Kend Din Region: MUSEER OG VANDRINGER I MIDTJYLLAND

Kend din region: MUSEER OG VANDRINGER I MIDTJYLLAND

Regional Udvikling i samarbejde med Midtjyske Museers Udviklingsråd INDHOLD: 1 Forord 2 Midtjyske Forbindelser 11 Museer i Midtjylland 12 Ringkøbing-Skjern Museum 13 Lemvig Museum og Jens Søndergaards Museum 14 Struer Museum 15 Holstebro Museum 16 Holstebro Kunstmuseum 17 Hjerl Hedes Frilandsmuseum 18 Skive Museum 19 SNYK – Skive Ny Kunstmuseum 20 Fur Museum 21 Herning Museum 22 Herning Kunstmuseum 23 Silkeborg Museum 24 Silkeborg Kunstmuseum-

Asger Jorns Samlinger Foto: Troels Witter. Øvrige fotos på denne side: Tonny Foghmar 25 Blicheregnens Museum 26 Viborg Stiftsmuseum 27 Skovgaard Museet, Viborg

28 Elmuseet, Tange Kend din Region 29 Kulturhistorisk Museum Randers MUSEER OG VANDRINGER I MIDTJYLLAND 30 Randers Kunstmuseum Udgivet af Region Midtjylland, 31 Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup Regional Udvikling i samarbejde med Midtjyske 32 Gammel Estrup Museers udviklingsråd 33 Djurslands Museum / Dansk juni 2007 Fiskerimuseum Region Midtjylland, Regional Udvikling 34 Ebeltoft Museum Skotteborg 26, 8800 Viborg Tlf. 8728 5000 35 Aros Aarhus Kunstmuseum [email protected] www.rm.dk 36 Den Gamle By, Århus Redaktion: 37 Bymuseet, Århus Jørgen Smidt-Jensen, 38 Kvindemuseet, Århus Kulturhistorisk Museum Randers Henning Ringgaard Lauridsen, 39 Naturhistorisk Museum, Århus Viborg Stiftsmuseum Erik Bach Andersen, Region 40 Moesgaard Museum Midtjylland (ansv.) 41 Skanderborg Museum Grafi sk tilrettelæggelse og 42 Odder Museum layout: Birte Randeris 43 Økomuseum Samsø Artiklen Midtjyske Forbindelser er skrevet af 44 Horsens Museum Søren Østergård Madsen, 45 Danmarks Industrimuseum, Horsens Djurslands Museum. Fotos til artiklen: Tonny Foghmar 46 Horsens Kunstmuseum Forsidefoto: Troels Witter 47 Glud Museum Hvor intet andet er angivet har 48 Turkalender de enkelte museer copyright til fotografi erne. Fotografi sk gengivelse 49 Kort af kunstværker er sket efter aftale med de pågældende museer.

4 Graﬁ sk Service tlf. 8728 5858, 990-07-016 Kend din region

Man skal kende sin fortid for at kende sig selv. Sådan er det for os alle. Vi har behov for at kende vores rødder og den muld, vi har fået vores næring fra.

Vores fælles muld er den midtjyske. Midtjysk som i Region Midtjylland – en i sig selv historieløs størrelse, der fra januar 2007 har bundet os sammen fra Anholt til Hvide Sande og fra Hedensted til Fur. Men som denne guide til museer og vandringer viser, så har regionen mange rødder. Egnens spændende museer og de varierede, smukke landskaber, der møder os overalt, fortæller en levende historie om de kræfter, der siden istiden har formet vores Midtjylland. Det er historien om bønder, ﬁ skere, industripionerer, tænkere, ja helt almindelige mennesker – og den strækker sig fra dinosaurer til dna-forskere. Det er en historie om energi, kreativitet, og drømme, om stædighed og en evig vilje efter at gøre tingene lige lidt bedre. Midtjylland og de mennesker, der bor her, har altid været gjort af et stof, der skaber udvikling og resultater, og den historie har meget at fortælle os i dag, når vi arbejder på at gøre vores hjem, vores by og vores region til et bedre sted at leve.

Det er derfor, vi har lanceret. »Kend din Region«. Det er vores ønske, at projektet skal skabe kendskab til de landskabsmæssige herligheder og kulturelle værdier, der er karakteristiske for Midtjylland.

Kend din Region består i 2007 af tre delprojekter: Regionsstafetten, som er en serie af halvmaratonløb på tværs af Jylland – fra Ringkøbing til Århus. Kunsten i Midt - konference om kunst, internationale workshops og åbne værksteder hos professionelle billedkunstnere og kunsthåndværkere i Midtjylland.

Tredje del er denne pjece, du nu står med i hånden. Den er en nøgle til museerne og samtidig en nøgle til kendskab og viden om regionen, regionens byer og landskaber – og historierne bag dem. Regionens 36 statsanerkendte museer præsenterer i denne pjece mere end 100 guidede ture, som spænder fra kunsthistoriske opdagelsesrejser, vandringer i kulturhistoriske miljøer i by og på land til jagt på fossiler. Pjecen er blevet til i et godt samarbejde med Midtjyske Museers Udviklingsråd.

Vi har suppleret museumssiderne med en række artikler om veje og forbindelses- linier i Midtjylland. Det er en spændende historie, som griber tilbage til en tid, hvor det tog 16 timer med de hurtigste transportmidler at komme fra Ringkøbing til Århus. I dag går det dog noget hurtigere, heldigvis, men i regionen arbejder vi præcis som dengang også med at sikre hurtige og gode forbindelser mellem folk i nord, syd, øst og vest – et godt eksempel på, at også en ny størrelse som regionen skal tage ved lære af fortiden.

Jeg vil gerne ønske dig god tur rundt i regionen og i Midtjyllands fortid – og dermed også din egen fremtid.

Bent Hansen Regionsrådsformand

1 MIDTJYSKE FORBINDELSER

Vejspor efter den gamle landevej mellem Viborg og Holstebro i Røverdalen nær Hagebro. Den nuværende landevej A16 blev projekteret af ingeniør Enrico Dalgas i 1850’erne. Tidligere løb vejen sydligere langs kanten af Alheden i et øde og vildsomt landskab ved Sejbæk. »Vi skal begge leve af de vejfarende!« sagde røveren fra Sejbæk til kromanden på Hagebro. Historiens veje

Af Søren Alle, der har prøvet at rejse på on og transport i de indre dele ser at hente på regionens øv- Østergård tværs af Midtjylland, ved, at det af landet har været noget be- rige transportveje – både på og Madsen til tider kræver både tålmodig- grænset af netop det manglen- uden for alfarvej. hed og udholdenhed at komme de vand. Fra landeveje til drivstier fra kyst til kyst. Når man kom- I 1865 tog det 26 timer at kan man følge veje, hvis rød- mer væk fra hovedlinjen nord- komme fra Ringkøbing til ho- der går tilbage til renæssan- syd, begynder en tur med to- vedstaden. Det skal sættes i for- cen, til middelalderen, ja nogle get at få karakter af en turné til hold til de 19 timer, transporten er trampet af vores forfædres samtlige midtjyske byer, sna- fra Hjørring til København kræ- bare fødder tilbage i oldtiden. rere end transport fra a til b. En vede – eller måske endnu mere Nogle steder har mennesket tur på de øst-vestgående lan- tydeligt, det faktum, at det kun udnyttet de naturlige ruter, deveje giver samme oplevelse. tog lidt over den halve tid at rej- mens transporten andre steder Op til jernbanenettets ud- se København-Rønne. Trans- er sket på trods af landskabets bygning i 1800-tallet har transport over land var langsomme- vilkår. port i Danmark i høj grad fore- lig; man måtte afsætte hele 16 De enkelte stier danner på gået på vandvejene. Med de timer til at komme fra Ringkø- kryds og tværs et transport- mange øer og lange kyststræk- bing til Århus. system, hvis historie er regio- ninger har det været den mest Det moderne transportnet nens historie, og en tur på hver naturlige måde at ﬂ ytte varer kræver trods alt mindre tid, og enkelt af dem er, betragtet på og mennesker fra det ene sted efterlader man motorvejens denne måde, mere end bare til det andet. Det betyder imid- strømlinede tidsrytteri ved af- transport – det er en spadsere- lertid også, at kommunikati- kørslen, er der mange oplevel- tur i historien.

2 De lange veje hjem

Jyske lov bestemmer, at »det, Fyn kommet med, men først veje, dog havde Århus tydeligt som Ingen ejer, det ejer Kon- i midten af århundredet kom vundet kampen om at blive jysk gen«, en bestemmelse, der byggeriet i gang i Jylland. I 1862 hovedstad og blev derfor na- egentlig er rettet mod vrag- fandtes to hovedlandeveje på turligt det østjyske udgangs- gods, men den medførte også, langs af halvøen, en fra Kolding punkt for statslandevejene. Det at ejerskabet til vejene blev gennem østkystens fjordbyer betyder, at ruten Randers-Vi- kongens. Samme lov bestem- til Vendsyssel og en langs vest- borg-Holstebro i stor udstræk- mer, at »Til hver By skal med kysten fra Ribe til Thisted. På ning har beholdt sin linjeføring Rette føre ﬁ re Veje, de, som tværs af Jylland gik to hoved- fra før 1900. fra Arilds Tid har ført derhen«. landeveje, en fra Randers over En rejse ad vejene med den Den udpeger også dem, der Viborg til Holstebro, og en fra gamle linjeføring er på sin vis skal vedligeholde vejen, nem- Århus over Silkeborg og Her- en rejse tilbage i dansk histo- lig ejerne af den jord, vejen lø- ning til Ringkøbing. rie. Vejene afspejler endnu den ber på – med mindre det er I mellemtiden havde jernba- funktion, de havde, da man nødvendigt med en bro, da skal nerne taget over som hovedlin- over længere distancer trans- hele sognet spytte i kassen. Det jer for transport over længere porterede sig med jernbane. er ikke svært at forestille sig, at distancer, og i jernbanens stor- Kun når rejsemålet var de nær- vedligeholdelsen til tider kunne hedstid i slutningen af 1800- meste landsbyer, benyttedes være mere end mangelfuld, og tallet gik anlægningen af nye landevejen. Det er derfor, at helt op i 1800-tallet hedder det hovedlandeveje noget ned i den gamle vej fra Randers til sig da også om de jyske lande- fart. I Randers amt havde man Holstebro insisterer på at lede veje, at »de have tre Dimensio- endda færre kilometer hoved- sine brugere gennem samtlige Foto: Tonny Foghmar ner, nemlig også Dybden«. landevej i 1888 end i 1865. landsbyer på ruten. 1700-tallet havde ellers be- Fra tiden omkring 1910 be- tydet en forbedring af det dan- gyndte bilen for alvor at få be- ske landevejsnet, anlægningen tydning som transportmiddel, af de såkaldet chausseer, men og med den blev nødvendig- det var næsten udelukkende heden af et moderniseret lan- Sjælland, der havde nydt godt devejsnet igen tydelig. I Midt- af det. I begyndelsen af 1800- jylland betød det primært en tallet var Lolland-Falster og forbedring af de eksisterende Foto: Tonny Foghmar Tonny Foto:

Også vejen mellem Århus og Viborg leder på et langt stræk traﬁ kanterne gennem de små landsbyer på ruten. Her er der tæt traﬁ k i Lading.

3 Pramfart på Gudenåen og Nørreå

Gevinsten ved at transportere en. Pramfarten på åerne gik i muligheder ikke kunne udnytte, især tungt gods på vand i ste- korte træk ud på, at heste el- og han fi k tilladelse til at opren- det for på land er indlysende, ler stude fra stier på land trak se åløbet. Med etableringen af og åløb og kanaler har da også de tungt lastede pramme op ad Silkeborg købstad og den sto- været anvendt til formålet, åen. Medstrøms kunne pram- re papirfabrik blev pramfarten langt ind i landet. På Gudenåen men selv. endnu mere interessant – lige- har pramfarten rødder i hvert Ved indgangen til det 19. år- som fabrikkerne ved Bruuns- fald tilbage i middelalderen, hundrede var transport på Gu- håb var den store katalysator men kan være endnu ældre. denåen besværliggjort i en så- for pramfarten på Nørreå. Her Man har ad kemisk vej fastslå- dan grad, at det kun var muligt fi k man endda etableret et re- et, at kalkstenen anvendt ved for pramdriverne at virke mel- deri med navn efter åen. byggeriet af Øm kloster ved Ry lem Randers og Bjerringbro. Da dampmaskiner holdt de- er brudt på spidsen af Djurs- Der kom dog hurtigt herefter res indtog i Danmark, blev de land, hvorefter den sandsynlig- interesser i også at gøre stræk- også afprøvet på Gudenåen. vis er transporteret ad søvejen ningen fra Silkeborg til Bjer- H. C. Andersen, hvis begejstring til Randers Fjord, og videre op ringbro sejlbar. Ejeren af Silke- for jernbaner er velkendt, skri- ad Gudenåen. Ud over Guden- borg hovedgård – det var før, ver i 1853 til B.S. Ingemann, at åen, var der organiseret pram- Silkeborg købstad blev grund- fra Randers »kom forleden til fart på Nørreå, der forbinder lagt – havde en skov, som han Silkeborg det første dampskib, Viborgs opland med Gudenå- med de eksisterende transport- ganske lille og fl adbundet, men dog med dampens fl ugt. Det Foto: Tonny Foghmar var som en kulturraket gennem det gamle landskab«. Trods dig- terens begejstring var damp- skibe på Gudenåen ikke nogen succes, og kort tid efter, at An- dersens begejstring var fl ydt af pennen, måtte man indstil- le driften. Åen var for snoet til dampdrift, og pramdragerne fortsatte deres arbejde. Pram- driften steg støt igennem år- hundredet for at toppe med ca. 200 større både med daglig sejlads på Gudenåen omkring 1880. Da var kimen til pramfar- tens undergang dog allerede lagt. Jernbanen bredte sig med ilfart, og ved etableringen af vandkraftværket ved Tange Sø i 1920 blev en planlagt sluse til prammene skrottet, da pram- folkene ikke kunne stille med deres bidrag til opførelsen. Det Den sidste eksi- til trods var der pramfart på sterende pram Gudenåen helt til efter besæt- fra pramdra- telsen, hvor den sidste pram- gertiden på Gu- drager lagde båden op og gik denåen. Den på pension. fl adbundede I dag er der langs med Gu- båd kaldes også denåen etableret en pramdra- en kåg, og den- gersti, hvor man i samme tem- ne her er endt po som de hårdtarbejdende på land ved trækheste kan følge den snoe- Tangeværket. de å fra Randers til Silkeborg.

4 Løvelbro over Skals Å nord for Viborg. Broen er fra 1200-tallet. Bygmesteren har sandsynligvis været på egnen i forbindelse med et kirkebyggeri. Foto: Tonny Foghmar

Ad træ, jern og beton – tørskoet over vandet

Lige så anvendelige åer var til var altovervejende bygget af Omkring århundredeskif- transport i øst-vestgående ret- træ og nærmest som udgangs- tet kom endnu et nyt materiale ning, lige så besværlige kunne punkt brøstfældige. Der var dog i brug, nemlig jernbeton. Samti- de være at forcere, når ruten gik undtagelser: I Himmerland er dig stod det danske transport- nord-syd. De steder, man kun- der fundet spor af fi re stenbro- net på tærsklen til en ny tid, ne krydse åløb, blev trafi kknu- er, bygget af tilhuggede granit- hvor bilen ad åre skulle komme depunkter, og kan den dag i dag kvadre. Af dem er i dag kun fun- til at afl øse toget som den vig- spores i stednavne. Holstebro damentet af en bropille tilbage, tigste transportform, og med og Bjerringbro har givetvis fået nemlig Løvelbro ved Bjerregrav dette begyndte fokus at fl ytte Oddesundbroens navn netop på grund af, at her nord for Viborg. Landevejen for- sig tilbage på de danske lande- langstrakte kunne man krydse vandet på en løber anderledes, end da den gik veje. Således fi nder man også jernkonstruktion bro. Andre steder med endelsen over Løvelbro, og for at fi nde blandt de første jernbetonbroer spiller med sine –vad fortæller, at der her var et den skal man søge ca. 50 meter en vejbro, amtmand Hoppes bro harmoniske buer vadested, hvor man om ikke tør- længere mod vest. over Gudenåen ved Langå. Det smukt sammen skoet, så nogenlunde sikkert Træ vedblev at være det an- tyvende århundrede blev bro- med Limfjordens kunne komme over. Immervad vendte byggemateriale til bro- ernes århundrede, og selvom fl ade landskab. hedder en gade i Århus, for her er, helt op til midten af 1800- Midtjyllands vand ikke hører til I billedets kunne man nemlig altid (immer) tallet, hvor brobygning blev det største i landet, fi k landsde- forgrund anes vade over Århus Å. en fast bestanddel af jern- len også sin andel – Oddesund- endnu planker og Det var dog ikke uden risiko, baneekspansionen. Samti- broen og Sallingsundbroen er to bolværk fra det når man kørte gennem et vade- dig begyndte man at tage nye fremragende eksempler. gamle færgeleje. sted. Kong Hans var i 1513 på byggematerialer i brug. Jernba- vej fra Ribe til Aalborg, da han nebroen i Langå, der stod fær- ved Skjern Vad skulle krydse dig i 1862, skrev sig ind i histo- Skjern Å. Her styrtede han imid- rien, dels fordi det var en af de lertid af hesten, reddede sig en første smedejernsbroer i Dan- lungebetændelse i det kolde mark, dels fordi den to år efter vand og døde ved ankomsten til dens opførsel blev den første Aalborg. I Skjern Ådal fi ndes et danske jernbanebro, der blev sted, der i den lokale tradition sprængt i luften under krig. bliver kaldt »Kong Hans Hul«. Lidt længere sydpå fi nder man Broer var at foretrække, jernbanebroen i Randers, som men da de som tidligere nævnt endnu et produkt af jernbroer- skulle vedligeholdes af lokal- nes æra, ligesom togpassage- samfundet, var standen ikke rer kunne nyde udsigten over

altid tilfredsstillende. Broerne Skjern Å fra en jernbro. Foghmar Tonny Foto:

5 Foto: Tonny Foghmar

Færgerne fra Tunø og Samsø til Hov er øboernes eneste mulighed for at komme til fastlandet.

Med sejl og årer – tørskoet over vandet

Historien om Marie Grubbe, der blev det ofte. Der blev givet en Kalundborg senere som selv- fra at være født ud af en ade- række kongelige regulativer stændig rute. Vi har bevaret en lig familie på Tjele Slot ender for netop at forhindre færge- rejsebeskrivelse fra en tur med sine dage som færgekone på manden i at skrue priserne op. Samsøfærgen fra 1840’erne, Falster, har for hele fl ere af vo- I Midtjylland har de to største hvor Larssine Rasmussen som res store digtere med H.C. An- åer, Gudenåen og Skjern Å, haft lille pige rejste med sin far fra dersen og I.P. Jacobsen som de en række færger, typisk træk- øen. Undervejs blæste det op mest kendte været eksemplet færger, der mest af alt mindede til storm, vandet stod i søer ind på den absolutte sociale de- om simple tømmerfl åder, som over rælingen, og lille Larssine route. At faldet fra adelsfrøken færgemanden trak fra den ene måtte overgive sig til søsygen, til færgekone kan have en så- bred til den anden med reb. På mens sejlskibet til stadighed dan tiltrækning, siger naturlig- de lidt bredere fjorde måtte krydsede op mod vinden. vis først og fremmest noget om færgerne have lidt bedre sejl- Rejsen tog næsten syv ti- skellene i datidens Danmark, egenskaber, og her kunne man mer, før det prøvede selskab men det siger også noget om både fi nde rofærger og fær- kunne sætte foden på land færgefolkenes ry. Det var nem- ger, der gik for sejl. På Randers igen. lig ikke altid det bedste. For Fjord sejler stadig to færger. Når en færge sådan plud- at drive færgefart skulle man Færgefarten Mellerup-Voer be- selig blev overrasket af hårdt have kongens tilladelse, da gyndte helt tilbage i 1610, mens vejr, var det ikke uden risiko for disse overfarter ligesom veje ruten Udbyhøj-Udbyhøj skal passagerernes liv, og først da og broer var omfattet af Jyske fi nde sin oprindelse i nyere tid. dampskibene og senere motor- Lovs regel om kongens ejer- Sejladsen til de store øer går færgerne blev indsat og gjorde skab til det, ingen andre eje- på åbent vand og har krævet ruten mere sikker, blev en fær- de. Med et fæsteforhold på en endnu mere sødygtige fartøjer. getur ikke længere en livsfarlig færgerute fulgte en eneret på Færgefarten til Samsø har mid- nødvendighed, men for man- færgefart i området. Et sådant delalderlige rødder, først som ge snarere et kærkomment af- monopol kunne misbruges, og lejlighedsstop på ruten Århus- bræk på rejsen.

6 Studehandelens hovedveje

Da pesten ramte Danmark i det og herfra samledes vejene i Vi- Ligeså Oldtidsvejen fra 14. århundrede, døde et sted borg, hvorefter ruten fortsatte Vestkysten ved Bovbjerg, der mellem en tredjedel og halv- ned langs den jyske højderyg. går gennem Døes ved Holste- delen af Danmarks befolkning. På den vestlige side af høj- bro på sin vej mod Skive og Vi- De overlevende søgte i stor stil deryggen løber vandet ud i Ve- borg, og her er fl ankeret af to mod de fede jorde, hvor der nu sterhavet, på den østlige ud i meget fl otte og meget lange var blevet plads til dem, og der- Østersøen, og dermed er den langdysser fra yngre stenalder. med fi k den gruppe af adelige, en såkaldt vandskillelinje, der Ved at benytte de cykel- og der sad på de dårligere jorde, har den ubetingede fordel ikke gangstier, der i dag er etable- sværere ved at fi nde arbejds- at byde på vandløb, der skal ret på ruten, kan man selv føl- kraft. Løsningen på dette pro- forceres. ge i fodsporene på de mange blem var at erstatte den ar- I Vestjylland løber Drivve- slægtled, der har benyttet høj- bejdstunge korndyrkning med jen parallelt med Hærvejen, deryggens stier til at komme græssende kvæg, der næsten med udgangspunkt i de vest- tørskoet frem til deres mål. intet arbejde krævede. Dette lige Limfjordsegne, og med kvæg blev afsat til hele Nord- mellemstationer i de vestjyske europa, især via Ribe og Kol- fjordenge til Ribe, hvorfra stu- ding, og da køer jo kan fl ytte sig dene blev udskibet eller ført vi-

selv, foregik transporten over dere ud i Europa ad landveje. Foghmar Tonny Foto: land. Selvom Hærvejen i middel- Den ene af studedrivve- alderen må være det tætteste, jene er den, der i dag kendes man er kommet en pendant som Hærvejen. Dette navn til den jyske motorvejslinje, har vejen imidlertid først fået har den sandsynligvis allere- i 1930’erne, da historikeren de i oldtiden været en væsent- Hugo Mathiesen navngav det lig færdselsåre. Syd for Viborg efter et sønderjysk kort, og det ved landsbyen Frederiks lig- er på sin vis misvisende. Vejens ger der i Havredal Plantage en altoverskyggende hovedfor- stor gruppe af gravhøje, place- mål var som sti for studedriver- ret på lige linje, som en massiv Nr. Vosborg er en af Vestjyllands relativ få herregårde, ne. Desuden er der ikke tale om lit de parade for 1000 års ge- beliggende nær Storåens udløb. Gårdens ældste ﬂ øj er et enkelt vejspor, men snarere nerationer af oldtidsdanskere. fra midten af 1500 tallet. et vejsystem med forgrenin- Disse grave er muligvis oriente- Herregårdens hovedindtægt kom fra opdræt og salg af ger og parallelle vejforløb. Ud- ret i forhold til en oldtidsvej, en stude. En københavnsk journalist besøgte Nr. Vosborg i gangspunktet var især de nord- gren af hærvejen, og fortæller 1879 og sammenfattede sine indtryk i artikelsamlingen lige fjordegne, hvis engdrag var i så fald om vejsystemets æld- »Fra Danmarks Far-West«. Fra gæstgiveriet i den som skabt til græssende kvæg, gamle rødder. nærtliggende Vemb Stationsby kunne han overskue det vestjyske landskab: »Udenfor Vinduerne er der så Foto: Tonny Foghmar vidtstrakte, ﬂ ade Marker, at de godt kunne gjælde for en Prairie, og de store Hjorder, som høre til på Nørre- Vodsborg, hæve ikke Illusionen«.

Hærvejsstenen med inskription af forfatteren Peter Seeberg, indhugget i tre parallelle tekstbånd på en sten fra en gammel vejtromle. Oven på stenen en messingplade med en kompasrose med afstandene til forskellige hellige steder i middelalderen. Stenen står ved hærvejen lidt syd for Viborg. Teksten lyder: KRÆMMERE KRIGERE KÆRRER KAROSSER RYTTERE DRIVERE VANDRINGSMÆND HESTE STUDE GÆS FROMME GODE ONDE MANGE ENE LANGVEJSFRA TIL LANGVEJSSTEDER TRÆTTE AD DEN SLYNGEDE VEJ JERUSALEM ROM SANTIAGO DE COMPOSTELLA HAMBORG LÜBECK PARIS FINDERUP VARDE.

7 Jernbanen og de nye byer

Som nævnt var perioden fra en typisk stationsby kunne være midten af 1800-tallet frem til 1. Vinderup ved Struer, der stadig verdenskrig jernbanernes stor- har bevaret både jernbanehotel hedstid. I Midtjylland stod valget og jernbanekompleks med sta- mellem en linjeføring ad højde- tion og posthus. ryggen, der var betydeligt billi- Det er blevet undersøgt hvil- gere at anlægge end alternati- ke forhold, der har været gæl- vet, hvor jernbanen skulle løbe i dende for de mest succesfulde Østjylland, hvor der boede man- stationsbyer. Det viste sig, at de

Foto: Tonny Foghmar ge ﬂ ere mennesker, men hvor i høj grad var afhængige af et der også måtte påregnes bety- velfungerende landevejsnet – delige anlægsudgifter til at føre jernbanen var ikke nok i sig selv. banen gennem de mange fjord- Desuden var det nødvendigt, at landskaber og ådale. Som den byen lå langt nok væk fra den Jernbanehotellet i Vinderup. Banen og landevejen jyske længdebane er et hånd- nærmeste købstad til at undgå rammer byens centrum ind. I den klassiske stationsby fast bevis på, faldt valget ud til den beskyttelsezone på 2 mil ligger station og gæstgiveri næsten dør om dør. Byg- fordel for den sidste løsning. (ca. 11 km), hvor købstæderne ningsmassen i hovedgaden er typisk i 2-3 etages højde Samtidig anlagde man banen fra havde monopol på stort set alle tættest på centrum, mens forretninger og boliger i pe- Århus over Langå, Viborg, Skive byerhverv. Et sidste krav var na- riferien oftest er lave gadehuse. og Struer til Holstebro. Senere turligvis, at jernbanen, byen var blev statsbanenettet udbygget anlagt ved, ikke lukkede. med andre strækninger, især på I dag er de stationsbyer, der tværs af landsdelen, mens be- ikke kunne leve op til det sidste gyndelsen af det 20. århundrede krav, dog stadig et besøg værd. så indvielsen af en lang række De har i mange tilfælde bevaret private småbaner, især i yder- deres langstrakte form, dannet områderne. Det var ikke alle pri- langs landevejen, og hvor ve- vatbaner, der viste sig at være jen krydser den nu forsvundne grundlag for, og halvtreds år ef- bane ﬁ nder man stadig byens ter var en hel del af dem nedlagt. centrum. Jernbanerne ændrede landska- I dag er de stationsbyer, der bet, selvfølgelig på grund af de ikke kunne leve op til det sidste

Foto: Tonny Foghmar mange kilometer skinner, der krav, dog stadig et besøg værd. skar sig gennem landskabet, De har i mange tilfælde bevaret men også mere grundlæggende deres langstrakte form, dannet med anlæggelsen af en helt ny langs landevejen, og hvor ve- type byer, stationsbyerne. Jern- jen krydser den nu forsvundne banen og stationen blev fulgt op bane ﬁ nder man stadig byens Nr. Felding station ved den ned- af kroer, købmandsgårde, meje- centrum. I mange tilfælde står lagte Ørnhøjbane mellem Ring- rier og møller, der fandt et mar- stationsbygningerne let gen- købing og Holstebro. Bygnin- ked for deres ydelser hos bru- kendelige, som et smukt levn gen, som i dag er privatbolig, gerne af togene. Et eksempel på fra jernbaneæraen. har bevaret det gamle stations- skilt ud mod den forsvundne per- ron. Samtlige stationsbygninger på strækningen blev tegnet af den vestjyske arkitekt Ulrik Ple- sner, der i sin stil lod sig inspirere bl.a. af frisisk og vestjysk byggeskik. Typisk er de mørkbrænd- te teglstenshuse. Også tidens »Bedre Byggeskik« inspirerede ham, og ud over en række bygninger i Vestjylland er Plesners byggeri også at ﬁ nde i Skagen.

8 Foto: Tonny Foghmar

Hoed Kro på »Til alle Rejsende deres Djursland med rejsestalden på Nødtørft og Bekvemmelighed« den modsatte side af vejen. Helt frem til det tyvende år- sende deres Nødtørft og Be- kebøgerne fører mange vidnes- hundrede betød de hullede lan- kvemmelighed«, der fastsatte byrd om personer, der blev fun- deveje og dårlige broer, at en en lang række normer for kro- det døde i kroernes stalde og, da rejse som oftest var forbundet driften i hele Danmark. Her deres identitet ikke kunne fast- med behovet for overnatning, fastsattes priserne til at følge slås, måtte begraves på det lo- selv på strækninger der i dag den nærmeste købstad, og kro- kale sogns bekostning. køres tur-retur af pendlere på værten måtte ikke afvise gæ- Kroerne var ikke nødven- vej på arbejde. I 1600-tallet var ster, »under Fortabelse af Liv digvis et sted for ordentlige gennemsnitshastigheden ikke og Gods« – det vil sige i princip- mennesker. større end 4 kilometer i timen – pet under truslen om dødsstraf. Først i løbet af tresserne, man kunne uden problemer gå Kongen tog forplejning af lan- hvor den almindelige dansker i samme tempo – og tidligere dets rejsende alvorligt. fordrev de fl este søndage med har det været endnu ringere. Bestemmelsen om kroer for at køre den nærmeste omegn Allerede under Dronning hver anden mil er grundlaget tynd i de nyerhvervede automo- Margrethe I blev kongens fo- for de navnkundige »Vejkroer«, biler, fi k kroerne for alvor en re- geder i 1396 sat til at bygge of- man fi nder i hele landet. Men næssance. Rundt omkring i lan- fentlige kroer for hver fjerde kroerne skød også op ved andet meldte fl ere og fl ere kroer mil (ca. 22 kilometer). De dår- dre trafi kknudepunkter, som sig som udfl ugtsmål, også for lige veje gjorde, at det slet ikke færgekroer, kroer langs stude- pæne familier. I Midtjylland i dag var tilstrækkeligt, Christian II drivvejene og ved de kongelige fi ndes mange kroer med rødder

Foto: Tonny Foghmar bestemte, at antallet skulle for- toldsteder. langt tilbage i historien, ﬂ ere dobles, så man nu kunne søge Kroerhvervet var stærkt re- steder er vejstaldene bevaret, ly for hver anden mil. guleret, som forordningerne al- hvor de rejsende før bilismen I 1695 udsendte Christian V lerede antyder, men med de kon- kunne opstalde deres heste, en kroforordning, »Til alle Rej- gelige privilegier fulgte også en og mange steder kan man sta- række rettigheder, med eneret- dig se de transportspor, der har ten til udskænkning af spiritus fået den første vært til at an- som en af de væsentlige. Denne lægge kro netop her. Købstædernes banegårde er magtfulde eneret betød imidlertid også, at En tur på de historiske veje bygningsværker. Heinrich Wincks kroerne visse steder udviklede i Midtjylland kan derfor supple- banegård i Holstebro blev opført i 1904, sig til veritable »lastens huler«, res med et besøg på en af de li- hvor den aﬂ øste en mere beskeden hvor man ud over snaps og ste- geså historiske kroer, så ople- bygning fra 1866. Arkitekt Winck gemad, nemt kunne redde sig velsen af en rejse tilbage i tiden tegnede også banegården i Esbjerg. både en blodtud og stiksår. Kir- kan forstærkes – og forsødes.

9 Halvmilesten og lysets tøven

Langs den gamle landevej fra mer, der er mest kendt for som gamle landevej fra Holstebro til Holstebro over Sevel til Ski- den første at påvist, at lysets Skive over Sevel er fl ankeret af ve står med jævne mellemrum havde en hastighed – at det en hel række af disse sten. En nogle granitblokke, temme- »tøvede«, som han kaldte det. næsten ubrudt serie over godt lig undseelige i deres groft til- Med den danske standard- 40 kilometer fra Skave til Ski- hugne udseende og udstyret mil (7,538 km) kunne man be- ve, men dog med enkelte hul- med skiftende, simple tegn. gynde at opmåle landet. Til det ler. Blandt andet er en halvmile- Disse sten er et symbol på kon- formål konstruerede Ole Rømer sten havnet på Hjerl Hede, som gemagten, der i 1600-tallet en maskine, et såkaldt hodo- vejen løber lige forbi. I det hele »Til Lemvig et indførte standardmål for alle meter, der i bund og grund var taget er Vestjylland rig på Ole Ottesund«. Vej- landsdele i et forsøg på at styr- et hjul med en omdrejnings- Rømersten, især på de gamle stenen fra 1788, ke centralstyret i København. tæller. Kongen bestemte, at veje, der løber ud fra Holstebro som endnu fi n- Frem til metersystemets der samtidig med opmålingen og Ringkøbing. des ved lan- indførsel i 1907 var det gæng- skulle opsættes fi re typer mile- Ole Rømers sten kan knapt devejsforgre- se længdemål mil, og, i mindre pæle, en for hver kvarte, halve, ses, når man kører forbi på lan- ningen nogle målestok, alen. Tilbage i mid- trekvarte og hele mil. Stenene devejen i bil, man må stoppe få km. vest for delalderen var en mil dog ikke blev for de tre førstes vedkom- op, stige ud og betragte stene- Holstebro, viser bare en mil, de enkelte lands- mende udstyret med henholds- ne på tæt hold. Mens man gør vejen både til dele havde hver deres, og en vis en, to eller tre »prikker« – det, kan man fundere over det overfartsstedet landmil kunne svinge fra 7 til 13 fordybninger i stenen – mens pudsige i, at manden, der påvi- ved Oddesund kilometer. I 1683 blev der imid- der i nogle helmilepæle både ste »lysets tøven« på afstanden og til den gam- lertid indført en standardmil, blev hugget det kongelige mo- fra Jupiters måne Io til Jorden, le, nu af havet der var gyldig frem til overgan- nogram samt afstanden i mil til også opmålte den midtjyske opslugte lande- gen til metersystemet. nærmeste købstad. landeveje fra Skave til Skive. vej over Agger- Manden bag denne reform I Midtjylland er fl ere af Ole tangen til Thy. var den navnkundige Ole Rø- Rømerstenene bevaret. Den Foto: Tonny Foghmar

10 Museerne i Midtjylland Foto: Kulturhistorisk Museum Randers Foto:

Museerne er meget mere end spændende huse fyldt med genstande og kunstværker. Museerne er også skattekister fyldt med viden både om værkerne og genstandene – og om verden omkring os. Museernes fornemste opgave er at stille denne viden til rådighed for alle, der har lyst til og interesse i at blive indviet i den. Det gør vi først og fremmest gennem udstillingerne. Men alle museer byder også på »levende formidling«, hvor museernes medarbejdere under en eller anden form stiller op som guider i kulturhistorien, kunsthistorien og naturhistorien. Det sker inden for museernes ﬁ re vægge og udenfor, i landskabet og i byrummet. Derfor er det også oplagt for museerne at være partnere i et projekt som »Kend din region«. Det giver museerne lejlighed til at lukke kisterne op, stille skattene til rådighed og præsentere den fantastiske mangfoldighed, som både museerne og regionen byder på tværs hen over Jylland.

Jørgen Smidt-Jensen Formand for Midtjyske Museers Udviklingsråd Foto: Tonny Foghmar Tonny Foto: Foghmar Tonny Foto: Dansk Landbrugsmuseum Foto:

11 Bork Vikinge marked. Ringkøbing-Skjern Museum

Ringkøbing-Skjern Museum • Gåsemandens Gård – Bundsbækvej 25, 6900 Skjern rummer 10 forskellige besøgs- fredet hedegård, udstillinger, Tlf. 9736 2343 steder rundt om Ringkøbing Historisk Dyrskue . www.riskmus.dk Fjord. På hvert af stederne be- • Strandgaarden [email protected] lyses forskellige temaer om – naturvejlederaktiviteter. Vestjyllands kulturhistorie. TURE: • Bork Vikingehavn – udstillinger, rekonstruktioner, Besøg Bork Vikingemarked levendegørelse og Bork 250 vilde vikinger slår Vikingemarked. lejr og levendegør vi- • Fahl Kro – Gl. kro, udstillinger kingetiden – håndværk, med naturkunst. handel, sejlads, kriger- og • Fiskerbåden »Laurids Fahl« – rideopvisninger. fi sketure på Ringkøbing Fjord. 11.-12. august 2007: • Hattemagerhuset – arbej- Bork Vikingehavn, Vikingevej 7, dende historisk værksted Sdr. Bork, 6893 Hemmet. for børn. Besøg det Historiske Dyrskue • Skjern Å-udstillingen – på Gåsemandens Gård om Skjern Ås kultur og natur. Oplev dyrskuestemning, gl. • Bundsbæk Mølle – arbejden- husdyrracer, veterantraktorer de vandmølle, udstillinger og maskiner, heste for plov og Det Historiske Dyrskue på Gåsemandens Gård. om rakkere og folkekunst. selvbinder, husfl id, børneakti- • Dejbjerg Jernalder – ud- viteter og musik. stilling af vestjyske fund, 19. august 2007: Gåseman- dens Gård, Galgebjergevej 20, rekonstruktion af Dejbjerg- Nr. Bork, 6893 Hemmet. vognen og jernalder-landsby. • Ringkøbing Museum – ud- Besøg Alle Helgens Marked stillinger om bykultur, Mylius på Bundsbæk Mølle Erichsen og arkæologi. Økologisk marked i laden, sjo- • Abelines Gaard – fredet klit- ve og »uhyggelige« aktivite- gård, autentisk interiører og ter for børn. Lørdag aften rak- udstilling om børn på landet i kertur i Bjørnemosen med de gode gamle dage. fl agermuslygter. Lørdag d. 3. og søndag d. 4. november: Bundsbæk Mølle, Alle Helgens Marked Bundsbækvej 27, 6900 Skjern. på Bundsbæk Mølle.

12 Lemvig Museum og Jens Søndergaards Museum

Lemvig Museum, Vestergade 44, 7620 Lemvig Tlf. 97820025 [email protected] www.lemvigmuseum.dk

Jens Søndergaards Museum, Transvej 4, Ferring, 7620 Lemvig www.jenssoendergaard.dk

På Lemvig Museum er der noget at se for hele familien. I museets have starter skulpturstien med Torvald Westergaards skulpturer.

Lemvig Museum er sjovt for børn. Man gå på bogstavjagt, lege i haven, spille gammeldags spil og slappe af under museets stjernehimmel.

Lemvig Museum er et spejl af Et rigt kunstnerliv med digte- Jens Sønder- en spændende egn i det nord- ren Thøger Larsen, billedhug- gaard hentede vestligste hjørne af den midt- geren Torvald Westergaard og sin inspiration i jyske region. En købstad, kendt malerne Niels Bjerre, Kristen Bovbjergs stor- fra tegneserien »Livets gang i Bjerre og Jens Søndergaard. slåede land- Lidenlund«. Et bondeland med Med dem skal man ud i landska- skab, og de kontrasten mellem grønne bak- bet – ad Planetstien ud langs fl este af mu- ker og fl ad mager sandjord, der Limfjorden, ad Skulptursti- seets billeder for 100 år siden var hede. Fjord en forbi Lemvigs fl otteste ud- er malet net- og hav med fi skeri, dramatiske sigt eller ud til Bovbjerg til Jens op her ved den strandinger og redningsvæsen. Søndergaards Museum. yderste klint. TURE:

Bovbjerg: kunst og natur dested: Jens Søndergaards Museum, Vestergade 44, Lemvig. Vandretur fra Jens Søndergaards Mu- Transvej 4, Ferring. Søn dag d. 9. september kl. 14-16. seum til Bovbjerg Fyr, først ad det gam- Søndag d. 12. august, kl. 14-17. le tipvognsspor oppe på klinten, ned ad Guidet tur i solsystemet den stejle trappe på den 40 m høje klint Lemvigs historie - op og ned af bakke Omvisning i Lemvig Museums Thøger og tilbage langs stranden. Vi tager Jens Vandretur på stierne med de 2059 trap- Larsen-udstilling med efterfølgende Søndergaards billeder med på nethin- petrin, der snor sig op og ned af bak- vandretur på Planetstien langs Lem den sammen med digte af Thøger Lar- kerne omkring Lemvig. Undervejs er der Vig. Undervejs fortælles om astronomi sen og Jens August Schade. Undervejs mulighed for at puste ud på udsigts- og om Thøger Larsens liv og digtning. fortælles der også om istidens geologi, punkterne og høre historier om byen Guide: Museumspædagog Hemming kystsikringens historie, dramatiske for- og egnen i fortid og nutid. Guide: Muse- Klokker. Tid og Mødested: Lemvig Muse- lis og Bovbjerg Fyr. Guide: Museums- umsinspektør Mette Lund Andersen. Tid um, Vestergade 44, 7620 Lemvig. inspektør Ellen Damgaard. Tid og mø- og mødested: Lemvig Museums have, Søndag d. 23. september kl. 15-17.

13 Søndergade 23-25 7600 Struer [email protected] www.struermuseum.dk

TURE: Havnevandring i Struer Struers historie er tæt knyttet til havnen, der skriver sin hi- Struer storie tilbage til 1856. Tag med på havnevandring, og se nær- mere på vikingeskibet Imme, Museum hør om søndagsdamper og fi - skeeksport, og besøg Struer Museums udstilling i sejlklub- bens gamle klubhus. Guide: Museumsinspektør Når Struer Museum genåbner Christian Ringskou 18. november i nye store byg- Søndag d. 16. september kl. ninger, bliver der god plads til 14. Turen starter ved Struer historien. Oplev Bang & Olufsen Museum, Søndergade 23. og lyd- og billedmediernes kul- Mordbrand og turhistorie. Gå på opdagelse i middelalder på Thyholm Limfjordens fi skeri og søfart, i Oplev sporene af middelalder- Struers historie som jernbane- landsbyen Søndbjerg på en by, og oplev landskabsmalerier vandretur, der starter på Thy- af høj kvalitet. holm Egnsmuseum og slut- Struer Museum arbejder ter i »Mariekirken« med for- sammen med museerne på tællingen om en dramatisk Thyholm og Jegindø. Thyholm mordbrand. Guide: Formand Poul Hansen Egnsmuseum er et stykke ægte Tirsdag d. 9. oktober kl. 14. Æ Fywerhus på Jegindø. landsbyidyl med bindingsværk Turen starter ved Thyholm og stråtag. I en næsten 400 år Egnsmuseum, Apotekergården gammel gård, der også har væ- i Søndbjerg. ret apotek, kan man møde Thy- holms historie i hverdag og Oplev Jegindø og Æ Fywerhus fest. Vandretur på Jegindø med ma- Æ Fywerhus på Jegindø er lerisk udsigt over fjorden og fi - skernes gamle redskabsskure. Limfjorden, når den er bedst. Bag havnens muslingebåde Det lille museum fortæller hi- ender vi ved det stemningsful- storierne om fjordfi skeriets de museum Æ Fywerhus. Her guldalder indtil ca. 1950, og lige kan man opleve fi skeriets hi- udenfor ligger havnens moder- storie på nærmeste hold. ne muslingeskrabere og de tra- Guide: Formand for Jegindø ditionelle limfjordssjægte side Fonden Anker Sørensen Søndag d. 2. september. om side. Turen starter kl. 13.30 ved købmanden i Jegind. Der ca. 3 km frem og tilbage. Thyholm Egnsmuseum.

14 Holstebro Museum

Museumsvej 2, 7500 Holstebro Tlf. 9742 2933 [email protected] www.holstebro-museum.dk

Glimt fra oldtidsudstillingen på Holstebro Bamser. Holstebro Museum.

Våbensamlingen på Holstebro Museum.

Linieskibet St. George, som man må forestille sig, det så ud julenat 1811. TURE:

Holstebro Museum belyser byens og egnens hi- Så ta’r vi cyklerne frem… Kirkegårdsvandring i Holstebro storie fra oldtiden og frem: Geologi og natur · – en tur for hele familien rundt Under en spadseretur på Hol- Stenalder, bronzealder, jernalder, vikingetid og om Vandkraftsøen stebros kirkegård fortælles om middelalder · Håndværk og handel · Tidlig in- Cykeltur rundt om Vandkraftsø- kendte kvinder og mænd i den dustri: Færchs Tobaksfabrik og Valdemar Birns en i Holstebro. Undervejs gør vi vestjyske handelsby i det tyven- jernstøberi · Folkelig kultur i Holstebro frem holdt og hører lidt om fortid og de århundrede. nutid. Halvvejs rundt om søen Guide: Museumsinspektør til 1960’erne. Specialsamlinger: Sølvtøj · Lege- holder vi pause og spiser kage og Esben Graugaard tøj med blandt andet dukker og Hans Dissings drikker kaffe, te og saftevand, så Tid og mødested: Tirsdag samling af bliklegetøj · Besættelsestid 1940- vi kan klare de sidste kilometer d. 4. september kl.18.30 ved 45 · Dragonernes historie · Våben. Skiftende rundt om søen. Turen foregår i et parkeringspladsen på særudstillinger. tempo, så alle kan være med. Viborgvejs sydside. Strandingsmuseum St. George i Thorsminde Guide: Museumsinspektør Varighed: Ca. 1½ time. ved den jyske vestkyst fortæller de dramatiske Ann Bodilsen. Pris: gratis Tid og mødested: Søndag historier om skibsforlis og strandinger: Forliset d. 26. august på p-pladsen ved af St. George og Defence julenat 1811 · Red- turbinen på Ringvejen. ningsvæsen · Verdens største søslag »Jyllands- Varighed: 2 timer. Pris: gratis slaget« · Ankerpark. Skiftende særudstillinger.

15 Holstebro Kunstmuseum

Museumsvej 2, 7500 Holstebro Tlf. 9742 4518 [email protected] www.holstebrokunstmuseum.dk Foto: Guldager Fotograﬁ Foto: tilsted.com

Samtidskunst og Cobra. Matisse.

Oplev verdenskunst og kunst tionale kunstnere har hentet TURE: fra hele verden. overalt i verden. Der udstilles På cykel til kunsten i Holstebro For at anskueliggøre kunst forholdsvis få kunstnere men Kunstformidler Peter Haarby fortæller fra som universelt fænomen vises til gengæld gerne mange vær- cykelsadlen om en række af de spænden- værker af Picasso, Chagall og ker af den enkelte kunstner. de skulpturer, der står placeret rundt om i Matisse sammen med kunst fra I sommersæsonen kan man Holstebro. Mødested: foran Holstebro Kunstmuseum, ikke-vestlige kulturer og dansk se de mest omfattende præ- onsdag d. 5. september kl. 19.00. Gratis. kunst og kunsthåndværk. sentationer af museets samlin- Overordnet set koncentre- ger. Der vises 3-5 særudstillin- Heerup i Holstebro rer museet sig om aspekter af ger om året. Holstebro Kunstmuseum har en stor samling af klassisk modernisme, Cobra Museet har til huse i en Henry Heerups malerier og skulpturer. Kunstfor- og samtidskunst med fokus på velbevaret herskabsvilla fra midler Peter Haarby fortæller om kunstneren, der forholdet mellem eksperiment 1906 med en moderne ﬂ øj fra i 2007 ville være fyldt 100 år med udgangspunkt i og tradition og på den inspira- 1981 tegnet af arkitekt Hanne særudstillingen »Skralle og kladde i ﬁ gurland«. Mødested: Holstebro Kunstmuseum. Selve rund- tion, som danske og interna- Kjærholm. visningen er gratis, men der betales normal entre

Foto: tilsted.com til museet. Lørdag d. 6. oktober kl. 14.00.

Aftentur til kunsten i Holstebro Fra 1960’erne og frem til i dag har kunsten væ- ret en vigtig del af bybilledet i Holstebro. Kunst- formidler Peter Haarby viser en række af byens spændende kunstværker frem og fortæller historien bag dem. Mødested: Rådhushallen, onsdag d. 24.oktober kl. 19.00. Gratis.

Herskabsvillaen med hovedindgangen.

16 Hjerl Hedes Frilandsmuseum

Hjerl Hede er et af Danmarks forskellige bygninger, der be- Udsigt over Hjerl Hede til Jægerhytten og Flyndersø. smukkeste naturområder, hvor lyser byggeskik og boligindret- vidtstrakte heder og næsten ning på landet, samt en række Hjerl Hedevej 14, 7830 Vinderup uvejsomt egekrat omkran- karakteristiske landsbyelemen- Tlf. 9744 8060 ser Danmarks største hedesø ter, herunder landhåndværk. Åbningstider: www.hjerlhede.dk – Flyndersø. Midt i dette unikke vestjyske hedelandskab er Levendegørelse Hjerl Hedes Frilandsmuseum I 1932 blev den danske muse- placeret. umsverdens første levendegø- Hjerl Hedes Frilandsmuse- relse afholdt på Hjerl Hede, og i um er et statsanerkendt, kul- dag hører den til den mest om- turhistorisk specialmuseum. fattende levendegørelse, noget Museet blev grundlagt i 1930 museum kan fremvise. I høj- og består i dag af Den Gamle sæsonerne sommer og jul, be- Landsby, Jysk Skovmuseum og mander omkring 100 personer Mosebrugsmuseet. Bygnings- iført datidens dragter museets samlingen omfatter cirka 50 gårde og værksteder og viser, hvordan vore tipoldeforældre har levet og arbejdet på landet.

Landsbyliv ved den Gl. landsbyskole, med stub- møllen i baggrunden.

Historisk middag på Skyttegården.

TURE:

Time-Out Ture: Historisk Festmiddag: Parmentiers kartoffelsuppe, »Slæw- Aftentur på Heden Hjerl Hede og Restaurant Skyttegår- sild«, Ølben og mange ﬂ ere gamle retter. Kom med på en gåtur ud over heden og den samarbejder om at give Jer en unik Dato: 15. august kl. 17.00 - …… oplev det storslåede landskab omkring historisk, festlig og velsmagende op- Mødested: Ved Hjerl Hedes Flyndersø. Vi forvilder os ud i forskellige levelse. Kom med på en tur rundt i Den hovedindgang. naturtyper og ser på naturen og hører Gamle Landsby og hør om dagliglivet Minimum antal deltagere 20 pers. om kulturpåvirkninger i landskabet. Der i begyndelsen af 1800-tallet. Udover Tilmelding nødvendig senest serveres forfriskninger undervejs. hårdt arbejde var der ind imellem også d. 8. august Dato: Onsdag d. 20. juni og onsdag d. 29. tid til leg og fornøjelse i forbindelse med Pris for hele arrangement: august kl. 17.00 - ca.19.00. Mødested: årets fester og højtider. Efter 1½ times 300,00 kr. pr. person ekskl. Ved Hjerl Hedes hovedindgang. festlig aktivitet og leg i landsbyen sæt- drikkevarer. Tilmelding nødvendig senest mandag ter vi os til bords til en historisk middag d. 18. juni og mandag d. 27. august serveret af Philip Harpøth, blandt andet Pris: 80.00 kr. pr. deltager bestående af:

17 Havnevej 14, 7800 Skive Tlf. 9752 6933 www.skivemuseum.dk Foto: Poul Hansen

Skive Museum er et kulturhistorisk museum med Et kik ned ad gaden i børnemuseet »Gadespejlet«. Skive Kommune som ansvarsområde. Gå på opdagelse i Skiveegnens oldtid. Se det store offerfund af ravperler, bronzesværd og -økser og Daugbjergmanden, et moselig fra jernalderen.

SKIVE MUSEUM Besøg børnemuseet »Gadespejlet. Barn i Ski- ve omkring 1900«. Brug legetøjet i barneværelset, leg ved komfuret i Ane Sypiges lille hjem og prøv at binde en børste. Man kan også kravle op på den gamle cykel og tage sig en »tur« i Skives gader.

Se historien om Skives udvikling og se muse- Foto: Poul Hansen Isbjørnen – ets nye isbjørn og den lille Grønlandsudstilling. en gave fra Skive Museum viser 1-2 særudstillinger om Christianshåb. året. I 2007 er der gratis adgang til Skive Museum. Foto: Poul Hansen Stenalderkeramik.

TURE:

Skive Ådal Vandring ad den gamle Sallingbane og den gamle Struerbane rundt om Skive Ådal med for- tælling om banerne, Fredriks- dal Allé kvarteret, Solvang, Lundbro og Egeris. Turleder: Arkivar Niels Mortensen Tid og mødested: Mandag d. 13.8. kl. 19-21. P-pladsen ved Skive Banegård.

18 TURE: SNYK Der arrangeres offentlige omvisninger i museets ud- Skive Ny Kunstmuseum stillinger. For oplysninger herom: Se museets hjemmeside og dagspressen. En omvisning varer typisk tre kvarter og indeholder en introduktion til udstillingens tema og væsentlige værker. I visse perioder er der mulighed for at bestille private omvisninger i museets særudstillin- A TOURIST IS ger. Dette skal aftales på for- WAITING FOR hånd og i god tid.

YOU. Interak- Rundvisning og guidede ture i tiv installation museets særudstillinger: af Kassandra Realisme – gennem tiden Wellendorf. Virkelighed og virkeligheds- forståelse i kunstens univers. Kunst fascinerer, begejstrer og provokerer ved som oftest optager museets En rejse gennem den virkelig- hedssøgende, realistiske kunst konstant at afsøge nye veje og former – dét af- udstillingsareal, bør man kon- fra Hans Smidth og Christen spejler SNYK Skive NY Kunstmuseum. I årets løb takte museet, hvis der er sær- Dalsgaard til Søren Lose og præsenterer kunstmuseet en række spændende lige del af samlingen, man øn- Allan Otte. særudstillinger, der tematiserer forholdet mel- sker at se. lem kunstværk og virkelighed. På udstillingerne SNYK byder på rige, bredt Den sanselige verden belyses samtidskunstens nye veje og forholdet appellerende og indsigtskaben- Skildringen af naturen og mellem nutid og kunsthistorie. de kunstoplevelser. Der præsen- menneskets sind, som det Museets samling består af dansk kunst med teres ca. fem særudstillinger træder frem i det ekspressi- hovedvægt på den moderne kunst. På tværs af om året. Se museets hjemmesi- ve landskab. Fra Jens Sønder- gaard til Per Kirkeby. de forskellige stilretninger i kunstsamlingen er de for oplysninger herom. »realismen« et hovedspor; fra det sene 1800- tals realisme, over nyrealismen til en ny og san- Havnevej 14, 7800 Skive • Tlf. 9752 6933 selig form for ﬁ gurativ kunst, som mange yng- [email protected] • www.skivekunstmuseum.dk re kunstnere dyrker i dag. Da særudstillingerne

Unge studerer et fotograﬁ sk værk af Søren Lose.

19 Fur Museum get så meget, at nogle dyre helt forsvandt, mens andre trivedes. Livet på Fur opleves i udstillingerne på Gam- melhavn og Museumsgården hvor der fortælles om udviklingen på Fur fra middelalderen til nutid. På Fur Museum kan man gennem de mangear- tede udstillinger opleve fortiden. Kulturhistorien fortæller om en ø hvor det har været godt at bo siden slutningen af sidste istid. Lige meget hvor man graver på Fur dukker fortiden op af mulden. Udstillingerne på Gammelhavn og Museumsgår- den fortæller om furboernes tilværelse gennem tiderne. Her fortælles om ﬁ sker-bønder, der siden middelalderen skabte sig en tilværelse på Fur, og tiden med handel i hele Østersøen, hvor man i små skuder sejlede ud fra øen.

Fur Museum er et naturhistorisk og kulturhistorisk lokalmuseum og rummer en enestående samling af 55 millioner år gamle fossiler af international klasse. Museet fortæller om regionens landskaber og undergrund - en historie, der spænder fra det tropiske molerhav til istidernes arkti- ske kulde, hvor store ismasser formede Dan- mark. Museet fungerer som guide til at opleve disse fantastiske landskaber og tilbyder en ræk- ke aktiviteter med naturvandringer, foredrag og naturværksted. TURE:

Moleret udgør det geologiske titelblad for Fra 29. juni til 12. august kører Danmark kan man lære hvilke en enestående historie om klimaomvæltninger Fur Museum et fast program sten, der beretter om dinosau- og faunaforandringer i en fjern fortid, der åbner med rundvisninger, fossiljagt og rernes tid, som lyser i mørket, helt nye muligheder for forskningen. Fossilerne vulkanudbrud. Vi fortæller den og om dem, der vidner berettede om en drastisk tid hvor en pludselig dramatiske historie om Nord At- om bjerge og vulkaner. global opvarmning ændrede levevilkår for dyreri- lantens fødsel i ild, aske og lava, Oplev historien om det samt om unikt bevarede fossi- gamle Fur og de moder- ler. På fossiljagten er der mulig- ne tider, der fulgte med hed for selv at gøre fund af disse udviklingen. Nederby 28, 7884 Fur enestående fossiler. Entre til museet voksne Tlf. 9759 3411 • www.furmuseum.dk Ved museets natursti Geopark 25 kr. Børn/unge (0-17) gratis

20 Herning Museum

Herning Museum er Vestjyllands ældste museum og blev oprettet 1892 med det formål at be- vare væsentlige minder og genstande fra det gamle hedebrugs kulturhistorie. Hedebøndernes livsvilkår og materielle kultur har gennem årene været et hovedemne, men ud af hosebinderiet i bondestuerne voksede en betydelig trikotagein- dustri, som gennem et århundrede blev egnens Bindestuescene i Herning Museums frilandsmuseum. andet hovederhverv, i dag udstillet på Textilfo- rum. I de seneste tre årtiers store anlægsarbej- Skivehjulet fra der og byudvidelser har museets arkæologiske Kideris. afdeling bragt meget omfattende materiale til veje om Midtjyllands forhistorie. Særlige fund er skivehjulet fra Kideris, trælurer- ne fra Holing og guldﬁ bulaen fra Tjør- Dukkeæske fra ring. En attraktion er Inge Faurtofts Jens Nielsens dukkeæsker: Årets gang på Jens bondegård. Nielsens bondegård.

Museumsgade 32, 7400 Herning • Tlf. 9712 3266 [email protected]. www.herningmuseum.dk Åbningstider og øvrige afdelinger Textilforum, Blichermuseet på Herningsholm og Klosterlund Museum og Naturcenter se hjemmesiden.

TURE:

Bølling Sø rundt. Tekstilindustriens landskab omkring Ridetur med guide rundt om Bølling Sø Vandretur ca. 14 km. Herning. Bustur Ridetur på egen hest omkring Bølling Turen rundt om Bølling Sø er 14 km Herning-Hammerum området er af Kul- Sø. Undervejs fortælles om naturen, langt. Stierne går forbi mange spæn- turarvsstyrelsen udpeget som et natio- søen og fuglelivet. Efter ca. halvdelen dende kulturspor, tørveværksruiner, di- nalt industriminde. På busturen ser vi på af turen bliver der en pause på en halv ger, tørvebaner, hustomter og Tollund- industriens bygninger og miljøer skabt time, hvor vi vil nyde en kop kaffe med mandens ﬁ ndested. Omkring søen er gennem mere end 100 år. Mere end no- kringle. der opstået et eventyrligt fugleliv. Med- gen anden branche har tekstilindustrien Turleder: Carsten Tatarczuk bring evt. madpakke. Turen sluttes med præget det midtjyske bylandskab. Nuti- Tid og mødested: Lørdag d. 8. sep- kaffe på Klosterlund, hvor udstillingen dens strukturudvikling har medført sto- tember.kl. 13.30 – ca. 16.00. om Bølling Sø kan ses. re ændringer og mange industribygnin- Klosterlund Museum og Turleder: Søren Toftgaard Poulsen ger benyttes i dag til andre formål. Efter Naturcenter, Kragelundvej 6A, Tid og mødested: Søndag d. 22. juli turen er der aftenskaffe på Textilforum. Engesvang. kl. 10.00 – 14.30. Klosterlund Museum Turleder: Søren Toftgaard Poulsen. Pris: 40 kr. pr. rytter. og Naturcenter, Kragelundvej 6A, Tid og mødested: Onsdag d. 15. august Engesvang. kl. 19.00 – 22.00. Textilforum, Vesterga- Pris: Voksne 30 kr. for entre og eftermid- de 20, Herning.Tilmelding: Senest den dagskaffe. Børn under 16 år gratis. 14.8. kl. 16.00. Pris: 50 kr.

21 Den karakteristiske cirkel- Herning Kunstmuseum runde Anglibygning.

felts Museum, Skulpturparken og De Geometriske Haver i dag er placeret. Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts museum er placeret lige ved siden af Herning Kunstmuseum og blev indviet i 1976 som et af de relativt få `kunstnermuseer´ i Danmark. De to kunstnere er rigt repræ- Herning Kunstmuseum, har 2 særudstillinger årligt med senteret. Museet er udsmykket Birk Centerpark 3, 7400 Herning dansk og international samtids- med en 90 m lang stentøjsfrise Tlf. 9712 1033 • Telefax: 9712 7912 kunst samt en sommerudstil- af Carl-Henning Pedersen. [email protected] ling med værker fra den faste www.herningkunstmuseum.dk samling. De geometriske haver og Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum Herning Kunstmuseums skulpturparken www.chpeamuseum.dk runde, hvide bygning, tegnet af I tilknytning til kunstmuseerne C. F. Møllers Tegnestue ud fra ligger C. Th. Sørensens cirkel- Herning Kunstmuseum er stiftet idéskitse af landskabsarkitekt runde skulpturpark. Skulptur- i 1977, og samlingen er grund- C. Th. Sørensen, blev i 1964-65 parken præsenterer værker af lagt af fabrikant Aage Damga- opført af fabrikant Aage Dam- mange forskellige danske og ard. Dengang som nu prioriteres gaard og rummede skjortefa- udenlandske kunstnere, f.eks. samtidskunsten og samarbej- brikken Angli. Anglibygningens Robert Jacobsen. De Geome- der med yngre kunstnere. Ho- indre gård er udsmykket af triske Haver er placeret i umid- vedvægten i samlingen ligger på kunstneren Carl-Henning Pe- delbar forlængelse af skulp- den konkrete abstrakte kunst dersen med en 220 meter lang turparken og er et af dansk repræsenteret ved f.eks. Paul keramisk frise »Fantasiens leg havekunsts mesterværker Gadegaard og konceptkunsten om livets hjul« fra 1968. også skabt af professor C. Th. med en af verdens bedste sam- Sørensen. linger af Piero Manzoni. Museet Museumsområdet Ingvar Cronhammers skulp- Havearkitekt og professor C.Th. tur Elia er ligeledes placeret OMVISNINGER: Sørensen har udformet dis- tæt på Herning Kunstmuseum. Omvisninger positionsplanen for hele mu- Skulpturen rejser sig med sine Der er gratis omvisninger på museet seumsområdet i Birk, hvor 60 m i diameter og 32 m i højden hver søndag kl. 14.00. Herning Kunstmuseum, Carl- som en gigantisk kommentar til Henning Pedersen & Else Al- det ﬂ ade midtjyske landskab. Foto: Poul Ib Henriksen Foto:

Model af Ingvar Cronhammars Elia,

Luftfoto med Herning Kunstmuseum i forgrunden og skulpturparken og de geometriske haver i baggrunden

22 Hovedgården, Hovedgårdsvej 7 8600 Silkeborg Silkeborg Museum Tlf. 8682 1499 [email protected] www.silkeborgmuseum.dk

TURE: Silkeborg Museum har til huse Desuden har museet fi ne sam- Turene fi nder sted i september og oktober. i Silkeborgs ældste bygning, linger af dansk glas og egns- Nærmere information om dato, klokke- Silkeborg Hovedgård, opført i karakteristisk lertøj. Museet slæt, mødested, turleder og pris oplyses 1767. Hovedgården blev opført udstiller også fund fra to vand- på museets hjemmeside www.silkeborgmuseum.dk fra august måned eller ved hen- som privatbolig, senere har møller, der har fungeret i Ve- vendelse til museet tlf. 8682 1499. den været anvendt som kirke, jerslev og Tovstrup i den tidlige skole, posthus og børnehave middelalder. Trækstien og nu som byens og omegnens Tollundmanden med det Vi går en strækning af den gamle pramdragervej museum. smukt bevarede ansigt og El- Trækstien gennem et stykke af den fredede Gude- Silkeborg Museum har Sil- lingkvinden, begge hæng- nådal og besøger den nærliggende Tvilum Kirke, keborg Kommune som an- te og nedlagt i en mose i den opført som fl øj i et augustinerkloster, og Troldhøj. svarsområde. Museet rummer tidlige keltiske jernalder, kan Fortællinger om landskabet, pramfart og fundet af Grauballemanden i den nærtliggende Nebel- en række udstillinger om eg- ses i museets omfattende gårds Mose. nens historie fra oldtid til nutid. jernalderudstilling.

Sebstrup Sande Dagens tur går til Sebstrup Sande, hvor vi går et stykke af Hærvejen. Her er ﬂ ere parallelle forløb er synlige i det smukke og karakteristiske landskab. Vi genﬁ nder oldtidens vejforløb, der i dag ofte genkendes på gravhøjenes placering i landskabet. Vi hører en fortælling om samfærdsel langs det jyske vandskel til fods og til hovs, om studeopdræt og studedrift.

Bjældskovdal Mosen er berømt for fundene af Tollundmanden og Ellingkvinden, men de er ikke de eneste fund fra oldtiden i Bjældskovdal, hvor en strækning af Hærvejen går tæt forbi. Fortællinger om mo- sefund og om Bølling Sø gennem tiderne. Turen fortsætter rundt om Bølling Sø for de travelystne, men man kan selvfølgelig vælge at nøjes med den korte tur i Bjældskovdal.

23 Silkeborg Kunstmuseum – Asger Jorns samlinger

Kunstoplevelser for hele familien På Silkeborg Kunstmuseum er der mulighed for at fordybe sig, bruge fantasien og opleve kunst i verdensklasse. Den centrale skikkelse er den danske kunstner Asger Jorn, som gennem de sidste 20 år af sit liv skænkede en stor kunstsamling til museet. Jorn kaldte selv sin samling »minder fra min tid«, og den rummer omkring 100 af hans egne malerier, lige så mange keramiske arbejder, hans samlede graﬁ ske værk og mere end 500 tegninger. Derudover består samlingen af værker af de danske og udenlandske kunstnere, som Jorn lod sig inspirere af eller kendte personligt. De spændende aktiviteter på museet sætter nye perspektiver på kunsten og giver rum for oplevelse, fantasi, læring og reﬂ eksion for hele familien. Kom og vær med – det er gratis at deltage i aktiviteterne. Foto: Lars Bay

Gudenåvej 7-9, 8600 Silkeborg Tlf. 8682 5388 To store keramiske vægge skænket af Jean Dubuffet og [email protected] Pierre Alechinsky møder den besøgende i museets gård, www.silkeborgkunstmuseum.dk hvor også Erik Nyholms keramiske blå sten lyser op.

Omvisninger på Silkeborg Kunstmuseum former sig som spændende dialoger om billederne. Foto: Lars Bay Foto: Lars Bay

Silkeborg AKTIVITETER: Kunstmuseum Offentlig omvisning I dialog med omviseren vil sto- mandag d. 15. – fredag d. 19. viser 3-4 Søndag d. 23. september kl. 14 re og små opleve farver, stem- oktober kl. 14-16 spændende Omvisning i efterårets særud- ninger og følelser i malerierne, Den danske kunstner J.F. Wil- særudstillinger stilling »Willumsen samlingen på ﬁ nde masker, trolde og fugle og lumsens malerier og tegninger om året. Herregården Odden« v/ Troels udforske de enkelte billeders er udgangspunktet for værk- Andersen. fortællinger. stedsaktiviteter på Silkeborg Omvisningen varer ca. 1 time. Kunstmuseum i efterårsferien. Familieomvisning Efter en introduktion til udstil- Søndag d. 14. oktober kl. 14 På sporet af Willumsen lingen er der lagt op til kreative Denne omvisning er tilrettelagt Spændende aktiviteter for børn udfoldelser for hele familien i særligt for børn og deres familier. og deres familier i efterårsferien værkstedet.

24 Blicheregnens Museum

TURE:

Hærvejen og Slaget på Grathe Hede Her ved Hærvejen omtrent midt i Jyl- land stod den 23. oktober 1157 det store slag mellem kongerne Valdemar og Svend – Knud var kort forinden myrdet i Roskilde. Udgangen blev, at Svend mistede livet på heden, som han ﬁ k navn efter. Valdemar derimod blev konge og »den store«. Og Saxo skrev det hele ned. Det fortæller museumsleder Hans Kruse om. Tid: Lørdag d. 18. august 2007 kl. 14 - 15.30 Mødested: Sdr. Knudstrup Rasteplads på Hovedvej 13, to km syd for Knudstrup.

Præstens skov i Vium Niels Blicher var præst i Vium og far til digteren Steen Steen- sen Blicher. I skoven legede Museet for hedens digter – i Stenkiste hvor Hærvejen krydser Haller Å. Steen som barn, mens hans hjertet af Jylland Her stod slaget på Grathe Hede den 23. oktober 1157. far skrev om befolkningen, Her på grænsen til Alheden er om dens sprog og levevis – og Blicher født, her var han præst, om naturen. Farens interesser og viden blev vigtige for- og her foregår en stor del af udsætninger for Steens no- hans noveller og digte. veller og digte. Museumsleder På Blicheregnens Muse- Hans Kruse guider i skoven og um kan du se Blichers jagtge- fortæller. vær, hans pibe og stolen, han Tid: Lørdag d. 1. september aldrig fi k betalt. I et brev beder 2007 kl. 14 - 15.30 han sin forlægger om et for- Mødested: Parkeringspladsen skud – Blicher var næsten al- ved Vium kirkes nordside. tid i pengeforlegenhed. Du kan Krabbes Grønne Ring også se Mads Doss’ chatol og Kjellerup er en ny by. Herreds- klukfl aske. fogedkontoret fl yttede til byen En stor afdeling fortæller den 8. juni 1869, og det er si- om livet på egnen i 1800-tallet. den regnet for grundlæggel- Og så rummer museet en smuk sesdagen. Den mest berømte samling udstoppede fugle. af Kjellerups fædre tog initiativ Nyd gerne den medbragte til et stort grønt anlæg. Det er stadig under udbygning. Mu- kaffe eller madpakken i muse- seumsleder Hans Kruse for- ets hyggelige kaffestue. Urfuglen var førhen et eftertragtet jagtbytte. »Konsi- tæller om herredsfoged og fol- Blicheregnens Museum er storialråden«, som Blicher kaldte urfuglen, kan nu kun ketingsformand Christopher statsanerkendt. Museet har ses på museer. Krabbe og om hans grønne an- ansvaret for den nordlige del af læg. Turen foregår til fods. Silkeborg Kommune. Tid: Søndag d. 16. september Vi har åbent hele året 2007 kl. 14 - 15.30 Blichersvej 30, Thorning, 8620 Kjellerup Mødested: Parkeringspladsen med skiftende særudstillin- Tlf. 8770 2470 øst for Kjellerup Sygehus. ger. Udstillinger og åbningsti- [email protected] der kan du fi nde på museets www.blicheregnensmuseum.dk hjemmeside.

25 Hjultorvet med Viborg Stiftsmuseum.

TURE:

Middelalderbyen Viborg Byvandring i det historiske Viborg med fortæl- Viborg Stiftsmuseum linger om byens grundlæggel- se og en 500-årig glansperiode Viborg Stiftsmuseum er et hi- med tingsted, kongehyldning, storisk museum med Viborg klosterliv og reformation. Kommune som ansvarsområ- Guide: museumsinspektør Jes- per Hjermind. de. Museets faste udstilling, Tid og mødested: Søndag der er under ombygning, for- d. 19. august kl. 13.00-14.30. tæller om livet blandt menne- P-pladsen foran domkirken. sker på egnen gennem titusind år. Hovedafsnittene er temaer De fem Hald’er fra oldtiden, Viborgs middelal- Vandretur ved Hald Sø, ege- der, håndværkere og købmænd, skoven og Dollerup Bakker embedsmændenes by, landsby- med fortællinger om middelalderborge, hærvejen, herre- liv og Viborg som moderne ser- mænd og krigsfangelejr. vice- og administrationsby. Skolestuen i E Bindstouw. Om dagen blev landsbyens Guide: Museumschef Henning Årligt vises også 5 - 7 børn undervist i lokalet og om aftenen var det samlings- Ringgaard Lauridsen særudstillinger. sted for sognets unge, som mødtes for at binde hoser. Tid og mødested: Lørdag I Lysgård har museet som- d. 25. august kl. 13-15. meråbent i E Bindstouw, der er I parken ved Hald Hovedgård, landsbyens gamle skolehus fra Ravnsbjergvej 76. 1700-tallet. Her hentede digte- Vandkraft og industri ren Steen St. Blicher inspirati- Vandretur i ådalene øst for Vi- on til novellesamlingen af sam- borg, hvor vi besøger Sønder- me navn. Museet samarbejder mølle, Bruunshaab Gl. Papfa- også med Bruunshaab Gl. Pap- brik og Vibæk Mølle og hører fabrik, der er et arbejdende fortællinger om menneskers fabriksmuseum. udnyttelse af vandkraften. Ved Bruunshaab stod tekstilindustriens vugge i Midtjylland og på Vibæk Mølle opstod Dan- Trængsel i Skovs Købmandsbutik, som er en del af marks første maskinfabrik for Viborg Stiftsmuseums permanente udstilling. landbrugsmaskiner. Guide: Museumschef Henning Ringgaard Lauridsen Tid og sted: Søndag Hjultorvet 4 • 8800 Viborg d. 30. september kl. 13-15. Tlf. 8725 2610 Maskiner, hjul og remtræk giver Møde sted: Søndermølle, [email protected] Vinkelvej 40. www.viborgstiftsmuseum.dk. et fascinerende indtryk af fabriks- produktionen i Bruunshaab.

26 Skovgaard Museet

Domkirkestræde 2-4, 8800 Viborg. Tlf. 8662 3975 [email protected] • www.skovgaardmuseet.dk

Her i de stemningsfulde, højloftede stuer hænger På Skovgaard Museet kan man se P. C. Skovgaards pragt- motiver fra den danske guldalder og tiden efter. værk fra 1850, »Udsigt over havet fra Møens Klint«.

Skovgaard Museet, Viborgs Året rundt vises særlige ud- kunstmuseum, blev grundlagt stillinger, der beriger og nuan- i 1937, da Skovgaard familien cerer samlingen. På Skovgaard Skovgaard Museet har til huse donerede sin kunstsamling til Museet kan du opleve og lære i Viborgs gamle rådhus byen. I dag vises samlingen i om kunst i alle dens facetter. fra 1728 lige ved siden det gamle rådhus fra 1728, der Fra guldalderens mestervær- af Viborg Domkirke. ligger ved siden af Viborg Dom- ker til den kunst vi kirke, som Joakim Skovgaard undres over udsmykkede. Her i de stem- i dag. ningsfulde, højloftede stuer hænger motiver fra den danske guldalder og tiden efter. Du kan se ﬁ ne motiver fra dengang P.C. Skovgaard skabte sine nationalromantiske landskaber og hans tre børns - Jo- akim, Niels og Susette - meget forskelligartede værker. Med maleri, tegning, graﬁ k og skønvirke keramik, viser museet dansk kunst fra 1800- og 1900-tallet. TURE:

Skovgaard Museet huse i Viborgs gamle rådhus fra 1728. dækker det meste af kirkens indre, gør – et helt særligt kunstmuseum Lørdag d. 18. august kl. 13.00 stadig et overvældende indtryk mere end Skovgaard Museet er landets eneste hundrede år efter, at de blev skabt. kunstmuseum, der rummer værker af en Joakim Skovgaard og Hør om Joakim Skovgaards fortolk- hel familie af kunstnere. Hør om baggrun- udsmykningen af Viborg Domkirke ning og fremstilling af de religiøse den for museets oprettelse, se de bedste I 1906 færdiggjorde Joakim Skovgaard motiver og hvordan udsmyknin- værker fra museets samling, og opleve den sin imponerende udsmykning af Viborg gens kalkmalerier blev skabt. specielle atmosfære på museet, der har til Domkirke. Hans bibelske billeder, der Onsdag d. 3. oktober kl. 19.30

27 Gedsermøllen, møllen fra 1957, som blev model for den moderne vindmølle. Kan ses på Elmuseet.

Tange værket, Danmarks største vandkraftværk.

der omfatter vandkraftværket, midling af naturvidenskab, tek- ELMUSEET vindmøller og en række trans- nik og historie til hele familien formertårne samt tre huse fra og til undervisningssektoren Bjerringbrovej 44, Tange 1920, 1935 og 1950 med hver er et af museets kendemær- 8850 Bjerringbro deres tidstypiske indretninger. ker. Også nutiden er repræsen- Tlf. 86 684211 Gedsermøllen, der blev kanoni- teret. I museets »Solby« er der [email protected] • www.elmus.dk seret foråret 2006, er et af mu- for publikum mulighed for at seets mest unikke klenodier. I blive blæst igennem i en vind- Et besøg på Elmuseet giver mu- Bohrtårnet, Nordeuropas ene- tunnel eller gøre forsøg med lighed for at opleve natur og ste højspændingslaboratorium solceller eller brændselsceller. kultur, at være aktiv eller slap- for publikum, er der mulighed pe af i skønne omgivelser. for på tæt hold at opleve lyn og Elmuseet er bygget op i til- gnister. knytning til Danmarks største Elmuseet er en blanding af vandkraftværk, Tangeværket. et museum og et science cen- Selve museet består af 10 for- ter. Aktiv og nytænkende forskellige bygninger med mange forskelligartede udstillinger. I baggrunden ses bolig fra Genoplev f.eks. det 20. århund- 1920. Indrettet med møbler og rede i museets frilandsafdeling, elapparater fra 1920erne. TURE:

Gudenåens forvandling Tangeværket: tør Jytte Thorndahl. spillede i den forbindelse en Naturvandring på østsi- historie og natur Tid og mødested: Elmuseets stor rolle. Telegrafer, tele- den af Tange sø og langs Vandretur rundt om Tange- hovedbygning, søndag d. foner og elforsyning var en med Pramdragerstien med værket og ud til Tange Sø. 9. september, kl. 15.00-16.00. vigtig del af en næsten ver- for tæl lin ger om Gudenåens Opstemningen af Gudenåen densomspændende infra- forvandling fra istid til begyndte 1918 og var færdig Elektriciteten, Tangeværket struktur, som befordrede en nutid. 15.000 års udvik- i slutningen af 1920. Å-dalen og industrisamfundet ny og forstærket industriali- ling og udnyttelse. Un- bag dæmningen blev til Tan- Rundtur på Elmuseet og Tan- sering. Rundturen vil bringe dervejs vil der blive set på ge Sø. Fortællinger om bag- geværket. I perioden 1880 til publikum forbi spændende enestående smeltevands- grunden for Tangeværket og 1910 fi k industrialiseringen klenodier som Tangevær- afl ejringer, frisluse, fi ske- søens tilblivelse. Fremvis- i den vestlige verden ekstra ket, Gedsermøllen og muse- trappe og en mamuttand. ning af fi skepassage, fortæl- fart på. Man taler om den an- ets dampmaskine fra 1895. Guide: museumspædagog ling om laksens færden i Gu- den industrielle revolution. Guide: Museumsinspektør Erik Jørgensen. denåen og nutidens debat Nye kemiske virksomheder Flemming Petersen. Tid og mødested: Elmuseets om Tange sø og om balancen og ikke mindst det elektriske Tid og mødested: Elmuseets hovedbygning, søndag mellem natur- og kulturvær- gennembrud med telegra- hovedbygning, søndag d. d. 19. august, kl. 15.00-16.00. dier. Guide: museumsinspek- fer, telefoner og elforsyning 7. oktober, kl. 15.00-16.00.

28 Kulturhistorisk Museum Randers

Kulturhuset, Stemannsgade 2, 8900 Randers Tlf. 8642 8655 [email protected] • www.khm.dk

Kultur historisk Museums nye, permanente middelalder udstilling.

TURE:

Rundt i Hørning Sogn Hørning Sogn har i hele forhistorien givet gode livsbetingelser for bosættelse. Sognet er fyldt med fortidsspor. Vi ser på et udvalg af disse: Hørning Kirke, gravhøje og gravpladser samt et par bopladser. Vi besøger også to akti- ve udgravninger: jernalderlandsbyen i Fløjstrup Bakker samt handelspladsen Stavnsager, hvor Kulturhistorisk Museum Ran- rer regelmæssigt byvandringer, britiske arkæologer sammen med Kulturhistorisk ders byder indenfor til gratis op- rundvisninger, foredrag, ture og Museum arbejder hele august måned. levelser med spændende udstil- ferieaktiviteter for børn. Pro- Guide: Arkæolog Reno Fiedel. Deltagerne må selv sørge for transport. linger, arrangementer og prøv grammet kan rekvireres ved Tid og mødested: 18. august kl. 10.00 ved ind- selv-aktiviteter. I marts 2007 åb- henvendelse til museet. gangen til Hørning Kirke. Gratis adgang. nede museet et helt nyt udstil- Håndværksmuseet Kejser- lingsafsnit om middelalderen. gaarden er en afdeling af Kul- Det historiske Randers Her kan både børn og voksne turhistorisk Museum og rum- Byvandringen i det historiske Randers indenfor møde en ny type museumsud- mer 24 værksteder med gamle Christian III’s volde, som stammer fra midt i 1500- tallet. Voldene er i dag fuldstændigt forsvundet, stilling, hvor lyd, billeder, lug- byhåndværk, hvoraf nogle men undervejs vil dele af byens historie fra de sid- te og leg kan opleves i et san- er bemandet i åbningstiden. ste 500 år blive fortalt. seligt samspil med de mange Adresse og åbningstider kan Guide: Arkivar Tina Knudsen Jensen originale genstande fra byens ses på museets hjemmeside Tid og mødested: 2. september kl. 10.00 ved ind- middelalder. Museet arrange- www.khm.dk. gangen til Kulturhuset. Gratis adgang.

100.000 år på 45 minutter Runesten fra Rundvisning i Kulturhistorisk Museums faste udstil- Mejlby. linger. Fortællinger om livet på Randersegnen fra oldtid til nutid ved museumsinspektør Broder Berg. Tid og mødested: 15. september kl. 15. Gratis adgang.

Kulturlandskabet omkring Randers Bustur rundt i Randers Kommune med fortællin- ger om landskabet, historiske hændelser, arkæo- logiske udgravninger og frokost på Hvidsten Kro. Der stoppes ved udvalgte kulturminder. Guider: Museumsleder Jørgen Smidt-Jensen og museumsinspektør Ernst Stidsing. Tid og mødested: 6. oktober kl. 9.00-16.30. Parkeringspladsen bag Kulturhuset, Stemannsgade 2, Randers. Pris inkl. frokost kr. 250. Tilmelding nød- De Buhlske Stuer er et kunstsamler- vendig senest mandag d. 24. september. hjem med værker af international rang.

29 Randers Kunstmuseum

TURE:

Skulpturer i byens rum På denne byvandring bliver de enkelte skulpturer både vurderet for deres æstetiske værdi og deres historiske indhold. Mu- seumsinspektør Lise Jeppe- sen, Randers Kunstmuseum fortæller om skulpturerne og kunstnerne bag fra en kunst- historisk synsvinkel og arkivar Tina Knudsen Jensen fortæl- ler om byens historie. Vi ser bl.a. på de ﬁ re byporte, der er rejst som markering af ind- faldsvejene til byen. Tirsdag d. 11. september kl. 19-21. Mødested: Stemanns- gade, foran indgangen til Kul- turhuset . Deltagelse er gratis og tilmelding ikke nødvendig, men medbring godt fodtøj.

Sven Dalsgaards udsmyknin- ger i det offentlige rum Byvandring med museumsleder Finn Terman Frederiksen Sven Dalsgaard var født i Ran- ders og boede det meste af sit lange kunstnerliv i fødebyen, hvor hans tilstedeværelse gen- Stemannsgade 2 nem årene har sat sig talrige 8900 Randers spor i form af vægudsmyknin- Tlf. 8642 2922/Fax 8643 2954 ger skulpturer og lignende. Vi www.randerskunstmuseum.dk ser bl.a. på den blå nøgle ved Værket og på »De tre søjler«. Tirsdag d. 18. september kl. 19- Randers Kunstmuseum blev 21. Mødested: Ved Sven Dals- indviet i 1893 og lige fra star- gaards skulptur: »Tre søjler« ten var det hensigten at skabe ved Sparekassen Kronjyllands en »altomfattende« samling hovedsæde. Deltagelse er gratis og tilmelding ikke nødven- af dansk kunst. Allerede da lå dig, men medbring godt fodtøj. museets målsætning klar: man ville stile mod at afdække den Kend dit Museum danske billedkunsts udvikling Vi ser på museets samling fra fra tiden omkring år 1800 »til guldalderen til år 2006. enhver tid«. I dag har Randers Søndag d. 30. september Kunstmuseum en af landets kl. 15. Mødested: Randers største samlinger af kunst, Kunstmuseums foyer. Delta- herunder omkring 1000 male- gelse er gratis og tilmelding ikke nødvendig. rier og 400 skulpturer samt en mængde graﬁ k og tegninger.

30 Randersvej 4, 8963 Auning Tlf. 8648 3444 [email protected] www.gl-estrup.dk

Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup er det nationale museum på landbrugsområdet og det eneste af statens museer, der ligger udenfor Storkøbenhavn. Landbrugsmuseet er smukt beliggende midt på Djursland i avlsbygningerne på herregården Gl. Estrup. Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup

Dansk Landbrugsmuseum viser landbrugets historie fra bondestenalder til i dag. Mere end 6000 års spændende historie kan ses i udstillinger samt i besøgsmagasinerne. I Landbrugsbotanisk Have får man en ﬁ n fornemmelse af det væld af grøntsager, krydderurter, bærbuske og blomster, der har været typiske i de danske køkkenhaver gennem 200 år. Oplev ligeledes Æbleplantagen, der rummer 230 forskellige gamle danske æble- sorter. På markerne og i staldene ved Center for den levende Kulturarv, kan man opleve de gamle Husmandsejendommene danske husdyrracer - køer, får, geder og høns. På ligger som perler på snor i naturlegepladsen er der desuden mulighed for at udstykningen Lundby. komme tæt på klappevenlige dyr. I den gamle smedje arbejdes der hver dag i sommerhalvåret. I sommerperioden sidder hus- På vandreturen i engene ﬂ idsfolk og vævere i museets cafe og demon- kommer vi forbi det lille strerer deres håndværk. pumpehus, der er blevet istandgjort for et par år siden. TURE:

Vandretur til Nørrekær Vandretur i en husmandsudstykningen Lundby Engenes historie er formålet med denne vandretur. Engene Herregårdenes jorde blev i begyndelsen af 1900-tallet ud- omkring de store herregårde var tidligere den vigtigste foder- stykket i stor stil. Dele af Gl. Estrups jorde blev udstykket i ressource for det jyske kvæg, der i 1600- og 1700-tallet kom 1920’erne til husmandsbrug, der derefter ﬁ k navnet Lundby. til at danne det økonomiske grundlag for herremænd og Vandreturen går fra herregården, gennem skoven, til udstyk- storbønder. Efter gode år med opfedning blev kvæget dre- ningen og der fortælles undervejs om de sidste 100 års foran- vet ad Hærvejen ned gennem Jylland til det store kødmarked dringer i landskabet. Vandreturen inkluderer et privat besøg i i Hamborg. et moderne økologisk landbrug med malkekvæg. Guide: museumsformidler Karen Schacht Guide: museumsformidler Karen Schacht og landmand Jørgen Tid og sted: Søndag d. 12. august kl. 14-16.30. Vest Rasmussen. Dansk Landbrugs museums P-plads. Tid og sted: Søndag d. 9. september kl. 14-17.30. Dansk Landbrugsmuseums P-plads.

31 Randersvej 2, 8963 Auning Tlf. 8648 3001 [email protected] GAMMEL ESTRUP www.gammelestrup.dk

TURE:

På Gammel Estrup kan man Gammel Estrup er en smuk her- Omkranset af dobbelte voldgrave er renæssanceher- følge den samme slægts op- regård med dobbelte voldgra- regården Gammel Estrup et imponerende skue. ture og nedture gennem 600 ve, karpedamme og et havean- år, og denne spændende hi- læg i barokstil. storie fortælles i herre- Herregårdens historie kan gårdens højloftede sale og stuer og nede i hus- føres tilbage til 1300-tallet, og Gammel jomfruens værelse tæt på Estrups ny- stedet blev i 600 år – frem til køkkenregionerne. På tre 1926 – aldrig handlet, men gik istandsatte ba- udvalgte fredage tilbydes i arv fra far til søn/datter. De rokhave er gratis omvisninger på »slot- mægtige danske adelsslægter et besøg værd tet«, hvor man bl.a. kan høre Brock og Scheel havde sæde på alle årstider. om Obersten, Overstaldme- her, og de var i en lang periode steren og Den vilde greve, som alle har huseret på Gammel blandt Danmarks største og ri- Estrup. Fortællerne beretter geste godssamlere. selvfølgelig også om »slottets« Gammel Estrup byder året mange tjenende ånder, og om- rundt på aktiviteter og udstil- drejningspunktet er museets linger om herregårdsmiljøet nye tyendeafdeling med køk- i Danmark. Gennem det sto- ken, pigekammer og folkestue. re køkken og de herskabelige Vi byder inden for til gratis om- sale – fra tjenestefolk til herre- visninger på følgende fredage: mænd – gives et indblik i livet · d. 10. august 2007 på herregårdene gennem tiden. · d. 31. august 2007 I 2007 er der fokus på muse- · d. 28. september 2007 ets smukke have og på udstil- Omvisningerne starter fra linger med kgl. sølv og porcelæn »slottets«» butik alle dage kl. fra 1700-tallet, adelige skyde- 14. Vi gør opmærksom på, at skiver og endelig i november/ omviserne tager max. 25 personer med rundt hver gang, december fejres julen på Gam- og at pladserne fordeles efter mel Estrup med juleudstilling og Flere gange om året er museet levendegjort, »først-til-mølle«-princippet. aktiviteter i ﬁ re weekender. f.eks. under det årlige 1700-talsmarked.

32 Djurslands Museum/ Dansk Fiskerimuseum Djurslands Museum Djurslands Museum blev grundlagt i 1917 som et lokalhistorisk museum, der beskæftiger sig med områdets kulturhistorie fra den ældste oldtid helt op til nutiden. Museet har til huse i en tidligere købmandsgård, opført i 1700- og 1800- tallet. Foghmar Tonny Foto:

Dansk Fiskerimuseum Dansk Fiskerimuseum er et kulturhistorisk specialmuseum med de indre danske farvande som virkeområde. Museet blev grundlagt i 1888 af Dansk Fiskeriforening. Efter at samlingen havde været udstillet på forskellige steder i København blev den depo- neret og udstillet på Nationalmuseet i Brede. I 1981 deponeredes Museet i den gamle købmandsgård. samlingen på Djurslands Museum, og i 1982 åbnede Dansk Fiske- rimuseum sin første udstilling i Grenaa. Søndergade 1, 8500 Grenaa Tlf. 8632 4800

Grenaamotor. [email protected] www.djurslandsmuseum.dk

Lyngby- brakteaten, fundet på Djursland.

TURE:

Åens sange En vandring i industriens Grenaa Ad Norddjurske omveje Mystik, stemning, natur og lokalhisto- Følg med på en gåtur rundt i byen – og Museet viser vej i den nye Norddjurs rie. Langs åen synger vi åens sange og 150 år tilbage i tiden. Følg Grenaas indu- Kommune. Tag med på en guidet tur, oplever den særlige stemning i sensom- strialisering, fra den spæde start, over hvor museets personale vil løfte en ﬂ ig meraftenen ledsaget af tonerne fra en Grenaas industrielle storhedstid til den af egnens historie – vi kaster lys over de harmonika. Turen varer cirka to timer, begyndende afvikling af i dag. Vi ukendte hjørner af Norddjurs, og nyt lys de sidste sange synger vi inden døre i ser på forudsætningerne for indu- over de mere kendte. Kulturhuset. Kaffe og brød kan købes til strien; jernbane, vandværk og ﬁ - Guide: Museets videnskabelige arrangementet. Guide og arrangør: Kai nansvæsen, og de bygningsmæs- personale. Hansen, Grenaa Naturskole sige spor de har afsat i byen. Tid og mødested: lørdag d. 15. septem- Tid og mødested: fredag d. 24. august Tid og mødested: lørdag 8. sep- ber ved i museumsgården. kl. 19.00, ved den hvide bro ved Kultur- tember ved museumsgården. Se nærmere i dagspressen. huset i Grenaa. Se nærmere i dagspressen.

33 Ebeltoft Juulsbakke 1, 8400 Ebeltoft Tlf. 8634 5599 [email protected] Museum www.ebeltoftmuseum.dk

TURE:

Den gamle Farvergård Rundvisning i den gamle Far- vergård, som er en af byens mest velbevarede og særpræ- gede bindingsværksgårde, hvis ældste bygningsdele går tilbage til 1600-tallet. Det gamle Gården var tidligere rammen Rådhus i Ebel- om en driftig håndværksvirk- toft fra 1789 somhed, hvor landbefolknin- beliggende gen fi k deres garn og vadmels- midt i det gamle klæde farvet med eksotiske pittoreske farvestoffer. Det første farveri køb stads miljø. på stedet blev etableret i 1772 ved kongeligt privilegium og var i drift til 1788. Fra 1824 og Ebeltoft Museum er statsaner- med de smukke og pittoreske de næste hundrede år var ste- kendt, kulturhistorisk lokal- huse. På landets mindste råd- det igen rammen om et farveri, museum for Syddjurs Kommu- hus vises udstillinger om by- indtil det blev udkonkurreret ne. Museet dækker såvel det ens historie, ligesom den gamle af industrien. I dag er farveriet arkæologiske som nyere tids fangekælder kan beses. med værksted og interiør det arbejdsområde. Til museet hører også Sia- eneste bevarede købstadsfar- Museet med Det gamle mesisk Samling, der er en ejen- veri i Nordeuropa. Guide: Museumsinspektør Ja- Rådhus – byens landskendte dommelig og enestående etno- kob Vedsted. vartegn – ligger i det gamle og grafi sk samling fra det gamle Den gamle Farver- Tid og sted: Søndag særprægede købstadsmiljø Thailand, indsamlet af Rasmus gård beliggende d. 12. august 2007 kl. 14 -15. Havmøller 1914-33. Mødested: Farvergården: på byens hoved- Også den charmerende Far- Farvergården, Adelgade 15, gade – Adelgade. vergård – beliggende på byens Ebeltoft. Bemærk det sorte travle hovedgade – der ind- fl ag, som var far- Byens torv og rådhuse til omkring 1925 var en driftig verens håndværks- Rundvisning omkring miljøet håndværksvirksomhed, hvor skilt, over døren. ved Torvet og Det gamle Råd- egnens bønder fi k farvet deres Foto ca. 1896. hus i Ebeltoft med beretning garn og hjemmevævede klæde, om træk af byens mere end er en del af museet. Farvergår- 700-årige historie og de for- den er med sine intakte værk- skellige rådhuses historie. By- steder og interiører, det ene- ens første rådhus blev opført ste bevarede købstadsfarveri i 1577 og blev i 1789 erstattet af Nordeuropa. det nuværende gamle rådhus – landets mindste rådhus. Det- På Helgenæs Præstegård te var i brug til 1840, da byen har museet en fi lial med bl.a. fi k et større grundmuret råd- en udstilling om Helgenæs’ hi- hus, som ligeledes er placeret storie, en gammel skolestue på Torvet. samt en kopi af et grubehus fra Guide: Museumsinspektør vikingetiden. Jakob Vedsted. Tid og sted: Lørdag d. 13. oktober 2007 kl. 14 -15. Den gamle Farvergård med sit Mødested: foran Det intakte farveri – Nordeuropas gamle Rådhus I Ebeltoft. eneste bevarede købstadsfarveri.

34 ARoS Aarhus Kunstmuseum

ARoS Aarhus Kunstmuseum er et af Danmarks mest besøgte Aros Allé 2, 8000 Århus C kunstmuseer. ARoS blev åb- Tlf. 8730 6600 net ofﬁ cielt 7. April 2004 af mu- [email protected] • www.aros.dk seets protektor, Hendes Ma- jestæt Dronning Margrethe II. Siden har mere end 1 million gæster besøgt museet. ARoS er et internationalt kunstmuseum, der udover sin egen samling af kunst fra 1770 til i dag, viser særudstillinger med hovedvægten på nutids- kunst. ARoS vision er at mar- kere sig blandt de mest nyska- bende og bedste kunstmuseer i verden.

Pipilotti Rist: Daggrystimer i naboens hus, 2005.

Per Kirkeby: Nach der Abnahme, 1988. TURE:

ARoS omvisning ske særegent blik på den ny- Kroppen i kunsten este kunst i ARoS’ samling og En ARoS-omvisning tager Menneskekroppen har igen- udsmykning skabt i anlednin- byder på en sanselig totalop- sit afsæt i det labyrintiske, nem tiderne været i fokus i gen af Dronning Margrethes levelse i en verden af lys, lyd mørke kælderniveau under kunsten. Omvisningen viser, 50 års fødselsdag til Ridder- og visuelle indtryk. ARoS Aarhus Kunstmuseum hvorledes synet på kroppen salen på Christiansborg Slot. Tidspunkt: onsdag og slutter i den fri luft med ændres i form og udtryk, fra Gå på opdagelse i hele Dan- d. 5. september kl. 20.00. storslået udsigt over Århus guldaldermalernes detalje- marks til tider dramatiske hi- by. Museets enestående ar- rede portrætter til samtids- storie med en omviser hver Den gode fortælling kitektur danner rammen om kunstens opløsning af men- lørdag og søndag i udstillin- gæstens kulturelle rejse i den ARoS samling indeholder neskets form i fragmenter af gens løbetid. bredtfavnende samling fra en lang række værker fyldt sanselige indtryk. Tidspunkt: Lørdage og 1770 til i dag. med gode, spændende og Tidspunkt: onsdag søndage kl. 15.00 fra Tidspunkt: søndag fængslende historier. Om- d. 3. oktober kl. 20.00. 16. juni - 9. september. d. 12. august 2007 kl. 13.00. visningen leder publikum ind i medrivende fortællin- Bjørn Nørgaards De nævnte omvisninger De 9 rum ger om kærlighed, forladte dronninge-kartoner er forbeholdt enkelt be- De 9 rum er et særligt udstil- soldater, fattigdom, krigs- ARoS Aarhus Kunstmuseum søgende - vi henstiller til, lingsafsnit i museets under- oplevelser, hesteofring og har fået en enestående mu- at grupper bestiller en etage, specialindrettet til in- nær-døds-oplevelser. lighed for at vise publikum de privat omviser. Kontakt ternational lys-, video- og Tidspunkt: søndag store, originale kartoner til museets omvisningskoordi- installationskunst. Omvisnin- d. 30. september kl. 13.00. billedkunstneren Bjørn Nør- nator på [email protected] eller gen i de 9 rum giver et gan- gaards omfattende gobelin- tlf.87306644.

35 Den Gamle By Foto: Knud Nielsen »Den Gamle By er en 5-stjernet seværdighed i verdensklasse. 75 historiske bygninger, haver, Der er Levende udstillinger, boliger, butikker og Museum fra værksteder. påske og Museet er et levende billede året ud, hvor af livet, som det var i de gamle museets danske byer på H.C. Andersens gæster kan tid. Mød fortidens mennesker, få sig en snak se deres stuer og køkkener, med fortidens nyd duften i deres haver. Prøv mennesker. de gammeldags lege og gå på opdagelse i museets store udstillinger. TURE: Dansk Plakatmuseum er En tur gennem købstaden Den Gamle By er det eneste nu en del af Den Gamle By Rundvisningen fortæller, hvad en købstad sted i verden, hvor man opleve med spændende udstillin- er, og hvordan den adskiller sig fra det om- en købstad, som den så ud ger året igennem. Den Gam- givende land. Den bringer gæsterne rundt på H.C. Andersens tid. le By er desuden hjemsted for i byens gader, hvor man ser på bindingsværks- husene. Den fortæller om byens handel og hånd- Det danske Urmuseum og et værk, og man besøger en købmandsgård i al stort legetøjsmuseum. Trak- dens mangfoldighed fra butik og kontor til de pri- Viborgvej 2, 8000 Århus C tørsted, historiske butikker og vate stuer. Der er også besøg hos nogle håndvær- [email protected] stor museumsbutik. Levende kere i deres værksteder og butikker, og der fortæl- www.dengamleby.dk Museum, temadage og store les om byens embedsstand og om de store sociale julearrangementer.« forskelle, der var i en gammel købstad.

Borgmestergården Den store købmandsgård fra 1597 er det første hus, der blev opført i Den Gamle By. I huset vises en kavalkade over dansk boligindretning gennem 300 år. Hvornår dukker de forskellige møbeltyper op og til hvilke formål? Og hvorfor ser møblerne forskellige ud i 1600tallet og 1800tallet? Vi følger udviklingen fra renæssancens farverige, robuste rum frem til Guldalderens borgerlige hygge.

Kvinders og børns hverdag For mange kvinder og børn ændrede tilværelsen sig radikalt i løbet af industrialiseringen i 1800tal- let. Landbrugets mekanisering satte gang i van- dringen fra land til by. Rundvisningen fortæller om landbokvindernes nye liv i byerne og om de første selverhvervende kvinder. Skolereformen af 1814 betød undervisningspligt for alle, og rundvisningen fortæller om skolelivet i 1800tallet og det ud- bredte børnearbejde. Rundvisningen slutter i Le- getøjsmuseet. Var der pædagogiske tanker bag legetøjets udformning, og hvem havde sådant legetøj? Rundvisningerne bestilles på tlf. 8612 3188 og koster mellem 450 og 550kr + entre alt efter tidspunkt.

Mød bl.a. gårdskarlen og tjenestepigen, der er travlt beskæftiget med hverdagens gøremål i Købmandsgården.

36 Bymuseet blev oprettet i 1994 og ligger i en smuk ny bygning fra 2005 på bredden af Århus Å med store lyse udstillingsloka- ler, café med udsigt til park og å (spiritusbevilling) og en vel- assorteret butik. Mens museet opbygger sin faste udstilling om Århus, der skal stå færdig i 2010, er der en omfattende ak- tivitetskalender, der spænder over skiftende særudstillinger, rundvisninger, byvandringer, skattejagter for børn, gratis koncerter, foredrag og meget andet. Museet har også mulighed for at arrangere receptio- ner og frokostbuffet.

Bymuseet ligger direkte til Århus Å.

Carl Blochs Gade 28, 8000 Århus C Tlf. 8613 2862 [email protected] www.bymuseet.dk BYMUSEET

Nordgårdsskolen lærer om renæssancen.

Thorkild Simonsens 80 års fødselsdag med 300 gæster.

TURE:

Byvandring: Fra købstad til storby og retur. Turleder: Museumsdirektør Rundvisning på museet 2: Kludeslagteri Med bygningen af jernbanen og den sto- Maiken Hansen – Dressmageri (arbejdstitel) re mole til dampskibsfarten i 1860´erne Mødested: Bymuseet. Gratis parkering For strikkeentusiaster og kreative sjæle. blev Århus vækstcentrum i Østjylland. Vi Tidspunkt: Onsdag d. 26. september 2007 Udstillingen er både historien om gen- går fra banegraven gennem det gamle kl.19.00. Varighed: ca. 1½ time. Pris: 30 kr. brug i gamle dage og genbrug i 2007 ved Frederiksbjerg kvarter. fremstilling af smart designtøj. Turleder: Museumsdirektør Rundvisning på museet: Rundviser: Museumsinspektør Maiken Hansen Vanilamanden og andre Århushistorier Connie Jantzen Mødested: Bro Caféen ved hjørnet af Hvorfor er det en indisk elefantpasser, Tidspunkt: Søndag d. 18. november Frederiks Allé og Kriegersvej. der pryder Tørsleffs reklame for vanil- kl. 14.00. Varighed: ca. 1 time. Pris: 30 kr. Tidspunkt: Tirsdag d. 18. september jesukker? Det og andre historier får du kl. 19.00. Varighed: ca. 1½ time. Pris: 30 kr. svar på her. Vi sætter tekst, plakater og Der kan bestilles sandwich, tærter genstande til at spejle historierne. eller lignende inden eller efter en Byvandring: Da åen brændte Rundviser: Museumsdirektør tur eller et besøg. Ring til Birgitte og andre forunderlige fortællinger Maiken Hansen Birk på 86 13 28 62 eller mail på Århus Å fra vikingetidens færdselsåre til Tidspunkt: Søndag d. 7. oktober kl. 14.00 [email protected] og forhør nær- nutidens rekreative åndehul. Turen går Varighed: ca. 1 time. Pris: 30 kr. mere. Tilmelding til alle arrange- fra museet langs åen til havneområdet menter to dage før.

37 Domkirkepladsen 5, 8000 Århus C Tlf. 8618 6470 [email protected] www.kvindemuseet.dk

Kvindemuseet Et af verdens få Kvindemuseer ligger i Århus. Kvindemuseet er landsdækkende, og sætter fokus på kvinders liv og virke gennem tiderne og på, hvordan piger og drenge gennem historien har levet forskellige liv. I den faste udstilling ’Kvinders liv fra urtid til nutid’ skildres kvindehistorien gennem moderskab og arbejde, medbe- stemmelse og magt, lærdom og indﬂ ydelse. I udstillingen ’pigernes og drengenes historier’ skildres barndommens historie gennem livsfortællinger fra rige og fattige piger og drenge i by og på land. Skiftende særudstillinger over kulturhistoriske emner eller indenfor kunst supplerer de oplevelser, man kan få på museet. Det samme gør museumscaféen, som byder på frokostretter og hjemme- bag til kaffen. TURE:

Århus, kvindernes by igennem, før de i 1915 kunne tage hin- museets udstilling »pigernes og drenge- Byvandring i Århus med fortællinger om anden i hånden og sige ’at nu er vi en- nes historier«. Guide: Carina Serritzlew. kvindernes synlige og usynlige historie delig fuldgyldige borgere i dette land.’ Tid og mødested: søn d. 21. oktober – bl. a. ved Mathilde Fibigers sten ved Guide: Bodil Olesen . mellem 11 og 13. Kvindemuseet. Rådhuset og Kvindernes Hus i Vesterga- Tid og sted: ons d. 3. oktber kl. 17-18. de – samt stop ved Helen Schous rytter- Kvindemuseet. Vandring i Kvindemuseets statue, Gudrun Steen Andersens dreng og bygningens historie m.ﬂ . Guide: Kunsthistoriker Claudine I pigernes og drengenes fodspor En vandring fra bygningens start som Steensgaard. Gå i fodsporene efter arbejdende børn i rådhus, da mænd alene kunne styre Tid og mødested: ons d. 22. august kl. gader og stræder og ind i byens baggår- byen, til de første kvinder kom ind i byrå- 17–18.30 fra Kvindemuseet. Pris: 50 kr. de. Mød piger og drenge, der har arbejdet, over en periode som politistation til det i byen de sidste 100 år. starten af Kvindemuseet for 25 år siden. I kvindernes fodspor Find deres historier i Århus midtby med Hvilke ideer lå der bag, hvad sker der nu, Med udgangspunkt i Mathilde Fibiger, bykortet og ﬁ nd frem til afmærkede og hvor vandrer kvinderne hen de næste der satte fart i debatten om kvinders poster, hvor historierne om 25 år? Guide: Merete Ipsen. stilling i midten af 1800-tallet, fortælles børnene og arbejdet venter. Tid og sted: ons d. 17. oktober kl. 17-18. historien om de kampe, kvinderne skulle Byvandringen fortsætter i Kvindemuseet.

38 TURE:

Er der fl agermus i Naturhistorisk Museum Botanisk Have? I Århus lever der adskillige arter af fl agermus, men hvor fi nder man dem? Denne aften leder vi i Botanisk Have og ved Århus Å. Mange forbinder fl agermus med bloddryppen- de vampyrhistorier og hekse- kunst - så det er en aftentur for familier, der tør! Lørdag d. 25. august kl. 20-22 Mødested: P-pladsen, Peter Holms Vej i Botanisk Have.

Mus i Riis Skov Tag hele familien med på mu- setur i Riis Skov. Er der gået mus i de udsatte fælder? Vi kigger nærmere på dem, hører om de forskellige arter, deres levevis, føde og fjender. Mu- sene kan være svære at ﬁ nde på en almindelig skovtur, men vi går efter bl.a. musehuller og gnavespor. Søndag d. 16. september kl. 11-14. Mødeted: P-pladsen ved Århus Vandrerhjem.

Hjorte i Dyrehaven Det er begyndende brunsttid AnimaliA - Overlevelsens ABC Museet rummer for dåhjorte. På denne fami- Museets helt nye, fantasti- over 5.000 lietur kigger vi efter æde- og ske udstilling handler om dyrs forskellige fejespor, som dådyr og sika efterlader. Ved at kigge nærmere overlevelse og tilpasninger. Om dyr fra hele på sporene kan vi fi nde ud af, hvert dyr i alfabetet - fra axo- kloden - mange hvilken slags hjort der har lagt lotl til ål - er der en spænden- af dem vises i vejen forbi. Måske kan der la- de historie at berette, og den deres naturlige ves et par fl otte afstøbninger. afslører de mekanismer, som omgivelser. Søndag d. 7. oktober kl. 11-14 igennem milliarder af år har ud- Mødested: P-pladsen ved Var- viklet dyreriget. naporten i Marselisborg Skov. Planter spreder deres frø på Ovenstående ture arrangeres syv forskellige måder - bl.a. ved Wilhelm Meyers Allé 210 af museets naturklub, falkeøje, hjælp af myrer. Udstillingerne Universitetsparken, 8000 Århus C i samarbejde med Projekt om naturen i Danmark fortæl- StenbroNatur. Tlf. 8612 9777 ler om planter og dyr samt om Det er gratis at deltage! [email protected] • www.nathist.dk naturlige og menneskeskabte ændringer af landet siden sid- Natur-Leg-Vis ste istid. Glade børn, sjove dyr og en masse aktiviteter: Snit en kniv, klap en ged, kom tæt på gri- Efterårsferien på Natur historisk sen, bag brød over bål, tag på Museum, 13.-21. oktober naturopgaveløb, fi nd smådyr Mød farlige og sjove dyr, deltag og meget mere. Græsstep- i konkurrencer, få fi ngrene i fi - pen midt i skoven giver helt sken, hør spændende foredrag fantastiske rammer om en fra naturens verden, få nærkon- herlig dag i naturen sam- takt med slanger eller deltag i men med børnene. Onsdag d. 5. september nogle af de mange andre, spæn- kl. 9.30 -16. Sted: Hørha- dende aktiviteter - læs mere om ven i Marselisborg Skov. dem på www.nathist.dk

39 Moesgård Allé 20, 8270 Højbjerg Tlf. 8942 1100 [email protected] • www.moesmus.dk

Moesgård Museum er museum for ar- kæologi og etnograﬁ og har til huse på herregården Moesgård i skovene syd for Århus. Den permanente udstilling viser en række enestående fund fra Danmarks oldtid. Til de stør- ste klenodier hører Grauballemanden, der døde for mere end 2000 år siden og er verdens bedst bevarede moselig, og de imponerende våbenofringer En samuraidragt, fra Illerup Ådal, der giver et detaljeret en peruviansk mumie indblik i jernalderens krigsførelse og og en indisk danse- offertraditioner. maske er blandt de Fra den 9. juni vises særudstil- mange genstande der lingen »Én verden – 1000 historier«, kan ses i udstillingen der er en opdagelsesrejse i Moesgård »En verden – 1000 historier«. Museums etnograﬁ ske samlinger. Oldtidsstien fører gennem mark og skov til rekonstruktioner af oldtidshuse og grave og til Moesgård Strand. Un- dervejs passerer man også Skovmøllen, hvor der på udvalgte søndage males mel som i gamle dage.

Grauballemanden er formidlet i en spændende udstilling, der gennem de seneste undersøgelser bringer os tæt på hans historie og skæbne. MOESGÅRD MUSEUM TURE:

Nordisk Vikingesmedetræf Smede, der arbejder med vikingetidens smede- teknikker og med at skabe kopier af genstande fra vikingetiden, mødes på Moesgård for at udveksle erfaringer og demon- strere deres kunnen for publikum. Prøv-selv-værksted for børn og salgsboder med varer fremstillet af de deltagende smede. Lørdag og søndag d. 1.-2. september kl. 10-16.

Herregården og dens beboere På turen rundt i Moesgårds hovedbygning og park fortælles der om herregårdens udvikling og begivenhedsrige historie fra 1700-tallets lystejendom til nutidens museum og universitetsinstitut. Guide arkitekt Torsten Hinge. Søndag d. 23. september kl. 10-12. Søndag 28. oktober kl. 10-12. Gratis for museets besøgende.

Én verden – 1000 historier Omvisning i særudstillingen, der inviterer publikum til at gå på opdagelse i et udvalg af de tusindvis af etnograﬁ ka, som siden 1950’erne er blevet indsamlet af eventyrere, missionærer, etnografer og andre, Terrænet omkring Moesgård byder på mange og som nu indgår i Moesgård Museums enestående samlinger. Søndag d. 4. november kl. 14-15. Gratis for museets besøgende. oplevelser året rundt. Der er ﬂ ere rekonstruerede huse, blandt andet en stavkirke fra vikingetiden.

40 TURE:

Pragtfund Rundvisning på Skanderborg Museum. I forbindelse med kommunalreformen ﬁ k Skan- derborg Museum udvidet sit ansvarsområde. Udstillingen »Pragtfund fra Skanderborg Kommune« viser helt unikke arkæologiske fund fra den nye kommune. Her er rig lejlighed til at se ﬁ ne ting i guld, sølv, glas osv. Guide: arkæolog Ejvind Hertz Tid og mødested: Skanderborg Museum d. 16. august kl. 19.00 – 20.30. Gældende billetpriser.

Det ældste Skanderborg Byvandring i byens æld- ste del. Nationalmuseets Skanderborg Museum inspektør Hugo Matthies- sen fotograferede i 1918 Skanderborg Museum er indrettet i byens gamle dommer- ældre huse og gårde i Skan- gård. En stor have rækker ned til Skanderborg Lille Sø. derborg. Vi går i Hugo Mat- thiessens fodspor og ser på Skanderborg Museum er et kulturhistorisk nutidens bygninger og hører museum med Skanderborg Kommune som Adelgade 5, 8660 Skanderborg historien. arbejdsområde. Tlf. 8652 2499 Guide: museumsinspektør Hel- Museets faste udstilling »Brikker af en virke- [email protected] le Reinholdt. www.skanderborgmuseum.dk Tid og mødested: Skanderborg lighed« skildrer byens og egnens historie med www. klostermuseet.dk Museum torsdag d. 6. septem- fokus på menneskers liv i ﬂ ere tusind år. Fokus- ber kl. 19.00 – 20.30. områder er bl.a. de mange middelalderlige klo- www. skanderborgfrihedsmuseum.dk Pris: 30,- kr. for voksne. stre og Skanderborg(en) og Skanderborg Slot, der var baggrunden for den lille købstad, der se- Klosterhaven i Øm nere bliver garnisonsby og i 1800tallet et traﬁ k- Besøg i Øm Klosters urtehave knudepunkt med en tidlig industri som følge. med fortællinger om planter- Øm Kloster Museum viser ruinerne af Dan- nes kulturhistorie og særlig fokus på de planter, der stammer marks bedst belyste cistercienserkloster. Klo- fra munkene på Øm Kloster. stermuseet rummer en rig samling af arkæologi- Guide: Hortonom Jytte Bradley. ske fund og en omfattende skeletsamling. Tid og mødested: Øm Kloster Frihedsmuseet i Skanderborg Dyrehave er ind- Museum søndag d. 9. septem- rettet i to tyskerbunker. Museet beretter om Luft- ber kl. 14.00-15.00. waffes aktiviteter i Skanderborgområdet og og lo- Gældende billetpriser. kalbefolkningens liv under besættelsen 1940-45. Offermosen i Illerup ådal Vandretur i Illerup ådal, som Frihedsmuseet. er kendt for de store våbenof- ringer fra ældre jernalder. I alt er udgravet 15.000 genstande fordelt på våben, personligt krigsudstyr og dele af he- steudstyr. Der fortælles om de store udgravninger, den nye viden og nye perspektiver. Guide: museumsinspektør Hel- le Reinholdt Tid og mødested: Torsdag d. 13. september kl. 18.30- 20.00. P-pladsen Fuglsang Vest, mellem afkørsel 51 og 52 på E45 i sydlig retning. Klosterhaven Pris: 30,- kr. for voksne. på Øm Kloster.

41 TURE: Odder Museum Historisk kajaksejlads – Hor- sens Fjord Historisk kajaktur i det rolige farvand mellem Alrø og Son- drup, der byder på fortællinger om dæmningen, det nedlagte kvindefængsel, det gammle fi - sker- og færgeleje, dampskibs- broen og bopladser fra sten- alderen. Sejladsen foregår i skønne naturomgivelser og der gives grundig instruktion i kajaksejlas, så alle kan være med. Guide: Naturvejleder Ole Sørensen. Følgende ugedage i perioden 2. juli - 19. august, mandage 12-15.30, tirsdage 18-21.30, onsdage 13-16.30, torsdage Tlf. 8654 0175 18-21.30, fredage 9-12.30 og [email protected] lørdage 9-12.30 ved Alrødæm- www.oddermuseum.dk Sensommertur til Tunø – Nørreklint ud til Kattegat. ningen på fastlandssiden. Pris: 150 kr. tilmelding 8654 0175. Historisk kajaksejlads Sensommertur til Tunø – fortælling ved Færge- og vandreudfl ugt til fi skerlejet ved Sondrup. Kattegatøen Tunø, der ligger mellem Hou og Samsø. Øen byder på særegen natur og spændende fortællinger. Hel- dagstur med første færge ud På Odder Museum kan man og sidste færge hjem og en ø- bl.a. se en af landets største vandretur på ca. 5 km. Guide: Naturvejleder Ole jagtvåbensamlinger og besøge Sørensen. den store fredede Odder Vand- Tid og mødested: 1. septem- og Dampmølle. ber ved færgelejet i Hou 8.45. Museet ligger i de meget Pris: voksne: 250 kr. Pensio- smukke og idylliske omgivel- nister: 185 kr. og børn: 100 kr. ser omkring mølledammen og Tilmelding 8654 0175, senest rummer også spændende ud- 31/8. Medbring: travesko, mad stillinger om lokalhistorien på og drikke. Odderegnen. Bjesk og kryddersnaps Sommeren og efteråret by- på Bjørnkær Voldsted der museet på en særudstilling Snapsetur til middelalder- med kunstneren Jens Greger- voldstedet Bjørnkær nær Hou, sen, der præsenterer natur- og hvor Nordens ældste bræn- landskabsmalerier, tegninger devins sæt er fundet. Voldste- og akvareller fra Østjylland og dets dramatiske historie for- området omkring Vorsø og Hor- tælles og der samles urter ind til efterårets snapse og der sens Fjord. uddeles smagsprøver under- Museet byder på en lang vejs. Destillationsapparatet række spændende aktiviteter »Bjørnkær« er udstillet på Od- for børn og voksne hen over der Museum. sommeren. Prøv f.eks. klat- Guide: Naturvejleder Ole ring i den gamle vandmølle, Sørensen. støbning af tinsoldater, smyk- Tid og mødested: 16. sep- kefremstilling, rejestrygning i tember kl. 14-16 Gersdorffs- lund 1 km. vest for Hou. Møllerens Hou eller oplev opgaveløbet på Pris: 50 kr. Medbring: pose, stuehus på Od- museet for hele familien, der er lommekniv og evt. snapseglas. der Museum. bygget op om »Landet Narnia«.

42 Museumsvej 10, 8305 Samsø Tlf. 8659 2150 Økomuseum Samsø [email protected] www.ecomuseum-samso.dk

Velkomstcentret, samlings- stedet for alle Økomuseum Samsøs aktiviteter.

Økomuseum Samsø er det fælles navn for en række aktiviteter, der tilsammen giver en baggrund for at forstå sammenhængen mellem Samsøs landskab, kultur og mennesker i fortid og nutid kædet sammen gennem udstillinger, en lang række besøgssteder, turforslag og guidede landsbyvandringer. Centrum for aktiviteterne er Velkomstcentret i det gamle Tra- nebjerg mejeri, hvor der fortælles om spændende steder i det samske landskab, og der gives information om besøgssteder og aktiviteter. I det historiske eksperimentarium får børn mulighed for gennem fortælling og eksperimenter at komme helt tæt på historien. Museumsgården, der er nabo til Velkomstcentret, fortæl- ler om 1800-tallets skipperbønder, og i lolængen vises fund fra øens rige forhistorie. Historisk Eksperimentarium. TURE:

Landsbyvandring i Nordby Samsøs middelalderborge Husmandsstedet Vandring gennem Dan- Vandring på det middelal- Fredensdal marks største og bedst be- derlige voldsted, Vesborg. Kom indenfor i de gamle varede landsby. Nordby ﬁ k Med udgangspunkt i bor- stuer på Fredensdal og hør meget tidligt sin endeli- gudstillingen i Krudthuset om husmandsliv i de før- ge størrelse, form og byg- ved Vesborg Fyr fortælles ste 3 årtier af 1900 tallet, ningskultur, som den har om Samsøs middelalderlige besøg de gamle stalde, der bevaret til i dag. borganlæg. endnu er beboede og vær Guide: Lokalhistoriker Olga Guider: Museumsinspek- med i markarbejdet med Foged Klemensen. tør Anja Daugaard Jensen den jyske hest, Herkules. Tid og mødested: og museumsinspektør Lis Guider: Museumsinspektør Klokketårnet i Nymark. Lis Nymark og museums- Nordby, lørdag Tid og Mødested: Krudt- formidler Leif Hansen d. 25. august, huset ved Vesborg Fyr, Tid og mødested: Fredens- kl. 14-15.30. lørdag d. 22. september dal, Vestermarksvej 20, kl. 14-14.30. Vesterløkken, lørdag Samsø Museum set d. 20. oktober, kl. 14-16. fra museumshaven.

43 Horsens Museum

Sundvej 1A, 8700 Horsens Tlf. 7629 2350 [email protected] www.horsensmuseum.dk

Klosterkirken. Byrundvisning.

TURE: Horsens Museum varetager kammer, hvor den fi ne sam- arkæologi og nyere tids histo- ling af Horsens sølv vises, el- Hvordan så der ud i Horsens i rie for Horsens og omegn. Her ler besøg »Horsens Krøniken«, middelalderen? kan du opleve en ny udstilling som fortæller om byens nyere Som optakt til årets middelalderfesti- val afholdes en byvandring i det mid- om den verdensberømte op- historie fra ca. 1870. Museet delalderlige Horsens. Byvandringen starter dagelsesrejsende Vitus Be- byder også på udstillinger om ved Klosterkirken, som blev opført i 1261. ring, der blev født i Horsens i Horsens i oldtiden og middelal- Guide: Arkivar Bodil Møller Knudsen, Byarkivet 1681. I »Pilfi ngrenes Paradis« deren samt særudstillinger om Tid og mødested: Onsdag d. 22. august 2007, kl. - en legetøjsudstilling for børn forskellige emner. 19.00. Ved Klosterkirkens kirkegård, Borgergade. og barnlige sjæle, kan man se, På Søndergade 26 ligger hvad bedstefar og bedstemor Byarkivet, som er en afdeling af Vandring i kulturlandskabet Hansted Ådal legede med, og selv lege med museet. Her kan man fi nde fo- Hansted Ådal er en af Danmarks mest udstrakte ådale. Her har især amatørarkæologer gjort man- kopier af det gamle legetøj. tos og dokumenter vedr. Hor- ge fund. En af dem Finn Dahlhof Knudsen fortæl- Læg vejen forbi museets sølv- sens og omegns historie. ler om en menneskealders oplevelser i området. Varighed ca. 2 timer. Guide: Arkæolog Allan Skou Larsen, Horsens Busten af Museum Vitus Bering Tid og mødested: Søndag d. 2. september kl. 11.00, er lavet på Silkeborgvej 35 over for Vestre Kirkegård (ved grundlag af spejderhytten Wig Wams parkeringsplads.) Berings kra- nie, som ses i 1700-tallets Horsens baggrunden. (- storkøbmænd, prinser og prinsesser) Byvandring i 1700-tallets Horsens. Hør bl.a. om storkøbmanden Gerhardt de Lichtenberg, der op- førte et palæ på Søndergade, og om de fi re russi- ske prinser og prinsesser, som efter landsforvis- ning fra Rusland boede på Torvet i Horsens. Guide: Museumsinspektør Annette Hoff Tid og mødested: Søndag d. 16. september 2007, kl. 14.00. Ved Klosterkirkens kirkegård, Borgergade.

44 Danmarks Industrimuseum

Tidens levende museum Industrimuseet er et arbejdende museum, der fortæller om Danmarks udvikling fra ca. 1860 og til i dag. På værkstederne viser håndværkere, hvordan industrifagene udvikles til industriproduk- tion, og tidernes faglighed kan høres, lugtes og ses. I arbejderboligerne med tilhørende haver kan gæsterne møde »mostrene«, som ud- deler smagsprøver i køkkenet og fortæller om de gode traditionelle danske retter lige efter 2. verdenskrig. Banken fra 1930 er den senest åbnede udstilling om de år, hvor hotelvognen var en lan- dauer og mælken stadig kom med mælkevogn og Historiens vingesus svæver mildt over Maskinhallen. -mand. Rundt på museet møder gæsterne dagligt Gasvej 17-19 mennesker, som gerne fortæller om arbejdsliv 8700 Horsens og levevilkår i industribyen. Tlf. 7562 0788 Flere timer går let, når man bevæger sig www.industrimuseet.dk rundt i de mange udstillingsmiljøer, hvor nostal- [email protected] gien og historierne fra gamle dage får vinger.

På Industri- museet er der ofte »arbejds- dage«, hvor børn kommer i sving.

Mostrene i arbejderboliger servere »gamle« retter til gæsterne. TURE:

Industriens port til Porten fra byen Porten til industrisamfundet Horsens Horsens gamle gasværk og elektricitets- Industrimuseet viser i 2007 en stor ud- Skorstenen fra Bastian og værk ligger side om side ned mod havnen stilling med titlen »Alle Tiders Industri«. trappetårnet ved Hede Niel- i Horsens. I 2007 er havnen knap så aktiv Denne særudstilling supplerer museets sens fabrik har i mange år dannet por- som i industriens barndom, hvor jernba- mange faste udstillinger, der alle med ten til industribyen Horsens, når rejsen- nen førte sporene til den dynamiske indu- udgangspunkt i industrisamfundets ud- de fra vest kom til købstaden. Og ved strihavn, hvorfra ikke blot varer, men også vikling de sidste 150 år viser bestemte siden af lå slagteriet, tobaksfabrikken, mennesker drog fra Horsens mod fjerne nedslag i historien med værksteder, bo- banegården, Møller & Jochumsen samt horisonter. Porten fra byen vil bevæge sig ligforhold, transport og meget mere. en perlerække af ﬂ otte industrier på rad rundt i havnekvarteret, omkring å-hav- Rundvisning på museet er temaet. og række. nen, de smukke bygninger der rummede Mødested er i receptionen. Søndag Byvandringen begynder ved skorsten på toldbod og havnemester og meget mere. d. 28. oktober kl. 14-15.30. Gratis Bastian. Havnevandringen begynder på Industri- Søndag d. 9. september kl. 14-15.30. museets parkeringsplads. Gratis Lørdag d. 29. september kl. 15-16. Gratis

45 Horsens Kunstmuseum ligger smukt i Caroline Amalielund. Horsens Kunstmuseum Foto: Svend Pedersen Horsens Kunstmuseum ligger centralt i byen og alligevel fredfyldt i Caroline Amalielund med udsigt over by og fjord. Rammerne er unikke: Lys, rumlighed, ro og harmoni præger arkitekturen, som er baggrund for kunst af høj kvalitet. Hor- sens Kunstmuseum har landets største samling af værker af kunstnerne Michael Kvium og Bjørn Nørgaard foruden væsentlige værker af kunstnere som Christian Lemmerz, Erik A. Frandsen, Tal R., Nina Sten-Knudsen og Cathrine Raben Davidsen. Foruden den faste samling, der rummer kunst fra slutningen af forrige århundrede og frem, laver museet særudstillinger. Horsens Kunstmuseum har også en spændende museumsbutik med plakater, postkort og gaveartikler og en dejlig cafe, hvor der kan købes lette frokostretter og kage.

Michael Kvium, UDSTILLINGER: »Pale Painting«, Aktuelle udstillinger: 2003. Sommerudstilling: Erik A. Frandsen og Michael Kvium. 1. juli – 2. september I efteråret 2007 vises sær- udstillinger med Anne Marie Ploug, Lars Nørgaard og Ingvar Bjørn Nørgaard, Cronhammar. Udstillingernes »Jeg gik perioder kan ses på mig over sø www.horsenskunstmuseum.dk og land«, 1999.

Carolinelundsvej 2, 8700 Horsens Tlf. 7629 2370 • Fax 75 61 32 42 [email protected] www.horsenskunstmuseum.dk

46 TURE:

Rårup i Bjerre Herred i 1930-erne Glud Museum Vi vil vi gå en tur gennem en del af landsbyen og for- tælle om Rårup i 1930-erne. Hvem boede her, og hvad la- Museumsvej 44, Glud, 8700 Horsens • Tlf. 7568 3082 vede beboerne? Hør om for- [email protected] • www.gludmuseum.dk retninger, håndværkere og kulturelle arrangementer i forsamlingshuset. Turleder: P.E. Jeppesen og Den første week- Anton Justesen, arrangemen- end i august af- tet er gratis. holdes der mar- Onsdag d. 22. august 2007, kl. 19.00. Mødested: Rårup kedsdag med de- kirkes parkeringsplads, men monstration af medbring en kop kaffe til den gamle høstmeto- afsluttende snak. der og maskiner.

Skiddengyden – en tur ved As nær Juelsminde Glud Museum er et frilandsmu- de gamle bygninger, mød træd- Vandreturen er på 3,5 km og seum med 14 historiske byg- rejeren og træskæreren og få går af Skiddengyden omkring ninger fra Juelsminde-halvøen, en snak med de mange, der Holgersdal og op til Munke- der fortæller historien om livet knipler, orkerer, spinder og væ- bjerg. Undervejs vil der bli- på landet i Østjylland de sene- ver. Se og hør smeden arbejde ve fortalt om gårde og huse ste 350 år. De historiske byg- med hammer og ambolt i den og om stenalderens Kong As ninger indrettet med møbler, gamle smedje. krydret med lokale krøniker. Turleder: Børge Hede, arran- husgerråd og redskaber. Be- Museet ligger smukt i grøn- gementet er gratis. søg bl.a. Rasmus Thomesøns ne omgivelser, og der er gratis Søndag d. 23. september hus fra 1662, som er Danmarks parkering. 2007, kl. 10-12. Mødested: As ældst daterede stuehus, el- Forsamlingshus, Birkemosevej ler gå rundt på den ﬁ relænge- Smeden arbejder 1, 7130 Juelsminde de gård »Badensminde«, der er med hammer og områdets smukkeste og bedst ambolt i den gam- Rundt på Glud Museum bevarede bindingsværksgård. le smedje fra Jens- Vi begynder i Rasmus Thome- gaard fra 1753. søns hus og hører om livet Fra midten af juni til midten på landet i 1600-tallet. af august er museet tirsdag, Turen går videre til bin- torsdag og søndag eftermid- dingsværksgården Ba- dag levendegjort med arbej- densminde og andeltidens dende værksteder. Gå rundt i historie. Undervejs hører vi om museets grundlæg- ger Søren Knudsen og hans historie. Bindingsværksidyl fra Turleder: Per Ysøe, rundvisnin- 1662 – Danmarks gen er gratis, entré kr. 40 for ældst daterede voksne. stuehus. Søndag d. 21. oktober, kl. 14. Mødested: Glud Museum

47 Museernes arrangementer

JUNI JULI

F 1 S 1 Se i kalenderen hvornår museerne L 2 M 2 27 L 16 T 19 har arrangementer. S 17 3 T 3 Numrene henviser til listen under kortet. F 20 M 4 23 M 18 25 L 21

T 19 Flere museer har faste ture eller ture S 22 10 O 20 6 som kan bestilles særskilt. Se disse ture M 23 30 under de enkelte museer her i pjecen T 21 Længste dag T 24 eller se museernes hjemmesider. F 22 O 25

L 23 Bemærk at man skal tilmelde sig T 26 S 24 Sankt Hansdag ﬂ ere ture, og bemærk priser. F 27 M 25 26 L 28

S 29

AUGUST SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER

O 1 L 1 14 29 31 M 1 40 T 1 T 2 S 2 3 18 29 33 T 2 F 2 F 3 M 3 36 O 3 16 24 27 L 3 1 L 4 T 4 4 T 4 S 4 1 29 S 5 O 5 5 24 28 F 5 M 5 45 M 6 32 T 6 30 L 6 5 18 T 6 T 7 F 7 S 7 17 26 28 O 7 O 8 L 8 22 10 M 8 41 T 8 T 9 S 9 2 17 20 30 34 T 9 3 F 9 F 10 21 M 10 37 O 10 L 10 L 11 1 T 11 19 T 11 S 11 Morten Bisp

S 12 1 2 20 23 24 O 12 F 12 M 12 46 M 13 7 33 T 13 30 L 13 23 T 13 T 14 F 14 S 14 13 O 14 O 15 6 10 L 15 18 22 M 15 13 42 T 15 T 16 30 S 16 3 14 28 31 33 T 16 13 F 16 F 17 M 17 38 O 17 13 27 L 17 L 18 14 16 18 T 18 19 26 T 18 13 S 18 26 S 19 1 15 17 O 19 F 19 13 M 19 47 M 20 34 T 20 L 20 32 T 20 T 21 F 21 S 21 27 36 O 21 O 22 27 33 36 L 22 32 M 22 43 T 22 T 23 S 23 2 13 29 36 Jævndøgn T 23 F 23 F 24 22 M 24 39 O 24 5 L 24 L 25 15 28 32 T 25 T 25 S 25

S 26 4 O 26 26 F 26 M 26 48 M 27 35 T 27 L 27 T 27

T 28 F 28 21 S 28 29 34 Sommertid slut O 28 O 29 6 L 29 34 M 29 44 T 29 T 30 S 30 15 19 24 T 30 F 30 F 31 21 O 31

48 Løgstør Thisted

Støvring 9 Skørping

Nykøbing Mors Aars Farsø Arden Hurup Hadsund

Thyborøn Aalestrup

Mariager Hobro

Skive 2Lemvig 7 8 Spentrup

Struer Vinderup Stoholm Viborg Randers 3 Assentoft 6 15 16 18 19 20 21 Auning 22 Grenaa Bjerringbro Langå Holstebro 4 5 17 Hadsten Karup Hinnerup Avlum 14 Kjellerup Hammel Løgten Lystrup Trige Sunds Vildbjerg Vejlby Ebeltoft Tilst Risskov 23 Silkeborg Hasle Herning Galten 24Brabrand25Åbyhøj26 Gjellerup Ikast Bording 12 13 Århus Skovby Virklund Harlev 10 11 27Kolt28Viby29 Videbæk Snejbjerg Hammerum Lind Ry Hørning Tranbjerg Stilling Ringkøbing Kibæk Mårslet Beder 30 Malling Solbjerg 1 Skanderborg Brædstrup Odder Skjern 31 Brande

Tarm

Tørring 33 34 Give Horsens 32 Løsning 35 Ølgod 36 Hedensted Grindsted

Billund Juelsminde

Vejle

Brejning

Børkop Varde

Fredericia Bogense Taulov Erritsø Strib Bramdrupdam Otterup Holsted

1 Ringkøbing-Skjern Museum, side 12 13 Silkeborg Kunstmuseum 24 Aros Aarhus Kunstmuseum, side 35 Asger Jorns Samlinger, side 24 2 Lemvig Museum og 25 Den Gamle By, side 36 Jens Søndergaards Museum, side 13 14 Blicheregnens Museum, side 25 26 Bymuseet, side 37 3 Struer Museum, side 14 15 Viborg Stiftsmuseum, side 26 27 Kvindemuseet, side 38 4 Holstebro Museum, side 15 16 Skovgaard Museet, side 27 28 Naturhistorisk Museum, side 39 5 Holstebro Kunstmuseum, side 16 17 Elmuseet, side 28 29 Moesgaard Museum, side 40 6 Hjerl Hedes Frilandsmuseum, side 17 18 Kulturhistorisk Museum Randers, 30 Skanderborg Museum, side 41 side 29 7 Skive Museum, side 18 31 Odder Museum, side 42 19 Randers Kunstmuseum, side 30 8 SNYK – Skive Ny Kunstmuseum, 32 Økomuseum Samsø, side 43 side 19 20 Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup, side 31 33 Horsens Museum, side 44 9 Fur Museum, side 20 21 Gammel Estrup, side 32 34 Danmarks Industrimuseum, Horsens, 10 Herning Museum, side 21 side 45 22 Djurslands Museum/ 11 Herning Kunstmuseum, side 22 Dansk Fiskerimuseum, side 33 35 Horsens Kunstmuseum, side 46 12 Silkeborg Museum, side 23 23 Ebeltoft Museum, side 34 36 Glud Museum, side 47

Se åbningstider på museernes hjemmesider.

5 Region Midtjylland • Regional Udvikling Skottenborg 26 • 8800 Viborg Tlf. 8728 5000 [email protected] • www.rm.dk