68 SVAMPE 2013 Fra mine svampejagtmarker af Martin Vestergaard

Jagtmarken i sneklæder. Foto Martin Vestergaard.

Svampemylder i haven blandt Rosabladet Tragtridderhat (Leucopaxil- lus rhodoleucus) med kun få fund for Sverige og På en fuglekikke-tur til Falsterbo i 1980’erne i øvrigt næsten lige så sjælden i Danmark. Fanta- fortalte en af mine ornitologiske medpatienter stisk historie, syntes jeg. mig en god historie om hvordan han, mens Tho- Ca. 10 år senere købte jeg og min kone et mas (red.: Thomas Læssøe) og andre var ved at hus mellem Næstved og Vordingborg i den lille slå teltene ned, kravlede ind i et krat og til Tho- landsby Kostræde Banker syd for Dybsø Fjord. mas’ store overraskelse kom ud med hænderne Det var sidst på vinteren, men jeg havde lagt fulde af nogle meget sjældne svampe. Fire-fem mærke til at der groede Kornet Stenbræk på de stykker af dem havde Thomas ikke set før, heri- sandede bakker i haven, så jeg håbede på at den

Martin Vestergaard, Svinøvej 23, 4750 Lundby; [email protected]

From my hunting grounds – a plethora of fungi in the garden A large garden on calcareous sand, situated in the southern part of Sjælland (Zealand) that includes abandoned gravel pits, is presented as a mycofloristic heaven with a range of rarely recorded species, including the very rare Lyophyllum hebelomoides. Six species of Geastrum occur in the garden, and Leucopaxillus rhodoleucus is one of the dominant species. Other typical species for the garden include Ramaria decurrens, Rhodocybe fallax, a host of lepi- otoid fungi and small mycenas. The table lists a range of the more rarely recorded species in a Danish perspective of which eight were new country records. Most of the fungi are ephemeral in their occurence, and require expertise for identfication. In the garden, thorough studies have also been made on vascular plants and butterflies. Some uncom- mon plants and rare species of butterflies and moths do occur, but no red-listed plants have been found, which em- phasizes the danger of jumping to conclusions in environmental evaluations based on inventories of only few groups of organisms. Speculations are made on why the garden hosts such a variety of rare fungi.

Svampe 68, 2013 1 17.029 kvadratmeter store grund ville have nog- re med Thomas. Så når han ikke kendte denne le overdrevskvaliteter. Da det blev sensommer, 6 cm store hatsvamp, måtte det betyde, at den og de „rigtige“ svampe (paddehatte) begyndte med stor sandsynlighed måtte være et monster- at dukke op, gjorde jeg store øjne da en af de hit. Allerede den følgende tirsdag kunne Tho- første var den Barbie-lyserøde svamp, som jeg mas oplyse, at det var Lyophyllum hebelomoi- stadig kunne huske fra den vilde historie fra Fal- des og kun andet fund for verden!!! Den var kun sterbo: Leucopaxillus rhodoleucus. Det måtte kendt fra typelokaliteten Spandau, Berlin, hvor være den, jeg kunne i hvert fald ikke huske at den var beskrevet i 1981. Og den er vist ikke set have set noget andet der lignede, selvom jeg skal der siden, så måske har jeg med lodder og trisser være den første til at indrømme at jeg ikke ken- en endemisk svamp for haven! Arten fik siden der alle afkroge af den danske funga. det danske navn Lerbrun Gråblad. Thomas havde spurgt om jeg ikke kunne 14 dage senere var Thomas forbi haven for anbefale nogle overdrev i mine nye omgivelser, at vise hittet frem i forbindelse med den nordi- og jeg havde forestillet mig at Stejlebanke lige ske mykologisk kongres i Nykøbing F., men den ved siden af, som er helt forrygende botanisk var desværre nede. Til gengæld fandt de en an- set, måtte kunne tilfredsstille en kræsen svam- den ny art for landet på en stor flisbunke, nem- pekender. Så Thomas kom herned en dag sidst i lig Året Agerhat (Agrocybe rivulosa), og der oktober, men vi fandt ikke rigtig noget, der vir- var tilstrækkeligt med andre ting fremme til at kelig var værd at skrive hjem om. Men inden vi overbevise folket om havens evner. Agerhatten nåede så langt, skulle vi da lige rondere haven, er siden fundet flere steder i landet og er under som Thomas kunne bekræfte var voksested for spredning; den stammer muligvis fra Nordame- Rosabladet Tragtridderhat. Det øsregnede, men rika (se Svampe 63). vi fandt så meget spændende, at vi var tre timer Lerbrun Gråblad har ikke været oppe hvert om at gå en „lille tur“ i haven, og her var der en år siden, men den var det i 2010, og i 2011 fandt Bægersvampen subcitrina som dukkede op i haven på kompost fra genbrugsstationen. Foto Thomas Læssøe. del at skrive hjem om. Hvilket på en måde er jeg den endda på endnu et mycelium og fordob- det jeg gør her. På denne første tur fandt vi syv lede dermed antallet af kendte, recente fore- mycelier af Tragtridderhatten, der var et væld komster. Indrømmet, det er ikke verdens mest Hvorfor nu det? Selvfølgelig er der ikke noget med havens svampe er: jeg kan hurtigt se når af parasolhatte, og fire arter af stjernebolde var spektakulære svamp, bare sådan en brunlig grå- enkelt svar, men det må have noget at gøre med: noget nyt dukker op, for jeg kender mange af fremme den dag. Gråhåret Rødblad stod skul- blad. Og alle som jeg fortæller om den, gætter mycelierne i haven. Og jeg ved at når visse arter der ved skulder overalt i krattene, og under et på, at den må være overset andre steder, hvilket 1. Havens geologi: kalkblandet sand. Døde bla- er oppe, er det på tide at lede efter flere. Måske af de mange syrenkrat sad en smuk klynge af sikkert også er rigtigt, men hvor overset noget de omsættes lynhurtigt. orker man også bedre at kravle rundt sådan et Pragtnavlehat (Haasiella venustissima). Siden er er, kan man kun gisne om. Og sjov er forekom- sted og give sig den tid, der skal til for at få øje der kommet to stjernebolde mere til, men mere sten i hvert fald. 2. Klima: Vi har storebæltsklima med meget sol, på de mindre iøjnefaldende arter. Ligesom på om det senere. Under min ene meget store Ægte De fede arter i haven har fået mig til at gen- milde vintre og ikke ret meget regn, så sydlige de såkaldte „kaffepletter“. Svampe kræver lidt Kastanie voksede der Kastanie-Brunskive (Rut- optage svampekikkeriet, som jeg mest havde arter er glade (faktisk er den frostfrie periode 60 tid og nærsynethed for at blive fundet. Det er stroemia echinophila) på sidste års skaller, og in- dyrket som dreng. De sidste par år har jeg været dage (!) længere her end ved Kølkær i Jylland). ikke kun jordbunden. den vi havde set os om, nærmede vi os på denne ret aktiv på Dansk Svampeatlas, som jeg synes første havetur 10 arter der var rødlistede eller er helt fantastisk godt, velfungerende og inspire- 3. Variation: I haven er der ud over grusgrave Voksesteder kun kendt fra ganske få fund fra Danmark. rende. Det ansporer mange til at komme i gang, lidt skov med mykorrhiza-træer og dødt ved (jeg Haven rummer arealer med overdrev og halv- Siden har det været forholdsvis let at lokke hvilket er uvurderligt. lader mange døde træer ligge). Der er overdrev, gammel selvsået skov, mest eg og ask, samt to Thomas ned at se på svampe i haven. men der er også bede med sphagnum, flis og grusgrave. En weekend kom jeg hjem og så Thomas’ Hvorfor er min have en særlig svampelo- kompost, og alle disse steder er der fundet hits. Jeg gør hvad jeg kan, for at græsplænerne er bil i indkørslen. Det varede ikke længe, før jeg kalitet? Under mine Rhododendron har der været Brun- så udpinte som muligt, og de domineres da også fandt ham nede på kanten af grusgraven, hvor Jeg er altid i humør til et hit og har nogle rigtig filtet Orangekantarel (Hygrophoropsis rufa) og af mos, Mark-Frytle og Håret Høgeurt. Et enkelt han fortalte mig, at han havde fundet en svamp, gode muligheder i det gamle Storstrøms Amt, Gråsort Silkehat (Leucocoprinus brebissonii). sted står godt en snes Almindelig Månerude, og han ikke kendte. Det blev jeg rigtigt glad for at hvor der er mange stjernelokaliteter og ikke ret På kompost fra genbrugsstationen har der været et andet et lidt større antal Majgøgeurt. Jeg tror høre, ikke fordi det frydede mig, at Thomas ikke mange aktive svampekikkere. Alligevel har jeg Conocybe anthracophila og Peziza subcitrina, heller ikke de forrige ejere gødede plænerne, kender alt til svampe, men da vi fandt Haasiella, gang på gang været på en god lokalitet og ikke og i flisbunken som nævnt Året Agerhat. som vel dækker ca. 5.000 kvm, og jeg bruger vidste han præcis hvem, der havde gjort hvilke fundet noget særligt, og har så hjemme i vores opsamler og timer klipningen, så man kan nyde fund af den, og hvornår. Sådan plejer det at væ- velundersøgte have fået øje på endnu et par hits. 4. Allervigtigst tror jeg dog at min fortrolighed frugtlegemer af svampe og øer med blomstren-

2 Svampe 68, 2013 3 de overdrevsplanter. På plænerne vokser: Tidlig Huesvamp, Rød Ametysthat og Gultrævlet Slør- Nogle mycelier, særligt de rigest bærende, kan Glanshat, Bredsporet Hjulhat, Storsporet Hjul- hat (nogle af de mange små, grimme slørhatte være meget trofaste fra år til år, men nogle ar- hat og Plæne-Hjulhat, Alm. Agerhat, Dværg- er blevet bestemt til denne, men det er uklart ter er decideret troløse og kræver et eller andet Agerhat, Arrhenia obscurata, diverse rødblade, hvor mange arter haven rummer af disse små specielt. Havens største hit (Lerbrun Gråblad) Grågul Huesvamp, Plæne-Huesvamp, Brunæg- Telamonia). Desuden er koralsvampen Ramaria har kun været fremme i 2001, 2010 og 2011, og get Huesvamp, Plæne-Hjelmhat, Dunstokket decurrens, der var ny for landet, allestedsnærvæ- Gråhåret Rødblad stod her i kolossale mængder Hjelmhat, de to almindelige mosnavlehatte, Lil- rende og kan høstes i kilovis visse år. Og Kø- i 2001, men jeg har ikke fundet den siden. Hvor- le Løghat, Papegøje-Vokshat, Snehvid Vokshat det Stjernebold står i store mængder på utallige for nu det? Er det kun fordi jeg ikke kan kende og Kegle-Vokshat. mycelier. Asketoptørre-Stilkskive er ved at tage den, eller vil den have noget helt specielt?. Det Sjovt nok mangler der også nogle oplagte livet af de mange asketræer i haven, og dens er den slags man kan gå og fundere lidt over overdrevsarter. Man må kikke forgæves efter små, hvide knappenålshoveder på bladstilke ses mens man leder efter nye arter. Og som maner køllesvampe, de blå rødblade (Leptonia), krat- overalt. Også Hjulbruskhat er det svært at spar- til eftertanke, hvis man skal kortlægge svampe- vokshatte og jordtunger. Og hvorfor nu det? Jeg ke sig vej frem for. Det var ti bud. ne på en given lokalitet. skal ikke kloge mig for meget, men haven rum- Det har været rigtig underholdende at kort- mede for 50-60 år siden et jordbærgartneri, og De fremmeste svampe lægge svampene i haven rimeligt grundigt; indtil grusgravene er fra 1930’erne, så mon ikke der Noget af det fedeste ved haven er dog stjerne- videre er det blevet til 425 arter. Og hvad siger bare mangler lidt kontinuitet? boldene. Mange år er der fire arter oppe ad gan- det så om stedets kvaliteter? Hvor gode indi- Sjovt nok er der også fundet hits, eller i hvert gen, og det er blevet til seks arter i alt. Der er Sodet Parasolhat (Melanophyllum haematospermum) katorer er svampe? Som det fremgår nedenfor, – en af de mange interessante parasolhatte i haven. fald mindre almindelige arter, på dødt ved i ha- ikke nogen rigtige intergalaktiske monsterhits Foto Jens H. Petersen. er haven også rig på andre organismegrupper, ven. Den slags voksesteder burde vel ikke være så imellem, men alligevel: Kødet Stjernebold står selvom der ikke er nær så mange rødlistede ar- meget anderledes end dødt ved andre steder, men som nævnt i gode år i hundredevis overalt, Kød- ter. Men at bruge svampe som indikatorer kræ- vi har fundet Purpur-Voksporesvamp (Ceriporia farvet Stjernebold har to til tre mycelier, Stil- et mindre uheld med en pæl, der stod i vejen ver meget lange (og heldige) studier, for mange purpurea), Skygge-Skærmhat (Pluteus umbrosus) ket Stjernebold det samme, Krave-Stjernebold for nogle ribben. Og til sidst Sodet Parasolhat i arter er kun fremme visse år og varierer i det og på førne under Poppel Smudsigbrun Skælhat har to mycelier, Frynse-Stjernebold har nok lidt slægten Melanophyllum – jeg venter spændt på hele taget meget fra år til år, hvortil kommer (Phaeogalera dissimulans). Før svampeatlas be- flere, og som rosinen i pølseenden har jeg en den grønsporede! den korte tid man har fornøjelsen af dem. Om- gyndte, og uden Thomas kunne bevidne det, har enkelt gang (i 2009) set Håret Stjernebold. Det Også skærmhattene er noget særligt. Jeg vendt kan man sige at naturundersøgelser er jeg i øvrigt også set Poppel-Kæmpeskælhat (He- er vist kun Tisvilde Hegn der her til lands kan finder sjældent ret meget andet end Sodfarvet utilstrækkelige uden svampeundersøgelser, for i mipholiota populnea) og siden tjekket hvert år, prale af lige så mange arter af stjernebolde, og på mine ture uden for haven, men i haven gror min have yngler ikke nogen rødlistede fugle og men den har altså ikke kunnet klare optagelses- Tisvilde Hegn er en del større end de 1,7 hek- ud over den allerede nævnte Skygge-Skærm- planterne tæller kun Almindelig Månerude, og kriterierne til den officielle liste. Det kan jo også tarer jeg råder over. Uden for haven finder jeg hat også Sodfarvet samt Stiv Skærmhat, Gråfi- Maj-Gøgeurt som bemærkelsesværdige planter. mane til forundring, hvorfor vedsvampe, der trods ligesom alle andre kun sjældent stjernebolde. bret, Gråbrun, Netåret, Rynket og Gulstokket Foruden de ca. 425 arter af svampe tæller alt kan finde dødt ved nogen steder endnu, skal Parasolhattene (i bred forstand) er også et Skærmhat. haven også mange sommerfugle (275 arter), dukke op på steder med mange andre hits. Er det kapitel for sig. Her har vi faktisk to gange fun- I Svampe 63 kan man læse at der i 2010 blev planter (235 naturlige foruden 600 eksoter som fordi stedet i forvejen tiltrækker svampefolk, eller det noget der ser lovende ud. Den ene ligger og fundet flere nye arter for landet, heraf er de to jeg har ansvaret for) og fugle (160). Bare i dis- er der en økologisk forklaring? En af mine stu- afventer i Californien, og den anden – en lille fra vores have, og en tredje var også fra byen, se artsgrupper er vi allerede over 1000 arter i diekammerater foreslog, at det kunne være fordi rød parasolhat – ligger også og afventer; den men ikke lige matrikel 25Y. Af nye svampe for haven, hertil kommer alle de andre organismer veddet var mere modtageligt for visse svampe når skal have tjekket sit DNA. Men blandt dem landet er det i alt blevet til otte styk i haven (som jeg også går og nørkler med). Biodiversitet det gror på kalk, som jo betyder mangel på visse der er bestemt, er det rart at kunne tælle: Grå- alene. er spændende underholdning – selv i egen have. mineraler, og det tror jeg på. I hvert fald finder grøn, Stinkende, Hvidbæltet, Kastaniebrun og man sjældne vedsvampe på Møns Klint, i Allinde- Hvidlig i slægten Lepiota, hertil kommer Pig- Og hvad kan man så lære af det? Opsummering over hits, m.m. lille, i Vejlø Skov og i vores have. get, Lysskællet, Langes og Pindsvine-Parasolhat Svampekikkeriet på egen matrikel har udover Tabellen på næste side viser 44 arter, som har i slægten Echinoderma og Blegpudret, Melet, en anledning til at prale i denne artikel også mindre end 10 lokalitetsangivelser i Svampeat- De 10 almindeligste storsvampe Kliddet og ikke mindst Møllers Parasolhat i været godt for at gøre iagttagelser og overve- las-perioden. 13 arter har mellem 10 og 20 loka- Det er svært at sige hvad der er de 10 alminde- slægten Cystolepiota. Desuden Stor Kæmpe- jelser, hvoraf nogle allerede fremgår. Det har liteter. I listen har jeg yderligere medtaget nogle ligste arter i haven. Måles der i antal mycelier, parasolhat og Macrolepiota fuliginosa foruden været rigtig nyttigt at få en bedre fornemmelse arter, der ganske vist har over 20 fund i data- er der måske en eller flere huesvampe på listen, silkehattene (Leucoagaricus og Leucocoprinus) af fænologien og vejrets betydning. Ligesom jeg basen, men som alligevel er arter man snakker og måles der i biomasse, kommer Kødet Stjer- Rødmende og Hvid. Den rødmende fandt Tho- overvejer meget, hvordan jeg holder min have. om når man finder dem. Det drejer sig typisk nebold nok med i opløbet. Men arter som man mas først i naboens syrenhæk, men samme dag De fleste svampe er ganske trofaste; når Mild om arter der har mellem en og to snese fund i ikke kan undgå at finde, omfatter Mild Kam- fandt vi den også på kanten af grusgraven, eller og Gul Kam-Skørhat dukker op i plænen, er det Svampeatlas. Skørhat, Ege-Mælkehat, Mycena mirata, Pudret rettere nede ad skrænten, hvilket forårsagede værd at kikke efter flere svampe.

4 Svampe 68, 2013 5 Rødlistede arter, hits og bemærkelsesværdigheder fra haven Beech Boys i Italien Videnskabeligt navn Dansk Navn Rødlistestatus Antal lokaliteter NY=ny for DK* i svampeatlas** Agrocybe pusiola Dværg-Agerhat LC 2 Jacob Heilmann-Clausen & Morten Christensen Agrocybe rivulosa Året Agerhat NA/NY 8 Arrhenia obscurata NE 2 Athelia fbulata LC 2 Boletus bubalinus Aurora-Rørhat NE >20 Byssolophis sphaerioides NE/NY 0 Ceriporia purpurea Purpur-Voksporesvamp VU >20 Clitocybe phaeophthalma Stinkende Tragthat LC 14 Coniochaeta subcorticalis NE 0 Conocybe anthracophila var. ovispora NE/NY 1 Coprinellus focculosus Fnugget Blækhat LC 4 Coprinellus subdisseminatus DD 1 Cystolepiota adulterina Melet Parasolhat NT 7 Cystolepiota hetieri Kliddet Parasolhat VU 5 Cystolepiota moelleri Møllers Parasolhat EN 1 Durella connivens NE 4 Echinoderma carinii Lysskællet Parasolhat DD 1 Echinoderma echinacea Pindsvine-Parasolhat LC 8 Echinoderma jacobi Langes Parasolhat LC 15 Entoloma dysthales Gråhåret Rødblad NT 1 Entoloma dysthaloides LC 2 Entoloma pleopodium Duftende Rødblad LC 16 Geastrum fmbriatum Frynset Stjernebold LC >20 Geastrum melanocephalum Håret Stjernebold LC 2 Geastrum pectinatum Stilket Stjernebold LC >20 Geastrum rufescens Kødfarvet Stjernebold LC 8 Geastrum striatum Krave-Stjernebold LC 8 Geastrum triplex Kødet Stjernebold LC >20 Gelatinopsis polyconidiata NE//NY 1 Hebeloma cavipes NE 14 Helvella nigricans Sort Foldhat LC 5 Hemimycena delectabilis Nitrøs Huesvamp LC 7 Hygrophoropsis rufa Brunfltet Orangekantarel DD 6 Haasiella venustissima Pragtnavlehat DD 0 Den tyske mykolog Claus Bässler og Jacob (forest til venstre) undersøger en or- Hyphoderma nemorale NA/NY 3 dentlig moppedreng af en bøgestamme nær toppen af den 1050 meter høje udslukte Hypocrea aureoviridis Æggegul Kødkernesvamp NE 10 Inocybe posterula DD 3 vulkan Monte Cimino. Foto Morten Christensen. Lepiota castanea Kastaniebrun Parasolhat LC >20 Lepiota erminea Hvid Parasolhat LC >20 Lepiota griseovirens Grågrøn Parasolhat VU 4 Lepiota subalba Hvidlig Parasolhat LC 15 De fleste danskere tager nok til Italien for at se vinde. Et af de steder hvor bøgen overlevede is- Lepiota subincarnata Hvidbæltet Parasolhat LC 16 på middelalderbyer, kunstmuseer og folkeliv el- tiden var i Italien, hvor der kendes flere såkaldte Leucoagaricus badhamii Rødmende Silkehat VU 3 Leucoagaricus sericifer Hvid Silkehat LC 1 ler for at nyde solen og den gode mad og vin. glaciale refugier. Mens vi i Danmark kun har haft Leucocoprinus brebissonii Gråsort Silkehat VU 12 Leucopaxillus rhodoleucus Rosabladet Tragtridderhat NT 3 Disse herligheder fik vi heldigvis også lejlighed bøgeskove i ca. 3500 år, har de altså haft bøge- Lycoperdon ericaeum Hede-Støvbold DD 1 til at opleve en smule af, da vi i efteråret 2012 skov i Italien i titusindvis af år, uden afbrydelser. Lylea tetracoila NE/NY 2 Lyophyllum confusum LC ?1 besøgte Italien. Men det primære formål var et Formålet med vores tur til Italien var at studere Lyophyllum hebelomoides Lerbrun Gråblad CR/NY 1 ganske andet – nemlig at se på vedboende svam- vedboende svampe i de moderne efterkommere Macrolepiota cf ?? fuliginosa DD 13 Melanoleuca atripes Mørk Munkehat DD/NY 1 pe i italienske bøgeskove. Og bøgeskove er der af disse skove. Og vi var ikke alene på turen. Fak- Melanophyllum haematospermum Sodet Parasolhat LC 18 faktisk en hel del af i Italien, og de har været der tisk havde vi selskab af nogle af Europas førende Mycena adonis Rønnerød Huesvamp LC >20 Mycena amicta Iris-Huesvamp LC 17 længe. Under den sidste istid blev Europas løv- eksperter i mosser og laver tilknyttet gamle træer Mycena smithiana Blegrød Huesvamp LC 6 skove presset langt mod syd og øst af is og kolde og faldne stammer af bøg, nemlig Erik Aude og Mycenella lasiosperma Stjernesporet Dughat LC 9 Mycenella salicina Glatsporet Dughat LC 1 Otidea bufonia NE 11 Jacob Heilmann-Clausen, Center for Macroecology, Evolution and Climate, Universitetsparken 15, DK-2100 Peziza subcitrina NE 1 Kbh; [email protected] Phaeogalera dissimulans Smudsigbrun Skælhat DD 2 Pholiotina teneroides DD 7 Morten Christensen, Hvidtjørnevej 1, DK-4180 Sorø; [email protected] Pluteus cinereofuscus Gråbrun Skærmhat LC 15 Pluteus plautus s.l. Rynket Skærmhat LC >20 Pluteus umbrosus Skygge-Skærmhat NT >20 The Beech Boys in Italy Ramaria decurrens DD 2 In October 2012 the authors visited Italy with the Beech Boys, a group of experts in bryophytes, lichens and wood Rhodocybe fallax Hvid Troldhat DD 3 decay fungi, to investigate some of the best preserved beech forest reserves. In total six different reserves were vis- Rosellinia corticium NE 4 Rutstroemia echinophila Kastanie-Brunskive NE 1 ited, from submontane beech forests 1800 m above sea level in the Abruzzo region to sub-mediterranean in Lazio. Scleroderma cepa Rødbrun Bruskbold DD 2 In each reserve a standard protocol was followed to obtain data on wood-inhabiting fungi on fallen beech logs. Sev- Tremella versicolor Voksskind-Bævresvamp NA >20 Fotos Martin Vestergaard. eral interesting fungi were recorded, including Resupinatus kavinii, Mycena romagnesiana, Perenniporia narymica * Et fund fra haven udgør tilsyneladende det første (eller eneste) danske fund and Hohenbuehelia cf. nigra. An Entoloma species with blue gills appears to represent an undescribed close ** Godkendte fund fra lokaliteter i atlasperioden to E. euchroum, and the polypore Aurantiporus alborubescens was recorded as new to Italy and southern Europe.

6 Svampe 68, 2013 7 os nogle af Slovakiets (ja måske Europas?) bedst har medført at træet er knækket, fx råd af Tøn- bevarede bøgeskovsreservater. Denne tur kan dersvamp. Normalt når vi at undersøge 20 stam- man læse mere om i Svampe 49 (Heilmann-Clau- mer på en dag i felten. Vores første dag i felten sen & Christensen 2004). I 2005 gik turen så til var præget af perioder med heftig regn, og det Spanien, og denne gang var vi fire mand der tog var lidt af en udfordring at holde vores feltske- af sted. Morten var på dette tidspunkt i gang med maer tørre. Men fungaen på bøgestammerne var et PhD-projekt i Nepal, så han måtte stå over. En veludviklet, og vi fik spændende data med hjem. vittig britisk mykolog, Martyn Ainsworth, som Blandt de mest almindelige arter var der flere var inviteret med på turen uden dog at deltage, arter som vi slet ikke kender fra bøgestammer i kaldte os ”the beech boys”. Det var et navn vi Danmark, bl.a. Finskællet Skælhat (Pholiota tu- ikke var sene til at tage til os. Siden er det blevet berculosa), Oliven-Huesvamp (Mycena arcan- til fælles ture til Bulgarien og Slovakiet (igen), geliana) og huesvampen Mycena romagnesiana, foruden omfattende studier ved dele af gruppen som ligner Toppet Huesvamp, men afviger ved i Halland i Sverige (se Heilmann-Clausen 2005, at være okkergul og ved tilsyneladende kun at 2006). På lidt længere sigt er det vores mål at få vokse i bjergskove. Af mere spektakulære arter studeret biodiversiteten knyttet til gamle bøge- så vi Pindsvinepigsvamp (Hericium erinaceus) og træer og dødt ved inden for hele den europæiske Pighud (Dentipellis fragilis). bøgs udbredelsesområde. Dagen efter gik turen til Valle Cervara, som bl.a. huser nogle af de ældste kendte bøgetræer i Bjergskove i Abruzzo Europa. I Danmark kendes meget få bøge ældre Turen startede en oktoberaften i lufthavnen lidt end 350 år, men vores italienske kolleger havde uden for Rom, hvor de forskellige beech boys udtaget borekerner af et træ som var dateret til ankom fra deres hjemlande. Herefter fulgte en at være ca. 650 år gammelt. Vi så træet, og det 2,5 times tur, hvor vi i den lille italienske udlej- så – overraskende nok – meget normalt ud. Det Udsigt over Appenninerne i Abruzzo Nationalpark, hvor bøg danner skovgrænse mod de subalpine græsgange i ca. ningsbil forsøgte at følge vores italienske guider var hverken kæmpestort eller troldeagtigt kro- 1800 meter højde. Undergrunden af kalksten bidrager til vanskelige vækstvilkår for træer, og skovgrænsen er delvist ad mørke bjergveje. Lidt efter midnat ankom vi get. Men det har vokset ekstremt langsomt på betinget af en meget lang græsningshistorie, laviner og dårlig vandforsyning om sommeren. Foto Morten Christensen. til vores destination Pescassaroli, en lille by midt grund af de vanskelige vækstforhold i området. i den store Abruzzo Nationalpark. Den lille by Om vinteren ligger sneen meterhøjt, og laviner ligger helt omgivet af bjerge, og disse bjerge er udgør en vigtig forstyrrende faktor. Snetrykket Rasmus Fuglsang fra Danmark, Örjan Fritz fra om i Svampe (Heilmann-Clausen & Christensen fulde af bøgeskove, så vi følte os straks hjemme. gør at næsten alle træer er krumme forneden, og Sverige, Petér Ódor fra Ungarn og Klaas van 2000a,b, Christensen & Heilmann-Clausen 2003). De næste tre dage brugte vi på at udforske til nogen frustration for vores epifyt-venner var Dort fra Holland. Desuden hjalp tyskeren Claus Siden blev vi involveret i et EU-projekt, NatMan, omegnens bøgeskove, som alle er præget af at gro de nederste 2 meter af alle træer næsten fri for Bässler til med svampestudierne. Helt uundvær- som havde som formål at skabe et videnskabe- på meget kalkrig grund, til dels på meget stejle mosser og bladlaver, som ikke trives under vin- lig var dog vores italienske bøgeskovseksperter, ligt grundlag for udviklingen af mere naturnære områder med klipper. Vejret i ugerne før vores tersneen. Om sommeren er klimaet solrigt og professor Gianluca Piovesan og hans kollega Al- driftsformer i europæiske bøgeskove. I den for- tur havde budt på en række store regnskyl, og ofte meget tørt, hvilket kun gøres værre af den fredo Di Filippo fra universitetet i Viterbo. De bindelse var det vigtigt at undersøge hvordan vores første indtryk var også at vi havde ramt porøse, kalkrige jordbund der holder dårligt på havde sørget for udvælgelsen af de lokaliteter helt naturlige bøgeskove fungerer og at studere sæsonen optimalt. Vi så masser af svampe ud af det vand der trods alt falder. Svampemæssigt var som vi skulle besøge i løbet af vores uge i Italien. deres biodiversitet, så man, så vidt muligt, kan vinduerne i bilen, og vi blev ikke skuffede da vi dagens største oplevelse en vedboende rødblad Lokaliteterne var udvalgt som repræsentanter tage vare på denne i de dyrkede skove. Fokus kom ud af bilerne og i skoven på vores første felt- med markant blå lameller. Første gang tog vi den for de mest naturlige bøgeskove i Italien, langs kom til at ligge på vedboende svampe og mosser dag, hvor målet var Coppo del Morto. For at få for en afvigende type af Prægtig Rødblad (En- en højde-gradient fra ca. 200 til 1800 meter over som blev studeret af et større team af eksperter sammenlignelige data prøver vi på vores ture at toloma tjallingiorum), som ligner, bortset fra at havet. i Danmark, Holland, Belgien, Slovenien og Un- undersøge et tilfældigt udvalg af stammer fordelt den har hvide lameller. Men efter tredie fund af garn. Projektet resulterede i en række rapporter på fem nedbrydningsklasser (se Heilmann-Clau- en stor flok svampe med chokerende blå lameller The beech boys og indtil videre én videnskabelig publikation, der sen & Christensen 2000) og fordelt over forskel- var det svært at tro på den tolkning. Vores forelø- Det er langtfra første gang vi er draget ud i Euro- handler om vedboende svampe og mosser (Ódor lige størrelsesklasser. Disse stammer undersøges bige konklusion er nu at det drejer sig om en ube- pa for at se på gamle bøgeskove. Det hele star- mfl. 2006). Efter afslutningen af NatMan var vi i bund, og vi registrerer en række parametre som skrevet art tæt på Smuk Rødblad (E. euchroum), tede tilbage i 90’erne hvor vi i Danmark begynd- flere i gruppen der havde mod på mere. I 2003 tog vi antager har betydning for fungaens sammen- som i Danmark især kendes fra gamle elletrunter. te at kigge på vedboende svampe i bøgeskove. vi sammen med belgieren Ruben Walleyn (†) til sætning. Ud over størrelse og nedbrydningsstadi- Den har mere violette farver og danner frugtle- Først i Suserup Skov på Midtsjælland, siden over Slovakiet, hvor vores slovakiske guider, mykolo- um er det bl.a om træet er knækket eller rodvæl- gemer der kun er halvt så store som hos vores det ganske land. Det er der skrevet flere artikler gerne Slavomír Adamcik og Victor Kucera viste tet, og om det er åbenlyst hvad der i sidste ende italienske fund.

8 Svampe 68, 2013 9 Fra Valle Cervara i Abruzzo Nationalparken har vi tre indsamlinger af en tilsyneladende ukendt rødblad. Den Resupinatus kavinii er en sydlig barkhat som vokser i meget store og tætte grupper på undersiden af råddent ved. nøgler umiddelbart ud som smuk rødblad (Entoloma euchroum) men er ca. dobbelt så stor, med mere brunlig Her er den fotograferet tæt ved Lago di Bracciano. Foto Morten Christensen. hat, manglende lugt og mere himmelblå lameller. Foto Jacob Heilmann-Clausen.

På trediedagen besøgte vi et mere lavtliggende geskovene. Bøgetræerne bliver her således både ganske tæt på Middelhavet og kun ca. 400 meter vi fandt på 90 % af de undersøgte stammer. Vi område i en bred slugt langs en større bjergbæk. store og høje, men ikke så gamle som i højderne. over havet. Bøgene gror her sammen med træar- kender også arten fra bøgestammer herhjemme, Området var betydelig mere beskyttet mod ud- Ser man bort fra de talrige blomstrende alpe- ter der kun findes i denne varme del af Europa, men med relativt lav frekvens, og ikke fra rådne tørrende sol og vind, og vores mos- og lav-inte- violer, mindede bøgeskoven på Monte Cimino f.eks. den stedsegrønne Steneg og løvfældende stammer. Andre bemærkelsesværdige og eksoti- resserede venner var begejstrede. Med hensyn om bøgeskove på frodig jord i Østdanmark, fx arter som Tyrkisk Eg og Humlebøg. Kort over ske indslag var Ferskenhat og en ret spektaku- til vedboende svampe var området dog ikke det Suserup Skov. Det gjaldt også fungaen. De hyp- bøgens udbredelse i Europa viser slet ikke at lær barkhat, Resupinatus kavinii, som ganske vist mest ophidsende og mindede en del om noget vi pigste arter på stammerne var således velkendte Bøg gror i disse egne, men ifølge vores italienske danner meget små frugtlegemer, men i så store kender fra danske bøgeskove. Men for mykor- almindeligheder som Blødende Huesvamp (My- kolleger var bøgen i gammel tid før rydning og mængder at den virkelig har en wow-effekt, hvis rhizasvampe var stedet et eldorado, hvilket ikke cena haematopus), Porcelænshat (Oudemansiella konvertering til kastanielunde ganske udbredt i man får vendt et stykke råddent træ hvor den mindst skyldes en undergrund af kalksten og mucida) og Grov Kulskorpe (Eutypa spinosa). det mellemitalienske bakkeland. Den første lo- vokser. Vi så også både Pude-Ildporesvamp (Fo- dolomit, som giver en helt speciel funga. Stedvis Klimaet er dog betydeligt varmere end i Dan- kalitet vi besøgte i denne zone var en bjergside mitoporia punctata) og Tvefarvet Foldporesvamp vrimlede det med store koralsvampe, pigsvam- mark, især om sommeren, og vi havde fornøjel- over landsbyen Roccantica. I løbet af en halv ti- (Gloeoporus dichrous). Begge arter er velkendte pe og specielle snegle- og ridderhatte, så det var se af adskillige sydlige arter som poresvampene me spadserede vi fra et typisk italiensk landskab herhjemme, men ikke på bøgestammer. Først- indimellem vanskeligt at holde fokus på de ved- Oxyporus latemarginatus, Trichaptum biforme og med citrustræer og olivenlunde, gennem græs- nævnte findes således typisk på tykke grene af boende svampe. Coriolopsis trogii. Sidstnævnte ligner til forveks- ningsskov med Steneg, indtil vi nåede næsten ren Hassel og Pil, mens sidstnævnte er snævert knyt- ling håret læderporesvamp, men har lidt tykkere, bøgeskov. Skoven var, bortset fra nogle ganske tet til faldne birkestammer. På udslukte vulkaner korte hatte og brunligt kød og porelag. Den er små lommer, præget af tidligere og nuværende Ugens sidste ekskursionsmål lå endnu lavere, Efter Appenninerne gik turen mod nordvest til fundet én gang i Sverige og er en art vi bør kigge skovdrift, så der skulle knokles for at finde vel- men klimatisk mere beskyttet nær søen Lago di et område 100 km nord for Rom omkring den efter i Danmark, ikke mindst på solbagte stam- egnede stammer at undersøge. Fungaen på bø- Bracciano. Her var fungaen den mest eksotiske meget flotte og gamle by Viterbo. Området er mer i de sydlige dele af landet. gestammerne var domineret af velkendte danske på turen. Smuk Lædersvamp var også her en af præget af en række gamle og for længst udslukte og mere sydlige arter i mærkværdige blandings- de hyppigste arter i følgeskab med muslinge- vulkaner. Den vulkanske undergrund er kalkfat- Bøgeskove med udsigt til Middelhavet forhold. Den mest almindelige art, også på rådne svampen Småskællet Muslingesvamp (Crepido- tig og giver god og næringsrig grobund for bø- Vores sidste mål på turen var nogle bøgeskove stammer, var således Smuk Lædersvamp, som tus calolepis), som vi herhjemme mest kender fra

10 Svampe 68, 2013 11 På den lavest beliggende og mest kystnære lokalitet, tæt ved søen Lago di Bracciano, fandt vi flere steder en Poresvampen Perenniporia narymica dannede imponerende, delvis gulfarvede frugtlegemer på flere bøgestam- næsten sort Filthat som umiddelbart passer ret godt med Hohenbuehelia nigra. Problemet er blot at denne art er mer tæt ved kratersøen Lago di Bracciano i 400 meters højde. Foto Jacob Heilmann-Clausen. beskrevet fra troperne, og så varmt er der trods alt ikke i Italien. Foto Jacob Heilmann-Clausen

Bævreasp. Også Resupinatus kavinii forekom i en liste med 22 svampearter som indikatorer for er udviklet ud fra vores erfaringer fra Nord- og tors of nature value in European beech forests. – EFI Proceedings 51: 218-226. store mængder, men den fik følgeskab af en end- særligt beskyttelsesværdige bøgeskove i Europa Centraleuropa giver mening syd for Alperne. Fritz, Ö., Christensen, M. & Heilmann-Clausen, J. 2010. nu mere eksotisk art, den violetgrå til næsten sor- (Christensen mfl. 2004). Af disse fandt vi seksten Alt dette er indtil videre spekulationer og ikke Tyromyces alborubescens – en för Sverige ny ticka te Filthat Hohenbuehelia nigra. På barksvampe- arter på de seks lokaliteter vi besøgte, men kun spørgsmål der kan besvares ud fra en enkelt tur på bok. – Svensk Mykologisk Tidskrift 31(2): 4-10. fronten imponerede den pæreduftende, piggede mellem fire og otte arter per lokalitet. Sammen- til Italien. Men sammen med informationerne Heilmann-Clausen, J. & Christensen, M. 2000a. Intro- barksvamp Phlebia nothofagi (se Svampe 50), og lignet med urskovsagtige områder i Slovakiet og fra turene med the beech boys de sidste ti år var duktion til vedboende svampe. – Svampe 41: 13-25. blandt poresvampene var Phellinus torulosus og Slovenien er det ikke voldsomt imponerende. turen til Italien en vigtig brik i forståelsen af di- Heilmann-Clausen, J. & Christensen, M. 2000b. Svampe Perenniporia narymica eksotiske indslag der ikke Dette kan skyldes flere forhold. Den meget lange versiteten af vedboende svampe i Europas bø- på bøgestammer – indikatorer for værdifulde løv- kendes fra vores del af Europa. I dette eksotiske historie for bøg i området overskygges formo- geskove. Og når disse data kædes sammen med skovslokaliteter. – Svampe 42: 35-47. Heilmann-Clausen, J., 2005. Diversity of saproxylic selskab var det en stor overraskelse at støde på dentlig af en historie, der de sidste 2000 år har data for vedboende mosser og epifytiske laver og fungi on decaying beech wood in protected forests Rosa Fedtporesvamp (Aurantiporus alborube- budt på en meget intensiv udnyttelse af skovene parres med data om klima og skovhistorie, kan in the county of Halland. – Information från Läns- scens), som findes på flere af de gode stammelo- i området. Udnyttelsen af brænde har sandsyn- vi gradvist tegne et mere nuanceret billede af de styrelsen Halland, Meddelande 2005: 7. kaliteter i Danmark og Sydsverige (se Fritz mfl. ligvis betydet, at der i lange periode kun har væ- europæiske bøgeskoves biodiversitet og udvik- Heilmann-Clausen, J. 2006. Vedlevanda svampar på 2010), men som aldrig før er registreret i Italien ret meget små mængder af dødt ved i skovene, ling i fortiden, og give kvalificeret input til frem- bok i Halland. – Svensk Mykologisk Tidsskrift 27: eller andre steder syd for Alperne. og intensiv husdyrgræsning og konvertering af tidig beskyttelse i en tid med klimaændringer og 19-28. skove til kastanielunde og landbrug har medført fortsat intensiv skovudnyttelse. Heilmann-Clausen, J. & Christensen, M. 2004. På jagt Afrunding – sammenligning med andre en fragmentering af skovlandskabet. Bruddet på efter urskovssvampe. – Svampe 49: 45-52. Ódor, P., Heilmann-Clausen, J., Christensen, M., Aude, lande i Europa kontinuiteten i levestederne for de træboende Litteratur E., van Dort, K.W., Piltaver, A., Siller, I., Veerkamp, Vores overordnede indtryk fra turen til de ita- arter kan have medført en forarmning som ikke Christensen, M., & Heilmann-Clausen, J. 2003. Vedbo- M.T., Walleyn, R., Standovár, T., van Hees, A.F.M., lienske bøgeskove var at diversiteten af vedbo- er forekommet i samme grad i skovområderne i ende svampe i Jægersborg Dyrehave. – Svampe 48: Kosec, J., Matocˇec, N., Kraigher, H., Grebenc, T. ende svampe er høj med en artssammensætning det centrale og østlige Europa. Andre faktorer 23-40. 2006. Diversity of dead wood inhabiting fungal and som adskiller sig en del fra hvad vi har oplevet såsom klimatiske forhold kan også spille ind, og Christensen, M., Heilmann-Clausen, J., Walleyn, R. & bryophyte assemblages in semi-natural beech fore- Adamcˇik, S. 2005: Wood-inhabiting fungi as indica- i andre dele af Europa. Vi har tidligere forelået det er langtfra givet at vores indikatorliste, der sts in Europe. – Biological Conservation 131: 58-71.

12 Svampe 68, 2013 13 betydning, er et stort spørgsmål. Og det har det Vidste du . . . af Flemming Rune været lige siden Aristoteles (384-322 f.Kr.) be- skrev det mystiske lys, der af og til blev udsendt fra træ under nedbrydning af svampe. (A.G. Oli- stedet for at sætte dem i banken. Olga Gapijen- veira m.fl.: Photochemical & Photobiological ko, der er leder af mikrobiologi-laboratoriet på Sciences 11 (5): 848-852, maj 2012; http://news. det hviderussiske videnskabsakademis Institut mongabay.com/2013/0613-kimbrough-glowing- for Eksperimentalbotanik, har i hvert fald for fungi.html, juni 2013). nylig opfordret den hviderussiske befolkning til straks at sætte alle deres dollarsedler i banken. Amerikanske dollarsedler indeholder nemlig – at frugtlegemer af Karl-Johan (Boletus edulis) mange bomuldsfibre, og med de kolde og fug- i sjældne tilfælde kan få en hatdiameter på næ- tige forhold, der hersker i mange hviderussiske sten en halv meter og veje over 3 kg. Et enormt hjem, er dollarsedler i overhængende fare for eksemplar, der blev fundet i 1995 på Isle of Skye at blive angrebet af ukendte skimmelsvampe. I i Skotland, havde en hat på 42 cm, en stokhøjde banken er der derimod altid lunt og tørt, og det på 18 cm, en stoktykkelse på 14 cm og en vægt Piemonteser-Trøfler (Tuber magnatum) for ca. 5.000 allerbedste er at veksle sine dollars til hviderus- på 3,2 kg. Det er formentlig nær grænsen for, ¤. Foto Angelo Cassinelli, Piemonte Evento siske rubler, som er trykt på langt mere svampe- hvad der er muligt. Oprindelsen af et ”vandre- resistent papir. Man skal også være opmærksom billede” af en flere meter høj Karl-Johan, som – at verdens største og mest traditionsrige trøf- på, at vekselkontorer, som belyser alle penge- har cirkuleret på internettet siden 2000, er netop felmesse hvert efterår afholdes i byen Alba i sedler med UV-lys for at kontrollere deres ægt- endegyldigt blevet afsløret. Det blev lavet som Norditalien. I november 2012 kunne man for hed, måske slet ikke vil veksle dollarsedler, som gardneri kan ses lyse om natten. Foto en joke af den unge mykolog David Redecker 82. gang åbne det store marked ’Mercato mon- har fået skimmel. De hviderussiske medier har Cassius Stevani i Tom Bruns svampelaboratorium på Univer- diale del Tartufo Bianco d’Alba’ for flere tusind slået historien stort op, og Olga Gapijenko står sity of Berkeley i 2000 som en morsom paral- tilrejsende trøffelentusiaster og -opkøbere. Der vist til statskontrolleret forfremmelse… (http:// lel til verdens største svampemycelium af Mørk blev solgt trøfler for enorme summer: både sto- de.ria.ru/society/20130228/265630883.html; fe- – at 71 svampearter er kendt for at kunne lyse Honningsvamp (Armillaria ostoyae), der netop re mængder Piemonteser-Trøfler (Tuber magna- bruar 2013). i mørke, og at de tilsyneladende anvender ak- det år var lokaliseret ved “genetic fingerprin- tum) til 2.000-7.000 ¤ pr. kg og Sommer-Trøffel kurat den samme kemiske reaktion for at frem- ting” i staten Oregon. Tom Bruns fortæller nu, at (Tuber aestivum) til 400-800 ¤ pr. kg, alt efter bringe lyset. Den såkaldte ’bioluminescens’ kæmpe-rørhatten dengang i 2000 blev afbildet hvor flotte og regelmæssige frugtlegemerne var. – at virus på planter med svampe som mellem- opstår, når et enzym, luciferase, katalyserer ilt- i sin naturlige habitat: det digitale billede, og at Også andre lækkerier, som friske Kejser-Flue- led tilsyneladende kan indgå i livsvigtige symbi- ningen af et organisk molekyle, luciferin. Et for- den naturligvis fik navnet Boletus photoshopus svampe (Amanita caesarea), havde fundet vej oser for planterne. Professor Marilyn Roossinck skerhold af amerikanske og brasilianske myko- (G.R. Kozikowski: Mycologist 10 (4): 183-184, til messen. De blev solgt for beskedne 30 ¤ pr. fra Pennsylvania State University har undersøgt loger har sammenlignet lysdannelsen hos arter 1996; http://wafflesatnoon.com/2013/01/02/de- kg. Et af messens PR-kneb er hvert år at sende en række græsarter, der vokser på meget varm, af alle hovedgrupper af selvlysende svampe, bl.a. bunking-the-worlds-largest-mushroom-photo/, den flotteste trøffel til en verdenskendt person- vulkansk bund i Yellowstone Nationalpark, og Honningsvamp (Armillaria), Huesvamp (My- januar 2013). lighed. Både Harry Truman, Sophia Loren og opdaget, at de altid har rodforbindelse med cena) og de østershattelignende Olivensvamp Alfred Hitchcock er på den måde blevet tildelt svampe, som igen er ”inficeret” med vira. Når (). Til mykologernes overraskelse pragteksemplarer af hvide Piemonteser-Trøfler man fjerner virusset fra svampene, går planter- foregår lysdannelsen på præcis samme måde, og gennem årene, og det er allerede bestemt, at den ne hurtigt ud på den mere end 50 grader varme det antyder, at mekanismen måske er opstået flotteste trøffel i 2013 vil tilfalde Barack Obama. jordbund, men tilbagefører man virusset hurtigt meget tidligt i den fælles udviklingshistorie for De lokale arrangører er ikke i tvivl om, at den nok, overlever de. Det har endnu ikke været mu- disse i dag ikke længere særlig nært beslægtede amerikanske præsident vil værdsætte den gav- ligt at opklare, hvilken kemisk reaktion der sker svampegrupper. Professor Dennis Desjardin fra milde gave. For hvem vil ikke gerne kunne fråd- i rødderne, når svampene omkring rødderne har San Francisco State University er medforfatter se i Piemonteser-Trøffel – bare én gang i sit liv virus i sig, men Marilyn Roossinck forsker vide- på arbejdet, og han har selv nybeskrevet næsten (V. Kell, M. Beyer & H. Rönicke: Der Tintling 18 re for at opklare mysteriet – både i Yellowstone en fjerdedel af alle selvlysende svampe i verden. (1): 81-86, februar 2013). og i troperne. (www.spiegel.de/wissenschaft/na- Han siger, at det stadig ikke har været muligt tur/viren-und-pilze-machen-manche-pflanzen- at finde en forklaring på, hvorfor disse svampe kaelteresistent-a-884060.html; februar 2013; egentlig lyser i mørke. Måske forsøger de at – at det angiveligt kan være risikabelt for hvide- M.J. Roossinck: PLoS pathogens 9 (5): e1003304; tiltrække insekter eller andre dyr for at blive russere at gemme deres dollarsedler hjemme i maj 2013). spredt om natten, men om det virkelig har en „Boletus photoshopus“. Foto D. Redecker

14 Svampe 68, 2013 15 Roesleria subterranea (Stilkskive). Deres bud er rigtig godt og primært ket op til den danske overflade igen efter 100 års baseret på molekylære data, men med nogle inte- (tilsyneladende) fravær. – en underjordisk skivesvamp med passiv sporespredning ressante støtter fra andre studier. Dels er et grønt pigment, der produceres af R. subterranea i agar- Materiale: Danmark, Sjælland, Holmegårds Mo- Thomas Læssøe, Jens H. Petersen & Jacob Heilmann-Clausen kulturer, identisk med et pigment produceret af se, 21.X.2009, leg. Jacob Heilmann-Clausen, atlas skivesvampen Gremmeniella abietina, og dels ek- jhc2009-501210 (C). sisterer der en mellemting mellem en Stilkskive I forbindelse med et feltstudie af skovbevokse- elm (Ordrup, Sjælland), en fra København på vin (Hymenoscyphus) og Roesleria, nemlig slægten Litteratur de tørvemoser fandt JHC en mystisk udseende og en fra Ålborg på Fugle-Kirsebær. Om de alle Moserella med arten M. radicicola (se Pöder & Dennis, R.W.G. 1978. British Ascomycetes. 2. udg., J. svamp på de eksponerede rødder af en rodvæl- kan henføres til Roesleria subterranea vides ikke, Scheuer 1994). Moserella danner ligesom Roesle- Cramer, Vaduz. Kirchmair, M., Neuhauser, S., Buzina, W. & Huber, L. tet birk. Svampen endte efter flere år på TL’s men det er overvejende sandsynligt. ria sine frugtlegemer på rødder (på ektomykor- 2008. The taxonomic position of Roesleria subter- bord og efter at han havde kikket i mikroskopet, Der har været en langvarig nomenklatorisk rhiza) nede i jorden, men har i modsætning til ranea. – Mycological Research 112(10): 1210-1219. blev British Ascomycetes konsulteret – den vel- forvirring vedrørende S. pallida og C. nivea, men Roesleria sække med aktiv sporeafskydning og et Lind, J. 1913. Danish fungi as represented in the her- kendte sæksvampebibel (Dennis 1978). På den det har nu vist sig at arten, der går under disse tydeligt apikalapparat, der endda blåfarves i jod- barium of E. Rostrup. – Gyldendal, København, sidste farvetavle er der nemlig afbildet en stribe navne, er en likeniseret svamp tilhørende Leca- reagenser. Dannelsen af et mazaedie med passiv 650 s, tav. 1-9. „afvigere“, og en af disse, „Roesleria pallida“, noromycetes i familien Coniocybaceae, men med sporefrigørelse (se boks) hos Roesleria (og Roes- Nannfeldt, J.A. 1932. Studien über die Morphologie und Systematik der nicht-lichenisierten inopercu- passede glimrende på Jacobs materiale. forbløffende stor lighed med den underjordiske lerina) skal ses som en tilpasning til fruktificerin- laten Discomyceten. Nova Acta Regiae Societatis Svampen samler de modne sporer i et støvet R. subterranea – en såkaldt konvergent udvikling, gen nede i jorden, helt parallelt med trøflerne, der Scientiarum Upsaliensis ser. 4, 8)2): 1-368, tav. 1-20. lag øverst på et kugleformet, ca. 1 mm stort, grå- det vil sige at to arter kommer til at ligne hin- jo typisk har overjordiske repræsentanter eller Pöder, R. & Scheuer, C. 1994. Moserella radicicola ligt hoved på en op til 10 mm lang stilk. Sporerne anden selvom de ikke er beslægtede. Sidstnævnte nære slægtninge med aktiv sporefrigørelse. Sjovt gen. et sp. nov., a new hypogeous species of Leotia- er farvede, affladede, 5-6 x 4-5 µm og er besyn- har i øvrigt fået sin egen familie, Roesleriaceae nok blev Roesleria i tidlige udgaver af Dictionary les on ectomycorrhizas of Picea abies. – Mycologi- cal Research 98: 1334-1338. derlige ved at have et septum gennem sporens (Yao & Spooner 1999) med bare én Roesleria- of Fungi henført til Helotiales, vist dels på basis Redhead, S.A. 1984. Roeslerina gen. nov. (Caliciales, smalle del, ofte fejlfortolket som en fure rundt art, men med to arter i en lignende slægt, Roesle- af en sammenligning med jordtunger (Geoglos- Caliciaceae), an ally of Roesleria and Coniocybe. – om sporen. Efter lidt søgen på internettet og i di- rina Redhead, karakteriseret ved farveløse, usep- saceae), foretaget af Nannfeldt (1932), men i mel- Canadian Journal of Botany 62: 2514-2519. verse databaser fandt vi frem til, at svampen hos terede sporer. Både Redhead (1984) og Yao & lemtiden er Geoglossaceae røget ud af Helotiales, Véghelyi, K. 1989. The isolation and characteristics Dennis nu skal hedde R. subterranea (Weinm.) Spooner (1999) anså familien for at høre til Ca- og i senere udgaver af Dictionary blev Roesleria of Roesleria hypogaea Thüm. et Pass. – Acta Phy- topathol. Ent. Hung. 24(3-4): 293-299. Redhead, mens den rigtige R. pallida er blevet liciales, men Kirchmair m.fl. (2008) fremsatte en angivet som hørende til Caliciales. I sandhed en Yao, Y.-J. & Spooner, B.M. 1999. Roesleriaceae, a new overflyttet til slægten Sclerophora. Roesleria ny hypotese: Roesleria er en skivesvamp i Helo- broget historie for en lille, men meget spændende family of , and a new species of Roes- subterranea bærer ikke sit epitet for ingenting, tiaceae med nær tilknytning til Hymenoscyphus! og højst besynderlig svamp, der så at sige er duk- lerina. – Kew Bulletin 54(3): 683-693. for den er kendt fra ned til 1,5 m under jordover- fladen. Den anses for at forårsage rodråd hos fx vin. Arten var ikke krydset af som dansk i vo- Et mazaedie er en type af frugtlegemer, der res database og heller ikke på www.allearter.dk, dannes hos visse likeniserede og ikke like- men et opslag i Lind (1913) viste, at Emil Ro- niserede sæksvampe (fx nålelaver og nåle- strup havde fuldt kendskab til arten. Hvad havde svampe). Frugtlegemerne ligner meget små den mand ikke styr på! Lind skrev „Is common knappenåle med en støvet top. Støvet er on roots of several plants; it was formerly consi- passivt frigjort sporestøv fra sporesækkene dered a dangerous parasite, now it is almost con- længere nede i frugtlegemet. Der findes lig- Petersen H. Jens Foto sidered a harmless saprophyte“. Lind opførte ar- nende – omend noget større – frugtlegemer ten under navnet Coniocybe nivea (Fr.) Rehm, hos basidiesvampene, fx hos pudderkølle som nu anses for et til Sclerophora pal- (Phleogena faginea). lida. Lind refererede til tre indsamlinger, en på

Thomas Læssøe, Statens Naturhistoriske Museum/Biologisk Institut, Københavns Universitet, Universitetspar- ken 15, 2100 København Ø; [email protected] Roesleria subterranea. Jens H. Petersen, Nøruplundvej 2, Tirstrup, 8400 Ebeltoft; [email protected] Jacob Heilmann-Clausen, Biologisk Institut, Universitetsparken 15, 2100 København Ø; [email protected]

Roesleria subterranea – a subterranean discomycete with passive dispersal Roesleria subterranea was recently rediscovered in Denmark based on a collection on roots on an uprooted Betula in a mire situated on Sjælland. The complicated nomenclatural and taxonomic history of the species is discussed.

16 Svampe 68, 2013 17 Svend Aage Olsen – 16. september 1934 – 20. marts 2013 ven for livet i Svend. Hans beskedenhed forbød ske arter af svampedyr var repræsenteret i samlin- ham at lede svampeture i foreningsregi. Han var gen, der ved hans død bestod af ca. 150 arter. Bjørn W. Pedersen “bange for” ikke at kunne slå til ved svampede- En journalist fra Berlingske Tidende fik for monstrationen, selv om han havde et artskend- nogle år siden lov til at deltage på en svampe- skab langt, langt over middel. Først da han blev tur med Hekseringen for at skrive en artikel om efterlønner, fik vi ham endelig ud af busken og svampejagt. Og da artiklen blev trykt på side 2 i overtalt ham til at komme ind i Hekseringens le- avisen, havde den overskriften: SPØRG SVEND. dergruppe. Det “turde” Svend godt, for på Hekse- Den bemærkning havde journalisten hørt så man- ringsturene holdt man jo ingen formelle demon- ge gange fra turdeltagerne, når der blev gjort et strationer af svampene – vi talte bare om dem vanskeligt fund. Hun mente, at dét måtte være be- undervejs. Svend var turleder i Hekseringen fra skrivende for turen. Så megen tiltro havde Hek- efteråret 1998 til og med efteråret 2007. I foråret seringens turdeltagere altså til Svends viden. Han 2012 besluttede Svend sig så endelig for at påtage var altid villig til at lære fra sig. Og han var aldeles sig ledelsen af en efterårssvampetur for forenin- uselvisk. Fx. var det aldrig ham, der skrev og ind- gen. Og han glædede sig meget til dagen. Men des- berettede vores fælles svampefund til Atlasset, når værre måtte han finde en afløser til turen. Han var vi var i skoven sammen. Men måske var det bare allerede i efteråret 2012 for sløj til at gå i skoven. udtryk for hans ”dovenskab”(?). Svend lærte sig selv at mikroskopere svampe Svend ”klattede” ikke sine penge væk. Så han Avnsø, Hejede Overdrev, 23.11.2012. Foto Leif Olsen. og ikke mindst svampedyr. Og han gjorde mange deltog desværre ikke på nogen af foreningens ud- interessante svampefund på besynderlige loka- landsrejser, før hans familie, som 70-års fødsels- liteter. Vestskoven, den “nye” skov vest for Kø- dagsgave, forærede ham en billet til rejsen til Li- benhavn, var en af hans yndlingslokaliteter, som tauen. De måtte næsten tvinge ham til at deltage han tit besøgte på sine lange, daglige cykelture. Og på turen. Men da Svend først var kommet til Li- Svend var autodidakt – selvlært på dansk. stede han sig ud i. Der var ikke den stenart, Svend selvfølgelig stod han af cyklen for at undersøge tauen, blev han vildt begejstret for alle de svampe- Mykologien blev hans store interesse, og han ikke kendte. Og stjernehimlen var han også vel- skoven for svampe. Et eksempel på et besynder- arter, han fandt dér – arter der var meget sjældne, udviklede sig til at være en af de mest vidende bevandret i. Næsten alle stjernebillederne kendte ligt fund er “urskovsarten” Linde-Skive (Holwaya eller som måske slet ikke fandtes hjemme i lille amatør-”myxologer” i landet. Var der en slim- han navnet på. Men desværre fik Svend aldrig den mucida), som han fandt i både umodne og modne Danmark. Det virkede som om den tur var Svends svamp (et svampedyr), som Svend ikke umid- uddannelse, som han fortjente. Så hans talent for- udgaver på liggende lindestammer i Vestskoven. oplevelse for livet. I hvert fald vendte han igen og delbart genkendte, så var det en sjældenhed! Og blev altid på ”amatørniveauet”, selvom det burde Og for et par år siden fandt han, stadig i Vestsko- igen tilbage til turen, når han omtalte sine svam- generelt sagdes det, at hvis Svend ikke kendte en have været udnyttet langt bedre. ven, Kæmpe-Stenmorkel (Gyromitra gigas). peoplevelser. svamp, var den ikke værd at beskæftige sig med. Heldigvis var der en vinter, hvor Svend kede- Svend og Thomas Læssøe skrev om en for Også på vore private éndagsture til Skåne, Svend var den ældste i en børneflok på seks. de sig – der skulle helst altid foregå noget. Så han Danmark ny kernesvamp Sarawakus britannicus hvor vi havde inviteret Svend med for at være i Familien levede under små kår, og måske var man fandt, af ren og skær kedsomhed, et svampekursus, (se Svampe 49) – en art, Svend også havde fundet hyggeligt selskab og “i sikre hænder”, blomstrede dengang ikke så opmærksom på en naturbegavel- ledet af Elsebeth Lykkeberg, i et oplysningsfor- i Vestskoven. Og Thomas havde netop bedt Svend han begejstret op. For selv efter blot en lille times se, som man er i dag. I hvert fald blev der ikke bunds katalog. Svend meldte sig til kurset. Og så om at overveje noget tilsvarende vedrørende kørsel i det gamle danske land fandt vi usædvan- mulighed for, at Svend kunne få en højere uddan- fandt han endelig ”den rette hylde”. Svend meldte Cystoderma simulatum, som Svend ligeledes hav- lige eller sjældne svampearter at glæde os over. Og nelse. Som 14-årig forlod Svend ”den stråtækte” sig ind i Svampeforeningen i 1984, så ved sin død de fundet – igen i Vestskoven – i starten af januar Svend blev aldrig træt af at tale om den gang, vi i og fik et job som arbejdsdreng på et snedkerværk- havde Svend betalt kontingent for 29 år. Allerede 2013. Også Svends mange spændende fund fra Jæ- en fugtig granskov nær Trollenabben fandt Tragt- sted, hvor han senere fik en læreplads. Men Svend i 1987 bestod han foreningens diplomprøve og fik gerspris Nordskov/Bredvig Mose, nær hans som- Kantareller Craterellus tubaeformis i så store kunne være en hidsig rad, og efter et par år blev diplom nr. 61. Alle de følgende år forblev Svend merhus, skal nævnes. Og hans omhyggelige måde mængder, at de “kunne høstes med le”. han uvenner med snedkermesteren. Han skred fra tro imod sit gamle aftenskolehold. Og hvert år at gemme belæg på glædede eksperterne meget. lærepladsen. Og så startede han i Kibæk, i et ufag- deltog han på holdets årlige svampetur, der indtil Der ligger 3.283 fund i Atlasbasen med Svend Svend afgik ved døden på Herlev Hospital ons- lært job på en frugtplantage. Det var nok den an- for få år siden blev ledet af Elsebeth Lykkeberg, som finder, hvoraf han selv har lagt 2.652 ind – og dag den 20. marts 2013 efter at have kæmpet sættelse, der gav stødet til interessen for naturen. Svends første svampelærer. det er jo ikke så ringe endda. 91 af disse fund hø- imod en kræftsygdom i over et halvt år. Svend Svends medfødte nysgerrighed medførte alle- Svend var et beskedent menneske. Næsten rer hjemme i en rødlistekategori. Fx. kan nævnes efterlader sig hustruen Bente, to døtre og tre rede tidligt, at han begyndte at interessere sig for selvudslettende. Og han var ikke let at komme tæt Hasselporesvamp (Dichomitus campestris) og børnebørn. Han vil blive dybt savnet af alle, der karplanterne og de vilde fugle. Også geologien ka- på. Men når det først var lykkedes, havde man en Steccherinum litschaueri – begge fra Vestkoven – kendte ham. Ikke mindst af mig, der betragtede og Kantet Huesvamp fra Ryget. ham som min nestor og gode ven. Bjørn W. Pedersen, Mosevej 29, 2750 Ballerup; [email protected] Svend havde en betydelig samling af tørrede svampedyr – et “myxarium”. En stor del af de dan- Æret være Svend Olsens minde! Obituary: Svend Aage Olsen 16. September 1934 – 20. march 2013

18 Svampe 68, 2013 19 Svampegastronomi af Flemming Rune

randen), og hele frugtlegemet strækker sig, mi- ster det sin faste konsistens. Når hatten ikke fø- les fast længere, men er blød når man trykker på den, så bliver den meget slatten ved opvarmning og går let fra hinanden, selv om den er hvid in- deni. Hatten skal stadig være helt hård og tæt- sluttende til stokken forneden, og det bedste er, hvis frugtlegemerne ikke er længere end 5-6 cm. Det er altså de bittesmå ”knopper”, man skal samle. Når man kører forbi Stor Parykhat i mængder på en græsmark eller græsplæne, så er det alle de parykhatte, der ikke kan ses på afstand, som er værd at plukke. Man ser dem først nede mellem græsset, når man er næsten Stor Parykhat i forskellige stadier på græsplæne. Kun lige over dem. de allermindste er værd at spise. Det er lidt et tålmodighedsarbejde at samle en skålfuld mini-parykhatte, men i nogle tilfælde Stor Parykhat (Coprinus comatus), førhen Pa- – som sidste år på Novos udstrakte græsplæner ryk-Blækhat, er en af vore lettest genkendelige ved Hillerød – møder man hundreder og atter spisesvampe. Den hvidlige, som ung helt kegle- hundreder af frugtlegemer på vej op af græsset formede hat dækket med tilbagebøjede hvide samtidig, og da kan en halv times arbejde så- skæl er så karakteristisk, at Stor Parykhat ikke mænd godt resultere i 3-4 kg små parykhatte- kan forveksles med andre arter. knopper. Den vokser stort set altid i græs – gerne i Jeg prøvede at lave flere forskellige retter Paryktærte med skinke og purløg. Alle fotos Flemming Rune offentlige græsplæner, hvor den kan optræde med dem, og den absolut bedste – og mest de- i umådelige antal især sidst i september, hvis korative – var min Paryktærte med skinke og efteråret har været rigtig fugtigt. Parker, græs- purløg. Heri spiller parykhattenes karakteristi- Mel og smør smuldres i en skål, salt og vand til- Paryktærte med skinke og purløg ningsmarker og klippede vejkanter er også hyp- ske og ganske kraftige smag fint sammen med sættes, og det samles til en dej. Den rulles ud til pige voksesteder, og kurven kan let blive fuld. de øvrige ingredienser. at dække en stor, rund tærteform (mindst 30 cm) Tærte-dej: Godt nok minder Stor Parykhat lidt om de og placeres i formen. Bages 15 min. ved 200 gra- 175 g hvedemel blækhatte, hvor flere arter indeholder større der til den er gylden. De små parykhatte renses 100 g smør eller margarine eller mindre mængder af den krystallinske for- og skylles evt. under vandhanen om nødvendigt. ½ dl vand bindelse coprin, der virker ganske som antabus De steges på panden i rigeligt smør, indtil der (disulfiram). Men Stor Parykhat er slet ikke ikke træder megen saft ud af dem længere, og ¼ tsk salt tæt beslægtet med disse, er absolut giftfri og en derefter placeres de i et pænt mønster på den glimrende spisesvamp. Den vokser fint på al- forbagte tærtebund. Æg, mel og creme fraiche Fyld: mindelig champignonkompost (komposteret røres sammen med finthakket løg og skinke, ca. 50 bittesmå parykhatte (<6 cm). hestegødning), men har endnu kun været dyrket krydres med lidt salt og peber og hældes over 3 æg som forsøg, da dens korte levetid stiller særlige blækhattene på tærtebunden. Sørg for at al skin- 4 spsk. hvedemel krav til detailhandelen. ke og løg kommer ned mellem parykhattene, da 2 dl. mager creme fraiche Det vigtigste, når man samler Stor Parykhat det ellers vil forstyrre udseendet. Tærten med 100 g finthakket skinke til spisebrug, er at plukke frugtlegemerne helt fyld bages ca. 40 minutter ved 200 grader, indtil unge. Og her menes virkelig: helt unge! Når hat- den er fint lysebrun. Serveres pyntet med purløg 1 lille, finthakket løg ten begynder at blive til blæk, er man langt forbi og gerne med en god Chardonnay. En fryd for purløg til pynt spisestadiet. Allerede en dags tid inden hatten Parykhatte i den perfekte spisestørrelse. Ældre skal øjet og ganen. salt og peber begynder at få et rosa skær forneden (nærmest de ikke være.

20 Svampe 68, 2013 21 Usædvanlige danske svampefund red. Thomas Læssøe

Tiger-Sejhat (Lentinus tigrinus) genfun- bjørn Borgen, som mener, at det er noget andet det på Lolland. og mere interessant, som han skriver: ”Jeg tæn- Lørdag d. 25. maj tidligere i år. Jeg har lige sat ker på Lentinus tigrinus, regionalt uddød i DK hestene ud på græs og går ved mosen og kigger. og senest fundet på Glænø i 1946 …. men lad os Mosen er lige ved min grund og er ejet af fire nu afvente hvad den kvalitetsansvarlige siger”. forskellige parthavere. Jeg har gummistøvler på, Igen er der hurtigt svar, denne gang fra Thomas og det regner. Jeg ville godt have været dybt in- Læssøe: ” fedest – helt klart tigrinus på den rig- de i mosen, men det er for vådt, så jeg går bare tige habitat og den rigtige årstid. Stort og på ti- og småkigger for at se om der skulle være noget de!” Og igen fra den anden af de ansvarlige Jens interessant at registrere. Jeg har mit lille kamera H. Petersen: Flot fund. Fotograferet som den med. Det har jeg altid, når jeg går ved mosen. bør vokse med vandet i baggrunden. Der kunne være dukket noget nyt op, der skulle Så fik jeg travlt, fik fat i naboen Jesper Hylle- foreviges. Hvad er det? Jeg ser noget hvidt lidt mose, uddannet fotograf og med det rigtige ud- inde i mosen, nærmest i vandet. På en liggende styr, ned i mosen med gummistøvler på, og flere stamme af pil gror nogle hvidskællede svampe, flotte billeder blev det til. Ni dage efter var jeg jeg aldrig har set før, men jeg tror jeg kender der igen for at se, hvordan det gik med svampe- dem fra fotografier i svampebøger. ne. Af de sidst tilkomne var der så godt som in- Hattene er nærmest trompetformede og tet tilbage, sneglene havde gjort deres; for dem sortskællede på hvid baggrund. Jeg går længe- var de åbenbart ikke for seje. Det eneste hele re ind i mosen for at fotografere dem og tage frugtlegeme var det druknede, der åbenbart be- belæg. Tungen lige i munden mens jeg går på fandt sig godt under vand. de glatte, under vand liggende pilestammer. Ja, Mosen er et sted med masser af dyreliv, især en af svampene er helt nede under vandet. Jeg fugle er der mange af: gøg, nattergal, ænder og fotograferer og høster to frugtlegemer. De er gæs. Frøer kvækker, ræv, mår og rådyr ses af og til, I slutningen af maj fandt Flemming Rydén Tiger-Sejhat (Lentinus tigrinus) i en pilemose på Lolland. Det var meget seje og svære at fravriste stammen. Der men med svampene står det ikke så godt til mere. første fund i Danmark siden 1946. Foto Jesper Hyllemose. er heldigvis en del nye på vej hen ad stammen. Tidligere kunne vi høste Birke- og Pile-Skørhat, De gror spredt, fordelt over 2-3 meter. Hjemme flere slags birke-rørhatte, men vi har ikke set dem Skive-Kulbær (Hypoxylon cercidicola) brunt pudder (konidierne). På Jacques Fourni- igen uden at have fået våde sokker begynder jeg de sidste ti år eller mere, da mosen en stor del af langt mod nord ers hjemmeside, http://pyrenomycetes.free.fr/ , at studere mit fund. Ja, det er spændende, synes året er meget våd, ja nærmest under vand. I gamle dage kaldte vi alle mere eller mindre kan man læse alt om arten og også se billeder af jeg og bliver enig med mig selv om, at det er rødbrune, skorpeformede arter af Kulbær (Hy- det sjældent forekommende seksuelle stadium. Skællet Sejhat (Neolentinus lepideus), og sådan Materiale: Lolland, Tokkerup, 25.V.2013, på pileved poxylon) for H. rubiginosum (Rustfarvet Kul- Under den pudrede overflade er der et ret tykt, bliver fundet lagt ind på Svampeatlas. (Salix) i våd mose, F. Rydén, atlas tak2013-506855 (C). bær). Jeg har tidligere berørt dette emne i Svam- rødt pigmentlag, der tydeligt ses i længdesnit el- Hurtigt får jeg svar via mikroforum fra Tor- Flemming Rydén pe 54 (Læssøe 2006), hvor diverse lignende arter ler ved at skrabe overfladen bort. Det ukønnede blev nøglet ud. En af disse, Nedsænket Kulbær stadium ville, inden den nye botaniske kodeks Flemming Rydén, Tokkerupvej 13, 4892, Kettinge; fl[email protected] (H. petriniae) er meget almindelig overalt i lan- blev vedtaget sidste år, være blevet benævnt Thomas Læssøe, Biologisk Institut/Statens Naturhistoriske Museum, Universitetsparken 15, 2100 København det, hvor der er ask til stede. Denne art blev i Hadrotrichum pyrenaicum O. Petrini & Can- Ø; [email protected] en årrække fejlagtigt benævnt H. cercidicola. doussau, men nu skal der blot bruges ét navn Rasmus Ejrnæs, Gammel Kirkevej 74, 8530 Hjortshøj; [email protected] Nu er det så lykkedes at finde dansk materiale om hver enkelt art, ligegyldigt om det er det ene Svend Olsen (†) af den rigtige H. cercidicola (Peck) Y.M. Ju & eller andet stadium. Arten er ifølge ovennævn- J.D. Rogers på trods af denne arts sydlige ud- te hjemmeside kendt fra Tjekkiet, Schweiz og Notes on rare fungi collected in Denmark bredelse i Europa. Det er en art, der udvikles Frankrig udover Nordamerika, hvor den er be- Lentinus tigrinus is reported for the second time in Denmark from Lolland with the previous record dating back oppe i kronetaget på levende asketræer, og ud- skrevet fra. En søgning på internettet giver også to 1946. It was in its usual habitat fruiting on partly submerged wood (Salix) in a pond. Hypoxylon cercidicolum is added to the Danish list based on a collection of the asexual state on fallen Fraxinus branches. This is presum- viklingen stopper på nedfaldne grene. Langt den fund fra Slovakiet, Storbritannien (få og nye) og ably the northernmost record in Europe. Cystoderma simulatum is now known from three sites in Denmark with hyppigste tilstand at finde arten i er som ukøn- Østrig, men fx ikke fra Holland og Sverige. three recent, well documented collections from two sites. As typical, it fruited in late autumn-early winter in as- net. Den bryder frem gennem barken på skive- Jeg skal også gøre opmærksom på H. inter- sociation with dead wood. til næsten stjerneagtig vis og er dækket af fint, medium (der nok igen skal hedde H. fraxinophi-

22 Svampe 68, 2013 23 Skive-Kulbær (Hypoxylon cercidicola) forekommer primært i sydligere dele af Europa og Nordamerika, men nu Grynhatten Cystoderma simulatum. Unge eksemplarer, Atlas RE2009-84436. Indsat: ældre eksemplar RE2011- altså også i Danmark. Foto Jens H. Petersen. (Atlas TL2013-501525 (C)) 427762. Fotos Rasmus Ejrnæs. lum), der ligeledes udvikles oppe i kronetaget Grynhatten Cystoderma simulatum 1988 samlet af Henning Knudsen i Grib Skov 1960), og den er siden behandlet fra britisk side, på Ask, og som må være den næste nye Kulbær- fremme i lyset igen på en mosklædt bøgestub, der dog bør revide- men ud fra det samme materiale, i Watling & art, der står for tur. Den har ret små, pudeforme- Indtil for nylig troede en del af os, at det før- res på grund af det tidlige forekomsttidspunkt Turnbull (1998). Den britisk-irske database in- de, lysebrune stromata, men meget store sporer. ste danske fund af grynhatten Cystoderma si- (H. Knudsen pers. medd.). Saar (pers. medd.) deholder blot otte fund fra perioden 1957-2000, Den er ikke specielt sjælden i Sydøstengland, mulatum P.D. Orton blev gjort i Balskov Skov har i øvrigt bekræftet vores bestemmelse af Bal- hvoraf flere er fra hyldeved. I den britiske check- men er endnu ikke fundet i Skandinavien. mellem Århus og Rønde af Rasmus Ejrnæs i skov-fundet, der primært hvilede på omtalen i liste havde de fået kolde fødder og skrev ”re- november 2009. Arten var ikke medtaget som Ludwig (2001). Arten har en suite af karakterer, tained here, but possibly just a lignicolous form Materiale: Nordjylland, Nøragergård Park, på ret dansk i vores atlasdatabase og heller ikke med- der gør den ret let at bestemme. Dels kommer of C. amianthinum” (Legon & Henrici 2005). tykke (ca. 20 cm) nyligt nedfaldne askegrene under taget i Funga Nordica (Saar 2008). Arten blev den typisk først frem meget sent på efteråret Heinemann & Thoen (1973) kendte kun til ty- meget store aske (Fraxinus) i rågekoloni lige ved åen, siden genfundet samme sted i 2011, og på årets og i milde vinterperioder, dels er den tilknyttet pen, da de gav en oversigt over slægten. Breiten- ukønnet stadium, 30.III.2013, T. Læssøe Atlas TL2013- første dag fandt Svend Olsen (†) den i Vestsko- dødt ved, hvilket ikke er normalt i slægten, og bach & Kränzlin (1995) omtaler den som sjæl- 501525 (C). ven. Men det var Leif Døssing (†), der var først så kombinerer den meget små, amyloide sporer den, sommer-efterår, enligt eller flere sammen Thomas Læssøe ude, og selvom hans fund fra 1983 i Bangsebro med forekomsten af artrokonidier i hatkødet på råddent træ, og anser i øvrigt farven for at Skov blev medtaget i rødlisten fra Storstrøms (se Saar 2012a). Farverne er også afvigende fra være rødbrun og afbilder ret unge eksemplarer, Amt (Hansen & Vesterholt 2002) blev det siden de mere velkendte arter. Først fremtræder den der nok er mere gråbrune end de er rødbrune. glemt eller fortrængt. Det vides p.t. ikke, om der meget grådugget, og siden bliver den mere liv- Ludwig (2001) behandler arten grundigt, og den findes materiale eller notater om fundet. Yderli- ligt orangebrun. Det var den engelske amatør- kaldes på tysk Winter-Körnchenschirmling. Han gere ligger der på Botanisk Museum et fund fra mykolog P.D. Orton, der beskrev arten (Orton fremhæver også hyld som substrat og anser den

24 Svampe 68, 2013 25 for en ren, men meget sjælden vinterart. Han Materiale (af C. simulatum): Østjylland, 27. XI.2009, Violetrandede slørhatte omtaler også var. bispora (Glowinski & Gum- på egeved (Quercus), R. Ejrnæs Atlas RE2009-84436 binger 1982), som han mener bør reduceres til (samme sted, 4.XI.2011, R. Ejrnæs Atlas RE2011- – et kik i Danmarks Svampeatlas en form, da han ikke lægger den store vægt på 2- 427762) (C); Sjælland, Vestskoven, ved Hedeengvej, 1.I .2013, på nedbrudt fyrreved (Pinus), S. Olsen Atlas Poul Printz henholdsvis 4-sporethed. Det grundige Baden- Svend2013-494348 (C). Württemberg-værk (Gminder m.fl. 2001) med- tager ikke arten. Den er til gengæld for nylig Materiale (af C. amianthimum f. rugosoreticulatum): blevet fundet i det nordvestlige Spanien (Astu- Vestjylland, Timgård, 4.X.2012, i have på ved af rias). Se: http://www.asturnatura.com/especie/ Navr eller Løn (Acer), Eva og Fjord Josephsen Atlas cystoderma-simulatum.html. Den anses for dår- EFJ2012-474951 (C). ligt kendt, men er dog rapporteret fra Doubs i Frankrig. Se: http://mycosmpm.fr/fichiers_ht- Thomas Læssøe, Rasmus Ejrnæs ml/Cystoderma_simulatum.htm og Galliot & & Svend Olsen (†) Sugny (2003). Sidstnævnte nævner, at det første franske fund er fra 2000. De roser Ludwigs illu- Litteratur stration, men sår tvivl om Breitenbach & Kränz- Breitenbach, J., & Kränzlin, F. 1995. Fungi of Switzer- lins. Deres eget materiale er livligt farvet, men land 4 – Éd. Mykologia, Lucerne, 371 s. (s. 186). som det fremgår af det danske, sker der et stort Galliot, L. & Sugny, D. 2003. Cystoderma simulatum, une espèce peu connue. Bulletin Trimestriel de la skifte i farve fra unge eksemplarer til noget æl- Société Mycologique de France 119(3-4): 253-259. dre, fuldt udfoldede eksemplarer – fra gråbrunt Glowinski, H. & Gumbinger, M. 1981. Drei seltene z. mod orangebrunt. Hatoverfladen kan være næ- T. neue Makromyzeten aus der Bundesrepublik sten glat til meget rynket – bortset fra grynene. Deutschland. – Z. Mykol. 48(1): 35-40. Saar (2012b) anfører to interessante synonymer, Gminder, A. & Krieglsteiner, G.J. 2001. Die Grosspil- nemlig C. clastrotrichum (G. Stev.) E. Horak, be- ze Baden-Württembergs 3. Verlag Eugen Ulmer, skrevet fra New Zealand, og C. neoamianthinum Stuttgart, 634 s. Hansen, P. B. & Vesterholt, J. 2001. Rødlistede svampe Hongo fra Japan, hvilket måske kunne antyde, 2001. Status og forvaltning. – Storstrøms Amt, Tek- at vi europæere er blevet beriget udefra. Det er i nik og Miljøforvaltningen, 201 s. hvert fald påfaldende, at en så karakteristisk art Heineman, P., & Thoen, D. 1973. Observations sur le først er beskrevet fra Europa i 1960 og nu synes genre Cystoderma. – Bull. Soc. mycol. Fr. 89(1): 5–34. at dukke op hist og her. Legon, N.W. & Henrici, A. 2005. Checklist of the Bri- En meget rynket form af Okkergul Grynhat tish & Irish . – Royal Botanic Gar- dens, Kew, 517 s. (s. 85). (C. amianthinum f. rugosoreticulatum) blev også Unge knopper af Cortinarius balteatocumatilis – en af arterne i gruppen af „vi- Ludwig, E. 2001. Pilzkompendium 1. Beschreibungen. oletrandede“ slørhatte. Foto Margaretha Liebmann. fundet i Danmark i 2012 og også i forbindelse – IHW-Verlag, Eching, 758 s. (s. 94). med ved. Materialet havde større sporer og in- Læssøe, T. 2006. Tre forskellige, men alligevel meget gen arthrokonidier i kødet. ens Kulbær-arter (Hypoxylon). – Svampe 54: 36-40. Lidt notater vedrørende det danske mate- Orton, P.D. 1960. New check list of British Agarics and riale: Boleti, part III. Notes on genera and species in the Søgning i Danmarks Svampeatlas Går man ind på Danmarks Svampeatlas’ hjem- Hat 9-20 (-30) mm, hvælvet, tendens til lille list. Trans. Br. Mycol. Soc. 43(2): 159-439 (s. 222). I forbindelse med det store svampeatlasprojekt meside under ”hjem” kan man søge på to må- Saar, I. 2008. Cystoderma. I: Knudsen, H. & Vesterholt, pukkel, yderst lædergul-gulbrun, derefter oran- J. (red.). Funga Nordica. – Nordsvamp (s. 510-513). åbnes der adgang til to glimrende muligheder der: Under ”søg under danske arter” får man gebrun og inderst gråbrun og hviddugget, lidt Saar, I. 2012a. Cystoderma. I: Knudsen, H. & Vester- for at følge med i atlassvampenes udbredelse i adgang til en alfabetisk liste over alle Danmarks krakelerende i hathuden. På ældre eksemplarer holt (red.). Funga Nordica, 2. udg. – Nordsvamp. Danmark. svampearter med hovedvægt på atlasarterne. Li- forsvinder det gråbrune islæt, og hatten fremstår Saar, I. 2012b. The and phylogeny of the Poul Printz, Frugtparken 1, 2820 Gentofte; [email protected] ± orangebrun. Lidt slørrester i hatranden på især genera Cystoderma and Cystodermella (Agarica- les, Fungi). Dissertationes Biologicae Universitatis unge eksemplarer. Lameller smalt tilhæftede, The Cortinarius largus-group. hvide. Stok lædergul - lyst okkerbrun til mere liv- Tartuensis 210. Watling, R. & Turnbull. E. 1998. British Flora. The identification and delimitation of species belonging to the group around C. largus in Cortinarius subgenus ligt lyst orangebrun, ± tydeligt fnugget og ± tyde- Agarics and boleti: 8 Cantharellaceae, Gomphace- Phlegmacium is discussed. The names/species included in the key associated with the Danish Basidiomycote At- lig ringzone. Lugt svag, en anelse gasagtig. Spo- ae and amyloid spored and xeruloid members of las are treated – i.e. C. largus, C. balteatocumatilis, C. variicolor, C. nemorensis, C. lividoviolaceus & C. balteatus. rerne er meget små, typisk kun 3-3,5 µm lange Tricholomataceae. – Royal Botanic Gardens, Edin- Based on personal experience and the information available in the Danish Basidiomycote Atlas, the author only og amyloide; kødet er fyldt med arthrokonidier. burgh, 189 s. (s. 39-40). accepts the first two as Danish.

26 Svampe 68, 2013 27 balteatocumatilis P.D. Orton, Hatfarven, som hos alle seks er Cortinarius balteatus (Fr.)Fr. tydeligt violet i hatranden hos (Tykstokket Slørhat), Corti- helt unge eksemplarer. Den vi- narius largus Fr. (Violetrandet olette farve kan være mere el- Slørhat), Cortinarius lividovio- ler mindre udbredt og forsvin- laceus Rob. Henry, Cortinarius de mere eller mindre hurtigt. nemorensis (Fr.) J.E. Lange og Som ældre kan hatten beholde Cortinarius variicolor (Pers.: skær af gråviolet, blive okker- Fr.) Fr. (Violetagtig Slørhat). farvet til gullig eller gå over i Jeg vil normalt tillade mig at en mere ensartet læderbrun el- bruge de videnskabelige navne, ler kartoffelbrun farve. og – for nemheds skyld og som gamle venner – nøjes med deres Mikroskopi. Undertiden anføres artsbetegnelse (artsepitet), altså om en art, at den har noget stør- balteatocumatilis, balteatus, lar- re eller mindre sporer end en an- gus, lividoviolaceus, nemorensis den i gruppen, men i de gængse og variicolor. (Det skal nævnes, beskrivelser angives kun spore- at Atlas (og Index Fungorum) målenes hovedområder til hen- bruger artsepitetet variicolor, holdsvis 9-11 µm og 10-12 µm, og mens man ellers oftest ser va- det er for snævert til at give en riecolor). klar adskillelse. I øvrigt er de for- Fire af disse nøgles ud i skellige værker ingenlunde enige Funga Nordica (FN) og alle om sporemålene. Således angi- seks i den nøgle, som er specielt ves længden af sporerne hos livi- udarbejdet i forbindelse med doviolaceus flere steder til 9,9- Opslag i Svampeatlas.dk på Violetrandet Slørhat (C. largus). atlasprojektet. Gruppen fin- Opslag i Svampeatlas.dk på Cortinarius balteatocumatilis. 10,9 µm, hvor artens autor siger des begge steder i nøgle G, der 9-13,5 µm. Hatten på alle arter i sten findes både med danske og med videnska- rummer arter, som er karakteriseret ved en cy- Frugtlegemets statur, som kan være massiv, underslægten Phleg macium er mere eller mindre belige navne. Søger man på et bestemt navn, fin- lindrisk eller let kølleformet (ikke klumpfodet) bredt hvælvet med svær, cylindrisk stok eller let- slimet i ikke alt for tørt vejr. Det skyldes et lag der man en oversigt med oplysninger om arten stok, hvide til gråhvide eller violette lameller tere, mere halvkugleformet hvælvet med tynde- af forslimede hyfer yderst i hathuden. Dette lag – i mange tilfælde ledsaget af et godt billede – og og kød, der farves gult med KOH. I nøgle G er re, mere eller mindre kølleformet stok. kan være af forskellig tykkelse, men det afhænger et kort over artens udbredelse. Illustrationerne der flere arter end ovennævnte, men her drejer utvivlsomt af fugtighed og voksested. Nogle for- på dette opslag er eksempler herpå. Går man i det sig kun om de første fire(seks), der i begyn- Lugten er en meget vigtig karakter, som enten fattere mener af finde et artsspecifikt kendetegn i stedet ind under ”søg fund i svampeatlas” kan delsen har violet hatrand. Det vil normalt ikke beskrives som ubetydelig eller som ubehage- bredden af det forslimede lags hyfer, men de teg- man ved at søge på en art få en komplet liste volde vanskelighed at henføre et fund til grup- ligt jordagtig, kvalmende kælderagtig. Det lader ninger og målinger af hathud, som forskellige vær- over indrapporterede fund af arten med oplys- pen. Artsafgrænsningen er imidlertid mere pro- imidlertid til, at en vis del af menneskeheden ker bringer, fremviser ikke nogen overbevisende ninger om sted og dato samt finderens initialer. blematisk. De her valgte seks, er dem, som me- ikke kan registrere denne lugt og kun fornem- forskel. Bredden angives generelt som 4-5(6) µm. Disse søgninger er åbne for alle. Går man imid- nes at kunne forekomme i Norden. I litteraturen mer en svag – til dels behagelig – lugt, som man Jeg vil gerne have lejlighed til selv at undersøge lertid ind som registreret bruger af Danmarks findes imidlertid mindst en halv snes beskrevne kan overtale sig til at kalde bananskrælagtig. Jeg dette kendetegn nærmere, inden jeg tillægger det Svampeatlas, kan man få en udvidet liste med arter, som – hvis de ellers eksisterer – må ind- vil ved lejlighed prøve at undersøge dette for- diagnostisk værdi. Alt i alt må det siges, at mi- oplysninger om, hvorvidt fundet er godkendt, og passes i denne gruppe, se sidste afsnit i artiklen. hold nærmere. Man rådes til ikke at udtale sig kroskopiske træk ikke er til megen nytte i denne om det er ledsaget af billeder. Endvidere bringes I enhver gruppe af svampe må artsafgræns- kategorisk om kælderlugt eller ej, før man har gruppe. Dette forhold kan have sin begrundelse i, eventuelle bemærkninger og diskussion mellem ningen ske på grundlag af en række karakterer, konstateret, om man selv kan registrere denne at de gængse beskrivelser dækker over flere arter. findere og validatorer om det enkelte fund. Det som er egnede til entydigt at fastlægge den en- specielle lugt. Når man opnår en sikker artsafgrænsning, kan mi- er denne liste, som jeg vil benytte i det følgende. kelte art. I den foreliggende gruppe er de vigtig- kroskopiske træk meget vel blive værdifulde arts- ste af disse: Tilknyttet træart. Mange slørhatte er stærkt indikatorer. Seks artsnavne artsspecifikke. I denne gruppe synes der i hvert De oprindelige beskrivelser er gamle og util- Jeg vil nøjere betragte databasens oplysninger Lamelfarven, især hos helt unge eller yngre fald at være en decideret forkærlighed for enten strækkelige, men der har i tidens løb dannet sig om fund af seks slørhatte fra gruppen Varieco- frugtlegemer. Den kan være hvid til gråhvid el- løv- eller nåletræer, men jeg tør ikke udtale mig en opfattelse af den enkelte art, som er blevet lores i underslægten Phlegmacium: Cortinarius ler med tydelige violette indslag. kategorisk om det. publiceret i svampeværker gennem tiden. Jeg

28 Svampe 68, 2013 29 Cortinarius balteatocumatilis er kraftig, kompakt og tykstokket. Hatten har længe en smal, violetfarvet rand, Tykstokket Slørhat (C. balteatus) er meget kraftig og massiv. Hatten er brun med sparsomme violette farver i lamellerne er hvidlige, og lugten er svag. Den er ret sjælden og vokser under løvtræer i anlæg og parker. Foto hatranden, lamellerne er hvidlige, og lugten er svag . I Danmark findes der kun én angivelse af arten – fra Born- Flemming Larsen. holm – og dette fund bør tjekkes før arten kan siges at være hjemmehørende. Billedet her viser meget friske frugtlegemer med meget violette farver. Foto, Sverige, Thomas Stjernegaard Jeppesen. har udvalgt følgende syv nyere værker, som om- Kødet med svag eller ingen lugt og kun svage largus er spinklere end ovenstående arter. Hat- kalder kartoffelbrun, dvs. som opgravede kar- taler alle de seks arter: Die Gattung Phlegma- violette toner. Jeg har kun fundet den under ten er længe halvkugleformet hvælvet med grå- tofler, ikke supermarkedets vaskede kartofler). cium, Champignons du Nord et du Midi, Corti- løvtræer i anlæg og parker. Den er ret sjælden, violette farver, der efterhånden bevæger sig Han siger, at hatten bliver svagt filtet og tør, ik- narius Flora Photographica, Pilze der Schweiz, men man ser den dog jævnligt. Ved foreningens over i meget varierende nuancer af gråbrunligt ke skinnende. Lugten er svagt jordagtig, og den Band 5, Atlas des Cortinaires, pars VII, Il Ge- svampeaftener i København dukker den regel- til læderbrunt, undertiden gult. Slimet skinnen- gror i ege- og bøgeskov. Som særlig betydnings- nera Cortinarius in Italia og Die Grosspilze mæssigt op. de i fugtigt vejr. Stokken er fast, hård. Kødet er fuldt nævner han, at hatkødet er stærkt violet Baden-Württembergs, Band V. Der er overra- med svag lugt og med svage blålige pletter og i et bælte over lamellerne, og at kødet farves skende god overensstemmelse, om end ikke fuld balteatus er en meget kraftig og massiv art (hat zoner. Jeg har kun fundet den i løvskov, især bøg. stærkt gult af ammoniak, hvad der ikke skul- enighed, i disse værkers opfattelser af arterne, så op til 25 cm, stok op til 7-8 cm tyk). Kun sparsom- Den er den almindeligste af de danske arter og le gælde for largus. Jeg har ikke fundet noget, ud fra beskrivelserne heri – og mine egne erfa- me violette farver i hatranden, hos nogle eksem- er temmelig variabel i form og farve. der ligner denne beskrivelse. Index Fungorum ringer gennem 40 år – finder jeg mig berettiget plarer slet ingen. Hatten fladt hvælvet, ensartet (http://www.indexfungorum.org/) betegner nav- til at give følgende kortdiagnoser af de seks ar- brun, undertiden noget rødbrunlig. Stokken er lividoviolaceus er først formelt beskrevet i 1987. net som et synonym for largus. ter: hvid med tyndt, hvidt svøb. Lamellerne er hvide Franskmanden Robert Henry (1906-2001), der til hvidgrå. Kødet er hvidt og uden særlig lugt. I har beskrevet et stort antal svampearter, især nemorensis er blevet betragtet som en løvskovs- balteatocumatilis er en kraftig, bredt hvælvet, Nordsverige kan den visse år være almindelig i slørhatte, har kendt den siden 1957. Hans be- form af variicolor, især fordi den ligesom denne kompakt, tykstokket art med en i begyndelsen lysåben granskov (og fyrreskov?), hvor den står skrivelse kan findes i Documents Mycologique art har en kraftig jord- eller kælderlugt. Den har lysviolet hat, der bliver lysbrun til læderbrun, i mos og på afstand med sin længe indrullede 68, s. 27 og i Bulletin de la Société mycologique præcis den samme lugt som det i sin tid meget længe med en smal, violetfarvet rand. Stokken rand kan minde om en Paxillus (Netbladhat). de France 1957, s. 46. Den beskrives som meget brugte insektmiddel DDT. Lugten beskrives dog cylindrisk til tøndeformet, først med pletter i vi- Jeg har ikke set den i Danmark og heller ikke i lignende largus, men mindre og spinklere. Han som værende svagere end hos variicolor og først olette farver og ved grunden med et tyndt, lysvi- Sydsverige, hvor den dog angives at forekomme. fremhæver, at med alderen farves den ikke lys at udvikles senere. Af statur ligner den nærmest olet svøb. Lamellerne er lyse, hvide til gråhvide. som largus, men ensfarvet gråbrun (hvad jeg balteatocumatilis (omend spinklere) og starter

30 Svampe 68, 2013 31 Violetrandet Slørhat (Cortinarius largus) er relativt spinkel og temmelig variabel i form og farve. Hatten er Violetagtig Slørhat (C. variicolor). Hatten er radiærfibret, og hat og stok er ofte fra begyndelsen overtrukket længe hvælvet med lyse, gråviolette farver, lamellerne har blåviolette farver, stokken er hård, og lugten er svag. med lilla-violet, som hurtigt forsvinder efterladende en mørkere brun hat og lilla hatrand, lamellerne har violette Den vokser i løvskov, især med bøg, og er den almindeligste af de danske arter. Foto Jan Vesterholt. farver, lugten er næsten uudholdelig jordagtig, og kan fornemmes på lang afstand. I Sverige finder man den tit i åben granskov på fugtig bund. Forfatteren har ikke set den i Danmark og betvivler dens tilstedeværelse i landet. Foto, Sverige, Poul Printz. som denne med violette farver på hatten, der fra begyndelsen overtrukket med lilla-violet. ca. 13.000 fund, ca. 40 personer har over 1000 før det kan indgå i atlasset. Man må jo betænke, går over i lysebrunt. Den har imidlertid tydeligt Det forsvinder dog ret hurtigt, undertiden efter- fund, ca. 100 har over 100 fund og ca. 200 har at indberetterne udgør en stor og broget skare, violette lameller som ung. Jacob E. Lange be- ladende en lilla hatrand. Hatfarven bliver mørkt over 10 fund. der strækker sig fra garvede feltmykologer til skriver og afbilder den i Flora Agaricina Danica, kartoffelfarvet med mørkere, indvoksede tråde. Indberetningerne sker på grundlag af et næsten begyndere. Godkendelse kan baseres på men nævner intet om lugten. Lange bemærker i Svøbet er sparsomt, lysviolet. Svampen udsen- skema som eksemplificeret på de næste to sider, en god beskrivelse, helst ledsaget af et godt bil- øvrigt, at hans art er identisk med C. largus hos der en næsten uudholdelig jordlugt, som kan hvor der i første omgang oplyses om finder, tid lede. Dernest ses en sådan forbilledlig indberet- Ricken, og hans billede ligner også fuldstændig fornemmes på lang afstand. Man finder den tit og fundforhold. Under bemærkninger kan man ning, hvor beskrivelse og billede er så gode, at en Rickens. Jeg skal ikke gøre mig klog på, om det i åben granskov på fugtig bund. Jeg har ikke set yderligere fremkomme med nærmere oplysnin- ekspert umiddelbart kan genkende arten. Des- skal betragtes som en selvstændig art eller en va- den i Danmark. ger og fx en mere eller mindre grundig beskri- værre er en stor del af fundindberetningerne rietet. Jeg tror, at der er rimelig sandsynlighed velse af de fundne svampe. Endelig kan man meget ufuldstændige og de fleste uden billeder, for, at Langes fund er largus. Den blanke hat er Fundene i Danmarks Svampeatlas vedføje et billede. Først er et af de ældre fund, så de må have beredt validatorerne betydelige karakteristisk for denne art. I SVAMPE 24 af- Der er – april 2013 – registreret ca. 360.000 fund hvor man må stole på finderens autoritet som problemer. bildes en art under navnet nemorensis, også her i Danmarks Svampeatlas, et i sandhed impone- garanti for bestemmelsens korrekthed. Som I det følgende vil jeg se på atlasfundene af de uden lugtangivelse, og også her kan det meget rende antal. Den overvejende del stammer fra hovedregel må man i det hele taget ved atlas- seks ovennævnte slørhatte: vel være largus. I Index Fungorum anses navnet Atlasperioden 2009-13, men ældre fund fra for- arbejdet forlade sig på, at finderen kender de nemorensis for at være et synonym for variicolor. skellige kilder er tilføjet. I alt 385 personer har fundne svampe. For en mængde arter – herun- balteatocumatilis: 68 fund i Atlas, deraf 18 fra bidraget med fund i forbindelse med Atlaspro- der alle slørhatte – finder man imidlertid med 2009-12. To fund er endnu ikke godkendt, 9 led- variicolor er en nåletræsart, som er ret alminde- jektet, men i meget forskelligt omfang. Således rette, at bestemmelsen er så problematisk, at sages af billeder. Ved mange af de ældre fund lig i Sydsverige (Småland). Hat og stok er ofte har Thomas Læssøe som den flittigste præsteret fundet skal godkendes (valideres) af validator, er der meget få oplysninger, men arten lader til

32 Svampe 68, 2013 33 des under bøg – kun –”de violetrandede enkelte fund angives slørhatte” – og her fra birk og ædelgran. specielt de ”etable- Det fremgår af bil- rede” arter: balteatus, lederne, at det er en balteatocumatilis, lar- meget variabel art, der gus og variicolor, arter er vidt udbredt i Dan- som jeg kender godt, mark med hovedud- og som er rimeligt al- bredelse på Sjælland mindelige i Norden. og i Østjylland. Der Jeg har nævnt, at der nævnes kun svag eller findes beskrivelser af ingen lugt, hvis lugten talrige andre arter i overhovedet nævnes. gruppen, men inddra- Under ”danske arter” gelsen af disse i be- findes et fint udvalg af skrivelser og nøgler billeder, der viser ar- frembyder betydelige tens variabilitet. vanskeligheder. Tobias Guldberg lividoviolaceus: Der Frøslev har imidler- er kun registreret et tid gjort opmærksom eneste fund under det- på, at der i nærmeste te navn, og det er ikke fremtid vil fremkom- at være velkendt, selv om den er sjælden. Den blevet godkendt. Det er ledsaget af et billede, kun i et enkelt tilfælde, to af billederne forestil- me vigtige publikationer om hele slørhatteslæg- angives altid fra løvtræer, oftest fra parker, og i som viser et gennemskåret eksemplar med kraf- ler largus. Der er ingen af fundene, som umid- ten, som beskæftiger sig med artsafgrænsning og mange tilfælde fremføres det, at det drejer som tig violetfarvning over lamellerne. Men ellers er delbart kan godkendes som variicolor. navngivning med inddragelse af genetiske me- et kendt mycelium. Det lader til, at arten kan der ikke nogen overensstemmelse med beskri- toder, og at den tyske mykolog Günter Saar al- opholde sig på et bestemt sted i mange år. Ar- velsen af denne art. Der er derfor indtil videre Konklusion lerede i 2010 har set på netop de violetrandede tens tilstedeværelse i Danmark kan siges at være intet, der tyder på dens tilstedeværelse her i lan- Efterhånden som databasen over svampefund slørhatte i dette lys. Jeg vil derfor tilføje et af- veldokumenteret ud fra Atlas. Kortet på side pa- det. Se nærmere i sidste afsnit. udbygges, vil Danmarks Svampeatlas blive et snit om nogle resultater om artsafgrænsningen ge 29 viser endnu kun ret få fund, men udbre- glimrende udgangspunkt for studiet af svampe- blandt de violetrandede slørhatte med det for- delsen koncentrerer sig om løvskovsområderne nemorensis: Der er 14 fund i Atlas, hvoraf tre – nes forekomst og udbredelse i Danmark. Den behold, at det drejer sig om foreløbige resultater på Sjælland og i Østjylland. alle fra 2010 – er godkendt. Der er meget lidt foreliggende undersøgelse synes at vise, at af de og til dels oplysninger på anden hånd. sikker information i indberetningerne, navnlig seks betragtede arter er kun C. balteatocumatilis I de sidste halvtreds år er der beskrevet balteatus: Der findes kun to fundopgivelser i nævnes lugten sjældent, og kun i et enkelt tilfæl- og C. largus med sikkerhed påvist i Danmark. hundreder af Cortinarius-arter. Forfatterne Atlas – i virkeligheden samme fund. Det hidrø- de omtales jordlugt. De få billeder er dårlige – et Udbredelseskortene for disse arter er foreløbi- af det franske 20-bindsværk ”Atlas des Corti- rer fra Almindingen, Bornholm og er ikke led- par af dem er utvivlsomt largus. Om et enkelt ge og ufuldstændige, men udbygges og korrige- naires”, Bidaud, Moënne-Loccoz og Reumaux saget af hverken beskrivelse eller billede. Der fund nævnes, at hathudscellerne er over 5 µm, res forhåbentlig i fremtiden, hvis blot der er den m.fl., sekunderet af deres mentor Robert Henry er imidlertid heldigvis bevaret materiale i her- og det anses som tilstrækkelig begrundelse for fornødne kapacitet til rådighed. har beskrevet og udnøglet skarer af slørhatte, bariet i København, så det skulle være muligt at at bestemme fundet til nemorensis, hvad jeg ik- Der er al grund til at beundre fundmedde- ofte på små, subtile karakterforskelle i farve, foretage en genetisk sammenligning med auten- ke kan tilslutte mig. Der findes muligvis et taxon lernes og atlasmedarbejdernes kolossale arbej- sporestørrelse og reaktion på kemikalier. Henry tisk materiale. Uden det vil jeg ikke anse arten i Danmark, som kan kaldes nemorensis, enten de i atlasperioden, og det kan i allerhøjeste grad har i sit lange liv navngivet mere end 500 arter for påvist i Danmark. Det er naturligvis muligt, det så skal opfattes som en art eller en varietet. ønskes, at dette arbejde må blive fortsat. og de øvrige flere endnu. Og de har ikke været at den en enkelt gang skulle være dukket op De i Atlas indkomne fund kan imidlertid ikke alene. Navne som Moser, Bon og Melot har del- langs en skovvej i Almindingen, men det kræver umiddelbart bruges som bevis for dets tilstede- Den nyeste udvikling taget ivrigt i orgiet, og mange mindre fisk har afgjort en verifikation. værelse i Danmark. Se nærmere i sidste afsnit. Denne artikel er primært skrevet for at præsen- bidraget efter bedste evne. Resultatet er, at der i tere det fremragende redskab, der i forbindelse dag kan opregnes flere tusinde Cortinarius-nav- largus: Der er registreret 107 fund i Atlas, deraf variicolor: Der er rapporteret 15 fund i Atlas, med Dansk Svampeatlas nu findes på internettet ne, som det er næsten umuligt at hitte rede i. 46 fra 2009-12. 31 fund er endnu ikke godkendt, heraf 5 fra 2009-12. Fire er godkendt og fire er til oplysning om svampearterne og deres fore- Molekylærbiologiens utrolige udvikling har og der er knyttet billeder til 41 – heraf mange ledsaget af billeder. Værten angives som bøg, komst i Danmark. Jeg har søgt at demonstrere imidlertid betydet en revolution i muligheden gode. Det er en art, der helt overvejende fin- når den overhovedet angives, jordlugten nævnes det ved at se på en overskuelig svampegruppe for at artsbestemme svampe. Det er i dag mu-

34 Svampe 68, 2013 35 ligt hurtigt og relativt prisbilligt at foretage en normalt) – en meget usædvanlig adskillende ka- sekvensering af dele af svampens genmateriale. rakter, som forekommer interessant, hvis den el- Det betyder, at man for et udvalgt stykke af en lers er holdbar. Han benytter indtil videre nav- svamps DNA kan fastlægge den genetiske kode, net nemorensis, selv om C. nemorensis (Fr.) J.E. dvs. baserækkefølgen i DNA-molekylet. Denne Lange 1940 generelt anses som et synonym for karakteriserer den enkelte art på omtrent sam- variicolor. Det er C. nemorensis ss. Saar, der ind- me måde som den meget omtalte genetiske pro- går i Atlasprojektets nøgle. fil kendetegner et menneske. Ved at sammenlig- Endelig har Tor Erik Brandrud beskrevet ne gensekvenserne for to fund kan man da straks C. violaceomaculatus Brandrud. Den hører som afgøre, om de tilhører samme art eller forskellige variicolor hovedsagelig til i kalkholdig nåleskov arter, og man kan skønne over graden af slægt- og har som denne kælderlugt. Den har imidler- skab disse arter imellem. Sekvenserer man be- tid en violet zone midt på stokken og en trådet skrevne arters typemateriale, dvs. det tørrede indvokset hat. Den er genetisk påvist at være materiale som beskriveren har deponeret, kan noget fjernere i slægt med de øvrige nævnte ar- man sammenholde såvel de forskellige beskrev- ter. Det giver sig også til kende ved, at hathuden ne arter som nyfundet materiale. Noget sådant – i modsætning til hos de andre arter – farves har fundet sted i stor udstrækning de sidste 10 år. orangegul af baser. Jeg vil på grundlag af Saar og oplysninger Der er ovenfor opregnet nogle genetisk atte- fra Tobias Guldberg Frøslev give nogle eksem- sterede arter, som hører hjemme i gruppen – og pler på de resultater, der foreløbig er opnået, og der kommer sandsynligvis flere til – men et er at hvad man kan vente i fremtiden. konstatere en arts eksistens, det kan jo nu ske Vor almindeligste art i gruppen, largus, har ud fra et meget beskedent materiale. Et andet sandsynligvis mindst 14 synonymer, dvs. be- er at få et klart billede af arten og skabe præ- skrevne arter som er identiske med largus. Det cise beskrivelser, der skelner mellem diagnosti- bestyrker jo den opfattelse af largus som en me- ske karakterer og karakterer, der er udtryk for get variabel art, man uvilkårligt får, når man be- variation inden for arten. Først når det er sket, mærker, hvor forskellige de enkelte eksempla- kan man opstille pålidelige nøgler for gruppen, rer i en større bevoksning kan være. og det vil utvivlsomt tage en del år. Nogle el- Den art, som hos Saar og i Funga Nordica- ler alle disse arter kan muligvis – og vel endda nøglen går under navnet lividoviolaceus vil sandsynligvis – findes i Danmark, men til dato sandsynligvis skifte navn. Tavle B59 i Cortina- kendes ingen sikre fund. Jeg vil holde øje med rius Flora Photographica, der oprindelig anga- gruppen i fremtiden. ves at forestille nemorensis, hvad der senere ændredes til largus, siges at forestille denne art. Tavlen viser en kraftig svamp, der nok ligner lar- Litteratur Ridderhatte af Morten Christensen og Jacob gus, men med tydelige indvoksede mørke tråde Bidaud, A, Moënne-Loccoz, P. & Reumaux, P: Atlas Heilmann-Clausen – 4. bind i bogserien Nord- i hathuden. des Cortinaires VII. europas Svampe – er lige på trapperne! En anden genetisk bekræftet art er den art, Brandrud, T.E. 1998: Cortinarius subgenus Phlegma- cium Phlegmacioides Variocolores Bogen vil fra midten af august kunne købes som hos Saar kaldes C. sabuletorum, men som section (= ) in Europe. – Edinburgh J. Bot. 53. gennem Svampetryk på foreningens hjemme- nok ligeledes vil ændre navn. Saar har fundet Brandrud, T.E., Lindström, H., Melot,J. & Muskos, S.: side www.svampe.dk den i løvskov og beskriver den med en hat, der Cortinarius Flora Photographica. fra gråbrun med alderen bliver mørkt umbra- Consiglio, G., Antonini, D. & Antonini. M.: 2003 -: Il Bogen udkommer både i en engelsksproget brun, noget brunfarvet ved tryk. Meget hårdt genere Cortinarius in Italia. udgave og i en dansk oversættelse. stokkød (i lighed med largus). Krieglsteiner, G.J. (ed.): Die Grosspilze Baden-Würt- Saar har fundet en genetisk art, som ma- tembergs, Band V, 2010. kroskopisk næppe lader sig adskille sig fra va- Marchand, A: Champignons du Nord et du Midi, tome 7-8. riicolor. Han kan kun pege på de meget smalle Moser, M. 1960: Die Gattung Phlegmacium. lameller og en tendens til tilspidset stok. Mikro- Saar, G.: Die Arten aus dem Cortinarius largus-/ skopisk fremhæver han, at øsknerne i hathuden variecolores)-Komplex Section Phlegmacioides. – er usædvanlig lange – op til 11 µm (4-5 µm er Journal des J.E.C. No. 12, s.42-56, 2010.

36 Svampe 68, 2013 37 Vilde og dyrkede spisesvampe til kommerciel anvendelse hvis identitet skal dokumenteres af eksperter, for vialnavne er de navne, som de nationale myko- at svampene vil være egnede til kommerciel mar- logiske foreninger anvender. Svampeforeningens i Danmark/Norden kedsføring”, omfatter 42 forskellige arter. navneudvalg har udarbejdet navne for kommer- Listerne 3 og 4 omfatter svampe, som kunne cielle svampe, der hvor de manglede (Amanita – vejledning baseret på videnskabelig risikovurdering være sikre at spise, eller som har været beskrevet caesarea = Kejser-Fluesvamp; Pholiota nameko = som sikre at spise, men som ikke findes egnede Nameko-Skælhat; citrinopileatus = Gul Jørn Gry & Bente Fabech til kommerciel markedsføring. Det kan skyldes, Østershat; P. djamor = Rød Østershat; P. eryngii at indtagelsen af disse svampe kan have givet bi- = Kejser-Østershat; Tuber indicum = Kinesisk Svampe bruges traditionelt som fødevarer, både skal have grundig viden om svampenes uskade- virkninger, eller at de let kan forveksles med gif- Trøffel og Volvariella volvacea = Spiselig Pose- kommercielt og i private husholdninger. Nogle lighed – men har de altid det? Når det er et be- tige svampe (”dobbbeltgængere”). Liste 3 ”Vilde svamp). De foretrukne videnskabelige navne er spiselige svampe dyrkes, fx Shiitake og Have- grænset antal af arter, der sælges, går det måske, spisesvampe, der let forveksles med giftige dob- primært taget fra Index Fungorum/Species Fun- Champignon, mens andre som Almindelig Kan- men når mindre almindeligt kendte svampearter beltgængere, og som derfor ikke betragtes som gorum (current name). De få afvigelser fra Funga tarel og Spiselig Morkel indsamles i naturen, og som fx Krumskællet Skælhat, Ægte Rabarberhat egnede til kommerciel markedsføring” omfatter Nordica er anført. De foretrukne navne har været sådanne kaldes i det følgende for “vilde”. Både og Tåge-Tragthat sættes på menukortet, er det så 22 forskellige svampearter. Liste 4 ”Vilde svampe, forelagt de mykologiske foreninger i Norden og dyrkede og i vilde svampe er kommercielt tilgæn- uden risiko? Fødevarer må ikke give sundheds- der tidligere blev betragtet som spisesvampe, men andre, bl.a. britiske mykologer. gelige. skader – hverken på kort eller langt sigt, så det er som er mistænkt for at give akutte eller langtids- Spisesvampe sælges friske eller som produk- ikke tilstrækkeligt at vide, at en svamp ikke giver bivirkninger efter indtagelse, og som derfor ikke Risikovurdering, generelt ter, der omfatter tørrede svampe (herunder fry- akut forgiftning – der må heller ikke være mis- betragtes som egnede til kommerciel markedsfø- Alle svampearter i de fire vejledende lister er ble- setørrede svampe, svampegranulater og -pulver), tanke om, at den kan give langtidsskader som fx ring” omfatter 11 forskellige arter. vet risikovurderet på basis af publiceret, viden- syltede, saltede, fermenterede, svampe i vegeta- kræft. I forbindelse med arbejdet med de fire lister skabelig litteratur og andre data til rådighed. Risi- bilske olier, dybfrosne og steriliserede svampe, Derfor har en projektgruppe (se bagest) un- har de nordiske mykologiske foreninger, forgift- kovurderingerne er tilgængelige som monografier svampeekstrakter og -koncentrater eller som in- der Nordisk Ministerråd udarbejdet en vejled- ningscentraler, fødevarekontrollerne og andre for hver enkelt af de 114 arter i baggrundsrappor- gredienser i færdiglavede fødevarer. ning om svampe, der sælges kommercielt som eksperter været konsulteret (Se Nordisk rapport, ten (se bagest Nordisk rapport Volumen II, sek- fødevarer. Formålet er at give vejledning om spi- Volumen II, sektion 1). tion 2). Den videnskabelige risikovurdering kan Svampe til kommercielt brug sesvampe til kommerciel brug for industri, handel beskrives som en proces i fire faser: Der er krav om, at fødevarer, der sælges kom- og den offentlige fødevarekontrol. Identifikation og navngivning 1. Fareidentifikation: Identifikation af biolo- mercielt, ikke må kunne være sundhedsskadelige Der blev udarbejdet en oversigt over de Korrekt identifikation og navngivning af en svam- giske, kemiske og fysiske påvirkninger, som for forbrugeren. Det kan være svært at vurdere, svampe, man havde ønsket vurderet som spise- peart er en hjørnesten i risikovurderingen og er kan forårsage sundhedsskadelige virkninger, når det drejer sig om svampe. Man har gennem svampe til kommerciel brug i de nordiske lande. en forudsætning for en vurdering af, om en be- og som kan være til stede, fx i en bestemt fø- år konstateret, at man kunne spise nogle svampe Det er i alt 114 arter. På basis af risikovurdering stemt svamp er en spiselig art eller en uspiselig, devare. uden akut risiko, mens andre har vist sig at være af de enkelte svampe blev svampene placeret i herunder giftig art. 2. Farekarakterisering: Den kvalitative og / eller dødeligt giftige. Samtidig er der meget forskellig fire vejledende lister. Liste 1 og 2 omfatter spise- Identifikation: Industri og handel, som er an- kvantitative evaluering af arten af den sund- information fx på internettet og i svampebøger, svampe, som vurderes som egnede til kommerciel svarlig for at sælge svampe som fødevarer, skal hedsskadelige virkning, som er forbundet som ikke altid er pålidelig. Tidens trend er, at mad markedsføring. Listerne omfatter de svampe, der være i stand til at identificere de solgte svampe med biologiske, kemiske og fysiske påvirk- fra naturen er godt, men det kræver viden at ken- anvendes mest almindeligt i et eller flere af de korrekt, om nødvendigt efter konsultation af ninger, fx fra fødevarer. Farekarakterisering de svampe, og risikofri er de ikke alle. Nogle af de nordiske lande. anerkendte svampeeksperter. For importerede er ofte baseret på dyreforsøg og inkluderer mest giftige stoffer findes i naturen, bl.a. i svampe. Liste 1 ”Spisesvampe egnede til kommerciel svampe skal de have solid dokumentation fra de- om muligt dosis-virknings-relationer. Restauranter, engroshandel, importører og markedsføring” omfatter 39 forskellige vilde og res leverandører i andre lande for, at de solgte 3. Eksponeringsvurdering: En vurdering af andre, der tilbereder/køber/sælger vilde svampe, dyrkede svampearter. Liste 2 ”Vilde spisesvampe, svampe er identificeret af folk med relevant viden hvor meget mennesker indtager af en føde- om svampe. Dette er vigtigt også for svampepro- vare, herunder hvor meget af et evt. identi- Jørn Gry, Skovbovænget 65, 3500 Værløse: [email protected] dukter. Identifikation kræver her særlig viden og ficeret giftstof, og om der er særligt sårbare Bente Fabech, Fødevarestyrelsen, Stationsparken 31-33, 2600 Glostrup: [email protected] ekspertise, og det gælder især for tørrede svampe. grupper i befolkningen, fx gravide eller små Private samlere, som fx sælger til restauranter, børn. Wild and cultivated edible mushrooms for commercial use – guidelines based on scientific risk assessments. skal kunne dokumentere sikker viden om identi- 4. Risikokarakterisering: Den er baseret på fa- There is an increased interest in natural foods, including wild edible mushrooms, in the Nordic countries. In order to ensure fikation af svampene. Under alle omstændigheder rekarakterisering og eksponeringsvurdering food safety, including correct identification of the mushrooms, a Nordic project group has worked out guidelines for the control in industry, trade and public food inspection. From an inventory of 114 mushroom species the group has worked er det restaurantens ansvar, at de spisesvampe, og er et skøn over sandsynligheden for fore- out two lists (1 and 2) of totally 81 species suitable for commercial use and two lists (3 and 4) of totally 33 species not suit- der serveres, er sikre. Mykologisk viden og ud- komsten og sværhedsgraden af kendte eller able for commercial use. The distribution of the 114 species on the four lists is based on risk assessments. Main conclusions dannelse er afgørende for identifikation af svam- potentielle sundhedsskadelige virkninger i from three of these assessments are given: Morel ( esculenta), Red Hot Milkcap (Lactarius rufus) and Yellow pe. Denne er ikke altid til stede. en given population. Graden af usikkerhed Knight (Tricholoma equestre). Links are given to the full text on the homepage of the Nordic Council of Ministers. Entydig navngivning er vigtig. Foretrukne tri- bør anføres.

38 Svampe 68, 2013 39 Ægte Ridderhat (Tricholoma equestre). Nordisk liste 4. Foto Jens H. Petersen Spiselig Morkel (Morchella esculenta). Nordisk liste 1. Foto Jens H. Petersen

Risikovurderingerne af de 114 svampearter er hat, Spiselig Morkel og Rødbrun Mælkehat, der (Bedry m.fl. 2001; Nieminen m.fl. 2005, 2008). Spiselig Morkel (Morchella esculenta (L.) Pers. ) udarbejdet ud fra oplysninger i den videnskabe- alle er svampe, som spises eller har været spist. Usikkerhed: Det skal understreges, at det kun Hovedkonklusion: Indtagelse af Spiselig Morkel, lige litteratur. Litteraturen er fundet ved søgnin- var efter indtagelse af store mængder af Ægte selv i små mængder, kan, når den spises rå eller ger i den omfattende biologisk-kemiske databa- Ægte Ridderhat (Tricholoma equestre (L.) P. Ridderhat i flere på hinanden følgende måltider, utilstrækkeligt varmebehandlet, resultere i ube- se SciFinder og evt. i den mindre, mere biologisk Kumm. (T. flavovirens (Pers.) S. Lundell, T. aura- at der sås rhabdomyolyse. hagelige mave-tarm-effekter med en latenstid orienterede database PubMed. Desuden er bl.a. tum (Paulet) Gillet)). Det eller de ansvarlige giftstoffer i Ægte mellem knap 1 og 6 timer. Indtagelse af større anvendt nyere mykologiske og toksikologiske Hovedkonklusion: Ægte Ridderhat har været Ridderhat er ikke identificeret, og taksonomien mængder (mere end 100 g pr. måltid) af selv til- opslagsværker. Alle risikovurderinger har refe- involveret i mindst 17 tilfælde af myopati med for Ægte Ridderhat-komplekset T. equestre/T. strækkeligt varmebehandlede, friske morkler el- rencelister med de anvendte baggrundsartikler. muskelsvækkelse og -smerter/rhabdomyolyse, flavovirens/T. auratum skal afklares. ler formentlig også af tilsvarende mængder af de I rapporten med risikovurderingerne er der hvoraf fire var fatale (Bedry & Gromb 2009; Rapportens anbefaling: Alvorlige forgiftninger, tørrede morkler kan desuden lejlighedsvis give fotos af de 114 arter (Jens H. Petersen m.fl.) samt Bedry m.fl. 2001; Chodorowski m.fl. 2002, 2003, også nogle fatale, er blevet rapporteret efter anledning til neurologiske effekter efter 6-12 ti- strukturformler i de tilfælde, hvor de naturlige 2004; Sein Anand & Chwaluk 2010; Sein Anand indtagelse af gentagne måltider med betyde- mers latenstid med bevægelsesproblemer, svim- giftstoffer og visse andre bioaktive stoffer er ble- m.fl. 2009). Rhabdomyolyse er en skadevirk- lige mængder af Ægte Ridderhat. Den må ikke melhed og visuelle forstyrrelser. Alle symptomer vet identificeret. ning, hvor cellemembraner i muskelvæv bliver markedsføres, før et sikkert niveau for anven- forsvinder normalt i løbet af en dag (Beug m.fl. ødelagt, hvorved myoglobin siver fra muskel- delse kan dokumenteres. Dette kræver identi- 2006; Pfab m.fl. 2008; Saviuc m.fl. 2010). Konkrete eksempler på risikovurdering. cellerne ud i blodet. Det nedbrydes og kan give fikation af giftstoffet(erne), kendskab til dets/ Usikkerhed: De giftstoffer, som er ansvarlige Det er ikke muligt at give fyldestgørende risiko- nyreskader. Fire forskellige forsøg med mus har deres koncentration i svampen og opklaring af for mave-tarm-gener og/eller neurologiske virk- vurderinger for alle 114 arter, dels er ekspone- alle støttet, at Ægte Ridderhat kan være årsa- mekanismen for giftvirkningen. På grund af de ninger kendes ikke, og det vides ikke om gift- ringsdata mangelfulde, så man må anvende kva- gen til disse forgiftninger/dødsfald. Fodring med forgiftninger, der har været, har nogle europæi- virkningen reduceres ved tørring. Taksonomien lificerede skøn, dels er der kun få toksikologiske Ægte Ridderhat gav i disse forsøg anledning til ske lande forbudt handel med Ægte Ridderhat, omkring Spiselig Morkel (M. esculenta) og den undersøgelser til anvendelse for farekarakterise- en dosisafhængig stigning i serum-/plasmakon- og andre lande har givet advarsler, fx den danske beslægtede Kegle-Morkel (M. conica) er ikke ringen. centrationen af kreatin-kinase (et enzym, hvis Fødevarestyrelse. fuldt afklaret. Med disse forbehold gives nedenfor hoved- plasmakoncentration øges ved myopati/rhabdo- Kategorisering: Liste 4. Rapportens anbefaling: Spiselig Morkel samt den konklusionerne og referencer for Ægte Ridder- myolyse) i de dyr, der var fodret med svampen beslægtede Kegle-Morkel (M. conica) bør aldrig

40 Svampe 68, 2013 41 fulde længde derfra. Bedry, R. & Gromb, S. 2009. Intoxications specific to the Aquitaine region. – La revue de médicine in- terne 30: 640-645. Spisesvampe til kommercielt brug (Vol. I): Nor- Bedry, D., Baudrimont, I., Defieux, G., Creppy, E.E., disk spørgeskema, herunder vejledende lister Pomies, J.P., Ragnaud, J.M., Dupon, M., Neau, D., om spisesvampe egnet og ikke egnet til kom- Gabinski, C., Witte, S.D., Chapalain, J.C. & Godeau, merciel brug til anvendelse i kontrollen i indu- P. 2001. Wild mushroom intoxication as a cause of stri, handel og i fødevarekontrol. rhabdomyolysis. – The New England Journal of Dansk: http://www.norden.org/da/publikationer/ Medicine 345: 798-802. Benjamin, D. 1995. Mushrooms: Poisons and panaceas. publikationer/2012-536 – WH Freeman and company: 1- 422. Norsk: http://www.norden.org/da/publikationer/ Beug, M.W., Shaw, M. & Cochran, K.W. 2006. Thirty- publikationer/2012-539 plus years of mushroom poisoning: Summary of the Svensk: http://www.norden.org/da/publikatio- approximately 2,000 reports in the NAMA Case ner/publikationer/2012-540 Registry. – McIlvainea 16: 47-67. Islandsk: http://www.norden.org/da/publikatio- Chodorowski, Z., Waldman, W. & Sein Anand, J. 2002. ner/publikationer/2012-541 Acute poisoning with Tricholoma equestre. – Prze- glad Lekarski 59: 386-387. Engelsk: http://www.norden.org/da/publikatio- Chodorowski, Z., Sein Anand, J. & Grass, M. 2003. ner/publikationer/2012-542 Acute poisoning with Tricholoma equestre. – Prze- glad Lekarski 60: 309-310. Baggrundsrapporter Chodorowski, Z., Sznitowska, M., Wisniewski, M., Sein Mushrooms traded as food, Vol. II, sec. 1: Nor- Anand, J., Waldman, W. & Ronikier, A. 2004. Tri- dic Risk assessment and background on edible choloma equestre – Animal toxicity study. – Prze- mushrooms, suitable for commercial marketing glad Lekarski 61: 351-352. Daniewski, W.M. & Vidari, G. 1999. Consituents of and background lists. For industry, trade and food Lactarius (Mushroom). – Progress in the chemistry inspection. Background information and guidan- of organic compounds 77: 69-171. ce lists on mushrooms: http://www.norden.org/ Nieminen, P., Mustonen, A.-M. & Kirsi, M. 2005. Incre- da/publikationer/publikationer/2012-536 ased plasma creatine kinase activities triggered by edible wild mushroom. – Food and Chemical Toxi- Rødbrun Mælkehat (Lactarius rufus). Nordisk liste 2. Foto Jens H. Petersen Mushrooms traded as Food, Vol II, Section 2(un- cology 43: 133-138. Nieminen, P., Kärjä, V. & Mustonen, A.-M. 2008. Indi- der publicering): Nordic Risk assessments and cations of hepatic and cardiac toxicity caused by spises rå, bør varmebehandles i mindst 10 minut- ke har sundhedsmæssig betydning (Stadelmann background on edible mushrooms, suitable for subchronic Tricholoma flavovirens consumption. – ter, og der bør ikke indtages større mængder end m.fl. 1976). Den indeholder også som mange an- commercial marketing and background lists. For Food and Chemical Toxicology 46: 781-786. i alt 100 g pr. måltid af friske – eller tilsvarende dre mælkehatte meget skarptsmagende og mu- industry, trade and food inspection: http://www. Pfab, R., Haberl, B., Kleber, J. & Zilker, T. 2008. Cere- mængder af tørret morkel. Ud over mave-tarm- tagene stoffer, som dog ødelægges ved passende norden.org/da/publikationer/publikationer. bellar effects after consumption of edible morels, forstyrrelser kan morkler lejlighedsvis give an- forbehandling og grundig varmebehandling un- Morchella conica and Morcella esculenta. – Clinical ledning til neurologiske effekter som bevægel- der tilberedningen (Daniewski & Vidari 1999). Projektgruppen bag arbejdet har bestået af Toxicology 46: 249-260. Roth, L., Frank, H. & Kormann, K. 1990. Giftpilze- sesproblemer, svimmelhed og synsforstyrrelser. Usikkerhed: Den sundhedsmæssige betydning af følgende personer: Jørn Gry (konsulent), Dan- Pilzgifte, Schimmelpilze-Mykotoxine. – Ecomed Kategorisering: Liste 1. de mange sesquiterpener, som dannes ved ned- mark, Christer Andersson, Livsmedelsverket, Verlagsgesellschaft: 1-327. brydning af de skarpe og mutagene stoffer, ken- Sverige, Lulu Krüger, Fødevarestyrelsen, Dan- Stadelmann, R.J., Müller, E. & Eugster, C.H. 1976. Rødbrun Mælkehat (Lactarius rufus (Scop.) Fr.) des ikke. mark, Birgitte Lyrån og Laila Jensvoll, Mattilsy- Über die Verbreitung der stereomeren Muscarine Hovedkonklusion: Rødbrun Mælkehat har givet Rapportens anbefaling: Rødbrun Mælkehat skal net, Norge, Niina Matilainen og Annika Nuutilla, innerhalb der Ordnung der . – Helvetica anledning til flere forgiftninger med mave-tarm- saltes eller afkoges, før den anvendes til mad- Evira, Finland, Grímur Olafsson, Fødevarekon- Chimica Acta 59: 2432-2436. gener, tilsyneladende altid på grund af utilstræk- lavning med grundig varmebehandling. Udlud- trollen i Hafnarfjörður og Kópavogur, Island Saviuc, P., Harry, P., Pulce, C., Garnier, R. & Cochet, A. 2010. Can morels (Morchella sp.) induce a toxic kelig forbehandling og/eller varmebehandling nings/afkogningsvandet kasseres. og Bente Fabech, Fødevarestyrelsen, Danmark neurological syndrome? – Clinical Toxicology ved tilberedningen (Barceloux 2008, Benjamin Kategorisering: Liste 2. (formand). 48:365-370. 1995, Roth m.fl. 1990). Efter saltning eller afkog- Sein Anand, J., Chwaluk, P. & Sut, M. 2009. Acute poi- ning og påfølgende varmetilberedning er den Hvis jeg vil læse mere, hvor finder jeg så Litteratur soning with Tricholoma equestre. – Przeglad Lekar- spiselig. rapporterne? Barceloux, D.G. 2008. Medical Toxicology of Natural ski 66: 339-340. Rødbrun Mælkehat kan indeholde giftstoffet De vejledende rapporter samt en advarselsfol- Substances: Foods, Fungi, Medicinal Herbs, Plants, Sein Anand, J. & Chwaluk, M. 2010. Acute intoxication Tricholoma equestre . L(+)-muskarin og isomerer heraf, men i så små der til syd-øst asiater kan findes på Nordisk Mi- and Venomous Animals. – John Wiley & Sons, Inc.: with -clinical course – Prze- 1-1200. glad Lekarski 67: 617-618. mængder i forhold til det man spiser, at det ik- nisterråds hjemmeside og kan udskrives i deres

42 Svampe 68, 2013 43 Svampetur til Høje Møn officielle arrangementer og er beskrevet i Svam- den sydlige del af Klinteskoven. Den specielle peforeningens program for forår og sommer 2013. bestøvningsbiologi hos Dansk Arum (=Dansk – svampe og meget andet i weekenden 1.-2. juni 2013 Vi tre ledere foretog en forekskursion til om- Ingefær) (Arum alpinum) blev vist og forkla- rådet onsdagen før weekenden for at finde ud ret af Martin Vestergaard. Ellers var der Skov- Erik Rald, Jørn Gry og Martin Vestergaard af, hvor vi skulle tage hen på turen. Det er altid Springklap (Cardamine flexuosa), padderokken klogt. Vi besluttede, at vi i hvert fald ikke skulle Skavgræs (Equisetum hyemale) og mængder af tage hen til flere af de steder, som vi besøgte på Tandrod (Dentaria bulbifera) samt Kodriver-hy- forekskursionen, på grund af mangel på svampe. brider, som Høje Møn også er berømt for. Gun- Det havde været meget tørt i månederne forud, nel Holden demonstrerede Almindelig Skriftlav og regnen var først kommet få dage før. Stjer- (Graphis scripta), som langtfra er så alminde- nebæger lod sig ikke se på sin klassiske lokalitet lig, som navnet antyder. Af snegle sås bl.a. Sort ved Nellerenden. Skovsnegl (Arion ater), Rød Skovsnegl (Arion rufus) og Iberisk Skovsnegl (Arion lusitanicus), Høvblege og Kongsbjerg blandt fjender kaldet Dræbersnegl. På Høvblege startede weekenden. Bakken er altid dejlig og et helt unikt sted i Danmark. Vi Brakmarken nord for Klintholm Fyr fandt Eng-Mørkhat (Psathyrella clivensis) eller For 17 år siden var dette område, syd for Klin- noget der ligner, men ellers kun almindelige for- teskoven, mellem Busene og kysten, en korn- årssvampe (se artslisten). mark. I dag er det under fredning. Martin Ve- Vi tog os tid til at beundre orkideerne. Stor stergaard er manden, der har indstillet området Gøgeurt (Orchis purpurea) var på sit aller- til fredning. Fastkødet Agerhat (Agrocybe dura) smukkeste. Den var hele turen værd. Af andre var den eneste hatsvamp, og her var den som så orkidéer var der Skov-Gøgelilje (Platanthera ofte beboet af den smukke, sorte og røde rov- chlor antha), Ægbladet Fliglæbe (Neottia ovata), bille Oxyporus rufus, der gnaver gange i hatten. Rederod (Neottia nidus-avis) og Skov-Gøgeurt Blomsterplantearter som Skov-Gøgelilje (Plan- (Dactylorhiza maculata ssp. fuchsii). De smukke tanthera chlorantha), Maj-Gøgeurt (Dactylorhi- og sjældne planter Esparsette (Onobrychis vi- za majalis), Kantet Konval (Polygonatum odo- ciifolia), Østrigsk Hør (Linum austriacum) og ratum) og ikke mindst Langklaset Vikke (Vicia Blodstillende Bibernelle (Sanguisorba minor) terenifolia) og Enblomstret Fladbælg (Lathyrus var kun lige på vej frem, foråret var forsinket i sphaericus), som er meget sjælden i Danmark, Danmark 2013. charmerede i voldsom grad. Man skal dog ikke Martin Vestergaard fortalte om Sortplettet tro, at noget lignende vil ske, hvis man braklæg- Blåfugl (Maculinea arion) og dens larves liv i ger en hvilken som helst mark i Danmark, her myretuerne af Hedestikmyre (Myrmica sabu- er helt specielt med kalk i overfladen og indvan- leti) her på dens eneste danske lokalitet. dringsmulighed for de sjældne overdrevsplanter Frokosten blev indtaget på Møns næsthøje- fra nærliggende forekomster. Jørn Gry fik den gode idé at arrangere en week- bare noget om funga, men også meget om flora ste punkt, Kongsbjerg, hvor der er en fin udsigt Om aftenen var der tid til en svampeudstil- endtur for Svampeforeningen til et interessant og fauna. For der er ikke mange svampe at finde over det meste af øen. Her så vi den smukke, sor- ling. Erik Rald holdt sit livs korteste svampede- sted i Danmark, nemlig Møns Klinteskov og om- om foråret, og der er meget andet at kigge på, når te og røde, dagaktive natsommerfugl Blodplet monstration af ca. 20 arter. Svampeforeningens kringliggende græsklædte bakker. Erik Rald og det drejer sig om en så spektakulær lokalitet som (Tyria jacobaeae), der tilhører gruppen jomfru- mikroskop var til rådighed. Martin Vestergaard var medledere. De ved ikke Høje Møn. Turen var en del af Svampeforeningens bjørne, og som er blevet meget mere almindelig i Danmark i den sidste halve snes år, og – over- Jydelejet Herover: Stjernebæger (Sarcosphaera coronaria). flyvende – billen Oldenborre (Melolontha vul- Den næste dag tog vi til Jydelejet, en klassisk lo- garis), der tilhører familien torbister, og som er kalitet på Høje Møn. Der var forskellige græs- Erik Rald, Viborggade 15, st. tv., 2100 København Ø; [email protected] gået meget tilbage i de senere årtier, og vi så den landssvampe at se, alle mere eller mindre almin- Jørn Gry, Skovbovænget 65, 3500 Værløse; [email protected] sjældne Navlesnegl (Euomphalia strigella), som delige (se artslisten). Martin Vestergaard, Svinøvej 23, 4750 Lundby; [email protected] også kaldes Kratnøddesnegl på dansk. Stor Gøgeurt var også her den store attrak- Foray to Møn – mushrooms and more in the weekend 1–2 June 2013 tion. Horndrager (Anacamptis pyramidalis) har A report on a weekend devoted to fungi, orchids and other plants, insects, snails, and fossils. Two mycelia of the rare Klinteskoven syd her sit eneste danske voksested, men det var en Violet Crowncup (Sarcosphaera coronaria) were found as well as some 20 other more common spring mushrooms. Fra Kongsbjerg og Høvblege gik turen gennem måned for tidligt til dens blomstringstid. Martin

44 Svampe 68, 2013 45 Svampefund på Høje Møn 1.-2. juni 2013

Høvblege Klinteskoven midt Almindelig Glanshat (Panaeolus papilionaceus) Håret Læderporesvamp (Trametes hirsuta) Eng-Mørkhat (Psathyrella clivensis) Skællet Stilkporesvamp (Polyporus squamosus) Klinteskoven nord Tidlig Agerhat (Agrocybe praecox) Stjernebæger (Sarcosphaera coronaria)

Området omkring Bødkermosen og Jydelejet brakmarken nord for Klintholm fyr Almindelig Agerhat (Agrocybe pediades) Fastkødet Agerhat (Agrocybe dura) Candolles Mørkhat (Psathyrella candolleana) Stjernesporet Rødblad (Entoloma conferendum) Eng-Mørkhat (Psathyrella clivensis) Blomme-Ildporesvamp (Phellinus pomaceus) Tidlig Agerhat (Agrocybe praecox) Flammet Rødblad (Entoloma clypeatum) Vår-Fnugfod (Hydropus subalpinus) Vårmusseron (Calocybe gambosa) Klinteskoven syd Blygrå Bovist (Bovista plumbea) Almindelig Judasøre (Auricularia auricula-judae) Høsletsvamp (Panaeolina foenisecii) Gråbrun Mørkhat (Psathyrella spadiceogrisea) Knippe-Svovlhat (Hypholoma fasciculare) Navr-Barkskind (Dendrothele acerina) Vår-Fnugfod (Hydropus subalpinus) Stor Løghat (Mycetinis alliaceus) Stor Kulsvamp (Kretzmaria deusta)

Brakmarken nord for Klintholm Fyr. 1.6.2013. Indsat: Enblomstret Fladbælg (Lathyrus sphaericus). Alle fotos Erik Rald.

Vestergaard kunne fremvise blade og kommen- I Danmark er denne svamp kun kendt fra nogle Vi havde annonceret arten i Svampeforeningens Spørgsmål og perspektiver de blomsterskud. Ellers så vi de samme orkidéer få kalkrige lokaliteter, og den var et af turens program – men ville vi få den at se? Det gik fint: Spreder Svampeforeningen sig over for meget? som på Høvblege samt Tyndakset Gøgeurt (Or- absolutte hovedmål. Verdens mest arsenfyldte et vandrefalkepar lod sig se både siddende og Lavturene sniger sig ind i foreningens program, chis mascula). Hvidgul Skovlilje (Cephalanthera svamp, fortalte Jørn Gry. Ikke ligefrem nogen flyvende. På stranden fandt vi vættelys, forste- hvilket måske kan forsvares ud fra systematik- damasonium) blev set som bittesmå spirer. Hvis spisesvamp. nede søpindsvin og en smuk enkeltkoral, som si- ken, men orkideer, fugle, insekter og snegle – er man vil se alle de 18 orkidéarter, som i dag fin- Ellers var der Stor Gøgeurt, Skov-Gøgeurt den hen blev bestemt af Erik Rald til Parasmilia det ikke for meget? Går vi ikke for langt væk fra des på Høje Møn, må man komme flere gange i og Rederod, som vi havde set før. Nogle af del- excavata, mens vi ledte forgæves efter Rød Hul- vores kernekompetence? Vel, det var et ekspe- løbet af sommeren. tagerne hørte en uvant fuglestemme, som Mar- læbe (Epipactis atrorubens). Klintens udskrid- riment – og vi synes, at det lykkedes godt. Svam- tin Vestergaard bestemte til Lundsanger (Phyl- ninger havde her tilsyneladende ødelagt en vig- peforeningens medlemmer er alment naturinte- Klinteskoven nord loscopus trochiloides), som netop her i Jydelejet tig forekomst for orkidéen. Hybriderne mellem resserede, og turens deltagere var lydhøre over Fra Jydelejet gik vi lidt mod syd langs klinten har en af sine få danske ynglelokaliteter. På træ- de tre Kodriver-arter blev også beundret. for de uvante input. og nød de flotte udsigter over klinter, skred og stammerne sås Lampesnegl (Helicigona lapici- Man kan sige for og imod, men der er ad- hav. Pludselig lød budskabet ned gennem ræk- da), også kaldet Lille Lampe på dansk, foruden Evaluering skillige aktører, der gør tilsvarende. Dansk Or- kerne: ”Stjernebæger er fundet!” Den var lige horder af Stor Foldsnegl (Cochlodina laminata) Faciliteterne var i top, og vi havde et fint undervis- nitologisk Forening har afholdt (30/6) BioBlitz netop kommet op over jorden og knap så stjer- samt Vinbjergsnegl (Helix pomatia), Havesnegl ningslokale til vores disposition på det velfunge- i Vaserne, fugleognatur.dk gør det andre steder neformet endnu. Men den var der, stjernen over (Cepaea hortensis), Lundsnegl (Cepaea nemora- rende vandrerhjem, som også havde god forplej- under andre navne. Hensigten er at gøre alment alle Møns svampe, Stjernebæger (Sarcosphaera lis) og Lille Foldsnegl (Clausilia bidentata). ning. Ledernes faglige kompetencer supplerede naturinteresserede til kyndige observatører og coronaria). Rita Forup fandt et mycelium med hinanden fint. Vi var et godt team, når vi selv skal ambassadører for biodiversitet. Det synes vi er flere frugtlegemer, og kort derfra fandt Bente Klinteskoven midt sige det. Turen var stærkt overtegnet fra starten, en god intention. Fabech endnu et mycelium med to frugtlegemer. Det var Vandrefalk (Falco peregrinus), der trak. men deltagerantallet på 28 var måske for højt.

46 Svampe 68, 2013 47 Nye bøger, etc.

præsentation af svamperiget; svampegrupperne, deres morfologi og økologi, men uden de nor- malt forekommende tabeller med sammenlig- nelige data og skematiske figurer over livscyk- lusser. Til gengæld til overflod illustreret med fantastiske farvefotos! Starter man med at læse indholdsfortegnel- sen, vil man uvilkårligt tænke: jeg står med en lærebog i hånden. Men slår man så op i bogen, bliver man overrasket: Der er kun små tekstaf- snit på hver side, og tekstens rolle er at supplere billederne på opslagene og forklare, hvad det er man ser, og hvorfor. Og hvilke billeder! Vi bli- ver præsenteret for 30 års opsamlede oplevelser og erfaringer, gjort af en fotograf med en græn- seløs glæde over skønheden og æstetikken i de svampe, som vi jo alle elsker, men næppe har set I Svampenes rige. Jens H. Petersen, Gyldendal på med så meget blik for formvariationen som 2013. Pris kr. 299. (Også udkommet på engelsk, Jens gør. Og der er billeder både af de store hollandsk og estisk). og flotte, som vi selv har mødt i naturen, men Størstedelen af de svampebøger, der er udkom- så sandelig også af de små svampe – jeg bruger met de sidste år, kan grupperes i følgende grup- med vilje ikke ordet uanselige her, for det er de per: bestemmelsesnøgler, værker omhandlende ikke. Jens’ evner som makrofotograf af bittesmå bestemte svampegrupper (slægter), værker om- svampe kommer her virkelig for dagen og viser handlende svampe i et bestemt område, eller en form- og farverigdom som man kun ser, når mere generelle ’svampe i farver’-bøger. Der er man har øjnene med sig. Men forfatteren vil ik- langt imellem svampebøger med et andet fokus. ke bare imponere os med flotte billeder, han vil Lidt ældre læsere af dette vil sikkert kunne hu- også lære os noget, og det er det, der gør bogen ske Morten Langes ’underarmsbog’ Svampeli- så spændende. Billederne er ikke bare flotte bil- vet som en bog der mere var et værk lavet til leder, men er også illustrationer til den lærdom glæden over svampe, uden rigtigt at passe ind i forfatteren vil luske ind i os, mens vi nyder bille- de fire kategorier. Og nu er der kommet en ny, derne. Og se, det er en kunst: at belære folk uden og endda på dansk, og skrevet af en dansker, at de opdager det! nemlig Jens H. Petersen, der vist er velkendt af Verden er selvfølgelig ikke kun befolket størstedelen af dette blads læsere. med de farverige og særprægede svampe, der Jeg har kendt Jens i efterhånden en del år fylder denne bog (inklusive de lige så farverige og har derved ikke kunnet undgå at opleve hans og særprægede svampesamlere, der også er fo- glæde ved og evner til at fotografere svampe, ik- tograferet!), men fred være med det; dette er en ke bare de flotte og prangende, men så sandelig bog der giver lyst til at kaste sig ud i svampelivet også de mere uanselige og små. Og jeg husker, og lade sig fascinere af den eksplosion af skøn- at han allerede for en del år siden begyndte at hed og forunderlighed der er lige derude, uden Om bogen mangler noget? Tja, det vil den altid Denne bog er ganske simpelt den smukkeste snakke om at lave ’et sofastykke’ – en bog båret for døren. Man behøver ikke nødvendigvis dra- gøre, så divers som svampeverdenen er. Selv el- bog om svampe, der nogensinde er udkommet af en masse flotte billeder for at vise svampenes ge til Bhutan eller Ecuador for at møde den; den sker jeg historierne om de selvlysende svampe, på dansk – ja, i det hele taget en af de smukke- forunderlige univers. findes også lige her, i det krat af store buske og men jeg kan også godt se problemet med at få dem ste danske naturbøger overhovedet. Du vil ikke Den bog er nu udkommet og hedder I Svam- urter, du cykler forbi hver dag. Det gælder bare indpasset i en sådan bog, når vi ikke engang aner fortryde købet af den. penes Rige. Den omhandler i bund og grund en om at have øjnene med sig. hvad det er de svampe har gang i, når de lyser. Christian Lange

48 Svampe 68, 2013 49 Herefter følger 175 siders artsbeskrivelser, alfa- ske brødrefolk må være taknemlige for at vi kan ket niveau retterne befinder sig, kan man med betisk arrangeret, hvor hver art har fået fire eller læse svensk uden problemer. Medmindre den fordel sammenligne med Flemming Runes serie seks siders plads, heraf 1-1½ sides tekst og re- bliver oversat til engelsk hurtigt, vil stjernebold- af foreløbig 13 egne svampeopskrifter med eg- sten illustrationer: stregtegninger, udbredelses- entusiaster i hele Europa få lyst til lære svensk, ne fotos her i bladet (SVAMPE 55-67). Samme kort og farvefotos af både tørrede og friske ek- så snart de får den i hånden… grundholdning, samme høje kvalitet af tekst og semplarer. Teksten er fremragende. Kortfattet, billeder, og intet overlap. men alligevel omfattende alle relevante karak- Flemming Rune Bogen anbefales varmt til såvel begyndere terer, udbredelsesoplysninger, en gennemgang som let øvede i svampekogekunsten. Prisen er af ’populationsstatus’ og en grundlæggende dis- absolut i overkanten, omfanget taget i betragt- kussion af artens systematiske status. ning (og især sammenlignet med nedenstående, Mest imponeret er jeg dog næsten over de „Retter med svampe“). mange illustrationer. Jörgen Jeppson (Mikaels Erik Rald far) har bidraget med mange af dem, og han har fotograferet stjernebolde i hele Europa gennem mere end 40 år. Hvilket arbejde og hvilken do- Mikael Jeppson: Jordstjärnor. Mykologiska kumentation! Her forstår man, hvorfor mange publikationer 6. 2013. Sveriges Mykologiska Fö- mykologer bliver fascineret af denne slægt. Stjer- rening, 228 s. 480 svenske kr. ner i alle afskygninger og former. Knivskarpt af- Sverige er et dejligt land at samle stjernebolde bildet og med duften af muldbund intakt. i – disse smukke og ofte sjældne svampe, som Mikael kender sine arter og er helt oriente- gerne ynder kalkholdig, sandet bund, lune som- ret om de seneste systematiske overvejelser på re og lav årsnedbør. Efter udgivelsen i år af Mi- internationalt plan. Slægten Astraeus er ude- kael Jeppsons længe ventede og imponerende lukket af ’det gode selskab’, fordi den er nært bog om stjerneboldene er det kun blevet endnu beslægtet med rørhatte (selv om arterne ligner mere attraktivt at lede efter dem. I hele Norden. stjernebolde), men både Radiigera og Myrio- Der findes lidt over 30 arter stjernebolde i Euro- stoma er med, endda stadig som særskilte stjer- pa, og to ud af tre findes i de nordiske lande. De neboldslægter. Mikael er ellers selv involveret tørre og sommervarme Østersø-lokaliteter fra i DNA-analyser, der tyder på at de begge skal Skåne til Gotland frembyder mange ideelle lægges ind under Geastrum sammen med alle Ingrid & Pelle Holmberg: Svampekogebogen. voksesteder for kræsne stjernebolde, og måske andre stjernebolde, men han vil åbenbart være Turbine 2012, 138 s. 299,95 kr. er det en del af forklaringen på, at Sverige gen- helt sikker, før han gør det. Der udkommer for få originale danske svampe- nem de seneste årtier har været aldeles velsig- Det er lykkedes at adskille Geastrum berke- kogebøger. Så må vi klare os med de oversatte. net med litteratur om stjernebolde. Først Johan leyi og G. pseudostriatum som to gode arter ba- Pelle Holmberg er biolog og naturformidler. Nitares innovative skrift ’Jordstjärnor i Sverige’ seret på sporemål og molekylære data, på trods Denne her er skrevet af et svensk par, der er vil- i 1980, dernæst Stellan Sundhedes umådeligt de- af at arterne oftest synonymiseres. Den sjældne de med svampe, og oversat af Henrik Ægidius. Phillippe Emanuelli: Svampekogebogen. Lind- taljerede og omfattende disputats ’Geastraceae’ Sæk-Stjernebold kaldes stadig Geastrum sacca- Enkelt og godt til hverdag og fest er bogens un- hardt & Ringhof 2012, 287 s. 299,95 kr. i 1989, og nu Mikael Jeppsons kritiske gennem- tum, selv om britiske mykologer for nylig har dertitel. September 2012 var en god måned for dansk- gang af alle Europas arter, opdateret med de se- tolket G. lageniforme som det gyldige navn for Bogen er i et ret lille og kvadratisk format, sprogede svampekogebøger. Eller måske skulle neste fund og den nyeste systematik i 2013. den art. Og så er der problemerne med den sto- 19,5 x 19,5 cm. Efter en række grundige og in- man sige: for Svampekogebogen. Den 12. sep- Bogen indledes med 40 siders gennemgang af re, hjemlige Kødet Stjernebold (Geastrum tri- struktive kapitler om indsamling og konserve- tember udkom Svampekogebogen, oversat fra kendetegn, spredningsbiologi, voksesteder, ud- plex), som oprindelig blev beskrevet på noget ring af svampe følger 57 svampeopskrifter, hvor svensk, og den 20. september udkom Svampe- bredelse, naturforvaltningsaspekter og hidtidig afvigende materiale fra Java og derfor muligvis den færdige ret er afbildet på venstresiden og kogebogen, oversat fra fransk. Lige til svampe- litteratur samt ikke mindst bestemmelsesnøgler skal hedde noget helt andet i Europa. Hver en opskriften på højresiden. De er inddelt i kapit- sæsonen. Forlagsfolk tænker ens, de giver deres til både skandinaviske og europæiske arter. En flig af stjerneboldenes liv er sandelig ikke løftet ler med overskrifter som Supper, Vegetariske bog samme titel og samme pris, og de koordi- skematisk nøgle arrangerer de nordiske arter endnu, selv om Mikael Jeppsons bog indimellem retter, Brød, Tærter & omeletter, Fisk & fjer- nerer ikke deres bestræbelser. Men der er alt- efter fem forskellige karakterer på én oversku- kan give indtryk af det modsatte. kræ, Kødretter, Tilbehør, Småretter & syltning, så tale om to forskellige bøger. Ret forskellige elig side, en synoptisk billednøgle giver et flot Bogen „Jordstjärnor“ er en fantastisk god Rester. Retterne har navne som Vårmusseron- endda. Denne her måler 30 x 21 cm x 3 cm, altså overblik over alle Europas arter, og en klassisk bog, skrevet og illustreret med hjerte og indsigt. suppe, Karl Johan-carbonara, Tragtkantarel- lidt over A4-størrelse. Den er trykt på tykt, mat, to-grenet tekstnøgle overlader til sidst intet til Der fås ikke en bedre håndbog om denne fasci- suppe, Letsprængt lam med lun timianmarineret fedtsugende papir. Når man åbner den, falder de tilfældighederne i artsbestemmelsen. nerende gruppe af svampe i Europa. Vi nordi- svampesalat. Vil man have en idé om, på hvil- helsides farvefotografier i øjnene. Et lille bitte

50 Svampe 68, 2013 51 stykke af et knippe umodne østershatte blæst protein-, fedt- og kulhydratindhold. Et helsides- Kees Bas 1928–2013 op til at fylde en hel side. Og på næste side et billede viser den færdige ret, og et til tre små bil- næsten identisk stykke frugtlegeme fra samme leder viser stadierne på madens vej. Retterne Thomas Læssøe knippe. Og endnu et på næste side igen. Nær- tildeles 1-3 champignoner efter sværhedsgrad, mest en parodi på hvordan man skal lave en de fleste er på 1 champignon, og kun én på 3 svampebog. Forfatteren kunne jo have valgt at champignoner (man tager fem daggamle rund- vise farvevariationen inden for arten med alde- stykker...). Denne bog anvender kun svampe, ren og mellem varieteterne samt den gule ame- der er alment tilgængelige i butikkerne: Have- rikanske art, der kan købes i forretningerne. Det Champignon i forskellige varieteter, Kanta- havde da været mere informativt for læseren. rel, Karl Johan, Shiitake, Østershat, Kejserhat, Pompøst og opblæst, tænker man. friske eller tørrede. Flere af disse svampe kan Men efterhånden som man begynder at læse også plukkes i den danske natur. Ofte blandes i teksten, bliver man mildere stemt. Forfatteren flere forskellige svampearter i et bestemt for- ved faktisk noget om svampe og svampetilbe- hold, samt tørrede og friske svampe, hvilket er redning. Han tager udgangspunkt i svampear- en rigtig god idé. Opskrifterne er nutidig dansk terne, ikke i svamperetterne. Phillippe Emanu- hverdagsmad, og ingredienserne er næsten alle elli er grundlægger af restauranten „Le Café des umiddelbart tilgængelige i danske hverdagsbu- “ i Bruxelles, hvor han kun serverer retter tikker. Kantareller i purløgssauce med bånd- med friske svampe. (”This is a must do in Brus- pasta og kylling, Lasagne med svampe og laks, sels so please take the time to visit this wonder- Bønnesalat med kantareller, Champignoner ful establishment. Never knew that mushrooms i tomatsauce med hvidløg, Shiitakecurry med could be used so many ways with such wonder- svinekød, Svampeomelet med kejserhatte og ful results!” skrev en besøgende på Internettet kantareller, gulerødder og porrer. Den slags. efter en middag dér.) Bogens tyske oprindelse fornægter sig dog ikke Man mærker på opskrifterne, at de er kree- med to gange Spätzle og tre gange Knödel (kun ret af en restauratør, der som en selvfølge har al- den ene på pulver). le mulige ingredienser lige ved hånden, uafhæn- Madfotografering er en kunstart i sig selv, gigt af årstiden. Som man kan forstå, er det ikke som tit har et forbløffende perifert forhold til en svampekogebog for begyndere, der kommer kogekunst. Fotografierne i denne bog er (som i udasede hjem fra en svampetur med en kurvfuld resten af serien) særdeles veludførte. Svampene blandede svampe. Til gengæld viser den vej til er i forgrunden og tager sig glimrende ud og det avancerede svampekøkken. En bog for dem, stråler som juveler i alle regnbuens farver. Selv Kees Bas, egentlig Cornelius Bas, døde d. 10. teresse for slægten Squamanita (Knoldfold), og vi der holder af kokkeblær, bogblær og det for- den grå-grønne grumsede karljohansuppe ser februar 2013, 84 år gammel. Han var i en men- beskrev sammen en ny art baseret på en af mine nemme franske køkken. indbydende ud. Silikonesprøjten har været i flit- neskealder en af verdens førende bladhatte- ecuadorianske indsamlinger. Sammen med hans tig brug, så forvent ikke samme resultat hjemme. forskere, ikke mindst med monumentale bidrag ”elev” Machiel Noordeloos beskrev jeg Maras- Erik Rald Der er ikke meget dårligt at sige om denne inden for slægten Amanita (Fluesvamp). Han mius cornelii (nu Gloiocephala cornelii, Avne- udgivelse. Et par tilgivelige slåfejl og en ude- var også initiativtager til det stort anlagte be- knippe-Spatelhat) for at ære hans vigtige bidrag klareret ingrediens i udkanten af et billede, en stemmelsesværk Flora Agaricina Neerlandica, til forståelsen af denne gruppe svampe. Han og gentagelse af et kantarelrensningsbillede, det er hvor mange af hans elever og yngre kolleger hustruen, Fenna, var begejstrede for nordisk de- Anon.: Retter med svampe. Dansk Supermar- alt. Tilrettelæggelsen er super-professionel, pri- excellerede. Han besøgte Danmark flere gange sign, og jeg skulle tage en ny Le Klint-skærm ked 2011, 64 s. 10 kr. sen er overkommelig, og instruktionsbillederne og beskrev bl.a. Røghatten Pseudobaeospora med ned til Holland under et af mine besøg. Dette lille hæfte indgår i en serie på over 30 små (sådan skrælles en kartoffel, sådan skæres en paulochroma baseret på et af hans egne fund fra Han vil blive savnet og mindet som en af ”de kogebøger med forskellige temaer oversat fra champignon i skiver – på æggedeleren) henven- Mols Bjerge og også P. ellipticospora baseret på store”. tysk under fællesbetegnelsen Nemt & Lækkert, der sig fint til målgruppen, begyndere i svampe- et fund af Henning Knudsen i Sorø Sønderskov. Thomas Læssøe alle skrevet af den myreflittige skribent Anon. tilberedning. Hensigten er at løfte svampetilbe- Han var en utrolig venlig og hjælpsom per- og for svampebindets vedkommende udmær- redningen i hverdagen, og den kommer bogen son, som jeg selv kom i kontakt med via min in- ket oversat til dansk af Merete Frostholm Ol- klart igennem med. Heftet fås fra tid til anden i sen. Der er 30 retter med svampe i dette hæfte, butikker som Netto og Føtex. Thomas Læssøe, Biologisk Institut, Universitetsparken 15, 2100 København Ø; [email protected] alle velbeskrevne og velillustrerede med ingre- diensliste, fremgangsmåde, tidsforbrug, kalorie-, Erik Rald Obituary: Kees Bas 1928–2013

52 Svampe 68, 2013 53 Generalforsamling 23. februar 2013 holm 12 ekskursioner og fem andre arrangementer. I alt Lennart Holm 1921–2012 blev det til 127 ekskursioner og 186 andre arrangementer, Thomas Læssøe 1. Valg af dirigent som fordeler sig på kursusaftener, udstillinger, foredrag og Formanden Flemming Rune bød velkommen og foreslog åbent hus-aftener. Det er en anelse mindre end i 2011. Siden forsamlingen at vælge Morten Christensen til dirigent. Da foreningens start i 1905 har der hermed været afholdt 3632 der ikke var andre forslag, indledte dirigenten med at kon- ekskursioner. Formanden takkede Tobias Frøslev for arbej- statere, at han selv havde modtaget indkaldelsen til general- det med at redigere Svampe. Der havde i løbet af året været forsamlingen med den i lovene foreskrevne frist på 14 dage. arbejdet med udsendelse af nye brochurer, og som inspira- Da ingen i forsamlingen havde nogen indvendinger mod tion til dem der gerne vil give en hånd med, havde forman- indkaldelsen, konstaterede han så, at generalforsamlingen den udsendt et nyhedsbrev “Myceliet” bl.a. med detailler var lovligt indkaldt, og gav ordet til formanden. vedrørende bestyrelsens arbejde. Interesserede kan skrive til formanden for at komme på adresselisten. Medlemstallet 2. Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år ved starten af 2013 var 2047, som er præcis det samme som samt planer for det kommende år tallet for 2012. Det fordelte sig på 1847 danske medlemmer Formanden indledte med at konkludere, at svampeåret 2012 og 200 udenlandske. Tilgangen og afgangen i 2012 havde havde været mærkeligt på mange punkter. Det begyndte været på 193 medlemmer. Det betyder at ca. halvdelen af godt med en lun og næsten frostfri periode med masser af medlemmer udskiftes over en 10årig periode. Nogen er dog svampe, og hvor man kunne samle Fløjlsfod og Østershat til mere bestandige, og 20 medlemmer havde holdt ved i mere hobe, hvis man havde lyst. Denne periode blev hurtigt efter- end 42 år. Formanden oplyste, at han i 2013 ville lave nogle fulgt af en lunefuld vinter, hvor februar/marts forløb i ned- naturudsendelser for TV2, hvor han ville få lejlighed til også frossen tilstand. For sit eget vedkommende havde Flemming at fortælle om svampe. Formanden afsluttede beretningen Rune dog kompenseret ved at tage til det nordlige Thailand, med at ønske medlemmerne gode svampeture i 2013. hvor svampe er meget populære. Dette dokumenterede han Jacob Heilmann Clausen supplerede formandens beret- med billeder, der viste en righoldig lokal litteratur om hjem- ning med at oplyse, at foreningen ville søge om medlemskab medyrkede svampe. Efter hans hjemkomst fra Thailand var i Friluftsrådet. der kommet gang i i forårssvampene Morkel og Vårmusse- Formandens beretning blev godkendt af forsamlingen. ron. At morkler kan optræde de særeste steder, demonstre- rede han med et billede af en Morkel midt i perlegruset på 3. Fremlæggelse af foreningens reviderede årsregnskab Skandinavien mistede i 2012 en af sine markan- hustruen og kollegaen Kerstin Holm en lang en minigolfbane. Fra midten af maj blev det desværre tørt Det detaljerede regnskab for året 2012 blev fremlagt af for- igen, og gennem hele sommeren kunne medlemmerne i Øst- eningens kasserer Anne S. Storgaard. De samlede indtæg- te mykologer, nemlig svenskeren Lennart Holm, række afhandlinger om mikrosvampe (primært ter var 281.980 kr., hvoraf kontingentet udgjorde 260.490 der havde sin base i Uppsala, hvor han virkede kerne- og skivesvampe) på udvalgte substrater danmark følge det deprimerende billede på DMIs nedbør- skort, der viste tørke i øst men moderat nedbør i Vestdan- kr., som er lidt mere end sidste år. Foreningen havde i 2012 som docent, lektor og siden som professor ved med skandinavisk focus, herunder bregner, ul- mark. Desværre fik jyderne alligevel ikke rigtig de mængder modtaget et tilskud fra Friluftsrådet på 10.000 kr. De sam- universitetet fra 1957 frem til pensioneringen. vefødder, padderokker, ene, rypelyng, kantlyng, svampe, man dermed kunne have forventet. At der alligevel lede udgifter var 265.864 kr., som er en del mindre end for Han var selv elev af Nannfeldt og underviste moslyng, porse og multebær. Derudover havde var muligheder endnu langt videre vestpå, dokumentrede 2011. Nedgangen fordeler sig over alle poster undtagen ad- gennem karrieren mange yngre kommende my- han også stor interesse for rustsvampene og my- han med nogle billeder af Munkehatte og Agerhatte fra ministrationsudgifterne, som steg på grund af overgang til kologer. Hans største bidrag til mykologien kan kologiens historie. Han udførte også over en år- Grønland. På trods af tørken på Sjælland var der dog lo- et nyt web-hotel. Afskrivninger på it-udstyr er fastsat til ses som faldende i tre kategorier. For det første række et vigtigt almennyttigt job som sekretær kalt muligheder for at finde svampe inklusive store kanta- et årligt beløb på 1/4 af anskaffelsessummen. Det samlede reller, som kunne vises frem på Svampenes Dag 2. septem- regnskab viser et lille underskud på 2.320 kr. Foreningens var han en af de vigtigste bidragsydere til eks- for den internationale nomenklaturkomité for aktiver på 501.763 kr. er hovedsagelig indestående i penge- sikkatværket Fungi exsiccati suecici, praeser- svampene. Han var en både meget hjælpsom og ber. På dagens ekskursioner i Store Dyrehave, var der trods alt flere svampe end deltagere. På den traditionelle tur til institutter. Efter at have ventet på en rentestigning, som ik- tim upsalienses – et af de største og bedste af gæstfri person, og hans store bidrag til mykolo- Hvidekilde i Grib Skov 9. september var der rigeligt med ke er kommet, vil kassereren nu sørge for, at der bliver købt slagsen, hvorved han var med til at stabilisere gien vil også blive skattet fremover. svampe til suppegryderne. Lokalafdeling Sjællands første værdipapirer for den del, der ikke umiddelbart skal bruges. brugen af mange klassiske navne baseret på be- Denne nekrolog er i høj grad inspireret af optræden som stadeholder i Torvehallerne på Israels Plads Formanden konstaterede at tilskuddet fra Friluftsrådet ef- skrivelser af Fries og andre svenskere. For det nekrologen bragt i Svensk Mykologisk Tidskrift med en svampeudstilling samlede over 1000 deltagere, som ter alle regnemetoder er meget lille sammenlignet med til- andet bidrog han med klassiske revisioner og ny 34(2) forfattet af Ove Eriksson & Svengunnar havde mulighed for at smage Henny Lohses svampesuppe skuddet til andre naturhistoriske foreninger. Susanne Klug Andersen foreslog at spare porto ved at sende brevene fra klassifikationer inden for dele af tyksæksvampe- Ryman. og se på et godt udvalg af indsamlede svampe. Arrangemen- tet var også populært hos de andre stadeholdere og kalder Sverige, men Anne Storgaard mente, at det teknisk ville væ- ne (bl.a. Leptosphaeria s.l. og Lopadostoma s.l.), Thomas Læssøe re for besværligt. Forsamlingen godkendte driftsregnskabet. og for det tredie producerede han sammen med på en gentagelse. 2012 bød som sædvanlig på ekskursioner og arrangementer over hele landet. På Sjælland blev det til Kassereren fremlagde derefter regnskaberne for for- 63 ekskursioner (herunder 12 arrangeret af Hekseringen) eningens fonde. I 2013 havde der generelt været et lidt og 12 andre arrangementer. I Østjylland 19 ekskursioner mindre overskud end i 2012, og hovedparten af det sam- (heraf fire kursusekskursioner) og 17 andre arrangementer. lede overskud var blevet uddelt efter ansøgninger om Thomas Læssøe, Biologisk Institut, Universitetsparken 15, 2100 København Ø; [email protected] I Nordjylland 12 ekskursioner og to andre arrangementer. I støtte til forskellige projekter. Resultaterne for de enkelte Vestjylland 12 ekskursioner og 13 andre arrangementer. På fonde havde været: Flora Agaricina Danica Fonden 10.556 Obituary: Lennart Holm 1921–2012 Fyn ni ekskursioner og to andre arrangementer. På Born- kr. M.P.Christiansen og Hustrus legat 3.800 kr. Knud Hau- erslevs Fond 3.894 kr. Svampefonden 13.856 kr. Svampefon-

54 Svampe 68, 2013 55 den havde samlet fået overført 500.000 kr fra Svampetryk Jacob Ryge vedrørende en ændring af foreningens officiel- og er ikke længere inkluderet i Svampetryks regnskab. Jens le navn til det mere tidssvarende Svampeforeningen eller H. Petersen ankede over at ændringen i ansøgningsfristen Dansk Svampeforening, eventuelt med en undertitel som for fondsmidler var offentliggjort meget sent, og at den er “fomidling af svampeviden” eller “til svampekundskabens anført som 31.november 2013, som er en ikke eksisterende fremme”. Bestyrelsen havde fremsendt et kompromisfor- dato. Formanden lovede at få spørgsmålet afklaret hurtigst slag som gik ud på at foreningens navn bliver “Svampefor- muligt. eningen – Foreningen til Svampekundskabens Fremme” og Forsamlingen godkendte driftsregnskabet. at navnets to dele kan benyttes særskilt. Henrik Mathiassen gjorde rede for forslagsstillernes intentioner med forslaget, 4. Beretning om Svampetryks virksomhed samt fremlæg- men tilsluttede sig på forslagsstillernes vegne bestyrelsens gelse af årsregnskab kompromisforslag. Dirigenten konstaterede, at forslaget, da Da Poul Erik Brandt var bortrejst, fremlagde Henny Loh- det er en vedtægtsændring, for at blive vedtaget skal god- se regnskabet for Svampetryk. Delvis på grund af salget af kendes på to på hinanden følgende generalforsamlinger. Funga Nordica var indtægterne øget betragteligt til 412.276 Christian Lange mente ikke, der var nogen grund til den kr. Samtidig var udgifterne til indkøb øget til 296.328 kr., foreslåede navneændring, og anbefalede at forkaste kom- og årets driftsresultat var øget til 115.949 kr. Størstedelen promisforslaget. Jens H. Petersen anbefalede bestyrelsens af de hidtidige aktiver var overført til Svampefonden, der i forslag. Der blev foretaget afstemning ved håndsoprækning fremtiden hører under foreningens regnskab. Aktiverne for og 68 stemte for bestyrelsens forslag, 36 stemte imod og 10 2012 var derfor faldet til 400.112 kr. Formanden oplyste at undlod at stemme. Dirigenten konstaterede, at forslaget for overskuddet fra Svampefonden kunne søges på linie med at blive vedtaget skulle fremsættes igen på næste generalfor- foreningens andre fonde. samling. Svampetryks regnskab blev godkendt. Jørgen Gry foreslog, at man ved samme lejlighed vedtog en engelsk oversættelse af foreningens navn. Christian Lan- 5. Fastsættelse af kontingent for 2014 ge oplyste, at han på hjemmesiden havde skrevet Danish Bestyrelsens forslag om uændret kontingent for 2014 på 150 Mycological Society, men at dette navn aldrig havde været kr. for danske medlemmer og 180 kr. for udenlandske med- godkendt officielt. lemmer blev godkendt af forsamlingen. 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer 6. Behandling af indkomne forslag På valg var Steen A. Elborne, Preben Graae Sørensen, Erik Der var indkommet to forslag til bindende afstemning. Det Rald og Thomas Læssøe. Alle havde erklæret sig villige til første forslag fra Bjørn W. Pedersen indeholdt et pålæg til genvalg. Da der ikke indkom andre forslag, erklærede di- bestyrelsen om at sørge for, at den film, der blev påbegyndt rigenten de afgående bestyrelsesmedlemmer for genvalgt. ved jubilæumsarrangementerne, blev færdigjort inden næ- ste generalforsamling, og at den udbetalte støtte i modsat 8. Valg af suppleanter fald skulle tilbagebetales. Formanden gjorde rede for om- På valg var Margot M. Nielsen. Hun havde erklæret sig villig stændighederne bag filmens påbegyndelse og finansierin- til genvalg. Forsamlingen godkendte hendes genvalg. gen via de fondstilskud foreningen havde modtaget efter en ansøgning fra Flemming Rune og Ulrik Søchting til ju- 9. Valg af revisor og revisorsuppleant bilæumsarrangementerne. Regnskaberne bag disse tilskud På valg var revisorsuppleant Birthe Rittig. Hun havde er- er for længst indsendt til fondsgiverne og godkendt af disse. klæret sig villig til genvalg. Forsamlingen godkendte hendes Foranlediget af indsendelsen af Bjørn W. Pedersens forslag genvalg. havde formanden henvendt sig til fotografen Henrik Bjørn- slev, som havde indvilget i at komme til generalforsamlingen 10. Eventuelt og redegøre for filmens status. Henrik Bjørnslev forklarede, Axel Jørgensen oplyste, at Værkstedsdagene på Jagt og at filmen efter hans mening manglede nogle sekvenser om Skovbrugsmuseet i Hørsholm var aflyst for 2013, og at mu- forårssvampe, i særdeleshed Spiselig Morkel, og at person- seet overvejede, hvordan arrangementet skulle være i 2014. lige forhold havde været medvirkende til forsinkelsen. Han Jørgen Gry oplyste, at svampe- og orkidéturen til Møn var bad foreningens medlemmer om at være behjælpelige med overtegnet, men ville gerne have flere tilmeldinger af hen- at finde morkler her i foråret og lovede at færdiggøre filmen syn til overvejelser om at gentage arrangementet næste år. inden næste generalforsamling, så den kunne være til rådig- Vagn Alstrup mindede om lavturen til Bornholm, hvor der hed for foreningens medlemmer. Christian Lange indvendte stadig var ledige pladser. Herefter erklærede dirigenten ge- at selve tilskuddet til filmen ikke var foreningens eller be- neralforsamlingen for afsluttet. styrelsens ansvar, og at det foreslåede pålæg til bestyrelsen i det fremsendte beslutningsforslag derfor ikke gav nogen Morten Christensen Preben Graae Sørensen mening. En afstemning ved håndsoprækning viste et over- Dirigent Referent vældende flertal for at forkaste det indsendte forslag. Det andet forslag var indsendt af Henrik Mathiassen og

56 SVAMPE er medlemsblad for Foreningen til Svampekundskabens Frem- me, hvis formål det er at udbrede kendskabet til svampe, både videnska- beligt og praktisk. Foreningen afholder hvert år en række ekskursioner, svampeudstillinger, foredrag og kurser. Se også »www.svampe.com«.

Indmeldelse sker ved at indsende 150 kr. (ved bopæl i udlandet 180 kr.) samt tydeligt navn og adresse til: Foreningen til Svampekundskabens Fremme Søvænget 9 3100 Hornbæk Giro (reg.nr. 9570) 9 02 02 25

SVAMPE udkommer to gange årligt, i februar og august.

SVAMPE is issued twice a year. Subscription can be obtained by sending DKK 180 to: The Danish Mycological Society Søvænget 9 DK-3100 Hornbæk, Denmark E-mail: [email protected] Please give name and address clearly.

Redaktion Forfattervejledning Tobias Guldberg Frøslev Manuskripter Lynge Byvej 25, 4180 Sorø Artikler til Svampe kan sendes vedhæftet til en e-mail. Teksterne bør være tlf.: 50 57 20 15 lagret som Word, RTF eller ren tekst. e-mail: [email protected] Hvis du er i tvivl, så kontakt Tobias Guldberg Frøslev.

Thomas Læssøe Indlæg til bladet kan naturligvis også afeveres maskinskrevet. Biologisk Institut, Universitetsparken 15, 2100 København Ø. Manuskripter sendes til Tobias Guldberg Frøslev. tlf.: 28 97 78 40 e-mail: [email protected] Illustrationer Fotografer afeveres som flm (dias eller negativer) eller som elektroniske Mogens Holm billedfler enten på cd/DVD, USB-stick eller som ved hæftede fler til en e- Primulavej 11, 5700 Svendborg mail. Elektroniske farvebilleder skal være lagret som RGB i enten TIFF eller tlf.: 62 22 61 31 JPEG format. JPEG billeder skal komprimeres med laveste kompression e-mail: [email protected] (høj kvalitet). Kommer billederne fra et digitalkamera, modtager vi helst Henny Lohse den originale billedfl uden redigering af nogen art. Indscannede billeder Søvænget 9, 3100 Hornbæk leveres i en bredde på 16 cm med en opløsning på 300 dpi. tlf.: 24 46 02 23 Stregtegninger afeveres i dobbelt størrelse, dog maksimalt i A4-format. e-mail: [email protected] Udbredelseskort, diagrammer, tabeller og lignende kan afeveres som skit- Jens H. Petersen ser der af redaktionen rentegnes på computer. Nøruplundvej 2, Tirstrup, 8400 Ebeltoft tlf.: 20 78 47 25 Ved spørgsmål angående illustrationer, kontakt Jens H. Petersen. e-mail: [email protected] Navnebrug Ved dansk svampenavngivning følges navnelisten som er tilgængelig på foreningens hjemmeside: www.svampe.com. SVAMPE 68 er korrekturlæst af Steen A. Elborne og trykt hos Narayana Press, Gylling. Afeveringsfrister Stof til forårsnummeret af Svampe skal være hos redaktionen senest den 1. december; stof til efterårsnummeret senest den 15. maj. 68 Indholdsfortegnelse SVAMPE 2013 1 Fra mine svampejagtmarker From my hunting grounds Martin Vestergaard

7 Beech Boys i Italien The Beech Boys in Italy Jacob Heilmann-Clausen & Morten Christensen

14 Vidste du . . . Did you know . . . Flemming Rune

16 Roesleria subterranea – en underjordisk Roesleria subterranea – a subterranean discomy- skivesvamp med passiv sporespredning cete with passive spore dispersal Thomas Læssøe, Jens H. Petersen & Jacob Heilmann-Clausen

18 Svend Aage Olsen 1934–2013 Obituary: Svend Aage Olsen Bjørn W. Pedersen

20 Svampegastronomi Mycogastronomy Flemming Rune

22 Usædvanlige danske svampefund Notes on rare fungi collected in Denmark red. Thomas Læssøe

27 Violetrandede slørhatte – et kik i Dan- The Cortinarius largus-group marks Svampeatlas Poul Printz

38 Vilde og dyrkede spisesvampe til kom- Wild and cultivated edible mushrooms for com- merciel anvendelse i Danmark/Norden mercial use Jørn Gry & Bente Fabech

44 Svampetur til Høje Møn Foray to Møn Erik Rald, Jørn Gry og Martin Vestergaard

48 Nye bøger, etc. (I svampenes rige, Jord- New books, etc. stjärnor, Svampekogebogen, Svampeko- gebogen, Retter med svampe)

53 Kees Bas 1928–2013 Obituary: Kees Bas Thomas Læssøe

54 Lennart Holm 1921–2012 Obituary: Lennart Holm Thomas Læssøe

55 Generalforsamling 23. februar 2013 General meeting 23 February 2013

Omslagsbillede: Ravsvamp (Leotia lubrica). Foto Jens H. Petersen.

ISSN 0106-7451

541-562 Svanemærket tryksag

68 SVAMPE 2013