GREVE MIDTBY visioner for fremtidens stationscentre GREVE MIDTBY, visioner for fremtidens forstad Udgivet af Greve Kommune marts 2009 Konkurrenceprogrammet er udarbejdet i samarbejde mellem: Greve Kommune Center for Byplanlægning, Kunstakademiets Arkitektskole Hausenberg ApS AA Konkurrencer Illustrationer: Katrina Lee/ Hausenberg ApS: S. 4 øverst th nederst tv og th, 9, 13, 14, 20, 24, 26, 29, 30, 31, 32, 36, 41, 43, 45, 47, 55, 56. Mads Rue, Greve Kommune: S. 4. øverst tv, 10, 12, 15, 17, 21, 25, 27, 29, 33. 39. Greve Kommune: S. 18, 40. Lisbeth Nørskov Poulsen, Center for Byplanlægning: Diagrammer s. Greve Kommune 38, 42, 44, 46, 48, 49, 50, 51. “Byerne langs Køge Bugt” af Poul Erik Skriver: s. 8. INDHOLD FREMTIDENS GREVE MIDTBY............................................................ s. 5 KONKURRENCEPROGRAMMET - OVERBLIK..................................... s. 6 FREMTIDENS FORSTAD.....................................................................s. 7 KONKURRENCENS TEMAER............................................................. s. 11 KONKURRENCENS HOVEDSPØRGSMÅL........................................... s. 16 KONKURRENCEOMRÅDETS AFGRÆNSNING.....................................s. 18 KONKURRENCEOPGAVEN..................................................................s. 19 UDVIKLINGSRAMMER........................................................................s. 23 KONKURRENCETEKNISKE BETINGELSER......................................... s. 28 BILAG 1, FYSIK FUNKTIONER OG HVERDAGSLIV...............................s. 34 4 FREMTIDENS GREVE MIDTBY I samarbejde med Realdania indbyder Greve Kom- kultur-, sundheds- og fritidstilbud og mere spæn- mune hermed tre udvalgte teams til deltagelse i arki- dende og sammenhængende byrum med plads til tektkonkurrence om Greve Midtby. Arkitektkonkur- mere detailhandel, kontorbyggeri og eventuelt fl ere rencen har fået navnet ”Greve Midtby – visioner for boliger. Samtidig ønsker vi, at sundhed spiller en fremtidens stationscentre”. Navnet afspejler, at vi hovedrolle i udviklingen af Greve Midtbys regionale ønsker en konkret vision for Greve Midtby, samtidig profi l, og at dette blandt andet understreges af en med at vi vil være med til at sætte faglige standarder bedre sammenbinding af bymidten og stranden. og inspirere andre forstadskommuner i Danmark og Herudover er bæredygtighed et vigtigt tema for både udlandet. Greve Kommune og Realdania. Udover at Greve By- Greve Midtby rummer i dag en række centrale og råd ønsker et mere aktivt centrum, bunder udpegn- vigtige fællesanlæg i form af svømmehal, gymna- ingen af Greve Midtby som fyrtårn således også i et sium, station, indkøbscenter og forskellige skoler. ønske om at fortætte i de stationsnære byområder. Herudover ligger en af hovedstadsregionens bedste Potentialerne for en nyskabende udvikling i Greve strande mindre end 600 meter fra Greve Station. Der Midtby er mange, og diskussionerne om den bedste er således store potentialer og kvaliteter at bygge måde at udnytte dem på er vigtige for den fremtidige videre på, når vi nu skal til at gentænke Greve Midt- udvikling af forstædernes stationscentre generelt. by for at gøre det til et sted, hvor vores borgere og Sammen med Realdania glæder vi os meget til at gæster i højere grad har lyst til at opholde sig. se og diskutere budene på, hvordan vi skal forholde Greve Byråd har i Kommuneplan- og Agenda-21 os til det principielt vigtige spørgsmål om fremtidens strategien ”Greve – et godt sted at bo” (2008) ud- stationscentre i forstæderne. peget Greve Midtby til et fyrtårn for Greve Kommunes God arbejdslyst! udvikling. Ambitionen er, at Greve Midtby skal blive et mere dynamisk og livligt centrum, hvor der er fl ere Hans Barlach, borgmester 5 KONKURRENCEPROGRAMMET - OVERBLIK Konkurrenceprogrammet er skrevet med det mål at af konkurrenceområdets bygninger, landskabsele- præsentere konkurrencens faglige problematik fra menter, trafi k, funktioner, hverdagsliv med mere. det overordnede og afsøgende mod det stadig mere Den første del af bilaget er bygget op omkring en specifi kke og konkrete. række diagrammer, mens den sidste del er bygget op omkring en række interviews med borgere samt Første afsnit er således en bred indkredsning af centrale økonomiske samt institutionelle interessent- konkurrencens problematik i et bredt historisk og er. Bilaget rummer således vigtige informationer for samfundsmæssigt perspektiv. Dernæst følger en at forstå både fysikken, aktiviteterne og det økono- række temaer, der fungerer som overlappende miske, sociale og kulturelle grundlag konkurrencen perspektiver på de byplanmæssige og arkitektoni- må tage afsæt i. Bilag 1 er en integreret del af dette ske problematikker og perspektiver, som må over- dokument og starter på side 34. De øvrige bilag kan vejes i forhold til konkurrenceopgaven. Temaerne ses af bilagslisten i afsnittet “Konkurrencetekniske afsluttes med en række spørgsmål, der kan funge- betingelser”. re som huskeliste i konkurrencearbejdet. Herefter følger selve konkurrenceopgaven, som er opdelt i to. Først en overordnet beskrivelse af intentionen med konkurrencen og dernæst de konkrete krav til afl e- veringsmaterialet. Dette følges op at et afsnit, hvor udviklingsrammerne for de forskellige bygninger og arealer i konkurrenceområdet. Sidste afsnit er de konkurrencetekniske betingelser. Udover konkurrenceprogrammet er der en række bi- lag. Heraf er bilag 1 ”Fysik, funktioner og hverdags- liv” afgørende, idet bilaget rummer en præsentation 6 FREMTIDENS FORSTAD FORSTÆDERNES SPLITTELSE I dag løber de gamle byer og deres indre byområder KØGE BUGTBYERNES HISTORIE Greve har som en del af bybåndet langs Køge Bugt således med størstedelen af opmærksomheden, Byudviklingen langs Køge Bugt startede langsomt fået sin form i tiden efter 2. Verdenskrig, hvor Køben- og med den tiltagende miljøbevidsthed og tanke for med først kolonihaver og sommerbebyggelser i havn voksede ud langs fi ngrene i Fingerplanen. bæredygtighed er forstæderne yderligere udfordret. Hvidovre og Avedøre i tiden efter 1. Verdenskrig. De Drømmene om lys og luft kunne realiseres på mark- Selvom den kritiske historie om forstæderne rummer små huse blev efterhånden omdannet til parcelhuse, erne syd for København, hvor man fra grunden nogle sandheder, så er den dog kun en begrænset mens etableringen af sommerhuse fortsatte sydpå planlagde den ideelle by med grønne omgivelser, del af den samlede historie. Parcelhusene er efter- langs kysten, hvor den særligt tog fart efter åbningen adskillelse af hård og blød trafi k og nærhed til de tragtede og forstæderne udgør stadig – med deres af den såkaldte betonvej mellem København og Køge nødvendige velfærdsinstitutioner. Drømmene er på rekreative arealer og store udfl ugtslandskaber – den i 1935. Åbningen førte til en voldsom jordspekulation, mange måder blevet realiseret. Mange mennesker foretrukne bosætningsmulighed for mange men- som stadig kan ses i byplanen langs Køge Bugt, hvor har fået gode, tidssvarende boliger med nærhed til nesker. Over halvdelen af danskerne bor i dag i om- mange af grundene mellem banen og Køge Bugt føl- skole, svømmehal, indkøb og natur. Alligevel aftog råder, der kan karakteriseres som forstad. ger de sommerhusparceller, der blev udstykket på begejstringen for det store forstadsprojekt allerede, Konkurrencens emne tager udgangspunkt i disse bøndernes gamle smalle strandlodder. mens Køge Bugtbyerne blev bygget, og i 1990erne problematikker. Hvordan kan forstæderne generobre Decideret byvækst langs Køge Bugt kom først efter vendte drømmene retning. Nu lå fremtiden ikke læng- i hvert fald en del af fremtidsdrømmene, hvordan kan 2. verdenskrig. Her blev den hidtidige årringevækst ere udenfor den gamle by, men i stedet i storbyen det ske på baggrund af de eksisterende kvaliteter, på den eksisterende by afl øst af en radial vækst, med dens tættere og mere sammensatte karakter. og hvordan kan det ske på en bæredygtig måde? I som fulgte de principper, der blev introduceret med Storbyens mange muligheder samt kulturelle og so- denne konkurrence er det forstadens stationscentre, Fingerplanen i 1947. Efter mange år med diskus- ciale diversitet er siden blevet hyldet og forsøgt gen- som er angrebspunktet, og fortætning, multifunk- sioner om en overordnet planlægning for udviklingen skabt ved omdannelse af blandt andet gamle indu- tionalitet, regional profi lering, bykvalitet og urbanitet langs Køge Bugt kom i 1961 Folketingets vedtagelse striområder og forladte havnearealer. er nogle af kodeordene til den nytænkning, som er af ”Lov om Planlægning af Køge Bugt-området”. konkurrencens mål. Herefter blev der nedsat et udvalg med et planlæg- ningssekretariat, som skulle vejlede kommunerne 7 langs Køge Bugt i forbindelse med den forventede ved stationerne. De indeholdt større institutioner og at mens de forskellige etaper af motorvejen langs markante byvækst, der blev drevet af en forøget be- butikscentre og skulle have en større koncentration Køge Bugt blev åbnet mellem 1969 og 1973, så kom folkning i regionen og en stigende boligstandard i de af typisk etageboliger, mens parcelhuse skulle place- S-toget først til Vallensbæk i 1972, til Hundige i 1976, gamle byområder. res uden for stationernes nærhedsområde. Øverst i Solrød (og dermed Greve) i 1979 og Køge i 1983. hierarkiet var der nogle få overordnede centre, som Dette gjorde, at de nye byområder i de første mange Udvalget udarbejdede et overordnet koncept for skulle betjene hele byområdet og rumme de mest år i høj grad var bilbetjente. byudviklingen, hvor en næsten ubrudt række af byer specialiserede