrejsning i området vil er landskabet i dag meget forstyrret af turer, herunder især skovrejsning og ny forstærke skovkarakteren men vil også store tekniske anlæg og bør ikke bebyggelse. svække de karakteristiske kontraster tilføres yderligere anlæg. mellem store dyrkede marker og Bebyggelsesstrukturen vurderes sårbar markante skovbryn. Ny skov bør derfor SÆRLIGT SÅRBARE OMRÅDER over for stort landbrugsbyggeri. begrænses til den nordlige del af Erholm-Søndergårde Området er i dag særligt forstyrret af området, hvor skov kan være med til at Hovedgårdslandskabet er særligt sår- store tekniske anlæg og er sårbart over begrænse forstyrrelsen af landskabet bart over for ændringer, der slører eller for nye anlæg, der forstærker denne fra tekniske anlæg. Dog skal der være ændrer den karakteristiske hoved- forstyrrelse. opmærksomhed på at beskytte Rørup gårdsstrukturer eller reducerer land- Kirke som orienteringspunkt i skabets skala. Landskabet er derfor landskabet, særligt fra motorvejen og særligt sårbart over for skovrejsning landskabet nord herfor. samt store tekniske anlæg.

52 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Særligt sårbare udsigter Særligt sårbare landskaber

Baggrundskort © KMS

2. ERHOLM SKOVBAKKER 53 STRATEGISKE MÅL

Hovedgårdskarakteren i den centrale del af området bør beskyttes, herunder landskabets store skala og enkle karakter. Her markerne nordøst for Søndergårde.

OMRÅDER, HVOR LANDSKABSKAR- Ålsbo OMRÅDER, HVOR LANDSKABSKAR- AKTEREN BØR BESKYTTES Landskabet omkring Ålsbo har fået det AKTEREN BØR FORBEDRES Erholm-Søndergårde strategiske mål beskyt, fordi Den nordlige del af området Landskabet omkring Erholm og landskabet har en særligt tydelig I den nordlige del af området har Søndergårde har fået det strategiske udskiftningsstruktur, der er vurderet landskabet desuden fået det strategiske mål beskyt, fordi landskabet her er sårbar over for ændringer i landskabet. mål forbedre, fordi vurderet særligt karakteristisk, landskabskarakteren er vurderet dårlig oplevelsesrigt og sårbart. Beskyttelsesmålsætningen betyder, at på grund af den væsentlige forstyrrelse der kun bør ske ændringer i området, af landskabet. Beskyttelsesmålsætningen betyder, at der medvirker til at bevare, styrke eller der kun bør ske ændringer i området, forbedre landskabets karakter. Forbedringsmålsætningen betyder, at der bevarer eller styrker landskabets der bør arbejdes for at reducere de hovedgårdskarakter. OMRÅDER, HVOR LANDSKABSKAR- store anlægs forstyrrelse af landskabet. AKTEREN BØR VEDLIGEHOLDES Favrskov Bjerge og Nedermark Den vestlige del af området OMRÅDER, HVOR LANDSKABSKAR- Landskabet omkring Favrskov Bjerge Den vestlige del af området har fået det AKTEREN KAN ÆNDRES og Nedermark har fået det strategiske strategiske mål vedligehold, fordi Råstofområdet mål beskyt, fordi landskabet er landskabet er vurderet karakteristisk I råstofområdet er landskabskarakteren vurderet særligt oplevelsesrigt og uden særlige landskabelige oplevelser. udvisket af anvendelsen, og området sårbart. har derfor fået det strategiske mål Vedligeholdelsesmålsætningen betyder, ændre. Beskyttelsesmålsætningen betyder, at at der kan ske ændringer i området, når der kun bør ske ændringer i området, det sker med hensyn til landskabets Målsætningen betyder, at der er der bevarer eller styrker landskabets karakter og karaktergivende mulighed for at definere en ny skovkarakter og lille skala samt strukturer. landskabskarakter i området, når formidlingen af landskabets særlige indvindingsarbejdet er afsluttet. Det er geologi. blot vigtigt, at der fortsat tages hensyn til det omkringliggende landskab, så oplevelsen af landskabet her ikke påvirkes negativt af ændringerne.

54 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Beskytte karakter Vedligeholde karakter Beskytte udsigt Beskytte og forbedre karakter Vedligeholde og forbedre karakter Ændre karakter

Baggrundskort © KMS

2. ERHOLM SKOVBAKKER 55 ANBEFALINGER TIL PLANLÆGNING OG FORVALTNING

LANDSKABSKARAKTEREN I den centrale del af området, især den del, hvor landsakbet er vurderet særligt karakteristisk, er det væsentligt at bevare landskabets store skala og især de store marker afgrænset af lange, markante skovbryn.

Omkring Ålsbo bør der lægges vægt på at bevare dels landsbystrukturen og dels udskiftningsstrukturen, der begge frem- står overvejende intakte i landskabet.

I den sydlige del af området, omkring Favrskov Bjerge og Nedermark, bør den overvejende lille skala bevares.

SKOV Ny skov bør begrænses til den nordlige del af området, hvor skov kan være med til at begrænse forstyrrelsen af landskabet fra tekniske anlæg. Dog skal der være opmærksomhed på at beskytte Rørup Kirke som orienteringspunkt i landskabet, særligt fra motorvejen og landskabet nord herfor.

Den øvrige del af området bør friholdes for ny skov, da landskaberne på forskellig vis er særligt sårbare over for skov.

NATUR Der kan gennemføres lavbundsprojekter, der vil styrke oplevelsen af mindre lavbundsområder i terrænlavninger, der er karakteristisk for dødislandskaber.

LANDBRUG Nødvendigt stort landbrugsbyggeri bør kun placeres i et stort landskabsrum i tilknytning til i forvejen stort landbrugsbyggeri i den centrale del af området. Landskabet i den øvrige del af området mod nord og syd vurderes ikke at have kapacitet til stort landbrugsbyggeri.

56 I den sydlige del af området bør landskabets lille skala og sammensatte karakter fastholdes. Der bør værnes om landskabets uforstyrrede karakter. Her Nedermark.

Nyt landbrugsbyggeri bør fremstå harmonisk og ensartet i landskabet. Landbrugsbyggeri, der placeres i tilknytning til eksisterende bygninger, bør følge de eksisterende linjer i byggeriets orientering i landskabet. Ved ny lokalisering af bygninger bør der lægges vægt på at følge eksisterende linjer og strukturer i landskabet, herunder terræn, hegn, diger og lignende. Byggeriet bør generelt placeres lavt i terræn.

Ønskes en grøn afgrænsning af byggeriet, kan der tages afsæt i områdets skovkarakter.

BEBYGGELSE Der bør ikke tilføres nyt byggeri til Ålsbo, da landsbyen fremstår med en intakt struktur i landskabet.

Den centrale del af området bør friholdes for ny bebyggelse, der bryder karakteren af store gårde og små huse langs vejen. Ny bebyggelse bør generelt tilpasses den eksisterende bebyggelse i forhold til skala og karakter.

TEKNISKE ANLÆG Landskabet bør ikke tilføres nye tekniske anlæg. I den centrale og sydlige del af området vil det tilføre forstyrrelse af et ellers uforstyrret landskab. I den nordlige del af området vil det bidrage til et allerede meget forstyrret landskabsbillede.

2. ERHOLM SKOVBAKKER 57 11. 12. 13. 14. 15.

3. BRÆNDEÅ MOSAIKHØJLAND Området ligger i den nordlige del 6. 8. af kommunen som et højtliggende, 7. 9. 10. lavbundspræget mosaiklandskab, der til alle sider er omgivet af storbakkede landskaber.

Mod nordvest er grænsen bestemt af ejerlavsgrænsen til Erholm Hovedgård. Alle andre steder er grænsen terræn- bestemt og lagt i overgangen mellem det markant storbakkede terræn og mere bølgede til småbakkede terræn, der præger dette område.

Ofte ligger grænsen i veje, der følger terrænets kurver, andre steder følger den terrænet uden andre synlige strukturer i landskabet.

1. 2. 3. Baggrundskort4. © KMS 5.

LANDSKABETS NØGLEKARAKTER Landskabet er især karakteriseret ved et let kuperet terræn og en mosaik af dyrkede marker, afgræssede enge, moser og småsøer samt små bevoksninger, bevoksede diger og hegn, der delvist Husmandssteder og små afgrænser markerne. gårde langs vejene

Landskabet har en middel skala og sammensat karakter. Bevoksningen Lavbund, søer og afgrænser transparente landskabsrum, småbevoksninger og ofte er landskabet præget af udsigter over landskabet. Området afgrænses overordnet af de store bakker, der markerer overgangen til de omkringlig- Middelstore marker gende landskaber. Landskabet er kun let forstyrret.

Der er ikke afgrænset nogen delområ- der, hvor landskabet er vurderet til at have en anden karakter. Småbakket med søer i lavninger

58 Landskabet er præget af et småkuperet terræn præget af dødis. Landskabet fremstår som en mosaik af dyrkede marker samt enge og moser i terrænlavninger. Vissenbjergtårnet er orienteringspunkt i store dele af området. Her udsigt fra Kådekildevej.

GEOLOGISK DANNELSE Området rummer mange sede arealer. En stor del af området Området er en del af det store moræne- lavbundsområder og småsøer, især i fremstår opdyrket, men de dyrkede landskab, der i den nordøstlige del af den centrale del omkring Brændeå. arealer brydes af små og store kommunen har et meget karakteristisk Brændeå har sit udspring ved Tomme- lavbundsområder i terrænlavninger. dødispræg. Landskabet er formet af en rup Stationsby og bugter sig tværs stor dødisklump i slutningen af sidste gennem området til Aarup, hvorfra den Lavbundsområderne rummer i istid, der i en lang periode lå over forløber videre mod vest i en markant forskellig grad skov og krat. Nogle denne del af kommunen og smeltede erosionsdal. Området rummer også steder står bevoksningen som afgræns- tilbage i flere stadier. Landskabet i andre små åer, der alle har deres ning langs vandløb eller omkring søer dette karakterområde afspejler den udspring i det omgivende storbakkede eller våde enge, mens den andre steder sidste afsmeltningsperiode, hvor de terræn og løber ud i Brændeå. lukker til og er fladedækkende på sidste dødisklumper har præget større eller mindre arealer. landskabet og dannet et småkuperet KARAKTERGIVENDE STRUKTURER Området rummer enkelte hegn og eller bølget terræn præget af mange Landskabskarakterens oprindelse bevoksede diger, der visse steder lavbundsområder og småsøer i knytter sig dels til landboreformernes afgrænser markerne delvist. terrænlavningerne. gennemførsel og teglværksindustriens storhedstid. Samlet set betød det, at Bebyggelsesmønsteret tegnes især af Jordtypen er sammensat men består landskabet fra midten af 1800-tallet huse, husmandssteder og små gårde, overvejende af en ligelig fordeling af blev mere bebygget uden for landsby- der ligger langs vejene. I den centrale moræneler og ferskvandssand. Spredt i erne. del af området ligger bebyggelsen med området findes mindre områder med en spredt karakter, mens den i den smeltevandssand. Dyrkningsmønsteret er sammensat af sydlige del af området generelt er intensivt dyrkede marker og afgræs- samlet i mindre landsbyer.

3. BRÆNDEÅ MOSAIKHØJLAND 59 Landskabet er generelt rumligt velafgrænset af de omgivende storbakkede landskaber. Mod syd er landskabet afgrænset af Frøbjerg Banker, som ses i baggrunden.

Fra nordøst er Ørsted Kirke synlig i landskabet, hvor den opleves i sammenhæng med den øvrige bebyggelse. Her fra Frøbjerg Vænge.

I forbindelse med jernbanen er også i dette område haft stor betydning enten hegn, spredt bevoksede diger stationsbyerne Aarup, Bred og Skal- for områdets udvikling. Med den eller korte skovbryn. bjerg væsentligt udviklet. I Bred og stigende industri fra midten af 1800- Skalbjerg er de oprindelige landsby- tallet kom der velstand til området, og Der er ofte en tydelig oplevelse af, at strukturer stadig erkendelige i de det ellers øde landskab blev i højere området overordnet set er rumligt centrale dele af byerne, mens Aarup er grad bebygget. Ud over vejnavne med afgrænset af de store bakker, der væsentligt udbygget mod syd uden reference til teglværksindustrien, markerer områdets ydre grænse i tydelige oprindelse. rummer landskabet i dag ikke synlige landskabet. Særligt mod syd forstærkes spor fra tiden med teglværker. den rumlige afgrænsning af de store Området rummer kun få tekniske skove, der understreger blandt andet anlæg. Jernbanen mellem Tommerup RUMLIGE OG VISUELLE FORHOLD Frøbjerg Banker. Stationsby og Aarup forløber på tværs Landskabet har en overvejende middel af området, og et højspændingstracé skala, hvilket især afspejles i størrelsen Bebyggelsen ligger ofte relativt frit i krydser den nordvestlige del af områ- på marker, småskove og bebyggelsen. landskabet eller med en transparent det øst for Aarup. Landskabet er desuden karakteriseret grøn afgrænsning. Det er karakte- ved en meget sammensat karakter, ristisk, at den ligger lavt i terræn. KULTURHISTORIE hvor den varierende arealanvendelse Kirkerne sammensætter landskabet i en mosaik Generelt opleves landskabet uden Kirkerne er de kulturhistoriske elemen- uden en fast struktur eller mønster. væsentlig forstyrrelse. Jernbanen i den ter, der opleves mest tydeligt i land- Landskabet er generelt mere sammen- nordlige del af området opleves skabet. Inden for området ligger Orte sat i den centrale del af området primært, idet et tog kører forbi, men Kirke, der opleves fra de nærmeste omkring Brændeå, mens lidt større, markeres også af luftledninger, der dog omgivelser fra vest, og på områdegræn- ubrudte marker ses i den øvrige del af ikke syner væsentligt i landskabet. Her sen ligger Ørsted Kirke, der især området. ud over opleves store dele af landskabet opleves fra nord og nordøst som et uden teknisk forstyrrelse. tydeligt element i landskabet. Den spredte bevoksning giver To tårne, det gamle fjernsynstårn i landskabet en meget transparent Vissenbjerg og radiomasten i Aarup, Teglværksindustrien afgrænsning, hvor der ofte er udsigter står højt i terræn og markerer tydeligt Som i det øvrige landskab omkring på tværs af landskabet. De enkelte de to byer i landskabet. Tårnene Vissenbjerg, har teglværksindustrien landskabsrum afgrænses ofte delvist af fungerer derved som orienterings-

60 Landskabet fremstår som en mosaik, der blandt andet består af moser og enge i tilknytning til områdets lavbundsområder. Her ved Ladegårdskov øst for Aarup. punkter, der kan ses fra det meste af området, men vurderes ikke at indgå i landskabet som forstyrrende elementer. Fra den sydlige og vestlige del af området indgår vindmøllerne i landskabet mod vest, område 7, ofte i landskabsbilledet.

Landskabet øst for Stumphul Huse set fra Frøbjerg Vænge.

Jernbanen forløber diskret gennem landskabet. Vissenbjerg markeres i baggrunden af Vissenbjergtårnet, men er ellers skjult bag de skovklædte bakkeskråninger. Her set fra Kådekildevej syd for Vissenbjerg.

3. BRÆNDEÅ MOSAIKHØJLAND 61 LANDSKABSKARAKTERENS STYRKE

Udsigten over Møllemose øst for Skydebjerg afspejler fint landskabskarakteren præget af dyrkede marker, sø og mose.

KARAKTERISTISK Hele området I hele området fremstår de karaktergivende strukturer tydeligt i landskabet, herunder den karakteristiske mosaik af dyrkede marker, græsningsarealer, små bevoksninger og søer.

Landskabskarakterens oprindelse, der knytter sig til dels landboreformernes gennemførelse og teglværksindustri, er erkendelig i hele området.

Den landbrugsmæssige anvendelse af området, der afspejles i dyrkede marker og afgræssede enge, viser sammen med moserne et fint samspil mellem naturgrundlag og arealanvendelse.

62 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Karakteristisk Særligt karakteristisk Karaktersvag Kontrasterende

Baggrundskort © KMS

3. BRÆNDEÅ MOSAIKHØJLAND 63 LANDSKABSKARAKTERENS TILSTAND

Landskabskarakteren fremstår i overvejende middel tilstand. Her landskabet nord for Møllemose.

MIDDEL Landskabet opleves kun i mindre grad Hele området forstyrret. Ofte opleves det uden for- Intaktheden af de karaktergivende styrrelse eller moderat forstyrrelse i strukturer er generelt middel. form af enkeltelementer, eksempelvis Arealanvendelsen er overvejende masterne langs jernbanen. Fjernsyns- intakt. Enkelte steder er der tegn på tårnet i Vissenbjerg og radiomasten i tørvegravning, hvilket er med til at Aarup fungere mere som forstærke småsøer som karakteristisk orienteringspunkter i landskabet end element. Omkring landsbyerne i den som tekniske anlæg, der bidrager med nordlige halvdel af området er forstyrrelse. bebyggelsesstrukturens intakthed brudt af markant byudvikling. Særligt tydeligt er det omkring Aarup, Bred og Skalbjerg. I den øvrige del af området er strukturerne overvejende intakte.

Der er mindre variationer i den vedlige- holdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer i form af hegn, diger, bebyggelse og bevoksning, men det generelle indtryk er, at tilstanden er middel.

64 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Middel tilstand God tilstand Dårlig tilstand

Baggrundskort © KMS

3. BRÆNDEÅ MOSAIKHØJLAND 65 LANDSKABELIGE OPLEVELSESMULIGHEDER

Udsigt over landskabet vest for Møllemose fra Mosevej.

SÆRLIGE UDSIGTSMULIGHEDER OPLEVELSESRIGE ELEMENTER Den centrale del af området Orte Kirke og Ørsted Kirke Landskabet i den centrale del af Orte Kirke opleves især fra landskabet området indgår i de særlige udsigter, syd og sydvest for landsbyen, hvor de der kan opleves fra udsigtspunkterne store skove dog ofte begrænser Vissenbjerg Bakke i landskabet mod indsynet til kirken. nord og Frøbjerg Banker i landskabet mod syd. Disse markante bakker er Ørsted Kirke ligger på områdegrænsen velbesøgte udsigtspunkter og til det storbakkede landbrugslandskab udflugtsmål. mod vest. Kirken ligger i landsbyens nordlige kant og opleves derfor især fra Selv om der fra dette område ikke landskabet nord og nordvest for opleves tilsvarende storslåede udsigter, Ørsted. er det væsentligt at huske, at landskabet indgår i de særlige udsigter, der kan opleves fra de omkringliggende landskaber.

Udpegningen har derfor til formål at synliggøre, hvilket landskabsområde, der især indgår i de særlige udsigter, da landskbets karakter har stor betydning for udsigterne og oplevelsen heraf.

66 SIGNATURFORKLARING

Karakterområde Oplevelsesrigt element Særlige udsigtsmuligheder Kystforlandsgrænse Udsigtspunkt Oplevelsesrigt landskab

Baggrundskort © KMS

3. BRÆNDEÅ MOSAIKHØJLAND 67 SÅRBARE LANDSKABER

Landskabet syd for Orte.

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDET fremstår velafgrænset i landskabet. I væsentligt at være opmærksom på, at GENERELT det lys bør byudvikling her ske mellem landskabet altså indgår i særlige Landskabet vurderes generelt sårbart jernbanen og Overgade i nordvestlig udsigter fra de omkringliggende over for ændringer, der slører retning, da det vil medvirke til at for- landskaber. landskabets geologi eller påvirker ene de to bydele. De øvrige landsbyer landskabets skala eller tydelige mosaik og byer vurderes ikke egnet til byduvik- Udsigterne vurderes særligt sårbare af dyrkede marker, lavbund, søer og ling. Vurderingen er især begrundet i over for blandt andet stort eller på småbevoksninger. landsbyernes struktur præget af bebyg- anden måde markant byggeri, nye gelse langs vejene. Byudvikling vil tekniske anlæg og skovrejsning. Derfor vurderes landskabet som markant ændre landsbyernes stuktur udgangspunkt ikke egnet til stort og dermed bebyggelsens påvirkning af landbrugsbyggeri, da det ofte vil landskabet. dominere landskabets middel skala. Landskabet vurderes sårbart over for Hele landskabet vurderes sårbart over skovrejsning. Det skyldes især, at ny for store tekniske anlæg, da landskabet skov vil sløre det karakteristiske i dag ofte opleves uden væsentlig dødislandskab med udbredt forstyrrelse. lavbundskarakter, og ny skov kan desuden påvirke den karaktergivende SÆRLIGT SÅRBARE mosaik. UDSIGTSMULIGHEDER Den centrale del af området Da lavbundsområder indgår som Den centrale del af området, der indgår centralt element i den karaktergivende i de særlige udsigtsmuligheder fra Vis- mosaik, vurderes landskabet generelt senbjerg Bakke og Frøbjerg Banker, er robust over for vådområdeprojekter. særligt sårbart over for ændringer, der forringer eller begrænser disse Det vurderes muligt at indpasse udsigter. Selv om udsigterne indenfor byudvikling ved Skalbjerg i landskabet dette område måske ikke i sig selv dog forudsat, at landsbyen fortsat fremstår som noget særligt, er det

68 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Særligt sårbare udsigter Særligt sårbare landskaber

Baggrundskort © KMS

3. BRÆNDEÅ MOSAIKHØJLAND 69 STRATEGISKE MÅL

Landskabskarakteren bør generelt vedligeholdes, og de særlige udsigtsmuligheder, som landskabet indgår i, bør beskyttes.

SÆRLIGE UDSIGTER, DER BØR OMRÅDER, HVOR LANDSKABSKA- BESKYTTES RAKTEREN BØR VEDLIGEHOLDES Den centrale del af området Hele området Landskabet i den centrale del af I hele området har landskabet fået det området indgår i de særlige strategiske mål vedligehold, fordi udsigtsmuligheder, der er fra landskabet er vurderet karakteristisk Vissenbjerg Bakke mod nord og uden særlige oplevelsesmuligheder. Frøbjerg Banker mod syd. Disse særlige udsigter har fået det strategiske mål Målsætningen betyder, at der kan ske beskyt. ændringer i området, når de tilpasses landskabets skala og karaktergivende Beskyttelsesmålsætningen betyder, at strukturer. der ikke bør ske ændringer i landskabet, der forringer, forstyrrer eller begrænser de særlige udsigter, der især kan opleves fra de markante bakker i landskaberne mod nord og syd.

70 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Beskytte karakter Vedligeholde karakter Beskytte udsigt Beskytte og forbedre karakter Vedligeholde og forbedre karakter Ændre karakter

Baggrundskort © KMS

3. BRÆNDEÅ MOSAIKHØJLAND 71 ANBEFALINGER TIL PLANLÆGNING OG FORVALTNING

LANDSKABSKARAKTEREN Landskabets karakteristiske mosaik af dyrkede marker, græssede enge, søer og små bevoksninger bør bevares som karaktergivende struktur.

Der bør være opmærksomhed på, at landskabet indgår i de særlige udsigter, der er fra Vissenbjerg Bakke og Frøbjerg Banker.

SKOV Landskabet bør friholdes for ny skov af hensyn til områdets mosaik med fremtræden lavbundskarakter.

NATUR Det er væsentligt, at områdets lavbundsområder fremstår med overvejende lysåben karakter og ellers vekslende eng, mose og sø.

LANDBRUG Landskaber bør søges friholdt for stort landbrugsbyggeri, da det vurderes at ville dominere landskabets skala og karakter. Nødvendigt landbrugsbyggeri bør opføres i enheder i middel skala, der harmonerer med landskabets skala. Bygningerne skal indbyrdes følge de samme linjer og i landskabet underordne sig karaktergivende strukturer, eksempelvis veje, hegn, diger og terræn. Den samlede bygningsmasse bør ligge lavt i terræn og skal fremstå harmonisk og ensartet i landskabet.

Ønskes afgrænsende bevoksning kan den have karakter af hegn eller mindre bevoksning, der afspejler områdets bevoksningsstruktur.

72 Det storbakkede landskab mod vest indgår i landskabsbilledet, herunder de anlæg, der står i landskabet. Her udsigten fra Frøbjerg Vænge mod vest.

BYUDVIKLING Der kan ske byudvikling ved Skalbjerg, når det sikres, at landsbyen fortsat fremstår velafgrænset i landskabet og med lav karakter. I det lys kan byudvikling ske mellem jernbanen og Overgade.

Ved de øvrige landsbyer og byer vurderes de bynære landskaber ikke egnet til byudvikling.

ANDEN BEBYGGELSE I DET ÅBNE LAND Området bør generelt ikke tilføres ny bebyggelse uden for landsbyerne. Ved ombygning og nybygning bør der lægges vægt på, at den eksisterende bebyggelsesstruktur overholdes, og at bebyggelsen er tilpasset landskabets karakter, så den frem- står harmonisk i landskabet.

TEKNISKE ANLÆG Området bør ikke tilføres nye tekniske anlæg.

Der skal være opmærksomhed på, at tekniske anlæg vil påvirke de særlige udsigter, landskabet er en del af.

3. BRÆNDEÅ MOSAIKHØJLAND 73 11. 12. 13. 14. 15.

4. VISSENBJERG BAKKE Området ligger i den nordlige del af kommunen, hvor det fremstår som et velafgrænset storbakket6. landskab 7. 8. 9. 10. omkring Vissenbjerg.

Mod nord, syd og vest er grænsen terrænbestemt og ligger neden for Vissenbjerg Bakke i overgangen til det omkringliggende landskab. Mod nord følger grænsen Middelfartvej, idet vejen følger terrænets kurver og ligger neden for Vissenbjerg Bakke. Mod syd og vest følger grænsen terrænets kurver, og ligger flere steder i vejene, der forløber langs foden af Vissenbjerg Bakke. Mod øst er området afgrænset af kommunegrænsen, idet landskabet øst herfor får en mere skovpræget karakter.

Baggrundskort © KMS 1. 2. 3. 4. 5.

LANDSKABETS NØGLEKARAKTER I området er afgrænset ét delområde, Landskabet er især karakteriseret ved hvor landskabskarakteren er anderle- et ”trappeformet” terræn dannet af des og beskrives særskilt. store fladtoppede bakker i to niveauer. Skrænterne er ofte afgræssede eller skovbevoksede, mens det mere bølge- Vissenbjerg og de terræn præges af dyrkede marker bebyggelse langs vejene delvist afgrænset af hegn, bevoksede diger eller anden bevoksning. Bebyg- gelsen består af Vissenbjerg samt huse, husmandssteder og mindre gårde, der ofte ligger langs vejene. Afgræssede og skov- klædte bakkesider Landskabet har en lille til middelstor skala og en sammensat karakter. Bevoksningen afgrænser transparente landskabsrum, og landskabet er ofte præget af udsigter på tværs af landska- Middelstore marker bet. Særligt syd for Vissenbjerg er der særlige udsigtsmuligheder og vid udsigt over landskabet mod syd. Landskabet er generelt moderat forstyrret, mod nordøst dog væsentligt. Konsolbakke, der giver et trappeformet terræn

74 Terrænet omkring Vissenbjerg er særligt karaktergivende for landskabet. Her udsigt fra den fladtoppede lerbakke øst for Bred.

GEOLOGISK DANNELSE Vissenbjerg Bakke er en issøbakke fra vandet strømmede hurtigt og trans- Området er en del af det markante første afsmeltningsstadie. Syd herfor, porterede sand og grus. Jordtypen er dødislandskab, der præger hele den øst for Bred, ses en fladtoppet bakke, her derfor domineret af smelte- nordøstlige del af kommunen. Den hvor bakketoppen ligger et niveau vandssand og -grus. Da sedimentet til geologiske dannelse er kompleks og lavere. Det er en issøbakke fra andet de lavereliggende issøbakker blev afsat, Vissenbjerg og knytter sig til afsmeltningen af et stort afsmeltningsstadie. Syd for strømmede smeltevandet langsommere bebyggelse langs vejene stykke af gletsjeren, der lå tilbage som områdegrænsen er landskabet og transporterede finere materiale. dødis i slutningen af sidste istid for småkuperet og afspejler den sidste Jordtypen er derfor her domineret af 10.-12.000 år siden, hvor den store afsmeltning af dødisen. Hele området smeltevandsler. Omkring issøbakkerne gletsjer smeltede tilbage. er generelt præget af disse issøbakker, består morænen af moræneler, omkring Afsmeltningen af dødisen foregik i tre der giver landskabet en markant vandløb og søer dog ferskvandssand. Afgræssede og skov- stadier, og geologien i dette område storbakket karakter. klædte bakkesider afspejler de to første stadier, der hver I den østlige del af området er bakkerne Karakteristisk for dødislandskaber dannede et terrænniveau i det i mindre, hvilket gør terrænet mere rummer området små lavbundsom- ”trappeformede” landskab, der især kuperet. Mange gamle lergrave i råder og afløbsløse søer i terrænlav- opleves syd for Vissenbjerg. De to området, der i dag fremstår som ninger dannet af dødis, men mange terrænniveauer er issøbakker dannet af terrænlavninger, bidrager til et kuperet små søer i landskabet, særligt omkring Middelstore marker det sediment, smeltevand i forskellige terræn. Vissenbjerg, er opstået i områder, hvor perioder har afsat i store issøer. Da isen der er indvundet ler. Enkelte steder i omkring søerne smeltede væk, stod Jordtypen afspejler i høj grad landskabet ses erosionsdale med små sedimentet tilbage som fladtoppede landskabets dannelse. Sedimentet til vandløb i bunden. Mest markant er bakker. Vissenbjerg Bakke og andre issøer i Afgrunden, der skærer sig 16 meter ned første stadie blev afsat, mens smelte- i Vissenbjerg Bakke sydøst for Vissenbjerg.

4. VISSENBJERG BAKKE 75 De afgræssede enge afgrænses af lange skovbryn.

Landskabet syd for Vissenbjerg er et bynært rekreativt landskab. Området afgræsses. Afgrunden er en dyb afvandingskløft.

KARAKTERGIVENDE STRUKTURER skovklædt. Vissenbjerg, der i dag udgør KULTURHISTORIE Landskabets kulturhistoriske oprin- den mest dominerende Røverhistorier delse knytter sig til gennemførelse bebyggelsesstruktur i området, blev Stednavne som Røverskoven af landboreformerne i slutningen af først registreret som by i 1955. Byen er understøtter fortællinger om røvere, 1700-tallet med udskiftning af lands- udviklet omkring kirken i starten af der i 1700-tallet skjulte sig i skovene og byerne. Udskiftningen afspejles især i 1900-tallet og har i en lang periode plyndrede de rejsende, der færdes i de mønstre, som hegn og diger tegner i ligget afgrænset på Vissenbjerg Bakke. dette landskab, der på den tid var landskabet, samt bebyggelsens place- I dag er byen væsentligt udbygget. Mod meget øde. I modsætning til de ring. sydvest er Vissenbjerg og Bred vokset frugtbare egne af Fyn, hvor man boede mere eller mindre sammen ned over tæt sammen i landsbyer, var Landskabet fremstår generelt opdyrket, bakkesiden, og mod nordøst er byen bebyggelsen her langt mere spredt helt idet dyrkede marker præger nedenfor bakken udviklet med et stort op i starten af 1900-tallet. hovedparten af landskabet. Dog er erhvervsområde og en ny bydel terrænet visse steder så stejlt, at det er omkring Hesbjerg Huse. Teglværksindustrien uegnet til markdrift, og disse arealer er Uden for Vissenbjerg består De kulturhistoriske spor i landskabet ofte afgræssede og fremstår med bebyggelsen især af huse, knytter sig især til den omfattende lysåben karakter. Det gælder især husmandssteder samt små og teglværksindustri, der tog fart i midten terrænovergangene mellem terrasserne middelstore gårde, der ligger langs af 1800-tallet og har præget området i landskabet og de steder, hvor vejene ofte samlet med kort indbyrdes omkring Vissenbjerg. Et stednavn som bakketoppe står mere isoleret i afstand. Magtenbølle er områdets Lergyden markerer, at landskabet. eneste landsby. teglværksindustrien har været her, en industri, der førte velstand og Bevoksningsmønsteret tegnes især af Området rummer kun få tekniske udvikling til området. Der ses ingen små og middelstore skovbevoksninger i anlæg. På tværs af den nordøstlige del teglværker i landskabet, men i det stejle terræn, der derved ofte af området forløber et stort landskabet syd for Vissenbjerg ses markerer sig som langstrakte højspændingstracé med en mellemstor mange små råstofgrave, hvor der er strukturer i landskabet, der følger og to store parallelle ledningsføringer, indvundet ler til de mange teglværker, terrænet. Markerne afgrænses ofte helt og det mellemstore tracé forløber også der har været i området og stadig i dag eller delvist af hegn eller bevoksede på tværs af den nordvestlige del af bliver gravet. Især områdets geologi diger, der generelt er orienteret området. med de fladtoppede lerbakker af fint nord-syd og øst-vest. I den østlige del af Vissenbjerg står sorteret ler har været udgangspunkt for Vissenbjergtårnet, der er et gammelt denne industri. I dag står lergravene Området omkring Vissenbjerg var fjernsynstårn. ofte tilbage mere eller mindre langt op i tiden øde og for en stor del vandfyldte.

76 Landskabet øst for Skalbjerg er præget af middelstore marker og udsigt på tværs af landskabet.

RUMLIGE OG VISUELLE FORHOLD prægede landskab mod syd. Det transparent grøn afgrænsning i Landskabet har generelt en lille til skovprægede landskab omkring landskabet. Ofte ligger bebyggelsen middelstor skala, hvilket især afspejles Frøbjerg Banker med Frøbjerg lavt i terræn eller på anden måde i markstørrelser og bebyggelse, og en Bavnehøj og Brændholt Bjerg afgrænset af terrænet. Nogle steder ses sammensat karakter. Selv om hegn og afgrænser udsigten og danner dermed gårdene dog også ligge frit i landskabet diger generelt har samme orientering, baggrund i landskabsbilledet. og relativt højt i terræn. betyder det kuperede terræn og anden spredt bevoksning, at landskabet kun i Oplevelsen af landskabet i den nordlige DELOMRÅDER mindre grad opleves strukturfast. del af området øst og vest for Vissen- Den østlige del af området øst for bjerg er præget af de store højspænd- Magtenbøllevej og Skelhusebakke er Det terrasseformede terræn giver ofte ingstracéer, der her forløber i land- afgrænset som et delområde, fordi mulighed for vid udsigt over skabet. Især masternes størrelse virker terrænet her er mere kuperet i landskabet, herunder også landskabet markante i det kuperede terræn, modsætning til den store fladtoppede mod syd. Det betyder, at selv om hvilket mod øst forstærkes af, at tre bakke mod vest, og landskabet rummer bevoksningen generelt afgrænser tracéer forløber parallelt. Højspænd- flere naturlige dødishuller med transparente landskabsrum, opleves ingsledninger og master er synlige i lavbundsområder og småsøer i landskabet flere steder relativt åbent hele den østlige del af området. I den terrænlavningerne. Landskabet og med en større skala, fordi man kan vestlige del af området syd for fremstår også med en lidt mindre skala se ”hen over” landskabsrummene. Når Vissenbjerg afskærmer Vissenbjerg end det øvrige område. man færdes i niveau med det omkring- Bakke anlæggene. Denne del af De øvrige karaktertræk har samme liggende landskab, fremstår landskabet landskabet er derfor langt mindre stuktur som i det øvrige i højere grad med en transparent forstyrret. karakterområde, herunder rumlig afgrænsning. dyrkningsmønster, Vissenbjergtårnet er synligt som bevoksningsstruktur og De steder, hvor de stejle skråninger orienteringspunkt i hele området og bebyggelsesmønster. mellem terrasserne i landskabet er markerer tydeligt byen i landskabet. afgræssede, opleves geologien meget Vissenbjerg har mod syd en overvej- tydeligt, mens skovbevoksning på ende grøn afgrænsning, da de stejle skråningerne andre steder slører de skråninger omkring byen generelt er terrænmæssige overgange i landskabet. skovbevokset. Byens bebyggelse præger derfor generelt ikke landskabsbilledet. I landskabet syd for Vissenbjerg er der flere markante udsigtspunkter. Herfra Den spredte bebyggelse i den øvrige del er der vid udsigt over det mosaik- af området fremstår generelt med en

4. VISSENBJERG BAKKE 77 LANDSKABSKARAKTERENS STYRKE

I den østlige del af området er terrænet mere kuperet, og småsøer er mere udbredte. Landskabet er vurderet kontrasterende. Her ses Bjerget fra Tommerupvej.

SÆRLIGT KARAKTERISTISK Både hegnsstrukturer og bebyggelses- bebyggelsesstrukturen. Vissenbjerg ”trappelandskab” mønster afspejler fint landskabskarak- I landskabet vest, syd og sydøst for terens oprindelse som udskiftnings- Den landbrugsmæssige drift i området Vissenbjerg fremstår den særlige landskab. afspejler et fint samspil mellem geologi med tydelig trappedannelse naturgrundlag og arealanvendelse. særligt karakteristisk. Både den landbrugsmæssige drift af fladerne og de enten skovklædte eller Både hegnsstrukturer og bebyg- afgræssede skråninger afspejler et fint gelsesmønstre afspejler fint samspil mellem naturgrundlag og landskabskarakterens oprindelse som arealanvendelse. udskiftningslandskab. KONTRASTERENDE Terrænet afspejles rigtig fint i Magtenbølle bakkelandskab arealanvendelsen, der er præget af I denne del af området er terrænet dyrkede marker på fladerne samt mere kuperet, og der er en større græsningsarealer og skovbevoksninger udbredelse af naturlige i det stejle terræn. lavbundsområder og småsøer i terrænlavninger, der er karakteristisk KARAKTERISTISK for dødislandskaber. Skalaen fremstår Vissenbjerg og Skalbjerg også generelt mindre. Derved adskiller Landskabets karaktergivende landskabet sig fra det øvrige strukturer er tydelige øst for karakterområde. Vissenbjerg og Skalbjerg, men den karakteristiske geologi er ikke lige så Landskabskarakterens oprindelse som markant i disse dele af karakter- udskiftningslandskab er generelt området, som det ses syd og vest for tydelig i kraft af det mønster som hegn Vissenbjerg. og diger tegner samt i

78 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Karakteristisk Særligt karakteristisk Karaktersvag Kontrasterende

Baggrundskort © KMS

4. VISSENBJERG BAKKE 79 LANDSKABSKARAKTERENS TILSTAND

Særligt i den nordøstlige del af området præger store højspændingstracéer landskabsbilledet. Her landskabet øst for Havelundvej.

MIDDEL DÅRLIG Hele området med undtagelse af den Den nordøstlige del nordøstlige del I denne del af karakterområdet er Intaktheden af de karaktergivende højspændingstracéerne vurderet at strukturer er i hele karakterområdet præge landskabet væsentligt, hvorfor forringet af, at der med tiden er fjernet landskabskarakterens tilstand i denne hegn og diger, der flere steder har del af området er vurderet dårlig. ændret landskabets skala. Bebyggelsesstrukturen er overvejende intakt, dog er Vissenbjerg og Bred markant udbygget.

De karaktergivende elementer i form af især hegn/diger og anden bevoksning samt bebyggelse vurderes generelt at fremstå i middel til god vedligehold- elsesmæssig tilstand.

Landskabet er vurderet moderat forstyrret, især fordi de store højspænd- ingstracéer i den nordlige del af området også er synlige fra især den sydøstlige del af området. Syd for Vissenbjerg har Vissenbjerg Bakke en afskærmende effekt.

80 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Middel tilstand God tilstand Dårlig tilstand

Baggrundskort © KMS

4. VISSENBJERG BAKKE 81 LANDSKABELIGE OPLEVELSESMULIGHEDER

Fra Udsigten i den sydlige del af Vissenbjerg er der vid udsigt over det mosaikprægede landskab mod syd. I klart vejr danner det skovprægede landskab omkring Frøbjerg Banker baggrund.

SÆRLIGE OMRÅDER fart fra midten af 1800-tallet. Den udsigtspunkter, hvor man står ved Vissenbjerg ”trappelandskab” kulturhistoriske formidling af denne kanten af de to ”trappetrin”. Herfra er Området omkring Vissenbjerg rummer industri er kun synlig i form af gamle der udsigt over hele mosaiklandskabet en særlig geologisk fortælling, hvor råstofgrave, hvor der har fundet mod syd, hvor skovlandskabet omkring landskabets dannelse i forbindelse med lerindvinding sted. Stadig i dag er der Frøbjerg Banker danner baggrund. afsmeltning af det store dødisområde indvinding af ler i området, men ingen tydeligt formidles i det trappeformede teglværker. terræn samt de markante erosionsdale, hvoraf Afgrunden er mest markant. SÆRLIGE ELEMENTER Området er en del af det store Vissenbjergtårnet dødisområde, der omfatter hele den I hele området opleves det gamle nordøstlige del af kommunen og indgår fjernsynstårn i Vissenbjerg som et i den store rigdom på forskellige tydeligt orienteringspunkt og vartegn landskabsformer, der gør hele for Vissenbjerg. Tårnet står højt i dødisområdet enestående i national og terræn og er derfor synligt over den international sammenhæng. bevoksning, der ellers i høj grad Særligt den del af dødisområdet, der afgrænser byen mod det omgivende ligger i dette karakterområde og landskab. omfatter ”trappelandskabet” og Afgrunden, er et yndet udflugtsmål. I SÆRLIGE UDSIGTSMULIGHEDER området er der markerede stier og Syd for Vissenbjerg udsigtspunkter på begge ”trappetrin” De store terrænforskelle i det samt en primitiv overnatningsplads. niveaudelte trappelandskab syd for De fladtoppede lerbakker har gennem Vissenbjerg betyder, at der generelt er tiden været udgangspunkt for en vide udsigter over landskabet mod omfattende teglværksindustri, der tog syd. I området er der dog særlige

82 SIGNATURFORKLARING

Karakterområde Oplevelsesrigt element Særlige udsigtsmuligheder Kystforlandsgrænse Udsigtspunkt Oplevelsesrigt landskab

Baggrundskort © KMS

4. VISSENBJERG BAKKE 83 SÅRBARE LANDSKABER

Landskabet øst for Vissenbjerg er presset af byudvikling. Byudvikling i denne retning vil bryde byens veldefinerede grænse mod øst.

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDET retning vil bryde denne velafgrænsede SÆRLIGT SÅRBARE UDSIGTER GENERELT struktur på byen. Skal byen ud fra en Syd for Vissenbjerg Landskabet vurderes generelt meget helhedsbetragtning alligevel udvikles De særlige udsigter syd for Vissenbjerg sårbart over for stort landbrugsbyggeri, mod øst, bør hensynet til det særligt er særligt sårbare over for ændringer, nye tekniske anlæg eller andre karakteristiske og oplevelsesrige der begrænser eller forringer markante bygningsanlæg i det åbne landskab mod syd vægtes højt. Særligt udsigterne. Området med særlige land eller byranden ved Vissenbjerg. bør der lægges vægt på, at byen fortsat udsigtsmuligheder er derfor sårbart Vurderingen begrundes især med fremstår velafgrænset og at byranden over for markant byggeri og tekniske landskabets generelt store oplevelses- har en skovdomineret profil, som det er anlæg, der forstyrrer udsigten samt værdi samt landskabets lille til karakteristisk for den øvrige byrand skovrejsning, når det begrænser middelstore skala, i hvilket disse mod syd. udsigtsmulighederne. anlægstyper vurderes at ville fremstå meget markante og præge landskabs- SÆRLIGT SÅRBARE OMRÅDER oplevelsen. Vissenbjerg ”trappelandskab” Landskabet er vurderet særligt På grund af områdets særlige geologi, karakteristisk og oplevelsesrigt og er vurderes området sårbart over for derudover geologisk set af national og skovrejsning, da skov vil sløre de international interesse. Derfor er geologiske strukturer og dermed landskabet vurderet særligt sårbart forringe den geologiske fortælling i over for ovenstående ændringer og bør området. derfor helt friholdes for byudvikling, stort landbrugsbyggeri, nye tekniske Ud fra en landskabelig betragtning bør anlæg eller andet markant byggeri samt byudvikling ved Vissenbjerg prioriteres skovrejsning. mod nord, som er byens overvejende udviklingsretning i landskabet. Mod øst er byen i dag velafgrænset af terrænet og Østergade oven for bakkeskråningen. Byudvikling i denne

84 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Særligt sårbare udsigter Særligt sårbare landskaber

Baggrundskort © KMS

4. VISSENBJERG BAKKE 85 STRATEGISKE MÅL

Landskabet øst for Vissenbjerg set fra Bredlundvej.

OMRÅDER, HVOR LANDSKABS- sker med udgangspunkt i landskabets har landskaberne her derfor også fået KARAKTEREN BØR BESKYTTES karaktergivende strukturer. en forbedringsmålsætning. Vissenbjerg ”trappelandskab” ”Trappelandskabet” ved Vissenbjerg Magtenbølle bakkelandskab Forbedringsmålsætningen betyder, at har fået det strategiske mål beskyt, Den østlige del af karakterområdet har det bør tilstræbes at forbedre fordi landskabet her er vurderet særligt ligeledes fået det strategiske mål landskabets tilstand ved at reducere karakteristisk, særligt oplevelsesrigt og vedligehold. Landskabet er vurderet den tekniske forstyrrelse af landskabet. særligt sårbart. kontrasterende, men karakteristisk for sin karakter. Beskyttelsesmålsætningen betyder, at der kun bør ske ændringer i området, Vedligeholdelsesmålsætningen betyder, når det medvirker til at bevare eller at der kan ske ændringer i området, når styrke landskabskarakteren, herunder de tilpasses landskabskarakteren og landskabets geologiske sker med udgangspunkt i landskabets dannelseshistorie. karaktergivende strukturer.

OMRÅDER, HVOR LANDSKABSKA- OMRÅDER, HVOR LANDSKABSKAR- RAKTEREN BØR VEDLIGEHOLDES AKTEREN BØR FORBEDRES Vissenbjerg og Skalbjerg Den nordøstlige del af karakter- Øst for Vissenbjerg og Skalbjerg har området landskabet fået det strategiske mål I den nordøstlige del af karakter- vedligehold, fordi landskabet her er området er landskabskarakterens vurderet karakteristisk. tilstand vurderet dårlig på grund af den visuelle forstyrrelse fra de store Vedligeholdelsesmålsætningen betyder, højspændingstracéer, der har parallelle at der kan ske ændringer i området, når forløb gennem denne del af området. de tilpasses landskabskarakteren og Ud over en vedligeholdelsesmålsætning

86 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Beskytte karakter Vedligeholde karakter Beskytte udsigt Beskytte og forbedre karakter Vedligeholde og forbedre karakter Ændre karakter

Baggrundskort © KMS

4. VISSENBJERG BAKKE 87 ANBEFALINGER TIL PLANLÆGNING OG FORVALTNING

LANDSKABSKARAKTEREN Det er væsentligt at bevare landskabets geologiske strukturer synlige i landskabet, særligt vigtig er ”trappelandskabet” ved Vissenbjerg.

Ligeledes bør det tydelige samspil mellem naturgrundlag og arealanvendelse bevares, hvor det stejle terræn afgræsses eller er skovbevokset, mens det øvrige terræn fremstår opdyrket med marker i lille til middel skala, der helt eller delvist afgrænses af hegn eller anden bevoksning.

Der bør lægges stor vægt på at bevare de særlige udsigter, der præger den sydlige del af området.

SKOV Området bør friholdes for skovrejsning, da skov vil sløre landskabets særlige geologi og kan begrænse de særlige udsigtsmuligheder, der især præger den sydlige del af området.

NATUR Afgræsning i det stejle terræn kan med fordel udbredes for dels at synliggøre de geologiske strukturer i landskabet og dels at udbrede naturtypen overdrev.

LANDBRUG Landskabet bør ikke tilføres stort byggeri, da det vil bryde landskabets lille til middelstore skala og virke markant i det meget kuperede terræn mod øst eller særligt karakteristiske og oplevelsesrige landskab mod vest.

Nyt landbrugsbyggeri bør placeres i tilknytning til eksisterende landbrugsbyggeri, og der bør lægges vægt på, at den samlede bygningsmasse fremstår harmonisk og ensartet i landskabet.

De enkelte bygninger bør respektere landskabets lille til middelstore skala og skal indbyrdes orientere sig efter de samme linjer. Byggeriet bør generelt have en lav karakter.

88 De store plateauer sydøst for Vissenbjerg fremstår som store dyrkede marker afgrænset af mere eller mindre bevoksede diger. Vissenbjerg Bakke fremstår skovdækket. Tårnet markerer byen.

Ønskes afskærmende bevoksning, bør der tages udgangspunkt i områdets hegnsstruktur, hvor hegn er orienteret nord-syd og øst-vest.

BYUDVIKLING Byudvikling ved Vissenbjerg bør ud fra en landskabelig betragtning følge byens udviklingsretning mod nord. Skal byen udvikles mod øst, bør byens sydøstlige grænse respektere udpegningen af det særligt karakteristiske og oplevelsesrige landskab mod syd. Der bør lægges vægt på, at den nye bebyggelse har en karakter, der ikke fremstår markant i landskabet og påvirker den visuelle oplevelse af landskabet negativt. Byen bør fremstå med en helt grøn eller svagt transparent byrand mod syd, som er karakteristisk for den øvrige del af byen.

ANDEN BEBYGGELSE I DET ÅBNE LAND Generelt bør der lægges vægt på, at ny bebyggelse eller ombygning af eksisterende bebyggelse sker med respekt for landskabets karakter og skala samt fremstår harmonisk med den omkringliggende byggestil.

TEKNISKE ANLÆG Området bør søges friholdt for nye tekniske anlæg, især den del af området der er vurderet oplevelsesrigt eller i øvrigt rummer særlige udsigtsmuligheder.

Området er særligt sårbart over for store tekniske anlæg eller andre markante anlæg i landskabet eller Vissenbjergs sydlige byrand.

Der bør være opmærksomhed på, at den sydlige del af området også indgår i de særlige udsigtsmuligheder, der er fra Frøbjerg Banker, område 6. Ændringer i dette området kan derfor påvirke de særlige udsigter fra syd.

4. VISSENBJERG BAKKE 89 11. 12. 13. 14. 15.

5. BRYLLE LANDBRUGSFLADE

Området ligger i den østlige del af kommunen. Mod syd afgrænses det mod Odense Ådal, mod sydvest defineres grænsen af et bakket terræn ved Syne- bjerg Bakker, mens grænsen mod nord 6.og nordvest er bestemt af overgangen7. 8. 9. 10. til et mere skovpræget landskab. Mod nordøst er området afgrænset i kom- munegrænsen til Odense Kommune. Grænserne mod landskaberne sydvest, nordvest samt nord for området er ikke entydige, men er trukket langs jernbanen, veje og skovbryn, hvor der i landskabet dels opleves en overgang til et mere bakket terræn og dels, hvor skovkarakteren træder tydeligt frem. Mod Odense Ådal er grænsen terræn- bestemt og trukket oven for dalsiden, der dog ikke klart markerer sig i landskabet.

Baggrundskort © KMS 1. 2. 3. 4. 5.

LANDSKABETS NØGLEKARAKTER skabet, særligt fra den nordlige del af Landskabet er især karakteriseret området. De karaktergivende elemen- ved et småbakket til bølget terræn, ter og strukturer tegner et overvejende der skråner mod Odense Ådal. Area- sammensat landskab. Området er lanvendelsen domineres af intensivt præget af tekniske anlæg, som opleves Store landsbyer og dyrkede marker, der helt eller delvist synlige i store dele af landskabet. store gårde på marken afgrænses af tætte hegn, som bidrager til et landskabsbillede præget af megen I området er afgrænset ét delområde, bevoksning. Bebyggelsesstrukturen hvor landskabskarakteren er anderle- tegnes særligt af områdets store lands- des og beskrives særskilt. Tætte hegn og små byer, Brylle, Tommerup og Verninge. vildt bevoksninger Udenfor byerne fremstår bebyggel- sesmønsteret sammensat af gårde beliggende tilbagetrukket fra vejen og lavt i terræn, husmandssteder langs Middelstore marker vejene samt klynger af mindre gårde og husmandssteder i tilknytning til områdets veje.

Landskabet har en middelstor skala Småbakket/bølget og en transparent karakter, hvor det terræn småbakkede til bølgede terræn stedvis giver mulighed for udsigt over land-

90 Landskabet er især karakteriseret ved et småbakket/bølget terræn, intensivt dyrkede marker, hegn og spredt bevoksning, store landsbyer og lavtliggende store gårde. Her udsigt over landskabet øst for Nårup.

GEOLOGISK DANNELSE KARAKTERGIVENDE STRUKTURER Bebyggelsesmønsteret tegnes især af Området er geologisk set en moræne, Landskabets karaktergivende struk- områdets store byer samt større lands- der mod nordvest har dødispræg, uden turer har sin oprindelse i landbore- byer. Tommerup og Brylle ligger højt i at dette dog er markant. Det afspejles i formernes gennemførelse og udskift- terræn i overgangen mellem den skrån- Store landsbyer og et småbakket terræn mod nordvest, der ning af landsbyernes jord i starten af ende flade mod syd og det småbakkede store gårde på marken mod sydøst overgår til en bølget flade, 1800-tallet. Det afspejles især i det terræn mod nord. Byerne er præget af der skråner mod Odense Ådal. mønster, som hegn og diger tegner i markant byudvikling, og deres oprin- landskabet. delige struktur er derfor ikke længere Jordtypen består overvejende af erkendelig. De mindre landsbyer frem- Tætte hegn og små moræneler og smeltevandssand, samt Landskabet er karakteriseret ved inten- står med overvejende intakt struktur. vildt bevoksninger mindre partier af ferskvandssand. sivt dyrkede marker og fremstår som et Verninge er præget af byudvikling, men udpræget landbrugslandskab. den oprindelige struktur opleves stadig De hydrologiske elementer i området erkendelig. består overvejende af små søer og lav- Bevoksningen består særligt af tætte og Udenfor landsbyerne består bebyggel- Middelstore marker bundsområder i terrænlavninger i den ofte enkeltrækkede hegn med varier- sen især af mindre gårde, der ligger nordvestlige del af området, karakte- ende højde, der helt eller delvist trukket tilbage fra vejene, samt hus- ristisk for dødislandskaber. Disse ele- afgrænser markerne, samt krat i de mandsstederne langs vejene. Enkelte menter fremstår dog ikke tydeligt i lavbundsprægede terrænlavninger. steder ligger bebyggelsen samlet i landskabet. Desuden er der i området Spredt i området findes enkelte små klynger. Småbakket/bølget omkring Tommerup Mose og Verninge skovområder. Sammen med områdets terræn Mose flere smalle men længere vand- mange hegn giver disse bevoksninger et Landskabet rummer flere tekniske løb. billede af et landskab med mange anlæg. Antennemasten øst for Tomme- bevoksninger. rup samt områdets mange vindmøller

5. BRYLLE LANDBRUGSFLADE 91 Verninge Kirke er hvidkalket ligesom de øvrige kirker i landskabskarakterområdet.

Landskabet mellem Tommerup Stationsby og Tommerup, hvor de tætte hegn, småbevoks- Mindre gårde og husmandssteder er ninger og lavtliggende gårde klart afspejles i landskabet. fortrinsvis beliggende langs områdets veje som her lige nord for Tommerup

opleves i store dele af landskabet. I Langsted fremstår med en meget hegnstrukturer på en småbakket eller området er der desuden to højspæn- velbevaret struktur af slynget vejby og bølget flade og med gårde beliggende dingstracéer samt to jernbanetracéer, rummer en fin fortælling med det lavt i terrænet. der med knudepunkt i Tommerup centralt beliggende gadekær samt Stationsby strækker sig over dels den bindingsværkshuse beliggende tæt Afgrænsningen af landsbyerne er ofte nordlige del af området mod øst og dels langs landsbyens veje. præget af brudte bevoksninger, som den sydvestlige del af området til markerer overgangen til det åbne land. Glamsbjerg via Tommerup. Ved RUMLIGE OG VISUELLE FORHOLD Tommerup og Brylle industriområder Frankfri i den sydøstlige del af området Landskabets skala fremstår overvej- ligger dog åben ud mod landskabet. påvirker store drivhuse samt en stor ende middelstor, hvilket afspejles i Ligeledes ligger Verninges byrand foderstofcentral landskabet betydeligt. markernes og gårdenes størrelser. åbent ud mod landskabet. Områdets gårde ligger overvejende lavt i terræn KULTURHISTORIE I den nordlige del af området skaber og delvist omkranset af bevoksning. Områdets kulturhistoriske spor knytter det småbakkede terræn, der skråner Gårdene er endvidere overvejende sig især til områdets tre middelalder- mod syd, flere steder vid udsigt ud over opført med ikke reflekterende tage. kirker, Tommerup, Brylle og Verninge. landskabet. Stedvist brydes de vide Kirkerne er alle hvidkalkede kirker og udsigter af hegn samt skovbryn. I den Oplevelsen af området præges af fremstår generelt ikke meget synlig i sydlige del af området giver kombina- tekniske anlæg. Antennemasten øst for landskabet. Tommerup Kirke ligger i tionen af et bølget terræn og mange Tommerup samt områdets mange udkanten af byen, men skov og anden hegn oplevelsen af mere lukkede rum. vindmøller opleves i store dele af bevoksning blokerer for kig til kirken. landskabet, og især antennemasten er Brylle Kirke ligger inde i byen, men en Landskabet fremstår som helhed med et væsentligt orienteringspunkt i åben kile fra landskabet ind mod en sammensat karakter præget af landskabet. Højspændingstracéerne kirken er friholdt fra bebyggelse, dyrkede marker, hegn, en varieret danner flere steder retninger i hvilket stedvis fra landskabet sikrer kig bebyggelsesstruktur, et varieret terræn landskabet, som går på tværs af ind til kirken. Verninge Kirke er stedvis samt mange tekniske anlæg. Dog hegnsstrukturerne. Det skaber synlig i landskabet fra nord. fremstår landskabet flere steder med oplevelsen af et komplekst og en enkel struktur, med let aflæselige ustruktureret landskab.

92 Landskabet øst for Tommerup Stationsby ved Render fremstår med opdyrkede marker i middelskala og tætte sammenhængende hegn og skov.

DELOMRÅDER Tommerup Made fremstår som en stor, åben flade, der markant adskiller sig fra det øvrige landskab.

Geologisk set er området smeltevandsslette, hvorfra smeltevand er strømmet til Odense Ådal fra det markant dødis- prægede landskab ved Vissenbjerg. Sletten strækker sig fra Tommerup Made til Solevad, hvor den forenes med sletten omkring Odense Å. I dette område opleves den dog særligt markant ved Tommerup Made samt Verninge Mose, hvor terrænet opleves markant fladt i kontrast til det omkringliggende landskab. Jordtypen udgøres primært af ferskvandsdannelser.

Området fremstår som en mosaik af drænede opdyrkede marker, afgræs- sede arealer og enkelte små skovbevoksninger. Den oprindelige lavbundskarakter er således delvist sløret af dyrkede marker.

Enkelte dele af Tommerup Made afgræsses.

5. BRYLLE LANDBRUGSFLADE 93 LANDSKABSKARAKTERENS STYRKE

Landskabet øst for Tommerup Stationsby med udsigt til en lavtliggende gård og med skov i baggrunden, som signalerer overgangen til Krengerup Skovlandskab.

KARAKTERISTISK KONTRASTERENDE Hele området på nær Tommerup Made Tommerup Made Med undtagelse af Tommerup Made Landskabskarakteren i dette område fremstår de karaktergivende elementer adskiller sig fra hovedkarakteren ved et og strukturer genkendelige i hele markant fladt terræn, en mindre skala området i form af tætte og ofte og en mosaik af afgræssede arealer, sammenhængende levende hegn, opdyrkede marker og enkelte små overvejdende middelstore marker og skove. enkelte mindre skove. Landskabskarakterens oprindelse som Landskabskarakterens oprindelse som udskiftningslandskab er erkendelig i udskiftningslandskab er tydelig i landskabet, men fremstår udvisket på området, hvilket opleves særligt grund af fjernede hegn og diger. markant omkring de stjerneudskiftede landsbyer Langsted, Hjelmerup og Kunstig afvanding og opdyrkningen af Render, hvor hegn og diger ”stråler” ud området svækker et naturligt samspil fra landsbyen i en stjerne. Dog er flere mellem naturgrundlag og hegnsstrukturer nedlagt som led i arealanvendelse, der bør domineres af effektiviseringen af landbruget. ekstensiv drift, eksempelvis afgrænsing af enge. Den landbrugsmæssige udnyttelse af området afspejler et fint samspil mellem naturgrundlaget og arealanvendelsen.

94 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Karakteristisk Særligt karakteristisk Karaktersvag Kontrasterende

Baggrundskort © KMS

5. BRYLLE LANDBRUGSFLADE 95 LANDSKABSKARAKTERENS TILSTAND

I store dele af området er der udsigt til vindmøller, højspændingstracéer eller antennemast.

MIDDEL skov, hvilket stedvis slører områdets Hele området på nær Tommerup Made flade og lavtliggende karakter. og golfbanen Intaktheden af de karaktergivende Den vedligeholdelsesmæssige tilstand strukturer vurderes middel. Det af de karaktergivende elementer og skyldes især den markante byudvikling strukturer varierer og fremstår i omkring Tommerup og Brylle, som har middel til dårlig tilstand. De steder, sløret byernes oprindelige grænse mod hvor lavbunden er afvandet, er det åbne land, samt at der med tiden er tilstanden dårlig, hvilket også er fjernet mange hegn og diger i området, gældende i de områder, hvor lavbunden der har sløret de karaktergivende fremstår som krat. strukturer og påvirket landskabets skala. Området præges af tekniske anlæg, som er forstyrrende for oplevelsen af Den vedligeholdelsesmæssige tilstand landskabet. af de karaktergivende elementer og strukturer varierer, men vurderes Golfbanen overvejende i middel tilstand. Intaktheden af de karaktergivende strukturer er dårlig, idet anvendelsen Området er præget af tekniske anlæg, til golfbane har sløret den oprindelige der flere steder forstyrrer landbrugskarakter. landskabsoplevelsen. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand DÅRLIG af de karaktergivende elementer og Tommerup Made strukturer er dårlig, idet de ikke Intaktheden af de karaktergivende længere opleves som synlige i strukturer vurderes overvejende dårlig, landskabet. idet en stor del af det lavtliggende område er drænet og opdyrket, mens Området opleves uden væsentlige andre dele af området er sprunget i forstyrrelser fra tekniske anlæg.

96 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Middel tilstand God tilstand Dårlig tilstand

Baggrundskort © KMS

5. BRYLLE LANDBRUGSFLADE 97 LANDSKABELIGE OPLEVELSESMULIGHEDER

Nord for Langstedgyden præger 2 store vindmøller landskabet, som derudover præges af tætte levende hegn og små bevoksninger.

Landskabet fremstår som et landbrugslandskab, hvor levende hegn ofte afgrænser markerne.

OPLEVELSESRIGE LANDSKABER Området vurderes ikke at rumme særligt oplevelsesrige landskaber.

98 SIGNATURFORKLARING

Karakterområde Oplevelsesrigt element Særlige udsigtsmuligheder Kystforlandsgrænse Udsigtspunkt Oplevelsesrigt landskab

Baggrundskort © KMS

5. BRYLLE LANDBRUGSFLADE 99 LANDSKABSKARAKTERENS SÅRBARHED

Landskabet mellem Tommerup og Brylle.

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDET hver deres kulturhistoriske fortælling, GENERELT der vil blive udvisket af en Hele landskabet pånær landskabets sammenlægning af byerne. Landskabet sydlige afgrænsning mod Odense Ådal har her desuden en særlig tydelig og samt den nordlige del af landskabet enkelt karakter præget af den bølgede vurderes robust overfor stort landbrugsflade med husmandssteder landbrugsbyggeri, såfremt der tages beliggende ud mod vejen og gårde hensyn til landskabets karaktergivende beliggende på marken, og landskabet træk. opleves næsten uforstyrret. Endelig vurderes landskabet på grund af sin Det vurderes, at landskabet ikke har karakter at have et stort potentiale for kapacitet til flere større tekniske at blive et bynært rekreativt anlæg, idet landskabet i dag opleves fritidslandskab. Den mulighed vil med et vist teknisk præg. Tilføres forsvinde ved byudvikling i området. I landskabet flere større tekniske anlæg, landskabet mellem Skovstrupvej og det vurderes det at forringe oplevelsen af gamle jernbanetracé vil det rent landskabets karaktergivende landskabeligt være fint at udlægge nye strukturer væsentligt. arealer til byudvikling, idet det vil Området omkring Tommerup Made og virke samlende for den spredte Verninge Mose vurderes særligt egnet bebyggelse langs Skovstrupvej. til lavbunds- eller vådområdeprojekter. Det vil styrke landskabskarakterens styrke og tilstand og potentielt gøre landskabet mere oplevelsesrigt.

Landskabet mellem Tommerup Stationsby og Tommerup vurderes ikke egnet til byudvikling. Denne vurdering tager afsæt i, at det er væsentligt at holde de to byer adskilte, da byerne har

100 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Særligt sårbare udsigter Særligt sårbare landskaber

Baggrundskort © KMS

5. BRYLLE LANDBRUGSFLADE 101 STRATEGISKE MÅL FOR LANDSKABET

Langsted opleves med en intakt struktur og flere velbevarede gårde.

OMRÅDER, HVOR LANDSKABSKA- området bør medvirke til at forbedre RAKTEREN BØR VEDLIGEHOLDES landskabskarakterns tilstand, Hele området pånær Tommerup Made herunder fremme lavbundskarakteren og golfbanen og om muligt reducere forstyrrelse fra Hele området har fået det strategiske tekniske anlæg. mål vedligehold, fordi landskabet er vurderet karakteristisk eller Golfbanen kontrasterende uden særlige Golfbanen har også fået det strategiske landskabelige oplevelsesmuligheder mål forbedre, fordi landskabet her er eller sårbarheder. vurderet i dårlig tilstand på grund af anvendelsen til golfbane. Målsætningen betyder, at der kan ske ændringer i landskabet, når det sker Målsætningen betyder, at ændringer i med hensyn til landskabets området kan ske, når det sker med karaktergivende strukturer. respekt for landskabets karaktergivende strukturer, og at OMRÅDER, HVOR LANDSKABS- landskabskarakterens tilstand kan KARAKTEREN BØR FORBEDRES forbedres ved at ændre anvendelsen til Tommerup Made landbrugsdrift. Tommerup Made har desuden fået det strategiske mål forbedre, fordi maden især på grund af sin i høj grad afvandede og opdyrkede karakter er vurderet i dårlig tilstand.

Målsætningen betyder, at ændringer i

102 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Beskytte karakter Vedligeholde karakter Beskytte udsigt Beskytte og forbedre karakter Vedligeholde og forbedre karakter Ændre karakter

Baggrundskort © KMS

5. BRYLLE LANDBRUGSFLADE 103 ANBEFALINGER TIL PLANLÆGNING OG FORVALTNING

LANDSKABSKARAKTEREN Det er væsentligt, at landskabet fremstår som et landbrugslandskab i middel skala, hvor bevoksning af hegn og krat bryder landskabet og giver det en transparent til lukket karakter.

SKOV Ny skov kan indpasses i landskabet i små eller middelstore enheder, der understøtter den eksisterende skovstruktur i områ- det.

NATUR Lavbundsområder indgår i landskabskarakteren, og der kan derfor med fordel arbejdes med at synliggøre lavbundskarakteren i landskabet. Især ved Tommerup Made kan der med fordel arbejdes med at fremme områdets lavbundskarakter.

LANDBRUG Det vurderes muligt at indplacere stort landbrugsbyggeri i det småbakkede til bølgede landskab, såfremt der tages hensyn til de stedvise udsigter i nord samt overgangen til Odense Ådal i syd, herunder påvirkningen af landskabsoplevelsen i ådalen.

Generelt bør nyt landbrugsbyggeri placeres lavt i terræn, som det også er karakteristisk for den eksisterende bebyggelse. Det er især væsentligt for stort byggeri, idet terrænet herved får en afskærmende effekt. Byggeriet bør generelt have en lav karakter, og det er væsentligt, at den samlede bygningsmasse fremstår harmonisk og ensartet i landskabet.

Nye bygninger i tilknytning til eksisterende bygninger skal følge de overordnede linjer i den eksisterende bygningsmasse både i forhold til bygningernes orientering, størrelse og karakter.

Ved ny lokalisering af bygninger er det væsentligt, at bygningerne orienteres efter landskabets overordnede linjer og strukturer, herunder terræn, hegn, diger og lignende, og at bygningerne placeres og udformes med særlig respekt for landskabets terræn.

Ønskes en grøn afgrænsning af byggeriet, kan der med fordel tages afsæt i områdets hegnsstruktur, der er præget af

104 Udsigt over markerne nord for Render. I baggrunden ses tydeligt en hvid silo og antennemasten.

enkeltrækkede hegn. Ved etablering af nye hegn kan der skeles til hegns- og digestrukturer fra udskiftningen, hvorved den kulturhistoriske reference styrkes.

BYUDVIKLING Ud fra en landskabelig betragtning bør der ikke byudvikles mellem Tommerup Stationsby og Tommerup men lægges vægt på, at byerne bevares adskilte med hver deres kulturhistoriske fortælling. Landskabet vurderes der imod på grund af sin karakter at have stort potentiale for udvikling af et attraktivt bynært landskab med rekreativ værdi. Området opleves i dag uden væsentlig forstyrrelse.

Ud fra en landskabelig betragtning kan der ske byudvikling af Tommerup mod nord mellem Skovstrupsvej og det gamle jernbanetracé. Det vil samle den eksisterende lidt spredte bymæssige bebyggelse langs Skovstrupvej.

ANDEN BEBYGGELSE I DET ÅBNE LAND Generelt bør der lægges vægt på at bevare landsbyernes oprindelige struktur, der mange steder i høj grad fremstår intakte i landskabet.

Ny bebyggelse bør følge bebyggelsesstrukturen i lokalområdet og bør indpasses landskabets karakter og eksisterende bebyggelse, så bebyggelsen fremstår harmonisk.

TEKNISKE ANLÆG Området bør ikke tilføres nye større tekniske anlæg som vindmøller, antennemaster og højspændingstracéer.

5. BRYLLE LANDBRUGSFLADE 105 6. KRENGERUP SKOVLANDSKAB

Området er beliggende centralt i kommunen. Karakterområdets dominerende karaktertræk er skov, derfor er grænserne mod de omkringliggende landskaber trukket, hvor det vurderes, 11. 12. 13. 14. 15. at landskabet ikke længere har et skovpræg. Mod vest og øst er grænse- dragningen defineret ved, at landskabet fremstår mere åbent og uden skov som centralt element i karakteren. Grænsen mod syd er delvist defineret af at skovkarakteren fremstår mindre udbredt og delvist geologisk bestemt. Her møder landskabet dels slettelandskabet, som adskiller sig ved en markant flad og lavtliggende flade og dels en større randmoræne der fremstår som et højtliggende og storbakket terræn. Den nordlige del af landskabskarak- terområdet er i mindre grad defineret ved et skovpræg og mere bestemt af et markant storbakket terræn, som blandt andet indeholder Fyns højeste punkt. Her er grænsen trukket i mødet med det tydelige småbakkede dødislandskab med åbne vandhuller.

Grænsen er alle steder søgt trukket langs veje, hegn, diger og skovbryn, men nogle steder er grænsen alene bestemt af terrænet. Baggrundskort © KMS

6. 7. 8. 9. 10. LANDSKABETS NØGLEKARAKTER opleves uden væsentlig forstyrrelse fra Landskabet er især karakteriseret ved tekniske anlæg. et skovdomineret hovedgårdsland- skab. I området er der store marker, I området er afgrænset ét delområde, Store gårde som afgrænses af store skovområder. hvor landskabskarakteren er anderle- Stedvis er der tætte levende hegn, og des og beskrives særskilt. langs vejene indtil de to hovedgårde er der allétræer. Bebyggelsesmønste- ret er enkelt og består overvejende af store gårde beliggende på marken ved skovene. I tilknytning til de store gårde Store skove er der små husmandssteder. I området er der to stjerneudskiftede landsbyer, Dærup og Nårup og to stationsbyer, Tommerup Stationsby og Glamsbjerg.

Store marker Landskabet har en stor skala og en enkel karakter, der danner et roligt landskab med veldefinerede landskabsrum. På Frøbjerg Banker og i den nordøstlige del af området er der vid Bølget terræn udsigt udover landskabet. Landskabet

106

1. 2. 3. 4. 5. Landskabet er især karakteriseret ved et bølget terræn med store gårde, store marker og store skove.

GEOLOGISK DANNELSE smeltevandssand og –grus. bevoksningsmønsteret af enkelte tætte Området er geologisk set en del af det Issøbakkerne i den nordlige del af og sammenhængende hegn, der bryder store morænelandskab med markant området består af smeltevandsler. markfladerne, og meget få solitære Store gårde dødispræg, der karakteriserer hele den Karakteristisk for dødislandskaber er træer. nordøstlige del af kommunen. I dette terrænlavningerne generelt præget af område kommer det især til udtryk i lavbund og småsøer, den største sø ses Bebyggelsesmønsteret er enkelt og det storbakkede terræn, der især ved Søholm, Søholm Sø. I skovene er består især af få og store gårde præger den nordlige og nordvestlige del der flere mindre vandløb. beliggende på marken, samt små af området og er dannet som husmandssteder beliggende langs issøbakker i slutningen af sidste istid. KARAKTERGIVENDE STRUKTURER vejene, ofte samlet med kort indbyrdes Store skove Frøbjerg Bavnehøj og Brændholt Bjerg Landskabets karakter har sit kulturelle afstand. De store gårde udgøres blandt er områdets højeste bakker, Brændholt afsæt i flere tidsperioder, men kan andet af hovedgården Krengerup samt Bjerg ligger i kote 115 og Frøbjerg primært relateres til 1500 tallet med hovedgården Søholm, hvortil flere små Bavnehøj i kote 131 og udgør således driften af Krengerup og Søholm husmandssteder er knyttet i kraft af også Fyns højeste punkt. Mod syd er Hovedgård, samt udskiftningen i deres tidligere funktion som Store marker terrænet mere bølget og orienteret mod forbindelse med landboreformerne i arbejderboliger. syd. slutingen af 1800-tallet og senere husmandsudstykningerninger. I området er der to landsbyer Nårup og Jordbunden domineres af moræneler i Dærup, hvor flere af områdets middel- størstedelen af området. I den sydlige Særligt karakteristisk for området er store gårde er beliggende. Dærup er en Bølget terræn del af området findes der områder, hvor store skove, der med lange og markante stjerneudskiftet slynget vejlandsby, jordtypen domineres af skovbryn omkranser store, intensivt som fremstår meget intakt med dyrkede marker. Udover skovene tegnes oprindelige gårde beliggende inde i

6. KRENGERUP SKOVLANDSKAB 107 I Dærup er gårdene ved stjerneudskiftning forblevet i landsbyen.

Vejene går flere steder igennem større skovområder, hvilket bidrager til oplevelsen af åbne Udsigt til Søholm Sø fra alléen, der leder op og lukkede rum. Her forløber vejen gennem Bukkerup Kohave. til hovedgården.

landsbyen samt få nye bebyggelser. og Søholm Sø og voldsted. RUMLIGE OG VISUELLE FORHOLD Nårup var oprindelig en samling Landskabets skala er overvejende stor, middelstore gårde omkring et vejkryds. Ved Frøbjerg Bavnehøj er der desuden hvilket afspejles i de store skove, de Med anlæg af jernbane og station har en række kulturhistoriske enkeltele- store marker samt de store gårde. De Nårup udviklet sig til en landsby med menter, som helt tilbage i oldtiden har høje og tætte skovbryn skaber velaf- blandet bebyggelse af middelstore været et væsentlig samlingspunkt. grænsede landskabsrum, som betyder, gårde og parcelhuse. Stationsbyerne Dette ses i landskabet i form af flere at landskabet får en lukket karakter og Tommerup og Glamsbjerg er områdets sten rejst ved store danske begiven- selv fra bakkerne opleves overvejende største byer og fremstår som typiske heder, som en sten til markering af lukket. Samspillet mellem de åbne stationsbyer med parcelhuse og fortæt- dagen, hvor kvinder fik valgret (1915), marker og skovene danner en interes- ningspunkt omkring stationerne. sten til minde om genforeningen af sant rytme af åbne og lukkede rum, Området rummer ingen større tekniske Sønderjylland rejst i 1922. Desuden er som opleves fra områdets veje. anlæg. der et gammelt bindingsværkshus fra Landskabet afgrænses enkelte steder af ca. 1850, som nu under navnet Rotte- sammenhængende tætte hegn fremfor KULTURHISTORIE reden anvendes i forbindelse med skovbryn. De kulturhistoriske spor i landskabet områdets friluftsteater. knytter sig især til hovedgårdene Landskabet fremstår med en enkelt og Krengerup og Søholm. Krengerup blev Omkring Dærup tegner hegn og diger klart struktureret karakter af store oprettet som hovedgård omkring 1585. en nærmest intakt udskiftningsstruk- skove, store marker og store gårde. I 1773 blev hovedgårdene Krengerup og tur, der formidler udskiftningeshisto- Samtidig er området sparsomt bebyg- Søholm forenet, hvorefter Søholm rien. Gårdene er stadig beliggende inde get og uden tekniske anlæg, hvilket primært blev anvendt som avlsgård. i landsbyen, og mellem disse er der giver oplevelsen af et roligt landskab. Søholm kendes fra 1443, men ned- stedvist stadig afgræssede marker. Byerne i området fremstår dog med en brændte i 1800 tallet, hvorfor kun Dette bidrager til udsigt fra landsbyen forholdsvis åben bykant ud mod land- voldstedet ved hovedgården er bevaret. over markerne, der afgrænses af skabet. Dette opleves særligt markant Den nuværende bygning er fra midten levende hegn og diger, der ”stråler” ud ved Glamsbjerg, hvor industriområdet af 1800 tallet. Hovedgården markerer fra byen og danner en stjernestruktur præger landskabet samt teglværks- sig særligt i landskabet ved den lange omkring landsbyen. fabrikken, som ligger åbent ud mod allé samt samspillet mellem bygninger landskabet vest for Tommerup

108 Krengerup Hovedgårds bygninger præger store dele af landskabet, som noget ganske særligt er det muligt at køre gennem hovedgårdens stalde og lader.

Stationsby. Gårdene og husmands- små markflader eller afgræssede stederne ligger overvejende åbent ud arealer afgrænset af små skove. De mod områdets veje, men ofte danner stejle bakkesider fremstår overvejende bevoksning i form af skov eller mindre med skovvækst eller som afgræsset. klynger af bevoksning ryg til bebyg- Landskabet opleves med en lukket gelsen, hvilket bevirker, at bebyggelsen karakter betinget af det storbakkede fremtræder mindre dominerende i terræn og skov og levende hegn, dog er landskabsbilledet. der fra områdets bakketoppe vid udsigt ud over landskabet. Landskabet Området er ikke præget af tekniske opleves desuden uforstyrret af tekniske anlæg. Dog er der fra landskabet kig til anlæg. Glamsbjerg og Tommerup Stationsbys industriområder. Desuden gennem- Skovstrup skæres den sydlige del af området af Skovstrup adskiller sig fra det øvrige jernbanen. Jernbanen anvendes i dag område ved en lille skala, et mindre kun til skinnecykler og opleves ikke skovpræget landskab og et bølget forstyrrende i landskabet. terræn. Skovstrup er især karakteriseret ved en tydelig kamudskift- DELOMRÅDER ning, der inddeler fladen i lange smalle Frøbjerg Banker markfelter, som afgrænses af levende Området omkring Frøbjerg Banker er hegn. Bebyggelsen ligger i en fast rytme afgrænset som delområde, idet det i tilknytning til markstruk-turen, men adskiller sig markant fra det øvrige det varierer, om bebyggelsen ligger landskab ved et markant bakket langs vejen eller tilbagetrukket på terræn, et mindre skovpræg samt en marken. lille skala. Landskabet indeholder blandt andet Frøbjerg Bavnehøj, som udgør Fyns højeste punkt. Landskabet har en lille skala, skabt af en mosaik af Allébeplantningen øst for Krengerup Hovedgård lukker sig om den smalle vej.

6. KRENGERUP SKOVLANDSKAB 109 LANDSKABSKARAKTERENS STYRKE

Landskabet øst for Højbjerg.

SÆRLIG KARAKTERISTISK Landskabskarakterens oprindelse som Skovstrup Den centrale del omkring Krengerup udskiftningslandskab er tydelig i Området adskiller sig fra I hele karakterområdet fremstår de området, hvilket opleves særligt hovedkarakteren ved en lille skala og et karaktergivende elementer og stukturer markant i landskabet omkring mindre skovpræget landskab og er tydeligt i kraft af landskabets store landsbyen Dærup, hvorfra hegn danner derfor vurderet som kontrasterende. skala med store marker afgrænset af en stjernestruktur. store skove. Bebyggelsesstrukturen Landskabets oprindelse som med få og store gårde er ligeledes særlig De middelstore til store gårde udskiftningslandskab opleves tydeligt i karakteristisk for området. beliggende i tilknytning til den området i kraft af det stringente grid af frugtbare jord samt de små smalle lige markfelter. Landskabskarakterens oprindelse som skovarbejderboliger i kanten af hovedgårdslandskab er særlig tydelig i skovområderne afspejler et fint samspil Den landbrugsmæssige udnyttelse af området. mellem natur- og kulturgeografi. området afspejler et fint samspil mellem naturgrundlag og Det, at de store gårde ligger i KONTRASTERENDE arealanvenelse. tilknytning til den frugtbare jorde, Frøbjerg Banker afspejler et fint samspil mellem Området adskiller sig fra naturgrundlag og kulturgeografi. hovedkarakteren ved en langt mindre skala og mere markant bakket terræn KARAKTERISTISK og er derfor vurderet kontrasterende. Den øvrige del af området med undtagelse af delområderne Landskabskarakterens oprindelse som I den resterende del af området udskiftningslandskab er tydelig i fremstår de karaktergivende elementer området. og strukturer genkendelige i form af store marker og store skove. Dog Samspillet mellem naturgrundlag og fraviger bebyggelsesstrukturen ift. kulturgeografi er fint, idet skrænterne landskabskarakteren en smule ved at på de stejle bakker dels er skovklædte indeholde flere mindre husmands- eller afgræssede arealer. steder og middelstore gårde.

110 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Karakteristisk Særligt karakteristisk Karaktersvag Kontrasterende

Baggrundskort © KMS

6. KRENGERUP SKOVLANDSKAB 111 LANDSKABSKARAKERENS TILSTAND

Krengerup Hovedgårds hovedbygning spejler sig meget fint i søen ved gården.

GOD MIDDEL DÅRLIG Hovedparten af området Glamsbjerg samt den nordøstlige del Golfbanen Intaktheden af de karaktergivende af området Intaktheden af de karaktergivende strukturer er vurderet god. Det skyldes, Intaktheden af de karaktergivende strukturer er vurderet dårlig, fordi an- at området i høj grad har fastholdt sit strukturer vurderes middel, især på vendelsen som golfbane slører den op- bebyggelsesmønster og landskabelige grund af markant byudvikling, som rindelige karakter af dyrkede marker. samspil mellem skov og åbne rum med har sløret byernes oprindelige grænse i overvejende dyrkede marker. landskabet. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer er Den vedligeholdelsesmæssige tilstand Den vedligeholdelsesmæssige tilstand ligeledes dårlig, idet de ikke længere af de karaktergivende elementer og af de karaktergivende elementer og fremstår synlige i landskabet. strukturer varierer, men vurderes strukturer varierer, men vurderes overvejende i god tilstand. overvejende i middel tilstand. Området opleves uforstyrret. Hovedgårdene og mange af skovarbej- derboligerne fremstår i særlig vedlige- Begge områder præges af markant holdelsesmæssig god tilstand. Ligeledes erhvervsbyggeri i byranden, der fremstår skovbrynene fine og med en forstyrrer oplevelsen af de sammenhængende og markant omkringliggende landskaber. afgrænsning mod de åbne marker.

Området opleves næsten uforstyrret af tekniske anlæg. Et højspændingstracé forløber gennem en lille del af det helt nordøstlige område, og jernbanen gennemskærer en del af det helt sydlige område. Ingen af de tekniske anlæg præger oplevelsen af landskabet markant.

112 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Middel tilstand God tilstand Dårlig tilstand

Baggrundskort © KMS

6. KRENGERUP SKOVLANDSKAB 113 LANDSKABELIGE OPLEVELSESMULIGHEDER

Udsigt fra toppen af Frøbjerg Bavnehøj mod dødislandskabet mod nord.

OPLEVELSESRIGE LANDSKABER Et amfiteater blev indviet i området i storbakket terræn. Det storbakkede Frøbjerg Banker 2009 og er landskabsmæssigt et meget terræn giver i samspil med områdets Frøbjerg Banker rummer en særlig vellykket anlæg med en græsklædt oval skove og opdyrkede marker et kontrast- landskabsoplevelse, der i høj grad tager terrassering, som fungerer både med og fyldt landskab med store åbne og afsæt i de markante bakker, der især uden skuespil. lukkede rum. Stedvis er der fra er med til at karakterisere området, områdets bakketoppe vide kig udover herunder Frøbjerg Bavnehøj, der er den Krengerup og Søholm landskabet, hvor skov ofte optræder højeste bakke på Fyn. Hovedgårdslandskab som baggrund i landskabsbilledet. Hovedgårdslandskaberne er særligt De ofte stejle bakkesider er i høj grad oplevelsesrige landskaber med de lange OPLEVELSESRIGE UDSIGTER bevokset med træer af varierende art, alléer, de pompøse hovedgårde, skove Omkring og nord for Frøbjerg Banker hvilket bidrager til en særlig oplevelse, og søer. Ved Krengerup er der anlagt Frøbjerg Banker er desuden udpeget idet man bevæger sig i et lukket rum vej, der forløber gennem gårdens stalde som et område, der rummer særlige på vej mod toppen, hvorfra landskabet og lader, hvilker bidrager til en helt udsigtsmuligheder betinget af det langsomt åbner sig med vid udsigt mod speciel oplevelse. Ligeledes er søen markant storbakkede terræn. Fra alle verdenshjørner. Mod syd er der beliggende op mod Krengerup områdets bakketoppe er der vide kig storslåede kig udover trætoppe og mod hovedgårdsbygning æstetisk en unik ud over landskabet, og fra blandt andet nord til det småbakkede landskab med oplevelse, idet vandet fornemt spejler Frøbjerg Bavnehøj og Brændholt Bjerg vandhuller. den velholdte hovedgårdsbygning. er der vid udsigt til alle verdenshjørner.

Området lige omkring Frøbjerg Bav- Området nordøst for Tommerup nehøj har desuden en kulturhistorisk Stationsby tradition for at være et vigtigt sam- Området nordøst for Tommerup lingspunkt, hvilket bl.a. kan aflæses i Stationsby udgør ligeledes et særligt landskabet gennem en række minde- oplevelsesrigt landskab betinget af sten i området. områdets geologi, som afspejles i et

114 SIGNATURFORKLARING

Karakterområde Oplevelsesrigt element Særlige udsigtsmuligheder Kystforlandsgrænse Udsigtspunkt Oplevelsesrigt landskab

Baggrundskort © KMS

6. KRENGERUP SKOVLANDSKAB 115 LANDSKABSKARAKTERENS SÅRBARHED

Landskabet nord øst for Frøbjerg opleves bakket og flere steder med afgræssede arealer.

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDET mellem store dyrkede marker og være synlige fra store dele af GENERELT markante skovbryn. Derfor bør der landskabet. Den særlige geologiske Generelt opleves landskabet som ikke rejses yderligere skov i området. dannelse i området omkring Frøbjerg uforstyrret, hvilket gør det særligt Banker er desuden sårbar overfor sårbart overfor nye tekniske anlæg, Landskabet er generelt robust over for skovrejsning samt stort som vil tilføre området et teknisk præg. lavbundsprojekter, der vil styrke landbrugsbyggeri, som vil bryde med Landskabet er i en stor del af området oplevelsen af mindre lavbundsområder områdets lille skala og forringe vurderet særligt sårbart med forskellige i terrænlavninger, som er særligt oplevelsen af terrænet. hensyn som beskrevet nedenfor. udbredte i den nordlige del af I den øvrige del af området vurderes landskabet omkring Frøbjerg Banker. Den centrale del af landskabet der at kunne ske ændringer, når det Landskabet vurderes ikke at have omkring Krengerup og Søholm sker med hensyn til landskabets kapacitet til store vindmøller eller Hovedgårdslandskab karaktergivende strukturer og skala. andre markante tekniske anlæg. Det Området er særligt karakteristisk i sin Landskabet er dog her i høj grad skyldes især, at skovene afgrænser store enkle og store skala og er et skovbevokset, så ændringer i de enkelte lukkede rum, der vil blive dommineret oplevelsesrigt landskab betinget af de landskabsrum skal tilpasses rummets af store anlæg. Desuden vil store to hovedgårde og samspillet mellem skala. vindmøller på grund af højden påvirke åbne og lukkede rum. Selve den relative skala i området, hvorved hovedgårdene er sårbare overfor Stort landbrugsbyggeri bør placeres de ellers markante og karaktergivende ændringer, som vil sløre hovedgårdens varsomt i landsskabet. Landskabet har skovbryn vil blive underordnet. typiske struktur med alléer, skove, søer generelt en stor skala med flere store og hovedbygning. Endvidere er gårde, men de eksisterende gårde er SÆRLIGT SÅRBARE OMRÅDER landskabet som helhed sårbart overfor overvejende hovedgårde, og det er Den nordøstlige del af området samt tekniske anlæg, byggeri, som vil væsentligt, at indplacering af nyt stort Frøbjerg Banker forringe oplevelsen af det enkle og landbrugsbyggeri ikke slører Områderne er særligt sårbare, idet de rolige landskab. Området er desuden hovedgårdenes kulturhistoriske rummer store oplevelsesmæssige sårbart overfor skovrejsning, som vil fortælling. værdier i form af store vide udsigter. bryde med landskabsbilledet skabt af Endvidere vil ændringer i landskabet i rytmen af åbne og lukkede Yderligere skovrejsning i området vil form af tekniske anlæg betyde en landskabsrum. forstærke skovkarakteren men vil også forringelse af landskabet, idet svække de karakteristiske kontraster anlæggene pga. de høje bakketoppe vil

116 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Særligt sårbare udsigter Særligt sårbare landskaber

Baggrundskort © KMS

6. KRENGERUP SKOVLANDSKAB 117 STRATEGISKE MÅL FOR LANDSKABET

I delområdet Frøbjerg Banker ses der flere søer i det storbakkede terræns lavninger.

OMRÅDER, HVOR LANDSKABS- Beskyttelsesmålsætningen betyder, at Målsætningen betyder, at der kan ske KARAKTEREN BØR BESKYTTES der kun bør ske ændringer i ændringer i landskabet, når det sker Den centrale del omkring Krengerup områderne, når det medvirker til at med hensyn til landskabets Landskabet har i den centrale del af bevare eller styrke synligheden af karaktergivende strukturer. området fået det strategiske mål områdernes geologiske fortælling. beskyt, fordi landskabet er vurderet OMRÅDER, HVOR LANDSKABSKAR- særlig karakteristisk og landskaberne SÆRLIGE UDSIGTER, DER BØR AKTEREN BØR FORBEDRES omkring de to hovedgårde desuden er BESKYTTES Golfbanen vurderet særligt oplevelsesrige og Landskabet ved Frøbjerg Banker Golfbanen har ud over det strategiske sårbare. Omkring Frøbjerg Banker har de mål vedligehold også fået en særlige udsigter, der præger land- målsætning om at forbedre Beskyttelsesmålsætningen betyder, at skabet, fået det strategiske mål beskyt. landskabskarakteren, fordi der kun bør ske ændringer i området, landskabskarakterens tilstand på når det bevarer eller styrker Beskyttelsesmålsætningen betyder, at grund af anvendelsen af området som landskabskarakteren, herunder den der i høj grad bør tages hensyn til, at golfbane er vurderet dårlig. store skala, hovedgårdsstrukturerne ændringer i området ikke forringer samt bebyggelsen af få men store gårde eller begrænser de særlige udsigter og Målsætningen betyder, at samt små huse langs vejene. udsigtsmuligheder, der er landskabskarakteren ud fra en karakteristisk for området. landskabelig betragtning bør forbedres Frøbjerg Banker og den nordøstlige ved igen at anvende området til del af området OMRÅDER, HVOR LANDSKABSKA- landbrugsformål. Det vil styrke Landskabet omkring Frøbjerg Banker RAKTEREN BØR VEDLIGEHOLDES landskabskarakterens intakthed. samt i den nordøstlige del af området Den øvrige del af området har fået det strategiske mål beskyt, I den øvrige del af området har fordi landskaberne her er vurderet landskabet fået det strategiske mål særligt oplevelsesrige og sårbare på vedligehold, fordi landskabet er grund af områdernes særlige geologi og vurderet karakteristisk uden særlige karakter i øvrigt. oplevelsesmuligheder.

118 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Beskytte karakter Vedligeholde karakter Beskytte udsigt Beskytte og forbedre karakter Vedligeholde og forbedre karakter Ændre karakter

Baggrundskort © KMS

6. KRENGERUP SKOVLANDSKAB 119 Øst for Tommerup Stationsby opleves det bakkede landskab i samspil mellem sammhængende hegn og store skove.

ANBEFALINGER TIL PLANLÆGNING OG FORVALTNING

LANDSKABSKARAKTEREN Det er væsentligt at bevare landskabets overvejende store skala, hvor skovene afgrænser store marker. Dette er specielt vigtigt i den centrale del af området, hvor den karaktergivende struktur fremstår særlig tydeligt.

Omkring hovedgårdene er det desuden væsentligt at værne om de særlige elementer, der knytter sig til hovedgårdsstruk- turen i kraft af alléer, stendiger, voldsted, søer.

De særlige udsigter, der præger landskabet omkring Frøbjerg Banker og den nordøstlige del af området, bør bevares.

SKOV På trods af at skov indgår som en central del af landskabets karakter, bør der ikke tilføjes nye skovparceller i området. Nye skovparceller vil reducere markfladerne og hermed bryde med landskabets store skala.

Omkring Frøbjerg Banker samt nordøst for Tommerup Stationsby vil ny skov sløre områdets geologiske fortælling. I områ- det omkring Dærup samt Skovstrup vil skov ligeledes sløre den tydelige udskiftningsstruktur.

NATUR Overdrev på de stejle bakkesider bør bevares og kan med fordel udbredes.

LANDBRUG Der bør generelt ikke tilføres nyt stort landbrugsbyggeri i området. I de områder, hvor landskabet generelt har en lille skala, vil stort landbrugsbyggeri fremstå meget dominerende i landskabet. I den centrale del af området, hvor skalaen generelt er stor, vurderes nyt stort landbugsbyggeri dels at kunne bryde den særlige hovedgårdskarakter, der præger området, og dels at kunne dominere de lukkede landskabsrum, der til alle sider afgrænses af lange skovbryn.

Andet nyt landbrugsbyggeri bør placeres i tilknytning til eksisterende gårde og følge de de linjer, som de eksisterende bygninger er orienteret efter.

Vurderes der behov for afskærmede bevoksning bør der arbejdes med klynger af tæt bevoksning, som bryder med de bastante bygningsvolumener.

120 Smalle markfelter afgrænset af retlinede nord sydgående hegn skaber et enkelt og interessant landskab i området omkring Skovstrup.

Gårdene er generelt ikke omgivet af bevoksning ud over bevoksning i tilknytning til haveanlæg. Der bør derfor lægges vægt på, at nye bygninger er tilpasset eksisterende bygninger i størrelse, form og udtryk, så den samlede bygningsmasse frem- står ensartet og harmonisk i landskabet.

BYUDVIKLING I området syd for Tommerup Stationsby er der udlagt nye arealudlæg til byudvikling, der dels omfatter en del af Høgsholt Skov og en del af området omkring Tallerup Huse. Landskabsmæssigt vil byudvikling i området omkring Høgsholt Skov bryde med strukturen af store skove. Lige øst for byen ved Tallerup Huse bør der ved byudvikling tages særligt hensyn til at friholde rum mellem Tommerup by og Tommerup Stationsby, således at de fortsat fremstår som to byer. Området omkring Tallerup Huse fremstår meget enkelt struktureret, og byudvikling på arealet bør respektere områdets struktur, således at den centralt beliggende skov fastholdes som en del af det fremtidige byområde.

Evt. byudvikling vest for Glamsbjerg bør tage særligt hensyn til stjerneudskiftningsstrukturen omkring Dærup. Ligeledes bør byudvikling øst for Glamsbjerg respektere de store skala omkring hovedgården Søholm, og således fastholde enkelte store og åbne markarealer op mod alléen, der fører ind til hovedgården.

BEBYGGELSE I den centrale del af landskabet bør området friholdes for ny bebyggelse. Ved ombygning af eksisterende bebyggelse, bør der lægges vægt på at understøtte den eksisterende bebyggelsesstruktur.

Landsbyen Dærup og området omkring bør ligeledes friholdes for bebyggelse, idet landsbyen og landsbyens møde med landskabet fremstår intakt.

TEKNISKE ANLÆG Området bør friholdes for nye tekniske anlæg for at bevare det i høj grad uforstyrrede landskab, der karakteriserer størstedelen af landskabet.

6. KRENGERUP SKOVLANDSKAB 121 7. DET STORBAKKEDE LANDBRUGSLANDSKAB 11. 12. 13. 14. 15. Området er et langstrakt område, der omfatter den centrale del af kommunen fra Aarup i nord til Flemløse i syd. Landskabet er karakteriseret ved et storbakket terræn, og området er mod de omkringliggende landskaber afgrænset med udgangspunkt i terrænet. Mod vest er grænsen trukket, hvor terrænet vurderes at blive mere småbakket. Mod nord er grænsen trukket ovenfor dalsiden til Brænde Ådal. Mod nordøst er den trukket mod et småbakket terræn sydvest for Vissen- bjerg, hvor landskabet også fremstår mere komplekst. Mod øst er grænsen trukket, hvor skov dominerer landskabets karakter. Mod sydøst er grænsen trukket i overgangen til slettelandskabet omkring Glamsbjerg og Haarby, og mod syd er grænsen trukket, hvor der vurderes at være en tydelig overgang til et lavtliggende fladt terræn omkring Snave.

Grænsen er alle steder søgt trukket langs veje, hegn, diger og skovbryn, men nogle steder er grænsen alene bestemt af terrænet.

Baggrundskort © KMS

6. 7. 8. 9. 10.

LANDSKABETS NØGLEKARAKTER ser udsigten. Landskabet er moderat Landskabet er især karakteriseret forstyrret af tekniske anlæg. ved et storbakket terræn og intensivt dyrkede marker, der delvist afgrænses Der er ikke afgrænset nogen delområ- af hegn eller spredt bevoksede diger. Et der, hvor landskabet er vurderet til at Små landsbyer og net af små veje betyder, at landskabet have en anden karakter. spredt bebyggelse er præget af spredt bebyggelse, der langs veje ligger langs de snoede veje eller trukket tilbage på markerne. Flere steder er huse og gårde samlet i små landsbyer. Aarup er stationsby og områdets Brudte hegn og største by. små bevoksninger

Landskabet har en middelstor skala og sammensat karakter. Fra det storbakkede terræn er der mange steder Middelstore marker vid udsigt over landskabet og mod syd over kystlandskabet samt Helnæs Bugt. Andre steder opleves landskabet relativt lukket, idet terræn og bevoksning afgrænser landskabet og begræn-

Storbakket terræn

122

1. 2. 3. 4. 5. Landskabet er især karakteriseret ved et storbakket terræn, intensivt dyrkede marker, hegn og spredt bebyggelse. Her udsigt over landskabet øst for Gamtofte.

GEOLOGISK DANNELSE ende af moræneler med mindre partier præg, idet arealanvendelsen er Området er en del af den store moræne, af smeltevandssand og ferskvandssand, domineret af dyrkede marker. Der ses der præger Sydvestfyn, og som i dette dog er issøbakkerne karakteriseret ved også afgræssede marker, men det område blev præget af dødis under rene aflejringer af smeltevandsler. ekstensive præg er begrænset og ses Små landsbyer og sidste istid. I den nordlige del af overvejende i områdets lavbundsområ- spredt bebyggelse området afspejles det især i store Området rummer flere små lavbunds- der, der generelt fremstår som afgræs- langs veje issøbakker, der giver landskabet en områder og søer, hvilket er karakteris- set eng. storbakket karakter. Issøbakkerne er tisk for landskaber med dødiskarakter. dannet af materiale, der er blev afsat i Det største lavbundsområde ses i den Bevoksningsstrukturen er sammensat store søer i isen. Da isen omkring søen lille tunneldal ved Vistorp, der rummer men består overvejende af brudte Brudte hegn og efterfølgende smeltede bort, stod mate- Vistorpdam og Viesø. strukturer af hegn og bevoksede diger, små bevoksninger rialet på søbunden tilbage som en flad- der delvist afgrænser markerne. toppet bakke. Også i den sydøstlige del KARAKTERGIVENDE STRUKTURER Hegnene fremstår ofte med klippede af området har morænen dødispræg, Landskabskarakteren har sin kultur- sider. Spredt i området rummer land- men her opleves det ikke så markant historiske oprindelse i udskiftnings- skabet også små bevoksninger, der afspejlet i terrænet. I den vestlige del af tiden i forbindelse med landboreform- ligger i tilknytning til områdets mange Middelstore marker området er terrænet generelt mere ernes gennemførelse i slutningen af lavbundsområder samt i stejlt eller småbakket, men stedvist giver mindre 1800-tallet, hvilket blandt andet har bakket terræn. markante randmoræner variationer i haft betydning for det mønster, som terrænet. hegn, diger og bebyggelse tegner. Landskabet er generelt præget af bebyggelse. Der skyldes især, at der er Jordtypen i området består overvej- Landskabet har et intensivt landbrugs- megen bebyggelse uden for landsby- Storbakket terræn

7. DET STORBAKKEDE LANDBRUGSLANDSKAB 123 Det er karakteristisk, at bebyggelsen ligger langs vejene, flere steder samlet i små landsbyer.

Fra Lusehøj er der vid udsigt over kystlandskabet mod syd, Helnæs I den sydlige del af områdt ses enkelte gravhøje Bugt og modstående kyster på Helnæs. I billedet ses Dreslette Kirke. ligge frit på markerne. Her Drengehøj.

erne, og at denne bebyggelse ikke frem- I landskabet syd for Odensevej står landsbyen i senmiddelalderen, hvor står med en enkel struktur. Generelt flere vindmøllegrupper med tre den fik karakter af skovgård med et ligger huse og husmandssteder langs mellemstore vindmøller i hver. Derud betydeligt skovtillæggende. Trods det, vejene, mens gårdene både ligger langs over står en enkelt vindmøllegruppe havde gården omkring år 1800 vejene og trukket tilbage på markerne. sydvest for Aarup ved Ørsbjerg. nærmest ingen skov omkring sig men Da området har et net af små veje, Der ligger stort erhvervsbyggeri syd for var blevet korngård. I landskabet bidrager det til en sammensat bebyg- Ørsted og ved Vistorp. Derudover fremstår hovedgården ikke som et gelsesstruktur. rummer området flere store landbrug. karakteristisk hovedgårdslandskab, der Flere steder er huse og gårde samlet i Syd for Flemløse står en lille trans- karaktermæssigt adskiller sig fra det små landsbyer, andre steder ses især formatorstation, hvorfra en højspænd- øvrige landskab, og hovedgårdskarak- huse og husmandssteder ligge samlet i ingsledning forløber mod øst og vest. teren opleves primært omkring hoved- klynger langs vejen med kort indbyrdes gårdens nærmest omgivelser. Det kan afstand. Landsbyerne fremstår de KULTURHISTORIE blandt andet skyldes hovedgårdens fleste steder med en i høj grad intakt De kulturhistoriske spor i landskabet oprindelse som skovgård. Hovedgården struktur. består i dette område især af de mange er derfor ikke afgrænset som landsbykirker, der lyser op i landskabet delområde. Aarup er stationsby og områdets som tydelige orienteringspunkter. største by. Af kort fra 1870 fremgår det, Kirkerne er generelt hvidkalkede og I den sydlige del af området er der tre at byen på den tid strakte sig langs ligger ofte højt i terræn enten uden for steder klynger af gravhøje, men kun vejen syd for stationen i det flade landsbyerne eller i landsbyernes kant. vest for Flemløse ses gravhøjene frit i terræn, og at møllen stod frit på en Det betyder, at kirkerne ses fra store landskabet, herunder Lusehøj, Bohøj bakke. Først i forbindelse med en dele af det omgivende landskab, ofte og Drengehøj. kraftig udbygning af byen er bakkerne over meget store afstande. mod syd og vest blevet bebygget og RUMLIGE OG VISUELLE FORHOLD byen dermed vokset ind i dette område. Nord for Vedtofte ligger Brahesholm, Landskabet fremstår i middel skala, Byranden mod syd er præget af nye der er en gammel hovedgård, der der især afspejles i markstruktur og boligområder og står åben mod nævnes første gang i 1421 som Vedtof- bebyggelsesstruktur. Enkelte steder er landskabet. tegård, men siden 1673 er kaldt Brahes- skalaen større. Landskabet fremstår holm. Hovedgården flyttede ud af generelt med en sammensat karakter

124 Ebberup Banker fremstår som en tydelig bakkekam i landskabet, her set fra øst fra Trollesøvej.

Landskabet omkring Søby Sø fremstår karakteristisk med store bakker, sø i terrænlavningen samt hegn, der rumligt giver landskabet en transparent karakter.

uden en tydelig struktur. Det betyder, at også områdets store gårde generelt ikke forstyrrer oplev- Det storbakkede terræn betyder, at elsen af landskabet væsentligt, selv om oplevelsen af landskabets rumlige bygningerne ofte står uden afskærm- afgrænsning varierer. Befinder man sig ende bevoksning. højt i terrænet er der generelt vid udsigt over landskabet, både i dette Landsbyerne har generelt en grøn eller karakterområder, og de omkring- transparent grøn afgrænsning mod liggende landskaber, og landskabet landskabet og optræder velafbalanceret opleves åbent. Befinder man sig lavt i med det omkringliggende landskab. terræn, opleves landskabet lukket, Aarup ligger højt i terræn, og byranden fordi bakker og bevoksning begrænser er derfor synlig over store afstande. udsigten. De steder, hvor terrænet er Fordi byggeriet i byranden er holdt i småbakket, afhænger udsigtsforhold- jordfarver og sort, markerer den sig ene af bevoksningen, idet især de dog ikke væsentligt i landskabet. tætklippede hegn har en rumligt afgrænsende effekt. Kystforlandet mod Helnæs Bugt er afgrænset i den sydligste del af dette Landskabet fremstår moderat område syd og vest for Flemløse, da det forstyrret. er herfra, at terrænet overvejende I den sydlige del af området indgår orienterer sig mod kysten. Det betyder, middelstore vindmøller generelt i at landskabet her er præget af vide landskabsbilledet, men fordi land- udsigter over det kystnære landskab, skabet opleves overvejende åbent, Helnæs Bugt og de modstående kyster virker de ikke dominerende eller på Helnæs. forstyrrende i landskabsbilledet. Det er karakteristisk, at gårdene ligger lavt i terræn, hvorved de store bakker generelt har en afskærmende effekt.

7. DET STORBAKKEDE LANDBRUGSLANDSKAB 125 LANDSKABSKARAKTERENS STYRKE

Landskabet mellem Ørsted og Kaslunde.

KARAKTERISTISK Hele karakterområdet I hele karakterområdet fremstår de karaktergivende elementer og stukturer tydeligt. I den nordlige del af området er de karakteristiske issøbakker tydelige i landskabet men de adskiller sig ikke væsentligt fra det storbakkede terræn, der er på grund af små randmoræner og store dødisbakker er karakteristisk for hele området.

Landskabskarakterens oprindelse som udskiftningslandskab er tydelig i hele området og afspejles især i de mønstre, som hegn og diger tegner i landskabet, samt de mange små landsbyer, der præger området.

Det intensivt opdyrkede landskab afspejler et fint samspil med det naturgeogradiske grundlag i form af dyrkningsegnet moræne. Bebyggelsens placering lavt i terræn i læ af bakkerne afspejler ligeledes et fint samspil mellem naturgrundlag og bosætningsstrategi.

126 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Karakteristisk Særligt karakteristisk Karaktersvag Kontrasterende

Baggrundskort © KMS

7. DET STORBAKKEDE LANDBRUGSLANDSKAB 127 LANDSKABSKARAKTERENS TILSTAND

Den sydlige del af området rummer middelstore vindmøller, der generelt står i de dele af landskabet, hvor terrænet er fladt eller småbakket.

MIDDEL vindmøller, der indgår i landskabs- Hele karakterområdet billedet, og i den nordlige del af Intaktheden af de karaktergivende området rummer nabokarakterområdet strukturer er vurderet middel. Det vindmøller, der indgår i oplevelsen af skyldes, at mange hegn og især diger landskabet i dette karakterområde. med tiden er fjernet og har sløret udskiftningsstrukturen samt ændret landskabets skala fra en overvejende lille skala til den i dag middel skala. Landsbyerne fremstår generelt med genkendelig oprindelig struktur, oftest slynget vejby, og flere steder fremstår bebyggelsen også med oprindelig karakter og udtryk.

Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer og strukturer varierer men vurderes overvejende i middel tilstand. Lavbundsområderne fremstår flere steder tilgroede, og andre steder slører produktion af juletræer eller energipil karakteren af landbrugslandskab. Disse forhold trækker ned i den samlede vurdering.

I hele området vurderes landskabet moderat forstyrret fra tekniske anlæg. I den sydlige del af området står flere

128 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Middel tilstand God tilstand Dårlig tilstand

Baggrundskort © KMS

7. DET STORBAKKEDE LANDBRUGSLANDSKAB 129 LANDSKABELIGE OPLEVELSESMULIGHEDER

Fra den sydlige del af området er der udsigt over kystforlandet og Helnæs Bugt. Her udsigt øst for Flemløse mod sydøst. Fyns kyst ses på tværs af bugten.

OPLEVELSESRIGE LANDSKABER Ebberup Banker KYSTFORLANDET OG LUSEHØJ Vistorp Få steder ses en randmoræne så Den sydlige del af området er en del af Ved Vistorp er landskabet præget af en tydeligt afgrænset i landskabet, som kystforlandet og præget af de særlige randmoræne, der er orienteret det ses ved Ebberup Banker. udsigter, der knytter sig til det. Herfra nordvest-sydøst, og en tunneldal, der er Randmorænen ses som en markant og er der udsigt til Helnæs Bugt og orienteret næsten vinkelret herpå og langstrakt bakkekam, der særligt kystnære landskaber, der afgrænser bryder randmorænen ved Øjet og opleves fra Trollesøvej men også det bugten. Viesø. Disse strukturer danner øvrige omgivende landskab. Helt særlig er udsigten over tilsammen nogle tydelige kontraster i kystlandskabet fra Lusehøj, da man her landskabet, der formidler en geologisk SÆRLIGE ELEMENTER er højt i terræn, og landskabet herfra fortælling. Tunneldalen markeres især Kirker åbner sig mod syd. af det store lavbundsområde I dette område opleves områdets Vistorpdam og søen Øjet, der udgør mange landsbykirker som tydelige den nordøstlige del af tunneldalen. orienteringspunkter og særlige Viesø, der udgør den sydvestlige del af kulturhistoriske elementer, der lyser op dalen, er i høj grad tilgroet og opleves i landskabet. Mange steder indgår én ikke tydeligt i landskabet. Kontrasten eller flere kirker i landskabsbilledet. mellem de to landskabsstrukturer opleves særligt fra Bogyden, hvor SÆRLIGE UDSIGTSMULIGHEDER randmorænen rejser sig langs den ene Landskabet syd for Aarup side af vejen, og Vistorpdam strækker Hele området er mange steder præget sig på den anden side af vejen. af udsigter over landskabet, fordi terrænet er storbakket og man ofte I den sydvestlige del af området ligger befinder sig højt i terræn. Særligt er der Tokkelund, hvor der er mange gravhøje. dog syd for Aarup vide udsigter over Gravhøjene er dog helt omgivet af landskabet mod syd og vest. I klart vejr bevoksningen og dermed ikke synlige i kan man mod syd se til Helnæs Bugt og landskabet. ane de modstående kyster på Helnæs i horisonten.

130 SIGNATURFORKLARING

Karakterområde Oplevelsesrigt element Særlige udsigtsmuligheder Kystforlandsgrænse Udsigtspunkt Oplevelsesrigt landskab

Baggrundskort © KMS

7. DET STORBAKKEDE LANDBRUGSLANDSKAB 131 LANDSKABSKARAKTERENS SÅRBARHED

Landskabet ved Vistorp er sårbart over for især skovrejsning og tekniske anlæg, der kan sløre dalen og områdets geologiske historie, eller forstyrre oplevelsen af landskabet.

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDET Landskabet rummer flere steder også særligt sårbare over for store GENERELT kapacitet for lavbunds- og tekniske anlæg eller andet nyt stort Landskabets geologiske vådområdeprojekter, der kan medvirke byggeri, da det kan forringe oplevelsen dannelseshistorie med dødispræg og til at forbedre landskabskarakterens af landskaberne. issøbakker betyder, at landskabet tilstand. generelt vurderes sårbart over for SÆRLIGT SÅRBARE UDSIGTER skovrejsning, der slører de geologiske Landskabet vurderes umiddelbart ikke Landskabet syd for Aarup og strukturer. Samtidig rummer egnet til store vindmøller, da kystforlandet landskabet særlige udsigtsmuligheder, landskabet har en sammensat karakter, Landskabet syd for Aarup og hele der kan blive begrænset eller forringet middelstor skala og markant bakket kystforlandet er sårbart over for af skovrejsning. terræn. Store vindmøller vurderes med ændringer, der begrænser eller stor sandsynlighed at ville dominere forringer de særlige udsigts- eller Her ud over vurderes landskabet landskabets ellers karaktergivende oplevelsesmuligheder, der knytter sig generelt robust over for de fleste strukturer. I den sydlige del af til disse landskaber. Landskaberne kan ændringer, når de sker med hensyn til området, hvor landskabet enkelte derfor være særligt sårbare over for landskabets karakter og de særlige steder har en lidt større skala og fladt skovrejsning, markant byggeri, store udsigtsmuligheder, der generelt knytter terræn, vurderes store møller at ville tekniske anlæg og lignende, når det sig til området og især den nordlige del påvirke kystlandskabet væsentligt på begrænser eller forringer oplevelsen af af området. grund af møllernes langtrækkende landskabet. visuelle effekt. Landskabet rummer allerede store landbrug, og landskabet vurderes SÆRLIGT SÅRBARE OMRÅDER fortsat at have kapacitet til stort Vistorp og Ebberup Banker landbrugsbyggeri, når det følger den Disse områder vurderes særligt sårbare eksisterende struktur, hvor gårdene over for skovrejsning, fordi områderne ligger lavt i terræn. særligt tydeligt rummer en geologisk fortælling, der vil blive væsentligt forringet af skov. Områderne vurderes

132 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Særligt sårbare udsigter Særligt sårbare landskaber

Baggrundskort © KMS

7. DET STORBAKKEDE LANDBRUGSLANDSKAB 133 STRATEGISKE MÅL FOR LANDSKABET

Udsigt over landbrugslandskabet øst for Ørsted, hvor markerne afgrænses af bevoksede diger og små bevoksninger.

OMRÅDER, HVOR LANDSKABS- OMRÅDER, HVOR LANDSKABSKA- KARAKTEREN BØR BESKYTTES RAKTEREN BØR VEDLIGEHOLDES Vistorp og Ebberup Banker Den øvrige del af karakterområdet Landskabet omkring Vistorp og I den øvrige del af karakterområdet har Ebberup Banker har fået det strategiske landskabet fået det strategiske mål mål beskyt, fordi landskaberne med vedligehold, fordi landskabet er deres geologiske strukturer er vurderet vurderet karakteristisk, i middel særligt oplevelsesrige. tilstand og uden særlige oplevelsesmuligheder. Beskyttelsesmålsætningen betyder, at der kun bør ske ændringer i området, Målsætningen betyder, at der kan ske når det bevarer eller styrker den ændringer i landskabet, når det sker geologiske fortælling, landskaberne med hensyn til landskabets rummer. karaktergivende strukturer.

SÆRLIGE UDSIGTER, DER BØR BESKYTTES Landskabet syd for Aarup og kystforlandet I landskabet syd for Aarup og i hele kystforlandet har de særlige udsigter, der knytter sig til disse landskaber, fået det strategiske mål beskyt.

Beskyttelsesmålsætningen betyder, at der bør tages særlige hensyn til, at ændringer i landskabet ikke forringer eller begrænser udsigtsmulighederne.

134 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Beskytte karakter Vedligeholde karakter Beskytte udsigt Beskytte og forbedre karakter Vedligeholde og forbedre karakter Ændre karakter

Baggrundskort © KMS

7. DET STORBAKKEDE LANDBRUGSLANDSKAB 135 ANBEFALINGER TIL PLANLÆGNING OG FORVALTNING

LANDSKABSKARAKTEREN Det er væsentligt, at landskabet fremstår som et landbrugslandskab i middel skala, med tydelig geologi og vide udsigter fra det højtliggende terræn.

SKOV Ny skov bør som udgangspunkt begrænses i området, da skov kan sløre områdets geologi, især de karakteristiske issøbakker, samt begrænse de særlige udsigter, der generelt præger landskabet.

Ønskes ny skov i området, bør der tages særlig hensyn til geologi og udsigter, og skov bør etableres i små enheder, der kan indpasses i landskabets karakter med små spredte bevoksninger.

Da skov i dag ikke er et karaktergivende element, vil skovrejsning medvirke til at ændre landskabets karakter, herunder især de rumlige og visuelle forhold.

NATUR Lavbundsområder indgår i landskabskarakteren, og der kan med fordel arbejdes med at synliggøre lavbundskarakteren i landskabet.

Især ved Vistorp kan der med fordel arbejdes med at tydeliggøre tunneldalen med Vistorpdam, Øjet og Viesø som et sam- menhængende dalstrøg præget af lavbund og søer. Det vil styrke landskabskarakteren og områdets geologiske fortælling.

LANDBRUG Det vurderes muligt at indplacere stort landbrugsbyggeri i det storbakkede landskab, når der tages de rette hensyn til landskabets geologi og særlige udsigter.

Byggeriet bør generelt have en lav karakter, og det er væsentligt, at den samlede bygningsmasse fremstår harmonisk og ensartet i landskabet.

136 Udsigt over det bakkede og opdyrkede landskab syd for Kirke Søby, her set fra Trollesøvej.

Nye bygninger i tilknytning til eksisterende bygninger skal følge de overordnede linjer i den eksisterende bygningsmasse både i forhold til bygningernes orientering, størrelse og karakter.

Ønskes en grøn afgrænsning af byggeriet, kan der med fordel tages afsæt i områdets hegnsstruktur, der er præget af enkeltrækkede hegn. Ved etablering af nye hegn, kan der skeles til hegn- og digestrukturer fra udskiftningen, hvorved den kulturhistoriske reference styrkes.

BYUDVIKLING Ud fra en landskabelig betragtning bør Aarup ikke byudvikles yderligere. Når det planlagte men endnu uudnyttede boli- gområde mod sydøst er udbygget, vil byen fremstå velafgrænset i landskabet af terræn og infrastruktur.

ANDEN BEBYGGELSE I DET ÅBNE LAND Generelt bør der lægges vægt på at bevare landsbyernes oprindelige struktur, der mange steder i høj grad fremstår intakte i landskabet.

Ny bebyggelse bør følge bebyggelsesstrukturen i lokalområdet og bør indpasses landskabets karakter og eksisterende bebyggelse, så bebyggelsen fremstår harmonisk.

TEKNISKE ANLÆG Landskabet vurderes ikke egnet til store vindmøller, da landskabet har en sammensat karakter, middelstor skala og markant bakket terræn. Store vindmøller vurderes med stor sandsynlighed at ville dominere landskabets ellers karaktergivende strukturer og særlige udsigter.

Det vurderes muligt at indplacere biogasanlæg i området, når der tages hensyn til landskabets karakter og særlige udsigter. Anlægget bør placeres lavt i terræn og der bør lægges stor vægt på anlæggets arkitektur. Anlægget bør ikke frem- stå dominerende i landskabet, begrænse eller forringe særlige udsigtsmuligheder.

7. DET STORBAKKEDE LANDBRUGSLANDSKAB 137 8. SYNEBJERG BAKKER

Området11. er en del af Synebjerg Bakker,12. 13. 14. 15. der i den østlige del af kommunen strækker sig ind i Faaborg-Midtfyn Kommune. Landskabet er defineret ved et storbakket terræn, og området er mod de omkringliggende landskaber afgrænset med udgangspunkt i terrænet. Mod nord er grænsen trukket i overgangen til den bølgede og skrånende landbrugsflade, og mod syd og vest er grænsen trukket i overgangen til slettelandskabet omkring Glamsbjerg og Haarby.

Grænsen er alle steder søgt trukket langs veje, hegn, diger og skovbryn, men nogle steder er grænsen alene bestemt af terrænet.

Baggrundskort © KMS

6. 7. 8. 9. 10.

LANDSKABETS NØGLEKARAKTER Der er ikke afgrænset nogen delområ- Landskabet er især karakteriseret der, hvor landskabet er vurderet til at ved et storbakket terræn og intensivt have en anden karakter. dyrkede marker, der afgrænses af tætte sammenhængende hegn eller skov. Sparsom og spredt Området er sparsomt bebygget af især bebyggelse husmandssteder og mindre gårde, der ligger spredt i landskabet langs de smalle veje eller trukket tilbage på markerne. Højrup er områdets største by. Tætte klippede hegn langs veje og på marker

Landskabet har en overvejende middelstor skala og en sammensat karakter. Fra bakketoppene er der flere steder vid udsigt ud over landskabet, og andre Middelstore marker steder opleves landskabet lukket, betinget af smalle veje omgivet af tætte klippede hegn. Landskabet er moderat forstyrret af tekniske anlæg.

Storbakket terræn

138

1. 2. 3. 4. 5. Landskabet er særligt karakteriseret ved et storbakket terræn med intensivt dyrkede marker, der afgrænses af tætte hegn og skov. Særligt skaber klippede hegn langs vejene en kontrast mellem åbne og lukkede rum.

GEOLOGISK DANNELSE KARAKTERGIVENDE STRUKTURER ud fra landsbyen. Højrupled er en Geologisk set er området en del af et Landskabskarakteren har især sin nyere, samlet bebyggelse, som langt strøg af randmoræne, der mod kulturhistoriske oprindelse i tiden domineres af to større landbrugs- syd har forbindelse til De Fynske Alper. omkring udskiftningen. bygninger. Den øvrige bebyggelse Sparsom og spredt Randmorænen afspejles i et højtlig- består især af husmandssteder, der bebyggelse gende og meget bakket terrænet i den Dyrkningsformen består af en ligger med jævn afstand langs nordlige og østlgie del af området. kombination af intensivt dyrkede områdets smalle veje, samt mindre Synebjerg, der ligger ved kommune- marker, ekstensive arealer med gårde, der ligger trukket tilbage fra grænsen i den østlige del af området, dyrehold samt halvkulturer i form af vejen. Ved Knold ligger renoverede Tætte klippede hegn langs udgør med sine 82 meter områdets pyntegrøntplantager. husmandssteder som perler på en snor. veje og på marker højeste punkt. I den sydlige del af området har morænen i højere grad Bevoksningen i området domineres af Området rummer flere tekniske anlæg. dødispræg, uden at dette dog er små skove, mange tætte og sammen- Øst for Højrup ligger en transformer- markant. Terrænet er i denne del af hængende hegn samt hegn beliggende station nær kommunegrænsen, hvorfra området mindre bakket. langs vejene. højspændingstracéer stråler mod nord, Middelstore marker syd, sydvest og øst og forløber således Den dominerende jordtype er Bebyggelsesmønsteret er kendetegnet på tværs af området. I den nordlige del moræneler og smeltevandssand. ved sparsom bebyggelse. Højrup og af området står to vindmøller, og i den Højrupled er de eneste landsbyer i nordvestlige del af området, umiddel- I området er der enkelte mindre området. Højrup er en stjerneudskiftet bart øst for Glambjerg, står store lavbundsarealer og søer i lavninger, slynget vejlandsby, og fremstår relativ drivhuse, som lokalt påvirker Storbakket terræn men de er ikke særligt karaktergivende intakt i forhold til det omkringliggende oplevelsen af landskabet. for området. landskab med enkelte hegn, som stråler

8. SYNEBJERG BAKKER 139 I landskabet nord for Hørup er der vide og uforstyrrede udsigter udover det storbakkede terræn, hvor skov og tætte hegn danner baggrund for landskabsbilledet.

KULTURHISTORIE i området og formidler tydeligt højspændingstracéer. Vindmøllerne i Der er ingen markante eller særligt områdets bakkede terræn samt rytmen nord påvirker ikke landskabsoplevelsen karaktergivende kulturhistoriske af åbne og lukkede landskabsrum. væsentligt, hvorimod området omkring enkeltelementer eller strukturer i transformerstationen opleves forstyrret landskabet. Den sparsomme bebyggelse i området af højspændingsledningerne. Desuden ligger overvejende lavt i terrænet og opleves drivhusene øst for Glamsbjerg RUMLIGE OG VISUELLE FORHOLD delvist omkranset af klynger af som meget dominerende i landskabet Landskabet fremstår i overvejende beplantning, hvilket betyder, at på grund af deres store skala. middel skala, hvilket afspejles i bebyggelsen ikke fremstår markant i markstruktur og bebyggelsesstruktur. landskabet. Den primære bevoksning Oplevelsen af landskabets rumlige omkring landsbyen består i hegn, som afgrænsning varierer, idet der fra det overvejende følger udskiftningsstruk- højtliggende terræn flere steder er turen samt enkelte hegn, der stedvis lange kig over det bakkede landskab, markerer byens grænse mod landskab, mens landskabet andre steder fremstår tilsammen bidrager det til en trans- mere lukket, fordi tætte hegn og skove parent afgrænsning af landskabet. langs vejene afgrænser landskabet. Ved gennemkørsel af området skaber de I området er der på grund af det skiftevis lukkede landskabsrum bakkede og højtliggende landskab efterfulgt af bakketoppe med udsyn ud visuelt samspil til nabokarakter- over landskabet, varierede synsindtryk områderne. Særligt præges oplevelsen og særlige rumlige forhold. af landskabet af vindmøllerne, der står i landbrugslandskabet mod nordøst. Landskabet fremstår med en sammensat karakter. Fra vejene kan opleves en I selve området er der flere tekniske erkendelig struktur, mens landskabet anlæg. Der er to vindmøller i den andre steder fremstår ustruktureret. nordlige del af landskabet samt en Særligt fra Langstedvej opleves land- transformerstation øst for Højrup, skabets struktur. Vejen følger terrænet hvortil der i området forløber to

140 I Højrup ligger gårdene stadig inde i byen.

Tætte klippede hegn langs områdets smalle Udsigt udover de middelstore dyrkede marker øst for Køng. veje nord for Højbjerg.

Det storbakkede terræn øst for Knold.

8. SYNEBJERG BAKKER 141 LANDSKABSKARAKTERENS STYRKE

Smalle, snoede veje nord for Højbjerg.

KARAKTERISTISK Hele området Karakteren af landskabet med et storbakket terræn, tætte sammenhængende hegn, middelstore skove samt smalle veje er karaktergivende for hele området. I den nordøstlige del af området fremstår det storbakkede terræn tydeligst, men området adskiller sig ikke væsentligt fra den øvrige del af området.

Landskabskarakterens oprindelse som udskiftningslandskab er tydelig i hele området, hvilket afspejles i de mønstre, som dels hegn og diger og dels bebyggelsen tegner.

Der et fint samspil mellem naturgrundlag og kulturgeografi i kraft af de intensivt dyrkede marker på morænejord.

142 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Karakteristisk Særligt karakteristisk Karaktersvag Kontrasterende

Baggrundskort © KMS

8. SYNEBJERG BAKKER 143 LANDSKABSKARAKTERENS TILSTAND

Flere steder i landskabet er der beplantet med pyntegrønt. Desuden indgår højspændningstracéer ofte i landskabsbilledet som her syd for Højbjerg.

MIDDEL DÅRLIG Hovedparten af området Øst for Højrup og øst for Glamsbjerg Intaktheden af de karaktergivende I disse områder er landskabskarak- strukturer er i nogen grad forringet af, terens tilstand vurderet dårlig, fordi at der i hele karakterområdet er fjernet landskaberne her vurderes særligt diger og hegn, hvilket har ændret forstyrrede. Øst for Højrup er det især landskabets skala. højspændingsledninger, der stråler ud Bebyggelsesstrukturen er overvejende fra transformatorstationen, der intakt. forstyrrer, og øst for Glamsbjerg er det især vindmøller og drivhuse, der Den vedligeholdelsesmæssige tilstand forstyrrer landskabet. af de karaktergivende strukturer forringes af, at der mange steder i området er plantet nåletræsparceller, hvilket slører strukturerne i landskabet.

Landskabet er vurderet moderat forstyrret, da landskabsoplevelsen generelt påvirkes af de tekniske anlæg, der dels står i området og dels står i de omkringliggende landskaber. Fordi landskabet er præget af et højtliggende terræn, opleves tekniske anlæg i de omkringliggende landskab generelt i landskabsbilledet.

144 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Middel tilstand God tilstand Dårlig tilstand

Baggrundskort © KMS

8. SYNEBJERG BAKKER 145 LANDSKABELIGE OPLEVELSESMULIGHEDER

En af områdets smalle snoede veje omgivet af tætte og klippede hegn vest for Ærtebjerg.

OPLEVELSESRIGE LANDSKABER Synebjerg Bakker Områdets geologiske fortælling frem- står særligt stærkt i området, hvor landskabets dannelse som et rand- morænestrøg formidles gennem det storbakkede og højliggende terræn. Området er en del af et større ranmor- ænestrøg som er bueformet og som fortsætter ind i Fåborg-Midtfyn Kom- mune. I området er der fra bakketoppene store vide udsigter ud over landskabet, som står i skærende kontrast til de ofte smalle og tæt afgrænsede veje af levende og klippede hegn. Rytmen af åbne og lukkede landskabsrum i det bakkede landskab skaber særlige oplevelsesrige forløb i landskabet.

146 SIGNATURFORKLARING

Karakterområde Oplevelsesrigt element Særlige udsigtsmuligheder Kystforlandsgrænse Udsigtspunkt Oplevelsesrigt landskab

Baggrundskort © KMS

8. SYNEBJERG BAKKER 147 LANDSKABSKARAKTERENS SÅRBARHED

Højspændingstracéer indgår ofte i landskabsbilledet øst for Højrup.

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDET ligger til grund for landskabets GENERELT oplevelsesværdi. Området bør derfor Landskabet vurderes generelt meget helt friholdes for skovrejsning, stort sårbart over for stort landbrugsbyggeri, landbrugsbyggeri eller andet markant nye tekniske anlæg eller andre byggeri samt nye tekniske anlæg. markante bygningsanlæg i det åbne land. Vurderingen begrundes især med landskabets storbakkede terræn og middelstore skala, som betyder, at disse anlæg vil præge landskabsoplevelsen markant. På grund af områdets særlige geologi, vurderes området sårbart over for skovrejsning, da skov vil sløre de geologiske strukturer og dermed forringe den geologiske fortælling i området.

SÆRLIGT SÅRBARE OMRÅDER Synebjerg Bakker Landskabet er her vurderet særligt oplevelsesrigt, fordi det rummer en særlig tydelig geologisk fortælling. Det betyder, at landskabet samtidig vurderes særligt sårbart over for ændringer, der vil sløre netop geologien eller på anden måde sløre, forringe eller forstyrre de karaktertræk, der

148 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Særligt sårbare udsigter Særligt sårbare landskaber

Baggrundskort © KMS

8. SYNEBJERG BAKKER 149 STRATEGISKE MÅL FOR LANDSKABET

Smalle snoede veje og et bakket landskab med skovbevoksning omkring Ærtebjerg.

OMRÅDER, HVOR LANDSKABS- Vedligeholdelsesmålsætningen KARAKTEREN BØR BESKYTTES betyder, at der kan ske ændringer i Synebjerg Bakker området, når de tilpasses Synebjerg Bakker har fået det landskabskarakteren og sker med strategiske mål beskyt, fordi udgangspunkt i landskabets landskabet her er vurderet karaktergivende strukturer. karakteristisk, særligt oplevelsesrigt og særligt sårbart. OMRÅDER, HVOR LANDSKABS- KARAKTEREN BØR FORBEDRES Beskyttelsesmålsætningen betyder, at Øst for Højrup og øst for Glamsbjerg der kun bør ske ændringer i området, Landskabet øst for Højrup og øst for når det medvirker til at bevare eller Glamsbjerg har desuden fået det stra- styrke landskabskarakteren og tegiske mål forbedre, fordi landskabsoplevelsen heraf, herunder landskabets karakterens tilstand her er vurderet geologiske dannelseshistorie og de dårlig på grund af den visuelle forstyr- rumlige visuelle forhold. relse fra tekniske anlæg.

OMRÅDER, HVOR LANDSKABSKA- Forbedringsmålsætningen betyder, at RAKTEREN BØR VEDLIGEHOLDES det bør tilstræbes at forbedre Det øvrige område landskabets tilstand ved at reducere Den øvrige del af landskabet har fået den tekniske forstyrrelse i områderne. det strategiske mål vedligehold, fordi landskabet her er vurderet karakteristisk uden særlige oplevelsesmuligheder.

150 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Beskytte karakter Vedligeholde karakter Beskytte udsigt Beskytte og forbedre karakter Vedligeholde og forbedre karakter Ændre karakter

Baggrundskort © KMS

8. SYNEBJERG BAKKER 151 ANBEFALINGER TIL PLANLÆGNING OG FORVALTNING

LANDSKABSKARAKTEREN Det er væsentligt at bevare landskabets geologiske strukturer synlige i landskabet, hvilket er særligt vigtigt i området i og omkring Synebjerg Bakker.

Der bør lægges stor vægt på at bevare de åbne udsigter fra områdets bakketoppe.

SKOV Området bør friholdes for skovrejsning, da skov vil sløre landskabets særlige geologi og kan begrænse de særlige udsigtsmuligheder, der knytter sig til landskabets bakketoppe.

NATUR Afgræsning af stejle bakkesider kan med fordel udbredes for dels at synliggøre de geologiske strukturer i landskabet og dels at udbrede naturtypen overdrev.

LANDBRUG Landskabet bør ikke tilføres stort landbrugsbyggeri, da det vil bryde landskabets middelstore skala og virke markant i det storbakkede terræn.

Nyt landbrugsbyggeri bør placeres i tilknytning til eksisterende landbrugsbyggeri, og der bør lægges vægt på, at den samlede bygningsmasse fremstår harmonisk og ensartet i landskabet.

De enkelte bygninger bør respektere landskabets middelstore skala og skal indbyrdes orientere sig efter de samme linjer. Byggeriet bør i overensstemmelse med landskabets karakter generelt have en lav karakter og placeres lavt i terrænet.

Ønskes afskærmende bevoksning, bør der tages udgangspunkt i områdets hegnstruktur eller placeres som enkelte klynger af beplantning.

152 Gård beliggende næsten skjult i skovbrynet vest for Højrup.

BEBYGGELSE I DET ÅBNE LAND Området bør som udgangspunkt ikke tilføres ny bebyggelse, da bebyggelsesstrukturen i dag i høj grad fremstår intakt.

Alternativt bør der lægges vægt på at videreføre den eksisterende bebyggelsesstruktur og at ny bebyggelse eller ombygning af eksisterende bebyggelse sker med respekt for landskabets karakter og skala, samt fremstår harmonisk med den omkringliggende bebyggelse.

TEKNISKE ANLÆG Området bør søges friholdt for nye tekniske anlæg, især den del af området der er vurderet oplevelsesrigt.

Der bør desuden være opmærksomhed på at landskabet generelt er placeret højt i terræn, hvilket betyder, at nye tekniske anlæg i dette område vil være synlige fra de omkringliggende landskaber.

8. SYNEBJERG BAKKER 153 9. JORDLØSE BAKKER

11. Området12. er en del af De Fynske13. Alper, 14. 15. der i den sydøstlige del af kommunen strækker sig mod sydøst ind i Faaborg- Midtfyn Kommune. Landskabet er karakteriseret ved et storbakket terræn, og området er mod de omkringliggende landskaber afgrænset med udgangspunkt i terrænet. Mod nord og vest er grænsen trukket i overgangen til slettelandskabet omkring Glamsbjerg og Haarby. Mod øst følger grænsen kommunegrænsen, da det her vurderes, at terrænet bliver mindre bakket. Mod syd er grænsen defineret af Damsbo Hovedgårdslandskab, som adskiller sig fra området ved en større skala og mere enkel struktur.

Grænsen er alle steder søgt trukket langs veje, hegn, diger og skovbryn, men nogle steder er grænsen alene bestemt af terrænet.

Baggrundskort © KMS

6. 7. 8. 9. 10. LANDSKABETS NØGLEKARAKTER I området er afgrænset ét delområde, Landskabet er især karakteriseret ved hvor landskabet er vurderet at have et storbakket terræn, intensivt dyrkede en anden karakter og derfor beskrives marker samt flere små skovområder særskilt. spredt i området, dog især i det mest Landsby og middelstore bakkede terræn. Området er præget af gårde på marken samt middelstore gårde samt få husmands- husmandsteder langs steder beliggende i klynger. Jordløse er vejene områdets største landsby.

Landskabet har en middelstor skala og Middelstore skove og sammensat karakter. Fra det stor- afgræssede overdrev bakkede terræn er der mange steder vid udsigt over landskabet og mod syd over kystlandskabet samt Helnæs Bugt. Andre steder opleves landskabet relativt lukket, idet terræn og bevoks- Middelstore marker ning afgrænser landskabet og begræn- ser udsigten. Landskabet er moderat forstyrret af tekniske anlæg.

Storbakket terræn

154

1. 2. 3. 4. 5. Landskabet er især karakteriseret ved et storbakket og højtliggende terræn. Ved Jordløse Bakker er store dele af bakkerne afgræsset eller bevokset med skov.

GEOLOGISK DANNELSE KARAKTERGIVENDE STRUKTURER Landskabet er generelt præget af Området er dannet som et randmoræ- Landskabskarakteren har sin kultur- bebyggelse, idet meget af bebyggelsen nestrøg under sidste istid. Dette historiske oprindelse i udskiftnings- ligger uden for landsbyerne, og at afspejles i et storbakket terræn, der tiden i forbindelse med landboreform- denne bebyggelse ikke fremstår med en Landsby og middelstore danner en langstrakt bakkekam mod ernes gennemførelse i slutningen af enkel struktur. gårde på marken samt sydøst, hvor terrænet skråner mod de 1800-tallet, hvilket blandt andet har Bebyggelsen i det åbne land består husmandsteder langs omgivende karakterområder. Dette haft betydning for hegn- og bebyggel- overvejende af gårde, hvoraf de største vejene opleves særlig markant i området sesstruktur. er beliggende tilbagetrukket fra omkring Jordløse Bakker. I den vestlige områdets veje. Områdets husmands- del af området fremstår landskabet Landskabet præges af dels dyrkede steder er primært beliggende i en Middelstore skove og med en bølget karakter og skrånende marker og husdyrbrug. Der ses også klyngestruktur. afgræssede overdrev mod det lavtliggende slettelandskab. afgræssede marker, særligt ved Ved Jordløse og Trunderup er huse og Jordløse Bakker, hvor dele af området gårde samlet i landsbyerne, hvor Jordtypen i området består overvej- har karakter af overdrev. særligt Trunderup fremstår med en i ende af smeltevandssand med spredte høj grad intakt struktur. I Jordløse er små forekomster af moræne- og smelte- Bevoksningsmønsteret i området teg- karakteren er i dag delvist sløret af Middelstore marker vandsgrus, ferskvandstørv og moræne- nes af mindre til middelstore skovom- huse, og enkelte af gårdene er nedrevet. ler. råder samt tætte levende hegn. Spredt i Gårdene har dog stadig et fint samspil området er der også småbe-voksninger, med de omkringliggende marker, som I området er der enkelte mindre søer og der ofte ligger i tilknytning til områdets understreger udskift-ningen af afløbsløse lavninger. enkelte lavbundsområder. Dette er dog landsbyen. ikke et fremherskende træk.

Storbakket terræn

9. JORDLØSE BAKKER 155 Udsigt fra vejen mellem Trunderup og Søbo, hvor der ses et bakket terræn med vildtbevoksning i lavning. Gården er pga. matte materialer samt vinklingen af landbrugsbygninger fint indpasset i landskabet.

I landskabet øst for Jordløse forløber to landskab ligger højt i terrænet i forhold Det betyder, at landskabet her er højspændingstracéer i nord sydgående til de omkringliggende landskaber, præget af vide udsigter over det retning. Derudover er der en vindmølle hvilket betyder, at der ofte er vid udsigt kystnære landskab, Helnæs Bugt og de syd for Jordløse. ud over de omkringliggende landskab- modstående kyster på Helnæs. er, og generelt opleves landskabet KULTURHISTORIE åbent. Områdets mange skove DELOMRÅDER Områdets mest markante kulturhisto- afgrænser i enkelte områder de vide kig Søbo Hovedgård riske fortælling knytter sig til Søbo og skaber dermed oplevelsen af et mere Søbo Hovedgård er afgrænset som Hovedgård. Hovedgården er opført i lukket og tydeligt afgrænset landskab. delområde, fordi hovedgården og det middelalderen og nævnes for første omkringliggende landskab er karak- gang i 1423. Jorden i området er ikke Landskabet fremstår let forstyrret. Det teriseret ved et typisk hovedgårds- særlig frugtbar, hvorfor skovdrift har skyldes især de to højspændingstracéer, landskab. været den primære indtægtskilde. som gennemskærer den centrale del af området i nord sydgående retning. I området er der i forbindelse med Jordløse Kirke er beliggende i den Højspændingstracéerne opleves fra hovedgården en sø, middelstore skove, østlige del af Jordløse og ligger åbent flere steder i landskabet og danner allébeplantning og flere stendiger, som ud mod det omkringliggende landskab. enkelte steder retning i landskabet, er typiske for et hovedgårdslandskab. Kirken er en typisk hvidkalket som bryder landskabets struktur. Desuden er hovedbygning og land- middelalderkirke med rødt tegltag. Flere af gårdene ligger højt i terrænet brugsbygninger meget velbevarede. og kun delvis afskærmet af omkrans- RUMLIGE OG VISUELLE FORHOLD ende bevoksning. Men på trods af det Landskabet har en enkel karakter og en Landskabet fremstår i middel skala, præger gårdene ikke oplevelsen af stor skala og opleves uden forstyrrelser der især afspejles i samspillet mellem landskabet væsentligt, idet de ofte er fra tekniske anlæg. markstruktur og skove. Landskabet opført i afdæmpede materialer. fremstår generelt med en sammensat karakter uden en tydelig struktur. Kystforlandet mod Helnæs Bugt er Det storbakkede terræn betyder, at afgrænset i den helt sydvestlige del af oplevelsen af landskabets rumlige området, da det er herfra, at terrænet afgrænsning varierer. Det bakkede overvejende orienterer sig mod kysten.

156 I landskabet nord for Jordløse er der ofte vid Velbevarede husmandssteder og smågårde er beliggende helt op til vejen ved Søbo Løkker. udsigt ud over landskabskarakterområderne mod nord.

Hovedgårdslandskabet er et særligt oplevelsesrigt landskab med velbevarede landbrugsbygninger og hovedgård.

9. JORDLØSE BAKKER 157 LANDSKABSKARAKTERENS STYRKE

I landskabet mellem Trunderup og Søbo Hovedgård ligger husmandsstederne helt ud mod den smalle vej.

KARAKTERISTISK KONTRASTERENDE Hele karakterområdet pånær Hovedgården Søbo Hovedgården Søbo Hovedgården Søbo adskiller sig fra det I hele karakterområdet fremstår de øvrige landskabskarakterområde ved karaktergivende elementer og stukturer en større skala og en mere enkel tydeligt. I den centrale del af området struktur sammensat af store gårde, fremstår bakkerne tydeligt i store marker og sø og skov. landskabet, men landskabskarakteren adskiller sig ikke væsentligt fra det Landskabskarakterens oprindelse som øvrige bakkede og højtliggende hovedgård fremtræder tydeligt i de landskab. karaktergivende strukturer i området.

Landskabskarakterens oprindelse som Skovdrift samt jordbrug afspejler et udskiftningslandskab er tydelig i hele fint samspil mellem naturgrundlag og området i de mønstre som landsbyerne, kulturgeografi. hegn og diger samt den øvrige bebyggelse uden for landsbyerne tegner.

Skovdrift og husdyrbrug afspejler et fint samspil mellem naturgrundlag og kulturgeografi.

158 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Karakteristisk Særligt karakteristisk Karaktersvag Kontrasterende

Baggrundskort © KMS

9. JORDLØSE BAKKER 159 LANDSKABSKARAKTERENS TILSTAND

To højspændingstracéer gennemskærer landskabet og præger oplevelsen af landskabet, som her vest for Trunderup.

GOD skyldes, at mange hegn med tiden er Søbo Hovedgård fjernet og har sløret udskiftnings- Intaktheden af de karaktergivende strukturen samt ændret landskabets strukturer er god. Det skyldes, at skala. Desuden er skovarealet landskabet i høj grad har fastholdt sin væsentligt forøget. Landsbyerne struktur med skov, sø, hovedgård samt fremstår generelt med genkendelig allé indtil hovedgården. Hovedgårdens oprindelig struktur, og flere steder afgrænsning i form af stensætning er fremstår bebyggelsen også med dog ikke længere erkendelig i oprindelig karakter og udtryk. landskabet. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer og af de karaktergivende elementer og strukturer varierer men vurderes strukturer varierer men vurderes i overvejende i middel tilstand. overvejende god tilstand. Lavbundsområderne fremstår enkelte steder tilgroede, hvilket forringer Hele området opleves uforstyrret af landskabskarakterens tilstand. tekniske anlæg. I hele området vurderes landskabet MIDDEL moderat forstyrret fra tekniske anlæg. Hele karakterområdet på nær Søbo To højspændingstracéer gennemskærer Hovedgård området i nord- sydgående retning. Intaktheden af de karaktergivende Mod syd er der desuden opstillet en strukturer er vurderet middel. Det vindmølle.

160 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Middel tilstand God tilstand Dårlig tilstand

Baggrundskort © KMS

9. JORDLØSE BAKKER 161 LANDSKABELIGE OPLEVELSESMULIGHEDER

Jordløse Bakker er enkelte steder afgræsset, og her fremstår områdets geologiske fortælling særligt tydeligt som her ved Sandbjerg.

OPLEVELSESRIGE LANDSKABER SÆRLIGE UDSIGTSMULIGHEDER Søbo Hovedgård Hele landskabet Søbo Hovedgård er et særligt ople- Hele landskabet er præget af storslåede velsesrigt landskab. Det skyldes især udsigter, som er betinget af det sammenhængen mellem søen, ho- højliggende og bakkede terræn. Særligt vedgården, de store markflader som mod syd og vest er der udsigt udover afgrænses af skovbryn. Samtidig rum- kysten og til Helnæs Bugt. Den syd og mer området en interessant historisk vestlige del af området indgår derfor fortælling om skovdrift og landbrug i også i kystforlandet. området, som har ført til velstand.

Jordløse Bakker og Jordløse Skov I området fremstår den geologiske fortælling særligt stærkt. Det opleves i de større afgræssede områder, hvor terrænformerne netop pga. afgræsning, er særligt tydelige. De enkelte skove i området skaber ligeledes et kontrastfyldt landskab.

162 SIGNATURFORKLARING

Karakterområde Oplevelsesrigt element Særlige udsigtsmuligheder Kystforlandsgrænse Udsigtspunkt Oplevelsesrigt landskab

Baggrundskort © KMS

9. JORDLØSE BAKKER 163 LANDSKABSKARAKTERENS SÅRBARHED

Landskabet opleves særligt oplevelsesrigt ved Jordløse Bakker, hvor landskabet opleves kontrastfyldt med det bakkede terræn, store skove og afgræssede overdrev.

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDET andre markante tekniske anlæg. Det hovedgårdsstruktur. Endvidere bør GENERELT skyldes især, at store vindmøller på skovrejsning ske med stor forsigtighed, Landskabet vurderes renerelt ro- grund af det højtliggende terræn vil idet det meget let vil kunne bryde bust over for ændringer, når det sker være synlige i store dele af landskabet landskabets struktur af skov og åbne med hensyn til landskabets karakter. samt påvirke oplevelsen af de omkring- marker. Særligt skal det holdes for øje, at det liggende landskabskarakterområder. højliggende terræn og den kystnære Endvidere vil markante store tekniske SÆRLIGT SÅRBARE UDSIGTER beliggenhed betyder, at ændringer kan anlæg som store vindmøller sløre Hele området med undtagelse af den være synlige og påvirke landskabsople- landskabets hierarki med middelstore nordligste del velsen over store afstande. marker inddelt af levende hegn samt Med undtagelse af den nordligste del af skov. området, der der i hele området Stort landbrugsbyggeri vurderes ikke udsigter, der er sårbart overfor at kunne indpasses i landskabet på SÆRLIGT SÅRBARE OMRÅDER ændringer, der begrænser eller grund af landskabets overvejende Jordløse Bakker forringer de særlige udsigtsmuligheder, middelstore skala samt det Jordløse Bakker er særligt sårbart der knytter sig til landskabet. højtliggende og bakkede terræn. overfor skovrejsning, fordi området Landskaberne kan derfor være særligt rummer en særlig geologisk fortælling, sårbare over for skovrejsning, markant Yderligere skovrejsning i området vil der vil blive væsentligt forringet af byggeri, store tekniske anlæg og stedvist kunne indpasses i landskabet, skov. Områderne vurderes også særligt lignende, når det begrænser eller såfremt det etableres i middelstore sårbare overfor store tekniske anlæg, forringer oplevelsen af landskabet. enheder, samt fortrinsvis indpasses i eller andet nyt stort byggeri, der vil den nordlige del af landskabet. I den forringe oplevelsen af landskabet. vestlige del af landskabet vil skovrejsning bryde med sammenhængen til Hovedgården Søbo kystlandskabet. Hovedgården Søbo er særligt sårbar overfor tekniske anlæg, nyt stort Landskabet vurderes ikke at have landbrugsbyggeri, som vil forringe kapacitet til store vindmøller eller oplevelsen af landskabets tydelige

164 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Særligt sårbare udsigter Særligt sårbare landskaber

Baggrundskort © KMS

9. JORDLØSE BAKKER 165 STRATEGISKE MÅL FOR LANDSKABET

Jordløse opleves langs hovedgaden meget intakt med kirke og flere velbevarede gårde.

OMRÅDER, HVOR LANDSKABS- SÆRLIGE UDSIGTER, DER BØR KARAKTEREN BØR BESKYTTES BESKYTTES Jordløse Bakker og Jordløse Skov Hele området med undtagelse af den Landskabet omkring Jordløse Bakker nordligste del og Jordløse Skov har fået det Hele landskabet indeholder særlige strategiske mål beskyt, fordi udsigter har og fået det strategiske mål landskaberne med deres geologiske beskyt. strukturer er vurderet særligt Beskyttelsesmålsætningen betyder, at oplevelsesrige og sårbare. der bør tages særlige hensyn til, at Beskyttelsesmålsætningen betyder, at ændringer i landskabet ikke forringer der kun bør ske ændringer i området, eller begrænser udsigtsmulighederne. når det bevarer eller styrker den geologiske fortælling, landskaberne OMRÅDER, HVOR LANDSKABSKA- rummer. RAKTEREN BØR VEDLIGEHOLDES Den øvrige del af karakterområdet Hovedgården Søbo I den øvrige del af karakterområdet har Landskabet omkring Hovedgården landskabet fået det strategiske mål Søbo har fået det strategiske mål vedligehold, fordi landskabet er beskyt, fordi landskabet er vurderet vurderet karakteristisk uden særlige som særligt oplevelsesrigt og sårbart. oplevelsesmuligheder. Beskyttelsesmålsætningen betyder, at Målsætningen betyder, at der kan ske der kun bør ske ændringer i området, ændringer i landskabet, når det sker når det bevarer eller styrker med hensyn til landskabets hovedgårdens struktur og fortælling. karaktergivende strukturer.

166 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Beskytte karakter Vedligeholde karakter Beskytte udsigt Beskytte og forbedre karakter Vedligeholde og forbedre karakter Ændre karakter

Baggrundskort © KMS

9. JORDLØSE BAKKER 167 ANBEFALINGER TIL PLANLÆGNING OG FORVALTNING

LANDSKABSKARAKTEREN Det er væsentligt, at landskabet fremstår som et landbrugslandskab i middel skala, med tydelig geologi og vide udsigter fra det højtliggende terræn.

SKOV Ny skov bør, på trods af at skov er en del af landskabskarakteren, som udgangspunkt begrænses i området. Det gælder specielt for området i og omkring Jordløse Bakker, idet skov vil sløre områdets særligt tydelige geologiske fortælling. Endvi- dere vil tilførsel af ny skov kunne blokere for de fine visuelle samspil til de omkringliggende landskabskarakterområder. Ønskes ny skov i området, bør der tages særlig hensyn til geologi og udsigter, hvilket betyder, at ny skov fortrinsvis bør placeres i den nordvestlige del af området.

NATUR Overdrevsarealerne ved Jordløse Bakker bør fortsat afgræsses for at opretholde overdrevskarakteren. Endvidere kan der i området med fordel stedvis ryddes lidt skov for at forstærke kontrasten mellem de åbne og lukkede rum samt tydeliggøre områdets særlige geologi.

LANDBRUG Landskabet har ikke kapacitet til stort landbrugsbyggeri pga. af landskabets middelstore skala samt storbakkede terræn. Generelt bør nyt landbrugsbyggeri placeres lavt i terræn, hvilket især er væsentligt for stort byggeri, idet terrænet herved får en afskærmende effekt. Desuden bør byggeriet opføres i matte og afdæmpede materialer, som dels er karakteristisk for landbrugsbygningerne i området og dels bevirker, at bygningerne ikke opleves forstyrrende i landskabet.

Nye bygninger i tilknytning til eksisterende bygninger skal følge de overordnede linjer i den eksisterende bygningsmasse både i forhold til bygningernes orientering, størrelse og karakter.

168 Udsigt over markerne nord for Jordløse. Markerne er opdelt af hegn, og på markerne er der enkelte steder småbevoksninger. Fra det højtlig- gende terræn er der udsigt til landskabskarakterområderne i nord.

Ønskes en grøn afgrænsning af byggeriet, kan der med fordel tages afsæt i områdets hegnsstruktur. Alternativt kan der arbejdes med klynger af bevoksning, som bryder bygningsmassen.

ANDEN BEBYGGELSE I DET ÅBNE LAND Generelt bør der lægges vægt på at bevare landsbyernes oprindelige struktur, der fremstår relativt intakt i landskabet.

Ny bebyggelse bør følge bebyggelsesstrukturen i lokalområdet og bør indpasses landskabets karakter og eksisterende bebyggelse, så bebyggelsen fremstår harmonisk.

TEKNISKE ANLÆG Landskabet vurderes ikke egnet til store vindmøller, da landskabet har en sammensat karakter, middelstor skala og markant bakket terræn. Store vindmøller vurderes med stor sandsynlighed at ville dominere landskabets ellers karaktergivende strukturer og særlige udsigter. Samtidig vil store vindmøller påvirke de omkringliggende landskaber markant pga. det højtliggende terræn.

9. JORDLØSE BAKKER 169 10. DAMSBO KYSTLANDSKAB

Området ligger i den sydøstlige del 11. 12. af kommunen,13. hvor det strækker sig14. langs kysten til Helnæs Bugt ind i 15. Faaborg-Midtfyn Kommune. Mod nord og øst er området afgrænset mod det bakkede landskab omkring Jordløse Bakker, der er en del af De Fynske Alper.

Grænsen er lagt, hvor det skrånende, kystnære terræn i højere grad rejser sig til et markant bakket landskab. Den nordlige del af området rummer hovedgården Damsbo, der udgør hovedparten af karakterområdet i Assens Kommune. Områdegrænsen er således mod nord og nordøst bestemt af hovedgårdens ejerlavsgrænse. I den øvrige del af området er grænsen terrænbestemt.

Baggrundskort © KMS

6. 7. 8. 9. 10. LANDSKABETS NØGLEKARAKTER landskabsrum, der både er med til at Landskabet er især karakteriseret ved give landskabet karakter og rumlige et skrånende terræn, der orienterer sig konkraster mellem det åbne og luk- mod Helnæs Bugt, samt store marker kede. Landskabet opleves i høj grad og skove i tilknytning til hovedgården uforstyrret. Landsby og middelstore Damsbo, der i høj grad præger land- gårde på marken samt skabet. Den nordøstlige del af området Der er ikke afgrænset nogen delom- husmandsteder langs er præget af Egemose, der i høj grad er råder, hvor landskabskarakteren er vejene præget af skov og mose. Bebyggelsen anderledes. er sparsom og består af Damsbo i den Middelstore skove og nordvestlige del af området samt enkel- afgræssede overdrev te huse og husmandssteder, der ligger langs vejene i skovene og omkring mosen i den nordøstlige del af området.

Landskabet har en overvejende stor Middelstore marker skala samt en enkel karakter. Det skrånende terræn og de store marker betyder, at landskabet generelt er præget af udsigter og et visuelt samspil med kysten, Helnæs Bugt og kysterne omkring bugten. Skovene med de Skrånende terræm markante skovbryn afgrænser store mod kysten

170

1. 2. 3. 4. 5. Landskabet er især karakteriseret ved store marker, der delvist afgrænses af lange skovbryn. Her markerne omkring Damsbo.

GEOLOGISK DANNELSE KYST har i øvrigt afsæt i landboreformernes Området er et morænelandskab, hvor Området afgrænses mod vest af kysten gennemførelse i slutningen af 1700- terrænet overvejende fremstår som en mod Helnæs Bugt, der er et beskyttet tallet. skrånende flade, der fra kysten rejser farvand, som sammen med den Landsby og middelstore sig mod den randmoræne, der mod øst bugtede fynske kyst afgrænses af de Dyrkningsmønsteret domineres af gårde på marken samt udgør De Fynske Alper. modstående kyster på Helnæs og store, intensivt dyrkede marker. husmandsteder langs Agernæs. Afstanden til modstående Langs kysten fremstår mindre områder vejene Jordtypen domineres af moræneler. kyster er ca. 7 kilometer. med strandeng, mens Egemose i den Den østligste del præges af smelte- Kysten er en fladkyst med en let bugtet nordøstlige del af området er præget af vandssand. Omkring kommunegræn- kystlinje, der tegnes af en smal sand- mose og overdrev. Middelstore skove og sen findes flere lavbundsområder, hvor strand. afgræssede overdrev jordtypen er ferskvandssand. Bevoksningsstrukturen består især af Hele området med undtagelse af mose- små og middelstore skove, der De hydrologiske elementer består især området i den østligste del af området afgrænser de dyrkede marker, samt af mindre lavbundsområder langs indgår i kystforlandet. Herfra er der en enkelte spredt bevoksede diger, der Middelstore marker kysten samt det udprægede lavbunds- konstant orientering mod kysten, og opdeler de store markflader omkring område omkring Egemose i den nord- samspillet med kysten er generelt Damsbo. Egemose er i høj grad præget østlige del af området. Skovene rum- karaktergivende for landskabet. af krat. mer småsøer og små vandløb, men det er ikke synlige karaktergivende KARAKTERGIVENDE STRUKTURER Bebyggelsesmønsteret består af elementer i landskabet. Landskabskarakterens oprindelse hovedgården Damsbo og Damsbo Skrånende terræm inden for kommunegrænsen knytter sig Avlsgård, der præger den nordlige del mod kysten især til forvaltningen af Damsbo, men af området, samt enkelte huse og

10. DAMSBO KYSTLANDSKAB 171 Fra Landevejen er der vid udsigt over marker og strandenge, der præger det kystnære landskab ved Damsbo Strand.

husmandssteder, der ligger i skoven syd store landskabsrum, der afgrænses af for Damsbo samt omkring Egemose. markante skovbryn. Disse karakter- Den østligste del af området omkring træk definerer en enkel og let opfattelig Egemose krydses af to højspændings- landskabskarakter. tracéer orienteret nord-syd. Det skrånende terræn, der orienterer KULTURHISTORIE sig mod kysten, samt de store marker De kulturhistoriske strukturer i dette betyder, at landskabet generelt er landskab knytter sig især til hoved- præget af udsigter og et visuelt samspil gården Damsbo, der sammen med med kysten, Helnæs Bugt og kysterne Damsbo Avlsgård ligger i det skrån- omkring bugten. Skovene i området ende, kystnære terræn omgivet af store afgrænser nogle overordnede rum, der marker og skov. Vejen ned til hovedgår- både er med til at give landskabet den markeres af en allé, og hovedgård- karakter og rumlige kontraster mellem ens ejerlav er fint afgrænset af et det åbne og lukkede. stendige, der markerer enemærket i landskabet. Landskabet opleves i høj grad uforstyrret. Damsbo blev oprettet som hovedgård i 1552. Den nuværende hovebygning er fra 1657 og opført på et voldsted, der ligger få hundrede meter øst fra det tidligere. Avlsgården er fra samme periode og opleves i sammenhæng med hovedgården.

RUMLIGE OG VISUELLE FORHOLD Landskabet har en overvejende stor skala, der afspejles i de store marker, bygningerne omkring Damsbo samt de

172 Landskabet sydøst for Damsbo har en lidt Vejene er ofte afgrænset af skov eller hegn, her Faldsledvej. mindre skala men samme karaktertræk.

Landskabet orienterer sig mod vest. Her udsigt fra Strandbyvej nordøst for Damsbo. I baggrunden ses landskabet nord for Nellemose.

10. DAMSBO KYSTLANDSKAB 173 LANDSKABSKARAKTERENS STYRKE

Store marker afgrænset af skove er karaktergivende for landskabet.

SÆRLIGT KARAKTERISTISK KARAKTERISTISK Damsbo Hovedgårdslandskab Egemose Omkring Damsbo og Smuttehaver Omkring Egemose er de fremstår de karaktergivende stukturer karaktergivende strukturer fortsat særligt tydeligt i landskabet, herunder tydelige i landskabet, dog er skalaen den store skala omkring hovedgården, mindre. skovene og kystrelationen. Landskabskarakterens oprindelse er Disse strukturer afspejler meget fortsat tydelig. tydeligt landskabskarakterens oprindelse, der her især knytter sig til Mosen og arealanvendelsen omkring forvaltningen af hovedgården. mosen afspejler et fint samspil med naturgrundlaget præget af lavbund- Arealanvendelsen afspejler et fint sområder. samspil med naturgrundlaget.

174 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Karakteristisk Særligt karakteristisk Karaktersvag Kontrasterende

Baggrundskort © KMS

10. DAMSBO KYSTLANDSKAB 175 LANDSKABSKARAKTERENS TILSTAND

I det skovsominerede landskab ligger bebyggelsen ofte omgivet af skov og med tydelig relation til det dyrkede landskab.

GOD hvilket har påvirket landskabets skala. Damsbo Hovedgårdslandskab Intaktheden vurderes derfor middel. De karaktergivende strukturer fremstår meget intakte omkring Den vedligeholdelsesmæssige tilstand Damsgård i form af de store marker, af de karaktergivende elementer og store skove, hovedgården og den lange strukturer vurderes overvejende allé. middel.

Den vedligeholdelsesmæssige tilstand Landskabet er i nogen grad forstyrret af de karaktergivende elementer er god. af to højspændingstracéer, der her Det afspejles i de store skove med tætte krydser området. og markante skovbryn, de velbevarede stendiger og bebyggelsen.

Landskabet fremstår uforstyrret.

MIDDEL Egemose Omkring Egemose fremstår mose- landskabet i dag lang mere bevokset end det fremgår af historiske kort fra slutningen af 1800-tallet, hvilket er med til at sløre landskabets karakter. Også mange diger i området er fjernet,

176 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Middel tilstand God tilstand Dårlig tilstand

Baggrundskort © KMS

10. DAMSBO KYSTLANDSKAB 177 LANDSKABELIGE OPLEVELSESMULIGHEDER

Damsbos hovedgårdslandskab udgør en kulturhistorisk sammenhæng i landskabet.

OPLEVELSESRIGE LANDSKABER SÆRLIGE UDSIGTER Damsbo Kystforlandet Damsbo fremstår som et fint og Hele området med undtagelse af karakteristisk hovedgårdslandskab i Egemose indgår i kystforlandet, den fynske natur med udsigt over hvorfra landskabet er orienteret mod Helnæs Bugt. Særligt hovedgårdens kysten. Området er derfor generelt karakter og samspillet med landskabet præget af udsigter over landskabet, og kysten giver landskabet en særlig hvor relationen til kysten er central. oplevelsesværdi. De store marker og Den korte afstand til modstående det skrånende terræn betyder, at der er kyster på tværs af Helnæs Bugt udsigt over landskabet og bugten, mens forstærker oplevelsen af et de store skove samtidig skaber en velafgrænset, varieret og uforstyrret rumlig afgrænsning i landskabet og kystlandskab. dermed også skaber variationer i landskabsoplevelsen. Hovedgårdens ejerlav er fint afgrænset af et stendige, der markerer enemærket i landskabet.

Damsbo Strand Strandengene ved Damsbo Strand er en del af et større naturområde, der strækker sig på tværs af kommunegrænsen ind i Faaborg- Midtfyn Kommune. Oplevelsen i området knytter sig især til naturen og samspil med kysten, herunder de særligt udsigter, der knytter sig til området.

178 SIGNATURFORKLARING

Karakterområde Oplevelsesrigt element Særlige udsigtsmuligheder Kystforlandsgrænse Udsigtspunkt Oplevelsesrigt landskab

Baggrundskort © KMS

10. DAMSBO KYSTLANDSKAB 179 LANDSKABSKARAKTERENS SÅRBARHED

Markstrukturen omkring Damsbo.

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDET herunder særligt de store markflader, GENERELT og dels vil begrænse de særlige I det meste af området er landskabet udsigtsmuligheder og visuelle vurderet særligt sårbart, fordi relationer med Helnæs Bugt. landskabet her fremstår særligt karakteristisk med i høj grad intakte Det uforstyrrede landskab er sårbart strukturer. Disse strukturer er vurderet over for nye tekniske anlæg. Nye sårbare over for en række ændringer, tekniske anlæg vil dels påvirke da de vil bryde intaktheden og de oplevelsen af dette landskab men vil særlige karaktertræk. også indgå i oplevelsen af de øvrige kystnære landskaber omkring Helnæs Landskabets skala omkring Damsbo Bugt. betyder, at det har kapacitet til at rumme stort landbrugsbyggeri. Det er SÆRLIGT SÅRBARE UDSIGTER dog væsentligt for formidlingen af Kystforlandet hovedgårdslandskabet, at De særlige udsigter, der knytter sig til bebyggelsesstrukturen forbliver intakt, området er sårbare over for ændringer, og landskabet vurderes i lyset heraf der dominerer, begrænser eller sårbart. Nyt landbrugsbyggeri i forstyrrer de særlige udsigter eller området bør som udgangspunkt udsigtsmuligheder, herunder de begrænses og alternativt nøje forhold, der er beskrevet ovenfor. planlægges i forhold til hovedgårdens struktur og udtryk i landskabet. Det øvrige landskab vurderes ikke at have kapacitet til stort landbrugsbyggeri.

Landskabet er generelt sårbart over for skovrejsning, da ny skov i området dels vil sløre de karaktergivende stukturer,

180 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Særligt sårbare udsigter Særligt sårbare landskaber

Baggrundskort © KMS

10. DAMSBO KYSTLANDSKAB 181 STRATEGISKE MÅL FOR LANDSKABET

Udsigt over landskabet sydøst for Damsbo.

OMRÅDER, HVOR LANDSKABSKA- OMRÅDER, HVOR LANDSKABSKA- RAKTEREN BØR BESKYTTES RAKTEREN BØR VEDLIGEHOLDES Damsbo Hovedgårdslandskab Egemose Landskabet omkring Damsbo og Omkring Egemose har landskabet fået Smuttehaver har fået det strategiske det strategiske mål vedligehold, fordi mål beskyt, fordi landskabet er landskabet her er vurderet vurderet særligt karakteristisk, karakteristisk uden særlige oplevelsesrigt og sårbart. oplevelsesmuligheder.

Beskyttelsesmålsætningen betyder, at Denne målsætning betyder, at der kan ændringer i området kun bør ske, når ske ændringer i området, når det det medvirker til at bevare eller styrke understøtter landskabets karakter. landskabets karakter eller de særlige oplevelsesmuligheder, der knytter sig til det.

SÆRLIGE UDSIGTER, DER BØR BESKYTTES Kystforlandet De særlige udsigter, der karakteriserer kystforlandet, har fået det strategiske mål beskyt.

Beskyttelsesmålsætningen betyder, at der ikke bør ske ændringer i området, der begrænser, forstyrrer eller på anden måde forringer de særlige udsigter, der er karakteristisk for landskabet.

182 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Beskytte karakter Vedligeholde karakter Beskytte udsigt Beskytte og forbedre karakter Vedligeholde og forbedre karakter Ændre karakter

Baggrundskort © KMS

10. DAMSBO KYSTLANDSKAB 183 ANBEFALINGER TIL PLANLÆGNING OG FORVALTNING

LANDSKABSKARAKTEREN Det er væsentligt, at landskabet fastholdes med en stor skala og enkel karakter præget af store markflader, der delvist afgrænses af skovbryn, samt sparsom bebyggelse.

Ligeledes er det væsentligt, at de særlige udsigter mod kysten bevares, herunder også samspillet med Helnæs Bugt og mod- stående kyster.

SKOV Området bør ikke tilføres ny skov, da skov vil bryde landskabets karakteristiske hovedgårdsstruktur og store markflader. Skov vil desuden kunne begrænse de særlige udsigtsmuligheder.

NATUR Strandengene langs kysten bør fastholdes med lysåben karakter.

LANDBRUG Området bør som udgangspunkt friholdes for stort landbrugsbyggeri. Stort landbrugsbyggeri bør kun opføres i forbindelse med Damsbo Avlsgård og i det tilfælde kun, når bygningen i særlig høj grad er tilpasset det eksisterende byggeri. Det er væsentligt, at karakteren af hovedgårdsmiljøet omkring Damsbo og Damsbo Avlsgård ikke påvirkes.

Den øvrige del af området bør friholdes for stort landbrugsbyggeri. Nyt landbrugsbyggeri bør her følge den middelstore skala, der er karakteristisk for gårdene.

I alle tilfælde bør nyt landbrugsbyggeri opføres i tilknytning til eksisterende bygninger, og den samlede bygningsmasse bør fremstå ensartet og harmonisk i landskabet.

184 Udsigt over Helnæs Bugt fra Landevejen ved Damsbo Strand.

BEBYGGELSE Området bør ikke tilføres anden ny bebyggelse, der bryder den eksisterende bebyggelsesstruktur.

TEKNISKE ANLÆG Der bør ikke etableres nye tekniske anlæg i området, da landskabet i dag i høj grad fremstår uforstyrret. I dette område er der både hensynet til oplevelsen af dette landskab samt hensynet til oplevelsen af de øvrige kystnære landskaber omkring Helnæs Bugt at varetage.

10. DAMSBO KYSTLANDSKAB 185 11. ODENSE ÅDAL

Området ligger i den østlige del af kommunen, og er en del af et større sammenhængende tunneldals system, der mod syd strækker sig ind mod Faaborg-Midtfyn Kommune og mod øst strækker sig ind i Odense Kommune.

Mod nord og nordvest er grænsen trukket langs overkanten af ådalen og er terrænbestemt. Ådalen er dog generelt afgrænset af svagt skrånende dalsider, hvorfor det kan være svært af definere en klar afgrænsning af dalen. Mod syd og øst fortsætter ådalen ind i Odense og Fåborg Midtfyn kommuner.

Baggrundskort © KMS 11. 12. 13. 14. 15.

LANDSKABETS NØGLEKARAKTER Landskabet er især karakteriseret ved en ådal med en bred og stedvis små- bakket dalbund samt en mosaik af dyrkede marker, afgræssede enge, moser, småsøer samt små bevoksninger. Sparsom og spredt Området er kun sparsom bebygget, og bebyggelse på marken bebyggelsen er ofte beliggende tilbagetrukket fra områdets største veje.

Landskabet har en middel skala og Søer og å samt sammensat karakter. Bevoksningen afgræssede enge og terrænet afgrænser transparente landskabsrum, og fra dalsiderne er der stedvis vide udsigter over landskabet, hvilket står i kontrast til oplevelsen af det mere lukke og velafgrænsede rum Middelstore marker i dalbunden. Landskabet er kun let forstyrret.

Der er ikke afgrænset nogen delom- råder, hvor landskabskarakteren er Tunneldal med anderledes. småbakker

186

6. 7. 8. 9. 10.

1. 2. 3. 4. 5. Odense Å slynger sig gennem Odense Ådal. Åen er et enkelt sted blevet naturgenoprettet og fremstår der igen som en slynget å med omkringliggende våde og afgræssede arealer.

GEOLOGISK DANNELSE mod syd, hvor de i den flade dalbund Odense Å, der slynger sig i dalbunden Odense Ådal er den største ådal på fremstår som langstrakte bakker. og definerer kommunegrænsen mod Fyn. Den er dannet som et stort Ådalen har på et tidspunkt været op til sydøst. Her ud over er der i den brede tunneldalssystem, der især i slutningen ca. 4 kilometer bred, og de omkringlig- dalbund mange små og store lavbunds- af sidste istid rummede en smelte- gende landskaber har derfor på et tids- områder, der dels fremstår som eng Sparsom og spredt vandsflod af betydelige dimensioner. punkt været en del af dallandskabet. eller mose, og som flere steder rummer bebyggelse på marken Floden modtog vand fra de store Det afspejles i det svagt skrånende små søer. Odense Å forløber ikke i den mængder af dødis, som dengang terræn, der præger disse landskaber. vestligste del af området, der især dækkede store dele af Vestfyn, herun- Det betyder, at ådalen i dag ofte ikke præges af et stort lavbundsområde der den nordøstlige del af Assens fremstår tydeligt afgrænset i landskab- mellem Hjelmerup og Langsted, syd for Søer og å samt Kommune. Efterhånden som isen et, men er præget af svagt skrånende Verninge. afgræssede enge smeltede, blev floden mindre og dalsider. Den sydvestlige del af området smallere, men fortsatte med at erodere grænser mod randmorænen ved Syne- KARAKTERGIVENDE STRUKTURER sig ned i den gamle flodbund. bjerg, hvor dalen i modsætning hertil Landskabskarakterens oprindelse Terrænmæssigt afspejles dette ved, at er mere velafgrænset med mere stejle Landskabskarakteren har sin ådalen er bredest mod syd og smallest dalsider. kulturhistoriske oprindelse i tiden Middelstore marker ved Odense, og samtidig fremstår omkring og efter udskiftningen. I dalsiderne med terrassetrin, der Jordtypen er sammensat af dels forbindelse med udskiftningen blev afspejler den trinvise erodering. I ferskvandsdannelser og smeltevands- landskabet i og omkring ådalen fordelt ådalen er dannet brudte stukturer af sand og –grus. ved blokudskiftning i utallige små åse, der forløber parallelt med ådalens jordlodder, de våde engarealer i ådalen Tunneldal med udbredelsesretning. Særligt tydeligt De hydrologiske forhold i ådalen er blev ligeledes fordelt til brug for småbakker opleves de omkring kommunegrænsen sammensat. Udgangspunktet er afgræsning af kreaturer og får.

11. ODENSE ÅDAL 187 Nord for Solevad ses en af områdets mange søer med omkringliggende afgræssede arealer.

Dyrkningsmønsteret er sammensat af Området rummer kun få tekniske oplevelsen af det mere lukkede og intensivt dyrkede marker på dalens anlæg. Et højspændingstracé velafgrænsede rum i dalbunden. sider og afgræssede arealer på de flade gennemskærer den centrale del af og lavtliggende arealer. De opdyrkede området i nordøst-sydvestgående Områdets sparsomme bebyggelse ligger og afgræssede arealer brydes flere retning. Derudover er der en mindre og overvejende på den brede dalbund, ofte steder af små og store organisk formede ældre muret transformerstation relativt åbent i landskabet kun omgivet lavbundsområder af eng og mose, som beliggende ved vejen ned mod af enkelte solitære træer samt mindre ofte fremstår med åbent vandspejl. Bredvang. klynger af buskads og træer. Bredvang, områdets største gård, fremstår næsten Bevoksningsmønsteret tegnes især af KULTURHISTORIE uden bevoksning og er meget synlig og skov og krat i moseområder samt Området rummer ingen synlige markant i den østlige del af området. linjeformede strukturer langs vandløb kulturhistoriske fortællinger. Dalsiderne er næsten friholdt for eller omkring søer og våde enge. bebyggelse, mens bebyggelsen ovenfor Området rummer også enkelte hegn og RUMLIGE OG VISUELLE FORHOLD dalsiderne, der ligger i karakterom- bevoksede diger, der visse steder Landskabet har en overvejende middel rådet mod nord, ofte har en åben delvist afgrænser markerne, samt skala og sammensat karakter uden en afgrænsning mod dalen. Det betyder, at enkelte skove. Endvidere er der i fast struktur eller et klart mønster, den bebyggelse, der er i dallandskabet, området flere solitære træer. hvilket afspejles i områdets mosaik af generelt indgår i landskabsbilledet og afgræssede enge, vådområder med præger oplevelsen af landskabet. Bebyggelsesmønsteret er karakteriseret småsøer, små skove og dyrkede marker. ved et næsten fravær af bebyggelse. Der er ofte en tydelig oplevelse af, at Generelt opleves landskabet uden Den bebyggelse, der ses i området, området inden for kommunegrænsen væsentlig forstyrrelse. ligger overvejende på den brede overordnet set er rumligt afgrænset af Højspændingstracéet som forløber i dalbund og består af spredt beliggende den skrånende dalside mod nord og de nordøst-sydvestgående retning i den små til middelstore gårde og langstrakte bakker i dalbunden mod centrale del af landskabet opleves husmandssteder, og mod øst samles syd. Inden for dette rum skaber lokalt som en mindre forstyrrelse i husmandsstederne i Solevad. bevoksningsstrukturen transparente landskabet. Ligeledes indgår de tre Endvidere er der i området to større rum, hvor der ofte er mulighed for at se vindmøller, der står vest for Hjelmerup, gårde, hvoraf Bredvang er beliggende på tværs af landskabet. Fra dalsiderne ofte i landskabsbilledet i den centrale på dalsiden. Dalsiderne er kun er der stedvis vide udsigter udover del af området. sparsomt bebygget. landskabet, hvilket står i kontrast til

188 Bebyggelsen på overkanten af ådalen Flere mindre markveje fører på tværs af ådalen, som her syd for Hjelmerup. fremstår meget åbent mod dallandskabet.

Odense Ådal fremstår terrænmæssigt interessant med enkelte bakketoppe i dalen, som her syd for Hjelmerup.

11. ODENSE ÅDAL 189 LANDSKABSKARAKTERENS STYRKE

Et af de mange mindre åløb, som løber sammen med Odense Å.

KARAKTERISTISK Hele området I hele ådalen inden for kommune- grænsen fremstår de karaktergivende elementer og stukturer tydeligt, herunder især den opdyrkede dalside og overvejende lavbundsprægede dalbund, der centralt i området brydes af langstrakte strukturer af bakker.

Landskabskarakterens oprindelse som udskiftningslandskab er tydelig i hele området, hvilket afspejles i den landbrugsmæssige udnyttelse af området, herunder markstrukturer, hegn og diger samt bebyggelses- strukturer.

Arealanvendelsen i dalen, præget af dyrkede marker på dalsiderne samt enge og moser i de naturlige lavbundsområder på dalbunden, afspejler et fint samspil mellem naturgrundlag og kulturgeografi. De steder, hvor dalbunden er kunstigt afvandet og opdyrket, er det naturlige samspil mellem naturgrundlag og anvendelse svækket.

190 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Karakteristisk Særligt karakteristisk Karaktersvag Kontrasterende

Baggrundskort © KMS

11. ODENSE ÅDAL 191 LANDSKABSKARAKTERENS TILSTAND

De tre store vindmøller på overkanten af ådalen er synlige fra store dele af dalen.

GOD tre vindmøllermod nord. Desuden Den østlige del af dalen. krydser et højspændingstracé området Intaktheden af de karaktergivende i nord syd gående retning. strukturer er vurderet overvejende god. Mange af de lavtliggende områder er DÅRLIG fastholdt som åbne og våde områder, Den vestlige del af dalen. men landskabet fremstår i dag mere Intaktheden af de karaktergivende bevoksningspræget end tidligere. strukturer vurderes middel til dårlig, Bebyggelsesstrukturen med bebyggelse især fordi lavbundskarakteren i dag nedenfor dalsiden er genkendelig i for- fremstår svagt, sløret af afvanding og hold til de oprindelige strukturer, men skov. gården Bredvang er væsentligt udbygget siden 1930 og har i dag en karakter, Den vedligeholdelsesmæssige tilstand der bryder med områdets oprindelige af de karaktergivende elementer og bebyggelsesstruktur præget af små til strukturer varierer, men er i lyset heraf middelstore gårde. vurderet overvejende dårlig. Omkring Odense Å er der gennemført et naturgenopretningsprojekt, hvoref- En mindre del af området gennem- ter åen igen fremstår slynget og omgi- skæres af et højspændingstracé i vet af åbne og våde enge. Intaktheden nordøst og sydvest gående retning, men er derfor her særlig god. landskabet fremstår generelt uden væsentlig forstyrrelse. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer og strukturer varierer men vurderes overvejende god.

Området er let forstyrret af tekniske anlæg, særligt er der fra ådalen kig til

192 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Middel tilstand God tilstand Dårlig tilstand

Baggrundskort © KMS

11. ODENSE ÅDAL 193 LANDSKABELIGE OPLEVELSESMULIGHEDER

Dalbunden bliver flere steder afgræsset. Her ses dalbunden vest for Præsteskov.

OPLEVELSESRIGE LANDSKABER Hele området Hele området opleves som et særligt oplevelsesrigt landskab på grund af landskabets særlige geologiske fortælling, som tydeligt aflæses i landskabet. Dette ses især omkring Odense Å og ved de mange søer og afgræssede arealer, som understreger den lavtliggende flade, der mod nord afgrænses af dalsiden, som trinvis skråner mod dalbunden.

Genslyngningen og naturgenopret- ningen omkring Odense Å forstærker oplevelsen af landskabet i den østlige del af området.

194 SIGNATURFORKLARING

Karakterområde Oplevelsesrigt element Særlige udsigtsmuligheder Kystforlandsgrænse Udsigtspunkt Oplevelsesrigt landskab

Baggrundskort © KMS

11. ODENSE ÅDAL 195 LANDSKABSKARAKTERENS SÅRBARHED

Der er flere mindre gårde beliggende ud til hovedvejen, der gennemskærer dalen.

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDET GENERELT Landskabet er generelt vurderet sårbart over for ændringer, der slører områdets geologiske dannelseshistorie samt på anden måde forstyrrer eller forringer oplevelsen af landskabet. Landskabet er derfor vurderet særligt sårbart over for skovrejsning, der vil sløre landskabets geologi samt den karakteristiske lavbundskarakter i den brede dalbund og dyrkede marker på dalsiden. Landskabet er desuden sårbart over for stort landbrugsbyggeri eller andet markant byggeri, da det vurderes at dominere oplevelsen af ådalen, der er karakteriseret ved en overvejende middel skala. Endelig er landskabet sårbart over for nye tekniske anlæg, da det bidrager til forstyrrelse i landskabet og oplevelsen heraf.

196 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Særligt sårbare udsigter Særligt sårbare landskaber

Baggrundskort © KMS

11. ODENSE ÅDAL 197 STRATEGISKE MÅL FOR LANDSKABET

Omkring den genslyngede ådal er der flere lavtligggende våde arealer, som fortrinsvis afgræsses.

OMRÅDER, HVOR LANDSKABS- Forbedringsmålsætningen betyder, at KARAKTEREN BØR BESKYTTES det i området bør tilstræbes at forbedre Hele området landskabskarakterens tilstand, Landskabet har i hele området fået det eksempelvis ved at gennemføre strategiske mål beskyt, fordi projekter med det formål at vådgøre landskabet især med afsæt i de området og udbrede lavbundskarak- geologiske strukturer men også den teren. ofte ekstensive karakter omkring åen er vurderet særligt oplevelsesrigt og sårbart.

Beskyttelsesmålsætningen betyder, at der kun bør ske ændringer i ådalen, når det medvirker til at bevare eller styrke den geologiske fortælling, landskabet afspejler, samt oplevelsen heraf.

OMRÅDER, HVOR LANDSKABSKA- RAKTEREN BØR FORBEDRES Den vestlige del af dalen Den vestlige del af dalen har desuden fået det strategiske mål forbedre, fordi landskabskarakterens tilstand her er vurderet dårlig, især på grund af afvanding af den naturlige lavbundskarakter.

198 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Beskytte karakter Vedligeholde karakter Beskytte udsigt Beskytte og forbedre karakter Vedligeholde og forbedre karakter Ændre karakter

Baggrundskort © KMS

11. ODENSE ÅDAL 199 ANBEFALINGER TIL PLANLÆGNING OG FORVALTNING

LANDSKABSKARAKTEREN Landskabets karakteristiske mosaik af dyrkede marker, græssede enge, søer og skov bør bevares som karaktergivende struktur. Særligt bør der arbejdes for en afgræsning af områdets lavbundsarealer og bakker for at synliggøre områdets særlige geologi.

Ådalens skrånende dalsider mod nord bør ligeledes overvejende opdyrkes eller afgræsses for ikke at sløre terrænet.

SKOV Landskabet bør friholdes for ny skov af hensyn til områdets mosaik med fremtræden lavbundskarakter samt områdets særlige terræn, som sløres af skov.

NATUR Det er væsentligt, at områdets lavbundsområder fremstår med overvejende lysåben karakter og ellers vekslende eng, mose og sø.

Langsted Mose er drænet og opdyrket, og en naturgenopretning af området vil forstærke områdets landskabskarakter med våde og afgræssede engarealer.

LANDBRUG Landskabet bør søges friholdt for yderligere stort landbrugsbyggeri, da det vurderes at dominere landskabets skala og karakter.

Nødvendigt landbrugsbyggeri bør opføres i enheder i middel til lille skala, der harmonerer med landskabets skala. Byg- ningerne skal indbyrdes følge de samme linjer og i landskabet underordne sig karaktergivende strukturer, eksempelvis terræn, søer, veje og skove.

Den samlede bygningsmasse bør ligge lavt i terræn og skal fremstå harmonisk og ensartet i landskabet.

200 Dalbunden med enkelte bakketoppe, der står i kontrast til de omkringliggende flade og lavtliggende arealer.

Ønskes afgrænsende bevoksning kan den have karakter af solitære træer eller klynger af bevoksning, der afspejler områ- dets bevoksningsstruktur.

BYUDVIKLING Der bør ikke ske byudvikling i området, da det bryder med områdets karakter med bebyggelse placeret overvejende på overkanten af ådalen.

ANDEN BEBYGGELSE I DET ÅBNE LAND I området bør generelt ikke tilføres ny bebyggelse. Ved ombygning og nybygning bør der lægges vægt på, at den eksisterende bebyggelsesstruktur overholdes, og at bebyggelsen er tilpasset landskabets karakter, så den fremstår harmonisk i landskabet. Især bør der lægges vægt på at respektere den eksisterende skala præget af husmandssteder samt små og middelstore gårde.

TEKNISKE ANLÆG Området bør friholdes for nye tekniske anlæg, da det vil forstyrre oplevelsen af landskabet.

11. ODENSE ÅDAL 201 12. BRÆNDE ÅDAL

Brænde Ådal ligger i den nordvestlige del af kommunen. Området strækker sig fra Aarup mod vest til kysten, hvor det strækker sig ind i Middelfart Kom- mune inden det rammer kysten. Området er afgrænset ovenfor ådalens sider med en grænse, der er terræn- bestemt. Da landskabet både nord og syd for ådalen har et bakket terræn, er det ikke alle steder klart, hvor overgangen mellem ådalens bølgede sider og det omkringliggende bakkede terræn forløber. Områdets grænse er derfor ikke entydigt bestemt.

11. 12. Baggrundskort13. © KMS 14. 15.

LANDSKABETS NØGLEKARAKTER I området er afgrænset ét delområde, Landskabet er især karakteriseret ved hvor karakteren er anderledes. en markant og dyb erosionsdal, hvor dalsiderne står skovklædte eller med overdrev. Brænde Å har et naturligt for- løb i den overvejende smalle dalbund Meget sparsom bebyg- og er omgivet af enge og mose. Dalen gelse bl.a. gl. mølle rummer kun lidt bebyggelse.

Dalens stejle dalsider skaber et vel- afgrænset rum omkring åen. Både Dalbund med å omgivet terrænet og skovene på dalsiderne giver af eng og mose dalen en overvejende lukket karakter. De steder, hvor skoven kun dækker den ene dalside, åbner dalen mere op, ligesom lysninger i skoven medvirker til spændende overgange og kontraster Dalsider med skov/ i landskabsoplevelsen. Flere steder er overdrev der udsigtsmuligheder på langs eller på tværs af dalen. Dalen opleves uforstyrret.

Erosionsdal med stejle dalsider

202

6. 7. 8. 9. 10.

1. 2. 3. 4. 5. Ådalen afspejles her ved en bred dalbund med åen, der slynger sig naturligt, og let skrånende dalsider, der på den ene side er afgræsset eng og på den anden opdyrket mark. Her set fra vejen Nedermarken mod øst.

GEOLOGISK DANNELSE KARAKTERGIVENDE STRUKTURER Området rummer meget lidt bebyg- Ådalen er en erosionsdal, der er dannet Landskabskarakterens oprindelse gelse. Enkelte steder ligger små gårde/ i forbindelse med afvanding af de store knytter sig i dette område i langt højere gamle møller i dalbunden, hvor den issøer, der i slutningen af sidste istid grad til den geologiske oprindelse frem breder ud, mens der andre steder ligger prægede landskabet omkring Vissen- for den kulturhistoriske oprindelse, der små skovhuse på de skovklædte dal- Meget sparsom bebyg- bjerg. Nogle steder skærer dalen sig 20 ellers er gældende. Dalsiderne indgår sider. Ovenfor dalen, i overgangen til de gelse bl.a. gl. mølle meter ned i terrænet og er generelt dog i de landbrugslandskaber, der omkringliggende landskaber, ligger præget af stejle dalsider og en smal ligger nord og syd for dalen, hvor den enkelte mindre gårde. dalbund. Enkelte steder breder ådalen kulturhistoriske oprindelse især Den østlige del af ådalen er præget af sig ud inden den igen snævrer sammen knytter sig til landboreformernes Aarup, hvor bebyggelsen strækker sig Dalbund med å omgivet i et smalt forløb. gennemførelse. ned af dalsiden. af eng og mose

Jordtypen domineres af ferskvands- De stejle dalsider fremstår overvejende Området rummer kun få tekniske sand i dalbunden og smeltevandssand i afgræssede eller med skov. Enkelte anlæg. Den centrale del af området dalsiderne. steder ses dyrkede marker, hvor dal- krydses af et højspændingstracé, og i siderne er mindre stejle. Åen slynger den østlige del af dalen ligger et Dalsider med skov/ Åen har et naturligt snoet forløb sig i dalbunden omgivet af eng og mose. rensningsanlæg. overdrev gennem dalen og falder mellem Aarup Bevoksningsstrukturen domineres af og Håre op mod 40 meter over en skov, der nogle steder lukker sig KULTURHISTORIE strækning på ca. 9 kilometer. Åen er omkring åen, mens den andre steder De væsentligste kulturhistoriske spor, omgivet af lavbund og de steder, hvor kun står på den ene dalside og der ses i ådalen, er de gamle vand- dalbunden er bred, har karakter af afgrænser lukkede eller halvåbne rum møller, der ligger med jævn afstand Erosionsdal med stejle vådområde. omkring åen. Enkelte stede strækker nedstrøms. Inden for Assens Kommune dalsider bevoksede diger sig ned over dalsiden. ligger Favrskov Mølle, der i dag dog

12. BRÆNDE ÅDAL 203 Brændeå set fra Tokeskovvej. I det bynære landskab ved Aarup har ådalen funktion som rekreativt landskab.

ikke opleves som vandmølle. Dalen har her funktion som bynært naturområde, og byen opleves i den RUMLIGE OG VISUELLE FORHOLD funktion ikke væsentligt forstyrrende. De stejle dalsider skaber et velafgræn- set landskabsrum i dalen. De steder, DELOMRÅDER hvor dalsiderne er skovbevoksede Stadion og renseanlæg fremstår dalen lukket, mens den andre Mellem bebyggelsen i Aarup og Brænde steder åbner mere op med mulighed Å er et område udlagt til dels rekreative for kig på langs og på tværs af dalen, formål og dels renseanlæg. Området der med sin mangfoldighed blandt til rekreative formål anvendes i dag til andet betegnes som et af de smukkeste boldbaner. Den markant anderledes landskaber på Fyn. Som særlige ud- anvendelse af dette området gør, at det sigtspunkter kan nævnes Klakkebjerg er afgrænset som et delområde, der og Grevens Stol, der er højdepunkter adskiller sig væsentligt fra det øvrige ovenfor dalsiden i overgangen til bak- landskab. kelandskabet nord for dalen. Herfra er der særligt udsyn over dalen og det omkringliggende landskab.

Dalen har en let sammensat karakter af eng, mose, skov, mark, overdrev og hegn.

Landskabet opleves generelt uforstyrret. I den østlige del opleves dalen visse steder i sammenhæng med den bymæssige bebyggelse i Aarup.

204 Dalen ses her fra vejen Nedermarken velafgrænset af stejle dalsider. Den brede dalbund fremstår som eng, åens forløb er markeret af skovbevoksning.

Bebyggelsen i ådalen er sparsom. Her ses Tokes Skovhus, der ligger ned til åen lige syd for Aarup.

12. BRÆNDE ÅDAL 205 LANDSKABSKARAKTERENS STYRKE

Ådalen ved Aarup set fra Vestergade.

SÆRLIGT KARAKTERISTISK KONTRASTERENDE Hele området med undtagelse af Boldbaner og renseanlæg delområdet Områdets anvendelse til boldbaner I hele ådalen fremstår dalens samt renseanlæg adskiller sig markant karaktergivende landskabstræk særligt fra ådalens karakter i øvrigt, og tydeligt i form at et ofte markant området er derfor vurderet terræn og en naturpræget karakter, der kontrasterende. mange steder domineres af eng, overdrev og skov. Landskabskarakterens oprindelse i dette område udspringer af Dalens geologiske oprindelse, der er anvendelsen til rekreative formål. dominerende i forhold til landskabskarakterens oprindelse, afspejles Arealanvendelsen til boldbaner er ikke tydeligt i hele dalen. Men også den væsentligt afhængig af naturgrundlaget kulturhistoriske oprindelse som og afspejler ikke en tydelig sammen- landbrugslandskab afspejles i både hæng hermed. skovdrift og dyrkede marker.

Skove og overdrev i det stejle terræn, marker på de mindre stejle og dermed dyrkbare dalsider samt våde enge i dalbunden afspejler et fint samspil mellem naturgrundlang og arealanvendelse.

206 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Karakteristisk Særligt karakteristisk Karaktersvag Kontrasterende

Baggrundskort © KMS

12. BRÆNDE ÅDAL 207 LANDSKABSKARAKTERENS TILSTAND

Det bynære landskab ved Aarup.

GOD TILSTAND MIDDEL Hele området med undtagelse af Boldbaner og renseanlæg delområdet Områdets intakthed vurderes i forhold I hele dalen vurderes i de karaktergiv- til områdets oprindelse som rekreativt ende strukturer i høj grad intakte i byområde. I forhold til denne forhold til deres oprindelse. Åen har sit oprindelse er intaktheden god. naturlige forløb og udbredelsen af lavbundsområderne omkring åen er Den vedligeholdelsesmæssige tilstand generelt ikke reguleret. Desuden er af de karaktergivende elementer er bevoksningsstukturen og bebyggelses- middel. strukturen også intakt, når der sammenlignes med de historiske kort Området er let forstyrret. fra slutningen af 1800-tallet.

Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer er god. Det afspejles dels omkring åens naturlige løb, den omgivende skov samt lysningerne præget af hede og overdrev.

Landskabet i dalen opleves generelt uforstyrret, den bynære del ved Aarup let forstyrret.

208 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Middel tilstand God tilstand Dårlig tilstand

Baggrundskort © KMS

12. BRÆNDE ÅDAL 209 LANDSKABELIGE OPLEVELSESMULIGHEDER

Ådalen set fra Nedermarken.

OPLEVELSESRIGE LANDSKABER SÆRLIGE UDSIGTSPUNKTER Brænde Ådal Klakkebjerg og Grevens Stol Brænde Ådal betegnes som et af Fyns Som særlige udsigtspunkter kan smukkeste og mest varierede land- nævnes Klakkebjerg og Grevens Stol, skaber, herunder også den del af dalen der er højdepunkter ovenfor dalsiden i der ligger i Assens Kommune. overgangen til bakkelandskabet nord Oplevelsen knytter sig især til dalens for dalen. Herfra er der særligt udsyn geologi og den spændende og varierede over dalen og det omkringliggende natur, der opleves omkring vandet i landskab. Fra Klakkebjerg er der dalbunden, på de skovklædte dalsider enddag udsigt til Lillebælt og Bågø. og i lysninger både på dalsider og i Afmærkede stier fører til dalbund. Tilsammen skabet det et udsigtspunkterne. varieret og spændende landskab. I og omkring Brænde Ådal er der flere afmærkede stier.

210 SIGNATURFORKLARING

Karakterområde Oplevelsesrigt element Særlige udsigtsmuligheder Kystforlandsgrænse Udsigtspunkt Oplevelsesrigt landskab

Baggrundskort © KMS

12. BRÆNDE ÅDAL 211 LANDSKABSKARAKTERENS SÅRBARHED

Åen slynger sig naturligt i ådalen, her hvor den krydser Åløkkevej.

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDET GENERELT Hele Brænde Ådal er udpeget som et særligt sårbart landskab. Det skyldes især, at dalen har en så unik karakter, der let vil kunne forstyrres eller forringes af ændringer, der ikke i væsentlig grad understøtter ådalens eksisterende karakter.

Ådalen bør friholdes for ny skov, da yderligere skov i området vil sløre geologien og fortrænge noget af den natur og de kontraster i landskabet, der er med til at gøre oplevelsen af dalen til noget særligt.

Dalen er særligt sårbar over for nye tekniske anlæg eller markant byggeri, da det vil forstyrre et ellers uforstyrret landskab.

Generelt er dalen også sårbar over for andet nyt byggeri, da det bryder dalens meget enkle og sparsomme bebyggelsesstruktur.

212 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Særligt sårbare udsigter Særligt sårbare landskaber

Baggrundskort © KMS

12. BRÆNDE ÅDAL 213 STRATEGISKE MÅL FOR LANDSKABET

Dallandskabet er overvejende skovpræget. Her nord for Aarup.

OMRÅDER, HVOR LANDSKABS- OMRÅDER, HVOR LANDSKABSKA- KARAKTEREN BØR BESKYTTES RAKTEREN BØR VEDLIGEHOLDES Hele området med undtagelse af Boldbaner og renseanlæg delområdet Området til rekreative formål og I hele dalen, med undtagelse af renseanlæg har fået det strategiske mål boldbaner og renseanlæg, har vedligehold. landskabet fået det strategiske mål beskyt, fordi landskabet er vurderet Vedligeholdelsesmålsætningen betyder, særligt karakteristisk, oplevelsesrigt og at området fremadrettet bør fastholdes sårbart. til rekreative formål. Ændringer i området bør således understøtte Beskyttelsesmålsætningen betyder, at rekreative formål på en måde, der tager der kun bør ske ændringer i dalen, når hensyn til ådalens karakter og det medvirker til at beskytte eller oplevelsen heraf. styrke ådalens særlige karaktertræk og oplevelsesmuligheder.

214 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Beskytte karakter Vedligeholde karakter Beskytte udsigt Beskytte og forbedre karakter Vedligeholde og forbedre karakter Ændre karakter

Baggrundskort © KMS

12. BRÆNDE ÅDAL 215 ANBEFALINGER TIL PLANLÆGNING OG FORVALTNING

LANDSKABSKARAKTEREN Ådalens geologi bør fortsat kunne opleves, og dalen bør fortsat opleves som et afgrænset og uforstyrret landskab med mange variationer og overgange mellem skove, overdrev, enge og moser.

Det rekreative område, der i dag anvendes til boldbaner, bør fortsat have et rekreativt formål, men kan udvikles til et bynært rekreativt område i sammenhæng med ådalen. Denne udvikling bør ske på en måde, så oplevelsen af dalen ikke forstyrres.

SKOV Ådalen bør friholdes for ny skov, da det vil sløre dalens geologi.

NATUR Åen bør bevares med et naturligt forløb omgivet af moser og enge i dalbunden.

Overdrev i lysninger på dalsiden bør bevares og gerne styrkes, da de sammen med skovene er med til at skabe spændende overgange og kontraster i landskabsoplevelsen.

LANDBRUG Området bør ikke tilføres nyt landbrugsbyggeri. Nødvendigt landbrugsbyggeri bør søges placeret uden for dalen.

BEBYGGELSE Ådalen bør ikke tilføres ny bebyggelse. Ved ombygning af eksisterende bebyggelse bør der i høj grad lægges vægt på at bevare byggeriets overvejende lille skala og sikre en høj grad af landskabelig tilpasning, så byggeriet ikke forstyrrer landskabsoplevelsen.

TEKNISKE ANLÆG Ådalen bør friholdes for nye tekniske anlæg, da det vil forstyrre et ellers uforstyrret landskab.

216 Dalen set fra vejen Nedermarken.

12. BRÆNDE ÅDAL 217 13. HAARBY SLETTE

Området ligger i den sydlige del af kommunen og er afgrænset som et slettelandskab, der fra Helnæs Bugt strækker sig omkring Haarby Å til Glamsbjerg. Området er i vidt omfang afgrænset som en flade neden for det bakkede terræn, der omgiver sletten. Den nordligste del af området er dog afgrænset som en ådal omkring Haar- by Å, hvor grænsen er trukket oven for dalsiden. Ved kysten i den sydvestlige del af området ligger hovedgården Løgismose og udgør grænsen til landskabet mod vest.

Grænsen er således alle steder terræn- bestemt, men er i videst muligt omfang søgt trukket langs erkendelige strukturer i landskabet som veje, hegn, diger og skovbryn. Ved Løgismose udgør hovedgårdens ejerlavsgrænse område- grænsen mod vest.

Baggrundskort © KMS 11. 12. 13. 14. 15.

LANDSKABETS NØGLEKARAKTER sammensat og i nogen grad forstyrret Landskabet er især karakteriseret ved af tekniske anlæg. en stor flade, der strækker sig ind fra kysten omkring Haarby Å, og som mod I området er afgrænset to delområder, Landsbyer øst og vest afgrænses af storbakkede hvor landskabskarakteren er anderle- landskaber. Arealanvendelsen er især des og derfor beskrives særskilt. præget af dyrkede marker og plantagedrift samt eng og mose omkring Haarby Å. Bevoksningen består især af hegn, der helt eller delvist afgræn- Hegn og stedvis krat/ ser aflange eller kvadratiske marker, mose omkring åen samt bevoksning i moser. Bebyggelses- mønsteret domineres af Haarby, der ligger på den store flade, samt mindre landsbyer og spredt bebyggelse langs områdets veje. Middelstore marker

Landskabet har en middelstor skala og generelt en meget transparent karakter, der ofte giver mulighed for udsigter på tværs af landskabet. Fra den sydlige del af området er der udsigt til kysten, Slette med Haarby Å Helnæs Bugt og de kystlandskaber, der der strækker sig fra afgrænser bugten. Landskabet fremstår kysten

218

6. 7. 8. 9. 10.

1. 2. 3. 4. 5. Landskabet er karakteriseret af dyrkede marker eller plantager. Markerne afgrænses helt eller delvist af hegn eller diger. Her landskabet sydvest for Haarby.

GEOLOGISK DANNELSE mindre vandløb til Haarby Å, så sletten meter fra kysten, og de kystnære Områdets geologiske dannelse knytter flere steder er præget af vandløb. landområder er præget af vådområder sig til en smeltevandsslette, der er Nordvest for Haarby ligger Voldtofte omkring Haarby Å og Noret. Selve dannet i forbindelse med afvanding af Made, der dog i dag er opdyrket, og fra kystlinjen tegnes af en smal Landsbyer de store dødisområder, der i slutningen kysten strækker Noret sig ind fra sandstrand. af sidste istid prægede de kysten som et vådområde. omkringliggende landskaber. Hele landskabet syd og vest for Haarby Slettelandskabet er præget af en bred KYST ligger inden for kystforlandsgrænsen, flade, der mod øst og vest afgrænses af Området afgrænses mod syd af kysten der er trukket i Assensvej vest for Hegn og stedvis krat/ et storbakket terræn i de mod Helnæs Bugt, der er et meget Haarby og i byranden syd og vest om mose omkring åen omkringliggende landskaber. Mod nord velafgrænset og beskyttet farvand. Det byen. Herfra er terrænet overordnet set snævres sletten ind i en mere afgrænset afspejles blandt andet i den meget orienteret mod kysten. Særligt fra ådal syd for Glamsbjerg. bugtede kystlinje, der er karakteristisk Assensvej er der udsigt til Helnæs omkring hele bugten og særligt udbredt Bugt, ligesom kystrelationen opleves Jordtypen i området er sammensat, omkring dette område. Kystlandskabet særligt tydelig fra landskabet syd og Middelstore marker men består overvejende af er præget af det velafgrænsede vest for Strandby. ferskvandssand i lavbundsområderne landskabsrum omkring Helnæs Bugt, og smeltevandssand i de der defineres af både den bugtede kyst KARAKTERGIVENDE STRUKTURER omkringliggende flader, men på Fyn samt de modstående kyster på Landskabskarakterens oprindelse moræneler forekommer også. Agernæs og Helnæs. knytter sig især til landboreformernes gennemførelse i slutningen af Slette med Haarby Å De hydrologiske elementer består især Kysten er en udpræget fladkyst, hvor 1700-tallet med udskiftning af der strækker sig fra af Haarby Å og lavbundsområder i vandet nær kysten er præget af lave landsbyerne og jordfordeling. kysten tilknytning hertil. Fra øst og vest løber vanddybder, under 1 meter ca. 800

13. HAARBY SLETTE 219 Huse langs vejen syd for Strandby.

Noret fremstår som eng. Her set fra Nellemosevej. Alléen til Løgismose.

Landskabets dyrkningsmønster er især erhvervsområder. år 1900. Derved blev Noret omdannet præget af intensivt dyrkede marker og Udenfor landsbyerne ligger til et engområde, og Haarby Å fik et plantager. De naturlige bebyggelsen overvejende langs vejene mere udlignet forløb øst om Grydnæs. lavbundsområder er flere steder og består af både huse, gårde og Landvinding har været udbredt i afvandede og opdyrkede. Omkring husmandssteder. kystnære landskaber med bugte og Haarby Å er lavbundskarakteren dog vige, der kunne inddæmmes, men oftest bevaret i form af afgræsset eng Området rummer enkelte tekniske afspejles også i afvanding og eller mose. Ålandskabet opleves mest anlæg. Nord for Haarby krydses opdyrkning af større lavbundsområder tydeligt i området med eng, da den området af et højspændingstrace i i det øvrige landskab. tilgroede mosekarakter slører åen. retning øst-vest, og her står desuden en De kystnære arealer omkring Noret og vindmøllegruppe med tre møller. En RUMLIGE OG VISUELLE FORHOLD Haarby Å har i høj grad karakter af tilsvarene gruppe står i landskabet vest Landskabet har en overvejende middel våde enge. for Haarby. skala, men den brudte hegnsstruktur omkring markerne giver flere steder Bevoksningsstrukturen på den store KULTURHISTORIE oplevelsen af en større skala, mens flade tegnes især af hegn, der opdeler De synlige kulturhistoriske spor i skalaen i plantagedominerede områder fladen i markfelter af varierende landskabet består især af områdets to opleves mindre. størrelse og karakter. I områder med kirker, hvoraf især Haarby opleves i plantagedrift står hegnene ofte tæt og landskabet fra syd vest, mens Køng Den varierede hegnsstruktur har også afgrænser smalle, aflange marker. I Kirke i høj grad er skjult af bebyggelse. betydning for den rumlige oplevelse af områder, hvor der dyrkes korn, er der landskabet. Store dele af landskabet længere mellem hegnene, og de har ofte I den sydvestlige del af området ligger opleves relativt åbent, fordi den brudte en brudt struktur, der afgrænser større hovedgården Løgismose, der er en hegnsstruktur skaber en meget og mere kvadratiske marker. gammel sædegård, der nævnes første transparent afgrænsning af I lavbundsområderne omkring gang allerede i år 1333. Hovedgården er landskabets enkelte rum, der giver områdets åer er der flere steder mose. i landskabet understreget af en lang mulighed for at se på tværs af Spredt i området ses enkelte mindre allé langs tilkørselsvejen samt en stor landskabet, ofte lange udsigter. bevoksninger, der dog ikke er hovedbygning omgivet af voldgrav. I Omvendt er de plantagedominerede karaktergivende for området. dag fremstår markerne overvejende områder præget af lange, tætte hegn, med den store skala, der typisk der står parallelt med relativ kort Bebyggelsesmønsteret tegnes især af forbindes med hovedgårdslandskaber. indbyrdes afstand. Det betyder, at områdets landsbyer, der samler huse og landskabet her ofte opleves lukket. mindre gårde omkring vejene. Særligt Der er desuden en kulturhistorisk Nogle steder er der udsigt for enden af markant er Haarby, der ligger midt på fortælling, der knytter sig til marken, hvorved udsigterne i høj grad fladen og i dag er væsentligt udbygget inddæmning af Noret og omlægning af styres af de linjeformede elementer. med både boligområder og udløbet af Haarby Å, der skete omkring

220 Løgismose.

Ålandskabet ved Bjørnemose.

Den visuelle oplevelse af landskabet er Dalsiderne er intensivt dyrkede, mens bynært og bypræget landskab i generelt præget af tekniske anlæg, især dalbunden fremstår overvejende som sammenhæng med Køng og/eller vindmøller, der både står i dette eng, enkelte steder tilgroet mose. Glamsbjerg. Der opleves kun i mindre område og i det højtliggende terræn Bevoksningen i området består af grad en adskillelse mellem bebyggelsen mod øst og vest. Syd for Haarby er enkelte små moser i dalbunden samt i Glamsbjerg og Køng. påvirkningen noget mindre. enkelte hegn og bevoksede diger, der strækker sig ned over dalsiderne og Løgismose Den sydlige del af området er præget af opdeler markerne. Mindre skovområ- Løgismose er en gammel sædegård, der udsigterne over det kystnære landskab der ses også strække sig ned over i landskabet fremstår med en hoved- omkring den meget bugtede kystlinje dalsiden, særligt i landskabet ved gårdskarakter, der adskiller sig ved Nabben, men også udsigterne på Signekær vest for Højrup. væsentligt fra det øvrige landskab. langs af den bugtede kystlinje og på Hovedgårdslandskabet ligger i et tværs af Helnæs Bugt. Udsigterne er Bebyggelsesstrukturen domineres af skrånende terræn orienteret mod derved præget af variationen fra Køng, der oprindeligt har være to kysten. storskalalandskaberne omkring både selvstændige landsbyer beliggende på Løgismose og Damsbo, det naturpræg- dalens sider. Køng mod vest omkring Omkring hovedgården præger store, ede engområde omkring Noret og kirken og Gummerup mod øst. I dag er åbne marker generelt landskabet, i den Haarby Å, til den mindre skala, der landsbyerne vokset sammen med huse østlige del af området ses dog aflange præger landbrugs- og skovlandskab- på tværs af dalbunden. marker afgrænset af tætte hegn. Langs erne andre steder langs kysten. Hjemstavnsgårdene i det gamle kysten præges landskabet af skov og Karakteristisk for kystlandskabet er, at Gummerup formidler den gamle enge. Helnæs Bugt i høj grad fremstår som et landsbykarakter. Den øvrige smukt, velafgrænset og i høj grad bebyggelse består af huse og Selve hovedgården ligger på en holm uforstyrret landskabsrum, hvor den husmandssteder, der ligger langs afgrænset af en voldgrav. Haveanlægget store vandflade er det centrale element. vejene. er afgrænset af træer, ligesom tilkørs- elsvejen er markeret af en lang allé. DELOMRÅDER I modsætning til den relativt åbne Haarby Ådal karakter i den øvrige del af området, Det skrånende terræn og den over- I den nordlige del af området har opleves dallandskabet afgrænset af vejende åbne karakter betyder, at landskabet omkring Haarby Å karakter dalsiderne, ligesom bevoksnings- landskabet generelt opleves med tæt som en ådal, der tydeligt afgrænses af strukturen i dalen flere steder bryder relation til kysten og samspil med det markante dalsider. Delområdet er mod udsigterne på langs og på tværs af kystnære landskab omkring Damsbo syd afgrænset det sted, hvor landskabs- dalen og giver den en transparent, og Faldsled. karakteren vurderes at ændre sig fra stedvist lukket karakter. dallandskab til slettelandskab. Landskabet opleves uden væsentlig Dallandskabet opleves generelt som et forstyrrelse.

13. HAARBY SLETTE 221 LANDSKABSKARAKTERENS STYRKE

Hovedgårdslandskabet ved Løgismose fremstår med karakteristiske hovedgårdsstrukturer.

SÆRLIGT KARAKTERISTISK Landskabskarakterens oprindelse ligesom det øvrige landskab knytter sig Den sydlige del af området afspejles tydeligt i landskabet. til udskiftningen af landsbyerne, er I landskabet syd for Haarby fremstår tydelig i både dyrkningsmønster, præg- de karaktergivende elementer og struk- Samspillet mellem naturgrundlag og et af marker på dalsider og græssede turer særligt tydeligt, herunder varia- anvendelse vurderes middel, især fordi enge i dalbunden, og bebyggelsesstruk- tionen mellem dyrkede marker og lavbundsområderne flere steder turen. lavbundsområder omkring Haarby Å fremstår afvandet og opdyrket. præget af våde enge, samt en bebyg- Denne arealanvendelse afspejler et fint gelse præget af små landsbyer og KARAKTERSVAGT samspil med naturgrundlaget. bebyggelse langs vejene. Råstofområdet ved Skallebjerg I råstofområdet har råstofindvinding Løgismose Disse karaktertræk afspejler tydeligt fjernet de karaktergivende elementer Landskabet omkring Løgismose landskabskarakterens oprindelse som og strukturer. fremstår som et hovedgårdslandskab, landbrugslandskab med strukturer, der der både i skala og karakter adskiller udspringer af udskiftningen af lands- Landskabskarakterens oprindelse kan sig væsentligt fra det øvrige landskab byerne. ikke aflæses i landskabet. og er derfor vurderet kontrasterende.

Der er generelt et rigtig fint samspil Råstofindvindingen vidner om en Landskabskarakterens oprindelse mellem naturgrundlang og den naturbetinget ressource og indvinding knytter sig til hovedgårdens drift og kulturbetingede anvendelse, idet de heraf afspejler et fint samspil mellem kulturhistorie, som tydeligt afspejles i lavtliggende terræn fremstår som eng naturgrundlag og anvendelse. landskabet. og mose mens det højereliggende og dyrkbare terræn er præget af marker. KONTRASTERENDE Den landbrugsmæssige drift af Haarby Ådal området afspejler et fint samspil KARAKTERISTISK I den nordlige del af området har land- mellem naturgrundlaget. Den centrale del af området skabet karakter af en ådal frem for et I landskabet umiddelbart nord, øst og slettelandskab, og landskabet er derfor vest for Haarby fremstår landskabs- her vurderet kontrasterende. karakteren tydeligt, dog mindre karakteristisk end mod syd. Landskabskarakterens oprindelse, der

222 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Karakteristisk Særligt karakteristisk Karaktersvag Kontrasterende

Baggrundskort © KMS

13. HAARBY SLETTE 223 LANDSKABSKARAKTERENS TILSTAND

Dallandskabet syd for Køng fremstår med dyrkede dalsider og eng i dalbunden.

GOD TILSTAND Landskabet opleves her uden væsentlig forstyrret, især af vindmøller i dette Den sydlige del af området forstyrrelse. område og de omkringliggende I den sydlige del af området vurderes landskaber, men også af byernes intaktheden af de karaktergivende MIDDEL erhvervsbyggeri, der flere steder er strukturer generelt god. Der er med Den centrale og nordlige del af synligt og indgår i landskabsbilledet. tiden fjernet flere diger fra området, området der har ændret landskabets skala, men I den centrale del af området omkring DÅRLIG arealanvendelse og bebyggelsesstruk- Haarby og den nordlige del af området Råstofområdet ved Skallebjerg tur er overvejende intakt. omkring Haarby Ådal er intaktheden af I råstofområdet er intaktheden af de de karaktergivende strukturer vurderet karaktergivende strukturer dårlig, da Den vedligeholdelsesmæssige tilstand middel til dårlig i forhold til de histo- de er fjernet i forbindelse med råstof- af de karaktergivende elementer og riske kort fra slutningen af 1800-tallet. indvindingen. strukturer i form af hegn/diger marker, Særligt bebyggelsesstrukturen er i høj enge og bebyggele vurderes middel til grad præget af byudvikling og flere Den vedligeholdelsesmæssige tilstand god. hegn og diger i området er fjernet, af de karaktergivende strukturer er hvilket har ændret landskabets skala derfor ligeledes dårlig. Landskabet opleves her uden væsentlig fra lille til middelstor. Endelig er de forstyrrelse. naturlige lavbundsområder flere steder Landskabet opleves forstyrret af reduceret i deres udbredelse. graveaktiviteten. Løgismose Intaktheden af de karaktergivende Den vedligeholdelsesmæssige tilstand strukturer er generelt god. Markstruk- af de karaktergivende elementer og turen er dog ændret, idet diger oprin- strukturer varierer, men vurderes deligt har afgrænset aflange marker. I overvejende middel. Blandt andet dag er digerne fjernet. afvanding og opdyrkning af naturlige lavbundsområder forringer tilstanden Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af disse elementer. af de karaktergivende elementer og strukturer vurderes god. Landskabet opleves flere steder

224 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Middel tilstand God tilstand Dårlig tilstand

Baggrundskort © KMS

13. HAARBY SLETTE 225 LANDSKABEBELIGE OPLEVELSESMULIGHEDER

Det kystnære landskab omkring udløbet af Haarby Å opleves som et naturpræget landskab.

SÆRLIGT OPLEVELSESRIGE SÆRLIGE ELEMENTER LANDSKABER I landskabet fremstår især Haarby Den sydlige del af området Kirke som et kulturhistorisk element i Den sydlige del af området er vurderet landskabet, der opleves i landskabet særligt oplevelsesrig, især fordi sydvest for byen. Kirken ligger nær samspillet mellem områdets geologi, byranden, men er i nogen grad skjult af den kulturelt betingede anvendelse af den omkringliggende bebyggelse. I den området og den konstante relation til nordlige del af området ligger Køng kysten tilsammen udgør en Kirke i udkanten af byen oven for landskabelig helhed præget af både dalsiden. Kirkes opleves primært fra de natur, kultur og særlige udsigter. nærmeste omgivelser, men kirketårnet ses dog også fra de omkringliggende Løgismose landskaber på tværs af dalen. Hovedgårdslandskabet omkring Løgismose er vurderet særligt SÆRLIGE UDSIGTER oplevelsesrigt, fordi hovedgårdens Kystforlandet karaktergivende strukturer tydeligt Inden for kystforlandet er landskabet formidler kulturhistorien i landskabet. generelt præget af udsigt til Helnæs Særligt for oplevelsen er udsigten over Bugt. Særlig er udsigten fra Assensvej de store marker, hvor den lange allé vest for Haarby, men også fra de mere fører blikket ned til selve hovedgården, kystnære arealer. Det er især samspillet der opleves delvist skjult bag de store mellem det opdyrkede landskab, de træer og med Helnæs Bugt som naturprægede arealer, kysten, den store baggrund. vandflade og landskabet omkring bugten, der definerer de særlige udsigter.

226 SIGNATURFORKLARING

Karakterområde Oplevelsesrigt element Særlige udsigtsmuligheder Kystforlandsgrænse Udsigtspunkt Oplevelsesrigt landskab

Baggrundskort © KMS

13. HAARBY SLETTE 227 LANDSKABSKARAKTERENS SÅRBARHED

Udsigt til Helnæs Bugt fra Strandby Skov sydøst for Strandby.

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDET landskaber er synlige og ofte indgår i særligt sårbar over for ændringer, der GENERELT landskabsbilledet. Landskabet bør i kan påvirke landskabets særligt Landskabet er generelt karakteriseret lyset heraf ikke tilføres flere vindmøller tydelige karakter eller ved landbrugsbyggeri i middel skala. eller tekniske anlæg. oplevelsesmuligheder. Særligt er Det flade terræn og den ofte relativt På grund af landskabets middel skala landskabet sårbart over for ændringer, åbne karakter betyder, at det i mindre og sammensatte karakter, vurderes det der bryder eller slører den tydelige omfang vurderes muligt at indpasse ikke egnet til indplacering af store lavbunds- og vådområdekarakter større landbrugsbyggeri i landskabet, vindmøller. Det vurderes, at store omkring Haarby Å og Noret, bryder uden at det vil dominere skalaen. vindmøller i dette landskab vil den overvejende intakte Landskabet har dog en sammensat dominere landskabet og i væsentlig bebyggelsesstruktur eller tilfører karakter uden en fast struktur, så det grad påvirke den relative skala mellem landskabet visuel forstyrrelse. er væsentligt, at nyt stort byggeri de karaktergiende elementer og Landskabet vurderes derfor særligt tilpasses landskabet lokalt og ikke i strukturer. sårbart over for stort eller på anden større grad bidrager til kompleksiteten. måde markant byggeri, skovrejsning Det vurderes muligt at indpasse samt tekniske anlæg. Skov er ikke et karaktergivende byudvikling omkring Haarby i element, selv om området rummer landskabet, blot er det væsentligt, at Løgismose enkelte små bevoksninger. Landskabet byen forbliver en velafgrænset enhed Hovedgårdslandskabet er vurderet vurderes generelt ikke egnet til på fladen og ikke strækkes op ad de særligt sårbart over for ændringer, der skovrejsning. Skovrejsning i området skråninger, der afgrænser sletten mod vil bryde hovedgårdskarakteren eller vil bidrage til en ændret det omgivende bakkelandskab. forstyrre oplevelsen af landskabet. landskabskarakter og bør kun ske som Desuden er det væsentligt, at de Landskabet vurderes derfor særligt led i en overordnet strategi for ny skov i omkringliggende landsbyer i videst sårbart over for ændringer på de store området. Det vurderes muligt at muligt omfang forbliver selvstændige dyrkningsflader, herunder skovrejsning implementere skov i enheder i landskabet. På grund af det og ny bebyggelse, nyt byggeri omkring landskabskarakteren i den centrale og flade terræn bør byen bevares med en hovedgården, der bryder den nordlige del af området, når der tages overvejende lav karakter. eksisterende karakter af hensyn til områdets geologi. bygningsmassen, samt nye tekniske Landskabet i ådalen vurderes i højere anlæg, der visuelt vil forstyrre Lavbunds- og vådområdekarakteren er grad sårbar over for byudvikling ved oplevelsen af landskabet. et væsentligt karaktertræk for Køng, da byen derved kan komme til at landskabet i dette område, og det vil dominere landskabet. Byen bør bevares SÆRLIGT SÅRBARE UDSIGTER derfor styrke landskabskarakteren, som en selvstændig bebyggelse i Kystforlandet hvis der gennemføres projekter, hvor landskabet adskilt fra Glamsbjerg. De særlige udsigter, der præger hele lavbunds- eller vådområdekarakteren Ligeledes er dalen sårbar over for den sydlige del af området, er særligt bliver mere udbredt og synlig i yderligere byudvikling af Glamsbjerg sårbare over for ændringer, der kan landskabet. mod syd, da det vil sløre dalkarakteren. begrænse, forringe eller forstyrre de særlige udsigter eller Landskabet fremstår relativt påvirket SÆRLIGT SÅRBARE OMRÅDER udsigtsmulighederne, herunder stort af vindmøller, idet både vindmøller i Den sydlige del af området eller på anden måde markant byggeri, dette område og i de omkringliggende Den sydlige del af området vurderes skovrejsning samt tekniske anlæg.

228 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Særligt sårbare udsigter Særligt sårbare landskaber

Baggrundskort © KMS

13. HAARBY SLETTE 229 STRATEGISKE MÅL FOR LANDSKABET

Oplevelsen af landskabet er præget af vindmøller, der står i de omkringliggende landskaber.

OMRÅDER, HVOR LANDSKABS- SÆRLIGE UDSIGTER, DER BØR OMRÅDER, HVOR LANDSKABS- KARAKTEREN BØR BESKYTTES BESKYTTES KARAKTEREN KAN ÆNDRES Den sydlige del af området Kystforlandet Råstofområdet ved Skallebjerg Den sydlige del af området har fået det De særlige udsigter, der er Råstofområdet har fået det strategiske strategiske mål beskyt, fordi karakteristiske for kystforlandet, har mål ændre, fordi landskabet på grund landskabet her er vurderet særligt fået det strategiske mål beskyt. af graveaktiviteten er vurderet karakteristisk, oplevelsesrigt og karaktersvagt i forhold til sårbart. Beskyttelsesmålsætningen betyder, at nøglekarakteren, der ikke længere kan der ikke bør ske ændringer i området, erkendes i området. Beskyttelsesmålsætningen betyder, at der begrænser, forringer eller forstyrrer der kun bør ske ændringer i området, de særlige udsigter eller Ændringsmålsætningen betyder, at der når det medvirker til at beskytte eller udsigtsmulighederne. kan defineres en ny landskabskarakter styrke landskabskarakteren. i området, når det sker med hensyn til OMRÅDER, HVOR LANDSKABSKA- samspillet med det omkringliggende Løgismose RAKTEREN BØR VEDLIGEHOLDES landskab. Hovedgårdslandskabet omkring Den centrale og nordlige del af Løgismose har fået det strategiske mål området beskyt, fordi det er vurderet at fremstå I den centrale og nordlige del af med en særligt karakteristisk området har landskabet fået det hovedgårdskarakter og at være et strategiske mål vedligehold, fordi oplevelsesrigt landskab. landskabet her fremstår karakteristisk Beskyttelsesmålsætningen betyder, at i forhold til den beskrevne der ikke bør ske ændringer, der bryder landskabskarakter uden særlige hovedgårdskarakteren eller forringer oplevelsesmuligheder. oplevelsen heraf. Vedligeholdelsesmålsætningen betyder, at der kan ske ændringer i området, når de tilpasses landskabets karakter.

230 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Beskytte karakter Vedligeholde karakter Beskytte udsigt Beskytte og forbedre karakter Vedligeholde og forbedre karakter Ændre karakter

Baggrundskort © KMS

13. HAARBY SLETTE 231 ANBEFALINGER TIL PLANLÆGNING OG FORVALTNING

LANDSKABSKARAKTEREN Haarby Å og den naturlige udbredelse af lavbunds- og vådområder bør fremtræde som tydelige, karaktergivende elementer i slettelandskabet. Landskabet bør derudover fremstå som et landbrugslandskab i middel skala.

Omkring Løgismose bør de karakteristiske hovedgårdsstrukturer bevares.

Der bør værnes om de særlige udsigter, der præger den sydlige del af området.

SKOV Området bør friholdes for skovrejsning, særligt landskabet vest og syd for Haarby, der er vurderet særligt karakteristisk og oplevelsesrigt.

Ønskes skov i området, bør der laves en plan for at implementere skov som karaktergivende element.

NATUR Den naturlige udbredelse af lavbunds- og vådområder bør fremmes som et væsentligt karaktergivende element.

LANDBRUG Området vurderes generelt ikke egnet til stort landbrugsbyggeri. Det er især begrundet i den eksisterende bebyggelsesstruktur præget af små og middelstore gårde samt landskabets sammensatte karakter. Særligt sårbart over for stort landbrugsbyggeri er landskabet i den nordlige og sydlige del af området.

Nødvendigt landbrugsbyggeri bør placeres i tilknytning til eksisterende landbrugsbygninger. Der bør lægges vægt på, at den samlede bygningsmasse har en lav karakter og middel skala, samt fremstår med samme karakter og er et harmonisk element i landskabet.

Gårdene i området har en overvejende åben afgrænsning mod landskabet, men hegn og bevoksede diger på den store landbrugsflade betyder, at gårdene ofte opleves som relativt afskærmede elementer. Vurderes der behov for afskærmende bevoksning i forbindelse med nyt landbrugsbyggeri, kan afskærmningen have karakter af enkeltrækket hegn. Hegnet bør følge eksisterende linjer i landskabet og kan med fordel fremhæve områdets oprindelige hegnsstruktur.

232 Udsigt over det kystnære landskab omkring Nabben.

BYUDVIKLING Ved eventuel byudvikling omkring Haarby bør der lægges vægt på, at byen forbliver en velafgrænset enhed på fladen og ikke strækkes op ad de skråninger, der afgrænser sletten mod det omgivende bakkelandskab. Desuden er det væsentligt, at de omkringliggende landsbyer i videst muligt omfang forbliver selvstændige enheder i landskabet. På grund af det flade terræn bør byen bevares med en overvejende lav karakter.

Der bør ikke ske byudvikling ved Køng, da byen derved kan komme til at dominere landskabet i ådalen. Byen bør bevares som en selvstændig bebyggelse i landskabet adskilt fra Glamsbjerg.

Der bør ikke ske yderligere byudvikling af Glamsbjerg mod syd, da byen derved vil sprede sig i dalen og sløre dalkarakteren.

ANDEN BEBYGGELSE I DET ÅBNE LAND Området bør generelt ikke tilføres ny bebyggelse.

Der bør lægges vægt på at bevare landsbyernes oprindelige struktur og karakter, der mange steder i høj grad fremstår intakte i landskabet.

Ny bebyggelse eller ombygning af eksisterende bør have en karakter, der understøtter den eksisterende bebyggelse og ikke markerer sig væsentligt i landskabet. Det er særligt vigtigt i den sydlige del af området.

TEKNISKE ANLÆG Landskabet bør friholdes for nye tekniske anlæg. Selv om der ikke er mange vindmøller i området, er vindmøller flere steder meget fremtrædende i landskabet, fordi også vindmøller i de omkringliggende landskaber indgår i landskabsbilledet.

Landskabet vurderes ikke at have kapacitet til store vindmøller.

13. HAARBY SLETTE 233 14. MULLERØD SKOVBAKKER Området ligger i den sydlige del af kommunen og er mod syd og sydvest afgrænset af kysten mod Helnæs Bugt. Mod øst er området afgrænset mod slettelandskabet omkring Haarby og mod nordvest af en sparsomt bevokset landbrugsflade omkring Snave.

Mod øst er grænsen trukket neden for bakkerne, hvor der er en tydelig overgang til det flade slettelandskab, mens grænsen mod nordvest især er bestemt af forskellen i terræn, bevoksning og markstørrelser.

LANDSKABETS NØGLEKARAKTER opleves uden væsentlig forstyrrelse fra Landskabet er især karakteriseret ved tekniske anlæg. et småbakket terræn med dødispræg i form af små lavninger og søer. Små I området er afgrænset ét delområde, Smågårde langs veje og marker afgrænses af små skovområder hvor landskabskarakteren er anderle- huse i skoven og spredt bevoksede diger. Ekstensiv des og beskrives særskilt. drift ses især i delområdet langs kysten præget af afgræssede enge. Skovhaver præget af små skovlodder danner overordnet set et skovbånd parallelt med Skovhaver og hegn kysten. Bebyggelsesmønsteret er enkelt og består især af små gårde langs vejene og små huse i skovene. Eneste landsby er Mullerød.

Små marker Landskabet har en lille skala og en transparent karakter, der sammen med det bakkede terræn mange steder giver mulighed for vid udsigt over landskabet og især kystlandskabet omkring Hel- næs Bugt. Det småbakkede terræn, de Småbakket med søer/ små skovlodder og de spredt bevoksede lavbund i lavninger diger bidrager til at give landskabet en let sammensat karakter. Landskabet

234

6. 7. 8. 9. 10.

1. 2. 3. 4. 5. Landskabskarakteren ses i form af det bakkede og skovprægede landskab, hvor små marker afgrænses af hegn og bevoksede diger. Her landskabet nord for Skovkrogen.

GEOLOGISK DANNELSE De hydrologiske forhold i området kystforlandsgrænsen, der er trukket Området består overordnet set af en består især af små søer i den centrale syd for Voldtofte, hvor terrænet stor morænebakke, der rejser sig fra og nordlige del af området samt overordnet orienterer sig mod kysten. kysten og de lavtliggende landskaber lavbundsområderne nær kysten og Inden for karakterområdet opleves Smågårde langs veje og huse i skoven mod øst og nordvest. Terrænet er omkring Snavedam. kystrelationen især fra landskabet syd småbakket og ligger i de centrale dele for Mullerød samt fra de helt kystnære omkring kote 50. Højeste punkt er KYST arealer. Søbjerg ved Sarup Sø i kote 61. Helnæs Bugt er et beskyttet farvand, Bakkerne er mest markante i den hvor afstanden til modstående kyster KARAKTERGIVENDE STRUKTURER Skovhaver og hegn centrale og nordlige del af området, er lille. Fra den vestvendte kyst er Landskabets karakter har sit afsæt i hvor morænen i sin dannelse var afstanden til Agernæs og Helnæs Hale landboreformernes gennemførelse i præget af dødis og isens bevægelse omkring 1 kilometer, mens afstanden slutningen af 1700-tallet med gårdenes omkring en isrand. Mellem til modstående kyster fra den udflytning fra de større landsbyer. En bakketoppene ses lavninger og søer, der sydvendte kyst er omkring 3 til 4 forudsætning for udflytning har været er karakteristiske spor efter afsmeltet kilometer. omfattende skovrydninger i det Små marker dødis. De steder, hvor de kystnære arealer er skovdominerede landskab. præget af strandeng, er kysten en Jordbunden domineres af udpræget fladkyst, mens den øvrige Området er generelt intensivt opdyrket smeltevandssand i den østlige del af kyst er en klintkyst, hvor kystlinjen og fremstår kun få steder afgræsset. området og moræneler i den vestlige ofte afgrænses af lave kystskrænter. Undtagelsen er de kystnære arealer del af området. I lavbundsområderne Den bugtede kystlinje tegnes af en smal langs områdets vestvendte kyst, der Småbakket med søer/ lavbund i lavninger nær kysten og omkring Snavedam sandstrand. fremstår som afgræsset eng. Dette består jordbunden af ferskvandssand. område er afgrænset og beskrevet som Hele karakterområdet ligger inden for delområde.

14. MULLERØD SKOVBAKKER 235 På tværs af Helnæs Bugt ses de modstående kyster på Helnæs, her set fra Nymarksvej.

De sydlige dele af området er præget af udsigt over Helnæs Bugt. Her udsigt fra Nymarksvej. Dele af kysten er præget af afgræssede enge.

Områdets oprindeligt skovdominerede henholdsvis i den vestlige og østlige Digerne er mange steder tæt bevokset karakter afspejles stadig i dag i udkant af Skovkrogen. med buske frem for træer. Det betyder, landskabets karakter. Særligt Bebyggelsen ligger ofte i et skrånende at selv om der ofte er kort afstand karakteristisk for området er nemlig de terræn og relativt åbent i landskabet, mellem digerne, fremstår landskabet små skove, skovhaverne, der ligger i et idet bevoksning overvejende ses i med en transparent karakter, hvor man kystnært bånd parallelt med kysten, tilknytning til haveanlæggene. kan se på tværs af de små samt små skovområder i det øvrige landskabsrum. Udsigterne begrænses område, der ofte ses på stejle Området rummer ingen større tekniske ofte af skovene, der mange steder bakkesider samt i lavbundsområdet anlæg. danner baggrund i landskabsbilledet, omkring Snavedam. men også bevoksede diger, der visse Ud over skovene tegnes KULTURHISTORIE steder fremstår med hegnskarakter. bevoksningsmønsteret af ofte tæt De kulturhistoriske spor i landskabet Fra det højtliggende terræn i den bevoksede diger, der sammen med knytter sig især til de gamle skove, nordlige og østlige del af området er der skovene afgrænser overvejende små, skovhaverne, der historisk set er dog flere steder vid udsigt over de smalle marker og bidrager til områdets knyttet op på de omkringliggende omkringliggende landskaber, der er bevoksningsprægede karakter. landsbyer. Det fremgår blandt andet af præget af et mere lavtliggende og fladt navnene Strærup Bys Skovhaver og terræn. Bebyggelsesmønsteret er enkelt og Skårup Skovhaver. tegnes især af små gårde, der ligger Landskabet fremstår med en let langs vejene, samt middelstore gårde, Særligt i den sydlige halvdel af området sammensat og svagt struktureret der ofte ligger samlet i små klynger. er mange diger bevaret, hvilket giver et karakter, hvor især det småbakkede Små huse ses ligge i små klynger langs indtryk af de markstrukturer, der terræn, de små skovlodder og de mange vejene i skovene, særligt omkring prægede området efter udskiftningen diger bidrager til dette billede. Selv om Skovkrogen i den sydlige del af med skovrydninger og opdyrkning af skovhaverne overordnet set trækker et området. området. bånd parallelt med kysten, er de præget Mullerød er områdets eneste landsby af mange små skov- og marklodder, der og består af tre gårde og enkelte huse. RUMLIGE OG VISUELLE FORHOLD tegner et ustruktureret mønster. Landsbyen er en rydningsby etableret Landskabets skala er generelt lille, Området er ikke præget af tekniske af gårde udflyttet fra Skårup. Samme hvilket afspejles i de små skove samt de anlæg. Fra den nordlige og østlige del tre gårde, der i dag tegner landsbyen. overvejende små marker, der sammen af området ses vindmøller i de Nær kysten ligger et lille med skovene afgrænses af områdets omkringliggende landskaber, uden at sommerhusområde og en campingplads mange diger. disse dog præger udsigterne.

236 I den nordlige del af området er skovkarakteren ikke lige så udpræget som i den sydlige del. Området er dog fortsat præget af det bakkede terræn og marker afgrænset af hegn og diger.

De sydlige dele af området er præget af vid udsigt over Helnæs Bugt og samspillet med de modstående kyster på Agernæs og Helnæs samt den meget bugtede kyst på Fyn. Den korte afstand til de modstående kyster betyder, at de har stor betydning for oplevelsen af kystlandskabet og udsigterne.

DELOMRÅDER Tjørnehoved-Gørlum Enge De kystnære engområder er afgrænset som delområde, da større engområder ikke er karakteristisk for landskabet i øvrigt, herunder områdets kystlandskab.

Området er afgrænset som et større lavbundsområde, men enkelte steder nær kysten hæver terrænet sig, som det ses på spidsen af Tjørnehoved og Gørlum.

Området fremstår overvejende som strandengene, enkelte steder som mose. I det mere højtliggende terræn ligger små markfelter afgrænset af spredt bevoksede diger. Området er et kystlandskab med en åben og enkelt karakter. Det opleves med stor visuel sammenhæng til Omkring skovhaverne er landskabet præget af lukkede rum afgrænset af skovbryn. Mellem kysterne på Agernæs og Helnæs. de små skovparceller ses marker og enge. Her landskabet ved Ungersbjerg.

14. MULLERØD SKOVBAKKER 237 LANDSKABSKARAKTERENS STYRKE

Landskabet nord for Skovhaverne.

SÆRLIGT KARAKTERISTISK Der er et fint samspil mellem Der er et fint samspil mellem Mullerød og skovhaverne naturgrundlag og arealanvendelse. naturgrundlag og arealanvendelse, idet I den sydlige del af området fremstår lavbundsområderne fremstår som de karaktergivende elementer i form af KARAKTERSVAG afgræsset eng, og det mere højtliggende skovhaver, små marker afgrænset af Løgismosestrand Camping terræn er opdyrket. bevoksede diger og skovbryn, små Anvendelsen til campingplads har gårde langs vejene og skovhuse særligt sløret landskabskarakteren, der derved tydeligt. fremstår svagt.

De karaktergivende elementer afspejler Landskabskarakterens oprindelse er ligeledes tydeligt landskabskarakterens ligeledes sløret af arealanvendelsen. oprindelse som skovdomineret landskab, der blev delvist ryddet i Campingpladsens kystnære beliggen- forbindelse med gårdenes udflytning hed afspejler et fint samspil med og opdyrkning af landskabet. naturgrundlaget.

Generelt er der et fint samspil mellem KONTRASTERENDE naturgrundlag og arealanvendelse. Tjørnehoved-Gørlum Enge Området er vurderet kontrasterende, KARAKTERISTISK da store engområder ikke er Den nordlige del af området karakteristisk for det øvrige I den nordlige del af området fremstår karakterområde. de karaktergivende elementer tydeligt, dog uden samme dominans af skov som Strandengskarakteren fremstår det øvrige område. tydeligt og afspejler landskabskarakterens oprindelse. Landskabskarakterens oprindelse er erkendelig.

238 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Karakteristisk Særligt karakteristisk Karaktersvag Kontrasterende

14. MULLERØD SKOVBAKKER 239 LANDSKABSKARAKTERENS TILSTAND

Landskabet opleves uforstyrret og mange steder med intakte strukturer.

GOD MIDDEL Mullerød og skovhaverne Den nordlige del af området De karaktergivende elementer og Landskabskarakterens oprindelse strukturer fremstår i høj grad intakte i fremstår tydeligt, men intaktheden af forhold til landskabskarakterens de karaktergivende strukturer vurderes oprindelse. Enkelte diger er med tiden middel. Det skyldes især, at der i fjernet og har lokalt ændret markernes området er fjernet diger og derved øget skala, men overvejende er skalaen i området. digestrukturen bevaret, ligesom skovene og bebyggelsesstrukturen i høj Den vedligeholdelsesmæssige tilstand grad er intakt. af de karaktergivende elementer vurderes middel. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer Området rummer ingen større tekniske vurderes middel til god. anlæg. Udsigterne fra området er i mindre grad præget af de vindmøller, Området opleves uden væsentlig der står i de omkringliggende forstyrrelse. landskaber

Tjørnehoved-Gørlum Enge DÅRLIG De karaktergivende elementer og Løgismosestrand Camping strukturer, der her især består af Anvendelsen til campingplads har strandenge, fremstår i høj grad intakte sløret landskabskarakteren og dermed i forhold til landskabskarakterens brudt landskabskarakterens intakthed. oprindelse. Landskabskarakterens vedligehold- Den vedligeholdelsesmæssige tilstand elsesmæssige tilstand vurderes dermed af de karaktergivende elementer dårlig. fremstår overvejende god. Området opleves uden væsentlig Området opleves uden væsentlig forstyrrelse. forstyrrelse.

240 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Middel tilstand God tilstand Dårlig tilstand

14. MULLERØD SKOVBAKKER 241 LANDSKABELIGE OPLEVELSESMULIGHEDER

Særligt kystrelationen og skovhaverne giver landskablige oplevelsesmuligheder.

OPLEVELSESRIGE LANDSKABER SÆRLIGE UDSIGTSMULIGHEDER Det kystrelaterede landskab Kystforlandet Den sydlige del af området er en del af Hele området indgår i de særlige det kystrelaterede landskab omkring udsigtsmuligheder, der knytter sig til Helnæs Bugt, der rummer en særlig kystforlandet. Det bakkede terræn og landskabsoplevelse. De korte afstande megen bevoksning i dette karakter- til modstående kyster betyder, at område betyder dog, at udsigterne kysterne sammen med den store vand- visse steder er begrænset, mens der flade indgår i landskabsbilledet og andre steder er vid udsigt over land- opleves som et afgrænset landskab- skabet både mod syd, øst og vest. srum med Helnæs Bugt som centralt element. Området er præget af et Fra områdets to udsigtspunkter er der særligt visuelt samspil mellem vand og vid udsigt over landskabet og Helnæs land samt flotte udsigter. Bugt.

I dette område opleves Strandengene omkring Tjørnehoved og Gørlum som en væsentlig del af det strandengs- prægede kystlandskab, der afgrænser den inderste del af Helnæs Bugt omkring Enemærket, Agernæs og den nordligste del af Helnæs med Halen og Bo Bakker. Særligt den bugtede kystlinje og den korte afstand til modstå- ende kystlandskaber præget af strandenge og overdrev er her betydende for oplevelsen af det sammenhængende kystlandskab.

242 SIGNATURFORKLARING

Karakterområde Oplevelsesrigt element Særlige udsigtsmuligheder Kystforlandsgrænse Udsigtspunkt Oplevelsesrigt landskab

14. MULLERØD SKOVBAKKER 243 LANDSKABSKARAKTERENS SÅRBARHED

Landskabets enkle karakter gør det sårbart over for ændringer, der bryder skala og struktur samt tilfører forstyrrelse i landskabsbilledet.

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDET sammenhæng med kysterne omkring GENERELT den inderste del af Helnæs Bugt Idet landskabet er karakteriseret ved omkring Agernæs og Halen på Helnæs. en overvejende lille skala, er det Hele området er i dag uden forstyrrelse generelt sårbart over for indplacering fra tekniske anlæg i området eller de af store elementer, herunder stort omkringliggende landskaber. Området landbrugsbyggeri, store vindmøller og er derfor særligt sårbart over for nye, lignende, da de kan fremstå tekniske anlæg. dominerende i landskabet og påvirke den relative skala i området. SÆRLIGT SÅRBARE UDSIGTER Området er generelt sårbart over for Kystforlandet nye tekniske anlæg, da det kan være De vide udsigter over landskabet med synligt og forstyrrende i det ellers i høj visuel sammenhæng til Helnæs Bugt og grad uforstyrrede landskab syd for modstående kyster, er særligt sårbare Mullerød. over for ændringer, der begrænser eller forringer udsigterne. Kystforlandet er SÆRLIGT SÅRBARE OMRÅDER dermed sårbart over for store tekniske Mullerød, skovhaverne og anlæg samt stort og markant byggeri, strandengene der vil virke forstyrrende på Området, der er vurderet særligt landskabsoplevelsen. I dette område karakteristisk, er især sårbart over for forstærkes dette af, at kystforlandet i ændringer, der kan påvirke områdets dag fremstår uden væsentlig skala samt bryde de karaktergivende forstyrrelse. strukturer.

Strandengene er sårbare over for ændret anvendelse, der vil ændre områdets karakter eller begrænse udsigterne og den visuelle

244 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Særligt sårbare udsigter Særligt sårbare landskaber

14. MULLERØD SKOVBAKKER 245 STRATEGISKE MÅL FOR LANDSKABET

Landskabet nord for Skovhaverne.

OMRÅDER, HVOR LANDSKABS- det ikke forringer de særlige udsigter KARAKTEREN BØR BESKYTTES eller begrænser udsigtsmulighederne. Den sydlige halvdel af området Landskabet omkring Mullerød og OMRÅDER, HVOR LANDSKABSKA- skovhaverne har fået det strategiske RAKTEREN BØR VEDLIGEHOLDES mål beskyt, fordi landskabet er Den nordlige del af området vurderet særligt karakteristisk og i god Landskabet i den nordlige del af tilstand. En stor del af dette landskab området har fået det strategiske mål indgår i det kystrelaterede landskab, vedligehold, fordi det er vurderet der her ud over er vurderet særligt karakteristisk og i middel tilstand. oplevelsesrigt. Området er vurderet at være særligt sårbart over for visse Målsætningen betyder, at der ved ændringer. ændringer i arealanvendelse, byggeri eller indplacering af andre elementer Beskyttelsesmålsætningen betyder, at bør lægges vægt på at tilpasse disse i ændringer i området kun bør ske, hvis den eksisterende landskabskarakter. det medvirker til at bevare eller styrke landskabskarakteren og ikke forringer OMRÅDER, HVOR LANDSKABS- eller forstyrrer de særlige KARAKTEREN KAN ÆNDRES oplevelsesmuligheder. Løgismosestrand Camping Områderne har fået det strategiske mål SÆRLIGE UDSIGTER, DER BØR ændre, fordi landskabskarakteren her BESKYTTES er vurderet karaktersvag. Kystforlandet I hele kystforlandet har de særlige Målsætningen betyder, at landskabs- udsigter fået det strategiske mål karakteren er udvisket af den beskyt. nuværende anvendelse, og at den nuværende karakter i området kan Beskyttelsesmålsætningen knytter sig ændres. Ændringer bør dog kun ske til det forhold at beskytte de særlige med væsentlige hensyn til det omkring- udsigtsmuligheder. Ændringer i liggende landskabs karakter, der i dette kystforlandet bør således kun ske, når område har en beskyttelsesmålsætning.

246 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Beskytte karakter Vedligeholde karakter Beskytte udsigt Beskytte og forbedre karakter Vedligeholde og forbedre karakter Ændre karakter

14. MULLERØD SKOVBAKKER 247 ANBEFALINGER TIL PLANLÆGNING OG FORVALTNING

LANDSKABSKARAKTEREN Der bør lægges vægt på at bevare landskabets overvejende lille skala samt skovbevoksede præg. Særligt vigtigt er det i den sydlige del af området, hvor de karaktergivende strukturer fremstår særligt tydeligt.

Endvidere er det væsentligt, at der værnes om de særlige udsigter og kystrelation, der præger store dele af området og er særligt karakteristisk for den sydlige del af området.

SKOV Skov er en central del af landskabskarakteren, og ny skov kan derfor indpasses. Der bør dog lægges vægt på, at skovhaverne forbliver intakte, og at den lille skala fastholdes. Ny skov bør derfor etableres som små enheder og bør overvejende placeres i den nordøstlige del af området, hvor det kan medvirke til at styrke en skovpræget landskabskarakter.

NATUR Der bør lægges vægt på at bevare eller styrke områdets lavbundsområder med en lysåben karakter.

LANDBRUG På grund af landskabets generelt lille skala er det ikke egnet til stort landbrugsbyggeri, da store bygninger kan virke dominerende i de små landskabsrum. Såfremt der alligevel skal indplaceres store bygninger, bør det tilstræbes at opføre i mindre enheder.

248 Det kystnære landskab ved Ungersbjerg er præget af dyrkede marker, afgræssede enge og kort afstand til modstående kyster, der ses på tværs af vandfladen.

Vurderes der behov for afskærmede bevoksninger, bør den eksisterende bevoksningsstruktur præget af spredt bevoksede diger efterlignes, eksempelvis en brudt række af træer og/eller buske.

BEBYGGELSE Området bør friholdes for ny bebyggelse af hensyn til den i høj grad intakte bebyggelsesstruktur. Alternativt bør der læg- ges stor vægt på, at ny bebyggelse underordner sig den eksisterende bebyggelses struktur og karakter.

TEKNISKE ANLÆG Landskabskarakterens lille skala betyder, at området ikke er egnet til indplacering af store tekniske anlæg.

Området bør friholdes for nye tekniske anlæg for at bevare det i høj grad uforstyrrede landskab, der især karakteriserer den sydlige halvdel af området.

14. MULLERØD SKOVBAKKER 249 15. SNAVE LANDBRUGSLANDSKAB

Området ligger i den sydlige del af kommunen, hvor det mod syd afgræns- es af kysten mod Helnæs Bugt og Åkrog Bugt. Feddet adskiller de to kystom- råder og forbinder Fyn med Agernæs mod syd. Landskabet er præget af en lavtliggende, bølget flade omkring Snave. Mod nord, øst og vest er områ- det derfor afgrænset mod landskaber, der er karakteriseret ved et mere højt- liggende og bakket terræn.

Grænserne mod disse landskaber er ikke entydige, men er trukket langs veje, hegn og diger på steder, hvor der opleves en overgang mod den lavtliggende flade. Mod vest og nordvest udgør ejerlavsgrænsen til hovedgården Hagenskov områdegrænsen.

LANDSKABETS NØGLEKARAKTER vindmøller, der står nær områdegræn- Landskabet er især karakteriseret sen i nabokarakterområdet mod nord. ved et lavtliggende bølget terræn, der skråner mod den omkringliggende I området er afgrænset tre delområder, Små landsbyer bakkede moræne. Arealanvendelsen hvor landskabskarakteren er anderle- domineres af intensivt dyrkede marker, des og beskrives særskilt. der helt eller delvist afgrænses af hegn eller spredt bevoksede diger. Bebyggel- sesstrukturen tegnes især af områdets landsbyer, der samler huse og gårde Brudte hegn bryder langs vejene. Udenfor landsbyerne lig- fladen ger enkelte gårde, huse og husmandssteder langs vejene, især i den nordlige del af området. Middelstore marker Landskabet har en middelstor skala og en stærkt transparent karakter, mange steder præget af udsigter over landskabet. De karaktergivende elementer og strukturer tegner et overvejende enkelt landskab. Området er kun i nogen grad Lavtliggende kystflade præget af tekniske anlæg i form af afgrænset af højtliggende moræne

250

6. 7. 8. 9. 10.

1. 2. 3. 4. 5. Landskabet er især karakteriseret ved et bølget terræn og intensivt dyrkede marker. Især brudte hegnsstrukturer bryder den stor flade, der overordnet afgrænses af skove.

GEOLOGISK DANNELSE KYST umiddelbart øst for Sønderby og syd for Området kan geologisk set karakte- Området afgrænses mod syd af kysten Ebberup Banker og Voldtofte. Herfra riseres som en inderlavning, der mod henholdsvis Åkrog Bugt og den har terrænet en overordnet orientering strækker sig ind fra kysten, og som inderste del af Helnæs Bugt ved mod kysten. Inden for karakterområdet Små landsbyer under istiden blev dannet under isen. Brunshuse og Enemærket. De to opleves kystrelationen især fra Terrænet fremstår som en bølget flade, farvande adskilles her af Feddet, der landskabet nord for enemærket samt der omkring områdegrænsen skråner gør Agernæs landfast med Fyn. Mens fra de helt kystnære arealer. op mod den omkringliggende bakkede Åkrog Bugt har en åben afgrænsning til moræne præget af et mere højtliggende Lillebælt, er den inderste del af Helnæs KARAKTERGIVENDE STRUKTURER Brudte hegn bryder terræn. Bugt et meget beskyttet farvand. Ved Landskabets karaktergivende struk- fladen Åkrog Bugt er afstanden til de mod- turer har sin oprindelse i landbore- Jordtypen domineres af moræneler. stående kyster mellem 15 til 20 formernes gennemførelse og udskift- Nord og nordvest for Snave er jord- kilometer, mens afstanden til modstå- ning af landsbyernes jord i starten af typen i et lavbundspræget område ende kyster ved Enemærket er under 1 1800-tallet. Middelstore marker ferskvandssand og vest for Snave kilometer. smeltevandssand. Området er udpræget landbrugsom- Begge kyststrækninger er fladkyster råde, der er karakteriseret ved intensivt Området er ikke karakteriseret ved præget af en bugtet kystlinje, der dyrkede marker. synlige vandelementer ud over små tegnes af en smal sandstrand. vandhuller, der ses i området nord for Bevoksningen består især af tætte hegn Lavtliggende kystflade Snave. Dette område har oprindeligt Hele karakterområdet ligger inden for og spredt bevoksede diger, der helt eller afgrænset af højtliggende lavbundskarakter. kystforlandsgrænsen, der er trukket delvist afgrænser markerne. Enkelte moræne

15. SNAVE LANDBRUGSLANDSKAB 251 Landskabet nordvest for Dreslette. Siloen i Snave markerer sig som orienteringspunkt fra store dele af landskabet. Her set fra Herredsbjerg.

steder ses små bevoksninger, men det haveanlæggene. vestlige del af området på hver side af er ikke karaktergivende for området. sognegrænsen. Agernæs Havn er områdets eneste I landskabet fremstår ejerlavet Bebyggelsesmønsteret tegnes især af større tekniske anlæg. Havnen er en omkring Hagenskov som et områdets landsbyer, der samler huse og lille havn, der består af et lille bassin karakteristisk hovedgårdslandskab, der gårde langs vejene. Dreslette og med jollebroer, en lille fiskerimole og et adskiller sig fra det øvrige landskab i Brydegård er gamle adelsbyer, mens slæbested. form af større marker, store græsnings- Snave og Skårup oprindeligt er udflyt- arealer, store skovområder og de store terbyer, antageligt fra Dreslette. Snave KULTURHISTORIE hovedgårdsbygninger. Ejerlavet er i dag områdets største landsby. Mens De kulturhistoriske spor i landskabet omkring Flenstofte fremstår i modsæt- de andre landsbyer i høj grad fremstår knytter sig især til fiskeriet i Helnæs ning hertil ikke tydeligt anderledes end med en intakt struktur, er Snave Bugt, der har en rig maritim fortid med det omkringliggende landbrugsland- præget af byudvikling og er mod øst fiskeleje og ladeplads ved blandt andet skab. Hovedgården og hovedgårds- udbygget med boligområder. Brunshuse. I dag opleves denne karakteren opleves primært fra Udenfor landsbyerne ligger enkelte historie stærkt, når man kører ad Helnæsvej, hvorfra hovedgårdens gårde, huse og husmandssteder langs Brunshusevej og fra det gamle fiskeleje bygninger er synlige. I lyset heraf er vejene, især i den nordlige del af på strandengsområdet øst for Agernæs hele ejerlavet til Hagenskov afgrænset området. Havn. Her ses stadig en gammel som delområde, mens det kun gælder Enemærket ligger kystnært og har sin tjæreplads. Den gamle ladeplads er i de nærmeste omgivelser til Flenstofte. oprindelse som huse tilknyttet fiskeriet dag ombygget til Agernæs Havn. i Helnæs Bugt. Oprindeligt lå Dreslette Kirke er områdets eneste Brunshuse og Enemærke Huse i en Området rummer også to gamle kirke og ligger i den nordlige del af stribe langs kysten, men i dag består hovedgårde, Hagenskov og Flenstofte. området, hvor terrænet skråner op mod Enemærket af en samlet bebyggelse af De to hovedgårde har haft stor betyd- den højtliggende moræne. Kirken er huse og sommerhuse. ning for driften af områdets gårde frem opført i kvadersten og gennemgik Både landsbyerne og bebyggelsen uden til udskiftningen. Mens Hagenskov har 1785-87 en større ombygning ved for landsbyerne ligger relativt åbent i en lang historie som krongods, blev godsejer Niels Ryberg, hvorved tårnet landskabet, idet bevoksning overvej- Flenstofte først hovedgård i 1572. De to blev indrettet til observatorium. Den ende ses i tilknytning til hovedgårde ligger side om side i den karakteristiske, røde kirke ligger højt

252 Udsigt over det kystnære landskab ved Ene- mærket, her set fra Vesteragegyden.

Dreslette kirke ligger højt i terræn som Fra kystområdet ses de små huse langs markant orienteringspunkt i landskabet. Brunshusevej, og på strandengene ses den gamle tjæreplads. og frit i landskabet og opleves tydeligt er blevet fjernet, er den tydelige kysten og aflejret i Åkrog Bugt som fra en stor del af landskabet både i og hegnstruktur, der oprindeligt har strandvolde. Med tiden har en strand- uden for karakterområdet. kendetegnet området, i nogen grad vold lagt sig udenpå de næste og derved blevet sløret. dannet den flade, vi ser i dag. Ser man RUMLIGE OG VISUELLE FORHOLD efter, kan strandvoldenes lange rygge Landskabets skala varierer men er Området er kun i nogen grad præget af parallelt med kysten erkendes. Feddet overvejende middelstor, hvilket især tekniske anlæg i form af vindmøller, afgrænses ind mod land af de gamle afspejles i markernes og gårdenes der står nær områdegrænsen i nabo- kystskrænter, der markerer den gamle størrelser. karakterområdet mod nord. kystlinje. Dannelsen af Feddet har Overordnet set opleves området som ét Vindmøllerne er synlige fra store dele gjort Agernæs landfast med Fyn. stort landskabsrum, der afgrænses af af landskabet men uden at virke Feddet består af saltvandssand og især det skrånende terræn mod den forstyrrende i landskabsbilledet. flyvesand og fremstår med lysåben omkringliggende moræne samt skovene De sydlige dele af området er præget af karakter præget af vegetation, der er mod øst og vest. Netop fra det skrån- vid udsigt over dels Helnæs Bugt og karakteristisk for især strandoverdrev ende terræn er der udsigt over den samspillet med de modstående kyster og hede. Området er uden forstyrrelse store landbrugsflade, der brydes af en på Agernæs og Helnæs samt Åkrog fra større tekniske anlæg. brudt struktur af hegn og spredt Bugt og Lillebælt med udsigt til mod- bevoksede diger. Samlet set giver det stående kyster på Als og Jyllands Hagenskov landskabet en meget transparent østkyst. Fra kysten er er også udsigt på Hagenskov afgrænser karakterområdet karakter præget af udsigter på tværs af langs af den bugtede kystlinje, hvor der mod vest, idet ejerlavet ligger i over- den store landbrugsflade, hvor den mod vest er udsigt til Sønderby Klint og gangen mellem den højtliggende store silo i Snave rager op som mod øst er udsigt til blandt andet moræne mod nord og vest og det lavt- orienteringspunkt. Tjørnehoved. liggende terræn omkring Snave mod øst. Mod syd strækker ejerlavet sig ned Landskabet fremstår med en DELOMRÅDER til kysten. Delområdet omfatter hele overvejende enkel karakter præget af Feddet ejerlavet. dyrkede marker, hegn og diger samt Feddet er geologisk set en strandvolds- bebyggelsen samlet i landsbyerne. slette, der er dannet af det materiale, Området er et karakteristisk hoved- Fordi mange hegn og diger med tiden som havet har transporteret langs gårdslandskab med store, intensivt

15. SNAVE LANDBRUGSLANDSKAB 253 Det gamle voldsted ved Hagenskov opleves tydeligt i landskabet fra Slots Allé. Hus ved engene ved Hagenskov.

Flenstofte.

dyrkede marker på de højtliggende bygninger blev opført i 1774-76 på et der i nogen grad virker forstyrrende på arealer mod vest samt afgræssede enge voldsted lidt nordvest for det gamle landskabsoplevelsen. og skov på de lavtliggende arealer mod voldsted. syd og øst. Ned gennem det lavbunds- prægede landskab glider en snorlige Ud over selve hovedgården ligger bæk. Via et system af kanaler forsynede landsbyen Å inden for området og i bækken førhen voldgraven omkring tilknytning hertil en lille camping- Hagenskov Slotsbanke samt mølle- plads. Langs vejene i den vestlige del af dammen ved Storemølle med vand. området ligger rækker af husmands- Mod syd går bækken gennem Soldater- steder. made til Å, hvor den har sit udløb i Området fremstår uforstyrret. Åkrog Bugt. Flenstofte Hovedbygningerne ligger centralt i Flenstofte ligger i den sydvestlige del af området. Hagenskov var oprindeligt en området med et relativt lille middelalderborg og første gang nævnt hovedgårdsejerlav. som krongods i 1251. Senere har godset flere gange været ejet af kronen eller Hovedgårdskarakteren opleves især i staten. I 1396 tilbagekøbte Dronning de nærmeste omgivelser omkring Magrethe I Hagenskov fra holstenske hovedgården i form af selve hovedgård- grever, og Hagenskov var i de næste ens bygninger, store marker afgrænset 300 år kongeligt len og anset for en af af skov, samt græsningsskoven de stærkeste borge i landet. I 1741 Kræhave. Delområdet omfatter den brændte borgen, og sporene fra borgen mest karakteristiske del af ejerlavet. ses på det gamle voldsted, hvor fange- Flenstofte har oprindeligt været en hullet er det eneste bevarede fra det almindelig gård, en stor gård, som man gamle slot. Der er offentlig adgang til hører om første gang i 1295. I hvert fald voldstedet til fods. Fra den gamle slots- siden 1550’erne har gården hørt under banke er der udsigt til den impone- kronen,og i 1572 bliver den hovedgård. rende slotspark. De nuværende hoved- Området gennemskæres af Helnæsvej,

254 Feddet dannet af strandvolde fremstår som lysåben strandeng, der mod vandet afgrænses af en bugtet kystlinje.

15. SNAVE LANDBRUGSLANDSKAB 255 LANDSKABSKARAKTERENS STYRKE

Landskabet nord for Enemærket.

KARAKTERISTISK ikke er karakteristisk for den øvrige del ejerlav. Hele området med undtagelse af af landbrugslandskabet. delområderne De dyrkede marker i det hævede terræn I hele området, med undtagelse af Landskabskarakterens oprindelse som og græsningsskoven i det mere delområderne, fremstår de hovedgårdslandskab er tydeligt lavtligende terræn afspejler et fint karaktergivende elementer tydeligt i afspejlet i områdets karaktergivende samspil mellem arealanvendelse og form af middelstore, opdyrkede strukturer, elementer og skala. naturgrundlag. marker, en brudt struktur af hegn og spredt bevoksede diger samt Der er et fint samspil mellem natur- Feddet bebyggelse overvejende samlet i grundlag og arealanvendelse, idet de Feddet er vurderet kontrasterende, da landsbyer. store marker ligger i det let skrånende områdets geologiske dannelse og terræn, mens de afgræssede enge karakter i øvrigt adskiller sig markant Landskabskarakterens oprindelse med findes på lavbundsarealerne, ligesom fra det øvrige karakterområde. udgangspunkt i landboreformernes de store skovområder også er at finde i gennemførelse er let at aflæse i de lavereliggende terræn. Landskabskarakterens oprindelse som landskabet, især i bebyggelsesstruk- strandvoldslette fremstår meget turen, der er præget af landsbyer, samt Flenstofte tydeligt i de strandenge, der udgør det omrkigliggende landbrugslandskab. De nærmeste omgivelser omkring området og definerer landskabets Flenstofte er vurderes kontrasterende i karakter. Den intensive landbrugsdrift i området forhold til nøglekarakteren, fordi afspejler et fint samspil med natur- hovedgårdskarakteren omkring selve Det dynamiske naturområde, som grundlaget. hovedgården er særlige tydelig. Det standengene udgør, afspejler afspejles især i hovedgårdens naturgrundlaget af strandvoldsslette. KONTRASTERENDE bygninger og de omgivende marker Hagenskov samt græsningsskoven Kræhave. Hovedgårdslandskabet omkring Hagenskov er vurderet kontrasterende, Landskabskarakterens oprindelse som da den udprægede hovedgårdskarakter, hovedgårdslandskab er derfor særlig der karakteriserer dette delområde, tydelig i denne del af hovedgårdens

256 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Karakteristisk Særligt karakteristisk Karaktersvag Kontrasterende

15. SNAVE LANDBRUGSLANDSKAB 257 LANDSKABSKARAKTERENS TILSTAND

Landskabet nordvest for Skårup.

GOD Oplevelsen af området er kun forstyrret dag generelt er drænede og intensivt Hagenskov og Flenstofte af trafikken på Helnæsvej. opdyrkede. De karaktergivende elementer og strukturer fremstår omkring begge MIDDEL Området er i nogen grad forstyrret af hovedgårde i høj grad intakte i forholdt Landbrugslandskabet med undtagelse de vindmøller, der står i landskabet til landskabskarakterens oprindelse af området nord for Snave nord for områdegrænsen. som hovedgårdslandskab. Vest for Intaktheden af de karaktergivende Hagenskov forringes intaktheden dog strukturer vurderes middel, idet der er af, at der i er tilført bebyggelse langs fjernet hegn og diger i området, og vejene og i Å, samt at der i området er bebyggelsesstrukturen er ændret især i etableret en campingplads. Snave og Enemærket.

Den vedligeholdelsesmæssige tilstand Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer af de karaktergivende elementer fremstår overvejende i god tilstand. vurderes generelt middel.

Området opleves uden væsentlig Området er i nogen grad forstyrret af forstyrrelse. de vindmøller, der står i landskabet nord for områdegrænsen. Feddet De karaktergivende strukturer for DÅRLIG strandvoldssletten er intakte, den er Området nord for Snave kun brudt af en parkeringsplads og et Intaktheden er vurderet dårlig i dette toilet, der er anlagt i den sydlige del af område, fordi området oprindeligt har området samt Helnæsvej, der forløber været et engpræget lavbundsområde. øst herfor. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand Tilstanden af de karaktergivende af de karaktergivende elementer er elementer vurderes god. derfor også vurderet dårlig, da engene i

258 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Middel tilstand God tilstand Dårlig tilstand

15. SNAVE LANDBRUGSLANDSKAB 259 LANDSKABELIGE OPLEVELSESMULIGHEDER

Sporene fra det gamle fiskermiljø ved Brunshuse opleves tydeligt i det kystnære landskab.

OPLEVELSESRIGE LANDSKABER teren. Der er derfor kun de nærmeste SÆRLIGE ELEMENTER Hagenskov omgivelser, der er afgrænset som I landskabet fremstår enkelte Hagenskov og det tilhørende oplevelsesrigt landskab. elementer særligt oplevelsesrige på hovedgårdslandskab formidler en grund af deres placering i landskabet særligt kulturhistorisk fortælling med Det kystrelaterede landskab som orienteringspunkter og/eller forskellige spor, der fortæller om Den inderste del af Helnæs Bugt historie som kulturhistoriske elementer områdets historie langt tilbage i tiden. omkring Enemærket og Agernæs’ men uden at indgå i en større sammen- Helt umiddelbart ligger der en stor nordkyst opleves som et meget hæng, der er vurderet som et særligt oplevelse i at køre ad Slots Allé og se afgrænset kystlandskab i sammenhæng oplevelsesrigt landskabsområde. I dette selve Hagenskov, det gamle voldsted og med feddet. område gælder det Dreslette Kirke, der Storemølle. Men der ud over er det Området rummer en geologisk fra store dele af landskabet opleves som tydeligt at opleve, at hovedgårdens fortælling, der knytter sig dels til selve et markant orienteringspunkt. ejerlav adskiller sig fra det omkring- kysten og dels til dannelsen af Feddet. liggende landbrugslandskab, der har sit Der ud over er der en tydelig kultur- SÆRLIGE UDSIGTSMULIGHEDER udgangspunkt i landsbyernes ejerlav, historisk fortælling, der omkring Kystforlandet både i anvendelse, struktur og skala. Brunshuse opleves i sporene fra det Hele området ligger i kystforlandet og Hele ejerlavet til Hagenskov er udpeget gamle fiskermiljø. Det gælder især indgår i de særlige udsigter, der knytter som oplevelsesrigt landskab. fiskerhusene langs kysten og tjære- sig til det. Fra dette område er der dog pladsen ved det gamle fiskerleje. overvejende udsigt til kysten fra de Flenstofte Særligt for oplevelsen af kystlandskabet kystnære landskaber, men fra moræne- Ejerlavet til Flenstofte adskiller sig ikke er den korte afstand til modstående landskabet mod nord er der vid udsigt fra det omkringliggende landbrugs- kyster, der er præget af strandenge og over hele dette område, Helnæs Bugt og landskab på samme måde som overdrev, samt et særligt visuel samspil Åkrog Bugt samt de modstående kyster Hagenskov. Omkring Flenstofte er det på langs af den bugtede kystlinje, der er omkring Helnæs Bugt. Dette område er især hovedbygningen, der med sine karakteristisk for området og byder på således en del af et større udsigts- flotte hovedbygninger opleves fra flotte udsigter. område. Helnæsvej, samt de nærmeste omgivelser, der afspejler hovedgårdskarak-

260 SIGNATURFORKLARING

Karakterområde Oplevelsesrigt element Særlige udsigtsmuligheder Kystforlandsgrænse Udsigtspunkt Oplevelsesrigt landskab

15. SNAVE LANDBRUGSLANDSKAB 261 LANDSKABSKARAKTERENS SÅRBARHED

Det kystnære landskab ved Brunshuse.

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDET SÆRLIGT SÅRBARE UDSIGTER GENERELT Kystforlandet Landskabet vurderes generelt robust Selv om der fra dette område kun er over for ændringer, når det sker med visuel sammenhæng til kysten fra de hensyn til landskabets karakter samt kystnære landskaber, er det vigtigt at det forhold, at området ligger i huske, at området ligger i kystforlandet kystforlandet. Skov er ikke en del af og indgår i de vide udsigter over landskabskarakteren og området kystlandskabet og især Helnæs Bugt, vurderes derfor umiddelbart sårbart der opleves fra det bakkede landskab over for nye skovområder. mod nord. Disse udsigter er særligt sårbare over for ændringer i dette SÆRLIGT SÅRBARE OMRÅDER område, der forringer eller forstyrrer Det kystrelaterede landskab udsigterne, herunder store tekniske Oplevelsen af kystlandskabet og det anlæg samt stort og markant byggeri. gamle fiskermiljø er sårbart over for enhver ændring, der forringer den kulturhistoriske fortælling samt de særlige udsigter, der knytter sig til dette område. Området vurderes sårbart over for nyt byggeri, tekniske anlæg, skovrejsning og lignende.

262 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Særligt sårbare udsigter Særligt sårbare landskaber

15. SNAVE LANDBRUGSLANDSKAB 263 STRATEGISKE MÅL FOR LANDSKABET

Udsigt fra Herredsbjerg over den stor landbrugsflade omkring Snave.

OMRÅDER, HVOR LANDSKABS- særlige oplevelsesmuligheder, der ændringer i arealanvendelse, byggeri KARAKTEREN BØR BESKYTTES knytter sig til kystlandskabet. eller indplacering af andre elementer Hagenskov og Flenstofte bør lægges vægt på at tilpasse disse i Landskabet omkring de to hovedgårde SÆRLIGE UDSIGTER, DER BØR den eksisterende landskabskarakter. har fået det strategiske mål beskyt, BESKYTTES fordi landskaberne her fremstår som Kystforlandet OMRÅDER, HVOR LANDSKABSKA- særligt karakteristiske I hele kystforlandet har de særlige RAKTEREN BØR FORBEDRES hovedgårdslandskaber i god tilstand. udsigter fået det strategiske mål Området nord for Snave Landskaberne er desuden vurderet beskyt. Området nord for Snave har ud over en særligt oplevelsesrige. vedligeholdelsesmålsætning også fået Formålet er at beskytte de særlige det strategiske mål forbedre, fordi Beskyttelsesmålsætningen betyder, at udsigtsmuligheder, der især knytter sig landskabskarakterens tilstand er ændringer i området kun bør ske, hvis til det højtliggende landskab mod nord. vurderet dårlig. det medvirker til at bevare eller styrke Da landskabet i dette område indgår i hovedgårdskarakteren og dermed ikke udsigterne er det omfattet af Målsætningen betyder, at der ved forringer eller forstyrrer de særlige beskyttelsesmålsætningen. Det ændringer i området bør lægges vægt oplevelsesmuligheder, der knytter sig betyder, at ændringer i området kun på at forbedre landskabskarakterens til hovedgårdene og deres landskaber. bør ske, når det ikke forringer de tilstand. I dette område handler det særlige udsigter eller begrænser især om at styrke samspillet mellem Det kystrelaterede landskab udsigtsmulighederne inden for det naturgrundlag og arealanvendelse ved Hele det kystrelaterede landskab har udpegede kystforland. at fremme områdets naturlige fået det strategiske mål beskyt, fordi lavbundskarakter. landskabet er vurderet særligt OMRÅDER, HVOR LANDSKABSKA- oplevelsesrigt og sårbart over for visse RAKTEREN BØR VEDLIGEHOLDES ændringer. Landbrugslandskabet Landbrugslandskabet i den øvrige del Beskyttelsesmålsætningen betyder, at af området har fået det strategiske mål ændringer i området kun bør ske, hvis vedligehold, fordi det er vurderet det ikke forringer eller forstyrrer de karakteristisk og i middel tilstand. Målsætningen betyder, at der ved

264 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Beskytte karakter Vedligeholde karakter Beskytte udsigt Beskytte og forbedre karakter Vedligeholde og forbedre karakter Ændre karakter

15. SNAVE LANDBRUGSLANDSKAB 265 ANBEFALINGER TIL PLANLÆGNING OG FORVALTNING

LANDSKABSKARAKTEREN I landbrugslandskabet omkring Snave bør landskabets middelstore skala og relativt åbne karakter fastholdes, så udsigter over landskabet fortsat er karakteristisk.

I det kystnære landskab er det væsentligt, at værne om de særlige udsigter og den karakteristiske kystrelation.

I hovedgårdslandskaberne bør de karakteristiske hovedgårdsstrukturer bevares.

SKOV Området bør som udgangspunkt friholdes for ny skov, da skov ikke er et karaktergivende element. I landbrugslandskabet i den centrale og østlige del af området vil ny skov derfor bryde landskabskarakteren samt de udsigter på tværs af landskabet, der præger området.

I de kystnære landskaber vil skov begrænse de særlige udsigter til kysten, vandet og modstående kyster og dermed i væsentlig grad forringe oplevelsen af kystlandskabet og de særlige kulturhistoriske fortællinger, der knytter sig til områ- det.

I hovedgårdslandskaberne vil nye skovområder sløre den oprindelige struktur af dyrkede marker, skove og enge.

NATUR Området nord for Snave kan med fordel omdannes til vådområde. Denne ændring vil styrke samspillet mellem naturgrundlag og arealanvendelse og derved styrke landskabskarakterens tilstand.

Nye hegn i området bør være enkeltrækkede og understøtte de eksisterende linjer i landskabet, gerne med udgangspunkt i linjerne fra udskiftningslandskabet.

266 Udsigt over den nordlige del af området. Mod nord ses vindmøllerne lige nord for områdegrænsen og mod nordvest ses Dreslette Kirke på tværs af den store landbrugsflade.

LANDBRUG Området vurderes generelt ikke egnet til stort landbrugsbyggeri. Det er især begrundet i den eksisterende bebyggelsesstruktur præget af små og middelstore gårde, der ligger i tilknytning til landsbyerne. Desuden kan stort landbrugsbyggeri påvirke de særlige udsigter i kystforlandet.

Nødvendigt landbrugsbyggeri bør placeres i tilknytning til eksisterende landbrugsbygninger. Der bør lægges vægt på, at den samlede bygningsmasse har en lav karakter, fremstår med samme karakter og er et harmonisk element i landskabet.

Gårdene i området har en overvejende åben afgrænsning mod landskabet, men hegn og bevoksede diger på den store landbrugsflade betyder, at gårdene ofte opleves som relativt afskærmede elementer. Vurderes der behov for afskærmende bevoksning i forbindelse med nyt eller stort landbrugsbyggeri, kan afskærmningen have karakter af enkeltrækket hegn. Hegnet bør følge eksisterende linjer i landskabet og kan med fordel fremhæve områdets oprindelige hegnsstruktur.

BEBYGGELSE Der bør lægges vægt på, at landsbyerne fortsat fremstår med en høj grad intakt struktur. Evt. ny bebyggelse i landsbyerne eller ombygning af eksisterende bebyggelse bør understøtte landsbyernes eksisterende karakter og struktur.

Særligt i det kystnære landskab bør der lægges vægt på, at ny bebyggelse eller ombygning af eksisterende bebyggelse underlægger sig den eksisterende bebyggelseskarakter i området. Det er vigtigt, at bebyggelsen ikke forringer de særlige udsigter i området eller virker forstyrrende.

Landsbyerne har generelt en relativ åben afgrænsning mod landskabet. Ønskes en mere grøn afgrænsning af bebyggelsen, kan f.eks. en transparent linje af træer understøtte den eksisterende bevoksningsstruktur.

TEKNISKE ANLÆG Da hele området ligger inden for kystforlandet, bør området ikke tilføres nye store tekniske anlæg. Det vurderes at store anlæg i væsentlig grad vil kunne påvirke de særlige udsigter, der er karakteristiske for kystforlandet.

15. SNAVE LANDBRUGSLANDSKAB 267 16. ASSENS SMÅBAKKEDE LANDBRUGSLANDSKAB

Området omfatter det meste af den vestlige del af kommunen. Området er mod syd og sydvest afgrænset af kysten mod Lillebælt, mod nordvest af det lavtliggende kystlandskab omkring Aborg og Sandager og mod nord af Brænde Ådal. Mod øst er området af- grænset mod det storbakkede landskab omkring Aarup og Flemløse, og mod sydøst er det afgrænset mod det lavtliggende landskab omkring Hagenskov og Snave. Grænsen er alle steder terrænbestemt med undtagelse af grænsen mod sydøst, der er bestemt af ejerlavsgrænsen til Hagenskov. Grænsen mod nordvest og øst er søgt trukket langs hegn, diger og veje, hvor landskabet henholdsvis flader ud i et lavbundspræget kystlandskab og rejser sig i et storbakket landskab. Mod nord er grænsen trukket oven for dalsiden til Brænde Ådal.

16. 17. 18. 19.

LANDSKABETS NØGLEKARAKTER udsigt til kysten. Landskabet opleves Landskabet er især karakteriseret ved moderat forstyrret af tekniske anlæg, et højtliggende, småbakket terræn, størst er forstyrrelsen omkring den hvor arealanvendelsen domineres af sydlige del af Assens, der er domineret intensivt dyrkede marker, der delvist af erhvervsbyggeri og tekniske anlæg. Landsbyer afgrænses af hegn og bevoksede diger. Spredt i området ses små bevoksninger I området er afgrænset tre delområder, og skove. Bebyggelsesmønsteret tegnes hvor landskabskarakteren er anderle- især af små landsbyer, der samler huse des og beskrives særskilt. og små gårde langs vejene. Uden for landsbyerne ligger mange steder ræk- Hegn og små skove ker af husmandssteder langs vejene, mens middelstore og store gårde ligger trukket tilbage på markerne. Assens er områdets eneste store by, dog har Ebberup tydelig karakter af stationsby. Middelstore marker Landskabet har en middelstor skala, let sammensat og stærkt transparent karakter. Vide udsigter over landskabet er karakteristisk, og i den sydlige og vestlige del af området er der også Småbakket/bølget terræn

268 Landskabskarakteren defineres især af et småbakket terræn, middelstore, intensivt dyrkede marker afgrænset af hegn og bevoksede diger samt vid udsigt over landskabet.

GEOLOGISK DANNELSE De hydrologiske forhold knytter sig markant er Sønderby Klint, der Området er en del af det moræneland- især til områdets mange småsøer og afgrænser Sønderby Bjerge mod skab, der præger Sydvestfyn, men lavbundsområder i terrænlavninger farvandet mod syd. adskiller sig ved, at terrænet her samt små åer, der forgrener sig i den overvejende er småbakket, stedvist centrale og sydlige del af området. En del af karakterområdet ligger inden bølget. Morænen har nogle steder for kystforlandet. Kystforlandsgrænsen dødispræg, hvilket afspejles i mindre KYST er terrænbestemt og trukket, hvor lavninger i landskabet, der flere steder Området er mod syd og sydvest landskabet overordnet set orienterer rummer små søer. Terrænet ligger afgrænset af kysten mod Lillebælt, der sig mod kysten. I den sydlige del af relativt højt, de fleste steder omkring er et afgrænset indre dansk farvand. området ligger grænsen relativt kyst- kote 40, men skråner mod syd og vest Fra den vestvendte kyst er afstanden til nært, ca. én kilometer fra kysten, mens mod kysten og mod øst mod et mere modstående kyster på Bågø og Årø ca. grænsen i nordlige del af området højtliggende terræn. I den centrale og 5-10 kilometer, mens afstanden fra den ligger op til 5 kilometer fra kysten. Her sydlige del af området strækker små sydvendte kyst er 10-20 kilometer til de omfatter kystforlandet også det lavtlig- dalstrøg sig ind i området fra vest, mest modstående kyster på Als og i gende landskab omkring Aborg og markant i landskabet er dalstrøget i Østjylland. Sandager, og kystrelationen opleves den sydlige del ved Assens. særligt tydeligt fra vejen mellem Kysten er en klintkyst med en let bugtet Mygindlund og Barløse. Jordtypen domineres af moræneler, kystlinje, der tegnes af smal, overvej- men i områderne med dødispræg og i ende stenet strand. Nogle steder står KARAKTERGIVENDE STRUKTURER de små dalstrøg er jordtypen mere høje klinter og afgrænser landskabet Landskabets karakter udspringer især sammensat med også sandede mod kysten, mens der andre steder står af landboreformernes gennemførelse jordtyper. let bevoksede kystskrænter. Mest og udskiftning af landsbyerne.

16. DET SMÅBAKKEDE LANDBRUGSLANDSKAB 269 Sønderby Klint set fra Torø. Fra Torø er der også udsigt på tværs af Åkrog Bugt til Helnæs.

Udskiftningen afspejles især i det relativt åben afgrænsning mod Området rummer flere større tekniske mønster, hegn og diger tegner samt i landskabet. Den gamle og ofte lave anlæg. bebyggelsesstrukturen. byggestil betyder, at bebyggelsen En højspændingsledning gennemløber fremstår harmonisk i landskabs- området mellem Assens og kommunens Arealanvendelsen i området er især billedet. nordlige grænse, og en anden krydser præget af intensivt dyrkede marker, Uden for landsbyerne ligger mange den sydlige del af området syd om men der ses også afgræssede arealer. steder rækker af husmandssteder langs Ebberup mod Flemløse. En transfor- Oftest er det i tilknytning til lavbunds- vejene, mens middelstore og store matorstation ligger ved erhvervsom- områder men ses også visse steder i det gårde ligger trukket tilbage på rådet i den sydlige del af Assens og højtliggende terræn. markerne. Også gårdene er generelt bidrager til områdets meget teknisk præget af en åben karakter, idet prægede udtryk, mens områdets to Bevoksningsstrukturen er sammensat bevoksning især ses i tilknytning til øvrige transformatorstationer er men tegnes især af hegn og bevoksede haveanlæg. Det er karakteristisk, at mindre og ligger i landskabet mere diger, der helt eller delvist afgrænser gårdene ligger lavt i terræn. skjult af bevoksning. markerne, samt små krat, der ofte Området rummer kun få middelstore vokser omkring søer, i lavbundsom- Assens er områdets og kommunens vindmøller, der står i små grupper råder og langs åer. Skov indgår i største by. Den blev grundlagt som sydøst og nordøst for Barløse. landskabskarakteren, især i den købstad og vigtig havneby i slutningen Den gamle jernbane krydser den nordvestlige del af området, men er af 1100-tallet. I dag fremstår byen som sydlige del af området mellem Assens ikke et udpræget karaktertræk. en stor by, der mod øst har en overvej- og Ebberup. ende grøn afgrænsning mens byranden Bebyggelsesmønsteret er især præget mod nord og syd er relativt åben. KULTURHISTORIE af, at små gårde og huse er samlet i De kulturhistoriske spor i landskabet områdets mange små landsbyer, der Halvøen Asnæs vest for Assens Havn er består i dette område især af de mange strækker sig langs vejene. Langt de indrettet som et fritidsområde med landsbykirker, der lyser op i landskabet fleste landsbyer har i dag i høj grad marina, campingplads og sommerhuse. som tydelige orienteringspunkter. samme struktur, som fremgår af de Nordvest for Barløse er anlagt en Kirkerne er generelt hvidkalkede og historiske kort fra 1870. Det er golfbane. ligger ofte højt i terræn enten uden for udpræget, at landsbyerne har en landsbyerne eller i landsbyernes kant.

270 Fra Asnæs er der vid udsigt over kystlandskabet, her kystlandskabet omkring den nordlige del af Assens.

Kærum Kirke set fra Odensevej. Områdets mange landsbykirker opleves generelt tydeligt i landskabet.

Det betyder, at kirkerne ses fra store Billeskov er oprindeligt en lille hoved- krydser den sydlige del af området og dele af det omgivende landskab, ofte gård og har i nyere tid været avlsgård opleves mange steder som struktur i over meget store afstande. under Wedellsborg Gods. I dag er den landskabet samt ved de mange omdannet til kontorhotel og fremstår overkørsler, hvor veje krydser dens Tæt på landevejen mellem Assens og med renoverede bygninger. Nord og syd forløb. Banen var i drift i perioden Glamsbjerg står Øksenbjerg Mølle på for hovedgården ses store skovområder, 1884-1993, og siden 1998 har man en møllehøj i tilknytning til den gamle der ligger delvist inden for hovedgård- kunnet køre på skinnecykler på banen. møllegård. Omkring møllegården er ens ejerlav, men generelt fremstår Ebberup og Assens var stationsbyer, terrænet relativt fladt og landskabet hovedgårdskarakteren ikke særligt hvilket tydeligt afspejles i byernes præget af dyrkede marker. Derfor er tydeligt i landskabet. Da ejerlavet ikke struktur og udvikling. Særligt adskiller der fra de omgivende veje frit indblik til adskiller sig væsentligt fra det Ebberup sig væsentligt fra områdets møllen, der står i fin stand. omgivende landskab, er hovedgården øvrige landsbyer ved at have en bydel ikke afgrænset som delområde. omkring jernbanen, der er præget af Området rummer to gamle hovedgårde, store villaer. Brahesborg nordøst for Assens og Torø Huse er et gammelt fiskerleje med Billeskov nordvest for Barløse. storhedstid i perioden 1870-1920, hvor RUMLIGE OG VISUELLE FORHOLD Brahesborg og det tilhørende ejerlav størsteparten af byens huse blev Landskabet er karakteriseret ved fremstår med en meget karakteristisk bygget. Torø Sund var åbent og de små strukturer i overvejende middel skala, hovedgårdsstruktur, der omkring selve fiskerbåde lå for svaj i den lille hvilket afspejles i markstørrelser og hovedgården domineres af de store naturhavn eller trukket op på stranden. bebyggelse. hovedbygninger, parken, voldgraven I dag er sundet tilsandet og natur- Det småbakkede, stedvist bølgede, omgivet af skov samt alléer langs havnen præget af lystsejlere. Bebyggel- terræn samt områdets bevoksnings- tilkørselsvejene. Der ud over er sen, naturhavnen og strandmiljøet strukturer giver landskabet en stærkt landskabet præget af store marker, der omkring Torø Huse og på Torø giver transparent rumlig afgrænsning. Det afgrænses af hegn, diger eller store dog stadig i dag indtryk af et fisker- betyder, at landskabet generelt er skovbryn. I den nordlige del af ejerlavet miljø, og området er afgrænset som præget af vide udsigter over land- ligger avlsgården Vilhelmsborg. delområde. skabet. Også det at terrænet ligger højt, Ejerlavet til Brahesborg er afgrænset understøtter oplevelsen af at være som delområde. Den gamle statsbane, Assensbanen, ”oppe” og kunne se ”ud”.

16. DET SMÅBAKKEDE LANDBRUGSLANDSKAB 271 Nyhuse ligger langs kysten i bunden af Torø Vig og opleves som en del af fiskermiljøet ved Torø og Torø Huse.

Fra Torø er der udsigt til det kystnære landskab på Fyn, der også her er præget af et små- Små fiskerhuse på Torø. bakket terræn, marker og middelstore og store gårde.

Landskabet har en let sammensat De sydlige og vestlige dele af området Det marine forland omkring Torø og karakter med karaktergivende er præget af vid udsigt over de kysten ved Torø Huse er præget af strukturer, der er aflæselige i kystnære landskaber og vandet. I den strandenge. Torø er der imod en landskabet uden dog at være meget sydlige del af området er udsigterne bakketop, der rager op af vandet til tydelige. præget af dels udsigterne på tværs af kote 10, præget af små skovområder og Åkrog Bugt til Agernæs og Helnæs og marker. Landskabet fremstår generelt moderat dels udsigten til Torø og det omgivende Bebyggelsen er i høj grad præget af forstyrret. Områdets tekniske anlæg farvand. Mod vest er udsigten især Torø Huse, der består af små, fine indgår mange steder i landskabsbilledet præget af de korte afstande til fiskerhuse, samt enkelte små fiskerhuse men uden at virke dominerende på modstående kyster på bl.a. Bågø og og gårde på Torø. Nord for Torø Huse oplevelsen af landskabet. Den største Årø. ligger Nyhuse, en række små huse langs visuelle forstyrrelse i området opleves i kysten. det bynære landskab omkring DELOMRÅDER erhvervsområdet i Assens. Byen har Torø og Torø Huse Hele området er præget af vide udsigter her en åben byrand, og især fra Kystlandskabet omkring Torøhuse og over Torø og det omgivende farvand. landevejen fra sydøst opleves stort Torø adskiller sig væsentligt fra Fra Torø er der også udsigt til det erhvervsbyggeri og tekniske anlæg at områdets øvrige kyster, idet kysten her kystnære landskab på Fyn. forstyrre den visuelle oplevelse af er en meget dynamisk fladkyst, der i Oplevelsen af det natur- og landskabet. Mod nord er byranden også høj grad præges af havets konstante kulturprægede område er i nogen grad åben og præget af nyt boligbyggeri, sedimenttransport. Flere generationer forstyrret af den visuelle sammenhæng men uden at dette virker forstyrrende i af strandvoldsystemer afsat af med erhvervsområdet i den sydlige del landskabet. forskellige strømningsretninger har af Assens, der mod nord ses på tværs Området rummer flere relativt store med tiden dannet de store marine Torø Vig. Mod sydøst opleves gårde. Gårdene ligger generelt lavt i forlande, der i dag ses i området. landskabet uden forstyrrelse. terræn således, at terrænet visuelt har Særligt markant er tilsandingen af Torø en afgrænsende effekt og gårdene Sund, der har fundet sted i perionde Brahesborg derfor ikke fremstår markante i 1970-1990 og betyder, at Torø i dag er Brahesborg ligger umiddelbart nordøst landskabet. landfast med Fyn. for Assens på en bølget moræneflade.

272 Brahesborg ses på tværs af voldgraven.

Delområdet omfatter hovedgårdens 1638-56 for Jørgen Brahe, hvorefter ejerlav, dog ændret til at omfatte hele godset blev kaldt Brahesborg. skoven Lystskov, da den i landskabet Avlsgården Vilhelmsborg blev oprettet opleves sammenhængende med omkring år 1850. Brahesborg. Kærum Å fritidslandskab Området fremstår med en meget Kærum Å strækker sig fra Kærum i øst karakteristisk hovedgårdsstruktur igennem Assens til kysten i vest som et præget af skov og park omkring selve landskabselement, der trækker hovedgården samt store marker, der landskabet ind i byen. Delområdet er oprindeligt har været afgrænset af afgrænset som et fritidslandskab, der stendiger. I dag er digestrukturen mellem Kærum Mose og ringvejen har præget af, at flere diger er fjernet, så naturpræg og gennem byen har digerne nu fremstår med en meget parkpræg. Den udprægede karakter af brudt struktur. Det gælder også de fritidslandskab adskiller området fra diger, der oprindeligt har markeret det øvrige karakterområde. hovedgårdens enemærke mod landsbyerne. Vejene omkring hovedgården er flere steder markeret af alléer.

Bebyggelsen består af Brahesborg, der ligger centralt i ejerlavet, og Vilhelmsborg, der ligger i den nordligste del af området. Brahesborg blev oprindeligt kaldt Bispebogård og nævntes i 1525 som hørende under Odensebispen. Den nuværende hovedbygning blev opført i årene

16. DET SMÅBAKKEDE LANDBRUGSLANDSKAB 273 LANDSKABSKARAKTERENS STYRKE

Landskabet øst for Assens set fra Brahesborgvej mod nord.

KARAKTERISTISK den øvrige bebyggelsesstruktur, Landskabskarakterens oprindelse som Hele området med undtagelse af ligesom arealanvendelsen på Torø har hovedgårdslandskab er tydelig at delområder et ekstensivt præg i modsætningen til aflæse i landskabet i kraft af selve I hele området med undtagelse af det øvrige, intensivt opdyrkede hovedgården og blandt andet de store delområderne fremstår de karakterområde. marker, de lange alléer og skoven karaktergivende elementer tydeligt. omkring hovedgården. Landskabskarakteren i dette område Områdets landbrugskarakter samt har forskellig tidsdybde, idet de Skovene og de store marker afspejler et bebygelsestrukturen med geologisk betingede strukturer er fint samspil mellem arealanvendelse og udgangspunkt i landsbyerne og bestemt af havets dynamik, mens de naturgrundlaget af god dyrkningsjord. udskiftningen heraf er en fin afspejling kulturbetingede strukturer især har af landskabskarakterens oprindelse afsæt i fiskermiljøet i årtierne omkring Kærum Å fritidslandskab som udskiftningslandskab. år 1900. Strandengene og Den udprægede karakter af bygyggelsesstrukturen afspejler fritidslandskab og områder til Den i høj grad intensive opdyrkning af tydeligt landskabskarakterens rekreative formål adskiller området fra landskabet samt de mange små krat i oprindelse. det øvrige landbrugslandskab, hvorfor tilknytning til små lavbundsområder det er vurderet kontrasterende. afspejler et fint samspil mellem Strandengene og fiskermiljøets naturgrundlag og arealanvendelse. kystnære placering afspejler et rigtig Landskabskarakteren har sin fint samspil mellem naturgrundlag og oprindelse i områdets omdannelse til KONTRASTERENDE arealanvendelse. fritidslandskab, en oprindelse der Torø og Torø Huse fremstår tydeligt i hele området i de Kystlandskabet omkring Torø og Torø Brahesborg rekreative områder og kolonihaverne. Huse er vurderet kontrasterende, især Hovedgårdslandskabet omkring fordi det dynamiske kystlandskab Brahesborg er vurderet kontrasterende, Der er et fint samspil mellem præget af strandenge adskiller sig fra da den udprægede hovedgårdskarakter naturgrundlag og arealanvendelse. det øvrige kystlandskab i området. adskiller sig fra det omkringliggende Desuden adskiller Torø Huse sig fra landskab.

274 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Karakteristisk Særligt karakteristisk Karaktersvag Kontrasterende

16. DET SMÅBAKKEDE LANDBRUGSLANDSKAB 275 LANDSKABSKARAKTERENS TILSTAND

Generelt er landskabet ikke væsentligt præget af tekniske anlæg. Fra den nordlige del af Brahesborg hovedgårdslandskab kan dog ses flere anlæg i samme landskabsbillede.

GOD TILSTAND Der er ingen væsentlig forstyrrelse DÅRLIG Torø og Torø Huse inden for området, men fra området Det bynære landskab ved Assens De karaktergivende strukturer opleves landskabet i sammenhæng med Omkring den sydlige del af Assens er fremstår intakte, herunder de blandt andet de vindmøller, der står i oplevelsen af landskabet i væsentlig strandvoldsdannede strandenge, landskabet nordøst for hovedgården. grad forstyrret af erhvervsområdet, der bebyggelsesstrukturen i Torø Huse Det forstærker forstyrrelsen fra den fremstår med en åben byrand mod samt landbrugsstrukturerne på Torø. højspændingsledning, der krydser den landskabet. Erhvervsbyggeri og nordlige del af området. tekniske anlæg forstyrrer og forringer Den vedligeholdelsesmæssige tilstand landskabsbilledet. Dette forhold er er overvejende god. MIDDEL betydende for, at landskabskarakteren i Hovedparten af området et bånd omkring bydelen er vurderet i Landskabet forstyrres mod nord af I hovedparten af området er dårlig tilstand. erhvervsområdet i Assens, mens landskabskarakteren vurderet i middel landskabsoplevelsen i øvrigt er tilstand. Intaktheden af de karakter- Golfbanen ved Barløse overvejende uforstyrret. givende strukturer er især forringet af, Anvendelsen som golfbane slører at hegn og diger er fjernet i området, landskabskarakterens oprindelse og de Brahesborg mens bebyggelsesstrukturen generelt karaktergivende strukturer og har Med undtagelse af digestrukturen, der er bevaret med de små landsbyer, der dermed forringet landskabskarakterens er præget af flere nedlagte diger, samler små huse og gårde omkring intakthed. fremstår de karaktergivende hovded- vejene. gårdselementer og -strukturer i høj Tilstanden af de karaktergivende grad intakte og afspejler tydeligt Den vedligeholdelsesmæssige tilstand elementer er som følge heraf dårlig. landskabskarakterens oprindelse som af de karaktergivende elementer hovedgårdslandskab. varierer, men fremstår overvejende i De tekniske anlæg i det omgivende middel tilstand. landskab bidrager ikke til væsentlig Den vedligeholdelsesmæssige tilstand forstyrrelse af landskabet af de karaktergivende elementer De tekniske anlæg i området bidrager fremstår overvejende i god tilstand. ikke til væsentlig forstyrrelse af landskabet.

276 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Middel tilstand God tilstand Dårlig tilstand

16. DET SMÅBAKKEDE LANDBRUGSLANDSKAB 277 LANDSKABELIGE OPLEVELSESMULIGHEDER

Fra Barløse Mark er der vid udsigt over det kystrelaterede landskab, vandet og Bågø.

OPLEVELSESRIGE LANDSKABER bygninger omkring Brahesborgvej og Langt de fleste steder indgår en eller Torø og Torø Huse Jørgen Brahes Vej samt de store skove flere kirker i landskabsbilledet. Landskabet på Torø og omkring Torø og alléer langs vejene. Men derudover Huse rummer flere fortællinger. Helt er det tydeligt at opleve, at skalaen af Øksenbjerg Mølle er den eneste umiddelbart er kystlandskabet præget de karaktergivende elementer er hollandske vindmølle i området, der af stor dynamik på grund af havets væsentligt større inden for hovedgår- fremstår intakt og kan opleves som et strømninger, hvilket rummer en dens ejerlav end i det omkringliggende kulturhistorisk element i landskabet i geologisk fortælling om strandvolds- landbrugslandskab. Hele ejerlavet til tilknytning til den gamle møllegård. dannelser og dannelse af marint Brahesborg er udpeget som oplevelses- forland. rigt landskab. SÆRLIGE UDSIGTSMULIGHEDER Geologien er udgangspunkt for en rig Kystforlandet natur, både dyreliv og planteliv, der Sønderby Klint Den sydlige og vestlige del af området tilsammen skaber et oplevelsesrigt Sønderby Klint rejser sig stejlt fra den er en del af kystforlandet og præget af naturområde. smalle stenede strand ca. 25 meter op de særlige udsigter, der knytter sig til Endelig har området en rig og afgrænser på den måde Sønderby det. Fra disse dele af området er der vid kulturhistorie i form af fiskermiljøet, Bjerge mod havet. Ud over den umid- udsigt over de kystnære landskaber, der var udgangspunkt for etableringen delbare oplevelse af den markante klint farvandet og de modstående kyster. Fra af Torø Huse og stadig har sine spor i i kystlandskabet, rummer klinten en den sydlige del af området er der udsigt kystmiljøet og på Torø. vigtig geologisk fortælling. Klinten til Feddet og modstående kyster på rummer lag fra tre forskellige gletsjere Agernæs og Helnæs. Fra den vestlige Brahesborg og er dermed en vigtig brik i at forstå del af området er der udsigt på langs af Brahesborg og det tilhørende gletsjernes påvirkning af landskabet kysten samt til modstående kyster på hovedgårdslandskab formidler en under sidste istid. Bågø. særlig kulturhistorisk fortælling om de store hovedgårde og godser, der har SÆRLIGE ELEMENTER præget egnen. Særlig stærk er fortæl- I dette område opleves områdets lingen i den centrale del af området, mange landsbykirker som orienterings- hvor man kan opleve hovedgårdens punkter og særlige kulturhistoriske store hovedbygninger og drifts- elementer, der lyser op i landskabet.

278 SIGNATURFORKLARING

Karakterområde Oplevelsesrigt element Særlige udsigtsmuligheder Kystforlandsgrænse Udsigtspunkt Oplevelsesrigt landskab

16. DET SMÅBAKKEDE LANDBRUGSLANDSKAB 279 LANDSKABSKARAKTERENS SÅRBARHED

Byudviklingsområde i den nordlige del af Assens. Kystlandskaberne er generelt sårbare landskaber, hvor der skal lægges stor vægt på at beskytte oplevelsen af kystlandskabet og de særlige udsigter, der knytter sig til det.

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDET SÆRLIGT SÅRBARE OMRÅDER GENERELT Torø og Torø Huse Landskabet vurderes generelt robust Landskabets karakter og de over for ændringer, når det sker med landskabelige oplevelsesmuligheder, respekt for landskabets karakter. der knytter sig til området, er sårbare over for enhver ændring, der forringer Det vurderes dermed muligt at den geologiske og kulturhistoriske indpasse stort landbrugsbyggeri, ny fortælling. Området vurderes sårbart skov og nyt vådområde i landskabet. over for nyt byggeri, tekniske anlæg, skovrejsning og lignende. Landskabets mange steder åbne og enkle karakter betyder, at det ligeledes Brahesborg vurderes muligt at finde placering til Hovedgårdslandskabet er særligt store vindmøller i området. sårbart over for ændringer, der bryder Det er dog væsentligt, at der i høj grad den store skala og de karakteristiske tages hensyn til de visuelle sammen- hovedgårdsstrukturer. hænge, der er mellem området og kysten. Store vindmøller bør således SÆRLIGT SÅRBARE UDSIGTER ikke forstyrre de særlige udsigtsmulig- Kystforlandet heder, der er fra området over kyst- Hele kystforlandet er sårbart over for landskabet, ligesom der bør være ændringer, der begrænser eller opmærksomhed på, at vindmøllerne forringer de særlige udsigts- og kan påvirke oplevelsen af kystland- oplevelsesmuligheder, der knytter sig skabet set fra vandet. til det. Kystforlandet er derfor særligt Endelig er det væsentligt at huske, at sårbart over for skovrejsning, stort store vindmøller kan påvirke den landbrugsbyggeri, teknikske anlæg og relative skala i landskabet og lignende. ”forklejne” landskabets karaktergivende elementer og strukturer.

280 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Særligt sårbare udsigter Særligt sårbare landskaber

16. DET SMÅBAKKEDE LANDBRUGSLANDSKAB 281 STRATEGISKE MÅL FOR LANDSKABET

Landskabet sydvest for Ebberup.

OMRÅDER, HVOR LANDSKABS- særligt oplevelsesrigt med en tydelig ende strukturer. KARAKTEREN BØR BESKYTTES geologisk fortælling. Torø og Torø Huse OMRÅDER, HVOR LANDSKABS- Landskabet omkring Torø og Torø Huse Målsætningen betyder, at der bør KARAKTEREN BØR FORBEDRES har fået det strategiske mål beskyt, lægges stor vægt på, at geologien ikke Det bynære landskab ved Assens fordi landskabet her er vurderet særligt sløres, forringes eller forstyrres af Det bynære landskab ved erhvervs- oplevelsesrigt med formidling af især ændringer i området. Klinten skal området i Assens har fået det en geologisk og kulturhistorisk beskyttes som en tydelig geologisk strategiske mål vedligehold/forbedre, fortælling. Landskabskarakteren er struktur i kystlandskabet. fordi landskabskarakteren her er desuden vurderet sårbar over for en vurderet i dårlig tilstand på grund af række ændringer. SÆRLIGE UDSIGTER, DER BØR den visuelle forstyrrelse fra BESKYTTES erhvervsområdet. Målsætningen betyder, at der kun bør Kystforlandet ske ændringer i området, der ikke I hele kystforlandet har de særlige Målsætningen betyder, at ændringer i forringer eller slører de særlige karak- udsigter fået det strategiske mål området kan ske, når det sker med tertræk og fortællinger, landskabet beskyt. respekt for landskabets karakter- rummer. givende strukturer, men at der bør Beskyttelsesmålsætningen knytter sig lægges vægt på at forbedre den visuelle Brahesborg til det forhold at beskytte de særlige oplevelse af landskabet ved at Hovedgårdslandskabet omkring udsigtsmuligheder. Ændringer i bearbejde byranden omkring erhvervs- Brahesborg har fået det strategiske mål kystforlandet bør således kun ske, når området. beskyt, fordi landskabet er vurderet det ikke forringer de særlige udsigter særligt karakteristisk og oplevelsesrigt eller begrænser udsigtsmulighederne. Golfbanen ved Barløse med en kulturhistorisk fortælling. Golfbanen har fået det strategiske mål Landskabet er desuden vurderet OMRÅDER, HVOR LANDSKABSKA- vedligehold/forbedre, fordi landskabs- sårbart over for ændringer, der bryder RAKTEREN BØR VEDLIGEHOLDES karakteren her er vurderet i dårlig eller slører hovedgårds-karakteren. Den øvrige del af karakterområdet tilstand. Det er begrundet med Den øvrige del af området, med områdets anvendelse som golfbane, Målsætningen betyder, at der kun bør undtagelse af det bynære landskab ved hvilket slører landskabskarakterens ske ændringer i området, der under- Assens samt golfbanen ved Barløse, har intakthed. støtter hovedgårdsstrukturen samt fået det strategiske mål vedligehold, medvirker til at bevare eller fremme fordi landskabskarakteren her er Målsætningen betyder, at ændringer i strukturernes synlighed i landskabet. vurderet karakteristisk og i middel området kan ske, når det sker med tilstand. respekt for landskabets karakter- Sønderby Klint givende strukturer, og at landskabs- Landskabet omkring Sønderby Klint Målsætningen betyder, at ændringer i karakterens tilstand kan forbedres ved har fået det strategiske mål beskyt, området kan ske, når det sker med at ændre anvendelsen til landbrugs- fordi kystlandskabet her er vurderet respekt for landskabets karaktergiv- drift.

282 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Beskytte karakter Vedligeholde karakter Beskytte udsigt Beskytte og forbedre karakter Vedligeholde og forbedre karakter Ændre karakter

16. DET SMÅBAKKEDE LANDBRUGSLANDSKAB 283 ANBEFALINGER TIL PLANLÆGNING OG FORVALTNING

LANDSKABSKARAKTEREN Landskabskarakteren kan rumme udvikling og nye elementer, når det tilpasses landskabets karakter, herunder landskabets middelstore skala.

Særligt karakteristisk for landskabet er de vide udsigter over landskabet og visse steder kyster, og det er derfor vigtigt, at disse kvaliteter bevares og beskyttes.

Omkring Brahesborg er det væsentligt, at hovedgårdslandskabets karakteristiske strukturer og store skala bevares og beskyttes, så hele hovedgårdslandskabet fortsat formidles i landskabet.

Omkring Torø er det væsentligt, at landskabet bevares som et strandengspræget landskab med en tydelig formidling af både geologi og kulturhistorie.

SKOV Skov kan indplaceres i landskabet, når det sker med hensyn til at bevare særlige udsigtsmuligheder samt kirkernes ofte tydelige markering som orienteringspunkter i landskabet.

Kystforlandet bør friholdes for ny skov, da det kan begrænse udsigtsmulighederne til kysten samt oplevelsen af det kyst- nære landskab. Særligt vigtigt er det at friholde landskabet omkring Torø Huse og Sønderby Klint for ny skov.

Hovedgårdslandskabet omkring Brahesborg bør ligeledes friholdes for ny skov for at bevare de karakteristiske hovedgårdsstrukturer i landskabet.

NATUR Nye vådområder kan indpasses i landskabet. Lokalt vil det styrke landskabskarakteren, da samspillet mellem naturgrundlag og anvendelse vil blive forbedret og landskabskarakterens oprindelse som lavbundsområde/vådområde styrket.

Hegnsstrukturen er præget af enkeltrækkede hegn, der derfor bør søges videreført.

LANDBRUG Det vurderes muligt at kunne indpasse stort landbrugsbyggeri i landskabet, når der, karakteristisk for området, lægges vægt på at placere byggeriet lavt i terræn. Bygningerne bør have en lav karakter og fremstår som en harmonisk og ensartet bygningsmasse. Da landskabet generelt rummer elementer i middelstor skala, kan det overvejes, at stort landbrugsbyggeri etableres i enheder, der i landskabet fremstår i middelstor skala.

Landbrugsbyggeri, der placeres i tilknytning til eksisterende bygninger, bør følge de eksisterende linjer i byggeriets orientering i landskabet. Ved ny lokalisering af bygninger bør der lægges vægt på at følge eksisterende linjer og strukturer i landskabet, herunder terræn, hegn, diger og lignende. Byggeriet bør generelt placeres lavt i terræn.

284 Udsigt over markerne øst for Assens. På tværs af den skovbevoksede ådal ses erhvervsområdet i den sydlige del af Assens.

Generelt bør landbrugsbyggeri fremstå ensartet og harmonisk i landskabet med en lav karakter. Ønskes en grøn afgræn- sning af byggeriet, kan der tages afsæt i områdets hegnsstruktur præget af enkeltrækkede hegn. Eventuelt kan der tages udgangspunkt i gamle hegnsstrukturer fra udskiftningen, hvorved den kulturhistoriske reference styrkes.

BEBYGGELSE Generelt bør der lægges vægt på at bevare landsbyernes oprindelige struktur, der mange steder i høj grad fremstår intakte i landskabet.

Byudvikling omkring Assens bør ud fra en landskabelig betragtning ske mod øst, da en videre udvikling af byen mod nord vil begrænse de særlige udsigtsmuligheder, der herfra er over det kystnære landskab til kysten både mod vest og nordvest. Byudvikling mod øst bør ske i et bånd langs Østre Ringvej, så byen fortsat fremstår velafgrænset mod landskabet. Melby og Lundager bør bevares som selvstændige landsbyer i landskabet. Ligeledes bør Brahesborg bevares som tydelig hov- edgårdsstruktur i landskabet.

Overgangen mellem by og land kan have en transparent grøn karakter, men bør ikke fremstå helt åben.

Der bør arbejdes for at begrænse den visuelle forstyrrelse fra erhvervsområdet i Assens. Det gælder både ankomsten til byen fra øst, men også i forhold til oplevelsen af kystlandskabet mod syd.

TEKNISKE ANLÆG Det vurderes muligt at finde placering til store vindmøller i området. Det er dog væsentligt, at der i høj grad tages hensyn til de visuelle sammenhænge, der er mellem området og kysten. Store vindmøller bør således ikke forstyrre de særlige udsigtsmuligheder, der er fra området over kystlandskabet, ligesom der bør være opmærksomhed på, at vindmøllerne kan påvirke oplevelsen af kystlandskabet set fra vandet.

Ved vurdering af den enkelte lokalitet bør der ligeledes være opmærksomhed på, at store vindmøller kan påvirke den relative skala i landskabet og ”forklejne” landskabets karaktergivende elementer og strukturer.

Det vurderes muligt at kunne finde lokalitet til biogasanlæg i området, dog ikke i kystforlandet. De særlige udsigter, der knytter sig til kystforlandet bør beskyttes, ligesom et stort anlæg som dette ikke bør præge oplevelsen af landskabet set fra kysten/vandet.

16. DET SMÅBAKKEDE LANDBRUGSLANDSKAB 285 17. SANDAGER KYSTLANDSKAB

Området ligger langs kysten i den nordvestlige del af kommunen, hvor det strækker sig på tværs af kommune- grænsen mod nord. Mod syd og øst er området afgrænset mod et mere højtliggende og småbakket terræn og et landskab, der i langt højere grad er præget af udsigter over landskabet. Grænsen mellem disse områder er defineret af den terrænmæssige overgang, idet dette område er defineret ved en lavtliggende flade.

16. 17. 18. 19.

LANDSKABETS NØGLEKARAKTER udsigterne og giver landskabet en mere Landskabet er især karakteriseret ved lukket karakter. Der er kun få tekniske et lavtliggende fladt terræn, der er anlæg i området. opdyrket med middelstore marker, som afgrænses af hegn og bevoksede diger. Der er ikke afgrænset nogle delom- Slynget vejby Fra kysten strækker store lavbundsom- råder, hvor landskabskarakteren er råder sig ind i landskabet. Bebyggelsen anderledes. er især samlet i områdets to landsbyer, men består også af huse, husmandssteder og små gårde, der ligger langs Hegn og tunger af vejene. lavbund der strækker sig fra kysten Landskabet har en lille til middelstor skala og en enkel karakter. Bevoks- ningen i området giver landskabet Middelstore marker en transparent til lukket karakter, hvorved landskabet adskiller sig fra landskabet mod syd og øst. Den vestlige del af området er præget af udsigter over havet, ofte til modstående kyster på Bågø, men derudover er landskabet Lavtliggende kystflade præget af, at bevoksningen begrænser afgrænset af højtliggen- de moræne

286 Landskabet er især karakteriseret ved et fladt terræn, dyrkede marker og lavbundsområder. Her ses vådområdet ved Aborg Minde omgivet af dyrkede marker.

GEOLOGISK DANNELSE små åløb, der strækker sig ind i Hele karakterområdet ligger inden for Kystlandskabet består af en moræne- området fra den mere højtliggende kystforlandsgrænsen, der er trukket flade med enkelte morænetoppe i den moræne mod syd og øst. umiddelbart øst og syd for karakter- nordlige del af området, der rejser sig områdegrænsen, hvor terrænet over- fra fladen. Mellem Emtekær Nor i den KYST ordnet orienterer sig mod kysten. Inden nordligeste del af området og Turup Området er mod vest afgrænset af for karakterområdet opleves kystrela- mod sydøst strækker en smeltevands- kysten mod Lillebælt, der er et afgræn- tionen primært fra de helt kystnære slette sig diagonalt gennem området, set indre dansk farvand, hvor afstand- arealer. dog uden at markere sig væsentligt i det en til modstående jyske kyst er ca. 14 flade terræn. kilometer. Bæltet rummer flere små KARAKTERGIVENDE STRUKTURER øer, og nærmeste ø er Bågø, der ligger Landskabskarakterens oprindelse Jordtypen varierer i området. Smelte- ca. 4 kilometer fra kysten. Modstående knytter sig især til landboreformernes vandssletten i den centrale del af kyster på Bågø er derfor væsentlig for gennemførsel, der især afspejles i området er domineret af smeltevands- oplevelsen af kystlandskabet. bebyggelsesstruktur og hegnsstruktur, sand, mens den sydlige del af området der tegner udskiftningsmønsteret i domineres af moræneler. I områdets Kysten tegnes af en smal strand af sand landskabet. lavbundsområder og omkring små åløb og sten. De fleste steder er kysten en er jordtypen ferskvandssand. fladkyst, hvor de kystnære arealer er Det er karakteristisk for området, at præget af vådområder eller lavbunds- hovedparten af området er opdyrket Området er præget af flere større områder, men nogle steder afgrænses landbrugslandskab, men at store lavbundsområder, der strækker sig ind stranden af små kystskrænter eller lavbundsområder strækker sig ind fra fra kysten og er knudepunkt for mange klinter. kysten og bryder den store flade.

17. SANDAGER KYSTLANDSKAB 287 Nåletræsplantager præger især den nodlige og østlige del af området.

Den bugtede kystlinje tegnes af en smal Små skove og bevoksniger bryder udsigterne sandstrand og afgrænses af kystskrænter. over landskabet. Her udsigten på tværs af Her kysten ved Aborg Strand. Aborg Minde med Aborg Skov mod syd.

Arealanvendelsen er derfor især præget I den nordvestlige del af området ligger fremstår ikke med karakteristiske af intensivt dyrkede marker, hvor et sommerhusområde og en camping- hovedgårdsstrukturer og adskiller sig afgrøden de fleste steder er traditionel- plads. derfor ikke fra det øvrige karakter- le landbrugsafgrøder. Særligt i den område. Hovedgården som kultur- nordøstlige del af området dyrkes også Området rummer kun få tekniske historisk struktur knytter sig derfor mange steder juletræer og pyntegrønt. anlæg. især til selve hovedgården samt de De store lavbundsområder fremstår nærmeste marker og Orelund Skov. generelt med lysåben karakter men KULTURHISTORIE varierer mellem mosekarakter og eng, Områdets to kirker, Sandager Kirke og RUMLIGE OG VISUELLE FORHOLD der afgræsses i varieret omfang. Holevad Kirke, markerer to kultur- Landskabets skala varierer. De fleste historiske elementer i landskabet. Da steder fremstår skalaen middelstor, Bevoksningsstrukturen tegnes især af kirkerne ligger lavt i terræn, fremstår fordi hegn med tiden er blevet fjernet. hegn og bevoksede diger, der afgrænser de generelt ikke markant i landskabet, Men især i den vestlige del af området markerne og derved opdeler den store men kirketårnene ses dog flere steder i er den lille skala flere steder bevaret, flade med linjeformede strukturer. landskabsbilledet, særligt det karakte- som det bl.a. ses ved Aborg Skov og Området rummer to små skove, Aborg ristiske kirkespir på Sandager Kirke Aborg Minde. Landskabet har en enkel Skov og Orelund Skov, samt mindre fungerer som orienteringspunkt. karakter med en ofte let opfattelig bevoksninger spredt i området. Derud Den sydvestlige del af området omfat- struktur. Det understreges generelt af over bidrager produktionen af juletræer ter ejerlavet Aborg By, hvor udskift- de velafgrænsede marker og enkle til, at især den nordøstlige del af ningsstrukturen fremstår særlig bebyggelsesstruktur. området fremstår bevokset. tydeligt i landskabet, idet mange gamle hegn og diger er bevaret. Det afspejler Det ofte flade terræn, hegnsstrukturen Bebyggelsesstrukturen tegnes især af stjerneudskiftningen af Aborg, de og de mindre skovbryn betyder, at de to landsbyer Sandager og Aborg, der smalle skovlodder i Aborg Skov, bevoksningen skaber en overordnet begge har karakter af slyngede vejbyer, englodder i lavbundsområderne samt rumlig afgrænsning af landskabet. samt huse, husmandssteder og mindre blokudskiftning af det øvrige ejerlav. Trods dette, er det flere steder muligt gårde, der uden for landsbyerne ligger På en morænebakke i den nordlige del at se på tværs af de mindre landskabs- langs vejene, flere steder samlet med af området ligger Orelund Hovedgård rum, fordi hegnsbevoksningen enten er relativ kort indbyrdes afstand. ud til Orelundvej. Hovedgårdens ejerlav lav, har en brudt struktur, eller

288 Særligt i den sydlige del af området er hegns- og digestrukturen i høj grad intakt.

terrænet hæver sig fra det omkring- Fra kysten og det kystnære landskab er liggende. der udsigt på langs af den bugtede kystlinje både mod nord og syd. Mod Landskabet opleves generelt uden nord er der udsigt til Wedelsborg væsentlig forstyrrelse, da området kun Hoved, der fremstår domineret af store rummer få tekniske anlæg. skove og marker, og mod syd er der udsigt til bl.a. Assens, hvor især havnen Bebyggelsen fremstår generelt afdæm- og kirken fremstår som orienterings- pet i landskabsbilledet, og landsbyerne punkter. har ofte en transparent grøn afgræns- ning. Sandager Næs Camping ligger Den korte afstand til Bågø betyder, at helt ud til Emtekær Nor og har i mod- øen indgår som et centralt element i sætning til den øvrige bebyggelse en oplevelsen af kystlandskabet. Øen er helt åben afgrænsning til noret og det karakteriseret ved et lavtliggende, fladt øvrige landskab, hvorved hytter og terræn og et langt hegn parallelt med campingvogne kommer til at fremstå den østvendt kyst, hvorfor øen i visuelt forstyrrende i oplevelsen af landskabet optræder som en bevoks- landskabet omkring noret. ningspræget flade, der er med til at afgrænse farvandet rumligt mod vest. Karakterområdet er mod syd og øst afgrænset af et mere højtliggende terræn. Udsigterne mod disse områder er derfor præget af at ”kigge op”, og terrænet opleves at have en rumlig afgrænsning af kystlandskabet. Særligt ses Barløse Kirke som et orienteringspunkt beliggende i et markant højere terræn. Sandager Kirke er et orienteringspunkt, der ses fra det omgivende landskab.

17. SANDAGER KYSTLANDSKAB 289 LANDSKABSKARAKTERENS STYRKE

Landskabet vest for Sandager er præget af marker og enge. I billedet ses både Sandager Kirke og Barløse Kirke som orienteringspunkter i landskabet.

SÆRLIGT KARAKTERISTISK udskiftningslandskab er erkendelig i Aborg ejerlav dyrkningsmønster og hegnsstrukturer. De karaktergivende elementer og strukturer i form af velafgrænsede Arealanvendelsen af de intensivt marker samt enkel og klar hegnsstruk- dyrkded marker i det hævede terræn og tur og bebyggelsesstruktur, der tilsam- våde enge i lavbundsområderne viser et men tegner et særligt udskiftnings- fint samspil mellem arealanvendelsen mønster og dermed klart formidler og naturgrundlaget. landskabskarakterens oprindelse som udskiftningslandskab. KARAKTERSVAGT Sommerhusområdet og Arealanvendelsen af de intensivt campingpladsen dyrkded marker i det hævede terræn og Landskabets karaktergivende våde enge i lavbundsområderne viser et strukturer er i høj grad sløret af fint samspil mellem arealanvendelsen områdernes anvendelse som og naturgrundlaget. sommerhusområde og campingplads.

KARAKTERISTISK Landskabskarakterens oprindelse som Det øvrige karakterområde med udskiftningslandskab er ikke undtagelse af sommerhusområdet og erkendelig. campingpladsen Med undtagelse af sommerhusområdet Arealanvendelsen afspejler i nogen og campingpladsen fremstår de grad naturgrundlaget. karaktergivende elementer og strukturer tydeligt i den øvrige del af karakterområdet, blot er udskiftningsmønstrene ikke så tydelige som i Aborg ejerlav. Landskabskarakterens oprindelse som

290 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Karakteristisk Særligt karakteristisk Karaktersvag Kontrasterende

17. SANDAGER KYSTLANDSKAB 291 LANDSKABSKARAKTERENS TILSTAND

Landskabskarakterens tilstand er i visse lavbundsområder forringet af afvanding og opdyrkning, som det gælder for visse dele af Aborg Minde. Her udsigt på tværs af Aborg Minde med Aborg Skov som baggrund.

GOD TILSTAND Lavbundsområdet omkring Sandager bryder oplevelsen af et ellers Aborg ejerlav Den karakteristiske lavbundskarakter uforstyrret kystlandskab. De karaktergivende strukturer i form fremstår intakt, idet området fortsat af især hegn- og digestruktur samt fremstår som enge. DÅRLIG bebyggelsesstruktur fremstår i høj Lavbundsområde ved Aborg Skov grad intakte i forhold til udskiftnings- Den vedligeholdelsesmæssige tilstand samt nordøst for Sandager strukturen, som den fremgår af kort fra af engene som karaktergivende element Den naturlige udbredelse af lavbunds- 1870. er overvejende god. området umiddelbart nord for Aborg Skov samt nordøst for Sandager er Den vedligeholdelsesmæssige tilstand Landskabet opleves uden væsentlig reduceret i forbindelse med afvanding varierer, men vurderes overvejende forstyrrelse. og opdyrkning. Dermed at intaktheden middel. væsentligt forringet. MIDDEL Landskabet opleves kun i mindre grad Hovedparten af det øvrige Afvanding og opdyrkning betyder også, forstyrret. karakterområde at den vedligeholdelsesmæssige Intaktheden af de karaktergivende tilstand af lavbundskarakteren er Feddet og Aborg Minde strukturer varierer, men er generelt væsentligt forringet. De karaktergivende strukturer i form vurderet middel. I den nordøstlige del af dynamiske kyststrukturer og strand- af området slører juletræsproduktionen Området opleves uden væsentlig eng fremstår i høj grad intakte i deres i nogen grad landbrugskarakteren. forstyrrelse. karakter og udbredelse, når der sammenlignes med kort fra 1870. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand Sommerhusområdet og varierer, men vurderes generelt middel. campingpladsen Den vedligeholdelsesmæssige tilstand Intaktheden af de karaktergivende varierer, men vurderes generelt god. Landskabet opleves i mindre grad strukturer er brudt af områdernes forstyrret. I den østlige del er der lidt anvendelse og bebyggelse. Landskabet opleves i høj grad ufor- forstyrrelse fra Middelfartvej i form af styrret. Mod syd er der udsigt til støj. Omkring Emtekær Nor forstyrrer Den vedligeholdelsesmæssige tilstand havneområdet i Assens. campingpladsen landskabsoplevelsen af karaktergivende elementer er visuelt. Særligt øst for campingpladsen dermed dårlig. er denne forstyrrelse væsentlig, fordi det åbne kig ind til campingpladsen Landskabet er i mindre grad forstyrret.

292 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Middel tilstand God tilstand Dårlig tilstand

17. SANDAGER KYSTLANDSKAB 293 LANDSKABELIGE OPLEVELSESMULIGHEDER

Særlige oplevelsesmuligheder knytter sig især til kystlandskabet. Her udsigt over Emtekær Nor fra Hulvejen mod nordvest.

OPLEVELSESRIGE LANDSKABER der på den måde også bidrager til en rig SÆRLIGE UDSIGTER Emtekær Nor natur. Særligt omkring Feddet og Kystforlandet Landskabet omkring Emtekær Nor Aborg Minde opleves kystnærheden og Hele området indgår i de særlige rummer i sammenhæng med Bredning- de særlige udsigter, der knytter sig udsigtsmuligheder, der knytter sig til en, der ligger i kystlandsakbet nordvest hertil. Fra området er der udsigt både kystforlandet. Særligt for dette område for kommunegrænsen, rummer en på langs af kysten mod nord og syd, er dog, at kystnærheden kun opleves væsentlig geologisk fortælling om samt på tværs af farvandet til Bågø, der fra de kystnære dele af området, hvor dynamiske kyster med aflejring af indgår som et centralt element i der er vid udsigt på langs af kysten strandvolde og dannelse af konverger- kystoplevelsen. samt ud over farvandet og Bågø. ende fed. Feddene ved Emtekær Nor og Bredningen er orienteret henholdsvis Fra Aborg Minde strækker et stort Ved Orelund i den nordlige del af nord-syd og øst-vest og er et af de få lavbundsområde sig helt ind forbi området er der udsigt over især steder i landet, hvor konvergerende Sandager til Langemose nordøst herfor. Emtekær Nor og Lillebælt, men også feddannelse finder sted. Dele af dette område fremstår i dag den sydlige del af Wedellsborg halvøen som afgræssede enge, men en stor del i Middelfart Kommune og de nordlige Geologien er udgangspunkt for en rig er opdyrket. Der ligger et potentiale i at dele af Bågø. Udsigten er i nogen grad natur, både dyreliv og planteliv, der styrke lavbundskarakteren mellem forstyrret af campingpladsen, fordi det bidrager til oplevelsesrigt naturpræget Kirkemade ved Sandager og Aborg åbne kig ind til campingpladsen bryder landskab, ligesom oplevelsen af Minde. Det vil både styrke den oplevelsen af et ellers uforstyrret kystnærheden og de særlige udsigter, geologiske fortælling af områdets kystlandskab. der knytter sig til kystlandskabet, geologi, men også styrke den natur- bidrager til en særlig landskabs- prægede landskabsoplevelse af Den øvrige del af området indgår i de oplevelse. området. særlige udsigter over kystforlandet og kysten, der opleves fra landskabet mod Feddet og Aborg Minde SÆRLIGE ELEMENTER øst. Ligesom ved Emtekær Nor, rummer I dette område opleves Sandager Kirke landskabet ved Feddet og Aborg Minde og Holevad Kirke flere steder som en geologisk fortælling om dynamisk orienteringspunkter i landskabet. Da kystdannelse. Omkring Feddet og kirkerne ikke står højt i terræn, er det Aborg Minde kommer det især til ofte kirketårnene, der markerer sig i udtryk ved strandenge og strandsøer, landskabet.

294 SIGNATURFORKLARING

Karakterområde Oplevelsesrigt element Særlige udsigtsmuligheder Kystforlandsgrænse Udsigtspunkt Oplevelsesrigt landskab

17. SANDAGER KYSTLANDSKAB 295 LANDSKABSKARAKTERENS SÅRBARHED

Oplevelsen af kystlandskaberne er særligt sårbar over for forstyrrelser. Ved Emtekær Nor er oplevelsen af noret væsentligt forstyrret af canpingpladsen.

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDET SÆRLIGT SÅRBARE OMRÅDER Feddet, Aborg Minde og GENERELT Aborg ejerlav lavbundsområdet Landskabet vurderes generelt ikke De tydelige udskiftningsstrukturer, der Kystlandskabet omkring Feddet og sårbart over for ændringer, når det sker er særligt karakteristise for dette Aborg Minde er særligt sårbart over for med hensyn til landskabets karakter område, er særligt sårbare over for ændringer, der forstyrrer eller samt det forhold, at området ligger i ændringer, der slører denne struktur. begrænser oplevelsen af det kystforlandet. Landskabskarakteren er derfor sårbar naturprægede kystlandskab samt over for skovrejsning, der bryder udsigterne på langs af kysten. Det vurderes således muligt at bevoksningsstrukturen, stort Lavbundsområdet sydvest for Sandager indplacere ny skov, når det sker som landbrugsbyggeri, der bryder den er særligt sårbart over for ændringer, mindre enheder, som er karakteristisk eksisterende skala og der slører eller forringer områdets for området. Området har kapacitet til bebyggelsesstruktur, samt nye tekniske lavbundskarakter, herunder lavbunds- og vådområdeprojekter, anlæg. lavbundsområdets naturlige særligt i området nordøst og sydvest for udbredelse. Sandager. Emtekær Nor Landskabet omkring noret er særligt KYSTFORLANDET Landskabet vurderes kun i mindre sårbart over for enhver ændring, der Selv om der fra dette område kun er grad at have kapacitet til stort forstyrrer eller begrænser oplevelsen af visuel sammenhæng til kysten fra de landbrugsbyggeri. På grund af det geologisk interessante kystnære landskaber, er det vigtigt at landskabets skala og rumlige kystlandskab. Området er derfor huske, at området ligger i kystforlandet afgrænsning, og fordi landskabet i høj særligt sårbart over for skovrejsning, og indgår i de vide udsigter over grad fremstår uden væsentlig stort landbrugsbyggeri og tekniske kystlandskabet og Lillebælt, der forstyrrelse, vurderes landskabet ikke anlæg. Området er desuden sårbart opleves fra det bakkede landskab mod egnet til indplacering af store over for ændringer indenfor eller øst. Disse udsigter er særligt sårbare vindmøller eller andre store tekniske omkring campingpladsen, der visuelt over for ændringer i dette område, der anlæg. forstyrrer landskabsoplevelsen. forringer eller forstyrrer udsigterne, herunder store tekniske anlæg samt stort og markant byggeri.

296 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Særligt sårbare udsigter Særligt sårbare landskaber

17. SANDAGER KYSTLANDSKAB 297 STRATEGISKE MÅL FOR LANDSKABET

Dyrkede marker syd for Aborg Minde. Digestrukturen er i høj grad intakt og bør beskyttes.

OMRÅDER, HVOR LANDSKABS- karakterområdet i de særlige udsigter udbredelse. KARAKTEREN BØR BESKYTTES over kystlandskabet, der opleves fra det Aborg ejerlav højtliggende landskab mod øst. Da Forbedringsmålsætningen betyder, at Inden for Aborg ejerlav har landskabs- landskabet i dette område indgår i der bør arbejdes for at forbedre karakteren fået det strategiske mål udsigterne er det omfattet af beskyt- landskabskarakterens tilstand, i bege beskyt, fordi den her er vurderet telsesmålsætningen. områder ved at styrke lavbundsområ- særligt karakteristisk i forhold til at dernes naturlige udbredelse. Nord for formidle områdets udskiftnings- Beskyttelsesmålsætningen betyder, at Aborg Skov er landskabet vurderet historie samt sårbar over for en række ændringer i området kun bør ske, når oplevelsesrigt på grund af de natur- ændringer, der kan sløre strukturerne det ikke forringer de særlige udsigter kvaliteter, landskabet rummer. eller bryde deres intakthed. eller begrænser udsigtsmulighederne Forbedringsmålsætningen omfatter her inden for det udpegede kystforland. også en målsætning om at beskytte og Emtekær Nor, Feddet og Aborg Minde forbedre områdets karakter af Disse områder har fået det strategiske OMRÅDER, HVOR LANDSKABSKA- naturområde og oplevelsesrigt mål beskyt, fordi landskaberne rum- RAKTEREN BØR VEDLIGEHOLDES landskab. mer nogle særlige oplevelsesmuligheder Den nordlige og østlige del af området med geologiske fortællinger om kyst- Den del af området, hvor landskabs- OMRÅDER, HVOR LANDSKABS- landskaber samt kystnær natur. karakteren er vurderet karakteristisk, KARAKTEREN KAN ÆNDRES Landskabskarakteren er desuden og hvor der ikke er vurderet at være Sommerhusområdet og vurderet sårbar over for ændringer, der særlige landskabelige oplevelses- campingpladsen kan forringe eller forstyrre oplevelsen muligheder, har fået det strategiske Landskabskarakteren er i sommer- af landskaberne. mål vedligehold. husområdet og ved campingpladsen vurderet karaktersvag, hvilket giver I alle disse områder betyder beskyt- Målsætningen betyder, at der kan ske mulighed for at ændre landskabskarak- telsesmålsætningen, at der kun bør ske ændringer i området, når det sker med teren, når det sker med hensyn til det ændringer i området, når det bevarer respekt for landskabets karakter- omkringliggende landskab. eller styrker landskabets karaktergivende strukturer. Da områderne ligger kystnært og i givende strukturer og den fortælling, tilknytning til landskaber, der er landskabet formidler. OMRÅDER, HVOR LANDSKABS- vurderet særligt oplevelsesrige, er det KARAKTEREN BØR FORBEDRES væsentligt, at der kun sker ændringer i SÆRLIGE UDSIGTER, DER BØR Lavbundsområde ved Aborg Skov områderne, der ikke forringer eller BESKYTTES samt nordøst for Sandager forstyrrer oplevelsen af de omkring- Kystforlandet Lavbundsområdet nord for Aborg Skov liggende landskaber. I hele kystforlandet har de særlige samt nordøst for Sandager har ud over udsigter fået det strategiske mål målsætnignerne om henholdsvis at beskyt. Formålet er at beskytte de beskytte eller vedligeholde landskabs- særlige udsigtsmuligheder, der knytter karakteren også fået det strategiske sig til kystforlandet. I dette område er mål forbedre. Det skyldes at land- det væsentligt at huske, at selv om skabskarakterens tilstand her er kystnærheden primært opleves i den vurderet dårlig på grund af redukt- vestlige del af området, indgår hele ionen af lavbundsområdets naturlige

298 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Beskytte karakter Vedligeholde karakter Beskytte udsigt Beskytte og forbedre karakter Vedligeholde og forbedre karakter Ændre karakter

17. SANDAGER KYSTLANDSKAB 299 ANBEFALINGER TIL PLANLÆGNING OG FORVALTNING

LANDSKABSKARAKTEREN I den sydvestlige del af området er det væsentligt at beskytte den struktur, som hegn, diger og bebyggelse tegner, da de tydeligt formidler områdets udskiftningshistorie.

Det er væsentligt, at der ved ændringer i området huskes på, at området indgår i de særlige udsigter, der knytter sig til kystforlandet og især opleves fra landskabet mod øst.

SKOV Det vurderes muligt at indpasse skov i området. Ny skov bør efterligne den eksisterende struktur præget af små skovom- råder spredt i området.

Den sydvestlige del af området bør friholdes for ny skov, da det vil sløre den i høj grad intakte udskiftningsstruktur.

NATUR Lavbundsområdet, der strækker sig mellem Aborg Minde og Langemose, kan med fordel styrkes og udbredes, så der er en større overensstemmelse mellem naturgrundlag og arealanvendelse. Det vil styrke landskabskarakterens tilstand og tyde- lighed samt bidrage til landskabets oplevelsesværdi.

Hegnsstrukturen er præget af enkeltrækkede hegn, der derfor bør søges videreført.

LANDBRUG Området vurderes ikke egnet til stort landbrugsbyggeri. Nødvendigt landbrugsbyggeri bør opføres i tilknytning til eksisterende bygninger og underlægge sig landskabets middelstore skala. Bygningerne bør følge linjerne i det eksisterende byggeri, og der bør lægges vægt på, at den samlede bygningsmasse fremstår ensartet og harmonisk i landskabet.

Landbrugsbyggeri bør generelt have en karakter, hvormed det kan stå frit i landskabet uden af skæmme eller dominere landskabsbilledet.

300 Det kystnære landskab sydvest for Aborg. Herfra er der udsigt til modstående kyster på Bågø.

Ønskes afskærmende bevoksning, bør der tages udgangspunkt i eksisterende hegnsstrukturer. Nye hegn kan med fordel understøtte udskiftningsstrukturerne, som de fremgår af kort fra 1870.

ANDEN BEBYGGELSE I DET ÅBNE LAND Der bør ikke ske egentlig byudvikling af områdets to landsbyer, da de fremstår med relativt intakt struktur.

Ny bebyggelse i området eller ombygning af eksisterende bebyggelse bør have en karakter, der understøtter landskabets linjer og eksisterende bebyggelsesstruktur.

Ved Emtekær Nor bør der arbejdes for at reducere campingpladsens visuelle forstyrrelse af landskabet omkring noret. Det gælder især landskabsoplevelsen fra øst og nord.

TEKNISKE ANLÆG Området bør friholdes for nye tekniske anlæg, da landskabet i dag fremstår uden væsentlig forstyrrelse og indgår i de særlige udsigter, der knytter sig til kystforlandet.

17. SANDAGER KYSTLANDSKAB 301 18. HELNÆS & AGERNÆS

Området omfatter de to halvøer, Helnæs og Agernæs, der ligger i den sydligste del af kommunen. Helnæs og Agernæs er forbundet af en lang tange, Langøre, og Agernæs er forbundet med Fyn af Feddet. Ud over disse geologiske strukturer, er begge halvøer afgrænset af kyst. Mod øst er øerne afgrænset mod Helnæs Bugt og mod syd og vest er de afgrænset mod Lillebælt og Åkrog Bugt.

16. 17. 18. 19.

LANDSKABETS NØGLEKARAKTER Landskabet på de to øer er udprægede landbrugslandskaber med intensivt dyrkede markflader, der afgrænses af bevoksede diger. Langs kysten, især Landsby og gårde omkring vejene østkysten, ses gamle stævningsskove. Bebyggelsen ligger især i Helnæs by samt langs vejene.

Landskabet har en enkel og velstruktureret karakter i middel skala og er især Hegn og enkelte kystskove karakteriseret ved den konstante orientering mod kysten samt udsigterne over landskabet, vandet og de modstående kyster. Landskabet opleves uforstyrret. Middelstore marker

I området er afgrænset tre delområ- der, hvor karakteren er anderledes og beskrives særskilt. To øer med hhv. lavtliggende og højt- liggende terræn

302 Landskabet på Helnæs er især karakteriseret ved et højtliggende, bølget terræn, der fremstår med middelstore marker og hegn, der tegner et enkelt mønster. Landskabet er generelt orienteret mod kysten.

GEOLOGISK DANNELSE markant forskel er dog, at på Helnæs kystskrænter mod det bagvedliggende Både Helnæs og Agernæs er geologisk ligger fladen højt, omkring kote 23, landskab. Omkring Halen og Agernæs set en del af det Sydfynske Øhav, der er mens den på Agernæs ligger lavt, er kysterne derimod fladkyster præget et oversvømmet morænelandskab omkring kote 5. af strandenge. Også her tegnes præget af sidste istid. Da isen for kystlinjen af en smal sandstrand, men 12.000 og 9.000 år siden trak sig Jordtypen er domineret af moræneler, med et mere bugtet forløb. tilbage, hævede landskabet sig, fordi men stedvist ses aflejringer af Øernes vestvendte kyster og Helnæs’ trykket fra isen forsvandt, og øerne i smeltevandssand. sydvendte kyst er afgrænset mod Øhavet var landfast med Fyn. Senere, Lillebælt, hvor vanddybderne er større for ca. 6.000 år siden, begyndte landet De hydrologiske forhold i området og afstanden til modstående kyster at tippe omkring en akse mellem knytter sig især til de delområder, der længere, op til 20 kilometer. Bølger og Nordfalster og Nissum Fjord. Det består af strandenge. strømninger har formet en betyder, at landet nord for aksen hæver udligningskyst med en let bugtet sig og landet syd for aksen sænker sig. KYST kystlinje, der tegnes af stenede strande Det har skabt det oversvømmede Øhav, Øernes østvendte kyster er afgrænset og især afgrænses af klinter eller stejle vi ser i dag, hvor kun toppen af mod Helnæs Bugt, der er et beskyttet skrænter. bakkerne ses over vandfladen. Helnæs farvand præget af vanddybder under 10 og Agernæs er sådanne fladtoppede meter og kort afstand til modstående Begge øer indgår i deres fulde bakker. kyster. Bølgernes påvirkning af kysten udstrækning i kystforlandet, da Dannelsen som fladtoppede bakker er moderat, ofte lille. Helnæs’ østkyst landskabet alle steder orienterer sig afspejles i det overvejende flade til er let bugtet og tegnes af en smal mod en eller flere kyster. På Helnæs er bølgede terræn på de to øer. En sandstrand, der afgrænses af det især den relativt smalle bakkeø, der

18. HELNÆS & AGERNÆS 303 Halen tegner Helnæs’ nordspids og fremstår som en yderst velbevaret ås.

Den lange tange, Langøre, forbinder Helnæs og Agernæs. Agernæs fremstår modsat Helnæs med et lavtliggende terræn. Her udsigt over Agernæs fra Bo Bakker.

krummer sig omkring Maden, og Udover hegn omfatter bevoksningen på KULTURHISTORIE stenalderhavets kystskrænter, der er Helnæs gamle stævningsskove, der står Både Helnæs og Agernæs rummer betydende for kystrelationen. På omkring Maden i tilknytning til kulturhistoriske fortællinger, der Agernæs er det især øens lille størrelse Helnæs By og langs østkysten i større afspejles i landskabet. og det flade terræn, der betyder, at og mindre skovområder. På Agernæs er Mest tydelig er fortællingen omkring landskabet alle steder er relateret til østkysten ligeledes præget af små Helnæs By, der fremstår med en i høj kysten. skovområder. grad intakt landsbystruktur. De mange små fiskerhuse fortæller om det KARAKTERGIVENDE STRUKTURER På Helnæs er bebyggelsen af fiskerhuse betydelige fiskeri, der foregik omkring Landskabskarakterens oprindelse og små gårde især samlet i Helnæs By, Helnæs, og de små gårde og markstruk- knytter sig især til landboreformernes der er en slynget vejby. Byen ligger turen omkring landsbyen fortæller gennemførelse med udskiftning af ovenfor de gamle kystskrænter, der i landbrugshistorien. Helnæs By. Det afspejles især i bebyg- dag afgrænser Maden. Uden for byen Helnæs Mølle fra 1856 markerer gelsesstrukturen og markstrukturen, ligger enkelte gårde og huse, primært landsbyen mod nord. Selv om møllen der tilsammen tegner udskiftnings- langs vejene. står uden vinger, opleves den tydeligt i mønsteret. Både landsbyen og den øvrige landskabet som en del af øens bebyggelse har generelt en grøn kulturhistorie. Landskabet på begge øer har en afgrænsning. De gamle skove på Helnæs er gamle intensivt opdyrket karakter med På Avernæs består bebyggelsen af Gl. stævningsskove, der ligeledes fortæller overvejende middelstore marker. Øst Agernæsgård og Nye Agernæsgård, der om øens landbrugshistorie. for Helnæs By er markerne flere steder begge fremstår som store gårde med mindre. Det er karakteristisk, at store, markante hovedbygninger. Ved Lindehoved på den sydvestlige del markerne afgrænses af diger. af Helnæs står Helnæs Fyr som et Ved Helnæs’ sydøstkyst ligger et markant element i landskabet. Fyret Bevoksningsstrukturen tegnes især af sommerhusområde og en ses som orienteringspunkt fra store bevoksning på digerne, der ofte frem- campingplads. dele af det omgivende landskab samt står med sammenhængende hegns- fra kystlandskabet omkring Åkrog karakter men også ses med spredt Både Helnæs og Agernæs er fri for Bugt. bevoksning eller uden træer og buske. større tekniske anlæg.

304 Ved Helnæs Strand tegnes kysten som en Langt de fleste steder er kysten en klintkyst, hvor kysten afgrænses af enten klinter eller fladkyst. bevoksede kystskrænter. Her klinten ved Bo Bakker.

I samme område ses på de åbne marker betyder, at der fra fyret på Lindehoved mål om at fremme den strandengs- en samling oldtidshøje. er udsigt langs Helnæs’ vestkyst og til karakter, der prægede Maden omkring Fyn, men også til Als og Jyllands år 1900. I dag er vandstanden hævet På Agernæs er landbrugshistorien især østkyst. Fra de østvendte kyster er der omkring Åledybet i den nordøstlige del afspejlet i de to Avernæsgårde. udsigt på tværs af Helnæs Bugt til Fyn. af Maden og strandengene i den Oprindeligt hørte jorden på Agernæs Tekniske anlæg opleves kun i sydvestlige del. under Hagenskov Gods, men blev udsigterne til den modstående kyst på Åledybet havde oprindeligt et naturligt afstået til staten og i 1844 Fyn, hvor vindmøller nogle steder udløb ved kysten i den nordvestlige del udmatrikuleret i to dele. indgår i landbrugslandskaberne. af området, også kaldet Mindet. Her ses i dag en dæmning og pumpe, der RUMLIGE OG VISUELLE FORHOLD DELOMRÅDER regulerer vandstanden i området. Landskabet er karakteriseret ved en Maden overvejende middel skala, der dog Maden fremstår som et stort Halen og Bo Bakker stedvist varierer og bliver lille. lavbundsområde præget af afgræssede Halen og Bo Bakker udgør den nordlige Den samlede bebyggelse langs vejene enge, hvorved området adskiller sig fra del af Helnæs. Landskabet er her og de velafgrænsede marker giver det øvrige karakterområde. præget af kontrasten mellem de landskabet en enkel og velstruktureret Maden var i stenalderen en lavvandet markante bakker med afgræssede karakter. Omkring Helnæs By bidrager vig og de skrænter, der afgrænser overdrev og de store strandenge langs den mindre skala og små skovområder engene i dag, var kystskrænter. Med kysten, hvorved området adskiller sig dog til en lidt mere sammensat tiden har havstrømme aflejret sten og fra det øvrige karakterområde. karakter. grus i et bredt strandvoldssystem, der Halen understreges af Helnæs Ås, der Landskabet opleves uforstyrret. på den måde har afgrænset Maden, er dannet under istiden i en revne i som herefter stod tilbage som en stor gletsjeren. Sand og grus er aflejret i Landskabet er generelt præget af strandsø. bunden af revnen og da isen smeltede udsiger på tværs af landskabet og er bort, stod denne aflejring tilbage som karakteriseret ved en tæt relation til Maden blev i 1950’erne afvandet og den en bakkekam i landskabet. kysten og udsigter til de modstående sandede jord i forskellig grad opdyrket. På Halen fremstår åsen i dag nærmest kyster. I dag er Maden overvejende præget af uberørt og danner et markant og Helnæs har en bugtet kystlinje, der afgræssede enge, og der er et langsigtet oprindeligt element i landskabet. De

18. HELNÆS & AGERNÆS 305 Den gamle mølle markerer Helnæs By fra nord.

Bebyggelsen i Helnæs By består af små gårde og huse. Vejen igennem Helnæs By er markeret af et dige.

dele af åsen, der oprindeligt strakte sig sydøstlige kyst. Den aflange bakke er mod nord over Agernæs til Brunshuse, tydelig i landskabet, især fra nord og er i dag bortgravet. Mindre huller i nordøst, da den fremstår afgræsset. Helnæs ås vidner om, at bortgravning Mod syd og vest er den dog delvist også her var påbegyndt, inden åsen skjult bag skovbevoksning. blev fredet i 1965. Hvor åsen er gravet væk, er i dag store aflange saltvandssøer, der sammen Fra området er der vid udsigt over store med de store enge er karaktergivende dele af det omkringliggende landskab for området. og de afgrænsende vandflader. Mod nord og øst er der udsigt til Området fremstår med en meget åben kystlandskabet på Fyn og mod syd er karakter, idet bevoksning primært der udsigt over store dele af Helnæs, findes omkring søerne i form af små herunder Linde Hoved, der markeres af skovområder og spredt bevoksning. Helnæs Fyr. Et særligt udsigtspunkt er Galgebakken.

Agernæs’ saltvandssøer og enge Delområdet omfatter store lavbundsområder præget af afgræssede enge samt store saltvandssøer, hvor åsen er gravet bort. Derved adskiller området sig fra det øvrige karakterområde.

Åsen, der strækker sig fra Helnæs Hale, er gravet næsten helt væk, kun en mindre del er bevaret nær den

306 Helnæs Fyr. Udsigt over Maden fra den nodlige del af Helnæs By.

Helnæs Made fremstår som en stor flade, der rumligt afgrænses af de gamle kystskrænter. Maden har karakter af vådområde med afgræssede enge. Her set fra nordøst.

307 LANDSKABSKARAKTERENS STYRKE

Kystrelationen er særligt karakteristisk for landskabet. Her udsigt mod syd fra Bo Bakker.

SÆRLIGT KARAKTERISTISK strukturer og landskabskarakterens dyrkede karakterområder. Agernæs og Helnæs oprindelse, herunder dyrkede marker Landskabets karaktergivende og bebyggelsesstruktur. Derfor er Landskabskarakterens oprindelse strukturer fremstår generelt meget landskabskarakteren her vurderet knytter sig især til områdets geologi tydeligt i hele karakterområdet, når der karaktersvag. samt afgræssede overdrev og enge, ses bort fra sommerhusområderne og hvilket fremstår særligt tydeligt i de afgrænsede delområder. Det gælder KONTRASTERENDE området. især den enkle markstruktur og Maden bebyggelsesstruktur samt den alle Landskabet er vurderet kontrasterende, Anvendelsen af overdrev i det stejle steds oplevelse af kystnærhed. da områdets geologiske dannelse og terræn afspejler et meget fint samspil udprægede karakter af strandeng mellem naturgrundlaget og anvendelse. Landskabskarakterens oprindelse som adskiller sig væsentligt fra det øvrige udskiftningslandskab fremstår særligt landbrugsprægede karakterområde. Agernæs’ saltvandssøer og enge tydeligt i hele området, idet Landskabet er vurderet kontrasterende, udskiftningsmønsteret tegnes af Landskabskarakterens oprindelse som da det fremstår med et ekstensivt præg, markstrukturen defineret af hegn og inddæmmet vig er tydelig aflæselig i der afviger fra en ellers udpræget diger sam bebyggelsesstrukturen. det store engområde, der flere steder karakter af intensivt dyrkede marker. har karakter af vådområde med åbent Den landbrugsmæssige udnyttelse af vandspejl. Landskabskarakterens oprindelse området viser et fint samspil mellem et knytter sig dels til de store afgræssede naturgrundlag af god landbrugsjord og Denne karakter afspejler et fint samspil enge men især afgravningen af åsen, den kulturbetingede anvendelse. mellem arealanvendelse og et der har tilført store søflader som lavbundspræget naturgrundlag. karaktergivende element. KARAKTERSVAGT Sommerhusområdet og Halen og Bo Bakker Både indvinding af råstof og campingpladsen Områdets markante geologi og afgræsning af de store enge afspejler et Sommerhusområderne slører ekstensive anvendelse adskiller sig fint samspil mellem naturgrundlag og landskabets karaktergivende væsentligt fra de øvrige intensivt anvendelse.

308 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Karakteristisk Særligt karakteristisk Karaktersvag Kontrasterende

18. HELNÆS & AGERNÆS 309 LANDSKABSKARAKTERENS TILSTAND

Landskabskarakterens tilstand vurderes generelt god. Her udsigt over landskabet øst for Helnæs By. Kystskovene afgrænser landskabet mod øst.

GOD TILSTAND landskabsmæssigt i god stand med en Området opleves uforstyrret. Maden lysåben karakter, der er med til at Intaktheden af de karaktergivende fremhæve de geologiske karaktertræk. DÅRLIG strukturer er vurderet middel. Der er i Sommerhusområdet og vurderingen taget udgangspunkt i, at Området opleves uforstyrret. campingpladsen Maden oprindeligt har fremstået som Anvendelsen som ferieområde har inddæmmet strandsø afgrænset af Agernæs’ saltvandssøer og enge sløret landskabets karaktergivende strandenge. Intaktheden er derfor De karaktergivende strukturer i form strukturer og forringet forringet af afvanding. af store enge og søer i den afgravede ås landskabskarakterens intakthed. fremstår intakte. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand Tilstanden af de karaktergivende af de karaktergivende strukturer er Den vedligeholdelsesmæssige tilstand elementer er som følge heraf vurderet derfor også vurderet middel til god, da af enge og søer som landskabselemen- dårlig. strandengene i nogen grad er forringet ter vurderes overvejende god. af afvanding. Området opleves ikke forstyrret. Området opleves uforstyrret. Området opleves uforstyrret. Det øvrige karakterområde med Halen og Bo Bakker undtagelse af sommerhusområderne De karaktergivende strukturer i form De karaktergivende strukturer i af ås, bakker, overdrev og enge landbrugslandskabet fremstår i høj fremstår intakte i forhold til de grad intakte, herunder markstruktur historiske kort fra 1870. og bebyggelsesmønster, der tegner udskiftningsmønsteret. Den vedligeholdsmæssige tilstand af karaktergivende elementer vurderes Den vedligeholdelsesmæssige tilstand god, fordi åsen og bakkerne fremstår af de karaktergivende elementer tydeligt og velbevarede som geologiske varierer, men fremstår overvejende strukturer. De lysåbne naturtyper i middel. form af overdrev og enge fremstår

310 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Middel tilstand God tilstand Dårlig tilstand

18. HELNÆS & AGERNÆS 311 LANDSKABELIGE OPLEVELSESMULIGHEDER

Fra Helnæs’ østkyst er der fin udsigt til Fyn på tværs af Helnæs Bugt.

OPLEVELSESRIGE LANDSKABER både er udsigter på tværs af området udsigtsmuligheder, både over Helnæs Maden samt på langs af kystlinjen og på tværs mod syd samt over Agernæs og Fyns Maden rummer især en geologisk af vandet til modstående kyster på Fyn kystlandskaber mod nord og øst. fortælling, der afspejles i de gamle og Helnæs. Særligt for udsigterne er den visuelle kystskrænter omkring maden samt det Den bortgravede ås afspejler en sammenhæng på tværs af vandflader brede strandvoldssystem langs kysten. kulturhistorisk fortælling om og den relativt korte afstand til Etablering af Åledybet er desuden med råstofindvinding. Historien modstående kyster. Et særligt til at synliggøre historien om den understreges på sin vis af den udsigtspunkt er Galgebakken. oprindelige strandsø, der prægede tilbageværende del af åsen, der står i området inden afvanding af Maden i kontrast til de store søer. Helnæs Fyr 1950’erne. Området omkring Helnæs Fyr udgør et Landskabskarakteren rummer desuden Agernæs’ nordkyst andet markant udsigtspunkt. Fra store naturværdier, der bidrager til et Agernæs’ nordkyst indgår i det kysten er der mod nordvest udsigt til oplevelsesrigt landskab. oplevelsesrige kystlandskab, der kysten på Fyn samt på langs af Helnæs Afvanding af Maden rummer en afgrænses omkring den inderste del af sydkyst. Fra området øst for fyret er kulturhistorisk fortælling, der især Helnæs Bugt og også omfatter dele af der udsigt over Maden og afspejles i dæmningen og pumpehuset kystlandskabet på Fyn. Området kystlandskabet langs Helnæs vestkyst . ved Mindet. rummer både en geologisk fortælling i I sommerhalvåret er det muligt at selve kystlandskabet, men særligt for komme op i det 28 meter høje fyr, Halen og Bo Bakker området er den kulturhistoriske hvorfra der er vid udsigt over Helnæs, Området rummer en særlig geologisk fortælling, der afspejles i det gamle Agernæs samt en stor del af Fyns fortælling om Helnæs Ås, der står så fiskermiljø omkring Brunshuse og det kystlandskab omkring Helnæs Bugt markant og uspoleret i landskabet. Den gamle fiskerleje, og ikke mindst de samt den sydlige del af Lillebælt. særlige geologiske oplevelse forstærkes særlige udsigter, der er på tværs af af Bo Bakker, der ligger i tilknytning til bugten. Kystforlandet åsen, og de store strandenge, der Hele karakterområdet indgår i omgiver ås og bakker. SÆRLIGE ELEMENTER kystforlandet, da landskabet alle steder Landskabskarakteren rummer desuden Helnæs Fyr står som et tydeligt er orienteret mod én eller flere kyster. store naturværdier, der bidrager til et orienteringspunkt, der markerer Kystforlandet rummer generelt særlige oplevelsesrigt landskab. Lindehoved på Helnæs’ sydvestlige udsigtsmuligheder med et visuelt Endelig er der fra Galgebakken, og kyst. Fyret opleves især fra Helnæs samspil mellem land og vand, og ofte er store dele af det øvrige område, vide vestkyst, herunder fra udsigtspunktet afstanden til modstående kyster så udsigter over landskabet samt udsigt til Galgebakken, men er også synlig fra kort, at de også indgår i oplevelsen af modstående kyster på Fyn. dele af Helnæs’ sydkyst. kystforlandet. Fra kysten er der udsigt på langs af Agernæs’ saltvandssøer og enge Helnæs Mølle opleves som en tydelig kysten. Mange steder bidrager en Landskabsoplevelsen knytter sig især markør af Helnæs by ved ankomst fra bugtet kystlinje til en særlig oplevelse til områdets naturpræg med store nord. af kysten. Fra kysten er oplevelsen af de afgræssede enge, store søer samt modstående kyster særlig tydelig. skovområder. Væsentligt for oplevelsen SÆRLIGE UDSIGTSMULIGHEDER Særligt omring Helnæs Bugt er det med er også kystnærheden og de særlige Bo Bakker til at understrege oplevelsen af et udsigter, der knytter sig til området. Den nordlige del af Helnæs er mange afgrænset landskabsrum med den store Områdets åbne karakter betyder, at der steder præget af vide vandflade som et centralt element.

312 SIGNATURFORKLARING

Karakterområde Oplevelsesrigt element Særlige udsigtsmuligheder Kystforlandsgrænse Udsigtspunkt Oplevelsesrigt landskab

18. HELNÆS & AGERNÆS 313 LANDSKABSKARAKTERENS SÅRBARHED

Landskabet er generelt sårbart over for ændringer, der bryder de i høj grad intakte strukturer eller forstyrer de særlige oplevelser, der knytter sig til landskabet.

LANDSKABSKARAKTEREN GENE- KYSTFORLANDET RELT De vide udsigter, der er karakteristiske Landskabet fremstår generelt særligt for hele dette landskab, er særligt karakteristisk, i god tilstand og sårbare over for ændringer, der uforstyrret. Derfor vurderes landskabet begrænser eller forringer udsigterne. I i hele karakterområdet særligt sårbart dette område forstærkes sårbarheden over for ændringer, der enten bryder de af, at landskabet fremstår uforstyrret. karakteristiske strukturer eller tilfører Både Agernæs og Helnæs indgår i visuelt forstyrrende elementer i udsigterne fra kystforlandet på landskabet. Sydvestfyn. Ændringer i dette område vil derfor også påvirke de særlige Landskabet er særligt sårbart over for udsigter, der knytter sig til vindmøller eller andre tekniske anlæg. kystforlandet. Bebyggelsesstrukturen i Helnæs by er særligt sårbar over for byudvikling eller ombygninger, der ændrer landsbyens karakter eller bryder de intakte strukturer.

Hele området er særligt sårbart over for stort landbrugsbyggeri, da det vil bryde landskabets lille til middelstore skala samt påvirke de særlige udsigter, der er karakteristiske for området. På Agernæs er skalaen lidt større og sårbarheden over for stort landbrugsbyggeri lidt mindre.

314 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Særligt sårbare udsigter Særligt sårbare landskaber

18. HELNÆS & AGERNÆS 315 STRATEGISKE MÅL FOR LANDSKABET

Helnæs Strand.

OMRÅDER, HVOR LANDSKABS- Beskyttelsesmålsætningen knytter sig KARAKTEREN BØR BESKYTTES til det forhold at beskytte de særlige Hele området med undtagelse af udsigtsmuligheder. Ændringer i sommerhusområde og campingplads kystforlandet bør således kun ske, når Med undtagelse af sommerhusområdet det ikke forringer de særlige udsigter og campingpladsen har hele området eller begrænser udsigtsmulighederne. fået det strategiske mål beskyt, fordi landskabet her er vurderet særligt OMRÅDER, HVOR LANDSKABSKAR- karakteristisk og i god tilstand. Derud AKTEREN KAN ÆNDRES over er delområderne vurderet særligt Sommerhusområdet og oplevelsesrige landskaber. campingpladsen Områderne har fået det strategiske mål Beskyttelsesmålsætningen betyder, at ændre, fordi landskabskarakteren her ændringer i området kun bør ske, hvis er vurderet karaktersvag. det medvirker til at bevare eller styrke landskabskarakteren og ikke forstyrrer Målsætningen betyder, at eller forringer de særlige oplevelses- landskabskarakteren er udvisket af den muligheder. nuværende anvendelse, og at den nuværende karakter i området kan SÆRLIGE UDSIGTER, DER BØR ændres. Ændringer bør dog kun ske BESKYTTES med væsentlige hensyn til det omkring- Kystforlandet liggende landskabs karakter, der i dette I hele kystforlandet har de særlige område har en beskyttelsesmålsætning. udsigter fået det strategiske mål beskyt.

316 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Beskytte karakter Vedligeholde karakter Beskytte udsigt Beskytte og forbedre karakter Vedligeholde og forbedre karakter Ændre karakter

18. HELNÆS & AGERNÆS 317 ANBEFALINGER TIL PLANLÆGNING OG FORVALTNING LANDSKABSKARAKTEREN Der bør lægges vægt på at bevare landskabets enkle karakter, der er præget af velafgrænsede marker og en enkel bebyggelsesstruktur.

Endvidere bør der lægges vægt på at værne om de særlige udsigtsmuligheder og konstante kystrelation, der er særligt karakteristisk for området.

Det er desuden væsentligt for oplevelsen af landskabet, at den uforstyrrede karakter opretholdes.

SKOV Kystskov indgår i landskabskarakteren, og det vurderes muligt at indpasse ny skov i området. Dog er den eksisterende skov på Helnæs en intakt struktur af stævningsskov, der vil blive brudt af ny skov.

Ønskes ny skov bør den underlægge sig den eksisterende struktur af kystskov. Der bør tages væsentlige hensyn til at bevare de særlige udsigter til kysten, så disse ikke forringes eller i væsentlig grad begrænses.

Helnæs’ vestkyst bør friholdes for ny skov, herunder landskabet nord for Lindhovedvej og vest for Helnæs Byvej.

NATUR Landskabskarakteren på Maden vil blive styrket ved en yderligere vandstandshævning, der fremmer karakteren af en inddæmmet strandsø afgrænset af strandenge.

Delområderne, der er præget af strandenge og overdrev, bør søges fastholdt som lysåbne naturområder.

LANDBRUG Landskabet vurderes ikke at have kapacitet til stort landbrugsbyggeri på grund af landskabets karakter, skala og særlige udsigter.

318 Udsigt fra Langøre mod Agernæs.

Nødvendigt landbrugsbyggeri bør tilpasses landskabets middelstore skala og bør samles i enheder, der afspejler den eksisterende bebyggelsesstruktur. Bygningerne bør fremstå ensartet og harmonisk i landskabet. Der bør således lægges vægt på, at den samlede bygningsmasse kan ”stå alene” i landskabet.

Ønskes afskærmende bevoksning, bør denne understøtte den eksisterende bevoksningsstruktur tegnet af enkeltrækkede hegn. Nye hegn kan f.eks. understøtte de linjer, der fremgår af de historiske kort.

BEBYGGELSE Ud fra en landskabelig betragtning og hensynet til det kulturmiljø, som bebyggelsesstrukturen er en del af, herunder den intakte landsbystruktur, som er karakteristisk for Helnæs By, bør der ikke laves nye udstykninger til boliger på Helnæs.

Ved ombygning bør der lægges stor vægt på, at bygningen fortsat underordner sig den eksisterende bebyggelses karakter- træk i udtryk, karakter og skala.

Såfremt der ud fra en helhedsbetragtning øsnkes at udstykke til nye boliger i Helnæs By, bør det ske på en måde, der under- støtter landsbyens eksisterende struktur. Desuden bør der lægges stor vægt på, at nyt byggeri i vid udstrækning tilpasses den eksisterende bebyggelses skala og overordnede karakter, så landsbyen fortsat formidler den kulturhistoriske tidsdybde og at oplevelsen af landsbyen i landskabet forbliver diskret.

TEKNISKE ANLÆG Området bør friholdes for nye tekniske anlæg. Der bør værnes om det unikke forhold, at landskabet i dag fremstår uforstyrret.

18. HELNÆS & AGERNÆS 319 19. BÅGØ

Bågø er en lille ø, der ligger i Lillebælt nordvest for Assens ca. 4 kilometer fra Fyns kyst.

16. 17. 18. 19.

LANDSKABETS NØGLEKARAKTER indgår modstående kyster i landskabs- Landskabet er især karakteriseret ved billedet. et let bølget terræn, hvor lave bakke- Landskabet opleves uden forstyrrelse. toppe adskilles af store vådområder. Landsby med intakt Vådområderne fremstår som overvej- Området rummer ingen delområder, udskiftningsstruktur ende lysåbne naturområder, mens det hvor landskabskarakteren er anderle- øvrige landskab fremstår som dyrkede des. marker afgrænset af bevoksede diger vinkelret på kysten. Digerne tegner Vådområder med udskiftningsmønsteret, der fremstår natur og søer intakt. Bevoksningen består her ud over af en lille skov syd for Vestermose og småbevoksning ved Nymose. Bebyg- gelsesmønsteret tegnes af Bågø By, en husmandsudstykning ved Østerklint og Middelstore marker Fiskerhusene ved sydkysten.

Landskabet fremstår i middel skala samt med en enkel og intakt struktur. Hele øen er karakteriseret ved vide Lavtliggende ø opdelt udsigter over øen, kysten og det om- af vådområder kringliggende farvand. De fleste steder

320 Landskabet er i høj grad karakteriseret ved store vådområder, der opdeler øens mere opdyrkede områder. Her udsigt fra Vestermose mod Bågø By.

GEOLOGISK DANNELSE er dog i dag afvandet og opdyrket. Det langs den østvendte kyst, og den tegnes Bågø er geologisk set en moræne med afsnørede Noret adskiller morænen på generelt af en smal sandstrand. tre små bakketoppe adskilt af store den nordlige del af øen. Hele øen er en del af kystforlandet, da lavbundsområder, der alle oprindeligt landskabet alle steder er orienteret har haft direkte forbindelse til havet. KYST mod én eller flere kyster. Terrænet fremstår derved bølget med Bågø ligger i Lillebælt, og kysten er højdepunkter øst og vest for Noret på derfor til alle sider afgrænset af dette øens nordlige halvdel samt på den farvand, der er et afgrænset indre KARAKTERGIVENDE STRUKTURER sydlige del af øen syd for de store farvand. Bågø ligger nærmest Fyn, og Landskabskarakterens oprindelse moseområder. afstanden til modstående kyster er her knytter sig især til landboreformernes ca. 3-4 kilometer, mens afstanden til gennemførelse med udskiftning af Jordtypen på den nordlige del af øen Jylland er ca. 8-10 kilometer. landsbyens jord i 1788. Det afspejles i domineres af moræneler, mens den Den nord- og vestvendte kyst er en digestrukturen og bebyggelsesstruk- sydlige del af øen domineres af fladkyst, hvor de kystnære arealer turen. smeltevandssand, dog saltvandssand domineres af vådområder, mens langs sydkysten. I lavbundsområderne kysterne mod syd og øst er klintkyster. Arealanvendelsen på øen er stærkt er jordtypen ferskvandssand. Enkelte steder afgrænses kysten af en præget af øens geografi, idet lavbunds- klint, mens terrænet de fleste steder områderne fremstår som enge og De store vådområder, der adskiller skråner mod det bagvedliggende moser, mens de mere højtliggende morænetoppene og flere steder præger landskab. arealer er intensivt opdyrket. de kystnære arealer, er meget karakteristiske for øen. Gammelmose Kystlinjen er let bugtet, mest ujævn Gammelmose har dog været afvandet

19. BÅGØ 321 Bågø Fyr markerer ankomsten til øen fra syd.

Udsigt over Vestmose. Vestermose er et naturområde med et rigt fulgeliv.

og opdyrket siden 1960’erne. Øen rummer ingen større tekniske 1705, men i 1816 blev det nuværende fyr anlæg. bygget. Det er 8 meter højt og markerer Bevoksningsstrukturen tegnes især af øens sydspids. bevoksede diger, der afgrænser KULTURHISTORIE Kirken blev bygget i 1861 og markerer markerne i smalle marker vinkelret på Hele øen udgør en kulturhistorisk den nordlige del af byen. Kirken er kysten samt afspejler udskiftnings- sammenhæng, der tydeligt afspejles i synlig fra store dele af det omkring- strukturen. landskabet. liggende landskab, herunder også fra Den sydlige halvdel af øen rummer landskabet på Wedelsborg Hoved på mere sammenhængende bevoksning i Udskiftningsstrukturen Fyn. form af en mindre nåleskov ved Bågø By er udgangspunkt for livet på Højeklint, en lille plantage ved de øen og kan spores tilbage til 1200- Fiskerhusene gamle fiskerhuse samt kratbevoksning tallet. Bønderne på øen var i fæste Fem grundmurede fiskerhuse ligger på ved Nymose. under Wedelsborg. I 1788 blev jorden række langs øens sydkyst og er med til udskiftet og herved opstod den at formidle øens fiskerhistorie. Husene Bebyggelsesmønsteret er meget enkelt digestruktur, der i dag ses i landskabet er fra ca. år 1900 og fiskerne har haft og tegnes især af Bågø By, der ligger på som en tydelig udskiftningsstruktur. stejleplads på strandengene og den nordvestlige ”bakke”, enkelte Omkring 1900-tallet flyttede flere ophalingsplads til bådene på stranden. udflyttede gårde, der ligger på den husmænd ud fra landsbyen og nordøstlige ”bakke” umiddelbart øst etablerede sig langs Klintendevejen RUMLIGE OG VISUELLE FORHOLD for landsbyen, en husmandsudstyk- mellem Gammelmose og Østerklint. Landskabet er karakteriseret ved en ning, der ligger langs Gammelmose ved Disse strukturer fremstår i høj grad lille til middelstor skala og en meget Østerklint samt Fiskerhusene, der intakte i landskabet i dag. enkel struktur. Det afspejles især i ligger langs øens sydkyst. Bågø By bebyggelsen og markerne, der består af flere mindre gårde, der ligger Kirken og fyret afgrænses af bevoksede diger, samt de på begge sider af vejen, samt huse, der Bågø Kirke og Bågø Fyr står i store vådområder, der opdeler især ligger i den sydlige del af byen. landskabet som tydelige kultur- dyrkningslandskabet. Digerne er En svomestald ligger desuden syd for historiske elementer. generelt bevokset med hvidtjørn, men Vestermose, og nær Fiskerhusene ligger Oprindeligt var der et vippefyr på disse hegnsstrukturer har en meget en lille gruppe sommerhuse. Bågø, der blev oprettet af postvæsenet i transparent karakter, der giver mulig-

322 Kysterne er fladkyster, hvor bevoksningen ofte når strandkanten. Kystlinjen tegnes af en smal, stenet strand. Her den nordvendte kyst.

hed for at se på tværs af landskabsrum.

Selv om øen opleves overvejende flad, er der alligevel terrænforskelle, der flere steder giver særlige udsigtsmuligheder, hvorfra der er vid udsigt over øen, det omkringliggende farvand og de modstående kyster både på Fyn og i Jylland. Særligt kan fremhæves Prinsehøj på øens sydlige del, der rejser sig 8,3 meter over havet og er øens højeste punkt. På tværs af Vestermose ses bebyggelsen i Bågø By. Hele øen opleves i høj grad uforstyrret. Bebyggelsen er generelt delvist skjult af bevoksning, herunder også Bågø By, og øen rummer ingen større tekniske anlæg. På den sydlige del af øen står to siloer og en svinestald, der udgør de største anlæg på øen.

Det er karakteristisk for oplevelsen af øen, at de modstående kyster generelt indgår i landskabsbilledet. Ofte frem- står de modstående kystlandskaber præget af skove eller marker, men mod syd indgår Assens Havn i landskabsbilledet. Dræn og pumper afvander de lavtliggende dyrkningsarealer.

19. BÅGØ 323 LANDSKABSKARAKTERENS STYRKE

Landskabet vest for Bågø By.

SÆRLIGT KARAKTERISTISK Hele området I hele området fremstår de karaktergivende strukturer særligt tydeligt. Det gælder både arealanvendelse præget af marker og vådområder samt digestruktur og bebyggelsesstruktur, der tilsammen tegner øens udskiftningsmønster.

Disse strukturer afspejler dermed særligt tydeligt landskabskarakterens oprindelse som udskiftningslandskab.

Der er generelt et rigtig fint samspil mellem naturgrundlag og anvendelse. I Gammelmose er dette samspil dog forringet af mosens afvanding og opdyrkning.

324 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Karakteristisk Særligt karakteristisk Karaktersvag Kontrasterende

19. BÅGØ 325 LANDSKABSKARAKTERENS TILSTAND

Landskabet opleves uforstyrret. Her udsigt over Noret.

GOD TILSTAND DÅRLIG Hele området med undtagelse af Gammelmose Gammelmose Landskabskarakterens intakthed i De karaktergivende strukturer Gammelmose vurderes dårlig, fordi fremstår meget intakte i forhold til mosen i dag er afvandet og opdyrket i landskabskarakterens oprindelse, stedet for at fremstå som lysåben mose herunder bebyggelsesstrukturen og eller eng. markstrukturen, der tegnes af hegn og diger omkring markerne. Dermed vurderes den vedligeholdelses- mæssige tilstand også dårlig, fordi Den vedligeholdelsesmæssige tilstand mosekarakteren ikke afspejles i af de karaktergivende elementer og landskabet. strukturer vurderes generelt middel til god. Landskabet opleves i høj grad uforstyrret. Landskabet opleves i høj grad uforstyrret.

326 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Middel tilstand God tilstand Dårlig tilstand

19. BÅGØ 327 LANDSKABELIGE OPLEVELSESMULIGHEDER

De store naturområder kan opleves fra fugletårne, der står i det vestvendte kystlandskab.

OPLEVELSESRIGE LANDSKABER Vådområderne omgivende farvand. Ofte er der også Bågø opleves som et sammenhængende Øens mange vådområder rummer en udsigt til de modstående kyster på Fyn kulturlandskab med mange særlig oplevelse, der udspringer af øens og i Jylland. landskabelige oplevelsesmuligheder. geologi og den dynamik, kystnærheden bidrager til. Særligt for oplevelsen er de Udskiftningslandskabet særlige naturværdier, der knytter sig til Udskiftningslandskabet, der især områderne og står i kontrast til det tegnes af diger og bebyggelse, formidler omkringliggende, opdyrkede landskab. landbrugshistorien i landskabet. Den Ved Vestermose og Noret står historie opleves særlig tydeligt på den fugletårne, hvorfra der er vid udsigt nordlige del af øen, hvor digerne tegner over landskabet, kysten og det et særligt tydeligt mønster omkring omgivende farvand. Bågø By og Noret. SÆRLIGE ELEMENTER Husmandsudstykningen ved Østerklint I dette landskab opleves især Bågø adskiller sig markant fra den øvrige Kirke og Bågø Fyr som særlige bebyggelsesstruktur. Husene, der blev elementer i landskabet. Disse udflyttet fra landsbyen omkring 1910, bygninger ligger frit i landskabet og ligger som perler på en snor langs vejen kan opleves fra store dele af de og bidrager til oplevelsen af øens omgivende landskab og farvand som kulturhistoriske fortælling. orienteringspunkter.

Fiskerhusene SÆRLIGE UDSIGTSMULIGHEDER Fiskerhusene er den tydeligste Kystforlandet afspejling af øens fiskerhistorie og Hele øen ligger i kystforlandet og er samspil med landskabet. Husene ligger præget af de særlige udsigter, der på række langs kysten, hvor der har knytter sig til det. Alle steder, været let adgang til vandet, stejleplads eksempelvis fra Prinsehøj, er der vid og ophalingsplads. udsigt over landskabet til kysten og det

328 SIGNATURFORKLARING

Karakterområde Oplevelsesrigt element Særlige udsigtsmuligheder Kystforlandsgrænse Udsigtspunkt Oplevelsesrigt landskab

19. BÅGØ 329 LANDSKABSKARAKTERENS SÅRBARHED

Kystlandskaberne er særligt sårbare både på grund af deres karakter og de særlige udsigter, der knytter sig til dem.

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDET Landskabet vurderes derfor sårbart GENERELT over for stort landbrugsbyggeri eller Landskabskarakteren vurderes særligt andet markant eller nyt byggeri, der sårbar på hele øen. Det er begrundet i, bryder den intakte bebyggelsesstuktur, at hele øen udgør et sammenhægende skovrejsning samt vindmøller eller kulturmiljø, hvor landskabets andre tekniske anlæg kulturhistorie afspejles særligt tydeligt og de karaktergivende strukturer SÆRLIGT SÅRBARE UDSIGTER fremstår intakte. Kystforlandet Hele området er præget af særlige Særligt for landskabet er den tydelige udsigtsmuligheder, der er sårbare over opdeling af det opdyrkede landskab, for ændringer, der begrænser eller hvor marker tydeligt afgrænses af forstyrrer de særlige udsigter. diger,og de naturprægede vådområder, der tydeligt afspejler naturgrundlaget og visuelt skaber kontraster i landskabet.

I hele området vurderes landskabet sårbart overfor ændringer, der bryder landskabets skala, tydelige udskiftningsstruktur og rumlige afgrænsning. Desuden er landskabet sårbart over for ændringer, der bidrager til at forstyrre landskabsoplevelsen, der i dag er uden forstyrrelse.

330 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Særligt sårbare udsigter Særligt sårbare landskaber

19. BÅGØ 331 STRATEGISKE MÅL FOR LANDSKABET

Naturarealerne ved Ferskesø øst for havnen.

OMRÅDER, HVOR LANDSKABS- OMRÅDER, HVOR LANDSKABS- KARAKTEREN BØR BESKYTTES KARAKTEREN BØR FORBEDRES Hele området Gammelmose På hele øen har landskabet fået det Fordi Gammelmose er vurderet i dårlig strategiske mål beskyt, fordi tilstand, har mosen også fået det landskabet er vurderet særligt strategiske mål forbedre. Det skyldes, karakteristisk, oplevelsesrigt og at mosen i dag fremstår afvandet og sårbart. opdyrket, hvilket ikke harmoner med landskabets naturgrundlag. Beskyttelsesmålsætningen betyder, at der kun bør ske ændringer, når de Forbedringsmålsætningen betyder, at medvirker til at bevare eller styrke der i området bør tilstræbes at forbedre landskabskarakteren. I dette område landskabskarakterens tilstand ved at lægges der i beskyttelsesmålsætningen fremme lavbundskarakteren. Det vil særlig vægt på landskabets også styrke landskabskarakteren i kulturbetingede strukturer og området. kontrasten mellem den opdyrkede moræne og de naturprægede vådområder.

SÆRLIGE UDSIGTER, DER BØR BESKYTTES Kystforlandet På hele øen har de særlige udsigter, der er karakteristisk for øen, fået det strategiske mål beskyt.

Det betyder, at der kun bør ske ændringer i området, når det ikke begrænser eller forringer udsigterne.

332 SIGNATURFORKLARING Karakterområde Beskytte karakter Vedligeholde karakter Beskytte udsigt Beskytte og forbedre karakter Vedligeholde og forbedre karakter Ændre karakter

19. BÅGØ 333 ANBEFALINGER TIL PLANLÆGNING OG FORVALTNING

LANDSKABSKARAKTEREN Der bør lægges vægt på at bevare landskabets tydelige kulturhistoriske mønstre. Herunder digestruktur, bebyggelsesstruktur og arealanvendelse præget af dyrkede marker og vådområder/våde enge.

Det er væsentligt, at de vide udsigter over landskabet bevares som karakteristisk for øen.

SKOV Landskabet bør friholdes for ny skov, da skov vil bryde de karaktergivende strukturer.

NATUR De eksisterende vådområder bør bevares som naturområder.

Lavbundskarakteren bør fremmes i Gammelmose, så mosen i højere grad fremstår i overensstemmelse med naturgrundlaget.

LANDBRUG Der bør ikke etableres stort landbrugsbyggeri på øen, da det vil bryde den eksisterende bebyggelsesstruktur og skalaen i det eksisterende byggeri.

Nødvendigt landbrugsbyggeri bør etableres i tilknytning til eksisterende byggeri og bør ikke overskride skalaen i de eksisterende bygninger. De enkelte bygninger skal orientere sig efter de samme linjer.

Det er vigtigt, at den samlede bygningsmasse fremstår harmonisk og ensartet i landskabet.

334 Kysten ved Vestermose.

Der bør ikke etableres afskærmende bevoksning, da det vil bryde den eksisterende intakte digestruktur og bevoksningsstruktur.

BEBYGGELSE Der bør ikke tilføres ny bebyggelse, da det vil bryde den intakte bebyggelsesstruktur på øen.

Ved ombygning af eksisterende byggeri er det væsentligt, at der lægges vægt på at tilpasse byggeriet den karakter og det udtryk, der er karakteristisk for øens bebyggelse.

TEKNISKE ANLÆG Der bør ikke etableres nye tekniske anlæg på øen, da øen i dag opleves uden forstyrrelse. Ny tekniske anlæg vil dermed tilføre forstyrrelse i oplevelsen af landskabet.

19. BÅGØ 335 Landskabsanalyse 2013

By, Land og Kultur Rådhus Allé 5 5610 Assens www.assens.dk 336