Nye Stier I Den Kommunale Idrætspolitik Kommunale Den I Stier Nye
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Antologien ‘Nye stier i den kommunale idrætspolitik’ diskuterer de nye tenden- ser i kommunal idrætspolitik, der for alvor er slået igennem i forbindelse med kommunalreformen i 2007. Traditionelt har kommunerne primært understøttet idrætslivet ved at sikre det gode rammer, bl.a. gennem opførelse og drift af idrætsanlæg til glæde for især foreningsidrætten. Men nye udfordringer stiller i dag mange kommuner foran en korsvej, hvor de må overveje, om de vil fortsætte ad de velprøvede stier: Ændrede idrætsvaner i befolkningen, kommunernes nye opgaver inden for fore- byggelse og sundhedsfremme, andre kommunale styringsformer og stærkere forvaltninger i de større kommuner er blot nogle af de faktorer, som rokker ved den lokale idrætspolitik rundt om i landet. Konkret beskriver bogen de nye vinde i kommunal idrætspolitik gennem syv casestudier i Skive, Horsens, Fredericia, Sønderborg, Odense, Greve og Gen- tofte. Desuden samler bogen de forskellige erfaringer i en afsluttende analyse af idrætspolitiske tendenser i kommunerne. Danish Institute for Sports Studies Danish Institute for Sports Studies IDRÆTTENS IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT ANALYSEINSTITUTBjarne Ibsen (red.) BJARNE IBSEN (RED.) IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT BJARNE IBSEN er professor og forskningsleder på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet, hvor han også er leder af Center for Danish Institute for Sports Studies forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund. Danish Institute for Sports Studies IDRÆTTENS Bjarne Ibsen har ph.d. i statskundskab fra Aarhus IDRÆTTENSNye stier i den ANALYSEINSTITUTUniversitet, og han er desuden forfatter til f ere ANALYSEINSTITUT bøger, rapporter og artikler, der behandler dansk og international idræt. kommunale idrætspolitik Danish Institute for Sports Studies Danish Institute for Sports Studies IDRÆTTENS IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT ISBN 978-87-92120-08-3 ANALYSEINSTITUT IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT 1 NYE STIER I DEN KOMMUNALE IDRÆTSPOLITIK Bjarne Ibsen (red.) Bjarne Ibsen (red.) NYE STIER I DEN KOMMUNALE IDRÆTSPOLITIK Udgiver: Idrættens Analyseinstitut, februar 2009 Kanonbådsvej 12A, 1437 København K Tlf. 32 66 10 30 Grafisk tilrettelæggelse: Tegnestuen Trojka Tryk: Buchs Forsidefoto: Polfoto ISBN 978-87-92120-08-3 ISBN 978-87-92120-09-0 (elektronisk version) Gengivelse af denne antologi er tilladt med tydelig kildehenvisning. Eksemplarer kan bestilles i den trykte udgave for 300 kr. inkl. moms pr. eksemplar hos Idrættens Analyseinstitut. Denne udgivelse er den sidste udgivelse i et forskningsprojekt om kom- munal idrætspolitik, som har fået økonomisk støtte fra Danmarks Idræts- Forbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Øvrige udgivelser i serien: ‘Kommunal forskelle på børns idræts- deltagelse. En undersøgelse af fire kommuner’ (2008) af Gert Nielsen og Bjarne Ibsen, ‘Foreningsidrætten i Danmark – mellem frivillighed og statslig styring’ (2006) af Bjarne Ibsen og Henning Eichberg samt ‘Kom- munal idrætspolitik – mellem folkeoplysning og velfærd’ (2006) af Bjarne Ibsen. Udgivelserne kan hentes i Idrættens Vidensbank på www.idan.dk. INDHOLD INDLEDNING 7 Kapitel 1 7 Kommunal idrætspolitik under forandring Bjarne Ibsen og Per Jørgensen KOMMUNALREFORM OG NYE STØTTEORDNINGER 29 Kapitel 2 31 Horsens Kommune – Idrætspolitik og magt på lokalt plan Peter Sandholt Kapitel 3 71 Skive Kommune – Kommunalreform og idrætten Malene Thøgersen NY IDRÆTSPOLITik 119 Kapitel 4 121 Gentofte Kommunes idrætspolitik 2000-2007 – Mellem faciliteter og målgrupper Per Jørgensen Kapitel 5 165 Fredericia Kommune – Partnerskabernes demokratiske potentiale Niels Martin Vind IDRÆTSFACILITETER OG BRANDING 185 Kapitel 6 187 Odense Kommune – En by uden flagskibe er leverpostej. Odenses idrætspolitiske sporskifte Johnny Wøllekær Kapitel 7 121 Greve Kommune – ‘Danmarks idrætskommune nr. 1’ Peter Jul Jacobsen IDræt og sunDhed – to rationalEr 247 Kapitel 8 249 Sønderborg Kommune – Idrætten i et spændingsfelt mellem kultur og sundhed Lisbeth Møller og Gitte Petersen AFSLUTNING 267 Kapitel 9 269 Nye stier i den kommunale idrætspolitik? Bjarne Ibsen Forfatterliste 291 5 Indledning 6 INDLEDNIng INDLEDNIng 7 KAPITEL 1 KOMMUNAL IDRÆTSPOLITIK UNDER FORANDRIng Bjarne Ibsen og Per Jørgensen INDLEDNING Denne bog er anden del af en komparativ analyse af idrætspolitikken i danske kommuner med særlig vægt på de mulige følger af kommunalre- formen 2007. Undersøgelsen tager først og fremmest sigte på at opnå en grundlæggende viden om idrætspolitiske forhold i kommunerne samt belyse og forklare forskellene kommunerne imellem. Undersøgelsen er således bred og ‘søgende’ til forskel fra mere afgrænsede og hypotesete- stende undersøgelser. To overordnede problemstillinger har været om- drejningspunktet for undersøgelsen. Den første problemstilling vedrører den voksende politiske interes- se for at inddrage idrætten til fremme af politiske mål, samtidig med at idrætten som begreb bliver mere og mere upræcis og mangetydig. På den ene side synes idrætten i bred forstand at blive mere og mere desintegre- ret i spektret mellem stavgang og superligafodbold. På den anden side er der tydelige integrationstendenser ved en kobling af dele af idræt- ten med forskellige samfundsinteresser med ønske om at bruge idræt- tens potentialer til fremme af sundhed, integration, beskæftigelse mv., mens andre sider af idrætten knyttes tættere til kommercielle interesser. Hvordan forholder kommunerne sig til dette, når de skal prioritere mid- lerne, bygge nye idrætsfaciliteter, formulere en idrætspolitik osv.? Den anden problemstilling vedrører forholdet mellem kommunen og den frivilligt organiserede idræt. Dansk idræt er karakteriseret ved en lille grad af politisk styring og stor autonomi til foreninger og orga- nisationer, der modtager offentlig støtte. Men måske er dette under for- andring. Nye styrings- og ledelsesformer i kommunerne, hvor udlicite- 8 INDLEDNIng ring, partnerskab mv. i højere grad end tidligere tages i anvendelse, en større politisk opmærksomhed mod idrættens (forestillede) potentialer og en styrkelse af den kommunale forvaltning på fritids- og kulturom- rådet kan tænkes at ændre på forholdet mellem kommunen og idræts- foreningerne. Disse problemstillinger blev først undersøgt ved en kvantitativ un- dersøgelse af idrætspolitikken i alle daværende kommuner i 2006, hvis resultater præsenteres kortfattet senere i denne indledning. Denne bog følger op på resultaterne af den kvantitative undersøgelse ved dyberegå- ende analyser af forskellige aspekter af idrætspolitikken i syv nye kom- muner. DEN DECENTRALE IDRÆTSPOLITIK I sammenligning med andre lande er den politiske styring og offentlige forvaltning i Danmark meget decentral (Mouritzen 1999). De kommu- nale udgifter udgør omkring 55 pct. af de samlede offentlige udgifter og godt en tredjedel af bruttonationalproduktet. Til sammenligning udgør de kommunale udgifter i Sverige godt 40 pct. og i Frankrig knap 20 pct. af de offentlige udgifter (Strukturkommissionen 2004). Kommunerne har ansvaret for hovedparten af de store velfærdsopgaver såsom dagin- stitutionerne, folkeskolen, socialhjælp samt en række fritids- og kultur- tilbud. Dertil kommer, at kommunerne ikke blot forvalter detaljerede regler, som Folketinget har besluttet, men på mange områder har stor selvbestemmelse inden for lovgivningens overordnede bestemmelser. Kommunerne disponerer så at sige inden for de af Folketinget fastsatte rammer (Christensen, Christiansen & Ibsen, 2006: 111–129). Idræt – og anden fritidsaktivitet – er et af de områder, hvor decen- traliseringen og den kommunale selvbestemmelse er særlig udtalt. Om- kring 80 pct. af de samlede offentlige udgifter til idræt er direkte og in- direkte 1 kommunal støtte til de lokale idrætsforeningers aktiviteter og i meget mindre omfang udgifter til faciliteter og aktiviteter, der ikke er foreningsorganiserede. Det er reelt kommunerne, der bestemmer, hvil- ke idrætsanlæg der skal etableres, og de dækker langt hovedparten af driftsudgifterne dertil. INDLEDNIng 9 Det er endvidere i vid udstrækning overladt til kommunerne selv at be- stemme, hvor meget de ønsker at støtte idrætsforeningerne og andre fri- tids- og kulturforeninger (bortset fra forpligtelsen til at stille eksisteren- de kommunale faciliteter til rådighed), og hvordan de ønsker at gøre det (Ibsen og Eichberg, 2006). I henhold til folkeoplysningsloven er kom- munerne forpligtet til at udforme en lokal ordning for, hvordan kom- munen støtter folkeoplysende foreninger, som idrætsforeningerne også hører under. Denne ordning skal indeholde principper for den kommu- nale støtte til aktiviteter for børn og unge under 25 år. Kommunen er forpligtet til at stille lokaler og faciliteter til rådighed for folkeoplysende aktiviteter for børn og unge, og kommunen kan kun opkræve et mindre gebyr for benyttelsen af faciliteterne. Endelig er kommunen forpligtet til at refundere mindst to tredjedel af foreningernes udgifter til private og selvejende lokaler og faciliteter, der benyttes til aktiviteter for børn og unge. Men det er helt overladt til kommunen at bestemme niveauet for og i vid udstrækning også karakteren af den offentlige støtte, og sta- ten har ingen indflydelse på udbygningen af idrætsanlæg, som er en ren kommunal opgave. Der er således ingen minimumsforpligtelser i lov- givningen. Til sammenligning har staten i Norge haft stor indflydelse på udbygningen af idrætsfaciliteter, ved at omkring halvdelen af idrættens andel af overskuddet fra fodboldtipning mv. helt siden indførelsen af tipning