Velkommen til Kommuneplan 2013 FORSLAG 5 Hvad er en kommuneplan? 6 Det vil vi 7 Nyborg i 2025 ­ Byrådets vision 7 Nyborg og omverdenen 9 Hovedtemaer 11 Bymønster og byudvikling 12 Retningslinjer 12 Redegørelse 13 Befolknings- og boligudvikling 14 Retningslinjer 14 Redegørelse 14 Rummelighed til byudvikling 16 Nyborg Slot og by 16 Mål 17 Retningslinjer 17 Redegørelse 17 Erhvervsudvikling 18 Mål 18 Retningslinjer 19 Redegørelse 19 Detailhandel 21 Mål 21 Retninglinjer 22 Redegørelse 23 Det åbne land 24 Klima og energi 25 Redegørelse 26 By og land 27 Nyborg 29 Samlet udviklingsplan for Nyborg 29 Mål 30 Retningslinier: 30 Redegørelse 31 Boligområder i Nyborg 31 Mål 31 Retningslinjer: 32 Redegørelse 33 Boligbebyggelse nord for Fynsvej: 33 Erhvervsområder i Nyborg 34 Mål 34 Retningslinjer 34 Redegørelse 35 Detailhandel i Nyborg 37 Mål 37 Redegørelse 38 Bymidten og havnen i Nyborg 40 Mål 41 Grønne områder i Nyborg 42 Mål 42 Retningslinjer 42 Redegørelse 43 Ørbæk 44 Samlet udviklingsplan for Ørbæk 45 Mål 45 Retningslinjer 45 Redegørelse 46 Boligområder i Ørbæk 47 Mål 47 Retningslinjer 48 Redegørelse 48 Erhvervsområder i Ørbæk 49 Mål 49 Retningslinjer 49 Redegørelse 50 Detailhandel i Ørbæk 51 Mål 51 Retningslinjer 51 Redegørelse 52 Grønne områder i Ørbæk 53 Mål 53 Retningslinjer 53 Redegørelse 54 Ullerslev 55 Samlet udviklingsplan for Ullerslev 55 Mål 55 Retningslinjer 56 Redegørelse 57 Boligområder i Ullerslev 57 Mål 58 Redegørelse 59 Erhvervsområder i Ullerslev 60 Mål 60 Retningslinjer 60 Redegørelse 61 Detailhandel i Ullerslev 62 Mål 62 Retningslinjer 62 Redegørelse 63 Grønne områder i Ullerslev 64 Mål 64 Retningslinjer 64 Redegørelse 65 Aunslev/Hjulby 66 Udviklingsplanlægning for Aunslev/Hjulby 66 Mål 67 Retningslinjer 67 Redegørelse 68 Skellerup 69 Udviklingsplanlægning for Skellerup 70 Mål 70 Retningslinjer 70 Redegørelse 71 Vindinge/Rosilde 72 Udviklingsplanlægning for Vindinge/Rosilde 73 Mål 73 Retningslinjer 73 Redegørelse 74 Refsvindinge 75 Udviklingsplanlægning for Refsvindinge 76 Retningslinjer 76 Frørup 79 Udviklingsplanlægning for Frørup 79 Mål 80 Retningslinjer 80 Redegørelse 81 Tårup 82 Udviklingsplanlægning for Tårup 83 Mål 83 Retningslinjer 83 Redegørelse 84 Herrested/Måre 85 Udviklingsplanlægning for Herrested/Måre 86 Mål 86 Retningslinjer 86 Redegørelse 87 Ellinge 89 Udviklingsplanlægning for Ellinge 89 Mål 90 Retningslinjer 90 Redegørelse 90 Langtved 92 Udviklingsplanlægning for Langtved 93 Mål 93 Retningslinjer 93 Redegørelse 94 Øvrige landsbyer og landdistrikter 95 Mål 95 Retningslinier 95 Redegørelse 96 Byggeri i det åbne land 97 Mål 97 Retningslinier 98 Redegørelse 98 Byfornyelse i Nyborg Kommune 99 Mål 99 Retningslinier 100 Redegørelse 100 Natur og miljø 101 Landskaber 102 Mål 102 Retningslinjer 102 Redegørelse 103

2 / 203 Beskyttet natur 104 Retningslinjer 104 Internationalt beskyttet natur 106 Retningslinjer 106 Redegørelse 107 Naturbeskyttelse 108 Mål 108 Redegørelse 108 Økologiske forbindelser 109 Redegørelse 110 Potentielle naturområder 111 Retningslinjer 111 Redegørelse 112 Potentielle økologiske forbindelser 113 Retningslinjer 113 Redegørelse 113 Naturforvaltning 114 Redegørelse 114 Fredninger 115 Bygge- og beskyttelseslinjer 116 Skovrejsning 116 Mål 117 Retningslinjer 117 Redegørelse 118 Lavbundsarealer og vådområder 119 Mål 119 Retningslinjer 119 Redegørelse 120 Jordbrug 121 Mål 122 Retningslinjer 122 Redegørelse 123 Kulturarv og bevaring 124 Kulturmiljøer og fortidsminder 125 Mål 125 Retningslinjer 126 Redegørelse 126 Bygningsbevaring og bevarende lokalplaner 129 Mål 129 Retningslinjer 129 Redegørelse 130 Kystnærhedszonen 131 Mål 131 Geologi 133 Mål 133 Retningslinier 134 Redegørelse 134 Vandløb, søer og kystvande 135 Mål 135 Retningslinjer 135 Redegørelse 136 Drikkevand og Grundvand 138 Grundvandsbeskyttelse 138 Retningslinjer 139 Redegørelse 140 Vandforsyning 141 Redegørelse 142 Vandindvinding 143 Retningslinjer 143 Støj 144 Mål 144 Retningslinjer 144 Redegørelse 145 Råstoffer 147 Mål 147 Redegørelse 148 Ferie og fritid 149 Ferie og Fritid ­ Sammenhængende turistpolitiske overvejelser 150 Sommerhuse 153 Mål 153 Retningslinier 153 Redegørelse 154 Kolonihaver 155 Overnatningstilbud 157 Retningslinjer 157

3 / 203 Redegørelse 158 Campingpladser 159 Mål 159 Retningslinjer 159 Redegørelse 160 Friluftsliv 161 Mål 161 Retningslinjer 161 Redegørelse 162 Golfbaner 163 Mål 163 Retningslinjer 163 Redegørelse 164 Lystbådehavne 165 Mål 165 Retningslinier 165 Redegørelse 166 Infrastruktur og teknik 168 Veje 168 Mål 168 Fremkommelighed 170 Retningslinjer 170 Redegørelse 171 Tilgængelighed 172 Retningslinjer 172 Redegørelse 173 Trafiksikkerhed 174 Retningslinjer 174 Redegørelse 174 Trafikstier 176 Mål 176 Retningslinjer 176 Redegørelse 176 Kollektiv trafik 177 Mål 177 Retningslinier 177 Redegørelse 178 Havne 178 Mål 178 Retningslinjer 179 Redegørelse 179 Vindmøller 180 Mål 180 Retningslinjer 180 Redegørelse 183 Biogasanlæg 185 Mål 185 Andre tekniske anlæg 188 Mål 188 Retningslinjer 188 Redegørelse 188 Den kommunale service 190 Børn og unge 191 Mål 191 Retningslinjer 191 Redegørelse 191 Skoler og uddannelse 192 Mål 192 Retningslinjer 193 Redegørelse 193 Ældre 194 Mål 194 Retningslinier 194 Redegørelse 195 Handicapområdet 196 Mål 196 Retningslinier 196 Redegørelse 196 Kultur og fritid 197 Miljøvurdering 198 Miljøvurdering af Kommuneplan 2013 199 VVM 201 Miljøvurderinger 202

4 / 203

Velkommen til Kommuneplan 2013 FORSLAG

Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder byrådets mål, retningslinjer og rammer for Nyborg Kommunes udvikling i perioden 2013-2025.

Kommuneplanen er et vigtigt skridt i bestræbelserne på at fastholde den gode udvikling i Nyborg kommune med attraktive bymiljøer og boligområder, mangfoldige erhvervsmuligheder og rekreative oplevelser. Kommuneplanen sikrer helhed og sammenhæng i udviklingen ­ også når vi ser mange år frem i tiden.

Planen beskriver kommunens overordnede struktur i forhold til byudvikling, bolig­ og erhvervsområder, trafik, udviklingen i landsbyerne og det åbne land, osv. Den indeholder også mere detaljerede rammer, som skal følges, når der udarbejdes lokalplaner i kommunens forskellige områder.

I menuen øverst kan du klikke dig ind på kommuneplanens forskellige elementer.

I kommuneplanens forskellige opslag kan du se de forskellige emner, der berøres, og hvilke retningslinjer byrådet ønsker, at kommunen skal udvikle sig efter, primært i forhold til den fysiske planlægning

Offentlig høring af Kommuneplan 2013

Kommuneplan 2013 foreligger her som forslag, der er i offentlig høring fra den 6. august 2013 til den 1. oktober 2013.

Byrådet har besluttet kun at foretage en delvis revision af den tidligere Kommuneplan 2009, da indholdet af denne altovervejende fortsat er aktuelt og afspejler byrådets intentioner og de statslige interesser i den fysiske planlægning.

Slotsprojektet "Nyborg ­ Danmarks Riges Hjerte" har Byrådet givet høj prioritet, og projektet vil have konsekvenser for kommunens fysiske planlægning. Se nærmere herom i det nye opslag Nyborg Slot og by.

Der er indarbejdet enkelte nye lovpligtige temaer i kommuneplanen, som du kan se via nedenstående links til de respektive opslag i planen.

Særligt værdifulde landbrugsområder

Placering af store husdyrbrug og fælles biogasanlæg

Potentielle naturområder

Potentielle økologiske forbindelser

Byudviklingsmulighederne i Ørbæk er i f orhold til Kommuneplan 2009 nu angivet som perspektivarealer, hvor der efterfølgende kan planlægges for konkrete udlæg i form af kommuneplantillæg. Der udlægges et nyt erhvervsområde på 20 ha i Ørbæk i forlængelse af det eksisterende erhvervsområde mellem Nyborgvej og Odensevej. ­ se nærmere om dette via nedenstående links

Nye perspektivarealer til byudvikling i Ørbæk

Nyt erhvervsområde i Ørbæk

Endelig er der fastlagt nogle generelle principper for den fremtidige administration af byggeri i kommunens sommerhusområder, ­ se nærmere via dette link: Generelle rammebestemmelser for sommerhuse.

Hovedindholdet af de øvrige opslag ændres ikke, bortset fra mindre justeringer på detailhandelsområdet, konsekvensrettelser på grund af ændret lovgivning eller overordnet planlægning, fx Vand­ og Natura 2000-planer, samt opdateringer af redaktionel eller sproglig karakter.

Hent forslag til Kommuneplan 2013 som PDF:

Forslag til Kommuneplan 2013 - Hovedstruktur

Forslag til Kommuneplan 2013 - Generelle rammebestemmelser

5 / 203 Forslag til Kommuneplan 2013 ­ Rammebestemmelser for enkeltområder

Eller sæt din egen PDF sammen med PDF-generatoren.

Eksterne links Hvad er en kommuneplan? Vejledning om kommuneplanlægning. Miljøministeriet 2008 Uddrag fra vejledning i kommuneplanlægning Miljøministeriet, maj 2008

Kommuneplanen har en rolle som den bærende og afgørende oversigtlige plan, hvor borgere, virksomheder, interesseorganisationer mv. kan orientere sig om mål og regler for arealanvendelsen i deres kommune og lokalområde. Kommuneplanen dækker hele kommunens areal.

I planlovens formålsparagraf (§ 1) står, at loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre­ og plantelivet. Loven skal særligt sikre:

at der sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte regioner og kommuner, at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber, at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur­ og landskabsresurse, at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, og at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet.

Kommuneplanlægningen er et centralt led i at opfylde lovens formål.

Samspillet med landsplanlægningen, de regionale udviklingsplaner og nabokommunernes planlægning er med til at sikre, at den enkelte kommunes planlægning sker i overensstemmelse med overordnede interesser i arealanvendelsen.

Kommuneplanen skal vise byrådets beslutninger om arealanvendelsen i kommunen ­ baseret på afvejninger af forskellige hensyn ­ og de rammer for lokalplanlægningen, som i den forbindelse er fastlagt. Hvor der foretages afvejning af væsentlige, modstridende interesser, skal det forklares og begrundes, hvordan de forskellige interesser er afvejet imod hinanden.

Alle kommuner har pligt til at opretholde og vedligeholde en kommuneplan. For en periode på 12 år fastlægger kommuneplanen de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling såvel i byerne som i det åbne land.

Planlægningen af det åbne land er en integreret del af kommuneplanen. Det forudsætter, at byrådet integrerer natur­ og miljøbeskyttelseshensyn med de øvrige planmæssige hensyn i den samlede arealanvendelse.

Et af grundelementerne i planloven er, at offentligheden - enkeltpersoner, virksomheder, foreninger mv. - skal have mulighed for at få indflydelse på planlægningen og dermed den fremtidige arealanvendelse i byerne og det åbne land. Det indebærer, at befolkningen sikres information om byrådets overvejelser på et tidspunkt og i en form, der åbner reel mulighed for at påvirke beslutningerne.

Kommuneplanens retsvirkninger

Byrådet skal virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen, jf. dog §§ 19 og 40. Inden for byzoner kan Byrådet modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen.

Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.

6 / 203

Status Det vil vi Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Nyborg Byråd har som overordnet politisk ramme vedtaget Kommuneplanstrategi 2012. oktober 2013 Kommuneplanstrategi 2012 er et politisk dokument, hvor Byrådet beskriver retning og overordnede mål for kommunens udvikling.Kommuneplanstrategien er Byrådets bud på, hvad der skal fokuseres på for at sikre en bæredygtig vækst og udvikling i kommunen i samarbejde og dialog med borgerne, erhvervslivet og andre Eksterne links interessenter. Strategien er fundamentet for de mål og retningslinjer, der er indeholdt i denne kommuneplan.

Du kan se Kommuneplanstrategi 2012 ved at klikke på linket i boksen til højre. Kommuneplanstrategi 2012

Status Nyborg i 2025 ­ Byrådets vision Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Byrådets vision for Nyborg Kommune er et fremtidsbillede, der beskriver, hvordan oktober 2013 byrådet ønsker, at Nyborg Kommune ser ud i 2025. Visionen er formuleret i nutid, som om byrådet sidder i år 2025 og redegør for den udvikling, kommunen har været igennem.

7 / 203 Nyborg Kommune ­ år 2025 Vi har udnyttet den gode beliggenhed optimalt og er blevet en endnu stærkere og mere konkurrencedygtig aktør i landet. Det er sket på baggrund af en langsigtet og offensiv vækststrategi i samarbejde med de øvrige kommuner på Fyn. Det er sket ved synligt lederskab og klare politiske prioriteringer sammen med solide investeringer og offentlig-private samarbejder. Nyborg Kommune er kendt som en sund og bæredygtig kommune med en stærk fælles identitet. Kommunen består af trygge, aktive og attraktive byer og lokalsamfund. Vi har opbygget en sund økonomi og har fået skabt en god balance i de sociale ­, de kulturelle ­ og de natur­ og miljømæssige forhold i kommunen. Det er lykkedes os at fastholde og styrke serviceniveauet ved at udvide anvendelsen af ny teknologi og skabe nødvendige ændringer i organiseringen af de kommunale aktiviteter ­ og med hjælp fra mange aktive frivillige og udvidede samarbejder på tværs af sektorer og kommunegrænser. Vi har satset målrettet på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder med høj kvalitet. Vi har samtidig forbedret pendlermulighederne og fastholdt en stærk markedsføring af kommunen. Det har betydet, at den positive udvikling, vi har set på bosætningsområdet, er blevet efterfulgt af en tilsvarende positiv udvikling på erhvervsområdet. Vi har været i stand til at tiltrække ressourcestærke og veluddannede bosættere. Vi har fastholdt en stigning i indbyggertallet og opnået en mere harmonisk og afbalanceret befolkningssammensætning.

Nyborg Slot og by Nyborg Slot blev i 2017 optaget på UNESCOS' verdenskulturarvsliste, og ombygningen af slottet til en trestjernet turistattraktion har gjor Nyborg kendt i både ind­ og udland. Besøgstallet er mangedoblet og succesen har haft en afsmittende effekt på kvaliteten i hele bykernen, der har udviklet sig til et spændende handels­ og bymiljø, der understreger Nyborg naturlige rolle som hovedbyen på Østfyn. Nyborg bys generelle attraktionsværdi er hævet ved gennemførelse af større byomdannelsesprojekter, der har styrket detailhandelen og bylivet og gjort et besøg i bykernen til en oplevelse for hele familien.

Erhverv, beskæftigelse og uddannelse Nyborg er blevet en afgørende aktør i den samlede udviklingsstrategi for Fyn. Det nye supersygehus i Odense og styrkelsen af Syddansk Universitet har medført mange nye tilflyttere og arbejdspladser i kommunen på grund af vores unikke beliggenhed på strækningen mellem Odense og København. Det er lykkedes gennem et samarbejde med en række uddannelsesinstitutioner at øge uddannelsesniveauet. Det gælder både for de voksne, som er i beskæftigelse, og for de unge, der nu er langt mere indstillede på at tage en uddannelse. Erhvervslivet har oplevet en meget positiv udvikling, dels på baggrund af en fælles Fynsk vækststrategi og dels en massiv branding og markedsføring af kommunen. Der er skabt arbejdspladser både i Nyborg by og i Ullerslev og Ørbæk. Specielt hotel­ og konferenceerhvervene har gennemgået en eksplosiv udvikling, hvor øget kapacitet og nye samarbejder har medvirket til at gøre Nyborg til "Danmarks Centrale Mødested. Også i landsbyerne og i det åbne land er det lykkedes at skabe en positiv erhvervsudvikling. Det brede samarbejde på Fyn har medført, at vi nu står i en stærk position med hensyn til blandt andet produktion af fødevarer, og vores område er nu kendt vidt omkring for fødevarer af meget høj kvalitet.

Landsbyerne Vi har satset målrettet på lokalcentrene Ørbæk og Ullerslev, hvor indbyggertallet, den lokale dagligvarehandel og den offentlige service er fastholdt.

8 / 203 Trods en generel negativ samfundsudvikling for landområderne, er det lykkedes at fastholde de største landsbyer som attraktive bosætningsbyer. De mest aktive landsbyer har endog oplever en markant vækst af børnefamilier, der ønsker ren luft og grønne omgivelser.

Natur, kultur og klima Det har spillet en væsentlig rolle for både bosætningen og turismen, at det er lykkedes at bevare og endda styrke vores store velbevarede natur­ og kulturværdier og landskaber. Vi har skabt gode og tidssvarende kulturelle tilbud for alle borgerne i hele kommunen. Det er lykkedes at opnå en god fordeling af tilbuddene i Nyborg by, Ullerslev og Ørbæk samt i landsbyerne. Vi har løbende støttet og styrket de lokale ildsjæle og de forskellige små og store lokale arrangementer. Vi har arbejdet målrettet med en sammenhængende grøn friluftsstrategi, der har vist sig at være en vigtig brik i bosætningspolitiken. Vores klimatilpasningsplan har sikret, at de store klimatiske ændringer er blevet håndteret uden store skader for befolkningen og på en måde, der har forbedret kvaliteten af de rekreative områder både i de eksisterende byer og i de nye boligområder.

Borgernes sundhed Den generelle sundhedstilstand for vores borgere er blevet væsentligt bedre. Vi har øget antallet af år med god livskvalitet for borgere i alle aldre, og samtidig er middellevetiden steget i forhold til 2012. Det er lykkedes os at reducere den sociale, sundhedsmæssige ulighed, og antallet af borgere, der rammes af de otte folkesygdomme, er reduceret. Resultaterne bygger især på en aktiv forebyggende indsats ­ ikke mindst i forhold til børn og unge i kommunens daginstitutioner og skoler, ­ men vi har også løbende forbedret vores bynære rekreative områder og friluftsmulighederne i naturen til glæde for folkesundheden. Endelig er der skabt gode og tidssvarende idrætsfaciliteter i de tre store byer.

Status Nyborg og omverdenen Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Nyborg kommune er beliggende centralt i Danmark, i direkte kontakt med "det store H", der er den oktober 2013 overordnede trafikkorridor, der forbinder det østlige og vestlige Danmark, og som åbner rige muligheder for en aktiv bosætnings­ og erhvervsudvikling. Denne centrale beliggenhed ønsker byrådet at udnytte optimalt ved at gøre sin indflydelse gældende, hvor det er muligt både lokalt, regionalt og nationalt inden for rammerne Eksterne links af de overordnede interesser i kommuneplanlægningen (statslige interesser og regionale interesser).

Den regionale udviklingsplan Den regionale udviklingsplan for Nyborg Kommune er, som de øvrige 22 kommuner i Region Syddanmark, omfattet af Den regionale Region Syddanmark udviklingsplan. Visionen for Region Syddanmark er "Det gode liv som vækstskaber". Udvikling Fyn - Strategi og Det Gode Liv skabes både af det enkelte menneske og af omgivelserne. Den Regionale Udviklingsplan skal Handlingsplan

9 / 203 være med til at skabe sammenhæng og udviklingsmuligheder. Muligheden for et godt og sundt liv med adgang til job, boliger, servicetilbud, uddannelse og fritidstilbud i Fynsprojektet både by­ og landdistrikter skal tiltrække nye borgere samt inspirere og skabe muligheder for regionens borgere, og som skal skabe væksten i fremtiden. Visionen udtrykker en overbevisning om, at den økonomiske krise skal imødegås af en helhedsorienteret og langsigtet indsats.

Der prioriteres 4 regionale initiativer, der skal være med til at skabe fundamentet for vækst i Syddanmark. Temaerne er: Viden, Uddannelse, Infrastruktur & mobilitet samt Klima. Derudover indeholder planen også 4 områdeinitiativer, herunder et for Fyn med fokus på udvikling af videnfundamentet for samarbejderne i "Udvikling Fyn" og "Fynsprojektet" (se nedenstående).

Byrådets mål og visioner for Nyborg Kommune, som det fremgår af Kommuneplanstrategi 2012 og Kommuneplan 2013, følger op og understøtter intentionerne i den regionale udviklingsplan.

Den regionale udviklingsplan kan ses via linket i boksen til højre.

Fynsprojektet og Udvikling Fyn

De byregioner, som vi sammenligner os med ­ Hovedstadsområdet, Aarhusområdet og Aalborgområdet ­ vækster mere end Fyn. For at undgå at sakke bagud i den nationale bykonkurrence, har ni fynske kommuner skærpet samarbejdet om at skabe vækst og udvikling i byregionen Fyn.

Et konkret eksempel er etableringen af Udvikling Fyn, der skal skabe øget vækst og velstand gennem et strategisk samarbejde om udviklingen af erhvervs­ og turismeområdet på Fyn.

Planlægningsområdet opprioriteres ligeledes, så Fyn kan spille en synlig og aktiv rolle i landsplanlægningen og den regionale udviklingsplanlægning.

Fynsprojektet

I Fynsprojektet peges på fælles fynske pejlemærker i et planlægningssamarbejde omkring erhvervsudvikling, tilgængelighed og bosætning. Planlægningssamarbejdet skal understøtte en fynsk vækstdagsorden og skærpe den fynske profil i forhold til omverdenen.

Fynsprojektet skal integrere landsplanlægningen, den regionale planlægning og den kommunale planlægning, så der skabes en helhedsorienteret, strategisk plantænkning, der fokuserer på at skabe de optimale rammer for udviklingen på Fyn.

De ni fynske kommuner bag Fynsprojektet har sagt ja til et styrket fælles politisk lederskab og samarbejde på Fyn. Første skridt er en fælles planstrategi ­ "Strategi Fyn. Strategien skal indeholde de fælles politiske visioner for styrkelsen og udviklingen af byregionen Fyn være den fælles overligger for kommunernes egne planstrategier og kommuneplaner. Der skal løbende prioriteres, hvilke andre konkrete plansamarbejder­ og projekter, der med fordel kan sættes i gang. For at styrke det politiske lederskab etableres et fynssekretariat, der skal sikre varetagelsen af de fælles fynske interesser.

Som byregion står Fyn overfor en række alvorlige udfordringer i form af lav produktivitet, lavt uddannelses­ og indkomstniveau, lav eller negativ befolkningsudvikling m.m. Udfordringer, der løftes bedre, stærkere og med større effekt og synlighed gennem et samarbejde mellem de fynske kommuner, fordi Fyn både funktionelt, geografisk og historisk udgør en naturlig enhed ­ en byregion.

Fynsprojektet skal anvise, hvordan et øget plansamarbejde på Fyn kan understøtte og fremme den fynske vækst og udvikling ­ og der igennem tiltrække og kvalificere arbejdskraft, virksomheder, kompetencer og investeringer til Fyn. I Projektet deltager ni fynske kommuner, Naturstyrelsen og Region Syddanmark.

Der er udpeget fire overordnede temaer for samarbejdet på Fyn: Et overliggende, tværgående tema ­ Det politiske lederskab, samt tre planstrategiske temaer: ­ Planlægning for erhvervsudvikling, ­ Planlægning for tilgængelighed og ­ Planlægning for bosætning.

Det politiske lederskab er en afgørende faktor for et succesfuldt samarbejde om at sikre udvikling på Fyn. Derfor lægges der op til en øget dialog, både på det politiske og det administrative niveau mellem de fynske kommuner. Den fælles fynske planstrategi ­ "Strategi Fyn", skal fungere som tydelig fælles udmelding af politiske visioner og strategier for udviklingen af Fyn. Strategien skal tegne en skarp profil af en stærk byregion Fyn, både indadtil på Fyn og i forhold til omverdenen. Samtidig skal den fungere som aftale om, hvilke områder / projekter, de fynske kommuner vil samarbejde om. Endelig vil strategien komme til at fungere som en fælles overordnet ramme for de enkelte kommuners planstrategier og kommuneplaner.

Planlægning for erhvervsudvikling belyser, hvordan den fynske profil kan skærpes, ikke kun i forhold til at give Fyn en central plads i landsplanlægningen som vækstregion, men også i forhold til fokuseringen på de fynske konkurrencemæssige fordele ­ bl.a. på vores styrkepositioner og potentialer inden for erhvervsudviklingen. Temaet skal belyse, hvilke fynske erhvervsmæssige styrkepositioner en fælles planlægning kan understøtte. Konkret peges der på tre indsatsområder:

1. Landbrug og fødevarer, hvor der kan udarbejde en strategi for udvikling af en integreret planlægning og forvaltning af landbrug og natur på Fyn. 2. Rekreative erhverv, hvor der kan udarbejdes en strategi for turisme og friluftsliv på Fyn. Strategien udvikles parallelt - og i samarbejde med Destination Fyn-projektet. 3. Klima og Energi, hvor der kan arbejdes med en fynsk strategisk energiplan med henblik på formulering

10 / 203 af fælles mål og handlinger for udviklingen af et fleksibelt, effektivt og smart energisystem på Fyn.

Planlægning for tilgængelighed fokuserer på infrastrukturens og mobilitetens betydning for Fyns udviklingsmuligheder. Der er udpeget fire indsatsområder:

1. Statslige anlægsinvesteringer til gavn for Fyn. 2. Investeringer i infrastruktur på tværs af de fynske kommuner, hvor der kan fokuseres på fælles vidensgrundlag, meningsdannelse og varetagelse af fynske interesser i nationale, regionale og lokale transport­ og infrastrukturspørgsmål. 3. Kollektivtrafikbetjening af fynske ungdomsuddannelser, hvor der kan udarbejdes en fælles strategi for, hvordan tilgængeligheden til de fynske ungdomsuddannelsesinstitutioner kan øges. 4. Forbedret digital infrastruktur på Fyn, hvor der kan laves en fælles digitaliseringsstrategi.

Planlægning for Bosætning fokuserer på tiltrækning af nye borgere for at skabe balance i befolkningssammensætningen, og for at skabe dynamik i udviklingen på Fyn. Der er udpeget tre indsatsområder:

1. Boliger, ­ hvor der med fordel kan laves en fynsk bosætningsstrategi, en fælles bolig­ og byudviklingsportal, et udviklingsprojekt om potentialelandsbyer og fx en fynsk boligudstilling. 2. Natur og Fritid, ­ med udgangspunkt i en fælles fynsk natur- og friluftsstrategi. 3. Kultur og oplevelser, - hvor der kan arbejdes med en fynsk kultur- og oplevelsesstrategi

Du kan få mere at vide om Udvikling Fyn og Fynsprojektet via links i boksen til højre.

Status Hovedtemaer Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Kommuneplanens hovedtemaer er de elementer, som udgør grundlaget for kommunens fysiske udvikling oktober 2013 frem til 2025. Det handler om, hvordan vi udvikler kommunen med nye boligområder, erhvervsområder, områder til detailhandel, offentlige­ og kulturelle formål osv. ­ Kommuneplanen handler også om, hvad der sker uden for byområderne i det åbne land. Hvordan ønsker vi at benytte ­ og beskytte ­ naturen og landskaberne?

Hovedtemaerne kan findes i menuen til venstre. For hvert hovedtema er opstillet de politiske mål på området, de nærmere retningslinjer for, hvad kommuneplanen fastlægger for hovedtemaet og endelig en nærmere redegørelse, der begrunder og uddyber retningslinjerne.

Endelig indgår hovedtemaerne på forskellig vis i Kommuneplan 2013's øvrige opslag om By og Land, Natur og Miljø, Ferie og Fritid, Infrastruktur og Teknik samt Service.

11 / 203

Status Bymønster og byudvikling Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Kommuneplan 2013 angiver den fremtidige struktur i Nyborg Kommune. Strukturen er baseret på oktober 2013 retningslinjer for, hvordan de enkelte byer skal udvikle sig i samspil med hinanden. Dette såkaldte bymønster er grundlaget for den samlede udvikling af hele kommunen. Links Mål

Nyborg by skal styrkes som det naturlige center og trafikale knudepunkt på Østfyn med fokus på varieret bosætning, erhvervsudvikling, attraktivt byliv og rekreation. Det Fælles Landsbyråd i Nyborg Kommune Ullerslev og Ørbæk skal forblive aktive lokalcentre, hvor den nødvendige offentlige­ og private service er til stede.

De mellemstore og mindre landsbysamfund skal så vidt muligt fastholdes som levende, smukke og sunde lokalmiljøer med udgangspunkt i de lokale ressourcer.

I forbindelse med udviklingen af byer og landsbyer i bymønstret skal det overvejes, hvordan de enkelte bysamfund kan styrkes gennem en målrettet fornyelse med udgangspunkt i bysamfundenes eksisterende kvaliteter og bevaringsværdige bebyggelse.

Uhensigtsmæssig byspredning skal undgås ved at samle byvæksten i det angivne bymønster.

Byudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag, hvor der skal tages vidtstrakte hensyn til natur og miljø, hensigtsmæssige infrastrukturelle løsninger, energibesparende­ og klimatilpassede løsninger, sundhedsfremmende tiltag samt løsninger til beskyttelse af grundvandet.

I forbindelse med byudviklingen skal der være mulighed for at indtænke alternative bebyggelsesformer og ­ tætheder, der begrænser arealforbruget og kan imødekomme efterspørgslen på nye boligtyper. Muligheder for funktionsblanding skal ligeledes indtænkes, så der skabes mere liv og aktivitet i boligområderne.

Retningslinjer

1. Nyborg er hovedbyen, hvor der udlægges byzonearealer til hovedparten af det forventede antal nye boliger i perioden 2013-25. Nyborg By rummer kommunens hovedcenter med funktioner, der omfatter hele kommunen. I Nyborg By udlægges desuden byzonearealer til detailhandel, kontorer, produktionsvirksomhed og større virksomheder inden for transport, en gros og lager m.v. 2. Ullerslev og Ørbæk er lokalcentre, hvor der forudsættes opført ca. 20 pct. af det forventede antal nye boliger. I begge byer gives muliges for udvikling af offentlig service, detailhandel, ligesom der udlægges byzonearealer til mindre erhvervsvirksomheder som håndværk, værksteder, lager, m.v. 3. Aunslev, Skellerup, Langtved, Ellinge, Vindinge/Rosilde, Refsvindinge, Herrested/Måre, Frørup og Tårup er alle fremtidige landsbyer i byzone med mulighed for udlæg af arealer til byvækst. 4. I de andre afgrænsede landsbyer kan der opføres enkelte boliger i landzone inden for rammer, der er afstukket i kommuneplanen. 5. Nye byudviklingsområder udlægges på baggrund af et forventet behov i planperioden og i relation til den hidtidige udvikling.

12 / 203 6. Byudviklingsområderne skal etableres i umiddelbar tilknytning til den eksisterende by (udvikles indefra og udefter), og rummeligheden i allerede udlagte byzonearealer skal så vidt muligt udnyttes, før der udlægges nye byzonearealer. 7. Byudviklingen skal planlægges under hensyntagen til udnyttelse af infrastrukturen, herunder mulighed for kollektiv trafikbetjening. 8. I løbet af planperioden skal det vurderes, om der i kommuneplanen skal udpeges mulige byfornyelsesområder og eventuelle områder for byomdannelse. 9. Der skal fortsat udarbejdes konkrete udviklingsplaner for landsbyerne med hovedvægt på de nævnte byzone­landsbyer i bymønstret, ­ i samarbejde med de berørte borgere, erhvervsliv og interesseorganisationer.

Redegørelse

Den fysiske udvikling af Nyborg Kommune bygges op omkring et bymønster med Nyborg som den naturlige hovedby, Ullerslev og Ørbæk som to levende lokalcentre for henholdsvis kommunens nordlige og sydlige del, samt en række landsbyer, hvor der åbnes mulighed for en beskeden byudvikling. I de øvrige landsbyer vil der fortsat kunne etableres enkelte boliger efter anvisningerne i kommuneplanens rammer for de pågældende områder.

Nyborg by er det centrale omdrejningspunkt på Østfyn, ­ både geografisk og trafikalt. Mere end halvdelen af kommunens indbyggere bor i Nyborg by, og de fleste arbejdspladser, offentlige funktioner, butikker, kulturelle aktiviteter ligger her. Nyborg by er et trafikalt knudepunkt med motorvej, jernbane og dybvandshavn, og mere end 3.000 personer pendler hver dag fra Nyborg Station. - Som hovedby i Nyborg Kommune skal Nyborg by på den ene side finde sin plads i det overordnede bymønster på hele Fyn, og på den anden side udgøre det naturlige center for hele Nyborg Kommune med hensyn til offentlig- og privat service, kultur, detailhandel, erhvervsudvikling og bosætning.

I forbindelse med udviklingen af bymønstret vil der ske en løbende vurdering af behovet for byfornyelse i byer og landsbyer herunder støttemuligheder i henhold til lovgivningen. En egentlig udpegning af byfornyelsesområder vil ske i form af kommuneplantillæg. Det samme gælder eventuel udpegning af mulige byomdannelsesområder, hvor områder, der i dag er miljøbelastede (erhvervsområder, havneområder m.v.), skifter status til f.eks. boligområder, rekreative formål eller anden ikke­miljøbelastende anvendelse.

Læs mere om Nyborg by her.

Ørbæk og Ullerslev er to velfungerende og velforsynede byer med den nødvendige offentlige og private service. De to byer har en væsentlig rolle at spille som bindeled mellem Nyborg by som kommunecenter og landsbyerne og landdistrikterne.

13 / 203 Læs mere om Ørbæk her og om Ullerslev her.

Bymønsteret udtrykker en klar og entydig rollefordeling mellem kommunens forskellige byer. Bymønsteret skal danne rammen for en decentral udvikling, hvor der så vidt muligt skal kunne opretholdes gode og kvalitative bosætningsmuligheder i de enkelte landsbyer. Hvis denne decentrale struktur skal fastholdes og udvikles, er det afgørende, at der er fokus på Ørbæk og Ullerslev med hensyn til offentlig og privat service, kollektiv trafik, bymiljø samt kvalitet i bosætningen.

Status Befolknings- og boligudvikling Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Kommuneplan 2013 er baseret på en forventning om omfanget af de kommende 12 års boligbyggeri. Under oktober 2013 dette tema gøres der rede for, hvor mange boliger, der forventes opført i kommunen og for, hvordan befolkningstallet og alderssammensætningen forventes at ville udvikle sig i planperioden. Eksterne links Mål

Der skal ske en fortsat positiv udvikling i kommunens befolkningstal på baggrund af et varieret boligbyggeri. Befolkningsprognose_2014 Der skal tilstræbes en jævn og rolig befolkningsudvikling, så der kan sikres en fortsat god privat og offentlig (1.1 MB) serviceforsyning.

Byrådet ønsker at tiltrække flere yngre og veluddannede indbyggere, så der opnås en mere ligelig og afbalanceret aldersfordeling i kommunen.

Retningslinjer

1. Der skal sikres et varieret boligudbud, som kan imødekomme de forskellige ønsker om boligtyper og størrelser, der efterspørges af primært yngre og veluddannede. 2. Der skal sikres tilstrækkelige arealer, der kan imødekomme disse ønsker. 3. Der skal udlægges arealer til både tæt­lav og åben­lav boligbebyggelse i Nyborg og i lokalcentrene og de større landsbyer samt mulighed for et varieret etagebolig­byggeri på de bynære havnearealer i Nyborg. 4. Af hensyn til arealressoucen skal der opføres min. 8­10 boliger pr. ha.

Redegørelse

Nyborg Kommune har i en periode frem til 2008 været inde i en positiv udvikling med en stor og varieret

14 / 203 bosætning, der har trukket mange nye indbyggere og arbejdskraft til kommunen.

Nyborg Kommune er i perioden 2002-2008 vokset med ca. 1.100 personer, svarende til ca. 180 personer pr. år. Stigningen i indbyggertallet er sket på baggrund af et stort boligbyggeri i denne periode, bl.a. på de bynære havnearealer i Nyborg by. Der er således opført 1.519 boliger i perioden 1996­2008, svarende til et gennemsnitligt årligt boligbyggeri på 126 boliger. Som konsekvens af den globale økonomiske krise har boligbyggeriet efter 2008 været vigende med et gennemsnitligt årligt boligbyggeri i perioden 2008­2011 på kun 45 boliger.

Den gennemsnitlige aldersfordeling afviger fortsat en smule fra landsgennemsnittet. Aldersfordelingen i kommunen er præget af relativt mange ældre indbyggere i forhold til landsgennemsnittet, hvilket isoleret set medfører en negativ befolkningstilvækst (flere døde end fødte).

I kommunen er der færre borgere i aldersgruppen 20­40 år end i landet som helhed, hvorimod vi i alle aldersgrupper over 40 år ligger over landsgennemsnittet. Denne aldersfordeling ønskes udjævnet gennem en målrettet bosætningspolitik og erhvervspolitik, der bl.a fokuserer på at tiltrække yngre veluddannede børnefamilier.

Befolkningsprognose 2014

På grund af den skæve aldersfordeling i kommunen samt det generelt vigende boligbyggeri forventes der et fald i indbyggertallet på 2,4% frem til 2023. Konkret forventes befolkningstallet at falde fra 31.499 personer i 2012 til 30.722 personer i 2023. Figuren viser befolkningsudviklingen i perioden 2002-2011 og den forventede udvikling i perioden 2012 til 2023.

Antallet af børn i førskolealderen forventes at falde med ca. 7%, og antallet af skolesøgende børn forventes at falde markant med ca. 15%. Gruppen af uddannelsessøgende unge i alderen 17­25 år forventes at stige med 2%. Den store gruppe af personer i alderen 26­64 år, der udgør arbejdsstyrken i kommunen, forventes at falde med ca. 10%. Endelig forventes en markant stigning på ca. 26% af antallet af personer over 65 år, hvilket er en landsdækkende tendens.

Du kan komme tættere på tallene i befolkningsprognosen ved at klikke på linket i boksen til højre.

Boligbyggeprogram

Tabellen viser, hvor mange boliger, der er opført i den nuværende kommune i perioden 2000 ­ 2011

Boligbyggeriet i Nyborg Kommune 2000-2011 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Åben­ 19 46 49 35 90 55 55 49 72 32 30 20 lav Tæt­ 18 66 49 38 55 87 35 2 0 0 5 5 lav Etage 18 33 34 55 76 65 98 94 7 8 0 0 I alt 55 145 132 128 221 207 188 145 79 40 35 25

Befolkningsprognose 2012 er udarbejdet på baggrund af et boligbyggeprogram med et gennemsnitligt årligt byggeri på 94 boliger i hele kommunen. Det er mindre end de foregående 12 års byggeri på gennemsnitligt 126 boliger pr. år. Baggrunden for, at der er valgt en lavere udbygningstakt, er dels den markante opbremsning i boligbyggeriet på landsplan, som følge af den globale økonomiske krise, og dels ønsket om at kunne følge med i forhold til den private og offentlige service til de kommende beboere. ­ Der må dog forventes, at afmatningen i boligbyggeriet vil vare længere end først antaget på grund af den omfattende økonomiske krise, der har haft store konsekvenser for specielt byggebranchen. I de kommende prognoser vil det derfor være realistisk, at nedjustere det gennemsnitlige årlige boligbyggeri yderligere.

Det gennemsnitlige årlige boligbyggeri forudsættes fordelt med ca. 75 % i Nyborg, 10 % i Ullerslev, 10 %i Ørbæk samt 5 % i landsbyerne, hvilket skønnes at være realistisk set i relation til den generelle udvikling og Byrådets ønske om at sætte særlig fokus på udviklingen i Nyborg by, Boligbyggeriet forudsættes fordelt med

15 / 203 ca. 40 % åben­lav og 10% tæt lav samt ca. 50% etageboliger, der primært forventes opført på de bynære havnearealer i Nyborg.

Se en detaljeret oversigt over rummelighed og forventet boligbyggeri samt nye arealudlæg i alle byerne her.

Status Rummelighed til byudvikling Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Tabellen viser kommuneplanens rummelighed til byudvikling og en opgørelse af det forventede boligbyggeri i oktober 2013 planperioden, jf opslaget om. Befolknings-og boligudvikling.

Forventet Rummelighed boligbyggeri Nyudlæg boliger i planperioden Nyborg Åben­lav og tæt­lav: 450 "Jagtenborg" 180 (lokalplan) "Telegrafvej" 150 18 ha Syd for Hjulby Sø 120 18 ha (Perspektivareal) Etageboliger: 350 Bynære havnearealer 600 Offentlige områder 3 ha Erhvervsområde Vest 12 ha Ullerslev Åben­lav og tæt­lav: 100

Øst for Kertemindevej 60 9 ha Vest for Kertemindevej 60 9 ha Erhverv 3 ha Ørbæk Åben­lav og tæt­lav: 100 Perspektivareal Ørbæk 60 8 ha Eksisterende 40 lokalplaner Landsbyerne Åben­lav: 80 Aunslev (lokalplan) 20 2 ha Refsvindinge 20 (lokalplan) Herrested (lokalplan) 20 2 ha Vindinge (lokalplan) 35 Frørup 15 1 ha Skellerup (lokalplan) 20 Tårup 15 2 ha Ellinge (lokalplan) 15 Langtved 15 1 ha Svindinge (lokalplan) 15 Langå (lokalplan) 10 Kogsbølle (rammelagt) 5 Bovense (rammelagt) 5 i alt 1.490 88 ha 1.080

Status Nyborg Slot og by Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Projektet "Nyborg ­ Danmarks riges Hjerte" har til formål at genskabe forståelsen af Nyborg Slot og by som oktober 2013

16 / 203 Danmarks middelalders hovedstad og bringe stedets unikke kulturarv i spil som attraktivt kulturmiljø og vækstmulighed i forhold til erhverv, turisme og bosætning på både lokalt, regionalt og nationalt samt som verdensarv.Projektets logo henviser både til byens hjerteformede grundplan, til det danske rigsvåben og til Links Nyborg som landets puls og knudepunkt.

Fortællingen om Nyborg Slot og by er enestående, og derfor har Byrådet, Østfyns Museer, Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme i samarbejde med Kulturstyrelsen en vision om at udvikle Nyborg Slot, by og "Nyborg - Danmarks Riges opland til unik kulturarv og som en værdig kandidat til UNESCOs liste over verdens umistelige natur­ og Hjerte" kulturarv, ­ den såkaldte Verdensarvsliste.

Mål

På baggrund af en koordineret indsats med alle involverede parter og i dialog med kommunens borgere vil Byrådet arbejde for, at Nyborg Slot og by, inden for planperioden, kan blive en værdig kandidat til UNESCO's Verdensarvsliste.

Projektet "Nyborg ­ Danmarks Riges Hjerte skal være et "fyrtårn", der skal have afsmittende effekt på udviklingen i hele kommunen og resten af Fyn.

Retningslinjer

1. På baggrund af en arkitektkonkurrence skal der skabes mulighed for opførelse af ny bebyggelse på Slotsholmen med henblik på at formidle stedets historie. Planen omfatter en restaurering af Vestfløjen, en bearbejdning af Vagttårnet (Krudttårnet), afgrænsning af borggården samt opførelse af en ny bebyggelse. Sidstnævnte skal blandt andet kunne rumme et besøgscenter af national og international format. Projektet vil kunne øge slottets og byens samlede attraktionsværdi både for borgere, turister og erhvervsliv. 2. Nyborg Kommune skal udarbejde en strategisk kulturarvsmasterplan, som skal synliggøre fortællingen om Nyborg som Danmarks Riges Hjerte. Planlægning og realisering af projekter i Nyborg by og opland ­ sidstnævnte afgrænset ved kommunegrænsen ­ skal respektere de retningslinjer, der er givet i masterplanen. Masterplanen udarbejdes i samarbejde med de museale institutioner og Kulturstyrelsen og har en tidshorisont på 50­100 år. Kulturarvsmasterplanen skal indgå i en ansøgning om optagelse på UNESCOs verdensarvslisten.

Redegørelse

Nyborg har til alle tider været et knudepunkt ­ et sted man passerede, når man rejste mellem landsdelene. Nyborg ligger med andre ord lige midt på "Rigets Hovedstrøg" og har fungeret som et infrastrukturelt knudepunkt i 1000 år. Nyborg var landets politiske hovedstad i store dele af middelalderen, ­ men det er en historie, der næsten er gået i glemmebogen. Det er derfor et hovedmål for projektet "Nyborg ­ Danmarks Riges Hjerte" at trække Nyborg Slot og bys gemte og stort set glemte historie frem i lyset igen, og vise samspillet mellem slot, by og opland, som tilsammen udgør en unik helhed af stor national og international interesse.

Nyborg Slot har gennem århundreder været det lovfæstede mødested for det danske parlament, Danehoffet, og rigets ældste grundlov, Erik Klippings håndfæstning fra 1282, blev underskrevet netop her. Det giver Nyborg Slot status som en slags "Middelalderens Christiansborg". Den måske mest magtfulde kvinde i

17 / 203 dansk middelalder, Dronning Margrethe I, der samlede den nordiske union, Kalmarunionen, investerede massivt i Nyborg Slot og by. Hun stod bag opførelsen af den imponerende Vor Frue Kirke og anlagde i forbindelse hermed en "Kirkeby". Det samlede byanlæg blev omkranset af en voldgrav, og der blev foretaget omfattende dæmnings­ og kanalanlæg for at sikre vandforsyning til byen. Christian III var den regent, som arbejdede mest målrettet på at gøre Nyborg til residensstad. Fra 1540erne investerede han usædvanligt store beløb i at virkeliggøre denne vision. Han foretog storstilede udvidelser af slottet, og massive befæstningsanlæg omkring slot og by, ­ den eneste by­befæstning i Danmark af sin art fra denne tid. Samtidig blev byen udvidet og ombygget med et fornemt kvarter omkring slottet, en stor turneringsplads lige overfor, nye kanal­ og mølleanlæg, opmarchplads, færgebro, dyrehave mv. Alt sammen et spejl på den fyrstelige magt. Al trafik mellem Øst­ og Vestdanmark blev ledt igennem byen fra skibsbroen og videre forbi slottet og ud gennem den imponerende Landport, som også stammer fra Christian III´s projekt. Nyborg Slot lå med andre ord lige midt på det, der med god grund kan kaldes "Rigets Hovedstrøg", og Nyborg var blevet rigets første reformationshovedstad. I 1560 var det slut. Den nye konge, Frederik II, flyttede hovedstaden til København, der nu blev fast sæde for kongemagten, administrationen og flåden.

Men på helt forunderlig vis er historien om Nyborg som Danmarks middelalderlige hovedstad stadig tydelig aflæselig i byens struktur, hvor det middelalderlige gadeforløb er bevaret. Både Dronning Margrethes "Kirkeby" og Christian IIIs "Slotsby" lader sig tydeligt aflæse i bystrukturen. Og på Nyborg Slot kan man stadig opleve de tre centrale faser fra henholdsvis Danehoftiden, Margrethetiden og Reformationstiden i slottes tre riddersale ­ lige på det autentiske sted. Historien om Nyborg Slot og by rummer derfor et meget stort potentiale.

Det er afgørende for projektets succes, at der er en bred politisk og folkelig opbakning til, at der sættes en ny strategisk kurs for udviklingen af Nyborg by. I "Nyborg - Danmarks Riges Hjerte" har projektets lokale forankring og den levende kulturarv derfor meget høj prioritet: Nyborgenserne skal være stolte af deres slot og by. Det sker bl.a. gennem en række projekter med involvering af borgere og store events (Danehofmarked, Kampmarked, Jul i den gamle Kongeby mv.). Senest også et initiativ om "Kongens Fadebur", der involverer egnens fødevareproducenter, som kan blive leverandører til "Danehoffet". Også Kulturarvsmasterplanen udarbejdes i dialog med de berørte interessenter med henblik på at synliggøre fortællingen og beskytte og forstærke den stedlige kulturarv både historisk, arkitektonisk og æstetisk.

Vil du vide mere om projektet, kan du klikke på linket til højre om "Nyborg ­ Danmarks Riges Hjerte"

Status Erhvervsudvikling Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Erhvervsudviklingen handler om virksomheder og arbejdspladser i kommunen med fokus på vækst, oktober 2013 beskæftigelse og bosætning. Med udgangspunkt i det indgåede samarbejde i "Udvikling Fyn" og kommunens erhvervspolitik opstilles der i Kommuneplan 2013 mål og retningslinjer for den fremtidige erhvervsudvikling, Ud over et areal i Ørbæk udlægges der ikke nye erhvervsarealer i forhold til Kommuneplan Eksterne links 2009.

Nyborg Kommunes Mål Erhvervspolitik.pdf (731.3 KB)

Erhvervs­ og turismeudviklingen skal ske med udgangspunkt i det tværkommunale samarbejde i "Udvikling Udvikling Fyn

18 / 203 Fyn" og "Erhvervspolitik for Nyborg Kommune" (se link i boksen til højre) . KONTUR 2012: Nøgletal for Nyborg Kommune skal være kendt for et stærkt erhvervsliv og være en af de bedste kommuner i landet at Nyboerg Kommune etablere, drive og udvikle virksomhed i.

Kommunens centrale beliggenhed i landet skal sammen med kommunens øvrige kvaliteter udnyttes og markedsføres i erhvervsudviklingen.

Nyborg kommune skal være kendt for hurtig og smidig sagsbehandling, der tager hånd om den enkelte virksomheds problemer.

En aktiv bosætningspolitik skal medvirke til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og højne det generelle uddannelsesniveau i kommunen.

Turisterhvervet skal udvikles med udgangspunkt i de naturgivne og historiske kvaliteter med Slotsprojektet "Danmarks Riges Hjerte" som "Fyrtårn".

Hotel­ og konferenceerhvervet skal styrkes med speciel fokus på Nyborg som internationalt mødested.

Retningslinjer

1. Der skal til enhver tid være ledig og attraktivt beliggende erhvervsjord til rådighed i kommunen. 2. Nye virksomheder med mange arbejdspladser og behov for tilgængelighed skal så vidt muligt placeres i Nyborg by, så transportafstande minimeres. 3. Erhvervsudviklingen skal ske i overensstemmelse med bymønsteret, dvs. primært i Nyborg og i lokalcentrene Ørbæk og Ullerslev. I lokalcentrene vil der blive lagt vægt på at understøtte udviklingsmuligheder for eksisterende virksomheder. 4. Til styrkelse af livet på landet åbnes der i enkelte landsbyer mulighed for etablering af lokale erhverv, der kan indpasses i landsbyen uden genevirkninger samt i overflødiggjorte landbrugsbygninger. 5. Ved udlæg af erhvervsarealer til erhvervsformål skal der sikres en passende afstand til eksisterende og planlagt støjfølsom arealanvendelse, så virksomheder i erhvervsområdet kan overholde gældende støjgrænser.

6. Erhvervsudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag under størst mulig hensyntagen til naturen og miljøet, og hvor klimatilpassede løsninger indtænkes..

Redegørelse

De 5 fynske kommuner, Odense -, Assens -, Svendborg, Faaborg-Midtfyn - og Nyborg Kommune, har indgået et samarbejde i "Udvikling Fyn", der skal udvikle og inspirere erhvervs­ og turistvirksomheder og samarbejdspartnere til vækst på Fyn

Nyborg Kommunes erhvervspolitik er blevet til i tæt samarbejde mellem Nyborg Kommune, Østfyns Erhvervsråd og nøglepersoner fra erhvervs­, turist­, og kulturliv . Klik på linket til højre for at se "Erhvervspolitik for Nyborg Kommune".

Erhvervspolitikken er en tredelt folder, der er opdelt i selve erhvervspolitikken med visioner og mål flankeret af "Det gør kommunen" og "Det gør erhvervslivet". En opdeling der signalerer, at erhvervspolitikken udmøntes i et samarbejde mellem kommunen og erhvervslivet. Nyborg skal være kendt for et stærkt erhvervsliv og en af de bedste kommuner i landet at etablere, drive og udvikle virksomhed i. Iværksættere skal tiltrækkes og understøttes ved at skabe optimale rammer, så de kan etablere sig og videreudvikle sig i kommunen.

Kommunen skal være kendt for en hurtig og smidig sagsbehandling. Vi har derfor en hotline, hvor nye og eksisterende virksomheder kan få hurtig og situationsbestemt rådgivning med hensyn til planlægning, byggesagsbehandling, miljøforhold, trafik mm. Kommunen forpligter sig til altid at have tilstrækkelig byggemodnet erhvervsjord til salg til lokalisering af en bred vifte af erhvervstyper. Endvider forpligter kommunen sig til at byggemodne byggegrunde i takt med behovet samt sikre god offentlig service.

I erhvervspolitikken sættes fokus på erhverv, vækst og beskæftigelse, herunder en stærk bosætningspolitik, der understøtter og tiltrækker velkvalificeret arbejdskraft. Vækst, beskæftigelse og bosætning er væsentlige grundstene til understøttelse af erhvervsudviklingen.

I erhvervspolitikken lægger der op til et gensidigt samarbejde mellem kommunen og erhvervslivet omkring store events i byen samt deltagelse i formidling og markedsføring af kommunens mange kvaliteter.

Den eksisterende erhvervsudvikling

I perioden fra 1997, umiddelbart før åbningen af Storebæltsbroen, til 2007 er der sket et fald i antallet af arbejdspladser indenfor landbrug, industri og transport i Nyborg Kommune. I samme periode har antallet af arbejdspladser indenfor bygge og anlæg, handel og service været stigende.

Figur 1 viser den såkaldte dagbefolkning, dvs. erhvervsaktive personer, der arbejder i kommunen ­ men ikke

19 / 203 nødvendigvis bor der. Det fremgår, at det samlede antal arbejdspladser i perioden 1997-2007 er faldet med 5,6%. På landsplan er antallet af arbejdspladser i samme periode steget med 3,2%. Det er dog værd at bemærke, at der har været en betydelig vækst i antallet af arbejdspladser inden for især "Handel, hotel og restauration" (turisme, konferencer m.v.) samt "Finansiering og forretningsservice" , dvs. de typiske videnserhverv.

Figur 2 viser den såkaldte natbefolkning, dvs. erhvervsaktive personer, der bor i kommunen ­ men ikke nødvendigvis arbejder der. Det fremgår, at antallet af beskæftigede personer bosat i kommunen er steget med 4,6 % fra 1997 til 2007. Stigningen er sket inden for bygge og anlæg, handel og offentlig og privat service. Der er markant tilbagegang i antallet af borgere ansat i landbrug, industri og transportfagene.

Figur 1. Udvikling i antal arbejdspladser i Nyborg Kommune, fordelt på brancher i perioden 1997-2011 1997 2007 2011 +/- * Landbrug og fiskeri 1.006 679 683 0% - Industri 2.201 1.618 1.418 12% Bygge og anlæg 869 1.045 1.149 +6% Handel, hotel og restauration 1.927 2.145 2.035 - 5% + Transport, post, tele 889 417 427 2% Financiering og 883 1.201 1.100 - 8% forretningsservice Offentlige og personlige 5.041 5.026 5.045 0% tjenester Øvrige erhverv 108 60 59 0% i alt 12.924 12.191 11.916 - 2%

* udviklingen i pct fra 2007 til 2011

Figur 2. Beskæftigede personer bosat i Nyborg Kommune, fordelt på brancher i perioden 1997­2011 1997 2007 2011 +/- * - Landbrug og fiskeri 1.037 722 527 27% - Industri 3.006 2.432 1.745 28% - Bygge og anlæg 1.044 1.289 958 26% Handel, hotel og restauration 2.333 2.653 2.557 - 4% + Transport, post, tele 1.107 910 990 9% Financiering og + 1.050 1.554 1.574 forretningsservice 1% Offentlige og 4.952 5.688 5.521 - 3% personligetjenester + Øvrige erhverv 129 83 102 22% i alt 14.658 15.331 13.974 - 9%

* udviklingen i pct fra 2007 til 2011

Pendlingen

Forskellen mellem Figur 1 og Figur 2 fortæller, at kommunen har et underskud af arbejdspladser og dermed en øget pendling ud af kommunen. Udpendlingen er en logisk konsekvens af bl.a. Storebæltsbroen, der gør det muligt at bo i kommunen og arbejde i f.eks. hovedstadsområdet. Det er dog et vigtigt mål for erhvervsudviklingen at satse på flere attraktive arbejdspladser i kommunen ­ dels for at fastholde de borgere, som i dag pendler ud af kommunen, og dels for at tiltrække nye borgere.

Pendlingen til Københavnsområdet er mere end fordoblet i perioden fra 1997 til 2007 . Udpendlingen i denne periode er samlet steget fra 5.059 til 6.557, svarende til 30%, og indpendlingen er i samme periode steget fra 3.050 til 3.417, svarende til 12%.

20 / 203 Den kommende erhvervsudvikling

God infrastruktur og veluddannet arbejdskraft er blandt de vigtigste parametre, når der skal tiltrækkes nye virksomheder til kommunen, Hertil kommer attraktive bosætningsmuligheder, service og kulturtilbud af høj kvalitet. Erhvervsudviklingens succes er således betinget af en række parametre, der tilsammen skal tegne et billede at Nyborg Kommune som et attraktivt sted at starte og drive erhvervsvirksomhed.

Nyborgs bys gode trafikale beliggenhed åbner muligheder for en bred erhvervsudvikling, hvor tilgængelige arealer i Erhvervsområde Vest, Hjulby, Lindholm Havn og langs Storebæltsvej kan imødekomme mange forskellige erhvervstyper.

Den centrale placering i landet har sammen med de store naturværdier åbnet mulighed for en markant udvikling af hotel­ og konferenceerhvervet. Det er et område der fortsat skal satset på i fremtiden i sammenhæng med andre initiativer indenfor turisme og oplevelsesøkonomien.

Generelt forventes erhvervsbyggeriet fortsat at være drevet af omstilling fra traditionel industri til videns­ og oplevelsesbaserede virksomheder koncentreret om de store og mellemstore byer. Sammensætningen af erhvervsbyggeriet er gået mod en større andel af kontorbyggeri og mindre andel af byggeri til produktionsvirksomheder. Nyborg Kommune skal kunne tilpasse sig denne virkelighed.

Status Detailhandel Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Detailhandel vedrører butikkerne, som en vigtig del af den private service i Nyborg Kommune. Kommuneplan oktober 2013 2013 fastlægger vilkårene for detailhandelens udvikling, herunder placering og maksimal størrelse for de enkelte butikker. Butikker skal som hovedregel placeres i de afgrænsede bymidter i Nyborg, Ørbæk og Ullerslev. Eksterne links

Mål Detailhandelsanalyse Nyborg Kommune, april 2008.pdf Nyborg by har et unikt handelsmiljø i den historiske bykerne, som skal styrkes og fastholdes som hele Østfyns handels- og oplevelsescentrum. Byen er det naturlige kommunecenter, hvor et stort og varieret udbud af butikker, service- og kulturtilbud skal fastholdes og styrkes til gavn for kommunens borgere, pendlere og turister.

I Ullerslev og Ørbæk skal udbudet af butiks­ og servicetilbud fastholdes og styrkes af hensyn til forsyningen af lokalområdet og de omkringliggende landsbysamfund og landområder.

I de øvrige bysamfund skal der fortsat være mulighed for etablering af små dagligvarebutikker til betjening af lokalområdet og udvalgsvarebutikker i tilknytning til værksteder, gårdbutikker og lignende, som er naturligt hjemmehørende i de mindre bysamfund.

Der skal sikres god tilgængelighed til indkøbsmulighederne for alle, herunder for de bløde trafikanter og brugere af den kollektive trafik.

Ved etablering af nye butikker i byerne skal der sikres tilstrækkelige og velbeliggende parkeringsarealer med god og sikker forbindelse til det overordnede trafiknet.

21 / 203

Retninglinjer

1. Detailhandelsstrukturen i Nyborg Kommune fastlægges efter principperne i bymønstret, dvs. med Nyborg som hovedcentret og med lokalcentre i Ørbæk og Ullerslev. 2. Nyborg skal udvikles i overensstemmelse med principperne for statistisk afgrænsning af bymidter, dog således at vækstretningen skal ske fortrinsvis mod øst, så der skabes sammenhæng med de nye områder på færgelejerne og byomdannelsesområderne ved Storebæltsvej. 3. I Ørbæk fastlægges bymidteafgrænsningen i overensstemmelse med principperne for statistisk afgrænsning af bymidter. 4. I Ullerslev fastlægges bymidteafgrænsningerne svarende til det eksisterende centerområde, da den statistiske model for afgrænsning af bymidter ikke er anvendelig her. 5. Generelt kan der indenfor bymidteafgrænsningerne i Nyborg bymidte etableres dagligvarebutikker med et bruttobutiksareal på max. 3.500 m2 og udvalgsvarebutikker med et max. bruttobutiksareal på 2.000 m2 for den enkelte butik (I Bykernen inden for voldene dog max. 1.000 m2). Indenfor bymidteafgrænsningerne i Ullerslev og Ørbæk kan der etableres dagligvarebutikker med et bruttobutiksareal på max. 2.000 m2 for den enkelte butik og udvalgsvarebutikker med et max. bruttobutiksareal på 1.000 m2 for den enkelte butik. 6. Uden for de afgrænsede bymidter må der etableres butikker til områdernes lokale forsyning med et max. bruttoetageareal på 1.000 m2. Der skal dog være min. 500 m mellem de enkelte butikker og områder udlagt til centerformål. 7. Eksisterende butiksarealer samt ramme for udlæg af nye bruttobutiksarealer fremgår af nedenstående skema. 8. Der kan kun planlægges for nye butiksarealudlæg på baggrund af en ny detailhandelsanalyse, der dokumenterer behovet. Der kan være behov for at udarbejde en ny detailhandelsanalyse, evt. i samarbejde med de øvrige fynske kommuner.

Eksiste- Eksiste- rende Nyt udlæg Nyt udlæg Nyt ludæg rende butiks- af af af antal areal i butiksareal butiksareal butiksareal detail- alt (m2) til til Udvalgs- til butikker, handels- Dagligvarer varer (m2) der butikker (m2) forhandler særligt plads- krævende varegrupper (m2)

Nyborg 96 34.900 4.000 13.000 17.000 bymidte

Ørbæk 23 9.200 0 1.000 -

Ullerslev 10 5.000 1.000 1.000 -

Kommunen 30 14.100 2.000 - 3.000 iøvrigt

Nyborg 159 63.200 7.000 15.000 20.000 kommune ialt

22 / 203

Redegørelse

Nyborg by har med sin centrale beliggenhed i forhold til motorvej og jernbane alle forudsætninger for at imødekomme efterspørgslen på dagligvarer og udvalgsvarer i det Østfynske område. Det er derfor vigtigt, at de planlægningsmæssige forudsætninger er til stede, så Nyborg Kommune kan udvikle detailhandelen på en bæredygtig måde og styrke bosætningspolitikken og byens samlede attraktion.

Der er i 2008 udarbejdet en detailhandelsanalyse som opfølgning på arbejdet med at styrke og brande Nyborgs gode sider og attraktioner. I detailhandelsanalysen er livet og miljøet i den historiske bykerne fremhævet som noget unikt og bevaringsværdigt. Samtidig peges på nogle bestemte butikstyper (større konceptbutikker med udvalgsvarer over 500 m2, som ikke kan placeres i bykernen), som mangler i byen, hvilket bevirker at en del handel flyttes til Odense. Disse butikstyper kan med hensyn til størrelse og parkeringsbehov ikke indpasses i den bevaringsværdige bebyggelse i den historiske bykerne.

Nyborg har haft en vækst i bosætningen på især Vesterhavnen og de tidligere DSB­arealer, som har betydet nye udfordringer med byomdannelse, ændret infrastruktur og muligheder for nye bymæssige funktionelle sammenhænge. Detailhandelsanalysen har medvirket til at kortlægge behov og potentialer for detailhandelsområdets fremtid set i lyset af befolkningsudviklingen og de arealmæssige muligheder. I analysens konklusion og anbefalinger vurderes, at der skal satses på bykernen som vækstområde for detailhandlen. Den eksisterende sammensætning af mindre butikker i bykernen skal bevares og styrkes samt tilføres de manglende elementer i form af større konceptbutikker med gode adgangs­ og parkeringsforhold. Hvis den fremtidige vækst skal give den tilstrækkelige effekt i forhold til at fastholde markedsandele i forhold til Odense, skal denne vækst så vidt muligt samles. Der skal derfor arbejdes med en udvidelse af bykernen, hvor det er muligt indenfor bykernen og i sammenhæng med de tidligere bane­ og færgelejearealer.

Detailhandelsanalyse

Antallet af butikker i kommunen vurderes at være stort set uændret siden vedtagelsen af Kommuneplan 2009. Detailhandelsanalysen er udarbejdet i 2008. Der er derfor behov for en revision af detailhandelsanalysen, set i lyset af den generelle samfundsudvikling og den globale økonomiske krise, og i en erkendelse af at detailhandelsanalysen er udarbejdet under en højkonjunktur.

Da der ikke er udarbejdet en ny detailhandelsanalyse, ændres de i Kommuneplan 2009 fastlagte rammer for detailhandelen ikke. Skal der ske ændringer i detailhandelsplanlægningen, kan dette kun ske på baggrund af en ny detailhandelsanalyse, der dokumenterer behovet for arealer til detailhandelsformål.

23 / 203 I forhold til Kommuneplan 2009 har Byrådet dog besluttet at muliggøre enkelte dagligvarebutikker til forsyning af lokalområder i Nyborg by. Derfor er der sket en omfordeling af rammen for udlæg til dagligvarebutikker, således at der flyttes 1.000 m2 bruttobutiksareal fra "Nyborg Bymidte" til "Kommunen i øvrigt", - jf. det viste skema.

Det samlede antal butikker og størrelser er fastholdt i de tre store byer, og der er ikke etableret nye butikker, der vurderes at have haft en væsentlig indflydelse på detailhandelsomsætningen i kommunen. Der er etableret en større udvalgsvarebutik i bykernen (H & M) og en ny dagligvarebutik etableres i Ørbæk (Fakta). Der planlægges for en dagligvarebutik ved Enghavevej i Nyborg, der skal udgøre første del af den østlige udvidelse af bymidten til detailhandel. Endelig planlægges for en dagligvarebutik ved Frisengårdsvej til forsyning af lokalområdet.

Detailhandelstemaet er uddybet yderligere i Kommuneplan 2013 under de enkelte byer, Nyborg, Ørbæk og Ullerslev.

Status Det åbne land Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Det åbne land er de landområder, der ligger uden for byerne og sommerhusområderne. Interesserne i det oktober 2013 åbne land er mange og forskelligartede. Kommuneplan 2013 bidrager til prioriteringen mellem benyttelses- og beskyttelsesinteresser.

Mål

Byudviklingen skal ske med størst mulig hensyntagen til miljøet og kommunens store natur­ og kulturværdier.

De værdifulde landskaber og den biologiske mangfoldighed skal fastholdes og styrkes, herregårdslandskaberne skal bevares,og byggeri og anlæg i det åbne land skal ske med størst mulig tilpasning til det omkringliggende landskab.

Mulighederne for at etablere, drive og udvide erhverv i det åbne land skal udnyttes bedst muligt, så der skabes flere lokale arbejdspladser, og overflødige bygninger får nyt liv, og forfald undgås.

Borgernes adgang til det åbne land skal forbedres og synliggøres.

Retningslinjer

1. Det åbne land skal som udgangspunkt friholdes for anden uplanlagt bebyggelse m.v., end den der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri.

Mere detaljerede retningslinjer findes i de enkelte opslag under "Natur og miljø".

Redegørelse

Planlægningen af det åbne land er en afvejning mellem benyttelse og beskyttelse. Den skal sikre den bedst mulige tilstand for landskab, natur, kulturarv og grundvandet samtidig med, at der stadig bliver mulighed for udvikling af byerne og de erhverv, der traditionelt er knyttet til det åbne land.

Det åbne land i Nyborg Kommune er et landskab formet af den sidste istid. Landskabet er, specielt i den sydlige kystnære del, gennemskåret at tunneldale, der giver det karakteristiske bakkede landskab. Det

24 / 203 bakkede terræn afløses mod nord og i den vestlige del af kommunen af større jævne moræneflader. Herregårdslandskaberne med store åbne markflader, der veksler med små og middelstore landbrug, er et andet karakteristisk træk for oplevelsen af det åbne land i kommunen. Herregårdene, det bakkede landskab og den relativt tætte bebyggelse i det åbne land, rummer en bred vifte af naturarealer. Samlet set vurderes der at være gode muligheder for at forbedre levestederne for dyr og planter og forbedre de rekreative muligheder i det åbne land.

Interesserne i det åbne land Interesserne i det åbne land er mange og forskelligartede. For landbruget, skovbruget, råstofbranchen og dele af turisterhvervet er benyttelsen af det åbne land en forudsætning. Her er samtidig store beskyttelsesinteresser i forhold til naturen, de kulturhistoriske og landskabelige værdier samt grundvandet. Endelig er adgangen til og anvendelsen af det åbne land også en vigtig forudsætning for friluftslivet.

Det åbne land i kommunen kan groft opdeles i to områdetyper; jordbrugsområder og naturområder. På tværs af disse områder er der udpeget områder, hvor også andre interesser skal varetages. Det drejer sig om beskyttelsen af værdifulde landskaber, kulturhistorien, geologien, drikkevandet og benyttelsesinteresserne, f.eks. landbrugsdrift, friluftsliv og turisme.

Den nye planlov af april 2013 åbner bredere mulighed for at anvende overflødiggjorte bygninger i landzonen. For at styrke livet i udkantsområderne er det vigtigt, at der kan etableres lokale arbejdspladser med rimelige udvidelsesmuligheder i den overflødiggjorte bebyggelse. Planlovens muligheder skal tages i anvendelse, så tilbagegang og forfald undgås. Disse muligheder skal administreres med respekt for de natur­ og landskabsmæssige kvaliteter i det åbne land.

Flersidig og bæredygtig anvendelse Byrådet tilstræber en flersidig anvendelse af arealerne, hvor det er muligt. Store dele af det åbne land tjener flere formål på samme tid, f.eks. skovbrug og rekreation. Det samme landskab kan efter tur anvendes til forskellige formål, f.eks. først til råstofgravning og siden til jordbrug eller natur. Der vil ofte være flere interesser, som arealmæssigt lapper ind over hinanden, f.eks. i jordbrugsområder, hvor der også er udpeget landskabelige interesser. Her vil det ofte være således, at den jordbrugsmæssige dyrkning af arealerne er en forudsætning for bevarelsen af det værdifulde landskab.

Benyttelses­ og beskyttelsesinteresserne skal afvejes, og det skal sikres, at det åbne land både kan udnyttes til land­ og skovbrug og være levested for vilde dyr og planter, samtidig med at de landskabelige og miljømæssige interesser beskyttes.

Mere natur Det skal sikres, at naturindholdet, naturkvaliteten og natursammenhængene fastholdes og styrkes i det åbne land. Muligheden for realisering af dette kan ske ved en udpegning af områder, hvor etablering af naturområder er realistisk. Disse områder kan f.eks. være jordbrugsområder af ringe bonitet og som grænser op til eksisterende naturområder. Driften af disse områder bør ekstensiveres eller helt udgår af landbrugsmæssig drift, så de medvirker til at skabe en sammenhængende grøn struktur til gavn for naturen.

Nye lovpligtige temaer i kommuneplanen vedr. Potentielle naturområder og Potentielle økologiske forbindelser kan ses via de fremhævede links.

Status Klima og energi Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Klima­temaet vil i de kommende år få en stadig større betydning. Klimaindsatsen har to vinkler. For det første oktober 2013 skal energiforbrug og udledning af drivhusgasser (fx CO2) reduceres mærkbart. For det andet skal planlægningen tage højde for de forventede virkninger af en øget global opvarmning. Med Kommuneplan 2013 og det kommende kommuneplantillæg for klimatilpasning er kommunen kommet godt i gang med en strategisk og målrettet indsats på klimaområdet.

Mål

Energiforbruget og udledningen af drivhusgasser (fx CO2) i Nyborg Kommune skal reduceres mærkbart. Det betyder, at væsentlige beslutninger, der berører kommunens sundhedsmæssige, miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold skal koordineres ud fra bæredygtige principper.

Ny og eksisterende bygningsmasse skal i videst muligt omfang energiforsynes med vedvarende energi eller

25 / 203 CO2­neutral energi, hvor det ud fra en samfundsøkonomisk vurdering er relevant.

Der skal udarbejdes målsætninger og planer for reduktion af CO2­udledningen fra kommunale bygninger og kommunens egne biler.

Flere arealer skal udlægges til skovrejsning, så der kan bindes en større andel CO2.

Methan­udslippet fra landbruget skal reduceres ved at anvende husdyrgødning i biogasanlæg.

Klimaindsatsen skal løses i dialog med borgerne, erhvervsliv og interesseorganisationer.

Retningslinjer

1. I forbindelse med planlægning og administration i Nyborg Kommune skal mulighederne for anvendelse af vedvarende energi fremmes mest muligt. 2. Ved lokalplanlægning af nye boligområder skal der fastsættes bestemmelser om, at nyt byggeri skal opføres som lavenergihuse, hvor det ud fra en samfundsøkonomisk vurdering er relevant, fx uden for varmeforsyningsområder. 3. Planlægningen for områder til veje og parkeringspladser skal tilgodese muligheden for, at der på et tidspunkt kan etableres ladestationer for el-biler. 4. Ved planlægning af nye områder til byformål vil vi sikre, at afgrænsning og disponering af arealerne tager højde for fremtidige havvandsstigninger samt oversvømmelsesrisici efter kraftige regnskyl. 5. Klimatilpasningen ska fremmes med flere grønne områder, færre befæstede arealer og en velovervejet håndtering af overfladevandet. 6. Klimatilpasningen skal så vidt muligt fremme rekreative og æstetiske værdier i forbindelse med indretning af grønne områder og byrum. 7. Der skal udpeges områder til skovrejsning med det formål at binde en større andel CO2.

Redegørelse

På den ene side skal vi iværksætte forebyggende aktiviteter, der kan mindske udledningen af CO2. Det kan f.eks. dreje sig om begrænsning af energiforbruget i bygninger, eller binding af CO2 i skovområder. På den anden side skal vi forberede os på en situation med stigende vandstand i havene, og hyppigere oversvømmelser i forbindelse med kraftige regnskyl. Det betyder, at vi må vurdere, om nye byområder ligger hensigtsmæssigt, og om der skal etableres nye diger eller udlægges areal til vådområder.

Reduktion af CO2-udslippet - klimaforebyggelse Udbygningen med vedvarende energi er et vigtigt redskab ved reduktion af udledning af drivhusgasser, fx CO2. Miljørigtig energiproduktion kan bl.a. ske ved hjælp af vedvarende energikilder som vindmøller, solenergi og biomasse samt med overskudsvarme fra virksomheder.

Kommuneplanen fastlægger bymønstret i kommunen, herunder hvilke byer der kan vokse. Kommuneplanen fastlægger bl.a. placeringen, anvendelsen og afgrænsningen af nye byområder, samt kommunens infrastruktur. Med andre ord er kommuneplanen afgørende for, hvordan kommunen kommer til at fungere i fremtiden i forhold til f.eks. trafik, bosætning, erhvervsudfoldelse og fritidsaktiviteter. Derfor er kommuneplanen også et vigtigt værktøj i bestræbelserne på at reducere CO2­udslippet. Nyborg Kommune ønsker at prioritere en øget indsats for at nedbringe energiforbruget og dermed CO2­ udslippet højt i de kommende år.

Nyborg Kommune vil i arbejdet med klima og bæredygtighed komme med konkrete løsninger på, hvordan kommunen kan blive CO2-neutral i 2025, herunder at arbejde for at reducere CO2 og nedbringe energiforbruget i kommunale ejendomme. Det kan bl.a. ske ved at igangsætte renovering af de kommunale ejendomme med det formål at investere i energibesparelser og ny teknologi på energiområdet. Ny og eksisterende bygningsmasse i kommunen skal i videst muligt omfang energiforsynes med vedvarende energi eller CO2­neutral energi, hvor det ud fra en samfundsøkonomisk vurdering er relevant. ­ Gennem

26 / 203 formidling vil kommunen tilskynde boligejere og virksomheder til at nedbringe energiforbruget og etablere vedvarende energiløsninger.

En måde at nedbringe kommunens samlede CO2­udslip på er gennem lokalplanlægning for nye byudviklingsområder. Ved lokalplanlægning af nye boligområder skal der fassættes bestemmelser om, at nyt byggeri opføres som lavenergibygning Klasse 2015, hvor det ud fra en samfundsøkonomisk vurdering er relevant, fx udenfor varmeforsyningsområder.

Kommunen vil arbejde for, at flere arealer udlægges til skovrejsning, så der kan bindes en større andel CO2. Der ønskes derfor udpeget områder, der er velegnet til skovrejsning. Se afsnittet om Skovrejsning her.

Oversvømmelsen af lavbundsarealer forventes at ske i takt med, at klimaforandringerne slår igennem. Med forøget vandstand i Storebælt og voldsomme regnskyl må det forventes, at lavbundsarealerne i perioder vil være oversvømmet. Se afsnittet om Lavbundsarealer her.

Nyborg Kommune vil desuden vurdere muligheden for at udskifte dele af - eller hele - den kommunale vognpark med el-biler og gas-biler for at reducere CO2-udslippet. Et af problemerne omkring anvendelsen af el-biler er behovet for relativt hyppig opladning. Den nutidige teknologiske standard for el-biler bevirker, at disse kun kan anvendes, hvor der er et begrænset kørselsbehov. Det må forventes, at batteriteknologien udvikles, så kørselsbehovet ikke er en barriere.

Håndtering af vandstandsstigninger ­ klimatilpasning På baggrund af de stigende mængder regn og de skader, det hidtil har forårsaget, stiller staten nu krav om, at alle kommuner skal udarbejde en klimatilpasningsplan senest 1. marts 2014. Planen vil indeholde en kortlægning af risikoen for oversvømmelse samt give overblik og prioritere indsatsen.

Klimatilpasningsplanen vil blive udarbejdet som tillæg til kommuneplanen. Klimatilpasningsplanen skal kortlægge og beskrive aktuelle problemstillinger i forhold til konsekvenserne af klimaændringerne. I planen skal der være fokus på både overfladevand og havvandsstigninger. Ud fra en kortanalyse kombineret med en afløbsmodel udpeges oversvømmelsestruede arealer. Udpegningen danner grundlag for en handlingsplan, hvor der lægges vægt på rekreativ og praktisk udnyttelse af overfladevandet, så der skabes flere grønne områder, færre befæstede arealer og sikres en velovervejet håndtering af overfladevandet.

Klimatilpasningsplanen vil blive udarbejdet i tæt samarbejde med NFS A/S. Andre interessenter som borgere, erhvervsliv og grønne organisationer vil blive inddraget i arbejdet.

I forbindelse med udpegning af arealer til byudvikling i kommune­ og lokalplanlægningen skal der tages udgangspunkt i klimatilpasningsplanen. Afgrænsningen af nye byområder i forhold til landskabet og lavbundsarealerne skal foretages, så risikoen for oversvømmelse minimeres. For nye boligområder, der ligger inden for de arealer, der er udpeget som lavbundsarealer, kan der blive tale om at udtage områder. For andre områder vil etablering af diger kunne imødegå oversvømmelse.

Fremme af vedvarende energi Erstatning af fossile brændsler med vedvarende energi er et vigtigt redskab for reduktion af udledning af drivhusgasser, fx CO2- udledningen. Miljørigtig energiproduktion kan bl.a. ske ved anvendelse af vindmøller, solenergi (solceller eller solvarme) og biomasse (fjernvarme og kraftvarme) samt overskudsvarme fra virksomheder. Kommunen vil derfor fremme etableringen af miljørigtige energianlæg til forsyning af nye og eksisterende fjernvarmeområder samt ved renovering af energianlæg på kommunens institutioner.

I kommunen udnyttes allerede en stor del af virksomheders overskudsvarme til produktion af fjernvarme. Der er potentiale for at øge produktionen af fjernvarme fra overskudsvarme, hvilket dog nødvendiggør en ændring af skatteregler.

I kommunen er der endvidere et betydeligt potentiale for udnyttelse af biomasseaffald fra landbruget, fra industrien (f.eks. levnedsmiddelvirksomheder og storkøkkener) og fra husholdningen (grønt affald) i biogasanlæg. Kommunen er i færd med at kortlægge potentialet for biomasseaffaldet i samarbejde med nabokommunerne, samt at finde de mest egnede placeringer for biogasanlæggene. Der er projekteret et biogasanlæg i Ørbæk by, men undersøgelsen kan fx vise, at det er bedst at placere øvrige biogasanlæg i nabokommunerne, og at Nyborg Kommune leverer biomasseaffald til anlægget.

Strategisk energiplan

Primo 2013 er arbejdet med kortlægning af energiforbruget i Nyborg Kommune igangsat. Den samlede analyse bliver grundlaget for den strategiske energiplan.­ Formålet er at skabe overblik over energiforbruget i Nyborg Kommune med henblik på at sikre omstillingen til en CO22neutral fremtid i 2025. Planen skal redegøre for, hvor energien i kommunen kommer fra, og hvor den bliver brugt, ­ redegøre for potentielle vedvarende energiressourcer samt sikre en lokal og en regional koordinering på hele Fyn af energiforsyningen med en optimal indpasning af lokale vedvarende energikilder, herunder overskudsvarme.

I projektet samarbejdes med de fynske kommuner, Region Syddanmark og de aktuelle energi- og forsyningsselskaber. Desuden vil relevante virksomheder blive inddraget.

Status

27 / 203 By og land Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Nyborg Kommunes bysamfund er vigtige elementer i den samlede udvikling. Hovedparten af befolkningen, oktober 2013 byggeriet, arbejdspladserne samt den private og offentlige service ligger i byerne, som kun udgør en lille del af kommunens samlede areal.

Kommuneplan 2013 rummer mål og retningslinjer for, hvilken rolle, de enkelte bysamfund spiller i den samlede udvikling, hvordan og hvor meget de enkelte byer skal udvikles, samt spilleregler for, hvordan udviklingen af byernes mange aktiviteter kan ske så vidt muligt uden konflikter og med stor vægt på miljømæssige og æstetiske principper.

Bymønster

Bymønstret angiver den sammenhæng, der er imellem kommunens forskellige små og større bysamfund. Det giver samtidig nogle retningslinjer for, hvor meget - og hvordan - de enkelte byer skal udvikle sig.

Nyborg by er hovedbyen, og Ullerslev og Ørbæk er lokalcentre. Aunslev/Hjulby, Skellerup, Langtved, Ellinge, Vindinge/Rosilde, Refsvindinge, Herrested, Frørup og Tårup er landsbyer med mulighed for byvækst. I de mindre landsbyer, der er afgrænset i kommuneplanen, skal der ligeledes være mulighed for opførelse af enkelte boliger som "huludfyldning" inden for landsbyafgrænsningen, hvor det kan indpasses i landsbyen.

Se mere om bymønstret her.

De enkelte byer

Nyborg Kommune rummer 15 bysamfund med ca. 200 indbyggere og mere. Heraf er hovedbyen Nyborg langt den største med ca. 16.500 indbyggere, dvs. mere end dobbelt så meget som de andre byer tilsammen. Befolkningstallene i de enkelte byer fremgår af tabellen herunder.

Befolkningstallet er i perioden 2005­2013 steget i både Ullerslev og Ørbæk, og det samlede indbyggertal i kommunens 9 byvækstlandsbyer har stort set kunnet fastholdes i perioden.

2005 2009 2013 Nyborg 16.922 17.535 16.498 Ullerslev 2.627 2.752 2.721 Ørbæk 1.400 1.500 1.520 Aunslev 820 786 774 Refsvindinge 634 629 623 Herrested/Måre 560 580 585 Frørup 449 443 430 Vindinge/Rosilde 391 397 398 Skellerup 392 379 356 Tårup 290 288 282 Svindinge 298 304 282 Ellinge 253 277 265 Langtved 192 209 198 Kogsbølle 194 201 192 Langå 173 186 191

Kommuneplan 2009 lægger op til, at Nyborg fortsat skal være hovedbyen med en stor del af den forventede vækst i antallet af boliger, indbyggere og arbejdspladser. Men der lægges også vægt på en decentral udvikling med mulighed for byvækst i en række andre bysamfund. Det gælder især Ullerslev og Ørbæk, men også en række af de større landsbyer med et vist udbud af offentlig og/eller privat service.

I menuen til venstre kan du få mere detaljerede oplysninger ved at klikke på de enkelte bysamfund .

De mindre landsbyer og det åbne land

Det vil også stadig være muligt at opføre enkeltstående boliger i de øvrige landsbyer inden for de viste landsbyafgrænsninger. Disse afgrænsninger fremgår af kommuneplanens rammedel.

I det åbne land kan byggeri kun i særlige tilfælde finde sted, med mindre det knytter sig til jordbrugserhvervene eller til andre planlagte aktiviteter, f.eks. inden for ferie og fritid.

Se mere om byggeri i det åbne land her.

Se mere om arealudlæg og planlagt udbygning i alle bysamfundene her.

28 / 203

Status Nyborg Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Nyborg er med sine ca. 16.500 indbyggere den naturlige hovedby i det østfynske område. En købstad og oktober 2013 tidligere fæstningsby med en helstøbt historisk bykerne, der er præget af slottet og det intakte voldanlæg. Byens udvikling er ligeledes præget af tiden som færgeby, der har åbnet mulighed for en større byomdannelse efter nedlæggelse af færgetrafikken og åbningen af Storebæltsbyen.

I Nyborg by findes det store og varierede udbud af service­ og kulturtilbud, der kendertegner en større dansk provinsby, ­ herunder sygehus, svømmehal, gymnasium, golfbane, turistkontor, biograf, teater og museum. Det gode service­ og kulturudbud i Nyborg by har stor betydning for at fastholde nuværende borgere og tiltrække nye virksomheder og nye borgere og turister til kommunen.

Nyborgs styrke er den geografiske placering centralt i landet med nærhed til motorvej, jernbane og dybvandshavn. Det har betydet en stigende bosætning både på de bynære havnearealer og i nye boligområder. Denne positive udvikling skal viderføres gennem planlægning af nye attraktive boligområder, kvalitative løft af bykernen og forbedringer af erhvervs­ og handelslivet i byen.

Nyborg Slot og by var i middelalderen og frem til 1560 kongens opholdssted (Danehoffet). Fortællingen om Nyborg Slot og by er enestående, og der arbejdes målrettet på at udvikle Nyborg Slot og by til en værdig kandidat til UNESCOs Verdensarvsliste. Projektet "Nyborg Danmarks Riges Hjerte" har højeste prioritet og betragtes som en væsentlig faktor for udviklingen og profileringen af Nyborg. I menuen til venstre kan du klikke dig ind på en række sider med kommuneplanens mål, retningslinjer og redegørelser for udviklingen i Nyborg inden for en række centrale temaer.

Status Samlet udviklingsplan for Nyborg Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Udviklingsplanen beskriver, hvordan Nyborg By skal udvikle sig på lang sigt. Planen viser, hvor der skal oktober 2013 udlægges nye arealer til byformål, dvs. først og fremmest boligområder og erhvervsområder.

29 / 203

Mål

Nyborg skal være et godt og trygt sted at bo, og der skal tilbydes spændende og varierede bomuligheder i områder af høj kvalitet, tæt på natur, vand og rekreative områder.

Nyborg skal også kunne tilbyde velbeliggende og velplanlagte erhvervsområder med god trafikal tilgængelighed og uden miljmæssige gener for tilgrænsende områder.

Byudviklingen i Nyborg skal ske med hensyntagen til de store natur og miljøinteresser, der kendetegner randzonen omkring byen, og grundvandsbeskyttelsen skal prioriteres højt.

Byudviklingen i Nyborg skal ske med hensyntagen til gennemførelsen af projekt "Nyborg Danmarks Riges Hjerte" .

Den grønne struktur i udviklingsplanen skal være det styrende element i detailplanlægningen.

Retningslinier:

1. Byudviklingen i Nyborg by skal ske i overensstemmelse med hovedprincipperne i den samlede udviklingsplan. 2. Byudviklingen skal ske under hensyntagen til udnyttelse af infrastrukturen, herunder mulighed for kollektiv trafikbetjening 3. I forbindelse med byudvikling mod det åbne land og den grønne struktur skal der stilles krav til den landskabelige bearbejdning af byområdet i form af beplantninger, arronderinger samt grønne rekreative bufferzoner. 4. Udviklingsplanen er en langsigtet perspektivskitse, der viser den fremtidige byudvikling til boliger og erhverv, og hvordan denne forholder sig til den grønne struktur. 5. Arealerne til boligbebyggelse er beliggende nord for Fynsvej, og der er mulighed for etageboligbebyggelse på de bynære havnearealer 6. Arealer til erhvervsformål er beliggende syd for Fynsvej med mulighed for på længere sigt at afslutte området mod den grønne struktur vest for Hjulbyvej. 7. Grundvandsbeskyttelsen i forbindelse med byudviklingen skal ske i overensstemmelse med statens retningslinjer for byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande. 8. Muligheden for en forlængelse af Ringvej til Skaboeshusevej fastholdes i kommuneplanen til aflastning af den gennemkørende trafik på Frisengårdsvej.

30 / 203

Redegørelse

Byudviklingsmulighederne i randzonen omkring Nyborg by er begrænsede. De bevaringsværdige hovedgårdslandskaber omkring Juelsberg og Holckenhavn Fjord udgør en stor del af den grønne struktur omkring Nyborg i form af en nordlig og en sydlig grøn kile. Fra vest mod øst skærer endnu en grøn kile sig helt ind til bykernen langs Hjulby Sø og Ladegårds Å. Nyborgs udviklingsplan kan således karakteriseres som en pendant til hovedstadsområdets Fingerplan med grønne kiler hvorimellem byen udvikler sig.

Da Byrådet i den gamle Nyborg Kommune besluttede at opgive en byudvikling ved Skaboeshuse nord for byen, indskrænkede mulighederne for byvækst sig til arealerne nord for Fynsvej, ­ fra Hjulbyvej i vest til Ladegårdsvej i øst. Her kan der, over et længere perspektiv, planlægges en ny bydel med 6-700 boliger. Arealerne nord for fynsvej er omfattet af store drikkevandsinteresser, der skal respekteres i forbindelse med udviklingen af bydelen.

Af landskabelige årsager inddrages arealerne langs Odensevej ikke til byudvikling. Derved fastholdes den åbne karakter helt ind til bygrænsen ved Ladegårdsvej. Ligeledes friholdes arealerne syd for Gl. Vindingevej også for byudvikling på grund af den langstrakte udsigt mod syd mod Vindinge Å og Holckenhavn Fjord.

Byvækstarealerne ligger i nær kontakt til overordnede veje. Det giver gode muligheder for en god kollektiv trafikbetjening. Områderne har direkte adgang til det rekreative stinet langs Ladegårds Å, og dermed stiadgang til centrum og til institutionsområdet ved Borgeskovskolen.

Erhvervsudviklingen sker som en videreførelse af eksisterende områder, der alle er trafikalt velbeliggende i forhold til overordnet vejnet via henholdsvis Hjulbyvej og motorvejsafkørsel Nyborg øst.

Af trafikale og byplanmæssige årsager skal der fortsat sikres mulighed for, at der kan etableres en forlængelse af Ringvej til Skaboeshusevej. Ringvejen er aldrig blevet færdiggjort, men den er fortsat en vigtig brik i den samlede byplanlægning, så der kan ske en aflastning af Frisengårdsvej, der i dag skal bære hovedparten af den kørende trafik til byens nordlige boligområder.

Status Boligområder i Nyborg Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Det fremtidige boligbyggeri i Nyborg by skal ske på arealerne nord for Fynsvej, hvor der er mulighed for oktober 2013 opførelse af ca. 600 boliger samt på de bynære havnearealer og tidligere sporarealer, hvor der kan opføres ca. 600 etageboliger.

Mål

Det fremtidige boligbyggeri i Nyborg by skal opføres som en kombination af åben­lav, tæt­lav og etageboligbebyggelse, så der sikres et varieret boligudbud, der kan tilfredsstille den til en hver tid værende efterspørgsel.

Byudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag, hvor der skal tages vidtstrakte hensyn til natur og miljø, klimatilpasning, hensigtsmæssige infrastrukturelle løsninger, energibesparende løsninger, sundhedsfremmende tiltag samt løsninger til beskyttelse af grundvandet.

Det er Byrådets mål, at boligområderne er unikke og udtrykker høj arkitektonisk kvalitet, der udnytter de landskabelige muligheder.

31 / 203 I forbindelse med detailplanlægning skal der være mulighed for at indtænke alternative bebyggelsesformer og ­tætheder, der begrænser arealforbruget og kan imødekomme efterspørgslen på nye boligtyper

I forbindelse med detailplanlægning skal muligheden for ikke miljøbelastende funktionsblanding indtænkes, så der skabes mere liv og aktivitet i boligområderne.

Retningslinjer:

1. Boligområderne til åben­lav og tæt­lav bebyggelse i Nyborg by skal udvikles i følgende rækkefølge:1. "Jagtenborg" (lokalplan nr. 200), 2. "Telegrafvej", området kan ikke udvikles før ¾ af området ved "Jagtenborg" er etableret. 2. De på kortet viste perspektivarealer nord for Jagtenborg og syd for Hjulby Sø kan på længere sigt inddrages til byvækst indefra og ud. Arealerne kan først kommuneplanlægges og lokalplanlægges, når de pågældende arealer er kortlagt, og der foreligger en tilstrækkelig redegørelse for både planbehov og grundvandsbeskyttelse. 3. På lang sigt kan bydelen afrundes og afsluttes mod vest som vist på den samlede udviklingsplan for Nyborg, når de pågældende arealer er kortlagt, og der foreligger en tilstrækkelig redegørelse for både planbehov og grundvandsbeskyttelse. 4. Inden det enkelte område kan lokalplanlægges, skal der udarbejdes en helhedsplan for området, der beskriver sammenhængen med de tilgrænsende boligområder og den grønne struktur samt viser hvordan området kan trafikbetjenes på en bæredygtig måde. 5. De på kortet viste skraverede arealer er beliggende inden for sø­ og åbeskyttelseslinien eller beskytelseszonen omkring vandboringer. Disse områder skal friholdes for bebyggelse, men integreres i helhedsplanen for de kommende boligbebyggelser som en del af områdets fælles friarealer. Mindre arealer ligger i sammenhængende naturområder og må ikke indgå i byudviklingsområdet. 6. Større træer, levende hegn, vådområder og eksisterende biotoper skal bevares. Større fælles græsarealer skal planlægges som naturgræs/blomstereng, og træer og buske skal være egnskarakteristiske. 7. I forbindelse med byudviklingen nord for Fynsvej skal de tilgrænsende skovrejsningsområder indarbejdes i helhedsplanen som en del af de nærrekreative områder. 8. Sundhed skal fremmes gennem udlæg af grønne områder, stier og aktivitetspladser, orientering af bebyggelsen i forhold til udsigtsforhold og lys­ og skyggepåvirkning, sikring af arkitektonisk kvalitet, reduktion af trafikstøj og etablering af funktioner til styrkelse af det sociale fællesskab. 9. Til imødegåelse af eventuel grundvandsforurening som følge af byvækst i det på kortet viste område 2. "Telegrafvej" gælder følgende: * Arealanvendelsen må alene være til boliger, institutioner eller administrativt erhverv; arealanvendelsen skal fastholdes i fremtiden. * Regnvandsbassiner skal etableres med en tæt membran, godkendt af grundvandsmyndigheden, * Beskyttelseszonen på 300 m omkring drikkevandsboringer skal overholdes, * På eventuelt kommunalt ejede arealer, tinglyses forbud mod brug af pesticider, * Der gennemføres oplysningskampagner for beboerne mod brug af pesticider, * Området forsynes med fjernvarme eller anden klimavenlig opvarmningsform, således at oliefyr og olieoplag undgås. * Området skal kloakeres med skærpede vilkår til deres tæthed, * Faskiner til nedsivning af tagvand etableres til sikring af grundvandsdannelsen, * Tagmaterialerne må ikke forurene tagvandet (undgå blyinddækning, tjære eller kobbertagrender), * Overfladevand fra veje og parkeringsarealer skal opsamles og afledes særskilt med forudgående forbedret rensning, * Eventuelle støjvolde skal etableres med rent jord, * Skærpet overvågning af grundvandets kvalitet og strømningsretning i overensstemmelse med Indsatsplan Nyborg skal iværksættes med det samme. Før der lokalplanlægges, skal det vurderes, om der er behov for supplerende overvågningstiltag.Overvågningen skal ske for at kunne gribe ind, hvis strømningsretningen ændres, eller hvis der sker forurening. Overvågningen fastholdes så længe boringerne anvendes i drikkevandsforsyningen. 10. Etageboligbebyggelserne i Nyborg by skal opføres på de tidligere DSB­arealer i overensstemmelse med helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn (Link til opslag Bymidten og Havnen) 11. Midterpieren og Yderpiererne skal udvikles på baggrund af lokalplaner indefra og ud, og således at Midterpieren så vidt muligt færdigbygges, før byggefelterne på Yderpiererne inddrages. 12. Herudover skal der være mulighed for at opføre mindre selvstændige byboliger i Havnegadekvarteret og etageboliger langs Banegårds Allé på baggrund af ny lokalplan. 13. Ved lokalplanlægning og godkendelse af enkeltprojekter skal der lægges vægt på tilgængelighed, handicapvenlige løsninger, gode og sunde friarealer samt energivenlige og byøkologiske løsninger.

32 / 203

Redegørelse

Boligbebyggelse nord for Fynsvej:

Hele bydelen vil fuldt udbygget rumme 6­700 boliger. I forbindelse med områdets udbygning vil der være behov for at tilpasse daginstitutions­ og skolekapaciteten samt tilgodese efterspørgslen på omsorgstilbud for ældre samt kultur­ og fritidsanlæg. Dette vurderes at kunne ske inden for området samt ved forbedringer omkring Borgeskov.

Byudvikling nord for Fynsvej har let adgang til det overordnede vejnet og motorvej og med gode muligheder for kollektiv trafikforsyning. Der er stiforbindelser til Borgeskovskolen via Fynsvej/Ladegårdsvej, alternativt med mulighed for en direkte og krydsningsfri stiforbindelser til skolen af den gamle banesti.

Områdets beliggenhed mellem den rekreative kile langs Ladegårds Å og med kommunens skovrejsningsområde centralt i bydelen er der sikret gode rammer for sundhed, oplevelser og nærrekreation samt kvalitative stiforløb.

Hele bydelen nord for Fynsvej er beliggende indenfor kystnærhedszonen, hvor der ifølge planloven kun kan inddrages nye arealer i byzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse. Som kystby har Nyborg en særlig udfordring med hensyn til byudvikling, idet hele byen og omegn er beliggende indenfor kystnærhedszonen. Byudvikling i Nyborg er derfor kun mulig indenfor kystnærhedszonen. Med bydelen placeret væk fra kysten, bagved eksisterende by, vurderes disse forhold at være en særlig begrundelse for den kystnære lokalisering.

Grundvandsrisiko og byudvuíkling ­ Fynsvej: Arealerne nord for Fynsvej ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser og indenfor indvindingsoplandet til Hjulby Bro Vandværk. Kommunen har derfor foretaget en nærmere vurdering af grundvandsrisikoen ved byudvikling på arealerne. Eventuel forurening som følge af byvækst i Delområde 2, ved Telegrafvej, skønnes at kunne udgøre en risiko for drikkevandsindvindingen på Hjulby Bro Vandværk. Til imødegåelse af denne risiko, er der derfor fastlagt en række forholdsregler, der skal følges ved byudvikling på arealerne jf. retningslinje herom.

Områderne nord for Jagtenborg og vest for Lindenborgvej udlægges som perspektivarealer, i det der på disse arealer vurderes at være en dårlig beskyttelse af drikkevandet. Der kan først kommuneplanlægges og

33 / 203 lokalplanlægges på perspektivarealerne, når de pågældende arealer er kortlagt af staten i 2015, og der foreligger en tilstrækkelig redegørelse for både planbehov og grundvandsbeskyttelse.

Boligbebyggelse på de bynære havnearealer:

Etageboligbebyggelsen i kommunen skal ske på de bynære havnearealer i Nyborg (de tidligere DSB­ færgelejearealer), hvor der er en stor rummelighed med mulighed for varierede boligstørrelser og boligtyper i overensstemmelse med intentionen om at kunne imødekomme mange forskellige boligønsker.

Før åbningen af Storebæltsbroen var hele området anvendt som rangerområde og færgehavn. DSB har som grundejer ryddet området, hvor det kun er den gamle banegård og de tidligere værksteder, der er tilbage. Der er i samarbejde med DSB udarbejdet en helhedsplan for udnyttelsen af arealerne, der blev godkendt af byrådet i 2005. Helhedsplanen fastlægger bebyggelsens omfang og placering samt bestemmelser om offentlighedens adgang langs vandet via et sammenhængende promenadeforløb. De tidligere værksteder skal integreres i området med mulighed for kulturelle aktiviteter, og der skal sikres et større offentligt grønt område mellem værkstederne og Yderpiererne.

De første etaper på Dampskibsmolen og ved Kanalen er opført, og der er udarbejdet lokalplan for 1. etape på Midterpieren. Helhedsplanen skal være styrende for den fremtidige forhandlingsplanlægning og den efterfølgende udarbejdelse af projektlokalplaner.

Du kan se helhedsplanen via kommuneplanens oplag om Bymidten og Havnen

Status Erhvervsområder i Nyborg Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Kommuneplan 2013 lægger op til en lokalisering af lettere erhverv på de bynære arealer og med mulighed for oktober 2013 tungere erhverv i det eksisterende Erhvervsområde Vest og ved Lindholm Havn. Hotel­ og konferenceerhvervet skal ligeledes tilgodeses med hensyn til attraktiv lokalisering og gode udvidelsesmuligheder. Eksternt link

Mål Nyborg Kommunes erhvervspolitik.pdf (731.3 KB) Nyborg er kommunens naturlige centrum for erhverv, beskæftigelse, handel, turisme og infrastruktur, og Nyborg skal også fremover være lokomotiv for erhvervsudviklingen i kommunen. Udvikling Fyn

Bosætning og erhvervsudvikling i Nyborg by skal understøtte hinanden og medvirke til at skabe flere og bedre arbejdspladser.

Byrådet ønsker, at der til enhver tid er ledig og attraktivt beliggende erhvervsjord i Nyborg, hvor den gode tilgængelighed og centrale beliggenhed i landet udnyttes.

Retningslinjer

1. Erhvervsområde Vest udbygges mod vest og afsluttes mod Hjulbyvej til erhvervsvirksomheder indenfor afstandsklasse 1 til 5, hvor områdets yderkanter skal forbeholdes til erhvervsvirksomheder indenfor afstandsklasse 1 til 2, primært facadeerhverv (salg, udstilling og administration mv). 2. Til imødegåelse af eventuel grundvandsforurening i Erhvervsområde Vest gælder følgende: * Virksomheder der oplagre, anvender eller fremstiller olie- og kemikalieprodukter kan ikke etableres indenfor det udlagte areal * Beskyttelseszoner på 300 m omkring drikkevandsboringer skal overholdes. * På eventuelt kommunalt ejede arealer tinglyses forbud mod brug af pesticider. * Der gennemføres oplysningskampagner for grundejere mod brug af pesticider. * Området forsynes med fjernvarme eller anden klimavenlig opvarmningsform, så oliefyr og olieoplag undgås. * Området skal kloakeres med skærpede vilkår til tæthed.

34 / 203 * Regnvandsbassiner skal etableres med en tæt membran, godkendt af grundvandsmyndigheden. * Faskiner til nedsivning af tagvand etableres til sikring af grundvandsdannelsen. * Tagmaterialerne må ikke forurene tagvandet (undgå blyinddækning, tjære eller kobbertagrender). * Overfladevand fra veje og parkeringsarealer skal opsamles og afledes særskilt med forudgående forbedret rensning. * Eventuelle støjvolde skal etableres med rent jord. * Skærpet overvågning af grundvandets kvalitet og strømningsretning i overensstemmelse med Indsatsplan Nyborg, skal iværksættes med det samme. Før der lokalplanlægges, skal det vurderes, om der er behov for supplerende overvågningstiltag (det kan eventuelt ske i fagligt samarbejde med Naturstyrelsen). Overvågningen skal ske for at kunne gribe ind, hvis strømningsretningen ændres, eller hvis der sker forurening. Overvågningen fastholdes så længe boringerne anvendes i drikkevandsforsyningen. 3. Erhvervsområde ved motorvejen øst for Hjulbyvej skal udvikles inden for rammerne af lokalplan nr. 75 med fokus på trafiktunge virksomheder med behov for synlighed indenfor afstandsklasse 1 til 6. 4. Erhvervsområde ved Lindholm Havn skal udvikles med fokus på erhvervstyper med behov for skibstransport. 5. Erhvervsområder nord for Storebæltsvej skal udvikles til erhvervstyper, der indgår i statistisk afgrænsning af bymidter undtagen detailhandel (dvs. hotel og konference, kontorerhverv, restauranter, persontransport, pengeinstitutter, forsikring forretningsservice, offentlig administration, sundhed og kultur og lign.) indenfor afstandsklasse 1 til 2. 6. Nyborg Havn skal fastholdes som regional godstrafikhavn i overensstemmelse med gældende lokalplaner og mål og intentioner i "ADP Associated Danish Ports A/S"'s Masterplan for Nyborg Havn. Se opslag om havne her. 7. Hotel­ og konferenceerhvervene i Nyborg skal så vidt muligt sikres nødvendige muligheder for udvikling, så efterspørgslen inden for denne sektor kan imødekommes. 8. I forbindelse med erhvervsudvikling langs overordnede veje med stor synlighed skal der tilstræbes et ordentligt helhedspræg på baggrund af beplantning, tilpasset skiltning og arkitektonisk kvalitet. 9. Udpegning af arealer til virksomheder mv., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav, skal ske på baggrund af en konkret vurdering af omgivelsernes miljøfølsomhed. 10. Der kan udlægges arealer i erhvervsområder for særligt vandforurenende erhverv, hvor spildevandet i videst muligt omfang skal tilsluttes Nyborg Centralrenseanlæg.

Redegørelse

Nyborg by er kendetegnet ved et stærkt erhvervsliv, der spænder fra større industrivirksomheder til mindre fødevarevirksomheder. En stor del af virksomhederne ligger centralt placeret i Nyborg by tæt på motorvej og

35 / 203 Storebæltsbro.

Udviklingen i erhvervsstrukturen har betydet, at der er kommet flere små virksomheder til som følge af tilflytning og øget fokus på iværksætteri.

Der er gode muligheder for yderligere udvikling ved fortsat at fokusere på udviklingen i de eksisterende handels- og servicevirksomheder og andre innovative virksomheder inden for videns- og oplevelsesøkonomien samt ikke mindst ved at styrke iværksætterkulturen.

Byrådet har vedtaget en ny erhvervspolitik, ­ se folderen "Virksomhed i Nyborg Kommune" ved at klikke på linket i boksen til højre..

Erhvervsområde Vest

Erhvervsområde Vest ligger med god trafikal kontakt til det overordnede trafiknet. Der vil efter behov blive udarbejdet lokalplaner for en udvidelse af Erhvervsområde Vest ud til Hjulbyvej. Den samlede rummelighed i kommuneplanen er på ca. 50 ha (inkl. restrummelighed i eksisterende rammelagte arealer og de viste perspektivarealer). På lang sigt ønskes Erhvervområde Vest afsluttet på et areal vest for Hjulbyvej som vist på Den samlede udviklingsplan.

Området er beliggende i kystnærhedszonen samt indenfor sammenhængende landskabsområde. De landskabelige interesser vurderes ikke at blive væsentligt påvirket. Med erhvervsarealet placeret væk fra kysten samt bag eksisterende erhvervsarealer, vurderes dette at kunne ske uden negativ påvirkning af kystnærhedszonen.

Grundvandsrisiko og erhvervsudvikling: Erhvervsområde Vest ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser og delvist indenfor indvindingsopland til Hjulby Bro Vandværk. Kommunen har derfor foretaget en nærmere vurdering af grundvandsrisikoen ved byudvikling på arealerne. Eventuel forurening som følge af erhverv på arealet skønnes at kunne udgøre en mindre risiko for drikkevandsindvindingen på Hjulby Bro Vandværk. Grundvandet og indvindingen i Nyborg skal sikres nu og i fremtiden. Derfor er der fastlagt en række vilkår for udbygning af området, herunder at virksomheder der anvender eller fremstiller olie­ og kemikalieprodukter, ikke kan etableres indenfor det udlagte areal.

Erhvervsområder ved motorvejen

Lokalpian nr. 75 for erhvervsarealet ved motorvejen øst for Hjulbyvej omfatter et ca. 27 ha stort areal, der endnu ikke er fuldt udviklet. I området kan opføres bebyggelse til transportorienterede formål, industri­, lager­, kontor­ og værkstedsvirksomheder. Endvidere kan der opføres bebyggelse til forretningsvirksomhed, der har tilknytning til de enkelte virksomheder. I områdets sydvestlige hjørne kan opføres et hotel.

Byrådet ønsker at åbne nye alternative muligheder for en erhvervsudvikling i Nyborg til sikring af nye arbejdspladser. I de seneste år har antallet af arbejdspladser i Nyborg Kommune været faldende modsat landsgennemsnittet. Byrådet ønsker at vende denne negative udvikling ved at sikre optimale muligheder for lokalisering af nye virksomheder med en naturlig interesse i en central placering i landet med god kontakt til den overordnede infrastruktur (bane, motorvej, dybvandshavn).

Byrådet ønsker derfor, at der kan ske en erhvervsudvikling langs motorvejen ved Hjulby, som en naturlig forlængelse af det nuværende erhvervsområde. Byrådet betragter generelt en erhvervsudvikling omkring motorvejen som en hensigtsmæssig løsning på både trafikale og miljømæssig problemer. I relation til en bæredygtig udvikling, hvor energiforbruget og CO2­udslippet ønskes nedbragt, er det Byrådets klare opfattelse, at der kan opnås væsentlige samfundsmæssige gevinster ved at prioritere arealer langs motorvejen til lokalisering af erhverv med et stort transportbehov. I den forbindelse er Nyborg velbeliggende med let adgang til både motorvej, jernbane og dybvandshavn. Byrådet vil fortløbende arbejde politisk for at fremme denne udvikling, der for øjeblikket ikke er mulig grundet de statslige interesser i kommuneplanlægningen, hvor udlæg af nye arealer til erhverv langs motorvejene ønskes begrænset.

Erhvervsområdet ved Storebæltsvej

De tidligere DSB­arealer på begge sider af Storebæltsvej er forbeholdt facadeerhverv jf retningslinje 5 (hoteller, kontorer, liberale erhverv samt detailhandel inden for et udpeget areal tættest på bykernen), så der kan sikres en urban byudvikling af høj arkitektonisk kvalitet, der bymæssigt er sammenbundet med bykernen. Se Kommuneplan 2013's afsnit om detailhandel i Nyborg her.

Erhvervsområdet ved Lindholm Havn

Området omfatter dybvandshavnen ved Lingholm Havn, der ejes af ADP (Associated Danish Ports A/S) samt tilgrænsende erhverv ved Delfinvej og Lindholm Havnevej, bl.a. Nord A/S (tidligere Kommune Kemi). Havneområdet ønskes udviklet i overensstemmelse med gældende lokalplaner og ADP's masterplan for udviklingen af Nyborg Havn. - Se Kommuneplan 2013's afsnit om havne her.

Afstandszonering

Erhvervsområderne skal planlægges og udvikles efter principperne om afstandszonering og virksomhedsklassificering. Afstandszoneringen skal medvirke til at adskille forurenende og mindre forurenende aktiviteter og sikre erhvervsområdet mod nabokonflikter med tilstødende områder med

36 / 203 miljøfølsomme anvendelser, fx. boligområder.

Afstandszonering og virksomhedsklassificering - se her.

Status Detailhandel i Nyborg Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Kommuneplan 2013 indeholder en plan for udviklingen af detailhandelen i Nyborg By. Det unikke oktober 2013 handelsmiljø skal fastholdes og udbygges til glæde for byens og kommunens borgere og gæster. Bymidteafgrænsningen kan udvides mod øst, så der bl.a. skabes bedre sammenhæng med de nye områder på færgelejerne. Eksterne links

Mål Detailhandel i Nyborg efter brancher - kort Nyborgs rolle som hele Østfyns handelscentrum skal løbende udvikles og forbedres. Det unikke handelsmiljø i den historiske bykerne skal fastholdes og styrkes med hensyn til bevaringsværdi, byrumsmæssige kvaliteter Detailhandel i Nyborg efter og attraktive oplevelser. brancher - liste

I Nyborg by skal der sikres et stort og varieret udbud af både dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker samt Detailhandelsanalyse service­ og kulturtilbud til gavn for kommunens borgere og besøgende. Der skal derfor udlægges et 2008.pdf (4.4 MB) tilstrækkeligt areal til udvikling af detailhandelen i bymidten, så borgernes efterspørgsel kan efterkommes og kørselsbehovet begrænses til gavn for miljøet.

Udvidelsen af detailhandelen skal ske som en videreførelse af bykernens urbane og bymæssige struktur, så der sikres sammenhæng og identitet i bymidten.

Arealerne på begge sider af Storebæltsvej skal udvikles med vægt på en høj arkitektonisk kvalitet og fremtoning i forhold til oplevelsen af ankomsten til byen.

Eksisterende lokale butikker til områdernes forsyning i Nyborg by skal så vidt muligt opretholdes, for at servicere befolkningen i lokalområderne..

Retningslinjer

Bykernen

1. Nyborg bykerne defineres som området inden for voldene. Nyborg bykerne skal styrkes som det vigtigste detailshandelscenter i kommunen og for hele Østfyn. 2. Det attraktive historiske bymiljø skal bevares og styrkes som ramme for kommunens væsentligste detailhandelscenter med et bredt udsnit af detailhandelsbutikker. 3. Bymiljøet med gågader, indkøb­, service­ og varierede oplevelsesmuligheder skal videreudvikles under hensyntagen til udviklingen af projekt "Nyborg - Danmarks riges Hjerte" (se link). 4. Butiksstørrelser under 500 m2 skal fortrinsvist placeres i den historiske bykerne inden for voldene for at styrke miljøet her.

Bymidten

1. Nyborg bymidte defineres som det fremtidige område til detailhandel i bymidten (se kort). 2. Nyborg bymidte skal udvikles i overensstemmelse med principperne for statistisk afgrænsning af bymidter, dog således at vækstretningen forudsættes at ske mod øst (indefra og ud), så der skabes sammenhæng med de nye områder på færgelejerne og byomdannelsesområderne ved Storebæltsvej. Den statistiske bymidteafgrænsning udvides med ca. 28.000 m2 til etablering af butikker og centerfunktioner. Udvidelsen forudsættes at ske gennem en længere årrække. Udvidelsen skal fortrinsvis anvendes til etablering af butiksstørrelser over 500 m2 bruttobutiksareal.

37 / 203 3. Inden for bymidteafgrænsningen kan der opføres et bruttobutiksareal på max 17.000 m2, fordelt på 4.000 m2 dagligvarebutikker og 13.000 m2 udvalgsvarebutikker. Bruttobutiksarealet for den enkelte butik må være max 3.500 m2 for dagligvarebutikker og max 2.000 m2 for udvalgsvarebutikker. 4. I den udvidede bymidte fra Nyborg bykerne ud mod Storebæltsvej skal planlægning ske på baggrund af en urban byudviklingsplan, der skal sikre den nødvendige byrumsmæssige og arkitektoniske sammenhæng og helhed i bymidten. 5. Udvidelsen af bymidten kan kun ske, hvis det kan dokumenteres, at planlovens principper om statistisk afgrænsning er opfyldt, og den ovennævnte byudviklingsplan kan dokumentere, at udvidelsen sker som en naturlig videreførelse af den bymæssige stuktur i bykernen. Byudviklingsplanen skal tillige danne grundlag for en rækkefølgeplanlægning til udbygning af området (indefra og ud). 6. Tilgængligheden i de nye områder skal sikres gennem en infrasturkturudvikling, der især tilgodeser de bløde trafikanter med sammenhængende stiforbindelser til stationen, busholdepladser og bykernen.

Særligt pladskrævende udvalgsvarer

1. Området syd for Storebæltsvej ("Lynfrosten") skal byomdannes til kulturelle-, administrative- og serviceorienterede erhverv samt særligt pladskrævende udvalgsvarer, biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer og byggematerialer.

Lokalbutikker i Nyborg

1. De eksisterende større og mindre butikker til lokalområdernes/bydelenes daglige forsyning skal så vidt muligt fastholdes. 2. Eksisterende og nye butikker kan etableres med max. 1.000 m2 butiksareal for den enkelte butik. Enkeltstående butikker skal som udgangspunkt overholde en afstand på min. 500 m til andre butikker.

Redegørelse

Bymidteafgrænsningen

Der er udlagt et areal på ca. 28.000 m2 til udvidelse af bymidten. Den østligste del af den statistiske afgrænsning indeholder det fredede voldgravsområde og parkanlægget Chr. Hansens Have, der forudsættes bevaret, hvorfor det nye centerområde påbegyndes øst for Enghavevej. Her planlægges for en 1. etape bestående af en dagligvarebutik kombineret med andre byfunktioner, der kan begrunde en yderligere østlig udvikling i overensstemmelse med den statistiske afgrænsning. Den fortsatte udvidelse mod øst skal

38 / 203 ligeledes ske indefra og ud og i overensstemmelse med principperne for den statistiske afgrænsning af bymidter.

Udvidelsen af bymidteafgrænsningen (uden for bykernen) skal fortrinsvist anvendes til etablering af butiksstørrelser over 500 m2 bruttobutiksareal. Butiksstørrelser under 500 m2 skal fortrinsvist placeres i bykernen eller i eksisterende lokalområder i byen.

Bykernen i Nyborg indenfor voldene udgør en fuldt udbygget bevaringsværdig helhed, der ikke åbner mulighed for udvidelser af detailhandelen. Af historiske og byplanmæssige årsager skal udvidelsen af bymidteafgrænsningen derfor ske udenfor voldene i tæt sammenhæng med bykernen. Byplanmæssigt kan dette naturligt ske i østlig retning i direkte sammenhæng med udviklingen af de tidligere DSB­arealer. Her kan der planlægges for centerfunktioner i området øst for Enghavevej, hvor stueetagerne forbeholdes detailhandel med udgangspunkt i planlovens bestemmelser om afgrænsning af bymidter. ­ På denne måde skabes en urban sammenhæng mellem bykernen og den nye bydel på DSB­arealerne, hvor bymidteafgrænsningen vil medvirke til at sammenbinde Knudshovedvejkvarteret med bykernen, samt styrke kontakten mellem stationsområdet og bymidten. Dette skal ske på baggrund af en byudviklingsplan, der sikrer urbane byrum og intimitet, som en naturlig videreførelse af bykernen, hvor bløde trafikanter tilgodeses.

Indenfor den udvidede bymidte skal stueetagerne anvendes til detailhandel og med service-, kontor- og administrative erhverv i øvrige etager. Ibrugtagning af området til detailhandel kan ske i overensstemmelse med en etapevis udvidelse af den statistiske bymidteafgrænsning. Den udvidede bymidteafgrænsning mod øst skal planlægges på baggrund af den ovennævnte urbane byudviklingsplan, der tillige skal danne grundlag for en rækkefølgeplanlægning (indefra og ud).

Den urbane byudviklingsplan skal sikre, at byudviklingen kan udføres etapevis, ­indefra og ud, inden for en bymæssig bygningsstruktur med detailhandel i stueplan kombineret med andre centerfunktioner på de øvrige etager (i rammedelen fastlægges bebyggelse i 3 etager), så der skabes varierede byrum med mulighed for byliv og oplevelser. Planen skal arbejde bevidst med en funktionel, visuel og æstetisk sammenhæng med den historiske bykerne på tværs af voldgrav mv. Øst for Banegårdsalle ligger et eksisterende centerområde (StatOil, Lidl, McDonalds), der skaber overgang til en mere åben afslutning ved motorvejen.

Tilgængligheden til den udvidede bymidte er optimal med god forbindelse til station, busholdeplads, bykerne og med umiddelbar adgang til en af byens vigtigste indfaldsveje. Planlægningen skal sikre en infrasturktur, der især tilgodeser de bløde trafikanter med sammenhængende stiforbindelser.

Den historiske bykerne er ikke velegnet til stor trafikafvikling og etablering af parkering i tilknytning til butikkerne. Der er derfor væsentligt, at den østlige udvidelse af bymidten sker på en måde, der aflaster bykernen for biltrafik, sikre lettilgængelige velplanlagte p­arealer i periferien og forbedrer forholdene for den gående og cyklende trafik.

Udvidelse af den statistiske bymidteafgrænsning sker på baggrund af supplement til CVR. De enkelte forretninger vises med cirkler med en 25 m radius. Sammenhængende cirkler skal for at danne en kerne rumme enheder fra 4 forskellige hovedgrupper, - mindst 2 enheder fra hovedgruppe I og mindst 1 enhed fra hovedgruppe VI, VII eller VIII. Du kan via de viste links i boksen til højre se detailhandelen i Nyborg opgjort efter brancher på henholdvis kort og liste.

I følge detailhandelsanalysen fra 2008 efterspørges bestemte typer af udvalgsvareforretninger, som ikke findes i kommunen i dag. Det er især udvalgsvarer fra konceptbutikskæder, større udvalgsvarer som fordrer parkering umiddelbart ved butikken m.fl. Det er sådanne udvalgsvarebutikker, som pga. butiksarealets størrelse og parkeringskrav, er vanskelige at indpasse i den historiske bykerne. Denne type af udvalgsvarebutikker skal kunne placeres i den østlige udvidelse af bymidten, hvis handelsbalancen i forhold til især Odense skal styrkes.

Der skal udarbejdes en ny detailhandelsanalyse, evt. i samarbejde med de øvrige kommuner på Fyn, så der tilvejebringes et opdateret plangrundlag. En ny detailhandelsanalyse er en forudsætning for at ændre den eksisterende detailhandelsplanlægning.

Nyborg Station har udviklet sig til et centrum for pendlertrafikken i hele det syd­ og østfynske område. Ud fra et bæredygtigt synspunkt skal indkøbene foretages, hvor borgerne færdes, så unødig kørsel undgås. Dissse kriterier tilgodeses ved udvidelse af bymidten i østlig retning.

Centerområdet omkring Lidl ved Storebæltvej fastholdes med 2.700 m2 bruttobutiksareal.

Lokalbutikker i Nyborg by

Lokalbutikker i Nyborg by, udenfor bymidten, til områdernes lokale forsyning kan etableres med et max. bruttoetageareal på 1.000 m2. Alle lokalbutikker i Nyborg by ønskes så vidt muligt opretholdt, da de udgør en vigtig del af den lokale service i de forskellige bydele og øger den samlede attrakionsværdi. ­ Byrådet har besluttet at hæve størrelsen af disse butikker, så de tilpasses de dagligvarebutikstyper, der efterspørges og ønskes realiseret af de forskellige butikskæder.

Særligt pladskrævende udvalgsvarer

I tilknytning til bymidteafgrænsningen udlægges et område syd for Storebæltvej på 34.000 m2 til særligt pladskrævende udvalgsvarer samt kulturelle-, administrative og serviceorienterede erhverv. Der skal her placeres detailhandel med særligt pladskrævende udvalgsvarer i form af biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer og byggematerialer. Med en beliggenhed mod Storebæltsvej stilles der krav

39 / 203 til det visuelle udtryk på udstilling og arkitektur.

Eksisterende butikker samt ramme for udlæg af nye bruttobutiksarealer i planperioden

Eks. Eks. Eksist. Eksist. antal antal (m2) (m2 Nyt udlæg Nyt udlæg af Nyt udlæg butikker butikker butiks- )butiks- af butiksareal af -daglig- - arealer arealer butiksareal til butiksareal varer udvalgs- til til til udvalgsvarer til butikker, 2 varer daglig- udvalgs- dagligvarer (m ) der 2 varer i varer i (m ) forhandler alt alt særligt plads- krævende varegrupper (m2)

26 14.400 Nyborg 70 20.500 4.000 13.000 - bymidte inkl. centeret ved Føtex

13 7.100 Nyborg 17 7.000 2.000 - 17.000 by i øvrigt

Udgangspunktet for fastlæggelse og dimensionering af den fremtidige bymidteafgrænsning har være det forventede behov for detailhandelsbyggeri på 18.000 m2 bruttobutiksareal, jf. Detailhandelsanalysen. Hvis det forventede behov fastlægges som etageareal i stueplan i en urban struktur med bebyggelse i gennemsnitligt 3 etager, er der i det udlagte areal til detailhandel nord for Storebæltsvej ikke tilstrækkelig rummelighed til at imødekomme dette behov. Der skal derfor udarbejdes en ny detailhandelsplan for Nyborg by, som sikrer, at det skitserede behov kan lokaliseres i Nyborg på en byplanmæssig hensigtsmæssig måde, der tilgodeser borgernes og pendlernes behov på et bæredygtigt grundlag. Planen vil blive udarbejdet som kommuneplantillæg, der efterfølgende vil blive integreret i kommuneplanen. Det overordnede mål med planen er at sikre, at Nyborg har arealmæssige ressourcer til at fastholde sin position som det naturlige centrum for detailhandelen på Østfyn og undgår at tabe markedsandele til Odense til skade for miljøet og det lokale serviceniveau.

Du kan læse Detailhandelsanalysen for Nyborg kommune via linket i boksen til højre.

Status Bymidten og havnen i Nyborg Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1.

40 / 203 Bymidten og havnen er to af byens største attraktioner. I Kommuneplan 2013 sikres bymidtens historiske oktober 2013 egenart og de bynære og bymæssigt bebyggede havnearealer som en sammenhængende del af bymidten.

Eksterne links Mål

Nyborgs historiske egenart som købstad, konge­ og fæstningsby skal styrkes ved en bevidst og aktiv Lokalplan nr. 142 for Bykernen i planlægning med udgangspunkt i projekt "Nyborg - Danmarks Riges Hjerte". Nyborg

Bykernen, slottet og voldanlægget skal udvikles og styrkes med hensyn til aktiviteter, oplevelser og bymiljø af Helhedsplan DSB-arealerne høj kvalitet til glæde for både kommunens borgere og besøgende. Helhedsplan DSB-arealerne De bynære havnearealer skal udvikles som en sammenhængende og urban del af bymidten, der styrker den Bilag samlede oplevelsesværdi. "Nyborg - Danmarks Riges Hjerte" Retningslinjer

1. Det historiske bymiljø indenfor voldene skal bevares og styrkes med udgangspunkt i projekt "Nyborg - Danmarks Riges Hjerte" (se link) og lokalplan nr. 142. 2. Bymiljøet og offentlige byrum skal løbende styrkes og forbedres, så der skabes rammer af høj kvalitet for nye aktiviteter og oplevelser med respekt for det historiske udgangspunkt. 3. Nyborg Kommune skal udarbejde en Kulturarvsmasterplan, der skal sikre, at udviklingen i specielt den historiske bykerne respekterer intentionerne i projekt "Nyborg - Danmarks Riges Hjerte" og bestræbelserne på at opnå optagelse på UNESCOs Verdensarvsliste. 4. Bymidtens handelsliv skal opretholdes og styrkes i de primære strøggader. 5. Udviklingen af detailhandelen skal ske i bykernen eller øst for Enghavevej på baggrund af en samlet plan, der sikre en urban sammenhæng med den eksisterende bykerne inden for voldene (se afsnit om detailhandel). 6. De bynære havnearealer skal udvikles med bebyggelser og udearealer af høj arkitektonisk kvalitet, og hvor den offentlige tilgængelighed i form af sammenhængende promenadeforløb langs vandet, stiforbindelser, pladser og rekreative muligheder prioriteres højt. 7. Byudviklingen på de tidligere DSB­arealer skal ske på baggrund af en helhedsplan, der skal sikre bebyggelser og byrum, der både underbygger de stedlige kvaliteter i området og formidler overgangen mellem byen og vandet. Helhedsplanen kan ses via link i boksen til højre. 8. De tidligere DSB­værksteder mod Holmens Boulevard skal bevaret og anvendes til erhvervsformål (destilleri) samt kulturelle og oplevelsesmæssige formål og medvirke til at skabe sammenhæng mellem bymidten og havnearealerne. 9. Sundhed, bæredygtighed og klimatilpasning skal fremmes og indtænkes i alle planløsninger, fx. ved indretning af offentlige friarealer, aktivitetspladser, anlæg af stier, orientering og udformning af bebyggelse, energibesparende foranstaltninger, handicapvenlige løsninger, reduktion af støj mv.

Redegørelse

Bymidten i Nyborg er præget af slottet og det historiske fæstningsanlæg med voldgrav, der omkranser den historiske bykerne. Området inden for voldene består af den historiske del omkring slottet og Slotsgade og de primære forretningsgader Nørregade, Mellemgade og Kongegade. Området er unikt og bevaringsværdigt og udtrykker Nyborgs historie samtidig med det udgør et levende bymiljø med butikker, restauranter, kulturelle og offentlige funktioner.

Nyborgs historiske bykerne og slottet med det omkringliggende voldterræn er et vigtigt og identitetsskabende midtpunkt i Nyborg by. Der er et livligt og stemningsfuldt købstadsmiljø med mange bevaringsværdige huse og byrum. Det centrale detailhandelscenter er beliggende indenfor voldene med et bredt udvalg af specialbutikker.

Lokalplan nr. 142 er udarbejdet for at sikre de bevaringsværdige bygninger og miljøet i den historiske bykerne inden for voldene, primært med hensyn til facader og skilte. Byrådet er i gang med løbende at forbedre de offentlige byrum, bl.a. ved renovering af gågader og udskiftning af gadebelysningen i samarbejde med alle berørte parter.

Nyborg Slot rummer et stort udviklingspotentiale med mange muligheder for at styrke de eksisterende tilbud. Byrådet betragter slottet som et fyrtårn for markedsføringen af kommunen og udviklingen af turisterhvervet. Derfor har projekt "Nyborg - Danmarks Riges Hjerte" højeste prioritet, og den løbende udvikling af byen skal respektere de historiske rammer for projektet, der skal sikres i en kulturarvsmasterplan, der udarbejdes i forbindelse med ansøgning om optagelse på UNESCOs Verdensarvsliste.

De bynære havnearealer er under omdannelse. Arealerne skal udvikles som en urban og sammenhængende del af bymidten, hvor der åbnes mulighed for nye boligbebyggelser og udvidelse af den offentlig­ og private service, herunder detailhandelen.

Byomdannelsen på Vesterhavnen er gennemført i perioden 2002­2008 i form af forskellige boligbebyggelser med opførelse af ca. 300 nye boliger. De tidligere DSB­færgelejearealer er sammen med Vesterhavnen et byomdannelsesområde med mulighed for opførelse af yderligere ca. 600 boliger. Der er vedtaget en

41 / 203 helhedslan for udviklingen af disse arealer, der skal sikrer en sammenhængende og urban udvikling, der skaber kontakt til vandet og Knudshovedvejskvarteret og med stor offentlig tilgængelighed. Ved Tømmergraven skal der integreres en lystbådehavn i forbindelse med udbygningen af Midterpieren.

Status Grønne områder i Nyborg Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. De grønne områder er et vigtigt element i byen. Byens sammenhængende, grønne struktur spiller en stor oktober 2013 rekreativ rolle for borgerne og deres sundhed. Det er vigtigt at den grønne struktur udvikles og forbedres i takt med byens udvikling.

De grønne områder omfatter bynære skove, parker, badestrande, voldanlæg, kirkegårde, lokale friarealer og legepladser samt naturarealer i umiddelbar tilknytning til byen. Kommuneplan 2013 skal sikre og udvikle de grønne områder

Mål

De grønne områder i og omkring Nyborg by skal opretholdes og løbende udvikles som et vigtigt element i det bynære friluftsliv og i forhold til borgernes og turisternes sundhed og trivsel.

De grønne områder må ikke inddrages til nogen form for byudvikling.

I forbindelse med Region Syddanmarks afvikling af institutionen "Strandvænget" på Skaboeshusevej skal det tilhørende parkområde som min. bevares for offentligheden i sin nuværende udformning og med det nuværende indhold og tilgængelighed.

I forbindelse med planlægning af nye byudviklingsområder lægges der stor vægt på skabelse af attraktive og lettilgængelige grønne friarealer i sammenhæng med den overordnede grønne struktur i byen.

Det nuværende skovareal søges forøget ved ny skovplantning, bl.a. til beskyttelse af grundvandet og som rekreative oaser i byudviklingsområderne. Målet er, at skabe varierede blandingsskove med stort naturindhold til gavn for borgernes sundhed og friluftsliv. Teglværksskoven og Christianslund Skov skal dog bevares som bøgeskove, hvor vækstforholdene er egnede til dette.

Retningslinjer

1. Offentlighedens adgang og udnyttelse af byens rekreative arealer skal løbende udbygges og kvalitetsforbedres, herunder stiforbindelserne i ­ og mellem områderne. 2. I forbindelse med byudvikling til boligformål nord for Fynsvej skal de grønne områder ved Pilsmosen og Ladegårds Å samt det kommunale skovrejsningsområde indgå i detailplanlægningen, så der sikres store, sammenhængende og attraktive friarealer af høj kvalitet. 3. I forbindelse med erhvervsudviklingen i Erhvervsområde Vest skal der sikres en grøn forbindelse mellem de ovennævnte områder nord for Fynsvej og de grønne områder ved Ravnekærlund og Holckenhavn Fjord, jf den grønne struktur (link til Nyborg Den samlede udviklingsplan). 4. Parken ved "Strandvænget" skal bevares for offentligheden i sin nuværende form og med det nuværende indhold og, og den fremtidige anvendelse af den bebyggede del af området skal tilpasses

42 / 203 og integreres i den grønne struktur. 5. Skovene skal drives bæredygtigt efter principperne for naturnær skovdrift. Foryngelse skal ske løbende ved hugst og naturlig foryngelse hvor dette er muligt. Andelen af løvtræ skal som minimum fastholdes. 6. Mellem de tidligere DSB­værksteder og vandet skal der anlægges en offentlig park i overensstemmelse med intentionerne i helhedsplanen for færgelejearealerne.

Redegørelse

Nyborg by er præget af mange karakteristiske grønne områder, hvor det intakte voldanlæg udgør et bynært rekreativt område af meget høj kvalitet, ­ et sammenhængende område der følger det historiske fæstningsanlæg med gode forbindelser til de øvrige grønne områder i den grønne struktur.

De bynære skove Teglværksskoven, Christianslundskoven og Plantagen udgør store og unikke bynære grønne områder af høj rekreativ værdi med direkte kontakt ti Storbælt. Skovene beslaglægger et areal på ca.135 ha.

Den samlede udviklingsplan for Nyborg er bygget op omkring en grøn struktur, der er præget af de ovennævnte områder samt de store grønne og rekreative naturområder i randzonen omkring byen.

En levende grøn struktur har flere formål. Den fungerer dels som spredningsveje for planter og dyr, men også som rekreative friluftsområder for byens borgere og turister samt forbedrer byens luftkvalitet.

Den grønne struktur sikrer mulighed for sammenhængende stiforløb i byen og i forhold til naturområderne umiddelbart udenfor byzonen ved Juelsberg, Holckenhavn og på Knudshovedhalvøen. Dette giver borgerne mulighed for daglig kontakt med grønne omgivelser med en positiv effekt på sundhed, trivsel og livskvalitet.

Region Syddanmark har besluttet at nedlægge den store institution "Strandvænget" på Skaboeshusevej og afhænde området til anden anvendelse. Det er derfor afgørende, at det helt unikke og smukke parområde mod Storebælt opretholdes som en del af den den offentlige grønne struktur i byen. Der forventes indgået en aftale mellem kommunen og Region Sydanmark, der sikrer dette. Når regionen har afhændet den bebyggede del af området til anden anvendelse, skal der gennem planlægning sikres, at denne integreres i området med respekt for den unikke beliggenhed og parkens kvaliteter.

43 / 203

Status Ørbæk Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Ørbæk ligger 10 km syd for Nyborg, naturskønt og i landlige omgivelser. Byen udgør med sine ca. 1.500 oktober 2013 indbyggere sammen med Ullerslev kommunens to lokalcenre. Ørbæk var oprindelig en landsby med status som trafikalt knudepunkt, hvor flere landeveje løber sammen. Byen udviklede sig til en lidt større stationsby på baggrund af jernbanen Nyborg-Ringe.

Ørbæk er i Kommunens bymønster fastlagt som lokalcenter, hvor der ønskes opretholdt en række kommunale­ og private servicefaciliteter, som f.eks. daginstitutioner, skole, ældrecenter, idrætsfaciliteter, bibliotek, læge, tandlæge mv. Ørbæk skal være bindeled mellem landsbyerne og Nyborg og dermed sikre balancen mellem livet i byen og livet på landet. I Ørbæk er der inden for en kortere årrække foretaget investeringer i ny skole. I forbindelse med Ørbæk Hallen er der etableret en multihal ("Ørbæk Midtpunkt") til glæde for idræts­ og kulturlivet i lokalområdet.

Ørbæks styrke er beliggenheden centralt i landet med kort afstand til motorvej og jernbane, i et naturskønt område med mange rekreative muligheder i umiddelbar nærhed. Ørbæk ådal udgør sammen med åsmosen en grøn afgrænsning mod nordøst. Byen ligger omgivet af herregårdene Lykkesholm, Ravnholt og Ørbæklunde.

Befolkningsudviklingen i Ørbæk har været konstant stigende i de seneste 10 år. Inden for de seneste år er der gennemført et meget stort parcelhusbyggeri omkring Mejerivænget, hvilket har medvirket til den positive udvikling.

44 / 203

Status Samlet udviklingsplan for Ørbæk Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Den samlede udviklingsplan for Ørbæk indgår som en del af Kommuneplan 2013. Byudviklingen skal ske oktober 2013 inden for rammerne af allerede udlagte områder, og der vil blive igangsat en planlægning for byudviklingen i form af et kommuneplantillæg, der giver mulighed for udlæg af areal til boligbebyggelse øst for byen, når der foreligger en kortlægning af grundvandsinteresserne i området (2015).

Mål

Ørbæk skal tilpasses bymønsteret som et velfungerende lokalcenter med den nødvendige offentlige­ og private service som et naturligt bindeled mellem Nyborg, landsbyerne og landdistriktet. Byen skal markedsføres som en attraktiv bosætningsby med fokus på varierede boligtyper og bynære friarealer af høj kvalitet.

Ørbæk skal være et godt og trygt sted at bo, hvor der tilbydes spændende og varierede bomuligheder i områder af høj kvalitet tæt på natur og rekreative områder. Ørbæk skal også kunne tilbyde velbeliggende og velplanlagte erhvervsarealer med god trafikal tilgængelighed og uden miljmæssige gener for tilgrænsende områder.

Byudviklingen i Ørbæk skal ske med hensyntagen til de store natur og miljøinteresser, der kendetegner ådalen og randzonen omkring byen.

Den grønne struktur, skal være det styrende element i detailplanlægningen, og grundvandsbeskyttelsen skal prioriteres højt.

Retningslinjer

1. Byudviklingen skal gennemføres med helhedsorienteret planlægning, hvor der lægges vægt på natur og miljø, bæredygtighed, tilgængelighed og kvalitet. 2. Byudviklingen i Ørbæk skal ske i overensstemmelse med hovedprincipperne i den samlede udviklingsplan. 3. Når staten i 2015 har kortlagt grundvandsforholdene i og omkring Ørbæk skal der kommuneplanlægges for de på kortet viste arealer til fremtidige boligområder (Perspektivarealer betegnet: "Fremtidige boligområder"). 4. Inden for eksisterende lokalplanlagte områder er der en rummelighed på ca. 30 boliger. Der skal udarbejdes et kommuneplantillæg, jf retningslinje 3, der fastlægger arealer med en rummelighed på yderligere 80 boliger, så det forventede behov for boligbyggeri i Ørbæk i planperioden kan imødekommes. 5. Byudviklingen skal ske i etaper (indefra og ud) på baggrund af en samlet helhedsplan for området, der skal definere en tydelig og permanent afgrænsning mod det åbne land. 6. I forbindelse med byudvikling mod det åbne land og den grønne struktur skal der stilles krav til den landskabelige bearbejdning af byområdet i form af beplantninger, arronderinger samt grønne rekreative bufferzoner. 7. Byudviklingen skal ske under hensyntagen til udnyttelse af infrastrukturen, herunder mulighed for kollektiv trafikbetjening. 8. Der udlægges arealer til erhvervsformål inden for eksisterene erhvervsområde samt et tilgrænsende areal i den nordlige del af byen med en samlet rummelighed på ca. 20 ha. Der skal udarbejdes ny lokalplan for området. 9. I forbindelse med den grønne struktur skal der sikres et sammenhængende stisystem, der binder den eksisterende by sammen med de bynære rekreative områder og med mulighed for videre forbindelse til Nyborg. 10. Arealreservation til omfartsvej vest om Ørbæk fastholdes.

45 / 203

Redegørelse

Den samlede udviklingsplan viser en overordnet struktur for Ørbæk by. Udviklingsplanen er præget af det grønne forløb, der strækker sig igennem byen og følger ådalen. Den grønne struktur udgør et vigtigt biologisk interesseområde som spredningskorridor for flora og fauna samt et unikt bynært rekreativt område med store kvaliteter for byliv og bosætning.

Nye boligområder

Byudviklingen i Ørbæk har i de seneste år været massiv med et stort parcelhusbyggeri mod vest ved Mejerivænget og Spurvevej. Lokalbefolkningen og Byrådet er enige om, at en videreførelse af boligbyggeriet mod vest ikke er hensigtsmæssig, da der skabes stor afstand til byens offentlige ­ og private servicefunktioner (Ørbæk Skole, Ørbæk Midtpunkt, idrætsfaciliteter, dagligvarebutikker, kirke mv.), Hvis Ørbæk skal udvikles som et attraktivt bosætningsområde for børnefamilier, er det afgørende, at byplanlægningen sikrer god sammenhæng og trafiksikkerhed i forhold til byens primære servicefunktioner. Det viste perspektivareal (Benævnt: "Fremtidige boligområder") berører kun delvist de biologiske interesseområder omkring Ørbæk Ådal. Den del der berøres er i dag dyrket landbrugsjord. ­ Området er screenet med hensyn til naturbeskyttelsesinteresser, landskab, geologi, kulturhistorie mv. Der skal udpeges erstatningsareale svarende til den del af det biologiske interesseområde, der inddrages til byudvikling. Området rummer ingen arealer beskyttet af naturbeskyttelseslovens §3. Med hensyn til potentiale for ny natur vurderes området som det fremstår i dag, kun at have et ringe/lavt potentiale for etablering af ny natur. Det vurderes samlet, at hensynet til naturbeskyttelsesinteresserne ikke er til hinder for at området kan udlægges til byudvikling. Det skal fremhæves, at byudviklingsområdet ligger uden for selve ådalen, der vurderes at være meget sårbar overfor etablering af bebyggelse og tekniske anlæg. Det vurderes, at bebyggelsen i det aktuelle byudviklingsområde kan indpasses i landskabet i forhold til de eksisterende terrænformer og kulturhistoriske landskabselementer på stedet. På baggrund af dette vurderes det, at de viste perspektivarealer til byudvikling ikke tilsidesætter beskyttelsen knyttet til de landskabelige, geologiske og kulturhistoriske interesser.

Det er Byrådets langsigtede mål, at det mindre erhvervsområde, der er beliggende mellem Svendborgvej og Langemosevej, skal kunne omdannes til en boligorienteret byudvikling, på grund af nærhed til faciliteterne

46 / 203 omkring skole og Ørbæk Midtpunkt. Erhvervsudviklingen i Ørbæk skal tilstræbes samlet i erhvervsområdet i den nordlige del af byen.

Udbygningen af området skal følge de statslige interesser for byudvikling (indefra og ud), så der skabes sammenhæng med den eksisterende by. Der er tale om lav bebyggelse, der skal tilpasses terrænet, og området skal gives et grønt helhedspræg med klimatilpassede friarealer og en arrondering mod det åbne land i form af levende hegn og beplantninger. Samlet set vurderes det, at et velplanlagt boligområde med rekreative kvaliteter, i form af stier, søer, beplantninger og grønne områder, vil udgøre en natur­ og miljømæssig styrkelse i forhold til 0­alternativet (intensivt dyrket landbrugsjord). Detaildisponeringen og driften af området skal ske med udgangspunkt i den statslige kortlægning af grundvandsinteresserne og de deraf udmeldte krav og restriktioner.

Grundvand

Udlæg af areal til boligbebyggelse øst for byen vil omfatte området, hvor 2 af Ørbæk Vandværks 3 boringer er placeret. Det kan derfor blive nødvendigt at finde en alternativ placering til etablering af 2 nye boringer. Statens kortlægning af drikkevandsinteresserne, der er tilgængelig i 2015, vil medvirke til at udpege egnede lokaliteter til nye boringer. Hvis boringerne ikke flyttes, skal de beskyttes ved udlægning af BNBO (boringsnære beskyttelsesområder), der medfører restriktioner i arealanvendelsen.

Erhvervsudvikling

Erhvervsudviklingen skal ske mod nordvest af trafikale og miljømæssige årsager. Der skal udarbejdes en ny lokalplan for erhvervsområdet, der udvides med ca. 20 ha, med mulighed for vejadgang fra Odensevej. Der etableres et biogasanlæg i området i 2013­2014. Vejdirektoratet har reserveret areal til en fremtidig omfartsvej, der skal åbne mulighed for at forlægge den gennemkørende trafik nordvest om byen. Byrådet har vurderet, at en omfartsvej ikke er aktuel indenfor den nærmeste fremtid, men Vejdirektoratet har besluttet at fastholde reservationen. Den forestående planlægning af erhvervsområdet respekterer dette.

Status Boligområder i Ørbæk Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Byudviklingen skal ske inden for rammerne af allerede udlagte områder, og der vil blive igangsat en oktober 2013 planlægning for byudviklingen på længere sigt i form af et kommuneplantillæg. Kommuneplantillægget skal udarbejdes med baggrund i statens kortlægning af grundvandsinteresserne i området, der foreligger i 2015.

Mål

I Ørbæk skal der opføres både åben­lav og tæt­lav boligbyggeri, så der sikres et varieret boligudbud, der kan tilfredsstille den til en hver tid værende efterspørgsel.

Byudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag, hvor der skal tages vidtstrakte hensyn til natur og miljø, hensigtsmæssige infrastrukturelle løsninger, energibesparende løsninger, sundhedsfremmende tiltag samt løsninger til beskyttelse af grundvandet.

47 / 203 Nye boligområder skal fremstå som unikke og udtrykke høj arkitektonisk kvalitet, der samtidig udnytter de landskabelige muligheder.

Retningslinjer

1. Åben­lavt og tæt­lavt boligbyggeri skal opføres inden for den eksisterende rummelighed i Mejerivænget og ved Spurvevej. Der skal gennemføres en planlægning, der udlægger yderligere arealer til boligbebyggelse til imødekommelse af efterspørgslen i form af kommuneplantillæg. Planlægningen skal tage udgangspunkt i de intentioner, der er beskrevet i opslaget Samlet udviklingsplan for Ørbæk. 2. Der skal udarbejdes en helhedsplan, der sikrer at byudviklingen kan ske i mindre etaper indefra den eksisterende by og ud af byen. 3. Helhedsplanen og de nødvendige lokalplaner skal beskrive sammenhængen med de tilgrænsende boligområder og den grønne struktur, samt vise hvordan området kan trafikbetjenes på en bæredygtig måde. 4. Overgangszonerne mellem boligområderne og de tilgrænsende naturområder skal indgå i planlægningen, så der sikres en klar afgrænsning mellem by og land. 5. Sundhed skal fremmes gennem udlæg af grønne områder, stier og aktivitetspladser, orientering af bebyggelsen i forhold til udsigtsforhold og lys­ og skyggepåvirkning, sikring af arkitektonisk kvalitet, reduktion af trafikstøj og etablering af funktioner til styrkelse af det sociale fællesskab. 6. Ved lokalplanlægning og godkendelse af enkeltprojekter skal der lægges vægt på tilgængelighed, handicapvenlige løsninger, gode og sunde friarealer samt energivenlige­, klimatilpassede­ og byøkologiske løsninger 7. I forbindelse med byudviklingen skal der ske forbedringer af de eksisterende vejforhold, herunder adgang til skole, idrætsfaciliteter og centerfunktioner.

Redegørelse

Boligbyggeriet i Ørbæk er gennem de senere år været markant, og er primært sket mod vest i Mejerivænget og ved Spurvevej, - altovervejende som fritliggende parcelhusbebyggelse. På baggrund af befolkningsprognose og boligbyggeprogram forventes et gennemsnitligt årligt boligbyggeri i Ørbæk på 5­10 boliger, hvor der i de nærmeste år forventes et relativt beskedent boligbyggeri, der vil stige gradvist i takt med forbedrede konjunkturer i samfundet.

48 / 203 Den eksisterende restrummelighed i eksisterende kommunale udstykninger (Mejerivænget og Spurvevej) er på ca. 30 grunde. Dette skønnes at være tilstrækkeligt i perioden frem til 2015, hvor den statslige kortlægning af drikkevandsinteresserne foreligger. Alle bynære arealer omkring Ørbæk by er klassificeret som OSD­område (Område med særlige drikkevandsinteresser). I den statslige udmelding til vandplanerne i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD­områder, er der åbnet op for, at kommunen fremover kan planlægge for placering af boliger i OSD­områder og indvindingsoplande, hvis der for det pågældende område er foretaget en kortlægning og tilstrækkeligt redegjort for både planbehov og grundvandsbeskyttelse. Når den statslige kortlægning foreligger i 2015 vil der blive gennemført en planlægning (kommuneplantillæg), hvor der udlægges de nødvendige arealer til boligbyggeri i Ørbæk. Planlægningen skal ske i tæt samarbejde med lokalbefolkningen og i tæt dialog med Naturstyrelsen, så de statslige interesser i byudviklingen (indefra og ud) og grundvandsinteresserne respekteres og tilgodeses i afgrænsningen af arealudlæggene og i detailplanlægningen. Byrådet og lokalbefolkningen ønsker at der arbejdes for en østlig byudvikling, som beskrevet i opslaget "Samlet udviklingsplan for Ørbæk", hvor der peges på relevante perspektivarealer ved Sentvedvej/Langemosevej. Byrådet mener, at der er tungtvejende byplanmæssige argumenter, der taler for en østlig byudvikling, da de nye boligområder får en beliggenhed tæt på skole og idrætsfaciliteter (Ørbæk Midtpunkt) samt byens primære detailhandelsforsyning (østsiden af hovedgaden). Herved opnås nærhed og en god trafiksikkerhed for børnene, hvilket er en vigtig parameter for Ørbæk som bosætningsby med fokus på børnefamilier. Nye boligudlæg i den vestlige del af byen vil skævvride byen og ikke i samme grad være attraktive for tilflyttere.

Status Erhvervsområder i Ørbæk Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Ørbæk skal fortsat have mulighed for en erhvevsudvikling. I Kommuneplan 2013 udlægges derfor yderligere oktober 2013 erhvervsareal i forbindelse med det nordlige erhvervsområde, vest for Nyborgvej.

Eksternt link Mål

Der skal fortsat være mulighed for en erhvervsudvikling i Ørbæk i overensstemmelse med byens status som Erhvervspolitikken lokalcenter i bymønsteret. "Virksomhed i Nyborg Kommune".pdf (731.3 KB) De eksisterende virksomheder i byen skal tilgodeses, herunder de lokale fødevarevirksomheder.

Retningslinjer

1. Erhvervsudviklingen i Ørbæk er sket i den nordlige del af byen vest for Nyborgvej, hvor der fortsat skal sikres en tilstrækkelig rummelighed til lokalisering af nye virksomheder. 2. Der skal udarbejdes ny lokalplan for området, der sikrer en rummelighed på min. 8 ha inden for det eksisterende udlagte erhvervsområde i Ørbæk. 3. Der udlægges ca. 20 ha til udvidelse af erhvervsområdet vest for Nyborgvej. Erhvervsområdet kan kun anvendes til virksomheder, der ikke udgør en risiko for de særlige drikkevandsinteresser i området.

49 / 203 4. Erhvervsvirksomheder kan lokaliseres indenfor afstandsklasse 2 til 6. 5. Lokalplanen for området skal sikre, at virksomhederne inden for de enkelte afstandsklasser kan lokaliseres uden væsentlige genevirkninger for de tilgrænsende boligområder. 6. Der skal på baggrund af en samlet lokalplan sikres en grøn zone mellem erhvervsbebyggelsen og Nyborgvej (A8). 7. I forbindelse med lokalplan og erhvervsudvikling i området skal der sikres et tiltalende og grønt helhedspræg på baggrund af beplantning, tilpasset skiltning og arkitektonisk kvalitet, så den nordlige indkørsel til Ørbæk ikke skæmmes i overgangen mellem land og by.

Redegørelse

For at sikre, at Ørbæk kan udvikle sig som stærkt og attraktivt lokalcenter, er det vigtigt, at der er gode udviklingsmuligheder for eksisterende erhvervsvirksomheder og nye virksomheder, der med fordel kan placeres i en by af Ørbæks størrelse.

Erhvervsvirksomhederne i Ørbæk er primært beliggende i den nordlige del af byen vest for Nyborgvej indenfor lokalplanlagt erhvervsområde. Herudover ligger virksomhederne spredt i byen, overvejende langs Hovedgaden og mod udfaldsvejene.

Landbrugserhvervet i Ørbæk­området er stadig udbredt i modsætning til Nyborg og Ullerslev.

Fødevaresektoren er stærkt repræsenteret med virksomheder som Ørbæk Mostfabrik, Danrice og specialbryggerierne i Refsvindinge og Ørbæk. Sidstnævnte har udskriftet brygværket for at kunne tilfredsstille den stigende efterspørgsel. Danrice har ønsket mulighed for udvidelse på et areal langs Odensevej, hvorfor dette er medtaget i kommuneplanens rammer som nyt udlagt erhversareal.

Erhvervsstrukturen i Ørbæk er domineret af mindre og mellemstore virksomheder. Der er udarbejdet lokalplan for et biogasanlæg inden for det eksisterende erhvervsområde.

Der udlægges et areal på ca. 20 ha til udvidelse af det eksisterende erhvervsområde vest for Nyborgvej. Herved sikres en samlet bymæssig arrondering af arealet mellem de to indfaldsveje (Odensevej og Nyborgvej) og den evt. fremtidige omfatsvej vest om Ørbæk. Arealet er beliggende i et sammenhængende landskabsområde. Landskabet i det udlagte område vurderes dog ikke at være særligt sårbart, og de overordnede landskabsinteresser skønnes ikke at blive tilsidesat. Arealet er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser, men udenfor indvindingsoplandet til Ørbæk Vandværk. Udlægget vurderes derfor ikke at udgøre nogen betydende risiko for grundvandet og drikkevandsindvindingen. Den generelle beskyttelse af grundvandet sker på baggrund afretningslinjer i opslag "Grundvand / Grundvandsbeskyttelse".

50 / 203 Nyborg Kommunes har vedtaget en ny erhvervspolitik. Erhvervspolitikken er blevet til i tæt samarbejde mellem Nyborg Kommune, Østfyns Erhvervsråd og nøglepersoner fra erhvervs­, turist­, og kulturliv . Klik på linket til højre for at se folderen "Virksomhed i Nyborg Kommune".

Afstandszonering

Erhvervsområderne skal planlægges og udvikles efter principperne om afstandszonering og virksomhedsklassificering. Afstandszoneringen skal medvirke til at adskille forurenende og mindre forurenende aktiviteter og sikre erhvervsområdet mod nabokonflikter med tilstødende områder med miljøfølsomme anvendelser, fx. boligområder.

Afstandszonering for de enkelte virksomhedsklasser kan ses her.

Status Detailhandel i Ørbæk Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Ørbæk har i bymønsteret status som lokalcenter, hvor det lægges stor vægt på, at den nødvendige private­ oktober 2013 og offentlige service er til stede, herunder et tilstrækkeligt butiksudbud. Ørbæks eksisterende centerområde er Hovedgaden som er landvejen gennem byen. Hovedgaden trænger til et byrumsmæssigt løft, så attraktionsværdien og kvaliteten som centerområde højnes. Eksterne links

Mål Detailhandelsanalyse_2008.pdf (4.4 MB) Ørbæks by har et velfungerende centerområde med et varieret butiksudbud, der løbende skal udvikles og forbedres. Der skal udlægges et tilstrækkeligt areal til udvikling af detailhandelen, så borgernes efterspørgsel kan efterkommes og kørselsbehovet begrænses til gavn for miljøet.

Udvidelsen af detailhandelen skal ske som en videreførelse og fornyelse af det eksisterende centerområde, så der sikres sammenhæng, identitet og en højnelse af bymiljøet.

Der skal arbejdes med en trafiksaneringsmodel som kan tilgodese bymiljøet i handelsstrøget og Hovedgadens funktion som landevej.

Retningslinjer

1. Bymidteafgrænsningen i Ørbæk omfatter det eksisterende centerområde i Hovedgaden. Bymidteafgrænsningen fastlægges i overensstemmelse med principperne for statistisk afgrænsning af bymidter (se kort). 2. Der skal i planperioden udarbejdes en samlet plan for centerområdet i Ørbæk i tæt samarbejde med lokalbefolkningen, der sikrer helhed og sammenhæng og forbedring af de byrumsmæssige kvaliteter. 3. Det meste af strækningen langs Hovedgaden fastlægges til blandet bolig­ og ervhvervsområde svarende til den traditionelle sammensætning af bolig og erhverv, herunder butikker i større landsbyer. 4. Der kan indenfor bymidteafgrænsningen etableres dagligvarebutikker med et max. bruttobutiksareal på

51 / 203 2.000 m2 og udvalgsvarebutikker med et max. bruttobutiksareal på 1.000 m2 for den enkelte butik. Uden for bymidteafgrænsningen kan eksisterende butikker til områdernes lokale forsyning udvides til et max. bruttoetageareal på 1.000 m2 for den enkelte butik. Nye butikker kan kun etableres uden for bymidteafgrænsningen, hvis disse er beliggende min. 500 m fra bymidten. 5. Der kan kun planlægges for nye dagligvarebutikker på baggrund af en ny detailhandelsanalyse, der dokumenterer behovet herfor, da arealrammen er opbrugt.

Redegørelse

I Ørbæk er bymidten afgrænset efter den statistiske metode, hvilket har muliggjort en mindre udvidelse af bymidten (se kort). Denne udvidelse har sikret, at der kan etableres en ny dagligvarebutik, hvor Ørbæk Kro er beliggende. Inden for Bymidteafgrænsningen udlægges en sammenhængende planlægningsramme for et handelscentrum i Ørbæk, hvor bymiljøet kan styrkes, herunder Ørbæks rolle som attraktiv bosætningsby og lokalcenter.

Der har i de seneste år været en positiv udvikling i dagligvareforsyningen i Ørbæk, hvorimod det er vanskeligt at fastholde udvalgsvarebutikkerne i byen. I 2013-14 etableres en ny dagligvarebutik i Hovedgaden som erstatning for Ørbæk Kro, der nedrives, og den eksisterende Netto­butik er erstattet af en ny med et større salgsareal. Dækningsgraden for dagligvarer vurderes derfor at stige yderligere, således at langt størstedelen af dagligvarehandelen i Ørbæk­området foretages lokalt, hvilket styrker byens samlede attraktionsværdi som lokalcenter. Med etablering af dagligvarebutikken ved Ørbæk Kro er restrummeligheden for dagligvarebutikker opbrugt, og der kan ikke etableres nye dagligvarebutikker i Ørbæk, før der er udarbejdet en detailhandelsanalyse, der dokumenterer et behov herfor.

Eksisterende detailhandel og andre bymæssige funktioner samt bymidteafgrænsningen kan ses på nedenstående figur.

Detailhandelsanalyse 2008 kan ses via link i boksen til højre.

52 / 203

Status Grønne områder i Ørbæk Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. De grønne områder omfatter bynære skove, grønne områder, lokale friarealer og legepladser samt oktober 2013 naturarealer i umiddelbar tilknytning til byen. Kommuneplan 2013 skal sikre og udvikle de grønne områder.

Mål

De grønne områder i og omkring Ørbæk skal opretholdes og løbende udvikles som et vigtigt element i det bynære friluftsliv og i forhold til borgernes sundhed og trivsel. De grønne områder kan derfor ikke inddrages til nogen form for byudvikling.

I forbindelse med planlægning af nye byudviklingsområder lægges der stor vægt på skabelse af attraktive og lettilgængelige grønne friarealer i sammenhæng med den overordnede grønne struktur i byen.

Retningslinjer

1. Offentlighedens adgang og udnyttelse af byens rekreative arealer skal løbende udbygges og kvalitetsforbedres, herunder stiforbindelserne i ­ og mellem områderne. 2. I forbindelse med byudvikling til boligformål skal der i forbindelse med detailplanlægning af de grønne friarealer sikres et sammenhængende stisystem, der giver let adgang til skole, idrætsfaciliteter og centerområde samt til de tilstødende rekreative områder i den grønne struktur. 3. I forbindelse med byudvikling af erhvervsområdet i den nordvestlige del af byen skal der etableres et grønt rekreativt område mod Nyborvej af høj kvalitet, hvor overløbsbassin skal integreres som en rekreativ del af det grønne område. 4. Når der detailplanlægges skal større træer, levende hegn, vådområder mv. så vidt muligt bevares og integreres i nye grønne friarealer.

53 / 203

Redegørelse

Den samlede udviklingsplan for Ørbæk er bygget op omkring en grøn struktur, der er præget af naturområderne langs Ørbæk Å, der fra skovene ved Lykkesholm løber ind i byen syd for Mejerivænget og fortsætter langs Åsmosen og ud af byen mod nord. Ådalen gennem byen er et vigtigt identitetsskabende element i byen, som den fremtidige byudvikling skal respektere og udnytte.

En levende grøn struktur, herunder lokale friarealer, har flere formål. De fungerer dels som spredningsveje og levesteder for planter og dyr, men også som rekreative friluftsområder for byens borgere og turister samt forbedrer byens luftkvalitet.

Den grønne struktur sikrer mulighed for sammenhængende stiforløb i byen og i forhold til naturområderne udenfor byzonen ved Lykkesholm, Magelund Voldsted samt de gamle vandmøller nord for byen. Dette giver borgerne mulighed for daglig kontakt med grønne omgivelser med en positiv effekt på sundhed, trivsel og livskvalitet.

54 / 203

Status Ullerslev Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Ullerslev ligger 10 km vest for Nyborg ved landevejen mellem Odense og Nyborg ­ naturskønt og i landlige oktober 2013 omgivelser. Byen udgør med sine ca. 2.700 indbyggere sammen med Ørbæk kommunens to lokalcentre. Byen har udviklet sig mellem den gamle hovedvej og jernbanen med nye store boligområder omkring Bondemosen, der er et markant rekreativt grønt område i byen.

Ullerslevs funktion i Kommunens bymønster indebærer, at byen fastholdes med en række kommunale servicefaciliteter som f.eks. daginstitutioner, skole, ældrecenter, idrætsfaciliteter, bibliotek, læge, tandlæge mv. som bindeled mellem landsbyerne og Nyborg. Det medvirker til at sikre balancen mellem livet i byen og livet på landet.

I Ullerslev er der umiddelbart før kommunesammelægningen etableret et kultur­ og fritidscenter i forbindelse med byens idrætsfaciliteter og Ullerslev Skole.

Ullerslevs styrke er den centrale beliggenhed med umiddelbar nærhed til motorvej og jernbane, beliggende i et naturskønt område med mange rekreative muligheder i umiddelbar nærhed, Det gælder f.eks. de store grønne områder ved Bondemosen og Kaliffenlund.

Befolkningstallet i Ullerslev har været jævnt stigende frem til 2008, hvor det har stabiliseret sig omkrig de 2.700 indbyggere. I perioden frem til 2008 er der sket et omfattende parcelhusbyggeri og tæt­lav boligbebyggelse i Kirsebærhaven. Den fremtidige byudvikling skal ske mod nord på begge sider af Kertemindevej.

Den gennemskærende jernbane udgør en markant barriere, der forhindrer en byudvikling mod syd.

Status Samlet udviklingsplan for Ullerslev Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Den samlede udviklingsplan for Ullerslev indgår som en del af Kommuneplan 2013. Ny boligbebyggelse skal oktober 2013 opføres mod nord på begge sider af Kertemindevej, og erhvervsudbygningen skal ske i den østlige del af byen syd for landevejen.

Mål

Ullerslev skal tilpasses bymønsteret som et velfungerende lokalcenter med den nødvendige offentlige og private service og fungere som bindeled mellem Nyborg, landsbyerne og landdistriktet.

Ullerslev skal være et godt og trygt sted at bo, hvor der tilbydes spændende og varierede bomuligheder i områder af høj kvalitet tæt på natur og rekreative områder.

55 / 203 Ullerslev skal kunne tilbyde velbeliggende og velplanlagte erhvervsarealer med god trafikal tilgængelighed og uden miljmæssige gener for tilgrænsende områder.

Byudviklingen i Ullerslev skal ske med hensyntagen til de store natur og miljøinteresser, der kendetegner randzonen omkring byen, og den grønne struktur skal være det styrende element i detailplanlægningen, og grundvandsbeskyttelsen skal prioriteres højt.

Retningslinjer

1. Ullerslev skal markedsføres som en attraktiv bosætningsby med fokus på varierede boligtyper og bynære friarealer af høj kvalitet. 2. Der skal sættes fokus på arkitektur og byrumskvaliteter, herunder arbejdes for, at det eksisterende centerområde gives et kvalitativt og byplanmæssigt løft på baggrund af en samlet plan. 3. Detailhandelen skal udvikles, og der skal sikres tilstrækkelige velbeliggende erhvervsarealer. 4. Byudviklingen skal gennemføres med helhedsorienteret planlægning, hvor der lægges vægt på natur og miljø, bæredygtighed, klimatilpasning, tilgængelighed og kvalitet 5. Byudviklingen i Ullerslev skal ske i overensstemmelse med hovedprincipperne i den samlede udviklingsplan og under hensyntagen til udnyttelse af infrastrukturen, herunder mulighed for kollektiv trafikbetjening 6. I forbindelse med byudvikling mod det åbne land og den grønne struktur skal der stilles krav til den landskabelige bearbejdning af byområdet i form af beplantninger, arronderinger samt grønne rekreative bufferzoner. 7. Udviklingsplanen anviser nye arealer til boligbebyggelse på arealerne på begge sider af Kertemindevej med en rummelighed på ca. 120 boliger. 8. Der anvises nye arealer til erhvervsformål syd for Nyborgvej med en samlet rummelighed på ca. 10 ha. 9. Området langs hovedlandevejen fastlægges til blandet bolig­ og ervhvervsområde svarende til den traditionelle sammensætning af bolig og erhverv i større landsbyer. 10. I forbindelse med den grønne struktur skal der sikres et sammenhængende stisystem, der binder den eksisterende by sammen med de bynære rekreative områder og med mulighed for forbindelse til Nyborg. 11. Grundvandsbeskyttelsen i forbindelse med byudvikling skal ske i overensstemmelse med statens retningslinjer for byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande.

56 / 203

Redegørelse

Størstedelen af Ullerslev er beliggende mellem landevejen og jernbanen. Byen er udviklet sammen med jernbanen omkring Svendborgvej og omkring kirken ved landevejen. Stationen er nedlagt, og jernbanen udgør i dag en markant barriere, der lukker byen af mod syd. Byen er præget af den grønne struktur gennem byen med Bondemosen som det centrale offentlige friareal. Den grønne struktur fortsætter nord for landevejen og frem til Flødstrup Sø.

Et stort boligbyggeri er opstået omkring Bondemosen. Centerområde og offentlige funktioner er beliggende centralt i byen.

Den samlede udviklingsplan viser en overordnet struktur for Ullerslev by. Udviklingsplanen er præget af jernbanen, der udgør en massiv barriere mod syd, der forhindrer byudvikling i denne retning.

Den grønne struktur præges i altovervejende grad af det store grønne område Bondemosen. Den grønne struktur med Bondemosen udgør et vigtigt biologisk interesseområde som spredningskorridor for flora og fauna samt et unikt bynært rekreativt område med store kvaliteter for byliv og bosætning.

Byudviklingen i Ullerslev har i de seneste år været koncentreret omkring Kirsebærhaven og Kirkebakken, der nu er næsten fuldt udbygget. Det fremtidige boligbyggeri skal ske mod nord på begge sider af Kertemindevej.­ Området ligger i indvindingsoplandet til Flødstrup og Ullerslev By's Vandværk og den sydlige del desuden i område med særlige drikkevandsinteresser. Byudvikling skal derfor ske i overensstemmelse med statens retningslinier herfor, ligesom tilladelse til byggeri vil blive givet på vilkår, der sikrer grundvandsbeskyttelsen.

Erhvervsudviklingen i Ullerslev har været beskeden, og der er fortsat rummelighed i det eksisterende erhvervsområde syd for Nyborgvej med god trafikal tilgængelighed. Arealet udvides til en samlet rummelighed på 10 ha, hvilket vurderes at være tilstrækkeligt i planperioden. ­ Byudvikling skal foretages i overensstemmelse med statens retningslinier for byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser, ligesom tilladelse til byggeri vil blive givet på vilkår, der sikrer grundvandsbeskyttelsen. Ikke alle typer af erhvervsvirksomheder kan tillades inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande uanset de krav, der kan stilles til virksomheden for beskyttelse af grundvandet.

Det eksisterende butikscenter består idag af 2 dagligvarebutikker samt et mindre antal udvalgsbutikker. Centeret bærer præg af forfald og trænger til et kvalitetsløft på baggrund af en samlet udviklingsplan for området, hvor det gamle rådhusområde med daginstitution integreres. Hvis Ullerslev skal hæve sin attraktionsværdi som bosætningsby, vil der være behov for nogle byplanmæssige forbedringer i og omkring bycenteret.

LAG Nyborg

Beboerne og erhvervslivet i kommunens landsbyer og landdistrikter, har stor mulighed for selv at skabe udvikling i deres eget lokalområde. Bl.a. skal den lokale aktionsgruppe LAG Nyborg, tage initiativ til nye aktiviteter, støtte og rådgive om projekter, oplyse om tilskudsmuligheder og indstille støtteegnede projekter i landdistrikterne, herunder i landsbyerne. LAG­gruppen skal samtidig have fokus på at markedsføre landdistrikterne og gennem samarbejde med kommunen sikre sammenhæng i indsatsen.

Status

57 / 203 Boligområder i Ullerslev Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Kommuneplan 2013 udlægger de fremtidige boligområder i Ullerslev i byens nordlige del på begge sider af oktober 2013 Kertemindevej. Placeringen af det fremtidige boligbyggeri vil tage vidtstrakte hensyn til naturen og miljøet.

Mål

Det fremtidige boligbyggeri i Ullerslev skal opføres som en kombination af åben­lav og tæt­lav boligbebyggelse, så der sikres et varieret boligudbud, der kan tilfredsstille den til en hver tid værende efterspørgsel.

Byudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag, hvor der skal tages vidtstrakte hensyn til natur og miljø, hensigtsmæssige infrastrukturelle løsninger, energibesparende­ og klimatilpassede løsninger, sundhedsfremmende tiltag samt løsninger til beskyttelse af grundvandet.

Det er Byrådets mål, at boligområderne er unikke og udtrykker høj arkitektonisk kvalitet, der udnytter de landskabelige muligheder.

Retningslinjer

1. Boligområderne til åben­lav og tæt­lav bebyggelse i Ullerslev skal udvikles på baggrund af en samlet helhedsplan, der omfatter områderne på begge sider af Kertemindevej. 2. Helhedsplanen skal muliggøre, at byudviklingen kan ske i mindre etaper indefra den eksisterende by og ud af byen mod nord. 3. Helhedsplanen og de nødvendige lokalplaner skal beskrive sammenhængen med de tilgrænsende boligområder og den grønne struktur, samt vise hvordan området kan trafikbetjenes på en bæredygtig måde 4. På længere sigt skal byudviklingen videreføres mod øst i plantagen mod Postkrogen. 5. De på kortet viste skraverede arealer er beliggende indenfor et sammenhængende naturområde. Disse arealer skal friholdes for bebyggelse, men integreres i helhedsplanen for de kommende boligbebyggelser. Denne overgangszone mellem boligområderne og de tilgrænsende naturområder skal indgå i planlægningen, så der sikres en klar afgrænsning mellem by og land. 6. Sundhed skal fremmes gennem udlæg af grønne områder, stier og aktivitetspladser, orientering af bebyggelsen i forhold til udsigtsforhold og lys­ og skyggepåvirkning, sikring af arkitektonisk kvalitet, reduktion af trafikstøj og etablering af funktioner til styrkelse af det sociale fællesskab. 7. Ved lokalplanlægning og godkendelse af enkeltprojekter skal der lægges vægt på tilgængelighed, handicapvenlige løsninger, gode og sunde friarealer samt energivenlige­. klimatilpassede­ og byøkologiske løsninger. 8. I forbindelse med byudviklingen skal der etableres en sikker krydsning af landevejen for bløde trafikanter til skole, hal·og centerområde. 9. Til imødegåelse af eventuel grundvandsforurening som følge af byvækst i de udlagte områder på begge sider af Kertemindevej følges statens retningslinjer, der bl.a. indebærer: * Før der lokalplanlægges, skal kommunen fastlægge overvågningstiltag af grundvandet. Dette kan eventuelt ske i samarbejde med Naturstyrelsen Odense. * Arealanvendelsen må alene være til boliger, institutioner eller administrativt erhverv; arealanvendelsen skal fastholdes i fremtiden. * Beskyttelseszonen på 300 m omkring drikkevandsboringer skal overholdes. * På eventuelt kommunalt ejede arealer, tinglyses forbud mod brug af pesticider. * Der gennemføres oplysningskampagner for beboerne mod brug af pesticider. * Området forsynes med fjernvarme eller anden klimavenlig opvarmningsform, således at oliefyr og olieoplag undgås. * Området skal kloakeres med skærpede vilkår til deres tæthed. * Regnvandsbassiner skal etableres med en tæt membran, godkendt af grund­vandsmyndigheden. * Faskiner til nedsivning af tagvand etableres til sikring af grundvandsdannelsen. * Tagmaterialerne må ikke forurene tagvandet (undgå blyinddækning, tjære eller kobbertagrender). * Overfladevand fra veje og parkeringsarealer skal opsamles og afledes særskilt med forudgående forbedret rensning. * Eventuelle støjvolde skal etableres med rent jord.

58 / 203

Redegørelse

På baggrund af befolkningsprognosen og boligbyggeprogram forventes et gennemsnitligt årligt boligbyggeri i Ullerslev på 5­10 boliger, hvor der i de nærmeste år forventes et relativt beskedent boligbyggeri, der forventes at stige gradvist i takt med forbedrede konjunkturer i samfundet. Der er derfor udlagt arealer med en samlet rummelighed på 120 boliger i planperioden.

Byudviklingsmulighederne i Ullerslev er begrænsede på grund af jernbanens gennemskæring, der forhindrer en sydlig udvikling. For at minimere afstanden til centerområde, skole og fritidsformål er der valgt en boligudbygning nord for byen langs Kertemindevej.

Byudviklingen i Ullerslev har i de seneste år været koncentreret omkring Kirsebærhaven og Kirkebakken, der nu er næsten fuldt udbygget. Den tidligere Ullerslev Kommune havde taget initiativ til, at den fremtidige boligudvikling skulle ske på arealerne øst for Kertemindevej. Arealerne øst for Postkrogen er dog omfattet af store grundvandsinteresser. Der er derfor peget på arealer·på begge sider af·Kertemindevej, så der kan sikres en arealmæssig rummelighed på 120 boliger, som estimeret i befolkningsprognosen.

Der skal i forbindelse med detailplanlægningen af de nye boligområder på begge sider af Kertemindevej tages højde for byudvikling på lang sigt, ved sikring af en hensigtsmæssig vejadgang til både en østlig og en vestlig byudvikling i forhold til de udlagte områder.

Den nordlige del af byudviklingsområdet er endvidere beliggende i sammenhængende naturområde. Disse arealer friholdes for byggeri og vil danne overgangszone mellem boligområderne og de tilgrænsende naturområder, så der sikres en klar afgrænsning mellem by og land.

Byudviklingsområdet øst og vest for Kertemindevej ligger indenfor indvindingsopland til Flødstrup og Ullerslev By Vandværker og den sydlige del derudover i et område med særlige drikkevandsinteresser. Desuden ligger udlægget umiddelbart opstrøms og udenfor 300 meter beskyttelseszonen omkring vandværksboringer. Eventuel forurening som følge af byvækst er vurderet at kunne udgøre en risiko for nærliggende drikkevandsindvinding. Til imødegåelse af denne risiko, er der derfor fastlagt en række forholdsregler, der skal følges ved byudvikling på arealerne jf. retningslinjen herom.

Et mindre areal i den sydvestlige del af boligudviklingsområdet vest for Kertemindevej i Ullerslev berøres af kirkebeskyttelseslinjen. Arealet er i forhold til Ullerslev Kirke beliggende bag den eksisterende større bebyggelse mod Odensevej og afgrænset af et markant skelbeplantning. Da der i området skal opføres lav bebyggelse, vurderes det, at denne ikke vil forringe oplevelsen af Ullerslev Kirke. Forholdet til kirkebeskyttelseslinjen vil indgå i detailplanlægningen af området.

59 / 203

Status Erhvervsområder i Ullerslev Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Ullerslev skal fortsat have mulighed for erhvevsudvikling. I Kommuneplan 2013 er der udlagt erhvervsareal i oktober 2013 den østlige del af byen, syd for Nyborgvej.

Eksterne links Mål

Der skal fortsat være mulighed for en erhvervsudvikling i Ullerslev i overensstemmelse med byens status som Erhvervspolitikken - lokalcenter i bymønsteret. I den forbindelse skal de eksisterende virksomheder i byen tilgodeses. "Virksomhed i Nyborg Kommune".pdf (731.3 KB)

Retningslinjer

1. Der er udlagt et område ved Nyborgvej/Damsgårdvej til erhvervsvirksomheder indenfor afstandsklasse 2 til 6. (Afstandszonering og virksomhedsklassificering - se her). 2. Til imødegåelse af eventuel grundvandsforurening i erhvervsområdet ved Nyborgvej/Damsgaardvej gælder følgende: * Før der lokalplanlægges, skal kommunen fastlægge overvågningstiltag af grundvandet. (Dette kan eventuelt ske i samarbejde med Naturstyrelsen Odense). * Virksomheder der oplagre, anvender eller fremstiller olie- og kemikalieprodukter kan ikke etableres indenfor det udlagte areal. * Beskyttelseszoner på 300 m omkring drikkevandsboringer skal overholdes. * På eventuelt kommunalt ejede arealer, tinglyses forbud mod brug af pesticider. * Der gennemføres oplysningskampagner for grundejere mod brug af pesticider. * Området forsynes med fjernvarme eller anden klimavenlig opvarmningsform, således at oliefyr og olieoplag undgås. * Området skal kloakeres med skærpede vilkår til deres tæthed. * Regnvandsbassiner skal etableres med en tæt membran, godkendt af grundvandsmyndigheden. * Faskiner til nedsivning af tagvand etableres til sikring af grundvandsdannelsen. * Tagmaterialerne må ikke forurene tagvandet (undgå blyinddækning, tjære eller kobbertagrender). * Overfladevand fra veje og parkeringsarealer skal opsamles og afledes særskilt med forudgående forbedret rensning. * Eventuelle støjvolde skal etableres med rent jord. 3. Omkring jernbanen på begge sider af Svendborgvej er der udlagt erhvervsområder indenfor afstandsklasse 1 til 4. 4. Eksisterende områder langs landevejen og Svendborgvej er udlagt til blandet bolig og erhverv, hvor der i tilknytning til bolig kan drives erhverv indenfor afstandsklasse 1 til 2 uden genevirkninger for de tilgrænsende boligområder. 5. I forbindelse med erhvervsudvikling langs landevejen skal der tilstræbes et ordentligt helhedspræg på baggrund af beplantning, tilpasset skiltning og arkitektonisk kvalitet. 6. I forbindelse med erhvervsudvikling inden for de udlagte områder i byområdet skal der ved valg af virksomhedstype, placering og udformning af bebyggelse løbende ske en miljømæssig tilpasning og forskønnelse i forhold til den eksisterende by.

60 / 203

Redegørelse

For at sikre, at Ullerslev kan udvikle sig som stærkt og attraktivt lokalcenter, er det vigtigt, at der er gode udviklingsmuligheder for eksisterende erhvervsvirksomheder og nye virksomheder, der med fordel kan placeres i en by af Ullerslevs størrelse (mindre erhverv med begrænset transportbehov).

Erhvervsudviklingen i Ullerslev er sket spredt i byområdet primært langs landevejen og Svendborgvej, der er præget af blandet bolig og erhverv. Ved jernbanen og øst for byen umiddelbart syd for Nyborgvej ved Damsgårdvej er der udlagt egentlige erhvervsområder til lokale erhverv så som håndværksprægede virksomheder, servicevirksomheder og mindre industrivirksomheder, der kan indpasses uden gener i forhold til de tilgrænsende byområder. Kommuneplanen udlægger en rummelighed til erhvervsformål på min. 10 ha.

Det udlagte areal ved Nyborgvej/Damsgaardvej ligger indenfor indvindingsoplandet til Ullerslev Bys Vandværk samt indenfor et område med særlige drikkevandsinteresser. Eventuel forurening som følge af erhverv på arealet skønnes at kunne udgøre en mindre risiko for drikkevandsindvindingen. Derfor er der fastlagt en række vilkår for udbygning af området, herunder at virksomheder der anvender eller fremstiller olie- og kemikalieprodukter, ikke kan etableres indenfor det udlagte areal.

En lille del mod syd er omfattet af sammenhængende landskabsområde. Arealet er så begrænset, at de overordnede landskabsinteresser ikke vurderes at blive tilsidesat.

Hvis eksisterende uhensigtsmæssigt beliggende erhvervsvirksomheder i byområdet afvikles, bør der overvejes, om områderne skal byomdannes til en mere boligorienteret anvendelse, der kan nuancere det samlede udbud i bosætningspolitikken.

Nyborg Kommunes har vedtaget en ny erhvervspolitik. Erhvervspolitikken er blevet til i tæt samarbejde mellem Nyborg Kommune, Østfyns Erhvervsråd og nøglepersoner fra erhvervs­, turist­, og kulturliv . Klik på linket til højre for at se folderen "Virksomhed i Nyborg Kommune".

Afstandszonering

Erhvervsområderne skal planlægges og udvikles efter principperne om afstandszonering og virksomhedsklassificering. Afstandszoneringen skal medvirke til at adskille forurenende og mindre forurenende aktiviteter og sikre erhvervsområdet mod nabokonflikter med tilstødende områder med miljøfølsomme anvendelser, fx. boligområder.

Afstandszoneringen i forhold til virksomhedsklasser kan ses her.

61 / 203

Status Detailhandel i Ullerslev Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Ullerslev har i bymønsteret status som lokalcenter, hvor det lægges stor vægt på, at den nødvendige private­ oktober 2013 og offentlige service er til stede, herunder et tilstrækkeligt butiksudbud. Ullerslevs eksisterende centerområde er velbeliggende centralt i byområdet, men trænger til et byrumsmæssigt løft, så attraktionsværdien og kvaliteten som byens centerområde og naturlige mødested højnes. Eksterne links

Mål Detailhandelsanalyse_2008.pdf Ullerslev by har et velfungerende centerområde med et varieret butiksudbud, der løbende skal udvikles og (4.4 MB) forbedres, og der skal udlægges et tilstrækkeligt areal til udvikling af detailhandelen, så borgernes efterspørgsel kan efterkommes og kørselsbehovet begrænses til gavn for miljøet.

Udvidelsen af detailhandelen skal ske som en videreførelse og fornyelse af det eksisterende centerområde, så der sikres sammenhæng, identitet og en højnelse af bymiljøet.

Langs Odensevej er der placeret diverse service­ og indkøbsfunktioner. En stor del af disse erhverv er i dag indrettet til mindre håndværk, udstillings­ og salgvirksomhed m.m. Disse funktioner, som traditionelt har ligget ved hovedlandevejen, skal opretholdes og styrkes gennem en øget indsats til forbedring af områdets visuelle udtryk.

Retningslinjer

1. Bymidteafgrænsningen i Ullerslev omfatter det eksisterende centerområde samt arealet omkring Ullerslevs gamle rådhus. Model for statistisk afgrænsning af bymidter anvendes ikke ved afgræsning af bymidten i Ullerslev. 2. Der skal udarbejdes en samlet plan for det fremtidige centerområde i Ullerslev, der sikrer helhed og sammenhæng og forbedring af de byrumsmæssige kvaliteter. 3. Der kan indenfor bymidteafgrænsningen etableres dagligvarebutikker med et max. bruttobutiksareal på 2.000 m2 og udvalgsvarebutikker med et max. bruttobutiksareal på 1.000 m2 for den enkelte butik. Uden for bymidteafgrænsningen kan eksisterende butikker til områdernes lokale forsyning udvides til et max. bruttoetageareal på 1.000 m2 for den enkelte butik. Nye butikker kan kun etableres uden for bymidteafgrænsningen, hvis disse er beliggende min. 500 m fra bymidten. 4. Når arealrammen er opbrugt, kan der kun planlægges for nye dagligvarebutikker på baggrund af en ny detailhandelsanalyse, der dokumenterer behovet herfor.

62 / 203

Redegørelse

Model for statistisk afgrænsning af bymidter anvendes ikke ved afgrænsning af Ullerslev bymidte, da butikstætheden ikke er tilstrækkeligt til at danne en afgrænsning, der opfylder betingelserne for statistisk afgrænsning. I stedet er det eksisterende centerområde afgrænset sammen med arealet omkring Ullerslev gamle rådhus, der idag anvendes til daginstitution. Ved at fastlægge denne bymidteafgrænsning sikres en sammenhængende planlægningsramme for et fremtidigt bycenter i Ullerslev, hvor bymiljøet kan styrkes, herunder Ullerslevs rolle som attraktiv bosætningsby og lokalcenter.

Ullerslev har i de seneste år kunnet fastholde sin dagligvareforsyning, hvorimod det er vanskeligt at fastholde udvalgsvarebutikkerne i byen.. Ifølge detailhandelsanalysen er dækningsgraden 64 på dagligvareområdet. Det vurderes således at være mulighed for at styrke og udvikle den lokale dagligvarehandel i Ullerslev by.

Detailhandelsanalyse 2008 kan ses via link i boksen til højre.

Eksisterende detailhandel i Ullerslev fremgår af kort med brancher og liste over detailhandel i Ullerslev og Ørbæk. Se links i boksen til højre.

Eksisterende butiksareal samt ramme for udlæg af nye bruttobutiksarealer i planperioden

Eks. Eks. Eks. Eks. antal (m2) (m2) Nyt Nyt Nyt udæg antal butikker butiks- butiks- udlæg udlæg af butiks- butikker - areal areal til af af areal til - udvalgs- til udvalgs- butiks- butiks- butikker, daglig- varer daglig- varer i areal areal der varer varer i alt til til forhandler alt daglig- udvalgs- særligt varer varer plads- (m2) (m2) krævende vare- grupper

(m2)

63 / 203 Ullerslev 6 4 3.400 1.600 1.000 1.000 -

Status Grønne områder i Ullerslev Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. De grønne områder omfatter bynære skove, lokale friarealer og legepladser samt naturarealer i umiddelbar oktober 2013 tilknytning til byen. Kommuneplan 2013 bidrager til at sikre og udvikle de grønne områder i og omkring Ullerslev.

Mål

De grønne områder i og omkring Ullerslev skal opretholdes og løbende udvikles som et vigtigt element i det bynære friluftsliv og i forhold til borgernes sundhed og trivsel.

De grønne områder må ikke inddrages til nogen form for byudvikling. I forbindelse med planlægning af nye byudviklingsområder lægges der stor vægt på skabelse af attraktive og lettilgængelige grønne friarealer i sammenhæng med den overordnede grønne struktur i byen.

Retningslinjer

1. Offentlighedens adgang og udnyttelse af byens rekreative arealer skal løbende udbygges og kvalitetsforbedres, herunder stiforbindelserne i ­ og mellem områderne. 2. I forbindelse med byudvikling til boligformål på begge sider af Kertemindvej skal der i detailplanlægningen sikres sammenhængende og attraktive friarealer af høj kvalitet, hvor der i den nordligste ende etableres grønne rekreative bufferzoner mod den grønne struktur som vist på den samlede udviklingsplan. 3. I forbindelse med byudvikling til boligformål på begge sider af Kertemindevej skal der ved detailplanlægning af de grønne friarealer sikres et sammenhængende grønt stisystem, der giver let adgang til skole og centerområde samt til de tilstødende rekreative områder ved Bondemosen, og på længere sigt ved Flødstrup Sø, i princippet som vist på den samlede udviklingsplan. 4. Når der detailplanlægges skal større træer, levende hegn, vådområder mv. så vidt muligt bevares og integreres i nye grønne friarealer.

64 / 203

Redegørelse

De grønne områder er et vigtigt element i byen. Derfor spiller byens sammenhængende, grønne struktur en stor rekreativ rolle for borgerne og deres sundhed. Det er vigtigt at den grønne struktur udvikles og forbedres i takt med byens udvikling.

Den samlede udviklingsplan for Ullerslev er bygget op omkring en grøn struktur, der er præget af det store rekreative område ved Bondemosen.

Bondemosen er et bynært grønt område, der er omkranset af boligbebyggelser, med store rekreative værdier for byens borgere og fremtidige bosættere. Området er et identitetsskabende element i byen af høj kvalitet. Øst for Skellerupvej ligger det grønne aktivitetsområde Kaliffenlund med store rekreative værdier og offentlige institutioner, og hvor forskellige lokale foreninger har til huse.

En levende grøn struktur, herunder lokale friarealer, har flere formål. De fungerer dels som spredningsveje og levesteder for planter og dyr, men også som rekreative friluftsområder for byens borgere og turister samt forbedrer byens luftkvalitet.

Den grønne struktur sikrer mulighed for sammenhængende stiforløb i byen og i forhold til grønne områder umiddelbart udenfor byzonen ved fx Kaliffenlund.

65 / 203

Status Aunslev/Hjulby Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Aunslev/Hjulby ligger ved den gamle hovedvej ca. 5 km vest for Nyborg By, hvor vejen går fra mod oktober 2013 Kerteminde. Landsbyen er delt i Aunslev Overby nord for landevejen, Aunslev Nederby syd for landevejen og Hjulby syd for landevejen. Ved Åløkkevej og Pilevadvej er der sket en større spredt byudvikling i 60'erne. Disse boligbebyggelser betragtes som en del af Aunslev/Hjulby.

I Aunslev er der forsamlingshus og en del mindre erhvervsvirksomheder. Skole, hal og idrætsfaciliteter er beliggende nord for byen midt imellem Aunslev og Skalkendrup, som et karakteristisk eksempel på den tidligere centralskole-tanke.

Aunslev Kirke er opført uden for byområdet og ligger for sig selv vest for landsbyen. Hjulby Kirke ligger i den sydlige del af Hjulby.

Mod Odensevej og i Aunslev Nederby ligger der en del lokale erhverv.

Aunslev/Hjulby er kommunens største landsby med ca. 800 indbyggere. Indbyggertallet har siden 2006 været svagt faldende fra 846 indbyggere i 2006 til 774 indbyggere i 2013.

Kommuneplan 2013 giver Aunslev/Hjulby mulighed for egentlig byvækst.

66 / 203 Status Udviklingsplanlægning for Aunslev/Hjulby Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Aunslev/Hjulby indgår i Nyborg Kommunes bymønster som en landsby med mulighed for byvækst. I oktober 2013 Kommuneplan 2013 opstilles retningslinjer for landsbyens udvikling og for en kommende udviklingsplan for hele landsbyen.

Mål

Aunslev/Hjulby skal have de bedste udviklingsmuligheder. Det sker ved at styrke landsbyens eksisterende kvaliteter og sikre gode forudsætninger for at leve et aktivt og sundt liv på landet.

Der skal udarbejdes en samlet udviklingsplan for landsbyerne, herunder for Aunslev/Hjulby - i samarbejde med landsbyens beboere og landsbyrådet.

Udviklingen i Aunslev/Hjulby skal ske med størst mulig hensyntagen til det eksisterende landsbymiljø og naturværdier, og grundvandsbeskyttelsen skal prioriteres højt.

Alle fremtidige planer og initiativer i landsbyen skal gennemføres i samarbejde med landsbyrådet og landsbyens beboere.

Retningslinjer

1. Den fremtidige boligbebyggelse i Aunslev/Hjulby skal ske inden for rammerne af de eksisterende lokalplaner ved Hylleager og Skovgyden, hvor der er en rummelighed på ca.12 boliger. Nye byudviklingsområder i Aunslev­Hjulby fastlægges i forbindelse med udviklingsplanen for landsbyen.

2. Der skal udarbejdes en lokalplan for hele landsbyen, der overfører det afgrænsede område fra landzone til byzone (ovennævnte lokalplaner er allerede beliggende i byzone).

3. Der kan,·hvor det falder naturligt i landsbymiljøet,·gives udstykningstilladelse til enkelte nye boliger som "huludfyldning" på særlige vilkår.

4. Ny bebyggelse og ændringer i eksisterende bebyggelse i landsbyen skal ske med hensyntagen til det eksisterende bymiljø og tilpasses gaden i skala og arkitektur.

5. Områderne ved gadekæret og hjørnet Odensevej/Kertemindevej, hvor de to landeveje mødes, skal have særlig fokus i udviklings­ og bevaringsplanen for Aunslev.

6. Fremtidige erhverv skal placeres inden for eksisterende lokalplan vest for Aunslev Skole.

7. Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med byudvikling skal ske i overensstemmelse med statens retningslinjer for byudviklingi områder med særlige drikkevandsinteresser.

67 / 203

Redegørelse

Boligbyggeriet i Aunslev har de seneste år været koncentreret om Bymosen og Hylleager, hvor der er opført en række traditionelle parcelhuse og dobbelthuse. Der er ikke de store muligheder for byfortætning med nye boliger i landsbyen.

Enkelte steder vil byrummet dog kunne understøttes og kvalitetsforbedres med enkelte nye boliger, der er tilpasset det eksisterende landsbymiljø.

Aunslev/Hjulby er en af de landsbyer i kommunen, der sammen med Herrested/Måre, Skellerup, Vindinge/Rosilde, Refsvindinge, Frørup, Tårup, Langtved og Ellinge i bymønsteret er tildelt mulighed for byvækst, da byen har en vis størrelse og er i besiddelse af en del offentlige­ og private servicefaciliteter.

Der er en rummelighed på 2­4 boliger i lokalplan nr. 129·ved Hylleager, og i lokalplan nr. 210 ved Skovgyden kan der opføres 10 boliger. Byudvikling på længere sigt fastlægges i forbindelse med udarbejdelse af udviklingsplanen for Aunslev-Hjulby i samarbejde med lokalbefolkningen.

Nyudlæg til boliger er af begrænset størrelse, beliggende som huludfyldning i indvindingsoplandet til Avnslev Vandværk og i område med særlige drikkevandsinteresser. Byudvikling skal derfor ske i overensstemmelse med statens retningslinjer herom, ligesom tilladelse til byggeri vil blive givet på vilkår, der sikrer grundvandsbeskyttelsen.- Ifølge Indsatsplan Nyborg har grundvandet en middelgod beskyttelse. Udlægget vurderes derfor ikke at udgøre en betydende risiko for grundvandsressourcen og vandindvindingen i området.

Bevaringsværdige bygninger

I Aunslev/Hjulby er der mange huse og bygninger, der·er udpeget som·bevaringsværdige. Bygningerne repræsenterer og afspejler det bedste håndværk og bygningskultur gennem tiden, og dermed fortæller landsbyens historie. I Aunslev/Hjulby er det først og fremmest kirken og Avnslev Hospital, der ligger for sig selv vest for landsbyen, - samt· længehuse i gadelinje og en række oprindelige tre­ og firelængede gårde i tilknytning til landsbymiljøet.

Der er udarbejdet et Kommuneatlas for den gl. Nyborg Kommune, hvor alle bygninger er vurderet og registreret med hensyn til bevaringsværdi, herunder Aunslev/Hjulby. Afsnittet om bygningsbevaring og bevarende lokalplaner kan ses her.

Bymiljø

Området ved gadekæret og hjørnearealet hvor Kertemindevej og Odensevej mødes, er centrale byrum, der

68 / 203 savner karakter og rumlig og arkitektonisk form. Udviklings­ og bevaringsplanen for Aunslev/Hjulby påregnes udarbejdet i planperioden, og der vil·i dette arbejde·bl.a. kunne fokuseres på de nævnte byrums muligheder i samarbejde med landsbyens beboere.

Huludfyldninger

Huludfyldninger defineres som nyudstykning til byggeri af 1-2 boliger, typisk i forbindelse med en landsbygade. Tilladelse til byggeri her bør tilpasses eksisterende forhold med hensyn til udformning, placering i forhold til bygaden, materialevalg mv., samt at det ikke sker på arealer, som er værdifulde udsigtssteder fra landsbyen mod det åbne land. Nærmere retningslinjer for huludfyldning kan medtages i den kommende udviklingsplan for landsbyen.

Fremtidige erhvervsområder

For at styrke bosætningen og et mangfoldigt liv i landsbyerne og på landet ønsker byrådet, at der så vidt muligt skal være erhvervsarealer til lokale erhverv, så der kan fastholdes og tiltrækkes mindre arbejdspladser i landsbyerne, herunder Aunslev/Hjulby. Der er derfor lokalplanlagt et mindre erhvervsareal ved Kertemindevej - vest for Aunslev Skole. Byudvikling her skal ske i overensstemmelse med statens retningslinjer for byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser, og tilladelser til byggeri vil blive givet på vilkår, der sikrer grundvandsbeskyttelsen.

Udviklingsplan

I erkendelse af at udvikling i landdistrikterne kræver en vis vedholdenhed for at få succes, ønsker Byrådet, at der gennem særlig fokus på landsbyer og landdistrikter udarbejdes en udviklingsplan for byvækst­ landsbyerne, herunder for Aunslev/Hjulby. Udviklingsplanerne skal sikre, at landsbyerne kan udvikle sig inden for rammerne af en overordnet plan. Udviklingsplanen skal medvirke til, at landsbyerne forbliver attraktive bomiljøer og forhindre stagnation og direkte forfald.

Udviklingsplanen er grundlaget for udarbejdelse af kommende lokalplaner i landsbyerne. Det er vigtigt at udviklingsplanen udarbejdes i samarbejde med landsbyråd, beboere·og og andre interessenter i lokalområdet.

LAG Nyborg

Beboerne og erhvervslivet i kommunens landsbyer og landdistrikter har stor mulighed for at medvirke til at skabe udvikling i deres eget lokalområde. Bl.a. skal den lokale aktionsgruppe LAG Nyborg tage initiativ til nye aktiviteter, støtte og rådgive om projekter, oplyse om tilskudsmuligheder og indstille støtteegnede projekter i landdistrikterne, herunder i landsbyerne.

LAG Nyborg skal samtidig have fokus på, at markedsføre landdistrikterne og sikre sammenhæng i indsatsen med kommunen.

Status Skellerup Forslag til Kommuneplan 2013

69 / 203 er i offentlig høring til den 1. Skellerup ligger 5 km syd for Ullerslev med kirke, idrætsplads og forsamlingshus. Indtil for få år siden var der oktober 2013 en dagligvarebutik i landsbyen.

Afstanden til Nyborg er ca. 10 km. Ved anlæggelse af motorvejen over Fyn, blev Skellerup Byvej afbrudt syd for herregården Hindemae, og den gennemgående trafik blev ledt uden om landsbyen.

Landsbyen har ca. 350 indbyggere. Skellerup opleves som en levedygtig landsby - dog med et svagt vigende indbyggertal. I perioden fra 2004­2013 er indbyggertallet faldet fra 388 til 356. I de senere år er der bygget et mindre antal boliger nær skolen, der blev nedlagt som folkeskole i 2011 i forbindelse med gennemførelsen af en ny skolestruktur i kommunen. Skolen anvendes i dag som specialskole (Nyborg Heldagsskole).

Kommuneplan 2013 giver Skellerup mulighed for egentlig byvækst. Boligbyggeriet i Skellerup har de seneste år været koncentreret ved Hovmarken, og det fremtidige boligbyggeri placeres på et nyt areal syd for Hovmarken. Der er mulighed for byfortætning med indpasning af nye boliger i landsbyen syd for kirken ved Skellerup Byvej. Her vil byrummet kunne understøttes og kvalitetsforbedres med enkelte nye boliger, der er tilpasset det eksisterende landsbymiljø.

Status Udviklingsplanlægning for Skellerup Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Skellerup indgår i Nyborg Kommunes bymønster som en landsby med mulighed for byvækst. I Kommuneplan oktober 2013 2013 opstilles retningslinjer for landsbyens udvikling og for en kommende udviklingsplan for hele landsbyen.

Mål

Skellerup skal have de bedste udviklingsmuligheder. Det sker ved at styrke landsbyens eksisterende kvaliteter og sikre gode forudsætninger for et aktivt og sundt liv på landet.

Der skal udarbejdes en samlet udviklingsplan for landsbyerne, herunder for Skellerup, i samarbejde med landsbyens beboere og landsbyrådet. Udviklingen i Skellerup skal ske med størst mulig hensyntagen til det eksisterende landsbymiljø og naturværdier, og grundvandsbeskyttelsen skal prioriteres højt.

Landsbyens bevaringsværdige bygninger skal registreres, og alle fremtidige planer og initiativer i landsbyen skal gennemføres i samarbejde med landsbyrådet og landsbyens beboere.

Retningslinjer

1. Den fremtidige byudvikling skal ske syd for Hovmarken, som angivet på kortet, og i overensstemmelse med principperne i eksisterende lokalplan nr. 47. 2. Byudvikling syd for Hovmarken skal afsluttes med en beplantet og klar overgang mod det åbne land.

70 / 203 3. Der kan placeres nye boliger som "huludfyldning" ved Skellerup Byvej, som angivet på kortet. Andre steder i Skellerup gives der kun undtagelsesvis udstykningstilladelse på særlige vilkår. 4. Ny bebyggelse og ændringer i eksisterende bebyggelse i landsbyen skal ske med hensyntagen til det eksisterende bymiljø og tilpasses gaden i skala og arkitektur. 5. Ny bebyggelse, samt bygningsmæssige større ændringer i det bevaringsværdige bymiljø ved Skellerup Byvej, skal tage særlig hensyn til omkringliggende bygninger, gaderum, friarealer, træer og lignende. Området skal have særlig fokus i udviklingsplanen for Skellerup. 6. Arealer inden for landsbyafgrænsningen, der er beliggende i landzone, skal ved lokalplan overføres til byzone. 7. Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med byudvikling skal ske i overensstemmelse med statens retningslinjer for byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande.

Redegørelse

Bymønster og fremtidige boligområder Skellerup er en af de landsbyer i kommunen, der sammen med Herrested/Måre, Aunslev/Hjulby, Vindinge/Rosilde, Refsvindinge, Frørup, Tårup, Langtved og Ellinge i bymønsteret er tildelt mulighed for byvækst, da byen har en vis størrelse og er i besiddelse af en del offentlige­ og private servicefaciliteter. De nye boligområder udlægges på et areal syd for Hovmarken, inden for et lokalplanlagt område. Inden for området er der en rummelighed på ca. 20 boliger. Arealet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Byudvikling skal derfor ske i overensstemmelse med statens retningslinjer herfor, og tilladelse til byggeri vil blive givet på vilkår, der sikrer grundvandsbeskyttelsen.

Bevaringsværdige bygninger I Skellerup er der flere huse og bygninger, der kan betegnes som bevaringsværdige. Bygninger der repræsenterer og afspejler det bedste håndværk og bygningskultur gennem tiden, og dermed fortæller landsbyens historie. Det påregnes, at der udarbejdes en samlet registrering af bevaringsværdige bygninger for gl. Ørbæk og gl. Ullerslev kommuner, herunder for Skellerup, så der foreligger en samlet udpegning af bevaringsværdige bygninger i hele Nyborg Kommune. Der er udarbejdet et Kommuneatlas for den gamle Nyborg Kommune, hvor alle bygninger er vurderet og registreret med hensyn til bevaringsværdi. Afsnittet om bygningsbevaring og bevarende lokalplaner kan ses her.

Bevaringsværdige bymiljøer Området ved den tidligere købmandsbutik og Skellerup Byvej er med til at give landsbyen karakter. Krydset ved den tidligere købmandbutik er et af de helt centrale byrum, som savner rumlig og arkitektonisk form og bedre trafikløsning.

71 / 203 Udviklingsplanen for Skellerup påregnes udarbejdet i planperioden, herunder med løsninger for det bevaringsværdige bymiljø ved Skellerup Byvej.

Huludfyldninger Huludfyldninger defineres som nyudstykning til byggeri af 1-2 boliger, typisk i forbindelse med en landsbygade. Tilladelse til byggeri her bør tilpasses eksisterende forhold med hensyn til udformning, placering i forhold til bygaden, materialevalg mv., samt at det ikke sker på arealer, som er værdifulde udsigtssteder fra landsbyen mod det åbne land. Nærmere retningslinjer for huludfyldning kan medtages i den kommende udviklingsplan for landsbyen.

Udviklingsplan I erkendelse af at udvikling i landdistrikterne kræver en vis vedholdenhed for at få succes, ønsker Byrådet, at der gennem særlig fokus på landsbyer og landdistrikter udarbejdes en udviklingsplan for byvækst­ landsbyerne, herunder for Skellerup. Udviklingsplanen skal sikre, at landsbyerne kan udvikle sig inden for rammerne af en overordnet plan. Udviklingsplanen skal medvirke til, at landsbyerne forbliver attraktive bomiljøer og forhindre stagnation og direkte forfald. Udviklingsplanen er grundlaget for udarbejdelse af kommende lokalplaner i landsbyerne. Det er vigtigt at udviklingsplanen udarbejdes i samarbejde med landsbyråd, beboere og andre lokale interessenter.

LAG Nyborg Beboerne og erhvervslivet i kommunens landsbyer og landdistrikter har stor mulighed for at medvirke til at skabe udvikling i deres eget lokalområde. Bl.a. skal den lokale aktionsgruppe LAG Nyborg tage initiativ til nye aktiviteter, støtte og rådgive om projekter, oplyse om tilskudsmuligheder og indstille støtteegnede projekter i landdistrikterne, herunder i landsbyerne. LAG Nyborg skal samtidig have fokus på, at markedsføre landdistrikterne og sikre sammenhæng i indsatsen med kommunen.

Status Vindinge/Rosilde Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Vindinge/Rosilde er to sammengroede landsbyer umiddelbart syd for Nyborg med under 4 km til bykernen. oktober 2013 Byudviklingen ved Ravnekærlund har medført, at der kun er få hundrede meter mellem Nyborgs bygrænse og Vindinge.

Landsbymiljøet er præget af den snoede hovedgade med mange bevaringsværdige bygninger, der giver landsbyen karakter. På højdedraget centralt i landsbyen knejser Vindinge Kirke som et smukt og markant vartegn. Vindinge Å's karakteristiske forløb gennem landsbyen medvirker til et grønt og attraktivt miljø. I Vindinge/Rosilde er der skole, plejecenter og forsamlingshus.

Ved Skolevej er der opført nyerer parcelhusbebyggelser ud mod Vindinge Skole, der ligger et stykke udenfor byområdet med tilhørende idrætsfacilieteter. I den nordlige del af Vindinge er der opført nyt plejehjem i 2001 og et boligområde med almene boliger

Vindinge/Rosilde har ca. 400 indbyggere, ­ et indbyggertal, der i de seneste ti år har ligget stabilt. Kommuneplan 2009 giver Vindinge/Rosilde mulighed for egentlig byvækst.

72 / 203

Status Udviklingsplanlægning for Vindinge/Rosilde Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Vindinge/Rosilde indgår i Nyborg Kommunes bymønster som en landsby med mulighed for byvækst. I oktober 2013 Kommuneplan 2013 opstilles retningslinjer for landsbyens udvikling og for en kommende udviklingsplan for hele landsbyen.

Mål

Vindinge/Rosilde skal have de bedste udviklingsmuligheder. Det sker ved at styrke landsbyens eksisterende kvaliteter og sikre gode forudsætninger for at leve et aktivt og sundt liv på landet.

Der skal udarbejdes en samlet udviklingsplan for landsbyerne, herunder for Vindinge/Rosilde, i samarbejde med landsbyens beboere og landsbyrådet. Udviklingen i Vindinge/Rosilde skal ske med størst mulig hensyntagen til det eksisterende landsbymiljø og naturværdier med fokus på områderne omkring Bøjdenvej, Vindinge Kirke og Vindinge Å.

Forholdene for de bløde trafikanter til Vindinge Skole skal forbedres.

Retningslinjer

1. Den fremtidige boligbebyggelse i Vindinge/Rosilde skal opføres inden for rammerne af de eksisterende lokalplaner ved Skolevej og Bøjdenvej, hvor der er en rummelighed på ca. 35 boliger. 2. Der skal udarbejdes en lokalplan for hele landsbyen, der overfører det afgrænsede område fra landzone til byzone. 3. Der kan, hvor det falder naturligt i landsbymiljøet, gives udstykningstilladelse til enkelte nye boliger som huludfyldning på særlige vilkår. 4. Ny bebyggelse og ændringer i eksisterende bebyggelse i landsbyen skal ske med hensyntagen til det eksisterende bymiljø og tilpasses gaden og de tilgrænsende naturområder i skala og arkitektur. 5. Områderne omkring kirken, Bøjdenvej og Vindinge Å skal have særlig fokus i udviklingsplanen for Vindinge/Rosilde. 6. Der udlægges ikke erhvervsområder til lokale erhverv i Vindinge/Rosilde. 7. Arealer indenfor landsbyafgrænsningen, der er beliggende i landzone, skal ved lokalplan overføres til byzone.

73 / 203

Redegørelse

Bymønster og fremtidige boligområder Vindinge/Rosilde er en af de landsbyer i kommunen, der sammen med Aunslev/Hjulby, Skellerup, Herrested/Måre, Refsvindinge, Frørup, Tårup, Langtved og Ellinge i bymønsteret er tildelt mulighed for byvækst, da byen har en vis størrelse og er i besiddelse af en del offentlige­ og private servicefaciliteter. De nye boligområder udlægges ved Skolevej og Bøjdenvej inden for eksisterende lokalplaner med en rummelighed, der vurderes som tilstrækkelig i planperioden. Der er en rummelighed på ca. 30 boliger i lokalplan nr. 208 ved Skolevej, og i lokalplan nr. 128 ved Bøjdenvej kan der opføres 4 boliger.

Bevaringsværdige bygninger I Vindinge/Rosilde er der mange huse og bygninger, der kan betegnes som bevaringsværdige. Bygninger der repræsenterer og afspejler det bedste håndværk og bygningskultur gennem tiden, og dermed fortæller landsbyens historie. I Vindinge/Rosilde er det først og fremmest kirken, præstegården og det lille sprøjtehus på Rosildevænget samt en række bevaringsværdige længehuse langs Bøjdenvejs slyngede forløb gennem landsbyen. - Der er udarbejdet et Kommuneatlas for den gl. Nyborg Kommune, hvor alle bygninger er vurderet og registreret med hensyn til bevaringsværdi, herunder Vindinge/Rosilde. Afsnittet om bygningsbevaring og bevarende lokalplaner kan ses her.

Bevaringsværdige bymiljøer Landsbyen har udviklet sig omkring Bøjdenvej og kirken, og strukturen er præget af Vindinge Å's forløb gennem byen. Disse træk udgør tilsammen et karakteristisk og bevaringsværdigt landsbymiljø. Udviklingsplanen for Vindinge/Rosilde påregnes udarbejdet i planperioden, hvor der bl.a. vil blive sat fokus på de specielle kvaliteter, der kendetegner landsbyen. Planen skal udarbejdes i et samarbejde med landsbyens beboere og landsbyråd.

Huludfyldninger Huludfyldninger defineres som nyudstykning til byggeri af 1-2 boliger, typisk i forbindelse med en landsbygade. Tilladelse til byggeri her bør tilpasses eksisterende forhold med hensyn til udformning, placering i forhold til bygaden, materialevalg mv., samt at det ikke sker på arealer, som er værdifulde udsigtssteder fra landsbyen mod det åbne land og ådalen. Nærmere retningslinjer for huludfyldning kan medtages i den kommende udviklingsplan for landsbyen.

Fremtidige erhvervsområder På grund af landsbyens særlige karakter og den umiddelbare nærhed til Erhvervsområde Vest udlægges der ikke egentlige erhvervsområder til lokale erhverv i Vindinge/Rosilde.

Udviklingsplan

74 / 203 Udviklingen i landdistrikterne kræver en vis vedholdenhed for at få succes. Derfor ønsker Byrådet, at der gennem særlig fokus på landsbyer og landdistrikter udarbejdes en udviklingsplan for byvækst­landsbyerne, herunder Vindinge/Rosilde.

Udviklingsplanen skal sikre, at landsbyerne kan udvikle sig inden for rammerne af en overordnet plan. Udviklingsplanen skal medvirke til, at landsbyerne forbliver attraktive bomiljøer og forhindre stagnation og direkte forfald.

Udviklingsplanen er grundlaget for udarbejdelse af kommende lokalplaner i landsbyerne.

Det er vigtigt at udviklingsplanen udarbejdes i samarbejde med landsbyråd og beboere og andre lokale interessenter.

LAG Nyborg Beboerne og erhvervslivet i kommunens landsbyer og landdistrikter har stor mulighed for at medvirke til at skabe udvikling i deres eget lokalområde. Bl.a. skal den lokale aktionsgruppe LAG Nyborg tage initiativ til nye aktiviteter, støtte og rådgive om projekter, oplyse om tilskudsmuligheder og indstille støtteegnede projekter i landdistrikterne, herunder i landsbyerne.

LAG Nyborg skal samtidig have fokus på, at markedsføre landdistrikterne og sikre sammenhæng i indsatsen med kommunen.

Status Refsvindinge Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Refsvindinge ligger ved landevejen mellem Nyborg og Fåborg, ca. 7 km syd for Nyborg. Nærmeste større by oktober 2013 er Ørbæk, der er beliggende 3 km syd for landsbyen.

Refsvindinge opleves som en traditionel landsby med snoede gadeforløb. Refsvindinges udvikling er præget af den nu nedlagte jernbane mellem Nyborg og Ringe. Den sidste nærbutik lukkede for et par år siden.

Den sydlige og vestlige del af byen består af udbyggede parcelhusområder hovedsaglig bygget siden 60'erne. Mod landevejen ligger en række lokale erhvervsvirksomheder.

Boligbyggeriet i Refsvindinge har de seneste år været koncentreret ved Møllehaven. Området omkring kirken ved Kirkevej og Longvej udgør et bymiljø, der er med til at give landsbyen karakter.

Byrådet besluttede i forbindelse med vedtagelsen af en ny skolestruktur i kommunen at lukke Juuskovskolen i 2011. Refsvindinge har en friskole.

Landsbyen har ca. 620 indbyggere, ­ et indbyggertal der har ligget meget stabilt i de seneste ti år. Kommuneplan 2013 giver Refsvindinge mulighed for egentlig byvækst.

75 / 203

Status Udviklingsplanlægning for Refsvindinge Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Refsvindinge indgår i Nyborg Kommunes bymønster som en landsby med mulighed for byvækst. I oktober 2013 Kommuneplan 2013 opstilles retningslinjer for landsbyens udvikling og for en kommende udviklingsplan for hele landsbyen.

Mål

Refsvindinge skal have de bedste udviklingsmuligheder. Det skal ske ved at styrke landsbyens eksisterende kvaliteter og sikre gode forudsætninger for et aktivt og sundt liv på landet. Der skal udarbejdes en samlet udviklingsplan for landsbyerne, herunder for Refsvindinge, i samarbejde med landsbyens beboere og landsbyrådet. Byudviklingen ved Refsvindinge Byvej skal foregå med størst mulig hensyntagen til det eksisterende landsbymiljø og naturværdier, og grundvandsbeskyttelsen skal prioriteres højt. Landsbyens bevaringsværdige bygninger skal registreres, og alle fremtidige planer og initiativer i landsbyen skal gennemføres i samarbejde med landsbyrådet og landsbyens beboere.

Retningslinjer

1. Fremtidige boligområder skal placeres ved Refsvindinge Byvej som vist på kortet i overensstemmelse med principperne i den kommende udviklingsplan, der skal udarbejdes i samarbejde med landsbyens beboere og landsbyrådet. 2. Byudvikling ved Refsvindinge Byvej, skal afsluttes med en beplantet og klar overgang mod det åbne land. 3. Til imødegåelse af eventuel grundvandsforurening som følge af byvækst i rammeområde 5.B.3 følges statens retningslinjer, der bl.a. indebærer følgende: * Før der lokalplanlægges, skal eksisterende drikkevandsboringer sløjfes og eventuel flyttes, så

76 / 203 beskyttelseszonen på 300 m omkring drikkevandsboringer overholdes. Der kan dog placeres nye boliger som huludfyldning ved Ellingevej. * Arealanvendelsen må alene være til boliger, institutioner eller administrativt erhverv; arealanvendelsen skal fastholdes i fremtiden. * På eventuelt kommunalt ejede arealer, tinglyses forbud mod brug af pesticider. * Der gennemføres oplysningskampagner for beboerne mod brug af pesticider. * Området forsynes med fjernvarme eller anden klimavenlig opvarmningsform, således at oliefyr og olieoplag undgås. * Området skal kloakeres med skærpede vilkår til deres tæthed. * Regnvandsbassiner skal etableres med en tæt membran, godkendt af grund­vandsmyndigheden. * Faskiner til nedsivning af tagvand etableres til sikring af grundvandsdannelsen. * Tagmaterialerne må ikke forurene tag­vandet (undgå blyinddækning, tjære eller kobbertagrender). * Overfladevand fra veje og parkeringsare­aler skal opsamles og afledes særskilt med forudgående forbedret rensning. * Eventuelle støjvolde skal etableres med rent jord. 4. Der kan placeres nye boliger som huludfyldning ved Ellingevej, som vist på kortet. Andre steder i Refsvindinge gives der kun undtagelsesvis udstykningstilladelse på særlige vilkår. 5. Ny bebyggelse og ændringer i eksisterende bebyggelse i landsbyen skal ske med hensyntagen til det eksisterende bymiljø og tilpasses gaden i skala og arkitektur. 6. Ny bebyggelse, samt bygningsmæssige større ændringer i det bevaringsværdige bymiljø ved Kirkevej og Longvej, skal tage særlig hensyn til omkringliggende bygninger, gaderum, friarealer, træer og lignende. Området skal have særlig fokus i udviklingsplanen for Refsvindinge. 7. Arealer inden for landsbyafgrænsningen, der er beliggende i landzone, skal ved lokalplan overføres til byzone.

Redegørelse

Bymønster og fremtidige boligområder Refsvindinge er en af de landsbyer i kommunen, der sammen med Herrested/Måre, Aunslev/Hjulby, Skellerup, Vindinge/Rosilde, Frørup, Tårup, Langtved og Ellinge i bymønsteret er tildelt mulighed for byvækst, da byen har en vis størrelse og er i besiddelse af en del offentlige­ og private servicefaciliteter. De nye boligområder udlægges ved Refsvindinge Byvej, hvor der i forlængelse af Møllehaven udlægges areal med en rummelighed på 20 boliger. Byudlægget ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser samt i indvindingsopland til Refsvindinge Vandværk. Derudover ligger arealet indenfor 300 meter beskyttelseszonen omkring 3 indvindingsboringer. Drikkevandsmagasinet er generelt dårligt beskyttet, idet der er ingen eller tynde dækkende lerlag. Det vurderes at byudvikling på arealet på sigt vil udgøre en risiko for drikkevandsindvindingen. Der kan derfor ikke lokalplanlægges for byudvikling på arealet, før drikkevandsboringerne flyttes udenfor byområdet, eller

77 / 203 der er fundet alternativ drikkevandsforsyning. ­ Indtil det sker, kan dr være behov for afbødende foranstaltninger, der skal imødegå en eventuel forurening af grundvandet, fx forbud mod brug af pesticider, specielle krav til kloakering, regnvandsnedsivning og lign.

Bevaringsværdige bygninger I Refsvindinge er der flere huse og bygninger, som kan betegnes som bevaringsværdige. Bygninger, der repræsenterer og afspejler det bedste håndværk og bygningskultur gennem tiden og dermed fortæller landsbyens historie. I Refsvindinge er det først og fremmest den tidligere stationsbygning, der med sin historie og arkitektur må betegnes som bevaringsværdig. Det påregnes, at der udarbejdes en samlet registrering af bevaringsværdige bygninger for gl. Ørbæk og gl. Ullerslev kommuner, herunder for Refsvindinge, således at der foreligger en samlet udpegning af bevaringsværdige bygninger i hele Nyborg Kommune. Der er udarbejdet et Kommuneatlas for den gl. Nyborg Kommune, hvor alle bygninger er vurderet og registreret med hensyn til bevaringsværdi. Se afsnit om Bygningsbevaring og bevarende lokalplaner her.

Bevaringsværdige bymiljøer Området ved kirken og Longvej i Refsvindinge er præget af flere bevaringsværdige gårde og huse, der er med til at give landsbyen karakter. Nogle af de eksisterende virksomheder på Longvej (fx vognmandsforretningens parkeringsareal), bør ved ønske om ombygning/nybyggeri sikres en rummelig og arkitektonisk udformning, der er tilpasset gademiljøet og den stedlige byggeskik med hensyn til materialer og farver.

Huludfyldninger Huludfyldninger defineres som nyudstykning til byggeri af 1-2 boliger, typisk i forbindelse med en landsbygade. Tilladelse til byggeri her bør tilpasses eksisterende forhold med hensyn til udformning, placering i forhold til bygaden, materialevalg mv., samt at det ikke sker på arealer, som er værdifulde udsigtssteder fra landsbyen mod det åbne land. Der er mulighed for byfortætning med nye boliger i landsbyen ved Ellingevej. Her vil byrummet kunne understøttes og kvalitetsforbedres med enkelte nye boliger, der er tilpasset det eksisterende landsbymiljø. Nærmere retningslinjer for huludfyldning kan medtages i den kommende udviklingsplan for landsbyen.

Fremtidige erhvervsområder For at styrke bosætningen og et mangfoldigt liv i landsbyerne og på landet ønsker byrådet, at der så vidt muligt skal være erhvervsarealer til lokale erhverv, så der kan fastholdes og tiltrækkes mindre arbejdspladser i landsbyerne, herunder Refsvindinge. Der er derfor udlagt et mindre erhvervsareal ved Nyborgvej, hvor der i forvejen er erhvervsvirksomheder. - Udvikling skal ske i overensstemmelse med statens retningslinjer for byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande, og tilladelser til byggeri vil blive givet på vilkår, der sikrer grundvandsbeskyttelsen.

Udviklingsplan I erkendelse af, at udvikling i landdistrikterne kræver en vis vedholdenhed for at få succes, ønsker Byrådet, at der gennem særlig fokus på landsbyer og landdistrikter udarbejdes udviklingsplaner for byvækst­ landsbyerne, herunder Refsvindinge. Udviklingsplanen skal sikre, at landsbyerne kan udvikle sig inden for rammerne af en overordnet plan. Udviklingsplanen skal medvirke til, at landsbyerne forbliver attraktive bomiljøer og forhindre stagnation og direkte forfald. Udviklingsplanen er samtidig grundlaget for udarbejdelse af kommende lokalplaner i landsbyerne. Det er vigtigt, at udviklingsplanen udarbejdes i samarbejde med landsbyråd, beboere og andre lokale interessenter.

LAG Nyborg Beboerne og erhvervslivet i kommunens landsbyer og landdistrikter har stor mulighed for at medvirke til at skabe udvikling i deres eget lokalområde. Bl.a. skal den lokale aktionsgruppe LAG Nyborg tage initiativ til nye aktiviteter, støtte og rådgive om projekter, oplyse om tilskudsmuligheder og indstille støtteegnede projekter i landdistrikterne, herunder i landsbyerne. LAG Nyborg skal samtidig have fokus på, at markedsføre landdistrikterne og sikre sammenhæng i indsatsen med kommunen.

78 / 203

Status Frørup Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Frørup ligger ved den oprindelige landevej mellem Nyborg og Svendborg, ­ ca. 10 km syd for Nyborg. oktober 2013 Nærmeste større by er Ørbæk 4 km væk.

Frørup opleves som en hyggelig landsby med snoede gadeforløb og overvejende ældre ejendomme, der er koncentreret omkring kirke og præstegård. Den østlige og nordlige del af byen består af udbyggede parcelhusområder. Den gamle skole blev lukket i 1959, da der blev opført en ny centralskole ca. 1,5 km øst for byen, ­ fælles for børnene i Frørup og Tårup ("Firkløver Skolen"). I forbindelse med skolen blev der opført lærerboliger og anlagt sportplads og senere etableret et klubhus for Tårup Idrætsforening.

Boligbyggeriet i Frørup har de seneste år været koncentreret ved Bjergbakken. Det fremtidige boligbyggeri placeres mod nord i forlængelse af Bjergbakken ved Højbovej. Der er ikke de store muligheder for byfortætning med nye boliger i landsbyen. Enkelte steder, fx ved Toftvej, vil der være mulighed for at lave en mindre udstykning med friarealer.

Frørup har et relativt stabilt indbyggertal på ca. 430 indbyggere. Landsbyen rummer de væsentligste offentlige og private funktioner: - skole, dagligvarebutik, forsamlingshus, kirke, sparekasse. Kommuneplan 2013 giver derfor Frørup mulighed for egentlig byvækst.

79 / 203 Status Udviklingsplanlægning for Frørup Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Frørup indgår i Nyborg Kommunes bymønster som en landsby med mulighed for byvækst. I Kommuneplan oktober 2013 2013 opstilles retningslinjer for landsbyens udbygning og for en kommende udviklingsplan for hele landsbyen.

Mål

Frørup skal have de bedste udviklingsmuligheder. Det sker ved at styrke landsbyens eksisterende kvaliteter og sikre gode forudsætninger for et aktivt og sundt liv på landet. Der skal udarbejdes en samlet udviklingsplan for landsbyerne, herunder for Frørup, i samarbejde med landsbyens beboere og landsbyrådet. Byudviklingen ved Højbovej skal foregå med størst mulig hensyntagen til det eksisterende landsbymiljø og naturværdierne, og grundvandsbeskyttelsen skal prioriteres højt.. Landsbyens bevaringsværdige bygninger skal registreres, og alle fremtidige planer og initiativer i landsbyen skal gennemføres i samarbejde med landsbyrådet og landsbyens beboere.

Retningslinjer

1. Fremtidige boligområder skal placeres nord for Frørup ved Højbovej som vist på kortet og i overensstemmelse med principperne i den kommende udviklingsplan, der udarbejdes sammen med landsbyrådet. 2. Byudvikling ved Højbovej skal afsluttes med en beplantet og klar overgang mod det åbne land. 3. Ny bebyggelse og ændringer i eksisterende bebyggelse i landsbyen skal ske med hensyntagen til det eksisterende bymiljø og tilpasses gaden i skala og arkitektur. 4. Ny bebyggelse, samt bygningsmæssige større ændringer i det bevaringsværdige bymiljø ved købmand, mindesten og kirke, skal tage særlig hensyn til omkringliggende bygninger, gaderum, friarealer, træer og lignende. Området skal have særlig fokus i udviklingsplanen for Frørup. 5. Der kan, hvor det falder naturligt i landsbymiljøet, gives udstykningstilladelse til enkelte nye boliger, som huldudfyldninger på særlige vilkår. 6. Lokale erhverv kan placeres som angivet på kortet ved Lundevænget. 7. Der kan ikke planlægges for nye jordbrugsparceller i Frørup ud over de allerede planlagte ved Frørup Skole. 8. Arealer indenfor landsbyafgrænsningen, der er beliggende i landzone, skal ved lokalplan overføres til byzone. 9. Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med byudvikling skal ske i overensstemmelse med statens retningslinjer for byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser.

80 / 203

Redegørelse

Bymønster og fremtidige boligområder Frørup er en af de landsbyer i kommunen, der sammen med Herrested/Måre, Aunslev/Hjulby, Skellerup, Vindinge/Rosilde, Refsvindinge, Tårup, Langtved og Ellinge i bymønsteret er tildelt mulighed for byvækst, da byen har en vis størrelse og er i besiddelse af en del offentlige­ og private servicefaciliteter.

De nye boligområder udlægges ved Højbovej, i forlængelse af det sidst udstykkede område ved Bjergbakken med en rummelighed på 15 boliger i planperioden. Herudover kan der på det fritlagte areal mellem Toftvej og Nytoften opføres en mindre bebyggelse. Området er lokalplanlagt.

Det er i den nordlige udkant af Frørup udlagt areal til boliger med en rummelighed på 15 boliger, med karakter af huludfyldning. Arealet er beliggende i indvindingsoplandet til Frørup Vandværk og i et område med særlige drikkevandsinteresser. Byudvikling skal derfor ske i overensstemmelse med statens retningslinjer herfor, ligesom tilladelse til byggeri vil blive givet på vilkår, der sikrer grundvandsbeskyttelsen. Det udlagte areal er beliggende udenfor 300 meter beskyttelseszonen. Grundvandet er beskyttet af ca. 20 meter ler. På grund af udlæggets begrænsede størrelse og beskyttelsesgraden, vurderes udlægget ikke at udgøre nogen betydende risiko for grundvandet.

Bevaringsværdige bygninger I Frørup er der mange huse og bygninger, der kan betegnes som bevaringsværdige. Bygninger der repræsenterer og afspejler det bedste håndværk og bygningskultur gennem tiden, og dermed fortæller landsbyens historie.

Det påregnes, at der udarbejdes en samlet registrering af bevaringsværdige bygninger for gl. Ørbæk og gl. Ullerslev kommuner, herunder for Frørup, så der foreligger en samlet udpegning af bevaringsværdige bygninger i hele Nyborg Kommune. Der er udarbejdet et Kommuneatlas for den gl. Nyborg Kommune, hvor alle bygninger er vurderet og registreret med hensyn til bevaringsværdi. Afsnittet om bygningsbevaring og bevarende lokalplaner kan ses her.

Bevaringsværdige bymiljøer Det centrale område ved kirke, dagligvarebutik og mindesten i Frørup er med til at give bymidten karakter. Området savner dog rumlig og arkitektonisk form samt plantning af træer, der vil kunne medvirke til at kvalitetsforbedre Frørup Byvej. Den kommende udviklingsplan for Frørup påregnes udarbejdet i planperioden. Det bevaringsværdige bymiljø ved Frørup Byvej skal indgå i planen.

Huludfyldninger

81 / 203 Huludfyldninger defineres som nyudstykning til byggeri af 1-2 boliger, typisk i forbindelse med en landsbygade. Tilladelse til byggeri her bør tilpasses eksisterende forhold med hensyn til udformning, placering i forhold til bygaden, materialevalg mv., samt at det ikke sker på arealer, som er værdifulde udsigtssteder fra landsbyen mod det åbne land. Nærmere retningslinjer for huludfyldning kan medtages i den kommende Udviklings- og bevaringsplan for landsbyen.

Fremtidige erhvervsområder For at styrke bosætningen og et mangfoldigt liv i landsbyerne og på landet, ønsker byrådet, at der så vidt muligt skal være erhvervsarealer til lokale erhverv, så der kan fastholdes og tiltrækkes mindre arbejdspladser i landsbyerne, herunder Frørup. Der er udlagt et mindre erhvervsareal ved Lundevænget, hvor der i forvejen er erhvervsvirksomheder. Byudvikling skal ske i overensstemmelse med statens retningslinjer for byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser.

Udviklingsplan Udvikling i landdistrikterne kræver en vis vedholdenhed for at få succes. Derfor ønsker Byrådet, at der gennem særlig fokus på landsbyer og landdistrikter udarbejdes en udviklingsplaner for byvækst­landsbyerne, herunder for Frørup.

Udviklingsplanen skal sikre, at landsbyerne kan udvikle sig inden for rammerne af en overordnet plan. Udviklingsplanen skal medvirke til, at landsbyerne forbliver attraktive bomiljøer, og at stagnation og direkte forfald undgås.

Udviklingsplanen bliver grundlaget for udarbejdelse af kommende lokalplaner i landsbyerne.

Det er vigtigt, at udviklingsplanen udarbejdes i samarbejde med landsbyråd, beboere og andre lokale interessenter.

LAG Nyborg Beboerne og erhvervslivet i kommunens landsbyer og landdistrikter har stor mulighed for at medvirke til at skabe udvikling i deres eget lokalområde. Bl.a. skal den lokale aktionsgruppe LAG Nyborg tage initiativ til nye aktiviteter, støtte og rådgive om projekter, oplyse om tilskudsmuligheder og indstille støtteegnede projekter i landdistrikterne, herunder i landsbyerne.

LAG Nyborg skal samtidig have fokus på, at markedsføre landdistrikterne og sikre sammenhæng i indsatsen med kommunen.

Status Tårup Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Tårup ligger ca. 11 km syd for Nyborg, og med ca. 4 km til Storebælt og offentlig badestrand. oktober 2013

Tårup opleves som en hyggelig landsby med kirke og forsamlingshus. Forsamlingshuset er en fin repræsentant for Bedre Byggeskik­stilen.

Den gamle skole blev lukket i 1959, da der blev opført en ny centralskole ca. 1,5 km vest for byen. "Firkløver Skolen" er fælles for børnene i Frørup og Tårup. Der er cykelsti til skolen. Ved skolen er anlagt sportplads og klubhus for Tårup Idrætsforening, der er en meget aktiv forening.

82 / 203 Der har siden 1960'erne været en mindre byudvikling på ca. 30 boliger i den nordlige del af landsbyen. De fremtidige boligområder, er i samråd med landsbyrådet placeret i den nordlige del af Tårup ved Bækvej og endvidere syd for Hørageren mellem Bækvej og Tårup Byvej. Der er ikke de store muligheder for byfortætning med nye boliger i landsbyen.

Tårup har et relativt stabilt indbyggertal på ca. 290 indbyggere. Kommuneplan 2013 giver Tårup mulighed for egentlig byvækst.

Der er udarbejdet en udviklingsplan for Tårup, der beskriver beboernes ønsker til forbedringer og udvikling af landsbyen.

Status Udviklingsplanlægning for Tårup Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Tårup indgår i Nyborg Kommunes bymønster som en landsby med mulighed for byvækst. I Kommuneplan oktober 2013 2013 opstilles retningslinjer for landsbyens udvikling. Der er i 2012 udarbejdet en samlet udviklingsplan for Tårup i samarbejde med lokalbefolkningen (se link i boksen til højre). Links

Mål Udviklingsplan for Tårup.pdf Tårup skal have de bedste udviklingsmuligheder. Det skal ske ved at styrke landsbyens eksisterende (24 MB) kvaliteter og sikre gode forudsætninger for et aktivt og sundt liv på landet. Byudviklingen ved Bækvej skal foregå med størst mulig hensyntagen til det eksisterende landsbymiljø og naturværdierne, og grundvandsbeskyttelsen skal prioriteres højt. Landsbyens bevaringsværdige bygninger skal registreres, og alle fremtidige planer og initiativer i landsbyen skal gennemføres i samarbejde med landsbyrådet og landsbyens beboere.

Retningslinjer

1. Tårup skal overføres fra landzone til byzone. 2. Fremtidige boligområder skal placeres ved Bækvej, som angivet på kortet, og i overensstemmelse med principperne i Udviklingsplan for Tårup, der er udarbejdet sammen med landsbyrådet (se link). 3. Byudvikling ved den nordlige del af Bækvej skal afsluttes med en beplantet og klar overgang mod det åbne land. 4. Der kan placeres enkelte nye boliger som huludfyldning mod Brandgaden. Andre steder i Tårup gives der kun undtagelsesvis udstykningstilladelse på særlige vilkår. 5. Ny bebyggelse og ændringer i eksisterende bebyggelse i landsbyen skal ske med hensyntagen til det eksisterende bymiljø og tilpasses gaden i skala og arkitektur. 6. Ny bebyggelse, samt bygningsmæssige større ændringer i det bevaringsværdige bymiljø ved forsamlingshus og kirke, skal tage særlig hensyn til omkringliggende bygninger, gaderum, friarealer, træer og lignende. Der er særlig fokus på dette område i udviklingsplanen for Tårup. Mulighederne for en kvalitetsforbedring af bymiljøet ved den tidligere købmandsbutik skal også vurderes.

83 / 203 7. Arealer indenfor landsbyafgrænsningen, der er beliggende i landzone, skal ved lokalplan overføres til byzone. 8. Grundvandsbeskyttelsen i forbindelse med byudvikling skal ske i overensstemmelse med statens retningslinjer for byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande.

Redegørelse

Bymønster og fremtidige boligområder Tårup er en af de landsbyer i kommunen, der sammen med Herrested/Måre, Aunslev/Hjulby, Skellerup, Vindinge/Rosilde, Refsvindinge, Frørup, Langtved og Ellinge i bymønsteret er tildelt mulighed for byvækst, da byen har en vis størrelse og er i besiddelse af en del offentlige­ og private servicefaciliteter. De nye boligområder udlægges ved Bækvej med en rummelighed på 15 boliger, fordelt med ca. 10 boliger syd for Hørageren, og ca. 5 boliger i den nordlige del af Tårup ved Bækvej.

Den østlige del af byudviklingsområdet ved Tårup Byvej berøres af kirkebeskyttelseslinjen. Byudviklingsområdet er dog medtaget i kommuneplanen, da det vil bidrage til at "samle" byen og begrænse yderligere byspredning. Men det indebærer at områder i efterfølgende detailplanlægning respekterer at der kan sikres udsyn til kirken, og at området arkitektonisk i såvel højde som udformning, bidrager til byforskønnelse af området omkring kirken.

De 3 udlæg til byudvikling er alle beliggende i indvindingsoplandet til Tårup Vandværk og i område med særlige drikkevandsinteresser. Byudvikling skal derfor ske i overensstemmelse med statens retningslinjer herfor, og tilladelse til byggeri vil blive givet på vilkår, der sikrer grundvandsbeskyttelsen. Udlægget i den nordlige del af Tårup ligger endvidere indenfor 300 meter beskyttelseszonen. Det omfatter imidlertid alene en rummelighed på 5 boliger og har karakter af huludfyldning. Grundvandet er beskyttet af ca. 20 meter ler. På grund af udlæggets begrænsede størrelse og beskyttelsesgraden, vurderes udlægget ikke at udgøre nogen betydende risiko for grundvandet.

Bevaringsværdige bygninger I Tårup er der flere huse og bygninger, der kan betegnes som bevaringsværdige. Bygninger der repræsenterer og afspejler det bedste håndværk og bygningskultur gennem tiden, og dermed fortæller landsbyens historie. I Tårup er det først og fremmest forsamlingshuset ved kirken som repræsenterer Bedre Byggeskik-stilen. Det påregnes, at der udarbejdes en samlet registrering af bevaringsværdige bygninger for gl. Ørbæk og gl. Ullerslev kommuner, herunder for Tårup, så der foreligger en samlet udpegning af bevaringsværdige bygninger i hele Nyborg Kommune, i overensstemmelse med de statslige udmeldinger til kommuneplanlægningen. Der er udarbejdet et Kommuneatlas for den gl. Nyborg Kommune, hvor alle

84 / 203 bygninger er vurderet og registreret med hensyn til bevaringsværdi. Se afsnittet om Bygningsbevaring og bevarende lokalplaner her.

Bevaringsværdige bymiljøer Området ved kirke og forsamlingshus med det gamle egetræ bag forsamlingshuset er et bevaringsværdig bymiljø, der bør bevares og forbedres. Udviklingsplanen for Tårup forholder sig til disse bevaringsværdige elementer og kommer med bud på, hvordan disse kan styrkes og udvikles.

Huludfyldninger Huludfyldninger defineres som nyudstykning til byggeri af 1-2 boliger, typisk i forbindelse med en landsbygade. Tilladelse til byggeri her bør tilpasses eksisterende forhold med hensyn til udformning, placering i forhold til bygaden, materialevalg mv. Det må ikke ske på arealer, som er værdifulde udsigtssteder fra landsbyen mod det åbne land. Enkelte steder, f.eks. ved den tidligere købmandsbutik, vil byrummet kunne kvalitetsforbedres med træer og huludfyldning, som er tilpasset det eksisterende landsbymiljø. Også ved Brandgaden er der mulighed for huludfyldning mod gaden.

Jordbrugsparceller Lokalplanen ved Mosevej, der åbner mulighed for udstykning af jordbrugsparceller, blev vedtaget på et tidspunkt, da Tårup ikke havde status som byvækstby. Byrådet ønsker ikke at ændre på indholdet af en eksisterende lovlig lokalplan, selv om Tårup nu er opgraderet til byvækstby.

Udviklingsplan Udvikling i landdistrikterne kræver en vis vedholdenhed for at få succes. Derfor ønsker Byrådet, at der gennem særlig fokus på landsbyer og landdistrikter udarbejdes udviklingsplaner for byvækst­landsbyerne, herunder for Tårup. Udviklingsplanen skal sikre, at landsbyerne kan udvikle sig inden for rammerne af en overordnet plan. Udviklingsplanen skal medvirke til, at landsbyerne forbliver attraktive bomiljøer og at stagnation og direkte forfald undgås. Udviklingsplan for Tårup bliver en del af grundlaget for udarbejdelse af kommende lokalplaner i landsbyen, der skal overføres til byzone.. Det er vigtigt at udviklingsplanen udarbejdes i samarbejde med landsbyråd, landsbyens beboere og andre lokale interessenter.

Der er i 2012 udarbejdet en samlet udviklingsplan for Tårup i samarbejde med lokalbefolkningen (se link i boksen til højre).

LAG Nyborg Beboerne og erhvervslivet i kommunens landsbyer og landdistrikter har stor mulighed for at medvirke til at skabe udvikling i deres eget lokalområde. Bl.a. skal den lokale aktionsgruppe LAG Nyborg tage initiativ til nye aktiviteter, støtte og rådgive om projekter, oplyse om tilskudsmuligheder og indstille støtteegnede projekter i landdistrikterne, herunder i landsbyerne. LAG Nyborg skal samtidig have fokus på, at markedsføre landdistrikterne og sikre sammenhæng i indsatsen med kommunen.

Status Herrested/Måre Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1.

85 / 203 Herrested/Måre består af de sammenvoksede landsbyer Herrested i nord og Måre i syd. Byerne adskilles oktober 2013 kun af et snævert grønt bælte, men opleves alligevel som to forskellige bysamfund med ret forskelligartet karakter.

Herrested er beliggende ved landevejen mellem Ørbæk og Odense. Der er ca. 20 km til Odense, og 14 km til Nyborg. Nærmeste større by er Ørbæk 5 km derfra.

Herrested/Måre er en landsby med snoede gadeforløb og overvejende ældre ejendomme. Området omkring gadekæret med de oprindelige bevaringsværdige gårde er med til at give landsbyen karakter.

Herrested/Måre har ca. 590 indbyggere. Landbyen har over en 10 årig periode oplevet en mindre vækst i indbyggertallet.

I landsbyen har der været en større byudvikling siden 60­erne, med parcelhuskvarterer i den nordlige, østlige og vestlige del. Boligbyggeriet i Herrested/Måre har de seneste år været koncentreret ved Toften.

Herrested rummer de væsentligste offentlige funktioner, ­ forsamlingshus, idrætsfaciliteter og kirke, mens de private erhverv og dagligvarebutikken findes i Måre. Herrested Skole blev nedlagt i 2011 i forbindelse med en ændring af skolestrukturen i kommunen. Skolen anvendes i dag til daginstitution og jobcenter.

Kommuneplan 2013 giver Herrested/Måre mulighed for egentlig byvækst.

Status Udviklingsplanlægning for Herrested/Måre Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Herrested/Måre indgår i Nyborg Kommunes bymønster som en landsby med mulighed for byvækst. I oktober 2013 Kommuneplan 2013 opstilles retningslinjer for landsbyens udvikling og for en kommende udviklingsplan for hele landsbyen.

Mål

Herrested/Måre skal have de bedste udviklingsmuligheder. Det sker ved at styrke landsbyens eksisterende kvaliteter og sikre gode forudsætninger for at leve et aktivt og sundt liv på landet.

Der skal udarbejdes en samlet udviklingsplan for landsbyerne, herunder for Herrested/Måre, i samarbejde med landsbyens beboere og landsbyrådet. Byudviklingen ved Skovgyden og Ellestedvej skal foregå med størst mulig hensyntagen til det eksisterende landsbymiljø og naturværdier, og grundvandsbeskyttelsen skal prioriteres højt. Landsbyens bevaringsværdige bygninger skal registreres, og alle fremtidige planer og initiativer i landsbyen skal udarbejdes i samarbejde med landsbyrådet og landsbyens beboere.

Retningslinjer

86 / 203 1. Fremtidige boligområder skal placeres syd for Måre ved Skovgyden, som vist på kortet, og i overensstemmelse med principperne i den kommende udviklingsplan, der udarbejdes sammen med landsbyens beboere og landsbyrådet.

2. Byudvikling ved Skovgyden og Ellestedvej skal afsluttes med en beplantet og klar overgang mod det åbne land. 3. Der kan placeres nye boliger som huludfyldning ved Ravnholtvej, som angivet på kortet. Andre steder i Herrested/Måre gives der kun undtagelsesvis udstykningstilladelse på særlige vilkår.

4. Ny bebyggelse og ændringer i eksisterende bebyggelse i landsbyen skal ske med hensyntagen til det eksisterende bymiljø og tilpasses gaden i skala og arkitektur.

5. Ny bebyggelse, samt bygningsmæssige større ændringer i det bevaringsværdige bymiljø ved Brugsen og gadekæret, skal tage særlig hensyn til omkringliggende bygninger, gaderum, friarealer, træer og lignende. Området skal have særlig fokus i udviklingsplanen for Herrested/Måre.

6. Nyt erhvervsområde kan placeres som angivet på kortet ved Ellestedvej. Mellem de udlagte boligområder ved Skovgyden og det nye erhvervsområde skal der etableres et beplantningsbælte for at begrænse eventuelle miljøgener.

7. Der kan ikke planlægges for jordbrugsparceller i Herrested/Måre.

8. Arealer inden for landsbyafgrænsningen, der er beliggende i landzone, skal ved lokalplan overføres til byzone.

9. Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med byudvikling skal ske i overensstemmelse med statens retningslinjer for byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande.

Redegørelse

Bymønster og fremtidige boligområder Herrested/Måre er en af de landsbyer i kommunen, der sammen med Aunslev/Hjulby, Skellerup, Vindinge/Rosilde, Refsvindinge, Frørup, Tårup, Langtved og Ellinge i bymønsteret er tildelt mulighed for byvækst, da byen har en vis størrelse og er i besiddelse af en del offentlige­ og private servicefaciliteter. De nye boligområder udlægges ved Skovgyden i Måre, i forlængelse af et lokalplanlagt område med en rummelighed på 10 boliger. Der udlægges yderligere et areal med en rummelighed på 10 boliger, så der i alt er udlagt en rummelighed på 20 boliger i planperioden.

87 / 203 Der er tale om mindre nyudlæg til bolig og erhverv, beliggende indenfor indvindingsoplandet til Herrested­ Måre Vandværk og i et område med særlige drikkevandsinteresser. Byudvikling skal derfor ske i overensstemmelse med statens retningslinjer herom, og tilladelse til byggeri vil blive givet på vilkår, der sikrer grundvandsbeskyttelsen. Det udlagte areal er beliggende på kanten af 300 meter beskyttelseszonen til indvindingsboringerne. Grundvandet er generelt godt beskyttet af dækkende lerlag, men i boringerne er der fundet spor efter pesticider. Det skal dog understreges at Herrested­Måre Vandværk leverer vand, der overholder gældende grænseværdier for drikkevand. På grund af udlæggenes begrænsede størrelse og beskyttelsesgraden i området vurderes udlæggene ikke at udgøre nogen betydende risiko for grundvandet og indvindingen.

Bevaringsværdige bygninger I Herrested/Måre er der mange huse og bygninger, der kan betegnes som bevaringsværdige. Bygninger der repræsenterer og afspejler det bedste håndværk og bygningskultur gennem tiden, og dermed fortæller landsbyens historie. I Herrested er det først og fremmest forsamlingshuset, kirken og skolen, ­ samt præstegårdens fine bygninger, som repræsenterer Bedre Byggeskik­stilen. Herudover bidrager en række af de oprindelige tre­ og firelængede gårde til et fint bymiljø. Det påregnes, at der udarbejdes en samlet registrering af bevaringsværdige bygninger for gl. Ørbæk og gl. Ullerslev kommuner, herunder for Herrested/Måre, så der foreligger en samlet udpegning af bevaringsværdige bygninger i hele Nyborg Kommune. Der er udarbejdet et kommuneatlas for den gl. Nyborg Kommune, hvor alle bygninger er vurderet og registreret med hensyn til bevaringsværdi.

Afsnittet om bygningsbevaring og bevarende lokalplaner kan ses her.

Bevaringsværdige bymiljøer Området ved gadekæret og Brugsen i Herrested/Måre er præget af flere bevaringsværdige gårde, der med åbne arealer og dyrehold er med til at give landsbyen karakter. Brugsens parkeringsplads ved gadekæret er et centralt byrum, der dog savner rumlig og arkitektonisk form. Udviklingsplanen for Herrested/Måre påregnes udarbejdet i planperioden, herunder for det bevaringsværdige bymiljø ved Brugsen og gadekæret.

Huludfyldninger Huludfyldninger defineres som nyudstykning til byggeri af 1-2 boliger, typisk i forbindelse med en landsbygade. Tilladelse til byggeri her bør tilpasses eksisterende forhold med hensyn til udformning, placering i forhold til bygaden, materialevalg mv., samt at det ikke sker på arealer, som er værdifulde udsigtssteder fra landsbyen mod det åbne land. Nærmere retningslinjer for huludfyldning kan medtages i den kommende udviklingsplan for landsbyen.

Fremtidige erhvervsområder For at styrke bosætningen og et mangfoldigt liv i landsbyerne og på landet ønsker byrådet, at der så vidt muligt skal være erhvervsarealer til lokale erhverv, så der kan fastholdes og tiltrækkes mindre arbejdspladser i landsbyerne, herunder Herrested/Måre. Der er derfor udlagt et mindre erhvervsareal ved Ellestedvej, hvor der i forvejen er erhvervsvirksomheder. - Byudvikling skal ske i overensstemmelse med statens retningslinjer for byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser, og tilladelse til byggeri vil blive givet på vilkår, der sikrer grundvandsbeskyttelsen.

Udviklingsplan I erkendelse af at udvikling i landdistrikterne kræver en vis vedholdenhed for at få succes, ønsker Byrådet, at der gennem særlig fokus på landsbyer og landdistrikter udarbejdes udviklingsplaner for byvækst­ landsbyerne, herunder for Herrested/Måre. Udviklingsplanen skal sikre, at landsbyerne kan udvikle sig inden for rammerne af en overordnet plan. Udviklingen skal medvirke til, at landsbyerne forbliver attraktive bomiljøer og forhindre stagnation og direkte forfald.

Udviklingsplanen er grundlaget for udarbejdelse af kommende lokalplaner i landsbyerne. Det er vigtigt, at udviklingsplanen udarbejdes i samarbejde med landsbyråd, landsbyens beboere og andre lokale interessenter.

LAG Nyborg Beboerne og erhvervslivet i kommunens landsbyer og landdistrikter har stor mulighed for at medvirke til at skabe udvikling i deres eget lokalområde. Bl.a. skal den lokale aktionsgruppe LAG Nyborg tage initiativ til nye aktiviteter, støtte og rådgive om projekter, oplyse om tilskudsmuligheder og indstille støtteegnede projekter i landdistrikterne, herunder i landsbyerne.

LAG Nyborg skal samtidig have fokus på, at markedsføre landdistrikterne og sikre sammenhæng i indsatsen med kommunen.

88 / 203

Status Ellinge Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Ellinge ligger ca. 11 km vest for Nyborg ved landevejen mellem Nyborg og Ferritslev. Der er ca. 6 km til oktober 2013 nærmeste større by, Ullerslev.

Ellinge er præget af et karakteristisk og bevaringsværdigt landsbymiljø i området ved kirken og de tilgrænsende gårde. Langs landsbygaden ligger andre gårde og den tidligere skole, der blev lukket i 1979. Sportspladsen ligger centralt i landsbyen, der ligeledes er præget af virksomheden Ellinge Smedie, som har gennemført en større udvidelse mod øst.

Mellem kirken og landevejen er der opført en større koncentration af parcelhuse, og mod nord er der påbegyndt en byudvikling ved Toftegårdsvej og Toftemarken. Der er ikke de store muligheder for byfortætning med nye boliger i landsbyen.

Ellinge har ca. 270 indbyggere, ­ et indbyggertal, der har ligget relativt konstant i de seneste ti år.

Byen rummer en del offentlige­ og private servicefunktioner, som dagpleje, forsamlingshus, idrætsfaciliteter, kirke samt en række mindre håndværksvirksomheder og lokale erhverv. Kommuneplan 2013 giver derfor Ellinge mulighed for egentlig byvækst.

Status Udviklingsplanlægning for Ellinge

89 / 203 Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Ellinge indgår i Nyborg Kommunes bymønster som en landsby med mulighed for byvækst. I Kommuneplan oktober 2013 2013 opstilles retningslinjer for landsbyens udvikling og for en kommende udviklingsplan for hele landsbyen.

Mål

Ellinge skal have de bedste udviklingsmuligheder. Det sker ved at styrke landsbyens eksisterende kvaliteter og sikre gode forudsætninger for et aktivt og sundt liv på landet. Der skal udarbejdes en samlet udviklingsplan for landsbyerne, herunder for Ellinge, - i samarbejde med landsbyens beboere og landsbyrådet. Byudviklingen ved Toftegårdsvej og Toftemarken skal foregå med størst mulig hensyntagen til det eksisterende landsbymiljø og naturværdier, og grundvandsbeskyttelsen skal prioriteres højt. Landsbyens bevaringsværdige bygninger skal registreres, og alle fremtidige planer og initiativer i landsbyen skal udarbejdes i samarbejde med landsbyrådet og landsbyens beboere.

Retningslinjer

1. Den fremtidige boligbebyggelse i Ellinge skal ske inden for rammerne af den eksisterende lokalplan ved Toftemarken og Toftegårdsvej, hvor der er en rummelighed på ca. 12 boliger. 2. Der kan, hvor det falder naturligt i landsbymiljøet, gives udstykningstilladelse til enkelte nye boliger som huludfyldning på særlige vilkår. 3. Ny bebyggelse og ændringer i eksisterende bebyggelse i landsbyen skal ske med hensyntagen til det eksisterende bymiljø og tilpasses gaden i skala og arkitektur. 4. Områderne ved kirken, langs bygaden og ved forsamlingshuset skal have særlig fokus i udviklingsplanen for Ellinge. 5. Fremtidige erhverv skal placeres inden for eksisterende lokalplaner i landsbyens østlige del, hvor afgrænsningen mod det åbne land skal fastholdes. 6. Arealer indenfor landsbyafgrænsningen, der er beliggende i landzone, skal ved lokalplan overføres til byzone. 7. Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med byudvikling skal ske i overensstemmelse med statens retningslinjer for byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser.

90 / 203 Redegørelse

Bymønster og fremtidige boligområder Ellinge er en af de landsbyer i kommunen, der sammen med Aunslev/Hjulby, Skellerup, Herrested/Måre, Vindinge/Rosilde, Refsvindinge, Frørup, Tårup og Langtved i bymønsteret er tildelt mulighed for byvækst, da byen har en vis størrelse og er i besiddelse af en del servicefunktioner som kirke, forsamlingshus, idrætsfaciliteter og lokale erhvervsvirksomheder. De nye boligområder udlægges ved Toftemarken inden for eksisterende lokalplan nr. 36 (Gl. Ullerslev Kommune) med en rummelighed på ca. 12 boliger. Der er tale om en kommunal parcelhusudstykning med mulighed for enkelte tæt­lav boliger. Området er beliggende i den nordlige del af landsbyen, hensigtsmæssigt i forhold til skolevejen til Ullerslev og trafikken på landevejen fra Nyborg til Ferritslev. Herudover udlægges et areal ved bygrænsen ved Pårupvej til hulufyldning.

Nyudlægget omfatter et mindre areal med rummelighed på få boliger og har karakter af huludfyldning. Arealet er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser, men udenfor indvindingsopland til Ellinge Vandværk og uden for 300 meter beskyttelseszonen til vandværksboringer. Udlægget vurderes derfor ikke at udgøre nogen betydende risiko for grundvandsressourcen. Byudvikling skal foretages i overensstemmelse med statens retningslinjer herfor, ligesom tilladelse til byggeri vil blive givet på vilkår, der sikrer grundvandsbeskyttelsen.

Bevaringsværdige bygninger I Ellinge er der en del huse og bygninger, der kan betegnes som bevaringsværdige. Bygninger der repræsenterer og afspejler det bedste håndværk og bygningskultur gennem tiden og medvirker til at fortælle landsbyens historie. I Ellinge er det fx kirke, præstegård og den gamle skole. Herudover bidrager de oprindelige tre­ og firelængede gårde til et fint bymiljø. Det påregnes, at der udarbejdes en samlet registrering af bevaringsværdige bygninger for gl. Ørbæk og gl. Ullerslev kommuner, herunder for Ellinge, så der foreligger en samlet udpegning af bevaringsværdige bygninger i hele Nyborg Kommune. Der er udarbejdet et Kommuneatlas for den gl. Nyborg Kommune, hvor alle bygninger er vurderet og registreret med hensyn til bevaringsværdi.

Se afsnittet om bygningsbevaring og bevarende lokalplaner her.

Bevaringsværdige bymiljøer Området ved kirken er bevaringsværdigt og vigtigt for landsbymiljøet og landsbyens identitet. Området ved den tidligere dagligvarebutik er et centralt byrum og mødested, der savner karakter og rumlig og arkitektonisk form. Udviklingsplanen for Aunslev påregnes udarbejdet i planperioden, og der vil i dette arbejde bl.a. kunne fokuseres på på de nævnte byrums muligheder i samarbejde med landsbyens beboere.

Huludfyldninger Huludfyldninger defineres som nyudstykning til byggeri af 1-2 boliger, typisk i forbindelse med en landsbygade. Tilladelse til byggeri her bør tilpasses eksisterende forhold med hensyn til udformning, placering i forhold til bygaden, materialevalg mv., samt at det ikke sker på arealer, som er værdifulde udsigtssteder fra landsbyen mod det åbne land. Nærmere retningslinjer for huludfyldninger kan medtages i den kommende udviklingsplan for landsbyen.

Fremtidige erhvervsområder For at styrke bosætningen og et mangfoldigt liv i landsbyerne og på landet ønsker byrådet, at der så vidt muligt skal være erhvervsarealer til lokale erhverv, så der kan fastholdes og tiltrækkes mindre arbejdspladser i landsbyerne, herunder Ellinge. Der er et erhvervsareal ved Ferritslevvej, hvor der i forvejen er erhvervsvirksomheder.

Udviklingsplan Udvikling i landdistrikterne kræver en vis vedholdenhed for at få succes. Derfor ønsker Byrådet, at der gennem særlig fokus på landsbyer og landdistrikter udarbejdes udviklingsplaner for byvækst­landsbyerne, herunder for Ellinge. Udviklingsplanen skal sikre, at landsbyerne kan udvikle sig inden for rammerne af en overordnet plan. Udviklingsplanen skal medvirke til, at landsbyerne forbliver attraktive bomiljøer og forhindre stagnation og direkte forfald. Udviklingsplanen er grundlaget for udarbejdelse af kommende lokalplaner i landsbyerne. Det er vigtigt, at udviklingsplanen udarbejdes i samarbejde med landsbyråd, beboere og andre lokale interessenter.

LAG Nyborg Beboerne og erhvervslivet i kommunens landsbyer og landdistrikter har stor mulighed for at medvirke til at skabe udvikling i deres eget lokalområde. Bl.a. skal den lokale aktionsgruppe LAG Nyborg tage initiativ til nye aktiviteter, støtte og rådgive om projekter, oplyse om tilskudsmuligheder og indstille støtteegnede projekter i landdistrikterne, herunder i landsbyerne. LAG Nyborg skal samtidig have fokus på, at markedsføre landdistrikterne og sikre sammenhæng i indsatsen med kommunen.

91 / 203

Status Langtved Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Langtved ligger ca. 11 km fra Nyborg, og den nærmeste større by er Ullerslev ca. 5 km væk. Langtved er en oktober 2013 mindre landsby beliggende omkring vejkrydset Kissendrupvej og Langtvedvej.

Omkring år 1900 var der kun 6 gårde, 2 huse og en skole. Der er således tale om en nyere landsby, der er vokset op omkring skolen. En ny skole blev opført i 1966 ved siden af den gamle, og i samme periode er der opført en række parcelhuse ud langs vejen til Mullerup. Det nyere parcelhusboligbyggeri er opført omkring skolen med gode trafiksikre stiorbindelser til skolen.

Vest for Langtvedvej ligger et stort velindrettet idrætsområde med boldbaner og klubhus.

Vejkrydset er det naturlige centrum i landsbyen, hvor forsamlingshuset er placeret. Langtved består altovervejende af boliger, og der er kun få lokale erhverv, bl.a. i en af de tidligere gårde i landsbyen.

I 2011 besluttede Byrådet at nedlægge skolen i forbindelse med en ændring af skolestrukturen i kommunen. De tidligere skolebygninger anvendes i dag til jobcenter. Efterfølgende er der på lokalt initiativ oprettet en friskole i Langtved i forbindelse med et firlænget gårdanlæg i den nordlige del af landsbyen.

Der er ca. 200 indbyggere i Langtved, ­ et indbyggertal der har ligget relativt stabilt i de seneste ti år.

Kommuneplan 2013 giver Langtved mulighed for egentlig byvækst.

92 / 203

Status Udviklingsplanlægning for Langtved Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Langtved indgår i Nyborg Kommunes bymønster som en landsby med mulighed for byvækst. I Kommuneplan oktober 2013 2013 opstilles retningslinjer for landsbyens udvikling og for en kommende udviklingsplan for hele landsbyen.

Mål

Langtved skal have de bedste udviklingsmuligheder. Det skal ske ved at styrke landsbyens eksisterende kvaliteter og sikre gode forudsætninger for et aktivt og sundt liv på landet.

Der skal udarbejdes en samlet udviklingsplan for landsbyerne, herunder for Langtved, i samarbejde med landsbyens beboere og landsbyrådet. Byudviklingen nord og syd for Kissendrupvej skal foregå med størst mulig hensyntagen til det eksisterende landsbymiljø og naturværdierne. Landsbyens bevaringsværdige bygninger skal registreres, og alle fremtidige planer og initiativer i landsbyen skal gennemføres i samarbejde med landsbyrådet og landsbyens beboere.

Retningslinjer

1. Den fremtidige boligbebyggelse i Langtved skal opføres inden for to afgrænsede arealer på begge sider af Kissendrupvej, hvor der er en samlet rummelighed på ca. 15 boliger. 2. Der kan, hvor det falder naturligt i landsbymiljøet, gives udstykningstilladelse til enkelte nye boliger som huludfyldning på særlige vilkår. 3. Ny bebyggelse og ændringer i eksisterende bebyggelse i landsbyen skal ske med hensyntagen til det eksisterende bymiljø og tilpasses gaden i skala og arkitektur. 4. Området omkring vejkrydset Langtvedvej/Kissendrupvej er det centrale område i landsbyen. Det skal have særlig fokus i udviklings­ og bevaringsplanen for Langtved. 5. Der udlægges ikke erhvervsområder til lokale erhverv i Langtved. 6. Arealer indenfor landsbyafgrænsningen, der er beliggende i landzone, skal ved lokalplan overføres til byzone.

93 / 203

Redegørelse

Bymønster og fremtidige boligområder Langtved er en af de landsbyer i kommunen, der sammen med Aunslev/Hjulby, Skellerup, Herrested/Måre, Vindinge/Rosilde, Refsvindinge, Frørup, Tårup og Ellinge i bymønsteret er tildelt mulighed for byvækst, da byen har en vis størrelse og er i besiddelse af en del servicefunktioner som forsamlingshus, børnepasning, friskole og sports- og fritidsfaciliteter.

De nye boligområder udlægges mod øst i forlængelse af den nyere parcelhusbebyggelse med vejadgang fra Kissendrupvej. Her kan der opføres 10­12 parcelhuse. Nord for Kissendrupvej udlægges et mindre areal til 2 nye boliger som en opstramning af bygaden. Inden for eksisterende lokalplan nr. 45 er der en restrummelighed på 4 tæt­lav boliger.

Bevaringsværdige bygninger Langtved er en relativ ny landsby, der hovedsageligt består af boliger opført inden for de seneste 40 år. Bortset fra forsamlingshuset og de eksisterende gårde inden for landsbyafgrænsningen er der tale om begrænsede bevaringsværdier i Langtved.

Det påregnes, at der udarbejdes en samlet registrering af bevaringsværdige bygninger for gl. Ørbæk og gl. Ullerslev kommuner, herunder for Langtved, så der foreligger en samlet udpegning af bevaringsværdige bygninger i hele Nyborg Kommune. Der er udarbejdet et Kommuneatlas for den gl. Nyborg Kommune, hvor alle bygninger er vurderet og registreret med hensyn til bevaringsværdi.

Bevaringsværdige bymiljøer Området omkring det centrale vejkryds Kissendrupvej/Langtvevej er vigtigt for landsbymiljøet og landsbyens identitet. Langs Kissendrupvej er der i gl. Ullerslev kommune etableret en miljøprioriteret gennemfart med hastighedsdæmpende foranstaltninger. I forbindelse med udarbejdelse af en udviklingsplan for Langtved vil en styrkelse af området ved det centrale vejkryds og forsamlingshuset kunne indgå med det formål at øge den samlede attraktionsværdi. Der er udarbejdet lokalplan for Langtved Friskole, der indrettes i Kertegården, Langtvedvej 19, der er et bevaringsværdigt gårdanlæg.

Huludfyldninger Huludfyldninger defineres som nyudstykning til byggeri af 1-2 boliger, typisk i forbindelse med en landsbygade. Tilladelse til byggeri bør tilpasses eksisterende forhold med hensyn til udformning, placering i forhold til bygaden, materialevalg mv., samt at det ikke sker på arealer, som er værdifulde udsigtssteder fra landsbyen mod det åbne land. Nærmere retningslinjer for huludfyldning kan medtages i den kommende udviklingsplan for landsbyen.

Fremtidige erhvervsområder For at styrke bosætningen og et mangfoldigt liv i landsbyerne og på landet ønsker byrådet, at der så vidt muligt skal være erhvervsarealer til lokale erhverv, så der kan fastholdes og tiltrækkes mindre arbejdspladser til landsbyerne, herunder Langtved. Der er ikke udlagt erhvervsområder i Langtved, da der udpræget er tale om en bosætningsby. I nabolandsbyerne Flødstrup og Kissendrup er der udlagt mindre erhvervsarealer til lokale erhverv, da disse landsbyer i forvejen har en del lokale erhvervsvirksomheder.

Udviklingsplan Udvikling i landdistrikterne kræver en vis vedholdenhed for at få succes. Derfor ønsker Byrådet, at der gennem særlig fokus på landsbyer og landdistrikter udarbejdes udviklingsplaner for alle byvækst­ landsbyerne, herunder Langtved. Udviklingsplanen skal sikre, at den enkelte landsby kan udvikle sig inden for rammerne af en overordnet plan. Udviklingsplanen skal medvirke til, at landsbyerne forbliver attraktive bomiljøer, og at stagnation og direkte forfald undgås. Udviklingsplanen er grundlag for udarbejdelse af kommende lokalplaner i landsbyerne. Det er vigtigt, at udviklingsplanen udarbejdes i samarbejde med landsbyråd, beboere og andre lokale interessenter.

LAG Nyborg Beboerne og erhvervslivet i kommunens landsbyer og landdistrikter har stor mulighed for at medvirke til at skabe udvikling i deres eget lokalområde. Bl.a. skal den lokale aktionsgruppe LAG Nyborg tage initiativ til nye aktiviteter, støtte og rådgive om projekter, oplyse om tilskudsmuligheder og indstille støtteegnede projekter i landdistrikterne, herunder i landsbyerne. LAG Nyborg skal samtidig have fokus på, at markedsføre landdistrikterne og sikre sammenhæng i indsatsen med kommunen.

94 / 203

Status Øvrige landsbyer og landdistrikter Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Nyborg Kommune rummer en række mindre landsbyer og landdistrikter med store kvaliteter og mange oktober 2013 interesser tilknyttet. Det er landsbyer som er afgrænset i kommuneplanen, men alle beliggende i landzone bortset fra Svindinge.

Det er landsbyerne: - Flødstrup, ­ Kissendrup, ­ Bovense, ­ Skalkendrup, ­ Nordenhuse, ­ Såderup, ­ Kullerup, ­ Kogsbølle, ­ Ellested, ­ Svindinge (byzone), - Langå og ­ Øksendrup.

De øvrige helt små landsbyer uden sammenhængende landsbykarakter, afgrænses ikke og betragtes som det åbne land.

I kommuneplan 2013 åbnes mulighed for, at der i begrænset omfang kan opføres enkeltboliger i disse landsbyer, hvis det kan ske i overensstemmelse med de mange beskyttelsesinteresser, der knytter sig til disse områder.

Mål

De mindre landsbyer skal have mulighed for byggeri af enkelte boliger med henblik på at styrke landsbysamfundene som interessante og attraktive bomiljøer.

Naturen, landskaberne uden for landsbyafgrænsningerne og i det åbne land skal prioriteres højt.

De mindre landsbyers udviklingsmuligheder skal styrkes, og nye bygninger skal tilpasses de bestående landsbymiljøer, og deres specielle særpræg.

Der kan udarbejdes udviklingsplaner for de mindre landsbyer i landzone, hvor der hos beboerne i landsbyen er en bred aktiv medvirken. Byzonelandsbyerne skal dog prioriteres højest.

Der skal åbnes mulighed for at udnytte nedlagte og overflødiggjorte landbrugsbygninger til anden relevant anvendelse under hensyntagen til grundvandsbeskyttelsen.

Der skal foretages en registrering af bevaringsværdige bygninger i landsbyerne og det åbne land.

Retningslinier

1. Der kan i de mindre landsbyer ­ inden for landsbyafgrænsningen ­ opføres enkelte nye boliger som "huludfyldning", i overensstemmelse med med en gældende landzonelokalplan eller på baggrund af en landzonetilladelse, hvor det naturligt kan indpasses i landsbymiljøet. 2. Ny bebyggelse, ændringer i eksisterende bebyggelse og ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse i de mindre landsbyer og landdistrikterne, herunder udpegning af huludfyldninger, skal ske under hensyntagen til naturmæssige­, miljømæssige­, kulturhistoriske­, landskabelige­ og rekreative forhold samt grundvandsbeskyttelsen, og tilpasses den eksisterende, stedlige byggetradition med

95 / 203 hensyn til skala, arkitektur og placering. 3. I nedlagte landbrugsejendomme inden for landsbyafgrænsninger eller i det åbne land, kan de eksisterende egnede bygninger anvendes til andet formål efter planlovens regler.

Redegørelse

Der knytter sig mange interesser til de mindre landsbyer og landdistrikter i Nyborg Kommune. Landsbyerne og landdistrikterne har kvaliteter som levesteder for borgere, der ønsker nærhed til naturen og et overskueligt nærmiljø. Det sociale liv i de små landsbysamfund er dog betinget af, at der eksisterer gode servicetilbud i form af nærliggende skoler og pasningsordninger. Hvis befolkningstallet skal fastholdes, skal landsbyernes kvaliteter sikres. Det er i den forbindelse vigtigt at tage højde for, at bevaringsværdige kultur­ og bymiljøer fastholdes og udvikles, for at sikre landsbyerne kvalitet som attraktive bosteder.

Byudvikling Byudviklingen i Nyborg Kommune sker med udgangspunkt i det opstillede bymønster. Se afsnit om bymønster her.

Der udlægges ikke egentlige byvækstområder i de mindste landsbyer, da det er vigtigt, at det begrænsede boligbyggeri primært sker i de mest bæredygtige landsbyer, hvor der i forvejen er en offentlig­ og privat serviceforsyning. De mindste landsbyer har karakter af små bebyggelser i det åbne land, og dette bør af landskabelige årsager fastholdes. Derfor bør det kun tillades at opføre enkelte boliger i form af huludfyldning, så der undgås byspredning i det åbne land. Endelig bør uønsket byspredning undgås ud fra samfundsmæssige og økonomiske hensyn, f.eks. udbygning af infrastruktur, kollektiv trafikbetjening og den nødvendige offentlige service.

Huludfyldninger Huludfyldninger defineres som nyudstykning til byggeri af 1-2 boliger, typisk i forbindelse med en landsbygade. Tilladelse til byggeri her er betinget af, at den nye bebyggelse tilpasses eksisterende forhold med hensyn til udformning, placering med bygaden, materialevalg, som angivet i retningslinjerne, og at det ikke sker på arealer, som er værdifulde udsigtssteder fra landsbyen.

Boliger i eksisterende bygninger I stedet for at opføre nye boliger er det hensigtsmæssigt at udnytte eksisterende bygningsværdier. Det kan være tomme bygninger, som f.eks. overflødiggjorte landbrugsbygninger og tidligere butikker. Samtidig sikres det, at bygningerne ikke forfalder, og at landsbyens eksisterende kulturmiljø understøttes.

Bevaringsværdige bygninger Bevaringsværdige bygninger er udpeget i tidligere gl. Nyborg kommune i Kommuneatlas Nyborg, 1994. Der har ikke været udpeget bevaringsværdige bygninger i de to gamle landkommuner Ørbæk og Ullerslev. I

96 / 203 planperioden påregnes det, at der udarbejdes en samlet registrering af bevaringsværdige bygninger for gl. Ørbæk og gl. Ullerslev kommuner, herunder i de mindre landsbyer og landdistrikterne, således at der foreligger et samlet atlas for bevaringsværdige bygninger i hele Nyborg Kommune.

Bevaringsværdige bymiljøer Landsbyerne er udtryk for en lang historisk udvikling, og de repræsenterer derfor nogle væsentlige, bevaringsværdige kultur­ og bymiljøer. Der tilstræbes i planperioden udarbejdet udviklingsplaner for landsbyerne, hvor de 9 udpegede byvækstlandsbyer dog prioriteres højest. I den forbindelse vil bevaringsværdige bymiljøer også blive udpeget i de mindre landsbyer.

Udviklingsplan Udvikling i landdistrikterne kræver en vis vedholdenhed for at få succes. Derfor ønsker Byrådet, at der gennem en særlig fokus på landsbyer og landdistrikter, udarbejdes udviklingsplaner for landsbyerne. ­ Der skal fortrinsvist laves udviklingsplaner for de 9 byvækstlandsbyer i byzone, men der kan også udarbejdes udviklingsplaner for de mindste landsbyer i landzone, hvis der er en aktiv opbakning og medvirken fra en bred del af landsbyens beboere. Udviklingsplanen for landsbyerne kan indeholde forslag til byforskønnelse for de enkelte landsbyer, så landsbyerne på sigt kan udvikle sig inden for en overordnet plan, der sikrer, at landbyerne fremstår med attraktive bomiljøer,og at stagnation og direkte forfald undgås. Udviklingsplanen er grundlaget for udarbejdelse af kommende lokalplaner i landsbyerne. Det er i den forbindelse vigtigt, at udviklingsplanerne for landsbyerne gennemføres i samarbejde med landsbyernes beboere og landsbyudvalg samt andre lokale interessenter.

LAG Nyborg Beboerne og erhvervslivet i kommunens landsbyer og landdistrikter, har stor mulighed for selv at skabe udvikling i deres eget lokalområde. Bl.a. skal den lokale aktionsgruppe LAG Nyborg, tage initiativ til nye aktiviteter, støtte og rådgive om projekter, oplyse om tilskudsmuligheder og indstille støtteegnede projekter i landdistrikterne, herunder i landsbyerne. LAG­gruppen skal samtidig have fokus på at markedsføre landdistrikterne og gennem samarbejde med kommunen sikre sammenhæng i indsatsen.

Status Byggeri i det åbne land Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Det åbne land, ­ landområderne uden for byerne, er en væsentlig lokal ressource. Landzonen omfatter den oktober 2013 del af det åbne land, der ligger uden for bymæssig bebyggelse, og som enten er afgrænset fra byzone eller fra sommerhusområde. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for uplanlagt bebyggelse m.v. bortset fra den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri.

Mål

Landskabet uden for byerne og landsbyerne skal som udgangspunkt friholdes for uplanlagt bebyggelse, der ikke har tilknytning til det primære jordbrugs­, skovbrugs­ eller fiskerierhverv.

Nyborg Kommunes store grundvandsressource og natur­ og kulturværdier samt de værdifulde landskaber skal sikres og styrkes, således at anlæg og byggeri sker med størst mulig hensyntagen til grundvandet,

97 / 203 landskabet og bygningsmæssige strukturer. Beskyttelse og benyttelse af grundvand og landskab skal gå hånd i hånd i et afbalanceret samspil.

Der skal ske udvikling i kommunens landområder. Der skal derfor udarbejdes udviklingsplaner for landsbyerne, primært for de udpegede byvækst­landsbyer. Overflødiggjorte bygninger i landzonen skal genanvendes til nye formål, der kan skabe liv og beskæftigelse i landområderne.

Retningslinier

Byggeri i det åbne land og ikke afgrænsede landsbyer

1. Planlægning for eller meddelelse af landzonetilladelser til nyt byggeri og etablering af anlæg, der ikke har tilknytning til jordbrug, skovbrug og fiskeri, kan som udgangspunkt kun ske indenfor landsbyafgrænsninger. 2. Planlægning for eller meddelelse af landzonetilladelser til nybyggeri og etablering af anlæg uden tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse kan kun ske i forbindelse med virksomheder eller andre anlæg, som naturligt eller traditionelt er knyttet til det åbne land. 3. Der kan normalt meddeles tilladelse til erstatningsbyggeri i det åbne land. 4. Byggeri og anlæg der kræver tilladelse, skal tilpasses det omgivende landskab og ske i respekt for områdets eksisterende kulturværdier og bygningsmæssige strukturer. I landskabsområder med landskabelige beskyttelsesinteresser, skal der udvises særlig agtpågivenhed med tilpasning af byggeri og anlæg til det omgivende landskab. 5. Ved planlægning og ændret anvendelse af arealer i det åbne land skal eventuelle råstofforekomster så vidt muligt udnyttes før arealerne beslaglægges. 6. Planlægning for eller meddelelse af landzonetilladelser til nyt byggeri og anlæg skal i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD­områder) ske i overensstemmelse med statens retningslinjer for grundvandsbeskyttelse.

Anlæg i den kystnære zone

1. I den kystnære zone kan der kun planlægges for anlæg i landzone, såfremt der foreligger en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. 2. Tilladelse efter Planlovens § 35 i den kystnære zone kan kun meddeles, såfremt det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser.

Fælles retningslinjer for spildevands­ og affaldshåndtering

1. Etablering af boliger samt etablering eller udvidelse af institutioner og virksomheder m.v. i det åbne land, kan først ske, når spildevandsafledningen kan foregå til et renseanlæg med tilstrækkelig kapacitet, eller i øvrigt miljømæssigt forsvarligt og under overholdelse af recipientkvalitetsplanen for den anvendte recipient. 2. Spildevandsforholdene skal enten løses ved afskæring af spildevandet til kommunalt centralrenseanlæg med videregående rensning og næringssalt fjernelse, eller ved etablering af nedsivningsanlæg, minibiologisk rensning med den fornødne renseklasse, for at kunne imødekomme målopfyldelse af recipentkvalitetsplanen. Eller løses med samletank for bortkørsel til et kommunalt centralrenseanlæg. 3. Etablering og udvidelse af virksomheder m.v. forudsætter endvidere, at der er etableret ordnede affaldshåndteringsforhold.

Fælles retningslinjer i forhold til vejinteresser

1. Planlægning for nybyggeri eller etablering af anlæg inden for interessezoner for fremtidige veje kan ikke finde sted, før der er forhandlet med kommunens­ eller statens vejmyndighed, og det er godtgjort, at eventuelle problemer i forhold til vejinteresserne kan løses tilfredsstillende. 2. Ved udlæg af arealer i det åbne land skal det sikres, at udlægget ikke giver anledning til trafikale problemer på overordnede vejnet. 3. Udlæg af arealer kan ikke finde sted, før kommunens vejafdeling (Vejdirektoratet for statsveje) har godtgjort, at evt. problemer i forhold til det overordnede vejnet, herunder også vejreservationer som vist på vejkort, kan løses tilfredstillende.

Støj

1. I forbindelse med landzonetilladelser skal det sikres at der ikke er støjmæssige problemer forbundet hermed. Der skal derfor redegøres for de støjmæssige forhold ved udlæg af nye arealanvendelser, ligesom planerne skal indeholde en egentlig dokumention, når der er begrundet tvivl om overholdelse af støjkrav.

Øvrige interesseområder

1. Landzoneplanlægningen og landzoneadministrationen skal ske i respekt for øvrige retningslinjer i kommuneplanen.

Redegørelse

98 / 203 Byggeri i det åbne land Arealer i det åbne land skal i henhold til Planloven friholdes for anden (uplanlagt) bebyggelse m.v., end den der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Ud over at værne om natur og landskab, er formålet med varetagelsen af landzonebestemmelser, at modvirke byspredning ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne land, og samtidig sikre at egentlig byudvikling sker, hvor der er åbnet mulighed for det gennem kommuneplanens rammebestemmelser og lokalplanlægningen. Afgrænsningen mellem land og by medvirker til, at natur­ og kulturhistoriske værdier bevares, og miljøkonflikter undgås.

Landzoneadministrationen skal gøre det muligt at bevare kvaliteterne for byggeri og anvendelse af tomme bygninger i det åbne land. Generelt kan der etableres erhverv i overflødiggjorte landbrugsbygninger i landzone med ret til at udvide med op til 500 m2.

I områder, hvor udviklingen viser tilbagegang, kan der dog etableres erhverv i alle overflødiggjorte bygninger i landzonen, men hvor udvidelsens størrelse skal vurderes i forhold til påvirkningen af landskabet. De overflødiggjorte bygninger skal genanvendes, og de kan ikke forventes nedrevet og erstattet af nybyggeri. Endvidere kan der i områder med tilbagegang etableres erhverv og boliger i nedlagte mejerier og skoler og lignende overflødiggjorte bygninger.

Det er hensigten at udarbejde et sæt administrationsregler med principper for byggeri og anlæg i landsbyer og landzone, der følger op på mål og retningslinjer og udnytter planlovens muligheder.

Anlæg i den kystnære zone Det fremgår af Planloven, at der i den kystnære zone kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Se afsnit om Kystnærhedszonen her.

Bortskaffelse af spildevand og affald Planloven tilsigter blandt andet at forebygge forurening af miljøet. Under hensyn hertil finder Byrådet det væsentligt, at boliger, institutioner og virksomheder m.v. ikke lokaliseres i landzone, før der er etableret forsvarlige bortskaffelsesforhold for spildevand og affald.

Fremtidige veje For at sikre fremtidige vejanlæg/vejudvidelser er nogle veje pålagt byggelinier eller interessezoner for fremtidige anlæg, så disse kan etableres i overensstemmelse med planlægningen. De enkelte vejes byggelinier kan oplyses af kommunens vejafdeling.

Ressourcebeskyttelse Bestemmelserne om ressourcebeskyttelse har til formål at sikre en optimal udnyttelse af råstofferne i overensstemmelse med regionens strategi for en bæredygtig råstofindvinding.

Status Byfornyelse i Nyborg Kommune Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1.

oktober 2013

99 / 203 Mål

Nyborg Kommune skal have tidsvarende boliger og kvarterer i både by og på land. Eksterne links

Bevaringsværdige erhvervsbygninger, der står tomme, kan omdannet til boligformål, såfremt de ikke mere kan tjene som erhvervsejendomme. Byfornyelsesloven Bevaringsværdige boligejendomme skal være i god vedligeholdsstand for ikke at miste bevaringsværdien.

Retningslinier

1. Udlejningsejendomme med mere end 3 boliger skal være tidsvarende med hensyn til installationer og adgang til lys og luft. 2. Såfremt byrådet ønsker at yde støtte efter byfornyelsesloven, skal bevaringsværdige bygninger istandsættes efter gamle håndværkstraditioner, så husets arkitektur og særpræg fastholdes. 3. Forladte bygninger i forfald skal søges nedrevet såfremt det ikke er muligt at istandsætte dem. 4. Byomdannelse af eksisterende by­ og erhvervsområder skal medvirke til en revitalisering af byen.

Redegørelse

Byfornyelsesloven åbner mulighed for at yde støtte til bygningsfornyelse af private udlejningsejendomme opført før 1950, som har tekniske mangler eller er væsentlig nedslidte.

Byfornyelsesloven giver mulighed for at træffe beslutning om at yde støtte til udvendige arbejder på både ejer­ , andels­ og udlejningsboliger, som er bevaringsværdige. Et redskab, der kan tages i anvendelse i forlængelse af beslutning om bevarende lokalplaner.

Byfornyelseslovens kapitel 1 giver mulighed for at etablere en tværfaglig indsats og udvikling i områder med forskellige typer af problemstillinger både af menneskelig, bygningsmæssig, infrastrukturel og kulturel karakter.

Af indsatsområder kan nævnes nedlagte erhvervsområder, hvor der skal ske en byomdannelse til bolig­ og opholdsområder (fx "Nyvirke" på Gasværksvej) og boligområder som trænger til en social indsats sammen med en fysisk forbedring og forskønnelse. Kortet viser eksempler på områder i Nyborg by, hvor byfornyelseslovens muligheder kan tages i anvendelse.

Byrådet vil undersøge, hvorvidt byfornyelseslovens muligheder ønskes inddraget som et instrument i

100 / 203 byomdannelsen og byudviklingen i hele kommunen.

Kondemnering

Byrådet skal jf. byfornyelsesloven tage hånd om boliger og opholdsarealer med kondemnable forhold. Det betyder, at der ikke må forefindes beboede boliger eller rum til ophold, der er sundheds­ eller brandfarlige. Kommunen har pligt til at genhuse beboere i ejendomme med eksempelvis skimmelsvamp eller andre sundhedsskadelige forhold. Sådanne ejendommen skal enten kondemneres eller istandsættes.

Byrådet er forpligtet til at tilse, at boliger og opholdsrum ikke væsentligt afviger fra følgende mindstekrav:

at yde tilfredsstillende beskyttelse mod fugtighed, kulde, varme og støj. at have fyldestgørende adgang til dagslys. at have adgang til luftfornyelse, i almindelighed gennem et eller flere oplukkelige vinduer direkte til det fri. at have mulighed for tilstrækkelig opvarmning. at have tilfredsstillende indeklima.

.

Status Natur og miljø Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. I Nyborg Kommune skal naturen og miljøet vægtes højt. Dette hovedafsnit i kommuneplanen gennemgår, oktober 2013 hvordan disse emner skal forvaltes i Nyborg Kommune. Retningslinjerne for de enkelte emner fastlægger først og fremmest anvendelsen af arealerne i det åbne land, herunder kommunens forvaltning af de enkelte arealtyper. En del afretningslinjerne vil også have betydning for arealerne i byzone.

De statslige Vandplaner

Retningslinjer og målsætninger i Regionplan 2005 gælder frem til Folketinget har vedtaget de statslige Vandplaner. Herefter gælder de nye målsætninger og retningslinjer i vandplanen, der vil være bindende for kommuneplanen og kommunens administration af hele vandkredsløbet.

Temaer på natur­ og miljøområdet

Kommuneplan 2013's hovedafsnit om Natur og miljø rummer følgende temaer: Landskaber, naturbeskyttelse, skovrejsning, lavbundsarealer, jordbrug, kulturarv og bevaring, kystnærhedszonen, geologi, vandløb, søer og kystvande, drikkevand og grundvand, støj og råstoffer. For hvert af disse temaer er angivet mål, retningslinjer og en redegørelse, der begrunder og uddyber retningslinjerne.

Temaerne kan findes ved at klikke i menuen til venstre.

101 / 203

Status Landskaber Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. De landskabelige værdier har stor betydning for kommunens kvalitet som bosted og feriemål. Samtidig er oktober 2013 der et stort pres på landskabet fra udvikling i form af byggeri, større vejanlæg, telemaster, store landbrugsbyggerier, vindmøller m.v. Kommuneplan 2013 opstiller mål og retningslinjer for benyttelsen og beskyttelsen af landskaberne i kommunen.

Mål

Landskabsværdierne skal fortsat beskyttes. Det sikres ved at skabe balance mellem benyttelse og beskyttelse af det åbne land. Landskabets tilstand skal styrkes og forbedres, hvor der er behov for det, og offentlighedens adgang til de landskabelige oplevelsesmuligheder skal sikres og forbedres.

Der skal udarbejdes en landskabsplan for hele Nyborg Kommune.

Retningslinjer

1. I de særlige landskabelige beskyttelsesområder kan der kun etableres bebyggelse eller andre anlæg i ganske ubetydeligt omfang, og kun hvis beskyttelsesinteressen ikke tilsidesættes. 2. De større sammenhængende landskabsområder skal friholdes for etablering af større bebyggelse og større tekniske anlæg, med mindre det kan sikres, at hensynet til de landskabelige værdier kan løses tilfredsstillende. Planlægning for eller meddelelse af landzonetilladelse til bebyggelse, herunder tekniske anlæg, kan kun ske, hvis det er godtgjort, at de landskabelige interesser ikke tilsidesættes. 3. I det åbne land i øvrigt kan bebyggelse og etablering af anlæg finde sted, hvis det sikres at landskabsinteresserne ikke tilsidesættes i væsentligt omfang. 4. Retningslinjer for landskabet i kystnærhedszonen samt i de særlige geologiske interesseområder fremgår af opslagene om Kystnærhedszonen og Geologi.

102 / 203

Redegørelse

Retningslinjer og redegørelse er udarbejdet på baggrund af Fyns Amts kortlægning i forbindelse med Regionplan 2005. De landskabelige interesseområder fremgår af kortet.

Baggrunden for udpegning af de landskabelige beskyttelsesområder er, at det uforstyrrede landskab er under pres. Det kan f.eks. være fra byudvikling, ferie­fritidsanlæg, større vejanlæg, råstofindvinding og større landbrugsbyggeri. Landskaber, der fremstår som uforstyrrede, rummer en væsentlig værdi i sig selv, og mulighederne for at opleve disse landskaber er blevet mindre. Udpegningen og retningslinjerne skal medvirke til at sikre, at det åbne land fortsat rummer karakteristiske og oplevelsesrige landskaber, som blandt andet kan udnyttes aktivt til at tiltrække nye bosættere og turister til kommunen.

I Nyborg kommune har istiden efterladt mange smukke og oplevelsesrige landskaber. Det kan være i form af dalstrøg med vandløb, og det kan være flotte åbne udsigter. Landskabet får ofte sin værdi gennem et samspil mellem de æstetiske forhold, naturen, kulturhistorien og geologien i landskabet.

De særlige landskabelige beskyttelsesområder

De særlige landskabelige beskyttelsesområder er de områder, der rummer de største landskabelige beskyttelsesinteresser. De omfatter karakteristiske landskaber , der rummer særlige udsigtsforhold og særlige landskabsformer eller særlige landskabselementer. Det er typisk områder, som har særlig geologisk interesse, og som indeholder markante natur­ og kulturelementer. Disse områder er særligt sårbare overfor byudvikling, større tekniske anlæg, herunder vindmøller, master m.v., bebyggelse, infrastrukturanlæg, råstofindvinding og tilplantning.

I Nyborg Kommune er de særlige landskabelige beskyttelsesområder udpeget omkring herregårdene Holckenhavn, Glorup, Rygård, Ravnholt, Juelsberg og Lykkesholm. Landskabet omkring disse herregårde udgør typiske uforstyrrede herregårdslandskaber der er karakteriseret ved at være domineret af store åbne markflader uden bebyggelse. Sammen med deres landskabelige beliggenhed byder de på rige muligheder for f.eks. visuelle oplevelser. Området omkring Lykkesholm er også udpeget på baggrund af beliggenheden i et karakteristisk tunneldallandskab. Andre udpegede områder er tunneldalen mellem Æble og Sulkendrup, der er en del af Ørbæk Tunneldal, samt tunneldalen ved Herbæk syd for Ørbæk Lunde og Holckenhavn Fjord. Området omkring Stevnshøj ved Kogsbølle, der bl.a. indeholder kommunens højeste punkt er ligeledes udpeget som særligt landskabeligt beskyttelsesområde, da det byder på en helt unik udsigt over Nyborg og det omliggende landskab.

De større sammenhængende landskabsområder

103 / 203 De større sammenhængende landskabsområder omfatter noget større områder med betydelige landskabelige værdier, herunder også de mest velbevarede hovedgårdslandskaber. De er sårbare overfor etablering af større bebyggelse og større tekniske anlæg og bør derfor friholdes for sådanne anlæg, med mindre hensynet til bevaring af landskabsværdierne kan løses på tilfredsstillende vis. Disse landskabsområder kan også være sårbare overfor byudvikling, men dette skal vurderes nøjere i de konkrete tilfælde ved de enkelte byer i bymønstret.

De større sammenhængende landskabsområder i Nyborg kommune er koncentreret omkring de større åsystemer: Ørbæk Tunneldalsystem, Kongshøj Å Tunneldalsystem og Vindinge Å.

Tunneldalssystemerne består af et forgrenet system af tunneldale, med skiftevis markante og mindre markante dyrkede dalsider og smalle dalbunde. Dalsiderne der overvejende er opdyrkede, danner de overordnede landskabsrum, der igen underopdeles i mindre lukkede landskabsrum af krat, småbevoksninger og skovområder. Vandmøller med tilhørende mølledamme ligger jævnt fordelt langs åløbet i den snævre tunneldal. Benyttelsen af vandløbet har sin kulturhistoriske oprindelse i tiden inden udskiftningen, dvs. en tidsdybde på over 200 år.

Kulturhistorisk afspejles relationen mellem naturgrundlaget og landbrugsproduktionen. Tunneldalssystemet byder menge steder på gode visuelle oplevelsesmuligheder ved op­ og nedkørsel af tunneldalene.

Landskabet omkring Vindinge Å er karakteriseret ved at indeholde mange lavbundsarealer, mange ekstensivt dyrkede landbrugsflader og relativt få mindre gård­ og husmandsbebyggelser. Den ekstensive landbrugsdrift og bebyggelsesmønsteret afspejler områdets kulturhistoriske oprindelse samt relationen til naturgrundlaget.

Det åbne land i øvrigt

Det åbne land i øvrigt er de landskabsområder, der ligger uden for de særlige landskabelige beskyttelsesområder og de større sammenhængende landskabsområder. Det skal fremhæves, at der også er landskabsinteresser og ­værdier knyttet til disse områder. For disse områder er det især væsentligt, at sikre at planlægningen for byudvikling, skovrejsning, større tekniske anlæg m.v. tager rimelige hensyn til landskabets karakter og bæreevne.

Landskabsplan

I den kommende planperiode skal der sættes fokus på landskabet. Der skal derfor, på baggrund af en landskabsanalyse foretaget efter landskabskaraktermetoden, udarbejdes en samlet landskabsplan for hele kommunen. Landskabsanalysen opdeler kommunens areal i en række landskabsområder. De enkelte landskabsområder vurderes i forhold til landskabskarakterens styrke, tilstand, sårbarhed og visuelle oplevelsesmuligheder. Ud fra denne vurdering fastlægges i hvilken kategori det enkelte landskabsområde skal indplaceres. De indplaceres i følgende kategorier:

Områder, der skal beskyttes og bevares. Områder, der skal vedligeholdes og styrkes. Områder, der kan ændres eller nyskabes.

For hver beskyttelseskategori vil der blive udarbejdet retningslinjer, der skal sikre hensynet til landskabsinteressen.

Status Beskyttet natur Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Nyborg Kommune har beskyttede naturområder af høj biologisk værdi, men også meget beskyttet natur, hvis oktober 2013 biologiske værdi er lav. Kommuneplan 2013 opstiller retningslinjer for, hvordan naturområderne beskyttes.

Links Retningslinjer

1. Der må ikke ske ændring af tilstanden i de udpegede beskyttede vandløb, søer, moser, heder, Naturmålsætninger.pdf (18.1 overdrev, ferske enge og strandenge, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Kommunen kan KB) dog give dispensation til ændringer, hvis væsentlige samfundsmæssige interesser taler herfor, eller hvis ændringen ikke medfører forringelse af naturværdierne. 2. Der kan ikke meddeles tilladelse til aktiviteter, herunder vandindvinding, der kan påvirke naturområder i

104 / 203 et omfang, som kan hindre opfyldelse af de fastlagte naturkvalitetsmål (se link i boksen til højre). 3. Mindre naturområder, der ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, skal så vidt muligt bevares. 4. Ved ansøgninger om etablering eller udvidelse af dyrehold vil kommunen vurdere, om det medfører øget næringsstofpåvirkning af beskyttede naturtyper og arter, samt om der skal ske en tilpasning af projektet for at overholde EU's habitat og vandrammedirektiver.

Redegørelse

Beskyttede naturområder er moser, enge, strandenge, heder, overdrev samt vandløb og søer, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven § 3. I kommunen er der ca. 1.422 hektar beskyttet natur, hvilket omfatter ca. 5,1 % af kommunes areal. Denne andel er blandt de laveste for de fynske kommuner. Kortet herover viser kommunens beskyttede natur og målsætning.

Naturarealerne er beskyttede mod indgreb, hvis de er over en vis størrelse. I særlige tilfælde er der dog mulighed for at give en dispensation til at foretage ændringer i de beskyttede naturområder. Ændringer i tilstanden kan tillades, hvis væsentlige samfundsinteresser taler for det. Det er også muligt at give dispensationer til ændringer i naturområder, hvis ændringerne fører til forbedringer af naturværdierne.

Indvinding af vand kan blandt andet medføre at grundvandsspejlet lokalt sænkes og dermed føre til en forringelse af de naturligt vandpåvirkede naturtyper, som f.eks. i moser, enge, strandenge, søer, vandløb og kildevæld. I udgangspunktet gives derfor ikke tilladelse til vandindvinding, der kan påvirke de højest målsatte naturområder eller de økologiske forbindelser.

Alle naturområder, der er registreret som beskyttet natur i Nyborg Kommune er blevet målsat efter en A­, B­, C­ og D målsætning. ­ Fastlæggelse af naturs kvalitetsmål sker på baggrund af områdernes aktuelle naturindhold, historik, potentiale for naturgenopretning samt størrelse og sammenhæng til andre områder. Områder bliver tildelt en højere målsætning, hvis der f.eks. findes en ikke tidligere registreret sjælden planteart. Omvendt vil et naturområde ikke blive lavere målsat, hvis en sjælden art fx. uddør i området. I målsætningerne er anført hvilke parametre, der lægges vægt på ved bedømmelse af, om målsætningerne er opfyldte eller ej. Målsætningskategorierne ses via link i boksen til højre, mens målsætningen for de enkelte naturområder fremgår af kortet. Naturkvalitetsmålene benyttes, når der skal planlægges og træffes afgørelser, samt når plejeindsatsen tilrettelægges for at bevare og styrke naturværdierne i kommunen.

Langt hovedparten af naturområderne er overført med samme målsætning, som i sidste kommuneplan. Hvor der er ændret på områdernes afgrænsning, ­ kommet ny natur til eller taget et tidligere registreret naturområde ud, ­ er dette tilrettet i naturkvalitetsmålsætningerne. Søerne er også blevet målsatte. Vandkvaliteten og potentialet er for de fleste søers vedkommende ikke registreret. Derfor har alle søerne fået en C­målsætning, på nær søer med betydning for klokkefrø eller stor vandsalamander, som har fået en A­

105 / 203 målsætning. I planperioden forventes det, at en stor del af vandhullerne er registreret, så målsætningen kan differentieres. 31 % af de beskyttede naturarealer har højeste målsætning, mens de resterende 69 % fordeler sig nogenlunde jævnt mellem B­, C­ og D målsat natur.

Status Internationalt beskyttet natur Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. De udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, de såkaldte Natura 2000­områder, indeholder særligt oktober 2013 værdifuld natur set i et europæisk perspektiv. Kommuneplan 2013 fastlægger retningslinjer for beskyttelsen af disse områder. Områderne er beliggende ved Storebæltskysten. Der er særlig fokus på at sikre en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der findes i områderne samt fokus på at sikre de internationalt beskyttede dyre og plantearter, ­ de såkaldte Bilag IV­arter.

Retningslinjer

1. Inden for de udpegede internationale naturbeskyttelsesområder må der ikke gives tilladelse til aktiviteter, der forringer forholdene for de arter og naturtyper, der danner grundlag for udpegningen. 2. Fysisk planlægning, der omfatter områder af betydning for bilag IV­arter, kan kun gennemføres, hvis der er foretaget en konsekvensvurdering, der har vist, at planlægningen ikke kan beskadige eller ødelægge yngle­ eller rastepladser for dyr og planter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV­liste. Ligeledes må planlægningen ikke medføre forsætlig forstyrrelse med skadelig virkning for arten eller bestanden.

106 / 203

Redegørelse

I Nyborg Kommune omfatter de internationale naturbeskyttelsesområder en række såkaldte EF­ Habitatområder, der sammen med Ramsarområder og EF­fuglebeskyttelsesområder indgår i et sammenhængende europæisk økologisk netværk, som betegnes Natura 2000­områder. De er udpeget for at beskytte naturtyper samt plante og dyrearter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU.

De 3 udpegede Natura­2000­områder er:

Habitatområde nr. 115: ØsterøSø på Knudshovedhalvøen. Habitatområde nr. 117: Kajbjerg Skov Habitatområde nr. 118: Søerne ved Tårup Strand og Klintholm.

Områderne udgør et samlet areal på 360 hektar.

Staten har efter bestemmelser i miljømålsloven udarbejdet Natura 2000­planer, som fastlægger målsætninger og retningslinjer for den indsats, som er nødvendig for at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus i de internationale naturbeskyttelsesområder og dermed leve op til fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet. Målsætningen er, at de udpegede naturtyper og arter på sigt opnår gunstig bevaringsstatus. Der er en langsigtet målsætning for de udpegede Natura 2000­områder. Efterfølgende har kommunen udarbejdet Natura 2000­handleplaner, som redegør for, hvordan Natura 2000­ planen med indsatsprogram vil blive gennemført i planperioden.

Planlægningen for Natura 2000­områderne er bindende for kommunens øvrige planlægning. Det er sikret, at kommuneplanen ikke er i strid med statens Natura 2000-planer, og Natura 2000-handleplanerne, som kommunen vedtog i 2012. I udpegningen af naturnetværket indgår de landfaste dele af Natura 2000­ områderne som områder af højeste prioritet sammen med enkelte andre meget værdifulde naturområder. Dermed sikres, at områderne er koblet sammen med det øvrige netværk af korridorer og naturområder i kommunen.

Kommunens naturforvaltningsindsats, herunder etablering af nye levesteder for dyr og planter, vil blive prioriteret i forhold til det udpegede naturnetværk og i forhold til udviklingen i de potentielle naturområder. Der skal lægges særlig vægt på at forbedre netværkets funktionalitet i og imellem de internationale naturbeskyttelsesområder, og for de arter og naturtyper, disse er udpeget for.

Indenfor de udlagte Natura 2000­områder må der ikke udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområde, planlægges nye større vejanlæg eller sideanlæg, planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre trafikanlæg og tekniske anlæg og lignende eller udlægges nye områder til råstofindvinding. Der må således ikke træffes dispositioner, der indebærer forringelser eller forstyrrelser af naturtyperne eller arterne, som områderne er udpeget for. Dette kan have betydning for tilladelser, planer og

107 / 203 aktiviteter såvel inden for som uden for Natura 2000­områderne, hvis aktiviteterne forventes at medføre uønsket påvirkning ind i områderne.

Habitatdirektivets artikel 12 indeholder krav om streng beskyttelse af forskellige dyre- og plantearter, som fremgår af direktivets bilag IV. Arterne er beskyttede både indenfor og udenfor de internationale naturbeskyttelsesområder. Der betyder, at den planlæggende myndighed er forpligtet til at redegøre for, hvorvidt der forekommer arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV indenfor de pågældende områder, som vil kunne påvirkes af planer og projekter.

Status Naturbeskyttelse Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Kommuneplan 2013 opstiller mål og retningslinjer for naturbeskyttelsen i Nyborg Kommune. Det gælder for oktober 2013 de eksisterende naturområder, ­ de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000­områder), ­ de generelle beskyttede naturområder (§3­områder) og de naturfredede områder, men også for udviklingen af mere værdifulde og sammenhængende naturområder, til gavn for vilde dyr og planter. Eksterne links

Mål

Der skal sikres en høj biologisk mangfoldighed, beskyttelse af økosystemerne og standsning af tabet af biodiversitet. Den eksisterende natur i kommunen skal bevares, plejes og forbedres. Den biologiske mangfoldighed skal styrkes ved at skabe nye, større og mere sammenhængende naturområder, med bedre levevilkår og spredningsmuligheder for vilde dyr og planter. De internationale naturbeskyttelsesområder og internationalt beskyttede arter skal sikres i overensstemmelse med vore EU-forpligtelser. Hensynet til naturen skal styrkes i forbindelse med byudvikling og udvikling af infrastruktur. Borgernes muligheder for naturoplevelser skal øges ved at fremme oplevelsesmulighederne og adgangen til relevante områder.

Redegørelse

Med sin beliggenhed ud til Storebælt, de mange skovområder, det kuperede terræn og de mange slots­ og herregårdslandskaber, rummer Nyborg Kommune mange naturværdier, til stor glæde for kommunens borgere og besøgende. Der er god grund til at beskytte og pleje den eksisterende natur. Kommunen har i kraft af naturbeskyttelsesloven en national forpligtigelse i forhold til de generelt beskyttede naturområder og de naturfredede arealer. Kommunen har også en international forpligtigelse til at beskytte og forbedre forholdene for de arter og naturtyper, som er udpegningsgrundlaget i Natura 2000­områderne. Ligesom kommunen er internationalt forpligtet til at sikre arter optaget på habitatdirektivets bilag IV­liste.

For de eksisterende naturområder er der fastlagt naturkvalitetsmålsætninger, der skal danne grundlag for administrationen af en række love og prioriteringen af naturforvaltsindsatsen.

Naturnetværk

For at sikre og styrke naturen og den biologiske mangfoldighed er der udpeget arealer, der kan danne økologiske forbindelser mellem de eksisterende naturarealer. I kommuneplanen er dette naturnetværk udbygget med en udpegning af arealer for potentielle nye naturområder og tilsvarende for potentielle nye

108 / 203 økologiske forbindelser.

Mange arter af vilde dyr og planter er i tilbagegang. En af årsagerne er, at bestandene er blevet isolerede i forhold til hinanden på grund af menneskets udnyttelse af landskabet. Nyborg Kommune ønsker at standse tilbagegangen af arter. Kommuneplan 2013 rummer et naturnetværk, hvis formål er at sikre den nødvendige sammenhæng i naturen, på tværs af administrative grænser og koordineret med handleplanerne for Natura 2000-planerne. Som en del af naturnetværket er der udpeget arealer for udlæg af potentielle naturområder. Det er arealer, som har stort potentiale for at udvikle sig til naturområder, og som derfor i fremtiden kan bruges til at øge naturarealet i kommunen. Sammen med temaet "Økologiske forbindelser" (i det tidligere Fyns Amts Regionplan betegnet "Biologiske interesseområder" og i Kommuneplan 2009 betegnet "Sammenhængende naturområder"), er der også lavet et nyt tema betegnet "Potentielle økologiske forbindelser". Det er en udbygning af de økologiske forbindelser, således at de potentielle naturområder og eksisterende naturområder, som ikke har sammenhæng med anden natur, gennem planlægning, også kan opnå denne forbindelse. Sammen med de eksisterende naturområder udgør de 3 temaer:

Økologiske forbindelser Potentielle naturområder, Potentielle økologiske forbindelser

­ et vejledende kortværktøj, der i planlægningen af kommunens fremtidige aktiviteter, skal styrke de eksisterende naturområder, ved at øge naturarealet og ved at skabe sammenhæng mellem naturområderne. På den måde øges arternes mulighed for at sprede sig og genindvandre, hvilket styrker populationerne og deres genetiske variation.

Naturnetværket skal danne grundlag for den fremtidige udvikling i Nyborg Kommune, således at kommunens mål for naturbeskyttelse fastholdes. For at sikre dette, er der fastlagt retningslinjer, der beskytter naturnetværket mod indgreb i form af byvækst, veje, andre tekniske anlæg med videre.

Status Økologiske forbindelser Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Kommuneplanen skal virke for at sikre arealer, der kan danne sammenhængende naturområder og mulighed oktober 2013 for vandring og spredning af arter af vilde dyr og planter. Derfor er der udpeget økologiske forbindelser, der forbinder eksisterende naturområder indbyrdes, hvor de kan indgå i netværket.

Retningslinjer

1. Inden for de udpegede økoligiske forbindelser kan der kun bebygges eller etableres anlæg i ganske ubetydeligt omfang. Tilladelse kan kun meddeles, hvis beskyttelsen og spredningsmulighederne for det vilde plante­ og dyreliv ikke forringes, herunder at muligheden for i fremtiden at gennemføre naturudviklingsprojekter ikke forringes. 2. Hvor trafikforbindelser ud fra samlede samfundsmæssige afvejninger anlægges, så de krydser de økologiske forbindelser, skal der indbygges afværgeforanstaltninger, fx faunapassager. Ved væsentlige eksisterende spærringer i spredningskorridorer bør passage søges sikret. 3. Kvaliteten af de økologiske forbindelser søges forbedret gennem privat og offentlig naturpleje og naturgenopretning. Kommunen vil fremme projekter og tage initiativ til at skabe nye naturarealer, der kan forbedre dyr og planters mulighed for spredning mellem de eksisterende naturområder. 4. Uden for de udpegede økologiske forbindelser kan bebyggelse og etablering af anlæg finde sted, hvis

109 / 203 naturkvalitetsmålene og hensynet til søer, vandhuller og kilder med særlige biologiske interesser ikke tilsidesættes.

Redegørelse

Mange af de eksisterende naturområder i kommunen er små og fragmenterede. Små og isolerede bestande af planter og dyr er i større risiko for at uddø, end store og stabile bestande med god mulighed for udbredelse og spredning til andre naturområder. Derfor er større og mere sammenhængende naturområder en forudsætning for at bevare kommunens naturværdier og sikre stabile bestande af vilde dyr og planter.

De udpegede økologiske forbindelser danner rammerne for, at kommunen gennem planlægning kan udvide og skabe sammenhæng mellem de vigtigste eksisterende naturområder og de større skovområder.

De økologiske forbindelser består af:

Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000­områder) Kommunens vigtigste naturområder i øvrigt, ­ dvs. områder, hvor der i dag er stor tæthed af vigtige naturområder tilbage, samt de store skove. Økologiske forbindelser i landskabet, ­ dvs. områder der kan eller bør tjene som gode spredningsveje mellem de vigtigste naturområder. Potentielle naturområder, ­ dvs. områder hvor der er god mulighed for at udvikle betydende eller sammenhængende naturområder.

En stor del af de udpegede økologiske forbindelser findes i tilknytning til kommunens vandløb, da det er her, de fleste naturværdier er bevarede og der findes et stort potentiale for at udvikle ny natur. De vandløbsnære områder udgør derfor rygraden i de sammenhængende naturområder.

Byrådet vil arbejde for, at der opretholdes og udlægges nye naturområder og skabes biologiske korridorer indenfor de økologiske forbindelser. Dette søges fremmet ved en restriktiv efterlevelse af retningslinjerne samt ved at fremme naturandelen i forbindelserne. Sidstnævnte kan ske ved at målrette kommunale og statslige midler til naturpleje og genopretning i disse områder.

Udpegningen af de økologiske forbindelser er uændrede i forhold til udpegningerne fra Fyns Amts Regionplan 2005.

110 / 203

Status Potentielle naturområder Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Kommuneplanen skal sikre arealer, der kan udvikle sig til nye naturområder. Derfor er der udpeget potentielle oktober 2013 naturområder. Disse områder er udvalgt ud fra, hvor der er god mulighed for at udvikle betydende eller sammenhængende naturområder.

Retningslinjer

1. Indenfor de udpegede potentielle naturområder kan der som udgangspunkt ikke bebygges eller etableres anlæg. Tilladelse kan kun meddeles, hvis der udlægges et tilsvarende areal, der har lige så stort potentiale som naturområde, som dét areal, der tages ud. 2. Hvor trafikforbindelser ud fra samlede samfundsmæssige afvejninger anlægges, så de krydser de potentielle naturområder, skal der indbygges afværgeforanstaltninger, fx faunapassager. Ved væsentlige eksisterende spærringer bør passage søges sikret. 3. Indenfor de udpegede potentielle naturområder vil kommunen have fokus på at fremme naturgenopretningsprojekter og tage initiativ til at skabe nye naturarealer. 4. Realisering af potentille naturområder vil ske af frivillighedens vej og i tæt samarbejde med de berørte lodsejere.

111 / 203

Redegørelse

Byrådet ønsker at styrke den biologiske mangfoldighed, ved at skabe nye, større og mere sammenhængende naturområder. De potentielle naturområder er en arealudpegning af områder, der i fremtiden kan udvikle sig til nye naturområder. Dette vil typisk kræve en indsats i form af naturgenopretning, vandløbsrestaurering (genåbning af rørlagte strækninger), ophør af eller ændret drift og lignende. Størstedelen af de udpegede arealer er beliggende indenfor de udpegede økologiske forbindelser. De udpegede potentielle naturområder omfatter alle kommunens lavbundsarealer, hvoraf hovedparten er beliggende i forbindelse med de eksisterende vandløb, og hvor der tidligere, før opdyrkningen, var vådområder. Desuden rummer de potentielle naturområder arealer for udvidelse af eksisterende naturområder og udlæg af nye naturområder, som er planlagte tiltag i forbindelse med Natura 2000­ handleplanerne.

De potentielle naturområder vil i de kommende planperioder blive revideret og udvidet, i takt med at lokalkendskabet øges, og i kraft af nye krav fra staten gennem fremtidige vand­ og Natura 2000­planer og en eventuel national naturplan. Byrådet vil arbejde for at der udlægges nye naturområder indenfor de udpegede potentielle naturområder. Dette søges fremmet ved en restriktiv efterlevelse af retningslinjerne, og ved at målrette kommunale og statslige midler til naturpleje og genopretning i disse områder.

112 / 203

Status Potentielle økologiske forbindelser Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Da kommuneplanen skal sikre arealer, der kan danne sammenhængende naturarealer (i højere grad end de oktober 2013 tidligere regionplaner foreskrev), er der med Kommuneplan 2013 udpeget yderligere arealer, der kan danne biologiske korridorer.

Retningslinjer

1. Indenfor de potentielle økologiske forbindelser skal der ske en afvejning af de forskellige interesser, inden der planlægges eller gennemføres projekter, eller opføres ny bebyggelse eller anlæg, som forhindrer at området kan udvikle sig til et nyt naturområde eller en biologisk spredningskorridor. 2. Hvor trafikforbindelser ud fra samlede samfundsmæssige afvejninger anlægges, så de krydser de økologiske forbindelser, skal det grundigt overvejes at indbygge afværgeforanstaltninger, fx faunapassager. Ved væsentlige eksisterende spærringer bør det overvejes at sikre passage. 3. Kvaliteten af de potentielle økologiske forbindelser søges forbedret gennem privat og offentlig naturpleje og naturgenopretning. Kommunen vil fremme projekter og tage initiativ til at skabe nye naturarealer, der kan forbedre dyr og planters mulighed for spredning indenfor de potentielle økologiske forbindelser. 4. Realisering af potentielle økologiske forbindelse vil ske af frivillighedens vej og i tæt samarbejde med berørte lodsejere.

Redegørelse

Der skal ske en styrkelse af naturnetværket ved udbygning af de økologiske forbindelser. De potentielle økologiske forbindelser er en udbygning af ­ og et supplement til de økologiske forbindelser. I udpegningen af de potentielle økologiske forbindelser indgår eksisterende naturområder, potentielle naturområder og planlægning for tiltag til realisering af vand­ og Natura 2000­handleplanerne. Ved at inddrage disse arealer i planlægningen sikres derfor yderligere sammenhæng imellem naturområderne, hvilket styrker naturen ved at øge vilde dyr og planters mulighed for at sprede sig i landskabet.

113 / 203 De potentielle økologiske forbindelser vil i de kommende planperioder blive revideret og udvidet, i takt med at lokalkendskabet øges, og i kraft af nye krav fra staten gennem fremtidige vand­ og Natura 2000­planer og en eventuel national naturplan.

Naturandelen indenfor de potentielle økologiske forbindelser skal fremmes, ved at der opretholdes og udlægges nye naturområder og skabes biologiske korridorer.

Status Naturforvaltning Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Naturforvaltning omfatter blandt andet overvågning og tilsyn med naturen, naturpleje, naturgenopretning samt oktober 2013 fremme af kendskabet til og muligheden for at færdes i naturen.

Retningslinjer

1. Naturforvaltningsindsatsen vil koncentrere sig om væsentlige naturmæssige og friluftsmæssige interesser. Det vil primært ske i Natura­2000 områderne og i de beskyttede naturområder, indenfor det samlede naturnetværk samt i bynær natur. Indsatsen skal bidrage til at forbedre og udbygge naturgrundlaget og forbedre offentlighedens adgangs- og opholdsmuligheder.

Redegørelse

Naturforvaltning omfatter tilsyn med fredede arealer og beskyttede naturområder, naturpleje og naturgenopretning, forbedring af offentlighedens adgangs- og opholdsmuligheder i naturen, samt formidling. Byrådet har ifølge naturbeskyttelsesloven ansvaret for tilsyn med fredede arealer , beskyttede moser, enge overdrev, heder, vandløb og søer samt jord­ og stendiger. Kommunen har plejepligt på de fortidsminder og beskyttede naturarealer, som kommunen ejer.

Prioriteringen af naturforvaltningen sker ud fra det udpegede naturnetværk, så indsatsen er samlet i særlige interesseområder. ­ Fx skal etablering af nye levesteder for dyre­ og planteliv især ske i områder, der grænser op til eksisterende naturområder.

Kommunens naturplejeindsats skal aktivt medvirke til at opfylde de fastsatte naturkvalitetsmål og målet om at standse tilbagegangen af biologisk diversitet. Naturplejen tager udgangspunkt i de enkelte naturområders målsætning, hvor de højest målsatte naturområder prioriteres frem for de lavest målsatte. Ligeledes tages der udgangspunkt i udpegningen af arealer i naturnetværket, når der skal udvælges kommunale plejeprojekter.

Grønt Råd inddrages i det overordnede og principielle arbejde med mål og handlingsplaner for naturforvaltningen. Grønt Råd er et forum, hvor interesseforeninger og politikere mødes og drøfter miljø­ og planspørgsmål for landområdet.

114 / 203

Status Fredninger Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. I Nyborg Kommune er der ca. 40 individuelle fredninger. Fredningsformålene spænder vidt, ­ fx oktober 2013 landskabsfredninger, udsigtsfredninger, fredning af biologiske værdier, kulturminder, fortidsminder, stengærder, kirkefredninger, træer og alleer, ret til adgang og ophold, gamle driftsformer (stævningsskov) m.fl. Links Nyborg Kommune skal som myndighed påse, at fredningsbestemmelser overholdes. Fredningsnævnet for Fyn kan meddele dispensation til projekter, som ikke er i strid med fredningens formål.

På kortet kan du zoome ind, og med linket kan du se fredningsteksten.

115 / 203

Status Bygge- og beskyttelseslinjer Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. I forbindelse med kommuneplanlægningen, herunder ved udlæg af nye arealer til byudvikling eller oktober 2013 sommerhusområde, skal der fortsat tages hensyn til Naturbeskyttelseslovens bygge­ og beskyttelseslinjer, hvorfor de beskyttede arealer kun undtagelsesvist bør inddrages. Links Beskyttelseslinjerne har udgangspunkt i naturbeskyttelseslovens §§ 15, 16, 17, 18 og 19. ­ se link i boksen til højre.

Kommunen kan fravige lovens hovedprincip ved konkret dispensation (§ 15 vedr. strandbeskyttelseslinjen Naturbeskyttelsesloven ligger dispensations-kompetencen dog hos Naturstyrelsen).

I forbindelse med lokalplanlægning, hvor omfanget vil medføre en administrativ lettelse for kommunen, f.eks. hvor der er tale om lokalplaner med et større antal successive byggemuligheder, kan Naturstyrelsen søges om, at linjen ophæves for et område.

Generelle beskyttelseslinjer: Kyster ( kan variere) : 300 meter Større vandløb samt søer over 3 ha: 150 meter Offentlige skove samt private skove over 20 ha. : 300 meter Fortidsminder : 100 meter Kirker : 300 meter

Bygge- og beskyttelseslinjerne i kommunen kan ses via forsiden, hvor der er link til alle kommuneplanens kort. De enkelte linjer kan vælges nederst i listen under kortemaet: Beskyttelseslinjer.

Status

116 / 203 Skovrejsning Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Kommuneplan 2013 opstiller mål og retningslinjer for, hvor der kan plantes skov i Nyborg Kommune. Der oktober 2013 udpeges områder, hvor skovrejsning er ønsket og områder, hvor skovrejsning er uønsket.

Links Mål

Kommunens skovarealer skal forøges med særlig vægt på bynær skovrejsning, som kan anvendes rekreativt Naturstyrelsen - skove af borgerne til gavn for folkesundheden.

Skovrejsning vil også blive prioriteret højt i områder, hvor skovarealerne kan bidrage til at skabe sammenhæng mellem eksisterende naturområder og derved bidrage til bedre spredningsmuligheder for dyre- og plantelivet.

Skovrejsning skal bidrage til at beskytte drikkevandsressourcerne og medvirke til at reducere CO2-udslippet.

Skovrejsning er uønsket, hvor det forringer naturværdierne, de landskabelige værdier, geologiske og kulturhistoriske værdier, samt hvor der planlægges for infrastruktur og byudvikling.

Retningslinjer

1. Skovrejsning bør primært ske indenfor de udpegede skovrejsningsområder. 2. Inden for udpegede områder med uønsket skovrejsning må der ikke plantes skov. 3. I områder, hvor skovrejsning er mulig, kan der plantes skov. Disse områder har laveste prioritet ved fordeling af statstilskud. 4. Når der plantes skov, skal der tages hensyn til landskab, geologi, kulturhistorie, natur, friluftsliv og grundvandsinteresser og eksisterende og planlagte statslige og kommunale anlæg. Skovrejsningsprojekter skal screenes i henhold til VVM-reglerne. 5. Skovrejsningsprojekter over 20 ha skal baseres på en landskabsanalyse med henblik på at sikre naturmæssige, landskabelige og kulturhistoriske interesser. 6. Ved bynær skovrejsning skal friluftslivets interesser tilgodeses, og der skal primært plantes løvskov. 7. I forbindelse med byudviklingen nord for Fynsvej skal de tilgrænsende skovrejsningsområder indarbejdes i helhedsplanen som en del af de nærrekreative områder.

117 / 203

Redegørelse

De statslige mål for skovrejsning er at forøge landets skovarealer fra ca. 11 % til 20­25 % i løbet af 80­100 år. Fyn er skovfattig i forhold til den resterende del af landet, med kun 9 ­ 10 % skov. I Nyborg Kommune udgør skovarealerne knap 11 % af kommunens samlede areal.

Udpegning af skovrejsningsområder danner grundlag for statslig og kommunal skovrejsning. Det er muligt at opnå offentlig støtte til skovrejsning indenfor disse områder. Se link til Naturstyrelsen i boksen til højre.

Grundvand under skove er beskyttet mod nedsivende sprøjtegifte og gødningsstoffer. Skove binder CO2 fra luften, når træerne vokser. En hektar skov binder årligt i gennemsnit 10 ton CO2. En hektar gammel løvskov oplagrer mellem 600 ­ 900 ton CO2 i ved, blade og skovbund. Produktionen af brænde og flis fra skovene giver CO2­neutral energi, som er mere miljøvenligt end afbrænding af olie, kul eller gas. Skovene bidrager med ca. 1/3, af den vedvarende energi, der produceres i Danmark, men kan bidrage yderligere ved plantning af ny skov.

Skovene har en stadig stigende betydning for befolkningens friluftsliv og sundhed. Skovene giver mange mennesker rige og varierede udfoldelsesmuligheder i fritiden og i dagliglivet til bl.a. vandreture, motionsløb og organiserede arrangementer. Skovene har derfor stor betydning for folkesundheden.

Derudover rummer skovene en række vigtige naturtyper som levested for skovens dyr og planter. Mere skov har derfor stor betydning for bevarelse af den biologiske mangfoldighed.

Skovrejsningsområder ­ positiv områder Områderne til skovrejsning er udpeget på baggrund af et ønske om bynærhed, beskyttelse af drikkevandsressourcerne og fremme af den biologiske mangfoldighed, herunder forbedre spredningsmulighederne for dyr og planter.

Udpegning af et skovrejsningsområde indebærer ikke, at hele arealet skal tilplantes. Normalt vil en større eller mindre del af arealet være utilplantet i form af lysninger, natur­ og vådområder, veje, P­pladser mm. Skovrejsning skal tilgodese eksisterende natur samt landskabelige og kulturhistoriske interesser. Derfor bør der forud for en større skovrejsning gennemføres en landskabsanalyse, så skovrejsningen tager de fornødne hensyn til bestående natur, landskab og kulturhistorie.

Skovrejsning er frivillig, og i et skovrejsningsområde rejses der kun skov i det omfang lodsejeren ønsker det.

De største skovrejsningområder i Nyborg Kommune er beliggende nord og vest for Nyborg By omkring landsbyerne Aunslev, Hjulby og Vindinge, samt landområderne omkring Refsvindinge.

Uønsket skovrejsning ­ negative områder Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er udpeget på baggrund af bl.a. biologiske, kulturhistoriske, geologiske og landskabelige interesser, råstof­, vindmølle­ og byudviklingsområder samt vejtekniske anlæg, der ikke er forenelige med skovrejsning. Skovrejsning i disse områder er derfor ikke tilladt.

Forbuddet mod skovrejsning omfatter normalt ikke pyntegrønt og juletræer i kort omdrift, læplantninger, vildtremiser, kratbevoksninger, energiskov, frugtplantager m.v. Det forudsætter dog at de pågældende kulturer ikke får lov til at udvikle sig til skov.

Kommunen kan, hvor særlige forhold taler for det og efter en konkret ansøgning, meddele tilladelse til skovtilplantning i områder, hvor skovrejsning er uønsket.

De største områder, hvor skovrejsning er uønsket, er beliggende langs Vindinge Å mellem Nyborg og Ulleslev samt langs Ørbæk Å . Disse områder friholdes for skovrejsning med henblik på eventuel udlægning til vådområder.

Skovrejsning mulig ­ neutrale områder Den største del af det åbne land udgør områder, hvor skovrejsning er mulig. Her opnås i reglen et mindre statsligt tilskud end i skovrejsningsområderne.

I det åbne land kan der være arealer, der skal friholdes for skov, fordi de f.eks. er omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser, uden at der er udpeget et område for uønsket skovrejsning.

118 / 203

Status Lavbundsarealer og vådområder Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Lavbundsarealer er typisk tidligere enge, moser og søer, der er blevet afvandet og opdyrket. De udgør et oktober 2013 vigtigt potentiale for udvikling af områder med stor naturværdi og for at skabe sammenhænge mellem naturområder. Genopretning af lavbundsområder til vådområder kan medvirke til at nedbringe landbrugets udledning af næringsstoffer til vandmiljøet. Kommuneplan 2013 indeholder mål og retningslinjer for fastholdelse og udvikling af lavbundsarealer i Nyborg Kommune..

Mål

Lavbundsarealerne i Nyborg Kommune skal udvikles til værdifulde natur­ og vådområder af hensyn til vandmiljøet og naturen med henblik på at opfylde gældende miljømål.

Retningslinjer

1. De udpegede lavbundsarealer skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg mv. Eventuelle anlæg på lavbundsarealer bør udformes, så en fremtidig vandstandshævning og naturudvikling på arealerne er mulig. 2. Indenfor de udpegede potentielle vådområder må der ikke gives tilladelser til byggeri og anlæg mv., som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. 3. Ved konkrete vådområdeprojekter skal der tages hensyn til skove, eksisterende og planlagte statslige og kommunale anlæg samt arealer med væsentlige naturværdier og kulturhistoriske interesser. 4. Planlægning på lavbundsarealer og tilladelse til anlæg mm. bør ske under hensyntagen til risikoen for forhøjet vandstand.

119 / 203

Redegørelse

En stor del af Nyborg Kommunes enge, moser, lavvandede søer og strandenge er kunstigt afvandede og efterfølgende opdyrket.

Der er to vigtige formål med at udpege lavbundsarealer. Det ene formål er hensynet til de statslige vandplaner, hvor vådområder kan genoprettes for at reducere tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet. (Retningslinjer og målsætninger i Regionplan 2005 er gældende, indtil de statslige vandplaner er endeligt godkendt). - I Nyborg Kommune udgør de potentielle vådområder en mindre del af udpegede lavbundsarealer. Det andet formål er at sikre muligheden for, at arealerne kan genetableres som naturområder i fremtiden.

Udpegningen af lavbundsarealer, herunder potentielle vådområder, er uændret i forhold til Kommuneplan 2009.

Lavbundsarealer Lavbundsarealerne er udpeget på baggrund af ældre kort fra sidste halvdel af 1800­tallet. På kortene findes en signatur for fugtige naturarealer. Der er typisk tale om enge, moser, og strandenge. Disse arealer ligger typisk i tilknytning til vandløb eller ved kysten. En mindre del af de udpegede lavbundsarealer udgøres af tidligere lavvandede søer, som senere er tørlagte. Alle de tidligere fugtige naturarealer, der var større end 25 hektar, er medtaget ved udpegningen. Hertil kommer udvalgte arealer under 25 hektar.

Når der pludseligt opstår store vandmængder i vandløbene, kan lavbundsarealerne oversvømmes og dermed fungere som naturlige magasiner. Derved kan oversvømmelser undgås eller minimeres i f.eks. byområder. Klimaændringerne betyder, at der i fremtiden kan forventes mere og voldsommere nedbør. For at beskytte ejendomme, materielle værdier og infrastruktur stiller disse ændringer samfundet over for store krav til håndtering af overfladevandet. Vådområder, der etableres i tilknytning til kommunens vandløb, er en effektiv og forholdsvis billig løsning.

Ved etablering af nye vådområder standser den løbende nedbrydning af organisk stof. Dermed ophører også CO2 udledningen fra de drænede områder.

Vådområderne er derfor vigtige områder for miljømålene i vandplanerne og for sikring af den biologiske mangfoldighed. De er også vigtige til forebyggelse af oversvømmelser ved store nedbørsmængder og til reduktion af CO2-udledningen.

En stor del af de udpegede lavbundsarealer ligger i overgangen mellem våde områder som søer, åer, fjorde og nor og de mere tørre landområder. De er derfor vigtige levesteder for en række karakteristiske planter og dyr. Hovedparten af moserne, engene og strandengene i kommunen ligger indenfor de udpegede lavbundsarealer.

120 / 203 Der er gennem tiden sket en kunstig afvanding af en stor del af lavbundsarealerne. Afvandingen er sket ved udgrøftning, dræning og ved hjælp af pumper. De afvandede lavbundsarealer er typisk blevet inddraget i landbrugsdriften. I en del af områderne er der sket en omsætning af humusholdig jord på grund af dræningen. Arealerne har derfor sat sig, og er igen blevet fugtige. Sådanne områder rummer et stort potentiale for igen at kunne udvikle sig til værdifulde naturområder.

Den del af de udpegede lavbundsarealer, der udnyttes landbrugsmæssigt, ligger ofte i tilknytning til - eller imellem eksisterende naturarealer. En genskabelse af et vandspejl, der ligger tæt på jordoverfladen, vil sammen med en ekstensivering af arealernes drift have en positiv indflydelse på naturværdierne i kommunen. Det kan f.eks. være ved indførelse af afgræsning eller høslæt . Disse arealer skal derfor friholdes for anlæg m.v., som kan forhindre, at der senere kan gennemføres naturudviklingsprojekter. Udpegningen har dog ingen betydning for den eksisterende, lovlige landbrugsdrift.

Det kan i visse tilfælde være nødvendigt, at etablere anlæg eller byggeri inden for områder, der er udpeget som lavbundsarealer. Et eksempel kan være etablering eller udvidelse af vejanlæg. I disse tilfælde bør byggeriet eller anlægget udformes, så en eventuel fremtidig hævning af vandstanden er mulig, og sådan at lavbundsarealet påvirkes mindst muligt.

De lavtliggende arealer vil blive særligt påvirkede af eventuelle vandstandsstigninger som følge af klimaændringer. Det vil også af den grund være hensigtsmæssigt at friholde arealerne for byggeri og anlæg.

Potentielle vådområder De potentielle vådområder er de lavbundsarealer, der specielt er udpeget til at kunne indgå i de vådområdeprojekter, der er en del af vandplanerne. ­ Genopretning af vådområder kan medvirke til at nedbringe landbrugets udledning af især kvælstof, men også fosfor til vandmiljøet. Ved genopretning af vådområder genskabes den naturlige vandstand og vandstrømning igennem større, samlede områder. Det kan f.eks. være genslyngning af vandløb kombineret med at vandstanden generelt hæves. Herved skabes naturtyper som moser, sumpskove, lavvandede søer og våde bredarealer langs vandløbet.

Der er udpeget cirka 880 hektar lavbundsarealer som potentielle vådområder i Nyborg Kommune. Arealerne fordeler sig på 7 områder. De største arealer ligger langs Vindinge Å og Ørbæk Å., som det fremgår af kortet.

Nyborg Kommune er som led i den kommunale vådområdeindsats (jf. aftale mellem KL og Miljøministeriet) involveret i etablering af vådområder, der skal tilbageholde næringsstoffer fra vandmiljøet. Indsatsen ligger i forlængelse af vådområdeindsatsen i tidligere vandmiljøplaner, hvor der fx er genskabt et vådområde ved Ørbæk Å. Den kommunale vådområdeindsats er beskrevet i de vandplaner kommunen berøres af. I henhold til Statens vandoplandsplaner skal Nyborg Kommune etablere to kvælstofomsættende vådområder på tilsammen ca. 57 ha. Nyborg Kommune har i 2012 gennemført et vådområdeprojekt på ca. 28 ha langs Vindinge å, ved Hjulby Mose. Herudover er det planen, at Nyborg Kommune skal etablere et vådområde ved Hindemae Enge på ca. 29 ha for at forbedre vandkvaliteten i Holckenhavn Fjord med udløb i Storebælt.

Ved etablering af vådområder skal der tages en række hensyn. Dels kan områderne rumme store naturværdier eller skove, som ikke tåler en oversvømmelse, og dels kan der findes bygninger eller anlæg m.v. indenfor områderne, som der skal tages hensyn til. Det er ofte muligt at tilrettelægge projekterne, så disse interesser tilgodeses. Det kan dog ved en forundersøgelse vise sig, at området f.eks. rummer meget store naturværdier, som ikke kan undgå at blive påvirket negativt af en forhøjet vandstand. I sådanne tilfælde må projektet muligvis opgives.

Status

121 / 203 Jordbrug Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Kommuneplanen skal virke for at sikre de jordbrugsmæssige interesser, ­ særligt de værdifulde arealer til oktober 2013 jordbrugsformål i forhold til byvækst og andre arealkrævende udlæg. Kommuneplanen skal medvirke til at sikre, at etablering af nye husdyrproduktioner sker, så konflikter til naboer og natur og miljø minimeres. Dette opslag præciserer de hensyn, som kommunen vil tage for at økonomisere med værdifuld landbrugsjord og for Links at forebygge konflikter.

Analyse af områder til store Mål husdyrbrug og fælles biogasanlæg (2.4 MB) Jordbruget skal også i fremtiden udgøre et væsentligt erhverv i Nyborg Kommune. Det skal derfor sikres, at der i videst muligt omfang er tilstrækkelige og velegnede arealer til opretholdelse af levedygtige Jordbrugsanalyse (43.3 MB) jordbrugsejendomme.

Jordbruget skal fortsat kunne tilbyde attraktive arbejdspladser.

Jordbruget skal bidrage til at bevare og styrke det åbne lands natur­, kultur, frilufts­ og landskabsmæssige værdier.

Jordbruget må ikke giver anledning til konflikter i forhold til naboer.

Retningslinjer

1. Indenfor de særligt værdifulde landbrugsområder, skal landbrugsinteresserne generelt prioriteres højt. Kun samfundsmæssige vigtige hensyn kan tilsidesætte arealernes fortsatte anvendelse til jordbrug, herunder hensynet til byudvikling, infrastrukturelle anlæg, miljøet, vandmiljøet, naturgrundlaget og naturgenopretning. 2. Ved inddragelse af landbrugsarealer til andre formål skal der i videst muligt omfang værnes om større levedygtige ejendomme, dvs. ejendomme som med deres bygningsmasse og/eller jordtilliggende også fremover vil udgøre rentable produktionsmæssige enheder. 3. Nye driftsbygninger til landbrug skal placeres og udformes under hensyntagen til landskabelige, naturmæssige, miljømæssige og kulturhistoriske værdier.

122 / 203

Redegørelse

Kommunernes jordbrugsplanlægning omfatter udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og områder til placering af store husdyrbrug. Formålet med planlægningen er, at jordbrugets arealinteresser inddrages i kommuneplanen på linje med kommuneplanens traditionelle temaer, fx. skovrejsning, råstofgravning og byvækst. Det skal fremhæves, at alle konkrete hensyn fortsat varetages i enkeltsagsbehandlingen. Der er med udpegningen af særligt værdifulde landbrugsområder og lokaliseringsområder til store husdyrbrug ikke på forhånd taget stilling til den lovbundne enkeltsagsbehandling efter bl.a. miljø­, natur­ og byggelovgivning.

Arealanvendelse

I Danmark er landbrugets dyrkningsarealer under pres fra arealanvendelse til andet formål, såsom byudvikling, infrastruktur og andre anlæg, rekreative formål, skovrejsning med videre. Dette gælder også i Nyborg Kommune. Kommunens samlede areal er 27.680 ha. Af jordbrugsanalysen fremgår det, at det samlede jordbrugsareal (inkl. skov) i kommunen er på 20.786 ha, svarende til ca. 75% af kommunens samlede areal. Der er i kommunen registreret ca. 350 landbrugsbedrifter over 2 ha.

Landbrug

Udviklingen i jordbrugserhvervet har betydet, at antallet af bedrifter de seneste 20 år er halveret. På landsplan er det samlede dyrkede areal siden 1970`erne reduceret med 0,4% pr. år. En konsekvens af udviklingen er, at den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i kommunen nu er 57,5 ha. Det er især de store bedrifter, der er blevet større. Ca. 55 af de 350 (16%) landbrugsbedrifter er på mere end 100 ha. Disse bedrifter udnytter ca. 65% af det samlede jordbrugsareal. Samtidig med faldet i antallet af bedrifter ses en stærkt stigende specialisering på de tilbageværende bedrifter. De alsidige landbrug med blandet animalsk og vegetabilsk produktion er i stigende grad afløst af specialiserede kvæg­ eller svinebedrifter eller bedrifter baseret udelukkende på planteavl. Specialiseringen inden for kvæg­ og svineproduktion ses specielt i den sydlige del af kommunen og omkring Ullerslev. Disse områder rummer også den største husdyrtæthed (ca. 1,0 DE/ha). Nyborg Kommune rummer desuden en del minkfarme, hvilket er atypisk i forhold til resten af de fynske kommuner. Særligt værdifulde landbrugsområder:

Al landbrugsjord er værdifuld. Men den kan være særligt værdifuldt til vidt forskellige landbrugsmæssige formål. Hvor små sydvendte jordlodder, der ligger i læ, kan være særligt værdifulde for bæravleren, er store flade og rektangulære marker særligt værdifulde for planteavleren. Med udpegningen af særligt værdifulde landbrugsområder ønsker kommunen at favne alle de typer landbrug, der driver erhverv i kommunen. Udpegningen af særlig værdifulde landbrugsområder har taget afsæt i den jordbrugsanalyse, som Statsforvaltningen Nordjylland har udarbejdet for Nyborg kommune. Analysen beskriver omfanget og sammensætningen af jordbrugserhvervet. I udpegningen er indgået oplysninger fra analysen om, hvor der er den største husdyrtæthed, planteavl med arealer med særlige afgrøder m.v. Udpegningen har desuden inddraget viden om beliggenheden af områder, hvor natur­ og miljøbeskyttelseshensyn er fastlagt via anden lovgivning, eller områder hvor andre interesser vægter højt. Det er områder til fremtidig byudvikling, ferie- og fritidsformål, infrastrukturanlæg, beskyttet natur, fredskov og skovrejsning, råstofgravning, vådområder, lavbundsarealer m.v. Desuden er der arealer som har potentialer for udlægning til ny natur og til økologiske forbindelser.

Skovrejsningsområder og fredskovsarealer angiver interesseområder for skovbruget. Skovrejsningsområder kan dog samtidig være udpeget som særligt værdifulde landbrugsområder. Når et område med denne overlappende "dobbeltudpegning" overgår til skovrejsning, vil det ved først kommende lejlighed rettes, så det ikke længere er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde.

Der kan være gode landbrugsarealer, der ligger udenfor det udpegede særligt værdifulde landbrugsområde. I disse tilfælde vil området være omfattet af andre interesser, der gør at skovbrug eller landbrug i fremtiden kan være uforenelig med anvendelsen til landbrug, f.eks. ved at de er udpeget som potentiale for ny natur eller som økologisk forbindelse. Ved inddragelse af disse parametre i grundlaget for udpegningen udgør de særligt værdifulde landbrugsområder i Nyborg Kommune 16.530 ha. Dette betyder at 60% af kommunens areal er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde. Det skal dog i den forbindelse gøres klart, at der med kommuneplanen planlægges for en 12­årig periode, og der sker en revision hver 4. år, hvor større eller mindre justeringer kan finde sted. Udpegningen hverken kan eller skal tilsidesætte hensynet til natur­ og miljøbeskyttelsen. Arealer er og kan fortsat blive omfattet af statslig miljøregulering, generel regulering og planlægning med henblik på at sikre klimatilpasning samt beskytte vandressourcer og omkringliggende natur, uanset om de er beliggende inden for de udpegede særligt værdifulde landbrugsområder.

Områder til placering af store husdyrbrug:

Generelt er strukturudviklingen for husdyrbrugene i Danmark gået i retning af stadig større og mere intensive brug. Den nye type landbrugsbyggeri vil i omfang og størrelse blive mødt med særlige krav til f.eks. indpasning i landskabet og hensyntagen til naboer, samt om reduceret påvirkning af natur og grund­ og overfladevand. Derfor er det relevant i forbindelse med kommuneplanlægningen at udpege de områder, der i fremtiden mest hensigtsmæssige vil kunne rumme nye store husdyrproduktioner med mere end 500 dyreenheder. Det er områder, hvor netop beliggenheden kan understøtte virksomhedens størrelse og fortsatte udvikling. Jordbrugserhvervet peger på at tilgængelighed og nærhed til effektiv infrastruktur, f.eks.

123 / 203 transport af husdyrgødning til store fælles biogasanlæg, bliver særligt vigtige parametre for disse store virksomheder fremadrettet. Udpegningen skal også bidrage til en øget investeringssikkerhed for etableringen af nye store husdyrbrug.

Det skal understreges, at der er tale om en positiv udpegning af mulige placeringsområder, som kan indgå i sagsbehandlingen efter husdyrbrugsloven. Udpegningen kan være relevant i forhold til etablering af nye husdyrbrug, men kan også være relevant ved udflytning af eksisterende husdyrbrug. Udpegningen af særligt egnede områder hindrer ikke, at der fortsat kan gives godkendelse til etablering af driftbygninger m.v. på eksisterende store husdyrbrug beliggende uden for de udpegede områder. Det skal fremhæves, at reguleringen af husdyrbrug, herunder reguleringen efter husdyrbrugsloven, er den samme, uanset om husdyrbruget ligger inden for eller uden for de udpegede områder. Dog forventes en hurtigere sagsbehandling for husdyrbrug beliggende indenfor de udpegede områderne for placering af nye store husdyrbrug, der skal have en godkendelse i henhold til husdyrgodkendelsesloven.

Gartneri

På landsplan er udviklingen inden for væksthusbranchen gået i retning af færre, men større bedrifter. Antallet af væksthusgartnerier på landsplan er i perioden 1999 ­ 2011 reduceret med 45%. Væksthusarealet er dog på landsplan i samme periode kun reduceret med 10%. Med hensyn til frilandsgartneriproduktionen (inkl. frugt­ og bærproduktion) er arealet på landsplan øget med ca. 10% i perioden 2002 ­ 2010. Med hensyn til gartneriproduktion er Nyborg kommune kendetegnet ved en relativt stor frugt­ og bærproduktion . Den generelle udvikling inden for væksthusbranchen har for Nyborg kommune medført, at der nu kun er registreret to væksthusproduktioner (potteplanter) i kommunen.

Skovbrug

I Nyborg Kommune svarer andelen af skov i forhold til det samlede areal til landsgennemsnittet på ca. 11%. Det skovdækkede areal udgør i kommunen i alt ca. 3100 ha. Ca. 62% af dette areal udgøres af løvtræer og ca. 34% af nåletræer. Pyntegrønt og juletræer udgør ca. 14% af nåletræsarealet. Se i øvrigt afsnittet om skovrejsning.

Beskæftigelse

Antallet af beskæftigede inden for jordbrugserhvervet er på grund af stadigt større og mere effektive bedrifter i perioden 2007 ­ 2012 faldet med ca. 15%. På landsplan er kun ca. 2,5% af arbejdsstyrken beskæftiget i jordbrugserhvervet mens der i Nyborg kommune er beskæftiget ca. 5% af arbejdsstyrken. Også i Nyborg Kommune er antallet af beskæftigede i jordbrugserhvervet faldende.

Økonomi

Jordbrugserhvervets samlede økonomiske betydning for Nyborg Kommune ligger lidt over landsgennemsnittet. Dette rummer dog over store lokaløkonomiske forskelle, idet jordbrugets andel af kommunens samlede primære indkomst i området omkring Ørbæk er 4 gange højere end landsgennemsnittet, i området omkring Ullerslev 2 gange højere og i området omkring Nyborg 0,5 gange mindre.

Status Kulturarv og bevaring Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1.

124 / 203 Kommuneplan 2013 opstiller mål og retningslinjer for beskyttelse og bevarelse af kulturarven i Nyborg oktober 2013 Kommune og omfatter fortidsminder, bygninger, kulturmiljøer og fredninger.

Kulturarven omfatter alle de fysiske levn af gårsdagens samfund i landskabet eller under jordoverfladen. Det vil sige stort set alt, hvad mennesket har efterladt sig af bebyggelse, anlæg og andre menneskeskabte spor i landskabet. Kommuneplanen beskæftiger sig med den del af kulturarven, som vi ønsker at bevare og anvende som ressource i kommunens udvikling.

Eksempler på kulturarven er bopladser, gravhøje, gamle agersystemer, landsbystrukturer, udskiftningsmønstre, hegn og skel, herregårdsmiljøer, kirker og deres omgivelser, husmandskolonier, engvandingssystemer, kystkulturmiljøer, stationsbymiljøer, enkeltbygninger mv.

Alle steder i by og på land fortæller bygninger, anlæg og fysiske spor om vores foretagsomhed. Det afgørende og meningsfulde bliver at udpege det bevaringsmæssigt mest interessante, og det er afgørende at afgrænsning og udpegning rummer en fortælling, der har værdi for mange mennesker i nutiden og kommende generationer.

Planlægning i forhold til kulturarven handler ikke kun om at bevare, begrænse og beskytte, men i lige så høj grad om at indtænke disse som en lokal ressource, der kan forædles og formidles i forhold til bosætning, turisme og erhvervspolitik. De velbevarede og hyggelige landsby­ og bymiljøer, slotte og herregårde, kirker og de mange oldtidsminder, er alt sammen med til at skabe de rigtige rammer for oplevelser i kommunen.

En del af vores kulturarv er underlagt egentlige fredninger, fordi de f.eks. vurderes at have en helt særlig kulturhistorisk bevaringsværdi. Fredninger kan også have andre formål, som f.eks. bevaring af særlige landskaber eller bevaring af særlige naturværdier. Sammenfattende er fredninger uanset formålet med til at bevare nogle særligt betydningsfulde elementer.

Retningslinjer for kulturarv og bevaring findes under Kulturmiljøer og fortidsminder og Bygningsbevaring og bevarende lokalplaner.

Status Kulturmiljøer og fortidsminder Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Kulturmiljøer er geografisk afgrænsede områder, der afspejler væsentlige træk af samfundets udvikling og oktober 2013 menneskelige aktiviteter i forbindelse med byggeri og anvendelse af arealerne. Et kulturmiljø udgør et væsentligt bidrag til forståelsen af et lokalområdes identitet og historie. Fortidsminder udgør den arkæologiske kulturarv i form af gravhøje, bopladser, vejspor og lignende. Kommuneplan 2013 rummer Eksterne links retningslinjer, der skal sikre kulturmiljøer og fortidsminder for eftertiden og inddrage dem i kommunens udvikling.

Fund og fortidsminder

Mål

Kulturarven i Nyborg Kommune skal bevares og beskyttes, og bruges aktivt i kommunens erhvervs-, turisme-, formidlings­ og bosætningspolitik.

Nyborg Slot skal profileres som et kulturelt fyrtårn, og de mange slotte og herregårde i kommunen søges i samarbejde og ønsker med ejeren anvendt aktivt i turistmæssig sammenhæng.

125 / 203 Der foretages en registrering af de bevaringsværdige kulturværdier i hele kommunen.

Retningslinjer

1. I alle relevante planer og projekter skal der arbejdes med at inddrage kommunens righoldige kulturarv, der bl.a. omfatter bevaringsværdige bygninger, kulturmiljøer på land og i by, fortidsminder samt slotte og herregårde 2. Indenfor udpegede særligt bevaringsværdige hovedgårdsejerlav ("herregårdslandskaber") skal der tages særlige hensyn til kulturværdierne. I det omfang udvidelse af eksisterende samt etablering af nye driftsbygninger til jordbrugserhvervet kræver zonetilladelse eller planlægning, er dette byggeri også omfattet at retningslinjen. 3. Indenfor kirkebeskyttelseszoner kan der kun placeres bebyggelse, anlæg, beplantning m.m., hvis det ikke påvirker udsigten til og fra kirkerne væsentligt. 4. Indenfor de udpegede kulturmiljøer på landet, ved kysten og i byerne, kan der alene gives tilladelse til bebyggelse, anlæg, terrænændringer, beplantning, vandindvinding m.m., hvis der er tale om aktiviteter af ganske ubetydeligt omfang, og kun hvis hensynet til beskyttelsesinteressen ikke tilsidesættes. I det omfang udvidelse af eksisterende samt etablering af nye driftsbygninger til jordbrugserhvervet kræver zonetilladelse eller planlægning, er dette byggeri også omfattet af retningslinjen. For udpegede kulturmiljøer beliggende i byzone, skal der ved fornyet planlægning, byggesagsbehandling mv., tillægges de kulturhistoriske interesser høj prioritet. Der skal således foretages en helhedsbetragtning, der tager hensyn til områdets eller stedets særlige karakter, og i videst mulig omfang indarbejder bevaringshensyn. 5. Kommunens fortidsminder skal respekteres og plejes, så de ikke gror til i buske og træer eller beskadiges af landbrug eller anden påvirkning.

Redegørelse

Kulturmiljøerne udgør et vigtigt bidrag til forståelsen af kommunens historiske udvikling og egenart. Kendskab til og bevaring af vores fælles historie er grundlaget for vores fælles identitet. Bevaringen af kulturmiljøerne i det åbne land skal ses i sammenhæng med bevaring af de landskaber og den natur, de indgår i. Det er derfor vigtigt, at bygge­ og anlægsarbejder vurderes ud fra en samlet helhedsvurdering, hvor samspillet

126 / 203 mellem natur og landskab og kulturmiljøinteresser vægtes ligeligt.

Kulturmiljøer er geografisk afgrænsede områder, som ved deres fremtræden viser væsentlige træk af samfundets udvikling og menneskers aktiviteter i forbindelse med byggeri og arealanvendelse. Kulturmiljøer kan f.eks. være et befæstningsanlæg, en ådal med bevarede vandmøller, et herregårdsanlæg med bygninger, have, og dyrkningsarealer, en bevaringsværdig landsby, et tidstypisk boligkvarter, et fabrikskompleks osv.

Nyborg Kommune har mange store kulturværdier på land og i by, specielt kommunens mange smukke slotte og herregårde gør historien synlig i landskabet. Byrådet betragter kulturarven som en ressource, der aktivt bør indtænkes og bruges i kommunens erhvervs­, turisme­, formidlings­ og bosætningspolitik. . I Nyborg Kommune er der følgende slotte og herregårde: Hindemae, Rørbæk, Risinge, Juelsberg, Holckenhavn, Juulskov, Ørbæklunde, Ravnholt, Lykkesholm, Glorup, Rygård og Anhof. Beskrivelsen af herregårdene fokuserer på anlæg som mølletomter, teglværker, funktionær­ og arbejderboliger samt markinddelinger med sten og jorddiger, alléer m.m. ­ Det tidligere Fyns Amt udgav i 1996 et materiale om 123 hovedgårde på Fyn. ­ Se registreringen via link i boksen til højre.

Med retningslinjerne ønsker kommunen at sikre, at anvendelsen af de udpegede kulturmiljøer ikke ændres til formål, som ødelægger eller forringer de bevaringsværdige kulturminder. Det betyder at en ændret anvendelse og ny bebyggelse tilpasses de kulturhistoriske interesser i den konkrete situation.

Med hensyn til de mange herregårde i kommunen, søges der i samarbejde med ejerne og, udviklet en egentlig herregårdsturisme med særlige tilbud

Nyborg Slots potentiale som et markant oplevelses­ og kulturcenter i Danmark søges udviklet og synliggjort ­ se mere under opslaget "Nyborg Slot og by" og link til hjemmesiden "Nyborg - Danmarks Riges Hjerte" i boksen til højre.

I samarbejde med Østfyns Museum vil Nyborg Kommune foretage en samlet udpegning af bevaringsværdige kulturværdier (kulturmiljøguide), omfattende bl.a. en registrering af kommunens bevaringsværdige kulturmiljøer. Foruden at have betydning for administration af området, vil registreringen være vigtig i Byrådets mål om at benytte og aktivt bruge kommunens kulturarv. I den forbindelse udarbejdes et forslag til en større samlet kulturmiljøsatsning, hvor der opnås de bedst mulige synergier og oplevelser i forhold til kultur, natur, landskab, formidling m.m. Et sådant arbejde kan omfatte en arbejdsgruppe omfattende relevante interessenter.

Særligt bevaringsværdige hovedgårdsejerlav

Adskillige herregårdslandskaber med deres store jordtilliggende er et kulturtræk, som dominerer i kommunens landskaber. Herregårdslandskaberne omkring de 3 store hovedgårde Holckenhavn, Lykkesholm og Glorup, er udpeget som særligt bevaringsværdige hovedgårdsejerlav, indenfor hvilke de sammenhængende hegnsstrukturer, alleer og andre karakterskabende træk bør bevares.

Kulturmiljøer ved kysten. De fynske kulturhistoriske museer og det tidligere Fyns Amt har i 2000­2001 udarbejdet en undersøgelse af kystkulturmiljøerne på Fyn. Undersøgelsen har vist, at sporene efter kystkulturmiljøer er under pres, og at der er behov for en særlig indsats for at sikre de relativt få velbevarede kystmiljøer på rimelig vis. Følgende bevaringsværdige kystkulturmiljøer er udpeget som særlig bevaringsværdige i Nyborg Kommune (i parantes er anført de væsentligste årsager til udpegningen):

Østlige del af Knudshoved (isbådestation, ældste havnemole, fyr og knaldhytte) Slipshavn (skanser, bælttoldens gamle bygninger, lodsstation, havn og vandflyverhangar) Nyborg Købstad og gamle færgehavn (Nyborg inderhavn og gamle havnefront med toldbod, vejerbod og pakhus. Jernbanefærgehavnens eneste bevarede leje) Tårup Strand stejleplads (Tidligere fiskerplads med stejleplads, redskabshuse og tjæregryde) Åhusene (Tidligere lille fiskeleje)

127 / 203 Nyborg Kommune vil løbende tage stilling til de nævne kystkulturmiljøers tilstand og eventuelle indsatser i forhold til dem.

Kulturmiljøer på landet ­ særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder I Nyborg Kommune er der udpeget tre særlige bevaringsværdige kulturhistoriske beskyttelsesområder (i parantes er anført de væsentligste årsager til udpegningen):

Ørbæk ådal, strækning ved Lillemølle og Sulkendrup Mølle (vandmøller, mølledam) Areal øst for Lykkesholm (vandmøller og mølledam) Kongshøj Mølle (tidlig industrialisering).

Inden for disse områder skal der gøres en særlig indsats for at bevare og beskytte de kulturhistoriske værdier.

Kulturmiljøer i byen Byrådet ønsker at bykvaliteter, der er med til at fortælle historien om kommunens byer skal beskyttes og udvikles. I byerne kan kulturmiljøerne have en mere kompleks og sammensat karakter, end kulturmiljøer i det åbne land. Det kommer til udtryk ved, at der løbende er blevet bygget om og til gennem tiderne, og at der fortsat bygges nyt.

Kulturmiljøerne i byerne er områder, hvor der skal være særlig opmærksomhed på de historiske og arkitektoniske forhold. Der skal sikres et arkitektonisk løft i forbindelse med byomdannelse og i det hele taget en arkitektonisk kvalitet når der skal vedligeholdes, bygges til og nybygges i udpegede kulturmiljøer i byerne.

Der er ikke foretaget en samlet registrering af bevaringsværdige kulturmiljøer i byerne. Nyborg Kommune har til hensigt at foretage en sådan registrering i forbindelse med en udpegning af de generelle bevaringsværdige kulturværdier i kommunen.

Kirker Kirker udgør ofte markante elementer i kulturlandskabet. For mange kirker er der bevaret åbne udsigtskiler til og fra kirkerne. Med henblik på at beskytte disse, er der i kommuneplanen udpeget beskyttelseszoner omkring 18 kirker i det åbne land. Landsbykirkerne er desuden omfattet af en 300 m beskyttelseszone jf. Naturbeskyttelsesloven, som begrænser den omkransende bebyggelses højde, for at sikre kirken som et vartegn. De fleste kirkers næromgivelser er desuden fredet (de såkaldte "Provst Exner" fredninger). Fredningerne er tinglyste på arealerne, og alle ændringer og nybyggeri skal forelægges Fredningsnævnet.

Fortidsminder I Nyborg Kommune har en rig forekomst på ca. 100 fredede fortidsminder, der er er synlige spor af fortiden i landskabet såsom gravhøje, stendysser, milepæle, voldsteder m.v. Sædvanligvis er der en 100 meter beskyttelseszone omkring fortidsminderne. Ændringer indenfor zonen kræver dispensation fra Nyborg Kommune, mens ændringer af fortidsminder kræver tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen. Magelund Voldsted og stendysserne ved Lindeskov er nogen af kommunens mest kendte fortidsminder.

Ud over de synlige fortidsminder findes der utallige kulturspor, som f.eks. bopladser og gravhøje, der måske ikke umiddelbart er synlige i terrænet, og som derfor kan være truet af f.eks. byggeri og landbrugsdrift. Staten og museerne har derfor foretaget en registrering af såkaldte kulturarvsarealer. Det er arealer hvor der er vished eller formodning om forekomst af værdifulde, men skjulte, forhistoriske levn. Kommunens udpegede kulturarvsarealer fremgår af ovenstående kort, og omfatter bl.a. et areal ved motorvejstilkørslen sydøst for Hjulby og Nyborgs gamle bykerne omfattende slottet, voldanlæg mv. Samtlige kendte fortidsminder, kulturarvsarealer samt fund i Nyborg Kommune, kan findes via linket i boksen til højre ­ Fund og Fortidsminder.

128 / 203

Status Bygningsbevaring og bevarende lokalplaner Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Bygninger, der udpeges som bevaringsværdige, er bygninger som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og oktober 2013 håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler på god byggeskik eller fortæller en historie om tidens udvikling og forskellige tiders levevilkår. Eksterne links

Mål Fredede bygninger i Nyborg Bygninger, der er unikke eksempler på forskellige perioders arkitektur eller på en særlig byggeskik, og som må betegnes som uundværlige i gadebilledet, i landskabet eller for helheden, skal så vidt muligt sikres for Bevaringsværdi for bygninger i eftertiden. Nyborg

De mest bevaringsværdige bygninger i de tidligere gl. Ørbæk og gl. Ullerslev kommuner skal udpeges, så Gode råd til bygningsbevaring der foreligger et samlet Kommuneatlas over bevaringsværdige bygninger i hele Kommunen. Bygningskultur Danmark Kendskabet til de bevaringsværdige bygninger i kommunen skal formidles til borgerne, foreninger m.v..

Den bevaringsværdige bygningskultur skal sikres. Det skal bl.a. ske ved hjælp af en en byrums­ og arkitekturpolitik og gennem bevarende lokalplaner, der udarbejdes i tæt samarbejde med beboerne i de enkelte områder.

Retningslinjer

1. Bygninger, der er vist i kommuneatlas Nyborg fra 1994 med en bevaringsværdi på 1, 2, 3 og 4 efter SAVE­metoden, udpeges som bevaringsværdige. Disse bygninger må ikke nedrives uden Byrådets godkendelse. 2. Bygninger der i lokalplaner er omfattet af nedrivningsforbud er ligeledes bevaringsværdige. 3. Der skal i de tidligere kommuner gl. Ørbæk og gl. Ullerslev foretages en registrering af bevaringsværdige bygninger. De bygninger der efter SAVE­metoden kan tildeles en bevaringsværdi som 1, 2, 3 og 4 optages som bevaringsværdige på lige fod med de der allerede er udpeget i gammel Nyborg kommune (se link i boksen til højre). 4. Bevaringsværdige bygninger skal som hovedregel sikres blandt andet gennem planlægning og byggesagsadministration. Det skal følges op af vejledning og oplysning til ejerne. 5. Ombygning/tilbygning og restaurering af bevaringsværdige bygninger skal udføres i respekt for bygningens arkitektur, materialer og den helhed bygningen indgår i. Bygninger kan ved om­ og tilbygninger miste bevaringsværdien, og dette bør undgås. 6. De bygninger der i kommuneatlasset er eller bliver udpeget som bevaringsværdige, må ikke nedrives, før nedrivningsanmeldelsen har været offentligt bekendtgjort i 4­6 uger, og byrådet har meddelt ejeren, om der nedlægges forbud mod nedrivningen efter Planloven. Et forbud mod nedrivning skal følges op af en lokalplan hvor ejendommen omfattes af nedrivningsforbud samt bestemmelser om hvorledes bygningen må om­ og tilbygges. 7. Bevarende lokalplaner skal udpege de mest bevaringsværdige bygninger og sikre dem mod nedrivning

129 / 203 og skæmmende ombygninger. Planerne skal åbne mulighed for og anvise, hvordan de mest bevaringsværdige bygninger, kan om­ eller tilbygges for til stadighed at være tidssvarende og funktionelle. 8. I de bevarende lokalplaner skal der lægges stor vægt på oplysning, inspiration og vejledning, så der skabes en gensidig forståelse for de krav der stilles til den bevaringsværdige bebyggelse

Redegørelse

Kommunen har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger, mens Kulturarvstyrelsen har ansvaret for de fredede bygninger. De fredede bygninger i Nyborg kan findes på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside.

Hensigten med at udpege de bevaringsværdige bebyggelser og bygninger i et kommuneatlas er at få registreret bevaringsværdierne i kommunen. Herefter optages de mest bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen for at sikre disse mod nedrivning. Det vil være bevaringsværdige bygninger, der i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler indenfor deres slags, og hver især repræsenterer en historie om samfundsudviklingen og fortæller om tidligere tiders levevilkår. Det er byrådets hensigt at samarbejde med beboere i områder med mange bevaringsværdier. Samarbejdet skal indebære oplysning om bevaringsværdierne og hvordan man bedst passer på dem og udarbejdelse af lokalplaner, som kan sikre de bevaringsværdige bygninger mod nedrivning og skæmmende ombygninger. Det er vigtigt man ved udarbejdelsen af lokalplanerne ved fælles hjælp sikrer at bygningerne fremtidssikres, uden at de dog mister deres bevaringsværdi.

I gamle Nyborg Kommune er der i 1994 udarbejdet kommuneatlas for alle bygninger opført før 1950. Bygninger med SAVE­værdi 1, 2, 3, og 4 er i kommuneplanen udpeget som bevaringsværdige. Det er i alt 1106 bygninger, hvoraf de 6 har SAVE­værdi 1, 22 bygninger har SAVE­værdi 2, 337bygninger har SAVE- værdi 3 og 741bygninger har SAVE­værdi 4. Ørbæk og Ullerslev gl. kommuner har ikke fået udarbejdet kommuneatlas. Det er hensigten at få registreret de bevaringsværdige bygninger i de tidligere landkommuner, ligeledes efter SAVE­metoden, så der foreligger en samlet registrering af bevaringsværdige bygninger for hele Nyborg Kommune. De fleste bygninger i Nyborg bykerne er fredet eller har en middel eller høj bevaringsværdi og ønskes derfor bevaret. De bevaringsværdige bygninger er omfattet af lokalplan nr. 142 fra 2006.

Link i boksen til højre kan bruges til at få udpeget de fredede og bevaringsværdige huse ved at søge på adresser ­og til at få gode råd om vedligeholdelsen.

SAVE-metoden

Vurderingen af bevaringsværdien efter SAVE­metoden bygger på det samlede indtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Bevaringsværdien skal opfattes som en sammenfattende karakter, der bygger på konkrete delvurderinger af den enkelte bygning. Almindeligvis vil den arkitektoniske og kulturhistoriske værdi dog veje tungest. For hvert vurderingsparametre giver en karakter på en skala, der går fra 1 til 9, hvor 1 betegner den højeste værdi. D.v.s. at karaktererne 1 ­ 4 regnes for en høj værdi. I den kommende registrering af bevaringsværdige bygninger vil der kun blive medtaget bygninger i kommuneatlas, der har SAVE­værdi fra 1 til 4 . Kommunen skal gå forrest med oplysning om bevaringsværdierne samt med oplysninger og vejledning om, hvordan man bedst passer på dem.

Bevarende lokalplaner

Lokalplanerne skal udpege de mest bevaringsværdige bygninger og sikre dem mod nedrivning og skæmmende ombygninger. Planerne skal åbne mulighed for og anvise, hvordan de mest bevaringsværdige

130 / 203 bygninger, kan om­ eller tilbygges for til stadighed at være tidssvarende og funktionelle. Bygninger der ikke kan bruges til en nutidig anvendelse forfalder, hvilket ikke er byrådets ønske. Når der skal udarbejdes lokalplan for at sikre den bevaringsværdige bebyggelse i kommunen, skal der indledningsvis afholdes et møde, hvor berørte borgere kan inddrages for at høre det lokale syn på stedets bevaringsværdier. Kommunen skal samtidig orientere om baggrunden for bevaringsønsket og hvorfor de enkelte bygninger kan karakteriseres som bevaringsværdige.

Hele lokalplanprocessen skal foregå med størst mulig åbenhed og gensidig orientering i forhold til de berørte lodsejere. Herved kan der opnås et lokalt medejerskab til planen, hvilket er en forudsætning for succes.

Kommuneplan 2013's rammebestemmelser for bevaringsværdige bygninger kan ses her.

Status Kystnærhedszonen Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Kystnærhedszonen er en ca. 3 km. bred zone, der ligger langs med alle Danmarks kyster og er fastlagt i oktober 2013 Planloven. Kystnærhedszonen er fastlagt i Planloven. Deter en national interesse at friholde de åbne, ubebyggede kyststrækninger for bebyggelse og anlæg. Formålet med kystnærhedszonen er, at de åbne kyststrækninger bevarer deres karakter og fortsat kan udgøre landskabelige helheder med væsentlige natur­ og landskabstræk.

Mål

Kystnærhedszonen skal friholdes for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængige af kystnær placering, og derved beskytte kommunens værdifulde kystlandskaber mod unødige ændringer.

Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges.

Retningslinjer

1. I den kystnære zone, inden for såvel de særlige landskabelige og særlige geologiske interesseområder samt inden for større sammenhængende landskabsområder (se afsnittet Landskaber), kan der alene ske bebyggelse eller etableres anlæg i ganske ubetydeligt omfang, og kun såfremt disse ikke forringer kystens naturmæssige, landskabelige eller rekreative værdi. 2. I den kystnære zone, uden for de under pkt. 1 nævnte områdetyper, skal hensynet til de landskabelige interesser prioriteres højt ved planlægning og administration. 3. I forbindelse med planlægning i kystnærhedszonen skal offentlighedens adgang til kysten sikres. Der er fokus på at opnå et sammenhængende stisystem langs kysten syd for Nyborg. 4. Der kan tillades jollepladser, anløbsbroer og lignende mindre anlæg, hvor det ikke strider imod øvrige natur- og landskabsinteresser. 5. Retningslinjerne omfatter ikke byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af en jordbrugs­ eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af fiskerierhverv. jf. planloven, såfremt det opføres i tilknytning til den hidtidige bebyggelse.

131 / 203 Redegørelse

Det danske kystlandskabs udstrækning og variation er enestående i Europa og er endvidere mange steder noget af det mest uberørte natur og landskab Danmark har. Nyborg Kommune vil sikre, at udviklingen i kystnærhedszonen sker under hensyntagen til den særlige natur samt de landskabelige og rekreative interesser, der knytter sig til kystområdet.

Kystområderne udgør landskabelige helheder med væsentlige natur­ og landskabsværdier. Kystnærhedszonen dækker alle kyster og omfatter alle arealer i landzone og alle sommerhusområder inden for en afstand på op til 3 km fra kysten. Byzoner er ikke omfattet af kystnærhedszonen, men for de mest kystnære dele af byzonerne indgår en række krav til kommunens planlægning, herunder krav til den visuelle påvirkning.

De åbne kystlandskaber er attraktive i mange sammenhænge og er derfor under stadigt pres fra ønsker om kystnær placering af bebyggelse og anlæg. Det åbne kystlandskab kræver derfor en særlig opmærksomhed med henblik på at friholde landskabet for bebyggelse og anlæg, der kan placeres længere inde i landet.

Kystnærhedszonen er en planlægningszone og ikke en forbudszone. Udvikling er ikke udelukket, men kræver en grundig planlægning, hvor der sker en afvejning af hensynet til bevarelse af det åbne kystlandskab på den ene side og sikring af en fortsat udvikling af kommunen på den anden side.

Kystlandskabet skal som udgangspunkt friholdes for yderligere bebyggelse. Det gælder byudvikling, tekniske anlæg og ferie­ og fritidsanlæg i det åbne land. De funktioner, der er afhængige af kystnærhed, skal stadig kunne indpasses ­ dog således at åbne kyststrækninger friholdes. I den konkrete sagsbehandling skal det vurderes, hvordan ny bebyggelse kan indpasses i den kystlandskabelige helhed, herunder skal det i lokalplaner for byggeri i kystnærhedszonen oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne, ligesom bygningshøjder over 8,5 m skal begrundes særskilt.

Som kystby har Nyborg en særlig udfordring med hensyn til byudvikling i forhold til kystnærhedszonen. Ifølge planloven kan der kun inddrages nye arealer i byzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse. Kravet om en særlig begrundelse for kystnær lokalisering anses principielt for opfyldt inden for de mulige byvækstområder, der fremgår af kommuneplanen.

Den kystnære zone må ikke forveksles med den 300 m brede strandbeskyttelseslinjen, hvis bestemmelser skal friholde dette kystlandskab for ændringer og bebyggelse. Strandbeskyttelseslinjen er en forbudszone langs kommunens kyster, hvor der ikke må ske bebyggelse, terrænreguleringer m.v. Bestemmelserne om strandbeskyttelseslinjen administreres af staten.

Vedtagne og ikke udnyttede arealreservationer i kystnærhedszonen

Boligudvikling nord for Fynsvej:

132 / 203 Områderne er beliggende i direkte forlængelse af det eksisterende boligområde ved Jagtenborg, så der kan skabes en samlet ny bydel, der afsluttes mod Hjulbyvej. Områderne er beliggende vest for den eksisterende by uden kontakt med kysten. Bebyggelsen vil blive åben/lav og tæt/lav bebyggelse, hvis bygningshøjder ikke vil påvirke oplevelsen af kystzonen.

Erhvervsområde Vest: Erhvervsudviklingen syd for Fynsvej afsluttes på lang sigt mod Hjulbyvej som en naturlig forlængelse af det eksisterende erhvervsområde. Området er beliggende vest for Nyborg by uden kontakt med kystnærhedszonen. Bebyggelsen vil højdemæssigt videreføre den eksisterende planlægning og vil ikke virke skæmmende for oplevelsen af kystzonen.

Lystbådehavn ved Midtermolen i Nyborg og lystbådehavn: Der åbnes mulighed for etablering af ny lystbådehavn langs den vestlige kaj på Midtermolen i overensstemmelse med masterplanen for udvikling af de tidligere DSB-arealer. Der er tale om en mindre lokal lystbådehavn med ca. 40 bådpladser til mindre både. Havnen skal udvikles sideløbende med boligudbygningen på Midtermolen, så der skabes rammer for et aktivt maritimt miljø på de bynære havnearealer. Det er aktiviteter der naturligt hører til i bynære havneområder, og det vurderes ikke at være skæmmende for oplevelsen af kystzonen, men medvirke til en revitalisering af de tidligere færgearealer med en stor offentlig tilgængelighed.

Lystbådehavn på Knudshoved: Der åbnes mulighed for etablering af en lystbådehavn for store både i den tidligere færgehavn på Knudshoved i overensstemmelse med fredningskendelsen. Der er tale om et eksisterende havneanlæg, der finder en anden anvendelse end tidligere og med en unik trafikal beliggenhed. Da anlægget således er beliggende umiddelbart mod motorvej, jernbane og Storebæltsbro i et meget teknificeret område, vurderes påvirkningen af kystzonen at være begrænset.

Redegørelse for ­Golfbane ved Kongshøj, ­ Campingplads ved Tårup og ­ Nyt sommerhusområde ved Slude Strand fremgår af notatet "Ferie og Fritid ­ sammenhængende turistpolitiske overvejelser", der kan ses her

Status Geologi Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Kommuneplan 2013 opstiller mål og retningslinjer for de geologiske interesseområder i Nyborg Kommune, oktober 2013 herunder bakker, dale, strande, odder og klinter.

Eksterne links Mål

Nyborg Kommune støtter formidling af landskabets dannelseshistorie ved at udpege og beskytte lokaliteter Værdifulde geologiske områder med stor geologisk fortælleværdi. på Fyn

Geologiske interesseområder som tunneldale, åse, israndsbakker m.fl. samt profiler (skrænter og klinter med synlige jordlag) med særlige geologiske interesser skal beskyttes, bevares og synliggøres. Det skal sikres, at der tages hensyn til de særlige geologiske interesser ved planlægning af bygge­ og anlægsarbejder, skovrejsning, råstofindvinding, kystsikring m.v. i det åbne land.

133 / 203

Retningslinier

1. De særlige geologiske interesseområder må ikke forringes ved sløring eller ødelæggelse af gravning eller ved etablering af bebyggelse, tekniske anlæg, skovrejsning m.v. 2. Lokaliteter med værdifulde geologiske profiler, herunder værdifulde kystprofiler, der særlig tydeligt afspejler landskabets opbygning, den geologiske historie eller de geologiske processer, skal søges bevaret og beskyttet.

Redegørelse

Geologien spiller en betydelig rolle i vores hverdag, selvom de fleste måske sjældent tænker over det. Udformningen af landskaber og jordbund er afgørende for plante­ og dyrelivet, for menneskets bosætning gennem tiderne og for udnyttelsen af de mineralske råstoffer. De geologiske lag afspejler desuden udviklingen i naturforholdene, herunder klimaet, op gennem Jordens historie. Det er derfor vigtigt, at man til stadighed kan opleve, undersøge og formidle den geologiske historie, som landskabet er et resultat af.

Bakker, dale og andre landskabselementer fortæller om den sidste istids formning af det fynske landskab, mens kyststrækningen med strande, odder og klinter giver viden om de processer, som konstant forandrer kystlinjen.

Landskaber med varierende geologiske elementer har stor betydning for vores oplevelse af ­ og forståelse for ­ hvordan landskabet oprindeligt er blevet dannet. Mange geologiske landskabsdannelser har samtidig høj landskabelig og rekreativ værdi på grund af deres særpræg og skønhed. Geologiske profiler kan blotlægges ved kysterosion eller ved råstofgravning og kan være af stor geologisk værdi, der samtidig fortæller om landskabets opbygning.

I planperioden vil Nyborg Kommune arbejde for at udpege geologisk værdifulde lokaliteter og gennemføre en formidling af landskabets udviklingshistorie. For hver lokalitet vil der blive udarbejdet forslag til en forvaltningsplan.

Naturstyrelsen har udarbejdet en oversigt over værdifulde geologiske områder i Danmark. I Nyborg kommune er følgende særlige geologiske interesseområder udpeget:

Ørbæk­, Kongshøj­ og Kastel Tunneldalene - Fyns store tunneldalssystem. Mod vest udmunder tunneldalene i hedesletten ved Gislev. Dalene er dannet af smeltevand, der løb i tuneller under Storebælts­ gletcheren. Hele strækningen er et meget klassisk forløb med tunneldale, smeltevandsdale og sletter.

134 / 203 Holckenhavn Fjord og Knudshoved halvøen. Holckenhavn Fjord udgør den nordlige, druknede udmunding af Fyns store tunneldalsystem og er i kraft heraf et værdifuldt landskab. Knudshovedhalvøen er et illustrativt eksempel på et typisk østdansk kystlandskab, der stadig er dynamisk aktivt trods den nærliggende broforbindelse.

Åhuse, udmundingen af Kongshøj tunneldal. Lokaliteten er primært værdifuld i kraft af dens egenskab som Fyns største dræningssystem for smeltevand fra istidens slutning, men også i kraft af den landskabelige skønhed.

Sludegård, kalkgrav i kildekalk. Ved en dalskrænt udspringer kildevæld, hvor der gennem årtusinder er udfældet tykke lag at stribet kildekalk ­ tidligere kaldet frådsten ­ med aftryk af blade, grene, ferskvandssnegle og ­muslinger. Kildekalk i tykkere lag findes kun få steder i Danmark.

Status Vandløb, søer og kystvande Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Nyborg Kommune har en betydelig og varieret kystline med 2 fjorde samt en række mellemstore og mange oktober 2013 små vandløb samt søer, alle med store natur­ og rekreative værdier. Flere af disse naturlokaliteter er påvirket af menneskelig aktivitet, fx gamle spildevandsforureninger og eksisterende udledninger fra husstande i det åbne land samt fysiske spærringer, at fastsatte målsætninger for disse vandsystemer ikke er opfyldt. En Links målrettet indsat er iværksat og vil fortsætte de kommende år for at forbedre miljøtilstanden i kommunens vandsystemer.

Badevandsprofiler i Nyborg Kommune Mål

Forureningen af vandløb, søer og den kystnære del af havet skal mindskes i overensstemmelse med de reduktions­ og kvalitetsmål samt tidsfrister, der fremgår af de statslige vandplaner og EU­direktiver.

Levevilkårene for dyre­ og plantelivet i vandmiljøet skal forbedres, fx. via restaureringsprojekter i vandløb og forbedret rensning af spilde- og overfladevand.

Der skal arbejdes for at sikre rent overfladevand og forbedre borgernes rekreative muligheder langs vandløb og søer.

Det skal sikres, at den landbrugsmæssige og øvrige erhvervs­ og byudvikling sker på et bæredygtigt grundlag med henblik på at minimere miljøbelastningen og i respekt for vandområdernes miljømålsætning.

Retningslinjer

1. Vandløb, søer og kystnære havområder, herunder fjorde, skal have et alsidigt dyre­ og planteliv, ­ det vil sige at områderne skal bringes i en god økologisk tilstand, som kun i begrænset omfang udviser forringelser i forhold til uberørte forhold. 2. Der er i kommuneplanen målsætninger for de enkelte vandområder, som er fastlagt ud fra en afvejning af naturinteresser mod andre interesser, fx spildevandsudledning, vand­ og råstofindvinding samt rekreative interesser. Gældende målsætninger for vandløb er vedtaget i den sidste regionplan 2005 fra det tidligere Fyns Amt. Kommunens administration tager udgangspunkt i denne, indtil nyt grundlag er

135 / 203 vedtaget i form af de statslige vandplaner. 3. Det skal tilstræbes at forbedre forholdene for dyre­ og plantelivet i de mange vandløb i kommunen ved at gennemføre en så skånsom vandløbsvedligeholdelse som muligt under hensyntagen til natur­ og dræninteresser, samt ved at gennemføre restaurerings­ og naturplejeprojekter, der sikrer bedre fysiske forhold og reducere næringsstoftilførslen. 4. I kommunen findes kun 7 søer. For at opnå forbedrede forhold for dyre­ og plantelivet i søerne vil kommunen tilstræbe, at der udføres vedligeholdelsesopgaver under hensyntagen til naturinteresser, herunder at der gennemføres restaurerings­ og naturplejeprojekter, der sikrer bedre fysiske forhold samt en reduktion af næringsstoftilførslen. 5. For kystvande gælder, at disse skal opfylde den generelle målsætning. Det betyder, at kystvande skal være egnet som fiskevand til lyst­ og erhvervsfiskeri, samt hvor de naturlige betingelser er til stede som gyde­ og opvækstområder for fisk. 6. Store dele af kommunens kyststrækning er udpegede badevandsområder. I badevandsområderne skal vandkvaliteten kunne leve op til badevandsdirektivets skærpede krav, herunder hygiejnisk kvalitet. (Se kommunens badevandsprofiler via link i boksen til højre). 7. Der skal sikres gode fysiske forhold i de kystnære havområder, herunder at kvalitetskravene til skaldyrsvand, jf. EU­direktiv, skal være opfyldt, hvor de naturlige betingelser er til stede. 8. Der skal ved målrettet indsats sikres, at der opnås et højt beskyttelsesniveau mod forekomst af uønskede miljøfremmede stoffer i vandmiljøet.

Redegørelse

Ny vandplan

Målene for kvaliteten af alt overfladevand fastsættes fremover i de statslige Vandplaner, jf. Miljømålsloven. Den nye Vandplan vil indeholde nye målsætninger for fjorde, søer og vandløb. Retningslinjer og målsætninger i Regionplan 2005 for det tidligere Fyns Amt er gældende, indtil målsætningerne i de statslige Vandplaner er kendt.

Vandløb

For størstedelen af vandløbene i Nyborg Kommune er målet, at de skal have et naturligt og alsidigt dyre­ og planteliv. Tilstanden skal være upåvirket eller kun svagt påvirket af spildevandsudledning, vandindvinding eller andre kulturbetingede påvirkninger (benævnt basismålsætningen). Nogle vandløbsstrækninger tillades dog i

136 / 203 højere grad påvirket og har derfor lempet målsætning, hvor kravene er æstetisk tilfredsstillende og om muligt fiskevand. Nogle vandløb har skærpet målsætning grundet et særligt værdifuldt dyre­ og planteliv. Store dele af Kongshøj Å har en sådan skærpet målsætning, og det skal derfor sikres, at dette vandløb i størst muligt omfang ikke påvirkes af menneskeskabte forhold. Af kortet fremgår målsætningerne for de enkelte vandløb, og målsætningskategorierne kan ses her: Recipientmaal.pdf (25.2 KB). Disse målsætninger er gældende, indtil de statslige Vandplaner er endeligt godkendt.

De fleste vandløb er registreret efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Vandløb kan dog vedligeholdes efter gældende regulativer, fx i form af grødeskæring og fjernelse af aflejringer. Dog er det ikke tilladt at grave vandløb dybere eller bredere. Mange vandløb i Nyborg Kommune har ikke en tilstrækkelig god tilstand. Det vurderes, at ca.70 % af de mindre vandløb ikke lever op til målsætningerne. For de større vandløb opfylder godt 50 % af vandløbsstrækningerne de fastlagte målsætninger. De to væsentligste årsager til den manglende målopfyldelse i vandløbene er belastning med spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land og dårlige fysiske forhold i vandløbene. Herudover har hårdhændet vedligeholdelse, regnvandsbetingede udløb samt vandindvinding og udtørring en betydning i visse vandløb.

De vigtigste indsatsområder vil fortsat være at reducere udledningen af spildevand fra spredt bebyggelse og en generel forbedring af de fysiske forhold ved åbning af rørlagte vandløbsstrækninger, fjernelse af spærringer, gensnoning af vandløb, udlægning af sten og grus m.v.

Søer

Generelt gælder for målsatte søer, at de skal have et naturligt og alsidigt dyre­ og planteliv. Tilstanden skal være upåvirket eller kun svagt påvirket af spildevandstilledning, vandindvinding eller anden kulturbetingede påvirkninger. Denne målsætning kaldes generel målsætning (B­målsætning) og er gældende for alle søer i Nyborg Kommune med et areal over 100 m2. - ­ Af kortet fremgår målsætningerne for de enkelte vandløb, og målsætningskategorierne kan ses her: Recipientmaal.pdf (25.2 KB). Disse målsætninger er gældende, indtil de statslige Vandplaner er endeligt godkendt.

Søer påvirkes især af store tilførsler af næringssalte, hvilket i de fleste tilfælde er årsagen til at tilstanden er dårlig og ikke lever op til målsætningen. Især fosfor giver anledning til kraftig vækst af mikroalger, der gør vandet uklart og grønt. Frigivelse af næringssalte, især fosfor fra bundsediment samt vandstandssænkning og stor bestand af fredfisk, medvirker tillige til den dårlige tilstand i søerne. Dambrug i søer forekommer ikke i kommunen og må ikke etableres, da fodring vil medføre forurening.

De vigtigste indsatsområder for kommunens søer vil fortsat være at reducere udledningen af spildevand fra det åbne land og forbedre rensningen inden udledning, reducering af næringssaltudvaskningen fra omgivelserne og sedimentet. Hvor situationen kræver øget indsats, fx ved fjernelse af næringsberiget søbund, vegetation m.v., kan egentlig sørestaurering komme på tale.

Kystvande

For kystvande gælder, at disse ikke opfylder den generelle målsætning. Det skyldes påvirkning af næringssalte, som medfører algevækst, undervandsvegetation domineret af trådalger og søsalat samt artsfattig bundfauna. I Holckenhavn Fjord ses en sådan algevækst og artsfattig bundfauna. I den indre del af Nyborg Fjord er niveauet af miljøfremmede stoffer så betydelig, at det påvirker dyrelivet, så målsætningerne af denne grund ikke er opfyldt.

De vigtigste indsatsområder for kystvandene vil fortsat være at reducere forureningen fra punktkilder, der belaster kystvandene via å­udløb, regnvandsudløb, og spildevandsaflastninger fra overløbsbygværker. Hertil kommer indsats for at mindske udvaskningen fra landbrugsarealer via naturgenopretningsprojekter m.v.

137 / 203

Status Drikkevand og Grundvand Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Kommuneplan 2013 opstiller mål og retningslinjer for grundvandsbeskyttelse, vandforsyning og oktober 2013 vandindvinding i Nyborg Kommune.

Mål

Grundvandet i Nyborg Kommune skal beskyttes bedst muligt.

Det nuværende og fremtidige behov for tilstrækkelig og kvalitetsmæssig tilfredsstillende vandforsyning til borgere og erhvervsliv skal sikres ved en bæredygtig udnyttelse af grundvandet og med mindst muligt spild.

Drikkevandsforsyningen skal i videst muligt omfang baseres på rent grundvand, hvor der ikke er behov for videregående vandrensning.

Redegørelse

En stor del af kommunen er udlagt som OSD (Områder med Særlige Drikkevandsinteresser), og kommunen vil arbejde aktivt på at sikre, at der i fremtiden er tilstrækkeligt med vand af god kvalitet. Ved bl.a. at stille vilkår om grundvandsbeskyttelse i godkendelser og tilladelser til såvel private formål som til erhvervsformål medvirker kommunen aktivt til beskyttelse af grundvandet. For at sikre, at der også i fremtiden er tilstrækkeligt med vand af tilfredsstillende kvalitet, vil kommunen inden beslutning om byudvikling bl.a. vurdere, om en øget befæstelsesgrad vil have betydning for grundvandsdannelsen. Kommunen vil ligeledes kun give lov til at indvinde den nødvendige mængde vand. Det er kommunens holdning, at videregående rensning af vandet bør undgås, da det er meget bekosteligt og desuden giver risiko for vækst af uønskede mikroorganismer.

Vandplan

Målene for kvaliteten af grundvandet samt omfanget af vandindvinding fastsættes i de statslige vandplaner jf. Miljømålsloven. Den nye vandplan indeholder nye målsætninger for fjorde, søer, vandløb og grundvand.

Retningslinjer og målsætninger i Regionplan 2005 er dog gældende, indtil de statslige vandplaner er endeligt godkendt.

På de underliggende sider ligger retningslinjer og redegørelser for henholdsvis Grundvandsbeskyttelse, Vandforsyning og Vandindvinding.

Status Grundvandsbeskyttelse Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. I Nyborg Kommune er der i øjeblikket tilstrækkeligt rent og godt grundvand, ­ og det er vigtigt at fastholde oktober 2013 dette også i fremtiden. Kommuneplan 2013 indeholder retningslinjer for beskyttelse af grundvandet.

138 / 203 Links Retningslinjer

1. Der skal etableres et beskyttelsesområde med en radius på mindst 300 meter omkring Statens udmelding til indvindingsboringer til almene vandforsyninger. Inden for dette område må der ikke indrettes anlæg, der Vandplanernes retningslinjer ved udledning af væsker kan forurene grundvandet, herunder nedsivningsanlæg til spildevand, vedr. byudvikling nedgravede olie- og kemikalietanke, vaske- og fyldepladser mv. Det kan dog efter en konkret vurdering af forureningsrisikoen tillades, at enkelte anlæg af ovennævnte type godkendes inden for beskyttelsesområdet. 2. Der skal etableres boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omkring vandværkernes indvindingsboringer. Indenfor BNBO'erne skal arealet beskyttes mod forurening. 3. Der skal etableres beskyttelseszoner med en radius på 25 m omkring vandværkernes indvindingsboringer. Indenfor dette område må der ikke gødes, dyrkes eller bruges pesticider til erhvervsmæssige eller offentlige formål. 4. Der skal etableres et fredningsbælte med en radius på mindst 10 meter omkring indvindingsboringer til almene vandforsyninger. Inden for dette område må der ikke drives virksomhed eller ske oplag eller brug af stoffer, produkter eller materialer, der kan forurene grundvandet. Fredningsbæltet skal normalt tinglyses og indhegnes. 5. Nye by­ og erhvervsområder samt etablering af mulig forurenende aktiviteter og anlæg, såsom større spildevandsanlæg, skal placeres udenfor 300 meter beskyttelseszonerne for vandværksboringer og bør som hovedregel placeres udenfor vandværkers indvindingsopland og områder med særlige drikkevandsinteresser. ­ Planlægning for eller meddelelse af landzonetilladelser til nyt byggeri og etablering af anlæg skal i områder med særlige drikkevandsinteresser og i vandværkers indvindingsoplande ske i overensstemmelse med statens retningslinjer (se link i boksen til højre). 6. Placering af nye by­ og erhvervsområder samt aktiviteter og anlæg indenfor vandværkers indvindingsoplande og områder med særlige drikkevandsinteresser kan dog accepteres, såfremt en konkret vurdering af forureningsrisikoen godtgør, at placeringen af den pågældende aktivitet kan ske uden at tilsidesætte grundvands­ og vandforsyningsinteresserne. Såfremt det eksisterende datagrundlag er utilstrækkeligt for en konkret vurdering, skal der gennemføres en nærmere kortlægning af grundvandsforholdene. I forhold til nye by­ og erhvervsområder, foretages vurdering og kortlægning af grundvandsrisikoen forud for eventuel udlægning af arealerne, herunder hvordan grundvandsinteresserne beskyttes. Der skal etableres særlige beskyttelsesforanstaltninger og overvågningssystemer, hvor der er risiko for grundvandsforurening. 7. På ejendomme med indlagt vandværksvand skal brønde og boringer normalt sløjfes.

Regionplan 2005´s retningslinjer og målsætninger er gældende indtil Folketingets endelige vedtagelse af de statslige Vandplaner.

139 / 203

Redegørelse

Grundvandet udgør en væsentlig del af menneskets livsgrundlag, dels som ressourcer til drikkevand, markvanding, industriformål m.m. og dels som forudsætning for vigtige naturområder som enge, moser og vandløb. Forudsætningen for rent og tilstrækkeligt grundvand er, at der fremover vedvarende dannes nyt grundvand i en mængde og af en kvalitet, der kan tilfredsstille det fremtidige behov for drikkevand. Derfor er det vigtigt at forhindre eksisterende forureninger i at nå grundvandet og forebygge at der sker nye forureninger. Nyborg Kommune vil derfor beskytte grundvandet mod såvel forurening som mod overudnyttelse.

Områder med særlige drikkevandsinteresser

Områder med særlige drikkevandsinteresser er områder, hvor regnvandet siver ned og danner grundvand, der indvindes - eller kan indvindes i fremtiden - til større og mindre vandforsyninger af regional betydning. Størstedelen af drikkevandsforsyningen i Nyborg Kommune indvindes i områder med særlige drikkevandsinteresser, der dækker det meste af kommunen. Det er hér man finder de grundvandsmagasiner, der i dag og i fremtiden har størst betydning for drikkevandsforsyningen.

Disse områder skal derfor søges friholdt for aktiviteter, der kan medføre en forurening af grundvandet, medmindre det ud fra en vurdering og eventuelle konkrete undersøgelser af grundvandsrisikoen, kan godtgøres, at placeringen af den pågældende aktivitet kan ske uden at tilsidesætte grundvands­ og vandforsyningsinteresserne. Vurderingen af grundvandsrisikoen i forhold til nye by- og erhvervsarealer i områder med særlige drikkevandsinteresser, udarbejdes forud for en eventuel udlægning af arealerne.

Indvindingsoplande

Et vandværks indvindingsopland er det område, hvor grundvandet strømmer mod vandværkets indvindingsboringer. Nedbør og forurening inden for et indvindingsopland vil derfor med tiden havne i drikkevandsboringerne. Grundvandsbeskyttelse bygger først og fremmest på forebyggelse. Det betyder bl.a., at forurenende aktiviteter skal adskilles fra områder med drikkevandsindvinding. Vandværkernes indvindingsoplande og de områder, der omfatter arealet inden for en afstand af 300 m fra vandværksboringer, skal derfor friholdes for aktiviteter, der kan medføre en forurening af grundvandet.

Beskyttelseszoner omkring indvindingsboringer

I lovgivning, indvindingstilladelser mv. er der fastlagt forskellige zoner til beskyttelse af grundvandet (10 m, 25 m, BNBO,300 m). Jo tættere man er på boringen, jo større beskyttelse er der behov for, da risiko for forurening af drikkevandet er størst, når forureningen er tæt på boringen. Restriktionerne indenfor de forskellige zoner er beskrevet i de pågældende retningslinjer. BNBO'er varierer i størrelse og form bl.a. afhængig af vandets strømningsretning, og mængden af vand der pumpes fra boringen. Når de boringsnære beskyttelsesområder er fastlagt, vil der blive foretaget en vurdering, som fastlægger den nødvendige beskyttelse inden for BNBO­området. Nyborg Kommune vil i den kommende planperiode arbejde for, at denne beskyttelse opnås.

Brønde

Overflødige, gamle brønde og boringer skal sløjfes, idet de kan udgøre en risiko for forurening af grundvandet. I den kommende planperiode vil kommunen sætte fokus på at finde og foranledige de gamle boringer og brønde sløjfet.

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Tilrettelæggelse af den fremtidige drikkevandsindvinding og beskyttelse af grundvandet mod forurening sker bl.a. gennem udarbejdelse af indsatsplaner, dvs. planer, der på baggrund af en detaljeret kortlægning af grundvand og forureningskilder, beskriver de aktiviteter, der er nødvendige for at sikre godt drikkevand også i fremtiden. Staten er ansvarlig for kortlægningen af grundvandet, og på baggrund af denne kortlægning skal kommunen udarbejde og gennemføre en indsatsplan for grundvandets beskyttelse og udnyttelse.

En stor del af kommunen dækkes af tre indsatsområder, som det fremgår af kortet. For indsatsområdet Nyborg er der i 2006 udarbejdet en indsatsplan, der sætter rammerne for lokalplanlægning og sagsbehandling inden for området. I kortlægningsområde Nyborg Vest og Ørbæk­Gudme har staten påbegyndt en detailkortlægning. Kortlægningen forventes f ærdig i 2015, hvorefter kommunen udarbejder en indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen i disse 2 områder.

140 / 203

Status Vandforsyning Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Forsyningen af drikkevand i Nyborg Kommune er baseret på grundvand af generelt høj kvalitet. oktober 2013 Retningslinjerne i Kommuneplan 2013 skal bidrage til, at drikkevandsforsyningen kan fastholde sin høje kvalitet.

Retningslinjer

1. Kommunens borgere og erhvervsliv skal nu og fremover sikres tilstrækkeligt og rent drikkevand uden behov for rensning. 2. Vandspild skal minimeres bl.a. ved vandsparekampagner og ved at vedligeholde ledningsnettet. 3. For at undgå at forureningsproblemer kan medføre akutte forsyningsproblemer for drikkevandsforsyningen, vil Nyborg Kommune medvirke til at sikre, at vandværkerne har ekstra boringer og/eller har forbindelsesledning til andet vandværk.

141 / 203

Redegørelse

Vandforsyningen i Nyborg Kommune varetages af 2 vandværker, der tilhører Nyborg Forsyning og Service samt 15 private vandværker. Desuden er der ca. 40 større enkeltanlæg, som især indvinder vand til vanding og industri. Endelig har ca. 250 ejendomme egen drikkevandsforsyning. Vandværkerne indvandt i 2012 i alt 2,5 mil m3 vand, hvoraf Nyborg Forsyning og Service stod for 1,4 mil m3 og de øvrige 15 private vandværker for 1,1 mil m3.

Forsyningen af drikkevand i kommunen er baseret på grundvand af generelt høj kvalitet. På vandværkerne anvendes kun simpel vandbehandling i form af iltning og filtrering gennem sandfiltre, inden vandet ledes til forbrugerne ­ og det er kommunens holdning, at det skal den fremtidige drikkevandsforsyning også være baseret på.

Vandforsyningen i kommunen er decentral, idet de 17 vandværkers boringer ligger spredt over hele kommunen. Ved en decentral struktur undgås de forringelser af grundvandskvaliteten, der kan opstå som følge af sænkninger af grundvandsstanden ved for kraftig oppumpning på få steder. Desuden undgås en alt for kraftig påvirkning af vandløb og vådområder med deraf følgende forringelser af naturkvaliteten.

Vandforsyningen fra de mindre vandværker i kommunen er generelt ikke indbyrdes forbundet. Dette giver en mindre robust forsyningssikkerhed, og det betyder, at disse vandværker er sårbare over for forurening. Det er kommunens holdning, at vandværkerne skal sørge for en god forsyningssikkerhed. Det kan ske ved at råde over alternative kildepladser og/eller ved forbindelsesledninger til andre vandværker. Vandspild skal minimeres ved bl.a. vandsparekampagner og ved vedligeholdelse af ledningsnettet.

Byrådet er i færd med at samle og revidere de nuværende vandforsyningsplaner. Vandforsyningsplanen for hele kommunen vil få til formål at danne grundlag for en stabil og robust vandforsyning til forbrugerne i Nyborg Kommune.

I takt med at byudviklingsområderne i Nyborg, Ørbæk og Ullerslev bebygges, vil der være et stigende behov for drikkevandsforsyning. Der forventes generelt at være tilstrækkeligt grundvand, således der ikke vil opstå et forsyningsproblem.

Drikkevandskontrol Der gennemføres løbende kontrol med alt drikkevand. Kontrollen på vandværkerne omfatter bl.a. bakterier og

142 / 203 miljøfremmede stoffer såsom sprøjtemidler, opløsningsmidler, oliestoffer m.fl. Fund af miljøfremmede stoffer har medført, at boringer er taget ud af drift. Dette har medført øget fokus på beskyttelse af arealerne omkring drikkevandsboringerne.

Kontrol af vandkvaliteten i de ca. 250 private boringer og brønde har vist, at op mod halvdelen af disse har problemer med at opylde kravene til drikkevand. De typiske overskridelser er nitrat og bakterier. I disse situationer vælger ejerne oftest at få indlagt vandværksvand og i forlængelse heraf skal boringen eller brønden normalt sløjfes.

Status Vandindvinding Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. I visse områder af kommunen er der ikke tilstrækkeligt grundvand til at dække alle behov. Flere steder er oktober 2013 yderligere drikkevandsindvinding begrænset som følge af salt grundvand, forurening eller naturhensyn. Kommuneplan 2009 indeholder derfor en prioritering af grundvandsressourcens anvendelse.

Retningslinjer

1. I områder hvor der ikke er tilstrækkeligt grundvand til alle vandingsformål, skal anvendelsen prioriteres således: 1. Vanding i væksthuse, 2. Vanding af gartneriafgrøder på friland og 3. Vanding af almindelige landbrugsafgrøder, samt vanding i skovbrug. 2. Eksisterende tilladelser til vanding kan inddrages, når de udløber, hvis vandet kan eller skal anvendes til behov, der er højere prioriteret. Hvor der er begrænsede vandmængder til rådighed, skal de reserveres til udvidelse af eksisterende tilladelser til vanding i væksthuse og gartneriafgrøder på friland. 3. Tilladelse til vandindvinding, der kan betyde væsentlige naturforringelser for de højest målsatte naturområder (A eller B) samt søer, vandhuller og kilder med særlige biologiske interesser bør undgås. 4. Indvinding af vand til varmeudvinding og køleformål må ikke virke begrænsende for eksisterende eller fremtidige vandindvindinger og bør ikke være vandressourceforbrugende eller påvirke naturområder og vandføringen i vandløb. Efter varmeudnyttelsen skal grundvandet normalt ledes tilbage til det jordlag, hvorfra det indvindes. 5. Grundvandskøleanlæg må normalt ikke etableres inden for områder med særlig drikke­vandsinteresse samt indvindingsoplande til vandværker beliggende uden for område med særlige drikkevandsinteresser. Anlæg skal endvidere placeres, så der ikke sker en temperaturpåvirkning af indvindingsboringer. 6. Nye boringer til almen vandforsyning skal så vidt muligt placeres opstrøms byområder og andre forureningskilder. 7. Boringer og brønde til indvinding af grundvand må ikke uden forudgående myndighedsgodkendelse, placeres indenfor en afstand af 500 m fra forurenede grunde.

Redegørelse

Forsyningen med drikkevand og vand til produktionsformål er af afgørende betydning for samfundet. I Nyborg Kommune er vandindvindingen til såvel drikkevand som til vanding i jordbruget og til industri baseret på grundvand. Det er derfor vigtigt at sikre grundvandet mod såvel forurening som overudnyttelse. Samtidig skal det også sikres, at vandindvindingen ikke er i konflikt med vandløbs­ og naturinteresser.

I nogle områder af kommunen er der ikke tilstrækkeligt grundvand til at dække alle behov. Byrådet har derfor foretaget en prioritering af grundvandsressourcens anvendelse. Den almene drikkevandsforsyning inklusive dyrehold og mindre industri mv. prioriteres højest, og hensynet til naturinteresserne herunder vandføringen i

143 / 203 vandløb, vandstanden i søer og vådområder næsthøjest. Når disse hensyn er tilgodeset kan der ske en tildeling af den resterende ressource til vanding i jordbruget og vandforbrugende industri m.v. (jf. Retningslinje 1-4).

For at undgå eventuel forureningsspredning i grundvandet og til indvindingsboringer, bør boringer og brønde normalt ikke placeres inden for en afstand af 500 m fra forurenede grunde.

Et af de særlige problemer i kommunen er salt grundvand. Omkring Ullerslev og Nyborg samt langs kysten, er drikkevandsindvindingen flere steder påvirket eller truet af saltvand, som derfor er en begrænsende faktor for indvindingen. I Nyborg kan vandindvindingen således ikke øges på de eksisterende lokaliteter med drikkevandsboringer.

Status Støj Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Støj er en af de forureningsformer, der kan have en sundhedsskadelig virkning på mennesker i form af oktober 2013 fysiske og psykiske skader. Kommuneplan 2013 indeholder retningslinjer for, hvordan støjfølsomme områder kan sikres gennem planlægningen, og hvordan behovet for støjende aktiviteter kan tilgodeses uden at komme i konflikt med de støjfølsomme områder. Eksterne referencer

Mål Hvad er støj

Støj fra støjbelastede arealer må ikke påvirke støjfølsomme arealer. Det skal sikres, at ingen udsættes for Vejledende grænseværdier væsentlige negative sundhedspåvirkninger på grund af støj. for virksomhedsstøj.pdf (62.3 KB) Områder i det åbne land, hvor det er muligt at opleve naturens stilhed, skal sikres. Det samme gælder rekreative områder som parker og grønne områder med en relativ stilhed i byerne. Disse områder benævnes stilleområder.

Støjende virksomheders behov for egnede arealer skal tilgodeses. I den forbindelse skal der findes egnede placeringer, som imødekommer et voksende behov for støjende fritidsaktiviteter.

Antallet af boliger, der er belastet af støjgener fra trafik, og som ligger over gældende grænseværdier, skal mindskes. Planlægningen skal sikre, at nyt boligbyggeri ikke påføres trafikstøj over grænseværdierne.

Der skal, ­ gennem oplysning og regulativer, sikres, at der ikke opstår konflikter mellem naboer på grund af støj.

Retningslinjer

1. Ved udlæg af areal til håndværks­ og industrivirksomheder eller anden støjende virksomhed skal det sikres, at det udendørs støjniveau, som påføres eksisterende eller planlagt sammenhængende støjfølsom bebyggelse, ikke overskrider de værdier, der fremgår af skemaet om virksomhedsstøj i redegørelsen. 2. Inden for eksisterende, støjbelastede områder i byzone kan der kun opføres nye boliger, hvis de er støjisolerede, så miljøstyrelsens grænseværdier for støjniveau målt indendørs i sove­ og opholdsrum er

144 / 203 overholdt. 3. Støjniveauet for vej­ og jernbanetrafikken i forhold til forskellige former for anvendelse: bolig­, sommerhus­ og hotelformål må så vidt muligt ikke overstige de grænser, der er fastlagt i skemaet om vej­ og jernbanestøj i redegørelsen. 4. Boligområder og andre støjfølsom anvendelse skal planlægges, så der er tilstrækkelig afstand mellem den støjfølsomme anvendelse og nye vejstrækninger, med mindre der er foranstaltninger, som sikre overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. 5. Inden for støjbelastede områder i landzone kan der ikke udlægges areal til støjfølsomme formål som boliger, rekreative formål og lign., medmindre der sikres overholdelse af grænseværdierne. Samme hensyn skal varetages i forbindelse med enkelt-tilladelser til bebyggelse m.m. til støjfølsomme formål. 6. Nye vindmøller i kommunen skal placeres, så der samtidig med overholdelse af vindmøllebekendtgørelsen tages videst muligt hensyn til beboere tæt på vindmøllen. 7. Ved placering af støjende fritidsanlæg og fritidsaktiviteter skal der tages hensyn til eksisterende støjfølsomme områder. Ved fritidsanlæg og fritidsaktiviteter forstås bl.a. skydebaner, motorbaner, flyvepladser etc. 8. Der skal arbejdes videre med planlægning og udpegning af konkrete stilleområder.

Redegørelse

Støj fra det eksterne miljø er en af de forureningsformer, der kan have en sundhedsskadelig virkning på mennesker. Det gælder såvel fysisk som psykisk. Den eksterne støj kommer fra virksomheder ­ herunder forlystelsesanlæg, restaurationer etc. ­ trafikken, offentlige og private institutioner som f.eks. idrætsanlæg og skoler, samt når private anvender støjende maskiner.

Gennem planlægningen vil kommunen forebygge og begrænse støjgener og vibrationer i boligområder. Det kan være fra eksisterende og nye veje, fra jernbaner og erhvervsområder. I eksisterende byområder vil kommunen dog åbne mulighed for at forny boligkvarterer, f.eks. ved huludfyldning, også når et kvarter ligger i et støjbelastet område. Det er samtidig kommunens hensigt at undgå, at støjbelastede arealer overgår til støjfølsom anvendelse.

Retningslinjerne sigter på at forebygge ­ så brugerne af et område ikke generes af støj ­ og at beskytte udøverne af støjende aktiviteter imod krav om støjdæmpning og indskrænkninger i aktiviteterne. Det sker ved at sikre et rimeligt støjniveau i overensstemmelse med gældende vejledninger fra miljøstyrelsen. De fastlagte støjgrænser for erhverv vil typisk være overholdt, hvis skemaet om "Afstande mellem boliger og erhverv" er overholdt.

145 / 203 Se skema her

Retningslinjerne er ikke til hinder for udlæg af arealer i overensstemmelse med den anvendelse, der allerede finder sted. Det gælder f.eks. udarbejdelse af en lokalplan for et allerede udbygget område, hvor lokalplanen som væsentligste formål har at fastholde den bestående anvendelse.

Støjbelastede arealer kan inddrages til støjfølsom anvendelse, hvis det sikres, at der ved afskærmning, støjdæmpning eller lignende er tilvejebragt et tilfredsstillende støjniveau inden ibrugtagning. Krav om støjdæmpning over for en virksomhed kræver langsigtet planlægning, da visse virksomheder er retsbeskyttede i en periode mod skærpede krav fra myndigheden.

Det er en forudsætning ved fornyelse af boligkvarterer, at der bliver gennemført støjisolerende tiltag på de nye boliger samt støjafskærmning af de udendørs opholdsarealer, så den fremtidige anvendelse og udviklingen af det aktuelle område reelt kan gennemføres.

Problemer som følge af planlagte eller eksisterende støjende virksomhed eller lignende løses generelt efter miljøbeskyttelseslovens regler. Problemer med trafikstøj fra veje, jernbaner o. lign. søges løst gennem planlægningen.

Vej- og jernbanestøj

Som udgangspunkt skal støjgrænserne for vej­ og jernbanestøj overholdes i hele området. Der kan dog i lokalplaner fastlægges delområder, der ikke er støjfølsomme, som eksempelvis parkerings­ og fortovsarealer.

Støjen fra eksisterende veje kan reduceres ved afskærmning med støjskærme og støjvolde og støjen kan mindskes ved kilden ved at sænke hastigheden, reducere trafikmængde eller anvende støjsvage belægningstyper. Reduktion af hastighed kan medføre kapacitetsproblemer på eksisterende vejstrækninger og må af og til kombineres med omlægning af trafik eller etablering af omfartsveje. En reduktion af trafikmængden er altid i kombination med omlægning af trafik til andre egnede veje eller nye omfartsveje. Andre handlemuligheder til støjreduktion i den eksisterende boligmasse er bygningsmæssige ændringer på facader, vinduer o.lign.

Følgende vejstrækninger i kommunen er de mest problematiske med hensyn til vejtrafikstøj på boligfacader:

Motorvej E20 Hovedgaden i Ørbæk Svendborgvej i Svindinge Nyborgvej / Odensevej i Ullerslev Vindingevej - Strandvejen - Havnegade Vestergade - Ravelinsvej - Baggersgade- Adelgade Frisengårdsvej fra Vestergade til Hvedevej Dyrehavevej, især nord for Fjordbakken ­ Vænget Enkelte gader i Nyborgs bykerne p.g.a. smalle gader, især Korsgade og del af Kongegade og Mellemgade samt Nørrevoldgade

Som hovedregel beregnes støj fra veje og jernbaner frem for at måle støjen. Der er en lang række usikkerheder ved støjmålinger, der bevirker, at et målt støjniveau kun undtagelsesvis kan anses for mere pålideligt end et beregnet støjniveau. Desuden er det en kompliceret og forholdsvis omfattende opgave at fastlægge årsmiddelværdien af støjniveauet ved målinger.

Virksomhedsstøj De vejledende grænseværdier angiver det udendørs støjniveau, som en virksomhed må bidrage med i fx et nærliggende boligområder eller anden støjfølsomt område. Støjens spidsværdier bør om natten ikke overskride de i skemaet anførte maksimale støjniveauer med mere end 15 dB(A).

146 / 203 De vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj kan ses via link i boksen til højre.

Kolonihaveområder betragtes som rekreative områder, men da områderne meget ofte er beliggende i byområder med en del baggrundsstøj, er kravene afhængige af hvilken planlægningssituation, der er tale om og om der f.eks. er forbud mod overnatning. Kolonihaveområder i det åbne land sidestilles med sommerhusområder, hvorfor de samme krav vil være gældende. Hvis områderne udlægges i eller nær byzoneområder, vil kravene for områdetype 4 eller 5 typisk være gældende.

Fritidsanlæg og fritidsaktiviteter De støjende fritidsaktiviteter omfatter primært aktiviteter knyttet til skydebaner, motorbaneanlæg og flyvepladser. Der findes kun to motorbaner og ingen flyvepladser i kommunen.

I kommunen eksisterer 6 udendørs skydebaner:

Aunslev-Bovense Skytteforening ved Aunslev - Skalkendrup Nyborg Skytteforening i Nyborg by Østfynsjagtforening ved Kissendrup KRIF Skytteafdeling ved Refsvindinge Herrested Skytteforening ved Herrested Svindinge Jagtforening ved Lamdrup

Stilleområder Stilleområder er områder, hvor støjen er lav, og hvor kommunen har ønske om at bevare området som stille. I det åbne land er der tale om stille og uforstyrrede områder, hvor naturens lyde kan høres uden forstyrrende støj fra f.eks. trafik og virksomheder. I byer og bynære områder er det let tilgængelige områder, hvor der er relativt stille, f.eks. parker, historiske områder, offentlige haver, etc.

Udpegede stilleområder skal opretholdes og bevares ved at undlade at placere nye større tekniske anlæg og støjbelastende områder, nær ved stilleområdet. Ved at udlægge og bevare stilleområder, sikres en rekreativ kvalitet, som er efterspurgt af kommunens borgere.

Kommunen vil arbejde videre med udpegning af potentielle stilleområder. Det kunne eksempelvis handle om:

Den nordlige del af Teglværksskoven Område mellem Vindinge ­ Ravnekær ­ Holckenhavn Fjord Ådal mellem Ørbæk by ­ Langmose

Støj i landzone Der er ikke fastsat vejledende grænseværdier for støjniveauet i det åbne land. Der skal foretages en konkret

Status Råstoffer Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Råstoffer i kommunen omfatter sand, grus og sten, der typisk anvendes til byggeri og anlæg. Region oktober 2013 Syddanmark har fastlagt, hvor der må graves, mens Nyborg Kommune udsteder de konkrete gravetilladelser. I kommuneplan 2013 fastlægges retningslinjer for graveområdernes udformning og anvendelse, når råstofgravningen afsluttes. Eksterne links

Mål Råstofplan 2008­2020 for Region Syddanmark Råstofbranchen skal sikres de nødvendige rammer for indvindingen, og der skal tages hensyn til naboer, natur, drikkevand og landskabelige værdier i forbindelse med råstofindvinding og efterbehandling af råstofgrave.

Bæredygtigheden i råstofforsyningen skal fremmes ved at øge genanvendelse af bygge­ og anlægsaffald og dermed mindske behovet for råstoffer.

Nyborg Kommune vil i sin egen virksomhed understøtte genanvendelse af bygge­ og anlægsaffald.

Retningslinier

1. Råstofgravning må normalt ikke finde sted nærmere end 150 meter til vandværksboringer og 75 m til private brønde og boringer. 2. Inden for indvindingsoplandene til vandværker i Svindinge graveområde vil der kun blive givet tilladelse til indvinding under grundvandsspejlet, såfremt vandindvindingsinteresserne ikke tilsidesættes. 3. Af hensyn til naturinteresser og risikoen for grundvandsforurening skal færdiggravede arealer søges efterbehandlet til naturformål, rekreative formål eller ekstensivt landbrugsdrift og skovbrug ud fra en konkret afvejning i forhold til jordbrugsinteresserne. 4. Efter endt indvinding kan der i råstofgrave bevares geologisk interessante skrænter (profiler), ud fra en

147 / 203 konkret afvejning af interesserne og færdselssikkerheden. 5. Udnyttelsen af graveområdet i Svindinge bør foregå fra øst mod vest, således at arealerne øst for Regissevej søges færdigudgravet før der påbegyndes indvinding mellem Regissevej og Svendborgvej. 6. For den nyudpegede del af graveområdet ved Svindinge (arealet mellem Regissevej og Svendborgvej) skal der udarbejdes en lokalplan for området, inden råstofindvinding kan påbegyndes. I lokalplanen foretages bl.a. en afvejning af de fremtidige interesser i området efter endt gravning. 7. Generelle retningslinjer for resursebeskyttelse, indvindingstilladelse og efterbehandling er fastlagt i gældende Råstofplan for Region Syddanmark.

Redegørelse

Råstofindvinding medfører store ændringer i landskab og natur og kan endvidere være en gene for naboer og påvirke grundvandet. Vi har imidlertid brug for sand og grus til boliger, veje og anlægsarbejder. Behovet for råstoffer kan mindskes ved genanvendelse af bygge­ og anlægsaffald.

Interesseområder og graveområder

Råstofinteresseområder er områder, hvor der er en vis sandsynlighed for at finde råstoffer, som det kan betale sig at udnytte. Ved planlægning af byudvikling og anden lokalplanlagt arealanvendelse i interesseområder, skal eventuelle råstofforekomster så vidt muligt udnyttes forinden. Region Syddanmark undersøger interesseområderne nærmere, hvorefter det afgøres om det senere skal udlægges til råstofgraveområde.

Råstofindvinding kan normalt kun finde sted inden for et udlagt graveområde. Graveområder skal som udgangspunkt friholdes for aktiviteter, der kan forhindre en råstofindvinding. Normalt kan der ikke gives afslag til indvinding inden for et udlagt graveområde, men der stilles altid en lang række vilkår for indvinding og efterbehandling i en tilladelse. For at beskytte grundvand og drikkevandsindvinding er der ved gravning afstandskrav til vandforsyningsboringer. Uden for graveområder kan der kun undtagelsesvis gives råstoftilladelse. Det kan f.eks. være i forbindelse med kortvarig indvinding ved større vejprojekter. Tilladelse kan kun meddeles med Regionsrådets samtykke.

Aktive grusgrave spredt ud over et råstofgraveområde kan genere mange naboer med støj, støv og tung trafik. Det er vigtigt, at færrest mulige naboer generes af råstofindvinding i en så kort årrække som muligt. Derfor skal udnyttelsen af Svindinge graveområdet søges afsluttet på arealerne øst for Regissevej, før der påbegyndes gravning på de nyudpegede gravearealer mellem Svendborgvej og Regissevej.

Råstofplan 2008­2020

148 / 203 Region Syddanmark er ansvarlig myndighed for planlægning af råstofindvindingen og har udarbejdet Råstofplan 2008­2020. I råstofplanen er der udpeget dels regionale graveområder og interesseområder samt en række retningslinjer for råstofindvindingen. Nyborg Kommune er myndighed for tilladelser til råstofgravning og tilsyn med gravningen. Retningslinjerne i råstof­ og i kommuneplanen udtrykker rammerne for denne administration.

I råstofplanen er der i Nyborg Kommune udpeget èt råstofgraveområde ved Svindinge, hvor der graves sand, grus og sten. I takt med at andre graveområder på Østfyn er blevet udgravet, har området de seneste år udviklet sig til et regionalt vigtigt område. I tilknytning til graveområdet ved Svindinge er der endvidere udpeget et råstofinteresseområde for sand, grus og sten.

Efterbehandling af graveområder

Nyborg Kommune vil udarbejde en lokalplan for den nyudpegede del af graveområdet nord for Svindinge (arealet mellem Regissevej og Svendborgvej). I lokalplanen udarbejdes en natur- og landskabsplan samt foretages en afvejning af de fremtidige interesser i området efter endt gravning. Herved kan der gennemføres en sammenhængende efterbehandling i området, idet bestemmelser i lokalplanen indarbejdes i de enkelte gravetilladelser.

Indenfor hele det udlagte graveområde ved Svindinge findes værdifulde, udpegede landskaber, som Byrådet gennem vilkår i gravetilladelse og efterbehandling vil tage størst mulig hensyn til.

Råstofgravning medfører markante ændringer i landskab og natur, men giver omvendt også mulighed for at skabe nye naturlokaliteter efter endt gravning. Byrådet har fokus på at styrke naturen i kommunen og ønsker derfor at fremme efterbehandling til nye naturområder. Efterbehandling til naturformål eller ekstensivt landbrug og skovbrug vil endvidere bidrage til en bedre beskyttelse grundvandet, der er mere udsat for pesticider og andre forureninger, når eventuelle beskyttende lerlag er bortgravet.

De geologiske profiler, der opstår efter endt råstofgravning, er skrænter hvor jordlagene er synlige. Efterladte skrænter i udgravede områder kan være vigtige levesteder for truede planter og dyr, f.eks. digesvale. Derudover kan de geologiske profiler bidrage til forståelsen af landskabets opbygning og dannelse. Derfor vil der efter endt gravning blive taget stilling til, om disse profiler i større eller mindre omfang kan bevares i forbindelse med en efterbehandling af graveområderne.

Status Ferie og fritid Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Ferie og fritid i kommuneplan 2013 omfatter aktiviteter og anlæg, som især retter sig imod borgernes fritid oktober 2013 og mod turister og gæster fra ind­ og udland. Kommuneplan 2013 fastlægger de overordnede rammer for udviklingen i planperioden. Eksterne links Turisme og oplevelsesøkonomi

Oplevelsesøkonomien og turismen forventes fremover at få stor betydning for jobskabelsen i kommunen i takt med at traditionelle arbejdspladser indenfor industri og landbrug reduceres. Erhvervspolitikken "Virksomhed i Nyborg Nyborg Kommune har en rig kulturhistorie med mange smukke herregårde og slotte, der gør historien synlig i Kommune" (731.3 KB) landskabet. Nyborg by er kommunens kulturcentrum, der bl.a. rummer Nyborg Slot, som er et særligt stykke dansk kultur med en helt unik historie. Byrådet betragter Nyborg Slot som det kulturelle fyrtårn for "Nyborg - Danmarks Riges turisterhvervet. Nyborg er endvidere kendt som et centralt beliggende hotel­ og konferencested i stærk Hjerte" udvikling, hvilket ønskes styrket.

149 / 203 De rekreative naturområder omkring Ørbæk og Ullerslev er et stort aktiv for borgere og turister .­ De velbevarede og hyggelige landsbyer, slotte og herregårde, kirker og de mange oltidsminder er ligeledes med til at skabe de rigtige rammer for oplevelsesrige besøg i kommunen.

Mål for turisme og fritidsaktiviteter

Byrådet ønsker på det turistmæssige område at markedsføre kommunen bredt med udgangspunkt i det overordnede slogan: "Nyborg - Midtpunkt for gode oplevelser".

Nyborg Slot skal profileres som et kulturelt fyrtårn, og udviklingen af det samlede kulturarvsprojekt "Nyborg Danmarks Riges Hjerte" har højeste prioritet.

Kommunens slotte og herregårde søges i samarbejde med ejerne anvendt aktivt i turistmæssige sammenhænge. Der skal bakkes op om slotskoncerter, Nyborg Voldspil og lignende kulturelle aktiviteter.

Initiativer for at etablere turisme i nedlagte landbrug skal understøttes.

Det skal sikres, at udviklingen af turismen i kommunen så vidt muligt tager udgangspunkt i eksisterende anlæg, og at nye anlæg for turismen så vidt muligt placeres i tilknytning til eksisterende byområder og sommerhusområder til gensidig gavn for turister og lokalbefolkning.

Der er udarbejdet en ny erhvervspolitik - "Virksomhed i Nyborg Kommune". Erhvervspolitikken kan ses ved at klikke på link i boksen til højre.

Nyborg Kommune rummer gode muligheder for at tilgodese fritidsaktiviteterne for kommunens egen befolkning. Det gælder i forhold til forskellige udendørs aktiviteter, koilonihaver osv. Disse aktivitetsmuligheder skal styrkes.

Henvisninger

I menuen til venstre kan du klikke dig ind på en række forskellige temaer under Ferie og Fritid. For hvert tema opstiller kommuneplanen mål og retningslinjer, som er begrundet og uddybet i den tilhørende redegørelse.

Som grundlag for kommuneplanens dispositioner er der udarbejdet en redegørelse om kommunens sammenhængende turispolitiske overvejelser. Du kan se redegørelsen ved at klikke på dette link : Ferie og Fritid ­ Sammenhængende turistpolitiske overvejelser

Status Ferie og Fritid ­ Sammenhængende turistpolitiske overvejelser Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. oktober 2013

Ferie og fritid i kommuneplan 2013 omfatter aktiviteter og anlæg, som især retter sig imod borgernes fritid og mod turister og gæster fra ind­ og udland. Kommuneplan 2013 afstikker de overordnede rammer for Links udviklingen de kommende 12 år.

Turisme og oplevelsesøkonomi Oplevelsesøkonomien og turismen vil fremover få stor betydning for jobskabelsen i kommunen i takt med at Udvikling Fyn

150 / 203 traditionelle arbejdspladser indenfor industri og landbrug reduceres. Nyborg Kommune har en rig kulturhistorie med mange smukke herregårde og slotte, der gør historien synlig i "Nyborg- Danmarks Riges landskabet. Nyborg by er kommunens kulturcentrum, der bl.a. rummer Nyborg Slot, som er et særligt stykke Hjerte" dansk kultur med en helt unik historie. Byrådet betragter Nyborg Slot som det kulturelle fyrtårn for turisterhvervet, og udviklingen af kulturarvsprojektet "Nyborg ­ Danmarks Riges Hjerte" har højeste prioritet. Nyborg er endvidere kendt som et centralt beliggende hotel­ og konferencested i stærk udvikling, hvilket ønskes styrket. De rekreative naturområder omkring Ørbæk og Ullerslev er et stort aktiv for borgere og turister. De velbevarede landsbyer, slotte, herregårde, kirker og de mange oltidsminder er ligeledes med til at skabe de rigtige rammer for oplevelsesrige besøg i kommunen.

Mål for turisme og fritidsaktiviteter Nyborg Kommune skal markedsføres som en attraktiv destination for turister og er­hvervsturister med udgangspunkt i det overordnede slogan: "Nyborg - Midtpunkt for gode oplevelser"

Kommunens hoteller og konferencesteder har gjort Nyborg kendt som en af landets bedste og mest velbeliggende konferencebyer. Dette skal styrkes og videreudvikles.

Sammen med foreningslivet og kommunens øvrige aktører på kultur­ og turistområdet vil Nyborg Kommune satse på oplevelsesøkonomi. Kommunen ønsker at sætte fokus på bløde værdier som sundhed, "det gode liv", skov, strand, helse, ro, velvære, motion, viden samt udbud og udvikling af kvalitetsfødevarer, ­ fx i forbindelse med kulturarvsprojektet og udvikling af konceptet "Kongens Fadebur".

Nye attraktioner og oplevelser skal koordineres og udvikles i tæt samarbejde med hoteller, konferencesteder, campingpladser, slotte, herregårde, lystbådehavne m.fl., og med respekt for natur og miljø samt på et bæredygtigt grundlag.

Nyborg Slot skal profileres som et kulturelt fyrtårn. og udviklingen af kulturarvsprojektet "Nyborg - Danmarks Riges Hjerte" har højeste prioritet.

Der skal udvikles særlige turist­ og oplevelsestilbud for kommunens herregårde og slotte, i samarbejde med ejerne. Der skal bakkes op om slotskoncerter, Nyborg Voldspil, Danehofmarked og lignende kulturelle aktiviteter.

Der skal fokuseres på udnyttelsen af kyststrækningen til bæredygtige vandaktiviteter, og lystfiskerturismen skal udvikles med nye tiltag i samarbejde med Udvikling Fyn.

Pakkeløsninger og attraktive tilbud i overensstemmelse med intentionerne om "det gode liv" og "de gode oplevelser" til turister skal udvikles og understøttes.

Initiativer for turisme i nedlagte landbrug og landbrugsbygninger skal udvikles og under­støttes, så det samlede udbud øges, og livet i landområderne styrkes.

Frem for at planlægge for etablering af nye anlæg, skal de eksisterende ferie­ og fritidsanlæg have mulighed for at udvide og kvalitetsforbedre, under hensyn til miljø­ og naturmæssige interesser.

Turistsæsonen skal forlænges, uden at højsæsonen påvirkes, så der opnås en bedre udnyttelse af eksisterende ferie­ og fritidsanlæg, og således at behov for arealudlæg til nye anlæg begrænses.

Redegørelse Ferie­ og fritidsanlæg Turismen i Nyborg Kommune er særligt knyttet til kystområderne, Nyborg by og de store natur­, landskabs­ og kulturværdier, der kendetegner kommunen. Disse aktiver vil også fremover være de bærende elementer i turismeudviklingen. Nyborg Kommune har en stor del af de tilbud, som lokalbefolkningen og fremtidens turister vil efterspørge. Det er dog Byrådets opfattelse, at der er et særligt behov for at kvalitetsforbedre de eksisterende tilbud og anlæg, herunder give mulighed for mindre nyanlæg og rimelige udvidelsesmuligheder for de eksisterende overnatningserhverv. Samtidig skal der arbejdes for en forlængelse af turistsæsonen, dog ikke på bekostning af højsæsonen.

Befolkningens øgede fritid medfører behov for flere friluftsaktiviteter. Et aktivt friluftsliv er med til at fremme sundhed og livskvalitet. Byrådet lægger derfor vægt på, at flere bliver fysisk aktive. Dette mål søges bl.a. opfyldt gennem en forbedring af adgang for alle til naturområderne og kysten, dels ved at sikre plads til udbygning af den infrastruktur der hører friluftslivet til (fx rekreative cykel­, gang­ og ridestier).

Overnatningsmuligheder generelt Det et vigtigt for service­ og turisterhvervene, at turister, konferencedeltagere og erhvervsturister vælger at blive i området i flere dage. I kommunen skal der derfor kunne tilbydes en bred vifte af forskellige overnatningsmuligheder, som fx hoteller, vandrerhjem, campingpladser, sommerhuse og bondegårdsovernatning i form af "Bed & Breakfast". For at sikre dette skal eksisterende aktivitetsanlæg udvikles og kvalitetsforbedres, og nye overnatningstilbud og turistinitiativer støttes. Kun herved kan turismen i kommunen udvikles og vokse, også udenfor den traditionelle sæson. Placering af overnatningsmuligheder og aktivitetsanlæg skal helst ligge i umiddelbar nærhed af hinanden for at give synergieffekt. Det er derfor vigtigt for turismeudviklingen og lokaliseringen af nye anlæg, som fx en golfbane ved Kongshøj, at placeringen sker i nærheden af de eksisterende overnatningsmuligheder. I forhold til udlægget for en ny golfbane ved Kongshøj, er der en god fysisk sammenhæng med sommerhusområderne

151 / 203 ved Tårup og Slude Strand samt de 2 campingpladser ved Kongshøj Strand og Tårup Strand. For at styrke kvaliteten af det samlede turist- og fritidstilbud er det ligeledes vigtigt, at der gives mulighed for at campingpladserne og sommerhusområderne kan kvalitetsforbedres, med stor respekt for natur og miljø og den kystnære beliggenhed.

Statslige interesser i kystzonen Udvidelse og nyanlæg i kystzonen kan i henhold til de statslige interesser, kun lokaliseres, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse, for kystnær placering. Det er Kommunens ønske at campingpladserne ved Kongshøj og Tårup også skal have mulighed for at tilpasse sig fremtidens krav for arealudlæg til en campingplads. De arealer der udlægges i kystzonen skal udlægges gennem en planlægning, hvor landskabs­ og naturhensyn har høj prioritet.

Kapaciteten i de eksisterende: hoteller, sommerhusområder, campingpladser og lystbådehavne skal udnyttes bedst muligt, før der udlægges nye områder. Dette skal ske gennem sæsonforlængelse, eksempelvis ved udbygning af sommerhusområderne med fællesfaciliteter, opstilling af flere hytter på campingpladserne, og forbedring af lystbådehavnenes servicefaciliteter. Evt. behov for etablering af nye overnatningstilbud, som fx kroer, pensionater og vandrerhjem, skal ske i tilknytning til eksisterende bysamfund med dagligvareservice, for at understøtte disse byers service og beskytte de åbne landskaber. For at nødvendig bebyggelse ikke skal blive for dominerende i forhold til omgivelserne, skal omfang og placering tilpasses byernes størrelse. Nye overnatnings- og turistaktiviteter i tilknytning til de mindre landsbyer, vil medvirke til at fastholde service og liv i disse lokalsamfund, til glæde for lokalbefolkningen, beskæftigelsen og bosætningen i landområdet, og i overensstemmelse med kommuneplanens bymønster og decentrale udviklingsstrategi. Placering af fremtidige helt nye anlæg, end de i Kommuneplan 2013 udlagte, skal ske udenfor de særlige natur­, landskabs­, råstof­ og jordbrugsområder samt udenfor kystnærhedszonen.

Sommerhuse Byrådet er enig i det landspolitiske mål om, at de eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål. Dette skal ske både for at tilgodese befolkningens behov for rekreation på velbeliggende steder ud til hav og strand, og for fortsat at have et kvalitetsprodukt at udleje til de turister, der foretrækker at bo i sommerhus. Der er flere steder behov for at forbedre sommerhusområderne I Nyborg Kommune, blandt andet med fællesfaciliteter og grønne områder, og forbedrede stiforbindelser, så offentligheden får bedre adgang til kysten. Forbedringerne skal ske i harmoni med de omgivende bebyggelser og landskabet, så områdernes præg af naturområder styrkes. Byrådet ønsker at fastholde området ved Slude Strand, som i et landsplandirektiv fra 2005 er udlagt til sommerhusområde med 3,8 ha, og med mulighed for opførelse af 27 nye sommerhuse. Området blev inddraget i gl. Ørbæk Kommune med et kommuneplantillæg i 2006. Der skal i forbindelse med lokalplanlægningen af området, sikres en bedre infrastruktur og offentlige grønne fællesområder af høj kvalitet for hele sommerhusområdet ved Slude Strand. En væsentlig del af arealet er omfattet af strandbeskyttelse og skal friholdes for bebyggelse, og udlægges som fælles friareal, med offentlig adgang. Arealet vil således være med til at forbedre leve­ og spredningsvilkår for sjældne paddearter i området, samtidig med at offentligheden sikres bedre adgang til friarealer, da det eksisterende sommerhusområde ikke er sikret dette.

I forbindelse med lokalplanlægningen, skal det endvidere sikres at området disponeres således, at ny sommerhusbebyggelse ikke kan ses fra kysten. Kommunen har udarbejdet visualiseringer fra kysten, der viser at området ikke kan ses ­ med en lav sommer­husbebyggelse.

Området skal anlægs­ og beplantningsmæssig indpasses i miljøet, således at den kommende bebyggelse afsluttes landskabsmæssig med grønne kiler og biologiske spredningskorridorer mod det åbne land.

Området ved Slude Strand er det eneste område der er udlagt til sommerhusformål i kommuneplanen, og som ikke er lokalplanlagt. Området vil være et led i kommunens turiststrategi for at skabe en sammenhængende vægtning mellem overnatningstilbud og ferie­ og fritidsmuligheder langs Storebælt, som bidrag til at skabe arbejdspladser i Kommunen. En samlet turistmæssig synergieffekt der har til formål at sikre arbejdelspladser.

Campingpladser Byrådet ønsker at tilgodese mulighederne for, at de eksisterende campingpladser kan udvikle sig. Der er derfor udlagt udvidelsesarealer for campingpladserne ved Tårup Strand. Udvidelsen er vigtig for driften af campingpladserne i området, og vil medvirke til opnåelse af en samlet synergieffekt for udvikling af turismen langs hele Storebælt. En del af udvidelsesarealet for campingpladsen ved Tårup Strand er omfattet af Natura 2000 område. Arealet vil indgå som en del af campingpladsen, men skal henlægge som naturområde for fremme af sjældne paddearter (fx klokkefrøer). Natura 2000­området ønskes medtaget i kommuneplanens rammer, for at skabe sammenhæng med den eksisterende lokalplanlagte campingplads, og for ved frilægning for landbrugsmæssig dyrkning, at henligge som naturområde, med gode betingelser for sjældne paddearter og som biologisk spredningskorridor.

Kommuneplanens udlæg af arealer til udvidelse af campingpladser vil ikke forringe oplevelsen af kystlandskabet, da udvidelsesarealerne ligger bag eksisterende camping-pladser i forhold til kysten, og ikke visuelt ses fra kysten.

Golfbane ved Kongshøj: Der er i kommuneplanen udlagt et areal til en ny 18 hullers golfbane ved Kongshøj. Byrådet ønsker at

152 / 203 fastholde udlægget, da det vil medvirke til at sikre et større samlet fritids­ og turisttilbud ved Storebælt af høj kvalitet. Udlæg af areal til en ny golfbane ved Kongshøj vil ikke påvirke oplevelsen af kystlandskabet, da der ikke er opføres nybyggeri og anlæg udenfor eksisterende bygninger. Oplevelsen af kystlandskabet må ikke forringes ved lokalplanlægningen, og der skal stilles krav om landskabelig bearbejdning for at sikre dette. Endvidere skal offentligheden ved lokalplanlægningen sikres adgang til området og kysten.

Status Sommerhuse Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Sommerhuse har en vigtig funktion som ramme for mange familiers fritidsliv, men sommerhusområderne oktober 2013 bidrager også til kommunens turismepotentiale. Kommuneplan 2013 udlægger ikke nye sommerhusområder, men retningslinjerne bidrager til at fastholde og styrke de eksisterende områders sommerhuspræg.

Mål

Sommerhusområderne skal bevare deres særlige præg af sommerhusområde og ikke udvikle sig i retning af traditionelle parcelhusområder.

Sommerhusområdet ved Slude Strand skal planlægges med størst mulig respekt for landskab, miljø og natur og sikres høj arkitektonisk værdi.

De eksisterende sommerhusområder skal bevares og styrkes med bedre fællesanlæg, grønne stier og ­ områder, naturgenopretning og cykelstier.

153 / 203 Retningslinier

1. Eksisterende sommerhusområder, som vist på kortet, skal fastholdes som sommerhusområder, og planlagte sommerhusområder skal overføres til sommerhusområde. 2. Sommerhusområder forbeholdes til ferieboliger og anden rekreativ anvendelse og bebyggelse. Undtaget herfra er boliger der allerede har status som helårsboliger. 3. Ved ændret anvendelse fra helårsbolig til sommerhus, indenfor sommerhusområder, kan sommerhuset ikke efterfølgende tilbageføres til helårsbolig. 4. Rammeområde 30.S.11 Slude Strand kan først lokalplanlægges, når områderne omfattet af lokalplan nr. 205 (guldkysten) og S17.01.01 (Tårup Strand) som minimum er udbygget 75%. 5. Der udlægges ikke nye sommerhusområder i forhold til de områder, der allerede er udlagt i kommuneplanen. 6. Ved Slude Strand er kommuneplanlagt et areal på 3,8 ha til opførelse af maksimalt 27 nye sommerhuse. Arealet skal afgrænses som vist på kortet. Ved lokalplanlægningen skal det sikres, at anden lovgivning respekteres, og at området disponeres med størst mulig respekt for landskab og natur. Det strandbeskyttede areal kan indgå i lokalplanen, men må ikke bebygges. Området kan indgå som et rekreativt areal med offentlig adgang. Det er en forudsætning for udstykning af sommerhuse på arealet, at vejen Slude Strand forbedres, og at der anvises en stiadgang til stranden fra området. I forbindelse med lokalplanlægningen skal der udarbejdes en samlet helhedsplan, der sikrer høj arkitektonisk kvalitet, og at udstykning og byggeri gennemføres efter miljømæssige­ og bæredygtige principper. 7. Der kan ikke etableres nye erhvervsvirksomheder i sommerhusområder. Etablering af servicefunktioner bør kun tillades, såfremt servicebetjeningen ikke med rimelighed kan ske fra et nærliggende bysamfund. Dog kan eksisterende servicefunktioner udvides i begrænset omfang, når det kan ske uden gene for omkringliggende sommerhuse. 8. Uden for den kystnære zone kan der ikke planlægges for udlæg af nye sommerhusområder.

Redegørelse

I Nyborg Kommune er der ca. 820 sommerhuse, der alle er lokalplanlagte med undtagelse af et sommerhusområde ved Slude Strand, hvor der maksimalt kan bygges 27 sommerhuse.

Alle kommunens sommerhusområder er gennemgået for at undersøge mulighederne for at tilpasse sommerhusbebyggelsen til de generelle regler i bygningsreglementet BR10, hvor der bl.a. åbnes mulighed for en bebyggelsesprocent på 15. Der er på baggrund heraf besluttet, at byggemuligheden i visse tilfælde kan forøges. Hvordan dette håndteret, retsmæssigt og i forhold til eksisterende lokalplaner og praktisk, er beskrevet nærmere under kommuneplanens generelle rammer. Generelle rammer for sommerhusområder

154 / 203 kan ses via dette link: Rammebestemmelser for sommerhuse.

Eksisterende lokalplanlagte sommerhusområder Alle allerede udlagte sommerhusområder i kystnærhedszonen fastholdes til ferieformål (jf. planloven). Planloven fastlægger således at allerede eksisterende sommerhusområder ikke kan tilbageføres til landzone. Dette for at sikre og fastholde befolkningens mulighed for tilgang til rekreative arealer. Der kan være behov for at lave ny planlægning for allerede eksisterende sommerhusområder, da mange områder er udstykket som enkeltstående udstykningssager efter gamle sommerhusvedtægter, der ikke i tilstrækkelig grad sikrede åbenhed og etablering af sammenhængende stinet, lege­ og opholdsarealer, beskyttelse af natur­ og landskabelige værdier, kystsikring, trafiksanering og forbedret stiadgang til stranden ­ et eks. herpå er sommerhusvedtægten for Tårup Strand, der er fra 1966. For at muliggøre eventuelle ændringer i forhold til byggemulighederne (jf. ovenstående vedr. BR10) kan det ligeledes være nødvendigt at udarbejde nye lokalplaner for de pågældende områder.

Helårshuse i sommerhusområder En bolig i et sommerhusområde må bortset fra kortvarige ferieophold m.v. ikke anvendes til overnatning i perioden fra 1. oktober til 31. marts, med mindre boligen blev anvendt til helårsbolig, før området blev udlagt til sommerhusområde, og retten til helårsbeboelse ikke senere er bortfaldet, (jf. planlovens § 40 og § 56.) Når helårsboliger har ændret status til sommerhuse, kan de ikke senere tilbageføres til helårsboliger. Denne bestemmelse har til formål at sikre, at sommehusområder på sigt udelukkende anvendes til fritidsformål.

Nye sommerhusområder i kystnærhedszonen Der kan jf. planlovens § 5b ikke planlægges for nye sommerhusområder i kystnærhedszonen. Ved et landsplandirektiv af 15. juni 2004 blev der åbnet mulighed for at planlægge for op til 5.000 nye sommerhuse på landsplan. Gl. Ørbæk Kommune fik med landsplandirektivet mulighed for at planlægge for op til 119 nye sommerhuse. Heraf er der lokalplanlagt for 92 sommerhuse ved Tårup Strand. Der er stadig inden for denne lokalplan en stor rummelighed, der skal udnyttes, inden det kommuneplanlagte sommerhusområde ved Slude Strand kan udnyttes. Retningslinjen om at allerede lokalplanlagte nærliggende sommerhusområder skal være to tredjedele udbygget, inden der tages nye arealer i anvendelse, skal ses ud fra et ønske om at begrænse arealudlæg i det åbne land, før der er brug for arealerne og ud fra hensyn til investeringer i infrastruktur. Ved Slude Strand er der udlagt et areal til 27 nye sommerhuse. Området er medtaget i kommuneplanen, men ikke lokalplanlagt. En af forudsætningerne for udarbejdelse af en lokalplan er, at der kan anvises en stiadgang til stranden, og at vejadgangen fra den private fællesvej Slude Strand forbedres, da det vurderes, at den ikke i nuværende stand er egnet til en øget trafik. Afsnittet om kystnærhedszonen kan ses her.

Nye sommerhusområder uden for kystnærhedszonen Der udlægges ikke områder til nye sommerhuse uden for kystnærhedszonen, da rummeligheden i de allerede udlagte områder inden for kystnærhedszonen anses for at være tilstrækkelig til at dække behovet.

Erhvervsvirksomheder i sommerhusområder Der kan ikke etableres nye erhvervsvirksomheder i sommerhusområder, da områderne skal fastholdes til ferie­ og fritidsformål. Dog kan de eksisterende servicefunktioner udvides ­ det gælder f.eks. kiosker ­såfremt der ikke i de nærliggende bysamfund kan anvises disse servicefunktioner. Hensigten med dette er at sikre servicefunktioners overlevelse i de små, nærliggende bysamfund.

I forbindelse med nye turistpolitiske tiltag i kommuneplanen er der udarbejdet en redegørelse om de turistpolitiske overvejelser, der kan ses her.

155 / 203 Status Kolonihaver Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Ved kolonihaveområder og kolonihaver forstås de arealer og havelodder, der er omfattet af lov om oktober 2013 kolonihaver, dvs. overnatningshaver og nyttehaver, hvor der kan opføres lysthus, redskabsskur og lign. Kommuneplan 2013 udlægger ikke nye områder til kolonihaver.

Mål

Der skal ikke udpeges nye områder til kolonihaver, da behovet for yderligere udlæg ikke er aktuelt. Der er ledige haver i de eksisterende kolonihaveforeninger og udlagte lodder, som ikke er sat i drift.

Skulle der i planperioden opstå behov for etablering af flere kolonihaver, vil de blive udlagt i tilknytning til Skovly og Ravnekær i Nyborg eller Kaliffenlund i Ullerslev i form af et kommuneplantillæg.

Retningslinjer

1. Der kan kun etableres kolonihaver i de allerede udlagte kolonihaveområder.

Redegørelse

Kolonihaverner udgør er en mulighed for frisk luft og havedyrkning for borgere, der bor i etageboliger og tætte boligområder uden egne haver. Ud over den rekreative værdi giver haveforeningerne et særligt socialt fællesskab.

Loven om kolonihaver skal sikre, at kolonihaveområder fortsat kan være en væsentlig del af bybefolkningens muligheder for rekreation og beskæftigelse i fritiden.

I Nyborg Kommune er udlagt følgende kolonihaveområder:

Skovly Elefanthøjen Grejsdalen Ravnekær Helgetoften Kaliffenlund

Kolonihaveområderne opdeles i varige og ikke varige kolonihaveområder. Ifølge kolinihaveloven kan varige

156 / 203 kolonihaveområder kun nedlægges helt eller delvis, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt at disponere over arealet til et formål, der ikke kan tilgodeses et andet sted i kommunen. Desuden skal der, inden et område nedlægges, tilvejebringes et nyt kolonihaveområde som erstatning. De på kortet viste og de ovennævnte kolonihaveområder er varige.

I Nyborg nedlægges Haveforeningen Engen ved Storebæltsvej ifølge procedure i kolonihaveloven. Området er omfattet af en jordforurening, der stammer fra tidligere erhverv. Lodsejerne ønsker at afhænde arealet, der er udlagt til erhvervsformål (se opslag om erhvervsområder i Nyborg her). Der er tilstrækkelig kapacitet i Haveforeningen Skovly til eventuelle erstatningshaver.

Et antal kolonihaver i Skovly er ikke varige kolonihaver, da de ligger inden for interessezonen for den fremtidige forlængelse af Ringvej til Skaboeshusevej. Disse haver kan nedlægges, når ringvejsforlængelsen ønskes etableret. Det har i flere år været vanskeligt at udleje alle haver i Skovly, så der er mulighed for erstatningshaver i området for de lejere, der måtte blive berørt af ringvejen.

På det fredede voldterræn og fæstningsanlægget ligger der i dag flere ældre haver ned til voldgravene. Hvis haverne forlades og forfalder, vil de blive nedlagt under hensyn til det samlede fysiske udtryk af det historiske fæstningsanlæg med de fritlagte skrænter mod voldgraven.

Haveforeningernes individuelle vedtægter regulerer bebyggelsesmuligheder, overnatning m.m. i de enkelte kolonihaveområder.

Status Overnatningstilbud Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Overnatningstilbud er i denne sammenhæng hoteller/kroer, kursuscentre, kur­ og wellnesscentre, vandrehjem oktober 2013 og Bed & Breakfast. I Kommuneplan 2013 opstilles retningslinjer, der åbner for supplerende overnatningsmuligheder og fastholder Nyborg som "Hele Danmarks mødested" Links Mål

Der skal fortsat arbejdes på at skabe en bred vifte af forskellige overnatningsmuligheder i Nyborg Kommune. Erhvervspolitikken Der skal arbejdes målrettet på at styrke og videreudvikle hotel­ og konferenceerhvervet med det formål at "Virksomhed i Nyborg fastholde Nyborg som "Hele Danmarks mødested". Kommune" (731.3 KB)

Retningslinjer

1. Nye feriehoteller, kursuscentre, kur­ og wellnesscentre kan fortsat etableres i byområder, når det fremgår af kommuneplanens rammebestemmelser og vedtagne lokalplaner. 2. Eksisterende feriehoteller, kursuscentre, kur­ og wellnesscentre i byområder kan udvides, når det fremgår af kommuneplanens rammebestemmelser og vedtagne lokalplaner. 3. Eksisterende hoteller og kursusejendomme kan helt eller delvis omdannes til kur- og wellnesscentre. 4. Eksisterende feriehoteller/kroer udenfor større byområder kan udvides i begrænset omfang, såfremt beskyttelsesinteresser og planlægningsmæssige forhold ikke taler imod. Anlæggene kan i givet fald, og efter en konkret vurdering i forhold til natur­, trafik­ og miljøinteresser, udvides til en samlet kapacitet

157 / 203 på 50 sengepladser pr. anlæg. 5. Uden for den kystnære zone kan der planlægges for nye hoteller, kursuscentre mv. i umiddelbar tilknytning til de større byer og landsbyer med mulighed for særlig byvækst, såfremt de planlægningsmæssige forhold ikke taler imod. 6. Der kan på Strandskovgård ved Nordenhuse etableres et kursuscenter med 24 enkeltværelser. Der kan ikke i den forbindelse ske bygningsmæssige udvidelser i forhold til eksisterende bygningsmasse. 7. Vandrerhjem kan etableres i byområder, såfremt det fremgår af kommuneplanens rammebestemmelser og vedtagne lokalplaner. 8. Vandrerhjem kan også etableres i eksisterende bygninger i det åbne land, såfremt de beskyttelsesmæssige­, miljømæssige­ og planlægningsmæssige forhold ikke taler imod dette. 9. Der kan på baggrund af en konkret vurdering og under hensyntagen til beskyttelsesmæssige og planlægningsmæssige interesser, indrettes op til 10 ferielejligheder/værelser til erhvervsmæssig udlejning i overflødiggjorte driftsbygninger på nuværende eller tidligere landbrugsejendomme, forudsat at ejeren bor på ejendommen. Anvendelse af bygninger som hoved­ og herregårde til sådanne formål forudsætter, at væsentlige kulturhistoriske interesser ikke herved tilsidesættes.

Kortet viser beliggenheden af Strandskovgård, hvor der åbnes mulighed for etablering af kursuscenter

Redegørelse

Som led i en strategi, der skal sikre, at turister og gæster bliver flere dage i kommunen, er det vigtigt at der er varierede og forskelligartede overnatningstilbud, der kan tilfredstille en bred målgruppe af turister.

For at fastholde Nyborg som en attraktiv turistdestination, er det vigtigt at kunne tilbyde en bred vifte af overnatningsmuligheder, ­ fra hoteller af høj kvalitet til attraktive og velbeliggende campingpladser.

Byrådet finder, at de mindre kroer mv., der ligger udenfor de større byer, bør have mulighed for i et vis omfang at kunne udvide deres overnatningskapacitet, hvis det kan ske uden at tilsidesætte miljø­ og beskyttelsesinteresser.

En udnyttelse af den eksisterende bygningsmasse i det åbne land, kan være et alternativ til etablering af nye anlæg, og kan i modsætning til nyetablering være med til at bevare de karakteriske fynske landskabs­ og bygningstræk, samtidig med at der er tale om et udvidet turisttilbud. Det drejer sig typisk om overflødiggjorte landbrugsbygninger, nedlagte skoler, tidligere majerier og lign. samt hoved­ og herregårde. Bondegårsferie og mindre herregårsovernatninger vil dels kunne medvirke til styrkelse af økonomien i landbrugserhvervet og kunne medvirke til at værne om de kulturhistoriske interesser, der knytter sig til bebyggelsen i det åbne land.

158 / 203 I forbindelse med etablering af nye overnatningsmuligheder skal man være opmærksom på, at der er fastsat særlige adgangsbestemmelser til ændret eller udvidet benyttelse af adgangsveje til det overordnede vejnet.

I forbindelse med nye turistpolitiske tiltag i kommuneplanen er der udarbejdet en redegørelse om de turistpolitiske overvejelser, der kan ses her.

Campingpladser

6 ud af hver 10 turistovernatninger i Nyborg Kommune finder sted på campingpladserne, som derfor er et vigtigt element i den samlede turistpolitik. Kommuneplan 2013 giver udvidelsesmuligheder til de eksisterende campingpladser og muliggør etablering af nye campingpladser i byområder.

Mål

Det er Byrådets mål på baggrund af de samlede turistpolitiske overvejelser, at kommunens campingpladser kan udvikle sig og udvide deres arealer til udvikling interesser.

Retningslinjer

1. Ved campingpladsformål forstås almindeligt campingpladsudstyr. Det vil udover overnatningsenheder sige faciliteter, der alene henvender sig til de, der bor på pladsen. Det er: dagligvarebutik, parkeringsarealer, opholdsrum, legepladser, swimmingpool, tennisbaner, mindre supplerende oplevelsestilbud og tilsvarende mindre anlæg og faciliteter. 2. Udvidelsesområder for eksisterende campingpladser er angivet på kortet. 3. Nye campingpladser kan etableres i byområder. Det forudsættes, at det ved lokalplanlægningen dokumenteres, at naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige og friluftsmæssige interesser ikke tilsidesættes, samt at adgangsforhold og nabohensyn mv. kan løses på tilfredsstillende måde. 4. Uden for byområder kan nye campingpladser, herunder særlige campingpladser for autocampere, kun etableres uden for den kystnære zone, og kun i tilknytning til de større byer og landsbyer, såfremt dette ikke strider mod miljømæssige­, naturmæssige­, og landskabsmæssige interesser. 5. Tårup Strand Camping kan udvide med ca. 100 enheder på det markerede udvidelsesareal og under forudsætning af, at beskyttelsesmæssige­, miljømæssige­, trafikmæssige­, og planlægningsmæssige forhold ikke taler imod. Arealet indenfor strandbenyttelseslinjen må kun anvendes som friareal for campingpladsen. 6. Udlæg af arealer til campingpladsformål, kan normalt ikke konverteres til anden anvendelse. 7. Der kan tillades vintercampering, vinteropbevaring og opførelse af hytter på eksisterende campingpladser, såfremt beskyttelsesmæssige forhold ikke taler imod dette. 8. Kapaciteten på campingpladserne, kan udnyttes til hytteformål efter Campingreglementets regelsæt. 9. Vinteropbevaring af campingvogne på kommunens campingpladser skal så vidt muligt ske, så landskabet skæmmes mindst muligt. 10. I forbindelse med detailplanlægning for lokaliseringsmuligheder for campingpladser og udvidelser, skal der foretages konsekvensvurdering for beliggenhed op til internationale naturbeskyttelsesinteresser.

159 / 203

160 / 203 Redegørelse

Ca. 60 % af alle turistovernatninger i Nyborg Kommune finder sted på kommunens campingpladser. Dermed udgør campingturismen et vigtigt segment i kommunens turisme. I Nyborg Kommune er der 4 etablerede campingpladser : ­ Nyborg Strand Camping, ­ Grønnehave Camping, ­ Tårup Strand Camping og Kongshøj Strand Camping. For Tårup Strand Camping er der i kommuneplanen udlagt udvidelsesmuligheder.

Kommuneplanen rummer mulighed for en samlet kapacitetsudvidelse på 100 campingenheder. Udviklingen inden for campingsektoren er præget af, at konceptet for campingpladser udvikler sig i retning af væsentlige større pladser, opbygget efter et helt andet og mere aktivitets­ og fritidspræget koncept end hidtil. Byrådet ønsker, at kommunens campingpladser kan være en del af denne udvikling, hvorfor der i kommuneplanen er udlagt udvidelsesarealer for Tårup Strand Camping. ­ Øvrige campingpladser har ikke mulighed for at udvide arealer på grund af naturmæssige forhold.

Det nye udlæg ved Tårup Strand Camping ligger indenfor kystnærhedszonen og indenfor en økologisk forbindelse. Endvidere ligger den østlige del indenfor et Natura 2000 område, hvor padder er udpegningsgrundlaget. På den del der er udpeget som Natura 2000 område, kan der ikke indrettes campingaktiviteter, der forringer leveforholdene m.m. for padderne. Arealet vil derfor ikke blive rammelagt til campingformål, men forblive i landzone.

I forbindelse med nye turistpolitiske tiltag i kommuneplanen er der udarbejdet en redegørelse om de turistpolitiske overvejelser, der kan ses her.

Status Friluftsliv Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Friluftslivet udgør et væsentlig element både for lokalbefolkning og turister. Friluftslivet rummer mulighed for oktober 2013 naturoplevelser og øget sundhed. Med kommuneplan 2013 ønsker byrådet at forbedre og styrke friluftslivet i kommunen på et bæredygtigt grundlag. Eksterne links

Mål Nyborg Kommunes Såvel det uorganiserede som det organiserede friluftsliv sikres gode udviklingsmuligheder i både det åbne Sundhedspolitik land og i byerne.

Friluftsaktiviteterne skal styrke folkesundheden.

Der skal være god adgang til landskab, skov og kyst, så borgere og turisters mulighed for naturoplevelser styrkes.

Skovrejsning i nærheden af by og bosætningsmuligheder fremmes, så borgere kan benytte skoven i dagligdagen til rekreation, motion og andre friluftsaktiviteter.

Der udarbejdes en samlet friluftsstrategi for hele kommunen. Evt. en fælles natur­ og friluftsstrategi i samarbejde med de andre kommuner på Fyn.

Retningslinjer

1. Adgang til væsentlige natur­ og kulturområder skal styrkes under hensyn til de berørte arealers sårbarhed overfor publikumsbesøg. 2. I planperioden udarbejdes en friluftsstrategi for hele kommunen, ­ evt. i samarbejde med de øvrige fynske kommuner i Fynsprojektet. 3. Der skal løbende foretage en registrering af de eksisterende naturstier og øvrige adgangsmuligheder i det åbne land, og gennem formidling gøre opmærksom på eksisterende muligheder for adgang til naturen.

161 / 203 4. Kommune vil arbejde for, at der etableres et overordnet net af sammenhængende stier, der binder land og by sammen, og som giver mulighed for stier både bynært og med adgang til landskab, skov og kyst. Der skal være specielt fokus på at sikre og udbygge adgangen til kysten. 5. Udviklingen på friluftsområdet skal ske på et bæredygtigt grundlag og i respekt for de øvrige værdier og interesser i byer, naturen og landskaberne i samarbejde med foreninger, grundejere, erhvervslivet mv.

Retningslinjer for cykelstier findes i hovedafsnittet Infrastruktur og Teknik i opslaget Trafikstier.

Redegørelse

Kommunen har gennem den fysiske planlægning mulighed for at fremme adgangen til det åbne land, til kysten og til natur­ og rekreative områder i nærheden af byerne og sommerhusområderne. God adgang til natur­ og friluftsoplevelser er vigtig i konkurrencen om at fastholde og tiltrække nye borgere til kommunen samt skabe gode rammer for såvel kommunens borgere som for turisme og erhvervsudvikling.

Gode friluftsmuligheder er endvidere med til at styrke folkesundheden. Der er i dag stigende fokus på de positive sundhedsmæssige effekter af natur og grønne områder. Friluftslivet bidrager således positivt til folkesundheden og giver en øget livskvalitet ­ og gode friluftsmuligheder betragtes som et væsentligt led i forebyggelsespolitikken på sundheds­ og socialområdet, jf. kommunens Sundhedspolitik "Sund i Nyborg", der kan ses via linket i boksen til højre.

Med den lange kyststrækning, de forskellige landskabstyper og natur samt de varierede kulturlandskaber, har Nyborg Kommune et stort potentiale for friluftsliv. Nyborg Kommune har dog ingen længere og sammenhængende naturstier, idet de eksisterende vandre­ og naturstier omfatter lokale rundstrækninger i skove eller naturområder. Nyborg Kommune vil løbende foretage en registrering af de eksisterende naturstier og øvrige adgangsmuligheder i det åbne land, og gennem formidling gøre mere opmærksom på de eksisterende muligheder for adgang i naturen.

På længere sigt ønsker byrådet et sammenhængende stisystem, der binder land og by sammen. Stisystemerne vil øge de bynære rekreative muligheder, kæde større og mindre byområder sammen, samt forbedre adgangen til og forbinde nogle af kommunens store natur­ og kulturmæssige værdier. Dette overordnede stisystem kan suppleres med lokale kortere stisløjfer, shelters, opholdsarealer m.m.

Byrådet vil udarbejde en samlet friluftsstrategi for kommunen. I strategien fastlægges kommunens politik på området, og det konkretiseres, hvordan mulighederne for friluftsliv kan forbedres, og i hvilken retning udviklingen skal gå. Der skal være plads til både ro og fordybelse og til oplevelser med puls og adrenalin.

Hovedtemaer i strategien vil bl.a. være bynære rekreative arealer, formidling og adgangen til natur, landskab og kysten m.m. Strategien vil indeholde en række forslag til handlinger. Nogle vil være meget konkrete og kan gennemføres umiddelbart, mens andre kræver afklaring og udvikling i dialog med berørte parter. Takten hvormed forslagene kan gennemføres vil afspejle kommunens økonomi, muligheder for ekstern finansiering og medspilleres bidrag.

Nye rekreative aktiviteter i kommunen, herunder etablering af naturstier, skal så vidt muligt søges gennemført af frivillighedens vej og i dialog med berørte lodsejere.

Med hensyn til stilleområder henvises til opslag om Støj

162 / 203

Status Golfbaner Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Golfbaner er et aktiv for befolkningens fritidsmuligheder og sundhed og har stor betydning for turismen. oktober 2013 Kommuneplan 2013 sikrer, at der kan anlægges en ny golfbane ved Kongshøj, som respekterer kravene til natur, landskab, miljø og offentlig adgang. Links

Mål "Lokalisering af Golfbaner" Inden for eksisterende og fremtidige golfområder skal der kunne tilbydes et varieret udbud af oplevelser til borgere og turister på et bæredygtigt grundlag. "Golf, natur og Friluftsliv"

Sct. Knuds Golfbane skal kunne udvikle bane- og klubfaciliteter under hensyn til frednings- og naturinteresserne i området.

Muligheden for at etablere en ny golfbane ved Kongshøj skal opretholdes, på baggrund af de samlede turistpolitiske overvejelser, og det skal sikres, at den anlægges med særligt hensyn til offentlig adgang, flersidig anvendelse, og med respekt for natur­ og kulturinteresserne i området.

Retningslinjer

1. Anlæg af nye golfbaner skal ske i henhold til de retningslinjer der er angivet i Miljøministeriet rapport ­ "Lokalisering af golfbaner". 2. Anlæg af ny golfbane ved Kongshøj kan lokalplanlægges, såfremt dette ikke strider mod nationale eller regionale interesser, samt internationale beskyttelsesinteresser, og hvis det ikke forringer oplevelsen af kystlandskabet. Der kan ikke etableres nye overnatningsanlæg i forbindelse med golfbanen. 3. Ved etablering af ny golfbane ved Kongshøj, og ved en evt. udvidelse, bør anlægget tilrettelægges på en sådan måde, at vandforbrug, gødskning og brug af pesticider minimeres. Golfbanen bør endvidere udformes, så der skabes gode/forbedrede levesteder for vilde planter og dyr. 4. Ved etablering af en ny golfbane ved Kongshøj skal der sikres gode adgangsforhold for offentligheden til stranden. 5. Klubfaciliteter i forbindelse med golfbanen ved Kongshøj kan tillades indrettet i eksisterende bygningsmasse. Nybyggeri til formålet kan dog også tillades opført, men kun i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse (nedlagte landbrugsejendomme), indenfor golfbanens udlagte areal, og forudsætter udarbejdelse af særskilt plangrundlag. 6. Der tillades ikke opstilling af egentlige hytter mm. i tilknytning til golfbaner. 7. Planlægning for golfbaner skal endvidere respektere gældende lovgivning, herunder Naturbeskyttelseslovens bestemmelser.

163 / 203

Redegørelse

I Nyborg findes pt. en 18-hullers golfbane, - Sct. Knuds Golfklub. Der er i kommuneplanen udlagt areal til en ny 18­hullers golfbane i et naturskønt område ved Kongshøj med udsigt over Storebælt. ­ Planen rummer udvidelsesmulighed for yderligere 9 huller. Golfbanen kan etableres indenfor kystnærhedszonen, hvis den ikke forringer oplevelsen af kystlandskabet. Andre placeringsmuligheder er undersøgt og fundet uegnet. Golfbaner kan ifølge Statens udmelding placeres indenfor kystnærhedszonen, hvis baneanlægget ikke forringer oplevelsen af kystlandskabet.

For at tilgodese en flersidig anvendelse af et arealet, offentlighedens adgang og natur- og kulturinteresser i området, skal en evt. ny golfbane anlægges efter de retningslinjer, der er stillet i Miljøministeriets rapport "Lokalisering af golfbaner" og Dansk Golf Unions rapport "Golf, natur og friluftsliv". Herved søger kommunen at sikre, at den rekreative værdi af golfbanen kommer offentligheden og de lokale beboere i området til gode hele året.

Af hensyn til et bæredygtigt miljø finder Byrådet, at golfbaner skal indrettes, så vandforbrug, gødskning og brug af pesticider minimeres, og der skabes gode levesteder for vilde planter og dyr. Området langs Storebælt ved Kongshøj rummer en sjælden bestand af Klokkefrø og Stor Vandsalamander. For at sikre arternes overlevelse er der etableret oaser og levesteder nord og syd for den planlagte golfbane. Anlæg af golfbanen vil medføre mulighed for at skabe nye yngle­ og levesteder og sikre bedre spredningskorridorer langs Storebæltskysten for arterne.

Det er en forudsætning for etablering af nye golfbaneanlæg, at der tages hensyn til de naturmæssige, kulturhistoriske, friluftsmæssige, grundvandsmæssige og sikkerhedsmæssige forhold. Planlægning for golfbaner skal endvidere respektere gældende lovgivning, herunder Naturbeskyttelseslovens bestemmelse.

Stort set hele det udlagte areal til golfbane ved Kongshøj består af landbrugsarealer. En del af området ligger i en økologisk forbindelse. Hele arealet er beliggende indenfor kystnærhedszonen. Derudover er der diger på hele arealet.

Ifølge den foreliggende landskabsanalyse vurderes landskabskarakteren ikke at ville blive påvirket, såfremt golfbanen etableres under hensyntagen til de eksisterende terrænformer, samt at landskabet friholdes for høje beplantninger og anlæg, jf. landsplansdirektivets retningsline herom.

Mod nord grænser arealet op til Natura 2000­arealet ved Tårup Camping (padder) og sommerhusudstykningen nord campingpladsen, hvor der i forbindelse med lokalplanen er lavet flere paddevandhuller. Dermed er der skabt bedre spredningsmulighed for de beskyttede padder.

I det videre arbejde bør det i planområdet for golfbanen tilsvarende sikres, at der etableres

164 / 203 spredningskorridorer/ trædesten for specielt padder. Hermed kan golfanlægget være med til at sikre en betydende og generel forbedret biologisk spredningskorridor i området.

I forbindelse med nye turistpolitiske tiltag i kommuneplanen er der udarbejdet en redegørelse om de sammenhængende turistpolitiske overvejelser, der kan ses her.

Status Lystbådehavne Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Ved lystbådehavne forstås egentlige havneanlæg for lystbåde med hertil knyttede faciliteter herunder oktober 2013 landarealer til parkering, vinteroplægningsplads, skibsrelaterede aktiviteter samt badefaciliteter mv. Kommuneplanen åbner mulighed for etablering af en ny lystbådehavn i Knudshoveds gamle færgehavn. Eksterne links

Mål Fredningskendelse Nyborg Lystbådehavn skal rumme de faciliteter, der kan forventes af et moderne havneanlæg, så de faste Knudshovedhalvøen brugere og gæstesejlere kan serviceres optimalt. Øster­ og Vesterhavnen skal sammen med Fiskerihavnen, Kanalen og Midterpierens kajstrækning mod Tømmergraven indgå i et rekreativt havnemiljø for byens borgere, brugere og turister. Sammen med lystbådehavnen skal de ovennævnte havneafsnit udvikles som en samlet helhed i harmoni med den løbende boligorienterede byomdannelse og medvirke til at sikre liv og aktivitet på de bynære havnearealer i Nyborg by. Knudshoved gamle færgehavn skal kunne udvikles som attraktiv lysbådehavn af regional og national betydning med tilhørende faciliteter, der udnytter områdets gode trafikale beliggenhed.

Retningslinier

1. Etablering af nye lystbådehavne eller udvidelse af eksisterende kapacitet kan kun finde sted, såfremt regionale eller nationale interesser samt internationale naturbeskyttelsesinteresser eller andre tungtvejende interesser ikke herved tilsidesættes. 2. Der skal udarbejdes en helhedsplan for Nyborg Lystbådehavn og det øvrige kommunale havneområde, der fastlægger rammerne for vedligeholdelse og udvikling af en moderne lystbådehavn af høj kvalitet, der i videst mulig omfang kan tilfredsstille de værende behov hos både havnens brugere, gæstesejlere og lokalbefolkningen. 3. I forbindelse med udbygningen af Midterpieren på de tidligere færgelejearealer i Nyborg Havn skal der indpasses en ny lystbådehavn mod Tømmergarven bestående af ca. 40 bådepladser. 4. Der kan i byzone og inden for rammerne af fredningsbestemmelserne for Knudshoved gamle færgehavn etableres en lystbådehavn i det eksisterende havnebasin med tilhørende faciliteter i form af administration/kontor, udstyrsbutik, restauranter, cafeer, klubhuse og servicebygninger.

165 / 203

Redegørelse

I Nyborg Kommune findes en lystbådehavn, beliggende i Nyborg Havn. Nyborg Lystbådehavn råder over ca. 600 bådepladser. Ved udmundingen af Holckenhavn Fjord er der endvidere beliggende en mindre bådehavn med enkelte lystbåde og mindre både til jagt og fiskeri.

Nyborg Havn omfatter Nyborg Lystbådehavn, Fiskerihavn, Vester­ og Østerhavn samt Kanalen og Tyrmolen. Havnen drives fortrinsvis som rekreativ havn med en mindre fiskerihavn for erhvervs- og fritidsfiskere samt hjemhavn for lystfisker­turskibe. Byomdannelsen på Vesterhavnen og færgelejerne har givet nye muligheder for udvikling af havnens rekreative anvendelse (fx jollebassinet og kanalen og den kommende lystbådehavn ved Tømmergraven).

Nyborg Lystbådehavn har gennem de seneste 8­9 år i gennemsnit haft besøg af ca. 5.500 gæstesejlere i sæsonen fra april til september. Besøgstallet har siden 2009 været faldende, så der i 2009 var knap 4.700 besøgende i lystbådehavnen.

I Nyborg Lystbådehavn er der ca. 600 bådepladser fordelt med ca. 500 pladser i Nyborg gamle lystbådehavn samt ca. 80 gæstepladser i Vesterhavnen og Østerhavnen (inkl. Kanalen). Lystbådehavnen råder over faciliteter som slæbested, mastekran, miljøstation, skibshandel samt mindre værksteder. I lystbådehavnen har en række klubber og foreninger til huse, bl.a. sejlforeninger, motorbådsklubben, roklubben, dykkerklubben, småbådsklubben m.fl.

I tæt samarbejde med havnens brugere skal der udarbejdes en langsigtet vedligeholdelses­ og udviklingsplan, der skal fastlægge rammerne for at lystbådehavnen og de øvrige kommunale havnearealer kan moderniseres og udvikles, så nutidige krav til en spændende og attraktiv lystbådehavn af høj kvalitet kan imødekommes. Nyborg Lystbådehavn består af en del nedslidt bebyggelse, og der er behov for et generelt kvalitetsløft til glæde for både brugere, gæstesejlere og lokalbefolkningen. Udviklingsplanen skal danne grundlag for, at den negative udvikling med et faldende besøgstal vendes, så Nyborgs attraktionsværdi som sejlerdestination og turistby forbedres.

Knudshoved Færgehavn

I fredningskendelsen for Knudshovedhalvøen åbnes der mulighed for, at der kan etableres en række forskellige rekreative tiltag i den gamle færgehavn på Knudshoved, fx lystbådehavn med tilhørende facilitetete. Der åbnes mulighed for opførelse af 6.000 m2 bebyggelse til disse formål på baggrund af en samlet planlægning, der skal godkendes af Fredningsnævnet. Fredningskendelsen for Knudshovedhalvøen kan ses ved at klikke på det eksterne link i boksen til højre.

I forbindelse med den endelige fredningskendelse, blev der på baggrund af en afgørelse i naturklagenævnet

166 / 203 fastlagt, at bygningsmuligheden i området kan hæves fra 2.000 m2 bebyggelse til 6.000 m2. Denne udviddelse skulle sikre, at der var udviklingsmuligheder i områder til finansiering af en oprydning af de tidligere opmarcharealer til færgerne mv., og som blev overflødige med nedlæggelsen af færgefarten og åbningen af Storebæltsbroen.

Det område der kan anvendes til lystbådehavn er beliggende i byzone. Nyborg er i tidligere planlægning udpeget som turistcenter, hvor der åbnes mulighed for etablering af nye lystbådehavne. Knudhoved Færgehavn kan således anvendes til en stor lystbådehavn af national betydning på grund af den optimale beliggenhed i forhold til det overordnede trafiknet i Danmark. i forbindelse med lystbådehavnen skal der åbnes mulighed for opførelse af bebyggelse i overensstemmelse med fredningskendelsens anvendelsesbestemmelser herunder, restauranter, cafeer, klubhuse samt andre funktioner, der er nødvendige for driften af en moderne lystbådehavn.

Nedenstående kort vist et område i byzone ved den gamle færgehavn på Knudshoved, hvor der kan planlægges for lystbådehavn, jf. fredningskendelsen

Alle planer i området kræver godkendelse af fredningsnævnet. Nedenstående kort viser det byzoneareal, der kan planlægges til lystbådehavn i Knudshoved gamle færgehavn.

167 / 203

Status Infrastruktur og teknik Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Infrastruktur og teknik omfatter de dele af den kommunale virksomhed, der handler om veje, stier, kollektiv oktober 2013 trafik, havne og andre tekniske anlæg f.eks. affald og varmeforsyning. Herudover berøres andre tekniske anlæg så som vindmøller, biogasanlæg og lign.

Alle disse temaer er afgørende betingelser for borgeres og virksomheders daglige tilværelse, og de udgør dermed vigtige kommunale opgaver. I Kommuneplan 2013 gennengås de enkelte temaer i forhold til den planlagte udvikling de næste 12 år.

Henvisninger

I menuen til venstre kan du klikke dig ind på de forskellige temaer under Infrastruktur og teknik . For hvert tema opstiller kommuneplanen mål og retningslinjer, som er begrundet og uddybet i de tilhørende redegørelser.

Status Veje Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Nyborg Kommune har sammen med staten ansvar for, at infrastrukturen opfylder borgernes, erhvervslivets og oktober 2013 turisters behov for transport og fremkommelighed. Kommunen har ansvaret for udbygning, vedligeholdelse og trafiksikkerhed på ca. 500 km. kommunale veje med tilhørende stianlæg, herunder nationale og regionale cykelruter. Staten har ansvaret for største delen af statsvejene og jernbanenettet. A/S Storebælt er vejbestyrer på motorvejen fra Storebæltsvej mod øst udover Storebæltsbroen.

Nyborg Kommunes vejnet er delt op i et overordnet vejnet som består af motorvejen og landevejene, samt et lokalt vejnet som består af mindre kommuneveje og private fællesveje. Kommunen er trafikalt gennemskåret af en motorvej som forbinder Sjælland med Fyn og Jylland. Det betyder, at trafik til den nordøstlige og sydøstlige del af Fyn fordeles gennem kommunens vejnet.

Mål

Trafikplanlægningen og vejudbygningen skal fastholde og understøtte Nyborg Kommune som en dynamisk bosætnings­ og erhvervskommune.

Der skal gives plads til ­ og muligheder for ­ at alle kan bevæge sig rundt i kommunen, og vejnettet skal sikres den fornødne kapacitet.

Fremkommeligheden på trafikvejene skal prioriteres højt med en hurtig afvikling via brede veje med

168 / 203 cykelstier. Lokalvejene skal opleves som trygge uden unødig gennemkørende trafik.

Der skal sikres gode parkeringsforhold i Nyborg, Ørbæk og Ullerslev.

Trafiksikkerheden skal forbedres med udgangspunkt i de nationale mål for reduktion i personskaderne.

Cyklismen skal fremmes, og korte bilture søges overført til cykel.

Der skal udarbejdes en samlet trafikplan for hele kommunen.

Der skal arbejdes for, at staten fastholder planen om omfartsvejen ved Ørbæk.

Henvisninger

I menuen til venstre henvises til mere detaljerede retningslinjer og redegørelse for temaerne fremkommelighed, tilgængelighed og trafiksikkerhed.

Den kollektive trafik er behandlet i et særligt afsnit under Infrastruktur og teknik. Det kan findes her.

Hvad støj og trafik angår henvises til hovedafsnittet Natur og Miljø med et særligt afsnit om støj.

Hvad CO2 og trafik angår henvises fanebladet "Det vil Vi" med et særligt afsnit om Klima og energi ­ som ét af hovedtemaerne.

169 / 203

Status Fremkommelighed Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Fremkommelighed handler om, at trafikken på det kommunale vejnet kan glide nogenlunde uhindret. Det oktober 2013 handler derfor om vejsystemets kapacitet og udformning. Til det formål opdeles det kommunale vejnet i trafikveje - til afvikling af trafikken mellem byerne, bydele, boligområder og erhvervsområder ­ samt lokalveje ­ til afvikling af den lokale trafik. Links Kommuneplan 2013 skal medvirke til at sikre den bedst mulige fremkommelighed på Nyborg Kommunes vejnet. Tungvognsvejnettet

Retningslinjer

1. Nyborg Kommunes vejnet skal sikres og udbygges med henblik på at sikre fremkommeligheden mellem byerne i bymønstret og internt i de enkelte byer. 2. Fremkommeligheden på trafikvejene skal prioriteres højt med en hurtig afvikling via brede veje med cykelstier og med få krydsninger 3. Det sikres at byudviklingen sker, så der så vidt muligt ikke skal etableres nye vejtilslutninger til de overordnede veje, og således der ikke opstår problemer på de overordnede veje. 4. Tung trafik til erhvervs­ og industriområder skal sikres god fremkommelighed med passende hensyn til den øvrige trafik. 5. På lokalveje med få gennemkørende bilister skal der sikres en lav hastighed. 6. På det overordnede vejnet tilstræbes en afstand på min. 1­2 km mellem vejtilslutninger på frie strækninger i det åbne land, og en afstand på min. 500m mellem vejtilslutninger på mindre veje og gennem byområder. 7. På dele af de overordnede veje er der fastsat adgangsbestemmelser, der medfører, at der almindeligvis ikke vil kunne opnås tilladelse til nye adgange eller udvidet benyttelse af eksisterende adgange. 8. Det tilstræbes generelt at begrænse antal af adgange til vejene og at begrænse bredden af disse således, at et enfamiliehus tillægges overkørsel i 4,0 m´s bredde, erhverv tillægges overkørsel i 7,0 m´s bredde og markoverkørsler anlægges i 7,0 m´s bredde. 9. Der udlægges arealreservationer til omfartsveje som vist på kortet. 10. Ved anlæg af nye veje vil Vejreglerne i videst muligt omfang blive fulgt.

170 / 203

Redegørelse

Trafikveje

Fremkommelighed på vejene prioriteres højest på trafikveje, der leder den regionale trafik. På trafikveje tilstræbes en hurtig afvikling via brede veje med god oversigt og få krydsende veje. Krydsninger af disse tilstræbes at forløbe via trafikreguleringer, rundkørsler samt trafiksikre krydsninger for de bløde trafikanter.

Mindre veje

På lokalveje i byområder tilstræbes lave hastigheder med få gennemkørende bilister. Det sker for at tilgodese de svage trafikanter. Ved skoler, institutioner samt områder, hvor der er mange børn og gangbesværede tilstræbes ekstra sikkerhed via løbende vurderinger om sænkelse af hastighed via bump, indsnævringer af kørebanen eller andre tiltag.

Tung trafik

Tung trafik skal primært køre på det overordnede vejnet, og ruter fra det overordnede vejnet til industri­ og erhvervsområderne skal udbygges, så der ikke opstår konflikter mellem den tunge trafik og de øvrige trafikanter. Dette kan bl.a. sikres ved ombygning af kryds og anlæg af stier langs disse veje.

Det skal i videst muligt omfang undgås at få den tunge trafik ind gennem byerne, samt ud på de mindre kommuneveje.

Den tunge trafik vil såvidt muligt blive ledt gennem mindst forurenings ­og støjfølsomme områder. Ved nyanlæg tænkes der både funktion og miljø, så etableringen af vejsystemet sker så naturligt og skånsomt for miljøet som muligt.

Nyborg Kommune har klassificeret en del af det kommunale vejsystem, så det indgår i tungvognsvejnettet. Tungvognsvejnettet giver Politiet mulighed for at tillade særligt tunge transporter på vejnettet uden forudgående tilladelse fra vejmyndigheden. Vejnettet kan ses via link i boksen til højre.

Kapacitet

Kapaciteten på det kommunale vejnet er med få undtagelser tilstrækkelig. I Nyborg by er der navnlig ved

171 / 203 krydsene på Strandvejen mindre problemer med kødannelser og tilbagestuvning i forbindelse med myldretid og særlige arrangementer.

Som grundlag for trafikplanlægningen foretages der løbende trafiktællinger og hastighedsmålinger på vejnettet. Tællingerne viser den såkaldte årsdøgntrafik, dvs. det gennemsnitlige antal biler i døgnet målt over et år. Den største belastning har Nyborg by:

Strandvejen/Havnegade med en årsdøgnstrafik på over 10.000 biler Adelgade/Baggesensgade/Vestergade med en årsdøgntrafik mellem 8.000­10.000 biler Storebæltsvej, Dyrehavevej og Ladegårdsvej med en årsdøgntrafik mellem 5.000­7.000 biler.

Udenfor Nyborg by har strækningen Odensevej (Nyborg­Odense) en årsdøgntrafik mellem 5.000­7.000 biler.

For Nyborg bymidte gælder, at selv om der er tale om relativt moderate trafiktal, er der tale om en væsentlig trafikbelastning, når den vurderes i forhold til vejnettets udformning og funktion.

Der arbejdes løbende med at forbedre de trafikale forhold. Hævningen af motorvejsbroerne i 2009 har aflastet byen for et stort antal høje køretøjer, der kan blive på motorvejen istedet for at benytte det kommunale vejnet.

Adgangsforhold

For overordnede veje, som skønnes af særlig betydning for den gennemgående færdsel, kan der efter reglerne i lov om offentlige veje træffes bestemmelse om, hvilke varige begrænsninger der skal gælde med hensyn til tilslutning af nye veje og stier samt anlæg af nye overkørsler og overgange.

På vejstrækninger med adgangsbegrænsning har vejmyndigheden mulighed for også at regulere brugen af overkørslerne og derved sikre en større trafiksikkerhed. På vejstrækninger uden adgangsbegrænsning kan vejmyndigheden alene regulere antallet af overkørsler.

Større fremtidige vejprojekter og arealreservationer

I kommuneplan 2013 indgår følgende vejprojekter og reservationer:

Afslutning af ringvejen med tilslutning til Skaboeshusevej i Nyborg by Arealudlæg ved Aunslev, Skalkendrup, Bovense, Herrested samt omfartsvej ved Ørbæk

Status Tilgængelighed Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Tilgængeligheden handler om, at alle trafikanter ­ også trafikanter i den kollektive trafik - kan komme frem til oktober 2013 deres bestemmelsessted i hele kommunen. Kommuneplan 2013 skaber vilkårene for den bedst mulige tilgængelighed på det samlede vejnet i Nyborg Kommune. Eksterne links

Retningslinjer Parkeringsfond.pdf (301.6 1. Trafikplanlægningen, skal sikre god tilgængelighed til alle kommunens bysamfund, samt til væsentlige KB)

172 / 203 trafikmål som skoler, institutioner og sportsanlæg. Det gælder såvel vej­ og stistrukturen som den kollektive trafik. International traktat for 2. Kommunens vejnet skal indrettes med belægninger på færdsels­, fodgænger­, og opholdsarealer, så fodgaengere - underskrevet trafikken kan afvikles fornuftigt, trygt, sikkert og med god tilgængelighed for alle typer af trafikanter. aftale.pdf (46.7 KB) 3. Der skal sikres et tilstrækkeligt antal parkeringspladser i Nyborg, Ørbæk og Ullerslev, herunder muligheden for nye parkeringspladser i periferien af bykernen, såfremt antallet af parkeringspladser i bymidten reduceres. 4. Der skal sikres arealer til parkering af større køretøjer som lastbiler og sættevogne. 5. Veje, der skal betjenes med kollektiv trafik skal i rimeligt omfang anlægges med stoppesteder, i byområder for hver ca. 500 m. Det bør så vidt muligt undgås at etablere bump m.v. på veje med kollektiv trafik. Såfremt der alligevel etableres bump m.v., skal der ved udformningen heraf sikres en vejledende hastighed på mindst 30 km/t for busser. 6. Fodgænger­ og opholdsarealer skal være jævne, faste og skridsikre, så fodgængere kan færdes sikkert på fortove, pladser og gågader. Markeringer som f.eks. følbar belægning anvendes på nye belægninger for at skabe velegnede krydsningsmuligheder af vejbaner for bevægelses­ og synshandicappede.

Redegørelse

Tilgængelighed for alle

At skabe tilgængelighed for alle indebærer, at færdselsarealer indrettes, så der opnås størst mulig bevægelsesfrihed og ­sikkerhed for alle.

Vejprojekter skal udformes så de er tilgængelige for alle. Dette skal ske gennem omhyggelig planlægning, hvor der tages hensyn til at alle brugergrupper kan færdes mellem forskellige mål via et velordnet, sammenhængende trafiksystem.

Større tilgængelighed medfører øgede udfoldelsesmuligheder for mange borgere, som ellers ikke ville kunne deltage som aktører på arbejdsmarkedet eller i fritids­ og kulturlivet. Gennem øget tilgængelighed kan marginaliserede grupper komme til at yde værdifulde tilskud til samfundet.

Tilvejebringelse af tilgængelighed i vejprojekter kan i mange tilfælde ske uden store ekstraomkostninger. Etablering af større foranstaltninger, såsom elevatorer eller ramper ved store niveauforskelle, er selvfølgelig fordyrende elementer. Men ofte kan tilgængelighed indarbejdes ved valg af handicapegnede løsninger og materialer samt ved korrekt planlægning.

Ved at indarbejde tilgængelighed som en integreret del af trafik­ og anlægsprojekter fra starten, på lige fod med æstetik, trafikafvikling, trafiksikkerhed og miljøhensyn, undgår man at skabe nye barrierer for færdselshandicappede i nye projekter. Samtidig undgår man vanskelige og uæstetiske ombygninger, når projektet er udført. Det skal understreges, at krav og hensyn til æstetik og tilgængelighed sagtens kan forenes og komplementere hinanden, hvis de samordnes rettidigt.

I Nyborg bymidte er en del af gaderne bygget om, så de kan anvendes til flere formål. I handelsgaderne er kantstenene fjernet, og der er skabt en gangzone inderst, efterfulgt af en mellemzone, som kan anvendes til udstilling af varer ­ og i midten af gaderummet en kørezone. Gaderne kan ved større begivenheder ændres til gågade eller sivegader, så gaden kan benyttes fra facade til facade.

Nyborg Kommune har tiltrådt den International Traktat for Fodgængere ­ Walk21.

Traktatens strategiske principper er:

Større mulighed for at bevæge sig trygt i det offentlige rum. Velanlagte og velholdte fællesområder for mennesker. Forbedret netværk af fodgængerruter. Fodgængerfremmende rumlig planlægning og anvendelse af landområder. Færre farer i vejtrafikken. Mindre kriminalitet og mindre frygt for kriminalitet. Større opbakning fra myndigheder. En fodgængerkultur.

Parkering

Generelt er parkeringsmulighederne i Nyborg Kommune gode.

Parkeringsproblemer knytter sig primært til Nyborg by, og specielt til forholdene i bykernen. Mange ønsker at parkere i nærheden af handelsgaderne, hvor der samtidig er en del beboere, der har behov for at parkere. en stor del af parkeringspladserne i bymidten er tidsbegrænsede.

Nyborg byråd vedtog i 2000 at etablere en parkeringsfond for Nyborg Bykerne. Formålet med parkeringsfonden er at sikre etablering af offentlige parkeringspladser med en hensigtsmæssig placering i forhold til den bidragydende ejendom, hvor der ikke er muligt at placere de nødvendige p­pladser på egen grund. Parkeringsfonden sikrer, at der anlægges de pågældende p­pladser indenfor en periode på 5 år.

173 / 203

Status Trafiksikkerhed Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Trafiksikkerhed handler om, at alle trafikanter skal kunne færdes trygt og sikkert på de offentlige oktober 2013 færdselsarealer, herunder de kommunale veje og stier. Kommuneplan 2013 skaber ­ sammen med den gældende trafiksikkerhedsplan ­ grundlaget for en endnu mere sikker og tryg trafik i Nyborg Kommune. Eksterne links

Retningslinjer Trafiksikkerhedsplan 2009.pdf (6.5 MB) 1. Arbejdet med at øge trafiksikkerheden tager udgangspunkt i gældende handlingsplan i Nyborg Kommunes Trafiksikkerhedsplan.

2. Alle nye større vejprojekter skal trafiksikkerhedsrevideres.

Redegørelse

De nationale mål for trafiksikkerheden fra Færdselssikkerhedskommissionen revideres i 2013. Med baggrund i den nye handlingsplan fra Færdselssikkerhedskommissionen forventes Nyborgs Kommunes trafiksikkerhedsplan revideret i 2013.

Målet i kommunens Trafiksikkerhedsplan 2009 er en reduktion i antallet af personskader pr. år fra 63 i gennemsnit for 2004 − 2006 til højest 38 personer i 2012 på kommunens veje. Det svarer til 25 færre tilskadekomne personer pr. år i 2012.

Færdselssikkerhedskommisionens handlingsplan

Konkrete målsætninger: EU har en målsætning om at halvere antallet af trafikdræbte inden udgangen af 2020 med udgangspunkt i tallene fra 2010. I Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan for 2013­2020 er det valgt at følge EU's målsætning og derudover opstille yderligere mål om at halvere antallet af alvorligt og lettere tilskadekomne i trafikken i 2020 ­ ligeledes med udgangspunkt i tallene for 2010. Der ønskes en halvering i antallet af dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne i trafikken i 2020 i forhold til antallene i 2010.

174 / 203 Figuren viser målsætningen for antallet af personskader og de forventede antal sparede personskader i 2013­2020 på landsplan.

Omkostninger ved trafikulykker

De samfundsøkonomiske omkostninger pr. personskade i vejtrafikken er opgjort til gennemsnitligt:

Personrelaterede omkostninger (behandling, pleje, m.v.): 632.336 kr. Materielskadeomkostninger: 1.371.772 kr. Velfærdstab: 1.762.599 kr. I alt (eksklusiv velfærdstab): 2.004.108 kr. I alt (inklusiv velfærdstab): 3.766.708 kr.

I den samlede 8­års periode fra 2012 til 2020 vil gennemførelsen af Færdselssikkerhedskommissionens målsætning betyde et fald på ca. 8.900 personskader. Faldet er illustreret på figuren nedenunder. Der er således mange penge at spare for samfundet ved at forbedre trafiksikkerheden. Hertil kommer sparede lidelser, bekymringer og sorger hos dem det går ud over og deres pårørende.

Fokus på de ulykker, der er flest af

For at opnå målsætningerne for 2020 er der behov for, at der arbejdes samtidigt på flere områder for at forbedre trafiksikkerheden. For at opnå størst muligt effekt er indsatsen koncentreret om de nedenstående 10 fokusområder. Disse fokusområder omfatter næsten alle ulykker med dræbte og tilskadekomne på danske veje:

For høj hastighed Spiritus, narkotika og medicin Uopmærksomhed Manglende sele- og hjelmbrug Fodgængere Cyklister og knallertførere Unge bilister op til 24 år Mødeulykker Eneulykker Ulykker i kryds i åbent land

Figuren viser årsagen til ulykkerne (kilde: Haverikommissionen for vejtrafikulykker 2009)

175 / 203

Status Trafikstier Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Trafikstier er stier, der binder byområderne sammen. Inden for byzonen forbinder trafikstierne desuden oktober 2013 boligområderne med skoler, institutioner, erhvervsområder og andre knudepunkter.

Mål

Der skal arbejdes for et sammenhængende trafikstinet, der forbinder kommunens bymæssige bebyggelser, større institutioner og idrætsanlæg.

Nettet af trafikstier skal fastholdes og udbygges langs de overordnede veje.

Udbygning af stinettet skal bidrage til at forbedre trafiksikkerheden.

Der skal udarbejdes en sammenhængende stiplan.

Retningslinjer

1. Ved nyudstykninger skal der indarbejdes transportmulighed via stisystem til knudepunkter og institutioner. 2. Nye stier skal etableres efter vejreglerne

Redegørelse

I takt med den øgede trafik er cyklisterne blevet en mere udsat gruppe. Forældre synes det er farligt at sende børnene ud på cykel med det resultat at mange børn køres i skole. Dette medvirker til, at der startes en negativ spiral i forhold til trafiksikkerhed, folkesundhed osv.

176 / 203 Nyborg Kommune er i udstrækning ikke større, end at mange ture med stor fordel for miljø, folkesundhed og privatøkonomi kan gøres på cykel.

Det eksisterende stinet i Nyborg Kommune bærer præg af at være etableret på mindre og usammenhængende strækninger. En stiplan vil afdække behovet for trafikstier mellem bysamfundene og indenfor byzonen mellem bymæssige bebyggelser, større institutioner og idrætsanlæg. Der skal udarbejdes en sti­ og en trafikplan, så der skabes et samlet grundlag for en bæredygtig udbygning af et sammenhængende stinet.

Henvisninger

Ud over nettet af trafikstier findes en række stier, der i kraft af deres forløb og anvendelse betegnes som naturstier. De er beskrevet i et særligt afsnit under hovedafsnittet Ferie og fritid. Afsnittet kan ses her.

Status Kollektiv trafik Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Den kollektive trafik i Nyborg Kommune omfatter togtrafik, regional bustrafik og lokal bustrafik samt telebus- oktober 2013 og taxaordninger. Kommuneplan 2013 opstiller retningslinjer for, hvordan planlægningen af den kollektive trafik skal indpasses i kommunens samlede udvikling.

Mål

Den kollektive trafik skal være et bedre alternativ til bilen, end den er i dag. Det gælder først og fremmest på de strækninger og tidspunkter, hvor transportbehovet er stort.

Den kollektive trafik skal medvirke til at minimere trafikkens miljøgener ved at understøtte byernes udvikling og evt. omdannelse.

Kommunens kollektive trafiksystem skal sikre skoleeleverne transport til og fra skole, og den skal tilrettelægges, så der opstår kortest mulige ventetider.

Byrådet vil arbejde for at alle tog standser i Nyborg, herunder alle lyntog.

Der skal arbejdes for gode og lettilgængelige kollektive transportmuligheder for handicappede og ældre.

Retningslinier

1. Den kollektive trafikplanlægning skal sikre god tilgængelighed til alle kommunens bysamfund, samt til væsentlige trafikmål som skoler, institutioner og sportsanlæg. 2. For kommunens byudviklingsområder skal der udarbejdes overordnede helhedsplaner, der viser, hvordan områderne kan betjenes med kollektiv trafik på en bæredygtig måde. 3. Den lokale bustrafik skal koordineres med den regionale bus­ og togtrafik, så der kan opnås en aflastning af lokaltrafikken internt i kommunen. 4. Den eksisterende telebus­ og teletaxakørsel i kommunen skal harmoniseres, så der opnås et ensartet tilbud til kommunens borgere.

177 / 203 5. Der skal sikres gode muligheder for omstigning mellem forskellige befordringsmidler, f.eks. gennem anlæg af velplacerede samkørsels­ og omstigningspladser og tilpasning af ruteforløb og køretider. 6. I byområder skal der normalt være mulighed for at optage og afsætte passagerer for hver ca. 500 m langs de veje, der betjenes af de regionale busruter. 7. Det skal så vidt muligt undgås at etablere bump og chikaner på veje, der betjenes af den regionale kollektive trafik. Hvis der alligevel etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger, skal der ved udformningen sikres en vejledende hastighed på mindst 30 km/t.

Redegørelse

Det er vigtigt, at så stor en del af kommunens borgere som muligt har bekvem adgang til den kollektive trafik. Transportforholdene har stor betydning for udviklingen i kommunen, ­ både for virksomhedernes konkurrenceevne og for befolkningens adgang til arbejdspladser og den offentlige og private service. Hyppige og hurtige kollektive forbindelser er en vigtig faktor for en succesfuld bosætning i hele kommunen. Endelig skal den kollektive trafik styrkes for at tilgodese miljømæssige og klimamæssige hensyn.

Den kollektive trafikbetjening anses for en afgørende forudsætning for opretholdelse og udvikling af landsbyerne og landområdet som velfungerende og attraktive bosætningsområder. I den forbindelse lægges der i bosætningspolitikken stor vægt på, at lokalcentrene Ullerslev og Ørbæk tilgodeses med nødvendig service og kollektiv trafik, så de kan opretholdes og udvikles som attraktive bosætningsbyer.

Der er regional busforbindelse til Odense, Svendborg og Fåborg ­ herudover er det kommunens lokale busser, der løser opgaverne. Hovedjernbanen mellem landsdelene passerer igennem Nyborg, hvor alle tog standser, bortset fra nogle af lyntogene. Der pendler hver dag ca. 3.000 personer via Nyborg station til arbejdspladser uden for kommunen. Nyborg Station har udviklet sig til et trafikalt knudepunkt for pendlere i det Øst­ og Sydfynske område, hvilket gør det naturligt, at alle tog mellem landsdelene stopper i Nyborg.

Der eksisterer to modeller for telekørsel i Nyborg Kommune, som stammer fra de gamle kommuner før kommunalreformen. Der skal ske en harmonisering til én fælles model for hele Nyborg Kommune.

Status Havne Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Nyborgs gamle kommunale erhvervshavn, der er beliggende i den indre by, er i dag omdannet til bynære oktober 2013 boligområder. Industri­ og erhvervshavnen i Nyborg består i dag af Lindholm Terminalen (ADP) og Avernakke Terminalen ved Kobbers Denmark A/S på Dyrehavevej. Kommuneplan 2013 fastholder erhvervshavnen og sikrer adgangsforholdene til terminalerne. Eksterne links

Mål Lindholm Terminalen Masterplan_ADP A/S.pdf (6.1 Nyborg Havn skal udvikles til en dynamisk havn, der indgår som et aktivt element i Nyborg. MB)

Havnen skal fastholdes som regional godstrafikhavn i overensstemmelse med mål og intentioner i "ADP Associated Danish Ports A/S"'s Masterplan for Nyborg Havn ­ (se link i boksen til højre).

178 / 203 Havneområderne skal udvikles med respekt for de omkringliggende by­ og skovområder.

Adgangen til havnen skal prioriteres højt ud fra en målsætning om, at gods på sø og bane skal styrkes for at aflaste vejnettet.

Infrastrukturen på både vand­ og landsiden skal optimeres, så der kan tilbydes fleksible og bæredygtige transportløsninger.

Retningslinjer

1. Udvidelser af industri­ og erhvervshavnen i Nyborg kan ske, såfremt nationale eller regionale interesser samt internationale naturbeskyttelsesinteresser ikke herved tilsidesættes, og såfremt udvidelsen ikke kræver et særskilt VVM tillæg. 2. Lindholm Terminalen skal kunne drives, videreudvikles og udvides, så der sikres en effektiv og fleksibel havnevirksomhed. Der skal sikres en god og attraktiv infrastruktur til og fra Lindholm Terminalen både til lands og til vands. 3. Der skal generelt sikres god trafikbetjening fra erhvervshavnen til det overordnede vejnet, den international dybvandsrute, jernbanen samt internt på områderne. 4. Lindholm Terminalen skal vejbetjenes via tre eksisterende vejtilslutninger til Slipshavnsvej (Lindholmvej, Delfinvej og Lindholm Havnevej), så der sikres en jævn fordeling af adgangsmulighederne til havneområdet. 5. Avernakke Terminalen skal vejbetjenes via Vindingevej og Dyrehavevej. 6. De mest miljøbelastende aktiviteter skal så vidt muligt etableres centralt på havnen og afgrænses/afskærmes af aktiviteter med mindre miljømæssig belastning. 7. Harmonien mellem havnen og dens omgivelser skal forbedres med en øget rekreativ værdi.

Redegørelse

Lindholm Terminalen og Avernakke Terminalen ligger kun 9 sømil fra rute Tango (international dybvandsrute i Storebælt), som forbinder Nordsøen og Østersøen. Alle større skibe på vej til og fra Østersøen benytter dybvandsruten.

Lindholm Terminalen bruges i dag bl.a. til at samle og udskibe havvindmøller, losning af stålcolis samt råstoffer til bygge­ og anlægssektoren. Flere virksomheder er placeret i tilknytning til havneområdet ved Lindholm Terminalen, men er ikke en del af Terminalen.

179 / 203 Lindholm Terminalen skal sikres adgang fra landsiden via motorvejsnettet og Slipshavnsvej. Tilslutningsanlæg skal dimensioneres til de store transporter.

Lindholm Terminalen er forbundet til Tungvogns-vejnettet. Der er planer om at skabe en Modulvognsrute fra Motorvej E20 til Lindholm Terminalen.

Avernakke Terminalen benyttes af Koppers Denmark A/S, og en stor del af godstransporten til og fra Terminalen sker via skib. Hovedadgangsforbindelsen fra landsiden er dels ad jernbanesporet til Avernakke Terminalen og dels ad Vindingevej og Dyrehavevej.

Henvisninger

Dybvandshavnene ved Lindholm drives af aktieselskabet ADP - Associated Danish Ports A/S.

Masterplanen for Nyborg Havn A/S kan findes på linket i boksen til højre.

Status Vindmøller Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Danmark skal have mere vedvarende energi fra vindmøller, og det stiller store krav til at finde den rette oktober 2013 placering, som ikke forstyrrer mennesker og miljø mere end højest nødvendigt. Kommuneplan 2013 udpeger 11 områder til opstilling af vindmøller og opstiller retningslimjer for, hvordan dette kan ske inden for det enekelte område. Links

Mål Energiaftalen af 22.3.2012

En miljøvenlig energifyrsyning i Nyborg Kommune skal fremmes ved hjælp af vedvarende energi, herunder Bekendtgørelse om støj fra energi fra vindmøller. Der skal derfor arbejdes for at øge energiproduktionen fra vindmøller, bl.a. ved vindmøller udskiftning af forældede møller.

Der skal sikres en god landskabsmæssig indpasning af nye vindmøller. Større uforstyrrede landskaber, fredede områder, skove samt områder med store naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige og rekreative værdier skal friholdes for opstilling af vindmøller.

Retningslinjer

Ved opstilling af vindmøller skal placering og udseende afpasses efter hinanden. Vindmøllerne skal opstilles i harmoni med landskabet og med videst muligt hensyn til omkringboende naboer. Arealer til vindmøller skal udnyttes bedst muligt, så opførelse af den første vindmølle ikke hindrer eller forringer forholdene for de efterfølgende vindmøller i en gruppe.

1. Vindmøller over 25 meter kan kun opstilles i de på kortet viste områder.

Område 1. Svindinge: Der kan maksimalt opstilles 2 vindmøller. Område 2. Grimshavevej: Der er opstillet 3 møller a 150 kW. Der kan maksimalt opstilles 3 nye vindmøller, når eksisterende møller er nedtaget.

180 / 203 Område 3. Blæsenborg: Der er opstillet 3 møller a 750 kW. Der kan maksimalt opstilles 3 nye vindmøller, når eksisterende møller er nedtaget. Område 4. Lamdrup: Der er opstillet 3 møller a 750 kW. Der kan maksimalt opstilles 3 nye vindmøller, når eksisterende møller er nedtaget. Område 5. Slude: Der er opstillet 3 møller a 900 kW. Der kan maksimalt opstilles 3 nye vindmøller, når eksisterende møller er nedtaget. Område 6. Sentved: Der er opstillet 3 møller a 900 kW. Der kan maksimalt opstilles 3 nye vindmøller, når eksisterende møller er nedtaget. Område 7. Refsvindinge: Der er opstillet 2 møller a 750 kW. Der kan maksimalt opstilles 2 nye vindmøller, når eksisterende møller er nedtaget. Område 8. Biskoptorp: Der er opstillet 2 møller a 750 kW. Der kan maksimalt opstilles 2 nye vindmøller, når eksisterende møller er nedtaget. Område 9. Malmose: Der er opstillet 3 møller a ? kW. Der kan maksimalt opstilles 3 nye vindmøller, når eksisterende møller er nedtaget. Område 10. Ullerslev: Der er opstillet 3 møller a 750 kW. Der kan maksimalt opstilles 3 nye vindmøller, når eksisterende møller er nedtaget. Område 11. Frørup: Der er opstillet 2 møller a 150 kW. Der kan maksimalt opstilles 2 nye vindmøller, når eksisterende møller er nedtaget.

2. Husstandsmøller under 25 m i totalhøjde I byzone kan som udgangspunkt ikke opstilles husstandsmøller.

Landzone:

Tilladelse til opstilling af husstandsmøller afgøres på baggrund af en konkret vurdering af beskyttelsesinteresser, i forhold til støjpåvirkning og øvrige planmæssige overvejelser, herunder landskabshensyn. Husstandsmøller vil kun undtagelsesvis kunne forventes tilladt opstillet i kystnærhedszonen og i særlige landskabsområder. På områder omfattet af kirkefredning og i kirkernes omgivelser tillades ikke husstandsmøller opstillet. Husstandsmøller skal opstilles i umiddelbar nærhed af bebyggelse på egen grund. Opstilling af husstandsmøller og udskiftning af eksisterende husstandsmøller kræver landzonetilladelse.

3. Udskiftning af eksisterende vindmøller Eksisterende vindmøller over 25 m, kan kun udskiftes, såfremt de er beliggende i et af retningslinje 1 angivne vindmølleområder, og såfremt øvrige retningslinjer er overholdt. Der er lokalplanpligt og VVM­screening for udskiftning af møller til nye andre typer/størrelser.

4. Vindmøllers afstand til overordnede veje Placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på overordnede og vigtige veje, således at vindmøller ikke placeres nærmere vejen end 1 x møllens totalhøjde, og således at vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb.

5. Vindmøllers afstand til jernbaner Vindmøller må ikke opsættes nærmere jernbaner end vindmøllens totalhøjde x 1.

6. Vindmøllers støjpåvirkning af omgivelserne Vindmøller skal opstilles i overensstemmelse med de til enhver tids gældende støjbestemmelser. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller ­ (BEK nr 1284 af 15/12/2011 eller senere).

Kommunen kan ved støjklage fra naboer til vindmøller, lade måle om støjgrænser er overholdt efter ibrugtagning af møllerne. Mølleejeren skal da lade et uvilligt anerkendt støjmålingsfirma foretage kontrolmålinger og afholde udgiften herfor. Evt. konstaterede støjgener skal efterfølgende nedbringes til maksium for støjgrænser jf. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller ­ (BEK nr 1284 af 15/12/2011 eller senere).

7. Konsekvensområder For at sikre grundlaget for etablering af vindmøller udlægges der konsekvensområder omkring arealreservationer til vindmøller. Inden for konsekvensområder vil der ikke kunne etableres nye enkeltboliger i det åbne land eller anden ny støjfølsom arealanvendelse ­ jf. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller.

8. Vindmøllers skyggekast på nabobebyggelse Ved opsætning af vindmøller skal det sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året , beregnet som reel skyggetid.

9. Vindmøller i grupper skal være ens i design Vindmøllerne i en gruppe skal være ens med hensyn til størrelse, udseende, farve, materialevalg, omløbsretning og omdrejningstal. Vindmøllerne skal opstilles i et let­opfatteligt geometrisk mønster med samme indbyrdes afstand, og sådan at vindmøllerne afspejler de overordnede linjer i terrænet. Opstilling af en enkeltmølle i et vindmølleområde er ikke udelukket, men ud fra et areal­ og energiøkonomisk

181 / 203 synspunkt anbefales det, at der opsættes minimum 2 møller ved førsteopstilling i et område.

10. Vindmøllers design Vindmøllerne skal være trebladet, og tårn, hus og vinger skal fremstå i samme lysegrå ikke­reflekterende overflade med glans på maksimalt 30. Bortset fra mindre firmalogo på huset, må der ikke være reklamer på vindmøllerne. Det størrelsesmæssige forhold mellem vindmøllens tårn og vinger skal vurderes af hensyn til vindmøllens æstetik.

11. Vindmøller og lysafmærkning Belysning af og på vindmøllerne er ikke tilladt.

12. Vindmøllegruppers indbyrdes afstand Afstanden mellem grupper af vindmøller skal være så stor, at anlæggene hver for sig opfattes som klart afsluttede enkeltanlæg i landskabet. Det betyder, at der som udgangspunkt skal være mindst 28 gange vindmøllens totalhøjde til planlagte eller eksisterende vindmøllegrupper. En mindre afstand kan tillades, hvor en VVM­screening godtgør, at en anden afstand er hensigtsmæssig, og at den enkelte vindmøllegruppe opfattes som et klart afsluttet enkeltanlæg i landskabet.

13. Vindmøllers indbyrdes afstand i gruppe Den indbyrdes afstand mellem vindmøller i en gruppe skal være 3­4 gange rotordiameteren, med mindre VVM­screeningen godtgør, at en anden indbyrdes afstand er nødvendig eller hensigtsmæssig.

14. Vindmøller på lavbundsarealer Af hensyn til varetagelsen af natur­ og landskabsinteresserne kan der normalt ikke planlægges for vindmøller på lavbundsarealer. Der kan dog efter en særlig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse og vurdering, planlægges for vindmøller, hvis det er foreneligt med beskyttelsesinteresserne i området. I forbindelse med et konkret projekt på udpegede vindmølleområder der ligger i jordbrugs­ og beskyttelsesområder eller på lavbundsarealer, skal beskyttelsesinteresserne belyses og varetages i en VVM­ screening og lokalplan forinden.

15. Vindmøller opsættes i ubrudt rækkefølge Ved delvis realisering af et vindmølleområde skal vindmøllerne opsættes i ubrudt rækkefølge, så der skabes sammenhængende og ensartet mønster.

16. Vindmøller og øvrige tekniske anlæg Vindmøller må som udgangspunkt ikke opstilles nærmere overordnede naturgasledninger eller deklarationsarealer for højspændingsledninger end samme afstand som møllens totalhøjde.

17. Vindmøller og radiokædeforbindelser I områder med overordnede radiokædeforbindelser vil tilladelse til opstilling, bero på en konkret vurdering af om møllerne kan forstyrre forbindelsen, normalt vil minimumsafstanden være 200 m til overordnede radiokædeforbindelser.

18. Vindmøller og byudvikling Der kan ikke planlægges for vindmøller, hvis der er disponeret til fremtidig byudvikling i kommuneplanen.

19. Vindmøller og kystnærhedszonen Der kan som udgangspunkt ikke planlægges for vindmøller i kystnærhedszonen, uden at der foreligger en særlig planlægningsmæssig begrundelse herfor.

20. Vindmøller og kulturmiljøhensyn Opstilling af vindmøller beror på en konkret vurdering i forhold til kulturmiljø, hvor der skal tages væsentlige kulturmiljøhensyn, herunder hensyn til kirkernes omgivelser, historiske kulturværdier og mindesmærker mv..

21. Minivindmøller Minivindmøller (møller med et rotorareal under 5 m2), kan normalt opstilles i landzone, hvor der foreligger en godkendt type­ og støjgodkendelse. Minivindmøller kræver landzonetilladelse.

22. Vindmøller der tages ud af drift Vindmøller der har været ude af drift i et år, og som er ophørt med at producere, skal fjernes af vindmølle­ ejeren. Der skal i forbindelse med landzonetilladelse eller lokalplan med bonusvirkning til opstilling, tinglyses en fjernelsesdeklaration, der sikrer dette. Det skal fremgå af henholdsvis landzonetilladelsen/lokalplanen, at der skal tinglyses en sådan fjernelsesdeklaration på vindmøllen.

23. Vindmøllers afstand til nabobeboelser Vindmøller må ikke placeres eller planlægges for nærmere end 4 gange vindmøllers totalhøjde fra nabobeboelser, jf. Vindmøllecirkulæret nr. 9295 af 22/05/2009, men skal følge de til enhver tid gældende lovgivningsmæssig afstandsbestemmelser fra vindmøller til nabobeboelsesejendomme.

24. Vindmøller og råstofområde

Vindmøller må der ikke placeres eller planlægges for i områder, der i Region Syddanmarks Råstofplan er udlagt til råstofgravning eller i interesseområde for råstofindvinding, idet dette vil være i strid med Råstofplanen ­ se kommuneplanens opslag om Råstoffer.

25. Vindmøller og geologiske landskabselementer Inden for områder udpeget som særlige geologiske interesseområder kan kun etableres vindmøller, såfremt

182 / 203 der undersøges for, og tages hensyn til geologiske landskabselementer og udførligt redegøres for dette i den efterfølgende planlægning og VVM­screening.

Ved planlægning nærmere end 28 gange møllens højde fra særlige kulturhistoriske­ eller geologiske landskabselementer, skal redegørelsen for lokalplanforslaget, så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for det pågældende landskabselement.

I særlige landskabelige beskyttelsesområder kan kun etableres vindmøller i ganske ubetydeligt omfang, og kun hvis beskyttelsesinteressen ikke tilsidesættes.

De større sammenhængende landskabsområder skal friholdes for etablering af vindmøller, med mindre det kan sikres, at hensynet til de landskabelige værdier kan løses tilfredsstillende.

Planlægning for eller meddelelse af landzonetilladelse til vindmøller kan kun ske, hvis det er godtgjort, at de landskabelige interesser ikke tilsidesættes. ­ se kommuneplanens opslag om Landskaber

26. Udbygningsrækkefølge ­ vindmølleområder Der er ikke hjemmel i planloven til at fastlægge en bindende rækkefølge for vindmølleområdernes udbygning. Kommunen vil imidlertid sikre, at de områder, der ønskes udlagt til vindmøller udnyttes i en hensigtsmæssig rækkefølge, der evt. er koordineret med elselskaberne.

Redegørelse

Udskiftning af vindmøller

Mange af vindmøllerne i Kommunen er opstillet, inden der blev foretaget en egentlig vindmølleplanlægning, og har ikke en landskabelig optimal placering i landskabet. Mange af vindmøllerne har desuden ikke en optimal energiproduktion, hvorfor der kan opnås en væsentlig bedre udnyttelse af vindenergien ved at muliggøre en udskiftning til mere effektive møller. Samtidig med at uheldigt landskabeligt placerede møller ikke tillades udskiftet.

Eksisterende vindmøller kan derfor udskiftes, såfremt de er beliggende inden for de i Retningslinje 1 udpegede vindmølleområder, og der udskiftes med nye og mere effektfulde vindmøller, samt at det ikke er i strid med øvrige retningslinjer, herunder for støjkrav og minimumsafstande til nabobeboelse og egen bolig­ bebyggelse m.v.

Ved udskiftning/etablering af vindmøller skal der altid udføres en VVM­screening og en vurdering af, om der skal udarbejdes en egentlig VVM­redegørelse.

Der kræves altid lokalplan for nye vindmøller (også ved udskiftning) over 25 m. Husstandsmøller kræver altid

183 / 203 landzonetilladelse.

Opstilling Vindmøller skal ifølge vindmøllecirkulæret fortrinsvis opstilles i grupper. Ved grupper forstås normalt mindst 2 ­ 3 møller opstillet i ét vindmølleområde. Opstilling af en enkelt mølle i et vindmølleområde er ikke udelukket, men det anbefales, at der opsættes minimum 2 møller ved første opstilling i et område. Opstilling af vindmøllerne skal ske, så anlæggene kan opfattes som harmoniske helheder. Det er derfor vigtigt at stille krav til ensartethed og opstillingsmønstre i vindmølleplanlægningen.

Planlægning

Opstilling for vindmøller skal altid ske på baggrund af en lokalplan og kræver iøvrigt landzonetilladelse. Lokalplanen kan dog udarbejdes med såkaldt bonusvirkning, der efterfølgende ikke kræver landzonetilladelse. For husstandsmøller kræves dog alene landzonetilladelse. Lokalplanen skal indeholde en vurdering af, hvordan møllerne visuelt vil påvirke beboelse, natur, landskab og de kulturhistoriske værdier, samt oplysning om støjkonsekvens og omfanget af skyggekast i forhold til nærmeste beboelse. Lokalplanen skal angive vindmøllernes maksimale totalhøjde, udformning, farve, antal og præcise placering af vindmøllerne indenfor lokalplanområdet, samt angive det geografiske konsekvensområde for nye følsomme funktioner.

Støjpåvirkning Den teknologiske udvikling samt møllernes højde, og dermed større afstandskrav til nabobeboelser, har muliggjort en stadig lavere støjpåvirkning fra vindmøller. Derfor medfører nye vindmølleprojekter lavere støjpåvirkning ved nabobeboelser end ældre møller. Dette betyder, at jo større og nyere møller der opstilles, desto lavere støjpåvirkning i forhold til ældre møller. Emnet vil blive grundig vurderet i en lokalplan og evt. VVM­screening, efter ansøgning om konkret opstilling. Der henvises til kravene i vindmøllebekendtgørelsen.

Støjregler Støjreglerne for vindmøller står i vindmøllebekendtgørelsen (samlebekendtgørelsen). Før en vindmølle på land kan opføres, skal den anmeldes til kommunen. Her skal det bl.a. dokumenteres, at støjgrænserne overholdes. Støjgrænserne gælder for den samlede støj fra alle vindmøller, så det kan ske at en ansøgning om en ny vindmølle må afvises, fordi der i forvejen er støj fra andre vindmøller i området. Der er ikke mulighed for, at kommunen kan dispensere fra støjreglerne. Vindmøller må ikke støje mere end: I boligområder, sommerhusområder o.l.: 39 dB (ved 8 m/s) og 37 dB (ved 6 m/s). Ved nabobeboelse i det åbne land: 44 dB (ved 8 m/s) og 42 dB (ved 6 m/s). For begge ovenstående kategorier er grænsen 20 dB for lavfrekvent støj både ved 6 og 8 m/s. Grænsen for lavfrekvent støj gælder for det beregnede indendørs støjniveau.

Lavfrekvent støj fra vindmøller Støj fra vindmøller indeholder både støj ved lave og høje frekvenser. Det meste af støjen kommer fra vingernes rotation og er højfrekvent, men der er også støj ved lave frekvenser

Lave og høje frekvenser: Støj fra vindmøller breder sig over et stort frekvensområde, og støjen indeholder både dybe og lyse lyde (støj ved lave og høje frekvenser). Det meste af støjen kommer fra vingernes rotation og lyder som en susen, der varierer i takt med de enkelte blades bevægelse. Vingernes støj er kraftigst ved høje frekvenser, men der er også lidt støj fra vingerne ved lave frekvenser. Møllens maskinkomponenter (gear og generator m.v.) giver også støj, og den form for støj kan indeholde toner. Der kan være tale om hyletoner (ved høje frekvenser) eller brummetoner (ved lave frekvenser). Støjen fra vindmøller indeholder ikke forholdsvis mere lavfrekvent støj end for eksempel støj fra vejtrafikken.

Infralyd er lyd ved særligt lave frekvenser: Infralyd er navnet for lyd ved særligt lave frekvenser. Modsat hvad der tidligere var den almindelige opfattelse, kan infralyd godt høres eller opfattes, hvis den er kraftig nok. Når infralyd er så kraftig, at den opfattes, vil den normalt være generende. Infralyd, der er lavere end høre­ eller føletærsklen, opfattes ikke og kan ikke skade

184 / 203 helbredet. Vindmøller udsender også infralyd fra vingernes rotation. De vindmøller, vi kender i Danmark, har rotorbladene på vindsiden af møllens tårn, og de udsender så svag infralyd, at den selv tæt ved møllen er svagere end høretærsklen.

Regler om lavfrekvent støj fra vindmøller: Den 1. januar 2012 trådte den reviderede vindmøllebekendtgørelse i kraft, hvorved der blev indført grænser også for den lavfrekvente støj fra vindmøller. Grænseværdien er fastsat til 20 dB som indendørs støjniveau, og den gælder for de møller, der anmeldes efter, at bekendtgørelsen er trådt i kraft.

Skyggepåvirkning I forbindelse med kommunens sagsbehandling skal der, ud over støj og visuel påvirkning, tages hensyn til skyggekastpåvirkninger. Miljøministeriet anbefaler, at der højest må forekomme 10 timers reel skyggekastpåvirkning om året. Det er for nyere møller teknisk muligt at regulere antallet af skyggekasttimer så kravene overholdes, idet møllerne kan programmeres til at standse på de kritiske tidspunkter.

Hensyn til andre tekniske anlæg Vindmøller placeret i en radiokædes sigtelinje vil kunne påvirke de radiomæssige forhold, så signalet forringes væsentligt. I henhold til Telestyrelsens anbefaling vil vindmøller derfor som hovedregel ikke kunne placeres indenfor 200 meter fra en radiokædes sigtelinje. I tilfælde af tvivl i konkrete sager skal radiokædeoperatørerne høres med henblik på en vurdering af vindmølleprojektets indflydelse på radiokædestrækningen.

Det anbefales, at vindmøller placeres i en afstand af min. 2 x den maksimale møllehøjde fra naturgastransmissionsledninger.

Status Biogasanlæg Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Danmark ønsker at være fri for anvendelse af fossile brændsler (f.eks. kul og olie) fra år 2050. For at sikre oktober 2013 opfyldelse af dette mål, er der bl.a. via "Grøn vækst" lavet aftale om at kommunerne skal planlægge for placering af fælles biogasanlæg. Samtidig vil en øget produktion af biogas medvirke til at mindske næringsstofpåvirkningen af naturen, herunder mindsket kvælstofudvaskning til vandmiljøet og reduceret udslip af ammoniak og methan til luften. Kommuneplanen skal derfor udpege områder til placering af fælles biogasanlæg. Samtidig skal planlægningen være med til at sikre at etablering af nye fælles biogasanlæg sker, så konflikter i forhold til naboer og natur og miljø minimeres. Kommmuneplanen præciserer de hensyn, kommunen vil tage for at forebygge disse konflikter.

Mål

Etablering af biogasanlæg skal medvirke til en mere miljø­ og energirigtig udnyttelse af husdyrgødningen og biomassen, ­ fx. organisk industriaffald og grønt husholdningsaffald.

Retningslinjer

Ved behandling af ansøgning om lokalisering af et fælles biogasanlæg eller et gårdbiogasanlæg, skal der tages følgende hovedhensyn:

Gode vej­ og tilkørselsforhold skal sikres med henblik på minimering af generne for naboer og miljø. Naturbeskyttelsesinteresser, kulturmiljøer, landskabelige og miljømæssige forhold skal tilgodeses. Hensigtsmæssig placering i forhold til biomassegrundlaget (husdyrgødning, energiafgrøder, organisk industriaffald m.v.). Hensigtsmæssig placering i forhold til decentrale kraftvarmeværker, gasledninger, fjernvarmeforbrugere m.m. Hensigtsmæssig placering for begrænsning af lugtgener i forureningsfølsomme områder (f.eks. boligområder). Biogasanlæg må ikke placeres i nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Ved placering i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), skal der fastsættes skærpede krav til opbevaring og håndtering af bl.a. biomassen, således at undergrunden er sikret mod forurening fra drift af biogasanlægget.

Det vil være det konkrete projekt, herunder de visuelle og tekniske forhold, der vil være afgørende for, om der kan gives tilladelse til opførelse af et biogasanlæg på den ansøgte lokalitet.

185 / 203 Redegørelse

Kommunens biogasplanlægning omfatter udpegning af områder til placering af fælles biogasanlæg. Et fælles biogasanlæg, er et anlæg til produktion af biogas fra organisk materiale bestående af biomasse, fx husdyrgødning og organisk industriaffald. Fælles biogasanlæg er ejet og drevet af en selvstændig juridisk enhed. Der er således ikke tale om gårdbiogasanlæg, der placeres på et husdyrbrug, hvor det primært er husdyrgødning fra egen produktion der behandles. I forbindelse med de fælles biogasanlæg hentes husdyrgødningen fra flere bedrifter, og herefter afleveres den afgassede biomasse til udspredning på markerne. Der skal altid foretages en konkret vurdering af det ansøgte projekt ved udarbejdelse af et kommuneplantillæg, lokalplan og evt. VVM­redegørelse. Etablering af et biogasanlæg forudsætter en miljøgodkendelse samt evt. en vurdering efter varmeforsyningsloven m.m. Placering af et fælles biogasanlæg i det åbne land kan kun ske med baggrund i en planlægningsmæssig begrundelse. Placering i et erhvervsområde kan derfor være en hensigtsmæssig løsning. I vurderingen af den bedste placering af et fælles biogasanlæg skal hensynet til landbrugsejendomme som leverer biomassen, omgivelserne, traceer til veje og aftager af energien, indgå. Som udgangspunkt skal det åbne land friholdes for anden bebyggelse end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Men i forbindelse med placering af fælles biogasanlæg er der flere forhold, der planlægningsmæssigt kan begrunde en placering i det åbne land, ­ fx minimering af transport af biomasse og hensyn til naboer. Der skal tages hensyn til eventuelle påvirkninger af nærtliggende naturarealer, vandløb, søer mv. Anlæggets konkrete miljøpåvirkninger, ­ herunder lugt, støj og emissioner, vil blive reguleret gennem en miljøgodkendelse. I forbindelse med den konkrete ansøgning og fastlæggelse af den endelige placering skal behovet for visualiseringer af anlægget vurderes. Visualiseringerne skal indeholde en vurdering af påvirkningen på landskabet, både i form af nær­ og fjernvirkningerne. Visualiseringerne skal udformes, så der gives et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere projektets påvirkning i forhold til arealinteresser, beboelse, naturområder, landskaber, kulturmiljøer herunder kirker, infrastruktur som veje, højspændingsanlæg og bygningsanlæg m.m.

186 / 203 Områder til placering af fælles biogasanlæg

Der er generelt begrænsede muligheder for placering af biogasanlæg i kommunen. En af grundene er, at 80 ­ 90% af kommunens område er udpeget som OSD (Område med Særlige Drikkevandsinteresser). Nyborg Kommune har allerede muliggjort et biogasanlæg ved Ørbæk By. Endvidere har kommunen i samarbejde med Naturstyrelsens Biogasrejsehold foretaget en analyse af, hvor der kan placere yderligere biogasanlæg i kommunen. Denne analyse er stort set identisk med den analyse, der er foretaget i forbindelse med udpegning af nye store husdyrbrug. Følgende hovedkriterier ligger til grund for udpegningen af områder til placering af biogasanlæg:

Gylle-/husdyrgrundlaget: For at mindske generne ved transport af gylle til og fra biogasanlægget skal de placeres hensigtsmæssigt i forhold til det lokale husdyrgrundlag.

Natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og beskyttet landskab: Kommuneplanen og naturbeskyttelsesloven indeholder regler og retningslinjer for forvaltningen i forhold til natur­ og landskabsinteresserne. Der forvaltes typisk restriktivt i forhold til sårbar natur og sårbare landskaber. Placeringen af biogasanlæg kan ikke tillades, hvor de giver anledning til en væsentlig negativ påvirkning af beskyttelsesinteressen. Fælles biogasanlæg har en størrelse, der vil kunne påvirke landskabet på lang afstand, afhængig af landskabets form og terrænforhold. Planlægningen skal søge at reducere negative virkninger på landskabet.med hensyn til placering, farver, bygningsmaterialer og dimensioner på bebyggelse. Et fælles biogasanlæg består af forskellige tanke, haller, oplagspladser, høje skorstene mv. Anlæggets størrelse vil ofte virke dominerende og medføre visuelle gener. Placering i et erhvervsområde kan derfor visuelt være fordelsagtigt.

Kulturmiljøer og fredede fortidsminder: Kommuneplanen og naturbeskyttelsesloven indeholder regler og retningslinjer for forvaltningen i forhold til vores kulturarv. Der forvaltes typisk restriktivt i forhold til placering af byggeri i fx herregårdslandskabet. Placeringen af biogasanlæg kan ikke tillades, hvor de giver anledning til en væsentlig negativ påvirkning af beskyttelsesinteressen.

Vej­ og tilkørselsforhold I forbindelse med lokalisering af et fælles biogasanlæg indenfor de planlagte områder, skal der sikres en hensigtsmæssig trafikafvikling med hensyn til kapacitet, trafiksikkerhed og støj. Anlæg skal som udgangspunkt placeres med tilkørsel til en overordnet trafikvej. Der skal tages hensyn til vægtbegrænsning ved broer og bygværker. Transporten af gylle foregår normalt med store tankbiler, og til et større fælles biogasanlæg kan der forventes mellem 15 og 70 vognlæs pr. dag. Vejnettet omkring anlægget skal have en udformning, så det kan klare belastningen. I forbindelse med en konkret ansøgning vil der ske en myndighedsbehandling af projektet i forhold til det trafikale aspekt.

Nabohensyn: Biogasanlæg kan som udgangspunkt give anledning til såvel støj­ som lugtgener. Afstanden til nærmeste forureningsfølsomme område (f.eks. boligområde) bør derfor være mindst 500 meter, men kan ved gode vejforbindelser og særlige forureningsbegrænsende foranstaltninger reduceres.

Indsatsområder for grundvand: Der er indledt et arbejde med udpegning af boringsnære beskyttelsesområder. En eventuel udpegning her vil medføre en udvidelse of den generelle 25 m beskyttelseszone omkring vandboringer. I en sådan beskyttelseszone vil der sandsynligvis komme restriktioner på placeringen af biogasanlæg. Arbejdet forventes færdigt til marts 2013. Desuden kan der være restriktioner i forhold til områder der er udpeget i konkrete handlingsplaner, som har det formål at beskytte grundvandet i indvindingsoplande.

Mulig placering af fælles biogasanlæg Kommunen finder, at nye fælles biogasanlæg så vidt muligt bør placeres i erhvervsområde. Erhvervsområder der både har gode tilkørselsforhold og afstandsforhold til forureningsfølsomme områder, er erhvervsområde vest i Nyborg og erhvervsområdet ved Hjulby nord for motorvejen. For begge områder gælder at de ligger tæt på eksisterende naturgasledninger og dermed let kan afsætte opgraderet biogas. Placering af et fælles biogasanlæg i landzone,kan hensigtsmæssigt ske ca. 800 meter syd for Svindinge by. Området har forholdsvis gode tilkørselsforhold og gode afstandsforhold til forureningsfølsomme områder. De mulige placeringer for fælles biogasanlæg fremgår af kortet. Placeringerne er ikke endegyldige og kommunen vil altid foretage en dybdegående vurdering, ved ansøgning.

187 / 203

Status Andre tekniske anlæg Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Andre tekniske anlæg er f.eks. højspændingsanlæg/ledninger, naturgasledninger, kraftvarmeanlæg, oktober 2013 affaldsbehandlingsanlæg, rensningsanlæg, oplagspladser, antenneanlæg, vandforsyning/vandværker m.v. Kommuneplan 2013 skal sikre, at tekniske anlæg, der er nødvendige for samfundets udvikling, kan etableres under hensyntagen til andre samfundsrelevante interesser, såsom miljø­, natur­ og landskabelige interesser.

Mål

Højspændingsanlæg bør såvidt muligt etableres som jordkabler, og hensynet til landskabs­ og naturværdier skal prioriteres højt ved udbygning og sanering af højspændingsnettet.

Det skal sikres, at affaldsbehandlingen i kommunen sker gennem prioritering af genbrug, energiudnyttelse, mindst mulig deponering, samt samarbejde med nabokommunerne, så der også i fremtiden sikres størst mulig genbrug af genanvendelige affaldsprodukter.

Udbygningen af kommunikationsområder skal svare til standarden i den øvrige del af landet, men samtidig skal den tage videst muligt hensyn til landskabsværdierne, herunder de kulturhistoriske værdier. Etablering af antenner skal begrænses mest muligt.

Der skal arbejdes for udbredelse af fjernvarmeforsyningen i kommunen under anvendelse af vedvarende energi.

I forbindelse med drift og vedligeholdelse af spildevandsrensningsanlæggene skal der sikres stor forsyningssikkerhed under størst mulig hensyntagen til miljø, sundhed og æstetik. Spildevandsrecipienterne skal påvirkes mindst muligt.

Retningslinjer

1. Ved fastlæggelse af linjeføring af højspændingsanlæg, placering af master og antenneanlæg skal der tages hensyn til landskabs- og naturinteresser. 2. Nye forbindelser skal så vidt muligt udføres som jordkabler, og kabellægning af eksisterende forbindelser skal fremmes. 3. Ved deltagelse i det fælleskommunale affaldstekniske samarbejde vil kommunen sikre tilstrækkelig kapacitet på affaldsbehandlingsanlæggene. 4. Når der meddeles tilladelser til nye master, skal der altid stilles krav om at masten også stilles til rådighed for andre selskabers antenner og at masten tages ned igen senest et år efter endt brug til det formål, der er givet tilladelse til. 5. Varmeforsyningen skal ske med den mest miljøvenlige energi under hensyntagen til samfundsøkonomien. 6. Spildevandsrensingsanlæggene skal indrettes og drives på en sådan måde at det udledte spildevand som minimum overholder gældende udlederkrav og der vedvarende arbejdes mod at opnå et renseniveau, der er blandt Fyns bedste renseanlæg. 7. Der skal udarbejdes en politik for udebelysningen i kommunen, så der sker en koordineret og ensartet renovering og udbygning af udebelysningen ud fra trafiksikkerhedsmæssige, miljømæssige og æstetiske principper

Redegørelse

Nyborg Kommune har - som resten af samfundet - behov for en stabil og miljørigtig energiforsyning, spildevandsrensning, telekommunikation og mulighed for at bortskaffe og genanvende affald.

Højspændingsanlæg Når det overordnede transmissionsnet (400 kV) skal udbygges, skal der tages hensyn til både økonomiske og landskabelige interesser. Økonomisk foretrækkes luftledninger. Da luftledninger skæmmer landskabet, vil kommunen arbejde på at disse transmissionsnet nedgraves. Nye 132/150 kV-forbindelser vil kommunen altid forsøge at få lagt som jordkabler. I kommunen findes pt. ingen 400 kV­forbindelser eller 132/150 kV­ forbindelser. Derimod findes en del 60 kV-forbindelser.

Affaldsbehandlingsanlæg Nyborg Kommune deltager i et fælleskommunalt affaldsteknisk samarbejde med Kerteminde Kommune, Svendborg Kommune Langeland Kommune, Ærø Kommune og Faaborg­Midtfyn Kommune. Brændbart

188 / 203 affald afhændes til forbrænding i Odense eller Svendborg, mens affald til deponering, afhændes til Klintholm Losseplads, placeret i Svendborg Kommune. Sikring af tilstrækkelig kapacitet på Klintholm Losseplads sker gennem deltagelse i det fælleskommunale affaldstekniske samarbejde.

I kommunen er følgende større affaldsbehandlingsanlæg beliggende, som behandler affald fra virksomheder og husholdninger: Nord A/S (KommuneKemi), Reno Fyn I/S og NC Miljø A/S.

Nord A/S er et landsdækkende behandlingsanlæg for farligt affald. Der modtages også affald til behandling fra det øvrige EU og Norge.

Reno Fyn I/S har Nyborg Kommune og Kerteminde Kommune som interessenter og er beliggende på Langelandsvej i Nyborg by sammen med kommunens genbrugsstation. Virksomheden forestår indsamling af og behandling af papir, pap, plast og glas til genbrug. NC Miljø A/S er en privat virksomheden, der er beliggende i Ørbæk by. Virksomheden foretager indsamling og behandling af organisk affald fra virksomheder til genbrug i bl.a. biogasanlæg.

Kommunens fremtidige konkrete handlinger og initiativer til opnåelse af regeringens nationale affaldsplan, vil komme til at fremgå af kommunens Affaldsplan 2013­2018, der er under udarbejdelse.

Antenner Antennemaster skal have landzonetilladelse, medmindre de i bygningsreglementet er fritaget for krav om byggetilladelse og etableres til brug for offentlige trafik­, forsynings­ eller varslingsanlæg eller radio­ og TV­ modtagelse. Antenneudstyr omfatter det tekniske udstyr til mobiltelefoni og radiotransmission, der kan monteres på en antennemast eller på eksisterende konstruktioner samt eventuelle kabineanlæg på jorden.

Med henblik på at varetage de landskabelige hensyn, er det væsentligt for kommunen, at der kommer færrest mulige anlæg i det åbne land, og at de anlæg der nødvendigvis skal placeres i det åbne land, placeres under hensyn til de landskabelige interesser.

Ved tilladelser kan der stilles vilkår om, at anlægget skal stilles til rådighed for andre, om dæmpede farver, om nedtagning efter endt brug og om radiokabinens udformning. Der kan også stilles krav om afskærmende beplantning, hvis der placeres udstyr på jorden, som kan virke skæmmende.

Der kan kun undtagelsesvist opstilles antennemaster i de større uforstyrrede landskaber, og kun hvis det er begrundet i en samfundsmæssig interesse, der ikke kan tilgodeses på anden måde.

Inden for boligområder kan der ikke tillades opstilling af individuelle udvendige antenner. Byrådet kan dog give dispensation til opstilling af antenner til erhvervsmæssige formål samt antenner til radioamatørvirksomhed o. lign., når det efter byrådets skøn kan ske uden genevirkninger for de omkringboende.

Parabolantenner kan placeres fritstående eller på bygning, såfremt disse ikke placeres højere end 1,80 m målt fra overkanten af parabolen til terræn. I sommerhusområder dog ikke over 1,0 meter målt fra overkanten af parabolen til terræn. Grundet deres markante udseende i etagebebyggelse, finder kommunen at parabolantenner kun kan placeres på altaner eller lign. hvor det er muligt at skjule anlægget.

Til en anden placering som f.eks. på bygning højere end ovenstående kan der gives dispensation, når dette efter byrådets skøn kan ske uden genevirkning for omgivelserne.

Varmeforsyning Varmeplanlægningen foregår ikke som en integreret del af kommuneplanlægningen, men sker som konkrete projektforslag, der godkendes af kommunen. Der skal dog tages stilling til reservationer af areal til fjernvarmeproducerende anlæg og større ledningsanlæg.

Et projektforslag udarbejdes enten af forsyningsselskaberne eller af private inden for rammerne af varmeforsyningsloven samt bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Den kollektive varmeforsyning i Nyborg Kommune sker i form af fjernvarme og naturgas. Fjernvarmen dækker næsten hele Nyborg by og halvdelen af Ullerslev by. Naturgasforsyningen dækker resten af Ullerslev by, en lille del af Nyborg by og de større byer Aunslev, Frørup, Herrested­Måre, Refsvindinge, Skellerup, Vindinge, Ørbæk, samt en del mindre byer.

Fjernvarmen i Nyborg by er baseret på overskudsvarme fra virksomhederne Kommunekemi A/S og Coppers A/S samt fra biogas, produceret på byens spildevandsrensningsanlæg. Byens varmecentraler, der fungerer som spidslastanlæg og nødanlæg, anvender alle bioolie som brændsel på oliekedlerne. Opvarmningen af Nyborg by sker dermed samlet set med miljøvenlig energi.

Fjernvarmen i Ullerslev by er baseret på naturgas og overskudsvarme fra virksomheden Ulsa Pack. Nord A/S har kapacitet til at levere mere overskudsvarme end der i øjeblikket aftages. Derfor har kommunen etableret en transmissionsledning, der forbinder Ullerslev by´s fjernvarmedel til Nyborg by. Transmissionsledningen fortrænger en stor mængde fossilt brændsel i form af naturgas fra Ullerslev varmecentral.

Idet kommunens fjernvarmeforsyning primært er produceret på vedvarende energi, ønsker kommunen at udvide fjernvarmeforsyningen til de områder hvor udvidelsen vil være naturlig. Dette vil primært være til naboområder liggende tæt til fjernvarmeforsynede områder.

189 / 203 Ud over transmissionsledningen mellem Nyborg by og Ullerslev by er der ikke planlagt større ledningsanlæg. Hverken som fjernvarmeforsyning eller naturgasforsyning.

Rensningsanlæg Der er i alt 5 kommunale spildevandsrensningsanlæg i Nyborg Kommune. De er fordelt med et stort central anlæg i Nyborg, 2 mellemstore anlæg i henholdsvis Ørbæk og Ullerslev samt 2 små anlæg ved Kløverhage og Mullerup.

Alle 5 anlæg er velfungerende og overholder alle de nuværende krav til udledning. Der er i planperioden planlagt en større investering på Ørbæk Renseanlæg med henblik på en udvidelse af kapaciteten med ca. 50 %. Udvidelsen vil primært ske ved driftsoptimering via nyt udstyr og forbedret processtyring. På de øvrige renseanlæg foretages ingen større investeringer i planperioden, ud over reinvestering for vedligeholdelse og optimeringer af nedslidt og forældet udstyr.

En detaljeret gennemgang af målopfyldelse for rensning af spildevandet, både fra byerne og fra det åbne land, findes i Kommunens Spildevandsplan 2009-2016.

Status Den kommunale service Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Den kommunale service omfatter de serviceområder, som kommunen stiller til rådighed for borgerne på oktober 2013 social­, uddannelses­ , kultur­ og sundhedsområderne. Disse områder er medtaget i Kommuneplan 2013 med særlig fokus på de fysiske forhold, dvs. kapacitet, placering af institutioner og tilbud, samt mål og planer for udvikling af de enkelte områder.

Henvisninger

I menuen til venstre kan du klikke dig ind på en række forskellige temaer under Service. For hvert tema opstiller kommuneplanen mål og retningslinjer, som er begrundet og uddybet i den tilhørende redegørelse. Under de enkelte temaer er der desuden mulighed for at se de bagvedliggende politikker og temaplaner via eksterne links.

190 / 203

Status Børn og unge Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Servicetilbud over for børn og unge udgør en vigtig del af Nyborg Kommunes tilbud til borgerne. I oktober 2013 Kommuneplan 2013 understreges det, at servicetilbuddene over for børn og unge skal ses i sammenhæng med kommunens samlede udvikling, herunder byudviklingen og det opstillede bymønster. Eksterne links

Mål Børn og ungepolitikken "Gode Nyborg Kommune skaber gode opvækstbetingelser for børn og unge. Kår"

Børn og unge oplever at være betydningsfulde og de indgår i meningsfulde relationer. Dagtilbudspolitik

Børn og unge lever et aktivt og sundt liv og har en høj livskvalitet. Sundhedspolitikken "Sund i Nyborg"

Retningslinjer

1. Gode og velbeliggende daginstitutioner skal være et væsentligt aktiv i Nyborg Kommunes bosætnings­ og udviklingsstrategi. 2. Der skal være sammenhæng mellem boligudbygningen og udbuddet af dagtilbud, så der kan tilbydes en børnepasning, der er tilpasset efterspørgslen. 3. Alle tiltag for børn­ og unge skal ske i overensstemmelse med Børn­ og ungepolitikken "Gode Kår". 4. Nyborg Kommune har pasningsgaranti for alle børn fra de er 26 uger og indtil skolestart. Pasningsgarantien er en sikkerhed for at barnet tilbydes plads i et dagtilbud. Det er ikke en garanti for en plads i en bestemt institution. Nyborg Kommune udgør et samlet distrikt med hensyn til optagelse i dagtilbud. 5. Sundhed, livsmod og glæde er vigtige ressourcer i barnets og den unges evne til at mestre livet.

191 / 203 Redegørelse

Gode og velbeliggende daginstitutioner, der tilbyder børnepasning af høj kvalitet er vigtige for gennemførelsen af kommunens bosætnings­ og udviklingsstrategi.

Kommunen har 14 daginstitutioner. Heraf er 9 aldersintegrerede med vuggestueafdelinger, så der også kan modtages børn i alderen 0­2 år. Den kommunale dagpleje omfatter 125 dagplejere, der passer ca. 460 børn. Der er etableret heldagslegestue i både Nyborg og Ullerslev samt et Gæstehus i Nyborg.

Nyborg Kommune kan tilbyde børn og unge en sundhedsfremmende og forebyggende indsats gennem sundhedsplejen og tandplejen. Der kan tilbydes pædagogisk, psykologisk rådgivning og vejledning, herunder målrettede tilbud til børn og unge med særlige behov.

Byrådet har vedtaget en Sammenhængende Børne­ og ungepolitik, Gode Kår, der har til formål at sikre helhed og sammenhæng mellem de generelle tilbud til børn og den målrettede indsats over for børn med særlige behov for støtte. Den Sammenhængende Børne­ og ungepolitik skal endvidere sikre:

Børn og unge skal være en del af et fællesskab Flere børn og unge skal være aktive i foreningslivet Bredere samarbejde på tværs Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse Bedre kriminalpræventiv forebyggelse

Den Sammenhængende børn og unge­politik kan ses via linket i boksen til højre. Antallet af børn der har behov for et pasningstilbud i alderen 0­5 år er i 2013 på 1.957. Dette antal forventes i befolkningsprognosen at falde frem til 2014, hvor der vil være 1.888 børn i denne aldersgruppen. Tallet forventes også efter 2014 at falde jævnt i resten af planperioden til Der er derfor ikke behov for yderligere institutionsbyggeri i planperioden.

Status Skoler og uddannelse Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Skoler og uddannelse udgør en vigtig del af Nyborg Kommunes tilbud til borgerne. I Kommuneplan 2013 oktober 2013 understreges det, at servicetilbuddene på dette område skal ses i sammenhæng med den øvrige udvikling i kommunen. Eksterne links

Mål Nyborg Kommunes Folkeskolerne og læring har allerhøjeste prioritet i Nyborg Kommune, og en mangfoldig og attraktiv Sundhedspolitik folkeskole skal være et af de væsentligste aktiver i Nyborg Kommunes bosætnings­ og udviklingsstrategi. Nyborg Kommunes Byrådet vil arbejde for at tiltrække nye uddannelser til kommunen og udvikle nye samarbejder med andre Sammenhængende Børne­ og udannelsesinstitutioner og højere læreanstalter. unge-politik

Folkeskolerne skal arbejde for til stadighed at skabe de bedst mulige betingelser for børn og unges uddannelse og for deres livsduelighed i et moderne samfund.

Folkeskolerne skal skabe de bedst mulige betingelser for den social mobilitet, altså at skabe gode chancer

192 / 203 for alle uanset baggrund.

Børnene skal kunne færdes trygt til og fra skole.

Retningslinjer

1. Planlægning og udbygning af stinettet og den kollektive trafik skal målrettes mod at betjene boligområder og skoler, så der sikres gode og trygge skoleveje. 2. I forbindelse med den kommende byudvikling nord for Fynsvej i Nyborg skal der sikres de nødvendige udvidelsesmuligheder på Danehofskolen. 3. I forbindelse med planlægning af de fremtidige byudviklingsområder i Ørbæk og i Ullerslev skal der etableres trafiksikre stiforbindelser til skolen. 4. Bæredygtighed og sundhed skal indtænkes i det daglige liv i kommunens skoler, hvor natur, miljø, resourcebevidsthed og motion indgår som væsentlige elementer. 5. Alle tiltag for børn­ og unge skal ske i overensstemmelse med Den Sammenhængende Børne­ og ungepolitik. 6. Skolens fysiske rammer skal understøtte elevernes trivsel og læring, både ergonomisk, sundhedsmæssigt og æstetisk. 7. I folkeskolen skal helhed og sammenhæng vægtes højt i et forpligtende samarbejde mellem skole, SFO og forældre.

Redegørelse

Skolestrukturen bygger på fire folkeskoler (Danehofskolen, Vibeskolen, 4Kløverskolen og Birkhovedskolen) og to specialskoler (Rævebakkeskolen og Nyborg Heldagsskole) alle med SFO. Desuden er der 4 friskoler (Nyborg Friskole, Refsvindinge Friskole, Svindinge Friskole og Langtved Friskole) og 1 privatskole (Nyborg Private Realskole) i kommunen. Den kommunale 10. klasse er samlet i 10. Klassecenteret på Birkhovedskolen.

Folkeskolerne har en rationel størrelse, da klassestørrelserne i gennemsnit ligger på ca. 22 elever, og skolernes størrelse giver rum og mulighed for pædagogisk udvikling. De to specialskoler har en betydelig rolle i dels at tilbyde specialtilbud til elever og dels at fungere som videncentre, der medvirker til at folkeskolerne kan mindske eksklusionen af elever fra folkeskolen til andre tilbud.

193 / 203 Hvert år udarbejdes en kvalitetsrapport, der redegør for skolernes økonomiske og pædagogiske forhold. Efter behov iværksættes handleplaner. Kommunen er hjemsted for en række andre uddannelsesinstitutioner, nemlig Nyborg Gymnasium, Nyborg­ Kerteminde Handelsskole, VUC og Efterskolen ved Nyborg. Uddannelse, viden og kreativitet er vigtige nøgler til fremtiden. Det generelle uddannelsesniveau i Nyborg Kommune ligger under landsgennemsnittet, og det er derfor afgørende at få hævet dette som en forudsætning for vækst og fremgang. Folkeskolerne og kommunens uddannelsesinstitutioner spiller i den forbindelse en vigtig rolle.

Status Ældre Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Ældreområdet udgør en vigtig del af Nyborg Kommunes tilbud til borgerne. I Kommuneplan 2013 oktober 2013 understreges det, at servicetilbuddene på dette område skal ses i sammenhæng med den øvrige udvikling i kommunen. Service overfor ældre i kommunen varetages af Pleje­ og Omsorgsafdelingen. Links

Mål Ældrepolitikken "Klar til På ældreområdet arbejdes ud fra visionen om, at ældre borgere får et aktivt og selvbestemmende liv. fremtiden"

Kommunen vil i samspil med borgeren skabe muligheder og rammer for en aktiv og tryg alderdom.

Der skal arbejdes ud fra fire mål:

at flere borgere bliver selvhjulpne. at tidspunktet for plejebehov udskydes. at opgaverne løses mere effektivt. at ressourcerne udnyttes bedst muligt.

Det betyder, at der skal arbejdes på en ny og anderledes måde end tidligere, og vaner og kulturer skal ændres. Borgerne skal være i centrum, og der vil derfor være fokus på dialog, hjælp til selvhjælp, større nærhed og gennemsigtighed for borgerne. Værdighed og respekt skal kendetegne mødet med borgeren.

Mange ældre ønsker at blive i eget hjem så længe som muligt. Kommunen vil støtte op om dette. Når borgeren ikke længere kan blive i eget hjem, er der plejeboliger til at dække behovet.

Retningslinier

1. Ældrepleje og omsorg skal udvikles i takt med den øvrige udvikling i kommunen og i overensstemmelse med ældrepolitikken "Klar til fremtiden".

194 / 203

Redegørelse

Nyborg Kommunes 244 plejecenterboliger er fordelt på plejecentrene Svanedammen, Tårnparken og Egeparken (Der er 26 plejecenterboliger, de resterende boliger bruges fleksibelt til både plejecenter­ og ældreboliger), beliggende i den centrale del af Nyborg by, og plejecentrene Rosengården og Egevang beliggende i henholdsvis Ørbæk og Ullerslev samt Vindinge Landsbycenter. I juni 2012 besluttede Byrådet på baggrund af analysen af ældreområdet Klar til fremtiden, at Plejecenter Jernbanebo i 2013 omdannes til Rehabiliteringscenter. Rehabiliteringscenteret vil have rehabiliteringspladser, turnusaflastning og demenspladser.

Borgere i eget hjem, som modtager hjælp fra kommunen: 851 Borgere i eget hjem, som modtager hjælp fra privat leverandør: 233 Antal plejecenterpladser: 244 Rehabiliteringscenterpladser: 30 (opdelt i 17 rehabiliteringspladser, 7 demens og 6 turnusaflastning).

Fremtidens ældreområde I ældrepolitikken Klar til fremtiden er der redegjort for Nyborg Kommunes kommende udfordringer. Nyborg Kommune står som andre kommuner over for en stram økonomi begrundet i økonomisk krise og begrænset vækst. Det betyder, at der skal løses flere opgaver med de samme ressourcer. Det skal ske samtidig med, at kvaliteten af den leverede service skal fastholdes. Der er udsigt til, at demografien ændrer sig. De store årgange er på vej mod pensionsalderen, mens de små årgange skal overtage.

I henhold til den stigende antal ældre borgere har Nyborg Kommune valgt at tænke anderledes. I stedet for at bygge flere plejeboliger har vi valgt at sætte fokus på at støtte op om borgernes ønske om at forblive længst muligt i eget hjem. Dette vil vi gøre ved at opprioritere de forebyggende og sundhedsfremmende indsatser, der kan være med til at fastholde den ældre i at være selvhjulpen.

195 / 203 Ældrepolitikken "Klar til fremtiden" kan ses vied at klikke på link i boksen til højre.

Status Handicapområdet Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Nyborg Kommunes handicappolitik skal sikre, at den enkelte borger kompenseres så godt som muligt inden oktober 2013 for lovgivningens rammer uafhængig af, hvilken handicapgruppe, borgeren tilhører. Med udgangspunkt i handicappolitikken bidrager Kommuneplan 2013 med retningslinjer for bl.a. tilgængelighed i bygninger og i det offentlige rum. Eksterne links

Mål Nyborg Kommunes handicappolitik Støtte til handicappede medborgere skal så vidt muligt gives med udgangspunkt i borgerens eget hjem i overensstemmelse med den enkeltes ønsker.

Alle med et handicap skal have samme muligheder som ikke handicappede borgere for at deltage i kultur-, idræts­ og fritidsaktiviteter.

Adgangsforhold og tilgængelighed skal optimeres mest muligt i forhold til handicappede såvel for eksisterende som planlagte fysiske omgivelser.

Retningslinier

1. Handicaprådet i Nyborg Kommune skal have alle sager og initiativer til høring, der kan have betydning for handicappede borgere. 2. Handicaprådet kan behandle spørgsmål af generel karakter og stille forslag til både politiske og administrative initiativer. 3. Der skal sikres indgående og fortløbende rådgivning og vejledning til forældrene, for at sikre bedst mulige vilkår for familier med handicappede. 4. Der skal kompenseres for handicappet via hjælpemidler, hvad enten det drejer sig om det fysiske og/eller det psykiske handicap. 5. Tilgængeligheden til det offentlige rum skal sikres for handicappede, bl.a. ved brug af DS Håndbogen "Udearealer for alle" ved nyanlæg og renovering. 6. I forbindelse med kommunalt byggeri skal tilgængeligheded for handicappede brugere og besøgende sikres bedst muligt. 7. Ved privat byggeri, som er åbent for offentligheden, skal Nyborg Kommune tilse om tilgængeligheden for handicappede er tilgodeset i tilstrækkeligt omfang. 8. Der skal arbejdes for tiltag, der sikrer en handicapvenlig adgang til liberale erhverv, især læger, speciallæger, tandlæger og apoteker.

Redegørelse

196 / 203 Nyborg Kommunes handicappolitik er udarbejdet i et samarbejde mellem Handicaprådet og Nyborg Kommune. Handicappolitiken skal medvirke til at minimere hindringer for personer med handicap samt anvendes i bestræbelserne på at skabe et tilgængeligt samfund. Handicappolitikken går på tværs af afdelingerne og involverer hele kommunens ansvarsområde. Direktionen har det overordnede koordinerings­ og implementeringsansvar, og hver afdeling har ansvar inden for sit område for, at de handicappolitiske intentioner udføres og at tiltag efter behov implementeres

Handicaprådet udarbejder for hver valgperiode en handlingsplan. Denne handlingsplan evalueres hvert år, og byrådet orienteres om årsberetningen.

For at alle med handicap har samme muligheder for at deltage i kultur­, idræts­ og fritidsfaciliteter som ikke handicappede, skal det sikres, at kulturinstitutioner, foreninger og kommunale afdelinger gør arrangementer handicapvenlige uden at det koster ekstra at være handicappet gæst til arrangementer i Nyborg Kommune.

Tværfaglige samarbejder mellem kultur­ og fritidsfolk og personale på institutioner for børn og voksne med handicap skal hjælpe til at kvalificere kultur og fritidstilbud til handicappede. Herunder er der særlig fokus på at øge ligestillingen og integrationen mellem handicappede og ikke­handicappede børn og unge.

For Nyborg Bykerne er der godkendt et regulativ for brug af gader og pladser. Tilgængeligheden for handicappede skal sikres i størst muligt omfang. Af bevaringsmæssige årsager kan der i den historiske bykerne ikke i alle tilfælde sikres optimale adgangsforhold til alle ejendomme og butikker fra gadefacaden, hvor der er hævet stueplan og evt. med oprindelige trappestene og lign. I disse tilfælde skal der tilstræbes, at der sikres en alternativ adgangsmulighed for handicappede. I den forbindelse skal gaderegulativet dog sikre, at flytbare elementer og udstillingsgenstande ikke placeres uhensigtsmæssigt og forhindrer, at handicappede kan færdes i bykernen.

Status Kultur og fritid Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Skole­ og Kulturafdelingen arbejder i øjeblikket med en revision af Kultur­ og fritidspolitikken. Når denne oktober 2013 proces er afsluttet vil hovedindholdet af den nye Kultur- og fritidspolitik blive indarbejdet i kommuneplanen, herunder en belysning af de fysiske konsekvenser af politikken.

197 / 203

Status Miljøvurdering Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Lov om miljøvurdering af planer og programmer har til formål at fremme en bæredygtig udvikling og bidrage oktober 2013 til at integrere miljøhensyn i forbindelse med udarbejdelse og vedtagelse af planer. Det indebærer, at kommunen skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, hvis disse kan medføre en væsentlig indvirkning på miljøet. Kommuneplan 2013 er omfattet af krav om miljøvurdering. Eksterne links For Kommuneplan 2013 er det primært de dele, hvor der foretages indholdsmæssige eller geografiske ændringer, der miljøvurderes. Miljøvurderingen offentliggøres sammen med kommuneplanen. - Du kan se miljøvurderingen af Kommuneplan 2013 ved at klikke på fanebladet til venstre. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering generelt Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for at undgå konflikter ved planlægning af placeringen af særligt forurenende virksomheder og anlæg. For at forebygge miljøkonflikter kan man med fordel gennemføre en miljøkonsekvensvurdering af et projekt, en aktivitet eller en plan. Der foretages primært to forskellige typer af miljøvurderinger: Miljøvurdering af planer og programmer (MV) samt Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM). Det er lovbestemt, hvornår disse miljøvurderinger skal foretages. Miljøvurderingen er et redskab til at afveje positive og negative miljømæssige påvirkninger allerede i planlægningsfasen. Herved får miljøhensyn og ­konsekvenser mulighed for at indgå på lige fod med øvrige hensyn, når der træffes beslutninger. Når der skal udpeges områder i kommunen til visse forurenende anlæg og aktiviteter, skal der foretages en miljøkonsekvensvurdering af både området og anlægstypen. Dette er nødvendigt for at indpasse anlægget i landskabet, så denne placering medfører mindst mulig belastning af miljøet. Visse store anlæg vil først og fremmest kunne belaste miljøet i form af støj, trafik og visuel fremtoning, men også via luftforurening, lugtgener og nedsivning af forurenende stoffer til jord og grundvand.

198 / 203

Status Miljøvurdering af Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Formålet med miljøvurderingen er at sikre, at hensyn til miljøet i videst muligt omfang er indgået i oktober 2013 udarbejdelsen af kommuneplanen. Miljøvurderingen er foretaget på det overordnede niveau som svarer til kommuneplanens udlæg og retningslinjer. Det må derfor forventes, at der skal foretages yderligere miljøvurdering i forbindelse med Links detailplanlægningen. Miljøvurderingen offentliggøres sammen med forslag til Kommuneplan 2013. Du kan her se et kort resumé af miljøvurderingens emner. Hele Miljøvurderingen kan ses ved at klikke på pdf­linket nederst på dette opslag. Klager over Miljøvurderingen Nyt erhvervsareal i Ørbæk Området er udlagt, da Byrådet ønsker at fremme en erhvervsudvikling i Ørbæk inden for miljø, energi og I. h. t. lov om miljøvurdering af genbrug, i overensstemmelse med det nationale mål for en bæredygtig fremtid. planer og programmer kan For at modvirke eventuelle miljøgener udlægges det nye areal i den vestlige del af det eksisterende indholdet af miljøvurderingen erhvervsområde. påklages efter planlovens regler Udlægget muliggør en bedre og tilpasset landskabelig afslutning mod det åbne land og den evt. frem­tidige herom. Indsigelser eller omfartsvej omkring Ørbæk. bemærkninger til Detailplanlægningen skal sikre, at nye virksomheder ikke forurener grundvandet, og at de gældende støjkrav miljøvurderingen skal være i forhold til boligområder overholdes. Virksomheder skal godkendes, så de overholder alle grænseværdier kommunen i hænde senest den for lugt- og luftforurening. 24. september 2013.

Potentielle områder til ny natur og potentielle økologiske forbindelser Områderne er udpeget, hvor der er god mulighed for at udvikle betydende eller sammenhængende natur. Disse nye områder danner sammen med de eksisterende naturområder et sammenhængende naturnetværk. De udpegede områder kan medvirke til en positiv udvikling af naturgrundlaget, land­skabsoplevelsen og mangfoldigheden af dyr og planter.

Særligt værdifulde landbrugsområder Udpegningen har til formål at sikre, at der er tilstrækkelige arealer til et levedygtigt landbrug. Udgangspunktet for udpegningen tilsidesætter ikke hensynet til natur­ og landskabsinteresserne. Der indgår ingen områder med beskyttet natur og områder med potentiale for ny natur m.v., og udpegnin­gen vurderes derfor ikke at have en væsentlig negativ påvirkning af disse. Da udpegningen ikke med­fører en ændret arealanvendelse vurderes den heller ikke at have væsentlige negative konsekvenser for landskabsinteresserne, kulturmiljøer og kulturarv.

Placering af store husdyrbrug Der er udpeget tre områder, der anses for velegnede til placering af store husdyrbrug.Placeringen har taget udgangspunkt i, at risikoen for gener for de omboende er så lille som muligt, herunder at de er placeret med en relativt kort afstand til det større overordnede vejnet. Det mindre lokale vejnet vil derfor ikke belastes væsentligt af tung trafik. Store husdyrbrug kan desuden give an­ledning til støj­ og lugtgener. Afstanden til nærmeste miljøfølsomme områder (f.eks. boligområde) er mere end 500 meter, Der kan dog være enkelte ejendomme i det åbne land, hvor afstandskravet ikke kan overholdes. Det problem skal løses i forbindelse

199 / 203 med en vurdering af en konkret ansøgning om etablering af et nyt stort husdyrbrug. De udpegede områder er dyrket landbrugsjord og rummer ikke væsentlige landskabsinteresser, be­skyttede fortidsminder og kulturelle værdier. Placering af intensive husdyrbrug uden for byområder, campingpladser mv. vurderes at have en gene­rel positiv indflydelse på befolkningen og giver ejeren en større investeringssikkerhed. Det vurderes samlet, at der på særlige vilkår kan etableres nye store husdyrbrug inden for de udpege­de områder, uden at de vil give anledning til væsentlige negativ påvirkning af omgivelserne, herunder omkringboendes sundhed og velfærd.

Placering af fælles biogasanlæg Kommunen finder, at nye fælles biogasanlæg så vidt muligt bør placeres i et af de eksisterende er­ hvervsområder. Erhvervsområder der både har gode tilkørselsforhold og afstandsforhold til forure­ ningsfølsomme områder, er erhvervsområde vest i Nyborg og erhvervsområdet ved Hjulby nord for motorvejen. For begge områder gælder at de er lokalplanlagte erhvervsområder samt ligger tæt på eksisterende naturgasledninger og dermed let kan afsætte opgraderet biogas. Nyborg Kommune har allerede meddelt miljøgodkendelse til og udarbejdet et kommuneplantillæg og en lokalplan for etablering af et biogasanlæg i tilknytning til et eksisterende erhvervsområde ved Ør­bæk. Der er foretaget en særskilt miljøvurdering af dette anlæg. Der er udpeget et område til placering af fælles biogasanlæg syd for Svindinge, der er velegnet og velbeliggende, så konflikter i forhold til naboer, natur og miljø kan minimeres. Miljøvurderingen om­handler dette område. Biogasanlæg kan give anledning til støj­ og lugtgener. Afstanden til nærmeste miljøfølsomme områder (f.eks. boligområde) er mere end 500 meter, Der kan dog være enkelte ejendomme i det åbne land, hvor afstandskravet ikke kan overholdes. Det problem skal løses i forbindelse med en vurdering af en konkret ansøgning om etablering af et biogasanlæg. Ved etablering af et biogasanlæg fastsættes krav om sikring mod forurening af undergrunden, ­ fx krav om at al håndtering af biomasse skal ske indendørs og i lukkede beholdere via lukkede systemer, samt krav om etablering af omfangsdræn og inspektionsbrønde ved nedgravede tanke. Det udpegede område syd for Svindinge ligger mindre end 500 m fra det overordnede vejnet, og et fælles biogasanlæg vurderes derfor ikke at give anledning til væsentlige trafikale gener. Området er dyrket landbrugsjord, og der er ikke registreret natur, potentiel ny natur, økologiske forbindelser eller potentielle økologiske forbindelser samt kulturmiljøer og kulturarv. Det vurderes samlet, at der på særlige vilkår kan etableres et biogasanlæg i det udpegede område syd for Svindinge, uden at det vil give anledning til en væsentlig negativ påvirkning af omgivelserne, herunder omboendes sundhed og velfærd.

Skovrejsningsområder Der udtages et mindre areal øst for Ørbæk, da der her er byudviklingsinteresser, og der udlægges et nyt område vest for Ørbæk og et 5 ha stort areal ved Bovense. Der er samlet sket en forøgelse af arealet til skovrejsning. Arealet ved Bovense ligger inden for et nitratfølsomt indvindingsopland til vandværk. Skovrejsning her vil mindske risikoen for forurening af grundvandet. Skovrejsning har en generel positiv indvirkning på den biologiske mangfoldighed og natur. Skovrejs­ ningsområderne er overvejende afgrænset i de ikke beskyttede landskaber, og kulturarv og kulturmil­jøer berøres ikke. Samlet vurderes, at skovrejsningsområderne kun vil have positiv virkning på miljøet.

Du kan se hele miljøvurderingen her:

Miljoevurdering_af_kommuneplan_2013.pdf (554.4 KB)

200 / 203

Status VVM Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. oktober 2013 VVM (Vurdering af Virkningen på Miljøet)

For de konkrete anlæg og projekter, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, skal der foretages en vurdering af denne miljøpåvirkning ifølge bekendtgørelse nr. 1510 af 15/12­2010 , ­ se link i boksen til højre. Links

Anlæg og projekter omfattet af bekendtgørelsen fremgår af bekendtgørelsens bilag 1 og 2.

Formålet med VVM er at sikre, at samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for VVM­bekendtgørelsen menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre­ og plantelivet. VVM­reglerne fastlægger en procedure, hvor virkningerne på miljøet fra et konkret anlæg eller projekt tages i betragtning på et så tidligt tidspunkt som muligt. VVM­reglerne indeholder et meget bredt miljøbegreb, som skal indgå i arbejdet med screening såvel som VVM­redegørelse. Miljøbegrebet omfatter mennesker, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kulturarv. Placeringen af et konkret anlæg er, som det fremgår af miljøbegrebet, en vigtig faktor i VVM. Derfor stilles der i VVM­redegørelsen bl.a. krav om en beskrivelse af anlæggets fysiske udformning og arealanvendelsesbehov samt en oversigt over alternative placeringer.

Som eksempler på anlæg og projekter fra bilag 1, der altid kræver udarbejdelse af VVM­redegørelse, kan nævnes større kraftværker, spildevandsanlæg, højspændingsledninger, vindmøller, råstofgrave, vejanlæg, ferieanlæg og butikscentre. Eksempler på anlæg og projekter fra bilag 2, som kan være omfattet af VVM, er mindre varmeværker, anlæg til bortskaffelse af affald, veje og campingpladser. En konkret vurdering ­ udføres som en screening ­ af disse projekters og anlægs karakteristika, placering samt potentielle miljøpåvirkning, afgør om et anlæg eller projekt er omfattet af krav om, at der skal udarbejdes en VVM­redegørelse. Der er opstillet en række krav til, hvad en VVM­redegørelse skal indeholde. Den skal belyse samtlige miljømæssige konsekvenser af et anlæg eller projekt, herunder eventuelle relevante alternative udformninger eller placeringer. Derudover skal mulige løsningsforslag, som kan reducere anlæggets eller projektets virkninger på miljøet, beskrives. I planlægningsprocessen indgår en høringsfase, hvor alle kan komme med bemærkninger til projektet inden det vedtages endeligt.

Ansøgeren skal levere alle de oplysninger, der er nødvendige for at lave en miljøvurdering. Det er kommunens opgave at sikre, at alle konsekvenser er belyst tilstrækkeligt. På baggrund af VVM­redegørelsen udarbejder kommunen et tillæg til kommuneplanen. Dette tillæg skal sammen med VVM­redegørelsen vedtages af byrådet og offentliggøres, inden projektet kan sættes igang.

201 / 203

Status Miljøvurderinger Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 1. Miljøvurdering af planer og programmer oktober 2013

Ifølge miljøvurderingsloven, ­ Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer ­ (se link i boksen til højre), skal planer og programmer, der udarbejdes af offentlige myndigheder og ligger til grund for Links kommunens administration, som udgangspunkt miljøvurderes inden vedtagelse, hvis de skønnes at få væsentlig virkning på miljøet. Formålet med miljøvurdering er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til integrationen af miljøhensyn under udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer. Lov om miljøvurdering af planer Loven retter sig mod en lang række planer og programmer som udarbejdes i medfør af mange lovområder. og programmer Det gælder: Landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse.

Hvis planerne fastlægger rammerne for anlægstilladelser for projekter omfattet af lovens bilag 3 eller 4 eller hvis planen kan påvirke internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, skal de altid miljøvurderes. Planer som fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan eller alene medfører mindre ændringer i forhold til den gældende planlægning skal kun miljøvurderes, hvis de må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Screening af planer er grundlaget for at afgøre om en plan skal miljøvurderes og dermed om der skal udarbejdes en miljørapport.

En screening er en oversigtlig vurdering af, om et planforslag antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. Screeningen udarbejdes med udgangspunkt i lovgivningens brede miljøbegreb, der omfatter: biologisk mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab og kulturarv, herunder kirker, kirkeomgivelser, arkitektur, arkæologiske hensyn og bevaringsværdier. Hvis kommunen vurderer, at planen ikke skal miljøvurderes, offentliggøres denne afgørelse inden planen vedtages endeligt. Miljøvurderingen skal bl.a. vise, hvordan planen eller programmet spiller sammen med omgivelserne, herunder andre planer og programmer og de kumulative effekter af planerne eller programmerne. Den ansvarlige myndighed skal tage hensyn til miljørapporten ved den endelige vedtagelse. Det er endvidere formålet med, at offentligheden bliver inddraget i beslutningsprocesserne.

202 / 203

203 / 203