Udbud Af Letbanen Læs Side 8-9 Vi Bliver Bedre Til Dansk! Læs Side 4-5 Håndtering Af Nultolerance Læs Side 6

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Udbud Af Letbanen Læs Side 8-9 Vi Bliver Bedre Til Dansk! Læs Side 4-5 Håndtering Af Nultolerance Læs Side 6 December 2013 BUSSELSKABET AARHUS SPORVEJE Udbud af letbanen Læs side 8-9 Vi bliver bedre til dansk! Læs side 4-5 Håndtering af nultolerance Læs side 6 EU-kvalifikationskursus i nyt design Læs side 6 Indhold medarbejd Busselskabet modtager mange roser i Aarhus. For at sætte fokus på service, Medarbejdere på Mission Service 2 Vi bliver bedre til dansk! 4 Håndtering af nultolerance 6 3641 Jørn milo mortensen har fået ros af EU-kvalifikationskursus i nyt en passager for sin behagelige kørsel uden design 6 voldsomme opbremsninger og opstarter. Pas- sageren skriver, at alt var totalt afslappet, og Udbud af letbanen 8 alligevel blev køretiden holdt. Julegave 2013 10 3520 Anders fænø Fokus på EU- og danskkurser 11 har fået ros af en passager for sine sjove og hyggelige kommentarer ved 25 års jubilarer 11 nogle af stoppestederne. Passageren, som er Mindre udsving i bonusopgørelsen 12 ny i byen havde sin hidtil hyggeligste eftermid- dagstur hjem med bus og gik fra bussen med et Goddag og farvel 14 smil på læben. Synspunkt år 2030 15 3888 Brian Petersen har fået ros af en pas- sager for at forklare, hvorfor bussen var 20 min. forsinket. Passageren synes, det er en rigtig god service. 3161 Ole Jensen har fået ros af en passager for sin venlighed og dygtighed som chauffør. Passageren fremhæver, at Ole ventede med at køre til en dårligt gående passager havde sat sig ned, og alt foregik stille og roligt – og så bemærker passageren, at Ole holdt for GULT. 3619 Charlotte (Lotte) Richter har fået ros af en passager for sit smittende humør, glade morgenhilsner og gode information til pas- sagerer, som stod af bussen. 1469 Paul Skannerup har fået ros af en pas- sager, fordi han ventede med at køre, indtil en ældre og gangbesværet mand med stok fik sat sig ned. Passageren roser desuden, at Paul kørte pænt og roligt uden hårde opbremsninger. InfORm nr. 275 / December 2013 3902 Oliver Prehn har fået ros af en borger i Internt personaleblad for Busselskabet Aarhus Sporveje Aarhus, fordi han med sin hurtige reaktion und- gik at ramme borgerens hund, som løb ud foran Busselskabet Aarhus Sporveje Olivers bus. Jegstrupvej 5 8361 Hasselager 3426 Ahmed Arab Sadig har fået ros af en www.busselskabet.dk passager, fordi han var forstående og holdt humøret højt, selvom passageren og dennes Redaktion: Torben Høyer (ansv.) venner, som var de eneste i bussen, var tem- og Anja L. Mathiesen (red.) melig støjende. Passageren skriver, at det er Grafisk layout: CAMway Artdirecting / www.camway.dk den bedste bustur, han længe har haft. Tryk: UNITRYK / www.unitryk.dk 2 Oplag: 750 stk. Næste blad udkommer: Marts 2014 Eftertryk ikke tilladt ere på mISSIOn SERVICE til medarbejderne for den service, de hver dag udøver over for kunder og andre borgere bringer vi denne gang de indkomne roser under overskriften Mission Service 3619 Charlotte (Lotte) Richter har fået ros og tak af en 3223 Bjarne Dalsgaard nielsen har fået ros af en passager, fordi hun sørgede for at sænke bussen, så pas- chauffør fra Arriva på rute 925X for den hjælp, han sageren, som medbragte en klapvogn, bedre kunne kom- ydede, da Arrivabussen fik tekniske problemer og ikke me ud ved stoppestedet. Passageren havde haft en rigtig kunne komme videre. Bjarne holdt ind og spurgte, om han dårlig morgen, hvor alt var gået galt, så hun var lige ved at kunne hjælpe. Han tog derefter alle passagererne med ind få tårer i øjnene, da Lotte over højttaleren sagde: ”Hvis du til byen, så de ikke skulle sidde og vente. lige venter lidt, efter jeg har stoppet, så sænker jeg bus- sen, så du bedre kan komme ud”. Passageren skriver, at 9139 Ann-Britt Lindskjold har fået ros af en passager det måske nok var en lille gestus, men den betød utrolig for at have ydet en ekstra indsats for at fremskaffe en meget. Det er ikke første gang, passageren oplever Lotte taske med en iPad, som passagerens søn havde glemt som en dygtig og dedikeret chauffør, og hun mener, at i bussen. Passageren og dennes søn var på kort visit i Lotte fortjener et skulderklap eller ti. Aarhus, og derfor hastede det ekstra med at finde tasken. Passageren sendte Ann-Britt en flot buket blomster som 3645 Jens Bjarke møller har fået ros af en passag- tak. er, fordi han trods forsinkelse ventede med at køre fra stoppestedet, til passageren havde fundet og klippet sit klippekort. 3610 Wissam marwan Seif har fået ros af en passager, fordi han sørgede for, at passageren fik den pung tilbage, som han havde tabt i Wissams bus. 2275 niels Ejnar Hermansen har fået stor ros og tak af en passager for sin håndtering af situationen, da bussen pga. stormen den 28. oktober ikke kunne nå frem til ende- stationen. Passageren kom med til St. Nord, hvorefter Niels kørte passageren hjem i sin privatbil. Passageren mener, at Niels bør have en medalje. 3579 Allan Lyholm Kravel Har fået ros af en pas- sager for sin håndtering af situationen, da Allan fik meldinger, om at der sad person med en pistol i bussen. Allan kontaktede politiet og kørte ind til siden og meddelte, at bussen var i stykker. Alt viste sig at være ok, men passageren synes, at Allan reagerede fornuftigt og tilføjer, at det er dejligt, at man kan føle sig sikker i bussen. 3726 faroog Bakrekzai har fået ros af en passager for at være hjælpsom og tålmodig overfor ældre passagerer, som han også tager hensyn til med sin pæne kørsel. 3 Frem til slutningen af februar går 20 medarbejdere fra Busselskabet til danskundervisning hos AOF Af kommunikationsmedarbejder Anja L. mathiesen Johnnys første reaktion var også nej tak, da tilbuddet om test og danskkursus kom. Men da han fandt ud af, at man Frem til slutningen af februar 2014 går 20 medarbejdere ikke skal sidde og læse og skrive i timevis, tog han testen, i Busselskabet til danskundervisning hos AOF. 10 med- som han synes, han fik rigtig god feedback på. arbejdere følger et såkaldt FVU-kursus (forberedende voksenundervisning) i dansk, mens de resterende 10 er På kurset bliver deltagerne introduceret til en række IT- i gang med et særligt undervisningsforløb for ordblinde værktøjer som en hjælp til læsning og stavning. Det var (kaldet OUB) fordelt på to hold. Inform mødte nogle af primært det, der gjorde René interesseret i ordblinde- kursisterne på deres anden kursusgang. kurset. ”Det er noget andet end traditionel skole, og vi har ikke hjemmearbejde”, siger René, som heller ikke har Skoletrætte mange gode minder fra sin skoletid. På det ene af de to OUB-hold, finder vi de fem chauffører Palle Graversen, Peter Kunst, Morten Andersen, Anders Udfordringer i dagligdagen Bisgaard Kjeldsen og Johnny Adsbøl Knudsen. Johnny har altid gået og puttet med sin ordblindhed og har lært sig selv nogle strategier for klare sig. Palle er vant til Ordblindeundervisning for voksne er en særligt tilrette- at bruge sin kone – kaldet sekretæren – til det med at læse lagt undervisning, der har til formål at afhjælpe eller og skrive, men som Anders siger: ”I længden er det ikke begrænse deltagerens læse- og skrivevanskeligheder. holdbart at være afhængig af familiens hjælp.” De fem chaufførers læse- og skrivevanskeligheder er forskellige, men deres historier og bevæggrunde for at De fem chauffører oplever ikke ordblindheden som et stort melde sig til kurset ligner hinanden. problem i forhold til det rent arbejdsmæssige. ”Vi kender jo vejene”, siger de. Morten synes dog, at mange af opslag- Palle fortæller, at han har haft chancen for at komme på ene er for svære at læse, og Palle nævner, at nyheds- danskkursus 4 gange tidligere, men han har hver gang brevet også kan volde problemer. Johnny forklarer, at afvist at skulle i skole igen. Han gik rundt med folderen til svære ord i en tekst virker som en stopklods, som får ham dette kursus i tasken i 3 uger, inden han i samråd med sin at miste modet, så han dropper at læse teksten. kone besluttede sig for at tilmelde sig. De oplever alle, at både kolleger og ledelse er søde til Anders var heller ikke meget for at skulle i skole igen og at hjælpe, og Morten roser, at der ofte gives god tid til at syntes, at han var for gammel. Også for Anders var hans aflevere ting, som skal udfyldes skriftligt. kone kraftigt medvirkende til, at han sagde ja til at deltage. 4 Vi bliver bedre til dansk! Johnny håber, at kurset kan hjælpe ham med at blive flere hold i 2014 hurtigere til at læse og skrive, for selv en sms kan tage Der vil blive gennemført danskkurser for en række medar- lang tid at sætte sammen. Som han siger: ”Jeg bliver bejdere i Busselskabet igen i 1. halvår af 2014. aldrig god til det, men bare jeg kan blive bedre.” Der er planlagt et forløb, hvor i alt 30 medarbejdere vil En fantastisk mulighed være af sted på danskkursus alle hverdage i perioden fra FVU-holdet består af chaufførerne Tayfun Øztürk, den 3. marts til den 27. juni på tre forskellige hold. I de 7 Mohamad El-Bacha, Mohamoud Aden Arab, Kirsten Jytte uger, hvor der gennemføres EU-kvalifikationskursus, må Sørensen, Søren Madsen, Aminollah Madani, Gholam Ali deltagerne dog klare sig med de hjemmeopgaver, de har Obeid, Merry Omer og Mustaf Mohamed Khaliif. Desuden fået. er René Drescher Tidemann fra værkstedet med. Konkret er der fundet plads til 2 OBU-hold med 5 deltagere Mange af chaufførerne på kurset er tosprogede og siger på hvert hold samt 2 FVU-hold med 10 deltagere på hvert generelt, at de gerne vil blive bedre til at kommunikere hold.
Recommended publications
  • Fugle I Ø Stjylland 20 13
    1 2013 FUGLE I ØSTJYLLAND 2 3 ISSN 1904-0288 INDHOLDSFORTEGNELSE FUGLE I ØSTJYLLAND 2013 Udgiver: Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdelingen i Østjylland v . Ole Jensen, Thorshøjvænget 54, 8361 Hasselager . Gironr .: reg .nr . 1551 konto 5 51 09 61 . Indledning . 4 Terner . .. 70 CES Ringmærkning ved Brabrand Sø . 5 Alkefugle . 72 Hjemmeside: www .dofoj .dk, hvor ældre rapporter kan læses . Ringmærkningsaktiviteten 2013 . 13 Duer . 74 Redaktion: Arne Bo Larsen, Peter Lange og Flemming H . Nielsen . Indsend dine observationer . 15 Ugler . 76 Medarbejdere ved rapporten: Vejledning om sjældne fugle . 15 Natravne . 77 Arne Bo Larsen, Asger Lykkegaard Møldrup, Carsten Høeg, Flemming H . Nielsen, Henning Ettrup, Henrik Møller Hestbech, Henrik Stenholt, Inger F . Jensen, Kent Olsen, Lotte Skærbæk, Morten Jenrich Hansen, Vejret . 16 Spætter . 79 Ole F . Jensen, Peter Lange, Thora Frello, Ursula Burmann . Forkortelser . 17 Lærker . 81 Illustrationer og fotos: Artsgennemgang . 18 Svaler . 82 Fotos er taget af Mogens Wedel-Heinen, bortset fra siderne 3, 8, 9, 15, 76 og 98 som er taget af Morten Jenrich Hansen Lommer . 18 Pibere . 83 Forside: Ursula Burmann. Lappedykkere . 19 Vipstjerter . 85 Trykkeri: Søe-Knudsen, Stoholm . Stormfugle . .. 21 Silkehaler . 86 Årefodede . 22 Drosler . 88 Oplag: 100 stk . Hejrer . 22 Sangere . 93 Pris: 40 kr. Storke . 23 Fluesnappere . 99 Henvendelse til redaktionen: Kan ske til foreningens adresse eller til redaktionen (se adresseliste bagest i rapporten) . Ibiser . 24 Mejser . 100 Andefugle . 25 Piroler, Tornskader . .. 104 Rovfugle . .. 40 Kragefugle . 106 Hønsefugle . 49 Stære . .. 107 Traner . .. 51 Spurve . 108 Strandskader . 51 Finker . 109 Brokfugle . 53 Værlinge . 114 Sneppefugle . 55 Medarbejdere ved rapporten . 116 Kjover . .. 65 Bidragydere 2013 . 117 Måger .
    [Show full text]
  • Byfornyelses
    byfornyelses byfornyelses byfornyelsesatlas DK2 Med ”byfornyelsesatlas dK2” præsenterer Ministeriet for by, bolig og landdistrikter et overblik over den danske byfornyelse – primært i perioden efter år 2000. ATLAS dK2 Atlasset giver indledningsvis en kort introduktion til byfornyelsen og dens historik, og beskriver derefter et antal udvalgte byområder gennem oversigtlige luftfotos og ganske korte tekster. bogen ligger i naturlig forlængelse af ”byfornyelsesatlas dK”, udgivet i 2001, som gav et overblik over de første generationer af byfornyelse i danmark fra 1980 til 2000. begrebet byfornyelse har de seneste årtier fået et stadig bredere indhold – og omfatter nu mange forskellige slags by. To typer af byområder er særligt kommet i fokus: nyere byområder fra 1960’erne og 1970’erne med mange almene boliger og sammensatte sociale problemer og mindre bysamfund i landdistrikterne, som trues af generelle urbaniseringstendenser i danmark. ATLAS det overordnede formål med byfornyelse er at skabe – i bred forstand – gode rammer for menne- skers dagligdag. der er gennem mange års byfornyelse gjort en stor indsats for at opnå ikke mindst bedre fysiske rammer, og der skal i de kommende år arbejdes videre med at skabe gode boligforhold, gode omgivelser og gode rammer for fælleskaber for danskerne i byerne såvel som i landdistrikterne. ”byfornyelsesatlas dK2” er til inspiration for dette arbejde. d K 2 MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Gammel Mønt 4, 1117 København K, Telefon 33 92 29 00 www.mbbl.dk 208 | Byfornyelsesatlas dk2 byfornyelsesATLAS dk2 | 1 2 | byfornyelsesatlas dk2 byfornyelsesATLAS dk2 | 3 byfornyelsesATLAS dk2 Udgivelse: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Udarbejdelse: Tegnestuen Jens V. Nielsen Medvirken ved eksempeludarbejdelse: arkitekturformidling.dk / birgitte kleis luftfoto: dragør luftfoto, aalborg luftfoto og Jens V.
    [Show full text]
  • Vejkirker OG ANDRE ÅBNE KIRKER
    ROADSIDE CHURCHES • KIRCHEN AM WEG Vejkirker OG ANDRE ÅBNE KIRKER JYLL AND 20 20 MED CYKELVENLIGE VEJKIRKER OG KIRKER PÅ DEN DANSKE KLOSTERRUTE OG HÆRVEJEN/PILGRIMSRUTEN 1 INDLEDNING Velkommen I Danmark er der over 2000 kirker. Nogle er næsten 1000 år gamle, andre er nye. Mange – men ikke alle – er åbne for besøgende. I kirken kan du • sidde i stilhed, tænke, bede en bøn, læse i den bibel eller salmebog, som fi ndes i kirken • opleve kirkens kunst, symboler, arkitektur og historie • tænde et lys, hvis der er en lysglobe el. lign • deltage i gudstjenester, andagter og koncerter • tage kirkeblade og evt. andet fremlagt materiale. Bemærk: Kirkerne kan være lukkede for besøgende pga. bryllup, begravelse, ferie og helligdage etc. AF ok KLm mange Welcome AD ok There are over 2000 churches in Denmark – some of them are FKL almost 1000 years old, others are new. Most of them, but not all, are open to visitors. KL virkelig mange Churches may be closed to visitors for weddings, AK ok funerals, holidays, etc. DE ok KM ok AE 0 Willkommen PK Dänemark hat mehr als 2000 Kirchen. Einige sind fast 1000 Jahre EF ok alt – andere ganz neu. Die meisten – nicht alle – sind am Tage pqr ok geöffnet. pq mange Die Kirche mag bei Trauungen und Beerdigungen sowie an eg mange Feiertagen U.Ä. für Besucher geschlossen sein. pr ok Cykelvenlige vejkirker Hvis en kirke har dette symbol, er der et sted, hvor cyklen må parkeres, du kan få fyldt din vandfl aske, og der er en cykelpumpe til rådighed. Et lyn på betyder at du kan oplade din elcykel.
    [Show full text]
  • Bilagssamling Til Åben Dagsorden Til Mødet 25. Februar
    Bilagsoversigt Pkt. Dagsordensoverskrift og bilagstitler 1 Præsentation af Midttrafiks opgaver og udfordringer 1. Bestyrelsens arbejde 2 Revideret budget 2014 1. Forslag til revideret budget 2014 3 Tidsplan for Midttrafiks budget 2015 4 Koncept for "Kundernes Dag" 5 Rejsekort på rabatruter 1. Status for takster - gratis kørsel i Midttrafiks område 2013 2. Effekt af henholdsvis 0-takst og billettering 3. Responsum vedr. rejsekort og rabatruter 4. Supplerende redegørelse vedrørende indførelse af 0-takst på åbne skolebus- ruter 6 Mulighed for at kunderne i handicapkørsel kan tilkøbe trappetjener 7 Vederlag til medlemmer af Bestyrelsen for Midttrafik 8 Høring af forslag til ændring af Lov om Trafikselskaber 1. Udkast til forslag til lov om ændring af lov om trafikselskaber 2. Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om trafikselskaber 9 Midttrafiks rolle i forhold til Aarhus Letbane Drift I/S 10 Ny aftale for letbanesamarbejdet i Østjylland 1. nuværende samarbejdsaftale ’Aftale om samarbejde om Letbane i Aarhus gældende fra 1. marts 2007’ 2. forslag om ny samarbejdsaftale ’Aftale om Letbanesamarbejdet i Østjylland gældende fra 1. marts 2014’ 3. Samspil 2025 11 Orientering om mulighed for nedlæggelse af 4 stationer på Aarhus Nærbane i forbin- delse med køreplanændringer i K15 1. Analyse af muligheden for nedlæggelse af 4 stationer på Aarhus Nærbane i forbindelse med køreplanændringer i K15 12 Orientering om tilfredshedsundersøgelse blandt kunderne i handicapkørsel 1. Notat om resultater af tilfredshedsundersøgelsen blandt kunder i handicap- kørsel 2013 2. Rapport fra kundetilfredshedsundersøgelsen for Handicapkørsel 2013 13 Orientering om produktivitetskommissionens bemærkninger om letbanen 1. notat om samfundsøkonomisk vurdering af letbaneprojekter 14 Orientering om Trængselskommissionens betænkning 1.
    [Show full text]
  • Bemærkninger I 1. Offentlighedsfase
    Bilag 2 Letbaner i Århusområdet – etape 1 Bemærkninger i 1. offentlighedsfase 20. februar – 2. april 2008 slav/22. oktober 2008 Indhold Offentlige myndigheder og institutioner Side 1.1 Vejdirektoratet, Vejcenter Østjylland 3 1.2 Regionmidtjylland, Projektafdelingen for det nye universitetshospital 4 1.3 Odder Kommune, Teknisk afdeling - Plan 6 1.4 Norddjurs og Syddjurs Kommuner 7 1.5 Silkeborg Kommune, Teknik og Miljø 9 1.6 Skanderborg Kommune, Fagsekretariatet for Teknik og Miljø 10 1.7 Århus Kommune, Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse 11 1.8 Århus Kommune, Magistratsafdeling for Kultur og Borgerservice 12 1.9 Århus Kommune, Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, Bygningsafdelingen 13 1.10 Århus Kommune, Handicapråd 14 1.11 Århus Kommune, Århus Brandvæsen 15 Foreninger og organisationer 2.1 Lystrup, Elsted, Elev Fællesråd v/ Christian S. Matthiesen 16 2.2 Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup v/ Jørgen Bak 17 2.3 Enhedslistens Trafikgruppe, Århus v/ Peter Brandsen 19 2.4 SF-Århus's Miljøgruppe v/ Nils Randlev Hundebøl 21 2.5 Dansk Cyklist Forbund, Århusafdelingen v/ Søren Løkkegaard 29 2.6 Kollektiv Trafikforbund, Århus v/ Poul Gunder Nielsen 30 2.7 Letbaner.dk v/ Helge Bay 32 2.8 Århus Miljøgruppe M97 v/Palle Bendsen 40 2.9 Grundejerforeningen for Vejlby Krat og Foreningen 228 v/ Ole Bøttzau og Per Lykke Jacobsen 50 2.10 Erhverv Århus v/ Bente H. Steffensen 52 Virksomheder og privatpersoner 3.1 Boligkontoret Århus 54 3.2 Arkitektfirmaet Cebra A/S 55 3.3 INCUBA Science Park A/S 57 3.4 Jacob Havkrog 58
    [Show full text]
  • Bynære Landskabspotentialer« Har Arkitekt
    Som led i ph.d.-pro jektet »Bynæ re lan dskabspotentialer« har arkitekt MAA Bo ris Brorman Jensen skrevet et case stu dy, som vi bringer i redaktion ens forkortede udgave. Forfatteren gør op med, hvad han ka lder »arkitektern es sentimenta le forestilling er om det ko nc entriske bybillede« og tage r os med på en »e ks- kursion ge nnem korrido rbyens bebyggede enkl aver og koloni- serede landskaber«. He lt konkret følge r Brorman Je nsen rin g­ vejen 02 i Årh us forbi de »øgrupper af uto pier«, som kende- tegner den mod erne urba nisering. En afs luttende beskrivel se af Århus C er tyde ligt mærket af denn e tu r. Den moderne by er i en konstant tilblive lsesproce s Årtier efter af kunsten banede vej en ud i det u­ indre by. Den ekspone ntielle byvæ kst har ikke gi ­ storcentre , gø r-det-selv-ma rkede r, fortificerede su burba niseringe n og markedskræfternes auto­ skelsløs udstrækning af typehuse og arealudlæg­ og rummer et enormt potentiale for etablering af kendte territorium,1 sidder arkitekterne stadig til­ vet os me gen t id til at væ nne os til de nye omgivel­ kommunale anlæg, hoteller, ta nkstationer, koloni­ matpilot, har for længst sat sit kara kteristiske af­ ning. Det er ikke den byggede orde n, som domine­ nye typer af spatialiseringer. Den såkaldte periferi bage bag volde af sentimentale forestilling er om ser. Målt med vækstrate n indtil Første Verd ens krig haver, drive-in -restauranter og ned lagte landbrug. tryk på landkortet.
    [Show full text]
  • Befolkning Og Valg 2000:5 1
    Befolkning og valg 2000:5 1. marts 2000 Indhold: Befolkningen i sogne pr. 1. januar 2000 ................................ 1 Befolkningen i sogne pr. 1. januar 2000 Befolkningstal og Danmarks Statistik opgør hvert år folketallet i de enkelte sogne. Fra og med 1994 arealer opgøres tillige arealerne. Tabel 1 viser sognenes størrelse fordelt på amter. I tabel 2 er vist befolknings- og arealtal for hvert af de 2.123 sogne, samt for delsogne. I tabel 3 er vist de 116 sogne med under 200 indbyggere. Det mindste sogn er Hirsholmene i Frederiks- havn Kommune med 4 personer. Af tabel 4 fremgår de 94 sogne med 10.000 ind- byggere og derover. Det største sogn er Ishøj i Ishøj Kommune med 20.342 ind- byggere. I tabel 5 er vist de 43 sogne som er delt på 2 kommuner, i 6 af sognene er det kun arealet, som er delt mellem kommunerne. Delsognene fremgår også af ta- bel 2. Arealændringer fremgår af noterne i tabel 2. Kilder og metoder Grundlaget for opgørelsen er Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister, som er dannet på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Personregister, CPR. Indpla- ceringen i sogne sker efter adressen i CPR. Ved opgørelsen af folketallet pr. 1. ja- nuar er udgangspunktet de personer, der på denne dato stod tilmeldt folkeregistret (CPR). Sogneinddeling Inddelingen af landet i sogne er en gammel inddeling, der er fortsat efter kommu- nesammenlægningerne pr. 1. april 1970. Inddelingen anvendes i en kirkemæssig, administrativ sammenhæng og som en praktisk underopdeling af kommunerne. Sogneændringer Oprettelse af nye sogne sker ved bekendtgørelse fra Kirkeministeriet iht. kongelig resolution.
    [Show full text]
  • Casestudie [O2]
    Casestudie [O2] - fortællinger om den nutidige by 1 netværksmuligheder. I artiklen »Andre Rum« retter den franske filosof og idehistoriker Michel Foucault opmærksomheden mod rummets betydning i det 20. århundrede og kommer med betragtningen: »Vi befinder os i en tid, hvor verden, tror jeg, opleves mindre som et stort liv, der udvikler sig gennem tiden, end som et net, der forbinder punkter og fletter sine tråde«.24 Årtier efter at kunsten banede vejen ud i det ukendte territorium, sidder arkitekterne stadig tilbage bag volde af sentimentale forestillinger om den autentiske by.25 Det er nødvendigt at gøre op med det koncentriske bybillede og forlade den avantgardistiske position, der pr. automatik vælger at ekskludere »den grimme og ordinære«26 virkelighed, som dækker hovedparten af vore byer. Hvis der overhovedet skal udtænkes måder for, hvordan den nutidige kultur kan formes og præges, skal der udvikles nye kognitive kort, konstrueres begrebslige værktøjer og foretages fordomsfrie opdagelsesrejser ud i de moderne livsformers rumlige organisation. Det er på tide at lægge de uproduktive tabsberetninger bag os og i stedet rette blikket mod det betydningstomme felt, som udgør størstedelen af de nutidige byområder. Lad os møde de beskidte realiteter og Ringvejen i forbifart tage på ekskursion gennem korridorbyens bebyggede enklaver og koloniserede landskaber. Intro: omkring den nutidige by Den nutidige by er i en konstant tilblivelsesproces og rummer et enormt potentiale for etablering af nye typer af spatialiseringer. Helt nye landskabstyper venter på [O2]-Byen at blive udforsket, økologiske og rekreative muligheder anvendt. Hidtidige usete I 1993 afsluttedes den sidste fase i udbygningen af Ring 2 omkring Danmarks forbindelser mellem det offentlige og private venter på at blive opdaget.
    [Show full text]
  • Vejkirker OG ANDRE ÅBNE KIRKER
    ROADSIDE CHURCHES • KIRCHEN AM WEG Vejkirker OG ANDRE ÅBNE KIRKER JYLL AND 2018 MED CYKELVENLIGE VEJKIRKER OG KIRKER PÅ DEN DANSKE KLOSTERRUTE OG HÆRVEJEN 1 INDLEDNING Velkommen I Danmark er der over 2000 kirker. Nogle er næsten 1000 år gamle, andre er nye. Mange – men ikke alle – er åbne for besøgende. I kirken kan du • sidde i stilhed, tænke, bede en bøn, læse i den bibel eller salmebog, som findes i kirken • opleve kirkens kunst, symboler, arkitektur og historie • tænde et lys, hvis der er en lysglobe el. lign • deltage i gudstjenester, andagter og koncerter • tage kirkeblade og evt. andet fremlagt materiale. Bemærk: Kirkerne kan være lukkede for besøgende pga. bryllup, begravelse, ferie og helligdage etc. Welcome There are over 2000 churches in Denmark – some of them are almost 1000 years old, others are new. Most of them, but not all, are open to visitors. Churches may be closed to visitors for weddings, funerals, holidays, etc. Willkommen Dänemark hat mehr als 2000 Kirchen. Einige sind fast 1000 Jahre alt – andere ganz neu. Die meisten – nicht alle – sind am Tage geöffnet. Die Kirche mag bei Trauungen und Beerdigungen sowie an Feiertagen U.Ä. für Besucher geschlossen sein. Cykelvenlige vejkirker Hvis en kirke har dette symbol, er der et sted, hvor cyklen må parkeres, du kan få fyldt din vandflaske, og der er en cykelpumpe til rådighed. De cykelvenlige vejkirker er markeret med en blå kirke på kortene. Kirker på Hærvejen Kirker med dette symbol ligger på eller tæt ved Hærvejen. Den går hele vejen ned gennem Jylland og er mere end 500 km varieret vandre- og cykelrute.
    [Show full text]