University of Copenhagen

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

University of Copenhagen Mellem land og by Landbohøjskolens historie Fritzbøger, Bo Publication date: 2015 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Fritzbøger, B. (2015). Mellem land og by: Landbohøjskolens historie. Københavns Universitet, SCIENCE Kommunikation. http://www.e-pages.dk/ku/1150/1 Download date: 24. sep.. 2021 MELLEM LAND OG BY LANDBOHØJSKOLENS HISTORIE Af Bo Fritzbøger MELLEM LAND OG BY LANDBOHØJSKOLENS HISTORIE PB INDHOLD Forfatter: Bo Fritzbøger, lektor, dr. phil., SAXO-instituttet, FORORD .............................................................................................5 Københavns Universitet. 1. INDLEDNING: 150 ÅR I SAMFUNDETS TJENESTE ....................7 Universitetet for Anvendt Biologi ..................................................7 Styregruppe for bogen: Niels Elers Koch, Birgit Nørrung, Fra højskole til universitet ..............................................................8 Flemming Frandsen og Joakim Groth. Akademisering ..............................................................................8 Produktion og layout: Kenneth Velling Johansen og Svend Landbohøjskolens universitetshistorie ...........................................9 Thaning, SCIENCE Kommunikation, Det Natur- og Bioviden- 2. MATRIKEL NR. 13: LANDBOHØJSKOLENS STED ....................11 skabelige Fakultet, Københavns Universitet. Jorden .........................................................................................11 Korrekturlæsning: Birgitte Nielsen. Gården ........................................................................................11 “Storartede, smukke og velindrettede bygninger“ ......................13 Hjælp til fremskaffelse af billede- og kildemateriale: Moderne bekvemmeligheder ......................................................15 Knud Høgsberg, bibliotekar, Københavns Universitets- Haverne og forsøgsmarken .........................................................16 bibliotek Frederiksberg. 3. “DE LANDBOVIRKSOMHEDEN VEDRØRENDE FAG”: ............... Bogen er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, ­LANDBOHØJSKOLENS BAGGRUND OG TILBLIVELSE ...........19 Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, Fællesfonden, Landbrugslandet Danmark 1858 .................................................19 Hedeselskabet, Knud Højgaards Fond, Landbrugets Kultur- Højere undervisning i jordbrugsfagene .......................................20 fond og Vemmetofte Kloster samt medfinansieret af Det Offentlig debat .......................................................................... 22 Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Det Sundhedsvidenska- belige Fakultet og otte af fakulteternes institutter: Institut for Politisk beslutning og lovgivning .................................................24 Geovidenskab og Naturforvaltning, Institut for Fødevare- og 4. “ET NOGET BLANDET SELSKAB”: Ressourceøkonomi, Institut for Fødevarevidenskab, Institut LÆRERE OG ELEVER I DE FØRSTE ÅR .................................... 28 for Idræt og Ernæring, Institut for Plante- og Miljøviden- Indvielsen ....................................................................................28 skab, Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab, Bondekarle som elever? ...............................................................28 Institut på Produktionsdyr og Heste og Institut for Veterinær Sygdomsbiologi. Kvindelige elever og fagdynastier ................................................31 Studiemiljø ..................................................................................32 Trykt juli 2015. Oplag 4.000 eksemplarer. Lærerne ......................................................................................35 ”Tjenende ånder” og kroppe ......................................................37 ©Københavns Universitet, SCIENCE Kommunikation og forfatteren 2015 5. “HVAD DER MÅ ANTAGES LÆRT”: UDDANNELSERNES INDHOLD OG TILRETTELÆGGELSE ISBN: 978-87-995905-2-0 I 1800-TALLET ...........................................................................41 Uddannelser og fag .....................................................................41 To nye uddannelser 1863 ............................................................43 Uddannelsesøkonomi ................................................................. 44 Undervisningens former og midler ..............................................45 Eksamen og karakterer .............................................................. 48 6. “DET ENESTE SIKRE GRUNDLAG”: 1800-ÅRENES FORSKNING, BEHANDLING OG FORSØGSVIRKSOMHED .....51 Moderne videnskab og rene linjer ...............................................51 Kalvekastning, ren syrevækker og en kænguru med tandpine ....53 Muld og mor, gødning og sædskifte .......................................... 56 Tallenes verden........................................................................... 58 7. “FOLKETS KRAV“: LANDBOHØJSKOLEN OG DENS OMVERDEN FØR 1930 ............................................................. 60 MELLEM LAND OG BY 2 INDHOLD “Med deltagelse og velvilje” ...................................................... 60 Rodskud ....................................................................................118 Ud i arbejdslivet ..........................................................................61 Organisation .............................................................................119 Uformelt undervisningssamarbejde ............................................ 63 14. AUTOTECHNICON: FORSKNING OG FORSKNINGS- Folkeoplysning ........................................................................... 64 ADMINISTRATION I EFTERKRIGSTIDENS VELFÆRDSSTAT .. 122 Forskningssamarbejde .................................................................65 Marshall-hjælp ..........................................................................122 Forsøgsvæsenet ......................................................................... 66 Udviklingen af en dansk forskningspolitik .................................123 8. GENERAL THOMSEN: LEDELSE OG Forskning af mange slags ..........................................................125 ORGANISATIONSSTRUKTUR INDTIL 1930’ERNE .................. 68 Jordbrug i atomalderen .............................................................125 Højskolens styrelse ..................................................................... 68 Kar, ribben og revolution ..........................................................129 På finansloven .............................................................................71 15. EN LOKAL DREYFUS?: UAKADEMISKE KONTROVERSER “Uden i mindste måde at støde an“............................................73 I 1950’ERNE .............................................................................131 9. PARIS 1900: UDBYGNING OG MODERNISERING Urent trav og et aparte disputatsforsvar ....................................131 OMKRING ÅRHUNDREDSKIFTET ............................................76 “Mordkommissionen”...............................................................133 Verden på udstilling ....................................................................76 Ombudsmanden .......................................................................135 Landbohøjskolen, hvor? ............................................................. 77 Halløj .........................................................................................136 Thomsens plan ............................................................................79 16. “RIS, FERLE OG MØGGREB”: UDDANNELSE, UNDERVISNING Udvidelser efter århundredskiftet ............................................... 80 OG STUDENTERLIV I 1950’ERNE OG 60’ERNE..................... 138 “Sparsomt tildelt forsyning med lærerkræfter“ ......................... 82 Velfærdsstatens uddannelsespolitik ..........................................138 10. BJERGFYRSAPOSTLE OG “NATUREN SOM EN Lærer og/eller forsker ................................................................140 OFFENTLIG PIGE”: JORDBRUGSFORSKNINGENS NYE Undervisningens form ...............................................................141 VILKÅR I FØRSTE HALVDEL AF DET 20. ÅRHUNDREDE ....... 82 Kritiske studenter ......................................................................143 Den rationelle ko, ”Danmarks folkeamme” ................................ 85 Skærpede adgangskrav ............................................................ 144 Naturfredning ............................................................................ 85 Studenterorganisering ...............................................................145 Figur 8, et træben og 100 marsvin ..............................................87 Uddannelsesmodernisering og eksamensangst .........................146 Tal, stærke elektrolytter og racesvækkelse ................................. 89 17. TO SLAGS BRUTALISME: PROFESSORVÆLDE OG 11. “FRISK HALM I TRÆSKOENE”: LANDBOHØJSKOLEN EKSPANSION I 1960ERNE ..................................................... 150 UNDER BESÆTTELSEN 1940-45 ............................................. 92 Ballade på røntgenklinikken ......................................................150 Tvetydighed ................................................................................92 Andre ”affærer” .......................................................................151 Modstand .................................................................................. 94 Særdomstolen ...........................................................................152
Recommended publications
  • Hvor Og Når Bygget Bygmesterens Navn Og Hjemsted Nordby På Fanø
    Verdånde : Nordby på Fanø 3 mst. skonnert N V F R Hvor og når bygget For dampskibe: Bygmesterens navn og hjemsted Maskinernes antal og hestekraft (Efter bilbrevet eller skibsbyeningsattesten) Maskinfabrikantens navn og hjemsted Nordby på Fanø 1883/84 af S Abraham­ sen, ifgl. bilbrev dt. Fanø 15 juni 1884- Dækkenes antal: 1 Hoved-DimeBsioner Masternes antal: 3 Længde: 117[ 9 Agterskibets form: hækbygget fladt Bredde: 24 '1 spejl. Dybde: 13'5 Beskrivelse af forskibet: middelfyldigt. Drægtigbed: 314,16 t. Bygget på: kravel af eg og fyr. L H Duysen af Nordby med borgerbrev dt. Fanø birk 2 marts 1871 Ifølge bilbrev dt. Fanø 15 juni 1884 og nationalitets og ejendomserklæring dt. Fanø 16 juni 1884 tilhørende: Aktieselskabet "tremastskonnerten Verdan* des rederi" i Nordby på Fanø, stiftet den 16 juni 1884, hvis bestyrelse der har til sæde i Nordby på Fanø, består af nedennævnte aktionærer: C H Nielsen forretningsførende medlem. skibreder Nordby D H Duysen skibsfører E II 7/inther suppleant skibreder Hoved-skibsregistrerings-protokol: lo, 361 Intet at bemærke. '" Terdandi" : Svendborg Skonnert Registrerings- samt kendingssignal-bogstaver: E M Q F( Hvor og når bygget /gmesterens navn og hjemsted Maskinernes antal og hestekraft CErter bilbrevet eller skibsbyenii-gsat testen) Maskinfabrikantens navn og hjemsted I Svendborg 1875 af C.C.Hansen og H.P.Hansen jun. ibd. iflg. bilbrev dt. Svendborg 18/3 1875. Dækkenes antal: l Masternes antal: 2 Længde: g5 * g Agterskibets form: Hækbygget m. halv­ 19! 6 rundt spejl. ie: 10?6 Beskrivelse af forskibet: Middelfyldigt med gl^t stævn. : 15 3,07 tons ,^._ på: Kravel pf eg.
    [Show full text]
  • Keramiske Noter 29/2009 15. Årgang
    keramiske noter 29/2009 15. årgang Inger Rokkjær 1934 † 2008 Kunstnerisk stod Inger Rokkjær i zenit, da hun døde i værk, overtog Inger Rokkjær blot med disse ord om december 2008, 74 år gammel. En minderune må sit eget værk: ”I don’t feel so much - I just make it”! indledes med at konstatere, at hendes stille raku- keramik hører til noget af det bedste, der er lavet her i Hendes virke og værk bar i lige mål præg af kvalitet landet. Det er et levende pulsslag i keramikken, der som af hverdagens gentagne rytmer og det medmen- kommer til at mangle fremover. Det er dog neskelige. Med øje og hænder fornemmer man den karakteristisk, at hun næsten var mere værdsat uden kærlighed og håndværksmæssige dygtighed, der er for landets grænser – og måske især i Japan, raku- lagt ned i arbejderne. De er stofligt bevidste og teknikkens moderland. Her havde hun adskillige imødekommende og altså lavet med den japanske arbejds- og undervisningsperioder. Det var med til at raku-teknik, der giver krakeleringer og farvede skaffe hende mange udenlandske venner og en fin røgmærker i glasuren. Alligevel er alt oversat til reputation, der blev grundlagt af udstillinger og salg dansk: ved faste arkitektoniske former og troværdig til offentlige og private samlinger i bl.a. England, økonomi i hendes brug af dekorationer og glasurer. USA, Holland, Frankrig, Sverige og Tyskland. De sidste kan være ganske dristigt sat sammen, f.eks. hendes elskede gule og røde farver, eller de kan have Hun blev uddannet på Det Jyske Kunstakademi i en smuk lysende sneblå, en ømskindet rosa eller en årene 1965-1970, hvor hun i perioden 1982-1986 som sartgrøn toning.
    [Show full text]
  • Biografisk Slægtregister Over De Indbyrdes Beslægtede Familier
    SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk BIOGRAFISK SLÆGTREGISTER OVER DE INDBYRDES BESLÆGTEDE FAMILIER SANGAARD, BUNTZEN, KOCH OG IÜRGENSEN SAMT DE MED DEM FORBUNDNE GRENE AF FAMILIERNE KELLERMANN, BUGGE, HERTZ, BIERING m. fl. VED FRODE IÜRGENSEN og POUL HENNINGS TRYKT SOM MANUSKRIPT KØBENHAVN I KOMMISSION HOS V. THANING & APPEL TRYKT HOS J. H. SCHULTZ A/S 1910 FORORD. Idet vi udsender nærværende Slægtsregister, føler vi Trang til at rette en hjærtelig Tak til alle dem, der velvilligt har forsynet os med Oplysninger om deres nærmeste Slægt, og som oftere ikke har skyet et betydeligt Arbejde, for at gøre disse Oplysninger saa fuld­ stændige som muligt. — En varm Tak beder vi ogsaa dem modtage, der ved forlods at tegne sig for et større eller mindre Antal Eksem­ plarer af Bogen, har bidraget til at muliggøre
    [Show full text]
  • 19 Københavnske Kirker
    bertelsen og scheving arkitekter 19 københavnske kirker 19 københavnske kirker 1 bertelsen og scheving arkitekter HOLMENS-ØSTERBRO PROVSTI: SIDE - Sankt Pauls Kirke 14 - Luther Kirke 20 - Davidskirke 26 BISPEBJERG-BRØNSHØJ PROVSTI: - Ansgarkirken 32 - Tagensbo Kirke 38 - Utterslev Kirke 44 NØRREBRO PROVSTI: - Samuels Kirke 50 - Hellig Kors Kirke 56 - Blågårds Kirke 62 - Brorsons Kirke 68 FREDERIKSBERG PROVSTI: - Solbjerg Kirke 74 - Sct. Lukas Kirke 80 VALBY-VANLØSE PROVSTI: - Aalholm Kirke 86 VOR FRUE-VESTERBRO PROVSTI: - Sankt Andreas Kirke 92 - Fredens Kirke 98 - Gethsemane Kirke 104 - Absalons Kirke 110 - Bavnehøj Kirke 118 - Enghave Kirke 120 2 19 københavnske kirker bertelsen og scheving arkitekter FORORD Biskop i Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen, har indstillet 16, evt. 17, kirker til at blive taget ud af brug, og derudover er to kirker på en “måske”-liste. Kirkerne tilhører seks provstier og fremgår af listerne på de følgende sider. Biskoppen har anmodet om bygningsinspektoratets bedømmelse af de nævnte kirker: • vurdering af de enkelte kirkebygningers arkitektoniske/æstetiske værdier • vurdering af de arkitektoniske værdier af kirkernes inventardele • vurdering af evt. anvendelse til helt andre formål og i den sammenhæng, om kirkens inventar kan udtages af kirkebygningen, og endelig, om der i kirkerummet evt. kan indskydes ekstra dæk eller opsættes andre former for underopdelinger for at imødekomme nye funktionelle krav. Mulige fremtidige funktioner ønskes oplyst. Denne anmodning er besvaret efter besøg i alle kirkerne, og forsøger desuden at supplere den udtalelse, Nationalmuseet har udarbejdet 8. maj 2012 om samme emne: “Vedr. Vurdering af de antikvariske værdier i en række københavnske kirker. Dok.nr. 46150/12.” København 28.09.2012 Jens Bertelsen Kgl.
    [Show full text]
  • Sources Appendices
    Cover Page The following handle holds various files of this Leiden University dissertation: http://hdl.handle.net/1887/61827 Author: Nouwens, M.A.C. Title: Grand Tour naar het Noorden : de relaties tussen de Nederlandse en Noordelijke architectuur 1890-1965 in een vergelijkend perspectief Issue Date: 2018-05-01 GERAADPLEEGDE BRONNEN: ARCHIEVEN NEDERLAND Het Nieuwe Instituut, Rotterdam: Archief Abel Antoon Kok: KOKA 1 Projecten Archief G.F. la Croix: CROI bureau A. Jacot 1911 Archief Cornelis van Eesteren archief: EEST 10. Dagboek 1922/1926. En Reisschetsen. Archief Gijsbert Friedhoff: FRIE Stukken betreffende reizen (o.a. Scandinavië), foto’s en fotoalbums. Archief Michiel de Klerk; KLER 4 Reisschetsen Archief R. Romke de Vries archief: ROMK 5. Reizen. Archief Jan Stuyt: STUY: tekenarchief J. Stuyt Coll. Gebouwen de Bazel CGBA, Hoofdkantoor Nederlandse Handelsmaatschppij. Bonas Archiwijzer DENEMARKEN Dansk Arkitektur Center (DAC) NOORWEGEN Nasjonal museet Oslo Store Norske Leksikon Nationelle arkivdatabasen ZWEDEN Arkitektur och designcentrum FINLAND Finsk Arkitekturmuseum (= Fins Architectuurmuseum) Helsinki. Foto Archief: Collectie Alvar Aalto. Collectie Erik Bryggman. Collectie Gesellius-Lindgren-Saarinen. Collectie Oiva Kallio. Collectie Lars Sonck. Collectie Martti Välikang. GROOT-BRITTANNIË Royal Institute of British Architectects (RIBA), Londen: Barker, Frances, Memoirs of a tour in Europe, 1931 RIBA X Bickerdike, John, Study tour of Scandinavia, 1951 RIBA X (079) Goldfinch, David Albert, Planning for the care of the chronic sick and aged, 1949 RIBA X Jackson, Herbert, Modern Hospital design in Europe, 1931 RIBA X McCann, Thomas, Report on a visit to Scandinavia, 1957 RIBA X ( Moro, Peter, A sense of proportion, memoirs of an architect 1990, RIBA BAL MSS collection.
    [Show full text]
  • FYNS STIFTS PRÆSTEHISTORIE. V Ved Aage Dahl
    Fynske Årbøger 1965 FYNS STIFTS PRÆSTEHISTORIE. V Ved Aage Dahl 12. 1605- 160 .. Claus Rasmussen Juul. Maaske imm. Kbh. Kommun. 1602. 1605 Res. Kpl. Odense Vor Frue K. t ell. forfl. 160 .. 13. (1608)-ca. 1610. Søren Olufsen Middelfart. se Sp. Vejlby/Fyn. 14. (1614)-1615. Anders Henriksen Weile. se Sp. Taagerup-Torslunde. 15. 1615-1617. Søren Jensen. 1615 Res. Kpl. Odense Vor Frue K. Var s. A. Vidne Sagen mod Biskop Hans Knudsen Vejle. t ell. forfl. 1617. 16. 1617-1620. Oluf Pedersen Holstebroe. Vist F. Holstebro 1588. stud. Roskilde 1615. 1616 Famulus hos Biskop M. J. Middelfart. 1617 Res. Kpl. Odense Vor Frue K. ord. 16 II s. A. 11 VIII 1620 Res. Kpl. Nakskov-L. Løjtofte. t Nakskov 22 (20) X 1620. begr. 29 X s. A. 17. 1620-1633. Mourits Christensen. F. Fyn 15 ... stud. 1614. Bacc. 21 IV 1618. 1620 Res. Kpl. Odense Vor Frue K. ord. 27 IX s. A. Vist forfl. 1633 eller 1634. Adj. min. l)?? (1632). Laurids Nielsen. se Res. Kpl. Brenderup-Ore. 18. 1634-1637. Laurit~ Andersen Hoff. ord. 23 IV 1634. se Sp. Jordløse-Haastrup. 19. 1637-1643. Hans Andersen Eblemand. se Res. Kp!. Odense Vor Frue K. - Sognekpl. Seden. 20. 3 IV 1739-18 IX 1750. Salomon Frederiksen von Haven. se Sp. Odense Vor Frue K. 21. 26 XII 1750-26 IX 1754. Boe (Boetius) Brodersen Hagen. se Sp. Odense St. Hans K. 22. 8 XI 1754-5 l 1770. Christopher Matbiesen Gottschalck. se Præst Odense Graabrødre Hosp. - Sp. Paarup. 23. 26 l 1770-10 VIl 1776. Christian Davidsen Seidelin.
    [Show full text]
  • Vejkirker OG ANDRE ÅBNE KIRKER
    ROADSIDE CHURCHES • KIRCHEN AM WEG Vejkirker OG ANDRE ÅBNE KIRKER ØERNEJYLL AND 2021 MED CYKELVENLIGE VEJKIRKER OG KIRKER PÅ DEN DANSKE KLOSTERRUTE OG DEN DANSKE PILGRIMSRUTE 1 INDLEDNING Velkommen I Danmark er der over 2000 kirker. Nogle er næsten 1000 år gamle, andre er nye. Mange – men ikke alle – er åbne for besøgende. I kirken kan du • sidde i stilhed, tænke, bede en bøn, læse i den bibel eller salmebog, som findes i kirken • opleve kirkens kunst, symboler, arkitektur og historie • tænde et lys, hvis der er en lysglobe el. lign • deltage i gudstjenester, andagter og koncerter • tage kirkeblade og evt. andet fremlagt materiale. Bemærk: Kirkerne kan være lukkede for besøgende pga. bryllup, begravelse, ferie og helligdage etc. Welcome There are over 2000 churches in Denmark – some of them are almost 1000 years old, others are new. Most of them, but not all, are open to visitors. Churches may be closed to visitors for weddings, funerals, holidays, etc. Willkommen Dänemark hat mehr als 2000 Kirchen. Einige sind fast 1000 Jahre alt – andere ganz neu. Die meisten – nicht alle – sind am Tage geöffnet. Die Kirche mag bei Trauungen und Beerdigungen sowie an Feiertagen für Besucher geschlossen sein. Covid 19: Åbningstider kan være ændrede pga. smitteforholdsregler, så kontakt evt. kirken før besøg. Cykelvenlige vejkirker Hvis en kirke har dette symbol, er der et sted, hvor cyklen må parkeres, du kan få fyldt din vandflaske, og der er en cykelpumpe til rådighed. Et lyn på betyder at du kan oplade din elcykel. De cykelvenlige vejkirker er markeret med en blå kirke på kortene.
    [Show full text]