Forfatter- Og Titelregister Søllerødbogen 1942-2013
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Load more
Recommended publications
-
NYT 2010 Efterår
ISSN 1601-0728 Side 2 - 3 : Verdensarv i Nordsjælland Side 3: Aktivitetskalender Historisk-topografisk Selskab for Søllerødegnen Side 4 - 5: Global Country Houses Side 5: Christiansborg Side 6: Første pressehetz Side 7: Åben Boplads på Vedbækfundene Side 8: Ture til skiltene Side 9: Axel Grandjean Side 10: Erindring Side 11: Bestyrelsen Side 12 - 14: Generalforsamling Frydenlund Slot ca. 1740 Side 15: Fra Museet J. J. Brunn, gouache - se side 4-5 September 2010 Redaktion: Anita Mikkelsen, Ellekrogen 8, 2950 Vedbæk Birgitte Warming, Pilekæret 2B, 2840 Holte Peter M.M.Christensen, Frederiksdalsvej 139A, 2830 Virum Morten Trommer, Morlenesvej 10, 2840 Holte VERDENSARV i NORDSJÆLLAND! Jagt i de nordsjællandske skove Foredrag ved museumsdirektør Jette Baagøe Torsdag den 30. september kl. 19.30 i Søllerød Sognegård Dansk Jagt– og Skovbrugsmuseums leder, Jette Baagøe vil i sit foredrag fortælle om jagten i de nordsjællandske skove gennem tiden og det kulturlandskab, den har skabt, som bør tilhøre ver- densarven. De nordsjællandske skove kandiderer til UNESCOs liste over verdensarv. De udgør nemlig et enestående kulturlandskab selv i et globalt perspektiv. De snorlige jagtveje, som skærer hinanden i regelmæssige stjerner og deler skovene op i kæmpestore trekanter, er ligeså meget udtryk for den epoke, barokken, hvori de er lavet, som f.eks. Eremitageslottet. Det kan bare være vanskeligere at se det umiddelbart, når man færdes i dem. Kaster man derimod et blik på et kort over Nordsjælland, bliver man slået af geometrien. Skovlandskabet er ægte barok i meget stor skala, bevidst plan- lagt som udtryk for den enevældige konges guddommelig storhed. I det er scenen sat for parforcejagten, en særlig jagtform, som fandt sin form under de enevældige franske konger. -
Vejviser for Gjentofte-Ordrup, Lyngby Og Søllerød Kommuner. 1898
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. VEJVISER fo r Gjentofte —Ordrup, Lyngby og Søllerød Kommuner 1898 PETER SØRENSEN Eneste Guldmedaille Nørrevoldgade 22 for Pengeskabe i Danmark. Telefon 223 Midt for Ørstedsparken Telefon: O rd ru p 4 0 . Voldkvarterets Magasiners Filial (cand. pharm. Jacob U. Nielsen) C h a m p a g n e fra de Montigny & Co., Epernay Demi sec. Kr. 6,50, Carte blanche Kr. 5,50, Grand Sillery Kr. 4,50 Ikamfinol Tilberedte Oliefarver dtæ 'ber 2w£»l Dobbelt Roborans 1 Kr. pr. Fl. Kul, Gokes og Brænde ½ Fl. 2,25, V» Fl. 1,25 Vejviser for Gjentofte— Ordrup, Lynyby og Sollered Kommuner 1898 af G. Elley og L. Larsen, Hellerup. Pris: 2 Kr. Hellerup Bog- og Papirhandel ved Chr. Schmidt, Strandvej 151. Trykt hos Th. Nielsen, Kjobonhavn K. o Avertissementer. Lund & Lawerentz, Etablissement for ■ Qasbelysiiingsarti^Ier. ------------K— — Største Lager af (Saøhroner — Hamper — Hampetter (Saø=1kogeapparater — (Baø*£tegeovne $aø*1kakfcelovne — (Saø*Bat>eovne. -
Nybrovej 401, Sophienholm, Lyngby, Fredningsbeskrivelse.Pdf
FREDNINGSVÆRDI ER SOPHIENHOLM LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 06.03.2012 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/173-0001 Kommune: Lyngby-Taarbæk Kommune Adresse: Nybrovej 401, 2800 Kgs. Lyngby. Betegnelse: Sophienholm Fredningsår: 1918 Omfang: Hovedbygningen (1796-1803 af Joseph-Jacques Ramée). BYGNINGSBESKRIVELSE Sophienholm ligger i skoven syd for Frederiksdal. Hovedbygningen ligger trukket tilbage fra vejen ned til Bagsværd Sø og er omgivet af en mindre park. I parken er placeret flere små pavilloner og vest for hovedbygningen er flere avlsbygninger, disse er dog ikke omfattet af fredningen, og er derfor ikke nærmere beskrevet. Hovedbygningen består af en høj etagers midterfløj med høj kælder, og et fremspringende parti mod havesiden, samt to sidefløje i to etager. Bygningen har gråpudset sokkel og hvidkalkede mure, der Nordsiden. afsluttes af en enkel hovedgesims, der er udført i træ og bemalet svagt lyserød. Tagene, der er udført som lave pyramidetage, er belagt med kobberplader ligesom alle tagrender og nedløb er af kobber. I hver pyramidespids findes en muret skorstenspibe. Midt på midterfløjens gårds- og havesiden ses en sandstens toløbstrappe op til tofløjede døre med overvindue. Under hver trappe findes en indgang til kælder, hvoraf døren mod haven består af en tofløjet havedør. Dørene i sidefløjene er ældre fyldingsdøre med overvindue samt en nyere havedør. Vinduerne er alle ældre, mørkegrønne og opsprossede samt har sålbænke af zink. De fleste vinduer i stueetagen er firerammede, mens de øvrige er torammede i forskellige størrelser. Indvendigt er den oprindelige, symmetriske grundplan delvist bevaret med de største stuer anlagt en suite mod haven. Sophienholm benyttes i dag som galleri og museum med restaurant i den vestlige sidefløj samt personalerum og teknikrum i den østlige sidefløjs stueetage. -
Kegisteeeingst1dende for Aktieselskaber, Forsikringsselskaber Og Foreninger
KEGISTEEEINGST1DENDE FOR AKTIESELSKABER, FORSIKRINGSSELSKABER OG FORENINGER UDGIVET PÅ FORANSTALTNING AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART 1955 Anmeldelser, bekendtgjorte i statstidende i marts måned Anmeldelserne angår følgende sel Boghallen Baadhuspladsen, 122. skaber: Bogtrykkeriet Antiqva, 113. Bolette i Vejle, 114. (De vedføjede tal angiver siderne, hvor anmel Bolette i Aalborg ,98. delserne findes). Boligselskabet Højagerbo, 119. Boligselskabet Møllevænget, Esbjerg, 100. Aktieselskaber. Botex, 127. Aktieselsikabet af 30. September 1907, 113. Brande Højskolehjem, 109. Aktieselskabet af 30. juni 1948, 106. Broas, Ejendomsaktieselskabet, 119. Aktieselskabet af 15. september 1949, 110. Broswon Motor Company, 110. Aktieselskabet af 10. august 1950, 124. Bryggeriet Carlsminde, 108. Albrechtsen, M., Mørch, 126. Bryggeriet Carlsminde (Bryggeriet Carls- Algs1, Jens, Handelsaktieselskab, 117. minde og Mineralvandsfabrikerne Cito Alifabolaget, 124. og Nyborg Brøndanstalt), 128. Allé Magasinet, 128. Brødrene Dahl, 128. Amager Maskinfabrik (Axel Eriksen & Brønderslev Bank, 116. Co.), 113. Buldogs Møbellager. 116. Amoda, 115. Byens Hus, Frederikshavn, 117. Ankerske Marmorforretning, Den, 124. Byens Pen Magasin, 105. Antiqva, Bogtrykkeriet, 113. Byggeaktieselskabet Firkløveret, 117. Aprilhusene, 118. Byggeselskabet Rota, 122. Arge ntor. 121. Argus, Uhrlageret, 112. Canned Cream and Milk Company, The, Asiatisk The Compagni, 114. 116. Asmussen, C., 119. Carletti, 128. Assens Bank, 122. Carlsiminde, Bryggeriet, 108. Atna, Financierings- -
Jægersborg Statsskovdistrikt 1999 – 2013
Driftsplan for Jægersborg Statsskovdistrikt 1999 – 2013 -------------------------------------------------------------------- Miljø- og Energiministeriet h Skov- og Naturstyrelsen Jægersborg distrikt 1999-2013 Forord Denne driftsplan er gældende i perioden 1/1-99 til 31/12-13. De tilbagevendende driftsplanrevisioners formål er, at man med passende tidsintervaller får opgjort status for en række faktorer og forhold og på et således ajourført grundlag - og under anvendelse af beregninger/analyser samt helt overordnede retningslinier - nedfælder de for den kommende periode gældende rammer for daglig drift og tilrettelæggelse af dispositioner. Der er med andre ord tale om at besvare følgende spørgsmål: Hvad har vi (status) Hvad vil vi (målsætninger) Hvad kan vi (dyrkningsgrundlag/begrænsninger) Hvad gør vi (planforskrifter) Hvad opnår vi (konsekvensberegninger) Altså at skabe det bedste grundlag for nutidige og fremtidige handlinger. En driftsplan vil således bestå af en statusdel, en forskriftsdel og en resultatdel samt et antal bilag. Forskriftsdelen vil bl.a. indeholde generelle retningslinier, foryngelsesplan, friluftsplan og en gennemgang af arealer der kræver særlig behandling, såsom naturskovsarealer. Statsskovdistriktet administrerer arealerne i overensstemmelse med planen, og hvis der opstår behov for at fravige det planlagte skal distriktet i hvert enkelt tilfælde indhente den centrale styrelses samtykke. Sådanne ændringer til driftsplanens forskrifter i løbet af planperioden bliver indsat bagerst i planen under kapiteloverskriften ”Plantilføjelser og –ændringer”. Den foreliggende driftsplan er også grundlag for fastsættelse af de årlige bevillinger. Såvel under tilblivelsen som (især i uddrag eller bearbejdede former - ikke mindst for kortenes vedkommende) i færdig stand er den endvidere i stadig højere grad et “offentligt dokument”, der dokumenterer Skov- og Naturstyrelsens drift og forvaltning af vore fælles skov- og naturværdier. -
44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side I
A Windfall for the Magnates. The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830 Fritzbøger, Bo Publication date: 2004 Document version Publisher's PDF, also known as Version of record Citation for published version (APA): Fritzbøger, B. (2004). A Windfall for the Magnates. The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830. Syddansk Universitetsforlag. Download date: 29. Sep. 2021 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side i “A Windfall for the magnates” 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side ii Denne afhandling er af Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet antaget til offentligt at forsvares for den filosofiske doktorgrad. København, den 16. september 2003 John Kuhlmann Madsen Dekan Forsvaret finder sted fredag den 29. oktober 2004 i auditorium 23-0-50, Njalsgade 126, bygning 23, kl. 13.00 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side iii “A Windfall for the magnates” The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830 by Bo Fritzbøger University Press of Southern Denmark 2004 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side iv © The author and University Press of Southern Denmark 2004 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol. 282 Printed by Special-Trykkeriet Viborg a-s ISBN 87-7838-936-4 Cover design: Cover illustration: Published with support from: Forskningsstyrelsen, Danish Research Agency The University of Copenhagen University Press of Southern Denmark Campusvej 55 DK-5230 Odense M Phone: +45 6615 7999 Fax: +45 6615 8126 [email protected] www.universitypress.dk Distribution in the United States and Canada: International Specialized Book Services 5804 NE Hassalo Street Portland, OR 97213-3644 USA Phone: +1-800-944-6190 www.isbs.com 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side v Contents Preface . -
Rudersdal Kulturarvsatlas Kortlægning Af Værdifulde Kulturmiljøer Rudersdal Kommune Og COWI
Rudersdal kulturarvsatlas Kortlægning af værdifulde kulturmiljøer Rudersdal Kommune og COWI. Juni 2009 Kulturmiljø Nummer Landskabstype HestkøbgårdT 19 Skov- og parklandskabet o p Tidsepokes Tema Emne t y Ca. 1840 - i kdag ("Andelstid, indu- Rekreation, skove og kulturland- Parker og haver k e strialisering, m.v.")t skab Kolonihaver Hestkøbgård Haveanlæg Orienteringspunkt Golfbane Skov Golfbane Græsningsareal Kulturmiljøets hovedtræk og bærende bevaringsværdier. 2 / 12 Kulturmiljøets hovedtræk og bærende bevaringsværdier Hestkøbgård er i dag et moderne rekreativt kultur- som leder tankerne i retning af et herregårdsland- landskab med 27-hullers golfbane og kolonihaver. skab. Men det er samtidig også et gennemført senro- mantisk anlæg. Kulturmiljøet viser med andre ord en udvikling lag- på-lag, men med den rekreative anvendelse, som Kulturmiljøet består af den tidligere statelige land- et bærende islæt. ejendom fra begyndelsen af 1900-tallet, omgivet af store, åbne græsflader, der er opdelt af høje og Bærende bevaringsværdier er hovedbygningen, markante levende hegn og skovholme, samt allé- alléen samt de bevarede ældste levende hegn. er og koncentrerede bygnings- og haveanlæg, Samlet vurdering og udpegningskriterier mv. National værdi Regional værdi Kommunal/lokal værdi Unik Hist. kildeværdi Homogenitet Repræsentativ Identitetsværdi Sammenhæng med natur- Egnsspecifik Oplevelsesværdi grundlag Fungerende Fortælleværdi Autentisk Diversitet 3 / 12 Afgrænsning Afgrænsningen følger ejerlavsgrænsen, bortset fra villaområdet i det nordvestlige hjørne, som ikke indgår i kulturmiljøet. Kontekst Se også Frydenlund, Gl. Holtegård, Enrum, Ag- gershvile, Sølyst, Rolighed, Skodsborg palæ, Næ- rumgård, Søllerød By, De runde haver, Søllerød Kirkegård og Næsseslottet. Golfbanen fortsætter ind i Furesø Kommune. Bevaringstilstand Middel. 4 / 12 Naturgrundlagets hovedtræk Hestekøbgård tilhører naturgeografisk Birkerød- er nu omdannet til et golfområde, hvor der er fore- området , der er et varieret bakket skov- og sø- taget en del terrænreguleringer mv., men det er landskab. -
Lyngby-Bogen 2016
SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk Lyngby-Bogen 2016 Historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Aage Hoffmann: Lyngby Cycle Club 1919-1975 .......................................................................................................................................... 3 Michael Krogsgaard: Georg Jensen 150 år........................................................................................................................................................... 74 BentAaby og Niels Riis: Lyngby Åmose. Natur og kultur gennem 6000 år..........................................................................................................119 Jeppe Tønsberg: Lyngbys historiske græsplæne..........................................................................................................................................151 -
Nineteenth-Century Emigration from Sollerod, a Rural Township in North Zealand (Sjaelland)
The Bridge Volume 29 Number 1 Article 6 2006 Nineteenth-Century Emigration from Sollerod, A Rural Township in North Zealand (Sjaelland) Niels Peter Stilling Follow this and additional works at: https://scholarsarchive.byu.edu/thebridge Part of the European History Commons, European Languages and Societies Commons, and the Regional Sociology Commons Recommended Citation Stilling, Niels Peter (2006) "Nineteenth-Century Emigration from Sollerod, A Rural Township in North Zealand (Sjaelland)," The Bridge: Vol. 29 : No. 1 , Article 6. Available at: https://scholarsarchive.byu.edu/thebridge/vol29/iss1/6 This Article is brought to you for free and open access by BYU ScholarsArchive. It has been accepted for inclusion in The Bridge by an authorized editor of BYU ScholarsArchive. For more information, please contact [email protected], [email protected]. Nineteenth-Century Emigration from S0ller0d, A Rural Township in North Zealand (Sjrelland) 1 by Niels Peter Stilling Translated from the Danish and edited by J. R. Christianson Introduction In 1985, Erik Helmer Pedersen wrote that "the history of Danish emigration to America can be seen, in very broad terms, as the story of how a small part of the population tore itself away from the national community in order to build a new existence in foreign lands. Those who write the history of the emigrants must, on the one hand, see them as a minority in relation to the Danish whole, and, on the other hand, must reconstruct that little part of the history of American immigration which concerns the Danes."2 This article attempts to do just that for emigration from the township of S0ller0d, north of Copenhagen. -
Fredede Bygninger
Fredede Bygninger September 2021 SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN Fredninger i Assens Kommune Alléen 5. Løgismose. Hovedbygningen (nordøstre fløj beg. af 1500-tallet; nordvestre fløj 1575, ombygget 1631 og 1644; trappetårn og sydvestre fløj 1883). Fredet 1918.* Billeskovvej 9. Billeskov. Hovedbygningen (1796) med det i haven liggende voldsted (1577). Fredet 1932. Brahesborgvej 29. Toftlund. Det fritliggende stuehus (1852-55, ombygget sidst i 1800-tallet), den fritliggende bindingsværksbygning (1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastaniealléen ved indkørslen. Fredet 1996.* Delvis ophævet 2016 Brydegaardsvej 10. Brydegård. Stuehuset, stenhuset (ca. 1800), portbygningen og de to udhusbygninger (ca. 1890) samt smedien (ca. 1850). F. 1992. Byvejen 11. Tjenergården. Det firelængede anlæg bestående af et fritliggende stuehus (1821), tre sammenbyggede stald- og ladebygninger og hesteomgangsbygningen på østlængen (1930) samt brolægningen på gårdspladsen. F. 1991.* Damgade 1. Damgade 1. De to bindingsværkshuse mod Ladegårdsgade (tidl. Ladegårdsgade 2 og 4). Fredet 1954.* Dreslettevej 5. Dreslettevej 5. Det firelængede gårdanlæg (1795, stuehuset forlænget 1847), tilbygningen på vestlængen (1910) og den brolagte gårdsplads. F. 1990. Ege Allé 5. Kobbelhuset. Det tidligere porthus. Fredet 1973.* Erholmvej 25. Erholm. Hovedbygningen og de to sammenbyggede fløje om gårdpladsen (1851-54 af J.D. Herholdt). Fredet 1964.* Fåborgvej 108. Fåborgvej 108. Det trelængede bygningsanlæg (1780-90) i bindingsværk og stråtag bestående af det tifags fritliggende stuehus og de to symmetrisk beliggende udlænger, begge i fem fag, den ene med udskud og den anden forbundet med stuehuset ved en bindingsværksmur forsynet med en revledør - tillige med den brostensbelagte gårdsplads indrammet af bebyggelsen. F. 1994. Helnæs Byvej 3. Bogården. Den firelængede gård (stuehuset 1787, udlængerne 1880'erne). -
193 Bus Køreplan & Linjerutekort
193 bus køreplan & linjemap 193 Gammel Holtegaard (Attemosevej) - Holte St. Se I Webstedsmodus 193 bus linjen (Gammel Holtegaard (Attemosevej) - Holte St.) har 2 ruter. på almindelige hverdage er deres kørselstider: (1) Holte St.: 05:25 - 21:59 (2) Vedbæk St.: 22:59 Brug Moovit Appen til at ƒnde den nærmeste 193 bus station omkring dig og ƒnde ud af, hvornår næste 193 bus ankommer. Retning: Holte St. 193 bus køreplan 57 stop Holte St. Rute køreplan: SE LINJEKØREPLAN mandag 05:25 - 21:59 tirsdag 05:25 - 21:59 Holte St. Holte Stationsvej, Copenhagen onsdag 05:25 - 21:59 Holte Midtpunkt (Holte Stationsvej) torsdag 05:25 - 21:59 Holte Stationsvej 3, Copenhagen fredag 05:25 - 21:59 Pile Allé (Øverødvej) lørdag 06:59 - 21:59 Pile Alle 2, Copenhagen søndag 06:59 - 21:59 Vestre Paradisvej (Øverødvej) Øverødvej 55, Copenhagen Søbakkevej (Øverødvej) Søbakkevej 1, Copenhagen 193 bus information Retning: Holte St. Borgmester Schneiders Vej (Øverødvej) Stoppesteder: 57 Øverødvej 102A, Copenhagen Turvarighed: 51 min Linjeoversigt: Holte St., Holte Midtpunkt (Holte Sydskrænten Havarthigaarden (Øverødvej) Stationsvej), Pile Allé (Øverødvej), Vestre Paradisvej Sydskrænten 1, Copenhagen (Øverødvej), Søbakkevej (Øverødvej), Borgmester Schneiders Vej (Øverødvej), Sydskrænten Hf Solpletten (Øverødvej) Havarthigaarden (Øverødvej), Hf Solpletten Øverødvej 175, Denmark (Øverødvej), Gl. Øverødvej (Øverødvej), Gammel Holtegaard (Attemosevej), Pilekæret (Egebækvej), Gl. Øverødvej (Øverødvej) Kikhanebakken (Egebækvej), Mariehøjvej (Egebækvej), Egebækvej (Malmbergsvej), -
Litteratur Om Søllerød Kommune Vlitteratur Om Søllerød Kommune
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug. Litteratur om Søllerød Kommune VLitteratur om Søllerød Kommune En bibliografi Alfabetisk register Udgivet af SØLLERØD KOMMUNEBIBLIOTEKER 1968 Udarbejdet af J. B. Friis-H ansen under medvirken af Finn S len te Illustrationen på omslaget: J. Th. Lundbye : Parti ved Søllerød Sø. Tegning 1840. (Kobberstiksamlingen) Vejledning Registret omfatter personer, steder og institutioner samt et udvalg af emner. Romertal i parentes ved enkelte numre angiver bindtal. Registrets personnavne er forsynet med fødsels- og dødsår, hvor disse har ladet sig opspore uden egentlige arkivstudier. Personer med sen-navne før ca. 1650 findes anført under deres fornavn. Ved stednavne uden for kommunegrænsen er angivet sogn og amt. Udeladt er trykkesteder og tilfældigt forekommende stednavne i titler og lignende (f.eks. ved Strandmøllen, nord for København). Stednavne på større lokaliteter (øer og amter) er dog kun medtaget i særlige tilfælde. Der henvises fra større lokaliteter til mindre, bortset fra vejnavne. Institutioner vil i de fleste tilfælde tillige kunne findes under adressen.