Bliver Indiansk Det Næste? SIDE 4 INDHOLD

Forskerforum August 2020 336

Slut med eskimologi – bliver indiansk det næste? SIDE 4 INDHOLD

Grønlandskieer og arktiske stud

gi olo kim Es

Indianskrer 4sprog og kultu 24 8 SLUT MED ESKIMOLOGI 1 MIA. KR. MINDRE TIL OPBAKNING TIL FORSKNINGS – BLIVER INDIANSK DET NÆSTE? FORSKNINGEN FRIHEDSUNDERSØGELSE KU har omdøbt faget eskimologi, men risikerer BNP forventes at falde med mellem 4 og Flere partier vil have fast “temperaturmåling” af at blive ramt af en debat om indiansk. 5 procent, og det betyder færre penge til forskningsfriheden. forskningen.

FORSKNINGEN SLETTER “ESKIMO” DRØMMEN OM ET FRIT KRONIK: AT LADE SIG BLIVE – RYGER “INDIANER” SOM DET UNIVERSITET BERØRT NÆSTE? En gruppe forskere vil stifte et helt nyt Efterårssemestret står for døren. Men glem KU har allerede omdøbt faget eskimologi, universitet ejet af andelshavere. 14 nu ikke, at det gælder om at lære at lytte – men risikerer at blive ramt af en debat om og ikke blot at sørge for, at ”tingene” og de indiansk. 4 MÅNEDENS FOTO: NATURENS studerendes undervisning bliver ekspederet FLYVENDE SUPERHELTE og afviklet i en rasende fart, skriver OPBAKNING TIL FORSKNINGSFRI- Nye australske rovfluer er blevet navngivet kronikøren. 22 HEDSUNDERSØGELSE efter superhelte. 16 Flere partier bakker op om et forslag om DANSK FORSKNING STÅR TIL AT at indføre en fast “temperaturmåling” af VIS DIT PH.D.-PROJEKT: PIGERS MISTE MINDST 1 MIA. KR. forskningsfriheden på universiteterne. 8 FORNEMMELSER FOR STEM Bruttonationalproduktet (BNP) forventes at Jette Sandager undersøger, hvorfor falde med mellem 4 og 5 procent til næste år HUSLEJEREFORM SKULLE VÆRE mange piger ikke søger imod tekniske og som følge af coronakrisen, hvilket vil betyde, UDGIFTSNEUTRAL MEN KOSTER naturvidenskabelige uddannelser. 18 at der bliver ca. 1 milliard kroner mindre til UNIVERSITETERNE MILLIONER forskningen. 24 Bevillingerne er blevet beskåret, men LÆRING: VIP ELLER DVIP – HVAD huslejen ikke blevet sat tilsvarende ned. 10 GIVER MEST KVALITET? NAVNE Undersøgelse viser markante forskelle på Nye udnævnelser, priser og bevillinger. 27 DET STORE CORONA-OPTAG uddannelsers forskningsbasering. 20 Coronakrisen viste sig at blive lidt af en BAGSIDE: FORSKNING, turbomotor for både optag og søgning. 12 MAN FATTER Der er grundforskning, og så er der forskning i jordhøjde … eller i Sophie Lund Rasmussens tilfælde skulle man måske sige græshøjde.

Medlemsblad for DM’s universitetsansatte (ULA), DM’s Ansvarshavende redaktør: Oplag: 8.200 eks. forskningsinstitutionsansatte, Djøfs universitets- og Jakob Elkjær ([email protected]). Udkommer 9 gange om året den første uge i hver måned. forskningsansatte (UFO) under Djøf Offentlig. Redaktionelle medarbejdere: Forsideillustration: LLUSTRA Løsabonnementer: IDA, Pharmadanmark, Psykolog Red. leder Claus Baggersgaard ([email protected]), foreningen. journalist Lasse Højsgaard ([email protected]). Øvrige adresser: Bladets leder skrives af repræsentanter for universitets- Øvrige henvendelser: DM, Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg, tlf. 38 15 66 00. og sektorforskningsafdelingerne i DM og Djøf. Bladets Sekretær Sidse Rølle Jakobsen ([email protected]). Djøf, Gothersgade 133, PB 2126, 1015 Kbh. K, tlf. 33 95 97 00. leder udtrykker fælles holdninger. Redaktionens adresse: Grafisk produktion: OTW A/S. Øvrige artikler i bladet er ikke nødvendigvis i overens- Forskerforum, Peter Bangs Vej 30, stemmelse med afdelingernes synspunkter. Eftertryk er 2000 Frederiksberg, telefon: 38 15 66 55. Næste udgivelse: 1. oktober 2020. tilladt med tydelig kildeangivelse.

2 LEDER

Caroline Adolphsen, lektor, ph.d., cand.jur. på Aarhus Universitet og formand for sektorudvalget for Universiteter under 1 procent af BNP DJØF Offentlig. må ikke blive et loft

Det kan ikke komme bag på nogen, at af de tidsbegrænsede stillinger, som alle trænger til et forskningsseme- riget fattes penge. Selv med massive særligt vores yngste kolleger besidder. ster! Og at tiden er moden til både hjælpepakker har mange private fir- Der er dog ingen tvivl om, at det ikke at undersøge de sundhedsmæssige, maer måttet afskedige medarbejdere, er alle projekter, der er kommet i hus, kulturelle og psykologiske konse- hvis de da overhovedet har overlevet og vigtig viden risikerer at gå tabt. kvenser af Covid-19 og at sikre, at de nedlukningen. Det var derfor heller Selv for så vidt angår dem, der mange – under pandemien beret- ikke nogen overraskelse, da Finans- rent faktisk har fået forlænget deres tigede – begrænsninger af individets ministeriet i maj varslede et fald i ansættelser, eller som de første fik lov rettigheder ikke fortsætter længere BNP på godt 5 procent i 2020. Med til at vende tilbage til laboratorierne, end nødvendigt. Med andre ord: Der et forskningsbudget på mindst (= de er behov for forskning alle steder! facto) 1 procent af BNP vil en 5-pro- Derfor er det vigtigt, at der ikke cents nedgang kunne få ganske store spares yderligere på forskning, og at konsekvenser for den i forvejen nødli- vi særligt på næste års finanslov kan dende forskning på universiteterne. Og for os andre, se, at mindst 1 procent ikke bliver til Da universiteterne lukkede ned der var lagt ned af et loft på 1 procent. Denne udmelding midt i forårssemesteret, var det har Lars Qvistgaard, formand for primære fokus på at få gennemført hjemmeundervisning, Akademikerne, og Anders Bjarklev, undervisningen. Fra den ene dag til kan man godt tillade formand for Rektorkollegiet, Danske den anden måtte vi omlægge under- Universiteter, også været ude med, visningen og gøre os fortrolige med sig at sige, at forskning og de foreslår i den forbindelse, at vi i diverse digitale platforme, så vi kunne var noget, man 2021 afsætter det samme beløb som i sikre, at blomsten af Danmarks ung- 2020 til forskning. dom ikke kom bagud med studierne. kun kunne tilvælge Mens dette kan være en løsning Det var både forståeligt og fornuf- som et alternativ for 2021, er opfordringen herfra, at tigt. Universiteterne har efter min politikerne spørger sig selv, om vi opfattelse en vigtig berettigelse i at til nattesøvn. kan bygge fremtiden på 1 procent af levere forskningsbaseret undervis- BNP, og om det ikke var en idé at ning til de unge mennesker, hvis vil det dog nok være i overkanten at gøre op med de mange løsansættel- viden vi skal leve af i fremtiden. Og sige, at de er blevet (fuldt) kompense- ser på universiteterne, der – særligt i mens smittetrykket steg, og frontlin- ret. Og for os andre, der var lagt ned usikre tider – betyder, at både dygtige jepersonalet i sundheds- og omsorgs- af hjemmeundervisning, kan man forskere og vigtig forskning risikerer sektoren passede på vores udsatte godt tillade sig at sige, at forskning at forsvinde. Vi er jo ikke ligefrem en borgere, var der ikke rigtig plads til var noget, man kun kunne tilvælge lønførende sektor, så hvis vores unge eller stemning for at brokke sig over som et alternativ til nattesøvn. talenter først er blevet tilbudt en fast- manglende forskningstid. Nu kigger vi ind i et nyt semester ansættelse til en høj løn et andet sted, Da det viste sig, at pandemien var med nye udfordringer og forsøger at er det svært at lokke med grænseløst mere sejlivet, end man havde håbet samle stumperne fra vores forsømte arbejde og usikre fremtidsmulighe- på, blev der åbnet lidt op for at se på forår. Udsigterne er dystre – smit- der, hvor alt for meget tid skal gå med hjemsendelsens konsekvenser for tetrykket stiger flere steder i landet, ansøgning om midler og afrapporte- forskningen, og der blev givet en vaccinen lader vente på sig, og nu ring af projekter. Derfor vil jeg runde begrænset mulighed for, at universi- begynder undervisningen igen. Jeg af med en bøn om flere basismidler og teterne kunne finansiere forlængelser tror, at de fleste vil være enige i, at vi mindre konkurrenceudsættelse.

Forskerforum Nr. 336 August 2020 3 Grønlandskieer og arktiske stud

gi olo kim Es

diansk er Isnprog og kultur

4 Forskerforum Nr. 336 August 2020 Af Lasse Højsgaard – [email protected] – Illustration: LLUSTRA SPROGREVISION

Forskningen sletter “eskimo” Grønlandskieer og arktiske stud – ryger “indianer” som det næste? i g KU var på forkant med ”eskimo”-debatten og har allerede ESKIMO ELLER INUIT? lo omdøbt faget eskimologi, men universitetet risikerer at o Professor emeritus Lawrence Kap- im blive ramt af en tilsvarende diskussion om ”indianer”, lan, tidligere leder af Alaska Native k forudser sprogforsker. Der findes ikke et bedre begreb, siger Language Center, skriver følgende om s brugen af ordet “eskimo”: E viceinstitutleder og forsker i indianske kulturer. “Selv om “eskimo” blev almindeligt brugt i Alaska som betegnelse for inuit- og yupikfolk generelt, anser de fleste indfødte i Alaska ordet som uaccep- øbenhavns Universitet valgte befolkningsgruppe ved at kalde dem tabelt i dag, primært fordi ordet er et allerede sidste år at omdøbe noget bestemt, typisk noget, de ikke kolonialistisk navn påført af ikkeind- faget eskimologi til grønland- kalder sig selv. I takt med at den gruppe fødte. Indfødte i Alaska foretrækker i K stigende grad at bruge de navne, som ske og arktiske studier. Dermed undgik får en stemme, går det op for folk, at stammer fra deres eget sprog, som inu- universitetet at blive en del af et af der måske kan være nogle problema- piaq eller yupik. Aktuelt bruges “inuit” i sommerens hedeste samtaleemner om tiske aspekter i at bruge de ord”, siger Alaska og tværs over Arktis, og “eskimo” navnet på isen Eskimo. hun og fortsætter: er på vej ud af brug. The Inuit Circumpo- De studerende kan imidlertid stadig “I Danmark er brugen af “indianer” lar Council foretrækker termen “inuit”, men enkelte andre organisationer læse indianske sprog og kulturer på endnu ikke omdiskuteret som mange burger “eskimo””. diansk er Isnprog og kultur KU, og spørger man KU-lektor og andre steder, men jeg vil tro, at det sprogforsker Marie Maegaard, bliver kommer, og mit gæt er, at studiet Indi- det nok snart relevant for KU at over- anske sprog og kulturer kommer til at veje et nyt navn. For ordet “indianer” skifte navn”, siger hun. rummer præcis de samme problemer Som bekendt blev indianerne navngi- “eskimo” også associationer til koloniti- som “eskimo”. vet af europæiske kolonisatorer, oveni- den”, siger Marie Maegaard. Debatten i sommer handlede blandt købet ud fra en forkert antagelse om, at andet om, at “eskimo” var den måde, man var landet i Indien. Og betegnelser Forældet navn danske kolonisatorer omtalte grøn- fra den tid er generelt problematiske. Lige siden 1920 har studerende på KU lændere og andre arktiske folk på, og “De her ord, der er kommet med kunnet læse faget eskimologi. Men for på samme måde er ordet “indianer” et koloniseringen af verden, er magtha- et år siden valgte Institut for Tværkul- “kolonisatornavn”, forklarer hun. vernes ord. Og de bruges om nogle, der turelle og Regionale Studier (ToRS) at “De her diskussioner handler næsten er undertrykte, udsatte eller margi- ændre studie- og afdelingsnavnet til altid om, at magthaverne – for eksem- naliserede. “Neger” er jo et eksempel, grønlandske og arktiske studier. pel koloniherrerne – har udpeget en man ofte taler om. Og tilsvarende har Navneskiftet skete altså, før

Forskerforum Nr. 336 August 2020 5 “MÅ VI IKKE KALDE OS ESKIMOLOGER?” I 2019 ændrede eskimologistudiet på KU navn til grønlandske og arktiske isproducenten Hansen meddelte Problematiske fællesbetegnelser studier. Men ifølge afdelingsleder og offentligheden, at man havde besluttet Hans forskningsspeciale er Mexico og lektor Søren Thue Thuesen var det ikke et spørgsmål om at imødekomme kræn- at omdøbe isen Eskimo til O’Payo af mayakulturen, og han er gennem sit kede grønlændere. Dem var han nemlig respekt for de grønlændere, der ikke mangeårige arbejde i landet aldrig stødt ikke stødt på. bryder sig om betegnelsen. på vrede eller forargelse over afdelings- “I grønlandske kredse har der været Det nye afdelingsnavn var heller ikke navnet indianske sprog og kulturer. en diskussion i sommer, men ikke tidli- resultatet af den krænkelsesdebat, siger Brug af fællesbetegnelser om folk er gere. Det har nok mere været i Canada, hvor ordet eskimo ikke har været helt institutleder på ToRS Annika Hvitha- ofte svært, siger han og henviser som politisk korrekt. I Alaska er man gået mar. eksempel til studierne af præcolumbi- mindre op i, om man kalder det inuit “Det havde været et ønske fra fagmil- anske kulturer. eller eskimo, måske fordi de kalder sig jøet i årevis, simpelthen fordi navnet “Det er en debat, der foregår mellem yupik”, fortæller han. var utidssvarende og begyndte at lyde mange af mine amerikanske kolleger: Navneskiftet skete i forbindelse med en revision af studieordningen. Her var mærkeligt og gammeldags – lidt som Hvad skal vi erstatte præcolumbiansk holdningen, at eskimologi gav forkerte når man siger cikle i stedet for cykle”. med, så de kulturer ikke bare er det, der associationer. var før Columbus? Det er lidt ærgeligt “Man mødte opfattelser hos folk af, Ingen bedre ord blot at blive defineret som det, der var at eskimologi havde noget med gamle “Indianer”-betegnelsen er kontrover- før kolonisterne”. dage at gøre – at det var et forhistorisk studie. Men virkeligheden er, at eski- siel. Det erkender Jesper Nielsen, der er Frygter du, at faget kan blive ramt mologi har et stærkt nutidigt forhold lektor i indianske sprog og kulturer og af samme diskussion som “eskimo”- og beskæftiger sig med eksempelvis viceinstitutleder ved ToRS. Og han ville debatten? selvstyreprocesser, erhverv og milita- i princippet ikke have noget imod at “Jeg vil ikke sige, jeg frygter det. Jeg risering. Det nye navn signalerer, at vi bruge et andet ord. kan måske forudsige, at nogle menings- har fokus på Grønland, men også arktisk historie og kultur”. “Spørgsmålet er, hvad man skal sætte dannere ikke sætter sig ind i tingene, Ændringen kom året før 100-års jubi- i stedet for? Og der er bare ikke kom- før de kritiserer begrebet. Men det er en læet for eskimologisk forskning på KU. I met en god løsning”, forklarer han. meget spændende diskussion, som jeg 1920 blev etnologen William Thalbitzer I USA er de to mest anerkendte ter- selvfølgelig er klar over falder ind under ansat som docent – senere professor – i mer “indfødte amerikanere” og “ame- det, der foregår nu”. “grønlandsk (eskimoisk) sprog og kultur”. Fra 1967 til 2004 havde eskimologi rikanske indianere”. Men med ordet En sprogforsker forudser, at I må skifte sågar sit eget institut. “amerikaner” er man i Jesper Nielsens navn, og “indianer” vil blive droppet Ændringen betyder, at nuværende øjne lige vidt. som officiel betegnelse? studerende ikke længere bliver bachelo- “Kontinentet Amerika er faktisk “Det vil jeg da heller ikke udelukke, rer og kandidater i eskimologi. Tidligere opkaldt efter den italienske søfarer men jeg har ikke noget bud på, hvad vi dimittender vil imidlertid stadig have papir på at være eskimologer, og i den Amerigo Vespucci. Så hvis man vil væk så skal kalde det. Jeg kan godt remse nye studieordning hedder det stadig i fra at bruge kolonimagtens betegnelser, 200 kulturer op, men det er svært at kompetencebeskrivelsen, at bacheloren går det jo ikke at navngive folkene efter kommunikere, hvis man på 5-10 minut- opnår “forståelse for videnskabelig en europæer. Det viser bare, at mange ter skal forklare, hvad vi arbejder med metodemæssig tilgang til problemstil- ord har problemer, når man går dem på studiet”. linger inden for forskningsfeltet eskimologi/Inuit Studies”. efter i sømmene. Og det er svært at “De studerende kan godt finde på at finde en term, der bare er perfekt”. Natmus siger også “indianer” spørge: Må vi ikke kalde os eskimologer? Ifølge Jesper Nielsen er det sjældent, Nationalmuseet vil heller ikke længere Og så må vi sige: I er kandidater i noget man i forskningssammenhæng bruger bruge “eskimo”, men i stedet “inuit”. Til andet, men I kan ikke undgå at kende begrebet, da man som regel forsker gengæld holder museet fast i “indianer”, til den eskimologiske fagtradition. Det er vigtigt at forstå sådan et begreb inden for langt mere afgrænsede folke- men overvejelserne har været de samme historisk. Det er udtryk for en type grupper. som for “eskimo”, fortæller forsknings- områdestudier, hvor der er geografisk “Når vi taler om befolkninger i chef Christian Sune Pedersen. afgrænsning. Så eskimologi som fagdi- Mexico eller Guatemala, så taler vi om “Der er en parallelitet mellem sciplin er ikke mere problematisk end aztekere, mayaer, inkaer, lakota, hvis “eskimo”- og “indianer”-problemstil- studier i fransk, polsk og så videre”, siger Søren Thue Thuesen. vi er i Nordamerika, og så videre. Alle lingerne. Vi er opmærksomme på, at prøver at være præcise og respektfulde, det er en diskussion, der bevæger sig, når vi taler. Men det er vanskeligt at og jeg kan ikke sige, om der om ti år finde den store, brede paraplybeteg- står indianer på vores plancher”. nelse. Samtidig er vi jo også historisk Ifølge Christian Sune Pedersen er bundet af den terminologi, der er vok- den faglige diskussion afgørende for set frem gennem århundreder”, siger museets beslutning om ordvalg. Et Jesper Nielsen. kompas, han selv orienterer sig efter,

6 Forskerforum Nr. 336 August 2020 EKSONYMER OG ENDONYMER Diskussionen om at bruge egne eller lokale betegnelser om fremmede mennesker eller steder handler med sprogteoretiske termer om at bruge eksonymer eller endonymer. Ifølge Sproget.dk er et endonym det navn, der bruges af landet selv, mens et eksonym er, hvis navnet er dannet i et andet land under hensyn til dette lands sprogsy- stem og navnetradition. Artiklen næv- ner som eksempel, at vi på dansk bruger eksonymerne Letland og Grækenland, mens nordmændene til sammenligning bruger endonymerne Latvia og Hellas. Et eksempel på et eksonym, der i dansk sprog er udskiftet med et endonym, er betegnelsen lap, som er udskiftet med same.

INDIANERE ELLER INDFØDTE AMERIKANERE? I Nordamerika har diskussionen om brugen af ordet “indianer” udviklet sig til lidt af en saga, der endnu ikke har fundet sin slutning. Den udspringer især af 60’erne og 70’ernes borgerretskampe og den såkaldte Red Power-bevægelse. Den amerikanske regering foreslog at bruge termen “indfødte amerikanere” i stedet for “indianere”, som efterhånden blev den officielle betegnelse. Den term er dog også løbende blevet problematiseret – bl.a. fordi der i nogles øjne ligger negative konnotatio- ner i at være “native”, og fordi det var et forslag, som kom fra magthaverne. Et langt stykke hen ad vejen har indianerne selv brugt betegnelsen “indianer”, for eksempel i organisationen American Indian Movement stiftet i 1968, og en relateret organisation, der er det nationale amerikanske National Peger disse diskussioner frem mod dækker begge amerikanske kontinenter, Museum of the American Indian. et potentielt etnografisk forskningspro- valgte i 1977 at bruge termen “ameri- “Senest i 2017 redegjorde muse- blem – at man ikke kan komme udefra kanske indianere”. I Canada er udtrykket ets direktør, der selv er pawnee, i og sætte prædikater på lokale folk og “first nation people” mere almindeligt og indbefatter også de arktiske folke- Washington Post for, hvorfor de holder kulturer? stammer. fast i navnet. Grunden er, at mange “Det er en diskussion, vi i høj grad Ifølge en undersøgelse fra 1995 fore- indianere stadig selv bekender sig til fører. Vi vil gerne ud i verden, men det taget af det statslige US Census Bureau den betegnelse. Skulle de finde på at bliver på en anden måde end tidligere. foretrak 50 procent af indianerne skifte navn, så vil vi forholde os til det”. Vi kan ikke komme trampende med udtrykket “amerikansk indianer”, 37 procent foretrak “indfødt amerikaner”, Hvad er der sket i den faglige dis- vores tropehjelme. I stedet skal vi gøre mens den resterende gruppe ikke havde kussion, der har fået jer til at ændre det gennem samarbejde med lokale nogen præference. “eskimo”? forskere og repræsentanter”. I Danmark har der aldrig været “Det er en term, vi i forskningen reelt Christian Sune Pedersen tilføjer, at nogen større debat om ordet. Det har har forladt for mange år siden. Men man som regel bruger lokale stammebe- der til gengæld i vores nabolande. I Norge blev “indianer” formelt taget ud vi havde stadig de gamle udstillinger, tegnelser. I museets udstilling om nava- af Store Norske Leksikon i 2017, og i Sve- som vi til sidst ikke kunne bære at se på joindianerne optræder ordet “indianer” rige foreslår Språkrådet, at man undgår længere. Det var ikke god formidling”, kun to gange, mens “navajo” optræder brugen af ordet. siger han. omkring 120 gange, siger han.

Forskerforum Nr. 336 August 2020 7 FORSKNINGSFRIHED Af Claus Baggersgaard – [email protected] – Foto: Folketinget

Opbakning til fast tilbagevendende forskningsfriheds undersøgelse spreder sig

Flere partier bakker nu op om et forslag fra Venstre om at indføre en fast “temperaturmåling” af forskningsfriheden på universiteterne. Forskningsministeren hverken støtter eller afviser forslaget i sit svar på § 20-spørgsmål.

lere partier bakker nu op om for at styrke den juridiske beskyttelse af forskningsfriheden eller på andre meka- et forslag fra Venstres Anne forskningsfriheden. nismer, der kan være med til at lette F Honoré Østergaard, næstfor- “Vil ministeren tage initiativ til, at der presset på forskerne”, siger Torsten Gejl. mand for Folketingets Uddannelses- og gennemføres årlige uafhængige undersø- Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Forskningsudvalg, om at indføre en fast gelser af forskningsfriheden på de dan- Folkeparti støtter også en tilbageven- tilbagevendende undersøgelse af forsk- ske universiteter?” skrev Anne Honoré dende undersøgelse, men det behøver ningsfriheden på universiteterne. Østergaard i et § 20-spørgsmål i juni. måske ikke være en gang om året, men Baggrunden for forslaget er resultatet hvert andet år. af en rundspørge foretaget af Dansk Ordførere bakker op “Nu har vi haft diskussionen om Magisterforening (DM) blandt cirka Flere forskningsordførere, som For- forskningsfriheden i nogle år, og der er 5.000 forskere på landets universiteter, skerforum har snakket med, bakker nu brug for, at vi siger i en åben dialog, at som Forskerforum bragte resultatet af op om forslaget fra Venstre. der er nogle udfordringer ved det her. i juni. SF’s Astrid Carøe siger, at det er dybt Der er ikke noget, der løser det her og 24 procent af forskerne, der udarbej- bekymrende, at forskere presses til at nu, og jeg er i hvert fald ikke overbevist der analyser og rapporter for ministe- ændre deres resultater. om, at flere regler og paragraffer løser rier og styrelser, har følt sig presset til “En årlig undersøgelse lyder som en det, da det først og fremmest handler om enten at ændre, udskyde eller undlade god idé, så vi kan sikre, at det ikke læn- en kulturændring. En undersøgelse kan at offentliggøre resultaterne, lød kon- gere er praksis. Hvordan undersøgelsen være med til at kortlægge problemerne, klusionen. i praksis skal udføres, må vi se på, hvis og så tænker jeg, at en undersøgelse i sig Anne Honoré Østergaard kaldte vi kan få flertal for det”, siger hun. selv vil have en opdragende effekt”, siger efterfølgende resultaterne fra DM’s Katarina Ammitzbøll fra Det Kon- Jens Henrik Thulesen Dahl. undersøgelse for “dybt bekymrende”. servative Folkeparti kalder forslaget fra “Hvis det er en udbredt praksis, at Venstre interessant. Udvalgsarbejde i gang forskere presses – også af det danske “Det lyder som en god idé at tage Men Anne Honoré Østergaard forven- embedsværk – har vi et meget alvorligt temperaturen på, hvor uvildig forsknin- ter ikke, at ministeren vil bakke op om problem. Og her synes jeg egentlig, at gen er. Det er vigtigt med et armslæng- Venstres forslag efter sit svar på hendes det ville klæde uddannelses- og forsk- deprincip, så vi sikrer, at forskerne ikke § 20-spørgsmål. ningsministeren at tage konkret hand- kommer under pres”, siger hun. “Jeg må konstatere, at ministeren ikke ling”, skrev Anne Honoré Østergaard i Torsten Gejl fra Alternativet mener, at forestiller sig, at kontinuerlige under- en mail til Magisterbladet. det vil være klogt at se på, hvordan man søgelser af forskningsfriheden skal Venstre kontaktede efterfølgende sikrer forskerne yderligere uafhængig- igangsættes”, skriver hun i sin mail til uddannelses- og forskningsminister hed, men en eventuel undersøgelse skal Forskerforum. Ane Halsboe-Jørgensen med ønsket om tilrettelægges rigtigt. Ane Halsboe-Jørgensen svarer, at forskningsfrihedsundersøgelse, og par- “Vi vil i Alternativet gerne være det er helt afgørende for hende som tiet vil også have afsøgt mulighederne med til at kigge på en årlig kontrol af uddannelses- og forskningsminister,

8 Forskerforum Nr. 336 August 2020 at vi værner om forskernes uafhæn- forskningsintegriteten fremadret- gighed og forskningsintegriteten, men tet. Eventuel yderligere opfølgning på SÅDAN KAN i første omgang har hun igangsat et problemstillingerne vedrørende forsk- UNDERSØGELSEN udvalgsarbejde i samarbejde mellem ningsfrihed og forskningsintegritet vil GENNEMFØRES universiteterne og Uddannelses- og ske i dialog med universiteterne”. Tanken om en tilbagevendende tem- Forskningsministeriet, der skal under- Anne Honoré Østergaard har nu peraturmåling af forskningsfriheden søge, hvorfor der kan opstå et pres på spurgt ministeren, hvornår hun forven- blev oprindeligt introduceret af Rasmus forskerne. ter, at udvalgsarbejdet bliver afsluttet. Willig, lektor, sociolog og leder af Center “Udvalget skal belyse gråzoner “Jeg synes, det er fornuftigt, at mini- for Offentligt og Privatansattes Ytrings- frihed ved Roskilde Universitet. og problematikker, som kan opstå steren vil undersøge, hvorfor der kan “Vi kender reelt ikke hele omfanget i forhold til forskningsintegritet i opstå et pres på forskerne. På baggrund af censuren på de danske universiteter. forbindelse med universiteternes af resultaterne vil vi tage stilling til, Vi kan kun se, at præmisserne er til eksterne samarbejder. Forventningen hvilke konkrete skridt vi kan tage for stede, og at der er opstået en begrun- er, at arbejdet vil munde ud i et fælles at styrke forskningsfriheden i Dan- det bekymring. En måde at komme problemstillingen til livs på er, at danske princippapir, henvendt til forskere, uni- mark, men jeg er overbevist om, at det universiteter gennemfører en årlig versiteter samt virksomheder og myn- er vigtigt løbende at holde øje med forskningsfrihedsundersøgelse. Det er digheder, der rekvirerer forskning”, forskningsfriheden – også for at forstå nemt og ligetil, og det er svært at finde skriver ministeren og fortsætter: en eventuel udvikling. Dette kunne fx undskyldninger for ikke at gøre det, “Det er min forventning, at de ske gennem en årlig forskningsfriheds- for vi har at gøre med universiteternes kerneydelse. Og kommer den i fare, eller nævnte initiativer vil bidrage til, at undersøgelse”, skriver Anne Honoré sættes der blot spørgsmålstegn ved færre forskere vil føle sig presset på Østergaard. den, har sektoren alvorlige problemer”, har han udtalt i Forskerforum. Rasmus Willig foreslår, at undersø- Øverst fra venstre ses Anne Honoré Østergaard (V), Ane Halsboe-Jørgensen (S), gelsen gennemføres fast hvert andet år, Katarina Ammitzbøll (K). Nederst fra venstre: Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), så man kan følge udviklingen over en Astrid Carøe (SF), Torsten Gejl (ALT). årrække. Spørgeskemaet kunne udsendes af Danske Universiteter med en mindre følgegruppe bestående af forskere fra de otte danske universiteter. Man kunne også vælge at få en ekstern part til at forestå undersøgelsen, fx norske eller svenske kollegaer, hvor det hører ind under deres forskningsområde. Eller VIVE’s undersøgelse af AU kunne udbredes til alle danske universiteter, så der kom et samlet billede. “Jeg vil mene, at man blot kunne tage udgangspunkt i spørgsmålene fra VIVE og DM’s rundspørge. Hertil kunne man medtage en række spørgsmål om forskellige former for oplevet usik- kerhed, fx oplevet ansættelsesusik- kerhed, stress, og hvorvidt man har udøvet selvcensur. På den måde vil man efterfølgende kunne se, om der er en sammenhæng mellem fx oplevet ansættelsesusikkerhed, selvcensur, manglende forskningsfrihed mv.”, skriver Rasmus Willig. Som en sidste mulighed nævner han, at ministeriet iværksætter en løbende undersøgelse. “Det vigtigste er, at det bliver igangsat, og at der er en kyndig repræsentativ gruppe af forskere på området, som kan være med til at sætte rammerne og ind- holdet af undersøgelsen”, slutter han.

Forskerforum Nr. 336 August 2020 9 SEA-ORDNINGEN Af Claus Baggersgaard – [email protected] – Foto: Jørgen Weber, AU

Huslejereform skulle være udgiftsneutral for universiteterne – men det var den ikke Ifølge reformen af statens huslejeordning, SEA, skulle universiteternes husleje sættes ned med samlet 400 mio. kr. og deres basisbevilling beskæres med et tilsvarende beløb, så resultatet blev et stort rundt nul for universiteterne, men sådan er det ikke gået. Bevillingerne er blevet beskåret som planlagt, men både AU og KU har kæmpet for at få en tilsvarende huslejenedsættelse, så de ikke mister midler som følge af reformen. Bygningsstyrelsen afviser kritikken.

n del af de ansatte i bygnings- med virkning fra 2020, så universite- tidligere huslejekontrakter. På AU har administrationen på Aarhus og terne ved årsskiftet skulle have lejen vi regnet os frem til, at vores huslejer E Københavns Universiteter har sat ned med samlet 400 mio. kr., men kun falder med 29 mio. kr., og der- haft en ekstraordinær travl sommer. De hagen var, at basisbevillingen, altså for har vi over for Bygningsstyrelsen har været i gang med at pløje samtlige statens bevilling til driften af univer- anført, at vores bevillinger skal korrige- lejekontrakter igennem for at kunne siteterne, blev beskåret tilsvarende. res med 17 mio. kr.”, siger Arnold Boon. dokumentere, hvad deres universiteter Man tog altså med den ene hånd og Det afviste Bygningsstyrelsen i første betaler i husleje til staten. gav med den anden, så manøvren ikke omgang, og så måtte administrationen Årsagen er, at reformen af den ville koste statskassen penge, men på på AU i gang med en detaljeret gen- såkaldte SEA-ordning, som alle landets den anden side heller ikke ville dræne nemgang af 35 lejekontrakter. otte universiteter er underlagt med universiteternes pengekasser yderligere “Vi er ærlig talt overraskede over, at undtagelse af Copenhagen Business for midler, der var bevilget til forskning vi måtte lægge så mange kræfter i det School og delvist DTU, der ejer sine og uddannelse. her. Det er urimeligt, at Bygningsstyrel- bygninger i Lyngby og Ballerup og lejer sen pålægger os det store arbejde med sig ind i Risø. 17 mio. kr. på spil at kvalitetssikre data. Det burde ikke SEA-ordningen betyder, at seks Men det har vist sig, at reformen var alt være vores opgave, men vi havde trods universiteter er tvunget til at leje andet end udgiftsneutral, i hvert fald alt ca. 17 mio. kr. på spil”, siger han. bygningerne af staten til en omkost- for Aarhus Universitet, hvor Arnold Ifølge Arnold Boon er Bygningssty- ningsbestemt leje, som de siger ligger Boon er universitetsdirektør. relsen og AU nu nået frem til en fælles væsentligt over markedsprisen. 567 Han fortæller, at de på AU fik nedsat forståelse, der gør, at AU får en til- mio. kr. tjente statens bygningsadmi- deres bevilling med 46 mio. kr., og lægsbevilling på 17 mio. kr. svarende til nistrator, Bygningsstyrelsen (BYGST), så forventede de, at huslejeudgifterne det, man stod til at miste, men dermed på udlejningsforretningen i 2019, som samlet set skulle falde tilsvarende med hører uenigheden ikke op. røg direkte tilbage i statskassen. Det 46 mio. kr., men nej. SEA-reformen betyder nemlig, at fremgår af finansloven. “De nye kontrakter fra Bygnings- AU nu skal betale jordleje for sine Kritikken af ordningen fik i 2015 poli- styrelsen har været meget vanskelige at landbrugsarealer, og at vurderin- tikerne til at reformere SEA-ordningen gennemgå og at sammenligne med de gerne af disse arealer ifølge Institut for

10 Forskerforum Nr. 336 August 2020 Husdyrvidenskab ligger væsentligt over BYGST: En god og konstruktiv proces “Det er korrekt, at Aarhus Universitet markedsniveauet. Det har de i Bygnings- Forskerforum har bedt Bygningssty- har haft kontraktgrundlaget til gen- styrelsen ifølge Arnold Boon afvist at gå relsen forholde sig til kritikken med nemsyn, og det har været vores indtryk, ind i, da de siger, at de blot forholder sig udgangspunkt i tallene fra Aarhus at denne proces på trods af de nedenfor til ejendomsmæglernes vurdering. Universitet, som modsat KU har fået nævnte justeringer har været god og “Det har vi på AU også tænkt os at svar fra styrelsen. konstruktiv. Vi står derfor meget ufor- anfægte, men vi er lidt hindret af, at der Kristian Lyk-Jensen, vicedirektør i stående over for, at processen angives ikke er officielle klagemuligheder, og at Bygningsstyrelsen, skriver i et mail- som værende initieret af universitetet”. anlægge en voldgiftssag vil også være svar til Forskerforum, at det er vigtigt Kristian Lyk-Jensen medgiver, at der et drastisk skridt, om end det er en at understrege, at Aarhus Universitet har været usædvanlig mange justeringer sidste udvej for at få afprøvet jordlejeni- ikke på noget tidspunkt har stået til at af Aarhus Universitets kontraktmateriale veauet”, siger AU-direktøren. “miste” noget. i 2020, blandt andet på grund af opsigel- “Det har hele tiden været et vilkår ser, ibrugtagning af nye lejemål og omfat- KU mangler 50 mio. kr. for processen, at de indledningsvist tende kvalitetssikring som følge af svigt i Uffe Gebauer Thomsen, vicedirektør for anvendte huslejenedsættelser, der er leverancer fra eksterne rådgivere. Campus Service på Københavns Univer- skønnet ud fra de anvendte lejemål “Grundlæggende er det altid klogt sitet, siger, at præcis det samme som er medio 2019, skulle korrigeres på grund- at gennemgå sine lejekontrakter, hvad sket på AU, er sket på KU. lag af anvendte lejemål pr. årsskiftet enten der er tale om en privat udlejer, KU har fået skåret 217,7 mio. kr. af 2019/2020. SEA-reformen implemente- eller det er statens bygninger. Og givet bevillingen, og så forventede man, at res udgiftsneutralt for universiteterne. at universiteterne netop har efterlyst huslejen ville blive sat tilsvarende ned, da Det betyder, at huslejeændringer afspej- mere inddragelse omkring fastsættel- SEA-reformen jo ikke skulle koste uni- les én til én i bevillingskorrektionen. Vi sen af deres husleje – og ikke mindre versiteterne penge, men det skete ikke. kan derfor ikke genkende, at det skulle – er det i vores øjne kun naturligt, at Efter gentagne rykkere for at få bereg- være Aarhus Universitet, som har taget kontraktarbejdet er gennemført i en ningsgrundlaget for KU’s mere end initiativ til at korrigere tallet”, skriver løbende og fælles dialog”, skriver vice- 220 lejemål, fik KU først en brugbar han og fortsætter: direktøren. opgørelse den 20. maj 2020, hvoraf det fremgik, at KU skulle betale 190 mio. kr. mindre i husleje, så KU stod altså til at miste ca. 27,7 mio. kr. som følge af SEA-reformen, jævnfør Bygningsstyrel- sens eget regnestykke. “Vi har derfor fortsat med at regne efter og mener, at der desværre er yderligere problemer. Vi har regnet os frem til, at vores bevilling er blevet beskåret med ca. 50 mio. kr. mere. end huslejen samlet skal sættes ned, baseret på den nye 2020-model og de nye BYGST-vur- deringer”, siger Uffe Gebauer Thomsen. Han tilføjer, at KU har sendt sine konkrete eksempelberegninger og kommentarer ind til Bygningsstyrelsen, som endnu ikke er blevet besvaret. Uffe Gebauer Thomsen tilføjer, at de også på KU har brugt ualmindeligt mange kræfter på SEA-reformen stræk- kende sig tilbage til 2018, hvor udkastet til de nye ejendomsvurderinger kom. Også KU skal nu betale leje for sine landbrugsarealer som på AU. “Det er svært at forstå og forklare, hvorfor de statslige universiteter skal betale lejen for statens landbrugsarealer, så der bliver færre penge til forskning og uddannelse. Vi bruger jo arealerne til at skabe ny viden til glæde for samfundet”, siger Uffe Gebauer AU’s afdeling i Foulum øst for Viborg huser store dele af universitetets forskning i fødevarer og jord- Thomsen. brug. Nu skal AU betale leje for landbrugsarealerne til staten, selvom de bruges til forskning.

Forskerforum Nr. 336 August 2020 11 OPTAG Af Lasse Højsgaard – [email protected] – Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

UNGE, DYGTIGE OG UERFARNE var gennemsnitsalderen 32 år, så sådan nogle som mig oplever det som ret dramatisk, hvor Coronakrisen viste sig at blive lidt af en sidste år. Det, vurderer studieleder Torben ung vores studenterpopulation er blevet”. turbomotor for både optag og søgning. Bechmann Jensen, giver formentlig en yngre Psykologistudiet har en af landets højeste Udsigten til et efterår, hvor økonomien studenterårgang, men næppe en bedre. adgangskvotienter. Men livserfaring er også i landet halter, og mulighederne for “Nu er der en masse, der søger ind, et år et plus, når man skal arbejde med andre 1 udlandsrejser er begrænsede, fik mange før de ellers ville gøre. Og det er da dejligt mennesker. til at skippe sabbatåret og søge ind på med friske, unge mennesker. Men det kan “Nogle er jo så også meget unge, når de en uddannelse. Det gav rekordhøj søgning godt være en fordel, at man har prøvet skal ud at søge job. Og det er ikke, fordi de og rekordhøjt optag, eftersom Folketinget noget andet inden studiet. Så i hjertet ville ikke er dygtige, men det kan være lidt svært besluttede at finansiere oprettelse af 5.000 jeg egentlig håbe, at flere ville vente lidt som psykolog på 24 år at sætte sig med en ekstra studiepladser. længere”, siger han. familie og sige: Nu skal I høre, hvad I skal På mange uddannelser blev søgnings Hans erfaring er, at en lidt højere gen- gøre. Jeg tror i hvert fald, at nogle klienter boomet hilst med jubel. Skrantende småfag nemsnitsalder, hvor folk har været ude at få kan være lidt skeptiske over for det”. fik vitale ekstra studerende, tekniske og nogle livserfaringer, giver et bedre studie- KU Psykologi har et forhøjet kvote naturvidenskabelige fag gik frem til politike- fagligt miljø. 2-optag på 20 procent, hvilket dog godt res og erhvervslivets store glæde. “Vi har stadig ældre stude- måtte være større, hvis det stod til Men det store “coronaoptag” har også rende, men de føler sig mere Torben Bechmann Jensen. sine små ulemper. På psykologistudiet på KU og mere marginaliserede. Da steg ansøgertallet enormt til 2.748 mod 1.789 jeg selv læste psykologi,

DET STORE 2 CORONA- HOVEDSTADSHUNGER Selv om stort set alle universiteter kunne mærke årets ekstra store søgning, var væksten meget ujævnt fordelt. Hovedstadshungeren blandt de unge var stærkere end nogensinde, og søgningen til KU’s uddannelser steg OPTAG fra 25.000 i 2019 til 35.000 i 2020. På AU Optaget for 2020 slog alle rekorder på grund af corona øgedes søgningen til sammenligning med små 2.500 i forhold til sidste år. situationen. Forskerforum fortæller her om trends og Selve optagsstigningen var dog tendenser fra statistikken. mere jævnt fordelt. KU skruede op med godt 500, AU med ca. 350, SDU og DTU med ca. 250 og så videre. Kun RUC blev liggende på omtrent samme optag.

12 Forskerforum Nr. 336 August 2020 KNÆKKEDE KØNSMØNSTRE PÅ ITU STEM-fagene (science, technology, engineering, mathematics) har været et stort uddannelsespolitisk fokuspunkt 6 de senere år, og det har overordnet set været med to målsætninger: flere studerende i STEM og flere kvinder i STEM. 2020 blev angiveligt et godt år for begge målsætninger. Optaget på STEM-uddannelser øgedes med 9 procent, og optaget af kvinder øgedes med 13 procent, sådan at kvinderne i år meget præcist udgjorde en tredjedel af STEM-optaget. Et godt eksempel på resultatet af en målrettet indsats for flere kvinder ser man på IT-Universitetet. Her har man haft succes med at hæve kvindeandelen på de to it- teknologiske uddannelser, som traditionelt er lidt af en mandeklub. Forud er gået et grundigt stykke benarbejde, som blandt andet indebar en antropologisk undersøgelse af, hvorfor piger fravælger it-uddannelser. “En af de ting, vi har konstateret, er, at mænd i højere grad stifter bekendtskab med kodning i deres opvækst, eksempelvis når de går på fritidsklub”, fortæller studie- chef Lene Rehder. Pigerne havde brug for et rum, hvor de stille og roligt kunne snuse til faget TILBAGE TIL uden at være bange for at stille dumme MENNESKEKVOTIENTER spørgsmål, konkluderede IT-Universitetet, og så begyndte man med støtte fra VILLUM Den omdiskuterede karakterbonus FONDEN at etablere en række aktiviteter (snittet gange 1,08), man fik, hvis LUFT TIL SPROGENE for kvindelige gymnasieelever – såkaldte man søgte uddannelse inden for it-camps. to år efter studentereksamen, Sprogfagene har i flere år været en “Vi holder to camps om året med 3 er fra i år afskaffet, og det gav smertenshistorie med faldende optag omkring 30 deltagere, og der har været sig udslag i lidt mindre vanvittige og bekymrede røster fra arbejdsgiver- stor interesse, faktisk har vi haft ventelister. adgangskvotienter på de mest popu- nes side. Den politiske reaktion kom i Dertil kommer en række “codingcafeer”, vi lære uddannelser. International busi- slutningen af 2018 i form af en sprog- har holdt på nogle eftermiddage”, fortæller ness på CBS, der sidste år sprængte strategi og et center, der skal arbejde Lene Rehder. rammerne med et adgangskrav på langsigtet med pædagogisk udvikling Og de aktiviteter har givet direkte 12,4, tabte således pusten og måtte i af sprogundervisningen på alle udbytte. I forbindelse med årets optag har år lukke studerende ind med snit på niveauer. Der var dog ingen quickfix ITU undersøgt og konstateret, at 25 procent blot 11,3. De bevarede dog titlen som til de udhungrede universitetsfag, der af de kvinder, man har optaget på it-uddan- landets mest eksklusive uddannelse med så få STÅ-midler har svært ved at nelserne, har været med på it-camp eller en i skarp konkurrence med søsterud- finansiere et levedygtigt fagmiljø. codingcafe. dannelsen International business 2020 gav dog et lille løft til spro- “Det synes jeg er en kæmpe andel. Det and politics samt KU-uddannelserne gene. På KU optog tysk 34 mod 23 er sjældent, man afholder en aktivitet og forsikringsmatematik, psykologi og sidste år, spansk gik fra 45 til 58 og kan se så stor effekt”. molekylær biomedicin. fransk fra 29 til 37. SDU kunne også Et andet indsatsområde er at bryde med Vælger man at se “eksklusivitet” notere en lille fremgang til tysk- nogle af de fordomme, der knytter sig til udtrykt som det mindste nåleøje for 5 studiet, mens tysk og fransk på AU it-fagene, både om, hvilken type man er, og ansøgerne, er KU Psykologi på top- holdt samme optagsniveau. hvad man kommer til at lave. pen af listen. Her blev kun 17 procent Et andet klassisk fag – græsk – på “Vi har konstateret, at kvinder har et af førsteprioritetsansøgere tilbudt KU kunne i øvrigt glæde sig over et større behov for at vide, hvad det kan bru- optagelse. optag på 10 mod kun 2 sidste år. ges til. For dem er det ikke nok at fortælle, at de bliver gode til at programmere. De vil vide: Hvad kan jeg skabe? Hvordan kan jeg bidrage til samfundet? Så vi skal vise, at it-udvikling er enormt kreativt og UPS’N DOWNS samarbejdende, og at behandling af store datamængder kan gøre en stor forskel Mens nogle fag altid er populære, er andre i højere grad underlagt tidens trends. Det ser for eksempelvis den grønne omstilling, man blandt andet på DTU, hvor ingeniøruddannelsen inden for kunstig intelligens fordob- håndtering af corona og så videre”, siger lede sit optag fra 60 til 120. Bæredygtigt energidesign kunne også notere stort meroptag. Lene Rehder. Faget retorik på KU har et stabilt optag – 58 i år – men søgetallet skøjter op og ned. I år Den tilgang har man kunnet se i ITU’s fordobledes antallet af ansøgere til 402 mod 166 sidste år. I 2015 var det helt oppe på 563. markedsføringsarbejde omkring uddan- Et eksempel på fag, der har mistet tidligere tiders momentum, er nanoscience. I 2015 4 nelserne, hvor kvindelige rollemodeller optog KU 68 på studiet og AU 54. Siden er optagene begge steder gradvist faldet til med interessante, samfundsrettede job har henholdsvis 34 og 16 ved årets optag. været vigtige elementer.

Forskerforum Nr. 336 August 2020 13 FORSKNINGSFRIHED Af Lasse Højsgaard – [email protected] – Foto: Freie Universität Berlin Drømmen om et frit universitet En gruppe selvstændige forskere har taget det lange lys på og sigter mod en dag at kunne stifte et helt nyt universitet ejet af andelshavere og drevet uden strategiske økonomiske bagtanker.

Danmark taler vi gerne om fri og med akkreditering til at udbyde uddan- “Vi vil lægge strategien ud til andels- uafhængig forskning. Men hvor fri nelser. haverne. I og med at en stor del af mid- I er forskningen, når det kommer til Forperson i foreningen er Søs Bayer, lerne kommer fra andelshaverne selv, så stykket, og hvor frie er universiteterne? der ud over rektorstillinger på Danner- skal de være med til at afgøre, i hvilken Ikke frie nok, mener en gruppe aka- seminariet og Det Fri Gymnasium også retning forskningen skal gå, og her er demikere, der har sat sig for at skabe et har en fortid som forsker ved DPU. I mødet mellem praktikere og akademi- alternativ til den palet af universiteter, dag er også hun ekstern lektor. kere enormt vigtigt”, siger Søs Bayer. der alle er en fasttømret del af den poli- “Det hele bunder i en kritik af det, Det lyder lidt som nogle af de paroler tiske og økonomiske magtstruktur – et universitetet har udviklet sig til. At om forskning til gavn for arbejderklas- frit universitet. forskningen ikke længere er fri, men sen, der lød på RUC i dets tidlige år? “Universiteterne har efterhånden strategisk, eller også er der tale om “Det er ikke der, vi er. Det handler målrettet sig i forhold til at kunne vinde myndighedsbetjening, hvor forskerne ikke om forskning for folket. Det hand- fondsmidler. Vi vil gerne tage forsk- har mundkurve på. Men så går vores ler om at skabe et møde og en kritisk ningen tilbage til forskerne – skabe kritik også på det gab, der er kommet stemme i samfundet. Vi vil rigtig gerne et sted, hvor man kan forske uden at mellem universitetsledelserne og den invitere forskellige positioner og klas- være underlagt strategiske hensyn fra enkelte medarbejder. Vi vil gerne til- ser ind i diskussion af, hvad sådan et ledelsen, som resulterer i, at man skal bage til universitetet som demokratisk universitet skal være”. forske i noget bestemt for at få del i institution”, fortæller hun. De nuværende universiteter vil vel forskningspuljerne”. også hævde, at man forsker for at gavne Sådan siger Claus Drejer, bestyrel- Andelsuniversitet samfundet? sesmedlem i Foreningen til etablering Foreningen til etablering af Det FRIE “Den overordnede ide for forsknin- af Det FRIE Universitet og desuden Universitet er en andelsforening, og gen i dag er nytteperspektivet. Men ph.d. i politologi og ekstern lektor ved netop andelstanken er et helt centralt forskning og viden er så meget andet RUC. Foreningen blev stiftet i som- element for et muligt nyt universitet. end det, der virker og er nyttigt. Der meren 2019, og som navnet antyder, Universitetet skal ejes af en stor mængde er mange relevanskriterier, men det er formålet helt reelt at skabe et nyt af andelshavere spredt ud i hele befolk- er, som om relevanskriterierne har universitet – i første omgang som ningen, hvilket samtidig skal sikre en indsnævret sig, og hvem der må tale om forskningsinstitution og på sigt også slags folkelig fundering af forskningen. relevans, er indsnævret. Vores budskab er, at alle må tale med om, hvad relevans er”, siger Søs Bayer. BASKERNES KOOPERATIVE UNIVERSITET Og det handler også om undervisningen, supplerer Claus Drejer: Tanken om et andelsuniversitet kan i danske ører lyde som lidt af en utopi. Men i Spanien “Op gennem nullerne skyllede den – eller måske rettere sagt i Baskerlandet – findes et universitet, der faktisk kommer tæt på ideerne om Det FRIE Universitet. her bølge af “School-effectiveness” ind Det hedder Mondragon University og er et kooperativt universitet, som ejes og styres over os, særligt fra de angelsaksiske af de ansatte og studerende. Hvert af universitetets fire fakulteter drives som selvstændige lande. Det handler om, at det skal virke, kooperativer, og ansatte skal købe en andel til 15.000 euro for at være medejer og få en og det måles ved, at den studerende får stemme på generalforsamlinger, som yderligere består af et tilsvarende antal studerende en høj karakter. Der vil vi også gerne og repræsentanter fra lokalsamfundets firmaer og organisationer. Generalforsamlingen vælger en dekan, og de fire generalforsamlinger vælger i fællesskab en rektor og en vicerek- have en bredere forståelse”. tor samt en bestyrelse. Universitetet af en del af Mondragon Corporation, som rummer flere hundrede koopera- Ingen midler til tivt drevne virksomheder, der tilsammen beskæftiger over 80.000 personer. selvstændige forskere Ideen om Det FRIE Universitet

14 Forskerforum Nr. 336 August 2020 På sigt er der dog ingen tvivl om ambitionerne: et andelsuniversitet med mange tusinde andelshavere, forskningsprojekter og med tiden også akkreditering til forskningsbaserede uddannelser. “At blive akkrediteret som uddannel- sesinstitution vil tage lang tid. Men vi vil få et voldsomt gennembrud, hvis en af vores forskningsansøgninger bliver anerkendt. Det er en flertrinsraket: Først skal vi have gang i vores forskning, for det skal – også – skabe grundlag for akkreditering”, siger Søs Bayer.

Postdisciplinært En anden overvejelse i foreningen er, om man skal etablere sig fysisk – altså finde faste lokaler i en bygning – og hvor det i givet fald skal være. Køben- havn har jo en række universiteter, men Freie Universität Berlin blev stiftet i 1948 af studerende og lærere, der ønskede et politisk uafhængigt mindre kommuner ude i landet kunne alternativ til Friedrich-Wilhelms-Universität (Humboldt) i den sovjetiske sektor. Nu forfølger en måske godt se det som en attraktion at gruppe forskere drømmen om et dansk universitet fri for topstyring og strategisk forskningstilgang. huse et nyt, frit universitet. “Vi er meget på udkig efter samarbejdspartnere”, siger Claus Drejer og udsprang i et forskernetværk, der Det FRIE Universitet koster 500 kroner, bekræfter, at der er kommuner, som har kalder sig Noise – Network of Inde- og foreløbig er der omkring 50 andels- vist interesse for initiativet. Hvilke vil pendent Scholars in Education – som havere. Det forslår ikke langt, erkender han dog ikke ud med. både Søs Bayer og Claus Drejer er en Søs Bayer og Claus Drejer, og målsæt- Selv om foreningen i dag primært del af. Noise består af en række forskere ningen er da også at nå op på et langt rummer forskere inden for det huma- inden for det pædagogiske felt, der, som større tal. nistiske og samfundsvidenskabelige det hedder på netværkets hjemmeside, På det seneste har foreningens fokus felt, skal der ikke sættes faglige ram- “arbejder uden for de etablerede uni- dog i højere grad været at få etableret mer op omkring Det FRIE Universitet. versitetsrammer med at producere og forskningsarbejdet, og man har søgt Foreningen opererer med begrebet sætte viden i spil på tværs af den brede midler til flere forskningsprojekter “postdisciplinært universitet”, hvor det faglighed, vi repræsenterer”. inden for det pædagogiske og psykolo- er forskningsobjektet, der afgør den Som uafhængige forskere har med- giske forskningsfelt. disciplinære tilgang. lemmerne i Noise oplevet den barriere, “Vi har hidtil ikke haft en god succes- Vil I forskningsmæssigt kunne byde det er, at man ikke på egen hånd kan rate, det kan vi lige så godt sige. Men nu ind med noget, der ikke findes i forvejen? søge forskningsmidler, hvis man ikke afventer vi en ny udlodning af forsk- “Det er det, vi håber på ved at tage har en institution i ryggen. Og derfor ningsmidler. Vi snubler lidt, for fondene praktikere ind, der kan være med til opstod ideen om selv at skabe den anerkender ikke, at der er andre typer at udpege nye forskningsområder. Og institution. ansøgere end universiteterne. Dertil dertil kommer så det, at vi ikke overta- “Som forsker kan man kun søge kommer, at universitetsforskere, der ger universiteternes discipliner og fag, midler, hvis man er ansat på et univer- søger penge, automatisk får 46 procent men lader forskningsfeltet bestemme sitet eller en institution. Og så sagde i overhead. Men hvis vi får en bevilling, tilgangen”, siger Claus Drejer. vi – i starten lidt for sjov – at vi jo bare vil der være nul kroner til overhead”. Men det betyder ikke, at Det FRIE kunne oprette vores eget universitet. Så Søs Bayer konstaterer, at systemet Universitet forestiller sig at kunne foreningen var i første omgang tænkt omkring fondsbevillinger er kon- bedrive bedre forskning, indskyder Søs som en platform for, at man kan søge strueret, så det beskytter de offentlige Bayer. forskningspenge. De tanker tog jeg så universiteter – hvilket på den ene side “Der foregår enormt meget god og op og udbyggede det med principperne er godt, men så alligevel ikke. kritisk forskning. Og vi siger ikke, at fra andelsbevægelsen, og det førte så til, En anden strategi, foreningen arbej- vi bedriver grundlæggende anderledes at vi stiftede andelsforeningen”, fortæl- der med, er at udbrede gratis viden. Det forskning, eller at vi gør det bedre. Det ler Søs Bayer. har man gjort ved at udbyde et pro- ville være højrøvet at sige. Men vi vil gram af gratis forelæsninger, dels i eget tage et andet udgangspunkt og flytte Universitetsejer for en plovmand regi, dels i samarbejde med foreningen forskningen et andet sted hen”, siger En andel i Foreningen til etablering af Problema. hun.

Forskerforum Nr. 336 August 2020 15 MÅNEDENS FOTO Af Lasse Højsgaard – [email protected] – Foto: Xinhua/Ritzau Scanpix

NATURENS FLYVENDE SUPERHELTE Nye australske rovfluer er insekt verdenens mægtigste superhelte og skal naturligvis opkaldes behørigt.

vorfor skal det hele være så Widow-fluen, hvis latinske navn, Dap- kedeligt? tolestes feminategus, betyder “kvinde i H Det skal det sgu da hel- læder”. ler ikke, tænkte de i den austral- To andre af de fem rovfluer har fået ske forskningsorganisation navnene Thor-fluen og Loke-fluen. Commonwealth Scientific and Indu- Ja, det er vores gode, gamle nordiske strial Research Organisation (CSIRO). guder, der også spiller superhelteroller i Så da der skulle findes navne til 165 Marvel-universet. Det latinske navn for nye arter, fandt man de gamle Marvel- Thor-fluen er Daptolestes bronteflavus, tegneserier frem – I ved dem med som betyder “blond torden” – Marvel- Edderkoppen, Hulk og en masse andre figuren Thor har langt, lyst hår – og for figurer – og kombinerede hyggelæsning Loke-fluen Daptolestes illusiolautus, og navneresearch. som betyder “elegant bedrag”. Resultatet er, at fem fluer er blevet Nærværende foto forestiller den navngivet efter superhelte, som de på sidste af de fem rovfluer, og den har en eller anden måde deler karakteri- simpelthen fået navnet Stan Lee-fluen stika med i forhold til udseende eller efter skaberen af Marvel-universet, Stan egenskaber. Lee. Begrundelsen er, at fluen simpelt- For eksempel har vi Deadpool-fluen, hen ligner den nu afdøde Stan Lee, hvis der har fået det latinske navn Humoro- kendetegn var briller og moustache. lethalis sergius. Fluen er som de øvrige Det er ikke første gang, CSIRO henter fire del af rovfluefamilien, og figuren sjove artsnavne i fiktionens verden. Deadpool er tilsvarende en dræber Sidste år blev en flue døbt Paramono- – ovenikøbet en lejemorder – der oprin- vius nightking efter Game of Thrones- deligt begyndte at optræde som skurk, skurken Night King. Også sangerinden men siden blev en populær antihelt i Beyoncé har tidligere været inspiration Marvel-universet, der sågar fik sin egen til et fluenavn. film i 2016. Deadpool-fluen har yderli- Og navne er vigtige, fastslår entomo- gere et mønster på ryggen, der minder logen Bryan Lessard fra CSIRO. om Deadpools maske. “At navngive en art er første skridt En anden Marvel-figur, der for nylig mod at forstå den. Uden et videnska- kom på lærredet som hovedperson i sin beligt navn er arten usynlig for viden- egen film, er Black Widow, alias den skaben”. russiskfødte spion Natasha Romanov, Han forklarede i et tv-show de nye som er en del af superheltegruppen The navne med, at nogle af disse fluer er Store briller og moustache – rov- Avengers. Black Widow er kendt for insektverdenens mægtigste superhelte. fluen Daptolestes leei ligner tegne- sin sorte læderdragt, og der har man et Bryan Lessard går selv under super- serieskaberen Stan Lee op ad dage, tydeligt lighedstegn i forhold til Black heltenavnet “Bry the Fly Guy”. mener de i Australien.

16 Forskerforum Nr. 336 August 2020 Af Claus Baggersgaard – [email protected] – Foto: EMNEORD

Forskerforum Nr. 336 August 2020 17 VIS DIT PH.D.-PROJEKT Af Lasse Højsgaard – [email protected] – Foto Michael Hansen/Ritzau Scanpix/privat Pigers fornemmelser for STEM Jette Sandager går grundlæggende til værks, når hun undersøger, hvorfor mange piger ikke søger imod tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Det handler om følelser og stereotyper, der blandt andet dannes i folkeskolen.

mandefag, ved alle. Men både arbejdsgi- vere og uddannelser har i årevis forsøgt at trække flere kvinder til, uden at det for alvor er lykkedes at knække kurven. Der er simpelthen nogle usynlige strukturer, der fastholder et kønsopdelt arbejdsmar- ked, og de dannes blandt andet i folkeskolen. “Undervisningen er ofte domineret af stereotyper, som gør, at lærere og elever møder hinanden med bestemte opfattelser af, hvordan man skal være for at være rigtig. Og måske er der et billede hos pigerne af, at man ikke er en lige så rigtig pige, hvis man interesserer sig for softwareengineering, som hvis man har lyst til at være sygeplejerske eller pæda- gog, hvor der er mange kvinder. Det er både lærere og elever, der møder hinanden og regulerer hinanden, i forhold til hvordan man skal være”, fortæller Jette Sandager.

Vilde drenge og strukturerede piger Lærere i naturfagsundervisningen møder ofte piger og drenge med forskellige forventninger til, hvad Stereotyperne fastholdes, også selv de kan lide, og hvordan de er – det skal de måske prøve at bryde med, fortæller Jette Sandager. Her om lærerne har de bedste hensigter deltager elever på Skjoldhøjskolen i Aarhus i “Naturfagsmaraton” i foråret. og måske blot forsøger at differentiere undervisningen til det, de tror kan interessere den enkelte elev. “Noget af det, jeg kan se, og som n fantastisk nyhed”. Sådan “Vi klapper i vores hænder, når nogle anden forskning også viser, er, at kommenterede en begej- har søgt den vej, men vi ved ikke van- undervisere nogle gange møder drenge “Estret uddannelsesminister vittigt meget om, hvad der leder de her med en forventning om, at de er vil- Ane Halsboe-Jørgensen, at 13 procent uddannelsesinteresser”. dere, end piger er. STEM-undervisning flere kvinder denne sommer blev opta- Den konstatering kommer fra Jette vil ofte være ret eksperimenterede og get på STEM-uddannelserne. Sandager. Men den manglende viden er legende, og det gør det nemt at være Tallet har skabt glæde over det ganske noget, hun selv har tænkt sig at lave om dreng, hvor man kan lege. Og der land, hvor ønsket om flere kvindelige på. I sit ph.d.-projekt undersøger hun bliver piger i højere grad mødt med ingeniører og programmører nærmest faktorer i folkeskolen, der styrer pigers en forventning om, at de sidder og er blevet en folkesag. Men var optaget syn på fag og senere uddannelsesvalg er den koordinerende, strukturerede bare et heldigt år, eller er der sket noget, – særligt med fokus på de tekniske og projektleder. Det kunne godt være, der gør, at unge kvinder ikke længere naturvidenskabelige fag. man som lærer skulle forsøge at bryde har svært ved at se sig selv i de fag? At it- og ingeniørarbejde er traditionelle med det og bede pigerne lave forsøg

18 Forskerforum Nr. 336 August 2020 og drengene tage noter”, siger Jette man i udvikling af bl.a. ny teknologi, ny italesat affekt. Så brug af billeder er et Sandager. medicin og så videre inddrager forskel- forsøg på at indfange noget ikkesprog- Hun slår dog fast, at hun endnu lige erfaringer og viden. Og nye måder ligt, som forskningen peger på leder lige ikke er så langt i sit projekt, at hun at være medarbejder i STEM på er også så meget på adfærd som det sproglige”, vil begynde at komme med konkrete noget, der kan komme mænd til gavn fortæller hun. forslag og anvisninger i forhold til – der er også mænd, der ikke føler sig Fotografen? Det er såmænd børnene undervisningen. Men det er hensigten. repræsenteret af billedet af den typiske selv. I forhold til problemet med køns- softwareprogrammør”, fortæller hun. “Pigerne skal være medforskere, for stereotyper trækker Jette Sandager på de skal tage billederne, og så skal vi viden og resultater, hun opnåede, da Billeder af følelser snakke om, hvad der er fedt ved STEM, hun skrev kandidatspeciale på CBS- Jette Sandagers arbejde med at under- og hvordan vi kan generere videre på studiet politisk kommunikation og søge STEM-oplevelserne i folkeskolen det, der er fedt”. ledelse. Her undersøgte hun, hvordan foregår i sagens natur på skolerne, hvor mentormetoden virkede i forhold til hun observerer eleverne og undervis- Hjem til teorien at få flere kvinder i ledelse. Kvindelige ningen. Ph.d.-projektet er på sin vis en teore- ledere er en mangelvare, og derfor “Jeg arbejder meget med fokus på tisk videreførsel af det arbejde, Jette prøver mange virksomheder og organi- affekt og følelser. Så jeg kigger ikke kun Sandager har lavet, mens hun i nogle sationer at opdyrke kvindelige lederta- på, hvordan stereotyper opstår diskur- år var ude af universitetet. Efter at have lenter ved at give dem mentorer blandt sivt og gennem tale, men også hvilke afsluttet kandidatuddannelsen blev erfarne kvindelige ledere. følelser der er i spil. Er der for eksempel hun nemlig ansat på Kvinfo, og herfra skam forbundet med STEM-undervis- fulgte hun den daværende direktør Brug for feminint input ning for piger? Føler man sig rigtig eller Nina Groes, der forlod Kvinfo og stif- “Man har jo tit en forestilling om, at forkert?” tede organisationen Divérs, der – som man skal være leder på en bestemt Følelser kan være svære at formulere organisationen selv skriver – “arbejder måde, og mentoren kan videregive præcist gennem sproget. Derfor har for at udfordre de stereotype forvent- viden om, hvad der skal til. Men de hun valgt at supplere interview med ninger, der eksisterer i samfundet i dag, råd, der gives videre, er ofte, at man brugen af fotografier, der kan give og motivere unge mænd og kvinder skal adoptere en maskulin adfærd. Min viden om børnenes affekt. til mere mangfoldige uddannelses- og konklusion var, at det kan godt være, “Ved at bruge sprog til at kommuni- karrierevalg”. Her var hun med til at vi kan generere flere unge kvinder kere om affekt “forurener” man affekt, udvikle og iværksætte projekter, for som ledere, men det gør vi ved, at de så det ikke længere er affekt, men eksempel et, der skulle få flere kvinder adopterer en adfærd, som egentlig ikke til at vælge håndværksuddannelser. udfordrer de stereotyper og normer, Men ét er praksis, noget andet er som samtidig er en hindring for, at der teori. Og Jette Sandager er faktisk mest kommer flere kvinder”, fortæller hun til det sidste, indrømmer hun. Så da om specialet, der blev præmieret med hendes gamle specialevejleder ringede “Thesis of the Year Award” på CBS i og foreslog, at de i fællesskab fik stablet 2016. et ph.d.-projektforslag på benene, var Og den problemstilling kan meget vel hun ikke længe om at sige ja. gøre sig gældende – og måske være en “Det var det, jeg skulle. Nu havde jeg lidt overset problemstilling – når vi taler været ude at arbejde på det praktiske om kønsskævhed i STEM-fagene. For plan, men jeg er meget teoretisk i min selv om kurverne knækker, er det ikke VIS DIT PH.D.-PROJEKT tilgang og synes, det er sjovt at sidde og sikkert, man får gjort op med de masku- nørde teorier. Så jeg havde ligesom nået line kulturer og udviklet området. Hvem: Jette Sandager, cand.soc. at afsøge, hvor jeg havde det sjovest, og Hvad: Kønsorienterede formationer “Det handler ikke bare om at få flere af uddannelsesmæssige interesser og jeg savnede den teoretiske dybde”. kvinder, men også om at man har aspirationer i grundskolen. Og det valg har hun – godt halvandet mulighed for at være den type kvinde, Hvor: Institut for Politisk Kommunika- år henne i sit projekt – på ingen måde man gerne vil være, i STEM. Præcis tion og Ledelse, CBS. fortrudt. som i mentoringprojektet – hvis det Hvorfor: På trods af et politisk fokus har “Jeg elsker mit arbejde, og jeg har den ulige fordeling af mænd og kvinder bare er et spørgsmål om at reproducere på forskellige sektorer og forskellige virkelig ikke mange dage, hvor jeg ikke stereotyper, og kvinder skal agere på brancher været uændret i årevis. Særligt synes, det er super fedt at sætte mig på nøjagtig samme måde, som medarbej- uddannelser inden for matematik, min cykel og tage ind på CBS. Jeg føler, dere i STEM i dag agerer, så kommer naturfag og teknologi lider af mangel jeg er en del af et meget dynamisk felt, man nok ikke til at skabe en stor foran- på kvinder. Projektet bidrager med ny hvor der sker en masse, og så kan jeg viden om, hvilke praksisser og dynamik- dring. Ønsket er jo også, at flere kvin- ker i uddannelsesinstitutioner der leder virkelig godt lide det forskningsmiljø, der i STEM kan bidrage til nye måder til en opdeling af mænd og kvinder på jeg er en del af på CBS. Så det håber jeg at tænke på, nye erfaringer, der gør, at forskellige uddannelser. rigtig meget, jeg får lov til at blive ved med”.

Forskerforum Nr. 336 August 2020 19 LÆRING Af Lasse Højsgaard – [email protected]

VIP eller DVIP – hvad giver mest kvalitet? Undersøgelse viser markante forskelle på uddannelsers forskningsbasering. Statskundskab på AU og KU er vidt forskellige, men mener begge, at de har fat i den lange ende.

elv om den forskningsbaserede udannelse er univer- S sitetsuddannelsernes fælles adelsmærke, kan der være ganske stor forskel på “forskningsbaseringen”, selv på direkte sammenlignelige uddannelser, viser rapporten “Forskningsba- seret uddannelse” fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Et af rapportens eksempler er kandidatuddannelsen i statskundskab. Her ser man, at AU har en langt højere grad af forskerdækket undervisning – faktisk 100 procent mod 71 på KU. Også på en anden kvalitetsmarkør – fordelingen af små og store hold – er der tydelig forskel. På AU Statskund- skab er ca. 95 procent af undervisningen på små hold, mens det på KU kun er ca. 60 (dog med flere vejledningsti- mer). Hvordan kan der være så markant forskel på to så umiddelbart ens uddannelser? Og hvilken betydning har det for kvaliteten? Det spørgsmål har Forskerforum stillet til de to respektive VIP-UNDERVISNING PÅ 4 UDDANNELSER studieledere. Underviserfordelingen på fire kandidatuddannelser udbudt på forskellige univer- “Vi er begunstiget af demografien siteter. Tallene er baseret på timetalssystemet, indberetninger for efteråret 2017 og i København. Vi har en række mini- foråret 2018. Kilde: Forskningsbaseret uddannelse (Uddannelses- og Forskningsmi- sterier, sektorforskningsinstitutioner nisteriet, juni 2020). og store interesseorganisationer lige i nærheden, som vi kan trække på i forhold til eksterne undervisere til vores valgfag”, forklarer Anders Berg- Sørensen, der er studieleder på Institut meget praksisnær undervisning. Og økonomistyring. I dag er vedkom- for Statskundskab, KU. ud over at det er super populært, har mende kontorchef med økonomistyring det betydning i forhold til at afprøve som område, men han leverer hvert Populært praksisinput kobling af akademiske kompetencer og andet semester et valgfag i netop øko- Derfor ser han ikke de knap 30 pro- evnen til at læse praktiske problemstil- nomistyring. cents DVIP-undervisning som en linger”. Anders Berg-Sørensen erkender dog, kvalitativ ulempe – tværtimod. Han nævner som eksempel en at han gerne havde et lidt højere tal på “Det er folk med andre ekspertiser tidligere ph.d.-studerende på insti- VIP-dækningen. end dem, vi har i huset. De kan levere tuttet, som skrev afhandling om “Vores ambition er, at vi generelt får

20 Forskerforum Nr. 336 August 2020 nedbragt andelen af DVIP. Men det VIP’er – dyre, men dejlige ikke aktive forskere. De kan levere god betyder ikke, at vi ikke stadig vil gøre Statskundskab på AU har ikke flere undervisning, men den er ikke forsk- det her, for det er super værdifuldt”. penge til uddannelse end søsterud- ningsbaseret”, siger Carsten Jensen. At KU har mere undervisning af store dannelsen i København, siger fagets Han peger også selv på, at AU har en hold, ser Anders Berg-Sørensen heller studieleder Carsten Jensen. Til gengæld større andel af små undervisningshold. ikke som problematisk. prioriterer instituttet kandidatdelen. “Vores hold har som udgangspunkt “Nu er det jo lidt arbitrært. hvordan “Vi ved godt, at vores kandidater et maks. på 25 studerende. Så ikke alene små og store hold defineres. Ministeriet koster mange penge. At få VIP-dækket har vi altid en forsker til stede, vi har har valgt at definere over 40 deltagere sin undervisning er jo dyre timer, fordi også et format, der tillader meget tæt som store hold. Vores hold har en de også skal have tid til forskning. interaktion med de studerende”. maksimumstørrelse på 45, og hold på 45 Men vi har mulighed for det, fordi vi Carsten Jensen er ikke i tvivl om, at kan fungere fint. Det er i højere grad et betragter de 5 år som en samlet pulje. den høje VIP-dækning giver en højere spørgsmål om pædagogisk tilrettelæg- Vi kræser for de studerende på kandi- kvalitet af uddannelsen, også selv om gelse”. datdelen, hvor vi tror, de har mest gavn DVIP-undervisere kan bidrage med Har I et ønske om mere undervisning af den intensive VIP-interaktion. Det er mere praksisnær viden. med små hold? en økonomisk investering, vi er meget “Vi har også gode DVIP’er, vi kan “Det er ikke realistisk med vores bevidste omkring”, siger han. trække på. Men rigtig mange stude- økonomiske rammevilkår. Vores priori- Hvad får man ekstra for den investe- rende går i praktik, så de får praksisvi- tering har været vedledning særligt ved ring? den den anden vej rundt”. specialer. Så det er et spørgsmål om at “Du er sikker på, at du får forsknings- dele timerne mellem gynger og karus- baseret undervisning. DVIP’er kan seller”. have forskningsbaggrund, men de er tit

INGEN KLAR OPSKRIFT PÅ FORSKNINGSBASERING Ministeriets rapport giver ingen klare parametre for, hvordan man sikrer forskningsbaseret undervisning. Og det er godt – for der er ingen klare svar, siger universitetspædagoger.

Uddannelserne gør det meget forskelligt, men hen ad vejen er bedst”, siger lektor ved Institut Samfundsvidenskab på KU. Han mener heller det er vist fint nok. Sådan – lidt karikeret – lyder for Naturfagenes Didaktik på KU Camilla Rump, ikke, man kan lægge noget kvalitetsmæs- konklusionen på rapporten “Forskningsbaseret der selv har forsket i integration af forskning og sigt i de forskelle, der er på uddannelsernes uddannelse”. undervisning. VIP-dækning og fordelingen af små og store Ministeriet har forsøgt at undersøge forsk- Eksempelvis VIP-dækningen. Statskund- hold. Faktisk er han uenig i AU’s prioritering af ningselementet i uddannelsen, blandt andet skab på AU bruger ifølge studieleder Carsten småholdsundervisning for kandidaterne. ved at se på VIP-dækningen, pensumsammen- Jensen mange ressourcer på 100 procent VIP- “Nogle universitetspædagoger vil sige, at sætningen og holdstørrelser. undervisning. På KU har man kun 70 procent, kandidatstuderende meget bedre kan kapere Og der er ret store forskelle, både mellem men bryster sig af højt kvalificerede eksterne auditorie-forelæsning. Så var det mig, ville jeg forskellige uddannelser og mellem institu- undervisere fra ministerier og politiske organi- prioritere småholdsundervisning på bachelor- tionerne. Som der står i rapporten: “Udmønt- sationer. uddannelsen i stedet”, siger han. ningen af forskningselementet i de udvalgte “Der blev foretaget en meget interessant Samtidig bemærker han som Camilla Rump, uddannelser er både forskellig og fremstår undersøgelse engang i 90’erne, hvor nogle at forskningselementet altid afhænger af den velbegrundet”. undersøgte forskellen på, når forskere eller enkelte undervisers måde at gribe undervisnin- Så hvordan kan man vide, hvad der virker? andre underviser. De målte på 117 måder, for de gen an på. Jamen det kan man faktisk ikke, for som det ville så gerne vise, at det er bedre, når forskere Thomas Harboe bider til gengæld mærke videre hedder: “Det kan ikke på baggrund af underviser, men de kunne bare ikke. Der er nul i nogle af de interview med undervisere undersøgelsen afgøres – og har heller ikke korrelation”, fortæller Camilla Rump. gengivet i rapporten, som viser en høj grad af været hensigten – om en bestemt udmøntning Hun vil derfor heller ikke pege på, at det ene bevidsthed og refleksion i forhold til forsk- af forskningselementet i en bestemt uddan- er bedre end det andet. ningsbaseringen. nelse er mere velfungerende eller hensigts- “Det kan godt være, VIP’erne er dygtige “Vi er gået fra, at vi for 10-15 år siden havde mæssig end en anden”. undervisere, men hvis det ikke interesserer et meget endimensionelt begreb omkring dem en høstblomst, så er det lige meget. Selv forskningsbasering – er der en forsker til stede Fornuftig pragmatik om jeg vil sige, at undervisningen generelt er eller ej? – til at vi i dag har en levende debat om, En lidt defensiv tilgang, men nok alligevel blevet bedre med indførelsel af adjunktpæda- hvilken undervisning der er forskningsbaseret meget god, siger to universitetspædagoger, gogikum. Har man 80 procent VIP-dækning, så og i hvilken forstand. Det er blevet et mere Forskerforum har talt med. har man stadig et højt tal, og så kan det være udfoldet begreb, der skaber nogle spændende “Den der pragmatik, man har i dansk meget godt at hente nogle ind udefra”. diskussioner. Det synes jeg er positivt”. forvaltning, er rimelig fornuftig. Der er et vist råderum for, hvordan man får forvaltet de der Uenig i kandidatprioritering uddannelser bedst muligt, og det tror jeg langt Thomas Harboe er leder af Pædagogisk Center

Forskerforum Nr. 336 August 2020 21 KRONIK Af Steen Nepper Larsen fra Forskningsenheden i Samtidsdiagnostik ved DPU – Foto: Ritzau Scanpix

At lade sig blive berørt Efterårssemestret står for døren. Men glem nu ikke, at det gælder om at lære at lytte – og ikke blot at sørge for, at ”tingene” og de studerendes undervisning bliver ekspederet og afviklet i en rasende fart. Resonanspædagogik må der til.

ich berühren werden las- – og frem for alt behørigt endevendt og vekselvirkning mellem menneske og sen”... For tiden fornøjer fortolket på selvstændig facon. verden. I det 20. århundrede skrev den “Sjeg mig med at læse den Begrebet “Weltbeziehung” er bestemt tyske didaktiker Wolfgang Klafki kon- tyske sociolog Hartmut Rosas 815 sider ikke let at oversætte til dansk, men det genialt om den dobbelte åbning inden lange værk: “Resonanz. Eine Soziologie drejer sig om at sætte navn på stemt- for uddannelsessystemet. Lærerne og de der Weltbeziehung”. Det forekommer heden i vores forbindelse med, forhold studerende må i fællesskab gøde jorden mig, at hans resonansteoretiske kongs- til og omgang med verden. Vi står så og ikke mindst overrisle ånden for at tanke: at det gælder om at opøve sansen at sige altid allerede i et kropsligt og få verden til at åbne sig for mennesket for at lade verden tale til og berøre os, tænkende forhold til verden. Dertil og ægge mennesket til at åbne sig for er mere vedkommende end nogensinde. kommer, at vi umærkeligt gennemskyl- verden. Og da ganske særligt inden for uddan- les af dens fordringer, betydninger og Det er ikke tilfældigt, at Rosa har nelsessystemets højere sfærer, der p.t. er muligheder. Det er ikke så ringe endda. gjort begrebet resonans til et kritisk ved at blive renset for “farlig” taktilitet, modbegreb i sit årelange forsøg på at orale og nasale kropsvæsker og virke- Den dobbelte åbning udstille og allerhelst også afvikle acce- lige menneskelige møder til fordel for Resonansakserne mellem selvet og lerationssamfundets elendigheder. Han endnu mere fjernundervisning via edu. verden må ikke (for)blive stumme. inviterer til en anden måde at tænke og tech i denne laaaaaangstrakte, ube- Udvekslingerne må åbnes og kva- handle på. regnelige og anmassende coronakrise. lificeres. Det gælder, som Wilhelm Dvæl ved ørets tålmodige lytten efter Uni-livet risikerer at skrumpe ind til von Humboldt formulerede det i sin et inviterende anslag og nye begyn- et skærmet skærmliv, mens livet dif- dannelsestænkning for mere end 200 delser. Skærp opmærksomheden på funderer forbi i en svag erindring om, år siden, om at sikre den rigest mulige udleveretheden til menneskelyde og hvordan det sociale liv for blot et halvt optagetheden af den andens stemme. år siden kunne tage sig ud. Nyd ordenes ankomst, melodi og At indlade sig på at lade sig blive rytme. Opøv tøvende afstemninger af berørt kan bl.a. dreje sig om at træde det sagte, det omtalte, det antydede, ind i et vibrerende, lydhørt og nysger- det tænkte og det svarede. Indlad dig rigt socialt rum, hvori kilder, dokumen- Gode lærere har en slags gehør. på synkroniseringsbestræbelser, men ter, argumenter og klassiske tekster kan De kan mærke, hvor de studerende vil vov også at gå i modtakt i og overskride blive nærstuderet, undersøgt grundigt hen med deres spørgen og undren. givne sociale rum.

22 Forskerforum Nr. 336 August 2020 Hartmut Rosa er en tysk sociolog og politolog, som ud fra en kritisk teoretisk tilgang arbejder med acceleration og fremmedgørelse i højhastighedssamfundet.

Måske øret ligefrem kan kontraste- deres spørgen og undren. De formår den første tone an. Der inviteres til res synet inden for den pædagogiske på én og samme tid at erindre, hvor de sammenspil og improvisation. verden, hvor det formeligt vrimler med selv har været engang, og forsigtigt at krav om synlig læring og graduerede, foregribe, hvad den studerende kæmper Bliven eksistentielt berørt og æltet transparente og forpligtende lærings- med, og hvad høn, hun, han drømmer Syd for Kruså-grænsen kan der uden mål. Synlighedsteknologiske tiltag om at virkeliggøre. angst serveres nogle vidunderlige skærer hverdagsvirkeligheden til inden Gode læsere docerer ikke, men de ordguirlander: “In-Schwingung-Ver- for uddannelsessystemet, inden det har doserer stoffet i konkrete kontekster, setzt-Werden”, “Momente des Berührt- “mødt”, endsige “talt med” én eneste specifikke aftapninger og person- worden-Seins” og “In-Beziehung-Treten levende studerende. Der sættes mål og bundne formater. Rosa taler om den mit einer Sache”. Vendingerne komme oftest også tal på alt og alle, så de agile “selvvirksomme” studerende, der mær- til at lyde fladtrådte, hvis de “danifice- aktører ved, hvad de (vi?) skal gøre. ker sin egen krop og “bebor” sin egen res”. Alligevel drister jeg mig til at vove Okularcentristen, der kun benyt- søgen. Ideelt – men så sandelig også pelsen: “at blive hensat i svingning”, ter sig af sit magtfulde øje og/eller en reelt – set drejer resonanserfaringer, “momenter af at være blevet berørt” og servil og resultatorienteret algoritme, der har med dannelse og uddannelse at “at træde i forbindelse med en sag”. behøver overhovedet ikke at lytte. gøre, sig om lydhørhed og genklange. Resonanserfaringer er kropserfaringer, Vedkommende kan blot aflæse tallene Uddannelsens mål og dannelsens der rækker langt ud over øjets domæne. og præsentere “relevante” og “tydelige” idé er ikke at beherske verden eller Rosa og jeg er hyperkritiske over for de løsninger. at kunne gøre den beherskelig ved at lærdomsformater, der byder på éntydige tilegne sig en givet portion viden, men skærmformidlinger af verden. Som Øret kan principielt ikke lukkes derimod at de studerende ændrer deres “Monokanal zur Welt” præsenterer de Øret er “ophav” til en særdeles følsom forhold til verden og ikke mindst til sig alt for mange glatte overflader for de sans: høresansen. Det er fx nemmere selv og hinanden. lærdomssøgende. It-apparaturet er en at lukke øjnene og gå videre end at Læreren orkestrerer og akkompagne- potentielt “Resonanzkiller”. For glemmes negligere et skrig om hjælp. Og lettere rer fremmedheder i passende former, må det ikke, at erkendelsen bor i krop- at se væk end at lukke ørerne. Ihukom- og opvakte elever drister sig til at pen. En håndæltende bager fornemmer mes må det, at resonansen kan trænes. påpege mangler i lærerens forklaringer. dejens rette konsistens via sine fingres Gode lærere har en slags gehør. De kan Læreren er ikke en moderator på repete, visdom. Dejen har en genuin stemme, og mærke, hvor de studerende vil hen med men snarere en stemmegaffel, der slår bageren er trænet til at lytte.

Forskerforum Nr. 336 August 2020 23 FORSKNINGSFINANSIERING Af Claus Baggersgaard – [email protected] – Foto: Colourbox

Dansk forskning står til at miste mindst 1 mia. kr. Bruttonationalproduktet (BNP) forventes at falde med mellem 4 og 5 procent til næste år som følge af coronakrisen. Det vil betyde, at der bliver ca. 1 milliard kroner mindre til forskningen, da regeringen kun vil bruge 1 procent af BNP til formålet.

e danske universiteter står over vil skrumpe med 5,9 procent, mens de Selvom der står mindst 1 procent i for et fald i bevillingerne af mest negative forudsigelser siger over 7 regeringsgrundlaget, har den ene pro- D historiske dimensioner. Cirka procent, hvilket vil betyde, at der bliver cent i realiteten været et loft og ikke en 1 milliard kroner ud af en årlig offentlig ca. 1,7 milliarder kroner mindre til bund. Tilmed medregner man mid- investering på ca. 24 milliarder kroner forskningen. lerne, kommunerne bruger på forsk- står det danske forskningsbudget til Årsagen til det voldsomme fald i de ning, regionernes kliniske forskning og at blive beskåret med til næste år, hvis offentlige forskningsmidler er, at det er de midler, universiteterne henter hjem Nationalbankens økonomiske prognose regeringens målsætning årligt at bruge fra EU’s kasser, med i den ene procent. holder. Men faldet i forskningsbevil- mindst 1 procent af bruttonational- Hvis forskerne er dygtige til at hente lingen kan blive endnu større, og produktet – altså værdien af Dan- EU-midler, bliver universiteterne med konsekvenserne vil blive alvorlige og marks samlede produktion af varer og andre ord “straffet”, ved at staten bevil- uoprettelige, hvis politikerne ikke gri- tjenester – på forskning og udvikling. ger tilsvarende færre penge. ber ind, konkluderer Danmarks Forsk- Hvis Danmark bliver rigere, vanker der nings- og Innovationspolitiske Råd altså flere penge til forskningen, men De unge bliver taberne (DFiR) i et notat om situationen som hvis Danmark bliver fattigere, venter Frede Blaabjerg, formand for DFiR og følge af coronakrisen. EU-Kommissi- der færre forskningsmidler det efterføl- verdensførende forsker inden for effekt- onen har vurderet, at BNP i Danmark gende år. elektronik og elektroniske drivsystemer

24 Forskerforum Nr. 336 August 2020 et års fald i bevillingen, da forsknings- miljøer hurtigt bliver nedbrudt, men tager lang tid at opbygge. “En anden tilgang er at justere på målsætningen og investere mere end 1 procent i forskning, så vi kan blive konkurrencedygtige. Det er paradoksalt at ville spare på forskningen netop nu, hvor vi står i en krise, og vi er fuldstæn- dig afhængige af, at forskningen finder svar på problemerne. Nu handler det om, at vi undgår at miste talent, kvalitet og finder fremtidige løsninger og teknologier”, siger Frede Blaabjerg.

Regeringen vil ikke bruge mere end 1 procent Det ser dog ikke ud til at påvirke forsknings- og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, der i et svar til Venstres Ulla Tørnæs dateret den 11. august indirekte bekræfter, at regeringen ikke planlægger at bruge flere penge på forskning. Tørnæs havde blandt andet spurgt om, hvor stort faldet i de statslige forskningsmidler forventes at blive i 2021, og om regeringen overvejer at ændre opgø- relsesmetoden til den, der anvendes i fx Norge, hvor EU-midler ikke medregnes i opgørelsen, og hvordan regeringen vil sikre, at den faldende investering i forskning ikke får negative konsekven- Coronapandemien har skabt en økonomisk krise, der risikerer at få konsekvenser for forskningen i ser for sektoren og forskningsmiljøerne. Danmark i form af et historisk stort dyk i bevillingerne. Ministeren svarer blandt andet, at størrelsen på det statslige forskningsbudget for 2021 først kendes, når regeringen fremlægger sit forslag til finanslov inden udgangen af august, og fra Aalborg Universitet, mener, at et der oftest er projektlønnede af eksterne til forslaget om ikke at medregne EU- fald på mellem 1 og 1,2 milliarder kro- midler i en afgrænset periode, ikke midler svarer hun, “at regeringen ikke ner er realistisk. Det vil særligt gå ud kunne komme i laboratorier, mødes overvejer at ændre opgørelsesmetoden”. over de unge forskere ansat i tidsbe- med samarbejdspartnere, fremlægge grænsede stillinger, siger han. på konferencer mv. Får de ikke mulig- Konservative: Pengene “Det er sandsynligvis i særlig grad de hed for at færdiggøre projekterne, kan skal gå til forskning unge, der kommer til at betale prisen. det blive vanskeligt for dem at komme Uddannelses- og forskningsordfører Taber vi dem på gulvet, bliver de svære videre i karrieren, konkluderer DFiR. Katarina Ammitzbøll fra Det Konser- at samle op igen, og hvis de vælger at Frede Blaabjerg mener, at en oplagt vative Folkeparti vil heller ikke bruge vinke farvel til en fremtidig karriere løsning vil være at fastfryse forsknings- flere penge på forskning, men hun vil inden for forskningen, fordi vilkårene bevillingen for 2021 på 2020-niveau, så sikre, at kun penge, der reelt bruges på bliver væsentligt forringet, betaler Dan- man undgår et pludseligt fald i bevil- forskning, indgår i den ene procent. mark en høj pris”, siger han. lingen. For selvom Nationalbanken “Det er et problem mange steder i Ifølge DFiR-notatet har coronaned- forventer, at BNP vokser igen i 2021, så samfundet, at BNP falder. Pengene er lukningen betydet, at de unge forskere, vil skaden allerede være sket med blot der simpelthen ikke, og vi kan ikke

Forskerforum Nr. 336 August 2020 25 gøre det hele på en gang, så vi må prioritere vores styrkeområder og den grønne omstilling”, siger hun. Hun foreslår, at man i stedet rydder op i forskningsbudgettets opgørelses- metode først, så kun penge, der reelt bliver brugt til forskning, regnes med. Hun peger på, at universiteternes huslejebetaling til staten tæller med som forskningsmidler. På Københavns Universitet udgør huslejen eksempelvis 14 procent af KU’s forskningsmidler, og udgifterne til skandaleramte byggerier som Niels Bohr Bygningen kan give en ekstraregning på 2 milliarder kroner. Hun tilføjer, at Det Konservative Folke- parti også ønsker at stoppe modregnin- I 2016, hvor man fra politisk side besluttede at bruge præcist 1 procent af BNP på gen af EU-midler. forskning, medførte det et fald i det offentlige forskningsbudget på over en mia. kr. “Vi synes, at forskningsmidler skal fra det ene år til det næste. gå til forskning, ikke til husleje og alt muligt andet irrelevant, og så er det helt galt at straffe universiteterne for at skaffe EU-midler, da vi skal have skabt Partier: Tosset at spare dårligere, at der er brug for at investere i et større incitament til at søge i EU. Torsten Gejl, ordfører på området for at udvikle nye løsninger”, siger han. Hvis pengene faktisk gik til forsknin- Alternativet, kalder det dumt at spare DF’s ordfører, Jens Henrik Thulesen gen, var der rigeligt med midler”, siger på forskning, når BNP falder. Dahl, mener også, at regeringen burde Katarina Ammitzbøll. “Det er netop, når økonomien bliver investere i forskning netop nu, hvor der er krise, men det største problem er i virkeligheden, at bevillingerne stiger og falder vilkårligt. “Det er absurd, at bevillingerne svin- DO IT IN ENGLISH, ger, da det tager tid at opbygge forsk- ningsmiljøer. Vi er nødt til at fastholde et niveau – specielt nu i den situation, BUT DO IT RIGHT! vi står i. Der er intet til hinder for, at et Amerikansk ph.d. med alsidig samfundsviden- flertal uden om regeringen afsætter mere skabelig baggrund tilbyder oversættelse fra dansk end 1 procent. Det handler om politisk til engelsk og redigering/finpudsning af dine vilje”, siger DF-ordføreren. engelske tekster. Også omskrivning af alle slags Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre manuskripter. har udtalt til Altinget, at partierne er nødt til at sikre, at forskningsmidlerne er Bøger, ph.d. afhandlinger, artikler, rapporter, på samme niveau som sidste år. ERC proposals, projektbeskrivelser, webtekster, Enhedslistens Eva Flyvholm har sagt ansøgninger, TORs, summaries mm. til samme medie, at det helt klart er et problem, at der ser ud til at komme et Hurtig service, højeste kvalitet, rimelige priser. fald i forskningsmidlerne i en situation, Mangler du kvalificeret modspil? Vil du have en hvor det er vigtigt at investere i forskning ‘reader from Hell?’ Kontakt mig. i grøn omstilling. SF’s forskningsordfører, Astrid Carøe, har tænkt sig at høre ministeren om, hvor Mange kan oversætte. store og hvad konsekvenserne vil være for Jeg kan skrive. forskningen, og om hun har initiativer på vej for at undgå store fald. Hvis ikke hun har det, er SF villig til at se på det derefter. Steven Sampson [email protected] tlf. 2074 1264

26 Forskerforum Nr. 336 August 2020 NAVNE

NY PRODEKAN PÅ SCIENCE, KU klimaproblemer. En indsats, som netop Alliancens øvrige universiteter er Univer- blev belønnet med Rosenkjærprisen i 2018; sité Paris 8 (Frankrig), Universität Konstanz Professor i eksperimentel DR’s respekterede formidlingspris, som (Tyskland), New Bulgarian University biofysik Lise Arleth siden 1963 er blevet givet til fremtrædende (Bulgarien) og University of the Aegean tiltræder 1. oktober 2020 videnskabsmænd og kulturpersonligheder, (Grækenland). som prodekan for der har formået at formidle et kompliceret Partnerne i The European Reform Uni- forskning på Det Natur- og videnskabeligt emne. versity Alliance vil skabe et netværk med Biovidenskabelige de samme mål og værdier om eksempelvis Fakultet, SCIENCE, på tværfaglighed og kritisk tænkning inden for Københavns Universitet. DET NORDISKE COCHRANE forskning, undervisning og udvikling af insti- 52-årige Lise Arleths cv viser, at hun har CENTER FLYTTER TIL SDU tutionerne. Alliancen skal blandt andet være haft en overordentlig aktiv karriere som med til at sikre udveksling af innovative forsker, underviser, studieleder. Lise Arleths Sundheds- og ældremini- undervisnings- og læringsformer, ligesom forskerkarriere begyndte i 1994 under et ster Magnus Heunicke har samarbejdet skal være med til at sikre en ophold i et laboratorium nær Paris, hvor efter dialog med bedre studentermobilitet ved at tilbyde stu- hun tog ned for at skrive sit speciale. Den Folketingets partier beslut- dier, som er fleksible, og som kan gennem- fortsatte på det daværende Forsknings- tet at flytte Det Nordiske føres på tværs af Europa. Også Københavns center Risø. Her havde hun base som Cochrane Center, NCC, til Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus ph.d.-studerende og postdoc frem til 2004, Syddansk Universitet fra Universitet og Copenhagen Business School men tilbragte undervejs to år på forsknings- Rigshospitalet. er med i alliancer. ophold i Australien og USA samt to år med Det sker efter en evaluering, der i 2019 KU er medlem af 4EU+ Alliance, der barselsorlov. I 2004 blev hun ansat som blev udført af et internationalt og uafhæn- består af Charles University i Prag, Univer- adjunkt i biofysik på det daværende Den gigt ekspertpanel bistået af Det Nationale sität Heidelberg, Sorbonne Université i Paris, Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, University of Milan og University of Warsaw. og i 2006 kom så udnævnelsen til lektor på VIVE, som konkluderede, at centret levede Fokus er på at styrke forskningen, men samme sted, som i mellemtiden var blevet op til sit formål, men også pegede på udfor- alliancen handler også om talentudvikling omdannet til det daværende LIFE-fakultet dringer i forbindelse med den nuværende og rekruttering, forskningsinfrastruktur, under Københavns Universitet. Lise Arleth organisering. samarbejde og dialog med det omgivende har siden da haft forskellige poster på NCC’s rolle er at informere og kvalificere samfund og open science-agendaen. Københavns Universitet og kommer aktuelt beslutninger inden for sundhedsområdet AAU har sammen med institutioner fra 10 fra en stilling som professor på Niels Bohr på baggrund af den bedste tilgængelige lande dannet ECIU University, der skal styrke Institutet. Her har hun som biofysiker især evidens, dvs. systematiske gennemgange og medlemmernes internationale position forsket i, hvordan røntgenstråler og neutro- kvalitetsvurderinger af den videnskabelige gennem strategisk samarbejde inden for ner kan bruges til at undersøge, hvordan litteratur. Dette skal sikre, at patienterne får forskning, uddannelse og regional udvikling. biologiske molekyler og cellemembraner den bedst mulige behandling med færrest CBS er med i i alliancen Aurora, der har opfører sig. mulige skadevirkninger, og at denne viden fokus på bæredygtig udvikling. Medlem- Sideløbende med sin forskning har hun stilles til rådighed for beslutningstagere, merne inkluderer Vrije Universiteit, Amster- været særdeles aktiv i forhold til etablerin- patienter og offentligheden. dam, Islands Universitet, britiske University gen af de to store internationale forsk- Valget af placeringen af centret på SDU of East Anglia, det tyske Duisburg-Essen-uni- ningsanlæg European Spallation Source og begrundes med, at SDU kan tilbyde et versitet, University of Aberdeen i Skotland, Max IV i Lund i Sverige, som kommer til at tværfagligt og kliniknært samarbejde med italienske University Federico II, franske understøtte neutron- og røntgenbaserede Odense Universitetshospital og skabe et Université Grenoble-Alpes, spanske Rovira strukturundersøgelser. nationalt fokus på tværs af landet. Den nye i Virgili University, østrigske University of Lise Arleth afløser den nuværende pro- organisering får virkning fra 1. januar 2021. Innsbruck og Palacký University fra Tjekkiet. dekan for forskning Morten Pejrup, som har Circle U-alliancen, som ud over AU består varetaget jobbet siden 2012. Han fortsæt- af Humboldt-Universität, King’s College ter sin karriere som professor på Institut London, Université de Paris, universitetet for Geovidenskab og Naturforvaltning på FEM DANSKE UNIVERSITETER i Beograd, universitetet i belgiske Louvain Københavns Universitet. MED I EUROPÆISKE ALLIANCER og universitetet i Oslo, har bl.a. fokus på udveksling af viden blandt de studerende.

INTERNATIONALT KENDT KLIMAFORSKER BLIVER NY KU-CENTER FÅR 30 MIO. KR. PROREKTOR PÅ SDU AF FOND Sebastian H. Mernild er The VILLUM Centre of ansat som prorektor på Excellence for the SDU fra 1. oktober. Han er Mathematics of Quantum professor i klimaforandrin- Theory (QMATH) på ger og glaciologi og Europa-Kommissionen vil styrke strategiske Institut for Matematiske administrerende direktør partnerskaber mellem europæiske universi- Fag ved Københavns for det norske forsknings- teter gennem tiltaget European Universities Universitet har modtaget institut Nansen Center i Bergen, hvor han Initiative, der har til formål at opbygge et 30 mio. kr. af VILLUM FONDEN til bl.a. at kom til i 2016 efter flere års forskningsansæt- europæisk uddannelsesområde. 24 nye uddanne fremtidens eksperter i kvantevi- telser i bl.a. Alaska, New Mexico og Chile. alliancer på tværs af kontinentet er blevet denskab. Derudover er han professor på universitetet i godkendt, heriblandt European Reform Ifølge professor Jan Philip Solovej, som Bergen og medforfatter på FN’s klimapanels University Alliance, som samler fem yngre er centerleder på QMATH, står vi over for en næste store rapport, den sjette i rækken, reformuniversiteter, herunder Roskilde kvanterevolution, som muligvis allerede i som udkommer i 2021. Universitet. Alliancen modtager cirka fem det kommende årti vil kunne påvirke mange Sebastian H. Mernild er en aktiv millioner euro (ca. 37 mio. kr.) fra Europa- sider af vores hverdag. Blandt andet udvik- deltager i den almene debat om verdens Kommissionen over de næste tre år. ling af helt nye materialer og mere effektiv

Forskerforum Nr. 336 August 2020 27 NAVNE

og sikker kommunikation, der kan beskytte NY PROFESSOR I speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri vores data. ANÆSTESIOLOGI og gennem en årrække klinisk overlæge Den nye viden, som forskningen skaber, i Region Hovedstaden og klinisk lektor i kan bruges i danske virksomheder, eksem- Overlæge, ph.d. Thomas børne- og ungdomspsykiatri ved Køben- pelvis it-virksomheder, der udvikler sensorer, Strøm er blevet udnævnt havns Universitet samt adjungeret professor ure og computere. Bevillingen på 30 mio. kr. til klinisk professor ved i børnepsykiatri ved Syddansk Universitet. fra VILLUM FONDEN giver mulighed for en afdelingen Bedøvelse og Hun er forfatter til flere lærebogskapitler og femårig forlængelse af centeret. Intensiv. Professoratet vejleder for en række bachelor-, kandidat- og hører under Institut for ph.d.-studerende. Regional Sundhedsforsk- INNOVATIONSFONDEN FÅR NYE ning på SDU. BESTYRELSESMEDLEMMER Han har en medicinsk embedseksamen fra SDU fra 1999 og blev speciallæge i anæ- NI YNGRE FORSKERE Uddannelses- og forsknings- stesi i 2006. FÅR ET FELLOWSHIP AF minister Ane Halsboe-Jør- Thomas Strøm forsvarede sin ph.d. i 2012. LUNDBECKFONDEN gensen har udpeget fire nye Den blev til på baggrund af første rando- bestyrelsesmedlemmer og miserede undersøgelse af vågne patienter i Ni yngre forskere får nu genudpeget et medlem til respirator, og hovedartiklen blev publiceret i mulighed for at etablere Innovationsfondens bestyrelse. det ansete lægetidsskrift The Lancet. deres egen forsknings- Danmarks Innovationsfond uddeler hvert gruppe med en fellowship- år midler til at udvikle viden og teknologi, der bevilling fra skal styrke forskning og innovative løsninger. Lundbeckfonden på 10 KU-FORSKERE FÅR 10 MIO. TIL mio. kroner til dem hver Medlemmerne i bestyrelsen udpeges for en AT GØRE AFGRØDER MERE periode på indtil tre år med mulighed for over de næste fem år. genudpegning på op til seks år samlet. NÆRINGSRIGE De ni er: Jannick Prentøe, Københavns Uni- Regeringen ønsker, at flere midler til den Hussam Nour-Eldin, versitet, Department of Immunology and grønne omstilling skal udmøntes via Innova- lektor på Institut for Microbiology tionsfonden. Derfor er der bl.a. lagt vægt på, Miljø- og Plantevidenskab Bjarni Vilhjalmsson, Aarhus Universitet, at nye bestyrelsesmedlemmer bidrager med på Københavns Universi- Det Nationale Center for Registerforskning indsigt i grøn forskning og omstilling. De tet, er leder af et forsker- Sandra Breum Andersen, Københavns nye medlemmer er Mette Glavind, direktør, hold, der netop har Universitet, Biologisk Institut Teknologisk Institut, Division for Byggeri og modtaget en bevilling på Joseph Lyons, Aarhus Universitet, Insti- Anlæg, Christian H.M. Ketels, rådgiver og 10 millioner kroner fra Human Frontier tut for Molekylærbiologi og Genetik Visiting Executive, Harvard Business School, Science Program (HFSP), som støtter Andrew Schork, Region Hovedstadens Mads Andersen, gruppeformand, 3F’s indu- internationale banebrydende forskningspro- Psykiatri, Institut for Biologisk Psykiatri strigruppe, og næstformand, CO-industri, jekter, der undersøger komplekse mekanis- Paolo Botta, Aarhus Universitet, The og Camilla Haustrup Hermansen, medejer mer i levende organismer. Pengene skal gå Danish Research Institute of Translational og bestyrelsesmedlem, Plus Pack. Anne- til grundforskning, der i fremtiden kan Neuroscience (DANDRITE) Marie Engel, forskningschef, Novo Nordisk bidrage til at højne udbyttet af kornafgrøder David Olagnier, Aarhus Universitet, Fonden, er blevet genudpeget. og gøre dem mere næringsrige. Institut for Biomedicin De fire forskere på holdet har siden Alexander Rauch, Syddansk Universitet, 2015 arbejdet med at undersøge, hvordan Afdeling for Medicinsk Endokrinologi plantehormoner regulerer planters vækst og KU- OG AAU-PROFESSOR NYE Thomas Stiehl, Roskilde Universitet, udbytte. I 2015 kortlagde forskerholdet det MEDLEMMER AF KLIMARÅDET Institut for Naturvidenskab og Miljø. første gen, der påvirker, hvordan hormonet Professor i sociologi ved gibberellinsyre bevæger sig rundt i planter, Københavns Universitet og det er det gennembrud, den nye bevilling, Bente Halkier og der strækker sig over de næste tre år, giver SDU-PROFESSOR NY FORMAND professor og viceinstitutle- dem mulighed for at arbejde videre med. FOR FINANSTILSYNETS der ved Institut for Byggeri, BESTYRELSE By og Miljø på Aalborg Universitet Per Heiselberg Erhvervsminister Simon er blevet udnævnt til nye medlemmer af NY PROFESSOR I BØRNS Kollerup har udpeget Nina Klimarådet. MENTALE HELBRED OG Dietz Legind, der er Bente Halkier bliver Klimarådets ekspert PSYKOPATOLOGI professor ved Syddansk i adfærdsforskning, mens Per Heiselberg Universitet, som ny bliver rådets ekspert på bygningsområdet. Dr.med. Anne Mette formand for Finanstilsy- Bente Halkier har arbejdet som professor Skovgaard er udnævnt til nets bestyrelse. Samtidig i sociologi ved Københavns Universitet siden professor i børns mentale er Svein Andresen genudpeget som medlem 2016 og har tidligere været professor ved helbred og psykopatologi af bestyrelsen. RUC. Per Heiselberg har arbejdet som pro- ved Statens Institut for Bestyrelsen har nu følgende medlemmer: fessor ved Aalborg Universitet siden 2010. Folkesundhed, SDU. Professor, ph.d., SDU, Nina Dietz Legind Han var medlem af Energi- Hun er initiativtager og (formand) kommissionen fra 2016 til leder af Copenhagen Child Cohort, CCC2000, Fhv. direktør i Sydbank Preben Lund 2017 og er i dag medlem af som er et prospektivt fødselskohortestudie Hansen (næstformand) Energiklagenævnet. af udvikling og helbred blandt børn født i år CFO i Scandinavian Tobacco Group Mari Klimarådet bliver 2000. Det primære formål med CCC2000 er anne Rørslev Bock udvidet med to medlem- at opnå viden, der kan omsættes til forebyg- Vicedirektør, Danmarks Nationalbank, mer som følge af den nye gelse af psykiske sygdomme i barnealderen. Karsten Biltoft klimalov, der blev vedtaget 18. juni, så de nu Anne Mette Skovgaard er cand.med. Fhv. generalsekretær i Financial Stability er ni rådsmedlemmer. og dr.med. fra Københavns Universitet, Board Svein Andresen.

28 Forskerforum Nr. 336 August 2020 NAVNE

AAU-PROFESSOR UDPEGET TIL om og udvikle politik. Projektet tager Universitetshospital. Det geriatriske speciale INDFLYDELSESRIG EU-KOMITÉ udgangspunkt i, hvorfor og hvordan handler om ældre patienter med komplekse forskellige standarder for evidens påvirker sygdomsbilleder og multimedicinering. Kirsten Gram-Hanssen, anvendelsen af viden i de to danske Jesper Ryg forsker inden for fire områder: professor ved Institut for ministerier Beskæftigelsesministeriet og fald, kræft, polyfarmaci og skrøbelighed. Byggeri, By og Miljø Børne- og Undervisningsministeriet. Han blev uddannet som læge i 2001 fra Syd- (BUILD) på Aalborg dansk Universitet. Han forsvarede sin ph.d. Universitet (AAU), er en af omhandlende patienter med hoftenære seks europæiske topfor- ITU-FORSKERE MODTAGER frakturer og knogleskørhed i 2009 og blev skere, der er blevet en del BEVILLINGER PÅ OVER 13 speciallæge i geriatri 2015. af den udvælgelseskomité, der finder kandidater til ERC’s Videnskabelige Råd. Det MILLIONER KRONER er EU’s kommissær for forskning og AU-INSTITUT BEDST I VERDEN innovation, Mariya Gabriel, der har inviteret forskerne med i den indflydelsesrige komité. Institut for Statskundskab ERC’s Videnskabelige Råd er Det Euro- på Aarhus BSS er ifølge pæiske Forskningsråds styrende organ. Det den seneste Shanghai- består af 22 medlemmer, der alle er fremtræ- ranking bedst i verden dende europæiske videnskabsfolk, og som inden for offentlig repræsenterer det videnskabelige samfund i Lektorerne Søren Debois, Christoph Seidl forvaltning og nummer tre Europa bredt. og Rachel Douglas-Jones fra IT-Universite- i Europa og nummer 16 i Medlemmer af ERC’s Videnskabelige Råd tet i København har fået bevillinger på i alt verden inden for political science. sidder for en periode på op til fire år og kan 11,3 millioner kroner fra Det Frie Forsknings- For statskundskab (political science) blive udpeget for i alt to perioder. Der er for råd (DFF) til tre forskningsprojekter. Derud- generelt bliver Aarhus Universitet kun øjeblikket to danske medlemmer af rådet; over giver Innovationsfonden yderligere 1,8 overgået af London School of Economics Harvard-professor Lene Vestergaard Hau millioner til et fjerde forskningsprojekt. and Political Science og Oxford University og professor ved University College London Projektet “Distrust: Distributed business i Europa. 16.-pladsen på verdensplan er Jesper Svejstrup. process execution under partial trust” har en forbedring på tre pladser i forhold til fået en bevilling på godt 2,8 millioner kroner 2018-rankingen. Første- og andenpladsen fra DFF. Pengene skal bruges til at forske i indtages af henholdsvis Harvard University NY PROFESSOR I ACTIVE LIVING it-understøttet samarbejde mellem virksom- og Stanford University. Forskningsinstitutionerne er blevet målt ENVIRONMENTS heder, der ikke stoler fuldt på hinanden. Derudover har Søren Debois også på forskningsproduktivitet, forskningskva- Jasper Schipperijn er modtaget støtte fra Innovationsfonden. Det litet, grad af internationalt samarbejde, og blevet udnævnt til drejer sig om en bevilling fra Innoexplorer hvorvidt forskningen er af ypperste kvalitet professor i Active Living på 1,8 millioner kroner til et projekt, der skal og opnår høj akademisk anerkendelse. Environments på SDU. Han hjælpe virksomheder til at finde og rette er født i Groningen, overtrædelser af EU’s GDPR-forordning. Nederlandene, uddannet DFF giver 2,8 millioner kroner til lek- NYT FORSKNINGSCENTER forstkandidat på Wagenin- tor Christoph Seidls projekt “Immersive SKAL MINDSKE UDSLIP FRA gen University og fik i 2010 tildelt en Software Archeology – Guided Exploration SKIBSFART ph.d.-grad i parkforvaltning af Københavns of Legacy Systems in 3D Virtual Reality”. Universitet. Siden 2010 har han været Mange softwaresystemer bliver med tiden tilknyttet Institut for Idræt og Biomekanik på forældede, i takt med at programmørerne Syddansk Universitet. bag pensioneres eller skifter job. Derfor vil Som professor i Active Living Environ- Christoph Seidl med midlerne fra DFF forske ments skal Jasper Schipperijn stå i spidsen i, hvordan virtual reality kan bruges til at for tværfaglige forskningsprojekter, der visualisere koden, så nye programmører kan nationalt og internationalt skal undersøge få en forståelse for systemerne og blive i A.P. Møller Fonden har doneret 400 mio. kr. forskellige bevægelsesmiljøer. Formålet stand til at udvikle og modernisere program- til etablering af Mærsk Mc-Kinney Møller med forskningen er at få viden om, hvordan merne. Center for Zero Carbon Shipping. Centret får fx skolegårde, parker og byområder skal Lektor Rachel Douglas-Jones modtager base i København og bliver en nonprofitor- indrettes for at skabe mest mulig fysisk over 6 millioner kroner fra DFF til projektet ganisation, der oprettes som en erhvervsdri- aktivitet. “Moving Data – Moving People. Reorga- vende fond med et velgørende formål. Det nizing Trust through Chinas Social Credit uafhængige forskningscenter vil arbejde System”. Det er et tværfagligt forskningspro- på tværs af hele shippingsektoren – med FORSKER SKAL UNDERSØGE jekt, der skal dykke ned i Kinas Social Credit industrien, universiteter og myndigheder. Et EVIDENSBASERET POLITIK I System (SCS). højt specialiseret tværfagligt team skal sam- DANSKE MINISTERIER arbejde globalt for at skabe overblik over, hvordan skibsfarten effektivt kan formindske Lektor Jesper Dahl NY PROFESSOR I KLINISK sit CO2-udslip, fremskynde udviklingen af udvalgte energiformer og teknologier samt Kelstrup skal stå i spidsen GERIATRI for et nyt forskningspro- støtte etableringen af det lovgivningsmæs- jekt på Roskilde Universi- Overlæge, ph.d. Jesper sige, finansielle og kommercielle grundlag tet, som har modtaget 2,6 Ryg er blevet udnævnt til for at muliggøre og drive transformationen. millioner kroner fra klinisk professor i geriatri i Skibsfartssektoren tegner sig for ca. 3 Danmarks Frie Forsknings- en kombineret stilling procent af de globale CO2-emissioner og har fond. Baggrunden er, at der findes begræn- mellem Klinisk Institut, Det som mål at reducere disse betydeligt frem set empirisk viden om, hvordan, hvorfor og Sundhedsvidenskabelige mod 2050. med hvilke effekter danske ministerier Fakultet, Syddansk bruger evidens som grundlag for at rådgive Universitet, og Geriatrisk Afdeling, Odense

Forskerforum Nr. 336 August 2020 29 NAVNE

NY INSTITUTLEDER PÅ KEMISK NY INSTITUTLEDER PÅ INSTITUT desuden ansat som klinisk lektor ved Klinisk INSTITUT PÅ KU FOR IDRÆT OG ERNÆRING PÅ Institut ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, fra 2016 med Professor Pernille Harris KU 50 procent forskningstid. er den 1. august tiltrådt Lektor Nikolai Baastrup som ny institutleder på Nordsborg har pr. 1. juli Kemisk Institut på Det overtaget stillingen om KU-PROFESSOR MODTAGER Natur- og Biovidenskabe- institutleder på Institut for JAHRE-PRISEN 2020 lige Fakultet på Køben- Idræt og Ernæring på KU. havns Universitet. Hun Han har været ansat på Jiri Lukas fra Novo Nordisk kommer fra en stilling som professor på instituttet siden 2001, fra Foundation Center for Kemisk Institut på DTU og vender nu tilbage 2017 som leder af Sektion for Integrativ Protein Research på KU til det sted, hvor hendes karriere begyndte. Fysiologi. modtager Anders Jahres Det var på Niels Bohr Institutet, at hun i Nikolai Nordsborg har bl.a. forsket i medicinske pris 2020 for 1991 blev kandidat i fysik og kemi, og det var muskelfunktion, kredsløb og monitorering mange års fremtrædende også her og på det daværende Risø, at hun af det individuelle respons i fx antidoping- forskning og arbejde med afsluttede sin ph.d. i fysik i 1994. studier og har de seneste år opbygget et cellecyklusregulering og genomintegritet Efter en kort tid som researcher på Risø internationalt anerkendt antidopingforsk- inden for kræft. blev Pernille Harris i 1995 ansat som assistent ningsmiljø på instituttet. I mere end to årtier har professor Jiri og lektor på Kemisk Institut på Københavns Han har været en del af Institut for Idræt Lukas været anerkendt som en international Universitet. I 2002 rejste hun til DTU til en og Ernæring, siden han i 1995 blev indskrevet leder inden for genomintegritetsområdet. stilling som lektor på Kemisk institut, hvor som studerende på idrætsuddannelsen på Hans arbejde spænder usædvanligt bredt hun i 2019 blev udpeget til professor. Sidelø- det, som dengang hed Danmarks Højskole og er præget af originale og nyskabende bende med forskning og undervisning har for Legemsøvelser. Han blev cand scient. i metoder, der sammenkæder tidligere ikke- Pernille Harris uddannet sig inden for ledelse human fysiologi i 2001, arbejdede ét år med forbundne biomedicinske områder. og har varetaget ledelsesfunktioner, blandt patientrettet muskelforskning i Tyskland Den prestigefyldte pris uddeles af Univer- andet som projektleder og koordinator for og færdiggjorde sidenhen sin ph.d. i 2005. I sitetet i Oslo og hædrer forskning af frem- det omfattende Horizon 2020-projekt PIPPI 2008 blev han ansat som adjunkt og opnå- ragende kvalitet inden for grundlæggende og som studieleder og medlem af ledelsen ede lektorkvalifikation i 2009. og klinisk medicin. Jiri Lukas deler prisen på på Kemisk Institut, DTU. Nikolai Nordsborg er hoved- eller medfor- NOK 1.000.000 med en langvarig og nær kol- Pernille Harris afløser Mikael Bols, som har fatter på 85 videnskabelige artikler. I perio- lega, Jiri Bartek fra Karolinska Institutet og været leder af Kemisk Institut på KU siden den 2011-2020 har han ledet eller koordineret Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter. 2007. Mikael Bols fortsætter sin karriere mere end 40 forskellige forskningsprojekter, Jiri Lukas har siden 2012 været administre- som professor på Kemisk Institut, hvor han arbejdet med alt fra patienter til olympiske rende direktør for Novo Nordisk Foundation særligt vil have fokus på fondssøgning og atleter og har derigennem stor erfaring med Center for Protein Research ved Det Sund- undervisning. eksternt samarbejde om forskning. hedsvidenskabelige Fakultet.

FIRE NYE INSTITUTTER SKAL NY PROFESSOR I KARDIOLOGI NY PROFESSOR I GENETIK OG STYRKE INGENIØROMRÅDET PÅ EPILEPSI UDNÆVNT Overlæge Axel Brandes er AARHUS UNIVERSITET udnævnt til professor i Cand.scient., ph.d. Rikke Eskild Holm Nielsen, kardiologi ved Klinisk Steensbjerre Møller er dekan for Faculty of Institut, SDU. Hans kliniske udnævnt til professor ved Technical Sciences på og videnskabelige Institut for Regional Aarhus Universitet, foreslår interesse gælder Sundhedsforskning, SDU, at nedlægge Institut for udredningen og behand- og Epilepsihospitalet Ingeniørvidenskab og lingen af arytmier. Axel Brandes er født og Filadelfia i Dianalund, hvor Ingeniørhøjskolen Aarhus opvokset i Hannover i Tyskland. Han blev hun skal fokusere på forskning i genetikkens Universitet og i stedet erstatte dem med fire læge i 1988, men tilbage i 1984 påbegyndte betydning for epilepsi. nye ingeniørinstitutter centreret om faglige han allerede et klinisk studie til sin Rikke Steensbjerre Møllers forskning fællesskaber, der hvert indeholder både kommende doktordisputats ved afdelingen kombinerer klinisk, genetisk, farmakologisk diplom- og civilingeniøruddannelser. De fire for hjerte- og lungesygdomme, universitets- og såkaldt translationel forskning inden fagområder er bioteknologi og kemitekno- hospitalet i Göttingen, som han forsvarede for epilepsi. Translationel forskning vil sige logi, elektro- og computerteknologi, byggeri ved det sundhedsvidenskabelige fakultet, forskning, der er meget tæt på patientbe- og bygningsdesign samt mekanik. Georg-August-Universität Göttingen, i 1990 handlingen. Ambitionen er at placere ingeniørom- og fik tildelt doktorgraden med en af de Rikke Steensbjerre Møller er uddannet rådet i Aarhus på højeste internationale bedst mulige bedømmelser, “magna cum cand.scient. i biomedicin fra Syddansk Uni- niveau og tiltrække endnu flere studerende laude”. Fra 1989 til 1998 blev han uddannet til versitet (2003) og gennemførte fra 2004 til og forskere. Ifølge dekanen udnytter den speciallæge i intern medicin og kardiologi 2008 sit ph.d.-forløb i medicinsk genetik ved nuværende organisering, hvor diplomin- ved det medicinske universitet i Lübeck og Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, geniørerne tilhører Ingeniørhøjskolen, og blev speciallæge i intern medicin i 1996 og Københavns Universitet. Ph.d.-projektet, der civilingeniørerne hører til Institut for Ingeni- kardiologi i 1998. Axel Brandes kom til omhandlede genetiske årsager til struk- ørvidenskab, ikke potentialerne på området Danmark i 1998 og var ansat på Medicinsk turelle hjernemisdannelser hos patienter fuldt ud. Afdeling ved det daværende Herning med epilepsi, blev udført i samarbejde med Processen for den nye organisering af Centralsygehus, først som 1.-reservelæge og Epilepsihospitalet Filadelfia, hvor Rikke ingeniørområdet på Aarhus Universitet siden 2000 som kardiologisk overlæge. Steensbjerre Møller har været ansat siden. forventes at forløbe hen over sommeren og Siden 2003 har han været ansat som Rikke Steensbjerre Møller har været tilknyt- efteråret, så de fire nye institutter kan åbne overlæge ved Arytmisektionen ved tet Institut for Regional Sundhedsforskning 1. januar 2021. Hjertemedicinsk Afdeling B, Odense ved SDU siden 2013, først som adjunkt og Universitetshospital. I 2009 blev han senere som lektor.

30 Forskerforum Nr. 336 August 2020 NAVNE

FORSKERE OPTAGET I BLÅ BOG I det første projekt, The klæder dem bedre på til at vælge ungdoms- Assessment on the Status uddannelse. Rie Thomsen skal sammen med of CyberSecurity in andre videnspersoner og praktikere bidrage Denmark, vil forskere fra med viden og kvalificere drøftelserne i IT-Universitetet og programmet. Syddansk Universitet undersøge, hvordan store, mellestore og små virksomheder i Danmark i PROFESSOR I praksis beskytter deres it-systemer, og BEVÆGELSESPRAKSIS OG En række af de forskere, der har gjort sig hvordan de håndterer privacy-udfordringer. bemærket i offentligheden, er blevet opta- I det andet projekt vil forskerne etab- FÆNOMENOLOGI PÅ SDU get i den 110. udgave af Kraks Blå Bog. lere arbejdsgruppen Adversarial AI and Cand.scient., ph.d. Fælles for årets nye optagne er, “at de Adversarial Machine Learning, der vil blive Susanne Ravn er udnævnt alle har gjort sig positivt bemærket inden et bindeled mellem de danske offentlige og til professor ved Institut for for deres respektive fagområder og står bag private virksomheder, som bruger kunstig Idræt og Biomekanik ved bedrifter, der fortjener at blive husket”, som intelligens og machinelearning i deres SDU. Susanne Ravn skal i Gads Forlag udtrykker det. beslutningsprocesser. Målet er at skabe sit professorat udvikle en De 20 nyoptagne personer med tilknyt- en bedre forståelse af de sikkerhedsrisici, tværfaglig metode til ning til dansk forskning er: som er forbundet med brug og misbrug af undersøgelse af forholdet mellem kropslig Rebecca Adler-Nissen, professor, kunstig intelligens (AI) samt AI-baserede bevægelse og bevidsthed. Den tværfaglige Københavns Universitet cyberangeb. Projektets hovedansvarlige, tilgang integrerer etnografiske undersøgel- Bent Winding Deleuran, professor og professor Carsten Schürmann, forventer, at ser af konkret bevægelsespraksis og overlæge, Aarhus Universitetshospital arbejdsgruppen vil producere en række nyt- fænomenologi. I sine forskningsprojekter Susanne Dalager Ditlevsen, professor, tige anbefalinger til det danske erhvervsliv har Susanne Ravn arbejdet med blandt Københavns Universitet og den offentlige sektor. andet balletdansere fra Den Kongelige Kirsten Halsnæs, professor, Danmarks Ballet, moderne dansere, verdensmestre i Tekniske Universitet sportsdans, fritids-tangodansere og Liv Haahr Hornekær, professor, Aarhus NY PROFESSOR I LUNGEMEDICIN samskabende danseprojekter. Ligeledes har Universitet det inkluderet talentfulde golfspillere, Tine Jess, professor og overlæge, Statens Overlæge på Lungemedi- forskellige kampkunstudøvere (fra MMA til Serum Institut cinsk Afdeling på Næstved tai-chi) og udøvere optaget af mere Jesper Møller, professor, Aalborg Uni- Sygehus Uffe Bødtger er alternative træningsformer, fx pilates, versitet netop blevet udnævnt til “natural movement” og “fighting monkey”. Michael Bang Petersen, professor, professor i lungemedicin Susanne Ravn har en kandidatuddan- Aarhus Universitet ved Institut for Regional nelse i idræt fra Københavns Universitet Birgit Schiøtt, professor og institutleder, Sundhedsforskning på og en ph.d. fra Syddansk Universitet. Siden Aarhus Universitet Syddansk Universitet. 2017 har hun fungeret som forskningsleder Nathalie Wahl, professor, Københavns Professoratet er femårigt og evalueres for forskningsenheden Movement, Culture Universitet løbende. Visionen for forskningsarbejdet and Society (MoCS) (på dansk: Bevægelse, Jørgen Eivind Olesen, professor, Aarhus er overordnet at forbedre udredning, Kultur og Samfund) på Institut for Idræt og Universitet behandling og pleje af patienter med Biomekanik, Syddansk Universitet. Thomas Hoffmann, professor mso, lungesygdomme. Fokus er på tilstande, som Københavns Universitet fylder meget på lungeafdelingerne i Region Bo Kristian Holm, lektor og centerleder, Sjælland, såsom mistænkt kræft i lunge eller Aarhus Universitet lungehinder eller ukontrolleret KOL eller Anders-Christian Lund Jacobsen, pro- astma. fessor mso, Aarhus Universitet På Næstved, Slagelse og Ringsted Marlene Ringgaard Lorensen, lektor, Sygehuse er der et stort fokus på forskning. Københavns Universitet Sygehusene har gennem flere år opbygget Christine Svinth-Værge Põder, lektor, et stærkt og omfattende forskningsmiljø, Københavns Universitet hvor over 60 forskere er tilknyttet som pro- Annelli Sandbæk, professor og over- fessorer, lektorer, postdocs og ph.d.er. læge, Steno Diabetes Center Aarhus Marianne Holmer, dekan, Syddansk Universitet DPU-PROFESSOR MEDLEM AF Lotte Jensen, direktør, Det Nationale NYT PANEL UNDER BØRNE- OG Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE UNDERVISNINGSMINISTERIET Ane Halsboe-Jørgensen, uddannelses- Professor mso i vejledning og forskningsminister, Folketinget. Rie Thomsen fra DPU, Aarhus Universitet, er blevet udvalgt til et fagligt FORSVARSMINISTERIET panel, der skal rådgive om FINANSIERER TO PROJEKTER PÅ en bedre overgang fra IT-UNIVERSITETET grundskole til ungdoms- Har du en navnenyhed, som du uddannelse, nedsat af Børne- og Undervis- tænker er relevant, så send den til Den nationale it-sikkerhedsmyndighed ningsministeriet. redaktionen på [email protected]. Vi kan under Forsvarsministeriet, Center for Cyber- Ministeriet har sat et nationalt program i ikke love, at alle kommer med, og sikkerhed, har finansieret to nye projekter gang, der skal sikre, at alle elever i grundsko- forbeholder os ret til at redigere på ITU’s Center for Information Security and len bliver præsenteret for en systematisk, teksten. Trust (CISAT). struktureret og koordineret indsats, der

Forskerforum Nr. 336 August 2020 31 SMP Magasinpost ID-nr. 42026

Al henvendelse vedr. adresseændring eller -fejl hos din medlemsorganisation (DM eller Djøf).

Forskning, man fatter Der er grundforskning, og så er der forskning i jordhøjde … eller i Sophie Lund Rasmussens tilfælde skulle man måske sige græshøjde.

Af Lasse Højsgaard – [email protected] – Foto: AAU Spiser plæneklippere pindsvin? Nu får vi endelig svar.

ar du nogensinde oplevet at grad rammer de danske haveejere, der spredt ud over en græsplæne ikke er et sidde i en privat sammenhæng har valgt at robotisere deres plæne- fuldstændig virkelighedstro scenarie. H – det kunne for eksempel være hold: Er robotplæneklippere farlige for Og hermed er der dækket op til en din brors datters 9-års fødselsdagssel- pindsvin? lille forskningsetisk diskussion. skab – og blive høfligt adspurgt, hvad “For et par år siden var der en historie “Det væsentligste spørgsmål er, om dit arbejde består i? på de sociale medier om, at et pindsvin plæneklipperens censorer registrerer Og har du i den forbindelse oplevet, var blevet dræbt af en robotplæneklip- pindsvinene og kører udenom. Gør de at øjnene på din tilhører kan blive en per. Den spredte sig med lynild og blev det, er der ikke noget problem. Vi har smule blanke, efterhånden som du taget op af medierne. Så hver gang et faktisk ansøgt Dyreforsøgstilsynet om kommer i gang med at redegøre for dit pindsvin kommer til skade, tror folk, at måtte teste med levende pindsvin i forskningsområde og alle dets isotoper det er robotplæneklippere”, fortæller et forsøg, hvor plæneklipperens blade og enzymer og metonymer? hun. er fjernet. Pindsvinet må ikke lide Trøst dig med, at nogle kolleger i den Hvordan undersøger man det? Ele- overlast, så vi ville aldrig få lov til at henseende har det bedre end dig. Tag mentært, kære Watson. Man placerer et teste intakte plæneklippere på pind- nu for eksempel Sophie Lund Ras- antal døde pindsvin på en græsplæne, svin”, fortæller Sophie Lund Rasmus- mussen, postdoc ved AAU og Oxford og så slipper man robotplæneklipperen sen, der endnu ikke har fået svar på den University, men først og fremmest løs og ser, hvor mange pindsvinelig den ansøgning. Danmarks første og eneste pindsvine- får yderligere skamferet. Desværre er der den ulempe ved at forsker. “Vi laver forsøget med alle robotplæ- være Danmarks eneste pindsvinefor- “Ja, min ph.d. fra sidste år var tilsy- neklippere på markedet. Og så bruger sker, at man ikke har nogen pindsvi- neladende danmarkshistoriens første”, vi pindsvin af forskellige størrelser for neforskerkolleger omkring sig. Blandt fortæller hun. at se, hvad der sker med ungerne, med andet derfor regner hun med at flytte til Pindsvineforsker. Det kan man sgu teenagerne og med de voksne”. Oxford i efteråret, hvor forskningsom- da forstå. Og hvad forsker sådan en Selvfølgelig. Og dog … den fiffige rådet har noget længere traditioner. pindsvineforsker så i? Jo, lige for tiden bordherre vil muligvis bemærke, at Svaret på myten om robotplæneklip- undersøger Sophie Lund Rasmussen de fleste pindsvin trods alt er levende, perfaren vil blive publiceret videnska- en etisk problemstilling, som i stigende og at situationen med døde pindsvin beligt i løbet af dette år.