Mariager Fjord

GEOLOGI NYT FRA GEUS Mariager Fjord TEMANUMMER · Fjorden ioldtiden-og inutiden · Fjorddalens dannelse · Kalkog leribakkerne · Fjordens geografi -detundersøiske landskab En fjorddals historie NR.4 DECEMBER 1999 Geografi og geologi

Birger Larsen i undergrunden , som fjordalen ligger i. De Et iøjnefaldende træk er den snævre under- geologiske forhold omkring fjorden er dog søiske rende,næsten en canyon,der skærer I august 1997 begyndte den ellers så ikke særlig godt kendte, og vi har end ikke sig ned i bunden fra ud for Dania hele smukke Mariager Fjord at lugte gen- en boring gennem hele lagserien i fjordbun- vejen ned til bunden af "Dybet" (fig. nemtrængende af rådne æg. Beboerne den. Billedet bliver derfor ufuldstændigt. 2). Den er sandsynligvis holdt fik ondt i hovedet og sølvtøjet blev sort. åben af en undersøisk

Uforglemmelige er også billederne i TV Lidt geografi strøm, der dannes ive M af fisk, der lå i strandkanten og kæmpe- Figur 1 er et kort, der viser dybden af Ma- når tungt salt

ø 2 4 de for at få luft. Det satte fokus på fjor- riager Fjord. Fjorden er i luftlinie 36 kilo- vand lleb

æ Thygeslund den. Det afslørede at udover amternes meter lang og dermed den længste øst- 4

2 6 k 2 6

6 6 6 0 6 rapporter om naturovervågning, var der jyske fjord. Det første slående træk er, 6

6 6 6 4 6 4 4 6

6 6 6 6 2 4 6 0 4 6 4 4 6 6 6 2 ikke meget let tilgængeligt materiale at den yderste del af fjorden er 6 2 6 6 6 6 2 6 6 6 6 4 6 V 6 6 6 68 6 6 4 0 2 6 8 0 6 6 68 0 illestrup 8 6 8 8 0 8 6 8 6 6 6 2 4 4 0 8 0 8

4 8 1 6 8 2 8 8 om fjordens dannelse og natur. Formå- ganske lavvandet, medens den 4 6

6 8 00 6 8 10 4 6 8 4 0 8 8 10 4 4 8 Skarodde 6 0 8 4 1 0 6 0 0 10 0 let med dette hæfte er derfor at fortæl- indre del er betydeligt dy- 0 Å 10 Dania

10 le træk af fjordens natur- og kulturhisto- bere. Ovebro Hage 0

810 rie. 6

6 1 0

26 2268 6 K 12 8 Kastbj 2 a 8 rls 2 m 4 81012 Fladbjerg 12 ølle 2 6 B 4 2 1 0 Assens æ 114 k 10 18 24 12 22 4 Kielstrup 1 4

8 Langs Odde 6 Sø 2

24 6 2 20

0 Marenm 4 2 10

2 k 1 2 2 18 1 80 æ 46 6 2 B 6 ø 0 24 0 lle B 2 846 6 4 2 10 16 0

rd 0 2 4682 12 1 å 0

4 æ g 0 0 6 14 4 16 Lunddalst2 1 k 4 10 4

0 86 4 1 6 14 4 4 16 86

6 6 4 8 Vals 1 0 10 Hobro 0 6 12 10846 64 1 86 6 8 4 1 4 6 86 0 6 ø 4 0 8 0 8 4 1 44 rv 2 0 68 2 4 6 6 4 6 4 Katbjerg Odde 4 6 6

4 4 6 6 4 6 4 4 4 6 4 4 4 Skovsg 6 6 6 Mariager 6 4 4 6 4 4 0 42 4 4 2 6 6 02 2 4 4 6 en sjælden 04 4 å 0 4 rd Hage 2 0 Hobro gang trænger ind gennem sejlrenden og strømmer ind under vandmasserne i Dybet. Den lavvandede yderfjord På de næste 4 kilometer fra Lunddalstør- Det er et ret bredt emneområde, der dæk- er gennemskåret af en flodlignende, natur- ven forbi Katbjerg Odde til Skovsgård Ha- ker mere end det geologerne på GEUS lig sejlrende, der er omgivet af vadehavslig- ge slynger en ikke særlig markant rende sig normalt beskæftiger sig med. Det har der- nende flader (vader) ind til Hadsund by. mellem lave mudderbanker medens vand- for været nødvendigt at samarbejde dels Yderfjorden bliver langsomt dybere forbi dybden gradvis aftager fra ca. 20 til hen ved med biologer fra Århus og Nordjyllands Hadsund indtil Skarodde, hvor cementfa- 11 meter. På dette stykke ligner fjorden amter, der kender fjorden fra årtiers over- brikken "Dania" tidligere lå. mange andre danske fjorde, men fra Skovs- vågning af dens tilstand, dels med en ar- I inderfjorden, der strækker sig herfra ind gård Hage til Hobro bliver den speciel igen; kæolog, der "kender" fjordens tidligere be- til Hobro, tiltager dybden hurtigt fra land. i den inderste del overstiger havdybden boere og endelig med en naturgeograf, en Yderfjorden danner altså en tærskel mellem sjældent 10 meter og er præget af talrige af vore kommende kolleger når vi flytter Kattegat og bassinet i inderfjorden, der van- forhøjninger.Disse kaldes lokalt "tørv, men sammen med Københavns Universitet i det skeliggør udvekslingen af vandet mellem de er banker af blåmuslinger ( se side 16).

NYT FRA GEUS 4/99 nye Geocenter. Hæftet er et eksempel på to områder.Fjorden er en tærskelfjord. Sejl- Selve strandzonen udgør en 50-200 m bred et tværvidenskabeligt samarbejde, som er renden munder ud i et område med 5 - 10 hylde, "landgrunden", der kan følges langs nødvendigt for at belyse mange miljø- m’s dybde, der strækker sig fra Skarodde hele kysten af inderfjorden. Der er en ret spørgsmål.Vi vil søge at give en ide om hi- ned mod Ovebro Hage. Området er præget stejl skrænt udadtil. storien bag fjordens landskab og vise, hvoraf talrige små og store forhøjninger, hvoraf Dybdekortet gengiver selvsagt vanddyb- ledes den er en del af forklaringen på, mange består af materiale dumpet fra skibe den, men kan også betragtes som et kort hvordan denne usædvanlige fjord fungerer; i forbindelse med uddybningsarbejder. over den undersøiske fortsættelse af land- en fjord der i den indre del er som Sorte- Den midterste del af fjorden er optaget af skabet, der omgiver fjorden. Fjorden er in- havet og som Vadehavet i den ydre del.Vi vil et stort bådformet, centralt bassin der denfor Hadsund omgivet af et storstilet se på vandet og dets liv, på havbunden og strækker sig forbi Mariager til banken "Lund- bakkeland, der lokalt når over 100 m’s høj-

GEOLOGI dens form, men også på den fjorddal som dalstørven".Det dybest sted, kaldt "Dybet", de. Det står i kontrast til den flade, hæve- fjorden ligger i og videre nedefter på den dal er 30 m og ligger lige ud for Mariager. de havbund omkring yderfjorden ud mod

2 MARIAGER FJORD - EN FJORDDALS HISTORIE

r ø

d e Korup n Kattegat Hadsund sgr

ft Å

6 26 Als

0 2 0 Odde 4 Hollænderdybet

4 2 Treskelbakkeholm Pletten

0 Ajstrup Åmølle Overgård Bugt Mariager Fjord Dybdekort k æ Baseret på data fra Kort- og Matrikelstyrelsen 1955 B Konturering GEUS ø Konturinterval 2m tbjerg 0-2 m 10-12 m 20-22 m 0 2 4 km Fugls Å 2-4 m 12-14 m 22-24 m 4-6 m 14-16 m 24-26 m 6-8 m 16-18 m 26-28 m 8-10 m 18-20 m 28-30 m Tørt ved lavvande

Figur 1. Dybdekort over Mariager Fjord. Forskellen Kattegat.Vi vil i det følgende prøve at for- Kalken i bakkerne mellem den lavvandede tærskel i yderfjorden og den tælle lidt om dette landskab med fokus på Den store kridtgrav ved Dania, hvor der i dybere inderfjord fremstår tydeligt. selve fjorden og dens dalfure; hvad det be- over 100 år blev gravet kridt og kalk til ce- Kortfremstilling GEUS med data fra Farvandsdirek- står af, hvordan det er dannet, og hvad det mentovnene ligger i dag hen som et mæg- toratet. kan fortælle om fortidens miljø. tigt ar i landskabet. I et hjørne af graven

står stadig et lille profil, som vidner om spændende begivenheder i Jordens historie. Da graven var i drift, var profilet vel 30 meter højt. De nederste ca. 20 m var skrivekridt fra kridttidens sidste del, og de øverste 10 m fra danientiden, der nu reg- nes som den ældste del af tertiærtiden (se boks og fig. 3). Skrivekridtet er en krid- hvid, afsmittende kalksten; i kridtet ses bånd af mørke flintknolde, og man har fundet forsteninger blandt andet af blæk- NYT FRA GEUS 4/99 sprutter med oprullet skal, ammonitter, vættelys og søpindsvin (se fig. 3). Nogle af

Figur 2. Landskabet som det ville tage sig ud fra en helikopter lidt syd for Mariager set op langs kysten mod Dania. Bemærk skråningen ned mod det dybe bassin, der gennemskæres af den undersøiske can- yonagtige dalfure.

Terrænmodel med overdrevne højder og dybder. GEOLOGI

3 MARIAGER FJORD - EN FJORDDALS HISTORIE

Minedrift ved fjorden

Den højt beliggende kalk gjorde det ret let at få fat i kalken og læsse den ombord på skibe i den rolige fjord. Der har fra meget gammel tid været talrige små brud og underjordiske minegange specielt omkring Assens og Ovegårds Vandmølle, hvor de stadig kan spores i skoven tæt ved.Tilsvarende spor kan ses i kystskrænterne nord for Fladbjerg. I 15- og 1600tallet var der mange kalk- ovne langs fjorden, hvor der blev brændt kalk. Der er blandt andet leveret kalk til byggeriet af Christian d. IVs kongelige slotte, heraf navnet Kongsdal. Kalkbrændingen kostede træ, og i 1693 var der stort set ikke skov tilbage omkring Assens,så der blev indført forbud mod videre kalkbrænding og kalkovnene blev brudt ned. Først i 1873 startede et nyt industrieventyr baseret på kalken. Cementfabrikken " Cimbria" blev bygget på Skarodde og efterhån- den lå der ikke mindre end 3 store cementfabrikker ved fjorden: Dania, Cimbria, og Kongsdal. De blev med tiden alle overtaget af Dansk Portland /Dania.Ved Åmølle lå et kridtslemmeri. Forfatteren Hans Kirk har skildret det barske liv på cementfabrikkerne i nogle af sine bøger. Cementproduktionen fortsatte til 1984, så var det slut. En del af de store fabriksanlæg kan, i smukt rengjort skikkelse, stadig ses på Skarodde. Noget af fabriksområdet er overtaget af "Dansk Salt"- fabrikken, som udvinder salt fra Hvornum salthorsten 30 km væk, men det er en anden historie.

de sidste (yngste) ammonitter og vættelys kloden blev ramt af en meteor på 10 km; der levede, er fundet netop i Danias kalk- den satte en masse skove i brand og hvirv- brud. lede så meget støv op, at solens stråler Grænsen opefter til danienkalken er mar- blev lukket ude i flere år, så temperaturen keret af et få centimeter tykt mergellag faldt over hele kloden. En anden teori går D med brudstykker af skrivekridt. De neder- ud på, at de samme ulykker skyldes speciel ste par meter af danien aflejringerne be- RTIDEN voldsom vulkanisme, der yderligere sendte Æ står af slamkalk (kokkolitkalk), en lidt gro- Danien kuldioxid og giftige dampe ud i store

vere udgave af skrivekridtet. Over en let TERTI mængder. En tredje teori hævder, at nok C brunlig hærdningsflade, der vidner om et uddøde der mange dyr og planter,men det ophold i aflejringsprocessen, kommer bry- skete over et længere tidsrum som en ozokalk med flintlag.Her kan man med lidt normal biologisk proces. For at komme vi- held finde forsteninger af søpindsvin og dere i denne diskussion er det derfor me- andre dyr. Langt det meste af kalken i alle get vigtigt at finde steder, hvor der er en disse kalklag er dannet af kalkskaller eller ubrudt serie af lag fra denne overgangstid. skelettet af mikroskopiske encellede orga- Her er lagfølgen i Danias kalkbrud en af de

nismer,der svævede rundt i vandmasserne mest komplette. og som dryssede ned på havbunden da de B

døde; organismerne levede i et lunt hav, KRIDT TIDEN Det gamle ler i bakkerne der bl.a. dækkede det område, hvor Dan- Til cementfremstilling skal der bruges ler; mark nu ligger. i forbindelse med cementproduktionen blev der derfor åbnet en række lergrave i

Et vigtigt profil A skrænterne på begge sider af fjorden,midt-

Overgangen mellem kridttiden og tertiær- 2 m vejs mellem Mariager og Hobro, ved Kat-

NYT FRA GEUS 4/99 tiden for 65 milloner år siden markerer et bjerg Odde. Desværre er de allesammen at de store skift i livets historie. På dette lukket og skredet til, men de blev i tide un- tidspunkt uddør de sidste store dinosau- Figur 3. Et profil gennem kalklagene i kalkbruddet dersøgt af geologer. Det udnyttede ler er mellem Dania og Assens. Nederst skrivekridt fra rer på land, og i havet forsvinder ammo- kridttiden med forsteninger af den sidste art af væt- havaflejringer fra tertiærtiden. Det ældste nit-blæksprutter, en dyregruppe der var telys (B) og den sidste ammonit art (A). ler,der blev brugt til cementproduktionen, dominerende i 250 millioner år. Også in- Grænsen mellem kridttid og tertiærtid er markeret er lysegråt, svagt kalkholdigt ler fra yngre denfor andre dyregrupper både på land og af et lerholdigt lag. Herover kalken fra danientiden paleocæn tid. Af særlig interesse er fore- til havs uddør mange arter og nye dyrear- med flintlag, forstenede søpindsvin (D) og karakteri- komsten af det omtrent 58 millioner år stiske pigge fra søpindsvin (C), som kan findes i kal- ter bliver dominerende. Der diskuteres ken. Kun lag fra danientiden kan ses i graven i dag. gamle moler med mange lag af vulkansk flere teorier om årsagen til denne biologi- Billeder af forsteningerne efter Wienberg Rasmus- aske, som man ellers skal til Mors og om-

GEOLOGI ske katastrofe. En teori foreslår, at jord- sen (A, C og D) og T. Birkelund (B). egn for at finde. Askelagene vidner om

4 MARIAGER FJORD - EN FJORDDALS HISTORIE

Det formodes, at denne og lignende dale KRIDT oprindeligt er udskåret af vandstrømme i floder, der løb vestpå fra Skandinavien; måske allerede i tertiærtiden. Dalfurerne DANIEN er senere "genbrugt" og udformet videre i TERTIÆR løbet af istiderne af is og smeltevands- KALK + 25m strømme. Denne ældre geologiske historie 0 - Havniveau ÷25 m ved vi meget lidt om. ÷50 m LER ÷75 m Istidslandskabet ÷100m Bakkerne omkring Mariager Fjord er utvivlsomt i hovedtræk udformet af de tykke isdækker, der gled ned fra Skandinavien Figur 4. Kort over undergrundens overflade. Østpå Dalen under dalen under fjorden under istiderne. Bakkerne består helt består den af skrivekridt, i midten af danienkalk og Kalkoverfladen ligger tæt ved havniveau i overvejende af den usorterede blanding af længst mod vest af forskellige lerarter fra tertiærti- foden af mange af skrænterne langs fjorden sten, grus, sand og ler, der kaldes mo- den. Fjorddalen er dybt nedskåret, men vi har meget få oplysninger om hvor dybt. Rød linie er grænsen fra Hadsund til ca. 4 kilometer vest for Ma- ræneler eller morænesand, og som afsæt- mellem kridt og danien. Blå linie er grænsen mellem riager.Stedvis har kalken sikkert stået frem danienkalk og tertiære lerarter. i klinter ud mod fjorden. Kalkoverfladen ligger ofte relativt højt, 10 - 20 m over havniveau og danner kærnen i bakkerne langs voldsom vulkansk aktivitet i området om- fjorden (fig. 4). Et eksempel kan man se i kring Færøerne, da jordskorpen revnede det store kalkbrud ved Dania. Man får det og Nordatlanten begyndte at åbne sig, ved indtryk, at fjordens slyngede forløb i det at pladerne på hver sin side af revnen blev væsentlige er styret af kalkoverfladen fra "skubbet" væk fra hinanden. (Læs om hav- Hadsund til 4 km øst for Mariager.Den ca. bundspredning og pladetektonik i "GEO- én kilometer brede dal, hvori Mariager LOGI nyt fra GEUS" nr.1/99 og nr.3/99). Fjord nu ligger, skærer sig over 100 m ned Oven på moleret er fundet fedt,kalkholdigt under havniveau i undergrundens lag ved "septarie"ler (Branden ler) med få forste- Hobro og til mindst 50 m under havniveau ninger fra mellem oligocæn tid, der viser,at ved Dania og ved Hadsund,men vi mangler det er ca. 34 mill. år gammelt. Dette ler ef- boringer til kalken ude i selve fjorddalen. terfølges af mørkt glimmerler med ikke Fra de boringer vi har,kan se vi, at skrånin- mindre end 49 slags snegle og muslinger gerne i denne kalkdal er stejle. De er nog- (Cilleborg ler) fra øvre oligocæn tid. Cille- le steder dækket af moræneler afsat af et borg leret har fået navn efter den tidligere isdække, så det er sandsynligt, at kalkdalen lergrav ved Cilleborg på fjordbredden. På i hvert fald delvis er skuret ud af en fig. 5 gengives nogle af de flotte sneglehuse, gletscher. Det passer også med, at dalsi- der er fundet i leret. Henover leret følger derne forløber nogenlunde parallelt, men Figur 5. Nogle af de smukke snegleskaller, der er fundet i det oligocæne Cilleborg ler ved fjorden. mere sandede aflejringer. Hele den tykke vi ved ikke, om daltværsnittet er U-formet, Efter Ravn 1907. serie af plastisk ler, der andre steder ligger som i sikre isdale på Grønland.Lokalt ligger mellem Moleret og det oligocæne ler synes kalkoverfladen overraskende dybt, over at mangle i alle gravene, svarende til at af- 100 meter nede. Det kunne antyde, at også lejringer fra en periode på 24 mio. år ikke kalkopløsning med dannelse af huler og de- NYT FRA GEUS 4/99 er findes, nemlig fra 58 til 34 mio. år før nu. res sammenstyrtning har spillet en rolle tes direkte fra smeltende is, eller af de me- De geologiske forhold i disse lergrave er ved kalkoverfladens udvikling.I lille skala kan re sorterede aflejringer fra smeltevandet. overordentlig indviklede og vanskelige at opløsningen ses i kalkbruddenes vægge. Der foreligger ikke megen detaljeret viden udrede, dels fordi istidens gletsjere har I forlængelse af Mariager Fjord er der i om dannelsen af dette istidslandskab. Som brudt lagene i stykker og skubbet dem op Kattegats undergrund sporet en 100-150 vi så, har mange af bakkerne en kærne af på højkant og delvis tværet dem ud, dels m dyb dal i undergrunden. Den kan følges kalk, og i den vestlige del ser det ud til at fordi de fede lerarter skrider ned af østover til syd for Anholt og har muligvis flager af det tertiære ler er blevet skudt skråningerne. I fig. 6 er skitseret et snit af sammenhæng med forstyrrelser i under- op af tidlige isdækker. Noget af landskabet lagene i Skovbos Ny lergrav på nordsiden af grundens lag. Det er dog ikke helt sikkert, er ældre end sidste istid, for vi finder spor fjorden. at denne dal fortsætter i Mariager fjorddal. efter moser fra den sidste mellemistid GEOLOGI

5 MARIAGER FJORD - EN FJORDDALS HISTORIE

smeltede væk, men blev for omkring 18000 Den geologiske kalender: år siden erstattet af en is med oprindelse i Mellemsverige. Den skød sig over Kattegat Postglacial tid = tiden efter sidste istid fra nordøst. Isbevægelsesretningen passer 10.000 år fint med længderetningen af Mariager Fjord- Sidste istid fra ca. 115 000 år til 10.000 dal, så det er rimeligt at antage, at en istun- KVARTÆR Flere istider og mellemistider ge fra dette isdække banede sig vej vestpå 1.8 mill. år siden og bidrog til at udforme "dalen under dalen" Pliocæn tid ( ikke repræsenteret) nævnt ovenfor. Istungen har nok skåret sig Miocæn tid ( ikke repræsenteret) ned både i kalk og i ældre istidsaflejringer, 23 mill. år siden for vi finder tykke istidslagfølger afskåret af Oligocæn tid (Branden og Cilleborgler) dalsiden på begge sider af fjorden mellem Mariager og Hobro. En "foring" af kalkdalen 34 mill. år siden med moræneler vidner om (se tværprofi- TERTIÆR Eocæn tid ( Moler) lerne fig. 9), at isen har været der. Nordøst- 57 mill. år siden isen gled videre og blev vel hen ved 1 kilometer tyk i området, da isfronten nåede Yngre Paleocæn tid (ler og mergel) frem til sin maksimale udbredelse i den yng- 60 mill. år siden ste del af sidste istid ved Hovedopholdslini- Ældre Paleocæn tid = Danien tid (kalk) en vest for Viborg (fig.7). Også under tidli- 65 mill. år siden gere istider har der været isbevægelser fra KRIDT Kun yngste del er repræsenteret (skrivekridt) nordøst, så det er nok ikke første gang disse begivenheder har udspillet sig.

(Eem interglacialtiden) enkelte steder,f.eks. Sidste istid Tunneldal - og dog ? under Hadsund. Der er geologer, der me- I de første ca.80 000 år af sidste istid var kli- Som det fremgår af fig. 7, er Mariager fjord- ner, at der er spor efter en tidlig Limfjord maet køligt, men næppe nogen is dækkede dal og dens fortsættelse vest for Hobro en fra endnu ældre mellemistider under dal- Nordjylland. Først for ca. 20 000 år siden del af en hel vifte af tilsvarende dale. De pe- strøg nord for Hadsund. flød en indlandsis nordfra nedover Dan- ger alle i retninger fra nord, øst og syd mod mark, men vi har ikke erkendt spor efter Hald ved Viborg; her kan der påvises et denne omkring Mariager Fjord. Denne is knæk på omtrent 90 grader på Hovedop- holdslinien der markerer den maksimale udbredelse af isen i sidste istid. Det ser ud til, at disse dale på en eller anden måde har ført smeltevand frem til israndsknækket ved Moræneler Hald, for netop her findes toppunktet af en kæmpe aflejringskegle af smeltevandssand og -grus afsat foran isranden, nemlig Alhe- smeltevands Moler den eller Karup hedeslette. Man har fore- sand og Branden ler grus stillet sig at vandet løb under tryk i tunne- Paleocænt ler ler under isen og samtidig uderoderede dalen. Denne ide inspirerede til navnet tunneldal. Som vi har set med Mariager fjord- Sandet glimmerler

NYT FRA GEUS 4/99 dal, så formodes det nu, at dalene i hovedt- Cilleborg ler ræk er ældre end isdækket og "genbrugt"

Branden ler mange gange i istiderne. Isforskere er skep- tiske med hensyn til ideen om istunneler med et spænd på flere hundrede meter; så den nuværende opfattelse er, at smeltevandet først på et sent tidspunkt under af- Figur 6. Et noget spekulativt profil gennem lagene i lergraven nord for fjorden ( Skovbos ny lergrav). De fede smeltningen fulgte dalene, måske i mindre lerlag fra forskellige perioder i tertiærtiden er blevet skubbet op og delvis tværet ud sammen med istidslag af tunneler, men at dalene kun i mindre om- en gletcheris.Til sidst er alle lagene blevet eroderet af det sidste isdække, der aflejrede det øverste lag mo- ræneler og smeltevandsaflejringer. I selve lergraven skred de fede lerarter ned af skråningerne i stor stil, hvil- fang blev eroderet af smeltevand under GEOLOGI ke ikke gjorde geologernes arbejde lettere. isen.

6 MARIAGER FJORD - EN FJORDDALS HISTORIE

Morænelandskab fra sidste istid, overvejende lerbund

Morænelandskab fra sidste istid, overvejende sandbund

Randmorænelandskab

Landskab med dødisrelief

Morænelandskab fra næstsidste istid, ("bakkeøer") overvejende sandbund

Hedeslette (sandur). Prikrækkerne er skematiske højdekurver

Ekstramarginal smeltevandsfloddal

Smeltevandsflodterresse

"Tunneldal"

Marint forland dannet siden stenalderen (6000 f. K.)

Kunstigt tørlagt areal

Stenalderhavets højeste kystlinie

Hovedopholdslinien

Figur 7. Kort over hovedtrækkene i landskabet i Nordjylland. Bemærk viften af "tunneldale" inklusive Mariager fjorddal, der munder ud ved knækket af hovedopholdslinien ved Hald og toppunktet af den store smeltevandskegle. Brede smeltevandsdale (gul) fra nær Randers til Hjarbæk Fjord løber delvis på tværs af tunneldalene, der altså må have været blokeret af is på dannelsestidspunktet. Noget af smeltevandsdalen er senere blevet oversvømmet af Stenalderhavet. Lidt ændret efter Per Smed.

Smeltevand og dødis vet i dalen og blev dækket af smelte- For en 16-17 000 år siden var isfronten vandsaflejringer. Først langt senere er de smeltet tilbage til lidt vest for Hobro, og smeltet og har efterladt dødishuller. vi begynder for første gang at skimte lidt De meget høje bakker, der strækker sig af Mariager fjorddalen i funktion. Fra Fyr- fra Rebild over fjorden ved Mariager og kat og vestpå kan vi finde rester af en flad videre til Randers, anses for at afspejle et smeltevandsflodslette som terrasser på mindre isfremstød. randen af og langs den nuværende ådal. Vi finder som regel smeltevandssand un- Ud fra flodslettens hældning kan vi se at der de yngre lag i boringer vi har fra sel- vandet fra isranden løb vestpå og videre ve Mariager Fjord, ja under Hobro findes op gennem Skals åens dal til Hjarbæk tykke lag af meget stenet og meget groft Fjord (se figur 7).Vandet løb altså modsat smeltevandsgrus. Det ser altså ud til, at NYT FRA GEUS 4/99 den nutidige retning. Mariager Fjorddal der har løbet smeltevandsstrømme i må have været fyldt af is. Smeltevands- fjorddalen efterhånden som isdækket flodsletter hælder svagt og er meget flad- smeltede væk. Lokalt har der ligget isdæm- bundede, for huller bliver hurtigt fyldt mede søer mellem isen og dalskråningerne Figur 8. Et stadie af isafsmeltningen for ca. 15 000 med sand af de stadig skiftende smelte- (fig. 9B).Toppen af smeltevandsaflejringer- år siden. Ishavet, det yngre Yoldiahav, trænger ind vandsfloder - men alligevel finder vi nu ne træffes nu i meget forskellig højde, fra over dele af Vendsyssel og ned i isbugten i det vest- mange store og små lavninger i overfla- små terrasser i strandzonen ned til 35 m lige Kattegat. Uhyre mængder af plumret smeltevand trænger ind i bugten sydfra forbi mundingen af den af terrasserne, den største er Klej- under havet altså et meget uroligt relief. Mariager fjordalen og begraver næsten landskabet i trup Sø. Disse lavninger skyldes sandsyn- Der er ikke meget flad smeltevandsslette smeltevandssand og –ler. ligvis, at store og små isklumper lå begra- bevaret; det ser altså ud til, at der i lighed Fra Houmark-Nielsen i Varv 1989 GEOLOGI

7 MARIAGER FJORD - EN FJORDDALS HISTORIE

Hadsund Sønder Hadsund Fjorden 0

-20

Tørv og tørvejord ? ? Sand - hav/strand -40 ? Dynd - hav A Sø - ler/sand A 0 500 m Moræneler - is Smeltevandssand Uspicificeret Istidssedimenter Kalkundergrund B

Flager af tertiær ler

NV SØ Kongshøj v. Fladbjerg Dan.

-20 Kridt

C -40 Skred

-60 ?

B 0 500 m -80

N S

"Tørv" Skovsgård Hage 0 NYT FRA GEUS 4/99

-20 C 0 500 m Figur 9. Lidt skematiske tværsnit af fjorden baseret på boringer og seismik. "A" ved Hadsund , "B" ved Fladbjerg syd for Dania og "C" ved Skovsgård Hage. Ved B findes en enkelt boring på 50 m ellers er bo- ringerne sjældent dybere end 20 m. Data venligt stillet til rådighed af Dansk Geoteknisk

GEOLOGI Institut, Rambøll A/S og Vejdirektoratet.

8 MARIAGER FJORD - EN FJORDDALS HISTORIE

med dalen vest for Hobro også har ligget centrale bassin har været én stor sø.Tør- man kan se på fig. 12, skyllede havet ind en masse dødis tilbage i Mariager fjordda- velag i 5 til 15 meter under havniveau ved over et bredt bælte langs Kattegatkysten, len. Als Odde, i Ajstrup Bugt og i de tre tvær- kun få "øer" stak op. Stedvis kan man se at For omkring 15 000 år siden stod isranden profiler (fig. 9) vidner om moser, før havet havet har gravet i skrænterne. Et nogle me- langs Gudenåen og videre op over Djurs- trængte ind. Skråningerne af fjorden bliver ter tykt lag sand og andre havaflejringer har land og videre nordpå op gennem Kattegat efterhånden skovdækket. Mariager fjordda- yderligere planeret området. Det vidner (fig. 8). Der var dannet en havbugt i Skager- len var for 9000 år siden 10- 20 m dybere om, at der tilførtes store mængder havse- rak mellem Nordjyllands østkyst og isran- end i nutiden og har vel lignet en skov-dæk- dimenter til denne del af Kattegat. den et sted ude i Kattegat.Nord for Ålborg ket udgave af nabodalen mod syd fra Den højere vandstand betød, at Mariager var havet dominerende; et isnende koldt Havndal til Glenstrup Sø. Fjord strakte sig ind i landet til 5 kilometer hav med masser af isbjerge ("Vendsyssel vest for Hobro.De gamle kystlinier fra den- Yngre Yoldia hav"). Uhyre mængder af mud- Fjorden dannes ne tid kan ses som små flade terrasser og ret smeltevand strømmede ud i sydenden Efterhånden klingede hævningen af landet næs 2- 4 meter over havet ved foden af de af denne isbræmmede havbugt nær mun- af,dog uden at ophøre helt.Samtidig med at stejle skråninger f.eks. Katbjerg Odde og dingen af Randers Fjord og udfra store- store ismasser smeltede i det nordlige det flade stykke land som en del af Had- bæltsrenden, så vandet var stort set fersk i Skandinavien og i Nordamerika steg hav- sund ligger på. De består af sand og grus denne del af bugten. I en boring ca. 10 km spejlet kraftigt (se fig. 10); 28 meter i løbet skyllet ned fra skråningerne og strandsand ud for Mariager Fjords munding er der i et af omtrent 800 år, i perioden fra ca. 8500 og tørv af siv fra datidens strandsumpe. niveau fundet rester af havdyr (foraminine- til for 7700 år siden eller fra 6500 til 5700 Højden af strandlinierne viser at siden ferer), så havvandet har i en kortere perio- f.Kr. På et eller andet tidspunkt i denne pe- stenalderen har egnen hævet sig 3-4 m de været i stand til at trænge så langt syd- riode blev en tærskel overskredet, der lå som en sidste kompensation på istidens på.Næsten hele landskabet i det vestlige skønsmæssigt 10 meter under det nu- nedtrykning af jordskorpen.Vi er nu nået så Kattegat, inklusive de flade arealer øst for værende havniveau og havvandet brød ind i langt op i tiden, at arkæologerne kan for- Hadsund blev begravet af ofte tykke lag af Mariager fjorddalen og dens søer. Havstig- tælle os om de første beboere i området smeltevandsaflejringer. Det er blandt andet ningen fortsatte videre til et niveau,der lig- og deres miljø. derfor, at området er så fladt. ger op til 4 meter højere end i dag. Som Man kan undre sig over, hvorfor den dybe lavning i inderfjorden ikke blev fyldt op ved denne lejlighed, for den ligger klart under vandspejlet for ishavsbugten. En forklaring kunne være, at inderfjorden stadig var fyldt med dødis pakket ind i tykke smeltevands- +5 aflejringer selv et par tusinde år efter, at isen i øvrigt var smeltet væk fra omgivel- serne. Da isen endelig smeltede, fremkom 0 Nutids havniveau en dal, der var dybere end den nuværende og med et meget uroligt bundrelief. Små vandløb har nok også skåret sig kraftigt ned -5 i de stejle, sandede skråninger.Vi har ikke boringer, der er dybe nok til at fortælle os om denne fase nede i selve fjorddalen. -10 Store vandmængder var bundet i ismasser- Mariager fjord dannes ne på land- så havspejlet stod meget lavere for ca.10 000 år siden da istiden var slut i -15 NYT FRA GEUS 4/99 det sydlige Skandinavien. Da isdækket var

væk, begyndte landet at hæve sig som et kr. 4000 f. kr. 1700 f. kr. 500 f. kr. 1050 e. skib der lettes for sin last,så havspejlet stod -20 efterhånden "kun" 30 meter under det nu- Ertebølle kultur Bonde stenalder Bronze Jernalder Historisk tid værende ude i det tilstødende Kattegat. I alder denne "fastlandstid" har der i dalstrøget, der skulle blive til fjorden,nok løbet en å el- 10 000 8 000 6 000 4 000 2 000 Nutid ler flod mellem aflange søer omgivet af mo- sestrækninger. F.eks. har vi omkring Lund- Figur 10. Kurve der vise havspejlets beliggenhed gennem tiden i Mariager Fjord området og det tilstødende

dalstørven fundet søaflejringer, så hele det Kattegat. I nutiden varierer havspejlet omkring en meter når storme stuver vand op i Kattegat. GEOLOGI

9 MARIAGER FJORD - EN FJORDDALS HISTORIE

Fjorden i oldtiden

Figur 11. Et indtryk af de skalmængder, som blev efterladt i køkkenmøddingerne af vore forfædre. Billedet er fra udgravningen af Køkkenmøddingen ved Visborg. Nationalmuseet.

Af Søren H.Andersen,Nationalmuseet. de arkæologiske udgravninger nu blevet Klimaet var da et par grader varmere end genoptaget - denne gang ved Visborg køk- i dag, og landjorden var dækket af urskov "Køkkenmøddinger", der er kystboplad- kenmøddingen lige øst for Hadsund. med lind og eg. Fjorden var både saltere, ser, hvor affaldslagene domineres af mus- Vi ved ikke med sikkerhed, hvornår Maria- varmere og med et kraftigere tidevand end lingeskaller, fortrinsvis østers, hører til vo- ger Fjord blev dannet, men det må være i dag.Det medførte,at det marine miljø var re kendteste oldtidsmindesmærker. De sket i ældre stenalder omkring 6.500 - så næringsrigt, at store østersbanker kun- fleste stammer fra ældre stenalder, Erte- 5.500 f. Kr. I oldtiden svingede vandspejlet ne udvikles. Fjorden var også meget rig på

NYT FRA GEUS 4/99 bøllekulturen (5.400 - 4.000 f. Kr.), men flere gange (fig. 10), men på grund af fjor- fisk, sæler, små og større hvaler samt et der kendes også køkkenmøddinger fra se- dens stejle kyster havde dette ikke den utal af søfugle, bl.a. pelikan og den nu ud- nere oldtidsperioder, f.eks. ældre jernalder store indflydelse på inderfjordens ud- døde gejrfugl. fra omkring Kristi fødsel. strækning eller befolkningens livsvilkår. Langs de hævede kyster ligger stenalder- "Køkkenmøddinger" er meget almindelige Fjorden strakte sig ca. 5 km længere vest køkkenmøddingerne, først og fremmest omkring Mariager Fjord, hvor de første for Hobro, mens det åbne hav østfra nåede placeret nær de gode fiskesteder, og ofte blev undersøgt af geologen Japetus Steen- helt ind til Hadsund; i stedet for vore dages hvor et vandløb udmunder i fjorden (f.eks. strup allerede i midten af forrige århun- inddæmmede eng- og markstrækninger var Åmølle). De findes langs alle strandene, drede. I slutningen af 1890erne udgravede den østlige del af fjorden dengang vidt- men de største ligger alle ude ved datidens Nationalmuseet de store køkkenmøddin- strakte, lavvandede og sivbevoksede bred- fjordmunding, og inden for få kilometers

GEOLOGI ger ved Havnø og Åmølle,og i vore dage er ninger (fig. 12). afstand af hinanden: Havnø, Åmølle og Vis-

10 MARIAGER FJORD - EN FJORDDALS HISTORIE

borg, hvilket nok skyldes, at ressourcerne her var størst og mest varierede. Det marine miljøs artsrigdom bekræftes af, at de største bopladser blev benyttet i lange perioder - ca. 1000 år - hvilket jo også er et udtryk for en tilsvarende lang og konstant Hadsund Visborg ressourcestabilitet! Havnø Efter 100 års pause graver arkæologerne atter ved Mariager Fjord, nu ved Visborg Åmølle (fig. 11).Denne køkkenmødding, der er landets største, ligger langs med stenalderens kystlinie, markeret ret tydeligt af en ca.3-5 m høj skrænt,der fortsætter i et ca. Mariager Hobro 1 km bredt, fladt forland (hævet stenalder- havbund), indtil man møder vore dages fjordbred. Bopladsen stammer fra slutningen af jæger-fisker stenalderen og især fra Da Visborg bopladsen hører hjemme ved Figur 12. Kort over Mariager fjordområdet i Stenal- den ældste del af bondestenalderen (4.500 skiftet fra jæger/fisker til bonde omkring deren, hvor havniveauet stod hen ved 4 meter over - 3.600 f. Kr.). På bopladsen findes af- 4.000 f. Kr. er der også lidt knogler fra det nuværende i området. Prikkerne viser de vigtigste bopladser med køkkenmøddinger. Nationalmu- faldslag med flintoldsager, måltidsrester tamdyr, især kvæg, men også får/ged og seet. (dyreknogler), lerkarskår, aske og trækul svin;der er også spor af korndyrkning,bl.a. foruden alskens affald fra fremstillingen af forkullede hvedekærner fra ildstederne. redskaber og våben. I køkkenmøddingen Samlet viser stedet,at selv om man på det- er der endnu ikke fundet spor af huse, te tidspunkt var ved at skifte teknologi og Samlet er der sket betydelige ændringer i men mange ildsteder, hvor stenalderbe- erhverv fra fanger til bonde, var dette en fjordens miljø i de sidste 7.000 - 8.000 år folkningen har slagtet byttedyrene, tilbe- gradvis ændring, og fjorden bibeholdt sin - fra stenalderen til nutiden. Det rige og dy- redt deres mad og repareret redskaber og betydning i de følgende århundreder som namiske marine miljø i jæger-fisker stenal- udrustning. et vigtigt ressourceområde for datidens deren fortsatte til midt i bondestenalderen Udover indsamling af havets muslinger, befolkning. omkring 2.800 f. Kr., hvor køkkenmøddin- fortrinsvis østers,men også hjertemusling, Først senere, med ændrede miljøforhold, gerne var få og meget små i forhold til tid- blåmusling og strandsnegl har man fisket forsvandt østers og andre af fjordens fø- ligere; herefter forsvandt de helt, antagelig og drevet havjagt på gråsæl i fjorden. I om- dekilder; køkkenmøddingerne ophørte, fordi den marine produktivitet blev ringe- egnens urskove blev nedlagt kronhjort, men befolkningen boede fortsat i stort tal re. Årsagen(-erne) er uvisse, men dette vildsvin, rådyr og urokse. I de udstrakte langs fjordbredderne. fænomen er iagttaget over hele landet. siv- og vådområder drev man en omfat- Fjorden ophørte dog ikke med at have tende fangst på søfugle,og især sangsvaner Jernalder køkkenmøddinger stor betydning, men betydningen gled nok var vigtige byttedyr. Fire årtusinder senere - fra ældre jernalder fra erhverv til i højere grad at blive et Denne "svanejagt" er især foregået om (omkring Kristi fødsel) - finder vi atter man- spørgsmål om samfærdsel og udveksling af vinteren, hvor disse fugle (også den dag i ge køkkenmøddinger ved Mariager Fjord; på materialer og byttevarer. For ca. 2.000 år dag) rastede i de lavvandede områder ved grund af de mellemliggende årtusinders siden skete der atter et skift i det marine fjordens munding. fortsatte landhævning ligger jernalderkøk- miljø,på dette tidspunkt udvikledes store Hvorfor, netop Visborg køkkenmøddingen kenmøddingerne lavere end Ertebølletidens, blåmuslingebanker, som blev genstand for er blevet så stor, er vanskeligt at svare på, men stadig lidt højere end vore dages jernalderbøndernes udnyttelse.Igen ved vi NYT FRA GEUS 4/99 men måske har stedet fungeret som en strandbredder. Atter var det fjordens rige ikke, hvad det var, der bevirkede, at netop stor, fælles sæsonplads, hvor jægere fra al- muslingebanker, der blev udnyttede, men nu denne muslingeart fik særlig gode vækst- le de andre fjordbopladser samledes om var det blåmuslinger,der indsamledes i milli- betingelser på denne tid, men fænomenet vinteren for i fællesskab at drive jagt på onvis. I modsætning til tidligere boede man er heller ikke i denne sammenhæng be- trækfuglene. Også ved den nærliggende nu ikke på stranden, men muslingerne blev grænset til Mariager Fjord, men kendes Havnø køkkenmødding er det et stort an- tilberedt ved kysten, hvor der er tykke køk- både fra hele Limfjordsområdet og sydpå tal søfugle, der karakteriserer faunabille- kenmøddinger og ildsteder,men fund af skal- langs den østjyske kyst. det, så på denne måde er der et fælles er- lag på jernalderlandsbyer indtil flere kilome- hvervspræg over disse "Mariager-køkken- ter fra strand-bredderne,viser,hvor fjordens

møddinger". lækkerier i mange tilfælde blev fortæret. GEOLOGI

11 MARIAGER FJORD - EN FJORDDALS HISTORIE Fjorden i nutiden

Af Finn Andersen, Nordjyllands Amt Hobro Mariager Dania Hadsund yderfjorden & Grethe Fallesen, Århus Amt. 0 km 40 km Vandet Det salte Kattegatvand trænger ind til inderfjorden mest gennem sejlrenden.Van- Øvre lag det blandes efterhånden med omkring 1/3 ferskvand fra regn, åer og grundvand. 10 m Overfladevandet ned til 10-12 m er godt opblandet som følge af vindens og tidevandets omrøring. Det har derfor ensar- tet temperatur, saltindhold og nogenlunde Nedre lag samme iltindhold i inderfjorden (fig. 13). I 20 m de dybeste dele ligger det tunge salte ned- Ilt mg/l re vandlag. Saltholdigheden i fjordvandet Temperatur ºC er typisk 12-17 promille ved overfladen og 18-24 promille ved bunden i inderfjorden. Saltholdighed ‰ Tærskelen, der dannes af yderfjordens lave 30 m vand, vanskeliggør vandskiftet. Det med- 0 10 20 30 fører,at vandet opholder sig længe i inder- Figur 13. Længdesnit af Mariager Fjord med tærskel i yderfjorden og bassinet i inderfjorden, samt en princip- fjorden. Halvdelen af vandet i det øvre lag skitse af hvorledes temperatur, saltholdighed og iltindhold fordeler sig fra overfladen til bunden i inderfjordens udskiftes i løbet af 3 måneder, mens halv- vandmasser. Nordjylland og Århus Amter. delen af vandet i det nedre lag udskiftes i løbet af 17 måneder. I bundlaget tiltager saltholdigheden med dybden, mens temperatur og iltindhold falder brat. Med års mellemrum stiger salt- Oplandet forskelle i nedbørsmængden. Tilførslen af holdigheden markant ved bunden på grund Mariager Fjord tilføres ferskvand fra et fosfor er faldet fra 66-83 ton/år i begyn- af indstrømning af store mængder saltvand landområde på i alt 572 km2. Heraf er 66% delsen af 1980erne til 18 ton i 1997, ho- fra Kattegat i forbindelse med storm og dyrket,17 % er skov,9 % er bebygget,og re- vedsageligt som følge af udbygning af rens- højvande. sten er søer, vådområder og andre natur- ningsanlæg. områder (fig.14). Undergrunden består overvejende af kalk, Næringssalte og produktion af Fjorden tilføres årligt omkring 160 milliar- og jordlaget over kalken er sandet og for- organisk stof der liter ferskvand fra land. Tilførslen af holdsvis tyndt. Det medfører, at omsæt- Det langsomme vandskifte medfører at til- kvælstof har i perioden 1979-97 varieret ningen og tilbageholdelsen er ringe for de ledt kvælstof og fosfor ophobes, så kon- mellem 1100 og 1700 ton/år på grund af næringssalte, der med nedbøren udvaskes centrationen i inderfjorden er markant fra rodzonen og gennem jorden transpor- højere end i de fleste andre danske fjorde teres til Mariager Fjord. og bælter. Den høje koncentration af næringssalte gi- Enhed Katte- Inder- Bundplanter og bunddyr ver anledning til en meget stor produktion gat fjorden Dybdeforholdene er afgørende for plante- af planteplankton, som gør vandet uklart. og dyrelivet i inderfjorden. I det meste af Nitrat µg N/l 100 1200 Produktionen i Mariager Fjord er langt vinter (jan.-feb.) inderfjorden er vanddybden så stor,at der den største i Danmark; ca. 800 g kulstof ikke kommer lys ned til bunden. Kun i et NYT FRA GEUS 4/99 pr.kvadratmeter,2-4 gange større end i de Ortho-fosfat µg P/l 20 100 smalt lavvandet bælte langs kysten, er der vinter (jan.-feb.) øvrige danske fjorde og havområder. egnede vækstbetingelser for bundplanter. Selvom der er meget planteplankton, er Klorofyl Her er der ofte store forekomster af µg chl/l 2 15 der kun få arter, hvilket er typisk for et Sommer (maj.-sep.) "ukrudtsalger" som søsalat, rørhinde og næringsbelastet biologisk system. Den fedtemøg. De trives kun, hvor der er en Primær g C/m2/år 150 800 meget hurtigt voksende kiselalge Skeleto- produktion høj koncentration af næringssalte. Både nema costatum, der også er kendt fra an- ukrudts-alger og planteplankton skygger dre næringsrige fjordområder, dominerer for de blomsterplanter, som ålegræs og Tabel over gennemsnitskoncentrationen af nærings- det meste af året. salte og klorofyl i Kattegat og øvre lag i inderfjorden havgræs, der normalt vokser på bunden.

GEOLOGI 1992-96. For hundrede år siden voksede ålegræsset

12 MARIAGER FJORD - EN FJORDDALS HISTORIE

By Dyrket areal Skovareal Naturareal Strandeng / sump

Figur 14. Kort over oplandet til Mariager Fjord og hvordan arealet bliver anvendt. Nordjyllands og Århus Amter.

ud til to meters dybde, men i vore dage En betydelig del af det organiske stof i form Da det gik galt - iltsvindet i 1997 ses kun små spredte bestande ud til en af planteplankton indbygges i blåmuslinge- Sommeren 1997 var usædvanlig varm og meters dybde. bankerne. En mindre del synker ned gen- stille. De høje temperaturer forøgede ilt- De store mængder af planteplankton er nem lagdelingen til den nedre stillestående forbruget og produktionen af svovlbrinte, grundlag for tætte bestande af sandmusling vandmasse. Om vinteren er muslingernes og den svage vind gav kun anledning til op- på det lave vand, mens banker af blåmuslin- og bundens iltforbrug større end iltpro- blanding få meter ned i vandet. På et tids- ger dominerer på dybder fra 2 til omkring duktionen. Herved bliver iltmætningen i punkt kunne ilttilførslen ikke dække mus- 8 meter. Blåmuslingerne er i stand til at fil- den øvre vandmasse mindre end 100 % og lingernes og andre organismers iltkrav på trere en betydelig del af plan-teplanktonet luften afgiver ilten tilbage til vandet. de lidt større dybder. Som et resultat døde fra vandet. De er derfor vigtige for omsæt- Den nedre stillestående vandmasse er ik- muslingerne på 8-10 meters dybde. Om- ningen i fjorden, se fig. 8 og boksen "tørv ke i kontakt med det iltdannende plante- sætningen af de døde dyr bidrog til iltfor- og blåmuslinger" (side 16). plankton eller luften. Derfor er der næsten bruget og dannelsen af svovlbrinte. Så døde På dybder større end ca.10 meter er fjord- konstant iltfrit fra 15 meters dybde og ned muslingerne over dem og den iltfrie zone bunden uden et højere dyreliv, da den er til bunden. Nedbrydningen af det organi- bevægede sig gradvist op mod vandoverfla- NYT FRA GEUS 4/99 iltfri det meste af året. ske stof sker delvis ved at bakterier anden, som det kan følges på figur 15. Den 25 vender sulfat som iltningsmiddel og om- august var hele vandsøjlen iltfri i inderfjor- Iltforhold danner det til svovlbrinte. Kun med års den og et udslip af svovlbrinte til atmos- Den store vækst af planteplankton giver mellemrum stiger iltmætningen kraftigt færen begyndte. Vandet blev mælket på dannelse af betydelige mængder organisk som følge af indstrømning af store mæng- grund af omdannelse af svovlbrinte til frit stof og af ilt. Ilten afgives til vandet, derfor der iltrigt saltvand fra Kattegat. Den tilfør- svovl. Som følge af iltsvindet skyllede store er iltmætningen i den øvre opblandede te iltmængde bliver brugt op i løbet af få mængder af fisk op på stranden,især skrub- vandmasse oftest over 100 % i sommer- måneder. ber, ørreder, ål og mange småfisk. Samtidig halvåret. Vandet afgiver efterhånden ilten døde næsten alle bunddyr i inderfjorden in- videre til luften (fig. 15). klusive blåmuslingerne, og ålegræs og hav- GEOLOGI

13 MARIAGER FJORD - EN FJORDDALS HISTORIE

græs brækkede af lige over bunden. Iltsvin- 0 % 200 det fortsatte i to uger indtil en frisk kuling -5 180 atter blandede ilt fra luften ned i vandet 160 -10 140 som det kan følges på figur 15. 120 -15 100 Dybde 80 Rekoloniseringen af inderfjorden -20 60 Kort efter,at der atter var kommet ilt i den 40 -25 20 øvre vandmasse, begyndte indvandringen af 0 liv til inderfjorden.Vandskiftet bragte i ok- m 1994 1995 1996 1997 1998 tober 1997 nye arter af planteplankton ind fra Kattegat.Der var i efteråret,vinteren og Figur 15. Iltmætningen (Iltindholdet i % i forhold til hvad der kan opløses i vandet afhængig af temperaturen) det følgende forår en usædvanlig stor pro- målt ned gennem vandsøjlen i "Dybet" gennem perioden fra 1994 til 1998. Rødviolet er iltfattige forhold, Grøn er veliltede forhold. I sommer 1997 ses, at de iltfri forhold bredte sig helt op til overfladen. De korte pe- duktion af arter af planteplankton, som ik- rioder med ilt i bundvandet ved nytårstide er spor efter indbrud af tungt salt vand fra Kattegat ned i Dybet. ke tidligere havde været dominerende i fjorden.Dels som følge af store mængder af næringssalte, der var frigivet ved nedbrydningen af fisk og muslinger,dels på grund af, at der ikke længere var banker af muslinger, Ålegræsset var hårdt ramt i 1998 og der med dyreplankton og antallet af fjender som filtrerede vandet. var kun få og små skud. Det samme gjaldt som ål og ørred var begrænset. Der var en stor tilgang af larver af blåmus- for mange standfisk som ålekvabbe, alm. Skrubber trak ind fra Kattegat efterhånden linger, snegle og børsteorme i foråret og ulk, sand- og sort-kutling samt alm. tangnål. som fødegrundlaget voksede i inderfjor- sommeren 1998. Blåmuslingerne var i ok- Bestanden af trepigget hundestejle var der- den. De øvrige trækfisk, der kom ind fra tober blevet 3-4 cm og dækkede bunden imod større i sommeren 1998 end nor- Kattegat, var kun påvirket i mindre grad. fra 1 til 6-7 meter, og de var atter i stand malt. Sandsynligvis fordi mange nåede at til at kontrollere koncentrationen af plante- flygte fra iltsvindet ved at trække op i fersk- plankton i vinterperioden. vandstilløbene, og fordi der var rigeligt

Sedimenterne på bunden af inderfjorden

Af Birger Larsen, GEUS skvulpet.Transportretningen viser sig ved Mariager.Mange af næssene og andre flade at små krumme odder på spidsen af de fla- terrasser langs kysten er som nævnt re- Den smalle strand de næs vender spidsen mod øst. Dette er ster efter stenalderens kyst da vandstan- På bunden af fjorden ligger der på lavt nok tydeligst på Langsodde lige over for den stod noget højere. vand sand, og på lidt dybere vand sort dynd. I yderfjorden er der følgelig overvejende sand, der flyttes rundt af bølger og Fra land strøm som i Vadehavet – mere herom i eplank nt to Overfladevand den næste artikel. I inderfjorden er der la n 25-50% P kun et ganske tyndt bånd af lavt vand med Ilt Ilt H Ilt Ilt sandbund (fig. 17), men dog nok til at der H

NYT FRA GEUS 4/99 H er dannet en lille strand eller rørsump 10 -15 m Springlag mange steder. Sandet er nok oprindeligt H t 2% H e skyllet ned fra de stejle skråninger, men av h a H fr nogen steder ligger der også rester af rt o Iltfrit H sp smeltevandssand under den flade kystzo- an H Tr ne. Lokalt ligger store sten i stranden til- svovlbrinte H H Fnug H Bundvand bage efter erosion i skrænternes moræne- H H ler. Da vestenvinden er dominerende er Pellets Figur 16. Skematisk oversigt over H H sedimentationen i den dybe del af Ma- der en tendens til, at strandsandet efter- H H riager Fjord. Se forklaring i teksten. GEOLOGI hånden flyttes udad langs kysten af bølge-

14 MARIAGER FJORD - EN FJORDDALS HISTORIE

Det sorte dynd tilskud er blade og flyvejord, der bliver vist er bundvandet næsten altid iltfrit i den Medens sandets aflejring på det lave vand blæst ud over fjorden af efterårets stor- dybe del af inderfjorden; sådanne forhold mest er styret af bølger og strøm er dan- me, som det så flot er skildret i Nis Peter- skal man ellers til Østersøens dybe bassi- nelsen af det sorte, stinkende dynd på dy- sens digt "Sandflugt om Hohøj" (side 17). ner eller Sortehavet for at studere. bere vand et kemisk/biologisk sammenspil mellem produktion og nedbrydning af or- Svovlbrinte, sumpgas og cham- Længere nede i bunden, hvor tilførslen af ganisk stof, hvor muslinger og forskellige pagnemudder sulfat er mindre end behovet, kan andre mikroskopiske organismer spiller hoved- Ved almindelige, iltende forhold nedbry- stammer af bakterier nedbryde organisk rollen. Fig. 16 giver en skematisk oversigt der bakterier organisk materiale ved at materiale ved at danne sumpgassen met- over sedimentationen i den dybe del af optage ilt og udskille kuldioxid og vand. an. Det er en proces vi kender fra vort Mariager Fjord. Den organiske produktion Hvis der ikke er ilt til stede, som det hur- eget tarmsystem. Gassen samler sig i bob- sker i den øverste del af overfladelaget, tigt bliver tilfældet i bundvandet, anvender ler,der søger opad og kan frigives fra bun- hvor sollyset kan trænge ned. En stor del nogle stammer af bak-terier i stedet sulfat den. af planktonet filtreres ud af vandet og spi- som iltningsmiddel. Sulfat findes i rigelige ses af blåmuslingerne. Opslemmet ler og mængder i havvand. Bakterierne om- Hadsund støv filtreres også ud. Resterne udskilles danner sulfat til svovlbrinte, som af muslingerne som ekskrementer de så- er en gasart, der villigt op-

kaldte "pellets". De består af små ovale løses i vand. Svovlbrinte Thygeslund pakker af en meget vandholdig blanding af er meget giftig for Vivebrogård finkornede mineralpartik- havets dyr og

Dania Dynd 0 Ovebro Hage Sandet dynd Silt og fint sand, dyndet 2 km Sand, lokalt gruset eller let dyndet Stinesminde Fladbjerg Nagentoft Kielstrup Blåmuslingebanker/skalstumper, ofte dyndet Grund Langs- Kanal og havnesedimenter, ofte dyndet odde Petersminde m 2 Figur 17. Kort over 2m tykkkelse 5m tykkkelse overflade sedimen- Lunddalstørv ter i inderfjorden. Det blå 5m 5m 5m Mariager Katbjergtørv 2m er områder med masser af blåmus-

5m 2

m linger, dels på skråningen fra landgrunden ned mod Skovsgård Hage bassinet, dels de talrige små banker, "tørv ", dels inderst i fjorden og dels udfor Dania. Sejlrenden er Hobro planter, og lug- fremhævet med en brun farve. ter som rådne æg. Lidt af svovlbrinten bin- ler, diatomeskaller og andre organiske re- des til havbundens jern og danner jern- ster vævet sammen af organisk materiale. sulfid, deraf den sorte farve. Ved samme Det sker få centimeter nede i fjordens Pellets aflejres mellem muslingeskallerne lejlighed bindes en hel del tungmetaller. dynd. Hentes en prop af dette sorte dynd eller falder ned af skråningen og fordeles Når jernet reagerer med sulfiderne, kan op til overfladen til nærmere undersøgel- på havbunden, hvor de langsomt nedbry- det ikke længere holde på fosfor,som der- se vokser boblerne, og sedimentet siver des (fig. 18). Oppe i vandet kan fint mate- for sættes fri fra havbunden og diffunderer ud af alle huller og sprækker som utæm- riale og dødt plankton danne fnug, der fal- op i det overliggende vand. met tandpasta til geologernes fortvivlelse. der tilbunds, men kun få procent af den le- Resten af svovlbrinten diffunderer op mod Det har givet inspiration til betegnelsen vende plankton synker ned i det giftige overfladen, der opstår iltsvind. Hvor svovl- "champagnemudder". NYT FRA GEUS 4/99 svovlbrinteholdige bundvand. Lejlighedsvis brinten når iltede områder vil andre stam- Bortset fra hos Klods Hans er det sorte transporteres materiale ned af skrånin- mer af bakterier leve af at nedbryde stinkende dynd ikke særlig populært. Men gerne fra bredderne og måske også via svovlbrinten til sulfat under forbrug af ilt. i virkeligheden er kombinationen af sulfid- renden fra Kattegat. Alt i alt en regn af fin- Den opstigende svovlbrinte "fanges" altså dannelse, stort indhold af organisk stof og kornet materiale rigt på organisk stof, der normalt på vej opad af ilt der er på vej den enorme samlede overfalde af de man- lægger sig som finkornet meget vandrigt nedad i vandsøjlen. Det er balancen mel- ge små partikler, uovertruffen til at fange dynd på havbunden, inklusive sit indhold af lem disse processer der får grænsen mel- og binde mange tungmetaller, og udgør en næringssalte. Det kan føres af sted af den lem iltholdige og iltfrie forhold til at be- af naturens mest effektive rensemekanis- mindste vandstrøm og falder først til ro i væge sig op og ned i løbet af året, og altså mer for disse stoffer.

de roligste dele af havbunden. Et særligt en sjælden gang helt op til overfladen. Som GEOLOGI

15 MARIAGER FJORD - EN FJORDDALS HISTORIE

Blåmuslinger og tørv Talrige og tætte bestande af blåmuslinger (blå på kortet fig. 17og 18) nyder godt af den rige produktion af plankton. Ikke nok med at muslingerne danner tætte tæpper de fleste steder på skråninger og forhøjninger, men, som en specialitet for fjorden, men danner også de selvstændige muslingebanker i inderfjorden, hvor vanddybden er mindre end ca. 10 m. Muslingerne sidder tæt med suge- og udstødningsrør ud i vandet fra 1- 2 meters dybde ned til 7- 10 m, hvor iltfattigt vand og faren for at blive begravet i dynd begrænser udbredelsen. Generelt ser det ud til at muslingerne helst sidder på steder, hvor topografi og strøm sikrer at maden kommer til og at affaldet, "pellets", føres væk i tilstrækkeligt omfang. Dog, mange muslingepellets falder ned mellem skal- lerne, så der er en livlig omsætning og produktion af svovlbrinte og metan lige under overfladen af muslingetæppet; det bobler kraftigt, hvis en dykker stikker en arm ind i "tørven". Der ligger tit en masse døde skaller ved foden af skråningen og et stykke ud i bassinet, hvor de udgør en vigtig del af sedimentet. Muslingebankerne kaldes lokalt " tørv", hvad der altså ikke har noget med moser at gøre, de består af skaller og vandrigt sort slam. "Tørvene" er specielt talrige inderst i fjorden omkring Skovsgård Hage, hvor de er ca. 100 meter på tværs, og hæver sig ret stejlt 2- 10 meter over de mellemliggende kanaler og bassiner. I dette område ser det ud til at tørvene med tiden er " vokset op " fra en flad bund; men de markante tørv længere mod øst Katbjerg- tørven , Lunddalstørven, og Lille Lunddals tørv, som er omgivet af dybere vand, ligger på gamle for- højninger i underlaget. I den anden ende af inderfjorden ud for Fladbjerg og Dania gror langt de fleste tørv på bunker af jord klappet fra skibe, et eksempel på kunstige rev (fig. 20). En del tørv ligger på småplatauer, der nok er erosionsrester af gammel havbund.

Figur 18. Dyndet i mikroskop. Billederne viser opslæmninger af dynd.. Figurerne er 2.5 mm tværs over. Øverst: Dynd rigt på muslinge pellets - taget mellem muslingerne. Nederst: Dynd fra den centrale del af bassinet bestående af mindre pellets og fnug af materiale rigt på organisk stof samt nogle få plantefibre. NYT FRA GEUS 4/99

Figur 19.Tætte bestande af blåmuslinger dækker de fleste skråninger og banker fra 1-8 stedvis 10 meters dybde. Det blå bånd på kortet figur 17. Udbredelsen nedad er styret af dybden til det iltfrie vand. Blåmuslingernes filtrering og fortæring af plankton formodes at være en vigtig kontrol af mængden af planteplankton. GEOLOGI

16 MARIAGER FJORD - EN FJORDDALS HISTORIE

Hvordan er tærskelen dannet? landhævningen. Forklaringen på de tykke af- an deltaet" for finkornet materiale, ud for Det er klart at tærskelen mellem Kattegat lejringer kunne være,at der gennem tiden er "flodens" munding (se fig. 2). Her er der ro og inderfjorden er styrende for både fjor- tilført meget store sedimentmængder ind og plads til aflejring. Hvis denne hypotese er dens miljø og for de geologiske forhold i dag. fra Kattegat, som blandet med lokalt materi- korrekt, er der grund til at tro, at en betyde- Man har tidligere antaget, at der, på et ikke ale er aflejret på bunden af Mariager Fjord, lig del af det finkornede materiale, der aflej- nærmere bestemt sted i yderfjorden, lå en hvor der er plads.Ved Hadsund ligger top- res på skråningerne ned mod det dybe bas- højtliggende ryg af kalk eller istidsdannelser pen af de tykke marine aflejringer et par me- sin, stammer fra Kattegat, tilsat organisk tværs over fjorden, men som vi skal se, sy- ter over havniveau (fig. 9A), så her må de materiale og skaller dannet i fjorden eller nes det ikke at være tilfældet. være afsat tidligere end ca. 4000 år før nu, jord tilført fra land. Det må understreges, at I den indre del af fjorden indenfor Lundals- medens havniveauet var højere, så dannel- ideen om et "havdelta" og den deraf følgen- tørven er dyndlaget 1 til 5 m tykt, sjældent sen af tærskelen er gået stærkt. de sedimenttransport ind fra Kattegat kun mere (fig. 9C). Der lægger sig altså 10 til 100 er en hypotese, der må underbygges ved cm dynd pr.tusind år, tal der svarer til de fle- Forholdene minder meget om et delta kom- fremtidige undersøgelser. ste andre fjorde. Det var derfor lidt overra- mende fra havet med tidevandsrenden som skende, da det viste sig, at det marine dynd- flod og yderfjorden som den sandede flod- lag er ca. 20 m tykt, og når mindst ned til slette, hvis niveau i det væsentlige er styret Figur 20. Et skematisk snit over skråningen på land- kote minus 30 m ved Fladbjerg (fig. 9 B) og af havspejletsniveauet (se næste artikel). grunden og lokale småbanker udfor Virebrogård. nord for Dania, og til kote minus 20m ved Denne slette skråner regelmæssigt, ganske Disse muslingebanker kaldes lokalt for tørv. "Tørv" er enten banker, der efterhånden er bygget op af Hadsund (fig. 9 A) . Det betyder at det dybe svagt indad i fjorden. De stejlere skråninger- muslinger på naturlige forhøjninger i underlaget, el- bassin udfor Mariager indenfor de sidste ne ned mod det dybe bassin i inderfjorden ler , specielt udfor Dania er dannet af små bunker 7000 år strakte sig væsentlig længere østpå. vil da være et vigtige aflejringsområder "for- af dumpet jord Tørveforekomster, der afspejler gamle lan- doverflader, findes under de marine lag ved 0 Hadsund i kote minus 15 m,inderst i Ajstrup NV SØ bugt i minus11 og i minus13 m, og under Als 2 i minus 8 m; det viser, at der er aflejret mindst 10 m marint sediment også i den ydre del af fjorden. I disse områder er fjorden 4 nu lavvandet,medens der stadig er dybt læn- gere inde i det centrale bassin ud for Maria- 6 ger. Hvorfor nu det? Bassinets nordøst- skråning er sandsynligvis dannet ved aflejring 8 af dynd. Bassinet er altså under opfyldning fra øst. Der findes ikke større kilder til se- dimentmateriale, f.eks. større vandløb eller 10 tegn på omfattende kysterosion i yderfjorden eller omkring Dania, men måske er der m stedvis eroderet i fjordbunden som følge af 0 40 80 120 160 200 240 280 320 360 400 420m

Sandflugt om Hohøj En røg af mange agres sand hinsides vandet Mit land, så langt som jeg kan se, står rejst i vrede; -en blåbrun røg af sodfint sand, af grus, mit lille land, som jeg har kendt i smil, af markens muld i gråd, står mørkt af had. - en mange miles drift af tykke bølger NYT FRA GEUS 4/99 I dage drev der truseltunge skyer - og nye drifters hastigt fødte kuld - i nætter lød der brøl og varselkvad; - og stadig - stadig nye floder følger - mens disen svøbte sig om fjerne byer, og går som serpentiner over landet. lå mørket på den afgrundsvide hede. Mit land, så langt som jeg kan se, står rødt i hede; En storm, mer rovdyrond end jeg har kendt, mit lille land, hvis blidhed, ynde, smil er prist i kvad; har blottet tænder; - mit land er brøl og gny af friske lunger - tre mile rundt - og tyve til måske - mit land er larmende og havfrisk had. er marker flænset op. - Gid landets havvandsblå og lyse unger Hvor himlen ses, er nattesorte skyer, må drikke af dets skrankeløse vrede. som blytungt hænger over højens top; - og ingen aner landets fjerne byer

så lidt som grænserne, hvor vreden ender. Nis Petersen, Hohøjdigte. GEOLOGI

17 MARIAGER FJORD - EN FJORDDALS HISTORIE Yderfjorden

Af Christian Christiansen, Geografisk dende strømhastighed begynder at brede sig Figur 21. Luftbilledemosaik over de yderste 12 kilo- Institut, Københavns Universitet. ud over vaderne fra sejlrenden. Toppen af meter af yderfjorden. Danmarks Digitale Ortofoto Kampsax. nogle af levéerne er koloniseret af blåmus- Yderfjorden er et Vadehav i miniformat.Man linger. De ses som mørke linier langs sejl- genfinder de samme landskabsformer, de renden. gen på nordsiden er fra 1920erne og de sid- samme plantearter og de samme sediment- Dele af vaderne er senere blevet genop- ste inddigninger på sydsiden kom i 1960er- fordelingsmåder. Godt nok er tidevandets målt.Det drejer sig om områderne omkring ne, så kan man stadig i den indvundne fjord- størrelse kun 0,4 m i sammenligning med henholdsvis Treskelbakke Holm og omkring bund se spor af de gamle render og øer. det sydvestjyske vadehavs 1,6-1,9 m. Men Lille Plet og Store Plet. En sammenligning af vandstandsændringer fremkaldt af vinden opmålingsresultaterne med 10 års mellem- Vegetationen kan være fra -1,2 m til + 1,4 m. Kraftige ve- rum viser, at der sker langt mere aflejring Den vigtigste af de salttålende pionerplan- stenvinde giver de højeste vandstande, da end erosion på vaderne.Aflejringshastighe- ter i yderfjorden,når det drejer sig om land- der i sådanne situationer stuves vand ind i derne har generelt været størst i, og i nær- skabsændringer, er Vadegræs. Planten blev Kattegat fra Nordsøen. heden af vegetationsområderne. Her er importeret til fjorden af den daværende der aflejret helt op mod 10 mm om året. ejer af godset Overgård og udplantet på 3 Det flade landskab Som gennemsnit blev der på vaderne aflej- lokaliteter i perioden 1948-1953. Det var Som det kan ses på foto fig.21og forsiden,er ret 3-4 mm om året. Disse gennemsnit er sikkert gode resultater med Vadegræs som de lavvandede vader på begge sider af sejl- store, når man sammenligner med den nu- sedimentsamler og landvindingsplante i Va- renden markante landskabselementer i værende vandstandsstigning i området. Be- dehavet, der gav inspirationen til dens im- yderfjorden. Vaderne blev meget detaljeret dømt fra vandstandsmåleren i Århus er port til fjorden.En isvinter i 1955-56 udryd- opmålt i 1969-70. Opmålingerne viste, at va- langtidstendensen for vandstandsstigningen dede dog næsten hele vegetationen. Derfor derne kun hælder ganske svagt ud mod sejl- for området 0,4 mm om året. Så vaderne, skete der genudplantning i 1959. Siden har renden. På kanten af sejlrenden er dybden øerne og de øvrige strandeng/marsklignen- planten spredt sig meget i yderfjorden.I Tre-

NYT FRA GEUS 4/99 stadig kun 20 cm i forhold til Dansk Normal de arealer i yderfjorden, kan altså i det lan- skelbakke Holm området på sydsiden af Nul.Tilsvarende skal man 1200 m ud i Kat- ge løb rigeligt følge med vandstandsstignin- sejlrenden, medførte tilsandingen omkring tegat før dybden bliver mere end 20 cm.De gen. Detaljerede målinger af aflejring og ero- planten, at øernes areal allerede i 1966 var ringe dybder betyder,at store dele af vader- sion i 5 testfelter gennem et år fordelt ud blevet forøget med 120000 m2. Planten kan ne er tørlagte ved lavvande. Blæser det sam- over vaden har dog vist, at aflejring ikke er tåle at være vanddækket i halvdelen af tidig lidt fra øst er alle vaderne tørlagte. en kontinuerlig proces. Der kan være år, højvandsperioden (svarende til arealer der Sådanne situationer er meget almindelige hvor der eroderes mere end der aflejres. ligger over + 9 cm). Så når den har spredt om foråret. Naturlig strandeng er der ikke meget tilba- sig over sådanne arealer, går spredningen På kanten af sejlrenden kan man nogle ste- ge af i yderfjorden.Som det kan ses på fig.21 senere kun langsomt. På nordsiden spreder der se lysere partier. Det er banker (levéer) og forsiden er der foretaget landvinding på planten sig især ved øen Lille Plet, der i dag

GEOLOGI aflejret af det stigende vand, når det med fal- både nord- og sydsiden. Selvom inddignin- af samme grund er ved at være landfast.

18 MARIAGER FJORD - EN FJORDDALS HISTORIE

Sedimenterne størrelse falder ind over vaden, således at aler altså fået tilført blivende aflejring af fin- Sammenlignet med sedimenterne i inder- kun det helt fine materiale kan transporte- kornet sediment. fjorden er sedimenterne i yderfjorden ge- res helt ind mod kysten og mod øerne. Også i sejlrenden sker en sortering af sedi- nerelt grove og sandede og de har kun et Specielt i og omkring vegetationen findes mentet. Tidevandets størrelse (og dermed indhold på nogle få procent af organisk ma- finkornet sediment. Det er konstateret, at også strømhastighederne) bliver mindre teriale.Der sker dog en naturlig sortering af vegetationen ved at yde læ for aflejring har ind gennem fjorden. Derfor kan man kon- sedimenterne i yderfjorden. De groveste indflydelse på sedimentets kornstørrelse statere, at sedimentet i sejlrenden ind gen- sedimenter findes i sejlrenden, hvor strøm- helt op til en afstand af 400 m. I takt med at nem fjorden bliver finere og får et større hastigheden er størst. Sedimentets korn- vegetationen har spredt sig, har større are- organisk indhold.

Mariager Fjord og ...

SAMFUNDET FORSKNINGEN MILJØET

Mariager Fjord og området Mariager Fjord er ekstrem Mariager Fjords form,med omkring den anses af mange med hensyn til næringsind- en lavvandet ydre del og en for at være et af de smukkeste hold i vandet og den deraf følgende pro- meget dyb indre del ,betyder at vandet steder i Danmark. Så fjorden og dens om- duktion.Vandet bliver længe i fjorden, og opholder sig i meget lang tid i Inderfjor- givelser bliver nydt i mange sammenhæn- tilløb til fjorden er rimeligt nemme at den. Den er derfor fra naturens hånd me- ge. overskue. Det er et godt sted at studere get sårbar overfor forurening. Den krafti- Lystsejlere fra nær og fjern gæster hyppigt eutrofieringsprocesserne i fjordmiljøer. ge tilførsel af næringsstoffer medfører, at fjorden, der også anvendes til windsurfing Hvor meget er natur og hvor meget foru- det biologiske system er skrøbeligt, og en og vandskisejlads. rening? Selvom det iltfrie bundvand og det stille sommer eller en lang isvinter vil igen Fuglekiggere følger udviklingen i yderfjor- sorte dynd er ildelugtende så er de en del kunne give omfattende iltsvind. den, der er EU-fuglebeskyttelsesområde af naturen og vigtige kemiske processer Amterne har lavet en regionplan, med og Ramsar område og vigtig rasteplads for sker i dette specielle miljø. Havområder målsætning og kvalitetskrav for fjorden. mange fugle bl.a. den lysbugede knorte- med næsten permanent iltfrie forhold i Målene er langt fra opfyldt. For at miljøtil- gås.-Fritids- og lystfiskere prøver lykken, bundvandet er sjældne, og der findes ikke standen skal blive bedre, er det nødven- lige som der stadig foregår et vist er- lignende forhold i andre danske fjorde. digt at nedbringe både tilførslen af kvæls- hvervsfiskeri i fjorden. Der er dog mange steder,hvor bunden og tof og fosfor. Dels ved at omlægge inten- Mange går ture i de store fredede områ- bundvandet udsættes for iltsvind nogle sivt drevet landbrugsjord til våde enge el- der langs fjorden, hvor stier og landskabs- måneder hver eftersommer, så iltsvind og ler skov. Dels ved at mindske udvasknin- pleje giver mulighed for at opleve fjordda- fiskedød er aktuelle emner.Permanent ilt- gen af nitrat fra de dyrkede arealer ved at lens storslåede form. frie forhold, også kaldt anoxiske forhold, nedsætte tilførslen af kvælstof og undgå Selv et lille profil i kalken er bevaret tæt skal man ellers rejse langt for at studere overgødskning. Endvidere er der stillet ved det specielle fabriksmiljø på Skarodde. f.eks.til den Centrale Østersø eller Sorte- krav om yderligere reduktion af udlednin- havet. gerne af fosfor fra rensningsanlæg. Amterne har gennem 20 år en til flere gange om måneden målt saltholdighed, temperatur, næringssalte og mængden af

plankton, hertil kommer de årlige under- NYT FRA GEUS 4/99 søgelser af planter og dyr.Denne værdiful- de serie af målinger, der fortsættes er en fortrinlig baggrund for mere specialisere- de undersøgelser af processerne i fjorden. Hertil kommer at Århus Amts undersøge- lesskib " Marie" ligger klart til brug, kun et par timers kørsel fra Universiteterne i Århus og Ålborg Det gør den smukke og let tilgængelige Mariager Fjord til et meget

interessant studieobjekt. GEOLOGI

19 GEOLOGINYT FRA GEUS 4/99 omr beskrivelse af mellemsteJylland,En Set.Det 1994: C., &Kronborg, G. Larsen, s marks ogGr R DGUI. Moleret. for kortl 1998: B., Larsen, 112 pp. II.R i detnordlige Jylland.DGU 1920: Jessen,A., 12-14. Nyt 6/97, Geologisk Fjord -hvorfor kom deti1997?. 1997: C., Christiansen, B Her kanmanl ø ø gelses Rapport 1998/41 gelses Rapport gl,OB,1918: O.B., ggild, GEUS giver i Knud Binzer. Henvendelser bedesrettet til: Eftertryk ertilladtmedkildeangivelse. Eftertryk andre emnerafgeologisk karakter. lysninger omdebehandledeemnereller Bladet udkommer 4gangeom og r Unders Danmarks ogGr ser p videnskabelige ogpraktiske unders Institutionens hovedform giministeriet. ak Gr mark, foretage geologiskkortl nement p Interesserede kanbestilleet gratis abon- p GEUS udf å POSTBES Å å forretningsm æ der afnationalgeologiskinteresse. hso odylnsAtr.Dan- rhus ogNordjyllands Amter . nn or-asn 98 Udf gning Hobro-Hadsund 1998. å å dgivningsinstitution iMilj milj ø gelse (GEUS)erenforsknings- ø å ø nland ogF ø

rer tilligerekvirerede opgaver ø GEOLOGI - ogenergiomr nlands Geologiske Under- Stenalderhavets udbredelse ø Mariager Fjord sediment- vrigt gerneyderligere op- æ æ 0900 KHC ø k r 33. kke Nr. ssige vilk Den vulkanske Aske i nlands Geologiske Ø æ Iltsvind iMariager GTBLAD RGET r ø æ erne. - å gning afDan- å l eratudf Y R GEUS FRA NYT å r. det samtat æ ø kke Nr.35, Geologisk - ogEner- å ret. ø ø gel- ø re rt . æ an ... 1907: J.P.J., Ravn, 218pp. Gyldendal. Brix. 1954: Nis, Petersen, Forlaget Rebild. ste fjord -enturrundtomMariagerFjord. 1918: Madsen,V., 57-65. 1990-91, Udgivet afMilj otne,HB,1995: H.B., Mortensen, R DGUIV. ger Fjord. 91 DanskgeologiskForenings 1991. sultater afenseismiskunders af Kattegatskvart 1992: H., Lykke-Andersen, laget. GEOLOGI Geologiske Unders Danmarks ogGr GEUS ringellere-mail: Skriv, institutionen. samarbejde medenredaktionsgruppe p af geologKnud Binzer(ansvarshavende) i hrvj8 2400K Thoravej 8, jmeie www.geus.dk Hjemmeside: [email protected] E-post: 38142050 Fax.: 38142000 Tlf.: se videre ø - ministeriet ogGeograffor- Y R GEUS FRA NYT Om Terti Molluskfaunaen iJyllands æ ø it,udgivet ved Hans Digte, nlands rgeologi- forel ø ø æ benhavn NV. gelse k d1N.8. kke Bd.1Nr. Danmarks Smukke- Nogle hovedtr æ ret ved Maria- ø er redigeret gelse 1988- ø Å bige re- rskrift æ å k ooa:Luftfotografen Erik Olsson W. Foto af: MariagerFjords udl Omslag: Benny ScharkogNordjyllands Amt. GitteNicolaisen, Illustrationer: From &Co. Tryk: GEUS GitteNicolaisen, Produktion: ISSN 1396-2353 GEOGRAFFORLAGET 5464Brenderup Adressen er: www.geografforlaget.dk Hjemmeside: [email protected] E-post: 63441697 63 441683ellertelefax: Henvendelse kanske entenp givelser k Hos Geografforlaget kanalleGEUS publikationer: GEUS Ø kb kitr 7 R skabs Skrifter, ado a y.DUI R DGUI. land ogpaaFyn. grafisk Unders www.mariager.fjord.dk Å DGU IVR Ø i t r Te Alle m 96351000) (* f udviklingogstatus1997* ger Fjord, 89446666 ellerMilj hsAt&Nrjlad m,1998: rhus Amt &Nordjyllands Amt, u,H,1926: H., dum, dum,H.,1969: å æ s fraNaturogMilj aljigr enpaleontologisk-strati- raflejringer, å linger holdesopdateret p ø bes. æ k d r1.23pp. 4Nr.10. kke Bd. ø Kvart es.VidenskabernesSel- gelse. Studier over DanietiJyl- æ k,f.III2 kke,Afd. æ ret omkringHobro. ø æ kontoret NA ø k r 45. kke Nr. ø kontoret, å b. tlf.: å : ’ ud- Maria- Å A