Ret Og Pligt Til Integration
Ret og pligt til integration SOCIALDEMOKRATIET OG INTEGRATIONSLOVEN 1998 AF HEIDI VAD JØNSSON Udlændinge- og integrationspolitik blev ved folketingsvalget i 2001 et stort tema,1 der – sammen med efterlønsreformen i 1999 – endte med at koste Socialdemokratiet regeringsmagten.2 Partiets indvandrerpoli- tik fremstod diffus og uklar, og der var tegn på konflikter mellem fol- ketingskandidaterne og de socialdemokratiske kommunalpolitikere.3 Indvandrere og flygtninge havde været et vigtigt tema i 1990’ernes vel- færdspolitiske debatter, og regeringen havde oven på flere års strid søgt en samlet løsning med den integrationslov, der blev vedtaget i 1998. I denne artikel undersøges reformens tilblivelse gennem en bred poli- tisk-historisk analyse af lovens indhold og tilblivelse, med særlig vægt på de socialdemokratiske aktører. Socialdemokratiet står centralt af to årsager. For det første var par- tiet i 1990’erne hovedaktør i moderniseringen af velfærdsstaten.4 For 1 Anniken Hagelund, Marjukka Weide, Mai Hostrup Brunse og Klaus Petersen har læst og kommenteret artiklen. Henning Grelle, Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, har fremskaffet det relevante arkivmateriale fra Socialdemokratiet. Jeg skylder dem alle en stor tak. 2 Jørgen Goul Andersen & Ole Borre (red.) 2003, Politisk forandring. Værdipolitik og nye skillelinjer ved folketingsvalget 2001, Systime, 23-25. Se også Johannes Andersen & Hans Jørgen Nielsen, »Kapitel 20: Indvandrere og indvandrerpolitik«, i Jørgen Goul Andersen og Ole Borre (red.) 2003, Politisk forandring. Værdipolitik og nye skillelinjer ved folketingsvalget 2001, Systime, 23-46. 3 Dette blev forstærket af, at der blev holdt kommunevalg og folketingsvalg samme dag. 4 Michael Baggesen Klitgaard 2005, »Velfærdsstatens markedstilpasning: Socialdemo- kratiets forsvar for den universelle velfærdsstat«, Arbejderhistorie, 4, 54-67; Gerd Callesen, Steen Christensen & Henning Grelle (red.) 1996, Udfordringer og omstilling.
[Show full text]