VÆR D A T HIMMELSK KOMEDIE retfolkene og landsbyens fordomsfulde præsenterede sit halvt færdige manu­ småborgere skal forenes ved hjælp af et skript (altså uden dialog) til Englegård. Englegård (Ånglagård), Sverige 1992. I & M: stort show i byens kirke. Netop dén Nutley fandt istedet den uafhængige Colin Nutley. F: Jens Fischer. K: Perry Schaf- scene er yderst vigtig da det er her til­ producent Lars Jonsson i Gøteborg; ud fer. Mu: Bjorn Isfålt. Kost: Sven Lundén. Sc: Ulla Herdin. P: Lars Jonsson. skueren skal overbevises om at for­ over produktionsstøtte fra Svt, Nrk, DR, Medv.: Helena Bergstrom, Rickard Wolf, domme er til for at blive nedbrudt, at Det svenske filminstitut og Nordisk film Sven Wollter, Viveka Seldahl, Per Oscarsson. den lille racisme kan erstattes med re­ - & tv-fond, endte Jonsson og Nutley Længde: 120 min. Import: Warner & Metro- spekt, kort sagt at byens intolerance med at skyde en betragtelig privatsum i norne. Premiere 23.07.93. over for Fanny og Zac lægges på hylden filmen. en gang for alle. Med Nutleys håndtering Til gengæld for den tabte guldgrube ngelske Colin Nutley er instruktø­ overbevises vi næppe, da det forventede har Svensk Filmindustri kunnet glæde ren for hvem det er lykkedes at få klimaks aldrig indtræder. Det er som om sig over billetindtægterne fra sine mange hele det svenske folk til at grine af sig filmen ikke selv tror på foreningen af biografsale der har spillet Englegård for selv og sine fordomme. I sin vellavede parterne. Indirekte forstår vi dog at by­ fulde huse - den mest sete svenske film nye komedie, skarptegner han reaktions­ ens beboere vælger at acceptere Fanny til dato. Også i Danmark har filmen gået mønstret i en svenk landsby der får og hendes livsstil (bortset fra den små- godt, hvilket importøren nok havde en uventet besøg af nogle mærkelige frem­ gale købmand, der ender som synde­ anelse om ved at udsende den i 11 ko­ mede fra storbyen. buk). Denne halve løsning, denne uvilje pier - den største danske satsning no­ De fremmede er den tjekede Fanny mod at konkretisere foreningen kan gensinde på en svensk film’ meddeler og hendes rå ven Zac, unge, læderklædte skyldes frygt for dermed at bremse fil­ pressematerialet. og på motorcykel, samt deres venner, mens fortsatte udvikling i og med at ho­ Den tidligere tv-producer er nok der for de lokale mest af alt ligner en vedintrigen lukkes. ukendt i sit hjemland, men efter ti års flok junkier. Imidlertid er Fanny og Zac Til gengæld trænger to andre under­ arbejde i Sverige betragtes Colin Nutley anderledes varme og tiltalende end de plots sig på. Dels den lokale proprietær som den mest svenske af broderlandets først giver indtryk af. Og den brogede Flogfålts forsøg på at købe Fanny ud for instruktører, og han bliver ofte rådspurgt samling af venner viser sig at være caba- at få fat i den værdifulde skov, dels Fan­ om sin mening om svenske forhold. Med retkunstnere, udenlandske kolleger til nys forsøg på at finde den fader hun al­ sin næste film Sista dansen, der både ind­ Fanny og Zac. Fannv har inviteret dem drig har kendt. Desværre svinger Fannys spilles i Sverige og England, vil han dog op til Ånglagård, et landsæde med tilhø­ søgen et par gange over i alvorlige, halv­ forsøge at ændre retning for ikke at blive rende skov i det vestlige Sverige hun ne­ sentimentale situationer der ikke står sat i bås, ligesom han ind imellem laver top har arvet fra sin morfar. godt sammen med den øvrige komedie. reklamespots. I filmens begyndelse, få minutter efter Og er opklaringen af hendes problem Drømmen om at rejse til Hollywood at have skrevet sit testamente, omkom­ (hvormed de to handlingstråde forbin­ og få succes lader han Lasse Hallstrom mer morfaderen ved en tragikomisk des) ikke inspireret af Pagnols Kilden i og Bille August om at have, og samtidig ulykke. Hele vejen igennem er det alvor­ Provence? I hvert fald viser Flogfålt sig at giver det ham selv mere spillerum i Sve­ lige løst op med situationernes indbyg­ være det fædrende ophav til Fanny, så rige. Det amerikanske producentvælde gede, ufrivillige humor, som Nutley er hans sammenbidte kamp for at overtage tiltaler ikke Nutley, i stedet håber han at god til at indfange, ligesom de forstok­ hendes arvegård og værdifulde jord får kunne lave svenske film der går godt kede indbyggeres hemmelige laster og pludseligt nyt perspektiv. Fru Flogfålt også i udlandet. Til februar/marts-udga- motiver fint udnyttes. Vi har præsten, (som altså ikke er Fannys moder...) ven af Chaplin siger han: 'Sverige er et der synger letfærdige sange til sy-aft- kendte til sandheden, og hedes grund til godt sted, på den måde at instruktøren nerne med byens kvinder, købmanden, at lede an i bandlysningen af de frem­ har stor indflydelse, han har 'last cut’. In­ der ser pornofilm i baglokalet, advoka­ mede er hermed forståelig. Den lykke­ struktørens stilling her skyldes i høj grad ten, der tager selskabsdans lige så alvor­ lige løsning bliver at Flogfålt køber jor­ mennesker som Bergman’. Til gengæld ligt som sin bestilling, alt imens sladder den med skoven mens Fanny beholder er Nutley ked af den skygge, som Berg­ og intriger florerer. huset, så hun har et sted at vende til­ man synes at kaste over sine svenske Colin Nutley er altid på vagt overfor bage til mellem turnéerne. amagere, der ikke føler at være i stand skuespillere, der oplæser deres replikker, til at leve op til mesterens standard. så han forfatter sine manuskripter uden Inspiration fra TV Måske skal der netop udlændinge til, dialog. I den praktiske instruktion be­ Englegård er inspireret af Nutleys tv-do- selv om hverken Rumle Hammerichs nytter han en særlig improvisationstek­ kumentarprogram Dår rosor aldrig dor fra pseudothriller Sort Lucia og da slet ikke nik, hvor han ofte kun lader én af sku­ 1986 om byen Liared i Våstergotland. Sune Lund Sørensens fladpandede ko­ espillerne vide hvad der skal siges eller Desuden har Nutley med held beskre­ medie Joker bringer svensk film nogen ske i en bestemt scene. De andre aktører vet svenskens sind i sine to tidligere vegne. Til Chaplin siger Nutley videre: er til gengæld klar over at så længe ka­ svenske spillefilm, Nionde kompaniet 'Svenskerne kan acceptere Mit smukke meraet kører skal de spille, lige meget (1988) og Black Jack (1990). De blev pro­ vaskeri og Bagdad Café, men når det gæl­ hvad der sker, og resultatet skulle angi­ duceret af Svensk Filmindustri og har der den hjemlige film kræves der 1800- veligt blive mere 'frit' skuespil. været genstand for en mindre disput tal og selvmord for at det regnes som Måske var det improvisationerne, mellem instruktør og producent. Nutley ku nst. Det er tragisk'. - Er Colin Nutley som svigtede i et af de helt centrale øje­ mener at begge film har givet overskud, talentet der skal puste nyt liv i skandi­ blikke; Nutley og hans faste klipper mens Waldemar Bergendahl fra SF me­ navisk underholdningsfilm? Perry Schatter kom mer i hvert fald alt for ner at vide det modsatte. Så SF havde hurtigt ud af den nøglescene, hvor caba- ikke længere fidus til Nutley, da han O le Steen Nilsson 4 9 LIVET SOM EN ØREDØVENDE REALITET REMAKE Lydbilleder. En video produceret af Dola Kodenavn: Nina (The Assassin/Point of No Bonfils for Statens Filmcentral med støtte fra Return), USA 1993. I: John Badham. P: Art det Danske Filmværksted, 1992. Instruktion Linson. F: Michael Watkins. Kl: Frank Mor- og manuskript: Dola Bonfils. Lyd: Christian riss. MU: Hans Zimmer. Medv: Bridget Skeel. Billledmix: Ulrik al Brask. Distribution: Fonda, Gabriel Byrne, Anne Bancroft, Der- Statens Filmcentral. mot Mulroney, Harvey Keitel. n særlig maskine er nu for alvor rockmusikken er der en fladpandet gjort til fast inventar i Hollywood- / tradition for at synge om tournélivet, studierne. Ved at indføre en europæisk mens vi i de levende billeders verden film i den ene ende af maskinen kan egentlig godt kunne være tjent med man trække en amerikansk remake ud i flere værker, der reflekterer direkte over den anden ende. Dette praktiske arran­ mediet og håndværket. Dola Bonfils, der gement viste rigtig sin duelighed da den er en af vore fineste dokumentarfilmere, efter giver Graham Naylor fra DTH et amerikanske Tre mcend og en baby (1987) har med sit projekt dels søgt at ind­ indblik i lydenes bevægelsesmønstre, indspillede ikke mindre end $ 250 mio. kredse begrebet lyd i al almindelighed, også kaldet akustik. Smertegrænsen nås i verden over. dels, som hun redegør for i videoens portrættet af Erik Borup Andersen, der Warner Brothers har haft den særdeles meget fine speak, søgt at genfinde sin lider af tinnitus, en sygdom der karakte­ vellykkede franske Nikita (1990) i maski­ egen lydhørhed og skærpe opmærksom­ riseres ved konstant hylen for ørerne. nen, og ud er kommet Kodenavn: Nina, på heden inden for et håndværk, hvor sans­ Her eksisterer stilheden kun i erindrin­ papiret instrueret af John Badham. Hi­ ningen er blevet rutine. Denne sonde­ gen, og for virkelig at anskueliggøre situ­ storien er den samme, om pigen som ef­ ring er så gennemført i et for instruktø­ ationen er hele sekvensen underlagt en ter mordet på en politimand kan vælge ren relativt nyt medie, videoens, hvor høj og ubarmhjertig hyletone, der kom­ mellem døden eller at arbejde som leje­ redigeringen er foretaget i tæt sammen­ mer fra det apparat, som giver patien­ morder for statsapparatet. Hun vælger arbejde med Ulrik al Brask, der har rod i tens indre hyletone svar på tiltale og det sidste og går igennem en lang oplæ­ videoværkstedet Trekanten, og som var dermed giver ham mulighed for at få lidt ringsperiode, før hun bliver sluppet ud på blandt de første, der gik radikalt til nattesøvn.