Bynære Landskabspotentialer« Har Arkitekt

Som led i ph.d.-pro jektet »Bynæ re lan dskabspotentialer« har arkitekt MAA Bo ris Brorman Jensen skrevet et case stu dy, som vi bringer i redaktion ens forkortede udgave. Forfatteren gør op med, hvad han ka lder »arkitektern es sentimenta le forestilling er om det ko nc entriske bybillede« og tage r os med på en »e ks- kursion ge nnem korrido rbyens bebyggede enkl aver og koloniserede landskaber«. He lt konkret følge r Brorman Je nsen rin g vejen 02 i Årh us forbi de »øgrupper af uto pier«, som kende- tegner den mod erne urba nisering. En afs luttende beskrivel se af Århus C er tyde ligt mærket af denn e tu r. Den moderne by er i en konstant tilblive lsesproce s Årtier efter af kunsten banede vej en ud i det u indre by. Den ekspone ntielle byvæ kst har ikke gi storcentre , gø r-det-selv-ma rkede r, fortificerede su burba niseringe n og markedskræfternes auto skelsløs udstrækning af typehuse og arealudlæg og rummer et enormt potentiale for etablering af kendte territorium,1 sidder arkitekterne stadig til vet os me gen t id til at væ nne os til de nye omgivel kommunale anlæg, hoteller, ta nkstationer, koloni matpilot, har for længst sat sit kara kteristiske af ning. Det er ikke den byggede orde n, som domine nye typer af spatialiseringer. Den såkaldte periferi bage bag volde af sentimentale forestilling er om ser. Målt med vækstrate n indtil Første Verd ens krig haver, drive-in -restauranter og ned lagte landbrug. tryk på landkortet. Finge rplanen for Århus er ble rer rummet i 'The Garden City of Today'. Husene er centrum for den igangværende udvikling og ud den autentiske by. Det er nødvendigt at gø re op ville den nuværende bys omfang have svaret til Ringvejens dyna miske rum t egner et karakteristisk vet til en gigantisk 'pote'. En verdensomspæn ka n være smukke, opført i røde håndstrøgne sten, gør et katalog af uanede programmatiske mulighe med det koncentris ke bybillede og fo rlade den omkring 20.000 års udvikling. snit gen nem de n nutidig e bys struktur og er samti dende freewaycu lture har sat kløerne i det grønne med carport eller gavltrekant i pastelfarve, det gør der, som blot venter på at blive udnyttet. Hvis der avantgardistiske position, der pr. automatik vælg er Forstaden er ikke ba re en addition, den marke dig en odysse gennem provinsbyens sociale geo underlag . De åbne landskabsbånd mellem de ra overhovedet ingen forskel, for alle de individuelle skal udvikles brugba re formgivningsredska ber, må at ekskludere 'den grimme og ordinære' virkelig rer en helt ny æra i byens historie. Det, som mulig grafi. diale indfaldsveje er blevet syet sammen af de nye vari ation er opløses alligevel i det grønne hav. blikket på den moderne by revideres. og relationen hed, som dækker hovedparten af vore byer. gør og holder sammen på den enorme spredning, infrastrukturer. I dag ligger ringvejens 30 meter Omkring krydset ved Viborgvej dukker et men mellem by og landskab, mell em rummet og det Hvis der overhovedet skal udtænkes må der for, er vejsystemerne. Infrastrukturen er den nutidige Potemkinkorridorer brede asfaltbånd som en udspændt demarkations neskeskabt morænelandskab op af horisonten og byggede nyformuleres. hvordan den nutidige kultur kan fo rm es og præ urba nismes DNA. Ringvej 2 ge nn em det moderne Der, hvor ringvejen skærer hovedindfaldsvejene, linie hen over det sammenvoksede byskab og gi ændrer omgivelserne dramatisk. En majestætisk Den amerikanske byteoretiker Albert Pope ud ges, skal der udvikles nye kognitive kort, konstrue Århus er trods navnet ikke nog en egentlig ri ng, ligger 0 2 Byens trafikale knudepunkter. De indde ver et enestående indblik i byens topografi. høj af jordaffald bryder den byggede orde n som en trykker problemet således: res begrebslige værktøjer og fo retages fordoms men sna rer en blød bana n som forbind er de vest ler zo nen i fem distrikter og fungerer som den nu dynge af 'basal materialitet'. De n enorme bunke af »Den nutidige by, byen som i øjeblikket er unde r frie opdagelsesrejser ud i de moderne livsfa rmers lige forstæde r med Vejl by i no rd og Skåde i syd. På tidige bys portaler. De gaml e hovedveje, Grenåvej, (H)edge City rå og uformet stoflighed virker som et kraftfelt midt konstruktion, er usynlig. rumlige organisation. Det er på tide at lægge de ydersid en af 02 er de tidlige re landsbyer Eg å, Lis Ra ndersvej, Viborgvej, Silkeborgvej og Skander Fra det nord lige udspring ved Grenåvej går det op i den nutidige bys formelle virvar og symbolske be På trods af det faktum at millioner af mennesker uproduktive tabsbe retninger bag os og i stedet bje rg, Skejby, Tilst. Brabra nd, Stavtrup, Has sel borgvej har udviklet sig til moderne handels- og ove r Christiansbjerg til Has le. Strækningen me llem tydningsstorm. Byudvikl ingen skaber ikke kun nye bor i den, at den reproduceres i en uendelighed, rette blikket mod det betydningstomm e felt, som ager og Tranbj erg enten i fæ rd med eller al le rede indkøbsg ader, en form for ekstruderede byporte Randersvej og Viborgvej er domineret af en ba bebyggelsesformer, den producerer i høj grad og debatteres i lærde selskaber og dagligt lider, er udgør størstedelen af de nutidige byom råder. Lad smeltet helt sammen med resten af byvævet. 02 er eller trafi kered e supermal ls med hver deres ind sta nt støjmu r, en grøn fortrængningskulisse , der er så nye typer af landskabsrum og åbne territorier. den konceptuelle forståelsesramme, som ville gø os møde de 'beskidte realiteter' og tage på ekskur hve rken en perifer omfa rtsvej, der leder gennem købscente r som kommercielt trækplaster. Veri opstillet af komm unen som et velment forsøg på at De unavn givne og midlertidige landskabshybrider re os i stand til at se den, mistænkeligt fraværen• sion gennem korridorbyens bebygged e enklaver rejse nde uhindret vid ere, eller en borg erlig kultur centeret på Grenåvej, lkea på Randersvej, Bilka på skjule eksproprieringens bagsider. Bag stålhæk er på en gang urbane tilflugtssteder og lokale ob de« (Pope 199~ s. 2~ og koloniserede landskaber. promenade a la Wiene r Ringstra~e. Den er hoved Viborgvej, City-Vest på Silkeborgvej og Viby-cen- ken ligger udstrakte kvarterer af enfamiliehuse og servatorier. De 'grimme høje'3 er, allerede inden Det handler om identific ering af nye rumlig e ty færdselså ren gennem den moderne bykorridor, . teret på Skanderborgvej er ankerpunkterne i den klumper af kolonihaver, men de store villakvarte de fredes og kamufleres som kulturlandskab, yn per, hybrider mellem by og land skab, pa ra-urbane 02 Byen hvor fle rtallet af århusia nern e lever og bor. Ringen vifteformede struktur. rer langs ringen aftegner i forbifarten nærmest in dede udflugtsmål for mountainbikere og andre for mutationer og overga ngsformer. Udford ringen lig 11993 afsluttedes de n sidste fase i udbygning en af er samtidig rygra den i byens netværk af infrastruk De fem hovedkorridorer har udviklet en særlig gen nævneværdige indtryk. Det endeløse felt af stadsmennesker, som ønsker at skue ud over by ger ikke i at udforme nye utopier, men i at sam Ring 2 omkring Danmarks største provinsby, År turer og distributionsenhed er. Hertil er alle vitale bebygg elseskultur af indkøbskamre i beton omgi spredte sadeltage ligger gemt under et enormt ens uskarpe horiso nt. menflette de eksisterende lag, iscenesætte det hus. Ringgaden, den første større omfartsvej, blev områder plug'et ind, og herigennem foregår den vet af asfalt og reklameskilte, som udnytter signal løvtæppe og barrikaderet bag kilometervis af li Urb anise ringens eksternaliteter - den residuale artificielle landskab og etablere nye netværksmu anlagt ca. 50 år tidligere. Områd et imellem de to nødvendige cirkulation af varer og arbejdskraft. værdien langs vejen og leve r af den konstante tra guste r. Fra vejen se r man sto rt set ikke andet end by - er ikke et fortabt land, men re præse nterer blot ligheder. I artiklen »And re Rum« rette r den franske bueformede anlæg udgør 'de gamle forstæder' og Herude i den postindustrielle urbanisering foreta fikstrøm. Disse moderne 'Potemkinkorridorer'2 er trætoppe og flagstænger. Der er som at køre gen et nutidigt land skab, so m endn u ikke er optaget i fiosof og idehistoriker Miche l Foucault opmærk dækker et areal sva rende til mere en d syv gange ger ma sseku lturen sine hverda gsritualer, og her lemmerne i ringvejens struktur. Her købes der fø nem en plantage, der holder fødselsda g, kun de kata loget over stede r med betydning. Landskabs somheden mod rumm ets betyd ning i det 20. århu n den indre by. På ydersiden ligger 'de nye forstæ• fra er der direkte forbi nd else til alle perimeterby devarer, hentes bygg em aterialer, skiftes bil, kig store lygtepæle og ga ng broerne over trafikslugten reste rne omkring de store trafikårer fungerer som drede og kommer med betragtningen: »Vi befinder der', byens vækstlag og de posti ndustrielle eks ens arketypiske kvarterer og oaser. Den 25 km ges på græsslåmaskiner, aflives kæ ledyr og sp i fortæller, at der er ta le om en form for by. et alternativ til det scenograferede og overvågede os i en tid, hvor verden, tror jeg, opleves mindre pansionszoner. Det er her, byu dviklingen fo regå r, lange korridor forb inder den spredte bys enklaver ses fastfood. (H)e dge City, de n rea liserede udgave af haveby rum i de historiske centre. Gra fitti-malere, skaters, som et stort liv der udvikler sig ge nn em tiden, end og det er her, at det mode rn e Årh us formes.

Load more