Kvartergruppen Nordre Fasanvej Kvarteret Indholdsfortegnelse

Idékatalog

Indledning 3 1. Forbindelse melllem Byhaven og Nordre Fasanvej 4 2. Forbindelse mellem Nitivej og Mariendalsvej 6 3. Hold fast i udviklingen under Buen 8 4. Et kulturhus 9 5. Historisk formidling af kvarteret 10

2 Indledning

I forbindelse med afslutningen for Områdefornyelse Nordre Fasanvej Kvarteret har Kvartergrup- pen1 et stort ønske om, at nogle konkrete idéer, der rummer potentiale for fortsat at skabe positiv udvikling i kvarteret. Af forskellige årsager ikke har idéerne ikke kunnet realiseres i løbet af områ- defornyelses femårige levetid (2013-2018).

Områdefornyelsessekretariatet og Kvartergruppen har i samarbejde udarbejdet nærværende idékatalog, der har til formål at beskrive idéerne. De fem nedenstående idéer er således beskrevet med en forhåbning om, at de bliver husket, hvis muligheden for at realisere dem opstår.

1 Kvartergruppen består af borgere og andre lokale aktører, der har fulgt områdefornyelsen fra begyndelsen og taget del i udviklingen af konkrete projekter og indsatser. 3 1. Forbindelse mellem Nordre Fasanvej og Byhaven, gerne med videre forbindelse til Grøn- dalsparken. Primært for gående, sekundært for cyklister

Beskrivelse af idéen Byhaven for enden af Fuglebakkevej er allerede blevet et stort aktiv for Nordre Fasanvej Kvarte- ret. Den er et grønt og behageligt åndehul, hvor alle – grønne fingre eller ej – kan mødes i rolige omgivelser.

Byhavens værdi som mødested i kvarteret kunne dog forøges markant, hvis det blev muligt at komme til haven andre steder fra end ad Fuglebakkevej, som er eneste adgang i dag. En meget oplagt forbindelse til Byhaven er fra et andet af kvarterets nye mødesteder; området under Bispeengbuen ved Nordre Fasanvej. Mange tror fejlagtigt, at denne forbindelse allerede ek- sisterer, da der er asfalteret vej fra Nordre Fasanvej vestpå til genbrugsstationen langs Bispeeng- buen. På grund af matrikulære og pladsmæssige begrænsninger er vejen dog så smal, at det kun er bilkørsel, der er tilladt. Fodgængere og cyklister er således nødt til at færdes i en bue udenom via Borups Allé.

Kunne forbindelsen markereret med gult på kortet nedenfor eller den alternative forbindelse syd om Engbakken og Lidl markeret med grønt realiseres, bliver byhaven, såvel som området under Bispeengbuen, mere oplagt at anvende for mange beboere i området. Det kunne også give me- ning at undersøge, hvorvidt der kan skabes adgang til/fra Byhaven vestpå; ud mod Fuglebakken Station og Grøndalsparken (rød markering).

Uanset etablering af gul eller grøn markering, vil det i sig selv være lig med endnu en adgangsvej til Byhaven, men kan det lade sig gøre at åbne op både øst og vest for byhaven, er der etableret en spændende ny forbindelse med stort potentiale. I forhold til adgang til byhaven vil det betyde, at denne bliver et sted, man kan slå et smut forbi på sin vej, og som man ikke nødvendigvis skal have som sin destination, som det er tilfældet i dag. I forhold til ”Tryg Færden”, der har været et tema og omdrejningspunkt i områdefornyelsesarbejdet1, er der skabt en rar, alternativ forbindelse for de bløde trafikanter, der både får kvarteret til at hænge bedre sammen, men også skaber en bedre forbindelse til resten af Frederiksberg Kommune via Grøndalsparkens stiforløb. Sidst men ikke mindst kan der med sådan en forbindelse skabes bedre sammenhæng mellem tre af byens grønne elementer; Grøndalsparken, Byhaven og den lille, grønne park på hjørnet af Nordre Fa- sanvej og Bispeengen, hvilket vil understøtte biodiversitet og fauna i alle tre.

1 ”Tryg færden” har været et tema i områdefornyelsesarbejdet, blandt andet fordi der i kvarteret findes få alternative forbindelser på tværs af kvarteret, hvor fodgængere og cyklister i ro og mag kan færdes væk fra biltrafikken. 4 Hvorfor er idéen ikke realiseret? Som beskrevet ovenfor er der pladsmæssige begrænsninger langs Bispeengbuen, der – indtil videre i hvert fald – har umuliggjort etablering af sti, passage eller lignende langs vejbroen. Mulighe- den for etablering af en alternativ rute syd om Engbakken er først trådt frem i takt med at byggeriet af Engbakken er blevet færdiggjort. Byggeriet blev afsluttet i sommeren 2017, og altså på et sent tidspunkt i områdefornyelsesforløbet, hvorfor der ikke har været ressourcer til at undersøge denne mulighed tilbundsgående. Etablering her vil kræve koordinering med Engbakken, der umiddelbart er interesserede, ligesom afklaring vedrørende ejendommen, der huser Nørrebro Bazar (vest for Engbakken), er nødvendig.

5 2. Forbindelse mellem Nitivej og Mariendalsvej

Beskrivelse af idéen Det er ligeledes under temaet ”Tryg Færden”, at idéen om en forbindelse mellem Nitivej og Mari- endalsvej er opstået. Generelt kan det være svært at færdes på tværs af Nordre Fasanvej Kvar- teret ad andre veje end de store færdselsårer, men det er særligt i nord-sydgående retning, at der mangler muligheder for de bløde trafikanter. Som alternativ til de meget trafikerede Nordre Fasan- vej og Falkoner Allé får Kronprinsesse Sofies Vej gennem områdefornyelsen et løft, ligesom de lidt hengemte passagemuligheder mellem Godthåbsvej og Holger Danskes Vej forbedres.

I den nordlige ende af kvarteret er en passage mellem Nitivej og Mariendalsvej dog også oplagt. Til dels fordi bebyggelsen i kvadraten mellem Nitivej i nord, Mariendalsvej i syd, Falkoner Allé i vest og Kronprinsesse Sofies Vej i øst er meget stor, massiv og ugennemtrængelig og til dels fordi byggemassen faktisk ligger på en måde, så en passage gennem kan muliggøres og forskønnes forholdsvist ukompliceret – se markering på kort nedenfor.

Muligheder for gennemgang her vil især give fodgængere et mere roligt alternativ, distanceret fra biltrafikken. Forbindelsen vil også skabe en ny adgang til den nyligt etablerede Mariendal Kirke- plads.

6 Hvorfor er idéen ikke realiseret? Med områdefornyelsen er muligheder for etablering af denne forbindelse undersøgt og foreløbigt skrinlagt, da de berørte boligforeninger i skrivende stund ikke er interesserede i at åbne op for en forbindelse her. Gården har tidligere været åben, og det gav uønsket aktivitet, som igen ledte tul utryghed. I tilbagemeldinger fra boligforeninger er der dog også både forståelse for, at en forbindelse her ville kunne gavne kvarteret såvel som en tilkendegivelse af, at man ikke er afvisende overfor at tale sammen om idéen igen, såfremt det kan forventes, at uønskede aktiviteter ikke ven- der tilbage. I forhold til en fremtidig konkretisering af denne idé, skal det dog bemærkes, at det kun er i forbindelse med områdefornyelse, at der kan bruges midler på privat grund. Under normale omstændigheder er det ikke en mulighed for Frederiksberg Kommune.

7 3. Hold fast i udviklingen under Buen

Beskrivelse af idéen Denne idé kan på sin vis siges at være godt i gang med at blive udfoldet. Ovenpå områdeforny- elsens arbejde med området de seneste par år, at Urban 13 har vundet udbuddet om at skabe endnu mere liv og aktivitet under Buen de næste fem år.

Idéen nævnes alligevel her, fordi det kommunale engagement i at aktivere og udvikle området under Bispeengbuen reduceres i takt med, at områdefornyelsen i sommeren 2018. På trods af de positive tegn på, at udviklingen med ovennævnte dialog og aftale fortsættes, er det vigtigt, at der fra kommunalt perspektiv holdes øje med, at området ikke kommer til at gå i stå eller endda bag- læns tilbage til de utrygge og utilfredsstillende tilstande, som indtil de nye tiltag, har været define- rende karakteristika for området.

Carpark Festival 2016. Foto: Stillhoff Photography

8 4. Et kulturhus med plads til unge mennesker med muligheder for idrætsaktiviteter, møde- aktiviteter, øvelokaler mv.

Beskrivelse af idéen I områdefornyelsens program fra 2013 er det under temaet ”Mødesteder” beskrevet, hvordan der i Nordre Fasanvej Kvarteret er et ”stort behov og efterspørgsel på flere muligheder for både ophold og aktiviteter (…) Det er ikke et behov, som kan tilfredsstilles med områdefornyelsesmidler. Det kræver mere. Derfor er den store drøm i Nordre Fasanvej Kvarteret, at der bliver bygget en stor idrætsfacilitet, der kan rumme en masse mennesker og aktiviteter. Alene de mange unge, som bor i et kvarter, hvor den eneste idrætsfacilitet, Mariendalshallen, er helt booket i samtlige åbne timer, kunne godtgøre behovet. Dertil kommer, at der ikke må spilles fodbold i gymnastiksalene på Sko- len på Duevej grundet en fredning.” Opsummerende blev dette projekt dengang navngivet ”En større idrætsfacilitet – den ufinansierede drøm”.

I forhold til placering af sådan en facilitet har Nordre Fasanvej Kvarteret samme problem som resten af Frederiksberg Kommune; der er ikke mange ledige kvadratmeter at gøre godt med. I samtalen om denne idé er der dog ofte blevet peget på en mulighed i det lidt rodede og uprogram- merede terræn ved togskinnerne og Bispeengbuen for enden af Fuglebakkevej, lige øst for byhaven hvor Nørrebro Bazar ligger i dag.

Hvorfor er idéen ikke realiseret? Udover at det er uafklaret om ovenstående placering reelt er en mulighed, er den helt store forhin- dring for denne ”ufinansierede drøm” idé, at den stadig er netop det – ufinansieret. Midlerne til en idé som denne har som skrevet ovenfor aldrig kunne findes indenfor områdefornyelsens økono- miske rammer, og de har desværre heller ikke været mulige at rejse på andre måder i de fem år, hvor områdefornyelsen har stået på. Fokus blev i stedet lagt på at opgradere udearealerne ved Mariendalshallen, som blev indviet den 22. juni 2018. Behovet for og ønsket om en stor idræts- og kulturfacilitet er dog ikke blevet mindre, hvorfor den skal fremhæves her igen.

9 5. Historisk formidling af kvarteret, gerne via app og spots

Beskrivelse af idéen Siden områdefornyelsens opstart og gennem hele forløbet har det været tydeligt, at mange af kvarterets beboere har en interesse områdets historie. Dykker man ned i denne, findes der mange interessante fortællinger, der skaber forståelse for og i nogle tilfælde tilknytning til, de bygninger, veje og pladser, der udgør de omgivelser, der ofte/mange steder beskrives som lidt nedslidte.

Tanken bag denne idé er, at kvarterets spændende historie diskret skal træde frem sammen med omgivelserne – både hvor der er nedslidt, men også der hvor arkitektur og æstetikken fungerer. Herved kan der nemlig skabes en værdsættelse af omgivelserne hos det publikummet, der i sa- gens natur hovedsageligt udgøres af de lokale, som jo færdes mest i området.

Praktisk kan formidlingen klares på traditionel vis via plancher eller lignende, men i samtalen om denne idé har det mere hyppigt være teknologiske løsninger som apps, QR-koder eller lignende, der har været nævnt.

Hvorfor er idéen ikke realiseret? På trods af at det i løbet af områdefornyelsens arbejde er blevet klart, at der lokalt er stor interesse i kvarterets historie, har det været svært at definere et projekt baseret på idéen, ligesom den heller ikke let har kunne knyttes til andre projekter1. Det skyldes først og fremmest, at en grundlæg- gende præmis for alle områdefornyelsesprojekter og –tiltag er, at de skal skabe en social, kulturel eller fysisk udvikling til gavn for kvarteret. Gerne mens projektet står på, men helst også efter, at projekt(er) og områdefornyelse ikke længere er aktivt til stede. Hvordan historieformidlingen skulle bidrage til sådan en vedvarende udvikling, har ikke været tydeligt. Karakteren af arbejdet med denne idé er ligeledes meget kommunikationsfaglig, hvilket ikke harmonerer med, hvordan de ressourcer, der findes i områdefornyelsessekretariatet, har kunnet bruges mest effektivt.

Dog forventes der i løbet af 2018 etableret nye vejnavneskilte på flere af kvarterets veje, hvor historien bag vejnavnet også fremgår. Dette medvirker til at formidle historien omend ikke i et detal- jeret format.

Historieformidling om Mariendal Kirke og området omkring, 2018

1 Historieformidlingen har dog været tænk ind i relevante projekter, eksempelvis i arbejdet med den nye plads ved Mariendal Kirke. 10