LIBRETTO af Mauro Patricelli Evald Tang Kristensen af arkivar, mag.art. Lene Halskov Hansen, Dansk Folkemindesamling ved Det Kgl. Bibliotek.

Skolelærer Evald Tang Kristensen (1843-1929) var den største det ikke altid. Nogle fortalte og sang med så stor velvilje at Status og eftermæle indsamler af folkeminder i den vestlige verden før Første Ver- han var ved at falde i søvn af udmattelse med pennen i hån- Da Tang Kristensen begyndte sin indsamlingskarriere, var han denskrig. Med sin taske over skulderen startede han i 1868 med den. Andre var skeptiske, men med sin stædighed og vedhol- skolelærer i Gjellerup ved Herning. Viseforsker Svend Grundtvig at gå rundt på den jyske hedeegn hvor han opsøgte folk der denhed lykkedes det som oftes Tang Kristensen at nå sit mål. i København fik hurtigt øje for at han kunne mere end andre ind- kunne synge og fortælle eventyr, sagn, rim og remser m.m. Det samlere. Han sørgede derfor for at Tang Kristensen i perioder og var typisk husmandsfolk, hedebønder, løsarbejdere, småhånd- Grundsyn senere permanent kunne blive frikøbt fra sin lærergerning. Det værkere, tjenestefolk, syersker – og børn. For at vinde deres Fra en nationalromantisk tilgang udviklede han et socialt bevidst blev til optegnelser hos o. 3.350 personer og til 79 bøger. I 1898 tillid – og fordi han ikke havde råd til andet – gik han bog- og kulturhistorisk syn på folkeminderne med et hidtil ukendt blik blev han Ridder af Dannebrog. stavelig talt fra hus til hus, også selv om det betød at han i for sangerne og fortællerne. Det lå ham på sinde at få samtiden bælgragende mørke måtte kravle over grøfter med fare for at Evald Tang Kristensen var en kendt person i sin samtid, men og eftertiden til at forstå at hans ofte ludfattige meddelere ikke gå vild. Han spiste hos dem og overnattede hos dem. Blev der forblev ikke kendt i offentligheden som brødrene Grimm blev det var “Kjødhoveder” eller ”Papegøjer”, men havde “en stærk Hu- budt på kaffe, gik sukkerknalden på omgang – ind i munden i Tyskland og i hele verden for deres udgivelse af eventyr. Men kommelse, en levende Indbildningskraft og en naturlig poetisk og videre til næste. Og han sov i halmsenge hvor både mus hans alt afgørende betydning for vise-, eventyr- og folkeminde- Begavelse”. Han ville dokumentere og præsentere deres kultur i og lopper huserede. Det var ikke et særsyn at hønsene holdt forskningen er indiskutabel. Evald Tang Kristensens efterladte dets mangfoldighed og ligeledes sangernes og fortællernes evne til i fodenden af sengen, og at en lille gris der havde svært håndskrifter, billeder og lydoptagelser findes på Dansk Folke- til at fremføre viser og fortællinger på en medrivende, levende ved at klare sig, boede under kakkelovnen. Det ved vi, fordi han mindesamling ved Det Kgl. Bibliotek, København. og varierende måde – så levende at selv den alvorlige Tang ikke blot var indsamler, men også feltarbejder længe før felt- Kristensen af og til ikke kunne “bare sig for at briste i Latter”. arbejde blev en antropologisk disciplin. Han beskrev de men- nesker han besøgte og hvordan de boede og levede. Nemt var 1. Digging 2. Prologue. Frederikke’s death Libretto Ouverture Recitative List of characters Evald: Dette skete d. 2den November, og dette blev en stor Choir: Frederikke suffered terribly for some hours, and then Mærkedag i mit Liv, en Dag, hvis Minde jeg aldrig forvinder, the midwife gave up and left, saying the case should be turned Evald: Evald Tang Kristensen, the great collector of Danish folklore en Dag saa bitter, at mit Hjærte endnu bløder ved at tænke over to a doctor. Rockwell: Joan Rockwell, American sociologist and author of the biography of Evald derpaa, og endnu har jeg mange søvnløse Timer ved at tænke Evald: Den gamle Wedel kom da ogsaa Kl. 10 ½ om Aftenen. paa hin skjæbnesvangre 2den November. Choir Da min Kone ikke paa nogen Maade kunde ligge ned, havde jeg Denne gamle Jordemoder var rigtig af den gamle Skole. Hun dog faaet hende anbragt i en halvt liggende Stilling med Puder vilde have, at Børnefødslerne skulde foregaa oven Senge. En bag ved hendes Ryg, og jeg sad hos hende paa Sengestok- anden Kone skulde sidde med den Fødende paa Knæet, og i ken og med min ene Arm bag om hende. Jeg græd, men hun den Tilstand og Stilling skulde hun saa føde Barnet. trøstede mig med, at hun ikke skulde dø endnu, for hun vilde saa gjærne leve med mig. Choir: This is not what killed Frederikke though, but rather her generally weak and sickly constitution, probably aggravated by Choir: They had been engaged for three years, all that time emotional strain. suffering separation, sickness and poverty. Now they had final- Komponist, librettist og cembalist: Mauro Patricelli ly arrived in a fairly good situation, with job, house, animals, Evald: Kort efter at hun var kommen, erklærede hun, at min Dramaturg: Florient Azoulay and seed in the ground. Iscenesættelseskonsulent og fortæller: Klaus Risager Kone ikke kunde gaa til Tide med Barnet. Der var jo et Par andre Sanger: Signe Asmussen Koner til Stede, og hun holdt det med hende hele Eftermidda- Evald: Da Lægen fik set til hende, var hun dog ligefrem Kontrabassist: Thommy Andersson gen og blev ved at paastaa, at hun skulle føde. døende, og han kunde ikke sige andet, end at der intet var for ham at gjøre, de kunde give hende lidt Hoffmansdraaber. Dem Percussionist: Matias Seibæk Choir: Part of the time she was being lifted up when her pains fik hun, og da hun smagte dem, kunde hun dog sandse, hvad Trommeslager: Chano Olskær came on, part of the time she was made to lie down. Fotograf og videokunstner: Søren Meisner det var, hun fik. Evald: Jeg kom da ind og maatte hjælpe til med dette, sta- Lysdesigner: Malte Hauge Inden Lægen naaede at komme af Sted, var hendes Livs Lys aende eller siddende oppe i Sengen inde ved Væggen, medens Tonemester: Tommy Kamp Vestergaard udslukt. Hun havde lidt saa meget, at hendes Kræfter var den ene Kone stod ude paa Gulvet, og Jordmoderen var til Rede aldeles udtømte, og saa sov hun hen med min Haand i sin. Uropførelse på Takkelloftet, Operaen med sit Arbejde. 2. - 6.april 2019 Endelig om Aftenen Kl. 8 blev min Kone forløst med en lille Dreng, der ikke saa nær var fuldbaaren, men dog var levende, og i en Hast fik vi da fat i noget Vand, og jeg døbte ham selv hurtigst mulig. Lige efter var han død. Librettoen til SKATTEGRAVEREN er baseret på tekstmateriale og uddrag fra Evald Tang Kristensens indsamlede originale tekster samt biografien ”A lifelong Adventure in Folklore” af Joan Rockwell Tak til Morten Levy / Forlaget Kragen for nedskrivning af tekster til arierne De legte guldtavl på breden bord (14) og Hvor er du kommen fra (16) 3. Rockwell’s Waltz 4. The great collector Recitative

Rockwell: I’m Joan Rockwell. I made a book to appease the Choir: Evald Tang Kristensen was one of the great collectors proverbs, superstitious beliefs and customs, local legends and implacable ghost of that old wanderer. of first-hand accounts of peasant life and culture. anecdotes, the political and economic structure of the village. Choir: She’s Joan Rockwell. She made a book to appease the This extraordinary man took up an impossible task and because Rockwell: He is better described as an ethnographer or implacable ghost of that old wanderer in Denmark. of it gave us the greatest body of cultural material on peasan- proto-sociologist than simply as a folklorist. try ever assembled in Western Europe. Choir: He collected his material in personal interviews, going He had more than 6.000 informants. He collected 3.000 on foot from village to village and house-to-house, seeking folksongs, 1.000 melodies, 2.700 folktales, 25.000 legends out everywhere the oldest, the poorest, the most isolated and and stories. overlooked people as his informants. Most of his journeys were taken in the winter when labourers He started out by collecting folk songs and ballads, but he and maidservants were most apt to be indoors and to have very quickly became convinced that folklore was every kind of leisure to talk. In these tours, he crossed and re-crossed anecdote or memory of the vanishing culture of the pre-indu- the Jutland heath, often where there were no roads or along strial society. beaches. Rockwell: Nationalism was becoming a dominant fact of politics throughout Europe. A theory of the close relationship between the nation itself and the literature produced by its inhabitants had been established. The aim was to reawaken interest in old poesy to stimulate national unity. Choir: Folklorists were looking for literary remains, poetic detritus of a former high culture, and on the whole were inte- rested in the picturesque and the charming, rather than plain daily life.

Rockwell: Evald, on the other hand, was interested in Evald Tang Kristensen, Percy Grainger og informant. Fra Dansk Folkemindesamling, Det Kgl. Bibliotek everything. Choir: Songs and dances, children’s games and riddles, 5. Collecting words 6. Jøden paa Helgenæs First phase, 1867 Old Maren’s aria Recitative

Evald: Mit Sind var nedtrykt, og jeg havde lovet min Moder at 1. En Jøde gik til Hellesland, 8. Jeg ser, her bliver ej andet af, 15. Han rørte da sin Haand og Fod 22. Forkyndelsen fra denne Mand 29. Jeg vaagnte op udaf en Drøm, komme til Brandstrup i Julen. han kom der til Forlis, jeg miste skal mit Liv, og kom da op at staa, var skreven herudi: den Drøm, den var mig kold, han vidst’ ej, hvad skuld’ hændes ham, de lægger mig vist i min Grav, han kjendte ej sig selv for Blod de Karle var fra Helles Land, thi jeg var handlet rigtig slem, Dette Besøg fik for Resten en stor Betydning for mig, da det gav han var dog ej saa vis. Gud mig din Naade giv’! og næppe kunde gaa. det er i Borup By. det sket’ af Overvold.” det endelige Stød til, at jeg tog fat paa den Gjerning, jeg med nogen Grund kan kalde en Livsgjerning. 2. Han tredje Dag fra Landet gaar, 9. Ak kjære Brødre lad mig gaa, 16. Saa gik han til Fugelsøby, 23. ”Jeg skrive vil til Helles Land, 30. Byfogden Loven for dem læst’, da fik han det at vid’, saa gjør I som I bør; hans Hjærte var i Klemm’, og det skal straksen ske, de stod med oprakt Haand: Min Moder sagde til mig kort efter mit Komme, at hun syntes, der skete ham et ynksomt Mord, det er for Hustru, Børn smaa thi han var fremmed her og der at samling Borups Karl’ og Mænd ”Hvo svær en uretfærdig Ed, jeg skulde gaa over til Søgaard og høre paa gamle Marens der blev en blodig Strid. om Brøds Ansøgning gjør.” og havde der ej hjemm’. skal møde i Fugelsø.” han sættes dog i Baand.” Viser. 3. Der gik to Skytter ud paa Jagt 10. Saa trængt’ de til og med et Færd 17. Saa kom han til den gode Mand, 24. Saa kom de Mordere og frem, 31. De Fanger klag’de ynkelig Nu paa sine ældgamle Dage havde hun faaet saadan Lyst til at jage sig en Hind, ham ned til Jorden træd; var Jørgen Pedersen, de var ved et frit Mod; for dette grove Mord: at synge de Viser, hun havde lært i sine unge Dage. Hun gik jo men Jøden havde ej det i Agt, han faldt som Abner for Joabs Sværd; han tog ham da saa venlig an, men Jøden sagde straks til dem: ”O Gud! vi er ulykkelig stærkt i Barndom nu, men hun kunde alligevel huske Viserne. de havde Mod i Sind. selv David derved græd. besørged ham en Seng. ”Jeg gav Jer Peng’ for Hug! paa denne Verdens Jord! Jeg gik da derover og tog Papir med for at skrive op, hvad jeg 4. Den ene Skytt’, den anden Hund, 11. Det var omtrent ved Klokken ni, 18. ”O kjære Mand! Hvad skader dig, 25. I ere Røvere og Tyv’, 32. Gud! vi gjorde smærtelig! hørte. Den første Vise, jeg optegnede, blev altsaa den om en som førte Jagten an; begyndte denne Strid, du ser saa blodig ud?” bedriver Mandedrab, vor Daabes Pagt forsvor, Jøde, der gik til Hellesland. der kom et Dyr i samme Stund, de fægtede til Klokken ti, ”Jeg haver været udi Krig I vild’ mig skille ved mit Liv og nu skal vi saa ynkelig det var en hedensk Mand. de tænkte han var død. og fik en riflet Hud.” og slog mig Røverslag.” da lide Straffen stor!” 5. Da Jøden kom til Dragens Mur, 12. De lagde deres Øren til 19. Den Jøde tænkt’ paa Syrachs Ord: 26. De bliver derved nok saa tavs 33. Saa blev der for to Vogne spændt’ da var det højt paa Dag, og lytted deroppaa, ”Gjør først til Gud din Bøn, og bliver meget harm: og det var i en Hast, der tvende Skjælmer sad paa Lur, om Aanden den var ganske still’ og siden søg om Lægen god, ”Hvad monne her vil blive af, saa blev de til Raadhuset sendt han vidste ej af den Sag. og Hjærtet stille laa. giv ham derfor sin Løn.” her bliver vist Allarm!” og der i Fængslet kast! 6. De sprang til ham som Ulven graa, 13. De gav ham med et Fodestød: 20. Saa kom til hannem Lægen hen, 27. ”I var min’ Venner og min’ Gjæst’, 34. Nu deres Dom er kommen saa naar den gaar efter Lam, ”Og lig du der din Hund! han raged af hans Haar, vi var til Gild’ igaar, for alle Gjerning slem, han kunde dem ej løbe fra, du siger ej, hvad der er sket, toed’ hans Saar og Riflerne da holdt jeg ud min Bryllupsfest, at Haanden dem afhugges maa de røvde ham hans Kram. du holder nok din Mund!” og saa forbandt hans Saar. jeg skjenkte Jer mit Blod. og siden rettes hen. 7. De slog ham først udi hans Pand’ 14. Saa gik de fra ham lidet frem, 21. Saa kom der Brev til Byfogden, 28. Den Skaal, den var af Bitterhed, 35. Den Jøde bad dem og Farvel, og siden for hans Bryst: mens Pengene blev skift’, og det var skreven net, den var saa besk som Gald’, da han mon fra dem gaa: ”O Gud! min søde Frelsermand! saa bar de de Blodpenge hjem, med Hilsen til Herr Ditlevsøn, deraf blev og en hæslig Leg, Gud trøste dog Jer arme Sjæl! kom mig til Hjælp og Trøst! det blev dem til Forgift. om han vild’ skaff’ ham Ret. det snart om Livet gjaldt. at den kan Hvile faa. 7. Svend Grundtvig. 8. A letter to 9. Forvandlingen 10. The clash The honeymoon period Svend Grundtvig Johanne’s aria Recitative Recitative 18 December 1873. Recitative

Choir: The non-sale of his book, and the disastrous financial Evald: Kjære Herr Professor! 1. Her gaar Dans o Bjærge, 13. “Og velkommen, Datter Donnimaar, Rockwell: Ten years later they had the most serious clash. Choir: Bound together in the cause of folklore, they repre- effect of his farming of two years of unprecedented drought – driver den Dug, fælder den Rim – og saa skjøn Ridder af Rosensgaard!” sented opposites in nearly every respect: country vs. city; Jeg har været hos en gammel kone, som foruden at være døv Choir: Grundtvig had wanted to buy folktales from Evald, so made him send his collected material to Svend Grundtvig. her danser de Elleve-Dværge. Jutland vs. Sealand; peasant-class vs. urban bourgeoisie; the rystede så voldsomt, at hun næsten ikke kunne tale. Hun stod 14. Hun slog op hendes Kaabere blaa: they could appear in his collection as his absolute property. For den der jeg gav Troen min. simple instruction of a provincial teachers’ training college vs. Rockwell: This was one of the most important acts of his life, lige op ad mig for at sige mig til, og jeg kunne da ikke undgå at “Og min kjær’ Fader, I ser her o!” He wanted to continue to be the central authority and presenter a lifetime of university-based study in literature and philology; and opened many doors to him. blive selv så gennemrystet, at jeg knap kunne skrive. 2. Her danser hun Datter Donnimaar, 15. “Han er ej under din Kaabere blaa, of this material to the public, with Evald as a subordinate. experience of collecting in the field vs. collating and evalua- Og saa skjøn Ridder af Rosensgaard. Choir: Svend Grundtvig, son of the spectacular Bishop Nikolai Hvert øjeblik fik jeg et puf, og samtidig var hendes hoved i han er flet i din favre Haar.” Whereas Evald, whose life and labour was devoted to the ting in the study. Frederik Severin Grundtvig, was a leading figure at the time in næsten umiddelbar berøring med mit. Hun gav sig til at ælte 3. “Jeg skaber dig til saa lidel en Par Sko, gathering of material, claimed the right to publish as an equal. 16. Hun slog op hendes Skarlagen-Skind: Rockwell: They met on a narrow bridge between two worlds, Old Norse Literature and the academic study of “folk poesy”. dej, og alt imellem som hun æltede med de gamle knoklede jeg drager dig paa min’ Fødder to.” “Og min kjær’ Fader, I ser her ind!” Rockwell: Evald could not quarrel with him entirely. wrestling over an abyss of class difference and basic misun- His social and professional connections were at the very top of hænder, der var næsten vanskabte, kom hun hen og sagde mig 4. “Jeg lyster nok din’ Gaver at bær’, derstanding. the cultural, academic and even political life of the capital. nogle vers til. Hendes navn er Johanne Tygesdatter, og De kan 17. Han er ej under din Skarlagen-Skind, Choir: He needed him and the life of the capital, for mental men jeg lyster ej en Par Sko at vær’.” se, hun har bevaret meget sjældne traditioner. han er fæst ved din Rosens-Kind.” stimulation, for instruction, and for money to publish. Rockwell: This first or honeymoon period of their relationship, 5. “Jeg skaber dig til en Par Handsker saa fin’, as reflected in their correspondence, was extremely amicable. 18. Han tog op og saa hvas en Kniv, Rockwell: Grundtvig’s patronage had been invaluable, but it jeg drager dig paa min’ Hænder to.” han skor de Lokker i Stykker syv. was now essential, despite all his obligations to him, to get 6. “Jeg lyster nok din’ Gaver at bær’, free. 19. Han skor de Lokker i Stykker ni, men jeg lyster ej en Par Handsk’ at vær’.” men Ridder af Rosensgaard gik fri. Choir: Svend Grundtvig died suddenly and unexpectedly on 7. “Jeg skaber dig til saa lidel en Guldtraad, 14th July 1883 at the age of only 59. 20. Der er ikk’ en Mø paa dette Land, og fletter dig i min favre Haar.” der saa kan forvare sin Fæstemand. Evald: Løverdag Morgen d. 14de Juli stod han et Øjeblik op 8. “Jeg lyster nok din’ Gaver at bær’, af Sengen, men da han vilde vende tilbage til den, faldt han 21. Der er ikk’ en Svend paa denne Ø, men jeg lyster ej en Guldtraad at vær’.” om paa Gulvet. En Frøken ilede til fra et Sideværelse og fandt – driver den Dug, fælder den Rim. – ham døende. Han blev lagt paa Sengen, men han havde nu 9. “Jeg skaber dig til saa lidel en Guldlind, der har saa kunstig en Fæstemø udaandet, og Dagen før havde han været ude i Haven at plukke jeg fæster dig ved min Rosens-Kind.” For den der jeg gav Troen Min. Blomster til sin Kone. 10. “Jeg lyster nok din’ Gaver at bær’, De Penge, han havde lovet mig, fik jeg naturligvis ikke, og det og jeg lyster og en Guldlind at vær’.” var jeg nu helt glad ved, men hans Død gik mig dog meget 11. Den jomfru og Ridder af Rosensgaard, stærkt til Hjærte. De kjører hjem til hendes Faders gård. Rockwell: There is no doubt that this was. He here lost his 12. Og der de kom til Borgens Led, guru, his father-figure, his teacher, his patron, his most impor- ud stod hendes Fader og hvilt’ sig ved. tant friend and his constant opponent. 11. Collecting images 12. The photographic tour Second phase, 1895 Recitative

Choir: When after 25 years collecting he made a photographic Evald: Den første Tur omfattede kun fire Mennesker og var da hun nu havde Tilhold hos Kristen Nielsen Dam i Over-Feldborg. længere i Ersted, men var flyttet op til Hovbakshusene, hvor vi meget Lys i Apparatet. Hun var ikke hjemme, da vi kom, men vi opsøgte hende og fik record of his contributors, he was insistent that they were egentlig at betragte som en Prøvetur. Vi gik over til Villendrup saa tog ham. Vi maatte nu over til Siem og have Jens Gudesen. Billedet foran et Tørvehus der, hvor hun var i Besøg. Derfra gik vi til Borbjærg og tog Ole Melkiorsen og saa til Klem Vi skulde nu over til Mors og maatte helt op til Sundby for der photographed in their ordinary clothes exactly as they had sat og tog Billede af en Gaardmand der, Rasmus Pedersen, som i Ulfborg, hvor vi fik Lavst Nielsen og Erik Larsen Andersen i Vi skulde saa op til Vendsyssel og kjørte med Toget til Brønder- at faa Mette Marie Jensdatter. Af hende tog vi også to Plader. Vi spaserede saa igjen den lange lange Vej ind ad Vejle og and sung or told stories for him. havde fortalt mig nogle Sagn. Madumflod. Han var dog nede i Engen, da vi kom, og vi maatte slev. Vi tog her Maren Nielsdatter og gik saa til Øster-Brønder- Vi var i Sundby om Aftenen d. 10de Sept., og der naaede jeg at overnattede i Tøsby Kro, hvortil vi kom lidt ud paa Aftenen. There was a good photographer, who was willing to Saa gik vi til Mejlby og tog Margrete Jensdatter. Paa hende blev saa ned og tage ham der. slev for at faa Jens Kristensen Mosen og Lovise Sørensdatter. faa besøgt Lærer Worm. Saa tog vi over til Ty for at faa Mads Rockwell: Vi maatte saa ud til Egtved for at faa Billede af Kristen Ebbesen travel round with him and take pictures of the old people. der ofret 2 Plader. Saa gik vi til Hornslet Mark og tog Rasmus Johanne Marie Kristensdatter var flyttet til Jerslev, og der fik vi Møller i Hundborg. Nu tog vi med Toget ned til Ølgod og gik ud til Havlund for at og derefter ned til Vejen for at faa Hans Jokum Lavridsen og Pedersens Søster, Kirsten Marie Pedersdatter, og endelig kom hende. faa Ane Margrete Hansen. Med Toget kom vi saa ned til Humlum og tog over til Lemvig, Niels Hansen Li, der nu var flyttet til lidt af hans afdøde Kones vi til Torsager, hvor vi overnattede hos Provsten, som var meget Nu kom vi til Taars og fik der Anders Kristian Hovstrup, gik over hvor vi fik Billede af Maren Olesdatter i Hygum og af Kjeld Familie. elskværdig imod os. Vi maatte saa op til Herning og fik der Ane Johanne Jensdatter, til Ugilt og fik Johanne Marie Kristensdatter i Skolen der, Kristen Rasmussen i Gudum. som nu var hos sin Søn, men hun var meget syg, og da jeg dog Dermed var vi saa færdige. Saa gik vi ned til Rostved og fik Anders Jørgensen Sams taget. Pedersen ude paa Marken ved Vejen til Ljørslev, Jens Peder meget gjærne vilde have hendes Billede, fik vi hende stablet op Endelig kom vi over til Struer og fik Billede af Mariane Jensdat- Det var et særlig godt Billede, vi fik af ham, og saa tog vi hjem. Pedersen oppe i Ilbjærg, Anders Rasmussen i Ljørslev By. i Sengen med nogle Puder om hende. ter i Hjerm. Herfra tog vi ad Skive og Viborg, og paa Hjemturen Efter et par dages forløb tog vi ud igjen og fik da paa 2den Paa Tilbagevejen til Aalborg standsede vi ved Sulsted St. Og tog vi endelig Billeder af Ane Sofie Lavridsdatter i Øster-Bording Hendes Søster Ane Jensdatter var ogsaa i Herning og ligesaa Tur Billeder af Karen Kirstine Pedersen i Ajdt, Peder Andersen gik ud til Grindsted for der at tage Else Mikaelsdatter, og da vi og af Søren Hansen i Haarup. Karl Kristian Hansen og Morten Sørensen. Bjerregaard i Brandstrup og Lavrine Sørensdatter i Højbjærg. kom med Banen til Støvring St., stak vi ind til Madum Sø for Det var lange Strækninger, vi denne Gang havde overfaret, og Derfra maatte vi ud til Vilbjærg for at faa Maren Pedersdatter at tage Hans Kristensen Lund og hans Datter Jensine Hansen, Nu maatte vi gjøre et godt Omsving op til Lundø og der tage jeg kan ikke nægte, at jeg blev træt og kunde ikke længere Naibjærg, og tilbage til Snejbjærg for at faa Lavst Johansen og samt deres Hus baade for og bag fra, da det var saa ejendom- Kristen Nielsen, Else Pedersdatter og Ane Dorotea Pedersdatter. holde ud at gaa saa meget hver eneste Dag. til Gullestrup for at faa Lærer F. V. Lind. meligt. Saa var den Tur til ende. Derfra tog vi til Holstebro og ned til Avlum og fik der Billeder af Endelig kom vi paa den sidste tur og begyndte da i Taastrup, Derfra stak vi op til Sønder-Os for at faa Niels Uglsø og saa Næste tur begyndte oppe i Vest-Himmerland. Niels Josef i Erik Jensen og Maren Jensdatter, som nu var flyttede derned, Harlev Sogn, vest for Aarhus, hvor vi tog Peder Hjulmand. Der- tilbage til Gjellerup for at faa Niels Frederiksen i Busk. Risgaarde blev først taget og derefter Inger Katrine Pedersdat- da deres Hus vel var faldet ned over dem. fra gik vi til Nørre-Vissing, hvor vi opsøgte Marie Pedersen, og ter i Hestbæk. Dermed var den Tur til Ende, men vi havde ogsaa været vidt saa stak vi over til Peder Johansen, som vi traf i Fuldbro Mølle. Saa gik vi til den nordlige Del af Ørre og tog Jesper Skrædder, omkring og faaet Benene rørt godt. Niels Kristian Jensen var død for flere Aar siden, og jeg vilde Det var rigtig nok en sej Vandring derover. som var flyttet fra Sammelsted By og ned imod Aaen i et Hus dog gjærne have haft Billede af ham. der. Vi maatte atter ud og skulde nu op ad Vendsyssel. Nu kom vi til Lille-Taaning og fik der Jens Nielsen Bæk og Vi gik da over Hvalpsund og tog da Ane Dorotea Jensdatter i Mikkel Hansen. Fra Horsens kom vi ud til Rask Mølle og fik vi Nu maatte vi op til Jens Jensen i Hallundbæk og til Helene Først tog vi med Toget til Ulstrup Station og gik da over til Havbjærg, Tise Sogn, og kom saa over til Durup, men det blev Mariane Kristoffersdatter og saa Peder Kvist Svane i Hornum. Johansdatter og Johanne Kirstine Pedersdatter. Tindbæk, hvor vi tog Ole Mønsted. Herfra kom vi til Sønderbeg for at tage Birte Marie Nielsdatter i Rejstrup. for sent den Dag at tage Lærer Jakob Petersen, og vi skulde Endelig tog vi ned til Vejle og stak ud til Gadbjærg for at faa Derfra gik vi til Feldborg og tog Mads Thomsen Bæk, hvis Kone tidlig af Sted næste Morgen. Povl Madsen. des værre var død, saa vi ikke fik hende. Mads Filtenborg i Stevnstrup var død i Mellemtiden. Vi tog nu op til Støvring St. Og kom til Jens Kristensen, der ikke boede Derfor blev Billedet af ham ikke godt, det blev taget om Mor- Men endnu var der en lang Spaseretur tilbage nemlig til Ane Ane Kirstine Jakobsdatter maatte vi opsøge ved Plantagen, hvor genen, og Fotografen havde været lidt uheldig med at faa for Marie Nielsen paa Egsgaard Mark. 13. Collecting Sounds 14. De legte guldtavl på 15. Percy Grainger 16. Hvor er du kommen fra 17. Epilogue. Sorrow Third phase, 1907 A man from the other side of the world. Aria Recitative breden bord Recitative over the dead sheep Aria Recitative

Rockwell: Technology seemed to be coming to his aid in the 1. De leged’ guldtavel udi højeloft, Choir: A significant message from the outside world came 1. ”Hvor er du kommen fra 7. ”[hvo’n skal a få skoen af]* Evald: Pigen meddelte mig en Morgen, at et af Faarene var question of accuracy. de fruer sig fornemme kalder. in 1914, in a letter from Percy Grainger, the Australian pianist, hjertelille Jeppe?” hjertelille Jeppe?” Sygt. Det var fru Malfred og Jullelil, composer and collector of folksongs. Choir: The phonograph had been invented and it was now 2. ”A er kommet fra marked hjem 8. ”Kom her, så skal a lære dig det. Det stod for Læmmen, og jeg havde glædet mig til at faa et så underlig legen ud falder. possible to record singers on wax cylinders. Rockwell: In those years Evald was preoccupied with having Trine lille Trine Trine lille Trine Par gode Lam paa det Faar. Det skulde føde, og det kunde ikke, Men lykken hun vender sig ofte om. followers, or rather with the fact he had none, to carry on his A er kommet fra marked hjem Kom her, så skal a lære dig det. men det var jeg ikke klar over. The machine with which Thomas Edison had made so me- 2. De terninger vender sig tit omkring work. Hør du det min pige.” Hør du det min pige.” morable and dramatic an impact had been completed on 6 Saadan gik nogle Dage, og Faaret led meget derved, men jeg med øjnene høje og lave. December 1877. Choir: So the appearance of Percy Grainger, with his enthu- 3. ”Hvad har du kjøbt hjem igen 9. [hvo’n ka det være xxxxx i]* vidste intet Raad. Alle dem, jeg talte med derom, de mente, at Det samme gør lykken ustandselig siasm and his tireless energy was a great event. In 1922 they hjertelille Jeppe?” hjertelille Jeppe?” det skulde nok føde sine Lam, naar Tiden kom. Men der blev Rockwell: It consisted of four components: som hjul drejer hun sig med nåde. fared together through Jutland to gather the sparse aftermath ingen Forandring. Jeg prøvede saa paa at hjælpe Faaret og Men lykken hun vender sig ofte om. 4. ”Nye sko at danse på. 10. ”Så ka’ du renn’ og sladder i æ by. Choir: A, the ‘phonograph’: a mouthpiece connected to a of folk music and to study it by means of the phonograph. kunde godt faa min Haand ind i Livmoderen, men der maatte Trine lille Trine Trine lille Trine diaphragm, from the centre of which protruded a stylus. 3. Det var fru Malfred og Jullelil være noget galt ved Fødselen, det var klart nok. Rockwell: Evald acting as cicerone for Percy Grainger in the Nye sko at danse på. Så ka’ du renn’ og sladder i æ by. de leged’ guldtavlen med ære, B: a grooved brass cylinder about 4 inches in diameter, moun- Jutland heath. Hør du det min pige.” Hør du det min pige.”. Tilsidst tog jeg mig for at parte Lammene fra hende, og det På gulvet ganger det ædle barn, ted on a threaded shaft, which was turned by a small handle. var paa høje Tid, da de halvvejs var ved at gaa i Forraadnelse, hun leger med æble og pære. Choir: Evald was a text-book example of the European ethno- 5. ”Hvem skal ha’ de nye sko Moderen havde jo gaaet saadan med sine Veer i mange Dage. C: a sheet of tin foil coated the cylinder, and when indented Men lykken hun vender sig ofte om. grapher, a collector of enourmous masses of data about his hjertelille Jeppe?” with a recording this tin foil was known as a ’phonogram’. own culture, from the inside of it. Jeg mente, at Vædderen var Skyld deri, den maatte have bukket 4. På gulvet ganger det ædle barn, 6. ”Dem skal du tjene på min gård Faaret saadan, at Lammene var komne galt for Fødselen. D, the ’phonet’: a reproducing unit comprising a metal point hun legen så tave hun vare. Grainger, on the other hand, was a prototypical modern resear- Trine lille Trine held against the tin foil by a spring and attached to a second Der Axel kåsig kom ind med hast, cher, far-ranging over many cultures, travelling the world to Dem ska’ du tjene på min gård Hen paa Efteraaret d. 24de Oktober, blev Faaret slagtet, og diaphragm. med Rom han agted’ at fare. collect, comparative in his approach, and lecturing and giving Hør du det min pige.” da viste det sig ret i Indvoldene, hvad det havde lidt. Det saa What we hear now is, we know, only an echo of the former Men lykken hun vender sig ofte om. concerts in the material to promote it in many lands. forfærdeligt ud indvendig, og det maatte have lidt frygteligt. folksong, but an echo is better then nothing. Rockwell: But despite these differences there was a real Jeg skrev et helt langt Digt over dette Emne, og følte mig Rockwell: What we hear now is, I know, only an echo of the affinity between them. A warm working relationship begun. ligefrem saa sønderknust over, hvad jeg der havde oplevet. former folksong, but an echo is better then nothing. Evald: ’Hør du godt efter hvad denne gamle kan synge. Således har han sunget for mig, således synger han nu for jer, akkurat sådan lød det.

* tekst er gået tabt i oversættelse fra lydbånd til nedskrivning mauropatricelli.com SKATTEGRAVEREN gennemføres med støtte fra Statens Kunstfond, Knud Højgaards Fond, Augustinus Fonden, Koda Dramatik og Dansk Komponist Forening