Integration i dansk kvindehåndbold Slagelse FH og Aalborg DH som cases Af Sine Agergaard og Line Vindbæk Andersen Dansk kvindehåndbold er inden for de to boldtalenter. Først vil vi analysere klubber- seneste årtier blevet en central markør for nes strategier for integration af udenland- befolkningens bekræftelse af det nationale ske spillere ved hjælp af en integrations- fællesskab.1 Når det imidlertid ikke går så teoretisk skelnen mellem begreberne as- godt for de danske håndboldkvinder som similation, integration og segregation. Se- ved VM 2003, hvor landsholdet ikke klare- nere i artiklen vil vi sætte disse strategier de at kvalificere sig videre fra den indle- ind i en virksomhedsteoretisk forståelses- dende runde, giver det anledning til en hed ramme med henblik på at diskutere fordele debat i medierne (Agergaard 2004). En af og ulemper ved klubbernes indhentning af diskussionerne går på, at der er sket en mange udenlandske spillere. indtrængning af fremmede spillere i de Debatten om indvandring og integration førende danske håndboldklubber, som af udenlandske spillere i dansk håndbold prioriterer udlændingene højere end de kan betragtes som en variant af den aktuel- danske spillere, hvilket bl.a. hæmmer ta- le integrationsdebat i det danske samfund, lentudviklingen i dansk kvindehåndbold: som udmønter sig i politiske strategier for »De mange udlændinge vil på sigt dræbe integrationen af »de fremmede«. Indvan- en generation af talenter.« (Jyllands-Po- dringen til et midlertidigt ophold i en sten 1/9 2003). I ovenstående citat betrag- dansk håndboldklub adskiller sig dog på tes dansk håndbold således som en isoleret flere punkter fra permanent at flytte fra sit national enhed, der synes at være ude af hjemland for at bosætte sig i et andet land, kontakt med en international sportsverden, bl.a. fordi håndboldspillerne bliver hentet hvor sportsstjerner immigrerer og emigre- ind som eksperter i et specifikt arbejdsom- rer. råde og får bedre socioøkonomiske vilkår, I forhold til ovenstående debat finder vi end indvandrere typisk får.2 Ikke desto det relevant at undersøge: 1. hvor mange mindre er udenlandske håndboldspillere udlændinge der reelt set er kommet til (såvel som indvandrere) i en situation, dansk kvindehåndbold i de senere år, og 2. hvor de bliver udsat for politiske visioner hvilke ledelsesmæssige strategier danske om at skulle integreres i et for dem relativt håndboldklubber anlægger i forhold til ukendt fællesskab.3 Det er sådanne ledel- udenlandske spillere. Ved besvarelsen af sesmæssige strategier om at integrere sidstnævnte spørgsmål vil vi fokusere på udenlandske spillere i danske håndbold- Slagelse FH og Aalborg DH, som er blandt klubber, vi skal se nærmere på i det følgen- de klubber i den hjemlige håndboldliga, de. der i høj grad satser på udenlandske hånd- 157 Ålborg DH’s norske Isabel Blanco i kamp mod Slagelse FH’s danske Mette Melgaard og ru- mænske Carmen Lungo. Fra www.thesharks.dk (Fotograf: Finn Lassen). Metode bund (DHF). De nyeste tal fra sæsonen 2004-2005 og sæsonen 2006-2007 er base- Artiklen vil være baseret på dels en kvanti- ret på en gennemgang af klubbernes hjem- tativ dels en kvalitativ undersøgelse med et mesider4 og er indsamlet henholdsvis i maj relativt begrænset materiale. Undersøgel- 2005 og november 2006, mens tallene fra serne giver dog et indblik i, hvilket omfang sæsonen 2005-2006 er baseret på oplysnin- indvandringen af udenlandske spillere i ger fra www.infosport.dk. dansk kvindehåndbold har haft de senere Den kvalitative del består af en række år, og hvilke ledelsesmæssige strategier telefoninterviews med personer i den dan- klubber med mange udenlandske spillere ske håndboldledelse samt personlige inter- betjener sig af. views med de nu tidligere direktører for Den kvantitative del består i en optæl- Slagelse FH og Aalborg DH (Henrik Du- ling af antallet af udenlandske spillere i dek og Ole Bech Jensen). Alle interviews dansk kvindehåndbold inden for de seneste er foretaget af Line Vindbæk Andersen i sæsoner. Opgørelsen er foretaget på bag- maj 2005. Interviewene med de to direk- grund af spilleropgørelser fra alle hold i tører giver et indblik i klubledelsens strate- den kvindelige håndboldliga fra sæsonen gier for integration af udenlandske spillere, 1999/2000 til og med 2003/2004, på nær hvilket er det tema, som interesserer os her. en sæson, hvor spilleropgørelserne ikke Interessant kunne det imidlertid også være var tilgængelige hos Dansk Håndbold For- at foretage interviews med danske og uden- 158 Tabel 1: Opgørelse af antal udlændinge i klubber i den danske kvindelige håndboldliga.* Sæson Antal Antal Antal Gennemsnitligt Klub med spillere udlændinge udlændinge antal flest i alt i alt i % udlændinge udlændinge pr. klub 1999/2000 206 27 13,1 2,3 GOG 2001/2002 211 46 21,8 3,8 Ikast og Randers 2002/2003 227 46 20,3 3,4 GOG 2003/2004 224 60 26,8 5,0 GOG 2004/2005 209 60 28,7 5,0 Slagelse FH 2005/2006 221 65 29,4 5,4 Slagelse FH, Aalborg DH, FCK, GOG og Ikast/Bording 2006/2007 212 69 32,5 5,8 Slagelse FH, Aalborg DH, Ikast/Bording, GOG, FCK og KIF Vejen * Opgørelsen fra sæsonerne 1999-2004 er baseret på DHF’s spilleropgørelser. Oplysninger for sæsonen 2000/2001 mangler, da spilleropgørelsen af uvisse grunde ikke er tilgængelig hos DHF. Opgørelsen for sæsonerne 2004-2005 og 2006-2007 er baseret på en gennemgang af klubbernes hjemmesider i henholdsvis maj 2005 og november 2006, mens opgørelsen fra sæsonen 2005- 2006 er baseret på oplysninger fra www.infosport.dk om den senest afsluttede sæson. landske spillere og observere spillernes siges, at der på verdensplan har været en dagligdag for at undersøge effekten af vækst i antallet af internationale migranter klubbens integrationsstrategier. Det har dog fra 1,5 % af verdens befolkning i 1980 til ikke været muligt at få adgang til at inter- 2,2 % af befolkningen i 1995.6 Migration viewe og observere spillerne.5 Ikke desto er således generelt et fænomen i vækst i mindre har vi spørgeteknisk forsøgt at få di- følge med globaliseringen. rektørerne til at give en række eksempler, I sportens verden er migration af fod- som giver et indblik i klubbernes daglige boldspillere noget af det første, vi kender praksis i forhold til udenlandske spillere. til. Her har der været migration i den tid, sporten har eksisteret i professionel form.7 Inden for håndbold er det ikke mange år si- Migration og dansk den, at spillere begyndte at migrere, men kvindehåndbold samtidig er det heller ikke mange år siden, at sporten blev professionel. Det er usik- Inden vi ser nærmere på tallene over til- kert præcist, hvornår den første udlænding komsten af udenlandske spillere til dansk kom til Danmark for at spille professionel kvindehåndbold skal det indledningsvist håndbold, da der kun har været krav om re- 159 Tabel 2: Opgørelse over udenlandske spillere i den danske kvindelige håndboldliga pr. 13.11.06.* Klub Antal Antal Udenlandske nationaliteter spillere udlændinge Antal spillere anført i parentes Slagelse FH 21 7 Serbien (5), Norge (1), Rusland (1) Ålborg DH 18 7 Sverige (2), Norge (2), Rusland (1), Ungarn (1), Østrig (1) Ikast/Bording 18 7 Norge (6), Serbien-Montenegro (1) GOG 19 7 Holland (3), Norge (2), Rusland (1), Sverige (1) FCK håndbold 20 7 Sverige (4), Rusland (1), Serbien (1), Ungarn (1) KIF Vejen 17 7 Serbien (2), Sverige (2), Korea (1), Makedonien (1), Tyskland (1) Team Tvis Holstebro 19 6 Holland (4), Island (1), Japan (1) Viborg HK 16 5 Frankrig (1), Kina (1), Rumænien (1), Spanien (1), Tyskland (1) Horsens HK 15 5 Norge (2), Sverige (2), Slovakiet (1) Randers HK 18 5 Holland (1), Hviderusland (1), Tyskland (1), Ungarn (1), Norge (1) SK Århus 18 5 Island (2), Holland (1), Schweiz (1), Ungarn (1) Team Esbjerg 13 2 Norge (1), Ukraine (1) * Opgørelsen er baseret på oplysninger fra www.infosport.dk om den igangværende sæson, som er tilrettet efter aktuelle oplysninger på de enkelte håndboldklubbers hjemmesider. gistrering af spillere de seneste år.8 Hos di- Der er sket mere end en fordobling i mi- visionsforeningen mente direktør Arne Jo- grationen til den danske kvindelige hånd- sefsen, at udlændinge blev del af dansk boldliga siden sæsonen 1999/2000. I sæso- kvindehåndbold for ca. 15 år siden.9 Dette nen 2003/2004 nåede antallet af udlændinge i hænger fint sammen med, at i 1991 flytte- dansk kvindehåndbold 60 eller i gennemsnit de både Anja Andersen og Camilla Ander- 5 spillere pr. klub i ligaen. I sæsonen sen, som nogle af de første danskere, til 2006/2007 er antallet yderligere vokset, så hver sin klub i Norge og siden til hver sin antallet af udlændinge nu udgør 32,5 % af det klub i Tyskland for at spille som professio- samlede spillerantal; altså næsten en tredje- nelle. Dermed er der altså ikke noget nyt i, del af spillerne i den kvindelige håndbold- at sportsfolk rejser udenlands for at spille. liga. Den relativt store forøgelse af antallet af Forskellen er nærmere, at fænomenet er udenlandske spillere over en kort årrække blevet mere udbredt i sportens verden, og hænger sammen med, at klubberne i den der nu også i høj grad foregår migration i hjemlige håndboldliga er blevet stadig mere mindre sportsgrene, som for eksempel professionelle. Det fremgår bl.a. af DHF’s re- håndbold.10 gistrering af fuldtids- og deltidskontrakter for Resultaterne af en optælling af antallet spillere i alle rækker i dansk håndbold, som af udenlandske spillere i den danske kvin- viser, at der i særlig grad er sket en professio- delige håndboldliga ses i tabel 1. nalisering i perioden 1998-2002.11 160 Slagelse FH og Aalborg DH er blandt de og segregation, som de er defineret af pro- klubber i ligaen, som gennem de seneste fessor i statskundskab, Peter Nannestad.13 I sæsoner har haft flest udenlandske spillere integrationsforskningen er der ikke enig- på holdet.
Details
-
File Typepdf
-
Upload Time-
-
Content LanguagesEnglish
-
Upload UserAnonymous/Not logged-in
-
File Pages14 Page
-
File Size-