Danmarks Kunstbibliotek the Danish National Art Library
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Digitaliseret af / Digitised by Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk DANSK MALERKUNST GENNEM DE SIDSTE 40 AAR UDGIVET AF FYENS STIFTS KUNSTFORENING LEVIN & MUNKSGAARDS FORLAG EJNAR MUNKSGAARD /' i* C 1934 DANSK MALERKUNST GENNEM DE SIDSTE 40 AAR / i s i s HERMAN MADSEN DANSK MALERKUNST GENNEM DE SIDSTE 40 AAR UDGIVET AF FYENS STIFTS KUNSTFORENING LE VI N & MUNKSGAARDS FOR LA G NAR MU N KSGAARD /?/{ ä V EJ 19 3 4 PRINTED IN DENMARK 1 INDHOLD I. Futurisme, Kubisme og Ekspressionisme. II. Kunstens Problemer og Publikum. III. Den moderne Kunst i Danmark. IV. Stilbestræbelse og Symbolisme. J. F. Willumsen. V. Den fynske Naturalisme og det fortællende Monumentalmaleri. De fynske Malere og Niels Larsen Stevns. VI. Det maleriske Gennembrud. Sigurd Swane, Harald Giersing og Edvard Weie. VII. Ekspressionismen. Oluf Hartmann, Jens Adolf Jerichau og Mogens Lorentzen. VIII. Kubismen som Overgangsform. Olaf Rude, Jais Nielsen, William Scharff. Det harmoniske Rum. Ernst Zeuthen. IX. Den rene Kubisme og den forenklede Form. Vilhelm Lundstrøm, Karl Larsen og Svend Johansen. X. Dekorativ Naturalisme. Kræsten Iversen, Axel P. Jensen og Axel Bentzen. XI. Primitivitet og Oplevelse. Jens Søndergaard, Niels Lergaard, Oluf Høst, Erik StæhrsNielsen og O. V. Borch. XII. Akademisk Mørkemaleri. Hjemstavnsskildring. Tidens kunstneriske Ansigt former sig. mÉmmmm. i . FUTURISME KUBISME OG EKSPRESSIONISME K u n s t e n s h is t o r ie e r s o m b ø l g e e f t e r b ø l g e , n a a r e n Periodes Kunst staar højest, bryder den over og opløser sig i hvirvlende Skum. Saa glider den tilbage, gør et Øjeblik en svag Modstand mod den kommende nye sejrs rige Bølge, taber sig og forsvinder. Men den nye Bølge rejser sig i stærk og trodsig Kamp, den største og skønneste man endnu har set, en ny Tids kunstneriske Idealer, indtil den som alle de andre maa vige tilbage og underkaste sig Historiens Dom. Derfor er vi, fordi vi lever i selve Tiden, tilbøjelige til at synes, at aldrig har Bølgen fraadet stærkere, end da den Kunst, vi kalder moderne, steg frem. Det var vor egen Tid, vor egen Rytme, der talte til os, forkætret og beundret, Genstand for utallige modstridende Meninger og Fortolkninger, endnu ikke afklaret, endnu ikke Historie, men dog har vi den nu saa meget paa Afstand, at man med nogenlunde kritiske Øjne kan betragte dens Indsats, dens reelle Værdi i Sammenhæng med forudgaaende Slægtleds Kunst. Futurismen, Kubismen og Ekspressionismen, disse tre Retninger, der mere end nogen andre har sat Sindene i Bevægelse, staar nu som afsluttede Bevægelser; deres ydre Træk og deres Forløb kan nu optegnes i store Træk. Og hvad har vi vundet ved disse Retninger, hvad har de villet, og hvorledes har de løst de Opgaver, der var dem stillet? Det er Spørgsmaal, man nu passende kan søge at besvare, saa godt man nu kan det med den ringe Afstand i Tid. I Virkeligheden har et bredere Publikum aldrig haft Lejlighed til at klargøre sig disse Retningers Problemer, og den Modstand, der har været fra denne Side, beror vel først og fremmest herpaa. Man har spurgt efter Klarhed, men ingen faaet, disse Kunstretningers Mænd har snarere søgt at forplumre Begreberne ved at gøre moderne Kunst til noget uhyre sammensat 9 Vu'ifVi Ul-- .k**' s«x< *<r ■, . Gino Severini (italiensk): Futuristisk Komposition (73X69) og noget vanskeligt tilgængeligt, men disse Postulater har vel oftest kun tjent til at dække en vis aandelig Fattigdom i rige tekniske Klæder. Futurismen var, forklaret i enkle Træk, nogle mere eller mindre abstrakte Forsøg paa at give Følelsens, Underbevidsthedens Billede af Tingene Form, at male de abstrakte Følelser for Tingene. Alt blev brudstykkeagtigt, for Futuristerne var Verdensbilledet saa sammensat, at det kunstneriske Billede af det, om man vil Erindringens Helhedsbillede, maatte blive af et kalejdoskopisk Præg. En Futurist maler f. Eks. sit Indtryk af et Kafébesøg, han maler kun det, som har gjort et Indtryk paa ham, de overraskende Smaating han har siddet og betragtet, en Dugs Kvadrater, 10 M L ' ^ ■ ■ ■ ■ den fine Bøjning i Hanken paa en Kaffekop, en Enkelthed i den Blomsterbuket, der stod paa Bordet, en Bogtitel, alt dette komponerer han sammen til et Billede, og da det kun er enkelte Sider af Tingenes Væsen, han har betragtet, forstaar man, at Tilegnelsen af et saadant Billede ikke bliver just umiddelbar. Man kan strides om Værdien af dette, men man kan ikke bortforklare det logiske. (Som Eksempel er her brugt et Billede af Italieneren Severini, en af Futurismens Foregangsmænd, i dansk Kunst finder man ikke saa udprægede futuristiske Arbejder, herhjemme har selve Futurismens Idé været mere eller mindre misforstaaet, og dette gør naturligvis ikke Tilegnelsen lettere.) Futuristerne malede ogsaa Sindsstemninger nærmere betegnet ved forskelligt farvede Kurver, de arbejdede populært udtrykt med glade Linier og bedrøvede Linier, men det var naturligt, at dette abstrakte Maleri maatte ende i den rene Uforstaaelighed. Men dog havde det bidraget til at udvide Malerkunstens Emnekreds og vist den fotografiske Gengivelses Utilstrækkelighed, idet Futuristerne foragtede enhver Form for »Overførelse« ved perspektiviske Hjælpemidler. Kubismen søgte først og fremmest at klarlægge det beherskede Rums Betydning i Billedkunsten. I og for sig arbejdede denne Retning med ganske enkle og let* fattelige Problemer. Det er baade dens Styrke og dens Svaghed, dens Styrke, fordi det altid kan være godt at klarlægge og forenkle visse æstetiske Problemer, dens Svaghed, fordi dette i sig selv altid vil være utilstrækkeligt til at give en virkelig kunstnerisk Indsats. Den arbejder ganske vist med ægte og enkle Midler, men den taler ikke til Fantasien, den søger ikke at paakalde noget i Underbevidstheden, den vil blot være sig selv, som selve Tingene er sig selv. Kubismen er simpelt hen den rendyrkede Form; det aandelige Indhold, Inspira* tionen, Følelsen er skudt fuldkommen i Baggrunden. Kubismens Problemer er i Virkeligheden overordentlig let tilgængelige, selv hvor den er mest abstrakt, at de ikke i sig selv er kunstneriske, men tekniske, er en Sag for sig. Mere i Kontakt med Malerkunstens sande Væsen er Ekspressionismen, en Kunst* retning uden særligt fremtrædende Ejendommeligheder, væsentlig byggende paa Tradition, en Art Nybarok, der ejer den gamle Baroks svulmende Fylde i et noget forenklet Udtryk.. Navnet giver klart, hvad Retningen vil. Det er forsaavidt ikke noget nyt, ogsaa tidligere Tiders Romantikere har lagt det stærkeste Eftertryk paa Ekspressionen. Men disse tre Hovedretninger indenfor den moderne Kunst har i hvert Fald bidraget til at aabne Blikket for Malerkunstens overordentlig store Udvidemuligheder og har beredt Vejen for en ny og kraftig Naturalisme, der staar med et videre 11 Kendskab til Kunstens forskellige Udtryk. Futurismen, Kubismen og Ekspressionist men har hver for sig bidraget til at rense Billedet for uvedkommende ydre Ting, at gøre Billedvirkningen enkel og stærk. Det er en Generations Kunst, man møder i Betragtningen af det, man almindet ligvis kalder moderne Kunst. Allerede nu styrer en ny Kunst mod nye Maal, igen vokser der en Bølge frem. Publikums Indstilling forandres, Kunsten og dens Vilt kaar er som den gamle Sandhed i Slutningen af Heines Digt om »Atta Troll«: »Andre Tider, andre Fugle! Andre Fugle, andre Sange! Og jeg elsked dem maaske, hvis jeg havde andre Øren«. II. KUNSTENS PROBLEMER O G PUBLIKUM G a n s k e v is t s k a l m a n v æ r e v a r s o m m e d a t r u b r ic e r e indenfor Malerkunsten og da især, naar det er ens egen Tid, man beskæftiger sig med, men ikke des mindre er der ingen Vej uden om, hvis man vil søge at faa et Overblik over et saa bevæget Tidsrum indenfor dansk Kunst. Denne Periodes Kunst er ikke i nogen synderlig Grad kunsthistorisk bearbejdet, et virkeligt Pionerarbejde er der dog gjort med den Række korte Biografier, der forsynet med udmærkede Gengivelser er udsendt under Redaktion af Kunsthistorikeren Kaj Borchsenius. I 1919 udkom Otto Gelsteds »Ekspressionisme«, der ogsaa om. handlede dette Tidsrums Kunst, men dette Arbejde var nærmest at betragte som et Propagandaskrift. Det samme gælder Kunsttidsskriftet »Klingen«, der imidlertid d°g gjorde et paaskønnelsesværdigt Arbejde for at forklare de modernistiske Fænomener og hvor bl. a. Harald Giersing skrev nogle af de Ting, som klarest viste de nye Veje, og som endnu har Gyldighed. Dette Tidsrums Kunst har været overordentlig kaotisk i sine stadige Bestræbelser for at finde nye Udtryksmuligheder. Hensigten med dette Skrift er da ogsaa først og fremmest at give et Billede af netop dette og lade det mere traditionsbundne træde tilbage, i det væsentlige at give de store Linier, vise det, som har været nyt, og som har sat Sindene i Bevægelse og Diskussionen i Gang. Dette er jo netop Charmen ved den ungdommelige Kunst, at den baner sig Vej paa trods af den offentlige Mening. Det gærende og brusende, det udæskende og paagaaende viser Tidens Ansigt paa godt og ondt. Ligegyldigt hvordan man stiller sig overfor den Kunst, man kalder moderne, saa ejer denne dog Problemer, som det er værd at beskæftige sig med, netop dette! at den har formaaet at dele Publikum i fanatiske Modstandere og glødende Ildtilbederé er et krydrende Incitament, man altid maa vide at paaskønne. 13 Dette skal ikke være et Forsvar for den moderne Kunst — de sidste 25 Aars Kunst — men blot et Forsøg paa at klarlægge Problemerne. Hvis man virkelig vil tage Stilling for eller imod, er det dog en Betingelse, at man forstaar noget af det, det drejer sig om, at man gør et Arbejde for at sætte sig ind i det.