Screening Af Kulturmiljøer Nordfyns Kommune S

Architecture, Design and Conservation Danish Portal for Artistic and Scientific Research

Aarhus School of Architecture // Design School Kolding // Royal Danish Academy

Screening af kulturmiljøer Morgen, Mogens Andreassen; Ostenfeld Pedersen, Simon; Boisen Lyhne, Mette; Ørum, Jakob; Albrektsen, Kasper; Ashur, Amal

Publication date: 2020

Document Version: Også kaldet Forlagets PDF

Link to publication

Citation for pulished version (APA): Morgen, M. A., Ostenfeld Pedersen, S., Boisen Lyhne, M., Ørum, J., Albrektsen, K., & Ashur, A. (2020). Screening af kulturmiljøer: Nordfyns Kommune. Arkitektskolen Aarhus.

General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Download date: 11. Oct. 2021 NORDFYNS KOMMUNE OKTOBER 2020

SCREENING AF KULTURMILJØER NORDFYNS KOMMUNE S. 2 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 3

FORORD

Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Screening af Danmarks Kulturmiljøer fokus på kulturmiljøer og bebyggede helheder i Dan- mark. Med en screening, der skal udvælge særligt værdifulde kulturmiljøer, er formålet med projektet at pege på de værdier og ud- viklingspotentialer, som den byggede kultur- arv rummer.

Kulturmiljøer handler ikke blot om bevaring, men skal have værdi for mennesker i dag. De fysiske spor i kulturmiljøerne fortæller steds- specifikke og ofte kraftfulde historier, som po- tentielt kan styrke lokale erhverv og tiltrække turister og tilflyttere, såfremt deres fortælle- kraft aktualiseres og aktiveres.

Projektets ambition er at tilvejebringe et strategisk og metodisk overblik, hvormed kommunerne kan identificere kulturmiljøernes værdier. De lokale fortællinger synliggøres og bliver derved et redskab til at aktivere kul- turmiljøerne som en ressource for udvikling i kommunerne.

Gennem en dialogbaseret proces med de kommuner som Arkitektskolen Aarhus har be- PROJEKTTEAM søgt, er der udviklet en metode til Screening Mogens A. Morgen af Kulturmiljøer (SAK). Målet er at tilvejebrin- Simon Ostenfeld Pedersen ge et håndterbart redskab, der på enkel vis Mette Boisen Lyhne kan anvendes af kommunerne, som er myn- Jakob Ørum dighed på kulturmiljøområdet. Kasper Albrektsen Amal Ashur Kulturmiljøerne i Danmark rummer store byg- ningskulturelle værdier med mange spæn- dende kulturhistoriske fortællinger. Ved at Projektet udføres af Arkitektskolen Aarhus i samarbejde med Realdania. sætte disse fortællinger i spil kan vi sammen Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden godkendelse bevare og udvikle kulturmiljøernes store ibo- fra Arkitektskolen Aarhus. ende potentialer.

Mogens A. Morgen Simon Ostenfeld Pedersen Professor, arkitekt MAA Lektor, cand.mag S. 4 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 5

METODE TIL SCREENING AF KULTURMILJØER (SAK)

SCREENING AF DANMARKS 1 2 3 4 KULTURMILJØER OPSTART FORUNDERSØGELSE BESIGTIGELSE KONKLUSION

ETABLERING AF UDARBEJDELSE AF BESKRIVELSE AF KONKLUSION PÅ VURDERING ARBEJDSGRUPPE BRUTTOLISTE KULTURMILJØER OG AFGRÆNSNING

Kulturmiljøer har en unik sammensætning af Screeningsmetoden kombinerer eksisterende INDSAMLING AF MATERIALE VURDERING AF KULTURMILJØERS UDVÆLGELSE AF stedbundne fortællinger og potentialer, der registreringer og viden med besigtigelser af SCREENINGENS FORMÅL OM KULTURMILJØER VÆRDIER OG EGENSKABER KULTURMILJØER kan udvikles som styrkepositioner i kommu- kulturmiljøerne, som de foreligger i dag. Kul- nen. Kulturmiljøer giver os en forståelse af, turmiljøerne vurderes ved en værdisætning

hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Og udvik- af deres kulturhistoriske værdi, arkitektoniske SCEENINGSKRITERIER KATEGORISERING AF AFGRÆNSNING AF AFRAPPORTERING ling af kulturmiljøernes bygningskultur kan værdi og integritetsværdi. På baggrund heraf KULTURMILJØER KULTURMILJØER være en god forretning – ikke alene for den vurderes kulturmiljøernes samlede fortælle- enkelte ejer, men også for omkringliggen- værdi, der danner grundlag for en nuanceret de boliger og kommunen som helhed, fordi udvælgelse og prioritering. Heri indgår også kulturmiljøerne kan skabe øget livskvalitet og en stillingtagen til kulturmiljøernes egenska- økonomisk værdi i forhold til turisme, erhverv ber for at fremme turisme, bosætning, er- SCREENINGSKRITERIER RAPPORTENS INDHOLD og bosætning. hverv og kultur, som kan udgøre et stærkt ud- 1) Kulturmiljøet skal være udpeget, eller kun- Denne rapport indeholder et skema over kommunens kulturmiljøer, viklingspotentiale for den enkelte kommune. ne overvejes som udpegning, i kommunen kort- og billedmateriale samt uddybende kulturmiljøanalyser for ud- Arkitektskolen Aarhus har i 2016-2017 gen- 2) Kulturmiljøet skal indeholde et bebyg- valgte kulturmiljøer i kommunen. Skemaet sammenfatter vurderin- nemført en strategisk screening af kulturmil- Den viden, der foreligger i kommunerne og get miljø eller helhed (ikke enkeltstående gen af det enkelte kulturmiljøs værdier og egenskaber: jøer i 22 kommuner. Med initiativet Screening museerne er en integreret del af arbejds- bygninger, monumenter, gravhøje, ruiner, af Danmarks Kulturmiljøer tilbydes yderligere grundlaget. Indledningsvis gennemgås den voldsteder, diger eller lign.) KULTURMILJØETS VÆRDIER skal være aflæselige i dag og baserer sig 30 kommuner en screening af deres værdi- eksisterende kommuneplans udpegning af 3) Kulturmiljøet skal rumme en bærende for- på en vurdering af følgende tre værdiparametre, der rangeres fra 1 fulde kulturmiljøer, således at størstedelen af kulturmiljøer i dialog med kommune og mu- tælling, der kan opleves på stedet gennem til 5, hvor 1 er lavest og 5 højest: landets kulturmiljøer og værdien af dem bli- seum. Formålet er at afdække kulturmiljøer- synlige spor ver kendt. Screeningen af kulturmiljøer gen- nes status; hvilke er der særligt fokus på i den Kulturhistorisk værdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets historiske nemføres i et samarbejde mellem kommuner, strategiske planlægning, og er der væsentlige betydning og kulturhistoriske fortælleværdi? museer og Arkitektskolen Aarhus. kulturmiljøer, som af forskellige årsager ikke Arkitektonisk værdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets rumlige, er udpegede, men som alligevel bør indgå i formmæssige og arkitektoniske kvaliteter? Screening af Danmarks Kulturmiljøer er en screeningen? Dialogen tager også stilling til, Integritetsværdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets helhed og sam- del af et forskningsprojekt på Arkitektskolen om nogle kulturmiljøer helt bør udgå på bag- menhæng? sk Tu ori rism Aarhus, som skaber ny viden indenfor beva- grund af fastlagte screeningskriterier eller af ist e rh tu l ring og udvikling af kulturmiljøer. Hertil har andre omstændigheder. u K B o Arkitektskolen Aarhus udviklet en ny metode s KULTURMILJØETS EGENSKABER er en indikator for iboende egenska- æ

t til kulturmiljøer – Screening Af Kulturmiljøer Metoden er udviklet i dialog med kommuner, n ber ved et kulturmiljø. Kulturmiljøets egenskaber vurderes ud fra i n

k g

(SAK). Metoden, der er koordineret med dan- museer og andre interessenter og vil løbende s følgende fire kategorier, der rangeres fra 1 til 5, hvor 1 er lavest og

ske og internationale værdisætningsmetoder, blive opdateret som en del af forskningspro- 5 er højest: t

5 4 3 2 1

er udviklet med henblik på den kommunale jektet. I tilknytning til projektet holder Arkitekt- i E

planlægning og private rådgivere, men værk- skolen Aarhus kurser for fagfolk om kulturmil- Turisme: Har kulturmiljøet særlige egenskaber, der kan fremme

tøjet kan tilpasses andre formål. jøer. turisme og/eller turismerelateret virksomhed?

Bosætning: Har kulturmiljøet særlige egenskaber, der kan rumme

t l

n u

r bosætning og/eller være en ressource for tilflytning?

Erhverv: Har kulturmiljøet særlige egenskaber, der kan rumme og/ eller være en ressource for virksomheder og erhverv? Kulturformidling: Har kulturmiljøet særlige egenskaber inden for formidling af kulturoplevelser og/eller aktivering af stedets fortæl- ling?

SCREENING AF DANMARKS KULTURMILJØER SCREENING AF DANMARKS KULTURMILJØER S. 6 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 7

SCREENEDE KULTURMILJØER I NORDFYNS KOMMUNE

TEMA FOR KULTURARVEN I NORDFYNS KOMMUNE

4 De kulturhistoriske temaer er gennemgående ning og store dele af kysten er inddæmmet hovedtræk, som har spillet en væsentlig rolle og afvandet, for at sikre landbrugsjord til om-

for egnens udvikling. Temaerne er karakteristi- rådets mange landbrug. De våde områder ud 28

ske for flere af de screenede kulturmiljøer, der til kysten blev afvandet med brug af drænrør 3 i kraft af deres fysiske fremtræden afspejler og grøfter, med et engelsk forbillede. Senere, 11 10 23 bærende fortællinger i kommunen. i starten af 1800-tallet, blev inddæmningerne Bogense 9 24 af både Egense Fjord og Østerengen igang- 19 HERREGÅRDE OG LANDSBYER sat med et hollandsk forbillede og blev sam- 13 22 8 27 Fyn har en af landets højeste koncentrationer men med inddæmninger ved Egebjerggård 12 7 af herregårde, og i Nordfyns Kommune findes øst for Nærå Strand og ved Saltbæk Vig på 2 18 32 en særlig stor koncentration i området kaldet Vestsjælland instrueret af digeinspektør Ri- Højfyn. Landskabet i Højfyn, placerer sig i den chard P. Carstensen. Et levn fra hans arbejde 17 20 Otterup sydlige del af kommunen og differentierer sig er pumpemøllerne med Archimedes’ snegl, 6 markant fra resten af kommunens flade mor- der findes ved alle inddæmninger og fortsat 16 ænelandskab. Det bakkede morænelandskab er tydlige og karakteristiske elementer i land- 15 i det højfynske landskab er et dødislandskab skabet. I løbet af 1900-tallet blev blandt andet 5 med mange søer og moser, der sammen med Fjordmarken moderniseret ved opførslen af Søndersø 26 29 herregårdene skaber et unikt landskab med en ny pumpestation i 1965. Bogense-Østerø 21 mange kulturhistoriske og rekreative kvalite- diget skaber i dag en rekreativ sti, der løber 31 ter. Særligt omkring Langesø Slot findes et fra Bogense havn, forbi kirkegården og videre landskab med store rekreative kvaliteter og til Østerø, hvorfra der er udsigt til Mågeøerne. 14 25 ved Dallund Slot opleves et klassisk herre- Både Fjordmarken og Bogense-Østerø diget gårdslandskab med husmandsteder ved de er fortsat tydeligt aflæselige i landskabet med 30 tørlagte mosegrave. Til de store herregårds- møller, pumpestation samt dybe afvandings- 1 miljøer knytter sig ligeledes tidligere fæste- kanaler og grøfter. landsbyer, hvor særligt Gyldensteen Gods bør fremhæves. Området skaber en stærk fortæl- BOGENSE KØBSTAD ling med godset, avlsgården Sandagergård, Middelalderbyen Bogense blev anlagt som et husmandskolonien Tyentved samt Nørre San- færgested og fik allerede i anden halvdel af det dager Kirke. Ligeledes bør landsbyen Tvær- 12. århundrede købstadsprivilegier. Den gode skov fremhæves, som et stærkt eksempel på placering og det store opland skabte grobund de oprindelige landsbyer, der opstod som en for en aktiv færgedrift, intensiv handel samt skovbygd, og tydeligt afspejler Højfyns ka- udskibning af korn og senere kvæg. Region: Region Syddanmark rakteristiske landskabstræk. Kommunes øvri- En brand i 1575 satte en stopper for handlen Kommunenummer: 480 ge landsbyer placerer sig primært i det flade og færgedriften, hvorfor byen gennem en lang Indbyggertal: 29.693 (2019) morænelandskab midt i kommunen, hvor de periode måtte genopbygge sin aktive handels- Største by: Otterup (5.132 indbyggere i 2019) er opstået med afsæt i landbruget. Særligt bør drift. Først i 1800-tallet oplevede byen en op- Kulturmiljøer: I Nordfyns Kommune er der på besigtigelsestidspunktet udpeget 21 Nørre Højrup og Fremmelev fremhæves som blomstring og havnen blev udvidet i 1874 og kulturmiljøer, der indgår i Kommuneplan 2017-2029. Nordfyns Kom- gode eksempler på landsbyernes udvikling, igen i 1894. I 1882 fik byen jernbaneforbindelse mune er en sammenlægning af kommunerne Bogense, Otterup og med deres velbevarede udstykningsfigurer til Odense, men oplevede aldrig den samme Søndersø og opstod i forbindelse med Kommunalreformen i 2007. samt den velbevarede gårdstruktur i Frem- vækst og rigdom som før branden. Bogense er Der er udgivet kommuneatlas i den tidligere Bogense kommune. I melev. dog fortsat en perle i Nordfyns Kommune og forbindelse med nærværende projekt er der udarbejdet en liste med fremstår som en attraktiv købstad med en vel- i alt 32 kulturmiljøer, som danner baggrund for screeningen. JORDBRUG OG LANDINDVINDING bevaret struktur og let aflæselige fortællinger. Nordfyns Kommune har en lang kyststræk-

NORDFYNS KOMMUNE NORDFYNS KOMMUNE S. 8 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 9

BESIGTIGELSESSKEMA

Værdisætningen og potentialevurderingen baserer sig på en vurdering fra 1 (lavest) til 5 (højest) på de forskellige parametre

VÆRDISÆTNING EGENSKABER

1 SKOVMØLLEN Kulturhistorisk Turisme Skovmøllen ligger i udkanten af Andebølleskov Møllenskompleksets stærke arkitektoni- Skovmøllens bindingsværk i hovedbyg- og består af et stort stuehus og tre udlænger ske værdi og placeringen i skovbrynet sik- ningen samt de tre udlænger bør restau- samt en tilhørende møllesø. Stuehuset er opført i rer kulturmiljøet en stærk fortælleværdi. reres for at sikre bevaringsværdierne. Bosætning bindingsværk i to stokværk med en nyklassicistisk Den høje arkitektoniske værdi knytter sig Hvis møllen istandsættes, vil dens poten- Arkitektonisk tilbygning. Ved hovedbygningen findes det gamle til hovedbygningen og de tre udlænger. tialer inden for kulturformidling og arran- stemmeværk til møllesøen, og i skoven ved Stavis Udlængerne fremstår dog slidte og træn- gementer bedre kunne aktiveres. Erhverv Å er ligeledes bevaret et stemmeværk. ger til istandsættelse.

Integritet Kultur

2 UGGERSLEV VINDØLLE Kulturhistorisk Turisme Uggerslev mølle er opført i år 1900 på fundamen- Møllen, møllerboligen og staldbygningen Møllen er i dag privatejet hvorfra der dri- tet af en tidligere mølle, som nedbrændte i 1899. skaber en samlet fortælling. Helhedens in- ves erhverv. Miljøet rummer egenskaber Møllen er en hollandsk kornmølle med jordom- tegritet svækkes dog af møllens tilstand, inden for kulturformidling, hvis møllen re- Bosætning

gang og var i funktion indtil år 1967, hvorefter den hvor dele af maskineriet samt klapsejler- staureres og åbnes op for offentligheden. Arkitektonisk blev taget ud af drift. I miljøet findes også mølle- ne på møllens vinger mangler. En nyere Det anbefales, at miljøet SAVE-registreres rens bolig samt staldbygning. staldbygning og en silo, der er opført og at belægningen i gårdmiljøet bearbej- Erhverv uden sammenhæng med det oprindelige, des for at styrke helheden.

svækker den samlede fortælling. Integritet Kultur

BOGENSE-ØSTERØ DIGET Turisme 3 Kulturhistorisk Bogense-Østerø diget strækker sig fra Bogense Diget er velbevaret og friholdt for beplant- Ud over at diget fungerer som værn mod Havn til Østerø og blev opført i begyndelsen af ning, hvorfor det fremstår tydeligt i land- vandstigning, udgør det også en rekrea- 1800-tallet, som en inddæmning af Østerengen, skabet og let aflæseligt. Stien, der følger tiv værdi, som i samspil med Bogenses Bosætning

der førhen lå under vand. En sti løber langs hele diget udgør et oplevelsesrigt forløb langs middelalderlige bydel kan aktiveres som Arkitektonisk diget fra havnen, forbi kirkegården og videre til Bogenses kystlinje. kulturrute. Kulturmiljøets nuværende af- Østerø, hvorfra der er udsigt til Mågeøerne. grænsning bør forlænges, så hele diget Erhverv medtages i kulturmiljøafgrænsningen.

Integritet Kultur

LINDØ, DRÆET OG ÆBELØ Turisme 4 Kulturhistorisk Æbelø og Dræet ligger ud for halvøen Lindø, Kulturmiljøet rummer store landskabelige Æbelø og Dræet er i dag naturfredet. hvorfra man kan vade til øerne ved lavvande. værdier, som understøttes af de få tilbage- Øernes primære egenskaber og værdier På Dræet ligger et par forladte husmandssteder, værende bygningsværker. Fyret med den indlejrer sig i deres særegne natur. Kul- Bosætning

mens bebyggelsen på Æbelø udgøres af fyrtårn tilhørende fyrgård og Æbeløgård har gode turmiljøet, særligt fyrtårnet på Æbelø, har Arkitektonisk med fyrgård, Æbeløgård, en gammel smedje og arkitektoniske værdier og udgør vigtige potentiale som besøgssted i forbindelse flere ruiner. Æbeløgård kan dateres tilbage til fortællende elementer, hvor deres isole- med dagsturisme. Erhverv 1231, da øen stadig var ejet af kronen. I dag er rede placering understøtter forståelsen af

øen ejet af Aage V. Jensens Fond. kulturmiljøet. Integritet Kultur

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 10 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 11

VÆRDISÆTNING EGENSKABER

5 KLINTEBJERG HAVN Kulturhistorisk Turisme Klintebjerg Havn er en fjordhavn og tidligere la- De kulturhistoriske elementer er svært deplads, som ligger ved Odense Fjord med ud- aflæselige og bebyggelsen, der knytter Bosætning sigt mod Vigelsø. Havnen udviklede sig først med sig til havnen, er primært nyere og uden

pakhus, kro, fabrik og senere med toldsted. Min- relation til miljøets fortælling. Havnen og Arkitektonisk dre industrier som eddikefabrik og skallegravning landskabet rummer en rekreativ værdi for har dannet grundlag for udviklingen på havnen, området, der ellers domineres af Klinte- Erhverv der fungerede frem til 1960’erne. Havnen er i dag bjerg Efterskole og parkeringspladsen,

privat og rummer fortsat slæbested. som virker svækkende for oplevelsen. Integritet Kultur

KRONBORG 6 Kulturhistorisk Turisme Kronborg er en husmandskoloni opført i 1934, på Husmandsstederne fremstår ombygge- Det anbefales, at Kronborg ikke udpeges jorder fra gården Ulkendrup, der ligger syd for de og uden arkitektoniske værdier. Ud- som kulturmiljø. kulturmiljøet. Husmandskolonien er beliggen- stykningsfiguren er delvist bevaret, men Bosætning de mellem Otterup og Søndersø og får navn af kulturmiljøet er generelt udvisket og den Arkitektonisk nabogården Kronborghus fra 1852, der fortsat kulturhistoriske fortælling er svært aflæ- findes. De 17 husmandssteder ligger med for- selig. Værdierne knytter sig til den delvist Erhverv holdsvis stor spredning langs Kronborgvej og bevarede struktur.

Glavendrupvej. Integritet Kultur

UGGERSLEVGAARD HUSMANDSKOLONI Turisme 7 Kulturhistorisk Uggerslevgaard Hovedgård nævnes første gang i Den kulturhistoriske fortælling fremstår Bebyggelserne fremstår velholdte og det 1415 og indgik i grevskabet Gyldensteen fra 1720 aflæselig med de tætliggende husmands- anbefales, at nye tilbygninger tilpasses til 1922. Med Lensafløsningen i 1919 blev Ugger- steder og den bevarede Uggerslevgaard. husmandskoloniens struktur og arkitektur, Bosætning

slevgaard, i henholdsvis 1923 og 1926, udstykket Husmandstederne fremstår dog forskelli- så fortællingen ikke sløres. Hvis udsynet Arkitektonisk til 34 selvstændige brug og otte tillægsparceller. ge, hvor nogle opleves originale mens an- til Uggerslevgaard åbnes og den igen kan Husmandskolonierne ligger langs Gl. Hedevej og dre er omdannede, med tilbygninger og aflæses med sin kontekst, vil dette styrke Erhverv Uggerslevvej. I kulturmiljøet indgår også Ugger- ændret tagprofil. Udstykningsfiguren er den samlede fortælling.

slev kirke og Uggerslevgaard. delvis bevaret langs Uggerslevvej. Integritet Kultur

FJORDMARKEN Turisme 8 Kulturhistorisk Fjordmarken består af et 600 ha landindvindings- Det åbne landindvindingslandskab frem- landskab, der blev indvundet i 1818 af Egense står tydeligt, da området fortsat er ube- Fjord. Inddæmningen blev iværksat af godsejer bygget og flere afvandingskanaler ople- Bosætning

Elias J. Møller fra herregården Østrupgaard med ves. Pumpemøllen og pumpestationen er Arkitektonisk et hollandsk forbillede og for yderligere at dræne fine kulturhistoriske elementer, der på fin landet, blev der i 1873 bygget en hollandsk pum- vis afspejler miljøets udvikling. Erhverv pemølle. I 1965 blev en ny pumpestation opført.

Integritet Kultur

“FORSTADEN” BOGENSE Turisme 9 Kulturhistorisk Indfaldsvejen Odensevej, til Bogense, flankeres Det tidligere arbejderkvarter langs Oden- på begge sider af gadehuse og villaer opført om- sevej er af blandet arkitektonisk kvalitet, kring år 1900. Området udgør Bogenses gamle ar- og brydes af nyere utilpassede rækkehu- Bosætning

bejderkvarter og indeholder flere ældre industri- se. Det stærkeste forløb findes langs den Arkitektonisk bygninger. De omkringliggende gader, Mejerivej, sydlige del af Adelgade, hvor arbejderbo- Søndermarksvej, Gamle Toldbodvej og Enggade, ligerne er velholdte og let aflæselige. De Erhverv indgår i kulturmiljøet. bevarede industribygninger er bærende

for oplevelsen af miljøet. Integritet Kultur

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 12 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 13

VÆRDISÆTNING EGENSKABER

10 BOGENSE KØBSTAD Kulturhistorisk Turisme Kulturmiljøet omfatter Bogenses middelalderlige Bogense bymidte udgør et meget intakt Det anbefales, at de fortællende elemen- bystruktur, havnens inderste del med den gam- og stemningsfuldt købstadsmiljø, hvis ter i købstadkernens udkant som statio- Bosætning le toldbygning samt Jernbanegade og stationen, oprindelige gadeforløb og velbevarede nen, toldbygningen, rådhuset og Bogense

hvor Nordfyns Museum holder til. I selve bymid- arkitektur tilsammen danner en vigtig skole medtages i nuværende kulturmiljø- Arkitektonisk ten findes gadehuse og købmandsgårde fra 1600-, fortællende helhed med arkitektoniske udpegning, da de afspejler byens senere 1700- og 1800-tallet, som alle er beliggende langs og kulturhistoriske værdier på nationalt udvikling. Erhverv de middelalderlige gadeforløb, hvilket bærer vid- niveau.

nesbyrd om købstadens storhedstid. Integritet Kultur

11 VILLAKVARTERET BOGENSE Kulturhistorisk Turisme Villakvarteret langs gaderne Æbeløgade, Grøn- Villakvarteret afspejler fint byens vækst Villakvarteret har med sin velbevarede ar- nevej, Lindøvej og Gyldensteensvej, nordøst for efter år 1900, idét de forskellige perioder kitektur og nærhed til Bogenses bymidte Bogenses bymidte, består af større villaer fra for- kan aflæses i villaernes arkitektur. Til- særligt gode egenskaber inden for bosæt- Bosætning skellige tidsperioder. Bebyggelsen omkring Æbe- sammen danner de mange villaer en fin ning. Arkitektonisk løgade omfatter flere villaer fra starten af 1900-tal- fortællende helhed. Den arkitektoniske let og murermestervillaer, mens Gyldensteenvej kvalitet er generelt høj, men flere villaer Erhverv præges af gadehuse opført i skønvirkestil. har fået nye tage og kviste, som ikke er

tilpasset den harmoniske helhed. Integritet Kultur

12 EJLBY Kulturhistorisk Turisme Ejlby, beliggende sydøst for Bogense, er opstået Vigtigt for Ejlbys fortælling er miljøet om- omkring et vejkryds ved Ejlby Kirke. I landsbyen kring kirken, der er en romansk middel- findes præstegård og gl. skole samt flere velbeva- alderkirke fra omkring 1200. Derudover Bosætning

rede gårde hvor flere af bebyggelserne er opført i knyttes værdierne til gadekæret, køb- Arkitektonisk bedre byggeskik. Byen fremstår desuden med ga- mandsbutikken, den gamle skole samt dekær og har en generel grøn karakter med flere fem gårde, hvor Møllehøj og Elmen frem- Erhverv større træer. står særlig flotte. Kulturmiljøet fremstår

autentisk og uden større omdannelser. Integritet Kultur

13 EJLBY LUNDE Kulturhistorisk Turisme Ejlby Lunde er en slynget vejby, hvor gårdenes Ejlby Lunde har bevaret sin oprindelige oprindelige tofter er bevaret. Bebyggelsen består slyngede vej- og toftestruktur, hvilket sik- hovedsageligt af gårde fra slutningen af 1800-tal- rer kulturmiljøet en høj grad af integritet. Bosætning

let opført i tegl og i historicistisk stil. På Ejlby Ejlby Lundevej 30 er et godt eksempel på Arkitektonisk Lundevej 30 findes en bevaret ældre firlænget en af landsbyens oprindelige gårde og har bindingsværksgård. sammen med landsbyens øvrige historici- Erhverv stiske gårde fine arkitektoniske kvaliteter.

Integritet Kultur

14 TVÆRSKOV Kulturhistorisk Turisme Tværskov er en tidligere skovbygd beliggende i Tværskov udgør et helstøbt og autentisk Landsbyen har med sit stemningsfulde det kuperede terræn ved Tværskov Mølleå, hvor landsbymiljø, hvor de velbevarede gårde landsbymiljø og velbevarede arkitektur Tværskov Mølle fra 1730 findes. Nord for åen fin- og deres sammenhæng med landskabet gode egenskaber inden for bosætning. Bosætning

des den øvrige landsbybebyggelse, som indehol- sikrer en høj grad af integritet. Gårdene Den fredede Tværskov Mølle udgør et bæ- Arkitektonisk der flere ældre gårde beliggende ud til landsby- og Tværskov Mølle rummer høje arkitek- rende element i kulturmiljøet, og bør der- gaden. Gårdene placerer sig på plateauer langs toniske bevaringsværdier og danner til- for medtages i afgrænsningen. Det anbe- Erhverv det stigende vejforløb, med udsigt over det lave sammen en værdifuld helhed, som under- fales, at der udarbejdes en lokalplan med

engområde omkring åen. støttes af ådalen og skoven. bevarende bestemmelser for landsbyen. Integritet Kultur

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 14 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 15

VÆRDISÆTNING EGENSKABER

15 ØSTRUP LANDSBY OG HOVEDGÅRD Kulturhistorisk Turisme Østrup ligger i tæt relation med Østrupgaard, der Den ældre kerne omkring kirken og ho- Østrup rummer fine egenskaber inden for nævnes første gang i 1456. Hovedbygningen er vedgården afspejler på fin vis sammen- bosætning i et kulturhistorisk miljø i tæt Bosætning opført i nyrenæssance og bygget i 1881-82 af C. hængen mellem landsby og hovedgård. forbindelse til Otterup og til vandet mod

Lendorf under Elias Møller. Hovedbygning og Østruplund er i dag omdannet til Special- øst. Arkitektonisk avlsgård blev i 1928 delt i to og siden 1940 har center og avlsgården er løbende tilbygget, hovedbygningen heddet Østruplund. Landsbyen så den arkitektoniske værdi svækkes. Nye- Erhverv rummer gårde, bl.a. en firlænget stråtrækt gård, re bebyggelser indspiser sig i landsbyker-

nyere landhuse samt kirke. nen og svækker integritetsværdien. Integritet Kultur

FREMMELEV 16 Kulturhistorisk Turisme Fremmelev er en forteby bestående af flere gårde, Fremmelev har ikke været præget af stør- For at sikre Fremmelev kan der med fordel der alle centrerer sig omkring gadekæret og for- re omdannelse og fremstår intakt. Byg- udarbejdes en lokalplan med bevarende tepladsen. Gårdene er primært firlængede med geskikken med tre sammenhængende bestemmelser. Bosætning fritstående stuehuse og fra 1900-tallet. Landsby- længer og de fritstående stuehuse samt Arkitektonisk en fremstår med en tydelig og karakteristisk stjer- udskiftningsfiguren er fortsat meget tyde- neudskiftning med flere oprindelige uudflyttede lig og sikrer landsbyen en intim oplevelse. Erhverv gårde. Med sin placering i det åbne land fremstår

Fremmelev med en stor integritetsværdi. Integritet Kultur

SKAMBY Turisme 17 Kulturhistorisk Skamby fik i 1882 en station på Den Nordfynske Miljøet løftes af de mange fortællende ele- Byen har et aktivt foreningsliv og i 2015 Jernbane, placeret nord for den oprindelige lands- menter, selvom parcelhuse og erhverv ud overtog borgerforeningen de tidligere by. Byen udviklede sig herefter som stationsby til hovedgaden flere steder bryder kultur- skolebygninger, som blev omdannet til Bosætning

indtil stationen blev nedlagt i 1966. Efterfølgende miljøet op. De bærende værdier knyttes multihus, hvilket er med til at løfte egen- Arkitektonisk er den oprindelige landsby og stationsbyen vok- til stationen med rejsestald, industribyg- skaberne inden for bosætning. Kulturmil- set sammen. Der findes flere funktionsbygninger, ningerne, købmandsgården, og de mange jøet kan styrkes langs hovedgaden, hvor Erhverv industribygninger og flere villaer har stationsby- bebyggelser med stationsbypræg. ny- og tilbyg fremtidig bør afstemmes

præg. med kulturmiljøet. Integritet Kultur

JULLERUP Turisme 18 Kulturhistorisk Jullerup station blev opført i 1882 mellem lands- Integritetsværdien bæres af den bevarede Det anbefales, at stationsbygningen byklyngerne Jullerup og Lille Jullerup. Efterføl- klyngestruktur. Der findes flere bebyggel- istandsættes og gives fornyet betydning gende udviklede en tredje byklynge, Ny Jullerup, ser med stationsbypræg i Jullerup og Ny i byen. Med placeringen mellem de tre Bosætning

sig omkring stationen, der blev nedlagt igen i Jullerup, men arkitekturen fremstår noget klynger har stationsbygningen et poten- Arkitektonisk 1966. Stationsbygningen findes endnu og om- omdannet. Stationen, der har rejsestald, tiale og er desuden et vigtig fortællende rådet fremstår i dag som tre byklynger opdelt af ligger i dag gemt i et skovstykke, hvor den element i kulturmiljøet, som bør bevares. Erhverv mindre marker. I klyngerne findes flere gårde, en står og forfalder.

smedje og boliger med stationsbypræg. Integritet Kultur

NØRRE HØJRUP Turisme 19 Kulturhistorisk Nørre Højrup er en landsby, der tidligere har be- Landsbyen omgives af en intakt og tyde- Den meget intakte udskiftningsfigur bør stået af en samling gårde med gadekær, skole, lig stjerneudskiftningsfigur, der er af stor sikres mod bebyggelse og den karakteri- vindmølle og med kirken centralt placeret i byen. værdi for oplevelsen af Nørre Højrup. Går- stiske struktur med de levende hegn bør Bosætning

Landsbyen er siden udskiftet i en stjernefigur og dene og de ældre bebyggelser er trukket ikke brydes med eksempelvis mindre ind- Arkitektonisk har herefter udviklet sig med nyere landhuse. Kun tilbage fra vejen og de nyere landhuse dif- delinger af markerne. få gårde er udflyttet og møllen er ikke bevaret i ferentierer sig ved at være placeret ud til Erhverv dag. vejen. Den nyere arkitektur fremstår enkel

og uden stor værdi. Integritet Kultur

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 16 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 17

VÆRDISÆTNING EGENSKABER

20 OTTERUP GEVÆRFABRIK Kulturhistorisk Turisme Geværfabrikken blev grundlagt i 1904 af Hans Bygningerne fremstår klemt mellem villa- Geværfabrikken bruges i dag til kunstud- Schultz og Niels Larsen, der i 1916 købte det tid- er og Otterup Rådhus. Fabrikken fremstår stillinger, koncerter og lign. og har gode Bosætning ligere foderstoflager ved jernbanestationen i Ot- usynlig og står i skyggen af byens udvik- egenskaber for en videreudvikling af kul-

terup, som blev ombygget til fabrik. Området ud- ling, hvor fabrikkens fine kvaliteter ikke turelle formål. Arkitektonisk viklede sig herefter hastigt og Otterup by voksede opleves fra Fabriksvej. De kulturhistoriske op omkring fabrikken. Geværfabikken fungerede og arkitektoniske værdier er svært aflæse- Erhverv frem til 1994 og Rådhuset har i dag erstattet jern- lige fra Fabriksvej.

banestationen. Integritet Kultur

21 BELDRINGE LUFTHAVN OG BUNKERANLÆG Kulturhistorisk Turisme Beldringe lufthavn blev anlagt under anden ver- Proprietærgården Rosendal, to komman- Besættelsesmuseum Fyn holder i dag til denskrig som en del af Atlantvolden, til beskyttel- dobunkere og to mindre bunkere står i på Rosendal, der også råder over den ene se mod invasion af den jyske vestkyst. Proprietær- nær relation til lufthavnens indgang. Des- af kommandobunkerne. Her findes udstil- Bosætning gården Rosendal blev overtaget og flere bunkere, uden findes en artillerikanon og flere tjek- linger om modstandsbevægelsen, daglig- Arkitektonisk rullegrave, brandstofdepoter og flyverskjul blev kiske pindsvin, der fortæller om den tidl. dagen under krigen og en udstilling om opført. I dag er flere af elementerne fjernet, men militære aktivitet. Flere elementer som Beldringe Lufthavn. De bevarede elemen- Erhverv fire bunker findes fortsat ved lufthavnen. bunkere og flyverskjul er dog revet ned, ter og museet giver miljøet gode egenska-

hvilket svækker kulturmiljøets integritet. ber inden for kultur. Integritet Kultur

22 HARRITSLEVGÅRD SLOT Kulturhistorisk Turisme Harritslevgårds hovedbygning er et trefløjet an- Harritslevgård rummer mange vigtige for- Harritslevgårds hovedbygning, vand- læg, hvis hovedfløj og portbygning fra 1606 er tællende elementer som renæssanceho- møllen og bindingsværksladen er alle opført i renæssancestil. Senere er det ottekantede vedbygningen med de senere udvidelser, fredet. Hovedbygningen og vandmøllen Bosætning

trappetårn og de to sidefløje tilføjet. Omkring ho- lade- og avlsbygningerne, vandmøllen er velbevarede og velholdte, mens bin- Arkitektonisk vedbygningen ligger avlsgården fra 1887, en gam- med tilhørende møllesø, arbejderboliger- dingsværksladen og avlsbygningerne er mel bindingsværkslade, en vandmølle fra 1850 og ne og de bevarede alléer, som tilsammen i kraftigt forfald. Her bør en restaurering Erhverv to tidligere arbejderboliger, der også hører til kul- sikrer kulturmiljøet en høj kulturhistorisk iværksættes snarest for at sikre kulturar-

turmiljøet. og arkitektonisk værdi. ven. Integritet Kultur

23 GYLDENSTEEN GODS Kulturhistorisk Turisme Gyldensteen Gods udgør et stort kulturmiljø, som Kulturmiljøet rummer store arkitektoniske Slottets hovedbygning samt voldstedet strækker sig fra Langø mod nord til Burskov i syd. værdier i hovedbygningen, portbygninger fredet, og størstedelen af de øvrige Gyldensteen kan dateres tilbage til 1400-tallet og erne og funktionsbygningerne, som dog bygningsværker indgår i en kulturmiljø- Bosætning

ligger på et gammelt voldsted omgivet af en sø. opleves usammenhængende. De land- udpegning. Alléerne, der løber gennem Arkitektonisk Hovedbygningen består af et firfløjet anlæg, og til skabelige elementer som parken, skoven, Fællesskov, udgør sammen med funkti- slottet hører en park, to portbygninger samt flere alléerne og det genoprettede naturområ- onsbygninger langs Gyldensteensvej og Erhverv arbejderboliger og funktionsbygninger. Slottet er de omkring Langø er med til at binde de Burskovvej fortællende elementer og bør

privatejet. enkelte elementer sammen til en helhed. medtages i nuværende afgrænsning. Integritet Kultur

24 SANDAGERGÅRD OG TYENTVED Kulturhistorisk Turisme Sandagergård blev opført som herregård på et Sandagergård og Tyentved udgør tilsam- Sandagergård er i dag fredet, og hus- voldsted ved siden af Nørre Sandager Kirke. Går- men et helstøbt og fortællende kulturmil- mandsstedet Tyentved 13 har fået tildelt den består af en hovedbygning og to bindings- jø med høj kulturhistorisk og arkitektonisk en høj bevaringsværdi. Det er dog vigtigt Bosætning

værkslader, hvoraf den ene er fra 1725. Fra 1834 værdi, som knytter sig til Sandagergårds at anskue Sandagergård, kirken og hus- Arkitektonisk fungerede Sandagergård som avlsgård under voldsted, bindingsværkslader, den toflø- mandsstederne som én sammenhængen- Gyldensteen Gods. Langs vejen Tyentved syd for jede hovedbygning med renæssancegavl de fortælling om adelen og bønderne, og Erhverv Sandagergård ligger en række små husmandsste- samt sammenhængen med kirken og de det anbefales derfor at udpege det som et

der fra sidste halvdel af 1800-tallet. bevarede husmandssteder. samlet kulturmiljø. Integritet Kultur

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 18 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 19

VÆRDISÆTNING EGENSKABER

25 RUGÅRD HOVEDGÅRD Kulturhistorisk Turisme Rugård kan dateres tilbage til 1398 og ligger på Hovedgårdens hovedbygning og ældste Rugårds bygninger og tilhørende landet voldsted omgivet af vandgrave og Stavis Å. avlslænger samt den bevarede møllebyg- skab er velholdt, men de store grusbelag- Bosætning Hovedgården fik ny hovedbygning opført i nyre- ning, møllerbolig og møllesø er alle bæ- te arealer omkring avlslængerne svækker

næssance i 1874, som ligger i forbindelse med en rende fortællende elementer i kulturmil- helheden. Det vil styrke det samlede an- Arkitektonisk avlsgård, hvis ældste og største længe er opført jøet, som rummer høj kulturhistorisk og læg, hvis disse arealer bearbejdes, så de i 1858. Nord for hovedbygningen findes en park arkitektonisk værdi. De nyere staldlænger harmonerer med det øvrige velbevarede Erhverv med sø, der tidligere har været møllesø til den er ikke tilpasset det eksisterende anlæg og herregårdsmiljø.

bevarede Rugård vandmølle. svækker integritetsværdien. Integritet Kultur

DALLUND SLOT 26 Kulturhistorisk Turisme Dallund kan dateres tilbage til 1300-tallet, hvor Værdierne knyttes til hovedbygningen, Hovedbygningen er fredet og anvendes i det tilhørte adelsslægten Bryske. Dallund er et hvor den ældste del er fra ca. 1520. Den er dag af Lucia Klinikken, hvor den fungerer markant tofløjet anlæg med kamtakkede gavle tilbygget flere gange med bl.a. trappetårn som rehabiliteringscenter. Langs Dallund Bosætning og trappetårn. I 1874 nedbrændte den gamle avl- i 1634. Desuden er avlsgården og hus- sø er der anlagt et offentligt stiforløb, Arkitektonisk sgård og en ny blev opført i 1876. Landskabet er mandsstederne langs Mosegravenen vig- hvorfra slottet opleves. Det anbefales, at præget af Dallund sø, som slottet ligger ned til, og tige for fortællingen. Flere af husmands- avlsgården og husmandsstederne SA- Erhverv tørlagte grave mod vest, hvor flere husmandsste- stederne er i bindingsværk med stråtag, VE-registres, da disse er vigtige fortællen-

der fra start 1800-tallet findes. hvor den ældste er fra 1777. de elementer. Integritet Kultur

HOFMANSGAVE HOVEDGÅRD Turisme 27 Kulturhistorisk Hofmansgave er et anlæg, der kan dateres tilbage Kulturmiljøet er yderst velholdt og frem- Hofmansgave er i dag en selvejende fond, til 1483. I 1784 omdøbte Niels de Hofman gården står stemningsfuldt. Den landskabelige der støtter forskning inden for planteavl til sit nuværende navn og byggede de bygninger, have med sjældne træer og lysthuse un- og landbrug samt stiller krav om vedli- Bosætning

som i dag er fredet. Hovedbygningen er opført i derstøtter bygningerne og skaber et hel- geholdelse af kulturarven. Haven er åben Arkitektonisk barokstil, mens sidefløjene er i bindingsværk. Kul- støbt miljø med en stærk fortælling. Det for offentligheden, hvor der ligeledes er turmiljøet rummer forpagterbolig, staldlænger og moderne landbrug mod nord er fint tilpas- adgang til Skitsemuseum og Kartoffelmu- Erhverv arbejderboliger i samme stil, botanisk have samt set og adskilt fra det historiske miljø. seum.

lysthuse i haven. Integritet Kultur

KØRUP HOVEDGÅRD OG AGERNÆS STRAND Turisme 28 Kulturhistorisk Hovedgården er omgivet af to voldgrave og blev Kørup Hovedgård er omgivet af marker og Kørups hovedbygning med sidefløje er bygget som enkelthus i ca. 1582. Huset fik mel- fremstår yderst velholdt og helstøbt. Den fredede, dog er avlsgården ikke fredet. lem 1750 og 1780 tilføjet en sydlig sidefløj og igen tidligere fremståen som landsbyhoved- Kørup Hovedgård samt avlsgården er Bosætning

mellem 1800 til 1820 blev der opført en fritståen- gård er dog svækket, da gårdene omkring SAVE-registreret i 2017 og vurderet med Arkitektonisk de fløj mod nord i bindingsværk. Mod nord ligger er blevet nedlagt. De kulturhistoriske og meget høje bevaringsværdier. Kulturmil- avlsgården med stalde og inspektørbolig. Miljøet arkitektoniske værdier er fortsat let af- jøet rummer et potentiale for udvikling af Erhverv rummer ligeledes en have med et lysthus samt læselige og Kørup har beholdt sit stem- kulturelle formål.

private huse. ningsfulde herregårdsmiljø. Integritet Kultur

ELVEDGAARD Turisme 29 Kulturhistorisk Elvedgård kan dateres til starten af 1400-tallet men Fortællingen knytter sig til herregården, Elvedgård fremstår flot og helstøbt, hvor- den nuværende hovedbygning er opført i 1721. Et avlsgården, voldstedet og skovfogedbo- for den bør SAVE-registres så utilpasse- voldsted omgiver fortsat hovedbygningens tre ligen. Den trefløjede herregård er grund- de til- og nybyggeri, der i høj grad ville Bosætning

fløje. I forlængelse af hovedbygningen er avls- muret med kamtakkede gavle og både skæmme det intakte miljø, undgås. Arkitektonisk gården med et stort sammenhængende gårdrum. avlsgård og herregård er gulpudset. An- Dele af avlsgården brændte i 1915, men blev lægget fremstår i sin helhed intakt og Erhverv genopbygget igen i 1916. I skoven nord for herre velholdt, hvor dele af avlsgården er i bin-

gården findes en skovfogedbolig i bindingsværk. dingsværk. Integritet Kultur

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 20 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 21

VÆRDISÆTNING EGENSKABER

30 LANGESØ SLOT Kulturhistorisk Turisme Gården ved Langesø omtales første gang i 1415 Slottet er et trefløjet anlæg opført i roko- Hovedbygningen er fredet og fonden og fik i midten af 1500-tallet hovedgårdsstatus. kostil hvorved mange funktionsbygninger Langesø Gods arbejder for at sikre ejen- Bosætning Langesøs nuværende hovedbygning er opført findes, der understreger skovbruget som dommens fremtid som erhvervsskovbrug

i 1774-79. Det 892 ha store område er hovedsa- det centrale erhverv. Her opleves fortæl- med rekreativ værdi. Området er offentligt Arkitektonisk geligt bevokset og her findes adskillige funkti- lingen stærkest. Desuden knytter værdier- tilgængeligt og der findes golfbane og fle- onsbygninger såsom skovridderbolig, smedje, ne sig til søen og landskabet, jagtområdet re udlagte mountainbike- og vandreruter, Erhverv malthus, adskillige funktionærboliger og Langesø syvstjernen, adskellige funktionsbygning- hvilket samlet giver gode egenskaber in-

Skovkapel ved søens vestlige ende. er og flere sjældne træer findes. den for kulturformidling og oplevelser. Integritet Kultur

31 MARGAARD HOVEDGÅRD Kulturhistorisk Turisme Margaard Hovedgård kan dateres til omkring år Miljøet fremstår velbevaret og fortællin- Margaard Hovedgård er privatejet og blev 1300. Den nuværende hovedbygning er opført i gen er let aflæselig. Stærkest er fortællin- i 2017 åbnet med udlejning af lokaler til 1745 på det oprindelige voldsted. Avlsgård og gen ved voldstedet med hovedbygningen møder, kurser og foredrag. der skaber Bosætning forpagterbolig brændte i 1847 og blev genopført i den barokinspirerede have med klippede egenskaber inden for kultur og erhverv. Arkitektonisk sydøst for hovedgården. Landskabet omkring ho- bøgehække. Den trefløjede hovedbygning Hovedbygningen er fredet, men området vedgården er præget af store marker, voldsted, med mansardtag er opført på en høj kæl- som helhed bør udpeges som værdifuldt Erhverv en barokinspireret have, kastanjealléer og et slyn- der og fremstår original. kulturmiljø.

get åløb. Integritet Kultur

32 ØRRITSLEVGAARD Kulturhistorisk Turisme Ørritslevgaard, der tidligere har ændret udseen- Miljøets dominerende element er den Hovedbygningen og voldgraven er fredet. de flere gange, fik opført sin nuværende trefløjet karakteristiske avlsgård, der fremstår flot Avlsgården og bindingsværkhuset er ikke hovedbygning i 1789 af Alexander Schebye og er med kampesten og røde mursten. Hoved- fredet. Bosætning

omgivet af voldgrave med broer. Øst for hovedbygningen med sit beskedne, klassicisti- Arkitektonisk bygningen ligger en gul bindingsværksbygning ske udtryk fremstår ikke som den primæ- med stråtag og vest for ligger den karakteristiske re bygning og står i skygge af avlsgården. Erhverv trefløjede avlsgård. Overfor hovedbygningen lig- Det lille miljø er dog idyllisk, omgivet af

ger et nyere parcelhus. store, ældre lindetræer og stengærder. Integritet Kultur

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 22 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 23

KULTURMILJØERNES SAMLEDE VÆRDI HØJ VÆRDI (VÆRDISUM 11-15) KULTURMILJØERNES EGENSKABER HØJ (VURDERING 4-5) NORDFYNS KOMMUNE MIDDEL VÆRDI (VÆRDISUM 8-10) NORDFYNS KOMMUNE LAV VÆRDI (VÆRDISUM 3-7)

TURISME BOSÆTNING

11 10 23 10

28 15

3 11 10 23 Bogense 14 9 24 19 13 22 8 12 27 7 2 18 32

17 20 Otterup

6 16 15 ERHVERV KULTUR 5 Søndersø 26 29 21 31

14 25

1 3 10 10 23

27 22 27

30 1

KULTURMILJØERNES VÆRDIER KULTURMILJØERNES EGENSKABER S. 24 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 25

UDVALGTE KULTURMILJØER NORDFYNS KOMMUNE

HOFMANSGAVE HOVEDGÅRD Kulturmiljø nr. 27

BOGENSE KØBSTAD Kulturmiljø nr. 10

Bogense

5 UDVALGTE KULTURMILJØER GYLDENSTEEN GODS SANDAGERGÅRD OG TYENTVED De udvalgte kulturmiljøer er et eksempel på, hvordan kom- Kulturmiljø nr. 23+24 Otterup munen kan arbejde med screeningens resultater i en videre planlægningsproces. Udvælgelsen er baseret på de formål og kriterier, der blev defineret i screeningens opstartsfase.

Søndersø

ØSTRUP LANDSBY OG HOVEDGÅRD Kulturmiljø nr. 15

TVÆRSKOV Kulturmiljø nr. 14

UDVALGTE KULTURMILJØER UDVALGTE KULTURMILJØER S. 26 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 27

LØSBLADE MED DE UDVALGTE KULTURMILJØER

Løsbladene indeholder en beskrivelse af kulturmiljøet, dets fortælling, bærende bevaringsværdier og status samt illu- strationer i form af fotos og diagram. SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

10 BOGENSE KØBSTAD

Bogenses købstadskerne er klart defineret og fremstår usædvanligt velbevaret som her i Adelgade

1 Kirke BESKRIVELSE 2 Adelgade Bogense er en ældre købstad, hvis købstadsrettigheder kan 3 Station dateres tilbage til 1200-tallet. Byen rummer gadehuse og køb- 4 Havn Afgrænsning mandsgårde fra 1600-, 1700- og 1800-tallet, som ligger langs de bevarede middelalderlige gadeforløb. Bymidten bærer præg Kulturmiljøet omfatter Bogenses købstadskerne samt Jernbanegade og stationen, hvor af den velstand, som købstaden oplevede i første halvdel af Nordfyns Museum holder til, og den inderste del af havnen med den gamle toldbygning 1800-tallet, hvor korn og tømmer fra oplandet blev udskibet fra Bogense, hvilket gav grobund for opførelse af store købmands- gårde. En senere stagnation i købstadens udvikling har efterladt en veldefineret købstadskerne omkring Adelgade, Kirkestræde, Sankt Annagade, Østergade og Torvet. Kommune: Nordfyns Kommune Omfang: Kulturmiljø nr. 15 KULTURMILJØETS VÆRDIER Kategori: Bymiljø - Købstad Bymidten i Bogense udgør et særligt intakt og stemningsfuldt Udpeget i kommuneplan: Ja købstadsmiljø, hvis oprindelige gadeforløb og velbevarede arki- Emne i kommuneplan: Bogense Købstaden tektur tilsammen danner en vigtig fortællende helhed med arki- Adgangsforhold: Offentlig adgang tektoniske og kulturhistoriske værdier på nationalt niveau.

BÆRENDE ELEMENTER De bærende bevaringsværdier knytter sig til bymidtens helhed med den oprindelige gadestruktur, beplantningen med høje træer og den varierede bebyggelse, som spænder fra små VÆRDISÆTNING gadehuse til store købmandsgårde. EGENSKABER

KULTURMILJØETS EGENSKABER Kulturmiljøet rummer gode egenskaber for en videreudvikling Kulturhistorisk Turisme af turisme og kultur med afsæt i Bogenses velbevarede køb- stadskerne, hvor de middelalderlige gadeforløb kan indgå i en turisme- og formidlingsstrategi. Bymidten besidder også gode Bosætning muligheder for udvikling af erhverv med afsæt i turismen. Arkitektonisk BEMÆRKNINGER Erhverv Der foreligger en bevarende lokalplan for Bogense med krav til nybyggeri og istandsættelse. Miljøet rummer bevaringsværdige og fredede bygninger. Det anbefales, at de fortællende elemen- Integritet Kultur ter i udkanten af købstadskernen som stationen, toldbygningen, rådhuset og Bogense skole medtages i kulturmiljøudpegningen, da de bidrager til forståelsen af byens senere udvikling.

NORDFYNS KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

BOGENSE KØBSTAD

På Torvet ses lave husrækker flankeret af høje træer, som sammen med Bogense Kirke udgør et værdifuldt byrum med intim karakter

Bogense Rådhus fra 1921 ligger i udkanten af købstadskernen og udgør et væsentligt De ældste bygninger af købmandsgården på Østergade 19 stammer fra 1600-tallet. Gården fortællende element om byens senere udvikling rummer høje arkitektoniske værdier og er fredet

NORDFYNS KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

14 TVÆRSKOV

Tværskovgård fra 1777 rummer høje arkitektoniske værdier. Huset til venstre for vejen er opført i 1990’erne og tilpasset kulturmiljøet på fin vis

BESKRIVELSE 1 Tværskov Mølle Tværskov er opstået som en skovbygd og slynger sig langs 2 Tværskovgård skovbrynet i det kuperede terræn ved Tværskov Mølleå. Hvor 3 Tværskovvej Afgrænsning Tværskovvej krydser åen ligger Tværskov Mølle fra 1730. Nord for åen findes den øvrige landsbybebyggelse, som indeholder Kulturmiljøafgrænsningen indeholder Tværskov landsby, Tværskov Mølle samt skoven og flere ældre gårde fra 1700- og 1800-tallet. Landsbyens gårde er engarealet omkring Tværskov Mølleå alle opført i bindingsværk med stråtag og placerer sig på plateauer langs det stigende vejforløb, hvorfra der er udsigt over det lave engområde omkring åen.

KULTURMILJØETS VÆRDIER Kommune: Nordfyns Kommune Tværskov udgør et helstøbt og autentisk landsbymiljø, hvor de Omfang: Kulturmiljø nr. 1 velbevarede gårde og deres sammenhæng med landskabet sik- Kategori: Bymiljø - Landsby rer en høj grad af integritet og vidner om landsbyens opståen Udpeget i kommuneplan: Ja som skovbygd. Gårdene og Tværskov Mølle rummer høje arki- Emne i kommuneplan: Tværskov tektoniske bevaringsværdier og er alle beliggende i direkte sam- Adgangsforhold: Offentlig adgang menhæng med ådalen og skoven, hvilket tilsammen udgør en værdifuld helhed.

BÆRENDE ELEMENTER Kulturmiljøets bærende værdier knytter sig til landsbyens bebyggelse med gårde, længehuse og småhuse i traditionel byg- VÆRDISÆTNING geskik. De bærende værdier knytter sig ligeledes til Tværskov EGENSKABER Mølle, landskabet med ådalen, det kuperede terræn og skoven samt de mange store træer og beplantningen i landsbyen.

Kulturhistorisk Turisme KULTURMILJØETS EGENSKABER Landsbyen har med sit stemningsfulde landsbymiljø og velbevarede arkitektur fine egenskaber inden for bosætning i den ek- Bosætning sisterende bebyggelse samt oplevelser og dagsturisme i form af cykelruter og vandreruter gennem landsbyen med mulighed for Arkitektonisk overnatning i møllens Bed and Breakfast. Erhverv

BEMÆRKNINGER Den fredede Tværskov Mølle udgør et bærende element i kul- Integritet Kultur turmiljøet og bør derfor medtages i kulturmiljøafgrænsningen. Det er det vigtigt, at kulturmiljøudpegningen sikrer landsbyens bevaringsværdier som helhed.

NORDFYNS KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

TVÆRSKOV

Tværskov set fra syd med Tværskov Mølle i forgrunden. Herfra får man et godt indtryk af landskabet og naturen omkring landsbyen

Tværskov Mølle fra 1730 udgør et vigtigt fortællende element i kulturmiljøet og fremstår i Bebyggelsen i Tværskov ligger helt op ad den slyngede Tværskovvej, som løber langs god stand skovbrynet

NORDFYNS KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

15 ØSTRUP LANDSBY OG HOVEDGÅRD

2 4

Østrup Hovedgård blev i 1928 delt i to og siden 1940 har hovedbygningen heddet Østrup- lund

1 Kirke BESKRIVELSE 2 Østruplund Østrupgård er en landsbyhovedgård i Østrup, der ligger på Slet- 3 Østrupgård ten i det flade og skovfattige område af kommunen. Nordøst for 4 Kastaniegaarden Afgrænsning Østrupgård ligger Østrup Kirke, der som hovedgården er kendt fra Middelalderen. Hovedgården fungerede som korngård og Afgrænsningen rummer Østrup landsby, Østrup Hovedgård samt Østrup Kirke indgik frem til udskiftningen i 1797 i et dyrkningsfællesskab med landsbyen, der i dag består af gårde og nyere landhuse. Hovedbygningen er opført i nyrenæssancestil og bygget i 1881- 82 af C. Lendorf under Elias Møller med inspiration fra Kronborg Slot. Avlsgården fra 1887 ligger øst for hovedbygningen og er adskilt med en mur. Østrupgård blev i 1928 delt i to og siden Kommune: Nordfyns Kommune 1940 har hovedbygningen heddet Østruplund. Omfang: Kulturmiljø nr. 7 Kategori: Bymiljø - Landsby KULTURMILJØETS VÆRDIER Magt og tro - Herregård Kulturmiljøet fremstår helstøbt og intimt med slyngede veje, der Udpeget i kommuneplan: Ja sammen med gårdene, landhusene og hovedgården skaber et Emne i kommuneplan: Østrup Landsby og hovedgård oplevelsesrigt forløb gennem byen. Den ældre kerne omkring Adgangsforhold: Offentlig adgang kirken og hovedgården afspejler på fin vis sammenhængen mellem landsby og hovedgård. Omdannelserne af avlsgården er ikke tilpasset bygningernes arkitektur og virker svækkende for den arkitektoniske værdi. Ligeledes er enkelte nyere landhuse i den ældre landsbykerne ikke tilpasset det arkitektoniske udtryk. VÆRDISÆTNING EGENSKABER BÆRENDE ELEMENTER De bærende bevaringsværdier knytter sig til landsbyhovedgår- den, Østrup kirke, landsbyens ældre bebyggelse, gadekæret, de Kulturhistorisk Turisme store træer og de slyngede veje Klintebjergvej og Strøbyvej.

KULTURMILJØETS EGENSKABER Bosætning Østrup har fine egenskaber inden for bosætning i et kulturhistorisk miljø samt egenskaber inden for kulturelle formål i hoved- Arkitektonisk bygningen. Erhverv

BEMÆRKNINGER Hovedbygningen er i dag omdannet til Specialcenter og er ikke Integritet Kultur fredet. Landsbyen blev i 2017 Save-registreret og på baggrund af de høje bevaringsværdier anbefales det, at der udarbejdes en lokalplan med bevarende bestemmelser.

NORDFYNS KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

ØSTRUP LANDSBY OG HOVEDGÅRD

Østrup Kirke ved Klintebjergvej, der slynger sig igennem landsbyen

Ved Klintebjergvej overfor avlsgården ligger den firlængede stråtækte gård ”Kastaniegaar- Nyere huse i landsbykernen den” samt et ældre stråtækt landhus i bindingsværk

NORDFYNS KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

23+24 GYLDENSTEEN GODS, SANDAGERGÅRD OG TYENTVED

De to portbygninger i forgrunden er rester fra et større avlsanlæg, som brændte i 1960. I 2 baggrunden ses Gyldensteens hovedfløj, som er opført i renæssancestil i 1640 3

1 Gyldensteen Gods BESKRIVELSE 2 Sandagergård og Kirke Gyldensteen Gods ligger i tilknytning til den tidligere avlsgård 3 Tyentved Sandagergård samt husmandskolonien Tyentved, som tilsam- 4 Gyldensteen Strand Afgrænsning men afspejler fortællingen om landadelen og bønderne i om- rådet. Gyldensteen forbindes med Nørre Sandager Kirke og De to kulturmiljøer rummer Gyldensteen Gods med park og skovarealer, Nørre Sandager Sandagergård via en allé. Hovedbygningen på Gyldensteen med kirke og Sandagergård samt de små husmandssteder langs Tyentved består af et firefløjet anlæg på et voldsted. Til godset hører desuden en park med to portbygninger samt flere arbejderboliger. Sandagergård blev oprindeligt opført som herregård, men fra 1834 fungerede gården som avlsgård under Gyldensteen. Langs vejen Tyentved syd for Sandagergård ligger en række små hus- Kommune: Nordfyns Kommune mandssteder fra sidste halvdel af 1800-tallet. Omfang: Kulturmiljø nr. 21 Kategori: Magt og tro – Herregård KULTURMILJØETS VÆRDIER Landbrugsmiljø - Husmandskoloni Gyldensteen Gods, Sandagergård og Tyentved udgør tilsam- Udpeget i kommuneplan: Ja men en stærk fortællende helhed med høje kulturhistoriske og Emne i kommuneplan: Gyldensteen Strand Inddæmning arkitektoniske værdier, som knytter sig til den velbevarede byg- Adgangsforhold: Delvist offentlig adgang ningskultur i samspil med herregårdslandskabet.

BÆRENDE ELEMENTER De bærende elementer udgøres af hovedgårdenes bygninger, kirken og de bevarede husmandssteder. Bærende for helheden VÆRDISÆTNING er ligeledes de landskabelige elementer som voldstederne, EGENSKABER parken, skoven, alléerne og det genoprettede naturområde omkring Langø, som er med til at binde de enkelte elementer sammen. Kulturhistorisk Turisme

KULTURMILJØETS EGENSKABER De to kulturmiljøer har i kraft af deres bygningskulturarv og na- Bosætning turområdet ved Gyldensteen Strand gode egenskaber inden for turisme, kulturformidling og kan med fordel indgå i en samlet Arkitektonisk kultur- og turismestrategi med Bogense. Erhverv

BEMÆRKNINGER Begge hovedbygninger samt voldsteder er fredede, men kun Integritet Kultur Gyldensteen Gods indgår i en kulturmiljøudpegning. Det anbefales at anskue Gyldensteen Gods, Sandagergård og husmandsstederne som en sammenhængende fortælling.

NORDFYNS KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

GYLDENSTEEN GODS, SANDAGERGÅRD OG TYENTVED

Sandagergård består af en hovedbygning placeret på et voldsted og to bindingsværkslader, hvoraf den ene er fra 1725

De små husmandssteder fra sidste halvdel af 1800-tallet har en karakteristisk trelænget Området omkring Gyldensteen Strand var inddæmmet indtil 2014, hvor et stort genopret- struktur og ligger helt ud til vejen Tyentved ningsprojekt blev gennemført

NORDFYNS KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

27 HOFMANSGAVE HOVEDGÅRD

2 1

Den trefløjede hovedbygning samt gavlen på forpagterboligen

BESKRIVELSE 1 Hofmansgave Hovedgård Hofmansgave Hovedgård har eksisteret siden 1483 og ligger 2 Inddæmmet land på en tidligere ø ved Odense Fjord. Området blev inddæmmet 3 Enebærodde Afgrænsning i 1756 og er betegnet som Nordfyns første vellykkede inddæm- ning og gav gården 83 hektar nyt land. Hofmansgave fik sit nu- Afgrænsningen rummer Hofmansgave Hovedgård med det inddæmmede landskab samt værende navn i 1784 af Niels de Hofman, der i samme år påbe- Enebærodde og småøerne i Odense Fjord gyndte opførelsen af den nuværende gård. Hovedbygningen af J. C. Seyfert er trefløjet, med grundmuret midterbygning, der er forlænget mod nord og med sidelænger i bindingsværk. I tilknytning til hovedgården ligger en større park, omgivet af et englandskab. Parken er anlagt i romantisk stil med flere sjældne Kommune: Nordfyns Kommune planter og træer. Til miljøet hører forpagterbolig, staldlænger, Omfang: Kulturmiljø nr. 20 avlsbygninger, lysthuse i parken samt dele af det omkringlig- Kategori: Magt og tro - Herregård gende flade englandskab. Udpeget i kommuneplan: Ja Emne i kommuneplan: Hofmansgave Hovedgård KULTURMILJØETS VÆRDIER Adgangsforhold: Offentlig adgang Hofmansgave opleves som et stemningsfuldt miljø, der på fin vis afspejler en udvikling præget af landbrugsdrift og interes- se i botanik. Bygningsmassen er af høj arkitektonisk kvalitet og fremstår med et ensartet udtryk. Parken er oplevelsesrig med blandt andet tempeltræer og udsigt ud over englandskabet samt Odense Fjord. Det moderne landbrug er fint tilpasset og virker VÆRDISÆTNING ikke forstyrrende. EGENSKABER

BÆRENDE ELEMENTER De bærende elementer knytter sig til hovedbygningen samt Kulturhistorisk Turisme tilhørende forpagterbolig, arbejderboliger og staldlænger. Lige- ledes er den offentlige park og det flade landskab ved Odense Fjord bærende for oplevelsen af miljøet som en helhed. Bosætning

KULTURMILJØETS EGENSKABER Arkitektonisk Hofmansgave har både Kartoffel- og Skitsemuseum og har me- Erhverv get gode egenskaber inden for kulturformidling og oplevelser.

BEMÆRKNINGER Integritet Kultur Hofmansgaves hovedbygning, længerne nordøst for hovedbygningen og lysthuset Det Norske Hus i parken er fredet i 1918. Fredningen er udvidet 1932 og 1951.

NORDFYNS KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

HOFMANSGAVE HOVEDGÅRD

Det intime bagmiljø, der skabes af forpagterboligen og hovedbygningens længer

Parken med en stor variation af sjædne planter og træer Skitsemuseum med skitser og skulpturer af søstrene Ellen og Ausa Hofman-Bang i avls- bygningen

NORDFYNS KOMMUNE Screening af kulturmiljøer | Arkitektskolen Aarhus | Nørreport 20, 8000 Aarhus C