69 SVAMPE 2014 Sæsonens mykolog – Mikako Sasa

Mikako Sasa med Rødbrun Rørhat (Boletus pinophilus) på den nordiske mykologiske kongres i Finland 2005. Foto Henning Knudsen.

Hvordan blev du interesseret i svampe? syntes, at det var et lidt anderledes rige i sam- Min interesse for svampe blev vakt under min menligning med fx. dyr og planter. Jeg interes- uddannelse som biolog på Københavns Univer- serede mig dog også for planter, så jeg gik i gang sitet, hvor jeg havde valgt svampemodulet. Jeg med et speciale, der handlede om mykorrhiza-

Profiles of mycologists: Mikako Sasa

Svampe 69, 2014 1 Seks hurtige

Favorit-spisesvamp? Shiitake!

Bedste svamperet? Risotto med Karl Johan, eller svampetærte med morkler. PS: I Japan findes et „svampehotel“, hvor samtlige retter på restauranten indeholder svampe. Det er en fantastisk gourmetoplevelse, da man jo bruger mange svampearter i japansk madlavning! Projektarbejde i Bhutan 2011 med Jens H. Petersen, Thomas Læssøe og Morten Christensen. Foto Morten Christensen. Vigtigste svampebog i dit liv? Funga Nordica svampe, så fik jeg både plante- og svampeinte- Den svamp du helst vil finde i Danmark? ressen dækket. Specialet omhandlede arter af Jeg tænker ikke på en bestemt svampeart, men Glomus (A-mykorrhizasvampe), hvor vi påvi- jeg kunne godt tænke mig at finde en svamp, som ste, at en præinokulering med disse svampe på kan give ophav til en rigtig god blockbuster af et porre- og salatplanter havde en positiv effekt på industrielt enzym – og som også gør nytte! Det deres vækst og levedygtighed efter at de var ble- kunne f.eks. være en svamp, som kan producere vet plantet ud på marken. Jeg synes, at denne et enzym, der gør det muligt at fjerne græspletter, symbiose mellem planter og svampe var et fa- spaghettisovspletter eller motoroliepletter – ved scinerende emne. lave vasketemperaturer! Jeg fortsatte mine studier af symbiotiske Mikako Sasa på vej mod toppen i Skotland under et mykologisk møde i 1991. Foto Thomas Læssøe. svampe under mit ph.d., men denne gang dreje- Den smukkeste svamp? de det sig om en mutualistisk symbiose mellem Jeg kan godt lide sort/hvide farver, så jeg kom- træer og svampe og mere specifikt ektomykor- mer umiddelbart i tanke om Priksvamp (Poronia rhiza. Her arbejdede jeg bl.a. med Rød Ame- laboratorieøvelser, hvor man snittede og skar så mange forskellige slags enzymer, som kan punctata). Farver er selvfølgelig også smukke, tysthat (Laccaria laccata), Almindelig Tåreblad i frugtlegemer for at lave præparater af svam- gøre stor gavn i mange forskellige anvendelser. specielt, når det drejer sig om for svampe „uven- (Hebeloma crustuliniforme) og Almindelig Net- pene for at prøve at identificere dem, der vakte Det, at man kan bruge svampene til noget nyt- tede“ nuancer som hos Indogoskorpe (Terana bladhat (Paxillus involutus), som dengang var min interesse. tigt via bioteknologiens verden, om det er for at caerulea). nogle af de få ektomykorrhizasvampearter, som På den måde kan man sige, at det var hele producere lægemidler, øl, ost eller industrielle man kunne dyrke i kultur. Min basale viden om den stab af mykologer, der underviste på „Insti- enzymer, er det, der er det mest fascinerende! denne symbiose og dyrkningsmetoder fik jeg på tut for Sporeplanter“, som det hed dengang, der Det er helt utroligt, hvor gode svampe er Hvilken mykolog er dit største forbillede? Sveriges Lantbruksuniversitet i Uppsala. Efter- lagde grunden til min interesse for svampe. Dog til at producere så mange forskellige enzymer, Det må være Henning Knudsen. følgende fik jeg mulighed for at lave feltforsøg, var der specielt en lektor, nemlig Lauritz Olson, der kan fjerne alle mulige pletter på snavsetø- denne gang med præinokulering af Rødgran som jeg mindes havde en helt speciel evne til jet, afblege denim, så vi kan gå i lyse cowboy- (Picea abies) med førnævnte svampearter i Mas- at vække vores fascination af svampe vha. sin bukser, afblege papirmasse som erstatning for at sif Central i Frankrig sammen med en gruppe smittende entusiasme og sit fantastiske pæda- anvende klor, hjælpe os til at muliggøre brugen fra INRA i Orleans. gogiske talent. af alternative energikilder i stedet for petrole- umsbaserede produkter, osv. Det er en stor, men Fortæl om din tidligste svampeoplevelse Hvad finder du særlig fascinerende ved spændende udfordring at gå på jagt efter enzy- Min tidligste svampeoplevelse var på svampe- svampe? mer, der generelt kan erstatte brugen af kemiske modulet på universitetet, hvor vi inkuberede Min fascination af svampene er nok „farvet“ af eller mekanisk processer i alle mulige industrier. gødning på fugtigt filterpapir, overdækket med mit arbejde. En ting er at være fascineret af en en gennemsigtig Pyrex-skål, og studerede den bestemt organismegruppe per se, men min fasci- Fortæl om din bedste svampeoplevelse succession af forskellige svampearter, der efter- nation for svampene skyldes også deres fysiolo- Min bedste svampeoplevelser er baseret på fun- hånden viste sig. Det var i det hele taget disse gi, først og fremmest deres evne til at producere det af et enzym, der hedder fytase – i Grynet

2 Svampe 69, 2014 3 Vi er på Novozymes i gang med at finde helt nye enzymer, der kan indgå i vaskepulver, som skal Mikako Sasa være effektive ved meget lavere vandtempera- Født i Tokyo, Japan Biolog, ph.d. i mykologi turer end det, som man er vant til her i vores Science Manager i Fungal Discovery, del af verden. Derfor studerer vi lige nu netop Novozymes A/S svampe, som er i stand til at vokse under lave Hauchsvej 15, 1825 Frederiksberg C temperaturer – og håber på, at de enzymer, som Email: [email protected] de producerer også er aktive ved lave tempera- turer. Mykologiske aktiviteter Kurator for den mikrobiologiske stammesamling på Novozymes A/S. Hvad ville være godt at gøre for svampe- Indsamling og isolering af svampe til samlingen. kundskaben i Danmark? Screening af svampeisolater efter specifikke en- Jeg gør meget for at sprede interessen for svam- zymer. pe via mit arbejde. Jeg får ofte gymnasieelever på besøg, og der sørger jeg for at indprente, at Nogle udvalgte mykologiske udgivelser, mv. vores industrielle enzymer er fundet i naturen, Sasa, M. 2005. Fytase – et miljørigtigt enzym. enten i svampe eller bakterier. Og at det der- Svampe i Verden – Foreningen til Svampe- for stadigvæk er vigtigt, at nogen er i stand til at kundskabens Fremme. identificere svampe og bakterier, således at vi er Der udgives ikke mange publikationer i indu- i stand til at screene for de „rigtige“ enzymer. strien, men Mikako Sasa har medvirket i flere Man skal virkelig holde in mente, at netop film om svampe, og om hvordan man arbejder i Danmark har vi mange biotek-industrier, hvis med svampe i industrien, f.eks.: fremstilling af forskellige produkter er baseret „Biobased solutions for a brighter bioeconomy“, på svampe. EuropaBio, European Association for Bioin- dustry, 2011. Feltarbejde i Kamchatka, 1997 – under en af de mange Sibirien-ture arrangeret af Henning Knudsen (med kur- „Super Fungi – will mushrooms help save the ven) gennem årene. Foto Thomas Læssøe. world?“ Thomas Sipp & Anne Rizzo, for Ar- te, 2012. „Arctic Enzymes“ by Russell Beard i „Earthrise“- Voksskind (Peniophora lycii), en fin barksvamp, som man holder af, og som man synes er spæn- serien for Al Jazeera Network, 2012. som vi fandt i en dansk skov, og som viste sig at dende – så svampe er både mit arbejde og min have evnen til at danne netop en fytase med de hobby. Når man oven i købet bor sammen med helt rigtige egenskaber, og som dannede basis en anden mykolog, Henning Knudsen, ja, så går for et produkt, som vi har solgt i mange år. det hele op i svampe (næsten)! Historien om denne svamp og enzymet har været beskrevet i „Svampe i Verden“. Det drejer Fortæl om din værste spiseoplevelse med sig meget kort om et enzym til foderindustrien, svampe der kan frigøre fosfor fra plantedele i dyrefo- Jeg har heldigvis aldrig haft dårlige spiseople- der, således at man kan undgå at tilsætte uorga- velser med svampe. nisk fosfor til foderet og også undgå at udlede det uoptagne fosfor til miljøet. Nogle grupper af Hvad er din favoritlokalitet? barksvampe er i det hele taget „hot spots“ mht. Jeg har altid været betaget af kolde, nordlige deres evne til at danne enzymer. Jeg har ikke no- områder, så jeg har ikke været så meget i de gen favoritsvamp som sådan, men jeg synes, at det „varme lande“. Jeg synes, at det er utroligt fa- er fantastisk, hver gang man støder på den umis- scinerede, når man i de arktisk-alpine områder kendelige lugt af Naftalinskorpe (Scytinostroma ser hvordan ektomykorrhizasvampen rager op portentosum) i skoven – før man får øje på den! over værten – så er de nemme at få øje på! Rent Desuden kan man altid lugte den i inkubatoren, fysiologisk er det også spændende at tænke sig, når man er i gang med at dyrke den på petriskåle! at disse svampe klarer sig under så ugunstige Jeg synes, at det er et stort privilegium, at forhold – så mine favoritlokaliteter på et hvilket man kan arbejde med en gruppe organismer, som helst kontinent, er ai de kolde områder.

4 Svampe 69, 2014 5 Projektet Danmarks Svampeatlas er slut! Eller Danmarks svampeatlas 2013 – finalesæsonen næsten. Officielt afsluttes projektet 1. april 2014. Årets nøgletal De tre første måneder af 2014 skal bruges på di- • Pr. 31/12 var der indlagt 49.865 fund fra verse hængepartier i form af materiale der skal 2013, heraf 47.703 godkendte. Det svarer mikroskoperes, validering af gamle fund, opda- tering af nøgler, opdatering af databaser og ud- til en placering lige under sæsonen 2010 færdigelse af korte artsbeskrivelser. Desuden vil med 49.614 godkendte fund. Funddataba- vi lave analyser af de mange værdifulde data I sen har nu 521.681 registreringer, hvoraf har bidraget med. Vi vil bl.a. lave kort der vi- en del dog er dubletter. ser hvor i Danmark der relativt set findes flest • 145 personer har indlagt data i 2013 (142 i rødlistede arter, vi vil se på arter med markante 2012). udbredelsesmønstre i Danmark og på arter med ændringer i hyppighed og udbredelse over tid. • 45 personer har i alt indmeldt over 1.000 Efter aftale med Svampeforeningens bestyrelse fund. og Svampes redaktion vil Svampe 70 (august- • 31 personer har nu passeret 500 atlasar- nummeret 2014) blive reserveret til overvejende ter, og syv har mere end 1.000 atlasarter. at omfatte den egentlige afrapportering af hele projektet. I forbindelse med projektafslutnin- • 1389 personer har fået password til svam- gen er der desuden planlagt en offentlig atlas- peatlas.dk, heraf 142 nye i 2013. temadag, hvor projektet og dets resultater vil blive præsenteret for omverdenen. • Topruden har 18.787 fund fordelt på 1.635 Det har flere gange været på tale at svam- arter (inkl. ikke-atlasarter), og 55 ruder har peatlas kunne afsluttes med en bogpublikation over 500 arter registreret. ligesom andre lignende atlasprojekter for ek- • 1455 fund af rødlistede arter i 2013 (rød- sempelvis pattedyr og ferskvandsfisk er blevet liste-kategorierne RE, CR, EN, VU, NT) afsluttet. Vi har spurgt Aage V. Jensens Fonde, fordelt på 331 arter (1.159/287 i 2012). som har financieret atlasprojektet, om de kunne være interesseret i at støtte udarbejdelse af et • 23 nye basidiesvampearter og 1 varietet for fem-binds værk baseret på atlasprojektet. De fi- Danmark + 13 sæksvampe (m.fl.). Se boks. re første bind skulle efter planen præsentere de ca. 3000 danske basidiesvampe der har frugtle- Råbjerg Mile blev besøgt under svampeatlassets sidste inventeringslejr i Vendsyssel. Foto Jens H. Petersen. gemer, med udbredelseskort og fotos, mens det den (DMI 2013), og med en mild december er femte bind var planlagt som et bind med nye der stadig masser af svampe derude mens dette Tobias Guldberg Frøslev, Lynge Byvej 25, 4180 Sorø; [email protected] smarte, illustrerede bestemmelsesnøgler. Fon- skrives. Umiddelbart lignede det opskriften på Jacob Heilmann-Clausen, Statens Naturhistoriske Museum, Universitetsparken 15, 2100 København Ø; jheilmann- den har meddelt at de finder dette projekt for en fantastisk svampesæson, og vi var en del der [email protected] ambitiøst, og vi har derfor indtil videre skrin- drømte om alle de sydlige arter af knoldslørhat- Thomas Læssøe, Biologisk Institut/Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, Universitetspar- lagt planerne om et samlet bogværk. Til gengæld te og store rørhatte der ville dukke op i vores ken 15, 2100 København Ø; [email protected] har fonden udtrykt interesse for på anden vis kystskove da efterårsregnen kom. Reelt blev Jens H. Petersen, Nøruplundvej 2, Tirstrup, 8400 Ebeltoft; [email protected] at hjælpe med at skabe grundlag for fremtidig sæsonen dog forholdsvis jævn, selvom der blev svamperegistrering samt sikring af de data I al- fundet usædvanligt mange rødlistede arter. Kan- The Danish basidiomycote atlas – 2013 lerede har været med til at indsamle. tarellerne blev påvirket af den tørre sommer og The Danish basidiomycote atlas project is coming to an end. The web portal is still open for recording, searching and presenting data, but official validation of new records has stopped since our funding from Aage V. Jensen’s var langt under middel, mens Karl-Johan og Naturfond has ended. The time until April 2014 will be used to tie up loose ends in the database systems, update Den sidste atlas-sæson Sommer-Rørhat havde sæsoner på det jævne, the keys, go through the piles of non-validated finds, make short descriptions of the species for web presenta- Første del af svampesæsonen 2013 var præget dog lokalt over middel. Flere grupper af nedbry- tions, and preparing the final project report, which will be published in the next issue of Svampe (70). We hope af en lang vinter, der reelt fortsatte helt ind i dersvampe havde omvendt meget fine sæsoner. that the online database (svampeatlas.dk) will continue to function in the future in some form, so forayers can april, som blev den koldeste i 25 år. Siden fulgte Der var generelt mange Champignoner derude, continue to record their finds and get them validated, and we are working with several ideas of how this can be en solrig og ret tør sommer, inden efteråret tog og Skærmhattene havde en meget fin sæson – se done. 2013 included the last recording camp – in Northern Jutland, where the inland dune of Raabjerg Mile was over med ret høje temperaturer og rigelig ned- nedenfor. visited among other interesting localities. All people who have contributed to the project in some way or the bør. Efteråret 2013 var det vådeste efterår siden Svampeatlasset blev præsenteret i adskillige other are warmly thanked. The year produced 23 new species (and one variety) of basidiomycotes and 13 asco- mycotes, glomeromycotes, etc. for the country. 2000 og dermed klart det vådeste i atlasperio- sammenhænge såvel indenlands som udenlands

6 Svampe 69, 2014 7 Nye arter og varieteter for Danmark fundet i 2013 Arter mærket med * er omtalt i rubrikken „Usædvanlige danske svampefund“ i dette nummer af Svampe Basidiesvampe medtaget i atlasprojektet Acanthobasidium phragmitis* – Tagrør-Skiveskorpe; Børstingerød Mose Agrocybe pediades var. fimicola – var. af Alm. Agerhat; Ryegård Dyrehave Aleurodiscus cerussatus/fennicus – art af barksvamp; Nybæk Plantage Arrhenia cyathella – art af Fontænehat; Søllerød Kirkeskov Callistosporium pinicola – art af lamelsvamp; Farum Nørreskov Coprinellus saccharinus – art af Blækhat; Sprogø Coprinellus uljei – art af Blækhat; Blistrup Coprinopsis candidatolanata – art af Blækhat; Rågårds Mose Silkehåret Posesvamp (Volvariella bombycina) er i Hvidbæltet Hjelmhat (Galerina jaapii) er registreret Cortinarius herpeticus* – Grønkantet Slørhat; Pajhede Skov, nær ved Naturskolen 2013 rapporteret hele 27 gange – de 13 er dog fra Fugl- hele 10 gange i 2013 mod i alt 12 tidligere fund. Fire Dendrocorticium aff. pinsapineum – art af barksvamp; Tastum Plantage sangparken på Lolland. Foto Thomas Læssøe. registreringer fra 2013 er dog fra Råbjerg Mile samme dag. Råbjerg Mile 21.IX.2013, foto Jens H. Petersen. Entoloma atlanticum – art af Rødblad; Lunken Plantage Frantisekia mentchulensis – art af poresvamp; Gribskov, Gadevang – bl.a. for et fyldt auditorium på Naturhistorisk mange nye arter at året ikke helt falder igennem Hemimycena tortuosa – art af Huesvamp; Munkebjerg Museum i Århus d. 2. marts, hvor museet sam- i forhold til tidligere. Der er således listet 24 nye Hohenbuehelia sp.nov. – art af Barkhat; Bunken Klitplantage men med fem andre foreninger afholdt en tema- basidiesvampe og 13 sæksvampe (m.fl.) i den Hygrocybe olivaceonigra – art af Vokshat; Kællingdal dag med emnet „Naturovervågning – hvorfor sædvanlige boks. Flere af disse omtales i rubrik- Hymenogaster luteus* – Gulkødet Knoldtrøffel; Kristianssæde Skov og hvordan“, på den Internationale Kongres for ken „Usædvanlige danske svampefund“. Inocybe cf. alnea – art af Trævlhat; Lindenborg Å, Ved Trindbakhus Dambrug Naturbeskyttelse (ICCB) i Baltimore i USA i Inocybe malenconii – art af Trævlhat; Gribskov, Gadevang august og ved et skandinavisk/baltisk netværks- Svend Olsen (†) startede på årets første dag i Lepista densifolia* – Tætbladet Hekseringshat; Vollerup møde for „skovmykologer“ (NEFOM) i Upp- meget fin stil med et smukt fund af Ved-Grynhat Mycena cretata – art af Huesvamp; Stanghede sala d. 27-28. november. Kendskabet til Svam- (Cystoderma simulatum), og samme dag fandt peatlasset er ved at være stort rundt omkring, og Thomas Læssøe en af ham længe eftersøgt art, Omphalina mutila – Hvid Navlehat; Råbjerg Mile ikke mindst i forlængelse af sidste års kommu- godt nok en sæksvamp, Entoleuca mammata (se Repetobasidiellum fusisporum – art af barksvamp; Tversted Plantage nearrangementer har vi fået en del henvendel- rubrikken „Usædvanlige danske svampefund“). Serpula lacrymans – Ægte Hussvamp; Farum Nørreskov ser om brug af data. Data fra atlasset dannede Grynhatten blev i øvrigt også fundet af Aksel Typhula neglecta – art af Trådkølle; Alleshave Enge desuden grundlag for det allerførste speciale på Jørgensen i Langdalen på Vendsyssel-lejren – et en helt en ny uddannelse i naturforvaltning ved meget tidligt fund af denne vinterart. Og i maj Nye danske sæksvampe og A-mykorrhizasvampe, inkl. anamorfe sæksvampe Københavns Universitet. Her undersøgte Bjørn blev det til et ikke helt uventet genfund af den Amphisphaeria millepunctata – art af kernesvamp; Store Heddinge Aaris Sørensen om rødlistede svampearter er spektakulære Tiger-Sejhat. Fundet blev gjort af Ascodesmis nana – art af Nøgenbæger; Børstingerød Mose overrepræsenteret i statsskove der er beskyt- Flemming Ryden på Pil i en mose på Lolland. Dothidiomycetidae spec. nov. – art af tyksæksvamp; Store Heddinge tet som urørt skov, i sammenligning med øvrige Seneste kendte danske fund er fra 1946 (se Glomus microcarpum – art af arbusculær mykorrhizasvamp; Kristianssæde Skov statsskove uden denne beskyttelse. Studiet viste Svampe 68). Graddonia coracina – art af skivesvamp; Rågårds Mose at der i forhold til arealet er fundet mange flere Det blev atter et meget dårligt parasolhatte- Hypocopra ornithophila – art af (kul-)kernesvamp; Ulvshale Nordstrand rødlistede arter i urørt skov, men viste samtidig år, selvom Jens Maarbjerg holdt fanen højt med Hypocrea protopulvinata – art af kødkernesvamp; Galsklint at registrerings-aktiviteten her var en del højere fine fund fra Skanderborg Dyrehave, og der var Hypoxylon cercidicola – Skive-Kulbær; Nøragergård Park og mere specialiseret end i den ikke urørte skov. selvfølgelig også enkelte gode fund af parasol- Det håber vi at skrive mere om i et senere num- hatte fra andre steder. Posesvampe og skærm- Hypoxylon subticinense* – Filtet Kulbær; Alleshave Enge mer af Svampe. hatte havde til gengæld et fint år. Silkehåret Po- Lopadostoma dryophilum – art af kernesvamp; Slimminge Ore sesvamp (Volvariella bombycina) er rapporteret Phaeobotryosphaeria visci – art af tyksæksvamp; Arboretet i Hørsholm Nye arter og spændende fund hele 27 gange, men de 13 er dog fra Fuglsang- Ramichloridium anceps – ukønnet, art af tyksæksvamp; Kongeskov (St. Heddinge) Længe troede vi at årets resultat ville blive me- parken på Lolland. Næbbet Skærmhat (Pluteus Taeniolella breviuscula – ukønnet svamp; Lundmølle Bro get magert i forhold til de fire andre år, men slut- insidiosus) blev fundet på hele tre lokaliteter af spurten i felten og i laboratoriet gav alligevel så Thomas Kehlet og Thomas Læssøe. 14 fund af

8 Svampe 69, 2014 9 Hvidfiltet Rødblad (Entoloma albotomentosum) blev af Erik Arnfred Thomsen fundet på sin anden danske lo- kalitet i Binderup Ådal. 13.VIII.2013, Atlas EAT2013-514299 (C). Foto Erik Arnfred Thomsen. Prægtig Nøgenhat (Psilocybe fimetaria) blev fundet hele to gange i 2013. Arten er tidligere kun kendt fra et fund fra Dronningmølle. Agger Tange, 16.X.2013, Atlas DB2013-644614 (C). Foto David Boertmann. Fløjls-Skærmhat (Pluteus podospileus) er også sum) blev af Erik Arnfred Thomsen fundet på mere end normalt. Også de spektakulære arter sin anden danske lokalitet i Binderup Ådal. Løvegul (P. leoninus) og Skarlagen Skærmhat Tobaksbrun Agerhat (Agrocybe firma) blev (P. aurantiorugosus) blev fundet flere gange. genfundet ved Mønsted og nyfundet i Farum Slægten Skyggehat havde nok også et godt Nørreskov, hvor også Trefarvet Tragtridderhat år med 22 fund mod 13 i 2012, men det kan må- (Leucopaxillus compactus) atter viste sig over ske delvis forklares med den større og større jorden. Stor Silkehat (Leucoagaricus america- ekspertise der opstår ude i felten blandt atlas- nus) blev nyfundet på Bornholm. Trist Gråblad sets kernebrugere. Dette reflekteres også ty- (Lyophyllum confusum) blev fundet i Vestsko- deligt i antallet af registrerede arter og fund af ven ved København af Thomas Kehlet, en art hjelmhatte (Galerina spp.). Hvidbæltet Hjelm- med kun fire accepterede fund i databasen, og hat (G. jaapii) er fx registreret hele 10 gange i Ravne-Gråblad (L. coracina), også nu med fire 2013 mod i alt 12 tidligere fund. Fire registrerin- registreringer, blev fundet af Annegrete Eriksen ger fra 2013 er dog fra Råbjerg Mile samme dag. i Bangsbo Botaniske Have. Ringløs Honningsvamp (Armillaria ectypa) Mose-Huesvamp (Mycena tubarioides) blev blev fundet af Peter Lange på en ny lokalitet fundet af David Boertmann ved Bisole Vandet ved Vrads i Midtjylland. Poreskål (Porotheleum og er ellers kun kendt fra tre andre lokaliteter. fimbriatum) blev fundet som ny for Møn. Køllestokket Keglehat (Conocybe apala) blev Prægtig Nøgenhat (Psilocybe fimetaria) blev fundet af Thomas Kehlet på artens fjerde dan- fundet hele to gange ved Jordløse Bakker og på ske lokalitet. Den sjældent sete Plisseret Dan- Agger Tange. Arten er ellers kun kendt fra det i sehat (Pholiotina sulcata) blev fundet af både Svampe 30 rapporterede fund fra Dronningmøl- Thomas Kehlet og David Boertmann ved Påø Køllestokket Keglehat (Conocybe apala) blev fundet på sin fjerde danske lokalitet. Hejede Overdrev, 17.IX.2013, le. Hvidfiltet Rødblad (Entoloma albotomento- på Langeland. Atlas TKH2013-630119 (C). Foto Thomas Kehlet.

10 Svampe 69, 2014 11 Den sjældent sete Plisseret Dansehat (Pholiotina sul- Et af de bedste atlasfund var Nyre-Rodtrøffel (Hy- cata) blev fundet af både David Boertmann og Tho- sterangium nephriticum) fra Gribskov ved Gadevang. mas Kehlet ved Påø på Langeland. 23.IX.2013, atlas 27.VII.2013, Atlas tl2013-513280 (C). Foto Thomas TKH2013-637685 (C). Foto Thomas Kehlet Læssøe.

Årets trøfler reporesvamp (I. benzoinum) synes at være ble- 100 Der blev gjort en mindre ekstra-indsats for trøf- vet hyppigere og blev registreret hele 97 gange 0 lerne i år, idet Anne Molia fra Norge og trøf- i 2013 mod 80 i 2012 og 56 i 2011. En tredie art, 60 felhunden Lello af racen Lagotto Romagnolo Flammeporesvamp (Pycnoporellus fulgens), sy- besøgte landet i sommer. Det var dog næsten nes at være i stadig fremgang, og udover at gro 40 udelukkende Annes næse der kom atlasprojek- på Gran sammen med Randbæltet Hovpore- 20 tet til gavn. Lello fandt blot nogle banale hjorte- svamp (Fomitopsis pinicola) er den nu også re- 0 trøfler og holdt ellers en længere siesta. Det skal gistreret med Lærk, Fyr, Birk og Bøg, men også 2009 2010 2011 2012 201 siges, at han siden er kommet efter det, men det på disse værter sammen med sin tro følgesvend var altså i Norge. Et af de bedste atlasfund var Randbæltet Hovporesvamp. Arten er registreret Gran-Tjæreporesvamp (Ischnoderma benzoinum) har haft en øget registreringsfrekvens gennem atlasperioden Nyre-Rodtrøffel (Hysterangium nephriticum) i Jylland, men kun fra to lokaliteter. Men mon med 38 fund i 2009, 51 i 2010, 56 i 2011, 79 i 2012 og 96 i 2013. Foto Jens H. Petersen. fra Gribskov ved Gadevang, i øvrigt kun 50 me- ikke dette billede ændrer sig de kommende år, li- ter fra et stort mycelium af nogle meget flotte gesom vi har set det med Dråbe-Kødporesvamp Broget Slimtrøffel (Melanogaster broomeanus). (Oligoporus guttulatus). Baseret på indrappor- Atlaslejr i Vendsyssel fund. Susanne Rabenborg havde venligst lavet Også Lille Slimtrøffel (M. ambiguus) blev skra- teringer til atlasset kunne det se ud til at også Svampeatlassets sidste inventeringslejr og årets en optælling af de nordjyske kvadrater og deres bet frem, men på Høje Møn. Det første danske Brunlig Sejporesvamp (Antrodia malicola) er en eneste blev afholdt i Vendsyssel, med indkvarte- antal af registrerede fund inden lejren og præ- fund af Gulkødet Knoldtrøffel (Hymenogaster art i voldsom fremgang. Inden projektstarten var ring på Thise Ladegaard (vest for Brønderslev). senterede os løbende for vores fremskridt med luteus) omtales andetsteds i bladet. den kun kendt fra fire danske fund, men i 2013 Det er ofte svært at finde et sted som opfylder al- at få fyldt nye registreringer ind i databasen. Og Det var formodentlig et godt trøffelår, men alene blev den fundet hele 21 gange spredt i næ- le ens ønsker, specielt med begrænsede finansiel- Susanne og Peder Rabenborg havde også frem- der er for få der skraber, så det er svært at vide sten hele landet. Arten findes i Danmark næsten le ressourcer. Denne gang havde vi rigeligt med trædende roller i køkkenregionen. med sikkerhed, men der dukkede dog adskillige altid på dødt ved af Pil, og den store fremgang arbejdsplads og indkvartering i 2-3-personers Når man er i Nordjylland, er det svært at lade trøfler op i det indsendte materiale. Og det for- skyldes nok mere at mange af jer for alvor har rum med rigtige køjesenge. Til gengæld måtte vi Råbjerg Mile og dens fine afblæsningsflade ligge lyder at der atter blev fundet Sommer-Trøffel i fundet gummistøvlerne frem og er gået på jagt slås med en ret dårlig internetforbindelse – vi har ubesøgt, og på lejrens første dag vandrede ska- Århus-skovene. i pilekrattene. I hvert fald er det påfaldende at prøvet det værre – og et alt for lille køkken. Det rer af mykologer da også rundt i milen. På af- den lignende, men lidt mere hyppige Trist Kød- sidste var dog ikke noget man bemærkede ved blæsningsfladen blev der fundet mange interes- Arter der spreder sig? poresvamp (Ceriporiopsis resinascens), som også måltiderne, hvor niveauet måske ligefrem var sante svampearter, som ellers ikke har så mange Løv-Tjæreporesvamp (Ischnoderma resinosum) er pile-specialist, er gået frem i næsten tilsvaren- endnu højere end på de forudgående lejre. Der fund i Danmark, bl.a. Spids Trævlhat (Inocybe synes stadig at sprede sig og blev bl.a. fundet de grad. Og Trompet-Stilkporesvamp (Polypo- deltog 27 personer i lejren, de fleste på fuld tid. acuta), Kær-Vokshat (Hygrocybe substrangula- som ny for Jylland af Westy Esbensen i Mun- rus tubaeformis) fra samme habitat har jo også På trods af den på flere måder ildevarslende op- ta), Klit-Ametysthat (Laccaria maritima), Star- kebjerg Strandskov på Bøg samt på Birk på det vist sig at være vidt udbredt i Jylland selvom vi takt i form af tørke i store dele af Jylland havde Spatelhat (Gloiocephala caricis) samt en mas- allersydligste Lolland af andre. Også Gran-Tjæ- slet ikke kendte til dens forekomst før 2009. vi godt med svampe, og der blev gjort mange fine seforekomst af Hvidbæltet Hjelmhat (Galerina

12 Svampe 69, 2014 13 jaapii) i kanten af et lille vandhul. Og Hvid Nav- hat (Echinoderma hystrix) – klart det nordligste lehat (Omph­alina mutila) var ny for Danmark! danske fund af denne art – samt en håndfuld for Overdrevene ved Løt og Saltum ret tæt på vo- lokaliteten kendte Knoldslørhatte, bl.a. Duft- res base blev besøgt ved flere lejligheder, og der Slørhat (Cortinarius osmophorus). blev fundet en flot stribe rødlistede overdrevs- arter såsom Grøngul Vokshat (H. citrinovirens), Import af data fra gamle kilder Rødmende Vokshat (Neohygrocybe ovina), Det er tidligere i atlasprojektets liv lykkedes at Skarlagen Vokshat (H. punicea), Bleg Vokshat få halet gamle fund ind fra diverse lister og da- (Cuphophyllus berkeleyi), Gråbrun Vokshat (C. tabaser. Fx er MykoMarathon-fundene fra 2005 fornicatus) i den næsten hvide form, Knaldrød og frem importeret sammen med en række da- Vokshat (H. splendidissima) og Dunet Lavhat tabaser fra tidligere svampelejre (Anholt, Born- (Lichenomphalia velutina). Det blev også til holm, Himmerland, Røsnæs, Hanherred/Thy og en flot stribe rødblade, bl.a. Rap, Sødlig, Mørk- Sønderjylland). Også de lange e-mail lister fra øjet, Gråblå og Småskællet (Entoloma anati- Jan Vesterholts MykoNyt samt rødlisten er tid- num, ameides, lividocyanulum, griseocyaneum ligere masseret ind i atlasprojektet. Tilbage stod og hispidulum). En af de bedste lokaliteter med bl.a. lejrdatabaser fra Fyn og Lolland og en del mange spændende nyfund viste sig at være Hune personlige databaser (bl.a. fra Jan Vesterholt, Plantage, hvor Torbjørn Borgen havde allieret Erik Rald, David Boertmann, Tobias Guld- sig med de lokale Karin og Erling Fagerberg. berg Frøslev, Thomas Stjernegaard Jeppesen, Det blev bl.a. til mange mycelier med Duft-Rid- Jacob Heilmann-Clausen og Jens H. Petersen). derhat (Tricholoma matsutake), pigsvampene Disse data blev hevet ind i atlasset i sommeren Rust-Korkpigsvamp (Hydnellum ferrugineum), 2013. Desuden havde Henrik F. Gøtzsche lavet Bæltet Korkpigsvamp (H. concrescens), Vellug- et stort arbejde med at digitalisere postmester tende Læderpigsvamp (Phellodon melaleucus) Jensens maskinskrevne lister over danske svam- og Skællet Kødpigsvamp (Sarcodon imbricatus), pefund (opbevares på Botanisk Museum), som Violetbrun Duftpigsvamp (Bankera violascens) opsamlede mange af de tidlige registreringer af og også Vellugtende Knoldfod (Squamanita odo- storsvampe fra Danmark. Atlasset blev således i På svampeatlas.dk er der nu mulighed for at vise søgeresultater på et tæthedskort. Her ses den rumlige fordeling rata), der ikke er blevet set meget i atlasperioden 2013 beriget med over 100.000 ældre fund, hvor- af samtlige fund af atlasarter i rødlistekategorierne RE, EN og VU i atlasperioden (2009-2013). (ex. slet ikke på øerne). Den centrale del af den af en del dog er dubletter. Jyske Ås (Stagsted Skov) var også i fint flor og Mange af disse gamle fund er desværre van- producerede endda en stribe sjældenheder som skelige eller umulige at tolke med vore moderne dobbeltheder. Derfor er der i atlasdatabasen nu af mange nu har skiftet navn, status eller helt er Duftende Gråblad (Lyophyllum osmophorum), mykobriller. Hvilken art af Rørhat er det fx, der en masse dubletter der resulterer i skyer af prik- forsvundet ud i glemslen. Det vil kræve en stor Kantet Huesvamp (Mycena picta), Ædelgran- er registreret fra Møns Klinteskov under navnet ker på kortene. Vi håber på sigt at kunne „repa- indsats af vore absolut mest trænede mykologer Mælkehat (Lactarius albocarneus) og Tvefarvet Rødsprukken Rørhat af F.H. Møller, K. Bjørne- rere“ på dette programmelt, sådan at kortene vil at trævle dette værk op og parre dets arter med Sneglehat (Hygrophorus persoonii). kær & J.P. Jensen den 13. september 1953? Det fremstå renere, men lige nu må man leve med nutidsarterne, og det ligger desværre uden for Annegrete Eriksen fremviste en række rari- er jo helt umuligt at vide, da adskillige af de dubletterne. atlasprojektets ramme at gøre dette. Mængden teter på en af sine bedste lokaliteter Åsted Ådal, mulige arter ikke var beskrevet dengang, og de Der er i øjeblikket kun to meget væsentlige af basidiesvampe i værket er begrænset, så tabet inklusive fine sager som Duftende Kæmpeskæl- kritiske karakterer ikke er noteret. Derfor må datakilder, der ikke er optaget i svampeatlasset. for svampeatlasset er ikke stort, men det under- hat (Hemipholiota heteroclita) (en art der med mange af disse gamle fund afvises. Et andet pro- Dels er Statens Naturhistoriske Museums data- streger at vi stadig er meget langt fra at have et fem fund i 2013 havde sit suverænt bedste atlas- blem med de mange gamle fund er at de ofte er base over danske fund ikke integreret. Denne overblik over hvilke svampe der gennem tiden år) og Kandelabersvamp (Artomyces pyxidatus). dubletter til hinanden. Hvis fx Jan Vesterholt i database indeholder helt sikkert talrige dublet- er angivet fra Danmark. Ud over disse to meget En gruppe på langtur til Langdalen fandt adskil- 2003 har samlet en sjælden art som Jens H. Pe- registreringer til det materiale vi i forvejen har store kilder er der et væld af mindre der heller lige fluer inficeret med Flue-Snyltekølle (Ophio- tersen har fotograferet, optræder den allerede i (fx alle de fund af rødlistede arter der er tilflydt ikke p.t. er inkorporeret i svampeatlasdataba- cordyceps ditmari), der tidligere har været pub- to databaser. Er den rødlistet, er den desuden museet gennem årene), men helt sikkert også sen. Ikke mindst kan man nævne de ikke digi- liceret fra Danmark under navnet Cordyceps med i den gamle røddatabase og sikkert også masser af fund, der kunne supplere atlassets ud- taliserede fund på Statens Naturhistoriske Mu- forquignonii baseret på et enkelt fund fra Dra- sendt ud i Mykonyt – altså allerede fire dublet- bredelser, især af sjældnere arter. Den anden kil- seum som en tredie stor og væsentlig datakilde, ved. I Langdalen gjordes også det første norden- registreringer. Hvilken af disse der er den bedste de er J. Linds „Danish Fungi as represented in der mangler at blive inkorporeret. Landbohøj- fjorske fund af Silke-Parasolhat (Echinoderma rent datamæssigt, kan være vanskeligt at afgøre, the Herbarium of E. Rostrup“ fra 1913. Denne skolens herbarium (nu Københavns Universi- perplexum). En anden langtur (til Buderupholm og det er under alle omstændigheder et uover- guldgrube til viden om især ukønnede svampe tet) indeholder også mange svampekollektio- i Rold Skov) producerede Grædende Parasol- skueligt stort arbejde at gennemgå alle fund for og sæksvampe omtaler 3324 danske arter, hvor- ner, fx samlet af Ove Rostrup og N.F. Buchwald.

14 Svampe 69, 2014 15 rødlistede arter og kodet dem for hvilke natur- Sidst men ikke mindst skal vi takke David Kon- typer de typisk findes i. Man vil således få en ide rad, som med Christian Lange ved sin side har om hvorvidt de mykologiske kvaliteter (i form stået for at udvikle mange af de fine søge- og af rødlistede arter) i en søgning peger i retning visningsmuligheder på hjemmesiden. af artssammensætninger man typisk finder i na- turtypen „Parker, Alleer eller Græsningsskove“, Fremtiden „Skove på muldbund“ eller lignende. Ved at Vi får til stadighed ros for atlassets præsenta- markere de enkelte stykker i lagkagediagram- tion af data og selvfølgelig også brok når vi er met kan man se en liste af de konkrete arter nede. Der er ingen tvivl om at svampeatlasset knyttet til de enkelte naturtyper og via et link er en succes set både indefra og udefra. Mange under diagrammet klikke sig videre til en præ- har brugt projektet som en platform til at ud- sentation af naturtypen med oplysninger om ty- vide deres svampekendskab, komme i gang med piske arter, trusler og forvaltningsmuligheder. eller videre med at mikroskopere, tage hul på Denne funktion skulle gerne give en form for nogle af de vanskelige svampegrupper, perfekti- ekspertvurdering af artssammensætningen in- onere svampefotografering og så videre – og det den for en geografisk afgrænset søgning, fx en er jo i sig selv en kæmpe succes. Når projektet håndprikket polygon, og dermed gøre ellers nu afsluttes, kan man frygte at al denne viden og svært tolkelige artslister anvendelige for natur- interesse løber ud i sandet. Det håber og tror vi forvaltere uden videregående svampekendskab. ikke bliver tilfældet. Selv om Danmarks Svam- peatlas officielt lukkede for tilgang af nye fund En kæmpe indsats – tak! per 31/12 2013, betyder det ikke, at vi har luk- 2,7 år i felten – 24 timer i døgnet, non-stop – Så ket portalen for indlæggelse og søgning af fund. lang tid har I tilsammen brugt i felten, hvis vi Man vil som før kunne indberette sine svampe- antager at hvert af de knap 300.000 fund indrap- fund, uploade fotos og udveksle bemærkninger porteret via svampeatlas.dk i atlasperioden har på mikroforum, ligesom man kan søge i databa- krævet 5 minutter i felten i gennemsnit. Lidt af sen. Den store forskel er, at der ikke er midler til en indsats! validering af data. Så selvom der kommer en afsluttende rap- Det er usikkert i hvilket omfang vi i den nu- port på et senere tidspunkt, vil vi i atlasgruppen værende atlasgruppe vil fortsætte med ulønnet benytte denne lejlighed til at takke alle jer man- at validere jeres fund efter afslutningen af at- På svampeatlas.dk kan man nu lave en „økologisk analyse“ af en fundliste og få vist fordelingen af typiske leve- ge flittige indrapportører som gennem atlaspe- lasprojektet, men det vil givet variere meget fra steder for de rødlistede arter i søgningen. Her ses en analyse af en søgning afgrænset til Suserup Skov ved Sorø. riodens fem år har holdt os travlt beskæftigede person til person og mellem de forskellige svam- ved tasterne og mikroskoperne. I har været med pegrupper. Umiddelbart har vi intentioner om til at udvide kendskabet til den danske funga i at fortsætte med at validere mange af de fund, Nyheder på hjemmesiden de at bruge svampedata målrettet. Visningen af helt utrolig grad. Desuden en stor tak til delta- hvor der pt. kun er krav om et godt foto eller Vi har vi fået lavet en del fine funktioner på søgeresultaterne sker som hidtil umiddelbart i gerne på atlaslejrene, som har været med til at en grundig beskrivelse, mens vanskelige grup- hjemmesiden, som gør det muligt at søge i fund en tabel. Herfra er der nu adskillige muligheder kortlægge ellers dårligt kendte områder af lan- per der kræver belæg, næppe vil blive valideret i og præsentere søgeresultaterne på forskellige for at få vist og analyseret fundlisten. Man kan det og bidraget til nogle hyggelige og lærerige større omfang. På lidt længere sigt vil vi arbejde måder. Fra forsiden er det via linket „søg efter som tidligere få vist fundene på prikkort eller lejre for os alle. Tak til alle som har kommet med på en model for validering, der i højere grad ind- danske arter“ kan man klikke sig til en søgeside/- UTM-kort, men nu også på et tæthedskort, som konstruktive forslag til hjemmesiden og projek- drager jer som frivillige, og som bruger såkaldte liste med arter der er medtaget i Svampeatlas. giver et fint overblik over den rumlige fordeling tet og har været med til at udbrede kendskabet smarte filtre til at vurdere sandsynligheden af de Hvis man klikker på et navn i denne liste, så vises af fundene i en søgning. til projektet på alle mulige måder. Vi takker de enkelte indrapporterede fund, bl.a. afhængigt af en artspræsentation med alle atlasoplysninger En funktion der har eksisteret på hjem- personer der har stillet ældre databaser til rå- især geografiske og tidsmæssige observationer. og -billeder om netop denne art. Det andet link mesiden det meste af 2013, er muligheden for dighed for projektet, og Henrik F. Gøtzsche og Egetunge i januar på Skagens Odde er således på forsiden, „søg fund i Svampeatlas“, leder til at få foretaget en slags økologisk vurdering af Christian Lange for at have bearbejdet store da- meget usandsynlig, mens den samme art i Fugl- søgesiden som er udvidet med flere muligheder. en konkret søgning ved at trykke på knappen tamængder til atlasformatet. Desuden skal Jens sang Storskov i juli er meget sandsynlig. Det er Man kan nu filtrere sin søgning så der kun inklu- som indtil videre hedder „økologi“. Dette giver Maarbjerg bl.a. have en tak med på vejen for at dog ganske krævende at opbygge et system der deres rødliste-arter kodet til at være knyttet til en grafisk fremstilling af typiske levesteder for have skannet hundredvis af Jan Vesterholts ef- kan håndtere sådanne filtre, så det er ikke noget bestemte naturtyper. Vi håber dette vil gøre det de rødlistede arter i søgningen. Som basis for terladte tegninger og notesbøger, så disse illu- vi kan sætte i værk uden finansiel støtte til pro- lettere for naturforvaltere og andre interessere- denne analyse har vi lavet en vurdering af alle strationer kan blive hæftet på de relevante fund. grammering og kodning.

16 Svampe 69, 2014 17 Svampegastronomi af Flemming Rune

Lærke-Slimørhat (Suillus grevillei) er egentlig et fremmedelement i den danske natur, da den altid vokser under Lærk, som er en indført træ- art. Renbestande af Lærk dækker mindre end 1 procent af skovarealet, men da Lærk ofte er blevet brugt i bøgebevoksninger som „amme- træer“, dvs. hurtigtvoksende træer, der fremmer højdevæksten af resten af bevoksningen, kan man finde Lærk som enkelttræer mange steder, også i (næsten) rene løvskove. Et enkelt lærketræ i skoven – eller i haven eller parken – kan være nok til at give en fin portion Lærke-Slimørhat, hvis vejret har været tilstrækkelig fugtigt fra midten af sommeren og hen på efteråret. Med deres skinnende, guloran- Lærke-Slimørhat. De mindste frugtlegemer er de bed- ste. Frederiksdal Skov, 23.IX.2013. Fotos Flemming ge farver lyser svampene op i skovbunden eller Rune. på plænen, og da de har ring på stokken, kan de kun forveksles med andre spiselige rørhatte, der har slimet hatoverflade og ring. I kraftigt solskin kan de få mørk hat, næsten som Brungul Slim- rørhat (Suillus luteus). Brungul Slimrørhat får dog aldrig Lærke-Slimørhattens livlige, orange farver, og det gør de sjældnere Olivengrå Slim- Lærkebøffer med mozarellasalat Lærkebøffer med mozzarellasalat rørhat (Suillus aeruginascens) og Mose-Slimrør- Fars (til 4 bøffer): hat (Suillus flavidus) under Fyr heller ikke. 200 g finthakkede Lærke-Slimørhat Lærke-Slimørhat har ry for ikke at være en Hatte på meget mere end 5-6 cm bredde er ofte Lærke-Slimørhat, der blandes med lige dele helt så god spisesvamp som den lige så almin- ret bløde i kødet, og skulle man være heldig at kyllingekød i små tern. Efter rengøring skæres 200 g kyllingefilet delige Brungul Slimrørhat, og det synes jeg er kunne frådse i Lærke-Slimørhatte, så lad alle de svampene ud og steges på en pande, til der ikke smør til stegning uberettiget. Som ung holder den sig ganske fast store stå og nøjes med de små. Hvis man kun længere træder væske ud (og der kan være over- 1-2 æg i kødet, også efter tilberedning, og den har en tager små svampe, hvor hatten højst er halvt ud- raskende meget, hvis svampene er friske). Si- ¼ dl sødmælk eller fløde fin, mild aroma, der kan skabe de mest delikate bredt, behøver man ikke at skære rørene fra. På deløbende steges kyllingefileterne, og når de er 3-4 spsk. rasp svamperetter, hvis man ellers er forsigtig med større frugtlegemer er det nødvendigt og des- brunet, skæres de ud i små tern og hældes sam- ¼ tsk. salt krydderierne og andre kraftigt smagende ingre- værre ikke så nemt. Rørlaget hænger længe fast men med de stegte svampe. Herefter hældes to ¼ tsk. peber dienser. på hatkødet, som let går i stykker. Da hathuden æg rørt ud med mælk eller fløde over svampene Det største problem er nok rengøringen. I næsten kun kan skæres af, opdager man snart, og kødet, og ved tilsætning af rasp spiseskefuld- Grønt: fugtigt vejr kan hatten blive særdeles slimet, og at der ofte ikke bliver så meget tilbage, når man vis røres det hele sammen til en fars af passende i modsætning til Brungul Slimrørhat er hathu- går i gang med de større frugtlegemer. På de konsistens, der kan formes til bøffer. Krydr bøf- 2 tomater den som regel ret umulig at trække af. Derfor små er hathuden til gengæld så skør, at den sag- ferne med salt og peber, og steg dem på begge 125 g skære-mozarella i lage må svampene rengøres straks ved plukningen, tens kan spises med, og det gør arbejdet meget sider, til de er lysebrune og faste. Server med en frisk basilikum så der ikke kommer jord, nåle eller bladrester lettere i køkkenet. mozzarella­salat af skivet skære-mozzarella lagt 2 spsk. jomfru-olivenolie med i kurven. Hvis hatoverfladen er meget sli- Som de fleste fintsmagende svampearter skiftevis med skivede, fastkødede tomater. Snit et lille bundt forårsløg met, kan man evt. tørre den af straks med et er også Lærke-Slimørhat velegnet i kombina- lidt frisk basilikum udover, og dryp med den ob- stykke køkkenrulle (husk at tage det med på tion med lyst fjerkræ. En af mine mest vellyk- ligate olivenolie. Suppler med et par friske, evt. skovturen). Som ved mange andre arter er det kede retter med Lærke-Slimørhat er „Lærke- lidt dampede forårsløg. Så kan det ikke gøres især de små, unge frugtlegemer, der er delikate. bøffer“, hvor farsen laves af finthakkede, unge meget bedre . . .

18 Svampe 69, 2014 19 - at verdens største kantareller kan plukkes i Vidste du . . . af Flemming Rune Californien. I 2008 beskrev den amerikanske amatørmykolog David Arora sammen med Susie M. Dunham fra Oregon State Univer- sity en ny art af kantarel, Cantharellus califor- nicus, hvor hvert frugtlegeme almindeligvis ve- jer over ½ kg og ikke sjældent over 1 kg. Den vokser altid sammen med amerikanske arter af Eg (Quercus agrifolia, Q. parvula, Q. wisli- zenii og Q. kelloggii) i Sierra Nevada-bjergene op til 2.000 meters højde. Frugtlegemerne kan vokse gennem 3-8 uger, og de bliver ofte knor- tede og uregelmæssige. De har været indsamlet kommercielt gennem mange år – vurderinger ‘Ege-Kantarel’ (Cantharellus californicus) i Sierra anslår, at der hvert år handles 23.000 kg C. ca- Azul Open Space Preserve, Los Gatos, Santa Clara, lifornicus til en værdi af 1 million US$ – men Californien. Foto Alan Rockefeller. først for nylig er de ved molekylærbiologiske undersøgelser (ITS-RFLP) blevet identifice- ret som en særlig art, der er forskellig fra den ceptor-områder i hjernen, der fremmer neuro- almindelige kantarel, C. cibarius. Svampesam- genesen og ændrer koncentrationen af seroto- - at svampejagt efter morkler efterhånden er ble- om trøffelturisme, hvis man selv vil arrangere. lere har populært kaldt kæmpe-kantarellerne nin i nervesynapserne, så korttidshukommelsen vet en decideret konkurrencesport i USA. De Den tyskfødte geograf Daniel Winkler, som si- for ’mud chanterelles’, fordi de ofte løfter store styrkes. Ved et nyt forsøg er det nu lykkedes at seneste år er opstået adskillige tilbagevendende, den 1996 har boet i USA, har opbygget en suc- mængder skovbund i vejret, når de skyder sig vise, at det faktisk har en forbavsende effekt på flerdagesmorkelfestivaler, hvor der dystes om at cesfuld forretning i firmaet MushRoaming ved at op gennem førnelaget, men nu forsøger man i mus, der udsættes for ubehagelige oplevelser. finde flest morkler i et nærmere angivet område. arrangere svampeture til fjerne egne af verden stedet at markedsføre dem under det mere til- Man lærte en gruppe forsøgsmus, hvoraf halv- Under ’The Morel Festival’ i Brown County, In- næsten hver måned, såkaldte ’Mushroom Eco- talende navn ’oak chanterelles’, ’Ege-Kantarel’. delen havde fået psilocybin, at hver gang der lød diana, fandt en enkelt deltager, Alex Babich „The Tours’. På programmet i 2014 er f.eks.: en januar- (D. Arora & S. M. Dunham: Economic Botany en bestemt lyd, ville de få et elektrisk stød. Ret mad Russian“, hele 45 kg morkler på én dag i trøffeltur til Oregon, hvor der garanteres ’Ore- 62 (3): 376-391, november 2008; D. Viess: www. hurtigt begyndte musene at udvise chok-reakti- 2013, og deltagernes samlede udbytte kunne op- gon white and black truffles’ (Tuber gibbosum og bayareamushrooms.org/mushroommonth/ on, så snart de hørte lyden. Efter et stykke tid gøres i tons. Ved festivalen 25-27/4 2014 vil ti af Leucangium carthusianum) og lækre retter med chanterelle.html, december 2013). holdt man op med at give musene elektrisk stød USAs angiveligt bedste morkeljægere undervise i trøfler, en februar-svampetur til Amazonas, hvor efter lyden, og da viste det sig, at musene, der morkelsøgning for viderekomne i Brown County, man besøger den ekstremt frodige bagside af - at forskere har konsta- havde fået psilocybin langt hurtigere lærte, at og fem bluegrass-orkestre vil skabe stemning, når Andesbjergene, en marts-svampetur til Colom- teret, at selv små doser af der ikke længere var fare på færde, når de hørte de over tusind deltagere vender hjem fra skove- bia med vandfald, kaffeplantager og tropeskov rusmidlet psilocybin, der lyden. Man anvendte så lave doser af psilocybin, ne. Arrangørerne håber at sætte ny verdensre- omkring foden af den sneklædte vulkan Nevado findes i Spids Nøgenhat at der ikke var nogen synlig ruseffekt af det, og kord i antal morkeljægere samlet til den samme del Ruiz, og to 14-dages svampeture til Tibet i (Psilocybe semilanceata), alligevel vise stoffet sig langt mere effektivt end konkurrence, men det får de nu svært ved. Den maj-juli – den ene særlig rettet mod at finde snyl- kan hjælpe mus til at hånd- det udbredte psykofarmakum ketanserin, der traditionsrige morkelfestival i Boyne, Michigan, tekøllen Ophiocordyceps chinensis i felten og tere frygt, fordi det virker virker på omtrent samme måde. Nu håber San- havde 3.500 konkurrerende morkeljægere sidste besøge snyltekølle-markeder i Tibets byer. Flere stimulerende på neurogenesen, dvs. evnen til chez-Ramos’ forskningskollega, Briony Catlow, år, og der var 5.000$ i præmier til de tre vindende af turene har været afholdt før, og deltagerne at danne nye hjerneceller. Professor Juan San- at der kan opnås tilladelse til at fortsætte for- tomandshold. På internettet kan man finde mere forsynes med lange artslister fra områderne og chez-Ramos fra University of South Florida, søgene på mennesker. Det kan være vanskeligt, end ti større, årlige morkelfestivaler i USA (bl.a. kan ellers nyde godt af den svampe-begejstrede en af verdens førende Parkinson-forskere, har fordi psilocybin er omfattet af den amerikanske www.morelfestival.com, www.morelmania.com, Daniel Winklers store erfaring fra både Asien deltaget i arbejdet og ser et stort potentiale for narkolovgivning (’a Schedule 1 drug’), men re- www.morelfest.com, december 2013). og Sydamerika. Turene koster omkring 20.000 den fremtidige medicinske behandling af post- sultaterne er så lovende, at en dispensation er kr. pr. deltager. Hertil kommer så transporten traumatisk stress (PTSD). I forvejen vidste man sandsynlig (J.T. Didymus: http://digitaljournal. - at internationale svampeture til eksotiske ste- til turenes startsted, f.eks. La Paz i Bolivia eller godt, at psilocybin ved indtagelse bindes til re- com/article/353812, juli 2013; B.J. Catlow m.fl.: der er ved at blive et hit. BBC Travel giver anvis- Lhasa i Tibet (Suemedha Sood: www.bbc.com/ Experimental brain research 228 (4): 481-91, ninger på trøffelrejser til både Italien, Frankrig, travel/blog/20120322-travelwise-hunting-for-the- ↑ Psilocybin-molekyle, den aktive substans i Spids Nø- august 2013; J.R. Stockfisch: http://tbo.com/ Kina, Namibia og Kroatien, og på deres hjem- worlds-most-expensive-fungus, marts 2012; www. genhat (Psilocybe semilanceata). Model lavet af Jynto, news/education/usf-research-may-lead-to-ptsd- meside er der talrige links til nyttige oplysninger mushroaming.com, december 2013). Wikimedia commons. treatment-20131128/, november 2013).

20 Svampe 69, 2014 21 mæssig til noget bølget mod randen, varmt gul (Petersen & Vesterholt, red. 1990), men når man Besk Slørhat (Cortinarius emollitus Fr.) som fx Birke-Skørhat (Russula claroflava), un- studerer den oprindelige beskrivelse af C. dura- Poul Printz dertiden dog lysere gul med gulhvid rand, se- marus, kan man undre sig over, at dette navn er nere med indslag af okker i retning ad Okkergul introduceret her. Den beskrives med langt min- Skørhat (Russula ochroleuca), kun svagt klæbrig dre fremtrædende farver og med meget hårdt selv som fugtig. Lameller først træhvide til grå- stokkød. Men forklaringen er nok den, at da Jan hvide, undertiden med svagt gulligt anstrøg, se- Vesterholt i 1988 gjorde sit første fund af arten, nere brungrå, ret brede. Stok 1,5-2 (2,5) cm tyk, brugte han Mosers dengang meget anvendte 5-7 cm lang, i knipper noget længere, jævntyk til nøgle i Kleine Kryptogamenflora (Moser 1983) noget kølleformet, tit kort tilspidset ved roden, til bestemmelsen. Her optræder C. emollitus og C. hvid med kun enkelte slørrester en tredjedel ne- duramarus som naboarter, og nøglediagnoserne de på stokken. Først fast – især i den øverste del, er meget korte og til dels misvisende. Man skal men snart hul fra rodenden og eftergivende som således vælge mellem lyst okkerfarvet (durama- en gummislange. Lugt ubetydelig, smagen meget rus) og blegt okkerfarvet (emollitus) og afgøre bitter i alle dele. Sporer 7-8×4-5 μm med svag or- om stokken er usædvanlig hård eller ikke. Det namentering. Langs en skovvej i den nordligste kan jo have sine vanskeligheder, og man når der- del af Gribskov 30.9.2012, kun 100-200-årige Bø- for nemt frem til det forkerte navn. ge i nærmeste omegn, gamle Ege i nogen afstand. De mange forskellige opfattelser af C. emol- Jeg genfandt arten på samme sted 5.9.2013. litus gennem tiderne kan tages som vidnesbyrd Da var frugtlegemerne noget ældre og farven om, at arten er sjælden langt de fleste steder, men mørkere okker end ved første fund, en del ek- man har måske været tilbageholdende med at semplarer havde stærkt opbrættet rand, stokkene bruge et gammelt, omstridt navn som C. emolli- var mere udtalt hule og bløde, og lamellerne var tus, så arten kan meget vel skjule sig under andre varmt gulbrune på de ældste eksemplarer. navne som i tilfældet C. duramarus. Beskrivelsen stemmer fint med Fries’ korte diagnose i Epicrisis (Fries 1838), og hans upubli- Besk Slørhat (Cortinarius emollitus) har tidligere været kaldt C. duramarus i Danmark. Den cerede afbildning gengiver arten tilfredsstillende. Litteratur gule hat og voksestedet i løvskov gør at den relativt let kan kendes fra de andre bittert sma- Fries gør udtrykkelig opmærksom på den varmt Bendiksen, E., Bendiksen, K., Niskanen, T. & Kytövu- gende slimslørhatte. Gribskov. Foto Poul Printz. gule farve og den hule stok. I det franske værk ori, I. 2012. Cortinarius Subgen. Myxacium (Fr.) Atlas des Cortinaires X (Bidaud m.fl. 2000) er Trog in Knudsen, H. & Vesterholt, J. (red.) Funga Nordica. – Nordsvamp. Et fund nordisk litteratur i nyere tid, fx ikke i Funga Nor- der en god beskrivelse og afbildning af ældre ek- Bidaud, A., Moënne-Locoz, P. & Reumaux, P. 2000. Den 30. september 2012 så jeg en svamp, jeg ikke dica (Bendiksen m.fl. 2012) eller Cortinarius Flo- semplarer, men ellers er det svært at finde arten Atlas des Cortinaires X. – Éditions Fédération kendte. Ja, forstå mig ret, jeg prøver ikke på at ra Photographica (Brandrud m.fl. 1991-2012). Jeg beskrevet og afbildet. I en nyere artikel af bl.a. mycologique Dauphiné-Savoie. Annecy. bilde nogen ind, at jeg ellers kender alle svam- tog nogle billeder og tog eksemplarer med hjem, nordmanden T.E. Brandrud er der imidlertid Brandrud, T.E., Dima, B. & Schmidt-Stohn, G. 2012. pe. Som alle andre møder jeg på hver svampe- og her lykkedes det mig ved hjælp af udenlandsk en udmærket beskrivelse og afbildning af arten Cortinarius species in acidophilous-eutrophic (but tur masser af ukendte svampe – de fleste af så litteratur at overbevise mig om, at det drejer sig og oplysning om mindst otte fund fra Sydnorge not calciphilous) oak forests of S Norway and uinteressant udseende, at jeg ikke nærer særligt om Cortinarius emollitus Fr., et navn som er ble- (Brandrud m.fl. 2012). Hungary – Journal des J.E.C. 14, 2012: 7-26. Brandrud, T.E., Lindström, H., Marklund, H., Melot, ønske om at lære dem at kende. Men dette var vet meget lidt brugt i nyere tid og meget forskel- Tobias Guldberg Frøslev har gjort opmærk- J. & Muskos, S. 1991-2012. Cortinarius Flora Pho- en stor gul svamp i småknipper og enkeltvis un- ligt tolket gennem tiderne. Nedenfor findes en som på, at der i Danmarks Svampeatlas forment- tographica I-V. – Cortinarius HB, Matfors. der en bøg i det nordlige Gribskov. Hvad mere beskrivelse af fundet. lig er indberettet en række fund af arten under Fries, E.M. 1838. Epicrisis Systematis Mycologici. – var, jeg var straks klar over, at det var en af de navnet C. duramarus Jul. Schäff. I svampeatlas Typographia Academica bitre slørhatte i underslægten Myxacium („de Besk Slørhat (Cortinarius emollitus Fr.) er der faktisk i øjeblikket ti fundangivelser un- Frøslev, T.G. 2012. Slørhat (Cortinarius) – digital be- slimstokkede“), og en svamp med et så spektaku- Hat 5-7 (8) cm, først regelmæssigt hvælvet, se- der dette navn fra årene 1991 til 2013, en del af stemmelsesnøgle fra projekt „Danmarks svampe- lært udseende finder man ikke fra denne gruppe i nere fladt udbredt med let indbøjet rand, regel- dem desværre med meget få oplysninger, og kun atlas“. – http://www.mycokey.com/MycoKeySo- to med billede. De afbildede er med stor sand- lidState/MycoKeyResources/pdf/AtlasNoegler/ Poul Printz, Frugtparken 1, 2820 Gentofte; [email protected] DanmarksSvampeatlas-Cortinarius.pdf synlighed Besk Slørhat (C. emollitus), og de øv- Moser, M. 1983. Röhrlinge und Blätterpilze. 5. Aufl. Cortinarius emollitus Fr. rige vel også. Alle fund er gjort under Bøg, og Kleine Kryptogamenflora Mitteleuropas. Bd. 2b/2: A portrait of a poorly known bitter tasting species of Cortinarius belonging to subgenus Myxacium section der er kun fund fra Østjylland og Mors. Finderne 1-533. – Gustav Fischer. Stuttgart. Vibratiles. The species is recognised by the warm yellowish cap, the bitter taste and the association with broad- har formentlig bestemt deres fund efter atlas- Petersen, J.H. & Vesterholt, J. (red.) 1990. Danske leaved trees. It has formerly been treated under the name C. duramarus – e.g. in the Danish Basidiomycote Atlas. nøglen (Frøslev 2012) eller Danske Storsvampe Storsvampe. Basidiesvampe. – Gyldendal.

22 Svampe 69, 2014 23 Hygrocybe – Vokshat

Vokshattene i nyt taksonomisk lys Hygroaster – ej DK David Boertmann Chromosera – Viol-Vokshat Så har familien Hygrophoraceae (Voks- og (Rosenrød Vokshat), Gliophorus (arterne om- Sneglehatte) været en tur i DNA-møllen. Et kring Papegøje-Vokshat og Brusk-Vokshat) og større forskerhold med amerikaneren D. Jean Neohygrocybe (arterne omkring Rødmende og Neohygrocybe – Rødmende Vokshat-gruppen Lodge i spidsen har foretaget en analyse af mo- Stinkende Vokshat). Interessant er det, at navle- lekylære, morfologiske, kemiske og økologiske hatteslægten Chromosera placeres inde imellem data fra repræsentanter for alle taksonomiske alle disse „gamle“ vokshatte, og at min sektion Porpolomopsis – Rosenrød Vokshat grupper inden for og nær ved den oprindelige Oreocybe (Hvidgul Vokshat og Violetstokket familie. Sådanne analyser plejer at give anled- Vokshat) nu er en del af Chromosera-slægten. ning til store ændringer i både slægtskabsfor- Et andet bemærkelsesværdigt resultat er at Humidicutis – ej DK hold (fylogeni) og navngivning (nomenklatur). Gråbrun Vokshat (tidligere betragtet som nært Det er også tilfældet denne gang. beslægtet med den gruppe, der nu udgør slæg- De gode nyheder er at Vokshatte og Sneg- ten Neohygrocybe) viser sig at høre til slægten Gliophorus – Papegøje-Vokshat-gruppen lehatte forbliver nært beslægtede og inden for Cuphophyllus, som allerede foreslået af Karsten samme familie, og at Sneglehattene forbliver i 1879. samlet i én slægt – Hygrophorus. Undersøgelserne viser også at den tropiske De dårlige nyheder er, at det vi før betrag- slægt Hygroaster (med piggede sporer) nu skal tede som slægten Hygrocybe ikke længere er tolkes som nært beslægtet med Hygrocybe, og Hygrophorus – Sneglehat en monofyletisk enhed (med fælles, unik stam- en noget så afvigende art som Køllefod (Ampul- form), men splittes op i flere slægter, og at grup- loclitocybe clavipes) skal også medtages i fami- pen omkring Eng- og Snehvid Vokshat (Cupho­ lien Hygrophoraceae. Chrysomphalina – Gyldenblad phyllus – tidligere kaldet Camarophyllus) nu viser sig at være kun fjernt beslægtet med de andre vokshatte. Endelig inddrages talrige nye slægter i familien: En del af Navlehattene (Ar- Sådan tolkes slægtskabsforholdene inden for svampe- Lichenomphalia – Lavhat rhenia, Lichenomphalia, Chromosera og Chrys- familien Hygrophoraceae i den nye analyse (forenk- omphalina), Gaffelblad (Cantharellula) og flere let). De med røde bogstaver er de nye slægter, hvis eksotiske slægter. arter vi hidtil har betragtet som hørende til slægten Hygrocybe, som den for eksempel er behandlet i voks- Vokshattene (Hygrocybe i gammel forstand) hattebindet i serien Nordeuropas Svampe. Slægten Arrhenia m.fl. – Fontænehat deles nu op i slægterne: Hygrocybe (arterne Chromosera er både rød og sort, da den gamle voks- hatte-sektion Oreocybe nu indgår i denne slægt. Fotos omkring Kegle-, Cinnober- og Mønje-Vokshat), Thomas læssøe, Christian Lange, Jan Vesterholt, Jacob Humidicutis (ikke i Europa), Porpolomopsis Heilmann-Clausen & Jens H. Petersen/MycoKey → Cantharellula m .fl. – Gaffelblad David Boertmann, Institut for Bioscience, sektion Arktisk Miljø, Århus Universitet, Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde; [email protected]

Wax caps in new taxonomic light In the journal Fungal Diversity, a large group of researchers headed by D. Jean Lodge presents a new interpre- tation of the family Hygrophoraceae based on molecular analyses combined with morphology, pigment chem- istry and ecology. The present note describes the consequences primarily for Danish mycologists and nature conservation managers who must now use the new generic names for many of the waxcap species: Gliophorus, Neohygrocybe, Porpolomopsis and Cuphophyllus. But many more genera besides Hygrophorus are now inter- Cuphophyllus – Snehvid Vokshat-gruppen preted as belonging to the family e.g. Arrhenia, Lichenomphalia, Chromosera, Chrysomphalina, Cantharellula and Ampulloclitocybe.

24 Svampe 69, 2014Ampulloclitocybe m. fl. – Køllefod 25 Man leder forgæves efter kratvokshattene opfatte flere af de ovennævnte „nye“ slægter (Camarophyllopsis) i denne analyse. De blev som slægter. Mange forskere, især de amerikan- Hvad går der af Karbol-Champignonen? tidligere opfattet som nært beslægtede med ske, men også for eksempel E. Horak i Schweiz, Poul Printz vokshattene, men jvf. en anden ny analyse skal har tidligere opereret med slægterne Gliophorus, de nu tolkes som hørende til en helt anden fami- Neohygrocybe og Cuphophyllus/Camarophyllus. lie, nemlig Clavariaceae (Birkebak et al. 2013). Hvad skal man så mene om disse resulta- Litteratur Jeg sidder og kikker i gamle numre af SVAMPE en græsrabat langs en villavej, hvor der stod en ter? Udover at det selvfølgelig giver ny indsigt Birkebak, J.M., Mayor, J.R., Ryberg, K.M. & Mathe- – en syssel, som varmt kan anbefales. Der er lille halv snes frugtlegemer. Det var mit første i slægtskabsforholdene, så er det ud fra et ope- ney, P.B. 2013. A systematic, morphological over- masser af oplysende og underholdende artikler møde med en sjældenhed. Men var den virkelig rationelt og beskyttelses-/forvaltningssynspunkt view of the Clavariaceae (Agaricales). – Mycologia at repetere i regn og mørke. Tænk, 68 hæfter er så sjælden i 1966? møg-ærgerligt at slægten Hygrocybe nu ind- 105(4): 896. det blevet til, siden vi for 35 år siden besluttede Lodge, D. J., Padamsee, M., Matheny, P. B., Aime, M. skrænkes. Men vi kan jo på dansk fortsat bruge C., Cantrell, S. A., Boertmann, D., Kovalenko, A., at udgive bladet til afløser for det gamle Friesia. Hvad siger de gamle? betegnelsen „vokshat“ som hidtil og dermed Vizzini, A., Dentinger, B., Kirk, P. M., Ainsworth, I søgen efter motivation til en tiltrængt luge- Jeg har fundet „Meddelelser“ helt tilbage til inkludere slægterne: Hygrocybe, Porpolomop- A. M., Moncalvo, J.-M., Vilgalys, R., Larsson, E., runde i haven sidder jeg og studerer en artikel 1905 frem tillige med diverse gamle svampebø- sis, Gliophorus, Neohygrocybe, Cuphophyllus og Lücking, R., Griffith, G. W., Smith, M. E., Norwell, om at gå på svampejagt i sin egen have. Hvilke ger. Hvad kan de fortælle om vores karbolduf- dele af Chromosera. L. L., Desjardin, D. E., Redhead, S. A., Ovrebo, C. sjældenheder kan man ikke finde, hvis heldet tende ven? Omkring år 1900 udkommer Emil Man skal heller ikke forvente at alle proble- L., Lickey, E. B., Ercole, E., Hughes, K. W., Cour- er med. Men i min have er der i øjeblikket ikke Rostrups bog om sporeplanter og Severin Pe- mer med vokshattenes slægtskab er løst nu. Der tecuisse, R., Young, A., Binder, M., Minnis, A. M., andet end en kæmpe flok Karbol-Champignon, tersens Danske Agaricaceer, begge med et be- Lindner, D. L., Ortiz-Santana, B., Haight, J., Læs- er stadig løse ender, som for eksempel Hvidløgs- og det er ingen sjældenhed. Den hjemsøger min tydeligt antal svampearter, men intet om Kar- søe, T., Baroni, T. J., Geml, J. & Hattori, T. 2013 : Vokshat, som ikke rigtig kan passes ind mellem Molecular phylogeny, morphology, pigment che- plæne og mine bede 2-3 gange om året. Men det bol-Champignon. Heller ikke „Meddelelsers“ de forskellige underslægter i den nye tolkning af mistry and ecology in Hygrophoraceae (Agari- rinder mig i hu, at den da vist var en sjældenhed mange ekskursionsberetninger beretter om slægten Hygrocybe. cales). – Fungal Diversity. 99 pp. DOI: 10.1007/ engang. Jeg husker en af mine allerførste ture fund. Vi skal op til 1937 før vi for første gang stø- Det skal til slut nævnes at det ikke er nyt at s13225-013-0259-0 med foreningen. der på navnet i dansk svampelitteratur. N. Fabri- tius Buchwald skriver i „Spise og Giftsvampe“: 11. september 1966 „Fra Udlandet kendes en giftig Champignon Jeg har fundet foreningens „Meddelelser“ frem med karakteristisk Karbol- eller Blæklugt, som fra reolen. Det var et lille skrift, vi udgav inden meget minder om Ager-Champignon“. Men SVAMPE blev etableret. Det bragte ekskursi- Buchwald kender den altså ikke. Heller ikke i Diplommodtagere 2013 onsberetninger og svampefund samt småartik- Ferdinandsen og Winges grundige værk Myko- ler og er nok værd at læse eller genlæse. Det logisk Ekskursionsflora fra 1943 hører vi om ar- Hanne Petra Katballe, Ringkøbing, kan vist stadig erhverves for en slik. Denne dag ten. Jacob E. Langes gigantværk Flora Agaricina Anna Andersen, Ringkøbing, havde foreningen ekskursion til Arresødal skov Danica, der bringer beskrivelser og billeder af Johnny Hansen, Varde, ved Frederiksværk, og en pæn flok deltagere var 1200 bladhatte, derunder en pæn flok champig- Lene Kjølner, Randers, mødt op. Eigil Tryel fremviste nogle svampe, noner, er også tavs. Birgitte Marcussen, Nordborg, som han mente måtte være Karbol-Champig- Det er fast utroligt. Foreningen har eksiste- Peter Lassen, Hillerød, noner. Turlederen Jørgen Koch var skeptisk, for ret i 40 år og afholdt flere hundrede ekskursio- Ellen Jensen, Albertslund, det var jo en yderst sjælden art, men vi overbe- ner. Dygtige folk har gennemtrawlet, samlet og Rita Forup, Nykøbing F, vistes af den hidsigt gule farve, der fremkom ved studeret, men ingen har set noget til denne el- Mette Mogensen, Kastrup, kradsen i stokbasis og af den medicinsk-kemi- lers let genkendelige art. Man fristes næsten til Claus Lindskov Møller, København, ske lugt, som vi lod os overtale til at acceptere at tro, at den slet ikke var nået til Danmark in- Zenia Israel, Værløse, som karbol. Tryel hævdede, at den lugtede af den anden verdenskrig. Johnny Thylin, Gadstrup, sygeplejerske, og det skal nok passe, for kar- De første fund hører vi om i F.H. Møllers Jørgen Mikkelsen, København, og bolvand brugtes i hine tider til desinfektion på monografi over champignonslægten, der publi- Kirsten Bjørnsson, København sygehusene. Vi beså med ærefrygt findestedet, ceredes 1947-53. F.H. Møller studerede cham- har alle bestået diplomprøven i Svampekundskab september 2013 Foreningen ønsker tillykke! Poul Printz, Frugtparken 1, 2820 Gentofte; [email protected] What’s the Yellow Stainer up to? A personal story of how the author has experienced how this once seemingly very rare mushroom has become increasingly common over the years to now being almost a pestilence in some urban areas.

26 Svampe 69, 2014 27 Og siden? urenet af et eller andet. Da uvidenheden var så folks følsomhed over for giften, men jeg turde I årene efter 1966 dukker arten op med korte- omfattende, og visse blade overdrev og skrev såmænd godt spise den, hvis den smagte godt. re og kortere mellemrum. I 1967 så jeg en stor om „en livsfarlig dobbeltgænger“ og „lurende Det gør den imidlertid ikke, og det må være til- flok i Boserup Skov den 22. oktober, den første farer i skovbunden“, skrev jeg en artikel om strækkelig grund til at undgå den. masseforekomst jeg har kendskab til. Men el- Karbol-Champignon i årets meddelelser. Da der Den beklageligvis efterhånden meget almin- lers hører man ikke meget til den i tresserne og stadig er mange mennesker, som ikke er helt på delige Karbol-Champignon er hvid og uskællet. halvfjerdserne, selv om den utvivlsomt trivedes. det rene med arten, gengiver jeg her et uddrag Der er beskrevet et par „varieteter“, som i Foreningen udgav i årene 1969-77 stencilerede af artiklen med nogle supplerende tilføjelser. virkeligheden ikke er andet end vækst- og vejr- meddelelser med småartikler og ekskursionsre- Denne art er i spredning, og den er i år al- ligsbetingede former. En form med grålige til ferater, herunder fuldstændige lister over de ved mindelig mange steder. Da den er lettere giftig, gråbrunlige farver er blevet kaldt „var. griseus“, hver ekskursion fundne arter. Ikke en eneste er der grund til at advare mod fejltagelser. Den og en form med en krakelerende hatoverflade, gang møder man Karbol-Champignonen, men kan let forveksles med de store hvide mandel- som kan minde om grove skæl, har fået beteg- man må betænke, at ekskursioner fortrinsvis gik champignoner; Ager-Champignon (Agaricus nelsen „var. lepiotoides”. De forekommer i min til skove, og her havde „karbolerne“ endnu ikke arvensis) eller Gulhvid Champignon (Agaricus have efter henholdsvis koldt og regnfuldt vejr fået fodfæste. I 1968 startede foreningen sine sylvicola) og lignende arter. Ligesom disse arter og efter længere tids tørke. ugentlige mandagsaftener i september-oktober. starter Karbol-Champignon (Agaricus xantho- Der findes imidlertid to selvstændige arter i I de første mange år var det mig, der stod for dermus) med et kugleformet hoved på en ret Danmark, som allerede F.H. Møller fandt. Per- modtagelsen og bestemmelsen af de indkomne høj stok og har lameller, der til at begynde med lehøne-Champignon har fået sit navn, fordi den fund, men jeg mindes kun få gange, hvor Kar- er ret lyse, gullighvide til rødlige, og senere far- på hatten har små sorte skæl på hvid baggrund, bol-Champignonen dukkede op her eller ved ves brunsorte, men der er tydelige forskelle, som hvad der kan lede tanken hen på perlehønens udstillingerne i Peter Lieps hus i Dyrehaven. man hurtigt kan lære. Det absolut bedste ken- sortspættede fjerdragt. Møller beskrev den un- Men én undtagelse, 1974. detegn er den hidsigt gule farve, der fremkom- der et navn, som ikke har kunnet opretholdes, mer ved berøring og især ved kradsen i bunden og dens latinske navn er i dag „Agaricus moel- Karbolmafiaen slår til af stokken. De gode arter farves nok let gullige leri“ til ære for Møller. Den er sjælden, men har Som jeg skrev i en artikel i de stencilerede med- ved berøring, men med en varmere, strågullig ved enkelte lejligheder optrådt i store mængder. delelser, var året 1974 et karbolchampignonår. tone. Og i stokbasis er der ingen eller kun svag Jeg har kun fundet den én eneste gang, den sid- En skitse af Perlehøne-Champignon – en nær slægt- Det er, så vidt jeg ved, første gang, at arten op- farvereaktion. En anden god karakter er lugten, ste dag i oktober 1976 i Vemmetofte Strandskov, ning til historiens hovedrolleindehaver – fra dengang svampedukumentation blev gjort med tegneredska- træder i store skarer over det meste af landet. som er karbol- (fenol) eller blækagtig og udvik- og jeg blev så begejstret over fundet, at jeg la- ber. Tegning Poul Printz, 1976. I juli så jeg den flere steder på Samsø, hvor jeg les kraftigt ved opvarmning. Senest når man til- vede en tegning (modsatte side). aldrig havde set den før, skønt jeg var kommet bereder svampene, skulle man altså blive klar Agerhøne-Champignon (Agaricus phaeole- der i mange år, og i august mange steder i Gen- over fejltagelsen. Som sædvanlig, når det gælder pidotus) har i stedet rødbrune skæl på hvid bag- tofte. En overlæge fra Kalundborg ringede mig lugte, er der dog en del mennesker, der ikke kan grund i lighed med Agerhønens brogede farver. pignoner intenst i 30 år, inden han skrev sit op, og efter at have præsenteret sig spurgte han erkende lugten, selv om de i øvrigt har normal Den er endnu sjældnere end dens sortskællede værk. Han besøgte bogstavelig talt hvert eneste med håb i stemmen: „Der findes da ingen giftige lugtesans. fætter. Der meldes kun om ca. 10 fund i Dan- svampested på Lolland-Falster mange gange, og champignoner? Det har jeg da aldrig hørt om, Med lidt erfaring kan man lære at genken- marks Svampeatlas. Jeg har aldrig selv fundet han modtog fund og oplysninger fra interessere- og jeg har samlet svampe fra jeg var dreng“. Jeg de en Karbol-Champignon uden at plukke den. den. de i hele landet. Alligevel kan han kun opregne måtte bedrøve ham med, at det var der nu, om Farven er mere gustenhvid – hvid med grålig De to sjældne arter har samme lugt og gul- i alt syv fund fra Danmark, fire fra Sjælland og end ikke så farligt giftige, og jeg spurgte ham, tone – end de spiselige slægtninge, som fremtræ- farvning som Karbol-Champignon og forment- et fra hvert af områderne Bornholm, Jylland og om han som læge ikke havde genkendt lugten af der med en kun svag cremetone i det hvide. Jeg lig samme giftighed. Lolland. karbol. „Min lugtesans er ikke så god, men fami- har lyst til at tilføje endnu et kendetegn, som vel I Europa er arten ikke ny. Den er beskrevet lien siger godt nok, at de lugter forfærdeligt, når ikke er ubedrageligt. Når der er mange frugtle- Den videre udvikling fra Frankrig i 1876 af Genevier, og Møller havde jeg steger dem. Det er derfor, jeg ringer.“ Jeg gemer – flere snese – er det „karbolen“. De ædle I firserne og halvfemserne steg forekomsten i selskab med sin gode ven, den tyske mykolog hørte det dybe suk, da han forstod, at otte kilo arter optræder ikke så ublufærdigt. af Karbol-Champignon støt. Den dukkede op Julius Schäffer, oplevet en masseforekomst i vinterforråd måtte henvises til kompostbunken. Arten er giftig, ikke tvivl om det, men på en overalt i haver og parker og på ubenyttede area- Sans Souciparken ved Berlin. Ved udstillingen i Dyrehaven dukkede ad- relativt harmløs måde. Man kan fx høre, at en ler, men ikke så ofte i gammel skov. I Vestsko- De gamle har talt, og de har ikke meget at skillige kollektioner op. Det var mig, der tog familie har spist Karbol-Champignon, et af fa- ven, som er nyplantet, forekom der imidlertid sige om Karbol-Champignon. Jeg tror vi kan imod ved indgangen, og nogle vægrede sig ener- miliemedlemmerne får mavebesvær med smer- ofte store flokke. Til SVAMPE 23 skrev jeg en tillade os at slutte, at arten var yderst sjælden i gisk ved at tro, at det ikke var de lækre „Man- ter og diarré, en anden får lidt kvalme, mens de beretning om en svampeodyssé den 13. oktober Danmark indtil krigen og formentlig endnu, da delchampignoner“, som de plejede at finde. De øvrige intet mærker. Det kan skyldes, at de ikke 1990. Det var en vejr- og svampemæssig top-10 jeg mødte den første gang i 1966. ville højst medgive, at de måske var blevet for- har spist lige meget, eller at der findes forskel på dag, hvor solen skinnede over en overdådighed

28 Svampe 69, 2014 29 Karbol-Champignon som mange kender den nu til dags fra af svampe. Jeg besøgte en halv snes lokaliteter er vel med „karbolen“ som med dræbersnegle, storbyer, hvor den i Københavns nordlige del, og hver gang de for- bjørneklo og dræberalger og anden indvandring. nogle steder nærmest jættende hvælvede, hvide hoveder lod sig se, var Der har vist sig en gunstig mulighed, og den er vælter op gennem jor- de nikotingule skønhedspletter og den karbol- blevet udnyttet. Det er vist det, man kalder „ud- den i parker og haver. stinkende ånde kun alt for tydelige vidnesbyrd viklingen“, og den kan man som ofte påpeget Foto Jens H. Petersen. om deres sande natur. – Jeg siger „hver gang“, ikke kæmpe imod. Men man kan da et øjeblik men jeg kommer i tanker om, at et sted i Dyre- drømme sig tilbage. haven var der en flok, der påtog sig den glorvær- dige rolle som undtagelsen, der bekræfter reglen. Der var en gang I 1994 dukkede Karbol-Champignon for før- Da jeg var ung for 50-60 år siden var „vilde ste gang op i min have – en fåtallig gruppe, der svampe“ ensbetydende med champignoner. undseligt skjulte sig i et lavt buskads. Næste år Man vidste godt, at der var nørder, som forgreb havde de indkaldt forstærkninger og groede nu sig på andre medlemmer af svamperiget, men de tre steder, og siden er det år for år blevet vær- betragtedes med hovedrysten iblandet en vis be- re. De seneste år har reglen været, at der to-tre undring for deres mod. Og champignoner var de gange i sæsonen myldrer vældige skarer op i hvide på græsmarker og enge, altså Ager-Cham- græsplænen og de nærliggende bede. Det hidtil pignon og Mark-Champignon – at der skulle største antal på én gang var 174, som jeg pluk- være 50 arter af champignon, var der ingen, der kede og smed på kompostbunken for at kunne drømte om. At samle champignoner i skov var slå græsset. Ja, det er ikke fordi jeg personlig fø- der ikke tale om. Alle vidste, at risikoen for for- ler mig specielt hjemsøgt. (Ikke for det, svampe- veksling med den dødelige Snehvid Fluesvamp verdenen kunne måske nok have et og andet at var alt for stor. (Man må have haft ringe tanker hævne). Mine naboer og mine naboers naboer om menneskers – og specielt svampesamleres – er lige så hårdt ramt. Går man tur i omegnen i intelligens, men det er måske berettiget). „karboltiden“, ser man karbolerne stå overalt i I græsmarker, hvor der gik et par køer el- haverne og de lokale parker. Jeg tør ikke sige, ler ti, kunne man se pletter af mørkegrønt græs, hvordan det ser ud på landsplan, men i min egn som køerne holdt sig fra. Det røbede hekseringe er Karbol-Champignon det, der af alt, jeg kan af Ager-Champignon, som anedes som snebold- komme i tanke om, har bredt sig mest eksplosivt store, lukkede hoveder over græsset. I skovbryn – måske lige med undtagelse af reklameaviser, og på brakmarker kunne man være lige så hel- men dem kan man da frabede sig. dig, så man kunne hente en lille flok svampe, Oftere og oftere har jeg på svampeture og eller – i heldigste tilfælde en halv kurv – med mødeaftener måttet bedrøve folk med, at deres hjem. I de senere år har jeg spejdet ud over utal- fine, hvide champignoner var „karboler“, som lige grønne marker uden at gense min ungdoms det var bedst at holde sig fra. Jeg kunne jo kun herligheder. De små landbrug med de vedva- sige, at Karbol-Champignonen har bredt sig så rende græsmarker er borte, ingen marginaljord voldsomt, at den nu er den hyppigste champig- ligger hen. Der gødes og jordbearbejdes langt non i haver, parker og lignende steder. mere effektivt. Der er ikke plads til svampe i Hvorfor, vil de skuffede findere have at vide, moderne landbrug. og jeg må blive dem svar skyldig. Vore selvbe- Men her mens jeg skriver, forstyrres tanken staltede miljøvogtere har et standardsvar til den af en drøm: En halv snes tunge, mandelduftende slags spørgsmål: Forurening fra landbrug og in- champignonhoveder, fint dunede som en pige- dustri. Som da man et sted i Tyskland var på nip- kind, let strågulligt anløbende. – Ja, jeg kunne pet til at anlægge sag mod en fabrik, som bebo- godt nøjes med tre-fire. Nænsomt ristede med erne i nærheden mistænkte for at udlede stoffer, fløde, salt og peber og et par dråber citron. der gjorde deres elskede Steinpilze (Karl Johan) Men et er drøm – noget ganske andet vir- uspiselige. – Det viste sig dog, at det var Galde- kelighed. Virkeligheden er 70 „karboler“ i plæ- Rørhatten, der havde et kanonår. Nej, jeg tror nen med dødningegustne kinder og nikotingule ikke på forurening som årsagen. Der er i øvrigt tæer. mindre forurening i dag end for 30 år siden. Det

30 Svampe 69, 2014 31 Usædvanlige danske svampefund red. Thomas Læssøe

Tætbladet Hekseringshat (Lepista densi- bøjet hatrand, mens ældre frugtlegemer havde folia) fundet i Vendsyssel udbredt hat med let nedtrykt midte og med Det var ved at være slut med feltarbejdet på ujævn og bugtet hatrand. Lamellerne var ned- atlaslejrens tredje dag i september 2013. Anne løbende og påfaldende tætte. Stokken var cylin- Storgaard, Benny T. Olsen og jeg havde gen- drisk til svagt kølleformet. Frugtlegemerne var nemtravet flere lokaliteter den dag i vores iver meget skrøbelige – særligt de ældre eksemplarer for at få noteret svampe fra områder i Nordjyl- – og gik nemt i stykker. De havde en markant og land, hvor Svampeatlas ikke rummede så mange karakteristisk lugt – egentlig hverken behagelig fund. Vi havde dagen igennem mest fundet al- eller ubehagelig – tættere kan jeg vist ikke kom- mindeligheder, og vi forventede bestemt heller me det. Beskrivelse af lugte er ikke min stærke ikke at finde særlige „seværdigheder“ på dagens side, men Anne Storgaard beskrev lugten som sidste lokalitet – et mindre end 0,2 ha planta- hekseringshat-agtig. geareal ved hjørnet af Vråvej og Vejbyvej midt Tilbage i laboratoriet fik Anne lavet spore- mellem Børglum og Vrå. præparater farvet med Melzers reagens, og vi Men der tog vi fejl. Langs en skovvej i en kunne i mikroskopet konstatere, at sporerne var granbevoksning i jord mellem flis og urter stod ru og bredt ellipseformede med en længde på en lille heksering med en diameter på ca. 1 me- 3-5 µm og en bredde på 2,5-3 µm. Under Tho- ter med store og små frugtlegemer mellem hin- mas Læssøes kyndige vejledning fik vi via Funga anden. De unge frugtlegemer var lyst cremefar- Nordica og Ludwig bestemt svampen til Lepista vede til næsten hvide og med et hvidt, pruinøst densifolia (J. Favre) Singer & Clémençon. Det lag på hat og stok. Ældre eksemplarer var lyst var første fund af arten i Danmark. Den har læderbrune med et svagt anstrøg af lilla/rosa. efterfølgende fået det danske navn Tætbladet Stok, hat og lameller var af stort set ens farve. Hekseringshat. Tætbladet Hekseringshat (Lepista densifolia) – en ny dansker. Margot Møller Nielsen, Atlas MMN2013-634425 (C). Hatten var op til ca. 15 cm i diameter på de æl- Arten er iflg. Funga Nordica kendt fra Fin- Foto Jens H. Petersen dre frugtlegemer. De unge eksemplarer havde land, Norge og Sverige, hvor den dog ikke er al- hvælvet til udbredt kredsrund hat med let ind- mindelig. I Norge er den rødlistet i kategorien NT med fem kendte lokaliteter. I Sverige er den Okkerblad (Phyllotopsis nidulans) nu også rødlistet og mest kendt fra Jämtland. Den også fundet nord for Limfjorden David Boertmann, Institut for Bioscience sektion Arktisk Miljø, Århus Universitet, Frederiksborgvej 399, 4000 gror fortrinsvis på nåledække i kalkrig granskov. Den 11. november 2013 var jeg på en af mine Roskilde; [email protected] Ludwig beskriver arten som meget sjælden, utallige ture i Åsted Ådal Vest for Frederiks- Annegrete Eriksen, Langdalsvej 26, 9900 Frederikshavn; [email protected] Tobias Guldberg Frøslev, Lynge Byvej 25, 4180 Sorø; [email protected] men kendt fra boreale og alpine områder. Han havn. Der var rimfrost på græs og blade, og mine Thomas Læssøe, Biologisk Institut/Danmarks Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, Universitets- nævner, at den er typeart for slægten Lepista. forventninger om interessante fund var ikke ret parken 15, 2100 København Ø, Danmark; [email protected] Ludwig har i øvrigt en morsom opremsning af høje. Anne Molia, Naturhistorisk Museum, Universitetet i Oslo, Postbox 1172 Blindern, 0318 Oslo, Norge; anne.mo- beskrivelser af artens lugt ifølge forskellige for- På vej tilbage til p-pladsen så jeg på nogle [email protected] fattere: Variabel, bittermandelagtig, peberagtig, udgåede hasselstammer nogle gule Fløjlsfod Margot Nielsen, Sophienlund 33, 3400 Hillerød; [email protected] svampet, noget ubekendt, bitter, melagtig, stærk (Flammulina), troede jeg – men ved nærmere anisagtig, mild, som et vaskeri, græsagtig plus eftersyn blev jeg klar over, at det var noget helt Notes on rare fungi collected in Denmark et par andre betegnelser, som jeg ikke lige kan andet. Jeg havde set fotos af arten i flere af mine An atlas project field inventory in northern Jutland in September 2013 resulted in the first Danish record of the rarely reported species Lepista densifolia from a small conifer plantation. There are very few recent records of oversætte. Så det er nok ikke bare mig, der har bestemmelsesværker og i Svampe (fx Christen- Phyllotopsis nidulans from Denmark, and the five year atlas project 2009-2013 only produced two records, both problemer med at beskrive lugte. sen 2001 og Ludwig 2001). Det viste sig, at jeg from late 2013 and both reported here. Other atlas project related field searches in 2013 produced the first Dan- havde fundet Okkerblad (Phyllotopsis nidu- ish records of Entoleuca mammata and Hypoxylon subticinense, both on Salix, and a dedicated search for truffles Materiale: Nordjylland, Plantage ved Vejbyvej, lans). produced among other things the first Danish record of Hymenogaster luteus under oak in the isle of Lolland in 23.IX.2013, på flis og jord i granplantning [Picea plan- Her følger en kort beskrivelse: Okkerblad er southern Denmark. The Phragmites associated corticioid Acanthobasidium phragmitis was found in the summer tation], Margot Møller Nielsen, Atlas MMN2013- en træboende svamp. Hat op til 50 mm, lys gul til in a rich fen in northern Sjælland. Cortinarius herpeticus is reported as new to Denmark – it was found at the 634425 (C). okkergul, muslingeformet, bredt tilvokset uden same time in Sjælland and in Northern Jutland. David Boertmann reports the recently described waxcap Glio- Margot Nielsen stok, håret til filtet. Lameller gule, udstrålende phorus reginae as new to Denmark based on material collected in 2000. A picture of this collection was cited by Ainsworth et al. (2013) when formally describing the species. fra et side- eller midtstillet punkt. Sporefæld-

32 Svampe 69, 2014 33 Okkerblad (Phyllotopsis nidulans). Foto, Norge, Jens H. Petersen. I 2013 blev den fundet på Hassel (Corylus) i Åsted Entoleuca mammata – en ny kernesvamp for landet. Foto, England, Jens H. Petersen. Ådal af Annegrete Eriksen som ny for Nordjylland. Indsat foto, Annegrete Eriksen, Atlas AE2013-653077 (C).

ning hvidlig. Smag ubetydelig, lugt ubehagelig de terræn ned mod Åsted Å. Af andre rødlistede Entoleuca mammata i den nordsjælland- tet, men måske pga. tømmermændene kørte jeg gasagtig – efter tørring næsten lugtløs. og sjældne skovtilknyttede arter på lokaliteten ske vintertåge – ny for Danmark for langt på motorvejen og besluttede i stedet Okkerblad var tidligere ganske udbredt på kan nævnes: Duftende Kæmpeskælhat (Hemi­ Kernesvampen Entoleuca mammata hører til at besøge et større pilekrat vest for Nivå (vest Sjælland og Lolland-Falster, men er siden 1977 pholiota heteroclita), Kandelabersvamp (Arto- Stødsvampfamilien og blev tidligere henført til for motorvejen) jeg tidligere havde lagt mærke kun kendt fra et enkelt fund fra Vemmetofte myces pyxidatus), Aspe-Ildporesvamp (Phellinus kulbærslægten Hypoxylon, selvom den på ingen til på vej mod Helsingør. Det gav en masse ud- Dyrehave på Sydsjælland i 2003 (Jong 2004) og tremulae), Børstehåret Savbladhat (Lentinellus måde er tæt beslægtet med fx Kuljordbær (H. mærkede fund på de par timer jeg holdt ud, og et fund fra Skælskør Lystskov 2.12.2013 (Stig ursinus), Krusblad (Plicatura crispa), Ensfarvet fragiforme). Den hører snarere til i udkanten af jeg undrede mig især over en pilegren, der var Ole Jensen) på Bøg. Læderporesvamp (Cerrena unicolor), Hasselpo- slægten Rosellinia, også noget misvisende kaldet helt dækket af sorte sporer, uden pråsen dog gik Vest for Storebælt er der indtil nu kun regi- resvamp (Dichomitus campestris), Anis-Sejhat Kulkaviar (jeg kender ikke til filtet, brystformet op for mig før jeg kom tilbage til mikroskopet. streret ét fund fra 1960 i Rold Skov af H. Folkmar. (Lentinus suavissimus), Elle-Skørhat (Russula kaviar). Entoleuca mammata er især kendt fra Normalt ville jeg let kunne kende arten i felten, Thomas Læssøe har meddelt mig, at han har alnetorum) og Grovfibret Trævlhat (Inocybe pra- de nordamerikanske aspeskove, hvor det er en da den har tætte grupper af meget store perite- undret sig meget over de få fund af Okkerblad i etervisa). [Red.: På falderebet er det gået op for frygtet skadesvamp på poplerne. I Europa ken- cier (det er deres omrids der ses, da de er samlet Danmark, da den er almindelig i det allersydlig- TL og AE at Atlas AE2011-421733 også repræ- des den især fra Pil og Poppel, og jeg har selv i et fælles stromatisk væv), men de meget våde ste Norge, og den findes også syd for os. Det er senterer et fund af Okkerblad!] fundet arten på Pil i det sydlige England og i det betingelser og det tykke lag sporer snød mig. Jeg samtidigt en art, der er svær at overse, da den er allersydligste Sverige (Blekinge), så det undre- er også vant til at finde den øverst på stående farvestrålende. Materiale: Nordjylland, Åsted Ådal, 11.XI.2013, på de mig efterhånden, at denne art skulle mangle døde stammer (der skal væltes før svampen kan Den nordjyske lokalitet består af løvskov Hassel-ved (Corylus) i løvskov, Annegrete Eriksen, i den danske funga. Med lettere tømmermænd findes), men her sad den ud over en stor nedbø- med naturskovspræg, hovedsagelig bestående af Atlas AE2013-653077 (C). tog jeg på svampetur den tågede 1. januar 2013. jet gren/stammedel. Birk, Rødel, Hassel, Eg og Bævreasp, i skrånen- Annegrete Eriksen Jeg ville egentlig have besøgt Strødam-reserva- Sporerne er meget store (dog større hos mate-

34 Svampe 69, 2014 35 land. Vejret var hårdt: vådt og blæsende, så jeg fik heller ikke taget et billede (men dog siden). Vel ankommet til Aars sammen med mit mikroskop gik jeg igang med de tre kurve og de mange fyldte æsker, og til min store begejstring viste den my- stiske svamp sig at være en art af Kulbær, som jeg straks vidste måtte være ny for Danmark. Der var dog lige et problem. Jeg kunne ikke finde modne sække og sporer i materialet. Jeg fotograferede det og lagde det småfugtigt i en æske på køl og tog videre på svampetur til Korsika. Og heure- ka, ved hjemkomsten var der modnet sporer til en sikker bestemmelse. Problemet var nemlig, at jeg vidste, at det enten var H. ticinense eller H. subticinense, der stort set kun kan kendes på de- res sporestørrelser. Begge arter er formodentlig under udbredelse mod nord og er begge i nyere Tagrør-Skiveskorpe (Acanthobasidium phragmitis) – tid rapporteret fra Storbritannien. Sporerne var en ny barksvamp for Danmark. Arten er kun kendt fra for store til H. ticinense, nemlig ca. 9,2 x 4,8 µm, Tagrør (Phragmites) og kan kendes på sine amyloide, og næsten symmetriske (uden en tydelig flad side, vortede basidier. Børstingerød Mose, 2.VII.2013, T. Læssøe, Atlas tl2013-510787 (C). Foto Thomas Læssøe. der ellers er typisk for de fleste arter i slægten) og uden løsnende ydervæg i KOH. Stromaet er let hvælvet, rødbrunt og filtet med en gullig, frynset vorter, deraf navnet Acanthobasidium. Ja, mere rand. Se også Fournier (2013b) skal der ikke til for at gøre en svampenørd glad. Første gang jeg hørte om arten var på en spad- Materiale: Vestsjælland, Saltbækvig, Alleshave Enge, seretur til Bognæs med svampedagens gæstetaler på stående Pil (Salix) i sump, 7.XI.2013. T. Læssøe, Atlas for et par år siden Martyn Ainsworth, der kendte tl2013-652256 (C). arten fra England og mente den også måtte være Thomas Læssøe dansk. Den blev beskrevet så sent som i 1986 (Bo- idin m.fl.) som A. phragmitis Boidin, Lanq., Cand., Gilles & Hugueney, og blev siden kombineret i Filtet Kulbær (Hypoxylon subticinense) – et nyt Kulbær for Danmark. Saltbækvig, på Pil (Salix), 7.XI.2013, T. Tagrør-Skiveskorpe (Acanthobasidium slægten Skiveskorpe (Aleurodiscus) af Nuñez og Læssøe, Atlas tl2013-652256 (C). Foto Thomas Læssøe. phragmitis) – en barksvamp på Tagrør Ryvarden (1997), der opererede med en mere med vortede basidier bred slægtsopfattelse i deres Skiveskorpe-mono- En af mine personligt største mykologiske ople- grafi. I det store barksvampeværk i Fungi Euro- riale fra poppel), ca. 20 x 8,5 µm, brune, med næ- Filtet Kulbær (Hypoxylon subticinense) – velser i 2013 ville nok ikke fremkalde nogen som paei (Bernicchia & Gorjón 2010) anerkendes sten parallelle sider med en spirefure (ses som et Kulbær med et usædvanligt udseende helst reaktion hos flertallet af læserne af dette slægten Acanthobasidium, så det har jeg så også lys stribe) der løber i hele sporens længde på På en af de sidste svampeture jeg nåede i 2013 in- blad. Det var nemlig fundet af en næsten usyn- gjort indtil videre. Et ældre molekylært studie den mest rundede side („rygsiden“) på den lidt den jeg kæmpede videre med alt det indsendte at- lig gråhvid hinde på et tagrør i en nordsjællandsk konkluderede også, at tre arter af Acanthobasidi- asymmetriske spore. Se også Fournier (2013a). lasmateriale, gik turen til Saltbæk Vig – et lukket mose. Det lykkedes mig endda at glemme, at jeg um hørte sammen i en monofyletisk gruppe (Wu fredet område som jeg besøgte med en af ejerne overhovedet havde fundet „belægningen“, så det m.fl. 2001). Arten kendes ifølge Fungi Europaei Materiale: Nordsjælland, Langstrup Mose, 1.I.2013, i området, Niels Poul Dreyer, og med den i atlas- var næsten en genopdagelse, da den dukkede op fra Holland, Spanien, Storbritannien og Tyskland. frembrydende på tyk pilegren (Salix), T. Læssøe, Atlas sammenhæng velkendte Martin Vestergaard. Ud af en af mine store samleæsker. Men glæden var Der er lidt uenighed i litteraturen om status af A. tl2013-494296 (C). over nogle spændende åbne arealer besøgte vi hørlig, hvis der ellers havde været nogen på afde- phragmitis. Nogle mener at A. delicatum (Wakef.) Thomas Læssøe en meget våd pile-birkemose, hvor jeg smed en lingen udover mig selv så sent om aftenen, da jeg Oberw. ex Jülich er det samme, og da dette navn underlig filtet brun sag med lys rand ned i min kikkede ned gennem okularet på mit mikroskop er ældre, skal det bruges hvis arterne slås sam- indsamlingskasse. Den så spændende ud, men jeg på en lille flis af filten monteret i en dråbe Mel- men. Andre adskiller arterne på mængden og dif- havde ingen øjeblikkelig hypotese om hvad det zers reagens. Det jeg så, var nogle meget amyloide ferentieringen af gloeocystider, sporestørrelsen kunne være, og der skulle jo rykkes igennem, nu strukturer: store vortede, lidt citronformede spo- og økologien. Ikke mindst pga. substratet har jeg hvor vi var kommet til det forjættede, lukkede rer og såkaldt pleurale basidier helt dækket med valgt at bestemme mit fund til A. phragmitis.

36 Svampe 69, 2014 37 Det er karakteristisk for arter af Skiveskorpe i bred forstand, at de er ret så værtsspecifikke. Mange kender Orange Skiveskorpe (Aleurodi- scus amorphus), der kun forekommer på barken af tynde ædelgrangrene, gerne endnu fastsidden- de. Den meget sjældne Hvidlig Skiveskorpe (Al- eurodiscus eller Aleurocystidiellum disciformis) forekommer kun på egebark osv.

Materiale: Nordsjælland, Børstingerød Mose, på Tagrør (Phragmites) i kanten af pilemose, 2.VII.2013, T. Læssøe, Atlas tl2013-510787 (C). Parakit-Vokshat (Gliophorus reginae) er med mole- kylære teknikker bekræftet som en selvstændig art Thomas Læssøe og blev i 2013 nybeskrevet som selvstændig art. Atlas DB2000-534404. Foto David Boertmann. Parakit-Vokshat (Gliophorus reginae) – en ny dansk Vokshat. Vokshat ligner i voksemåde og habitus helt en I Svampe 43 (2001) beskrev jeg variationen af den almindelig, lidt stor og kraftig Papegøje-Vokshat. almindelige og meget variable Papegøje-Vokshat Overfladerne på både hat og stok er også slime- (Hygrocybe psittacina – red.: som nu regnes for de. Men farverne er meget afvigende. Hatten er hørende til slægten Gliophorus). Et fund fra 2000 mørkt kastaniebrun med mere eller mindre tyde- fra det lerede overdrev på bakken Lysnet nær lige purpurviolette toner, lamellerne er gråbrune Langå blev omtalt som meget afvigende og som med lys rand, og stokken er silkehvid til gråhvid, kandidat til en ny varietet eller art. I 2013 fik jeg undertiden med okkergullig basis. Der er ikke tilsendt et manuskript til gennemsyn som peer spor af grønt på den, og den er derfor let at kende. reviewer for tidsskriftet MycoKeys [ikke at for- Mikroskopisk afviger den ikke fra en „alminde- veksle med MycoKey – et betydeligt ældre navn]. lig“ Papegøje-Vokshat. Det omtalte nogle nye arter af vokshatte baseret Ainsworth m.fl.´s (2013) analyser viser, at de De glatte sporer hos Gulkødet Knoldtrøffel (Hymenogaster luteus) – en ny trøffel for landet. Den blev fundet på analyser af DNA (ITS regionen). Under en af britiske indsamlinger udgør en distinkt gruppe, under gammel Eg (Quercus) på Lolland. I Norden er den også kendt fra Sverige, hvor den kun er fundet med de nye arter citerede forfatterne netop det foto i som er nærmest beslægtet med europæiske ind- Hassel (Corylus). Kristianssæde, 30.VII.2013, Thomas Læssøe & Anne Molia, Atlas tl2013-513399 (C). Indsat: De friskopgravede Knoldtrøfler, øverste centrale frugtlegeme er dogTuber cf. maculatum. Fotos Anne Molia Svampe 43 af den meget afvigende form fra Lys- samlinger af Teglrød Vokshat (G. psittacina var. (mikro) og Thomas Læssøe. net. Artiklen udkom senere på året (Ainsworth perplexa). Disse to er så igen nærmest beslægtet m.fl. 2013), og nu var arten formelt beskrevet som med den egentlige Papegøje-Vokshat. Men deres Gliophorus reginae Dentinger, A.M. Ainsw., & analyse viste også, at Teglrød Vokshat skal splittes P.F. Cannon. Bingo – en ny art til den danske liste. i en europæisk art (G. europerplexus, ny-bekrevet Gulkødet Knoldtrøffel (Hymenogaster kærlighed på, gav en stribe arter, bl.a. to arter Jeg var flere gange på lokaliteten i efteråret i artiklen) og i en amerikansk art, som beholder luteus) under gammel Eg på Lolland af Tuber og så en Knoldtrøffel (Hymenogaster), 2013 for at genfinde svampen. Men forgæves; der det videnskabelige navn perplexus. Det virker Et lille trøffeljægerhold bestående af underteg- der ved gennemskæring havde tydeligt gult kød. var ved alle besøg meget få vokshatte. Derimod dog ikke helt overbevisende, da en amerikansk nede + den italienske trøffelhund Lello af racen Vi håbede derfor på at det kunne være H. luteus, var der en anden Vokshat, som formentlig er ube- indsamling i deres analyse lægger sig sammen Lagotto Romagnolo besøgte en varm julidag som vi begge manglede personligt kendskab til, skrevet, og som jeg er i gang med at undersøge med deres indsamlinger af europerplexus. Her Lolland og Møn. Lello sov det meste af tiden, og som ville være ny for Danmark. Arten er med nærmere sammen med Ellen Larsson fra Göte- bør der analyseres mere materiale før en endelig mens vi andre svedte os igennem skrab efter i andenudgaven af Funga Nordica på basis af borg. konklusion kan drages, hvilket forfatterne også skrab i søgen efter det underjordiske guld. Tu- fund fra vore sydlige nabolande. Tilbage ved mi- Det videnskabelige navn reginae betyder skriver. ren gik egentlig til Lolland fordi Anne gerne kroskopet kunne vi konstatere at svampen hav- „en dronnings“ og er givet på grund af den dy- Man behøver altså ikke at lede efter nye ville se en Satans Rørhat, og jeg antog at allé- de de glatte sporer, der karakteriserer denne art, be („kongelige“) purpur-violette farve på hatten svampearter til den danske liste ude i naturen. en i Kristians­sæde ville være stedet – også for der er en af de få let genkendelige arter i denne og desuden for at fejre Dronning Elisabeths 60- Man kan bare sidde hjemme i lænestolen og ven- trøfler. Vi fandt dog ikke andet end nogle sam- vanskelige slægt. Selvom arten ikke angives fra års jubilæum på den britiske trone. Forfatterne te. Så kommer de helt af sig selv. mensunkne lig af rørhatten. Til gengæld gik trøf- Norden i Funga Nordica (Knudsen 2012), er er nemlig alle bosiddende i England, og de un- felskraberiet ganske godt. Især en ældre Eg om- den dog så velkendt i Sverige at den er rødlistet dersøgte fund er fra England og Wales. Parakit- David Boertmann givet af et nældekrat som Anne havde kastet sin (senest som NT – 2010 bedømmelse) og kendt

38 Svampe 69, 2014 39 kender fra Danmark, er knyttet til løvskove på Materiale: Sjælland, Vallø Storskov, i græsset i bælte kalkrig til mineralrig bund med en vis ekspone- imellem løv- og nåleskov (Bøg (Fagus), Birk (Betula) ring. Hvis man kommer sydpå eller nordpå til eller Rødgran (Picea abies)), 21.IX.2013, Bjørn W. Pe- vores nabolande, så finder man også en masse dersen, Atlas BWP2013-632314 (C). Nordjylland, Paj- hede Skov, nær ved Naturskolen, ved bredden af lille sø arter i nåleskovene – både på næringsfattig og med El (Alnus), Pil (Salix) og Bøg (Fagus), 21.X.2013, kalkrig bund. I Danmark mangler vi stort set Annegrete Eriksen, Atlas AE2013-637066 (C). disse arter – højst sandsynligt fordi de danske nåleskove ikke er oprindelige, men også fordi de mangler kontinuitet. En gruppe af Knold- Tobias Guldberg Frøslev slørhatte som findes relativt almindeligt i nåle- skovene i vores nabolande, er arterne i gruppen Litteratur omkring Sump-Slørhat (Cortinarius scaurus). Ainsworth, A.M., Cannon, P.F. & Dentinger, B.T.M. I Cortinarius Flora Photographica (Brandrud 2013. DNA barcoding and morphological studi- m.fl. 1990-2012) accepteres tre arter i denne es reveal two new species of waxcap mushrooms (Hygrophoraceae) in Britain. – MykoKeys 7: 45-62. gruppe: Sump-Slørhat, Vandplettet Slørhat (C. Bernicchia, A. & Gorjón, S.P. 2010. Corticiaceae s.l. – sphagnophilus) og Grønrandet Slørhat. Den Fungi Europaei 12. første har været accepteret som dansk i nogle Boertmann, D. 2001. Papegøje-Vokshat, en meget va- år, hvorimod den anden først for et par år siden riabel svamp. – Svampe 43: 29-32. blev godkendt. Og nu altså også den sidste. Ad- Brandrud, T.E., Lindström, H., Marklund, H., Melot,J., skillelsen af arterne er ikke umiddelbart så let Muskos, S. 1990-2012. Cortinarius Flora Photogra- som litteraturen måtte antyde. Den første art er phica. Bind 1-5. – Cortinarius HB, Matfors Christensen, M. 2001. Urskove og bjergoverdrev – my- brunlig med grønne lameller, den anden har bru- kologiske oplevelser fra Slovenien. – Svampe 44: ne lameller, og den sidste er større, lysere og har 50-53. blålige og grønlige farver på lamellerne. I mod- Fournier, J. 2013a. http://pyrenomycetes.free.fr/ento- sætning til de to andre kan Grønrandet Slørhat leuca/html/Entoleuca_mammata.htm desuden findes i relativt næringsfattige løvsko- Fournier, J. 2013b. http://pyrenomycetes.free.fr/hypo- ve, og det var netop på sådanne lokaliteter at xylon/html/Hypoxylon_subticinense.htm de to synkrone danske fund blev gjort, selvom Jong, L. de 2004. Okkerblad (Phyllotopsis nidulans) Bjørns fund ikke kan udelukkes at have vokset genfundet, nu i Vemmetofte Dyrehave. – Svampe 49: 43-44. med Gran. At Knoldslørhatte der normalt fin- Knudsen, H. 2012. Hymenogaster Vittad. I: Knudsen, des i nåleskove, også kan findes i næringsfattige H. & Vesterholt, J. (red.). – Funga nordica: 916-918 løvskove, er noget man finder hos flere arter (C. (2. rev.udgave). turmalis, C. variegatus, m.fl.), men er primært Larsson, K.-H. 1997. Artfakta: Hymenogaster luteus. I: Grønrandet Slørhat (Cortinarius herpeticus) – en ny dansk Knoldslørhat. Arten blev fundet to steder på samme noget man oplever hvor disse løvskove findes i Larson, K-H. (red.). Rödlistada svampar i Sverige dag i hver sin ende af landet af Bjørn W. Pedersen og Annegrete Eriksen. Vallø Storskov, i blandskov, 21.IX.2013, s. 298. – ArtDatabanken. Bjørn W. Pedersen, Atlas BWP2013-632314 (C). Foto Bjørn W. Pedersen. sammenhæng med naturlige nåleskove – altså i vore nabolande. Núñez, M. & Ryvarden, L. 1997. The genus Aleurodis­ cus (Basidiomycotina). – Fungiflora, Oslo. Der findes enkelte ældre angivelser af arten Ludwig, E. 2001: Pilzkompendium. Band 1. – IHW- fra Danmark – bl.a. i rødlisten. Men da anven- Verlag, Eching, 758 s. fra Gotland, Stockholm og Uppsala (fx Larsson Grønrandet Slørhat (Cortinarius herpeti- delsen af navnet C. herpeticus gennem tiderne Wu, S.-H., Hibbett, D.S. & Binder, M. 2001. Phyloge- 1997). Den angives kun med Hassel som partner cus) – en ny knoldslørhat for landet. har dækket over flere ting, så vælger vi indtil vi- netic analyses of Aleurodiscus s.l. and allied gene- i Sverige. På trods af ivrig eftersøgning er arten Det er sjældent at nye arter bliver opdaget syn- dere at tro at de to nye fund er de første der ra. – Mycologia 93(4): 720-731. ikke fundet i Norge. kront på forskellige steder. Men netop dette med sikkerhed kan henføres til den art, som nu skete den 21. september da Bjørn W. Pedersen til dags kaldes C. herpeticus. Materiale: Lolland, Kristianssæde, i løs muld blandt og Annegrete Eriksen på samme tid hev denne nælder og bregner 5-10 m fra stor bredkronet Eg nye Knoldslørhat op af jorden i hver sin ende af Annegrete gjorde sit fund lige „efter at have (Quercus) på kanten af grøft, 30.VII.2013, Thomas landet – Bjørn i Vallø Storskov på Sjælland og spist frokost ved Naturskolen – ca. kl. 13.00“, og Læssøe & Anne Molia, Atlas tl2013-513399 (C). Annegrete i Pajhede Skov i Nordjylland. de lagrede oplysninger på Bjørns foto afslører På trods af at den danske knoldslørhattefun- at det blev taget kl 14. Det er så tæt løb at de Thomas Læssøe & Anne Molia ga efterhånden er relativt godt kendt, så dukker to findere må dele pladsen på „vinderskamlen“. der stadig nye arter op. Stort set alle de arter vi

40 Svampe 69, 2014 41 lejligheden under Christians bor Petrea Holsøe, og elskede. Jeg lagde mærke til at hun havde en Svamperomaner der nærmer sig de firs år, er cyklist, vinterbader frisk, nærmest lidt svovlet duft.“ Erik Rald og svampeplukker. Han hjælper hende med at „Bagefter lå vi ved siden af hinanden. Emi- sætte hendes stereoanlæg op på en hylde på lie sagde ikke noget. Jeg tænkte, at der var god væggen. grund til at tænke godt om svampe. I svampe- „Petrea ryddede ud efter frokosten. Da jeg bogen havde jeg bidt mærke i kantareller, den til sidst hjalp hende med at fylde den tomme smukke form og den mætte orange farve. Jeg reolplads ud med bøger, faldt jeg over en om havde regnet med, at det var kantareller vi skul- svampe. Jeg bladrede og så billeder af kantarel- le finde og var blevet lidt forvirret da vi nåede ler og blækhatte. Jeg spurgte, om jeg måtte låne ud i skoven. Emilie havde forklaret mig at kan- den. Petrea syntes det var en god ide. Det var jo tareller også var hendes favorit, men at de var ved at være sæson. Egentlig var det ikke nød- sjældne. Det svage lys fra vinduet tegnede hen- vendigt med bogen. Emilie kendte allerede nok des ansigt med en passende forsigtighed. Læber, til svampe til at garantere at vi ikke risikerede øjenbryn, næseryg. Hun sov. Hun duftede og sov. forgiftning. Jeg fremhævede at der var tale om Jeg faldt også selv i søvn.“ danske svampe i modsætning til belgiske, men Svampeplukning = kærlighed = lykke, det er det foruroligede hende ikke. (…)“ den enkle ligning, som jeg-fortælleren her stiller „Vi tog S-toget til Hareskoven. Jeg beklage- op. Et ikke uvelkomment udsagn! Men herefter de at jeg ikke kendte til et bedre og mere fanta- hører vi ikke mere om kantareller eller svampe- sifuldt svampested, men jeg var ny i branchen. plukning i det hele taget. Det viser sig, at Emilie Emilie mente ikke det gjorde noget og regne- er blevet gravid. Christian møder Charlotte igen I mange romaner nævnes svampe hist og her. Den tynde, bogsky meteorolog Christian, de med at det stadig var så tidligt på sæsonen og går i seng med hende, uden at det fører til Men for at en roman skal kunne kaldes for en som skriver bogen i jeg-form, keder sig på sit at vi godt kunne finde et hjørne af skoven der større anfægtelser. „Hvis jeg tænkte, tænkte jeg svamperoman, skal dens titel udgøres af navnet kontor, hvor han ikke kan tage sig sammen til at ikke var ribbet af vores medentusiaster. (…) Jeg at noget af det man gør, er en parentes.“ Men på en svamp. Med dette snævre kriterium findes arbejde på sin ph.d-afhandling. Han får et ufor- knugede Petreas svampebog. For en sikkerheds Emilie får en spontan abort, fremkaldt af Chri- der nok ikke særlig mange svamperomaner. Lad pligtende og uinspirerende forhold til den vel- skyld. (…)“ stians ligegyldighed og brutale fremfærd over os se, hvordan forfatterne til sådanne har gjort skabte geofysiker Maria, men hun slår op med „Vi havde kalkuleret rigtigt og kom derud for hende, og hun tager tilbage til Belgien. Facit brug af svampemotivet. ham. Han har en kortvarig affære med den ald- på en ret øde dag. Jeg blev efterhånden helt op- lig nul. rende Charlotte, som han møder i byen. Senere slugt af svampejagten. Jeg besluttede mig for at Det kan måske virke lidt overdrevet at kalde Kantarel møder han den spinkle og åbenhjertige belgiske klare mig selv og ikke rende rundt efter Emilie en roman for „Kantarel“, når svampeplukning Den første, jeg vil omtale, er skrevet af en dansk fotograf Emilie Louvain og den tykke ameri- hver gang jeg fandt et eksemplar der så tilpas kun fylder sammenlagt tre sider. Men der er nok forfatter, Jørn Frederiksen, og hedder slet og ret kanske mislykkede journalist Sebastian Edler, appetitligt ud. Jeg stolede på mig selv og Petrea en pointe i, at kantarellen, som beskrives som „Kantarel“. Den udkom i 1998 og var hans an- der keder sig i sit ligegyldige liv. „Besøgende Holsøes faglitteratur. Jeg fyldte praktisk taget smuk og sjælden, slet ikke bliver fundet i bogen. den roman, efter „Hold øje med vandrotterne“ har det tit med at kede sig,“ som Christian note- den pose jeg havde fået tildelt, og var derfor Ligesom den gyldne kærlighed, personerne hel- fra 1996. Man studser over titlen og undrer sig rer. Der er flere personer i bogen, og vi har også stolt.“ ler ikke finder. Bogen har titel efter det, der ikke over, hvorfor den hedder sådan. Vi skal frem til fulgt deres liv, før de møder Christian og hinan- „Vi satte os. Emilie sorterede fundene og var indfinder sig i bogens handling. Det er sikkert side 121, før ordet kantarel overhovedet bliver den. Mange kapitler handler om den danskfødte tilfreds med resultatet. Luften var frisk. Vi drak tilsigtet fra forfatterens side. nævnt. incestramte servitrice Anna, Emilies mormor. I kaffe og spiste sandwich. Hun forklarede hvor- dan vi skulle tilberede svampene, når vi kom Støvbold Erik Rald hjem. Vi sad fint på vores træstub. Jeg sagde at I den anden svamperoman, jeg vil omtale, er jeg godt kunne lide hende. Vores træstub stod svampene igen symbol på kærlighedslivet, især Mushroom novels virkelig i et ret øde hjørne af skoven. Et stille den zoologiske side af det. Den er skrevet af Mushrooms are sometimes used as central symbols in fiction, their names or the word fungi figuring as the title of novels. In the Danish writer Jørn Frederiksen’s novel “Kantarel”, the hunting of chanterelles is seen as the love hjørne. (…) (…) Der var stille. Emilie var stille. den engelske forfatter Fay Weldon og hedder provoking exception from the otherwise boring lives of the main characters of the book. In the British writer Fay Man registrerer det vel knap, men jeg var lyk- „Støvbold“ på dansk, direkte oversat fra dens Weldon’s novel “Puffball” we follow closely a woman’s pregnancy from intercourse to birth. The giant puffballs kelig. (…)“ originaltitel, „Puffball“. Fay Weldon er en ver- symbolize all aspects of fertility: sex, conception, pregnancy, evilness, abortion, Caesarean section, and birth, even „Vi rensede svampene med det samme vi denskendt bestsellerforfatter og har udgivet en family happiness. The Swedish writer Agneta Pleijel’s novel “Fungi” is a fictitious autobiography attributed to kom hjem. Emilie stegte dem i lidt smør på min lang række bøger i form af romaner, noveller og the 19th century German mycologist Junghuhn, who studied fungi and other aspects of nature in Java; in this smedejernspande og kom fløde, salt og frisk- essays. Hun brød igennem til det store publikum novel mould fungi serve as a symbol of the will to live in a positive sense, contrary to Schopenhauer’s pessimis- kværnet peber over. Jeg ristede brød og åbnede med romanen „Praxis“ fra 1978. „Støvbold“ ud- tic concept, love itself being the centre of life of man and nature. In mushroom novels fungi apparently always en flaske vin. Efter at vi havde spist, gik vi i seng kom i 1980. symbolize the various aspects of love.

42 Svampe 69, 2014 43 Romanen begynder således: „Mange menne- Personerne er ikke udpræget rare ved hinan- dog alligevel var noget godt i dem. (…) Den ild, neta Pleijel et fiktivt møde mellem Junghuhn og sker drømmer om det lille hus på landet. Liffey den. Utroskab og almindelig ondskab hører til som var tændt med støvboldene, blev ved med filosoffen Arthur Schopenhauer og deres livs- drømte i mange år, og hun fandt sit drømmehus dagens uorden. Liffey bliver gravid, men går at brænde juledagene igennem, til Liffeys til- lange indbyrdes diskussion om livets væsen og en varm septembersøndag, i Somerset, om efter- gruelig meget ondt igennem. Hvert angreb på fredshed. Barnet smilede til flammerne.“ Hen- verdens indretning. Agneta Pleijel skriver i et middagen. (…) Liffey vidste, at hun måtte have det ufødte barn afspejles i spark mod støvbolde. des mand kommer ind ad døren, og alt er har- efterord, at hun fik ideen til romanen ved at læse det. En fælde lukkede sig om hende.“ Liffey Udskæringen af støvboldene til spisebrug tager moni, så harmonisk som livet nu kan være i en en passus i Schopenhauers hovedværk, „Verden flytter på landet, mens hendes mand, Richard, sig ud som tortur- eller operationsscener. „Han roman af Fay Weldon. som vilje og forestilling“, hvor Schopenhauer bliver boende i London. Han besøger sin kone var ved at skære en ny støvbold op. Dens tunge, citerer Junghuhns beretning om en havskild- i weekenderne. Men den landlige idyl forstyr- søde, kvalmende lugt stod imellem hende og Fungi paddes grusomme død. Hvilket dog ikke er til- res af støvbolde allerede på side 16: „Kæmpe- den friske luft, hendes lunger krævede. (…) Han Den sidste svamperoman, som jeg vil omtale, fældet. Hendes forrige roman, „Jag efter vind“, støvbolde var skudt op af jorden kun en meter gav sig til at skære i den næste støvbold, og Lif- hedder „Fungi. En roman om kærligheden“, foregik på Java. Romanen medtager træk fra fra stedet, hvor de lå. Hvordan kunne hun have fey tænkte på sit eget udspilede kød.“ Mabs for- udgivet på dansk i 1994. Den er oversat fra den den historiske Junghuhns liv og værk, men de er undgået at se dem før? Tre hvide kloder, kæm- søger at få Liffey til at abortere ved at hælde sin svenske originaludgave „Fungi“ fra 1993 og er særdeles frit behandlede. pestore svampebolde af form og størrelse som hekse-mors afkog af meldrøjer-sklerotier i hen- skrevet af Agneta Pleijel. Den falder godt nok I romanen følger Junghuhn Schopenhauers et menneskes hjerneskal, overtrukket med en des hyldevin (endnu et svampetema), men for- uden for den definition af svamperomaner, som filosofiundervisning. Junghuhn studerer medi- tynd, gullig hud, stod der som blinde skildvagter. søget mislykkes. „Bruger din mor støvbolde?“ jeg lagde ud med. Men da jeg selv har lavet defi- cin, men er mere interesseret i naturvidenskab, Liffey var kommet på benene, gysende og ræd- spurgte Tucker Mabs. (…) „Støvbolde er for æk- nitionen, kan jeg jo også selv lave den om, så den især svampe og planter. Han fortæller det til sin selsslagen. „Det er kun støvbolde,“ sagde Ri- le, selv for min mor,“ sagde Mabs lidt efter. „De også indbefatter romaner, hvis titel består af or- gamle far. „Han fnøs. Han regnede mig for en chard. „Naturens overflod. De skyder op fra den er djævelens øjeæbler.“ det svampe eller dermed ensbetydende gloser. dovenlars, en døgenigt. Tog spanskrøret frem.“ ene dag til den anden. Hvad er der dog i vejen Den næste svampesæson begynder, før Lif- På denne måde kommer også denne roman ind Junghuhn indkaldes til militæret, bliver officer med dig?“ Det, der var i vejen, var, at svampe- fey skal føde. „Sæsonens første støvbold kom under genren svamperomaner. og møder efter andre tilløb til kærlighedslivet nes bløde, runde svulmen fik Liffey til at tænke frem. Et blindt hvidt hoved skubbede sig op af Ikke alene er bogens titel opsigtsvækken- en dag Schopenhauers tidligere husholderske på en opsvulmet, gravid mave, og det sagde hun. den fugtige varme jord dernede i lavningen ved de i sig selv. Svampe og kærlighed hører åben- og elskerinde på et værtshus. Richard fandt en til, men dens vækst var blevet bækken, hvor Richard og Liffey engang havde bart sammen i den gode skønlitteratur, også i „Jeg fik et glimt af den mørke kløft mel- hindret af filtret græs, og dens overflade var fol- ligget og elsket på deres almindelige måde og denne bog. Romanen er også unik ved at have lem hendes bryster. I mine næsebor hele tiden det og brunlig og gummiagtig. „Denne her lig- troet, at de var omtrent lige som alle andre men- en videnskabeligt uddannet mykolog som ho- den flydende duft af hule, svampe og rådnende ner mere en hjerne i en glaskrukke i et labora- nesker. Dengang da verden var uskyldig, og Lif- vedperson. Mykologens navn kendes af mange blade.(…) Jeg kunne genkende den oppe fra torium,“ sagde Richard. (…) Bella og Ray kom fey ikke gravid, og Mabs heller ikke så vild efter svampekyndige den dag i dag, idet det indgår i hulerne i Harzen. (…) Deri dufter der af fungi. rundt om hushjørnet. „Vi tænkte nok, at vi ville at blive det.“ poresvampeslægten Junghuhnia og slørhattear- Thi langs klippevæggene i mørket vokser der en finde jer her,“ sagde Ray. „Bella ville vædde på Romanen handler om Liffeys svangerskab, ten Cortinarius junghuhnii. De færreste kender særlig slags svampe. Denne flydende, glidende det. De er i gang igen, sagde hun. Jeg tror, hun som beskrives i alle fysiologiske detaljer. Støv- dog til hans liv og levned. Franz Wilhelm Jung- duft var det, der steg op fra furen mellem Dora er jaloux. Hvad har I fundet?“ „Støvbolde,“ boldene går igennem hele bogen som symboler huhn blev født i den tyske by Mansfeld i Har- Littners bryster. Nu vidste jeg noget om arten af sagde Richard. „Støvbolde!“ „Støvbolde!“ Ray på sex, befrugtning, graviditet, ondskab, abort, zen i 1809 og døde på Java i 1864. Den berømte filosoffens begær, thi det fandtes i mig og gjorde og Bella kom ivrigt styrtende for at se. (…) „I fødsel, kejsersnit. Fay Weldon bruger i sine no- idealistiske naturforsker og naturfilosof Ale- mig delagtig. (…) Jeg var opfyldt af medliden- bliver simpelthen nødt til at tage huset,“ sagde veller ofte en enkelt ting eller et begreb som et xander von Humboldt beundrede han og brev- hed med filosoffen og med Dora Littner, tårer- Bella, „om ikke andet så for at samle støvbolde prisme, en troldspejls-splint, ville mange sige, vekslede med – Junghuhn er blevet kaldt Javas ne brændte, men mest af alt attråede jeg hende. til os. Aner I, hvor sjældne de er?““ hvorigennem personernes handlinger og tan- Humboldt. Junghuhn rejste på den hollandske (…) Kærligheden er en afgrund. Den dufter af Bella og Ray er Liffeys og Richards ven- ker ses. Her bruger hun teknikken en hel roman mykolog C.H. Persoons anbefaling til Java som fungi. (…) Kærligheden er en afgrund, den tvin- ner fra London, mens Mabs og Tucker er deres igennem. uddannet læge, men med henblik på at studere ger os til handlinger, som forfærder os.“ kommende naboer. Tucker har et andet forhold Bogen ender med, at Liffey får sit barn ved bl.a. svampe, og han udgav et større antal pub- Før Junghuhn får sat sine hensigter ud i li- til støvbolde end byboerne. „Han fik øje på den kejsersnit. På sidste side står der: „Juleaften likationer om øens svampeliv, planteliv, folkeliv, vet, antastes hun imidlertid af en anden student sidste støvbold, svingede benet bagud og gav løb Liffey tør for optændingspinde til at få il- geografi og geologi. Han beskrev i alt ca. 125 fra filosoffens forelæsninger. Junghuhn udfor- den et spark. Som om trykket inden i den havde den i gang med. Det regnede, og grene og kvi- svampearter og et tilsvarende antal blomster- drer ham til duel, overlever, men bliver idømt været enormt, eksploderede den i myriader af ste udenfor var våde og nytteløse. Hun gik ud planter og mosser. Ca. 10 svampearter og ca. 40 ti års fængsel, da dueller var blevet forbudt of småstumper, der summede gennem luften som i skuret, og der fandt hun de visnede rester af blomsterplantearter er opkaldt efter ham. officerer i den preussiske hær. Han når at skrive en rasende insektsværm, før de faldt til jorden Richards støvbolde. De var seje og læderagtige, Bogen er Junghuhns beretning om sit liv og sin første afhandling, om svampe [1], færdig, før og blev stille. (…) Hvis De gerne vil sprede spo- og hun huskede, hvad Richard havde sagt om, at sin kærlighed til svampe og til kvinder. Skrevet han bliver indsat. Han flygter fra fængslet gen- rerne,“ sagde Ray til Tucker, „så er det den bed- de kunne bruges som ildtændere, lagde dem på i jeg-form, men fiktiv, naturligvis, hvilket også nem Tyskland til Frankrig, hvor han melder sig ste måde.” „Væmmelige tingester,“ sagde Tuck- kaminristen og tændte dem. De brændte lang- gælder de indstrøede „autentiske“ notater fra til Fremmedlegionen, tager til Afrika, hvor han er. „De duer ikke til andet end fodbolde.““ somt, tålmodigt og klart, og hun tænkte, at der Junghuhns hånd. I romanen iscenesætter Ag- kommer med på en militærekspedition til kon-

44 Svampe 69, 2014 45 tinents indre. I Afrika reviderer han Schopen- te verdens uudtømmelige skønhed, jeg der døde hauers lære om livsviljen som menneskets for- under et kinatræ ved vulkanen, jeg hvis livsværk bandelse og opnåelse af buddhismens nirvana blev begravet under en fodnote hos filosoffen.“ som den eneste mulighed for at undslippe ver- densviljen. Sammenfatning og konklusion „Ved sammensmeltning med sig selv eller Svampe ses sædvanligvis i fiktionslitteraturen hverandre danne fungi af arten Phycomycetes som symboler på råd, fordærv, forgiftning og zygotisk stadium eller periode af meditativ ro, død. Men ikke i disse tre finkulturelle roma- tilsyneladende uden begær eller konflikt, jf. fo- ner. Her står svampene for kærligheden. I Jørn sterets søvn. Kontemplativ fuldendelse. Urtid Junghuhn på svampeekspedition på Java. ”Jeg anbe- Frederiksens roman „Kantarel“ skildres kær- eller evighedsfølelse, jf. filosoffens nirvana. Ydre faler fremtidige rejsende en egn, der ligger oven for ligheden som kedelig og uforpligtende, kun omstændigheder såsom vejrlig, forekomst af Ranka, hvor der på en afrundet længderyg findes en svampeturen får hovedpersonernes sexliv til at fugtighed, dug eller tåge sætte sværmende akti- overordentlig rigdom på svampe. Der ligger der en blomstre op; men kantarellen som symbol på viteter i gang, bløde og bølgende. Nu opvågnen stor mængde af rådnende, til dels kæmpestore stam- ægte kærlighed finder de ikke. I Fay Weldons ro- fra kontemplationen. Kopulation på ny. Alt er i mer i skoven, hvis sortagtige, fedtede, nøgne, med bu- man „Støvbold“ er kærligheden harsk og fred- alt! Faserne i svampenes liv antyde forekomst af ske lidet tæt dækkede bund her og der bliver beskinnet løs, og kæmpestøvbolden bruges som et særde- af en solstråle, der trænger ned gennem trækronernes naturlig lykke, hvilket dog afvises af filosoffen.“ hvælving. Skarer af lamelsvampe, barksvampe, bævre- les alsidigt symbol på alle stadier af en kvindes Det er koblingssvampe såsom mugsvampe, svampe, poresvampe, rørhatte, bægersvampe og andre svangerskab, sex, undfangelse, graviditet, fød- Junghuhn tænker på. Men hverken det anfør- for størstedelen nye og endnu ubeskrevne svampe, sel, ondskab, abort, kejsersnit og spædbarnsfa- te navn på svampene eller deres livscyklus var som man i andre skove kun finder temmelig spredt, milielykke. I Agneta Pleijels roman „Fungi“ er kendt på Junghuhns tid, så det autentiske citat vokser her tæt sammen. Javaneserne kalder dette sted det mugsvampene, som symboliserer livsviljen, er ganske uautentisk. for Tampat Tjamur, Svampereden. Det ligger i en høj- med kærligheden som dens fremmeste manife- Junghuhn bliver syg i junglen, er døden de af 3-400 fod over Djocjokarta. Men tusinder af små, station, det der holder menneskelivet såvel som nær, men reddes ud til kysten af nogle indfød- tommelfingerlange blodsugende igler, som springer hele naturen sammen. De skønlitterære forfat- fra blad til blad, gør opholdet i disse skove besværligt. te, kommer på et skib til Kapstaden, hvor han De kryber ind gennem alle mellemrum i tøjet og suger tere bruger svampemotivet til at stille ind på diskuterer med den eneste anden overlevende sig fast.” (Topographische und naturwissenschaftliche eksistentielle spørgsmål, som angår alle men- fra opdagelsesrejsen til Afrikas indre. „Hvad er Reisen durch Java (1845) s. 130.) Franz Wilhelm Junghuhn (1809-1864) var mykolog, nesker. Hvad er tilværelsens inderste væsen? verdens inderste? (…) Jeg troede at Kolff havde botaniker, geograf, geolog, palæontolog, officer, læge, Hvorfor ondskab? Hvorfor lidelse? Hvad er glemt mit spørgsmål, men han svarede, at me- opdagelsesrejsende og kolonibestyrer. Samt pandeist døden? Hvad er kærlighed? Romanforfatterne [Det er ingen stavefejl] og medlem af en hollandsk fri- ningen med livet er kærligheden. Det hævdede tænkerforening. Han udgav anonymt en beskrivelse af lader svampene give deres svar. En optimisme han med stor bestemthed.“ Java i fire dele hos forskellige modige hollandske for- på trods. Man kan blive klogere på verden og sig Junghuhn kommer på et skib til Java. Her an- „efterhånden helhjertet kunne hellige mig mit læggere, hvor han kraftigt kritiserede de kristnes og selv ved at læse svamperomaner. sættes han som militærlæge og kommer med på livs opgave, der var planterne og verdens inder- muslimernes voldelige fremfærd over for den indfød- en patrulje i junglen. Han stikker af fra regimen- ste.“ te befolkning på Java. Han advarede også imod fæld- Benyttede kilder til Junghuhns liv og tet for i stedet at lede efter svampe. „Hele tiden På Java møder han kærligheden. Han gifter ningen af skovene på Java med klimaforandringer til værk fornemmede jeg den svævende og æggende duft sig med en javanesisk pige, Iti. Han skriver på sit følge. Titelbillede fra „Licht- und Schattenbilder ...“ nl.wikipedia.org/wiki/Franz_Junghuhn af fungi. (…) Fungi er symbiosernes symbiose. gensvar til Schopenhauers pessimistiske filosofi. fra 1866. de.wikipedia.org/wiki/Franz_Wilhelm_Junghuhn De føjer sammen og genforener. Deres forsvin- „Jeg vidste nu, at det ikke var den blinde livs- en.wikipedia.org/wiki/Franz_Wilhelm_Junghuhn den og tilbagevenden danner en skrift i naturen vilje som styrede naturen, men en stræben efter www.archive.org www.mycobank.com som kan aflæses. Fungi er oprindelse, de fører til harmoni og nydelse. Der er i mennesket en na- Havskildpadden dør. Iti dør. Junghuhn dør. www.indexfungorum.org det inderste. Sent på eftermiddagen nåede vi en turlig godhed, sagde jeg til Iti. Lidelsen var til „Har filosoffen da ikke ret, når han skrev, at li- www.ipni.org lille lysning i junglen. Der fandt vi dem. Det var dels menneskets værk. Til dels kunne den for- vet ikke er andet end en meningsløs frådsen, en en art som jeg aldrig før havde set og som var klares med at verden stadig er ved at blive skabt. meningsløs avlen, en meningsløs død?“ Jo, men: [1] Observationes mycologicae in species fungorum ukendt for svampeforskningen. Næsten usynlige Naturen omstøder, forvandler og danner på ny. „Svampene binder alting sammen, de er guder- tam novas tam male cognitas. – Linnaea 5: 388-410 for øjet voksede de i den sælsomme ovale for- (…) Jeg skrev, jeg skrev i flere år. Monsunreg- nes ånde og kød.“ (1830). dybning ved ceibatræets rod. Hulkende af fryd nen gik hen over os, jeg favnede Iti. Hun lagde Romanen slutter: „Det var mig som utrætte- [2] Praemissa in floram cryptogamicam Javae Insulae. lå vi begge på jorden ved siden af dem.“ sin kind mod min arm. Vi lyttede til nattens lyde ligt samlede planter, svampe [2] og insekter, det Fasc. I. Continent enumerationem fungorum, quos in excursionibus per diversas Javae regiones hucu- Et par uger efter kommer han tilbage til re- fra tusindvis af struber, en ubeskrivelig polyfoni, var mig der navngav og aflæste.“ (…) „Skænk sque observavit Franciscus Junghuhnius. – Verhan- gimentet, men bliver afskediget i vanære som (…) alt levende i nydelse, i lovprisning, i henryk- mig en tanke, jeg der blev født til liv og kærlig- delingen van het Bataviaasch Genootschap van desertør. Han ser det som en mulighed for at kelse.“ hed på øen Java, jeg som uden at trættes lovpris- Kunsten en Wetenschappen 17: 1–86 (1839).

46 Svampe 69, 2014 47 Bogen er i udstyr som de tidligere tre bind er også god, bortset fra at en stokring i teksten Nye bøger, etc. i serien, og det er glædeligt at redaktionen vi- til figuren på side 13 er blevet til bomuldsagtig. derefører initiativet fra 2. udgaven af vokshat- Mon ikke den skal være vatagtig? Det er deri- tebogen, med det stive bind. Det giver et mere mod ærgerligt, at der ikke er gjort mere ud af gedigent indtryk. forekomsten i Danmark, Der står blot ”kendt Nicolas Hammond: Den lille felthåndbog om anbefales til alle, der har brug for at have hele Opbygningen af indholdet er også meget lig fra Danmark” hvis arten er fundet her, og det svampe. 2011. Connaught, 192 s. 20 kr. i Brug- deres svampeviden lige ved hånden på skovtu- de tidligere bind, med en generel indledning, uanset om den er almindelig og vidt udbredt sen, etc. ren og elsker at skrive til i bøgerne. Så kan man nøgler, fortolkning af farvebilleder i andre vær- som Svovl-Ridderhat, eller der kun foreligger Denne lille bog i plastikomslag fylder kun 9,5 x have større bøger at konsultere efter hjemkom- ker, fulgt af artsgennemgangen, som er bogens nogle få fund som Kæmpe-Ridderhat. Det er en 12,5 x 1,5 cm, og den har derfor sit navn af felt- sten. Det lille format, det løse plastikomslag og væsentligste del (side 50-197 ud af 228 sider). væsentlig mangel. håndbog med rette. Den er oversat fra engelsk ikke mindst prisen gør bogen anbefalelsesvær- Derpå følger afsnit om data om geografisk ud- Alt i alt er der tale om en meget flot, kritisk til dansk af Per Forup Larsen (originaltitel: Con- dig til alle, der opfatter sig selv som totale be- bredelse, data om studeret og illustreret mate- og gennemarbejdet bog, som ikke alene fører cise Mushrooms Guide). Konceptet er simpelt. gyndere. riale, data om nye typer udpeget i bogen og om kvaliteterne fra de tidligere udgivelser videre, 180 arter har hver fået sin side med akvarel og farvekoder. men tilføjer nye. Jeg havde stor fornøjelse af den beskrivelse af svampen og dens voksested og Erik Rald Nyt og meget interessant i indledningen er her i efteråret 2013. fænologi. Spiselighed og giftighed nævnes kun en figur, der viser slægtskabet mellem alle ar- sporadisk. En løs dobbeltsidet tavle med bogens terne, baseret på en endnu ikke publiceret ana- David Boertmann billeder gengivet i småt format samlet i grupper lyse af molekylære data (DNA). Denne ana- er en genial og nyskabende ide og fuldender bo- lyses resultater er benyttet mange steder ved gens anvendelighed. Der mangler dog i oversig- art­safgrænsningerne, særligt blandt de mere va- Anon: 10 sikre spisesvampe. 2012. Exlibris Me- ten visse grupper som svovlhatte, skælhatte og riable arter, som for eksempel Jordfarvet Rid- dia, 49 s., 49 kr. slørhatte. derhat. Det går tilbage for antallet af sikre danske spi- Afbildningerne er hæderlige, omend noget Artsomtalerne breder sig typisk over et op- sesvampe. Torben W. Langer skrev bogen ”35 skematiske. Man kan diskutere, om begyndere i slag, med en fyldig beskrivelse under tre over- sikre spisesvampe” i 1986, mens Torben Gang det hele taget kan genkende svampearter ud fra skrifter – Udseende, Økologi og udbredelse og Rasmussen skrev ”22 sikre spisesvampe” i 2007. akvareller. Mange hævder, at der skal fotogra- Diskussion, suppleret med mindst ét godt farve- Nu er vi så helt nede på 10 sikre spisesvampe. fier til, for at de skal kunne genkende noget som foto, en tegning af sporer og et udbredelseskort. Bogen er igen en udgivelse, hvor man ikke helst. Gennemgående stavefejl som „hattehud“ Sidstnævnte forsøger at vise en egentlig udbre- rigtig ved, hvem der har skrevet den. Der er og „ridderhat beslægtede“ irriterer. De danske delse i modsætning til mælkehattebogens tabel nævnt en redaktør, en konsulent og en oversæt- navne er de traditionelle inden for f.eks. Blæk- og vokshattebindets prikkort (med én prik i ter fra norsk til dansk, Martin Hansen. Men da hat og Parasolhat, mens bogen er oppe på beat- hvert land den er kendt fra). Det ser i det mind- konsulenten er Anna-Elise Torkelsen, har bo- et med f.eks. Køllefod. Bogens udsyn er Europa ste bedre ud. Enkelte mere variable arter har to gen i hvert fald været igennem ét par svampe- som helhed, men artsudvalget er perfekt for opslag med flere fotos og udvidet beskrivelse. kyndige hænder. Formatet er 12,5 x 10 x 0,5 cm. danske forhold. Pletvis og spredt er de hyp- Morten Christensen & Jacob Heilmann-Clau- I alt 67 arter er beskrevet, heraf adskillige, Altså passende for en lomme eller en svampe- pigste betegnelser for svampenes udbredelse i sen 2013. Ridderhatte. Nordeuropas Svampe som jeg ikke har hørt om før. Der er mindst tre kurv. Ryggen er et plastikspiralbind, og alle si- Europa. Kejser-Fluesvamp er den eneste ikke- – Bind 4. Foreningen til Svampekundskabens nye, som indtil videre kun har fået et foreløbigt derne er overtrukket med plastik, så den skulle danske art, og de skandinaviske arter holder sig Fremme. 228 sider, 300,00 kr. navn (nom. prov.). Denne praksis er problema- kunne overleve selv den mest snaskede svam- pænt i baggrunden, modsat så mange oversatte Det fjerde bind i bogserien Nordeuropas Svam- tisk, da provisoriske navne bidrager til det takso- petur. bøger, der ikke tager hensyn til dansk natur. Fin- pe (Fungi of Northern Europe) udkom her i nomiske rod, der er omkring de videnskabelige Som titlen angiver, er den koncentreret om sprukken Rørhat har helt fortrængt Rødspruk- efteråret 2013. Denne gang om ridderhattene svampenavne, og arterne burde være navngivet spisesvampene. Efter nogle almene sider om ken Rørhat fra siderne og bliver endog kaldt for – slægten Tricholoma. Store, flotte og iøjnefal- formelt eller udeladt. Artsbehandlingen er kri- indsamling, kendetegn og konservering (hvor almindelig i løvskov (!). Stor Gift-Skørhat under dende svampe, som primært skal kendes på de tisk, og mange gamle navne er synonymiseret. bogen imponerer ved at nævne opblødningsti- Bøg må være Lille Gift-Skørhat. makroskopiske karakterer. Med andre ord, lige Glædeligt for eksempel at Birke-Ridderhatten der for tørrede frugtlegemer af forskellige ar- Mindre alvorlige fejl og fejlbedømmelser en slægt til en bog i denne serie, som præges af under nåletræ ikke accepteres som en art (T. ter) følger gennemgangen af arterne. De er: findes bogen igennem. Men der er rigelig plads flotte farvefotos. pseudonictitans). Almindelig Kantarel, Velsmagende Mælkehat, på de små sider til selv at tilføje oplysninger om Jeg har kun set den danske udgave, men i Fotografierne er særdeles gode og illustrati- “Paryk-Blækhat”, Almindelig Østershat, Al- spiselighed og kendetegn, hentet fra andre bø- forordet nævnes at den er ”en næsten direkte ve. Der er en enkelt smutter, nemlig det af Spids mindelig Pigsvamp, Tragt-Kantarel, “Stor Trom- ger og ens egne erfaringer. Herved får man en oversættelse af den engelske udgave” og at den Ridderhat, fordi det ikke viser den spidse hat. petsvamp”, Karl Johan/Spiselig Rørhat, Punkt- mere personlig svampelommebog, og det er en ikke er ”blevet bearbejdet i særlig grad til dan- Korrekturlæsningen har været effektiv, der stokket Indigo-Rørhat, Brungul Rørhat. Hver god måde at lære på. Denne lille felthåndbog ske forhold”. er meget få tryk- og skrivefejl. Oversættelsen art har fået hele to sider, hvoraf den ene side

48 Svampe 69, 2014 49 prydes af et virkeligt flot foto, den anden pry- Bogen er nydeligt produceret og indbyden- des af akvareller af samme art. Så får man det de og virker ret så opdateret. Det er dog den Landsdelsrapporter bedste af begge afbildningsmetoder. Samtidig kortfattede udgave af mykologien vi er ude i. er der efter hver art en forvekslingsmulighed, Billedsiden er generelt fin, selvom min fortolk- nemlig “Orange Kantarel”, Skægget Mælkehat, ning af et snyltekøllebillede ikke svarer til for- Almindelig Blækhat, “Sildig Epaulethat”, Rød- fatternes. Der er et sjovt billede af en grøn (!) in- Region Nordjylland gul Pigsvamp, Gul Trompetsvamp, Grå Kanta- sektsvamp (Hesperomyces, Laboulbeniales) på Forårets svampesæson blev en kold og våd op- rel, “Galle Rørhat”, Netstokket Indigo-Rørhat en Mariehøne, som jeg straks blev inspireret til takt til det, der senere skulle vise sig at blive en og Lærke-Rørhat. Der er altså i alt 18 spiselige at finde nogle flere billeder af på internettet. Bo- stor skuffelse med hensyn til fangst af Spiselig svampe afbildet og to uspiselige. gen er publiceret under redaktion af Guillaume Morkel og Vårmusseron. På en af vores ture Oversætteren kan ikke være svampekyndig Eyssartier og med Jacques Melot som ekstern blev der fundet otte små Spiselig Morkel, på en eller bare danskkyndig, når der er så mange fejl konsulent, og kan anbefales frankofile medlem- senere tur fandt jeg en enkelt Spiselig Morkel. og mangler i det danske navnestof. De latinske mer, der vil vide mere om mykologien end bare Vårmusseronnerne kom sidst i maj måned, dog navne er heller ikke opdaterede. Navnet Gum- en artsgennemgang. ikke i de mængder som vi er vant til. Flere ture mihat nævnes dog. Man kan mene forskelligt om til Hammer Bakker gav heller ikke nogen Ægte princippet med helt at udelade giftsvampene – Thomas Læssøe Stenmorkel (tidligere Spiselig Stenmorkel). Alt men så hører man i hvert fald ikke sætningen, i alt en fattig forårssvampehøst, så kunne vi bare ”jamen, den stod i bogen.” Som en første intro- vente på en bedre efterårssæson. duktion til spisesvampe for absolutte begyndere Efter en tør og varm sommer var forventnin- Selv et relativt svampetomt Læsø byder på interes- vil jeg anbefale bogen, især på grund af kvalite- Holzer, Heinrich. Fadenwesen. Fabelhafte gerne ikke store til den første efterårstur i Tol- sante syn. Et lille tang-tækket hus. Foto Henning Chri- ten af billederne og indbindingen. Så må man af- Pilzwelt. 2011. Edition Lichtland. 2011. 154 s. ne Skov sidst i august måned, men de negative stensen. stå fra at samle mere almindelige spiselige arter Pris: 29,90 € på Amazon.de forventninger blev gjort til skamme, da vi efter fra grupper som Skørhat, Champignon og Flue- Heinrich Holzer har her skrevet og illustreret turen kunne tælle adskillige flotte Karl Johan, Læsø. På turen rundt på øen så vi et lille tang- svamp – eller melde sig ind i Svampeforeningen. en bog om sine elskede svampe i ”Bayerischer nogle få Brunstokket Rørhat og Punktstokket tækket sommerhus, der er lige plads til et lille Wald”. Bogen er naturligvis skrevet på hans Indigo-Rørhat, men kun en enkelt eller tre små bord og et par stole. Huset ligger alene ude midt Erik Rald modersmål, tysk forstås, men generelt er det en Kantareller. Dagen efter i Rold Skov ved Arden i klitlandskabet, det har nok været brugt af en billedbog med korte tekster hvor hvert enkelt blev der også fundet mange flotte Karl Johan, fisker. opslag har et enkelt budskab a la ”Meget sjæl- Brunstokket Rørhat, Punktstokket Indigo-Rør- Efter den tørre sommer sluttede svampesæ- den”, ”En art men med to former”, ”Ötzis rej- hat, Gran-Mælkehat og Lærke-Slimørhat. De sonen dog på et niveau over middel i sammen- Philippe Silar & Fabienne Malagnac. Les cham- seapotek” (med et billede af Birkeporesvamp mange gode spisesvampe fyldte godt i de mange ligning med tidligere år. pignons redécourverts. 2013. www.editions-be- og en lille tekst om hvad gletschermanden fra kurve. Vores hjemmeside hedder: svampenord. lin.com, 232 s. Pris: 22,80 € på Amazon.fr. Tyrol mon skulle bruge denne poresvamp til). De ture, der blev afholdt i starten af septem- webnode.com Vi har modtaget denne fransksprogede svampe- Opslaget med Broget Læderporesvamp (Trame- ber måned, gav et lille resultat med hensyn til bog til anmeldelse. Udover den franskkyndige tes versicolor) har overskriften ”Tramatisch…” spisesvampe, de andre svampe var der lidt flere Henning Christensen henvender bogen sig til den bredt interesserede. osv. Alt i alt et ganske originalt koncept, og bil- af. Sidste halvdel af september og første halv- Det er altså på ingen måde en funga og ej heller lederne har ofte en personlig vinkel, der gør det del af oktober var en god periode, hvor der blev Vestjylland – Æ Skurrehat en klassisk lærebog. På en måde kan man sige at til en sjov bog at blade i. Hans opslag om Okker- plukket mange gode spisesvampe. På en enkelt Vinteren startede med temperaturer overve- den har samme målgruppe som Jens H. Peter- blad hedder vintersol, og det er jo ganske ram- tur blev der plukket mellem 120 og 150 store jende over frysepunktet, og der var mulighed sens I svampenes rige, der jo også udkom i 2013. mende. Det er tydeligt at denne sydtyske urskov fine Karl Johan, det vil jeg kalde årets høst. Se- for at finde nogle af de mere hårdføre vinter- Formatet er her noget mindre og indtrykket er et mekka for den fotointeresserede, ikke bare nere på dagen var der svampekontrol på en P- svampe. Efter den 20. januar var der en periode noget mindre farverigt, og teksten dominerer hvad angår svampemotiver, men naturen i al sin plads mellem Hals og Hou, hvor der kom mange med skiftevis nattefrost, lidt snedække, men og- over billederne. Der er kapitler om svampene storhed. Der sniger sig også enkelte blomster- mennesker med flere fine eksemplarer af Karl så med dagtemperaturer over frysepunktet, før som et eget rige, et om rigets diversitet og klas- billeder ind og et af nisseskæg. Der er mange Johan og lidt andre typer svampe. vinteren kom i februar. Ifølge mine notater var sifikation, et om reproduktion og spredning, et interessante anekdoter, og for nørden er der Kantarellerne svigtede flere steder i Nord- det tid til at kigge efter pore-, læder- og øvrige om saprotrofi, et om laver, et om samlivet med billeder af nogle overordentlig sjældne svampe, jylland, der blev dog omtalt gode fangster på helårssvampe. planterne, et om interaktioner til dyreriget, og selvom bogens vinkling ligger på det økologiske nogle få lokaliteter. En tre-dages tur til Læsø Foråret kom sidst i marts, men det var køligt et om svampe-svampe-relationer, et om svampe fremfor systematikken. En fornøjelig bog man var ingen succes med hensyn til fangst af kan- til sidst i maj, hvor der kom lidt nedbør, som gav som næringsmidler og et om svampe i farmacien også bliver klogere af. tareller, de lokale beboere fortalte os, at der var bedre vilkår for svampene. Således var det på og endelig et om svampe som laboratorierotter meget få kantareller på øen i år. Kantarellerne en pivkold aftentur til Bjørnemosen den 22. maj (gær, Neurospora m.v.). Thomas Læssøe vokser ikke altid ind i himmelen, heller ikke på efter Gul Nøkketunge ikke muligt at finde arten

50 Svampe 69, 2014 51 trods mere end en times undersøgelse af det lille fem deltagere. i Varde og ved Bundsbæk Mølle, men der var Naturbeskyttelse – sjældne svampe og svampe- vældområde, hvor arten findes. Som nævnt blev en tur til Hoverdal plantage få deltagere ved Naturskolen Kjærgårds Mølle. lokaliteter Sommeren var tør og varm, og der blev fun- aflyst, fordi det ikke var til at finde spisesvampe Mandagsaftenernes vigtigste funktion er efter Benny Christensen var den 29. april og 7. okto- det meget få kantareller før hen i juni, men det på grund af den tørre sommer, og svampespise- min mening at styrke fagligheden blandt de ak- ber sammen med Naturstyrelsen Vestjylland på fik en brat slutning, da tørken for alvor satte ind. dagen den 27. oktober måtte aflyses, da der var tive medlemmer, og jeg synes, det er hyggeligt besigtigelse i udvalgte områder af Fejsø og Strå- Det gav mange lune aftener på terrassen, men for få tilmeldte. at hjælpe hinanden med bestemmelsen eller få sø plantager for at vurdere, hvor der var behov inspirationen til at lede efter svampe var svag, kontrolleret, at ens bestemmelse er rigtig – og for beskyttelse af sjældne, rødlistede svampear- og i mine noter står der, at det indtil slutningen Turlederkursus samværet omkring svampene er en god ople- ter i plantagerne før skovning, hvor kørsel med af august var sløjt med svampe. På mandagsaf- Formålet med turlederkursus er at kvalificere velse. tunge maskiner, fældning og deponering af træ tenen den 26. august havde 11 deltagere dog en deltagerne til at lede Æ Skurrehats ture, og kur- kan skade de sjældne svampe. Efterfølgende har del arter i kurvene, mens et par planlagte ture i set er tænkt som en forberedelse til, at de delta- Svampekursus for nybegyndere han udarbejdet et notat om Hoverdal, Stråsø perioden måtte aflyses, da der ingen spisesvam- gere, som har lyst, tilmelder sig diplomprøven. To begynderkurser løb over tre aftener med og Fejsø plantager, som gør status over obser- pe var fremme. Senere gav sæsonen pæne por- Kurset er permanent, i hvert fald så længe, der er ekskursion, gennemgang af svampegrupper og vationer i 2013. Notatet fortæller, at der er fun- tioner af rørhatte og kantareller til de kulinarisk behov for at uddanne flere turledere. Kurset ko- øvelser i at bestemme svampe. I Varde i samar- det flere nye rødlistede arter i 2013, mens nogle interesserede. ordineres af Benny Christensen, som er en af lo- bejde med Natur og kultur Varde med Johnny tidligere fundne arter er fraværende, sikkert på Med efteråret kom regnen i rigelige mæng- kalafdelingens mest rutinerede svampekendere. Hansen og Helmuth Andresen som ledere. Der grund af den lange tørre periode i juli-august. der, og der var masser af spisesvampe fra sidste Enkelte af kursusaftenerne har rationelt været var seks deltagere, som var meget glade for at Notatet bruges af Naturstyrelsen Vestjylland til tredjedel af september til sæsonens slutning. Nu henlagt til at foregå på de mandagsaftener, hvor samle, lugte til og smage på svampene. Der var at sikre de sjældne svampe i området. Et meget også tragtkantareller og pigsvampe, og det er man alligevel har aftalt at mødes. Tak til Benny stor tilfredshed med kurset, som også kommer fint eksempel på naturbeskyttelse, der virker i min vurdering, at sæsonen endte op med at blive for et stort og grundigt arbejde med turlederne, på programmet næste år. praksis. ganske god. Min sidste tur efter tragtkantareller som har resulteret i, at tre fra lokalafdelingen I Herning kommune i samarbejde med Løv- foregik den 5. december, hvor vi fyldte en kurv, bestod diplomprøven. bakke Naturcenter med Inger Thamdrup og Ta- Medlemmer som kom i tørremaskinen og senere på glas til ge Madsen som ledere. Der var seks kursister, Antallet af medlemmer er faldet svagt fra 170 vinterforråd. Diplomprøve som alle mødte alle aftener. Der var stor spred- sidste år til 164 i år. Til gengæld har vi fået ak- Diplomprøven blev aflagt på Bundsbæk Mølle- ning i deltagernes erfaringer med svampe, men tiveret flere af medlemmerne og fået dem med Ture og arrangementer gård den 2. oktober. Her havde otte meldt sig med få kursister, to ledere og et meget stort en- i mailringen, ikke mindst takket være en stor Femten ture og arrangementer blev annonceret til prøven, heraf seks fra lokalafdelingen. Ar- gagement blev det til nogle interessante og me- indsats fra Inger Thamdrups side. Nu er 148 i Foreningen til Svampekundskabens Fremmes rangørerne havde meget imødekommende hen- get hyggelige aftener. medlemmer tilmeldt mailringen, der orienterer forårs- og efterårsprogram, og besøgstallet på lagt prøven til Vestjylland, hvad vi var glade for. direkte om ture og andre aktiviteter for med- turene har været tilfredsstillende fra nogle få til Jens H. Pedersen, Jens Maarbjerg og Poul Erik Foredrag i samarbejde med Folkeuniversitetet lemmerne. Tak til Poul Borup for den store ind- omkring 80 deltagere. Særligt skal Peer Høgs- Brandt havde samlet svampe på turen fra Århus Foredraget med Torben Gang Rasmussen sam- sats han yder med at få dette system til at funge- bergs mange ture i den østlige del af Æ Skur- til Vestjylland, og enkelte fra lokalafdelingen af- lede 25 deltagere, som havde en rigtig god, lære- re. Det har været min forventning, at vi ville få et rehats dækningsområde fremhæves, fordi han leverede kurve med svampe, så der var mange rig og hyggelig aften i selskab med Torben. Det fald i medlemstallet, fordi vi i en periode havde er den eneste turleder på disse kanter. Der skal arter at studere på bordene i Bundsbæk Møl- er Æ Skurrehats andet foredrag i samarbejde en stor tilgang, og det glæder mig meget, at vi lyde en stor tak til alle turledere og deltagere i legårds kantine. Jeg tror, at deltagerne i prøven med Folkeuniversitetet, og det er fint, at vi på har været i stand til at fastholde næsten alle de turene, som er en central del af foreningens liv. oplevede, at aflæggelse af diplomprøven foregik denne måde kan få meget kvalificerede fore- nye medlemmer. Det skal vi fortsætte med, og i en god, venlig og saglig atmosfære – en positiv dragsholdere til at komme til Vestjylland, selv jeg tror, vi skal bestræbe os på at arrangere plan- Ad hoc-ture oplevelse. Fem af de otte bestod, og lokalafde- om vi ikke helt kan holde udgifterne dækket til lagte ture og spontant arrangerede ture spredt i Det er stadig min opfattelse, at det er en god ide lingen fik yderligere tre, Hanne Petra Katballe, denne aktivitet. lokalafdelingens dækningsområde, så man ople- at lave spontane ture, når der er interessante Anna Andersen og Johnny Hansen, som nu er Desuden deltog Æ Skurrehat i arrangemen- ver, at der er ture relativt tæt på bopælen. Der- svampe, når man har lyst og tid, fulgt op af en rykket op i „diplomklassen“ – Lene Kjølner og tet „Svampesøndag“ i samarbejde med Natur for opfordres alle turledere til at lave disse små- hurtig markedsføring over mailringen. Der har Birgitte Marcussen, fra andre lokalafdelinger, Kultur Varde, hvor der blev smagt på svampe og ture, og medlemmerne til gøre opmærksom på dog kun været tre spontant arrangerede ture: bestod ligeledes diplomprøven. grillede kronhjortebøffer, hvor der også var lavet interessante steder, hvor de synes, der bør laves Helmuth Andresen og Frits Knudsen havde tur udstilling af indsamlede svampe for deltagerne. en tur. i Starup plantage den 13. oktober, hvor der var Mandagsaftener Helmuth Andresen har lavet en hverve- syv deltagere, og Helmuth serverede svampe- Vi lagde ud med at fordele aktiviteten, hvor vi Danmarks Svampeatlas kampagne med hovedforeningens nye folder stuvning, som blev tilberedt under hans nye pa- mødes for at bestemme svampe i fællesskab, Antallet af medlemmer, der indrapporterer til med et indstik, der fortæller om Æ Skurrehats villon. Edvard Kristensen havde en tur i Sunds til tre forskellige steder for at dække hele det svampeatlas, er svagt stigende. Det er dog endnu aktiviteter, som er omdelt på biblioteker m.v., kommuneplantage den 7. oktober, og underteg- geografisk store område, som lokalafdelingen for få, der er aktive, og det er en vigtig opgave at så foreningen er synlig i området. Hanne Petra nede var i Tarm plantage den 10. november med dækker. Vi havde et tilfredsstillende fremmøde få flere til at indrapportere de fundne svampe. Katballe har desuden lavet visitkort til uddeling.

52 Svampe 69, 2014 53 Det er vanskeligt at vurdere, hvordan de enkelte Årsmøde og generalforsamling 16. marts markedsføringsaktiviteter virker, men noget ty- I 2013 havde lokalafdelingen 25 års jubilæum. der på, at det fornuftigste er at „gøre det hele“, Det blev markeret ved, at Jens H. Petersen holdt hvis man ønsker at være synlig. foredraget „25 år med Østjysk Lokalafdeling“. Da han under forberedelsen kiggede i gamle pa- Bestyrelsen pirer og i billedarkivet, stødte han hele tiden på Der har været afholdt ni bestyrelsesmøder inkl. Jan Vesterholts og Ella Brandts navne. Da de på det møde, der blev holdt før generalforsamlin- hver deres måde har haft stor betydning for for- gen på Bundsbæk Møllegård. Jeg vil gerne takke eningen, fandt Jens det naturligt, at hans indlæg bestyrelsesmedlemmerne for det store engage- blev tilegnet dem. Herefter var der champagne ment, de går ind til arbejdet med. Det er en stor og andet mundgodt. På årsmødet kunne vi også glæde at lytte til de mange ideer og en aldrig høre Rasmus Ejrnæs fortælle om, hvilke svampe svigtende lyst til at arbejde med de mangear- der er truede i den danske natur, og hvordan vi tede opgaver. kan beskytte deres levesteder. På generalforsamlingen blev efterlyst initi- Hjemmesiden ativer, der kunne fastholde nogle af de mange Hjemmesiden fungerer ikke tilfredsstillende deltagere på begynderholdene og eventuelt få endnu, men Mette Møllmann og Johnny Han- dem til at være med på mandagsaftenerne. Det sen arbejder på at få siden op at køre. blev foreslået at invitere tidligere kursister med på en af 2013-holdets ture. Det prøvede vi og Økonomi sendte mails ud til de sidste 3 års begynderhold Fra hovedforeningen har vi ud over det faste til- med tilbud om at deltage i en tur ved Ørnere- skud fået kr. 7.500 til køb af mikroskoper til be- den. Der var positive tilbagemeldinger, men in- gynderkurser og bestemmelsesaftener m.v. Ben- gen deltog i turen (!) ny Christensens honorar for en svampetur for et Bestyrelsen: Formand: Jens Maarbjerg, kas- lokalt bibliotek kr. 600 tilfaldt Æ Skurrehat, og serer: Susanne Weiss, sekretær: Ellen Nerete det skal nævnes, at indtægten fra Dejbjerg turen, Andersen, øvrige medlemmer: Niels Mogensen hvor Benny var turleder, gav et pænt beløb i en- og Kirsten Nielsen, suppleant: Carsten Brandt. tré fra ikke-medlemmer. Vi siger mange tak for hjælpen. De nærmere detaljer i økonomien vil Forårets ture fremgå af regnskabet på generalforsamlingen. Bølling Sø 28. april Forårets første tur den 28. april til Kompedal Trods en knastør sommer i Østjylland lykkedes det at finde hele tre mycelier med Satans Rørhat (Boletus sata- Poul Borup Plantage blev flyttet, for som Torbjørn skriver: nas) i Staksrode Skov under Lokalafdelingens weekendtur til Horsensegnen. Her ses Susanne Weiss og Lise Vi tog til Bølling Sø da Niels havde været i Samsø med hvert deres trofæ. Foto Jens Maarbjerg. Kompedal få dage før, hvor der ikke engang hav- Østjysk Lokalafdeling de været stenmorkler fremme. Bølling Sø var ok, de sædvanlige sjove fund, Naftalinskorpe, Rod- Temadag 2. marts Tåresvamp og Pile-Ildporesvamp, men ingen den rødlistede Glat Ildporesvamp udmærket på for at finde morkler, men som Peter Lausted no- Vi tog for et par år siden mod en indbydelse til at sjældenheder; nye for lokaliteten var Sortbæger sin birkestamme. Efter turen var der kaffebord terer: Der blev kun fundet 1 morkel. Derudover deltage i planlægningen af en årlig temadag på og Alm. Gråporesvamp. og planlægningsmøde hos Carsten og Birthe. På en del Vårmusseron, Vår-Fnugfod, Tidlig Dan- Naturhistorisk Museum i Århus sammen med det efterfølgende bestyrelsesmøde var der kon- sehat, Bredsået Blækhat samt lidt almindeligt fem andre foreninger. I 2013 var emnet „Na- Jenskær 5. maj stituering, og vi besluttede at anskaffe en pro- træboende. En lille tur på godt 2 timer med godt turovervågning – hvorfor og hvordan“. Mellem 12 deltagere var mødt op for at gå denne tradi- jektor og et lærred. Der vises mange billeder til humør trods fugt og glatte skrænter. kl. 13 og 18 kunne et fyldt auditorium høre 11 tionelle forårstur i den smukke midtjyske natur, vore arrangementer, og de kommer ikke til de- Efter den officielle del fortsatte nogle af foredrag, bl.a. et om Svampeatlas holdt af Tobi- men svampemæssigt blev det en skuffelse. Det res ret under de nuværende forhold i lokalerne deltagerne eftersøgningen, og det var en stolt as Guldberg Frøslev. I 2014 bidrager svampefor- var ikke muligt at finde bare et enkelt frugtlege- på Naturhistorisk Museum. Hanne Petra, der kunne sætte kursen mod Ring- eningen med hele to indlæg, idet Jens H. Peter- me af Nøkketunge, som der ellers plejer at være købing med en håndfuld Vårmusseroner og en sen og Jacob Heilmann-Clausen vil fortælle om, rigeligt af. Meget bedre stod det ikke til med Giber å ved Beder 20. maj Spiselig Morkel på 15 cm. hvordan svampene kan belyse emnet „Krig og Gulgrøn Bækskive. En enkelt lille pind med På denne 2. pinsedag kunne Jens H. Petersen fred i naturen“. Se mere om det i programmet. frugtlegemer blev det til. Til gengæld trivedes mønstre 25 deltagere, der vel mest var kommet

54 Svampe 69, 2014 55 Efterårets ture – et udpluk Det kunne mærkes at vi var lidt inde i lan- Kristian og Bodil var også aktive på Randers- det, for der var svampe i den ellers så tørkeramte kanten og skriver: Som alle ved, har det været en landsdel, og for denne skov var det ganske pænt varm og dejlig sommer og et endnu skønnere ef- (ca. 30 arter). Vi fandt det traditionelle udbud af terår. Køkkenhaverne og frugttræerne har stortri- årstidens svampe knyttet til skoven og som noget vedes pga. den megen sol, men nede i skovbunden nyt også Stor Kæmpeparasolhat, Sortblånende var det en helt anden sag – i hvert fald i Østjylland, Rørhat og Blodrød Rørhat. Til stor glæde fandt hvor vi havde tre ture i første halvdel af september. vi Langå Egeskovs karakterarter, der er knyttet Vi holdt vores traditionelle tur i Fussingø til de gamle ege: Tenstokket Fladhat, Oksetunge sammen med Dansk Naturfredningsforening og (mere end fem træer), Svovlporesvamp og Tuepo- Naturstyrelsen. Heldigvis var der ikke så mange resvamp. Jens H. Petersen, der er i gang med at deltagere som vanligt, da de, som vidste lidt om skrive en lille bog om spisesvampe, fortalte om svampe i forvejen, var blevet hjemme. Men vi var hvordan han inspireret af folk i udlandet har spist da en 30 stykker, som trods alt nød skoven. Det Oksetunge rå og Svovlporesvamp (på engelsk lykkedes også at lave noget, der lignede en svam- „Chicken of the woods“) tilberedt. Senere på tu- peudstilling med ca. 30 arter, hvoraf en del var ind- ren blev Tueporesvampen (der sælges under nav- tørrede ex-svampe, men et sølle syn var det. net Maitake eller på engelsk „Hen of the woods“) Dagen efter guidede vi begynderholdets første taget med hjem, og turlederen kan kun anbefale svampetur. Det var i Lisbjerg Skov nord for År- den, den er fast og smagfuld, absolut en af de bed- hus, hvor vi plejer at kunne finde de almindeligste ste spisesvampe. spise- og giftsvampe. Men „plejer“ var ikke med på turen, der var ingen svampe at finde, så vi så på Moesgård 28. september svampebilleder mandag aften i stedet. Susanne Weiss: Vi var 16 deltagere på svampetu- Byøkologisk Forum i Randers har tradition ren med start fra Moesgaard Museum. Det var no- Knap halvdelen af begynderkursets deltagere stillede op til fotografering efter den sidste tur til Ørnereden. Foto for en suppetur i Fladbro Skov hvert efterår. Deres get tørt, og der var ikke meget at finde i skovbun- Jens Maarbjerg. sædvanlige leder var blevet syg, så vi havde lovet den. Takket være Flemmings gode kendskab til at træde til. Dumt gjort, der var jo ingen svampe, skoven førte han os hen til et stort egetræ, som var så for første og forhåbentlig eneste gang nogen- omkranset af flere eksemplarer af Tueporesvamp Svampeweekend i Horsens 30. august - 1. sep- blev indtaget neden for Lille Bjergfald i solen på sinde, aflyste vi turen. Byøkologisk Forums for- i forskellige udviklingstrin og to Oksetunger som tember stranden blandt de væltede bøgestammer. Det mand ringede rundt til alle forhåndstilmeldte, og blev meget beundret. Senere, ikke langt fra Skov- Det er blevet en tradition at Kristian og Bodil var her, vi smagte på Kristians og Bodils porse/ vi mødte op ved startsted i tilfælde af, at der skulle møllen, fandt vi et stort antal meget flotte rørhatte hvert andet år arrangerer en weekendlejr et sted lyngblomst-snaps, der såmænd ikke var så ringe dukke en enkelt suppesulten person op. Det gjorde i alle størrelser, så alle fik nogle med hjem. Da de i Jylland. I år mødtes de 27 deltagere på Dan Ho- endda. der, dog ikke én – men mange, som slukørede drog stod i en blanding af forskellige løvtræer, og far- stel i Horsens fredag 30. august om aftenen til Turen tilbage gik ad en smal sti langs kysten hjem igen. ven på skællene på stokken ikke var entydigt lys kaffe og planlægning af lørdagens program. På med udsigt til Æbelø og Nordfyn i horisonten. Vores egne svampelagre var naturligvis også brun eller grå, var meningerne også delte. Rustrød grund af den knastørre sommer var forventnin- Om aftenen den sædvanlige tre retters festmid- gabende tomme, men heldigvis kom der vand Skælrørhat, Poppel-Skælrørhat eller noget andet. gerne ikke de helt store denne gang. Lørdagens dag: Til forret noget med andebryst, hovedret nogle steder i sidste halvdel af september, og sidst Der blev også fundet én Trompetsvamp! Det var heldagsekskursion til den navnkundige Staks- gammeldags oksesteg, dessert blommetærte. Alt på måneden fandt vi masser af dejlige Karl Jo- skønt vejr med sol og varme, og alle syntes det var rode Skov blev alligevel en god oplevelse. Der meget veltillavet med spændende tilbehør. Efter han’er, kantareller m.v. i Stråsø Plantage. Samme en god dag i skoven. var rapporteret fund af Satans Rørhat på Svam- middagen blev dagens svampehøst gennemgået, weekend var vi i Klosterheden, men det var Østjyl- peatlas fra Staksrode, og hovedmålet med turen hvorefter der var frit samvær. land om igen. Knasende tør skovbund og meget få Tingvad Kær 12. oktober blev da at se denne sjældne svamp på vokseste- Søndag formiddag kørte vi til Hansted Skov svampe. Konklusionen er, at vi og alle andre østjy- Torbjørn Borgen: Der var i alt 10 deltagere. Vi un- det. Det lykkedes at finde tre mycelier, så alle, der få km nord for Horsens. Her var ikke det store at der har en ordentlig svampesæson til gode! dersøgte først og fremmest overdrevet, men havde ønskede det, kunne få taget et billede af denne komme efter. Vi plejer at afrunde turen med fæl- også korte afstikkere til et smalt krat ved Yderup ildelugtende seværdighed. På Staksrodes lerede les spisning af den medbragte mad, men på grund Langå Egeskov 15. september bæk, et fugtigt birkekrat ved rigkæret samt et fug- skrænter ud mod havet var der mest rørhatte og af regn blev der taget en hurtig afsked. Pia Boisen Hansen: Der var et pænt fremmøde til tigt engområde. Vejret var køligt og blæsende, og skørhatte fremme: Rod-Rørhat, Blodrød Rørhat, Kristian og Bodil skal have mange tak for ar- turen i Langå Egeskov den 15. september, til trods da der tillige var noget færre svampe end på for- Ferskengul Skørhat, Stor Skørhat – og Grøn- bejdet med at tilrettelægge turen, der som sæd- for at det var en af efterårets første regnvejrsdage. eningens første tur til området i 2012 (ca. 40 arter), halset Skørhat overalt. 53 arter blev det til, ri- vanlig var en passende blanding af socialt og fag- Hovedsagelig lokale spisesvampe-interesserede og så sluttede vi en time før planlagt. Trods omstæn- meligt når tørken tages i betragtning. Frokosten ligt samvær. Vi ser frem til næste tur om 2 år. et par enkelte af foreningens garvede medlemmer. dighederne udviste deltagerne stor interesse og

56 Svampe 69, 2014 57 Svampedagen. Jens Maarbjerg gennemgår svampe efter en af ekskursionerne. Foto Susanne Weiss. Diplomprøve i Bundsbæk Mølle. Fra venstre Jens H. Petersen, Poul Erik Brandt og eksaminanden Lene Kjølner. Foto Jens Maarbjerg. var glade for turen. Blandt de mere interessante maraton mellem Ørnereden og Århus med deraf jen til Bundsbæk samlede de rigeligt materiale til Det blev en meget positiv oplevelse med ca. 120 fund må nævnes Isabella-Vokshat, genfund af følgende spærrede veje. eksaminationen. Herfra ønskes tillykke til dem interesserede deltagere. Vi gentager succesen næ- Bredblad-arten Stropharia dorsipora (kun mikro­ Alligevel havde vi en vellykket dag, hvor de der bestod prøven (se boks side 26). ste år. skopisk skelnelig fra Halvkugleformet Bredblad) mange gæster kunne vælge mellem to ekskursi- fra dens anden danske lokalitet samt en lillebitte, oner og ellers se udstillingen, få en svampesnak Molslaboratoriet 6. oktober Julemøde foreløbig ubestemt „blækhat“ (Coprinellus sp.) med eksperterne og nyde Susannes velsmagen- Naturvejleder Pernille Mølgaard Andersen Julemødet 2. december blev et tilløbsstykke med på kogødning. I øvrigt kan det nævnes at der var de svampesuppe. I fravær af Jens H. Petersen og fra Naturhistorisk Museum i Århus ringede og 35 deltagere. De kunne være med til at synge ju- mængder af Marmoreret Hekseringshat, men at Torbjørn Borgen, som var på atlaslejr, fik vi faglig spurgte, om svampeforeningen var interesseret i lesange, drikke gløgg og kaffe, spise æbleskiver, jordtungerne endnu ikke var kommet frem. Jeg hjælp af Henrik Gøtzsche. Ørnereden er som be- at være med til et arrangement på Molslaborato- høre små foredrag om årets tildragelser, få en vil gerne takke Niels V. Mogensen og Lise Samsøe kendt nedlagt som naturcenter og administreres riet. Samarbejde med ligesindede er godt, så det hyggelig snak om året der gik, og deltage i foto- for stor hjælp med artslisten, som findes på www. nu af et af skoledistrikterne i Århus. Vi har be- ville vi gerne. I museets folder skrev hun: konkurrencen. svampeatlas.dk. stilt næste år også, hvorefter fremtiden er uvis, da brugsretten måske overgår til et af de andre sko- Vild med svampe Svampeportræt. Svampedag ved Ørnereden 22. september ledistrikter med deraf følgende nye ansøgninger Det er svampetid! Vi skal ud på de smukke arealer 1. præmie. Jens H. Petersen med en cinnober- Efter en afstikker til Klostermølle sidste år hav- til nye administratorer. omkring Molslaboratoriet og se, hvad vi kan finde svamp de vi af de bestemmende skolemyndigheder fået af svampe – de gode spiselige, de ikke spiselige og 2. præmie. Annette Vium med en gammel støv- lov til at vende tilbage til Ørnereden. Et par uger Diplomprøve 2. oktober de giftige. Først kan man orientere sig i en lille ud- bold med øjne og næse. før dagen fik vi imidlertid besked om, at det al- Diplomprøven var egentlig programsat til den stilling og få en kort introduktion til svampearters Svampelandskab. ligevel ikke kunne lade sig gøre. Det betød, at vi 23. september, men da vi blev inviteret til Bunds- og -gruppers kendetegn. 1. præmie: Flemming Larsen med Spanskgrøn var indstillet på at aflyse. Heldigvis blev vi red- bæk Mølle syd for Ringkøbing af vestjyderne 2. Efter indsamlingsturen kigger vi på dagens Bredblad. det på målstregen af vores kontaktperson Chri- oktober, sagde vi ja tak, fordi de havde seks kan- høst og gennemgår de forskellige typer og arter. 2. præmie: Jens H. Petersen med en slimsvamp stian Vibe, men vi fik tilladelsen så sent, at ikke didater, mens vi kun havde et par stykker. Jens Vi smager­ på dem, kigger på porer og lameller og alle pressemeddelelser nåede frem. Bl.a. nåede vi H. Petersen, Poul Erik Brandt og Jens Maarbjerg laver små aktiviteter med svampe, så der også er Jens Maarbjerg ikke Århus Onsdags deadline, og der var halv- satte tidligt på dagen kursen mod vest, og på ve- lidt i børnehøjde.

58 Svampe 69, 2014 59 Fyn – Pahati mængder af Tobaksbrun Ruslædersvamp på dø- Frederiksdal Skov den 18. august. I slutningen af Planlægningsmødet blev i år for første, men de grene af Pil, Stråle-Åresvamp og Almindelig august var der også godt gang i de større svampe, helt sikkert ikke sidste gang holdt i Odense hos Judasøre. Forårsmåneden marts viste sig at være og der blev fundet en del Spiselig Rørhat og an- Gunhild Warming den 13. april. Årets morkel- en fortsættelse af vinteren, så det var først i april, dre rørhattearter især i Nordøstsjælland. tur (uden morkler, nok også lidt vel optimistisk at sneen smeltede, men desværre var det meget efter den lange, lange vinter) gik den 12. maj til tørt det meste af måneden. Det var ikke med sto- Efterår Helnæs, lokalitet: Helnæs Østerskov. De to næste re forhåbninger, at vi begav os ind i Tis­vilde Hegn Svampenes Dag den 1. september blev fejret med planlagte ture den 18. august til Nordlangeland den 26., men næppe var vi kommet 100 meter ind flere ture i Nordsjælland, bl.a. i Tisvilde Hegn. og den 31. august til Snarup Mose blev ikke gen- i skoven før de to første spisesvampe blev sam- Ca. 50 personer mødte op og fik den nye hverve- nemført p.g.a. dels tørke, dels manglende tilslut- let, Gul Fløjlsfod og Almindelig Judasøre. Ægte brochure „Lær svampene at kende“ og forveks- ning. I dagene 6.-8. september gik turen til Na- Stenmorkel var ingen steder at finde, selvom vi lingsbrochuren „Ka’ de spises“ udleveret. For- turcenter Fosdal, lokaliteter: Fosdal Plantage og søgte på alle de kendte mycelier. Lidt Sortbæger eningens formand Flemming Rune var ligeledes Tranum Klitplantage. Den 22. september nok en blev dog fundet, bl.a. på Børge Rønnes mycelium mødt frem og bød alle de nye gæster velkommen tur til Helnæs. Den 5. oktober skove i Middelfart langs Lars Anders linje. Dagens mest interessan- Flammeporesvamp (Pycnoporellus fulgens) på Bøg. til Svampenes Dag. På trods af den manglende og omegn, lokaliteter: Galsklint, Sparretorn Skov te fund var dog Krusblad, der, efter at have været Gribskov, nord for Mårum Station. Foto Anne Stor- nedbør i det meste af sommeren blev der samlet og Batteriplantage. Samme weekend 4.-6. okto- forsvundet i 40 år, er under hastig genudbredelse gaard masser af svampe, langt over 50 arter, heriblandt ber deltog som sædvanlig et par Pahati-medlem- i Danmark. Skærmformet Stilkporesvamp. Kantareller blev mer i skånske Puggehattens inventeringshelg. Omkring den 8. maj fik vi lidt regn, men det der også fundet mange af, op til 12 cm høje. Da- Den 20. oktober gjaldt det Løkkekær Banke, var ikke nok til, at det kunne redde morkelturen I slutningen af juli fik vi lidt regn igen, så der gens svamp i Tisvilde blev uden tvivl Brun Kam- et overdrev ved Bregninge på Tåsinge, lokalite- til Boserup, der blev den mest svampetomme tur blev samlet relativt mange svampe på turen til Fluesvamp. Hovedparten af de fundne svampe ter: Bregninge og Vindebyøre. Afslutning inklu- i mands minde. Der var så få svampe, at selv et Gribskov nord for Mårum Station. Der havde blev vist af formanden på TV2-fri tirsdag d. 3/9. sive julefrokost holdt vi i år i Odense Golfklubs fund af Knippe-Svovlhat blev ihærdigt studeret været en del svampesamlere i skoven før os, En tilsvarende tur i Grønnesse Skov på Halsnæs restaurant ved Hollufgård. Mandagsaftenerne af deltagerne. Turen i Hareskoven i samme uge men vi kunne dog notere godt 60 arter på turen. trak dog ikke så mange deltagere. Her blev der har vi i lighed med sidste år fortrinsvis holdt på gav heller ikke mange fund, men vi kunne dog Især var der mange skørhatte, 13 arter af slægten især samlet rørhatte, skørhatte samt Rødmende Trente Mølle. Interesserede kan anbefales at beundre fem-seks frugtlegemer af Krølhåret blev det til. Dagens mest spændende fund var Fluesvamp. Turlederen havde dagen før samlet søge på den enkelte lokalitet og dato på http:// Pragtbæger. Senere i maj og i starten af juni var dog en Flammeporesvamp på Bøg. Den vokser Panter-Fluesvamp i Egebæksvang, så forskellene www.svampeatlas.dk. Her har vore rapportører der flere svampe fremme. Morklerne dukkede normalt på gran, men den er under udbredelse i mellem de to fluesvampearter blev ivrigt stude- atter i år indberettet en del fund. også op i Boserup, omend en uge senere end nor- Nordsjælland og har nu også kastet sig over bø- ret. Den offentlige tur i Store Dyrehave samme malt, og til Åbent Hus den 3. juni blev årets før- gestammer angrebet af Randbæltet Hovpore- dag trak kun 12 deltagere, muligvis på grund af Knud-Erik Andersen ste skørhatte og rørhatte udstillet sammen med svamp og sågar birkestammer. manglende annoncering. en del andre svampe. Danstrup Hegn havde besøg af 20 entusia- Trods meget varmt vejr og lang tids forudgåen- stiske svampesamlere, og vi kom langt omkring. Sjælland Sommer de tørke var vi 10 på svampeturen i Rude Skov Dagens svamp blev uden tvivl Punkstokket In- Ca. 15 gæve svampesamlere drog den 30. juni den 4. august. Vi gik i området ved Maglebjerg, digo-Rørhat, der optrådte i mængder, som sjæl- Vinter/forår ud under de tunge skyer i området Ørholm syd Blegemandsmose og Ebberød Dam – fortrinsvis dent ses. De første ca. 5 cm høje Trompetsvampe Allerede i starten af december 2012 var vinte- for Søllerød/Nærum i det nordlige København. i løvskov. Der blev fundet 40-45 arter, herunder var også at finde, og endelig kom yderst spinkle, ren kommet til Danmark. Nogle få milde perio- Området bliver også kaldt Det danske Schweiz. Oksetunge, Spiselig Mælkehat og Dunhammer- 2 cm lange og 2-3 mm tykke Tragt-Kantareller på der var der dog, men generelt var vi plaget af sne Regnen kom og blev en god del af tiden, men Mørkhat, som ikke ses så tit. Det var ret småt demonstrationsbordet. Suppeturen til Hvidekil- og især kulde i månedsvis. Kun tre deltagere var det gjorde ikke så meget. Turlederen kunne vise, med spisesvampe, men der var dog enkelte go- de var som vanligt et tilløbsstykke, herligt med med på turen til Hejede Overdrev den 9. marts, hvor de endnu ikke helt udvoksede kantareller de skørhatte og kantareller samt lidt Sommer- en masse børn, der legede rundt i skoven og var og vi fandt ikke andet end træboende svampe. befandt sig. En god stor portion Sommer-Rørhat Østershat (Pleurotus pulmonarius). Kun få del- dejligt nysgerrige. De ca. 40 gæster fik en masse Stor Dukatbæger var der flere steder i skoven, blev det også til. En god tur i starten af somme- tagere var med på turen til Rørvig ugen efter, suppe med dagens svampe samt efterfølgende men i meget færre eksemplarer end vi har set de ren, og det så atter ud til at blive et godt kan- og der var heller ikke meget at gå efter, hverken kantarelstuvning, som Henny Lohse fik kreeret andre år. Vi kikkede som sædvanligt til Kobber- tarel-år. Desværre kom sommertørken i juli. Til langs Højsandet eller i Sandflugtsplantagen. En til alles tilfredshed. Rød Fluesvamp blev fremlagt rød Lakporesvamp, og den var lige så flot som kantarelgildet i Gribskov ved Grønnekilde blev enkelt sjældenhed blev det dog til. På en liggende i større antal end set på de foregående ture, og af altid. Ca. 30 arter blev det til på turen. der kun samlet ind til en halv wokfuld kantarel- fyrrestamme fandt vi en Sortrandet Skærmhat. I sjældenheder på demonstrationsbordet kan næv- 2. påskedag vovede otte deltagere sig ud i den stuvning. Vi fik dog alle en smagsprøve, inden vi Danmark er der under 10 bekræftede fund af ar- nes Pindsvine-Støvbold og Mørkægget Skørhat. sneklædte mose nord for Nærum i strålende sol. fik gennemgået dagens øvrige svampefund. Der ten efter år 2000. I midten af august fik vi en del Svampeforeningen var indbudt til Naturens Dag Af de ca. 30 arter, der blev fundet, kan nævnes var en del at kikke på, især var der blevet fundet regn i Nordsjælland, så der var mange små svam- den 8. september på Skovskolen i Gribskov, som Trådet Skønpig på liggende grene af Poppel, store mange arter rørhatte og skørhatte. pe fremme på vores tur til Bøndernes Hegn og samtidig fejrede sit 50-års jubilæum. På områ-

60 Svampe 69, 2014 61 sted med Trompetsvamp var desværre noget til- Lige efter nytår var der stadig både Almin- vokset, men de var der – omend i mindre størrel- delig Kantarel og Tragt-Kantarel flere steder på se end normalt, og det skyldes nok tørken. Ellers øen. Men så kom frosten og sneen. I et stykke tid var der masser af svampe af forskellig art – bl.a. kunne man være heldig at finde lidt Østershatte flere mycelier med Tåge-Tragthat. Almindelig og Fløjlsfod, så forsvandt de også. Rabarberhat var flot repræsenteret i nåleskoven, I maj så vi de første Vårmusseron og Elle- og få Spiselig Rørhat og Tragt-Kantarel fandt vi dans-Bruskhatte. Den 6. juni var Punktstokket også. Gensynet med Tueporesvamp ved broen til Indigo-Rørhat på banen, og ikke længe efter den Storø var herligt – to store frugtlegemer kunne flotte Skønfodet Rørhat. beundres af deltagerne. Trods den enormt varme sommer klarede kantarellerne sig godt, og allerede i august blev Den 20. oktober trodsede seks personer det – der set flere Blomkålssvampe. Men ellers var det langt om længe kommende/igangværende regn- nu ikke så sjovt at holde svampeekskursioner. vejr – i Arboretet ved Hørsholm. Området er Flere deltagere begyndte af nød at interessere sig ret spændende, og turlederen, der har arbejdet i for poresvampe denne sommer! området, kunne fortælle om de forskellige træer Den 11. august fik jeg indrapporteret et flot og buske. En meget interessant dag med svampe fund af Silkehåret Posesvamp, og den 8. sep- som Mørkprikket Sneglehat, Krukkesvamp og en tember kom en ven med et fad fuldt af en højst del arter Trævlhatte og Huesvampe. Vi var ca. 15 mærkværdig parasolhattelignende svamp. Med deltagere på turen til Teglstrup Hegn den 26. ok- Christian Langes hjælp blev det klart, at det var tober. Der var ikke mange spisesvampe at hente, en Stor Silkehat. Den var fundet på en „møgbun- Svampenes Dag i Tisvilde Hegn – Flemming Rune fortæller. Foto Jørgen Vingborg hvis man da ikke gik efter div. arter af Honning- ke“ ved Svalhøj Gl. Mejeri. Så vidt jeg kan se, er svamp. Til gengæld var der gang i de små svampe den sidst fundet i DK 1998. Hvor er det godt, at og i sjældenhederne. Fra turen kan fremhæves folk reagerer, når noget ser „forkert“ ud. Disse to det var der i alt 27 arrangementer i tidsrummet 150 arter, som vi havde samlet i Nordsjælland de Cortinarius puniceus, Krusblad på mindst 3 stam- svampe er begge nye for Bornholm. 10-15. Først var der nogle taler, hvor miljømini- foregående dage. Især var der mange skørhatte mer, Ved-Stråhat, Flammeporesvamp, Børstehå- Svampevennernes ture havde været temme- ster Ida Auken brillerede ved at nævne svampe på udstillingen. Vi kunne fylde næsten et helt ret Savbladhat og Bispehue-Stenmorkel. Sidst- lig artsfattige i sommermånederne. Den 8. sep- som det første emne på dagen. Også Friluftsrå- bord. Vi kunne også fremvise både Spiselig Rør- nævnte ser vi meget sjældent. tember afholdt vi vores årlige åbne svampebe- dets formand nævnte svampe, og i den sidste del hat, Rød Fluesvamp og div. andre fluesvampe, Svampeåret sluttede som vanligt med en tur stemmelse, og nu så det lidt bedre ud. Der var af Ida Aukens tale blev Foreningen til Svampe- der var efterspurgt weekenden før. Vejret var i Hornbæk Plantage, hvor ca. 40 entusiastiske mange forskellige svampe, men ikke noget spe- kundskabens Fremme nævnt. Arrangementet var ikke det bedste, så vi måtte tøjre svampe, pap- svampesamlere som vanligt fandt Frost-Sneg- cielt spændende. Til gengæld kigger mange inte- velbesøgt lige fra start til slut. De to udsendte fra tallerkner og kartotekskort med tape, så det hele lehat og ca. 70 andre arter, herunder den ret resserede forbi, når vi har dette tilbud, og nogle Svampeforeningen, Leo de Jong og Erik Rald ikke blæste ud på Nørrebro. sjældne Tømmer-Viftesvamp. Turen sluttede i melder sig også ind i foreningen. Turister får selv- okkuperede to borde til en godt nok ret beske- „Bryghuset“, hvor vi spiste en herlig frokost incl. følgelig folderen fra Foreningen til Svampekund- den svampeudstilling med svampene hentet fra Ca. 20 personer nød vejret i Aggebo Hegn på hjemmelavede svamperetter. Tak til Henny og skabens Fremme og oplysning om, hvad der fore- hhv. Sydsjælland og Nordsjælland. Der havde hekseringsturen onsdag d. 25. september. Vejret Dorthe går i deres område. været tre måneders regnunderskud forinden, og havde været tørt som vanligt, men vi fandt da en På en tur ved Borgedalssø i Rø Plantage så svampene var få og tørkeprægede. Men vi be- del arter, bl.a. Snehvid Fluesvamp, mange slør- Anne Storgaard og Jørgen Vingborg vi bl.a. Silke-Ridderhat og Safran-Skælhat. Den svarede tappert de samme spørgsmål time efter hatte, skørhatte samt rørhatte, herunder en flot sidste har jeg ikke set i nogle år. time. Hvorfor har I ikke Karl Johan?, Hvorfor Koglerørhat. Det lune og ret tørre vejr fortsatte i Efter midten af september begyndte der at har I ikke Rød Fluesvamp?, Hvorfor har I ikke starten af oktober. På turen til Corselitze Øster- komme liv i skovbunden, men først hen i oktober Spids Nøgenhat? Men stemningen var positiv, og skov på Falster var især den østlige kystnære del Bornholm blev det rigtig godt. Bornholm undgik helt natte- der blev udsolgt i restlageret af „Vil du med på af skoven ret tør og forblæst. 500 meter væk fra Svampevennerne starter deres ture i maj og hol- frosten, så derfor var det fint at gå på svampejagt svampetur“. Mere end 500 personer var forbi vo- Østersøen var der dog svampe at finde. Især var der en lang række ekskursioner til slutningen af i november også. Garnfarverne fik mængder af res udendørs udstilling, hvor vinden uregelmæs- der mange honningsvampe fremme, bl.a. Ægte oktober. Ud over fundene på disse ture dækker de forskellige slørhatte, også den grønkødede. sigt blæste det hele væk, surt, men det måtte vi så Honningsvamp, som vi ikke ser så ofte på turene min rapport også de fund, jeg hører om via an- Det blev et rigtig godt år for Blomkålssvam- leve med. i Nordsjælland. Et par deltagere var heldige med dre svampesamlere, dem jeg selv finder, og ikke pen. Især i oktober blev der rapporteret mange. Svampeudstilligen ved Torvehallerne i Køben- at fylde kurven med Spiselig Rørhat og Trompet- mindst de fund, der bliver afleveret på min trap- Den kan stadig bedst lide vore plantager: Rø, havn den 15. september blev en stor succes. Ca. svamp. Hekseringsturen til Horserød Hegn den pe af skarpsindige folk, som synes, de står med Povlsker, Bodilsker, Paradisbakkerne. Vi har nær- 1000 interesserede kom forbi for at se på de ca. 9. oktober blev besøgt af 16 deltagere. Det gode noget mærkeligt i hånden. mest ingen fund fra den vestlige del af Bornholm.

62 Svampe 69, 2014 63 Erik Rald var herovre den 5. og 6. oktober. Lør- dag var vi først i Storedal, en sprækkedal ved Sandkås. En rigtig spændende tur med mange gode fund, bl.a. Krusblad, Korkagtig Østershat og Blågrå Bark-Huesvamp. Derefter kørte vi til Christianshøj midt i Almindingen. Ved de store fældede egetræer var der Oksetunge, Tenstok- ket Fladhat og Nikkende Huesvamp. Men det mest spændende var Eriks fund af Kanel-Skør- hat; den er i hvert fald ny for Bornholm. Efter Christianshøj kørte selskabet til NaturBorn- holm, hvor de indsamlede fund blev gået nær- mere efter i sømmene med Eriks kyndige hjælp. Søndag var vi i Paradisbakkerne. Det blev en af de gode ture i dette område med mange delta- gere, masser af svampe og godt vejr. Og ikke at forglemme en veloplagt ekskursionsleder! Han ville genfinde Peber-Skørhat. Den var ikke dér, hvor den blev fundet sidste år, men på en ny plet, omkring 200 m fra den første på den anden side af grusvejen. Erik havde spottet et fyrretræ langt væk mellem en masse graner, han storkede der- hen, og dér stod kræet! Ihærdighed belønnes. Svampevennernes sidste tur var den 27. okto- ber i Bodilsker Plantage. Her var dagens bedste Der studeres Krusblad i Storedal, mens Erik Rald for- fund en Stålblå Rødblad. Der var flere flotte Grå- tæller. Foto Bitte Nisbeth. spættet Kam-Fluesvamp. Den så vi på de fleste ture i efteråret. I november gik mange ud på ture for sig selv. ud om fyret, og der stod en flot heksering rundt Der var stadig både Almindelig Kantarel, Tragt- om poppeltræet. De enkelte svampe var gigan- Kantarel og Almindelig Pigsvamp. Desuden tisk store – 30 cm i hatdiameter – og med tykke, mange farvesvampe. Foruden slørhattene var der tykke stokke. De nærmest væltede over hinan- også mange Brunporesvamp. På markerne sås en den, og jeg opgav ethvert forsøg på at tælle dem! del Høj Posesvamp; det er bestemt ikke hvert år, Men en sjov afslutning på en lidt speciel svam- den er almindelig hos os. pesæson med ikke mindre end tre nye fund for Til sidst vil jeg lige nævne en af „mine“ mæl- Bornholm og en ny plet for Peber-Skørhatten. kehatte, nemlig Rosabladet Mælkehat. Jeg har to lokaliteter lige ved Svaneke og havde egentlig Karen Nisbeth opgivet dem i år. Men den 19. november gik jeg

64 SVAMPE er medlemsblad for Foreningen til Svampekundskabens Frem- me, hvis formål det er at udbrede kendskabet til svampe, både videnska- beligt og praktisk. Foreningen afholder hvert år en række ekskursioner, svampeudstillinger, foredrag og kurser. Se også »www.svampe.dk«.

Indmeldelse sker ved at indsende 150 kr. (ved bopæl i udlandet 180 kr.) samt tydeligt navn og adresse til: Foreningen til Svampekundskabens Fremme Søvænget 9 3100 Hornbæk Giro (reg.nr. 9570) 9 02 02 25

SVAMPE udkommer to gange årligt, i februar og august.

SVAMPE is issued twice a year. Subscription can be obtained by sending DKK 180 to: The Danish Mycological Society Søvænget 9 DK-3100 Hornbæk, Denmark E-mail: [email protected] Please give name and address clearly.

Redaktion Forfattervejledning Tobias Guldberg Frøslev Manuskripter Lynge Byvej 25, 4180 Sorø Artikler til Svampe kan sendes vedhæftet til en e-mail. Teksterne bør være tlf.: 50 57 20 15 lagret som Word, RTF eller ren tekst. e-mail: [email protected] Hvis du er i tvivl, så kontakt Tobias Guldberg Frøslev.

Thomas Læssøe Indlæg til bladet kan naturligvis også afleveres maskinskrevet. Biologisk Institut, Universitetsparken 15, 2100 København Ø. Manuskripter sendes til Tobias Guldberg Frøslev. tlf.: 28 97 78 40 e-mail: [email protected] Illustrationer Fotografier afleveres som film (dias eller negativer), som elektroniske bil- Mogens Holm ledfiler vedhæftede­ til en e-mail eller på enten cd/DVD eller USB-stick. Primulavej 11, 5700 Svendborg Farvebilleder skal være lagret som RGB i enten TIFF eller JPEG format. tlf.: 62 22 61 31 JPEG billeder skal komprimeres med laveste kompression (høj kvalitet). e-mail: [email protected] Kommer billederne fra et digitalkamera, modtager vi helst den originale Henny Lohse billedfil uden redigering af nogen art. Indscannede billeder leveres ien Søvænget 9, 3100 Hornbæk bredde på 16 cm med en opløsning på 300 dpi. tlf.: 24 46 02 23 Stregtegninger afleveres i dobbelt størrelse, dog maksimalt i A4-format. e-mail: [email protected] Udbredelseskort, diagrammer, tabeller og lignende kan afleveres som skit- Jens H. Petersen ser der af redaktionen rentegnes på computer. Nøruplundvej 2, Tirstrup, 8400 Ebeltoft tlf.: 20 78 47 25 Ved spørgsmål angående illustrationer, kontakt Jens H. Petersen. e-mail: [email protected] Navnebrug Ved dansk svampenavngivning følges dansk-latinsk navnedatabase som er tilgængelig på foreningens hjemmeside: www.svampe.dk. SVAMPE 69 er korrekturlæst af Steen A. Elborne og trykt hos Narayana Press, Gylling. Afleveringsfrister Stof til forårsnummeret af Svampe skal være hos redaktionen senest den 1. december; stof til efterårsnummeret senest den 15. maj. 69 Indholdsfortegnelse SVAMPE 2014 1 Sæsonens mykolog Profiles of mycologists – Mikako Sasa Mikako Sasa

6 Danmarks svampeatlas 2013 – finalesæ- The Danish basidiomycote atlas 2013 – The final sonen season Tobias Guldberg Frøslev, Jacob Heilmann- Clausen, Thomas Læssøe & Jens H. Peter- sen

18 Svampegastronomi Mycogastronomy Flemming Rune

20 Vidste du . . . Did you know . . . Flemming Rune

22 Besk Slørhat (Cortinarius emollitus Fr.) Cortinarius emollitus Fr. Poul Printz

24 Vokshattene i nyt taksonomisk lys Wax caps in new taxonomic light David Boertmann

26 Diplomtagere 2013 New diploma holders

27 Hvad går der af Karbol-Champignonen? What’s the Yellow Stainer up to? Poul Printz

32 Usædvanlige danske svampefund Notes on rare fungi collected in Denmark red. Thomas Læssøe

42 Svamperomaner Mushroom novels Erik Rald

48 Nye bøger, etc. (Den lille felthåndbog om New books, etc. svampe, Ridderhatte, 10 sikre spisesvam­ pe, Les champignons redécourverts, Fadenwesen: Fabelhafte Pilzwelt)

51 Landsdelsrapporter Regional reports

Omslagsbillede: Det ukønnede stadie af Grenet Stødsvamp (Xylaria hypoxylon). Foto Jens H. Petersen.

ISSN 0106-7451 541-562 Svanemærket tryksag

69 SVAMPE 2014