københavns universitet SENUNIVUniversitetsERSITETAE avisen VI- 15 03 10 02 Præster vil frelse universiteter FOTO: SCANPIX Det stadig moderne gennembrud? Dansk Folkepartis to præster nægter at vel- Konsekvenserne af liberaliseringen og den ændrede verdens- situation efter 11. september har skabt et nyt behov også blandt signe Helge Sanders forslag til ny universi- yngre mennesker for at revurdere kulturradikalismen og det moderne gennembrud tetsreform. »Det vil blot omdanne universi- LÆS VIDENSKABET SIDE 10-11 tetet til en brugsgenstand for erhvervslivet«, FOTO: FREDERIKSBORG SLOT siger Søren Krarup og Jesper Langballe. Naturfagligt cirkus Til gengæld tyder meget på at S kryber til Cirkus Naturligvis leverer viden pakket ind i underholdning når de studerende ved Naturvidenskab lærer børnene om grisehjer- korset og indgår sit første større forlig med ner, evolutionen og dna som led i Dansk Naturvidenskabsfestival 2002 regeringen LÆS BAGSIDE FOTO: JOACHIM RODE LÆS SIDE 3, 5 OG DEBAT SIDE 12 2 Universitetsavisen 15 . 2002 Universitetsvenlig regering »Den triste kendsgerning er jo, at den tidligere regering efter- lod budgetter med stærkt faldende bevillinger til forskning og uddannelse. Det hører man ikke så meget til. Men det er sand- heden. Det retter VK-regeringen nu op på.« Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i sin åbningstale i Folketinget, den 1. oktober 2002 KU NOTER ▼ KUMMENTAR Af rektor Linda Nielsen Linda bliver ny formand for og prorektor Jørgen Olsen Rektorkollegiet VAGTSKIFTE: Et nyt ansigt ses for fremtiden som formand for Rektorkolle- giet, de 11 danske universiteters interesseorganisation. Rektor Linda Nielsen fra Københavns Universitet tiltrådte den 1. oktober som leder af Rektorkollegiet, og rektor Jens Oddershede fra Syddansk Universitet Nyttig tankeoverførsel fik posten som ny næstformand. Kollegiets tidligere formand, rektor Henrik Toft Jensen RUC, overtager i ste- det formandsposten i Rektorkollegiets Internationale Udvalg efter Rektor den aktuelle debat om universitetsreformer er et af n formaliseret form for teknologioverførsel er lige Sven Caspersen, Aalborg Universitet. argumenterne for forandring at vi lider af be- Eså relevant for Københavns Universitet. Den en- Linda Nielsen sætter sig i formandsstolen kun et halvt år efter at hun kunne Irøringsangst, og at vi i for høj grad lever et liv i iso- hed vi nu planlægger på Sundhedsvidenskab, skal hænge rektorkæden for KU om halsen. At posten som formand for Rektorkol- lation bag universitetets skærmende mure. bidrage til at afdække nye potentialer for udnyttelse legiet kan komme til at lægge nogle timer til en i forvejen lang arbejdsdag, En netop gennemført undersøgelse på Det Sund- af forskningen, etablere kontakter mellem forskerne bekymrer hende dog ikke. hedsvidenskabelige Fakultet blandt forskerne viser og virksomhederne, og understøtte den kommerci- »Jeg har en række kolleger der er indstillet på at samarbejde om at skaffe uni- imidlertid at af de 187 der medvirkede, har halvde- elle udnyttelse af resultaterne. versiteterne mere synlighed og gennemslagskraft, og vi har et effektivt lille len en eller anden form for samarbejde med er- Initiativet ligger i god forlængelse af de initiativer sekretariat,« siger hun og understreger at Københavns Universitet som lan- hvervslivet. I alt samarbejder fakultetets forskere ak- der allerede for nogle år siden blev taget på KU med dets ældste og største universitet har en forpligtelse til at gå meget aktivt ind i tuelt med 130 danske og eller udenlandske virksom- oprettelse af en patenteringsenhed, og det nye initi- universitetssektorens indsats for at forbedre dialogen og samspillet med om- heder. ativ skal da også samarbejde tæt med denne. Det er verdenen. Undersøgelsen er lavet fordi der i stigende grad er ingen hemmelighed at der bag initiativet ligger både »Min opgave bliver først og fremmest at sikre at vi i fællesskab holder frem- behov for at dokumentere det samarbejde der er, og ideale motiver om større samfundsnytte og gensidig driften og bruger vores viden og erfaringer til gavn for hele sektoren, og dér et stigende behov for at finde nye gode samar- befrugtning mellem universitetsforskningen og er- tror jeg at mine tidligere erfaringer blandt andet som formand for Etisk Råd bejdskanaler og nye måder at samarbejde på. I sa- hvervslivsforskningen, og så mere jordbundne moti- vil være en god ballast.« gens natur har den sundhedsvidenskabelige forsk- ver om gennem øget patentering, licensaftaler og ning nok relativt lettere ved at finde samarbejds- andre former for kommerciel udnyttelse af forsk- partnere i erhvervslivet end det er tilfældet inden for ningsresultaterne at generere flere penge til forsk- mange andre af universitetets forskningsområder. ningen og øget beskæftigelse inden for sundheds- Flere eksterne medlemmer, tak! Men mon ikke også forskerne på Det Naturvidenska- området. belige Fakultet vil kunne opvise et omfattende sam- NATURVIDENSKAB: Eksterne medlemmer i bestyrelserne er en berigelse! arbejde uden for murerne? En undersøgelse er un- yttebegrebet kendes måske mest fra økonomer- Udmeldingen kommer ikke fra videnskabsminister Helge Sander (V) midt i dervejs. Nne, men nytte er i stigende grad også et begreb debatten om universitetsreformen, men fra Det Naturvidenskabelige Fakultet politikerne anvender og har sat i centrum i deres syn på Københavns Universitet. å Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har man på universiteterne. Spørgsmål som hvad får vi for Her beder dekan Henrik Jeppesen om lov til at få flere eksterne medlemmer i Ptaget den nævnte undersøgelse som inspiration pengene, og hvor skal der sættes ind for at vi får institutbestyrelserne. til at gå videre idet man nu vil oprette et egentligt mest for pengene, er i den politiske verden efter- Fakultetet har nu i halvandet år som forsøgsordning haft to eksterne med- teknologioverførselskontor. Og hvad er så det? hånden helt legitime spørgsmål. lemmer af institutbestyrelsen på Niels Bohr Instituttet, en direktør fra er- På et besøg for ganske nyligt på CALTECH (Cali- Spørgsmålene er for så vidt i orden, bare der er hvervslivet og en gymnasierektor. Og nu vil man gerne brede forsøget ud til fornia Institute of Technology) kom vi tæt på arbej- bredde nok i synsvinklen. Nytte og værdi er langt samtlige institutter. det med Technology Transfer. CALTECH og KU har bredere begreber end til kun at omfatte det der kan Direktør på Niels Bohr Instituttet, Nils O. Andersen, forklarer: en lang og veletableret tradition for videnskabeligt omsættes på et marked. Det vil være meningsløst at »Det har været en fornøjelse at have de to med i bestyrelsen. Vi har især brugt samarbejde, og siden 2000 har vi også udvekslet forsøge at opgøre hvor meget universitetets kandi- gymnasierektorens ekspertise når vi diskuterer og planlægger rekruttering af studerende. Det er højt estimerede pladser, for CAL- dater og forskere bidrager med til samfundet af unge fra gymnasiet. Og direktøren er kommet med input om afsætning af TECH har i alt kun 2.000 studerende, og det på et egentlig omsættelig, målbar nytte, og anlægges der kandidater. Det er en stor hjælp, fx når vi udvikler nye uddannelser,« fortæl- universitet der har uddannet eller beskæftiget ikke et nyttesyn allerede ved vurderingen af hvilken ler han. færre end 28 nobelpristagere siden 1923. I septem- forskning der skal sættes i værk, spænder vi vognen Niels Bohr Instituttet har i år oprettet succesuddannelsen ‘nanofysik’ og bar- bernummeret af U.S. News & World Report er CAL- for hesten. Men vi skal på Universitetet være med til sler næste år med uddannelsen ‘fotonik’. TECH rangeret som det universitet der giver sine at nyttiggøre al den viden det overhovedet kan lade Forespørgslen om flere eksterne medlemmer var oppe at vende på det sene- studerende mest for pengene. sig gøre, også i industrielle sammenhænge. ste møde i Konsistorium, og dekan Henrik Jeppesen fik tilslutning til idéen. Den, set med danske øjne, skyhøje årlige studie- Derfor hilser vi det nye sundhedsvidenskabelige afgift på 26.000$ gives altså godt ud på dette speci- initiativ om at oprette en teknologioverførselsenhed elle sted hvor lærer-student ratioen er 1:3 og hvor velkommen. Vi har en forpligtelse til at få vores forskningsresultaterne står i kø for at blive udnyttet. forskning omsat og udnyttet i samfundet. Vi skal Knap så slemt Et erklæret mål er det da også her at få den topforsk- hverken være for fine til at gå i direkte dialog og ning der udføres, ud af laboratorierne og overført til samarbejde med erhvervslivet, eller til selv at høste BESPARELSER: De videregående uddannelser skal ikke spare så meget i praktisk anvendelse, hvad enten forskningen drejer økonomisk udbytte af vor viden hvor det kan lade 2003 som det oprindeligt var meningen. Københavns Universitet slipper med sig om udviklingen af elektroniske næser der gør det sig gøre. Men vi skal aldrig indrette forskningen ale- 15 millioner kroner i stedet for 52 millioner, oplyser Budget- og Planlæg- muligt for maskiner at lugte, eller det drejer sig om ne efter et kommercielt formål. ningsafdelingen på KU. Efter massiv kritik fra universiteterne har Viden- teknikker der uden strålingsfare og store investerin- Hverken CALTECH eller KU, i al beskedenhed, har skabsminister Helge Sander nemlig besluttet at droppe den såkaldte omstil- ger sætter læger i stand til at opdage kræft på et me- udviklet sig til anerkendte forskningsinstitutioner lingspulje. Planen var at de penge der skulle spares til næste år blev placeret i get tidligt stadium. ved at levere bestillingsarbejder.