Nicolas Winding Refn

Et naturtalent i den unge generation. Den selvlærte Refn står for en person lig tone i den nye danske film med sine to eksplosive og dynamiske thrillers fra den københavnske underverden

Nicolas Winding Refn (f. 1971), siden ne til at sætte spillefilmudgaven i produk barndommen kaldet Jang, er født ind i tion. Refn var på det tidspunkt startet på filmmiljøet som søn af filminstruktør Filmskolens instruktørlinje, men valgte at Anders Refn og fotograf Vibeke Winding. droppe skolen og i stedet gå i gang med Som otteårig flyttede han til New York indspilningen af Pusher. med sin mor, hvor han indtog en over Inspirationen er ifølge Refn kommet fra dådig dosis action- og horrorfilm i de film som John Hustons Fat City (1972), skumle biografer omkring Times Square. John Cassavetes’ The Killing O f A Chinese Efter at have taget en HF-eksamen i Bookie (1973) og ikke mindst Scorseses København i 1987, tilbragte han et år på Taxi Driver (1976) og GoodFellas (1990). teaterskolen The American Academy of Pusher følger syv dage af Vesterbro-pushe- Dramatic Arts i New York. I starten af ren Franks nedtur. Frank (totalt overbevi 1990’erne lavede han under mere private sende personificeret af Kim Bodnia) kom former kortfilm med titler som Dark mer for alvor til at skylde penge til sin Hatred (1993), A Fistful of Bullets og jugoslaviske bagmand Milo pga. et ‘busf. Pusher (begge 1995), film, hvor han skrev Med Milos håndlangere i hælene forsøger manuskript, instruerede, klippede og Frank mere og mere desperat at skaffe medvirkede. Via Jesper Jargil fik han midlerne til at få betalt sin gæld. Milo er arbejde som instruktør og klipper på en uforglemmeligt spillet af Zlatko Buric, der række Netto-reklamefilm, der efter Jargils her fik etableret sit ultimative ‘perker’- koncept på nyskabende vis var lavet som im age. dokumentariske testimonials i sort-hvid. Pusher er skabt i en dokumentarisk low- Siden 1990 har han desuden fungeret som key stil, hvor det håndholdte kamera er i film scout for Camera Film under film konstant bevægelse og følger Frank med festivalen i Cannes. en stemning af dynamik og distance. Frank etableres i miljøet med en afsløren Farvel til Filmskolen. Pusher (1996), der i de autenticitet og følelsesladet intensitet. dag er solgt til over 50 lande, er Refns Der er den narcissistiske Frank, der debut som spillefilminstruktør. begynder dagen med en streg coke, gran Produktionen startede som en 5 minutters sker sig selv i spejlet og ignorerer den neu film, der blev til med hjælp fra familie, rotisk omsorgssøgende kæreste Vie på venner og bekendte. Da den lokale tv-sta- mobilen. Der er den legende Frank, der tion TV-Stop i januar 1995 tog den på kærligt slås med sin makker på Spunk Bar repertoiret, fik Balboa-produceren Henrik - stedet hvor han to dage senere med et Danstrup øje på den og fik skaffet midler baseballbat smadrer ham. Og der er offe- 237 Nicolas Winding Refn

Bleeder (Foto: Casper Sejersen)

ret Frank, der trods sin selvforskyldte situ hævn. Parallelt hermed skildres tilnærmel ation vækker vores medfølelse - ikke sen mellem videonørden Lenny (Mads mindst da Milo med ordene “min ven Mikkelsen) og bogormen Lea (Liv Cor- Franke...” giver tegn til håndlangerne om fixen). Lea står i en grillbar, og Lenny at tortere Frank med elektriske stød i arbejder i en videobix i hvis baglokale en brystvorterne. Den ekstreme og smerteful flok videofreaks samles til aftener i selskab de vibration i filmen understreges af den m ed The Texas Chain Saw Massacre (1974, voldsomme håndtering af instrumenterne Motorsavsmassakren) o g Flesh for Franken- i musikken af Peter Peter, Kox Box og stein (1974). Det skumle baglokale bliver Diireforsøg. Dialogen er hip og miljøbe således fikspunktet for disse skæbner. Len vidst og giver den tunge historie en let og ny og Lea er søgende typer, men med en rammende humor. forankring i sig selv der får dem til at frem stå som filmens bud på håb. Det er fristen Sidste udkørsel til Nørrebro. Bleeder de at tolke Lenny som instruktørens selv (1999) tager ligesom Pusher udgangsbiografiske udtryk, men Refn nægter i punkt i marginaliserede storbyskæbner. flere interviews, at dette skulle være tilfæl Historien udspiller sig denne gang på det. Nørrebro. Leo (Kim Bodnia) og Louise Bleeder er mere end en genrefilm, den (Rikke Louise Andersen) er installeret i en har sit eget kunstneriske udtryk. Inspira to-værelses slumlejlighed, der bliver en tionen til filmen har Refn fundet i kultfor tikkende bombe, da Louise bliver gravid. fatteren H ubert Selby Jr.s værk Last Exit to Leo rystes ved udsigten til familieansvar Brooklyn (1964). Historien fortælles i et til og hjemmeliv, og da han overværer en tider dvælende, poetisk billedsprog med skudepisode, kortslutter han. Her starter en kortfattet dialog, en stilistisk leg, hvor en uhyggelig kædereaktion af vold med de autentiske dialoger domineres af flot 238 udgangspunkt i afmagt, selvjustits og komponerede ekspressive billeder med Nicolas Winding Refn stærke farver. De fire farver rød, grøn, gul til personerne, jargonen og miljøets insi og blå anvendes i komplementære relatio der-historier. Samme indfaldsvinkel ner og skaber en sær følelsesladet atmos anvender Refn i sin instruktion af skue fære. De rødtintede klip understreger spillerne. Efter Method Acting-principper vibrationen af smerte og aggression, lige fulgte Kim Bodnia f.eks. en pusher på tæt som den facetterede musik anvendes som hold op til indspilningen af P u sh er, lige sansestimulerende supplement. som Liv Corfixen tog arbejde i en grillbar i forbindelse med rollen i B leed er. Method Directing. Refn, der står som et For tiden er Refn, der er ‘kreativ produ naturtalent i nyskabende, grænseoverskri cer’ på tv-thrilleren De udvalgte (13 afsnit, dende historiefortælling og personskil med Jens Dahl som hovedforfatter), i gang dring, har fået sine filmiske færdigheder med thrilleren Fear o f the X, der skal opta ved at se og arbejde med film og video, ges i Brasilien. Manuskriptet til den ikke ved institutionel skoling. Når han engelsksprogede film har Refn skrevet forbereder sig på et filmprojekt, opsøger sammen med Hubert Selby Jr. For pro han det miljø, filmen skal skildre. I forbin duktionen står det nye filmselskab NWR, delse m ed P u sher tilbragte han tid sam som Refn har oprettet sammen med men med lokale pushere og fik kendskab Henrik Danstrup.

Ea Kramer Hansen

Film ografi

1993 Dark Hatred (kort) 1995 Pusher (kort) 1995 A Fistful of Bullets (kort) 1996 Pusher 1999 Bleeder 239