Mariager Fjord
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
NYT FRA GEUS TEMANUMMER Mariager Fjord En fjorddals historie · Fjordens geografi - det undersøiske landskab · Kalk og ler i bakkerne · Fjorddalens dannelse · Fjorden i oldtiden - og i nutiden GEOLOGI NR.4 DECEMBER 1999 Geografi og geologi Birger Larsen i undergrunden , som fjordalen ligger i. De Et iøjnefaldende træk er den snævre under- geologiske forhold omkring fjorden er dog søiske rende,næsten en canyon,der skærer I august 1997 begyndte den ellers så ikke særlig godt kendte, og vi har end ikke sig ned i bunden fra ud for Dania hele smukke Mariager Fjord at lugte gen- en boring gennem hele lagserien i fjordbun- vejen ned til bunden af "Dybet" (fig. nemtrængende af rådne æg. Beboerne den. Billedet bliver derfor ufuldstændigt. 2). Den er sandsynligvis holdt fik ondt i hovedet og sølvtøjet blev sort. åben af en undersøisk V Uforglemmelige er også billederne i TV Lidt geografi strøm, der dannes ive M af fisk, der lå i strandkanten og kæmpe- Figur 1 er et kort, der viser dybden af Ma- når tungt salt ø 2 4 de for at få luft. Det satte fokus på fjor- riager Fjord. Fjorden er i luftlinie 36 kilo- vand lleb æ Thygeslund den. Det afslørede at udover amternes meter lang og dermed den længste øst- 4 2 6 k 2 6 6 6 6 0 6 rapporter om naturovervågning, var der jyske fjord. Det første slående træk er, 6 6 6 6 4 6 4 4 6 6 6 6 6 2 4 6 0 4 6 4 4 6 6 6 2 ikke meget let tilgængeligt materiale at den yderste del af fjorden er 6 2 6 6 6 6 2 6 6 6 6 4 6 V 6 6 6 68 6 6 4 0 2 6 8 0 6 6 68 0 illestrup 8 6 8 8 0 8 6 8 6 6 6 2 4 4 0 8 0 8 4 8 1 6 8 2 8 8 om fjordens dannelse og natur. Formå- ganske lavvandet, medens den 4 6 6 8 00 6 8 10 4 6 8 4 0 8 8 10 4 4 8 Skarodde 6 0 8 4 1 0 6 0 0 10 0 let med dette hæfte er derfor at fortæl- indre del er betydeligt dy- 0 Å 10 Dania 4 10 le træk af fjordens natur- og kulturhisto- bere. Ovebro Hage 0 810 rie. 6 6 1 0 26 2268 6 K 12 8 Kastbj 2 a 8 rls 2 m 4 81012 Fladbjerg 12 ølle 2 6 B 4 2 1 0 Assens æ 114 k 10 18 24 12 22 4 Kielstrup 1 4 8 Langs Odde 6 Sø 2 28 28 24 6 2 20 0 Marenm 4 2 10 2 k 1 2 2 18 1 80 æ 46 6 2 B 6 ø 0 24 0 lle B 2 846 6 4 2 10 16 0 rd 0 2 4682 12 1 å 0 8 6 4 æ g 0 0 6 14 4 16 Lunddalst2 1 k 4 10 4 0 86 4 1 6 14 4 4 16 86 6 6 4 8 Vals 1 0 10 Hobro 0 6 12 10846 64 1 86 6 8 4 1 4 6 86 0 6 ø 4 0 8 0 8 4 1 44 rv 2 0 68 2 4 6 6 4 6 4 Katbjerg Odde 4 6 6 4 4 6 6 4 6 4 4 4 6 4 4 4 Skovsg 6 6 6 Mariager 6 4 4 6 4 4 0 42 4 4 2 6 6 02 2 4 4 6 en sjælden 04 4 å 0 4 rd Hage 2 0 Hobro gang trænger ind gen- nem sejlrenden og strømmer ind under vandmasserne i Dybet. Den lavvandede yderfjord På de næste 4 kilometer fra Lunddalstør- Det er et ret bredt emneområde, der dæk- er gennemskåret af en flodlignende, natur- ven forbi Katbjerg Odde til Skovsgård Ha- ker mere end det geologerne på GEUS lig sejlrende, der er omgivet af vadehavslig- ge slynger en ikke særlig markant rende sig normalt beskæftiger sig med. Det har der- nende flader (vader) ind til Hadsund by. mellem lave mudderbanker medens vand- for været nødvendigt at samarbejde dels Yderfjorden bliver langsomt dybere forbi dybden gradvis aftager fra ca. 20 til hen ved med biologer fra Århus og Nordjyllands Hadsund indtil Skarodde, hvor cementfa- 11 meter. På dette stykke ligner fjorden amter, der kender fjorden fra årtiers over- brikken "Dania" tidligere lå. mange andre danske fjorde, men fra Skovs- vågning af dens tilstand, dels med en ar- I inderfjorden, der strækker sig herfra ind gård Hage til Hobro bliver den speciel igen; kæolog, der "kender" fjordens tidligere be- til Hobro, tiltager dybden hurtigt fra land. i den inderste del overstiger havdybden boere og endelig med en naturgeograf, en Yderfjorden danner altså en tærskel mellem sjældent 10 meter og er præget af talrige af vore kommende kolleger når vi flytter Kattegat og bassinet i inderfjorden, der van- forhøjninger.Disse kaldes lokalt "tørv, men sammen med Københavns Universitet i det skeliggør udvekslingen af vandet mellem de er banker af blåmuslinger ( se side 16). NYT FRA GEUS 4/99 nye Geocenter. Hæftet er et eksempel på to områder.Fjorden er en tærskelfjord. Sejl- Selve strandzonen udgør en 50-200 m bred et tværvidenskabeligt samarbejde, som er renden munder ud i et område med 5 - 10 hylde, "landgrunden", der kan følges langs nødvendigt for at belyse mange miljø- m’s dybde, der strækker sig fra Skarodde hele kysten af inderfjorden. Der er en ret spørgsmål.Vi vil søge at give en ide om hi- ned mod Ovebro Hage. Området er præget stejl skrænt udadtil. storien bag fjordens landskab og vise, hvor- af talrige små og store forhøjninger, hvoraf Dybdekortet gengiver selvsagt vanddyb- ledes den er en del af forklaringen på, mange består af materiale dumpet fra skibe den, men kan også betragtes som et kort hvordan denne usædvanlige fjord fungerer; i forbindelse med uddybningsarbejder. over den undersøiske fortsættelse af land- en fjord der i den indre del er som Sorte- Den midterste del af fjorden er optaget af skabet, der omgiver fjorden. Fjorden er in- havet og som Vadehavet i den ydre del.Vi vil et stort bådformet, centralt bassin der denfor Hadsund omgivet af et storstilet se på vandet og dets liv, på havbunden og strækker sig forbi Mariager til banken "Lund- bakkeland, der lokalt når over 100 m’s høj- GEOLOGI dens form, men også på den fjorddal som dalstørven".Det dybest sted, kaldt "Dybet", de. Det står i kontrast til den flade, hæve- fjorden ligger i og videre nedefter på den dal er 30 m og ligger lige ud for Mariager. de havbund omkring yderfjorden ud mod 2 MARIAGER FJORD - EN FJORDDALS HISTORIE B r ø d e Korup n Kattegat Hadsund sgr ø ft Å 6 26 Als 6 0 2 0 Odde 4 Hollænderdybet 4 2 Treskelbakkeholm Pletten 6 6 0 Ajstrup Åmølle Overgård Bugt Mariager Fjord Dybdekort k æ Baseret på data fra Kort- og Matrikelstyrelsen 1955 B Konturering GEUS ø Konturinterval 2m tbjerg 0-2 m 10-12 m 20-22 m 0 2 4 km Fugls Å 2-4 m 12-14 m 22-24 m 4-6 m 14-16 m 24-26 m 6-8 m 16-18 m 26-28 m 8-10 m 18-20 m 28-30 m Tørt ved lavvande Figur 1. Dybdekort over Mariager Fjord. Forskellen Kattegat.Vi vil i det følgende prøve at for- Kalken i bakkerne mellem den lavvandede tærskel i yderfjorden og den tælle lidt om dette landskab med fokus på Den store kridtgrav ved Dania, hvor der i dybere inderfjord fremstår tydeligt. selve fjorden og dens dalfure; hvad det be- over 100 år blev gravet kridt og kalk til ce- Kortfremstilling GEUS med data fra Farvandsdirek- står af, hvordan det er dannet, og hvad det mentovnene ligger i dag hen som et mæg- toratet. kan fortælle om fortidens miljø. tigt ar i landskabet. I et hjørne af graven står stadig et lille profil, som vidner om spændende begivenheder i Jordens histo- rie. Da graven var i drift, var profilet vel 30 meter højt. De nederste ca. 20 m var skri- vekridt fra kridttidens sidste del, og de øverste 10 m fra danientiden, der nu reg- nes som den ældste del af tertiærtiden (se boks og fig. 3). Skrivekridtet er en krid- hvid, afsmittende kalksten; i kridtet ses bånd af mørke flintknolde, og man har fun- det forsteninger blandt andet af blæk- NYT FRA GEUS 4/99 sprutter med oprullet skal, ammonitter, vættelys og søpindsvin (se fig. 3). Nogle af Figur 2. Landskabet som det ville tage sig ud fra en helikopter lidt syd for Mariager set op langs kysten mod Dania. Bemærk skråningen ned mod det dybe bassin, der gennemskæres af den undersøiske can- yonagtige dalfure. Terrænmodel med overdrevne højder og dybder. GEOLOGI 3 MARIAGER FJORD - EN FJORDDALS HISTORIE Minedrift ved fjorden Den højt beliggende kalk gjorde det ret let at få fat i kalken og læsse den ombord på skibe i den rolige fjord. Der har fra meget gammel tid været talrige små brud og underjordiske minegange specielt omkring Assens og Ovegårds Vandmølle, hvor de stadig kan spores i skoven tæt ved.Tilsvarende spor kan ses i kystskrænterne nord for Fladbjerg. I 15- og 1600tallet var der mange kalk- ovne langs fjorden, hvor der blev brændt kalk. Der er blandt andet leveret kalk til byggeriet af Christian d. IVs kongelige slotte, her- af navnet Kongsdal. Kalkbrændingen kostede træ, og i 1693 var der stort set ikke skov tilbage omkring Assens,så der blev indført forbud mod videre kalkbrænding og kalkovnene blev brudt ned.