Zahrtmann's Symposium: Ethics, History and Desire
PERSPECTIVE Zahrtmann’s Symposium: Ethics, History and Desire e scene in Kristian Zahrtmann’s (1843-1917) Sokrates and Alkibiades, painted in 1911, is taken from Plato’s Symposium, which was one of the most widely used references for homosexual men among Zahrtmann’s contemporaries. Michael Hatt argue, that Zahrtmann’s use of this source is unlike other uses of Greek antiquity as an apologia for or a symbol of male homosexual love. By Michael Hatt Published July 2019 RESUMÉ Kristian Zahrtmanns Sokrates og Alkibiades, malet i 1911, har længe været bedømt som et billede på homoseksuelt begær og dermed som en repræsentation af Zahrtmanns egen seksualitet. Den helt særlige måde, Zahrtmann anvender Platons Symposion på, er derimod ikke blevet bemærket. Jeg vil argumentere for, at Zahrtmanns praksis adskiller sig fra andre måder at bruge den græske antik som apologi for eller symbol på homoseksuel kærlighed, både i måden den direkte refererer til omstændigheder i Danmark i begyndelsen af 1900-tallet, og som den indskriver sig i kunstnerens æstetiske og lososke tanker. Jeg argumenterer for, at Zahrtmann ikke fremstiller homoseksualitet i med eller mod tidens moralske og juridiske normer, men at han derimod, på et tidspunkt, hvor der i København er både systematisk, statslig undertrykkelse af homoseksualitet og en begyndende debat om seksualiteten, overvejer det etiske arbejde, der skal til for at imødekomme begæret i eget liv og praksis. ARTICLE An older man, draped in a robe, holds a statuette, apparently lost in thought. While his ngers wrap around the form, his strangely gazeless gaze suggests interiority and a concern for the world of higher things [g.1].
[Show full text]