Megatalentet, Lindsey Stirling, Bringer Sin Storslåede Elektroniske Violinmusik Til Falkoner Salen 23
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Lindsey Stirling 2019-05-07 10:00 CEST Megatalentet, Lindsey Stirling, bringer sin storslåede elektroniske violinmusik til Falkoner Salen 23. september LINDSEY STIRLING 23. SEPTEMBER 2019 I FALKONER SALEN Megatalentet, Lindsey Stirling, bringer sin storslåede elektroniske violinmusik til Falkoner Salen. Frygtløse Lindsey Stirling har altid haft store drømme. I de syv år siden debuten udkom i 2012 har den elektroniske musikimpresario, violinist, danser og artist, positioneret sig selv som en af det 21. århundredes mest innovative stjerner ved at holde fast i sin banebrydende vision for filmisk, elektronisk violinmusik. Efter at være toppet som #2 på Billboards Top 200, have ligget #1 på Dance/ Electronic Album Charts og holdt førstepladsen på Classical Album Charten 21 uger i streg, modtog hendes andet album ’Shatter Me’ en Billboard Music Award for “Top Dance/Electronic Album” og en guldcertificering for samlet salg. Derudover, har hun opnået imponerende 11 millioner subscribers på Youtube og mere end to milliarder views. På sine headline-turnéer har hun spillet for mere end 500.000 mennesker verden over. Inden for litteraturens verden har hun også haft succes med debuten ’Only Pirate at the Party’, skrevet sammen med søsteren Brook S. Passey, der blev en New York Times Bestseller. Lindseys tredje album ’Brave Enough’ fra 2016 debuterede som #5 på Billboards Top 200 Album Chart og landende hende endnu en Billboard Music Award for “Top Dance/Electronic Album”. Omfanget af Lindseys umådelige talent blev yderligere understreget da hendes album ’Warmer in the Winter’ gik #1 blandt julealbums i 2017 foran artister som Gwen Stefani og Sia. Hun fik i øvrigt andenpladsen i den amerikanske udgave af Vild Med Dans og i sin fritid er hun taler og foredragsholder, hvor hun bruger sin livsfortælling til at vise teenagere at man skal holde fast i den man er som person. Til september vender Lindsey Stirling tilbage til Danmark. Denne gang bliver det i den genåbnede Falkoner Salen, hvor Lindseys medrivende musik og talent kommer til at betage publikum endnu en gang. Billetpriser: 325 kr. + gebyr Billetsalget starter 10. maj kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk. Der vil være presale for Live Nation Danmarks nyhedsbrevsmodtagere fra torsdag 9. maj kl. 10.00 (23 timer) Live Nation er verdens førende producent og formidler af live entertainment oplevelser. På verdensplan bliver det til + 25.000 årlige koncerter og mere end 68 millioner solgte billetter. Live Nation Denmark er Danmarks førende koncertbureau med 40 engagerede medarbejdere der holder til på Frederiksberg Allé i København. Vi producerer alt fra mindre klubshows til arenakoncerter og store udendørskoncerter. Vores udbud spænder fra ny upcoming musik til mere etablerede kunstnere. Vi arrangerer også COPENHELL Festivalen på Refshaleøen, og Heartland Festivalen ved Egeskov Slot på Fyn. Vi ønsker at tilbyde vores gæster det bedste; både før, under og efter arrangementet! Seriøs billetsalg og en musik- og begivenhedsrige oplevelser man husker for livet. Kontaktpersoner Heidi Degn Pressekontakt PR & Promotion Manager [email protected] 35254100.