Strategi 2010 Qaasuitsup Kommunia QAASUITSUP KOMMUNIA

Strategi 2010 er udarbejdet af Qaasuitsup Kommunia.

Arbejdet med strategien er fulgt af en sparringsgruppe med repræsentanter fra de kommunale direktørområder, museerne og Destination Avaanaa.

Grafisk layout og redigering: Hanna Rehling, Mads Bang og Thomas Gaarde Madsen

Fotos: Qaasuitsup Kommunia, Hanna Rehling, Thomas Gaarde Madsen

Tryk: Chronografisk A/S

Ilulissat, oktober 2010 Indholdsfortegnelse

Forord 1 Vision 2 Udfordringer og muligheder 3 Strategi 2010 er udarbejdet af Qaasuitsup Kommunia. 100 drømme om fremtiden 4 Fra vision til handling 7 Erhvervsudvikling 8 Uddannelse 10 Bosætning og boliger 12 Kultur og identitet 14 Tryghed og det gode liv 16 Sundhed og forebyggelse 18 Infrastruktuir 20 Klima, miljø og natur 22 Kulturarv og bevaring 24 IT, demokrati og dialog 26

_ Forord

Hvert fjerde år skal kommunerne i Grønland Gå ind på www.qaasuitsup.gl, hvor du kan læse revidere deres kommuneplan. Som en del af mere. Her kan du downloade debathæftet og se planen skal der udarbejdes en planstrategi, der hvornår der afholdes borgermøder. udstikker en kurs for udviklingen og giver et overblik over kommunens fremadrettede aktivi- Der ligger mange udfordringer og en spænden- teter. de rejse foran os de næste par år. Det er vores håb, at denne strategi kan blive det nødvendige Strategien skal vise de store visioner for kom- redskab – vejviser, kort, hundepisk, tilråb - der munens fremtidige udvikling og samtidig være kan bringe hundeslæden og Qaasuitsup Kom- konkret og handlingsorienteret. Strategien er munia sikkert ind i fremtiden. det første skridt hen imod en ny samlet kommuneplan for Qaasuitsup Kommunia. Strategien er et meget vigtigt Med kommunesammenlægningen 1. januar redskab for fremtidens planlæg- 2009 har kommunerne fået et øget råderum og ning i Qaasuitsup Kommunia. overtaget en række vigtige opgaver fra Selv- Derfor håber vi at borgere, virk- styret. Fra 1. januar 2011 overtager kommu- somheder, foreninger og orga- nerne for eksempel også areal- og plankompe- tencen over det åbne land. nisationer vil deltage i debatten. Gå ind på www. qaasuitsup.gl og Dette stiller større krav til kommunernes plan- se hvornår der holdes borgermø- lægning og denne planstrategi er vores bud der og om hvordan du giver din på en bæredygtig, mere langsigtet strategi for mening til kende. planlægningen i Qaasuitsup Kommunia med helhedens interesser for øje. God læselyst. Qaasuitsup Kommunia har endnu ikke en samlet kommuneplan for den nye store kommune, På vegne af kommunalbestyrelsen men det skal vi have hurtigst muligt. Den nye kommuneplan vil blive udarbejdet på baggrund af de otte gamle kommuners kommuneplaner, den regionale udviklingsstrategi for nordregio- nen og denne planstrategi. Den vil ligge klar til offentlig høring i første halvdel af 2012 og skal Borgmester Jess Svane vedtages endeligt inden udgangen af 2012.

Der er i forbindelse med udarbejdelsen af strategien udført interviews med forskellige borgere i kommunen om deres drømme om fremtiden. Disse interviews har udstukket kursen for og givet inspiration til strategien.

Interviewsene findes i et seperat debathæfte i forbindelse med planstrategiens høringsproces.

Side: / Strategi 2010 Qaasuitsup Kommunia _ Vision

I denne strategi lægges der op til en målret- Visionen bygger på fire værdier, der markerer tet udvikling af Qaasuitsup Kommunia. Den nye det særlige ved Qaasuitsup Kommunia. De fire vision angiver retningen og ’succeskriterierne’ i værdier udspænder visonen for, hvad Qaasuit- årene fremover: sup Kommunia skal kendes - og elskes - for i fremtiden. Alle initiativer i kommunen skal kunne ses i sammenhæng med de fire værdier. Vision: De fire værdier i Qaasuitsup Kommunia er: I Qaasuitsup Kommunia er der plads til mange forskellige men- _ Fællesskab nesker, oplevelser og udvikling. _ Læring

I respekt for vores livsgrundlag _ Mangfoldighed

- den storslåede natur, de natur- _ Gæstfrihed lige ressourcer, den unikke kul- Qaasuitsup Kommunia ser fællesskab som en tur - skaber vi plads til nyt liv, del af vores kulturelle identitet. Det er igennem nye fællesskaber, en bæredygtig fællesskab, at vi får tryghed og motiveres til at tage ansvar. moderne udvikling og hinanden. Der skal være fokus på læring, for at kunne I verdens største kommune er der plads - plads drage nytte af de mange muligheder fremtiden til oplevelser, plads til udfoldelse, plads til men- vil bringe. nesker og fællesskaber, plads til at være menneske, plads til hinanden og plads til at leve det Nordvestgrønlands styrke ligger i mangfoldig- gode liv. Slogan: heden - vores enestående natur, årstidernes skiften, de naturlige ressourcer, oplevelsesmu- Qaasuitsup Kommunia: Plads til at leve lighederne, de levende kultursamfund. Den skal vi bevare og fastholde i fremtiden. Qaasuitsup Kommunia er en rummelig kommune både på et fysisk, men også menneske- Ved at fokusere på gæstfrihed kan vi bygge vi- ligt plan. dere på den traditionelle nordvestgrønlandske venlighed, varme og åbenhed. Visionen er det overordnede mål for Qaasuit- sup Kommunia, som alle andre politikker og indsatser sigter mod. Visionen handler grund- læggende om, hvad Qaasuitsup Kommunia skal leve af og prioritere i fremtiden. Men også om, hvordan man kan forene kommunens kræfter i udviklingen af kommunen.

Side: / Strategi 2010 Qaasuitsup Kommunia _ Udfordringer og muligheder

Strategi 2010 tager fat om de hovedspørgs- en række udviklingspotentialer, som vi kan mål, der bliver afgørende for kommunens bygge videre på i fremtiden. De væsentligste udvikling i fremtiden. Strategien indkredser konklusioner og iagttagelser er samlet neden- nogle problemer, der skal tages hånd om, og for.

Styrker, vi kan være stolte af Svagheder, vi må se i øjnene

- De naturlige ressourcer – naturen, lyset, - Mange ressourcesvage familier. landskaberne, dyrelivet. - En svag kommunal økonomi. - Gode muligheder for oplevelser i naturen. - En stor ledighed. - Uddannelsesmiljøerne. - For lille privat sektor. - En velfungerende turisme. - Demografiske skævheder med et stigen- - En meget stor befolkningsmæssig og kul- de antal ældre og faldende antal unge. turel mangfoldighed fra syd til nord. - Mangel på arbejdspladser. - Stor åbenhed, varme og gæstfrihed. - Mangel på uddannelsesmuligheder på hø- - Levende fællesskab i et aktivt forenings- jere niveau. liv, familien, netværk mv. - Lavt indkomstniveau. - Stor sammenhængskraft mellem indbyg- - Lavt uddannelsesniveau. gerne baseret på åbenhed, tillid, mv. - Perifer beliggendhed. - Bosætningsmuligheder, - gode tilbud til - Store geografiske afstande mellem kom- alle livsstile fra by til bygd. munens bosættelser. - Stolthed og en stærk vilje til overlevelse. - En stærk kulturel identitet.

Muligheder, vi kan udvikle Trusler, hvis vi ikke gør noget

- Offshore virksomhed - efteruddannelse - Befolkningsudviklingen vil blive yderligere og opgradering af arbejdsstyrken. skævvredet i de kommende 10-20 år med - Satsning på uddannelse, fastholdelse af en stigende andel af ældre. studerende og etablering af nye uddan- - Statslig centralisering. nelsesmiljøer, herunder særligt fokus på - Manglende økonomisk grundlag for ud- klima, kultur og samfund. vikling. - Satsning på en udvikling af turismen og - Risiko for at arbejdspladser i råstofsekto- ny bæredygtighedsturisme. ren udelukkende vil gå til tilkaldt arbejds- - Styrkelse af by- og bygdemiljøer. kraft. - Udnyttelse af et meget engageret for- - Øget udvandring fra kommunen til en an- eningsliv og de lokale ildsjæle. den region. - Teknologien giver nye muligheder for kommunikation over lange afstande.

Side: / Strategi 2010 Qaasuitsup Kommunia _ 100 drømme om fremtiden

I foråret og henover sommeren 2010 blev 100 mangel på uddannelsesmuligheder og oliekata- borgere spurgt om deres drømme og tanker strofer er nogle af de svar, de gav. om fremtiden i Qaasuitsup Kommunia. Fællesskab på tværs af byer Svarene har dannet grundlag for den politiske debat og været med til at sætte fokus og ud- Borgerne foreslår, at vi skal være bedre til at vælge emner i arbejdet med Strategi 2010. samarbejde mellem byerne og bygderne, for at øge fællesskabet i kommunen istedet for at Folderen ’100 drømme om fremtiden’ er et konkurrere. debathæfte, der er udgivet i forbindelse med Strategi 2010. Vi skal bruge fjernsyn og kommunens hjemmeside til at få fælles fodslag. Nogle tendenser fra undersøgelsen: Vi skal have fælles sportsarrangementer for Det gode liv i Qaasuitsup Kommunia hele kommunen.

Naturen - lyset og årstidernes skiften - er den Vi skal sørge for beskæftigelse og arbejdsplad- allerstørste værdi i de 100 borgeres liv. Derfor ser sådan, at borgerne føler sig som en del af ønsker mange også, at vi skal være bedre til at fællesskabet. passe på miljøet. Mange borgere siger, at der skal meget mere Mange borgere nævner, at en stærk familiefø- information ud om, hvad der sker i kommunen. lelese, mindre stressende tilværelse, nærhed til grønlandsk kultur og proviant er vigtige ele- Hvad skal kommunen kendes og elskes for menter i det gode liv i Nordvestgrønland. Borgerne ønsker, at Nordkommunen skal være Særlige vigtige grupper i kommunen kendt for slædehunde og slædehundevæd- deløb, gæstfrihed, fællesskabet, ren natur og Borgerne fremhæver oftest de unge og børne- rene byer, en stærk og levende kulturel identi- ne, som den gruppe samfundet bør være mest tet, et moderne samfund, der lever i pagt med fokuseret på. De unge skal have gode uddan- naturen, den uberørte natur, isfjorden, masser nelsesmuligheder, mere information om sam- af plads og meget mere. fundet og deres muligheder. De omsorgssvig- tede børn skal hjælpes. Symbol for kommunens fremtid

Derudover nævner en del borgere også grup- Borgerne blev spurgt om at vælge en genstand per som de ældre, de socialt udsatte og de der kan symbolisere fremtiden for Qaasuitsup handicappede. Kommunia. På forsiden af Strategi 2010 og folderen ”100 drømme til fremtiden”, ses en ræk- Trusler og udfordringer for kommunen ke eksempler på svar.

Borgerne svarer meget forskelligt på spørgsmål om trusler og udfordringer for Qaasuitsup Kom- munia. Arbejdsløshed, klimaforandringer, en svag kommunal organisation, alkoholproblemer,

Side: / Strategi 2010 Qaasuitsup Kommunia 100 drømme om fremtiden

Side: / Strategi 2010 Qaasuitsup Kommunia Side: / Strategi 2010 Qaasuitsup Kommunia _ Fra vision til handling

Qaasuitsup Kommunia vil omsætte visionen til Tryghed og det gode liv handling og virkeliggøre Strategi 2010. Det vil kommunen gøre ved at sætte fokus på 10 stra- Tryghed er et fundament for læring og udvik- tegiske indsatsområder som grundlag for de ling. Qaasuitsup Kommunia har fokus på socialt konkrete prioriteringer. udsatte og på at skabe gode trygge rammer for alle kommunens børn i fremtiden.

Sundhed og forebyggelse Erhvervsudvikling Sundhed og forebyggelse er et vigtigt emne i Udvikling af erhvervslivet er altafgørende. Ud- kommunens fremtidige satsning på en udvik- viklingen skal ske inden for råstofsektoren og ling af kommunen. Ved at forebygge nu undgår afledte erhverv, fiskerisektoren med en bedre vi at skulle reparere senere. udnyttelse af de levende ressourcer. Turismen skal fortsat udvikles og bredes ud i hele kom- Infrastruktur munen. Efteruddannelse bliver et nøgleord for at kunne opkvalificere lokal arbejdskraft til at En god og effektiv infrastruktur er en forud- møde nye udfordringer. sætning for, at samfundet kan udvikle sig.

Uddannelse Klima, miljø og natur

Strategien rækker mange år ud i fremtiden. Kommunen har et øget fokus på bæredygtig- Derfor er uddannelse af børn og unge et af de hed og klimaforandringernes betydning for vo- allervigtigste indsatsområder. Læring skal imid- res miljø og natur. Det åbne land er en ny plan- lertid ikke kun være for børn og unge. Efterud- lægningsopgave for kommunerne. Vi har nu for dannelse og en opkvalificering af arbejdsstyr- første gang mulighed for at lave en sammen- ken er meget vigtig. hængende planlægning for hele kommunen.

Bosætning og gode boliger Kulturarv og bevaring

Qaasuitsup Kommunia vil være et attraktivt Vores fælles kulturarv er med til at fortælle, sted at bo. En aktiv bosætningspolitik skal hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Den skal være grundlaget for erhvervsudvikling og ud- bevares til næste generation. dannelse. Vores byer og bygder er forskellige, og denne forskel skal udnyttes i den fortsatte IT, demokrati og dialog udvikling af kommunen. Der skal også tages stilling til, hvor fremtidens byudvikling skal Som verdens største kommune har kommunen finde sted. en række særlige udfordringer. Åbenhed, brug af moderne teknologi og dialog skal sikre en Kultur og identitet levende kommune, hvor borgerne føler sig som en del af demokratiet. Foreningslivet og kulturlivet skaber fællesskab og identitet. De kommende års planlægning skal støtte og videreudvikle det store potentiale i et øget fokus på kulturen.

Side: / Strategi 2010 Qaasuitsup Kommunia _ Erhvervsudvikling

Nordvestgrønland står i disse år overfor en Udviklingen går imod stadig større, mere ef- ny udvikling i livsgrundlaget. Med sommerens fektive og moderne fangstbåde. Det sætter det olieboringer i havet ud for Diskoøen peger traditionelle jollefiskeri under pres. meget på, at helt nye muligheder indenfor rå- stofsektoren får stor betydning for fremtidens Vi skal generelt blive langt bedre til at udnytte erhvervsudvikling i Qaasuitsup Kommunia. de levende ressourcer og gennem en højere grad af forædling udvikle nye kvalitetsproduk- Qaasuitsup Kommunia er ikke nogen rig kom- ter. Vores råvarer – hellefisken, rejen, etc - er i mune. Nordkommunen er i forhold til de andre forvejen berømmet som nogle af verdens bed- kommuner i Grønland generelt bagud med alle ste. Vi skal turde tænke stort og i nye baner. store samfundsmæssige investeringer i infrastruktur, institutioner og lignende. Turismen er et erhvervsområde med et meget stort udviklingspotentiale for Nordvestgrøn- Den store sæsonvariation i beskæftigelsen og land. Omkring Diskobugten er der gennem en en generelt stor ledighed er en meget alvorlig række år opbygget en solid erfaring og profes- trussel og underminerer kommunens økonomi sionalisme omkring turisme. på sigt. Det er derfor bydende nødvendigt, at der indenfor få år sker en positiv udvikling af Den nye klimaturisme er et godt eksempel på, erhvervslivet, henimod et samfund med en hvordan klimaforandringer kan vendes til en mere sund økonomi. fordel og skabe nye erhvervsmuligheder.

I Qaasuitsup Kommunia er der store forventninger til olie- og gasefterforskning og mineral- Produktion af is og vand er et området. Både genåbningen af den sorte enke, Marmoralikminen ved Ummaanaq, og olieef- godt eksempel på nye produkter terforskningen vest for Diskoøen, puster liv i med et lovende erhvervsmæssigt håbet om en sund erhvervsudvikling. udviklingspotentiale. Hvis vi skal kunne udnytte de fremtidige muligheder i råstofsektoren er en af de store Global opvarmning og det øgede fokus på kli- udfordringer at skaffe kvalificeret, uddannet maet overalt i verden har indenfor de seneste arbejdskraft, som kan arbejde i minerne og i fem år været med til at sætte Nordvestgrøn- olieindustrien eller afledte erhverv. land på verdenskortet og betydet nye turister og indtægter til kommunen. Der skal satses massivt på uddannelse, opgradering og læring, så vi lokalt kan drage nytte af Hvis turistbranchen skal udvikle sig i fremtiden udviklingen – både på den korte og lange bane. bliver en af udfordringerne at fordele gæsterne mere henover året og sprede dem længere Qaasuitsup Kommunia har her en vigtig opgave nordpå og til nye destinationer. Vores byer og i at formidle industriens behov til det lokale bygder nordpå kunne satse på ekstremturisme, erhvervsliv og igangsætte konferencer, efter- hvor meget rige turister får en mulighed for at uddannelsesforløb og lignende aktiviteter. opleve ’det ægte, uspolerede Grønland’.

Kommunens vigtigste erhverv - fiskeriet samt Qaasuitsup Kommunia ønsker at være med til fiskeindustrien - skal være økonomisk og mil- at stimulere borgernes engagement og motiva- jømæssigt bæredygtige erhverv. Kravene til tion for at kaste sig ud i at drive egen virk- udnyttelse af de levende ressourcer er i stadig somhed. Vi skal have langt flere iværksættere, udvikling, og erhvervet er i øjeblikket præget af end tilfældet er i dag. Derfor skal kommunens en moderniserings- og effektiviseringsproces. erhvervskontor - Destination Avaannaa - gå

Side: / Strategi 2010 Qaasuitsup Kommunia foran og være katalysator for en positiv udvik- - Forsøgslandbrug på Diskoøen med dyrk- ling, hvor innovation og nytænkning går hånd i ning af forskellige grøntsager. hånd med vidensdeling og samarbejde mellem - Ilulisssat Isfjordsstation. de forskellige aktører i erhvervslivet – virksomheder, politikkere og kommunen. Fremtidige projekter

Derfor skal kommuneplanen - Udarbejdelse af en erhvervspolitik. - Udarbejdelse af en arbejdsmarkedspolitik. - Bidrage til en udvikling af erhvervslivet. - Uddeling af en række priser og afholdelse - Indeholde en udviklingsplan for kommu- af konkurrence, bl. a. årets Iværksætter. nens forskellige byer og bygder. - Etablering af et oliekontor, der tager sig af - Udpege nye erhvervsarealer i kommunen. alt relateret til offshore-aktiviteter. - Arbejde for etablering af et Iværksætter- hus i kommunen. Eksisterende projekter - Udarbejdelse af fælleskommunalt idekata- log til at imødegå den voksende ledighed. - Opkvalificering og kompetenceudvikling af virksomheder i forbindelse med Offshore- aktiviteter. Fakta - Opkvalificering af arbejdsstyrken gennem kompetence- og efteruddannelsesforløb, - Gennemsnitsindkomsten for borgere i Qaa- der retter sig mod offshore-service. Sær- suitsup Kommunia er den laveste i Grøn- lige forløb for fiskere og sæsonledige in- land denfor fiskeindustrien i Upernavik og Uum- - Fiskeriet og fiskeindustrien er det mest do- mannaq. minerende erhverv i kommunen. - Etablering af tværfagligt team i kommunen - Hvert år besøger mere end 35.000 turister til at rådgive og vejlede ved opstart af nye kommunen. UNESCO Verdensarvsområdet, erhvervsprojekter. Ilulissat Isfjord, er det helt store trækpla- - Udviling af mørketurisme, med mulighed ster. for at opleve nordlys og arktisk mørke.

Side: / Strategi 2010 Qaasuitsup Kommunia _ Uddannelse

I Qaasuitsup Kommunia ser vi læring og uddan- Efteruddannelse er en forudsætning for en ud- nelse som nøglen til den fremtidige udvikling vikling af arbejdsmarkedet. Der er for eksem- af samfundet. Gennem læring og uddannelse pel for mange, der har svært ved at læse og vi giver vi vores børn og unge de nødvendige har brug for en kortlægning af svage læsere og værktøjer, kompetencer og redskaber til at problemets omfang. møde fremtidens udfordringer. Arbejdsmarkedsrelaterede kurser og uddannel- Qaasuitsup Kommunia prioriterer derfor læring ser søges styrket i fremtiden. Opkvalificering, og de fysiske rammer for læring højt. Vi ønsker arbejdsprøvning og revalidering er nogle af de at klæde vores børn på, så de uddannelses- initiativer, vi vil arbejde videre med. mæssigt kan begå sig og måle sig med andre børn i verden. Der vil fortsat være fokus på udvikling af erhvervsuddannelsesområdet gennem Piare- En forudsætning for, at vi sammen kan udvikle ersarfiit. Vi vil tilbyde gode efteruddannelses- fremtidens skole er, at det sociale fundament tilbud og kurser til alle, der ønker at dygtiggøre er på plads. Vi skal tage hånd om problemer sig og udvikle nye kompetencer til at kunne tidligt og handle hurtigt, så de ikke vokser. Vi løse fremtidens erhvervs- og arbejdsmæssige skal holde hinanden op på den fælles opgave udfordringer i kommunen. det er, at skabe tryghed og gode rammer for vores børn og unge. Den ældre generation har en stor viden om mange forhold, som i dag ikke udnyttes eller I fremtiden er det vigtigt at flere unge færdig- gives videre til næste generation. Qaasuitsup gør deres uddannelse og uddanner sig på et Kommunia ønsker at stimulere vidensudveks- højere niveau, end tilfældet er i dag. Vi skal ling og aktiviteter på tværs af generationerne, gøre en særlig indsats for at kunne tiltrække så de unge lærer fra den ældre generation og kompetente lærere til kommunen. omvendt.

Qaasuitsup Kommunia ønsker at være med til Børn og unge er gode til at lære ældre, hvor- at udvikle nye måder at tænke uddannelse og dan man bruger moderne teknologi som sms, skole på, der kan være med til at fastholde de internettet og it. Sådan kan vi styrke fælles- unge på en ungdomsuddannelse. skabet og forståelsen på tværs af generationerne og styrke vores kulturelle identitet. Måske kan man i fremtiden kombinere en ungdomsuddannelse med en sportsinteresse? De Qaasuitsup Kommunia vil inddrage moderne nødvendige fysiske rammer for de forskellige teknologi som et vigtigt element i udviklingen uddannelsesforløb – kollegieboliger og lignende af uddannelsesområdet. Vi skal i højere grad - skal etableres hurtigst muligt. bruge teknologi til at løse nogle af de udfordringer, vi står overfor. Qaasuitsup kommunia ønsker at prioritere læring og de fysiske Udover kendskab til moderne teknologi bliver rammer for læring højt. Vi ønsker gode sprogkundskaber meget vigtige i Nord- vestgrønland i fremtiden. Internationale studie- at klæde vores børn på, så de og sprogophold i engelsksprogede lande kunne uddannelsesmæssigt kan begå udvikles som et tilbud til vores unge. sig og måle sig med andre børn i Qaasuitsup Kommunia satser på en udbygning verden. og styrkelse af de nuværende uddannelsesinstitutioner. Samtidig har kommunen tanker I Qaasuitsup kommunia værdsættes nysgerrig- om at udbygge uddannelsesområdet inden for hed, mod og lyst til at lære nyt – uanset alder. klima, samfund, kultur og sprog.

Side: 10/ Strategi 2010 Qaasuitsup Kommunia Derfor skal kommuneplanen Fakta

- Arbejde for endnu bedre faciliteter til de - Qaasuitsup Kommunia er hjemsted for etablerede uddannelsesinstitutioner og Grønlands eneste fisker- og fangerskole, skabe rammer for nye. der ligger i Uummannaq. Fisker og fanger- - Sikre gode boliger og kollegier til de unge uddannelsen i Uummannaq optager hvert under uddannelse. halve år 15 elever på den to-årige er- hvervsuddannelse i fangst og fiskeri. - Qaasuitsup Kommunia har skoler på 40 lo- kaliteter. Eksisterende projekter - Børn fra bygder har en lavere statistisk sandsynlighed for at få en kompetencegi- - Nyt videnscenter for socialpædagogik. vende uddannelse end børn fra byer. - Etablering af Isfjordsstation med fokus på formidling og læring om klimaforandringer og Isfjorden. - Piareersarfik - opkvalificering af unge uden folkeskolens afgangseksamen. - Offshore-serviceuddannelse i Aasiaat - Nyt kollegium i Aasiaat - Efteruddannelsesprojekt i engelsk i Aasiaat - Udvikling af kompetence- og efteruddan- nelsesforløb til opkvalificering af fiskere og sæsonledige i fiskeindustrien i Upernavik og Uummannaq.

Fremtidige projekter

- Kortlægning af svage læsere og udvikling af nye tilbud til disse. - Etablering af international højskole med fokus på grønlandsk kultur og inuitkultur. - Etablering af klima/kultur/samfundslinie på universitetsniveau - Udvikling af grønlandske sprogordninger. - Udvikling af projekt for unge på sprogophold i udlandet. - Placering af endnu en GU i Qaasuitsup Kommunia. - Implementering af kulturen i undervis- ningsplanerne. - Ny Børn og ungepolitik for Qaasuitsup Kommunia. - Brug af fjernundervisning i bygderne.

Side: 11/ Strategi 2010 Qaasuitsup Kommunia _ Bosætning og gode boliger

God planlægning og nytænkning skal sikre en Der ligger en stor udfordring i at højne den ge- fortsat balance mellem byer og bygder i nerelle boligstandard, og mange af kommunens Qaasuitsup Kommunia. Den kommende by- og boliger trænger. I kommunens byer og bygder bygdeudvikling vil tage afsæt i det, vi er gode er der boliger, der ikke er egnet til beboelse. til og samtidig have øje på de mange uudnyt- tede muligheder og potentialer, der er. Vi bliver nødt til at afdække omfanget og gøre noget ved problemet. Social nød, alkohol- Hver by eller bygd har sit særpræg og sin misbrug og tuberkulose er nogle af følgesyg- særlige identitet og denne mangfoldighed skal dommene, når familier må leve for tæt under udvikles og bevares i fremtiden. dårlige boligforhold.

I Qaasuitsup Kommunia skal hver by og bygd Læring og uddannelse er meget højt priori- derfor arbejde med at finde sin særlige styrke, teret i kommunen og derfor har boligerne til identitet og eksistensberettigelse. Hvad er det, unge under uddannelse - kollegieboligerne - en vi er særligt gode til lige her? Hvad kan vi satse særlig bevågenhed. Vi mangler i den grad gode på i fremtiden? kollegieboliger til de mange unge, der hvert år ønsker at uddanne sig på nogle af kommunens Denne kortlægning af hver enkelt bosætnings uddannelsesinstitutioner. udviklingspotentiale vil give kommunalbestyrelsen et værktøj til at prioritere forskellige Der stilles disse år højere og højere krav til indsatser i forbindelse med fremtidens erh- boligen. Samfundet udvikler sig, vores levevis vervsudvikling, uddannelsesmuligheder, ud- ændrer sig og nye behov og livsformer vinder vikling af nye kulturtilbud med mere. frem. Der er for eksempel flere, der vælger at bo alene, ældre, der gerne vil blive længere Qaasuitsup Kommunia ønsker at i hjemmet, sammenbragte skilsmissefamilier være et godt sted at bo og det med mange delebørn og så videre. har derfor en meget høj prioritet I fremtiden skal vi blive bedre til at skabe et at kunne tilbyde gode, attraktive større og mere varieret udbud af boliger – både boliger eller byggefelter til alle, i forhold til størrelse, ejerform og tilgænge- lighed. Vi skal væk fra ensartetheden og kas- der ønsker at bosætte sig i kom- setænkningen og have mangfoldighed. munen. I fremtiden skal vi turde satse på kvalitet. Vi skal blive meget bedre til at tænke bæredyg- Qaasuitsup Kommunia vil inddrage borgerne og tighed ind i forbindelse med nybyggeri og reno- arbejde på at sikre mangfoldigheden i kom- veringer og på den måde fremtidssikre vores munens byer og bygder. boliger. Boligernes energiforbrug udgør en stor del af det samlede energiforbrug i kommunen. Qaasuitsup Kommunia ønsker at være et godt Der er store økonomiske gevinster at hente ved sted at bo, og det har derfor en meget høj selv en mindre indsats. prioritet at tilbyde gode, attraktive boliger eller byggefelter til alle, der ønsker at bosætte sig i Det er unikt, at man ikke kan eje jord i Grøn- kommunen. land. Dette giver nogle helt særlige betingelser for den fysiske udformning og karakter af vores Der skal være fokus på at udvikle og stimulere byer og bygder. Man kan for eksempel bevæge privat boligbyggeri. Men for at komme bolig- sig mere frit i byen på kryds og tværs i rummet manglen til livs ønsker kommunen at udvikle mellem husene. Disse særlige karaktertræk og det sociale boligbyggeri og at kunne tilbyde mønstre skal bevares og udvikles i den fremti- flere billige lejligheder til de mindre velstillede. dige udformning af vores byer og bygder. Der

Side: 12/ Strategi 2010 Qaasuitsup Kommunia skal også være plads til hunde, plads til både - Indeholde en plan for hundehold i Qaasuit- og plads til mange farver. sup Kommunia. - Sikre flere ældrevenlige boliger med god Den arkitektoniske kvalitet af vores boliger tilgængelighed. og de fysiske omgivelser skal på dagsordenen - og prioriteres højere. Hvad giver huset til sine omgivelser? Vi skal huske at sætte pris på det unikke, vi allerede har, og gøre en indsats for Eksisterende projekter at bevare bygninger og bygningsmiljøer af høj kvalitet. - Udvikling af bevarende lokalplan for 50’er - 60’er boligområde i Ilulissat. I respekt for den grønlandske byggeskik og - Udarbejdelse af hunde- og kattevedtægt. tradition skal vi samtidig skabe plads til ny og - Udarbejdelse af en fysisk plan for hunde- moderne arkitektur. Der skal være balance hold i kommunen. mellem gammelt og nyt.

Det er ikke kun den enkelte boligs standard, der er afgørende for, om det er en attraktiv Fremtidige projekter bolig eller ej. Boligens fysiske omgivelser får en større og større betydning. Er der f.eks lege- - Uddeling af en række priser, blandt andet pladser i nærheden af boligen? Er der udsigt? årets håndværker og en arkitekturpris. Hvor langt er der til den nærmeste butik? Er - Udarbejdelse af en arkitekturpolitik. der faciliteter og udendørs opholdsrum af god - Udarbejdelse af en digital vejledning i god kvalitet, hvor man kan møde naboer og nyde byggeskik i forbindelse med om- og tilbyg- udsigten? ninger af gamle grønlandske huse. Qaasuitsup kommunia vil komme fremtidens behov til gode attraktive uderum i møde, gennem borgerinddragelse og udarbejdelse af en Fakta rekreativ grøn plan. - Der er cirka 6.600 hustande i Qaasuitsup Kommunia. Cirka 1.400 af hustandene er i bygderne. Derfor skal kommuneplanen - Qaasuitsup Kommunia har 40 bosætninger. - Over halvdelen af Grønlands bygder ligger i - Indeholde en udviklingsplan for kommu- kommunen. nens byer og bygder. - Ilulissat er Grønlands tredjestørste by. - Sikre et mere mangfoldigt boligudbud. - Bidrage til at fremme miljøvenligt og bære- dygtigt byggeri. - Sikre fremtidens kollegiebyggeri. - Indeholde en rekreativ grøn plan for Qaasuitsup Kommunia. - Sikre gode ældreboliger og plejehjem. - Sikre bevaringsværdige bygninger og by- miljøer. - Indeholde retningslinier for opbevaring og opmaganisering af både.

Side: 13/ Strategi 2010 Qaasuitsup Kommunia _ Kultur og identitet

’Inuit har haft fysisk og åndelig livskraft til at er stadigvæk et levende arbejdsredskab for overleve og udvikle sig, overskud til i forlys- fiskere og fangere og en del af en vores ident- tende samvær at udfolde deres fantasi og ska- itet, som vi skal værne om. bertrang. Der var plads til at være menneske’. Kommunens enorme geografiske udbredelse ’Igennem forfædrenes visdom og levevis har betyder, at vi i kommunen har en mang- inuit på trods af de ydre vilkår formået at skabe foldighed af dialekter. Denne rigdom og varia- en levedygtigt kultur som på en stærk og sær- tion i sproget er et af de områder kommunen præget måde kommer til udtryk i deres cer- ønsker at styrke og bevare i fremtiden. emonier, ritualer og fester. Hvor menneskene har været forsamlet, var udfoldelse af humor Qaasuitsup Kommunia ønsker også at integrere og festlighed et typisk inuit-karaktertræk’. tilflyttere bedre i samfundet gennem en særlig indsats for grønlandsk sprogundervisning til I Nordvestgrønland sætter vi kulturen højt, og nyankomne. vi er kendt for et stærkt og levende kulturliv med det grønlandske sprog i centrum. Lige Kultur overskrider sproglige barrierer og går på fra traditionelt håndarbejde og håndværk fra tværs af landegrænser og nationaliteter. Igen- Qaanaaq til moderne grønlandsk rockmusik på nem et øget fokus på vores kultur vil vi få nye verdens nordligste rockfestival NIPIAA i Aa- muligheder for at etablere venskaber og møde siaat. andre fremmede kulturer. Qaasuitsup Kom- munia ser kulturen som et vigtigt led i det at Qaasuitsup Kommunia sætter kulturen højt og udvikle nye internationale samarbejder og åbne ønsker at være en levende kommune med en sig op mod verden. mangfoldighed af kultur, kulturelle oplevelser og aktiviteter at byde på. Samtidig skal vi værne om vores kultur. I tilfælde af et oliefund vil kommunen kunne for- Kultur giver fællesskab og sammenhold. Om vente en tilflytning af udenlandsk arbejdskraft, det er en fodboldturnering, en rockfestival, et måske op til en fordobling af den voksne del af hundeslædevæddeløb eller en kaffe-mik er det kommunens indbyggere. Vi skal styrke vores aktiviteter, der alle udgør en del af vores fælles kulturelle identitet og rumme mangfoldigheden. levende kultur og identitet. Qaasuitsup kommunia sætter Derfor skal kommuneplanen kulturen højt og ønsker at være - Bidrage til at udvikle kulturens fysiske en levende kommune med en rammer. mangfoldighed af kultur, kultu- - Sikre mødesteder og opholdsteder i det of- relle oplevelser og aktiviteter at fentlige rum - steder, hvor både ung som byde på. gammel kan mødes. - Sikre gode aktive oplevelsesmuligheder igennem gode rammer for fritidsaktiviteter. Qaasuitsup Kommunia har et meget aktivt og - Sikre at oplevelsesmæssige kvaliteter bli- levende foreningsliv, vi gerne ser vokse i frem- ver en del af den fremtidge planlægning i tiden. Der skal være gode faciliteter til forenin- Qaasuitsup Kommunia. gerne og forsamlingshusene skal nytænkes og - moderniseres.

Slædehundene er en vigtig del af den nordvest- Eksisterende projekter grønlandske kultur. Klimaforandringerne har betydet færre slædehunde, men slædehundene - Etablering af en aktivitetspark for børn og

Side: 14/ Strategi 2010 Qaasuitsup Kommunia unge i Qaasuitsup Kommunia. - Uddeling af en række priser, bl.a. Årets Kulturpris, Årets kunstner og Musiktalent- prisen, til dygtige lokale kunstnere.

Fremtidige projekter

- Oprettelse af en Ildsjælepulje, som er en mindre økonomisk støtte til initiativrige borgere og lokale kulturentreprenører. - Udarbejdelse af kulturkanon for Qaasuitsup Kommunia. - Uddeling af en række priser, bl. a. årets iværksætterpris. - Arbejde for etablering af et Iværksætter- hus i kommunen. Fakta

- Kommunen er kendetegnet ved et meget levende og aktivt foreningsliv. - Verdens nordligste rockfestival NIPIAA i Aasiaat er eksempel på en event, der har sat Nordvestgrønland på landkortet. - Aasiaat forsamlingshus huser en række tid- lige malerier af Danmarks mest berømte nulevende kunstmaler Per Kirkeby.

Side: 15/ Strategi 2010 Qaasuitsup Kommunia _ Tryghed og det gode liv

I Qaasuitsup Kommunia ønsker vi, at alle godt tværfagligt samarbejde mellem kom- borgere skal have gode trygge rammer at ud- mune, jordmødre og sundhedsplejersker sikrer folde sig i. vi, at de nye borgere i Qaasuitsup Kommunia får så god en start på tilværelsen som det Men for at kunne vokse og udvikle sig skal overhovedet er muligt. fundamentet være i orden. Alle mennesker har brug for, at en række basale livsvilkår er på Det er et stort spild af menneskelige og økono- plads for at kunne trives og udvikle sig. miske ressourcer, når så mange unge overlades til sig selv og driver rundt i byen på må og få Vores forfædre har været gode til at tilpasse om natten. Vi bliver nødt til at se problemet i sig for at kunne overleve i den barske arktiske øjnene og kærligt, men bestemt, invitere de natur. Konfronteret med omskifteligt vejr og unge ind i mere meningsfulde sammenhænge uforudsigelige udfordringer fandt man alligevel og fællesskaber. På den måde kan de lære at ofte ved omhu, omhyggelig forberedelse og tage ansvar for sig selv og andre. snilde en vej ud af problemerne. I fremtiden skal vi invitere børnene og de unge Vi skal bruge al den styrke og ’forandringspar- med til at deltage i processen, når vi udvikler athed’, der ligger indgroet i vores kultur og nye projekter med relevans for dem. På den naturinstinkter, konstruktivt i forhold til nogle måde vil vi på sigt opnå et langt større engage- af de mange udfordringer, vi står overfor i dag. ment og mere ansvarsfølelese blandt børn og unge. Vi skal tage udgangspunkt i ressourcer og ikke i problemer. Med mennesket i centrum skal vi Vores forfædre har været gode til have fokus på muligheder og styrker, så vores at tilpasse sig for at kunne over- indsatser er med til at skabe en positiv udvikling og forandring. leve i den barske arktiske natur. Konfronteret med omskifteligt Der skal være respekt for den enkeltes livssitu- vejr og svært forudsigelige udfor- ation, men vi skal samtidig forlange noget for noget og stille krav til den enkelte. dringer fandt man alligevel ofte ved omhu, omhyggelig forbere- Vi skal have fokus på børnene og de unge – de delse og snilde en vej ud af pro- er fremtiden, som vi skal bygge vores samfund blemerne. på. Nogle børn er særligt udsatte og skal have en særlig hjælp og støtte til at komme videre. Vi skal have brudt den negative sociale arv. De ældre og gamle er en vigtig ressource for samfundet. De skal ikke isoleres og gemmes I det sociale arbejde har Qaasuitsup Kommunia væk, men i højere grad indgå i fællesskabet særligt fokus på helheden og ikke kun det en- med værdifuld viden og erfaringer. De ældre kelte individ. Skal vores indsatser have nogen skal behandles med værdighed. Der skal gøres effekt, bliver vi nødt til ikke kun udelukkende en forebyggende indsats for, at de ældre efter at se på problemet og det enkelte individ, men ønske kan blive længst muligt i eget hjem. også den sammenhæng individet og problemet Alderdomshjemmene skal udvikles og være af indgår i. høj kvalitet.

En tidlig indsats er altafgørende. Vi skal være gode til hurtigst muligt at afhjælpe proble- Derfor skal kommuneplanen merne inden de når at vokse sig for store. - Sikre at alle børn og unge har gode og Gennem en tidlig indsats for de gravide og et trygge opvækstvilkår og rammer.

Side: 16/ Strategi 2010 Qaasuitsup Kommunia - Skabe gode rammer for fritidsaktiviteter. - Alkohol af hashafvænning. - Sikre gode legepladser, opholdsmulighe- - Bekæmpelse af selvmord. der og mødesteder i kommunens byer og - Bekæmpelse af seksuelt misbrug. bygder. - Koloni for udsatte børn og unge. Fremtidige projekter Eksisterende projekter - Oprettelse af væresteder for udsatte børn - Udarbejdelse af en Ældrepolitik. og unge i kommunens byer og bygder. - Udarbejdelse af en Handicappolitik. - Oprettelse af familiecentre i alle byer. - Tværfaglig kommunal indsats mod hær- - Projekt lektiehjælp. værk. I et samarbejde mellem forebyggel- - Multihandicapcenter for handicappede, der seskonsulent, planafdeling, miljøafdeling, kræver særlig pleje/døgnpleje. skolerne, politiet m.fl. forsøges at dæmme - Oprettelse af et børn og ungeråd i Qaasuit- op for stigende hærværk. sup Kommunia. - Nyt familiecenter for udsatte familier i et projekt finansieret af Veluxfonden. - Videncenter for socialpædagogisk forsk- Fakta ning. - Tidlig indsats overfor gravide og unge - FN’s børnekonvention om børns rettigheder mødre. skal overholdes.’ - Projekt samtale i stedet for vold. - Mellem hvert tredje og hvert fjerde barn - Projekt fri for mobning. har vanskelige opvækstvilkår.

Side: 17/ Strategi 2010 Qaasuitsup Kommunia _ Sundhed og forebyggelse

Livsstilsygdomme som følge af fysisk inaktivitet hash. Det er nødvendigt med en massiv hold- og usund levevis er for alvor kommet til Nord- ningsbearbejdning af børn og unge. vestgrønland. I den proces skal vi gøre god brug af de Overvægt eller fedme er et voksende problem tidligere kommuners erfaringer med unge som både blandt børn og voksne og koster hvert rollemodeller . år samfundet dyrt. Fedme har massive menneskelige omkostninger i form af kroniske Sundere kost og øget fysisk aktivitet er to følgesygdomme som hjertekarsygdomme, væsentlige elementer i kommunens strategi sukkersyge og visse former for kræft. mod stillesiddende livsstil og fedme hos børn og voksne. Den forebyggende indsats mod en inaktiv livsstil og kampen mod fedme er en tværfaglig Vi skal have fokus på maden vi putter i mun- og tværsektoriel opgave, der involverer mange den og på, hvordan vi får flere af vores lokale forskellige aktører - både kommunale og pri- råvarer ud i vores kantiner, kiosker og super- vate. Der skal løftes i flok, hvis vi vil ændre på markeder som sunde alternativer til junkfood, de dystre statistikker. chips, slik og sodavand.

Et godt samarbejde på tværs er simpelthen en Vi skal samtidig have fokus på at fremme forudsætning for at lykkes. borgernes muligheder for fysisk aktivitet i institutioner, skoler, på arbejdspladser, udendørsar- Qaasuitsup kommunia forstår sundhed som ealer etc. både fysisk, psykisk og socialt velvære. Sund- hed er meget mere end fraværet af sygdom. I de større byer skal der være gode rekreative muligheder tæt på boligområder i form Sundhed handler også om livskvalitet, at føle af legepladser og aktivitetspladser, hvor man fællesskab og mening. Sundhed kan ikke ses kan lege, spille bold og køre skateboard om isoleret, men må ses i sammenhæng med den sommeren og kælke, skøjte og stå på ski om enkeltes arv, ressourcer, livsstil, netværk, lev- vinteren. evilkår etc. I bygderne kan en legeplads danne ramme om Den forebyggende indsats mod mange gode timers leg og bevægelse. Der skal en inaktiv livsstil og kampen mod være nem tilgængelighed og skabes gode rammer og forhold for fritidsbåde og hundehold i fedme er en tværfaglig og tvær- kommunens byer og bygder, idet de er vigtige sektoriel opgave, der involverer transportmidler til at kunne komme ud og være mange forskellige aktører - både aktiv i naturen.

kommunale og private. De lokale idrætsforeninger (løbeklubber, skik- lubber, fodboldklubber, etc.) spiller en meget Livsstil og vaner grundlægges tidligt i barn- vigtig rolle for sundhed og forebyggelse. dommen og er svære at ændre sidenhen. Det er derfor vigtigt med en tidlig indsats rettet Qaasuitsup Kommunia ønsker at støtte op om særligt til børnene og deres forældre som rol- de mange frivillige borgere, der gør en stor lemodeller. indsats for sundheden i kommunen.

Børn og unge har en ret afslappet holdning Gennem et øget samarbejde og små events til risiko og har ofte dårlige sundhedsvaner som for eksempel prisuddelinger vil kommunen indenfor tandsundhed, kost, rygning, alkohol- forsøge at sætte fokus på de mange borgerne indtagelse, snifning og eksperimentering med og foreningerne, der gør en forskel.

Side: 18/ Strategi 2010 Qaasuitsup Kommunia Derfor skal kommuneplanen Fremtidige projekter

- Bidrage til sundhed og forebyggelse. - Udarbejdelse af ny forebyggelsespolitik. - Indeholde en rekreativ grøn plan med en - Etablering af en svømmehal i kommunen. udviklingsplan for kommunens legepladser - Udarbejdelse af en bevægelsespolitik. og uderum. - Udarbejdelse af en sundhedspolitik. - Bidrage til en god tilgængelighed og mulig- - Gør maj sund i hele Qaasuitsup Kommunia. hed for at være aktiv i naturen. - Udvikling af kurser i sundhedsfremme og - sundhedspædagogik. - Uddannelse af ansvarlige og resourcestær- Eksisterende projekter ke sundhedspiloter.

- Gør maj sund - deltagelse i det landsdæk- kende initiativ med fokus på bevægelse og Fakta sund livsstil. - Forskellige events og kampagner som for - Forekomsten af livsstilssygdomme er ste- eksempel motion på arbjedspladsen med get markant i Grønland. Blandt andet er uddeling af skridttællere. der en stor vækst i antallet af type 2 dia- - Projekt stavgang - sund livsstil. betes patienter. - Koloni for udsatte børn og unge. - Andelen af rygere i befolkningen er fort- - Etablering af en aktivitetspark for børn og sat meget høj. Op mod to ud af tre voksne unge. ryger.

Side: 19/ Strategi 2010 Qaasuitsup Kommunia _ Infrastruktur

I Qaasuitsup Kommunia spiller infrastrukturen De handicappede, ældre borgere m.fl. skal en særlig vigtig rolle. Lufthavne og gode hav- have bedre vilkår og mulighed for at bev- neanlæg er en forudsætning for den fortsatte æge sig i byen. I forbindelse med byggeri af vækst og en god og sikker forsyning i kom- ældreboliger, kollegieboliger etc – kan der med munen. De nødvendige infrastrukturelle invest- fordel indtænkes tilgængelighedshensyn fra eringer vi står overfor, er simpelthen en forud- starten. sætning for kommunens udvikling i fremtiden. I kommunens bygninger, kommunekontorer, En større international lufthavn vil have en skoler, forsamlingshuse m.m. skal øgede krav meget stor betydning for hele kommunen. Både om tilgængelighed og hensyn til handicappede i form af en øget turisme, nye erhvervsmulig- og ældre være en selvfølge. Kommunen kan på heder og ny erhvervsudvikling, øget bosætning den måde gå forrest og vise et godt eksempel. og nye skatteindtægter. I Qaasuitsup Kommunia er der fokus på en Skal vi have en øget eksport af vores forskel- forsvarlig og bæredygtig affaldshåndtering. lige produkter er der helt nødvendigt med Nytænkning og innovation bliver vigtige ele- investeringer i nye havneanlæg. menter i den fremtidige handlingsplan for forsvarlig håndtering af affald i kommunen. Hvert år får kommunen besøg af mange store krydstogtskibe og de faciliteter vi kan tilbyde De løsninger, vi finder frem til, skal være bære- de mange turister lever ikke op til de stand- dygtige på sigt og udnytte det forhold, at vi er arder og forventninger, de kommer med. Nye en storkommune med de nye muligheder, det havneanlæg og god infrastruktur er vigtige for nu engang giver os. den fortsatte udvikling af krydstogtsturismen. I Qaasuitsup Kommunia er der I fremtiden skal vi være gode til at finde enkle, fokus på en forsvarlig og bæ- langsigtede byudviklingsstrategier, der sikrer redygtig affaldshåndtering. Ny- en effektiv og rationel udnyttelse af både ny og eksisterende infrastruktur i Qaasuitsup Kom- tænkning og innovation bliver munia. vigtige elementer i den fremtidige handlingsplan for forsvarlig Kloakering, vandforsyning og veje er nemlig dyrt og når det først ligger der, er det endnu håndtering af affald i kommunen. dyrere at fjerne igen. God planlægning skal . være med til at sikre den billigste og bedst mulige infrastruktur i vores byer og bygder. Klimaforandringerne giver os en række nye udfordringer i kommunen. Særligt vores veje Den måde vi indretter vores byer og bygder er sårbare for en vigende permafrost og skaber på har også betydning for, om vi er aktive mange problemer. Qaasuitsup Kommunia del- og bevæger os i dagligdagen. Der skal gode tager i et internationalt forskningsprojekt med (børne)sikre veje og stier til og fra skole så fokus på permafrost og nye løsninger i forhold børnene selv kan gå til og fra skole. til veje og infrastruktur i områder med permafrost. Gode rekreative muligheder tæt på eller i nær- heden af boligområderne – legepladser, skis- Kommunen vil i fremtiden arbejde aktivt på at por, bænke – er afgørende for om borgerne er udvikle sådanne samarbejder om udvikling- aktive i fritiden. sprojekter, der kan være med til at løse de problemstillinger kommunen står i. Ny viden Tilgængelighed skal tænkes ind i udformningen og forskning er en forudsætning for holdbare af de fysiske omgivelser i både byer og bygder. løsninger.

Side: 20/ Strategi 2010 Qaasuitsup Kommunia Derfor skal kommuneplanen

- Indeholde strategier for udbygning af vej, vand- og kloakforsyning i byer og bygder. - Bidrage til en generel udvikling af erhvervslivet. - Indeholde en handlingsplan for håndtering af affald i kommunens byer og bygder.

Eksisterende projekter

- Håndtering af farligt affald. - Etablering af nyt vandkraftværk Ilulissat. - Deltagelse i DTU forskningsprojekt med fokus på løsning af problematikker med permafrost og veje. - Etablering af nye kajanlæg i Qeqertarsuaq og Ilulissat. - Udvidelse af lufthavnen i Ilulissat.

Fremtidige projekter

- Udarbejdelse af en plan for den fremtiidige affaldshåndtering i Qaasuitsup Kommunia. - Nyt vandkraftværk Aasiaat / Qasigiannguit. - Udarbejdelse af sektorplaner for kloak, vand, og varme. - Udvikling af en kloakfond. - Udarbejdelse af helhedsplan for Offshore havn i Aasiaat. Fakta

- Qaasuitsup Kommunia dækker et areal større end Frankrig. - Den nordligste by i kommunen betjenes af en ugentlig flyafgang og to skibe om året. Andre byer er åbne for skibstrafik året rundt.

Side: 21/ Strategi 2010 Qaasuitsup Kommunia _ Klima, miljø og natur

Klimaet ændrer sig mærkbart i disse år. Kli- fortidsminder og beskyttede naturområder, maændringerne medfører ændrede vejrforhold forbedring af offentlighedens adgangs− og i retning af kraftigere nedbør, mere blæst, opholdsmuligheder i naturen og formidling. højere gennemsnitstemperaturer og kortere vintersæson. I praksis oplever vi, at oliedunke bliver smidt i havet efter påfyldning af motoren, at affald På nuværende tidspunkt er der betydelig bliver efterladt i naturen, hvor der har været usikkerhed med hensyn til at forudse kon- holdt lejr, og gammel emballage bliver smidt i sekvenserne af klimaændringerne: Hvilke slædesporet. fordele og ulemper vil kommunen få på kort og langt sigt. Der skal en holdningsændring til. Vi må vænne hinanden til, at vi stopper med at smide affald i Vores forfædre har også oplevet og tilpasset naturen og i stedet indføre bedre vaner. sig ændringer i klimaet. Det afgørende er, at Qaasuitsup Kommunia skal være på forkant Naturområderne udgør et væ- med forandringerne. sentligt grundlag for befolkningens rekreative muligheder, fi- Qaasuitsup Kommunia skal være velinformeret og klar til at tilpasse sig de nye muligheder og skeri og fangst, bosætning og udfordringer, som klimaændringerne skaber. turisme. I Qaasuitsup Kommunia En væsentlig årsag til at klimaet ændrer sig er stiller vi krav om, at samfunds- menneskets udledning af drivhusgasser. Derfor udviklingen skal ske på et bæ- skal vi begrænse udledningen af CO2. I den forbindelse vil Qaasuitsup Kommunia som lokal redygtigt grundlag i respekt for myndighed gå forrest. menneskets livsvilkår og for be- varelsen af dyre- og plantelivet. Vi stiller krav om, at alt nybyggeri skal være miljømæssigt bæredygtigt. Vores energisektor skal såvidt mulig være baseret på miljøvenlige I de kommende år skal der udarbejdes en energikilder. Der skal laves en energioptimering Miljøhandleplan, som skal sikre, at der ikke af rådhuset og herefter af så mange af de kom- tages initiativer, der forringer natur og lev- munale bygninger som muligt. evilkår, hverken nu eller for de kommende generationer. Naturområderne udgør et væsentligt grundlag for befolkningens rekreative muligheder, fiskeri Der skal særligt være fokus på affald. Både i og fangst, bosætning og turisme. I Qaasuitsup bortskaffelsesfasen, men også i hele det Kommunia stiller vi krav om, at samfundsud- kredsløb, som stoffer og materialer gennem- viklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag i løber, med henblik på at begrænse spild af res- respekt for menneskets livsvilkår og for beva- sourcer gennem både ressourceminimering og relsen af dyre- og plantelivet. genanvendelse.

Fra januar 2011 overtager Qaasuitsup Kom- Udnyttelse af råstoffer og andre naturlige res- munia arealkompetencen i det åbne land. Der sourcer skal ske på et bæredygtigt og på alle ligger en stor opgave i at sikre en god balance måder forsvarligt og sikkert grundlag. Vi skal mellem det, at naturen bevares og samtidig være sikre på, at alle forhold er undersøgt og kan benyttes rekreativt. belyst.

Kommunens opgaver inden for naturforvaltning En forudsætning for at kunne gennemføre en omfatter naturpleje, naturgenopretning, mere bæredygtig udvikling i Qaasuitsup Kom- naturovervågning, tilsyn med fredede arealer, munia er en aktiv inddragelse af borgere, virk-

Side: 22/ Strategi 2010 Qaasuitsup Kommunia somheder og organisationer i processen. I den Fremtidige projekter forbindelse er det vigtigt, at kommunen som lokal myndighed går forrest og viser et godt - Oprettelse af en naturvejlederordning eksempel. - Udarbejdelse af en miljøhandlingsplan - Oplysningskampagner om miljø og klima. Derfor skal kommuneplanen - Forbedre adgangs- og opholdsmuligheder- ne i naturen. - Arbejde for en miljø- og energimæssig bæ- - Energioptimering af rådhuset. redygtig udvikling. - Energioptimering af kommunale bygninger. - Indeholde en plan for tilpasning til klima- - Forsøgsprojekter med fremtidens energi. ændringerne. - Bæredygtighedsturisme. - Sikre formidling omkring natur, klima og - Forsøgslandbrug med dyrkning af grøntsa- miljø. ger på Diskoøen. - Forbedre borgerinddragelsen. - Etablering af Isfjordsstation med fokus på - Understøtte forskning i klimaforandringer. formidling af klimaforandringer. - Indeholde en grøn plan. - Klima/kultur/samfundsinstitut i kommunen. - Indeholde en strategi for det åbne land. - Indeholde en klimapolitik. Fakta

Eksisterende projekter - Kommunen er geografisk set verdens stør- ste kommune med en række helt enestå- - Forvaltningen af UNESCO verdensarvsom- ende og uberørte naturlandskaber. rådet Iulissat Isfjord. - Ilulissat Isfjord, Kangia, besøges hvert år - Clim-ATIC - et EU finansieret projekt om- af mere end 35.000 turister. Ilulissat isbræ handlende tilpasning til klimaforandringer.. producerer omkring 46 kubikkilometer is - Isfjordsstation - et besøgscenter om ver- årligt. Omregnet i vand svarer isbræens densarvsområdet Ilulissat Isfjord. produktion i et døgn til mere end hele New - Deltagelse i forskningsprojekt ved DTU om Yorks årlige vandforbrug. Isfjorden er med permaforst og klimaforandringer. en placering på UNESCO’s verdensarvsliste - Forsøgsprojekt med alternativ og bære- med til at sætte kommunen på verdens- dygtig energiforsyning. kortet

Side: 23/ Strategi 2010 Qaasuitsup Kommunia _ Kulturarv og bevaring

Der har været mennesker igennem flere værdifulde og enestående og dermed beva- tusinde år i Nordvestgrønland. Kulturarven ringsværdig kulturarv. omhandler disse spor efter menneskers virksomhed og forskellige kulturer, som man finder Det bebyggede miljø er en af de mest hånd- i byer og det åbne land. gribelige manifestationer af lokal historie og rummer fortællinger, der kan være en vigtig I byerne og bygderne er kulturarven ofte byg- nøgle til at styrke lokal identitet og binde ninger eller særlige bygningsmiljøer, hvorimod borgerne sammen på tværs af interesser. kulturarven i det åbne land oftest er i form af fortidsminder eller kulturlandskaber, fra de I hver af kommunens byer el- forskellige inuitkulturer, der har haft bopladser ler bygder vil der være talrige her. eksempler på byggeri eller byg- ningsmiljøer, der må anses for I Qaasuitsup Kommunia er kulturarven højt prioriteret og kommunen ønsker at skabe en at være historisk værdifulde og større forståelse og bevidsthed for den fælles enestående og dermed beva- kulturarv og sikre, at disse værdier ikke går ringsværdig kulturarv. tabt, men bevares for eftertiden og til den næste generation. Ikke kun kulturarv af ældre Der findes enkelte steder i verden, der vur- dato eller særligt byggeri, men også nyere deres til at have en helt særlig eller enestående bygninger eller bygningsmiljøer der fortæller en bevaringsværdi på tværs af nationale eller historie fra f.eks en bestemt periode har værdi. geografiske skel. Ilulissat Isfjord, Kangia, er et af disse steder og udpeget som verdensarv- Gennem registrering, formidling og oplysning sområde. UNESCO’s verdensarvskonventionen ønsker Qaasuitsup kommunia i samarbejde har til formål at bevare verdens enestående med museerne at være med til at skabe en natur- og kulturarv for kommende generation- større interesse, forståelse og omtanke/kær- er. Ilulissat Isfjord blev udpeget som verden- lighed til de fælles fortidsminder, ældre bygnin- sarvsområde i 2004, fordi den er et enestående ger og bymiljøer end tilfældet er i dag. naturfænomen og et eksempel på et stadium i jordens historiske udvikling fra den sidste istid De mange historiske bygninger og bygn- i den kvartære periode. Der er gjort interes- ingsmiljøer er med til at give en by eller bygd sante arkæologiske fund ved Isfjorden, der do- særpræg og identitet og kan betragtes som kumenterer, at den gamle boplads Sermermiut en vigtig samfundsmæssig ressource. Både har været beboet igennem 4.400 år. som attraktive turistmål for de mange turister, der hvert år besøger kommunen, men også i En forudsætning for at vi i fremtiden alle bliver forhold til borgernes daglige trivsel. bedre til at passe på de fælles værdier er, at vi har adgang til og bedre viden om dem. Qaas- Det vi nogle gange opfatter som helt almin- uitsup Kommunia ser derfor en vigtig opgave deligt kan fortælle en vigtig historie fra en i at formidle viden om kulturarven – fortids- særlig periode. De grønlandske GTO typehuse minder, bygninger og bymiljøer – til en bredere fra 50’erne og 60’erne er et godt eksempel på kreds. Kulturarven skal gøres sanselig og noget sådant. På grund af de særligt gunstige levende i fremtiden. Brug af moderne teknologi klimatiske forhold og tørre klima vil mange af – sms, hjemmeside, 3D teknologi etc. - er en af disse bygninger kunne renoveres og modernis- de måder vi vil kunne opnå dette på. eres for eftertiden. Men også ved at involvere de ældre borgere, I hver af kommunens byer eller bygder vil der der ofte er i besiddelse af vigtig viden om vores være talrige eksempler på byggeri eller bygn- fortid og historie vil vi kunne gøre kulturarven ingsmiljøer, der må anses for at være historisk levende og vedkommende.

Side: 24/ Strategi 2010 Qaasuitsup Kommunia Derfor skal kommuneplanen

- Sikre at vi bevarer kulturarven. - Indeholde en oversigt over bevaringsvær- dige bygninger, fortidsminder og bymiljøer i hele kommunen. En SAVE-registrering. Eksisterende projekter

- Fælles åben museumdag hvor alle interes- serede har mulighed for at se hvordan der til daglig arbejdes med at beskytte kulturarven. - Opførelse af skulptur Inussuk i Aasiaat, der sætter fokus på Inuits kulturhistorie. Fremtidige projekter

- Kulturarven i børnehøjde. I samarbejde med museerne i kommunen sættes fokus på børnen og vores kulturarv i den nye storkommune. Der udarbejdes hjemmeside, undervisningsmateriale m.m. - Registrering af bevaringsværdige bygninger og bygningsmiljøer i kommunen. - Iværksætte årligt tilbagevende folkelige kulturelle begivenheder i samarbejde med museerne med det formål at formidle den fælles kulturarv. - Udarbejdelse af en kulturkanon Qaasuitsup Kommunia. - Oprettelse af multikulturhuse med biblio- tek, udstilling, kulturelle værksteder under et tag. - Udgivelse af kulturhistorisk årbog. - Uddeling af kulturbevaringspriser. Fakta

- I 1972 fandt beboere fra Uummannaq de- otte Qilakitsoq-mumier i en klippespalte - I 2010 kortlagde forskere for første gang DNA’et fra et fortidsmenneske. DNA’et kom fra en mand der levede i Saqqaq for mere end 4.000 år siden.

Side: 25/ Strategi 2010 Qaasuitsup Kommunia _ IT, demokrati og dialog

Vores store kommune med enorme geografiske mellem borger og kommune. Kommunens nye afstande mellem de beboede områder stiller hjemmeside bliver i fremtiden en vigtig fælles særlige udfordringer i forhold til inddragelse af platform, der kan være med til at binde kom- borgerne. munen sammen fra nord til syd, fra by til bygd og komme helt tæt på borgerne uanset hvor de Hvordan kan vi sikre at borgerne aktivt tager er. del i kommunens udvikling og fortsat føler nærhed til den politiske beslutningsproces på Internet og bredbånd til alle kommunens trods af de store afstande? Hvordan sikrer vi en borgere skal prioriteres højt. Vi ønsker, at der levende kommune med et demokratisk over- skal være plads til forskellene og den kulturelle skud og en god, konstruktiv debat og dialog mangfoldighed i vores store kommune. om kommunens virke, der kan være med til at styrke sammenhængskraften i Qaasuitsup Nogle af de store udfordringer kommunen står kommunia? overfor stiller særligt krav til, at vi organiserer os på en anden måde, end vi plejer. Qaasuitsup Kommunia ønsker at blive endnu bedre til at formidle kommunens udfordringer Vi skal have fokus på at arbejde mere hel- og problemstillinger til en bredere kreds. hedsorienteret og projektbaseret sammen på Qaasuitsup Kommunia skal således være en tværs af forvaltningerne, sektorer, faggrænser kommune, der er kendt for sin åbenhed og vilje og geografi. Sammen skal vi udvikle og ud- til at finde nye måder at inddrage kommunens vælge nye projekter, der kan være med til at borgere på. Lige fra en bedre oplysning om gøre en forskel, og selve måden vi organiserer borgernes fundamentale rettigheder til af- os på bliver afgørende for om vi lykkes med prøvning af nye metoder til borgerinddragelse. opgaven eller ej.

Hvordan sikrer vi en levende I fremtiden skal vi også blive bedre til at sys- kommune med et demokratisk tematisk at evaluere og vurdere kommunens overskud og en god, konstruk- forskellige initiativer og aktiviteter. Hver gang vi kaster os ud i et nyt projekt skal vi efter- tiv debat og dialog om kommu- følgende bruge lidt energi på at samle op på nens virke, der kan være med til den pågældende aktivitet. Dette indebærer, at styrke sammenhængskraften i at vi spørger de forskellige mennesker, der er Qaasuitsup Kommunia? involveret i projektet. Hvad gik godt? Hvad kan gøres bedre?

Ved at involvere og turde spørge borgerne På den måde kan kommunen blive klogere tidligt i forbindelse med større projekter og fra projekt til projekt og undgå at gentage de beslutninger frigives vigtig lokal viden og lokal- samme fejl om og om igen. kendskab, og der udløses en langt større grad af engagement og ansvar efterfølgende. Qaasuitsup Kommunia ønsker at være kendt som en gæstfri kommune med udsyn og en- Den næste generation af borgere skal oplæres gagement – både nationalt og internationalt. i dialog og debat og kunne mestre diskussionen Gennem nye samarbejder, netværk og vi- og deltage aktivt, så det bliver naturligt for densdeling og ved ny brug af moderne teknolo- børn og unge at deltage aktivt i demokratiet. gi vil vi orientere os globalt og skabe grobund for nye venskaber og fremtidig udvikling. Brug af moderne teknologi er en af de måder, hvorpå vi vil søge at skabe en større nærhed

Side: 26/ Strategi 2010 Qaasuitsup Kommunia Derfor skal kommuneplanen Fremtidige projekter

- Være et politisk prioriteringsværktøj. - Udarbejdelse af politik for borgerinddra- - Være klar enkel og letforståelig gelse. - Være digital for at fremme tilgængelig og - Uddeling af en række priser, bl. a. årets formidling af planen. sprogpris. - Udvikles i tæt dialog med borgere, organi- - Arbejde for nedsættelse af et børne og un- sationer og andre interessenter. geråd. - Nedsættelse af et tværfagligt kommunalt team i forbindelse med rådgivning ved etablering af nye erhvervsprojekter. Eksisterende projekter

- Interviewundersøgelse af 100 borgeres Fakta drømme om fremtiden. - Brug af radioen som nyt medie i forbindel- - Qaasuitsup Kommunia har kun forbindelse se med debat om Strategi 2010. til internettet via radio-signaler og satellit- - Støttet af NORA deltager kommunen i et forbindelse. projekt om demokrati og fjerntliggende - Kommunens hjemmeside havde i august bygder. 2008 4.200 besøgende - langt størstepar- - Udveksling af viden og erfaringer gennem ten fra Grønland. vores venskabsbyer.

Side: 27/ Strategi 2010 Qaasuitsup Kommunia Kommentarer, idéer mv.

Qaasuitsup Kommunia har nu et udkast til den første planstrategi for den nye kommune klar. Strategi 2010 er et bud på en bæredygtig, mere langsigtet strategi for kommunens udvikling med helhedens interesser for øje.

Strategi 2010 kommer i offentlig høring i en periode på seks uger fra mandag den 18. oktober 2010 til mandag den 29. november 2010.

Kommunalbestyrelsen vil gerne i dialog med borgere, organisationer og virksomheder om strategien. Har du bemærkninger, kommentarer eller ideer til denne planstrategi kan de frem til den 29. november 2010 sendes til:

Qaasuitsup Kommunia Planafdelingen Postboks 1023 3952 Ilulissat eller via email til [email protected]

I høringsperioden fra den 18. oktober 2010 til den 29. november 2010 vil der blive afholdt en række borgermøder rundt omkring i kommunen. Gå ind på www.qaasuitsup.gl og læs mere.

QAASUITSUP KOMMUNIA