Område 36 Langeskov

Langeskov-Seden Hedeslette

Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 36 Langeskov - Seden Hedeslette LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

Hovedgårdslandskabet med alleen op til hovedgården.

Fra registreringspunktet set mod øst.

Fra det nordlige delområde ned til Odense Fjord. Lindø Værftet ses tydeligt i store dele af området.

Udsigt over Odense Fjord med kik over mod Voldsmose og Odenses nordøstlige bygrænse.

2 Langeskov - Seden Hedeslette

Nøglekarakterer Landskabskarakteren

Landbrugsflade med mellemstore arealer i omdrift, skov- Karakteren af området er især betinget af den jævnt områder og sporadisk bevoksede diger. flade smeltevandsslette fra sidste istid, med indslag af spredte skovområder og varierende landbrugsarealer i omdrift. Naturgrundlagets indflydelse på kulturmiljøet Landskabstype afspejles i den stedvist ekstensive landbrugsdrift. Den store artsdiversitet og engarealer og bevoksning i tilknytning til de svagt mæandrerende vandløb, under- Flad til let bølget hedeslette. Morænelandskab/blandet streger landskabets orientering, der er svagt hælden- landbrug/klasse 3 de mod NV.

Med stor variation i bebyggelsesmønstre og bevoks- Beliggenhed og afgrænsning ningstyper fremstår området komplekst. Kompleks- iteten skabes bl.a. af de mange små til mellemstore Området er beliggende i Langeskov, Munkebo og Odense skiftevis lukkede og halvåbne landskabsrum, afgræn- kommuner, øst for Odense by. Området dækker et areal set af sporadisk bevoksede diger og skovområder. 2 på ca. 53 km . Mod syd, vest og øst afgrænses området af tilstødende moræneflader med halvåbent terræn. Den Generelt er landskabskarakterens historiske oprindel- nordlige afgrænsning er betinget af Odense Fjord og se noget sløret, bortset fra et delområde omkring Munkebo Bakke. hovedgårdene Ulriksholm, Østergård og Ørnfeldtgård, hvor den større skala og tidsdybden i hovedgårds- landskabet øst for Geels å i højere grad erkendes, og Naturgrundlag således adskiller delområdet fra den generelle land- skabskarakter. Geologi og terrænformer Hedeslette med ekstramarginale aflejringer fra sidste istid. Et yderligere delområde udgøres af de nordlige eng- Området er en del af det større flade morænelandskab fra arealer, hvor det enklere, tyndt befolkede og mere sidste istid. I kombination med moræneler, rummer artsfattige marine forland dominerer kystområdet. Kystområdets mange synlige tekniske anlæg, bl.a. området en tæt mosaik af ferskvandsand, ferskvandstørv, Lindøværftet, Odense bygrænse/Vollsmose, skorste- smeltevandssand og ferskvandsgytje, samt forekomster af ne og vindmøller, understreger områdets sammensat- smeltevandsgrus ved Langeskov. te karakter.

Terrænet er fladt til jævnt faldende mod nordvest. Slettens Væksthuse og plantager præger området. By- og højeste punkt på 20 m.o.h. findes nord for Langeskov sta- industripåvirkning breder sig ud i landskabet og giver tionsby. Ved Seden ligger terrænet på 2,5 m.o.h. Sletten er randområderne mellem by og land, en spraglet struk- et typisk eksempel på et morænefladelandskab, rigt på ter- tur, der slører grænserne. Områdets nordvestlige og rænstriber, der følger smeltevandets retning, men i øvrigt sydlige del er særligt præget af diffus byudvikling. er fattigt på terrænformer. Landskabskarakteren er påvirket af højspændingsled- ninger, industriområder, motorvej og jernbane, der underbygger områdets meget sammensatte karakter, Arealanvendelse der bærer præg af nærheden til Odense.

Bevoksningsmønstre Bevoksningen i området er domineret af mindre skovom- råder, bevoksede diger i markskel, frugtplantager og spredt bevoksning langs vandløbene. Skovområderne består af Dyrkningsform løvskov med indslag af nål, på arealer fra få ha op til ca. Hovedparten af landbrugsarealerne er i omdrift. De for- 100 ha. Den dominerende orientering af hegn og diger er trinsvist sandede marginaljorde med indslag af moræne SØ/NV, der går på tværs af landskabets hældning og betinger arealanvendelsen og funktionen. Dyrknings- opdeler især de mindre dyrkede flader i rektangulære fladerne varierer hvad angår størrelse og afgrødevalg. markfelter. De bevoksede diger er sammensat af bl.a. pop- Størrelsen af markfelterne varierer typisk fra få ha op til pel, slåen, hyld, birk, hassel og syren. Vejtræer og hegn 50 ha og frugtplantager og større væksthusarealer er domi- udgøres bl.a. af kastanie og seljerøn. Særligt de sydlige lav- nerende i den mellemste og sydlige del af området. For- bundsområder rummer en betydelig artsdiversitet, præget uden kirsebær- og æbleplantager er blomsterdyrkning af kulturplanter de er knyttet til havebrug og plantager. dominerende, med bl.a. potteplanter, stenbedsplanter og sommerblomster.

3 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

Bebyggelse og bebyggelsesstrukturer ter derved områdets sammensatte præg. Bebyggelsen i området varierer med mindre gårde, husmandssteder, landsbyer (Dræby, Birkende, Nonnebo, Generelt er landskabskarakterens historiske oprindelse Møllelavet, Holev, Vester Kærby, Radstrup) og egentlige noget udvisket. Sløjfning af hegn og diger har sammen byområder. med byudvikling ændret de kulturhistoriske mønstre. Væksthuse og plantager (fra især efter 1950) har betydet Tre større gårde, Ulriksholm, Østergård og Ørnfeldt, store forandringer i arealanvendelsen og landskabets udgør fundamentet i hovedgårdslandskabet ud mod udtryk. Byudviklingen, særligt med tilvækst af parcelhuse Kertinge Nor. Den nordvestlige og sydlige del af karakter- fra og med midten af 1900-tallet, slører de oprindelige området er præget af diffus byudvikling, primært fra efter landsbystrukturer. Eksempelvis er den tidligere karakteri- 1950, samt industriområder, hvoraf Lindøværftet fra 1959 stiske digeafgrænsede stjerneudskiftning omkring er særligt dominerende. Karakteristisk for den centrale del Birkende delvist udvisket af byudvikling, plantager og af området er klynger af væksthuse, hvoraf flere har sam- sløjfning af hegn og diger. Tidsdybden i hovedgårdsland- me areal som mindre landsbyer. skabet er mere intakt, og ligesom det marine forland ned til Odense Fjord er tidsdybden her omkring 200 år. Kulturhistorie og kulturhistoriske mønstre Hovedgårdslandskabet øst for Geelså bestående af De varierende småarealer og bebyggelsesstruktur i ran- Ulriksholm, Ørnfeldt og Østergård (tidl. ’Kil’ fra år 1470) dområderne mellem by og land får de bynære områder i fremstår som sammenhængende hovedgårdslandskab med nordvest og syd til at fremstå fragmenteret og med en høj grad af kulturhistorisk oprindelse. Tidsdybden i land- noget uoverskuelig struktur. skabet er nogenlunde intakt og særlig tydelig fornemmes sammenhængen i landskabet omkring Ulriksholm (hvis Det kontrasterende delområde, der udgøres af hovedgårds- hovedbygning er fra 1636) og Ørnfeldt (der er hoved- landskabet øst for Geelså, adskiller sig fra hovedkarakter- gårdsparcel af Ulriksholm), der er forbundet med en mar- området i kraft af en visuel kulturhistorisk sammenhæng, kant allé. samt landskabsrum og dyrkningsflader af større skala. De større afgrænsende skovområder, alléerne og det let bølge- Tekniske anlæg de terræn styrker dette indtryk. Tekniske anlæg er særligt dominerende i den nordlige del af karakterområdet. Mod syd afgrænses området af motor- Såvel de tekniske anlæg i den nordlige del af karakterom- vej E20, der ligesom jernbanen gennemskærer området fra rådet (Lindøværftet, vindmøller og højspændingslednin- øst til vest, på hver side af Langeskov. Hovedveje gennem- ger), som synlige anlæg i de tilstødende karakterområder skærer det øvrige karakterområde, ligeledes i øst-vestlig (bl.a. Odense bygrænse, Voldsmose og skorstene) virker retning. 12 vindmøller er opstillet NV for Munkebo, forstyrrende i den nordlige del af karakterområdet, hvor umiddelbart vest for Lindøværftet, der dækker et areal på landskabet med langstrakte engarealer åbner sig op ud over 200 ha. Langs hovedvej 160 er der ligeledes enkelte mod Odense Fjord. industriområder. Markante højspændingsledninger gen- nemskærer området i nord og en enkelt ledning følger De elementer og strukturer, der betinger landskabskarak- landskabsorienteringen helt fra syd til nord. teren, er stadig synlige, om end diffus byudvikling og varierende dyrkningsformer, især med etablering af plantager og væksthuse, har forandret karakterens fremtoning. Landskabskarakterens oprindelse Selvom karakterområdet fremstår nogenlunde i behold, Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse er især vurderet på baggrund af nøglekarakterer, er fremtoningen knytter til tiden omkring udskiftningen, altså med en dog forstyrret og heterogen. En fortsat eller øget byudvik- tidsdybde på om mod 200 år. ling samt inddragelse af jordbrugsarealer til plantage, væksthus og industribrug, vil naturligt sløre karakteren yderligere. Rumlige og visuelle forhold Engarealerne i tilknytning til det nordlige delområde Områdets karaktergivende elementer betinges af små til fremstår med høj intakthed, ligesom det er tilfældet med middelstore landbrugsflader og skovområder. Sammen- hovedgårdslandskabet, hvor den kulturhistoriske oprindel- holdt med den store variation i arter og dyrkningsform se er fastholdt. (blandet jordbrug, plantager og væksthuse) bevirker dette, at landskabet fremtræder heterogent. Skovområder af varierende størrelse og sporadisk bevoksede diger inddeler de overordnede landskabsrum i skiftevis transparent afgrænsede og mere lukkede landskabsrum og understøt-

4 Langeskov - Seden Hedeslette

Landskabskarakterens nøglefunktioner Landskabsvurdering og udviklingstendenser Landskabskarakteren Nøglefunktioner til opretholdelse/styrkelse/gen- opretning af landskabskarakteren Flad slette med små til mellemstore landbrugsflader med gårde, husmandssteder, landsbyer og hovedgårde. Spora- Småbrug og husmandssteder langs vejene overgår delvis til disk bevoksede diger og spredte skovområder inddeler boligformål, men hovedparten af gårdene er stadig i land- landskabsrummene i skiftevis halvåbne og mere lukkede brugsdrift. Området har undergået betydelige forandrin- rum. Skalaen varierer fra lille til middel og landskabet ger, særligt op gennem 1900-tallet. Nedlæggelse af hegn fremtræder sammensat. Området er påvirket af byudvik- og diger, etablering af motorvej og nye hovedveje, samt ling og større tekniske anlæg. Landskabskarakterens kul- nedlæggelse og etablering af jernbaner, har påvirket karak- turhistoriske oprindelse knytter sig især til tiden omkring teren i store dele af området. Kulturmønstret udviskes i udskiftningen, med en tidsdybde på ca. 200 år. takt med fremvækst af industri- og byudvikling, og græn- serne mellem by og land fremstår stadigt mere spraglede. Vurdering af karakterstyrke Til opretholdelse af landskabskarakteren er det vigtigt at bibeholde den landbrugsmæssige drift, friholde landbrugs- Karakteristisk områderne for nybebyggelse så skellet mellem by og land Kystnært område fra Odense til Lindø med marint forland tydeliggøres. med engarealer ned til Odense Fjord. Tidsdybden afspejles i jordbrugslandskabet med små og Planmæssige og retlige forhold mellemstore landbrugsflader og gårde. Engområderne, det I henhold til Regionplan 2005 er følgende forhold, som marine forland, samt landsbyen Dræby fremstår med en har indflydelse på landskabskarakteren, fundet. kulturhistorisk oprindelse på op mod 200 år. Halvåbne, transparent afgrænsede arealer med spredte bevoksede Råstofområder diger og enkelte nyplantede hegn præger området. Der er udpeget råstofområder omkring Birkende og Området er en naturlig forlængelse af sletten og vurderes Sellebjerg. at være karakteristisk.

Motorbane Karakteristisk Der er stillet forslag til motorbane vest for Munkebo. Middelskala jordbrugsflade med gårde nord for Langeskov Landskabskarakteren er især præget af små til middelstore Fremtidig vej landbrugsarealer i omdrift og spredte skovområder med Der er planlagt nye linieføringer lige nord om Langeskov en tidsdybde på omkring 200 år. Den flade slette og sam- samt mellem Ullerup og Seden. spillet mellem naturgrundlaget og de kulturbetingende mønstre er synligt. På baggrund af disse forhold vurderes Byudvikling området at være karakteristisk. Et område centralt i Langeskov. Karaktersvagt Byvækstområde Små- til middelskala jordbrugsflader med småskove og diffus Nordvest og sydvest for Munkebo er der udpeget fremti- byudvikling mod vest dige byvækstområder. I hele den vestlige del af karakterområdet fremtræder landskabskarakteren svagere end i den øvrige del af områ- Biologisk interesseområde forslag det. Tidsdybden og de kulturhistoriske mønstre er her De fugtige strøg nordligst i området samt hovedparten af mere sløret. Området er præget af diffus byudvikling og skovområderne er forslået som biologisk interesseområde. har sammenholdt med nøglekaraktererne ikke nogen entydig struktur, hvorfor det vurderes som karaktersvagt. Skov Betydelige arealer såvel mod syd som i det nordligste kyst- Kontrasterende nære strøg er udpeget som mulige skovrejsningsområder Hovedgårdslandskabet øst for Geelså Landskabskarakteren i hovedgårdsområdet øst for Geelså Vådområder adskiller sig fra den dominerende karakter. Terrænet er let Dele af de marine forlande mod nord er forslået som bølget, og de markante skovområder og landbrugsarealer- vådområder. ne er middel til storskala. Tidsdybden er høj og de kulturhistoriske strukturer intakte. Med udgangspunkt i overstå- ende vurderes landskabskarakteren at være kontrasterende.

5 Langeskov - Seden Hedeslette LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

Vurdering af visuelle oplevelsesmulig- mens de resterende forefindes i rimelig vedligeholdsmæs- heder sig stand. De oprindelige bebyggelsesmønstre er næsten intakte, men enkelte skovområder er fældet. samlet set Områder med visuelle oplevelsesmuligheder vurderes tilstanden som middel.

Kystområde med marint forland og græsningsarealer ved Dårlig Kærby Fed Det resterende område Landskabet åbner op med udsigter ud over Odense Fjord. Store dele af de dyrkede arealer er sammenlagt som resul- Området er tyndt befolket og rummer et lille fiskerleje. tat af fældning af hegn og rydning af de sporadisk bevok- Den lidt højereliggende moræneflade, der udgør Dræby sede diger. De bevoksede diger varierer i artssammensæt- Fed, giver mulighed for udsigt til småøer og modstående ning og vedligeholdelse. De visuelle oplevelsesmuligheder kystområder. er forstyrret, hvor det kulturhistoriske ophav fremstår uforstyrret, såvel strukturelt som visuelt. Områdets kultur- Kulturmiljøer med visuelle oplevelsesmuligheder historiske oprindelse er noget sløret af såvel diffus byudvikling som ændringer i bevoksningsmønstre og dyrk- Hovedgårdsmiljø ud til Kertinge Nor ningsform. Sløjfningen af bevoksede diger og hegn og I området omkring Ulriksholm, Ørnfeldt og Østergård udbygningen af parcelhusområder i eksisterende landsbyer skaber det svagt bølgede terræn og de markante skovbryn udvisker de oprindelige strukturer. Området er stadig særlige skala og rumforhold. De større, enkle og letgen- betinget af landbrugsdrift med spredte skovarealer. Områ- kendelige mønstre er karakteristiske. Centralt placeret lig- det fremtræder forstyrret af plantager, væksthuse og have- ger Ulriksholm med spir på hovedhuset og fremstår med brug samt infrastrukturelle strukturer i form af gennem- høj kulturhistorisk oprindelse. Med afsæt i de kulturhi- skærende veje, motorvej E20, højspændingsledninger, storiske spor og karaktertræk, der er karakteristisk for jernbane, Lindøværftet og spredte industriområder. Såle- hovedgårdslandskabet vurderes det, at området rummer des må intaktheden af landskabskarakteren her betegnes visuelle oplevelsesmuligheder. som dårlig.

Vurdering af tilstand Sårbarhedsvurdering

God Med baggrund i mængden af tekniske anlæg og områdets Hovedgårdslandskabet ret sammensatte karakter vurderes landskabskarakteren Tidsdybden går tilbage til perioden omkring udskiftnin- ikke specielt sårbar overfor ændringer i de bynære områ- gen eller stedvist tidligere. Grundlæggende afspejler karak- der. teren i dette kontrasterende delområde forholdene for det udskiftende jordbrugslandskab, om end skalaen og gårde- Skalaen, der er betinget af de mindre skovområder og spo- ne her er større. Det kulturhistoriske ophav og samspillet radisk bevoksede diger, varierer gennem området og det mellem naturgrundlaget og de kulturhistoriske strukturer vurderes ikke at nytilplantninger af skov eller hegn samt er tydelige. byudvikling vil forstyrre områdets karakter i nævneværdig grad. De rumlige og visuelle oplevelsesmuligheder er uforstyrre- de og jordbrugsdriften intakt. Samlet set betinger disse I den sydlige og østlige del af karakterområdet bevirker forhold at intaktheden må vurderes som god den ret flade smeltevandsslette, at tekniske anlæg, høj- spændingsledninger og større vejanlæg er synlige over Middel store afstande. Denne del af området er derfor sårbar Landsbyområdet, Trællerup - Vester Kærby - Dræby og tilstø- overfor opførelse af tekniske anlæg og ændringer i bebyg- dende kystarealer gelsesmønstret. I de dele af karakterområdet, der er friholdt for byudvikling og tekniske anlæg, er Jordbrugslandskabet forholdsvis Landskabskarakteren vurderes at være relativt sårbar over intakt. Gårdene og husmandsstederne, der betinger jord- for ændringer i landbrugets funktion, fx ved omlægning brugslandskabet, fremstår stedvist mindre velholdt. til beboelse, idet sådanne tiltag yderligere vil sløre såvel tidsdybden som områdets kulturhistoriske og nuværende Områdets kulturhistoriske oprindelse er generelt høj men funktion. forstyrres dog betydeligt af udefrakommende forhold. Lindøværftet, Odense bygrænse, vindmøller og højspæn- Området omkring Ulriksholm, Østergård og Ørnfeldtgård dingsledninger forstyrrer og påvirker landskabskarakteren er sårbart over for ændringer i arealanvendelsen, da det og især de visuelle indtryk og oplevelsesmuligheder. Op vil påvirke de visuelle oplevelsesmuligheder og det kultur- mod halvdelen af de oprindelige hegn og diger er sløjfet, historiske indtryk i lokalområdet.

6 Langeskov - Seden Hedeslette LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

I de dele af karakterområdet der er særligt domineret af tekniske anlæg, byudvikling samt væksthuse vurderes karakteren ikke at være specielt sårbar mod nyetablering af yderligere anlæg, da disse i forvejen er af så fremtræden- de karakter i området.

Udsigterne og synsindtrykkene i de nordlige engarealer og det marine forland vurderes at være sårbare overfor etablering af nye tekniske anlæg og bebyggelse også på den anden side af Odense Fjord.

Kapacitetsvurdering På baggrund af sårbarhedsvurderingen er områdets kapa- citet i forhold til relevante planlægningstemaer i Region- plan 2005 vurderet.

Områdets fremtidige byvækstområder vurderes til ikke at have nogen afgørende indflydelse på landskabskarakteren.

De igangværende og planlagte vejanlæg i forbindelse med motorvej E 20 samt Odense – Svendborg vejen vurderes at påvirke landskabskarakteren. Skovrejsning på de nordlige engarealer vil ændre karakteren af dette kystnære områ- de og sløre synsindtrykkene i det marine forland. Motor- banens placering ved Lindøværftet vurderes ikke at påvir- ke karakteren i nævneværdig grad idet området her er præget af synsindtryk fra tekniske anlæg. Råstofområderne, der er anseelige i størrelsen vil påvirke karakteren i dette, for karakterområdet, mindre forstyrrede område. Genop- retning af vådområde på det marine forland vil styrke karakteren i denne del af området.

Registreringspunkt: UTM 32U 0598734 - 6143072 Besigtelsesdato: 18.05.2005 Niveau: Regionalt - Fyn Besigtelsesteam: MNS, SGJ, BMT, ESF

7 Langeskov - Seden Hedeslette LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

Vurdering af karakterstyrke

Ørritslev Skovhuse Ølund Mesinge mmelev Viby Salby Daugstrup Gerskov O D E N S E F J O R D Østrup

Klintebjerg Tårup

Bregnør Drigstrup Lumby Torp Lumby Munkebo Skattely KERTEM K Dræby ER Kerteminde TE MIN DE Rosenlund KERTINGE NOR FJO Stige RD Seden Strand Vester Kærby Kertinge Ladby Agedrup Bullerup Kølstrup Seden Fiskerhuse Revninge

Nymarkshuse Skovhuse Vollsmose Holev Bækskov Hundslev

Åsum Rynkeby Mullerup Marslev Lan

Rudskovgård Urup Flødstrup Birkende

Odense Fraugde - Kærby

Dalum Langeskov Ullerslev Fraugde Neder HolOluvef r Holluf

T KLEMENS Lindved Rønninge

AllerupAllerup Torup Davinde Skellerup Stenløse Højby 00 2,52,5 55 Kappendrup Volderslev kilometerkilometer

Særligt karakteristisk Karakteristisk Karaktersvagt Kontrasterende Byflade

8 Langeskov - Seden Hedeslette LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

Forekomsten og styrken af visuelle oplevelsesmuligheder

Hessum

Ørritslev Skovhuse Ølund Mesinge mmelev Viby Salby Daugstrup Gerskov O D E N S E F J O R D Østrup

Klintebjerg Tårup

Nymarkshuse Skovhuse Vollsmose Holev Bækskov Hundslev

Åsum Rynkeby Mullerup Marslev Lan

Rudskovgård Urup Flødstrup Birkende

Odense Fraugde - Kærby

Dalum Langeskov Ullerslev Fraugde Neder HolOluvef r Holluf

T KLEMENS Lindved Rønninge

AllerupAllerup Torup Davinde Skellerup Stenlø00se 2,52,5 Højby 55 Kappendrup Volderslev kilometerkilometer

Særlige visuelle oplevelser Visuelle oplevelser Byflade

9 Langeskov - Seden Hedeslette LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

Vurdering af tilstand

Hessum

Ørritslev Skovhuse Ølund Mesinge mmelev Viby Salby Daugstrup Gerskov O D E N S E F J O R D Østrup

Klintebjerg Tårup

Nymarkshuse Skovhuse Vollsmose Holev Bækskov Hundslev

Åsum Rynkeby Mullerup Marslev Lan

Rudskovgård Urup Flødstrup Birkende

Odense Fraugde - Kærby

Dalum Langeskov Ullerslev Fraugde Neder HolOluvef r Holluf

T KLEMENS Lindved Rønninge

AllerupAllerup Torup Davinde Skellerup Stenlø00se 2,52,5 Højby 55 Kappendrup Volderslev kilometerkilometer

God tilstand Middel tilstand Dårlig tilstand Byflade

10 Langeskov - Seden Hedeslette LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

Vurdering af sårbarhed p Ørritslev Skovhuse Ølund Mesinge emmelev Viby Salby Daugstrup Gerskov O D E N S E F J O R D Østrup e

Klintebjerg Tårup

Bregnør Drigstrup Lumby Torp Lumby Munkebo Skattely KERTE K Dræby ER Kerteminde TE MIN DE Rosenlund KERTINGE NOR FJO Stige RD Seden Strand Vester Kærby Kertinge Ladby Agedrup Bullerup Kølstrup Seden Fiskerhuse Revninge

Nymarkshuse Skovhuse Vollsmose Holev Bækskov Hundslev

Åsum Rynkeby Mullerup Marslev La

Rudskovgård Urup Flødstrup Birkende

Odense Fraugde - Kærby

Dalum Langeskov Ullerslev Fraugde Neder HoOlluvef r Holluf

T KLEMENS Lindved Rønninge

AllerupAllerup Torup Davinde Skellerup Stenlø00se 2,52,5 Højby 55 Kappendrup Volderslev kilometerkilometer

Sårbart område Byflade