DOCSLIB.ORG

EBBE Karl Johan EBBEHØJ Erik EBBENSGAARD Aage EBBESEN Hans H Sune EBBESEN Sven EBERT Thorkil ECKART-HANSEN Eifred EDELBERG Mort

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
EBBE Karl Johan EBBEHØJ Erik EBBENSGAARD Aage EBBESEN Hans H Sune EBBESEN Sven EBERT Thorkil ECKART-HANSEN Eifred EDELBERG Mort E EBBE Karl Johan EBBEHØJ Erik EBBENSGAARD Aage EBBESEN Hans H Sune EBBESEN Sven EBERT Thorkil ECKART-HANSEN Eifred EDELBERG Morten EDLERS Ellen-Margrethe EDRÉN Per EDSBERG Mogens EEFSEN Poul EFFERSØE Poul EFHOLM Mogens EFSEN Axel EGEBJERG Hans EGELØV Arne EGEMAR Preben EGENFELDT Poul EGENSE Johan EGEROD Søren EGGERS Hugo EGGERS Valdemar Kay Henrik EGGERT Christian D Holten EGHOLM Sverri EGSGAARD Jens EGSGAARD-PEDERSEN Hans EHLERS Holger EHLERS Knud EHLERTSEN C F EHRENSKJOLD Georg E O EICKHOFF Gottfred EIGENBROD Th EIKEN Mogens EILERSEN Preben EILERTSEN Jean EILSCHOU HOLM Frederik Vilhelm EILSCHOU HOLM Johs EILSCHOU HOLM Niels EINERSEN Henning EINFELDT Chr EINFELDT Robert EISENHARDT Jan EISENSØE Fritz G EJBYE-ERNST Paul EJBYEERNST Arne EJLER Kjeld EJLERS Erik EJLERSEN Rita EJSKJÆR Inger EKELUND Poul EKEN Arne EKMAN Ulf ELBEK Bent ELBOTH K ELDON Knud ELFELT Kjeld ELGAARD Peter ELIASEN Erik ELIASEN Johnny ELKJÆR Aage ELKJÆR-LARSEN Jørgen ELKÆR-HANSEN Jørgen ELKÆR-HANSEN Niels ELLEGAARD Christian Ernst ELLEGAARD FREDERIKSEN Erik ELLEGAARD France ELLEHØJ Svend ELLEMANN Åge ELLEMANN-JENSEN Uffe ELLER Povl ELLERMANN Mogens ELLING Christian ELLITSGAARD-RASMUSSEN Knud ELM-LARSEN Alf ELMER Haakon ELMER Henrik B ELMER Olaf B ELMFELT Børge ELMING Svend ELMQUIST Bjørn ELMQUIST Carl Johan ELMQUIST Ejnar ELSASS Adam ELSE-MARIE ELTORM Helge ELVERDAM Torben ELVERS C P ELVING Jens ELVSTRØM Paul EMANUEL Svend EMBORG Erik EMMERTSEN Henning EMNÉUS Hans ENEVOLD Karen ENEVOLDSEN Georg Højmark ENGBERG Bent ENGBERG Harald ENGBERG Ingema ENGBERG Johs ENGBERG Poul ENGBERG-PEDERSEN Harald ENGBÆK Hans Christen ENGBÆK Lise ENGEL Steen ENGEL Walter ENGELBRECHTSEN P L ENGELL Hans Chr ENGELL Hans Christian ENGELL Peter ENGELL-JENSEN Kai ENGELL-NIELSEN Aage ENGELSTOFTI C T ENGELUND Aksel ENGELUND Frank A ENGELUND Svend ENGGAARD Knud ENGHOLM Carl ENGHOLM Oscar ENGMANN Hugo ENGQVIST Hans Henrik ENGQVIST Lisa ENGQVIST Thorvald ENRUM Kjeld ERHARDTSEN Aksel ERICHSEN Peter Homann ERICHSEN Svend ERIKSEN Alfred ERIKSEN Birger ERIKSEN Frede Ahlgreen ERIKSEN Gutte ERIKSEN Harald ERIKSEN Holger ERIKSEN Karl Georg ERIKSEN Knud Riewerts ERIKSEN Niels ERIKSEN P E ERIKSEN Poul Flemming ERIKSEN Svend ERIKSSON Owe ERLANDSEN Holger ERNST Helge ERNST Jørgen ERNST Louis ERNST Verner ERREBO-KNUDSEN Erik O ERSBØLL Niels ESBECH Svend ESBEN-PETERSEN Otto ESBJØRN Hans ESKESEN Søren Grønborg ESKILDSEN Preben ESPERSEN Einar ESPERSEN Gert ESPERSEN Ole Mogens ESPERSEN Tage ESTRUP Jacob ESTRUP Poul-Ejnar ESTVAD Leo EVENSEN Gudmund EVERBERG Gunnar EVERS Poul Hahn EWALD Valdemar EWERTSEN Harald Wind EXNER Bent EXNER Helga EXNER Inger EXNER Johan EXNER Johannes EYBEN W Edler von EBBE Karl Johan fængselsinspektør, cand. jur., R.; f.4/5 1914 i Nyborg; søn af postmester Svend Ebbe (død 1967) og hustru Johanne f. Ebbe; gift 21/9 1946 m. Britta E., f. 8/1 1922 i Helsingør, datter af direktør Marius Kanstrup (død 1929) og hustru Helga f. Jensen (død 1961). Student (Nykøbing F) 1932; cand. jur. 1943; kst. fængsels- fuldm. ved statsfængslet i Vridsløselille s.å., fængselsfuldm. 1945; kst. vicefængselsinsp. i direktoratet for fængselsvæsenet s.å., till. lærer i strafferet, strafferetspleje og kriminologi ved fængselsvæsenets centralskole 1945-49, kst. afdelingsinsp. for fængselsafd. Renbæk ved Skærbæk 1949, udnævnt 1950; studieophold i Sverige i 1954; fængselsinsp. for ungdoms- fængslet på Møgelkær ved Horsens 1962, fra 1969 stats- og ungdomsfængslet på Møgelkær, fra 1973 statsfængslet Møgelkær. Har skrevet artikler om faglige og kulturelle emner i fagtidsskrifter og dagblade. Adresse: Møgelkær, 8700 Horsens. EBBEHØJ Erik overlæge, dr.med., Hjv. Ft.; f. 9/11 1900 i Damsholte på Møn; søn af førstelærer Lars Ebbehøj (død 1931) og hustru Karen f. Pedersen (død 1933); gift 30/9 1926 m. læge Katrine E., f. 30/10 1896 i Særløse, datter af proprietær Christoffer Nielsen (død 1954) og hustru Kirstine f. Christensen (død 1967). Student (Odense katedralskole) 1919; med. eks. 1926; praksis i Tappernøje 1926-28; hospitalsansættelser i Kbh og provinsen 1928-30; reservelæge ved radiumstationen i Århus 1930-36; studierejser til Stockholm, Amsterdam og Ziirich s.å. og til USA og Canada (kræftsygdomme) 1947; specialistanerk. (radiologi) 1936; reservelæge ved rigshospitalets røntgenafd. 1936-37 og ved radiumstationen i Kbh 1937-38; dr. med. 1937; røntgenkonsulent ved Set. Maria hospital, Roskilde 1936-38; overlæge ved radiologisk afd. på Kolding amts og bys sygehus 1938-70. Medl. af hovedbestyrelsen for Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse 1954-70. Har skrevet: Untersuchungen iiber ultraweiche Rontgenstah- len, ihre Tiefendosiskurven und das Verhåltnis zwischen ihren biologischen Wirkungen (disp., 1937) samt fl. mindre arbejder om røntgenstråler. Adresse: Rædersv. 12,6000 Kolding. EBBENSGAARD Aage amtsborgmester, R.; f. 17/5 1910 i Ulfborg; søn af gårdejer Jens Ebbensgaard (død 1963) og hustru Marie f. Jensen; gift 27/3 1934 m. Margrethe E., f. 5/5 1910 i Madum, datter af gårdejer Christian Poulsen og hustru Maren f. Christensen. Uddannet ved landbruget og på højskoler; gårdejer i Staby fra 1934. Medl. af og formand for Staby sogneråd fra 1943; medl. af Ringkøbing amtsråd fra 1950; amtsrevisor 1956; amtsborgme- ster 1970. Adresse: Staby, 6990 Ulfborg. EBBESEN Hans H Sune direktør, cand.jur.; f. 5/11 1924 på Frdbg.; søn af civilingeniør Niels Christian Ebbesen (død 1933) og hustru Helga f. Knudsen; gift 8/5 1948 m. Else Grethe E., f. 7/10 i Kalvehave, datter af gårdejer Emil Jørgensen og hustru Karen f. Kristiansen. Student (Østersøgades gymn.) 1944; cand. jur. 1950; sagførerfuldm. 1950-61; advokat 1961 (beskikk. depon. 1962); sekretær i finansministeriets 3. revisionsdepartement 1952, fuldmægtig 1963, orlov 1965, fratrådt 1966; sekretær i Danmarks Naturfredningsforening 1960, administrationschef 1965, direktør 1967. Redaktør af tidsskriftet Danmarks Natur 1964 og af Danmarks Naturfredningsforenings årsskrift 1966. Medl. af skolenævnet for Vibenhus skole 1962-69, af Friluftsrådet 1970 og dettes lejrpladsudvalg 1967, af Danmarks Turistråd 1967; dansk kontaktmand for det interskandinaviske samarbejde i Nordisk Samverkan for Bygd och Natur 1967; sekretær for Danmarks Naturfond 1968 og for Danmarks Naturfredningsforenings forlag 1970; leder af Det kgl. danske Haveselskabs administration 1971. Adresse: Hjortholmsv. 5,2830 Virum. EBBESEN Sven ambassadør, K., FM.2., Chr.XFr.M., DTH.p.p.; f. 15/5 1911 i Vedbysønder, Ottestrup sogn; søn af gartner Ebbe Ebbesen (død 1961) og hustru Anna Petrea f. Jensen (død 1949); gift 13/11 1937 m. Anna Elisabeth E., f. 25/7 1911 i Stubbekøbing, datter af overlærer og kordegn Oluf Peter Olesen (død 1965) og hustru Bodil Marie f. Hansen (død 1972). Student (Haslev) 1929; cand. theol. 1935; medarbejder ved Berlingske Tidende 1935-47 (ved bladets Londonredaktion 1939-40 og 1945-47), till. ved BBC Monitoring Service 1940-41 og ved det danske råds informationskontor i London 1941-45, i samme tidsrum redaktionssekr. ved ugebladet Frit Danmark, London; assist. presseattaché ved den danske ambassade i London 1947-52; fuldmægtig i udenrigsministeriets pressebu- reau 1952-55; presseattaché ved den danske ambassade i Oslo 1955-66, titel af ambassaderåd 1958, ambassaderåd 1960; souschef i udenrigsministeriets presse- og informationsafd. 1967, udenrigsråd og chef for afdelingen (fra 1970: presse- og kulturafdelingen) 1969; ambassadør i Tel Aviv fra 1973. Medl. af det danske kirkeråd i London 1949-52; medl. af styrelsen for Det danske Selskab , af repræsentantskabet for Kbhs Turistforening, af forretningsudvalget for Samvirkerå- det for dansk kulturarbejde i udlandet og for Dansk kulturfilm 1969-73; medl. af bestyrelsen for statens filmcentral 1973. Tildelt Hans Tausen Fondets legat 1936. Udenl. ordner: N.O.N.4.; N.St.0.22.; Ty.F.R.F.22. Adresse: Royal Danish Embassy, 23 Rehov Bnei Moshe, P.O.B.21080,Tel Aviv 61210, Israel. EBERT Thorkil arkitekt; f. 12/11 1928 i Viborg; søn af afdelingsleder, civilingeniør Frode Ebert (død 1963) og hustru Ragnhild f. Manniche (død 1968). Student (Slagelse) 1948; elev på kunstakademiets malerskole 1950-55, afgang fra arkitektskolen 1961; lærer smstds fra 1960; egen tegnestue fra 1965 i kompagniskab med Jesper Tøgern. Studierejser i Frankrig, Spanien, Grækenland og Italien. Har bl.a. løst en række udstillingsopgaver fortrinsvis i udlandet for: Komiteen for udstillinger i udlandet, udenrigsmi- nisteriet, landsforeningen Dansk Kunsthåndværk, Møbelfa- brikantforeningen m. fl. Vundet interskandinavisk konkurren- ce om indretningen af den skandinaviske pavillon på verdensudstillingen Expo 70, Osaka. Adresse: C F Holbechs V. 1 IA. 2800 Lyngby. Sommerbolig: Gatehult pr. Linneryd, Sverige. ECKART-HANSEN Eifred musikchef, kapelmester, R., Hjv. Ft.; f. 18/1 1919 i Kbh; søn af maskinarbejder Louis Hansen (død 1958) og hustru Rigmor f. Hansen (død 1963); gift 29/2 1964 m. skuespillerinde Jytte Reimer, f. 24/8 1932 i Kbh, datter af vægtmekaniker Kristian Reimer (død 1959) og hustru Else f. Nielsen (død 1949). Diplomeks. ved det kgl. danske musikkonservatorium i musikteori og musikhistorie 1948; eks. i direktion; debutkon- cert 1949; studieophold ved Scalaoperaen i Milano 1953, ved Mozarteum i Salzburg 1955; leder af Unge Tonekunstneres orkester; kapelmester i Tivoli's koncertsal 1961; musikchef i Tivoli fra 1962. Har foruden koncerter i Skandinavien dirigeret koncerter i Paris, Wien, Beograd, Polen, Vesttysk- land, England, Italien, Israel, USA og Canada; dirigent for Studenter-Sangforeningen fra 1954. Medl. af programudvalg og bestyrelse for Sjællands symfoniorkester og af hjemmeværnets
Load more

Recommended publications
  • NYT 2010 Efterår
    ISSN 1601-0728 Side 2 - 3 : Verdensarv i Nordsjælland Side 3: Aktivitetskalender Historisk-topografisk Selskab for Søllerødegnen Side 4 - 5: Global Country Houses Side 5: Christiansborg Side 6: Første pressehetz Side 7: Åben Boplads på Vedbækfundene Side 8: Ture til skiltene Side 9: Axel Grandjean Side 10: Erindring Side 11: Bestyrelsen Side 12 - 14: Generalforsamling Frydenlund Slot ca. 1740 Side 15: Fra Museet J. J. Brunn, gouache - se side 4-5 September 2010 Redaktion: Anita Mikkelsen, Ellekrogen 8, 2950 Vedbæk Birgitte Warming, Pilekæret 2B, 2840 Holte Peter M.M.Christensen, Frederiksdalsvej 139A, 2830 Virum Morten Trommer, Morlenesvej 10, 2840 Holte VERDENSARV i NORDSJÆLLAND! Jagt i de nordsjællandske skove Foredrag ved museumsdirektør Jette Baagøe Torsdag den 30. september kl. 19.30 i Søllerød Sognegård Dansk Jagt– og Skovbrugsmuseums leder, Jette Baagøe vil i sit foredrag fortælle om jagten i de nordsjællandske skove gennem tiden og det kulturlandskab, den har skabt, som bør tilhøre ver- densarven. De nordsjællandske skove kandiderer til UNESCOs liste over verdensarv. De udgør nemlig et enestående kulturlandskab selv i et globalt perspektiv. De snorlige jagtveje, som skærer hinanden i regelmæssige stjerner og deler skovene op i kæmpestore trekanter, er ligeså meget udtryk for den epoke, barokken, hvori de er lavet, som f.eks. Eremitageslottet. Det kan bare være vanskeligere at se det umiddelbart, når man færdes i dem. Kaster man derimod et blik på et kort over Nordsjælland, bliver man slået af geometrien. Skovlandskabet er ægte barok i meget stor skala, bevidst plan- lagt som udtryk for den enevældige konges guddommelig storhed. I det er scenen sat for parforcejagten, en særlig jagtform, som fandt sin form under de enevældige franske konger.
    [Show full text]
  • Jægersborg Statsskovdistrikt 1999 – 2013
    Driftsplan for Jægersborg Statsskovdistrikt 1999 – 2013 -------------------------------------------------------------------- Miljø- og Energiministeriet h Skov- og Naturstyrelsen Jægersborg distrikt 1999-2013 Forord Denne driftsplan er gældende i perioden 1/1-99 til 31/12-13. De tilbagevendende driftsplanrevisioners formål er, at man med passende tidsintervaller får opgjort status for en række faktorer og forhold og på et således ajourført grundlag - og under anvendelse af beregninger/analyser samt helt overordnede retningslinier - nedfælder de for den kommende periode gældende rammer for daglig drift og tilrettelæggelse af dispositioner. Der er med andre ord tale om at besvare følgende spørgsmål: Hvad har vi (status) Hvad vil vi (målsætninger) Hvad kan vi (dyrkningsgrundlag/begrænsninger) Hvad gør vi (planforskrifter) Hvad opnår vi (konsekvensberegninger) Altså at skabe det bedste grundlag for nutidige og fremtidige handlinger. En driftsplan vil således bestå af en statusdel, en forskriftsdel og en resultatdel samt et antal bilag. Forskriftsdelen vil bl.a. indeholde generelle retningslinier, foryngelsesplan, friluftsplan og en gennemgang af arealer der kræver særlig behandling, såsom naturskovsarealer. Statsskovdistriktet administrerer arealerne i overensstemmelse med planen, og hvis der opstår behov for at fravige det planlagte skal distriktet i hvert enkelt tilfælde indhente den centrale styrelses samtykke. Sådanne ændringer til driftsplanens forskrifter i løbet af planperioden bliver indsat bagerst i planen under kapiteloverskriften ”Plantilføjelser og –ændringer”. Den foreliggende driftsplan er også grundlag for fastsættelse af de årlige bevillinger. Såvel under tilblivelsen som (især i uddrag eller bearbejdede former - ikke mindst for kortenes vedkommende) i færdig stand er den endvidere i stadig højere grad et “offentligt dokument”, der dokumenterer Skov- og Naturstyrelsens drift og forvaltning af vore fælles skov- og naturværdier.
    [Show full text]
  • Rudersdal Kulturarvsatlas Kortlægning Af Værdifulde Kulturmiljøer Rudersdal Kommune Og COWI
    Rudersdal kulturarvsatlas Kortlægning af værdifulde kulturmiljøer Rudersdal Kommune og COWI. Juni 2009 Kulturmiljø Nummer Landskabstype HestkøbgårdT 19 Skov- og parklandskabet o p Tidsepokes Tema Emne t y Ca. 1840 - i kdag ("Andelstid, indu- Rekreation, skove og kulturland- Parker og haver k e strialisering, m.v.")t skab Kolonihaver Hestkøbgård Haveanlæg Orienteringspunkt Golfbane Skov Golfbane Græsningsareal Kulturmiljøets hovedtræk og bærende bevaringsværdier. 2 / 12 Kulturmiljøets hovedtræk og bærende bevaringsværdier Hestkøbgård er i dag et moderne rekreativt kultur- som leder tankerne i retning af et herregårdsland- landskab med 27-hullers golfbane og kolonihaver. skab. Men det er samtidig også et gennemført senro- mantisk anlæg. Kulturmiljøet viser med andre ord en udvikling lag- på-lag, men med den rekreative anvendelse, som Kulturmiljøet består af den tidligere statelige land- et bærende islæt. ejendom fra begyndelsen af 1900-tallet, omgivet af store, åbne græsflader, der er opdelt af høje og Bærende bevaringsværdier er hovedbygningen, markante levende hegn og skovholme, samt allé- alléen samt de bevarede ældste levende hegn. er og koncentrerede bygnings- og haveanlæg, Samlet vurdering og udpegningskriterier mv. National værdi Regional værdi Kommunal/lokal værdi Unik Hist. kildeværdi Homogenitet Repræsentativ Identitetsværdi Sammenhæng med natur- Egnsspecifik Oplevelsesværdi grundlag Fungerende Fortælleværdi Autentisk Diversitet 3 / 12 Afgrænsning Afgrænsningen følger ejerlavsgrænsen, bortset fra villaområdet i det nordvestlige hjørne, som ikke indgår i kulturmiljøet. Kontekst Se også Frydenlund, Gl. Holtegård, Enrum, Ag- gershvile, Sølyst, Rolighed, Skodsborg palæ, Næ- rumgård, Søllerød By, De runde haver, Søllerød Kirkegård og Næsseslottet. Golfbanen fortsætter ind i Furesø Kommune. Bevaringstilstand Middel. 4 / 12 Naturgrundlagets hovedtræk Hestekøbgård tilhører naturgeografisk Birkerød- er nu omdannet til et golfområde, hvor der er fore- området , der er et varieret bakket skov- og sø- taget en del terrænreguleringer mv., men det er landskab.
    [Show full text]
  • Fredede Bygninger
    Fredede Bygninger September 2021 SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN Fredninger i Assens Kommune Alléen 5. Løgismose. Hovedbygningen (nordøstre fløj beg. af 1500-tallet; nordvestre fløj 1575, ombygget 1631 og 1644; trappetårn og sydvestre fløj 1883). Fredet 1918.* Billeskovvej 9. Billeskov. Hovedbygningen (1796) med det i haven liggende voldsted (1577). Fredet 1932. Brahesborgvej 29. Toftlund. Det fritliggende stuehus (1852-55, ombygget sidst i 1800-tallet), den fritliggende bindingsværksbygning (1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastaniealléen ved indkørslen. Fredet 1996.* Delvis ophævet 2016 Brydegaardsvej 10. Brydegård. Stuehuset, stenhuset (ca. 1800), portbygningen og de to udhusbygninger (ca. 1890) samt smedien (ca. 1850). F. 1992. Byvejen 11. Tjenergården. Det firelængede anlæg bestående af et fritliggende stuehus (1821), tre sammenbyggede stald- og ladebygninger og hesteomgangsbygningen på østlængen (1930) samt brolægningen på gårdspladsen. F. 1991.* Damgade 1. Damgade 1. De to bindingsværkshuse mod Ladegårdsgade (tidl. Ladegårdsgade 2 og 4). Fredet 1954.* Dreslettevej 5. Dreslettevej 5. Det firelængede gårdanlæg (1795, stuehuset forlænget 1847), tilbygningen på vestlængen (1910) og den brolagte gårdsplads. F. 1990. Ege Allé 5. Kobbelhuset. Det tidligere porthus. Fredet 1973.* Erholmvej 25. Erholm. Hovedbygningen og de to sammenbyggede fløje om gårdpladsen (1851-54 af J.D. Herholdt). Fredet 1964.* Fåborgvej 108. Fåborgvej 108. Det trelængede bygningsanlæg (1780-90) i bindingsværk og stråtag bestående af det tifags fritliggende stuehus og de to symmetrisk beliggende udlænger, begge i fem fag, den ene med udskud og den anden forbundet med stuehuset ved en bindingsværksmur forsynet med en revledør - tillige med den brostensbelagte gårdsplads indrammet af bebyggelsen. F. 1994. Helnæs Byvej 3. Bogården. Den firelængede gård (stuehuset 1787, udlængerne 1880'erne).
    [Show full text]
  • Litteratur Om Søllerød Kommune Vlitteratur Om Søllerød Kommune
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug. Litteratur om Søllerød Kommune VLitteratur om Søllerød Kommune En bibliografi Alfabetisk register Udgivet af SØLLERØD KOMMUNEBIBLIOTEKER 1968 Udarbejdet af J. B. Friis-H ansen under medvirken af Finn S len te Illustrationen på omslaget: J. Th. Lundbye : Parti ved Søllerød Sø. Tegning 1840. (Kobberstiksamlingen) Vejledning Registret omfatter personer, steder og institutioner samt et udvalg af emner. Romertal i parentes ved enkelte numre angiver bindtal. Registrets personnavne er forsynet med fødsels- og dødsår, hvor disse har ladet sig opspore uden egentlige arkivstudier. Personer med sen-navne før ca. 1650 findes anført under deres fornavn. Ved stednavne uden for kommunegrænsen er angivet sogn og amt. Udeladt er trykkesteder og tilfældigt forekommende stednavne i titler og lignende (f.eks. ved Strandmøllen, nord for København). Stednavne på større lokaliteter (øer og amter) er dog kun medtaget i særlige tilfælde. Der henvises fra større lokaliteter til mindre, bortset fra vejnavne. Institutioner vil i de fleste tilfælde tillige kunne findes under adressen.
    [Show full text]
  • 10 Naesseslottet Kortlaegning
    Rudersdal kulturarvsatlas Kortlægning af værdifulde kulturmiljøer Rudersdal Kommune og COWI. Juni 2009 Kulturmiljø Nummer Landskabstype Næsseslottet 10 Skov- og parklandskabet Tidsepoke Tema Emne Perioden ca. 1750-1845 ("Ud- Rekreation, skove og kulturland- Landsteder skiftningstid") skab Store Kalv Cap Drevon Jægerhuset Yachtklubben Skov Romantisk haveanlæg Næsset Næsseslottet Skov Luknam Cap Elkin Lille Kalv Boldbane Skov Slottet Naturområde Skov Malmmosen Furesøparken Luknam akse Skov Grønning Kaningården Kulturmiljøets hovedtræk og bærende bevaringsværdier. 2 / 16 Kulturmiljøets hovedtræk og bærende bevaringsværdier Yderst på Næsset mellem Furesøens to bugter - bygningen. Store dele af parken er i midten af Store Kalv og Lille Kalv - fremtræder Næsseslottet 1990'erne blevet genskabt. særdeles markant med hele det omgivende park- og skovområde, herunder halvøen Luknam, Fure- Furesøens kæmpe søflade, det kuperede terræn, søparken og Malmmosen. de mange høje og markante enkelttræer, de tætte fligede skovbryn, det prægtige haveanlæg med Næsseslottets gule barokbygning er et helt cen- først og fremmest romantiske men også med ba- tralt element i kulturmiljøet. Slottet har rødder til- rokke træk og det store moseområde skaber til- bage i den florissante periode, hvor storkøbmand sammen et særdeles oplevelsesrigt landskab. Frédéric de Connick i 1782-83lod den nuværende hovedbygning opføre. Kort efter blev en af Dan- Bærende bevaringsværdier er Næsseslottets marks første romantiske landskabshaver - efter markante barokbygning i sammenhæng med det engelsk inspiration - anlagt i sammenhæng med omgivende landskab. Samlet vurdering og udpegningskriterier mv. National værdi Regional værdi Kommunal/lokal værdi Unik Hist. kildeværdi Homogenitet Repræsentativ Identitetsværdi Sammenhæng med natur- Egnsspecifik Oplevelsesværdi grundlag Fungerende Fortælleværdi Autentisk Diversitet 3 / 16 Afgrænsning Mod nord og vest afgrænser Store og Lille Kalv.
    [Show full text]
  • Landstederne Ved Strandvejen 11 Kystlandskabet Tidsepoke Tema Emne Perioden Ca
    Rudersdal kulturarvsatlas Kortlægning af værdifulde kulturmiljøer Rudersdal Kommune og COWI. Juni 2009 Kulturmiljø Nummer Landskabstype Landstederne ved Strandvejen 11 Kystlandskabet Tidsepoke Tema Emne Perioden ca. 1750-1845 ("Ud- Rekreation, skove og kulturland- Landsteder skiftningstid") skab Carls Kilde Skov Miramare Enrum Lysning - tidligere vig Skov Sølyst Wewers Vase og Prydhøj m Enrum Dam Frugtplantage Allé Skov Tehus Rolighed Skov Kulturmiljøets hovedtræk og bærende bevaringsværdier 2 / 15 Kulturmiljøets hovedtræk og bærende bevaringsværdier De centrale bygværker i kulturmiljøet er landste- kulturmiljøet mest af alt karakteriseres som skov, derne Enrum og Rolighed på hver sin side af En- men der er også bevarede væsentlige spor og rum Dam, som i dag udgør en værdifuld sam- strukturer fra storhedsperioden. De tætte skovom- menhængende helhed. Begge landsteder ligger råder og den tætte og fligede vegetation og det som centrum i et romantisk haveanlæg med tilhø- store sø- og engområde skaber tilsammen et rende små pavilloner og overraskelser i landska- oplevelsesrigt landskab. bet. Bærende bevaringsværdier er hovedbygningerne i De hørte tidligere til kystens største og mest over- sammenhæng med landskabet. dådige lystejendomme. I dag kan store dele af Samlet vurdering og udpegningskriterier mv. National værdi Regional værdi Kommunal/lokal værdi Unik Hist. kildeværdi Homogenitet Repræsentativ Identitetsværdi Sammenhæng med natur- Egnsspecifik Oplevelsesværdi grundlag Fungerende Fortælleværdi Autentisk Diversitet 3 / 15 Afgrænsning Mod vest afgrænser jernbanen. Mod nord og syd afgrænser villaområder og mod øst dels Øresund, dels Strandvejen. Kontekst Gl. Holtegård, Aggershvile, Sølyst, Skodsborg palæ, Nærumgård, Søllerød By, Hestkøbgård, Næsseslottet, Frydenlund og Skodsborg Strand- vej. Bevaringstilstand Middel. 4 / 15 Naturgrundlagets hovedtræk Landstederne ved Øresund tilhører naturgeogra- fisk i det sydvest-nordøst-gående tunneldal- område mellem Vedbæk og Furesøen, der blev dannet, da isen smeltede under sidste istid.
    [Show full text]
  • Networks and Faces Between Copenhagen and Canton, 1730-1840
    A Service of Leibniz-Informationszentrum econstor Wirtschaft Leibniz Information Centre Make Your Publications Visible. zbw for Economics Asmussen, Benjamin Doctoral Thesis Networks and Faces between Copenhagen and Canton, 1730-1840 PhD Series, No. 23.2018 Provided in Cooperation with: Copenhagen Business School (CBS) Suggested Citation: Asmussen, Benjamin (2018) : Networks and Faces between Copenhagen and Canton, 1730-1840, PhD Series, No. 23.2018, ISBN 9788793579934, Copenhagen Business School (CBS), Frederiksberg, http://hdl.handle.net/10398/9639 This Version is available at: http://hdl.handle.net/10419/209070 Standard-Nutzungsbedingungen: Terms of use: Die Dokumente auf EconStor dürfen zu eigenen wissenschaftlichen Documents in EconStor may be saved and copied for your Zwecken und zum Privatgebrauch gespeichert und kopiert werden. personal and scholarly purposes. Sie dürfen die Dokumente nicht für öffentliche oder kommerzielle You are not to copy documents for public or commercial Zwecke vervielfältigen, öffentlich ausstellen, öffentlich zugänglich purposes, to exhibit the documents publicly, to make them machen, vertreiben oder anderweitig nutzen. publicly available on the internet, or to distribute or otherwise use the documents in public. Sofern die Verfasser die Dokumente unter Open-Content-Lizenzen (insbesondere CC-Lizenzen) zur Verfügung gestellt haben sollten, If the documents have been made available under an Open gelten abweichend von diesen Nutzungsbedingungen die in der dort Content Licence (especially Creative Commons
    [Show full text]
  • Rudersdal Kulturarvsatlas Kortlægning Af Værdifulde Kulturmiljøer Rudersdal Kommune Og COWI
    Rudersdal kulturarvsatlas Kortlægning af værdifulde kulturmiljøer Rudersdal Kommune og COWI. Juni 2009 Kulturmiljø Nummer Landskabstype Grisestien 7 Skov- og parklandskabet Tidsepoke Tema Emne Ca. 1840 - i dag ("Andelstid, indu- Infrastruktur Veje strialisering, m.v.") Carls Kilde Skov Miramare Enrum Lysning - tidligere vig Skov Sølyst Wewers Vase og Prydhøj Barokanlæg GrisestienSpejldam Enrum Dam SlottetFrugtplantage Frugtplantage Allé Skov Tehus Rolighed TunneldalSkov Barokanlæg Skov Frugtplantage Frugtplantage Åbne marker Tunneldal Høje Skodsborg Skodsborgparken Øresund Markante skrænter med bøgepur "Fiskerhus" Jægersborg hegn Bebyggelsen og kystskrænten Skodsborg Sanatorium Villa Rex Grevinde Danners palæ Barokanlæg Grotte Kulturmiljøets hovedtræk og bærende bevaringsværdier. 2 / 10 Kulturmiljøets hovedtræk og bærende bevaringsværdier Grisestien mellem Nærum og Vedbæk er Dan- De vejfarende passerer både strækninger med marks første rekreative stianlæg på en nedlagt vide udsigter over åbne marker og naturområder, jernbanestrækning, der var i drift indtil 1923. og mere lukkede strækninger gennem landstedet Frydenlund, villakvarterer og skove undervejs. Ud Jernbanetracéet passerer et dramatisk terræn - over selve tracéet finder man også stadig stati- der er både høje dæmninger og dybe udgravnin- onsbygningen, som i dag ligger på Bystykket - ger undervejs. Stien er efterhånden blevet asfalte- midt inde i et villakvarter. ret, hvilket gør den til en meget attraktiv færdsels- åre – med et behageligt fald nedad fra Nærum (30 Bærende bevaringsværdier er det linjeformede meter over havet) til Vedbæk (ca. 5 meter over anlæg gennem landskabet samt stationsbygnin- havet). gen. Samlet vurdering og udpegningskriterier mv. National værdi Regional værdi Kommunal/lokal værdi Unik Hist. kildeværdi Homogenitet Repræsentativ Identitetsværdi Sammenhæng med natur- Egnsspecifik Oplevelsesværdi grundlag Fungerende Fortælleværdi Autentisk Diversitet 3 / 10 Afgrænsning Kulturmiljøet omfatter selve tracéet samt rabatter, inkl.
    [Show full text]
  • Oplevelse Og Samvær Gennem Vandring Det Er Sundt Og Det Er Sjovt
    Oplevelse og samvær gennem vandring det er sundt og det er sjovt Dansk Vandrelaug Lyngby Afdeling Illustrationer © 2013 Erik Bay Lørdagsture Prøv en kort tur i godt selskab. I godt selskab kan du gå længere, end du tror, og du vil opleve, at selv i din nærmeste omegn er der listige stier og interessante steder, du ikke kender. Tag blot travetøjet på, og mød op på stationen, og se efter en flok glade mennesker med rygsæk! Tilmelding er ikke nødvendig, og du behøver ikke at være medlem. Turene varer 2-2½ time, og længden er 6-8 km. Vi holder en lille pause undervejs, så tag lidt forfriskning med og noget at sidde på. Pris: 5 kr. for medlemmer og 10 kr. for ikke-medlemmer. Leder: Turlederens navn og telefonnummer er angivet i sidste kolonne. Lørdagsture begynder kl. 14.00, starter og slutter samme sted. 2/3: Nærum st. Jægersborg Hegn og Bøllemosen. Jan og Per Krønert, 2337 7172. 9/3: Virum st. Geelskov og Kollelev Mose. Ronny Honore, 3927 3920. 16/3: BellaCenter st.(M) Byens udvikling 2, Ørestad City. Per Bak Olesen, 2057 5671. 13 23/3: Skovbrynet st. Aldershvile. Søren P. Petersen, 2627 4289 30/3: Nærum st. Nærum og Jægersborg Hegn. Jan og Per Krønert, 2794 5734. 20 6/4: Kgs. Nytorv st.(M) Infrastruktur, Refshaleøen. Birgitte Borgen Marcussen, Medbring HT-billet til havnebussen. 2964 5133 og Mette "Bjørneklo" 13/4: Holte st. Skiløjpen i Rudeskov. Marianne Ottesen, 4046 3354. april 20/4: Ørestad st.(M) Byens udvikling 3, Ørestad Syd. Per Bak Olesen, 2057 5671.
    [Show full text]
  • Til Hvile Mellem Arbejdstimerne – 1700-Tallets Landsteder I Københavns Opland
    TIL HVILE MELLEM ARBEJDSTIMERNE – 1700-TALLETS LANDSTEDER I KØBENHAVNS OPLAND Ulla Kjær Nordisk Slots- og Herregårdssymposium 2019 Nordsjælland, udsigt fra Høje Sandbjerg. Wikimedia. Konturkoloreret kobberstik, falset under det Kongl. Videnskabers Societets Direction ved rigtig Landmaaling optaget og ved trigonometriske samt astronomiske Operationer prövet reduceret og tegnet af Caspar Wessel Aar 1768, stukket af Defehrt 1771. Kortet er nr. 2 af Det Kongelige danske Videnskabernes Selskabs Atlas over Kongeriget Danmark og Hertugdømmet Slesvig, de 24 kort er udarbejdet 1766 - 1841. Kobberet er brugt til trykning sidste gang i 1943. Det kongelige Bibliotek Konturkoloreret I Nordsjællandkobberstik, falseter naturen under i sjælden graddet formet Kongl af. Videnskaberskulturen – især kongensSocietets og hoffets Direction kultur.ved rigtig Landmaaling Føroptaget Reformationen og ved i 1536 ejede dentrigonometriske katolske Kirke ca. samt 30% af den nordsjællandskeastronomiske jord Operationer og kongemagtenprövet reduceret andre 30%. og tegnet af Caspar Wessel EfterAar Reformationen1768, stukket overtog af kongen KirkensDefehrt jord –1771.og byggede slotte og lysthuseKortet med er arbejdskraft nr. 2 af Det leveret af bønderneKongelige på kongens danske ejendomme. Med VidenskabernesEnevældens indførelse Selskabs i 1660 slog Atlaskongen over og hoffetKongeriget sig fast ned i København,Danmark og ogembedsmænd og andreHertugdømmet med tjeneste i København Slesvig, gjordede som 24 kortkongen er udarbejdetog fandt deres frirum1766 i umiddelbar - 1841. Kobberet nærhed af er deres arbejde.brugt til trykning sidste gang i 1943. Det kongelige Bibliotek Konturkoloreret I Nordsjællandkobberstik, falseter naturen under i sjælden graddet formet Kongl af. Videnskaberskulturen – især kongensSocietets og hoffets Direction kultur.ved rigtig Landmaaling Føroptaget Reformationen og ved i 1536 ejede dentrigonometriske katolske Kirke ca. samt 30% af den nordsjællandskeastronomiske jord Operationer og kongemagtenprövet reduceret andre 30%.
    [Show full text]
  • Fra Københavns Nordvestegn De Store Skove
    Ture i Københavns omegn Kulturhistorie • Natur • Landskab 4 Indholdsfortegnelse Tag ud og oplev Københavns omegn 7 Københavns omegn 8 Sådan er guiden bygget op 9 Fra Øresunds kyst 10 Udvalgte seværdigheder 12 Vandretur Høje Sandbjerg – Rygård Overdrev 14 Vandretur Vedbæks landsteder 16 Vandretur Vaserne – Frederikslund Skov ved Holte 18 Cykeltur Vedbæk – Grisestien – Bøllemosen 20 Cykeltur Skodsborg – Holte 22 Fra Københavns nordegn 24 Udvalgte seværdigheder 26 Vandretur Ved Frederiksdal Slot 28 Vandretur Gentofte Sø – Brobæk Mose 30 Cykeltur Københavns Befæstning, Lyngby-Klampenborg 32 Cykeltur Lyngby Åmose – Frederiksdal 34 Cykeltur Rundt om Bagsværd Sø og Lyngby Sø 36 Cykeltur Langs Mølleåen fra Sorgenfri til Skodsborg 38 Cykeltur Københavns Befæstning, Lyngby-Husum 40 Fra Københavns nordvestegn 42 Udvalgte seværdigheder 44 Vandretur Fugle ved Præstesø i Værløse 46 Vandretur Frederiksdal Skov 48 Vandretur Kirke Værløse – Ryget – Farum Sø 50 Cykeltur Værløse – Søndersø – Sækken – Farum 52 Cykeltur Skovbrynet – Ballerup 54 5 Fra Københavns vestegn 56 Udvalgte seværdigheder 58 Vandretur Ved Edelgave Gods 60 Vandretur Herstedøster og Herstedvester 62 Vandretur Risby – Porsemosen – Vestskoven 64 Vandretur Ledøje Landsby 66 Cykeltur Ballerup – Store Vejleå – Albertslund 68 Cykeltur Ballerup – Ledøje – Veksø 70 Cykeltur Vestegnens gravhøje 72 Fra Amager og Saltholm 74 Udvalgte seværdigheder 76 Vandretur Rundt om Kongelunden 78 Vandretur Dragør – Store Magleby 80 Cykeltur Sydamager 82 Cykeltur Avedøre – Vestamager 84 Cykeltur Amager Strandpark – Dragør 86 Museer og lokalarkiver 88 Register over stednavne og seværdigheder 90 Udarbejdet af: Københavns Amt Teknisk Forvaltning Stationsparken 27 2600 Glostrup Forsidefoto: Københavns Amt. Gadekæret i Sengeløse. Foto: John Jedbo, Ole Malling, Bo Hansen, Cappelen, Tøjhusmuseet og Københavns Amt Kort: © Kort og Matrikelstyrelsen Tryk: Paritas Grafi k ISBN: 87-7951-022-1 Oktober 2005 6 7 Tag ud og oplev Københavns omegn Der er meget at opleve i Københavns Amt.
    [Show full text]