Område 36 Langeskov
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Langeskov-Seden Hedeslette Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 36 Langeskov - Seden Hedeslette LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Hovedgårdslandskabet med alleen op til hovedgården. Fra registreringspunktet set mod øst. Fra det nordlige delområde ned til Odense Fjord. Lindø Værftet ses tydeligt i store dele af området. Udsigt over Odense Fjord med kik over mod Voldsmose og Odenses nordøstlige bygrænse. 2 Langeskov - Seden Hedeslette Nøglekarakterer Landskabskarakteren Landbrugsflade med mellemstore arealer i omdrift, skov- Karakteren af området er især betinget af den jævnt områder og sporadisk bevoksede diger. flade smeltevandsslette fra sidste istid, med indslag af spredte skovområder og varierende landbrugsarealer i omdrift. Naturgrundlagets indflydelse på kulturmiljøet Landskabstype afspejles i den stedvist ekstensive landbrugsdrift. Den store artsdiversitet og engarealer og bevoksning i til- knytning til de svagt mæandrerende vandløb, under- Flad til let bølget hedeslette. Morænelandskab/blandet streger landskabets orientering, der er svagt hælden- landbrug/klasse 3 de mod NV. Med stor variation i bebyggelsesmønstre og bevoks- Beliggenhed og afgrænsning ningstyper fremstår området komplekst. Kompleks- iteten skabes bl.a. af de mange små til mellemstore Området er beliggende i Langeskov, Munkebo og Odense skiftevis lukkede og halvåbne landskabsrum, afgræn- kommuner, øst for Odense by. Området dækker et areal set af sporadisk bevoksede diger og skovområder. 2 på ca. 53 km . Mod syd, vest og øst afgrænses området af tilstødende moræneflader med halvåbent terræn. Den Generelt er landskabskarakterens historiske oprindel- nordlige afgrænsning er betinget af Odense Fjord og se noget sløret, bortset fra et delområde omkring Munkebo Bakke. hovedgårdene Ulriksholm, Østergård og Ørnfeldtgård, hvor den større skala og tidsdybden i hovedgårds- landskabet øst for Geels å i højere grad erkendes, og Naturgrundlag således adskiller delområdet fra den generelle land- skabskarakter. Geologi og terrænformer Hedeslette med ekstramarginale aflejringer fra sidste istid. Et yderligere delområde udgøres af de nordlige eng- Området er en del af det større flade morænelandskab fra arealer, hvor det enklere, tyndt befolkede og mere sidste istid. I kombination med moræneler, rummer artsfattige marine forland dominerer kystområdet. Kystområdets mange synlige tekniske anlæg, bl.a. området en tæt mosaik af ferskvandsand, ferskvandstørv, Lindøværftet, Odense bygrænse/Vollsmose, skorste- smeltevandssand og ferskvandsgytje, samt forekomster af ne og vindmøller, understreger områdets sammensat- smeltevandsgrus ved Langeskov. te karakter. Terrænet er fladt til jævnt faldende mod nordvest. Slettens Væksthuse og plantager præger området. By- og højeste punkt på 20 m.o.h. findes nord for Langeskov sta- industripåvirkning breder sig ud i landskabet og giver tionsby. Ved Seden ligger terrænet på 2,5 m.o.h. Sletten er randområderne mellem by og land, en spraglet struk- et typisk eksempel på et morænefladelandskab, rigt på ter- tur, der slører grænserne. Områdets nordvestlige og rænstriber, der følger smeltevandets retning, men i øvrigt sydlige del er særligt præget af diffus byudvikling. er fattigt på terrænformer. Landskabskarakteren er påvirket af højspændingsled- ninger, industriområder, motorvej og jernbane, der underbygger områdets meget sammensatte karakter, Arealanvendelse der bærer præg af nærheden til Odense. Bevoksningsmønstre Bevoksningen i området er domineret af mindre skovom- råder, bevoksede diger i markskel, frugtplantager og spredt bevoksning langs vandløbene. Skovområderne består af Dyrkningsform løvskov med indslag af nål, på arealer fra få ha op til ca. Hovedparten af landbrugsarealerne er i omdrift. De for- 100 ha. Den dominerende orientering af hegn og diger er trinsvist sandede marginaljorde med indslag af moræne SØ/NV, der går på tværs af landskabets hældning og betinger arealanvendelsen og funktionen. Dyrknings- opdeler især de mindre dyrkede flader i rektangulære fladerne varierer hvad angår størrelse og afgrødevalg. markfelter. De bevoksede diger er sammensat af bl.a. pop- Størrelsen af markfelterne varierer typisk fra få ha op til pel, slåen, hyld, birk, hassel og syren. Vejtræer og hegn 50 ha og frugtplantager og større væksthusarealer er domi- udgøres bl.a. af kastanie og seljerøn. Særligt de sydlige lav- nerende i den mellemste og sydlige del af området. For- bundsområder rummer en betydelig artsdiversitet, præget uden kirsebær- og æbleplantager er blomsterdyrkning af kulturplanter de er knyttet til havebrug og plantager. dominerende, med bl.a. potteplanter, stenbedsplanter og sommerblomster. 3 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Bebyggelse og bebyggelsesstrukturer ter derved områdets sammensatte præg. Bebyggelsen i området varierer med mindre gårde, hus- mandssteder, landsbyer (Dræby, Birkende, Nonnebo, Generelt er landskabskarakterens historiske oprindelse Møllelavet, Holev, Vester Kærby, Radstrup) og egentlige noget udvisket. Sløjfning af hegn og diger har sammen byområder. med byudvikling ændret de kulturhistoriske mønstre. Væksthuse og plantager (fra især efter 1950) har betydet Tre større gårde, Ulriksholm, Østergård og Ørnfeldt, store forandringer i arealanvendelsen og landskabets udgør fundamentet i hovedgårdslandskabet ud mod udtryk. Byudviklingen, særligt med tilvækst af parcelhuse Kertinge Nor. Den nordvestlige og sydlige del af karakter- fra og med midten af 1900-tallet, slører de oprindelige området er præget af diffus byudvikling, primært fra efter landsbystrukturer. Eksempelvis er den tidligere karakteri- 1950, samt industriområder, hvoraf Lindøværftet fra 1959 stiske digeafgrænsede stjerneudskiftning omkring er særligt dominerende. Karakteristisk for den centrale del Birkende delvist udvisket af byudvikling, plantager og af området er klynger af væksthuse, hvoraf flere har sam- sløjfning af hegn og diger. Tidsdybden i hovedgårdsland- me areal som mindre landsbyer. skabet er mere intakt, og ligesom det marine forland ned til Odense Fjord er tidsdybden her omkring 200 år. Kulturhistorie og kulturhistoriske mønstre Hovedgårdslandskabet øst for Geelså bestående af De varierende småarealer og bebyggelsesstruktur i ran- Ulriksholm, Ørnfeldt og Østergård (tidl. ’Kil’ fra år 1470) dområderne mellem by og land får de bynære områder i fremstår som sammenhængende hovedgårdslandskab med nordvest og syd til at fremstå fragmenteret og med en høj grad af kulturhistorisk oprindelse. Tidsdybden i land- noget uoverskuelig struktur. skabet er nogenlunde intakt og særlig tydelig fornemmes sammenhængen i landskabet omkring Ulriksholm (hvis Det kontrasterende delområde, der udgøres af hovedgårds- hovedbygning er fra 1636) og Ørnfeldt (der er hoved- landskabet øst for Geelså, adskiller sig fra hovedkarakter- gårdsparcel af Ulriksholm), der er forbundet med en mar- området i kraft af en visuel kulturhistorisk sammenhæng, kant allé. samt landskabsrum og dyrkningsflader af større skala. De større afgrænsende skovområder, alléerne og det let bølge- Tekniske anlæg de terræn styrker dette indtryk. Tekniske anlæg er særligt dominerende i den nordlige del af karakterområdet. Mod syd afgrænses området af motor- Såvel de tekniske anlæg i den nordlige del af karakterom- vej E20, der ligesom jernbanen gennemskærer området fra rådet (Lindøværftet, vindmøller og højspændingslednin- øst til vest, på hver side af Langeskov. Hovedveje gennem- ger), som synlige anlæg i de tilstødende karakterområder skærer det øvrige karakterområde, ligeledes i øst-vestlig (bl.a. Odense bygrænse, Voldsmose og skorstene) virker retning. 12 vindmøller er opstillet NV for Munkebo, forstyrrende i den nordlige del af karakterområdet, hvor umiddelbart vest for Lindøværftet, der dækker et areal på landskabet med langstrakte engarealer åbner sig op ud over 200 ha. Langs hovedvej 160 er der ligeledes enkelte mod Odense Fjord. industriområder. Markante højspændingsledninger gen- nemskærer området i nord og en enkelt ledning følger De elementer og strukturer, der betinger landskabskarak- landskabsorienteringen helt fra syd til nord. teren, er stadig synlige, om end diffus byudvikling og varierende dyrkningsformer, især med etablering af planta- ger og væksthuse, har forandret karakterens fremtoning. Landskabskarakterens oprindelse Selvom karakterområdet fremstår nogenlunde i behold, Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse er især vurderet på baggrund af nøglekarakterer, er fremtoningen knytter til tiden omkring udskiftningen, altså med en dog forstyrret og heterogen. En fortsat eller øget byudvik- tidsdybde på om mod 200 år. ling samt inddragelse af jordbrugsarealer til plantage, væksthus og industribrug, vil naturligt sløre karakteren yderligere. Rumlige og visuelle forhold Engarealerne i tilknytning til det nordlige delområde Områdets karaktergivende elementer betinges af små til fremstår med høj intakthed, ligesom det er tilfældet med middelstore landbrugsflader og skovområder. Sammen- hovedgårdslandskabet, hvor den kulturhistoriske oprindel- holdt med den store variation i arter og dyrkningsform se er fastholdt. (blandet jordbrug, plantager og væksthuse) bevirker dette, at landskabet fremtræder heterogent. Skovområder af varierende størrelse og sporadisk bevoksede diger inddeler de overordnede landskabsrum i skiftevis transparent afgrænsede og mere lukkede landskabsrum og understøt- 4 Langeskov - Seden Hedeslette Landskabskarakterens nøglefunktioner Landskabsvurdering og udviklingstendenser Landskabskarakteren Nøglefunktioner til opretholdelse/styrkelse/gen-