#03 DECEMBER 2014

Samarbejde er vejen frem for danske havne

160 tons ben til reparation

CO2-venlige bunker af skrot

Udvikling er fundamentet LOOKOUT #03 DECEMBER 2014

UDGIVER LINDØ port of ODENSE

Odense Havn Noatunvej 2 5000 Odense C www.odensehavn.dk /04 Lindø Industripark A/S Kystvejen 100 5330 Munkebo www.lindo-industripark.dk

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Adm. direktør Carsten Aa

REDAKTION Chef for salg, udlejning & kom- /12 /14 munikation Susanne Willers [email protected]

Administrativ koordinator Charlotte Wittenberg [email protected]

TRYK OAB-Tryk ApS 5250 Odense SV /17 /18 www.oab-tryk.dk

OPLAG 2.000 danske 600 engelske Eftertryk tilladt med angivelse af kilde INDHOLD UPDATE Udkommer 4 gange om året Året der gik… /04

FORSIDEFOTO Hele det blå Danmark skal se ud over grænserne /08 Odense Havn – December 2014: Sejlskibet S/Y SUMMERWIND 160 tons ben til reparation /12 (www.odenselystbaadehavne.dk) med udsigt til Nordatlantisk Hus CO2-venlige bunker af skrot /14 og Promenadebyen. Udviklingen er fundamentet /16 Foto: Kennett Krebs Verdens bedste job /18

2 LOOKOUT / DECEMBER 2014 SAMME VISION – LÆNGERE PERSPEKTIV

t år er gået med Odense somheder på Odense Havn og i Lindø Samarbejder, som Lindø Praktik Center, Havn og Lindø Industripark Industripark, som dels har fulgt os i flere på tværs af virksomheder, organisatio- som én virksomhed. Det har år og ikke mindst dem, der er kommet ner, institutioner og myndigheder er ofte E været et spændende og ud- til i den seneste tid; Tak for jeres meget en stor værditilførsel for de deltagende viklende år for os alle i de to positive modtagelse af fusionen mellem aktører og vil være en del af den fort- virksomheder, og det har været en stor Odense Havn og Lindø Industripark – og satte udvikling af LINDØ port of ODENSE. fornøjelse at kunne fortsætte det høje tak for alle de uundværlige aktiviteter I Klynger, netværk, interesseorganisationer tempo med byudvikling på Odense Havn trækker til vores områder. etc. repræsenterer driftige og udviklings- og industriudvikling på Lindø. fokuserede virksomheder, og vi vil også Aktivitet kræver som bekendt både faci- fremover være en aktiv spiller, når Det Blå Også et nyt fællesnavn og logo fik vi på liteter og medarbejdere, og der kommer Danmark skal markedsføres både natio- plads, og LINDØ port of ODENSE vil såle- kun nye kvalificerede medarbejdere til, nalt og internationalt. Det Blå Danmark des fremover være vores navn for de for- hvis vi alle tager ansvar for at bidrage til – og lokalt betragtet Det Blå Fyn – er en enede områder, og vi er i fuld gang med fødekæden – og ikke mindst dér, hvor nye stor national ressource, og vi vil bidrage at ændre skiltning på arealerne. Med det håbefulde unge mennesker får mulighed aktivt til, at vi samlet synliggør de man- nye navn har vi forenet det kendte Lindø for at uddanne sig til kvalificerede medar- ge stærke danske kompetencer inden for med ejerskabet i Odense, og vi udnytter bejdere. For at understøtte denne proces dette område, så internationale projek- dermed det bedste fra begge enheder. har LINDØ port of ODENSE, Dansk Metal ter trækkes til Danmark og placeres, hvor og Syddansk Erhvervsskole taget initiativ faciliteterne egner sig bedst. Lokale og Visionen for områderne er uforandret, til at etablere Lindø Praktik Center, hvor regionale specialer er vejen frem. men perspektivet er længere. Vi har sat Lindø-lærlinge får mulighed for at dele udviklingsprojekter i gang; flere boliger og praktiktiden mellem flere virksomheder. Med disse ord vil jeg takke for det gode rekreative områder på Cityhavnen og tu- Virksomheder, som ikke kan håndtere en samarbejde både til lejere og medarbej- sindvis af kvadratmeter uudnyttede area- fuld lærlingetid, kan således dele med dere – og glæde mig over, at 2015 ser ud ler på Lindø bliver netop nu konverteret til andre virksomheder til gavn og glæde til at blive endnu et driftigt år i LINDØ port lagerarealer for tunge emner. Vi har stor for både lærlingen, som får en bredere of ODENSE. efterspørgsel – og villighed til at udvikle. praktik og for samfundet, som får flere og bredere uddannede svende. Interessen Glædelig jul og godt nytår Jeg vil også gerne benytte denne sidste for tiltaget er stor, og virksomhederne på leder i året til at takke de mange virk- Lindø er positive og ser muligheder. Carsten Aa, administrerende direktør

DECEMBER 2014 / LOOKOUT 3 ÅRET DER GIK… Aktivitetsniveauet på vores område har været overvældende i 2014. Nye virksomheder er kommet til, og mange specialprojekter er blevet afviklet i løbet af året. Her er nogle udpluk fra året, der gik.

4 LOOKOUT / DECEMBER 2014 Odins Bro, den længe ventede ringfor- bindelse nord om Odense, blev indviet i juni, og de tre brovagter, der sidder på Odense Havns kommandobro ved siden af Odins Bro, kom hurtigt ind i rutinerne. Broens to svingfag blev produceret i Kina og sejlet til Lindø i to sektioner á 2000 tons, hvor de blev omlastet ved hjælp af Lindø Industriparks store sektionsvogne fra skib til den pram, som skulle sejle ind i kanalen til monteringsstedet.

DECEMBER 2014 / LOOKOUT 5 I maj blev det første vindmøllefundament produceret på Lindø rejst af Lindø Industriparks 1000 tons portalkran. Bladt Industries var i gang med at producere 41 jacket-fundamenter til offshore-vindmølleparken Baltic 2 i Østersøen, og samspillet med Lindø Industriparks kran- afdeling var i fuld gang.

I marts besøgte Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen Lindø Industripark, hvor han samtidig fik en rundvisning i LORC’s testhal.

MÆRSK GALLANT riggen kom til Lindø i forsommeren og lå til kaj i ca. tre måneder. Fayard reparationsværft havde landet denne omfattende ordre, og et større antal medarbejdere, både lokale og udefra, tog del i opgaverne. Lokale hoteller, vandrerhjem, sommerhuse og lignende var fyldt til bristepunktet for at huse den indhyrede mobile arbejdskraft.

- Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen var hovedtaler, da LINDØ port of ODENSE og Fyns Mari - time Klynge i juni afholdt konference om Det Blå Fyn. I september blev LORCs – Lindoe Offshore Renewables Centre - testhal Temaet var synliggørelsen af de stærke fynske kom - indviet med test af en Vestas-nacelle. Der var indbudt til et omfattende petencer som en hjørnesten i Det Blå Danmark, og der program med både konference og festligheder. Mere end 300 gæster var mødt et stort antal virksomheder og uddannelses havde taget imod invitationen, og den meget roste indvielsestale blev institutioner fra hele Fyn frem. holdt af Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla. (Foto: LORC)

66 LOOKOUT / DECEMBER 2014 I juni besøgte Kongeskibet DANNEBROG Odense, og langs Odense Ka nal stod store og små med flag og hyldede Regentparret. På terras - sen til Odense Havns nye administrationsbygning på Noatunvej, stod- Batteri Sixtus klar til salut, da Danneborg gled forbi. Regentparret besøgte bl.a. Nordatlantisk Hus og Odense Rådhus.

Det franske firma Technip begyndte i maj samlingen af en meget stor marinekran, som Fayard skulle montere på specialfartøjet North Sea Giant, der anløb Lindø i begyndelsen af december. Udover Fayards mange aktiviteter på kran og fartøj, har Lindø Industriparks transportfolk i processen udført tekniske beregninger og komplicerede løft i stort omfang.

SH Group bragte fire 54 meter lange jackup-ben til Lindø, som skulle) bearbejdes før genmontage i riggen, der forventeligt anløber(Foto: SH kaj Group primo 2015. Transporten foregik med to ben ad gangen på Lindøs store transportkøretøjer. Se nærmere omtale på s. 12-13.

Danish Maritime Days er Danmarks nye internationa- Og sådan så Lindø Industripark ud en sommermorgen i 2014. Jackup- le event, som for første gang blev afviklet i oktober. riggen hos Fayard og vindmølle-fundamenterne hos Bladt Industries Forskellige maritime begivenheder var fordelt over de var særligt synlige i disse første uger af fundaments-udskibningen. Den fire dage, og i Bella Centret blev Danish Maritime Fair aktuelle udlejningsprocent på Lindø var i denne periode næsten 100. afholdt. LINDØ port of ODENSE deltog på fællesstand under Fyns Maritime Klynge – en positiv eksponering af Det Blå Fyn. DECEMBER 2014 / LOOKOUT 7 Tekst: Finn Bruun / Foto: Maroinca Lauridsen VI ER ALLE SAMMEN VERDENSMESTRE, MEN… HELE DET BLÅ DANMARK SKAL SE UD OVER GRÆNSERNE De danske havne har et vældigt potentiale, hvis de i indbyrdes samarbejde og sammen med maritim industri og offshore kan trække flere projekter hjem til Danmark, frem for at slås om at blive den eneste ene. LINDØ port of ODENSE vil gerne kæmpe hårdere for at styrke den fælles indsats udadtil og så se havnene spidse hver deres kompetencer.

8 LOOKOUT / DECEMBER 2014 ANMARK VER GRÆNSERNE

DECEMBER 2014 / LOOKOUT 9 Esbjerg Havn LINDØ port of ODENSE

e danske havne står i dag stærkt på en hel række Danmarks klimaprofil er også et aktiv i havnesammenhæng. felter. Det gælder både de traditionelle opgaver Det internationale fokus på vedvarende energi – herunder ikke og de mange specialer som offshore, krydstogt, mindst offshore vindkraft – er med de nyeste klimarapporter vindenergi, biler, olie og produktion. Trods krisen og CO2-aftaler mellem USA og Kina hastigt på vej tilbage til en D er der investeret massivt i fremtiden, og endnu høj placering på verdenspolitikkens dagsorden. Det giver eks- flere millioner kan komme i spil i det øjeblik, de forretningsmæs- portpotentiale. Og det giver aktivitet – både med produktion, sige vilkår siger: “Go!”. testning og transport: Både havne- og industriaktivitet.

Prognoserne fortæller jo meget klart, at selv om vores del af Ligesom Vestas og Siemens trækker omverdenens blik i retning verden har oplevet en økonomisk bølgedal, så kan vi på blot af Danmark, er havnene blevet opmærksomme på, at det ikke er lidt længere sigt internationalt vente store stigninger i gods- gjort med at koncentrere sig om sin egen nationale “andedam”. mængderne og andre havnerelaterede opgaver. Herhjemme Jo bedre de danske havne bliver til at løse opgaverne effektivt er udsigterne tilsvarende interessante, ikke mindst i kraft af og omkostningsbevidst, jo mere stiger behovet for at de også mange havnes stigende engagement i rollen som erhvervsdy- udvikler deres eget særkende – og derpå samarbejder om at namoer. Der skal ikke meget opsving til, før væksten kan mær- tilbyde udlandet en samlet palet i alle nuancer af Blå. kes, og alle, der har lagt strategien rigtigt, kan se efterspørgs- len vibrere i horisonten. Hele det blå Danmark De danske havne har ikke meget fornøjelse af at konkurrere Det har man taget bestik af hos LINDØ port of ODENSE, hvor hinanden sønder og sammen, på nøjagtigt de samme hjemlige det nære samarbejde mellem havn og industri nu skaber nog- ydelser. Som adm. direktør Carsten Aa, LINDØ port of ODENSE, le ekstra kombinationsmuligheder ved at koble kompetencer, illustrerer det, så giver det ikke megen mening, at alle laver det viden, salgsevner, kreativitet og udsyn sammen. samme: - Alle er i dag enige om, at Storebæltsbroen er en rigtig

Bedre klyngeoverblik re dem i Danmark – så skal det sikres, at de kan komme Direktør Gitte Lillelund Bech, Danske Havne, ser en bevæ- til at transportere dem. Og i stedet for at alle havne slås gelse i retning af øget samarbejde inden for havne og aktø- mod alle, er det vigtigt at få defineret, hvilke havne der er rer. – Et godt eksempel er jo vindmølleproduktion, hvor det relevante, og den slags tror jeg, at vi kommer til at se mere er naturligt, at man har et samarbejde om, hvad der skal til af, siger hun og understreger, at hun i 2015 vil arbejde for for at få udskibet endnu flere vindmøller fra havnene. Her et meget bedre overblik over klyngesamarbejdet: – Hvilke har industrien f.eks. peget på, at der er nogle vejstræknin- havne har de samme godstyper, og hvad kan vi gøre for at ger, som skal forbedres, så man kan komme fra fabrikkerne tiltrække mere af det gods, så det kommer ind i en dansk ned til havnene, siger hun og nævner, at Siemens og Vestas havn i stedet for en svensk, norsk eller tysk havn. Det for- har sagt, at skal de udskibe flere vindmøller – og det vil de venter jeg helt sikkert mere af. Udgangspunktet er jo at gerne, for de vinder jo ordrer og vil også gerne produce- gøre kagen større. Så kan det samlet set kun blive bedre.

10 LOOKOUT / DECEMBER 2014 Grenaa Havn

god ide. Men derfor behøver man jo ikke bygge én til lige ved si- den af. Derfor er LINDØ port of ODENSE gået i dialog med f.eks. Nu skal vi være vakse Esbjerg Havn på offshore området. Ikke for at lægge arm med Direktør Morten Basse, Offshoreenergy.dk, fortæller, den vestjyske havne-succes, men for at få et samspil omkring at han under et nyligt offshore besøg på USA’s øst- nye muligheder til gavn for begge. Derfor sætter LINDØ port of kyst repræsenterede den samlede nationale danske ODENSE nu sit aftryk på netværk omkring præsentationen af kompetence. danske havne og maritim/offshore industri som et samlet bud til det internationale marked. Og derfor går Lindø målrettet efter – Virksomheder og havne er blevet profileret på de- at gøre hele kagen større ud fra devisen: Det er bedre at få en res spidskompetencer og markedsført som en sam- mindre del af en meget stor kage, end at få hele den lille kage. let dansk offshore havnekompetence. Det er er vejen Så havnene vil fortsat være konkurrenter, men de er også kolle- frem, siger han. ger i arbejdet på at trække projekter hjem til Danmark. – Havnene er jo infrastruktur og bundet til deres pla- En havn kan se, hvad nabohavnen har succes med og så tænke, cering. Det handler for dem om at tiltrække projekter at den aktivitet må vi også have, frem for at se hvordan man til Danmark, og jeg mener, det betaler sig at gøre en bedst kan supplere hinanden. LINDØ port of ODENSE har sine samlet indsats på de store markeder, hvor man kan specialer, Esbjerg kan noget andet, og Grenaa kan noget tredje. forestille sig, at de vigtige aktører vil komme til Dan- Og når det gælder de store projekter, er der jo ikke længere af- mark. Men vi må jo et stykke væk: USA er relevant, stande mellem havnene, end man kan sige, at det giver mening men Asien er længere fremme. at få lagt opgaven, hvor den ligger bedst og så se på kombinati- onsmuligheder, når der skal flere lokationer ind over. – Vi har sagt ude, at Danmark har en førerposition, som inkluderer vores havne. Og vi laver næste år en Klynger og netværk har vist sig effektive, og Danmark er ikke indsats i Kina. De store asiatiske virksomheder kigger større, end man kan vælge at se al den martime og offshore- jo på, hvor de skal lægge deres europæiske operation, mæssige aktivitet herhjemme som én stor klynge. Vi kan det og så skal vi være vakse, fastslår han. hele, men det er ikke alle, der kan det samme. Alene på Fyn er der ca. 8.000 beskæftigede inden for det maritime erhverv, og – Når vi ser ud i verden, er vi ikke større, end at vi må der er lagt op til, at det tal skal stige med mindst 50 procent arbejde sammen. Vores dygtige offshore-havne har frem mod 2020, ligesom der forventes 24.000 nye job inden for hver deres styrker ud fra, hvor de ligger. Esbjerg er offshore i Danmark. stor på vestkysten, Grenaa stor på østsiden og Lindø har nogle rigtigt store kompetencer og unikke facili- LINDØ port of ODENSEs engagement teter, som også passer godt med trenden inden for LINDØ port of ODENSE satser på, at de øgede aktiviteter i de na- offshore om, at komponenter skal bygges tættere på tionale samarbejdsfora vil være med til at få Det blå Danmark til udskibningspunktet. Det giver store havne med me- at kigge udad og få markedsført hele landet uden for grænserne. get plads en klar fordel. I øjeblikket er LINDØ port of ODENSE aktiv i klynger og netværk som Offshoreenergi.dk, EMUC og Fyns Maritime Klynge. u

DECEMBER 2014 / LOOKOUT 11 Tekst: Suzette Frovin 160 TONS BEN Foto: Julie Høj Jensen, SH Group TIL REPARATION SH Group har vind i sejlene. Senest har virksomheden lejet sig ind i en af de store haller i Lindø Industripark for at kunne håndtere et omfattende projekt med reparation af mere end 430 meter tandstænger på fire rig-ben

ktober lagde et skib til ved 1.000 m2 stort værksted. Den fleksible der til at tage beslutninger, når der er brug Lindø Industripark med mulighed for at leje sig ind i de store for det. “Det er et spændende projekt med fire 160 tons tunge rør i haller, når der kommer større projekter mange udfordringer, hvor vi for eksempel rustrød højstyrkestål. Rø- ind, er en af fordelene ved at være lejer skal balancere mellem at finde den mest O rene, der fungerer som ben i industriparken. holdbare løsning, som lever op til de offi- på en jack-up rig, blev løftet over på en cielle offshore-klassificeringskrav, og som stor transportvogn og fragtet til hal B6. Et udfordrende projekt samtidig lander på en fornuftig pris for Hallen har SH Group lejet af Fayard, de to Klaus Rasmussen fra SH Group er projekt- kunden,” siger Klaus Rasmussen. virksomheder er tætte samarbejdspart- leder på reparationsarbejdet. Han har nere gennem mange år. fulgt projektet i 1½ år, og siden benene De nye tandstænger er svejset sammen ankom til den store hal, har han haft kon- på værkstedet i Svendborg og efterføl- Projektet med at producere tandstæn- tor i en blå skurvogn lige ved siden af, hvor gende transporteret til Lindø Industri- ger til de fire rig-ben er langt større SH Groups medarbejdere arbejder. Med et park. Hver tandstang ankom til Munkebo i end de opgaver, SH Group normalt lø- projekt af den her størrelse er det afgøren- to stykker á godt 27 meter, hvorefter de er ser i Lindø Industripark, hvor de har et de, at han kan følge arbejdet tæt og være blevet svejset sammen i hallen.

12 LOOKOUT / DECEMBER 2014 To 160 tons rig-ben transporteres på en af industriparkens store transportvogne.

Kvalitetssikring På et bord ved siden af de 2,3 meter tykke og 54 meter lange ben ligger en godkendt svejseprøve af en tandstang.

“Både ben og tandstænger er lavet i høj- styrkestål, som kræver speciel behand- ling og håndtering, når tandstængerne skal svejses fast. Vi skal svejse ca. 8 gange i den fulde længde på hver side af hver enkel tandstang. Det er dyrt og om- stændeligt at rette op på fejl bagefter. Derfor sikrer vi, at vi lykkes med svejs- ningen i først hug,” fortæller han.

Indtil videre har medarbejderne arbejdet i 12 timers dagholdsvagter, men snart begynder de at arbejde i 24 timers skif- Portalkranen løfter benene på plads “Det er nemt for os at løse store opgaver tevagter. Når tandstængerne skal svejses Når de otte tandstænger i begyndelsen af af den her kaliber i Lindø Industripark. fast på riggens ben, varmes benene op 2015 er svejset fast på alle fire ben, lægger Området er specialiseret i at hånd- til 120 grader, og det er en dyr og meget riggen til ved industriparken, hvor benene tere voluminøse og tunge strukturer, energikrævende proces. skal monteres. Den del af projektet sker i som dem vi arbejder med, og samtidig samarbejde med Lindø Industripark. Det får vi adgang til en leverandør som SH SH Group har entreret med en dansk er nemlig industriparkens store portalkran, Group, der har erfaring med komplekst underleverandør, som varmer rørene. SH der skal placere de fire ben på riggen. En stålarbejde og er specialister i hydraulik. Group er specialister i komplekst svejse- præcisionsøvelse, der kun lader sig gøre Samlet sikrer det, at arbejdet lever op arbejde, særligt i højstyrkestål. Detaljer- efter nøje beregninger, som Lindø Indu- til vores kvalitetskrav, og at processen ne omkring opvarmning af rørene lader stripark står for i samarbejde med Mads bliver så effektiv som mulig,” siger Mads de andre eksperter tage sig af. Albér fra DBB Jack-up, der ejer riggen. Albér, DBB Jack-Up. u

SH Group – offshore-specialister i hydrauliske løsninger SH Group er en 40 år gammel virksomhed med hovedsæde i Svendborg. Virksomheden udvikler, producerer og servicerer hydrau- liske løsninger til blandt andet offshore og har indgående kendskab til højtstyrkestål. Siden 2010 har SH Group haft et 1.000 m2 stort værksted i Lindø Industripark, hvor de især servicerer den maritime sektor på Lindø og industrien i og omkring Odense. Med det seneste opkøb af en norsk virksomhed tæller virksomheden godt 300 medarbejdere.

Reparation af mere end 430 meter tang- stænger på fire rig-ben udføres af SH Group i en af industriparkens store haller.

DECEMBER 2014 / LOOKOUT 13 C02-VENLIGE BUNKER

Tekst: Suzette Frovin MED SKROT Foto: Nils Lund Pedersen

H.J.Hansen Genindvinding laster hver måned tonsvis af renset og findelt skrot til stålindustrien rundt i verden. Genindvinding er godt for klimaet, fordi genindvinding af skrot udleder mindre CO2 end traditionel udvinding af jernmalm fra miner.

t par gange om måneden lægger kæmpestore ski- Der findes ikke længere stålværker i Danmark, og derfor sej- be til ved havneterminalen ud for H.J.Hansen Gen- les skrot fra pladsen ved Lindø til stålværker rundt i verden. En indvinding, der ligger på et ca. 15.000 m2 stort lejet betydelig del lander i Tyrkiet, der har verdens største forbrug af areal på havneterminalen ved Lindø. Over 48-60 genindvundet skrot til ny-produktion i stålindustrien. E timer lastes skibet med 25.000-35.000 tons gen- indvundet skrot, der derefter fragtes op gennem Kattegat ud til Samarbejde med LINDØ port of ODENSE verdens stålværker. I dag er cirka 1/3 af verdens stålproduktion Den daglige drift på området ved Lindø tager seks ansatte sig skrotbaseret, og det er godt for miljøet. af. De mødes i skurvognen til en hurtig kop kaffe, som giver lidt varme i kroppen på en kold dag, hvor vinden står lige ind fra fjor- “Der er betydelige mængder energi og dermed CO2 at spare den. Når skibene skal lastes og losses, låner H.J.Hansen kraner ved at genindvinde skrot frem for traditionel udvinding af stål og løfteudstyr af LINDØ port of ODENSE. Adgangen til udstyr, fra jernmalm med kul. Omkring et ton CO2 for hvert ton gen- der kan håndtere voluminøse opgaver, som dem H.J.Hansen indvundet skrot,” fortæller produktionsdirektør i H.J.Hansen, dagligt tager sig af, er en af fordelene ved at være en del af Erik Møller Nielsen. LINDØ port of ODENSE.

H.J.Hansen har siden 1995 haft aktiviteter i området omkring “Vi er meget glade for samarbejdet med LINDØ port of ODENSE. Lindø, og i dag fungerer pladsen ved havneterminalen som For os er særligt deep sea-adgangen meget vigtig, fordi vores opsamlingssted for de godt 20 skrotpladser, som H.J.Hansen kunder aftager meget store mængder af skrot ad gangen. På sigt har i resten af Danmark og i Sverige. Foruden de store deep kunne vi godt tænke os, at sejlrenden og havneanlægget blev sea-transporter anløber coastere løbende havneterminalen for gearet til at modtage endnu større skibe. Det ville helt sikkert at losse og laste skrot, typisk i bulks på 3.000 tons. H.J.Hansen være interessant for vores kunder,” siger Erling Møller Nielsen. u flytter omkring 1,5 mio. ton skrot om året.

Bulk-business Virksomhedens aktiviteter i Inderhavnen i Odense tæller blandt andet Nordeuropas største shredderanlæg, som findeler skrot fra fx biler og køleskabe. Anlægget sorterer skrottet i jern, kob- ber, plast, mv. Det skrotjern, der er tilbage efter en tur gennem anlægget, er mere end 95% rent. Når skrottet er findelt og sorte- ret bliver det lastet og sejlet til havneterminalen ved Lindø.

På havneterminalen ved Lindø bliver skrottet losset og placeret i meterhøje bunker. Der ligger bunker med findelt metal, som stammer fra køleskabe. Der ligger bunker med restskrot fra pro- duktionsvirksomheder. Der ligger bunker med biler, der er splittet i atomer. Og kæmpe store bunker med skrot fra inventar og ned- Et stort skib med skrot fra H.J.Hansen ved havneterminalen brydning af bygninger. Alt her måles og sælges i tons. på Lindø.

1414 LOOKOUT / DECEMBER 2014 Fra købmandsbutik til skrotindustri H.J.Hansen er af mange bysbørn først og fremmest kendt for vinhandlen og specialvareforretningen, der ligger i Vestergade midt i Odense. Butikken lig- ger der, hvor grosserer Limkilde i 1829 etablerede en købmandsgård, som siden begyndte at indsamle og genanvende gamle klude og hestesko. Siden flyttede familien skrothandlen til Odense Havn, hvor firmaets store sorteringsanlæg i dag står, og midt 1990’erne flytte- de H.J.Hansen så ud til Lindø for at få nemmere adgang til havet og havneter- minalen, som kan klare nogle helt andre typer skibe end inderhavnen.

DECEMBER 2014 / LOOKOUT 15 Tekst: Suzette Frovin / Foto: Nils Lund Pedersen UDVIKLING ER FUNDAMENTET

Direktør Jan Falck-Schmidt måler ikke sin virksomheds succes i vækst alene. For ham er det hver dag en ambition, at FALCK SCHMIDT Defence Systems skal være verdens bedste inden for sit felt. Derfor investerer virksomheden hvert år millioner af kroner i udvikling og forskning

16 LOOKOUT / DECEMBER 2014 Virksomhedens mål er at være den bedste til det, de laver. Med penge fra Europæiske Rumagentur (ESA) arbejder Løbende tests sikrer, at FALCK SCHMIDT Defence Systems Odense-virksomheden på at udvikle et kulfibermateriale, produkter altid har en bedre performance end konkurrenternes. der kan erstatte metaldele på fx satellitter

å Oslogade 1 på Odense et stort fremtidigt marked for UAV’er, har vi både adgang til lufthavnen og ikke Havn ligger FALCK SCHMIDT særligt i kombination med letvægts- mindst til havnen. På den måde er infra- Defence Systems’ hoved- teknologi, som netop FALCK SCHMIDT strukturen omkring vores hovedkontor kontor i en rød bygning. Ind Defence Systems er specialister i. Dro- optimal,” siger Jan Falck-Schmidt. P mod byen ligger yderlige- neteknologien er interessant, ikke kun i re fire bygninger med plads til udvikling, militær sammenhæng, men også som Investering i udvikling og forskning produktion og lager. Virksomheden ejer et effektivt og billigere alternativ til fx At FALCK SCHMIDT Defence Systems er i bygningerne, men grunden lejer de på en den traditionelle miljøovervågning af vækst og generer et betydeligt overskud 30-årig kontrakt af Odense Havn. danske farvande. er en forudsætning for, at der hvert år kan afsættes millioner af kroner til at udvik- FALCK SCHMIDT Defence Systems er en International aktør le nye systemer og materialer. For Jan virksomhed i rivende udvikling, som på 95% af FALCK SCHMIDT Defence Systems Falck-Schmidt er udviklingsprojekterne mindre end 10 år har formået at etab- salg er eksport. De europæiske forsvars- og det tocifrede millionbeløb, han hvert år lere sig som en vægtig spiller inden for budgetter udgør omkring 18% af de sam- investerer i samarbejde med forsknings- forsvars- og rumindustrien. Med købet af lede globale forsvarsbudgetter, mens USA institutioner i både ind- og udland afgø- en fabrik i Fredericia er FALCK SCHMIDT udgør 42%. Så selvom virksomheden dri- rende for, at virksomheden kan sine mål. Defence Systems for alvor trådt ind på ves fra Odense, har det været nødvendigt den internationale scene som leverandør at åbne et kontor i USA for at være tæt Udover at være en vægtig leverandør i af specialiserede, patenterede systemer. på det nordamerikanske marked, hvor en forsvarsindustrien har virksomheden Systemerne produceres primært i kulfi- stor del af indtjeningen kommer fra. Der- også succes med at udvikle specialise- ber, og virksomheden arbejder målrettet udover er en række vesteuropæiske lande rede produkter til rumindustrien. Senest på at udvikle produktporteføljen. Det og lande som Polen og Tyrkiet kunder hos har firmaet fået penge fra det Europæ- handler om hele tiden at være et skridt Odense-virksomheden. iske Rumagentur (ESA) til at udvikle et foran konkurrenterne. kulfibermateriale, som både er tempe- Jan Falck-Schmidt, der ejer virksom- ratur- og fugtstabilt. På sigt vil det give “Vi arbejder med lange tidshorisonter. heden, er født i Odense, ligesom den del mulighed for at erstatte relativt tunge Der går år fra, vi starter forhandlinger om af familien, der strækker sig helt tilbage metaldele på fx satellitter med løsnin- at levere eller udvikle nyt materiel til fx til oldefaren Sophus Falck, som i sin tid ger, der udelukkende er bygget i kulfiber. det danske forsvar, til beslutningen er startede Falck Redningstjeneste. Derfor taget, og materiellet skal leveres. For os er der ingen tvivl om, hvor virksomheden “For mig handler det altid om, at vi skal handler det derfor om hele tiden at se ud hører hjemme. være verdens bedste til det, vi laver. Det i fremtiden og forsøge at forudsige, hvad er ikke interessant at være nummer 2, soldater kan få brug for om måske 10 “For os er der mange fordele ved at lig- for så ender man med at konkurrere på år,” siger Jan Falck-Schmidt. ge, hvor vi gør. Vi har et godt samarbej- prisen mere end på kvaliteten. Derfor har de med både Odense Havn, som vi lejer jeg brug for de dygtigste folk inden for Droner, eller i fagsproget UAV/UAS, er et grunden af, og med Odense Kommune. vores felt. Vi bliver ikke de bedste, hvis af de områder, virksomheden lige nu er Vi ligger tæt på banegården, så det er vi ikke har de bedst kvalificerede medar- optaget af. Jan Falck-Schmidt forudser let at modtage gæster her, og samtidig bejdere,” siger Jan Falck-Schmidt. u

DECEMBER 2014 / LOOKOUT 171717 Tekst: Suzette Frovin Foto: Nils Lund Pedersen

Juletræet på toppen af portalkranen er blevet tændt. VERDENS BEDSTE JOB

Dennis Rødsgaard og Henrik Andersen er ansat i skånejob i LINDØ port of ODENSE. De holder området rent og går til hånde, hvor der er brug for det. At føle sig nyttig er det største skulderklap, man kan ønske sig, siger de to efter et års ansættelse

ver morgen følges Dennis lave lidt fis med os. Det kan jeg godt medarbejdere. De er med til julefrokosten Rødsgaard (32) og Hen- lide,” siger Henrik. Han har for nylig og andre sociale arrangementer, og de er rik Andersen (33) til Lindø ønsket at gå op i tid og arbejder nu fire med i industriparkens frokostordning. Industripark. De har kendt dage om ugen i stedet for som tidlige- H hinanden siden skolen, re tre dage. En stor hjælp og nu arbejder de sammen fire dage For ejendomsservicetekniker Carsten om ugen. Arbejdsdagen begynder kl. 9, “Det er så dejligt at have noget at stå op Hansen er Dennis og Henrik dagligt en som regel med en runde på en del af det til, og efterhånden kender vi jo rutinen,” stor hjælp. 1 mio. kvadratmeter store område, hvor siger han. de holder de åbne arealer rene. Det er “De er utrolig selvkørende begge to. Vi første gang, de for alvor føler sig hjem- Henrik Andersen har arbejdet flere for- taler arbejdsopgaverne igennem om me på en arbejdsplads. skellige steder, men jobbet i Lindø In- morgenen, og så går de i gang. De ken- dustripark er noget helt særligt. For nok der stedet og ved, hvad der skal gøres. “Stemningen herude er rigtig god. Alle bliver der taget hensyn, men både Henrik Min opgave er først og fremmest at hilser på hinanden, og folk er gode til og Dennis oplever, at de er en del af ar- hjælpe dem med at prioritere opgaver- at spørge os, hvordan det går og til at bejdspladsen på lige fod med de andre ne,” siger han.

18 LOOKOUT / DECEMBER 2014 Henrik på vej rundt på den faste oprydningsrunde om morgenen.

Ud over udendørsarealerne tager Dennis og Henrik sig af Lindø Industriparks kon ferencecenter. De ved præcis, hvor- dan stolene skal stå, og efterhånden har de fundet en rytme, så de uden alt for meget snak kan gøre klar til møder i den store sal på et par timer.

“Det er dejligt at have en kollega, som man kender. Det gør det hele meget let- tere. Jeg kan godt lide de dage, hvor vi får at vide, at nu skal der være et møde i konferencecentret, og så går vi bare over og gør klar til det. Det kører helt af sig selv,” siger Henrik.

Arbejdet giver livskvalitet Dennis og Henrik er tilknyttet CUBA (Cen- ter for Uddannelse, Beskæftigelse og Aktivitet) i Kerteminde, og pædagogisk At ansættelsen i industriparken har pladsen får løst konkrete opgaver, og jobkonsulent Stine Andersen er glad for øget de to mænds livskvalitet er Stine samtidig gør det noget helt basalt ved samarbejdet med LINDØ port of ODENSE. Andersen ikke i tvivl om. Det handler folks trivsel, at de føler sig nyttige og blandt andet om, at Henrik og Dennis værdsat,” siger Stine Andersen. “For mig er det helt tydeligt, at LINDØ dagligt oplever, at den indsats, de yder, port of ODENSE er gået ind i samarbejdet, betyder noget. Eget værksted fordi de virkelig gerne vil tage et socialt For nogen tid siden spurgte Dennis og ansvar. De har fra starten lagt vægt på, at “Når man tager et socialt ansvar på den Henrik om lov til at rydde op på værkste- Dennis og Henrik indgår på lige vilkår med måde, som LINDØ port of ODENSE har det tæt på industriparkens administra- de andre ansatte med de hensyn, der nu gjort, er der for mig ingen tvivl, at skåne- tionsbygning. Ejendomsservicetekniker en gang skal tages, når man ansætter job er en god investering både for den Carsten Hansen tog dem på ordet og gav folk i skånejob,” siger Stine Andersen. ansatte og for arbejdspladsen. Arbejds- dem ansvaret for at få styr på stedet.

Det tager tid at finde et godt system, og alt er ikke på plads endnu, men værktø- jet hænger allerede sirligt på en plade på væggen over arbejdsbordet. Inden længe flytter et helt nyt, specialfrem- stillet skuffesystem ind i værkstedet med plads til alle de søm og skruer, der venter på at blive sorteret.

“Jeg er ret tilfreds med det, vi har nået indtil videre, og jeg kan godt lide, at vi kan gå herover og rydde lidt op, når vi har brug for lidt ro,” siger Henrik. Dennis Rødsgaard nikker stolt og tilføjer med et smil.“Jeg har altid sagt, at jeg aldrig skul- le arbejde på Lindø. Men nu er jeg her, og det er det bedste job, jeg nogensinde har haft. Jeg håber, jeg kan blive her altid.” u

Henrik og Dennis er ansvarlige for at få orden på værkstedet.

DECEMBER 2014 / LOOKOUT 191919 Glædelig jul og Godt Nytår