Ét Danmark uden parallelsamfund

Ingen ghettoer i 2030

MARTS 2018

ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030 3 Indhold

Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030 4

Ny, markant og målrettet strategi mod parallelsamfund ...... 7

1. Fysisk nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder 10

Fysisk forandrede boligområder 11

Nye muligheder for fuld afvikling af de mest udsatte ghettoområder 14

Adgang til at opsige lejere ved salg af almene boliger i udsatte boligområder 14

2. Mere håndfast styring af hvem der kan bo i udsatte boligområder 17

Stop for kommunal anvisning til udsatte boligområder for ydelsesmodtagere 17

Obligatorisk fleksibel udlejning i udsatte boligområder 18

Lavere ydelse for tilflyttere i ghettoområder 18

Stop for tilflytning af modtagere af integrationsydelse 19

Kontant belønning til kommuner, der lykkes med integrationsindsatsen 19

3. Styrket politiindsats og højere straffe skal bekæmpe kriminalitet og skabe mere tryghed 22

Styrket politiindsats i særligt udsatte boligområder 22

Højere straffe i bestemte områder (skærpet strafzone) 23

Kriminelle ud af ghettoerne 23

4. En god start på livet for alle børn og unge 24

Obligatorisk dagtilbud skal sikre bedre danskkundskaber inden skolestart 24

Bedre fordeling i daginstitutioner 25

Målrettede sprogprøver i 0. klasse 26

Sanktioner over for dårligt præsterende folkeskoler 27

Styrket forældreansvar gennem mulighed for bortfald af børnecheck og et enklere forældrepålæg 27

Bedre fordeling af elever på gymnasier ...... 28

Kriminalisering af genopdragelsesrejser ...... 29

Hårdere kurs over for vold i hjemmet 29

Tidlig opsporing af udsatte børn 30

Skærpet straf for brud på den særligt udvidede underretningspligt 30

Regeringen følger op på indsatserne mod parallelsamfund 32

Bilag 1. Øvrige regeringsinitiativer 33

Bilag 2. Boligområder fordelt på strategiens afgrænsning af boligområder 36 4 ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030 Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030

Regeringen ønsker et sammenhængende Danmark. næsten en halv million, jf. figur 1. Det svarer til en Et Danmark som bygger på demokratiske værdier stigning fra ca. 1 pct. af befolkningen til ca. 8,5 pct. som frihed og retssikkerhed. Ligeværd og frisind. Tolerance og ligestilling. Et Danmark hvor alle Mange indvandrere klarer sig heldigvis godt. deltager aktivt. På virksomheder landet over fungerer det dag­ lige samarbejde gnidningsløst kollega til kollega. I de sidste knap 40 år har Danmarks etniske Mange indvandrere deltager aktivt i den lokale Hver tredje borger ­sammensætning ændret sig markant. I 1980 var sportsklub, vores mange foreninger og det danske med ikke-vestlig vi 5,1 millioner mennesker i Danmark. I dag er samfund i øvrigt. Det skal de blive ved med. baggrund bor i et vi tæt på 5,8 millioner. Væksten i befolkningen alment boligområde, kommer udefra. Både indvandrere og efter- Men der er for mange, der ikke deltager aktivt. Der hvor mindst kommere af indvandrere. Størstedelen af de nye er opstået parallelsamfund blandt personer med

­danskere har ikke-vestlig baggrund. ikke-­vestlig baggrund. Alt for mange indvandrere af25% beboerne har og efterkommere er endt uden tilknytning til det en ikke-vestlig I 1980 var der omkring 50.000 personer med omgivende samfund. Uden uddannelse. Uden job. baggrund. ikke-vestlig baggrund i Danmark. I dag er der Og uden at kunne et tilstrækkeligt dansk.

Personer Vestlige lande Ikke-vestlige lande

Figur 1 Indvandrere og efterkom- mere fra vestlige og ikke- 600.000 vestlige lande 1980-2018 500.000 I 1980 var der omkring 8,5% 50.000 personer med 400.000 I dag består 8,5 pct. af ikke-vestlig baggrund ­befolkningen af personer i ­Danmark. I dag er der med ikke-vestlig baggrund. næsten en halv million, 300.000 svarende til 8,5 pct. af befolkningen. 200.000

100.000

0 ­Anm.: Folketal pr. 1. januar. Kilde: Danmarks Statistik. 1980 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 2018 ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030 5

Social kontrol er mere udbredt blandt personer med ikke-vestlig baggrund end blandt personer med dansk baggrund. Mere end ni ud af ti kvinder med dansk baggrund har følelsen af den samme frihed som jævnaldrende mænd. 5/10 ikke-vestlige kvinder

Det gælder kun lidt over halvdelen af kvinder med ikke-vestlig baggrund. Omkring hver femte unge kvinde med ikke-vestlig baggrund føler sig begrænset af familien i forhold til valg af ægtefælle eller kæreste. 9/10 danske kvinder

Hvad er gået galt? I hvert fald tre ting. samfund og på arbejdsmarkedet. Vi har fået en gruppe borgere, som ikke tager danske normer For det første: og værdier til sig. Hvor kvinder regnes for mindre Den enkelte indvandrer har selv det største ansvar. værd end mænd. Hvor social kontrol og manglen- For at lære dansk. For at få job og blive en del af de ligestilling sætter snævre grænser for den enkel- lokalsamfundet. For at blive integreret i sit nye tes frie udfoldelse. hjemland. Alt for få har grebet de muligheder, som Danmark tilbyder. På trods af at Danmark er et Vi ser miljøer, hvor der i en del tilfælde opstår en samfund med tryghed, frihed, gratis uddannelse negativ spiral med modkultur til følge. og gode jobmuligheder. Parallelsamfund er en stor belastning for sammen- For det andet: hængskraften i samfundet og for den enkelte. Vi har som samfund i alt for mange år ikke stillet 15% de nødvendige krav. Vi har haft alt for lave forvent- • Det er en trussel mod vores moderne samfund, ninger til de flygtninge og indvandrere, der kom når frihed, demokrati, ligestilling og tolerance til Danmark. Vi har ikke stillet tilstrækkeligt hånd- ikke accepteres som grundlæggende værdier. faste krav om job og selvforsørgelse. Derfor er for Og når rettigheder og pligter ikke følges ad. mange indvandrere endt i langvarig passivitet. • Utrygheden i udsatte boligområder er med til at skubbe ressourcestærke borgere ud af For det tredje: ­områderne. Det gør det sværere at tiltrække Vi har i årtier lukket for mange flygtninge og nye borgere. familiesammenførte ind i Danmark, som ikke er • Det hæmmer børn og unges muligheder, når Isolation fra samfundet blevet integreret i det danske samfund. Og de har de vokser op uden at lære ordentligt dansk. Omkring 15 pct. af alle fået lov til at klumpe sig sammen i ghettoområder • Det er et alvorligt indgreb i den enkeltes frihed familier med ikke-­vestlig uden kontakt til det omkringliggende samfund. og udfoldelsesmuligheder, når der udøves baggrund har flere kende­ tegn, der tyder på, at Selv efter mange år i Danmark. Fordi vi ikke har social kontrol over for kvinder og unge. Og når de lever relativt isoleret stillet tydelige krav om at blive en del af det danske der er vold i hjemmet. fra det øvrige samfund. fællesskab. • Det er en økonomisk belastning, når borgere Den typiske familie bor i et ikke deltager på arbejdsmarkedet. alment boligområde, hvor Problemerne er til at få øje på. Børn, unge og mange af beboerne har en ikke-vestlig baggrund. voksne, som bor og lever deres liv i Danmark. Den seneste opgørelse fra Finansministeriet viser, Mindst én voksen i familien Men som reelt er uden kontakt til danskere og at indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig er langvarigt passiv i for- det danske samfund. baggrund kostede Danmark 36 milliarder kroner hold til arbejdsmarkedet. i 2015. Danske skatteydere kunne have sparet Og har familien børn, er Der er slået huller i Danmarkskortet. Mange lever næsten 17 milliarder kroner, hvis ikke-vestlige de i en daginstitution eller på en skole, hvor mange i større eller mindre isolerede enklaver. Her tager indvandrere havde været i beskæftigelse i samme af børnene har en ikke-­ en alt for stor del af borgerne ikke tilstrække- omfang som danskere. vestlig baggrund. ligt ansvar. De deltager ikke aktivt i det danske 6 ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

Regeringen er lykkedes med at få tilstrømningen af asylansøgere under kontrol. Det er sket gennem en lang række stramninger af udlændingepolitik- Fire ud af ti børn med ikke-vestlig ken. Stramningerne har sammen med en styrket indsats i EU-regi og dygtigt politiarbejde været baggrund i daginstitution er med til at bremse tilstrømningen af asylansøgere. Danmark har derfor det laveste asyltal i flere år, indskrevet i en institution, hvor jf. figur 2. mindst 25 pct. af børnene har Den stramme udlændingepolitik skal fortsætte. ikke-vestlig baggrund. Det er den stramme kurs, der giver rum til, at vi nu kan fokusere på at nedbryde parallelsamfundene og løfte integrationsopgaven.

I forlængelse af trepartsaftalen fra marts 2016 er det også lykkedes at dreje indsatsen for de flygt- ninge og familiesammenførte, som er kommet til Det er ved at være sidste udkald. Danmark inden for de seneste par år. Før kunne man få det indtryk, at man mistede sin arbejds­ 1/10 I dele af Vesteuropa er der opstået massive evne i det øjeblik, man satte foden på dansk jord. ­udfordringer med ghettoer og meget indgroede I dag tager vi langt bedre hånd om de nyankomne. parallel­samfund. Der er vi ikke endnu i Danmark. Alle bliver mødt med klare forventninger og en Og derfor skal vi sætte massivt ind nu, så vi får beskæftigelsesrettet tilgang. Samtidig er der et stoppet udviklingen, før problemerne bliver stort fokus på at få nyankomne fordelt rundt i ­umulige at løse. hele landet.

Der er kun én vej. Ghettoerne skal helt væk. Det har bidraget markant til den positive Parallelsamfundene skal nedbrydes. Og vi skal ­udvikling, vi ser i øjeblikket. Langt flere er klar sikre os, at nye ikke opstår. Der skal én gang for til at tage et arbejde. Flere er kommet i beskæf- Overtrædelser af alle tages livtag med den meget store integrations­ tigelse, og der er indgået over 1.300 aftaler straffeloven opgave, hvor en gruppe af indvandrere og efter­­ for nyankomne flygtninge­ om den såkaldte Godt hver tiende unge kommere ikke har taget danske værdier til sig, ­integrationsgrunduddannelse (IGU). mandlige efterkommer og isolerer sig i parallelsamfund. med ikke-vestlig baggrund Samlet set har vi sat en stopper for tilgangen til bliver årligt dømt for over- trædelser af straffe­loven, Danmark skal blive ved med at være Danmark. problemerne. Vi kan nu i højere grad fokusere på våbenloven eller lov om De steder, hvor vi har fået parallelsamfund, skal at gøre op med de parallelsamfund, som er blevet euforiserende stoffer. Danmark blive Danmark igen. dannet over de seneste årtier.

Personer

25.000 Figur 2 Antal asylansøgere 2011-2017 20.000

15.000

10.000

5.000 Det laveste Kilde: UIM.dk. Tallene for 2011-2016 er asyltal siden endelige. Tallene for 2017 2011 er foreløbige, og der kan 0 komme efterreguleringer. 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030 7

Ny, markant og målrettet strategi begrænse de mange for at sætte ind over for de få. mod parallelsamfund Dermed kan vi sætte hårdere og mere konsekvent Regeringen ønsker at forebygge og nedbryde ind over for parallelsamfundene. Og som noget parallelsamfund. Vi vil sætte en stopper for den nyt vil vi ikke lade stå til, hvis institutioner eller udvikling, hvor de, der lever i parallelsamfund, ­kommuner ikke løfter opgaven. ikke møder det almindelige Danmark. Og hvor vi nogle steder ser en adfærd, der er i strid med de Vi sætter et ambitiøst mål om, at der ikke skal rettigheder, forpligtelser og demokratiske, liberale være ghettoer i Danmark i 2030. Alle ghettoer frihedsværdier, som vores samfund bygger på. skal væk. Alle.

Borgere i parallelsamfund skal gøres til med­ Det kræver en massiv indsats for at omdanne borgere, der bidrager til samfundet – økonomisk de udsatte boligområder til almindelige bydele. såvel som menneskeligt. På linje med alle andre Blandt andet ved salg af eksisterende bygninger og danskere. Og blandt borgere uden for parallelsam- målrettet nedrivning. Og med nybyggeri af private fundene skal vi have genskabt troen på et samfund boliger. uden lovløshed, kvindeundertrykkelse og mang- lende bidrag til samfundet. Via Landsbyggefonden afsætter vi de penge, der skal til for at løfte opgaven. I alt 12 milliarder Regeringen fremlægger med denne strategi 22 nye kroner til de udsatte boligområder frem til 2026. initiativer. Initiativerne er målrettet de områder i Vi sætter tydelige krav til de almene boligorgani- Danmark, hvor udfordringerne med parallelsam- sationer og til kommunerne. Hvis de mod forvent- fund er størst. Hvor indsatsen i dag langt fra er ningen ikke løfter opgaven, vil staten overtage. tilstrækkelig – og ikke har været det i årtier. Strategien indeholder langt mere effektive tiltag For regeringen er det vigtigt, at vi ikke ­gentager for at opnå en blandet beboersammensætning. ­fortidens fejl. Vi går fordomsfrit til værks. Fremover vil man for eksempel få nedsat sin kon- 60.000 Vi er ­villige til at tage nye værktøjer i brug for at tanthjælp til integrationsydelsesniveau, hvis man Med de opdaterede komme parallelsamfundene til livs. flytter ind i et af de hårdeste ghettoområder. Og ghettokriterier bliver der man skal ikke kunne flytte ind i et ghettoområde, 25 almene boligområder Vi tror på, at det kan lykkes. Der er tidligere lavet hvis man er på integrationsydelse. på ghettolisten. ghettoplaner, men som noget nyt vil vi med denne Af de godt 60.000 beboere i de 25 ghettoområder har strategi målrette også de borgerrettede forslag, Regeringen har desuden netop aftalt, at man nor- to tredjedele ikke-vestlig så de kun kommer til at gælde de områder og de malt ikke kan blive familiesammenført til en bolig baggrund. borgere, hvor udfordringerne er størst. Vi vil ikke i et belastet boligområde.

De fleste borgere med ikke-vestlig baggrund Det er umuligt at sætte et præcist tal på, hvor kommer fra samfund, som bygger på et mar- mange personer med ikke-vestlig baggrund, Boks 1 Fakta om parallelsamfund kant anderledes værdigrundlag end det danske. der reelt lever deres liv efter andre værdier og Mange efterkommere indpasser danske vær- normer. Til gengæld er det muligt at opstille dier og normer i deres levevis. Men der er også en række fakta om personer og familier med en stor gruppe, som ikke gør. Udlændinge- og ikke-vestlig baggrund, der peger på, at en stor Integrationsministeriets medborgerskabsunder- del lever relativt isoleret fra det øvrige samfund. søgelse viser blandt andet, at næsten 40 pct. af En analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet personer med ikke-vestlig baggrund finder, at viser, at 28.000 familier med ikke-vestlig bag- manden er familiens naturlige overhoved. grund kan siges at leve i parallelsamfund. Det drejer sig om etnisk sammensætning i Den stærke befolkningsvækst af borgere med boligområder, på skoler og i daginstitutioner, ikke-vestlig oprindelse har givet grobund for deltagelse i uddannelse eller beskæftigelse, parallelsamfund, hvor danske værdier og normer ­kriminalitetsrate mv. Set i sammenhæng kan ikke er de primære. disse fakta være med til at indkredse parallel- samfund og de problemer, som kendetegner parallel­samfund. 8 ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

Vi har ikke råd til at tabe flere generationer af Forældre, der ikke løfter deres forældreansvar, vil 2018 børn og unge på gulvet. Vi skylder alle danske opleve, at børnechecken falder bort i en periode. 2017 børn og unge at blive en del af Danmarks fremtid. Vi vil kriminalisere forældre, der sender deres børn Uanset hvor de er født og af hvem. Børn skal lære på genopdragelsesrejser. Og vi vil generelt lægge en 2016 det danske sprog ordentligt. De skal opnå de fær- hårdere kurs mod vold i hjemmet og i forhold til 2015 digheder, der er nødvendige for at få godt ­fodfæste myndighedspersoner, som ikke løfter deres særligt i uddannelsessystemet og senere på arbejds­ udvidede underretningspligt. 2014 markedet. Børn må ikke forsømmes. Der er klare pligter for forældre til at sørge for den nødvendige Vi vil ikke acceptere, at bander og kriminelle opdragelse og støtte til deres børn. Det vil vi gøre skaber utryghed og chikanerer beboerne i de Passiv de sidste 4 ud af 5 år umisforståeligt. udsatte boligområder. Vi fortsætter kampen mod Hver tredje ikke-­vestlige kriminaliteten i parallelsamfundene. Utrygheden indvandrer mellem Fremover skal alle børn i udsatte boligområder skal ikke være en naturlig ting i de udsatte bolig- 22 og 59 år er langvarigt i dagtilbud, fra de fylder 1 år. Vel at mærke i et områder, så borgere, der bidrager aktivt og positivt passiv. Det er personer, dag­tilbud, hvor de møder børn med dansk som til samfundet, skræmmes væk. Vi skal sætte hårdt som hverken har været i ­beskæftigelse eller modersmål. Der må højst nyoptages 30 procent og konsekvent ind over for kriminelle i de udsatte ­uddannelse i mindst fire børn fra et udsat boligområde årligt i hver daginsi- boligområder. af de seneste fem år. tution. Og fremover vil børn på skoler med mange elever fra udsatte boligområder først komme i Vi giver mulighed for højere straffe for krimi- 1. klasse, når de taler tilstrækkeligt godt dansk. nalitet i særligt belastede områder – skærpede Der vil være tydelige konsekvenser for skoler, der strafzoner. Vi styrker den synlige politiindsats i de ikke løfter opgaven godt nok. I sidste instans vil særligt udsatte boligområder. Vi gør det nemmere skolen blive overtaget af staten eller lukket. at udsætte beboere, der begår kriminalitet i og omkring deres udsatte boligområde – og sværere for kriminelle at flytte ind.

Regeringen foreslår: Boks 2 Ét Danmark uden parallel- samfund – Ingen ghettoer Fysisk nedrivning og omdannelse af udsatte 10 Højere straffe i bestemte områder i 2030 boligområder (skærpet strafzone) 1 Fysisk forandrede boligområder 11 Kriminelle ud af ghettoerne 2 Nye muligheder for fuld afvikling af de mest udsatte ghettoområder En god start på livet for alle børn og unge 3 Adgang til at opsige lejere ved salg af almene 12 Obligatorisk dagtilbud skal sikre bedre boliger i udsatte boligområder danskkundskaber inden skolestart 13 Bedre fordeling i daginstitutioner Mere håndfast styring af hvem der kan bo i 14 Målrettede sprogprøver i 0. klasse udsatte boligområder 15 Sanktioner over for dårligt præsterende 4 Stop for kommunal anvisning til udsatte folkeskoler boligområder for ydelsesmodtagere 16 Styrket forældreansvar gennem mulighed 5 Obligatorisk fleksibel udlejning i udsatte for bortfald af børnecheck og enklere boligområder forældrepålæg 6 Lavere ydelse for tilflyttere til ghettoområder 17 Bedre fordeling af elever på gymnasier 7 Stop for tilflytning af modtagere af 18 Kriminalisering af genopdragelsesrejser integrationsydelse 19 Hårdere kurs over for vold i hjemmet 8 Kontant belønning til kommuner, der lykkes 20. Tidlig opsporing af udsatte børn med integrationsindsatsen 21 Skærpet straf for brud på den særligt udvidede underretningspligt Styrket politiindsats og højere straffe skal bekæmpe kriminalitet og skabe mere tryghed Regeringen følger op på indsatsen mod 9 Styrket politiindsats i særligt udsatte parallelsamfund boligområder 22. Tre særlige ghetto-repræsentanter med de nødvendige kompetencer ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030 9

Næsten 4/10 indvandrere og efter­ kommere med ikke-vestlig baggrund mener, at manden er familiens naturlige overhoved. Det mener kun 1/10 med dansk baggrund.

Vi vil ikke tillade, at borgere kommer til Danmark og bliver parkeret på offentlig forsørgelse uden at Regeringens strategi er fokuseret på bidrage til samfundet. Regeringen fortsætter der­for fire indsatsområder: med at sikre de rigtige incitamenter i beskæftigelses­ politikken. Vi vil reservere op til 1 mia. kr. af den 1. Fysisk nedrivning og omdannelse af udsatte samlede kommunale økonomi til en række nye ­boligområder resultattilskud til de kommuner, som lykkes med 2. Mere håndfast styring af hvem der kan bo integrationsindsatsen. i ­udsatte boligområder 3. Styrket politiindsats og højere straffe skal Her i foråret præsenterer regeringen også et ­bekæmpe kriminalitet og skabe mere tryghed selvstændigt udspil om rådighedssanktioner på 4. En god start på livet for alle børn og unge kontanthjælpsområdet, der gør reglerne mere enkle, så kommunerne mere effektivt og kon- Regeringen vil i foråret fremlægge et sanktions­- sekvent kan sanktionere dem, som ikke står til udspil på kontanthjælpsområdet. rådighed. Det gælder selvfølgelig også de ikke-vest- lige indvandrere, som er overrepræsenteret i Regeringen vil systematisk overvåge og følge op kontanthjælpssystemet. på indsatserne mod parallelsamfund, så vi kan følge med i, at udviklingen går tilstrækkeligt Regeringen vil insistere på, at alle borgere griber ­hurtigt i den rigtige retning. de muligheder og tager de værdier og normer, som det danske samfund bygger på, til sig. Det skal sikre ét samlet Danmark uden parallelsamfund.

• Bandeindsats, herunder Bandepakke III • Styrket indsats mod fremmedkrigere • Reform af indsatsen mod • Bekæmpelse af parallelsamfund og social Boks 3 Øvrige regeringsinitiativer ungdomskriminalitet kontrol på dagtilbudsområdet mod parallelsamfund mv. • Stramme, afbalancerede og realistiske • Aftale om styrket tilsyn med de frie regler for ægtefællesammenføring, hvor grundskoler integrationen er i centrum • National handlingsplan om forebyggelse • Integrationsydelse og bekæmpelse af ekstremisme og • Optjeningsprincipper radikalisering • Kontanthjælpsloft og 225-timers reglen • National handlingsplan om forebyggelse • To- og trepartsaftaler om integration og af æresrelaterede konflikter og negativ oprettelse af Integrationsuddannelsen (IGU) social kontrol • Et enklere og mere effektivt sanktionssystem • Større gennemsigtighed i forhold til En beskrivelse af de enkelte • Reform af danskuddannelsen udenlandske donationer til trossamfund initiativer fremgår af bilag 1 1 Fysisk nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030 11

passiv forsørgelse. Derfor skal tilgangen til ghetto- Initiativer områderne ændres, så der fokuseres på gennem- gribende fysiske omdannelser, en nedbringelse af • Fysisk forandrede boligområder andelen af almene familieboliger og en blanding • Nye muligheder for fuld afvikling af de af forskellige boligformer med fx ejerboliger og mest ­udsatte ghettoområder private lejeboliger. • Adgang til at opsige lejere ved salg af almene boliger i udsatte boligområder I forbindelse med regeringens strategi mod parallelsamfund er det regeringens opfattelse, at Der skal ikke være ghettoer i Danmark i 2030. ­ghettokriterierne bør opdateres og konsolideres. Vi ønsker at nedbryde parallelsamfund én gang Det skal gøre kriterierne mere robuste og sikre, at for alle. regeringens indsatser rettes mod de rigtige områ- der. Regeringens forslag til nye ghettokriterier For flere af ghettoområderne er der allerede fremgår af boks 4. ­besluttet og iværksat vigtige indsatser, der over tid kan være med til at skabe en fysisk forandring Fysisk forandrede boligområder i de udsatte boligområder. Men skal målet nås, er Regeringen ønsker at afsætte yderligere midler til der på en række områder behov for en ekstra og en gennemgribende ændring af de fysiske struktu- langt mere kontant indsats. rer samt til boligsociale indsatser, så der skabes en permanent forandring i de udsatte boligområder. Regeringen lægger op til gennemgribende fysiske Den fysiske omdannelse sker gennem en samlet forandringer af ghettoområderne og en fore­ helhedsorienteret plan for boligområdernes pro- byggende indsats i de udsatte boligområder, så blemer – kaldet helhedsplaner. de ikke udvikler sig til ghettoområder. Og det skal være muligt helt at afvikle de mest udsatte ­ghettoer som almene boligområder. Regeringen foreslår:

De nye muligheder og forpligtigelser bygger • En kommende boligaftale målretter 12 mia. kr. ovenpå og udvider de eksisterende indsatser, der – ud af den samlede ramme på 21 mia. kr. – til er i gang i ghettoområderne. Regeringen vil tage ­nedrivning og omdannelse af udsatte bolig­ et opgør med ghettoområder, som har en stor områder i 2019-2026. Der er plads til at fastholde koncentration af almene boliger og beboere på det høje niveau frem mod 2030

Regeringen foreslår, at et udsat boligområde/ 5) Den gennemsnitlige bruttoindkomst i ghettoområde fremover karakteriseres som et alderen 15-64 år i området eksklusive Boks 4 Definition af udsatte bolig- fysisk sammenhængende alment boligområde uddannelsessøgende udgør mindre end 55 områder og ghettoområder med mindst 1.000 beboere, som opfylder pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst nedenstående kriterier. for samme gruppe i regionen.

Udsatte boligområder opfylder mindst Ghettoområder står på listen over udsatte 2 af nedenstående 5 kriterier: boligområder og opfylder:

1) Andelen af indvandrere og efterkommere fra 1) Mindst to af de tre oprindelige ikke-vestlige lande overstiger 50 pct. ghettokriterier om: 2) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der a antal dømte på over 2,7 pct. er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller b andel uden for arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. uddannelse på over 40 pct. * Uddannelsesdata vedr. “kun grundskole” er base- 3) Antallet af dømte for overtrædelse af c andel af indvandrere og efterkommere ret på uddannelsesdata, straffeloven, våbenloven eller lov om fra ikke-vestlige lande på over 50 pct. hvor der kun medtages euforiserende stoffer overstiger 2,7 pct. af uddannelser, som er taget antallet af beboere. ELLER eller godkendt i Danmark. 4) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, Kriterieværdien er samti- dig hævet fra 50 til 60 pct. der alene har en grundskoleuddannelse, 2) Andel af indvandrere og efterkommere fra i forhold til den hidtidige overstiger 60 pct.* ikke-vestlige lande på over 60 pct. definition. 12 ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

Figur 3 Geografisk fordeling af ghettoområder og udsatte boligområder

Antallet af udsatte bolig- områder er 57 fordelt på 27 kommuner. Heraf er 25 ghettoområder fordelt på 13 kommuner. De 16 hårdeste ghettoområder er fordelt på 11 kommuner. Den samlede liste fremgår af bilag 2.

De 16 hårdeste ghettoområder Ghettoområder Udsatte boligområder

Et af de væsentligste problemer i ghettoområ- målrettet nedrivning være med til at ­omdanne derne er en alt for ensidig boligsammensætning. og åbne ghetto­områderne i forhold til det Områderne består nærmest udelukkende af omkringliggende­ samfund. almene familieboliger, der er tydeligt afgrænset i forhold til det omkringliggende samfund. For at skabe bedre muligheder for at omdanne Omdannelsen af ghettoområderne vil ske gennem ghettoområderne foreslår regeringen: et øget salg af almene boliger. Det giver mulighed for, at private investorer og boligejere med nye • At øremærke midler til renovering, nedrivning boligformer kan være med til at ændre beboer­ og infrastrukturændringer til en ekstraordinær sammensætningen i området. Det skal enten indsats i de udsatte boligområder med første­ ske ved, at private investorer køber en del af de prioritet for ghettoområderne ­nuværende almene boliger eller ved at bygge nye • At øremærke midler til renovering af boliger, private ­boliger i ghettoområderne. Desuden skal der planlægges solgt ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030 13

I helhedsplanen i Gellerup satser Aarhus Boligorganisationen frasælger byggegrunde Kommune og Brabrand Boligforening markant til erhverv, og kommunen har planer om, at Eksempel Gellerup­parken/Toveshøj på at omdanne boligområdet til en bydel, der letbanen linjeføres til Gellerup. Midt i Gellerup er en naturlig del af Aarhus. opføres et nyt kommunalt kontordomicil til 1.000 medarbejdere. Senest er det offentliggjort, Her rives boligblokke ned, så der bliver plads at pensionskassen PKA investerer 350 mio. kr. i til handelsstrøg og nye veje, der ledes ind i nye private udlejningsboliger og modernisering området og bryder isolationen ved dels at og omdannelse af eksisterende boliger. koble områdets vejføring på vejene omkring bl.a. ringvejen og dels at forbinde City Vest Det forventes, at indbyggertallet i Gellerup/ med Bazar Vest. Fællesarealerne midt i området Toveshøj over de næste 10 år kommer til at stige ændrer udtryk fra lukkede, uudnyttede og fra 6.000 til 14.000, og at andelen af almene utrygge græsarealer og skumle stier til ind­ boliger i den samme periode støt bevæger bydende byrum med bypark, beboerhus og sig mod målet om kun at udgøre 30 pct. af sportsfaciliteter, der er attraktive for hele byen. områdets boliger.

• For de hårdeste ghettoområder, der har stået Derfor skal ghettoområder, der har stået på ghetto- på ­ghettolisten de seneste fire år, vil det være listen i de seneste fire år, inden for 6 måneder ind- en ­betingelse for støtte fra Landsbyggefonden, sende en udviklingsplan, som viser en konkret vej at det er målet for områdets helhedsplan, at til at nedbringe andelen af almene familieboliger ­andelen af ­almene ­familieboliger nedbringes til i området til højst 40 pct. Det omfatter aktuelt 16 højst 40 pct. ­inden 2030 ghettoområder. Udviklingsplanen skal godkendes • At øge incitamentet til salg af almene familie­ af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. boliger, grunde og byggeret i de udsatte bolig- områder, herunder gennem frafald af tillægs­ købesum samt mulighed for bredere anvendelse For at understøtte, at de nødvendige beslutninger af provenu fra salg træffes i indsatsen mod parallelsamfund, foreslår regeringen: Om det er salg, omdannelse af almene boliger, nybyggeri af private boliger, målrettet nedrivning • At understøtte kommunens og statens mulig­ eller lignende, der er den rigtige løsning i det heder for at sikre de nødvendige tiltag i indsatsen enkelte boligområde, vil bero på en konkret vur- mod parallelsamfund, hvis boligorganisationen dering. Det skal sikre en løsning, der økonomisk ikke gør nok kan svare sig, og som er tilpasset områdets særlige • At give mulighed for at indsætte en område­ karakteristika. bestyrelse, der kan sikre en effektiv gennemførel- se af de fysiske helhedsplaner

De hårdeste ghettoområder*

16 områder Figur 4 Ghettoområder** (46.075 beboere) Strategiens afgræsning af boligområder 25 områder (60.748 beboere) * Ghettoområder på ghettolisten i de sidste 4 år Udsatte boligområder** ** Beregnet på baggrund af forslag til nye kriterier, jf. Almene boliger 57 områder boks 4 og med data for (120.767 beboere) 2017 Den almene sektor i hele Danmark Kilde: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen 611.000 boliger (afrundende tal for hele (1.020.000 beboere) den almene boligsektor). 14 ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

Nye muligheder for fuld afvikling af de mest inden for en angivet tidshorisont, eller der ikke er udsatte ghettoområder planer herfor. For visse ghettoområder er udfordringerne med parallelsamfund, kriminalitet og utryghed så mas- Afviklingen sker enten ved et samlet salg og/eller sive, at det både praktisk og økonomisk kan være nedrivning af området. Beboerne vil blive genhuset, mest hensigtsmæssigt helt at afvikle ghettoområdet og der igangsættes herefter et byudviklingsprojekt, og starte forfra. Med salg, nedrivning og fuldstæn- som skal genoprette og udvikle området til en dig omdannelse af boligområdet kan der skabes et attraktiv bydel med blandet beboersammensæt- grundlag for udviklingen af et nyt og mere attrak- ning, som er integreret med det omkringliggende tivt byområde integreret med resten af samfundet. samfund. Den enkelte beboer vil således få mulig- hed for at få anvist en ny bolig, hvor forudsætningen Afvikling kan være relevant i ghettoområder, der for den enkeltes sociale integration er bedre. igennem en årrække har været ramt af et samspil af udfordringer i form af arbejdsløshed, krimina- Adgang til at opsige lejere ved salg af almene litet og sociale problemer. Det vil være områder, boliger i udsatte boligområder der typisk er plaget af hård kriminalitet og massiv I dag kan en udlejer opsige en lejeaftale, når ejen- utryghed. dommen skal nedrives, hvis en ombygning af ejen- dommen medfører, at det lejede må fraflyttes, hvis Regeringen ønsker mulighed for at afvikle særligt lejeren har tilsidesat god skik og orden, eller når belastede ghettoområder. vægtige grunde i øvrigt gør det særligt magtpålig- gende for udlejeren at blive løst fra lejeforholdet. En udlejer kan dog ikke opsige en lejer, hvis for- Regeringen foreslår: målet er, at den almene bolig skal sælges. Det er en barriere for at sikre blandede boligformer og en • At indføre en mulighed for staten til at pålægge mere blandet beboersammensætning. boligorganisationen at iværksætte en afvikling af boligafdelingen i de særligt belastede ghetto- områder, hvor det trods en årelang indsats ikke Regeringen foreslår: er lykkedes at vende den negative udvikling med sociale problemer, negativ social kontrol, krimi- • At udvide den eksisterende adgang til at ­opsige nalitet, manglende uddannelse og beskæftigelse lejere, så den også kommer til at omfatte salg af almene boliger i udsatte boligområder. Der vil Staten får mulighed for at gribe ind og gennemføre skulle gives et passende varsel, et tilbud om en afvikling af ghettoområdet, hvis boligorganisa- ­erstatningsbolig til de eksisterende almene tionen og kommunen ikke afvikler ghettoområdet ­lejere, og der ydes flyttehjælp

Området har vedvarende optrådt på ghetto­ kriminalitet, som skaber stigende utryghed hos listerne. Kendetegnende for beboersammen- beboerne og det omkringliggende samfund. Case Afvikling af et boligområde sætningen er en høj andel af beboere uden for arbejds­markedet, mange ikke-vestlige ind­ Den aktuelle helhedsplan vil umiddelbart vandrere og efterkommere, et lavt uddannelses- ikke kunne ændre på boligområdets grund­ og indkomstniveau og et højt kriminalitetsniveau. læggende udfordring, som dels handler om en høj koncentration af almene boliger, dels Den hidtidige indsats har primært fokuseret beboersammensætningen. Der vil ikke ske på boligsociale indsatser, som ikke har vist nogen væsentlig ændring af boligområdets sig at være i stand til væsentligt at ændre grundlæggende struktur, som er karakteristisk beboersammensætningens karakteristika. Det for ghettoområder. Selv om planen indeholder er ikke lykkedes at flytte området tilstrækkeligt en række positive elementer, vil det således i forhold til ghettolistens kriterier vedrørende næppe føre til en radikal forandring af området. arbejdsmarkedstilknytning, uddannelse, etnisk oprindelse eller indkomstniveau. I forhold til Derfor kan der være behov for en egentlig kriteriet vedrørende beboernes kriminalitet afvikling af området som et alment kendetegnes området af banderelateret boligområde. ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030 15

Figur 5 Lovgivningen træder i kraft Illustration af processen for (Sommer 2018) nedbringelse af andelen af almene familieboliger til højst 40 pct. frem til 2030 samt processen for afvikling

Udviklingsplan indsendes til ministeriet (6 mdr. senere)

Boligorganisation indsender Udviklingsplan Udviklingsplan ikke en udviklingsplan godkendes godkendes ikke (6 mdr. senere)

Udviklingsplan Udviklingsplan revideres godkendes ikke

Helhedsplan med plan Udviklingsplan Staten pålægger for realisering af godkendes boligorganisation afvikling nedbringelse godkendes

Fremdrift vurderes Fremdrift Boligorganisation gennemfører løbende ikke tilstrækkelig ikke afvikling

Nedbringelse gennemføres Boligorganisation gennemfører Staten overtager sucessfuldt afvikling og afvikler

ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030 17

2 Mere håndfast styring af hvem der kan bo i udsatte boligområder

Lovgivningen indeholder i dag en række udlejnings­ Initiativer regler, der har til formål at ændre beboersammen­ sætningen i udsatte boligområder. Men disse mulig- • Stop for kommunal anvisning til udsatte heder har ikke virket godt nok. ­boligområder for ydelsesmodtagere • Obligatorisk fleksibel udlejning i udsatte Stop for kommunal anvisning til udsatte ­boligområder boligområder for ydelsesmodtagere • Lavere ydelse for tilflyttere til ghettoområder I dag skal almene boligorganisationer stille op til • Stop for tilflytning af modtagere af hver fjerde ledige almene familiebolig til rådighed integrationsydelse­ for kommunalbestyrelsen til løsning af påtræn- • Kontant belønning til kommuner, der lykkes gende boligsociale problemer. Der er allerede med integrationsindsatsen en række begrænsninger på den kommunale anvisningsret. Ved siden af fysiske forandringer i ­boligområderne vil en mere balanceret beboersammensætning i de For mange borgere i de udsatte boligområder er udsatte boligområder kunne bidrage aktivt til, at i dag på offentlig forsørgelse. Det betyder, at alt målet om ingen ghettoer i 2030 kan realiseres. for mange borgere ikke kommer i kontakt med arbejdsmarkedet og dermed heller ikke i kontakt Regeringen har samtidig netop aftalt, at der med det omliggende samfund. Koncentrationen af ­indføres et boligkrav i forbindelse med familie­ folk på overførselsindkomst må ned, hvis beboer- sammenføring. Det betyder, at man normalt sammensætningen skal ændres. ikke kan blive familiesammenført til en ægtefælle, som bor i et belastet boligområde. 18 ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

Forslaget betyder, at kommunen og boligorganisa- Regeringen foreslår: tionen i udsatte boligområder forpligtes til at udleje efter kriterier vedrørende beskæftigelse eller uddan- • Kommunerne må ikke anvise boligsøgende nelse. Dermed kan fx borgere med følgende karakte- til udsatte boligområder, hvis et medlem af ristika komme forrest i køen til en almen bolig: husstanden i mindst et halvt år har modtaget integrations­ydelse, uddannelseshjælp, kontant- • Personer med fast tilknytning til arbejdsmarkedet­ hjælp, førtidspension, arbejdsløshedsdagspenge • Personer under uddannelse eller sygedagpenge • Personer i lærlingeforløb • Personer der har været selvforsørgende i seks Obligatorisk fleksibel udlejning i sammenhængende måneder (gælder ikke for udsatte boligområder personer på folkepension eller lignende) Fleksibel udlejning gør, at kommunalbestyrelsen kan lave en aftale med den almene boligorganisa- Lavere ydelse for tilflyttere i ghettoområder tion om, at ledige familieboliger i en boligafdeling Mange beboere i ghettoområder har ikke tilknyt- skal udlejes efter særlige kriterier. Det betyder, at ning til arbejdsmarkedet, men lever af offentlige boligsøgende, der opfylder visse kriterier om fx overførsler. Som led i indsatsen for at ændre beskæftigelse eller uddannelse, skal forrest i køen beboersammensætningen vil regeringen gøre til en ledig almen familiebolig. det økonomisk mindre attraktivt for modtagere af kontant- og uddannelseshjælp at flytte ind i Fleksibel udlejning har en påvist positiv effekt på de hårdeste ghettoområder. Det er de 16 områ- beboersammensætningen i de byer, hvor der er et der, som gennem de seneste fire år har været på vist pres på boligmarkedet og venteliste til almene ghettolisten. boliger.

Regeringen foreslår: Regeringen foreslår: • Nedsættelse af ydelsen for kontant- og uddan- • At det gøres obligatorisk for kommunerne og nelseshjælp til integrationsydelsesniveau for de boligorganisationerne at anvende reglerne om ydelsesmodtagere, der vælger at flytte til et af de fleksibel udlejning i de udsatte boligområder hårdeste ghettoområder efter kriterier vedrørende beskæftigelse eller uddannelse

Udsatte Ghetto­- De hårdeste ­boligområder områder ghettoområder Boks 5 Tiltag målrettet forskelige områders beboersammen- Stop for kommunal anvisning til udsatte X X X sætning ­boligområder for ydelsesmodtagere

Obligatorisk fleksibel udlejning X X X

Lavere ydelse for tilflyttere til ghettoområder X

Stop for tilflytning af modtagere af integrationsydelse­ X ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030 19

Stop for tilflytning af modtagere af ­integrationsydelse Regeringen foreslår: For yderligere at nedbringe tilgangen af personer på offentlig forsørgelse og uden tilknytning til • 5 nye, markante resultattilskud til kommuner, når arbejdsmarkedet foreslås det at stoppe for yderli- flere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere gere tilgang af modtagere på integrationsydelse til opnår uddannelse og beskæftigelse ghettoområderne. De nye resultattilskud udgør op til 1 mia. kr. årligt. Det skal styrke kommunernes tilskyndelse til at Regeringen foreslår: yde en mere målrettet indsats for ikke-vestlige ­indvandrere og efterkommere, så flere deltager • At ingen personer på integrationsydelse kan aktivt i det danske samfund. Resultattilskuddene ­flytte ind i de hårdeste ghettoområder finansieres indenfor rammerne af den aftalte kommunale­ økonomi. Kontant belønning til kommuner, der lykkes med integrationsindsatsen Den enkelte kommune kan vælge helt eller del- Alt for få ikke-vestlige indvandrere og efterkom- vist at målrette resultattilskuddene til de skoler mere har uddannelse og arbejde. For mange har og institutioner mv., som har gjort en ekstra ikke fået de basale kundskaber med sig fra deres integrationsindsats. skolegang. De har derfor dårligere forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse og en større risiko for et liv på kanten af arbejdsmarke- det. Og de bliver en del af den beboersammensæt- ning, der kendetegner de udsatte boligområder.

Kommunerne har en vigtig rolle i opgøret med parallelsamfundene og målet om ingen ghettoer i 2030. Der skal derfor trumf på for at sikre, at ­kommunerne får løftet integrationsindsatsen.

Figur 6

Færre ydelsesmodtagere i ghettoområder* Borgere på integrationsydelse Borgere på kontanthjælp Stop for tilflytning af Stop for tilflytning af borgere på Hvis borgere på kontanthjælp ­borgere på integrations- integrationsydelse til ghettoområder flytter til et ghettoområde, ydelse og lavere ydelse til sænkes kontanthjælp til tilflyttere på kontanthjælp. integrationsydelsesniveau

op til STOP -6.600 kr./mdr.

* De hårdeste ghettoområder, der har været på ghetto­ listen i 4 år. 20 ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

Figur 7

Kommunerne belønnes for god integration 9. klasse afgangsprøve Markante resultattilskud skal sikre, at ikke-vestlige +25.000–50.000 kr./år indvandrere og efterkom- mere kommer i uddannelse og job. Gymnasium/ Én ekstra i arbejde erhvervsuddannelse

+25.000–50.000 kr./år +50.000 kr./år

Resultattilskud

Kommune

Resultattilskud 1: Resultattilskud 3: Den enkelte kommune modtager hvert år en Den enkelte kommune modtager hvert år Boks 6 Nye resultattilskud til kontant belønning på 25.000 kr. for hver ekstra en kontant belønning på 25.000 kr. for hver kommunerne ikke-vestlig indvandrer og efterkommer i den ikke-vestlig indvandrer og efterkommer, som erhvervsaktive alder mellem 25-64 år, som er aflægger afgangsprøven i .9 klasse og opnår i mindst 380 timers ustøttet beskæftigelse i mindst 02 i samtlige af de 6 karakterer i de 3 4. kvartal i året sammenlignet med året før. bundne prøver i dansk og matematik.

For selvforsørgede uden for arbejdsmarkedet, Resultattilskud 4: hvor kommunen ikke sparer ydelsen, når Den enkelte kommune modtager hvert år de kommer i arbejde, udgør den kontante en kontant belønning på 50.000 kr. for hver belønning 50.000 kr. Det forhøjede resultat­ ikke-vestlig indvandrer og efterkommer, som tilskud har til hensigt at skabe et ekstra aflægger afgangsprøven i .9 klasse og opnår incitament til bl.a. at få flere kvinder med et karaktergennemsnit i de 8 karakterer ikke-vestlig oprindelse i beskæftigelse. i de 5 bundne prøver, som er højere end landsgennemsnittet for målgruppen året før. Resultattilskud 2: Den enkelte kommune modtager hvert år en Resultattilskud 5: kontant belønning på 50.000 kr. for hver ekstra Den enkelte kommune modtager hvert år en ikke-vestlig indvandrer og efterkommer i den kontant belønning på 50.000 kr. for hver ­ikke- erhvervsaktive alder mellem 25-64 år, som i de vestlig indvandrer og efterkommer i alderen tre foregående år har været i mindst 380 timers 16-25 år, som færdiggør en gymnasial eller ustøttet og sammenhængende beskæftigelse pr. erhvervsfaglig uddannelse. kvartal sammenlignet med året før.

22 ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

3 Styrket politiindsats og højere straffe skal bekæmpe kriminalitet og skabe mere tryghed

Styrket politiindsats i særligt udsatte boligområder Initiativer Politiet gennemfører i dag en lang række indsatser i de boligområder, som politiet har udpeget som • Styrket politiindsats i særligt særligt udsatte. udsatte ­boligområder • Højere straffe i bestemte områder Det er det vigtigt, at borgerne i disse områder (skærpet strafzone) ­oplever et nærværende politi, der er synligt, til­ • Kriminelle ud af ghettoerne gængeligt og rykker hurtigt ud, så de kan føle sig trygge i deres hverdag. Politiets tryghedsundersøgelse fra 2017 viser, at beboerne i de særligt udsatte boligområder* føler Regeringen vil styrke politiets indsats i de særligt sig mindre trygge end resten af befolkningen. udsatte boligområder her og nu og samtidig sikre, På landsplan føler 86 pct. af borgerne sig trygge, at politiet har de rette værktøjer til at få bugt med mens det kun er 64 pct. af beboerne i de særligt problemerne på den lange bane. udsatte områder. Undersøgelsen sammenligner også de særligt udsatte boligområder i 2017 med de særligt udsatte boligområder i 2016. Det viser et Regeringen foreslår: fald i trygheden fra 72 pct. i 2016 til 64 pct. i 2017. * Der er tale om særligt I de fleste udsatte boligområder er trygheden • Mere politi på gaden i de mest belastede udsatte boligområder uændret eller faldet, mens den i enkelte områder ­boligområder (SUB-områder), som er steget. • Flere hårdkogte kriminelle skal væk fra gaden hvert år udpeges af gennem en strategisk indsats for at udpege politiet ud fra en politi- faglig vurdering af, hvilke Undersøgelser har samtidig vist, at når forskellige ­personer, der er særligt centrale for kriminalitet områder der er mest be- kriminalitetstyper forekommer i nabolaget, øger og utryghedsskabende adfærd i boligområdet lastet af kriminalitet og/ det utrygheden blandt borgere i de særligt udsatte • At udarbejde en national strategi for politiets eller utryghedsskabende boligområder mere end i resten af Danmark. I de indsats i de særligt udsatte boligområder i adfærd. Det bemærkes, udsatte boligområder betyder utrygheden, at de de kommende år, der skal styrke effekten af at der således fra år til år sker ændringer i, hvilke ressourcestærke borgere skubbes ud, og det bliver ­politiets arbejde og styrke trygheden i de udsatte boligområder der indgår sværere at tiltrække nye borgere. ­boligområder på listen. Det vil vi ikke acceptere. ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030 23

Antallet af mobile politistationer udbygges med henblik på at sikre en øget politimæssig tilstede- Regeringen foreslår: værelse i de særligt udsatte boligområder, hvor der er størst behov. Samtidig øges kontroltrykket fx i • En ordning, der giver politiet mulighed for form af flere færdselskontroller mv., så politiet er at udpege særlige kriminalitets- og utryg- synligt tilstede. Samtidig vil politiet på landsplan hedsplagede områder, hvor straffen for visse gennemføre i alt 25 større målrettede politiaktio- ­kriminalitetsformer i en periode skærpes ner i 2018-2019 i de særligt udsatte boligområder. ­markant (skærpet strafzone)

Som led i politiets efterforskningsarbejde vil der Initiativet betyder, at straffen for eksempelvis blive iværksat en særskilt indsats for at udpege hærværk, tyveri og trusler stiger markant inden for personer, der er særligt centrale for kriminaliteten den skærpede strafzone. Der lægges som udgangs- og utrygheden i området. Det skal sikre, at de kri- punkt op til en fordobling af straffen, mens straffen minelle retsforfølges og udsættes fra deres bolig, for visse kriminalitetsformer med en i forvejen når det er muligt. høj straf vil stige med en tredjedel. Derudover vil visse overtrædelser, der i dag straffes med bøde, i Højere straffe i bestemte områder ­gentagelsestilfælde kunne straffes med fængsel, (skærpet strafzone) når overtrædelsen er begået i en skærpet strafzone. Gennem årene er der eksempler på, at kriminali- teten i særligt belastede boligområder i en periode Kriminelle ud af ghettoerne er blusset op, så trygheden og sikkerheden for Boligorganisationer oplever problemer med bebo- beboere og andre, der færdes i området, har lidt ere, som begår kriminalitet og skaber utryghed i alvorlig skade. boligområderne. Det er et problem for de borgere, der bor i boligområderne. Og det er hæmmende Det er helt centralt, at samfundet kommer en for at tiltrække mere ressourcestærke borgere til sådan opblussen af kriminalitet hurtigt til livs, områderne. Hvis parallelsamfund skal nedbrydes, fordi det kan sætte sit præg på området i meget er det nødvendigt at gøre mere for at begrænse lang tid og give området et dårligt ry. Det kan antallet af kriminelle beboere i et boligområde. betyde, at ressourcestærke borgere ikke ønsker at bo i området. Regeringen foreslår:

• At kriminelle skal kunne nægtes at bosætte sig i et udsat boligområde • At lejere og medlemmer af husstanden, der begår kriminalitet i og omkring det boligområde, hvor de bor, hurtigere og mere effektivt skal kunne udsættes af deres bolig i området

Kriminalitetsformer Højere straf som omfattes: Figur 8 1. Trusler Skærpet strafzone 2. Hærværk Politiet får mulighed 3. Ildspåsættelse for at udpege særlige 4. Vold områder, hvor straffen for 5. Tyveri visse ­kriminalitetsformer ­skærpes markant. 6. Indbrud 7. Brugstyveri 8. Afpresning 9. Røveri 10 Ulovlig våben­besiddelse 11. Køb og salg af ­euforiserende stoffer 24 ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

4 En god start på livet for alle børn og unge

deres børn og sikre, at børnene passer deres Initiativer skolegang.

• Obligatorisk dagtilbud skal sikre bedre Obligatorisk dagtilbud skal sikre bedre dansk- ­danskkundskaber inden skolestart kundskaber inden skolestart • Bedre fordeling i daginstitutioner En god trivsel, sprogudvikling og læringsparathed • Målrettede sprogprøver i 0. klasse i dagtilbudsalderen har væsentlig betydning for • Sanktioner over for dårligt præsterende at lære at læse i skolen og i det hele taget klare sig ­folkeskoler godt i skolen. Forskning viser, at en tidlig indsats • Styrket forældreansvar gennem mulighed (0-3 år) i forhold til at styrke børns kognitive, for bortfald af børnecheck og et enklere sociale og emotionelle kompetencer er den mest ­forældrepålæg omkostningseffektive indsats. • Bedre fordeling af elever på gymnasier • Kriminalisering af genopdragelsesrejser Kommunen skal i dag sikre, at der gennemføres en • Hårdere kurs over for vold i hjemmet sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, hvis perso- • Tidlig opsporing af udsatte børn nalet i dagtilbuddet vurderer, at der er behov for • Skærpet straf for brud på den særligt det. Desuden skal der foretages en sprogvurdering ­udvidede underretningspligt af alle 3-årige børn, som ikke går i dagtilbud.

For mange børn i udsatte boligområder lever iso- Tosprogede børn i 3-årsalderen med behov for leret fra det danske samfund, og de deltager ikke sprogunderstøttende aktiviteter, som ikke går i i fritids- og foreningslivet. Det kan betyde, at bør- dagtilbud, skal i et obligatorisk sprogstimulerings- nene kun sjældent møder danske børn og unge og tilbud i form af en plads i et dagtilbud 30 timer dermed ikke stifter bekendtskab med de normer om ugen. Kommunerne har fra d. 1. juli 2017 fået og værdier, som det danske samfund bygger på, mulighed for at fremrykke sprogvurdering og og kun i begrænset omfang lærer det danske sprogstimulering til 2-årsalderen. sprog. Det kan have negativ betydning for barnets liv nu og her, indlæring i skolen og senere hen i Forældre har pligt til at lade deres børn deltage i ­ungdomsuddannelser og på arbejdsmarkedet. sprogvurdering og sprogstimulering. Hvis foræl- drene ikke lever op til denne pligt, skal kommunen Der er behov for en styrket indsats for at sikre, at træffe afgørelse om standsning af børneydelsen. alle børn får en god start på tilværelsen. Der skal sættes ind med en tidlig indsats for at sikre gode Regeringen ønsker at gå videre for at sikre, at alle danskkundskaber. Der skal skabes mulighed for en børn i ghettoområder og udsatte boligområder anden fordeling af elever til de almene gymnasier, får et godt børneliv og et alderssvarende sprog, hvis elevsammensætningen medfører faglige og ligesom de tidligt skal vokse op med værdier pædagogiske udfordringer. Og det skal gøres klart, som ligestilling, fællesskab, medbestemmelse at forældrene skal løfte ansvaret med at opdrage og medansvar. ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030 25

To ud af tre børn, der går i daginstitution og Regeringen foreslår: kommer fra et udsat boligområde, går i en institu- tion, hvor 30 pct. eller flere af institutionens børn • Der indføres krav om obligatorisk dagtilbud er bosat i et udsat boligområde. i ­minimum 30 timer om ugen for børn med ­bopæl i et udsat boligområde, fra barnet En høj koncentration af børn med bopæl i ­fylder 1 år, hvis barnet ikke allerede er optaget udsatte boligområder giver dårligere forudsæt- i et ­dagtilbud ninger for at få kendskab til danske normer og • Hvis forældrene ikke lader barnet ­indskrive, værdier, og institutionen kan i sig selv udgøre et ­eller barnet ikke anvender dagtilbuddet i mini-parallelsamfund. ­tilstrækkeligt omfang, skal kommunen træffe afgørelse om standsning af børneydelsen • Med henblik på at styrke kvaliteten i indsatsen, Regeringen foreslår: iværksættes der for de pågældende børn og deres forældre et målrettet og intensivt forløb • Der må maksimalt nyoptages 30 pct. børn fra i dagtilbuddet, der vil have særligt fokus på at udsatte boligområder i hver daginstitution. understøtte børnenes dansksproglige udvikling ­Reglerne skal gælde for optag af nye børn set og generelle læringsparathed over et kalenderår • Privatinstitutioner, som set over et kalenderår har Bedre fordeling i daginstitutioner nyoptaget mere end 30 pct. af børn, som er ­bosat i Børn bosat i udsatte boligområder klarer sig dår- et udsat boligområde, skal have tilbagekaldt deres ligere i uddannelsessystemet end andre børn og godkendelse. Børn i privatinstitutioner, der får til- unge. Konsekvensen kan være, at børnene i mindre bagekaldt godkendelse, skal have tilbudt en plads grad bliver klar til et voksenliv med videre uddan- i et andet dagtilbud senest 3 måneder senere nelse, selvforsørgelse og aktiv samfundsdeltagelse. • Børn, der ikke er bosat i udsatte boligområder, kan ikke anvises pladser i daginstitutioner, der Når børnene klarer sig dårligere end andre børn ligger i tilknytning til udsatte boligområder og unge, kan det blandt andet skyldes, at de har ­dårligere forudsætninger for at klare sig godt i Udformning af den konkrete model skal drøftes undervisnings- og uddannelsessystemet, samt at med KL. de i høj grad er koncentreret på få daginstitutioner.

Daginstitution

Figur 9

Bedre fordeling i ­dagtilbud Højst 30 pct. af de nye børn i en daginstitution må komme fra et udsat boligområde.

ax 30% M

Udsat boligområde Andre boligområder

Anm.: Børn fra andre boligområder kan ikke anvises pladser i daginstitutioner, der ligger i tilknytning til udsatte boligområder. 26 ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

Målrettede sprogprøver i 0. klasse • Der iværksættes et intensivt sprogstimule- Et grundlæggende sprogligt niveau er nødvendigt ringsforløb for eleverne med et negativt udfald for at kunne følge undervisningen i skolen. Et af sprogprøven og en styrket indsats over for manglende sprog kan derfor betyde et fagligt efter- forældrene slæb, som forfølger én resten af skoletiden. • Hvis en prøve har et positivt udfald, er elevens sprogkundskaber tilstrækkelige, og eleven skal Andelen af mindre gode læsere i 2. klasse er højere derfor ikke til flere prøver på folkeskoler med mere end 30 pct. elever fra • Ved et utilstrækkeligt sprog ved tredje ­prøve udsatte boligområder sammenlignet med øvrige – inden sommerferien – gives der tilbud folkeskoler – også når der tages højde for forældre- om et sommerskoleforløb med intensiv nes uddannelsesbaggrund. sprogstimulering­ • Hvis barnet ikke består en ny sprogprøve efter sommerferien, kan barnet ikke påbegynde Regeringen foreslår: 1. klasse • Påbegyndelse af 1. klasse kan kun udskydes én • At indføre sprogprøve i 0. klasse på skoler, gang for det enkelte barn hvor mere end 30 pct. af børnene er bosat i • Forældrene mødes med klare krav om at ­boligområder, der inden for de seneste tre år ­sprogstimulere barnet og får stillet en værktøjs- har været på listen over udsatte boligområder kasse til rådighed • At forældrene mødes med klare krav om, at barnet har et funktionelt sprog, inden de Forslaget omfatter folkeskoler og de frie ­møder i skolen grundskoler.

Følgende proces vil være gældende: Forslaget kan træde i kraft fra skoleåret 2019/20, • Første sprogprøve afholdes ved skolestart, men vil allerede i skoleåret 2018/19 blive iværksat ­anden sprogprøve i februar og tredje prøve som forsøgsordning. inden skoleårets afslutning

Figur 10

Bedre dansk ved 0. klasse 1. klasse ­skolestart Skoler med mere end Sprogprøve 30 pct. børn fra udsatte ­boligområder skal 1 gennemføre sprogprøver i 0. klasse. Intensiv sprogtræning Sprogprøve 2

Yderligere sprogtræning Sprogprøve 3

Sommer- skole Sprogprøve 4

Hvis barnet ikke består sprogprøve 4 kan 1. klasse ikke påbegyndes

Bestået Påbegyndelse af 1. klasse kan kun udskydes én gang

Ikke bestået ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030 27

Sanktioner over for dårligt præsterende ­folkeskoler Regeringen foreslår: For folkeskoler, der vedvarende leverer dårlige resultater, fastsættes der krav om minimums­ • To centrale pligter for forældreansvar i forhold resultater. Hvis en skole tre år i træk fx har for til børnenes skolegang i folkeskolen. Manglende mange fagligt svage elever og stort omfang af snyd overholdelse af pligterne sanktioneres ved re- til eksaminer, skal der gribes konsekvent ind. Det duktion eller bortfald af børne- og ungeydelsen: statslige tilsyn skal i hvert tilfælde konkret vurdere, • Børn i folkeskolen skal følge undervisningen. hvilken sanktion der skal iværksættes. Derfor bortfalder børne- og ungeydelsen i et kvartal, hvis et barn uden gyldig grund har mere end 15 pct. fravær i løbet af et kvartal Regeringen foreslår en række sanktions­ • Børn i folkeskolen skal møde op til test og muligheder, afhængig af kvalitetstilsynets afsluttende prøver. Derfor bortfalder børne- ­vurdering af skolernes resultater: og ungeydelsen i det førstkommende kvartal, hvis et barn udebliver uden gyldig grund • Tilbud om vejledningsforløb og udstedelse af • Skolelederne vil som hidtil være forpligtet til at ­pålæg til kommunen, fx gennem en handlings- registrere fravær, men vil fremover være forpligtet plan for forbedring af niveauet eller stop for til også at registrere udeblivelser fra test og prøver optag af elever med lavt fagligt niveau samt til at orientere kommunalbestyrelsen her- • Midlertidig statslig overtagelse af ledelses­ om, hvis de nye centrale pligter ikke overholdes. ansvaret på skolen med henblik på at rette op på de dårlige resultater Fravær på 15 pct. er langt over det acceptable • Lukning af skolen niveau. Og der bør sættes ind – overfor både for- ældre og børn – før det kommer så vidt. Men så Det vurderes, at forslagene i høj grad vil finde meget desto vigtigere er det, at der sættes hårdt anvendelse over for folkeskoler med en stor andel og tydeligt ind i de virkelig grelle tilfælde. elever fra udsatte boligområder. Kommunerne har i dag mulighed for at udstede Regeringen vil arbejde for at udvikle en tilsva- forældrepålæg. Det kan indeholde en eller flere rende model for dårligt præsterende ungdoms­ handlepligter, som forældrene skal følge. Et for- uddannelsesinstitutioner. ældrepålæg kan bl.a. bestå i at sikre, at barnet er hjemme på et bestemt tidspunkt, eller at barnet Styrket forældreansvar gennem mulighed kommer i daginstitution. Hvis forældrepålæg- for bortfald af børnecheck og et enklere get ikke overholdes, så bortfalder børne- og forældrepålæg ungeydelsen. Omsorg for og opdragelse af børn er forældrenes ansvar. Alle forældre skal sikre, at deres børn har Regeringen ønsker, at kommunerne skal anvende forudsætningerne for at deltage i det danske sam- forældrepålægget konsekvent. For at understøtte fund. Børn, der bor i Danmark, skal kunne tale dette forenkler vi kravet til at bruge det, så der ikke dansk og have samvær med børn, der har dansk er nogen undskyldning. som modersmål. Derved lærer de danske værdier og normer og tager dem til sig. Det er en væsentlig del af ­forældreansvaret at sikre, at børnene går i Regeringen foreslår: skole og deltager i undervisningen. Det er grund- laget for et godt unge- og voksenliv. • At forenkle anvendelsen af forældrepålægget ved at fjerne kravet om, at der altid skal gennemføres Langt de fleste forældre tager deres ansvar på sig. en børnefaglig undersøgelse, før et forældre­ Men der er også forældre i parallelsamfunde- pålæg kan gives ne, som ikke tager ansvaret på sig og overlader barnet til sig selv. Det kan skade barnet. Og det kan have konsekvenser for skolerne, som kan have svært ved at løfte opgaven. Regeringen vil styrke forældreansvaret. 28 ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

Bedre fordeling af elever på gymnasier En høj koncentration af elever med udenlandsk Regeringen foreslår: herkomst på et gymnasium øger risikoen for en parallelkultur, som kan føre til pædagogiske udfor- • Gymnasier får mulighed for at kræve lokale dringer, have konsekvenser for elevernes faglighed ­fordelingsregler, som sikrer bedre fordeling af og i sidste ende deres integration bredt set. elever, hvis de oplever uproportionalt mange ­ansøgere til 1.g med udenlandsk herkomst*. Elevernes frie valg af gymnasium kan desuden i Gymnasiets rektor skal dokumentere, at elev- dag i praksis blive begrænset, fordi den enkelte sammensætningen vil medføre faglige og * Grænsen sættes til kun har forrang til nærmeste gymnasium. Det ­pædagogiske ­udfordringer den gennemsnitlige formodes, at en række unge ansøgere hvert år prio- • Fordelingsudvalgene får pligt til at iværk- andel af ansøgere med udenlandsk herkomst riterer deres ønsker ud fra strategiske overvejelser, sætte ­egnede tiltag, hvis der uden særlige i ­fordelingsudvalgets således at de vælger en førsteprioritet, som de rea- tiltag er udsigt til over 50 pct. elever med ­område + 5 pct.-point listisk forventer at kunne komme ind på, snarere udenlandsk herkomst blandt ansøgerne til (dog mindst 20 pct.). ­ end den institution som de helst vil optages på. et gymnasium, og det kan dokumenteres, at ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030 29

­elevsammensætningen vil give faglige og pæda- • Etablere en koordinationsenhed for ­ufrivillige gogiske ­udfordringer på skolen udlandsrejser, der skal bistå alle relevante • Fordelingsudvalgene får mulighed for at beslutte, ­myndigheder med vejledning i konkrete sager at enkeltinstitutioner, som oplever faglige og om genopdragelsesrejser pædagogiske udfordringer med elevsammen- • Styrke det nordiske samarbejde og opkvalificere sætningen, for en begrænset årrække kan optage udsendte medarbejdere på de danske repræ- op til 50 pct. af eleverne efter kriterier, som sentationer for bedre at kunne udrede konkrete institutionen selv fastsætter for at løse de faglige sager om udlandsophold, så barnet kan hjælpes og pædagogiske udfordringer tilbage til Danmark • Alle gymnasier får mulighed for at oprette profi- ler og optage op til 25 pct. af eleverne baseret på En kriminalisering af genopdragelsesrejser over kriterier, som den enkelte institution selv vælger for forældrene vil understrege, hvor alvorligt sam- • Gymnasier får ret til at beholde 50 pct. af fundet ser på dette problem. Det vil markere en undervisningstaxametret for elever, som er klar afstandtagen og vil styrke den forebyggende bortvist med henvisning til grove overtrædelse indsats. Derudover vil en bedre koordinering af af studie- og ordensreglerne, i resten af skoleåret indsatsen sikre, at børnene får den bedst mulige efter bortvisningen. Ved bortvisning bortfalder hjælp, når de mod deres vilje er tvunget på gen- ungeydelse/SU altid i et kvartal uanset om den opdragelsesrejse, ligesom kommunerne vil have pågældende påbegynder en ny uddannelse adgang til specialiseret viden om handlemulig­ heder både før, under og efter børn sendes af sted. Kriminalisering af genopdragelsesrejser Det er i dag muligt at tvangsfjerne børn, hvis der Hårdere kurs over for vold i hjemmet er en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges Social kontrol, æresrelaterede konflikter og vold sundhed eller udvikling lider alvorlig skade. Det er helt uacceptabelt. Det skal vi som samfund sige bør også være muligt at straffe forældre, som sender klart fra over for. Ikke mindst, når det sker gennem deres barn på en genopdragelsesrejse, der udsætter vold over for fx børn og kvinder. Vold i hjemmet barnets sundhed og udvikling for alvorlig fare. kan have vidtrækkende negative konsekvenser for børn og unges udvikling. Samtidig kan vold i Kommunerne har desuden behov for specialiseret hjemmet medvirke til at fastholde børn, men også rådgivning i konkrete sager om genopdragelsesrej- kvinder og unge piger i undertrykkende familie- ser, ligesom der er behov for en mere systematisk mønstre. Børn, der er vokset op med vold i hjem- koordinering for at få børn og unge, som opholder met, er i større omfang end andre parate til selv sig i udlandet på genopdragelsesrejse, hjem. at begå vold senere i livet. Vold kan lægge kimen til voldelig og uhensigtsmæssig adfærd og give et dårligt udgangspunkt for gennemførelse af en Regeringen foreslår: uddannelse og senere beskæftigelse.

• Kriminalisering af forældre, der sender deres børn Som samfund har vi et særligt ansvar for de børn, på genopdragelsesrejse, som udsætter barnets der er blevet svigtet. Vi skal sikre, at gernings­ sundhed og udvikling for alvorlig fare. Der foreslås mændene bliver stillet til ansvar for deres hand- en strafferamme på fængsel indtil 4 år. Ubetinget linger. Derfor skal vi sætte hårdt ind over for vold frihedsstraf skal kunne føre til udvisning uanset i hjemmet. længde, og uanset hvor længe udlændingen har boet i Danmark. Alene hvis det med sikkerhed strider imod Danmarks internationale forpligtel- Regeringen foreslår: ser at udvise, skal udvisning undlades • I videst muligt omfang at give mulighed for • At fordoble straffen for gentagen simpel vold, at inddrage barnets pas, når der er grund til at når volden er begået af personer i eller nært ­antage, at barnet er ved at blive sendt på gen­ knyttet til forurettedes husstand. Det vil også opdragelsesrejse i strid med lovgivningen give politiet adgang til flere efterforsknings­ • Fjerne bestemmelsen om, at barnets opholds­ mæssige redskaber til at opklare sagerne tilladelse kan inddrages efter 3 måneders ophold • At udskyde forældelsesfristen i sager om i udlandet (skærpet bortfald i sager om gen­ ­gentagen eller grov vold mod børn begået af opdragelsesrejser), så der sendes et klart signal personer i eller nært knyttet til barnets husstand. om, at det er forældrene, der skal straffes, og Det betyder, at sagerne tidligst bliver forældet, ikke barnet når barnet er fyldt 31 år 30 ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

Initiativet om tidlig opsporing af udsatte børn samt dagtilbudsområdet. Opsporingen vil er inspireret af en frikommuneansøgning ske på baggrund af risikoindikatorer, så som Boks 7 Gladsaxe Kommune fra Gladsaxe Kommune som led i udeblivelser fra tandplejen, antal underretninger Frikommuneforsøg II. på barnet, forældres misbrugsbehandling og tilknytning til jobcenter. Målgruppen vil være Gladsaxe Kommune har identificeret en række familier med børn, der har én eller flere indgange risikoindikatorer, der kan forklare en betydelig til kommunen, for eksempel i forbindelse med del af trivslen blandt kommunens børn og unge. ekstra behovssundhedspleje, ledighed eller Gladsaxe Kommune ønsker på den baggrund at misbrugsproblemer. Gladsaxe Kommune vil designe en dataunderstøttet opsporingsmodel på baggrund af opsporingsmodellen tilbyde med henblik på at opdage og handle på disse familierne en forebyggende indsats. risikoindikatorer allerede inden, der tydeligt er symptomer på mistrivsel hos barnet. Med regeringens initiativ om tidlig opsporing af udsatte børn vil alle kommuner få mulighed Gladsaxe Kommune vil basere den tidlige for at samle og videndele oplysninger, som opsporing af familier med børn i risiko kommunerne allerede har. Derved øges for social udsathed på samkørsel af egne, sandsynligheden for tidlig opsporing af de relevante data fra sundhedsområdet, familier og børn, som vi i dag ikke formår at socialområdet, beskæftigelsesområdet hjælpe tidligt nok.

Tidlig opsporing af udsatte børn Skærpet straf for brud på den særligt udvidede Vold i familier og æresrelaterede konflikter er underretningspligt ofte omgærdet af tabu. Det er skjult bag hjemmets Det er afgørende, at børn får en god start på livet. fire vægge. I nogle hjem er vold og afstraffelse Desværre er der børn, som udsættes for svigt og ­fortsat en del af opdragelsen – også selv om rev­ overgreb i hjemmet. For at hjælpe disse børn er selsesretten blev afskaffet for mere end 20 år siden. det afgørende, at myndighedspersoner, der får Og tærsklen for, hvornår myndighederne under- ­kendskab til børn med behov for særlig støtte, rettes, kan være afhængig af kulturelle forskelle, reagerer på det. hvis fx forældrene har baggrund i lande med opdragelsesmønstre, hvor vold er tilladt. Regeringen foreslår: En tidlig, forebyggende indsats for at identificere familierne er vigtig. Dernæst er en resolut ind- • Straf med bøde eller fængsel indtil 4 måneder griben vigtig, når der opnås kendskab til vold og for manglende overholdelse af fagpersoners æresrelaterede konflikter i familier. særlige underretningspligt • Straffen skal under særligt skærpende om- Kommunerne skal have bedre muligheder for og stændigheder kunne stige til fængsel indtil 1 år. styrkede kompetencer til at lave tidlig opsporing af Særligt skærpende omstændigheder vil navnlig udsatte børn i parallelsamfund blandt andet med kunne være: henblik på at forebygge og gribe ind over for vold. • Undladelsen er begået af en person med Herudover vil regeringen se nærmere på, hvordan ledelsesansvar man kan styrke kommunernes opsporingsindsats • Undladelsen er begået forsætligt og støtten til etniske minoritetskvinder, som har • Systematiske eller gentagne undladelser været udsat for vold og/eller negativ social kontrol. • Undladelsen har medført alvorlige personlige skadevirkninger

Regeringen foreslår:

• Mulighed for tidlig dataunderstøttet opsporing af udsatte børn ved at kommunerne får mulig- hed for at samkøre oplysninger. Målet er tidligt at identificere udsatte børn, der er i risiko for at opleve vold og mistrivsel i hjemmet

32 ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030 Regeringen følger op på indsatserne mod parallelsamfund

Opfølgning på indsatserne mod parallelsamfund behandle efter et følg-eller-forklar-princip. Hjem- Regeringen vil systematisk overvåge og følge op på len skal bruges i de tilfælde, hvor udviklingen indsatserne mod parallelsamfund. er utilfredsstillende og ghetto-repræsentanten vurderer, at et eller flere konkrete forslag er ­afgørende for at sikre tilstrækkelig fremdrift Regeringen foreslår: Regeringen vil desuden udarbejde en årlig redegø- • At udpege tre særlige ghetto-repræsentanter relse, der giver overblik over indsatsen i forhold til med særlige kompetencer parallelsamfund og gennem temaanalyser følger op på indsatsen på udvalgte områder. Regeringen • At ghetto-repræsentanterne skal følge udviklin- vil også afholde et årligt topmøde med fokus på gen på indsatsområderne i strategien og imple- parallelsamfund. Her vil regeringen mødes med menteringen og effekterne af initiativerne. De KL, relevante kommuner samt eksperter og inte- skal følge udviklingen i forhold til milepælene i ressenter på området. På topmødet skal indsatserne helhedsplanerne for de forskellige boligområder drøftes, og der skal udveksles erfaringer blandt andet på grundlag af den årlige redegørelse og • At ghetto-repræsentanterne får særlige kom- afrapportering fra regeringens tre særlige ghetto­ petencer til fx at fremsætte konkrete forslag, repræsentanter. Første møde planlægger vi at som den ansvarlige kommunalbestyrelse skal afholde i efteråret 2018.

Regeringen vil systematisk overvåge og følge op på indsatserne mod parallelsamfund ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030 33

Bilag 1. Øvrige regeringsinitiativer

Regeringen har allerede besluttet og igangsat en Reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet række initiativer, der bidrager aktivt til at tage Med regeringens udspil til en reform af indsatsen hånd om udfordringerne med parallelsamfund mod ungdomskriminalitet vil regeringen bryde i Danmark. den negative spiral for unge kriminelle så tidligt som muligt, så der bliver sat en stopper for føde- Regeringen fører en stram, konsekvent og reali- kæden til banderne og andre kriminelle miljøer i stisk udlændingepolitik, som har været med til at blandt andet de udsatte boligområder. Der opret- bringe antallet af asylansøgere i Danmark markant tes ungdomskriminalitetsnævn, der vil kunne ned. Der blev registreret ca. 3.500 asylansøgere i skræddersy målrettede kriminalitetsforebyggende 2017. Det er det laveste antal asylansøgere på et år foranstaltninger over for blandt andet unge, som siden 2008, hvor der blev registreret ca. 2.400 asyl­ er på vej ud i en kriminel løbebane, og hvor den ansøgere. En kontrolleret tilstrømning af flygtninge sociale baggrund ofte er stærkt belastet. og indvandrere er en af forudsætningerne for, at integrationen kan lykkes. Derudover er der gen- Stramme, afbalancerede og realistiske nemført og igangsat en række initiativer, der styr- regler for ægtefællesammenføring, hvor ker tilskyndelsen til at deltage i det danske sam- ­integrationen er i centrum fund og på det danske arbejdsmarked, bekæmper Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet kriminalitet samt modvirker isolation og asocial indgik d. 7. februar en aftale om ægtefællesam- adfærd. Initiativerne bidrager til at forebygge og menføringsreglerne, der bl.a. betyder, at tilknyt- nedbryde parallelsamfund ved blandt andet at øge ningskravet erstattes med et nyt integrationskrav, tilskyndelsen til beskæftigelse, at sætte ind over hvor ægtefællesammenføring normalt kun kan for bandemedlemmer, kriminelle og unge, der er gives, hvis ægtefællerne opfylder 4 ud af 6 inte- på kanten af loven, og styrke indsatsen over for grationsrelevante betingelser ved­rørende begge de, der ikke respekterer det danske demokrati og parters sprogkundskaber, erhvervs­erfaring og danske værdier. uddannelse. Herudover skærpes flere af de gælden- de betingelser for ægtefællesammenføring,­ her- Bandeindsats, herunder Bandepakke III under boligkravet, så parrets bolig fremover ikke Regeringen indgik i marts 2017 en politisk aftale må ligge i et boligområde omfattet af en ny liste med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om over boligområder, der mindst to år i træk opfyl- Bandepakke III, og i august præsenterede rege- der 2 ud af de 4 kriterier vedrørende tilknytning ringen 12 yderligere initiativer, som bygger oven til arbejdsmarkedet, kriminalitet, uddannelse og på de 35 initiativer i Bandepakke III. Initiativerne bruttoindkomst, der aktuelt indgår på den såkald- omfatter blandt andet indførelsen af et opholds- te ghettoliste. Aftalen strammer dermed kravene forbud, som gør det muligt at udelukke dømte for ægtefællesammenføring, men styrker mulig- bandekriminelle fra at færdes i op til 10 år i det heden for at få sin udenlandske ægtefælle med til område, hvor de har begået kriminalitet, skærpelse Danmark, hvis der på baggrund af begge ægtefæl- af straffen for skyderi på offentligt tilgængelige lers forhold er udsigt til en vellykket integration. steder og for systematisk eller organiseret afpres- ning samt bedre redskaber til overvågning i blandt Integrationsydelse andet særligt udsatte områder. V-regeringen indførte pr. 1. september 2015 en integrationsydelse for alle nytilkomne. Ydelsen er Endvidere etableres som led i satspuljeaftalen med til at gøre det mere attraktivt at arbejde frem for 2018 en bande task force, som skal støtte for at være på offentlig forsørgelse. Pr. 1. april 2016 kommunerne med at arbejde systematisk og blev målgruppen udvidet til at omfatte alle, der koordineret med forebyggelsen af rekruttering af ikke opfyldte opholdskravet om ophold i mindst børn og unge til bandekriminalitet. Bande task 7 år ud af de seneste 8 år. Pr. 1. juli 2018 vil ydelsen forcen forankres i Styrelsen for International blive nedsat med yderligere 3 procent som følge Rekruttering og Integration under Udlændinge- og af Aftalen om flere år på arbejdsmarkedet, som Integrationsministeriet. regeringen og Dansk Folkeparti indgik i juni 2017. 34 ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

I den forbindelse foretages der konsekvensændrin- Kontanthjælpsloft og 225-timersreglen ger af gældende kontanthjælpslofter. Med Jobreform I fra november 2015 blev kontant- hjælpsloftet og 225-timers reglen indført. Herved Pr. 1. oktober 2016 ændredes visitationsreglerne sikres en mærkbar økonomisk gevinst ved at gå fra for integrationsydelsesmodtagere, så alle nyan- kontanthjælp til arbejde. Endelig betyder optje- komne udlændinge under integrationsprogram- ningsprincippet for ret til børnetilskud og børne- met skal visiteres jobparate i de første tre måneder, og ungeydelse for flygtninge, at de skal have haft medmindre det er åbenlyst, at de ikke er i stand til bopæl eller beskæftigelse i Danmark 6 år inden for at deltage i virksomhedsrettede tilbud. Dette sikrer de seneste 10 år. et øget fokus på, at flygtninge står til rådighed for arbejdsmarkedet fra start. To- og trepartsaftaler om integration og oprettel- se af Integrationsgrunduddannelsen (IGU) Optjeningsprincipper V-regeringen indgik i marts 2016 to aftaler med Samtidig med indførelsen af integrationsydelsen arbejdsmarkedets parter og KL om at styrke inte- for alle nytilkomne indførte V-regeringen et stram- grationsindsatsen. Aftalerne har med en bred vifte mere optjeningskrav for ret til børnetilskud og af tiltag særligt fokus på at øge beskæftigelsen børne- og ungeydelser for flygtninge. Stramningen blandt nytilkomne samt give kommuner og virk- indebærer, at flygtninge skal have haft bopæl eller somheder mere smidige rammer for at varetage beskæftigelse i Danmark 6 år inden for de seneste integrationsindsatsen. Herunder styrket brug af 10 år. medbragte kompetencer samt krav om jobparat- hed og om en tidlig og kontinuerlig virksomheds- Som led i Aftale om lavere skat på arbejdsind- rettet indsats over for nyankomne flygtninge og komst og større fradrag for pensionsindbetalin- familiesammenførte. Videre er der etableret en ger mellem regeringen og Dansk Folkeparti af integrationsgrunduddannelse (IGU) som en ny den 6. februar 2018 indføres pr. 1. januar 2019 et trædesten til arbejdsmarkedet for nytilkomne. strammere opholdskrav på sammenlagt 9 ud af de seneste 10 år for at få ret til uddannelses- eller Et enklere og mere effektivt sanktionssystem kontanthjælp mod 7 år ud af 8 år i dag. Det stram- Beskæftigelsesministeren vil i foråret 2018 frem- mere opholdskrav medfører, at det økonomiske lægge et udspil om rådighedssanktioner og effektiv incitament til at overgå fra integrationsydelse til kontrol, skabe en mere effektiv og konsekvent beskæftigelse bliver større. I tillæg hertil indføres sanktionering i kommunerne samt bekæmpe snyd som led i aftalen et krav om 2½ års beskæftigelse og fejludbetalinger af sociale ydelser. inden for de seneste 10 år for at få ret til uddannel- ses- eller kontanthjælp. Beskæftigelseskravet er et Reform af danskuddannelsen klart signal om, at forudsætningen for adgang til Den 17. november 2016 indgik V-regeringen kontanthjælp eller uddannelseshjælp er, at man aftale med Liberal Alliance, Konservative, har bidraget aktivt til det danske samfund. Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om en reform Med Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og af danskuddannelser til voksne udlændinge, såle- større fradrag for pensionsindbetalinger indføres des at samspillet mellem danskundervisning og pr. 1. januar 2019 i øvrigt opholdskrav for ret til beskæftigelse styrkes og dermed understøtter den arbejdsløshedsdagpenge, således at medlem- beskæftigelsesrettede integrationsindsats. mer af en a-kasse fremover skal have opholdt sig lovligt her i riget eller i et andet EU/EØS-land i Styrket indsats mod fremmedkrigere sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år. Hvis Regeringen har styrket indsatsen mod fremmed- kravet ikke er opfyldt, kan den ledige have ret til krigere ved at forhindre, at fremmedkrigere kan integrationsydelse. Personer, der har gennemført finansiere deres ophold i konfliktområder med en integrationsgrunduddannelse (IGU), undtages offentlige midler. Der er skabt en klar hjemmel til fra opholdskravet. Øvrige dimittender undtages at stoppe udbetalinger af offentlige ydelser og til ikke for opholdskravet. at kræve dem tilbagebetalt. Desuden er der indført en automatisk treårig karantæneordning i ydelses- Med aftalen indføres endvidere et opholdskrav systemet for dømte fremmedkrigere, som fx har pr. 1. januar 2020 om, at en person skal have haft modtaget en dom for at tilslutte sig væbnede styr- ­lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden ker i udlandet og samtidig har modtaget offent- for de seneste 8 år for at opnå ret til fuld ressource­ lige forsørgelsesydelser under opholdet uden for forløbsydelse under ressourceforløb, ledigheds- Danmark. ydelse og fleksløntilskud. Indtil opholdskravet er opfyldt, vil man i stedet kunne modtage de pågæl- dende ydelser på integrationsydelsesniveau. ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030 35

Bekæmpelse af parallelsamfund og social National handlingsplan om ­forebyggelse ­kontrol på dagtilbudsområdet af æresrelaterede konflikter og negativ Regeringen indførte i foråret 2017, at forældre til ­social kontrol børn uden for dagtilbud har pligt til at lade deres V-regeringen lancerede i oktober 2016 en hand- barn deltage i en sprogvurdering og i en eventuel lingsplan, som indeholder 14 initiativer målrettet efterfølgende sprogstimulering. Kommunen har bedre hjælp til ofre for æresrelaterede konflikter og pligt til at standse børneydelsen, hvis forældrene negativ social kontrol, styrket forebyggelse, mobi- ikke overholder deres pligt, og der ikke foreligger lisering af opgør med undertrykkende normer og omstændigheder, der kan forklare, at forældrene negativ social kontrol samt en systematisk videns- ikke efterlever deres pligt. og dokumentationsindsats. Med satspuljeaftalen for 2017 på integrationsområdet er der afsat 73,4 Aftale om styrket tilsyn med de frie grundskoler mio. kr. til initiativerne i handlingsplanen. Med aftalen fra efteråret 2017 strammes kravene til oprettelsen af nye skoler og samtidig vil det Større gennemsigtighed i forhold til blive muligt at fratage en friskole sit statstilskud, ­udenlandske donationer til trossamfund uden at den først har været under skærpet tilsyn, På baggrund af en arbejdsgrupperapport om hvis for eksempel skolens ledere eller lærere har større gennemsigtighed med udenlandske dona- ytret støtte til terror. Fremover vil der også være et tioner til trossamfund besluttede regeringen forbud mod anonyme donationer til frie grund- i juni 2017, at 1) anerkendte trossamfund for- skoler. I alt indeholder aftalen 10 konkrete stram- pligtes til at indsende det seneste årsregnskab til ninger, der alle sikrer bedre gennemsigtighed med, Kirkeministeriet med henblik på offentliggørelse hvem der støtter skolen samt sikrer overholdelse af på Trossamfundsregistrets hjemmeside (jf. lov frihed- og folkestyre-kravet og kravet om, at skolen om trossamfund uden for folkekirken, som blev skal være uafhængig. ved­taget den 7. december 2017), 2) foreninger m.v. skal oplyse om udenlandsk støtte for at National handlingsplan om forebyggelse og blive ­godkendt af SKAT som almenvelgørende ­bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering eller almennyttig forening m.v. (trådt i kraft den I oktober 2016 fremlagde V-regeringen en national 1. januar 2018), og 3) foreninger skal vejledes om handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af god standard for åbenhed om foreningens virke, ekstremisme og radikalisering, som indeholder integritet og finansiering (informationsmateriale 41 nye initiativer fordelt på 9 ­indsatsområder, forventes færdigudviklet primo 2018). herunder etablering af Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme, som bl.a. rådgiver kommunerne. Der er med satspuljeaftalen for 2017 på integrationsområdet­ afsat 90,7 mio. kr. til initiativerne i handlingsplanen, ligesom der på finansloven for 2017 er afsat en ramme på 64 mio. kr. til initiativerne. 36 ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

Bilag 2. Boligområder fordelt på strategiens afgrænsning af boligområder

Udsatte områder Ghettoområder De hårdeste Områder Kommuner 2017 ny definition 2017 ny definition ghettoområder Lundtoftegade København X Aldersrogade København X X Mjølnerparken København X X X Sjælør Boulevard København X Akacieparken København X Gadelandet/Husumgård København X X Tingbjerg/Utterslevhuse København X X X Bispeparken København X X Stærevej mv. København X Degnegården mv. København X Hørgården København X Brøndby Strand Brøndby X Værebroparken Gladsaxe X Hedemarken Albertslund X Tåstrupgård Høje Taastrup X X X Charlotteager Høje Taastrup X Gadehavegård Høje Taastrup X X X Vejleåparken Ishøj X Nivåhøj Fredensborg X Karlemoseparken Køge X Rønnebærparken/Æblehaven Roskide X Agervang Holbæk X X X Ringparken Slagelse X X X Motalavej Slagelse X X X Lindholm Guldborgsund X X Solbakken mv. Odense X X Ejerslykke Odense X Korsløkkeparken Øst Odense X X Vollsmose Odense X X X Byparken/Skovparken Svendborg X

Nørager/Søstjernevej mv. Sønderborg X X ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030 37

Udsatte områder Ghettoområder De hårdeste Områder Kommuner 2017 ny definition 2017 ny definition ghettoområder Præstebakken/Syrenparken Esbjerg X Stengårdsvej Esbjerg X X X Hedelundgårdparken Esbjerg X Høje Kolstrup Aabenraa X Korskærparken Fredericia X X X Søndermarksvej mv. Fredericia X Sønderbro Horsens X Sundparken Horsens X X X Munkebo Kolding X X X Skovvejen/Skovparken Kolding X X X Finlandsparken Vejle X X X Løget By Vejle X Holtbjerg Herning X Trekanten Holstebro X Glarbjergvej-området Randers X Gammel Jennumparken Randers X Resedavej/Nørrevang II Silkeborg X Højvangen Skanderborg X Bispehaven Aarhus X X X Skovgårdsparken Aarhus X X Gellerupparken/Toveshøj Aarhus X X X Langkærparken Aarhus X X Havrevej Thisted X Ellekonebakken Viborg X Løvvangen Aalborg X Sebbersundvej mv. Aalborg X Marts 2018 Såfremt spørgsmål kan henvendelse rettes til:

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Tlf. +45 72 28 24 00

ISBN 978-87-93635-37-1 (pdf version) ISBN 978-87-93635-28-9 (trykt version) 2017/18:25

Design: e-Types Foto: Ritzau Scanpix og Johnér Tryk: Rosendahls

Publikationen kan hentes på www.oim.dk

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Tlf +45 72 28 24 00