Detailhandel I 10 Byer

Detailhandel i 10 byer

Udkast 12. marts 2015 Detailhandel i 10 byer COWI A/S for Naturstyrelsen

Layout & fotos af COWI A/S

Februar 2015 INDHOLD

Detailhandlen i 10 byer ...... 4

Aarhus - 260.000 indbyggere ...... 18

Kolding - 58.000 indbyggere ...... 28

Holbæk - 27.000 indbyggere ...... 36

Hjørring - 25.000 indbyggere ...... 44

Skanderborg - 18.500 indbyggere ...... 54

Sorø - 11.500 indbyggere ...... 62

Haslev - 11.400 indbyggere ...... 68

Skagen - 8.200 indbyggere ...... 74

Tønder - 7.600 indbyggere ...... 82

Skørping - 2.900 indbyggere ...... 88 DETAILHANDLEN I 10 BYER

Der er nye udviklingstendenser i detailhandlen. Det lave privatforbrug og nethandlen har reduceret grundlaget for detailhandlen over alt i landet. Der er færre butikker i de 10 byer, men arealet er vokset. De store byers vækst er aftaget, ﬂ ere mellemstore og mindre byer har vurdet frem, og bymidterne taber andele til detailhandlen i resten af byerne.

Formålet med opgaven De 10 byer Kommune, at analyserne vurderes at give Formålet med opgaven har været at ana- De 10 udvalgte byer er Aarhus, Kolding, det samme billede som ved en snæver lysere detailhandlen i 10 udvalgte byer. Holbæk, Hjørring, Skanderborg, Sorø, afgrænsning omkring det sammenhæn- Analysen belyser udviklingen i detailhand- Haslev, Skagen, Tønder og Skørping. gende byområde. I Sorø har det ikke len i byerne over en periode fra omkring Ud over at være forskellige i størrelse været muligt at defi nere byområdet i den midten af 00’erne, hvor forbruget top- og beliggenhed har de 10 byer indgået i tidligere analyse. pede og frem til i dag. De 10 byer er valgt Miljøministeriets tidligere analyser af ”De- i forskellige størrelser og med en geogra- tailhandlen i 10 byer” fra 2011 eller i ”De- Ved beregning af dækningsgrader, som fi sk spredning, så de kan give et bredt tailhandlen i 16 byer” fra 2006. På den udtrykker forholdet mellem butikkernes billede af, hvordan udviklingen har været, måde er der skabt et sammenlignings- omsætning og borgernes forbrug, er der og hvordan detailhandlen er i byerne ser grundlag over tid. I de 10 byer er der beregnet et forbrug i hver by på bag- ud lige nu. Der er lagt særlig vægt på gennemført detailhandelsanalyser i pe- grund af Danmarks Statistiks forbruge- at undersøge, hvordan detailhandlen i rioden mellem 2004 og 2009, som sam- rundersøgelse. Forbrugstallene dækker bymidterne har udviklet sig sammenlignet men med nyere analyser kan anvendes både forbrug i de fysiske butikker og for- med resten af byen, herunder hvordan til at analysere udviklingen. Hvor der ikke brug i webshops. Da nethandlen gen- strukturudviklingen i detailhandlen kom- har været gennemført nyere analyser, er nem analyseperioden er kommet til at mer til udtryk i sammensætningen af bu- der gennemført nye analyser af COWI. udgøre en væsentlig del af forbruget vil tikker, kulturtilbud, restauranter, caféer og dækningsgraderne gennemgående være andre byfunktioner, og hvad udviklingen faldende. Anvendte metoder betyder for bymiljøet og bylivet i de 10 Forbruget og omsætningen steg, som byers bymidter. Geografi sk er analyserne, hvor det har det fremgår af grafen over det sæson- været muligt, afgrænset til byen. I enkelte korrigerede mængdeindeks, kraftigt frem Analysen indeholder også en vurdering tilfælde er der på grund af afgrænsninger mod 2007 og 2008 og faldt her efter. I af, om den konstaterede udvikling i detail- i eksisterende analyser anvendt andre Holbæk og Skagen er før-analyserne fra handlen harmonerer med formålet med geografi ske afgrænsninger. I Aarhus om- 2004 dermed før toppunktet, hvilket vil bestemmelserne om detailhandel i plan- fatter analyserne hele kommunen, men påvirke resultaterne, når der sammenlig- loven. Aarhus by er så dominerende i Aarhus nes med de øvrige byer, hvor før-analyserne er fra perioden fra 2007 til 2009.

De 10 eksempelbyer De anvendte analyser Da de geograﬁ ske inddelinger ﬂ ere steder Indbyggertal* Første analyse Sidste analyse er ændret sammenlignet med de anvend- Aarhus 260.000 Aarhus 2008 2014 te analyser fra kommunerne, og da der Kolding 58.000 Kolding 2007 2014 er anvendt forbrug inklusiv nethandel kan Holbæk 27.000 Holbæk 2004 2012 resultaterne af analyserne i denne rapport Hjørring 25.000 Hjørring 2005 2011 Skanderborg 18.500 Skanderborg 2008 2014 ikke sammenlignes direkte med resulta- Sorø 11.500 Sorø 2008 2014 terne i de kommunernes analyser. Haslev 11.400 Haslev 2009 2014 Generaliserbarhed Skagen 8.200 Skagen 2004 2014 Tønder 7.600 Tønder 2009 2014 Der kan selvfølgelig kun konkluderes på, Skørping 2.900 Skørping 2007 2014 hvad analyserne af de 10 byer viser. Nog- * Byens indbyggertal i 2013 ifølge Danmarks Statistik le af analyseresultaterne kan være generelle og vise en landsdækkende tendens, men det kan ikke udledes af analysen.

4 DETAILHANDEL I 10 BYER SAMMENFATNING

Den generelle udvikling 130 I undersøgelsesperioden fra midten af 00’erne og frem til i dag er der sket store 120

ændringer i vilkårene for detailhandlen. 110 Da lavkonjunkturen startede i 2008 med- førte det et brat fald i forbruget, som si- 100 den er forblevet på et lavt niveau. Det 90 samlede forbrug ligger fortsat ca. 10 % 80 under niveauet, da det toppede i 2007 og 2008. Forbruget af udvalgsvarer og 70 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 især beklædning faldt meget kraftigt fra starten af lavkonjunkturen. Faldet inden Detailhandel i alt Fødevarer og andre dagligvarer for dagligvarer er mindre end for udvalgs- Beklædning mv. Andre forbrugsvarer varer. Det sæsonkorrigerede mængdeindeks (indeks 100=2010). Mængdeindekset er regnet i faste priser og er et udtryk for den faktiske udvikling i dansk detailhandel. Kilde: Danmark Statistik. Det bratte fald i forbruget har påvirket detailhandlen kraftigt gennem perioden, forbrug og stigende nethandel. Groft set detailhandel, men væksten i de to byers som analyserne er gennemført for. har de fysiske butikker mistet omkring 20 dækningsgrader er stoppet, og dermed % af omsætningen fra dengang den top- er deres erobring af markedsandele i Nethandlen er samtidigt vokset meget. pede i 2007-2008. oplandene bremset op. Bag opbrems- I midten af 00’erne udgjorde nethand- ningen kan nævnes, at udbygningen af len en beskeden andel. I dag regnes der Den kraftige påvirkning i vilkårene for de detailhandlen i Aarhus og Kolding har med, at nethandlen står for ca. 10-15 fysiske butikker vil sætte sig sine spor i været begrænset i perioden sammenlig- % af al detailhandel. Nethandlen er slået analyseresultaterne. Det er derfor vigtigt, net med tidligere, hvor der blev etableret forskelligt igennem for de forskellige va- at de samlede resultater og resultaterne store butikscentre og store enkeltbutikker regrupper. Andelen for dagligvarer udgør for de enkelte byer læses på baggrund med regional betydning. De store byer fortsat en beskeden del af den samlede af, at de fysiske butikker i landet som har allerede stærke positioner i oplandet, detailhandel, sandsynligvis omkring 2 %. helhed har tabt en betydelig omsætning og de har måske nået et mætningspunkt, Derimod har nethandlen erobret en større gennem perioden. hvor det er vanskeligt at erobre ﬂ ere andel af udvalgsvarehandlen. Der regnes dele med mindre de tilføres helt nye og Det viser analysen af de 10 byer med, at i størrelsesordenen 15-20 % af store detailhandelskoncepter, som kan in- udvalgsvarehandlen sker på nettet. Analysen af detailhandlen i de 10 byer tensivere og udvide oplandene yderligere. viser, at ekspansionen i de største by- I analyseperioden er de fysiske butikker ers detailhandel er stoppet. Aarhus På dagligvareområdet har discountbutik- således blevet ramt af både et faldende og Kolding har fortsat en meget stærk kerne decentraliseret dagligvarehandlen

SAMMENLIGNING AF DE 10 BYER // INDEKSERET UDVIKLING I BEFOLKNING OG DÆKNINGSGRAD Aarhus Kommune Kolding By Holbæk By Hjørring By Skanderborg By Sorø Bymidte Haslev By Skagen By Tønder By Skørping By

Befolkning 105 105 112 100 106 - 107 82 97 102

Samlet dækningsgrad 93 87 97 104 98 - 103 96 79 103

Dækningsgrad dagligvarer 94 99 109 110 95 - - 106 - 97 Dækningsgrad udvalgsvarer 90 82 88 103 101 - - 90 - 130

Udviklingen i befolkning og dækningsgrad fra før-analyserne til de nyeste analyser er vist indekseret, hvor befolkningstal og dækningsgrad er sat til indeks 100 ved før-analysen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at analyserne ikke er lavet på samme tidspunkter i kommunerne. Den geografi ske enhed i Aarhus er Aarhus Kommune. I Sorø er den geografi ske enhed Sorø bymidte. I de øvrige byer er byen den geografi ske enhed. I Sorø har det ikke været muligt at danne dækningsgrader i 2013, som kan sammenlignes med dækningsgraden i før-analysen. I Haslev og Tønder kan dækningsgraderne ikke deles op på dagligvarer og udvalgsvarer. Da forbruget på nettet indgår i forbrugsberegningerne vil der være en tendens til at dækningsgraderne falder fra et gennemsnit på omkring 100 % før nethandlen blev udbredt til omkring 85-90 i dag, da netbutikkerne, som ikke indgår i omsætningen, har en andel på i størrelsesordenen 10-15 %.

5 og samtidigt udvidet deres varesortiment, Kun Tønder har haft en større tilbagegang Færre butikker i stort set alle byer og det har betydet, at fordelene ved at i dækningsgrad end de to store byer. Udviklingen i antallet af butikker kan vur- handle i de større byers dagligvarebu- deres i 9 af de 10 byer. tikker er blevet mindre. På udvalgsva- I Hjørring og Skanderborg er der gen- residen har lavkonjunkturen betydet, at nemført store udvidelser af detailhandlen i Tendensen har været, at der er blevet mange specialbutikker i den dyre ende, perioden, som har medvirket til at trække færre butikker. I de nyeste analyser var som fortrinsvis har været lokaliseret i de nye kædebutikker til byerne og gene- der i de 9 byer registreret 1.168 butikker store byer, er lukket. Samtidig har butik- relt styrket byernes detailhandelsudbud. mod 1.309 i de første analyser svarende ker som H&M, Jysk, T. Hansen og Jem & I Hjørring er der etableret to butikscen- til en tilbagegang på godt 10 %. I 6 af de Fix etableret sig i fl ere mellemstore byer. tre i bymidten, og Bauhaus er kommet 9 byer er der blevet færre butikker. Tilba- Fordelene ved at købe udvalgsvarer i de til i et afl astningsområde ud til motorve- gegangen er sket for både dagligvare- og store byer er dermed blevet mindre sam- jen. I Skanderborg er der opført et større udvalgsvarebutikker. menlignet med de mellemstore byer, der butikscenter centralt i bymidten. Haslev er store nok til at rumme fl ere af de sam- har forbedret og Skagen har stort set Antallet af dagligvarebutikker er i de 8 me kædebutikker, som de store byer har. fastholdt positionerne som handelsbyer byer, hvor der er muligt at skelne mellem En medvirkende årsag kan være, at me- uden, at der har været større enkeltpro- antallet af dagligvare- og udvalgsvarebu- get af det, som oplandskunderne har væ- jekter. tikker, faldet fra 344 i de første til 327 i de ret villige til at køre langt efter, i dag købes nyeste analyser svarende til en tilbage- på nettet. Det er nærliggende at tænke, Udviklingen i Tønder påvirkes af befolk- gang på 5 %. Udvalgsvarebutikkerne er at muligheden for nethandel understøtter ningstilbagegang og grænsehandel, og at faldet i antal fra 965 i de første analyser til en adfærd, hvor standardprægede varer der i oplandets grænser er hård konkur- 841 i de nyeste analyser svarende til en enten købes på nettet eller lokalt. Begge rence fra Esbjerg, Ribe, Kolding Storcen- tilbagegang på 13 %. dele er nemt og den lokale butik har for- ter, Haderslev og Aabenraa. dele ved den personlige relation. Indekstallene viser, at Holbæk, Skander- I Skørping, der er analysens mindste by, borg og Skørping har fået fl ere butikker De mellemstore og mindre byer har sam- er udvalgsvarehandlen gået frem, og gennem perioden. I de tre byer er der let klaret sig bedre end de to store byer dagligvarehandlen fastholder stort set sin sammenfald med vækst i indbyggertal- målt på udviklingen i dækningsgrad. position. Udviklingen i udvalgsvarehand- let. I Skagen og Tønder er der sammen- Hjørring, Haslev og Skørping har haft sti- len skal ses på baggrund af, at Skørping fald mellem nedgang i antal butikker og gende dækningsgrad gennem perioden, lå på et meget lavt niveau ved forrige de- faldende indbyggertal. Sorø bymidte og og Holbæk, Skanderborg og Skagen har tailhandelsanalyse. Små ændringer giver Haslev by har mistet en tredjedel af deres haft et begrænset fald - alt sammen ud- derfor en større påvirkning af tallene. Til- butikker, og Tønder har mistet omkring en tryk for, at byerne enten har haft begræn- bage står også, at Skørping er et eksem- fjerdedel af butikkerne. sede tab i markedsandele eller svagt pel på, at en lille by faktisk kan styrke sin stigende markedsandele i deres oplande. udvalgsvarehandel efter en længere pe- Antallet af udvalgsvarebutikker er reduce- riode med tilbagegang. ret meget. Kun Holbæk og Skørping har

SAMMENLIGNING AF DE 10 BYER // INDEKSERET UDVIKLING I BEFOLKNING OG ANTAL BUTIKKER Aarhus Kommune Kolding By Holbæk By Hjørring By Skanderborg By Sorø Bymidte Haslev By Skagen By Tønder By Skørping By

Befolkning 105 105 112 100 106 - 107 82 97 102

Samlet antal butikker - 83 108 99 101 66 66 92 73 112

Antal dagligvarebutikker - 91 104 105 107 100 85 92 74 71

Antal udvalgsvarebutikker - 80 110 96 99 58 59 92 73 140

Udviklingen i befolkning og antal butikker fra før-analyserne til de nyeste analyser er vist indekseret, hvor befolkningstal og antal butikker er sat til indeks 100 ved før-analysen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at analyserne ikke er lavet på samme tidspunkter i kommunerne. I Aarhus Kommune er antallet af butikker ikke registreret i før-analysen. Den geografi ske enhed i Aarhus er Aarhus Kommune. I Sorø er den geografi ske enhed Sorø bymidte. I de øvrige byer er byen den geografi ske enhed.

6 DETAILHANDEL I 10 BYER SAMMENFATNING

fået fl ere butikker. I Holbæk har der været Hjørring. Kolding har færre dagligvarebu- Holbæk, Hjørring, Skanderborg, Skagen kraftig vækst i befolkningstallet, og det tikker samtidig med, at Kolding har haft og Skørping har fået mere butiksareal. I kan påvirke udviklingen, at før-analysen befolkningstilvækst. Udviklingen kan have Haslev og Tønder er butiksarealet blevet i Holbæk er fra 2004. Hvis før-analysen sammenhæng med, at dagligvarestruk- mindre. havde været fra 2007 eller 2008, som turen i Kolding er kendetegnet af, at der i de fl este af de øvrige byer i analysen, er kommet fl ere store dagligvarebutikker, I fl ere tilfælde har væksten i butiksareal så er det sandsynligt, at udviklingen ville som kan have medført nedgang i antallet baggrund i, at der er opført større butiks- have været mindre positiv. Alle andre by- af mindre dagligvarebutikker. centre eller større enkeltbutikker eller gener har mistet udvalgsvarebutikker. I Sorø nemført større udvidelser, som har trukket bymidte og i Haslev er omkring 40 % af Butiksarealet vokser i fl ere byer butiksarealet op. Det gælder f.eks. Hjør- butikkerne forsvundet. Væksten i ud- Butiksarealets udvikling over tid kan vur- ring, der har fået to butikscentre og et valgsvarebutikker er på 40 % i Skørping, deres i 8 af de 10 byer. stort Bauhaus, og Skanderborg, der har men da der er få butikker i byen medfø- fået et nyt butikscenter. rer få nye butikker en større procentvis Tendensen har været, at der er blevet vækst. mere butiksareal. Der blev i de nyeste Butiksarealet i Sorø bymidte er reduce- analyser i de 8 byer registreret 340.000 ret kraftigt. En forklaring er, at to dag- Udviklingen i dagligvarebutikker tegner et m2 butiksareal mod 306.000 m2 butiks- ligvarebutikker er fl yttet ud af bymidte i lidt andet mønster. I fi re ud af 9 byer er areal i de første analyser svarende til undersøgelsesperioden, og to nye dag- antallet af dagligvarebutikker uændret el- en vækst på 11 %. Væksten er sket for ligvarebutikker og et antal større udvalgs- ler steget. Kolding og de fi re mindste byer både dagligvare- og udvalgsvarebutikker varebutikker er opført uden for bymidten. har fået færre dagligvarebutikker, mens med lige stor vækstfor begge hovedbu- Udfl ytningen af dagligvarebutikker og antallet af dagligvarebutikker er vokset tikstyper. Da Aarhus og Kolding ikke ind- etableringen af nye dagligvarebutikker eller uændret i de mellemstore byer. I går i opgørelsen, viser tallene dermed, uden for bymidten har trukket kunder byerne, hvor der er blevet fl ere daglig- at de mellemstore og mindre byer haft væk fra bymidten, og det har sandsyn- varebutikker, er væksten beskeden på i vækst i butiksarealet. ligvis været en medvirkende årsag til den størrelsesordenen 5 til 7 %. Tilbagegan- kraftige nedgang i butiksarealet. Der har gen i dagligvarebutikker er på op til i stør- Indekstallene viser, at 5 af de 7 byer, hvor sandsynligvis været en større tilvækst i relsesordenen 25 %. arealerne for hele byen kan sammenlig- areal uden for Sorø bymidte, men omfan- nes over tid, har haft vækst i butiksarea- get kan ikke vurderes. Nogle af vækstbyerne for dagligvarebutik- let. I tre byer er butiksarealet reduceret. I ker har også haft vækst i indbyggertallet. to byer, Aarhus og Kolding, kan udviklin- Skanderborg, Skagen og Skørping har Det gælder f.eks. Holbæk, Skanderborg gen i byens butiksareal ikke måles. I Sorø udvidet dagligvarearealet væsentligt. I og Skørping. I andre byer, som f.eks. kan der kun måles på udviklingen i arealet Skanderborg og Skagen er der etableret Hjørring, kan forklaringen være, at byen i bymidten. nye større dagligvarebutikker. I Skørping har taget markedsandele fra oplands- er de eksisterende dagligvarebutikkerne byerne. Turismen kan også spille ind i blevet udvidet.

SAMMENLIGNING AF DE 10 BYER // INDEKSERET UDVIKLING I BEFOLKNING OG BUTIKSAREAL Aarhus Kommune Kolding By Holbæk By Hjørring By Skanderborg By Sorø Bymidte Haslev By Skagen By Tønder By Skørping By

Befolkning 105 105 112 100 106 - 107 82 97 102

Samlet areal - - 111 129 117 65 91 114 81 163

Dagligvareareal - - 99 113 132 - 106 138 96 149

Udvalgsvareareal - - 117 137 107 - 79 102 74 182

Udviklingen i befolkning og butiksareal fra før-analyserne til de nyeste analyser er vist indekseret, hvor befolkningstal og butiksareal er sat til indeks 100 ved før-analysen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at analyserne ikke er lavet på samme tidspunkter i kommunerne. I Aarhus Kommune er butiksarealet ikke registreret i føranalysen. I Kolding er Kolding Storcenter registrreret som et samlet areal i før-analysen, hvorfor det ikke er muligt at følge ændringer fra butik til andre centerfunktioner over perioden. I Sorø bymidte kan butiksarealet ikke deles op på dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Den geografi ske enhed i Aarhus er Aarhus Kommune. I Sorø er den geografi ske enhed Sorø bymidte. I de øvrige byer er byen den geografi ske enhed.

7 Holbæk, Hjørring, Skanderborg og Skør- Udviklingen afspejler den generelle ud- hvor der bortset fra Aarhus er anvendt ping har haft betydelig vækst i udvalgs- vikling. Væksten i dagligvareomsætning snævre afgrænsninger omkring byerne. varearealet. I Holbæk er Megacentret har baggrund i, at dagligvareforbruget kun udvidet. Hjørring og Skanderborg har har haft et begrænset fald siden toppen Skagen har befolkningstilbagegang men som nævnt tidligere fået større butikscen- i 2007-2008, og at nethandlen kun har samtidig vækst i dagligvareomsætningen. tre, og Hjørring har fået et stort Bauhaus. taget beskedne andele af dagligvarefor- Den nærliggende forklaring er, at turismen bruget. Faldet i udvalgsvareomsætningen i Skagen bidrager kraftigt til dagligvare- Tallene viser også, at der nedlægges en i de undersøgte byer har baggrund i, at handlen, og at før-målingen fra 2003 ikke større mængde butiksareal. Nedlæggel- forbruget af udvalgsvarer er faldet betyde- faldt sammen med toppunktet i forbrugs- ser sker løbende og mere skjult, end når ligt, og at nethandlen har erobret en stør- udviklingen i 2007-2008, som er anvendt butiksarealet vokser på grund af større re del af markedet. i de fl este andre byer. detailhandelsprojekter. Som tallene viser, er tilbagegangen i butiksareal i nogle byer Indekstallene viser, at omsætningen er Udvalgsvareomsætningen er gået tilbage væsentligt større end tilvæksten. steget i 5 af de 9 byer. De to største byer, i Aarhus, Kolding og Skagen, og frem i Aarhus og Kolding, har haft uændret el- Holbæk, Hjørring, Skanderborg og Skør- Omsætningen er faldet i de store byer ler svagt faldende omsætning fordelt på ping. Udviklingen i omsætningen kan vurderes i vækst i dagligvareomsætningen og til- 9 af de 10 byer. bagegang i udvalgsvareomsætningen. I Hjørring og Skanderborg har væksten Blandt de mellemstore og mindre byer baggrund i store butiksprojekter, som har Tendensen har været, at omsætnin- har 5 ud af 7 byer øget omsætningen. styrket de to byers udbud af udvalgs- gen stort set ikke har ændret sig gen- Haslev har stort set uændret omsætning varebutikker væsentligt. Fremgangen i nem undersøgelsesperioden. I de nyeste og omsætningen i Tønder er gået tilbage. Skørping skyldes hovedsageligt åbning analyser var der i de 9 byer en samlet af nogle få nye butikker. Fremgangen skal omsætning på 32,4 mia. kr. mod en om- De 8 byer, hvor det har været muligt at ses på baggrund af, at udviklingen i ud- sætning på 32,2 mia. kr. i de første analy- fi nde før-data opdelt på hovedbutikstyper, valgsvareomsætningen i Skørping kom ser svarende til en vækst på under 1 %. har alle haft vækst i dagligvareomsætning fra et lavt niveau og er skabt af en faktisk i perioden. Blandt mulige årsager kan omsætningsfremgang af beskedent om- Udviklingen har været væsentligt forskel- nævnes, at faldet i forbruget har været fang. lig for dagligvarer og udvalgsvarer. Daglig- mindre for dagligvarer end for udvalgs- vareomsætningen steg med ca. 14 % fra varer, at de fl este af byerne har haft be- Tilbagegangen i udvalgsvareomsæt- 12,4 mia. kr. i de første analyser til 14,1 folkningsvækst, og at det er sandsynligt, ningen i Skagen har baggrund i befolk- mia. kr. i de nyeste analyser. Udvalgs- at byerne gennem perioden har været i ningstilbagegangen og måske har også vareomsætningen faldt med ca. 6 % fra stand til at tiltrække dagligvarehandel fra turisterne begrænset deres udvalgsvare- 18,4 mia. kr. i de første analyser til 17,2 det lokale opland, som vil afspejle sig ty- forbrug i perioden. mia. kr. i de nyeste analyser. deligt med den anvendte analysemetode,

SAMMENLIGNING AF DE 10 BYER // INDEKSERET UDVIKLING I BEFOLKNING OG OMSÆTNING Aarhus Kommune Kolding By Holbæk By Hjørring By Skanderborg By Sorø Bymidte Haslev By Skagen By Tønder By Skørping By

Befolkning 105 105 112 100 106 - 107 82 97 102

Samlet omsætning 99 96 113 120 109 - 99 116 70 125

Dagligvareomsætning 110 115 127 136 111 - - 145 - 115

Udvalgsvareomsætning 92 85 105 111 107 - - 91 - 162

Udviklingen i befolkning og omsætningen fra før-analyserne til de nyeste analyser er vist indekseret, hvor befolkningstal og omsætning er sat til indeks 100 ved før-analyserne. Det er vigtigt at være opmærksom på, at analyserne ikke er lavet på samme tidspunkter i kommunerne. På grund af strukturen i tidligere analyser er alle tal ikke tilgængelige i Haslev, Sorø og Tønder. Den geografi ske enhed i Aarhus er Aarhus Kommune. I Sorø er den geografi ske enhed Sorø bymidte. I de øvrige byer er byen den geografi ske enhed.

8 DETAILHANDEL I 10 BYER SAMMENFATNING

Bymidterne mister butikker butikkerne er i de 6 byer på mellem 4 og I 8 af de 10 byer har det været muligt at 7 %. To byer har haft uændret eller svagt sammenligne udviklingen i antallet af bu- stigende andel butikker i bymidterne. tikker i bymidten med resten af byen. Skanderborg bymidte har øget sin andel af byens butikker, og Skagen bymidte har Tendensen har været, at bymidterne har fastholdt andelen. fået færre butikker og tabt andel af byernes butikker. I de første analyser var Bymidternes tab i andel af byernes butik- der 773 butikker i bymidterne mod 672 i ker gør sig mest gældende for udvalgs- de nyeste analyser svarende til en tilba- varebutikkerne, hvor der er tilbagegang i gegang på 13 %. Uden for bymidterne 6 ud af 7 byer. Kun Skanderborg bymidte var der en svag tilgagegang i antallet af har øget sin andel af udvalgsvarebutik- butikker. I de første analyser var der 469 kerne. butikker mod 452 butikker i de nyeste analyser svarende til en tilbagegang på Dagligvarebutikkerne taber andele i 4 af 4 %. de 7 byer. I Skagen er bymidtens andel af dagligvarebutikkernes vokset betyde- Bymidterne mistede 7 % af deres daglig- ligt, hvilket skyldes, at der er kommet ﬂ ere varebutikker, mens områderne uden for mindre specialdagligvarebutikker med is, bymidten mistede 3 % af dagligvarebutik- hjemmelavede bolcher osv. kerne.

Bymidterne mistede 15 % af udvalgsvare- Antal - Bymidten i forhold til øvrige by eller kommune butikkerne. Områderne uden for mistede 10% 3 %. 5%

Der er også analyseret på, hvordan 0% bymidternes andele af byernes detailhan- -5% del har udviklet sig. -10%

I 6 af de 8 byer, hvor det har været muligt -15% at måle udviklingen i bymidtens andel af butikkerne, har bymidten i den seneste detailhandelsanalyse en mindre andel af byens butikker end i den første analyse. I alt Dagligvare Udvalgsvare Tilbagegangen i bymidternes andele af

SAMMENLIGNING AF DE 10 BYER // UDVIKLING I BYMIDTENS ANDEL AF BYENS BUTIKSANTAL Antal Aarhus Kommune Kolding By Holbæk By Hjørring By Skanderborg By Sorø Bymidte Haslev By Skagen By Tønder By Skørping By I alt - -4% -4% -5% 5% - -6% 1% -7% -5% Dagligvarer - -5% 2% -1% 7% - -13% 9% -8% - Udvalgsvarer - -3% -6% -6% 5% - -2% -3% -7% -

Udviklingen i bymidtens andel af byens butiksantal er beregnet ved at sammenligne udviklingen bymidternes andele mellem før-analyserne og de nyeste analyser. Ændringen er beregnet i procent af forskellen mellem første og nyeste analyse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at analyserne ikke er lavet på samme tidspunkter i kommunerne. I Aarhus Kommune er butiksarealet ikke registreret i før-analysen. I Sorø kan butiksarealet ikke analyseres. I Skørping kan der ikke deles op på dagligvarer og udvalgsvarer på grund af få butikker. Den geografi ske enhed i Aarhus er Aarhus Kommune. I Sorø er den geografi ske enhed Sorø bymidte. I de øvrige byer er byen den geografi ske enhed.

9 Bymidterne mister arealandele Kun Skanderborg og Haslev bymidte sammenhæng til etableringen af butiks- I 8 byer har det været muligt, at sammen- har haft stigende andel areal i bymidten. center Bloms. I Haslev udgør bymidten ligne udviklingen i butiksarealet i bymidten Væksten i Skanderborg har sammen- en også større andel af udvalgsvarearea- med resten af byen. hæng med etableringen af butikscen- let. Som nævnt før skyldes tilbagegangen ter Bloms. I Haslev skyldes bymidtens sandsynligvis, at der uden for bymidten Tendensen har været, at bymidterne har stigende andel ikke, at bymidtens areal har været en større tilbagegang end der mistet andel af byernes butiksareal. Bu- er vokset. Det samlede areal i Haslev har været i bymidten. tiksarealet i bymidterne har været stort set bymidte er faldet, men arealet uden for uændret gennem undersøgelsesperio- bymidten er faldet endnu mere. I Holbæk og Hjørring går bymidtens andel den. Der var i de første analyser 215.000 af udvalgsvarearealet væsentligt tilbage. m2 butiksareal i bymidterne mod 212.000 Bymidterne har i 7 af de 8 byer tabt an- I begge byer er der større områder uden m2 i de nyeste analyser svarende til en dele af dagligvarearealet. I Skanderborg, for bymidterne med store udvalgsvare- tilgagegang på 1 %. Samtidigt havde hvor bymidtens andel er steget, er der i butikker. byområderne uden for bymidterne en analyseperioden etableret en større Føtex vækst fra 242.000 m2 til 316.000 m2 sva- i butikscenter Bloms, som trækker op i rende til en vækst på 30 %. bymidtens dagligvareareal.

Dagligvarearealet steg både i og uden for Udvalgsvarearealets andel i bymidterne bymidterne, men mest uden for. Væk- er faldet i 5 af de 7 byer. I Skanderborg sten var i bymidterne på 3 % og uden for er bymidtens andel af udvalgsvare- bymidterne på 8 %. arealet vokset. Som før nævnt har det

Udvalgsvarearealet gik med en reduktion på 11 % væsentligt tilbage i bymidterne. Areal - Bymidten i forhold til øvrige by/kommune

Områderne uden for bymidterne havde 20% en vækst på 3 %. 15% 10% Der er også analyseret på, hvordan 5% 0% bymidternes andele af byernes detailhan- -5% delsareal har udviklet sig. -10% -15% I 6 ud af 8 byer udgør bymidternes bu- -20% tiksareal en mindre andel i den nyeste detailhandelsanalyse sammenlignet med de første analyser. I alt Dagligvare Udvalgsvare

SAMMENLIGNING AF DE 10 BYER // UDVIKLING I BYMIDTENS ANDEL AF BYENS BUTIKSAREAL Areal Aarhus Kommune Kolding By Holbæk By Hjørring By Skanderborg By Sorø Bymidte Haslev By Skagen By Tønder By Skørping By I alt - -4% -9% -14% 3% - 5% -6% -3% -5% Dagligvarer - -2% -2% -3% 4% - -9% -12% -2% - Udvalgsvarer - -1% -11% -19% 3% - 18% -2% -2% -

Udviklingen i bymidtens andel af byens butiksareal er beregnet ved at sammenligne udviklingen bymidternes andele mellem første og sidste detailhandelsanalyse. Ændringen er beregnet i procent af forskellen mellem første og sidste analyse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at analyserne ikke er lavet på samme tidspunkter i kommunerne. I Aarhus Kommune er butiksarealet ikke registreret i forrige analyse. I Sorø kan butiksarealet ikke analyseres. I Skørping kan der ikke deles op på dagligvarer og udvalgsvarer. Den geografi ske enhed i Aarhus er Aarhus Kommune. I Sorø er den geografi ske enhed Sorø bymidte. I de øvrige byer er byen den geografi ske enhed.

10 DETAILHANDEL I 10 BYER SAMMENFATNING

Bymidterne mister omsætningsandele dagligvareomsætningen med 15 %. Hvis detailhandelsanalyse sammenlignet med I 7 af de 10 byer har det været mu- Aarhus også her tages ud af beregninger- de første analyser. Aarhus, Hjørring og ligt, at følge udviklingen i omsætningen ne, så var væksten i dagligvareomsæt- Skanderborg bymidter har haft stigende i bymidten sammenlignet med resten ningen i bymidterne på 7 %, mens den omsætningsandel. I Hjørring og Skan- af byen. Tendensen har været, at både steg med 32 % uden for bymidterne. derborg er baggrunden at, der er opført bymidterne og områderne uden for har Både bymidterne og områderne uden for større butikscentre inden for bymidte- haft stort set uændret omsætning, men bymidterne har mistet udvalgsvareom- afgrænsningen, som har øget omsæt- hvis Aarhus ikke regnes med, så har sætning. Tilbagegangen i bymidterne var ningen. I Hjørring ligger det ene center bymidterne mistet omsætning, og om- med ca. 1 % beskeden, mens tilbage- adskilt fra og har begrænset funktionel råderne uden for bymidterne har haft gangen var på 11 % uden for bymidterne. sammenhæng med den historiske by- vækst. Hvis Aarhus også her tages ud af bereg- midte. I de 7 bymidter var der i de nyeste ana- ningerne, så har bymidterne mistet 3 %, Bymidterne har i 3 af de 6 byer tabt an- lyser en samlet omsætning på 11,8 mia. og områderne uden for bymidterne har dele af dagligvareomsætningen. I Aarhus, kr. mod 11,7 mia. kr. i de første analyser mistet 5 % af omsætningen. Hjørring og Skanderborg er bymidternes svarende til en beskeden vækst på ca. 1 andel af dagligvareomsætningen steget %. Uden for bymidterne steg omsætnin- Der er også analyseret på, hvordan svagt. gen fra 19,9 mia. kr. i de første analyser til bymidternes andele af byernes detailhan- Bymidternes andel af udvalgsvareomsæt- 20,0 mia. kr. i de nyeste analyser, hvilket delsomsætning har udviklet sig. ningen er faldet i 3 ud af 6 byer. Også her også svarer til en vækst på knap 1 %. er det bymidterne i Aarhus, Hjørring og I 4 ud af 7 byer udgør bymidternes om- Skanderborg, der har haft stigende andel Den beskedne forskel mellem udviklin- sætning en mindre andel i den nyeste af omsætningen. gen i bymidterne og udviklingen uden for bymidterne skyldes i høj grad, at Aarhus indgår i analyserne af omsætningsudvik- Omsætning - Bymidten i forhold til øvrige by/kommune lingen. Aarhus vejer tungt i de samlede 5% tal. I Aarhus har omsætningen i bymidten haft betydelig vækst, og omsætningen 0% uden for bymidten er gået tilbage. Hvis -5% Aarhus tages ud af analyserne, så ville bymidternes have tabt 3 % af omsætnin- -10% gen, og områderne uden for bymidterne ville have haft en samlet omsætnings- -15% vækst på 7 %. -20% Dagligvareomsætningen er gået frem både i bymidterne og uden for bymidterne. I bymidterne var væksten på 11 %. Uden for bymidterne voksede

SAMMENLIGNING AF DE 10 BYER // UDVIKLING I BYMIDTENS ANDEL AF BYENS DETAILHANDELSOMSÆTNING Omsætning Aarhus Kolding Holbæk Hjørring Skanderborg Sorø Haslev Skagen Tønder Skørping I alt 2% -4% -8% 2% 1% - - -10% -3% - Dagligvarer 1% -8% -16% 4% 1% - - -8% - - Udvalgsvarer 4% -1% -3% 1% 2% - - -6% - -

Udviklingen i bymidtens andel af byens detailhandelsomsætning er beregnet ved at sammenligne udviklingen bymidternes andele mellem første og sidste detailhandelsanalyse. Ændringen er beregnet i procent af forskellen mellem første og sidste analyse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at analyserne ikke er lavet på samme tidspunkter i kommunerne. I Sorø kan omsætningen ikke analyseres. I Skørping kan der ikke deles op på bymidten og uden for bymidten på grund af få butikker. I Haslev kan omsætningen ikke analyseres over tid. Den geografi ske enhed i Aarhus er Aarhus Kommune. I Sorø er den geografi ske enhed Sorø bymidte. I de øvrige byer er byen den geografi ske enhed.

11 Butikker uden for centerstrukturen udvalgsvarebutikker. I Hjørring ligger en af I Kolding, Holbæk og Hjørring udgør bu- I forbindelse med undersøgelsen er det de store udvalgsvarebutikker på Bispe- tikker med særligt pladskrævende va- kortlagt, hvor mange af butikkerne, der torvet, der er et nyt butikscenter inden regrupper ca. 30-50 % af det samlede ligger inden for og uden for centerstruk- for bymidteafgrænsningen. De øvrige butiksareal. Flere af butikkerne med sær- turen. Som udgangspunkt ligger langt de store udvalgsvarebutikker ligger uden for ligt pladskrævende varegrupper er store fl este butikker i områder til butiksformål. bymidterne i de to byer. byggemarkeder, bilforhandlere mv., som kræver et større opland, som byerne med I de fl este byer ligger 10-15 % af butik- Tønder har to store udvalgsvarebutikker, mere end ca. 20.000 indbyggere i højere kerne uden for centerstrukturen. Årsa- som begge er møbelbutikker. Den ene grad kan opfylde end de mindre byer. gerne kan være historisk betinget, og der ligger i bymidten med facade til handels- kan være forskel på, hvor mange enkelt- strøget og er indrettet i fl ere etager. Den Tønder er speciel, da to store møbelbu- stående butikker, der er etableret i de en- anden ligger i et afl astningsområde i kan- tikker alene udgør ca. 50 % af det sam- kelte byer. ten af byen. De to møbelbutikker tiltræk- lede butiksareal. ker kunder fra et stort opland, herunder I Hjørring og Skagen ligger ca. 20-30 % også kunder fra Nordtyskland. De øvrige mindre og mellemstore byer, af butikkerne uden for centerstrukturen. I Skanderborg, Sorø, Haslev og Skagen Sorø og Skørping ligger stort set alle bu- Herudover har byerne i bystørrelsen fra har ca. 5-10 butikker, der forhandler sær- tikker inden for centerstrukturen. Skanderborg til Skørping 1 eller ingen ligt pladskrævende varegrupper. Andelen store udvalgsvarebutikker på mere end af butikkernes areal udgør ca. 15 % af Store udvalgsvarebutikker 2.000 m2. det samlede butiksareal i byerne. Omfanget af store udvalgsvarebutikker på Butikker med pladskrævende varer mere end 2.000 m2 er undersøgt i de 10 I den mindste af de undersøgte byer, Skør- byer. I opgørelsen af de store udvalgsva- Omfanget af butikker med særligt plads- ping, udgør en bilforhandler byens ene rebutikker indgår møbelbutikker. krævende varegrupper er undersøgt i de butik med særligt pladskrævende vare- 10 byer. Møbelbutikker er også inklude- grupper. Aarhus har med 23 udvalgsvarebutikker ret i opgørelserne af butikker med særligt Tomme butikslokaler med mere end 2.000 m2 ca. 50 % fl ere pladskrævende varer. store udvalgsvarebutikker end de øvrige 9 Antallet af tomme lokaler er undersøgt i byer tilsammen. Fire af de store udvalgs- Aarhus har ca. 60 butikker med særligt de fl este bymidter. I Aarhus og i Holbæk, varebutikker i Aarhus ligger i bymidten. pladskrævende varegrupper, hvilket er hvor analysen bygger på eksisterende ca. 50 % fl ere end alle de øvrige 9 byer analyser, er der ikke gennemført analyser Kolding har 6 store udvalgsvarebutikker. tilsammen. Arealet til butikker med sær- af tomme lokaler. En enkelt af butikkerne ligger i bymidten. ligt pladskrævende varegrupper i Aarhus Stort set alle andre store butikker i Kolding er næsten lige så stort som det samlede Kortlægningen af tomme lokaler viser tre ligger i den nordlige del af byen i nærhe- areal til butikker med særligt pladskræ- tydelige tendenser. den af Kolding Storcenter. vende varegrupper i de øvrige 9 byer tilsammen. Arealet til butikker med særligt I de mindste byer er der en betydelig De mellemstore byer som Hjør- pladskrævende varegrupper udgør ca. tomgang, der svarer til ca. 20-40 % af de ring og Holbæk har 2-3 store 25 % af det samlede butiksareal i Aarhus. aktive butikker. Baggrunden kan være, at

SAMMENLIGNING AF DE 10 BYER // BUTIKKER UDEN FOR CENTERSTRUKTUREN Antal butikker Aarhus Kolding Holbæk Hjørring Skanderborg Sorø Haslev Skagen Tønder Skørping Butikker i byen i alt - 396 224 208 121 62 47 129 72 20 Antal uden for - 65 27 45 14 1 6 41 9 0 Pct. uden for - 16 % 12 % 22 % 12% 2 % 13 % 32% 13 % 0 %

Det har ikke været muligt at lave en opdeling af butikkerne i Aarhus på centerstrukturen.

12 DETAILHANDEL I 10 BYER SAMMENFATNING

der er lavere efterspørgsel på både butik- detailhandel. Dagligvarevarehandlen er Det kan også tænkes, at mulighederne ker og andre serviceerhverv i de mindste generelt blevet styrket, mens udvalgsva- for nethandel har betydet, at oplandsbyer. rehandlen typisk er på niveau med tidlige- kunderne i højere grad køber de mere re eller er faldet i begrænset omfang. standardiserede udvalgsvarer på nettet I de mellemstore byer er andelen af tom- frem for at tage turen til de store byer. I me butikslokaler ca. 10-20 %. Her er Årsagerne er ikke undersøgt, og hvorvidt, andre tilfælde vælger de måske at købe udbuddet og dynamikken i erhvervslivet der er tale om en landsdækkende ten- ind i den lokale butik. Både nettet og den større, og der er også efterspørgsel på dens, kan ikke vurderes på baggrund af lokale butik er det lette valg frem for en lokaler i bymidterne til andre funktioner analysen af de 10 byer. længere tur til de store byers indkøbs- som café, frisører mv. steder. Mulige forklaringer kan være, at der ikke I Kolding bymidte er tomgangsandelen er sket store udvidelser af detailhandels- Endelig kan der som mulig årsag peges under 5 %, hvilket er bemærkelsesvær- udbuddet i Aarhus og Kolding i under- på, at de store byer under lavkonjunktu- digt, da Kolding bymidte har mistet hver søgelsesperioden. I perioden forud har ren har mistet mange af de specialisere fjerde butik siden højkonjunkturen i 2007- Kolding fået Kolding Storcenter og Aar- udvalgsvarebutikker, som tiltrak kunder fra 2008. Kolding bymidte har således været hus har f.eks. fået Bruuns Galleri. Det kan oplandet på grund af deres unikke vare- i stand til at erstatte de tabte butikker til derfor forventes, at byernes muligheder sortiment. andre publikumsorienterede byerhverv. for at erobre nye markedsandele i oplandet har fundet et mætningspunkt. 2. Færre butikker, mere areal men uæn- 10 byer – 8 tendenser dret omsætning Analysen af detailhandlen i de 10 byer gi- Samtidig har fl ere af de konkurrerende Analysen af de 10 byer viser en tilbage- ver et billede af, hvordan detailhandlen og byer styrket deres detailhandel. Eksem- gang i antallet af butikker på ca. 10 %. bymidterne har udviklet sig siden højkon- pelvis har Skanderborg fået butikscen- Butiksarealet er samtidigt vokset med junkturen. Især 8 tendenser træder frem. ter Bloms, som har styrket udbuddet af ca. 10 %, men omsætningen er stort set udvalgsvarer med bl.a. H&M og andre uændret. 1. De store byer har toppet butikker, som byen ikke havde før. De De to store byer, Aarhus og Kolding, ser mellemstore byer har herudover generelt Der er således en tendens mod færre ud til at være toppet. Dækningsgraderne været i stand til at tiltrække kædebutik- butikker, mere butiksareal men uændret i begge byer har været faldende siden ker som Jysk, T. Hansen, Jem & Fix mv., omsætningen. Der er således bygget fi nanskrisen - mest for udvalgsvarer og som har betydet, at kunderne har fået ad- mere butiksareal end en vækst i omsæt- mindre for dagligvarer. gang til butikker, der på fl ere punkter mat- ningen kan begrunde. cher udbuddet i de større byer. Samtidig har de mellemstore og min- Antallet af butikker er faldet særligt meget dre byer styrket eller stabiliseret deres i bymidterne. Til gengæld er der kommet

SAMMENLIGNING AF DE 10 BYER // ANTAL STORE UDVALGSVAREBUTIKKER PÅ MERE END 2.000 m2 Aarhus Kommune Kolding By Holbæk By Hjørring By Skanderborg By Sorø By Haslev By Skagen By Tønder By Skørping By I alt 23 6 3 2 1 0 0 1 2 0

Antallet af udvalgsvarebutikker på mere end 2.000 m2 er opgjort med møbelbutikker men uden butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper.

SAMMENLIGNING AF DE 10 BYER // TOMME BUTIKSLOKALER Aarhus Kolding Holbæk Hjørring Skanderborg Sorø Haslev Skagen Tønder Skørping I alt - 5 - 25 10 8 15 20 10 7 Andel af alle butikker - 4 % - 21 % 13 % 18 % 37 % 25 % 20 % 41%

Antallet og andelen af tomme lokaler er opgjort på bymidterne. I Skagen er 10 af de tomme lokaler sæsonlukkede butikker, der sandsynligvis åbner igen til sommer. I Aarhus og Holbæk er der ikke gennemført analyser af tomme lokaler i forbindelse med detailhandelsanalyserne.

13 fl ere store butikker uden for bymidterne. I 2014 handlede mere end 70 % af dan- sortiment. Med webshoppen som en Nogle eksempler er, at discountbutik- skerne på internettet. ekstra indtægtskilde er det muligt at fast- kerne er vokset fra typisk 600-800 m2 for holde de fysiske lokaler. Der er også ek- 10 år siden til typisk 1.000-1.200 m2 i Internethandlen anslås i dag at svare til sempler på, at onlinebutikker begynder dag og foretrækker placeringer uden for 10-15 % af den samlede detailhandel. at etablere fysiske butikker for at opnå en bymidterne. Også store udvalgsvarebu- Nogle brancher er mere repræsenteret bedre synlighed for kunderne, der også tikker på op til ca. 2.000 m2 som Jysk, på internettet end andre. Eksempelvis kan komme og prøve varerne. T. Hansen, Punkt1 mv. har været i vækst foregår op mod 60 % af handlen med uden for bymidterne i undersøgelsespe- elektronik og hvidevarer over internettet, 4. Koncentration styrker bymidten rioden. mens online salg af tøj og sko udgør om- Analyserne af detailhandlen i byerne pe- kring 13 % af det samlede salg. ger på, at bymidter, der klarer sig godt, Udviklingen kan være selvforstærkende, er begunstiget af særligt tre parametre: da omsætningen i de nye store butikker Nethandlens udvikling har allerede sat sig Befolkningsudvikling, koncentration af delvist bliver hentet fra de eksisterende betydelige spor i detailhandlen. Netbutik- funktionerne som butikker og andre byer- mindre butikker. Lukningen af butikker i kerne er i direkte konkurrence med de hverv og fornyelse af detailhandlen. bymidterne vil reducere deres attraktivitet, fysiske butikker - især udvalgsvarebutik- og det vil føre til, at endnu fl ere fravælger kerne. Den omsætning, der går til netbu- Befolkningsudvikling nær bymidten gi- bymidterne. tikkerne, går fra de fysiske butikker, og er ver et større lokalt forbrugsgrundlag til sammen med det lave privatforbrug en bymidtens butikker. Med gode adgangs- Eksempelvis har Holbæk fået mange væsentlig årsag til, at antallet af butikker forhold for alle trafi karter er det også mu- store butikker i Megacentret uden for falder og omsætningen i de fysiske butik- ligt, at befolkningsudvikling andre steder bymidten. I dag har området Bauhaus, ker stagnerer. nær bymidterne kan give en positiv effekt Silvan, Jysk, Toys’R’Us m.fl . og tiltrækker for detailhandlen i bymidten. kunder fra et stort opland. På den anden Det er uvist, hvor store andele nethandlen side har detailhandlen i bymidten været vil ende med at erobre, og om det også Koncentrationen af boliger, butikker stort set uændret i perioden 2004-2012. lykkes at erobre større andele af daglig- og andre funktioner som fi tnesscenter, varehandlen. Nethandlen vil sandsynligvis café, frisør, læger, alternative behand- 3. Nethandel skaber behov for omstil- fortsætte med at påvirke detailhandlen i lere mv. betyder, at synergierne mel- ling af bymidterne de fysiske butikker lang tid frem og med- lem funktionerne kan øges. Med synlige Internethandlen vinder hastigt frem. Siden virke til, at antallet af butikker i byerne vil butiksvinduer, korte gangafstande mel- 2008 er den ifølge Foreningen for dansk fortsætte med at falde. Analysen har vist, lem funktionerne og gode ankomstfor- internethandel (FDIH) vokset med i stør- at bymidterne allerede i nogen grad har hold er det lykkedes fl ere byer at udvikle relsesordenen 15 % om året. I 2014 om- omstillet sig mod en mere blandet anven- bymidtens detailhandel og begrænse ansatte internetbutikkerne for ca. 74 mia. kr. delse, hvor butikker i stigende grad sup- delen af tomme lokaler. pleres med andre former for byerhverv, men der er også en betydelig andel tom- Koncentrationen kan opnås på forskel-

75 me lokaler i specielt de mindre byer. lige måder. 70 I de største byer som Aarhus og Kolding 65 Nethandlen skaber også et stort be- har etablering af fl ere boliger i de centrale 60 55 hov for nytænkning af de fysiske bu- byområder skabt et større lokalt forbrugs- 50 tikker. Undersøgelser viser, at butikker grundlag. Samtidig har koncentrationen af 45 med webshop har større chance for at café-områder, nye centrale butikscentre 40 35 overleve i den nye konkurrencesituation. og andre serviceerhverv skabt ny attrakti- 30 Flere selvstændige butikker har i dag vitet, som har trukket fl ere kunder til at der 25 2009 2010 2011 2012 2013 2014 også en webshop. Muligheden for salg øget det lokale forbrugsgrundlag i detail- på fl ere platforme betyder, at kunderne handlen. Internethandlens udvikling i mia. kr. ifølge FDIH har en god tilgængelighed til butikkens

14 DETAILHANDEL I 10 BYER SAMMENFATNING

I de mellemstore byer er der forskel på supermarkederne og varehusene. Eksem- lokalerne tomme. Byerne har ingen eller koncentrationen af funktionerne. I Hjør- pelvis er nogle af de nye discountbutikker kun svag befolkningstilvækst, og efter- ring er der sket en betydelig koncentra- på op til 1.500 m2 og har et sortiment, der spørgslen efter nye butikslokaler eller an- tion af ca. 40 butikker og andre funktioner minder om supermarkedernes. Samtidig dre servicefunktioner er ikke så stor som i som bibliotek, fi tnesscenter mv. i det nye er fl ere supermarkeder og varehuse luk- de større byer. shoppingcenter, Metropol. Koncentratio- ket, og kæderne arbejder med udvikling af nen er meget markant og er sket i den nye koncepter, som igen skal differentiere I de mindste byer er aktivering af de tom- sydøstlige del af bymidten. Det har be- de større dagligvarebutikker fra discount- me lokaler i høj grad båret af lokale ini- tydet et stærkt byliv omkring Metropol, butikkerne. tiativer og lokalsamfundets opbakning. I men konsekvensen har været, at der er Etablering af nye decentrale dagligvare- Skørping er det eksempelvis lykkedes at mange tomme lokaler i de ydre dele af butikker som følge af nye boligområder skabe en bogklub i et tidligere butikslo- strøgområdet. og en generel befolkningstilvækst har kale, at udnytte en tidligere butik til udstil- I Skanderborg har bymidten fået et nyt sandsynligvis ikke så stor påvirkning på lingslokaler til den lokale VVS-mand, at shoppingcenter, Bloms med ca. 15 bu- bymidterne. Eksempelvis vokser Kolding indrette en cykelbutik i et nedlagt hotel, tikker. Bloms ligger centralt i bymidten, er og Aarhus så meget, at der er behov for og at etablere lokale tøjbutikker med be- tilpasset byens skala og har tilført byen en betydelig udbygning af dagligvarefor- grænsede åbningstider. kædebutikker, fi tnesscenter mv. i et in- syningen for at dække væksten i det lo- dendørs shoppingmiljø. Skanderborg kale forbrug. I Skanderborg er det lykkedes at skabe bymidte har samlet set fået et løft med På den anden side har udfl ytning af alternative butikker og dermed et ander- Bloms, og der er opstået en rollefordeling dagligvarebutikker fra bymidten til mere ledes byliv, og de tomme lokaler, der op- i handelsgaden, hvor de stærkeste butik- decentrale placeringer negative konse- stod, da butikscenter Bloms åbnede, er ker ligger tæt på indgangen til Bloms. kvenser for bymidterne, der mister en del delvist erstattet af, at der er kommet mere af det daglige kundefl ow. caféliv og andre byerhverv. Der er også 5. Dagligvarehandlen decentraliseres Et eksempel på udviklingen er i Sorø, eksempelvis etableret en social butik, En tendens, der er kendetegnede for hvor etableringen af fl ere store butikker Nøjsom, hvor personer i aktivering sæt- stort set alle de undersøgte byer, er den uden for bymidten – både dagligvare- og ter brugte ting i stand, og Kulturhuset i stigende decentralisering af dagligvare- udvalgsvarebutikker – har haft negativ ef- Skanderborg drives af 200 frivillige. Ud- handlen. fekt på bymidtens handelsliv. Omkring viklingen viser, at det med lokalt initiativ De sidste 20 år har der været en tendens 1/3 af bymidtens butikker er lukket siden er muligt at omstille bymidterne mod nye til, at discountbutikkerne er blevet større 2008, og de tomme lokaler er vanskelige anvendelser. og har vundet markedsandele. Den ud- at genudleje. vikling ser ud til at fortsætte med større I andre byer har det været vanskeligge discountbutikker med fl ere varenumre og 6. Vækst i andre byerhverv at gennemføre omstillingen og fi nde nye med placeringer tættere på boligområ- Analyserne af detailhandlen i de 10 byer anvendelser til de tomme butikslokaler. I derne eller ved det overordnede vejnet. viser, at bymidterne har mistet butik- Hjørring står der eksempelvis stadig man- ker siden højkonjunkturen i 2007-2008. ge lokaler tomme efter etableringen af Decentraliseringen har betydet en særlig Bymidterne i Sorø, Haslev og Tønder har Metropol i 2008. stor vækst i antallet af discountbutikker eksempelvis mistet omkring hver tredje på ca. 1.000 m2 i bydels- og lokalcentre butik siden 2008. En stor by som Kolding De største byer har også oplevet en uden for bymidterne. Udviklingen har be- har mistet op mod hver fjerde butik i pe- betydelig reduktion i antallet af butik- tydet, at fl ere borgere har fået tættere til rioden. ker i bymidten. Kolding har mistet ca. en lokal dagligvarebutik. Undersøgelser Der er stor forskel på, i hvor høj grad 40 butikker siden 2007, men der er kun viser, at nærhed til dagligvarebutikker er bymidterne har været i stand til at genan- registreret ca. 5 tomme lokaler i 2014. År- et vigtigt parameter for bosætning. vende de tomme lokaler.. sagen er, at Kolding bymidte har fået fl ere caféer, skønhedsklinikker, barer, frisører Discountbutikkerne er efterhånden ble- I de mindste byer som Skørping, Ha- og andre byerhverv. Størrelsesordenen vet så store, at de konkurrerer med slev, Sorø og Skagen står en stor del af af omstillingen illustreres af, at der er 135

15 butikker i Kolding bymidte men 180 andre og Tønder Festivalen bymidten et løft. På Analyserne kan ikke direkte sige noget byfunktioner. trods af frafl ytning, placeringen i den ab- om udviklingen i bylivet i bymidterne, men solut sydvestligste del af Danmark og den de viser, at bymidterne har fået færre bu- Samlet set er bymidterne under omstil- korte afstand til de tyske grænsebutikker tikker, butiksarealet er fastholdt og om- ling. Deres rolle har bevæget sig mod har Tønder bymidte kun ca. 10 tomme sætningen er stort set uændret. Det stort en større blanding af funktioner, hvor en lokaler, selvom bymidten har mistet ca. set uændrede butiksareal og den næsten række byerhverv, der baserer sig på at 25 butikker siden 2009. Det er altså i lig- konstante omsætning kunne pege på, at få kunder ind fra gaden, har lokaliseret hed med andre byer, der er nævnt i tid- antallet af kunder i bymidterne har holdt sig sammen med butikkerne. Tendensen ligere eksempler, lykkedes for Tønder at niveau i de undersøgte byer som helhed. gælder ikke kun bymidterne men også i omstille bymidten, så en del af de tomme Bag det ligger, at der er en forskellig ud- butikscentrene og i de store butikker. Ek- butikslokaler er taget i anvendelse til an- vikling i bymidterne. sempelvis har Salling i Aarhus fået Star- dre funktioner. bucks og frisør, og Kolding Storcenter Aarhus bymidte er styrket detailhandels- har 23 spisesteder og forretninger inden Sorø og Skagen er andre eksempler på, mæssigt, og det kunne tyde på, at an- for personlig pleje svarende til, at 20 % at kulturarven og kvaliteten i det byg- tallet af kunder er vokset og at bymidten af centrets lokaler anvendes til andet end gede miljø har en stor positiv effekt for har bevaret sit byliv. I fl ere af de øvrige detailhandel. bymiljøet. I Sorø er der mange smukke bymidter er detailhandlen gået tilbage. og historiske bygninger, der ligger centralt Nedgang i detailhandlen vil føre til færre 7. Mere vægt på bymiljø og oplevelser i handelsgaderne. I Skagen er den sam- kunder og mindre byliv. Nogle bymidter I fl ere af de 10 byer er der gennemført menhængende ”Skagensgule” farve do- er lykkedes med at omstille sig til andre interviewundersøgelser af, hvad der får minerende, nærheden til havet er også kundeorienterede byfunktioner. De nye kunderne til at vælge bymidten. Under- fremhævet fl ere steder, og der er eksem- funktioner skaber sandsynligvis ikke sam- søgelserne viser, at nærhed og et stort pler på butikker, der har taget Skagens me intensitet i bylivet, men der mangler udbud er de vigtigste årsager til at vælge særpræg med ind i butikker og lavet ind- viden om, hvor meget byliv andre funktio- bymidten som indkøbssted, men under- retning med motiver fra byen, fi skeriet el- ner skaber, og hvilke funktioner der egner søgelserne viser også, at et godt bymiljø, ler naturen. Tilsammen skabes en speciel sig bedst til at erstatte og spille sam- og muligheden for at kombinere indkøb stemning, der er særlig kendetegnede for men med butikker. Der er også bymidter, med andre ærinder som f.eks. læge- el- Skagen. der har fået velintegrerede butikscentre ler cafébesøg er vigtige årsager til at som f.eks. Metropol i Hjørring og Bloms bymidterne bliver valgt. Et attraktivt bymiljø kommer sandsynligvis i Skanderborg. Centrene har været med til at spille en mere central rolle fremover. til at styrke bymidternes detailhandel og For at vælge at handle i en by skal der Storcentrenes styrker og væksten i inter- mængden af kunder, men centrene har være noget at komme efter. Flere af de nethandlen giver især de mindre byer en også fl yttet en del af bylivet er fra gaderne store byer som Aarhus og Kolding nyder udfordring med at tiltrække kunder. Med til de indendørs butiksmiljøer, og bylivet godt af et stort udbud af både butikker og et attraktivt bymiljø med oplevelser og er blevet koncentreret omkring centrene, andre servicefunktioner og har ofte store ”noget at komme efter” er det muligt at mens de ydre dele af strøggaderne har kulturinstitutioner eller andre attraktioner i skabe en attraktiv bymidte. tabt intensitet i bylivet. tilknytning til handelslivet. 8. Bylivet ændrer karakter Udviklingen og lovgivningen De mellemstore byer er typisk mere lo- Detailhandlen er den vigtigste årsager kalt orienteret, men der er stor forskel på til at bymidterne er levende byområder. Det følgende indeholder en vurdering af, bymiljøet og attraktiviteten af bymidten. Analyserne af kunderadfærd i Holbæk og i hvor høj grad den udvikling, der er kon- Hjørring viser, at indkøb her den klart do- stateret i de analyserede byer, harmone- I Tønder er der gjort meget ud af belæg- minerende årsag til en tur til bymidten, og rer med planlovens mål om, at fremme et ninger, pæne facader, et hyggeligt bymiljø hænger sammen med at indkøb sker fl e- varieret butiksudbud i de mindre og mel- og oplevelser i bymiljøet. Om vinteren til- re gange om ugen, mens andre aktiviteter lemstore byer, og om at udviklingen pri- trækker julemarkedet kunder fra et stort sker med længere mellemrum. mært skal ske i bymidterne. opland, og om sommeren giver turisterne

16 DETAILHANDEL I 10 BYER SAMMENFATNING

Styrkelse af de mindre og mellemstore haft en bedre udvikling inden for udvalgs- Tønder, der er analysens næst mindste byer varer end de to store byer. by, har haft betydelig tilbagegang i antallet Analyserne har vist, at væksten i detail- af butikker samtidig med, at indbyggertal- handlen i Aarhus og Kolding, der er de to Styrkelsen af de mellemstore og mindre let er faldet. Der er fortsat et bredt dæk- største undersøgte byer, er aftaget. Dæk- byer peger også på, at udviklingen i un- kende udvalg af dagligvarebutikker med ningsgraderne har været faldende. De to dersøgelsesperioden overordnet set har varehuset Kvickly som den største butik byer erobrer dermed ikke mere andele harmoneret med planlovens mål om en samt en række discountbutikker og spe- af handlen fra oplandet. Udviklingen har bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor cialdagligvarebutikker. Der er 19 tøj- og over den undersøgte periode skabt et lidt transportafstandene i forbindelse med skobutikker, som fortsat giver Tønder-bor- større spillerum til udviklingen af detail- indkøb er begrænsede. Om det reelt er gerne adgang til et bredt udvalg, ligesom handelen i oplandet. sket og om transport til indkøb er faldet de 33 øvrige udvalgsvarebutikker og 6 og om bilafhængigheden er faldet kan butikker med særligt pladskrævende va- Holbæk, der er analysens tredje største analysen ikke give svar på. rer dækker et bredt spænd af udvalgsva- by, har fra et meget højt niveau i 2003 rebrancher. haft svagt faldende dækningsgrad. Analyserne giver ikke grundlag for at vurdere, om det er planloven, eller om det Skagen, der er den tredje mindste af de De mellemstore og mindre byer har med er en generel udviklingstendens, der er 10 byer, har fortsat en særdeles stærk undtagelse af Tønder i store træk fast- årsagen til at de store byers vækst er af- detailhandel, hvor det store turistforbrug holdt deres dækningsgrader, og dermed taget, og at de mellemstore og mindre er en kraftig medvirkende årsag til, at stort set fastholdt deres position i oplan- byer har haft et mere positiv udvikling. Det Skagen-borgerne har adgang til et stort det. De mellemstore og mindre byer, der kan konstateres, at de to store byer i den og bredt dækkende udbud af butikker in- har klaret sig bedst, har øget dæknings- undersøgte periode fra midten af 00’erne den for alle hovedbutikstyper. graderne med op til ca. 5 %, og tilbage- og frem til i dag ikke har udvidet deres gangene er ikke over ca. 5 %. detailhandel med store indkøbscentre el- Samlet set har de tre mindste byer i ana- ler store enkeltbutikker i samme grad som lysen bevaret bredden i deres daglig- Den samlede omsætning i de to store i perioden forud, og her kan planloven vareudbud, og i Skagen og Skørping er byer er i perioden faldet med 1 %, mens spille en rolle. udbuddet styrket. Tønder og Skagen har den i de 7 mellemstore og mindre byer, fastholdt er bredt udbud af udvalgsvarer. hvor det er muligt at følge udviklingen, er Fremme af et varieret butiksudbud Skørping har fortsat et beskedent udbud steget med 8 %. Dagligvareomsætnin- Byernes udbud af butikker kan belyses af udvalgsvarer. Det er ikke blevet forrin- gen steg i både Aarhus og Kolding og de med, at undersøgelsens mindste by, get over perioden men er sandsynligvis 5 mellemstore og mindre byer, hvor det Skørping, har styrket sin dagligvarehan- styrket i beskedent omfang. er muligt at opdele omsætningen på ho- del med udbygninger af byens to største vedbutikstyper. I de to store byer var stig- dagligvarebutikker, EuroSpar og Fakta. Bymidteorienteret udvikling ningen på 11 %. I de 5 mellemstore og De to butikker har i dag tilsammen 2.050 Analysen har vist, at bymidterne i de mindre byer steg dagligvareomsætningen m2 butiksareal mod 1.136 m2 i 2008, og analyserede byer har haft tilbagegang i med 28 %. De to store byer havde en der er fortsat bager og apotek i byen lige- antallet af butikker, og arealet og omsæt- nedgang i udvalgsvareomsætningen på som i 2008. Antallet af udvalgsvarebutik- ningen i bymidterne er stort set uæn- 9 %, mens de 5 mellemstore og mindre ker i Skørping er vokset fra 10 til 12. Det dret. Sammenlignet med udviklingen i byer havde en vækst på 6 %. er ikke en stor stigning, men Skørping detailhandlen uden for bymidterne har er et eksempel på en lille by, hvor det er bymidternes andel af byernes butikker, Samlet peger analyserne på, at udviklin- lykkedes at stoppe tilbagegangen i ud- areal og omsætning i de ﬂ este byer været gen gennem undersøgelsesperioden i de valgsvarehandlen og vende udviklingen faldende. Udviklingen i analyseperioden store linjer harmonerer med planlovens til fremgang. De 12 udvalgsvarebutik- harmonerer således ikke med planlovens mål om at fremme detailhandlen i de min- ker dækker ligesom tidligere langt fra alle mål om, at detailhandelsudviklingen pri- dre og mellemstore byer. De mindre og brancher. Der er boghandel, ﬂ ere cykel- mært skal ske i bymidterne. mellemstore byer er især blevet styrket butikker, enkelte tøjbutikker mv. på dagligvareområdet, men de har også

17 AARHUS // 260.000 INDBYGGERE

Væksten i Aarhus rolle som regional handelsby er bremset op. Bymidten har det godt. Der har siden 2008 været en mindre vækst i omsætningen, men bymidten må se sig overhalet af de to aﬂ astningscentre.

hovedindkøbsby i et stort opland i Midt- jylland, og at oplandet er i vækst. Alene i Aarhus Kommune planlægges der for en befolk- ningstilvækst på 75.000 indbyggere og

VEJLBY RISSKOV 50.000 arbejdspladser frem mod 2030.

SKEJBY En større del af væksten vil ske som VEJLBYVEJLBY byomdannelse i eller tæt på midtbyen. RIISSKOVRIISSKOV TILST Aarhus midtby - Vestdanmarks hovedcenter

AARHUS N Principperne for centerstrukturen i Aar- HASLE hus Kommune er de samme, som har AARHUS været praktiseret siden 2000, og tager udgangspunkt i at satse på en stærk GELLERUP midtby og velfungerende bydele. Målet er at fastholde og udvikle Aarhus City som ÅBY Vestdanmarks, regionens og kommunens hovedcenter.

Stort aﬂ astningsområde med VIBY shoppingcenter fravalgt

Aarhus har valgt en lidt anden struktur HOLME end ﬂ ere af de andre store danske byer, som har udviklet store butikscentre i mo- SKÅDESKÅDE BAKKER SIGNATUR torvejsnære aﬂ astningsområder. Aarhus

BYMIDTE Kommune har søgt at afbalancere udbyg- BYDELSCENTER ningen, så midtbyen fortsat er hovedcen- LOKALCENTER AFLASTNINGSOMRÅDE teret, og så der er spillerum for at dække OMRÅDE TIL BUTIKKER MED SÆRLIG PLADSKRÆVENDE VAREGRUPPER de lokale behov i de fritliggende bysamfund, bydelene og lokalsamfundene i Aar- hus Kommune.

Der er ikke ændret på hverken princip- Aarhus – Vestdanmarks hovedby i per eller afgrænsninger i forbindelse med STØRRE BYER INDEN FOR 50 KM vækst Kommuneplan 2013. Afstand Indbyggertal 2014 Aarhus er med 260.000 indbyggere en Aarhus 260.000 by i kraftig vækst. Især i midtbyen og de Midtbyens struktur Randers 40 61.200 bynære havnearealer skyder nye boliger Den funktionelle midtby er koncentreret Horsens 49 55.900 op. Over de seneste 10 år er indbygger- omkring Strøget, Banegårdspladsen med Silkeborg 42 43.200 tallet vokset med 35.000 svarende til 14 Bruuns Galleri, Latinerkvarteret og Vester- Skanderborg 25 18.500 %. Frem mod 2024 forventes indbygger- gadekvarteret. Odder 22 11.400 tallet at stige til ca. 357.000 indbyggere. Kilde: Danmarks Statistik Ryesgade-Søndergade er midtbyens Større byers indbyggertal og afstande til Aarhus Detailhandlen i Aarhus begunstiges primære strøggade. Det ca. 800 m af, at Aarhus har en klar position som lange strøg har Bruuns Galleri og ho- vedbanegården mod syd og Magasin

18 DETAILHANDEL I 10 BYER AARHUS

og domkirken mod nord som start- og Hertil kommer 11 bydelscentre, som pri- Til sammenligning var Citys andel i 2013 slutpunkter. Bruuns Galleri er bygget mært skal forsyne de enkelte bydele med ca. 36 %. sammen med og har direkte adgang til et alsidigt udbud af dagligvarer og i min- hovedbanegården. dre omfang udvalgsvarer. I bydelcentrene ﬁ ndes blandt andet tre større shoppingcentre, som ligger inden Parallelt med hovedstrøget udgør Fre- Afbalancerede bydelscentre for Ringvejen. De tre centre er City Vest i deriksgade et mindre intensivt strøg, der De 5 store bydelscentre plus Tilst in- Gellerup, Storcenter Nord på Christians- samtidig fungerer som cykelgade. Ved deholder et betydeligt udvalg af både bjerg og Vibycentret. Centrene har mel- domkirken grenes strøgområdet ud i Lati- dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Om- lem 30 og 60 butikker. nerkvarterets mange små gader. sætningen i områderne, hvor de 5 store By- og lokalcentre bydelscentre ligger, udgjorde 29 % af Få meget store butikker i midtbyen omsætningen i hele Aarhus Kommune i Aarhus centerstruktur omfatter 15 by- Der er ingen dagligvarebutikker i midtbyen 2013 og er næsten uændret siden 1998. centre i de fritliggende bysamfund, som inden for Ringgaden på mere end 3.500 m2. Stormagasinerne Magasin og Salling, som er på ca. 20.000 m2 og ca. 30.000 m2, er midtbyens klart største udvalgsva- ANTAL BUTIKKER // DAGLIGVARER rebutikker. To udvalgsvarebutikker i City er 1998 2007 2009 2014 Stigning 1998-2014 på ca. 2.500 m2. Ingen af de øvrige bu- Bymidten 234 - - 157 -33% tikker er større end 1.900 m2. Store Bydelscentre (5) 149 - - 147 -1% Tilst 9 - - 12 33% Storbutikker i to aﬂ astningsområ- der Øvrige 178 - - 160 -10% I alt 570 - - 476 -16%

Aarhus detailhandelsstruktur omfatter *Eventuel note to afl astningsområder i henholdsvis Tilst Kilde: ”Analysegrundlag til planstrategi”, ICP 2010 og ” Analysegrundlag til planstrategi – arealudlæg til detailhandelsformål”, ICP 2014. og Skejby. I Tilst ligger Bilka, kommunens største dagligvarebutik på mere end ANTAL BUTIKKER // UDVALGSVARER 27.000 m2. I området er der en række andre store udvalgsvarebutikker som 1998 2007 2009 2014 Stigning 1998-2014 Skousen, Babysam mm. I afl astningsom- Bymidten 624 - - 620 -1% rådet ved IKEA er der butikker som f.eks. Store Bydelscentre (5) 178 - - 220 24% ILVA og Silvan. De to afl astningsområder Tilst 21 - - 37 76% er kendetegnet ved god biltilgængelighed Øvrige 139 - - 142 2% for oplandet omkring Aarhus. I alt 962 - - 1.019 6%

*Eventuel note

I 2014 er udbygningen af IKEA i Skejby Kilde: ”Analysegrundlag til planstrategi”, ICP 2010 og ” Analysegrundlag til planstrategi – arealudlæg til detailhandelsformål”, ICP 2014. afsluttet og er med sine 31.000 m2 en meget væsentlig regional butik. Der er i ANTAL BUTIKKER // SAMLET Kommuneplan 2013 planlagt for yderligere en udvalgsvarebutik på mere end 1998 2007 2009 2014 Stigning 1998-2014 2.000 m2. Bymidten 858 - - 777 -9% Store Bydelscentre (5) 327 - - 367 12% Bydelscentre Tilst 30 - - 49 63% Centerstrukturen omfatter 5 store by- Øvrige 317 - - 302 -5% delscentre, som skal sikre god service- I alt 1.532 - - 1.495 -2% forsyning samt et alsidigt butiksudbud til *Eventuel note betjening af de nærliggende byområder. Kilde: ”Analysegrundlag til planstrategi”, ICP 2010 og ” Analysegrundlag til planstrategi – arealudlæg til detailhandelsformål”, ICP 2014.

19 primært skal forsyne byerne med et al- Aarhus Kommune har i Kommuneplan et vist forbehold. Analyserne fra 2007 og sidigt udbud af dagligvarer og i mindre 2013 fastholdt muligheden for 3 store 2009 omfattede ikke antal butikker og omfang udvalgsvarer, samt 5 lokale bu- udvalgsvarebutikker i planperioden fordelt butiksareal. tikscentre, som skal sikres mulighed for på 2 butikker på max. 5.000 m2 i City og indkøb af primært dagligvarer tæt på bo- én stor udvalgsvarebutik på max. 10.000 Detailhandlen i Aarhus Kommune ligen. m2 i Skejby. I Aarhus Kommune blev der i 2014 re- gisteret 1.550 butikker med et samlet Store udvalgsvarebutikker Detailhandlens udvikling bruttoareal på 865.000 m2. Der er 1.500 I 2014 havde Aarhus 56 udvalgsvarebu- Analysen af detailhandlen i Aarhus byg- dagligvare- og udvalgsvarebutikker med tikker på mere end 2.000 m2, hvoraf 34 ger på analyser fra 1998, 2007, 2009 et samlet bruttoareal på ca. 700.000 m2, forhandlede særligt pladskrævende varer og 2014. På grund af metodiske usik- hvilket er en stigning på ca. 145.000 m2 (primært bilforhandlere og byggemarke- kerheder i omsætningstallene fra 2007 siden 1998. Den samlede omsætning lå i der). og 2009 skal tallene her fra tages med 2013 på ca. 20,5 mia. kr. inkl. moms.

De store butikker er placeret i fl ere forske- lige områder, men der er en overvægt af store butikker langs indfaldsvejene uden AREAL // DAGLIGVARER for Ringgaden. De største koncentrationer 1998 2007 2009 2014 Stigning 1998-2014 fi ndes i de to afl astningsområder. Bymidten 46.300 - - 46.300 0% Store Bydelscentre (5)* 60.300 - - 94.300 56% I Tilst er der foruden Bilka blandt an- Tilst 30.700 - - 33.500 9% 2 det Ide Møbler på 6.200 m , Bauhaus Øvrige 77.600 - - 83.800 8% 2 2 på 4.300 m , Elgiganten på 4.200 m , I alt 214.900 - - 257.900 20% 2 Toys’R’Us på 2.000 m , Garant Tæpper * Afl astningscentret i Skejby indgår på 2.000 m2 og Harald Nyborg på 2.000 Kilde: ”Analysegrundlag til planstrategi”, ICP 2010 og ” Analysegrundlag til planstrategi – arealudlæg til detailhandelsformål”, ICP 2014. m2.

AREAL // UDVALGSVARER I Skejby ﬁ nder er der foruden IKEA en ILVA på 9.000 m2 og en Silvan 5.000 m2, 1998 2007 2009 2014 Stigning 1998-2014 som de to største butikker. IKEA afslut- Bymidten 150.800 - - 184.500 22% tede i 2014 en stor ombygning og ud- Store Bydelscentre (5) 88.800 - - 137.500 55% videlse og er i dag en meget væsentlig Tilst 31.600 - - 51.300 62% regional butik på 31.000 m2. Øvrige 67.900 - - 69.300 2% I alt 339.100 - - 442.600 31%

Der er ingen samlede undersøgelser af *Eventuel note de to områders oplandseffekt, men det er Kilde: ”Analysegrundlag til planstrategi”, ICP 2010 og ” Analysegrundlag til planstrategi – arealudlæg til detailhandelsformål”, ICP 2014. kendt, at de begge tiltrækker kunder fra et stort område. AREAL // SAMLET

Mange butikker med særligt pladskræ- 1998 2007 2009 2014 Stigning 1998-2014 vende varer dækker lokale behov og har Bymidten 197.100 - - 230.800 17% ﬂ ere afdelinger i Aarhus. Omfanget af ny- Store Bydelscentre (5) 149.100 - - 231.800 55% etableringer af store udvalgsvarebutikker Tilst 62.300 - - 84.800 36% har været beskeden siden 2010. Mega Øvrige 145.500 - - 153.100 5% Syd i Viby er blevet udbygget med et par I alt 554.000 - - 700.500 26% store butikker, herunder en Harald Ny- *Eventuel note borg. Kilde: ”Analysegrundlag til planstrategi”, ICP 2010 og ” Analysegrundlag til planstrategi – arealudlæg til detailhandelsformål”, ICP 2014.

20 DETAILHANDEL I 10 BYER AARHUS

Aarhus Midtby havde i 2013 godt 780 på omsætningen lå også ca. 1/3 af den af borgernes forbrug i fysiske butikker, så butikker eller omkring halvdelen (52 %) af samlede detailhandelsomsætning i midt- er dækningsgraden i Aarhus Kommune det samlede antal butikker i kommunen. byen i 2013. stort set uændret. Der er alle typer af midtbyorienterede butikker, som kan forventes i en stor by. Faldende dækningsgrad Det vurderes derfor, at Aarhus Kommune Udbuddet af 157 dagligvare- og 620 ud- Analyserne viser en stigning i den sam- stort set har fastholdt sin position som valgsvarebutikker er fuldt dækkende. lede dækningsgrad fra 117 i 1998 til 127 landsdelscenter, men internethandel og i 2013, men ses der alene på perioden en svag udvikling i udvalgsvareforbruget Mere end 60 % af kommunens ud- 2009 til 2013 ændrer billedet sig. Den har lagt en dæmper på udviklingen. Peri- valgsvarebutikker ligger i midtbyen. Det samlede dækningsgrad er således på 5 oden fra 2010 har således været præget samlede bruttoareal til butikker i midtby år faldet fra 137 til 127. Faldet på 10 % af en relativt lav aktivitet inden for butik- udgjorde godt 230.000 m2. Således lig- svarer omtrentligt til andelen af forbruget, setableringer. ger ca. 1/3 af bruttoarealet til dagligvare- som nethandlen har erobret i perioden. og udvalgsvarebutikker i midtby. Ser man Hvis der alene ses på, hvor meget om- Midtbyen med vækst gennem 16 år sætningen i de fysiske butikker, dækker Midtbyen har fra 1998 til 2014 fået færre butikker. Især antallet af dagligvarebu- OMSÆTNING // DAGLIGVARER tikker er reduceret. Udvalgsvarearealet 1997 2007 2009 2013 Stigning 1997-2013 har haft betydelig vækst, mens daglig- Bymidten 1.676 1.712 1.860 2.117 26% varearealet er uændret. Omsætningen er Store Bydelscentre (5) 1.840 2.767 2.849 2.874 56% vokset meget for udvalgsvarer, og også Tilst 685 718 700 1.042 52% dagligvarebutikkerne har haft omsæt- Øvrige 1.901 2.918 2.986 3.179 67% ningsvækst.

I alt 6.102 8.115 8.395 9.212 51%

På grund af metodiske usikkerheder skal omsætningstallene fra 2007 og 2009 tages med forbehold. Samlet har midtbyen fået færre men stør-

Kilde: ”Analysegrundlag til planstrategi”, ICP 2010 og ” Analysegrundlag til planstrategi – arealudlæg til detailhandelsformål”, ICP 2014. re butikker og større omsætning, men i sammenligning med detailhandlen i de øvrige dele af kommunen har midtbyen OMSÆTNING // UDVALGSVARER tabt terræn over den lange periode fra 1997 2007 2009 2013 Stigning 1997-2013 1998 til 2014. Bymidten 3.091 5.384 5.380 5.399 75% Store Bydelscentre (5) 1.426 3.566 3.388 3.121 119% Midtbyen har på alle parametre, dvs. an- Tilst 775 1.701 1.485 1.574 103% tal butikker, areal og omsætning, haft en Øvrige 614 2.259 2.072 1.297 111% svagere udvikling fra 1998 til 2014 end I alt 5.906 12.910 12.325 11.391 93% gennemsnittet for detailhandlen i Aarhus

På grund af metodiske usikkerheder skal omsætningstallene fra 2007 og 2009 tages med forbehold. Kommune. Den svagere udvikling gælder

Kilde: ”Analysegrundlag til planstrategi”, ICP 2010 og ” Analysegrundlag til planstrategi – arealudlæg til detailhandelsformål”, ICP 2014. både dagligvarer og udvalgsvarer.

Hvis der alene ses på udviklingen i den OMSÆTNING // SAMLET seneste periode fra 2007 til 2013, så har 1997 2007 2009 2013 Stigning 1997-2013 midtbyen haft betydelig omsætnings- Bymidten 4.767 7.096 7.240 7.516 58% vækst og har klaret sig godt sammen- Store Bydelscentre (5) 3.266 6.333 6.237 5.995 84% lignet med resten af byen. Væksten i Tilst 1.460 2.419 2.185 2.616 79% omsætningen i midtbyen var på 6 % mod Øvrige 2.515 5.177 5.058 4.476 78% et gennemsnit for hele kommunen på I alt 12.008 21.025 20.720 20.603 72% 2 %, men midtbyen vokser mindre end På grund af metodiske usikkerheder skal omsætningstallene fra 2007 og 2009 tages med forbehold. Tilst, hvor omsætningen voksende med Kilde: ”Analysegrundlag til planstrategi”, ICP 2010 og ” Analysegrundlag til planstrategi – arealudlæg til detailhandelsformål”, ICP 2014. 14 %.

21 Bymidten er smuk, velholdt og rar at færdes i. Aarhus er et attratkivt og levende bymiljø, hvor der selv på en regnvejrsdag i januar er mange besø- gende.

Vækst i bydels- og afl astningscentre Eksempelvis har de store bydelscentre og i afl astningsområdet i Tilst som i Udviklingen siden 1998 viser at, de 5 og afl astningsområdet i Tilst fået 12 og bymidten, og væksten i udvalgsvareom- store bydelscentre og afl astningscentret 63 % fl ere butikker, mens midtbyen tabte sætningen har været ca. 75 % højere i Tilst samlet set er styrket. Antallet af bu- 9 % af butikkerne og de øvrige dele af end i midtbyen. tikker, arealet og omsætningen er øget kommunen mistede 5 % af butikkerne. Det er samtidig værd at bemærke, at der kraftigt siden 1998 og væsentligt mere Som et andet eksempel har væksten i er sket et skifte i udviklingen siden 2007. end midtbyen. Den højere vækst gæl- dagligvareomsætningen været mere end der både dagligvarer og udvalgsvarer. dobbelt så høj i de store bydelscentre Fra 2007 til 2013 har Tilst med 8 % haft større vækst i omsætningen end alle øv- rige områder, herunder midtbyen der havde en vækst på 6 %.

De store bydelscentre har fra 2007 til Latinerkvarteret 2013 været i tilbagegang med en om- Navitas sætningsnedgang på 5 %. City Vest i Busgaden Dom- P Brabrand har ﬂ ere tomme lokaler og har Magasin kirken Nærbane- mistet en Kvickly men fået en Lidl i stedet S station Aarhus Å for. I helhedsplanen for Gellerup er det

B målet at koble City Vest og Bazar Vest, der ligger tæt på, sammen af en bygade. Salling Frederiksgade Multimediehus

Aros, musikhuset mv. B P Øvrige områder går først frem og så P tilbage

P Søndergade Aarhus Havn De øvrige bydelscentre, bycentre og lo- B kalcentrene har samlet set mistet butikker Ryesgade Aarhus H S men fået mere areal og større omsætning Bruuns Primært strøg Galleri over den lange periode fra 1998 til 2014, Sekundært strøg men ligesom for midtbyen er udviklingen i Større vej de øvrige områder svagere end gennem- S Togstation Jægergårdsgadekvarteret snittet med enkelte undtagelser. B Busterminal P Parkering Attraktioner De øvrige områder har fra 1997 til 2013 Strukturen i Aarhus Bymidte. Eksisterende dagligvarerbutikker haft en vækst i omsætning for både

22 DETAILHANDEL I 10 BYER AARHUS

Blik langs åen med de nye cafeer og restauran- Bruuns Galleri er et stærkt ankomstpunkt i Føtex Food i Latinerkvarteret trækker mange ter. Der er god visuel kontakt mellem gågade- bymidten – med mange parkeringspladser og kunder til den nordlige del af midtbyen. områdets to ben. direkte integreret med banegården. dagligvarer og udvalgsvarer over gen- som Bruuns Galleri, Skt. Clemensborg Stærke ankerpunkter nemsnittet. Væksten i omsætningen og udvidelse af Salling med knap 60.000 Aarhus har en særdeles god struktur for dagligvarer er højere end i de andre m2, svarende til en forøgelse på 42 %. Si- som handelsby, præget af nogle stærke områder, hvilket afspejler, at dagligvare- den 2007 peger tallene på, at midtbyen ankerpunkter, specialiserede butiks- og handlen er blevet decentraliseret med en har konsolideret sig. Omsætningen viser cafémiljøer, og en tæt koncentration af række nye discountbutikker gennem pe- en svag fremgang, og perioden har ikke kultur, butikker, attraktioner og et attraktivt rioden. vist de stor investeringer. bymiljø med gode opholdskvaliteter. An- komststrukturen er god, både med tog, Når der alene ses på perioden efter Fremadrettet er der i midtbyen planer om bus og bil (parkeringshuse). 2007, så tegner der sig et andet billede. en udvidelse af Bruuns Galleri med om- De øvrige områder i Aarhus har med en kring 5.000 m2, og Illums Bolighus ven- I syd ligger Banegården integreret med trilbagegang på 14 % tabt betydelig om- tes at rykke til Lille Torv i en butik på godt shoppingcentret Bruuns Galleri, der har sætning. Dagligvareomsætningen er ste- 3.000 m2. 100 butikker, byens største biograf og et get lidt, men udvalgsvareomsætningen er parkeringshus med 1.000 pladser (18 kr./ Midtbyens karakteristika og kva- næsten halveret. time). Dermed har Aarhus et stærkt an- liteter kerpunkt i den sydlige ende af strøget og Vækst og så konsolidering i midtbyen Aarhus midtby er blevet besigtiget i januar et godt udgangspunkt for en shoppingtur I perioden 1998-2007 udviklede midtby- 2015. Beskrivelsen nedenfor supplerer i midtbyen. ens detailhandel sig kraftigt. Butiksarea- de gennemgåede facts om byens detail- let voksede i kraft af store butiksprojekter handel.

Flotte belægninger, der spiller ﬂ ot på en regn- Hovedstrøgets krydsning med Aarhus A, hvor Latinerkvarteret med kunsthåndværk, tøj, de- vejrsdag. der er cafeer, barer og restauranter og mulighed sign mv. for at bare slå sig ned.

23 Flot butiksfacade tilpasset bygningen. Magasin er et vigtigt ankerpunkt i bymidten City Vest er et andet »Stort bydelscenter« med samme funktion og ca. 65 butikker.

Salling som ankerbutik i hovedstrøget tak-out luge. Magasin er på ca. 20.000 Med et årligt antal besøgende på over 10 Midtvejs på strækningen ligger varehuset m2 har 400 parkeringspladser (15-25 kr. mio. gæster er Bruuns Galleri et af Dan- Salling, der har ligget her siden 1906. Bu- pr. time alt efter tid på dagen og varig- marks mest besøgte centre. Bruuns Gal- tiksarealet er på ca. 30.000 m2, og der er hed). leri har ligesom Hovedbanegården kun også et større parkeringshus. Salling har lukket 02.00-03.45. Modsat andre dan- et stort udbud af især udvalgsvarer, men Strøgets udmunding ved Domkirken ske butikscentre er det således muligt at rummer også en attraktiv dagligvarebu- Hovedstrøget munder ud i Bispetorvet, bruge det næsten døgnet rundt. Centrets tik, og Salling har inden for de senere år hvor Aarhus Domkirke og Aarhus Teater beliggenhed i direkte tilknytning til bane- fået Starbucks og en frisør. Salling er et udgør et kulturelt tyngdepunkt med histo- gården skaber masser af liv, og centret stærkt ankerpunkt, som hver dag tiltræk- risk dybde og bygningsmæssig kvalitet. har længe haft ønske om at udvide. Pla- ker mange kunder til strøgområdet. Domkirken er den længste og højeste kir- nen er at bygge til centret på østsiden af kebygning i Danmark. banegårdspladsen ned mod Spanien, og Kontakt til vandet ved Aarhus Å at rutebilstationen skal ﬂ yttes til og indgå Strøget krydser her efter Aarhus Å, hvor Bispetorvet rummer også en større par- i centret. der fra broen er et kik langs vandet til Ma- keringsplads (115 pladser) med korttids gasin, der ligger ved parallelstrøget, Fre- betalingsparkering. Der er planer om at Klar og attraktiv struktur deriksgade. Kontakten til vandet er tydelig nedlægge pladserne i forbindelse med Gågadeområdet i Aarhus starter på ba- i midtbyen, og åbningen af Aarhus Å har etablering af parkeringspladser på hav- negårdspladsen. Strøggadenettet har en skabt et populært cafe- og restaurations- nen. god og klar struktur. Ryesgade og Søn- liv langs vandet, ikke mindst på stræknin- dergade udgør det primære strøg, som gen mellem de to parallelle strøggader, Storetorv som bindeled over en ca. 800 m lang strækning skaber hvor der også er muligheder for at sidde Fra Bispetorvet fortsætter gågadeområ- en direkte forbindelse fra banegården og uden betaling. det mod vest ad Store Torv, der langsomt Bruuns Galleri til Aarhus Å og videre her snævrer sig ind til normal gågadebredde. fra til Store Torv og Bispetorvet ved Aar- Magasin - ankerpunkt i parallelstrøget Store Torvs bredde i starten ved Bispe- hus Domkirke. Ved domkirken grener gå- Magasin har i 2012 og 13 undergået en torvet opfanges godt med bænke og gadenettet sig ud i Latinerkvateret. Langs større modernisering og fremstår som et blomsterkrukker. Den store plads, hvis med hovedstrøget danner Frederiksgade meget attraktivt stormagasin og et vigtigt historie går helt tilbage til 1300 tallet, et parallelt strøg. ankerpunkt, der ligesom Salling trækker samler bykernens mange områder. Her mange kunder til strøgområdet hver dag. mødes Strøget, Bispetorv, Immervad og Hovedstrøget, Ryesgade og Sønder- Latinerkvarteret, men ikke mindst huser gade, har god bredde, der giver plads til En stor del af Magasin er blevet redesig- Store Torv byens Domkirke. Pladsen er stor fodgængertraﬁ k. net og nye butikker er kommet til. Blandt hjemsted for både historie og det mo- andet er Emmerys åbnet med café og derne Århus med dyre tøjforretninger og

24 DETAILHANDEL I 10 BYER AARHUS

Aarhus H - det travle ankomstpunkt mellem Stor efterspørgsel på cykelparkering ved Aar- Jægergårdsgade er en sammensat og derfor Bruuns Galleri og den primære og sekundære hus H. charmerende handelsgade. strøggade mod syd. eksperimenterende kunst. Fra Bispetorvet spredning. I Frederiksgade ses også fl ere parkeringskapacitet ind i forbindelse med er der 200 meter ad Store Torv og Lille ejendomsmæglere, og der er tomme bu- omdannelsen af havneområdet. Torv til Magasin, der ligger centralt ved tikker, særligt i den sydlige del af gaden, parallelstrøget. hvor gågaden munder ud i Rådhusplad- Fra banegården løber en busgade mel- sen. Gaden rummer overvejende mindre lem de to parallelle gågadestrøg. Der er Latinerkvarteret med sin egen identitet butikker på op til 200 m2. stoppested mindre end 100 meter fra Nord for Store Torv og Lille Torv ligger La- Åboulevarden med Magasin lige på den tinerkvarteret med en stort antal butikker Byrumsinventar i høj kvalitet anden side af broen. inden for livsstil, mode, kunsthåndværk, Byrumsinventaret er i høj kvalitet i hele gå- design mv. Butikkerne er en blanding af gadeområdet. Skalaen er behagelig, og Også for cykler er tilgængeligheden god, kædebutikker og individuelle butikker. bygningerne er pæne med et attraktions- og der er etableret fl otte cykelstativer bå- niveau lidt over middel. de langs åen og i gågadeområdet. Der er De smalle gader og facader med stor en del cykeltrafi k i gågadeområdet, men detaljerigdom skaber sammen med ga- Byrumsinventar og belægninger i midt- balancen mellem gående og cyklende deudstillinger og skilte et stimulerende byen er fl otte og i god kvalitet. Brosten og forekommer god. og oplevelsesmættet bymiljø. Cafeer og granit ligger i forskellige mønstre, geome- restauranter er der mange af, en del med triske former og variationer, ofte lidt asym- Den kommende letbane i Århus er godt i appel til et kreativt og kvalitetsbevidst metrisk og i vekslende farvenuancer. Det gang med at blive realiseret og forventes publikum. giver et særdeles godt spil og en god vi- at knytte byer og bydele i Aarhusområ- suel variation, der beriger byoplevelsen. det tættere sammen, når den står færdig Trafi k på de gående præmisser i 2017. Letbanen vil gøre det lettere at Trafi kken i Latinerkvarteret foregår på de Stor butikstæthed komme til og fra midtbyen. gåendes præmisser. Gaderne er dels gå- Liberale erhverv spiller en meget lille rolle gader, dels gader med dæmpet biltrafi k. i gågadeområdets stueetager. Butikstæt- Jægergårdsgade med egen identitet Der er skiltet tydeligt til ”Latinerkvarteret”, heden er stor, og det skaber et byliv med Et par hundrede meter syd for Bane- Strøget og til andre interessepunkter i høj intensitet i de primære områder. gården og Bruuns Galleri ligger Jæger- midtbyen. gårdsgade. Gaden rummer en rigdom af God tilgængelighed til strøget individuelle butikker, keramikere, værkste- Frederiksgade som parallelstrøg Tilgængeligheden til strøgområdet for bil- der, cafeer - blandet med frisører, tattoo, Parallelstrøget, Frederiksgade, starter trafi k er generelt god, når byens størrelse spillehal, bodegaer, spøg og skæmt, teg- ved Magasin og har karakter af sekun- tages i betragtning. Der er fl ere større par- neseriebutik mv. Der er betegnende nok dært strøg, hvor bylivet er mindre intenst. keringsmuligheder i bl.a. Bruuns Galleri, Gaden byder på en del restauranter og ved Scandinavian Center, Salling og Ma- cafeer og en lidt større kvalitetsmæssig gasin, ligesom der er tænkt en betydelig

25 Domkirken er med til at give historisk og kulturel tyngde til bymidten. Enkel og smuk belægning.

både en genbrugsbutik i den lave og den besøgende tæt på den sydlige ende af ankerpunkter i midtbyen, herunder to de- høje ende af kvalitetsskalaen. parallelstrøget Frederiksgade. stinationer med klar profi l: Jægergårds- gade og Latinerkvarteret samt generelt De lokale fortæller om et langsomt pro- Et par hundrede meter længere mod vest et meget fl ot bymiljø. Endelig skaber in- fi lskift over mod en økologisk gade. Et ligger Den Gamle By. tegrationen af stationen, Bruuns Galleri spændende og stimulerende butiksmiljø og gågadeområdet et stærkt ankomst- med en egen identitet og karakter – en Stærkt indtryk sted i midtbyen. I kraft af bl.a. Domkirken, destination i byen. Hvor Latinerkvarteret Aarhus er samlet set en særdeles velfun- AROS og Den Gamle By har Aarhus en er homogent og gennemlækkert, er Jæ- gerende handelsby. Den store andel af kulturel tyngde, der gør byen spænden- gergårdsgade spændende i kraft af sin kædebutikker, som både fi ndes i Bruuns de, og som vil forstærkes yderligere i de sammensathed. Galleri og i midtbyen kan ses som resul- kommende år med Kulturby 2017. tat af beslutningen om at fokusere detail- Gode opholdsmuligheder handlen i midtbyen og undlade at placere Sidde- og opholdsmulighederne er go- butikker i større omfang i afl astningscen- de i midtbyen. Bænke er synlige mange tre uden for midtbyen. Byens styrke som steder, mens grønne områder fi ndes i handelsby understøttes også af det sti- periferien af strøgområdet, i et bånd fra gende befolkningstal. Mølleparken på åens nordlige side til Rådhusparken. Midtvejs mellem de to Samtidig har Aarhus god tilgængelighed, ligger AROS som et stærkt kulturelt an- en stærk struktur med god fordeling af kerpunkt med mere end 500.000 årlige

Salling er et vigtigt tyngdepunkt centralt på ho- Visualisering af letbanestation ved havnen med direkte kontakt til strøgområdets nordlige del. vedstrøget. Kilde: ”VVM-redegørelse og miljørapport for Letbane i Aarhus-området etape 1”, Aarhus Kommune, 2010.

26 DETAILHANDEL I 10 BYER AARHUS

27 KOLDING // 58.000 INDBYGGERE

Kolding er fortsat en meget stærk handelsby men væksten er bremset op. Bymidten er gået tilbage og dagligvarehandlen er decentraliseret. Bymidten ændrer karakter og har fået mange andre servicefunktioner end butikker.

Med en samlet omsætning på ca. 4,5 mia. kr. i 2013 står Kolding by stærkt i den regionale konkurrence. Omsætnin- gen er fordelt med ca. 45 % ved Kolding

BRAMDRUPDAM Storcenter, ca. 15 % i bymidten og ca. 40 % i de øvrige dele af Kolding by. Siden 2006 er omsætningen i området ved Kolding Storcenter faldet med ca. 200 mio. kr. svarende til en reduktion på knap 10 %. I bymidten er omsætningen reduceret med ca. 25 %. På den anden side er de øvrige dele af Kolding vokset betydeligt som følge af en decentralise- KOLDING ring af dagligvarehandlen. Omsætningen i de øvrige dele af Kolding er således vokset med knap 250 mio. kr. svarende til CITY ca. 15 % i perioden 2006-2013. Samlet SEEST set er omsætningen i Kolding Kommune TVEDTV reduceret med ca. 200 mio. kr. i perioden SØNDERVANG 2006-2013 svarende til 4 %. Til sammenligning er detailhandelsforbruget på landsplan reduceret med ca. 10 % i perioden.

SIGNATUR Set over en 12-årig periode fra 2001-2013 BYMIDTE er omsætningen i Kolding by steget med BYDELSCENTER ca. 750 mio. kr. svarende til ca. 20 %. LOKALCENTER AFLASTNINGSOMRÅDE OMRÅDE TIL BUTIKKER MED SÆRLIG VONSILD PLADSKRÆVENDE VAREGRUPPER Bymidten – fra butiksliv til serviceliv Kolding bymidte har ca. 135 butikker. 50 % er med i et kædesamarbejde. Detailhandlen i bymidten er koncentreret i Jernbanegade, Helligkorsgade, Søn- Kolding – Syddanmarks stærkeste dergade og Østergade. Området mellem handelsby Jernbanegade og Helligkorsgade er det Kolding by har 58.000 indbyggere og har Storcenter i 1993 har stor betydning for, mest centrale handelsområde i bymidten. haft en kraftig befolkningstilvækst på 6 % at Kolding står stærkt som en af Syddan- Området er suppleret med en gågade over de seneste 10 år, hvilket er betyde- marks stærkeste handelsbyer. Oplandet mod syd, Søndergade, der går over Kol- ligt over landsgennemsnittet. I en periode afgrænses af Odense, Vejle, Fredericia, ding Å. Strøgets længde og vareudbud over de sidste 20 år har Kolding fået ca. Esbjerg og Haderslev som de nærmeste skaber gode rammer for indkøbsoplevel- 350 ﬂ ere borgere hvert år. Kolding ind- større konkurrerende byer. sen. De største butikker i gågadeområdet går i Trekantområdet, der er udpeget som er Føtex, H&M og Fakta ved Helligkors- Landsdelscenter i Landsplanredegørelse Især i oplandet mod nord, vest og øst er gade, Netto i Jernbanegade og Sinnerup 2000. der hård konkurrence fra Odense, Es- i Søndergade. bjerg og Vejle, mens Kolding er væsent- Kolding har med købstadsrettigheder ligt større end konkurrenterne mod syd. Ankerpunkterne i bymidten er vigtige fra 1321 lange traditioner som han- for at tiltrække kunder. Føtex, Fakta og delsknudepunkt. Åbningen af Kolding H&M fungerer som ankerpunkter i den

28 DETAILHANDEL I 10 BYER KOLDING

midterste del af gågademiljøet mellem Jernbane-området og Søndergade-om- rådet. Netto ligger som ankerpunkt i den nordøstlige del af bymidten, men er ikke en del af gågademiljøet. Der er åbnet et ﬁ tnesscenter syd for Søndergade, som tiltrækker mange daglige brugere og er et godt eksempel på en ny kundefunktion i bymidten.

Kolding bymidte har to store kulturelle funktioner, Koldinghus og Nicolai, der tilsammen tiltrækker ca. 230.000 gæster Kolding bymidte har mistet hver 4. butik i perioden 2006-2014 – men har fået mange andre nye ser- om året. En undersøgelse om indkøbs- viceerhverv. Der er kun få tomme lokaler i bymidten. vaner fra 2014 viser, at ca. 6 % af de besøgende på Koldings to største attrak- ANTAL BUTIKKER // DAGLIGVARER tioner kombinerer besøget med indkøb i bymidten. Hvis de besøgende i gen- 2002 2007 2014 Stigning 2006-2014 nemsnit bruger 250 kr. i bymidtens butik- Midtbyen 39 43 34 -21% ker svarer det til en årlig omsætning på Nordlige bydel (inkl. Storcenteret) 15 20 16 -20% ca. 3,5 mio. kr. eller omsætningen i en Sydlige bydel 13 15 14 -7% gennemsnitlig tøjbutikker. Udover turist- Byen I øvrigt 42 38 41 8% attraktionerne er der også ﬂ ere uddan- Kolding by – I alt 109 116 105 -9% nelsesinstitutioner og offentlige funktioner Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. som bibliotek, By- og Udviklingsforvaltnin- Kilde: ”Kolding Kommune, Analyse af detailhandelen”, ICP 2008. gen mv. i Kolding bymidte.

ANTAL BUTIKKER // UDVALGSVARER Ved en fysisk besigtigelse i 2014 er der registreret ca. 180 andre bylivsfunk- 2002 2007 2014* Stignng 2007-2014 tioner i stueetagen i Kolding bymidte. Midtbyen 140 139 103 -26% Funktionerne er fordelt med godt 40 % i Nordlige bydel (inkl. Storcenteret) 90 111 98 -12% restaurationsbranchen, knap 30 % inden Sydlige bydel 14 21 12 -43% for sundhed og personlig pleje og ca. Byen I øvrigt 30 52 45 -13%

10 % inden for ﬁ nanssektoren, offentlige Kolding by - i alt 274 323 258 -20% funktioner og andre erhverv. Der er kun Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. registreret ca. 5 tomme lokaler i Kolding Kilde: ”Kolding Kommune, Analyse af detailhandelen”, ICP 2008. bymidte. Tilsammen har bymidten ca. 50 % ﬂ ere andre bylivsfunktioner i stueetagen ANTAL BUTIKKER // SAMLET end butikker. 2002 2007 2014* Stignng 2002-2014 Kolding Storcenter – regionalt center Bymidten 179 182 137 -25% Kolding var sammen med Næstved først Nordlige bydel (inkl. Storcenteret) 105 131 115 -12% uden for hovedstadsområdet med et mo- Sydlige bydel 27 36 25 -31% torvejsnært storcenter. Siden 1993, hvor Byen I øvrigt 72 90 86 -4% Kolding Storcenter blev indviet, er om- Kolding by - i alt 383 439 363 -17% rådet omkring løbende blevet udviklet. I Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser.

Kilde: ”Kolding Kommune, Analyse af detailhandelen”, ICP 2008.

29 dag udgør den nordlige del af Kolding et konkurrent til bymidten i kraft af centrets En interviewundersøgelse viser, at Kol- stærkt handelscenter for hele regionen. stærke udbud inden for tøj, sko mv. Et ding Storcenter tiltrækker kunder fra et eksempel på konkurrencen kommer til stort opland, mens handlen i Kolding by- Eksempelvis har butiksområdet ved Al- udtryk i åbningstiderne, hvor butikkerne i midte hovedsageligt udgøres af lokale buen i dag ca. 15 butikker med et samlet storcentret har længere åbent end butik- borgere i Kolding by. areal på ca. 12.000 m2 og en omsætning kerne i bymidten. Detailhandlen i Kolding Kommune i 2013 på ca. 170 mio. kr. Et andet eksempel er området ved Egtved Allé, der i Hele området omkring Kolding Storcenter I den fælles kommuneplan for Trekant- dag har ca. 10 butikker med en omsæt- omsatte i 2013 for mere end 2 mia. kr. området indgår hovedcentrene i Kolding ning i 2013 på ca. 275 mio. kr. Området Det svarer til ca. 3 gange så meget som med bymidten og afl astningsområdet omkring Kolding Storcenter rummer sto- Kolding bymidte. ved Kolding Storcenter. Områdeplanen re udvalgsvarebutikker som Elgiganten, Toys’R’Us, Jysk, Baby Sam m.fl . Områ- det har også fl ere dagligvarebutikker, her- AREAL // DAGLIGVARER under Bilka, Fakta, Lidl og Aldi samt fl ere 2002 2007 2014 Stigning 2007-2014 butikker, der forhandler særligt pladskræ- Bymidten - 10.200 8.500 -17% vende varer, herunder Silvan, My Home Nordlige bydel (inkl. Storcenteret)* - 18.200 12.600 -31% m.fl . Sydlige bydel - 7.500 7.200 -4%

Byen i øvrigt - 19.100 22.100 16% Kolding Storcenter har ca. 100 butikker Kolding by – i alt - 55.000 50.400 -8% og er et af Jyllands største shoppings- * Arealet i Kolding Storcenter er opgjort forskelligt i 2007 og 2014. Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid centre. Butikkerne i Kolding Storcenter kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. omsatte tilsammen for i størrelsesorde- Kilde: ”Kolding Kommune, Analyse af detailhandelen”, ICP 2008 og ”Detailhandelsanalyse Kolding Kommune”, COWI 2014. nen 1,4 mia. kr. i 2013 svarende til 31 % af den samlede omsætning i hele Kolding by. Arealet i den nordlige bydel med Kol- AREAL // UDVALGSVARER ding Storcenter er ikke umiddelbar sam- 2002 2007 2014 Stigning 2006-2014 menlignelig mellem 2006 og 2014 på Midtbyen - 33.600 24.700 -28% grund af forskellige registreringsmetoder. I Nordlige bydel (inkl. Storcenteret)* - 59.600* 43.200* -28%* 2006 blev hele Kolding Storcenters areal Sydlige bydel - 8.300 4.400 -48% indregnet som butiksareal. I 2014 blev Byen I øvrigt - 39.600 33.000 -17% de enkelte butikkers areal registreret. Der Kolding by - i alt - 141.100 105.200 -26% er en forskel på 10.000 m2 i de to regi- * Arealet i Kolding Storcenter er opgjort forskelligt i 2007 og 2014. Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid streringer med det største areal i 2006. I kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. 2014 er der registreret ca. 25 andre funk- Kilde: ”Kolding Kommune, Analyse af detailhandelen”, ICP 2008 og ”Detailhandelsanalyse Kolding Kommune”, COWI 2014. tioner end butikker i Kolding Storcenter, herunder caféer, juicebar, negleklinik, fri- AREAL // SAMLET sører mv. 2002 2007 2014* Stigning 2002-2014 Området omkring Kolding Storcenter fun- Bymidten 43.100 43.800 33.300 -24% gerer ikke som konkurrent til bymidten, da Nordlige bydel (inkl. Storcenteret)* 68.300 77.800* 55.800* -28%* butiksudbuddet i høj grad er større ud- Sydlige bydel 9.600 15.800 11.600 -27% valgsvarer. Den typiske butiksstørrelse i Byen I øvrigt 44.100 58.700 55.100 -6% området omkring Kolding Storcenter (Egt- Kolding by - I alt 165.100 196.100 155.600 -21% ved Allé og Vejlevej) er på ca. 800-1.000 * Arealet i Kolding Storcenter er opgjort forskelligt i 2007 og 2014. Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid m2. På den anden side udgør de ca. 100 kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. butikker i Kolding Storcenter en direkte Kilde: ”Kolding Kommune, Analyse af detailhandelen”, ICP 2008 og ”Detailhandelsanalyse Kolding Kommune”, COWI 2014.

30 DETAILHANDEL I 10 BYER KOLDING

for bymidten indeholder følgende mål for udviklingen i bymidten: ”Bymidten skal sikres som et attraktivt indkøbssted med et bredt sortiment af udvalgs- og dagligvarer. Bymidtens detailhandel skal fastholdes og styrkes.”

Udviklingen viser, at bymidtens detailhandel er blevet svækket, og at sorti- mentet af dagligvarer og udvalgsvarer er mindsket betydeligt siden 2006. En Området ved Kolding Storcenter har mange store butikker og udgør et regionalt udbudspunkt. Om- interviewundersøgelse fra 2014 viser, at sætningen i området er faldet med ca. 10 % i perioden 2006-2013. når borgerne vælger at handle i bymidten frem for storcentret, så er det i høj grad OMSÆTNING // DAGLIGVARER på grund af det attraktive indkøbsmiljø. 2001 2006 2013 Stigning 2006-2013 Midtbyen 316 372 271 -27% Kommuneplanen fastlægger en cen- Nordlige bydel (inkl. Storcenteret) 473 536 667 25% terstruktur bestående af bymidter i de 4 Sydlige bydel 226 256 272 6% største byer i kommunen, et aﬂ astnings- Byen i øvrigt 467 574 782 36% område i den nordlige del af Kolding med Kolding by - i alt 1.482 1.738 1.992 15% bl.a. Kolding Storcenter, bydelscentre i Analysen fra 2003 er gennemført med andre metoder end i 2008 og i 2014, hvorfor der må tages forbehold for sammenligninger til 2002. 6 bydele i Kolding foruden en række lo- Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. kalcentre i både de mindre byer og i Kol- Kilde: ”Kolding Kommune, Analyse af detailhandelen”, ICP 2008 og ”Detailhandelsanalyse Kolding Kommune”, COWI 2014. ding by.

Bymidterne, bydelscentre og lokalcen- OMSÆTNING // UDVALGSVARER trene skal varetage den lokale forsyning 2001 2006 2013 Stigning 2006-2013 med primært dagligvarer. Midtbyen 625 596 476 -20% Nordlige bydel (inkl. Storcenteret) 1.150 1.715 1.383 -19% Store udvalgsvarebutikker Sydlige bydel 71 130 112 -14% I 2014 havde Kolding 10 udvalgsvarebu- Byen I øvrigt 402 502 525 5% tikker på mere end 2.000 m2. 4 butikker Kolding by - I alt 2.248 2.943 2.496 -15% var møbelbutikker, 4 var byggemarkeder Analysen fra 2003 er gennemført med andre metoder end i 2008 og i 2014, hvorfor der må tages forbehold for sammenligninger til 2002. og de sidste to var store tøjbutikker. Der- Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. udover var der 7 bilforhandlere på mere Kilde: ”Kolding Kommune, Analyse af detailhandelen”, ICP 2008 og ”Detailhandelsanalyse Kolding Kommune”, COWI 2014. end 2.000 m2.

OMSÆTNING // SAMLET Den eneste store udvalgsvarebutik på mere end 2.000 m2 i bymidten er Niel- 2001 2006 2013 Stigning 2006-2013 sen’s, der ligger på en af de mest cen- Bymidten 941 968 747 -23% trale placeringer i gågaden. I området Nordlige bydel (inkl. Storcenteret) 1.623 2.251 2.050 -9% ved Kolding Storcenter er H&M den ene- Sydlige bydel 297 386 383 -1% ste store udvalgsvarebutik på mere end Byen I øvrigt 869 1.076 1.308 22% 2 2.000 m . Vonsild i syd og Bramdrup i Kolding by - I alt 3.730 4.681 4.488 -4% vest har tilsammen 5 af de 7 store bilfor- Analysen fra 2003 er gennemført med andre metoder end i 2008 og i 2014, hvorfor der må tages forbehold for sammenligninger til 2002. handlere på mere end 2.000 m2. Stort Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. set alle andre store udvalgsvarebutikker Kilde: ”Kolding Kommune, Analyse af detailhandelen”, ICP 2008 og ”Detailhandelsanalyse Kolding Kommune”, COWI 2014.

31 ligger ved Kolding nord. Området ved Harte Munkebo har 2 store møbelhuse samt Bauhaus, og det øvrige Kolding nord har ILVA, Silvan m.ﬂ .

Detailhandlens udvikling i Kolding

Detailhandlen i Kolding Kommune er un- dersøgt i 2003, 2008 og senest i 2014. Der er dermed mulighed for at følge udviklingen i detailhandlen over en længere periode. Stærke butikker med stor oplandseffekt. Bymidten har ca. 180 servicefunktioner.

Faldende dækningsgrad I 2013 blev den samlede omsætning i og tiltrækker samtidig dagligvarehandel nettoindpendling på ca. 5.400 personer, Kolding by opgjort til ca. 4,5 mia. kr. Om- fra et større opland. Overskuddet på ca. etableringen af det nye Føtex-varehus sætningen er faldet med ca. 200 mio. kr. 330 mio. kr. svarer til det samlede årlige ved indfaldsvejen i den sydlige del af Kol- siden den forrige analyse i 2007, hvor for- dagligvareforbrug fra ca. 13.000 borgere. ding, og at Bilka tiltrækker kunder fra et bruget var på sit højeste. Omsætningen i stort opland. detailhandlen i Kolding by er dermed re- Dækningsgraden for dagligvarer i Kol- duceret med ca. 4 %. Til sammenligning ding by er stort set på niveau med 2007. Stærk udvalgsvarehandel er forbruget på landsplan faldet med ca. Dagligvarer handles normalt tæt ved bo- Dækningsgraden for udvalgsvarer er 10 % i samme periode. pælen, hvilket understreges af interview- faldet fra 196 i 2006 til 161 i 2013 undersøgelsen, der blev gennemført i svarende til et fald på 18 %. Hvis internet- Under ét har dækningsgraden i den gam- forbindelse med detailhandelsanalysen handlen trækkes fra forbruget i 2013 har le Kolding Kommune udviklet sig fra 157 i 2014. I de ﬂ este danske kommuner er dækningsgraden for udvalgsvarer været i 2006 til 137 i 2013. I 2006 udgjorde dækningsgraden for dagligvarer derfor stort set konstant eller svagt faldende i internethandlen stadig en begrænset an- tæt ved 100. I Kolding skyldes det bety- perioden. del. Hvis internethandlen trækkes ud af delige overskud blandt andet den daglige forbruget i 2013 svarer det til, at dæk- ningsgraden har udviklet sig fra 157 i P Koldinghus 2006 til 151 i 2013, hvilket svarer til en reduktion på ca. 4 %. Nicolai S Torvet P Udviklingen i Kolding skal ses i sammen- Caféliv hæng med den øgede konkurrence fra Jernbanegade P Østergade P Vejle, der har fået Bryggen, og Odense, P der har fået IKEA og har udbygget Ro- sengårdscentret. Også en stigende Rendebanen grænsehandel kan have betydning. Fakta P Føtex B P Primært strøg P Samlet set har Kolding bys position som Sekundært strøg handelsby været svagt faldende. Caféliv Kolding Å / Større vej / mindre vej Adgangsvej

B Busterminal

Stærk dagligvarehandel Søndergade Parkering Dækningsgraden for dagligvarer er be- P Attraktioner regnet til 119. Kolding holder dermed Eksisterende dagligvarerbutikker indbyggernes dagligvareforbrug hjemme Strukturen i Kolding bymidte

32 DETAILHANDEL I 10 BYER KOLDING

af Kolding. Siden 2007 har Kolding mistet ca. 65 udvalgsvarebutikker. Antallet var i 2014 tilbage på et niveau, der var lavere end i 2002. Den mest markante ændring er sket i bymidten, der har mistet knap 40 udvalgsvarebutikker siden 2007.

En kortlægning af detailhandlen og andre servicefunktioner i Kolding bymidte fra 2014 viste, at der stort set ikke er tomme lokaler i bymidten. Nedgangen i antallet af Kolding har fået mange nye dagligvarebutikker i bydels- og lokalcentre. butikker er i stor udstrækning opvejet af en vækst i andre byerhverv.

Udvalgsvarer og især beklædning, hand- Forskellig udvikling i brancher Kolding bymidte taber fortsat terræn les typisk dér, hvor udbuddet er størst. og geografi Åbningen af Kolding Storcenter gik hårdt Kolding Storcenter er et af Danmarks stør- Kolding havde en kraftig udvikling i de- ud over bymidten. Omsætningen faldt ste butikscentre, og har med bl.a. 40 tøj- tailhandlen fra 2002-2007, hvor både fra 1988 til 1997 med ca. 200 mio. kr. og skobutikker en stor oplandseffekt. antallet af butikker og omsætningen steg eller 18 % i løbende priser. Reelt var til- markant. Udviklingen var båret af et højt bagegangen i bymidten større, da der i Den høje dækningsgrad for udvalgsvarer privatforbrug. Antallet af butikker og deres samme periode var en vækst i detailhan- skal ses i sammenhæng med, at Kolding omsætning kulminerede i 2007. Siden delsomsætningen på ca. 25 % på lands- har stort set alle de kendte udvalgsva- har detailhandlen udviklet sig forskelligt plan. rebutikker, et stort antal møbelbutikker, på tværs af brancher og geografi ske om- byggemarkeder mv. foruden mange min- råder. Fra 1997 til 2002 steg omsætningen i dre udvalgsvarebutikker i både bymidten bymidten med 50 mio. kr. eller 5 %, men samt i og omkring Kolding Storcenter. Der blev i 2002 registreret 109 daglig- til sammenligning var væksten i detailhan- varebutikker i Kolding. I 2007 var antallet delsomsætningen på landsplan ca. 16 %. Den nærmeste store konkurrent mod steget til 116, men i 2014 var det faldet til Allerede i 1997 – 5 år efter etableringen – nord er Vejle, mod øst er det Odense, 105 butikker. Dagligvarebutikkernes om- havde omsætningen i Kolding Storcenter mod vest er det Esbjerg og mod syd er sætning steg fra ca. 1,5 mia. kr. i 2002 til overhalet Kolding bymidte, og i 2002 var det Flensborg. Bortset fra Vejle er der ca. ca. 1,7 mia. i 2007. I 2013 omsatte dag- omsætningen i storcenteret 50 % stør- 60-80 km til nærmeste store handelsby. ligvarebutikkerne for ca. 2 mia. kr. Der er re end bymidtens omsætning (1,4 mia. Det betyder, at Kolding har et stort opland således sket en fortsat positiv udvikling i mod 0,9 mia. kr.). Siden er udviklingen i Sønderjylland, og det afspejles i dæk- dagligvareomsætningen. En af årsagerne eskaleret yderligere med markant kraf- ningsgraden for øvrige udvalgsvarer. De skal fi ndes i Koldings befolkningstilvækst. tigere vækst i storcenteret (26 %) end i eneste udvalgsvarebutikker, der mangler En anden forklaring er sandsynligvis, at bymidten (3 %) frem til 2007. I dag er om- i Kolding er de meget store butikker som dagligvarebutikkerne i højere grad er ble- sætningen i Kolding Storcenter tilbage på IKEA, Magasin, Biltema og Plantorama. vet etableret decentralt, hvor det er let niveauet fra 2002, mens omsætningen i Stort set kun Aarhus, Odense, Aalborg for oplandsborgerne at handle dagligva- bymidten er ca. 25 % lavere end i 2002. og København har alle de største butik- rer i forbindelse med pendling eller andre ker. ærinder i Kolding. Færre butikker og reduceret strøgområde Den synlige effekt i bymidten af storcen- Handelsoverskuddet svarer til, at ca. I perioden 2002-2007 blev der ca. 50 teret og det faldende forbrug i de fysi- 75.000 personer uden for Kolding by bru- fl ere udvalgsvarebutikker i Kolding. Antal- ske butikker har været et faldende antal ger hele deres årlige forbrug på udvalgs- let i bymidten var stabilt, mens væksten butikker og en reduktion i butiksarea- varer i butikker i Kolding. hovedsageligt skete i de øvrige områder let. Indtrykket er, at der især de første år

33 oplandsborgerne. Folk, der bor i byen handler ofte i bymidten (ﬂ ere gange om ugen), mens beboere bosat uden for byen mere sjældent handler i bymidten (højest én gang om måneden). I Kolding Storcenter er der en mere jævn fordeling mellem borgere bosat i og uden for Kol- ding by. Her er hyppigheden for besøg omkring 1-4 besøg om måneden for bå- de bosatte i og uden for Kolding by.

Fra butikker til andre servicefunktioner. Fra butikker til andre servicefunktioner. Bymiljøet spiller en stor rolle for valg af bymidten, ligesom muligheden for at Kundernes oplevelse af Kolding efter etableringen af storcenteret skete kombinere indkøbsturen med andet og som indkøbsby en del lukninger, mens der frem til 2007 udbuddet af spisesteder og cafeer er vig- skete en vis stabilisering. En af forkla- I forbindelse med detailhandelsanalysen tige for valg af bymidten. Det passer godt ringerne kan være, at storcenteret ikke fra 2014 blev der foretaget en interview- sammen med, at bymidten har udviklet blev udbygget yderligere. Siden 2007 er undersøgelse af kundernes brug og op- sig mod en mere blandet bymidte med detailhandlen i bymidten sat under ydere- fattelse af Kolding som indkøbsby. mange andre byerhverv end butikker. ligere pres som følge af det faldende Bymidtens karakteristika og kva- forbrug af udvalgsvarer og den stigende Analysen viser, at bymidten i overvejende liteter internethandel. grad benyttes til indkøb af beklædning og øvrige udvalgsvarer, mens dagligvare- Kolding bymidte er blevet besigtiget i ja- De mange lukkede butikker og den re- køb i højere grad sker uden for bymidten. nuar 2015. Det følgende indeholder en ducerede omsætning har ført til et bu- De fl este af de adspurgte foretager deres beskrivelse af indtrykkene af Kolding by- tiksareal i bymidten, der er ca. 10.000 dagligvarehandel nærmest bopælen, her- midtes karakteristika og kvaliteter, som m2 mindre end i 2007 svarende til et fald under også i kommunens øvrige byer. supplerer og uddyber de foregående af- på ca. 20 %. Især udvalgsvarebutikker er snit. lukket, herunder fl ere, der før både havde Indkøb af beklædning og øvrige udvalgs- butik i bymidten og i Kolding Storcenter. varer sker stort set kun i Kolding og jævnt Kolding bymidtes styrke er det attraktive Et eksempel er Kolding City’s boghandel, fordelt mellem bymidten og byen i øvrigt. bymiljø i den historiske bydel. Butikkerne der i 2013 lukkede efter 169 år og i ste- Borgere bosat uden for Kolding by benyt- ligger side om side med Kolding Hus og det satser på placeringen i storcentret. ter bymidten mindre end beboere bosat mange fl otte og bevaringsværdige huse, i byen. og butikkerne er blandet med et stort an- De primære strøggader i Kolding bymidte tal spisesteder, caféer, kulturtilbud mv. er fortsat intensive og attraktive indkøbs- Dagligvareindkøb fi nder stort set ikke Det historiske bymiljø er en styrke, men steder med stor koncentration af butikker, sted på nettet for beboere i Kolding Kom- det labyrintiske gadeforløb gør det også men det intensive strøgområde er ind- mune. Til gengæld køber næsten 50 % svært at overskue bymidten. skrænket. Butikslukningerne har især vist af alle adspurgte beklædning og øvrige Den centrale del af handelsområdet sig i de perifere strøggader, hvor butiks- udvalgsvarer på nettet i større eller mindre (Østergade, Helligkorsgade, Sønder- udbudet er blevet svagere og mere blan- omfang. gade) domineres af kædebutikker. I det det med andre former for anvendelser sydvestlige hjørne ligger bymidtens stær- som eksempelvis caféer og restauranter. Det vigtigste formål med at tage til Kol- keste ankerpunkt med Sinnerup, Føtex, I de perifere strøggader ses desuden en ding bymidte er shopping, og afstan- et apotek samt fl ere caféer omkring åen. vis andel af meget smalle specialbutikker. den er det mest afgørende for valget Om sommeren er der udeservering og et eller fravalget af bymidten. Byens bor- levende byliv omkring åen. gere vælger hyppigere bymidten end

34 DETAILHANDEL I 10 BYER KOLDING

Syd for åen fortsætter gågaden, Sønder- Kolding Kommune og – i periferien af det angiveligt begrænsede kundefl ow i gade, som her har karakter af lokalgade bymidten – kulturkomplekset Nicolai med bymidten, er der kun få tomme lokaler. med et meget sammensat miks af butik- biograf, cafe, oplevelseshus for børn, ker og caféer. Effekten er en spændende koncertsal, stadsarkiv og iværksætterhus Ankomst til bymidten og varieret gade med eksempelvis hæ- for kunst og design. Der er i alt 2.200 offentlige parkerings- lebar, dyrehandel og papirlager liggende pladser i Kolding bymidte, og der er dy- side om side med vinhandel, undertøj, Samlet set er Kolding bymidte pæn, namisk p-vejvisning til en del af dem, bodegaer og kædebutikker som Imerco velholdt og rar at bevæge sig i som hvilket gør det lettere at fi nde de ledige og Matas. På selve Søndergade er der fodgænger. Adgangen til bymidten fore- pladser. Nogle pladser er gratis, andre fl otte, specialdesignede bordtennisborde kommer velfungerende, både med bil og koster 6-10 kr./time. Begge typer fi ndes markeret med byens motto: ”Kolding: Vi tog. Der er mange kædebutikker i det med og uden tidsbegrænsning. Kolding designer livet.” centrale handelsområde, hvilket afspejler Station ligger lidt nordøst for handelsom- en styrke som handelsområde. Sønder- rådet, ca. 250 meter fra dets begyndelse I nordvest er Skt. Nicolai Kirke hjertet i et gade syd for åen og området omkring og 500 meter fra den centrale del af han- attraktivt og atmosfærefyldt område med Skt. Nicolai Kirke har det stærkeste in- delsområdet. Afstanden er kort nok til, at Sct. Nicolai Kirkeplads og gaderne Ak- dividuelle udtryk som både broget lo- stationen kan danne udgangspunkt for en seltorv, Adelgade, Hyrdestræde og Lås- kalgade og design-kvarterer. Kvadratet i indkøbstur i bymidten. bygade. Her er et stemningsfuldt miljø nordøst omkring Jernbanegade fremstår med keramik, galleri, boligindretning, tøj- med en koncentration af spisesteder mv. Få store butikker butikker. Der er en overvægt af individu- som gå-i-byen-område. Trods den hårde Butikkerne i Kolding bymidte er gene- elle butikker. Nær Skt. Nicolai Kirke ligger konkurrence fra Kolding Storcenter og relt små. Kvickly lukkede tilbage i 2000, og bymidten mangler én eller fl ere større ankerbutikker. Føtex er i dag den eneste store dagligvarebutik i bymidten.

Tilbagegang i butikkerne og fremgang i øvrige serviceerhverv Bymidten har fortsat sin styrke inden for beklædning og andre strøgorienterede udvalgsvarer. Tilbagegangen i detailhandlen betyder ikke, at Kolding bymidte bæ- rer præg af tomme butikker og forfald, men at bymidten er blevet mere blandet med en række andre publikumsorienterede byerhverv.

35 HOLBÆK // 27.000 INDBYGGERE

Efter en periode med kraftig vækst frem til midten af 00’erne har Holbæk fastholdt positionen som handelsby, men handlen ﬂ ytter fra bymidten til Megacentret.

Holbæk – en by i vækst antal sommerhuse og en betydelig turis- Store butikker på mere end 2.000 m2 Holbæk har gode forudsætninger for me, som sandsynligvis har en positiv ind- I Holbæk er der registreret 6 butikker på vækst. Hovedstadsområdet er inden for fl ydelse på detailhandlen i Holbæk. mere end 2.000 m2. Heraf er to bygge- rækkevide via motorvej og jernbane, og markeder, to er møbelbutikker, en er bilfor- byen er beliggende i smukke og attraktive Bymidten og Megacentret handler, og den sidste er en forhandler af omgivelser ved Isefjorden. Siden 2006 Holbæk bymidte spiller en central rolle for både. Stort set alle de store butikker lig- har Holbæk fået ca. 1.300 fl ere borgere, detailhandlen. Størstedelen af Holbæks ger ved Megacentret i den vestlige del af hvilket svarer til en vækst på ca. 5 %. butikker er placeret i bymidten på en Holbæk. Et eksempel er Silvan, der i 2014 Holbæk er en af Danmarks ældste byer, strækning på ca. 1.200 m langs byens fl yttede fra en placering ved havnen til nye og har med købstadsrettigheder fra 1286 hovedgade, Ahlgade. Handelsgaden er lokaler på over 6.000 m2 ved Megacentret. langvarige traditioner som handelsby for trafi ksaneret og indrettet til langsomtkø- et større opland. rende biltrafi k. Holbæk Kommune har undersøgt mulighederne for lokalisering af store ud- Nordvestsjællands hovedby I den vestlige del af Holbæk nær motorve- valgsvarebutikker over 2.000 m2 inden for Holbæk er Nordvestsjællands største by jen er der siden 1997 opbygget et større og op til bymidteafgrænsningen. Kom- og områdets naturlige og overordnede Megacenter, som rummer en række bu- munen konkluderer, at det i praksis er handelscenter. Fra store dele af Nordvest- tikker med pladskrævende varer. Der er meget vanskeligt at planlægge for de sjælland skal Holbæk passeres på vejen bl.a. en stor Bauhaus og andre bygge- store udvalgsvarebutikker indenfor Hol- til de andre store handelsbyer. Der er ca. markeder, fl ere bilforhandlere og fl ere køk- bæks bymidteafgrænsning. Grunden 35 km til Roskilde bymidte og Ro’s Torv, kenbutikker. Megacentret har udviklet sig er, at det har været vanskeligt at samle ca. 45 km til City 2 i Høje Taastrup og ca. til at være et af Sjællands største centre de mange små matrikler i bymidten til 70 km til København City og Fields. Op- med store butikker og tiltrækker kunder større enheder. Derudover vil sammen- landet til Holbæk rummer også et stort fra et stort opland. lægning af fl ere ejendomme ændre i

STRANDMØLLE HUSE

CITY MØLLEVANGENMØL

HOLBÆK ALLERUP TJEBBERUP

MOSEVANGEN TÅSTRUP

SIGNATUR

BYMIDTE LOKALCENTER OMRÅDE TIL BUTIKKER MED SÆRLIG PLADSKRÆVENDE VAREGRUPPER

36 DETAILHANDEL I 10 BYER HOLBÆK

bebyggelsesstrukturen, hvilket kan være i konﬂ ikt med bevaringsinteresser. Varele- vering, og det stigende antal kunder til de store butikker kan også medføre gener for bymidtens øvrige traﬁ kanter.

Byrådet har besluttet at samle byens idrætsaktiviteter i ”Holbæk Arena”, hvilket vil være et nyt og samlet idrætsområde i Holbæk vest. Dermed ﬂ yttes de nuvæ- rende idrætsaktiviteter i stadionområdet umiddelbart syd for bymidten. Områ- det mellem Mosevangen og bymidten skal derfor i fremtiden spille en ny rolle i Holbæk by. Det overvejes at omdanne området ved Holbæk Have til store udvalgsvarebutikker. Holbæk ligger smukt ved Isefjorden og har mange gode bosætningskvaliteter..

Detailhandlens udvikling ANTAL // DAGLIGVARER

Detailhandlen i Holbæk Kommune er se- 2004 2012 Stigning 2004-2012 nest undersøgt i 1998, 2004 og 2012. Bymidten 28 30 7% Vestbyen 8 9 13% Fremgang fra 1998 til 2004 Østbyen 9 8 -11%

Detailhandelsanalysen for Vestsjællands Holbæk by i alt 45 47 4%

Amt fra 1998 viste, at Holbæk Kommune Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. havde tabt terræn siden 1968. Dæk- Kilde: Detailhandelsanalyse Holbæk 2004, Sven Allan Jensen A/S og ”Detailhandelsanalyse”, COWI 2012. ningsgraden var faldet fra 132 i 1968 til 122 i 1998. Til sammenligning var dæk- ningsgraden i Slagelse steget fra 139 til ANTAL // UDVALGSVARER 146 i samme periode. 2004 2012 Stigning 2004-2012 Bymidten 121 123 2% Fra at stå svagt i 1998 havde Holbæk Vestbyen 19 32 68% i 2004 forbedret sin position markant. Østbyen 4 3 -25%

Butikkernes omsætning var steget væ- Holbæk by i alt 144 158 10% sentligt mere end landsgennemsnittet, Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. og dækningsgraden var steget fra 122 i Kilde: Detailhandelsanalyse Holbæk 2004, Sven Allan Jensen A/S og ”Detailhandelsanalyse”, COWI 2012. 1998 til 171 i 2004. Stigningen var sær- lig markant inden for øvrige udvalgsvarer, ANTAL // SAMLET herunder særligt pladskrævende varegrupper, ligesom også var betydelige 2004 2012 Stigning 2004-2012 stigninger inden for beklædning. Bymidten 149 153 3% Vestbyen 27 41 52% Tallene viser, at Holbæk i perioden frem Østbyen 13 11 -15% mod 2004 styrkede sin position som Holbæk by i alt 189 205 8% handelsby for udvalgsvarer og beklæd- Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. ning i et større opland i Nordvestsjælland. Kilde: Detailhandelsanalyse Holbæk 2004, Sven Allan Jensen A/S og ”Detailhandelsanalyse”, COWI 2012.

37 Der er god plads til fodgængerne i siderne af Ahlgade har ﬂ ere mindre butikker, caféer mv. Megacentret har mange store butikker – den Ahlgade. største er Bauhaus.

Holbæks oplandseffekt var derimod kun Flere butikker - især uden for bymidten Bymidten har fastholdt antallet af både øget lidt på dagligvareområdet. Udviklingen i perioden 2004-2012 har dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Ud- herudover været, at antallet af butikker viklingen viser også, at balancen i den Faldende markedsandel fra 2004-2012 er vokset, særligt uden for bymidten. øvrige Holbæk by er ﬂ yttet markant fra øst Siden 2004 er dækningsgraden for Hol- bæk by faldet fra 171 til 166 i 2011. Det AREAL // DAGLIGVARER svage fald viser, at Holbæk i store træk har fastholdt sin position som en stærk 2004 2012 Stigning 2004-2012 handelsby i Nordvestsjælland. De bag- Bymidten 15.800 15.000 -5% vedliggende årsager til at væksten ikke Vestbyen 3.100 4.800 54% er fortsat er ikke analyserede. Holbæk Østbyen 4.400 3.200 -27% kom fra et meget højt niveau i 2003. Det Holbæk by i alt 23.300 23.000 -1% er sandsynligt, at de konkurrerende han- Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. delsbyer som Roskilde og Slagelse har Kilde: Detailhandelsanalyse Holbæk 2004, Sven Allan Jensen A/S og ”Detailhandelsanalyse”, COWI 2012. erobret lidt handel tilbage, som de tabte i perioden, hvor Holbæk detailhandel blev AREAL // UDVALGSVARER udbygget kraftigt. 2004 2012 Stigning 2004-2012 Dækningsgraden for dagligvarer er steget Bymidten 32.800 31.500 -4% fra 126 i 2003 til 137 i 2011. Den styr- Vestbyen 17.700 28.500 61% kede position skyldes bl.a., at Holbæk Østbyen 1.200 350 -70% har fået et Føtex i perioden mellem de to Holbæk by i alt 51.600 60.300 17% målinger. Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser.

Kilde: Detailhandelsanalyse Holbæk 2004, Sven Allan Jensen A/S og ”Detailhandelsanalyse”, COWI 2012. For udvalgsvarer er dækningsgraden faldet fra 222 i 2003 til 196 i 2011. Ud- AREAL // SAMLET viklingen skal som nævnt tidligere ses i sammenhæng med den store vækst 2004 2012 Stigning 2004-2012 frem til 2003. Blandt andet kom Bauhaus Bymidten 48.600 46.500 -4% til Holbæk i 2000. Der kan siden have Vestbyen 20.700 33.200 60% være en tendens til mætning samtidig Østbyen 5.600 3.600 -37% med at de konkurrerende byer har styrket Holbæk by i alt 75.000 83.300 11% deres udvalgsvarehandel. Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser.

Kilde: Detailhandelsanalyse Holbæk 2004, Sven Allan Jensen A/S og ”Detailhandelsanalyse”, COWI 2012.

38 DETAILHANDEL I 10 BYER HOLBÆK

Megacentret tiltrækker kunder fra et stort opland. mod Megacentret i vest. Stor rummelig- i Danmark, herunder Bauhaus, Toys’R’Us, stigning på 8 % i perioden 2004-2012. hed i Megacentret har givet Holbæk mu- Elgiganten m.ﬂ . Det er i høj grad udviklingen i Vestbyen, lighed for at etablere nogle af de butikker, Samlet set er antallet af butikker i Holbæk der har skabt vækst i det samlede butiks- der ellers kun er til stede i de største byer by steget med ca. 15 svarende til en antal.

Mere areal men tilbagegang i bymidten OMSÆTNING // DAGLIGVARER Butiksarealet har også udviklet sig posi- 2003 2011 Stigning 2003-2011 tivt i perioden 2004-2012 for Holbæk by Bymidten 497 489 -2% som helhed, men der har været betydelig Vestbyen 97 243 151% forskel på brancherne og mellem områ- Østbyen 118 169 43% derne i Holbæk by.

Holbæk by i alt 712 901 27%

Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. Arealet i bymidten har haft en svag tilba-

Kilde: Detailhandelsanalyse Holbæk 2004, Sven Allan Jensen A/S og ”Detailhandelsanalyse”, COWI 2012. gegang med en reduktion på 4-5 % for både dagligvarer og udvalgsvarer.

OMSÆTNING // UDVALGSVARER Vestbyen, der rummer Megacentret har 2003 2011 Stigning 2003-2011 haft kraftig vækst i butiksarealet. Både Bymidten 695 688 -1% dagligvare- og udvalgsvarearealet er vok- Vestbyen 512 576 13% set meget. Østbyen 9 10 9%

Holbæk by i alt 1.216 1.274 5% Arealet i Østbyen er gået kraftigt tilbagte

Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. for både dagligvarer og udvalgsvarer.

Kilde: Detailhandelsanalyse Holbæk 2004, Sven Allan Jensen A/S og ”Detailhandelsanalyse”, COWI 2012. Samlet set har bymidten mistet ca. 2.000 m2 butiksareal, Vestbyen har fået 12.500 OMSÆTNING // SAMLET m2 og Østbyen har mistet 2.000 m2. 2003 2011 Stigning 2003-2011 Bymidten 1.192 1.177 -1% Omsætningvækst men ikke i bymidten Vestbyen 609 819 35% Udviklingen i omsætningen følger udvik- Østbyen 127 178 40% lingen i butiksantallet og arealet. Holbæk by i alt 1.928 2.175 13%

Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. Holbæk by under ét har øget omsæt-

Kilde: Detailhandelsanalyse Holbæk 2004, Sven Allan Jensen A/S og ”Detailhandelsanalyse”, COWI 2012. ningen med ca. 13 %. Der har været

39 betydelig vækst for både dagligvarer og % i Vestbyen, er omsætningen kun vok- bymidtens strøgområde. De to handels- udvalgsvarer. Da den nyeste detailhan- set med 13 %, hvilket bl.a. skyldes, at områder, Slotscentret og strøgområdet, delsanalyse blev lavet i 2011 var forbru- fl ere af de nye butikker har begrænset er adskilt af Valdemar Sejrs Vej, som er en get på landsplan ca. 10 % højere end i omsætning pr. m2. stærkt trafi keret indfaldsvej. Det er sand- 2003, hvor den første analyse blev lavet. synligt, at kunderne opfatter Slotscentret Udviklingen i omsætningen i Holbæk har, To store butiksprojekter i bymidten og bymidten som to adskilte centret. når der også tages højde for en befolk- Bymidtens udvikling skyldes etableringen ningstilvækst på ca. 5 % stort set fulgt af to store varehuse i nye butiksområder. Forud for etableringen af Slotscentret landsgennemsnittet. blev dets økonomiske levedygtighed ikke Slotscentret er fortsat udfordret vurderet. Der blev heller ikke foretaget Omsætningen i bymidten er på niveau I 2001 åbnede Slotscentret med Kvickly undersøgelser af konsekvenserne for el- med 2004, mens omsætningen i Vest- som den største butik. Trods Slotscen- ler samspillet med detailhandlen i øvrigt, byen er vokset betydeligt. Særligt dag- trets bidrag til vækst i bymidteområdet, herunder om der ville blive synergi med ligvareomsætningen er vokset markant i så er der fortsat synlige udlejningsvan- bymidten. Vestbyen, hvor der er kommet fl ere nye skeligheder af lokalerne til mindre spe- dagligvarebutikker. Selvom arealet og an- cialbutikker og andre servicefunktioner. ROSEN – Holbæks nye butikscenter tallet af butikker er vokset med ca. 60-70 Slotscentret ligger ca. 500 m vest for For yderligere at styrke Holbæks position som regional handelsby planlægges et nyt butikscenter, Rosen. Centret vil få en central placering i Holbæks bymidte mellem den nye Føtex ved Smedelunds- gade og byens primære handelsstrøg,

Formål med turen til Holbæk bymidte.

Kombination af køb af dagligvarer og udvalgsvarer. Årsag til valg af Holbæk bymidte som handelssted.

40 DETAILHANDEL I 10 BYER HOLBÆK

Ahlgade. Føtex blev åbnet i 2012 og vil interviewundersøgelse af indkøbsadfærd ærinder på samme tur end Holbæk-bor- blive integreret i det nye butikscenter. og oplandsforhold. gerne.

Det nye butikscenter vil få en central be- Analysen viser, at indkøb er det klart vig- Undersøgelsen af, hvordan indkøbsturen liggenhed og vil indgå som en del af det tigste formål med en tur til bymidten, og ser ud, viser, at kunderne på knap 20 % eksisterende handelsmiljø i Holbæks by- at sundhed, sygdomsbehandling og per- af turene kombinerer dagligvareindkøb midte. Afstanden mellem Rosen og Ahl- sonlig pleje er den næst vigtigste årsag med indkøb af udvalgsvarer. gade er ca. 50 m, og centrets bindes til en tur til bymidten. Besøg på café eller sammen med hovedgaden af en række restaurant spiller en vis rolle, mens andre Det interessante er, at udbuddet af butik- butikker. Rosen vil komme til at fungere funktioner har beskeden betydning. ker er den klart mest afgørende for bylivet som en stærk attraktion i den østlige del i bymidten. Uden handelsliv vil der være af det sammenhængende fodgænger- Den klart vigtigste årsag til, at Holbæk meget begrænset byliv. Det er også inte- område omkring Ahlgade. bymidte bliver valgt er nærhed til bopæl. ressant at se, at oplandskunderne vælger Natur- og Miljøklagenævnet har ophæ- Nærhed til arbejdsplads spiller en min- bymidten på grund af et godt udbud af vet kommuneplantillægget og lokalplanen dre rolle. Herudover er det bymidtens tøj og sko, et godt bymiljø og mulighe- for Rosen, som Holbæk Byråd vedtog i udbud af tøj- og skobutikker og daglig- den for at klare ﬂ ere ærinder på samme 2012. Der arbejdes videre med etablering varebutikker, der får kunderne til at vælge tur. Analysen illustrerer også bymidtens af Rosen, men fremtiden for det nye bu- bymidten. Bymiljøet og mulighederne for svagheder og rollefordelingen med Me- tikscenter er usikker. at kombinere indkøbsturen med andre gacentret, som f.eks. kommer til udtryk i ærinder spiller også en rolle for valg af at udvalget af større forbrugsgoder ikke bymidten. Oplandsborgerne lægger mere trækker kunder til bymidten, og at parke- Indkøbsvaner vægt på udbuddet af tøj- og skobutikker, ringsmulighederne ikke er en årsag til valg I forbindelse med detailhandelsanaly- bymiljøet og muligheden for at klare andre af bymidten. Det er også interessant at sen fra 2011 blev der gennemført en se sammenhængen mellem dagligvare- og udvalgsvareindkøb, da det illustrerer vigtigheden af, at der fastholdes dagligva- P rebutikker i bymidten. P Havnevej

Ahlgade P P Citycenter Borgergården Munkholmvej P Labæk Nygade Bibliotek

P Muligt nyt butikscenter Jernbaneplads Jernbanevej

Valdemar Sejrsvej S P

P P P Føtex Primært strøg

Smedelundsgade Sekundært strøg Større vej Jernbane S Togstation P Parkering Attraktioner Strukturen i Holbæk bymidte Ankerpunkter

41 Handelsområdet er kendetegnet ved mange biler Flere store butikker er godt integreret i Holbæks bymiljø – her H&M.

Bymidtens karakteristika og sikrer cirkulation på de pladser, der er Over for Borgergården ligger Smede- kvaliteter tættest på butikkerne. Der er ikke elek- lundsgade, som er en af de få sidegader Holbæk bymidte er besigtiget i januar 2015. tronisk p-vejvisning i bymidten. Samlet til Ahlgade og Larbæk, der har en bety- Det følgende indeholder en beskrivelse af set virker bymidten til at favorisere bili- delig udvalgsvarehandel. BR Legetøj og indtrykkene af Holbæk bymidtes karakteristi- sterne. en isenkræmmer er fl yttet fra vestenden ka og kvaliteter, som supplerer og kommer af Ahlgade til Smedelundsgade og udgør med forklaringer på det der i det tidligere er Ankerfunktionerne i bymidten de væsentlige butikker på den gadens beskrevet med facts om byens detailhandel. Tyngden i Holbæks handelsliv opleves østlige side. På modsatte side ligger fl ere særligt langs Ahlgade, der er Holbæks attraktive butikker, men niveauet falder Butikkerne i Holbæk bymidte ligger primært hovedgade. I den østlige del af gaden mod syd. Rosen er en sidegade til Sme- langs det ca. 650 m lange øst-vestvendte fi ndes to særlige ankerpunkter; Bor- delundsgade, og her er som nævnt pla- handelsstrøg langs Ahlgade og Labæk. gergården og Smedelundsgade. I den ner om et nyt butikscenter. Hvis centret vestlige del af bymidten fi ndes H&M etableres vil det styrke handelsområdet Trafi k i handelsgaden samt butiksstrøget langs Ahlgade. langs Smedelundsgade væsentligt og Holbæk er den største af de 10 byer, der rykke balancen i bymidtens handelsliv i har gennemkørende trafi k i handelsgaden. I midten af Holbæks handelsliv ligger den retning. Den trafi kerede handelsgade har stort set Borgergården. Det lille butikscenter har ingen cyklister, og fodgængerne skal være Kop & Kande som den største butik, Efter Borgergården og Smedelundsgade opmærksomme, når de krydser vejen. Ga- og i kælderen ligger et fi tness center. breder hovedgaden sig ud i fuld bredde dens bredde bruges til brede fortove, kant- Borgergården er sat i stand for få år si- med plads både til brede fortove, kantstensparkering i begge sider og kørsel i den og fremstår præsentabelt. På den stensparkering og gennemkørende trafi k begge retninger. Den tidligere skråparkering sydlige side af Labæk ligger et apotek i begge retninger. Hovedgaden skifter her er afl øst af kantstensparkering, hvilket giver ved siden af en større tøjbutik. Apote- navn fra Larbæk til Ahlgade. Belægnin- plads til udeservering om sommeren. ket, tøjbutikken og butikscentret udgør gen på kørebanen er samtidig skiftet fra tilsammen et ankerpunkt i den centrale asfalt til chaussésten. Parkeringsdækningen i Holbæk bymidte vir- ende af handelsområdet hvor Larbæk, ker god. Der er 1 times parkering i Ahlgade, Ahlgade og Smedelundsgade mø- Ca. 100 m længere mod vest udgør 2 timers parkering fl ere andre steder samt 4 des. Bygningerne i den centrale del af H&M et stærkt ankerpunkt i vestenden timers og 24 timers parkering fl ere steder i handelsområdet er af nyere dato men af Ahlgade. Butikken har store, velpro- gåafstand fra Ahlgade. Parkeringsstrukturen uden særlige eller karaktérdannende portionerede vinduer, der er afstemt godt er hensigtsmæssig, da tidsbegrænsningerne bygningsmæssige kvaliteter. med bygningens størrelse og i en god

42 DETAILHANDEL I 10 BYER HOLBÆK

Overgangen mellem stationsområdet og han- Smedelundsgade er en af de få sidegader, der har en betydelig udvalgsvarehandel. delsområdet er ikke så attraktiv. rytme langs den nypudsede facade. Der stede i en række provinsbyer, og en ræk- ligger også i Nygade og er fl ot og indby- er mange butikker på Holbæks handels- ke lokale caféer og spisesteder. dende. Der er mulighed for at skabe en strøg, der udmærker sig ved netop sam- mere aktiv facade, og at indgangen får en spillet af store vinduer og god harmoni i Tilsammen danner ankerpunkterne en mere direkte kontakt til Nygade. hele bygningens udtryk. Flere nybyggerier vinkelret struktur mellem Ahlgade og fremstår også med samme kvaliteter. Smedelundsgade. Hvis Rosen etableres Derudover tegnes Nygades profi l af frisør- vil butikscentret koncentrere detailhandlen saloner og en klynge af take-away-steder. Det andet ankerpunkt i den vestlige del af i Holbæk bymidte omkring Smedelunds- Særligt den sydlige ende nærmest stati- bymidten er selve det stærke butiksstrøg gade. onspladsen har et markant lavere niveau langs Ahlgade. Med en høj koncentra- end Ahlgade. En viadukt forbinder Nyga- tion af tøjbutikker og andre kædebutikker Det historiske bymiljø de med Jernbanepladsen, og et ”Tak for strækker den stærkeste del af bymidtens Klosterstræde er endnu en af Ahlgades besøget”-skilt overmalet med graffi ti giver handelsliv sig ca. 400 meter mod vest til særegne sidegader, og gaden har et en lidt trist ankomstsituation. Selve stati- krydset ved Ahlgade og Lindevej. Midt særligt historisk bymiljø. Her ligger bl.a. onsbygningen er et nyere stationsbyggeri på Ahlgade lå indtil december 2012 Hol- en stribe bevarede bindingsværkshuse, uden særlige bygningsmæssige kvaliteter. bæks Biograf, som nu er fl yttet i et nyt Holbæk Museum og Holbæk Kirke. Kir- Jernbanepladsen er domineret af parke- byggeri på havnen med fi re sale. Biogra- ken udstråler historie og ælde, men er i ringspladser og gennemkørende trafi k. fen ligger nu ca. 550 m nord for krydset nyromansk stil og opført i 1868-72. Bin- ved Labæk og Brogade, hvor handels- dingsværkshusene og kirken danner Samlet set er Holbæk en attraktiv han- området begynder. Synergien mellem tilsammen et stemningsfuldt bymiljø. Op- delsby, der har bevaret en stærk ud- biografen og bymidtens øvrige tilbud er holdsmulighederne er dog begrænsede, valgsvarehandel med en stor bredde dermed mindre end ved den gamle pla- da parkerede biler og en indhegnet vare- af attraktive butikker, koncentreret på cering. gård optager pladsen. Ahlgade og Labæk og med en god til- gængelighed. Der ses ikke nogen større I det centrale butiksområde er der fl ere Nygade – forbindelsen til stationen funktionsglidning over mod spisesteder, andre servicefunktioner end butikker. Ek- Ahlgade er forbundet med stationen via cafeer, personlig pleje og lignende. Det er sempelvis er der fl ere banker og andre Nygade, som har en klynge af gå-i-byen- fortsat butikkerne, der er rygraden i Hol- fi nansielle virksomheder, der bryder ga- steder, herunder bryghus, natklub, sports- bæks bymidte. dens intensitet. Der er også fl ere cafeer, bar mv. Gaden rummer også vinhandler som ligger med en god fordeling langs og slagter samt større butikker som ek- Ahlgade, heriblandt Café Vivaldi, som er til sempelvis Hifi -Klubben. Holbæk Bibliotek

43 HJØRRING // 25.000 INDBYGGERE

Hjørring har fået to nye centre i bymidten og et Bauhaus ved motorvejen. Byens detailhandel er blevet styrket, men der er tomme butikker i de gamle strøggader, og oplandsbyerne har som helhed tabt udvalgsvarehandel.

Springvandspladsen, som er bymidtens centrale torv. Bymidten rummer to butiks- GAMMEL centre. HØJENE

Metropol åbnede i foråret 2008 og blev HØJENE opført på et areal, hvor der tidligere havde ligget en tømmerhandel. Centret ligger meget centralt og har indgang direkte fra en af byens strøggader. Butiksarealet i Metropol er på 15.000 m2. Butikkerne KLOKAGER omfatter bl.a. Kvickly og ca. 30 udvalgs- ALDERSHØJ varebutikker som Bahne, H&M, Intersport HJØRRING og Fona samt spisesteder, ﬁ tness, turist- information og et nyt bibliotek. CITY Bispetorvet, hvor etableringerne af nye butikker startede i 2010, indeholder i dag

BISTRUP Føtex, Toys’R’Us R Us, Elgiganten, Vor- SANKT KNUDS BY dingborg Køkkenet, Harald Nyborg og Petworld samt en cafe. Bispetorvet ligger

ULVEGRAVENE knap 300 m fra strøgområdet og mellem

VESTER Bispetorvet og strøgområdet er der en BAGTERP SIGNATUR stor indfaldsvej og adgangen til Bispetor- BYMIDTE vet sker via en tunnel under jernbanen. BYDELSCENTER BAGTERP LOKALCENTER AFLASTNINGSOMRÅDE Storbutikker i afl astningsområde OMRÅDE TIL BUTIKKER MED SÆRLIG Hjørrings detailhandelsstruktur omfat- PLADSKRÆVENDE VAREGRUPPER ter herudover en større butikskoncentra- tion i afl astningscentret, der ligger langs Frederikshavnsvej, som er den primære indfaldsvej til bymidten fra motorvej E39. Hjørring – en stærk handelsby Frederikshavnsvej fører direkte fra motor- Hjørring by har 25.000 indbyggere og er Frederikshavn samt 55-60 km til Aalborg vejen til bymidten og skaber god tilgæn- egnens gamle købstad, som ligger cen- City og Aalborg City Syd. gelighed fra størstedelen af oplandet. tralt i et større opland i det nordvestlige Vendsyssel. Den ældste del af byen kan Indbyggertallet I Hjørring Kommune er Områderne ved Frederikshavnsvej er dateres tilbage til 1200-tallet. Hjørring har siden 2006 faldet med 3 %. Nabokom- kendetegnet af store erhvervsområder siden 2006 haft et svagt stigende befolk- munernes befolkning er gået tilbage med iblandet butikker på facadegrundene mod ningstal. 2 %. Analysen af detailhandlen i Hjør- vejen. Området rummer en blanding af ring bygger på analyser fra 1998, 2005 butikker med øvrige udvalgsvarer og sær- Hjørring har et stort og veldefi neret han- og 2011. Analysen fra 2005 dækker kun ligt pladskrævende varegrupper samt en delsopland, som stort set svarer til kom- den tidligere Hjørring Kommune. større dagligvarebutik. Butikkerne er be- munegrænsen. Kun i yderområderne af tydeligt større end butikkerne i bymidten. oplandet er Frederikshavn, Aalborg og i Bymidte med strøggader og to centre Langs Frederikshavnsvej handles der mindre udstrækning Brønderslev, konkur- Hjørring bymidte omfatter tre strøgga- bl.a. med byggematerialer, tæpper, ba- renter til Hjørring. Der er 35 km til der, Østergade, Strømgade og Stokbro- byudstyr, køkkener, hvidevarer, og der er gade. De tre gader bindes sammen af adskillige bilforhandlere i området. Der

44 DETAILHANDEL I 10 BYER HJØRRING

er kun få beklædningsbutikker og andre, almindelige udvalgsvarer på mere end af de store projekter - Metropol, Bispetor- mere strøgorienterede butikker i området. 2.000 m2 var de 2 butikker etableret i ny- vet og Bauhaus. Butikskoncentrationen langs Frederiks- byggeri, der er opført siden 2005. Efter havnsvej strækker sig ud mod motorvejs- analysen i 2011 har der været ﬂ ytninger Detailhandlen i Hjørring Kommune afkørslen. og lukninger af butikker langs Frederiks- Detailhandlen i Hjørring Kommune havde havnsvej, som betyder, at en af de almin- i 2010 en omsætning på 3,4 mia. kr. Bor- Fordelen ved lokalisering på Frederiks- delige udvalgsvarebutikker på mere end gernes forbrug var på 2,9 mia. kr. Der var havnsvej er, at kunder fra oplandet pas- 2.000 m2 nu er lokalisret i mindre lokaler. dermed et handelsoverskud på 0,5 mia. serer butikkerne før de ankommer til På nuværende tidspunkt er A-Z og Elgi- kr. og en dækningsgrad på 115 . I be- bymidten, og at byens interne ringvejs- ganten større end 2.000 m2. regningerne er nethandlen trukket ud af systemer også giver god adgang fra forbruget, så dækningsgraden afspejler store dele af byen til området. Der er de forholdet mellem de fysiske butikkers om- Detailhandlens status og udvikling senere år sket en betydelig udvikling af sætning og borgernes forbrug i fysiske detailhandlen i området. Bauhaus, som Detailhandelsanalyserne, der er gennem- butikker. Hvis nethandlen var inkluderet er Hjørrings største butik åbnede i 2008 ført med jævne mellemrum, giver mulig- i forbruget ville dækningsgraden være ligger ved Frederikshavnsvej tæt på mo- hed for at vurdere udviklingen i Hjørrings 105-110. Uanset beregningsmetode, har torvejen. Der er herudover opført et større detailhandel over tid, herunder effekterne byggeri, som rumme ﬂ ere udvalgsvarebutikker. ANTAL BUTIKKER // DAGLIGVARER

A-Z i et erhvervsområde 2005 2011 Stigning 2005-2011 I kort afstand fra Frederikshavnsvej lig- Midtbyen 26 27 4% ger A-Z i et erhvervsområde. A-Z er på Frederikshavnsvej 3 2 -33% 2 8.500 m og udgør en stærk konkurrent Hjørring by i øvrigt 28 31 11% til bymidtens butikker. Mulighederne for Hjørring by i alt 57 60 5% at udvide A-Z med en dagligvaredel til et Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. Bilka har været fremme i medierne i ﬂ ere Kilde: Detailhandelsanalyse Hjørring Kommune 2012 og Detailhandelsanalyse 2005 for Hjørring Kommune omgange men er ikke realiseret. Der er knap 1,5 km fra strøgområdet til den cen- ANTAL BUTIKKER // trale del af Frederikshavnsvej og 2,5 km UDVALGSVARER fra strøgområdet til A-Z. 2005 2011 Stigning 2005-2011 Midtbyen 102 90 -12% Bydels- og lokalcentre Frederikshavnsvej 14 23 64% Hjørrings centerstruktur omfatter tre by- Hjørring by i øvrigt 21 19 -10% delscentre og tre lokalcentre, som stort Hjørring by i alt 137 132 -4% set kun rummer dagligvarebutikker, og Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. derfor ikke spiller nogen særlig rolle som Kilde: Detailhandelsanalyse Hjørring Kommune 2012 og Detailhandelsanalyse 2005 for Hjørring Kommune lokale indkøbsmuligheder for udvalgsvarer. ANTAL BUTIKKER // SAMLET

Store udvalgsvarebutikker 2005 2011 Stigning 2005-2011 I 2011 havde Hjørring 11 udvalgsvarebu- Midtbyen 128 117 -9% tikker på mere end 2.000 m2. Heraf var Frederikshavnsvej 17 25 47% der 8 butikker, som forhandlede særligt Hjørring by i øvrigt 49 50 2% pladskrævende varer. 4 butikker var bil- Hjørring by i alt 194 192 -1% forhandlere, 3 var byggemarkeder, og der Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. var 1 møbelbutik. Af de 3 butikker med Kilde: Detailhandelsanalyse Hjørring Kommune 2012 og Detailhandelsanalyse 2005 for Hjørring Kommune

45 Hjørring Kommune samlet set en stærk Dækningsgraden på 115 i 2010 er stort styrke som i 1997. De store butikspro- detailhandel. set uforandret helt tilbage fra den første jekter har således ikke ændret væsentligt analyse fra 1997, men der er sket for- på konkurrenceforholdet mellem Hjørring Der er to hovedårsager til, at detailhand- skydninger mellem varegrupperne. Dag- Kommune og de omkringliggende kom- len i Hjørring Kommune står stærkt. Den ligvarer er gået lidt tilbage fra 126 i 1997 muner, men uden de store projekter er ene er den omfattende turisme, som bi- til 121 i 2010. Beklædning er gået lidt det muligt at detailhandlen ville have tabt drager med ekstra omsætning i butik- frem fra 100 i 1997 til 105 i 2010. Øv- terræn. kerne. Den anden er, at der er høj grad af rige udvalgsvarer er stort set uforandret sammenfald mellem Hjørring Kommunes med 108 i 1997 og 110 i 2010. Udvik- Hjørring by har vundet markedsandele geograﬁ ske grænser og handelsoplandet. lingen i dækningsgrad skal som nævnt Detailhandlen i Hjørring er i perioden mel- Det viser en interviewundersøgelse, der tidligere ses i lyset af, at de 8-10 % af lem detailhandelsanalysen i 2011 og den blev lavet som del af detailhandelsanaly- forbruget til udvalgsvarer, der gik til net- foregående i 2005 blevet udbygget med sen i 2011. Borgerne i Hjørring Kommune handel i 2010, er trukket ud af beregnin- tre store projekter - Metropol, Bispetor- handler kun i beskedent omfang i byer gerne. vet og Bauhaus. De store projekter in- uden for kommunegrænsen. debærer både en styrkelse af Hjørrings Udviklingen i dækningsgrader viser, at udvalgsvarehandel med nye butikker som Årsagen er sandsynligvis, at Hjørring by Hjørring Kommune har stort set samme Elgiganten og Toys’R’Us og en styrkelse tilbyder et bredt og varieret udvalg af udvalgsvarebutikker, og at der i Hjørring og oplandsbyerne er et ﬁ ntmasket net af AREAL // DAGLIGVARER dagligvarebutikker og i de større lokalbyer 2005 2011 Stigning 2005-2011 også et udbud af udvalgsvarebutikker. Midtbyen 11.500 12.000 5% Frederikshavnsvej 5.300 5.300 -1% Handelsoverskuddet er fordelt på ca. Hjørring by i øvrigt 11.500 14.700 28% 20 % på dagligvarer, 10 % for øvrige ud- Hjørring by i alt 28.300 32.000 13% valgsvarer og 5 % inden for beklædning. Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser.

Kilde: Detailhandelsanalyse Hjørring Kommune 2012 og Detailhandelsanalyse 2005 for Hjørring Kommune Overskuddet på dagligvarehandlen skyldes i høj grad turisme, og at borgernes AREAL // indkøb af dagligvarer langt overvejende UDVALGSVARER sker lokalt. Interviewundersøgelsen vi- 2005 2011 Stigning 2005-2011 ser, at kun ca. 5 % af dagligvareforbruget Midtbyen 29.900 25.700 -14% lægges uden for kommunegrænsen. I Frederikshavnsvej 10.100 36.500 261% størrelsesordenen 15 - 20 % af forbruget Hjørring by i øvrigt 17.400 16.300 -6% til beklædning og 10-15 % af forbruget Hjørring by i alt 57.400 78.500 37% af øvrige udvalgsvarer købes uden for Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. kommunen. Ud over internethandlen er Kilde: Detailhandelsanalyse Hjørring Kommune 2012 og Detailhandelsanalyse 2005 for Hjørring Kommune Aalborg den største konkurrent. I størrel- sesordenen 10 % af forbruget inden for AREAL BUTIKKER // SAMLET beklædning og 5 % af forbruget inden for øvrige udvalgsvarer sker i Aalborg. Fre- 2005 2011 Stigning 2005-2011 derikshavn og Brønderslev trækker i følge Midtbyen 41.300 37.800 -9% interviewundersøgelsen kun i meget be- Frederikshavnsvej 15.400 41.800 171% grænset omfang kunder fra Hjørring Kom- Hjørring by i øvrigt 29.000 31.000 7% mune og omvendt. Hjørring by i alt 85.700 110.600 29%

Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser.

Kilde: Detailhandelsanalyse Hjørring Kommune 2012 og Detailhandelsanalyse 2005 for Hjørring Kommune

46 DETAILHANDEL I 10 BYER HJØRRING

af byens dagligvarehandel. Kvickly etable- position er sket inden for både dagligva- styrkelsen især skete inden for udvalgs- rede sig i Metropol og Føtex ﬂ yttede til en rer, hvor dækningsgraden er vokset fra varer. ny og større butik på Bispetorvet. 145 i 2004 til 159 i 2010, og udvalgsvarer hvor dækningsgraden er steget fra Analysen fra 2011 konkluderer, at op- Sammenligning af de to analyser kan give 226 i 2004 til 233 i 2010. landsbyerne, Hirtshals, Sindal, Vrå, Tårs, et billede af, hvordan de store projekter og Bindslev havde haft markant tilba- har påvirket detailhandlen. I de nye be- Påvirkningen i oplandet kan ikke vurderes gegang inden for beklædning og øvrige regninger, der er gennemført af forbrug fra 2004 til 2010, da analysen fra 2004 udvalgsvarer. Der er generelt gennem pe- og dækningsgrader, er forbruget korrige- kun omfattede den tidligere Hjørring Kom- rioden blevet færre butikker i byerne, og ret sammenlignet med Hjørring Kommu- mune, men det er muligt at sammenligne dækningsgraderne har været faldende. nes analyse, så nethandlen er inkluderet i med analysen fra 1997, som dækkede Oplandsbyerne havde i 2011 bevaret borgernes forbrug. hele det nuværende Hjørring Kommune. dagligvareforsyningen. Der var mindst 3 dagligvarebutikker i hver by og med Samlet er Hjørring bys position som han- Sammenligningen over den lange periode undtagelse af den mindste by havde alle delsby styrket gennem perioden. Den fra 1997 til 2010 viser, at Hjørring by har oplandsbyer mindst et supermarked og samlede dækningsgrad er vokset fra styrket sin position som handelsby, og at dermed adgang til et fuldt dagligvaresor- 186 i 2004 til 194 i 2010. Den styrkede timent.

Det samlede billede er, at detailhandlen OMSÆTNING // DAGLIGVARER i Hjørring Kommune over den lange pe- 2005 2010 Stigning 2005-2010 riode fra 1997 til 2010 har bevaret sin Midtbyen 299 444 48% detailhandelsmæssige styrke, men at der Frederikshavnsvej 131 64 -51% er sket betydelige forskydninger. Hjørring Hjørring by i øvrigt 245 408 67% by er blevet styrket som handelsby, men

Hjørring by i alt 675 917 36% oplandet har stort set tabt lige så meget, som Hjørring by er gået frem. Hjørring by Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser.

Kilde: Detailhandelsanalyse Hjørring Kommune 2012 og Detailhandelsanalyse 2005 for Hjørring Kommune har over den lange periode især styrket sin position som udvalgsvareby, men og- så dagligvarehandlen er blevet styrket. OMSÆTNING // UDVALGSVARER

2005 2010 Stigning 2005-2010 Uændret antal butikker men mere areal Midtbyen 458 519 13% og større omsætning i Hjørring by Frederikshavnsvej 226 329 46% Fra 2005 til 2011 er antallet af butikker i Hjørring by i øvrigt 398 348 -13% Hjørring by gået tilbage med 1 %, arealet

Hjørring by i alt 1.082 1.196 11% er vokset med 29 %, og omsætningen er

Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. vokset med 20 %. Udviklingen for daglig-

Kilde: Detailhandelsanalyse Hjørring Kommune 2012 og Detailhandelsanalyse 2005 for Hjørring Kommune varer og udvalgsvarer har været forskellig. Dagligvarebutikkerne er fra 2005 til 2011 vokset med 5 % i antal, 13 % i areal og OMSÆTNING // SAMLET 36 % i omsætning, og dækningsgraden 2005 2010 Stigning 2005-2010 er vokset betydeligt, hvilket indikerer, at Midtbyen 757 963 27% de større og stærkere dagligvarebutik- Frederikshavnsvej 357 394 10% ker, som Hjørring by har fået i perioden, Hjørring by i øvrigt 643 756 18% har erobret markedsandele fra det nære Hjørring by i alt 1.757 2.113 20% opland.

Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser.

Kilde: Detailhandelsanalyse Hjørring Kommune 2012 og Detailhandelsanalyse 2005 for Hjørring Kommune

47 Primært strøg Indfaldsvej Sekundært strøg Lokalt byopland Sct. Olai Kirke Større vej Sct. Olai Plads S Togstation P Stokbrogade P Parkering P Strømgade Attraktioner Eksisterende dagligvarerbutikker P Springvandspladsen Østergade Ringvej P Støgzone Metropol Aflastningscenter Indfaldsvej P Frederikshavnvej Opland vest Indfaldsvej fra S motorvejen Opland nord, øst og syd Bispetorvet P Velfungerende handelsmiljø i handelsgaden Indfaldsvej Jernbane nærmest Metropol. Lokalt byopland A-Z

Struktur for Hjørring bymidte.

Antallet af udvalgsvarebutikker er faldet Oplands- og kundeadfærdsanalyse fra 2011 med 4 %, arealet er vokset med 37 % og omsætningen er steget med 11 %. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Dækningsgraden er steget men i mindre

Indkøb/shopping omfang end for dagligvarer. Det samlede billede er, at der er blevet færre men væ- Cafe,restauranto.l. sentligt større udvalgsvarebutikker i Hjør- Privateservicetilbud(f.eks.bank,forsikring) ring by. Omsætningen er steget men Off.servicetilbud(f.eks.bibliotek) ikke så meget som for dagligvarer. Den svagere stigning skal ses på baggrund af Kulturtilbud Hjørringby det kraftige fald i forbruget af udvalgsva- Sundhed,sygdomsbehandlingellerpersonligpleje HjørringKommune (frisør,læge,tandlæge,fysioterapeuto.l) Øvrige rer, og at nethandlen blev en betydende Sportellerfritidsaktivitet faktor i perioden fra 2005 til 2011. Der

Kontaktmeddetoffentlige(f.eks.kommunen) er således sket en betydelig udvidelse af udvalgsvarearealet, men omsætningen er Arrangementelleraktivitetibyen ikke fulgt med. Hyggetur/ikkenogetbestemtformål

Andet Betydningen af Bispetorvet Bispetorvet ligger inden for bymidteaf- Formål med seneste tur til Hjørring centrum grænsningen, men på grund af afstand og barrierer er der begrænset synergi med bymidten. Hvis Bispetorvet ikke regnes med til bymidten, så vil bymidtens

Kombinationafdagligvarerogudvalgsvarer areal være gået tilbage med ca. 11.000 m2 svarende til ca. 25 %, og omsætnin- Hjørringby Kunudvalgsvarer(f.eks.tøjogsko,isenkram, gen ville være gået tilbage med ca. 30 sportsudstyr,bøger,elektronikmv.) HjørringKommune mio. kr. svarende til et fald på ca. 4 %. Øvrige Bispetorvet har betydet, at Føtex er ﬂ yt- Kundagligvarer tet fra den centrale plads i strøgområdet, men Bispetorvet betyder også, at der er 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% butikstyper som Toys’R’Us, Elgiganten og Aktiviteter på en indkøbstur Kilde: Detailhandlen i Hjørring Kommune, 2005 Harald Nyborg, der har lokaliseret sig tæt

48 DETAILHANDEL I 10 BYER HJØRRING

Det åbne butikscenter Bispetorvet rummer Metropol ligger ud til handelsgaden med en til- Stokbrogade er kommet til at ligge perifert. Der Føtex, Harald Nyborg, Toys´R`Us mv. Det hæn- bagetrækning, der skaber en lille plads foran. er få fodgængere og lukkede butikker men en ger ikke funktionelt sammen med bymidten. særlig atmosfære.

på bymidten. Selv om der er afstand og Metropol erstattede en lukket tømmer- Tallene illustrerer den kraftige udbygning traﬁ kale barrierer, så vurderes det, at der handel. Bispetorvet blev opført på det tid- af detailhandlen med ﬂ ere store projekter, er mere synergi mellem Bispetorvet og ligere slagteris areal. som Hjørring by var igennem fra 2005 til strøgområdet, end der ville være ved en 2011. Især arealet til udvalgsvarebutik- placering i byens yderområder. Detailhandelsanalysen omfattede også ker er vokset. Det samlede billede er, at tomme butikslokaler. I Hjørring by stod 9 der er bygget mere end markedet har Både Metropol og Bispetorvet har væ- % af arealet tomt i 2011. Gennemsnittet kunnet absorbere, og det har ført til tom- ret med til at løfte byfornyelsesopgaver. for hele kommunen var 5 %. me butikslokaler og en udvikling, hvor

Oplands- og kundeadfærdsanalyse fra 2011 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

Detplejerjegatgøre Tætpåbopæl PåvejtilellerfraarbejdeiHjørring Hjørringby Ønskeratstøttedelokalebutikkeroghartilliddelokalebutikker HjørringKommune Godtudvalgafdagligvarer Øvrigt Godtudvalgafstørreforbrugsgoder Godtudvalgaftøj,skoogandrevarer Konkurrencedygtigepriserpådagligvarer Konkurrencedygtigepriserpåstørreforbrugsgoder Konkurrencedygtigepriserpåtøj,skoogandrevarer Godeåbningstider Deterletatkommeindtilcentrum Godeparkeringsmuligheder Ingenventetidibutikkerne Deterletatsammenligneudbud,kvalitetogpris Flotogdejligtbymiljø Godecafeerogspisesteder IndkøbsturenkankombineresmedandetiHjørringCentrum

Årsager til valg af Hjørring som indkøbssted Kilde: Detailhandlen i Hjørring Kommune, 2005

49 Springvandspladsen, hvor det nye rådhus bidra- Føtex på Bispetorvet ligger inden for bymidteafgrænsningen men er adskilt fra strøgområdet af en ger til at skabe liv større vej og jernbanen.

bymidtens tyngdepunkt er fl yttet mod Me- der blev registreret i 2011 var beliggende butikker, arealet er vokset med 171% tropol og Bispetorvet. i bymidten. De tomme lokaler lå hovedsa- og omsætningen er vokset med 12 %. Antallet af tomme butikslokaler i midt- geligt i de perifere dele af gågadesyste- Væksten er sket inden for udvalgsvarer. byen er i 2015 optalt til ca. 25 svarende met i Strømgade, Stokbrogade og den Dagligvarebutikkernes antal og areal er til i størrelsesordenen 20 % af butikslo- østlige del af Østergade, men der var og- uændret og omsætningen er faldet. I af- kalerne. så eksempler på tomme butikslokaler i de lastningsområdet var der ingen tomme centrale strøg omkring Springvandspla- lokaler i 2011. Der er ikke foretaget nye Færre butikker, mindre areal men mere den. Føtex, der fl yttede til Bispetorvet, og optællinger, men det kan konstateres at omsætning i bymidten H&M, der fl yttede til Metropol, vurderes at der nu også er tomme butikslokaler på Bymidten har fra 2005 til 2010 haft en have haft en stor betydning som tyngde- Frederikshavnsvej. svagere udvikling målt på udvikling i antal punkter i strøggadeområdet. butikker og areal end gennemsnittet for Resten af byen fastholder dagligva- detailhandlen i Hjørring by, mens udvik- Flytningen har betydet, at tyngdepunktet i rerne men taber udvalgsvarehandel lingen i omsætning ligger over gennem- bymidtens handelsliv er fl yttet, og at kun- Dagligvarehandlen i Hjørring by er ble- snittet. destrømmen i strøggaderne er reduceret. vet decentraliseret i perioden fra 2005 til 2010. Udviklingen i resten af byen Fra 2005 til 2010 har bymidten tabt 8 % Vækst i afl astningsområdet har på alle parametre været bedre end i af butikkerne og 8 % af arealet, men om- Afl astningsområdet ved Frederikshavnsvej bymidten og afl astningsområdet. Antallet sætningen er steget med 20 %. Set på har i perioden fra 2005 til 2010 overtaget af dagligvarebutikker er gået væsentligt butikstyper er antallet af dagligvarebutik- en større del af udvalgsvarehandlen fra frem, areal er vokset og omsætningen er ker vokset med 4 %, arealet er vokset bymidten og resten af byen. steget kraftigt. med 5 % og omsætningen er vokset med 48 %, mens antallet af udvalgsvarebutik- Afl astningsområdet har haft vækst i antal- I samme periode er der blevet færre ud- ker er faldet med 11 %, arealet er faldet let af udvalgsvarebutikker og deres areal valgsvarebutikker, arealet er reduceret og med 13 % og omsætningen er steget og omsætning ligger over gennemsnittet omsætningen er faldet. med 14 %. for Hjørring by. Kundernes oplevelse af Hjørring som indkøbsby Tilbagegangen i bymidtens skal ses i I samme periode har afl astningområdet sammenhæng med, at der i perioden tabt andele inden for dagligvarer. Kundernes brug af og opfattelse af Hjør- blev etableret 15.000 m2 butiksareal i ring som indkøbsby er belyst med en in- Metropol og godt 7.000 m2 på Bispetor- Udviklingen kan også beskrives med terviewundersøgelse i forbindelse med vet. En stor del af de tomme butikslokaler, at afl astningscentret har fået 53 % fl ere detailhandelsanalysen fra 2011.

50 DETAILHANDEL I 10 BYER HJØRRING

Harald Nyborg, som er en del af det åbne bu- Bauhaus ved Frederikshavnsvej tæt på motorvejsafkørslen. tikscenter Bispetorvet.

Der er fl ere interessante resultater. Ana- Gågader med kvaliteter og tomme bu- specialbutikker som fi skehandler, oste- lysen viser, at indkøb er klart det vigtig- tikker handler mv. ste formål med at besøge bymidten. Hjørrings gågader Strømgade, Øster- Alle andre formål spiller en meget mere gade og Stokbrogade er 650 meter lang. Nyt rådhus skaber liv i centrum begrænset rolle. Betydningen af ind- Gågaderne er spændt ud mellem to Springvandspladsen er bymidtens cen- købsmuligheder for bylivet understreges tyngdepunkter: Butikscentret Metropol trale plads. Her var Føtex tidligere en af, at adgangen til et bredt udbud af bu- i øst og Springvandspladsen i vest. På stærk ankerbutik, men Føtex er fl yttet til tikker er en vigtig årsag til at kunderne begge sider af ankerpunkterne fortsætter det nye butikscenter Bispetorvet. Byg- vælger Hjørring bymidte. Udvalget af ud- gågaderne lidt endnu. Enkelte korte side- ningen rummer i dag Hjørring Kommu- valgsvarebutikker har især betydning for gader er også gågader. nes nye rådhus, som blev indviet i 2013. oplandet, hvor mulighederne for at kom- Rådhuset har skabt nyt liv på den cen- binere en indkøbstur med andre gøremål Mod nord starter gågaden ved Sct. Olai trale plads i byen med de mange gæster spiller en rolle for valg af Hjørring bymidte. Plads. Pladsen, hvor der er fl ere tomme og besøgende til bl.a. borgerservice. Der butikker. Her kan det afl æses, at butiks- arbejder mere end 600 mennesker i byg- Som væsentlige årsager til at handle i centret Metropol har forrykket tyngde- ningen, som også rummer erhverv og Hjørring nævner de interviewede, at der punktet i bymidten. Fortsætter man ad boliger. Rundt om hjørnet er der enkelte er et godt udvalg, at Hjørring ligger tæt på gågaden Strømgade mod Springvands- butikker i Søndergade, og et større ledigt bopæl eller arbejde, at der er gode par- pladsen, er der som i resten af bymidten lejemål på 1700 m2, som blev tomt, da keringsmuligheder, og at indkøb i Hjørring kædebutikker blandet med lokale butik- H&M fl yttede til Metropol i 2008. kan kombineres med andet ker. Der er også her – som i resten af bymidten - tomme butikslokaler. Metropol - et velintegreret center Bymidtens karakteristika og kva- I gågadernes østlige ende ligger indkøbs- liteter Stokbrogade har en særlig atmosfære centret Metropol, som blev indviet i 2008 Hjørring bymidte er blevet besigtiget i ja- I bymidtens nordvestlige hjørne ligger den og har direkte indgang fra gågaden. Me- nuar 2015. Det følgende indeholder en hyggelige og smalle Stokbrogade med tropol har ca. 35 udvalgsvare¬butikker beskrivelse af indtrykkene af Hjørring by- tøjbutikker, en kunstcafe, isbutik, gave- som Bahne, H&M, Arnold Busk og Fona midtes karakteristika og kvaliteter, som butik mv. Gaden er stemningsfuld og en samt caféer, fi tnesscenter og bibliotek. supplerer og kommer med forklaringer på velegnet ramme om et oplevelsesmættet Biblioteket er attraktivt og med klare op- det der i det tidligere er beskrevet med og intenst butiksmiljø, men alligevel er der holdskvaliteter. Det rummer også byens facts om byens detailhandel. fl ere tomme butikslokaler. Der er også en turistservice. Metropol har parkeringskæl- tatovør, frisør mv. Stokbrogade munder der med 450 p-plader og gratis 3 timers ud i Nørregade, hvor der ligger enkelte parkering. Der er også overfl adeparkering

51 P. Nørkjærs Plads er et kreativt og kunstudsmykket bymiljø – en lille oase med opholdskvaliteter Stokbrogade i den ydre del af strøgområder. direkte i bymidten.

ved Metropol, hvis bagside vender direk- sandsynligvis har styrket Hjørring som har det største potentiale som destinatio- te ud til indfaldsvejen Parallelvej. handelsby. ner i byen.

Øst for Metropol ebber handelslivet ud. Kunst på P. Nørkjærs Plads Kunst og grønne elementer Der er fl ere tomme butikslokaler, inden en En fritstående portal i farvede kakler le- Bymidten udmærker sig generelt ved genbrugsbutik markerer afslutningen på der fra gågaden, Østergade, ind til ”P. at have kunst i gadebilledet, godt med handelsgaden. Nørkjærs Plads”, som er et kreativt gård- bænke (der har ryglæn) og en lille lege- miljø med en skulpturel samling af kunst- plads i Østergade ud for Metropol. Byg- Bispetorvet - tæt på med langt fra neren Bjørn Nørgaard. Pladsen har med ningsmassen er vedligeholdt på middel Lige syd for indfaldsvejen Parallelvej lig- sin røde belægning en varm grundtone niveau, skalaen er varieret, men alle ste- ger butikscenteret Bispetorvet, som og rummer vandløb, vandkunst, skulptu- der menneskelig. Nye og ældre bygnin- indgår i den afgrænsede bymidte. Bispe- rer, bænke og beplantning. Pladsen har ger er blandet. Hjørrings bygningsarv er torvet åbnede i 2010 og rummer Føtex, klare opholdskvaliteter. Bygningerne langs ikke i sig selv det, der gør bymidten at- Toys´rús, Elgiganten, Harald Nyborg mv. pladsen rummer cafe, galleri, liberale er- traktiv. Bispetorvet er placeret på den modsatte hverv mv. Pladsen er opført for private side af indfaldsvejen og adgangen via en midler i 1989 og leder hen til Vendsyssel Toiletter skiltes der ikke iøjnefaldende tunnel under banen. Selv om der er an- Kunstmuseum. til, men der er bl.a. betalingstoilet hvor lagt fodgængertunnel, så betyder afstan- Østergade slutter i øst, ligesom der er den på ca. 300 m og barrieren, som en Nye butikstyper toiletter i Metropol, såvel i selve butiks- tunnel udgør, at der kun er beskeden sy- Flere steder i bymidten er der eksem- centret som på biblioteket. Der er in- nergi med bymidtens butikker. pler på kombinationsformater som f.eks. gen grønne områder eller lommeparker i kunst og cafe i Stokbrogade og cafe og bymidten, og de grønne kvaliteter er hel- Samlet set har Hjørring en velfungerende butik med arbejdende tekstilværksted i ler ikke fremtrædende i form af træer, bu- og tilgængelig bymidte, med de tomme gården i Cafe 33 over for Metropol. Ellers ske og andet grønt i gadebilledet. butikslokaler som det element, der træk- ligger kædebutikker, individuelle butikker, Gågaden, Østergade, er inddelt med ker ned. Det er nærliggende at kæde banker, cafeer og restauranter blandet cykelsti i midten og fodgængerbånd i si- dette sammen med etableringen af Me- på en normal måde i bymidten. Jernba- derne. Gadens bredde passer fi nt til dens tropol og Bispetorvet, og at der ikke i negade (take away og gå-i-byen-miljø) anvendelse og sikrer cyklisterne en for- tilstrækkelig grad er kommet nye butik- Stokbrogade (individuelle butikker) og P. nem adgang til bymidten. ker/funktioner til i den centrale bymidte. Nørkjærs Plads (opholdskvaliteter) er ud Dette uafhængigt af, at de to butikscentre over Metropol de steder i bymidten, der

52 DETAILHANDEL I 10 BYER HJØRRING

Tætr på Metropol er handelslivet intensivt. Flere af byens størke butikker har samlet sig i handelsgaden tættest på centret.

Ankomst med tog direkte til bymidten offentlige parkeringspladser i Hjørring by- Ankomsten til Hjørring med tog starter ﬂ ot midte. Ifølge Visit Hjørring er der mest med en ældre stationsbygning. Herfra le- søgning til p-pladserne på hverdage fra des den besøgende ad Jernbanegade, kl. 11.00 til 15.00 og på lørdage fra kl. som er en gågade, men alligevel har kø- 11.00 til 13.00. rende traﬁ k. Gaden er præget af take away, natklubber, barer og bodegaer. Der er en del tomme lokaler.

Ankomst med bil har ændret bymidten Ankomst i bil til bymidten sker i dag pri- mært via Parallelvej, som er slutpunktet på indfaldsvejen fra motorvejen, hvor fra der er forbindelse til det meste af Hjør- rings opland. Fra Parallelvej er der adgang til parkeringsanlægget i Metropol og her fra kan de bilende kunder gå direkte ind i Metropol og videre ud i gågaderne.

Bymidtens øvrige ankomstpladser for de bilende kunder ligger hovedsageligt i den modsatte del af byen, ved Sct. Olai Plads og Strømgade. Afstandene i byen er små, og dækningen med parkeringspladser forekommer god. Parkerings- pladserne ved Sct. Olai Plads lå tidligere centralt i oplandet, men efter åbningen af motorvejen er området ved Metropol blevet bedst tilgængeligt, og det er en medvirkende årsag til, at bymidten er blevet styrket mod syd omkring Metropol og svækket mod nord. Der er i alt ca. 2.500

53 SKANDERBORG // 18.500 INDBYGGERE Skanderborg har vækst i indbyggertal og detailhandel. Bymidten er styrket af et nyt butikscenter, som har ført til en markant fremgang sammenlignet med resten af byen.

Skanderborg - en by i vækst byudvikling på bar mark. Det største by- Bybånd i sammenhæng med Aarhus Skanderborg er med sin beliggenhed udviklingsområde, Anebjerg, ligger mel- Skanderborg er opbygget af fl ere selv- mellem Aarhus mod nord og Horsens lem Skanderborg og Stilling og vil kunne stændige bydele, som danner et sam- og Trekantområdet mod syd, nærhed rumme op til 1.300 boliger og åbne om- menhængende bybånd langs den til motorvej og jernbane og den smukke råder med 375 ha skov. Skanderborg vil i overordnede infrastruktur - motorvejen, natur i det midtjyske søhøjland en me- takt med udbygningen af Anebjerg vokse hovedlandevejen og jernbanen. Det sam- get attraktiv by. Skanderborg er grundlagt til over 25.000 indbyggere. Væksten vil menhængende byområde i Skanderborg ved Skanderborg Slot og blev købstad styrke grundlaget for den lokale detailhan- er i større sammenhæng en del af bybån- i 1583. Skanderborg er i dag bl.a. kendt del i Stilling og Højvangen og for Skan- det mellem Aarhus og Skanderborg, hvis for »Danmarks Smukkeste festival«. derborg bymidte. udvikling har indgået i den overordnede planlægningen siden egnsplanen for Aar- Skanderborg udgør sammen med Stilling Nærhed til Aarhus og Horsens hus-området fra 1966. et samlet byområde, som i 2008 havde Der er ca. 25 km. til Aarhus Midtby og 17.600 indbyggere. Indbyggertallet var i til afl astningscentret i Tilst (Bilka mv.), og Flere centre i bybåndet 2014 vokset til 18.500 indbyggere sva- der er ca. 30 km. til Horsens Bymidte. Centerstrukturen består af Skanderborg rende til en vækst på 5 % over de 6 år. Afstandene til de to store konkurrenter vil og Stilling bymidte, bydelscentrene i Skanderborg har herudover et stærkt og normalt give sikkerhed for lokal dagligva- Højvangen og på Skanderborg Bakker, dynamisk erhvervsliv, som også nyder rehandel og de almindeligste udvalgsva- lokalcentret ved Vroldvej og fi re områder godt af den attraktive beliggenhed. rer, men der vil være hård konkurrence til butikker med særligt pladskrævende Der er i kommuneplanen planlagt en om de mere specialiserede indkøb, hvor varer, som indgår i erhvervsområder langs større byvækst, som både vil være for- indkøbene sker sjældnere og afstanden den overordnede infrastruktur. tætning i det eksisterende byområde og betyder mindre.

STILLING

HØJVANGEN SKANDERBORG BAKKER SØLYSTSØL

SKANDERBORGSKANNDERBORDERBORG HØJDEDRAGET

NÆSSETT

CITY

SIGNATUR

BYMIDTE BYDELSCENTER VROLD DYREHAVEN LOKALCENTER OMRÅDE TIL BUTIKKER MED SÆRLIG PLADSKRÆVENDE VAREGRUPPER

54 DETAILHANDEL I 10 BYER SKANDERBORG

Bymidte med nyt butikscenter Skanderborg bymidte er byens hovedcenter. Skanderborg bymidte har en god bredde i dagligvareudbuddet, som strækker sig fra store varehuse som Fø- tex, Kvickly og Løvbjerg via discountbutik til specialdagligvarebutikker. Inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer har Skanderborg bymidte ﬂ ere af de kendte kæder som H&M, Intersport, Punkt1, Bog&Idé og Fætter BR samt specialbutikker som optikere, cykelhandler og fo- tobutikker. Størstedelen af butikker ligger placeret langs den gamle hovedgade Adelgade. Strøget har markante start- og slutpunkter. Kvickly starter strøget mod Butikscentret Bloms er det stærke ankerpunkt i bymidten. Centret er ﬂ ot indvendigt – der er gjort nord, og butikscentret Bloms starter strø- noget ud af det. get fra syd.

Bloms, som åbnede i efteråret 2012, ANTAL BUTIKKER // DAGLIGVARER rummer 18 butikker med Føtex som an- 2008 2014 Stigning 2008-2014 kerbutik og udvalgsvarebutikker som Skanderborg bymidte 13 16 23% H&M, Tøjeksperten, Deichmann og Neye. Skanderborg by i øvrigt 17 16 -6% Der er også to cafeer og ﬁ tness i centret. Skanderborg by i alt 30 32 7% Overfor Bloms er der et større Løvbjerg Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. Supermarked, som sammen med Bloms Kilde: ”Detailhandelsanalyse Skanderborg”, COWI 2008 og ”Detailhandelsanalyse Skanderborg Kommune” COWI 2014. udgør et stærkt tyngdepunkt i den sydlige del af strøgområdet. I området omkring Bloms og Løvbjerg er der også en stærk og koncentreret detailhandel langs ANTAL BUTIKKER // UDVALGSVARER Adelgade. I takt med afstanden fra Bloms 2008 2014 Stigning 2008-2014 falder intensiteten. Der bliver ﬂ ere hul- Skanderborg bymidte 59 62 5% ler mellem butikkerne og større blanding Skanderborg by i øvrigt 18 14 -22% med andre bylivsfunktioner og tomme lo- Skanderborg by i alt 77 76 -1% kaler. Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser.

Kilde: ”Detailhandelsanalyse Skanderborg”, COWI 2008 og ”Detailhandelsanalyse Skanderborg Kommune” COWI 2014.

ANTAL BUTIKKER // SAMLET

2008 2014 Stigning 2008-2014 Skanderborg bymidte 72 78 8% Skanderborg by i øvrigt 35 30 -14% Skanderborg by i alt 107 108 1%

Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser.

Kilde: ”Detailhandelsanalyse Skanderborg”, COWI 2008 og ”Detailhandelsanalyse Skanderborg Kommune” COWI 2014. Inden for de senere år er der er kommet ﬂ ere cafeer/restauranter til langs Adelgade.

55 Traﬁ kstrukturen påvirker detailhandlen Adelgade var tidligere en vigtig gennem- fartsvej, men efter at det overordnede vejnet for mange år siden blev omlagt føres den overordnede traﬁ k uden om bymidten. En tur til bymidten kræver derfor et aktivt valg.

God dækning med parkeringspladser Lokaliseringen af Bloms i den sydlige del af bymidten er positiv for hele bymidten. Traﬁ kken til bymidten kommer hovedsageligt ind fra nord, og da tyngdepunktet ligger mod syd, så passerer en stor del af kunderne også forbi butikkerne i den nordlige del af strøgområdet, når de er på Storbutikker langs hovedvejen gennem Skanderborg vej til Bloms.

Bymidtens centrale p-plads ligger ved Bloms og har plads til mere end 400 bi- AREAL // DAGLIGVARER ler. Overfor Bloms ligger Løvbjerg, hvis 2008 2014 Stigning 2008-2014 parkeringsplads kan rumme ca. 100 bi- Skanderborg bymidte 8.500 12.200 43% ler. Kvicklys parkeringsplads i den nord- Skanderborg by i øvrigt 9.000 10.900 21% lige ende af Adelgade kan rumme ca. 70 Skanderborg by i alt 17.500 23.100 32% biler. Ved Søtoften i den sydlige del af Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. bymidten er der plads til knap 200 biler. Kilde: ”Detailhandelsanalyse Skanderborg”, COWI 2008 og ”Detailhandelsanalyse Skanderborg Kommune” COWI 2014. Der er desuden korttidsparkering langs Adelgade. Der er således god mulighed for parkering centralt ved byens butikker. AREAL // UDVALGSVARER

Storbutikker langs hovedvejen 2008 2014 Stigning 2008-2014 Området til særligt pladskrævende varer, Skanderborg bymidte 13.300 14.900 12% som ligger i den nordøstlige del af Skan- Skanderborg by i øvrigt 10.200 10.100 -1% derborg langs Danmarksgade og Lade- Skanderborg by i alt 23.500 25.000 7% gårdsbakken, rummer en række store Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. udvalgsvarebutikker som Skousen, Jysk Kilde: ”Detailhandelsanalyse Skanderborg”, COWI 2008 og ”Detailhandelsanalyse Skanderborg Kommune” COWI 2014. og DanBo samt en række bilforhandlere mv.

AREAL // SAMLET Der er begrænset overlap i vareudbud med bymidtens butikker, hvorfor de store 2008 2014 Stigning 2008-2014 udvalgsvarebutikker i høj grad supplerer Skanderborg bymidte 21.800 27.100 24% bymidtens mindre og mere strøgoriente- Skanderborg by i øvrigt 19.200 21.000 9% rede butiksudvalg med hovedvægt inden Skanderborg by i alt 41.000 48.100 17% for tøj, sko mv. Butikkerne langs hoved- Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. landevejen har fordel af, at ligge meget Kilde: ”Detailhandelsanalyse Skanderborg”, COWI 2008 og ”Detailhandelsanalyse Skanderborg Kommune” COWI 2014. centralt ved hovedfærdselsåren gennem

56 DETAILHANDEL I 10 BYER SKANDERBORG

det sammenhængende bybånd med af butikscenter Bloms i Skanderborg by- mange forbipasserende kunder. midte.

Dagligvarer i Stilling bymidte Skanderborg by vokser, og det har be- Stilling bymidte holder stand på daglig- tyder, at byen mellem de to analyser er vareområdet. Der er et supermarked, en vokset sammen med Stilling. Analysen discountbutik, en bager og en kiosk, som dækker derfor det sammenhængende dækker ca. 65 % af det lokale forbrug. byområde Skanderborg-Stilling. Stilling bymidte har ingen beklædnings- butikker og havde det heller ikke i 2007. Skanderborg by er gået frem Der er kun to butikker med øvrige ud- Fra 2008 til 2014 er antallet af butikker i valgsvarer i Stilling bymidte. Skanderborg by vokset med 1 %, arealet er vokset med 17 % og omsætningen er Bydelscenter som dagligvarecenter vokset med 9 %. Bydelscenter Højvangen ligger i det store byområde på østsiden af Skanderborg Løvbjerg handelsgaden – med passiv facade. Sø. Området rummer store boligområ- der, undervisningsinstitutioner mv. By- delscentret er i dag et dagligvarecenter, som rummer et supermarked og to OMSÆTNING // DAGLIGVARER discountbutikker. 2007 2013 Stigning 2007-2013 Skanderborg bymidte 258 290 13% Planlagt bydelscenter uden butikker Skanderborg by i øvrigt 268 292 9% Bydelscentret i Skanderborg Bakker er Skanderborg by i alt 526 582 11% planlagt som lokalt indkøbssted til det Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. store boligområde, som er blevet udbyg- Kilde: ”Detailhandelsanalyse Skanderborg”, COWI 2008 og ”Detailhandelsanalyse Skanderborg Kommune” COWI 2014. get de senere år og stort set færdiggjort. Ind til videre er muligheden for at etablere butikker i området ikke blevet udnyttet. Lokalcentret ved Vroldvej rummer en dis- OMSÆTNING // UDVALGSVARER countbutik og en motorcykelforretning. 2007 2013 Stigning 2007-2013 Skanderborg bymidte 275 305 11% Store udvalgsvarebutikker Skanderborg by i øvrigt 172 174 1% Skanderborg har en møbelbutik på 2.100 Skanderborg by i alt 447 479 7% 2 2 m . En anden møbelbutik er på 2.000 m . Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. Detailhandlens status og udvikling Kilde: ”Detailhandelsanalyse Skanderborg”, COWI 2008 og ”Detailhandelsanalyse Skanderborg Kommune” COWI 2014.

Skanderborg Kommune har gennemført detailhandelsanalyser med jævne mel- OMSÆTNING // SAMLET lemrum og senest i 2008 og 2014. Der er derfor mulighed for at vurdere udviklin- 2007 2013 Stigning 2007-2013 gen i Skanderborgs detailhandel. Skanderborg bymidte 533 596 12% Skanderborg by i øvrigt 440 465 6% Detailhandlen i Skanderborg by har ud- Skanderborg by i alt 972 1.061 9% viklet sig kraftigt mellem de to seneste Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. detailhandelsanalyser med etableringen Kilde: ”Detailhandelsanalyse Skanderborg”, COWI 2008 og ”Detailhandelsanalyse Skanderborg Kommune” COWI 2014.

57 E45 Skanderborg by målt på antal butikker, areal og omsætning. Den bedre udvikling

Ladegårdsbakken i bymidten gælder for både dagligvarer S og udvalgsvarer.

Skanderborgvej Banegårdsvej Bloms har styrket bymidten En væsentlig årsag til styrkelsen af bymidten er etableringen af butikscentret Bloms i 2012. Vroldvej

Kvickly Bloms rummer Føtex som ankerbutik og

Adelgade P ca. 15 udvalgsvarebutikker, herunder Kulturhus H&M,Tøjeksperten og Deichmann. Nogle Primært strøg P butikker er nye i Skanderborg bymidte. Større vej / mindre vej Vestergade Motorvej Andre er ﬂ yttet fra Adelgade til Bloms. Det Føtex Løvbjerg Supermarked Jernbane P P gælder bl.a. Fætter BR, Marcus og Zizzy. S Togstation Bloms styrke illustreres af, at den sam- P Parkering Attraktioner lede omsætning i Adelgade var ca. 525 Struktur for Skanderborg Eksisterende dagligvarerbutikker mio. kr. i 2013. Heraf udgjorde omsæt- bymidte. ningen i Bloms ca. 220 mio. kr. Til sammenligning var omsætningen i Adelgade Dagligvarebutikkerne i Skanderborg by hardækningsgraden været uændret på i 2007, hvor Bloms ikke var etableret, ca. er vokset med 7 % i antal, 32 % i areal 103 fra 2007 til 2014. 460 mio. kr. Butikkerne i Adelgade uden og 11 % i omsætning. Udvalgsvarebutik- Bloms er således faldet med ca. 150 kerne i Skanderborg by er faldet med 1 % Tallene viser, at Skanderborg by har fast- mio. kr., men samlet omsætter butikkerne i antal, arealet er vokset med 7 % og om- holdt sin position og har et pænt over- langs Adelgade om for ca. 65 mio. kr. sætningen er steget med 7 %. skud på handelsbalancen. Kommunen mere end i 2007. som helhed har et betydeligt underskud, Tallene viser, at Skanderborg by er gået men de større omkringliggende byer har Bloms betydning illustreres også af, at de frem og er blevet styrket inden for både ikke erobret større markedsandele, hvilket 8 beklædningsbutikker i centret tilsam- dagligvarer og udvalgsvarer. Dagligvare- sandsynligvis skyldes, at Skanderborg by men stod for ca. 33 % af omsætningen handlen er vokset mest i både antal, areal har styrket butiksudbuddet og omsætnin- inden for beklædning i hele Skanderborg og omsætning. Væksten i Skanderborg gen og fastholdt dækningsgraden. Kommune i 2013. by ligger på alle parametre højere end resten af kommunen. Det samlede billede Bymidten er gået frem Fremgangen inden for beklædning og øv- er, at Skanderborg by går frem målt på Skanderborg bymidte har fra 2008 til rige udvalgsvarer er værd at bemærke. antal butikker, areal og omsætning. Re- 2014 haft en vækst på 8 % i antal butik- Skanderborg er under hård konkurrence sten at kommunen går også samlet set ker, 24 % i areal og 12 % i omsætning. fra større omkringliggende udvalgsvareby- frem men med væsentligt lavere vækst- Antallet af dagligvarebutikker er vokset er, og beklædning og øvrige udvalgsvarer rater. med 23 %, arealet er vokset med 43 % er varegrupper, hvor kunderne typisk ac- og omsætningen er vokset med 13 %. cepterer en afstand for at få adgang til et Skanderborg by har med en dæknings- Antallet af udvalgsvarebutikker er vokset større udbud. grad på 113 overskud på handelsba- med 5 %, arealet er vokset med 12 % og lancen. Overskuddet er faldet lidt siden omsætningen er vokset med 11 %. Bloms har samlet set øget Skanderborgs 2007. Dengang var dækningsgraden attraktivitet som handelsby og løftet om- 116. Dækningsgraden er 123 for daglig- Tallene viser, at bymidten samlet er sætningen samlet set. varer og var 129 i 2007. For udvalgsvarer vokset mere end den øvrige del af

58 DETAILHANDEL I 10 BYER SKANDERBORG

Kulturhuset ligger i midten af handelsgaden og direkte ud til Skanderborg Sø.

Bloms har også betydet, at de stærke- spisesteder, og knap 10 % ligger inden I bydelscentret Højvangen er dagligvare- ste butikker i Adelgade har samlet sig for kunst og kultur. omsætningen faldet med 15 mio. kr. i området ved Bloms. Der er en tydelig udtynding i handelslivets intensitet med Der er 10 tomme butikslokaler i bymidten Bymidtens karakteristika og kva- afstanden fra Bloms. De mange øvrige svarende til at ca. 7 % af lokalerne står liteter bylivsfunktioner, der fi ndes i Skander- tomme. Stort set alle tomme lokaler ligger borg bymidte, har sandsynligvis overta- i Adelgade. Skanderborg bymidte er blevet besigtiget get en del af lokalerne, der blev tomme i januar 2015. Det følgende indeholder en efter åbningen af Bloms. I de ydre dele Detailhandlen uden for bymidten beskrivelse af indtrykkene af Skanderborg af Adelgade er koncentrationen af øvrige Detailhandlen i Skanderborg by uden for bymidtes karakteristika og kvaliteter, som bylivsfunktioner størst, og det er også her, bymidten har haft en svagere udvikling supplerer og kommer med forklaringer på der er fl est tomme butikslokaler. end detailhandlen i bymidten. Der er ble- det der i det tidligere er beskrevet med vet 14 % færre butikker, arealet er vok- facts om byens detailhandel. Butikkerne suppleres af andre erhverv set med 9 % og omsætningen er vokset Som led i detailhandelsanalysen fra 2014 med 6 %. Dagligvarer har klaret sig bedre Biltrafi k i handelsgaden er der gennemført en kortlægning af øv- uden for bymidten end udvalgsvarer, men Skanderborgs primære handelsområde rige bylivsfunktioner. udvalgsvarehandlen uden for bymidten er Adelgade på strækningen mellem Ve- spiller en vigtig rolle i Skanderborgs stergade og Banegårdsvej. Stræknin- I bymidten blev der registreret ca. 80 by- samlede udvalgsvarehandel. Uden for gen er på 750 meter og forløber langs livsfunktioner i stueetagerne. Der er såle- bymidten står området ved Ladegårds- Skanderborg Sø på den østlige side. des lige så mange andre bylivsfunktioner bakken for 25 % af den samlede udvalgs- Skanderborg bymidte har ingen gågade. i bymidten som butikker. Knap 40 % af vareomsætning i kommunen. Områderne Hovedstrøget, Adelgade, er forsøgt trafi k- funktionerne er pengeinstitutter og andet til butikker med pladskrævende varer har dæmpet med et bugtet forløb, men biltra- inden for den fi nansielle sektor, godt 20 særdeles attraktiv beliggenhed langs ho- fi kken er tæt og hastigheden er alligevel % er læger, alternative behandlere, fi t- vedindfaldsvejen, som fører gennem det høj igennem gaden. Det kan være en reel ness, fritører og andre erhverv inden for samlede byområde, og som også har en udfordring at krydse Adelgade som fod- sundhed og velvære, knap 20 % er re- del gennemkørende trafi k. gænger. Der er ikke cykelstier på stræk- stauranter, cafeer, take away og andre ningen.

59 Parkeringspladsen ved Kvickly er et ankomst- Der er parkeringspladser både i Bloms, ved Kvickly og langs søen – parkeringsstrukturen virker god. stederne i bymidten.

Tre markante tyngdepunkter besøgende er det et publikumsmæssigt Istandsættelsesarbejdet er et beskæfti- Gaden har tre markante tyngdepunkter. tyngedepunkt i bymidten. gelsesprojekt, som drives af kompeten- Det ene er Butikscentret Bloms i syden- cecenter Skanderborg. De brugte ting den af Adelgade. Det andet er Kulturhu- Kvickly - afslutter strøget mod nord sættes i stand af folk, der er i aktivering. set. Det tredje er Kvickly. Det tredje tyngdepunkt i bymidten er Butikken har ifølge projektlederen været Kvickly, som ligger i nord, hvor Adelgade en succes, da det er en butik, som byen Kulturhuset - et attraktivt mødested ved pladsen, Mindet, forgrener sig i to, har manglet i bybilledet. Kulturhuset er fra 1998 og ligger midt i og butiksstrøget slutter. Kvickly har en Adelgade 200 meter fra Bloms og direkte stor parkeringsplads ned til søen, som Let at parkere ned til Skanderborg Sø. kan danne udgangspunkt for en shoppin- Parkeringsstrukturen virker samlet set god gtur i bymidten. – med Kvickly, Bloms og Søbredden som Huset ligger bag en pladsdannelse og er væsentlige ankomststeder i bymidten. trukket tilbage fra Adelgade. Afstanden er Aarhus inden for rækkevidde Der er også mulighed for korttidsparke- kort, men den er sammen med beplant- Fortsætter man fra Kvickly mod nord, ring på Adelgade. ningen ud mod gaden tilstrækkelig til at er der 900 meter til stationen, som der- skabe en vis distance til fodgængerne i med ikke er funktionelt forbundet med Byrum af svingende kvalitet Adelgade. bymidtens handelsstrøg. Det tager ca. 15 Byinventaret er i normal og pæn stan- minutter med tog fra Skanderborg til Aar- dard med bænke og dermed mulighed Pladsen foran kulturhuset har god sol- hus, hvor man ankommer direkte i Bruuns for at sidde ned under indkøbsturen, men orientering, men brugen af pladsen Galleri og ved starten af gågadeområdet. opholdskvaliteten svækkes af den om- begrænses af, at den mangler aktivi- Konkurrencen er dermed hård. fattende biltraﬁ k. Der er jævnlige kig fra tetsmuligheder, og af at der ikke er aktive Adelgade til det smukke sølandskab, hvil- facader omkring pladsen. Kulturhuset Socialøkonomisk butik ket løfter byoplevelsen, og ned til Søen fremstår velholdt, smukt og attraktivt med Butik Nøjsom ligger i den mindre intensive ligger Byparken med attraktive muligheder store vinduer ud mod det smukke sø- del af Adelgade og er en socialøkono- for ophold. Der er mulighed for at benytte landskab. Huset rummer bibliotek, biograf misk butik. Butik Nøjsom er en genbrugs- toiletter både i Kulturhuset og i Bloms. og café, og der er et åbent og højloftet butik, som taget imod brugte ting, sætter rum ud mod søen, der bruges til kunstud- dem i stand og sælger dem videre. Bygninger af varierende kvalitet stilling. Med mere end 300.000 årlige

60 DETAILHANDEL I 10 BYER SKANDERBORG

Bymidten ligger op til Skanderborg Sø, men der er kun få steder kontakt til søen. I handelsgaden tæt på Bloms er der ﬂ ere ﬂ otte og spændende butikker.

Der er både smukke, ældre bygnin- personalet tydeligvis højt. De supplerer kæ- ger, neutralt nybyggeri og huse, der er debutikkerne i Bloms godt. De attraktive specialbutikker og cafeer i forfald. Kvalitetsspredningen er me- og restauranter, der har etableret sig i get stor fra Bloms og Kulturhuset i den Inden for de senere år er der er kommet fl e- gaden, vidner om, at der er et købekraft ene ende til uattraktive ejendomme i re cafeer og restauranter til langs Adelgade. og vækst i indbyggertallet. En mulighed den anden ende af skalaen. Skalaen De fremstår fl otte og hyggelige. Priserne er vil være at yderenderne af handelsga- i byggeriet er alle steder menneskelig tildels i den høje ende, hvilket tyder på et den fastholder og udvikler en rolle med og behagelig. Den varierer fra huse i ét kvalitetsbevidst publikum og en god købe- et mere blandet handelsmiljø, hvor selv- plan til etageejendomme i 4 etager. kraft i området. stændige butikker er blandet med andre bymidteorienterede erhverv og funktioner. De mange tomme forretningsloka- Bymidtens styrker og svagheder ler i Adelgade og ejendommene, der Skanderborgs styrker som handelsby er fremstår dårligt vedligeholdt trækker den gode struktur med de tre stærke tyng- niveauet på hele bymidten ned, og de depunkter: Bloms er en stærk koncentration bygninger med passive facader svæk- af kædebutikker. Kulturhuset er fl ot og vel- ker nogle steder oplevelsesintensiteten. beliggende, og de attraktive specialbutikker og cafeer fungerer som et godt supplement Arbejdsdeling mellem Bloms og til Bloms. Kvickly er en markant afslutning Adelgade på handelsgaden i nord. Butikssammensætningen bærer præg af en arbejdsdeling: Bloms rummer de Byens udfordring er trafi kken, opholdskvali- store kædebutikker, mens en række teterne på selve Adelgade, de mange ejen- specialbutikker er fordelt over Adelga- domme i dårlig stand, herunder de tomme de. Det er fx blomsterhandel, vinhandel lokaler, de døde strækninger i den nordlige og chokoladebutik med egen produk- del af Adelgade, og at Kulturhuset ikke for tion, som også sælges til en lang ræk- alvor er i spil som dynamo for bylivet i han- ke andre butikker. De nævnte butikker delsgaden. Om der er købekraft nok i om- er fl otte, og ambitionsniveauet blandt rådet til, at Adelgade igen kan blive fyldt op med butikker i fuld længde, kræver en nær- mere analyse.

61 SORØ // 11.500 INDBYGGERE

I Sorø satses der på specialbutikker i et attraktivt købstadsmiljø med nærhed til natur og kulturinstitutioner. Udviklingen med nye dagligvarebutikker og store udvalgsvarebutikker uden for bymidten har udfordret det daglige kundeﬂ ow i bymidten.

Slagelse (32.000 indbyggere), Ringsted (22.000 indbyggere), Holbæk (27.000 indbyggere) og Kalundborg (16.500 indbyggere), hvortil størstedelen af kommunens udpendling sker. Sorø Kommune har et dagligt pendlingsunderskud på lidt over 2.000 personer. Motorvejstilkørslen ligger nord for Pedersborg, og mod syd fører vejen mod Næstved. Togstationen PEDERSBORG ligger ved Frederiksberg, ca. 1,5 km syd for centrum. Fra Sorø bymidte går der re- gelmæssigt busser til togstationen, hvor- fra toget til Jylland, Fyn og København afgår hver halve time. Fra busterminalen ca. 300 m nord for bymidten afgår en række regionale busruter.

Centerstrukturen Sorø er det administrative, erhvervsmæs- sige og ikke mindst handelsmæssige centrum i kommunen. I Sorø er detail- SORØ handlen opdelt på bymidten, et område til særligt pladskrævende varegrupper i den østlige del, et lokalcenter med dagligvarebutikker i den nordlige del og i Frederiks- berg i den sydlige del af byen.

CITY Dianalund er med ca. 4.000 indbyggere kommunens næststørste by med ind- SIGNATUR købsmuligheder og service. De mindre BYMIDTE byer er servicebyer med boliger og ser- LOKALCENTER vice for lokalområderne. Landsbyerne er OMRÅDE TIL BUTIKKER MED SÆRLIG PLADSKRÆVENDE VAREGRUPPER alternative bosætningsområder, hvor få har butikker til lokal forsyning.

Nærhed til stærke konkurrenter Kun 15 km fra Sorø ligger Slagelse og Købstad med natur og kultur Ringsted, der i er de nærmeste store Sorø er en attraktiv by, der ligger fl ot mel- %. Siden 2011 har indbyggertallet stort handelsbyer. Der er ca. 30 km til Næst- lem søerne i det smukke midtsjællandske set ikke udviklet sig. ved, ca. 35 km til Holbæk, ca. 50 km til landskab. Sorø har ca. 11.500 indbyg- Roskilde og ca. 80 km til København City gere og består af tre bydele. Nord for den Sorø har en lang tradition som hovedsæ- og Fields. egentlige Sorø by ligger Pedersborg og de for først Sorø Amt, siden Vestsjællands syd for byen, adskilt af Sorø Sø og Søn- Amt og nu for Region Sjælland. Slagelse har bl.a. Bilka, Vestsjæl- derskoven, ligger Frederiksberg. Indbyg- landscentret med ca. 40 butikker og fl ere gertallet i Sorø er siden 2006 vokset med Sorø ligger inden for pendlingsafstand af af de store udvalgsvarebutikker som El- knap 700 indbyggere svarende til ca. 6 hovedstadsområdet og større byer som giganten, Harald Nyborg m.fl . Næstved

62 DETAILHANDEL I 10 BYER SORØ

har storcentret med Bilka og har ligesom Primært strøg Slagelse mange af de store udvalgsvare- B P Sekundært strøg Storgade butikker. / Større vej / mindre vej S Togstation P B Busterminal I Ringsted er der Premier Outlets Center P Aldi P Parkering med ca. 40 butikker, som primært sælger Sorø Museum Attraktioner tøj og sko til reducerede priser. Victoria Teatret Ankerpunkt Vestsjællands Kunstmuseum Torvet P I Næstved har der været en markant stig- Rolighed/VedelsgadeHolberg Arkaden P ning i antallet af butikker de sidste 10-15

år. Særligt aﬂ astningsområdet er blevet Skælskørvej styrket og rummer i dag et storcenter med Klosterkirken Bilka og ca. 60 specialbutikker mv. Ved Sorø Akademi S siden af storcenteret er der etableret bu- Sorø Sø tikker med særligt pladskrævende varer.

I Holbæk suppleres bymidten af Bilbyen og Megacenteret, der også er blevet styr- Struktur for Sorø bymidte. ket markant de seneste år med etablering af ﬂ ere store udvalgsvarebutikker og enkelte butikker med særligt pladskræven- de varegrupper. ANTAL BUTIKKER // DAGLIGVARER

I Roskilde er bymidten suppleret af Ros 2008 2014 Stigning 2008-2014 Torv, der har ca. 70 butikker og ca. 15 Sorø bymidte 12 12 0% caféer og spisesteder. Siden 2008 har Sorø by i øvrigt - 8 - der været livlig debat om byudviklings- Sorø by i alt - 20 - projekter, Røde Port, der skal omfatte På grund af forskellige opgørelsesmetoder kan data fra 2008 kun sammenlignes på udviklingen i bymidten. butikker, erhverv, boliger, hotel mv. på Kilde: ”Detailhandelsanalyse Sorø Kommuneplan 2009-2020”, Niras arealerne ved Roskilde Station. Byrådet behandlede i 2012 et forslag på op til ANTAL BUTIKKER // UDVALGSVARER 100.000 m2, hvor 15-20.000 m2 fastlæg- ges til detailhandel. Der er endnu ikke 2008 2014 Stigning 2008-2014 vedtaget en lokalplan for projektet. Sorø bymidte 55 32 -42% Sorø by i øvrigt - 6 - Sidst men ikke mindst skal Sorø konkur- Sorø by i alt - 38 - rere med København, der ud over Strø- På grund af forskellige opgørelsesmetoder kan data fra 2008 kun sammenlignes på udviklingen i bymidten. get og det historiske centrum, har Fields, Kilde: ”Detailhandelsanalyse Sorø Kommuneplan 2009-2020”, Niras der er landets største shoppingcenter med 140 butikker. ANTAL BUTIKKER // SAMLET

Udviklingen i nabokommunerne viser, at 2008 2014 Stigning 2008-2014 konkurrencen om de midtsjællandske Sorø bymidte 67 44 -34% kunder er blevet yderligere skærpet de Sorø by i øvrigt - 14 - seneste år. Dækningsgraden for detail- Sorø by i alt - 58 - handlen i Sorø Kommune under ét blev i På grund af forskellige opgørelsesmetoder kan data fra 2008 kun sammenlignes på udviklingen i bymidten.

2008 opgjort til 60, hvilket indikerer, at en Kilde: ”Detailhandelsanalyse Sorø Kommuneplan 2009-2020”, Niras

63 meget stor del af indbyggernes forbrug blev lagt i butikker uden for kommune- grænsen. Det gjaldt både for indkøb af dagligvarer og især for udvalgsvarer.

Dækningsgraden for Sorø by er under ét beregnet til 124 i 2013. Dækningsgrad for dagligvarer var 147. For udvalgsvarer er dækningsgraden beregnet til 91. Sorø by har således et underskud på udvalgsvarehandlen på ca. 10 %. Sorø bymidte har en smuk bygningsarv, men de lukkede facader og høje vinduer betyder, at oplevel- serne i bylivet forringes. På grund af forskellige opgørelsesme- toder er det ikke muligt at sammenligne betydet, at Sorø bymidte har mistet en Store udvalgsvarebutikker udviklingen i dækningsgraden for Sorø by stor del af det daglige kundefl ow. I Sorø er der ingen udvalgsvarebutikker fra 2008-2013. over 2.000 m2 De største udvalgsvare- Tomme lokaler butikker på mere end 1.000 m2 er Jysk, Detailhandlen udvikling i Sorø Ved en besigtigelse i januar 2015 var der Jem&Fix og T. Hansen. Der er kun få bil- Siden starten af 1990’erne, hvor byen 8 tomme lokaler i Sorø bymidte. forhandlere i Sorø. blev udfordret af det nye Næstved Stor- center, har Sorø Kommune arbejdet for at styrke bymidten som indkøbssted og kul- AREAL // DAGLIGVARER turelt samlingspunkt. Frem til 2005 resul- 2008 2014 Stigning 2008-2014 terede indsatsen i et attraktivt bymiljø, og Sorø bymidte - 2.700 - en betydelig fremgang i detailhandlen. Fra Sorø by i øvrigt - 10.200 - 1998 til 2005 fi k byen ca. 25 % fl ere bu- Sorø by i alt - 12.900 - tikker, og butiksarealet voksede med ca. 35 %, hvilket bl.a. skyldtes opførelsen af På grund af forskellige opgørelsesmetoder kan data fra 2008 ikke sammenlignes på tværs af brancher og geografi . Kilde: ”Detailhandelsanalyse Sorø Kommuneplan 2009-2020”, Niras Holberg Arkaden i 2001. Fra 2005-2010 ændrede billedet sig, og Holberg Arka- den og Sorø bymidte blev gradvist mere AREAL // UDVALGSVARER udfordret. Jysk, T. Hansen m.fl . kom til i 2008 2014 Stigning 2008-2014 den østlige del af Sorø i 2007, og i 2010 Sorø bymidte 6.600 - fl yttede den første dagligvarebutik ud af Sorø by i øvrigt - 3.700 - bymidten. Sorø by i alt - 10.300 -

På grund af forskellige opgørelsesmetoder kan data fra 2008 ikke sammenlignes på tværs af brancher og geografi . Siden 2010 er der åbnet i alt 4 nye dag- Kilde: ”Detailhandelsanalyse Sorø Kommuneplan 2009-2020”, Niras ligvarebutikker uden for bymidten, sær- ligt langs Nordmarksvej i den nordlige og østlige del af byen. Blandt andet er Super ANTAL BUTIKKER // SAMLET Best fl yttet til nye lokaler øst for bymidten, 2008 2014 Stigning 2008-2014 Rema 1000 har åbnet en butik i den Sorø bymidte 14.300 9.300 -35% nordlige del af byen, og Netto og Lidl er Sorø by i øvrigt - 13.900 - åbnet sammen i den nordlige del af byen. I dag er kun Aldi er tilbage i bymidten. Sorø by i alt - 23.200 - Udfl ytningen af dagligvarebutikkerne har På grund af forskellige opgørelsesmetoder kan data fra 2008 kun sammenlignes på udviklingen i bymidten. Kilde: ”Detailhandelsanalyse Sorø Kommuneplan 2009-2020”, Niras

64 DETAILHANDEL I 10 BYER SORØ

Bymidten er gået meget tilbage Antallet af dagligvarebutikker i bymidten i 2014 er på niveau med 2009, mens antallet af udvalgsvarebutikker er faldet med godt 20 svarende til en reduktion på ca. 40 %.

Butiksarealet i bymidten er faldet med ca. 5.000 m2 svarende til ca. 35 %. Det er ikke muligt at opgøre tilbagegangen i areal på dagligvarer og udvalgsvarer. Storegade er Sorøs handelsgade. Selvom gaden er indrettet som sivegade fungerer Storegade som på fodgængernes præmisser. Også omsætningen i Sorø bymidte er reduceret betydeligt. Samlet set er omsæt- forskønnelse og andre fysiske tiltag i Sorø ningen i bymidten ca. 130 mio. kr. lavere bymidte skal være med til at sikre udvik- end i 2008 svarende til en tilbagegang på lingen af bymidten som et attraktivt han- ca. 40 %. delssted.

På grund af datamaterialet fra 2008 er det ikke muligt at sammenligne udviklingen i den øvrige del af Sorø eller i Sorø by under ét. OMSÆTNING // DAGLIGVARER

Samlet set er detailhandlen i Sorø bymid- 2008 2013 Stigning 2008-2013 te blevet yderligere udfordret de sidste Sorø bymidte - 60 - 10 år. De tre væsentligste årsager er ud- Sorø by i øvrigt - 368 - fl ytning af to store dagligvarebutikker og Sorø by i alt - 428 - etableringen af to nye dagligvarebutikker På grund af forskellige opgørelsesmetoder kan data fra 2008 ikke sammenlignes på tværs af brancher og geografi . uden for bymidten. Det har sammen med Kilde: ”Detailhandelsanalyse Sorø Kommuneplan 2009-2020”, Niras den almindelige tilbagegang i specielt udvalgsvarehandlen startet en ond cirkel i OMSÆTNING // UDVALGSVARER bymidten, hvor tabet af dagligvarebutikker har ført til færre kunder, som har ud- 2008 2013 Stigning 2008-2013 hulet grundlaget for udvalgsvarehandlen Sorø bymidte - 116 - og været en medvirkende årsag til den Sorø by i øvrigt - 71 - kraftige tilbagegang i bymidtens udvalgs- Sorø by i alt - 187 - varehandel. På grund af forskellige opgørelsesmetoder kan data fra 2008 ikke sammenlignes på tværs af brancher og geografi . Kilde: ”Detailhandelsanalyse Sorø Kommuneplan 2009-2020”, Niras Sorø Kommune er opmærksom på konkurrencen fra de større byer. Byrå- OMSÆTNING // SAMLET det satser derfor på et varieret udbud af specialbutikker i et attraktivt bymiljø i 2008 2013 Stigning 2008-2013 bymidten, som storcentre og andre byer Sorø bymidte 303 176 -42% ikke kan matche. Byrådets overordnede Sorø by i øvrigt - 439 - mål er således at konkurrere på baggrund Sorø by i alt - 615 - af kvalitet i form af ”den gode oplevelse”. På grund af forskellige opgørelsesmetoder kan data fra 2008 kun sammenlignes på udviklingen i bymidten.

Byrådet har også en målsætning om, at Kilde: ”Detailhandelsanalyse Sorø Kommuneplan 2009-2020”, Niras

65 Sorø er rig på smukke, gamle ejendomme. Holberg Arkaden passer godt til Sorøs kulturarv og skala. Siden billedet fra 2010 er Super Best og Netto fl yttet og har efterladt fl ere tomme lejemål. Bymidtens karakteristika og kva- Med 30 minutters parkering i Storegade nyrestaureret bygning. I nabobygningen liteter er der løbende udskiftning på parkerings- er der offentlige toiletter. Resten af Torvet Sorø bymidte er blevet besigtiget i januar pladserne. Parkering fi nder sted i gadens består overvejende af ældre, karakterful- 2015. Det følgende indeholder en be- vestlige side, i båse trukket ind fra vejba- de bygninger uden butikker eller offentlige skrivelse af indtrykkene af Sorø bymidtes nen. Parkeringsdækningen i bymidten vir- funktioner. karakteristika og kvaliteter, som supplerer ker i det hele taget god. og kommer med forklaringer på det der Mangel på liv i stueetagerne i det tidligere er beskrevet med facts om Fortovene på begge sider af Storgade Fra Torvet strækker Storgade sig 400 byens detailhandel. har en passende bredde, der gør dem m som sivegade ned til krydset ved Ab- rare at bevæge sig ad som fodgænger. salonsgade. Strækningen synes pas- Strøggade med smukke bygninger Trafi kafviklingen på Storgade forekommer sende til en by af Sorøs størrelse, men I Sorø ligger størstedelen af butikkerne hensigtsmæssig med en begrænset bilin- indkøbsoplevelsen svækkes af de ”døde” langs Storgade, der er byens primære tensitet. Der er ikke cykelstier i Storgade. stueetager. Et eksempel på facader og handelsgade og strækker sig over 400 områder uden byliv er, at tre banker og meter i nord-sydlig retning. Parkeringsforholdene i Sorø er gode. Der en stor ejendom med tandlæge og libe- er let afgang til byens store parkerings- rale erhverv ligger side om side på en af Sorøs bymidte og særligt Storegade har pladser, der vurderes at have god kapa- de bedste adresser i Sorøs handelsgade. mange ældre og smukke bygninger. Fa- citet. Fra parkeringspladserne er der kun Strækningen er lang, oplevelsesfattig og caderne er lange, har typisk kun én ind- ca. 100 m til butiksområdet. genererer kun en begrænset kundestrøm. gang og vinduerne er hævet et par meter over gadeniveau. Bygningerne og udstil- Belægningen i Storgade er en blanding Holberg Arkaden er udfordret af lingerne i vinduerne er dermed ikke så af betonfl iser og chaussesten og fremstår få besøgende indbydende og opfordrer ikke så meget til pæn og ordentlig. Bænke og skralde- Sydbanks fi lial udgør Holberg Arkadens impulskøb, som de ellers kunne gøre. spande er smukt designede og signalerer facade ud mod Storgade. Holberg Arka- kvalitet. den blev bygget i 2001 og har en god Flere af bygningerne anvendes til museer, beliggenhed centralt i handelsgaden. Bu- banker, hotel, ejendomsmæglere, liberale Torvet – det naturlige udgangspunkt tiksarkaden fungerede godt og var mere erhverv mv. Det er samtidig karakteristisk, Storgade begynder ved Torvet, som er eller mindre fuldt udlejet de første knap at nogle af de bedste butikslokaler anven- bymidtens store plads. Torvet fungerer 10 år. Siden 2010 er Super Best og Net- des til genbrugsbutikker, tandlæge mv. som en god ankomstplads til bymidten, to begge fl yttet fra Holberg Arkaden til her er 2 timers parkering og Torvet er i mere trafi krelaterede placeringer uden for Trafi k og parkering i Storegade det hele taget et naturligt udgangspunkt bymidten. Storegade er indrettet som sivegade med for et besøg i bymidten. Sorøs turistin- hastighedsbegrænsning på 30 km/h. formation holder til i en smuk, ældre og

66 DETAILHANDEL I 10 BYER SORØ

Genbrugsbutikken har en af de bedste placeringer Torvet har eksisteret siden 1600-tallet. Historisk bymiljø, men ”døde” facader. i bymidten.

Holberg Arkaden fremstår pæn og vel- Facaden er smuk og med bygnings- publikum. Det samme gælder genbrugs- holdt, men også lidt karakterløs og med mæssige kvaliteter, men er også lang og butikkerne, som der er en del af i Stor- fl ere tomme lokaler. Ankerbutikken er Ma- passiv. Det gælder for begge museer, at gade, hvilket har været genstand for lokal tas, og de øvrige funktioner tæller bl.a. deres tilbud stort set ikke er trukket ud og debat og utilfredshed fra andre hand- café, frisør og en større butik med dyre- synliggjort i gademiljøet. lende. Genbrugsbutikkerne ligger i nogle tilbehør. Der er god parkeringsadgang på af de bedste butikslokaler i byen, bl.a. på bagsiden af Arkaden (3 timers parkering), Længere mod nord ligger Hotel Postgår- Torvet. Der er også enkelte tomme bu- ud mod Rolighed. Cykelparkeringsplad- den, der også har en restaurant. Byg- tikslokaler i bymidten ser er også indtænkt. ningen er som fl ere andre lang, gammel, karakterfuld og uden detailhandel. Om- Der ses ikke nogen større funktionsglid- Butiksejere i Storgade nævner den rådet ved Postgårdkaréen har tidligere ning over mod spisesteder, cafeer, per- mærkbare nedgang i kundestrømmen, været i spil som et muligt byudviklings- sonlig pleje og lignende. Der ligger få der fulgte efter dagligvarebutikkernes område med detailhandel, boliger og at- caféer, take-away-steder og restauranter udfl ytning. Aldi er som nævnt eneste til- traktive byrum. Masterplanen fro Sorø fra i Storgade og i sidegaden Østergade. En bageværende store dagligvarebutik i 2012 udpeger området som et potentielt lokal café fortæller, at udbuddet stort set bymidten. I Sorø er både bibliotek, bio- byudviklingsområde. Der er ikke detail- er uændret i de senere år. graf og fl ere museer integreret direkte i handel i området i dag. handelsgaden. Den store koncentration Samlet set er Sorø en attraktiv og hyg- af kulturtilbud i en by af Sorøs størrelse Butikker med høj kvalitet gelig handelsby med god tilgængelighed, understøtter både handelslivet og Sorøs Bymidten har en række butikker med høj særligt for bilister. De mange historiske profi l som en by med historie, kultur og kvalitet, herunder B&O, livsstils-, gave- og bygninger, en omfattende byfornyelses- kvalitet. tøjbutikken Ea, tøjbutikken Lis Gunde m.fl . indsats med talrige facaderenoveringer Disse butikker spiller godt sammen med og adgangen til de naturskønne omgi- Sorøs kvaliteter med historie og kultur Sorøs smukke bygningsarv, der også om- velser ved Sorø Akademi gør historien På Storgades vestlige side ligger Sorø fatter Akademiet og Slotskirken, og som nærværende og giver byen en identitet. Bibliotek, Sorø Kunstmuseum, biografen tilsammen appellerer til et kvalitetsbevidst Butiksudbuddet er varieret og spæn- Victoria Teatret og Sorø Museum side om publikum. De gode tilbud overskygges der fra den lokale chokoladebutik til den side. Sorø Kunstmuseum genåbnede delvist af de mindre attraktive facader og landsdækkende tøjkæde. Flere spe- efter udvidelse i 2011 og fi k tilført facilite- manglen på oplevelser i stueetagerne. cialbutikker i bymidten vil sandsynligvis ter som cafe, foredragssal og værksted. styrke byens position og gøre Sorø mere Herefter følger Sorø Museum, som har Der er både vin- og chokolade- og slikbu- konkurrencedygtig. De to museer og til huse i en af byens ældste bygninger, tikker i Sorø, men for de fl estes vedkom- biografen skaber et godt samspil med Christian IV’s kro fra 1624-25. Museet mende signalerer facader og skilte ikke, detailhandlen og skaber liv i byen. formidler Sorøs historie og kulturhistorie. at de henvender sig til et kvalitetsbevidst

67 HASLEV // 11.400 INDBYGGERE

Haslevs detailhandel har stort set samlet set samme styrke som tidligere. Der er et stærkt tyngdepunkt for dagligvarehandel ved stationen, men der er tilbagegang i den ydre del af handelsgaden.

Vækstby men tilgagegang i oplan- Der er planlagt byudvikling i Haslev, så- området er generelt i vækst, som skaber det dan at byens udvikling kan fortsætte med et større grundlag for detailhandlen, men Haslev by har 11.400 indbyggere. Ind- et stigende indbyggertal, som bl.a. vil der er hård konkurrence og der er i de byggertallet er vokset med 4 % siden komme detailhandlen til gode. konkurrerende byer gennemført ﬂ ere ud- 2009, hvor den seneste detailhandels- videlser af detailhandel de senere år. analyse blev udarbejdet. Indbyggertallet i Analysen af detailhandlen i Haslev bygger Fakse Kommune er i samme periode fal- på analyser fra 2004, 2009 og 2014. Næstved, som er en hård konkurrent det med 1 %. til Haslevs, har storcenter med Bilka og Stærke konkurenter mere end 65 specialbutikker og et na- Haslev er hovedby i Faxe Kommune og Haslev er omgivet af ﬂ ere større og detail- boområde med store pladskrævende er en by, der har udviklet sig kraftigt gen- handelsmæssigt stærkere byer. udvalgsvarebutikker. Ringsted har outlet nem en lang årrække. Haslev ligger inden med et større antal specialbutikker, og for pendlingsafstand fra hovedstadsområ- Der er 19 km. til Ringsted (21.500 ind- som reklamerer med at 2014 var rekortår det og er begunstiget af den positive ud- byggere), 21 km. til Næstved (42.400 med mere end 1.3 millioner besøgende vikling i Hovedstads- og Køge-området. indbyggere), 27 km. til Køge (35.800 ind- og en omsætningsstigning på 14 %. Kø- Der er gode transportforbindelser med byggere), 47 km. til Roskilde (48.700 ind- ge planlægger en større udvidelse af de- både tog og motorvej, som forventes for- byggere), 50 km. til City 2, og der er ca. tailhandlen i forbindelse med udviklingen bedret. 65 km. til København City og Fields. Hele af Køge Kyst.

HASLEV ORNED

CITY

HASLEV

TROELSTRUP

SIGNATUR

BYMIDTE

68 DETAILHANDEL I 10 BYER HASLEV

Struktur med bymidte og center Ringstedvej Haslevs detailhandelsstruktur omfatter Rema 1000 bymidten, hvor langt hovedparten af bu- Lidl S tikkerne ligger, og et område i den vest- P P slige del af byen med omfartsvejen, som SuperBest P P Aldi Lystholm Allé P består af et område med mulighed for alle P Kvickly Netto former for butikker omkranset af erhvervs- områder til butikker med særligt plads- P krævende varer. Præstevænget P

Bymidte med stærkt tyngdepunkt Bymidtens detailhandel har sit tyngdepunkt i området omkring stationen, hvor Søndergade Vestre Ringvej der er en større koncentration af dagligvarebutikker. Udvalgsvarebutikkerne ligger i Skolegade tilknytning til stationspladsen langs Jern- Primært strøg banegade. Intensiteten er høj langs en Troelstrupvej Sekundært strøg ca. 500 meter lang strækning, som ligger Adgangvej tættest på stationspladsen, hvorefter det S Togstation P Parkering efterhånden tynder ud i butikkerne og ga- Dagligvarebutik den få mere karakter af boliggade. Struktur for Haslev bymidte.

Der er kort afstand fra parkeringspladser- ANTAL BUTIKKER // DAGLIGVARER ne ved de to dagligvarebutikker syd for 2009 2014 Stigning 2009-2014 jernbanen til udvalgsvarebutikkerne i Jern- Haslev bymidte 19 14 -26% banegade, hvilket giver gode mulighe- Haslev by iøvrigt 1 3 200% der for at kombinere en indkøbstur efter Haslev by i alt 20 17 -15% dagligvarer med indkøb af udvalgsvarer i Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. Jernbanegade. Kilde: ” Analyse af detailhandelen”, ICP 2009.

Kvickly og en ny Rema 1000 ligger nord for Jernbanen ca. 300 m fra starten af ANTAL BUTIKKER // UDVALGSVARER udvalgsvarestrøget i Jernbanegade. Af- 2009 2014 Stigning 2009-2014 standen er for stor til at ture til de to Haslev bymidte 47 27 -43% butikker kombineres med indkøb i Jern- Haslev by iøvrigt 4 3 -25% banegade til fods, men det er sandsyn- Haslev by i alt 51 30 -41% ligt, at ﬂ ere ture går videre til bymidten Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. end, hvis butikkerne var placeret længere Kilde: ” Analyse af detailhandelen”, ICP 2009. væk.

ANTAL BUTIKKER // SAMLET Den gode struktur i detailhandlen under- støttes af vejnettet. Den gennemkørende 2009 2014 Stigning 2009-2014 traﬁ k er ført uden om strøgområdet, og fra Haslev bymidte 66 41 -38% den overordnede vej er der velplacerede Haslev by iøvrigt 5 6 20% tilknytninger til hver ende af strøgområ- Haslev by i alt 71 47 -34% det. Der er ikke gågade i Jernbanegade, Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. men den er udformet til begrænset og Kilde: ” Analyse af detailhandelen”, ICP 2009.

69 langsomtkørende traﬁ k, og der er brede fortove til fortovsudstilling og fodgænger- traﬁ k. Der er god dækning med let til- gængelilige parkeringspladser.

Center i erhvervsområde Centerområdet ved omfartsvejen i den vestlige del af byen rummer bl.a. LIDL, Aldi, Jem&Fix, T. Hansen, bilforhandlere mv.

Store udvalgsvarebutikker Haslev har ingen store udvalgsvarebutik på mere end 2.000 m2.

Detailhandlens udvikling

Detailhandelsanalyserne, der er gennem- ført med jævne mellemrum giver mulig- Stationsområdet i Haslev har høj tilgængelighed for alle transportformer. I stationsområdet ligger ﬁ re hed for at vurdere udviklingen i Haslevs af byens dagligvarebutikker, som udgør Haslevs detailhandelsmæssige tyngdepunkt. detailhandel. Der kan være anvendt forskellige registreringsmetoder, som betyder, at data ikke kan sammenlignes i detaljer. AREAL // DAGLIGVARER

2009 2014 Stigning 2009-2014 Antallet af butikker i Haslev er faldet med Haslev bymidte 9.700 9.300 -4% 34 % fra 2009 til 2014, arealet er reduce- Haslev by iøvrigt 1.100 2.200 100% ret med 9 %, og omsætningen er faldet Haslev by i alt 10.800 11.500 6% med 1 %. Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser.

Kilde: ” Analyse af detailhandelen”, ICP 2009. Dagligvarebutikkerne er reduceret med 15 % i antal, men arealet er vokset med 6 %. AREAL // UDVALGSVARER 2005 2011 Stigning 2005-2011 Der er blevet 41 % færre udvalgsvarebu- Haslev bymidte 9.200 9.100 -1% tikker, og arealet er reduceret med 21 %. Haslev by iøvrigt 4.100 1.400 -67% Omsætningen kan ikke opgøres opdelt Haslev by i alt 13.300 10.500 -21% på dagligvarer og udvalgsvarer i 2008, Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. men samlet er omsætningen faldet svagt Kilde: ” Analyse af detailhandelen”, ICP 2009. i perioden.

AREAL // SAMLET Dækningsgraden er stort set uændret med 100 i 2008 og 103 i 2013. 2005 2011 Stigning 2005-2011 Haslev bymidte 18.900 18.400 -3% Tallene viser, at Haslev fra 2008 til 2013 Haslev by iøvrigt 5.200 3.600 -32% har fastholdt sin markedsandel i konkur- Haslev by i alt 24.100 22.000 -9% rencen mod de omkringliggende byer og Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. indkøbscentre, og omsætningen er stort Kilde: ” Analyse af detailhandelen”, ICP 2009.

70 DETAILHANDEL I 10 BYER HASLEV

set uændret. Der er ikke omsætnings- tal og dækningsgrader, der kan belyse udviklingen inden for dagligvarer og udvalgsvarer, men udviklingen i antallet af butikker og areal peger på, at dagligvarehandlen sandsynligvis er blevet styrket og trækker mere handel til fra det lokale opland, mens udvalgsvarehandlen er svæk- ket med markant færre butikker i 2014 sammenlignet med 2008.

Der er begrænsede data at vurdere udviklingen i bymidten på, men det betydelige tab i antallet af både dagligvare- og udvalgsvarebutikker sammen med den svage reduktion i arealet peger på, at bymidten er blevet svækket i perioden fra 2009 til 2014. I den vestlige del af Haslev er der udviklet et center med to dagligvarebutikker og større udvalgsvarebutikker på op til ca. 1.500 m2. Området ved Grønlandsvej har beskeden størrelse men tallene peger på at områ- det har fået større detailhandelsmæssig betydning inden for dagligvarer. OMSÆTNING // DAGLIGVARER

Bymidtens karakteristika og kva- 2008 2013 Stigning 2008-2013 liteter Haslev bymidte - 294 - Haslev by iøvrigt - 60 - Haslev bymidte er blevet besigtiget i ja- Haslev by i alt - 354 - nuar 2015. Det følgende indeholder en På grund af strukturen i detailhandelsanalysen fra 2008 kan der ikke uddrages til for omsætningen i Haslev by. beskrivelse af indtrykkene af Haslev by- Kilde: ” Analyse af detailhandelen”, ICP 2009. midtes karakteristika og kvaliteter, som supplerer og kommer med OMSÆTNING // UDVALGSVARER

Dagligvareområdet i nord ved stationen 2008 2013 Stigning 2008-2013 Tyngdepunktet for handelslivet i Haslev Haslev bymidte - 130 - ligger i området omkring stationen. Fire Haslev by iøvrigt - 40 - af byens store dagligvarebutikker ligger Haslev by i alt - 170 - omkring stationen. Super Best og Netto På grund af strukturen i detailhandelsanalysen fra 2008 kan der ikke uddrages til for omsætningen i Haslev by. ligger syd for og Kvickly og Rema 1000 Kilde: ” Analyse af detailhandelen”, ICP 2009. ligger nord for banen. Stationspladsen danner et stærkt ankerpunkt i den nord- OMSÆTNING // SAMLET lige ende af bymidten med høj tilgæn- gelighed for alle traﬁ karter. Alle større 2008 2013 Stigning 2008-2013 indfaldsveje fører frem mod stationsplad- Haslev bymidte - 424 - sen og giver god og direkte adgang til Haslev by iøvrigt - 100 - de mange pendlerparkeringspladser og Haslev by i alt 530 524 -1% parkeringspladserne ved de ﬁ re daglig- På grund af strukturen i detailhandelsanalysen fra 2008 kan der ikke uddrages til for omsætningen i Haslev by. varebutikker. Stationspladsen er også Kilde: ” Analyse af detailhandelen”, ICP 2009.

71 knudepunkt for bustraﬁ kken og der er et større antal cykelparkeringspladser ved stationen. De ﬁ re store dagligvarebutikker trækker mange daglige kunder til sammen med busterminalen og togstationen, men afstanden og jernbanens barriere- virkning betyder, at der er begrænset synergi mellem de to dagligvarebutikker nord for banen og resten af bymidten, der ligger syd for banen.

Jernbanegade som strøggade Udvalgsvarehandlen i Haslev ligger koncentreret langs Jernbanegade, der strækker sig fra tyngdepunktet ved stationspladsen og ca. 500 meter mod syd. Trods nedgang i udvalgsvarehandlen åbner der fortsat nye butikker i Haslev.

Attraktiviteten i Jernbanegade er størst på strækningen fra stationspladsen og ca. og langs den korte strækning mellem de billedeposters på andre butiksvinduer. En 300 meter mod syd. Herefter falder at- to områder har kun få aktive facader og del af bygningerne langs pladsen har ud- traktiviteten i takt med afstanden fra tyng- mangler attraktivitet som bindeled. kragninger (støttet af stolper), hvilket gør, depunktet ved stationspladsen. at butiksfacaderne ligger lidt i mørke. I den stærke del af Jernbanegade ligger Koblingen mellem dagligvarebutikkerne butikkerne tæt, og der er nem adgang ved stationspladsen og Jernbanegade Faxe Kommune har planlagt en omdan- til gaden fra de store parkeringspladser i sker bagom via parkeringspladserne på nelse af torvet, som har været debatteret stationsområdet. bagarealerne. Der er en tydelig sam- med borgerne og de handlende og for- menhæng mellem udmundingerne af ventes endeligt vedtaget i løbet af 2015. Butiksudbuddet er bredt og omfatter smøgerne fra parkeringspladsen til Jern- bl.a. tøj- og skobutikker, isenkræmmere, banegade og starten på det attraktive Handelsstrøget visner mod yderenden Matas, sportsbutik, gardinbutik, optiker, strøg. Efter torvet ebber handelslivets intensitet smykkebutik og lædervarebutik. Der er efterhånden ud. Der har igennem de se- også en stor specialbutik med vin, spiri- Efter den døde strækning har Jernbane- nere år været en del butikslukninger, som tus, kaffe, the og delikatesser. gade en attraktiv start med blomsterbutik- startede i den svage del af strøget mod ken ”Fru Blomst”, som ligger ved siden af syd og har herefter bevæget sig lang- Jernbanegade har god parkeringsdæk- Haslev Bio. somt ind mod centrum. ning. I gaden er der langsgående parkering, og på bagarealerne er der fl ere Det centrale torv mangler liv Der er fl ere tomme butikslokaler på de større parkeringspladser jævnt fordelt Det attraktive strøg fortsætter til Torvet, ydre del af strøget, andelen af butikker langs hele strækningen. Der er bl.a. en som ligger midt på stækningen. Torvet er falder og der bliver fl ere andre byerhverv. større parkeringsplads centralt ved torvet. en stor, åben og lidt vindblæst plads, der Udbuddet består bl.a. af en kebab, en er omkranset af nyere byggeri En del af spillehal, et diskotek og en frisør og en Missing link butikslokalerne omkring torvet er tomme. genbrugsbutik. Der er kort afstand på 150 meter mellem stationspladsen og strøghandlen i Jern- Der har bl.a. været en dagligvarebutik ved Nogle bygninger med tomme butikker er banegade, men gaden har et knækket torvet. Indtrykket af tomme lokaler dæm- udsmykket med æstetisk sans, mens an- forløb. Der er derfor ikke visuel kontakt pes af, at der er vareudstillingerne i nogle dre butiksfacader præges af forfald. Flere mellem stationsområdet og strøggaden, af de tomme lokaler og at der er placeret steder i bymidten er tomme butikslokaler

72 DETAILHANDEL I 10 BYER HASLEV

Intelligent aktivering af husmur. De blå farver på bænke, lygtepæle og andet by- inventar er snart fortid. udnyttet midlertidigt til vareudstillinger fra 2008, hvor man driver butik og cafe efter ﬁ k Jernbanegade blå lygtepæle, skralde- andre butikker. samme koncept. spande, bænke og pullerter. Det blå byin- ventar har været udsat for stor lokal kritik Handelsstrøget slutter ved Haslev Biblio- Byens legetøjsbutik lukkede i 2014, men og udskiftes i forbindelse med en igang- tek og Borgerservice, der er indrettet i et en ny åbner i foråret 2015. Genåbningen værende områdefornyelse. nyere byggeri og fungerer som en slags er et resultat af Faxe Kommune aktive og ankerfunktion i den sydlige ende af han- opsøgende arbejde. Facaderne er gennemgående pæne, delsstrøget. Afstanden til Torvet er kun men enkelte bygninger trækker niveauet 250 meter, hvilket er tæt nok til, at der er Det blå marked ned. Det gælder både i Jernbanegade og kan være synergi med den stærke del af Det Blå Marked er Skandinaviens ældste på Stationsvej mellem stationspladsen og Jernbanegade, men passagen er mindre og største permanente kræmmermarked, Jernbanegades begyndelse i nord. Her attraktiv i kraft af Jernbanegades lidt triste som tiltrækker mange besøgende fra et ligger bl.a. et hus, der har været i brand, tilstand på strækningen. stort opland. Synergien med bymidten og som har stået ubenyttet hen i noget begrænses af afstanden på 1,5 km., og tid. Nye butikstyper af at Aldi og Lidl ligger lige over for mar- Tøjbutikken Mel:B åbnede i 2014. Den kedet og betyder, at markedsgæster, der Der er træer i Jernbanegade, men der ligger i Jernbanegade lige ved Torvet og har behov for at købe dagligvarer, ikke har mangler grønne områder og rekreative er et eksempel på, at der fortsat åbner at- behov for at komme til bymidten. kvaliteter, der inviterer til ophold og aktivi- traktive udvalgsvarebutikker i de mindre tet. Der er offentlige toiletter ved Torvet og handelsbyer. Opholdskvaliteter i biblioteket. Jernbanegade har en rar skala, men der Frederiks Villa er en ny butik med inte- er kun få markante bygninger med byg- Tomme butikslokaler er ﬂ ere steder hånd- gration af cafe, gårdhave, fysisk butik og ningskulturel værdi. Byen savner den teret på en god måde. Eksempelvis er to webbutik, som er kommet til i 2014 midt atmosfære, som byer med middelalderhi- tøjbutikker gået sammen og har lavet va- i Jernbanegade. Nyskabelsen er interes- storie får forærende. Til gengæld har den reudstilling i vinduerne, hvor lokalet sam- sant og udtryk for en ny tendens, hvor en tæthed af butikker i Jernbanegades tidig diskret annonceres ledigt i ruden. cafeer kombineres med specialfødevarer, nordlige del. Belægningerne i Jernba- Aktiveringen af en lang facade på Torvet bøger, gaveartikler, livsstilsprodukter mv. negade er pæne, men også lidt farve- med store farveposters skaber liv i en el- Frederiks Villa startede i Faxe Ladeplads i løse. Ved en tidligere områdefornyelse lers noget død stueetage.

73 SKAGEN // 8.200 INDBYGGERE

En velfungerende bymidte med koncentreret og varieret butiksliv og kulturtilbud i kanten er medvirkende til at gøre Skagen til en attraktiv handelsby. Et faldende befolkningstal modvejes af turismen.

Turisme men fald i befolkningstal hvilket svarer til at godt en halv mia. kr. 60 km. De forholdvis store afstande til Skagen har i dag 8.200 indbyggere. Si- bruges i detailhandlen. Det må forventes, konkurrerende handelsbyer og belig- den 2004, hvor den forrige detailhan- at en betydelig del vil blive placeret i bu- genheden yderst på toppen af Danmark delsanalyse blev lavet, er indbyggertallet tikkerne i Skagen. betyder, at Skagen har sit eget omend faldet kraftigt. I 2004 havde Skagen noget begrænsede opland, som rum- 9.900 indbyggere. Tilbagegangen på ca. Stærk detailhandel i 2004 mer Skagen by og med omkringliggende 1.700 indbyggere svarende til 17 % vil I analysen fra 2004 blev det konklude- sommerhuse mv. sætte sit præg på udviklingen i Skagens ret, at det gik godt for detailhandlen i detailhandel. Skagen. Beliggenhed betød, at Skagen Skagen har sit eget opland stort set holdt det lokale forbrug hjemme En analyse af de lokale indbyggeres ind- Visit Denmark har i ”Turismens betydning i egne butikker og oven i det kom et stort købsadfærd fra 2010 viser, at indbyg- for Danmark 2011” estimeret et samlet forbrug fra turisterne. Samlet set havde gerne i Skagen også handler i Skagen. antal overnatninger og endagsgæster på Skagen et overskud på detailhandlen der Samtidig er der kun meget få kunder 2,8 mio. i Frederikshavn Kommune. Der var 1½ gange større end hele det lokale udefra, som handler i Skagen – bortset er ikke informationer om Skagen by, men forbrug. fra turisterne. Det samme adfærdsmøn- en stor del af overnatningerne vil ﬁ nde ster gør sig gældende, når folk i området sted i Skagen, ligesom en stor del af en- Betydelige afstande til konkurrenter handler dagligvarer og udvalgsvarer. dagsgæsterne vil besøge Skagen. Turi- Fra Skagen er der betydelige afstande til sternes forbrug i Frederikshavn Kommune de nærmeste større konkurrenter. Skagen vurderes derfor ikke at være i blev estimeret til 1,5 mia. kr. Det vurde- Frederikshavn, der er områdets største større konkurrence med de omkringlig- res, at turisterne i Nordjylland bruger 36 handelsby, ligger i en afstand på ca. 40 gende handelsbyer, da afstanden mulig- % af det samlede forbrug i detailhandlen, km, mens afstanden til Hjørring er knap gør, at Skagen kan opretholde sit eget

NORDBY

HØJEN ØSTERBY SKAGEN

CITYCITY

KIRKEKLIT VESTERBY

SIGNATUR

BYMIDTE OMRÅDE TIL BUTIKKER MED SÆRLIG PLADSKRÆVENDE VAREGRUPPER

74 DETAILHANDEL I 10 BYER SKAGEN

opland. Omvendt tiltrækker butikkerne i til havnekanten med udsigt til lystbåde- Store udvalgsvarebutikker Skagen som nævnt kun i et meget be- havn og havneaktiviteter. Området har en Skagen har en møbelbutik på 2.300 m2, grænset omfang handlende fra de nær- ”rekreativ” karakter med mulighed for at som den eneste butik med mere end meste byer. shoppe og gå på restaurant, købe ﬁ sk 2.000 m2. mv. Koncentreret handelsliv i bymidten Tomme butikker De primære butiksområder i Skagen be- Uden for bymidten er der et område til Der blev i februar 2015 registreret ca. står af strøget langs Sct. Laurentii Vej, butikker med særligt pladskrævende va- 20 tomme butikslokaler, hvoraf halvdelen Havnevej og et større område omkring rer. Området ligger ved en rundkørsel blev vurderet til kun at være sæsonlukke- havnen, hvor der er en blanding af butik- ved indkørslen til Skagen og er synligt de. Antallet af tomme butikslokaler i Ska- ker og restaurationer. for de mange forbipasserende, ligesom gen er således på samme niveau i dag der via rundkørslen er forbindelse til bo- som i 2004. Hovedparten af butikkerne i Skagen er ligområderne i det nordlige Skagen. Om- Detailhandlens udvikling lokaliseret langs Sct. Laurentii Vej. Butiks- rådet rummer bl.a. en større møbelbutik, udbuddet er forholdsvis varieret og består et byggemarked, en bilforhandler og en Detailhandlen i Skagen Kommune er un- af en stor andel lokale butikker og med dagligvarebutik. dersøgt i 1998, 2004 og 2014. I 2010 en god repræsentation af tøj- og skobutikker, gaveartikler, brugskunst mv. En del af butikkerne har et vareudbud, der henvender sig til et købestærkt forbruger- segment. ANTAL BUTIKKER // DAGLIGVARER

2004 2014 Stigning 2008-2014 Knudepunktet i bymidten er området, Skagen bymidte 14 16 14% hvor Sct. Laurentii Vej og Havnevej mø- Skagen by i øvrigt 24 19 -21% des. Her ligger en af byens mest besøgte Skagen by i alt 38 35 -8% caféer som starten på Havnegade, der Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. har en specialisering som restaurations- Kilde: ”Analyse af detailhandlen i Skagen Kommune”, Sven Allan Jensen AS, 2004. miljø iblandet enkelte butikker.

Fra slutningen af gågaden, hvor Chr. Xs Vej løber over i Sct. Laurentii Vej og i ANTAL BUTIKKER // UDVALGSVARER retningen videre mod øst udtyndes bu- 2004 2014 Stigning 2008-2014 tiksbestanden, som primært ligger på Skagen bymidte 70 62 -11% den sydlige side af vejen og slutter i om- Skagen by i øvrigt 27 27 0% rådet omkring Anchersvej og Markvej. Skagen by i alt 97 89 -8%

Her ligger en blanding af hoteller, caféer Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. og højproﬁ lerede kulturtilbud som f.eks. Kilde: ”Analyse af detailhandlen i Skagen Kommune”, Sven Allan Jensen AS, 2004. Skagens Museum og Anchers hus. Bu- tiksstrøget afsluttes med Slagter Munch, som er et stort tilløbsstykke for bl.a. turi- ANTAL BUTIKKER // SAMLET sterne og derfor fungerer som en ankerbutik. 2004 2014 Stigning 2008-2014 Skagen bymidte 84 78 -7% I havneområdet er der skabt et attrak- Skagen by i øvrigt 51 46 -10% tivt og autentisk miljø, som tiltrækker Skagen by i alt 135 124 -8% mange besøgende. Her ligger restau- Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. ranter og butikker side om side helt ud Kilde: ”Analyse af detailhandlen i Skagen Kommune”, Sven Allan Jensen AS, 2004.

75 gennemførte Frederikahavn Kommune en analyse af de fastboendes og turisternes indkøbsmønster, deres forbrug i butikker, restauranter mv., og hvad der var afgø- rende for valg eller fravalg af Skagen som indkøbssted.

Detailhandlen styrket fra 1998 til 2004 Fra 1998 til 2004 blev Skagens detailhandel styrket trods fald i indbyggertallet. Væksten skete primært inden for be- klædning og øvrige udvalgsvarer, mens dagligvarehandlen voksede mere beskedent. Dækningsgraden steg for detailhandlen under ét fra 138 i 1997 til 204 i 2003.

Der var i 2004 10 tomme butikslokaler, Ved hjørnet Sct. Laurentii Vej og Havnevej markerer den tilbagetrukne cafe entreen til cafe- og restau- og det blev vurderet at yderligere 10 lo- rationsområdet påc Havnevej og fortsættelsen af indkøbsstrøget langgs Sct. Laurentii Vej. kaler var sæsonbutikker, som kun havde åbent i sommerhalvåret.

Det blev vurderet, at fremgangen primært AREAL // DAGLIGVARER skyldtes vækst i turismeforbruget, og at 2004 2014 Stigning 2008-2014 Skagenborgerne i perioden ﬁ k ﬂ ere pen- Skagen bymidte 5.000 5.300 4% ge til forbrug. Skagen by i øvrigt 5.000 8.600 72% Skagen by i alt 10.000 13.900 38% Fortsat stærk detailhandel Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. Siden 2004 er udviklingsmønstret skiftet. Kilde: ”Analyse af detailhandlen i Skagen Kommune”, Sven Allan Jensen AS, 2004. Antallet af butikker er faldet med 8 %, arealet er vokset med 14 % og omsæt- ningen er vokset med 16 %. Dæknings- AREAL // UDVALGSVARER graden for Skagen by er fortsat meget 2004 2014 Stigning 2008-2014 høj men er faldet fra 204 i 2003 til 196 Skagen bymidte 11.900 11.700 -1% i 2013. Billedet er dermed, at den sam- Skagen by i øvrigt 10.000 10.600 6% lede detailhandel i Skagen fortsat er sær- Skagen by i alt 21.900 22.300 2% deles stærk. Omsætningen er vokset, Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. men fremgangen er sket i færre og større Kilde: ”Analyse af detailhandlen i Skagen Kommune”, Sven Allan Jensen AS, 2004. butikker.

AREAL // SAMLET For dagligvarer er antallet af butikker faldet med 8 %, arealet er vokset med 38 2004 2014 Stigning 2008-2014 % og omsætningen er vokset med 45 %. Skagen bymidte 16.900 17.000 0% Dækningsgraden for dagligvarer er steget Skagen by i øvrigt 15.000 19.200 28% fra 206 i 2003 til 219 i 2013. Skagen by i alt 31.900 36.200 14%

Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser.

Kilde: ”Analyse af detailhandlen i Skagen Kommune”, Sven Allan Jensen AS, 2004.

76 DETAILHANDEL I 10 BYER SKAGEN

Antallet af udvalgsvarebutikker er faldet med 8 %, arealet er stort set uændret og omsætningen er faldet med 9 %. Dæk- ningsgraden er faldet fra 193 i 2003 til 174 i 2013.

Som tallene viser er Skagens detailhandel fortsat meget stærk. Den samlede om- sætning i butikkerne er i 2013 mere end dobbelt så stor som de fastboende Ska- gen-borgeres forbrug. Skagen står meget stærkt inden for både dagligvarer og udvalgsvarer. Dagligvarehandlen har fortsat sin vækst, mens udvalgsvarehandlen er gået noget tilbage.

Som årsag til detailhandlens udvikling i Skagen kan der umiddelbart peges på, at Den gule farve er en del af Skagens brand. turisternes høje forbrug er fortsat.

Årsagen til den positive udvikling inden for dagligvarer skal sandsynligvis søges i, at turisterne fortsat har et højt dagligvarefor- OMSÆTNING // DAGLIGVARER brug, og at også endagsgæsterne bidra- 2003 2013 Stigning 2007-2013 ger til væksten. Det viser sig bl.a. ved, at Skagen bymidte 154 189 23% der i bymidten er et større antal små spe- Skagen by i øvrigt 143 241 68% cialdagligvarebutikker som f.eks. en butik Skagen by i alt 297 429 45% med hjemmelavede bolcher og isbutikker. Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. Samtidig må det forventes, at de fast- Kilde: ”Analyse af detailhandlen i Skagen Kommune”, Sven Allan Jensen AS, 2004. boende kun i meget beskedent omfang handler dagligvarer i konkurrerende byer. Endelig er dagligvareudbuddet i Skagen OMSÆTNING // UDVALGSVARER udviklet med nye og mere konkurrence- 2003 2013 Stigning 2007-2013 dygtige butikker, end der var i 2004. Skagen bymidte 257 215 -16% Skagen by i øvrigt 84 96 15% Der er blevet færre udvalgsvarebutikker, Skagen by i alt 341 311 -9% arealet er stort set uændret og omsæt- Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. ningen er faldet. Det vidner om en sva- Kilde: ”Analyse af detailhandlen i Skagen Kommune”, Sven Allan Jensen AS, 2004. gere udvikling. En forklaring kan være, at turisternes forbrug af udvalgsvarer har OMSÆTNING // SAMLET fulgt det generelle mønster med et større fald under lavkonjunkturen. 2003 2013 Stigning 2007-2013 Skagen bymidte 411 403 -2% Bymidten taber terræn Skagen by i øvrigt 227 337 48% Bymidtens detailhandel har målt på alle Skagen by i alt 638 740 16% parametre haft en dårligere udvikling si- Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. den 2004 end detailhandlen i resten af Kilde: ”Analyse af detailhandlen i Skagen Kommune”, Sven Allan Jensen AS, 2004.

77 Direkte i gågaden ligger denne legeplads ved Dimensionerne er fi ne og skalaen rar, men æstetik og vedligeholdelse lever ikke alle steder op til Ska- Kulturhuset Kappelborg. Det er kun få byer, der gens brand. har legepladser så centralt. Det er en kvalitet. byen med undtagelse af antallet af dag- til, og Alta er erstattet af Kiwi. Skagen har men generelt er lokaliseringsmønstret ligvarebutikker. fortsat mange specialdagligvarebutikker. mere spredt. Der er fortsat en klynge af fi skehandlere Bymidtens karakteristika og kva- Det samlede antal butikker er faldet i på havnen, som kombinerer fi skehandlen liteter både bymidten og i resten af byen. De- med restaurant og take-away, og der er tailhandelsarealet i bymidten er uændret, fortsat fl ere slagtere og bagere. Det lille Skagens handelsområde består af han- mens arealet er vokset væsentligt i resten Kaffehus, der forhandler kaffe, chokolade, delsstrøget Sct. Laurentiis Vej, som har af byen. Omsætningen i bymidten er fal- vin og delikatesser er et eksempel på en høj koncentration af butikker, og havne- det lidt men er vokset kraftigt i resten af fornyelse. området, som har både butikker, cafeer byen. Et par markante eksempler er, at og restauranter blandet med hoteller, dagligvarearealet i resten af byen er vok- Samme antal sko- og tøjbutikker havnefunktioner og havnerelaterede virk- set med 72 % mod kun 4 % i bymidten, Antallet af tøj- og skobutikker er uændret somheder. og at den samlede omsætning i bymidten siden 2004. Der er fortsat god repræ- er faldet med 2 % men steget med 48 % sentation af kapitalkædebutikker i Skagen Handelsstrøget Sct. Laurentii Vej i resten af byen. som Vero Moda, Gant, Ilse Jacobsen og Det primære handelsstrøg består af et Zjoos. Lokaliseringen af tøj- og skobutik- ca 1.000 meter langt øst-vest-gående Strukturudvikling i dagligvarehandlen kerne er meget koncentreret om de bed- strøg langs Sct. Laurentii Vej. Den vest- Dagligvareudbuddet ser væsentligt an- ste beliggenheder i Sct. Laurentii Vej og lige halvdel er gågade, mens den østlige derledes ud i 2014 end i 2004. I 2004 på Skråvej. halvdel er trafi keret med biltrafi k mod Gre- havde Skagen et større antal minimarke- nen. Oplevelsen af biltrafi kken dæmpes der, kiosker og supermarkeder uden for Færre øvrige udvalgsvarebutikker af, at gaden er indrettet med smal køre- kædesamarbejde. I 2014 var minimar- Øvrige udvalgsvarer er reduceret i antal bane, brede fortove og cykelsti på dele af kederne og de uorganiserede supermar- fra 62 i 2004 til 57 i 2014. Der er kæ- strækningen, og af at der er hastigheds- keder lukket, og der var kun få kiosker debutikker som Skagen Denmark, Illum, begrænsning på 30 km./t. tilbage. Imerco, Thiele og Idemøbler. Kæderbutik- kerne inden for øvrige udvalgsvarer ligger Kvalitetsklynge starter strøget mod øst Der er kun sket få ændringer blandt dag- for de mindre butikkers vedkommende Mod øst starter strøget med en kvali- ligvarekæderne. Rema 1000 er kommet hovedsageligt i det centrale strøgområde, tetsklynge bestående af Slagter Munch,

78 DETAILHANDEL I 10 BYER SKAGEN

Skagen Station ligger godt placeret direkte i bymidten og lige op til handelsgaden. Skagens Kirke markerer afslutningen på han- delsområdet.

Brøndums Hotel og Skagens Museum, der alle er en del af Skagens kvalitets- Anna og Michael Anchers hus brand. Skagens Museum er under reno- vering og udvidelse og åbner i 2015. Her Grønt område P ligger også Vandtårnet, som kan besti- Slagter Munch ges alle dage i sommermånederne, og S Chr. X’s Vej SuperBrugsen P som sammen med en pæn iscafé og et Skagens Museum Kulturhus P bamsemuseum understreger tyngden i ankerpunktet. Der er også gode parkeringsmuligheder her. Café/Restaurant Vej P Havnevej Bevæger man sig ad Sct. Laurentii Vej Sct. Laurentii mod vest de ca. 500 meter ind mod gå- gaden og centrum af bymidten, møder Auktionsvej man butikker, som alle er i høj kvalitet. Der Kajkant Borgerservice er ﬂ ere butikker med boliginteriør og design, der er én med køkkenudstyr og ga- stronomi, en blomsterbutik, en stor brand P P store med Skagen-ure, smykker og gave- Havneområde Restaurationer/butikker Primært strøg artikler samt en bager og café. Alle pæne Sekundært strøg og med et højt attraktivitetsniveau. Idyllen Større vej / mindre vej brydes af et tomt butikslokale og et PC- Adgangsvej servicecenter, der trækker det samlede Jernbane billede ned. S Togstation P Parkering Attraktioner Strækning med lav intensitet Eksisterende dagligvarerbutikker På et langt stræk ind mod centrum er der kun butikker på den ene side af gaden Struktur for Skagen bymidte.

79 Turisterne er en væsentlig del af kundegrundla- Vedligeholdelsesstandarden er ikke alle steder i top. Det trækker den samlede indkøbsoplevelse ned. get, og nogle butikker holder vinterlukket.

og beplantning på den anden side, hvil- gågaden og til parkeringspladser på bag- i kontrast til den markante start på strøget ket svækker oplevelsesintensiteten. Lige siden, hvor indfaldsvejen Chr. X´s Vej lig- med kvalitetsklyngen mod øst. inden gaden bliver til gågade, ligger Ska- ger. gen Station på nordsiden af gaden. Pla- Uklar sammenhæng med havnen ceringen er optimal og giver en ankomst Nyt kulturhus som pause midt i strøget Fra den vestlige ende af strøget til hav- direkte i bymidten for gæster, der kom- Længere nede ad gågaden ligger, på nen, hvor intensitet igen stiger er der mer med tog. Mod hjørnet ligger to ban- samme side som Superbrugsen, Kultur- kun omkring 2-300 meter. Det ser ud til ker og en boghandel. huset Kappelborg trukket noget tilbage at gæsterne ﬁ nder ud af at komme fra fra gaden. Kulturhuset, der blev åbnet i gågaden til havnen og omvendt, men SuperBrugsen som central ankerbutik 2011, forener bibliotek, biograf, musik- modsat den centrale del af strøget, hvor Herefter følger den vestlige del af Sct. skole, foreningslokaler mv. Beliggenhe- Havnevej skaber en tydelig og oplevel- Laurentii Vej, som er gågade – byens den er god midt på gågaden, og der er sesrig sammenhæng til havneområdet, er centrale handelsstrøg. Her er billedet kort gangafstand til parkeringspladserne sammenhængen i den vestlige del uklar. mere spredt end ovenfor. En håndfuld ved indfaldsvejen Chr. X´s Vej. Pladsen Der vurderes at være et potentiale i at op- kædebutikker inden for tøj, sport og isen- mellem gågaden og kulturhus skaber en timere gæsternes færden i mellem de to kram ligger sammen med øvrige tøjbutik- god pause midt i det længere gågade- områder til gavn for bl.a. restaurationer og ker, gavebutikker, cafeer, restauranter, et forløb. Pladsen er indrettet med kunst og butikker pga. en større synergi. hotel, helsekost, banker, apotek mv. Ga- legeplads, og der er restauranter med den er overvejende holdt i den gule farve, udeservering, men opholdskvaliteten be- Løsrevet butiksområde på vesthavnen som Skagen er kendt for, men kvaliteten grænses af, at facaderne langs østsiden Den vestlige del af havneområdet rum- af facader, tag, ejendomme, arkitektur og ikke spiller aktivt med i pladsens liv. mer enkelte butikker og restauranter, der butikker er svingende. Attraktiviteten er på blander sig med havnerelaterede virket middel niveau og lever ikke op til Ska- Strøget slutter diffust mod vest somheder. gens brand som kvalitetsby. På den sidste del af strækningen mod vest tynder det ud i butiksbestanden. In- Fortsætter man ned mod havnen er der Superbrugsen ligger som ankerbutik tensiteten falder gradvist og får efter råd- et mindre butiksområde ved Fiskehus- midt på gågaden, med udgang både til huset karakter af en stille boliggade. Den kaje. Butikkerne er af nyere dato og lig- diffuse afslutning på strøget mod vest står ger isoleret fra byens øvrige detailhandel.

80 DETAILHANDEL I 10 BYER SKAGEN

Butikkerne vender facaden mod havnen parkeringspladser ved Rådhuset og på og ryggen mod bymidten. Der er ingen havnen sker primært via Hans Baghs Vej visuel sammenhæng mellem de to områ- og sekundært fra Kirkevej mv. De to par- der. De få butikker danner en klynge for keringspladser har samlet set stor kapaci- sig selv og spreder butiksudbuddet, og tet, og der er kort afstand til gågaderne. de skaber et konkurrerende indkøbsom- råde til hovedstrøget langs Sct. Laurentii Mangel på p-kapacitet i højsæsonen Vej. Problemet med det centrale ankomst- område ved SuperBrugsen er mangel på Strøg med klar forlystelsesprofi l kapacitet i spidsbelastningsperioderne. Centralt i bymidten skaber Havnevej en Ideelt set er der behov for at øge kapa- tydelig og direkte forbindelse mellem Sct. citeten i det centrale område og etablere Laurentii Vej og havnen. Havnevej diffe- god og velplaceret parkeringskapacitet i rentierer sig tydeligt fra Sct. Laurentii vej begge ender af strøgzonen, men det er med en specialisering som forlystelses- klart, at den tætte og bevaringsværdige gade med restauranter, cafeer barer og bystruktur sætter sine begrænsninger for diskoteker. Forlystelsesområdet fortsæt- at opbygge et ideelt ankomstsystem. ter via Havnepladsen, hvor der er fl ere restauranter, til de kendte fi skerrestauranter Mange parkeringspladser på havnen og -handlere i Thorvald Bindesbølls pak- Der er mange parkeringspladser på hav- huse på Fiskehuskajen. nen med god adgang fra det overordnede vejnet. God tilgængelighed med bil De primære ankomstveje til strøgområdet Mange cyklister om sommeren er Christian X’s Vej på den vestlige del Om sommeren er der omfattende cy- og Sankt Laurentii Vej på den østlige del. keltrafi k i Skagen. Der er cykelsti langs Strukturen kendetegnes ved, at Chr. X’s den centrale del af Chr. X’s Vej og Sct. Vej forløber parallelt med strøgområdet, Laurentii Vej. Skagen har ikke et større og at Sankt Laurentii Vej på den østlige og sammenhængende cykelstinet, men strækning både har funktion af trafi kvej og indtrykket er, at trafi kken om sommeren indkøbsstrøg. foregår i roligt tempo, hvor cykeltrafi kken blander sig med biltrafi kken. Hovedparten af de centrumnære p-pladser ligger i havneområdet og nord for gå- gaden i tilknytning til det nye kulturhus, SuperBrugsen og stationen. Parkerings- pladsen ved SuperBrugsen har adgang fra Christian X’s Vej og ligger umiddelbart på bagsiden af strøgområdet. Den centrale placering betyder, at p-pladsen har en relativ høj belægningsgrad og er ofte fyldt i højsæsonen.

I strøgområdets yderområder mod øst og vest er der forholdvis begrænset adgang til parkeringspladser direkte fra det overordnede vejnet. Adgangen til de centrale

81 TØNDER // 7.600 INDBYGGERE

Tønder er landets ældste købstæder og udnytter bymiljøet til at skabe en attraktiv bymidte med et varieret butiksudbud. Med det gode miks tiltrækker byen grænsehandel fra den tyske side af grænsen, men samlet går byens detailhandel tilbage.

Hård konkurrence om oplandet

Tønder ligger forholdsvist langt fra større, konkurrerende byer. De nærmeste større byer er Aabenraa, Haderslev, Ribe og Esbjerg, men Tønder påvirkes også af konkurrence fra Kolding Storcenter og Flensborg. Oplandet vurderes at svare nogenlunde til kommunens udstrækning, men Tønders beliggenhed helt mod syd TVED i kommunen betyder, at oplandet mod nord også har nærhed til Ribe, Esbjerg, Haderslev, Kolding og Haderslev. Til gen- gæld lægger turister en del penge i kom- TØNDER munens butikker.

Bymidte, bydelscenter og afl astningscentre Detailhandelsstrukturen i Tønder består af CITY bymidten, et bydelscenter i den vestlige del af byen samt et større område i den nordlige del af byen, hvor der er to afl astningscentre og større områder til butikker SIGNATUR med særligt pladskrævende varegrupper. BYMIDTE BYDELSCENTER I bydelscentret og de to afl astningsområ- DYRHUS AFLASTNINGSOMRÅDE OMRÅDE TIL BUTIKKER MED SÆRLIG der kan der placeres dagligvarebutikker PLADSKRÆVENDE VAREGRUPPER og større udvalgsvarebutikker, som ikke kan indpasses i den historiske bystruktur i bymidten. Bydelscenteret rummer en stor Kvickly og en Netto og ligger ca. 1 km En af Danmarks ældste købstæder fra bymidten. Afl astningscentret ved Ndr. Tønder by har 7.600 indbyggere. Som en arbejdsplads, når der se bort fra offentlige Landevej rummer bl.a. Jem&Fix, T. Han- af Danmarks ældste købstæder er Tøn- tjenesteydelser. Indbyggertallet er siden sen og Jysk. Afl astningscentret ved Ribe der kendt for sit hyggelige bymiljø med detailhandelsanalysen i 2009 faldet med Landevej rummer bilforhandlere og en mange bevaringsværdige bygninger. 2,5 % i Tønder by og med 4,7 % i Tønder autoudstyrsbutik. Kommune, som vurderes at udgøre Tøn- Tønder Festivalen, der blev startet i 1974. ders primære opland. Bymidte med en gågade og et daglig- Festivalen, afholdes hvert år i august og vareområde udviklet sig til en af de vigtigste europæi- Grænsehandel Detailhandlen i bymidten består af strøg- ske folkemusikfestivaler. Nærheden til va- Tønder ligger tæt på den tyske grænse, gaden, Vestergade, Storegade og dehavet tiltrækker hvert år mange turister. og grænsehandlen i området har stor be- Østergade, og et område med større tydning. Handlen går begge veje. Tysker- dagligvarebutikker ved Kongevej. Der er mere end 1.300 ansatte i detail- ne foretager en del indkøb i Tønder, og Strøget er ca. 900 meter langt og forløber handlen i Tønder Kommune, hvilket udgør der er danskere på vej til eller fra de tyske gennem hele den gamle bykerne. Butik- mere end 7 % af den samlede beskæfti- butikker, som stopper op i Tønder foreta- kerne er lokaliseret meget koncentreret gelse. Detailhandlen er den fjerde største ger indkøb. langs strøggaden Sidegaderne er stort

82 DETAILHANDEL I 10 BYER TØNDER

set uden butikker. Intensiteten er størst i med knap 300 meter til starten af strøg- indrettet i ﬂ ere etager. Den anden er på gågadens vestlige og centrale del frem til gaden og bidrager til, at den vestlige del ca. 12.000 m2 og ligger i et område til det centralt beliggende torv, hvorefter den af strøget har bedst tilgængelighed. På butikker med særligt pladskrævende va- intense del af strøget falder brat efter ca. grund af vej- og parkeringsstrukturen an- rer i den nordlige del af byen. De to butik- 150 meter. kommer de ﬂ este kunder til den vestlige ker har samme ejer. Butikken i bymidten del af strøgområdet, hvilket afspejler sig har specialiseret sig i møbler, belysning, Strøget rummer en koncentration af i, at den vestlige del af den lange strøg- brugskunst inden for dansk og internatio- tøj, sko og andre udvalgsvarebutikker. gade er stærkest i den vestlige og cen- nal design. Den anden forhandler et bredt Der er ingen større dagligvarebutikker i trale del. sortiment inden for møbler, senge mv. strøgområdet. Udvalgsvarebutikkerne er en blanding af kædebutikker som 2tal, Mod nord fører Kongevejen forbi området Tomme butikker Sportsmaster, Intersport, Fætter BR, Ma- med dagligvarebutikker og skaber god Der er 10 tomme butikslokaler i Tønder tas, Imerco, Click, Vero Moda, Bianco tilgængelighed til butikkerne fra de om- bymidte. Footwear og Tøjeksperten og butikker kringliggende byområder. Området rum- uden for kædesamarbejde. Fraværet af mer også en busterminal. Detailhandlens udvikling større dagligvarebutikker skyldes sandsynligvis de begrænsede muligheder for Store udvalgsvarebutikker Detailhandlen i Tønder Kommune er un- at indpasse større butiksenheder i den Tønder har to udvalgsvarebutikker på dersøgt i rapporten ”Tønder Kommune – tætte og bevaringsværdige bystruktur og mere end 2.000 m2. Den ene, som er Analyse af detailandlen” fra 2008. begrænsninger på biltilgængeligheden. på ca. 5.000 m2 ligger i gågaden og er

Bymidtens dagligvarebutikker ligger i kanten af bykernens tætte bebyggelse langs ANTAL BUTIKKER // DAGLIGVARER jernbanen, hvor der er plads til de mere 2009 2014 Stigning 2009-2014 arealkrævende dagligvarebutikker og de- Tønder bymidte 15 10 -33% res parkeringspladser. Der er kun 400 Tønder by i øvrigt 4 4 0% meter til Torvet, der ligger centralt langs Tønder by i alt 19 14 -26% hovedstrøget, men på den modsatte side Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. af Kongevejen og uden umiddelbar funk- Kilde: ” Analyse af detailhandelen”, ICP 2008. tionel kontakt.

Traﬁ kstrukturen påvirker detailhandlen ANTAL BUTIKKER // UDVALGSVARER Den tætte bykerne rumme kun be- 2009 2014 Stigning 2009-2014 grænset plads til parkering. Parkerings- Tønder bymidte 61 41 -33% pladserne i bykernen ligger fordelt, hvor Tønder by i øvrigt 10 11 10% der er plads - hovedsageligt i kanten af Tønder by i alt 71 52 -27% bykernen ved den overordnede traﬁ k- Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. vej Kongevej, der som et stort U forløber Kilde: ” Analyse af detailhandelen”, ICP 2008. rundt om den sydlige, vestlige og nordlige del af bymidten. Der er fra Kongevej ad- ANTAL BUTIKKER // SAMLET gang til parkeringspladser i det sydvestlige hjørne af bymidten, hvor Kongevejen 2009 2014 Stigning 2009-2014 kommer tæt på strøggaden. Kapaciteten Tønder bymidte 76 51 -33% er begrænset og det er sandsynligt, at Tønder by i øvrigt 14 15 7% der i højsæsonen er mangel på parke- Tønder by i alt 90 66 -27% ringsmuligheder. Tønder Station ligger Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. også i den sydvestlige rand af bykernen Kilde: ” Analyse af detailhandelen”, ICP 2008.

83 Handelsbalance- Samlet 2008 2013 Tønder by 253 183

Detailhandlen i Tønder Kommune Den overordnede vurdering af udviklingen efter 2008 er, at de seneste år efter ﬁ nanskrisen er præget af en mindre tilbagegang, også understøttet af en øget grænsehandel, hvor ﬂ ere køber dagligvarer syd for grænsen.

Dækningsgraden for dagligvarer og udvalgsvarer ligger på 98 og 102 og viser, at der stort set er balance mellem indbyggernes forbrug og butikkernes om- sætning i Tønder Kommune.

Tallene indikerer, at oplandet til kommunens butikker primært udgøres af kommunens egne indbyggere. Herudover er der en omsætning fra forbrugere uden Gaderummet har en god bredde og er inddelt på en hensigtsmæssig måde. for kommunen – herunder turister. I kommunens detailhandelsanalyse vurderes ca. 15 % af omsætningen i dagligvarehandlen at komme fra forbrugere uden for kommunen. Med en dækningsgrad på AREAL // DAGLIGVARER

98 for dagligvarer betyder det samtidig, 2009 2014 Stigning 2009-2014 at indbyggerne i Tønder Kommune tilsva- Tønder bymidte 5.600 5.200 -8% rende lægger en lige så stor del af daglig- Tønder by i øvrigt 4.200 4.200 1% vareomsætningen uden for kommunen. Tønder by i alt 9.800 9.400 -4%

Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. Detailhandlen i Tønder by Kilde: ” Analyse af detailhandelen”, ICP 2008. Detailhandlen i Tønder by er gået tilbage målt på antal butikker, areal og omsæt- ning. Dækningsgraden faldt fra 253 i AREAL // UDVALGSVARER 2008 til 183 i 2013. 2009 2014 Stigning 2009-2014 Tønder bymidte 14.800 10.600 -29% Der er blevet ﬂ ere udvalgsvarebutikker i Tønder by i øvrigt 6.300 5.000 -20% byen uden for bymidten og dagligvareare- Tønder by i alt 21.100 15.600 -26% alet uden for bymidten er stort set uæn- Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. dret. På alle andre målte parametre har Kilde: ” Analyse af detailhandelen”, ICP 2008. der været tilbagegang i både bymidten og uden for og for både dagligvarer og AREAL // SAMLET udvalgsvarer. 2009 2014 Stigning 2009-2014 Tilbagegangen i bymidten har på alle om- Tønder bymidte 20.400 15.700 -23% råder været større end i resten af byen. Tønder by i øvrigt 10.500 9.300 -12% Bymidten har eksempelvis mistet 34 % i Tønder by i alt 30.900 25.000 -19% omsætning, mens tilbagegangen i resten Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. af byen har været på 26 %. Kilde: ” Analyse af detailhandelen”, ICP 2008.

84 DETAILHANDEL I 10 BYER TØNDER

Bymidtens karakteristika og kvaliteter

Handelsområdet i Tønder bymidte består af handelsstrøget Vestergade, Storegade og Østergade samt et område med tre store dagligvarebutikker i kanten af den historiske bykerne.

Hyggeligt og indbydende bymiljø Bymidten præges af det velbevarede bymiljø med mange ﬂ otte bygninger og ﬁ ne, enkle belægninger, og bymidten fremstår med et levende by- og handelsliv, også set i forhold til byens størrelse.

Primært og sekundært område Strøgmiljøets centrale del løber fra Torvet midt i byen og vestpå, mens den østlige Skalaen er rar i hele gågaden, og smukke gavlhuse bidrager til et attraktivt bymiljø. del af strøggaden hurtigt tynder ud. Her ses også ﬂ ere tomme butikslokaler, og de eksisterende butikker domineres af gen- brug og kunsthåndværk. OMSÆTNING // DAGLIGVARER

I den centrale del er der et varieret ud- 2008 2013 Stigning 2008-2013 valg, ligesom der fi ndes fl ere caféer både Tønder bymidte 149 133 -11% på Torvet og i strøggaden. Her er både Tønder by i øvrigt - 151 - tøj-, sko- og sportsbutikker, boghandel, Tønder by i alt - 284 - vinhandel/delikatesse med mere. En min- Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. dre del af butikkerne er kædebutikker Kilde: ” Analyse af detailhandelen”, ICP 2008. – herunder hele tre sportskæder, men ingen egentlig højprofi lerede butikker. OMSÆTNING // UDVALGSVARER

Område med andre attraktioner 2008 2013 Stigning 2008-2013 Lidt forskudt fra strøggaden ligger Tønder Tønder bymidte 353 201 -43% Kunstmuseum med vandtårnet som det Tønder by i øvrigt - 116 - primære kulturelle tilbud i bymidten. Over- Tønder by i alt - 317 - for kunstmuseet ligger også biografen. Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser.

Denne del af bymidten forekommer min- Kilde: ” Analyse af detailhandelen”, ICP 2008. dre velstruktureret og med noget mindre tæthed. OMSÆTNING // SAMLET

Smuk og behagelig strøggade 2008 2013 Stigning 2008-2013 Tønders centrale handelsgade er Vester- Tønder bymidte 502 334 -34% gade, Storegade og Østergade, der for- Tønder by i øvrigt 361 267 -26% løber i øst-vestlig retning over et forløb Tønder by i alt 863 601 -30% på ca. 900 meter, hvoraf ca. 600 m er Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. gågade. Bortset en lille bid i den vestlige Kilde: ” Analyse af detailhandelen”, ICP 2008.

85 Der er en del tomme butikslokaler i bymidten. Dagligvarebutikkerne ligger uden for bymidten, men bymidten har en række større kædebutikker ende er hele forløbet gågade. Gaden op- Individuelle butikker bygningsværk og blandt de kirker i Dan- leves fredelig og rar at bevæge sig i til Butikkerne langs strøget udmærker sig mark, der har det rigeste inventar. De øv- fods, hvilket sammen med dens smukke, ved, at mange er indrettet individuelt rige kulturelle attraktioner ligger lige syd ældre huse inviterer den besøgende til at med fl otte vinduesudstillinger, omhyg- for Kongevejen. Det gælder f.eks. Tønder sætte tempoet ned, slentre roligt og folde gelig skiltning mv. Butikkerne forhandler Vandtårn, Kunstmuseet i Tønder og Kul- sanserne ud. Cykling er kun tilladt i gåga- f.eks. møbler, festtøj, specialfødevarer, turhistorie Tønder. den fra kl. 20-09. Hvor gågaden slutter i the og kaffe, ligesom der er fl ere bagere vest, fortsætter handelsgaden lidt endnu i bymidten. Der er fl ere hyggelige cafeer i Afstanden til gågaden er kun 300 me- med spredte butikker, en del liberale er- bymidten. Turisterne er en væsentlig kun- ter, og de hænger dermed fi nt sammen hverv mv. degruppe. Flere butikker holdet vinterluk- med gågaden som besøgsmål for turister ket i januar og februar. i byen. Det samme gælder rådhuset, der Attraktivt bymiljø ligger som nabo til de kulturhistoriske at- Tønder har et meget attraktivt bymiljø Flere tomme lokaler traktioner. Både de ansatte og rådhusets med mange bevaringsværdige bygninger. Der er en del tomme butikslokaler i gæster kan nemt kombinere et besøg på Skalaen domineres af huse i 2-3 etager, bymidten. Det er særligt i yderenderne Rådhuset med et besøg i gågaden. hvor bl.a. gavlhuse tegner gadens profi l. af Vestergade og Østergade, men også – mere kritisk – på Torvet, som er den Biografen ligger 100 meter syd for gå- Vedligeholdelsen er gennemgående god, centrale plads i bymidten. Her er der fl ere gaden, biblioteket ligger 100 meter nord med undtagelser. Gadens bredde er rar, ledige lokaler. for Torvet, og Tønder Gymnasium ligger og belægningerne er pæne. Fortovene er lige ved siden af gymnasiet. Alle tre er i varme farver, hvilket giver en god kon- Der er fl ere banker i gågaden og enkelte fuldt funktionelt integereret med handels- trast til gadens midterfelt, som er i mør- liberale erhverv, men det svækker ikke strøget. ke sten. Den tætte, historiske bykerne oplevelsesintensiteten i nævneværdig afgrænses stramt af Vidåen og Kongeve- grad. På Torvet er der toiletter, som der Samlet set et særdeles attraktivt miljø jen, som omfavner bykernen på alle sider. skiltes til fl ere steder i bymidten. Samlet set er Tønders bymidte usæd- Fra gågaden er der kun et par hundrede vanligt attraktiv i kraft af sin historiske meter ned til plænerne ved Vidåen, og Byens kulturelle attraktioner bymidte, de mange smukke bygninger dermed er de rekreative opholdsmulighe- Fra Torvet er der kig til Tønder Kristkir- og det rolige, stemningsfulde miljø. De der i bymidten gode. ke fra 1592, som er et stort og smukt individuelle butikker og cafeer styrker

86 DETAILHANDEL I 10 BYER TØNDER

Bydelscenter med Kvickly vest for bymidten Tønder Kristkirke – en attraktion direkte i bymidten. oplevelses-kvaliteten, og det er muligt at bevæge sig roligt og nydelsesfuldt igennem den smukke by. Adgangen til Grev Schacksvej bymidten forekommer god for både biler og cykler, og de øvrige byfunktioner og Fakta, SuperBest,P Aldi kulturelle attraktioner er godt integreret P P med bymidten. Kongevej

De tomme butikslokaler vidner imidlertid Torvet caféliv om, at bymidten trods sine store kvaliteter Restaurant, Café savner omsætning. Det er nærliggende at Østergade antage, at supermarkedernes perifere beliggenhed er en af årsagerne. Storegade Vestergade

Søndergade P P S P

Museum, biograf, vandtårn Primært strøg Sekundært strøg Adgangvej S Togstation P Parkering Attraktioner Dagligvarebutik Strukturen i Tønder bymidte.

87 SKØRPING // 2.900 INDBYGGERE

Detailhandlen i Skørping har stabiliseret sig de seneste år. Investeringslysten blandt kædebutikker er stadig begrænset men lokal iværksætteri og kreativitet har bidraget til at give bymidten fornyet luft. Detailhandelsudviklingen hviler dog på et knivsæg.

mister omsætning til butikkerne, hvor pendlerne har arbejde.

Analysen af detailhandlen i Skørping bygger på analyser fra 1997, 2008 og 2014.

Bymidte med hovedgade og center SKØRPING LUND Skørping bymidte omfatter den gamle hovedgade Jyllandsgade og Skørping Centret, som blev opført i 1970’erne i en sidegade til Jyllandsgade. Herudover er der et mindre område til butikker med særligt pladskrævende varegrupper ved Møldrupvej i kanten af den gamle by- SKØRPING NORDRE PURKER midte. Efter åbning af en ny vejforbindelse VEDSTED SKOV under banen er området med butikker med særligt pladskrævende varer blevet

CITY ny indgang til byen fra vest og har stor synlighed.

Byens supermarked og discountbutik ligger begge i Skørping Centret sammen med apotek. Bymidtens øvrige butikker ligger overvejende langs hovegaden, som SIGNATUR tidligere udgjorde rammen for handelsli- BYMIDTE BRÆNDESKOV OMRÅDE TIL BUTIKKER MED SÆRLIG vet. PLADSKRÆVENDE VAREGRUPPER

Store udvalgsvarebutikker Skørping har ingen butikker med mere end 2.000 m2. Attraktiv by med befolkningsvækst

Skørping by med 2.900 indbyggere har Skørping blev grundlagt som stationsby Tomme lokaler haft en relativ kraftig befolkningstilvækst med åbningen af jernbanen i 1869. Der Der er registreret 7 tomme lokaler i på godt 5 % siden den seneste detail- er kun 27 km. til Aalborg City Syd, 30 bymidten i 2014. Da antallet af butikker handelsanalyse i 2007. km. til Aalborg City og 8 km. til Støvring, i Skørping er vokset fra 2008 til 2014 er som har ca. 7.000 indbyggere. det sandsynligt, at der er tale om butik- Skørping er særdeles attraktivt beliggen- ker, som har været tomme i længere tid, de i den nordlige ende af Rold Skov. Der Skørping er med sin beliggenhed tæt at lokalerne sandsynligvis har været an- er begrænset muligheder for udvidelse af ved Aalborg kendetegnet ved stor net- vendt til andet end butikker, og at antallet byen ved inddragelse af nye områder. En toudpendling, som er med til at sætte af tomme lokaler afspejler, at der fra 2008 fortsat byudvikling i Skørping skal derfor rammen for byens detailhandel. I 2013 til 2014 har været ﬂ ytninger og udskiftnin- primært ske gennem omdannelse af ek- pendlede godt 8.000 personer ud af Re- ger, hvor nye butikker er kommet til sam- sisterende områder og udnyttelse af ek- bild Kommune til arbejde i andre kommu- tidig med, at andre er lukket. Dynamikken sisterende restarealer i byen. Siden 2008 ner, mens 4.500 pendlede ind. og de tomme lokaler peger samtidigt på, er der sket en fortætning og omdannelse at butikkerne i Skørping eksisterer på et ﬂ ere steder i bymidten med nye etagebo- Nettoudpendlingen vil alt andet lige be- presset grundlag. liger mm. tyde, at butikkerne i Rebild Kommune

88 DETAILHANDEL I 10 BYER SKØRPING

Den oprindelige handelsgde med kik mod det Skørping Centret rummer byens to større dagligvarebutikker og er et nyere center, der ligger lidt væk tidligere hotel ved byens torv. fra handelsgaden.

Detailhandelsens udvikling ANTAL BUTIKKER // DAGLIGVARER

Detailhandelen i Skørping har fra 2008 til 2008 2014 Stigning 2009-2014 2014 haft en mindre fremgang. Omsæt- Skørping bymidte 6 5 -17% ningen steg fra 91 mio. kr. i 2008 til 114 Skørping by i øvrigt 1 - mio. kr. i 2014. Dækningsgraden er ste- Skørping by i alt 7 5 -29% get fra 75 i 2007 til 77 i 2013. Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser.

Kilde: Detailhandelsanalyse Rebild Kommune”, COWI 2009 Der er blevet to færre dagligvarebutikker, men arealet er vokset, fordi de to daglig- ANTAL BUTIKKER // UDVALGSVARER varebutikker i Skørping Centret er udvidet i perioden. Dagligvareomsætningen er 2008 2014 Stigning 2009-2014 steget, og dækningsgraden for daglig- Skørping bymidte 10 12 20% varer er faldet lidt fra 118 i 2007 til 114 i Skørping by i øvrigt 2 2014. Antallet af udvalgsvarebutikker er Skørping by i alt 10 14 40% vokset med ﬁ re, arealet er øget med 50 Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser.

%, og omsætningen er steget med ca. Kilde: Detailhandelsanalyse Rebild Kommune”, COWI 2009 60 %. Dækningsgraden for udvalgsvarer er steget fra 32 i 2007 til 42 i 2014. ANTAL BUTIKKER // SAMLET

Borgerne i Skørping er, sammenlignet 2008 2014 Stigning 2009-2014 med byens størrelse, forholdsvis godt Skørping bymidte 16 17 6% serviceret med 19 butikker. Skørping by i øvrigt 1 2 100% Skørping by i alt 17 19 12% Kun en autoforhandler og en dækfor- Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. handler ligger udenfor bymidten. Kilde: Detailhandelsanalyse Rebild Kommune”, COWI 2009

89 Styrket udvalgsvarehandel tilsyneladende tilpasset sig konkurrencen Hovedgaden løber fra stationen og 250 Tallene viser, at Skørping har holdt niveau og vurderes til at være markant mere ro- meter mod øst. Butikkerne i Skørping er inden for dagligvarer og at udvalgsva- bust og fremtidssikret end udvalgsvare- fordelt på to områder. rehandlen er blevet styrket, men det er butikkerne. vigtigt at være opmærksom på, at der i Torvet og hovedgaden faktiske tal er tale ganske små udsving, Bymidtens karakteristika og kva- Det ene område ligger omkring et min- og at styrkelsen af udvalgsvarehandlen liteter dre torv ved hovedgaden Jyllandsgade. kommer fra et lavt niveau i 2007. Udvik- Skørping bymidte har en god struktur, der Torvet har tidligere været en del af et lingen i udvalgsvarehandlen i Skørping understøtter den detailhandel, byen har. længere handelsstrøg og udgør nu den viser, at der er et bundniveau for udvalgs- Stationen ligger i bymidten, og stations- mest attraktive del af strøget, hvor de til- varehandlen i en mindre by, og at det er bygningen er ældre og karakterfuld. Over bageværende butikker i hovedgaden har muligt at skabe fremgang, hvis de rette for stationen ligger, på bysiden, Kultursta- koncentreret sig. Omkring torvet og den forudsætninger er tilstede. tionen med bibliotek, ungdomsskole, kul- nærmeste del af Jyllandsgade rummer turskole (teater, billedkunst, musik). dame- og børnetøjsbutikker suppleret af Udvalgsvarebutikkerne er små, de dæk- genbrugsbutikker, gavebutik, blomster- ker kun enkelte brancher, og de ﬂ este er I en bygning bag Kulturstationen er der butik, boghandel, postkontor, cykelbutik, uden for kædesamarbejde. Den hyppige ungdomshus og seniorcafe. Foreningsli- bager og fast-food. En økologisk frisør udskiftning vidner en ﬂ ere butikker pres- vet i Skørping er rigt, og kulturinteressen og café er fornylig kommet til, en grillbar set. Strukturen i dagligvarebutikkerne har stærk. har skiftet ejer og er omdannet til burger- med EuroSpar og Fakta som fundament bar, og en børnetøjsbutik har netop skiftet

AREAL // DAGLIGVARER

2008 2014 Stigning 2009-2014 Skørping bymidte 2.000 3.100 58% Skørping by i øvrigt 100 - Skørping by i alt 2.100 3.100 49%

Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser.

Kilde: Detailhandelsanalyse Rebild Kommune”, COWI 2009

AREAL // UDVALGSVARER

2008 2014 Stigning 2009-2014 Skørping bymidte 1.600 2.400 50% Skørping by i øvrigt - - Skørping by i alt 1.600 2.400 50%

Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser.

Kilde: Detailhandelsanalyse Rebild Kommune”, COWI 2009

AREAL // SAMLET

2008 2014 Stigning 2009-2014 Skørping bymidte 3.600 5.500 54% Skørping by i øvrigt 100 500 317% Skørping by i alt 3.700 6.000 63%

Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser.

Kilde: Detailhandelsanalyse Rebild Kommune”, COWI 2009

90 DETAILHANDEL I 10 BYER SKØRPING

ejer. De lokale handlende fortæller, at bu- Primært strøg tikslivet i dag er stabilt. Når én butik luk- Sekundært strøg ker, kommer en anden til. Hvor der ind til Større vej for 10 år siden var nedgang i butikslivet, Jernbane oplever de, at situationen har været stabil Gl. Skørpingvej Togstation i de seneste 5-10 år. S Skørping Centret B Busterminal Opholdskvaliteterne i hovedgaden fore- P Parkering P P kommer begrænsede, og bygningerne er S Attraktioner af meget forskellig karakter. Enkelte ejen- Kulturstationen Eksisterende dagligvarerbutikker domme er lettere forfaldne, mens andre som f.eks. det nedlagte hotel (nu ﬂ ygtnin- P Skørping Center gecenter) er meget ﬂ otte. Himmerlandsvej Jyllandsgade

Der er gode parkeringsmuligheder i bymidten. Der er mulighed for at benytte Møldrupvej toiletter på Kulturstationen hele dagen indtil bibliotek lukker om aftenen (de sidste timer med selvbetjening). Struktur for Skørping bymidte.

OMSÆTNING // DAGLIGVARER

2007 2014 Stigning 2009-2014 Skørping bymidte 65 83 27% Skørping by i øvrigt 6 - Skørping by i alt 71 83 15%

Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser.

Kilde: Detailhandelsanalyse Rebild Kommune”, COWI 2009

OMSÆTNING // UDVALGSVARER

2007 2014 Stigning 2009-2014 Skørping bymidte 20 26 31% Skørping by i øvrigt - 6 - Skørping by i alt 20 32 62%

Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser.

Kilde: Detailhandelsanalyse Rebild Kommune”, COWI 2009

OMSÆTNING // SAMLET

2007 2014 Stigning 2009-2014 Skørping bymidte 85 108 28% Skørping by i øvrigt 6 6 -6% Skørping by i alt 91 114 25%

Der er lavet nye områdeafgrænsninger, hvorfor beregningerne ikke altid kan sammenlignes med tallene i kommunernes analyser. Tøjbutik i hovedgaden. Kilde: Detailhandelsanalyse Rebild Kommune”, COWI 2009

91 Rold Skov Cykel Shop er indrettet i det tidligere hotel. Cykelshoppen lever bl.a. af at servicere de Byens biograf er en vigtig bidragyder til livet i mange mountainbikere i Rold Skov. bymidten.

Center med dagligvarebutikker forening, der har indrettet lokalerne under er korte og sammen med butikkerne lig- Det andet område er et nyere center med titlen Bog 9220 som et kreativt mødested ger stationen og Kulturstationen, som EuroSpar, Fakta og et apotek. Området og bogbutik, hvor man kan slå sig ned medvirker til at samle bymidten og bidra- ligger på en sidegade til hovedgaden og med en god bog og en kop kaffe. Det er ger til at skabe liv. noget tilbagetrukket. Centret er med by- tanken, at Bog 9220 desuden skal danne ens to større dagligvarebutikker det vigtig- ramme om en bred vifte af arrangemen- Skørping har tilpasset sig ste indkøbsområde. ter, der henvender sig til både børn, unge I forhold til 2008 synes Skørping at have og ældre. Der tænkes i aktiviteter som tilpasset sig vilkårene. Visuelt fremstår Ny cykelbutik som eksempel foredrag, forfatteraftener, læsegrupper, bymidten i en bedre tilstand, men man får skriveværksted, poetry-slam aftener og også indtryk af, at fl ere butikker hviler på Rold Cykler er et godt eksempel på, meget andet. et knivsæg. hvordan det er lykkedes at skabe en ny udvalgsvarebutik. Betydning af kreativitet og iværksætteri Bortset fra en tom butiksfacade, er de Eksemplerne illustrerer betydningen af lo- øvrige facader aktiveret enten som butik Rebild Kommune satser på oplevelse- kale iværksættere, men også en kreativ eller liberale erhverv. I Skørping har fl ere søkonomi og turisme bl.a. med fokus og lokal forankret løsning på anvendelsen liberale erhverv taget over i Jyllandsgade. på oplevelser og aktiviteter i Rold Skov af et butikslokale. Det skaber ikke samme aktivitet, men området. I 2012 åbnede en populær cy- et bedre visuelt indtryk. Flere af de ud- kelbutik, som kombinerer salg af cykler Kort afstand men manglende samspil advendte funktioner har begrænset åb- med det potentiale en placering i et af Afstanden mellem torvet og centret er ningstid og nogle fungerer nærmest som Danmarks bedste mountain bike terræner kun da. 200 m, men den manglende vi- et udstillingsvindue eller showroom. De giver. Her kan cyklen repareres, og der suelle kontakt mellem de to områder be- aktive facader benyttes til håndværkere, er mulighed for at leje MBT cykler prøve grænser sandsynligvis samspillet mellem revisorer, massage, wellness og andet kræfter med et af de hurtigst voksende de to områder. Adgangen til centret fra personlig pleje. motionsformer i det helt rigtige terræn, den nordlige og største del af byen kan eventuelt med guide. ske uden om Jyllandsgade, hvilket sand- Fremtiden synes at afhænge af lokale synligvis også begrænser de positive ildsjæle, der formår at udnytte byens be- Ny bogbutik som eksempel afsmittende effekter for handelslivet på liggenhed og kvaliteter. Rold Cykler fl yttede adresse, og det ef- torvet. På positivsiden tæller, at bymidten terladte butikslokale blev overtaget af en som helhed er koncentreret. Afstandene

92 DETAILHANDEL I 10 BYER SKØRPING

93 94 DETAILHANDEL I 10 BYER

95 96