Mm Ugebrevet MANDAG Morgen

EUROPA Elektroniske medier ignorerer ØMU-debattens indhold De landsdækkende elektroniske medier anvender det meste af sendetiden på at beskrive debatten om folkeafstemningen om den fælles mønt - Mindre end en fjerdedel af indslagene handler om de økonomiske og politiske konsekvenser af dansk ØMU-deltagelse - De elektroniske medier har større tendens til at lade ja-sigerne komme alene til orde - Den mest citerede i radioen og TV2 er dog Holger K. Nielsen - Mandag Morgen kortlægger de elektroniske mediers ØMU-dækning

Nøjagtig som i den skrevne presse har også de elektroniske medier fokuseret på debatten om debatten i deres hidtidige dækning af euroen siden udskrivningen af folkeafstemningen den 9. marts. Det viser en gennemgang af ØMU-dækningen, som Ugebrevet Mandag Morgen har foretaget på baggrund af et materiale stillet til rådighed af medieovervågnings-virksom- heden Observer. Ugebrevet har gennemgået i alt 672 indslag - 390 radioindslag fra Radioavi- sen og P1 samt 282 indslag fra TV-Avisen, DR2s Efter Deadline, TV2 Nyhederne og TV2s Go’ Morgen Danmark. Se tekstboks. Ugebrevets analyse rummer følgende konklusioner om de elektroniske mediers hidtidige ØMU-dækning:

! Mindre end en fjerdedel af de elektroniske mediers indslag har beskæftiget sig med de økonomiske og politiske konsekvenser af et ja eller nej ved ØMU-afstemningen.

! Nøjagtig som i de skrevne medier har også de elektroniske hidtil koncentreret sig om “debatten om debatten”.

! Når det gælder afstemningsrelaterede emner, beskæftiger de elektroniske medier sig - i modsætning til den skrevne presse - hellere med økonomi end politik.

! Også i de elektroniske medier er SF-formanden Holger K. Nielsen den mest citerede politiker. I TV-avisen overgås han dog af statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Se figur 1.

! De elektroniske medier bringer oftere end de skrevne medier historier, hvor en ja-siger får lov til at stå alene.

! I radioen er der meget lidt opsøgende ØMU-journalistik. Radioen begrænser sig primært til at beskrive og behandle andre mediers ØMU-historier.

! Tv behandler ofte ØMU-stoffet på samme måde som formiddagsaviserne og renser i nogen grad indslagene for politikernes budskaber for og imod ØMUen til fordel for udtalelser fra “manden på gaden”.

Ugebrevet uddyber i det følgende konklusionerne i kortlægningen af de elektroniske mediers ØMU-dækning de seneste tre og en halv måned. Ensartet rapportering i dansk presse Dansk presse er kolossalt ensartet i sin behandling og vinkling af folkeafstemningen om en eventuel dansk deltagelse i den økonomiske og monetære union. Sammenlignet med sidste uges analyse af ØMU-dækningen i den skrevne presse (Mandag Morgen nr. 24, 2000) er de elektroniske medier præget af samme overordnede tendenser som den skrevne presse. De elektroniske medier har nøjagtig som de skrevne koncentreret mere end halvdelen af alle indslag om emner, der kan kategoriseres som “debatten om debatten”. Disse indslag handler typisk om ja-kampagnens problemer, forskellige organisationers udmeldinger om deres holdning i ØMU-debatten, de interne partiproblemer omkring ØMU-spørgsmålet etc.

Nr. 25 26. juni 2000 1 Mm Ugebrevet MANDAG Morgen

Mindre end en fjerdedel af indslagene i radio og tv har behandlet spørgsmålet om de økonomiske og politiske konsekvenser ved et ja eller nej ved folkeafstemningen den 28. september. Tabel 1: Ligesom den Indslag i de elektroniske medier skrevne presse er de Mm elektroniske mediers EU-dækningen i de elektroniske medier i perioden 10. marts til 31. maj 2000, pct. euro-dækning præget af debatten om debat- Radio- TV- Efter avisen P1 Avisen Deadline TV2 Gns. ten - og ikke euroens mulige konsekvenser Økonomiske konsekvenser 13 35 15 17 19 16 for Danmark. Euroen 14 2 8 9 8 11 Politiske konsekvenser 6 12 7 6 7 7 Om debatten i alt 62 39 64 62 61 60 - debatten 32 24 28 34 33 32 - partipolitik 17 14 18 17 19 17 - meningsmålinger 9 2 5 0 8 7 - ja-kampagnen 3 0 9 9 1 3 - nej-kampagnen 0 0 3 2 0 1 Andet 5 12 7 6 6 6 I alt 100 100 100 100 100 100 Note: Se forklaring på kategorierne i tekstboksen. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen.

Hvad angår de elektroniske mediers behandling af egentlig afstemningsrelaterede emner, viser Mandag Morgens gennemgang imidlertid en forskel mellem den skrevne og den elektroniske presse. Mens den skrevne presse har en forkærlighed for artikler om de politiske konsekvenser ved ØMU-medlemskabet, foretrækker de elektroniske medier indslag om de økonomiske konsekvenser. Fænomenet er ikke overraskende, da et emne som europæisk integration er svært at billed-dække, mens økonomiske konsekvenser kan illustreres på tv- skærmen med konkrete eksempler - eksempelvis parcelhusejeren med flexlån - og tv-egnet grafik. Elektroniske medier med hver sin tilgang til ØMU-stoffet Gennemgangen af de elektroniske mediers ØMU-dækning viser også, at de enkelte medier har hver sin egen tilgang til ØMU-stoffet, som fastholdes ganske konsekvent:

! P1 er det medie, der har koncentreret sig mest om de afstemningsrelaterede emner. Næsten halvdelen af indslagene i Orientering, Markedspladsen, Debat om EU og Poli- tisk Debat har koncentreret sig som de økonomiske og politiske konsekvenser ved et ja eller nej ved folkeafstemningen. Karakteristisk for indslagene på P1 er, at de sjældent involverer direkte interview med politikere. I stedet foretrækker journalisterne på P1 at give deres egen vurdering af det emne, der behandles.

! Radioavisen holder sig primært til at citere og referere. I løbet af dagen dækkes nyheds- begivenheder løbende, mens Radioavisen om morgenen primært består af ØMU-rela- terede historier, der har deres udgangspunkt i andre medier - oftest oplysninger i den skrevne presse. Et næsten klassisk dagsforløb i Radioavisens ØMU-dækning begynder med en nyhedsudsendelse klokken 6, der refererer en ØMU-historie fra en dansk avis. I udsendelsen klokken 7 er historien udbygget med et citat - typisk fra en nej-siger, da det er et tydeligt mønster, at nej-sigerne er de første ude af dynerne om morgenen. Når samme historie behandles i Radioavisen klokken 8, er ja-sigerne også vågnet, og der er typisk citat fra begge sider. Derefter gentages historien i udsendelsen klokken 9, inden den pilles af til fordel for andet stof. Da Radioavisens nyheder i høj grad tager udgangspunkt i og refererer den øvrige presses dækning, får netop Radioavisen naturligt en ekstra stor andel af indslag, der kommer til at handle om “debatten om debatten”. Radioavisen er det eneste elektroniske medie, hvor mindre end en femtedel af indslagene har beskæftiget sig med de økonomiske og politiske konsekvenser ved et ja eller nej ved folkeafstemnin- gen. Dermed er Radioavisen rent statistisk det elektroniske medie, der er gået mindst “efter bolden”, hvilket står i kontrast til en række undersøgelser der viser, at danskerne anser Radioavisen for at være det mest troværdige danske medie.

2 Nr. 25 26. juni 2000 Mm Ugebrevet MANDAG Morgen

! I de to nationale tv-nyhedsudsendelser på henholdsvis DR og TV2 er billedet også meget ens. Fordelingen af ØMU-stoffet på tv er meget tæt på stof-fordelingen i de skrevne medier. Undersøgelsen viser dog en klar tendens til, at tv-mediet benytter samme arbejdsmetode som formiddagsaviserne. Nemlig at begrænse politikernes budskaber i de forskellige indslag til fordel for interview eller såkaldte vox-pops med “manden på gaden”, tilhøreren ved det politiske møde eller den menige kongresdeltager, der kommer til orde på tv, men i langt mindre grad hos de landsdækkende morgenaviser og i radioen.

! Nyhedsudsendelserne på TV3 var oprindelig også med i Ugebrevets kortlægning, men mængden af ØMU-relateret stof er her så begrænset, at en nærmere granskning og systematisering er irrelevant.

Figur 1: Holger K. Ni- Ja-sigere oftere alene i elektroniske elsen er danske medi- medier ers absolut foretrukne Radioens top 10 kilde i ØMU-debatten. I de elektroniske medier er der oftere På både de trykte og de Holger K. Nielsen historier, hvor kun den ene side i kampag- elektroniske mediers nen høres. Mandag Morgens gennemgang hitliste over de mest Claus Larsen-Jensen viser især, at de elektroniske medier oftere citerede personer pla- ceres han helt i toppen. bringer historier, hvor der udelukkende Radio og tv har dog en Poul Nyrup Rasmussen interviewes ja-sigere, end det er tilfældet i tendens til i højere Jens-Peter Bonde den skrevne presse. Nøjagtig som i de grad end f.eks. aviser- Anders F. Rasmussen trykte medier har ja-sigerne også en citat- ne at lade ja-sigerne stå alene i indslagene. overvægt i de elektroniske medier. En del Charlotte Anthonsen af overvægten kan forklares med, at medi- Jann Sjursen pct. erne har fokuseret på ja-kampagnens pro- blemer i forbindelse med, at meningsmå- 0 5 10 15 20 25 30 lingerne viser tæt løb. Men selv renset for DR-TV dette fænomen viser tallene, at ja-sigerne Poul Nyrup Rasmussen oftere får lov til at stå alene i de elektroni- Holger K. Nielsen ske medier, end det er tilfældet for nej-si- Anders F. Rasmussen gerne. Marianne Jelved En gennemgang af de citerede po- Bent Bendtsen litikere viser, at SFs formand, Holger K. Nielsen, er den mest citerede politiker - nøjagtig som det er tilfældet i den skrevne Mogens Camre presse. En nærmere citat-analyse viser Keld Albrechtsen dog, at de elektroniske medier i langt høj- Claus Larsen-Jensen pct. ere grad end den skrevne presse fokuserer på de deltagere i ØMU-kampagnen, der 0 5 10 15 20 25 30 har deres gang på Christiansborg. Nej-si- TV2 gerne fra henholdsvis Junibevægelsen og Holger K. Nielsen Folkebevægelsen mod EU er væsentligt Poul Nyrup Rasmussen mindre citerede i de elektroniske medier Marianne Jelved end i den skrevne presse. Dette opvejes til Anders F. Rasmussen dels af, at Pia Kjærsgaard og Kristian Thu- Claus Larsen-Jensen lesen Dahl i de elektroniske medier i hø- jere grad får lov til at repræsentere nej- Pia Kjærsgaard kampagnens synspunkter. De to ledere af Jann Sjursen Dansk Folkeparti er især ofte citeret på Bendt Bendtsen TV2. Sammenlignet med avisernes Jørn Jespersen pct. ØMU-dækning får både udenrigsminister 0 5 10 15 20 25 30 Niels Helveg Petersen og den konservati- euro-modstander euro-tilhænger ve partileder Bent Bendtsen en ganske Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen. fremtrædende position i den elektroniske ØMU-journalistik. Den socialdemokrati- ske ØMU-general, Henrik Dam Kristen-

Nr. 25 26. juni 2000 3 Mm Ugebrevet MANDAG Morgen

Sådan er kortlægningen lavet

Kortlægningen af de elektroniske mediers ØMU-dækning er foretaget på baggrund af en data- base-udkørsel udført af medieovervågnings-virksomheden Observer. Oplysningerne om de enkelte indslag indeholder en kort beskrivelse af udsendelsens indhold, en opregning af de interviewede personer samt dato og tidspunkt for udsendelsen. Kortlægningen er foretaget på baggrund af disse oplysninger. Mandag Morgen har altså ikke gennemset/lyttet de enkelte indslag. Af samme årsag er kategoriseringen af indslagene i emner mindre detaljeret end i sidste uges kortlægning af den skrevne presse, hvor Ugebrevet havde gennemlæst samtlige artikler. Definitionen af de forskellige kategorier findes beskrevet på Ugebrevets hjemmeside: www.mm.dk.

sen, er også højere på listen hos de elektroniske medier, men er stadig overraskende langt nede i forhold til øvrige politikere. Til gengæld er finansminister Mogens Lykketoft noget oftere citeret om ØMU-spørgsmål i de elektroniske medier, hvor han i det store billede er fraværende i den skrevne presse. Mere detaljerede oplysninger om Mandag Morgens kortlægning af de elektroniske mediers ØMU-dækning kan findes på Ugebrevets hjemmeside www.mm.dk. Ugebrevet fortsætter efter ferien kortlægningen af den danske presses ØMU-dækning frem til folkeaf- stemningen den 28. september.

Ole Vigant Ryborg [email protected]

4 Nr. 25 26. juni 2000