Integration i dansk kvindehåndbold Slagelse FH og DH som cases Af Sine Agergaard og Line Vindbæk Andersen

Dansk kvindehåndbold er inden for de to boldtalenter. F¿rst vil vi analysere klubber- seneste årtier blevet en central markør for nes strategier for integration af udenland- befolkningens bekræftelse af det nationale ske spillere ved hjælp af en integrations- fællesskab.1 Når det imidlertid ikke går så teoretisk skelnen mellem begreberne as- godt for de danske håndboldkvinder som similation, integration og segregation. Se- ved VM 2003, hvor landsholdet ikke klare- nere i artiklen vil vi sætte disse strategier de at kvalificere sig videre fra den indle- ind i en virksomhedsteoretisk forståelses- dende runde, giver det anledning til en hed ramme med henblik på at diskutere fordele debat i medierne (Agergaard 2004). En af og ulemper ved klubbernes indhentning af diskussionerne går på, at der er sket en mange udenlandske spillere. indtrængning af fremmede spillere i de Debatten om indvandring og integration førende danske håndboldklubber, som af udenlandske spillere i dansk håndbold prioriterer udlændingene højere end de kan betragtes som en variant af den aktuel- danske spillere, hvilket bl.a. hæmmer ta- le integrationsdebat i det danske samfund, lentudviklingen i dansk kvindehåndbold: som udm¿nter sig i politiske strategier for ÈDe mange udlændinge vil på sigt dræbe integrationen af Ède fremmedeÇ. Indvan- en generation af talenter.Ç (Jyllands-Po- dringen til et midlertidigt ophold i en sten 1/9 2003). I ovenstående citat betrag- dansk håndboldklub adskiller sig dog på tes dansk håndbold således som en isoleret flere punkter fra permanent at flytte fra sit national enhed, der synes at være ude af hjemland for at bosætte sig i et andet land, kontakt med en international sportsverden, bl.a. fordi håndboldspillerne bliver hentet hvor sportsstjerner immigrerer og emigre- ind som eksperter i et specifikt arbejdsom- rer. råde og får bedre socioøkonomiske vilkår, I forhold til ovenstående debat finder vi end indvandrere typisk får.2 Ikke desto det relevant at unders¿ge: 1. hvor mange mindre er udenlandske håndboldspillere udlændinge der reelt set er kommet til (såvel som indvandrere) i en situation, dansk kvindehåndbold i de senere år, og 2. hvor de bliver udsat for politiske visioner hvilke ledelsesmæssige strategier danske om at skulle integreres i et for dem relativt håndboldklubber anlægger i forhold til ukendt fællesskab.3 Det er sådanne ledel- udenlandske spillere. Ved besvarelsen af sesmæssige strategier om at integrere sidstnævnte spørgsmål vil vi fokusere på udenlandske spillere i danske håndbold- Slagelse FH og Aalborg DH, som er blandt klubber, vi skal se nærmere på i det følgen- de klubber i den hjemlige håndboldliga, de. der i høj grad satser på udenlandske hånd-

157 Ålborg DH’s norske Isabel Blanco i kamp mod Slagelse FH’s danske og ru- mænske Carmen Lungo. Fra www.thesharks.dk (Fotograf: Finn Lassen).

Metode bund (DHF). De nyeste tal fra sæsonen 2004-2005 og sæsonen 2006-2007 er base- Artiklen vil være baseret på dels en kvanti- ret på en gennemgang af klubbernes hjem- tativ dels en kvalitativ unders¿gelse med et mesider4 og er indsamlet henholdsvis i maj relativt begrænset materiale. Undersøgel- 2005 og november 2006, mens tallene fra serne giver dog et indblik i, hvilket omfang sæsonen 2005-2006 er baseret på oplysnin- indvandringen af udenlandske spillere i ger fra www.infosport.dk. dansk kvindehåndbold har haft de senere Den kvalitative del består af en række år, og hvilke ledelsesmæssige strategier telefoninterviews med personer i den dan- klubber med mange udenlandske spillere ske håndboldledelse samt personlige inter- betjener sig af. views med de nu tidligere direkt¿rer for Den kvantitative del består i en optæl- Slagelse FH og Aalborg DH (Henrik Du- ling af antallet af udenlandske spillere i dek og Ole Bech Jensen). Alle interviews dansk kvindehåndbold inden for de seneste er foretaget af Line Vindbæk Andersen i sæsoner. Opgørelsen er foretaget på bag- maj 2005. Interviewene med de to direk- grund af spilleropg¿relser fra alle hold i t¿rer giver et indblik i klubledelsens strate- den kvindelige håndboldliga fra sæsonen gier for integration af udenlandske spillere, 1999/2000 til og med 2003/2004, på nær hvilket er det tema, som interesserer os her. en sæson, hvor spilleropgørelserne ikke Interessant kunne det imidlertid også være var tilgængelige hos Dansk Håndbold For- at foretage interviews med danske og uden-

158 Tabel 1: Opg¿relse af antal udlændinge i klubber i den danske kvindelige håndboldliga.* Sæson Antal Antal Antal Gennemsnitligt Klub med spillere udlændinge udlændinge antal flest i alt i alt i % udlændinge udlændinge pr. klub 1999/2000 206 27 13,1 2,3 GOG 2001/2002 211 46 21,8 3,8 Ikast og Randers 2002/2003 227 46 20,3 3,4 GOG 2003/2004 224 60 26,8 5,0 GOG 2004/2005 209 60 28,7 5,0 Slagelse FH 2005/2006 221 65 29,4 5,4 Slagelse FH, Aalborg DH, FCK, GOG og Ikast/Bording 2006/2007 212 69 32,5 5,8 Slagelse FH, Aalborg DH, Ikast/Bording, GOG, FCK og KIF Vejen * Opgørelsen fra sæsonerne 1999-2004 er baseret på DHF’s spilleropg¿relser. Oplysninger for sæsonen 2000/2001 mangler, da spilleropgørelsen af uvisse grunde ikke er tilgængelig hos DHF. Opgørelsen for sæsonerne 2004-2005 og 2006-2007 er baseret på en gennemgang af klubbernes hjemmesider i henholdsvis maj 2005 og november 2006, mens opgørelsen fra sæsonen 2005- 2006 er baseret på oplysninger fra www.infosport.dk om den senest afsluttede sæson. landske spillere og observere spillernes siges, at der på verdensplan har været en dagligdag for at unders¿ge effekten af vækst i antallet af internationale migranter klubbens integrationsstrategier. Det har dog fra 1,5 % af verdens befolkning i 1980 til ikke været muligt at få adgang til at inter- 2,2 % af befolkningen i 1995.6 Migration viewe og observere spillerne.5 Ikke desto er således generelt et fænomen i vækst i mindre har vi sp¿rgeteknisk forsøgt at få di- f¿lge med globaliseringen. rektørerne til at give en række eksempler, I sportens verden er migration af fod- som giver et indblik i klubbernes daglige boldspillere noget af det f¿rste, vi kender praksis i forhold til udenlandske spillere. til. Her har der været migration i den tid, sporten har eksisteret i professionel form.7 Inden for håndbold er det ikke mange år si- Migration og dansk den, at spillere begyndte at migrere, men kvindehåndbold samtidig er det heller ikke mange år siden, at sporten blev professionel. Det er usik- Inden vi ser nærmere på tallene over til- kert præcist, hvornår den første udlænding komsten af udenlandske spillere til dansk kom til Danmark for at spille professionel kvindehåndbold skal det indledningsvist håndbold, da der kun har været krav om re-

159 Tabel 2: Opg¿relse over udenlandske spillere i den danske kvindelige håndboldliga pr. 13.11.06.* Klub Antal Antal Udenlandske nationaliteter spillere udlændinge Antal spillere anf¿rt i parentes Slagelse FH 21 7 Serbien (5), Norge (1), Rusland (1) Ålborg DH 18 7 Sverige (2), Norge (2), Rusland (1), Ungarn (1), ¯strig (1) Ikast/Bording 18 7 Norge (6), Serbien-Montenegro (1) GOG 19 7 Holland (3), Norge (2), Rusland (1), Sverige (1) FCK håndbold 20 7 Sverige (4), Rusland (1), Serbien (1), Ungarn (1) KIF Vejen 17 7 Serbien (2), Sverige (2), Korea (1), Makedonien (1), Tyskland (1) Team Tvis Holstebro 19 6 Holland (4), Island (1), Japan (1) Viborg HK 16 5 Frankrig (1), Kina (1), Rumænien (1), Spanien (1), Tyskland (1) Horsens HK 15 5 Norge (2), Sverige (2), Slovakiet (1) Randers HK 18 5 Holland (1), Hviderusland (1), Tyskland (1), Ungarn (1), Norge (1) SK Århus 18 5 Island (2), Holland (1), Schweiz (1), Ungarn (1) 13 2 Norge (1), Ukraine (1) * Opgørelsen er baseret på oplysninger fra www.infosport.dk om den igangværende sæson, som er tilrettet efter aktuelle oplysninger på de enkelte håndboldklubbers hjemmesider. gistrering af spillere de seneste år.8 Hos di- Der er sket mere end en fordobling i mi- visionsforeningen mente direkt¿r Arne Jo- grationen til den danske kvindelige hånd- sefsen, at udlændinge blev del af dansk boldliga siden sæsonen 1999/2000. I sæso- kvindehåndbold for ca. 15 år siden.9 Dette nen 2003/2004 nåede antallet af udlændinge i hænger fint sammen med, at i 1991 flytte- dansk kvindehåndbold 60 eller i gennemsnit de både og Camilla Ander- 5 spillere pr. klub i ligaen. I sæsonen sen, som nogle af de f¿rste danskere, til 2006/2007 er antallet yderligere vokset, så hver sin klub i Norge og siden til hver sin antallet af udlændinge nu udgør 32,5 % af det klub i Tyskland for at spille som professio- samlede spillerantal; altså næsten en tredje- nelle. Dermed er der altså ikke noget nyt i, del af spillerne i den kvindelige håndbold- at sportsfolk rejser udenlands for at spille. liga. Den relativt store for¿gelse af antallet af Forskellen er nærmere, at fænomenet er udenlandske spillere over en kort årrække blevet mere udbredt i sportens verden, og hænger sammen med, at klubberne i den der nu også i høj grad foregår migration i hjemlige håndboldliga er blevet stadig mere mindre sportsgrene, som for eksempel professionelle. Det fremgår bl.a. af DHF’s re- håndbold.10 gistrering af fuldtids- og deltidskontrakter for Resultaterne af en optælling af antallet spillere i alle rækker i dansk håndbold, som af udenlandske spillere i den danske kvin- viser, at der i særlig grad er sket en professio- delige håndboldliga ses i tabel 1. nalisering i perioden 1998-2002.11

160 Slagelse FH og Aalborg DH er blandt de og segregation, som de er defineret af pro- klubber i ligaen, som gennem de seneste fessor i statskundskab, Peter Nannestad.13 I sæsoner har haft flest udenlandske spillere integrationsforskningen er der ikke enig- på holdet. hed om, hvordan de ovenstående begreber Som det ses af tabel 2, har klubberne i skal defineres.14 Nannestads definitioner er den kvindelige håndboldliga alle primært valgt, da de skelner mellem dels kulturelle europæiske spillere på holdet. Set på ver- forhold, dels socio¿konomiske forhold. densplan er håndbold ikke ret udbredt, Som tidligere nævnt adskiller håndbold- hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at det spillerne sig fra indvandrere ved ikke at hovedsagligt er europæiske og asiatiske være afhængige af modtagerlandets øko- hold, som er repræsenteret på en liste over nomiske og sociale ydelser. Således vil den de nationer, der deltager i verdensmester- følgende gennemgang primært være foku- skaberne i håndbold.12 Den migration, der seret på den kulturelle dimension af de for- foregår i forbindelse med håndboldspor- skellige integrationsstrategier. ten, finder da også primært sted i Europa. I For det f¿rste definerer Nannestad assi- Slagelse har klubben primært rekrutteret milation som en udvikling, hvor minori- spillere fra østeuropæiske lande set i sam- tetsbefolkningen opgiver deres egen kultur menligning med Aalborg DH, hvis liga- for fuldstændigt at tilpasse sig majoritetens hold i højere grad består af nordiske spille- kultur. Det resulterer i et multietnisk og re. Begge klubber lader til at have haft monokulturelt samfund. For Nannestad er sportslig succes med at benytte et stort an- assimilation i h¿j grad en kulturel assimila- tal udlændinge at dømme bl.a. på holdenes tionsproces modsat andre teoretikere, som kvalifikation til DM finalen i sæsonen fokuserer alene på den økonomiske assimi- 2004-2005. lation og ikke fokuserer på lighed, hvad Disse forskelle er blandt årsagerne til, at angår levemåde, holdninger m.v.15 vi har fundet det interessant at sammenlig- For det andet er der integrationsbegre- ne de integrationsstrategier, som klubber bet, som på mange måder er forvirrende, som Slagelse FH og Aalborg DH benytter fordi det dels bruges som et generelt par- sig af. Hvad g¿r ledelsen for at integrere de aplybegreb for forskellige assimilations-, udenlandske spillere i håndboldklubber, integrations- og segregationsstrategier, som ikke n¿dvendigvis bekender sig til at dels er et specifikt analysebegreb. If¿lge være danske, men alligevel gennem bl.a. Nannestad er der tale om integration, når sprogbrug og den daglige organisering må minoriteterne tilpasser sig kulturen i lan- formodes på forskellig vis at indebære et det, men også bevarer dele af deres oprin- m¿de med dansk kultur? delige kultur. Derved opstår der et multiet- nisk og multikulturelt samfund. Sagt med simple ord praktiserer minoriteten dele af Assimilation, integration og majoritetens kultur, men også dele af sin segregation egen kultur, som for eksempel traditioner for at fejre andre religi¿se h¿jtider end den Til at analysere klubbernes integrations- danske befolkning. strategier benyttes som udgangspunkt en Det tredje begreb er segregation, hvilket udbredt integrationsteoretisk skelnen mel- Nannestad definerer som en proces, hvor lem begreberne assimilation, integration minoriteterne bevarer deres egen kultur, og

161 der er stort set ingen kontakt mellem mino- lers skal bruge mange ressourcer på inte- ritetsbefolkningen og majoritetsbefolknin- grationen af de udenlandske spillere. gen og ingen fælles kulturel basis. Dette resulterer i et samfund, som er multietnisk, »Så er der østeuropæere, som ikke for- med parallelle kulturer og adskilte mono- står det danske sprog, men kommer til kulturelle grupper. Dette er den mest pro- Danmark. Jeg vil sige, heldigvis har jeg blematiske kategori i forhold til at få majo- ikke haft med så mange østeuropæere at ritet og minoritet til at fungere sammen. g¿re, for det kræver rigtig mange res- Tilfælde af segregation ser man bl.a. i Gel- sourcer, men modellen er selvf¿lgelig, at lerupparken i Århus, hvor beboerne lever de bliver integreret i det danske sprog et liv, som er mere eller mindre adskilt fra med det samme, så vi gør meget ud af at majoritetssamfundet.16 de kommer på sprogkursus, og det er in- tensivt. Det er et kravÇ.18

En model for integration af Kravet om, at de udenlandske spillere hur- nordiske spillere tigt skal lære det danske sprog, tyder på, at Aalborg DH f¿rer en assimilationsstrategi, I interviewet med Ole Beck Jensen giver hvor det er vigtigt, at de udenlandske spil- den daværende direktør for Aalborg DH lere umiddelbart tilpasser sig forholdene i udtryk for, at en af hans vigtigste jobfunk- en dansk håndboldklub. Det er ydermere tioner er at udvikle en model for integratio- en nødvendighed, idet træningen og kam- nen af de udenlandske spillere. Modellen, pene i Aalborg DH er lagt an på, at de som også kunne kaldes en strategi, eksiste- udenlandske spillere kan tale dansk. rer ikke som skriftligt materiale med den Aalborg DH lægger vægt på, at der ikke begrundelse, at den alligevel ikke er ens skal bruges for mange ressourcer på at in- hver gang, da mennesker er forskellige, og tegrere udlændinge, da de mener, det kan behovene ikke er ens. Jensen mener, at det være for stor en belastning for holdet, hvis er af stor betydning, hvor spilleren kom- integrationsarbejdet bliver for stort. Jensen mer fra. mener, at man risikerer at skabe en kl¿ft mellem danske og udenlandske spillere, ÈNu kan vi jo tage en nordmand, hvis jeg hvis man tager særlige hensyn til udlæn- skal give et eksempel, som kommer fra dinge frem for danskere. Netop for ikke at Kristianssand, som forstår det danske skulle bruge for mange ressourcer har sprog, og som sagtens kan gå ud og klubben valgt en nordisk strategi, der prio- handle i og med, at tingene er lig i Nor- riterer danskere, nordmænd og svenskere ge. Hun starter måske også på en uddan- f¿r den kategori, som Jensen kalder Èandre nelse. Sådan en pige skal jeg ikke bruge spillere«, altså blandt andet de føromtalte ret mange ressourcer på, fordi hun kan østeuropæere. Strategien er således at und- klare sig selv mere eller mindreÇ.17 gå den omtalte kløft på holdet ved at re- kruttere spillere, som har en meget stor lig- Jensen og Aalborg DH foretrækker at ind- hed med danskere både kulturelt og sprog- købe nordiske spillere eller østeuropæiske ligt. spillere, som tidligere har spillet i en dansk I klubbens rekruttering af spillere er fo- klub. Argumentet derfor er, at klubben el- kus primært på det sportslige niveau. Ud-

162 Ålborg DH’s svenske fløjspiller i frit svæv mod mål (Fra www.thesharks. dk, fotograf: Finn Lassen). over at spillerne skal være gode håndbold- til bolig, uddannelse, opholdstilladelser spillere, som matcher niveauet i ligaen, le- mm., men forventer til gengæld også, at der klubben også efter personligheder, som klubben får noget retur, når spillerne er på passer ind på holdet. Jensen beskriver såle- plads. des Aalborg DH som et hold, hvor ingen af spillerne adskiller sig fra de andre: ÈHele klubben er engageret i nye spille- re og integration af dem … Det er et fæl- ÈHold som vores er et samment¿mret les ansvar, fordi det er et holdspil. Det er hold, bestående godt nok af stjerner alle klart, at skal vi være et hold, og skal vi sammen, men det er ikke sådan, at vi har have den nye spiller til at være en hold- én outstanding, som gør en forskel frem spiller og g¿re noget for os, så har jeg for de andre. Vi er et hold, og det lægger den holdning, at så må vi jo først gøre vi megen vægt på«.19 noget for hende og ikke forvente, at hun f¿rst g¿r noget for os. Men vi forventer Med fokus på holdet frem for de enkelte også, at den ny gør noget for de andre, stjerner adskiller Aalborg DHs strategi sig når hun er blevet integreret, og det lyk- fra klubstrategien i Slagelse. Det skal vi kes rigtig godt indtil videreÇ.20 vende tilbage til. Aalborg DH bruger ressourcer på at Klubben er villige til at lave et oplærings- hjælpe spillerne til rette i klubben i forhold forl¿b for de udenlandske spillere, som af

163 klubben, anses for at have et behov for at spillere, at det skal være unikke spillere, lære, hvordan man bedst begår sig på hol- der ligesom har noget at komme med ud det. Aalborg DH yder altså gerne en kol- over spillet. Det skal være personlighe- lektiv indsats for at have etniske minorite- der på en eller anden måde, som også ter på holdet, men målet er stadig, at spille- kan opbygges til ikoner. F¿rst og frem- ren skal tilpasse sig klubbens normer, hvil- mest skal de være bedre end dansker- ket bl.a. kommer til udtryk i Jensens be- neÇ.21 skrivelse af balancen mellem at nyde og at yde. Ved rekrutteringen af Èunikke personlig- Med andre ord er asssimilationsstrate- heder« er det altså vigtigt for Slagelse FH, gien gennemgående for Aalborg DHs stra- at de udenlandske spillere skal kunne fun- tegi om at vælge spillere, der 1) nemt kan gere som individuelle stjerner med de tilpasse sig holdet, 2) som det kræver få sportslige og ¿konomiske fordele, dette ressourcer at integrere, 3) som passer til kan have for klubben. Slagelse FH’s og holdet sportsligt og menneskeligt, samt 4) Aalborg DH’s strategier adskiller sig såle- som f¿rst skal nyde godt af, men senere des fra hinanden ved rekrutteringen af hen- også yde hjælp til integrationsarbejdet. holdsvis stjerner som holdspillere eller Nannestads begreb om integration kan som unikke personligheder, men begge dog også anvendes om Aalborg DH’s stra- klubbers direktører fremhæver samtidig, at tegier for så vidt, at deres nordiske spillere spillerne skal passe ind på holdet. får mulighed for at bibeholde deres kultu- Der kan spores assimilationsstrategiske relle variant af nordisk kultur, samtidig planer i Slagelse FH ved Dudeks beskri- med at de tilpasser sig til dansk sprog og velser af danskundervisningen af de uden- kultur. Assimilationsstrategien er dog tone- landske spillere. Der er i Slagelse FH ansat angivende i klubben, da såvel nordiske to skolelærere, som underviser fire dage som østeuropæiske spillere forventes om ugen. Såvel de udenlandske spillere umiddelbart at tilpasse sig til forholdene i som deres eventuelt medfølgende ægtefæl- en dansk håndboldklub. ler/kærester tilbydes danskundervisning. Det kan ikke udelukkes, at klubbens priori- tering af danskundervisning er en praktisk Integrationsstrategier på foranstaltning for at fremme kommunika- dr¿mmeholdet i Slagelse tionen bl.a. i forbindelse med time-outs i håndboldkampe. Dudek fremhæver imid- Som udgangspunkt fremhæver den da- lertid nogle af de udenlandske spillere, værende direktør for Slagelse FH, Henrik som har erhvervet sig et godt dansk sprog, Dudek, at ledelsen i Slagelse FH (i lighed som eksempler på, at klubbens strategi om med Aalborg DH) anser det for vigtigt i re- »at fordanske udlændinge« er lykkedes. krutteringen, at de udenlandske spillere Umiddelbart kan sprogundervisningen skal passe ind på holdet både sportsligt og altså tyde på, at Slagelse FH følger en assi- menneskeligt. Dudek tilf¿jer dog, at Anja milationsstrategi, hvor de udenlandske Andersen endvidere lægger vægt på, at spillere skal lære at tale dansk, og målet spillerne er unikke: dermed er en såkaldt fordanskning. Et andet vigtigt element i integrationen »Anja tænker også meget i udvalget af på drømmeholdet i Slagelse er, at klubben

164 og Bo- jana Popovic hilser på hinanden (Fotograf: Rene Lystrup, Slagelse DT sup- port).

har såkaldte »integrationsfolk« som står for at hjælpe de udenlandske spillere med Klubben har således en udlænding ansat til formelle papirer, flytning, indretning af lej- at hjælpe de udenlandske spillere til rette. lighed etc. Endvidere har Slagelse FH an- Det er altså ikke vigtigt for Slagelse FH, at sat en af deres udenlandske spillere Ausra det er danskere, som modtager de uden- Fridrikas til bl.a. at modtage de udenland- landske spillere, og der er ikke i samme ske spillere. grad som i Aalborg DH lagt op til, at holdet yder en kollektiv indsats for at integrere de È... qua hendes sprogtalent og hendes nye udenlandske spillere. enorme erfaring i international hånd- Videre oplyser Dudek, at Slagelse FH bol, bruger vi meget typisk hende til at ikke g¿r noget for at oplyse de udenland- k¿re ud og se på møbler, til at tage på ske spillere om danske normer og værdier, politistationen, til at være der, altså i de men at det kommer gennem dagligdagen i perioder, hjælpe spilleren til at falde på klubben. Nogle af de danske spillere har pladsÇ.22 dagligt kontakt til de udenlandske spillere,

165 men denne opgave er ikke formelt styret forhold til deres ansatte. Derudover ind- fra klubbens side. Disse eksempler indike- drager vi her afslutningsvis et virksom- rer, at der f¿res en integrationsstrategi i hedsteoretisk perspektiv med henblik på at Slagelse, hvor de udenlandske spillere dels bidrage til en debat om fordele og ulemper bliver præget af mødet med danske organi- ved klubbernes indhentning af mange sationsfolk og spillere, dels får lov til at udenlandske spillere. opretholde deres forskellige kulturer i m¿- det med udenlandske administrationsansat- te og spillere. Diskussion af virksomheds- Som tidligere nævnt rekrutteres spiller- teoretiske fordele og ulemper ne til Slagelse DT primært fra østeuro- pæiske lande og i særlig grad fra Ser- Unders¿gelser viser, at langt de fleste virk- bien. somheder i Danmark anlægger en strategi, der kan kategoriseres som traditionel far- »Nu har vi jo samlet sådan en serberko- veblindhed.25 Det er en assimilationsstrate- loni, kan man sige. Det er jo ikke nogen gi, hvor medarbejderne må tilpasse sig hemmelighed, at det virker meget godt, virksomheden, og der tilstræbes en ens be- at det sådan er lidt af den samme kultur, handling af alle. Derved er virksomhedens man kommer til, og måske er de også ve- procedurer farveblinde. Begrebet mangfol- ninder eller vennerÇ.23 dighedsledelse stammer derimod fra USA og Canada, hvor man gennem de sidste 10- Opbygningen af en serberkoloni, der til- 15 år har arbejdet med »Diversity Manage- syneladende bibeholder en serbisk kultur, mentÇ.26 Den grundlæggende strategi for kan således tyde på, at Slagelse FH i nogen mangfoldighedsledelse er ideen om plura- udstrækning fører en segregationspolitik, listisk integration, hvilket vil sige, at per- hvor dansk og serbisk kultur eksisterer soner med forskellige etniske baggrunde som parallelle kulturer.24 gensidigt tilpasser sig hinanden.27 I tabel 3 Gennem Dudeks udtalelser får vi et ind- er listet nogle af de centrale forskelle mel- blik i en klub, der ikke umiddelbart kan ka- lem traditionel farveblindhed og mangfol- tegoriseres med den integrationsteoretiske dighedsledelse. skelnen mellem assimilation, integration Om end det er vanskeligt at kondensere og segregation. Klubbens ledelse opererer klubbernes strategier i et begreb, ligner in- snarere med et sammensat syn på integra- tegrationsstrategien i Aalborg DH i over- tion, idet de udenlandske spillere både for- vejende grad traditionel farveblind ledelse. s¿ges fordansket, oppasset af integrations- Der føres dog ikke en fuldstændig ensartet folk og styrket i deres egen kultur. personalepolitik i Aalborg DH, idet Jensen I det f¿lgende vil vi betragte integra- siger, at integrationsmodellen varierer alt tionsstrategierne i Slagelse FH såvel som efter, hvilket land de udenlandske spillere Aalborg DH i et virksomhedsteoretisk per- rekrutteres fra. Interviewet med Jensen gi- spektiv. Vi finder nemlig begreber om hen- ver dog et samlet indtryk af, at det organi- holdsvis traditionel farveblind ledelse og satoriske mål er ens; nemlig at alle spillere mangfoldighedsledelse relevante for at uanset baggrund (ved hjælp af danskunder- kondensere de forskelligartede strategier, visning m.v.) skal tilpasse sig sprogligt og som de to håndboldklubbers ledelse fører i kulturelt til klubben.

166 Tabel 3: Skitse over de forskellige integrationsstrategier*.28 Traditionel farveblindhed Mangfoldighedsledelse Integrationsmål Assimilation Pluralistisk integration Midler i indsatsen Ens personalepolitik over Personalepolitik tilpasset for alle medarbejdere forskellige medarbejdere Organisatorisk profil Organisatoriske mål og Organisatoriske mål og procedurer er ens for alle procedurer ændres for at drage nytte af en etnisk heterogen medarbejderstab Fordele som Integrationsstrategi kræver H¿ster potentielt mangfoldig- integrationsstrategi få ressourcer hedsfordele (innovativt potentiale, profilering etc.) Ulemper som Lighed mellem potentielle Omkostningskrævende. integrationsstrategi og aktuelle medarbejdere. Særlige hensyn til etniske Assimilationsmål begrænser minoriteter udfordrer danske ans¿gerfeltet medarbejdere * Tabellen er inspireret af Th¿gersen (upubliceret 2005a), p. 11, der dog skelner mellem fem inte- grationsstrategier.

Fordelen ved traditionel farveblind le- assimilation begrænser ansøgerfeltet. I delse er, at integrationsstrategien kræver få Aalborg DH bliver spillere, som ikke kan ressourcer. Dette kendetegn er meget ram- leve op til klubbens krav om relativt hur- mende for den argumentation, som Jensen tigt at kunne lære sig dansk, nemt sorteret f¿rer for integrationsmodellen i Aalborg fra, da de ikke umiddelbart kan falde ind i DH. En anden fordel er, at i den traditionelt dagligdagen i klubben og vil kræve ekstra farveblinde virksomhed bliver udlændinge ressourcer. behandlet på lige fod med danske ansatte. De strategier, vi har set udfoldet i Sla- Derved undgår virksomheden ulemper, gelse FH, falder nærmere ind under mang- som dem man kan støde på ved mangfol- foldighedsledelse, som på mange måder dighedsledelse, hvor danske ansatte opfat- kan forstås som modsætningen til traditio- ter særbehandlingen af udlændinge som nel farveblindhed.30 Et tegn på, at der i Sla- negativ. Denne fordel i form af afværgelse gelse FH (som i virksomheder der er dre- af en ulempe er også tydelig i Jensens vet af et mål om mangfoldighedsledelse) overvejelser om, at det er vigtigt for klub- f¿res en personalepolitik, som er tilpasset ben at undgå en kløft på holdet mellem de forskellige medarbejdere kommer bl.a. danske og udenlandske spillere. til udtryk ved, at ledelsen i Slagelse FH re- En ulempe ved traditionel farveblind le- krutterer unikke spillere, som i høj grad får delse er derimod, at virksomheden favori- mulighed for at bibeholde deres kultur. serer de potentielle ansatte, der ligner dem, Organisatorisk er mangfoldighedsledel- som virksomheden allerede har.29 En anden se kendetegnet ved, at virksomheden bli- ulempe ved den traditionelle farveblindhed ver en dynamisk st¿rrelse, som konstant er endvidere, at det relativt klare mål om må ændre sig for at kunne drage nytte af de

167 forskelligartede medarbejdere.31 Dette har spillere fra sæsonen 1999/2000 til sæsonen også været tilfældet med Slagelse FH, som 2003/2004, hvor hver klub gennemsnitligt langtfra har været en statisk størrelse gen- havde fem udenlandske spillere. Ydermere nem de år, hvor Anja Andersen har haft le- viser de seneste tal fra sæsonen 2006/2007, delsen, og klubben har bevæget sig fra 2. at udenlandske spillere nu udg¿r en tredje- division i den danske håndboldturnering til del af det samlede spillerantal. håndboldligaen og Champions League; Videre viser den kvalitative unders¿gel- helt fra starten ved hjælp af import af for- se, at klubber i den kvindelige håndbold- skellige udenlandske spillere. liga med mange udenlandske spillere an- Fordelen ved mangfoldighedsledelse er, lægger forskellige integrationsstrategier. at virksomhedens prioritering af forskellig- Aalborg DH følger primært en assimila- hed giver mulighed for at skabe st¿rre om- tionsmodel, hvor de fortrinsvis rekrutterer stillingsparathed, ¿get evne til innovation, nordiske spillere og ¿nsker, at de uden- bedre muligheder for at vinde nye marke- landske spillere relativt hurtigt skal tilpas- der, indblik i nye kundegruppers behov, se sig klubbens sprog og kulturelle værdier bedre image m.v.32 At dømme på de sports- på holdet. Integrationsstrategien i Slagelse lige resultater, som Slagelse har opnået, FH er straks sværere at definere, da klub- har klubben også kunnet drage nytte af de ben ikke umiddelbart kan siges at f¿lge en fordele, der f¿lger med mangfoldighedsle- integrerende eller segregerende strategi. delse. Set i et virksomhedsteoretisk perspektiv Ulempen er dog, at mangfoldighedsle- kan modellen i Aalborg DH kendetegnes delse er uhyre omkostningskrævende; øko- som traditionel farveblind ledelse, der nomisk såvel som ledelsesmæssigt. Anja kræver få ressourcer, men til gengæld gi- Andersens overvejelser om, at forlade Sla- ver et begrænset rekrutteringsgrundlag. In- gelse FH ved udgangen af 2007, antyder en tegrationsstrategierne i Slagelse FH falder svaghed ved mangfoldighedsledelse. Nem- snarere ind under det virksomhedsteoreti- lig, at der efter et (¿konomisk og menne- ske begreb mangfoldighedsledelse. Denne skeligt) omkostningskrævende forløb for- ledelsesform er innovativ, men også uhyre holdsvis hurtig kan ske en opl¿sning af det, omkostningskrævende. Såvel traditionel som virksomheden har opbygget. farveblind ledelse som mangfoldighedsle- delse viser sig således at have en række Konklusion svagheder bl.a. i forhold til rekruttering og ressourceforbrug. Med andre ord indgår I nærværende artikel har vi ved hjælp af der i begge klubbers ledelsesstrategier for- spilleropg¿relser og kvalitative interviews hold, som kan skabe usikkerhed om den med udvalgte klubbers ledelse fors¿gt at mere langsigtede opbygning af holdet og give et indblik i omfanget af og strategier klubben. for integrationen af udenlandske spillere i I indledningen refererede vi kort debat- dansk kvindehåndbold. ten om (og frygten for), at indvandringen Svaret er for det f¿rste, at klubberne i af udenlandske spillere truer udviklingen den danske kvindelige håndboldliga er af danske håndboldtalenter. Som nævnt præget af en migration af håndboldtalenter opererer denne diskussion med en relativ specielt inden for Europa, og at der er sket statisk opfattelse af dansk håndbold. Med en fordobling af antallet af udenlandske væksten i migrationen inden for sportens

168 verden må dansk håndbold snarere betrag- de institutioner. De danske håndboldklub- tes som en dynamisk st¿rrelse, der udvikler ber har på relativt kort tid ændret sig fra sig med skiftende udenlandske spillere landsby- og provinsbyklubber med mark- såvel som danske spillere, der også enga- håndbold om sommeren og indendørs gerer sig i udenlandske håndboldklubber. håndbold om vinteren til store virksomhe- Vi er ofte tilb¿jelige til at se individerne der. Foruden ¿konomiske, organisatoriske (her de forholdsvis velbetalte spillere) som og menneskelige udfordringer i den enkel- ofre for globaliseringen og i dette tilfælde te klub tyder ovenstående diskussion på, at migration. Ovenstående artikel peger imid- klubbernes ledelse sidder med en svær op- lertid på, at det er mindst ligeså relevant at gave i forhold til at udvikle langsigtede in- diskutere, hvordan udviklingen af interna- tegrationsstrategier. tional elitehåndbold påvirker de involvere-

Noter

1. If¿lge Anderson B. (1991) giver medierne mulig- de hold, hvor der er relativt få udenlandske spille- hed for at bekræfte et nationalt fællesskab mellem re. tusinder af mennesker, som ikke kan opleve et 5. Det var ikke muligt for Andersen at få adgang til fællesskab ved at møde hinanden, men derimod at interviewe og observere spillerne, da det ¿vrige med mediernes hjælp kan blive del af en forestil- materiale blev indsamlet i foråret 2005. I 2006 er let national enhed. En relativt stor del af den dan- ledelsesforholdene i såvel Aalborg DH som Sla- ske befolkning er blevet del af et sådant nationalt gelse FH ændrede, hvorfor vi ikke har foretaget fællesskab mellem danske tv-seere, som har fulgt opf¿lgende unders¿gelser af integrationsstrate- med i de danske håndboldkvinders succesfulde gierne i klubben. bedrifter op gennem 1990’erne. Seergruppen be- 6. Guillen M. (2001), p. 239. står af såvel mænd som kvinder samt børn og un- 7. Magee J & Sugden J. (2002), p. 425. ge. Jf. Bach A.R. (2002), pp. 95f. 8. Oplysninger fra telefonsamtale med DHF medar- 2. En undersøgelse af dansk håndboldøkonomi fore- bejder. taget af Idrættens Analyseinstitut viser, at uden- 9. Oplysninger fra telefonsamtale med Arne Josef- landske kontraktspilleres gennemsnitlige ind- sen, Divisionsforeningen Håndbold. komst er på 388.000 kr. Storm R & Almlund U. 10. Bale J & Maguire J. (1994), p. 5. (2006), pp. 16-17. 11. Mere specifikt var der 148 kontrakter i 1998 og 3. Nogle af grundene til, at udlændinge vælger en 660 i 2002. Storm R & Almlund U. (2006) p. 15. dansk håndboldklub, kan være den relativt høje 12. www.ihf.info 29.05.05 l¿n og personlige ambitioner om at spille i det, der 13. Nannestad, P. (2002), pp. 189f. er blevet kaldt ÈVerdens bedste ligaÇ. Langt de 14. AMID (2002), pp. 17f. fleste af disse håndboldspillere flytter hjem igen 15. AMID (2002), p. 21. eller videre til andre håndboldklubber. Der er så- 16. Roland T. (1998), pp. 70-95. ledes tale om en forholdsvis kortvarig integra- 17. Interview med Ole Bech Jensen, maj 2005. tionsproces til en klub, som ikke n¿dvendigvis 18. Interview med Ole Bech Jensen, maj 2005. g¿r meget ud af at integrere spillerne i det omgiv- 19. Interview med Ole Bech Jensen, maj 2005. ne samfund, men dog vil indeholde islæt af dansk 20. Interview med Ole Bech Jensen, maj 2005. sprog og kultur. 21. Interview med Henrik Dudek, maj 2005. 4. Da spillernes nationalitet ikke fremgår af enkelte 22. Interview med Henrik Dudek, maj 2005. klubbers hjemmesider, kan der være usikkerheder 23. Interview med Henrik Dudek, maj 2005. i optællingen. Bestemmelsen af spillernes natio- 24. Eksistensen af de parallelle kulturelle grupper in- nalitet er dog foretaget ved hjælp af en håndbold- dikeres også ved, at Dudek nævner et eksempel, spiller i ligaen, som har kendskab til de pågælden- hvor det var svært at integrere en udenlandsk spil-

169 ler, da vedkommende savnede flere fra sit eget 28. Tabellen er inspireret af Th¿gersen (upubliceret land. 2005a ) p. 11, der dog giver et overblik over fem 25. Denne generalisering er bl.a. baseret i en unders¿- integrationsstrategier. gelse som PLS Ramb¿ll Management har gen- 29. Th¿gersen (upubliceret 2005a), p. 12. nemf¿rt i 1999-2001 for Arbejdsmarkedsstyrel- 30. Modsætningen mellem traditionel (farveblind) le- sen. Chefkonsulenten for unders¿gelsen var Mik- delse og mangfoldighedsledelse findes bl.a. be- kel Th¿gersen, som vi vil referere til i det f¿lgen- skrevet hos Loden M. (1996), p. 35. de. 31. Th¿gersen M. (upubliceret 2005a), pp. 4-5. 26. Hildebrandt, S. (2005), p. 118. 32. Th¿gersen (upubliceret 2005b), p. 6. 27. AMID (2002), p. 18.

Litteraturliste

Agergaard S. Dansk kvindehåndbold i medierne. Fra Hildebrandt S. Hildebrandt om Ledelse. Langsigtet »jernhårde ladies« til småpiger. Dansk Sociologi ledelse i en kortsigtet verden. (Faaborg, 2005). 2004-(2), pp. 91-106. Loden M. Implementing Diversity (New York, 1996). AMID (Akademiet for Migrationsstudier i Danmark). Magee J & Sugden J. “The world at their feetÇ Ð Pro- Integrationsforskningen i Danmark 1980-2002. fessional Football and International Labor Migra- (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Inte- tion. Journal of Sport and Social Issues 2002-(4), gration, K¿benhavn, 2002). pp. 421-437. Andersen LV. Globalisering, migration og integra- Nannestad P. Solidaritetens pris (Århus, 1999). tion i dansk kvindehåndbold. (Center for Idræt, År- Roland T. Hvordan får vi styr på Gellerupparken. I: hus Universitet 2005). Preis A.S. (red.) Kan vi leve sammen? Integration Anderson B. Imagined communities. (London, 1991). mellem politik og praksis. pp. 70-95. (K¿benhavn, Bach AR. Kvinder på banen. Sport, køn og medier. 1998). (K¿benhavn, 2002). Storm R & Almlund U. Håndøkonomi.dk – fra for- Bale J & Maguire J. (red.) Sports labour migration in samlingshus til forretning. Bind 1: Sammenfatning the global arena. (London, 1994). af resultater og perspektiver. (K¿benhavn, 2006). Guillen M. Is globalization civilizing, destructive or Th¿gersen M. Flere veje til mangfoldighed på ar- feeble? A critique of five key debates in the social- bejdsmarkedet. (Upubliceret artikel 2005a). science literature. Annual Review of Sociology Th¿gersen M. Fem integrationsstrategier Ð fordele 2001-(27) pp. 235-60 og ulemper. (Upubliceret artikel 2005b).

170