VÆR D A T

HIMMELSK KOMEDIE retfolkene og landsbyens fordomsfulde præsenterede sit halvt færdige manu­ småborgere skal forenes ved hjælp af et skript (altså uden dialog) til Englegård. Englegård (Ånglagård), Sverige 1992. I & M: stort show i byens kirke. Netop dén Nutley fandt istedet den uafhængige Colin Nutley. F: Jens Fischer. K: Perry Schaf- scene er yderst vigtig da det er her til­ producent Lars Jonsson i Gøteborg; ud fer. Mu: Bjorn Isfålt. Kost: Sven Lundén. Sc: Ulla Herdin. P: Lars Jonsson. skueren skal overbevises om at for­ over produktionsstøtte fra Svt, Nrk, DR, Medv.: Helena Bergstrom, Rickard Wolf, domme er til for at blive nedbrudt, at Det svenske filminstitut og Nordisk film Sven Wollter, Viveka Seldahl, Per Oscarsson. den lille racisme kan erstattes med re­ - & tv-fond, endte Jonsson og Nutley Længde: 120 min. Import: Warner & Metro- spekt, kort sagt at byens intolerance med at skyde en betragtelig privatsum i norne. Premiere 23.07.93. over for Fanny og Zac lægges på hylden filmen. en gang for alle. Med Nutleys håndtering Til gengæld for den tabte guldgrube ngelske Colin Nutley er instruktø­ overbevises vi næppe, da det forventede har Svensk Filmindustri kunnet glæde ren for hvem det er lykkedes at få klimaks aldrig indtræder. Det er som om sig over billetindtægterne fra sine mange hele det svenske folk til at grine af sig filmen ikke selv tror på foreningen af biografsale der har spillet Englegård for selv og sine fordomme. I sin vellavede parterne. Indirekte forstår vi dog at by­ fulde huse - den mest sete svenske film nye komedie, skarptegner han reaktions­ ens beboere vælger at acceptere Fanny til dato. Også i Danmark har filmen gået mønstret i en svenk landsby der får og hendes livsstil (bortset fra den små- godt, hvilket importøren nok havde en uventet besøg af nogle mærkelige frem­ gale købmand, der ender som synde­ anelse om ved at udsende den i 11 ko­ mede fra storbyen. buk). Denne halve løsning, denne uvilje pier - den største danske satsning no­ De fremmede er den tjekede Fanny mod at konkretisere foreningen kan gensinde på en svensk film’ meddeler og hendes rå ven Zac, unge, læderklædte skyldes frygt for dermed at bremse fil­ pressematerialet. og på motorcykel, samt deres venner, mens fortsatte udvikling i og med at ho­ Den tidligere tv-producer er nok der for de lokale mest af alt ligner en vedintrigen lukkes. ukendt i sit hjemland, men efter ti års flok junkier. Imidlertid er Fanny og Zac Til gengæld trænger to andre under­ arbejde i Sverige betragtes Colin Nutley anderledes varme og tiltalende end de plots sig på. Dels den lokale proprietær som den mest svenske af broderlandets først giver indtryk af. Og den brogede Flogfålts forsøg på at købe Fanny ud for instruktører, og han bliver ofte rådspurgt samling af venner viser sig at være caba- at få fat i den værdifulde skov, dels Fan­ om sin mening om svenske forhold. Med retkunstnere, udenlandske kolleger til nys forsøg på at finde den fader hun al­ sin næste film Sista dansen, der både ind­ Fanny og Zac. Fannv har inviteret dem drig har kendt. Desværre svinger Fannys spilles i Sverige og England, vil han dog op til Ånglagård, et landsæde med tilhø­ søgen et par gange over i alvorlige, halv­ forsøge at ændre retning for ikke at blive rende skov i det vestlige Sverige hun ne­ sentimentale situationer der ikke står sat i bås, ligesom han ind imellem laver top har arvet fra sin morfar. godt sammen med den øvrige komedie. reklamespots. I filmens begyndelse, få minutter efter Og er opklaringen af hendes problem Drømmen om at rejse til Hollywood at have skrevet sit testamente, omkom­ (hvormed de to handlingstråde forbin­ og få succes lader han Lasse Hallstrom mer morfaderen ved en tragikomisk des) ikke inspireret af Pagnols Kilden i og Bille August om at have, og samtidig ulykke. Hele vejen igennem er det alvor­ Provence? I hvert fald viser Flogfålt sig at giver det ham selv mere spillerum i Sve­ lige løst op med situationernes indbyg­ være det fædrende ophav til Fanny, så rige. Det amerikanske producentvælde gede, ufrivillige humor, som Nutley er hans sammenbidte kamp for at overtage tiltaler ikke Nutley, i stedet håber han at god til at indfange, ligesom de forstok­ hendes arvegård og værdifulde jord får kunne lave svenske film der går godt kede indbyggeres hemmelige laster og pludseligt nyt perspektiv. Fru Flogfålt også i udlandet. Til februar/marts-udga- motiver fint udnyttes. Vi har præsten, (som altså ikke er Fannys moder...) ven af Chaplin siger han: 'Sverige er et der synger letfærdige sange til sy-aft- kendte til sandheden, og hedes grund til godt sted, på den måde at instruktøren nerne med byens kvinder, købmanden, at lede an i bandlysningen af de frem­ har stor indflydelse, han har 'last cut’. In­ der ser pornofilm i baglokalet, advoka­ mede er hermed forståelig. Den lykke­ struktørens stilling her skyldes i høj grad ten, der tager selskabsdans lige så alvor­ lige løsning bliver at Flogfålt køber jor­ mennesker som Bergman’. Til gengæld ligt som sin bestilling, alt imens sladder den med skoven mens Fanny beholder er Nutley ked af den skygge, som Berg­ og intriger florerer. huset, så hun har et sted at vende til­ man synes at kaste over sine svenske Colin Nutley er altid på vagt overfor bage til mellem turnéerne. amagere, der ikke føler at være i stand skuespillere, der oplæser deres replikker, til at leve op til mesterens standard. så han forfatter sine manuskripter uden Inspiration fra TV Måske skal der netop udlændinge til, dialog. I den praktiske instruktion be­ Englegård er inspireret af Nutleys tv-do- selv om hverken Rumle Hammerichs nytter han en særlig improvisationstek­ kumentarprogram Dår rosor aldrig dor fra pseudothriller Sort Lucia og da slet ikke nik, hvor han ofte kun lader én af sku­ 1986 om byen Liared i Våstergotland. Sune Lund Sørensens fladpandede ko­ espillerne vide hvad der skal siges eller Desuden har Nutley med held beskre­ medie Joker bringer svensk film nogen ske i en bestemt scene. De andre aktører vet svenskens sind i sine to tidligere vegne. Til Chaplin siger Nutley videre: er til gengæld klar over at så længe ka­ svenske spillefilm, Nionde kompaniet 'Svenskerne kan acceptere Mit smukke meraet kører skal de spille, lige meget (1988) og Black Jack (1990). De blev pro­ vaskeri og Bagdad Café, men når det gæl­ hvad der sker, og resultatet skulle angi­ duceret af Svensk Filmindustri og har der den hjemlige film kræves der 1800- veligt blive mere 'frit' skuespil. været genstand for en mindre disput tal og selvmord for at det regnes som Måske var det improvisationerne, mellem instruktør og producent. Nutley ku nst. Det er tragisk'. - Er Colin Nutley som svigtede i et af de helt centrale øje­ mener at begge film har givet overskud, talentet der skal puste nyt liv i skandi­ blikke; Nutley og hans faste klipper mens Waldemar Bergendahl fra SF me­ navisk underholdningsfilm? Perry Schatter kom mer i hvert fald alt for ner at vide det modsatte. Så SF havde hurtigt ud af den nøglescene, hvor caba- ikke længere fidus til Nutley, da han O le Steen Nilsson

4 9 LIVET SOM EN ØREDØVENDE REALITET REMAKE

Lydbilleder. En video produceret af Dola Kodenavn: Nina (The Assassin/Point of No Bonfils for Statens Filmcentral med støtte fra Return), USA 1993. I: John Badham. P: Art det Danske Filmværksted, 1992. Instruktion Linson. F: Michael Watkins. Kl: Frank Mor- og manuskript: Dola Bonfils. Lyd: Christian riss. MU: Hans Zimmer. Medv: Bridget Skeel. Billledmix: Ulrik al Brask. Distribution: Fonda, Gabriel Byrne, Anne Bancroft, Der- Statens Filmcentral. mot Mulroney, Harvey Keitel.

n særlig maskine er nu for alvor rockmusikken er der en fladpandet gjort til fast inventar i Hollywood- / tradition for at synge om tournélivet, studierne. Ved at indføre en europæisk mens vi i de levende billeders verden film i den ene ende af maskinen kan egentlig godt kunne være tjent med man trække en amerikansk remake ud i flere værker, der reflekterer direkte over den anden ende. Dette praktiske arran­ mediet og håndværket. Dola Bonfils, der gement viste rigtig sin duelighed da den er en af vore fineste dokumentarfilmere, efter giver Graham Naylor fra DTH et amerikanske Tre mcend og en baby (1987) har med sit projekt dels søgt at ind­ indblik i lydenes bevægelsesmønstre, indspillede ikke mindre end $ 250 mio. kredse begrebet lyd i al almindelighed, også kaldet akustik. Smertegrænsen nås i verden over. dels, som hun redegør for i videoens portrættet af Erik Borup Andersen, der Warner Brothers har haft den særdeles meget fine speak, søgt at genfinde sin lider af tinnitus, en sygdom der karakte­ vellykkede franske Nikita (1990) i maski­ egen lydhørhed og skærpe opmærksom­ riseres ved konstant hylen for ørerne. nen, og ud er kommet Kodenavn: Nina, på heden inden for et håndværk, hvor sans­ Her eksisterer stilheden kun i erindrin­ papiret instrueret af John Badham. Hi­ ningen er blevet rutine. Denne sonde­ gen, og for virkelig at anskueliggøre situ­ storien er den samme, om pigen som ef­ ring er så gennemført i et for instruktø­ ationen er hele sekvensen underlagt en ter mordet på en politimand kan vælge ren relativt nyt medie, videoens, hvor høj og ubarmhjertig hyletone, der kom­ mellem døden eller at arbejde som leje­ redigeringen er foretaget i tæt sammen­ mer fra det apparat, som giver patien­ morder for statsapparatet. Hun vælger arbejde med Ulrik al Brask, der har rod i tens indre hyletone svar på tiltale og det sidste og går igennem en lang oplæ­ videoværkstedet Trekanten, og som var dermed giver ham mulighed for at få lidt ringsperiode, før hun bliver sluppet ud på blandt de første, der gik radikalt til nattesøvn. Ganske håndfast pædagogik, sin spændende, dødelige mission. Det er værks med videomediet herhjemme. der nok skal få publikum til at lette i en god historie, og det lever den ameri­ Denne kobling af sober dokumenta­ sæderne. Herfra klippes til den franske kanske udgave højt på - kun det. Eneste risme og heftigt billedstormeri tegner vi­ læge og hørespecialist Alfred Tomatis, aktør, der har noget at byde på, er solide, deoen på godt og ondt. Når billedmani­ der arbejder med mennesker, hvis pro­ irske Gabriel Byrne (For rigets sikkerhed) i pulationerne formår at gå i dialog med blemer stammer fra defekter i hørelsen. rollen som Bridget Fondas opdrager. indholdet er resultatet kraftfuldt, på sine Behandlingen henvender sig også til sku­ Modsat har hun blot sit søde, lidt sarte steder af nærmest magisk karakter, men espillere, sangere og andre, der kan smil at gøre godt med. Resten af tiden ind imellem griber effekterne forstyr­ drage nytte af en bedre balance mellem kan man så lede efter de kameravinkler rende ind og man aner konturerne af et hørelsen, stemmen og kroppen. Endelig som 'skamløst' er blevet kopieret direkte visuelt overkill. Videoen er kædet sam­ præsenteres en tekst af Bruce Chatwin af, og måske ærgre sig over at Luc Besson men af seks forskellige sekvenser, der på italiensk i en lidt uforløst sekvens af i sidste øjeblik blev sat af projektet. alle beskæftiger sig med mennesker og mere filosofisk karakter, hvor speaken instanser, der har et særligt forhold til runder af med at tale om 'en længsel til­ lyd. Prologen viser overvågningskame­ bage til et liv, der var et mysterium, som raer og monitorer, mens speaken anfæg­ skulle opleves, ikke et projekt, der skulle ter billedernes tavshed, hvorefter den klares', en sentens, der er kendetegnende døve Michael selvbevidst fortæller om for videoens på en gang enkle og dybsin­ et liv uden lydens dimension, hvor der dige toneleje. Der afsluttes med en hen­ kommunikeres med mundaflæsning og visning til Bo Holten, hvis flerstemmig­ tegn- og kropssprog. Komponisten Bo hed og fluktuation også er videoens bæ­ Holten taler om polyfoni, flerstemmig­ rende princip, og dermed afrundes et hed og musikken som en strøm, hvori projekt, der med poetisk kraft og ratio­ mennesket frit kan fluktuere, udtrykt i nel tanke får præsenteret sit vanskelige En duft a f penge præcise vendinger, der plæderer for en materiale uden løftede pegefingre. 'Sans­ Ideen bag en genindspilning er næsten aktiv og åbensindet indgang til musik, ja ning og forståelse kan ikke skilles ad. Re­ for oplagt. Man finder en film der er en det er lige før man hører ordet bevidst­ lationen mellem elementerne opstår i succes i sit hjemland, det alene er et hedsudvidende. Dola Bonfils’ speak taler tilskuerens oplevelse, forestillinger og godt samtaleemne i filmproducerkredse. om sangen som det, 'der snor sig forbi erindringer’, som Dola Bonfils selv anfø­ Prisen for reklame-rettigheder beløber den rationelle eftertanke, ind i det for­ rer i filmens folder, der også indeholder sig til mellem 100.000 og 1 mio. dollars, svarsløse’, en ganske smuk omskrivning viise ord fra K.E. Løgstrup, Bruce Chatwin hvilket er mindre end omkostningerne af musikkens forføreriske karakter. Smuk m.fl. Ikke alene en flot dokumentar, men ved at udvikle et spillefilmsprojekt helt er også beskrivelsen af de skibbrudnes også et prisværdigt forsøg på, at ind­ fra bunden. Og dertil kommer at penge- mayday, der måske, måske ikke besvares. lemme eksperimenterende billeder i en mændene hjemme i Hollywood, vha. Radio Lyngby, der betjener søens folk, genre, der formmæssigt ikke plejer at originalen, på forhånd kan se om ideen aflyttes og affflmes, og får fortalt sin hi­ gøre det store væsen afsig. fungerer. For nylig har både Kodenavn: storie ved hjælp af de indkomne signaler K im Foss. Nina, Sommersby (efter Daniel Vignes og nødråb, der knap kommenteres. Der­ Martin Guerres hjemkomst, Frankrig 1983)

50 og især En duft af kvinde (efter Dino Risis T J E K italienske komedie fra 1974) givet over­ skud i det nye hjemland. En række værker, der i mange tilfælde Much Ado About Nothing (Stor ståhej for Vilde nætter (Les Nuits fauves). Frankrig har opnået status som kulturelt folkeeje i ingenting). USA 1993.1: Kenneth Brannagh. 1992.1: Cyril Collard. En komedie fra 1598 udgør forlægget, og fil­ Italien, er på det seneste blevet købt af Prologen etableres ved en marokansk ruin matiseringens talte dialog er, om end i be­ oplevet i 80’erne, hvor aids-smitten rimelig­ amerikanske filmselskaber med henblik skåret udgave, Shakespeares originale. vis er sket. Intethedsfornemmelsen er garne­ på eventuel genindspilning, meddeler det Handlingen kan sagtens sige dagens til­ ret af symbolistisk parisisk Baudelaire-stem- italienske blad Panorama. Al Pacino som skuer noget om uforeneligheden mellem ninger før solopgang. Collards delvis selvbi­ erstatning for Vittorio Gassman, der i kærlighed og mistro til ens næste. Men må­ ografiske film giver endnu mere end roma­ ske har britiske Brannagh haft for meget at nen (udgivet af Borgen) fornemmelsen af 1975 vandt førsteprisen i Cannes for ho­ se til med at sætte sig selv i scene som medlemskab af livet uden deltagelse. Den vedrollen i Duften af kvinde, var kun en stykkets hovedperson Benedick, der i et sol- evidente uansvarlighed er motiveret i en forsmag; interessen strækker sig fra nu beskinnet Toscana kan løbe af med den ekstrem dødsbevidst følsomhed og den er klassiske film fra 60’erne med bl.a. skønne og svært opnåelige Beatrice (Emma ærlig nok, eminent gennemspillet af Collard Thompson). For bortset fra den medrivende selv. Han har vedvarende liv i øjnene skønt Gassman, Mastroianni, Ugo Tognazzi og flotte åbningssekvens er de rent filmiske kroppen får sår. Filmen ligger under for en Gian Maria Volonté, til senere succeser af kvaliteter desværre beskedne. Kombinatio­ selvimponerethed og anstrengte småkriste- eller med Tornatore, Benigni og Ornella nen af eksteriørscener og filmiske virkemid­ lige allusioner. Der er en sjælden sans for Muti. Hollywood rækker også ud efter de ler (steadycam m.v.) er bundet op på mono­ nærhed, der bl.a. effektivt markeres ved sy­ logerne, og fiktionens verden er styret af tra­ geplejersken der behandler uden handsker. nyeste strømninger - det omfatter den ditionelle teaternormer. Resultatet er en fil­ De udvendige melodramatiske effekter neo-neorealistiske Mery per sempre af matisering der ikke har turdet slippe sit hæmmer inderligheden i helheden. Marco Risi fra Italien, ligesom spanske oprindelige medium. OSN CN Almodovar er kommet i oversættelses­ Lige på kornet (In the Line of Fire) USA maskinen med Kvinder på randen af et 1993.1: Wolfgang Petersen. nervøst sammenbrud og Bind mig, elsk mig. En af de mere originale overvejelser i 30- TriStar har endog erhvervet rettighe­ året for mordet på præsident Kennedy er, om det kunne være forhindret. Havde den derne til Roulez jeunesse af Jacques Fan­ nærmeste Secret Service agent reageret sten før filmens premiere i Frankrig. Må­ 7/10 sekund hurtigere, kunne han måske ske spiller selskabet højt spil, for det er være kommet imellem. Det har plaget ham ikke hver gang at genindspilninger løn­ lige siden, og nu kommer han i samme situ­ ation igen. Bortset fra at John Malkovich ner sig. Sporløst forsvundet [The Vanishing, som attentatmanden er så psykopatisk, at 1993) skulle være et eksempel på det han advarer agenten - for at gøre det mere spændende for sig selv og ikke mindst for tilskueren. Det gør også historien ret forudsi­ gelig til og med den klassisk Griffith’ske last minute rescue, men der fortælles effektivt og med gode detaljer. F.eks. en elskovsscene, Roser og Persille. Danmark 1993. I: Eddie hvor afklædningen vises i gulvhøjde med et Thomas Petersen. M: Vibeke Steinthal. F: regnvejr af erhvervets håndjern, våben m.v. Dirk Bruel. Medv.: Søren Pilmark, Marianne Clint Eastwood har skruet helt op for char­ Mortensen, Søren Spanning, Jannie Faur- men med den hånligt vrængende mund helt schou, Henning Moritzen. tilbage fra spaghetti-tiden (Morricone styrer Eddie Thomas Petersen debuterede med derfor også musikken) og skævt grin, når Springflod, en sympatisk og særdeles lav­ han ’mandschauvenistisk’ driller sin kvinde­ mælt og nænsomt fortalt historie om ung lige kollega. KS sidste; Variety konstaterer nemlig, at Ge­ kærlighed mellem ulige parter. I sin nye film er han rykket op i generationerne og skildrer orge Sluizers originale nederlandske ver­ Sort Lucia (Svart Lucia). Sverige 1993. I: lavmælt den vanskelige kærlighed mellem Rumle Hammerich. sion (Spoorloos, 1988) indspillede 40-årige fraskilte: han arbejdsløs optiker og Den danske instruktør Rumle Hammerich 800.000 dollars i USA, mens hans eget melankolsk fritidsmusiker, hun damefrisør, et har åbenbart vilje til at udvikle sig til en livstykke og deltidskæreste med den inter­ remake for Fox til sammenligning kun er svensk levebrødsinstruktør. Der er intet origi­ nationalt omkringfarende forretningmand nået op på sølle 14 mio. dollars. I dette nalt eller nødvendigt i Svart Lucia. Det er en Jørgen med tegnebogen i orden. verbalt erotisk nyfigen ungdomsthriller med tilfælde kunne Kiefer Sutherland og Jeff Filmen vrimler med søde, charmerende, anstrengt professionalisme i montage, un­ Bridges ikke hive en ordentlig fortjeneste veliagttagne enkeltscener, der viser talent for derscoring og lydmixning, der dermed virker at fange den pudsige detalje. Men den i land. Men samtidig må vi konstatere, at påfaldende fremfor organisk. Indledningsvis mangler et overordnet centrum og bliver for kopien blot er en børnevenlig udgave, overtones en faretruende fuldmåne til en langsom og distræt causerende ud i sidehi­ iøvrigt ikke fortællebaseret 'dørspion’. Den frataget forlæggets muldsorte finale. storier. Er filmens mange bifigurer som hen­ påtagende professionalisme gør faktisk fil­ Set med kritikerøjne står vi her over­ tet ud af folkekomedien, så har de her allige­ men uvedkommende. CN for problemets kerne: en god film bliver vel fået mere farve og fylde gennem en nænsom betragter, der dog både får detaljer ikke bedre af at blive genindspillet. Jeg Jennifer. Det 8. offer (Jennefer 8) USA og sidehistorier til at hænge alt for smukt ar­ 1992.1: Bruce Robinson. vil tillade mig at sige det så enkelt. Bli­ rangeret sammen og så alligevel lader dem Filmen kører på desillusioneret mainstream, ver en genindspilning (af en god film) være for perifere for helheden, der er farvet men ved ikke rigtigt hvad den vil. Den er ikke godt ind i dansk melankoli og værthusvarme måske netop ikke lavet for genindspil­ en god opdateret politifilm, hvor desillusio­ a la Man sku’ være noget ved musikken. ningens egen skyld? Daniel Vigne er nen er pinlig radikal som i fx. Bad Lieutenant. Filmen, der er en fifty-fifty produktion, co- Der er intet belæg for serial killerfilm - syns­ ifølge Variety tilfreds med Warner Brot­ produceret med TV 2 og også sendes i se­ vinklen er politimandens (Andy Garcia). Alt i hers’ Sommersby; men med god ret un­ rie-format, kan måske have skitsere nogle alt en efterforsknings- og actionmovie med muligheder for den plagede fifty-fifty-ordning drer han sig over amerikanernes store stedvis pænt gennemført mytologisk kruk - men også vise sig at være en advarsel om lyst til at skabe noget, der allerede er især via skikkelsen St. Anne (John Malko­ det TV/film-samarbejde som mere og mere vich) og et rimeligt, lidt klichépræget portræt skabt, når der samtidig er så mange gode pustet op som branchens økonomiske løs­ af den virkeligt livstrætte 90’er-strømer. historier, som ikke er blevet fortalt. ning. Ole Steen Nilsson CN DN

51