48. ÅRGANG • NR. 3 • SEPTEMBER 2019

BALLERUP HISTORISKE FORENING 1 INDHOLD:

Kongens jagtgilde Svend Jørgen Jensen ...... side 3 48. årgang nr. 3, september 2019 Kongens jagthus i Ballerup Udgivet af Sara Kvist ...... side 4 Ballerup Historiske Forening Pederstrupvej 51–53 Mejeristen fra Måløv 2750 Ballerup Charlotte Holm Hansen ...... side 8 www.balleruphistoriskeforening.dk Svampene Redaktion: Finn Steffensen...... side 11 Svend Jørgen Jensen Tjørnevænget 39, 2740 Skovlunde Folkeminder tlf. 44 91 91 97 fra Ballerup-Måløv Kommune [email protected] Svend Erik Jensen ...... side 12

Tegninger: Familien Bendixen © Kjeld Johansen Gerd Belhage ...... side 16

Tryk: Maleri af ABCtryk, Smørum, tlf. 44 97 10 80 Svend Jørgen Jensen ...... side 18

ISSN 0105-6433 Nyt fra foreningen Gurli Lytzen ...... side 22 Museets åbningstider: Søndag: 11.00-15.00 Glemmer du, så husker jeg Tirsdag-fredag: 10.00-15.00 Erindringstræf nr. 6 Hanne Nygaard ...... side 23 Museets telefon: 44 97 11 13 Historisk Søndagssalon ...... side 24

Nyt fra museet Mette Jensen ...... side 25 Forside: Høstmarked i Pederstrup 2019. Høstmarked ...... side 28 Foto: Svend Jørgen Jensen. Skoletjenesten Pederstrup Bagside: Janus Clausen ...... side 30 Skueret på museets særudstilling »Kongens jagtgilde«. Foto: Svend Jør- Skoven og jagten gen Jensen. Janus Clausen ...... side 32

2 Kongens jagtgilde

fterårets store satsning på Arrangementet blev åbnet af borg- Ballerup Museum har »Kon- mester Jesper Würtzen, formand for E gens jagtgilde« som tema. Kultur- og Fritidsudvalget Charlotte Gennem forskellige formidlingsformer Holtermann og formand for mu- fortæller museet historien om kongens seets bestyrelse Anja Holtze, der dog jagter i og hans jagtgård i først måtte nedkæmpe de seks jyske 1500-tallets Ballerup. adelsmænd, inden åbningen kunne Indtil fredag den 20. december kan finde sted. Se billederne fra høstmarke- man i Skomagerhuset se udstillin- det på foreningens hjemmeside og på gen »Kongens jagtgilde«. Gennem et side 28-29 her i bladet. veldækket og stemningsfuldt skuebord I løbet af efterårssæsonen planlægger fortæller udstillingen om kongens jagt, museet flere aktiviteter med relation til mad, spisevaner, selviscenesættelse og temaet. Søndag den 17. november ar- forskel mellem bonde og adel i renæs- rangerer museet og Ballerup Histo- sancen. I anledning af udstillingen har riske Forening således en koncert med formidlingsinspektør Sara Kvist til orkestret Danske Horn, der spiller på dette nummer af Byhornet skrevet en gamle instrumenter. Se mere om ar- artikel om kongens jagthus i Ballerup. rangementet inde i bladet. Til årets høstmarked i Pederstrup Derudover tilbyder Skoletjenesten søndag den 1. september var temaet Pederstrup i efteråret kommunens også kongens jagt. Som en del af skoler fire spændende læringsforløb markedet havde museet sammen med om »Skoven og jagten«. Inde i bladet Skoletjenesten Pederstrup inviteret præsenterer historiker og koordinator til kongens jagt på plænerne bag Ryt- Janus Clausen fra skoletjenesten for- tergården. Her kunne man få fornem- løbene, som eleverne kan prøve kræfter melsen af, hvordan det foregik, når med som en del af Ballerup Børnekul- kongen var på jagt i Hareskoven og turfestival. holdt gilde på jagtgården i Ballerup. I dette nummer af Byhornet har Museet havde hyret seks adelsmænd Charlotte Holm Hansen desuden skre- fra Skuespilskompagniet. De holdt vet om Palle Nielsen fra Måløv, der var fægteskole og agerede på pladsen hele mejerist på Måløv Mejeri i 1960’erne, dagen. Man kunne også opleve en fal- og Gerd Belhage og Finn Steffensen er konér, renæssancedans, jagtopvisning blevet inspireret af artikler i tidligere og et forrygende hesteshow. Skoletjen- numre af Byhornet og har indsendt esten lavede mad på bål, og i »Kon- indlæg om henholdsvis familien Ben- gens Kro« i Ryttergårdens stuehus dixen og orkestret Svampene. solgte frivillige fra Ballerup Historiske Svend Jørgen Jensen Forening blandt andet historiske øl samt pølser og friskskåret skinke.

3 Kongens jagthus i Ballerup SARA KVIST

or 400 år siden havde Frede- formentlig i det område, hvor Ballerup rik 2. (1534–88) og senere Rådhus ligger i dag. Da Christian 4. F hans søn Christian 4. (1577– på sine ældre dage gik mindre på jagt 1648) et jagthus i Ballerup. Oprindeligt i området, fik herredsfogeden lov til at boede kongen i private værelser på drive kro i huset. Frem til 1970’erne lå herredsfogedens gård, når han var på der til stadighed en kro på stedet, dog i jagt i området. Men da boligen brændte skiftende bygninger. i 1586, beordrede Frederik 2. et særskilt jagthus med stald og gode værelser til Kongens jagt sig selv, sin dronning og deres følge Kongernes jagt foregik på de kongeli- opført i sikker afstand til herredfoge- ge vildtbaner i Hareskoven. Særligt dens nye gård og ildsted. Jagthuset lå Frederik 2. elskede at gå på jagt. Han

Kongens bord i museets særudstilling. Foto: Mette Jensen.

4 Vildsvinejagt.

byttede sig frem til store sammenhæn- mylder af hoffolk, sendebud, diploma- gende jagtområder i hele landet, og ter og andre, som fulgte kongen tæt. han ansatte de første skovriddere til at Herfra sendte kongerne deres befalin- holde opsyn med vildtet. Dyrene var ger og styrede riget. For de lokale var forbeholdt kongen og de adelige, og det en oplagt mulighed for at få kon- der var hårde straffe for krybskytteri. I gen i tale. I 1577 lykkedes det f.eks. Hareskoven jagede kongen blandt an- bønderne fra Skovlunde at få nedsat det vildsvin, ræv og kronhjort. Imens deres landgilde (årlige afgift til jord- han på den åbne hede jagede fuglevildt ejeren) efter et besøg hos Frederik 2. og hare. på jagtgården. Jagten foregik ikke blot for at skaffe Kongens besøg betød også ekstra vildt til middagsbordet. Det trænede travlhed for bønderne. De mange folk også mændene i krigsdiscipliner som og heste skulle have mad og drikke. Og ridning og skydning, og så var det en så skulle bønderne stille som klappere vigtig del af det at være en europæisk til kongens jagt. I lange kæder gik de renæssancefyrste. Når kongen ned- gennem skoven, mens de klappede. lagde sit bytte med en dolk, udstrålede Larmen drev vildtet ind i den del af han mod, styrke og fyrstelig mæg- skoven, hvor der på forhånd var ud- tighed, der evnede at tæmme selv na- spændt net, så det fornemme jagtsel- turen. At byttet blev jagtet af hunde, skab nemt kunne ramme. Til tider indtil det segnede af udmattelse, gjorde kunne jagten betyde skader på både ikke kongens præstation mindre vær- bønder, deres marker og afgrøder. I så- dig. danne tilfælde udbetalte kongen kom- pensation. Når kongen var i byen I de døgn kongen var i byen, må den Bondens liv i Ballerup have været på den anden ende. Bal- I starten af 1500-tallet rystedes Dan- lerup var nu rigets centrum med det mark af to markante begivenheder:

5 Grevens Fejde, der var en blodig bor- opgaver både inde og ude år efter år gerkrig, og Reformationen, der officielt – kun afbrudt af højtidsfester og en ændrede Danmark fra katolsk til prote- sjælden gang imellem besøg af kon- stantisk. De to begivenheder sendte gen. Et sådant besøg gav bønderne et chokbølger gennem det danske sam- usædvanligt udblik til resten af verden, fund, men ændrede ikke sønderligt på som ellers kun var forundt de bønder, de danske bønders dagligdag. der solgte deres varer i København. I Ballerupområdet levede bønderne Generelt var bøndernes liv begrænset som deres forfædre før dem. De var til det område, hvor de var født. I Bal- fæstebønder. De ejede ikke selv deres lerupområdet var bønderne underlagt jord, men måtte leje den af jordejeren. det sjællandske vornedskab, der betød, De fleste Ballerupbønder betalte deres at hverken mænd eller kvinder måtte årlige afgift, kaldet landgilde, til kon- forlade det gods, hvorpå de var født, gen, der ejede meget jord i området. uden jordejerens tilladelse. Landgilden betaltes i naturalier, imens I landsbyen fandtes både rige og fat- hoveri var det arbejde, fæstebønderne tige bønder, men maden på gårdene be- skulle udføre for jordejeren i løbet af et stod generelt af saltet eller røget kød og år. fisk, grød, brød, ost, frugt og grønt fra Landsbyfællesskabet var omdrej- haven samt rigeligt med tynd øl til at ningspunktet for bøndernes liv. Det var skylle den salte mad ned med. Bønderne inden for det fællesskab, at bønderne spiste med ske eller kniv, der altid sad dyrkede deres marker, havde deres so- i bæltet, og af trætallerkner eller tykke ciale liv, hjalp hinanden og løste kon- skiver brød. Maden blev krydret med flikter. Livet på gårdene fulgte årets salt og krydderurter fra haven. gang med de samme årstidsbestemte

Vildsvinejagt.

6 Ikke alle retter på kongens bord kunne spises. Store opsætninger af skueretter, som blev fremstillet af en skuemester, blev sat på bordet udelukkende for at imponere.

Til bords med kongen ned med vin i farvede glas fra Italien. Renæssancekongerne Frederik 2. og Bordet var pyntet med eksotiske Christian 4. søgte at udstråle magt, frugter og skueretter lavet af voks og rigdom og eventyrlyst i alle aspekter gips, hvis eneste formål var at impo- af livet – også ved middagsbordet. Her nere – f.eks. ved at lade levende fu- blev gæster ved hoffet præsenteret for gle flyve ud af vokspostejer. Også de en total iscenesættelse af kongens stor- spiselige retter var ekstravagant pyntet hed. med forgyldning eller udstoppede dyr. Dugen var af damaskvævet silke med Når kongen var på jagt i Ballerup var kronens symboler, kongens initialer og måltidet nødvendigvis mindre pran- måske også kongens stolthed – flåden gende, men vildtet fra Hareskoven blev til søs. Mindst 12 overdådige retter stadig tilberedt med østens krydderier, rigeligt krydret med eksotiske, enormt og kornet fra markerne omkring Bal- dyre krydderier fra Østen blev spist af lerup blev til flot pyntede patéer. det fineste porcelæn fra Kina og skyllet

7 Mejeristen fra Måløv CHARLOTTE HOLM HANSEN

or noget tid siden inter- Barndom i Måløv viewede jeg Palle Nielsen Huset på Kratvej var et lille hus på 40 F (født Jens Palle Nielsen), kvadratmeter uden vinduer, vand og el som bor i Aarup på Fyn, men var de første år. Der var ikke mange penge Måløvborger fra 1956–1972. at gøre godt med, så der var plastik for Palle blev født i Assens i 1948, og vinduerne, kakkelovn, petroleumslam- da han var otte år gammel, flyttede per og Petromax-lamper. De måtte han med familien til Måløv, dvs. mor hente vand hos nogle bekendte, som Anne-Lise Kjøller, stedfar Hans-Olaf havde en grund på Dyssemarken. Hos og storebror Christian (1944–2016). Palle havde de mange solbærbuske, Familien havde fået et godt tilbud på ribs og jordbær, som de tjente lidt en byggegrund, og de fik bygget hus penge på, og med tiden kom der mere på Kratvej 37. Senere, da Palle var moderne varme og lys til det lille hjem. voksen, blev huset revet ned, og Palles Palle gik i 1. klasse på den gamle bror byggede et nyt til sin svendeprøve. stråtækte rytterskole, men da den Palles far var styrmand og sejlede mel- brændte, blev børnene hver dag kørt lem Sverige og Tyskland, og når faren med Lundsteens busser til Kirstinelund var i København, så de en del til hinan- i Ballerup. I mellemtiden blev en ny den. skole bygget i Måløv.

Palle med sin storebror Christian foran huset på Kratvej 37, 1956.

8 Måløv Mejeri i 1930’erne. Mejeriet blev oprettet i 1912. Det lukkede i 1973, hvor- efter kommunen overtog bygningen og indrettede den til bibliotek.

Palle husker, at han senere hen 1972 flyttede til Jylland med sin kone havde mange forskellige småjobs i Solveig. De blev gift i Ganløse i 1968 byen. Han stod i en blomsterbutik på hos sognefogeden. Kratvej, hjalp med klokkeringning i Palles mor og hustru arbejdede også Måløv Kirke og var bydreng hos Vic- i mejeriet, så det var et rigtigt fami- tor Petersen på Måløv Hovedgade, hos lieforetagende. Bestyreren hed Aage slagter Rasmussen og slagtermester Hansen, og han boede med sin familie Morten Lindhardt (Måløv Hovedgade i den røde villa ved siden af mejeriet. 52). Hos slagter Roos kan Palle huske, Blandemesteren hed Christian, og at konen var meget påpasselig med at førstemejeristen hed Benny Larsen. spare og genbruge ting. F.eks. strøg Sidstnævnte boede med sin kone på hun papir og brugte det igen og igen. Liljevangsvej. Da Palle på et tidspunkt boede på Måløv Hovedgade 72, på 2. Måløv Mejeri sal (dengang hed det Måløv Byvej), Efter sin skoletid startede Palle som kunne han og Benny glo lige ned på konstabel i Jonstruplejren og derefter deres arbejdsplads. som konstabel på Flyvestation Vær- Arbejdet på mejeriet startede kl. 5 om løse. Efter fire år ved forsvaret kom morgenen, hvor de store vaskemaski- Palle til Måløv Mejeri, det nuværende ner skulle gøres klar til at vaske flasker kulturhus, hvor han arbejdede som af. Derefter blev de store kogekar star- mejerist (ikke uddannet), indtil han i tet op. Dem var der seks af. Fire af dem

9 var til at koge chokolademælk i flasker, at man på Brydegården skar papirruller og der kunne være omkring 400 flasker af mærket Edet. i hver. De sidste to kar var til eksport- Op ad kirkemuren lå et lille hus- fløde, og i dem kunne der være- om mandshus, hvor der boede en mand der kring 600. Flaskerne til fløde var jo en hed Andreas Larsen. Han havde en lille del mindre end dem til chokolademælk. andedam, og huset kom i folkemunde Benny og Palle nåede at få tappet de to til at hedde Andefars Hus. Hvis man første kar inden kl. 6, og så kunne de gå stod oppe på kirkegården, som lå ret hjem og få morgenmad. højt, kunne man banke på Andefars Kl. 7 mødte de så op sammen med hustag, og det var der nogle drenge, pakkedamerne og fik lavet resten af der drillede ham med. Det nuværende chokolademælken og eksportfløden. børnehus på Liljevangsvej blev også De passede pakkelinjen, tømte ko- tidligere kaldt for Andefars Hus, for gekarrene og kørte kasserne på lager, det var her det gamle hus lå før. hvor de blev afhentet til middag af Enigheden i København. Jylland og Fyn Efter at Benny og Palle havde gjort Som nævnt flyttede Palle med Solveig rent og klar til næste dag, var det fyraf- til Jylland i 1972. Her kom han blandt ten ca. kl. 11.30. Det kunne have sine andet til at arbejde som mejerist på fordele at have så tidligt fri. Palle kørte ostelageret på Vejen Mejeri og med så varer ud for Jørgen Andersen. transport af kugletanke og kornsiloer for Tunetanken. Fritidsinteresser I 1981 flyttede de til Fyn, og efter Palle har mange gode minder fra byen så mange år føler Palle sig som rigtig og fra Måløv Boldklub, hvor han spil- fynbo nu. De fik også tre børn, Henrik, lede fodbold, men den største idræts- Karina og Mikael. På Fyn har Palle ar- gren var nu skydning. Der blev tilbragt bejdet på et savværk, på lager og hos mange gode timer i Måløvs skytte- firmaet Okin, som fremstillede hæve- forening. I mange år havde forenin- sænke borde og også havde en afdeling gen skydebane på Måløv Kro, men for golfudstyr. Nok ikke helt tilfældigt, den blev lukket, da der var skudt hul i at Palle arbejder som greenkeeper på muren ind til Arne Stubbes værksted. I en golfbane i dag. stedet fik foreningen lokaler i beskyt- telsesrummene under Måløv Skole. Tak til Palle for historier fra hans liv Skydebanen her var 15 m, men der var og lån af billeder. også en på 50 m og en på 200 m på ve- jen ud til Knardrup. PS Palle vil gerne høre fra tidligere Palle legede en del med Søren og skolekammerater, så ring til mig (tlf. Merete Feheren fra Fredegården. Me- 26832810) for Palles kontaktoplys- rete gik en klasse over ham. Der kom ninger. en sadelmager til gården. Han skulle bo i højre side af gården, så den gamle kostald blev revet ned. Palle kan huske,

10 Svampene FINN STEFFENSEN

eg har med stor interesse er, at der var en blikkenslager, som vi læst jeres artikel om gartne- lånte en grill af, og mange andre. J riet på Jonstrupvej og vil Der var en egen lugt i det lokale, lidt gerne komme med et bidrag til histo- muggent, men det generede ikke os. rien. Der kom mange mennesker på besøg, Orkestret Svampene, som jeg i en da det for os var en slags smugkro. årrække var med i, havde øvelokale i Der kom nogle mennesker en gang den tidligere frokoststue/pakkeri på det imellem, for, som de sagde: »Så kan nedlagte gartneri, og det blev flittigt man lugte, hvor vi har været.« Det var brugt. Navnet Svampene fandt vi på, måske en måde at bedrage konen på, da vi øvede i et champignongartneri. når man havde været andre steder. Navnet var ikke så pralende som at Der har igennem tiden været flere hedde Champignonerne. Det kunne vi forskellige medlemmer i orkestret, ikke leve op til. hvor mange af dem desværre er faldet Svampene startede på Ejbyvej 111 på fra, men fra 2001 havde det følgende et gartneri, hvor vi havde vores første medlemmer: Finn Steffensen (bas), Per øvelokale. Nogen kendte nogen, og no- Albin Sørensen (tenor & sopransax), gen kendte nogle andre, og så mødtes Jørgen Artby (trompet & klaver), Bent vi på Ejbyvej og begyndte at spille Erik Pedersen (guitar), Erik . Sø- sammen. rensen (klarinet & altsaxofon) og Bent Da vi blev sagt op, flyttede vi til Jon- Erik Sørensen (trommer). strupvej 119 og lejede frokoststuen/ Vi øvede en gang om ugen. Jeg kan pakkeriet, som vi så delvis byggede ikke huske, om det var mandag eller om. Ud med borde og hvad der ellers onsdag. Vi spillede traditionel jazz, og var, og så gik vi i gang. Vi fik loftet vi spillede overalt, ikke kun i Ballerup. malet sort og væggene i en rød nu- Vi spillede i Baltoppen, på festivalerne ance. Vi fik også bygget en bar, og så i Ballerup, i loen i Pederstrup, og vi var øvelokalet klar til brug. Vi startede spillede på værtshuse i København og i slutningen af 1975 og havde lokalet til en masse andre steder. begyndelsen af 2000. Vi har også indspillet en CD i 2001 Når vi kørte ind fra Jonstrupvej, var efter, at vi flyttede fra Jonstrupvej og det på venstre hånd. Det var det sidste fik øvelokale på Grantofteskolen i Bal- hus, lige før man kunne dreje ind mel- lerup. Den sidste gang vi optrådte, var lem alle husene, som dengang rum- til Baghusets 25 års jubilæum i 2009. mede en masse bilreparationsværk- steder og andre handlende. Jeg husk-

11 Ballerup-Måløv lokalhistoriske arbejdsgruppe udgav i 1972 hæftet »Folkeminder fra Ballerup-Måløv Kommune – daglig- dag, fester, højtider, sagn, tro, gamle viser« med noter og be- mærkninger.

Arbejdsgruppen var en samling borgere, der var interesserede i at klarlægge kommunens historie gennem studier af arkivma- terialer, interviews med ældre borgere, samt at dygtiggøre sig på det lokalhistoriske område ved deltagelse i kurser, ekskur- sioner m.v.

I det følgende bringes tre citater fra hæftet, der i dag befinder sig i Ballerup Museums arkiv. Jeg har bearbejdet teksten fra gammel retskrivning til et mere nudansk skriftsprog.

Man har tidligere kunnet læse et af de omtalte folkeminder i Byhornet 47. årgang nr. 1, januar 2018.

Svend Erik Jensen registrator ved Ballerup Museum

12 Ardt – efter begravelse De handlede og kom overens om, at Da jeg tjente som dreng i Måløv 1840 det ene år skulle ejeren have toppen eller 1841, var der begravelse fra en af af det, der blev sået, og nissen roden, gårdene i byen, og her mødte det egent- medens ejeren det næste år skulle have lige følge af slægt og jævnbyrdige til roden og nissen toppen. Det var nissen begravelsesgildet, men al byens og eg- godt tilfreds med. nens befolkning skulle have del i gildet. Det første år såede ejeren sæd i sin Karlene fra gårdene, der havde ringet jord – og så fik nissen roden. Det næste kirkeklokkerne, indsiddere, tjeneste- år lagde han kartofler i sin jord. Kartof- drenge og andre lignende, som ikke lerne fik han selv, medens nissen måtte havde været med til den rigtige begrav- nøjes med toppen. else, kom efter indbydelse sammen i en anden gård i byen om aftenen, når Gengivet i Ballerup-Måløv Avis nr. 36 der var syslet og fodret, og al dagens for 8. september 1926 ved Axel H. Pe- gerning var endt, og her var jeg med. dersen. Vi blev beværtet med skåren mad, øl, brændevin og tobak, så meget vi ville nyde, og det gilde kaldte de »ardt«. Hvorledes Måløvs karle standsede Der var ingen sorg at mærke, alle var bedefodertyverierne muntre og glade. Danset blev der ikke, For 100 år og længere tilbage i tiden men spillet kort og fortalt historier til var det en plage for dem, der boede langt ud på natten. langs landevejene, at mange vejfarende Til at sætte liv i selskabet var ingen om sommeren så snart der blev noget bedre end Gottlob Werder, bødkeren grønt, der var stærkt nok, at de kunne fra Ballerup, der var både selvskreven skære af det, tog deres bedefoder*) der. og selvbuden, men altid velkommen De begyndte med rugen, så græsset ved sådanne lejligheder. Han havde og derefter de andre kornsorter. Der rejst meget og bl.a. været i Rusland og kunne være store pletter, som således var en god fortæller, men det kan godt var skåret væk. være, at han smurte vel tykt på. Nu bru- En sommer i 1850’erne besluttede ges »ardt« ikke mere. Måløv karle at sætte en stopper for. De lagde sig i skjul langs Frederikssunds Meddeler: Chr. Larsen, Vanløse landevej, og når så en havde fået skåret Optegner: Chr. Weiss sig et bundt og kom ud på vejen for at Sammenlign. Troels Lund »Dagligt Liv læsse det på vognen, var der straks nog- i Norden i det 16. Aarh.« 2. udg. XIV le karle, der tog ham i nakken, så han side 265 »Arrel« og side 189 »Artiv«. måtte aflevere det. Så fik han en lille hvisk, som han måtte give 1 mark for, for hvis han ikke ville det, så blev han Da nissen blev narret bragt til sognefogeden, som tyv, så de En dag gik ejeren af Lillevangsgård foretrak at ofre marken. Det var fordi op forbi Stuvehøj, hvor han mødte den at de ikke måtte tage penge af ham for gamle nisse fra højen. ikke at melde ham, thi det var strafbart,

13 hvis han meldte dem, men de havde sognefogeden blev vred og sagde, at lov til at sælge ham lidt bedefoder. De hvis deres fader ikke kom og indløste penge de på den måde fik ind brugte de dem, blev de dagen efter sendt ind på til at holde gilde for. birket**) og meldt for tyveri. Faderen Så var der engang, de fik fat i sådan kom og indløste dem ud på aftenen, og en synder, viste det sig, at det var en til straf måtte de bære kapperne på nak- karl, som havde tjent i byen for få år ken gennem byen, hvor ungdommen siden, så de fleste kendte ham. Der blev havde forsamlet sig. gjort noget grin med ham, og han slap Siden den sommer var der ingen, så med 8 skilling. En anden dag de kom som stjal bedefoder på Måløv marker. efter ham tabte han af forskrækkelse bedefoderet med et »åh«, men derfor *) bedefoder = foder som hestene får måtte han alligevel af med marken. (i mulepose), når der hviles under ar- Så var der to drenge, 13-15 år, de bejdet. sagde, at de ingen penge havde, så **) birket = en retskreds uden for den måtte de af med kapperne, den ene almindelige herredsretsdeling eller var ny den anden gammel, de skulle retskreds, der i ældre tid var udskilt så indløse dem hos sognefogeden, når fra de almindelige retskredse (herred- de kørte hjem om aftenen. Da de så ernes), og som havde sit eget ting. kom om aftenen, sagde de, at de havde Optegner: Jacob Gren, Arnberg, Hern- kun 1 mark og ville have den nye, og ing, 1962. var i det hele taget meget frække, så

Tegning: Kjeld Johansen.

14 Åbningstider Man-fredag 10.00–17.30 Lør-søndag efter aftale

15 Familien Bendixen GERD BELHAGE

fter at have læst Finn Bendix- sagde nej tak, men min far sprang til. ens historie i det igen fine Greven kunne ikke forstå, at Eskild E blad (Byhornet 48. årgang ville forlade sin gode stilling, men det nr. 1, februar 2019) fik jeg trang til at ville han. Han kom til København og komme med en ekstra vinkel på fami- begyndte på Blågård Seminarium. lien Bendixen. Og hvem dukkede op der året ef- Min fader, Eskild Krog, kom med ter? Det gjorde Frode og Max. Stor sin familie fra Fyn til Brønshøj, da min glæde, og det gamle venskab blev far skulle i tredje klasse. Der fik han genoptaget. Samtidig fik de tre andre to gode kammerater, Frode Bendixen seminarister som venner og dannede og Max Rasmussen. De holdt sammen en l’hombreklub. de næste år, indtil Frode og Max kom Alle fem blev ansat i København i mellemskole (nu 6. klasse), og min og fik sig efterhånden koner, som hel- far gik videre i den almindelige klasse digvis også kunne sammen. Igennem i sjette og halvårs-syvende. Deres fæd- mange år mødtes de hver fjortende dag, re havde penge og råd til uddannelse, spillede kort (mændene) og snakkede hvilket min farfar ikke havde. og hyggede sig. Det blev lidt hårdt i de Efter konfirmationen i efteråret barske snevintre under krigen, men de måtte min far finde et arbejde. Han så holdt fast, og ungerne, der kom til ef- i avisen, at grev Wedel Wedelsborg terhånden, fik kaldt flokken for onkler søgte en kammertjener, og den da og tanter. 13-årige meddelte sin mor, at den ville Der gik et skår i det, da Frode og han have. Hun rystede på hovedet over Mitzi gik fra hinanden, men efter no- det forslag, men gik alligevel med ham gen tid fik vi så en tante Karen. Hun var ind til grev Wedel Wedelsborgs bolig i sød ved mig, der var tynd og genert, og København. hun faldt fuldstændig for min kønne Greven så på den lille dreng i lyskrøllede lillesøster (12 år yngre end matrostøj, talte med ham og moderen mig). Da Bendixens danseskole be- og ansatte ham. Så kom Eskild med til gyndte i Ballerup, var vi straks med. Wedelsborg på Fyn, hvor han klarede Jeg blev lærer på Husum skole til at sig fint de næste år. Min oldefar på begynde med og var der sammen med Mols, hvor han havde en gård, døde, Frode, som stadig havde nogle timer og farfar fik da en lille arv, hvorpå der. Det var trygt at kende en af »de han spurgte sine sønner, om en af dem gamle«. ville læse til et eller andet. De to æld- Så blev jeg gift, og året efter fik vi en ste havde håndværkeruddannelse og søn. Når jeg var syg, var tante Karen

16 Karen og Frode Bendixen afholder danseturnering på Ballerup Kro 1957.

straks klar til at passe barn i nogle ti- hvilke taler blev der ikke holdt. De var mer. Det viste sig at være »smitsomt«, fulde af humor, så det var en fryd. for året efter blev Kim Bendixen født. Sammenholdet varede ved, så længe Han blev lagt i en vugge, som fru Louis de levede. Flere blev over 80 år, men (deres musikledsager på danseskolen) længst levede Frode og Karen, der blev lige havde brugt til sin søn. Fint! Da henholdsvis 88 og 79 år. Og tænk, at vi året efter fik vores søn nummer to, de tre drenge, der blev venner i tredje arvede vi vuggen. Godt med gode ven- klasse kunne holde venskabet ved lige, skaber. til de blev 72 år (Max), 82 år (Eskild) Da vores drenge blev tre år, startede og Frode. Det var venskab. Og det har de selvfølgelig til dans hos tante Karen, de næste generationer haft glæde af. og når hun spurgte dem: »Kommer du Tak for det. til efteråret?« ja, så var det klart, at det Min mand Bjarne og jeg er så ærger- gjorde man – i 10 år. For hvem kunne lige over, at vi ikke fik hørt Finn sige nej til hende? fortælle, for ham har vi, og især min Spilleklubben fortsatte som før. Dog søster, set ret meget til. Han har været måtte Karen og Frode indimellem blive barnepige nogle aftener for vores væk, for danseskolen skulle jo passes. drenge, og jeg har hjulpet nogle gange Desværre døde en af vennerne kun 56 med matematik, og han har inviteret år gammel, men de andre blev ved. De os og ungerne med ind i Bonbonland, fortsatte også med at komme hos hi- så derfor ville vi godt have hørt ham nanden, når der var festlige lejligheder, fortælle. Men dette var så også en bid som f.eks. Bjarne og mit bryllup, runde af Bendixen-historien. fødselsdage, sølvbryllupper osv., og

17 Carlo Jacobsens maleri af Skovlunde Station, som Ballerup Kunstforening har overdraget til Ballerup Museum. Foto: Mette Jensen.

Maleri af Skovlunde Station SVEND JØRGEN JENSEN

nsdag den 20. februar 2019 og på sydsiden af jernbanedæmningen havde Ballerup Museum og ser man på maleriet en trappe, der førte O Skovlunde Kulturhus arran- op til perronen. Trappen var bygget af geret et offentligt møde på biblioteket. jernbanesveller. På maleriet ser man Formålet med mødet var museets endvidere en rød træbygning, hvor indsamling af lokalhistorisk stof om der var billetsalg og posthus. Endelig Skovlunde Centret. Efter mødet viste ses en stor, hvid villa, der blev kaldt en af bibliotekets medarbejdere muse- »Wimbledon«. umsinspektør Mette Jensen og formid- Medarbejderen spurgte Mette og lingsinspektør Sara Kvist et maleri, der Sara, om de kendte noget til maleriet hang på væggen i den tidligere perso- og dets historie. Det gjorde de ikke, nalefrokoststue. men Mette tog et foto af maleriet og Maleriet forestiller Skovlunde Sta- spurgte undertegnede, om jeg havde tion i snevejr og er malet af teater- nogle oplysninger om billedet. I det maleren Carlo Jacobsen i 1947. På følgende har jeg forsøgt at beskrive, dette tidspunkt var jernbanen ensporet, hvad jeg ved om maleriet.

18 Som redaktør af Byhornet har jeg to letsalgsted, som stationen benævntes gange bragt et foto af maleriet i bladet, dengang. Faderen havde i et par år for- nemlig i 26. årgang nr. 3, september inden været konstitueret i stillingen. 1997 og i 37. årgang nr. 2, juni 2008. Han havde siden 1. juni 1917 gjort Jeg havde imidlertid aldrig set maleriet tjeneste rundt om på Sjælland. Den 1. i virkeligheden. oktober 1922 blev han overportør ved Da jeg i 1996 samlede stof om Herlev Station, hvor han siden havde Skovlunde Station til en artikel i By- gjort tjeneste som trafikekspedient, ind- hornet, henvendte jeg mig til William til han blev konstitueret som bestyrer Dancker-Jensen, der på dette tidspunkt af Skovlunde Station. Karl Seemann var leder af Jernbanemuseet i Odense. boede med sin kone, Anna Seemann, Han oplyste mig om, at forhenværende i Herlev, indtil den nye tjenestebolig i baneområdechef Ernst Seemann sand- Skovlunde blev færdig til indflytning. synligvis kunne fortælle noget om sta- Ernst Seeman fortalte videre, at hans tionen. Efterfølgende kontaktede jeg far afløste Karl Jensen på Skovlunde telefonisk Seemann, som jeg havde en Station, fordi forgængeren, der var tog- længere samtale med. føreruddannet, ønskede at genoptage Ernst Seemann boede på Krogagervej arbejdet som togfører. Faderen havde i Sorø. Han oplyste, at hans far, Karl en medhjælper, der hed Kristoffersen. Seemann, den 1. september 1943 blev Karl Seemann og hans familie boede i ansat som bestyrer ved Skovlunde Bil- stueetagen i »Villa Wimbledon«, der lå

På dette fotografi, der må være taget oppe fra perronen, ses de samme bygninger som på Carlo Jacobsens maleri: »Villa Wimbledon« og den røde træbygning, hvor der var billetsalg og posthus.

19 ved siden af stationen, mens medhjæl- flere af udendørsscenerne til filmene peren boede sammen med sin kone på »En Pige uden Lige« og »Ebberød første sal. De to ægtepar skiftedes til at Bank« optaget i Skovlunde. Begge passe stationen. film blev produceret og havde premiere I løbet af telefonsamtalen fortalte i 1943. Ernst Seemann desuden, at han havde Da vi skulle arrangere særudstillin- et maleri af stationen. Hans far havde gen om Carlo Jacobsen, forsøgte jeg at fået eller købt maleriet af Carlo Jacob- ringe til Ernst Seemann for at høre, om sen, der havde malet det. Jeg spurgte museet kunne låne maleriet af Skov- ham, om han ville være venlig at tage lunde Station til udstillingen. Det var et foto af maleriet og sende det til mig, hans kone, der tog telefonen, og hun hvilket han gjorde. Fotografiet nåede fortalte, at hendes mand var død, og at imidlertid ikke frem, så jeg kunne hun selv var flyttet i en beskyttet bolig, bringe det i forbindelse med min artikel der lå ved siden af et plejehjem i Sorø. i Byhornet 1997:2, men det kom i ste- Det lykkedes ikke for museet at låne det med i det efterfølgende nummer af maleriet til udstillingen, og jeg har tit bladet. tænkt på, hvad der var blevet af det. Desværre var kvaliteten af Ernst Jeg blev derfor meget glad for at høre, Seemanns fotografi af maleriet ikke så at det var dukket op i Skovlunde Kul- god, og en af mine venner, som bor et turhus. Lokalhistorisk er det utrolig in- stykke uden for Sorø, tilbød derfor at teressant, dels på grund af motivet, dels tage hen til Ernst Seemann og affoto- på grund af maleren. grafere maleriet endnu engang. Hans Det viste sig, at det var Ballerup foto blev heldigvis bedre, og billedet Kunstforening, der på et tidspunkt blev som nævnt gengivet i Byhornet havde modtaget maleriet. Ernst See- 2008:2. mann havde en søn, der boede i Køben- Dette nummer handlede om teater- havn, og det er sandsynligvis ham, der maleren og scenografen Carlo Jacob- har afleveret maleriet på Skovlunde sen, som museet på dette tidspunkt Bibliotek efter morens død. Kunst- arrangerede en særudstilling om. Car- foreningen har nu venligst overdraget lo Jacobsen var i mange år ansat hos maleriet til Ballerup Museum. Nordisk Films Kompagni, hvor han Museumsinspektør Mette Jensen skabte dekorationerne til en lang række oplyser, at museet har sendt maleriet til stumfilm. Senere kom han til ASA, en konservator hos Bevaring Sjælland. hvor han i 1940’erne lavede dekora- Konservatoren vil rense det, reparere et tioner til flere af filmselskabets film. lille hul i lærredet og spænde det op på Han købte et stråtækt hus i Skovlunde, rammen igen. Rammen bliver desuden og her boede han sammen med sin repareret for skrammer. Det forventes, kone fra 1941 til 1958. I denne periode at maleriet er tilbage på museet igen tegnede og malede han flere af byg- efter sommerferien. Museet planlæg- ningerne i landsbyen blandt andre sta- ger at lave et lille udstillingsspot med tionen, smedjen og de to købmandsfor- det i løbet af efteråret. retninger, og på hans foranledning blev

20 Bydammen 8 • 2750 Ballerup

”Vi skaber resultater ved at gøre jura forståeligt”

Hallgren Advokater er et moderne generalist advokatkontor med et ungt team af højtkvalificerede medarbejdere. Gennem nytænkning og en innovativ tilgang til sagsbehandlingen rådgiver vi såvel erhvervsvirksomheder som private indenfor en lang række juridiske fagområder.

Nærhed, åbenhed og tydelige resultater er elementer, som kendetegner samarbejdet med vores klienter.

Tag Hallgren Advokater med på råd. Det kan være første skridt til at komme sikkert og trygt i mål.

Få svar på dine spørgsmål eller book et uforpligtende møde Vi giver gerne en kop kaffe

Ring til os på telefonnummer 4497 1414 Skriv til os på [email protected]

21 Nyt fra FORENINGEN

Bestyrelsen har besluttet igen at ind- vi måtte aflyse i maj måned i år. Derfor føre, at medlemmerne kan komme glæder vi os ekstra til at se jer alle til gratis med til arrangementer, hvor vi november. er medarrangører. Det gælder f.eks. Hi- Interessen for Ballerups fortid og storisk Søndagssalon den 17. novem- kulturelle minder har i den grad bredt ber. Her har vi planlagt et spændende sig. Det mærker vi, der kommer i Pe- musisk program sammen med Ballerup derstrup, jævnligt. Så jeg tænker med Museum. Se nærmere annonceringen taknemlighed på dem, der grundlagde på side 24 her i bladet. vores forening og startede i 1936. Ballerup Historiske Forening var Disse borgere fulgte deres ideer og medhjælpende, da museet og Skoletje- fortsatte trofast i mange år derefter med nesten den 1. september kaldte ind til at passe samlingen og registrere gaver Høstfest i Pederstrup. og fund – skænket til foreningen og se- Vores næste Erindringstræf bliver af- nere til museet til stor glæde for os! holdt i loen på Ryttergården den 6. no- På gensyn i Pederstrup vember. Se indbydelsen på modstående Gurli Lytzen side. Det var på grund af renovering, at

Frivillige fra Ballerup Historiske Forening stod for »Kongens Kro« på høstmarke- det i Pederstrup den 1. september. Foto: Svend Jørgen Jensen.

22 Glemmer du, så husker jeg

Erindringstræf nr. 6 onsdag den 6. november 2019 kl. 15–17 i loen på Ryttergården

Så forsøger vi igen efter vores aflysning i maj måned. Ballerup Historiske Forening inviterer til erindringstræf i loen på Ryttergården i Pederstrup.

Til det aflyste møde i maj måned havde vi lavet en aftale med en »gam- mel« Ballerupper John Larsen, som har boet i Ballerup siden 1936. Han vil komme denne gang og fortælle om sit liv i Ballerup og hans mor, Asta Larsen, som havde det første ismejeri på Hold-an Vej 26.

Derefter vil vi gå en »virtuel« tur igennem Hold-an Vej/Stationsvej for at se og snakke om de butikker, som har ligget der. Vi håber, der vil komme no- gen, som har godt kendskab til de gamle butikker, så vi kan få en god dialog om det gamle Ballerup. Hvis I har nogle billeder, vi må låne, kan I kontakte Hanne Nygaard på mail: [email protected] eller tlf. 201310630.

Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig, hvis man vil komme og høre erin- dringer. Man skal bare møde op. Hvis man kender nogle andre, der har lyst til at deltage, er man velkommen til at tage dem med.

23 Danske Horn Historisk Søndagssalon søndag den 17. november 2019 kl. 14.00-17.00 i Ryttergårdens stuehus

Ballerup Historiske Forening og Ballerup Museum inviterer i forbindelse med temaet »Kongens jagtgilde« til en koncert med orkestret Danske Horn. Orkestret, der er et 10 mands ensemble, fører dig til denne søndagssalon på en musikalsk tidsrejse. Ensemblet spiller på originale gamle danske mes- singinstrumenter og efter gamle nodebøger, der har været brugt i garnisons- byerne, og musikerne forsøger at genskabe det danske klangideal, der har været kendetegnende gennem generationer. Musikstykkerne suppleres af billeder og fortællinger om musikken og perioden. Undervejs serveres kaffe og kage og forfriskninger.

En del af orkestrets medlemmer er ældre musikere, der har lært denne sær- lige danske musikalske tradition af generationerne før dem gennem deres virke i Det Kongelige Kapel og Den Kongelige Livgardes Musikkorps. Den anden halvdel af orkestret er næste generation, som gennem Danske Horn nu griber stafetten og fører den særlige danske musik, de særligt klingende danske horn og ikke mindst det musikalske håndværk i at frembringe den særligt danske klang videre.

Arrangementet varer 1½ time plus pause.

Pris: 108 kr. inkl. billetgebyr samt kaffe og kage. Billetter kan købes på https://www.billet.dk/historisk-sondagssalon-danske-horn#bio

Medlemmer af Ballerup Historiske Forening har gratis adgang til arrange- mentet, men tilmelding er nødvendig til Jette Garder fra tirsdag den 1. okto- ber på [email protected] eller telefon 23404501. Man bedes melde afbud, hvis man bliver forhindret i at deltage.

24 NYT FRA MUSEET

I løbet af sommeren har vi lagt pro- samle børn og unge på tværs af kom- grammet for efterår og jul på museet. munen ved at sætte fokus på kultur og Programmet kan ses på hjemmesiden fællesskab gennem oplevelser. I 2019 www.ballerupmuseum.dk under »Det er temaet »Skoven og jagten«. sker«. Vi har haft en sommer med Se mere om børnekulturfestivalen på mange besøgende blandt andet fordi bornefestival.ballerup.dk TV2 Lorry kom på besøg på museet i juli. Bag kulissen er vi i fuld gang med Fjernmagasin på Østerhøjskolen at forberede renovering af udstillingen I starten af sommeren fik museet mu- på Lindbjerggård og indrette nyt ma- lighed for at få et magasinlokale i gasinlokale på Østerhøjskolen. Siden kælderen på Østerhøjskolen. Vi har i sidst har vi fået et par genstande af mange år lidt af pladsmangel på ma- lokalhistorisk karakter – her har jeg gasinerne, der primært befinder sig på valgt at beskrive en, der har relation lofterne over udstillingerne, hvor til- til forstadens historie. Sidst men ikke gængeligheden også er svær. Vi er der- mindst har vi i løbet af sommeren sagt for meget glade for at få ekstra plads velkommen til flere nye ansigter. særligt til de store museumsgenstande som f.eks. møbler. Vi har været så hel- Kongens jagt og børnekulturfestival dige at arve nogle store opbevaringsre- Henover efteråret formidler vi histo- oler fra rådhuset og er pt. i gang med at rien om kongens jagtgård i 1500- og indrette det nye lokale og udarbejde en 1600-tallets Ballerup. Dette gør vi dels gennem udstillingen »Kongens jagtgil- de« og via forskellige arrangementer og aktiviteter. Historisk Søndagssalon i november er ligeledes en del af temaet (se beskrivelsen af søndagssalonen på modstående side). Fortællingen om kongens jagtgård indgår også som en del af Ballerup Børnekulturfestival, der strækker sig fra sommerferien til og med efterårs- ferien. Museets efterårsferieaktiviteter er f.eks. en del af festivalen. Ballerup Børnekulturfestival er for børn og unge Museets registrator og frivillige me- i alle aldersgrupper i hele kommunen. darbejder Svend Erik Jensen måler det Formålet med festivalen er, at den skal nye magasinlokale op.

25 Filmholdet fra TV2 Lorry, der besøgte museet den 7. juli.

plan over de genstande, der skal flyttes. gård i november og december, og for- mentlig vil renoveringen også strække TV2 Lorry på besøg sig ind i det nye år. Søndag den 7. juli optog TV2 Lorry på Den overordnede plan er at bevare museet. Udsendelsen blev vist om afte- den grundlæggende indretning på nen som en del af et tema om Ballerup gården. Soveværelset, klunkestuen, Kommune. erindringsstuen og folkestuen vil fort- sat være interiørudstillinger. Storstuen Renovering af Lindbjerggård vil fungere som et gallerirum, hvor Vi har gennem de seneste år renoveret skiftende lokalhistoriske malerier ud- og nyopbygget udstillingerne på Peder- stilles. I jagtstuen formidles museets strupgård. Der er også udarbejdet skilte tidlige historie og de lidt skæve sam- og nyformidling af Skomagerhuset linger og genstande. I viktualierummet og Lynsmedens Hus. Vi står nu over- i forlængelse af folkestuen kommer for renovering og nyformidling af in- det til at handle om elektrificeringen af teriørudstillingen på Lindbjerggård. Vi landbohusholdningerne. Denne histo- har gennem længere tid på skrivebords- rie vil blive fortalt med udgangspunkt plan været i gang med arbejdet, og i særsamlingen omkring køkkenmaski- der er blandt andet udarbejdet tekster nen Ballerup Mixeren. En konservator til stuerne på gården. Vi er nu næsten med speciale i malerier fra Bevarings- i hus med at indhente tilbud fra hånd- center Sjælland vil stabilisere væg- værkere. Vi lukker derfor Lindbjerg- dekorationerne og de påmalede paneler

26 i soveværelset. Vi regner med at være i mål med hele renoveringen til foråret 2020.

Banegårdsplads og juletog Som en del af det 4-årige udvikling- sprojekt »Byen i forandring« sætter vi fra den 12. november til den 20. december spot på Banegårdspladsen i Ballerup, der netop er blevet færdig efter flere års renovering. I et lille ud- stillingsspot sættes fokus på pladsens historie som centrum for stationen og på udviklingen af området i dag. I ud- stillingen om Ballerups historie, hvor udstillingsspottet vises, kan man også blive klogere på Frederikssundsbanens Skilt fra Broens Kvarter. fødsel og S-togets ankomst til byerne i kommunen. Da Lindbjerggård er lukket pga. renovering, er årets juleudstilling flyt- tet til Pederstrupgård. Juleudstillingen Broens Kvarter og forestiller en bro. hænger sammen med temaet om sta- Bestyrelsen i boligselskabet besluttede tionen og tog. I bunden af den store i starten af 1990’erne at få udskiftet montre, der handler om togets ankomst de oprindelige skilte i bebyggelsen til til byerne, kan man nemlig opleve ju- nogle nye. Disse kan ses på mit-lu.dk letoget køre i et stort vatnisselandskab. Toget kører forbi Skovlunde, Ballerup Ny koordinator og nye frivillige og Måløv stationer, hvor der er jule- på haveholdet stemning anno 1920. Tove Palm fra I juli startede John Dühring i et senior- miniatureforeningen Mini er pt. opta- job som koordinator på museet. John get af at bygge de tre stationer i mini- har gennem mange år været teamleder format. i vaskeriet hos Berendsen Tekstil Ser- vice. Han står for at koordinere og sa- Broens Kvarter marbejde med frivilliggruppen. Museet har netop fået et skilt fra be- John startede sit nye arbejde på mu- byggelsen Lundegården i Ballerup seet med at søge nye frivillige til have- forærende af en privat giver. Ved hvert holdet, hvilket han havde succes med. område i bebyggelsen er opsat et sym- Vi kan derfor ikke kun sige velkommen bol, der helt enkelt viser områdets til John, men også velkommen til en navn således, at man let kan finde rundt lille flok nye frivillige i det grønne. Vi i bebyggelsen uden at læse vejnavne. er glade for de nye ansigter på museet Skiltet, museet har fået, har siddet ved – velkommen til jer alle!

27 Høstmarked søndag den 1. september 2019

Foto: Marie Jensen og Svend Jørgen Jensen

28 29 Skoletjenesten Pederstrup

er er gået 3½ år, siden Sko- Enheden, Ryttergården letjenesten Pederstrup gik i og Pederstrup D luften, som en sammenlæg- I dag består skoletjenesten af fem med- ning af skoletjenesten på Ballerup Mu- arbejdere (med varierende timetal) seum og Naturvejlederen. De få år har inden for områderne natur- og kul- budt på mange forandringer for både turhistorisk formidling til skoler og lærere, pædagoger, elever og med- dagtilbud. Vi er en etableret del af fol- arbejdere, der alle har skullet lære en keskolen og dagtilbudsområdet i Bal- ny enhed at kende og vende sig til at lerup Kommune. I 2018 deltog næsten booke direkte på hjemmesiden. 5.000 børn og unge, samt mere end 500 Vi har formuleret en vision, der lærere og pædagoger i små 250 lærings- hedder: »Alle børn og unge skal være aktiviteter over hele kommunen. Det er fortrolige med deres hjemstavns na- en lille stigning fra året før. tur, miljø, kultur og historie.« Som så- Vi sidder i et kontorfællesskab dan har alle de aktiviteter, vi laver, et på Ryttergården med Folkekirkens Ballerup-perspektiv. Der skal være en Skoletjeneste i Ballerup-Furesø Provsti vinkel på emnet eller temaet, som kan (www.midtiverden.dk). Ryttergården relatere sig til Ballerup Kommune og deler vi med foreninger, der har været bidrage til, at eleverne bliver fortrolige på gården siden 1970’erne, så på mange med det sted, de kommer fra. måder er vi de nye i klassen. Vi er rigtig

Foto: Skoletjenesten Pederstrup.

30 re, involvere og udfordre eleverne. I 2018 stod historiker Sara Kvist f.eks. på hovedet i middelalderarkiver for at finde en historie om en mand, der tes- tamenterede Måløv væk omkring år 1400. Den historie blev til et rollespil om bøndernes forhold til magthaverne i adel og kirke. I 2019 kan eleverne i Matematik flytte Pederstrup som en del af udskiftningen, gå på jagt i Haresko- ven og lave mad som i renæssancen. De to sidste er begge baseret på det kongelige jagthus Frederik 2. og Chri- stian 4. havde i Ballerup.

Fremtiden Vi forventer, at alle Ballerup Kom- munes børn og unge i løbet af deres Foto: Skoletjenesten Pederstrup. skoletid vil besøge Pederstrup og tage del i læringsaktiviteter hos Skoletje- nesten Pederstrup. Med de forhånden- glade for samarbejdet om stuehuset, og værende ressourcer har vi nogenlunde at vi også har kunnet trække på folke- nået max. kapaciteten for, hvor mange danserne i forbindelse med aktiviteter elever vi kan møde på et skoleår. Det til skolerne. betyder fokus på at udvikle indhold og kvalitet, der på forskellig vis taler ind Historieformidling i folkeskolens mål og formål, og som For den historiefaglige formidling er med til at styrke elevernes kendskab gælder det, at en stor del af forløbene til deres hjemstavns natur, miljø, kultur til skolerne tager udgangspunkt i lands- og historie. byen Pederstrup og Ballerup Museums Se mere på www.skoletj-pederstrup.dk samlinger og udstillinger. Uden dem Janus Clausen ville vi være hårdt prøvet, for her kan historiker og koordinator eleverne blandt andet komme helt tæt på landbolivet i 1800-tallet, gå i skole som i 1910 og opleve storfyrstinde Ol- gas liv. Samtidig giver museets sam- linger os mulighed for at præsentere eleverne for originalgenstande, som gør lokalhistorien nærværende. Vi søger hele tiden at finde nye vink- ler og veje ind i de tilbud, vi skaber til skolerne. Læring skal hos os engage-

31 SKOVEN OG JAGTEN Skoletjenesten Pederstrups bidrag til Ballerup Børnekulturfestival

rets tema for Ballerup Børne- Jagt som i gamle dage i Ballerup kulturfestival er »Skoven og 3-6 år i dagtilbud Å jagten«. Et tema, der blandt Børnene møder en krybskytte. Hendes andet knytter sig til Ballerup Museum, familie er sultne, og i skoven er der Grantoftegård og Skoletjenesten Pe- masser af vildt. Men kun kongen må derstrups fælles arbejde med at sætte skyde og spise det. Alligevel drister fokus på det kongelige jagthus, som hun sig ud med bue og pil og prøver Frederik 2. og Christian 4. havde i at nedlægge et dyr til familiens næste renæssancens Ballerup. måltid. Børnene skyder med bue og pil, Forestillingen om en markering har lærer om råvildtet, smager vildtkød og ændret udseende, siden idéen blev fo- leger, at de selv går på jagt ude i sko- stret i 2017, men kulminerer i år med ven. årets høstmarked i Pederstrup, en fin udstilling på museet og fire læringsfor- Kongens jægere løb til folkeskolerne. Her vil vi præsen- – på klapjagt i 1500-tallets Hareskov tere de forløb, som eleverne kan prøve 0.-3. klasse i Dansk og Historie kræfter med i efteråret som en del af Når kongen gik på jagt i Hareskoven, årets børnekulturfestival. så var bønderne med. De skulle hjælpe

Foto: Skoletjenesten Pederstrup.

32 del i de bedste af skovens ressourcer. Byen ligger tæt på skoven, men ad- gangen er reguleret af kongen. Så hvad måtte bønderne i skoven – og hvad måtte kongen? Vi cykler fra Ballerup Kirke ad Skovvej til Jonstrupvang, finder spor fra dengang og leger, at vi er på jagt.

Kongens jagtgilde Foto: Skoletjenesten Pederstrup. – maddannelse og madkultur i renæssancen og i dag 6.-8. klasse i Madkundskab med at drive vildtet frem og gøre det og Historie træt. Vi leger, at vi er råvildt, vildsvin, Når kongen kom til Ballerup, betød det konge, jagtmester og bønder i renæs- arbejde for bønderne. Med majestæten sancen. Hvordan får bønderne bedst fulgte en masse mennesker, der alle drevet vildtet frem til kongen? Hvor- skulle have husly og mad i nogle dage. dan vil kongen tage livet af det stakkels I dette rollespil skal eleverne tilberede dyr? Og hvad sker der, hvis dyret løber kongens jagtgilde: Med opskrifter ud på marken og tramper kornet fladt? fra Danmarks første kogebog (1616) høster de grøntsager på Grantoftegårds På jagt marker, slagter en høne og tilbereder 4.-8. klasse i Natur/Teknologi op til 10 retter mad over åben ild, under Hvordan foregår det, når en jæger i åben himmel. dag er på jagt, og hvad stiller jægeren Tilbage på skolen har eleverne en op med byttet? Sammen med jægeren råvarekasse med opskrifter på moderne Nikolaj Hjorth fra Måløvhøj Skole lig- sunde, klimavenlige retter. Hvad er ger eleverne på lur i et buskads på en forskellen i den måde, kongen spiste i mark mellem Pederstrup og Smørum. renæssancen, og vi spiser i dag? Jagthunden er også med, og er vi hel- Ved tre forløb deltager elever fra dige, så nedlægger Nikolaj en due eller Hotel- og Restaurantskolen i under- to. Efter jagten skiller vi dyret ad, taler visningen af op til 70 folkeskoleelever. om dets anatomi og tilbereder brystkø- Her parteres hele ænder, og bag Ryt- det, så alle kan smage. tergården vil op til 100 mennesker ar- bejde i udekøkkenet – på en gang! Jagten og skoven Forløbet er lavet i samarbejde med – på cykeltur i jagthusets hjulspor Grantoftegård og støttet af Undervis- 3.-6. klasse i Historie ningsministeriets »Pulje til maddan- Eleverne skal i dette forløb blive kloge- nelse i folkeskolen«. re på, hvordan bønderne i renæssancen både var afhængige af skovens res- sourcer, og samtidig afskåret fra at tage

33 Folekær 21 · 2765 Smørum · Telefon 4497 1080 Email: [email protected]

34 BALLERUP HISTORISKE FORENING MEDLEMSKORT

2019– 2020

Ballerupbestyrelse Historiske Forenings

Formand Sekretær Gurli Lytzen Hanne Nygaard Viggo Barfoeds Alle 23 Erantishaven 58 2750 Ballerup 2765 Smørum 44 65 08 61 / 21 46 42 02 44 97 50 28 / 20 31 06 30 [email protected] [email protected]

Næstformand Jette Garder Lisbet Haubro Christensen Kildebuen 3 Knastebakken 65 2740 Skovlunde 2750 Ballerup 23 40 45 01 40 59 14 44 [email protected] [email protected] Peter Hesselholt Kasserer Lerbjergvej 6 Jørgen Bragge 2750 Ballerup Pilehøjvej 47 21 42 82 81 2750 Ballerup [email protected] 44 65 24 25 / 40 55 24 25 [email protected] Svend Jørgen Jensen Tjørnevænget 39 2740 Skovlunde 44 91 91 97 / 20 21 07 33 [email protected]

35 BALLERUP HISTORISKE FORENING Pederstrupvej 51–53, 2750 Ballerup

36