Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse SAM-BACH 1. semesters projekt 2017

L 87 – Stramninger på udlændingeområdet Motiverne og legitimiteten bag L 87

Eksamensgruppe nr: V17-B17-02

Jeppe Andersen, Nicklas Beran Bergström, Emil Kureer, Lucas Peder Krogh Bastin og Sophia Ryberg.

Vejleder: Klaas Dykmann Abstract

In this assignment, we will investigate and discuss the motives behind passing the law called L 87, additionally we will examine whether passing the law, was legitimate. Concerning the motives behind passing the law, we investigated the resolution processes in the political arena.

To elucidate the process, we applied four different theorists; Andrew Heywood, Björn Molin, Jürgen Habermas and David Beetham. Most central in examining the resolution process, we apply Heywoods four theories; Rational Actor Model, incremental models, bureaucratic organization models and belief system models.

Furthermore, we will use empirical data to shed some light on the development in the number of asylum applications in Denmark, following the recent migrations after the Arabic Spring. Overall, we use a problem statement that is split in two; the motivation for that is so we can examine the project on a broader basis.

One of the main focuses in this assignment, is how Denmark can resign receiving quota-refugees from the UN’s resettlement program. Which is one of the main points in L 87. To examine the law in whole, we apply Beethams theory concerning legitimacy. Thereafter we will apply Jürgen Habermas’ theory to provide a second opinion.

By applying the aforementioned theories, we will discuss what passing the law has meant for the political parties that support the legislation, and what consequences it may have in the future.

Furthermore, we will apply the theories from Christensen & Jensen, to investigate any possible legal controversies. In which we examine if the specific piece of legislation conflicts with the UN’s children commission, the UN’s refugee convention and The European Convention on Human Rights.

The conclusion of the project we conclude that the primary part of the motivation behind passing the law, is the opinion factor, along with the motivation factor. Furthermore, by using Beetham and Habermas’ theories we conclude that the law is legitimate from a legal standpoint.

1 Eksamensgruppe nr: V17-B17-02 Jeppe Andersen, Nicklas Beran Bergström, Emil Kureer, Lucas Peder Krogh Bastin og Sophia Ryberg Antal sider: 43 (alt inklusiv) Antal anslag: 113.140 (eksklusiv bilag) Resume

I dette projekt ville vi undersøge og diskutere motiverne bag vedtagelsen af loven ved navn L 87. Udover det ville vi undersøge hvorvidt, det at vedtage loven var legitimt. Med hensyn til motiverne ved vedtagelsen, undersøgte vi beslutningsprocessen i den politiske arena. For at belyse processen brugte vi fire forskellige teoretikere; Andrew Heywood, Björn Molin, Jürgen Habermas og David Beetham. De mest centrale teorier vi bruger ved analysen af beslutningsprocessen er Heywoods fire teorier; Rational Actor Model, incremental models, bureaucratic organization models og belief system models.

Endvidere, brugte vi empirisk data for at belyse udviklingen i antallet af asylansøgninger og opholdstilladelser i Danmark, som følge af folkevandringerne efter det Arabiske Forår. I hele projektet gjorde vi brug af en todelt problemformulering, så vi kan undersøge projektet mere dybdegående.

En af de største fokuspunkter i dette projekt, var at undersøge hvordan Danmark kan afsige sig kvoteflygtninge, som Danmark har modtaget gennem FN’s genbosættelsesprogram. Netop dette er et af hovedpunkterne i L 87. For at undersøge loven som helhed, benyttede vi Beetham’s teori omkring legitimitet. Derefter benyttede vi også Jürgen Habermas’ teori som en alternativ holdning.

Ved at benytte førnævnte teorier, kunne vi diskutere hvad vedtagelsen af loven har haft af betydning for de politiske partier der støtter lovens vedtagelse, samt hvilke konsekvenser det kan have for de partier i fremtiden.

Endvidere benyttede vi teorier af Christensen & Jensen, for at undersøge om der er mulig juridisk kontrovers. Hvor vi undersøgte om den specifikke lov strider imod FN’s børnekonvention, FN’s flygtningekonvention og Den Europæiske Menneskerettigheds Kommission.

2 Eksamensgruppe nr: V17-B17-02 Jeppe Andersen, Nicklas Beran Bergström, Emil Kureer, Lucas Peder Krogh Bastin og Sophia Ryberg Antal sider: 43 (alt inklusiv) Antal anslag: 113.140 (eksklusiv bilag) Indholdsfortegnelse Abstract ...... 1 Resume ...... 2 Indholdsfortegnelse ...... 3 Problemfelt ...... 5 Metode ...... 6 Metodiske overvejelser ...... 6 Overordnet ...... 6 Redegørelse for flygtningestrømmene og L 87 ...... 6 Analyse af beslutningsprocessen bag ved L 87 ...... 6 Analyse af legitimiteten af L 87 ...... 7 Arbejdsproces og metoder ...... 7 Fokusering og afgrænsning...... 7 Argumentation for valg af metode ...... 8 Refleksion over metodevalg ...... 8 Teori ...... 9 Indledning til Teori...... 9 Heywood og Molin - Beslutningsproces ...... 9 Direkte- og indirekte magt - juridisk kontrovers ...... 10 Beetham – legitimitet ...... 10 Habermas - legitimitet ...... 11 Indledning ...... 11 Udviklingen af flygtningestrømme ...... 11 Hvad består L 87 loven af og hvordan kan den tolkes? ...... 15 Optakten til lovforslag L 87 ...... 15 L 87 ...... 16 Formålet med lovforslag L 87 ...... 16 L 87´s udformning ...... 17 Analyse ...... 17 Teorier inden for beslutningstagning ...... 17 Rational actor models ...... 17 Incremental models ...... 18 Bureaucratic organization models ...... 18 Belief system models ...... 18

3 Eksamensgruppe nr: V17-B17-02 Jeppe Andersen, Nicklas Beran Bergström, Emil Kureer, Lucas Peder Krogh Bastin og Sophia Ryberg Antal sider: 43 (alt inklusiv) Antal anslag: 113.140 (eksklusiv bilag) Delkonklusion ...... 19 Molins Model ...... 19 Liberal Alliance...... 20 Venstre ...... 21 Konservative ...... 22 Socialdemokratiet ...... 22 Dansk Folkeparti ...... 23 Legitimitet ...... 23 Juridisk kontrovers om L 87 ...... 23 Beethams teori om magtens legitimitet:...... 26 Habermas...... 29 Diskussion ...... 29 Start på en række kraftigere stramninger af udlændingeloven ...... 30 Offentlig modstand ...... 31 Vælgervandring siden folketingsvalg 2015 ...... 32 Konklusion ...... 33 Litteraturliste: ...... 36 Bilag ...... 40 Bilag 1. Seneste meningsmling fra Voxmeter (4. December 2017) ...... 40 Bilag 2: Economist – Flygtninge fra udvalgte kriser ...... 41

4 Eksamensgruppe nr: V17-B17-02 Jeppe Andersen, Nicklas Beran Bergström, Emil Kureer, Lucas Peder Krogh Bastin og Sophia Ryberg Antal sider: 43 (alt inklusiv) Antal anslag: 113.140 (eksklusiv bilag) Problemfelt

Siden 1970’erne har Danmark taget imod flygtninge og asylansøgere i store antal. Vi, I Danmark, har gået forrest på mange områder omkring at hjælpe flygtninge, og give dem et sikkert sted at kunne bo, og genopbygge deres liv. En del af de flygtninge vi har taget imod, er kvoteflygtninge fra FN’s genbosættelsesprogram. En lov der blev vedtaget i september 2016, satte en indtil videre, midlertidig stopper, for den danske modtagelse af de pågældende kvoteflygtninge. Hvilket har gjort os til det første land i historien til at afsige os kvoteflygtningene. Det er en lov, der har mødt meget modstand, kritik og er omgivet af kontrovers - et stykke lovgivning, der stadigvæk bliver debatteret heftigt.

Ovenstående er også baggrunden for vores undren og interesse, som har og stadig er, grobunden for dette projekt. Indledningsvist var vores interesse baseret på skepsis og tvivl, om hvorvidt denne beslutning kunne hastebehandles igennem folketinget og stemmes igennem i forhold til den internationale aftale, vi indgik i FN. Vi undrer os over, hvorfor dette lovforslag har været en nødvendighed, og om der ikke også er andre i det danske samfund, der har den samme undren som os. De massive flygtningestrømme fra Nordafrika i eftertiden af det Arabiske Forår, har lagt ekstra pres på lande som modtager mange flygtninge fra krigshærgede områder. Netop det pres har givet politikerne en mulighed for at stramme reglerne for asyl og opholdstilladelse i Danmark. FN’s flygtningekonvention fra 1951 er især relevant under de omstændigheder, der er lige nu, med de massive folkevandringer der forekommer. Det er netop disse forhold, der har medført stramninger i udlændingeloven, og samtidig vakt vores yderligere interesse for at undersøge emnet nærmere. Vi er især også blevet interesserede i, hvorvidt denne nye lov er legitim og valid - samt hvordan Danmarks befolkning forholder sig til de nye tiltag der sættes i kraft i øjeblikket.

Derfor har vi sat os for at undersøge og klarlægge hvorvidt loven L 87 er legitim, samt om dens legitimitet kan anfægtes. Derudover har vi valgt at undersøge, om den nye drejning skaber en grobund for flere stramninger i Danmarks asylpolitik, hvad de kan betyde for Danmark, og de partier der er for stramningerne, og også hvad befolkningen mener om de nye asylstramninger. For det er interessant at se på, om de styrende (folketinget) har den samme overbevisning som de styrede (befolkningen), eller om der i denne sag er et legitimitetsunderskud, og de styrede modsat de styrende ikke mener at dette er vejen frem.

For at kunne give et nuanceret billede af, hvordan den situation vi nu står i blev til, vil vi kigge på beslutningsprocessen, der ligger bagved vedtagelsen af et sådant lovforslag. Vi vil undersøge de forskellige partier, der stemte for og deres politiske baggrund for dette. Udover dette vil vi bruge teorier inden for beslutningstagen, samt sætte de forskellige partiers politik ind i bl.a. Molins model. For at undersøge lovens legitime baggrund, vil vi undersøge og bruge teoretikeren Beethams teori om magtens legitimitet og undersøge om lovforslag L 87 opfylder Beethams tre kriterier for legitimitet, samt sætte loven op mod Habermas’ værdigrundlag for en legitim lov. Efterfølgende vil vi komme ind på hvad det kan have af konsekvenser for de partier der stemte for lovforslaget, samt hvilke signaler det sender omkring nutidig dansk politik. Vi vil dermed opbygge vores opgave omkring en todelt problemformulering der lyder således:

- Hvilke motiver lå til baggrund for vedtagelsen af L 87?

- Hvorvidt var vedtagelsen af lovforslaget L 87 legitimt?

5 Eksamensgruppe nr: V17-B17-02 Jeppe Andersen, Nicklas Beran Bergström, Emil Kureer, Lucas Peder Krogh Bastin og Sophia Ryberg Antal sider: 43 (alt inklusiv) Antal anslag: 113.140 (eksklusiv bilag) Grundlaget for valget af inddragelsen af de to problemformuleringer er at vi havde et ønske om at inddrage både det juridiske element og legitimiteten i vores projekt. Efter kyndig vejledning med vores vejleder, fandt vi frem til at valget af de to problemformuleringer ville være en fordel for vores projekt.

Metode Dette afsnit er grundlæggende med for at give læseren forståelse og indblik i hvordan vi har valgt at arbejde med vores opgave, samt forstå hvilke metoder vi har brugt - og udover det vise hvilke metodiske alternativer der eventuelt er. Der vil også blive beskrevet hvordan vores arbejdsproces har været løbende igennem projektet. Metodiske overvejelser Overordnet I denne opgave har vi valgt at beskæftige os med den udvikling, der har været i flygtningepolitikken- og debatten i de seneste år. Vi har taget udgangspunkt i lovforslag L 87 og har ud fra dette udarbejdet en todelt problemformulering. Vi finder denne problemstilling interessant grundet det massive pres der har været på de europæiske grænser og dermed også Danmarks grænse. Vores todelte problemformulering lyder som følgende: Hvordan har beslutningsprocessen udformet sig, vedrørende vedtagelsen af lovforslag L 87 og Hvorvidt var vedtagelsen af lovforslag L 87 legitim?

Opgaven er bygget op omkring den todelte problemformulering. Den første del af opgaven er bygget op omkring en redegørende del, hvor der redegøres for hvordan flygtningestrømmene de sidste 10 år har set ud til Danmark og en redegørelse for loven L 87. Den næste del er den analyserende, som skal være med til at besvare den todelte problemformulering. Her tages der udgangspunkt i beslutningsprocessen omkring vedtagelsen af L 87 og hvorvidt L 87 var legitim. Den sidste del af opgaven er en diskussion over hvilke konsekvenser vedtagelsen af L 87 og hvilke fremtidige konsekvenser den vil have. Redegørelse for flygtningestrømmene og L 87 Den første del af redegørelsen tager udgangspunkt i udviklingen af de flygtningestrømme der har været til Danmark de sidste 10 år. Det er hovedsageligt bygget op omkring indsamlede kvantitative data, som er analyseret. Den data vi har indsamlet kommer hovedsageligt fra Ny i Danmark (www.nyidanmark.dk) og Danmarks Statistik (www.statistikbanken.dk). Derefter er de brugt til at redegøre for flygtningestrømmene både i form af tekst, grafer, figurer og diagrammer. Dette skal være med til at visualiserer flygtningestrømmen og gøre det nemmere for læseren at overskue. I den anden del prøves der at anskueliggøre hvad L 87 består af. I denne del er der brugt mere kvalitative data, som er med til at beskrive L 87. Disse data kommer hovedsageligt fra Folketingets hjemmeside, hvor loven L 87 er publiceret. Dette er selve grundstenen i denne redegørelse.

Analyse af beslutningsprocessen bag ved L 87 I analysen af beslutningsprocessen der ligger til grund for vedtagelsen af L 87 er der brugt et kvalitativ metodedesign til at analysere spørgsmålene. Beslutningsprocessen er et kompliceret puslespil med mange aktører og derfor er den kvalitative metode også god til at undersøge de underliggende processer der er i forbindelse med en beslutningstagning. I analysen er der blevet brugt flere forskellige skriftlige kilder til at undersøge beslutningsprocessen. Den første del af analysen bygger på Heywoods beslutningstagningsteorier (Heywood, 2013). Næste del af 6 Eksamensgruppe nr: V17-B17-02 Jeppe Andersen, Nicklas Beran Bergström, Emil Kureer, Lucas Peder Krogh Bastin og Sophia Ryberg Antal sider: 43 (alt inklusiv) Antal anslag: 113.140 (eksklusiv bilag) analysen sætter fokus på hvad der ligger til grund for partiernes beslutning og hvorfor de netop har valgt denne. Molins model er det væsentlige analyserende værktøj i denne analyse. Udover dette bruges de forskellige partiers partiprogram også som baggrundsviden for deres standpunkter. Analyse af legitimiteten af L 87 Analysen af legitimiteten af L 87 tager også udgangspunkt i den kvalitative metode. Der er to udgangspunkter i analysen. Den første del af legitimitetsanalysen bliver der analyseret ved hjælp af Beethams legitimitetsteori om hvorvidt L 87 er legitim. Her er der gået i dybden med Beethams teori og hvordan den kan bruges til at undersøge L 87, og hvorvidt magten er i legitim. Den næste del af legitimitetsanalysen omhandler det juridiske kontrovers der har været i forbindelse med beslutningstagning. Her tages der udgangspunkt i forskellige artikler og folketingets egen side med høringer fra forskellige NGO’er. Dette skal være med til at diskutere legitimiteten af beslutningsprocessen. Udover dette vil teori om direkte og indirekte magtanalyse også bringes ind for at kunne forklare de mekanismer der sker i beslutningsprocessen.

Arbejdsproces og metoder Projektet har været en udviklingsproces, hvor vi og projektet har været igennem en udvikling over tid. Der er blevet ændret flere gange i opgavens problemformulering og problemstillinger, som projektet er skredet frem. Projektet startede meget bredt og derfor var vi også klar over, at projektet skulle koges ned til noget mere konkret. Med hjælp fra vores vejleder og de gruppemøder vi har holdt, hvor vi har debatteret projektets form, er der blevet ændret i vores problemformulering og problemstillinger. Vi er gennem processen blevet mere bevidste om projektets afgrænsning, som projektet er skredet frem. Vores gruppemøder har også løbende været med til at sikre, at kvaliteten af det der er blevet skrevet har været tilstrækkelig. Her har vi med gennemlæsning og debat, kunne sikre den kvalitet, vi gerne vil have i projektet. I starten af projektet var vi lidt på udebane med hvilken indgang, vi skulle få på projektet. Vi startede projektet med at udvikle i vores problemstillinger, og undersøge om det er var noget, vi reelt kunne skrive om. Vi brugte den første tid på at finde empiri og teori, som kunne bruges i projektet. Vi blev hurtigt bevidste om at vores første problemformulering blev meget svær at finde empiri på. Vi har på gruppemøderne diskuteret det materiale, vi har fundet og set på om det var relevant for vores opgave. Da vi lavede vores litteratursøgning og fandt materiale, var det også med til at give os en idé om hvordan vores problemformulering skulle vinkles. Vi har hele processen igennem gjort os bevidste om, at det var vigtigt at hele gruppen var sat ind i det materiale, empiri og teori som skulle bruges i projektet. Dette har været med til at hjælpe os fra start med at få en ensartethed og sammenhængskraft i projektet.

Fokusering og afgrænsning Problemformuleringen tager i denne opgave udgangspunkt i spørgsmålet om behandlingen og legitimiteten af lovforslaget L 87. Vi har valgt at tage udgangspunkt i L 87 for at få et afgrænset emne, som ikke bliver for bredt. Der er en national vinkling på spørgsmålet om flygtninge og debatten heraf. Dette gav god mulighed for at finde empiri på området som kunne bruges i opgaven. Emnet udspringer af de mange stramninger som der har været på udlændingeområdet de seneste år. Danmarks grænser var, især i 2015, presset hårdt af den store mængde af flygtninge som søgte op imod Nordeuropa. Dette udspringer af en international flygtningekrise, som involverer Europa, Mellemøsten og 7 Eksamensgruppe nr: V17-B17-02 Jeppe Andersen, Nicklas Beran Bergström, Emil Kureer, Lucas Peder Krogh Bastin og Sophia Ryberg Antal sider: 43 (alt inklusiv) Antal anslag: 113.140 (eksklusiv bilag) Afrika. Alligevel valgte vi ikke et internationalt perspektiv på vores opgave om flygtninge. Vi fandt relativt tidligt ud af, at det kunne blive vanskeligt at finde empiri på det internationale område. Derudover ville vi gerne kunne gå i dybden med emnet og vise at vi kan bruge den teori, som vi er blevet fremlagt i undervisningen. I starten af opgaven havde vi også fokus på, at opgaven udelukkende skulle omhandle kvoteflygtninge og vores afsigelse af kvoteflygtninge. Dette valgte vi dog fra, da det blev for snævert, og vi ikke kunne finde tilstrækkelig med empiri til den slags opgave vi gerne vil skrive. Dette har vi i stedet taget med, som noget der kan være med til at besvare vores todelte problemformulering. Der var et meget stort fokus på selve debatten omkring flygtninge, men i stedet valgte vi en mere teoretisk tilgang til opgaven.

Argumentation for valg af metode I opgaven har vi brugt både kvantitativ og kvalitativ metode. Størstedelen af opgaven er bygget op omkring kvalitativ metode. Den redegørende del af opgaven, hvor der redegøres for flygtningestrømmene de sidste 10 år er hovedsageligt bygget op omkring kvantitativ metode. Den anden redegørende del er bygget op omkring kvalitativ metode. Analysen delen i opgaven er bygget op omkring kvalitativ metode med enkelte aspekter af kvantitativ metode.

Styrken ved at bruge kvantitative data i den første redegørende del, er at det giver et godt visuelt billede af hvordan situationen har set ud de sidste 10 år. Vi har i denne brugt sekundære data, altså data som andre har indsamlet og derefter udgivet. Der er flere forskellige fordele ved at bruge sekundære data. En fordel ved de sekundære data er, at de typisk har en meget høj kvalitet. Der er, som oftest bestemte procedurer for hvordan dataene skal indsamles og mængden af dem. Dette er med til at kvalitetssikre dem (Ejrnæs 2016).

I den anden del af redegørelsen hvor der redegøres for L 87 og hvad den består af bruges der kvalitativ metode. Der er i denne redegørelse valgt kvalitativ metode da det gav mening kun at tage udgangspunkt i det enkelte lovforslag, som i dette tilfælde var L 87. Styrken ved dette er at der kan arbejdes i dybden med det respektive lovforslag.

Næste del er analysen, hvor der hovedsageligt er brugt kvalitativ metode. Analysen er delt op i to store hovedspørgsmål, men begge har størst vægt på den kvalitative metode. Den første del af analysen analyseres der hvilke motiver, der ligger til grund for beslutningen bag L 87. I denne del er beslutningsprocessen analyseret ved brug af beslutningstagningsteori fra Heywood. Fordelen ved at arbejde kvalitativt med denne analyse er, at det giver et godt indblik i processen og en dybde, som man ikke ville få, hvis man brugte kvantitativ metode. I analysen tages der udgangspunkt i Heywoods teori suppleret med artikler, som er med til at analysere den pågældende proces. Dokumenterne skal være med til at beskrive den virkelighed, som dokumenterne omtaler. Det er også dette der er tilfældet i denne analyse, hvor der beskrives virkeligheden altså beslutningsprocessen ud fra relevante dokumenter (Triantafillou 2016).

Refleksion over metodevalg En af vores valgte metoder i projektet er den kvantitative metode. Den bruger vi ved at inddrage relevant data fra Danmarks statistik, der omhandler flygtninge i Danmark. Styrkerne ved brugen af den kvantitative metode, er at vi får relevant statistik ind i vores opgave, som vi kan tolke på, og dette styrker især den redegørende del, i form af en redegørelse over udviklingen i flygtningestrømmene. En af de mulige

8 Eksamensgruppe nr: V17-B17-02 Jeppe Andersen, Nicklas Beran Bergström, Emil Kureer, Lucas Peder Krogh Bastin og Sophia Ryberg Antal sider: 43 (alt inklusiv) Antal anslag: 113.140 (eksklusiv bilag) svagheder, der kan opstå ved brugen af den kvantitative metode er hvis vi inddrager for mange statistikker og at tallene tager overhånd og det redegørende bliver en bærende del af opgaven, frem for at vi bruger dem som et redskab til at besvare vores problemstilling.

Til vores analyserende problemstillinger bruger vi den kvalitative metode. En af styrkerne ved brugen af denne metode er at vi kan gå i dybden med vores analyse og få en dybere indsigt i vores projekts problemstillinger. Svagheden ved denne form for metode er når vi skal fortolke og forstå vores tekst. Her skal vi være opmærksomme på at vi ikke bliver for subjektive i vores besvarelser, især når det omhandler den legitimitet der er i regeringens argumenter, grundet vores egne personlige holdninger omkring emnet.

Da vi startede med at arbejde på projektet, ville vi gerne se på den samfundsmæssige debat i Danmark omkring tilstrømningen af flygtninge, og vi ville også inddrage et fokus på hvorvidt lovforslag L 87 var legitimt. Dette har vi efterfølgende ændret. Først og fremmest da vi gerne vil tilstræbe, at vores projekt er så objektivt og neutralt som muligt, men det tidligere fokus på projektet besværliggjorde denne del. Vi ændrede derfor vores projekt, da vi gerne ville arbejde mere i dybden med de juridiske kontroverser, i stedet for at fokusere på medierne. Derfor ændrede vi vores problemstillinger så vores fokus nu er på beslutningsprocesserne i vedtagelsen af L 87 loven, og legitimiteten i de politiske handlinger, bedømt ud fra Beethams legitimitets teorier.

Vores problemstillinger er udformet ud fra en idé om hvordan vi skaber et overblik i forhold til hvor vi vil hen med projektet, og besvare problemstillingerne. Vi har valgt at dele vores besvarelse op i 3 dele, den første er den redegørende del, hvor vi vil redegøre for hvad L 87 loven indeholder, og hvordan situationen med tilstrømningen af flygtninge har udviklet sig. Herefter besvare vi den analyserende del af vores opgave, der har til formål at gå i dybden med beslutningsprocesserne og argumenternes legitimitet, og til slut besvare vi den diskuterende fase, hvor vi har opstillet en hypotese i forhold til hvordan udlændige politikken vil udforme sig i den nærmeste fremtid.

Teori

Indledning til Teori Opgaven er bygget op omkring 4 teoretikere og en model, som har også har et teoretisk grundlag, der skal være med til at besvare vores todelte problemformulering. I den første del af analysen er bygget på Heywoods beslutningstagningsteori og Molins model der er med til at forklare partiernes adfærd i politiske beslutninger. Den anden del af analysen er bygget på Beethams legitimitetsteori og Habermas lovgivningsteori. Teorien skal være med til at afdække vores todelte problemformulering og analysen af dem. Heywood og Molin - Beslutningsproces I vores analyse afsnit omkring motiverne og vedtagelsen af lovforslag L 87, bruger vi Heywood teorier om beslutningstagning. Heywood præsentere i hans bog Politics 4 forskellige modeller eller teorier som kan hjælpe med at besvare, hvorfor nogle beslutninger bliver taget og andre ikke. De 4 modeller/teorier hedder henholdsvis Rational Actor Model, incremental models, bureaucratic organization models og belief system models. Disse forskellige modeller/teorier, som Heywood bruger til at beskrive hvilke motiver bag beslutningstagning, er et godt redskab til at analysere de politiske partiers adfærd i beslutningstagningen. Et problem med denne teori er, at 4 modeller ikke er mange modeller og derfor er det nogle ret store

9 Eksamensgruppe nr: V17-B17-02 Jeppe Andersen, Nicklas Beran Bergström, Emil Kureer, Lucas Peder Krogh Bastin og Sophia Ryberg Antal sider: 43 (alt inklusiv) Antal anslag: 113.140 (eksklusiv bilag) ’bokse’ at skulle sætte partierne og deres motiver i. Det kan derfor nemt blive en meget overfladisk analyse, hvilket er derfor vi også bruger en anden teori/model, nemlig Molins model, som bliver beskrevet nedenfor.

Heywood præsenterer også en policy proces analyse i sin bog Politics, men denne analyseform har vi valgt ikke at bruge, da vi i stedet har valgt at bruge Molins model af Björn Molin. Vi vurderede, at Molins model bedre kunne give et overblik over hvert partis motiver for vedtagelsen af L 87. Heywoods policy analyse og Molins model minder meget om hinanden, derfor har vi valgt kun at bruge den ene af dem, og her mente vi at Molins model var bedst. Vi har valgt at bruge en modificeret version af modellen, da vi mente, der manglede nogle faktorer i den originale Molins model. Den originale Molins model er udarbejdet af den svenske politolog Björn Molin i hans værk Tjänstepensionsfrågan - en studie i svensk partipolitik. Modellen passer godt i vores analyse, da den kan forklare ikke bare overordnet, men hver partis motiver eller som modellen skriver hvilke faktorer. Vi kan derfor lave en separat analyse af hvert parti, mens Heywoods beslutningstagningsmodeller giver mere et overordnet svar på motiverne og faktorerne. Heywood og Molins model skaber derfor en helhed.

Direkte- og indirekte magt - juridisk kontrovers Teorierne om direkte- og indirekte magt af Christensen og Jensen er med til at analysere hvorvidt L 87, og den måde loven er blevet behandlet på, er legitim. Den første teori er teorien om direkte magt, hvor der beskrives hvordan beslutningsprocessen foregår. Den direkte magt teori omhandler kun den proces, som sker inde i beslutningsarenaen, som i dette tilfælde et folketing. Dette er med for at give et indblik i hvordan selve beslutningen af lovgivningen finder sted og udmønter sig. Dette er også beskrevet ved hjælp af den rationelle beslutningsmodel, som indgår i teorien om direkte magt. Dette er med til at klarlægge hvordan forløbet har været igennem beslutningsprocessen. Teorien om direkte magt er taget med, fordi den er med til at give et godt overblik over, hvordan en lovgivningsproces finder sted efter en teoretisk tilgang, og hvordan teorien står til måls med den reelle proces, der har været i forbindelse med beslutningen af L 87 (Christensen & Jensen 2009). Teorien om den indirekte magt, er med til at komplementere teorien om den direkte magt, og give et billede af hvordan udefrakommende aktører spiller en rolle i lovgivningsprocessen. Den indirekte magt teori beskriver i denne sag, hvordan forskellige NGO’er har været med til at prøve at skubbe den centrale aktør, som i dette tilfælde er regeringen, i den retning som de mener er den mest ansvarlige. Teorien er med til at give et andet perspektiv på, hvordan udefrakommende aktører ser på lovforslaget, og hvilken påvirkning de reelt har.

Beetham – legitimitet For at belyse legitimitet fra et teoretisk aspekt, har vi inddraget en teoretiker der beskæftiger sig med legitimitetsbegrebet. Her finder vi David Beetham interessant. Vi vurderer, at Beethams model er passende i forhold til vores opstillede problemstillinger, Beethams teori bygger ikke på, hvorvidt magthaverne er legitime, som for eksempel Max Weber gør, men om deres magt er legitim, og opstiller hermed tre vurderingskriterier for legitimiteten. I første kriterie beskriver Beetham magten som legitim, hvis den udøves i overensstemmelse med de opsatte lovregler - så grundlæggende vil vi se på det lovmæssige aspekt af L 87, som første del af Beetham legitimitetsteori. De forskellige forslag op til L 87, samt L 87, blev hastebehandlet i folketinget, hvilket som 10 Eksamensgruppe nr: V17-B17-02 Jeppe Andersen, Nicklas Beran Bergström, Emil Kureer, Lucas Peder Krogh Bastin og Sophia Ryberg Antal sider: 43 (alt inklusiv) Antal anslag: 113.140 (eksklusiv bilag) udgangspunkt er legitimt i sig selv, i forhold til den danske lov. Men det giver en mulighed for at sætte spørgsmålstegn ved selve det moralske og etiske fremadrettet for loven. I det andet kriterium er legitimiteten ikke alene opnået, hvis det juridiske er opfyldt. Det er også vigtigt at der er konsensus mellem de styrende og befolkningens meninger. Ud fra hans legitimitetsteori alene er det svært at konkludere legitimitetsunderskuddet, men man kan fornemme en uenighed blandt større organisationer og relevante personer der hermed kunne bidrage til den hurtige proces som L 87 gennemgik.

I det tredje kriterium beskriver Beetham det som, at der skal foretages et aktivt valg, altså en form for eksplicit tilslutning, som viser, at man udover at have samme overbevisning, også foretager sig noget konkret. Vi kigger på demokratiet og hvordan der aktivt har været for og imod L 87 både før og efter, at forslaget blev stemt igennem. Det er ud fra dette, at vi i ovenstående punkter vil lave en præciseret udgave af de tre niveauer ud fra forslaget L 87. For at teorien og hermed loven skal være legitim, skal alle tre kriterier altså være opfyldt og være i overensstemmelse med andre etablerede regler gældende i Danmark. Habermas - legitimitet For at kunne stille os kritiske over for Beethams kriterier om en legitim lov, har vi valgt at kigge på sociologen Jürgen Habermas. Det har vi gjort, fordi han beskriver både beslutningsprocessen, og hvorvidt en lov kan være legitim på et anderledes grundlag. Modsat Beetham, der sætter tre kriterier op, stiller Habermas selve vedtagelsen af en lov mere firkantet op, hvilket ikke giver et særligt detaljeret billede af, hvilke ting der er essentielle og vigtige i vedtagelsen af en lov. Der bliver ikke taget stilling til befolkningens da det går udenom en direkte folkeafstemning. Habermas siger, at det at vedtage et stykke lovgivning, udelukkende er et ansvar for folketinget. Samtidigt bliver moral og etik holdt helt uden for de kriterier der bruges til at fastslå legitimiteten af en lov ifølge Habermas. Derfor passer hans teori ikke perfekt, da der ikke tages stilling til befolkningens ønsker på det pågældende tidspunkt. Samt der ikke er en eneste moralsk overvejelse ved vedtagelsen.

Indledning

Udviklingen af flygtningestrømme Det følgende afsnit vil indledningsvis give et overblik og forståelse for de udviklinger, der er sket i flygtningestrømmene til Danmark gennem de sidste 10 år. Ud fra dette bliver vi nødt til at se på oprindelsen på netop dette, og hermed en kort redegørelse for Det Arabiske Forår og påvirkningen på Europa. For snart 7 år siden udbrød der protester i Tunesien, som senere blev til en revolution ved navnet, Jasminrevolutionen. Protesterne og revolutionen var grundet utilfredshed med det daværende diktatoriske styre. Dette resulterede senere i at Tunesiens præsident Zine El Abidine Ben Ali gik af efter 23 år på præsidentposten. Det Arabiske forår blev den populære term for den større samling af protester og voldelige sammenstød, der fandt sted i Mellemøsten fra slutningen af 2010. Efterfølgende skete der et skift i administrationen af flere lande, og protesterne og revolutionerne førte til omfattende borgerkrige især i Syrien, som stadig foregår - derudover blomstrede flere ekstremistiske grupper som ISIS. Nogle af de samfundsmæssige problemer, man mener har været med til at starte disse revolutioner, er de

11 Eksamensgruppe nr: V17-B17-02 Jeppe Andersen, Nicklas Beran Bergström, Emil Kureer, Lucas Peder Krogh Bastin og Sophia Ryberg Antal sider: 43 (alt inklusiv) Antal anslag: 113.140 (eksklusiv bilag) at forskellige landes strukturer har været skæv, med eksempel i Libyen, som er præget af at være en svag stat, hvor arbejdsløshedsprocenten har været høj i mange år, og hvor landet regnes for at være et verdens mest korrupte lande gennem årtier. Derudover grundet meget store olie områder i landet, findes der en meget rig overklasse, hvilket kan skabe en stort økonomisk skel i befolkningen. Dog kan Libyens velstand ude fra se misvisende ud, da Libyen i 2009, bare et enkelt år før Det Arabiske forår, havde et BNP højere end lande som f.eks. Tyrkiet og Rusland. Hvis man ser på tallene, er dette dog stadig på baggrund af de mange rige der sidder på oliefelterne, kontra de utrolig mange fattige. Derudover må man tage højde for, hvor troværdigt både tal og samfundsstruktur ser ud, på baggrund af korruptionen (Globalis 2009). I kølvandet af disse krige og revolutioner, skete der en markant udvikling i flygtningestrømmene til Europa og Danmark.

Vi vil se nærmere på den udvikling, der er sket i flygtningestrømmene og opholdstilladelser givet i Danmark. Nedenfor i figur 1.1 skildres udviklingen i opholdstilladelser i alt, som består af mange forskellige typer tilladelser. I figuren ses også asyltilladelser, hvilket er en af undergrupperne til opholdstilladelser i alt. Med et enkelt udsving i 2008 ligger opholdstilladelser i alt på nogenlunde samme niveau omkring 53-55.000 i perioden 2007-2012. I 2013 stiger antallet af opholdstilladelser gevaldigt indtil 2016, hvor stigningen går i stå. I perioden 2013-2015 kommer der hvert år i gennemsnit over 9.500 flere opholdstilladelser. En af grundene til dette er stigningen i asyltilladelser, som kan ses deler samme stigende tendens som opholdstilladelser. Fra 2012-2015 er antallet af asyltilladelser steget fra 2.583 til 10.861, altså en procentvis stigning på 320 % eller en gennemsnitlig stigning på over 60 %, hvilket svare til over 2.700 flere asyltilladelser hvert år.

12 Eksamensgruppe nr: V17-B17-02 Jeppe Andersen, Nicklas Beran Bergström, Emil Kureer, Lucas Peder Krogh Bastin og Sophia Ryberg Antal sider: 43 (alt inklusiv) Antal anslag: 113.140 (eksklusiv bilag)

Figur 1.1 Opholdstilladelser i alt og asyltilladelser i perioden 2007-2016

Anm: Opholdstilladelser i alt aflæses på sekundær venstre y-akse Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk tiårsoversigt 2016

I 2016 ses der til gengæld et dyk i asyltilladelser, hvilket også har været med til at få opholdstilladelser i alt til at ligge på samme niveau og ikke fortsætte væksten. Årsager til disse tendenser belyses senere i opgaven.

Det kan derfor konstateres at på baggrund af det førnævnte arabiske forår, at antallet af opholdstilladelser og asyltilladelser er steget enormt siden 2012.

Da der i dette projekt bliver fokuseret på flygtninge, vil vi se nærmere på hvad disse opholdstilladelser og asyl tilladelser består af. Dette fremgår i figur 1.2, hvor der er gået i dybden i 2014. 2014 var et af de år, hvor der skete stor vækst i både opholdstilladelser i alt og i asyltilladelser.

Af alle opholdstilladelser i 2014 udgjorde asyltilladelser 8%. Ud af asyltilladelserne, udgjorde konventionsflygtninge 3.913 eller 64 %. Konventionsflygtninge er flygtninge, der er omfattet af FN’s Flygtningekonvention. Konventionsflygtninge er personer, som har en frygt for forfølgelse på baggrund af enten deres religion, race, nationalitet eller tilhøre bestemte sociale eller politiske grupper. Konventionsflygtninge kommer derfor tit fra krigshærgede områder og områder med høj politisk ustabilitet. De facto status / beskyttelsesstatus er til personer der direkte risikere dødsstraf, totur eller anden form for umenneskelig behandling, hvis de bliver sendt tilbage til deres oprindelsesland (Udlændingestyrelsen & SIRI 2017).

13 Eksamensgruppe nr: V17-B17-02 Jeppe Andersen, Nicklas Beran Bergström, Emil Kureer, Lucas Peder Krogh Bastin og Sophia Ryberg Antal sider: 43 (alt inklusiv) Antal anslag: 113.140 (eksklusiv bilag)

Figur 1.2 Fordeling af type af opholdstilladelser i 2014

Kilde: Egne fortolkning af tal fra Danmarks Statistik, Statistisk tiårsoversigt 2016

Sidste kategori indenfor asyltilladelser er kvoteflygtninge. Som følge af FN’s genbosættelsesprogram fra 1979 har Danmark tildelt et beløb ved finansloven, der skal gå til såkaldte Kvoteflygtninge. Denne type flygtning er defineret ved, at de allerede er flygtninge, der er bosat udenfor Danmark i flygtningelejre. Danmark er tildelt at skulle modtage 1.500 kvoteflygtninge over en treårig periode. Den danske stat kan selv bestemme om de modtager 300 det ene år og så tilsvarende 700 året efter og 500 i det sidste år. Så længe der modtages 1.500 over den treårige periode. I perioden 1979-1989 var det fastlagt, der skulle modtages 500 om året, men i 2005 blev det gjort mere fleksibelt, så Danmark selv kunne styre modtagelsen årligt (Udlændingestyrelsen & SIRI 2017).

Den danske stat vælger selv, hvem de vil modtage, og hvilke kriterier der er for udvælgelse. Derfor holdes der en række interviews med udsatte flygtninge fra Danmarks side til at snævre ind hvem, der er relevante kandidater, og som landet ønsker at modtage. Det kan også på baggrund af figur 1.2 konkluderes, at kvoteflygtninge udgør en meget lille del af dels de samlede opholdstilladelser, men også hvis man kun ser på asyltilladelser.

Det skal dog også nævnes, at familiesammenføringstilladelser udgør næsten ligeså meget, som alle samlede asyltilladelser. Familiesammenføring er, når en udlænding, har familie i Danmark, og derfor har mulighed for at få opholdstilladelse alene på baggrund af det. For at få opholdstilladelse under reglerne for familiesammenføring, er der nogle regler og betingelser det enkelte individ og familien i Danmark skal opfylde. For eksempel er det regler om alder, integrationsevne og økonomisk forsørgelse. Det er derudover værd at nævne, at ud af 5.727 familiesammenføringer består 1.465 af dem af personer fra Syrien. Året efter steg dette tal til 6.633. At det er familiesammenføringer fra Syrien, betyder at mange af personerne højst sandsynligt er flygtninge, men i stedet for at få en asyltilladelse, så går de under familiesammenføringsreglerne, da de har et herboende familiemedlem. Dette afspejler sig også at 2.401 af de herboende ansøgere, altså det familiemedlem, som bor i Danmark, har flygtningestatus og ikke dansk 14 Eksamensgruppe nr: V17-B17-02 Jeppe Andersen, Nicklas Beran Bergström, Emil Kureer, Lucas Peder Krogh Bastin og Sophia Ryberg Antal sider: 43 (alt inklusiv) Antal anslag: 113.140 (eksklusiv bilag) statsborgerskab. Derfor kan det argumenteres, at asyltallet er misvisende eller ihvertfald ikke viser hele billedet, da mange flygtninge får tilladelse igennem familiesammenføringsreglerne (Udlændingestyrelsen 2016).

Udover at se på selve tilladelser der er givet, kan man også se på det samlede ansøgerantal.

Figur 1.3 Asylansøgninger 2007-2016

Kilde: Danmarks Statistik, www.Statistikbanken.dk, VAN5

I figur 1.3 ses det samlede antal asylansøgninger. Det er værd at bemærke, at tendensen er meget lig tendenserne i figur 1.1, hvilket også intuitivt burde være tilfældet. Men udover at figuren beviser kausalitet mellem ansøgninger og godkendte ansøgninger, altså asyltilladelser (jf. figur 1.1), så viser den også hvor mange ansøgninger der bliver afslået. For eksempel i 2015 var der samlet 21.315 asylansøgninger, mens af dem blev der kun godkendt 10.861. Altså blev omkring halvdelen af alle asylansøgninger afvist i 2015.

På baggrund af denne situation og vækst i flygtningestrømmene, fremlagde Inger Støjberg lovforslag L 87, som vi nu i næste afsnit vil beskrive.

Hvad består L 87 loven af og hvordan kan den tolkes?

Optakten til lovforslag L 87 Inden L 87 blev vedtaget, blev der gennemførte en række ændringer i udlændingeloven. Udlændinge-, integrations-og boligministeren fremsatte et lovforslag omhandlende håndteringen af flygtninge- og migrantsituationen L 62 d. 18. november 2015. L 62 loven trådte i kraft d. 22. november 2015, 4 dage efter

15 Eksamensgruppe nr: V17-B17-02 Jeppe Andersen, Nicklas Beran Bergström, Emil Kureer, Lucas Peder Krogh Bastin og Sophia Ryberg Antal sider: 43 (alt inklusiv) Antal anslag: 113.140 (eksklusiv bilag) fremsætningen. Loven blev gennemført med følgende formål: ”Skal styrke mulighederne for at håndtere en stigning i antallet af flygtninge og migranter, som indrejser og opholder sig i Danmark” (Folketinget 2015a). Partierne der stemte for lovforslag L 62 var Venstre, Socialdemokratiet, Dansk folkeparti, Liberal alliance og Konservative. Partier der også efterfølgende har stemt for L 87.

Da L 62 den 20. november blev stemt igennem, blev det her muliggjort at indføre kortere udrejsefrister, skærpet kontrol med udlændinge i udrejsecentre og en mere konsekvent brug af melde- og opholdspligt. Selvom disse tiltag blev taget i brug, var der stadig, grundet presset på Danmark efter flygtningestrømmene, grobund for at gennemføre flere tiltag på udlændinge området med henblik på at gøre det mindre attraktivt at søge mod Danmark, selvom det i realiteten burde være et begrænset antal ansøgere, grundet Schengenloven. Hvis flygtningene bliver registreret i det første sikre land de kommer til, som typisk er lande i Sydeuropa, kan man argumentere for, at de gennemgår flere sikre lande, før de når til Danmark.

Dette førte til at endnu et lovforslag fra udlændinge-, integrations og boligministeren blev hastebehandlet da lovforslag L74 blev vedtaget. Denne ændring skulle sikre, at Danmark kunne give transportørerne et ansvar ved rejser fra andre schengenlande.

Gennemførelsen af de tidligere nævnte lovforslag føre hermed til gennemførelsen af L 87 loven. “Regeringen har længe ment, at vilkårene på asylområdet betyder noget for, hvor attraktivt det er at søge til Danmark. Derfor indførte regeringen – som noget af det allerførste – med virkning fra 1. september 2015 en ny og lavere integrationsydelse” (Udenrigsministeriet 2015). L 87 Lovforslag L 87 (forslag til lov om ændring af udlændingeloven) blev fremsat d. 10-12-2015 af integrations- og boligminister Inger Støjberg. Det fremsatte lovforslag bestod af “Udskydelse af retten til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus, skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, skærpelse af reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse m.v.” (Folketinget 2015b). Forslaget motiveres med følgende ”Vi påtager os et ansvar. Men vi skal ikke tage så mange flygtninge, at det truer sammenhængskraften i vores eget land, For antallet betyder noget for, om integrationen kan lykkes. Og det betyder noget for, om vi kan bevare et godt og godt trygt samfund”(Statsministeriet).

Lovforslaget var igennem 3 behandlinger, som fandt sted rimelig hurtigt efter hinanden. 1. behandling af forslaget finder sted d. 13-01-2016 ved en debat. Herefter finder en politisk drøftelse sted og en frist for ændringsforslag. 2. behandling finder sted d. 21-01-2016, hvor der er foretaget 118 ændringer, tilføjelser og slettelser. 3. behandling finder sted d. 26-01-2016 her bliver det sidste lovforslag med ændringer vedtaget i folketinget.

Det endelige lovforslag blev vedtaget med et flertal i folketinget bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne (3 medlemmer fra Socialdemokraterne, brudte partilinjen og stemte ikke for), Konservative og Liberal Alliance.

Formålet med lovforslag L 87 Formålet med ændringen af udlændingeloven er ifølge regeringen selv følgende “Regeringen vil med nærværende lovforslag stramme yderligere for asylvilkårene og adgangen til Danmark, så det bliver markant

16 Eksamensgruppe nr: V17-B17-02 Jeppe Andersen, Nicklas Beran Bergström, Emil Kureer, Lucas Peder Krogh Bastin og Sophia Ryberg Antal sider: 43 (alt inklusiv) Antal anslag: 113.140 (eksklusiv bilag) mindre attraktivt at søge til Danmark.” (Folketinget 2015b). Regeringen har i lovforslaget fremlagt en række ændringer til udlændingeloven der har til formål at få tilstrømningen til Danmark formindsket, efter de mange flygtningestrømme, der var aktuelle omkring fremsættelsen af L 87 loven.

Regeringen anerkender, at Danmark er et land, der skal hjælpe i situationer som disse, og har også taget FN kvoteflygtninge siden 1970’erne, men den anerkender samtidigt også, at Danmark har en grænse for, hvor meget vi kan hjælpe. Antallet betyder noget. “Vi påtager os et fælles ansvar, men efter regeringen opfattelse skal vi ikke tage så mange flygtninge, at det truer sammenhængskraften i vores eget land” (Folketinget 2015b). L 87´s udformning L 87 er udformet som en bred ændring af udlændingeloven med et stort antal paragraffer der skal være med til at begrænse antallet af flygtninge til Danmark. L 87 bygger på loven L 62, jf. forrige afsnit. Ministerens hovedfokus lå på stramninger omkring asylpolitikken. Herudover også en ændring af udvælgelsen af kvoteflygtninge.

Asylstramningerne lægger vægt på, at skulle gøre det mindre attraktivt for flygtninge at søge asyl i Danmark. Der blev foretaget 9 konkrete ændringer i den daværende udlændingelov på asylområdet. Dette gøres ved at begrænse mulighederne for familiesammenføring, så personen skal have været i landet i 3 år i stedet for 1 år for at opnå familiesammenførelse. Kravene skærpes til at få opholdstilladelse så den pågældende person skal opfylde flere integrationsrelevante betingelser for, at kunne få permanent opholdstilladelse. Asylansøgers mulighed for at blive indkvarteret i selvstændige boliger uden for lejre fjernes. Herudover får politiet hjemmel til at kunne konfiskere værdigenstande, som kan være med til at betale for den enkeltes ophold i landet mv.

Kriterierne for udvælgelsen af kvoteflygtninge blev også ændret i L 87. I den færdige lov står følgende ”Med lovforslaget ændres endvidere kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge, således at der indføres et kriterium om integrationspotentiale svarende til det, som VK-Regeringen indførte i 2005. Der henvises til afsnit 9.” (Folketinget 2015b). Med denne ændring i loven gøres det det muligt på juridisk lovligvis at frasige sig kvoteflygtninge, hvis de ikke lever op til det integrationspotentiale, som svarer til det VK- Regeringen indførte i 2005.

Analyse I vores analyse afsnit vil vi besvare vores to problemformuleringer. Vi starter med at se på beslutningsprocessen og motiverne for partierne til at vedtage L 87. Senere i analysen analysere vi legitimiteten bag vedtagelsen. Teorier inden for beslutningstagning I dette afsnit bliver beslutningstagningen af L 87, analyseret ud fra Andrew Heywoods teorier og modeller inden for beslutningstagning. Heywood præsenterer 4 forskellige teorier for beslutningstagning: Rational actor models, incremental models, bureaucratic organization models og belief system models (Heywood 2013). Rational actor models Som det ligger i ordet af denne første teori, så bygger den meget på rationalitet. I denne form for beslutningsproces starter det med at aktører, i dette tilfælde bolig- og integrationsministeriet, identificere problemet. Der bliver hernæst udarbejdet nogle mål og forskellige løsninger på det givne problem. Ud fra målene og løsningsforslagene, laver aktørerne en ”cost-benefit” analyse. Beslutningstagningen bliver 17 Eksamensgruppe nr: V17-B17-02 Jeppe Andersen, Nicklas Beran Bergström, Emil Kureer, Lucas Peder Krogh Bastin og Sophia Ryberg Antal sider: 43 (alt inklusiv) Antal anslag: 113.140 (eksklusiv bilag) altså taget efter at have set alle muligheder igennem og taget efter den løsning, som er mest økonomisk fornuftig. Denne form for beslutningstagning er meget populær anvendt, da mange mener, at alle beslutninger burde tages ud fra et helt rationelt synspunkt. Ulempen ved denne form er, at man sjældent har midler til at fremlægge alle de mulige løsninger, der kan være og derfor kan ”cost-benefit”-analysen ende med at være meget overfladisk og i sidste ende ikke give den mest rationelle beslutning.

Man kan argumentere for at beslutningen bag L 87 er taget på baggrund af denne beslutningsmodel. For ud fra figur 1.1 se at der er et skift i flygtningestrømme, som kan skabe et problem. Det kan derfor ud fra en økonomisk betragtning anses som rationelt at lave stramninger, som resultere i større krav fra flygtninge og dermed mindre økonomisk belastning.

Incremental models Incremental beslutningsmodellen, bygger på at beslutninger er taget på baggrund at ændre små ting hele tiden og at der altså ikke bliver taget nogle store omfattende beslutninger. Det betyder altså, at beslutninger aldrig ifølge denne model er overordnet, men er små justeringer og at man konstant evaluerer sin plan og justere yderligere. I forhold til L 87 kan der være lidt om snakken, da lovforslaget er justeringer på den nuværende udlændingelov. Denne teori forklarer bare ikke hvorfor ændringer i udlændingeloven pludselig er så store og omfattende, som de er i L 87, derfor går vi hurtigt videre til næste model. Bureaucratic organization models I denne teori er det typisk resultatet af magtkampe mellem aktører, som kan være personer men også organisationer, der gerne vil maksimere deres egne interesser, hvilket så ligger til baggrund for beslutningstagningen. Beslutninger bliver altså taget på baggrund af egne holdninger og for at opfylde egne mål i stedet for at fokusere på det mest rationelle. Problemet med denne form for beslutningstagningsmodel, er at f.eks. organisationer eller ministerier, leder efter problemer, så de kan fremme egne interesser. Ministerier kan nemlig drage fordel af dette, da de kan bede om ressourcer til løsning og derved ekspandere, selvom der måske reelt ikke er et problem. Beslutningen kan derfor også havde tendens til at være påvirket af en politisk agenda. Men da vi tidligere har konkluderet, at der er et reelt skift i flygtningestrømme og måske derfor et reelt problem, kan det være svært at sige, at aktørerne har handlet efter denne model. Vi vil derfor gå videre til sidste beslutningstagningsmodel. Belief system models I den sidste beslutningstagningsmodel er beslutningen meget præget af forestillinger og viden, som bliver fremsat på en bestemt måde for at gøre problemet større, og derfor beslutningstagningen lettere. Det kan nemlig være svært for aktører, at overskue alle facts og vinkler i den givne beslutningsproces. Derfor benytter politiske koalitioner typisk af at fremstille problemet og facts på en bestemt måde, hvilket der kan påvirke resten af aktørerne i beslutningsprocessen. Dette ses typisk i hvordan fænomener rundt om i verden får termer, som f.eks. global opvarmning eller relevant for dette projekt flygtningekrisen. Dette er to verdens omspændende problemstillinger, men med hver sin type af ord. Global opvarmning, som anses for et større og større problem, har nemlig fået et meget neutralt navn, nemlig ”Global opvarmning”. Det bliver også diskuteret i en artikel skrevet af Information, hvor det diskuteres at begrebet ikke dækker alvoren af krisen og i stedet burde få et navn som f.eks. ’klimaødelæggelse’ (Haahr 2014). Derimod er flygtningekrisen et mere negativt ladet ord, idet ”krise” ligger i ordet. Dette gør med det samme at befolkningen, medier og politikere vil finde en løsning med det samme, da det jo er en krise. Derfor kan selve problemets navn have en kæmpe betydning, da politikere og medier kan ligge større vægt på problemet. Ved at ligge ekstra vægt på problemet, kan det påvirke aktører i beslutningstagningen til

18 Eksamensgruppe nr: V17-B17-02 Jeppe Andersen, Nicklas Beran Bergström, Emil Kureer, Lucas Peder Krogh Bastin og Sophia Ryberg Antal sider: 43 (alt inklusiv) Antal anslag: 113.140 (eksklusiv bilag) nemmere at tage den beslutning, som de aktører der har fremlagt forslaget gerne vil have. Men uanset hvor meget ekstra vægt der er blevet lagt på flygtningekrisen, kan man ud fra vores redegørelse i starten ikke komme udenom, at der er et problem og derved holder denne teori ikke helt. Man kan så snakke om en kombination af Belief system models og Rational actor models, da der næsten aldrig findes den perfekt teori eller model.

Delkonklusion Efter at have fremlagt alle Heywoods forskellige teorier indenfor beslutningstagning, kan det konkluderes at vedtagelsen af L 87 har været på baggrund af rationalitet. Dog er beslutningstagningen måske påvirket af samfundsdebatten, som kan have ’framet’ eller lagt ekstra vægt på flygtningekrisen, som et problem. Derfor kan the rational actor-model og belief system model, være med til at forklare beslutningstagningen. Det skal dog siges, at der er flere måder at forstå Belief system model, da problemet både kan påvirkes negativt og positivt. Nogle aktører for eksempelvis Dansk Folkeparti vil gerne ’frame’ flygtningekrisen på den måde at den skader Danmarks økonomiske situation og den danske velfærdsmodel. Lige præcis dette problem fremhæver Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet i en artikel fra Information, hvor hun udtaler: ”For mange flygtninge og indvandrere truer den danske velfærd”(Kristensen 2016). Andre aktører for eksempel UNHCR (The UN Refugee Angency), vil gerne fremstille problemet på den måde, at når verdenen oplever den værste flygtningekrise siden Anden Verdenskrig, så kan verdens lande ikke tillade sig at lave flygtninge stramninger (UHNCR 2016). Ved at se på bilag 2 kan man også få et overblik over omfanget af de stigende flygtningestrømme globalt. Danmark får også kritik af Amnesty i deres meget fyldestgørende årlige rapport, hvor hvert land bliver kommenteret i forhold til menneskerettigheder. Her kritiseres Danmark for L 87, da Amnesty mener Danmark f.eks. sagtens kan modtage kvoteflygtninge (Amnesty International Ltd 2017). Der er altså to måder fremlægge problemet på og det er her der kommer et problem, da begge vinkler kan anses som rationelle. Det anses, som nævnt tidligere, nemlig rationelt at lave stramninger, da det kan diskuteres om den danske stat kan kapere alle de flygtninge. Men derimod kan det også anses som rationelt ikke at lave stramninger eller måske faktisk lave lempelser, på baggrund af der lige nu, ses verdens største flygtningekrise, med over 65 millioner mennesker ufrivilligt fjernet fra deres hjem. Det kan derfor i sidste ende, som mange andre sager blive et direkte politisk spørgsmål indenfor de enkelte partier og ministre involveret i beslutningstagningen. Begge sider af beslutningstagningen har nemlig rationelle sider. For at få svar på dette analyserer vi i næste kapitel partiers motiver for deres holdning og beslutning vedrørende L 87.

Molins Model Molins model, som ses illustreret nedenfor, er en partipolitisk adfærdsmodel, som er beskrevet i Björn Molins Tjänstepensionsfrågan - en studie i svensk partipolitik, der skal være med til at forklare hvordan de forskellige politiske partier vælger standpunkter i forskellige sager. Den er bygget op omkring, at der skal være nogle ydre faktorer, som tvinger et parti til at tage et standpunkt. De ydre faktorer kan være debatter i samfundet, parlamentsvalg i udlandet og meningsmåler. Disse kan være med til at skubbe til de politiske partier og deres prioriteter. I denne model er der 4 faktorer hvilket er en mere end i den originale, fordi der er tilføjet en personfaktor. Disse faktorer spiller ind, når partiet i sidste ende skal tage deres standpunkt i den givne sag. Den første er interessefaktoren, som beskriver hvordan partierne må tage højde for partiets ideologi. Den anden er opinionsfaktoren, som tager hensyn til vælgerne og hvad de mener. Den tredje er den parlamentariske faktor, som tager hensyn til den magt, man kan få i forhold til samarbejdspartnere og modstandere. Den sidste er personfaktoren, der tager udgangspunkt i det politiske partis leder og hvordan 19 Eksamensgruppe nr: V17-B17-02 Jeppe Andersen, Nicklas Beran Bergström, Emil Kureer, Lucas Peder Krogh Bastin og Sophia Ryberg Antal sider: 43 (alt inklusiv) Antal anslag: 113.140 (eksklusiv bilag) vedkommende opfattes af vælgerne. Valg af faktorer afgør derfor også hvilke standpunkter, at partiet når frem til i sidste ende (Molin 1965).

Modificeret udgave af Molins model

Kilde: Systime, https://systime.dk/index.php?id=1313 Note: Der er tilføjet ekstra faktorer og bokse i forhold til den originale Model.

Liberal Alliance Liberal Alliance stemte for lovforslaget L 87, hvilket er spændende i forhold til den kurs de før har ført. Liberal Alliance har tidligere slået sig op på at være et liberalt parti, hvor personer uden for Danmarks grænser også var velkommen. Dette er også en central pointe i den liberale tankegang at grænserne skal være åbne og at folk udefra er velkommen. Det er også nogle modstridige ting, i forhold til hvad der står i Liberal Alliances politiske partiprogram i forhold til flygtninge. En del af den udlændingelov, som partiet var med til at stemme igennem indeholder et stop af kvoteflygtninge i forhold til FN’s genbosættelsesprogram. I Liberal Alliance partiprogram foreslår partiet, at man suspenderer FN’s flygtningekonvention midlertidigt i 2 år, altså de såkaldte konventionsflygtninge, som er beskrevet tidligere i redegørelsen, men at man derimod opjusterer kvoteflygtningeantallet til 4.000. Den nye udlændingelov strider altså imod det partiet selv har skrevet i deres partiprogram (Liberal Alliance 2014). Derfor er det også essentielt at kigge på hvad motivationen er, for at Liberal Alliance stemte for forslaget, som i realiteten er i modstrid med deres egen partilinje. Til dette kan Molins Model være med til at forklare partiets valg. Partiet var parlamentariskgrundlag for regeringen sammen med Konservative og Dansk Folkeparti. Derfor har Liberal Alliance interesser i forholdet til den regering, som de samarbejder med. De udefrakommende faktorer er i dette tilfælde den massive stigning i flygtninge som, var tilfældet i 2015. 20 Eksamensgruppe nr: V17-B17-02 Jeppe Andersen, Nicklas Beran Bergström, Emil Kureer, Lucas Peder Krogh Bastin og Sophia Ryberg Antal sider: 43 (alt inklusiv) Antal anslag: 113.140 (eksklusiv bilag) Dette var med til at skabe en helt ny politisk dagsorden i Danmark, men også i landene rundt om i EU. Dette kunne også ses i den danske debat, hvor flygtninge pludselig blev det mest højspændte og diskuteret emne. Dette bliver underbygget af en måling, som Berlingske Tidende har fået foretaget af Gallup, hvor der blev spurgt til hvilke af disse 3 emner flygtninge- og indvandrerpolitik, beskæftigelsespolitik og sundhedspolitik, der fylder mest for danskerne. Her svarede 70 % procent af de adspurgte at flygtninge- og indvandrerpolitik, var det der betød mest for dem (Danielsen & Holm, 2016). Derefter skal partiet lægge i en strategi, der tilgodeser partiet mest muligt i forhold til denne beslutning og den stemning, der er iblandt befolkningen. Strategien bygger på, hvad der er mest til gavn for partiet og des interesser. Her vil Liberal Alliances mål være at sikre det samarbejde, som de har med regeringen og dens parlamentariske grundlag. Liberal Alliance skal sikre deres indflydelse, og det videre samarbejde. Dette kan være essentielt senere hen når der skal formes den politik Liberal Alliance gerne vil have. Derfor må de altså sættes ind i boksen med parlamentarisk faktor, som omhandler at søge samarbejde med de forskellige partier. Der kan også opstå problemer ved den parlamentariske faktor, grundet de uoverensstemmelser, der kan være i partierne imellem. I dette tilfælde har Liberal formentlig også måtte gå på kompromis med deres egen politik, for at bevare det gode samarbejdsklima med regeringspartiet Venstre. Dette er vigtigt for Liberal Alliance, at de holder det gode samarbejdsklima, så de også kan sætte aftryk på den politik regeringen fører og nå nogle af deres egne politiske mål. Til sidst munder dette ud i standpunkt som partiet skal bekende sig til. I dette tilfælde gik de med regeringen og stemte for udlændingeloven.

Venstre Når man vil analysere Venstres valg i forhold til beslutningen om L 87 med Molins Model, er det vigtig at have i mente at de er hovedaktøren i regeringen. Venstre og mere specifikt Inger Støjberg der er bolig- og integrationsminister er hovedaktøren bag forslaget om L 87. Venstre har i de senere år valgt at køre en mere stram politik på udlændinge området, hvor man løbende har strammet kravene. Dette hænger selvfølgelig klart sammen med at presset på de europæiske grænser, i forhold til at flygtninge er steget markant. Derfor har venstre også måtte tage bestik af situationen og handle på den. Dette udmøntede sig især i den grænsekontrol, man har lavet omkring grænsen til Tyskland og den store stramning af udlændingeloven L 87. Som tidligere beskrevet under gennemgangen af Liberal Alliance, har der også været en tendens til at indvandreområdet er blevet det mest højspændte og relevante emne, som befolkningen er optaget af. Dette har Venstre selvfølgelig også måtte tage stilling til i forhold til hvordan stemningen i befolkningen var. Dette er altså de ydre faktorer, som har påvirket Venstre til at handle og fremsætte lovforslag L 87. Derudover er Venstre også afhængige af støtte fra Dansk Folkeparti, hvilket også har en betydning. Venstre er nødt til at samarbejde bredt og lige på dette område, har man set det, som en fordel at arbejde tæt sammen med Dansk Folkeparti, og fører en stram udlændingepolitik. Der har altså været en klar strategi omkring, at man har måtte arbejde tæt sammen med Dansk Folkeparti for at opretholde det gode samarbejdsklima. Samtidig har det også været vigtigt for Venstre, at kunne holde fast i stemmer, som kunne være faldet over til andre partier, hvis de ikke havde gået med til en hårdere kurs på udlændingeområdet. Dog kan man også argumentere for at Venstre og især Inger Støjberg også har haft en tendens til at ville overhale Dansk Folkeparti på udlændinge området med stramninger. Derfor kan der også ses et klart tegn på opinionsfaktoren grundet stemningen i befolkningen, hvor Venstre har været nødsaget til at følge med den udvikling, som er beskrevet tidligere. Dette har også været en nødvendighed i forhold til Socialdemokratiet, da de i også er begyndt at blive mere højredrejet på spørgsmålet om flygtninge.

21 Eksamensgruppe nr: V17-B17-02 Jeppe Andersen, Nicklas Beran Bergström, Emil Kureer, Lucas Peder Krogh Bastin og Sophia Ryberg Antal sider: 43 (alt inklusiv) Antal anslag: 113.140 (eksklusiv bilag)

Konservative Konservative er et parti, der lægger stor vægt på de kristne værdier i samfundet. Derfor mener de også, at der er en klar grænse, for hvor mange flygtninge Danmark kan modtage hvert år, for at opretholde Danmark som et kristent samfund. De skriver i deres eget partiprogram, at de går ind for en stram udlændinge og integrationspolitik. Konservative mener, at der er klare grænser økonomisk og kulturelt for hvor mange flygtninge vi kan modtage. (Det Konservative Folkeparti) Der er også en klar ideologi i Konservative om en stærk retsstat, og her mener de at en øget mængde af flygtninge kan presse dette. Konservative har allerede i 80’erne haft fokus på, at man skulle passe på antallet af flygtninge. Dette samarbejde foregik tæt sammen med Venstre og Fremskridtspartiet. Den tidligere konservative justitsminister Erik Ninn-Hansen udtalte i 1983 følgende, at Danmark burde ”opretholde et effektivt stop for indvandring af udlændinge” for at undgå, hvad han betegnede som ”raceuroligheder” (Rasmussen 2005).

Dog må vi også kigge på et Konservative, som et meget lille parti, der har et meget begrænset antal mandater i folketinget. Derfor vil de søge magten og det gode samarbejde med det regeringsparti som de støtter. Derfor vil man også kunne putte dem i boksen med parlamentariskfaktor, fordi det er relevant for Konservative at opretholde det gode samarbejdsklima med Venstre. Derudover vil de selvfølgelig på baggrund af deres egen stramme udlændingepolitik i partiet også stemme for lovforslaget L 87.

Socialdemokratiet Socialdemokratiet stemte til manges overraskelse også for lovforslag L 87. Ved at bruge Molins model, kan man finde frem til, hvad motiverne var for Socialdemokraterne for at stemme for L 87.

Hvis man ser på boksen for interessefaktor i Molins model, altså at indfører partiets ideologi og interesser, kan der argumenteres for, at Socialdemokraterne har været påvirket af denne faktor. Det kan dog være svært at gennemskue om det er dette motiv socialdemokraterne har brugt, da flere professorer og endda partimedlemmer mener, at partiet har taget en højredrejning af deres værdipolitik. Dette bekræftes af flere kilder f.eks. Christian Skou Larsen, som er professor på Roskilde Universitet, som udtaler til politikken: ”Man skal ikke være professor for at gennemskue, at Socialdemokraternes markante værdipolitiske højredrejning er kommet til med håb om at tiltrække vælgere fra Venstre og i særdeleshed Dansk Folkeparti” (Larsen 2016). Mattias Tesfayes, som er folketingsmedlem for Socialdemokraterne, diskuterer også en højredrejning, i hans nye bog Velkommen Mustafa, som handler om Socialdemokratiets udlændingepolitik gennem de sidste 50 år. Han beskriver partiets udlændingepolitik og samtidig prøver han at legimitere den højredrejning, som socialdemokratiet har taget i deres udlændingepolitik (Tesfaye 2017). Der burde altså ikke være tvivl, om at socialdemokratiet har taget en højredrejning med vedtagelsen af L 87. Det kan så diskuteres om Socialdemokratiet definitivt har ændret deres værdipolitik eller om det kun er i kølvandet af flygtningekrisen. Det ses f.eks. på Socialdemokratiets hjemmeside, at deres politik er ændret og at de fremover vil: ”… føre en stram og konsekvent asylpolitik, der gør Danmark rustet til at håndtere flygtninge- og migrationspresset.” (Socialdemokratiet 2017). Derfor må det igen siges, at det kan være svært at gennemskue socialdemokraterne, angående dette motiv indenfor Molins model. Derfor må vi analysere videre i Molins model.

22 Eksamensgruppe nr: V17-B17-02 Jeppe Andersen, Nicklas Beran Bergström, Emil Kureer, Lucas Peder Krogh Bastin og Sophia Ryberg Antal sider: 43 (alt inklusiv) Antal anslag: 113.140 (eksklusiv bilag) Næste boks i Molins model er opinions faktor, som handler om, at partiet tager en beslutning ud fra hvad deres vælgere og resten af befolkningen mener. Partier kan altså handle efter dette motiv for at maximere deres stemmeandel til næste valg. Ved at stemme ja til L 87, kan Socialdemokratiet lokke vælgere, som før måske stemte Dansk Folkeparti alene på baggrund af deres værdipolitik, til næste valg at sætte krydset ved Socialdemokratiet. Det kan selvfølgelig også give bagslag og ”skræmme” nogle af deres vælgere væk, ved denne højredrejning. Men her kan Socialdemokratiet, have vurderet, at de vil skaffe flere vælgere end hvad de potentielt vil tabe. Jvf. Tidligere nævnte Gallup undersøgelse over hvad der optog danskerne mest af 3 udvalgte områder, hvor udlændinge området blev vægtet højest for danskerne ved et valg. Det betyder altså, at Socialdemokratiet kan maximere deres vælgerandel ved at ligge sig tæt op ad blå bloks værdipolitik. Socialdemokratiet kan derfor meget muligt have handlet efter dette motiv, hvilket RUC- professor Christian Skou Larsen også mener, jvf. forrige citat.

Så er der motivet om parlamentarisk faktor, men dette motiv holder ikke helt, da lovforslaget ville have været stemt igennem uden Socialdemokratiet, og derfor får de nok ikke meget indflydelse. Socialdemokratiet, viser dog til gengæld handlekraft og lyst til samarbejde med regeringen, hvilket kan komme dem til gode i senere forhandlinger.

Sidste boks i Molins model er personfaktoren, hvilket Socialdemokratiet sandsynligvis heller ikke har handlet efter da Inger Støjberg ikke burde have meget indflydelse hos partimedlemmerne i Socialdemokraterne.

Det må derfor til sidst siges, at Socialdemokratiet højst sandsynligt mest har handlet på baggrund af opinionsfaktoren, altså at maksimere deres stemmeandel til næste valg. Men samtidig også har handlet på baggrund af interessefaktoren, da L 87 lige nu opfylder deres interesser på deres partiprogram.

Dansk Folkeparti Dansk Folkeparti er typisk fortaler og kendt for en stram udlændingepolitik. Derfor kom det ikke til nogens overraskelse, at Dansk Folkeparti stemte for lovforslag L 87. Det kan derfor ud fra Molins model forklares, at Dansk Folkeparti har handlet indenfor interessefaktorer og for at gennemføre der værdipolitiske ideologi. Ifølge deres partiprogram på deres hjemmeside, ønsker partiet stramninger på udlændingeområdet og højere krav til de flygtninge, der kommer ind. Så det kan altså klart konkluderes, at det er dette motiv partiet har handlet ud fra.

Legitimitet

I denne del af opgaven vil vi se på de mulige juridiske kontroverser, der kan have været ved vedtagelsen af L 87, med inddragelse af brugen af direkte og indirekte magt, ud fra Christensen og Jensens teori. Derudover bruger vi Beethams teori om magtens legitimitet, og vurdere ud fra Beethams tre legitimitets vurderingskriterier hvorvidt vedtagelsen af L 87 var legitim. Til slut inddrager vi legitimitets teori fra Habermas til at understøtte vores brug af Beethams teori. Juridisk kontrovers om L 87 L 87 blev også en kampplads for en juridisk diskussion og dette var især to forslag medvirkende til. Det første er paragraf § 40, stk. 9. der omfatter at asylansøgere selv skal betale deres ophold med de værdier, som de har taget med til Danmark. Derudover får politiet hjemmel til at visitere asylansøgere og 23 Eksamensgruppe nr: V17-B17-02 Jeppe Andersen, Nicklas Beran Bergström, Emil Kureer, Lucas Peder Krogh Bastin og Sophia Ryberg Antal sider: 43 (alt inklusiv) Antal anslag: 113.140 (eksklusiv bilag) beslaglægge eventuelle værdigenstande, der kan være med til at betale for opholdet. Det andet er paragraf § 9, stk. 1, nr. 2 og nr. 3 der forhindrer personer med midlertidig opholdstilladelse at få familiesammenføring (Folketinget 2015b).

Kontroversen beror på hvorvidt paragraf § 40, stk. 9. og paragraf § 9, stk. 1. er i strid med disse gældende konventioner. FN’s børnekonvention, FN´s flygtningekonvention og EMRK´s (Den Europæiske menneskerettighed kommission) artikel 8, stk. 2. (ret til respekt for privatliv og familieliv) og artikel 14 (forbud mod diskriminering). Kontroversen havde to hovedparter, som var uenige om hvorvidt den kunne stride imod konventionerne. På den ene side var regeringen som mente at man godt kunne vedtage lovforslaget og på den anden side de NGO’er, som mente at det kunne være i strid med konventionerne Den endelige afgørelse, om hvorvidt forslaget ville være i strid med de gældende konventioner kan kun afgøres i den europæiske menneskerettighedsdomstol.

Der har været mange aktører inde over, som har skulle være med til at vurdere om forslaget var i strid eller inde for rammerne med konventionerne. Selv kontroversen foregår i folketinget, hvor der er forskellige høringer. Her udlægger forskellige aktører, hvordan de fortolker forslaget juridisk. Den centrale aktør bag forslaget er regeringen, som er dem der forelægger forslaget for folketinget ud fra en ideologisk tilgang og for at sikre den danske stats interesser. Regeringen bruger altså Jura til at sikre danske interesser og fører politik med.

Regeringen er den centrale aktør i formulerings og beslutningsprocessen. Her er den direkte magt essentiel at kigge på, og hvordan den udformer sig. Den direkte magt formuleres, som at nogle aktører udøver magt over andre i en given beslutningsproces. Beslutningsprocessen kræver at der er nogle interesser, som i dette tilfælde er, at regeringen gerne vil begrænse tilstrømningen af asylansøgere. Dette resulterer i en beslutning, som har nogle dertil tilhørende konsekvenser (Christensen & Jensen 2009). Beslutningsarenaen består af beslutningstagere, som alle interesserede i den beslutning, der skal tages. I dette tilfælde er det folketinget, som skal tage stilling til lovslaget L 87, men en sag kan være meget svær at afgrænse og finde ud af hvad den indeholder. Dette er også tilfældet med L 87 der er et meget kompleks lovforslag og indeholde mange ændringer og nye forslag (Christensen & Jensen 2009).

Det er også interessant at kigge på den rationelle beslutningsmodel i forbindelse med L 87 og den direkte magt. Den første del af modellen tager udgangspunkt i, at der er skal være en konkret sag, som i dette tilfælde er det øget pres på de danske grænser i forhold til flygtninge og asylansøgere. Den næste fase er en målformulering, hvor der skal tages stilling til hvordan løsningen på problemet skal formuleres. I lovslaget om L 87 var det den pågældende minister Inger Støjberg, som var initiativtageren og den der formuleret lovforslaget sammen med embedsværket naturligvis. Den næste er alternativsøgningsfasen, hvor der skal findes alternative løsninger på problemet. I dette tilfælde blev der dog ikke søgt mange alternative løsningsforslag. Her skal man finde de løsninger, der har størst mulig virkning for at opnå det ønskede mål. Dog blev der tilføjet mange ændringer og tilføjelser til lovslaget. Den andensidste del er konsekvensvurderingen, hvor man tager stilling til hvilke konsekvenser et givent lovforslag har. Denne del har der ikke været meget tid til at undersøge, da lovforslaget blev foretaget på meget kort tid. Den sidste del af processen er selve beslutningen. Beslutningen blev taget med et stort flertal i folketinget med Venstre i spidsen som initiativtageren.

Embedsværket er også en central aktør i udformningen af lovforslaget, og i fortolkningen af hvorvidt det strider mod konventionerne. Ministeriet er med til at rådgive ministeren, og regeringen på et juridisk plan og ikke er ideologisk eller politisk involveret i forslaget. Det er også her, der kan opstå et spændingsfelt i

24 Eksamensgruppe nr: V17-B17-02 Jeppe Andersen, Nicklas Beran Bergström, Emil Kureer, Lucas Peder Krogh Bastin og Sophia Ryberg Antal sider: 43 (alt inklusiv) Antal anslag: 113.140 (eksklusiv bilag) forhold til hvorvidt ministeriet vil hjælpe til med at føre forslaget igennem, eller om de forholder sig objektive fagligt.

Embedsværket er især interessant at kigge på i denne sag, og hvordan ministeren agerer i forhold til ministeriets anbefalinger. Embedsværket i ministeriet var godt klar over, at lovforslaget var på kant med konventionerne. Dette giver de udtryk for i et svar til Johanne Schmidt Nielsens spørgsmål, om hvorvidt der før er lavet et lovforslag, hvor der er en indbygget risiko for at det strider mod konventionerne med følgende udtalelse: ” Embedsmændene har således »ikke kendskab til, at der i andre lovforslag på lignende vis er henvist til en risiko for,« at Menneskeretsdomstolen vil dømme ordningen med treårsfristen i strid med de europæiske menneskerettigheder. Embedsmændene skynder sig dog at tilføje, at de ikke har foretaget »en gennemgang af samtlige fremsatte lovforslag« ” (Dahlin 2016). I Jesper Tynells bog Mørke Lygten beskriver han i en sag om Irakkrigen med hjælp fra embedsmænd og jurister, hvordan de arbejder med bestillingsarbejde fra ministeren. Dette citat fra en unavngiven kilde fra ministeriet beskriver godt den position embedsmænd og jurister er placeret i, i forhold til at sådanne sager. ”Der var ikke tvivl om det politisk ønskelige. Og så blev vi bedt om at levere den juridiske indmad, der skal til, for at regeringen kunne få det, som den ville have det. Det er også embedsmandens opgave. Og det har vi leveret. Det blev, som regeringen ønskede det. Og det er ikke et spørgsmål om, hvad embedsmændene selv mener” (Tynell 2016). Dette er med til at give i et godt indblik i, at embedsmændene i ministerierne ofte står i et spændingsfelt mellem at levere objektiv rådgivning og at føre regeringens politik.

Behandlingen af L 87 har selv nogle af de elementer, som er beskrevet hvor embedsmændene sætter deres egen faglighed til side for at føre en bestemt politisk dagsorden. De var på daværende tidspunkt godt klar over, at L 87 kunne være i strid med konventionerne. Ministeriet for bolig og integration påpeget på daværende tidspunkt at det kunne være tilfældet at den Europæiske Menneskerettigheds Domstol ville finde L 87 i strid med konventionerne. Der var altså i dette tilfælde heller ikke tvivl om hvad det politiske ønske var. Embedsværket kan ikke stilles til ansvar, da de har rådgivet ministeren om at det kan være tilfældet at L 87 er i strid med konventionerne. Minister Inger Støjberg var på daværende tidspunkt godt klar over, at L 87 kunne være i strid med konventionerne. Dette var dog ikke med til at holde ministeren tilbage og droppe de konkrete paragraffer i lovforslaget, som man mente kunne være i strid med konventionerne. Ministeren handler på regeringens vegne og vil med sin politik sikre danske interesser dermed ser man altså bort fra den tvivl der er fra embedsværkets side. Ministeren beskriver selv at lovforslaget kan være på kant med forskellige konventioner med følgende udtalelse: ”Det, vi har lagt på bordet, holder sig inden for konventionerne, omend at på familiesammenføringsområdet er vi godt klar over, at der går vi da til kanten af konventionerne, forklarer hun” (Skærbæk 2015).

Den indirekte magt har stor betydning når der skal vedtages lovforslag og er magtens anden dimension. Den omfatter et filter hvori der bliver sorteret hvilke forslag der kommer ind i beslutningsarenaen. Her kan forskellige udefrakommende aktører være med til at påvirke de sager der kommer ind. I dette tilfælde er det især forskellige NGO’er som har interesse i at påvirke beslutningen (Christensen, & Jensen 2009).

De sidste vigtige aktør er de NGO’er og interesseorganisationer der har faglig ekspertise på området og som indgår i høringsvarerne i den pågældende sag. NGO’er er politisk uafhængige og der er også noget der kommer til udtryk i denne sag. Regeringen tænker på statens interesse i forhold til de måske konventionsstridige paragraffer og det er lige modsat når man kigger på NGO’erne. NGO’erne har større interesse i at sikre individets ret og dermed sikre dem mod de initiativer som regeringen vil indføre.

25 Eksamensgruppe nr: V17-B17-02 Jeppe Andersen, Nicklas Beran Bergström, Emil Kureer, Lucas Peder Krogh Bastin og Sophia Ryberg Antal sider: 43 (alt inklusiv) Antal anslag: 113.140 (eksklusiv bilag) Her belyses hvordan to forskellige NGO’er fraråder regeringen helt fra at indføre forslaget om at fratage muligheden for familiesammenføring for midlertidige flygtninge. Institut for Menneskerettigheder har i et høringssvar til folketinget kraftigt anbefalet, at man ikke vedtager loven om at fratage muligheden for familiesammenføring for midlertidige flygtninge. Det fremgår af det høringssvar til hvorvidt forslaget er i strid med konventionerne (Folketinget 2016a). Røde Kors tog også skarpt afstand fra flere af de forslag som var L 87. De beskriver især hvordan udskydelsen af retten til familiesammenføring, kan være i strid med konventionerne. Derudover beskriver de også hvordan det vil føre til en dårligere integration i det danske samfund når man ikke sikre familierne. De beskriver også hvordan den nye udvælgelse af kvoteflygtninge skal være i strid med de konventioner som Danmark har skrevet under på.

Beethams teori om magtens legitimitet:

Begrebet legitimitet bliver af Poul Poder i Klassisk og Moderne Samfundsteori beskrevet som følgende ”Sociale processer, hvorved magt institutionaliseres og begrundes moralsk. Når en stabil magtfordeling anerkendes som gyldig, besidder magtfordelingen legitim” (Andersen & Kaspersen 2013).

Legitimitetsbegrebet handler også om hvorvidt der er forståelige og acceptable grunde til, eller argumenter for, det der bliver fremlagt, som i dette projekt er L 87 loven. En handling kan være lovlig, uden at blive anset som legitim, og ifølge Jürgen Habermas er det en forudsætning for legitimationen at lovgivningen skal være mulig at påvirke, gennem den offentlige politiske diskussion. Her kan man argumentere for at der er nogle brister i forhold til den beslutningsproces der foregik før vedtagelsen af L 87 loven. Mange af lovene der førte op til netop denne lov, og endvidere også L 87, blev hastebehandlet i folketinget, hvilket er legitimt i sig selv i forhold til lovgivningen, men kan sætte spor af tvivl i forhold til hvorvidt det var moralsk korrekt og- eller moralsk legitimt.

Max Webers legitimitetsformer indeholder tre forskellige former for legitime magthavere, den traditionelle, den rationelle og den karismatiske, men i dette projekt er det mere aktuelt at se på Beethams model i forhold til de opstillede problemstillinger, her om brugen af legitimitetsformer. Beethams teori bygger ikke på hvorvidt magthaverne er legitime, men om deres magt er legitim, og opstiller nogle vurderingskriterier for legitimiteten.

26 Eksamensgruppe nr: V17-B17-02 Jeppe Andersen, Nicklas Beran Bergström, Emil Kureer, Lucas Peder Krogh Bastin og Sophia Ryberg Antal sider: 43 (alt inklusiv) Antal anslag: 113.140 (eksklusiv bilag) Magten er legitim hvis: Magten er ikke legitim hvis

1) Hvis den udøves i overensstemmelse Hvis der er tale om regelbrud med lovreglerne

2) Der er overensstemmelse mellem Der er IKKE overensstemmelse mellem overbevisningerne hos de styrende og de overbevisningen hos de styrende og de styrede styrede (legitimitet underskud)

3) Legitimiteten kommer til udtryk Den eksplicitte tilslutning til styret trækkes tilbage gennem eksplicit tilslutning til styret

1. Kriterium:

David Beetham mener at de første kriterier for legitimiteten er at den magt magthaverne udøver er i overensstemmelse med lovreglerne i demokratiet. L 87 loven er juridisk set legitim og refererer flere gange til FN’s handicapkonvention, for at sikre sig at loven ikke bestrider konventionen. En anden af de love som man kunne forestille sig var i fare for at blive overtrådt er Danmarks internationale aftale med FN, omhandlende deres genbosættelsesprogram, hvor Danmark efter aftale med FN skal modtage 1500 kvoteflygtninge over en årrække på 3 år, men denne er aftale er heller ikke brudt, hvis Danmark ophæver stoppet af kvoteflygtninge i 2018 og tager op til de 1500 det år, som de mangler. Presset for en lovændring opstår for det meste i samfundet på grund af behovet for at kunne løse konflikter med præcise regler, dette er også gældende i dette tilfælde. Ifølge Beetham ville L 87 være legitim til et vist punkt ud fra hans første niveau i hans legitimitetsteori. Dog skriver han ydermere at selvom en lov er legitim kan den godt uformelt bryde med andre regler eller love, og hermed skabe en form for manglende legitimitet. Hvis denne lov brydes kontinuerligt, kan man tale om en kronisk ’i-legitimitet’ (Beetham 1991). Dette kan vi dog ikke konkludere andet på end at den er legitim lovmæssigt og hermed opfylder første kriterium i Beethams teori.

2. Kriterium:

Ifølge Beetham er legitimiteten ikke alene opnået hvis det juridiske er opfyldt. Det er også vigtigt at der er overensstemmelse mellem styrets og befolkningens overbevisninger. Som Beetham også konkluderer er der intet samfund hvor befolkningens og styrets overbevisning er en til en. ”No society is characterised by a complete uniformity of beliefs. Indeed, one of the distinctive features of power relations is the difference of

27 Eksamensgruppe nr: V17-B17-02 Jeppe Andersen, Nicklas Beran Bergström, Emil Kureer, Lucas Peder Krogh Bastin og Sophia Ryberg Antal sider: 43 (alt inklusiv) Antal anslag: 113.140 (eksklusiv bilag) circumstances, opportunities and values between dominant and the subordinate, and indeed among the subordinate themselves, there can be no basis on which justifications for the rules of power can find a purchase.” (Beetham 2013).

Ud fra Beethams teori kan det være svært at konkludere på, hvorvidt der har været et legitimitetens underskud, men i tiden op til og efter regeringens vedtagelse af L 87 har der været eksempler på organisationer, kommuner og enkeltpersoner, der har være uenig med overbevisningen der førte til et flertal i afstemningen om lovforslaget.

Mellemfolkeligt Samvirke stod for en underskriftsindsamling for at vise befolkningens utilfredshed med afsigelsen af kvoteflygtninge. Modstanderne af loven samlede sig, og indleverede en underskriftindsamling med 37.155 individuelle underskrifter til Inger Støjberg. Ifølge Beetham vil dette ikke berøre selve legitimiteten i forhold til loven, da 37.155 mennesker ikke kan anses som en stor nok del af befolkningen, til at der er et legitimitetsunderskud fra befolknings side af, men det at de aktivt handler på deres overbevisning, er også med til at påvirke det Beetham kalder for det tredje vurderingskriterium.

3. Kriterium:

Det tredje kriterium handler om at ud fra et aktivt synspunkt skal aktørerne, under den udøvende magt vise at de er enige i form af et samtykke, det kan være skriftligt, eller aktivt, f.eks. ved at deltage i underskriftsindsamlinger, deltage i valg eller oprette foreninger, og på den måde vise deres loyalitet til de magtudøvende. I forhold til samtykke fra befolkningen kan man argumentere for at dette samtykke eksistere, i og med at vi i Danmark har et repræsentativt demokrati, og tilslutningen til styret stadig er så intakt at regeringen ikke har behøvet at udskrive valg efter gennemførelsen af L 87. Da loven L 87 blev stemt igennem den 26. januar 2016, blev det med et markant flertal, specielt præget af Socialdemokratiet, der for første gang viste stramninger på deres udlændingepolitik, 81 stemte for, repræsenteret af Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Liberal Alliance og dele af Socialdemokratiet. Imod stemte stort set hele venstrefløjen, repræsenteret af enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og 3 socialdemokrater som ikke var enige med deres parti (Folketinget 2017).

Da en bred del af partierne og hermed en bred del af befolkningen har stemt for lovforslaget, via det repræsentative demokrati, må det understøtte Beethams tredje vurderingskriterie.

Efter som, at Beethams teori er skrevet ud fra et klassisk magtforhold, vil vi prøve at operationalisere, så det passer på L 87 og de forhold vi har valgt at fokusere på. Her vælger vi at se på teorien og tilpasse den via andre ord og formuleringer. Dette er dog stort set relateret til brugen af andre ord og formuleringer, men med fokus på kernebegreber i Beethams Teori. Det er ud fra dette at vi i ovenstående punkter har lavet en præciseret og eksemplificeret udgave af de tre niveauer ud fra L 87. For at teorien og hermed loven skal være legitim skal alle tre kriterier altså være opfyldt og være i overensstemmelse med andre etablerede regler. Her kan man diskutere om der er en kontrovers i forhold til L 87 som nævnt under niveau et af teorien. Der er altid brister i magtrelationer og her er der altid personer der ikke vil acceptere de normer og regler der er opstillet. Her skal man se på hvor store afvigelser og hvor mange normbrydere der er, da disse afvigelser kan skabe kontrovers i legitimiteten og dermed

28 Eksamensgruppe nr: V17-B17-02 Jeppe Andersen, Nicklas Beran Bergström, Emil Kureer, Lucas Peder Krogh Bastin og Sophia Ryberg Antal sider: 43 (alt inklusiv) Antal anslag: 113.140 (eksklusiv bilag) interagere med legitimiteten som helhed.

Habermas

I sin bog Fakticitet og Gyldighed, kommenterer Jürgen Habermas på vedtagelsen af en ny lov. Her kommenterer Habermas, at demokrati som politisk styreform er et værktøj til at behandle fælles anliggender, samtidig skal det være objektivt i forhold til forskellige livsformer og diversiteten af kulturelt afhængige forståelser af ‘det gode liv’. Men i bogen skriver han også, at ved konkrete beslutninger som eksempelvis vedtagelsen af en ny lov, ikke kan udledes af hverken moral (principper om retfærdighed) eller etik. Det betyder ikke at de går fri fra at modtage etiske og moralske diskurser. Hovedsynspunktet ved vedtagelsen af en ny lov, er derfor pragmatismen bag loven. For eksempel statens sikkerhed.

“Juridiske love og regler er kun legitime, hvis de har tilslutning i en diskursiv lovgivningsproces, der selv bygger på en lovlig konstitution.”- Habermas (Andersen 2013).

Ved at bruge Habermas’ legitimitetsteori på L 87, opfylder den de krav han stiller omkring hvorvidt en lov er legitim; diskursen der er blevet fremlagt fra de støttende partier, er at der skal styr på hjemmefronten før vi kan tilgodese kvoteflygtningene. Han stiller selve det at vedtage en lov, meget isoleret og beskyttet mod at kunne dømmes og at få fjernet legitimiteten. L 87 blev stemt igennem ved en demokratisk proces, en proces som Habermas vurderer bør indeholde garantier for personlig frihed samt en frihed til at deltage i den demokratiske proces. Netop den pågældende proces er opfyldt da de politikerne er stemt ind ved et folketingsvalg, og derfor er der ikke et brud på borgernes rettigheder, ifølge Habermas. Da politikerne er demokratisk valgt ind, har befolkningen taget del i den demokratisk proces. Moralske diskurser der opsættes i forhold til lovvedtagelse, som L 87, mener Habermas ikke skal bruges til at direkte begrunde konkrete politiske beslutninger. Derimod er deres opgave at vejlede og at angive en kritisk målestok omkring rammerne hvori beslutningerne træffes.

Diskussion

I analyseafsnittet kom vi frem til hvilke motiver og faktorer der lå bag vedtagelsen af L 87, samt hvordan beslutningstagningen har set ud i forhold til L 87. Derudover har vi beskrevet og forklaret i hvilken grad vedtagelsen af L 87 var legitim. Vi vil nu prøve at diskutere hvilke konsekvenser der har været for de politiske partier ved vedtagelsen af L 87. Det vil vi gøre ved at kigge på nuværende tendenser i dansk politik samt lovforslag der fremlægges på nuværende tidspunkt. Derudover vil vi kigge på hvad de senere års tendenser og stramninger har betydet for de danske partiers vælgertilslutning og hvad den nuværende retning kan betyde for partierne.

Men også diskutere om L 87 er en højredrejning i dansk politik, og om det er en vedvarende eller midlertidig højredrejning givet de store ændringer i flygtningestrømmene. Vi vil derfor også se på det seneste lovforslag L96, som er yderligere stramninger på integrations- og udlændingeområdet.

29 Eksamensgruppe nr: V17-B17-02 Jeppe Andersen, Nicklas Beran Bergström, Emil Kureer, Lucas Peder Krogh Bastin og Sophia Ryberg Antal sider: 43 (alt inklusiv) Antal anslag: 113.140 (eksklusiv bilag) Start på en række kraftigere stramninger af udlændingeloven

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg har i november fremsat et lovforslag som har til henblik at stoppe helt med at tage kvoteflygtninge (L 96), det var til første afstemning 28/11 2017 - og blev henvist til et udvalg. I lovforslaget vil Inger Støjberg stoppe endeligt med at tage kvoteflygtninge ind i Danmark, og vil ikke begynde at snakke om konkrete tal for hvor mange af de nuværende flygtninge der skal kunne forsørge sig selv, før hun åbner op igen for kvoteflygtninge. Hun udtaler således: “Der er flere ting, der spiller ind. Så man kan ikke bare sætte ét tal op og sige, at det er så og så mange, der skal forsørge sig selv.“ (Ritzau 2017).

Inger Støjberg står dog overfor en udfordring, da hun ikke har overtalt Dansk Folkeparti til at stemme for forslaget. De frygter at fremtidige integrationsministre vil åbne op for kvoteflygtninge igen, og hermed skabe en større tilstrømning i fremtiden, samtidig mener udlændingeordfører Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti, at det giver for meget magt til integrationsministeren, og at lovforslaget er for åbent for fortolkning. Inger Støjberg understreger dog at fremtidige venstreorienterede regeringer ikke bare kan sætte kvoteflygtninge antal op igen, uden at der skal stemmes om det i folketinget. Martin Henriksen understreger at regeringens flygtige udlændingepolitik kan have konsekvenser og henviser til 2015, da Lars Løkke tilbød at sætte antallet kvoteflygtninge op til 1000 årligt. Han udtaler følgende: “Men jeg har bare svært ved at se, hvad regeringen kan komme med, som kan overbevise os.”

Han pointerer efterfølgende at regeringen skal passe på med at gennemføre lovforslag uden om deres støtteparti, da regeringen lige nu står til at stemme forslaget igennem med støtte Socialdemokratiet. Dette kan have efterfølgende konsekvenser for den finanslov der står og falder på Dansk Folkepartis støtte. (Ritzau 2017b). Med L 87 som det store nye tiltag til udlændingeloven, kan man se at denne lovændring, var en start på en større oprydning for Regeringen, i forhold til at stramme udlændingepolitikken, og hermed også i regeringens øjne sikre stramninger i fremtiden, også på trods af regeringsskift. Med L 87 som den grundlæggende lovændring, som skulle sætte et fundament for fremtidige lovforslag, så kan man som nævnt i vores analyse, begrunde at regeringen anvender Incremental beslutningsmodellen, med små ændringer løbende. I dette tilfælde har man fået den ‘store’ lovændring igennem, og herefter vurderer man så om, man kan stramme yderligere og ikke miste magt på baggrund af dette. Initiativtageren på både L 87 og det nye tiltag i form af L 96 er Inger Støjberg og med hendes medie søgte profil, er indvandrerdebatten blevet endnu mere højspændt, og et emne som fylder meget i den danske debat og offentlige mening. Netop også derfor kan man argumentere for Socialdemokratiets ændringer af udlændingepolitik henover de sidste par år, da de også har været med til at stemme L 87 igennem, men også denne L 96 som er nyeste politiske stramning fra regeringen. Med Danmarks største parti i ryggen i form af Socialdemokratiet og et støtteparti i Dansk folkeparti, ser det ud som om at Inger Støjberg kan gennemføre stramninger af lovforslag, i en større mængde end tidligere. Netop Inger Støjberg er blevet beskyldt for at være højredrejet og blive påvirket ideologisk af flygtningestrømmen, og gennem resten af Europa har de sidste år foregået en nationalistisk fremgang, hvor flere politiske stramninger på udlændingelove er blevet foreslået, påvirket af nationale tanker. I Danmark har vi blandt andre stramninger genindsat grænsekontrollen og forsøgt sig med kortsigtede regler, så flygtninge følte sig mindre velkommen. På baggrund af disse tiltag og lovændringer, har flere sat spørgsmålstegn ved, om for eksempel L 87 overholder de forskellige love og konventioner, da stramningerne, for skeptikere er grænseoverskridende. 30 Eksamensgruppe nr: V17-B17-02 Jeppe Andersen, Nicklas Beran Bergström, Emil Kureer, Lucas Peder Krogh Bastin og Sophia Ryberg Antal sider: 43 (alt inklusiv) Antal anslag: 113.140 (eksklusiv bilag) Som nævnt i analysen henviste Johanne Schmidt Nielsen også til om embedsværket kendte til tidligere love der kunne være på kant med konventionerne. Netop disse konventioner er lavet for at forebygge, at udsatte grupper eller etniciteter ikke skulle forfølges som under krige og pressede tider. Dog er det netop disse konventioner som regeringer rundt omkring i Europa, prøver at tolke på og udfordre, her hvor Europa står over for et flygtningepres, der ikke er oplevet i mange år.

Offentlig modstand

Selvom de nye asylstramninger står til at opfylde Beethams vurderings kriterier, kan man finde en utilfredshed hos en del af befolkningen, der mener at asylstramningerne indeholder moralske kontroverser.

Flere kendte danskere gik sammen om at skrive et åbent brev til politikkerne på Christiansborg, der bad dem om at genoverveje beslutningen om at den siddende minister på integrations og flygtningeområdet, til hver en tid kunne afsige sig kvoteflygtninge. Medunderskriverne på brevet er danskere som Jussi Adler- Olsen (forfatter) Stine Bosse (bestyrelsesformand) Emma Holten (debattør) Tim Whyte (generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke) Trine Christensen (generalsekretær, Amnesty International) Britta Schall Holberg (tidl. Minister) Shaka Loveless (musiker). Alle er danskere som er kendte i det danske samfund, og derfor har de også en bredere platform end den almene dansker til at sprede deres holdninger om denne kontrovers (Politikken 2017).

”Vi er bekymrende over, at et flertal af danske politikere tilsyneladende er klar til at føre en politik, hvor Danmark ikke tager medansvar for den globale situation. I stedet for at være et foregangsland bliver vi nu det modsatte.” (Politikken 2017).

Medunderskriverne på det åbne brev er forskellige kendte dansker, der ikke nødvendigvis har nogen form for tilknytning til hinanden, udover at de alle er uenige i den politik Danmark er i gang med at indføre på flygtningeområdet. Grundet deres utilfredshed og de moralske principper de deler, er de gået sammen for at modsætte sig regeringens udspil, og samtidigt sætte fokus på det de mener er Danmarks mangel på moral. Dette viser samtidigt at udspillet er noget der berører en masse danskere, og at medunderskriverne er villige til at repræsentere de danskere der deler den samme utilfredshed.

I brevet er der meget fokus på Danmarks solidariske forpligtelser i det internationale samarbejde, som den tidligere danske statsminister Poul Hartling modtog Nobels fredspris for i 1981, som repræsentant for FN grundet hans virke som højkommissær. Medunderskriverne argumenterer for at vi ikke skal afsige os fra vores tidligere aftaler med FN, men fortsat være en del af det internationale samarbejde, og de tager den endda længere end det, og forslår at Danmark skal være foregangsland og udvide FN’s kvotesystem, for at sikre bedre muligheder for verdens flygtninge.

”Kvoteflygtningeordningener et udtryk for solidaritet med lande som Libanon, Uganda, Pakistan, Iran og Etiopien, der alle huser mere end én million flygtninge. Og en opbakning til flygtningearbejdet i Tyrkiet, hvor der nu bor tre millioner flygtninge. Behovet for en international fordelingsordning baseret på globalt ansvar og solidaritet med verdens svageste har aldrig været større i nyere tid.” (Politikken 2017).

Lige nu står det til at lovforslag L96 bliver stemt igennem, da der er et flertal til en gennemførelse, også selvom dette brev havde til hensigt at ændre på partiernes beslutninger. Det er dog vigtigt at understrege at det ikke er alle der deler holdningen der bliver fremlagt i det åbne brev til politikerne, men at der også er

31 Eksamensgruppe nr: V17-B17-02 Jeppe Andersen, Nicklas Beran Bergström, Emil Kureer, Lucas Peder Krogh Bastin og Sophia Ryberg Antal sider: 43 (alt inklusiv) Antal anslag: 113.140 (eksklusiv bilag) danskere der støtter forslaget, og gerne ser at landet har mulighed for at afsige sig kvoteflygtninge når ministeren på det givne område mener at der er brug for dette.

Vælgervandring siden folketingsvalg 2015

Siden folketingsvalget i 2015 er der blevet gennemført en del lovændringer, en af dem er vedtagelsen af loven L 87 der omhandler en stramning af Danmarks udlændingepolitik, og afsigelsen af kvoteflygtninge.

Partierne der stemte lovforslaget igennem var; Venstre, Dansk Folkeparti og en stor del af Socialdemokratiet. Resultaterne fra folketingsvalget i 2015 kronede Socialdemokratiet som Danmarks største parti og Dansk Folkeparti som det næststørste.

I en meningsmåling gennemført af Voxmeter for Ritzau den 4. december 2017 (se bilag 1) kan der ses forandringer i vælgertilslutningen. Socialdemokratiet har fået en tilgang på +0.8% fra 26.3% til 27.1% siden valget, men det er Konservative der måler den største fremgang med +1.4% fra 3.4% til 4.8%. Det parti med mest tilbagegang er Dansk Folkeparti med et fald på -3.1% fra 21.1% til 18.0% i meningsmålingerne. Venstre har også haft tilbagegang med -0.4% fra 19.5% til 19.1% ifølge Voxmeter. Gennemgående for meningsmålingen er, at de partier der stemte L 87 igennem har haft vælger tilbagegang, undtagen Socialdemokratiet. Ved de større partier betyder en stigning eller et fald på under 1% ikke meget, set i det store billede. Men for et parti som Konservative og også Liberal Alliance der har en meget mindre vælgerbase, er det en stor fremgang for dem, da de gik fra 7.5% til 6.7% med et fald på -0.8%. (Bilag 1)

Inger Støjberg (V) har gået forrest med en række stramninger på især udlændingeområdet. Hvor hun sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet især, har mødt meget kritik omkring dette. Det kan også ses ved den tilbagegang de to partier, Venstre og Dansk Folkeparti, har mødt. Der er det især værd at lægge mærke til Dansk Folkeparti, som blev det næststørste parti ved 2015’s valg, nu er det tredjestørste parti. Fortsætter Venstre med deres forslag om stramninger af udlændingelovgivningen, kan ovenstående tendenser gå hen og blive kraftigere, og dermed betyde en kæmpe forandring i tilslutningen af stemmer. Som i sidste ende kan gå hen og påvirke næste folketingsvalg i en rød retning. Meningsmålingerne tal viser et meget utydeligt billede af hvilken retning blokpolitikken går, i de sidste tre meningsmålinger af Voxmeter har blå og rød blok varieret med ca. 3% til hver side.

Det er tydeligt at vælgerne er i blevet i tvivl om hvor de skal sætte deres kryds, hvis der blev udskrevet folketingsvalg i morgen. L 87 kan ses som en af årsagerne til dette, en hård stramning i udlændingepolitikken som kan fremmedgøre partierne. Med partier som Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i spidsen for stramningerne, samt et Socialdemokrati der bevæger sig mere mod midten af skalaen, er det ikke unaturligt at se vælgerne rykke sig længere mod midten og netop Socialdemokraterne. De partier som meldte sig meget kritiske omkring vedtagelsen af L 87 (Enhedslisten, SF & Radikale Venstre) har også nydt fremgang (Beim 2016). På længere sigt, kan det have betydelige følger for Venstre og Dansk Folkeparti hvis de fortsætter i deres nuværende retning.

På trods af Socialdemokraternes fremgang, er det ikke alle der er tilbøjelige til at skifte deres nuværende stemme, ud med en stemme til Dansk Folkeparti. I en undersøgelse for Jyllands-Posten foretaget af Wilke viser at 34% af de 1061 adspurgte, d. 11. juli 2016, hellere ville gå over til Venstre end Socialdemokratiet, hvis Dansk Folkeparti ikke var en mulighed. Hvor kun 9% ville vælge Socialdemokratiet (Dandanell 2016). På baggrund af den undersøgelse, kan der være god grund til revurdering af Socialdemokratiet nuværende retning, rent politisk. Ved vedtagelsen af L 87 mødte Socialdemokratiet modstand fra deres egen fløj, men

32 Eksamensgruppe nr: V17-B17-02 Jeppe Andersen, Nicklas Beran Bergström, Emil Kureer, Lucas Peder Krogh Bastin og Sophia Ryberg Antal sider: 43 (alt inklusiv) Antal anslag: 113.140 (eksklusiv bilag) den højrefløj, som de bevæger sig hen imod er mere tilbøjelig til at stemme på et andet parti end Socialdemokratiet, skulle deres nuværende parti være ude af billedet.

For at opsummere; Dansk Folkeparti, Venstre og Liberal Alliance mister i øjeblikket vælgere, hvor Socialdemokratiet er i fremgang. Med Inger Støjberg i førersædet omkring vedtagelsen af blandt andet. L 87 og måske også snart L 96, fører hun den stramme politik Dansk Folkeparti tidligere var kendt for, som efterlader Dansk Folkeparti i en position hvor de agerer mere som støtteparti end aktør i beslutningsarenaen. Dansk Folkeparti har ved de seneste valg ikke lagt fokus på dem selv omkring en statsministerpost. Deres fokus har primært ligget i at være meget kritiske overfor selv at tage ansvar. Netop denne holdning kan gå hen og koste dem, hvis Venstre fortsætter deres nuværende kurs og måske endda gør Dansk Folkeparti overflødige på den politiske scene i Danmark.

Konklusion

I den første del af vores analyse så vi på Heywoods beslutningstagningsmodeller. Efter at have redegjort for modellerne, kom vi frem til at der var 2 af hans beslutningstagningsmodeller der kunne give svar på de overordnede motiver for hvorfor partierne stemte for L 87 men også hvorfor den blev fremsat. I dette afsnit fik konkluderet at Rational actor model og Belief system model kunne forklare beslutningen bag L 87. Rational actor model som forklare beslutningstagninger ved at se rationelt på problemet, passede godt da vi helt tilbage i vores indledning konkluderede at der var et klart skift i flygtningestrømmene. Men udover væksten i flygtningestrømmene i Danmark, ses det stadig verden over at der kæmpe flygtningestrømme fra Syrien (se bilag 2). Men som vi også skriver i analysekapitlet, så kan Belief system model også forklare beslutningstagningen. Denne model, som forklarer beslutninger ved at problemer bliver ’framet’ og vægtet på en bestemt måde, er også relevant for vedtagelsen af L 87. Som vi skriver i analysen er der forskellige aktører der vender og drejer krisen på forskellige måder. Disse aktører mener vi bestemt har haft en rolle i beslutningstagningen, da nogle af disse aktører er højtrespekteret verden over f.eks. Amnesty og FN. Derfor kan det konkluderes at beslutningen er taget på baggrund af rationelle faktorer men beslutningen er også blevet påvirket af aktører ude fra og samfundsdebatten.

Efter Heywoods beslutningstagningsmodeller analyserede vi hvert partis motiver og hvilke faktorer der havde spillet ind i vedtagelsen af L 87. Vi konkluderer i denne del at der er meget forskellige motiver blandt de politiske partier vedrørende vedtagelsen.

Vi analyserede alle partier der stemte for hvilket er: Liberal Alliance, Venstre, Konservative, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Vi brugte i denne del af analysen Molins model. Her kom vi frem til at Liberal Alliances beslutning var taget på baggrund af at de gerne vil have et tæt samarbejde med de to andre regeringspartier og specielt Venstre. Dette har været nødvendigt for at opnå de ting som Liberal Alliance har lovet deres vælgere. Dette er på trods af at Liberal Alliance i deres ideologi har et meget liberalt forhold til udlændinge der kommer ind i landet. Derfor har vi sat dem ind i boksen med den parlamentariske faktor.

Venstre har to væsentlige faktorer i deres valg af beslutning. De både er afhængige af at samarbejde med de to andre regeringspartier og samtidig er de også afhængige af at få en større vælgertilslutning. Venstre er det regerende parti i en mindretalsregerings derfor er det for dem også vigtigt at give noget igen til især

33 Eksamensgruppe nr: V17-B17-02 Jeppe Andersen, Nicklas Beran Bergström, Emil Kureer, Lucas Peder Krogh Bastin og Sophia Ryberg Antal sider: 43 (alt inklusiv) Antal anslag: 113.140 (eksklusiv bilag) Dansk Folkeparti som gerne vil have stramninger på udlændinge området. Derudover er spørgsmålet om udlændinge også det største emne i dansk politik. Derfor bliver de også nødt til at spille på opinionsfaktoren og kapre stemmer på spørgsmålet om udlændinge. Derfor kan de både sættes ind i boksen med den parlamentariske faktor og opinionsfaktoren.

Konservative er især præget af interessefaktor men til dels og den parlamentariske faktor. Deres interessefaktor er grundet deres ideologiske grundlag også partiets stramme rets- og udlændingepolitik. Det er tydeligt at det er vigtigt for Konservative at fører en stram udlændingepolitik, som også skal være med til at sikre baglandet. Derudover er de ligesom Liberal Alliance og placeret i den parlamentariske faktor grundet de er med i regeringen og derfor er et godt samarbejdsklima nødvendigt.

Socialdemokratiet havde ligesom venstre også to faktorer, som spillede ind i deres beslutning. Den første var faktor var interessefaktoren, som det kan argumenteres for at Socialdemokratiet har været påvirket af, da vi har konkluderet at de har taget en højredrejning i deres udlændingepolitik. Der skal dog tages hensyn til at denne højredrejning kan være en midlertidig følge af de nuværende flygtningestrømme. Den anden faktor som har spillet ind er opinionsfaktoren, som er faktorer der handler om at maximere partiets stemmeandel. Ved at ligge sig op af Blå-bloks politik, kan Socialdemokratiet ’stjæle’ stemmer fra partier som Dansk Folkeparti, som også har en lidt venstreorienteret fordelingspolitik. Ved at stemme ja til L 87 kan Socialdemokratiet maximere deres stemme antal til næste valg.

Dansk Folkeparti bliver gennemgået meget kort, da de faktorer der har påvirket dem er ret tydelige. Ved at se på Dansk Folkepartis partiprogram og indholdet i L 87, er det tydeligt at deres beslutning er hovedsageligt påvirket af interessefaktorer, altså at indføre deres ideologiske politik.

I forhold til de juridiske kontroverser er der klare tendenser til at der tidligt i processen var en klar viden i ministeriet om at visse dele af L 87 kunne være i strid med forskellige konventioner. Alligevel gennemføre man loven selvom at flere embedsmænd advarede ministeren om at det kunne være i strid med konventionerne. Flere NGO’er heriblandt Røde Kors og Institut for menneskerettigheder advarer i flere høringssvar også ministeren om at det kunne være i strid med konventionerne. Herudover var sagsbehandlingen af L 87 meget hurtig der var ikke meget betænkningstid til partierne. Selvom der var disse alarmklokker som ringede, må man konkludere at alt er foregået ind for hvad der er lovlig og legitimt.

Den samme konklusion i forhold til legitimiteten bliver understøttet af David Beethams legitimitetsteori. På baggrund af de tre vurderingskriterier i Beethams teori er loven L 87 legitim ifølge det første kriterie, fordi den er blevet udformet og udøves i overensstemmelse med de gældende lovregler der er at finde i demokratiet, som gør den juridisk legitim. I andet kriterie stemmer loven ligeledes overens, da loven er valgt igennem ved et repræsentativt demokrati. Loven er stemt igennem af Danmarks tre største partier, som er valgt ind i folketinget af den danske befolkning.

Det tredje og afsluttende kriterie, vurderer om der er eksplicit tilslutning til styret. Da der ikke har været behov for at udskrive valg, og regeringen stadig sidder som før vedtagelsen af lovgivningen, kan det konkluderes at det tredje krav er opfyldt. For at en lov er legitim ifølge Beetham, skal loven opfylde de tre krav han opstiller. Det er dog ikke nok, kun at have en enkelt teoretikers krav til at bevise om en lov er legitim. Derfor var det også relevant at kigge på Habermas’ krav om legitimitet ved lovgivning; Habermas opstiller ikke krav på samme måde som Beetham gør, men han kommer med en overordnet vurdering, af hvad der skal til for at en lov er legitim. Han mener at hvis loven er blevet fremlagt vha. en diskurs der sikrer pragmatisme bag loven. Han tilsidesætter moral og etik, meget i samme stil som Beetham, der slet ikke nævner det. Derfor kan det konkluderes, at loven er legitim, ud fra de to sociologiske teoretikeres vurderinger og kriterier for vedtagelsen af en lov. 34 Eksamensgruppe nr: V17-B17-02 Jeppe Andersen, Nicklas Beran Bergström, Emil Kureer, Lucas Peder Krogh Bastin og Sophia Ryberg Antal sider: 43 (alt inklusiv) Antal anslag: 113.140 (eksklusiv bilag) Det diskuterende afsnit, om hvor vidt L 87 er en skelsættende lovændring, diskuterer betydningen af L 87 og betydningen loven kan have fremover. Indledningsvist, diskuteres der om L 87 er starten på en række kraftigere stramninger af udlændingeloven. Hvor vi konkluderer, at det er et meget skelsættende stykke lovgivning, da den muligvis bliver er grundpille for fremtidige stramninger. Det har også betydet, at udlændingelovgivningen er blevet det mest omdiskuterede emne for de forskellige partier. Loven skaber præcedens, for at der kan komme udbygninger senere hen.

Det efterfølgende afsnit der handler om den offentlige modstand mod L 87, konkluderes det at der er en del af befolkningen der er bekymrede for Danmarks fremtidige asylpolitik. Kritikken er dog ikke kun kommet fra politisk aktive personer, men også fra kultureliten. De er bekymrede for den udvikling Danmarks asylpolitik tager, og ser hellere at den danske asylpolitik går i en mere solidarisk retning. Som det ses i den afsluttende del af diskussionen, hvor der beskrives vælgervandringer, kan det samlet set konkluderes at der er en utilfredshed med den højredrejning asylpolitikken har taget. Dog er den ikke så massiv at det er en bemærkelsesværdig vandring, men mere et tegn på indledende utilfredshed som fremtidigt, kan gå hen og blive mere betydningsfuldt for dansk politik.

Efter arbejdet med relevant empiri og teori, kan vi konkludere at motiverne bag vedtagelsen af L 87 primært er præget af opinionsfaktoren, for at sikre partierne flere stemmer. Derudover spiller interessefaktoren og partiernes interne samarbejde også en stor rolle i forhold til hvorfor partierne valgte at stemme som de gjorde. Lovforslag L 87 opfylder kravene for en legitim lov, og det samme gør vedtagelsen af samme lov, men man kan være bekymret for, om fremtiden bringer på flere stramninger på asylområdet, der går længere end lige til grænsen.

35 Eksamensgruppe nr: V17-B17-02 Jeppe Andersen, Nicklas Beran Bergström, Emil Kureer, Lucas Peder Krogh Bastin og Sophia Ryberg Antal sider: 43 (alt inklusiv) Antal anslag: 113.140 (eksklusiv bilag) Litteraturliste:

Amnesty International Ltd, (2017). Amnesty International Report 2016/17 – The state of the world’s human rights, Amnesty International, Storbritannien (s. 143) [Læst d. 30/11-2017]

Andersen, H. (2013) Kapitel 19 I Andersen H. & Kaspersen, B.L. (2013) Klassisk og Moderne Samfundsteori, Hans Reitzels Forlag, Danmark (s. 387-417)

Beim, J.H (2016) Det sagde de: Debatten buldrede, da L 87 blev til virkelighed, Politiken, http://politiken.dk/indland/politik/art5608230/Det-sagde-de-Debatten-buldrede-da-L 87- blev-til-virkelighed [Læst d. 9/12-2017] Beetham, D. (2013) The Legitimation of Power, Palgrave-Macmillan, England. (s. 3)

Beetham, D. (1991) The Legitimation of Power, Atlantic Highlands: Humanities Press International, U.S.A. (s. 16)

Bæksgaard, A. (14/5-2016) >>Markant højredrejning<<: Flere dansker ønsker færre flygtninge, Politiken, http://politiken.dk/indland/politik/art5625980/%C2%BBMarkant- h%C3%B8jredrejning%C2%AB-Flere- danskere-%C3%B8nsker-f%C3%A6rre-flygtninge, [Læst d. 26/11-2017]

Christensen, S. & Jensen, P. (2009) Kontrol i det stille, Samfundslitteratur, Danmark (s. 27-58).

Dahlin, U. (22/1-2016) Til Kanten med Støjberg, Information, https://www.information.dk/indland/2016/01/kanten-stoejberg, [Læst d. 23/11-2017].

Dandanell, N (11/7-2016) DF-vælgere foretrækker Venstre frem for Socialdemokraterne trods strammerkurs, Jyllands Posten, https://jyllands-posten.dk/politik/ECE8840878/dfvaelgere- foretraekker-venstre-frem-for-socialdemokraterne-trods-strammerkurs/ [Læst d. 8/12-2017]

Danielsen, M. & Holm, L.T. (17/1-2016) Danskerne: Flygtninge er det vigtigste emne i dansk politik, Berlingske, https://www.b.dk/nationalt/danskerne-flygtninge-er-det-vigtigste-emne-i-dansk- politik, [Læst d. 22/11-2017]

Danmarks Statistik (2016) Statistisk tiårsoversigt 2016, Danmarks Statistik, Danmark (s. 24-26)

Danmarks Statistik (2017) VAN5, www.Statistikbanken.dk [Læst d. 14/11-2017]

Det Konservative Folkeparti, https://konservative.dk/politik/alle-emner/udlaendinge-og- integrationspolitik/, [Læst d. 22/11-2017]

Ejrnæs, A. (2016) Kapitel 13 – Sekundære data i komparative og tidsserieundersøgelser I Kristensen, C.J. &

36 Eksamensgruppe nr: V17-B17-02 Jeppe Andersen, Nicklas Beran Bergström, Emil Kureer, Lucas Peder Krogh Bastin og Sophia Ryberg Antal sider: 43 (alt inklusiv) Antal anslag: 113.140 (eksklusiv bilag) Hussain, M.A. (2016) Metoder i samfundsvidenskaberne, Samfunds Litteratur, Danmark

Folketinget (2015a) Til lovforslag nr. L 62, Folketingstidende, http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20151/lovforslag/L 62/20151_L 62_fremsaettelsestale.pdf [Læst d. 16/11-2017]

Folketinget (2015b) Til lovforslag nr. L 87, Folketingstidende, http://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L 87/20151_L 87_fremsaettelsestale.pdf [Læst d. 16/11-2017]

Folketinget (6/1-2016) Høring over lovforslag nr. L 87, http://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L 87/bilag/4/1586774.pdf [Læst d. 22/11-2017].

Folketinget (2017) L 87 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, http://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L 87/index.htm

Globalis, BNP per indbygger, www.globalis.dk/Statistik/BNP-per-indbygger [Læst d. 15/11-2017]

Haahr, M. (31/3-2014) Klimaforandringer er falsk varebetegnelse, Information, https://www.information.dk/debat/2014/03/klimaforandringer-falsk-varebetegnelse [Læst d. 21/11-2017 ]

Heywood, A. (2013) Politics, Palgrave MacMillam, Storbritannien (s. 352-356)

Kristensen, K. (21/1-2016) Mette Frederiksen: For mange flygtninge og indvandrere truer den danske Velfærd,_Information,_https://www.information.dk/indland/2016/01/mette-frederiksen- flygtninge-indvandrere-truer-danske-velfaerd [Læst d. 20/11-2017]

Ladekarl, A. (6/1-2016) Høringssvar vedrørende lovforslag L 87 om ændring af udlændinge, Røde Kors, https://www.rodekors.dk/media/1707820/hoeringssvar-vedroerende-L 87- udlaendingeloven.pdf [Læst 8/12-2017].

Larsen, C.S. (27/4-2016) Det er skræmmende at se Socialdemokraterne bryde fuldstændig med deres ideologi, Politiken, http://politiken.dk/debat/art5620519/Det-er-skr%C3%A6mmende-at-se- Socialdemokraterne-bryde-fuldst%C3%A6ndig-med-deres-ideologi [Læst d. 26/11-2017]

Larsen, J.B. (25/1-2016) Socialdemokrater trodser partilinjen: Stemmer imod asylstramninger, Danmarks Radio, https://www.dr.dk/nyheder/politik/socialdemokrater-trodser-partilinjen-stemmer- imod-asylstramninger [Læst d. 25/11-2017]

Liberal Alliance (2014) https://www.liberalalliance.dk/emne/udlaendingepolitik/ [Læst d. 24/11-2017]

37 Eksamensgruppe nr: V17-B17-02 Jeppe Andersen, Nicklas Beran Bergström, Emil Kureer, Lucas Peder Krogh Bastin og Sophia Ryberg Antal sider: 43 (alt inklusiv) Antal anslag: 113.140 (eksklusiv bilag) Molin, B. (1965) Tjänstepensionsfrågan - en studie i svensk partipolitik, Akademiförlaget, Sverige

Poder, P. (2013) En moderne og postmoderne nutid (kap. 30), i Andersen, H. & Kaspersen, L. B. (2013) (red.) Klassisk og moderne samfundsteori, Hans Reitzels Forlag, København. (s. 627- 646)

Politiken (25/11-2017), Danmark må tage kvoteflygtninge, Politiken, http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6222025/Danmark-m%C3%A5-tage- kvoteflygtninge?utm_content=buffer0afc0&utm_medium=social&utm_source=facebook.co m&utm_campaign=buffer [Læst d. 8/12-2017]

Rasmussen, S.H. (2005) Den usikre udlændingepolitik I Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, Olaf Olsen (red.), 2002-2005. Hentet fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=306675 [Læst d. 29/11-2017]

Ritzau (28/11-2017a) Støjberg stopper kvoteflygtninge: Vi behøver pusterum, Berlingske, https://www.b.dk/politiko/stoejberg-stopper-kvoteflygtninge-vi-behoever-pusterum [Læst d. 9/12-2017]

Ritzau (28/11-2017b) Kvoteflygtninge: DF vil havestrammet Støjbergs forslag, Berlingske, https://www.b.dk/politiko/kvoteflygtninge-df-vil-have-strammet-stoejbergs-forslag [Læst d. 7/12-2017]

Skærbæk, M. (24/11-2015) Risikovillig Støjberg vil balancere på kanten af konventioner med nye asylstramninger, Politiken, http://politiken.dk/udland/fokus_int/Flygtningestroem/art5600312/Risikovillig- St%C3%B8jberg-vil-balancere-p%C3%A5-kanten-af-konventioner-med-nye-asylstramninger [Læst d. 29/11-12].

Socialdemokratiet, (2017) https://www.socialdemokratiet.dk/da/politik/flygtninge-og-udlaendinge/, [Læst d. 26/11-2017]

Statsministeriet, Asylpakke – Ændringer af vilkår på asylområdet, http://www.stm.dk/publikationer/Asylpakke_15/ [Læst d. 16/11-2017]

Tesfaye, M. (2017) Velkommen Mustafa, Gyldendal, Danmark (s.78-79)

Triantafillou, P. (2016) Kapitel 8 – Analyse af dokumenter og dokumentation I Kristensen, C.J. & Hussain, M.A. (2016) Metoder i samfundsvidenskaberne, Samfunds Litteratur, Danmark

Tynell, J. (2016) Mørkelygten, Samfundslitteratur, Danmark (s. 286-287).

Udenrigsministeriet (2015) Asylpakke: Regeringens initiativer til en robust og fast asyl- og

38 Eksamensgruppe nr: V17-B17-02 Jeppe Andersen, Nicklas Beran Bergström, Emil Kureer, Lucas Peder Krogh Bastin og Sophia Ryberg Antal sider: 43 (alt inklusiv) Antal anslag: 113.140 (eksklusiv bilag) udlændingepolitik, http://um.dk/da/nyheder-fra- udenrigsministeriet/newsdisplaypage/?newsid=8232b6df-2662-43d4-adb7-26f026efbe23 [Læst d. 16/11-2017]

Udlændingestyrelsen & SIRI – Styrelsen for International Rekruttering og Integration (2017) www.nyidanmark.dk [Læst d. 15/11-2017]

Udlændingestyrelsen (2016) Tal og fakta på udlændingeområdet 2015, https://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/EBDF83E7-B151-4B3B-A87C- CC291B29CF14/0/tal_og_fakta_2015.pdf [Læst d. 15/11-2017]

UNHCR, (2016) Global Trends – Forced Displacement in 2015, UNHCR, Switzerland (s. 3) [Læst d.30/11- 2017]

Figurer:

Systime, Molins Model, https://systime.dk/index.php?id=1313

Bilag 1: Voxmeter af Ritzau, https://voxmeter.dk/index.php/meningsmalinger/#

39 Eksamensgruppe nr: V17-B17-02 Jeppe Andersen, Nicklas Beran Bergström, Emil Kureer, Lucas Peder Krogh Bastin og Sophia Ryberg Antal sider: 43 (alt inklusiv) Antal anslag: 113.140 (eksklusiv bilag) Bilag

Bilag 1. Seneste meningsmling fra fra Voxmeter meningsmling 1. Bilag Seneste

Kilde: Voxmeter, Kilde: Voxmeter,

https://voxmeter.dk/index.php/meningsmalinger/#

(4. December 2017) (4. December

40 Eksamensgruppe nr: V17-B17-02 Jeppe Andersen, Nicklas Beran Bergström, Emil Kureer, Lucas Peder Krogh Bastin og Sophia Ryberg Antal sider: 43 (alt inklusiv) Antal anslag: 113.140 (eksklusiv bilag)

Bilag 2: Economist – Flygtninge fra udvalgte kriser

Kilde: Economist, https://www.economist.com/blogs/graphicdetail/2017/09/daily-chart-13

41 Eksamensgruppe nr: V17-B17-02 Jeppe Andersen, Nicklas Beran Bergström, Emil Kureer, Lucas Peder Krogh Bastin og Sophia Ryberg Antal sider: 43 (alt inklusiv) Antal anslag: 113.140 (eksklusiv bilag)