Digitaliseret af / Digitised by
DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk
For information on copyright and user rights, piease consult www.kb.dk Ar Opperrnæm
Stormen ti YL Febr. 1894 "\ DET KONGELIGE BIBLIOTEK
130021512061
Stormen den 12 te Februar 1894
og dens Virkning i de danske Skove.
Oplysninger
indsamlede i Anledning af
Skovbrugsmødet i Odense den nte og 12 te Juni 1894.
Ved
A. Oppermann.
Særtryk af Tidsskrift for Skovvæsen Bd. VI. A.
Kjøbenhavn. Det Hoffensbergske Etabi. f t O v e n paa en Uges stormfuldt Vejr fulgte den voldsomme Storm eller Orkan d. 12te Februar 1894, der gjorde stor Skade paa Skovene. Til Belysning af Ødelæggelsens Omfang og Virkninger har Dansk Skovforenings Fællesbestyrelse ladet indsamle Oplysninger fra næsten alle Landets Skovdistrikter, hvorhos Bearbejdningen af det tilvejebragte Materiale er bleven overdraget til undertegnede. Inden jeg gaar over til at omtale Stormens Virkninger paa Skovene, meddeles først efter Meteorologisk Institut*) en Oversigt over Vejrliget i Begyndelsen af Februar Maaned. Februar 1894 har udmærket sig ved et meget lavt og uroligt Lufttryk. De vestlige og sydvestlige Vinde vare særlig overvejende og den gennemsnitlige Vindstyrke usæd vanlig stor. Perioden d. 6te— 12te var meget stormfuld og afsluttedes med en usædvanlig stærk Storm. Middeltempera turen var 1J/4 0 for høj og Nedbøren meget rigelig. Lutttrykket havde i denne Maaned i København en Middelværdi paa 757.4 mm. (reduceret til Havets Overflade og til Tyngden ved 45° Br.) eller 3.1 mm. under den nor male Værdi for Maaneden. Den højeste Barometerstand indtraf den 19de med 779.1 mm., den laveste d. 12te med 722.2 mm. En saa lav Stand er ikke siden 1842 obser veret i Februar; kun to Gange tidligere er en lavere Stand overhovedet iagttaget, nemlig 719.3 mm. i Januar 1863 og 722.0 i December 1881. Barometeret var ualmindelig uroligt; saaledes faldt Standen den 6te og 7 de i Løbet af 24 Timer
*) Maanedsoversigt for Februar 1894. 2 Fra Dansk Skovforening. c. 24 mm, og d. u t e — 12te i Løbet af 9 Timer 14 mm. Lufttrykkets Middelforanderlighed fra Dag til Dag var ogsaa ualmindelig stor, nemlig 6.7 mm., medens den normale Værdi for denne Størrelse er 5.5 mm. G ra d ie n te n s Retning (mod det laveste Tryk) var i denne Maaned mod Nord, og da Vinden altid blæser saa- ledes, at man med denne paa Ryggen har det laveste Luft tryk til venstre, har, overensstemmende med denne Regel, ogsaa Vindene fra Vestkanten været de overvejende. V in d sid en har for denne Maaned været S 5— 5 SW 24—9 W 38— 2 NW15— 1 Vindstille 1 pCt., hvilket betyder, at af 100 Vinde have 5 blæst fra Syd, 5 fra den modsatte Kant, altsaa fra Nord, 24 fra Sydvest, 9 fra Nordøst o. s. v. Regnes den ene Halvdel af de nordlige og sydlige Vinde til Vindrosens vestlige, den anden til dens østlige Side, bliver Forholdet mellem de Vinde, der have blæst fra Horisontens vestlige og østlige Halvdel, udtrykt ved
medens det normale Forhold er 1.5 Paa lignende Maade bliver Forholdet mellem de Vinde, der have blæst fra Horisontens sydlige og nordlige Halvdel, udtrykt ved S — = 1.o W medens det normale Forhold er 1.5. Vindene fra Horisontens vestlige Halvdel have altsaa blæst med en Hyppighed, der noget over 3 Gange større end den normale. Dette skyldes navnlig Vindene fra Vest kvadranten, hvis Hyppighedstal for hele Maaneden var 77. I det første Tidøgn steg dette Tal for disse Vindes Ved- Fra Dansk Skovforening. 3 kommende endog til 97, hvoraf 54 alene tilkom de vest lige Vinde. Kun Søndenvinden opnaaede i denne Tredjedel af Maaneden et Hyppighedstal af 3; ingen af de øvrige Vinde, der ikke blæste fra Vestkvadranten, havde et Hyp pighedstal, der naaede op til 1/2- I det sidste Tidøgn var Overvægten af Vindene fra Sydvestkvadranten særlig stor, idet de udgjorde 91 pCt. af samtlige Vinde. Vindstyrken var for. hele Maaneden omtrent midt imellem Merssejls og Rebet Merssejlskuling, en Vindstyrke, der kun een Gang er naaet, men ikke har været større for Februar siden 1873. I det første Tidøgn var den gen nemsnitlige Kulingsgrad endogsaa mellem Rebet og Torebet Merssejlskuling, noget nærmere den højeste end den laveste af disse Styrkegrader. Siden 1873 har Vinden kun een Gang tidligere blæst med en større Middelstyrke i et enkelt Tidøgn i Februar. Dagene fra den 6te til den 12te danne en sammenhængende stormfuld Periode, fremkaldt ved Vinde mellem S SW. og W NW. I Dagene d. 7 de — 11 te er der paa forskellige af Institutets Stationer maalt Vindhastigheder paa mellem 20 og 27 Meter i Sekundet. Perioden blev afsluttet med den usædvanlig stærke Storm, der d. 12 te rasede over Landet. Denne Storm blev frem kaldt af et usædvanlig dybt barometrisk Minimum, der fra Atlanterhavet trængte ind over det sydlige Norge, hvor Lufttrykket d. 12te om Morgenen Kl. 8 i Centrum af Minimet sank ned til 710 mm. Dette Stormcentrum be vægede sig med en usædvanlig Hastighed mod Øst, omtrent i Løbet af 12 Timer havde det flyttet sig fra det sydlige Norge til noget Syd for Ålandsøerne, hvad der svarer til en Hastighed af omtrent 17 Meter i Sekundet. Paa Fyrstationen ved Hammeren paa Bornholm blæste Stormen med en 4 Fra Dansk Skovforening.
Hastighed af 20— 32 Meter i Sekundet, et enkelt Stormstød bragte endogsaa Hastigheden op til 35 Meter; Stormen var her stærkest mellem Kl. 2 og Kl. 4 Eftm. I Vamdrup blæste Stormen med en Hastighed af 20— 23 Meter, enkelte Stød bragte den endogsaa op til 39 og 41 Meter. Stormen var her stærkest mellem Midnat og Middag. Baro meteret var usædvanlig lavt og uroligt. I København var den dybeste Stand, som ovenfor nævnt 722.2 mm.; i Skagen blev der aflæst 714.5 mm. Vi have ovenfor omtalt det stærke Barometerfald i København; i Vamdrup steg Baro metret paa Stormdagen 7.3 mm. i Løbet af kun 2 Timer. Efter denne Storm indtraadte atter roligere Forhold. I Hamborg aflæste man if. Miittrichs Beskrivelse af Stormen*) følgende Middel-Vindhastigheder udtrykte i Meter pr. Sekund d. 12te Februar. Formiddag Eftermiddag Kl. 12 — 1 . . . 22.6 .... 35 -6 1—2 . . . 24.1 .... 3°-5 2—3 . . . . 23.7 .... 19-5 3 - 4 • • •. 23.7 .... 17.2 OO LO 4 — 5 • • • . 26.8 .... M OO 10 5—6 . . . 26.1 .... Hl 6—7 . . . . 24.9 .... !5 -2 7-8 . . . 24.1 .... 14.7 8— 9 . . . . 26.8 .... 14.0 9— 10 . . . 28.4 .... 12.3 10— 11 . . . . 32.1 .... 11.0 11— 12 . . . . 32.1 .... i3-4 Kl. 10 Fm. iagttog man endogsaa enkelte Vindstød, hvis Hastighed var 42 m.
*) Zeitschr. f. Forst- u. Jagdwesen 1894, S. 142 —154. Fra Dansk Skovforening. 5
Dansk Skovforening tillader sig at opfordre Dem til, paa om- staaende Skema at give Meddelelser om de Virkninger, som Stormene d. 10 de og 12 te Februar 1894 have haft paa Deres Skovdistrikt. I Sommeren 1894 vil der formentlig blive afholdt et Møde til Drøftelse af de Midler, man maa anvende for at raade Bod paa Stormenes Ødelæggelser; Deres ærede Meddelelser bedes derfor indsendte inden I Ste Maj d. A. , hvorefter Materialet vil blive bearbejdet og dernæst offentliggjort i Tidsskrift for Skovvæsen inden dette Mødes Afholdelse. Da det er af Betydning at kunne vise Stormenes Gang over Landets forskellige Egne, forudsætter man, hvis De ikke ved særlig Paategning angiver det modsatte, at De tillader, at Deres Meddelelser offentliggøres. Skemaet bedes i udfyldt Tilstand indsendt til Lektor Oppermann, Paludan Miillersvej 6, København V.
Den 3dje Marts 1894.
Æ rbødigst C. F. Danneskiold Samsøe, Formand for Dansk Skovforening. 6 Fra Dansk Skovforening.
L ø b e n u m m e r ...... L a n d s d e l ......
Virkningerne af Stormene d. I o de og 12 te Februar 1894 paa ...... Skovdistrikt
Sluttet Bevoksning Fritstaaende Træer H vor m ange Hvor stort er De faldne Træers De faldne Træers pCt. a f det ved Træart T ræ erne Stormene A lder Stamtal Masse A lder Stam tal Masse blev tilvejebragte A ar Stk. Kbf. A ar Stk. Kbf. knæ kkede K ulturareal ?
B ø g ......
E g ...... Andre Løvtræer . . .
Rødgr. og Hvidgran
Ædelgr. og Balsamgr.
Skovf. 0. a. Fyrrearter
L æ r k ......
I a l t ......
Hvis der ikke kan meddeles nøjagtige Tal, vil man sætte Pris paa at modtage Opgivelser, som kun støtte sig paa et Skøn; foran de mest usikre Tal bedes tilføjet ca. Foruden ovenstaaende Spørgsmaal bedes endnu besvaret følgende:
1. Hvorledes er Forholdet mellem Virkningerne af de to Storme d. 10de og d. 12 te Februar?
2. P aa hvilken T id a f D øgnet d. 12 te Februar gjorde Stormen størst Skade?
3. Hvilken Indflydelse har Terrain, Beliggenhed og Jordbund haft paa Ødelæggelsens Fordeling over Di striktet ?
4. Hvilke særlige Foranstaltninger m. H. t. Oparbejdning, Lagring og Salg af Effekterne vil der blive anvendt paa Distriktet som Følge af Stormens Ødelæggelser?
Bemærkninger.
...... d ...... 1894 (Meddelerens Navm) Fra Dansk Skovforening. 7
Det er dog ikke Stormens Styrke alene, der har frem kaldt den store Ødelæggelse. Fra mange Sider fremhæves det, at Jorden var overordentlig opblødt af Regnen, og at dette bidrog til at forøge Stormens Virkning. If. Meteoro logisk Instituts forannævnte Oversigt var Nedbøren i Februar gennemgaaende c. 30 pCt. over det normale, og i Tiden 1 — 12te Febr. faldt paa Landbohøjskolen 39.2 mm. d. v. s. 4/5 af Maanedens samlede Nedbør. Døgnets største Ned bør i Februar Maaned faldt paa 54 Stationer d. 8de Febr., paa 27 Stationer d. 12 te Febr., paa 12 Stationer efter d. 12te Febr.; Forholdet blev i alt iagttaget paa 103. Stationer. — Den sidste Halvdel af Januar dannede en sammenhæn gende regnfuld Periode.*) Side 5 og 6 viser Indretningen af det Forespørgsels skema, der blev udsendt til Skovejere og Skovbrugere. Som det vil ses af nedenstaaende Opgørelser, fremkom der i alt Svar fra 235 Skovejendomme eller Skovdistrikter, d. v. s. rimelig vis over 3/4 af Landets egentlige Skovareal, og det tør vistnok antages, at de Skove, fra hvilke der ikke er modtaget Ind beretning, have lidt forholdsvis mindst; i hvert Fald har det jævnlig vist sig, at Meddelere, der først efter gentagen Op fordring have indsendt Skema, have undskyldt sig med, at Skaden var saa ringe, at den ikke var Omtale værd. For uden Skemaerne har jeg modtaget mange Oplysninger gennem Breve, til Dels fra Distrikter der ikke have indsendt Skema. Desværre indkom over 40 Skemaer for sent, hvilket har forsinket Bearbejdningen føleligt; Overføring paa Optæl lingslisterne kunde endogsaa først afsluttes d. 17 de Maj, og selv efter den Tid er der indkommet flere Skemaer. Da. Meddelelse om Stormens Virkning skulde foreligge trykt i.
Vejrtabellerne i Ugeskr. f. Landmænd, jfr. Maanedsoversigten. 8 Fra Dansk Skovforening.
de første Dage af Juni, har Bearbejdningen af Skemaerne saaledes maattet udføres i stor Hast, hvilket maa tjene som Undskyldning for, at den ikke i alle Henseender er saa vidt- gaaende eller formelt korrekt, som det kunde ønskes. Det behøver naéppe at nævnes, at mange af Skemaernes Opgivelser have været rent kalkulatoriske; særlig gælder dette om de store Ødelæggelser. Undertiden har der især fra Smaaskove kun været opgivet Træernes Antal og Alder, og man har da ved Bearbejdningen maattet tilføje Massen paa Skøn; de herved fremkomne Fejl have dog næppe stor praktisk Betydning. Derimod er Grænsen mellem »Sluttet Bevoksning« og »Fritstaaende Træer« vistnok draget højst -forskelligt, og Rubrikken »I alt« længst til højre paa de efter følgende Tabeller giver derfor de sikreste Oplysninger. Ad skillelsen mellem Træarterne er vistnok i Regelen udført nogenlunde fejlfrit; Kulturarealet har selvfølgelig ikke kunnet opgives med stor Nøjagtighed. Efter at jeg havde ordnet Skemaerne, har Hr. Forstassistent O. Weismann foretaget Overføringen fra Skema til Sammen tællingslister, ligesom han har udført Optællingen af disse Lister, for hvilken Hjælp jeg herved offentlig aflægger min bedste Tak. Efter disse indledende Bemærkninger skulle vi betragte Stormens Virkning i de forskellige Egne af Landet. Vestjylland, d. v. s. Landet mellem Limfjorden og Kongeaaen Vest for Linien Viborg—Silkeborg—Randbøl— Vamdrup, omfatter i Hovedsagen kun Hede- og Klitskovene. Skema er indsendt fra følgende io Distrikter: Sparkjær, pri vate Plantager ved Viborg, Hald, Viborg (St.), Feldborg (St.), Hedeselskabets 5te, Palsgaard (St.), Randbøl (St.), Hede selskabets 7 de, Nørholm. — (St.) betyder Statsskovdistrikt. Fra Dansk Skovforening. 9
Tabel I giver Oplysning om de faldne Træers Stamtal og Masse.
/ . Vestjylland.
Sluttet Bevoksn. Fritstaaende Tr. I alt Kul- De faldn e Træers De faldn e Træers De faldn e Træers tur- Træart. Areal Stamtal Masse Stamtal Masse Stamtal Masse Stk. Kbf. Stk. Kbf. Stk. Kbf. Td.‘ L.
B ø g...... 0 100 8 226 11 326 E g ...... 5 40 5 40 Andre Løvtræer . 24 100 24 100 Rød- 0. H v id g r.. 3 357 22 510 12 784 150 060 16 141 172 570 Ædel- 0. Balsamgr. 3 60 3 60 Skovf. 0. a.'Fyrrer. 10 40 80 200 90 240 L æ rk ...... I alt . . . 3 399 22 790 12 875 15° 546 16 274 173 336
Som Tabellen viser, er der faldet c. 16000 Træer med 173000 Kubikfod, næsten alt af Rødgran og Hvidgran og hovedsagelig i Statens ældre Plantager. Uen største Øde læggelse har ramt Viborg Distrikt, hvor der er faldet 12 5 000 Kubikfod, overvejende i Stendalgaards Plantage, i Bevoks ninger som vare stillede lyst, eller som ved Kulissehugst vare forberedte til Underkultur. Paa lignende Steder faldt Træerne i de andre Hedeplantager, dog er der paa Hede selskabets 5te Distrikt omblæst højst 100 Træer i stærkt udhuggede Bjærgfyrrebestande. Ogsaa i Ribe Amts Klit plantager var Skaden ubetydelig, men Bjærgfyr, hvis Rødder gaa saa overfladisk, væltede værre end Rødgran i en blandet 35 aarig Bevoksning, og Skaden var størst, hvor der nylig var udhugget. Faa Dage efter Stormen bleve Skovfyr og Rødgran paafaldende røde, hvorimod Bjærgfyr og Hvidgran ikke synes at have taget Skade paa Naalene. Paa Feldborg 10 Fra Dausk Skovforening.
og Randbøl knækkede mange Graner, og det samme gælder for Løvtræ paa Hald. Stormen gjorde overalt størst Skade d. 12te Febr. om Morgenen eller Formiddagen, kun paa Hald var Skaden størst d. 1 ode om Morgenen Kl. 6— 8. Paa Stendalgaard vil et Parti Træ m aaske blive af barket stribevis. Afsætningen ventes ikke at volde særlig Vanskelighed, da der findes 2 nærliggende Savværker (senere er som bekendt Stendalgaard Savværk nedbrændt). Skovrider Hecquet, Sexhøj (Hedeselskabets 2 det Distrikt) fremhæver, at Stormens Virkning i de unge Plantager kun er bemærket, hvor Plantningen er udført i pløjede eller gravede Render, hvis Retning har været paa tværs af Vinden; her har Rodudviklingen været saaledes, at den ikke har kunnet yde tilstrækkelig Modstand; Træer paa 15 — 20 Fods Højde ere saadanne Steder rokkede løse, og de blive næppe mere stærke*). Midtjylland, det jydske Højland Syd for Limfjorden, støder op til Vestjylland og begrændses mod Øst af Linien Aal borg — Mariager— Randers— Aarhus — Skanderborg—Jelling. Skema er indsendt fra følgende 17 Distrikter: Mylenberg, Buderupholm (St.), Palstrup, Tjele, Ulstrup, Bidstrup, iste, 2det og 3dje Frijsenborg, Frijsenborg Overførsterdistrikt,. Silkeborg (St.), Addit, Løndal, Sofiendal, Vedelslund, Rask, Matrup. Som Tabellen viser, er der faldet henved 8 000 Træer med 121 000 Kubikfod, hvoraf de tre Fjerdedele er Rødgran og Hvidgran, især i de under Grevskabet Frijsenborg hørende
*) Jfr. Veiledning ved Træplantning i Hedeegne. Udg. af det danske Hedeselskab. 1871. S. 63. Fra Dansk Skovforening. I I II. Midtjylland.
Sluttet Bevoksn. Fritstaaende Tr. I alt K ul tur- Træart. De faldn e Træers De faldne Træers De faldne Træers Areal Stamtal Masse Stamtal Masse Stamtal j Masse Stk. Kbf. Stk. i Kbf. Stk. ! Kbf. Td. L.
B ø g...... 21 2 250 217 23 142 238 25 392 E g ...... I 70 56 4 950 57 5 020 Andre Løvtræer . 7 35° 3 xoo 10 45° Rød- 0. Hvidgr.. 5 174 54 210 2 094 33 650 7 268 87 860 6.1 Ædel- 0. Balsamgr. 4 260 4 260 Skovf. 0. a. Fyrrer. 3 20 138 2 150 141 2 170 L æ r k ...... I alt . . . 5 206 56 900 2512 ' 64 252 7 7 i8 121 152 6.1
Skove. Skaden er saaledes ubetydelig i Forhold til Egnens store Skovareal. Stormen gjorde størst Skade d. 12 te Febr. om Morgenen eller Formiddagen, kun et enkelt Sted (Bidstrup) nævnes Tiden Kl. 1 — 3 Eftm. Nogle Steder omtales Stormen som særlig haard (Løndal endog: enestaaende haard), andre Steder fremhæves det modsatte, saaledes paa Sødal, hvor Skaden ligesom paa Villestrup og paa Buderupholm (privat Distrikt) samt i Ring Skov var uden Betydning. Afsætningen har ikke voldet Vanskeligheder; fra Frijsen borg Overførsterdistrikt, hvor der faldt 17 000 Kbf. Naaletræ, meddeles endogsaa, at Stormskaden gav en velkommen For syning til Savværket (D: Pøt Mølle som hører under Skov bestyrelsen). Vendsyssel, Hanherrederne og Thy, Landet Nord for Limfjorden med Limfjordsøerne. Skema er indsendt fra følgende 7 Distrikter: Hjørring Amts Klitplantager, Lerbæk, Baggesvogn, Voergaard, Birkelse, Højriis, Livø. 12 Fra Dansk Skovforening. III. Vendsyssel.
Sluttet Bevoksn. Fritstaaende Tr. I alt Kul- tur- Træart. De faldn e Træers De faldn e Træers De faldn e Træers Areal Stamtal Masse Stamtal Masse Stamtal Masse Stk. Kbf. Stk. Kbf. Stk. Kbf. T d .L .
B ø g...... 1 30 I 30 E g ...... Andre Løvtræer . Rød- 0. H v id g r.. 30 231 500 4 000 530 4 231 0.2 Æ del- 0. Balsamgr. Skovf. 0. a. Fyrrer. L æ r k ...... I alt . . . 30 231 5o i 4 0 3 0 531 4 261 0.2
Som Tabellen viser, er der faldet 500 Træer med 4 000 Kubikfod, næsten alt Rødgran og Hvidgran. Stormen d. 10 de og 12 te Febr. var ikke usædvanlig haard og gjorde kun ubetydelig Skade Nord for Limfjorden, hvilket ogsaa meddeles fra Thisted Amts Klitplantager; der imod optraadte Stormen d. 13 de Marts flere Steder med Voldsomhed, paa Baggesvogn værre end nogen tidligere be kendt Storm, og det er næsten udelukkende Virk ningerne af Stormen d. 13de Marts, der — lidt ukorrekt — ere angivne i ovenstaaende Tabel. Nordøstjylland, Egnen mellem Limfjorden, Midtjylland og Kattegat Nord for Aarhus. Skema er indsendt fra føl gende 20 Distrikter: Lindenborg, Randrup, Visborggaard, Havnø, Overgaard, Støvringgaard, Sødringholm, Estruplund, Skafføgaard, Ryomgaard, Løvenholm, Stamhuset Estrup, Meil- gaard, Benzon, Hessel, Katholm, Kalø, Møllerup, Clausholm, Rosenholm. Som Tabellen viser, er der faldet 1300 Træer med Fra Dansk Skovforening. 13 IV. Nor døstjy Iland.
Sluttet Bevoksn. Fritstaaende Tr. I alt Kul- tur- Træart. De faldne Træers De faldne Træers De faldne Træers Areal Stamtal Masse Stamtal Masse Stamtal Masse Stk. Kbf. Stk. Kbf Stk. Kbf. Td. L.
B ø g...... H 790 16 1 628 30 2 4 1 8 E g ...... 2 110 2 110 Andre Løvtræer . 40 585 40 585 Rød- 0. H v id g r.. I 189 9 050 38 275 1 227 9 325 0.7 Ædel- 0. Balsamgr. Skovf. 0. a. Fyrrer. L æ rk ......
I alt . . . I 245 10 535 54 1 903 1 299 12 438 0.7
12000 Kubikfod, hvoraf de tre Fjerdedele er Rødgran og Hvidgran; Skaden er saaledes i det hele ubetydelig; det samme meddeles fra Ris Skov. Det fremhæves fra flere Sider, at Stormen ikke var særlig voldsom d. 12 te Febr., og et Par Meddelere omtale, at Stormen var stærkere d. 10 de s. M. — Ejerinden af Fisborggaard »finder Anledning til at tilføje, at da Skovene her saa godt som udelukkende bestaa af Løvtræer og staa paa en nogenlunde fast Jordbund i sluttet Bestand, ønsker jeg ikke at indtræde i en eventuel Forsikring mod Skov skade ved Storm.« Sydøstjylland, Egnen Øst for Midtjylland og Syd for Aarhus. Skema er indsendt fra følgende 15 Distrikter: Marselisborg, Vilhelmsborg, Rathlousdal, Herschendsgave,. Steensballe, Boller (nordre) Distrikt, Rosenvold, Barritskov, Frijsenborg Vejle Distrikt, Ørumgaard, Thyrsbæk, Store Grundet, Fredericia Kommune, Lykkesgaard, Stenderup. Som Tabellen viser, er der faldet 8000 Træer med 14 Fra Dansk Skovforening. V. Sydøstjylland.
Sluttet Bevoksn. Fritstaaende Tr. I alt Kul De faldn e Træers De faldn e Træers De faldn e Træers tur- Træart. Areal Stamtal Masse Stamtal Masse Stamtal Masse Stk. Kbf. Stk. Kbf. Stk. Kbf. Td. L.
B ø g...... 147 8 900 224 1 495 371 10 395 °-5 E g ...... 3 330 3 330 Andre Løvtræer . 10 420 3 900 13 1 320 Rød- 0. Hvidgr. . 3 345 33 550 3 110 29 400 6 455 62 950 6-5 Ædel- 0. Balsamgr. Skovf. 0. a. Fyrrer. 165 1 900 250 2 800 4 i 5 4 700 L æ r k ...... 15 550 674 2 060 689 2 610 I alt . . . | 3 685 45 650 4 261 36655 7 946 82 305 7.0
82000 Kubikfod, hvoraf de tre Fjerdedele er Rødgran og Hvidgran. Paa Rathlousdal faldt der 20000 Kbf. Rødgran i lysstillede underplantede Bevoksninger; Stormen den 10de Febr. kastede en Del Træer og rokkede et stort Antal løs, men det største Fald foregik Natten mellem n t e og 12 te Februar. Paa Barritskov, hvor der kun findes lidt Rødgran, knækkede 50 pCt. af de 60 Graner, der faldt; ogsaa et Par andre Steder har Antallet af knækkede Graner været forholdsvis stort. Paa Stenderup var Skaden størst 1 en 30 aarig Blanding af Bøg og Naaletræ, 3 Rækker af hver Art samlede. Da Bøgene trykkedes af de tilstødende Rød graner, vare de to yderste Rækker Naaletræ bievne huggede bort, og nu væltede den tilbagestaaende midterste Række, hvori der foruden Gran fandtes en Del Lærk, angrebne af Kræft. Jylland. Ifølge Oplysninger fra 69 Skemaer er der i alt faldet henved 34000 Træer med 391000 Kubikfod. I nedenstaaende Tabel saa vel som i de tilsvarende Oversigter for større Landsdele er Massen angivet i Tusinder Kubikfod. Fra Dansk Skovforening. 15 VI. Jylland-.
Sluttet Bevoksn. Fritstaaende Tr. I alt K ul De faldn e Træers De faldn e Træers De faldn e Træers Træart. tur- Masse Masse Masse Stamtal Stamtal Stamtal Areal 1000 1000 1000 Stk. Kbf. Stk. Kbf. Stk. Kbf. T d .L . OO
12 O F ø g ...... L/i 466 26 651 37 Ln. E g ...... 11 56 5 67 5 Andre Løvtræer . 81 1 6 1 87 2 Rød- 0. Hvidgr.. 13 095 120 18 526 217 31 621 337 13-5 Ædel- 0. Balsamgr. 7 7 Skovf. 0. a. Fyrrer. 178 2 468 5 646 7 L æ r k ...... K 1 674 2 689 0
I alt . . . O 565 136 | 20 203 2-56 j 33 768 3 9 i | 14-0
For Jylland som Helhed betragtet er Skaden ikke be tydelig, og den eneste Egn, hvor Stormens Virkninger volde en kendelig Forstyrrelse i Uriften, er vistnok Hedeegnene, særlig Plantagerne paa Alheden. Sydvestkysten af Fyn, Egnen mellem Svendborg og Middelfart. Skema er indsendt fra følgende 12 Distrikter: Hindsgavl, Wedellsborg, Frederikslund, Brahesborg, Frederiks- gave, Søbo, Muckadell (Arreskov), Brahetrolleborg, Brahes- minde (Hvedholm), Skjoldemose, Holstenshuus, Lehn (Hvid kilde). Tabel VII viser, at Ødelæggelsen her er meget be tydelig: 158000 Træer, 1629000 Kbf. og et Kulturareal af I95 Tdr. Ld., endskønt ovennævnte Distrikter rimeligvis tilsammen kun omfatte c. 14000 Tdr. Ld. Overalt er der sket en i Forhold til Distriktets Størrelse og Naaletræernes Udbredelse betydelig Skade paa Bevoksningerne af Rødgran (og Hvidgran). Saaledes faldt der af disse Arter 100000 Kbf. paa Hindsgavl og lige saa meget paa Holstenshuus, 16 Fra Dansk Skovforening. VIL Sydvestkysten af Fyn.
Sluttet Bevoksn. Fritstaaende Tr. I alt Kul tur- Træart. De faldi re Træers De faldne Træers De faldr ie Træers Areal Stamtal Masse Stamtal Masse Stamtal Masse Stk. Kbf. Stk. Kbf. Stk. Kbf. Td. L.
F o g ...... 585 58 747 I IOI 112 422 1 686 171 169 5 E g ...... 46 2 995 11 1 100 57 4 095 Andre Løvtræer 90 5 000 96 3 650 186 8 650 Rød- 0. Hvidgr. 150 607 1 302 515 3 302 100 250 i 53 909 1 402 765 188.2 Ædel- 0. Bal- samgr . . . . 12 1 175 18 800 30 1 975 i -5 Skovf. 0. a Fyr rer...... 910 9 600 961 27 280 1 871 36 880 L æ r k ...... 104 2 092 48 1 250 O 2 3 342 I alt . . . 152 354 1 382 124 5 537 246 752 157 891 1 628 876 194.7
90000 Kbf. paa Muckadell, 20000 paa Wedellsborg. For uden Rødgran er der især faldet mange Overstandere af Bøg og Fyr, saaledes paa Baroniet Lehn 43 000 Kbf. i3oaarig Bøg, paa Brahesminde 36000 Kbf. 120 —150 aarig Bøg. Værst er det gaaet ud over Brahetrolleborg Di strikt, hvorfra der meddeles følgende:
I sluttet Bevoksning Fritstaaende Træer. A Iræers Træart. De faldne Træers De faldne Alder Stamt. Masse Alder Stamt. Masse p. g Aar Stk. Kbf. A ar Stk. K bf. c F ø g ...... IOO 60 4 500 . . IOO 200 17 500 I E g ...... IOO 20 1 600 . . IOO 5 300 O Andre Løvtræer . . 70 O 1 000 . • 70 75 2 500 I Rødgr. 0. Hvidgr. . 40 — 80 90 OOO 920 000 . . 80 3 300 100 000 5 Æ delgr. 0. Balsgr. 70 IO 1 000 . V O Skovlyr 0. a. Fyr. . 70 150 5 000 . . 70 750 23 000 10 L æ rk ...... 70 40 I 000 0 I alt . . 90 255 933 100 . . 4 370 144300 — Fra Dansk Skovforening. 17
Skadens Omfang er angivet paa Skøn, men den er næppe overvurderet. Faldet af Løvtræerne frembragte intet Kulturareal, hvorimod der som Følge af Naaletræbevoksningernes Øde læggelse fremkom Kulturflader med et Areal af ialt 135 Tdr. Ld., hvoraf dog de 25 Tdr. Ld. vare tilkultiverede, men til Dels ødelagte. Stormen den 10de gjorde kun meget lidt Skade; de 99 pCt. faldt d. 12 te Febr., hvor Stormen optraadte mest ødelæggende om Formiddagen Kl. 10—11. Træerne faldt mest i Lavninger paa leret Bund, ligegyldigt om det var i Læ- eller Vindsiden. Nyligt fritstillede Træer lede mest, hvorimod Bevoksninger, som vare lysstillede for 4 å 5 Aar siden, stode sig bedre end sluttede Bevoksninger. Af Hvid gran faldt der meget lidt. To Savværker arbejde til Brug for Distriktet; Tømmer- hugning udføres af saa mange Tømrere, som man kan skaffe; der bygges et Tømmer hus og bliver indrettet Lager af Tømmer, Planker, Bræder m. m.
Gennemgaaende har Stormen i Sydvestfyn været værst om Natten og Formiddagen d. 12te Febr., saaledes at der rimeligvis har været to Maksima omtrent ved Kl. 4 og Kl. 11. Den 1 o de Febr. skete der saa godt som ingen Skade. Hvor der er faldet mest, har Stormen knækket forholdsvis faa Træer, men paa Skjoldemose knækkede 60 pCt. af Granerne. Forskellige Steder har man paabegyndt Afbarkning eller Tømmerhugning for Skovens Regning. Paa flere Distrikter lader man de Træer, der ere gaaede op med Rode, be holde baade Top og Rod Sommeren over. Paa Holstens- i8 Fra Dansk Skovforening.
huus blev 11f2 Td. Ld. Naaleskov solgt i den Tilstand, hvori det laa efter Stormen. Midt- og Østfyn, hele Øen med Undtagelse af Kysten mellem Svendborg og Middelfart. Skema er indsendt fra følgende 23 Distrikter: Grevskabet Roepstorff (Einsidelsborg), Dallund, H verringe og Brolykke, Ulriksholm, Østrupgaard, Gyldensteen, Erholm og Søndergaarde, Ruggaard, Langesø, Hesbjærg, Nordskov, Sandholt, Juelsberg, Rønningesøgaard, Ravnholt, Lykkesholm, Holckenhavn, Egeskov, Moltkenborg (Glorup), Mullerup, Hesselagergaard, Broholm, Tiselholt. VIII. Midt- og Østfyn.
Sluttet Bevoksn. Fritstaaende Tr. I alt Kul De faldn e Trærrs De faldn e Træerr De faldn e Træers tur- Træart. Areal Stamtal Masse Stamtal Masse Stamtal Masse Stk. Kbf. Stk Kbf- Stk. Kbf. Td. L.
B ø g...... 240 23 256 358 44 862 598 68 118 0 E g ...... 309 1 830 115 3 12 1 945 Andre Løvtræer . 37 95° 59 4 388 96 5 338 Rød- 0. Hvidgr. . 15 883 147 423 4 117 34 920 20 000 182 343 15*3 Æ del- 0. Balsamgr. 4 178 4 178 Skovf. 0. a. Fyrrer. 35 3uo x 150 17 090 1 185 G 390 L æ r k ...... 100 200 i 35 1 605 235 1 805 I alt . . . j 16 604 I73 959J 5826 103 158 22 430 277 117i 15-3
Tabel VIII viser, at Skaden her er langt mindre end i den sydvestlige Del af Øen; dog er der faldet nok af Bøg, Gran og Fyr, til at Virkningen bliver følelig. De største Mængder Gran faldt paa Einsidelsborg, Gyldensteen, Ravn holt og Broholm, især i sluttede Bevoksninger; de faldne Skovfyr vare næsten alle fritstaaende Overstandere paa Langesø Distrikt; af Bøg faldt den største Mængde i Besaaningshugster paa Glorup og Egeskov; sidstnævnte Sted faldt især store Fra Dansk Skovforening. 19
Træer paa indtil 18 Favne. Paa Glorup væltede ogsaa 8— 10 aarige Douglasgraner midt i tæt Bøgeopvækst, lige ledes faldt 6— 8 Fod høje Ædelgran, Fyr og Ask. Paa Tiselholt, hvor Skaden i øvrigt var lig Nul, gik 40 Stkr. 15 aarige Graner paa Hæld, rimeligvis som Følge af, at Be voksningen (en Blanding af 3 Rækker Bøg og 2 Rækker Gran) nylig var udhugget. Tidspunktet for Stormens største Ødelæggelse angives højst forskelligt, lige fra Midnat til Kl. 4 Eftm., saaledes faldt de fleste Bøge paa Glorup efter Kl. 9—11 Fm. D. 10de Febr. faldt der kun faa Træer, men det fremhæves fra et Par Steder, at mange Graner den Dag bleve rokkede løse. Afsætningen har de fleste Steder ikke voldet Vanskelig heder; en Del "Præ har man maattet lagre, og Tømmer- hugning foretages paa flere Steder, saaledes paa Ravnholt hvor de større Graneffekter blive ophuggede til gangbart Tømmer og lagrede i en nedlagt Fæstegaards Lader for senere at sælges underhaanden. Langeland og Taasinge. Skema er indsendt fra 4 Di strikter: Taasinge, Grevskabet Langeland, Skovsgaard, Faare- vejle. Det er her særlig gaaet ud over Bøg og Lærk; af sidst nævnte Træart faldt der paa Taasinge henved 10 000 Kbf. i sluttet Bevoksning, medens der i Grevskabet Langelands Skove faldt 50 000 Kbf. Bøg hovedsagelig i Foryngelserne; baade Bøg og Lærk undgik ganske at blive knækkede, og paa Langeland var over 30 pCt. af Bøgemassen Gavntræ, medens kun 6 pCt. var Knuder og beskadiget Brænde. Stormen gjorde størst Skade d. 12te Febr. om Middagen, men paa Langeland, hvor 'Træerne allerede »gik over Stag« d. x ode og 11te, faldt nogle Træer allerede sidstnævnte Dag, andre først d. 12te Kl. 4— 7 Eftm. 20 Fra Dansk Skovforening. IX. Langeland og Taasinge.
Sluttet Bevoksn. Fritstaaende Tr. I alt Kul tur- Træart. De faldn e Træers De faldn e Træers De faldn e Træers Areal Stamtal Masse Stamtal Masse Stamtal Masse Stk. Kbf. Stk. Kbf. Stk. Kbf. Td. L.
B o g ...... 160 6 592 568 53 7oo 728 60 292 E g ...... 40 800 40 800 Andre Løvtræer . 8 320 30 800 38 1 120 Rød- 0. Hvidgr. . 1 359 8 207 4 200 1 363 8 407 5 ■ Æ del- 0. Balsamgr. Skovf. 0. a. Fyrrer. L æ r k ...... 952 10 785 90 1 500 1 042 12 285 6-5 3211 82 904 I alt . . . | 2 479 25 904 732 57 ° ° o " • 5 Den fynske Øgruppe. Efter Oplysninger fra 39 Skemaer har Ødelæggelsen været meget betydelig, idet der i alt er faldet henved 2 Millioner Kubikfod, hvoraf 300 000 er Bøg, 1 600 000 Gran. Tabel X viser Enkelthederne i Fordelingen til de enkelte Træarter. X. Den Fynske Øgruppe.
Sluttet Bevoksn. Fritstaaende Tr. I alt Kul De faldn e Træers De faldn e Træers De faldn e Træers tur- Træart. Masse Masse Masse Areal Stamtal Stamtal Stamtal 1000 1000 1000 Stk. Kbf. Stk Kbf. Stk. Kbf. Td. L.
B ø g ...... 985 89 2 027 211 3 012 300 5-0 E g ...... 355 5 54 2 409 7 Andre Løvtræer . '35 6 185 9 320 i 5 Rød- 0. Hvidgr.. 167 849 1 458 7 423 135 175 272 1 594 208.5 Ædel- 0. Balsamgr. 12 1 22 1 34 2 Skovf. 0. a. Fyrrer. 945 10 2 111 44 3 056 54 i -5 L æ r k ...... 1 156 13 273 4 1 429 O 6-5 I alt . . . 171 437 1 582 12 095 406 j 183 532 1 989 221.5 Fra Dansk Skovforening. 21
Ved Stormens Virkning er der tillige frembragt et Kul turareal paa c. 220 Tdr. Land, hvilket næsten alt stammer fra Naaletræbevoksningernes Ødelæggelse. Lolland. Skema er indsendt fra følgende 15 Distrikter: Guldborgland, Hardenberg, Fuglsang, Christiansholm, Bremers- vold, Kærstrup, Binnitze, Søholt, Engestofte, Knuthenborg, Sønderkarle, Christianssæde, Pederstrup, 011ingsøgaard, Juellinge. XI. Lolland.
Sluttet Bevoksn. Fritstaaende Tr. I alt K ul tur- Træart. De faldn e Træers De faldn e Træers De faldn e Træers Areal Stamtal Masse Stamtal Masse Stamtal Masse Stk. Kbf. Stk. Kbf. Stk. Kbf. Td. L.
B ø g...... 864 59 936 839 63 366 1 703 123 302 E g ...... 53 3 229 33 3 042 86 6 271 Andre Løvtræer . 8 397 54 x 780 62 2 177 Rød- 0. Hvidgr. . 14 375 145 607 6 0 5 3 48 537 20 428 194 144 34-5 Ædel- 0. Balsamgr. 19 768 1 94 20 862 Skovf. 0. a. Fyrrer. 53 424 56 534 109 958 L æ rk ...... 75 450 46 401 121 851 I alt . . . j 15 447 210 811| 7 082 117 754) 22 529 328 565 34-5
Tabel XI viser, at der er faldet en anselig Mængde Bøg og Gran; sidstnævnte Træart faldt især i sluttede Be voksninger paa Fuglsang og Hardenberg samt i Foryngelser paa Pederstrup, medens Bøg især faldt i Foryngelser paa Hardenberg og Knuthenborg. Stormen var stærkest den 12te Febr. omtrent ved Middagstid, men paa Hardenberg faldt enkelte Træer allerede d. 7de, medens man ikke mærkede nogen Virkning d. 10de, da der faldt en Del Gran og Lærk paa Bremersvold saa vel som Gran og Løvtræ paa Knuthenborg, hvor mange Bøge selv efter Stormen d. 12te kun stode paa Hæld. Paa Pederstrup 22 Fra Dansk Skovforening.
var der endnu d. 12te Febr. Kl. n Fm. kun faldet y i5— 1/20 af det, der var faldet inden Aften. Gennemgaaende knækkede Stormen kun faa Træer. Paa Hardenberg fremkom et Kulturareal af 15 Tdr. Ld., da en Rødgranbevoksning paa 40—60 Aar blev saa medtagen, at den maa afdrives. Det store Udbud paa Øst- lolland bar trykket Priserne føleligt. Nogle Steder bliver der hugget Tømmer, andre Steder lader man de Bøge, der have taget Roden med sig, ligge Sommeren over; paa Knuthen- borg er der etableret staaende Underhaandensalg hos Skov betjentene , idet alle Effekterne ere nummererede og sælges til de i Nummereringslisterne ansatte Priser. Falster. I alt er der indsendt 14 Skemaer, nemlig fra følgende Steder: Orenæs, Vennerslund, Valdnæsgaard, Skjørringe, Nebøllegaard, GI. Kirstineberg, Det Classenske Fideikommis (Korselitze), Falsters Distrikt (St.), Idestrup, Ourupgaards nordre og søndre Distrikt, Gunslevmagle, Dalby- gaard, Liselund.
XII. Falster.
Sluttet Bevoksn. Fritstaaende Tr. I alt Kul tur- Træart. De faldn e Træers De faldn e Træers De faldn e Træers Areal Stamtal Masse Stamtal Masse Stamtal Masse Stk. Kbf. Stk. Kbf. Stk. Kbf. Td. L.
B ø g...... 3 i i 30 854 5 9 i 51 110 902 81 964 i -3 E g ...... 29 1 090 81 4 096 110 5 186 Andre Løvtræer . 262 7 420 98 5 175 360 12 595 Rød- 0. H v id g r.. 6 903 59 456 228 1 751 7 131 61 207 10.2 Ædel- 0. Balsamgr. Skovf. 0. a. Fyrrer. 1 121 12 044 397 8 3S2 1 518 20 426 i -5 L æ r k ...... 3 219 35 L59 104 1 640 3 323 36 799 4-5 I alt . . . 11 845 146 023 1 499 72 154 13 344 218177I 17.5 Fra Dansk Skovforening. 2 3
Tabellen viser, at Fordelingen af de faldne Træer til de forskellige Grupper er mere jævn end i nogen af de tidligere omtalte Egne af Landet. Af Bøg er der faldet mest i Statsskovene (24 000 Kbf.), baade i sluttet Bevoksning og i Foryngelser, men ogsaa paa Korselitze og Orenæs er der faldet anselige Mængder Bøg. Paa Orenæs er der faldet meget Eg og Andet Løvtræ, af sidstnævnte Gruppe tillige meget paa Valdnæsgaard; af Rødgran, Weymouthsfyr og Lærk faldt der meget paa Korselitze i sluttede Bevoksninger. Gennemgaaende er der ikke knækket mange Træer, dog en Del fritstaaende Fyr i Statsskovene. Paa GI. Kirstineberg gik alle Træerne i en smal Spids af en 40 aarig Egebe voksning, der ved Flugningen i Vinter var stillet blot mod Vest, paa Hæld. Paa Orenæs visnede alle Naalene paa Rødgraner i Syd- og Vestsiden af Bevoksningerne, saa at Træerne her saa ud, som om de vare udgaaede, men de ere dog nu (29 de April) i Færd med at sætte friske Skud. Paa Vennerslund fremkom der intet samlet Kulturareal, da Træerne faldt spredt i Bevoksningen, men den er ødelagt og maa afdrives paa c. 6 Tdr. Ld. Stormen var ligesom paa Lolland værst ved Middagstid d. 12 te Febr.; fra et enkelt Sted omtales dog to Maksima, 5 — 6 Fm. og 11 — 1 Middag. En Del Træer blive liggende til næste Aars Skovning. Paa Korselitze har man solgt alt Lærk (hvoraf der faldt 35 000 Kbf.) over 7 Tmr. Tykkelse til Sveller, medens det paatænkes at slinge Tømmer af Gran og Skovfyr. Møen og Bogø. 5 Skemaer ere indsendte fra følgende Steder: Liselund, Klintholm, Marienborg, »Gods Nr. 2« (?: Fanefjord Skov), Bogø Skov. Tabellen viser, at Ødelæggelsen i Hovedsagen kun har ramt Granbevoksningerne; af den under »Andre Løvtræer« 2 4 Fra Dansk Skovforening. X III. Møen og Bogø.
Sluttet Bevoksn. Fritstaaende Tr. I alt Kul tur- Træart. De faldn e Træers De faldn e Træers De faldn e Træers Areal Stamtal Masse Stamtal Masse Stamtal Masse Stk. Kbf. Stkr. Kbf. Stk. Kbf. Td. L.
B ø g ...... 41 3 830 69 5 420 IIO 9 250 E g ...... Andre Løvtræer . 8 290 31 6 250 39 6 540 Rød- 0. Hvidgr. . 5 000 36 966 850 10 200 5 850 47 166 16.8 Æ del- 0. Balsamgr. 25 210 11 1 550 36 1 760 Skovf. 0. a. Fyrrer. 70 890 70 890 L æ r k ...... 40 I coo 20 550 60 1 550 I alt . . . 5 I H 42 296 1 I 051 24 860 6 165 67 156 16.8
opførte Masse er største Delen Poppel, som faldt paa Lise lund. Paa Klintholm var Halvdelen af 15000 Kbf. Gran stammer Vrag. — I Ulfshale Skov, som staar paa en gammel Havstok af Rullesten, faldt der kun 12 Løvtræer og 100 Naaletræer. X IV . De sydlige Øer.
Sluttet Bevoksn. Fritstaaende Tr. I alt Kul De faldn e Træers De faldn e Træers De faldn s Træers tur- Træart. Masse Masse Masse Areal Stamtal Stamtal Stamtal 1000 1000 1000 Stk. Kbf. Stk. Kbf. Stk. Kbf. Td. L.
B ø g ...... 1 216 95 I 499 119 2 715 214 i -3 E g ...... 82 4 114 7 196 11 Andre Løvtræer . 278 7 183 13 461 22 Rød- 0. Hvidgr.. 26 278 242 7 131 61 33 409 3°2 61.5 Æ del- 0. Balsamgr. 44 1 12 2 56 3 Skovf. 0 a. Fyrrer. 1 174 12 523 10 1 697 22 i -5 L æ r k ...... 3 334 36 170 3 3 504 40 4-5 68.8 I alt . . . | 32406 397 9 632 215 | 42 0 3 8 614 Fra Dansk Skovforening. 25
Stormen gjorde størst Skade d. 12 te Febr. ved Mid dagstid; der knækkede kun faa Træer. De sydlige Øer have, ifølge Oplysninger fra 34 Skemaer, gennemgaaende lidt mindre af Stormen end den fynske Øgruppe, men langt mere end Jylland, hvilket nærmere ses ved at sammenligne Tabellerne VI, X og XIV. Sydøstsjælland, Egnen Øst for Linien Køge—Næstved. Skema er indsent fra 22 Distrikter, nemlig Lellinge, Gjorslev, Vemmetofte, Lindersvold-Gaunø, Rosendal, Juellinge, Thureby, Lystrup og Jomfruens Egede, Gisselfeld, Stampenborg (Nysø), Bækkeskov, Grevensvænge, Lekkende, Beldringe, Lilliendalt, Rosenfeldt, Marienlyst, Høvdinggaard, Wrangsgaarde, Iselingen, Oremandsgaard, Petersværft. Paa det halve Antal Distrikter er der faldet 20— 55 000 Kbf. hvert Sted. XV. Sydøstsjælland.
Sluttet Bevoksn. Fritstaaende Tr. I alt Kul tur- Træart. De faldn e Træers De faldn e Træers De faldn e Træers Areal Stamtal Masse Stamtal Masse Stamtal Masse Stk. Kbf. Stk. Kbf. Stk. Kbf. Td. L. h ø g ...... I 157 127 275 1 159 m 905 2 316 239 180 9 E g ...... 49 5 3 io 30 1 694 79 7 004 Andre Løvtræer . 66 3 964 3 180 69 4 144 Rød- 0. H vidgr.. 24 151 i 75 631 5 58o 65 396 29 731 241 027 44-7 Ædel- 0. Balsamgr. 39 375 2 105 41 480 Skovf. 0. a. Fyrrer. 135 1 961 2 19 137 1 980 L æ rk ...... 683 11 405 3 210 686 11615 I alt . . . 26 280 325921] 6779 G 9 509j 33 059 505 430 | 53-7
Tabellen viser, at der her er faldet omtrent lige meget Bøg og Gran, maalt i Kubikfod (men selvfølgeligt langt flere Graner end Bøge); Naaletræ er især faldet i sluttede Be voksninger, Bøg er omtrent ligeligt fordelt til Bevoksning og 26 jfra Dansk Skovforening. fritstaaende Træer. Paa Petersværft faldt 39 000, paa Lel- linge og paa Juellinge 25 000 Kbf. Bøg; af Rød- og Hvid gran faldt paa Gaunø (Lindersvold) 50000 Kbf. (næsten intet ved Gaunø), i sluttede Bevoksninger. Paa 6 Distrikter er 20—-40 pCt. af Granerne knækkede, paa Oremands- gaard er Tallet endogsaa 80 pCt. Stormen gjorde størst Skade d. 12 te Febr. om Mid dagen, i Bregentved Skove dog Kl. 9 — 10 Fm. Ved Lin dersvold faldt der d. 10 de Febr. nogle Hundrede Graner, paa Lystrup 1/ i af alt det Gran, der blev fældet. Fra Gjorslev fremhæves, at Stormen d. 12te ikke var usæd vanlig stærk, og at der er faldet forholdsvis meget Lærk, 6700 Kbf., fordi Træerne i Forvejen hældede mod Øst, altsaa omtrent med Vinden. Paa Vemmetofte var 6000 af 14 000 Kbf. Gran raadent eller til Dels raadent; paa Lystrup var Halvparten af 38 000 Kbf. Gran frønnet, overbrækket eller paa anden Maade ødelagt. Paa Oremandsgaard, hvor der faldt 16000 Kbf. Bøg og 300 Rødgraner, bieve de Bøgetræer, der ikke knækkede (d. v. s. Halvdelen) meget ilde medtagne ved at falde, og mange af Træerne spaltede i flere Dele; de fleste af Rødgranerne bleve knækkede i flere Stykker. Flere Steder bliver der hugget Tømmer, savet Lægter m. v. Paa Juellinge, hvor der faldt 30000 Kbf. Gran, er den faldne Naaletræmasse i Hovedsagen solgt paa det lokale Marked til usædvanlig høje Priser. Paa Lindersvold, hvor alle rette og sunde Granstammer ere slingede til Husbyg ningstømmer og bragte i Hus, har der i 15—20 pCt. af Træerne vist sig en Sønderdeling i Veddets Indre, idet der ved Slingningen hyppig falder større og mindre Splinter ud, hvorved Tømmeret bliver flosset og ujævnt paa Overfladen. Fejlen gaar hos saadanne Stammer langt ind i Veddet og Fra Dansk Skovforening. 2 /
gør Tømmeret uanvendeligt overalt, hvor der stilles For dringer til dets Bæreevne*). — Kun 5 pCt. af de paa Lindersvold faldne Graner vare knækkede. Sydvestkysten af Sjælland, begrænset afLinien Næstved —Slagelse. Skema er indsendt fra følgende 8 Distrikter: Krusesminde, Korsør Kommune, Lyngbygaard, Basnæs, Holsteinborg, Førslevgaard, Saltø-FIarrested, Flerlufsholm. XVI. Sydvestkysten af Sjælland.
Sluttet Bevoksn. Fritstaaende Tr. I alt Kul tur- De faldn e Træers De faldn e Træers De faldn e Træers Træart. Areal Stamtal Masse Stamtal Masse Stamtal Masse Stk. Kbf. Stk. Kbf. Stk. Kbf. Td. L.
B ø g...... 192 21 914 297 24 943 489 46 857 0 5 9 E g ...... 4 216 75 7 291 Andre Løvtræer . 5° 1 982 G 767 67 2 749 Rød- 0. H v id g r.. 7 180 4 6 0 5 0 2 34i 20 365 9 521 66 415 9-3 Ædel- 0. Balsamgr. 4 214 4 214 Skovf. 0. a. Fyrrer. 195 4 5 20 195 4 52° L æ rk ...... 145 3 360 176 4 860 321 8 220 I alt 1 7 57i j 73 522 | 3 °33 | 55 744 J 10 604 j 129 e66j 9.8
Tabellen viser, at denne Egn, der tilsyneladende er lige saa udsat for Stormen som Sydvestkysten af Fyn, ikke har lidt meget; i Forhold til Skovarealet er Skaden vist om trent 4 Gange saa stor paa den fynske som paa den sjæl landske Kyst. Paa Flerlufsholm faldt 36 000 Kbf. Bøg, hvoraf 2/s i sluttet Bevoksning; paa Holsteinborg og Lyng bygaard faldt omtrent 18000 Kbf. Gran hvert Sted, for største Delen i sluttet Bevoksning. De smaa for Vinden
V En frygt for den her omtalte Fejl er bleven udtalt i et Spørgs-
maal, fremsat i Landbrugspressen kort efter Stormen. A. O. 28 Fra Dansk Skovforening.
udsatte Skove omkring Korsør: Krusesminde, Korsør Kom munes Skov og Espe toge kun ubetydeligt Skade. Stormen gjorde størst Skade d. 12 te Febr. om Mid dagen, men allerede d. 10 de faldt en Del Træer, især af Gran paa Saltø, Holsteinborg og Førslev, sidstnævnte Sted for sydøstlig Vind. Temmelig mange Graner vare knækkede. En Del Naaletræ bliver afbarket eller hugget til Tømmer; et Par Meddelere omtale, at Priserne ere trykkede. Midtsjælland, Egnen mellem Roskilde, Kjøge, Næstved, Slagelse og Ruds Vedby. 2 1 Skemaer ere indsendte: fra Vallø, Holmegaard, Giesegaard, Gunderslevholm, Næsbyholm, iste Sorø, 2det Sorø, Ødemarksgaard, Frederikslund, Kastrup (Gyldenholm) østlige og Kastrup vestlige, Valdemarskilde, Valbygaard, Falkensten, Kragerupgaard, Den Suhrske Stiftelse, (Bonderup og Merløse), Humleore, Svenstrup, Aastrup, Skjolde- næsholm, Fedreborg. XVII. Midtsjælland.
Sluttet Bevoksn. Fritstaaende Tr. I alt Kul- tur- De faldne Træers De faldne Træers De faldne Træers Træart. Areal Stamtal Masse Stamtal Masse Stamtal Masse Stk. Kbf. Stk. Kbf. Stk. Kbf. Td. L.
B e g ...... 702 93 202 418 68 745 1 120 161 947 1 E g ...... 6 390 8 630 14 1 020 Andre Løvtræer . 59 3 400 94 4 306 153 7 706 Rød- 0. H v id g r.. 27 130 3°3 820 2 686 28 830 29 816 332 650 31.8 Æ del- 0. Balsamgr. 2 40 2 40 Skovf. 0. a. Fyrrer. 403 2 700 77 1 862 480 4 562 L æ r k ...... 21 420 25 830 46 1 259 I alt . . 28 323 403 972 3 3o8 105 203I 31 631 509 I75| 32.8
Tabellen viser, at der er faldet anselige Mængder Bøg og Gran, sidstnævnte Træart især i sluttede Bevoksninger,
' Fra Dansk Skovforening. 2 9
Bøgen hovedsagelig*) i Foryngelsen De største Mængder Gran faldt paa Gunderslevholm (100000 Kbf.) og iste Sorø Distrikt, især i Bromme Skov (47 000 Kbf.). Af Bøg faldt paa Næsbyholm 50 000 Kbf., paa Vallø 30 000, paa Gun derslevholm 16 000 Kbf. Stormen gjorde størst Skade d. i2teF ebr. omtrent ved Middagstid: et enkelt Sted (Den Suhrske Stiftelse) dog om Morgenen tidlig. D. 10de Febr. faldt der i Regelen intet; paa Næsbyholm bleve dog mange Træer rokkede løs; paa 2 det Sorø Distrikt var Forholdet mellem de to Stormes Virkninger som 1 til 10, og fra Skjoldenæsholm omtales endog, at der er ingen Forskel paa deres Virkninger. Gen- nemgaaende knækkede der ikke mange Træer. Paa en Række Distrikter bliver der hugget Tømmer; paa Gunderslev holm vil Oparbejdningen af Naaletræ for største Delen blive udsat til Efteraaret og næste Vinter. I Bromme Skov bliver der bygget et Tømmerhus til Lagring og Opbevaring af de mere værdifulde, tildannede Effekter. Paa Skjoldenæs holm har Distriktet selv Savværk. Nordvestsjælland begrænses af Roskilde Fjord, Havet og en ret Linie bestemt ved Punkterne Roskilde og Ruds Vedby. Skema er indsendt fra 25 Steder: Jægerspris, Svan- holm, Egholm, Bistrup, Ryegaard, Selsø-Lindholm, Baroniet Zeuthen (Tølløse), Frydendal, Bjergbygaard, Eriksholm, Løven borg, Toftholm Vesterskov, Kongsdal, Jyderup (Cathrine- dal), Vesterbygaard-Saltofte, Adelersborg, Reistrup-Algistrup, Daurup, Knabstrup, Aggersvold, Lerchenborg, Vedbygaard, Nørager, Selchausdal, Grevskabet Samsøe. Skaden har i Hovedsagen kun ramt sluttede Bevoks-
V Ved en fejltagelse er den store Bøgemasse paa Vallø og Gunderslev holm opført som falden i sluttet Bevoksning. 3 0 Fra Dansk Skovforening XVIII. Nordvestsjælland.
Sluttet Bevoksn. Fritstaaende Tr. I alt Kul tur- Træart. De faldn 2 Træers De faldn e Træers De faldn e Træers Areal Stamtal Masse Stamtal Masse Stamtal Messe Stk. Kbf. Stk. Kbf. Stk. Kbf. Td. L.
B ø g ...... 39 6 980 96 12 666 135 19 646 °-5 E g ...... 2 120 6 835 8 955 Andre Løvtræer . 60 1 264 9 545 69 1 809 Rød- 0. H v id g r.. 19 628 149 633 7 082 38 146 26 710 187 779 23-5 Ædel- 0. Balsamgr. Skovf. 0. a. Fyrrer. i ?9 945 20 356 179 1 301 L æ r k ...... 60 800 60 1 250 120 2 050 I alt . . . | 19 948 159 742] 7 273 53 798 j 27 221 213 540 2 4 0
ninger af Rødgran; paa Bistrup, Løvenborg og Tølløse faldt der 37000, 28000 og 26000 Kbf. Gran, ellers ingen Steder over 20000 Kbf. I Opgørelsen er dog ikke medregnet Odsherred Statsskovdistrikt, hvorfra der først kom Skema, efter at Optællingen var sluttet, og her var Ødelæggelsen meget anselig: der faldt 73 000 Kbf. Naaletræ, for største Delen Rødgran, foruden 2 000 Kbf. Løvtræ, og der blev frembragt et Kulturareal af 5—6 Tdr. Ld. Stormen gjorde størst Skade d. 12 te Febr. omtrent ved Middagstid; paa Samsø (26 Træer i alt) dog Kl. 2—-6 Morgen, paa Selchausdal om Natten og midt paa Formiddagen. D. 1 o de Febr. havde Stormen mange Steder ingen Virkning, dog løsnedes Trærødderne flere Steder, og der faldt en Del Træer; i Odsherred faldt hen ved 1/6 d. 10 de og foregaaende Dage; paa Ryegaard, hvor Skaden ikke var stor, faldt det halve Antal Graner hver Dag, og paa Reistrup var Stormen værst d. 10 de Februar. Paa Frydendal stod en Granbevoksning, i hvilken der Fra Dansk Skovforening. 3t
var hugget Kulisser fra Øst til Vest, sig særlig godt. Fra Nørager meddeles, at der kun faldt i større Bøg, medens der Lillejuleaften 1863 faldt 300 Fv. Bøg, foruden en Del Eg. Gennemgaaende er der kun knækket faa Træer. Stormen har fremkaldt en Del Tømmerhugning; et enkelt Sted lader man en stor Del af Træerne ligge med Rod og Top indtil Efteraaret; paa Kongsdal bliver det overliggende Træ slinget paa to Sider for at kunne holde sig. Nordøstsjælland, Egnen mellem Roskilde, København, Øresund, Kattegat og Roskilde Fjord. 14 Skemaer ere modtagne: fra iste og 2det Københavns (St.), Hørsholm (St.), Rungstedlund, Nebbegaard, iste og 2det Frederiks borg (St.), Tisvilde—Frederiksværk (St.), 6te, 5te, 3dje, 2 det og 1 ste Kronborg (St.), Det Schimmelmannske Fidei- k ommis.
XIX. Nordøstsjælland.
Sluttet Bevoksn. Fritstaaende Tr. I alt Kul T ræart. De faldn e Træers De faldn e Træers De faldn e Træers tur- Areal Stamtal Masse Stamtal Masse Stamtal Masse Stk. Kbf. Stk. Kbf. Stk. Kbf. Td. L.
F ø g ...... 347 51 840 212 39 255 559 91 095 4 E g ...... G 1 234 17 460 34 1 694 Andre Løvtræer . 66 1 988 7 265 73 .2 253 Rød- 0. H v id g r.. 17 642 353 863 6 179 127 763 23 821 481 626 40.0 Ædel- 0. Balsamgr. 62 3 321 2 153 64 3 474 °-5 Skovf. 0. a. Fyrrer. 114 1 896 71 4 7 i 185 2 367 L æ rk ...... 108 2 723 115 2 540 223 5 263 I alt . . . 18 356 416 865 6 603 170 907 24 959 587 772 44-5
Tabellen viser, at der er faldet en anselig Mængde Gran, i alt henved en halv Million Kubikfod, heri ikke 3 ! I h 32 Fra Dansk Skovforening. k Ti medregnet Ødelæggelsen paa 4 de Kronborg Distrikt, hvor der if. senere modtagen Meddelelse faldt 79000 Kbf. Rød- og Hvidgran, foruden 3000 Kbf. af andre Træarter. I øvrigt faldt de største Mængder Rød- og Hvidgran paa I r° • fe. iste Københavns, 2 det Københavns, 2 det Frederiksborg, 5 te Kronborg, 3 dje Kronborg, henholdsvis 84000, 55000, i 60000, 56000 og 83000 Kbf. I den lille Nebbegaard Plantage (c. 50 Tdr. Ld.) faldt 650 store Graner. Paa Hørsholm og 2 det Københavns Distrikt er der knækket 40 pCt. af Granerne.
! Stormen gjorde størst Skade den i2teFebr., i Regelen f omtrent ved Middagstid, paa 1 ste Københavns og Tisvilde- Frederiksværk dog allerede tidligt om Morgenen. Den 10 de Febr. skete der ikke megen Skade, dog bleve en Del Træer i rokkede løse paa 4 de Kronborg Distrikt, og paa 3 dje Kron borg Distrikt faldt 1/3 af Træerne d. 10 de. Paa flere Steder har det store Udbud trykket Priserne; paa et Par Distrikter paatænkes der Tilvirkning for Skovens Regning. Sjælland (med Samsø). Ifølge Oplysninger fra 90 1 Skemaer er der i alt faldet 127 000 Træer med 1 945 000 Kbf., og der er fremkommet et Kulturareal paa 165 Tdr. Ld. Den faldne Masse er altsaa omtrent lig med, men Stamtal og Kulturareal noget mindre end paa den fynske Øgruppe. De eneste Træarter, af hvilke der er faldet betydelige Mængder paa Sjælland, ere Rødgran og Bøg. Bornholm. 3 Skemaer ere modtagne: fra Statsskov distriktet, Rønne Købstad og Lehnsgaard. Med Undtagelse af 20 000 Kbf. Skovfyr, som faldt i Rønne Købstads Skov, er næsten alt faldet i Statsskovene. If. senere modtagne Meddelelser er der sket en Del Skade paa Graneli,
1 i
.5 Fra Dansk Skovforening. 33 XX. Sjælland.
Sluttet Bevoksn. Fritstaaende Tr. I alt Kul De faldn e Træers De faldn e Træers De faldn e Træers tur- Træart. Masse Masse Masse Areal Stamtal Stamtal Stamtal 1000 1000 1000 Stk. Kbf. Stk. Kbf. Stk. Kbf. Td. L.
B øg...... 2 437 301 2 182 258 4 619 559 15.0 E g ...... 78 6 64 4 142 11 Andre Løvtræer . 3QI 12 130 6 4 3 i 19 Rød- 0. H v id g r.. 95 73i 1 030 23 868 280 119 599 1 310 J 49-3 Ædel- o.Balsamgr. 103 3 8 111 3 o -5 Skovf. 0. a. Fyrrer. 811 8 365 7 1 176 i 5 L æ rk ...... 1 017 18 379 10 1 396 28 I alt . . 100478 1 378 | 26 996 565 127 474 1 945 164.8
XXL Bornholm.
Sluttet Bevoksn. Fritstaaende Tr. I alt K ul tur- Træart. De faldn e Træers De faldrn : Træers De faldn s Træers Areal Stamtal Masse Stamtal Masse Stamtal Masse Stk. Kbf. Stk. Kbf. Stk. Kbf. Td. L.
B ø g...... E g ...... I 150 I 150 Andre Løvtræer . 15 120 15 120 Rød- 0. H v id g r.. 1 510 18 030 540 6 030 2 050 24 060 1 Ædel- 0. Balsamgr. 761 20 300 1 540 39 3 io 2 301 59 610 3-5 Skovf. 0. a. Fyrrer. 6 010 20 040 420 3 870 6 430 23 9 io L æ rk ...... 30 120 200 2 300 230 2 420 I alt . . . 8 312 58 640 | 2715 51 630 il 027 110 270 4-5
Ødelæggelsen indtraf d. 12 te Febr. Eftm., og i Statsskovene var 30 pCt. af de faldne Rødgraner og Ædelgraner knækkede. De bornholmske Statsskove er det eneste Sted i Landet, hvor der er faldet anselige Mængder Ædelgran, og da
3* 3 4 Fra Dansk Skovforening.
Spørgsraaalet om denne Træarts Modstandsevne over for Vinden synes mig særlig vigtigt, henvendte jeg mig efter at have modtaget Skemaet til Hr. Skovrider Steen, der bered villig gav nedenstaaende værdifulde Oplysninger, som jeg meddeler omtrent ordret, og for hvilke det er mig kært offentlig at aflægge en Tak. i. Hvorfor har Ædelgranen lidt saa meget i Almindingen paa Bornholm? For det første vil dette Forhold belyses ved Betragt ningen af Foryngelsesarealernes Fordeling paa Ædelgran og Rødgran. Som det fremgaar af Meddelelserne, er det særlig i Klassen fritstaaende Træer (p: lyst stillede Bevoksninger*)) at Ædelgranernes Vindfælder langt overgaa Rødgranernes. Da man erfaringsmæssigt har ment herovre aldeles ikke at kunne have Rødgran i lys Stilling, er man kommen ind paa ved Foryngelsen totalt at afdrive Rødgranbevoksningerne, men at lyshugge Ædelgranbevoksningerne. Disse sidste holde sig under almindelige Forhold, d. v. s. naar der ikke lige frem indtræffer Orkan, meget godt mod Vindens Overgreb. Det er en Følge af denne Erfaring og den derpaa baserede Praksis i den forløbne Periode, at Ædelgran i lys Stilling ved Stormens Frembrud strakte sig over et Areal af i alt c. 60 Tdr. Ld., nemlig: Areal i Lyshugststilling (spredt Masse) som vare meget udsatte for en sydvestlig og vestlig Storm, c. 30 Tdr. Ld., og Arealer i Besaaningshugststilling, som vare temmelig højtliggende, c. 30 Tdr. Ld., samt at
*) Herunder er henregnet saa vel Bevoksninger, hvis Individer af Hensyn til en stærkt udviklet Opvækst (Bøg eller Ædelgran) ere lyshuggede, som saadanne der befinde sig i Besaaningshugststilling. Derimod ere Bevoksninger i Forberedelseshugst henregnede til »Sluttede Bevoksninger«. Fra Dansk Skovforening. 35 Rødgran i samme Stilling kun fandtes spredt over et Areal af c. 20 Tdr. Ld., hvoraf de 16 Tdr. Ld. ved Nabobe voksninger vare vel beskyttede mod det sydvestlige Vind hjørne. Der arbejdes altsaa for Tiden med mindst 3 Gange saa udstrakte Hovedhugster i Ædelgran som i Rødgran. For det andet kan Fordelingen af Tømmerudbyttet paa de to Træarter give Vejledning i den omhandlede Sag. Ved en Opgørelse af den samlede Tømmermasse for Almindingen (saa vel Hoved- som Mellembenyttelse) viste sig følgende Forhold mellem Ædelgran og Rødgran i de sidste 3 Aar. I Finansaaret 1891 92 solgtes 1906 Stk. Ædelgrantømmer 528 Stk. Rødgran do. 1892 — 93 » 1928 » do. 1142 » do. do. 1893— 94 > 2750 »______do.______436 » do. . do. Er i alle 3 Aar 6594 » do. 2 106 » do. do. Den store Mængde Rødgranstammer i 1892 — 93 beroede netop paa en total Afdrift af en Rødgranbevoksning i den forudgaaende Vinter paa et Areal af c. 5 Tdr. Ld., hvor der alene opskovedes over 900 Stkr. Tømmertræer. Det fremgaar af ovenstaaende, at Ædelgranen for Tiden i ethvert Fald leverer over 3 Gange saa stort et Kontingent til Distriktets Tømmermasse som Rødgranen. Selv om man ogsaa vil regne, at Rødgranen har leveret hele Kontingentet af Rosbunker (hvorunder ogsaa Skovfyr og Weymuthsfyr samt Lærk indgaar*)) blive dog de aarlig benyttede Ædelgranstammer i langt overvejende Majoritet frem for Rødgranerne, af hvilke der ved Rosbunkerne kun kan blive nogle faa Hundrede at lægge til i det højeste.
*) Ædelgranen leverer uden for de ved Vindbiud knækkede Stammer kun lidet Ros. 36 Fra Dansk Skovforening.
2. Kan man af det forefaldne slutte, at Ædel granen ikke vil vise sig synderlig mere sikker mod Storm end Rødgran? — Nej! Foruden at henvise til foran staaende Forklaring over Foryngelsesarealets og Tømmerudbyttets nuværende Fordeling paa de to Træarter samt de derunder anførte Bemærkninger om Ædelgranbevoksningernes dels høje, dels for Stormen blottede Beliggenhed skal jeg endnu fremhæve, at de gamle Ædelgranbevoksninger findes paa den bedste mest lerede Bund, som var gennemblødt af Regnen i den forud for Stormdagen gaaende Uge, samt at Stormens Ødelæggelser derfor, som antydet i de tidligere sendte Meddelelser, vare gennemgaaende langt værre her, men mindre omfattende paa den lettere Bund, hvortil Rødgranen nærmest har været henvist. 3. Bør Ædelgranen vinde Terrain paa Rød granens Bekostning? Her paa Bornholms Skovdistrikt kultiveres Ædelgranen langt mere end Rødgranen, naar undtages Blykobbe Plantage, og det af følgende Grunde: Rødgranen lider i en overordentlig Grad af dræbende Svampe, særlig Trametes radiciperda, og har vist sig udsat for Insektangreb i høj Grad. Ædelgranen, som hverken lider af dræbende Svampe eller af Insekter, passer fortrinligt til Lokaliteten, idet den naar en smuk Udvikling, hvad saa vel Højde som Tykkelse angaar. Tillige har man erfaret, at Ædelgranen stod sig bedre mod Stormen end Rødgranen, men at Ædelgran som Storm fælder leverede flest knækkede Stammer, medens Rødgranerne fortrinsvis rives op med Rode. Det første er iagttaget i en tidligere Driftsperiode, da her fandtes udstrakte Foryngelses- Fra Dansk Skovforening. 37 arealer af Rødgran, der hver især successivt maatte tages under Behandling. Det sidste har ikke været Tilfældet under den omtalte Storm i Februar, da Forholdet den Gang var omtrent ens for begge Træarterne, formodentlig paa Grund af den opblødte Lerbund, hvor Ædelgranerne fandtes, og uden hvilken der sikkert ikke var bleven Tale om saa mange Vindfælder af denne Træart; de fleste bleve denne Gang oprevne med Rode. Sluttelig bemærkes at den mellem 300 og 500 Fods Højde over Havet liggende Alminding paa en isoleret 0 med jævnt skraanende og lavt Syd- og Sydvestland naturligvis har været ganske særlig slemt udsat under den rasende Orkan af Sydvest og Vestsydvest (den stærkeste Storm kom fra VSV. Kl. c. 2 — 5) i Februar d. A. paa alle fremskudte og blottede Punkter med lysnede Naaletræbevoksninger. Hvor Ædelgranerne efter Udslæbningen vare anbragte langs bredere og mere aabne Spor, blev Tømmeret oplagt paa 2 eller flere afbarkede Træstykker, der dannede Tvær underlag under flere Stammer. Atbarkning af Stammerne selv er endnu ikke sat i Værk; maaske undgaa vi det. I øvrigt ere de mange saarede Steder paa de i Skoven til bageværende Træer efter Vindfaldet bestrøgne med finsk Tjære. Øerne. Efter Oplysning fra 166 Skemaer er der i alt faldet 4 658 000 Kbf., hvoraf 1.1 Million er Bøg, 3.2 Million Rødgran (og Hvidgran). Danmark. Efter Oplysning fra 235 Skemaer er der i alt faldet c. 400 000 Træer med c. 5 Millioner Kubikfod. Naar vi medtage de Distrikter, hvis Oplysninger ere ind komne for sent til at kunne indføres i Tabellerne, er der faldet c. 5.2 Million Kubikfod, hvoraf 1.1 Million er Bøg, 3.7 Million er Rødgran (og Hvidgran). Tabel XXIII omfatter jo imidlertid ikke alle Landets 3 8 Fra Dansk Skovforening. XXII. Øerne.
Sluttet Bevoksn. Fritstaaende Tf. I alt Kul- tur- Træart. De faldn e Træers De faldn e Træers De faldn e Træers Areal Stamtal Masse Stamtal Masse Stamta 1 Masse Stk. Kbf. Stk. Kbf. Stk. Kbf. Td. L. vo B ø g...... 4 6 3 8 5 708 588 io 346 1 073 21.3 E g ...... 5 i 6 15 232 13 748 29 Andre Løvtræer . 714 25 513 28 I 227 56 Rød- 0. Hvidgr. . 291 368 2 748 38 962 482 330 330 3 230 420.3 Ædel- 0. Balsamgr. 920 25 I 582 42 2 502 68 4.0 Skovf. o.a. Fyrrer. 8 940 50 3 4 1 9 65 12 359 “ 5 3-0 L æ rk ...... 5 537 67 1 022 19 6 559 87 11.0 I alt . . . 312 633 3 415 51 438 1 237 364 071 4 658 459-6 XXIII. Danmark.
Sluttet Bevoksn. Fritstaaende Tr. I alt Kul- De faldn e Træers De faldn e Træers De faldn e Træers tur- Træart. Areal Stamtal Masse Stamtal Masse Stamtal Masse Stk. Kbf. Stk. Kbf. Stk. Kbf. Td. L.
B ø g...... 4 823 497 6 174 614 10997 1 110 21.8 E g ...... 527 15 288 18 815 34 Andre Løvtræer . 795 26 519 29 i 3 0 58 Rød- 0. Hvidgr. . 304 463 2 868 57 488 699 361 951 3 567 433-8 Ædel- 0. Balsamgr. 920 25 1 589 42 2 509 68 4.0 Skovf. 0. a. Fyrrer. 9 118 52 3887 70 13 00 5 122 3-o L æ r k ...... 5 552 68 1 696 21 7 248 90 11.0 I alt . . . 326 198 3 55i 71 641 i 493 397 839 5 049 473-6
Skove, men rimeligvis kun c. tre Fjerdedele deraf, og Øde læggelsens hele Omfang maa derfor antages at være noget større end ovenfor angivet. For Massernes Vedkommende kommer man vist Sandheden temmelig nær ved at multiplicere Tabellens Tal med i .i eller højst 1 .2 , og Resultatet Fra Dansk Skovforening. 39 bliver da, at der er faldet omtrent 6 Millioner Kubikfod, hvilket vistnok svarer til en Femtedel af Skovenes aarlige Udbytte. Skaden fordeler sig højst forskelligt til de enkelte Træ arter og langtfra i Forhold til deres Andel i det aarlige, regelmæssige Udbytte af Skovene. Medens der saaledes næppe er faldet over af det aarlige Udbytte af Bøg, svarer det faldne Gran rimeligvis i Masse omtrent til den aarlige Skovning. Heraf følger dog ingenlunde, at Afsæt ningen af det faldne Træ skulde være vanskeligere for Granens end for Bøgens Vedkommende; medens det er de danske Skove, der i Hovedsagen forsyne Landet med Bøgetræ, er det for største Delen Udlandet, der leverer det Naaletræ, som lorbruges her i Landet, og ved at oparbejde det faldne Gran paa passende Maade kunne vi fremstille Varer, der ere i Stand til at konkurrere med de indførte. I Virkeligheden er det ogsaa denne Vej, man er slaaet ind paa. Først og fremmest har man søgt at fortrænge det fremmede lræ, hvor Talen var om Skovens og Godsets eget Forbrug, men tillige har man søgt at afsætte det til virkede Tømmer m. v. saa vel til Omegnens Beboere som uden for nærmeste Omegn. Udbudets Størrelse formindskedes noget ved den Om stændighed, at Stormen indtraf saa tidligt paa Vinteren, inden Skovningstiden var forbi, saaledes at man til Dels kunde lade det faldne træde i Stedet for den regelmæssige Udvisning. Dog har det vel sjældent kunnet passe saa nøje som i Glorup Ny Dyrehave, hvor der faldt 1131/2 Fv. og manglede at hugges 113V4 Fv., men selv der bryder Skovrideren sig dog ikke om at have Stormen til Udviser. Foruden det anselige Kulturareal, der direkte skyldes Stormen, vil der rimeligvis i de følgende Aar komme be- 4 0 Fra Dansk Skovforening. tydelige Strækninger til Kultur som Følge af, at Storm — maaske ogsaa Svampe og Insekter -— vil forstørre de Huller, der ere dannede i Bevoksningerne, ligesom en Del ældre Kulturer ville tage Skade af, at de i urette Tid have mistet deres beskyttende Overstandere. Paa Egeskov Distrikt er der allerede i de første Maaneder efter i2teFebr. faldet en Del Graner, hvor Stormen havde lavet Hul i Bevoksningen. Besvarelserne af Spørgsmaal 4 — om Indvirkningen af Terrain, Beliggenhed og Jordbund paa Ødelæggelsens For deling over Distriktet — stemme overens i at fremhæve den opblødte Jord som den, paa hvilken der forholdsvis faldt det største Antal Træer. Ødelæggelsen er derfor i de magre Egne (f. Eks. Brahetrolleborg) værst paa den gode, d. v. s. den lerholdige Jord; hvor Leret er fremherskende, har Skoven vistnok undertiden staaet sig bedst, naar Jorden var stift Ler, medens Ødelæggelsen har været særlig fremtrædende i eller ved Moser, paa tørvet Bund og i side Lavninger, eller hvor en skør, løs Overgrund hvilede paa et fast Underlag; saaledes faldt der i de falsterske Statsskove mange Naale- træer og Bøge, som stode paa en Undergrund, der var henholdsvis Al og sandblandet Ler eller Lermergel. Paa Oremandsgaard faldt flest Træer, hvor Underlaget var Kalk. Det fremhæves undertiden, at der forholdsvis knækkede flest Træer, hvor der faldt færrest, og at der vilde være faldet færre, men knækket flere Træer, hvis Jorden havde været frossen. Beliggenhedens og Terrainets Indflydelse har været højst forskellig. Nogle Steder er der faldet flest Træer i Vindsiden, andre Steder i Læsiden af Skoven; nogle Steder har Skaden særlig ramt Udkanterne, andre Steder en Bevoksning, der stod midt inde i Skoven; jævnlig omtales det, at højt liggende, for Vinden udsatte Skovpartier ere værst medtagne, men Fra Dansk Skovforening. 41 undertiden, saaledes fra Einsidelsborg, meddeles det, at Stormen ogsaa har »slaaet ned« over Bakkerne paa de lavt liggende Partier af Skoven; snart er Massen, f. Eks. af Bøg paa Langeland, faldet spredt over hele Distriktet, snart er saa godt som den hele Skade sket paa en enkelt lille Skov, f. Eks. paa Efvidkilde; paa Kongsdal Distrikt, der bestaar af to Dele, en nordlig og en sydlig, med samme Terrain og Jordbundsforhold, faldt der kun 9 Kbf. pr. Td. Ld. paa den nordlige Del, men 180 Kbf. pr. Td. Ld. paa den sydlige Del. Ofte har Virkningen vistnok været saa ujævnt fordelt, fordi Stormen ikke blæste med en jævn ensartet Styrke, men kom med voldsomme Vindstød. Medens Vindretningen vel i Almindelighed har været omtrent Sydvest, meddeles det fra Næsbyholm, at Vinden d. 12te Febr. op ad Dagen sprang om til Nordvest. Ødelæggelsens Omfang har ikke blot været paavirket af Naturforholdene, men ogsaa af Skovens Tilstand. Naar der er faldet saa lidt i Jylland, skyldes det vistnok ikke blot den Omstændighed, at Stormen her er optraadt med mindre Voldsomhed end paa Øerne, men ogsaa Skovenes gennemgaaende Mangel paa stort Naaletræ og den mindre almindelige Overholdelse af Bøg som Overstandere i Kulturer. For Rødgranens Vedkommende har Udbredelsen af Rod- forraadnelse sikkert haft den største Betydning, og fra mange Steder omtales Rodfordærveren Polyporus radiciperda som Aarsag til, at Træerne ere væltede; allerede i det fore- gaaende er der anført Eksempler paa, at c. Halvdelen af den opskovede Masse har været Vraggods, og fra Løven borg meddeles, at 90 pCt. af de faldne Graner vare an grebne af Svampen. — Paa den anden Side har Rodfor- raadnelsen ofte bevirket, at Træerne væltede i Stedet for at 4 2 Fra Dansk Skovforening. knække, medens der forholdsvis knækkede flest Træer, hvor Svampen havde gjort mindst Skade. Desværre maa man vel befrygte, at Stormen ogsaa har gjort følelig Skade paa mange af de Træer, der ere bievne staaende, ikke blot ved at afbryde og knække Grene eller ved at lade de staaende Træer blive skrabede af de faldende, men ogsaa ved at fremkalde Sprængning af Rødder, hvilket baade vil sætte Træerne tilbage i Væksten og gøre dem mere modtagelige for Svampeangreb. Hvor Svampeangreb allerede tidligere havde dannet Hul i Bevoksningen, tog Stormen selvfølgelig særlig stærkt fat, og det samme gælder om Steder, hvor man ved uforsigtig Hugst havde blottet Vest- eller Sydvestkanterne; men andre Steder faldt Bevoksningen inden for Læbælter, medens selve disse ikke tog nogen Skade. Ofte har vistnok den dybe Jordbundsbearbejdning, der i vore Dage anvendes ved Kul turer, og som medfører, at en stor Mængde af de gamle Bøges eller Graners fladtstrygende Rødder overskæres, været Aarsag til, at Træerne ere faldne, og i andre Tilfælde kan vel Misgreb ved Udhugningen være Skyld i den skete Skade, men for øvrigt have Meddelerne højst forskellige Meninger om, hvilken Behandling man skal give Bevoksningerne for at gøre dem saa modstandsdygtige som muligt over for Stormen. A. Oppermann.
S ■* 5V \S
^ O t - t 1 L ■ * - f> *5 *=». J 3 ? \ ' C
. - 4 S \ - o vi? l i •; i, 3 . £ =X > i ' , .-_- ', r \ ■; s \ * / 1 ? d l ^ ’K ' -liV h /.. ! :C s-i **1 i V X ^ ^ • . v . i- » ^ " * A \ l : l \ 3T . . *&% ' ' ' f '> J -
^ i ■ (' x ^ ^ ^ 4 ■ 3 (> / \ 1U * v**m*m*:. £ £ ^ , l 2 ; ' i ^ I ( > ^ ‘X, v