Indhold
Forord...... 3 Sammenfatning...... 4 Arbejdsgruppens anbefalinger ...... 6 Indledning...... 7 Open source software i den digitale forvaltning...... 8 1.1. Open source software i den digitale forvaltning...... 8 1.2. Digital forvaltning i Danmark...... 10 1.3 Digital forvaltning ifølge Den Digitale Taskforce...... 11 1.4 Digital forvaltning i praksis...... 11 1.5. Den digitale forvaltnings krav til informationsteknologien...... 12 1.6. Hvorfor er open source software interessant for den offentlige sektor?...... 13 1.7 Open source software i politisk fokus...... 14 1.8. Konklusion...... 14 Hvad er open source software?...... 15 2.1. Open source som praksis og bevægelse...... 15 2.3. Brugerens rettigheder ifølge open source licenser...... 16 2.4. Distribution og betaling...... 17 2.5. Åbne standarder...... 17 2.6. Licenser og ophavsret...... 18 2.7. Konklusion...... 19 Open source som desktop, infrastruktur og specialudviklet software ...... 20 3.1. Definitioner...... 20 3.2. Software på arbejdsstationen...... 20 3.3 Infrastruktur-software...... 24 3.4. Specialudviklet software...... 28 3.5. Konklusion...... 28 Økonomiske analyser af open source ...... 29 4.1. Økonomiske karakteristika ved software som produkt på et marked...... 29 4.2. Analysens begrænsninger...... 29 4.3. Det økonomiske rettighedsperspektiv...... 30 4.4. Det økonomiske udviklingsperspektiv...... 30 4.5. Optioner...... 31 4.6. Software omkostninger i et optionsperspektiv...... 31 4.7. Opgradering i et optionsperspektiv...... 34 4.8. Licensbindinger...... 35 4.9. Økonomisk model for en investeringsbeslutning...... 36 4.10. Optionseksempel...... 38 1 4.11. Konklusion...... 38 Økonomiske analyser af anvendelse af open source på desktop...... 39 5.1. Den generelle økonomiske model...... 39 5.2. Et fiktivt eksempel...... 40 5.3. Århus Amt...... 42 5.4. Hanstholm Kommune...... 45 5.5. AMU-Center København...... 45 5.7. Kompatibilitet...... 47 5.8. Markedsudvikling...... 48 5.9. Samlet vurdering af eksemplerne...... 48 5.10. Konklusion...... 49 Økonomiske analyser af open source som infrastruktur software...... 50 6.1. Linux vs. UNIX...... 51 6.2. Case: Forbrugerinformationen...... 56 6.3. Konklusion...... 58 Open source og specialudviklet software...... 59 7.1. Standardsystemer...... 59 7.2. Ældre systemer og ejerskab til kildekoden...... 59 7.3. Ny udvikling og ejerskab til kildekoden...... 59 7.4. Et system, flere brugerinstitutioner...... 60 7.5. Udviklingsbehovet i den digitale forvaltning...... 60 7.6. Det Europæiske Miljøagentur...... 60 7.7. Tre traditionelle scenarier for udvikling af nye systemer...... 60 7.8. Et fjerde scenarie: Open source som samarbejdsmetode...... 61 7.9. Konklusion...... 62 De samfundsøkonomiske konsekvenser af open source software...... 63 8.1. Kvalitative samfundsøkonomiske vurderinger...... 63 8.2. Kvantitative samfundsøkonomiske vurderinger...... 66 8.3. Konklusion...... 72 Konklusion og anbefalinger...... 73 Bilag ...... 76 Ordliste...... 76 Dokumentudvekslingstest MS Office/ StarOffice...... 77 Oversigt over Microsoft licenser...... 80 Alder på PC’ere, der kan bruges i seneste version af Office-pakkerne...... 82 Anvendelse og udvikling af open source software...... 84 Tilgængelige rapporter om open source software...... 86
2 Forord
Teknologirådets bestyrelse besluttede i 2001 at få foretaget en nærmere analyse af anvendeligheden af open source software i den offentlige forvaltning, herunder de økonomiske perspektiver i en omlæg- ning til open source software. Denne rapport fremlægger resultaterne af dette arbejde. Den indeholder en økonomisk analyse af open source software og analyserer endvidere an- vendeligheden af open source software. Rapporten fremkommer også med en række anbefalinger til, hvordan den offentlige sektor kan fremme brugen af open source software. Rapporten er udarbejdet af en tværfaglig ar- bejdsgruppe under Teknologirådet. Som medle m- mer af arbejdsgruppen er valgt en række personer, der tilsammen har særlig viden på området og be- sidder den fornødne økonomiske ekspertise.
Arbejdsgruppen har bestået af:
• Jan Birk, IT-chef, AMU-Center Køben- havn • Jens Hørlück, lektor, Institut for Øko- nomi, Århus Universitet • Niels Jørgensen, lektor, Afdeling for Da- talogi, Roskilde Universitetscenter • Mogens Kühn Pedersen, professor, Insti- tut for Informatik, Handelshøjskolen i København
Teknologirådet har stillet sekretariat til rådighed for arbejdsgruppen.
Teknologirådet og arbejdsgruppen vil gerne takke alle, der har bidraget til projektet undervejs og stillet data til rådighed: Ehvervs- og Selskabssty- relsen, Microsoft, IBM og Mærsk IT. En særlig tak til de offentlige institutioner som har leveret grundla- get for rapportens eksempler: Forbrugerinformati- on, Århus Amt, Hanstholm Kommune, Det Euro- pæiske Miljøagentur og AMU-Center København. 3 Tak til Simon Gjedde, Miljøministeriet og Thomas Myrup Kristensen, Ministeriet for Videnskab, Tek- nologi og Udvikling for bidrag til arbejdsgruppens diskussioner.
Ansvaret for det skrevne er helt og holdent ar- bejdsgruppens.
Teknologirådet, oktober 2002 Jan Opstrup Poulsen, projektleder Sammenfatning
Rapportens konklusion og arbejdsgruppens anbe- falinger er baseret på analyserne i kapitel 1-8, hvis Kapitel 4: Økonomiske analyser af open source resultater kan sammenfattes således: Arbejdsgruppens økonomiske analyse af potentia- let i open source anskuer software som en option, Kapitel 1 : Open source software i den digitale og analysen tager udgangspunkt i to perspektiver, forvaltning det kortsigtede rettighedsperspektiv og det mere Den offentlige sektor skal omstilles til at kommuni- langsigtede udviklingsperspektiv. Det kortsigtede kere digitalt. Denne udvikling stiller store krav så- rettighedsperspektiv fokuserer på, hvem der ejer vel til de IT-systemer, som den digitale forvaltning softwaren, og hvilke økonomiske konsekvenser det bygger på, som til arbejdsprocesserne i den offentli- har for brugeren. Når der foreligger sammenligneli- ge sektor. Økonomisk giver omstillingen store u d- ge produkter peger rettighedsperspektivet på klare fordringer, idet der i de kommende år skal investe- økonomiske fordele ved anskaffelse af open source res massivt i IT i den offentlige sektor. Det er derfor frem for leverandørejet software. Det langsigtede naturligt, at der i forbindelse med disse investerin- udviklingsperspektiv peger på vigtige faktorer i ger nøje vurderes, hvilke former for IT-teknologi der forhold til udvikling og vedligeholdelse af softwa- tænkes anvendt, og hvem der styrer udviklingen og ren, hvor brug af open source generelt kræver større ejerskabet hertil. Spørgsmålet er hvorvidt open lokal kompetence. Udbydere af leverandørejet source software kan supplere eller helt erstatte software opnår indtjening via licensbindinger og leverandørejet software. Kapitlet gennemgår også ved hyppige opraderinger. Omkostninger hertil en række internationale initiativer på open source kan reduceres ved at bruge open source software. området. For standardsoftware vil de almindelige mar- kedsvilkår føre i retning af ganske få leverandører Kapitel 2: Hvad er open source software? eller et monopol. I sådanne situationer vil man kun Kernen i open source begrebet er brugerens adgang kunne opnå konkurrence ved at træffe politiske til kildeteksten og ret til at ændre og distribuere beslutninger, der støtter nye markedsdeltagere i at softwaren, som fastlagt i en open source licens. komme ind på markedet. Open source er også knyttet til holdninger om videndeling, frihed og åbne standarder. Kapitel 5: Økonomiske analyser af anvendelse af Retten til at distribuere medfører, at open sour- open source på desktop ce softwaren - dog ikke hvis den er specialudviklet - Den økonomiske analyse af anvendelse af open kan anskaffes til distributionsomkostningerne, dvs. source på desktop software er baseret på gratis eller næsten gratis. Omkostninger til tilpas- omkostninger ved office-pakker. Analysen laves ning, vedligeholdelse m.v., der udgør hovedparten som en sammenligning af Microsft Office og af de samlede omkostninger i forbindelse med StarOffice/OpenOffice, og softwaren vurderes både software, skal stadig afholdes. ud fra rettigheds- og udviklingsperspektivet. Ved Retten til ændringer giver ret til at vælge leve- skift fra Microsoft til StarOffice/OpenOffice er der randør til vedligeholdelsesopgaver, og open source umiddelbare beparelser at hente på softwarens brug af åbne standarder giver større licensbetalinger og på omkostninger til udskiftning valgfrihed med hensyn til den øvrige software, som af hardware (idet StarOffice/OpenOffice stiller 4 den skal bruges sammen med. andre/mindre krav til hardwaren). Til gengæld kan der være øgede omkostninger til opbygning af Kapitel 3: Open source som desktop, infrastruk- kompetence hos de systemansvarlige samt til tur og specialudviklet software uddannelse af slutbrugere. Der er desuden Betingelserne for øget anvendelse af open source problemer med kompatibilitet, især med layout og software på desktoppen præges af, at Microsofts komplicerede regneark. lukkede filformater er dominerende. Den væsent- ligste forudsætning for øget anvendelse af open Kapitel 6: Økonomiske analyser af open source source på desktoppen, og for at etablere en større som infrastruktur software konkurrence på området er, at det offentlige sikrer Den økonomiske analyse af open source software sig, at tekstbehandlede dokumenter udveksles i et som infrastruktur software bygger på åbent filformat. udenlandske undersøgelser og et case-eksempel. De Der er gode betingelser for at anvende open udenlandske undersøgelser viser, at open source source software indenfor infrastruktur software software er billigere end leverandørejet software området, da området domineres af åbne standarder for de valgte anvendelsesområder. Det samme er og da der allerede findes etablerede open source tilfældet i case-eksemplet. Analysen viser, at open produkter af høj kvalitet. I valget mellem forskellige source som infrastruktur software medfører løsninger indenfor infrastrukturområdet bør sik- væsentligt lavere omkostninger. kerhedsspørgsmålet gives meget høj prioritet. Ved offentlige udbud af opgaver om specialudvik- let software kan det offentlige stille krav om, at hele eller dele af softwaren leveres som open sour- ce. Det kan også overvejes, at stille krav om mindre vidtgående rettigheder, såsom ejerskab eller a d- gang til kildeteksten og ret til at modificere den. Kapitel 7: Analyse af open source i specialudviklet software Kapitel 8. De samfundsøkonomiske konsekven- Den digitale forvaltning vil i de kommende år ser af open source software kræve store investeringer i specialudviklet Der er et betydeligt samfundsøkonomisk potentiale software. Som offentlig køber er det et problem, at i anvendelsen af open source software. Rapporten sikre tilstrækkelig konkurrence efterfølgende, når stiller spørgsmålet, hvorvidt open source er et reelt systemet er udviklet. Ejerskab af kildekoden er alternativ inden for den digitale forvaltning, - de væsentlig for de senere ændringer og tilpasninger, økonomiske overslag viser, at der er et stort øko- bl.a. fordi systemerne skal i udbud i henhold til EU- nomisk spillerum for investeringer i såvel IT- direktivet. Mange institutioner har behov for kompetencer som i pilot- og udviklingsprojekter fagspecifikke systemer, men ønsker ikke at være ved at vælge open source som alternativ til leve- bundet til en bestemt leverandør. Leverandørejede randørejet software under de gældende økonomi- systemer medfører en stærk binding til en enkelt ske markedsvilkår på en række softwareområder. leverandør og det sætter i realiteten konkurrencen Uanset valget vil det være nødvendigt, at den of- ud af kraft, så EU’s udbudsregler ingen praktisk fentlige sektors beslutningstagere udvikler strate- virkning får. Brugerejede systemer er dyrere i sel- gier for fremtidige IT-investeringer med inddragelse ve udviklingen, men giver mulighed for større kon- af open source software. kurrence om den videre udvikling, og er derfor billi- gere på sigt. Et alternativ for systemer med flere brugere er, at udvikle systemerne som open source og derved få større konkurrence omkring udviklin- gen af systemerne.
5 Arbejdsgruppens anbefalinger
Arbejdsgruppen anbefaler, at staten og øvrige fentlig forvaltning. Pilotprojektet vil tjene myndigheder i fællesskab formulerer principper og til at indsamle erfaringer om produkte r- målsætninger for anskaffelse af software ud fra nes brugervenlighed og kvalitet i det hele blandt andet følgende iagttagelser: taget, om løsningen af selve omlægnings- Det er nødvendigt, at en række beslutninger i opgaven, fx uddannelse af brugere og IT- relation til IT træffes på en koordineret måde, personale, samt om omfanget og løsnin- hvor staten - med samtlige ministerier og styrelser gen af kompatibilitetsproblemer i forbin- m.m. - er i stand til at optræde som koncern og tage delse med elektronisk udveksling i Micro- fælles beslutninger ud fra en flerårig planlægnings- soft-formater. Disse erfaringer stilles til horisont. rådighed for alle andre forvaltninger Fælles beslutninger er nødvendige for at indføre åbne standarder, hvilket er en væsentlig forudsæt- Ved vurdering af valgmuligheder skal værdien af ning for, at der i højere grad kan etableres en kon- den åbne kildekode prioriteres særskilt, herunder kurrencesituation, hvor anvendelse af open source den langsigtede værdi der ligger i leverandøruaf- er en af mulighederne. Endvidere er centrale be- hængighed mht. vedligeholdelse og i at sikkerheden slutninger nødvendige for at give økonomisk støtte kan underkastes uafhængige reviews. til pilotprojekter og for at udarbejde rammeaftaler, kontraktudkast m.v., som kan fungere som tilbud På længere sigt eller alternativer for lokale beslutningstagere. • Etablering, fx. indenfor 1-1,5 år, af et stør- re, opfølgende projekt hvor en række for- På kort sigt valtningsenheder bruger open source • Staten skal ikke lægge alle æg i én kurv. software, fx skifter til StarOf- For alle typer software skal det sikres, at fice/OpenOffice og udnytter de tidligere hver enkelt forvaltningsenhed har en reel indhøstede erfaringer for at reducere in- valgmulighed i et konkurrencepræget stallations- og tilpasningsomkostninger marked • Udarbejdelse af en strategi for indførelse • Open source software skal vurderes på af en åben standard for udveksling af samme vilkår som leverandørejet soft- tekstbehandlede dokumenter ware og ved udbud og ved andet køb skal open source vurderes ud fra en realistisk Arbejdsgruppen anbefaler, at der udvikles et kalkule, der tager hensyn til alle økonomi- standard dokumentformat, dels til en uproblema- ske faktorer tisk udveksling af dokumenter, dels til integration i • Investeringsbeslutninger kan ofte være en systemer, der bruges i den digitale forvaltning. En blanding af open source og leverandørejet strategi for indførelse af en åben standard for ud- software. Der er ikke tale om en enten el- veksling af tekstbehandlede dokumenter er vigtig ler beslutning, hvorfor der ikke bør dikte- fordi, der på desktop-området p.t. ikke er reel kon- res køb af open source som generelt prin- kurrence, hvilket i høj grad skyldes, at Microsofts cip formater udgør de facto-standarder for elektronisk • Der skal indenfor kort tid etableres et dokumentudveksling, og blandt disse er doc- 6 indledende pilotprojekt med implemente- formatet til tekstbehandling det vigtigste. ring af open source software, for eksempel StarOffice/Openoffice i en mellemstor of- Indledning
Open source software (software med åben kildeko- source software i brug i den digitale forvaltning. de), er blevet meget populær indenfor de sidste par Open source software åbner nye døre, og rapporten år, og skyder frem med en hastighed, der kun ken- viser, at det første skridt kan tages. des indenfor IT-verdenen. For ganske få år siden Rapporten analyserer open source software på blev open source software betragtet som et lidt baggrund af arbejdsgruppens interne diskussioner, ”nørdet” oprør mod IT-giganterne. I dag optræder en selvstændig udarbejdet økonomisk analyse, ad- det i tv-reklamer i selskab med IT-giganterne. Med skillige baggrundsrapporter, danske case- andre ord er open source software blevet et forret- eksempler, afholdelse af en workshop og en lang ningsområde – et alternativ, og dermed en konkur- række samtaler med relevante IT-aktører. rent til leverandørejet software. Open source software findes i mange udgaver. Denne interesse har også forplantet sig i det po- Denne rapport fokuserer på den offentlige forvalt- litiske liv. Fordi open source software nu i stigende nings muligheder for anvendelse af open source grad bruges i kommercielt øjemed, fordi det er ken- software. Arbejdsgruppen har derfor koncentreret detegnet ved uafhængighed fra softwareproducen- sig om de behov, der findes indenfor de typiske ter, fordi det modsætter sig monopoldannelser og forvaltningsenheder. Det har igen betydet, at det er fordi det kendetegner sig ved et ”gratis-princip”, har kontorprogrammel (desktop) og operativsystemer open source software sat sig tungt på den politiske (infrastruktur), der er i fokus i rapporten. Men efter- dagsorden. Nationalt som internationalt. som arbejdsgruppen har ført diskussionen om open Denne rapport vurderer ikke, om open source source software ind i fremtidens digitale forvalt- software generelt er bedre end leverandørejet soft- ning, giver rapporten også en nærmere analyse af ware, eller om anvendelsen er mere moralsk kor- specialudviklet software. rekt. Den analyserer om open source software er, Arbejdsgruppen mener ikke, at denne rapport er eller kan blive, et reelt alternativ til leverandørejet udtømmende hverken i diskussion, analyse, gen- software i den offentlige forvaltning. Desuden øn- standsfelt eller konklusioner. Det har til gengæld sker rapporten at bringe diskussionen videre ind i været arbejdsgruppens ambition, at komme med en fremtidens digitale forvaltning, og her se på open afvejet vurdering af mulighederne for anvendelse source software som et politisk-strategisk middel i af open source software i den offentlige forvaltning, udviklingen af denne. samt at bidrage med en nøgtern økonomisk analyse Arbejdsgruppen har ønsket at foretage en sober af de samfundsmæssige konsekvenser ved en om- afvejning af fordele og ulemper ved brugen af open lægning til open source software. source software uden at bortdømme nogle af mu- lighederne på forhånd og uden at se på open source software som en enten/eller problematik. Rappor- ten peger samtidig på muligheder for at tage open
7 Kapitel 1
Open source software i den digitale forvaltning
Kapitlet introducerer open source software i sam- tutioner og myndigheders arbejde. Men efterhån- menhæng med udvikling af den danske offentlige den som borgerne og virksomheder er blevet vant forvaltning til en såkaldt ”digital forvaltning”. til at foretage bankforretninger og købe ind via Open source er betegnelsen for software (pro- Internettet, er forventningerne til, at også den of- grammel) som er udviklet og vedligeholdt efter fentlige sektor er i stand til at levere mere komplek- principper om vidtgående brugerrettigheder, som se digitale ydelser, steget. Som følge af den tekno- omfatter ret til at ændre, kopiere og distribuere logiske udvikling indenfor den offentlige sektor softwaren. Denne softwarepolitik har interesse i generelt taler man om udviklingen af ”e- dag, fordi de sidste 10 års IT-udvikling har stået i government” eller på dansk digital forvaltning. Det Internettets tegn og Internettet er grundlæggende kan konkret beskrives som: ”Offentlige forvaltnin- opbygget på open source teknologier. Udbredelsen gers brug af teknologi, primært internetbaseret tek- af Internettet har gjort dette netværk til krumtap i nologi, der bidrager til at forbedre adgang til og leve- både virksomheders og myndigheders informati- ring af offentlige informationer og offentlige services onsudveksling og i stigende grad også i vigtige a r- til borgere, virksomheder, og den offentlige sektor 1 bejdsprocesser. som helhed”. Open source omfatter i dag mange flere produk- En digital forvaltning forventes altså at have et ter end de som knytter sig snævert til Internettet. potentiale for at skabe nemmere og smidigere in- Således findes der open source desktop software, teraktion mellem den offentlige sektor og borgerne, operativsystemer, samarbejds- og specialsystemer. men vi er endnu i begyndelsen af denne udvikling. Samtidig drager mange af disse systemer fordel af På næste side er opstillet en model, der giver et Internettet, som muliggør digitalt samarbejde mel- skematisk overblik over e-government udviklingen: lem geografisk adskilte enheder. Den offentlige sektor står i Danmark og i hele EU overfor en omstilling til digital kommunikation ved levering af offentlige serviceydelser med bor- geren i centrum. Det betyder, at der i højere grad skal leveres sammenhængende ydelser, der kræver øget samarbejde mellem forvaltningsenheder og mellem forvaltningsniveauerne EU, stat, amt og kommune. Denne udvikling stiller store krav til de IT- systemer som den digitale forvaltning bygger på blandt andet vedrørende udvekslingsmuligheder mellem myndigheder og med borgere og til den sikkerhed hvormed denne udveksling finder sted. Dette kapitel skitserer herunder udfordringerne og målsætninger i den digitale forvaltning, og begrun- der hvorfor brugen af open source software kan være interessant for den offentlige sektor. 8
1.1. Open source software i den digitale forvalt- ning Omstilling til digital forvaltning fordrer i de kom- mende år massive investeringer i IT. Det er derfor naturligt, at der i forbindelse med disse investerin- ger nøje vurderes hvilke former for informations- teknologi, der tænkes anvendt, og hvem der styrer udviklingen og ejerskabet til de grundlæggende teknologier i digital forvaltning. Dette øger interes- sen for de muligheder, som open source software åbner op for, og gør spørgsmålet om potentialet for brug af open source software i den digitale forvalt- ning både interessant og relevant.
1.1.2. Digital forvaltning og kravene til den of- fentlige sektor De sidste årtiers informationsteknologiske udvik- ling har sat sine tydelige spor i samfundet. Ikke mindst Internettets fremvækst og udbredelse har revolutioneret den måde vi kommunikerer på og påvirket organisering og samspilsrelationer i sam- fundet. Den offentlige sektor er også ”gået online” - 1 Developing fully functional E-government: Four i første omgang med generel information om insti- Phases of E-government, Gartner, 2000. Figur 1.1. Udviklingsfaser i e-government
Transformationsstadiet: Langsigtede mål for e-government Omkostninger/ Kompleksitet Borgere kan via én samlet indgang foretage dataudveksling med flere forskellige offentlige myndigheder (portal). Stiller krav til processer og Organisering i staten Transaktionsstadiet: Udføre sekvens af handlinger via hjemmeside Tilgå offentlig information 24 timer i døgnet Services i form af interaktion med databaser, udfyldning af skemaer online
Interaktionsstadiet: Søgninger på hjemmesiden Downloading af skemaer, blanketter m.v. E-mail
Tilstedeværelsesstadiet: Eksistens på Internettet Strømlinet proces Offentlig adgang til information Hjemmeside
Tid
Langt de fleste offentlige institutioner har i dag et bestemt produkt eller service til samfundet. 9 deres egen hjemmeside med generel information Skulle man som borger eller virksomhed have om institutionens formål og arbejde, hvilket udført en bestemt opgave, måtte man henvende relaterer sig til den første fase i modellen: Tilste- sig til den række af myndigheder der varetog deværelsesstadiet. Mange offentlige institutioner opgaven. er gået skridtet videre til interaktionsstadiet og Som følge af den teknologiske udvikling og tilbyder i dag desuden mere avancerede hje m- borgenes stigende forventning til det offentlige mesider, hvor indholdet i højere grad tilpasses serviceniveau, stilles der i dag krav om, at det den enkelte bruger, og hvor brugerne i mere eller offentliges servicesystemer knyttes sammen ud mindre grad kan interagere med hjemmesiderne. fra brugerens behov for en nemt tilgængelig og Brugerne (borgerne) har eksempelvis mulighed logisk sammenhængende kæde af transaktioner. for at downloade skemaer, oplysninger, vejled- Der skal således kunne leveres ydelser via én ninger, kan foretage informationssøgninger, indgang, en internetportal, der integrerer alle komme i dialog med institutioner via e-mail, osv. services borgere eller virksomheder i en bestemt Nogle offentlige myndigheder er nået til transak- situation kunne have brug for. Det kan være en tionsstadiet og tilbyder hjemmesider, hvor der portal rettet mod børnefamilier, der tilbyder alle kan foretages egentlige transaktioner. Det kan de offentlige ydelser en børnefamilie kræver være studerende, der har mulighed for at melde uanset hvilken offentlig instans, der skal levere sig til universitetskurser online, eller borgere der ydelsen. I figur 1.2 illustreres, hvordan internet- indberetter skatteopgørelsen via en skattefor- baserede serviceydelser (portaler) skal fungere valtnings hjemmeside. på tværs af myndigheder. De offentlige forvaltninger har i århundreder været opbygget i vertikale enheder, der leverede Figur 1.2. Internetbaserede serviceydelser (portaler)
My My My My My My My My n n n n n n n n d d d d d d d d Børneportal i i i i i i i i g g g g g g g g h h h h h h h h e e e Sundhedsportale e e e e d d d d d d d d
A B C D E ErhvervsportalF G H
Sådanne portaler stiller nye krav til sammenhænge vante arbejdsprocesser og papirbaserede rutiner…Der i arbejdsprocesserne i de forskellige offentlige insti- skal i de kommende år satses på digitale løsninger, tutioner og kun enkelte offentlige ydelser bliver i der fjerner manuel rutinepræget sagsbehandling og dag leveret på denne måde. Transformationsstadiet reducerer administration. Perspektivet er mere effek- kræver betydelige forandringer i den offentlige tive offentlige arbejdsgange samt en hurtigere og sektor, ikke kun i form af opbygning af IT-systemer, mere fejlfri sagsbehandling til gavn for borgere og men især ændringer i arbejdsgange. Digital forvalt- virksomheder….Ny teknologi skal være med til at ning har altså endnu et godt stykke vej for fuldt ud skabe øget samarbejde på tværs af den offentlige at udnytte de potentialer, der ligger i brugen af in- sektor og traditionelle sektorafgrænsninger. Under formationsteknologi og i særdeleshed Internettet. hensyntagen til borgerens retssikkerhed skal det sikres, at der kan udveksles informationer mellem offentlige IT-systemer, så borgerne oplever den of- 1.2. Digital forvaltning i Danmark fentlige sektor som en effektiv og velfungerende hel- hed. Dermed undgås dobbeltarbejde, og borgerne Udviklingen er dog på vej og digital forvaltning står slipper for at afgive de samme informationer flere højt på den politiske dagsorden, også i Danmark. gange”. Det blev sidst understreget af bl.a. de to partiledere, statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og Øko- 1.2.1. Fra centralisme til decentralisme og tilbage 2 10 nomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen(K) : igen "Regeringen vil gøre det lettere for borgerne at have Historisk set er udviklingen indenfor IT i staten gået med myndighederne at gøre. Det bliver et af regerin- fra centralisering til decentralisering og er nu på vej gens fremtidige fokusområder […]”…”Borgerne skal tilbage igen. Oprindeligt var administration af kunne kontakte offentlige myndigheder døgnet statslige IT-indkøb henlagt til Finansministeriet, der 3 rundt over Internet. Virksomhederne skal kunne skulle godkende alle købene . Som følge af det sti- hente alle skemaer og oplysninger ét sted […]. Børne- gende antal indkøb og investeringer i IT, var det familier skal også kunne finde oplysninger om bør- ikke muligt at godkende alle indkøb og i 1992 blev necheck og børnepasning ét sted,[…]. Borgerne skal godkendelsesprocedurerne derfor ophævet for sta- kunne se egne data i offentlige registre og kunne tens IT-indkøb og de statslige IT-investeringer blev følge deres sag i det offentlige over Internettet. Det reelt givet frit. skaber større åbenhed og mere demokrati" Senest Rapporten ”Info 2000” fra 1994 anbefalede, at har regeringen i maj måned offentliggjort sit mo- staten måtte begynde at diskutere, hvordan IT kun- derniseringsprogram, hvor i det bl.a. hedder: ne udvikles i staten og dermed lagde rapporten op ”Regeringen vil bringe Danmark i front som et mo- til udvikling af en egentlig IT-strategi. Forsknings- derne IT- og vidensamfund og anvende ny teknologi ministeriet fik i 1994 overdraget væsentlige opga- til at ændre den måde, der arbejdes på i den offentli- ver omkring statens IT fra Finansministeriet og det ge sektor. Målet er at yde borgere og virksomheder resulterede bl.a. i udarbejdelsen af årlige hand- en bedre service og frigøre offentligt ansatte til op- lingsplaner for IT udvikling og anvendelse. gaver, der bidrager direkte til borgernes velfærd. I efteråret 2000 nedsatte Finansministeriet Effektiviseringer og mindre bureaukrati opnås, når ”Udvalget om digital forvaltning” - et tværorganisa- hele opgaveløsningen tænkes igennem. På alle om- råder vil regeringen derfor gå nye veje og udfordre 3 Cirkulære af 15. oktober 1964 bestemte af alle EDB- investeringer skulle godkendes i Administrationsafde- 2 Udtalelser efter regeringsseminaret i april 2002. lingen i Finansministeriet. torisk udvalg, der skulle sikre udviklingen af en 1.4 Digital forvaltning i praksis digital forvaltning på tværs af eksisterende organi- En lang række større og mindre projekter er allerede satoriske grænser; sikre bedre og billigere offentlig i gang i den offentlige sektor, for at fremme udvik- service; samt effektivisere arbejdsprocesserne ved lingen af digital forvaltning. Nogle eksempler er: introduktion af digital forvaltning. I udvalget var repræsentanter fra Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns kommune, Fre- deriksberg kommune, IT- og Forskningsministeriet, Erhvervsministeriet, Indenrigsministeriet samt Finansministeriet, der også varetog udvalgets for- mandskab. Tilsammen udgjorde de Den Digitale Taskforce.
1.3 Digital forvaltning ifølge Den Digitale Taskforce I 2002 udgav udvalget en rapport om digital for- 4 valtning . Heri defineredes visionen for en digitali- seret offentlig administration som: ”en forbedret og mere effektiv løsning af forvaltningsopgaver gen- nem anvendelse af informationsteknologi til gavn for både borgere, virksomheder og den offentlige 5 sektor.” Ved at vægte en IT-understøttet udvikling af a r- bejdsprocesser og organisation adskiller digital for- valtning sig fra den hidtidige IT-anvendelse i den offentlige sektor, der primært har indebåret en tek- nisk understøttelse af eksisterende arbejdsproces- ser. Det er vigtigt at påpege at digital forvaltning, hvilket begge definitioner slår fast, handler om at forbedre serviceniveauet overfor samfundet vha. teknologi. Rapporten fra Den Digitale Taskforce har udpeget fire pejlemærker, der skulle styre arbejdet med digital forvaltning. De fire pejlemærker er:
Pejlemærke 1:: Den digitale forvaltning skal ruste borgerne og virksomhederne til netværkssamfundet: Det kan den offentlige sektor i kraft af sin størrelse bl.a. gøre ved at være med til at sætte standarder for IT-brug og øge IT-kompetencerne bredt i befolknin- gen.
Pejlemærke 2:: Den offentlige sektor skal arbejde og kommunikere digitalt: Det drejer sig om at digitali- sere arbejdsprocesserne overfor borgere og virk- 11 somheder.
Pejlemærke 3:: Den offentlige sektors ydelser skal leveres sammenhængende med borgere og virksom- heder i centrum: Borgerne skal have mulighed for at kommunikere med det offentlige ved at henvende sig ét sted. Henvendelsen skal kunne ske 24 timer i døgnet, 365 dage om året.
Pejlemærke 4:: Opgaverne i den offentlige sektor skal udføres, hvor de håndteres bedst: Den digitale forvaltning skal nedbryde forvalt- ningsgrænser og sikre en fleksibel håndtering af konkrete arbejdsopgaver i en mere dynamisk orga- nisation. Videndeling mellem de forskellige dele af den offentlige sektor skal udbygges vha. informati- onsteknologien. I det arbejdsprocesser digitaliseres vil ikke blot processerne blive forandret, men det vil også forandre organisationen, for derigennem at højne serviceniveau og effektivitet.
4 Projekt Digital Forvaltning (2002) ”På vej mod digital forvaltning – vision og strategi for den offentlige sek- tor”, www.e.gov.dk. 5 Rapport om digital forvaltning, Finansministeriet. Projekt Indhold Digital Signatur Projektet har til formål i et samspil med private aktører at etable- re de nødvendige og tilstrækkelige tekniske og organisatoriske rammer for indførelsen og brugen af digital signatur bredt i sam- fundet.
Familien i Centrum Projektet skal analysere den nuværende situation og foreslå sammenhængende digitale løsninger for ydelser og situationer, hvor småbørnsfamilier (børn 0-6 år) er i kontakt med den offent- lige myndighed i forbindelse med f.eks. fødsel, dagpleje, barsel, pasning, børnetilskud/bidrag og førskole, samt kontakten mellem hjem og institutioner.
E-Borger Projektet skal i samarbejde med bl.a. KL og Statens Information vurdere behovet og mulighederne for at skabe én eller flere at- traktive tværgående fælles borgerportaler. Sådanne portaler vil både bidrage til bedre borgerservice, øget effektivisering i den offentlige sektor.
Et samlet integrationsforløb Et øget samarbejde med smidig udveksling af informationer mellem kommunerne og de centrale integrationsmyndigheder vil øge både kvaliteten og effektiviteten for den enkelte udlændings kontakt med den offentlige sektor.
Fra Sygehus til Hjemmepleje . Projektet vil forbedre den digitale kommunikation mellem kommunerne og sygehusene i forbindelse med indlæggelse og udskrivelse af patienter, så man kan yde en mere helhedsoriente- ret indsats.
Arbejdsskadesager I behandlingen af arbejdsskadesager er der kontakt til mange parter. Der er et stort potentiale i at få dette samspil digitaliseret. Særligt i samspillet med kommunerne er der mulige gevinster at hente ved at genbruge lægefaglige vurderinger, som i dag bliver indkaldt af både kommunerne og Arbejdsskadestyrelsen. Målet er, at borgeren kun skal aflevere oplysninger én gang.
En konto for virksomheder i Projektet skal lægge op til beslutning af en samlet konto for virk- det offentlige somheders offentlig retlige betalinger og økonomiske mellemvæ- render med hele den offentlige sektor. Dette vil indebære store effektiviseringsgevinster for både det offentlige og virksomheder - især hvis man samtidig harmoniserer betalingsvilkår, rentesat- ser mv.
12 indeholder elementer, der tillader kontrol udefra 1.5. Den digitale forvaltnings krav til informa- eller muligheder for uønsket afsendelse af oplys- tionsteknologien ninger til tredjepart. En så omfattende afhængighed af informations- Økonomi og effektivitet teknologi gør det nødvendigt at gøre sig en ræk- Målet med digital forvaltning er forbedring af ke overvejelser om, hvilke teknologier der u d- servicen overfor samfundet eksempelvis i form vælges til brug i en digital forvaltning. Hvad er af mere effektiv elektronisk sagsbehandling. de samlede omkostninger, såvel direkte som Serviceforbedringer via Internettet betyder sam- indirekte ved at benytte en bestemt teknologi? tidig på længere sigt en økonomisk besparelse Hvordan fungerer en given teknologi sammen for den offentlige sektor. I det følgende redegøres med andre teknologier, som benyttes i forbindel- for nogle centrale temaer i relation til økonomi se med digital forvaltning? Hvilke muligheder og og effektivitetsdiskussionen. rettigheder har man som bruger af teknologien? Hvor velfungerende er en teknologi? Hvordan Arbejdsprocesser udveksles data mest smidigt mellem systemer- Målet med indførelse af fuld digital forvaltning ne? Hvad er de samfundsmæssige konsekvenser er, som nævnt ikke blot at tilføje en teknologisk af et givent teknologivalg? løsning til eksisterende offentlige sagsbehand- lingsrutiner og arbejdsgange. Effektiviseringsge- Sikkerhed er centralt vinster ved indførelsen af digital forvaltning Sikkerhed er et af de centrale emner i forbindelse forudsætter, at arbejdsprocesserne revurderes og med digital forvaltning. Den øgede brug af tek- ændres. Informationsteknologien skal derfor nologi betyder, at mange oplysninger vil være understøtte en omlægning og forenkling af eksi- digitalt opbevarede og det er derfor nødvendigt sterende arbejdsrutiner. Finansministeriet har at kunne stole på, at den benyttede software ikke på baggrund af en undersøgelse af 65 statslige institutioner beregnet, at der er et effektivise- 1.6. Hvorfor er open source software interes- ringspotentiale på mellem 17 og 31pct. af sags- sant for den offentlige sektor? behandlingsressourcerne ved at overgå til digital Hidtil har den offentlige sektor hovedsagelig sagsbehandling. Det svarer til mellem 2 og 17 gjort brug af leverandørejet software. Et af de pct. af den samlede drift, afhængig af hvilken mange teknologivalg, som den offentlige sektor 6 institutionstype. står over for nu, er spørgsmålet om hvorvidt open source software har tilstrækkelig funktio- Integration af systemer nalitet og brugervenlighed sammenlignet med Men i lige så høj grad afhænger potentialet for leverandørejet software og om det er økonomisk effektivitetsforbedringer af i hvor høj grad de sy- rentabelt set i en helhedsbetragtning stemer, som anvendes til forvaltningens interne Open source software repræsenterer en ræk- sagsbehandling integreres med de systemer, der ke mulige fordele frem for leverandørejet soft- er i kontakt med omgivelserne og at denne inte- ware. Disse fordele vil kort blive ridset op herun- gration foregår på tværs af eksisterende organisa- der, mens definition og diskussion af open source toriske skel. Skal digital forvaltning være effektiv software falder i kapitel 2 og 3. Open source er det nødvendigt, at systemerne kan kommuni- softwares økonomi bliver diskuteret i kapitel 4 til kere med hinanden. Det er nødvendigt at standar- 7 og sammenfattet i kapitel 8. disere sådanne løsninger, så integration af syste- mer og genbrug af data er muligt. Som vi senere Mulighed for besparelser vil komme ind på, er åbne standarder en forud- Open source software er ikke nødvendigvis gra- sætning for en sådan udvikling. Det er derfor rele- tis, men er som oftest væsentlig billigere end vant at rette fokus mod, hvordan offentlige data leverandørejet software. Der kan derfor være udveksles og gemmes. økonomiske fordele for den offentlige sektor i anvendelsen af open source software. Styring Flere offentlige institutioner står overfor at 1.6.2. Åbne standarder og mulighed for inte- skulle udvikle nye IT-systemer. Et centralt gration spørgsmål i forhold til såvel økonomi som effek- Open source software er kendetegnet ved at be- tivitet er, hvordan disse systemer skal udvikles. nytte åbne standarder. Åbne standarder betyder, Groft set kan der stilles to spørgsmål til styringen at principper for udvikling af software fastsættes af udviklingen: Skal den foregå vha. central sty- i offentlige fora i modsætning til leverandørejede ring, hvilket kan betyde at systemet ikke tilpas- (industri-)standarder som er hemmeligholdte. ses lokale behov, eller skal udviklingen foregå Det betyder også, at der ofte, gennem en mere decentralt, hvilket kan betyde, at det samme eller mindre demokratisk mekanisme, er mulig- arbejde udføres og betales flere gange. hed for at øve indflydelse på standarden. Med den digitale forvaltning er det nødvendigt, at Staten som køber man kan læse og udveksle data gnidningsfrit. Ved indkøb af software kan der ofte opstå et tæt Det er derfor relevant at rette fokus på, hvordan forhold mellem leverandør og køber. Det fører offentlige data udveksles og gemmes. ofte til, at der opstår en afhængighed af leveran- døren, ofte omtalt som ’lock-in’-effekt. Når man Mulighed for indsigt først har anskaffet sig et system, er man fastlåst I en digital forvaltning vil mange oplysninger til det og afhængig af, hvornår og hvordan leve- være digitalt opbevarede. Det er derfor nødven- randøren modificerer produktet. En række u d- digt at kunne stole på, at systemer ikke indehol- budsregler er udviklet til at modvirke lock-in, der elementer, der tillader kontrol udefra, eller men spørgsmålet er, om disse er tilstrækkelige. uønsket afsendelse af oplysninger til tredjepart. Der skal derfor tages stilling til hvordan staten, Systemer, hvis kildekode er frit tilgængeligt giver 13 som køber, skal forholde sig til mulige leverandø- såvel det offentlige, som andre eksperter og bor- rer af systemer, herunder spørgsmål og opdate- gere mulighed for at efterkontrollere de pro- ringer og videreudvikling af softwaren. grammer, der bruges. Det er således ikke muligt at gemme fx såkaldte ”bagdøre” dvs. hemmelige Staten som økonomisk aktør indgange, i et open source software produkt, da Den offentlige sektors størrelse i de vesteuropæi- sådanne vil blive opdaget når koden inspiceres. ske samfund medfører, at offentlige dispositio- ner har stor betydning for det private erhvervs- Sikkerhed og kvalitet liv. Det gælder blandt andet teknologianskaffel- Den åbne kildekode giver brugeren og andre se. Ved indkøb er myndigheder underkastet krav interesserede mulighed for at kontrollere om om ikke ensidigt at favorisere enkelte leverandø- programmet er skrevet på en forsvarlig facon og rer. Samtidig er størrelsen af offentlige indkøb, eventuelt at identificere faremomenter for ko- hvis de er koordinerede eller blot sammenfal- dens stabilitet og sikkerhed. Det giver en mulig- dende, ensbetydende med, at valgte produkter hed for, at open source software bliver sikkert og kan få en markedsledende status på det danske får en høj kvalitet. marked afhængig af produktets grad af import- indhold eller eksportandele. Således vil de inve- Leverandøruafhængighed steringer der er forudsat i konceptet om digital Ved indkøb af software kan der ofte opstå en forvaltning kunne få effekter på markedsstruk- såkaldt ’lock-in’-situation: Når man først har turer og prisudvikling på danske markeder, mens anskaffet sig ét system, er man fastlåst til det og de ikke nævneværdigt vil berøre de globale mar- bliver afhængig af, hvornår og hvordan leveran- kedsprodukter. døren modificerer produktet. Ved brug af open source software, der bygger på åbne standarder, 6 FM’s publikation Digitalisering og effektivisering i vil denne ’lock-in’ ikke opstå. Data er ikke lagret i Staten – maj 2002, s. 50. et leverandørejet format og det er muligt for brugerne at skifte mellem flere forskellige s y- software. Beslutningen betyder, at alle franske stemer og dermed også flere forskellige leveran- statslige og kommunale myndigheder så vidt dører. muligt skal gøre brug af open source software. Det drejer sig om software, hvor programkernen Mulighed for tilpasning og genbrug skal være offentlig tilgængelig, og hvor de færdi- Da kildekoden er åben og det er tilladt at modifi- ge programmer er frit tilgængelige uden bereg- cere denne, kan offentlige myndigheder tilpasse ning – bl.a. via Internettet. open source software til de givne behov. En så- For at følge op på den franske regerings be- dan tilpasning vil kunne genbruges i andre dele slutning blev der i august 2001 nedsat et kontor, af den offentlige sektor med færre omkostninger The Agency for Information and Communication til softwaretilpasning til følge. Technologies in the Administration (ATICA), der skal koordinere IT-initiativerne i og mellem de 1.7 Open source software i politisk fokus offentlige myndigheder. Kontoret skal bl.a. sikre at offentlige IT-projekter gør brug af open source Open source software har fået det politiske sy- standarder med henblik på sikring af interopera- stems bevågenhed. I år 2000 vedtog Folketingets bilitet samt reducering af udgifter til IT. Forskningsudvalg en beretning over ”Forslag til Endelig ønsker den franske regering, at for- folketingsbeslutning om en strategi for udbre- 7 bedre mulighederne for mindre virksomheder på delsen af open source programmel i Danmark”. softwareområdet, ved at give mulighed for at Heri henstillede udvalget til regeringen bl.a., at arbejde med offentlige open source projekter. regeringen gennem statens IT-politik skulle bi- Målet er således at støtte en videreudvikling af drage med at formidle information om mulighe- open source software. derne i open source software, samt anbefale at brugen af open source software indgik som en Andre lande mulighed ved udbud vedrørende IT. I Europa har Flere open source software-initiativer har set flere lande igangsat initiativer med brug af den- dagens lys både på europæisk og på verdensplan. ne type software. Det har betydet enten udskift- I Finland har nogle parlamentsmedlemmer med ning af eksisterende systemer med open source Kyösti Karjula i spidsen udstedt en anbefaling software, eller anbefalinger om fremtidig brug af om brugen af Linux-platforme i den offentlige open source software. forvaltning. En arbejdsgruppe nedsat under den Europæiske Kommission har netop udgivet en Tyskland rapport, der anbefaler de offentlige administrati- Den tyske centraladministration har i juni 2002 oner i medlemslandene at bruge og udveksle indgået en rammeaftale med IBM og firmaet erfaringer med open source software. Endelig har SuSe om levering af open source løsninger, base- der i Peru været en del diskussion om et lovfor- ret på Linux. Aftalen muliggør, at den tyske of- slag, der dikterer offentlige myndigheder kun at fentlige forvaltning kan erhverve Linux-baserede købe og anvende open source løsninger. Argu- systemer til en reduceret pris hos IBM. Aftalen menterne for brug af open source software base- giver mulighed for levering af servere, såvel som rer sig her på mulighederne for indsigt, datas levering af Linux baserede PC- arbejdspladser. bestandighed og sikkerhedsaspektet. IBM vil løbende supportere brugen af systemer- ne. Tysklands regering ønsker med kontrakten at 1.8. Konklusion fremme alternativer til Microsoft, men der er Den offentlige sektor skal omstilles til at kom- ikke tale om en lov, snarere et tilbud til de of- fentlig beslutningstagere. munikere digitalt og skal ved brug af specielt Internettet, levere offentlige ydelser med borge- ren i centrum. Det betyder at der i højere grad England 14 Det engelske kontor for digital forvaltning, The skal leveres sammenhængende ydelser, der kræ- ver øget samarbejde på tværs af forvaltningerne. Office of E-envoy, har i slutningen af juli 2002, udstedt en engelsk politik på open source områ- Også økonomisk betyder omstillingen til di- gital forvaltning store udfordringer, idet der i de det. I open source politikken fastslås, at den en- gelske regering og de engelske myndigheder i kommende år skal investeres massivt i IT i den fremtiden vil overveje open source software- offentlige sektor. Det er derfor naturligt at der i forbindelse med disse investeringer nøje vurde- løsninger på lige fod med leverandørejede løs- ninger ved indkøb af IT. Ydermere er det mål- res, hvilke former for IT-teknologi der tænkes anvendt og hvilke markedsstrukturelle effekter sætningen, at den engelske regering så vidt mu- ligt fremover vil anvende produkter, der er base- det offentliges dispositioner kan ventes at få. I ret på åbne standarder. Som udgangspunkt øn- denne sammenhæng er det væsentligt at se på om open source software er et seriøst alternativ sker den engelske stat at få ”mest muligt for pengene” ved IT-køb, hvilket er et af argumen- til leverandørejet software. terne for at overveje open source software. Ydermere ønsker den engelske regering i fremti- den at undgå problemer med ”lock-ins” i forhold til en specifik leverandør.
Frankrig Den franske regering har besluttet, at den fran- ske centraladministration skal opsige sin aftale med Microsoft om levering og brug af deres
7 Beretning afgivet af Forskningsudvalget den 2. oktober 2000, beslutningsforslag B114. Kapitel 2
Hvad er open source software?
Hvem ville købe en dåse tomater uden deklaration 2.1.2. Deling af software og viden på, eller hvem ville købe en bil med motorhjelmen En fælles holdning indenfor open source miljøet er, svejset fast? - tilhængere af open source software at begrænsningerne i rettigheder for brugeren af stiller sådanne retoriske spørgsmål for at under- leverandørejet software forhindrer deling af soft- strege, at køberen af leverandørejet software har ware og viden, og at dette er i konflikt både med for få rettigheder. Når software er open source er brugerens interesse, men også i bredere forstand kildeteksten tilgængelig, brugeren har ret til at æn- med målsætningen om at fremme udviklingen af dre den og flere brugere kan indbyrdes udveksle softwareteknologien. forbedrede udgaver. Ved traditionel software, som Et andet vigtigt element i holdningerne inden- vi i rapporten betegner som “leverandørejet soft- for open source verdenen er støtten til åbne stan- ware”, har brugeren ikke mulighed for selv at æn- darder. Html-standarden er et eksempel på en åben dre softwaren. Når der er behov for fejlrettelser, fx standard. Åbne standarder er især karakteriseret af alvorlige sikkerhedsfejl, er brugeren afhængig af ved at deres definitioner er offentligt tilgængelige, en enkelt leverandørs evne og vilje til at levere så- modsat fx Microsofts doc-filformat for danne - som den dårligt stillede ejer af en bil, hvor tekstbehandlede dokumenter, der er hemmeligt. motoren kun kan repareres på leverandørens værk- Åbne standarder fremmer leverandøruafhængig- sted og på leverandørens betingelser, i øvrigt. hed. For eksempel kan alle på basis af definitionen Open source software er således knyttet til af Html-standarden søge at udvikle programmer, spørgsmålet om rettigheder til software. Dette kapi- der skriver eller læser Html-dokumenter (fx web- tel introducerer open source ved først at skitsere browsere). hvorledes det er knyttet til en holdningspræget praksis og bevægelse blandt udviklere og brugere 2.1.3. Internettets åbne filosofi af software. I resten af kapitlet beskrives brugerens Internettets udvikling fra begyndelsen i 80erne og rettigheder således som de fastsættes i licenser for 90erne var på flere måder knyttet til open source open source software. Som et eksempel gennem- tankegangen. De centrale netværksprotokoller gås licensen for open source webserveren Apache. m.m. udvikledes i en åben standardiseringsproces i Dernæst kommer en generel oversigt over de ret- regi af World Wide Web Consortium og Internet tigheder, brugeren har til open source software. Det Engineering Taskforce bl.a. på grundlag af indhø- er som regel - men ikke altid - gratis at anskaffe stede erfaringer med reference-implementationer open source software, hvilket uddybes, og derefter af standarderne. Det var programmer hvis kilde- diskuteres sammenhængen mellem open source og tekst var tilgængelig og som blev distribueret under åbne standarder. Det lovmæssige grundlag for open source lignende licenser. 15 softwarelicensering udgøres af ophavsretslovgiv- En del af udviklingsarbejdet havde rod i univer- ningen, hvilket skitseres til sidst, hvor arbejdsgrup- sitetsmiljøer og disses tradition for åbenhed og pens valg af betegnelsen "leverandørejet" software publicering af resultater. Internettet med elektro- også begrundes. nisk post og nyhedsgrupper var kommunikations- kanal for de grupper, som i 90erne udviklede open 2.1. Open source som praksis og bevægelse source programmer som Apache og operativsyste- met Linux. Den vellykkede udvikling af disse pro- Free Software Foundation er den mest kendte af de grammer viste at ekstremt komplicerede program- tidlige organisationer, der arbejdede for at fremme mer kunne udvikles som open source. En generati- det som i dag betegnes som open source (åben kil- on af softwareudviklere, netværksfolk, systemad- dekode). Free Software Foundation (FSF) oprettedes ministratorer m.fl. indhøstede via deltagelse i i 1985 af Richard Stallman for at støtte udviklingen Internettets udvikling positive erfaringer med tek- af en vifte af software med operativsystem, over- nologispredning baseret på åbne standarder og sætter, editor m.m. Målet var at skabe en så omfat- tilgængelig kildetekst. tende softwarepakke, at en bruger kan få rådighed over en komplet produktiv desktop helt uden leve- 2.1.4. Patenter randørejet software. Open source tilhængere har engageret sig i debat- Open Source Initiative (OSI) dannedes i 1998 for ten om indførelse af patenter på software, der ses at etablere et pragmatisk alternativ til FSF. Folkene som en hæmsko for udvikling og spredning af ny bag OSI, herunder Eric Raymond, opfattede FSF som viden indenfor softwareområdet. Softwarepatenter ideologisk og konfronterende, og ønskede at etable- kan skabe vanskeligheder for open source projekter, re en platform for at udbrede open source ideerne eftersom sådanne sjældent råder over finansielle på en mere pragmatisk måde især overfor IT- midler til at betale for patenterede metoder. Soft- industrien. warepatenter diskuteres ikke nærmere i denne 3. The end-user documentation included with the rapport. redistribution, if any, must include the following acknowledgment: "This product includes software 2.1.5. Open source kan kommercialiseres developed by the Apache Software Foundation Er open source forenelig med kommercielle forret- (http://www.apache.org/)."(..) ningsstrategier - eller står og falder konceptet med 4. The names "Apache" and "Apache Software Foun- idealisme og frivillig arbejdskraft ? Eftersom en dation" must not be used to endorse or promote open source licens giver brugeren ret til at kopiere products derived from this software without prior og distribuere softwaren, undergraves leverandø- written permission.(..) rens mulighed for at sælge licenser. Langt den over- 5. Products derived from this software may not be vejende del af omkostningerne til software går called "Apache" (..) imidlertid ikke til den oprindelige udvikling af THIS SOFTWARE IS PROVIDED ``AS IS'' AND ANY softwaren, men til serviceydelser i form af tilpas- EXPRESSED OR IMPLIED WARRANTIES (..) ARE ning og vedligeholdelse, og open source modellen er DISCLAIMED. (..) ikke en hindring for at firmaer kan sælge sådanne This software consists of voluntary contributions ydelser. made by many individuals on behalf of the Apache Mange private virksomheder er involveret i ud- Software Foundation. For more information on the viklingen af open source software. Sun og Netscape Apache Software Foundation, please see har iværksat store open source udviklingsprojekter
12 Kilde: http://www.opensource.org dard” i den snævrere betydning af en offentliggjort brugeren ikke må forhindres i at foretage dekom- definition. pilering mhp. at opnå interoperabilitet. Dvs. bruge- Det er logisk at open source software fortrinsvis ren må gerne søge at genskabe kildeteksten til dele bruger åbne standarder. For det første fordi åbne af softwaren, såfremt dette er nødvendigt for at standarder er i takt med værdigrundlaget i open etablere en grænseflade mellem programmet og source tankegang. For det andet indebærer brugen andet programmel. af en standard i et open source program i sig selv en Licenser for leverandørejet software indeholder delvis offentliggørelse af standarden. normalt ansvarsfraskrivelser helt svarende til dem, Der er dog ikke en entydig sammenhæng mel- der er indeholdt i Apache-licensen (afsnit 2.2). En lem softwarens licensform og åbenheden af de bruger der "hackes" og påføres store omkostninger standarder, softwaren benytter. For det første kan som følge af et sikkerhedshul i softwaren, kan ikke leverandørejet software bruge åbne standarder. For få erstatning hos leverandøren. det andet bruger visse open source programmer Der kan være grund til at brugeren af leveran- rent faktisk lukkede formater. Fx bruger OpenOffice dørejet software sætter sig ind i de nærmere be- /StarOffice bl.a. Microsofts doc-format. Normalt stemmelser i licensen: sker dette nødtvungent, for at sikre at softwaren Microsofts licenser for organisationer med kan bruges sammen med eksisterende, lukkede mange brugere - de såkaldte volumen-licenser - har formater, og i tilfældet Staroffice/OpenOffice har en fælles del ved navn Products Use Rights (brugs- produktet et eget, foretrukket filformat, som er regler for produkter).13 Produktbrugsreglerne inde- åbent. holder nogle kontroversielle afsnit, der giver Micro- soft visse vidtgående rettigheder overfor brugeren: 2.6. Licenser og ophavsret - Reglerne giver Microsoft ret til at ind- samle og opbevare tekniske oplysninger Ophavsretslovgivningen er grundlaget for at soft- om brugeren. Oplysningerne må også vi- wareleverandøren kan bruge licenser til at fastlæg- deregives til tredjepart så længe brugeren ge rettigheder (og pligter) for brugerens anvendelse ikke kan identificeres (s.1-2) af softwaren. Ifølge ophavsretslovgivningen, både i Danmark - I afsnittet om Internetbaserede service- og andre lande, regnes software for værker i op- komponenter fastslår licensen, at for visse software-komponenter har Microsoft ret havsretslovens forstand. Paragraf 1, stk. 3 i den til automatisk at downloade opgraderin- danske lov om ophavsret lyder: “Værker i form af ger og fejlrettelser til brugerens maskine edb-programmer henregnes til litterære værker”. (s.7) Som bekendt er der normalt ikke tale om at bruge- ren underskriver licens-aftalen. Det normale er, at Microsofts indsamling af oplysninger om bru- geren kan ske via Internettet, idet installation, akti- brugeren ved at tage softwaren i brug implicit ac- vering eller brug af Microsofts operativsystemer cepterer licensvilkårene. Ofte gør et installations- eller Internet-browsere kan indebære, at softwaren program brugeren opmærksom på licensvilkårene - automatisk etablerer forbindelse til Microsoft. Den og på at ibrugtagning regnes som en accept af vil- kårene. kompetente bruger kan dog antagelig beskytte sig mod i hvert fald dele af de foranstaltninger, licens- Ophavsretten til leverandørejet software tilhø- rer normalt en kommerciel virksomhed, fx har Mi- reglerne giver Microsoft ret til, fx ved at de-aktivere bestemte features, eller i sidste ende slette visse crosoft ophavsretten til Windows- programmer. operativsystemerne. For open source software kan ophavsretsindehaveren fx være The Apache Foun- Selv om leverandørejet software i dag er den traditionelle form for software, er de stærke be- dation, der har ophavsretten til Apache, som følge af at udviklerne af softwaren har overdraget deres grænsninger af brugerens rettigheder en forholds- vis ny foreteelse. I 40erne og 50erne blev software ophavsret til den. overvejende udviklet i forskningsmiljøer. Kommer- I rapporten har vi valgt at bruge betegnelsen 18 "leverandørejet software" om software med traditi- ciel softwareudvikling foregik især hos hardware- producenter som IBM, der udviklede software til onelle licenser. I andre sammenhænge har man brugt betegnelsen "proprietær software". Ingen af levering sammen med hardwaren, og kunden be- talte ikke særskilt for softwaren. Software til leve- de betegnelser, vi kender til, synes helt rammende; ring mod betaling var sjælden, og var normalt spe- og modstillingen leverandørejet/open source kan cialsoftware, der udvikledes på basis af kontrakt være misvisende eftersom firmaet eller udviklerne i med en enkelt stor kunde. begge tilfælde indehaver ophavsretten. Først så sent som i 1960erne opstod i USA for- retningsmodellen for leverandørejet software. Der Nærmere bestemt forstår vi ved leverandørejet havde udviklet sig en industri af softwareleveran- software, at licensen: dører, som var uafhængige af hardwareproducen- - ikke giver adgang til kildeteksten terne, og som producerede til et marked, hvor der - kun giver en stærkt begrænset adgang til kunne være flere kunder, der var interesseret i den distribution, typisk til formål, der er knyt- samme software. I den forbindelse opstod leveran- tet til den enkelte brugers almindelige dørens stærke interesse i at have eneret til distribu- brug af programmet, fx skabelse af backup tion og dermed salg af softwarelicenser, og heraf kopi fulgte tilpasningen af ophavsretslovgivningen m.v. til at dække softwareområdet. I den tidlige fase af Ved leverandørejet software kan der være tale computerens historie var det derimod almindelig om, at licensen direkte forbyder brugeren at søge at praksis, at brugeren havde rettigheder til softwaren genskabe kildeteksten ud fra softwarens binære i stil med de, som gives af open source licenser, der form, ved de-kompilering eller "reverse enginee- ring". Ophavsretsloven fastsætter dog en grænse for rækkevidden af denne form for forbud for så vidt angår interoperabilitet. Paragraf 37 fastsætter, at 13http://www.microsoft.com/licensing/downloads/pu r.pdf således i en vis forstand er de rigtige "traditionelle" gratis eller næsten gratis. Omkostninger til tilpas- rettigheder til software. ning, vedligeholdelse m.v., der udgør hovedparten af de samlede omkostninger i forbindelse med 2.7. Konklusion software, skal stadig afholdes. Open source software giver brugeren en højere Kernen i open source begrebet er brugerens adgang grad af leverandøruafhængighed end leverandøre- til kildeteksten og ret til at ændre og distribuere jet software: retten til ændringer giver ret til at softwaren, som fastlagt i en open source licens. vælge leverandør til vedligeholdelsesopgaver, og Open source er også knyttet til Internettets udvik- open source softwarens brug af åbne standarder ling og til holdninger om videndeling, frihed og giver større valgfrihed med hensyn til den øvrige åbne standarder. software, som den skal bruges sammen med. Retten til at distribuere medfører, at open sour- ce softwaren - dog ikke hvis den er specialudviklet - kan anskaffes til distributionsomkostningerne, dvs.
19 Kapitel 3
Open source som desktop, infrastruktur og spe- cialudviklet software
14 I analysen af de økonomiske konsekvenser af øget denfor desktop software. Behlendorf peger bl.a. brug af open source software i det offentlige vil på, at open source udviklere især har arbejdet med arbejdsgruppen inddele software i tre kategorier: at udvikle den form for software, de selv anvendte, - software på desktoppen (hvor de økono- og at dette ikke omfattede tekstbehandlingspro- miske konsekvenser analyseres i kapitel 5) grammer og andre kontorprogrammer. De senere år - infrastruktur software (kapitel 6) er der imidlertid fremkommet en række gode Open - specialudviklet software (kapitel 7) Source programmer til tekstbehandling m.m. I dette kapitel giver vi en definition af de tre ka- tegorier, og fremhæver nogle betingelser for indfø- 3.2.1. Open source alternativer relse af open source software, der er specifikke for Det er arbejdsgruppens indtryk, at StarOffice og hver kategori. OpenOffice.org er de to open source alternativer indenfor Office-programmel, som er mest interes- 3.1. Definitioner sante for det offentlige. De to produkter er stort set identiske. OpenOffice.org er et rent open source Software på desktoppen er den software, som den administrative medarbejder anvender i det daglige. produkt. StarOffice indeholder OpenOffice.org og i Vi tænker særligt på kontorprogrammel som fx tilgift en mindre, leverandørejet del, bl.a. database- tekstbehandling, regneark og andre programmer i software. Licenser til StarOffice sælges af firmaet kontorpakker, samt webbrowsere, epostklienter og Sun for nogle få hundrede kroner. Vi har i arbejds- gruppen kun beskæftiget os med den (langt over- kalenderprogrammer. Kategorien omfatter både software i form af selvstændige applikationer, fx til vejende) del af StarOffice som også findes i OpenOf- tekstbehandling, og software i form af klienter, fx fice.org, og finder det rimeligt at betragte de to tvil- epostklienter, som kræver forbindelse til en server. lingeprodukter som ét - fremover betegnet “StarOf- Infrastruktur software er fx webservere, mail- fice/OpenOffice”. Som udviklingsprojekt ledes Sta- rOffice/OpenOffice af Sun, og bidragene kommer servere og operativsystemer. Generelt udgør infra- struktur softwaren det underliggende element, som både fra Sun og uafhængige udviklere. digital forvaltning og i det hele taget det moderne StarOffice/OpenOffice er interessant fordi det er netværkssamfund hviler på. Det er en elektronisk almindeligt anerkendt, at produktet har en høj kva- parallel til den trafikale infrastruktur i form af mo- litet, bl.a. på baggrund af uafhængige tests og an- meldelser. 15 Endvidere er StarOffice/OpenOffice torveje og jernbaner. Den vigtigste del af infrastruk- turen er Internettet og World Wide Web, som bl.a. efter vores opfattelse særligt interessant fordi det: forbinder borgere med forvaltning. - er en fuld kontorpakke svarende til pro- Ved specialudviklet software forstår vi soft- grammerne i Microsoft Office, omfattende ware som udvikles for det offentlige med henblik blandt andet tekstbehandlingsprogram- på en bestemt anvendelse. met Writer (jf. Microsoft Word), præsenta- tions-programmet Impress (jf. PowerPoint) og regnearket Calc (jf. Excel) 3.2. Software på arbejdsstationen - bruger XML som basis for produktets eget, 20 Software på desktoppen er i den offentlige sektor foretrukne filformat domineret af Microsofts produkter, herunder Office- - har en god kompatibilitet med Microsoft- pakken med tekstbehandlingsprogrammet Word. formaterne Microsoft-produkternes dominans betyder, at Mi- crosofts formater udgør de facto standarden for 3.2.2. Test udveksling af tekstbehandlede dokumenter i det Arbejdsgruppen har foretaget en kompatibilitets- offentlige. Det vigtigste af disse formater af doc- test af StarOffice/OpenOffice, dvs. af produktets formatet, der anvendes af Word. Doc-formatet be- evne til at udveksle dokumenter i doc-formatet og tegnes i det følgende som et filformat, jævnfør at andre Microsoft-formater. Testen har omhandlet formatet bruges til at gemme et dokument som en produkt-varianten StarOffice og er beskrevet i bilag. fil. Konklusionen på denne test er, at der ved konverte- På kort sigt er det derfor en betingelse for u d- ring normalt ikke tabes information (hvorved for- bredelse af open source alternativer på arbejdssta- stås at en del af teksten forsvinder eller ændres), tioner, at de kan håndtere Microsoft-formaterne. Dette er vanskeligt at opnå fuldt ud, fordi Microsoft- 14 formaterne er hemmelige. Der er således ikke fri Se Behlendorfs "Open Source as a Business Strategy" i konkurrence på arbejdsstationen. Det peger på det antologien M. Stone (et al.) "Open Sources: Voices from ønskelige i, at der på lang sigt indføres åbne stan- the Open Source Revolution", O'Reilly 1999. Bogen er darder på desktoppen, især et filformat for tekstbe- tilgængelig online på http://www.oreilly.com handlede dokumenter. Et vigtigt spørgsmål er, hvil- /catalog/opensources/ 15 Se fx PC World Danmark, august 2002 ke krav, der bør stilles til en ny standard, udover at (http://www.pcworld.dk/default.asp?Mode= den skal være åben. 2&ArticleID=3620) Apache-udvikleren Brian Behlendorf nævner en eller InfoWorld, maj 2002 række historiske og kulturelle årsager til at open (http://www.infoworld.com/articles/ap/xml/02/06/03 source har været relativt svagt repræsenteret in- /020603apstaroffice.xml) men at der i nogle tilfælde sker et tab af layout, især - Færdige dokumenter: De HTML- med hensyn til placeringen af layout-elementer. dokumenter, der offentliggøres på det of- Det er vanskeligt at afgøre om sværhedsgraden fentliges websites, overholder i de færre- 18 af dokumenterne i testen (fx kompleksiteten af ste tilfælde HTML-standarden fuldt ud. layouten) er repræsentativ i forhold til de doku- Årsagen er ofte, at de værktøjer, der bru- menter, der udveksles mellem organisationer i det ges til at generere HTML-koder automa- offentlige. De fleste dokumenter vil kunne udveks- tisk, ikke gør det korrekt, og at det er tids- les uden problemer, men for et mindretals ved- krævende at rette fejlene manuelt. I man- kommende vil der ske tab af layoutet. Et forsigtigt ge tilfælde er forholdet uden praktisk be- skøn er, at der vil opstå en eller anden grad af pro- tydning, men i en del tilfælde giver det fx blemer - hvoraf de fleste vil være let overkommeli- vanskeligheder for de brugere, som er af- ge - for 10-20% af dokumenterne. De kompatibili- hængige af standardens hensyntagen til tetsproblemer der kan komme i forbindelse med synshandicappede beslutninger i enkelte organisationer om at gå over til StarOffice/OpenOffice - mens det offentlige i - Ikke færdige dokumenter: Det er alminde- ligt at borgere er nødt til at råde over pro- øvrigt fortsat anvender Microsofts-formaterne - er således overkommelige, men de vil udgøre et irrita- grammel, der kan håndtere Microsoft- formaterne hvis de vil læse mere foreløbi- tionsmoment og en omkostning i form af tid an- ge dokumenter fx i forbindelse med ufor- vendt til at løse eller omgå problemer med tabt layout. melle høringsaktiviteter, eller hvis de vil foretage elektronisk udveksling af doku- Det er vanskeligt at forestille sig, at der i fremti- den vil komme open source eller andre alternativer menter med fx skattemyndigheder. (Dette er i øvrigt ikke i modstrid med ovennævn- som kan håndtere Microsofts formater fuldstændig te retningslinjer fra IT- og Telestyrelsen, fejlfrit. Doc-formatet m.fl. er Microsofts forret- ningshemmelighed, og der kommer løbende æn- som kun gælder for færdige dokumenter) dringer af det. Arbejdet for alternativerne med at - For eksempel kan Danmarks Radios ser- opnå kompatibilitet er således en evig kamp op ad vice med direkte transmission af radioud- bakke. sendelser over Internettet ikke benyttes af Samlet set er der således tale om, at den offent- lyttere der bruger open source operativsy- lige sektor på den ene side nyder godt af, at der stemet Linux på PC’eren. DR har valgt overhovedet findes en altdominerende standard. Windows Media Player fordi det er gratis Det er væsentligt, at dokumenter kan udveksles for institutionen. Der findes et alternativt uden særlige problemer. På den anden side, er kon- produkt, “RealPlayer”, som kan benyttes kurrencen mellem alternative kontorpakker til en både på Windows, Mac og Linux, men det vis grad sat ud af kraft, fordi andre produkter end skal DR betale for at bruge. DR har været Microsofts uundgåeligt vil have kompatibilitets- kritiseret af open source foreningen problemer. Der er derfor tale om en indlåsningssi- SSLUG og begrunder bl.a. beslutningen med, at kun 0,7% af DR’s lyttere benytter tuation, der gør at dominansen af Microsofts pro- 19 dukter indenfor det offentliges anvendelse af kon- Linux. torprogrammel fastholdes. 3.2.4. Muligheder og begrænsninger i en åben, 3.2.3. Åbne standarder for elektronisk kommu- XML-baseret standard for tekstbehandlede do- nikation med borgerne kumenter Spørgsmålet om åbne og lukkede formater på De aktuelle vanskeligheder ved at overholde mål- desktoppen har en yderligere dimension når det sætningen om åbne standarder er i sig selv alvorli- drejer sig om det offentliges kommunikation med ge. Desuden er de et fingerpeg om, at ved den fort- borgerne. Principielt er det uacceptabelt, hvis bor- satte digitalisering - som kræver integration mel- 21 gerne er nødt til at vælge kontorprogrammel, lem et meget stort antal systemer, og dermed stil- browser eller andet software fra en bestemt leve- lingtagen til hvilke grænseflader, der skal benyttes randør for at kunne modtage information fra det mellem systemerne - vil særligt spørgsmålet om offentlige. brugen af Microsofts formater trænge sig på med Ifølge regler fastsat af IT-og Telestyrelsen skal øget styrke, både internt i det offentlige og i forhold statslige publikationer på nettet overholde HTML- til borgerne. 16 standarden. I beskrivelsen af målsætningen for Det centrale område at søge at påvirke med en reglerne refereres ikke direkte til princippet om strategi for brug af åbne formater på arbejdsstatio- åbne standarder. I stedet anvendes et mere prag- nen synes at være det filformat, det offentlige an- 17 vender internt til udveksling af tekstbehandlede matisk begreb om "teknisk bred tilgængelighed". dokumenter - i dag doc-formatet fra Microsoft Ministerier, styrelser m.m. publicerer en stor Word. mængde information i dag, som er meget let til- For det første er formatet for tekstbehandlede gængelig for borgerne. Samtidig kan man konstate- dokumenter mere centralt end formaterne for de re, at det kniber med at overholde princippet om øvrige faciliteter i kontorpakker (regneark, præsen- åbne standarder (eller bred teknisk tilgængelighed) tationsprogrammer m.m.), simpelthen fordi det i det eksterne forhold til borgerne. overvejende er denne type dokumenter, der ud- veksles. For det andet vil det være langt lettere for
16 Se publikationen "Om netpublikationer - Statens 18 Hans Christians Studts undersøgelse af offentlige standard for elektronisk publicering", der selv er publi- danske websider, http://home13.inet.tele.dk/ ceret på nettet i HTML, på adressen hcstudt/w3c/index.html http://www.netsteder.dk/publ/netpubl2/index.html 19 Kilde: http://www.dr.dk/netradio/ 17 Se denne rapports kapitel 2 for en definition af be- grebet åben standard det offentlige at sikre, at den eksterne elektroniske elektronisk udveksling af ikke færdige u d- udveksling med borgerne sker på basis af åbne for- gaver. Formatet må derfor ikke være be- mater, hvis det offentlige selv bruger åbne formater grænset til at være et slutformat. Derfor er i den interne udveksling. PDF-formatet ikke velegnet I rapportens konklusion (kapitel 9) opstiller vi forskellige scenarier for, hvorledes det offentlige Ovenstående krav er langt fra udtømmende. En kan indføre en åben, XML-baseret standard for ud- samlet kravspecifikation vil være meget omfatten- veksling af tekstbehandlede dokumenter. Som en de, ligesom arbejdet med at udvikle den, for det er forudsætning for strategidiskussionen i kapitel 9 ikke givet hvad den bør omfatte. Blandt de andre begrunder vi i dette afsnit, nogle forudsætninger for krav, en standard skal leve op til, er at tekstbehand- diskussionen. lingsprogrammer skal kunne gemme (lagre) et do- På et principielt plan er det almindeligt aner- kument hurtigt. De ovennævnte krav er fremhævet kendt, at den digitale forvaltning bør baseres på fordi de viser, at de eksisterende, udbredte formater åbne standarder. Det understreges f.eks. i rapporten ikke er tilstrækkelige. 20 “Digital Forvaltning”. Fordelen ved at erstatte doc-formatet med et åbent format er især, at det vil 3.2.5. XML-standard Der er derimod meget der taler for at XML (Extensi- skabe en reel konkurrence, med deraf følgende stør- re konkurrence på pris og kvalitet, og herunder bed- ble Mark-up Language) er velegnet som udgangs- re betingelser for at vælge open source alternati- punkt for en standard for kontordokumenter. XML 21 og tilhørende standarder udvikles af World Wide ver. 22 Web Consortium. XML er den basale standard og Det er endvidere en forudsætning, at det of- fentlige fortsat kan foretage intern dokumentud- ved siden af arbejder konsortiet med udviklingen af veksling uden væsentlige kompatibilitetsproble- en vifte af tilhørende standarder, bl.a. til at definere mer. transformationer mellem forskellige XML-baserede Det er derfor vigtigt at forsøge at definere strategier formater og til at definere layout. som giver begge fordele, dvs. både leverandøruaf- XML er i forvejen almindelig anerkendt som et værdifuldt udgangspunkt for standardisering. I hængighed og et format som kan benyttes af alle 23 offentlige organisationer. rapporten Digital Forvaltning foreslås XML som I princippet er der intet i vejen for at standarder et centralt element i fremtidige standarder for ud- for udveksling af kontordokumenter kan være åb- veksling af data i det offentlige. XML er desuden ne. Internettets udvikling viser at åbne standarder valgt som udgangspunkt for nogle offentlige stan- 24 for yderst komplekse tekniske forhold kan være dardiseringsprojekter, bl.a. i sundhedssektoren og grundlag for kommunikation mellem programmer 25 leveret af uafhængige producenter (fx af web- og i den statslige forvaltning. XML og tilhørende mail-servere og -browsere). Den nuværende situati- teknologier er attraktive, fordi de er baseret på åbne on på desktop-området med "standardisering-via- standarder og fordi XML allerede har fået et inter- monopol" er altså ikke den eneste måde at opnå nationalt momentum i form af omfanget af tilslut- standardisering. ningen til principperne i XML samt af teknologiens Arbejdsgruppen opregner først nogle basale begyndende anvendelse. Det kan således forventes, krav, som det er oplagt at et format for tekstbe- at der vil blive et meget stort udbud af software, der handlede dokumenter skal leve op til. Disse krav understøtter XML. medfører at eksisterende, udbredte formater som I diskussionen om anvendelse af XML som ud- HTML og PDF ikke er velegnede. Derefter diskuterer gangspunkt for en standard for tekstbehandlede vi mulighederne for at basere en standard på XML. dokumenter skal man imidlertid være opmærksom En standard for et format for tekstbehandlede på, at fra den nuværende, rent principielle enighed dokumenter skal bl.a. opfylde følgende krav: om XMLs fordele er der lang vej til, at det offentlige 22 - Standarden skal omfatte dokumentets faktisk står med en brugbar standard. Det er der layout. Det er ikke tilstrækkeligt at kunne flere grunde til: udveksle tekster uden layout, for eksem- - XML og tilhørende standarder udviklet af pel som det normalt sker med almindelig World Wide Web Consortium kan ikke i elektronisk post. Flad tekst (ASCII-tekst) sig selv udgøre en standard for et passende lever per definition ikke op til kravet om format. En sådan standard kan derimod at kunne udtrykke layout defineres ved hjælp af XML og tilhørende - Dokumentets layout skal være uafhængig teknologier. Der foregår ikke et sådant de- af indstillinger, type m.v. af den software, finitions-arbejde i regi af konsortiet, og det der bruges til at vise layoutet på en skærm synes også at være uden for konsortiets eller udskrive dokumentet. Fx skal et mi- område at arbejde med en sådan specifik nisteriets logo forblive på det samme sted anvendelse af XML i dokumentet. Derfor er HTML-standarden - De igangværende XML-relaterede offent- uegnet, fordi layoutet af et HTML- lige projekter i Danmark omfatter ikke dokument afhænger af den enkelte HTML- udvikling af en XML-baseret standard for browsers type og indstilling, f.eks. størrel- tekstbehandlede dokumenter. Projekterne, sen af browserens vindue der henvises til ovenfor i dette afsnit, om- - Modtageren af et dokument skal kunne modificere dokumentet. Det skal altså væ- 22 http://www.w3c.org re muligt, at man i et samarbejde om ud- 23 Finansministeriet, maj 2001 formningen af et dokument foretager 24 som grundlag for udviklingen af elektronisk patient- journaler, se http://www.sst.dk/faglige_omr/ informa- tik/epj/med/medicin.asp 20 Finansministeriet, maj 2001 25XML-projektet vedr. udveksling af data i det offentli- 21 jf. diskussionen i afsnit 3.2.1 om kompatibilitetspro- ge, se http://www.oio.dk/XML/XMLprojektet blemer i relation til StarOffice/OpenOffice.org handler derimod dokumenter med visse Anvendelse af StarOffice/OpenOffice- formatet faste strukturer (fx patientjournaler og di- introducerer således ikke en indlåsning og afhæn- verse blanketter), hvor et avanceret layout gighed af lukkede formater på samme måde som er ligegyldigt eller underordnet ved valg af Microsofts kontorprogrammer. - Selvom XML og tilhørende teknologier er Men på den anden side gælder, at hvis formatet åbne, så er det muligt at indlejre en eksi- etableres som en standard med samme dominans sterende lukket standard i XML uden at som Microsoft-formatet har i dag, vil StarOf- ændre på den oprindelige standards luk- fice/OpenOffice dog have en fortrinsstilling i for- kethed. For eksempel er det simpelt at om- hold til konkurrerende produkter. skrive et hvilket som helst dokument - og- Denne fortrinsstilling (og dermed svækkelse af så et der foreligger i et lukket, binært for- konkurrencen mellem forskellige leverandører) mat - således at det bliver et såkaldt vel- skyldes for det første, at formatet må antages at formet XML-dokument (i grove træk kan være tilpasset særlige egenskaber ved StarOf- dette gøres ved at tilføje et såkaldt “tag” i fice/OpenOffice. For det andet kontrolleres den vi- starten og slutningen af dokumentet) dere udvikling af formatet af udviklingsorganisati- - Endelig er XML i udgangspunktet oriente- onen bag StarOffice/OpenOffice, i sidste ende reelt ret mod struktur af data, ikke mod layout. af Sun. Det giver konkurrencefordele i form af at XMLs orientering mod data hænger sam- kunne tilpasse formatets udvikling til udviklingen men med den grundlæggende ide bag af nye features m.m. i programmerne til tekstbe- XML om at adskille struktur og præsenta- handling etc. i StarOffice/OpenOffice og i form af tion, hvorved XML adskiller sig fra HTML. bedst kendskab til nyskabelser, fortolknings- Word Wide Web Consortiums standard spørgsmål mv. i relation til formatet. XLS-FO (Extensible Style-sheet Language Formatted Objects) har til formål at sup- 3.2.6. Fremtidigt format fra Microsoft plere XML med en metode til at tilknytte En anden mulig kandidat til et XML-baseret filfor- et bestemt layout til et dokument, men er mat for tekstbehandlede dokumenter er et fremti- endnu i en relativt tidlig udviklingsfase digt format fra Microsoft. Repræsentanter for Mi- crosoft i Danmark har overfor arbejdsgruppen givet Konsekvensen heraf er, at for at det offentlige udtryk for, at Microsofts strategi er, at konkurrere kan indføre en XML-baseret standard for udveks- på parametre som funktionalitet og kvalitet, og ikke ling af tekstbehandlede dokumenter, er det nød- ved hjælp af lukkede formater; og at firmaet arbej- vendigt enten at vælge en eksisterende standard der på at udvikle et 100% åbent, XML-baseret for- (men altså ikke "officiel" i betydningen udviklet af mat, der kan bruges til at gemme Word- udviklet af World Wide Web-konsortiet); eller at dokumenter, dvs. være et alternativ til doc- indgå i eller iværksætte et projekt for at udvikle en formatet. Ifølge oplysningerne fra Microsoft er det standard. Det synes ikke rimeligt at lægge sig fast tanken at det nye format skal være klar til brug i på, at et XML-baseret format udelukkende skal be- forbindelse med Office 11, der skal efterfølge den nytte sig af den vifte af standarder, konsortiet har aktuelle version af Microsofts kontorpakke, Office udviklet; men i den udstrækning, der indgår andre XP. standarder, er det af stor betydning at disse er åbne, Arbejdsgruppen har søgt at få nærmere oplys- således at den samlede dokument-standard er åben. ninger om planerne for formatet. På det foreliggen- En kandidat til en XML-baseret standard for de grundlag er det imidlertid vanskeligt at vurdere tekstbehandlede dokumenter er den, som StarOf- det planlagte format, herunder, om det vil kunne 26 bidrage til at øge konkurrence mellem forskellige fice/OpenOffice benytter. Standarden er åben leverandører på området for kontorprogrammel. både i den basale forstand, hvor definitionen er Fra Microsofts side kan man ikke henvise til nær- offentlig tilgængelig, men også i den videre for- mere beskrivelser af formatet eller planerne for det, stand, nemlig at der findes en reference- 23 eller et officielt commitment til at udvikle et sådant implementation af standarden med tilgængelig format. Microsofts repræsentanter har skitseret, at kildetekst (nemlig StarOffice/OpenOffice selv). ideen er at udvikle et format, der svarer til det, som Hvorvidt StarOffice/OpenOffice-formatet er findes i dag for Microsofts regnearksprogram Excel. hensigtsmæssigt (udover selve det at være åbent) Dette format kan bruges til at repræsentere det kan arbejdsgruppen ikke vurdere, men der gælder basale indhold i et regneark, mens elementer i et nogle principielle forhold ved formatet, som i øvrigt regneark, som er baseret på mere avancerede fea- er generelle for et åbent, XML-baseret format u d- tures i Excel ikke kan repræsenteres i formatet, og viklet i tilknytning til en bestemt kontorpakke. derfor går tabt hvis regnearksdokumentet (alene) På den ene side eksisterer der, som følge af gemmes i formatet. åbenheden af StarOffice/OpenOffice-formatet, et I en vurdering af disse tilkendegivelser fra Mi- godt udgangspunkt for at konkurrerende leveran- crosoft i Danmark kan man sige, at Microsoft i for- dører kan udvikle programmer, som konverterer til vejen på mange områder arbejder med XML- og fra formatet (såkaldte filtre). For eksempel kan standarderne. For eksempel er Microsoft sammen Microsoft udvikle et filter mellem StarOf- med firmaet Accenture valgt som leverandør til det fice/OpenOffice-formatet og Microsofts egne lukke- såkaldte “Inforstrukturbase projekt”, som er en del de formater, uden at skulle benytte nogen form for af det føromtalte XML-projekt. En vurdering må "reverse engineering". Oven i købet findes der på også medtænke, at det er i Microsofts interesse at grund af XML-standardens udbredelse en del værk- bevare dominansen på kontorprogrammelområdet, tøjer, der letter udviklingen af sådanne konverte- hvad der er et legitimt forretningsmæssigt mål for ringsprogrammer, og i fremtiden, af programmer Microsoft. De kompatibilitetsproblemer, der er for- der konverterer kontordokumenter lagret i StarOf- bundet med at benytte alternative produkter, er det fice/OpenOffice-formatet til fremtidige formater. ikke uden videre i Microsofts interesse at rydde af vejen. 26 se http://xml.openoffice.org/ I konklusionen (kapitel 9) vender vi tilbage til det - dvs. mange millioner af computere verden spørgsmålet om hvilke strategier, det offentlige kan over - giver på den ene side en let tilgængelighed af vælge for at fremme en XML-baseret standard for services, og på den anden side en sårbarhed: filformatet for kontorprogrammel. - Internettets fordel som infrastruktur for en lang række systemer til digital forvalt- 3.3 Infrastruktur-software ning er at borgere og virksomheder har let adgang til nettet. Det er let at blive tilslut- tet Internettet og der findes billig og stan- 3.3.1. Åbne standarder og leverandør- dardiseret software (herunder Internet- uafhængighed browsere) til at benytte det. Borgere og Infrastrukturområdet med webservere, mailserve- virksomheder vil derfor have let og billig re, operativsystemer m.v. er i forhold til open source adgang til services, der tilbydes via Inter- karakteriseret ved at: nettet - Infrastrukturen er overvejende baseret på - Ulempen er at offentlige services, der til- åbne standarder, først og fremmest de vif- bydes på Internettet, kan gøres til gen- ter af standarder, der er udviklet i regi af stand for angreb fra enhver computer, der henholdsvis The Internet Engineering er tilsluttet Internettet Task Force (IETF) og Word Wide Web Con- sortium 3.3.3. Sikkerhed og form - Der er en høj grad af konkurrence og leve- De følgende afsnit diskuterer sammenhængen randør-uafhængighed. Infrastrukturen mellem sikkerhed og softwarens licensform. består således af en blanding af open Indledningsvis kan det slås fast, at hverken source og leverandørejet software, og der open source formen eller den leverandørejede form er i hovedsagen ikke kompatibilitetspro- indeholder garanti for, at softwaren har en høj grad blemer mellem disse af sikkerhed. Det samme gælder i øvrigt kvalitet i - Der findes mange open source produkter almindelighed, herunder fx brugervenlighed. Open indenfor infrastrukturområdet, som aner- source formens fordel i relation til sikkerhed er til- kendes for at have en høj kvalitet, herun- gængeligheden af kildeteksten, hvilket muliggør at der nogle som er markedsførende alle - herunder uafhængige eksperter - kan bidrage (webserveren Apache) og har meget store til sikkerhedsanalyser, test og fejlretning. Den leve- markedsandele (operativsystemerne Li- randørejede forms fordel er, at salget af licenser nux og FreeBSD) giver mulighed for finansiering af sådanne aktivite- ter. Ved valget af software til en opgave indenfor Der findes open source produkter, som almin- infrastrukturområdet er det i mange tilfælde muligt deligvis anerkendes for at tilbyde en meget høj grad at vælge mellem løsninger, som overvejende er af sikkerhed, fx webserveren Apache. Der findes baseret på open source software, og løsninger, som også open source produkter, der har været plaget af overvejende er baseret på leverandørejet software. fejl, fx BIND-programmet, som er en vidt udbredt Dette er en yderst gunstig situation for det offentli- implementering af DNS-protokollen. (DNS- ge og andre kunder på infrastrukturområdet, og protokollen er grundlaget for oversættelse mellem konkurrencen har i øvrigt medvirket til billiggørelse 27 og spredning af infrastrukturen, og er dermed i en symbolske og numeriske Internet-adresser). vis forstand en forudsætning for, at planerne om digital forvaltning overhovedet kan sættes på dags- 3.3.4. Eksempel: Sikkerheden i webserverne Apa- ordenen. che og Microsofts Internet Information Server Et af de vigtigste parametre, som det offentlige I en infrastruktur for digital forvaltning som i høj som kunde bør lægge vægt på i valget af løsninger grad er baseret på Internettet har webserverens til opgaver på infrastrukturområdet, er sikkerhed. sikkerhedsmæssige egenskaber meget stor betyd- 24 ning. En webserver modtager og behandler fore- 3.3.2. Sikkerhed i infrastrukturen til digital for- spørgsler afsendt fra en webbrowser. Forespørgsler valtning behandles ved at fremskaffe og sende det fore- Sikkerhedsaspektet af software til digital forvalt- spurgte dokument til webbrowseren. Dokumentet ning bør have yderst høj prioritet. Et højt sikker- kan være en html-side eller pdf-dokument, der alle- hedsniveau er en nødvendig forudsætning både rede foreligger (fx en organisations hjemmeside), direkte for systemernes drift, herunder at de med eller et dokument, der skabes fra gang til gang ud lave omkostninger kan holdes i gang stort set hele fra den enkelte forespørgsel (fx en forespørgsel der tiden, og indirekte for brugernes tillid til systemer- fremkommer ved at brugeren anvender en søge- ne og dermed villigheden til at benytte dem. funktion på en hjemmeside). Sikkerhed ved software til digital forvaltning Webserveren skal bl.a. sikre overholdelse af omfatter beskyttelse mod brud på hemmeligholdel- nærmere fastlagte regler for hvilke dokumenter, der se af indhold i datakommunikation (fx borgeres og må afsendes. Ofte skal en webserver også kunne virksomheders økonomiske forhold og personføl- autencitere browsere (som fx kan have ret til at somme data) og beskyttelse mod uautoriseret ad- foretage bestemte forespørgsler om fortroligt mate- gang til computere (fx med den konsekvens at data riale) og medvirke til at datakommunikationen ødelægges eller en website "hackes" således, at den hemmeligholdes vha. kryptering. I en bredere for- viser et andet indhold). Sikkerhedskravene til soft- stand skal webserveren beskytte mod en række ware afhænger af softwarens funktion og formål og forskellige former for angreb, herunder denial-of- omfatter flere krav end de her nævnte. service-angreb, uautoriseret ændring af dokumen- Sikkerhedsproblematikken ved softwaren til di- ter og programmer på webserveren og uautoriseret gital forvaltning er knyttet til Internettets åbne struktur. Det forhold at Internettet udgør en forbin- 27 Kilde vedr. BIND-programmet: Rik Farrow: Security delse mellem samtlige computere, der er tilsluttet of Open Source Software, september-klumme på Net Work Magazine, http://www.networkmagazine.com/ afvikling af programmer. Webserveren er udsat for organisationer med sikkerhedskritiske systemer er disse og andre former for angreb, fordi den kan væ- afgørende at udvikle procedurer, der sikrer hurtig 29 re tilgængelig fra computere over hele Internettet. installation af alle nødvendige patches. Webservere implementerer server-delen af http-protokollen. Http-protokollen er en åben stan- 3.3.6. Sammenligning med Apache dard og der findes en række konkurrerende produk- Det er vanskeligt at sammenligne sikkerheden ved ter, der alle har den samme basale funktionalitet. forskellige produkter, selv om produkterne har To af dem er open source produktet Apache og Mi- samme funktion fx som webservere. Det skyldes crosofts Internet Information Server. blandt andet at der ikke findes samlede statistikker over hvor mange angreb, der har været på de for- 3.3.5. Code Red og Nimda-ormenes angreb på Mi- skellige produkt-alternativer, og det er svært at crosofts Internet Information Server forestille sig hvorledes et sådant statistisk materiale I 2001 ramtes webservere over hele verden, herun- ville kunne indsamles. Det ville i øvrigt også have der Danmark, af computer-ormene Code Red og været meget vanskeligt at definere en målestok, der Nimda. En orm er et program, der spreder sig selv kan indfange vigtige og mere specifikke parametre automatisk fra en angrebet maskine til andre. Beg- end blot angrebenes antal, fx omkostningerne for- ge ormene udnyttede nogle sikkerhedsmæssige fejl bundet med at udbedre de skader de forvolder. Til i Microsofts Internet Information Server (IIS) versi- gengæld er det muligt at optælle antallet af rappor- on 4.0 og 5.0. Angrebene fik det store, uafhængige terede fejl og tilhørende fejlrettelser for de forskelli- IT-konsulentfirma Gartner Group til at anbefale, at ge produkter, men her er problemet, at disse fejl ramte virksomheder udskiftede IIS med et af alter- ikke uden videre kan sammenlignes, bl.a. fordi de- nativerne, og nævnte specifikt webserverne Apache res mulige konsekvenser - altså omfanget af de og iPlanet (sidstnævnte er leverandørejet software 28 angreb, der potentielt kunne udformes ved at u d- og sælges nu under navnet Sun One Web Server). nytte fejlene - afhænger af egenskaber ved den Code Red vurderes at have ramt flere hundrede samlede software, som det kan være svært at få tusinder af webservere. På nogle af de webservere, overblik over. Endelig er det endnu vanskeligere at som blev inficeret med ormen ændredes alle svar vurdere risikoen for, at der vil blive fundet nye fejl i på browserforespørgsler således at de viste teksten fremtiden. Det skyldes bl.a. at et stort antal fundne "HELLO! Welcome to http://www.worm.com! fejl både kan tolkes som en risiko for at der eksiste- Hacked By Chinese!" Endvidere iværksatte ormen rer yderligere fejl, men også være udtryk for en fra de ramte maskiner et denial-of-service attack på effektiv testprocedure der væsentligt har reduceret en webserver i Det Hvide Hus i Washington. Nim- antallet af ukendte fejl. da-ormen gav sig ikke synlige udtryk i form af en På trods af vanskelighederne ved at sammen- webside-"defacement", men var generende i kraft af ligne sikkerheden ved forskellige produkter, er der selve det, at den inficerede webserverne med et efter arbejdsgruppens opfattelse belæg for at sige, fremmed program og skabte en stor mængde ekstra at meget tyder på, at open source webserveren datatrafik, når den søgte at sprede sig. Disse orme Apache giver en høj grad af sikkerhed, og at sikker- har haft meget store omkostninger i form af ar- heden er højere end ved det leverandørejede pro- bejdstid med at rense de ramte computere for or- dukt Microsoft IIS: For det første begrunder vi det i, mene. Begge ormene var i øvrigt særdeles avance- at Apache har en god sikkerhedsmæssig historie, rede og søgte at udnytte en flerhed af sikkerheds- hvad angår antallet og karakteren af fundne sik- fejl. Nimda udnyttede fejl i både IIS og Microsofts kerhedsfejl. Man kan definere en alvorlig sikker- browser Internet Explorer og spredte sig endvidere hedsfejl som en fejl, der potentielt giver en udenfor- også via email. stående angriber mulighed for at få udført vilkårlig 30 Den nærmere problematik i forbindelse med programkode på webserveren. Apaches historie Code Red og Nimda-ormene er, at de begge udnyt- er, at der siden en rapport i januar 98 ikke har været tede sikkerhedsfejl, der var kendte i forvejen, og 25 fundet fejl af denne type i 1998-2001. I 2002 har der som webserverne ville have været beskyttet imod 31 hvis deres systemadministratorer havde installeret igen været fundet fejl af denne type. de opdateringer (også kaldet ”patches”), som allere- For det andet afvikles hele Apache-programmet de var udsendt af Microsoft. med rettigheder svarende til en almindelig, ikke- Gartner-gruppens kritik af Microsofts IIS var, at privilegeret bruger, mens dele af IIS afvikles med mængden af sikkerhedsrelaterede fejl var så stor, at vidtgående administratorrettigheder. Desto højere den gav anledning til et helt uacceptabelt stort an- rettigheder programmet afvikles med, desto større tal løbende, fejlrettende ”patches” fra Microsofts skade kan der forvoldes ved et angreb af den type, side. I den nævnte meddelelse fra Gartner Group som lå til grund for Code Red og Nimda. Det skyldes hævdedes det, at Microsoft udsendte patches n æ- at den fjendtlige kodes adgang til filer og andre sten ugentligt, og at det var forbundet med uaccep- ressourcer på den maskine, webserveren kører på, tabelt store omkostninger at vedligeholde IIS- er afhængig af webserverens eget rettighedsniveau. webserveren, bl.a. ved at installere de løbende pat- ches. Gartner-gruppen vurderede, at der fortsat ville blive fundet alvorlige sikkerhedsmæssige fejl i 29 Microsofts svar blev refereret på mange webbasere- webserveren indtil Microsoft udviklede en ny, fuld- de nyhedstjenester, herunder ComputerWorlds på stændig gennemskrevet udgave af IIS. http://www.computerworld.com/ securitytopics/security/story/0,10801,64226,00.html Microsofts svar henviste til, at der har eksisteret 30 alvorlige sikkerhedsrelaterede fejl ved alle webser- Det var denne type fejl som muliggjorde Code Red og vere og platforme for webservere, og at det for alle Nimda, idet ormene var programkode som blev ove r- ført udefra til webserveren og derefter afviklet på webserveren 28 Kilde: Gartner FirstTake 19. september 2001 ved John 31 Kilder vedr. sikkerhedsfejl i Apache i Pescatore, 2002:http://www.apacheweek. http://www.gartner.com/resources/101000/101034/1 com/features/security-13 og 01034.pdf http://www.apacheweek.com/issues/02-03-01 For det tredje har kildeteksten været tilgængelig 3.3.8. Sikkerhed og tilgængeligheden af kilde- i en flerårig periode og været genstand for omfat- tekst tende reviews og analyser. Vi diskuterer betydnin- Open source softwares fordel i relation til sikkerhed gen heraf i næste afsnit. er tilgængeligheden af kildeteksten. Fordelen består Sikkerhedsaspektet af software på arbejdsstati- i, at det er muligt for alle at analysere softwaren, oner har også betydning for den generelle sikkerhed både på et overordnet arkitekturmæssigt plan og i infrastrukturen. Nimda-ormen spredte sig som hvad angår kildeteksten til dens enkelte dele. Det nævnt også ved at udnytte fejl i Microsofts browser giver et stort potentiale for at identificere og elimi- Internet Explorer. nere fejl. Det giver også brugeren mulighed for at få Generelt er det arbejdsgruppens indtryk, at Mi- troværdige, uafhængige vurderinger af softwaren. crosofts software også på desktoppen har været Dette gælder også vurderingen af en påstand om en plaget af løbende, store sikkerhedsproblemer. Helt aktuel, omtvistet fejl, idet det vil være vanskeligt aktuelt har der vist sig et nyt sikkerhedsproblem i for en leverandør at benægte en påstand om en fejl, operativsystemet Windows 2000 af den alvorlige hvis denne er dokumenteret med henvisning til type, hvor en hacker kan få udført vilkårlig kode på kildeteksten. arbejdsstationen. Ifølge en artikel i ComputerWorld Offentliggørelse af kildetekst til sikkerhedsrela- d. 2. august 2002 er fejlen rettet med en netop frigi- teret software betyder naturligvis, at kildeteksten vet rettelse (i form af en såkaldt service pack) fra også er tilgængelig for potentielle hackere m.m. Det Microsoft, der imidlertid på det tidspunkt ikke fand- er imidlertid et almindeligt anerkendt princip, at tes i en udgave, der kunne installeres på danskspro- sikkerheden ved software ikke må forudsætte gede udgaver af Windows 2000. Danske desktoppe hemmeligholdelse af softwarens kildetekst, de be- med Windows 2000 er sårbare overfor et sådant nyttede krypteringsmetoder m.m. Det hemmelige angreb, hvis sikkerhedsniveauet er valgt til "medi- element må alene udgøres af krypteringsnøgler, um". Som en midlertidig løsning kan problemet passwords og lignende. Regler og retningslinjer for undgås, hvis brugeren er opmærksom på det og er i systemernes anvendelse skal sikre at de forskellige stand til at ændre sikkerhedsindstillingen til nøgler kun kendes af de relevante personer eller 32 "høj". programmer. Hvis sikkerheden derimod forudsæt- ter hemmeligholdelse af selve den anvendte meto- 3.3.7. Sikkerhed og kompleksiteten af software de eller implementeringen, introduceres en uaccep- Det er principielt muligt at konstruere software tabel afhængighed af at sådanne hemmeligheder som giver en meget høj grad af sikkerhed ved hjælp bevares, for eksempel en afhængighed af enkeltper- soner og organisationer, der har medvirket til ud- af krypteringssystemer, digital signatur, firewalls og andre metoder og principper. Erfaringen viser viklingen af softwaren eller som medvirker til dens imidlertid, at konstruktionen af sikker software i drift og vedligeholdelse. praksis er meget vanskelig. Det kan ses ved, at på Som eksempler på offentligt kendte sikkerheds- trods af at der investeres store ressourcer i softwa- relaterede algoritmer og metoder kan nævnes prin- reudvikling, og at sikkerheden normalt har høj prio- cipperne for offentlige nøgle-systemer (Public Key ritet, så opdages der jævnligt nye sikkerhedsrelate- Infrastructure) og DES-algoritmen (Data Encryption rede fejl - hvad enten der er tale om open source Standard). Et system baseret på offentlige nøgler eller leverandørejet software. skal som bekendt udgøre en af grundstammerne for Fra et generelt perspektiv kan man sige, at en af den digitale forvaltning. DES-algoritmen har været hovedårsagerne til sikkerhedsfejl er softwarens vidt udbredt til kryptering af datakommunikation, i kompleksitet. Softwaren har mange funktioner og de senere år i en (ligeledes offentligt kendt) variant ved navn triple-DES. Som afløser for DES og triple- består af tusindvis og i nogle tilfælde millionvis af programlinjer, hvorfor softwaren ikke kan oversku- DES har American National Institute of Standards es af nogen enkeltperson, og der er et kompliceret and Technology (NIST) udvalgt en ny algoritme ved navn Rijndael. Rijndal-algoritmen er offentliggjort, samspil mellem dens forskellige bestanddele. 26 Softwareudvikling kræver omfattende ressour- og NIST har udvalgt den blandt en række kandida- ter, hvis fordele og ulemper har været diskuteret af cer i form af arbejdskraft til design, programmering og test/fejlretning. Både for open source og leve- sikkerhedseksperter i fuld offentlighed. For alle randørejet software er det en forudsætning for op- disse metoder gælder, at selve metoden er offentlig, nåelse af en høj grad af sikkerhed, at sådanne res- og at det hemmelige element alene udgøres af sourcer faktisk bliver anvendt. Når vi her taler om krypteringsnøglerne. På samme måde som offentliggørelsen af en udvikling, er det i den bredeste forstand, både af den første færdige version af et softwareprodukt, og krypteringsmetode naturligvis ikke er en garanti for af videreudviklingen (eller vedligeholdelsen) af at metoden er god, men kun et element i en proces, produktet i form af arbejdet med at skabe nye ver- hvor metoden belyses, er offentliggørelse af kilde- sioner med flere features m.m. tekst til sikkerhedsrelateret software på ingen må- Vi opdeler diskussionen af de forskellige betin- de en garanti for sikkerheden. gelser for allokering af ressourcer til udvikling af Selv om sikkerheden ved et givet software- sikker software i hhv. open source og traditionelle produkt ikke må forudsætte hemmeligholdelse af projekter i to dele: dels betydningen af den tilgæn- de anvendte metoder og den faktiske implemente- gelige kildetekst (hvilket inviterer til reviews) og ring i kildetekst, kan en offentliggørelse dog gøre dels hvad man kan kalde udviklingsmodellen, hvor det lettere for en angriber at finde de svage punkter et særkende ved open source udvikling ofte er de i softwaren. Den ideelle, men umulige situation, er manges deltagelse (men hvor der ikke er ressourcer at kildeteksten er til rådighed for de, som vil analy- til at betale for reviews). sere den for at rette fejlene, og utilgængelig for dem, som vil udnytte fejlene. Samlet er det arbejdsgruppens indtryk, at hvis
32 der er tale om open source software, som gennem flere år har haft stor udbredelse og været genstand http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2& for omfattende analyser, og hvis denne proces har ArticleID=15536 ført til positive vurderinger fra uafhængige eksper- keltpersoners deltagelse også være knyttet til en ter, så giver dette brugeren en ekstra grad af sikker- økonomisk interesse i relation til jobmuligheder, hed i forhold til leverandørejet software. Leveran- hvis de gennem deltagelse opbygger og demonstre- døren af traditionel software kan give udvalgte, rer en høj faglig kunnen. Denne form for egeninte- uafhængige eksperter og institutioner adgang til resse understøttes af, at kildeteksten er tilgængelig kildeteksten; herved kan man have en øget tillid til sammen med angivelse af hvem, der har skrevet softwaren, men processen vil ifølge sagens natur den. altid være begrænset til at omfatte en udvalgt På den anden side peger Raymonds beskrivelse kreds, og den er i øvrigt ikke almindelig. indirekte på en svaghed, nemlig, med hensyn til behovet for at eksperter systematisk gennemgår 3.3.9. Sikkerhed: simple fejl vs. subtile fejl softwaren med henblik på at finde ikke-trivielle fejl I modellen for leverandørejet software kan salget af som kræver særlig indsigt i for eksempel sikker- licenser til softwaren finansiere allokering af res- hedsspørgsmål. Det kan man i et open source pro- sourcer til systematisk test og fejlretning. Det rejser jekt søge at tage højde for ved at organisere forskel- spørgsmålet om hvilke mekanismer, der findes i lige former for systematiske reviews af softwaren. open source modellen til at fremme allokering af de Den basale model med frivillig arbejdskraft motive- nødvendige ressourcer i form af arbejdskraft til ret af egeninteresse i softwarens forbedring rum- udvikling, test, m.m. mer imidlertid ikke umiddelbart en mekanisme, der sikrer at sådanne aktiviteter faktisk gennemføres. 3.3.10. Bazarmodellen Det følger af at den krævede tid og specialviden er Med henblik på at belyse forskellen mellem res- omfattende i forhold til den enkeltes gevinst ved at source-allokering til softwareudvikling i open sour- softwaren forbedres. ce og traditionelle projekter vil vi tage udgangs- punkt i Eric S. Raymond's såkaldte bazar-model. 3.3.11. Leverandørejet fejlretning Raymond har i sit essay "The Cathedral and the I modellen for leverandørejet software, hvor salget 33 Bazaar" opstillet en model for hvordan software- af licenser til softwaren kan finansiere allokering af ressourcer til systematisk test og fejlretning, er det udviklingen foregår i et open source projekt. Mo- dellen er bl.a. interessant fordi den beskriver inci- afgørende: tamenter til at bidrage på frivillig basis til open - at testaktiviteterne i en vis udstrækning source projekter. foregår uafhængigt af udviklingsaktivite- Et kernepunkt i Raymonds bazar-model er at terne brugerne bidrager med deres egen arbejdskraft, - og at testaktiviteterne gives høj prioritet fordi de selv har interesse i at softwaren forbedres. uanset det forhold, at tidsforbruget, der er Raymond karakteriserer yderligere projekterne på forbundet med dem, kan være i konflikt denne måde: med virksomhedens økonomiske interes- se i hurtig lancering af produk- - "Release early, release often" - et princip om at frigive udviklingsversioner af soft- tet/produktversionen waren tidligt og ofte. Softwaren gøres til- Et eksempel på en stærkt forceret udvikling er gængeligt i udviklingsversioner for et netop Microsofts satsning i midten af 90erne på at stort antal personer, hvilket muliggør at et komme ind på markedet for websoftware, herunder stort antal brugere kan medvirke til at webservere og –browsere. Microsoft erkendte først finde og rette fejl på et sent tidspunkt betydningen af Internettet, og det deraf følgende tidspres har antagelig været - "All bugs are shallow" - alle fejl er simple. Ud fra en antagelse om, at fejl i softwaren medvirkende til de løbende sikkerhedsproblemer i typisk er trivielle, er den afgørende faktor Microsoft-produkterne på dette område. Forskellen mellem de drivkræfter, der er for (hurtig) lancering at et stort antal brugere medvirker til at afprøve softwaren af henholdsvis open source og leverandørejet soft- 27 ware behandles nærmere i kapitel 4. Ved siden af brugerens egeninteresse i forbed- En softwareudviklingsvirksomheds testaktivite- ring af softwaren bruger Raymond også begrebet ter bør være uafhængige af udviklingsaktiviteterne i den forstand, at målsætningen for testaktiviteter- "ego boosting" til at beskrive et yderligere incita- ment til at bidrage til softwareudviklingen. ne skal være at finde så mange fejl som muligt, Raymonds bazar-model indfanger på den ene snarere end forsøge at bevise, at der er få fejl. Dette side nogle centrale mekanismer i open source pro- kan fremmes ved organisatorisk at placere testakti- jekter baseret på frivillig deltagelse af personer, der viteterne i selvstændige enheder med egne mål- sætninger og uden personsammenfald med de en- både er brugere og udviklere. I mange tilfælde er der tale om brugere, som er særdeles kompetente heder, som udvikler softwaren. softwareudviklere med stor ekspertise indenfor det Samlet set er det efter arbejdsgruppens opfat- område, softwaren anvendes til, og deres brug af telse ikke muligt på et generelt plan at sige, at soft- softwaren kan både være privat og erhvervsmæs- ware udviklet efter den ene model har et højere sikkerheds niveau end software udviklet efter den sig. Et eksempel på open source modellens bru- ger/udvikler-dobbeltrolle er Apache-gruppens basis anden. Open source modellen giver mulighed for at inddrage et meget stort antal personer i test- og i personer, der arbejdede med nogle af de tidlige websites som systemadministratorer og lignende. fejlretningsaktiviteter og for at brugeren/køberen De havde en erhvervsmæssig interesse i at softwa- kan få adgang til uafhængige vurderinger; og der ren blev udviklet, og de havde høje kvalifikationer eksisterer ikke på samme måde som ved leverandø- at bidrage med. Ved siden af muligheden for at hø- rejet software et incitament til at forcere lancerin- gen af et produkt, og dermed afkorte den tid, der ste en form for hæder eller anerkendelse, kan en- bruges på test- og fejlretningsaktiviteterne. Den 33 leverandørejede model giver i højere grad mulighed kilde: for at allokere betalt arbejdskraft til test- og fejlret- http://www.tuxedo.org/~esr/writings/cathedral- ningsaktiviteter, og selv om brugeren/køberen bazaar/ normalt ikke har adgang til uafhængige vurderin- 3.5. Konklusion ger på samme måde som i open source modellen, er Betingelserne for en øget anvendelse af open source det muligt internt i en softwareudviklingsvirksom- software på desktoppen præges af, at Microsofts hed at organisere testaktiviteter således at deres lukkede filformater er dominerende. Der findes målsætning rent faktisk er at finde flest mulige fejl. gode open source produkter indenfor kontorpro- grammel, men selv om bl.a. StarOffice/OpenOffice 3.4. Specialudviklet software har opnået en høj grad af kompatibilitet med Mi- Specialudviklet software spænder vidt og omfatter crosoft-formaterne, er det en "kamp op ad bakke" bl.a.: for alternativerne at opnå fuldstændig kompatibili- tet, fordi formatet kan ændres af Microsoft. Den - meget standardiserede systemer, der op- fylder en specifik funktion (løn, økonomi- deraf følgende manglende konkurrence er dobbelt styring mv.), som der er behov for i mange alvorlig, idet der er en tendens til, at brugen af leve- offentlige organisationer, uanset deres randørejede formater også breder sig, om end i væ- forvaltningsmæssige opgaver sentlig mindre omfang, til elektronisk kommunika- tion med borgerne. Den væsentligste forudsætning - systemer, der dækker samme behov in- denfor en gruppe af ensartede offentlige for øget anvendelse af open source på desktoppe, og institutioner (fx elektronisk patientjour- i det hele taget for at etablere en større konkurrence nal indenfor sundhedssektoren) på området, er, at det offentlige sikrer sig, at tekst- behandlede dokumenter udveksles i et åbent fil- - meget specialiserede funktioner, der kun format, og meget taler for, at formatet baseres på findes i ganske få eller et enkelt sted (fx XML-standarden. Told og Skat, det centrale folkeregister) Der er gode betingelser for at anvende open source software indenfor området infrastruktur Det karakteristiske ved specialudviklet software software, fordi området domineres af åbne stan- er, at softwaren ikke findes i forvejen, men udvikles af en leverandør på basis af en kravspecifikation i et darder og der findes etablerede open source produk- ter, som anerkendes for at have en høj kvalitet. I offentligt udbud. Hvis softwaren skal leveres som open source, skal dette indgå i kravspecifikationen. valget mellem forskellige løsninger indenfor infra- strukturområdet, bør sikkerhedsspørgsmålet gives meget høj prioritet. Softwarens licensering som 3.4.1. Specialudviklet software som open source Den grundlæggende overvejelse i forbindelse med enten open source eller leverandørejet garanterer ikke automatisk et højt sikkerhedsniveau. Men sik- at kræve specialudviklet software leveret som open kerheden i open source software kan gøres til gen- source vil i praksis være, om kravet indebærer en stand for uafhængige reviews, fordi kildeteksten er fordyrelse, fordi leverandøren mister muligheden tilgængelig. Og hvis softwaren har eksisteret i en for at sælge licenser til den samme software til an- dre leverandører. Denne problematik analyseres længere periode har kildeteksten været genstand for omfattende og uafhængige analyser og fører nærmere i kapitel 7. Kravet om levering af specialudviklet software disse til en positiv vurdering, hvilket fx er tilfældet for open source webserveren Apache, kan man ha- som open source behøver ikke at være et en- ve en højere grad af tillid til open source softwaren ten/eller, men kan præciseres til at omhandle de tilpasninger, en leverandør foretager af eksisteren- end til leverandørejet software, hvor kildeteksten normalt ikke gøres til genstand for uafhængige de standardmoduler, hvis disse er leverandørejede. Det offentliges krav om rettigheder til software, reviews. Apache må antages at tilbyde en højere grad af de har betalt for udviklingen af, kan også nuanceres sikkerhed end Microsofts webserver Internet In- således at den offentlige organisation har adgang til kildeteksten og til at ændre den (hvilket giver bedre formation Server, der i 2001 over hele verden blev angrebet af "ormene" Code Red og Nimda med store mulighed for at få konkurrence på opgaver om ve d- ligeholdelse af softwaren) men ikke har adgang til gener og omkostninger til følge. Sikkerheden i 28 infrastrukturen afhænger også af sikkerheden på at distribuere softwaren til andre organisationer arbejdsstationer i det offentlige, hvor Microsofts med samme softwarebehov (således at leverandø- software også har været plaget af betydelige sik- ren ikke mister muligheden for at sælge licenser til kerhedsproblemer. disse). Således har konkurrencestyrelsen i "Konkur- 34 Ved offentlige udbud af opgaver om specialud- renceredegørelse 2000" anbefalet, at købere af viklet software kan det offentlige stille krav om, at software stiller en række krav i forbindelse med hele eller dele af softwaren leveres som open sour- indkøb af software. Generelt anbefaler styrelsen, at ce. Det kan også overvejes at stille krav om mindre købere af specialudviklet software (i styrelsens rap- vidtgående rettigheder, såsom adgang til kildetek- port betegnet som tilpassede programmer) sikrer sten og ret til at modificere den, hvilket giver den sig så mange rettigheder til systemet som muligt. vigtige mulighed for at vælge mellem forskellige Styrelsen anbefaler generelt, at købere af software leverandører til at varetage vedligeholdelse. er bevidste om rettighedsspørgsmålet, og nævner også en række mindre vidtgående rettigheder til softwaren, som man bør sikre sig, herunder ret til at outsource drift og ret til at udskifte den hardware, softwaren afvikles på.
34 (http://www.ks.dk/publikationer/2000/kr2000/index. html) Kapitel 4
Økonomiske analyser af open source
Dette kapitel analyserer den økonomiske forskel stærk konkurrence mellem alternative produkter mellem anvendelsen af open source software og kan sikre, at en nedadgående pristendens slår igen- leverandørejet software. Analysen tager udgangs- nem. punkt dels i rettigheder til anvendelsen og dels i Økonomien ved salg af programmel følger ikke programudvikling og vedligeholdelse, kort betegnet et klassisk mønster, fordi overskuddet af den sidst som udvikling, herunder spørgsmålet om opgrade- solgte enhed sort set er lig salgsprisen. Samtidig har ring. Kapitlet slutter med en omkostningsmodel til producenten ingen kapacitetsgrænser og marke- brug for vurdering af open source versus leverandø- dets størrelse udgør den eneste grænse for salget. rejet software. Derfor vil der være tendenser til monopoldannelse indenfor standardsoftware og konkurrence vil der- 4.1. Økonomiske karakteristika ved software som for vanskeligt kunne opretholdes ved at overlade produkt på et marked udviklingen til markedskræfterne. Endelig har der været mange innovationer i Valg af programmel svarer økonomisk set til andre softwareprodukter, hvilket har redefineret konkur- typer investeringer, idet det anskaffede aktiv giver rencebetingelserne på både hardware og software et afkast ved at skabe værdier over en længere peri- markeder, fx standard desktop software, netværks- ode. Samtidig er anskaffelsen af et program en op- teknologier, WWW, m.v. Innovationer har i nogle - tion, der er irreversibel, usikker og finder sted i en ikke i alle - tilfælde undergravet dominerende mar- omverden præget af betydelig teknologisk udvik- kedspositioner ved at skabe nye konkurrencebetin- ling, som kan medføre fremkomsten af langt bedre gelser. programmer. Den økonomiske analyse tager u d- gangspunkt i, at forskelle mellem open source software og leverandørejet software ligger dels i 4.2. Analysens begrænsninger forskelle i økonomien i retten til anvendelse og dels Organisatoriske forhold har stor betydning for ef- i forskelle i økonomien i måden softwaren bliver fektiviteten i udnyttelse af programmer. Hvor for- anvendt på, herunder programudvikling og vedli- skelle mellem et givet open source software og et geholdelse, kort betegnet som udvikling. For at tilsvarende leverandørejet software medfører væ- kunne opstille relevante modeller for en sådan in- sensforskellige organisatoriske krav til vedlige- vestering er det nødvendigt først at klargøre egen- holdelse og opdateringer m.v., er det vanskeligt at skaber ved programmel som et økonomisk aktiv. opgøre de økonomiske forskelle sammenligneligt. Den økonomiske investering i software er i høj Vi har valgt at fokusere på eksempler, hvor vi kan se grad bundet til retten til anvendelse, hvilket medfø- på økonomien imellem funktionelt sammenligneli- rer en række økonomiske forskelle mellem open ge programmer. Det er endvidere forudsat at pro- source software og leverandørejet software. Det grammer anskaffes i sammenlignelig skala og på skyldes de specielle forhold omkring produktionen given platform, hvilket vil sige at vi ser udelukken- af software. For det første har programmer ikke de på programmel. Vi undlader derfor at gå ind på nogen fysisk substans, men består udelukkende af en diskussion af alternative arkitekturer, vel viden- information, hvilket også betyder at original og de at et sådant valg kan have langt større økonomi- kopi er begreber uden mening. Programmer kan ske konsekvenser, end valget mellem open source lagres på forskellige medier, og valget af medie er et og leverandørejet software. Tilsvarende antager vi, i 29 spørgsmål om vane, teknik og økonomi. Det betyder vore eksempler, at kvaliteten er sammenlignelig, også, at der ikke er noget fysisk slid på program- dvs. vi antager, at brugerne anser behovene for at mellet under dets anvendelse og dermed ikke no- være dækkede i ligeværdigt omfang. gen fysisk levetidsbegrænsning. Alt i alt betyder Både antallet af open source softwareprodukter dette, at programmer ikke har værdi som fysiske af relevans for digital forvaltning og variationer i produkter; men som værdien af retten til anvendel- omgivelserne, de indlejres i, er betydeligt større end se af produktet. Derfor anvender vi i denne rapport vist i eksemplerne i de følgende kapitler. Derfor skal rettighedsperspektivet i analysen af økonomien. konklusionerne betragtes som vejledende for over- For det andet er udviklingsomkostningerne til vejelser i andre sammenhænge, idet værdien af programmel ganske betragtelige, hvorimod margi- andre open source softwareprodukter hvad angår nalomkostningerne ved kopiering og distribution er funktionalitet og krav til vedligeholdelse etc. må ubetydelige, især når det udelukkende drejer sig om tages op til konkret vurdering i sammenligning salg af retten til anvendelse. Især for leverandører med leverandørejet softwareprodukter. Generalise- af software med stort antal solgte enheder betyder ring af resultaterne af de fremlagte undersøgelser det, at leverandøren kan fastlægge en pris, der er er her foretaget med understregning af nødvendige uden sammenhæng med omkostninger ved udvik- forbehold. ling, men udelukkende baseret på værdien af retten Eftersom denne rapport er forvaltningsoriente- til anvendelse. Da forskellige brugere har forskellige ret, ser vi bort fra betydningen af open source soft- behov, medfører det, at den ideelle pris er baseret ware for kommercielle virksomheder, hvilket igen på kundens villighed til at betale og at software betyder, at der kan være andre hensyn udover de derfor sælges med kraftig prisdifferentiering. Pris- heri nævnte som en privat virksomhed ønsker at niveauet vil kunne variere over tid og marked og vil lægge til grund for sine programanskaffelser. Fæ l- kunne udvise modsatrettede tendenser, dvs. at lesnævneren for open source software er særligt mens prisen stiger på nogle markeder falder den på udformede rettigheder til kildekoden i et program andre som udtryk for konkurrencevilkår. Alene en som allerede nævnt i kapitel 2. Hvad heraf følger lyset af de alternative muligheder blandt leveran- økonomisk diskuteres i næste afsnit. dørejet software på markedet. I de efterfølgende analyser i kapitel 5-7 begrænser vi os derfor til et 4.3. Det økonomiske rettighedsperspektiv fåtal, sammenlignelige produkter. Ubegrænset adgang til at anvende kopier af et open source software program medfører en umiddelbar 4.4. Det økonomiske udviklingsperspektiv fordel for brugerne af open source software, idet For at retten til anvendelse skal være værdifuld, omkostningerne til retten til anvendelse er uaf- skal softwaren implementeres, arbejdsgange æn- hængig af antallet af brugere, sammenlignet med dres, brugerne uddannes, mm. Både denne kortsig- leverandørejet software, hvor retten til anvendelse tede ændring af organisationen og den mere lang- betales med et beløb pr. bruger, om end licensprisen sigtede ændring af organisationen i samspil med ofte er faldende med antallet af brugere. Samtidig fornyelse og udskiftning af software lægges til fastlægger rettighederne også mulighederne for at grund for analysen af forskelle mellem open source ændre i programmel, til at integrere open source software og leverandørejet software. Det er under software med leverandør- eller kundeejet pro- et betegnet udviklingsperspektivet. grammel. Når der foreligger sammenlignelige pro- For leverandørejet software finder udvikling og dukter peger dette rettighedsperspektiv således på vedligeholdelse alene sted hos ejeren af ophavs- umiddelbare og klare økonomiske fordele i anskaf- rettighederne til programmet. For open source felse af open source software frem for leverandøre- software kan ansvaret for udvikling og vedligehol- jede softwareprodukter. delse ligge både hos den oprindelige rettighedsha- Udformningen af rettigheder har også i et læn- ver (som fastlægger at open source rettigheder skal gere tidsperspektiv indvirkning på de økonomiske gælde fremover) og den enkelte bruger, idet enhver forskelle. Det drejer sig fx om frit valg af leverandør bruger i princippet kan videreudvikle produktet og til vedligeholdelse, evt. endda fri adgang til vedli- tilpasse det efter eget ønske, med overholdelse af de geholdelse uden betaling, om tilpasning til fremti- open source rettigheder, der gælder herfor (se kapi- dige programmelanskaffelser, om fri adgang til valg tel 2). Brugeren-som-udvikler-og-aftester er den af leverandør af integrationssoftware, etc. afgørende forskel til leverandørejet software, idet Når der ikke findes umiddelbare sammenligne- open source software via brugergrupper på Inte r- lige produkter afhænger økonomien i design af nettet har potentiale til en hurtig og alsidig, gensi- open source software henholdsvis leverandørejet dig support med fri udveksling af software forbed- software af, hvor specifikt produktet er udformet. Et ringer, tilretninger, dvs. uden hindrende software- software produkt, der kun kan anvendes hos den rettigheder. pågældende kunde (”organisationsspecifikt soft- Udviklingsperspektivet dækker over både cen- ware”) kan ikke begrunde prisforskelle mellem traliserede og stærkt decentraliserede udviklings- open source og leverandørejet software, idet alle koncepter for open source softwareprodukter, hvil- udviklingsomkostningerne skal dækkes ved dette ket har indflydelse både på tidsperspektiv, kompe- ene salg. For et softwareprodukt med flere/mange tencekrav og organisation. Tidsperspektivet for potentielle brugere vil en open source licens betyde software som et økonomisk aktiv er afgørende for et potentielt indtjeningstab for udvikleren. Det dets værdi. Det er observeret, at for hver krone til gælder både for fagspecifik software og generel erhvervelse af IT går der 10 kroner til organisatorisk 35 software som fx infrastruktur software eller tilpasning, udvikling, etc. Den økonomiske leve- desktop software. Dette kunne umiddelbart be- tid for software må derfor ikke kun sammenholdes grunde en betydelig højere anskaffelsespris overfor med anskaffelsesprisen. Når de øvrige omkostnin- den første kunde, men konkurrencen om kontrak- ger bliver inddraget stiger kravet til softwares leve- ten vil nedbringe en sådan forskel, da vinderen af tid for at opnå omkostningseffektivitet ligesom at kontrakten vil stå med en software kompetence af udskiftning af eksisterende software stiller større 30 værdi, også for potentielle kunder til produktet og krav til software produktforbedringer, end hvad således med relativt bedre muligheder for at opnå svarer til merprisen for nyanskaffelsen. Hvor disse de udviklingskontrakter (installation, tilpasning, forbedringer og deres (forventede) produktivitetsef- videreudvikling), der er en forudsætning for at opnå fekter ikke kan dokumenteres er en udskiftning af en effektiv organisatorisk udnyttelse. andre grunde derfor nødvendigvis knyttet til en Hvor store økonomiske forskelle der er mellem meget høj grad af funktionel og brugergrænsefla- open source og leverandørejet software afhænger deoverensstemmelse med den hidtid anvendte af flere forhold end de ovennævnte, idet priser og software for at minimere installations-, vedligehol- licensbetingelser for leverandørejet software æn- delses- og træningsomkostninger. Disse andre dres og tilpasses markedsforhold, hvorved forskelle grunde kan være en gennemretning for fejl og mellem open source og leverandørejet software mangler i softwaren. veksler over tid influeret af markedsforholdene. Hvorvidt der er interne IT-kompetencer til rå- Leverandører med egne softwareprodukter har dighed, eller der skal tilknyttes eksterne konsulen- reageret vidt forskelligt på open source software- ter med relevante kompetencer, medfører forskelle i produkters indtrængning på deres markeder. Reak- strukturen af driftsomkostninger såvel som af or- tioner går fra anerkendelse og accept med inddra- ganisation, hvilket kan vanskeliggøre sammenlig- gelse af egne ressourcer til at vedligeholde og ud- ninger imellem løsninger på kort sigt. Først ved at vikle et produkt og til en ren afvisning og mistæn- anlægge et flerårigt perspektiv er det rimeligt at keliggørelse. Der er store forskelle i de prisstrategier, sammenligne forskellige løsninger. som forskellige konkurrenter vælger overfor open At se bort fra udviklingsperspektivet ville være source software alt afhængig af markedsandele og at overse den meget væsentlige forskel mellem potentiale for de enkelte open source softwarepro- open source software og leverandørejet software: dukter. Med andre ord kan vi ikke tale om open Uhindret adgang til at tilpasse og udbygge open source software, som en familie af produkter hvor præcis samme økonomiske fordele (og ulemper) gør sig gældende for alle produkter, da disse skal ses i 35 Brynjolffson 2001, om Matrix of Change, MIT source softwareprodukter lokalt i en organisation, værdien af fortsat anvendelse af det eksisterende. regionalt i et myndighedsområde eller nationalt for Set fra producentens side er opgradering en øko- en offentlig institution. Næste afsnit beskriver nomisk nødvendighed, idet salgsmulighederne for softwareinvesteringer som optioner. et uændret programmel forventes reduceret for hver solgt licens (ikke på grund af piratkopiering, 4.5. Optioner men på grund af faldende nyhedsværdi og frem- komst af konkurrerende produkter). Producenten Nøglen til at forstå økonomien i anvendelsen af 36 har derfor en stærk tilskyndelse til fortsat at tilbyde software i et udviklingsperspektiv er optioner, nye faciliteter. Især for produkter med stor mar- som er et udtryk for at en investering skal tage ud- kedsdækning kommer den største konkurrence fra gangspunkt i at investeringer oftest er uigenkalde- tidligere versioner af samme produkt. lige, usikre, og har timingproblemer således, at det Softwareprodukters optionsegenskaber varierer er nødvendigt at inddrage tidspunktet for investe- med tidspunktet for investeringen, idet såvel ude- ringen i de samlede betragtninger. Ved realoptioner fra kommende forandringer i softwareteknologi, identificeres et projekt (investeringen) og beslut- som indefra influeret IT-organisatorisk kapacitet og ningstager vurderer hvordan dets præmisser og kompetencer ændrer sig over tid. Hvad der er et potentialer udvikler sig førend investeringen fore- godt tidspunkt og et godt valg af software bestem- tages, hvor den klassiske metode er en finansiel mes af forhold, der er usikre, fordi optioner er en vurdering som sammenligner et projekts forvente- vurdering af fremtidige forhold, der ikke kun er de afkast med finansielle værdipapirers. Software- under investors egen kontrol. I det følgende vil vi investeringer indebærer som regel følgeinvesterin- nærmere redegøre for de omkostninger, der knytter ger hvis værdi har betydning for den oprindelige sig til software i et udviklingsperspektiv, idet vi investeringsværdi. Opgraderinger kan ses som en inddrager optionsperspektivet som kort blev præ- følgeinvestering hvor købere af tidligere versioner senteret herover. kommer billigere til den nye version end nye købe- re. Vi ser på tre forhold ved software som reale opti- 4.6. Software omkostninger i et optionsperspek- oner: Irreversibilitet, usikkerhed og opgradering. tiv Irreversible investeringer er investeringer, som I de følgende afsnit belyses økonomiske egenskaber ikke kan fortrydes uden økonomisk tab. Derfor har sådanne investeringer langt videre konsekvenser ved software af betydning for forståelsen af for- end den, som knytter sig til det snævre rettigheds- skelle mellem open source og leverandørejet soft- perspektiv. Man kan vurdere en investerings irre- ware. Analysen sætter fokus på softwares ”livsfor- versibilitetsgrad ud fra realoptionens værdi udtrykt løb” for at kunne belyse de optionsøkonomiske konsekvenser af softwareanvendelse hos bruger. I ved omlægningsomkostninger (”switching cost”). Den anden faktor ved realoptioner er usikker- tabel 4.1 på næste side præsenteres de optionsøko- hed. I forhold til software gør denne faktor sig gæl- nomiske egenskaber ved open source overfor leve- dende løbende over den tid et programmel anven- randørejet software. des, idet der stilles en lang række krav om udvik- lingsmuligheder for, at den erhvervede software skal indfri forventningerne om produktivitetsge- vinster. Teknologiske fornyelser kan reducere vær- dien af den erhvervede software ved at ny software tilbyder væsentligt forbedrede funktioner. Nye krav til samspil med anden software kan forringe funk- tionalitet af tidligere erhvervet software. Ingen af disse ændringer vil der være vished om ved anskaf- felse af software, men softwarens historie viser, at 31 der vil komme teknologiske fornyelser. Ved at til- byde integrerede softwareprodukter har markedet søgt at reducere usikkerhed om funktionsværdien af produktet, men har øget kravet om organisato- risk tilpasning til det pågældende produkt og der- ved øget den organisatoriske usikkerhed, om hvor- vidt organisationen er i stand til at høste funkti- onsværdien. Opgradering er et specielt problem ved vurde- ring af software som investering. Set fra investors side, sættes den økonomiske levetidsbegrænsning af fremkomsten af bedre programmel, hvor den økonomiske værdiskabelse med det nye program- mel er større end med det hidtidige. Programmel skal med andre ord først udskiftes på det tidspunkt, hvor værdien af den fremtidige anvendelse (inklu- siv anskaffelse) af et nyt program er større end
36 En option er en aftale, der giver en ret, men ikke en pligt til at fuldbyrde aftalens indhold. Hvis den forve n- tede værdi af aftalen er negativ er optionens værdi 0, fordi man så ikke vil fuldbyrde aftalen. Hvis den for- ventede værdi er positiv, er det optionens værdi. Vær- dien af en option kan beregnes ud fra en sandsynlig- hedsfordeling af forventningerne til fremtiden. Tabel 4.1. Faktorer til vurdering af optioner ved investering i softwareprodukter
Softwareprodukters Definition Optionsværdi Open source vs. leveran- optionsegenskab dørejet software Specificitet Ethvert program- Valg af software medfører en Begge typer kan medføre mel stiller et sæt af grad af lock-in, dvs. uigendri- lock-in, afhængig af hvor krav til sit miljø af veligt tab ved skift til alterna- specifikt softwaren er i hardware og soft- tiv som er større jo mere spe- forhold til anvendelsen ware cifikt software er i sine krav til omgivelserne Bruger-læringskurve Software er vi- Tab ved oplæringsom- Indlæringskurven af- densprodukter kostninger ledsages af indi- hænger af produktets med indlæringstid rekte tab ved den mindskede brugervenlighed og ikke for brugere. produktion i læringstid sam- af typen af software menlignet med ved fuld erfa- ring Support-lærekurve IT-afdelingens Specifik investering i medar- Leverandørejet software (vedligeholdelse og kompetence til at bejdere og softwareværktøjer, har ofte en leverandør- støtteforudsætninger) støtte brugere og til der ikke fuldt kan genanven- specificeret uddannelse. at vedligeholde des men indebærer tab ved Indholdet af denne u d- software skift i software dannelse fastlægger der- ved grænsen mellem den service, dom kunden, eller certificerede konsulenter, foretager og den service, leverandøren foretager. Open source software overlader det til kunden at fastlægge hvem der udfører hvad Kompatibilitet Hvor samarbejds- Komplementaritetseffekt I det omfang leverandø- dygtigt et soft- (positiv økonomisk værdi) og rejet software anvender wareprodukt er modsat (hvis der er krav til lukkede grænseflader og med anden soft- konvertering m.v.) lukkede dataformater, vil ware der være ”lock-in”. I open source software vil man altid kunne læse grænse- flader og dataformater. Det kan derfor bringes til at være kompatibelt med andre produkter Integrerbarhed Ethvert software- software integrations om- Integrerbarheden af Leve- miljø har behov for kostninger vokser i takt med randørejet software af- effektivt at kunne uforenelighed af software- hænger af leverandørens 32 indarbejde ny produkter og øger barrierer produktstrategi m.h.t. software, og soft- for erhvervelse af ny software integrerbarhed. For open wareprodukter kan source er integrerbarhe- gøre dette mere den afhængig af pro- eller mindre effek- grammørernes vilje til at tivt levere integration. Alte r- nativet kan brugeren selv skabe integrationen
Bag den umiddelbare brugergrænseflade befinder programmer (fx operativsystem, netværksproto- sig en lang række andre programmer som er afgø- koller, etc.) og uafhængigt af bindinger til hardware rende for det samlede systems anvendelsesmulig- (fx krav fra Intels mikroprocessorer, IBM’s RISC pro- heder og stabilitet, idet alle disse lag af software cessorer, etc.) og til kapacitetsegenskaberne ved stiller de nødvendige faciliteter til rådighed for bru- hardware. Økonomisk set betyder dette at der fore- geren. Derfor kan de enkelte programmer aldrig ses ligger afhængighed eller ”interdependens” således som en isoleret investering, men skal ses i sam- at friheden til at vælge teknologi afskæres, hvorfor menhæng med den allerede installerede base. For vi taler om en grad af ”lock-in”, som påfører kunden ethvert program er omgivelserne andre program- særomkostninger, der ikke kan kompenseres for. mer, hvoraf noget foreligger som software, mens Ud over disse teknologiske forhold opnår bruge- andet er indkodet i elektronisk udstyr, herunder ren kundskaber og erfaring i udnyttelse af et pro- skærme, printere, scannere, digitale kameraer, etc. grammel, hvilket medfører gradvist voksende pro- Dette betyder at udskiftning af et softwareprodukt duktivitet (alt andet lige). Hvis disse erfaringer ikke ikke kan vurderes uafhængigt af bindinger til andre er relevante i et nyt programmel, vil der ske tab af menneskelig kapital (aktiver) ved køb af nyt pro- mel, som lettere lader sig indarbejde i en eksiste- grammel. Endvidere er nyt programmel ensbety- rende programportefølje end alternativer, har rela- dende med en ny indlæringsperiode. De økonomi- tivt mindre installeringsomkostninger og organisa- ske omkostninger til at lære medarbejdere et nyt tionen har derfor en lavere barriere imod fornyelse ”værktøj” begrænser sig ikke til den direkte om- end andre. kostning hertil, men omfatter også det indirekte Alle disse forhold er centrale, idet de hver især produktionstab ved fald i produktivitet under ind- bidrager til softwares investerings-optionsværdi. kørings- eller læringsperioden. Der er også her tale Når beslutningen er taget, påføres investor et tab i om en ”lock-in”- effekt, hvis samlede værdi stiger kraft af omlægningsomkostninger, der opstår i takt med antallet af brugere. med at personale uddannes til et bestemt program, En tredje egenskab ved software er, at data her- at supportfunktionen trænes, at andre programmer fra kan anvendes af anden software. Et program og hardware platforme anskaffes og udformes spe- skal altså kunne ”tale sammen” med et program på cielt med henblik på det pågældende program, at kunders eller samarbejdspartneres udstyr. Hertil er der er andre programmer, som specielt understøtter der skabt standarder, konverteringsprogrammer og det valgte og ikke et alternativ, etc. udvekslingsformater, som kan ligge som udbygnin- Programmer bliver i de fleste tilfælde tilpasset ger i det enkelte program eller det kan ligge på ser- den organisation og det udstyr, hvori de anvendes. vere med særligt konverteringsudstyr, der indretter Derved får et installeret program karakter af at væ- sig efter ”hvem” de pågældende data (den enkelte re meget specifik for den konkrete anvendelse, fil) er tiltænkt. Økonomisk set øger disse program- hvilket vil sige at investeringen er irreversibel ef- mer værdien af ”kærneprogrammet” ved at forøge tersom alternative anvendelser sjældent foreligger. anvendeligheden af dettes data. Den tekniske be- Organisationen pådrager sig med andre ord om- tegnelse for disse egenskaber er protokol- og data- kostninger, der ikke kan genvindes ved frasalg og kompatibilitet og netværks ”connectivity” eller omlægning af softwaremiljø. interoperabilitet. Vi taler om økonomisk komple- For meget software gælder der licensbetingel- mentaritet, som betyder at værdien af et software- ser, som udelukker eller begrænser muligheder for produkt vokser med en øget anvendelse af et andet videresalg og således forøger investeringens karak- produkt, der også skaber værdi. ter af at være specifik. Når software er erhvervet Endelig er programmer ikke fuldstændigt sel- mod licensbetaling kan opsigelsesvarsler og andre vinstruerende eller selvindlysende for den men- betingelser skabe barrierer for ”exit” dvs. at udtræ- neskelige bruger. Ej heller findes der fejlfri pro- den af forpligtelsen er behæftet med særomkost- grammer - uanset hvad der hævdes – når pro- ninger. Investor beslutter sig således for en ”lock- grammet forventes at fungere i mange forskellige in”, dvs. at låse sig fast til den pågældende pro- programomgivelser. Derfor kræver ethvert program gramleverandør. Disse er en del af realoptionens vedligeholdelse og support for at fungere tilfreds- værdi. stillende for brugeren. Følgelig må organisationens En kunde kan pådrage sig betydelige exit- vedligeholdelses- og supportkapacitet og kompe- omkostninger, der optræder hvis et senere skifte til tencer indgå i overvejelser om programudskiftning. et alternativ programmel ønskes. I vedligeholdelses- og supportfunktionen indgår et Eftersom såvel softwareteknologisk udvikling særligt program til overvågning og fejlretning af som IT-miljøets organisatoriske status er under andre programmer, hvilket kan ske med særskilt stadig forandring, er det vigtigt for investor at kun- udviklet software til det program, der er anskaffet. ne træffe valg om tidspunkt for investering under Dette er driftsomkostninger, der følger efter inve- en konkret afvejning af ovennævnte faktorer i lyset steringen i et program, og som kan have begrænset af deres aktuelle betydning. anvendelse i et andet softwaremiljø således, at der Det er afgørende for investor at valget af inve- er tale om investeringer med ringe værdi i alterna- steringstidspunkt finder sted som en maksimering tiv anvendelse. af investeringens værdibidrag i forhold til omlæg- 33 Driften af et softwaremiljø finder sted med et ningsomkostninger. Investor kan i nogle tilfælde valgt servicekvalitetsniveau (fx målt på tid fra fejl indarbejde krav om en mindre pris for et software- opstår til fejl tages under behandling hos bruger, på produkt ved at påkalde sig særlige omlægningsom- tid uden drift i løbet af et år, tid fra nedbrud til gen- kostninger som følge af fx tidspunktet for investe- start, tid afsat til brugerinstruktion, tid til adgang til ring, eller som følge af valget at skifte til en anden backup, etc.) hvilket har betydning for kravene til type software. kompetencerne og omfanget af IT-personale lokalt Når beslutningen er taget og investeringen og/eller af serviceaftaler med leverandører. Service- gennemført bortfalder optionen, idet man derved omkostninger er en funktion af serviceniveau men har besluttet sig for de senere omlægningsomkost- også af hvilken adgang, der er til at fejlsøge på et ninger. Dog kan der fortsat være en optionsværdi i program. Endelig er også servicekvalitet normalt en det omfang, der foreligger aftaler som regulerer funktion af erfaring, hvorfor der også her er en læ- muligheden for at træde ud af de teknologiske og ringskurve. aftalemæssige forpligtelser, der er fulgt med soft- Ethvert program har begrænsninger. Derfor er wareproduktet. Software som følger udbredte stan- der på længere sigt grund til at forvente behov for darder vil virke mindre bindende på fremtidige nye programmer, som tilfører organisationen nye aftalevilkår end unik software ligesom open source muligheder og løsninger. Integration af nyt pro- software ikke har økonomiske bindinger ved u d- gram i en eksisterende organisations portefølje af træden. Der kan dog være serviceaftaler og lignen- programmer er ligeså væsentligt, som at kunne de, der binder for en periode. vedligeholde det allerede installerede program. Konsekvenserne af optionstabet er, at det for Dette gælder uanset, at anledning til nyanskaffelse investor er økonomisk mere fordelagtigt at købe af et program er internt foranlediget af organisa- efterfølgende versioner, opdateringer, etc. så længe tionens udvikling eller det kommer som pres fra et disses anskaffelsespris holdes under omlægnings- nyt markedsudbud, som sætter dagsordenen for omkostningerne og eventuel merpris for et alterna- organisationens service og produktion. Program- tivt softwareprodukt. Der behøver ikke at være tale om en de facto omkostning idet blot der med en vis ger ofte er bundet sammen med krav til operativsy- sandsynlighed vil kunne påregnes væsentlige om- stem og hardware-opgradering, som vanskeligt kan lægningsomkostninger vil en kunde endda udskyde omgås hvis disse bindinger er udviklet i leverandø- selve overvejelsen om at skifte til et alternativt rejet teknologi. Disse ”bindinger” har betydelige produkt. Eftersom investor kun kan forudsige frem- økonomiske konsekvenser. Hvorvidt disse fortsat tiden et kort stykke frem, vil usikkerhed om fremti- skabes eller ej er de store softwareleverandørers dens muligheder ofte lede til en uændret praksis afgørelse. Forskellen til leverandørejet software er, selv, hvor efterfølgende analyser kan godtgøre, at et at open source software ikke kan skabe tilsvarende skifte ville have været fordelagtigt på et tidligere systematiske teknologiske bindinger eftersom den- tidspunkt. ne type af binding ikke kan effektueres i en åben teknologi, hvor der hverken er et økonomisk inci- 4.7. Opgradering i et optionsperspektiv tament hertil, eller mulighed for at udelukke alter- native leverandører af kompatibel software. Ved at Når opdateringer kun er fejlrettelser, er der tale om medtage opgraderingsbindingen i udviklingsper- en forbedring af eksisterende software. I det øjeblik spektivet træder de økonomiske forskelle mellem der også er tale om at tilføje nye faciliteter, taler vi leverandørejet software og open source software om en opgradering. Opgradering er økonomisk set stærkere frem. et resultat af en option som kan have vidt forskelli- ge konsekvenser afhængig af den sammenhæng, 4.7.1. Leverandørindtjening og opgradering hvori den optræder. Ved en analyse af opgradering Opgradering sker i leverandørejet software på initi- som option tydeliggør vi de forskelle, der er i om- ativ af programmellets rettighedsejer, som har en lægningsomkostninger mellem investeringer i leve- interesse i at skabe (større) omsætning, enten ved at randørejet software og i open source software. forøge antallet af kunder, eller ved at eksisterende Som følge af udviklingen i licensregler er det kunder køber opgraderinger. Jo større udbredelse et muligt – og nødvendigt - at se på hvorledes licenser produkt har fået, jo større betydning får opgrade- kan skabe incitamenter til at opgradere uafhængigt ringspresset på kundemassen for udbyders fremti- af det reelt foreliggende behov for opgradering. dige indtjening. Det er indlysende at dette motiv Dette er tilfældet, hvor den teknologiske levetid og kan sætte tidspunkter for opgraderinger, som ikke den praktiske værdi af en applikation tilsidesættes nødvendigvis falder sammen med brugernes behov af de økonomiske vilkår, der tilbydes ved at vælge for opgraderinger af deres programmel. I et modent en licensform, hvor beslutningen om opgradering marked, hvor eksisterende produkter løser de fleste er uafhængig af licensbetalingen. I sådanne tilfælde kunders behov, vil opgraderinger tendere i retning er der med andre ord ingen direkte udgifter ved en af at tilbyde faciliteter, der er efterspurgt af meget opgradering, betragtet isoleret fra følgevirkninger- få. Langt de fleste ender således med at betale en ne på andre tilknyttede dispositioner. Derimod er ”overpris” i forhold til deres behov. der større eller mindre følgeomkostninger ved op- Et tilsvarende pres for opgradering kommer der graderinger som fx indlæringsomkostninger, udgif- ikke fra open source software, idet der ikke er en ter til relaterede applikationer og udskiftning af indtjeningsmulighed snævert knyttet til opgrade- hardware. ringer. For open source software er der løbende ad- I nogle situationer kan det være økonomisk for- gang til at opgradere, fordi muligheder herfor fore- delagtigt at tegne flerårige licenser med ret til lø- ligger som software, der er frit tilgængeligt. Bruger- bende opdateringer af en applikation uden at ud- nes behov for og belejligheden af opgradering sna- nytte den, for at undgå at pådrage sig følgeom- rere end leverandørens afsætningsøkonomiske kostninger, som er irreversible (jfr. tabel 4.1). Ved på muligheder vil derfor være styrende for opgrade- skrømt at følge ”licens-spillereglerne” kan licensta- ring. ger opretholde sin frihed til at opdatere, når det Indenfor open source software er opgraderinger passer ind i virksomhedens egne planer. Den gerne knyttet til ”frysning” af en version således, at 34 manglende udnyttelse af opdateringsadgangen det er lettere for brugere at få adgang til en samlet forudsætter en frysning af andre applikationer (og testet) opdatering af deres programmel. Uden samt ofte også af hardware, hvilket normalt inde- disse versioner ville frekvens og omfanget af versi- bærer, at kunden vil udnytte opdateringerne på et oneringer (”patches”) let kunne blive vanskeligt at mere hensigtsmæssigt tidspunkt. I det øjeblik opda- overskue, fordi antallet af ”bruger-udviklere”, som teringen foregår automatisk over netservere frata- bidrager til forbedringer og nye faciliteter kan løbe ges licenstager denne frihedsgrad. Således har Mi- op i tusinder. crosoft i deres licensregler for visse softwarekom- Open source softwareprodukter - fx StarOffice – ponenter i Windows XP specificeret retten til auto- der er i direkte konkurrence med et leverandørejet matisk at opdatere og fejlrette over nettet på den software vil være underkastet et behov for opdate- enkelte installation, hvorved licenstager er frataget ring, som er influeret af det dominerende produkt muligheden for selv at bestemme tidspunktet for på markedet – her MS Office – når der sker væsent- opdatering og derved for at beskytte sin samlede lige ændringer i format eller funktionalitet. Således installation mod eventuelle nye kompatibilitets- vil digitale formater, der er blevet ”industri stan- krav (jf. Microsofts "Product Use Rigths", side 6-7). dard” udøve et pres på alle konkurrerende produk- Opgradering er en ”begrænset” anskaffelsessi- ter for at opdatere format og/eller tilvejebringe tuation, idet anledningen til anskaffelse kan være konverteringsteknologi, der opretholder kompati- ønsket om øget kapacitet, flere brugere, forbedrin- bilitet. Disse ”biprodukter” medvirker til at øge om- ger i programmellet, etc. Hvad der styrer behovet kostninger ved skift til et alternativt softwarepro- for opgradering kan være et udefra kommende pres dukt og bidrager således til at fastholde kunder på for at opgradere, eller det kan hidrøre fra ændrede den rådende industristandard. interne vilkår. Disse forhold kan samles i et fåtal faktorer, der adskiller open source software og leve- randørejet software. 4.7.2. Konkurrencepres og opgradering En væsentlig forskel mellem leverandørejet software og open source software er at opgraderin- Den anden faktor i opgradering er konkurrence- Undersøgelser blandt Microsofts kunder i USA viser pres. Hvis flere udbydere kæmper om et marked, vil spredningen i opgradingsfrekvensen for serverpro- innovationer kunne spille en afgørende rolle for en gram, operativsystem til den enkelte PC og Office- overgennemsnitlig indtjening. Ved at lancere nye pakken (jfr. tabel 4.2). Mønstret viser at kundernes i funktioner og bedre integration på tværs af pro- gennemsnit opgraderer efter 3-4 år, men varierende grammer tiltrækkes kunder fra andre platforme over produkter med Office pakken som den med samt modne kunder, der er i stand til at udnytte den relativt højeste og serversoftware med den programnyhederne. Således opnås (gerne) en større laveste frekvens. kundeinteresse for et opdateret, innovativt pro- Der er begrænsninger på opgraderingstidspunk- gram end for en mindre fejlbehæftet version af et tet i form af tekniske bindinger imellem PC opera- allerede kendt program. tivsystem og Office-pakke. Det er ikke muligt at Samtidig er innovative softwareprodukter sige, hvor stor en del af opgraderingerne, der skyl- medvirkende til at hindre monopolisering på soft- des reelle behov og hvor stor en del, der skyldes waremarkeder, idet nye konkurrencebetingelser (i ovennævnte incitamentsstruktur. nogle tilfælde) kan have den effekt at eliminere betydningen af en leverandørejet industristandard. Tabel 4.2. Fordeling af kunder efter opgraderings- Den nyetablerede konkurrence virker kun effektivt tid for leverandørejet software (i pct.) for så vidt som at den også relativt sænker omkost- ningerne ved at træde ud og ved at omstille eksiste- Microsoft software- Opgraderer efter: rende IT-miljøer til den nye teknologi. For eksempel produkter er adskillige leverandørejede netværksprotokoller Produkt 2 år 3 år 4 år 5-6 blevet udkonkurreret af open source software år (TCP/IP-protokollerne). Server software 13% 30% 30% 27% PC operativsystem 15% 36% 27% 22% 4.7.3. Eksternalitetsomkostninger ved opgrade- Office 23% 28% 32% 17% ring Kilde: ITIS/Sunbelt Software, March 2002. Populati- En mulighed for ejere af leverandørejet software er onen er 1500 selskaber fra hele verden. Udarbejdet at fastsætte en pris- og licensstruktur, der tilskyn- af ITIS/Sunbelt Software i samarbejde med Giga der eksisterende kunder til at opgradere i takt med konsulentvirksomhed. udbuddet af opgraderingerne, idet tidspunkt for opgradering fastsættes økonomisk fordelagtigt ved Af bilag 4 fremgår det, at der er tekniske bindin- at følge leverandørens valg og mindre fordelagtig ger mellem Microsofts produkter og de tilhørende ved at udskyde opdateringer til senere. Ved at skabe systemkrav til PC-hardwaren (dvs. PC’ens processor, incitament til opgradering inden for en bestemt RAM og harddisk størrelse). Her fremgår det, at periode kan nye formater og faciliteter udbredes i et hardwaren ikke må være ældre end 3-4 år, såfremt så stort kundesegment ad gangen, at dette samtidig de nyeste versioner af Microsofts software skal kan virke som at gennemsætte et nyt krav om kunne anvendes. Mønstret for opgradering af pro- kompatibilitet overfor øvrige segmenter, der såle- grammer ledsages derfor af hardwareopdatering af des tilskyndes til opdatering af hensyn til uhindret PC’ere. Samlet bliver den økonomiske byrde ved udveksling af filer og data. Der er med andre ord anvendelse af programmel med disse bindinger tale om en strategi for markedspenetrering. derfor ledsaget af omkostninger til udskiftning eller En vis ”utakt” i opdatering af et dominerende opgradering af hardware. Systemkravene til de format medfører at de kunder, som først skifter til tilsvarende open source programmer er væsentligt en ny version vil virke som pression på øvrige kun- lavere og der er derfor langt færre følgeomkostnin- der til også at opgradere. De kunder, der først an- ger til hardware (se bilag 4). skaffer en ny version, kan være ”innovative” bruge- Ved valget mellem open source software og de re eller blot de brugere, som har udsat opdatering af dominerende desktop produkter ledsages valg- 35 deres programmel til dette (for dem sene) tids- muligheden af en fordyrende option, når det gælder punkt. Opgraderingsbølger er med andre ord ikke leverandørejet software, idet de tilkomne krav til kun afhængige af de kunder, som er mest fornye l- opdatering af styresystem og af hardware som til- sesorienterede, men udtryk for producentfordelen syneladende ikke var en del af programmel-indkøb, ved at have ikke-synkroniserede opdateringsbølger. medfører merudgifter ved programmelanskaffel- Hvis der opstod synkronisering ville producenten sen. De ”nødvendige” merindkøb demonstrerer blive langt mere sårbar overfor kundekrav om pris- værdien af optionen at kunne vælge mellem open sænkning for at acceptere en opdatering, samt let- source software og leverandørejet software samt at tere blive stillet overfor krav om dokumenterede kunne ”time” sin investering for bedst at kunne produktivitets- og effektivitetsgevinster ved opda- springe de opgraderinger over, som anses for irrele- teringen. De sidstnævnte gevinster kan være sær- vante for organisationen (for så vidt som at nye deles vanskelige at eftervise for såvel producent kompatibilitetskrav ikke fremskynder dem). som kunde. Disse opgraderingsbølger virker som eksternali- tetsomkostninger på brugerne med generelle om- 4.8. Licensbindinger kostningsforøgende effekter af isoleret set fordelag- I kapitel 2 blev forskellen mellem open source og tige licensregler. Omkostningerne bliver ikke pålagt leverandørejet software undersøgt med udgangs- investeringsbeslutningens aktører, men påhviler punkt i forskellene i bl.a. copyright og licensregler. I andre (tredjepart), der nødsages til at foretage op- dette afsnit ser vi på hvilke optioner, der er indlejret følgende konverteringsinvesteringer, etc. I sådanne i forskellige licensregler. En analyse af licens- situationer er softwareopgradering ikke et frit mar- reglernes økonomiske effekter er ikke en erstatning ked men en påført tvang. for juridiske analyser, som undersøger bindinger af en anden karakter. Et eksempel herpå er Microsofts nyeste og nu- 4.7.4. Opgraderingsfrekvenser gældende licensregler for operativsystemet Windows, der er udtryk for både at anvende priser samfundsøkonomisk tab ved ikke at have en der til at tilskynde køb og at anvende teknologisk ud- slår ”taktstokken” såfremt der til stadighed ændres vikling som tilskyndelse til en bestemt opgrade- i for eksempel udvekslingsformater. På plussiden ringsrytme. tæller mindre samfundsøkonomiske omkostninger Som eksempel kan nævnes, at i sammenligning ved anskaffelse og drift end af leverandørejet soft- med alternativerne var det frem til 1. august 2002 ware. Med open source software er der også mulig- umiddelbart økonomisk fordelagtigt at skifte til de hed for at slutte op om en åben standard for u d- nye licensregler, fordi det bliver dyrere efter den vekslingsformater således, at en grundlæggende dato ifølge Microsofts egne oplysninger. Med andre kompatibilitet mellem open source og leverandø- ord brugte Microsoft prisstyring for at få sine kun- rejet software vil kunne sikres. Derved bliver der der til at skifte licensform på et bestemt tidspunkt. indsat en ”taktstok”, som ikke giver grundlag for at Leverandørejet software har, især for produkter et privat monopol etableres i takt med at standar- med stor markedsdækning, ofte meget komplicere- den udbredes. de og omfattende licensregler. Kompleksiteten op- Ud fra en leverandørsynsvinkel vil open source står, fordi kundebredden gør det nødvendigt med software give relativt færre midler til at påvirke kundetype/situationsbestemte regler. Kompleksite- kunder til at opgradere end leverandørejet soft- ten giver anledning til et betydeligt skøn og for den ware, hvor leverandøren kan udnytte kombinatio- enkelte kunde vil de konkrete licensbetingelser ner af innovation og prismekanismen med et mar- således være et resultat af en forhandling, så kun- kedsmonopol til at trække kunder til en ny version den oplever at få bedre betingelser, end der umid- af et program selv hvor kunderne ikke kan se for- delbart fremgår af reglerne. Det er derfor vanskeligt delene herved. For open source kunder er tilskyn- at undgå, at man får en binding mellem kunde og delserne at finde i værdien af fejlrettelser (selvind- sælger (producentens forhandler), der forstærkes af lysende) og påviselige effekter af opgraderinger på aftaler om hemmeligholdelse. Det er således en funktionalitet og faciliteter i anvendelse af den på- klassisk marketingsituation, hvor alle kunder er gældende software, idet open source brugere vil tilfredse og fortsætter med samme leverandør, fordi være tilbøjelige til at betragte deres software i den kunderne hver især oplever at have gjort en god lokale sammenhæng, dvs. i deres eget IT-miljø. Der- handel. Åbne kontrakter ville ødelægge denne op- for må open source software oftere ledsages af lo- levelse for alle andre end de med de bedste betin- kale hensyn end leverandørejet, der udspringer af gelser. ”abstrakte” standardplatforme, hvorpå softwaren Da software er afhængig af software for at kun- er udviklet. ne fungere, er det aldrig uden konsekvenser at fore- Konkurrencevilkårene taler derfor til fordel for tage ændringer i programmel. Fordelen ved at en og hurtigere innovativ udvikling med et leverandøre- samme leverandør står for de ”program-pools” der jet software koncept end med open source soft- har mange indbyrdes grænseflader er derfor indly- ware. Imod taler at et privat monopol har gode sende for så vidt som at dette er ensbetydende med grunde til ikke at risikere sit monopol ved at ændre tilsvarende færre fejl, således at nedbrudstiden hos sit produkt ”for meget”, hvorved monopolisten op- brugeren bliver væsentligt reduceret. I det øjeblik træder konserverende snarere end fornyende. denne fordel optræder i software med monopol- Sidstnævnte faktor kan ses på desktop software lignende status er der grund til at forvente mono- såvel som infrastruktur software, hvor der har væ- polpriser, hvorved de samfundsøkonomiske fordele ret en større fornyelse i de mange små udviklings- modvirkes af et samfundsøkonomisk tab, uden at vi miljøer end i de store etablerede softwarehuse. dog direkte kan sætte størrelser på dette. Hvis der er Sidstnævnte har valgt at købe sig til mange af de produktivitetsgevinster forbundet med en ny versi- nye teknologier, når de har bevist deres styrker, on eller et nyt program, er der grund til at forvente men inden de er modnet til massemarkederne, at prisen for det vil være tilsvarende højere end for hvad der ville gøre dem tilsvarende vanskeligere at tidligere versioner eller alternativer. Med andre ord, opkøbe. 36 vil ufuldstændige markedskonkurrence som det er tilfældet under monopollignende forhold give leve- 4.9. Økonomisk model for en investeringsbeslut- randøren mulighed for at tilegne sig værdien af en ning eventuel produktivitetsgevinst hos kunden gen- nem at sætte højere priser og ikke kun ved at forøge Med udgangspunkt i den foregående diskussion mængden af solgt software. Microsoft angribes fra kan vi nu opstille en økonomisk model for investe- flere sider for at have hævet priserne på Windows- ring i software. På den ene side har vi skillelinien operativsystemet, hvilket kan aflæses dels som en mellem rettighedsperspektivet og udviklingsper- effekt af monopolstillingen og dels som en effekt af spektivet. På den anden side indgår begge perspek- en højere produktivitet. Hvilke (grader) af disse tiver i et tidsmæssigt forløb, hvor tyngden i rettig- effekter der gør sig gældende, er ikke dokumenteret. hedsomkostningerne ligger ved den initiale inve- Alternativet til dette scenarie er ét, hvor der an- stering, medens de økonomiske faktorer knyttet til vendes programmel som både udviklere og brugere udviklingsperspektivet er baseret på et længere (kunder) kan fejlrette og som ikke udskiftes hyppigt forløb af mere usikre vurderinger. men sikres en høj grad af stabilitet. Licensreglerne En investeringskalkule skal medtage begge per- for open source følger denne anden udviklingslinie. spektiver, der er indeholdt i nedenstående faktorer. For open source software vil opgraderinger tje- I denne rapport fokuseres på valget mellem leve- ne formål som nærmere er knyttet til ”brugeren- randørejet software og open source software. De som-udvikler”, hvorfor langt flere hensyn vil kunne faktorer, der er tilnærmelsesvist ens ved begge ty- gøre sig gældende end nye indtjeningsmuligheder per software er derfor udeladt, når kalkulen drejer som følge af opgradering. Til gengæld vil det være sig om et valg mellem de to typer software. I disse vanskeligt at få markedet eller segmenter af open tilfælde skal optionen kun vurderes som værdifor- source software markedet til at ”gå i takt” og der- skellen mellem leverandørejet software og open med opnå de netværkseffekter, som leverandører af source software. Såfremt det drejer sig om at vurde- leverandørejet software opnår. Der kan være et re et skift fra en type software til en anden, skal optionen kun inkludere omlægningsomkostninger til det nye alternativ.
Tabel 4.3. Model for vurdering af økonomien i open source og leverandørejet software
Forskel ml. open source og leve- Forskel ml. open source og randørejet i en fri valgsituation leverandørejet ved skifte fra den ene til den anden
1 Anskaffelsespriser og/eller li- Målbar forskel Målbar forskel censomkostninger 2 Brugervenlighed Arbejdsgruppen har ikke kendskab til undersøgelser, der doku- Programmellets brugervenlig- menterer forskelle mellem open source software og leverandørejet heds indflydelse på indirekte software m.h.t. brugervenlighed. Vi antager at disse omkostninger omkostninger i brugermiljøet er en funktion af det konkrete design og uafhængige af om der er (lange ”svartider”, ”dybt begra- tale om open source software eller leverandørejet software vede” skærmbilleder og funkti- oner, forvirrende ikoner eller skærminstrukser, etc.) 3 Krav til slutbrugeruddannelse Arbejdsgruppen har ikke kendskab En udgift, der kan skønnes og træning til undersøgelser, der dokumente- og som repræsenterer en del rer forskelle mellem open source af lock-in effekten software og leverandørejet soft- ware m.h.t. indlæring. Vi antager at disse omkostninger er en funk- tion af det konkrete design og uaf- hængige af om der er tale om open source software og leverandørejet software 4 Krav til læring i den interne IT Generelt er kravet til lokal eksper- En udgift, der kan skønnes vedligeholdelsesfunktion eller tise højere ved open source soft- og som repræsenterer en del til nye servicekontrakter med ware end ved leverandørejet soft- af lock-in effekten angivne, valgte servicemål til ware. Samtidig er kendskabet til leverandører. Se også pkt. 5 og 6 open source software, især på desktop software, mindre end til det mest udbredte leverandørejet software. Derfor må det antages, at kompetence opbygning vil være dyrere for open source software 5 Programtekniske forudsætnin- ger: 5a Omgivende programmel kom- Denne omkostning afhænger af det konkrete software og skal patibilitet og netværks intero- analyseres i en kalkule. Generelt må man sige, at open source i høj perabilitets forudsætninger og grad er baseret på åbne standarder og derfor a priori må anses for sikring heraf at være mere kompatibel. Med hensyn til tilpasning til leverandø- 37 rejede de facto standarder er der kun forskel på de to typer soft- ware, når det drejer sig om en sammenligning med den specifikke leverandørs software 5b Omgivende hardware: Tekniske Opgraderingspresset (se ovenfor) vil tendere i retning af at leve- forudsætninger for anvendelse, randørejet software stiller krav større krav til ressourcer end open særlige kapacitetskrav og – source egenskaber og sikring heraf 5c Programmel til vedligeholdelse Der findes p.t. færre valgmuligheder for vedligeholdelse og support og support (værktøj, net- på open source software værksmanagement, etc.) 6 Programmellets vedligeholdel- Generelt er kravet til lokal ekspertise højere ved open source soft- ses- og kompetencekrav og ware end ved leverandørejet software, idet leverandøren oftest disses anskaffelses- (rekrutte- udbyder oplæring og konsulentassistance. For open source er kom- ring) samt driftsomkostninger petenceopbygning baseret på lokalt initiativ. Muligheden for at enten det er ved egen (intern) købe konsulentydelser fra 3. part afhænger for begge typer af om organisation eller ved service- der er markedsdækning nok til at det kan være et forretningsom- leverandører råde
7 Programmellets driftsstabilitet, Open source software har en høj driftsstabilitet. For leverandørejet leverandørens fejlretningska- software er fejlretning mm. afhængig af leverandørens vilje og pacitet og –politik (hyppighed kapacitet til at modificere softwaren. For open source er fejlretning af fejlretninger, hensyntagen til afhængig af, om der er programmører til rådighed, der kan udføre karakter af fejl, etc.) ændringerne I den økonomiske model for programmel er der skaffe open source software med det samme, således menneskelige og tekniske ”bindinger”, dvs. aldrig at udsætte beslutningen da allerede der forøger omkostninger ved skift af program- afholdte licensudgifter aldrig kan genvindes, mel og hardware. De enkelte faktorers relevans men er et rent tab. Tabets størrelse er en funkti- afhænger af det miljø et programmel anskaffes on af den levetid, som programmellet forventes til. Er der tale om et værktøj til IT-support uden af have og kan beregnes som den diskonterede slutbrugergrænseflade er der kun udgifter til værdi af alle licensudgifter for perioden. Renten uddannelse af driftspersonale. Ved en ny kan sættes til markedsrenten for driftskapital ”desktop” kan der være udgifter til såvel slutbru- eftersom programmel ikke har nogen videre- gere som driftspersonale. I en optionsmodel er salgsværdi (ikke tilladt af rettighedshaver). I de det centrale spørgsmål, hvorvidt der er økonomi- følgende analyser har vi ikke antaget fuld funk- ske fordele ved at vælge udskiftning henholdsvis tionel ækvivalens, men har set på en række om- nyanskaffelse nu eller på et senere tidspunkt. kostningsarter, der kan adskille de to grundtyper Endnu væsentligere er en optionsbetragt- af software. ning, som medregner hvorledes de tekniske og menneskelige ”bindinger” stiller krav om at væl- 4.11. Konklusion ge mest ”hensigtsmæssigt” set over længere tid Det grundlæggende for software som produkt er, udover at vælge på det mest fordelagtige tids- punkt, idet tekniske og menneskelige bindinger at udviklingsomkostningerne er store og distri- er vigtige forhold ved udnyttelsen af nye tekno- butionsomkostningerne er meget små. Endvide- logier. For det tredje er det økonomisk væsentligt re, at hvis man ikke selv ejer kildekoden, køber om der vil foreligge fejlrettede versioner på et man ikke et produkt; men et begrænsende sæt af rettigheder til at anvende produktet. senere tidspunkt således at driftstidstab er mini- male uden at skulle betale en højere pris for det For standardsoftware vil de almindelige forbedrede programmel. Derfor er det nødven- markedsvilkår føre i retning af ganske få leve- digt at anlægge en tidshorisont på fx 6 år således randører eller et monopol. I sådanne situationer at optionens værdi kan analyseres. vil man kun kunne opnå konkurrence ved at træffe politiske beslutninger, der støtter nye markedsdeltagere i at komme ind på markedet. 4.10. Optionseksempel På grund af investeringer i uddannelse, bru- Lad os se på et eksempel på en option: Et lille gertilvænning, samspil med administrative pro- pilotprojekt kan anvendes som en option, der cedurer, integration med andre systemer, etc. bør giver grundlag for en bedre vurdering af værdien software anskues som en option, hvor man forud af en investering i et nyt programmel førend for investeringsbeslutningen analyserer de lang- investeringen foretages. Udover at være en re- sigtede omkostninger ved ikke senere at kunne versibel beslutning (den kan omgøres uden be- skifte frit til andre systemer. tydelige tab til forskel fra selve investeringen) vil I et modent marked med en dominerende le- pilotprojektet også kunne reducere usikkerhed verandør er den største konkurrent leverandø- om karakteren af de fordele investeringen kan rens tidligere versioner. Brugerne har ikke store give virksomheden, og endelig udskyder optio- tilskyndelser til at skifte til nye versioner, hvis nen (pilotprojektet) tidspunktet for afgørelsen det er svært at dokumentere økonomiske fordele om investering, hvilket kan være en fordel, hvis ved et skifte. Derfor vil en monopolleverandør i der er begrundet formodning om på et senere et modent marked være tvunget til at lave inci- tidspunkt at få adgang til nye, væsentlige infor- tamenter, der kan få brugerne til at skifte sy- mationer, hvorved sandsynligheden for at vælge stem. Licensregler og styring af opgraderingsfre- den rette investering øges. kvenser spiller derfor en altafgørende rolle i en Ovennævnte option skal sammenholdes med dominerende leverandørs økonomi på et sådant 38 investeringen (udskiftningen) i enten en open marked. source software eller en leverandørejet software Ovenstående økonomiske model anvendes i løsning: Hvis open source software er funktio- de følgende kapitler til vurdering af økonomien i nelt lig med et leverandørejet software på alle open source i forhold til leverandørejet software. punkter (funktionel ækvivalent) undtagen købs- pris (licenser), da vil det være fordelagtigt at an- Kapitel 5
Økonomiske analyser af anvendelse af open source på desktop
Kapitlet gennemgår økonomien i anvendelsen af Beregninger over omkostninger til open source standardværktøjet på enhver arbejdsplads: Office software i forhold til leverandørejet software bør suiter. Ud fra et fiktivt eksempel samt tre konkrete tage udgangspunkt i konkrete forhold; men samti- kalkuler diskuteres økonomien i valget mellem MS digt vil enhver realistisk kalkule med udgangs- Office som det mest almindelige leverandørejede punkt i en konkret installation have mange speci- software og StarOffice/OpenOffice som det valgte fikke elementer, der gør det umuligt at generalisere. open source alternativ. Vurderingen af økonomien Priser og omkostninger til denne installation er sker med udgangspunkt i den model, der blev op- indhentet fra leverandører og er derfor både reali- stillet i kapitel 4. Eksemplerne viser, at økonomien stiske og aktuelle (august 2002). er meget afhængig af, hvor hyppigt man opgrade- Vi har valgt nogle få helt konkrete eksempler, rer. der illustrerer kompleksiteten i en konkret analyse: Vi har valgt at analysere økonomien i anvendelsen - Et fiktivt eksempel, der viser økonomien, af office pakker som eksempel på et produkt, der: hvis man starter helt uden historik - Er meget udbredt - stort set findes der en - Århus Amt, der skal skifte kontorpakke fra eller anden kontorsuite på hver PC Corel (WordPerfect mm) til en ny Office- - Befinder sig i et modent marked, hvor pakke langt de fleste brugeres behov har været - Hanstholm kommune der er midt i skiftet dækket i adskillige år og hvor et begrænset antal pilotbrugere - Har en nærmonopolist. Microsoft Office har anvendt StarOffice siden april 2002 har en meget høj markedsandel, forment- - AMU Center København, der anvender lig over 90% af alle anskaffelser indenfor StarOffice i en serverbaseret løsning området Kompatibilitet i udveksling af software er altafgø- - Kan leveres af flere open source office sui- rende og diskuteres i et særskilt afsnit. ter, alle med en ekstremt lav markedsan- del 5.1. Den generelle økonomiske model Vi har, som begrundet i kapitel 3, valgt at kon- centrere os om StarOffice/OpenOffice og med Mi- I kapitel 4 opstillede vi en teoretisk model, som vi crosoft Office som den naturlige mulighed i sam- her tager udgangspunkt i for at vurdere omkost- menligningen. ningerne ved sammenligning mellem StarOf- I dette kapitel analyseres open source software fice/OpenOffice og MS Office. Modellen anvendes både ud fra en rettighedsorienteret brugersynsvin- dels i begyndelsen af tabellen til at begrunde, hvilke kel og ud fra en udviklingsorienteret synsvinkel for omkostninger, der er taget med i eksemplerne og at vurdere de økonomiske forskelle mellem open hvilke, der er udeladt. Eksemplerne indregner såle- source software og leverandørejet software. Dette des ikke samtlige omkostninger i de pågældende er en analyse af forskelle mellem open source soft- investeringer, idet vi fokuserer på valget mellem to alternativer. Vi koncentrerer os derfor om de dele af ware og leverandørejet software for et eller flere 39 udvalgte produkter med antagelse om ”alt andet kalkulen, hvor der er en forskel mellem StarOf- lige”. Analysen dækker udskiftnings- eller anskaf- fice/OpenOffice og MS Office. felsessituationen i snæver betydning, dvs. uden at inddrage vedligeholdelse og udfasning. Tabel 5.1. Generelle vurderinger af forskellen mellem StarOffice/OpenOffice og MS Office (Numrene er identiske med tabel 4.3 fra kapitel 4).
Forskel mellem open source og Forskel ved skift fra MS leverandørejet software i en fri Office til StarOf- valgsituation. fice/OpenOffice 1 Anskaffelsespriser og/eller Licensomkostningerne til StarOf- Den økonomiske kalkule af- licensomkostninger fice er beskedne. M.h.t. MS Office hænger af typen af eksiste- licenser henvises til bilag 1 rende licenser (se bilag 1) 2 Brugervenlighedens indfly- Denne faktor indgår ikke i kalkulerne (se note 1) delse på indirekte omkostnin- ger 3 Krav til brugeruddannelse og Vi antager, at omkostningerne er På grund af stor lighed i bru- træning tilnærmelsesvist ens (se note 1) gergrænsefladen, er det en begrænset udgift (se note 3) 4 Krav til læring i IT vedlige- Vi antager, at kompetence opbyg- Der skal opbygges lokal eks- holdelsesfunktion ning er dyrere for StarOf- pertise (se note 2) fice/OpenOffice (se note 2) 5 Programtekniske forudsæt- ninger: 5a Kompatibilitet og netværks Denne omkostning kan blive ganske betydelig (se note 4) interoperabilitet 5b Omgivende hardware: Tekni- En betydelig merudgift ved hyppig opgradering af MS Office (se bi- ske forudsætninger for an- lag 2) vendelse, særlige kapacitets- krav og –egenskaber og sik- ring heraf 5c Programmel til vedligeholdel- Denne omkostning er ikke indregnet, fordi valget af office pakke er se og support (værktøj, net- uden betydning på dette punkt (se note 5) værksmanagement, etc.) 6 Programmellets vedligehol- Denne omkostning antages at være højere for open source (se note delses- og kompetencekrav 2) 7 Programmellets driftsstabili- Omkostninger hertil er ikke indregnet (se note 1) vedr. driftsstabili- tet og leverandørens fejlret- tet (se note 6) vedr. fejlretning ning
Noter til tabellen 1) Arbejdsgruppen har ikke kendskab til undersøgelser, der dokumenterer forskelle mellem StarOffice/OpenOffice og MS Office på disse punkter. 2) Generelt er kravet til lokal ekspertise højere ved StarOffice/OpenOffice og MS Office. Samtidigt er det generelle kendskab til StarOffice/OpenOffice p.t. mindre end til MS Office på grund af den beskedne markedsandel. Derfor er der ikke et udbygget net af konsulenttjenester til rådighed, ligesom udbuddet af kurser er særdeles begrænset i sammenligning med MS Office. Fx er Pc-kørekortet i praksis baseret på MS Office. 3) Der er dels tale om omkostninger til selve indlæringen, men der er også skjulte og svært opgørlige omkostninger til ”aflæring” af gamle vaner. 4) MS Office anvender lukkede formater. Derfor må alle andre producenter lave ”reverse engineering”, og det kræ- 40 ver en del tid og udviklingsomkostninger (se afsnit 5.7). 5) Dette er i højere grad et spørgsmål om styresystemet og den samlede opsætning på Pc’en. Office-pakken, uanset om det er MS Office eller StarOffice/OpenOffice, har i sig selv ikke de store muligheder for central styring, men er afhængig af det underliggende styresystems muligheder for support. Generelt er værktøjerne bedre for Microsoft Windows end for LINUX, fordi markedet er større, og der derfor er flere tredjeparts udbydere. Anvendelse af StarOf- fice/OpenOffice ovenpå en Windows-platform vil give samme muligheder for central styring som for MS Office. 6) Microsoft har hyppige opdateringer med fejlrettelser, men det er svært at få Microsoft til at tage et specifikt, ikke kritisk, problem op i sine planer. For StarOffice/OpenOffice er der endnu ingen erfaringer med hastigheden i fejlretning med udgangspunkt i en rimelig markedsandel.
Som det ses i tabellen, er der en række omkostnin- on: en helt ny installation uden nogen eksisterende ger, der ikke medtages i eksemplerne. Samtidigt bestand af software eller hardware. viser analysen ovenfor, at såfremt man anvender I beregningerne medtages kun omkostninger til StarOffice/OpenOffice på en Windows platform, så generelle værktøjer: En officesuite og et er situationen markant anderledes m.h.t. admini- mail/kalenderprogram på klienterne samt det til- stration og styring, sammenlignet med anvendelse svarende software på serverne. På klienterne ind- på en LINUX platform. regnes de nødvendige licenser til at kunne anvende klienterne til at køre op mod en Microsoft server, 5.2. Et fiktivt eksempel idet det vil være usandsynligt at klienterne ikke skal anvende en eller anden applikation på en eller For at få et udgangspunkt for vurderingen af om- anden server med Microsoft software. Udgangs- kostningerne bruges en idealiseret modelinstallati- punktet for beregningerne er en leverandør under SKI aftalen (se bilag 3). I beregningerne indregnes ikke omkostninger til formentlig vokse i de kommende år. Derfor opstiller fagspecifikke systemer, ligesom der heller ikke er vi modelnetværket i to versioner: en traditionel indregnet udgifter til andet generelt software end opstilling med klienter og servere hhv. en opstilling, det nævnte. hvor der i så høj grad som p.t. muligt er anvendt Vi har regnet på fire modelnetværk: Det ene par serverbaseret software, der køres via tynde klienter. er et typisk netværk med ca. 200 arbejdspladser. Det I beregningerne for serverbaseret software er in d- andet par er et større netværk med ca. 2000 ar- regnet omkostninger til styring af klienter, her med bejdspladser. Disse to størrelser er valgt, fordi vi Citrix Metaframe som eksempel. Det er strengt ta- forudser en udvikling, hvor offentlige decentrale get ikke nødvendigt, hvis der kun anvendes de netværk samles i større enheder i lighed med den nævnte generelle værktøjer. udvikling, man kan observere i større virksomhe- Alle fire muligheder bestykkes med to sæt soft- der. Koncentrationen begrundes med større effekti- ware: vitet i support, drift, vedligehold, investeringer mm. - Open source software i videst muligt om- Vi har kun vist tallene for 2000 arbejdspladser, idet fang, både på klienter og på servere der kun er en beskeden stordriftsfordel i denne kal- - Microsoft Office kule, idet vi ikke medregner omkostninger, der er tilnærmelsesvist ens for de to alternativer. Fx vil 5.2.1. Initiale omkostninger udgifter til nødstrømsforsyning, printere og net- Da der er tale om helt nye maskiner, der i dag leve- værk, herunder kabling, være stort set ens ved open res med Windows styresystem. Derfor er omkost- source software og leverandørejet software. Disse ninger til Windows på klienter ikke medregnet. udgiftsposter indregnes ikke i kalkulen. Anvendelsen af serverbaseret software både til fagspecifikke systemer og til kontorsystemer vil
Tabel 5.2. Initiale omkostninger ved 2.000 arbejdspladser
Software på desktoppen Serverbaseret software (PC som klienter) (tynde klienter) Micro- Microsoft open source software open source software soft Pr. arbejdsplads – kr. 12.777 10.460 9.602 7.164 Totalt – Mio. kr. 25,55 19,21 20,92 14,33 Omkostningerne er beregnet med udgangspunkt i tilbud fra en leverandør under SKI aftalen
5.2.2. Udviklingsperspektivet tegi kræver udskiftning af PC’ere hvert For at finde de gennemsnitlige årlige omkostninger fjerde år. Her er valgt en entreprise-aftale antages at modelinstallationen er anvendt uændret som den Microsoft licensform, der er øko- i en årrække. Vi forudsætter fx, at der kun opdateres nomisk mest fordelagtig for en sådan stra- i anvendelsen i samme omfang som udviklingen af tegi. Denne licensform giver fri adgang til Office pakker mm. Det er naturligvis urealistisk, at opgradering. Samtidigt vil det være mu- der ikke sker andre ændringer i anvendelsen; men ligt, uden yderligere omkostninger at op- 41 vi ønsker ikke at gætte på den fremtidige udvikling. datere med de løbende forbedringer, som Ligeledes forudsætter vi, at markedssituationen er Microsoft stiller til rådighed for brugere uændret i hele kalkulationsperioden. Fx regner vi med denne licensform. Servere samt soft- med, at SW-leverandørerne har uændret licenspoli- ware til servere udskiftes hver fjerde år tik i hele kalkulationsperioden. - en strategi med strategisk valg af Micro- soft som platform på klient og server, men 5.2.3. Årlige udgifter for modelinstallationen med udskiftning af software på server og Omregning til årlige omkostninger er afhængig af klient hvert sjette år. Denne strategi kræ- forudsætningerne. I nedenstående regnestykke ver udskiftning af PC’ere hvert 6. år. Her er indregnes kun udgifter til softwarelicenser og ud- valgt køb af licenser uden opgraderingsret skiftning af hardware, idet vi antager, at alle andre i de sjette år. Det betyder også, at der kun omkostninger vil være på samme niveau for de er adgang til de fejlrettelser, Microsoft valgte alternativer. stiller til rådighed for samtlige brugere Vi vurderer, at en velplanlagt opgradering vil - i alle eksemplerne med tynde klienter ud- koste det samme i arbejdsindsats, uanset hvilken skiftes hardwaren hvert sjette år. type software, der anvendes. Dog med stordrifts- fordele ved en større installation. Disse omkostnin- I OpenOffice alternativet er økonomien ikke afgø- ger vil derfor være afhængig af opdateringsfre- rende for hyppigheden af opgradering. Samtidig kvensen og ikke af typen af software (Se bilag 3). stiller OpenOffice stiller ikke store systemkrav og For Microsoft sammenligningsgrundlaget er kan derfor anvendes på relativt gamle maskiner. vist to alternativer: Der er derfor indregnet udskiftning af tynde klien- - en strategi med strategisk valg af Micro- ter/PC’ere hvert sjette år. Der er mulighed for lø- soft som platform på klient og server og bende opgradering, men her er regnet med samme hurtigst mulig udskiftning af software på frekvens af opdatering som i Microsoft alternati- klienten, dvs. hvert andet år. Denne stra- verne. Tabel 5.3. Årlige omkostninger til licenser og udskiftning af hardware ved 2000 arbejdspladser
Tusind kroner Software på arbejdsstation (PC som klienter) Serverbaseret software (tynde klienter) Microsoft – open source Microsoft – open source opgradering software opgradering software Hvert 2. år Hvert 6. år Hvert 2. år Hvert 6. år Pr. arbejdsplads – Kr. 3.899 1.394 1.482 2.610 1.731 817 2000 arbejdspladser – 7.797 4.125 2.964 5.220 3.462 1.634 tusind kr. Omkostningerne er beregnet med udgangspunkt i et tilbud fra en leverandør under SKI aftalen
Dette eksempel viser en sammenhæng mellem Amtet nedsatte en gruppe til at analysere om- opgradering af programmel enten af typen open kostningerne ved forskellige alternativer for skift af source software eller typen leverandør ejet soft- en kontorpakke på 7.000 administrative PC’ere. ware. Andre programmer end kontorpakken er kun me d- Udover at vise den umiddelbare forskel i an- taget, i det omfang, de er direkte afhængige af skaffelsespriser følger forskelle foranlediget af af- Corels suite. ledte krav til hardwareinvesteringer for at kunne I dette eksempel er omkostningerne ændret, så anvende den nye leverandørejede software mens de afspejler licensomkostningerne efter 1. august open source software ikke på dette tidspunkt giver 2002. Desuden er der kun indregnet omkostninger anledning til krav om nyt hardware. Eksemplet til skift af office pakke på de 7.000 administrative viser, at den direkte forskel målt på licenser ikke er PC’ere. I eksemplet er der således ikke regnet med dækkende for den samlede direkte og indirekte vækst i bestanden. omkostning ved valg mellem de respektive mulig- Alle PC’ere blev undersøgt m.h.t. de minimums- heder. krav, der er for at anvende hhv. Microsoft Office Ved at inddrage hardware får man en mere 2000, Microsoft Office XP og StarOffice: dækkende sammenligning. Alligevel er dette ikke - alle anvendte PC’ere kunne leve op til kra- tilstrækkeligt at inddrage, eftersom leverandør ejet vene for at anvende StarOffice software har indbygget en prissætning på reale - 11 pct. kunne ikke leve op til kravene til optioner således at ønsket om at kunne stå frit i dag Office 2000 eller om tre år hvad angår valg af programmel, in- - 56 pct. kunne ikke leve op til kravene til debærer en større udgift end den umiddelbart fore- Office XP liggende (nominelle). Ved at betragte omkostnin- gerne over en længere tidsperiode træder de afledte Århus Amt har ingen politik m.h.t. udskiftning økonomiske bindinger frem i lyset. Ved at variere af PC’ere; men ud fra optællingen og interne vurde- på tidspunktet for ønsket om at anvende leveran- ringer kan det skønnes, at maskinerne har en prak- dørejet software programmel henholdsvis at ophø- tisk levetid på 5-6 år. re med anvendelse kommer en række omkostnin- De 7.000 PC’ere er i hovedsagen udstyret med ger, der følger med leverandørejet software løsnin- det styresystem, Pc’en blev leveret med. Der anven- gen, til syne. Den reelle forskel på en open source des W-95, W-98, W-Me og W-2000. Kun en begræn- software og en leverandørejet software løsning er set del af PC’erne er med Windows 2000 og endnu derfor større end den umiddelbare forskel i købs- færre er med Windows XP. og/eller licenspriser. Arbejdsgruppen har lavet en kalkule over tre al- 42 ternativer: 5.3. Århus Amt - skift til Microsoft Office med licens efter Århus Amt har i mange år anvendt WordPerfect og SKI aftalen senere hele Corel suiten som standard på skrive- - skift til StarOffice med en engangslicens bordene i administrationen og i det meste af un- på 2-400 kr. pr. PC dervisningssektoren. Det har i de senere år været et - skift til OpenOffice. Der er kun i begrænset stigende problem fordi: omfang brug for de ekstra faciliteter, der - samarbejdspartnere tager i stigende grad er i StarOffice, efter at dansk stavekontrol MS-Word dokumentstandarden som selv- findes i OpenOffice følge - nogle af de store hospitaler i Amtet har af Under alle omstændigheder blev det besluttet, samme grund indført MS Office som stan- at standarden for udveksling af filer skal være Mi- dard crosoft Office (se afsnit 5.7.2.). - på de ansattes hjemme PC’ere er MS Office meget anvendt 5.3.1. Økonomi i Århus Amts valg af office pakke Under rettighedsperspektivet medtages følgende - gymnasieelever forlanger at kunne an- vende MS Office, uanset, at de kan få stil- elementer i den økonomiske analyse. Hvor ikke andet er anført, er der tale om engangsinvesterin- let Corels suite til rådighed gratis ger. Senest har Corel besluttet, at nye versioner ikke 5.3.2. Licensomkostningerne leveres på dansk fremover. En brugerundersøgelse har vist, at mange ikke vil kunne leve med engelske Microsoft Office: Der er regnet med køb af nye pak- ker under select aftalen, dvs. køb af licenser uden tekster i menu og hjælpefunktioner. aftale om opgradering. StarOffice: Det blev vurderet, at det var muligt Implementering, teknisk installation: Erfaringer at få den laveste sats i det spændvidde, der er angi- fra andre amter viser en udgift på 300 kr. pr. PC. Der vet af Sun. er antaget, at udgiften er den samme for alle tre Fornyelse af Pc-bestanden ved køb af Microsoft alternativer og indeholder overhead til opbygning er som udgangspunkt vurderet ved anvendelse af af kompetence. Office installeret direkte på PC’ere. Uddannelse anses for at være identisk i alle tre Ved køb af MS Office 2000: Der er regnet udskift- alternativer. Omfanget af uddannelse af brugere og ning af de 11 pct., der ikke lever op til systemkrave- superbrugere skal afvejes mod brugernes tidsfor- ne til MS Office-2000. Disse erstattes med en stan- brug til erfaringsopbygning. Samtidigt forventes dard PC, inkl. skærm, idet skærmene anses for at uddannelsen af brugere og superbrugere i nogen være forældede. I alt. 6,5 mill. kr. grad foretaget af amtets egen uddannelsesafdeling. Ved køb af MS Office XP: Der er regnet udskift- 7 personer i den centrale IT afdeling skal på et 5 ning af de 56 pct., der ikke lever op til systemkrave- dages kursus; 200 superbrugere på et 2 dages kur- ne til MS Office XP. Der er regnet med, at halvdelen sus og samtlige 5000 brugere skal på et ½ dags kur- af skærmene kan anvendes. I alt. 29,4 mill. kr. sus. Projektstyring, detailanalyse og udredning er 5.3.3. Skift af styresystem. forskellig, idet det er vanskeligere at købe rådgi- Det blev vurderet, at PC’erne, efter ovenstående vende ekspertise i StarOffice/OpenOffice end i Mi- udskiftning, ikke behøvede yderligere opgradering crosofts produkter. af styresystem, idet Windows er præinstalleret på Der er afsat 1 mio. kr. som engangsudgift til im- nye maskiner. plementering og tilpasning af software, der kan Tilpasninger af grafik, skabeloner, herunder op- konvertere eksisterende Corel dokumenter til et rydning og standardisering: Arbejdet udføres in- format, der kan læses af StarOffice/OpenOffice (se ternt af ansatte på Informatikkontoret, hvor en del afsnit 5.7.2.). har erfaring med Microsoft Office.
Tabel 5.4. Århus Amt: Omkostninger i henhold til rettighedsperspektivet
Mio. Kr. (lokalt installeret software) Microsoft Microsoft StarOf- OpenOffice Office 2000 Office XP fice Licenser 20,1 20,1 1,5 0 Tilpasning af skabeloner mm. 0,1 0,1 0,3 0,3 Skifte- Konverteringsprogram 1,0 1,0 omkost- Teknisk installation 2,1 2,1 2,1 2,1 ninger Uddannelse 5,9 5,9 5,9 5,9 Projektstyring 0,5 0,5 0,7 0,7 Udgift til PC’ere. 6,5 29,4 0 0 I alt 35,2 58,1 10,5 9,0 Kr. pr. arbejdsplads 5.025 8.300 1.500 1.275
43 Eksemplet illustrerer, at fokus på rettighedsper- ville blive anskaffet fremover, er udgiften reel, set spektivet giver en stor fordel for open source soft- over et længere perspektiv. Dette diskuteres senere. ware, men at forskellen i den konkrete situation bliver større, når man tager højde for udskiftning af 5.3.4. Serverbaseret software som alternativ PC’ere. Samtidig illustrerer eksemplet, at kalkulen Udgiften til nyt hardware er meget afhængig af den er afhængig af udgangssituationen, idet Århus Amt valgte konfiguration. Hvis man i stedet for decen- står i den situation, at kun en beskeden del af bru- tral installation af MS Office ville anvende MS gerne har kendskab til det ene af de tre alternativer. Office som serverbaseret software, kunne man an- Såfremt en af pakkerne havde været anvendt Mi- vende de eksisterende PC’ere som tynde klienter. crosoft Office i en årrække, ville kalkulen se ander- Det ville fjerne udgiften til indkøb af PC’ere. Ved ledes ud, idet kun StarOffice/OpenOffice vil være udskiftning i de kommende år kunne man i stedet pålagt de 9 mill. kr., der her er kalkuleret til skifte- for PC’ere købe tynde klienter, der prissættes til omkostninger. Et sådant skift ville stadig være øko- under halvdelen af prisen for en PC. nomisk fordelagtig i initialomkostninger, men ikke Til gengæld ville der skulle investeres i CITRIX med så stor margin. licenser, der er ret dyre og uden mængderabat. Tilsvarende er alderen på den eksisterende ma- Samtidigt skulle der investeres i væsentligt større skinpark meget afgørende for de umiddelbare u d- centrale serverer, der afhængigt af konfigurationen gifter ved anskaffelse af Microsoft. Man kan argu- giver en merudgift på omkring 1.000 pr. bruger. I mentere for, at det er en fremrykning af køb, der denne kalkule er forholdet mellem de tre alternati- under alle omstændigheder ville være foretaget ver in dsnævret betydeligt. over en årrække. Men da de PC’ere, der købes nu har en kortere levetid end de maskiner der alternativt Tabel 5.5. Århus Amt: Omkostninger ved skift til serverbaseret software
Mio. Kr. Microsoft StarOffice OpenOffice Office XP CITRIX og Microsoft licenser 34,1 15,5 14,0 Tilpasning af skabeloner, m.m. 0,1 0,3 0,3 Konverteringsprogram 1,0 1,0 Skifte- Teknisk installation 2,6 2,6 2,6 omkostninger Uddannelse 5,9 5,9 5,9 Projektstyring 1,0 1,2 1,2 Ekstra Server Kapacitet 7,2 7,2 7,2 I alt 50,9 33,7 32,2 Kr. pr. arbejdsplads 7.275 4.800 4.600
I open source software alternativerne kunne man i selv skal sørge for at samtlige installationer er dæk- stedet for en CITRIX licens investere i nye tynde ket af licensen. I den anden er valgt en Enterpriseaf- klienter til samtlige 7.000 arbejdspladser og deref- tale, hvor man især betaler for retten til løbende ter håndtere de tynde klienter med open source opgradering (se bilag 3). software. Det ville give en merudgift på ca. 10 mill. kr. i de to alternativer. Til gengæld ville alle ar- 5.3.7. Lokal implementering af software bejdspladser have nyt og ensartet udstyr. Hvis man antager, at Århus Amt opgraderer samtli- Den største fordel ved et skift til serverbaseret ge 7.000 Microsoft Office pakker hvert fjerde år og software ligger i nedsatte driftsudgifter og bedre der ikke er vækst i bestanden, vil man skulle betale muligheder for support, backup m.v.; men vi har fuld pris for Microsoft licenser ved hver opgrade- valgt ikke at inddrage disse omkostninger, da vi ring. Samtidigt vil både 56% nyanskaffede PC'er (se ikke på dette punkt har set dokumentation for for- 5.3.)og de 44% relativt nye PC’ere skulle udskiftes skelle mellem open source og leverandørejet soft- om fjerde år. Hvis Microsofts licenspolitik er som ware. hidtil, vil disse blive leveret med nyeste version af Windows og der skal derfor kun anskaffes Office 5.3.5.Udviklingsperspektivet i Århus Amt licenser. Der skal altså hvert fjerde år anskaffes I et snævert udviklingsperspektiv kan man se på 7.000 PC’ere og 7.000 Office licenser. I alt en udgift Office-pakkens funktion i relation til brugernes på knap 80 mill. eller i gennemsnit knap 20 mill. pr . umiddelbare behov over en årrække. I denne kal- år. Hvis man i stedet kun opgraderede hvert sjette kule tages som forudsætning, at Microsofts udvik- år bliver omkostningen på godt 13 mio. kr. pr. år. lings- og licenspolitik forbliver uændret i en årræk- Hvis man opgraderer MS Office hvert andet år, ke. For at forenkle sammenligningen medtages her vil der stadig skulle købes nye PC’ere hvert 4 år. Vi kun de udgifter, der er forskellige for de valgte a l- regner med, at PC’erenes styresystem bibeholdes ternativer. Der er heller ikke regnet på driftsom- uændret i alle fire år. En Microsoft Enterprise Aftale kostninger. betales med et årligt beløb. I denne situation er den I et bredere, og mere realistisk perspektiv, ses på årlige omkostning ca. 25 mio. kr. Office-pakkens integration med andre systemer. I et alternativ med OpenOffice skal der ikke be- 44 tales licenser og samtidigt forventes OpenOffice at 5.3.6. Det snævre udviklingsperspektiv stille mindre krav til udstyret, så PC’erene har en Her er set på to muligheder: I den første finder År- økonomisk levetid på sjette år. Derfor er sammen- hus Amt den købte Office-pakkes funktionalitet ligningsudgiften her ca. 10 mio. kr. pr år. tilfredsstillende og forventer at bruge denne uæn- dret gennem en årrække. I den anden regnes med 5.3.8. Serverbaseret software (tynde klienter) opdateringer hver andet år fremover. I eksemplet er Hvis man ser på de samme muligheder med server- regnet med at en række omkostninger er uafhæn- baseret software vil udgifterne til Office licenser gige af valget af software type. Således vil arbejds- være de samme. Til gengæld bliver udgifterne til indsatsen ved selve opgraderingen kunne tilrette- hardware indkøb lavere, idet tynde klienter er væ- lægges lige effektivt i begge situationer. Ligeledes er sentlig billigere og har en længere levetid, her sat til udgiften til Microsoft Back Office ikke indregnet, 6 år. Til gengæld skal der investeres i kraftigere idet det antages at stort set samtlige PC’ere skal servere. Udgifterne til CITRIX (el .lignende) licenser have adgang til en server med Microsoft software. bortfalder efterhånden som der skiftes hardware til Der skal derfor købes Microsoft CAL-licenser til alle tynde klienter og man med tynde klienter kan opnå PC’ere uanset typen af software. samme funktionalitet med open source software. Den billigste Microsoft licensform i den første Sammenlagt bliver udgifterne noget lavere. mulighed er køb af licensrettigheder under en SELECT-aftale, hvor man køber hver enkelt licens og Tabel 5.6. Omkostninger ved forskellige alternative løsninger i Århus Amt
Office-pakke på arbejdsstation Office-pakke på server (PC som arbejdsstation) (tynde klienter) Microsoft open Microsoft open source source software software Opgraderings- Hvert Hvert Hvert Hvert Hvert Hvert frekvens 2. år 4. år 6. år 2. år 4. år 6. år Årlig omkostning 25 20 13 10 mio. 15,5 10 7 mio. 5 mio. mio. mio. mio. mio. mio. Kr. årligt pr. ar- 3.600 2.850 1.900 1.400 2.250 1.470 980 700 bejdsplads
5.3.9. Det brede udviklingsperspektiv browser (der i stigende omfang bruges som grænse- Office-pakken skal indgå som et grundelement i flade til specielle systemer. den digitale forvaltning. Især vil en office-pakke På nær en speciel mailklient vil en open source indgå som den software, der genererer dokumenter version af disse programmer blive taget i brug. Der i et fremtidigt elektronisk sags- og dokumenthånd- er ingen økonomisk tilskyndelse til at skifte til teringssystem (ESDH). Århus Amt ønsker ikke at LINUX på PC’erene, da alle maskiner er relativt nye udvikle et sådant system på egen hånd; men vil og har licens til Windows 2000. anskaffe og tilpasse et færdigt system. I et ESDH- Foreløbig har 15 administrative brugere an- system er der en stor risiko for, at der vil blive an- vendt StarOffice 6.0 i beta version siden 1. april. vendt Office funktionalitet, der ikke findes i de nu- Erfaringerne har været gode, bl.a. fordi pionererne værende versioner. Det anses derfor for urealistisk var udvalgt, dels efter behov, dels efter at de ikke at satse på, at en office-pakke kan anvendes uæn- arbejdede med komplicerede regneark. Grundlæg- dret i længere tid. Derfor vil det brede udviklings- gende har brugerne accepteret det nye system uden perspektiv pege på at anskaffe den Microsoft licens- problemer. Som det bliver formuleret: ”Microsoft form, der giver adgang til hyppig opgradering. Office er jo heller ikke problemfrit”. Beslutningen Såfremt Århus Amt er eneste større anvender af har fuld opbakning fra kommunens ledelse og den StarOffice/OpenOffice, vil Amtet skulle tilpasse et kommende konvertering af resten af PC’erene er ESDH-system til open source software. Det vil med- blevet accepteret fuldt ud blandt brugerne. Der er føre en større engangsudgift, der ikke er vurderet; ikke brugt særlig lang undervisningstid til intro- men formentlig ikke mere end nogle få millioner. duktion af StarOffice; men erfaringen viser, at skif- Med flere større brugere af StarOf- tet kræver undervisning. Der planlægges et antal fice/OpenOffice indenfor den offentlige sektor vil møder af 1-1½ times varighed. det være muligt at dele disse udgifter. IT-chefen forventer at to grupper af brugere i en periode fortsat skal anvende Microsoft Office: Even- 5.4. Hanstholm Kommune tuelle synshandicappede samt brugere, der allerede har opbygget avancerede regneark i EXCEL (se Hanstholm kommune besluttede i foråret 2002 at nærmere i afsnit 5.6 om kompatibilitet). Det er ikke indlede et gradvist skift til StarOffice/OpenOffice på noget problem, idet kommunen har tilstrækkeligt kommunens PC’ere. Årsagen var en kombination af med indkøbte licenser til nye versioner af MS Office. en særdeles stram økonomi og Microsofts nye li- Beslutningen har givet frihed til at opstille udtjente 45 censregler, der gjorde det vanskeligt at begrunde PC’ere som en ren service rundt i kommunen, uden udgifter til opgradering og til køb af nye licenser. En at det medfører ekstra licensudgifter, eller risiko for stærkt medvirkende årsag er kommunens størrelse, anvendelse i strid med licensbetingelserne. Fx er idet der ikke er tilstrækkelig volumen til at få der opstillet et antal PC’ere til beboerne i ældrecen- mængderabatter. Beslutningen medførte en umid- tre og i flygtningecenteret. En af flygtningene er i delbar besparelse på 300.000 kr. i 2002. Beløbet ville øvrigt ved at skrive en brugervejledning til OpenOf- have været ca. det dobbelte med licensreglerne fice på farsi. efter 1. august. Samtidig blev det besluttet at skifte mailsystem. Kommunen har ca. 200 PC’ere med en tredjedel 5.5. AMU-Center København til undervisning og resten til administration. Alle AMU-center København har i 2001 været stillet i en maskiner er koblet op på et fælles netværk med en anskaffelsessituation, hvor de har indhentet tilbud meget standardiseret opsætning og med anvendel- på en leverandørejet softwareløsning og en open se af et centraliseret styrings- og administrations source softwareløsning. I det samlede tilbud fra- software. Der er to fuldtidsansatte til at servicere skiller vi undervisningsdelen, da vi i denne rapport PC’erene og 15 servere og der anvendes meget lidt arbejder med administrationsopgaver. Administra- ekstern support. IT chefen har den fornødne kompe- tionsopgaverne er de samme for de to løsninger. De tence til selv at styre omstillingen. Selve omstillin- modtagne forslag er umiddelbart sammenlignelige. gen vurderes ikke til at være mere arbejdskrævende Vi sammenligner Microsoft Office med open source end at implementere en hvilken som helst anden software klonen StarOffice, der har stort set samme standardprofil på kommunens PC’ere. funktionalitet (mere herom senere). De væsentligste programmer på de administra- Det bedste af de indhentede tilbud er opstillet tive PC’ere er skærmterminalemulering til de cen- herunder i tabel 5.7. I tabellen er kun medtaget de trale administrative systemer, Office pakke og software og hardware dele som adskiller de to løs- ninger. Hvor der er fuld overensstemmelse mellem de to løsninger, har vi set bort fra komponenten. vilkåret at administrationen for 62 pct. vedkom- Der er tale om et skifte fra Microsoft Office til Sta- mende, er knyttet til undervisning, hvorved der rOffice; men der er ikke brugt særlig lang tid på opnås en fordelagtig rabat fra Microsoft. Tabellen decideret undervisning og erfaringen er, at det er viser derfor i sidste søjle, hvad prisen uden under- meget nemt at skifte. De første brugere kom på et visningsrabatten ville være for administrationsde- kort kursus, men evalueringen viste, at det var len. overflødigt. For leverandørejet softwareløsningen er der to sæt priser, idet den første og bedste er afgivet under
Tabel 5.7. Prisforskellen mellem en open source software og en leverandørejet software office-løsning
Administration med StarOffice 5.2 Administration med Microsoft Office Ej undervis- Undervisningsrabat ningsrabat Server til Gl. 87.500 Server til Gl. 37.500 37.500 Opgradering af server i V 62.500 MS Server 3 stk. 206.250 206.250
MS Office licenser 22.470 MS BackOffice licenser 137.500 200.000
StarOffice 5.2 0 MS Office licenser 193.327 328.288 Citrix licenser 150.000 150.000 Samlet omkostning 172.470 Samlet omkostning 724.577 922.038
Note til tabellen Opgørelse af licensudgift er foretaget som anskaffelse uden hensyn taget til levetid, hvorunder der betales licens. Installationen omfatter 80 brugere. 30 brugere har med open source softwareløsningen kunnet fortsætte med at benytte deres PC’ere, mens disse brugere skulle have servere ved skift til leverandørejet software-løsningen på grund af MS Offices større krav til processorkraft. Priserne er fra 2001 og baserer sig på to tilbud. Med undervis- ningsrabatter fra Microsoft er priserne på Backoffice 50 pct. af normalprisen og på MS Office 34 pct. af normalpri- sen, hvilket gælder for 62 pct. af licenserne for de respektive systemer. Prisen på MS Office løsningen er omregnet til normalpriser for administration uden undervisningsrabat i sidste søjle. Der tages forbehold for korrektioner da tabellen ikke er verificeret af kilden, som er AMU Center København).
Anskaffelsesforskellen på de pågældende kompo- dannelsesinstitutioner, medens andre ikke kan nenter beløber sig til 552.107 kr., hvilket gør leve- anvendes. 46 randørejet softwareløsningen over fire gange dyre- Først og fremmest har uddannelsesinstitutioner re end open source softwareløsningen. Hvis vi tager en række særlige karakteristika i anvendelsen af IT den samlede løsning hvor alle fælleselementer ind- til undervisning: går bliver prisen på leverandørejet software løsnin- - der er i løbet af et år langt flere brugere gen 1.099.577 kr. og open source software 547.470 end der er PC’ere. Enten fordi brugerne er kr. Ved at tage alle komponenter med bliver for- på korte intensive kurser, eller fordi un- skellen mellem de to løsninger reduceret, eftersom dervisningen er skemalagt til en begræn- licensforskellen udgør en mindre del af det samlede set del af undervisningstiden og PC’erene tilbud. deles af mange elever Ved at fjerne undervisningsrabatten fra admi- - den enkelte bruger skifter hyppigt PC og nistrationsdelen får vi en forøgelse på næsten der er derfor brug for, at brugeren har en 200.000 kr. i licensafgifter eller en leverandørejet profil, der er uafhængig af udstyret og at softwareløsning, der er 5,3 gange dyrere end open data altid lagres på serveren source softwareløsningen for de 80 brugere. - specielt i folkeskolen og de gymnasiale Vi konkluderer at open source software har be- uddannelser er der mange brugere, der tydelige økonomiske fordele i en anskaffelsessam- gerne vil ”pille ved opsætningen”. Hvis menhæng, hvor der er adgang til at vælge en fuld- sikkerhedsniveauet ikke er helt i top vil gyldig alternativ løsning fra open source software det have den konsekvens, at maskinen er miljøet. uanvendelig og softwaren skal geninstal- leres. Det medfører dels omkostninger til 5.6. Særlige krav til open source software fra ud- support, dels at en del af maskinerne ikke dannelsesinstitutioner er til rådighed til undervisning. Arbejdsgruppen har i rapporten koncentreret sig I undervisningen har anvendelsen af IT flere om administrative institutioner/arbejdspladser. En forskellige formål: del af rapportens vurderinger kan anvendes i ud- - generel introduktion til anvendelse af gelsen. Vi har derfor valgt ikke at inddrage disse computere. Her kan OSS software bruges omkostninger i sammenligningen. på linie med anden software - specifik undervisning i specielle pro- 5.6.2. Undervisningsinstitutioner og tynde klien- grammer ter - anvendelse af generelle programmer som En række skoler har gode erfaringer med tynde kli- værktøjer i anden undervisning (tekstbe- enter, kombineret med serverbaseret software til handling, regneark, browsere…). Her kan brugerne: OSS anvendes på lige fod med andre gene- - driftsstabiliteten er højere med serverba- relle programmer seret software - anvendelse af specifikke programmer som - kompetencen kan centraliseres, hvilket værktøjer i anden undervisning (Musik, gør det nemmere at yde kvalificeret ser- statistik, kemi…). Her kan OSS anvendes, vice såfremt der findes specifikke OSS værktø- - Selv 5-7 år gamle PC’ere fungerer udmær- jer ket som tynde klienter, hvilket dels redu- cerer genkøbsomkostninger, dels reduce- Valget af software hænger således nøje sam- rer risikoen for tyveri men med formålet med undervisningen, men grundlæggende er der tale om anvendelse af en- - PC’ere som tynde klienter kan sættes op, så de er sikrere end PC’ere udelukkende keltstående programmer og der er sjældent tale om med lokal software integration udover den, der ligger indenfor en tradi- tionel kontorpakke med database. Alt i alt medfører det, at der er væsentligt flere Efter den generelle introduktion burde man til- PC’ere til rådighed for brugerne for den samme ud- byde eleverne/de studerende et bredere kursus i gift. forskellige former for software, således at de ikke Et fremført argument er, at såfremt der anven- var bundet til en enkelt producents software. Hvis des OSS er kendskabet til softwaren begrænset hos dette var et politisk krav, ville man støtte konkur- brugerne, så det er sværere for dem at ”pille ved” rencen mellem producenterne, idet brugerne ville opsætningen. Denne fordel vil mindskes, hvis OSS have lettere ved at vælge ud fra behov og ikke ud udbredes. fra deres ensidige erfaring. Tynde klienter kan sættes op med OSS software Man må formode, at alle de generelle program- både som styresystem og som Office system. mer udvikles løbende, dog med forskellig takt fra forskellige leverandører. Bortset fra den generelle 5.6.3. Økonomien i en løsning for undervisnings- introduktion, kan det være væsentligt, at de an- institutioner vendte pakker er nogenlunde opdaterede, især for Da integration og samspil med arbejdsgange er de direkte erhvervsrettede uddannelser. I Folke- uden større betydning for undervisningssoftware, skolen er det derimod næppe et væsentligt kriteri- har udviklingsperspektivet kun meget begrænset um, om de generelle programmer er af seneste ver- betydning. Det gør en økonomisk kalkule meget sion. enklere, idet licensomkostningen er den eneste I mange undervisningssammenhænge støtter væsentlige faktor. Samtidigt er der ikke den store det indlæringen at eleverne kan anvende det sam- økonomiske forskel mellem de forskellige leveran- me programmel på egne PC’ere. Det er derfor en dører af generel software, såsom Office-pakker. fordel, hvis licenserne tillader, at de studerende kan Især de erhvervsrettede uddannelser være nødt installere på egen PC som en del af undervisnings- til at have relativt opdateret software. Det gælder i institutionens licens, eller at licensen er så billig, at særdeleshed, når uddannelsen drejer sig om speci- den i praksis ikke er nogen hindring for installation fik software. hjemme. En sammenligning mellem Microsoft, Corel og 47 OpenOffice viser, at afhængig af typen af undervis- 5.6.1. Licenser ningsinstitution varierer omkostningerne til licen- Langt de fleste softwareproducenter har særlige ser pr. PC indenfor intervallet 0-450 kr. pr. Pc pr. år. programmer for undervisningsinstitutioner og for elever/studerende, fordi dagens elever er morgen- dagens brugere. 5.7. Kompatibilitet Hvis man ser på Office-programmer, kan man Værdien af en licensbesparelse på program skal se forskellige løsningsmodeller: sammenholdes med eventuelle merudgifter til at - Microsoft har specielle licensformer til opnå kompatibilitet, hvilket vil sige, at data fra en undervisningsinstitutioner med rabatter i applikation kan læses uden informationstab eller størrelsesordenen 70-80pct. i forhold til de ændringer i layout i en anden applikation. Såfremt priser, som administrative brugere skal der ikke er ændringer i et dokument, skal det stadig betale. Studerende kan købe, til egen PC, overvejes om en løsning er mulig ved f.eks. at an- med samme rabat som store brugere un- vende et mere sikkert dokumentudvekslings format der volumenlicenserne som pdf (se herunder). På længere sigt kan det tæn- - Corels licenser er generelt meget billige for kes at XML vil finde anvendelse som doku- undervisningsområdet og inkluderer ret- mentstandard. ten til gratis distribution til elever / stude- Kravet om kompatibilitet er relevant i administra- rende tiv sammenhæng, hvor fremsendelse af elektroni- - OpenOffice kan downloades gratis ske dokumenter imellem afdelinger, styrelser og ministerier er hyppigt forekommende. Ligeledes vil I praksis er der næppe nogen forskel på ele- krav om udveksling af dokumenter med borgere vers/de studerendes omkostninger, idet private stille krav om anvendelse af et standardformat for illegale kopier af Microsoft Office ser ud at være data og filer. Da der endnu ikke er implementeret normen blandt elever/studenter mere end undta- åbne dokumentstandarder vil forvaltninger være henvist til at anvende udbredte leverandørejede rer, at langt de fleste brugere ikke vil opleve pro- softwareløsninger. Der findes to altdominerende blemer med andet end grafik i ”fødselsdagskort" og løsninger, Microsoft Word for tekstfiler eller Adobes det kan han leve med. pdf-filformat. Sidstnævnte kan anvendes på enhver Desuden forventer IT chefen i Hanstholm, at nogle Office applikations printfil. få EXCEL-brugere fortsat skal have Microsoft Office installeret, indtil problemet med referencer mellem 5.7.1. Vurdering af kompatibiliteten sider bliver løst. Bl.a. indenrigsministeriet leverer Arbejdsgruppen har gennemført en begrænset komplicerede modeller mm. i EXCEL regneark og så testning af kompatibilitet af StarOffice med Micro- længe disse ikke kan konverteres fejlfrit, vil MSOf- soft Office (se bilag 2). Denne test samt test fra Å r- fice stadig blive brugt. hus og erfaringer fra Hanstholm ligger til grund for Kommunen har ingen erfaring med konvertering af denne vurdering. PowerPoint slides. Generelt er kompatibilitetsgraden mellem MS- Word og StarOffice Writer er meget høj. De fleste 5.8. Markedsudvikling dokumenter i doc format vil uden videre kunne åbnes i StarOffice/OpenOffice, redigeres, gemmes For øjeblikket har open source software en markant og returneres til det originale doc format. Den gen- markedsandel på serversoftware til Internet infra- nemførte test viser, at der kun er få problemer med struktur. Denne markedsandel medfører, at der er mange leverandører af konsulentydelser og under- at konvertere dokumenter mellem de to formater. De problemer der opstod med konvertering, er i visning i open source software på dette område. overvejende grad af layoutmæssig karakter, som Tilsvarende er der en del specifik software, der ba- igen overvejende er baseret på forankring af grafik. serer sig på open source software. Fx er der en del e- På baggrund af testen vurderes det, at der generelt handelsløsninger, der anvender Apache som server- software. ikke tabes informationer i tekstdokumenter. Deri- mod vil der oftere tabes layout, især placeringer af På klientsiden måles open source software mar- grafik (ankere). kedsandelen i brøkdele af en procent. Informationstab opstod kun i forbindelse med in d- Hvis vi lavede det tankeeksperiment, at Linux og lejrede objekter, hvor disse objekter (f.eks. et indlej- StarOffice/OpenOffice på klientsiden fik en mar- kant markedsandel, så ville de økonomiske forhold ret regneark) ikke kunne åbnes. ændres på en række områder. Kompatibiliteten mellem MS-Excel og StarOffice Med den nuværende markedssituation for Calc er på en række punkter mere problematisk. Vi PC’ere er det en ekstra omkostning at få installeret vurderer som det største problem, at referencer Linux på nyindkøbte PC’ere, uanset om leverandø- rerne, eller man selv gør det. Stordrift gør det til en mellem sider ikke overføres ved indlæsning i Sta- rOffice Calc. StarOffice Calc har et maximalt række- omkostning for leverandørerne levere uden antal på 32000, mod MS Excel's på 64000. Excel reg- Windows; men hvis markedsandelen for Windows neark med over 32000 rækker vil derfor ikke umid- på PC’ere falder i de kommende år, vil leverandø- delbart kunne konverteres. Erfaringer fra Hanst- rerne kunne levere PC’ere med open source soft- holm viser desuden, at simple regneark kan resulte- ware styresystem præinstalleret eller billigere uden re i et uanvendeligt layout, hvis layoutet i EXCEL er styresystem. Den meget lave dækning for open source soft- opbygget ulogisk / sjusket. Hvis layoutet er opbyg- get regulært i EXCEL, er der ingen problemer. ware på klienter medfører også, at der ikke er op- bygget et marked for konsulentassistance og råd- 5.7.2. Århus Amt givning vedr. implementering og drift af større in- Arbejdsgruppen i Århus Amt undersøgte StarOffice stallationer. Indtil videre skal denne viden opbyg- ges lokalt. Hvis open source software på klienter får m.h.t. kompatibilitet med MS-Word og MS-Excel en rimelig markedsandel, vil kompetencen kunne dokumenter. Bort set fra problemer med nogle gra- 48 fikelementer, blev kompatibiliteten fundet accep- købes efter behov som konsulentydelser. Det vil tabel. Disse problemer blev ikke anset for at være medføre, at enkeltpersoner kunne se en fordel i at en hindring for anvendelse af StarOf- specialisere sig i open source, fuldstændigt analogt til at blive certificeret Microsoft-specialist. En del af fice/OpenOffice. Skiftet fra Corels pakke til en ny office pakke kræ- eksisterende tredje parts leverandører af admini- ver, at man skal kunne læse dokumenter, lagret i strations- og styringssoftware ville se en forret- Corels formater. Microsoft Office dokumenter kon- ningsmulighed i at kunne håndtere LINUX klienter verterer Corels formater uden tab af information. på samme måde som Windows klienter. En rimelig markedsandel ville også medføre, at Dog vil der være tab af layout elementer og af mak- roer. StarOffice/OpenOffice kan slet ikke konvertere alle størrelser af offentlige institutioner kunne lave Corels formater; men der findes både leverandøre- en fast priskontrakt med en leverandør om at in- jet software og open source software, der kan kon- stallere henholdsvis drive klientsoftware. Med an- vertere lagringsformaterne til Microsofts formater. dre ord: en rimelig markedsandel ville normalisere markedet, så usikkerheden omkring open source 5.7.3. Hanstholm Kommune software forsvandt. Hanstholm Kommune har efter 15 personers an- vendelse af StarOffice Beta i 4-5 måneder kun ople- 5.9. Samlet vurdering af eksemplerne vet få væsentlige problemer ved konvertering af Med udgangspunkt i eksemplerne opsummeres tekst fra Microsoft Word til Star Writer. Det drejer hermed vurderingerne: sig dels om tabeller med avanceret layout, dels pla- ceringen af grafiske elementer, især i tabeller. Mak- roer i dokumenter anvendes ikke. IT-chefen vurde- Tabel 5.8. Samlet vurdering af eksemplerne
[Numrene og teksten er identiske Forskel mellem open source og Forskel ved skift fra MS med tabel 4.3 fra kapitel 4] Leverandørejet i en fri valgsitua- Office til StarOf- tion fice/OpenOffice Fiktivt eksempel, Århus Amt Hanstholm, AMU-Center 1 Anskaffelsespriser og/eller Store forskelle i Licensomkostninger. Også når der er tale om anven- licensomkostninger delse af Office ovenpå en Windows platform. Omkring halvdelen af den totale forskel udgøres af forskel i licensomkostninger 2 Programmellets brugerven- Ikke medregnet ligheds indflydelse på indi- rekte omkostninger i bruger- miljøet 3 Programmelkrav til slutbru- Ikke medtaget i det fiktive eksem- Hverken i Hanstholm eller på geruddannelse og træning pel. I Århus Amt antages, at om- AMU center er der regnet med kostningerne er ens særskilt uddannelse. Der må derfor påregnes en begrænset spildtid, der ikke er værdisat 4 Programmellets læringskrav Ikke medregnet i det fiktive ek- I både Hanstholm og på AMU- og krav til læring af andet sempel. Medregnet med ½ årsværk centeret var der personale programmel i den interne IT ekstra i Århus Amt med erfaring fra UNIX m.v. og vedligeholdelsesfunktion skiftet har været problemfrit 5 Programtekniske forudsæt- ninger: 5a Omgivende programmel Ikke indregnet i det fiktive eksem- Hverken Hanstholm eller kompatibilitet og netværks pel. I Århus er der truffet beslut- AMU-centeret anser konverte- interoperabilitets forudsæt- ning om at konverteringen er ac- ring som en blokerende faktor ninger og sikring heraf ceptabel 5b Omgivende hardware: Tekni- Opgraderingsfrekvensen af soft- I Hanstholm var alle PC’ere ske forudsætninger for an- ware er meget afgørende for øko- tilstrækkeligt nye og omkost- vendelse, særlige kapacitets- nomien i en Microsoft løsning. ningen indgik ikke i kalkulen. I krav og –egenskaber og sik- Både i det fiktive eksempel og i AMU centeret var forskellen i ring heraf Århus Amt hardware omkostningerne markante 5c Programmel til vedligeholdel- Ikke indregnet i det fiktive eksem- I Hanstholm har skiftet ikke se og support (værktøj, net- pel. I Århus Amt anvendes den betydet ændringer i anvendel- værksmanagement, etc.) type værktøjer kun i begrænset se eller opsætning af styrings- omfang og implementering af værktøjer. På AMU centeret open source vil ikke hindre denne anvendes serverbaseret soft- anvendelse ware med en effektive admi- nistration og styring af bruge- re 6 Programmellets vedligehol- I Århus Amt vurderes der ikke at Hverken Hanstholm eller delses- og kompetencekrav og være forskelle AMU Centeret har oplevet disses anskaffelses- samt forskelle i omkostninger driftsomkostninger 7 Programmellets driftsstabili- Både AMU centeret og Hanst- 49 tet, leverandørens fejlret- holm kommune har meget ningskapacitet og –politik gode erfaringer med driftssta- bilitet. Begge steder er imple- menteringen under et år gammel og der er ikke erfarin- ger med fejlretning m.m.
5.10. Konklusion Som det ses af eksemplerne, kort beskrevet i ta- Eksemplerne viser også, at den konkrete installa- bel 5.8., er skiftet fra MS Office til StarOf- tion er afgørende for vurderingen af økonomien. fice/OpenOffice forbundet med store besparelser For eksempel er kalkulen fra Århus og Hanst- på især licenser. Dertil kommer besparelser på holm baseret på, at der fortsat anvendes udskiftning af hardware såfremt alternativet er Windows som styresystem. Der er ikke i de to hyppig opgradering af Microsoft Office. Med eksempler foretaget analyser af omkostningerne hensyn til øvrige omkostninger viser erfaringer- på kort eller lang sigt ved anvendelse af et open ne fra både Hanstholm og AMU-centeret, at der source styresystem på klienterne. ikke har været nævneværdig forskel ved skiftet til open source. Kapitel 6
Økonomiske analyser af open source som infra- struktur software
Dette kapitel analyserer anvendelsen af open sour- source produkter være tilstrækkeligt med virksom- ce som infrastruktur software, dvs. styresystem, heder der tilbyder viden og kompetence på konsu- servere mm. Denne type software implementeres i lentbasis. Det er dog stadigt således, at implemen- meget forskellige situationer, hvorfor generalise- tering af open source software er på brugers risiko ring ud fra enkelte eksempler ikke er muligt. Samti- og at ansvaret for fejl og mangler ikke kan rettes digt er open source på infrastrukturområdet meget mod leverandøren. Derfor stilles fortsat større krav anvendt og der er flere større udenlandske empiri- til kompetence for såvel at kunne vurdere anven- ske undersøgelser, der beskriver open source i for- delsesmulighederne som implementering og drift. hold til andre platforme. Vi har valgt at referere to Den økonomiske model lægger op til, at der er udenlandske undersøgelser, foretaget af anerkend- mange områder, hvor den kvalitative vurdering te konsulentfirmaer og udleder konklusionen her- ikke a priori giver forskelle mellem de to typer udfra. software. Vi har ud fra den økonomiske model fra Open source har i de senere år stået særdeles kapitel 4 gennemgået de omkostningstyper, der stærkt indenfor Internet infrastruktur software. kunne være relevante i en undersøgelse af open Som tidligere nævnt har konkurrenterne anvendt source i infrastruktur software. Som det fremgår af vidt forskellige strategier. En lang række software tabel 6.1. vil en analyse være meget specifik for den producenter har optaget open source produkter i enkelte installation og derfor vil det være svært at deres sortiment og har tilpasset deres egne applika- generalisere ud fra et beskedent antal eksempler. tioner til open source. Andre har valgt en konfron- En større sammenlignende undersøgelse af danske tationsstrategi. Ud fra en økonomisk vurdering er installationer ligger uden for de rammer der har valget af strategi afhængig af den forventede mar- været med denne rapport. Vi har valgt derfor at kedsværdi af forskellige alternativer og en konfron- referere to udenlandske undersøgelser og en enkelt tationsstrategi er mere risikabel, jo mindre mar- dansk case. Begge undersøgelser er struktureret på kedsandelen er. en anden måde, end modellen og dette kommente- Det er arbejdsgruppens vurdering, at som infra- res efterfølgende. struktur software har open source demonstreret at kunne klare sig på markedsvilkår og at med en til- strækkelig stor markedsandel, vil der også for open
50 Tabel 6.1. Vurderinger af forskellen ml. open source software og leverandørejet software
Forskel mellem open source og leverandørejet i en valgsituation. 1 Anskaffelsespriser og/eller licensomkostninger Her er en målbar forskel 2 Programmellets brugervenligheds indflydelse Da infrastruktur programmer ikke anvendes af på indirekte omkostninger i brugermiljøet slutbrugere, er disse udgifter irrelevante 3 Programmelkrav til slutbrugeruddannelse og Som ovenfor træning 4 Programmellets læringskrav og krav til læring Selvom kravet til lokal ekspertise højere er ved af andet programmel i den interne IT vedlige- open source, foregår indlæringen oftest individuelt holdelsesfunktion (ekstra kurser m.v.) eller til ved anvendelse af Internettet, i modsætning til nye servicekontrakter med angivne, valgte leverandørejet software, hvor der ofte afholdes servicemål til leverandører. Se også pkt. 5 og 6 leverandørspecifikke, men brugerbetalte kurser. Arbejdsgruppen vurderer, at det med den udbre- delse, open source har på infrastrukturområdet må antages, at der ikke er signifikante forskelle mellem omkostninger til læring på de to typer software 5 Programtekniske forudsætninger: 5a Omgivende programmel kompatibilitet og Infrastruktur open source software er vidt udbredt netværks interoperabilitets forudsætninger og og supporteres på alle platforme. Den økonomiske sikring heraf vurdering må afhænge af de konkrete forhold 5b Omgivende hardware: Tekniske forudsætnin- Infrastruktur open source software er vidt udbredt ger for anvendelse, særlige kapacitetskrav og – og supporteres på alle platforme. Den økonomiske egenskaber og sikring heraf. vurdering må afhænge af de konkrete forhold. 5c Programmel til vedligeholdelse og support Der findes p.t. færre valgmuligheder for vedlige- (værktøj, netværksmanagement, etc.) holdelse og support på open source software. Den økonomiske vurdering må afhænge af de konkrete behov 6 Programmellets vedligeholdelses- og kompe- Generelt er kravet til lokal ekspertise høje- tencekrav og disses anskaffelses- (rekruttering) re/anderledes ved open source software end ved samt driftsomkostninger enten det er ved egen leverandørejet software. For infrastruktur software (intern) organisation eller ved service- findes den nødvendige ekspertise på markedet og leverandører. derfor må den økonomiske vurdering afhænge af det konkrete behov. 7 Programmellets driftsstabilitet, leverandørens Open source software har en høj driftsstabilitet og fejlretningskapacitet og –politik (hyppighed af især på den mest udbredte infrastruktur-software fejlretninger, hensyntagen til karakter af fejl, sker fejlrettelse som regel hurtigt; men der er ingen etc.) garanti for, at fejlen rettes. Ved leverandør-ejet software afhænger fejlrettelserne af leverandørens prioritering af problemet
51 6.1. Linux vs. UNIX I en undersøgelse ved IDC37 af de økonomiske og tekniske forskelle mellem LINUX, som er et open source software og UNIX som er leverandørejet software, fandt man varierende forskelle i omkost- ninger til TCO af de respektive platforme for server- program. TCO står for ”total cost of ownership” og inkluderer anskaffelsesudgifter og direkte arbejds- timer anvendt til support og normaliseret til 1000 understøttede brugere pr år omfattende support, anskaffelse, licenser og overhead. Internetopgaver omfatter drift af interne og eksterne firewalls, webydelser herunder caching , business-to-business web opgaver og business-to- consumer web opgaver. Collaborative opgaver hen- viser til program der understøtter brugeres samar- bejde ved at dele information og processer og om- fatter fælles directory og messaging platforme, dvs. epost, fælles kalender, fælles mapper og databaser, trådede diskussioner, brugertilpassede applikatio- ner.
37 The Role of Linux in Reducing the Cost of Enterprise Computing. An IDC White Paper Fiigurr 6..1..
Fiigurr 6..2..
52 Tabell 6..1..
53
Figur 6.2 og tabel 6.1 illustrerer skiftende fordele Sammenlagt er der her ikke stor forskel i den dagli- mellem et open source software henholdsvis et ge drift og administration. leverandørejet softwareprodukt, der anvendes som I tabel 6.2. herunder vises TCO for et andet sæt server for internetapplikationer. applikationer nemlig ”collaborative”. Driftsom- Open source software produktet er ca. 50% billi- kostningsfordele ved Linux træder her klart frem, gere samlet set; men med varierende resultater i idet en leverandørejet Unix er 5,5 gange dyrere end drift og administration, med nogen poster der er Linux. højst for Linux og andre, der er højst for UNIX. Tabell 6..2
54
For disse typer af opgaver fremgår det at Linux er af vedligeholdelse, opgraderinger, udvidelser og dyrere end Unix i anskaffelsesprocessen (procu- udfasning leder til det budskab, at de økono- rement) og i det meste af den daglige drift og miske forskelle mere afhænger af disse faktorer administration , således at Linux er særdeles end af rettigheder. fordelagtig sammenlignet med Unix. I den sam- lede udgift vejer anskaffelse til Internet opgaver 6.1.1.TCO for Linux in the Enterprise med $31 af $684 for Unix og $7 ud af $377 for Robert Francis Group, der er et amerikansk kon- Linux, svarende til 4,5% og 1,9%. For collaborative sulentfirma, har analyseret omkostninger til opgaver er situationen omvendt, idet Linux her webservere i 2000 virksomheder. 38 RFG har især står for $16 af $255 og Unix for $7 af 1407, sva- koncentreret sig om tre arkitekturer: rende til 6,2% og 0,5%. Dette afspejler forskellige - Intelarkitektur med Windows og Mi- leverandørforhold for de respektive produkter. crosoft Internet Information Server Der er forskelle i antallet af applikationer per - Intelarkitektur med Linux og Apache type af server, idet Unix serverne i de rapporte- webserver rende installationer anvendes til mere komplek- se opgaver ifølge IDC-undersøgelsen. Rettighedsforskellen mellem Linux og Unix er ikke stærkt afgørende i valget mellem de to 38 Total Cost of Ownership for Linux in the Ente r- platforme. Inddragelse af udvikling i betydning prise. Robert Frances Group. - Sun SPARC arkitektur med Solaris mange simple transaktioner parallelt. Desværre (UNIX) og Apache web server. går RFG-gruppens undersøgelse ikke ind på dette. Udgifterne opdeles af RFG i tre hovedkompo- SPARC-arkitekturen var typisk vertikalt ska- nenter, der alle vurderes med en treårig horisont: leret (få servere med mange processorer til hver) 1. Køb af software hvorimod Intelarkitekturerne typisk var horison- 2. Køb og vedligehold af hardware talt skaleret (mange parallelle systemer, hver 3. System support og administration med få processorer). Derfor er udgifterne omreg- net til ”normaliserede servere”, der håndterer Andre omkostninger såsom sikkerhed, til- 100.000 hits per dag. En sådan sammenligning gængelighed, skalerbarhed mm. blev ikke in d- rejser altid spørgsmålet om funktionerne reelt er regnet, bl.a. fordi de deltagende virksomheder sammenlignelige. Selvom undersøgelsen drejer ikke kunne eller ville levere tilstrækkeligt med sig om webservere for alle tre arkitekturer, kun- data ne man godt forestille sig, at kompleksiteten i de enkelte requests var forskellig fra platform til platform. F.eks. vil LINUX kunne distribueres gratis til mange servere og derfor være den fore- trukne platform for servere der skal håndtere
Tabel 6.3. RFG opgør udgifterne således pr. normaliseret webserver (alle tal i tusinde USD)
Køb af software 1 år 2. år 3. år Total Linux 0,4 0,4 Solaris 27,5 27,5 Windows 5,3 1,3 1,3 8,0 Udgifterne afspejler softwareleverandørernes prispolitik.
Køb af hardware og 1 år 2. år 3. år Total vedligehold Linux 37,5 0,3 0,3 38,0 Solaris 345,4 21 21 388 Windows 38,5 0,3 0,3 39,0
Hardwareudgifterne afspejler de relativt billige Intel-processorer, sammenlignet med den markant dyrere SPARC-processor. Prisen afspejler, at SPARC-processorens primære formål ikke er den relativt simple hånd- tering af web forespørgsler.
Systemsupport og Ekstern assistance Lokal administration Total for 3 år administration årligt årligt Linux ~0 12 36,0 Solaris 19,3 29,5 146,4 Windows 1,5 46,3 143,6
55
RFG bemærker, at Linux-administratorerne med er værd at bemærke, at denne undersøgelse viser, at fordel kunne anvende lidt mere kommerciel råd- en systemadministrator kan håndtere væsentligt givning, fremfor udelukkende at basere sig på flere Linux servere end Windows servere. Netop Internettet. Solaris brugerne gjorde udstrakt brug af denne opgørelse kunne tyde på, at transaktionsty- Sun’s konsulentydelser. Windows brugere havde perne ikke er helt sammenlignelige. På den anden typisk en supportkontrakt, der dækkede alle serve- side, er forskellen så stor, så der næppe er belæg for re. at sige, at LINUX kræver mere systemadministrati- Udgifterne til lokal administration afspejler, at on end de to leverandørejede platforme. Totalt set lønnen er nogenlunde den samme for Windows var Linux markant billigere at administrere, på (68.000 USD) og Linux-administratorer (71.000 USD) trods af en erklæret mangel på administrative og lidt højere for Solaris- administratorer (86.000 værktøjer. Uddannelse, certificering mm. var inklu- USD). Derimod var der stor forskel på det antal deret i undersøgelsen; men der blev ikke fundet ”normaliserede servere” en enkelt administrator forskelle mellem de tre arkitekturer, så udgifterne kunne håndtere: For Windows var det 10 pr. person blev udeladt fra sammenligningen. og for Linux 44 servere pr. person. For Solaris var det godt 6 med nogen usikkerhed. Fx havde nogle Solaris installationer 40-60 servere pr. person. Det Tabel 6.4.
Totale omkostninger for 3 år. Total Linux 74,5 Solaris 561,2 Windows 190,6
Alt i alt viser også denne rapport, at der er markante indhold, som jævnligt skal opdateres af forskellige forskelle på de forskellige infrastruktur arkitekturer medarbejdere, kan med fordel anvende en CM løs- og at totalomkostningerne til open source software ning idet den decentrale administration af hje m- (her Linux) er væsentligt lavere end for de leveran- mesider lægger indholdsredigeringen hos den der dørejede alternativer Windows og Solaris (Unix), kender emnet og ikke hos en webmaster, der uden idet disse er henholdsvis 2,5 gange og 7,5 gange kendskab til indholdet skal redigere hele hjemme- dyrere end open source Linux software. siden. Content management findes i adskillige leve- randørejede løsninger (med vidt forskellig funktio- 6.2. Case: Forbrugerinformationen nalitet og pris) og som open source software. Vi har valgt at bringe eksemplet, vel vidende, at eksemplet I dette eksempel bevæger vi os fra de klassiske elek- ikke kan bruges til at generalisere ud fra. troniske dokumenter til webdokumenter, som u d- Forbrugerinformation har valgt en open source nytter den åbne standard HTML og Internettet som software løsning til deres content-management også er baseret på åbne standarder. behov. Som sammenligningsalternativ blev valgt Applikationen er et ”content-management” en Unix-baseret løsning. Begge løsninger er sam- (CM) system, hvilket vil sige at programmet giver menlignelige m.h.t. funktionalitet. en autoriseret bruger adgang til at lægge indhold ud på en nærmere afgrænset del af en website. En- hver institution som har en hjemmeside med et
Tabel 6.5. Forskellen mellem en open source software og en leverandørejet content-management soft- wareløsning
Komponent open source softwareløsning leverandørejet software Software (engangssudgift) 0 260.000 Software (løbende årlig udgift) 0 140.000 Hardware 80.000 350.000 Content-Management system 0 450.000 I alt til anskaffelse 80.000 1.060.000 I alt løbende årlig udgift 0 140.000 Note: Unix leverandør ejet software løsningen er anslåede priser fra to forskellige leverandører.
56
Forbrugerinformations løsning er ”født” ind i en Brugertilfredshed med den valgte løsning kender vi open source verden ved at benytte Internettet og ikke. World Wide Web til publicering. Endvidere kan Leverandørejet software er i dette eksempel 13 indhold lægges i flere formater end HTML så som gange dyrere i anskaffelse og markant dyrere i lø- WAP og XML. bende udgifter, men vi har ikke oplysninger om Forskellen mellem de to løsninger knytter sig til hvorvidt der ville være samme omkostninger til såvel software som computere eftersom det ofte er vedligeholdelse for disse alternativer, ligesom vi tilfældet at open source softwareprodukter kræver heller kender omkostningsrelationerne såfremt relativt mindre processorkraft end leverandørejet Forbrugerstyrelsen havde valgt et andet leverandø- softwareprodukter. Graden af kompatibilitet imel- rejet CM-system som alternativ i kalkulen. lem de to løsninger er ikke belyst i dette eksempel. Tabel 6.6. En oversigt over de to undersøgelser og eksemplet
Forskel mellem open source og leverandørejet i de to undersøgelser 1 Anskaffelsespriser og/eller licensomkostninger Indgår i begge undersøgelser 2 Programmellets brugervenligheds indflydelse Indgår ikke i nogen af undersøgelserne på indirekte omkostninger i brugermiljøet 3 Programmelkrav til slutbrugeruddannelse og Er medtaget i IDC’s analyse træning RFG’s undersøgelse drejer sig om webserver, hvor brugeren er ukendt. Posten er ikke relevant 4 Programmellets læringskrav og krav til læring IDC: Er medtaget i analyse. af andet programmel i den interne IT vedlige- RFG har inkluderet omkostningerne i deres analy- holdelsesfunktion eller til nye servicekontrakter se; men fundet, at der ikke er forskel mellem de tre med angivne, valgte servicemål til leverandører platforme, så omkostningerne er udeladt af sam- menligningen 5 Programtekniske forudsætninger: 5a Omgivende programmel kompatibilitet og net- Indgår ikke i nogen af undersøgelserne værks interoperabilitets forudsætninger og sikring heraf 5b Omgivende hardware: Tekniske forudsætnin- Indgår ikke i nogen af undersøgelserne ger for anvendelse, særlige kapacitetskrav og – egenskaber og sikring heraf 5c Programmel til vedligeholdelse og support Indgår begge undersøgelserne som en del af den (værktøj, netværksmanagement, etc.) generelle support, men nævnes ikke eksplicit 6 Programmellets vedligeholdelses- og kompe- Indgår i begge undersøgelser tencekrav og disses anskaffelses- (rekruttering) samt driftsomkostninger enten det er ved egen (intern) organisation eller ved service- leverandører 7 Programmellets driftsstabilitet, leverandørens IDC: Indgår ikke. fejlretningskapacitet og –politik (hyppighed af RFG: Diskuteres som en omkostning; ,men uden fejlretninger, hensyntagen til karakter af fejl, forsøg på kvantificering etc.)
De to undersøgelser har samme generelle resultat: hold på grund af forskelligheder i typen af opgaver. at Linux er billigere end hhv. leverandørejet sty- IDC nævner direkte, at der er forskel, men det frem- resystem. Nedenfor har vi forsøgt at opsummere de går ikke af RFG’s rapport. to undersøgelsers hovedtal. Opsummeringen skal ses som en grov retningslinie og tages med forbe-
57
Tabel 6.7. En sammenfatning af de to undersøgelser viser de relative omkostninger pr. år
Relative tal for årlige IDC – Internet / Intra- IDC RFG – Web servere omkostninger net / extranet ”collaborative” Linux 1,0 1,0 1,0 Windows 2,6 UNIX 1,8 5,5 7,5
Som det ses af ovenstående tabel er Linux billigere i måde at omregne til årlige omkostninger, kan der begge undersøgelser; men med markante forskelle, ikke umiddelbart sammenlignes beløb på tværs af der dels kan skyldes opgavetypen, men også kan undersøgelser; men omregnet til kr. pr. år ser de to skyldes forskelligheder i anvendelsen af platforme- undersøgelser således ud: ne.
Da rapporterne har forskelligt grundlag (hhv. 1000 brugere og 100.000 webseverhits /dag) og forskellig Tabel 6.8.
Årlige omkostninger i IDC – Internet / Intranet IDC - ”collaborative” RFG – Webservere. Pr. DKR (Kurs: 750) / extranet. Pr. bruger 100.000 web hits / dag Pr. bruger Linux 2.800 1.900 185.000 Windows 475.000 UNIX 5.100 10.525 1.400.000
madministrator gennemsnitligt håndterer flere 6.3. Konklusion servere end UNIX og Windows systemadmini- stratorerne. Ud fra de to refererede empiriske undersøgelser Begge rapporter sammenligner ensartede ty- kan vi konkludere, at der kan være store forskelle per af applikationer; men det er umuligt at sige, i vedligeholdelse og driftsomkostninger mellem om en del af forskellen skyldes forskelle i de kon- leverandørejet software og open source software. krete applikationer. Hvorvidt disse observationer Både de to rapporter og det ene danske eksempel kan overføres til et vilkårligt valgt open source viser, at open source infrastruktur software har software produkt, som kan sammenlignes med væsentligt lavere omkostninger, herunder også et leverandørejet software produkt er det deri- ensartede eller lavere drifts- og administrations- mod ikke muligt at fastslå på dette grundlag. omkostninger. Især er det værd at bemærke, at den ene rapport observerede, at en Linux syste-
58 Kapitel 7
Open source og specialudviklet software
Som tidligere nævnt dækker specialudviklet staten de rettigheder, man i dag naturligt ville software et større spændvidde af behov for kræve. funktioner og anskaffelsesmetoden afspejler 2. Udviklet af et softwarehus og ejet af kun- denne spændvidde. Det drejer sig således om den (fx VUE og EASY, der ejes af hhv. Viden- modificerede standardsystemer, om specialud- skabsministeriet og Undervisningsministeriet). viklede fagspecifikke systemer, der kan have Denne form er især fremherskende, hvor der kun brugere i flere institutioner og om organisations- kan forventes at være en enkelte eller ganske få specifik software, der kun kan anvendes ét sted. I kunder til et system. I sådanne tilfælde kan leve- kapitlet diskuteres dels mulighederne for at kræ- randøren ikke forvente et mersalg til dækning af ve software leveret som open source og de kon- udviklingsomkostninger og kunden betaler alle sekvenser det kan have, dels muligheden for at udviklingsomkostninger. Under alle omstændig- anvende open source som arbejdsform ved u d- heder vil kunden skulle betale samtlige omkost- vikling af systemer, hvor flere institutioner er ninger ved systemet og ejerskabet kan kun for- brugere med delvist fælles behov. I henhold til rykke den tidsmæssige betaling. gældende regler sendes anskaffelsen af større Ejerskabet til kildekoden er væsentligt, når systemer i offentligt udbud. EU direktiverne sige, systemerne skal i udbud i henhold til EU- at systemerne skal i udbud hvert 4. år; men dog ,direktivet. Hvis leverandøren ejer systemet, er med mulighed for at anvende længere åremål for der to muligheder: Enten skal konkurrenterne centrale systemer. levere et funktionelt tilsvarende system, eller også skal kunden købe kildekoden tilbage fra 7.1. Standardsystemer leverandøren. Begge dele er uforholdsmæssigt dyrt og derfor er der ikke en reel konkurrence ved I de senere år er tendensen gået i retning af at sådanne systemer. Ofte løses behovet for æn- anskaffe standardsystemer, hvor muligt. Denne dring og tilpasning ved, at man beslutter helt at form for softwareanskaffelse er i høj grad an- nyudvikle et nyt system helt eller delvist efter en vendelig, når det drejer sig om standardiserede udbudsforretning. opgaver, hvor der findes udbydere af software på markedet. Det drejer sig ofte om modificerede standardsystemer, oprindeligt udviklet til den 7.3. Ny udvikling og ejerskab til kildekoden private sektor. I denne type systemer ejes koden I dag vil specialudviklet software ofte skabes af leverandøren, og de offentlige institutioner er som en kombination af genbrug af eksisterende kunder på samme måde som hos private virk- moduler, tilpasning af disse, samt nyudvikling af somheder. Som regel skal der laves tilpasninger enkelte moduler. Leverandøren vil ofte genbruge på samme måde som i den private sektor og dis- en del kode og værktøjer fra andre projekter. se implementeringsprojekter kan være ganske Hvis leverandøren ejer systemet, er kunden bun- omfattende (fx DeMars, Navision Stat). Der er det til samme leverandør ved tilpasning og vide- dog mange situationer, hvor man ikke kan an- reudvikling. Det betyder, at andre leverandører vende standardsystemer, fordi den ønskede kun kan komme i betragtning, hvis de kan levere software ikke findes på markedet. samlede systemer med samme funktionalitet 59 som den oprindelige leverandørs. Tidligere, da 7.2. Ældre systemer og ejerskab til kildekoden systemerne var relativt små og afgrænsede, var fordelene ved at anvende en enkelt leverandør Traditionelt har der været to former for ejerskab og deres specialister større end ulempen ved til specialudviklet software: bindingen til en enkelt leverandør. Men i dag har 1. Udviklet af og ejet af et softwarehus (fx systemerne udviklet sig til meget store og inte- økonomisystem, ejet af Kommunedata eller Sy- grerede systemer som resultat af mange års ud- gehusløn, ejet af Silkeborg Datacentral). Denne vikling. Derfor kan det være svært at få reel kon- form for ejerskab er hyppigt opstået, hvor der er kurrence omkring sådanne systemer. Det har vi mange ensartede kunder, der skal dele omkost- senest set eksempler på i foråret 2002, hvor ninger til udvikling og drift af systemerne. In- Kommunedata overtog Columbus Data’s kom- denfor staten er der fx en del systemer, hvor kil- munale systemer. Columbus Data havde ikke dekoden oprindeligt var ejet af Datacentralen, ressourcer til at udvikle systemer, der kunne men nu ejes af CSC. Selvom den offentlige insti- konkurrere med Kommunedata. tution ikke ejer kildekoden, er brugsretten nor- Hvis kunden ejer systemet er der større malt kontraktligt sikret. For en række store en- valgmuligheder mellem potentielle leverandø- keltstående systemer er ejerskabet uden større rer. Det er dog således, at den oprindelige leve- praktisk betydning, dels fordi den formelle ejer randør af softwaren, på grund af et grundigt ikke kan sælge systemet til andre lande, og dels kendskab til systemet, har en bedre mulighed for fordi det for den offentlige institution vil være at levere det billigste tilbud ved tilpasning og meget dyrt at udskifte den virksomhed, der står videreudvikling. Alligevel er der bedre mulighe- for systemudvikling og vedligehold. På den an- der for at få konkurrence ved udvikling og drift den side er der flere eksempler på ældre enkelt- af sådanne systemer og ud fra den betragtning, stående systemer, hvor kontrakten ikke giver bør offentlige købere sikre sig ejerskab til syste- merne. Ved skift af leverandør vil kunden altid kunne levere den eksisterende kildekode til en ponenterne kan være open source, i det omfang ny leverandør. Derfor er spørgsmålet om open de leverer den ønskede funktionalitet. Det store source underordnet. problem i specialudviklet software er integratio- Ulempen ved at kræve ejerskab til kildeko- nen af disse komponenter og det er ikke usæd- den er, at leverandøren vil forlange en højere pris vanligt, at arbejdet med integration af kompo- for udviklingen af systemet, fordi leverandøren i nenter er væsentligt dyrere end indkøb af kom- mindre grad kan have fordele af at genbruge ponenterne. Samtidigt er styringen af denne kode fra andre projekter og fordi leverandøren integration altafgørende for det samlede projekts ikke kan sikre sig at kunne indhente manglende succes. Problemet for den offentlige køber er at indtjening ved en merpris på vedligehold senere. sikre en tilstrækkelig konkurrence i leverancen Merprisen er derfor i et vist omfang et spørgsmål af den software, der leverer integrationen, sam- om den tidsmæssige fordeling af betalingerne. tidigt med at markedet er særdeles begrænset, Integrationen mellem systemerne leveres ik- fordi hver nation har sin egen struktur, tradition ke af en enkelt leverandør; men skal udvikles for og arbejdsgange. Selvom hele den vestlige ver- hvert system. Derfor stilles der som regel krav den udvikler elektroniske patientjournaler fx, om anvendelse af standarder i grænseflader til kan den danske sundhedssektor kun i begrænset andre systemer. omfang købe færdige systemer på markedet. Samtidigt vil der med tiden være et stigende 7.4. Et system, flere brugerinstitutioner antal komponenter på markedet. Problematikken i forbindelse med at kræve at specialudviklet software leveret som open sour- 7.6. Det Europæiske Miljøagentur ce er især relevant for systemer, hvor der er ad- Det Europæiske Miljøagentur har i flere år stillet skillige institutioner som brugere. Det centrale som krav, at specialudviklet software leveres spørgsmål er her, hvilke potentialer og risici der som open source. Baggrunden er dårlige erfarin- opstår i forbindelse med at offentlige organisati- ger med et fælleseuropæisk statistiksystem, der oner stiller krav om at software, der anskaffes ejes af den oprindelige leverandør. Miljøagentu- via u dbud/licitation, leveres som open source. ret er en af brugerne. Det er Miljøagenturets op- Når der er flere institutioner, der skal anven- fattelse, at statistiksystemet er for dyrt at vedli- de systemet, er det grundlæggende et spørgsmål geholde og at det tager for lang tid, at få leveran- om, dels at blive enige om kravene til systemet, døren til at lave ændringer i systemet. Men sam- dels at fordele omkostningerne på de forskellige tidig vil det koste så meget, at udskifte hele sy- institutioner som brugere. Især, når der er varia- stemet med et nyt, at EU accepterer videreførsel tioner i behov og i implementeringstidspunkt, af det eksisterende. Der er således tale om en skal der etableres en reguleringsmekanisme eller klassisk ”lock-in”-situation. en institution, der håndterer disse problemer. Miljøagenturets systemer anvendes over Det kan være et privat firma, som Silkeborg Da- hele Europa, i mange lande, og hvert enkelt land tacentral eller en fællesejet virksomhed som er ansvarlig for anvendelsen lokalt. Samtidig er Kommunedata. Det kan også være et samarbejde det miljøagenturet, der har ansvaret for syste- mellem forskellige IT-afdelinger. Arbejdsgruppen merne og deres videreudvikling og integrationen bekendt har det indtil nu været yderst sjældent til andre systemer. Bl.a. derfor har det vist sig, at at offentlige organisationer har krævet special- open source en stor fordel. Her stilles der nemlig udviklet software leveret som open source. Ifølge ikke krav om en bestemt platform, idet hvert QinetiQ-rapporten 39 er open source vidt udbredt enkelt land kan tilpasse softwaren til den lokale i sygehusvæsenet i USA . Hvis et nyt system platform og hver enkelt land selv kan vælge den kræves leveret som open source, vil det betyde, tilpasning (og det omkostningsniveau for tilpas- at pionererne skal betale alle udviklingsomkost- ning) de ønsker. De tilpasninger, der laves i andre ninger, fordi leverandøren mister muligheden lande, herunder portering til andre platforme, er 60 for at sælge licenser til andre kunder. For pione- også open source. Det betyder, at miljøagenturet rerne skal denne højere omkostning afvejes i kan koncentrere sig om selve funktionaliteten i forhold til potentielle fordele. Samtidig skal man systemerne og ikke også skal sikre anvendelig- kunne skelne mellem den nyudviklede del af hed på tværs af platforme. Erfaringerne med softwaren og genbrugte/indkøbte PPS moduler, kravet om open source har været gode. Miljøa- som det kan være særdeles vanskeligt/dyrt at genturet har kun i begrænset omfang anvendt levere som open source. Derfor vil open source i muligheden for at skifte leverandør, bl.a. fordi de praksis kun kunne leveres for de dele af koden, fleste applikationer er relativt nye; men mulig- der ikke er indkøbte standardkomponenter. heden er til stede. Den samme type problematik kan ses i Danmark, hvor mange offentlige insti- 7.5. Udviklingsbehovet i den digitale forvalt- tutioner har samme behov for fagspecifikke sy- ning stemer, men ikke ønsker at blive bundet til en bestemt leverandør eller platform. Den digitale forvaltning vil i de kommende år kræve store investeringer i specialudviklet soft- ware. En stor del heraf vil blive opbygget af 7.7. Tre traditionelle scenarier for udvikling af komponenter, som kan være både standardsy- nye systemer stemer og specielt udviklede systemer. Disse Udfra danske traditioner indenfor anskaffelse af komponenter leverer den ønskede funktionalitet specialudviklet software har vi observeret tre og mange af disse komponenter er standards y- typer scenarier med flere offentlige institutioner stemer, der ofte sælges over hele kloden. Kom- som brugere:
1) Tilsyneladende konkurrence – hver institu- 39 QinetiQ rapporten ”Analysis of the impact of tion sin leverandør: Enkeltinstitutioner, eller Open Source Software” er tilgængelig på http://www.govtalk.gov.uk/library grupper af institutioner udvikler hver deres egne systemer med forskellige leverandører og med eje systemet, er problemerne på sigt de samme leverandøren, som ejer af systemerne. Totalt som i scenarie 2. Hvis man beslutter at brugerin- kunne det virke som om der er konkurrence, men stitutionerne skal eje systemet, skal der politisk den enkelte institution vil være kraftigt bundet tilslutning til en ejerstruktur, der skal indeholde til den valgte leverandør, idet et skifte vil være aftaler om fordeling af indkomster mellem bru- forbundet med store omkostninger og det vil gerne, både mellem pionererne og i forhold til være svært at sikre at dele af de udviklede sy- senere brugerinstitutioner. stemer kan arbejde sammen. Selvom systemet Udveksling: som scenarie 2 for de, der væl- skal i udbud i henhold til EU-direktivet, vil der ger det fælles system. Øvrige brugere er overladt ikke være reel konkurrence. Der vil således opstå til bilaterale forhandlinger. ”øer af systemer med ensartet funktionalitet”. Eksempel: Den Digitale Taskforce’s udbud Hvis enkelte leverandører klarer sig bedre på et om det kommende ESDH (elektronisk sags- og sådant marked, vil der gradvist opstå oligopoler dokumenthåndteringssystem) er bygget op om eller monopoler. Dette scenarie kræver ikke no- denne type scenarie. gen særlig politisk opbakning og er det mest sandsynlige, hvis de ansvarlige politikere ikke 7.8. Et fjerde scenarie: Open source som samar- ønsker at styre udviklingen. bejdsmetode Fælles udvekslingsformater: Hvis de for- skellige institutioner skal arbejde sammen, er det Arbejdsgruppen mener, at man kunne opstille et nødvendigt at skabe et sæt af standardiserede fjerde scenarie ved at se på de arbejdsmetoder, udvekslingsformater således, at alle kan u d- der ligger bag udviklingen af en del af open sour- veksle de aftalte data med hinanden. Dette stan- ce software. Vi mener, at et sådant scenarie vil dardiseringsarbejde kræver politisk opbakning medføre væsentlige fordele i det lange løb. til et centralt sekretariat eller lignende. Grundlæggende betyder scenariet et skift fra Eksempel: Det store kompleks af systemer konkurrence om produktet til konkurrence om indenfor sundhedsvæsenet, der går under beteg- udviklingskontrakterne. Som eksempel kan nelsen ”den elektroniske patientjournal” (EPJ) nævnes den meget succesfulde webserver Apa- udvikles fx på denne måde. che, hvor en række specialister besluttede at dele deres ekspertise, i stedet for at de hver især op- fandt hjulet for deres respektive virksomheder. 2) Selvvalgt monopol:: En enkelt leverandør får til opgave at udvikle systemet, evt. med syste- Udgangspunktet var en webserver, udviklet for met ejet i fællesskab af samtlige brugere. Leve- National Center for Supercomputing Applicati- randøren vil stå for koordinering af krav og ud- ons. Denne webserver var blevet kopieret og viklingstempo og for fordelingen af omkostnin- modificeret i en række virksomheder og institu- tioner og for at styre udviklingen dannedes gerne. Denne løsning vil sikre, at systemet hæn- ger sammen; men for store systemer som EPJ og ”Apache Core Group”, hvis godt 30 medlemmer det kommende ESDH vil det være svært at finde træffer beslutninger om udviklingen ved af- en enkelt leverandør, der kan levere et større stemning. Selve udviklingen foretages af en samlet system og for den type systemer, vil det langt større gruppe af udviklere, der sender for- slag frem til kernegruppen. Oftest kommer for- ikke være politisk ønskeligt at skabe et sådant monopol. Selvom kunderne i fællesskab ejer sy- slagene fra aktive brugere af webserveren, der har et specielt behov. Det kan også være softwa- stemet, vil det også være svært at finde reelle konkurrenter, når systemet skal i udbud hvert revirksomheder, der beslutter at anvende Apa- fjerde år. che, som da IBM i 1998 besluttede at portere Apache til alle AS400 platformen.40 Fordelen ved Udveksling: Da alle brugere anvender sam- me system, vil udveksling af data foregå upro- dette scenarie er, at den styrende gruppe ved hver ændring kan vælge mellem forskellige for- blematisk. Samtidigt vil det være langt enklere at 61 udveksle data med andre systemer, da udveks- slag og at forslagsstillerne kan inspirere hinan- lingsformater kan aftales bilateralt. den. Der er altså en sund konkurrence om arbej- det. Eksempel: Kommunedata og kommunerne. En lignende arbejdsmetode kunne fx bruges i forbindelse med specialudviklede systemer i 3) Fælles kravspecifikation, der sendes i ud- Danmark under den erkendelse, at det til syven- bud: Et centralt offentligt organ får til opgave at skabe en ensartet arkitektur og en fælles krav- de og sidst vil være skatteborgerne, der betaler systemet. Det er urealistisk at tro, at program- specifikation, der sendes i udbud under ét eller i mører verden over, endsige i Danmark, vil stå i afgrænsede dele. En sådan opgave vil være van- kø for gratis at udvikle og forbedre et fagspecifikt skelig at gennemføre, hvis alle brugere skal med dansk system. Derfor skal arbejdsmetoden til- fra starten, fordi alle potentielle brugere skal tilgodeses. Det vil kræve et langvarigt analysear- passes, så al software udvikles på kontrakt. Arbejdsgruppens fjerde scenarie går på, at en bejde at opstille specifikationerne, samtidigt enkelt institution, eller en gruppe offentlige in- med, at pionererne ønsker at udviklingen går stitutioner i fællesskab, opstiller kravene til et hurtigt i de områder, de hver især prioriterer. nyt system. Disse krav sættes i udbud, helt eller i Derfor et det mere realistisk at en gruppe pione- afgrænsede dele med den tilføjelse, at nyudviklet rer opstiller kravene og udvikler i fællesskab for software skal være open source og at indkøbte senere at lade andre vælge til. Et sådant scenarie kræver en høj grad af politisk styring, hvis komponenter skal være velafgrænsede og med en de-facto standardgrænseflade. Initiativtager- slutresultatet skal være ét enkelt system. Forde- ne vil i denne situation skulle betale for alle u d- len er de samme som i scenarie 2, men pilotinsti- viklingsomkostningerne. Fordelene kommer på tutionerne får langt mere indflydelse på udvik- lingsprocessen. Et sådant scenarie kræver en 40 afklaring af ejerforholdene til systemet fra star- Joseph Feller & Brian Fitzgerald, ”Understanding ten. Såfremt man beslutter at lade leverandøren Open Source Software Development”, Addison Wesley, 2002 lidt længere sigt, når andre institutioner end kompetence. Scenariet vil derfor tilskynde til initiativtagerne skal anvende systemet. Foru d- effektiv projektledelse. Samtidig er det gældende sætningen for, at de kan anvende det må være, bevillingssystem en hindring for scenariets gen- at eventuelle modifikationer, tilføjelser, og udvi- nemførelse. For det første kræver scenariet at delser betales af de institutioner, der har behovet udgiftsprofilen forskydes, så samtlige udvik- og at det stilles til rådighed som open source. lingsomkostninger betales i starten. Det vil me d- Over en årrække vil der således blive udviklet et føre, at systemet på beslutningstidspunktet ser større bibliotek af moduler til et sådant system. ud til at være væsentligt dyrere end alternati- Samtidig vil det være muligt at få reel konkur- verne. Til gengæld vil senere udvikling kunne rence om udbud i henhold til EU-direktivet, idet foregå i et konkurrencepræget marked, hvor flere virksomheder vil have arbejdet med syste- adskillige leverandører kan byde på lige vilkår. met og kunne tilbyde videreudvikling. For det andet skal pilotinstitutionerne acceptere, Dette scenarie kræver, at der senest ved den at de alene bærer initialomkostningerne. Alt i alt første implementering etableres et centralt sty- kan man konstatere, at det fjerde scenarie kræ- rende sekretariat til koordinering af det samlede ver, at man ikke følger ”den mindste risikos vej” system og dets udvikling. Det kan enten være en ved at vælge en mere traditionel løsning, men at offentlig organisatorisk enhed, eller det kan out- man er villig til at træffe de nødvendige beslut- sources til en privat virksomhed. Det væsentlige ninger. er, at et sådant koordinerende kontor skal have Fordelene ved metoden i dette scenarie er de en betydelig faglig og politisk kompetence. Ar- samme, som hvis man lod én leverandør levere bejdet vil være mere omfattende end fastlæggel- systemet. Der vil kun være ét system i Danmark se af udvekslingsformater i scenarie 1, men min- og det vil have én fælles grænseflade overfor den dre end det omfattende arbejde i scenarie 3. administrative bruger, overfor den almindelige Sekretariatets opgave vil være: borger og overfor andre systemer. Integrationen - at styre versioner af såvel det samlede af forskellige danske myndigheders informatio- system som enkeltstående komponen- ner, lagret i det fælles system, vil være enklere. ter Samspillet mellem brugerne vil være enklere at - at beslutte om modifikationer af ker- styre og de ansatte skal kun lære et system at nen i systemet, af eksisterende moduler kende. Sammenslutning af forskellige myndig- eller grænseflader mellem moduler skal heder, fx kommunesammenlægninger eller flyt- ind i en ny version eller ej ning af sagsområder fra et ministerium til et - at beslutte om nye moduler skal være andet vil være enklere. en del af det samlede system, eller om I modsætning til scenarie 1 vil forskellige modulet helt og holdent er den udvik- større og mindre softwareleverandører kunne lende institutions ansvar bidrage til systemet ved vedligehold og nyud- - at sikre, at såvel modifikationer som vikling. Man kan sige, at konkurrencen flyttes fra nye moduler lever op til både standar- produktet til producenterne, idet hver udbudssi- der og kvalitetskrav tuation vil være åben for alle. Endvidere vil der være tilstrækkeligt mange konsulentfirmaer, der Den åbne situation kan medføre, at nogle kan se en fordel at tilbyde kompetence i syste- moduler findes i konkurrerende versioner, men mets drift og anvendelse. kravet om open source vil gøre det muligt for institutionerne at vælge mellem de forskellige 7.9. Konklusion versioner. Det samlede system vil således have Open source, som vi ser det i desktop og infra- mange facetter. struktur software, vil ikke være relevant at anbe- fale ved danske specialudviklede systemer. 7.8.1. Politiske forudsætninger for det fjerde Ingen vil arbejde gratis for sådanne projekter, så 62 scenarie derfor vil enhver udvikling kræve dækning af Oprettelsen og driften af et sådan styrende organ udviklingsomkostningerne. og initieringen af pilotprojektet kræver politisk Leverandørejede systemer medfører en stærk opbakning; men samtidig er projektet risikabelt, binding til en enkelt leverandør og det sætter i set fra en politisk synsvinkel. Der vil ikke være realiteten konkurrencen ud af kraft, så EU’s ud- nogen klar projektledelse for det samlede sy- budsregler ingen praktisk virkning får. Brugere- stem, fordi det videre forløb i høj grad vil være jede systemer er dyrere i selve udviklingen, men baseret enkelte institutioners initiativ. Hvis et giver mulighed for større konkurrence om den enkelt delprojekt med en modifikation eller til- videre udvikling og er derfor billigere på sigt. føjelse er en fiasko vil det kun påvirke den insti- Med flere brugere kræver ejerskab en politisk tution, der initierede delprojektet. Ingen andre konstruktion til beslutninger og til fordeling af vil tage et modul i brug, som ikke løser opgaven omkostninger. tilfredsstillende. Et alternativ er, at anvende open source som I et sådan scenarie vil det blive svært at pla- arbejdsmetode og derved få større konkurrence cere ansvaret for fejl og mangler i det samlede omkring udviklingen af systemerne, helt eller system. Det vil derfor stille store krav til den tek- delvist. Det kræver, at der er politisk vilje til at nologiske kompetence hos institutionerne og det træffe de nødvendige beslutninger. vil højne kvaliteten i systemarbejdet, idet kun- den ikke kan dække sig ind bag leverandørens Kapitel 8
De samfundsøkonomiske konsekvenser af open source software
Open source software har været omgivet af en væ- en diskutabel antagelse, men det bedst mulige på sentlig myte, nemlig den at fjernelsen af licensud- det foreliggende grundlag, idet der er anvendt om- giften – som kun udgør en lille del af de samlede IT- kostningsdifferencer fra USA, der af mange grunde omkostninger – ikke opvejer en betydelig usikker- har mere konkurrenceprægede softwaremarkeder hed om kvalitet, performance og vedligeholdelses- end danske markeder, hvorfor disse omkostnings- omkostninger ved open source sammenholdt med differencer snarere vil undervurdere end overdrive leverandørejet software. Eksemplerne i de tidligere de relative forskelle mellem open source og leve- kapitler vil aflive denne myte. Derefter henstår det randørejet software udfra iagttagelsen om, at stær- at sætte tal på de mulige forskelle mellem open kere markedskonkurrence fører til lavere (faktiske) source og leverandørejet software i en samfunds- priser. De følgende beregninger skal altså betragtes økonomisk målestok. som overslag, der indikerer nogle relative størrelses- Hensigten med dette kapitel er, at belyse de forhold af nærmere angivet karakter. Vi mener, at samfundsøkonomiske forskelle mellem anvendelse fordelene ved angivelse af overslag over størrelses- af open source software og leverandørejet software forhold opvejer de ulemper, som følger af usikker- i den offentlige administration i Danmark. En sam- heden om de mulige samfundsøkonomiske gevin- fundsøkonomisk analyse vurderer de samlede tab, ster, en usikkerhed, der altid vil være knyttet til der følger af beslutninger truffet på baggrund af denne type af beregninger, men som ikke bør for- begrænset information og ufuldkommen mar- hindre bestræbelser på at danne sig et billede af de kedskonkurrence. Indledningsvis skal det under- økonomiske proportioner. Disse beregninger bør streges, at der ikke endnu foreligger information -i indgå i de strategiske overvejelser, som må foreta- tilgængelig statistik- om selv den mest grundlæg- ges, når størrelsen af de samlede offentlige IT- gende IT-anvendelse i den offentlige sektor. Således investeringer tages i betragtning. har vi ikke oplysninger om udbredelse af open source software i den offentlige forvaltning i Dan- 8.1. Kvalitative samfundsøkonomiske vurderin- mark, men det er vort generelle indtryk, at det a n- ger vendes i et marginalt omfang. Grundlaget for de følgende beregninger er derfor baseret på overslag I kapitel 4 fremlagde vi en generel model for inve- steringer i open source software (tabel 4.3) under og særligt begrundede skøn i hvert enkelt tilfælde. Som hovedregel er der anvendt forsigtige skøn så- forskellige valgsituationer. I dette kapitel undersø- ledes at alle beregninger tilsigter at vise mulige ger vi de samfundsøkonomiske forskelle ved valget mellem open source og leverandørejet software i en samfundsøkonomiske gevinster eller tab under nærmere angivne forudsætninger. situation, hvor der ikke endnu er foretaget investe- ringer og i en situation, hvor der foreligger investe- For at kunne vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser af at erstatte leverandørejet software ringer i leverandørejet software, men en opgrade- med open source software foretages en sammen- ring er blevet mulig (fx fra Windows 97 til Windows XP). Sidstnævnte tager vi op som et skift i software- lignende undersøgelse af de respektive typer af software opdelt på typer, hvorved relevante forud- platform, hvor afvikling af hidtidig platform kan ske ved enten at vælge ny leverandørejet software 63 sætninger fra den generelle model (fra kapitel 4) kan anvendes for de respektive typer af software. (evt. med hardware udskiftning som forudsætning), Dette kapitel beskæftiger sig hovedsageligt med eller at vælge open source (evt. med fortsat anven- delse af hardware). Vi lægger i tabel 8.1 resultater infrastruktur og desktop software, fordi der her er mulighed for at ekstrapolere fra de tidligere under- fra undersøgelserne i kapitel 5, 6 og 7 til grund for de anførte skøn og vurderinger, hvor disse er rele- søgelser. Beregninger af de samfundsøkonomiske konse- vante. kvenser er baseret på udenlandske analyseresulta- ter, som om de også kan generaliseres til den of- fentlige sektor i Danmark, idet danske forhold i øvrigt er inddraget i størst mulig omfang. Dette er Tabel 8.1. Omkostningskomponenter ved nyanskaffelse og skift af software
IT-omkostnings- A: Forskel mellem open source og B: Valg mellem open source komponenter leverandørejet i en valgsituation eller leverandørejet software uden forudgående relevante IT- ved et skifte fra leverandøre- investeringer jet software 1 Pris- og/eller licensudgift Målbar forskel Målbar forskel Anskaffelsespriser og/eller licensomkostninger. 2 Brugervenlighed Arbejdsgruppen har ikke kendskab til undersøgelser, der dokumenterer Programmellets bruger- væsentlige forskelle mellem open source software og leverandørejet venligheds indflydelse på software m.h.t. brugervenlighed. Vi antager at disse omkostninger er en indirekte omkostninger i funktion af det konkrete design og uafhængige af om der er tale om brugermiljøet (lange ”svar- open source software og leverandørejet software tider”, ”dybt begravede” skærmbilleder og funktio- ner, forvirrende ikoner eller skærminstrukser, etc.) 3 Slutbrugeruddannelse Arbejdsgruppen har ikke kendskab Hvor der ikke foreligger funk- Krav til slutbrugeruddan- til undersøgelser, der dokumenterer tionelt ækvivalent open source nelse og træning forskelle mellem open source soft- alternativ til leverandørejet ware og leverandørejet software software, er der merudgifter til m.h.t. indlæring. Vi antager at disse oplæring. Et kursusdøgn inklu- omkostninger er en funktion af det siv kursusbetaling repræsente- konkrete design og uafhængige af rer en værdi af 1% af årsnorm om der er tale om open source soft- for lønsum (jf. tabel 8.3) ware og leverandørejet software 4 Uddannelse af IT- Generelt er kravet til lokal ekspertise Skift til open source vil normalt medarbejdere højere ved open source software end ledsages af krav om kurser, hvis Krav til læring i den interne ved leverandørejet software. Samti- omfang vil afhænge af kompe- IT-vedlige- digt er kendskabet til open source tenceforudsætninger. Skift til holdelsesfunktion, eller til software, især for desktop software, ny, opgraderet version af leve- nye servicekontrakter med mindre end til det mest udbredte randørejet software er oftest angivne, valgte servicemål leverandør-ejede software. Det anta- ledsaget af behov for efterud- til leverandører (se også ges, at kompetence opbygningen vil dannelse (certificerede leveran- pkt. 5 og 6) være større for open source software dørspecifikke kurser). Forskel i end for leverandørejet som lægger omfang og pris af efteruddan- vægt på at leverandøren bevarer nelse udelukker entydig kon- kontrol med sin software, hvor dette klusion i valg mellem open ikke er tilfældet med open source source og leverandørejet soft- ware. I begge tilfælde vil der blive anvendt flere procent af årsnorm for lønudgift i IT- afdelingen eller til køb af kon- sulenter 5 Programtekniske forudsæt- 64 ninger: 5 Programmel kompatibilitet Infrastruktur og desktop open source software kan anvendes på næsten a Omgivende programmel alle platforme. Desktop open source har en mindre installeret base kompatibilitet og netværks hvorfor integration med omgivende miljø er mindre gennemprøvet. interoperabilitets forudsæt- Som open source er der principielt bedre mulighed for at integrere med ninger og sikring heraf omliggende software, hvis det også er open source, mens leverandørejet softwares programgrænseflader kan begrænse integrationsmulighe- derne 5 Maskinelforudsætninger Infrastruktur open source soft- Ny opgraderet version af leveran- b Omgivende hardware: Tek- ware er vidt udbredt internatio- dørejet software har normalt niske forudsætninger for nalt og supporteres på alle plat- krævet hardware med hurtigere anvendelse, særlige kapaci- forme. Desktop open source soft- mikroprocessor og større arbejds- tetskrav og –egenskaber og ware stiller ikke store krav til hukommelse. Der er merudgifter sikring heraf hardwarekapacitet til hardware med leverandørejet software i forhold til open source 5 Programmelværktøj Der findes vedligeholdelse og sup- Merudgifter til software værktøj c Programmel til vedligehol- port værktøj for leverandørejet og for leverandørejet software kan delse og support (værktøj, for open source software, specielt muligvis begrænses ved at opda- netværksmanagement, etc.) for infrastruktur og desktop soft- tere hidtidigt værktøj i stedet for ware. Der er merudgift hertil for at købe nyt. Som regel findes der leverandørejet software eftersom konkurrerende vedligeholdelses tilsvarende til open source er frit værktøjer til de mest udbredte tilgængeligt men ikke altid i ”fær- infrastrukturprodukter. Til open dige” pakker source værktøjer er der ingen udgifter 6 Programmelværktøjs kom- Generelt er kravet til lokal eksper- Leverandørejet software er kendt petencekrav tise højere ved open source soft- af IT-medarbejdere. Alligevel er Programmellets vedlige- ware end ved leverandørejet soft- der normalt krav om certificering holdelses- og kompetence- ware. Samtidigt er kendskabet til i nyt opgraderet software (efter- krav, - rekrutterings samt open source software, især på uddannelseskrav) skabt af leve- driftsomkostninger enten desktop software, mindre end til randøren. Lært open source er det er ved egen (intern) de mest udbredte leverandørejet anvendeligt over en længere peri- organisation eller ved ser- software. Derfor må det antages, ode, da der ikke er utilgængelig viceleverandører at i den nuværende situation vil kode, men fri adgang til at arbejde kompetence opbygning være in i- med softwaren. Der er normalt tialt dyrere for open source soft- mindre diskontinuitet i opgra- ware men gyldig over længere tid deringer i open source – dvs. sik- ring af kompatibilitet. Det anta- ges, at kompetence opbygningen vil være større for open source software end for leverandørejet som lægger vægt på at leveran- døren bevarer kontrol med sin software 7 Programmelstabilitet Open Source software har en høj Driften er tilpasset organisatio- Programmellets driftssta- driftsstabilitet og især på den mest nens oppetidskrav, med en beret- bilitet, leverandørens fejl- udbredte infrastruktur software tiget forventning om forbedring retningskapacitet og –poli- sker fejlrettelser hurtigt heri ved overgang til ny opgrade- tik (hyppighed af fejlret- ring (og målinger heraf viser at ninger, hensyntagen til dette er tilfældet i varierende karakter af fejl, etc.) grad). Ved overgang til open sour- ce er niveauet for oppetid ikke kendt på forhånd. Dokumentation af forbedring med open source må afvente afprøvning (og målinger viser stor stabilitet på infrastruk- tur og desktop open source soft- ware)
I tillæg til ovennævnte direkte omkost- indtil nye værktøjer er udviklet, hvorefter konverte- ningselementer har vi i kapitel 4 identificeret irre- ringsudgifter yderligere medvirker til at vanskelig- versible omkostningsfaktorer i softwareinvesterin- gøre en alternativ platforms opretholdelse. For ek- ger knyttet til forskellene mellem open source og sempel kan kontrol med udbredte formater benyt- leverandørejet software (se tabel 4.1.). Herunder tes som et stærkt konkurrencestyrende instrument, anvendes modellen til at belyse samfunds- om end altid med risici for en negativ kundereakti- økonomiske konsekvenser af valget mellem disse on, idet kundernes eventuelle produktivitetsfordele typer af software. Til forskel fra tabel 4.1 diskuterer ved det nye format ledsages af en forøget binding vi i tabel 8.2. de samfundsøkonomiske effekter af til leverandøren. Da kun leverandøren af et domi- 65 irreversibilitet, idet disse modsvarer de merom- nerende softwareprodukt kan gennemføre format- kostninger som et skifte til en open source platform ændringer bestemmer vedkommende såvel hvilke, indebærer fra et rent leverandørejet miljø. som hvornår, ændringer finder sted. Sådanne be- Når vi taler om irreversibilitet er det også et ud- slutninger foretages ud fra leverandørens vurdering tryk for at tidligere investeringer i fx kompetence- af de konkurrencemæssige vilkår. udviklende, certificeringskurser mister (hovedpa r- Som vi har argumenteret tidligere, er konkur- ten af) deres værdi ved overgang til en anden plat- rencevilkårene en funktion af de software investe- form, når kompetencer er relativt stærkt leveran- ringsbeslutninger, som markedet træffer. Hvis dør-specifikke med en begrænset genan- markedet træffer beslutning på et kortsigtet vendelsesmulighed. Ved således at kræve både ny grundlag, er det uden vurdering af de her nævnte kompetenceinvestering og afskrivning af hidtidig forhold. Hvis et mellemlangt sigt lægges til grund, investeringer i kompetenceopbygning bliver en vil vurderingen af softwareinvestering kunne in d- valgt leverandørejet software til en kraftigere bin- drage de her nævnte forhold. Hvis markedet er ka- ding af omkostningsmæssige grunde end den, der rakteriseret af mange små beslutningstagere er det knytter sig til fordelen ved en reduceret licensom- vanskeligt at unddrage sig fordelene ved at gøre kostning. som alle andre (acceptere dominans), mens en stør- Irreversibilitet følger også med skift i basale re gruppes beslutning om et samlet skifte hurtigt formater (fx filformater for kontorprogrammel), vil få synlig effekt på markedet, idet den domine- hvor en dominerende leverandør søger at flytte sit rende leverandør vil være nødsaget til at reagere. marked til en ny ”standard” for at svække nye og mindre konkurrenter. Konvertering vanskeliggøres Tabel 8.2. Faktorer til vurdering af irreversibilitet af investering i softwareprodukter
Softwareprodukters Definition Optionsværdi Open source vs. leverandørejet soft- optionsegenskab ware Specificitet Ethvert programmel Valg af SW medfører en grad af Leverandørejet software er i sin natur stiller et sæt af krav lock-in, dvs. uigendriveligt tab velegnet til at øge krav om anvendelse til sit miljø af HW og ved skift til alternativ som er af specifik software fra samme leve- SW større jo mere specifikt SW er i randør. Open source tillader øgede in- sine krav til omgivelserne vesteringer i software, da denne SW normalt kan anvendes i mange miljøer (muligvis ikke gældende for special- udviklet software). Tilsvarende bred an- vendelse søges opnået med internatio- nale standarder for leverandørejet soft- ware Bruger-læringskurve SW er videns- Tab ved oplæringsomkostninger Open source har mindre diskontinuitet produkter med ind- ledsages af indirekte tab ved for bruger end leverandørejet, der har læringstid for bruge- den mindskede produktion i op- incitament til at ”forælde ” software for re læringstiden sammenlignet at øge deres marked med ved fuld erfaring Kompatibilitet Hvor samarbejds- Komplementaritetseffekt (posi- Leverandørejet software er normalt dygtigt et SW pro- tiv økonomisk værdi) og modsat bagud kompatibelt men sjældent frem- dukt er med anden (hvis der er krav til konverte- ad for netop at skabe et nyt marked (se SW ringsrutiner, mv.) herover). Leverandørejet software er stærkere integrationsorienteret for at øge markedet. Men skaber samtidig kompatibilitets problemer for tredje part. Forøger derved lock-in effekten Support-lærekurve (ved- IT-afdelingens kom- Specifik investering i medarbej- Leverandørejet software er afhængig af ligeholdelse og støtte- petence til at støtte dere (læringskurve) og SW- kurser der giver præcist den nødvendi- forudsætninger) brugere og til at ved- værktøjer, der ikke fuldt kan ge indsigt til at administrere deres pro- ligeholde SW genanvendes indebærer tab ved dukt. Open source har ingen præcis skift i SW. Omkostningerne ved afgrænsning af hvad der er ”tilstrække- skift begrunder at leverandører ligt” da det afhænger af ambitionsni- af dominerende software kan veauet hos organisationens drifts- tage en relativt højere pris end personale. Alternativt må der anvendes de mindre leverandører konsulenter IInttegrrerrbarrhed Ethvert SW-miljø har SW integrationsomkostninger Leverandørejet software definerer behov for effektivt at vokser i takt med uforenelighed grænseflader ud fra konkurrencevilkår, kunne indarbejde ny af SW-produkter og øger bar- open source definerer dem ud fra soft- SW, og SW-produkter rierer for erhvervelse af ny SW. ware teknologiske grunde kan gøre dette mere Åbne standarder reducerer (alt eller mindre effektivt andet lige) barriererne
66 Windows-serversoftware (og anvender IIS som 8.2. Kvantitative samfundsøkonomiske vurde- webserver) kræver betydeligt mere vedligeholdelse ringer end både Linux og Unix-serversoftware (som begge anvender open source Apache webserver). Sidst- Kvantitative modeller stiller store krav til datain d- nævnte finder, for en tilnærmelsesvist standardise- samling ligesom det er tilfældet med de modeller, ret analyse af ”total cost of ownership” i et udvalg som anvendes af konsulentvirksomheder ved på 14 virksomheder, at Unix(Solaris) er 7,5 gange og sammenligninger mellem alternative produkter, Windows 2,5 gange dyrere end Linux set over en sådan som det er fremgået i de forudgående kapit- treårig periode. Undersøgelsen har ikke kunnet ler. Arbejdsgruppen har ikke samlet data fra alle kvantificere nedbrud som følge af virusangreb eller offentlige myndigheder, endsige et udvalg heraf, til genstart af Windows-servere efter installation af belysning af samfundsøkonomiske alternativer. Det nye ”patches”, selvom dette er en relativt hyppigt bedste grundlag for sammenligning beror på at forekommende vedligeholdelsesopgave, der a d- finde sammenlignelige installationer af de alterna- skiller Linux og Unix fra Windows, idet de ikke kræ- tive teknologier, hvilket vi har dokumenteret i en- ver genstart. Vi lægger herunder en undersøgelse til keltstående tilfælde i kapitlerne 5-7. grund som finder TCO-forskelle mellem Linux og Vi viser, at forskellen mellem open source soft- Unix i størrelsesordenen fra 1,8 til 5,5 gange dyrere ware og leverandørejet software ikke er begrænset for Unix afhængig af opgavesæt. til licensprisen. Driftseffektiviteten i de infrastruk- En Gartner-rapport (”How to Avoid Pitfalls and tur-eksempler, vi har vist i kapitel 6, udviste overra- Save Money With Linux Servers”, research note 19 skende store fordele for open source software, hvor June 2002) understreger betydningen af opbygning der havde kunnet ventes relativt større vedligehol- af lokal kompetence i IT-support samt behovet for delses og supportomkostninger. En amerikansk konsulentaftaler for open source produkter samt konsulentrapport (Robert Francis, 2002) viser at forskelle i opgavekarakter i vurderingen af de sam- lede økonomiske forskelle mellem leverandørejet Unix, Windows og open source, hvilket bekræfter fremgik samtidig, at Linux personale administrere- relevansen af vor økonomiske model (tabel 4.3 og de langt flere servere per medarbejder end tabel 8.1). Derimod er der ingen af rapporterne som Windows, hvorfor effektiviteten med Linux lå væ- forsøger samlet at vurdere betydningen af irrever- sentligt over de øvrige platformes. sibilitet udover at pege på enkelte af disse faktorer Hvor stor en del af den offentlige sektors udgif- som årsag til en relativ mindre fordel ved at skifte ter til IT er omfattet af de valgte produkter inden for til open source infrastruktur software. desktop, infrastruktur og specialudviklet software? Det skal understreges, at de valgte eksempler Arbejdsgruppen har analyseret spørgsmålet i lyset ikke dækker over et hvilket som helst open source af den manglende statistiske viden om IT- eller leverandørejet software. Vi har valgt at basere driftsudgifter fordelt på artsgrupper i den offentlige vores analyser på software med megen stor udbre- sektor og er nået til det resultat, at desktop og ser- delse. Vi kan ikke på det foreliggende grundlag vere formentlig udgør en væsentlig del af en almin- hævde, at open source software altid vil være mere delig administrativ arbejdsplads, men at special fordelagtigt end leverandørejet software. Dels fordi software både samlet og fordelt ud på arbejdsplad- der ikke foreligger dokumentation for at designme- ser ikke er muligt at vurdere. Følgelig kan vi heller todik og support for open source software nødven- ikke afgøre de førstnævnte produkters andel af de digvis giver en bedre kvalitet software (mindre fejl- samlede IT-driftsomkostninger. Det skal også næv- behæftet, større brugervenlighed, lettere integre- nes, at de overslag som her er fremlagt, vil påvirkes ring, m.v.), og dels fordi der ikke er dokumentation af en eventuel ændret konkurrencesituation imel- for, at det giver en hurtigere softwareudvikling end lem de valgte typer af software således at overslag andre metodikker. ikke kan forlænges vilkårligt langt ind i fremtiden. Undersøgelserne, der er foretaget i denne rap- Når vi skal finde opregningsfaktorer fra de en- port, dokumenterer for de valgte eksempler, at der kelte eksempler har vi anvendt nogle skalerings- for desktop software (kontorprogram og operativsy- faktorer som nøgler til de samfundsøkonomiske stem) samt for server operativsystem software er konsekvensvurderinger. Skaleringsfaktorer sætter observeret markante økonomiske fordele ved open de fundne økonomiske forskelle i den danske of- source. Vi har generaliseret dette resultat vel vi- fentlige sektors IT-anvendelse i et samfundsper- dende, at ikke alle betingelserne for at kunne gene- spektiv. For at reducere forvridninger i opregnin- ralisere, er kendte af os. Dette forbehold anføres gerne antager vi at der foreligger ”funktionel ækvi- fordi rapporter fra leverandører af software er un- valens” således, at den alternative software yder derkastet samme (eller tilsvarende) problemer med samme service for brugerne. Den opregning vi fore- at fastslå alle betingelser for at kunne generalisere tager, er et skøn, som det ikke giver mening at base- på deres undersøgelsesresultater. Vi har afholdt os re på mere detaljerede forudsætninger, da opreg- fra at vurdere produktivitetsforskelle imellem ning af sådanne til samfundsniveau ikke lader sig software, da disse vurderinger er særligt følsomme gøre. Vi reducerer faktorantallet væsentligt ved over for lokale organisatoriske forhold. denne fremgangsmåde. Hvilken andel af de samlede softwareudgifter Kompatibilitets- og omlægningsomkostninger den valgte softwaretype repræsenterer i den of- ved overgang fra leverandørejet software til open fentlige sektor i Danmark, har det ikke været muligt source har vi ikke kunnet beregne, selvom disse at opgøre. De valgte softwareprodukter er karakte- ville være interessante til belysning af omkostnin- riseret ved et meget stort antal brugere, hvorfor ger ved eventuelt valg af en open source strategi netop denne software slår kraftigt igennem i de (mere herom i kapitel 9). Vi har dog forsøgt at vur- samfundsøkonomiske opgørelser, mens specialud- dere, hvad et skift i desktop software indebærer for viklet software normalt vil have en væsentligt slutbruger samt support-personalets uddannelses- mindre udbredelse, dvs. antallet af brugere vil ikke udgifter, men har alene anvendt dette til at vurdere slå igennem så kraftigt i beregningerne, hvorimod den økonomiske betydning af forskelle i frekvensen andre faktorer spiller en væsentligere rolle. af opgradering af software over en årrække. De 67 I vor samfundsøkonomiske vurderinger af open anvendte skaleringsfaktorer er samlet i tabel 8.3 og source og leverandørejet software har vi ikke in d- 8.4 som viser beregningsforudsætninger for de regnet værdien af en mindre softwareimport. I vore samfundsøkonomiske vurderinger i tabel 8.5 og 8.6 analyser er den leverandørejede software et im- Enkelte skaleringsfaktorer i tabel 8.3 skal kort be- portprodukt, mens open source kan importeres grundes her. uden licensafgifter. Importværdien skønnes at være mindre end de samlede licensudgifter. 8.2.1. Forklaring af skaleringsfaktorer Vi har ikke kunnet identificere en større ar- Den offentlige sektors samlede IT-udrustning er bejdsintensitet i open source software vedligehol- ikke opgjort. For at kunne vurdere potentialet for delse og udvikling end i leverandørejet software på omlægning til (øget brug af) open source software grundlag af de foreliggende data, hvorfor vi ikke er det nødvendigt at skønne over antallet af PC’ere. forventer en beskæftigelsesmæssig nettoeffekt af Her er taget udgangspunkt i tre statistikker. I Dan- en omlægning til open source. Derimod forventer marks Statistiks opgørelse over antallet af lønmod- vi, at kompetenceprofilen hos IT-medarbejdere i et tagere for 2001 er der 823.586 heltids- og 110.164 open source miljø adskiller sig fra Microsoft-bruger deltidsansatte fordelt på den statslige sektor, of- miljøer, fordi Microsoft i stor udstrækning anvender fentlige selskaber, kommunerne og amtskommu- certificeringskurser til hvert enkelt produkt, mens nerne (sociale kasser og fonde er ikke medtaget open source anvender generelle kompetencer, samt hvilket udgør 2281 lønmodtagere). I Danmarks Sta- adgang til ”netbaserede fællesskaber” til support for tistiks undersøgelse af ”Familiernes brug af inter- de enkelte softwareprodukter. Omkostningerne ved nettet, 4. kvartal 2001”, fremgår det, at 94% af alle at skifte kompetenceprofil har vi ikke forsøgt at funktionærer har adgang til internettet, og heraf opgøre. I en af undersøgelserne i kapitel 6 fremgår 11% kun fra hjemmet, hvilket vil sige 83% af alle at IT- administrationslønninger i USA lå marginalt funktionærer har en arbejdsadgang til Internettet, højere for Linux (open source) end Windows men hvilket er ensbetydende med adgang til en IT- markant lavere end for UNIX/Solaris. Men det arbejdsplads. Heri indgår såvel offentligt som pri- vatansatte funktionærer. Da der i alt er 933.650 Danmarks Statistiks undersøgelse nr. 26, af offentligt ansatte lønmodtagere vil vi med en anta- 25.1.2002 viser at 30% af arbejdere havde adgang til gelse om, at der ikke er væsentlig forskel på privat Internettet fra arbejde. For de mellem-uddannede og offentligt ansatte funktionærers IT-adgang kun- funktionærer med begrænsede administrative ne forvente at de maksimale antal brugere må være funktioner kan vi tilsvarende anvende denne lave i størrelsen 83% af 933.650 775.000. Hvis vi fra- adgang. Hermed har vi valgt den laveste IT- regner alle deltidsansatte får vi i stedet omkr. adgangsfaktor vel vidende at stort set alle kontor- 680.000. Dette tal vil vi korrigere for forskelle for- medarbejdere har adgang til IT på offentlige a r- bundet med personalets uddannelse. bejdspladser. Til gengæld er faktoren formentlig i I ovennævnte tal kan der indgå funktionær- overkanten for mange plejere og undervisere. Ofte grupper med væsentligt mindre udbredt adgang til vil deltidsansatte deles om adgang til IT således at en IT-arbejdsplads, idet mange jobfunktioner som vi indregner en korrektion for at deltidsansatte plejere, pædagoger, m.fl ikke har adgang til egen IT- udgør 11,8% af alle offentligt ansatte. Korrektionen arbejdsplads. Den gruppe af offentligt ansatte, hvis reducerer den beregnede IT-adgang til 0,88, hvor højeste uddannelse er ”erhvervsfaglig” er 226.964 deltidsansatte helt er fraregnet i adgang til PC´ere. ifølge Danmarks Statistiks opgørelse over højeste Selvom deltidsbeskæftigelse er højt korreleret med uddannelsesniveau fordelt på områder m.v. i 2001. uddannelsesniveau har vi anlagt korrektionen for Mellemlange videregående uddannelser som lære- hele den offentlige sektor og ikke kun for enkelte re, sygeplejersker, socialpædagoger udgør omkr. grupper. 227.000.
Tabel 8.3. Beregninger af antallet af PC’ere i den offentlige sektor i Danmark
Lønmodtagere i den Adgang til Internet (fra Højeste uddannelses niveau for of- PC’ere i offentlig sektor i arbejde) for både private og fentligt ansatte lønmodtagere den of- 2001 offentligt ansatte fentlige sektor Heltid Deltid Funktionærer Arbejdere Erhvervsfaglig Mellem Resten lang videreg. Udd. 823.586 110.164 83% 30% 226.964 227.592 479.094
PC frekvens 0,3 0,3 0,83 Adgang til IT på 68.089 68.277 397.648 arbejde PC arbejdspladser Korrektion for deltidsansatte 469.932
Kilde: Danmarks Statistik, Beskæftigelsesstatistik for 2001, Højeste uddannelsesniveau fordelt på områder m.v. 2001 og Nyt Fra DS, Familiernes brug af Internet, 4.kvt. 2001.
Skønnet over Pc-arbejdspladser i den offentlige skønnet 2.000 DKR for arbejdsfravær og 8.000 DKR i 68 sektor er herefter afrundet ned til 450.000. kursusomkostninger som per 100 brugere per år Vi antager at hvert desktopskift (både for leve- svarer til 100 DKR per bruger per år. randørejet og for open source software) indebærer De valgte sammenligninger er sådanne som ty- et produktivitetstab bestående af tid anvendt til ud- pisk dækker en offentlig IT-arbejdsplads, hvor en PC dannelse i stedet for arbejde samt af en periode er udstyret med netkort, operativsystem og kontor- med relativt mindre produktivitet, hvilket svarer til, program samt adgang til store offentlige systemer at den enkelte medarbejder har en læringstid før- (CPR-registret, told og skat, KMD systemer, etc.). end fuld fortrolighed med den nye software opnås. Muligheden for at anvende ”tynde klienter” kan Vi har vurderet, at denne læringsperiode i gennem- udskyde udskiftning af hardware, idet der kun sen- snit per medarbejder svarer til en arbejdsdag per år, des skærmbilleder til den enkelte PC, som er op- hvilket vi har omregnet til et værdimål svarende til koblet til en server hvorpå operativsystemet og 1660/1924*7*årsnorm 1.000 DKR med den supple- kontorprogrammet afvikles. Denne løsning har vi rende antagelse at en brutto gennemsnitsløn for IT- ingen systematiske eksempler på anvendelse af i arbejdspladsbruger er på 300.000 DKR per år. vort materiale, hvorfor vi har udeladt dette alterna- En supportårsnorm er beregnet ud fra ofte pu b- tiv i vore beregninger. licerede årlige udgifter til IT fordelt på Pc- arbejdspladser. Supportårsnormen er baseret på Tabel 8.4. Skaleringsfaktorer for den samlede offentlige sektor i Danmark
Skaleringsfaktor Indeks Kommentar Særskilt opgørelse, jf. ovenfor Antallet af computere i den offentlige 450.000 sektor i Danmark Formentlig er dette tal højere Antallet af brugere i den offentlige sek- 450.000 end antal af computere som tor i Danmark følge af deltidsarbejde, fælles udnyttelse i mange uddan- nelses- og behandlings insti- tutioner. Vi har valgt et lavt skøn. Antallet af servere Tal herfor fastsættes i regneek- Der foreligger ikke tilgæn- sempel. gelige opgørelser af antallet af servere (og deres konfigu- ration) for den offentlige sek- tor. Opgørelser af de økonomiske forskelle mellem forskellige SW installationer per bruger anvendes som indikator Server-styresystem levetid Et skøn for levetid lægges til Amerikanske data viser til- grund: 5 år nærmelsesvis denne levetid Desktop styresystems levetid Et skøn for levetid lægges til Amerikanske data viser til- grund: 4 år nærmelsesvis denne levetid Desktop software: Et skøn for levetid lægges til Amerikanske data viser til- Kontorpakkens levetid grund: 4 år nærmelsesvis denne levetid Hardware levetid med leverandørejet Et skøn for levetid lægges til Amerikanske data viser til- desktop software (kontorpakke) grund: 4 år, hvorfor 1/4 af bru- nærmelsesvis denne levetid gere skal have ny PC hvert år Hardware levetid med open source Et skøn for levetid lægges til Alle analyser peger på at open desktop software (kontorpakke) grund: 6 år, hvorfor 1/6 af bru- source desktop software stil- gerne skal have ny PC hvert år ler mindre hardwarekrav til mikroprocessor og RAM Årsnorm for lønudgift per bruger (inkl. Tallet afspejler at mange alle arbejdsgiver udgifter og pension) 300.000 DKR lavtlønsgrupper stort set ikke bruger IT på de offentlige arbejdspladser mens stort set alle højere lønnede funktio- nærer bruger IT Årlig licensudgift til desktop for leve- Beløbet bygger på et skøn, der randørejet SW (omfatter klient adgang 2.000 DKR bevidst er sat relativt lavt til server, operativsystem og kontor- pakke) Værdi af brugers produktivitetstab ved Hvert desktop skift indebærer Uanset hvilken (ny) desktop skift af desktop (per år) svarende til en et produktivitetstab bestående kræves der tid for bruger til at 69 arbejdsdag af tid anvendt til uddannelse i lære denne at kende. stedet for arbejde samt af en Omregnes til værdi som a r- periode med relativt mindre bejdstimernes andel af ar- produktivitet svarende til læ- bejdstiden i årsnormen. ringskurven: 1 arbejdsdag per Produktivitet ved forskellige bruger per år - måles i værdi software licenstyper antages svarende til at være ens 1660/1924*7*årsnorm 1.000 DKR Værdi af et kursusdøgn målt som andel Er beregnet som en løndag af årsnorm for lønudgifter med tilsvarende tillæg af det 1% af årsnorm dobbelt til kurset, i alt sva- rende til 3x 0,33% af årsnorm IT-supportmedarbejderes produktivi- Hvert skift af operativsystem Produktivitet ved forskellige tetstab ved skift af operativsystem software (opgradering) led- software licenstyper anses for software per år set over minimum 4 års sages af kurser for IT-support at være ens. Forskelle i fejlret- periode. med fravær fra arbejdspladsen telser af betydning for pro- og køb af kurser. duktivitetstab er ikke med- Supportårsnorm angiver de support og Skønnet merudgift i IT support taget. Medudgifter som følge vedligeholdelses meromkostninger for årsnorm for leverandørejet af skift af software med ud- leverandørejet software, der har hyppi- software er dannelse på lev. kurser er sat gere opgraderinger end open source lavt software. 100 DKR per bruger Hardware pris for desktop computer Uanset software ansættes en Dette svarer til de aktuelle med netkort computerpris til tilbud for PC’ere købt med volumenrabat (excl. moms). 8.000 DKR Merudgift til leverandørejet Unix soft- Amerikansk ”total cost of Ud fra amerikanske under- ware server per brugere ved en 1000 ownership” forskel mellem søgelser er merudgiften be- bruger kapacitetseffektivitet per år leverandørejet Unix og open regnet per bruger ved 1000 dækkende support, anskaffelse, licenser source viste $307, er omregnet brugere, hvilket er omregnet og overhead for servere anvendt til til til danske forhold, idet der er intranet, ekstranet og Internet opgaver. skønnet et minimum antal Internet opgaver omfatter drift af in- 2.300 DKR servere i den offentlige sektor terne og eksterne firewalls, web ydelser herunder caching , business-to-business webopgaver og business-to-consumer webopgaver Merudgift til leverandørejet Unix soft- Amerikansk ”total cost of Ud fra amerikanske under- ware server per brugere ved en 1000 ownership” forskel mellem søgelser er medudgiften be- bruger kapacitetseffektivitet per år for leverandørejet Unix og Linux regnet per bruger ved 1000 servere anvendt til mere krævende open source viste $1150, dvs. brugere, hvilket er omregnet ”samarbejdsopgaver”. Disse omfatter: til danske forhold, idet der er epost, fælles kalender, fælles mapper og 8.625 DKR skønnet et minimum antal databaser, trådede diskussioner, bruger- servere i den offentlige sektor tilpassede applikationer
Med de ovennævnte forudsætninger og ska- ne medføre af samfundsøkonomiske tab, eller leringsfaktorer kan vi fremlægge overslag over man kan betragte overslagene som kvalificerede mulige samfundsøkonomiske gevinster ved skøn over det samfundsøkonomiske råderum for overgang til open source software på særligt ibrugtagning af open source produkter over en udvalgte generelle softwareområder ved fremti- kortere eller længere tidsperiode i den offentlige dige offentlige IT-investeringer. Overslagene er forvaltning. anvendelige til at vise hvad beslutning om ikke at foretage investeringer i open source ville kun-
Tabel 8.5. Overslag over de samfundsøkonomiske konsekvenser af open source muligheder
Beregningsmodeller Resultat Kommentar
Årlig samfundsøkonomisk merudgift til Her er kun medtaget de direkte licensud- leverandørejet desktop i den offentlige sek- gifter for en desktop arbejdsplads tor sammenholdt med fuld overgang til 900 mill. DKR per år open source desktop uden licensudgifter Årlig samfundsøkonomisk merudgift til 720 mill. DKR det Her er forudsat en StarOffice 6.0 licens på 70 leverandørejet desktop i den offentlige sek- første år og 900 400 DKR en gang hvilket for 450.000 bru- tor sammenholdt med fuld overgang til mill. DKR de føl- gere svarer til 180 mill. DKR open source desktop med support licens til gende år StarOffice software Her er inkluderet alle vedlige- Årlig samfundsøkonomisk merudgift til Afrundet holdelsesomkostninger beregnet per bru- leverandørejet Unix server software sam- ger ved 1000 brugere til simple Internet menholdt med Linux open source server til 1.000 mill. DKR per opgaver (hjemmesider, adgang til doku- Internetopgaver år menter og print af formularer, etc.) for 450.000 brugere
På kort sigt: Her er kun inkluderet 1/10 af de offentli- Årlig samfundsøkonomisk merudgift til ge brugere som udtryk for at disse ser- leverandørejet Unix server software sam- Afrundet veropgaver ikke endnu er generelt ud- menholdt med Linux open source server til bredte (journalisering, dokumentstyring, krævende forvaltningsopgaver 400 mill. DKR per år mv.). Andelen vil vokse væsentligt med udbredelse af digital forvaltning (se her- under) På længere sigt: Afrundet Her har alle offentlige brugere adgang til Årlig samfundsøkonomisk merudgift til krævende serveropgaver som udtryk for leverandørejet Unix server software sam- 3.900 mill. DKR per en høj grad af gennemført digital forvalt- menholdt med Linux open source server til år ning krævende forvaltningsopgaver som helt erstatter den simple serverløsning På kort sigt: Per bruger per år: Open source produkter er mindre proces- De samlede samfundsøkonomiske merud- Licenser: 2.000 DKR sorkrævende end de leverandørejede gifter ved leverandørejet desktop software Desktop skift: 1.000 Microsoft produkter vi har set på til sammenholdt med open source set over en DKR desktop og kontorpakke. 4-årig periode med en udskiftning af HW udskift: 2.000 desktop og hardware uden tilsvarende skift DKR Vi går ud fra at Windows styresystem for open source Systemskift: 100 ikke leveres gratis med hardware i denne DKR opstilling I alt: 5.100 DKR per bruger per år. For de 4 år akku- muleret: 9.200 mill. DKR.
2.300 mill. DKR per år På længere sigt: Per bruger for 12 år: Samme som ovenfor men med inddragel- De årlige samfundsøkonomiske merudgifter se af HW-skift til open source. ved leverandørejet desktop software sam- HW udskift: 8.000 Samme størrelse udgift til skift af HW er menholdt med open source set over en 12- DKR. lagt til grund. årig periode med 3 flere udskiftninger af Licenser: 24.000 Eventuelle produktivitetseffekter er an- desktop og operativsystem og et mere skift DKR taget ens for leverandørejet og open af hardware for leverandørejet platform end Desktop skift: source software over perioden. for open source 12.000 DKR Systemskift: 1.200 Vi går ud fra at Windows styresystem DKR ikke leveres gratis med hardware i denne I alt 45.200 DKR opstilling Merudgift per bru- ger per år i gen- nemsnit er 3.750 DKR.
Afrundet på årsba- sis: 1.700 mill. DKR
Det samlede beregnede økonomiske råderum for desktop, Internet servere og avancerede servere i den offentlige sektor i Danmark fremgår af tabellen (8.6) herunder:
Tabel 8.6. Samfundsøkonomisk råderum ved overgang fra leverandørejet software til open source 71 software beregnet per år (mill. Kr.)
Kort sigt (4 år) Længere sigt (12 år) Desktop 2.300 1.700 Internetservere 1.000 Digital forvaltningsservere 400 3.900 I alt per år 3.700 5.600 Note: Muligheden for at anvende "tynde klienter" udskyder udskiftning af hardware og vil gøre erstat- ningsinvesteringer markant billigere. Det vil gælde både for open source og for leverandørejet software og udskiftningstakten vil være den samme. En sådan strategi vil reducere den langsigtede forskel mellem al- ternativer. Et skøn reducerer forskellen fra 1,7 mia. kr. pr. år til 1,3 mia. pr. år.
Arbejdsgruppen anser ikke en total omlægning fra software allerede er taget i anvendelse i den offent- leverandørejet til open source software på desktop lige sektor. Da der ikke foreligger tal herom, har vi og på servere fra en dag til den næste, som en reali- valgt at lade dette spørgsmål stå åbent. Endvidere stisk mulighed. Alene kravene til service, support og kan der være overlapninger mellem opgaver på vedligeholdelse udelukker en så storstilet omlæg- servere således, at de samfundsøkonomiske gevin- ning. Derimod er der god grund til at se på software ster ved simple Internetopgaver og krævende for- alternativerne ved udbygning (og opgradering) af valtningsopgaver ikke kan adderes, som vist her på det offentliges IT-anvendelse til digital forvaltning. det korte sigt, men ved at anslå serveranvendelsen Hvorvidt dette samfundsøkonomiske potentiale meget lavt er betydningen heraf søgt elimineret. Da vitterligt er tilstede i det beregnede omfang, beror serverfunktioner nødvendigvis vil stige i takt med blandt andet på det omfang i hvilket open source den digitale forvaltning (blandt andet på grund af borgerservice), er der formentlig tale om under- erhverve sig større eller mindre dele af de mulige vurdering af de mulige samfundsøkonomiske ge- samfundsøkonomiske gevinster ved open source vinster ved open source på infrastrukturområdet på anvendelse, fordi der er et betydeligt råderum her- kort sigt. for som vist i ovenstående tabel. Udskiftningstempoet for både software og I rapporten har vi arbejdet med spørgsmålet hardware har stor effekt på de samfundsøkonomi- hvorvidt open source er et reelt alternativ inden for ske rammer, hvilket hverken er overraskende eller den digitale forvaltning. De økonomiske overslag uforståeligt. At fremhæve denne effekt er nødven- viser at der et stort økonomisk spillerum for inve- digt, fordi der er opbygget en forventning om en steringer i såvel IT-medarbejdere som pilotprojekter udskiftningstakt på 3-4 år for desktop software og ved at vælge open source som alternativ til leve- 5-6 år for infrastruktur, hvilket i en samfundsøko- randørejet software under de gældende økonomi- nomisk målestok vil være en tung belastning, hvis ske markedsvilkår på en række ikke uvæsentlige tilsvarende produktivitetsgevinster ikke kan godt- softwareområder. gøres. Sidstnævnte er et omdiskuteret spørgsmål. I den foreliggende konkurrencesituation for in- Spørgsmålet er, hvem tvivlen skal komme til gode: frastruktur og desktop software er der også et spil- Samfundsøkonomien eller leverandørerne? lerum for betydelige samfundsøkonomiske gevin- ster ved at influere på priser og licensvilkår for leve- 8.3. Konklusion randørejet software. Dette kan ske ved at vælge open source software i et ikke ubetydeligt antal Ovenstående samfundsøkonomiske gevinster ved tilfælde og således etablere et alternativ til de do- omlægning til open source software på udvalgte minerende industri-standarder. Alternativt kan der områder af den offentlige sektors anvendelse af IT søges etableret åbne standarder for en række nøgle- er beregnet med henblik på strategiske overvejelser. opgaver, men erfaringen fra hidtidigt standardise- De er således ikke udtryk for at det offentlige umid- ringsarbejde er, at leverandører eller stærke kon- delbart kan indløse en gevinst. Det offentliges inve- centrationer af købere (f.eks. militæret, den statslige steringer i IT bør under alle omstændigheder ledsa- sektor) skal slutte op om en standard, hvis den skal ges af strategiske overvejelser om organisatoriske slå igennem i praksis. Uanset valget vil det være ændringer, der skaber produktivitetsgevinster og nødvendigt, at den offentlige sektors beslutnings- sikrer at disse bliver til gavn for de samlede offent- tagere udvikler strategier for fremtidige IT- lige udgifter. investeringer med inddragelse af open source soft- Det offentliges strategiske overvejelser om digi- ware. tal forvaltning burde ledsages af overvejelser om hvilke initiativer, der med fordel kan tages for at
72 Kapitel 9
Konklusion og anbefalinger
• Open source software er et seriøst alternativ • Hvis digital forvaltning skal realiseres billigst Open source software har fundet anvendelse i muligt, er der brug for en strategi mange enkeltinstallationer i Danmark og i Regeringer i mange lande har taget spørgsmålet om udlandet. Vi har i en række eksempler vist, at open bedre borger- og virksomhedsservice op i lyset af de source software software repræsenterer et seriøst nye muligheder for selvbetjening via Internettet. teknisk og økonomisk alternativ til leverandørejet Den danske regering har også lanceret den digitale software - selv hvor der er leverandørejede forvaltning med et krav om en gennemgribende industristandarder. forbedring af de offentlige myndigheders service Selv om open source software i realiteten med stærkt øget anvendelse af IT som præmis. bygger på et ”gratis princip” kan det Regeringen har lagt op til, at kommercialiseres, da langt den overvejende del af forvaltningsledelserne må udvikle en strategi for at omkostningerne til software ikke går til den kunne realisere visionerne inden for ganske få år. oprindelige udvikling af softwaren, men til En strategi for digital forvaltning bør ikke bygge serviceydelser i forbindelse med tilpasning og på en lukket, leverandørejet standard i en vedligeholdelse. Mange store private virksomheder, nøgleteknologi. Dels fordi, det er principielt som fx Sun, Hewlett Packard, Hitachi, SAP, CA og uacceptabelt hvis virksomheder og borgere ikke har IBM bruger midler på at udvikle open source mulighed for at vælge mellem forskellige software. leverandører af den software, der er nødvendig for Fordelen ved open source software er at benytte offentlige myndigheders services, der principielt, at brugeren får en højere grad af tilbydes i form af digital forvaltning. Og dels fordi, uafhængighed til leverandøren samt større det er afgørende for den samfundsøkonomiske valgfrihed med hensyn til den øvrige software, som rentabilitet af en vidtgående digital forvaltning, at det skal bruges sammen med, fordi der benyttes der kan etableres en konkurrencesituation, der åbne standarder. Endelig giver den tilgængelige sikrer tilstedeværelsen af konkurrerende produkter. kildetekst mulighed for uafhængige reviews bl.a. af En væsentlig forudsætning herfor er, at der sikkerheden og man kan have relativ stor tiltro til anvendes åbne standarder. sikkerheden i open source produkter der, som Open source bygger på åbne standarder, hvor Apache-webserven, er baseret i et stærkt miljø af sådanne er etableret og anvendelige virksomheder og uafhængige udviklere. Analyser viser, at konkurrence ikke kommer af Der er således væsentlige argumenter for at sig selv i et modent software marked, som fx tage open source produkter i betragtning ved markedet for office pakker. Der skal initiativer til, anskaffelse og udskiftning af software i den ellers vil digital forvaltning skulle realiseres under offentlige sektor. en monopolsituation. De eksempler gruppen har studeret, har ikke Det potentielle økonomiske råderum fra open baggrund i en fælles strategi for valget af open source software realiseres således ikke af sig selv. source i de respektive styrelser og organisationer. Det kræver velovervejede strategier. Derfor Open source er kommet i betragtning på grund af fremlægger arbejdsgruppen i det følgende et sæt af enkelte IT-lederes egne vurderinger. strategier som tilsigter at digital forvaltning udnytter det potentielle økonomiske råderum som 73 • Open source giver et betydeligt økonomisk open source software kan skabe på kort og på råderum længere sigt: Økonomien i en lang række open source installationer er påvist bedre end sammenlignelige Strategier og anbefalinger for valg af software til leverandørejet software installationer i udlandet og digital forvaltning: i Danmark idet, der er besparelser på licensbetaling Arbejdsgruppen anbefaler, at staten og øvrige og hardwareanskaffelser. Dertil kommer myndigheder i fællesskab formulerer principper og økonomiske fordele af en øget konkurrence på pris målsætninger for anskaffelse af software ud fra og kvalitet, herunder sikkerhed, hvor open source blandt andet følgende iagttagelser: produkter bliver udbredt. Eftersom disse resultater ikke beror på - Det er nødvendigt, at en række tilfældigheder, men på velbegrundede systematiske beslutninger i relation til IT træffes på en forskelle i omkostninger indikerer de, at en mere koordineret måde, hvor staten - med udbredt anvendelse af open source software kunne samtlige ministerier og styrelser m.m. - er få samfundsøkonomisk betydning. i stand til at optræde som koncern og tage Adskillige skøn over den offentlige sektors fælles beslutninger ud fra en flerårig mulige anvendelse af open source software viser planlægningshorisont. omfattende økonomiske effekter, idet de årlige - Fælles beslutninger er nødvendige for at merudgifter til leverandørejet software i dag indføre åbne standarder, hvilket er en skønnes til at beløbe sig til milliarder af kroner. væsentlig forudsætning for, at der i højere Besparelsesmuligheder i den offentlige sektor i grad kan etableres en denne skala bør ikke gå upåagtet hen. konkurrencesituation, hvor anvendelse af open source er en af mulighederne. - Endvidere er centrale beslutninger nødvendige for at give økonomisk støtte til pilotprojekter og for at udarbejde Scenarier for indførelse af en åben standard rammeaftaler, kontraktudkast m.v., som For at illustrere de strategiske overvejelser som er kan fungere som tilbud eller alternativer nødvendige ved valget af en (eller flere) for lokale beslutningstagere. dokumentstandard(-er), har vi herunder skitseret tre mulige strategier i form af tre scenarier for På kort sigt indførelse af en åben standard: • Staten skal ikke lægge alle æg i én kurv. For alle typer software skal det sikres, at Scenarie 1: En fælles beslutning om at hver enkelt forvaltningsenhed har en reel elektronisk dokumentudveksling fortrinsvis valgmulighed i et konkurrencepræget anvender det XML-baserede format, der benyttes marked. af StarOffice/OpenOffice • Open source software skal vurderes på En sådan beslutning ville naturligvis være samme vilkår som leverandørejet vidtgående og dens realisering vil kræve et software og ved udbud og ved andet køb omlægningsprojekt, der antagelig skulle løbe over skal open source vurderes ud fra en flere år. Det nærmere omfang af omlægningen vil realistisk kalkule, der tager hensyn til alle være afhængigt af, om Microsoft udvikler økonomiske faktorer. programmel, som kan konvertere til og fra Staroffice/OpenOffice-formatet. Hvis ikke, vil • Investeringsbeslutninger kan ofte være en blanding af open source og leverandørejet omlægningen kræve, at Microsofts officepakke software. Der er ikke tale om en enten udskiftes overalt med Staroffice/OpenOffice eller eller beslutning, hvorfor der ikke bør andre produkter, som understøtter formatet. dikteres køb af open source som generelt princip. Scenarie 2: En fælles beslutning om at benytte to formater, Microsofts doc-format samt det XML- • Der skal indenfor kort tid etableres et baserede fra Staroffice/OpenOffice indledende pilotprojekt med Denne strategi undgår elementet af tvang fra det implementering af open source software, første scenarie, idet anvendelsen af for eksempel StarOffice/OpenOffice i en StarOffice/OpenOffice alene søges fremmet via mellemstor offentlig forvaltning. regler eller anbefalinger som ligestiller og på anden Pilotprojektet vil tjene til at indsamle måde muliggør, men ikke kræver, anvendelse af erfaringer om produkternes formatet. Det kunne fx. være regler i forbindelse brugervenlighed og kvalitet i det hele med de e-dage, der er planlagt af Den Digitale taget, om løsningen af selve omlægnings- Taskforce, og som er skæringsdatoer for hvornår det opgaven, fx uddannelse af brugere og IT- offentlige kan sende og modtage al intern personale, samt om omfanget og kommunikation i elektronisk form.41 løsningen af kompatibilitetsproblemer i Til gengæld er der en risiko for vedvarende kompa- forbindelse med elektronisk udveksling i tibilitetsproblemer mellem de to formater. Microsoft-formater. Disse erfaringer stilles til rådighed for alle andre forvaltninger. Scenarie 3:Udvikling af et nyt, XML-baseret format for kontorprogrammel og derefter Ved vurdering af valgmuligheder skal værdien indførelse/implementering af det af den åbne kildekode prioriteres særskilt, herunder Et sådant udviklingsarbejde kunne eventuelt foregå den langsigtede værdi der ligger i i EU-regi således, at der kunne komme vægt bag leverandøruafhængighed mht. vedligeholdelse og i standarden i form af mange brugere og dermed et at sikkerheden kan underkastes uafhængige stort marked for kommende leverandører. Danmark reviews. ville antagelig have gode muligheder for at sikre, at standarden tog hensyn til alle relevante krav, men På længere sigt 74 det er ikke givet om eller hvor hurtigt, man ville • Etablering, fx. indenfor 1-1,5 år, af et kunne komme frem til en brugbar standard. større, opfølgende projekt hvor en række forvaltningsenheder bruger open source Eftersom valg af strategi er en krævende software, fx skifter til beslutningsproces, vil der være risiko for, at der i StarOffice/OpenOffice og udnytter de realiteten ikke udformes en strategi for en åben tidligere indhøstede erfaringer for at dokumentstandard. Konsekvenserne heraf har vi reducere installations- og formuleret herunder: tilpasningsomkostninger. • Udarbejdelse af en strategi for indførelse Scenarie X: Der tages ikke noget koordineret af en åben standard for udveksling af initiativ for at indføre et XML-baseret format tekstbehandlede dokumenter. Dette scenaries fordele er, at man undgår risiciene ved de øvrige. Man afventer markedets udvikling, Arbejdsgruppen anbefaler, at der udvikles et herunder, om der fra Microsofts side kommer et standard dokumentformat, dels til en XML-baseret format, hvormed man kan udveksle uproblematisk udveksling af dokumenter, dels til Word-dokumenter og som andre leverandører kan integration i systemer, der bruges i den digitale håndtere uden kompatibilitetsproblemer. Microsoft forvaltning. En strategi for indførelse af en åben har således ved møder med medlemmer af standard for udveksling af tekstbehandlede arbejdsgruppen tilkendegivet, at firmaet principielt dokumenter er vigtig fordi, der på desktop-området er tilhængere af XML og at man forventer at MS p.t. ikke er reel konkurrence, hvilket i høj grad skyldes, at Microsofts formater udgør de facto- standarder for elektronisk dokumentudveksling, og 41 Se projektbeskrivelse på blandt disse er doc-formatet til tekstbehandling det http://www.e.gov.dk/sitemod/design/layouts/default vigtigste. /index.asp?pid=2130 Word i fremtiden vil understøtte XML, omend dette ikke vil gælde alle features i Word.
Det afgørende er, at der træffes en strategisk beslutning om, hvorledes man vil søge at indføre åbne standarder på desktoppen i det offentlige. Det kan være ved hjælp af en af ovennævnte strategier - eventuelt i kombination. Ingen af strategierne bør iværksættes uden en grundig undersøgelse af fordele og ulemper. Det gælder selvfølgelig særligt den første og mest radikale strategi, hvor der på den ene side kan blive tale om store besparelser, men hvor der også er betydelige risici involveret. De to første strategier, som indebærer en hel eller delvis satsning på det XML-baserede format udviklet i tilknytning til Staroffice/OpenOffice kræver, at risici søges minimeret ved, at der først indsamles erfaringer - bl.a. i form af ovennævnte pilotprojekter - både med Staroffice/OpenOffice-formatet, med hele produktet og med selve omlægningsprocessen. De facto-strategien er p.t. lig med scenarie X. Der er ikke tale om noget bevidst valg, men snarere om fraværet af en besluttet strategi. De nuværende rammeaftaler under Statens og Kommunernes Indkøb (SKI) er et udtryk for denne strategi, hvor beslutningerne er lagt ud til de enkelte forvaltningsenheder. Her præges beslutninger ofte af en kortsigtet risikoaversion, hvor man foretrækker at leve med de kendte ulemper ved kendte produkter, frem for ukendte ulemper ved ukendte produkter. For eksempel er det uheldigt, at der ikke har været en stærk central koordinering af, hvordan man skal forholde sig til Microsofts nye licensregler. Selv om de nye regler har vidtgående, strategiske konsekvenser både i form af betaling for nye versioner, man kun har begrænset brug for, samt i form af en forstærket binding indenfor hele det statslige område til Microsofts formater, har det ikke været behandlet som en fælles, strategisk beslutning. Herved spiller det offentlige sig den fordel af hænderne, som man ellers ville have som stor kunde. En strategi om indførelse af open source ville samtidig have som konsekvens, at den offentlige sektor ville have en langt stærkere forhandlingsposition, når SKI-aftalerne skal fornys. 75 Det er således ikke tilstrækkeligt, at man i Danmark følger fx. England og Tyskland og udelukkende anbefaler, at open source skal “overvejes”. Der skal en mere aktiv beslutning til på de områder, hvor der er et de-facto monopol. Det er nødvendigt, at den offentlige sektors beslutningstagere udvikler strategier for fremtidige IT-investeringer med inddragelse af open source software. Bilag
Bilag 1
Ordliste Desktop software, infrastruktur software og spe- Operativsystem cialudviklet software er defineret i starten af kapi- Er den mest grundlæggende software, som kører på tel 3, side 20. en computer. Alle computere har et operativsystem, som bl.a. bruges til at starte og køre andre pro- Standard grammer. Operativsystemet udfører vigtige opga- En teknisk specifikation, som er godkendt af et an- ver, som bl.a. at tage mod data fra tastatur og mus, erkendt standardiseringsorgan til gentagen og kon- sende data til skærmen, holde styr på filer og map- stant anvendelse, men hvis overholdelse ikke er per på disken samt kontrollere de forskellige enhe- obligatorisk i retlig forstand, medmindre der fore- der i maskinen (fx diske, printere osv.). Et operativ- ligger særskilt hjemmel herfor. Standarder indebæ- system indeholder som regel også en brugergrænse- rer, at produkter og dataformater bliver ensartede flade, som fx giver brugeren mulighed for at styre og dermed lettere at anvende. Eksempler er Inter- maskinen ved hjælp af grafiske ikoner, vinduer og nettets protokoller (TCP/IP) og sproget til hjemme- menuer. Eksempler er Windows 98, Windows 2000, sider (HTML) Windows XP, UNIX-Solaris, AIX, MacOS, Linux. De-facto standard: en specifikation, der i praksis er meget udbredt uden at være godkendt af et aner- Server kendt standardiseringsorgan. Eksempler er Micro- Er hovedcomputeren i et netværk med flere compu- softs dokumentformater og Adobes .pdf formater. tere (klienter). Serveren varetager opgaver, der er Åben standard: en godkendt standard, hvor specifi- fælles for en række klienter såsom sikkerhedskopie- kationen er offentlig tilgængelig. ring, tunge beregningsopgaver, adgangskontrol til netværket, styring af fælles printere, håndtering af Kildekode mail, lagring af data i databaser og lagring af Er et dataprogram i sin originale form, som det blev hjemmesider. Serveren er gerne udstyret med en skrevet af programmøren i et programmerings- kraftig CPU har en betydelig lagerkapacitet. Klien- sprog som f.eks. COBOL, C, Java, Perl….. Kildekoden ter kan gå ind på serveren og hente, gemme eller kan ikke eksekveres af computeren direkte, men ændre informationer. En server kan enten være en skal oversættes til maskinsprog af en compiler, as- kraftig pc eller en mainframe og er normalt koblet sembler eller en interpreter. op mod andre servere i større netværk. Open source (eller open source-software) Klienter Betegnelse for programmer, der udbydes således at Betegnelsen for en computer, når den er i samspil kildetekst følger (gratis) med, hvorved brugeren med en server. En klient kan være en PC. selv kan foretage rettelser og - alt efter de licens- mæssige begrænsninger - forbedringer. Open sour- 76 Tynde klienter ce princippet er altså ikke synonymt med gratis Ved anvendelse af tynde klienter foregår al databe- software. Et open source program kan med andre handling og datalagring på serveren og klienten ord sagtens overdrages under licensmæssige be- bruges kun til indtastning og til skærmbilleder. grænsninger. Tynde klienter anvender kun de komponenter, der er nødvendige for at fungere som klient. Det kan Leverandørejet software være specielle maskiner uden harddisk og med be- Programmer, hvor køber udelukkende får ret til grænset kapacitet og det kan være PC’ere, hvor kun anvendelse af det oversatte program i form af ma- dele af Pc’en anvendes som klient. skinsprog. Brugeren kan ikke rette eller kontrollere kildekoden og kan heller ikke selv bestemme, hvem Kompatibilitet der skal videreudvikle eller fejlrette i systemet. Betegnelse for den fælles anvendelse af regler, me- dier eller formater, der må overholdes af afsenderen Kundeejet software og modtageren i en kommunikationsproces, og som Programmer, hvor kunder får udviklet et system og gør det muligt for disse parter at gennemføre denne hvor kunden ejer kildekoden. Kunden kan altså proces, således at modtager kan genskabe den af- overlade det til andre udviklere at videreudvikle sendte information. systemet.
Desktop TCO Almindelig betegnelse for computer, der står på Total Cost of Ownership. Opgørelse af samtlige di- bordet, f.eks. en stationær PC. Udtrykket dækker her rekte og indirekte omkostninger for et produkt (et også bærbare computere. Desktop anvendes ofte program) i hele produktets levetid fra beslutning som klienter i samspil med servere. om anskaffelse til nedtagning. Opgørelsen omfatter såvel software som hardware og personale til vedli- geholdelse, etc. Bilag 2
Dokumentudvekslingstest MS Office/ StarOffice
Formål engelsk udgave) kørende på en NT platform version Formålet med denne test er, at belyse graden af 4.0 kompatibilitet mellem StarOffice og Microsoft Dokumentbeskrivelsen tager udgangspunk i en Office. Der er udvalgt 3 typer af dokumenter, Word, vurderet kompleksitets-inddeling. Denne inddeling Excel og PowerPoint. er foretaget jvf. Fig.1. Hvor der har være tvivl om Testen er gennemført mellem maj og august inddelingen, er der anvendt yderligere forstærkning 2002 i form af plus og minus (+/-). Dokumenterne er dels indsamlet af en gang Faktuelle forhold (første test-runde (bilag 1 – 18)) og efterfølgende er Til at gennemføre testen er der valgt en Officepakke samtlige dokumenter fra arbejdsgruppen i maj- (97-SR2, dansk udgave) samt StarOffice (evaluation, august måned testet.
Sværhedgrad/kompleksitet (fig. 1): Kompleksitet Navn Beskrivelse Simpel A Alm. layout (f.eks. fremhæv, fed, enkle tabeller, punktopstillinger mm.) / Alm. beregninger og formler Middel B Middel layout (Header, footer, tabeller, billeder mm.) / Lange formler, grafer mm. Svær C Tung layout (A + B samt felter (side, kapitel, initialer, indholdsfortegnelser) / Betingede for- matteringer, listbokse mm.
Dokumentbeskrivelse vurderede sværhedsgrad og slutteligt en beskrivelse Dokumenterne er opdelt i et bilagsnummer som af sværhedsgraden. beskriver hvilken applikation som dokumentet kommer fra, en kort beskrivelse af indholdet, den
Bilag Beskrivelse Sværheds- Beskrivelse grad 77 B1-word Notat omkring den digitale arbejdsmarkeds- B Header, Magin-tekst, 3 sider. service. B2-word Opgavesæt. B+ Header, footer, felter(sidenr), grafer,tabeller, 9 sider B3-excel Elevugeberegning A 8880 Rækker, 20 kolonner B4-word Rapportskema, forskningsstyrelsen B Kompleks skema, 4 sider. B5-excel Oversigt over OpenSource A 1 Ark B6-word Nykredit, forberedelse til E-handel C 10 sider, felter, grafer, diagrammer B7-word Kompressorbeskrivelse A+ Foto, punkter, vandmærker!! B8-pp PowerPoint A 3 Slides B9-pp PowerPoint A 29 Slides B10-word Turbeskrivelse B+ Header, footer, billeder, tabeller, 4 sider B11-word Intern info A 1 side B12-word Turbeskrivelse A+ 2 sider B13-word Referat fra Teknologirådet A+ 2 sider B14-word Referat fra Teknologirådet A+ 3 sider B15-word Notat omkring statsligt IT netværk B Containers, 3 sider B16-word The Twinning Project C 70+ sider B17-word Notat fra den digitale Taskforce B 3 sider B18-word Standard regnskab for AMU B 37 sider B19-excel Elevuge takster A B20-word Kapitel 7-Økonomiske Analyser A 23 sider; tabeller/grafik B21-word Bilag Microsoft licenser B 6 sider; header/tabeller/fodnoter B22-word Kapitel 3 del 1 B 11 sider; header/footer/tabeller B23-word Kapitel 4 undervisningsinstitutioner B 2 sider; header/footer Metode skrifter sammenlignes. SO udgaven ændres (en linie Alle word bilag udskrives fra MS applikationen. indsættes på side 1) og gemmes i MS format. Bilaget Bilaget åbnes herefter i SO og gemmes i SO format. åbnes i MS og gennemses. MS og SO åbnes side om side for en visuel inspekti- Efterfølgende test bliver gennemført: on. SO (kun Writer) bilaget udskrives og de 2 ud-
Punkt Beskrivelse / test Udskriv originale (word) bilag i A4 (HP4050 Serie) 1 ?: Kan bilaget udskrives fra Word? Åbnet bilag i SO. (Ikke konverteret) 2 ?: Kan bilaget åbnes i SO i wordformat? Kan bilaget gemmes i SO format. (Gemt med samme bilagsnavn + sxw ext.) 3 ?: Kan bilaget gemmes som SO format. Er der umiddelbar overensstemmelse mellem MS og SO udgaven. (Åbnet 2 vinduer med henholdsvis Word og SO) 4 ?: Er der visuel overensstemmelse mellem Word og SO udgaven. Udskriv SO bilaget. 5 ?: Kan bilaget udskrives? Sammenlignet punkt 1 og 4 6 ?: Er der visual overensstemmelse mellem de udskrevne sider? Editeret i SO udgaven på side 1 (indsat en linie), gemt som originabilag. (format) 7 ?: Kan det gemmes i original format? Åbnet bilag i Word/Excel/PP, er punkt 6 inkluderet. 8 ?: Er editeringen slået i gennem? Sammenligning af bilag efter punkt 7 med punkt 1. 9 ?: Har editeringen ødelagt anden formattering/indhold mm.
Konverteringsgrad: Kompleksitet Navn Beskrivelse Ingen tab 1 Bilag er ens (Såfremt forskelle er opstået pga. fonte, printerindstillinger mm. overses disse.) Layout tab Bilag er ændret i forhold til originallayout, f.eks. er billeder rykket, margen flyttet eller lign. 2 Graden beskrives for hvert enkelt bilag. Informations tab Information er gået tabt (tekst, tal grafer mm. er forsvundet) 3 Graden beskrives for hvert enkelt bilag.
Bilag X 1 2 3 4 5 6 7 8 9 B1-word B Ja (1) 1 1 1 1 1 1 1 1 78 B2-word B+ Ja (1) 1 1 2(3) 1 2(3) 1 1 1 B3-excel A NA 1 1 1 NA NA 1 1 1 B4-word B Ja (1) 1 1 1 1 1 1 1 1 B5-excel A Ja (1) 1 1 1 1 1 1 1 1 B6-word C Ja (1) 1 2 2 1 2 1 1 1 B7-word A+ Ja (1) 1 1 1 1 1 1 1 1 B8-pp A NA 1 1 1 NA NA NA NA NA B9-pp A NA 1 1 1 NA NA 1 1 1 B10-word B+ Ja (1) 1 1 1 1 1 1 1 1 B11-word A Ja (1) 1 1 1 1 1 1 1 1 B12-word A+ Ja (1) 1 1 1 1 1 1 1 1 B13-word A+ Ja (1) 1 1 1 1 1 1 1 1 B14-word A+ Ja (1) 1 1 1 1 1 1 1 1 B15-word B Ja (1) 1 1 1 1 3 1 1 1 B16-word C Nej (3) 1 1 1 1 NA 1 1 NA B17-word B Ja (1) 1 1 1 1 1 1 1 3 B18-word B Ja (1) 1 1 3 1 3 1 1 1 B19-excel A NA 1 1 1 NA NA 1 1 1 B20-word A Ja (1) 2 2 2 2 2 2 1 1 B21-word B Ja (1) 1 1 1 1 1 1 1 1 B22-word B Ja (1) 1 1 1 1 1 1 1 2 B23-word B Ja (1) 1 1 1 1 1 1 1 1 Kommentarer
NA = Giver ingen mening i det prøvede dokument.
Biillag 1.. Biillag 22--worrd.. Ingen kommentarer Punkt 4, footers er tilstede, men der er ingen sidetal i dem. Biillag 2--worrd.. Punkt 7, sidetal mangler. Punkt 4, OLE *) objekter fejler. Punkt 6, OLE *) objekter fejler. Anttallllett aff dokumentterr ssom ii gårr::
Biillag 6--worrd.. Word: 18/17 Punkt 4, Logo på side 1 mangler. Excel: 3 Punkt 4, OLE *) objekter fejler. PowerPoint: 2 Punkt 6, OLE *) objekter fejler. Når antallet ikke i alle tilfælde er ens pr. test, kan Biillag 15--worrd.. det skyldes at test-elementet ikke er relevant og Punkt 4, mangler overskrift på tabel, side 2. derfor ikke gennemført. Se evt. bemærkninger pr. Punkt 7, mangler samme overskrift. dokument.
Konklusion Biillag 16--worrd.. På baggrund af konverteringsgraderne og bemærk- Dokumentet kan ikke udskrives af Word (An appli- ningerne vurderes det, at der generelt ikke tabes cation error har occured (WINWORD.EXE). Har end- informationer. Derimod vil der oftere tabes layout, videre forsøgt af udskrive fra Windows95, især placeringer af grafik (ankere). Informationstab Windows98, uden succes. Dokumentet har været er alene opstået i forbindelse med OLE objekter. returneret til forfatteren, som heller ikke kan u d- skrive dokumentet. *) OLE = (Object Linking and Embedding) Er når der indlejret et andet program i det program som an- Biillag 17--worrd.. vendes. F.eks. kan det være et indlejret selvstændigt Punkt 4, ved punktopstilling: mangler det første ord regneark i et tekstdokument. i sætning, punkt 2 & 3er slået sammen.
Biillag 18--worrd.. Punkt 4 , på et diagram er der tegnet a k- ser/baggrund men kurvene mangler. Punkt 5, diagrammet mangler kurver.
Biillag 20--worrdd. Punkt 4 & 7, OLE *) på sidste side er placeret ovenpå teksten på side 5, 7, 9, 10 og 22. Ved undersøgelse af formateringen i MS word: Ankeret er ikke låst og det er hakket af ved "Anbring over tekst" og "Flyt objekt sammen med tekst". 79 Bilag 3
Oversigt over Microsoft licenser
Arbejdsgruppen har adskillige steder i rapporten Volumenlicensmuligheder anvendt Microsoft software som sammenlig- Generelt indgås Microsofts aftaler med en varig- ningsalternativ fordi Windows og MS Office på hed på 3 år. For hver af aftalerne er der flere ni- klienter er en de facto standard og fordi udveks- veauer af volumenrabat. Alle Microsofts aftaler linger af filer som oftest foregår med anvendelse forudsætter at alle kundens PC’ere har et profes- af Microsoft formater. sionelt 32 bit Windows operativsystem, hvilket Derfor finder vi det nødvendigt at give en indebærer, at aftalerne kun indeholder Windows kort beskrivelse af Microsofts licenser. opgradering. Microsoft har gennem de seneste år ændret I tillæg til de generelle aftaler findes to for- deres licenspolitik og installationskrav gennem- mer for aftaler, der evt. kan købes særskilt: gribende. Det drejer sig især om: - opgraderingsversioner af enkelte pro- Product Support Service dukter findes ikke længere. Man kan - man kan købe en support aftale på sine kun købe nye versioner til aftalens pris produkter. Support aftalerne kan teg- - man kan, for en årlig licens på 25%-29% nes med flere forskellige dækningsgra- af aftalens pris, få ret til opgradering til der og over 1, 2 eller 3 år seneste version. - alle Institutionsaftaler er treårige Software assurance (SA) - Microsoft satser på aftaler, der dækker - Software Assurance (SA) er en licens til hele behovet hos kunden og hvor kun- opgradering af de licenser, man har, den betaler en årlig fast sum, uanset uanset om de ejes eller leases udnyttelsesgraden af aftalens mulig- - opgradering gælder til den til enhver heder tid nyeste version af produktet - SA kan kun købes, hvis man har seneste Offentlige institutioner i Danmark køber i høj version af Microsofts produkt på kon- grad med udgangspunkt i rammekontrakten for trakttidspunktet 2001-2004, indgået mellem Statens og Kommu- - SA kan købes som en særskilt treårig li- nernes Indkøbs Service (SKI) , Microsoft og en cens og vil typisk koste en årlig afgift række leverandører af Microsoft software. SKI på 25 til 29% af købsprisen aftalen har været i udbud og der er kun de varia- - hvis en SA aftale fornys efter de tre år tionsmuligheder, der er fastlagt i aftalen, ligesom er satsen lidt lavere aftalen kun omfatter de leverandører, der er nævnt i bilaget i aftalen. Rammekontrakten op- For nedenstående tre licensformer (OSL, EA hører pr. 31/3 2004 og det er ikke muligt at lave og ESL) er prisen baseret på antallet af ”kvalifice- aftaler med længere forløb under rammeaftalen. rede PC’ere” og ikke på antallet af faktisk instal- Offentlige institutioner, der ønsker en treårig lerede produkter. Derfor tilskynder disse licenser aftale udenfor rammekontraktens periode, skal til en høj grad af standardisering af SW på klien- derfor lave en særskilt kontrakt på samme vilkår ter. En ”kvalificeret PC” er enhver tilstrækkelig som private virksomheder. Microsoft yder gene- stor klient PC, uanset om den aktuelt kører relt rabat efter volumen og da det offentlige Windows, MS Office eller ej. Danmark via SKI aftalen handler ind som en For EA, OSL og ESL er Software Assurance in- meget stor kunde med delvist fællesansvar, op- kluderet i kontraktens løbetid. når man selvfølgelig rabatter, der svarer til dette. 80 SKI aftalen omfatter konkrete leverandører, Open Subssccrriipttiion Liiccensse ((OSL)) der selv fastsætter en rabat med udgangspunkt i - indebærer brugsret til software på plat- SKI aftalen. Rabatterne varierer fra leverandør til formen, dvs. man ikke har ejerskab til leverandør og skal ses i sammenhæng med den licenserne når aftalen slutter den tilbudte support og service. - hvis man ønsker at overtage ejendoms- Det er en del af SKI aftalens vilkår, at den kun retten, når aftalen slutter, skal man be- er tilgængelig for medlemmer af SKI. Priser mm. tale 1,5 gange den årlige pris pr. OSL er ikke offentligt tilgængelige. Vi har derfor i produkt rapporten taget udgangspunkt i tilbud fra leve- randører af software. Entterrprriisse Affttalle ((EA)) Microsoft Danmark har fået forelagt den - køb af software på pc’en/mac’en, dvs. faktuelle beskrivelse af licenserne og kravene til ejerskab til licenser bevares efter udlø- software og har ikke haft indvendinger hertil. bet af kontrakten Vurderingerne og konsekvensberegningerne i rapporten er naturligvis arbejdsgruppens eget Entterrprriisse Subssccrriipttiion Liiccensse ((ESL)) ansvar. - omfatter brugsret til software på plat- Det er Microsofts vurdering, at udenfor un- formen, dvs. at man ikke har ejerskab dervisningsområdet foretages 90-95% af al of- til licenserne når aftalen slutter fentligt indkøb af Microsoft software under SKI - hvis man ønsker at overtage ejendoms- aftalen. En række små institutioner køber Micro- retten, når aftalen slutter, skal man be- soft Open License. Blandt offentlige institutioner tale 1,5 gange den årlige pris pr. ESL er der ca. 1/5 der leaser og 4/5 der køber. Blandt produkt private er leasing andelen noget højere. Select Aftalen afviger fra ovenstående, idet den at man skal købe licenser til nyt software hvert omhandler køb af enkeltlicenser til software ud andet år. fra en prisliste: For undervisningssektoren er forskelsbeløbet - priserne på produkter der kan købes ikke stort; men som følge af de lave priser, der under Select aftalen ændres løbende den procentvise forskel markant større. - Select aftalen kan kombineres med en Software assurance aftale, der sikrer muligheden for opgradering, hvis man har den seneste version af Microsofts produkt. Den årlige licens for en sådan aftale varierer fra produkt til produkt og ligger mellem 25% og 29% af pro- duktets prisen for produktet - Select aftalen kan kombineres med Support Service som en særskilt kon- trakt - prisen under Select er baseret på årligt antal købte ”point”, hvor forskellige programmer indregnes med varierende point
Licensformer til undervisningsinstitutioner Microsoft tilbyder forskellige specielle, meget billige, licenser til undervisningsinstitutioner. I store træk svarer de til betingelserne under ESL. Aftalerne er tilpasset de betingelser, der gælder for de forskellige typer af undervisningsinstitu- tioner. Campus aftalen gælder f.eks. kun for Uni- versiteterne. Select aftalerne til undervisningsin- stitutioner har generelt meget lavere priser end den generelle Select aftale. Igen er der forskellige typer aftaler for forskellige undervisningsinstitu- tioner. Academic Select gælder f.eks. kun for Universiteter. Under disse aftaler indgår også specielle de- finitioner af hvor mange licenser, der betales for i forhold til antallet af brugere. Undervisningsinstitutionen køber gennem en forhandler og der er også her tale om leveran- dørafhængige rabatter i varierende omfang, af- stemt med niveauet af support og service.
Hvilken licensform er billigst for en offentlig institution? Dette spørgsmål afhænger af institutionens stra- tegi m.h.t. software. I dette valg indgår en række væsentlige faktorer, herunder: 81 - behovet for support, idet support er in- kluderet i ESL, EA og OSL - behovet for at kunne opgradere softwa- ren, idet Software Assurance er inklu- deret i ESL, EA og OSL. Dette behov kan være meget væsentligt, hvis man an- vender MS Office som en komponent i et større system. Priser under Select af- talen med SA er dyrere end en 3-årig af- tale - det valgte tempo for udskiftning af Windows og Office - ønsket om at have ejendomsret til softwaren ved eventuel ophør af en af- tale, idet leje er 15-18% billigere end køb for samme volumen
Meromkostningen skal ses i sammenhæng med den konkrete institutions behov for support og ret til opgradering. Hvis man f.eks. vælger at opgradere hvert andet år, dvs. i samme tempo som Microsoft hidtil har lanceret software, har alle licensformer nogenlunde lige store årlige omkostninger. Under Select aftalen medfører det, Bilag 4
Alder på PC’ere, der kan bruges i seneste versi- on af Office-pakkerne
Microsoft Windows + Office pakken Microsoft er generelt kommet med nye versioner af Windows hvert 2-3 år siden 1995 og MS Office hvert 2. år siden 1995. Hver gang Microsoft har introduce- ret nye versioner har systemkravet været større end til foregående version. Fra introduktionen af Windows 95 og frem til nu kan man konstatere, at PC’ere ikke må være ældre end 3-4 år, hvis de skulle køre fornuftigt på tidspunktet for introduktionen af nyeste version af Windows og Office. Såfremt Microsoft fortsætter som i de sidste 7 år vil en strategi med hurtigst mulig anvendelse af Microsofts seneste produkter medføre, at man skal udskifte sine PC’ere hver 3-4 år. Dette forudsætter dog, at al software afvikles på klienten. Undersøgelser fra USA og Europa viser, at majo- riteten af kunderne opgraderer i et betragteligt langsommere tempo, hvor kun omkring hver ot- tende kunde følger Microsoft. I den langsommere del er ca. hver fjerde kunde, der opgraderer efter 5-6 år.
Systemkrav til Microsoft Windows plus Office Microsoft angiver systemkrav. Det er en almindeli- ge erfaring, at programmerne kan køre på en PC med minimumskrav; men at praktisk anvendelse kræver mere. Erfaringerne viser, at maskinerne som regel har rigeligt med plads på harddisken, men at den installerede RAM er i underkanten. En god per- formance kræver, at der er noget mere RAM i ma- skinen end det Microsoft anfører som systemkrav. PC Magazine har vurderet Microsoft softwarens systemkrav ved det bladet kalder ”decent perfor- mance”. Derfor har vi taget udgangspunkt i PC Ma- gazine’s vurdering af krav til RAM. 42
82
42http://www.pcmag.com/article2/0,4149,2017,00.asp (12/08/2002) Microsofts Minimumskrav ved kombination af seneste Windows og seneste MS Office pakke. 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2000 2001 Windows 95 95 95 98 982E 98ME 2000 XP Office 95 95 97 97 2000 2000 2000 XP Systemkrav Processor 486 486 486 486 P I P I PI PIII MHz 25 25 40 66 66 150 133 300 RAM (MS)* 8 8 16 24 32 48 64 128 RAM (PCM)** 64 64 64 128 256 HD 100 100 150 300 450 750 1,3 2GB PC nyere end: Medio Medio Primo Ultimo Ultimo Ultimo Primo Primo 1993 1993 1994 1994 1995 1996 1997 1998 Alder på PC < 2 år < 3 år < 3 år < 4 år < 3½ år < 3½ år < 3½ år < 3 år *I rækken RAM (MS) er anvendt Microsofts minimumskrav. **I rækken RAM (PCM) er anvendt PC-Magazines krav til decent performance.
Alder på PC (PC nyere end) viser, hvor gammel typisk PC (prisklasse 10.000 kr.) maximalt må være ved introduktion af de nyeste versioner af Microsoft software. Vi har taget udgangspunkt i de krav til perfor- mance, der er opstillet af PC Magazine. Man kan installere mere RAM i gamle maskiner og derved forlænge levetiden; men ikke så det overstiger ca. 4 år.
StarOffice 6.0 – OpenOffice 1.0 Uanset om man anvender Linux eller Windows (95, 98. NT, 2000, XP) som styresystem, er kravene besked- ne.43 - Pentium Kompatibel PC eller senere - 64-MBytes RAM - 250-Mbytes hard disk space - VGA skærm eller højere (256 colors, 800 x 600 )
Begge kan altså køre på en maskine købt efter sidste halvår af 1995.
83
43http://wwws.sun.com/software/star/staroffice/6.0/index.html http://www.openoffice.org/dev_docs/source/sys_reqs.html Bilag 5
Anvendelse og udvikling af open source software
I juni 2001 gennemførte PLS Rambøll en undersø- Undersøgelsen viser endvidere, at de to områ- gelse af anvendelse og udvikling af open source der, hvor flest virksomheder og organisationer for- software (OSS) i offentlige institutioner og private venter at benytte OSS fremover er virksomheder i Danmark. Undersøgelsen blev gen- nemført for Patent- og Varemærkestyrelsen og Tek- - server software (71%) nologirådet, og dette afsnit vil redegøre for unde r- - operativsystemer (65%) søgelsens resultater. 44 OSS er i forvejen mest udbredt som server soft- ware og operativsystemer, og det er altså også på Formål disse to områder, der er størst forventninger til u d- Målet med undersøgelsen var, at bredelsen i virksomheder og organisationer i frem- tiden. Til sammenligning forventede kun cirka en - kortlægge anvendelsen af OSS i dansk er- tredjedel at benytte OSS som Office programmer i hvervsliv og i den offentlige sektor fremtiden. - kortlægge dansk erhvervslivs og den of- De virksomheder og organisationer, der ikke fentlige sektors deltagelse i udviklingen af forventede at bruge OSS i fremtiden (76%), har an- OSS givet de væsentligste grunde som
Undersøgelsen blev foretaget som en Internet- - manglende tid og ressourcer (41%) baseret spørgeskemaundersøgelse blandt private - manglende kompatibilitet med de pro- virksomheder og offentlige institutioner, og re- grammer samarbejdspartnere benytter spondenterne er de IT-ansvarlige i virksomheden (37%) eller institutionen. - manglende kendskab til OSS (30%)
En omstilling til brug af OSS karakteriseres i dag Kendskab til open source software ved, at der er færre økonomiske omkostninger ved Cirka halvdelen (53%) af alle danske virksomheder anskaffelse og videreudvikling, men at det kræver og offentlige organisationer har aldrig hørt om OSS, mere kendskab til softwaren fra IT-medarbejdere. og blandt dem, der har kendskab til OSS, er det kun Det kan forklare, at det er tid og ressourcer, som er 8%, der anvender den. Kendskabet til OSS slår altså den største barriere for anvendelse af OSS, og at ikke igennem i form af øget brug af OSS. manglende kendskab til OSS kommer ind som Undersøgelsen viser også, at kendskab til og an- nummer tre. vendelse af OSS er mere udbredt blandt offentlige Af årsager til at virksomheder og organisationer institutioner end i private virksomheder. 61% af de overvejer at anvende OSS, vejer de økonomiske offentlige institutioner har kendskab til OSS, og 16% årsager i form af lavere anskaffelsesomkostninger anvender OSS, mod 38% med kendskab og 8% der tungest (62%) efterfulgt af leverandøruafhængig- anvender OSS i private virksomheder. hed (37%). Andre årsager, der vejer tungt, er frihed Endvidere kan man erfare, at kendskabet til OSS til videreudvikling, højere pålidelighed, lavere er større, jo større virksomheden eller organisatio- driftsomkostninger og bedre muligheder for at rette nen er. Det skyldes sandsynligvis, at større virk- eller ændre i softwaren. Det er altså frihed og øko- somheder ofte har separat IT-afdeling med eksper- nomi frem for sikkerhed og ideologi, der betyder tise på området. noget for overvejelserne om at anvende OSS. En del af kendskabet til OSS skyldes, at virk- De virksomheder og organisationer, der ikke 84 somheder og organisationer har hørt om specifikke anvender OSS, er blevet bedt om at vurdere, hvilke Open Source programmer, fx Linux som er den mest forhold der kunne få dem til at anvende OSS. Det kendte og anvendte applikation i Danmark, men mest udbredte forhold er uden at de kender de principper, der ligger til grund for OSS. - udbredelse af én standard for filudveks- ling (34%) - udvikling af programmer (29%) Overvejelser om anvendelse af open source soft- - mere brugervenlige slutbrugerprogram- ware mer (27%) De virksomheder og offentlige organisationer, der har hørt om OSS uden at anvende det (39%), er ble- Derudover giver cirka 25% udtryk for, at opbyg- vet spurgt om deres overvejelser vedrørende frem- ning af kompetencer indenfor OSS blandt IT- tidig anvendelse af OSS. medarbejderne, større kendskab til OSS i virksom- Udbredelsen af OSS ser ud til at stige indenfor heden eller organisationen og bedre ekstern sup- den næste årrække. 13% af de virksomheder og or- port har stor betydning for anvendelsen af OSS i ganisationer, der har hørt om, men ikke anvender fremtiden. OSS, vurderer, at de indenfor de næste to år vil be- nytte OSS. Yderligere 4% vurderer, at de vil benytte OSS på længere sigt, og selvom disse tal ikke tager Anvendelse af open source software højde for overrepræsentationen af IT-virksomheder De virksomheder og organisationer, der anvender i undersøgelsen, er det alligevel et udtryk for, at der OSS (8% af alle respondenter i undersøgelsen), an- mange steder er konkrete planer om at indføre OSS. vender hovedsageligt softwaren indenfor tre områ- der, det er
44 Rapporten kan hentes på www.tekno.dk. - IT - lavere brugervenlighed for slutbrugere - udvikling (21%) - produktion og drift - man kan ikke få de programmer, der er brug for (16%) Mens private virksomheder og offentlige orga- nisationer følges pænt ad på IT-området og produk- Undersøgelsen viser desuden, at anskaffelse og tions- og driftsområdet, er der stor forskel på an- identifikation af OSS medfører nettobesparelser, vendelsen af OSS på udviklingsområdet, hvor 62% mens ekstern support og uddannelse af IT- af de private virksomheder anvender OSS til udvik- medarbejdere medfører meromkostninger. Påvirk- ling i forhold til kun 25% af de offentlige organisati- ningen af IT-ressourcerne i virksomheder og organi- oner. sationer er nogenlunde omkostningsneutral. Det er en forholdsvis lille del af det samlede an- tal respondenter i undersøgelsen, der anvender OSS. Til gengæld forventer over halvdelen (64%) af dem, Udvikling open source software der allerede anvender OSS, en øget anvendelse in- Udover udvikling af OSS er en række virksomheder denfor de næste to år. Det er hovedsageligt indenfor begyndt at udvikle produkter og services, hvori OSS applikationer, hvor OSS allerede anvendes, at virk- indgår. Ud af de 8% af respondenterne, der anven- somheder og organisationer forventer at øge deres der OSS, er det kun 13% der ikke anvender OSS til anvendelse. OSS anvendes i dag primært som server udvikling. software og operativsystemer. Undersøgelsen tyder således på, at OSS stadig er De virksomheder, der allerede anvender OSS, noget, der bruges af en mindre kreds af virksomhe- peger i undersøgelsen på lavere anskaffelsesom- der og organisationer, der har en særlig indsigt på kostninger og årsager, der relaterer sig til kvalitets- området og særlige forudsætninger for at anvende fordele ved OSS, som hovedårsagerne til, at de er OSS. begyndt at anvende OSS. De primære fordele, virksomheder og organisa- tioner har opnået ved at anvende OSS, relaterede Hovedtrækken fra undersøgelsen sig ligeledes til økonomi og kvalitetsfordele I Hovedtræk viser undersøgelsen, at selvom kend- skabet til OSS er rimeligt, er det kun en lille del af - lavere anskaffelsesomkostninger (54%) private virksomheder og offentlige organisationer i - bedre muligheder for selv at foretage ret- Danmark, der anvender OSS, og at anvendelsen er telser og ændre softwaren (35%) mere udbredt blandt de offentlige organisationer. - højere pålidelighed og driftsstabilitet Undersøgelsen viser videre, at det kan forven- (35%) tes, at OSS bliver mere udbredt indenfor de næste - lavere driftsomkostninger (34%) par år, idet en mindre del af de virksomheder, der ikke anvender OSS, forventer at gøre det indenfor to - frihed til videreudvikling af softwaren (34%) år, mens en større del af de virksomheder, der alle- rede anvender OSS, forventer at øge brugen. De afgørende faktorer for, hvorfor OSS anvendes Generelt er der flere virksomheder, der har op- levet fordele ved at anvende OSS, end dem der har eller ikke anvendes, skal hovedsageligt findes i oplevet ulemper. De primære ulemper er økonomiske besparelser, kendskab til OSS, kompa- tibilitet, udviklingen af programmer og brugerven- lighed. - manglende kompatibilitet (26%)
85 Bilag 6
Tilgængelige rapporter om open source software
Den egentlige anvendelse af open source software Open Source Software. Use Wthin UK Government. er svagt dokumenteret både nationalt og internati- Draft for Public Consultation, Cabinet Office, de- onalt. Der cirkulerer en del konsulent- og offentlige cember 2001. rapporter, som anskuer problemstillingen ud fra en teoretisk vinkel. Arbejdsgruppen har i sit opsøgende The Role of Linux in Reducing the Cost of Enterprise og analyserende arbejde blandet andet taget højde Computing. An IDC White Paper, november 2001. for følgende rapporter om open source software. Analysis of the Impact of Open Source Software. QinetiQ, oktober 2001. Danske rapporter: Open Source i Danmark – udvikling og anvendelse. Study into the use of Open Source Software in the Rapport udarbejdet af E-Source Development ApS Public Sector: Part 1. The OSS Fact sheet. Part 2. Use for Patent- og Varemærkestyrelsen, 2001. of Open Source in Europe. Part 3. The Open Source Market Structure. IDA, European Commission, DG Anvendelse og udvikling af Open Source Softvare. Enterprise, juni 2001. Rapport udarbejdet af PLS-Rambøll for Paten- og Varemærkestyrelsen og Teknologirådet, oktober Free Software/Open Source: Information Society 2001. Rapporten omtalt i bilag X. Opportunities for Europe. Working group on Libre Software (nedsat af the Information Society Direc- Open Source Software i offentlige institutioner. torate General of the European Commission), ver- Rapport fra konference afholdt på IT-højskolen den sion 1.2, april 2000. 30. april 2001. Åpen programvare. Anvendelighetene av Linux og Casestory tilsendt Statens IT-råd. Om Forbrugerin- åpen programvare i statslig forvaltning.Statskon- formations open source strategi. Forbrugerinforma- sult, marts 2001. tion, april 2001.
Open Source Software i Nordjyllands Amt. EDB- og Informatikkontoret, december 2000.
Internationale rapporter: Total Cost of Ownership for Linux in the Enterprise. Robert Frances Group, juli 2002.
Opening the Open Source Debate. A White Paper. Alexis de Tocqueville Institution, juni 2002.
Pooling Open Source Software. IDA, European Commission, DG Enterprise, juni 2002.
How to Avoid Pitfalls and Save Money With Linux Servers. Research Note, Gartner Research, juni 2002. 86 Free/libre and Open Source Software: Survey and Study. FLOSS, International Institute of Infonomics, University of Maastricht, juni 2002.
The Changing Office Productivity Application Mar- ket. Research Note, Gartner Research, marts 2002.
Open Software & Open Standards in South Africa. A Critical Issue for Addressing the Digital Divide. Na- tional Advisory Council on Innovation, Open Soft- ware Working Group, januar 2002.
ICT Infrastructure for Primary Education. Siceroo, januar 2002.
Slutrapport om huruvida programpaketet OpenOf- fice.org och operativsystemet Linux lämpar sig som standard för arbetsstationer inom Åbo stad. Åbo stads datateknikavdelning, december 2001.
Free Software/Open Source: Towards Maturity. Upgrade, The European Online Magazine for the IT Professional, Vol. II, No. 6, december 2001.