M E D E A

Medea og manden i muddergrøften

Lars von Triers TV-produktion udløste i af Kassandra Wellendorf norne, der væver skæbnens tråd. Hendes pressen en heftig debat. Anmelderne ned- element er vandet som kameraet fortæller os sablede den, Christian Braad Thomsen hyl­ i starten, da det dukker ned i vandet og ind dede den, og Elsa Gress himlede op om bedt hr. Euripides om at give mig frie hæn­ i hendes tragedie. Overalt mærkes hendes Dreyers misbrugte ånd. Når man lader en der, og det har han ikke spor imod.” Som trolddomskraft, hendes evne til at stramme postmoderne instruktør frit fortolke et Dreyer frit har fortolket Euripides således nettet om de personer, over hvem hun øn­ manuskript af en hyldet mester som Dreyer har Trier frit fortolket Dreyer. sker hævn. Kvinderne er filmens magtfigu- (der i øvrigt ikke selv var særlig hyldet her­ rer. Rundt om dem står mændene ynkelige hjemme, da han lavede film) kan man ikke Triers fortolkning af Dreyers og angste, afhængige som de er af kvindens undgå at provokere akademikerne. manuskript evne til at føde børn. Både Jason, Kreon og Dreyer var selv en fornyer og overbevist Den væsentligste forskel på Dreyers ma­ Aigeus behøver en slægt, gennem hvilken om instruktørens auteurrolle. Han veg ikke nuskript og Triers produktion er valget af lo­ de kan sikres evigt liv. tilbage for at bruge allerede skrevne drama­ cations. Dreyer ville indspille næsten alle De to køn adskilles i billederne af tåge, la­ er, som han så tilførte sine egne fortolknin­ scenerne indendørs, mens Trier for at få gener, vand eller døre. ger. Det var ikke så meget indholdet, som større visuelle muligheder lader dem foregå formen, instruktøren gav det, der skabte det udendørs, under jorden eller blandt flagren­ This town ain’t big enough for kunstneriske værk. de lagener. the two of us Ligesom Trier påstår telepatisk at have fået Han flytter tragedien fra Korinth til Nor­ Glauce repræsenterer den sociale magt, Dreyers accept af filmen, således påstod den, derfor fremstilles Medea hverken, som Medea den sexuelle. Hermed trækkes Jasons Dreyer, at Euripides havde givet ham frie hos Euripides, som Solens datter, eller, som konflikt frem i forgrunden, når han skal væl­ hænder. I et interview i Cahiers du Cinéma hos Dreyer, som en almindelig kvinde. Der ge mellem disse to poler. Et tema, der også siger han: ”Medea er meget filmisk, og jeg trækkes på den nordiske mytologi, og hun var kernen i Dreyerfilmen Præsteenken, som behandler stykket meget frit. Jeg har nemlig vises som en bryggende mosekone og en Trier henviser til med en ægte metavæv, der

16 bare står og ”verfremder” i regn og sol. Her at Lars von Trier ikke kan fortælle en histo­ evnen til at abstrahere var en forudsætning skulle en ny ung præst vælge mellem en sex- rie i billeder, ”fordi han er så optaget af at for al kunstnerisk skaben. uelt tiltrækkende ung kvinde og den gamle modbevise påstanden om, at moderne film­ ”Den store kunstneriske oplevelse - farve- præsteenkes sociale status. teknik stort set har gjort det umuligt at tage mæssigt set - har filmen mulighed for at Jason har indtil nu ligget og rodet i en dårlige billeder”. Hvis man har en smule bil- blive, når det er lykkedes den helt at frigøre mudderpøl og vil gerne stige op med Glauce ledsans, vil man se, at personernes følelser sig naturalismens favntag (...) Først da kan og blive hersker over riget. Samtidig er han og dramatik ligger på billedsiden frem for i farverne hjælpe spillefilmen til at få fodfæste fanget af sin egen krops sexualitet, visuelt skuespillet. F.eks. lader Trier de mange heste, i det abstraktes verden, der hidtil har været vist ved, at han konstant bærer rundt på en hunde og fugle udfolde al den dramatik per­ lukket for den.” oprejst stav, han i sørgmodige stunder kær­ sonerne mangler i deres ageren. Personerne Farveladen skulle kun bruges, når farver­ tegner. ”Hvad er dine ord til nymfen?” spør­ placeres ikke kun p.g.a. deres figurative sta­ ne virkelig var ladede med betydning. ger Glauce ham på bryllupsnatten. ”At jeg tus, der er en intention bag at skille Medea Elsa Gress skriver i Politiken, at Dreyer be­ vil behandle hende som en kvinde, den fra Jason af en væv, at placere Jason i mudde­ stemt ikke havde ”en monokrom jernalder­ kvinde jeg elsker”, svarer Jason. ”Din dron­ ret for Glauces fødder, at lade Kong Kreon sump” for øje, da han ville lave farvefilmen ning mener du”, retter Glauce ham. At blive fare vild i tågen og at lade Medea og Aigeus Medea. Måske havde han ikke det, og hvad anerkendt som mand og forenes med Glam kommunikere tværs over et vandløb. så? Trier vælger de monokrome farver, fordi ce ligger ikke umiddelbart inden for mulig­ I Medea har Trier, i stedet for at rynke på de passer til hans tematik. Han formår at hedernes grænse. Kun hvis han helt frigør næsen af mediet, flirtet med videomediet. skabe et abstrakt univers hinsides naturalis­ sig fra Medea og accepterer, at hun og deres Han har optaget på video, overført til film og men, og derved fremkommer et Tfierkunst- fælles børn landsforvises. tilbage igen til video. Her har han så i redige­ værk, der ikke har og heller ikke skal læne Der er kun plads til én kvindelig magtfi­ ringen manipuleret med farverne, brugt sig op af Dreyers intentioner. gur, og ved at påstå det, udtaler Glauce sin chromakey effekter og lignende. Resultatet At han så hylder Dreyer gennem diverse egen dødsdom og påkalder sig Nemesis. er imponerende. Scenen med den ulykkelige billede og skuespillercitater er jo bare en del Medea forgifter hende og Kreon, hvorefter Medea, der ses på baggrund af sine sovende af hans postmoderne særkende. hun hænger sine egne børn. Jason berøves børn, der langsomt zoomes ind til et nærbil­ ”Så tit har vi set græsset grønt og him­ sin manddom og mister sin forstand, da han lede, er genialt fundet på. Som i Befrielsesbil- len blå, at vi sommetider ønskede for en konfronteres med de 2 hængte børn, symbo­ leder og i Forbrydelsens element foretrækker gangs skyld at se himlen grøn og græsset ler på hans egen kastration. Han omkommer Trier de næsten monokrome farver. Han har blåt, for så lå der måske en kunstners in­ i Medeas flagrende hår (via et associations­ holdt produktionen i dæmpede grønne eller tention bag.” (Dreyer). klip fra hendes flagrende hår til den bølgen­ brune nuancer og som kontrast hertil givet de marehalm). Nornen har vævet færdigt, Medea stærkt blå overtoninger, når følelser­ Manden, der prøvede at komme op af mud­ ne er hedest. I scenen mellem Medea og Ja­ dergrøften sank kun endnu dybere. Den ved son på stranden placeres Medea på bag­ Glauces bud oprejste rå fristede ham, men grund af blå klitter og Jason på baggrund af det er Medea, der sidder bag råen tilsidst. grønne bølger. De er adskilt i hver sit farve- Ringen sluttes, puslespillet går op, billed- univers. Da smider Medea først sin kappe, symbolerne henviser til hinanden og form dernæst sig selv ind i Jasons grønne verden og indhold smelter sammen. i et forsøg på at forføre ham. Forførelsen lyk­ kes dog ikke og hun slås brutalt tilbage. (Dreyer havde lagt scenen indendørs og la­ En monokrom jemaldersump det personerne i verbale havsymboler min­ des deres elskov. Trier vælger at lade symbo­ eller et abstrakt univers? Medea. TV-film Danmark 1988. Instr: Lars von Trier. Netop formen i Medea er i pressen blevet så lerne fremstå visuelt og lade personerne tie.) Manus: Lars von Trier, Preben Thomsen efter Carl Th. grueligt misforstået. Enten stemples bille­ Triers farvebrug er åbenlyst inspireret af Dreyers manus efter Euripides’ tragedie. Foto: Sejr derne som grimme og grelle, eller også roses Dreyer, der dog aldrig selv fik lavet en farve­ Brockmann. Scenografi: Ves Harper. Medv: Udo Kier de for deres imponerende visualitet, der dog film (Medea skulle være den første), men ik­ (Jason), Kirsten Olesen (Medea), Henning Jensen (Kreon), Solbjørg Højfeldt (Ammen), Preben Lerdorff hævdes ingen sammenhæng med historien ke desto mindre fik offentliggjort artikler om Rye (Pædagogen), Baard Owe (Aigeus), Ludmilla Glin- at have. Det Fri Aktuelts anmelder skriver, film og farver. Han fastholdt til stadighed, at ska (Glauce). DR TV T 28.3.1988, 75 min.

17