Hou / Lohals - Rudkøbing - Svendborg
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb

Load more
Recommended publications
-
Beredskabsplan for Vandforsyning I Svendborg Kommune
BEREDSKABSPLAN FOR VANDFORSYNING I SVENDBORG KOMMUNE November 2009 2 BEREDSKABSPLAN FOR VANDFORSYNING I SVENDBORG KOMMUNE November 2009 1 INDLEDNING..................................................................................................................................4 1.1 Krisestab.....................................................................................................................................4 1.2 Indkaldelse af krisestaben. .........................................................................................................5 1.3 Krisestabens opgaver. ................................................................................................................5 1.4 Hvornår iværksættes krisestabens arbejde ................................................................................5 1.5 Hvordan iværksættes krisestabens arbejde ................................................................................5 1.6 Logbog .......................................................................................................................................6 2 HANDLEPLANER...........................................................................................................................9 2.1 Information af forbrugere.........................................................................................................10 2.2 Overskridelse af mikrobiologiske parametre - driftsforstyrrelse .............................................11 2.3 Overskridelse af mikrobiologiske parametre – Truet forsyning -
Download Troense-Folder Med Information Og Turforslag
TROENSE VANDRETURE I TROENSE Tur 1. 1,8 km Tur 2. 1,7 km Troense ligger på det nordøstlige Tåsinge ved den østre udsejling fra Svendborgsund. I læ af Bregninge Bakke skyder Troense sig fra Tur 1. 1,8 km 5 Pilekrogens gamle naturhavn mod øst og sydpå til de vidtstrakte går ad Strandgade forbi Troense gl. skole fra 1790. I nabohuset (nr. 3) herregårdsmarker mellem byen og Valdemars Slot kun et par km væk. boede komponisten Rued Langgaard som feriegæst i mellemkrigstiden. 4 Beliggenheden mellem havets muligheder, herregårdens bånd og Over for skolen lå indtil 1970 den bygning, hvor lodsenke Johanne 12 den nære købstad har været bestemmende for byens udvikling og Andersen i slutningen af 1800-tallet havde pensionat. Her spiste 3 stagnation. Sixten Sparre og Elvira Madigan om morgenen den 18. juli 1889 2 14 13 15 inden dramaet i Nørreskoven, og i mellemkrigstiden tilbragte 1 I dag er Troense en attraktiv forstad til Svendborg med en velbe- komponisten Rued Langgaard adskillige sommerperioder i huset. 25 23 søgt lystbådehavn, hotel, blomsterforretning, frisør, lokale hånd værk, 6 16 TROENSE og i byens centrum en foreningsdrevet købmand, der åbnede i marts Lidt længere fremme ligger Hotel Troense, der opførtes som 22 2016 efter mere end et tiår uden dagligvarebutik. badehotel 1905 ved siden af Troense Gjæstgiveri fra 1853 (den lille 7 17 bygning). Over for Hotellet findes nedkørslen til havnen og den 24 Historien gamle dampskibsbro, hvor nu sundfærgen “Helge” lægger til. Fra Troense bestod i middelalderen af to små bebyggelser ved Pile- o. 1880 og frem til det 20. -
13. September 2019 Kl
Protokol fra bestyrelsesmøde den 13. september 2019 kl. 12.00 i Svendborg Forsyning AIS, Svendborg Vand AIS,Svendborg Spildevand AIS,Svendborg AffaldAIS og Svendborg Forsyningsservice AIS,Ryttermarken 21, 5700 Svendborg. Deltagere: Bestyrelsesformand: Søren Kongegaard Bestyrelsesnæstformand: ArneKnudsen Bestyrelsesmedlem: Niels Christian Nielsen Bestyrelsesmedlem: Birger Jensen Bestyrelsesmedlem: Per Nykjær Jensen Bestyrelsesmedlem: Jesper Kiel Bestyrelsesmedlem: Claus Mogensen (afbud) Bestyrelsesmedlem: Peer Munk Bestyrelsesmedlem: Hans Jordan Kroman Direktion: Ole Steensberg Øgelund Økonomichef: Michael Jørgensen (punkt 5,6 og 7) Projektleder: Troels Kærgaard Bjerre (punkt 6) Dagsorden: 1) Godkendelse af dagsorden 2) Meddelelser fraformanden 3) Forelæggelse og stillingtagen til revisionsprotokollen 4) Beretning frad irektionen om selskabets virksomhed i den forløbne periode 5) Budgetopfølgning 6) 7) 8) Grøn vedligehold og biodiversitet 9) Status Svendborg uden affald 10) 11) 12) Høring af Svendborg Kommunes Klima- og energipolitik. 13) Eventuelt 243 8) Grøn vedligeholdelse og biodiversitet VA har i dag ca. 250.000 m2 græsarealer,der i dag bliver slået fra 1 til 16 gange om året. I vedhæftede notat er mulighedernefor at øge biodiversiteten, reducere driftsomkostninger og C02 belastning beskrevet. Endvidere er der opstillet tre scenarier foromlægning af den grønne vedligeholdelse på Ryttermarken som konkret case. Det indstilles at: Bestyrelsen i Svendborg Vand Al, Svendborg Spildevand A/S Svendborg Forsyningsservice A/S og Svendborg Affald A/S beslutter at det konkrete case scenarie 2 igangsættes. Endvidere bedes bestyrelsen tage stilling til om de øvrige arealer skal gennemgås med henblik på forslag til en samlet handleplan, der senere skal forelæggesbest yrelsen til beslutning. Beslutning: Bestyrelsen i Svendborg Forsyningsservice AIS besluttede at igangsætte scenarie 2 på Ryttermarken 21. Bestyrelsen i Svendborg Vand AIS, Svendborg Spildevand AIS og Svendborg AffaldAIS besluttede at øvrige arealer gennemgås og igangsættes på direktionens beslutning. -
Folketælling Vejstrup Sogn 1880 Vejstrup Sogn, Tiselholt Hovedgaard, 1, Navn: Alder: Civilstand: Stilling I Husstanden
Folketælling Vejstrup Sogn 1880 Vejstrup sogn, Tiselholt Hovedgaard, 1, Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Hans Wogensen Jørgensen f. 12.12.1837 Gift husfader godsejer Tiselholt Doris Georgine Garde 43 Gift hans hustru Kjøbenhavn Fritze Garde Jørgensen 13 Ugift deres børn Tiselholt Axel Garde Jørgensen f. 16.07.1864 Ugift deres børn Tiselholt Oscar Garde Jørgensen f. 5.09.1870 Ugift deres børn Tiselholt Flemming Garde Jørgensen f. 27.10.1872 Ugift deres børn Tiselholt Christian Madelung 30 Ugift huslære Thisted Anders Hansen Andersen 25 Ugift forvalter Kjærum sogn, Odense Amt Hans Jacob Ludvig Jens Ferdinand Jensen 26 Ugift gartner Stenstrup sogn Laurits Andersen 15 Ugift gartnerelev her i sognet Kirsten Petersen 45 Ugift husholderske Soderup sogn, Roskilde Amt Elna Tinka Katrine Petersen 22 Ugift kokkepige Svendborg Marie Katrine Amalie Roseam?? 21 Ugift over...pige??. tjenestefolk Odense Kirsten Henriksen 36 Ugift under...pige?? Langaa sogn Hanssine Hansen 32 Ugift meierske her i sognet Herluf Bonde Paulsen 20 Ugift tjener Odense Anine Garde 62 Ugift kapitalist Tonninge, Slesvig Agnes Garde 42 Ugift klosterfrøken i Røninggaard Kjøbenhavn Hans Clausen 24 Ugift tjenestekarl Tvede sogn Vejstrup sogn, Hovedgaardens arbeiderboliger, 2, Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Jørgen Andersen 40 Gift husfader. kusk Fangel sogn, Odense Amt Kirsten Frandsen 39 Gift hans hustru her i sognet Abelone Andersen 10 Ugift deres børn Vejstrup Karl Frederik Andersen f. 10.02.1874 Ugift deres -
University of Copenhagen & Jens Bo Rykov, the Agency for Data Supply and Efficiency
View metadata, citation and similar papers at core.ac.uk brought to you by CORE provided by Copenhagen University Research Information System Toponymic Guidelines For Map And Other Editors For International Use Gammeltoft, Peder; Rykov, Jens Bo DOI: 10.13140/RG.2.2.18683.62246 Publication date: 2017 Document version Publisher's PDF, also known as Version of record Document license: Unspecified Citation for published version (APA): Gammeltoft, P., & Rykov, J. B., (2017). Toponymic Guidelines For Map And Other Editors For International Use, No. E/CONF.105/26/CRP.26, No. 11. UNCSGN Conference, 20 p. https://doi.org/10.13140/RG.2.2.18683.62246 Download date: 08. Apr. 2020 E/CONF.105/26/CRP.26 23 June 2017 Original: English 11th United Nations Conference on the Standardization of Geographical Names New York, 8 -17 August 2017 Item 9( e ) of the provisional agenda* National standardization: Toponymic guidelines for map editors and other editors Toponymic Guidelines For Map And Other Editors For International Use Submitted by Denmark ** * E/CONF.105/1 ** Prepared by Peder Gammeltoft, University Of Copenhagen & Jens Bo Rykov, The Agency for Data Supply and Efficiency TOPONYMIC GUIDELINES FOR MAP AND OTHER EDITORS FOR INTERNATIONAL USE DENMARK WITH APPENDIX FOR GREENLAND & THE FAROE ISLANDS 3. EDITION 2017 PREPARED BY PEDER GAMMELTOFT UNIVERSITY OF COPENHAGEN & JENS BO RYKOV THE AGENCY FOR DATA SUPPLY AND EFFICIENCY [1] TABLE OF CONTENTS 1. LANGUAGES 1.1. GENERAL REMARKS 1.2. NATIONAL LANGUAGES 1.2.1. General remarks 1.2.2. The Danish alphabet 1.2.3. Spelling rules for Danish geographical names 1.2.4. -
Ollerup Kirke Sunds Herred
2005 Fig. 1. Kirken set fra syd. Foto Arnold Mikkelsen 2018. – The church seen from the south. OLLERUP KIRKE SUNDS HERRED Kirken er indirekte omtalt 1448, da dens præst, Henrik nært knyttet til Nielstrup, der var sognets hovedgård. Jensen (»Præst i Oldorp«), nævnes i forbindelse med Særligt aktive blandt ejerne var Iver Lunge (†1587) en sag ved Svendborg byting. 1 Selve kirken (»eccle- og hans to hustruer, Maren Bjørn (1516-61) og Karen siam parochialem b(eati) Petri in Olderup«) er tidligst Bryske (1542-1624), samt Ditlev von Qvalen (1541- nævnt 1504; det fremgår samtidig, at den var viet til 1605) med hustruerne Rigborg Valkendorf (†1590) Skt. Peter (værnehelgen).2 I en †indskrift på en bjælke i og Sofi e Lunge (1551-1609-), der udsmykkede kirken koret 1701 kaldtes kirken dog »Laurentii Kirke«, altså med †glasmalerier, inventar (†altertavle, dåbsfad, præ- viet til Skt. Laurentius. 3 Ifølge den folkelige overleve- dikestol) og gravminder (gravsten nr. 2, †gravkrypt i ring skulle kirken have været viet til »Skt. Olle« (dvs. koret), men også senere ejere prægede kirken (†her- Skt. Olaf), efter alt at dømme en deduktion ud fra sog- skabsstole, †alterklæde, oblatæske, †dåbsfad). Desuden nenavnet, Ollerup (jf. ndf.). 4 markerede præsten Laurits Jacobsen Achthon og hans Kirkens bidrag til landehjælpen 1524-26 udgjorde hustru Maren Andersdatter sig med donationen af et 15 mark.5 Beløbet svarede til Kirkeby og Stenstrups †altersæt 1694, opsætningen af et †epitafi um o. 1698 bidrag (s. 2065 og 2115), der var en tredjedel større og indretningen af en gravkrypt under tårnet samme år. end Lundes (s. 2187). 1687 blev ejendoms- og patronatsretten tilskødet kam- 1610 blev Kronens og kirkens andele af korntien- merherre Valdemar Christoffer von Gabel til Hvidkilde den tilskødet Eiler Bryske til Nielstrup. -
Næsbyhoved Broby Kirke Odense Herred
2693 Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. Foto Martin Wangsgaard Jürgensen 2012. – Exterior seen from the south east. NÆSBYHOVED BROBY KIRKE ODENSE HERRED Indledning. Næsbyhoved Broby Kirke nævnes i 1300- tal- Barsebek, bl.a. 1527 af Hans Stigsen Ulfeldt til Vejrup- lets første halvdel, da en fru Margareta skænkede den gård,4 og siden Christoffer Valkendorf til Glorup, som gaver.1 1389 indløste dronning Margrete I det pant, Be- dog 1578 mageskiftede med Frederik II til gengæld for nedict von Ahlefeldt havde i landsbyen.2 Knap 100 år rettighederne over Øksendrup Kirke (Svendborg Amt).5 senere, i 1482, fremlagdes et sognevidne på Broby sogne- Idet mageskiftet gik tilbage efter Christoffer Val- stævne. De implicerede otte ‘dannemænd’ fik her med- kendorfs død 1601, tilfaldt patronatsretten til Næsby- hold i, at Hans Barsebek, hvis ‘forældre’ (dvs. forfædre) hoved Broby Kirke Erik Valkendorf, som dog kort ef- havde ladet kirken opføre ‘af grund’ og desuden skænket ter overdrog den til Henning Valkendorf. Sidstnævnte grund og præstegård tillige med to andre gårde i sognet, mente derved også at have erhvervet retten til kronens fortsat sammen med sine arvinger kunne hævde en pa- tiende, men ved kongeligt retterting 1605 blev det tronatsret til kirken.3 Rettigheden, der åbenbart var ble- slået fast, at den nedarvede patronatsret kun omfattede vet anfægtet ved sognepræstens død, fastholdtes af skif- kaldsret og rettighed over kirkens gård og jord.6 1659- tende, mere eller mindre fjerne efterkommere af Hans 60 havde kirken ‘aldeles ingen indkomst nydt eller be- Danmarks Kirker, Odense 170 2694 ODENSE HERRED kommet’ på grund af svenskernes belejring under Karl Kirken ligger omgivet af sin kirkegård i den Gustav-krigene.7 gamle landsbys sydøstlige udkant, men er nu om- Det er sandsynligt, at patronatsretten til kirken for- kranset af nyere parcelhusbebyggelse. -
Kirkebog - for Gudbjerg Sogn, 1949 – 1958, Gudme Herred, Svendborg Amt
Kirkebog - for Gudbjerg Sogn, 1949 – 1958, Gudme Herred, Svendborg Amt. 1 Side 1. Fødte Mandkøn, 1949 -1958, Gudbjerg Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt. 1. 1949, 16. marts, Brænderup Vænge, Gudbjerg Sogn, Alex Sølvbjerg Rasmussen . Døbt i Kirken 24. april 1949. Forældre : Arbejdsmand Thorkild Kirsten Rasmussen, født 23. november 1909 og Hustru Viola Sofie Gunhild, født Nielsen, født 23. april 1919, Viede i Øksendrup Kirke 16. oktober 1938. Faddere : Moderen bar Barnet, Husassistent Elly Hansen, Skaarup mejeri, Landmand Arne Hansen, Holmdrup, Faderen. x. 1949, 26. februar, Ringe sygehus, Svendborg Amt. Lars Jørgen Kristiansen . Døbt i Gudbjerg Kirke, 10. april 1949. Forældre : Gaardbestyrer Gunnar Kristiansen, født 27. maj 1921 og Hustru Kirsten Johansen, født Christensen 4. marts 1919 af Nørregaard, Ellerup Kohave. Viede i Sneslev Kirke 30. marts 1947. Faddere : Moderen bar Barnet, Faderen, Bestyrer Aksel Kristiansen, Findinge, Landvæsenselev, Herluf Christiansen, Rudme. x. 1949, 13. januar, Lundtoftegade 116 5, Skt. Stefans Sogn, København. Hans Kjær Severinsen . Døbt i Gudbjerg kirke 15. april 1949. Forældre : Salgschauffør Knud Erik Severinsen, født 24. september 1917 og Hustru Agnete Irene, født Kjær, 17. oktober 1923 af Lundtoftegade 116 5, København. Viede i Gudbjerg Kirke 15. november 1947. Faddere : Mekaniker Hans Jørgen Kjær og Hustru Kristine Legaard, bar Barnet, Gudbjerg, Mekaniker Evald Nikolaj Kjær, Gudbjerg, Forældrene. Side 2. Fødte Mandkøn, 1949 -1958, Gudbjerg Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt. 2. 1949, 20. marts, Ellerup, Gudbjerg Sogn. Et Dødfødt Drengebarn . Forældre : Arbejdsmand Arne Herluf Jensen, født 5. maj 1924 og Hustru Henny Elise, født Rasmussen, 19. november 1930, Langaa, Viede i Gudbjerg Kirke 19. marts 1949. Faddere : - - Begravet på Gudbjerg Kirkegaard 21. -
Oure - Gudme - Hesselager - Lundeborg - Oure
223 OURE - GUDME - HESSELAGER - LUNDEBORG - OURE Gyldig pr. 9. august 2021 223 HVERDAG Lundeborg - HesseLager - gudme - oure Oure Kro Boelsmosevej 30Caroline AmalievejLundeborg 11 HesselagergårdsvejHesselagergårdsvej Nr. 39 Stokkebækskolen,Thingsagervej HesselagerNy Hesselager / GudmevejØstergade Højsagervej Stokkebækskolen,Gudmehallerne Gudme Broholm Gods Fuglehavevej / LandevejenOure Friskole 07.16 07.19 07.20 07.23 07.26 07.31 07.34 07.35 07.37 07.38 07.41 07.43 07.46 07.49 07.50 07.52 Bemærk kører ikke: 18. oktober - 22 oktober 2021 22. december 2021 - 4. januar 2022 14. februar - 18. februar 2022 11. april - 13. april 27. maj 27. juni - 5. august oure - gudme - HesseLager - Lundeborg - oure Køredage Oure Friskole Fuglehavevej / LandevejenBroholm Gods Gudmehallerne Stokkebækskolen,Højsagervej Gudme Langgade / GudmevejNy Hesselager / ThingsagervejØstergade Stokkebækskolen,Hesselagergårdsvej HesselagerHesselagergårdsvejLundeborg Nr. 40 Caroline AmalievejBoelsmosevej 11 30Oure Friskole ank. A 12.08 12.10 12.11 12.13 12.15 12.16 12.19 12.20 12.21 12.23 12.27 12.32 12.35 12.39 12.41 12.45 13.34 13.36 13.37 13.39 13.41 13.42 13.45 13.46 13.47 13.49 13.53 13.58 14.01 14.05 14.07 14.11 14.15 14.17 14.18 14.20 14.22 14.23 14.26 14.27 14.28 14.30 14.34 14.39 14.42 14.46 14.48 14.52 B 15.13 15.15 15.16 15.18 15.20 15.21 15.24 15.25 15.26 15.28 15.32 15.37 15.40 15.44 15.46 15.50 A Kører kun 21/12-2021 og 24/6-2022 Bemærk kører ikke: 18. -
Kollektiv Trafik – Offentlig Servicetrafik
Orientering til Teknik- og Miljøudvalget februar 2018 Kollektiv trafik – offentlig servicetrafik Definition Offentlig servicetrafik (kaldet kollektiv trafik) er offentlig transport af passagerer. Formålet er at det offentlige søger for transport for dem, som har behov/ønsker at transportere sig fra en adresse til en anden adresse ud fra et serviceniveau der fastlægges politisk. Opbygning af den kollektive trafik Den kollektive trafik er opbygget hierarkisk: - Staten har ansvaret for den internationale og nationale del (primært tog) - Regionerne for de regionale forbindelser - Kommunen for den lokale trafik Lovgivning Kollektiv trafik reguleres af bekendtgørelse af Lov om trafikselskaber. Loven fastlægger bl.a. at trafikselskaberne (her FynBus) skal stå for administration af kørslen. Der er ikke lovkrav til at kommunen skal have kollektiv trafik (ud over handicapkørsel). Skolekørsel er fastlagt i Bekendtgørelse af lov om folkeskolen som fastlægger, at kommunen skal sørge for befordring af elever til distriktsskolen, hvis de har længere end de fastlagte afstandskrav eller hvis dele af skolevejen er erklæret for trafikfarlig skolevej. Kommunen har valgt, at skolekørslen sker i busser, hvor også andre borgere kan komme med. Når flere end en bestemt gruppe kan benytte en kørselsordning betegnes den som en åben kørselsordning (kollektiv tra- fik) og er omfattet af Lov om trafikselskaber. (Alternativet er en lukket kørsel = kun for skoleelever). En del af den obligatoriske skolekørsel sker med de regionale busruter. Overordnede mål for kollektiv trafik i Faaborg-Midtfyn Kommune I Kommuneplan 2013 har Kommunalbestyrelsen fastlagt følgende mål for den kollektive trafik: - At få sammenhængende kollektiv trafik som tilgodeser så mange kørselsbehov som muligt. - Med udgangspunkt i den lovpligtige skolekørsel at få trafikselskabet til at tilrettelægge kørslen således, at flest muligt kan benytte den kollektive trafik. -
Folketingsvalget Den 22. September 1964
Danmarks statistik STATISTISKE MEDDELELSER 1965 Folketingsvalget den 22. september 1964 Elections to the Folketing September 22, 1964 DET STATISTISKE DEPARTEMENT Kobenhavn 1965 Tidligere publikationer om rigsdagsvalg STATISTISK TABELVtERK Valgene til den grundlovgivende rigsdag I, 17 Folketingsvalgene 1849 II, 2 » 1852 og 1853 II, 9 STATISTISKE MEDDELELSER Folketingsvalgene 1854, 1855, 1858 og 1861 2, 1, 4 » 1869, 1872 og 1873 2, 12, 3 » 1876 og 1879 3, 3, 2 » 1881 og 1884 3, 8, 1 » 1887, 1890 og 1892 3, 13, 1 » 1895 og 1898 4, 3, 4 » 1901 4, 10, 2 » 1903 4, 13, 6 » 1906 4, 22, 1 » 1909 4, 31, 6 » 1910 4, 35, 2 » 1913 4, 42, 3 » 1915 4, 48, 1 Rigsdagsvalgene 1918 4, 57, 1 Folketingsvalget aprii 1920 4, 60, 3 Rigsdagsvalgene juli-august 1920 4, 61, 1 » september-oktober 1920 4, 62, 1 Folketingsvalget 1924 4, 71, 1 Landstingsvalget 1924 4, 71, 3 Folketingsvalget 1926 4, 77, 1 Landstingsvalget 1928 4, 81, 2 Folketingsvalget 1929 4, 83, 2 Landstingsvalget 1932 4, 91, 4 Folketingsvalget 1932 4, 92, 1 » 1935 4, 99, 2 Landstingsvalget 1936 4, 100, 5 Rigsdagsvalget og folkeafstemningen 1939 4, 109, 1 Rigsdagsvalget 1943 4, 120, 1 » 1945 4, 126, 3 Landstingsvalget 1947 4, 129, 4 Folketingsvalget 1947 4, 132, 2 » 1950 4, 142, 3 Landstingsvalget 1951. 4, 144, 5 Rigsdagsvalget og folkeafstemningen april-maj 1953 . 4, 154, 1 Folketingsvalget september 1953 4, 155, 1 » maj 1957 4, 169, 3 » november 1960 1961 I Statistisk Arbog 1898-1917 findes tabellariske oversigter over valgmandsvalgene til Landstinget 1898-1915. Resultatet af folke- afstemningen i 1920 er offentliggjort i Statistiske Efterretninger 1920, nr. -
Vandhandle- Plan for Svendborg Kommune
Vandhandle- plan for Svendborg Kommune Møde i Det Grønne Råd, Svendborg Kommune den 11. april 2012 Biolog Terkel Broe Christensen Den kommunale vandhandleplan Kommunerne skal udarbejde handleplaner der beskriver, hvordan statens vandplaner vil blive realiseret. Indhold: • Oplysning om kommunens indsats i forhold til realiseringsrækkefølge og tidspunkt • Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning • Kortbilag med indsatser Indholdsfortegnelse i Svendborgs Vandhandleplan • Resume’ af statens vandplaner • Baggrund • Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram • Kommunens prioriteringskriterier for indsatser • Indsatser • Forholdet til anden relevant lovgivning Indsatser • Ændret vandløbsvedligeholdelse • Genåbning af rørlagte vandløb • Sikre kontinuitet i vandløb • Sørestaurering • Spildevand – ejendomme i det åbne land • Spildevand – regnbetingede udløb Statsansvarlige indsatser: 10 meter randzoner, ændrede dyrkningbetingelser osv. Svendborgs samlede indsats, jf. vandhandleplan Påvirkninger, som skal Anvendelse af virkemiddel Effekt af indsats reduceres og tilhørende Antal Længde/areal virkemidler Ændret 33 strækninger 29,0 km Fysisk påvirkning vandløbsvedligeholdelse Fjernelseaffaunaspærringer 33 spærringer Fysisk påvirkning Genåbningafrørlagtevandløb 14 strækninger 4,4 km Fysisk påvirkning Sørestaurering 1 sø Reduktion af forfor Spredt bebyggelse – forbedret 177 ejendomme Reduktion af fosfor og spildevandsrensning kvælstof samt iltforbrugende stoffer og miljøfarlige stoffer Regnbetingede udløb