Som led i ph.d.-pro jektet »Bynæ re lan dskabspotentialer« har
arkitekt MAA Bo ris Brorman Jensen skrevet et case stu dy, som
vi bringer i redaktion ens forkortede udgave. Forfatteren gør op
med, hvad han ka lder »arkitektern es sentimenta le forestilling er
om det ko nc entriske bybillede« og tage r os med på en »e ks-
kursion ge nnem korrido rbyens bebyggede enkl aver og koloni-
serede landskaber«. He lt konkret følge r Brorman Je nsen rin g
vejen 02 i Årh us forbi de »øgrupper af uto pier«, som kende-
tegner den mod erne urba nisering. En afs luttende beskrivel se
af Århus C er tyde ligt mærket af denn e tu r.
Den moderne by er i en konstant tilblive lsesproce s Årtier efter af kunsten banede vej en ud i det u indre by. Den ekspone ntielle byvæ kst har ikke gi storcentre , gø r-det-selv-ma rkede r, fortificerede su burba niseringe n og markedskræfternes auto skelsløs udstrækning af typehuse og arealudlæg og rummer et enormt potentiale for etablering af kendte territorium,1 sidder arkitekterne stadig til vet os me gen t id til at væ nne os til de nye omgivel kommunale anlæg, hoteller, ta nkstationer, koloni matpilot, har for længst sat sit kara kteristiske af ning. Det er ikke den byggede orde n, som domine nye typer af spatialiseringer. Den såkaldte periferi bage bag volde af sentimentale forestilling er om ser. Målt med vækstrate n indtil Første Verd ens krig haver, drive-in -restauranter og ned lagte landbrug. tryk på landkortet. Finge rplanen for Århus er ble rer rummet i 'The Garden City of Today'. Husene er centrum for den igangværende udvikling og ud den autentiske by. Det er nødvendigt at gø re op ville den nuværende bys omfang have svaret til Ringvejens dyna miske rum t egner et karakteristisk vet til en gigantisk 'pote'. En verdensomspæn ka n være smukke, opført i røde håndstrøgne sten, gør et katalog af uanede programmatiske mulighe med det koncentris ke bybillede og fo rlade den omkring 20.000 års udvikling. snit gen nem de n nutidig e bys struktur og er samti dende freewaycu lture har sat kløerne i det grønne med carport eller gavltrekant i pastelfarve, det gør der, som blot venter på at blive udnyttet. Hvis der avantgardistiske position, der pr. automatik vælg er Forstaden er ikke ba re en addition, den marke dig en odysse gennem provinsbyens sociale geo underlag . De åbne landskabsbånd mellem de ra overhovedet ingen forskel, for alle de individuelle skal udvikles brugba re formgivningsredska ber, må at ekskludere 'den grimme og ordinære' virkelig rer en helt ny æra i byens historie. Det, som mulig grafi. diale indfaldsveje er blevet syet sammen af de nye vari ation er opløses alligevel i det grønne hav. blikket på den moderne by revideres. og relationen hed, som dækker hovedparten af vore byer. gør og holder sammen på den enorme spredning, infrastrukturer. I dag ligger ringvejens 30 meter Omkring krydset ved Viborgvej dukker et men mellem by og landskab, mell em rummet og det Hvis der overhovedet skal udtænkes må der for, er vejsystemerne. Infrastrukturen er den nutidige Potemkinkorridorer brede asfaltbånd som en udspændt demarkations neskeskabt morænelandskab op af horisonten og byggede nyformuleres. hvordan den nutidige kultur kan fo rm es og præ urba nismes DNA. Ringvej 2 ge nn em det moderne Der, hvor ringvejen skærer hovedindfaldsvejene, linie hen over det sammenvoksede byskab og gi ændrer omgivelserne dramatisk. En majestætisk Den amerikanske byteoretiker Albert Pope ud ges, skal der udvikles nye kognitive kort, konstrue Århus er trods navnet ikke nog en egentlig ri ng, ligger 0 2 Byens trafikale knudepunkter. De indde ver et enestående indblik i byens topografi. høj af jordaffald bryder den byggede orde n som en trykker problemet således: res begrebslige værktøjer og fo retages fordoms men sna rer en blød bana n som forbind er de vest ler zo nen i fem distrikter og fungerer som den nu dynge af 'basal materialitet'. De n enorme bunke af »Den nutidige by, byen som i øjeblikket er unde r frie opdagelsesrejser ud i de moderne livsfa rmers lige forstæde r med Vejl by i no rd og Skåde i syd. På tidige bys portaler. De gaml e hovedveje, Grenåvej, (H)edge City rå og uformet stoflighed virker som et kraftfelt midt konstruktion, er usynlig. rumlige organisation. Det er på tide at lægge de ydersid en af 02 er de tidlige re landsbyer Eg å, Lis Ra ndersvej, Viborgvej, Silkeborgvej og Skander Fra det nord lige udspring ved Grenåvej går det op i den nutidige bys formelle virvar og symbolske be På trods af det faktum at millioner af mennesker uproduktive tabsbe retninger bag os og i stedet bje rg, Skejby, Tilst. Brabra nd, Stavtrup, Has sel borgvej har udviklet sig til moderne handels- og ove r Christiansbjerg til Has le. Strækningen me llem tydningsstorm. Byudvikl ingen skaber ikke kun nye bor i den, at den reproduceres i en uendelighed, rette blikket mod det betydningstomm e felt, som ager og Tranbj erg enten i fæ rd med eller al le rede indkøbsg ader, en form for ekstruderede byporte Randersvej og Viborgvej er domineret af en ba bebyggelsesformer, den producerer i høj grad og debatteres i lærde selskaber og dagligt lider, er udgør størstedelen af de nutidige byom råder. Lad smeltet helt sammen med resten af byvævet. 02 er eller trafi kered e supermal ls med hver deres ind sta nt støjmu r, en grøn fortrængningskulisse , der er så nye typer af landskabsrum og åbne territorier. den konceptuelle forståelsesramme, som ville gø os møde de 'beskidte realiteter' og tage på ekskur hve rken en perifer omfa rtsvej, der leder gennem købscente r som kommercielt trækplaster. Veri opstillet af komm unen som et velment forsøg på at De unavn givne og midlertidige landskabshybrider re os i stand til at se den, mistænkeligt fraværen• sion gennem korridorbyens bebygged e enklaver rejse nde uhindret vid ere, eller en borg erlig kultur centeret på Grenåvej, lkea på Randersvej, Bilka på skjule eksproprieringens bagsider. Bag stålhæk er på en gang urbane tilflugtssteder og lokale ob de« (Pope 199~ s. 2~ og koloniserede landskaber. promenade a la Wiene r Ringstra~e. Den er hoved Viborgvej, City-Vest på Silkeborgvej og Viby-cen- ken ligger udstrakte kvarterer af enfamiliehuse og servatorier. De 'grimme høje'3 er, allerede inden Det handler om identific ering af nye rumlig e ty færdselså ren gennem den moderne bykorridor, . teret på Skanderborgvej er ankerpunkterne i den klumper af kolonihaver, men de store villakvarte de fredes og kamufleres som kulturlandskab, yn per, hybrider mellem by og land skab, pa ra-urbane 02 Byen hvor fle rtallet af århusia nern e lever og bor. Ringen vifteformede struktur. rer langs ringen aftegner i forbifarten nærmest in dede udflugtsmål for mountainbikere og andre for mutationer og overga ngsformer. Udford ringen lig 11993 afsluttedes de n sidste fase i udbygning en af er samtidig rygra den i byens netværk af infrastruk De fem hovedkorridorer har udviklet en særlig gen nævneværdige indtryk. Det endeløse felt af stadsmennesker, som ønsker at skue ud over by ger ikke i at udforme nye utopier, men i at sam Ring 2 omkring Danmarks største provinsby, År turer og distributionsenhed er. Hertil er alle vitale bebygg elseskultur af indkøbskamre i beton omgi spredte sadeltage ligger gemt under et enormt ens uskarpe horiso nt. menflette de eksisterende lag, iscenesætte det hus. Ringgaden, den første større omfartsvej, blev områder plug'et ind, og herigennem foregår den vet af asfalt og reklameskilte, som udnytter signal løvtæppe og barrikaderet bag kilometervis af li Urb anise ringens eksternaliteter - den residuale artificielle landskab og etablere nye netværksmu anlagt ca. 50 år tidligere. Områd et imellem de to nødvendige cirkulation af varer og arbejdskraft. værdien langs vejen og leve r af den konstante tra guste r. Fra vejen se r man sto rt set ikke andet end by - er ikke et fortabt land, men re præse nterer blot ligheder. I artiklen »And re Rum« rette r den franske bueformede anlæg udgør 'de gamle forstæder' og Herude i den postindustrielle urbanisering foreta fikstrøm. Disse moderne 'Potemkinkorridorer'2 er trætoppe og flagstænger. Der er som at køre gen et nutidigt land skab, so m endn u ikke er optaget i fiosof og idehistoriker Miche l Foucault opmærk dækker et areal sva rende til mere en d syv gange ger ma sseku lturen sine hverda gsritualer, og her lemmerne i ringvejens struktur. Her købes der fø nem en plantage, der holder fødselsda g, kun de kata loget over stede r med betydning. Landskabs somheden mod rumm ets betyd ning i det 20. århu n den indre by. På ydersiden ligger 'de nye forstæ• fra er der direkte forbi nd else til alle perimeterby devarer, hentes bygg em aterialer, skiftes bil, kig store lygtepæle og ga ng broerne over trafikslugten reste rne omkring de store trafikårer fungerer som drede og kommer med betragtningen: »Vi befinder der', byens vækstlag og de posti ndustrielle eks ens arketypiske kvarterer og oaser. Den 25 km ges på græsslåmaskiner, aflives kæ ledyr og sp i fortæller, at der er ta le om en form for by. et alternativ til det scenograferede og overvågede os i en tid, hvor verden, tror jeg, opleves mindre pansionszoner. Det er her, byu dviklingen fo regå r, lange korridor forb inder den spredte bys enklaver ses fastfood. (H)e dge City, de n rea liserede udgave af haveby rum i de historiske centre. Gra fitti-malere, skaters, som et stort liv der udvikler sig ge nn em tiden, end og det er her, at det mode rn e Årh us formes. Hele af ubestemmelige landskabsrester, åbne rekreati McDonald ved Tilst er en 28.000-del af et globalt visione n, frelste ikke alene den industrielle by for moti onister, dra geflyvere og fo relskede teenagere som et net der forbind er punkter og fletter sine vækstzonen fra den nye ring til moto rvejen vest for ve græsflad er, labyrintiske parce lh usområder, mo fænomen, restau rantkæden har flere medarbejde fortætningsdøden, den opfandt også udstræknin• udnytter aktivt frirummet i overskudslandska tråde« (Foucault 1997, s. 87). byen omfatter et areal på godt og vel 30 ga nge den dernistiske beto nmonolitter, dot. com -domiciler, re, end de r er indbyg gere i Århus. Bu rgerhytten, gens problem. . Den typiske villaby er i dag en for- berne4 langs ringvejen.
2 AR KITEKTEN 15·2001 ARKITEKTEN 15·2001 3 Parkeringsplads i Viby.
Ringvejskulturen virker i sammenligning med den et totalt fravær af idealforestillinger og betragtet per, nå r de komplicerede regule ringsmekanismer tætte by som en amorf zone af sammenhobede som en truende disintegration af det socia le rum. melder klar bane. konstruktioner og ukendte symbolske udvekslings Den ny bys krise er ikke blot arkitektonisk og rum Den utætte bys logik er ikke styret af kendte ar forhold. Det senmoderne bymønster følger helt lig, men er i høj grad også semantisk. Den nutidige kitektoniske ordne r, men af tid og mulige forbin nye lovmæssigheder og kan ikke tillægges nogen byudvikling har status som et rent pragmatisk pro delser. Afstande måles i minutter. De r er femten betydning i forhold til en klassisk bymorfologi. Om jekt, en succesfuld katastrofe tappet for skønhed minutter fra Viby Torv til Dom kirken, men kun ti til råderne langs ruten har overtaget navnene fra de og atmosfære, fremmedgjort og ude af stand til at Skanderborg, hvis man tager motorvejen. Bustu landsbyer, som lå her tidligere, eller efter de land manifestere æstetiske dimensioner. Zonen mellem ren med 15eren fra Banegården til Skjoldhøj-kolle skabstræk, som engang var karakteristiske f.eks. det åbne land og den historiske by repræsenterer giet i Brabrand er som en tur til Ho rsens ad E45. Højbjerg, Hasle eller Viby, men de enkelte 'non-si et kollektivt fortrængt territorium. Forstaden mang Bosætningsmønsteret i pendlerbyen er styret af tes'5 og mellemrum er navnløse som sorte huller i ler en episk dimension, en historie, der kan fæstne forbindelserne til det infrastrukturelle netværk. Fo bevidstheden. Kører man f. eks. ad Ringvejen ved dens materialitet og fastholde stru kturen som en restillingen om stedet som en særlig karakte ralli· Åby, møder man på et tidspunkt en henvisning til meningsfuld fortælling. Kommer man f. eks. i bil til ance har ingen nyttevæ rdi som redskab til forstå• Det Danske Brandværns Museum. Stedet, hvor Århus sydfra ad motorvej E45, ender man i et kryds else af forstadens bebyggelsesstruktur. Den nu museet ligger, har ikke noget navn, men kan be ved ringvejen omgivet af græssende heste, nogle tidige by er ikke maskeret bag en ånd, men må skrives som omtrent der, hvor ringen møder jern træbarakker til hjemløse, en byggemodnet grund tages for face va/ue. De mode rne bygninger ligner banen for enden af den blinde vej, bag entrepre til et kommende firmadomicil, spredte klynger af hinanden overalt, og det kunstige landskab mellem nørforretningen. I enklaven ligger foruden museet gamle kolonihaver og en enorm, indhegnet fod kasserne må defineres som komplementærmæng• lidt beboelse, en bilforhandler og en række ube boldbane. Et symptomatisk sammentræf af fo r den til det elaborerede loci. E45 møder 02. stemmelige kasser med navneskilte i neon på ta tidslevn og moderne livsformer. Hesten, der en Stederne i den nutidige by er ikke præget af tra get. En ku lturinstitution, en tom industrigrund og gang var folkets transportmiddel, græsser ved mo dition og dybe historiske spor eller forbundet med en parkeringsplads er forenet til et ubestemmeligt torvejen, og arbejdersamfundets kolonier af stedfæstede fortællinger, som kan determinere en sted, en typisk ø i forstadshavet, på kanten af åda• husholdningsbrug ligger side om side med fritids betydning. Det er kun overfladen og det synlige, lens grønne kile. Disse wastelands og 'vage ter samfundets organ iserede legepladser. Det private som er til stede. Bag det åndløse image gemmer ræner' kitter den moderne bys elementer sammen, erhvervslivs økonomiske mirakel venter over for sig derimod en permanent dynamik af transit og men den sammenvævede forstads historie fører kommunens sociale eksperimenter. Her midt i mobilitet. Moderne kommunikationsmidler er ikke hverken tilbage til byen eller landskabet, stedet el funktionssammenstødet står et ski lt og definerer afhængigt af kropsbase rede udvekslingsforme r, ler traditionen. Suburbia er ophavsløs, har ingen tærsklen til smilets by. og forstadens forladthed er ikke udtryk for agora grundlæggelsesmyter, 'age value' eller historisk Orienteringen i dette nutidige 'byskab' af se fobi, men afspejler den nutidige bys virtuelle rum. alibi, som kan fastholde og forankre en unik identi mantisk virvar opretholdes via piktogramme r, Ringvejen ha r ikke noget privilegeret sted, men er tet.6 Samtidighedens spatiale drama er usynligt. hvide asfaltreflekser og blå supergrafik. Hvis man en sum af positioner, som hver især udfylder for Ved ringvejen ophører pr. automatik enhver stabil kan se sit bestemmelsessted, er man formodentlig skellige funktioner. Uden de 2000 km asfa lterede fortælling om byen som betydningsfyldt fænomen. allerede kørt for langt. Selv de blinde får assistan arterier ville det moderne Århus ikke eksistere. Forstadens historieløshed bliver både opfattet som ce i dette tumu ltariske resonansrum. Ala rmer bip- Den nutidige by er mere en urban proces, end den
4 ARKITEKTEN 15-2001 ARKITEKTEN 15-2001 5 028yen.
er et urbant sted. Det postindustrielle forbruger Cityforeningen har i samråd med kommunen be ner og golfbaner. Dg klonerne over dem alle: Shell, samfund s rumlige organisation er polynuclear, og sluttet, at narkomanerne, bumserne og alle de Bloc k Buster og McDonald's. De 25 minutters den nutidige bys konfiguration danner et hetero fulde fattigrøve med medbragte baje re hellere må køretur fra nord til syd ad ringvejen er som en do gent fletværk af sammenvævede enklaver. Det finde and re steder at være. Byrenoveringen ha r kumentarfilm om den moderne by transm itteret mono-ce ntris ke byp aradig me kan ikke rumme det kostet mange penge, og derfor må handelen helst live gennem bi lens forrude. En perlekæde af beret nutidige virkelig hedsbillede. Suburbia er en hybrid ikke forstyrres. Den autentiske by er trods alt kun ninger om de modernistiske visioners vernakulare af overplanlagte om råder og entropiske land ska et ma rked, ikke et soc ialt projekt. virkelighed. Drive-in-reality. Ringvejen er samtidig ber, offentlig e area ler og private sfærer, interiør Næste fase at forskønnelsen er all erede i gang: en seriel vision af byggede manifester, et deja-vu og eksteriør, bygn ingsmasse og landskabsflow. lille Torv og Store Torv har fået ny belægning i af det 20. århundredes byidealer og en rundrejse til 'gammel stil', og Strøget mangler kun en over de nye typer af territorier, som kendetegner vor :te-Byen dækning for at være fuldt ud interiøseret. tids urbaniseringer. Den moderne byplanlæg ning I det sidste kryds kan man enten køre videre mod Den politiske begejstring for gågader og bilfrie har skabt en øgruppe af utopier. 02 Byen er havet syd ud af byen eller dreje mod nord ned til havnen byer lider imidlertid under et 'Skjern Å-synd rom', imellem dem. og turistattraktionerne i den historiske bydel. Skil dvs. en tvangsforestilling om at byudviklingen kan Markedskræfternes globale triumf har skabt en tene i krydset henviser til et »centrum11, for den styres tilbage til en oprin delig og mere harmonisk samfundsorden, hvori byudviklingen åbenbart fo monocentriske bymetafor præge r stadig den offi tilstand. Revitalisering en er ikke historisk ford oms regå r af sig selv og efter et mønster, som tilsyne cielle tegngivning i 02 Byen. Det hedder f. eks. fri, men styrer mod et ønskebill ede af det individu lade nde unddrager sig enhver lighed med aner Århus »C« i området omkring Domkirken på trods elle sted og er derfor først og fremmest et æstetisk kendte bym æssige idealer. De n mode rne by be af, at der daglig er flere århusi anere i transit ude projekt. Det offentlige rum er blevet til ·det offent skriver Koolhaas (2000) som et »patchwork af ve d ringvejen og sikkert flere sho ppere ve d Bilka i lige billede' (jf. Virilio 1989, s. 125), ikke blot i den permanent mangel på sammenh æng« - Junk Tilst end tu rister på Sto re Torv. Der er fl ere meter nye bykorridor. me n også i den genskabt e 'g amle' Space. Bilismen og velfærdssamfundets masse zebrastribet fodgængerfelt i 02 Byen, end der er bykerne. Fo restillingen om byen er ramt at vemod, kultur har tilsyneladende skabt en by uden egen højstemt Strøg i centru m, me n ko nku rren cen er og den nutidige by betragtes med stedmoderlig skaber,9 som arkitekter og urbanister hidtil har for imidle rtid blevet po litisk regu leret, så brostens bekym ri ng som en tragisk parod i på den ægte to lket som forske llige grader af katastrofal kvartere rne ikke behøver at frygte nye storcentre i vare. Bag strøgets historiske facader gemmer sig fejludvikling. Byvækst ude af kontrol, en dystopisk den ekspand erende vækstzone. Den historiske by imidlertid moderne betonbyggerier som skuffer i et besættelse antagelig uden styringsprincipper og kerne rustes til kampen mod udviklingen med stor effektivt kasseapparat. På bagsiden ligger parke fuldstæ ndig tømt tor genkendelig e kvaliteter - stilede revitaliseringskampagner, historiserende ringspladserne til pengetransporterne og va re in d sprawl. Sub-urbia ell er pa ria-byen bliver diagno stiløvelser og heroiske fredningsprojekter.7 Et leveringsramperne gemt tor at skåne det histori sticeret som en form for urban metastase, en rest kosmetisk mobiliseringsarbejde er begyndt og vel ske miljø. Biltrafikken ledes bag om kulisse rne, så af et ulykkeligt fejltrin som må genoprettes. De menende byentusiaster forsøger at redde, hvad statistoptogene af hestevogne, folkeda nsere og planlægningsmæssige reaktioner på udviklingen der er tilba ge af oprindelig karakter og uskyld i de tilrejste fodg ængere ikke forstyrres. Borgerne er herhjemme spænder fra fortvivlelse og iron i til po histori ske byområder. Velfærdsamfundet er trådt tor længst fortrængt af shopperne. :te-Byen er al litisk forbud . Massekulturens hedo ni stiske reg ime til og sat :te -Byen på overførselsindkomst. Bekym lerede en mall. En næsten tro kopi at de ægte 'er er blevet erklæret formløst af avantgarden, de in ringe n for de små butikkers overlevelse og ønsket satz downtown' som City-Vest, Viby-Centret, Stor tellektuelle og de politisk korrekte meningsdan om at beva re et bestemt historisk bybillede som center-Nord , Veri-Centret osv. Byce nteret følge r nere. Forstadens histori e, som den skrive s i dag, er æstetisk ram me har omda nnet Århus C til noget åbe nlyst forstadens udviklingsmønste r. Dybt inde i en lang og trag isk fortælling om tab af betydning nær en temapark. Den tidligere Åbou levard, fra 'midtbyen' findes uudnyttede områder og waste og forfald af traditionelle bymæssige kvaliteter. Magasin til Eu ropa Plads har været på »C« -vita lands skabt på ruinerne af de udtjente industriare Kritikke n af den nutidige by tager udgangspunkt i min-kur og er blevet omdannet til en ny fo rlyste l aler, marginaliserede havneområder og forældede det traditione lle bybegreb og dets centripetale sespark efter opskriften Århus a la 1930 + Barce infrastrukturer. Periferiens orden er imploderet til metafor. En falsk bevidsthed der udelukkende pro lona= La Belle epoque. Frilægningen af åen har gi ·centeret'. Der er ikke længere stilstand i orkanens ducerer midtsøgende billeder af kraftfulde centre, vet Århus det strejf af Nyhavn, som byen altid har øje. som aftager rad ialt og ender i en form for perifer manglet Det publikumsombruste kajanlæg er en I sammenligning med omfanget af de nye by ti lstand af me re eller mind re ku lturløshed. Bag ide stribe af overdrevne forske lle.8 En fransk fortovs mæss ighede r, som ringvejen inducerer, er »C« en alet ligger en automatisk forestilling om det bygge cafe er presset ind mellem en skotsk pub og en mindre enklave, men 02 Byen har ingen historiske des forrang over det åbne, som stammer fra en ægte New Yorker-bar. Ved siden af ligger et itali monumenter og dermed ingen symbolsk magt eller mytologisk forestilling om byen som ads kilt fra og i ensk »tranoria1<, og det eneste, der mangler i ka politisk bevågenhed. Ude i periferien ligger, hvad modsætning til landskabet. »Alle teorierne om va lkaden, er et dansk værtshus. Foran tem abe den franske arkitekt Dominique Pe rrau lt (1999, s. ru mmet baserer sig på en tvangsmæssig beskæf værtningerne er »den spanske trappe« blevet 45) har ka ldt 'fremtide ns fortidsmin der', de nye tige lse med det modsatte, substansen, dvs. arki sa mplet ind for at gøre det hele lidt mere barokt. . magtinstitutioner, forva ltn ingerne, IT-virksom tekturen 11 (Koo lhaas, 2000). Det offentlige rum, som Åen svømme r ove r af succes, resten af :te-Byen hederne, dagbladene, DR og TV2, sammen med vi kender det fra den historiske bys gader, veje og er pa rat til at følg e efter, og det private vagtværn dagligvaregiganterne Dansk Supermarked, FDB , pladser, er blevet ophøjet til garant fo r den borger står klart til at bortvise eventuelle fredsforstyrrere. fritids- og klubsamfundets haller, tæmmede plæ- lige offentlighed og udtryk for den autentiske civi-
6 ARKITEKTEN 15-2001 ARKI TEKTEN 15-2001 7 og dynamiske rum langs de moderne infrastruktu 4. Jf. Tom Nielsen 120011 - 'overskudslandskaber' står for Contemporary Landsca pe Architecture, Princeton rer. En overflod af collageverdener, mellemrum og den dobbeltbetydni ng, at disse områder rent fysisk produ Architectural Press, New York 1999. eksalte red e sammenstød som ru mm er indledn in ceres som overskud (bygg ea ttald og lign.), men samtidig er Garreau, Joel: Edge Cities: Li fe on the new fro ntier, gen til fortæ llingen om livet i det 21. århun drede. tilovers som fravær i planlæg ningen. Doubleday, New York 1991 Suburbia er sa mtidens 'Rosetta-sten' (Koo lhaas, 5. Non -sites er landskabskunstneren Robert Smithsons be Hanru, Hou &Ha ns Ulrich Obrist: »Cities on the move - den 1994, s. 9). og nutid ens idiom venter bare på , at vi tegnelse for de betydningstomme områder, som findes asiatiske by I 90erne«, Louisiana Revy , 39. årgang nr. 2, skal gå i gang med at foretage nye læsninger af overalt i udkanten af byern e og de spredte forstæder. Hans Humlebæk 1999. dens vage terræner og navnløse steder. Der mang landskabeliggøreI se af disse non-sites bra gte begrebet om Huyssen, An dreas: »The Voids of Berlincc, Criti ca l lnquiry 24, ler morfologiske definitio ner, som gør os i stand til entropiske landskaber ind i kunstverdenen og kan ses som (Autumn) 1997. at forstå dens hybride fe lt af enklaver, infrastruktu et af de første æstetiske forsøg på at indlemme suburbia. Juel-Christiansen, Carsten: Monument & Niche - den ny relle korrido rer og artific ielle la ndskaber. 6. Koolhaas defi nerer den generiske by ud fra en antagelse bys arkitektur, Rh odas, København 1985. Hvis vi ønsker at kommunike re med de nye be om, at identity er lig age value og identitystår i modsætning Koolhaas, Rem: deliriuos new york , 010 Publishers (2. udg.!. tydn ingsmønstre, som ligger overa lt i forsta den, til generic. Se også Stanislaus Fung (1 999). Ro tterd am 1994. må vi udvikl e kort, kognitive skemaer, begrebslige 7. Det hedder således i kommunens »Overord nede princip Koolhaas, Rem: S, M, L, XL, Monacelli Presss, New York forståe lsesra mmer og foretage fotografiske kam per for byarkitekturen«, at »Århus og især Midtbyen rum 1995. pa gner ud i det betydningstomme landskab. Den mer ma nge historisk og arkitektonisk værdifulde gadestrøg Koolhaas, Rem: »Pearl River Delta«, documenta X-the centripetale forestilling om byen må revideres, så og bygningsmiljøer, som gør byen til noget særligt. Det er book, Kassel 1997. der åbnes for nye narrativeringer af tomrummet i derfor vigtigt at værne om særpræget ved at fastholde be Koolhaas, Rem: »Junk-Spac e«, Arch+ nr. 149-150 , 2000. den moderne by. Det urba ne vo id venter på, at ar varingsværdige bymiljøer og bygningsværker samt at for Larsen, Svend Erik: »Byens kommunikation«, i Passage no. kitekterne og urba nistern e udvikler nye væ rktøjer bedre de områ der, som er skæmmet af forandringer, der 22, Århus 1996. og strategier, so m kan ekspo nere den nutidige kul ikke har resp ekteret de kulturhistoriske værdier.« Jf. hjem Lelaivre, Liane: »Dirty Realism in European Architecture tu rs poetiske dimensioner og udnytte den nutidig e mesiden www.aarhus.dk Today«, Design Book Review 17(Winter1989). bys prod uktive potentiale. Der er behov fo r at fo r 8. Koolhaas (1997) påpeger, hvorledes globa liseringen ikke Lind, Olaf &Jonas Møller m.fl.: Bag hækken - Det danske mulere byp lanlægningen for de åbne huller i det fører t il homogen isering, men tværtimod frembringer en parcelhus i lyst og nød, Arkitektens Forlag, København artificielle la ndskab, som omgiver enklaverne i den stadig større forskel i bybilledet pga. den stigende konkur 1996. mo derne by. Territorialise ri ngen af ove rskuds rence om kapita lens gunst. Å-beværtningernes tematise Musil, Robert: Manden uden egenskaber, Samlerens lands ka berne i den spredte by er mindst lig e så rede diversitet afspejler i miniformat denne mekanisme. Bogklub, København 1995. vigtig en arbejdsopgave, som formgivn ingen af 9. »Byen uden egenskaben
8 ARKITEKTEN 15·2001 ARKITEKTEN 15·2001 9