Ynglefugle i Vadehavet 2008 af Ole Thorup

Danmark overvåger sammen med Holland og Tyskland en række ynglende vandfugle i Vadehavet (Hälterlein m. fl. 1995). Hvert femte år foretages en komplet optælling af disse arter i hele Det internationale Vadehav, sidst i 2006. De øvrige år optælles alle fugle, der yngler i kolonier og enkelte fåtallige arter i hele Vadehavet, mens resten af de udpegede vandfuglearter kun optælles som stikprøver i et antal kontrolområder (Figur 1).

I det følgende gennemgås resultaterne fra optællingen i 2008 i den danske del af Vadehavet – herefter benævnt Vadehavet.

Optællingerne blev planlagt i et samarbejde mellem Karsten Laursen fra Danmarks Miljøunder- søgelser (DMU) og Ole Thorup fra Amphi Consult. Mange af optællerne var fra Dansk Ornitologisk Forening, og herudover deltog tællere fra DMU, Amphi Consult, Skov- og Naturstyrelsen og Miljøcentret i Ribe. Dækningen i 2008 var god: alle arter i optællingsprogrammet blev optalt efter manualen (Hälterlein m. fl. 1995) i fuglekolonier og i kontrolområderne.

Optællere i 2008: Ole Amstrup (Langli, Mandø, Rømø Nørreland, Juvre Sand), Per B. Baden (Vilslev Forland), Mogens Bak (Langli, Rømø Nørreland, Juvre Sand), Keld Bakken (Mandø), Kai Bendix (Mandø), Thorkild Brandt (Rømø Sønderland, Rømø Vesterhavsstrande), Kurt B. Christensen (Stormengene, Ballum Forland, Rejsby Klæggrav, Gammel Hviding Engsø, Råhede Vade), Michael Clausen (Nr. Farup Enge, Husum Enge, Fanø Grønningen, Rømø Nørreland, Rømø Nordvest- , Lådbjerg Hede), Lars Dalby, Århus Universitet (Mandø), John Frikke, Miljøcentret i Ribe (Tarphage Enge), Jens Hjerrild Hansen, SNS (Hasberg Sø, Rømø Vesterhavsstrande), Jens Peder Hounisen, DMU (Tøndermarskens ydre koge og Margrethekog), Martin Iversen (Rømø Nørreland, Juvre Sand), Jan Steinbring Jensen, SNS (Hasberg Sø), Tomas Jensen (Råhede Vade), Michael S. Johansen (Sneum Klæggrav, Marbæksøerne), Jørgen Peter Kjeldsen (Fanø Grønningen, Søren Jessens Sand, Fanø Vesterhavsstrande, småøer syd for Fanø), Henrik Knudsen (Skallingen), Niels Knudsen (Jedsted Forland, Mandø, ), Kjeld T. Pedersen, ZM København (Langli), Susanne O. Petersen (Rømø Sønderland, Stormengene, Ballum Forland, Rejsby Klæggrav, Gammel Hviding Engsø, Råhede Vade), Lars Maltha Rasmussen (Langli), Carl Schneider (Ballum Forland, Husum Enge), Henning Simonsen ( Havn), Jens Thalund (Skallingen), Ole Thorup (Fanø Grønningen, Søren Figur 1. Kontrolområder i det danske Vadehav Jessens Sand, Rømø Sønderland, Stormengene, Ballum Forland, Husum Enge, Astrup Engsø, Indvindingen, Mandø Hølade, Ribemarsken). Koloniynglende fugle

Skarv: Den eneste koloni i Vadehavet findes på Langli, og den bekæmpes ved, at fuglenes æg smøres med paraffinolie af Skov- og Naturstyrelsen. Som maksimum fandtes 24 reder den 24. juni. Skarv forsøgte første gang at yngle i 2003, hvor der var 5 reder. 2004-2007 var der årligt mellem 17 og 24 reder.

Skestork: For første gang nogensinde fandtes skestorken ynglende i Vadehavet i 2007, da to par med reder fandtes på Langli. Rederne blev oversvømmet under et stort højvande, men skestork vendte tilbage som ynglefugl i 2008. Op til 14 fugle sås (20. maj) og fire par blev og byggede reder. Kolonien blev besøgt 24. juni, og her fløj 8 fugle op fra 4 reder. Der var unger i alle rederne: i én var der 2 halvstore unger, i en anden 4 ret små unger, i én 3 helt små unger og i den fjerde 2 helt små unger og 1 æg. I juli-august sås adskillige flyvefærdige årsunger på øen og på den nærliggende vade, og fuglene har sikkert haft en god ynglesucces.

Klyde: Der optaltes 450 par i hele Vadehavet i 2008. Det er det laveste antal i perioden siden 1996, hvor der systematisk har været optalt klyder (Tabel 2). I det hidtil dårligste år 2003, blev der talt 476 par. Det højeste antal ynglepar i perioden fandtes i 1999 med 973 par, mens der ved en tælling af Vadehavet i 1991 fandtes 1133 par. Siden klyde toppede i Vadehavet (og i Danmark; Thorup 2005) i starten af 1990erne er antallet således gået tilbage med 60 %. Flest ynglepar fandtes i Margrethekog, hvor der i starten af maj fandtes fugle svarende til 151 par. Fuglene vurderes ikke at have haft ynglesucces, og der fandtes ikke flyvefærdige unger. Næstflest ynglepar af klyde var 103 par i Gl. Hviding Engsø. Her klækkede mange par unger, hvorefter familierne vandrede over diget og ud på forlandene. Flere af de 17 par på Indvindingen lidt nordligere klækkede også unger. Yderligere fire lokaliteter havde over 15 ynglepar i 2008: Langli 36 par, forlandet af Mandø 52 par, Rømø Sønderland 34 par og den nyetablerede Astrup Engsø 22 par.

Tabel 1. Antal ynglepar af hvidbrystet præstekrave* i Vadehavet 1996-2008. 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Fanø, nordvest 16 16 11 22 18 16 12 11 3 3 3 6 8 Fanø, sydvest 0 0 0 0 2 1 0 0 0 0 0 1 0 Fanø, Vest- og Østkeldsand 0 0 0 1 0 1 1 1 1 0 0 0 0 Rømø, nordvest 20 15 20 24 30 21 27 23 29 15 24 27 26 Rømø Vesterhavsstrand syd for Lakolk 4 4 4 8 20 9 33 8 15 8 4 23 21 Rømø Sønderland 16 24 27 37 34 38 17 15 16 7 15 5 13 Rømødæmningen 0 0 0 0 0 1 0 0 0 0 0 0 0 Margrethe Kog 1 1 0 1 1 2 2 1 2 1 1 2 0 Forland, Vidåslusen 0 0 0 0 0 0 0 2 0 2 0 0 0 I alt 57 60 62 93 105 89 92 61 66 36 47 64 68

Hvidbrystet præstekrave: Der blev optalt 68 par i alt i 2008, næsten det samme antal som i 2007 (Tabel 1). Som de sidste mange år var Rømø det vigtigste yngleområde med 60 par, med 47 par ude på strandene og 13 par på de kortgræssede enge på Rømø Sønderland. Strandene syd for Lakolk er uoverskueligt store med store arealer under opvækst. De hvidbrystede præstekraver yngler her spredt over et stort areal, og for andet år i træk blev dette område gået grundigt igennem i 2008. Der fandtes 21 par mod 23 par i 2007, og sammen med Rømø Sønderland lige indenfor klitdiget var der 34 par mod 29 par i 2007. Under optællingerne på de forskellige lokaliteter på Rømø i juni blev der set en del unger, og det kunne tyde på en god ynglesucces. Der er dog ikke rapporteret større koncentrationer på strandene lige efter ynglesæsonen, så det vides ikke, hvor mange unger der blev flyvefærdige. På det nordlige Fanø var der 8 yngleaktive par i starten af juni, hvoraf et par havde 3 næsten flyvefærdige unger, mens resten endnu lå på æg eller kurtiserede. Et par var på Søren Jessens Sand, resten var ved nordvestkysten af Grønningen. Det vides ikke, om de sene ynglepar havde succes med ynglen. Vest for Sønderho sås tre fugle sidst i april. De fandtes ikke ved senere besøg og vurderes at være flyttet til en anden ynglelokalitet, f. eks. til Nordfanø, hvor der kun fandtes tre par ult. april. Gl. HvidingEngsø-Rejsbyklæggrav 2003 total 2003 total 2004 total 2005 Margrethe-Kog/Saltvandssøen Tabel 2. ** Art anført på gulliste 1997 (Stoltze 1998) somopmærksomhedskrævende** (Stoltze1998) elleransvarsartforynglebestand Artanførtpågulliste1997 (Danmarks Miljøundersøgelser2007) * Artanførtrødliste2007 på 2002 total 2002 iøvrigt Tøndermarsken, Forland Vilslev-RåhedeVade Ballummarsken Ribemarsken medklæggrave 2001 total 2001 Sneum klæggravogenge Esbjerg Havn Esbjerg 2000 total 2000 Skallingen Marbæksøerne 1999 total 1999 Langli 1998 total 1998 1997 total 1997 Fanø nord og nordøst Fanø nordog 1996 total 1996 Peter Meyers Sand Peter Meyers Keldsand/Trinden Mandø Koresand Rømø 2008 total 2008 2006 total 2006 total 2007 Antalynglepar afklyde, 2008. mågerogterneriVadehavet 476 151 499 658 532 103 541 772 973 756 752 777 450 573 24 22 36 10 52 40 4 1 7 ? Klyde ** .9 3.020 7.996 2 .9 2.422 5.495 1 3 3 3552.037 13.535 1 5.677 1 .3 1.498 9.939 0 .9 2.204 9.293 0 1461.666 11.426 1 .9 1.660 9.795 0 .4 1.366 8.743 1 .7 1.947 9.876 1 .8 .2 .7 5.994 1.075 2.229 5.782 4 .6 .9 .6 4.184 1.064 1.592 6.063 3 Sorthovedet måge 6.388 6.086 .3 1.540 3.530 331 318 20 Hættemåge ** 1.309 2.145 384 21 1 1 Stormmåge ** 9 3.659 491 7 4.545 479 561 668 3 3.935 232 201 9 3.188 292 4 4.508 843 0 2.557 100 8 5.445 884 72.899 77 22.682 32 41 Sildemåge 3.335 3.370 924 13 ? ? Sølvmåge 5 4 3 3 6 8 2 1 3 11.355 11 1 21.039 12 2 5 6 3 5 Svartbag 1 0 3 2 1 1 1.529 7 1.345 8 3.000 0 2.660 0 3.249 0 Sandterne * 1.190 1.183 3.000 126 714 781

0 Splitterne 8 1.091 181 2 1.116 128 1 1.108 112 0 1.181 109 1 1.060 215 60 11 31.062 63 17 40 44 70 32 19 20 2 2 Fjordterne 474 789 906 916 178 182 340 808 827 12 40 41 3 1 5 6 ? Havterne 108 176 146 243 247 279 254 259 178 219 140 15 10 93 97 8 8 1 5 ? Dværgterne 22 22 18 13 24 15 11 29 44 49 22 19 0 0 Sortterne * Sorthovedet måge: Arten er forholdsvis nyetableret i Vadehavet og er de foregående år fundet ynglende i Sneum klæggrav og på Langli. I 2008 ynglede et par i Sneum klæggrav, og parret synes at have haft ynglesucces, da der midt i juli sås to flyvefærdige årsunger. Som i 2007 sås en enlig fugl på Langli. Fuglen var en han, og den var udparret med en stormmåge. 7. juni sås redebygning. Der sås endnu et par i Vadehavet, der tilsyneladende ikke havde held med at etablere sig på nogen yngleplads. 15. maj sås et par kurtisere ved Gl. Hviding Engsø, 7. juni kurtiserede et par på marker nord for Ribe og senere samme dag sås et par på Mandø.

Hættemåge: Der ynglede 9876 par i 2008, og det er en 71 % fremgang fra 2007 (Tabel 2). Der var fremgang i begge de store kolonier (Figur 2). På Langli steg antallet fra 1890 par i 2007 til 3530 par i 2008, efter at antallet af hættemåger var gået tilbage fra 2001 til 2002 og hvert år siden 2003. Fuglene havde en god ynglesæson på øen med fin ynglesucces, og 24. juni sås et stort antal både flyvefærdige og endnu ikke flyvefærdige unger. Sneum Klæggrav har haft Vadehavets største koloni siden 2004, og her steg antallet fra 3360 par i 2007 til 5677 par i 2008. Ynglesuccesen kendes ikke her.

Stormmåge: Der optaltes 1947 par i Vadehavet i 2008 (Tabel 2). De 1540 ynglede på Langli (79 %), og da mellem 80 og 90 % de fleste år yngler her, er antallet i hele Vadehavet meget afhængig af forholdene på denne ø. Stormmågerne på Langli havde tilsyneladende ikke ynglesucces i 2008, da der på et besøg 23. juni ikke sås unger på øen. Antal ynglepar på Langli steg næsten hvert år fra 1990 til topåret 2003, hvorefter antallet har svinget noget på et lidt lavere niveau (Figur 3). På Mandø ynglede 384 par, og det er mere end 100 par mere end i 2007 med 280 par. I 2005 ynglede der 336 par i 2006 302 par.

10000 Hættemåge 8000 r a

p 6000 e l g n 4000 Y

2000

0 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Langli Sneum klæggrav Øvr. Vadehav

Figur 2. Antal ynglepar af hættemåge på Langli, i Sneum klæggrav og i det øvrige Vadehav.

6000 Langli - stormmåge og sølvmåge

4500 r a p e l

g 3000 n Y 1500

0 1990 1992 1994 1996 1998 2001 2003 2005 2007 Stormmåge Sølvmåge

Figur 3. Antal ynglepar af stormmåge og sølvmåge på Langli 1990-2008 – der mangler tal fra 2000. 1000 Sildemåge

750 r a p e l 500 g n Y 250

0 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Langli Mandø

Figur 4. Antal ynglepar af sildemåge på Langli og Mandø 1996-2008.

Sildemåge: De 884 par der optaltes i 2008 er en 18 % tilbagegang fra 1075 par i 2007 (Tabel 2). Næsten alle Vadehavets ynglende sildemåger findes på Langli og Mandø, og 843 par på Langli er en 15% tilbagegang fra 2007, mens 41 par på Mandø er en halvering af 2007 tallet. Antal ynglepar steg voldsomt fra 1996 til 2006, mens det stagnerede fra 2006 til 2007 (Figur 4). Sildemågernes ynglesucces er ikke undersøgt, men ved et ringmærkningsbesøg på Langli 1. juli var der mange unger, og der blev ringmærket 234. Sildemåge etablerede sig først som ynglefugl i Vadehavet i 1991. Antal ynglefugle i det internationale Vadehav har set en tilsvarende markant stigning som den, der har fundet sted i Vadehavet.

Sølvmåge: De 5445 par i 2008 er det næststørste antal, der er optalt i Vadehavet. Kun 2007 tallet på 5994 par er højere (Tabel 2). 4508 par (83 %) fandtes på Langli, og det er 11 % færre ynglefugle end i 2007 (Figur 3). På den næstvigtigste yngleplads i Vadehavet Mandø sås en lille tilbagegang fra 941 par i 2007 til 924 par i 2008. Fra 2006 til 2007 sås en større forskydning fra kogene til forlandet, mens nogle af fuglene i kogene vendte tilbage igen i 2008. I 2007 var der 182 par i kogene, i 2008 305. På forlandene var der 759 par i 2007 og 619 par i 2008. Jordsand optaltes ikke i 2008 – her ynglede 40 par i 2006. På stranden og strandengen på det nordvestlige Rømø var der 13 par.

Svartbag: Vadehavet ligger nær sydgrænsen for svartbagens yngleudbredelse, og det eneste faste ynglested er den nordvestlige klæggrav på Mandø. Her ynglede to par. I 2008 ynglede yderligere tre par svartbage på Mandø: to i den sydlige klæggrav og et på forlandet, For tredje år i træk ynglede der også svartbag på Langli (Tabel 2).

Sandterne: 24. maj og 28. maj sås et par flyve rundt på Rømø over Rømø Sønderland og Lådbjerg Hede, og 28. maj sås en fugl tre gange flyve væk med bytte i næbbet tilsyneladende for at foretage bytteaflevering til sin mage. Sandternerne eftersøgtes forgæves i området 25. maj, 29. maj og 30. maj, og fuglene vurderes forholdsvis hurtigt at have forladt Rømø igen. Næste observation i Vadehavet er fra 17. juni, hvor der var en fugl ved Sneum Sluse, og mellem 22. juni og 3. august sås regelmæssigt en og to fugle på Fanø og på fastlandskysten øst for Fanø. Der sås ikke noget tegn på ynglen, og der sås udelukkende voksne fugle. Arten ynglede sidst i Vadehavet i 2005, hvor der var to par på Langli. Sidste gang et ynglepar havde ynglesucces var helt tilbage i 1995, hvor to unger blev flyvefærdige på Rømø.

Splitterne: Yngler kun på Langli. Der blev foretaget optællinger på tre forskellige dage i 2008, og da antallet af ynglefugle toppede 7. juni vurderedes ca. 3000 par (2900-3700) fordelt på fire afdelinger omkring Kogleakssøen. 20. maj fandtes 2243 reder og der optaltes 3560 individer omkring kolonien. 7. og 13. juni blev der i alt fundet og ringmærket 700 unger. Ynglesuccesen vurderes at have været dårlig, og 13. juni fandtes en del svage unger efter stærk nedbør. I 2007 blev der optalt 2660 par, mens der var 3249 par i 2006 – det største antal par nogensinde (Tabel 2). Fjordterne: Der ynglede 32 par i 2008 mod 19 par i 2007 og 20 par i 2006 (Tabel 2). De fleste ynglefugle fandtes i de to klæggrave, der er blevet gravet de seneste år. I Astrup Engsø lige nord for Rømødæmningen var der 13 par, hvoraf de 10 sås rugende 15. maj, mens der var 11 par i Gl. Hviding Engsø. Herudover var der fire par ved et kunstigt vandhul på Husum Enge. Ingen af parrene i Gl. Hviding Engsø syntes at have ynglesucces, mens yngleresultatet ikke kendes i de to øvrige kolonier. Ved den standardiserede tælling 24. maj på forlandet af Mandø fandtes kun to par. Der har dog sandsynligvis været nogle flere ynglefugle her. På et ringmærkningsbesøg 16. juni fandtes seks unger, og der vurderedes at være adskillige par, men rederne var dog svære at finde. En uge efter var kolonierne i området væk efter at have været overskyllet af højvandet.

Havterne: Der ynglede 808 par i 2008 (Tabel 2). Den største koloni fandtes på Mandøs østlige forland, hvor der fandtes 241 reder den 23. maj. På resten af forlandet på Mandø fandtes 99 par. Ingen af fuglene havde ynglesucces, bl. a. på grund af et stort højvande mellem 16. og 23. juni, der også oversvømmede de fleste af rederne på Langli, hvor der ynglede 182 par. Flere af de senere år har Esbjerg Havn udgjort en vigtig yngleplads for havternen, og det var igen tilfældet i 2008, hvor der fandtes fugle svarende til 178 par i tre kolonier. To af kolonierne med hhv. 84 og 10 par var placeret på tage af industribygninger, hvor de i hvert fald var i sikkerhed for overraskende højvander og de fleste pattedyrprædatorer. Mange fugle havde tilsyneladende ynglesucces, og kolonierne var stadigt aktive hen i juli. En grundig eftersøgning af Koresand afslørede 40 par havterner. Der har måske ynglet terner på øen i nogle år, men kolonien blev først lokaliseret på den vestlige del af Koresand i 2007, hvor der fandtes 9 par. Kolonien lå i samme område i 2008.

Dværgterne: Der blev optalt 140 par, hvoraf de 93 var på strandene på Rømø (Tabel 2, Figur 5). I 2007 var der 94 par på Rømø, mens der i årene med mange dværgterner i Vadehavet var lidt flere, således 126 par i 2002. Nogle år er der mange ynglende dværgterner på de små øer lige syd for Fanø, mens der i alt kun var 11 par her i 2008 (Tabel 2). Især på Peter Meyers Sand og Vest-Keldsand kan der være store kolonier. På Peter Meyers Sand var der således 85 par i 2004, 63 par i 2005 og 34 par i 2006, mens der på Vest-Keldsand var 63 par i 2000 og 50 par i 2001. Den store tilbagegang i Vadehavet siden de stor antal i årene 1996-2002 har især fundet sted her. Der har været mistanke nogle år om, at der kunne yngle dværgterne på Koresand, og i 2008 blev en koloni for første gang lokaliseret. Her ynglede 5 par. Fuglenes ynglesucces er ikke undersøgt, men meget høje vandstande i begyndelsen af juni oversvømmede hovedparten af rederne ude på strandene. Flere af kolonierne på Rømø blev markeret med skilte for at forsøge at begrænse forstyrrelsen af rederne. Virkningen kendes ikke. De ynglende dværgterner på Søren Jessens Sand blev ikke beskyttet på nogen måde, og på optællingsbesøgene blev der set løse hunde og solbadende mennesker tæt på rederne.

Dværgterne 300 250 r

a 200 p e l 150 g n

Y 100 50 0 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 I alt Fanø Rømø

Figur 5. Antal ynglepar af dværgterne i Vadehavet og på Fanø og Rømø 1996-2008 – der mangler tal fra Fanø fra 2007. Sortterne: I maj etablerede der sig en koloni i den danske del af Hasberg Sø på ca. 22 par. De første to fugle sås 30. april og 10. maj sås årets maksimum på 32 fugle. Frem til 14. maj sås op til 30 fugle, men i slutningen af maj blev kolonien forladt, og 8. juni var der ingen fugle i området. Alle fuglene flyttede øjensynligt til Magisterkogen, hvor der i en bugt i Vidåen sås flere reder og i alt ca. 30 fugle 9. juni (Peter Ilsøe). Også dette yngleforsøg mislykkedes temmelig hurtigt, og 18. juni havde fuglene forladt området. I 2007 ynglede der ikke sortterne i den danske del af Tøndermarsken, mens der var 15 par i den tyske del af Hasberg Sø.

Ynglefugle i kontrolområder

Siden 1995 er alle ynglende vandfugle blevet optalt årligt i 10 kontrolområder i Vadehavet (Figur 1). Kontrolområderne udgør ca. 3 % af Vadehavets landareal og husede i 2006 mellem 5 og 15 % af yngleparrene af de vidt udbredte vadefugle (strandskade 15 %, stor præstekrave 12 %, vibe 5 %, rødben 11 %).

Gravand: Der blev optalt 89 gravænder i kontrolområderne, og det er det højeste antal siden 2003 (Tabel 3). Efter tre år med lave tal, der kunne tyde på, at gravanden gik tilbage i Vadehavet, betyder årets tællinger, at denne tendens er brudt.

Ederfugl: Næsten alle ederfugle i kontrolområderne yngler på Langli (Tabel 3). Her fandtes 141 adulte hanner i 2008, mens der var 88 i 2005, 147 i 2006 og 79 i 2007. Fuglenes ynglesucces på Langli kendes ikke.

Strandskade: Yngleparrene på Langli udgør over halvdelen af det samlede antal i kontrol- områderne. Den store bestand yngler spredt i klitter og på strandenge og kræver særligt gode optællingsforhold for at blive dækket. Det er derfor ikke hvert år, der er tal fra Langli. I 2008 optaltes strandskaderne grundigt 20. maj, hvor der var 205 fugle (svarende til 144 par). På en anden grundig tælling 6. maj var der 170 strandskader. I bestandsopgørelsen benyttes maksimumsantallet. I 2005 var der 182 par, i 2006 241 og i 2007 178 par. Det noget mindre antal ynglepar på Langli er ikke den eneste årsag til, at det totale antal optalt i 2008 i kontrolområderne var det mindste i optællingsperioden (Tabel 3). Også på Rømø Nørreland, et andet kontrolområde med mange ynglende strandskader, var antallet usædvanlig lavt i 2008. Her optaltes 32 ynglefugle mod 84 i 2006 og 51 i 2007. Vægtes alle kontrolområderne med strandskade ens (Figur 6) steg antallet fra 1995 til 1997, og herefter var det stabilt højt frem til 2001. I 2003-2008 har indekset svinget omkring et niveau svarende til startåret i 1995.

125 Strandskade

100 s k e d n I 75

50 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Figur 6. Bestandsudvikling for strandskade i kontrolområderne i Vadehavet. Gennemsnitligt indeks pr. år for optalte områder. Indeks beregnes for hvert område, og indeks 100 er middeltallet mellem bestanden i 1996 og 1997. Stor præstekrave: 26 ynglefugle i de ti kontrolområder er næsten samme antal som i 2004-2006 og en lille smule færre end i 2003. Antallet var stabilt 1999-2003, mens der før 1999 ynglede væsentligt flere fugle i kontrolområderne (Tabel 3). Grønningen på Fanø har været det eneste kontrolområde med en stor bestand, og her er antallet gået meget tilbage. Der var 37 ynglende store præstekraver i 1995 og 48 i 1997, men kun 11 i 2008. Der var ligeledes 11 ynglende store præstekraver på Råhede Vade i 2008. Det er det største tal i optællingsperioden 1995-2008 herfra, og der er første gang at Fanø Grønningen ikke er kontrolområdet med langt flest ynglefugle.

Tabel 3. Ynglefugle i kontrolområder 2008. Antal ynglende individer (ederfugle: hanner) af vidt udbredte ynglefugle. -: manglende eller utilstrækkelige data. e v a r k e e d t a s l k d æ g s n r n u d e a f p

n b r v e r a d e a b o r r ø i d t t R V S S E Kontrolområde areal G Skallingen 185 ha 12 0 13 0 9 23 Langli 80 ha 22 141 205 1 7 1 Tarphage Enge 91 ha 0 0 2 0 3 19 Grønningen, Fanø 92 ha 7 0 26 11 19 31 Jedsted Forland 133 ha 2 0 12 0 1 20 Råhede Vade 74 ha 25 0 11 11 0 25 Husum Enge 220 ha 12 0 12 0 39 11 Ballum Forland 74 ha 2 0 8 1 10 8 Rømø Nørreland 245 ha 6 1 32 2 20 31 Stormengene 32 ha 1 0 3 0 3 14 I alt 2008 89 142 324 26 111 183

I alt 2007 39 88 - - - - I alt 2006 53 152 614 22 203 240 I alt 2005 53 92 408 24 133 192 I alt 2004 83 136 453 25 175 204 I alt 2003 110 88 - 29 137 212 I alt 2002 89 96 421 28 158 215 I alt 2001 70 206 - 32 185 266 I alt 2000 60 159 - 30 234 364 I alt 1999 71 109 598 31 233 306 I alt 1998 122 99 476 53 - 287 I alt 1997 83 146 - 67 - - I alt 1996 55 63 393 38 190 216 I alt 1995 79 110 352 49 - 182 175 150

s 125 k e d n

I 100

75 50 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 Vibe Rødben

Figur 7. Bestandsudvikling for vibe og rødben i kontrolområderne i Vadehavet. Gennemsnitligt indeks pr. år for optalte områder. Indeks beregnes for hvert område, og indeks 100 er middeltallet mellem antallet i 1996 og 1997. Tre forlandsområder på fastlandet med få antal ynglende viber er for denne art slået sammen og behandlet, som var det ét kontrolområde.

Vibe: Der optaltes 111 ynglende viber i de ti kontrolområder (Tabel 3). Det er det laveste antal, der er optalt i de ti sæsoner, hvor alle kontrolområderne er blevet optalt, og 23 fugle færre end det næstlaveste tal optalt i 2005. Vist som gennemsnit af de enkelte områders indeksværdier (Figur 7) ses helt tilsvarende det laveste indeks siden 1995, hvor optællingerne i kontrolområder startede. Ballum Forland, der normalt har få ynglende viber, havde 10 ynglefugle mod 7 i 2007 og 4 i 2006. Der var færre ynglefugle end normalt i de øvrige ni kontrolområder. Den mindste tilbagegang sås på Skallingen, hvor der var 9 fugle mod i gennemsnit 12,3 fugle 1995-2007, mens der var mellem 20 % og 65 % af det gennemsnitlige antal 1995-2007 i de øvrige otte kontrolområder.

Rødben: I de ti kontrolområder optaltes 183 ynglende rødben i 2008, og det er noget færre end de fleste andre år med optællinger (Tabel 3). Det skyldes især få fugle i to af de tre kontrolområder med flest ynglende rødben: Råhede Vade og Ballum Forland. I de øvrige otte kontrolområder var antallet af ynglende rødben i nærheden af gennemsnittet for de foregående 13 sæsoner. Indekset for rødben i de optalte kontrolområder har været temmelig stabilt de seneste syv sæsoner og det var på samme niveau de tre første sæsoner i optællingsperioden 1995-2008, mens det lå noget højere i årene 1998-2001 (Figur 7).

Fåtalligt ynglende arter

Udover de koloniynglende arter og de vidt udbredte arter er der nogle fåtalligt ynglende arter, der også er omfattet af optællingsprogrammet. Nogle af disse dækkes ved specialoptællinger, mens andre kun dækkes tilfældigt.

Pibeand: Der er ikke rapporteret ynglefund eller mistanke om ynglende pibeand i 2008.

Spidsand: Hanner set efter 6. maj benyttes generelt som kriterium for ynglepar. Der er ikke fundet ynglende spidsand i de optalte områder i 2008.

Toppet skallesluger: Ynglende toppede skalleslugere bliver ikke eftersøgt systematisk. I yngletiden mellem de sidste dage i april og juli blev der set et par ved Skallingen og to par på Rømø Nørreland.

Blå kærhøg: Arten er ikke fundet ynglende i Vadehavet siden 1998. Lille præstekrave: Lille præstekrave er en fåtallig og uregelmæssig ynglefugl i Vadehavet, hvor den især findes indenfor digerne på fastlandet ved vandhuller eller fugtige lavninger. Arten eftersøges ikke systematisk, men noteres hvor den findes. I 2008 fandtes 4 par; 3 ved Gammel Hviding Engsø og et par ved den nyetablerede klæggrav Astrup Engsø. I Gammel Hviding Engsø fik to af de tre par flyvefærdige unger, og der sås hhv. to og tre flyvedygtige årsunger i de to kuld.

Engryle: Arten specialoptælles på de fire bedste lokaliteter: Fanø Grønningen, Råhede Vade, Rømø Nørreland og Rømø Sønderland. Desuden eftersøgtes ynglende engryler i et engområde i Nørre Farup Enge, hvor arten ynglede i 2006 (Tabel 4). Den indre del af det sydlige Rømø Nørreland har haft mere end halvdelen af ynglefuglene de seneste år, men nedgangen fra 2006 til 2007 fra 6 til 4 par engryler fortsatte i 2008, hvor der ikke fandtes ynglefugle i området. Engene i det faste yngleområde i en årrække var knastørre i slutningen af maj og starten af juni, og det har sikkert ikke været egnet for rylerne. På den nordlige del af Rømø Nørreland fandtes derimod to par i 2008 – ét i kontrolområdet og et på nordkysten på Ejland. Det andet vigtige yngleområde for engryle i Vadehavet Rømø Sønderland havde ca. 7 ynglepar i 2008, og det er det højeste antal siden 2003, hvor der også ynglede 7 par. I 2007 var der kun 2 par. På Fanø Grønningen og Råhede Vade yngler arten nu kun uregelmæssigt, og i 2008 var der et par på Råhede Vade, mens der ikke var nogle ynglefugle på Grønningen. De to vigtigste tidligere yngleområder på Fanø Grønningen var begge knastørre ved tællingerne i starten af juni.

Brushane: På Mandø sås forårets sidste brushøns den 22. maj, hvor der sås 5 hanner. Det meget tørre forår betød måske, at arten helt opgav at forsøge at yngle i 2008 (Tabel 4). På Rømø Nørreland fandtes en urolig hun mod sydøst 23. maj, i området hvor arten plejer at yngle. Ved næste besøg i området 16. juni var engene helt tørre, og brushanen har næppe haft ynglesucces i området. På en lille våd naturlig eng på Nr. Farup Enge var der endnu 10. maj 12 hunner. Ved et besøg 5. juni var der ingen fugle tilbage, og arten har næppe været ynglefugl her i 2008.

Dobbeltbekkasin: I 2008 er arten ikke fundet ynglende i nogen af kontrolområderne. Der er hørt spillende dobbeltbekkasiner ved flere lejligheder på Rømø Sønderland, uden at det er forsøgt at optælle, hvor mange her yngler. Dobbeltbekkasinen yngler vidt udbredt i ferske og brakke sumpområder på Fanø og Rømø, langs Vidåen i Tøndermarsken og på ferske enge i Varde Ådal og Ribe Østerå. Her optælles de kun ved de totale tællinger hvert femte år.

Stor kobbersneppe: Udover i de ti kontrolområder tælles arten også hvert år på en række af de vigtigste lokaliteter (Tabel 5). I det vigtigste yngleområde i Vadehavet i Tøndermarskens Ydre koge og Margrethekog blev der i alt optalt 140 par, og det er noget over niveauet i de seneste 12 år (Tabel 5). De 112 par i de Ydre koge i Tøndermarsken er det højeste antal siden 1987. I kogene på Mandø, der er det andet store yngleområde i Vadehavet, fandtes 72 par. Det er det samme antal som i 2006 og lidt flere end i 2007. I det tørre forår 2007 ynglede der ikke store kobbersnepper på Rømø Sønderland og i kontrolområdet på Rømø Nørreland. Foråret 2008 var også tørt, men tørken startede senere, og der var igen ynglefugle på de to Rømø lokaliteter. Dog så i hvert fald fuglene på Rømø Nørreland ud til at opgive en gang midt i maj. Der fandtes ikke ynglende store kobbersnepper i andre kontrolområder end Rømø Nørreland. I Ribemarsken sås 3 par, og det svarer til niveauet de foregående seks sæsoner. To af parrene ynglede nær åslyngen på Ribe Holme, og ingen af dem havde ynglesucces. Tabel 4. Optalte ynglefugle af engryle * (par) og brushane * (ynglehunner) 1996 og 1998-2008 i nogle områder, hvor arterne specialoptælles. Desuden ekstra par, der er blevet optalt i år med totale tællinger (1996, 2001 og 2006). Engryle * 1996 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Grønningen, Fanø 7 6 4 5 6 0 1 0 0 0 1 0 Rømø Nørreland 9 10 12 12 8 8 6 7 7 6 4 2 Rømø Sønderland 9 11 5 6 4 8 7 5 5 5 2 7 Jedsted Forland 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0 1 0 Råhede Vade 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 1 I alt overvågede lokaliteter 26 28 21 23 19 16 14 12 13 11 8 10 Mandø forland 0 1 0 Måde Enge 1 0 0 Mandø Hølade 1 0 0 Nr. Farup Enge 0 0 1 0 0 Engryle i alt Vadehavet 28 20 12

Brushane * 1996 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Grønningen, Fanø 0 0 0 0 0 1 0 0 0 0 0 0 Rømø Nørreland - 2 2 2 3 4 4 2 2 3 1 1 Rømø Sønderland 0 2 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Råhede Vade 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 I alt overvågede lokaliteter - 4 2 2 3 5 4 2 2 3 1 1 Skallingen 0 0 2 Nr. Farup Enge 3 0 2 0 Magisterkogen 5 0 0 Mandø koge 0 0 3 1 0 Brushane i alt Vadehavet 8 6 9

* Art anført på rødliste 2007 (Danmarks Miljøundersøgelser 2007)

Tabel 5. Antal ynglepar af stor kobbersneppe * 1996-2008 på lokaliteter i Vadehavet, hvor der udføres specialoptællinger af arten. 1996 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Vilslev Enge 10 15 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Jedsted Forland/Ribemarsken nord 8 1 1 0 1 0 0 0 0 0 2 1 Ribemarsken syd for Ribe Å 3 8 4 4 6 2 2 0 2 3 1 2 Mandø 22 30 29 45 90 ? ? ? 65 72 64 72 Husum Enge, kontrolområde 9 7 6 4 3 0 1 0 1 0 0 0 Ballum Forland 1 0 0 0 1 0 0 0 0 0 0 0 Rømø Nørreland, kontrolområde 4 6 4 9 6 3 4 6 3 2 0 3 Rømø Sønderland 27 12 7 10 23 7 7 2 0 2 0 3 Saltvandssøen/Margrethe-Kog 30 19 35 30 42 44 39 64 44 46 41 28 Tøndermarsken, ydre koge 65 57 65 55 83 90 93 83 75 80 83 112 Tøndermarsken, indre koge 3 0 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0 I alt excl. Mandø 160 125 122 113 165 146 146 155 125 133 127 149 I alt incl. Mandø 182 155 151 158 255 - - - 190 205 191 221 * Art anført på rødliste 2007 (Danmarks Miljøundersøgelser 2007) Stor regnspove: Rømø Nørreland er det eneste kontrolområde med ynglende stor regnspove. Her ynglede 4 par i 2008, det samme som i 2003, 2004 og 2007, mens der ynglede 3 par i 2005 og 2006. Herudover er der indrapporteret to par fra Rømø Sønderland, der optaltes i maj og begge var ungevarslende 10. juni. Arten er ikke optalt andre steder i Vadehavet i 2008. Den yngler primært i klitter og hedeområder på Fanø og Rømø.

Mosehornugle: Der blev fundet et sandsynligt ynglepar af mosehornugle på den sydlige del af Skallingen, hvor en fugl jagede ivrigt i dagslys 24. juni. Det var eneste observation i Vadehavet i ynglesæsonen 2008 mellem 5. juni og 5. august. Der er i alt tre observationer af en fouragerende fugl de sidste dage af maj og første dage af juni hhv. på Mandø, Mandø Hølade og Råhede Enge.

Referencer

Danmarks Miljøundersøgelser 2007: Den danske rødliste. – http://redlist.dmu.dk

Hälterlein, B, D. M. Fleet, H. R. Henneberg, T. Mennebäck, L. M. Rasmussen, P. Südbeck, O. Thorup & R. Vogel 1995: Vejledning i optælling af ynglefugle i Vadehavet. Oversat og bearbejdet af O. Thorup. – Ecosystem No. 3. CWSS & TMAG, Wilhelmshaven.

Thorup, O. 2005: Breeding Avocets in . – Wader Study Group Bull. 107: 72-74.