Ar Opperrnæm Stormen Ti YL Febr
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, piease consult www.kb.dk Ar Opperrnæm Stormen ti YL Febr. 1894 "\ DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021512061 Stormen den 12 te Februar 1894 og dens Virkning i de danske Skove. Oplysninger indsamlede i Anledning af Skovbrugsmødet i Odense den nte og 12 te Juni 1894. Ved A. Oppermann. Særtryk af Tidsskrift for Skovvæsen Bd. VI. A. Kjøbenhavn. Det Hoffensbergske Etabi. f t O v e n paa en Uges stormfuldt Vejr fulgte den voldsomme Storm eller Orkan d. 12te Februar 1894, der gjorde stor Skade paa Skovene. Til Belysning af Ødelæggelsens Omfang og Virkninger har Dansk Skovforenings Fællesbestyrelse ladet indsamle Oplysninger fra næsten alle Landets Skovdistrikter, hvorhos Bearbejdningen af det tilvejebragte Materiale er bleven overdraget til undertegnede. Inden jeg gaar over til at omtale Stormens Virkninger paa Skovene, meddeles først efter Meteorologisk Institut*) en Oversigt over Vejrliget i Begyndelsen af Februar Maaned. Februar 1894 har udmærket sig ved et meget lavt og uroligt Lufttryk. De vestlige og sydvestlige Vinde vare særlig overvejende og den gennemsnitlige Vindstyrke usæd vanlig stor. Perioden d. 6te— 12te var meget stormfuld og afsluttedes med en usædvanlig stærk Storm. Middeltempera turen var 1J/4 0 for høj og Nedbøren meget rigelig. Lutttrykket havde i denne Maaned i København en Middelværdi paa 757.4 mm. (reduceret til Havets Overflade og til Tyngden ved 45° Br.) eller 3.1 mm. under den nor male Værdi for Maaneden. Den højeste Barometerstand indtraf den 19de med 779.1 mm., den laveste d. 12te med 722.2 mm. En saa lav Stand er ikke siden 1842 obser veret i Februar; kun to Gange tidligere er en lavere Stand overhovedet iagttaget, nemlig 719.3 mm. i Januar 1863 og 722.0 i December 1881. Barometeret var ualmindelig uroligt; saaledes faldt Standen den 6te og 7 de i Løbet af 24 Timer *) Maanedsoversigt for Februar 1894. 2 Fra Dansk Skovforening. c. 24 mm, og d. u t e — 12te i Løbet af 9 Timer 14 mm. Lufttrykkets Middelforanderlighed fra Dag til Dag var ogsaa ualmindelig stor, nemlig 6.7 mm., medens den normale Værdi for denne Størrelse er 5.5 mm. G ra d ie n te n s Retning (mod det laveste Tryk) var i denne Maaned mod Nord, og da Vinden altid blæser saa- ledes, at man med denne paa Ryggen har det laveste Luft tryk til venstre, har, overensstemmende med denne Regel, ogsaa Vindene fra Vestkanten været de overvejende. V in d sid en har for denne Maaned været S 5— 5 SW 24—9 W 38— 2 NW15— 1 Vindstille 1 pCt., hvilket betyder, at af 100 Vinde have 5 blæst fra Syd, 5 fra den modsatte Kant, altsaa fra Nord, 24 fra Sydvest, 9 fra Nordøst o. s. v. Regnes den ene Halvdel af de nordlige og sydlige Vinde til Vindrosens vestlige, den anden til dens østlige Side, bliver Forholdet mellem de Vinde, der have blæst fra Horisontens vestlige og østlige Halvdel, udtrykt ved medens det normale Forhold er 1.5 Paa lignende Maade bliver Forholdet mellem de Vinde, der have blæst fra Horisontens sydlige og nordlige Halvdel, udtrykt ved S — = 1.o W medens det normale Forhold er 1.5. Vindene fra Horisontens vestlige Halvdel have altsaa blæst med en Hyppighed, der noget over 3 Gange større end den normale. Dette skyldes navnlig Vindene fra Vest kvadranten, hvis Hyppighedstal for hele Maaneden var 77. I det første Tidøgn steg dette Tal for disse Vindes Ved- Fra Dansk Skovforening. 3 kommende endog til 97, hvoraf 54 alene tilkom de vest lige Vinde. Kun Søndenvinden opnaaede i denne Tredjedel af Maaneden et Hyppighedstal af 3; ingen af de øvrige Vinde, der ikke blæste fra Vestkvadranten, havde et Hyp pighedstal, der naaede op til 1/2- I det sidste Tidøgn var Overvægten af Vindene fra Sydvestkvadranten særlig stor, idet de udgjorde 91 pCt. af samtlige Vinde. Vindstyrken var for. hele Maaneden omtrent midt imellem Merssejls og Rebet Merssejlskuling, en Vindstyrke, der kun een Gang er naaet, men ikke har været større for Februar siden 1873. I det første Tidøgn var den gen nemsnitlige Kulingsgrad endogsaa mellem Rebet og Torebet Merssejlskuling, noget nærmere den højeste end den laveste af disse Styrkegrader. Siden 1873 har Vinden kun een Gang tidligere blæst med en større Middelstyrke i et enkelt Tidøgn i Februar. Dagene fra den 6te til den 12te danne en sammenhængende stormfuld Periode, fremkaldt ved Vinde mellem S SW. og W NW. I Dagene d. 7 de — 11 te er der paa forskellige af Institutets Stationer maalt Vindhastigheder paa mellem 20 og 27 Meter i Sekundet. Perioden blev afsluttet med den usædvanlig stærke Storm, der d. 12 te rasede over Landet. Denne Storm blev frem kaldt af et usædvanlig dybt barometrisk Minimum, der fra Atlanterhavet trængte ind over det sydlige Norge, hvor Lufttrykket d. 12te om Morgenen Kl. 8 i Centrum af Minimet sank ned til 710 mm. Dette Stormcentrum be vægede sig med en usædvanlig Hastighed mod Øst, omtrent i Løbet af 12 Timer havde det flyttet sig fra det sydlige Norge til noget Syd for Ålandsøerne, hvad der svarer til en Hastighed af omtrent 17 Meter i Sekundet. Paa Fyrstationen ved Hammeren paa Bornholm blæste Stormen med en 4 Fra Dansk Skovforening. Hastighed af 20— 32 Meter i Sekundet, et enkelt Stormstød bragte endogsaa Hastigheden op til 35 Meter; Stormen var her stærkest mellem Kl. 2 og Kl. 4 Eftm. I Vamdrup blæste Stormen med en Hastighed af 20— 23 Meter, enkelte Stød bragte den endogsaa op til 39 og 41 Meter. Stormen var her stærkest mellem Midnat og Middag. Baro meteret var usædvanlig lavt og uroligt. I København var den dybeste Stand, som ovenfor nævnt 722.2 mm.; i Skagen blev der aflæst 714.5 mm. Vi have ovenfor omtalt det stærke Barometerfald i København; i Vamdrup steg Baro metret paa Stormdagen 7.3 mm. i Løbet af kun 2 Timer. Efter denne Storm indtraadte atter roligere Forhold. I Hamborg aflæste man if. Miittrichs Beskrivelse af Stormen*) følgende Middel-Vindhastigheder udtrykte i Meter pr. Sekund d. 12te Februar. Formiddag Eftermiddag Kl. 12 — 1 . 22.6 .... 35 -6 1—2 . 24.1 .... 3°-5 2—3 . 23.7 .... 19-5 3 - 4 • • •. 23.7 .... 17.2 OO LO 4 — 5 • • • . 26.8 .... M OO 10 5—6 . 26.1 .... Hl 6—7 . 24.9 .... !5 -2 7-8 . 24.1 .... 14.7 8— 9 . 26.8 .... 14.0 9— 10 . 28.4 .... 12.3 10— 11 . 32.1 .... 11.0 11— 12 . 32.1 .... i3-4 Kl. 10 Fm. iagttog man endogsaa enkelte Vindstød, hvis Hastighed var 42 m. *) Zeitschr. f. Forst- u. Jagdwesen 1894, S. 142 —154. Fra Dansk Skovforening. 5 Dansk Skovforening tillader sig at opfordre Dem til, paa om- staaende Skema at give Meddelelser om de Virkninger, som Stormene d. 10 de og 12 te Februar 1894 have haft paa Deres Skovdistrikt. I Sommeren 1894 vil der formentlig blive afholdt et Møde til Drøftelse af de Midler, man maa anvende for at raade Bod paa Stormenes Ødelæggelser; Deres ærede Meddelelser bedes derfor indsendte inden I Ste Maj d. A. , hvorefter Materialet vil blive bearbejdet og dernæst offentliggjort i Tidsskrift for Skovvæsen inden dette Mødes Afholdelse. Da det er af Betydning at kunne vise Stormenes Gang over Landets forskellige Egne, forudsætter man, hvis De ikke ved særlig Paategning angiver det modsatte, at De tillader, at Deres Meddelelser offentliggøres. Skemaet bedes i udfyldt Tilstand indsendt til Lektor Oppermann, Paludan Miillersvej 6, København V. Den 3dje Marts 1894. Æ rbødigst C. F. Danneskiold Samsøe, Formand for Dansk Skovforening. 6 Fra Dansk Skovforening. L ø b e n u m m e r ................ L a n d s d e l .................... Virkningerne af Stormene d. I o de og 12 te Februar 1894 paa ....................Skovdistrikt Sluttet Bevoksning Fritstaaende Træer H vor m ange Hvor stort er De faldne Træers De faldne Træers pCt. a f det ved Træart T ræ erne Stormene A lder Stamtal Masse A lder Stam tal Masse blev tilvejebragte A ar Stk. Kbf. A ar Stk. Kbf. knæ kkede K ulturareal ? B ø g ............................. E g ................................ Andre Løvtræer . Rødgr. og Hvidgran Ædelgr. og Balsamgr. Skovf. 0. a. Fyrrearter L æ r k ............................. I a l t ............................ Hvis der ikke kan meddeles nøjagtige Tal, vil man sætte Pris paa at modtage Opgivelser, som kun støtte sig paa et Skøn; foran de mest usikre Tal bedes tilføjet ca. Foruden ovenstaaende Spørgsmaal bedes endnu besvaret følgende: 1. Hvorledes er Forholdet mellem Virkningerne af de to Storme d. 10de og d. 12 te Februar? 2. P aa hvilken T id a f D øgnet d. 12 te Februar gjorde Stormen størst Skade? 3. Hvilken Indflydelse har Terrain, Beliggenhed og Jordbund haft paa Ødelæggelsens Fordeling over Di striktet ? 4. Hvilke særlige Foranstaltninger m. H. t. Oparbejdning, Lagring og Salg af Effekterne vil der blive anvendt paa Distriktet som Følge af Stormens Ødelæggelser? Bemærkninger. ................................. d ......................... ...........1894 (Meddelerens Navm) Fra Dansk Skovforening. 7 Det er dog ikke Stormens Styrke alene, der har frem kaldt den store Ødelæggelse. Fra mange Sider fremhæves det, at Jorden var overordentlig opblødt af Regnen, og at dette bidrog til at forøge Stormens Virkning. If. Meteoro logisk Instituts forannævnte Oversigt var Nedbøren i Februar gennemgaaende c. 30 pCt. over det normale, og i Tiden 1 — 12te Febr. faldt paa Landbohøjskolen 39.2 mm. d. v. s. 4/5 af Maanedens samlede Nedbør. Døgnets største Ned bør i Februar Maaned faldt paa 54 Stationer d. 8de Febr., paa 27 Stationer d.