DOCSLIB.ORG

Jægersborg Statsskovdistrikt 1999 – 2013

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Jægersborg Statsskovdistrikt 1999 – 2013 Driftsplan for Jægersborg Statsskovdistrikt 1999 – 2013 -------------------------------------------------------------------- Miljø- og Energiministeriet h Skov- og Naturstyrelsen Jægersborg distrikt 1999-2013 Forord Denne driftsplan er gældende i perioden 1/1-99 til 31/12-13. De tilbagevendende driftsplanrevisioners formål er, at man med passende tidsintervaller får opgjort status for en række faktorer og forhold og på et således ajourført grundlag - og under anvendelse af beregninger/analyser samt helt overordnede retningslinier - nedfælder de for den kommende periode gældende rammer for daglig drift og tilrettelæggelse af dispositioner. Der er med andre ord tale om at besvare følgende spørgsmål: Hvad har vi (status) Hvad vil vi (målsætninger) Hvad kan vi (dyrkningsgrundlag/begrænsninger) Hvad gør vi (planforskrifter) Hvad opnår vi (konsekvensberegninger) Altså at skabe det bedste grundlag for nutidige og fremtidige handlinger. En driftsplan vil således bestå af en statusdel, en forskriftsdel og en resultatdel samt et antal bilag. Forskriftsdelen vil bl.a. indeholde generelle retningslinier, foryngelsesplan, friluftsplan og en gennemgang af arealer der kræver særlig behandling, såsom naturskovsarealer. Statsskovdistriktet administrerer arealerne i overensstemmelse med planen, og hvis der opstår behov for at fravige det planlagte skal distriktet i hvert enkelt tilfælde indhente den centrale styrelses samtykke. Sådanne ændringer til driftsplanens forskrifter i løbet af planperioden bliver indsat bagerst i planen under kapiteloverskriften ”Plantilføjelser og –ændringer”. Den foreliggende driftsplan er også grundlag for fastsættelse af de årlige bevillinger. Såvel under tilblivelsen som (især i uddrag eller bearbejdede former - ikke mindst for kortenes vedkommende) i færdig stand er den endvidere i stadig højere grad et “offentligt dokument”, der dokumenterer Skov- og Naturstyrelsens drift og forvaltning af vore fælles skov- og naturværdier. For et skovdistrikt som Jægersborg får beskrivelsen og planlægningen vedr. friluftsfunktionerne naturligt en større tyngde end i planer for de fleste andre statsskovdistrikter. I Dyrehaven, hvis hovedformål er lystskov, vil hensynene til friluftsliv i særlig grad være udslagsgivende, hvorfor opgørelser af vedmasse og hugst er af langt mindre relativ betydning end på andre distrikter. I forbindelse med nærværende driftsplan er der for første gang udført en samlet systematisk gennemgang af Jægersborg distrikts naturarealer med beskrivelse af deres naturindhold, naturværdi og plejebehov. Feltarbejdet er suppleret med en gennemgang af den - for især Dyrehaven - meget righoldige litteratur om forskellige biologiske registreringer og undersøgelser af arealerne. En driftsplan udarbejdes af driftsplankontoret i nært samarbejde med distriktet og under inddragelse af relevante fagkontorer i øvrigt i Skov- og Naturstyrelsen. Endvidere høres Kulturmiljørådet og de faste bidragydere (Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet samt de amter og kommuner hvor distriktet er tilsynsmyndighed efter skovloven) og distriktets brugerråd. I forbindelse med høringen afholdes en offentlig ekskursion. Grundet det (efter regeringsskiftet 2001 nedlagte) særlige Dyrehaveudvalgs hidtidige kompetence og rådgivningsfunktion vedr. Jægersborg Dyrehave og Hegn har udkast til driftsplan for Jægersborg Hegn og Dyrehave også været forelagt dette udvalg. Driftsplanrevisionen blev indledt med et møde mellem skovdistriktet og driftsplankontoret ultimo 1997. Markarbejdet blev hovedsageligt udført i 1998. Første planudkast, alene omfattende Jægersborg Dyrehave, fremkom i 1999, og driftsplanlægningen har 1999-2001 været emne for flere temamøder i 2 Jægersborg distrikt 1999-2013 Dyrehaveudvalget. Som en ”satellit” for driftsplanrevisionen blev der også i 1999 udarbejdet en 5-årig plejeplan for Vestamager/Kalvebod Fælled, i henhold til fredningsbestemmelserne herom. For at gøre planen så brugervenlig som muligt, er det forsøgt at samle de relevante oplysninger skovvist. De generelle afsnit beskriver således hovedsageligt de overordnede politikker, strategier og tanker, mens den deciderede arealrelaterede udmøntning heraf kan findes i de skovvise afsnit. Alle arealangivelser sker, hvor intet andet anføres, i hektar (ha). Driftsplanen med tilhørende bilag er udarbejdet i 8 eksemplarer: 1 til direktionen, 6 til distriktet og 1 til driftsplankontoret. Selve planteksten ligger endvidere på internet-hjemmesiden. Denne driftsplan stadfæstes hermed som gældende for perioden 1/1 1999 – 31/12 2013. Skov- og Naturstyrelsen, den ______________ Jens Peter Simonsen Bendt Egede Andersen Vicedirektør Skovtaksator (Fotograf, forside og ovenstående fotos: Flemming Kjølstad Larsen) 3 Jægersborg distrikt 1999-2013 Indholdsfortegnelse FORORD............................................................................................................................................................................... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE ............................................................................................................................................ 4 BILAGSLISTE ..................................................................................................................................................................... 9 KORTBILAG ..................................................................................................................................................................... 10 TABELBILAG.................................................................................................................................................................... 11 1. STATUS 1. JANUAR 1999 FOR DISTRIKTET....................................................................................................... 13 1.1. EJENDOMSOVERSIGT ......................................................................................................................................... 13 1.2. OVERORDNET BESKRIVELSE AF JÆGERSBORG DISTRIKT................................................................................... 15 1.2.1. Geologi, landskab og jordbund.................................................................................................................. 15 1.2.2. Historie ....................................................................................................................................................... 18 1.2.3. Internationale beskyttelsesområder ........................................................................................................... 21 1.2.4. Fredninger og vildtreservater.................................................................................................................... 23 1.2.5. Regionplanlægning..................................................................................................................................... 26 1.2.6. Kommuneplanlægning................................................................................................................................ 27 1.3. DEN NUVÆRENDE AREALANVENDELSE PÅ DISTRIKTET .................................................................................... 27 1.3.1. Generel beskrivelse .................................................................................................................................... 27 1.3.2. De skovbevoksede arealer.......................................................................................................................... 29 1.3.3. Naturskovsudlæg ........................................................................................................................................ 30 1.3.4. Forsøgsarealer ........................................................................................................................................... 31 1.3.5. Kulturhistoriske forhold ............................................................................................................................. 31 1.3.6. Publikumsmæssige forhold......................................................................................................................... 32 1.3.6.1. Fiskeri ....................................................................................................................................................................36 1.3.6.2. Jagt.........................................................................................................................................................................38 1.3.6.3. Formidling. ............................................................................................................................................................39 2. RETNINGSLINIER FOR PLANLÆGNING OG DRIFT.................................................................................. 42 2.1. GENERELLE RETNINGSLINIER ............................................................................................................................ 42 2.2. OVERORDNEDE DISPOSITIONER, JÆGERSBORG HEGN OG DYREHAVEN............................................................ 57 2.3. DISTRIKTSSPECIFIKKE RETNINGSLINIER............................................................................................................ 63 2.4. PLAN FOR AREALHANDEL.................................................................................................................................. 65 3. OMRÅDEPLANER ................................................................................................................................................
Load more

Recommended publications
  • NYT 2010 Efterår
    ISSN 1601-0728 Side 2 - 3 : Verdensarv i Nordsjælland Side 3: Aktivitetskalender Historisk-topografisk Selskab for Søllerødegnen Side 4 - 5: Global Country Houses Side 5: Christiansborg Side 6: Første pressehetz Side 7: Åben Boplads på Vedbækfundene Side 8: Ture til skiltene Side 9: Axel Grandjean Side 10: Erindring Side 11: Bestyrelsen Side 12 - 14: Generalforsamling Frydenlund Slot ca. 1740 Side 15: Fra Museet J. J. Brunn, gouache - se side 4-5 September 2010 Redaktion: Anita Mikkelsen, Ellekrogen 8, 2950 Vedbæk Birgitte Warming, Pilekæret 2B, 2840 Holte Peter M.M.Christensen, Frederiksdalsvej 139A, 2830 Virum Morten Trommer, Morlenesvej 10, 2840 Holte VERDENSARV i NORDSJÆLLAND! Jagt i de nordsjællandske skove Foredrag ved museumsdirektør Jette Baagøe Torsdag den 30. september kl. 19.30 i Søllerød Sognegård Dansk Jagt– og Skovbrugsmuseums leder, Jette Baagøe vil i sit foredrag fortælle om jagten i de nordsjællandske skove gennem tiden og det kulturlandskab, den har skabt, som bør tilhøre ver- densarven. De nordsjællandske skove kandiderer til UNESCOs liste over verdensarv. De udgør nemlig et enestående kulturlandskab selv i et globalt perspektiv. De snorlige jagtveje, som skærer hinanden i regelmæssige stjerner og deler skovene op i kæmpestore trekanter, er ligeså meget udtryk for den epoke, barokken, hvori de er lavet, som f.eks. Eremitageslottet. Det kan bare være vanskeligere at se det umiddelbart, når man færdes i dem. Kaster man derimod et blik på et kort over Nordsjælland, bliver man slået af geometrien. Skovlandskabet er ægte barok i meget stor skala, bevidst plan- lagt som udtryk for den enevældige konges guddommelig storhed. I det er scenen sat for parforcejagten, en særlig jagtform, som fandt sin form under de enevældige franske konger.
    [Show full text]
  • Rudersdal Kulturarvsatlas Kortlægning Af Værdifulde Kulturmiljøer Rudersdal Kommune Og COWI
    Rudersdal kulturarvsatlas Kortlægning af værdifulde kulturmiljøer Rudersdal Kommune og COWI. Juni 2009 Kulturmiljø Nummer Landskabstype HestkøbgårdT 19 Skov- og parklandskabet o p Tidsepokes Tema Emne t y Ca. 1840 - i kdag ("Andelstid, indu- Rekreation, skove og kulturland- Parker og haver k e strialisering, m.v.")t skab Kolonihaver Hestkøbgård Haveanlæg Orienteringspunkt Golfbane Skov Golfbane Græsningsareal Kulturmiljøets hovedtræk og bærende bevaringsværdier. 2 / 12 Kulturmiljøets hovedtræk og bærende bevaringsværdier Hestkøbgård er i dag et moderne rekreativt kultur- som leder tankerne i retning af et herregårdsland- landskab med 27-hullers golfbane og kolonihaver. skab. Men det er samtidig også et gennemført senro- mantisk anlæg. Kulturmiljøet viser med andre ord en udvikling lag- på-lag, men med den rekreative anvendelse, som Kulturmiljøet består af den tidligere statelige land- et bærende islæt. ejendom fra begyndelsen af 1900-tallet, omgivet af store, åbne græsflader, der er opdelt af høje og Bærende bevaringsværdier er hovedbygningen, markante levende hegn og skovholme, samt allé- alléen samt de bevarede ældste levende hegn. er og koncentrerede bygnings- og haveanlæg, Samlet vurdering og udpegningskriterier mv. National værdi Regional værdi Kommunal/lokal værdi Unik Hist. kildeværdi Homogenitet Repræsentativ Identitetsværdi Sammenhæng med natur- Egnsspecifik Oplevelsesværdi grundlag Fungerende Fortælleværdi Autentisk Diversitet 3 / 12 Afgrænsning Afgrænsningen følger ejerlavsgrænsen, bortset fra villaområdet i det nordvestlige hjørne, som ikke indgår i kulturmiljøet. Kontekst Se også Frydenlund, Gl. Holtegård, Enrum, Ag- gershvile, Sølyst, Rolighed, Skodsborg palæ, Næ- rumgård, Søllerød By, De runde haver, Søllerød Kirkegård og Næsseslottet. Golfbanen fortsætter ind i Furesø Kommune. Bevaringstilstand Middel. 4 / 12 Naturgrundlagets hovedtræk Hestekøbgård tilhører naturgeografisk Birkerød- er nu omdannet til et golfområde, hvor der er fore- området , der er et varieret bakket skov- og sø- taget en del terrænreguleringer mv., men det er landskab.
    [Show full text]
  • Fredede Bygninger
    Fredede Bygninger September 2021 SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN Fredninger i Assens Kommune Alléen 5. Løgismose. Hovedbygningen (nordøstre fløj beg. af 1500-tallet; nordvestre fløj 1575, ombygget 1631 og 1644; trappetårn og sydvestre fløj 1883). Fredet 1918.* Billeskovvej 9. Billeskov. Hovedbygningen (1796) med det i haven liggende voldsted (1577). Fredet 1932. Brahesborgvej 29. Toftlund. Det fritliggende stuehus (1852-55, ombygget sidst i 1800-tallet), den fritliggende bindingsværksbygning (1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastaniealléen ved indkørslen. Fredet 1996.* Delvis ophævet 2016 Brydegaardsvej 10. Brydegård. Stuehuset, stenhuset (ca. 1800), portbygningen og de to udhusbygninger (ca. 1890) samt smedien (ca. 1850). F. 1992. Byvejen 11. Tjenergården. Det firelængede anlæg bestående af et fritliggende stuehus (1821), tre sammenbyggede stald- og ladebygninger og hesteomgangsbygningen på østlængen (1930) samt brolægningen på gårdspladsen. F. 1991.* Damgade 1. Damgade 1. De to bindingsværkshuse mod Ladegårdsgade (tidl. Ladegårdsgade 2 og 4). Fredet 1954.* Dreslettevej 5. Dreslettevej 5. Det firelængede gårdanlæg (1795, stuehuset forlænget 1847), tilbygningen på vestlængen (1910) og den brolagte gårdsplads. F. 1990. Ege Allé 5. Kobbelhuset. Det tidligere porthus. Fredet 1973.* Erholmvej 25. Erholm. Hovedbygningen og de to sammenbyggede fløje om gårdpladsen (1851-54 af J.D. Herholdt). Fredet 1964.* Fåborgvej 108. Fåborgvej 108. Det trelængede bygningsanlæg (1780-90) i bindingsværk og stråtag bestående af det tifags fritliggende stuehus og de to symmetrisk beliggende udlænger, begge i fem fag, den ene med udskud og den anden forbundet med stuehuset ved en bindingsværksmur forsynet med en revledør - tillige med den brostensbelagte gårdsplads indrammet af bebyggelsen. F. 1994. Helnæs Byvej 3. Bogården. Den firelængede gård (stuehuset 1787, udlængerne 1880'erne).
    [Show full text]
  • Litteratur Om Søllerød Kommune Vlitteratur Om Søllerød Kommune
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug. Litteratur om Søllerød Kommune VLitteratur om Søllerød Kommune En bibliografi Alfabetisk register Udgivet af SØLLERØD KOMMUNEBIBLIOTEKER 1968 Udarbejdet af J. B. Friis-H ansen under medvirken af Finn S len te Illustrationen på omslaget: J. Th. Lundbye : Parti ved Søllerød Sø. Tegning 1840. (Kobberstiksamlingen) Vejledning Registret omfatter personer, steder og institutioner samt et udvalg af emner. Romertal i parentes ved enkelte numre angiver bindtal. Registrets personnavne er forsynet med fødsels- og dødsår, hvor disse har ladet sig opspore uden egentlige arkivstudier. Personer med sen-navne før ca. 1650 findes anført under deres fornavn. Ved stednavne uden for kommunegrænsen er angivet sogn og amt. Udeladt er trykkesteder og tilfældigt forekommende stednavne i titler og lignende (f.eks. ved Strandmøllen, nord for København). Stednavne på større lokaliteter (øer og amter) er dog kun medtaget i særlige tilfælde. Der henvises fra større lokaliteter til mindre, bortset fra vejnavne. Institutioner vil i de fleste tilfælde tillige kunne findes under adressen.
    [Show full text]
  • 10 Naesseslottet Kortlaegning
    Rudersdal kulturarvsatlas Kortlægning af værdifulde kulturmiljøer Rudersdal Kommune og COWI. Juni 2009 Kulturmiljø Nummer Landskabstype Næsseslottet 10 Skov- og parklandskabet Tidsepoke Tema Emne Perioden ca. 1750-1845 ("Ud- Rekreation, skove og kulturland- Landsteder skiftningstid") skab Store Kalv Cap Drevon Jægerhuset Yachtklubben Skov Romantisk haveanlæg Næsset Næsseslottet Skov Luknam Cap Elkin Lille Kalv Boldbane Skov Slottet Naturområde Skov Malmmosen Furesøparken Luknam akse Skov Grønning Kaningården Kulturmiljøets hovedtræk og bærende bevaringsværdier. 2 / 16 Kulturmiljøets hovedtræk og bærende bevaringsværdier Yderst på Næsset mellem Furesøens to bugter - bygningen. Store dele af parken er i midten af Store Kalv og Lille Kalv - fremtræder Næsseslottet 1990'erne blevet genskabt. særdeles markant med hele det omgivende park- og skovområde, herunder halvøen Luknam, Fure- Furesøens kæmpe søflade, det kuperede terræn, søparken og Malmmosen. de mange høje og markante enkelttræer, de tætte fligede skovbryn, det prægtige haveanlæg med Næsseslottets gule barokbygning er et helt cen- først og fremmest romantiske men også med ba- tralt element i kulturmiljøet. Slottet har rødder til- rokke træk og det store moseområde skaber til- bage i den florissante periode, hvor storkøbmand sammen et særdeles oplevelsesrigt landskab. Frédéric de Connick i 1782-83lod den nuværende hovedbygning opføre. Kort efter blev en af Dan- Bærende bevaringsværdier er Næsseslottets marks første romantiske landskabshaver - efter markante barokbygning i sammenhæng med det engelsk inspiration - anlagt i sammenhæng med omgivende landskab. Samlet vurdering og udpegningskriterier mv. National værdi Regional værdi Kommunal/lokal værdi Unik Hist. kildeværdi Homogenitet Repræsentativ Identitetsværdi Sammenhæng med natur- Egnsspecifik Oplevelsesværdi grundlag Fungerende Fortælleværdi Autentisk Diversitet 3 / 16 Afgrænsning Mod nord og vest afgrænser Store og Lille Kalv.
    [Show full text]
  • Landstederne Ved Strandvejen 11 Kystlandskabet Tidsepoke Tema Emne Perioden Ca
    Rudersdal kulturarvsatlas Kortlægning af værdifulde kulturmiljøer Rudersdal Kommune og COWI. Juni 2009 Kulturmiljø Nummer Landskabstype Landstederne ved Strandvejen 11 Kystlandskabet Tidsepoke Tema Emne Perioden ca. 1750-1845 ("Ud- Rekreation, skove og kulturland- Landsteder skiftningstid") skab Carls Kilde Skov Miramare Enrum Lysning - tidligere vig Skov Sølyst Wewers Vase og Prydhøj m Enrum Dam Frugtplantage Allé Skov Tehus Rolighed Skov Kulturmiljøets hovedtræk og bærende bevaringsværdier 2 / 15 Kulturmiljøets hovedtræk og bærende bevaringsværdier De centrale bygværker i kulturmiljøet er landste- kulturmiljøet mest af alt karakteriseres som skov, derne Enrum og Rolighed på hver sin side af En- men der er også bevarede væsentlige spor og rum Dam, som i dag udgør en værdifuld sam- strukturer fra storhedsperioden. De tætte skovom- menhængende helhed. Begge landsteder ligger råder og den tætte og fligede vegetation og det som centrum i et romantisk haveanlæg med tilhø- store sø- og engområde skaber tilsammen et rende små pavilloner og overraskelser i landska- oplevelsesrigt landskab. bet. Bærende bevaringsværdier er hovedbygningerne i De hørte tidligere til kystens største og mest over- sammenhæng med landskabet. dådige lystejendomme. I dag kan store dele af Samlet vurdering og udpegningskriterier mv. National værdi Regional værdi Kommunal/lokal værdi Unik Hist. kildeværdi Homogenitet Repræsentativ Identitetsværdi Sammenhæng med natur- Egnsspecifik Oplevelsesværdi grundlag Fungerende Fortælleværdi Autentisk Diversitet 3 / 15 Afgrænsning Mod vest afgrænser jernbanen. Mod nord og syd afgrænser villaområder og mod øst dels Øresund, dels Strandvejen. Kontekst Gl. Holtegård, Aggershvile, Sølyst, Skodsborg palæ, Nærumgård, Søllerød By, Hestkøbgård, Næsseslottet, Frydenlund og Skodsborg Strand- vej. Bevaringstilstand Middel. 4 / 15 Naturgrundlagets hovedtræk Landstederne ved Øresund tilhører naturgeogra- fisk i det sydvest-nordøst-gående tunneldal- område mellem Vedbæk og Furesøen, der blev dannet, da isen smeltede under sidste istid.
    [Show full text]
  • Networks and Faces Between Copenhagen and Canton, 1730-1840
    A Service of Leibniz-Informationszentrum econstor Wirtschaft Leibniz Information Centre Make Your Publications Visible. zbw for Economics Asmussen, Benjamin Doctoral Thesis Networks and Faces between Copenhagen and Canton, 1730-1840 PhD Series, No. 23.2018 Provided in Cooperation with: Copenhagen Business School (CBS) Suggested Citation: Asmussen, Benjamin (2018) : Networks and Faces between Copenhagen and Canton, 1730-1840, PhD Series, No. 23.2018, ISBN 9788793579934, Copenhagen Business School (CBS), Frederiksberg, http://hdl.handle.net/10398/9639 This Version is available at: http://hdl.handle.net/10419/209070 Standard-Nutzungsbedingungen: Terms of use: Die Dokumente auf EconStor dürfen zu eigenen wissenschaftlichen Documents in EconStor may be saved and copied for your Zwecken und zum Privatgebrauch gespeichert und kopiert werden. personal and scholarly purposes. Sie dürfen die Dokumente nicht für öffentliche oder kommerzielle You are not to copy documents for public or commercial Zwecke vervielfältigen, öffentlich ausstellen, öffentlich zugänglich purposes, to exhibit the documents publicly, to make them machen, vertreiben oder anderweitig nutzen. publicly available on the internet, or to distribute or otherwise use the documents in public. Sofern die Verfasser die Dokumente unter Open-Content-Lizenzen (insbesondere CC-Lizenzen) zur Verfügung gestellt haben sollten, If the documents have been made available under an Open gelten abweichend von diesen Nutzungsbedingungen die in der dort Content Licence (especially Creative Commons
    [Show full text]
  • Rudersdal Kulturarvsatlas Kortlægning Af Værdifulde Kulturmiljøer Rudersdal Kommune Og COWI
    Rudersdal kulturarvsatlas Kortlægning af værdifulde kulturmiljøer Rudersdal Kommune og COWI. Juni 2009 Kulturmiljø Nummer Landskabstype Grisestien 7 Skov- og parklandskabet Tidsepoke Tema Emne Ca. 1840 - i dag ("Andelstid, indu- Infrastruktur Veje strialisering, m.v.") Carls Kilde Skov Miramare Enrum Lysning - tidligere vig Skov Sølyst Wewers Vase og Prydhøj Barokanlæg GrisestienSpejldam Enrum Dam SlottetFrugtplantage Frugtplantage Allé Skov Tehus Rolighed TunneldalSkov Barokanlæg Skov Frugtplantage Frugtplantage Åbne marker Tunneldal Høje Skodsborg Skodsborgparken Øresund Markante skrænter med bøgepur "Fiskerhus" Jægersborg hegn Bebyggelsen og kystskrænten Skodsborg Sanatorium Villa Rex Grevinde Danners palæ Barokanlæg Grotte Kulturmiljøets hovedtræk og bærende bevaringsværdier. 2 / 10 Kulturmiljøets hovedtræk og bærende bevaringsværdier Grisestien mellem Nærum og Vedbæk er Dan- De vejfarende passerer både strækninger med marks første rekreative stianlæg på en nedlagt vide udsigter over åbne marker og naturområder, jernbanestrækning, der var i drift indtil 1923. og mere lukkede strækninger gennem landstedet Frydenlund, villakvarterer og skove undervejs. Ud Jernbanetracéet passerer et dramatisk terræn - over selve tracéet finder man også stadig stati- der er både høje dæmninger og dybe udgravnin- onsbygningen, som i dag ligger på Bystykket - ger undervejs. Stien er efterhånden blevet asfalte- midt inde i et villakvarter. ret, hvilket gør den til en meget attraktiv færdsels- åre – med et behageligt fald nedad fra Nærum (30 Bærende bevaringsværdier er det linjeformede meter over havet) til Vedbæk (ca. 5 meter over anlæg gennem landskabet samt stationsbygnin- havet). gen. Samlet vurdering og udpegningskriterier mv. National værdi Regional værdi Kommunal/lokal værdi Unik Hist. kildeværdi Homogenitet Repræsentativ Identitetsværdi Sammenhæng med natur- Egnsspecifik Oplevelsesværdi grundlag Fungerende Fortælleværdi Autentisk Diversitet 3 / 10 Afgrænsning Kulturmiljøet omfatter selve tracéet samt rabatter, inkl.
    [Show full text]
  • Oplevelse Og Samvær Gennem Vandring Det Er Sundt Og Det Er Sjovt
    Oplevelse og samvær gennem vandring det er sundt og det er sjovt Dansk Vandrelaug Lyngby Afdeling Illustrationer © 2013 Erik Bay Lørdagsture Prøv en kort tur i godt selskab. I godt selskab kan du gå længere, end du tror, og du vil opleve, at selv i din nærmeste omegn er der listige stier og interessante steder, du ikke kender. Tag blot travetøjet på, og mød op på stationen, og se efter en flok glade mennesker med rygsæk! Tilmelding er ikke nødvendig, og du behøver ikke at være medlem. Turene varer 2-2½ time, og længden er 6-8 km. Vi holder en lille pause undervejs, så tag lidt forfriskning med og noget at sidde på. Pris: 5 kr. for medlemmer og 10 kr. for ikke-medlemmer. Leder: Turlederens navn og telefonnummer er angivet i sidste kolonne. Lørdagsture begynder kl. 14.00, starter og slutter samme sted. 2/3: Nærum st. Jægersborg Hegn og Bøllemosen. Jan og Per Krønert, 2337 7172. 9/3: Virum st. Geelskov og Kollelev Mose. Ronny Honore, 3927 3920. 16/3: BellaCenter st.(M) Byens udvikling 2, Ørestad City. Per Bak Olesen, 2057 5671. 13 23/3: Skovbrynet st. Aldershvile. Søren P. Petersen, 2627 4289 30/3: Nærum st. Nærum og Jægersborg Hegn. Jan og Per Krønert, 2794 5734. 20 6/4: Kgs. Nytorv st.(M) Infrastruktur, Refshaleøen. Birgitte Borgen Marcussen, Medbring HT-billet til havnebussen. 2964 5133 og Mette "Bjørneklo" 13/4: Holte st. Skiløjpen i Rudeskov. Marianne Ottesen, 4046 3354. april 20/4: Ørestad st.(M) Byens udvikling 3, Ørestad Syd. Per Bak Olesen, 2057 5671.
    [Show full text]
  • Til Hvile Mellem Arbejdstimerne – 1700-Tallets Landsteder I Københavns Opland
    TIL HVILE MELLEM ARBEJDSTIMERNE – 1700-TALLETS LANDSTEDER I KØBENHAVNS OPLAND Ulla Kjær Nordisk Slots- og Herregårdssymposium 2019 Nordsjælland, udsigt fra Høje Sandbjerg. Wikimedia. Konturkoloreret kobberstik, falset under det Kongl. Videnskabers Societets Direction ved rigtig Landmaaling optaget og ved trigonometriske samt astronomiske Operationer prövet reduceret og tegnet af Caspar Wessel Aar 1768, stukket af Defehrt 1771. Kortet er nr. 2 af Det Kongelige danske Videnskabernes Selskabs Atlas over Kongeriget Danmark og Hertugdømmet Slesvig, de 24 kort er udarbejdet 1766 - 1841. Kobberet er brugt til trykning sidste gang i 1943. Det kongelige Bibliotek Konturkoloreret I Nordsjællandkobberstik, falseter naturen under i sjælden graddet formet Kongl af. Videnskaberskulturen – især kongensSocietets og hoffets Direction kultur.ved rigtig Landmaaling Føroptaget Reformationen og ved i 1536 ejede dentrigonometriske katolske Kirke ca. samt 30% af den nordsjællandskeastronomiske jord Operationer og kongemagtenprövet reduceret andre 30%. og tegnet af Caspar Wessel EfterAar Reformationen1768, stukket overtog af kongen KirkensDefehrt jord –1771.og byggede slotte og lysthuseKortet med er arbejdskraft nr. 2 af Det leveret af bønderneKongelige på kongens danske ejendomme. Med VidenskabernesEnevældens indførelse Selskabs i 1660 slog Atlaskongen over og hoffetKongeriget sig fast ned i København,Danmark og ogembedsmænd og andreHertugdømmet med tjeneste i København Slesvig, gjordede som 24 kortkongen er udarbejdetog fandt deres frirum1766 i umiddelbar - 1841. Kobberet nærhed af er deres arbejde.brugt til trykning sidste gang i 1943. Det kongelige Bibliotek Konturkoloreret I Nordsjællandkobberstik, falseter naturen under i sjælden graddet formet Kongl af. Videnskaberskulturen – især kongensSocietets og hoffets Direction kultur.ved rigtig Landmaaling Føroptaget Reformationen og ved i 1536 ejede dentrigonometriske katolske Kirke ca. samt 30% af den nordsjællandskeastronomiske jord Operationer og kongemagtenprövet reduceret andre 30%.
    [Show full text]
  • Fra Københavns Nordvestegn De Store Skove
    Ture i Københavns omegn Kulturhistorie • Natur • Landskab 4 Indholdsfortegnelse Tag ud og oplev Københavns omegn 7 Københavns omegn 8 Sådan er guiden bygget op 9 Fra Øresunds kyst 10 Udvalgte seværdigheder 12 Vandretur Høje Sandbjerg – Rygård Overdrev 14 Vandretur Vedbæks landsteder 16 Vandretur Vaserne – Frederikslund Skov ved Holte 18 Cykeltur Vedbæk – Grisestien – Bøllemosen 20 Cykeltur Skodsborg – Holte 22 Fra Københavns nordegn 24 Udvalgte seværdigheder 26 Vandretur Ved Frederiksdal Slot 28 Vandretur Gentofte Sø – Brobæk Mose 30 Cykeltur Københavns Befæstning, Lyngby-Klampenborg 32 Cykeltur Lyngby Åmose – Frederiksdal 34 Cykeltur Rundt om Bagsværd Sø og Lyngby Sø 36 Cykeltur Langs Mølleåen fra Sorgenfri til Skodsborg 38 Cykeltur Københavns Befæstning, Lyngby-Husum 40 Fra Københavns nordvestegn 42 Udvalgte seværdigheder 44 Vandretur Fugle ved Præstesø i Værløse 46 Vandretur Frederiksdal Skov 48 Vandretur Kirke Værløse – Ryget – Farum Sø 50 Cykeltur Værløse – Søndersø – Sækken – Farum 52 Cykeltur Skovbrynet – Ballerup 54 5 Fra Københavns vestegn 56 Udvalgte seværdigheder 58 Vandretur Ved Edelgave Gods 60 Vandretur Herstedøster og Herstedvester 62 Vandretur Risby – Porsemosen – Vestskoven 64 Vandretur Ledøje Landsby 66 Cykeltur Ballerup – Store Vejleå – Albertslund 68 Cykeltur Ballerup – Ledøje – Veksø 70 Cykeltur Vestegnens gravhøje 72 Fra Amager og Saltholm 74 Udvalgte seværdigheder 76 Vandretur Rundt om Kongelunden 78 Vandretur Dragør – Store Magleby 80 Cykeltur Sydamager 82 Cykeltur Avedøre – Vestamager 84 Cykeltur Amager Strandpark – Dragør 86 Museer og lokalarkiver 88 Register over stednavne og seværdigheder 90 Udarbejdet af: Københavns Amt Teknisk Forvaltning Stationsparken 27 2600 Glostrup Forsidefoto: Københavns Amt. Gadekæret i Sengeløse. Foto: John Jedbo, Ole Malling, Bo Hansen, Cappelen, Tøjhusmuseet og Københavns Amt Kort: © Kort og Matrikelstyrelsen Tryk: Paritas Grafi k ISBN: 87-7951-022-1 Oktober 2005 6 7 Tag ud og oplev Københavns omegn Der er meget at opleve i Københavns Amt.
    [Show full text]
  • For Ejendommen Dyrehaven 1, 2800 Kgs. Lyngby
    Rapport købt 25/8 2015 Rapport færdig 3/9 2015 For ejendommen Dyrehaven 1, 2800 Kgs. Lyngby Ejendommens adresse:........................................................ Dyrehaven 1, 2800 Kgs. Lyngby Ejendomsnummer:.........................................................................................152116 Kommune:........................................................................ LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Ejendomstype:....................................................... Ejendommen har lejet dele af sin grund ud Ejerforhold:....................................................................................................Staten Antal matrikelnumre:........................................................................................... 164 Antal bygninger:.................................................................................................. 80 Antal enheder:.................................................................................................... 43 Detaljeret information om ejendommen Matr.nr. 155a Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby Matr.nr. 155b Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby Matr.nr. 155c Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby Matr.nr. 11e St. Magleby By, St. Magleby Matr.nr. 12i St. Magleby By, St. Magleby Matr.nr. 28c St. Magleby By, St. Magleby Matr.nr. 93a St. Magleby By, St. Magleby Matr.nr. 93f St. Magleby By, St. Magleby Matr.nr. 1ab Charlottenlund Matr.nr. 1af Charlottenlund Matr.nr. 1am Charlottenlund Matr.nr. 1an Charlottenlund Matr.nr. 1ao Charlottenlund Matr.nr. 1ap Charlottenlund Matr.nr. 1aq Charlottenlund Matr.nr.
    [Show full text]