Detailhandel I 10 Byer
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Detailhandel i 10 byer Udkast 12. marts 2015 Detailhandel i 10 byer COWI A/S for Naturstyrelsen Layout & fotos af COWI A/S Februar 2015 INDHOLD Detailhandlen i 10 byer ................................. 4 Aarhus - 260.000 indbyggere ............................ 18 Kolding - 58.000 indbyggere ............................. 28 Holbæk - 27.000 indbyggere ............................. 36 Hjørring - 25.000 indbyggere ............................. 44 Skanderborg - 18.500 indbyggere .................... 54 Sorø - 11.500 indbyggere ............................... 62 Haslev - 11.400 indbyggere ............................. 68 Skagen - 8.200 indbyggere ............................. 74 Tønder - 7.600 indbyggere ............................. 82 Skørping - 2.900 indbyggere .......................... 88 DETAILHANDLEN I 10 BYER Der er nye udviklingstendenser i detailhandlen. Det lave privatforbrug og nethandlen har reduceret grundlaget for detailhandlen over alt i landet. Der er færre butikker i de 10 byer, men arealet er vokset. De store byers vækst er aftaget, fl ere mellemstore og mindre byer har vurdet frem, og bymidterne taber andele til detailhandlen i resten af byerne. Formålet med opgaven De 10 byer Kommune, at analyserne vurderes at give Formålet med opgaven har været at ana- De 10 udvalgte byer er Aarhus, Kolding, det samme billede som ved en snæver lysere detailhandlen i 10 udvalgte byer. Holbæk, Hjørring, Skanderborg, Sorø, afgrænsning omkring det sammenhæn- Analysen belyser udviklingen i detailhand- Haslev, Skagen, Tønder og Skørping. gende byområde. I Sorø har det ikke len i byerne over en periode fra omkring Ud over at være forskellige i størrelse været muligt at defi nere byområdet i den midten af 00’erne, hvor forbruget top- og beliggenhed har de 10 byer indgået i tidligere analyse. pede og frem til i dag. De 10 byer er valgt Miljøministeriets tidligere analyser af ”De- i forskellige størrelser og med en geogra- tailhandlen i 10 byer” fra 2011 eller i ”De- Ved beregning af dækningsgrader, som fi sk spredning, så de kan give et bredt tailhandlen i 16 byer” fra 2006. På den udtrykker forholdet mellem butikkernes billede af, hvordan udviklingen har været, måde er der skabt et sammenlignings- omsætning og borgernes forbrug, er der og hvordan detailhandlen er i byerne ser grundlag over tid. I de 10 byer er der beregnet et forbrug i hver by på bag- ud lige nu. Der er lagt særlig vægt på gennemført detailhandelsanalyser i pe- grund af Danmarks Statistiks forbruge- at undersøge, hvordan detailhandlen i rioden mellem 2004 og 2009, som sam- rundersøgelse. Forbrugstallene dækker bymidterne har udviklet sig sammenlignet men med nyere analyser kan anvendes både forbrug i de fysiske butikker og for- med resten af byen, herunder hvordan til at analysere udviklingen. Hvor der ikke brug i webshops. Da nethandlen gen- strukturudviklingen i detailhandlen kom- har været gennemført nyere analyser, er nem analyseperioden er kommet til at mer til udtryk i sammensætningen af bu- der gennemført nye analyser af COWI. udgøre en væsentlig del af forbruget vil tikker, kulturtilbud, restauranter, caféer og dækningsgraderne gennemgående være andre byfunktioner, og hvad udviklingen faldende. Anvendte metoder betyder for bymiljøet og bylivet i de 10 Forbruget og omsætningen steg, som byers bymidter. Geografi sk er analyserne, hvor det har det fremgår af grafen over det sæson- været muligt, afgrænset til byen. I enkelte korrigerede mængdeindeks, kraftigt frem Analysen indeholder også en vurdering tilfælde er der på grund af afgrænsninger mod 2007 og 2008 og faldt her efter. I af, om den konstaterede udvikling i detail- i eksisterende analyser anvendt andre Holbæk og Skagen er før-analyserne fra handlen harmonerer med formålet med geografi ske afgrænsninger. I Aarhus om- 2004 dermed før toppunktet, hvilket vil bestemmelserne om detailhandel i plan- fatter analyserne hele kommunen, men påvirke resultaterne, når der sammenlig- loven. Aarhus by er så dominerende i Aarhus nes med de øvrige byer, hvor før-analy- serne er fra perioden fra 2007 til 2009. De 10 eksempelbyer De anvendte analyser Da de geografi ske inddelinger fl ere steder Indbyggertal* Første analyse Sidste analyse er ændret sammenlignet med de anvend- Aarhus 260.000 Aarhus 2008 2014 te analyser fra kommunerne, og da der Kolding 58.000 Kolding 2007 2014 er anvendt forbrug inklusiv nethandel kan Holbæk 27.000 Holbæk 2004 2012 resultaterne af analyserne i denne rapport Hjørring 25.000 Hjørring 2005 2011 Skanderborg 18.500 Skanderborg 2008 2014 ikke sammenlignes direkte med resulta- Sorø 11.500 Sorø 2008 2014 terne i de kommunernes analyser. Haslev 11.400 Haslev 2009 2014 Generaliserbarhed Skagen 8.200 Skagen 2004 2014 Tønder 7.600 Tønder 2009 2014 Der kan selvfølgelig kun konkluderes på, Skørping 2.900 Skørping 2007 2014 hvad analyserne af de 10 byer viser. Nog- * Byens indbyggertal i 2013 ifølge Danmarks Statistik le af analyseresultaterne kan være gene- relle og vise en landsdækkende tendens, men det kan ikke udledes af analysen. 4 DETAILHANDEL I 10 BYER SAMMENFATNING Den generelle udvikling 130 I undersøgelsesperioden fra midten af 00’erne og frem til i dag er der sket store 120 ændringer i vilkårene for detailhandlen. 110 Da lavkonjunkturen startede i 2008 med- førte det et brat fald i forbruget, som si- 100 den er forblevet på et lavt niveau. Det 90 samlede forbrug ligger fortsat ca. 10 % 80 under niveauet, da det toppede i 2007 og 2008. Forbruget af udvalgsvarer og 70 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 især beklædning faldt meget kraftigt fra starten af lavkonjunkturen. Faldet inden Detailhandel i alt Fødevarer og andre dagligvarer for dagligvarer er mindre end for udvalgs- Beklædning mv. Andre forbrugsvarer varer. Det sæsonkorrigerede mængdeindeks (indeks 100=2010). Mængdeindekset er regnet i faste priser og er et udtryk for den faktiske udvikling i dansk detailhandel. Kilde: Danmark Statistik. Det bratte fald i forbruget har påvirket detailhandlen kraftigt gennem perioden, forbrug og stigende nethandel. Groft set detailhandel, men væksten i de to byers som analyserne er gennemført for. har de fysiske butikker mistet omkring 20 dækningsgrader er stoppet, og dermed % af omsætningen fra dengang den top- er deres erobring af markedsandele i Nethandlen er samtidigt vokset meget. pede i 2007-2008. oplandene bremset op. Bag opbrems- I midten af 00’erne udgjorde nethand- ningen kan nævnes, at udbygningen af len en beskeden andel. I dag regnes der Den kraftige påvirkning i vilkårene for de detailhandlen i Aarhus og Kolding har med, at nethandlen står for ca. 10-15 fysiske butikker vil sætte sig sine spor i været begrænset i perioden sammenlig- % af al detailhandel. Nethandlen er slået analyseresultaterne. Det er derfor vigtigt, net med tidligere, hvor der blev etableret forskelligt igennem for de forskellige va- at de samlede resultater og resultaterne store butikscentre og store enkeltbutikker regrupper. Andelen for dagligvarer udgør for de enkelte byer læses på baggrund med regional betydning. De store byer fortsat en beskeden del af den samlede af, at de fysiske butikker i landet som har allerede stærke positioner i oplandet, detailhandel, sandsynligvis omkring 2 %. helhed har tabt en betydelig omsætning og de har måske nået et mætningspunkt, Derimod har nethandlen erobret en større gennem perioden. hvor det er vanskeligt at erobre fl ere an- del af udvalgsvarehandlen. Der regnes dele med mindre de tilføres helt nye og Det viser analysen af de 10 byer med, at i størrelsesordenen 15-20 % af store detailhandelskoncepter, som kan in- udvalgsvarehandlen sker på nettet. Analysen af detailhandlen i de 10 byer tensivere og udvide oplandene yderligere. viser, at ekspansionen i de største by- I analyseperioden er de fysiske butikker ers detailhandel er stoppet. Aarhus På dagligvareområdet har discountbutik- således blevet ramt af både et faldende og Kolding har fortsat en meget stærk kerne decentraliseret dagligvarehandlen SAMMENLIGNING AF DE 10 BYER // INDEKSERET UDVIKLING I BEFOLKNING OG DÆKNINGSGRAD Aarhus Kommune Kolding By Holbæk By Hjørring By Skanderborg By Sorø Bymidte Haslev By Skagen By Tønder By Skørping By Befolkning 105 105 112 100 106 - 107 82 97 102 Samlet dækningsgrad 93 87 97 104 98 - 103 96 79 103 Dækningsgrad dagligvarer 94 99 109 110 95 - - 106 - 97 Dækningsgrad udvalgsvarer 90 82 88 103 101 - - 90 - 130 Udviklingen i befolkning og dækningsgrad fra før-analyserne til de nyeste analyser er vist indekseret, hvor befolkningstal og dækningsgrad er sat til indeks 100 ved før-analysen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at analyserne ikke er lavet på samme tidspunkter i kommunerne. Den geografi ske enhed i Aarhus er Aarhus Kommune. I Sorø er den geografi ske enhed Sorø bymidte. I de øvrige byer er byen den geografi ske enhed. I Sorø har det ikke været muligt at danne dækningsgrader i 2013, som kan sammenlignes med dækningsgraden i før-analysen. I Haslev og Tønder kan dækningsgraderne ikke deles op på dagligvarer og udvalgsvarer. Da forbruget på nettet indgår i forbrugsberegningerne vil der være en tendens til at dækningsgraderne falder fra et gennemsnit på omkring 100 % før nethandlen blev udbredt til omkring 85-90 i dag, da netbutikkerne, som ikke indgår i omsætningen, har en andel på i størrelsesordenen 10-15 %. 5 og samtidigt udvidet deres varesortiment, Kun Tønder har haft en større tilbagegang Færre butikker i stort set alle byer og det har betydet, at fordelene ved at i dækningsgrad end de to store byer. Udviklingen i antallet af butikker kan vur- handle i de større byers dagligvarebu- deres i 9 af de 10 byer. tikker er blevet mindre. På udvalgsva- I Hjørring og Skanderborg er der gen- residen har lavkonjunkturen betydet, at nemført store udvidelser af detailhandlen i Tendensen har været, at der er blevet mange specialbutikker i den dyre ende, perioden, som har medvirket til at trække færre butikker. I de nyeste analyser var som fortrinsvis har været lokaliseret i de nye kædebutikker til byerne og gene- der i de 9 byer registreret 1.168 butikker store byer, er lukket. Samtidig har butik- relt styrket byernes detailhandelsudbud. mod 1.309 i de første analyser svarende ker som H&M, Jysk, T.