Bemærkninger I 1. Offentlighedsfase

Bilag 2

Letbaner i Århusområdet – etape 1

Bemærkninger i 1. offentlighedsfase

20. februar – 2. april 2008

slav/22. oktober 2008

Indhold

Offentlige myndigheder og institutioner Side

1.1 Vejdirektoratet, Vejcenter Østjylland 3

1.2 Regionmidtjylland, Projektafdelingen for det nye universitetshospital 4

1.3 Odder Kommune, Teknisk afdeling - Plan 6

1.4 Norddjurs og Syddjurs Kommuner 7

1.5 Silkeborg Kommune, Teknik og Miljø 9

1.6 Skanderborg Kommune, Fagsekretariatet for Teknik og Miljø 10

1.7 Århus Kommune, Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse 11

1.8 Århus Kommune, Magistratsafdeling for Kultur og Borgerservice 12

1.9 Århus Kommune, Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, Bygningsafdelingen 13

1.10 Århus Kommune, Handicapråd 14

1.11 Århus Kommune, Århus Brandvæsen 15

Foreninger og organisationer

2.1 Lystrup, Elsted, Elev Fællesråd v/ Christian S. Matthiesen 16

2.2 Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup v/ Jørgen Bak 17

2.3 Enhedslistens Trafikgruppe, Århus v/ Peter Brandsen 19

2.4 SF-Århus's Miljøgruppe v/ Nils Randlev Hundebøl 21

2.5 Dansk Cyklist Forbund, Århusafdelingen v/ Søren Løkkegaard 29

2.6 Kollektiv Trafikforbund, Århus v/ Poul Gunder Nielsen 30

2.7 Letbaner.dk v/ Helge Bay 32

2.8 Århus Miljøgruppe M97 v/Palle Bendsen 40

2.9 Grundejerforeningen for Vejlby Krat og Foreningen 228 v/ Ole Bøttzau og Per Lykke Jacobsen 50

2.10 Erhverv Århus v/ Bente H. Steffensen 52

Virksomheder og privatpersoner

3.1 Boligkontoret Århus 54

3.2 Arkitektfirmaet Cebra A/S 55

3.3 INCUBA Science Park A/S 57

3.4 Jacob Havkrog 58

3.5 Jonny Kirkegaard 59

3.6 Annette Skyt 60

3.7 Martin Jensen 61

3.8 Marianne Pedersen 62

3.9 Karsten Møller 63

3.10 Mark Jessen 65

3.11 Charles Manfred 66

3.12 Henrik Nielsen 68

3.13 Otto Andersen 70

3.14 Keld Nibel 71

3.15 Hanne Jensen 73

3.16 Kenny Antonsen 74

3.17 Jane Mikkelsen 76

3.18 Fatih Manjani 78

3.19 Lars Theiss Errboe 80

3.20 Jens Bøtcher 81

3.21 Jens Ole Pedersen 82

3.22 Mikael Henriksen 83

3.23 Hans Ole Wanner 85

3.24 Ole Linaa Jørgensen 86

3.25 Anders Aagaard Poulsen 87

3.26 Anders Tjørnelunde 88

3.27 Jens Kristensen 91

3.28 John Christiansen 92

3.29 Pia Borg 94

4tr tl6

"Jan Ole Zindorff Rasmussen" 1¡¡ s6 Søren Sloth Lave 28-03-2008 10:15 bcc -_-^ Vejdirektoratets bemærkninger til debat om Letbane i =tn" Arhrrområdet, etape 1

Til Arhus Kommune j.nr.08101207

Ârhus Kommune harfremsendt debatoplæg om Letbane iÂrhusområ¿et - etape 1.

Vejdirektoratet ligger til grund for sine bemærkninger, at Lovforslag nr. L64, Forslag om omklassificering af visse veje, som er fremsat af Transportministeren d. 30. januar 2008, vedtages,

Debatoplægget indeholder bl.a. en skitse til en ny letbanelinie mellem Ârhus H og Lystrup via Lisbjerg.

Vejdirektoratet har ikke bemærkninger til den foreslåede nye linieføring, idet Vejdirektoratet dog forventer at blive inddraget i det tekniske forarbejde for den kommende VVM-redegørelse for så vidt angår letbanens krydsning af motorvejstraceet og for så vidt angår det fysiske og visuelle samspil mellem to tætliggende store infrastrukturanlæg på strækningen mellem Lisbjerg og Lystrup.

Det forudsættes i øvrigt at projektet er uden økonomiske omkostninger for Vejdirektoratet.

Venlig hilsen

- Jan Ole Zindorff Rasmussen -

Vejdirektoratet Vejcenter Østjylland Thomas Helstedsvej 11 8660 Skanderborg Telefon 7244 2200 Direkte 7244 252L Veid irektoratet.dk

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 3 af 94 4lútLl

Projektafdelingen for Det Nye Un¡versitetshospital Incuba Science Park, Skejby Brendstrupgårdvej 102 Ârhus Kommune Teknik og Miljø DK-8200 Ârhus N Tel. +45 8728 4807 Planlægning og Byggeri Kalkværksvej 10 81OO Ârhus C

pob@aarhus,dk mtdt regionmidtjylland

Debat om Letbane i Århus, etape 1 - Dato01.04.2008 Orientef ¡ng Og debat Bettina worrr Tel. +45 8728 4805 Betti [email protected]

Ärhus Kommune har besluttet at igangsætte udarbejdelsen af et side 1 kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for etablering af en letbane iArhus.

Et forhøringsmateriale er udsendt i en periode frem til den 2.4.2008.

Regionen, ved Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital, ser med stor tilfredshed på at letbanen planlægges i et trace løbende øst for hospitalet.

Kommuneplantillæg nr. 107 viser en principiel linjeføring øst for det eksisterende hospitalsbyggeri. Med Regionens valg af vinderprojektet for Det

Nye Universitetshospital er linjeføringen for letbanen nu mulig at fastlægge i forhold til de konkrete planer for det fremtidige byggeri, i god sammenhæng med den samlede interne og eksterne logistik i hospitalsbyen. Vedlagte kortbilag viser den ønskede linjeføring for letbanen forbi hospitalet på baggrund af den aktuelle viden om hospitalsprojektet.

Angående forslag til letbanens standsningssteder i tilknytning til

Universitetshospitalet er f oreslået et standsningssted placeret udf or hospitalets eksisterende hovedindgang. Herfra vil der være adgang til hospitalsbyens arkader, der forbinder hospitalets funktioner. I den videre planlægning af adgangen til Det Nye Universitetshospital vil indgå overvejelser om anvendelsen af shuttlebusser, bl.a. til letbanens standsningssted.

På baggrund af ovenstående ser Regionen frem til de fortsatte drøftelser med Arhus Kommune og Midttrafik vedrørende letbanens forløb forbi Det Nye Universitetshospital, med det dobbelte formål at sikre god offentlig trafik til og fra hospitalet samt sikre mulighed for et stort kundeunderlag til byens nye letbane.

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 4 af 94 Venlig hilsen.

ill^ffi,MWe*Projektdirektør Morten Weise Olesen

Side 2

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfasereg ionmidtjylland ml Side 5 af 94 dt 4t/ é7 Telefon 87 80 33 33 ODDER KOMMUNE Selvvalg 87 80 33 60 Teknisk Afdeling - Plan MODTAGET Giro 3048780 Fax 87 80 33 20 Rådhusgade 3, 8300 Odder - 6 MRS. 2008 E-mail o d ci er. ko mnu ne(Do cl d er. d k Hjemmeside wivw.oddelnettet.dk '-Uu ¡ekretanatet

Å¡hus Komrnune ODDER, den 4. marts 2008 Planlægning og Byggeri Sags Id. 871503

Kommunep I anafdelin gen Rådhuset Sagsbeh. Anne-Mette Andersen 8100 fuhus C Dok. Id. 101 14s0

Debat om Letbane i.Å.rhusområdet, etape L

Den 19. februar 2008 har Ärhus Kommune indkaldt ideer og forslag til det forestående planlægningsarbejde, herunder til indholdet i WM-redegørelsen af projektet incl. miljøvurdering af kommunep I antillæ gget.

På den baggrund skal Odder Kommune for god ordens skyld meddel, at kommunen ikke har bemærkninger til projektet, som vi ser frem til et fortsat godt samarbejde omkring.

\4ed venlig hilsen

Teknisk Direktør I OUW Anne-Mette Andersen Faglig leder

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Hvis du vil vide mere om Odder kommune eller benytte muligheden for at betjene dig selv, så klik ind på www.oddernettet.dk Side 6 af 94 J¿¿) *kI tt..a

Århus Kommune Vicekommunaldirektør Teknik og Mitjø Dato:04.03.2008 Plantægning og Byggeri Reference: Ketd Overgaard Katkværksvej 10 Jensen 81 00 Århus C Direkte telefon: 89591 003 E-mail: koj@norddjurs. dk Journalnr.:

Fælles høringssvar fra Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune vedr. "Letbane i Århusområdet - etape 1."

Ärhus Kommune ønsker borgernes, organisationerne og foreningers samt andre myndigheders synspunkter og idéer vedrørende den forestående planlægning og miljøvurdering af projektet. Dette fremgår af brev fremsendt til Syddjurs og Norddjurs Kommuner den 18. februar 2008.

I2005 besluttede Ärhus Byråd sanìmen med ,A.rhus Amt at arbejde videre med en overordnet plan for et støffe samlet net af letbaner for betjening af Ä.rhus- området. I forlængelse heraf har Region Midtjylland, Midttrafik, Odder, Skander- borg, Favrskov, Randers, Norddjurs, Syddjurs og,A.rhus Kommuner i2007 aftaIt at samle kræfterne om virkeliggørelse af visionen om et letbanesystem. Herunder at videreføre udviklingen afletbaneprojektet og at få udarbejdet planforslag og VVM-redegørelse for første etape af letbanen.

I letbaneprojektet etape 1 indsættes nye lette togsæt som kan køre både på Odder- og Grenaabanerne og på nye skinnestrækninger i gadeforløb. Der er altså tale om, de samme togkører som traditionelle tog mellem byeme og som sporvogne i gaderne i de tætte byområder i Århus.

Grundtanken i letbaneprojektets etape 1 er attage afsæt i et stort kundegrundlag og gØre brug af Grenaabanen og Odderbanen. Herved kan letbanens etape 1 etableres for et væsentlig mindre beløb end ved nyanlæg af en letbane.

Syddjurs og Norddjurs Kommuner er positive overfor letbaneprojektets etape 1.

Samkøring af Grenaabanen og Odderbanen samtidig med at Grenaabanen opgra- deres til atkøre 100 km. i timen fra Ryomgaard til Grenaa vil være godt for tra- fikudviklingen og pendlere i området.

Syddjurs og Norddjurs Kommuner foreslår derfor, at udskiftning af de nuværende tog til letbanetog, samkøring af Odderbanen og Grenaabanen og opgradering fra Ryomgaard til Grenaa foretages nu.

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 7 af 94 Norddjurs Kommune . Torvet 3 . 8500 Grenaa Ttf: 89 59 10 00 . www.norddjurs.dk . CVR nr. 29 1899 86 Tetefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: 8.30-15.00.Torsdag: 8.30-17.OO.Fredag: 8.30-12.00 Dette vil medføre en endnu mere positiv start og opbakning til projektet samtidig med at letbanen kommer i gang tidligere end planlagt.

Syddjurs og Norddjurs Kommuner foreslår, at der undersøges mulighed for yderligere standsningssteder ved Thorsager, Hessel Gods og Grenaa Havn.

Syddjurs og Norddjurs Kommuner har konstateret, at den nuværende timedrift fra Grenaa og,4.rhus og den nuværende halvtimesdrift fra Hornslet og Århus fortsæt- ter, og at godstrafikken fra Grenaa til Århus H. opretholdes. Kommuneme forud- sætter ligeledes, at den niveaufri skæring på Grenaavej gennemføres som planlagt. Det er afgørende for Syddjurs og Norddjurs Kommuner, at person- og godstrafik i det nuværende tracé gerulem Risskov og langs havnen opretholdes også efter letbanens etablering.

Grenaabanen og godstrahkken ruÍìmer store potentialer. Det er vigtigt at mulig- gøre: - hyppigere afgange end timedrift - gennemgående tog på delstræk nær Ä.rhus - mere plads/tid til passage af godstog

Derfor ser Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune gerne, at dobbeltspor/krydsningsspor/krydsningstræk indgår i den videre planlægning på (mest muligt af) strækningen Hornslet - Århus H.

Med venlig hilsen

Torben Jensen Vilfred Friborg Hansen Borgmester Borgmester

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 8 af 94 Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 9 af 94 Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 10 af 94 ûtM

Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø Planlægning og Byggeri Kommu neplanafdeli ngen Rådhuset 8100 Århus C

Den 18. rurt, zooa Årtrus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Debat om Letbane i Ãrhusområdet, etape I

Rådhuset for Teknik Miljø har anmodet om oplysninger i Magistratsafdelingen og Rådhuspladsen 2 anledning af igangsættelse af ovenanføfte debat om letbane i Ârhus- 8100 Århus C området. Sagsnummer:

M 1 /2008/0048 1 403 meddeles herved, at Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Det Sagsbehandler: Beskæftigelse ingen bemærkninger har. Annette Fisker

Telefon: 8940 2000 Telefon direkte: 8940 3s30 Telefax: 8940 3't08

ljvS

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 11 af 94 //1leÆ

Til Teknik og Miljø, Planlægning og Byggeri Att: [email protected]

Arhus Kommune Den 17,3.2008 Kultur og Borgerservice

Vedr. debat om letbane i Ârhus, etape 1

Den 19.2.08 fremsendte Afdelingen for Teknik og Miljø følgeskrivelse Rådhuset og debatoplæg om Letbane i Århusområdet, hvori der indkaldes idéer 8000 Århus C og forslag til den forestående udarbejdelse af et kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for letbanens etape 1. Sagsnummer M4/2008/00448 Sagsbehandler Alice Johnsen Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice skal erklære sin fulde tilslutning til debatoplægget i den foreliggende form. Oplægget rede- Telefon 8940 2381 gør pâ udmærket vis for de mange positive effekter for den kollektive Telefax 8940 2388 trafikbetjening i- og af Ârhus Kommune, den kommende letbane vil medføre. Den markante forbedring af den kollektive trafik vil naturlig- E-post [email protected] vis også understøtte de opgaver, Kultur og Borgerservice varetager: www.aarhuskommune.dk Tilbud om idræt, kultur, biblioteksservicering og borgerservice i videre forstand.

Med venlig hilsen

Flemming Knudsen

Søren Hougaard Jensen

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 12 af 94 Teknik o9 Miljø Planlægning og Byggeri Kalkværksvej 10 8100 Ârhus C

Arhus Kommune Bygningsafdelingen Den Sundhed og Omsorg

Debat om Letbane i Ârhusområdet, etape 1 Anlægsgruppen

Søren Frichs Vej 36[/

Ved skrivelse af 19. februar d.å. har Planlægning og Byggeri 8230 Abyhøj fremsendt debatoplæg om etablering af Letbane i Ârhusområdet, etape 1. I skrivelsen anmodes der om, at eventuelle bemærkninger til Sagsnummer [/3/2008/00328 projektet og idéer og forslag til, hvad der bør indgå i Journalnummer 01.02.03P1 6 planlægningsarbejdet, fremsendes til Planlægning og Byggeri.

Sagsbehandler

I besvarelse heraf kan det oplyses, at der ikke herfra er Mikael l\4ikkelsen bemærkninger til det fremsendte debatoplæg.

Telefon 8940 2000

Med venlig hilsen Direkte telefon 8940 6694

Fax 8940 6695

E-post direkte [email protected]

Henning Madsen wvwv. aarhuskommune,dk Afdelingschef

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 13 af 94 ¡ltrçVV

Arhus Kommune Teknik og Miljø Planlægning og Byggeri Kalkværksvej 10 8100 Århus C

Arhus Kommunes Handicapråd Borgmesterens Afdeling

Den 13. marts 2008

Borgmesterens Afdeling Rådhuset Høringssvar vedrørende Letbane i Arhusområdet, etape 1 8000 Århus C

Sagsnummer M0/2008/00090 personer og I det udsendte debatoplæg nævnes ikke med handicap - Sagsbehandler Lone Appel Nørskoi det er måske heller ikke nødvendigt. Handicaprådet går ud fra, at det er et tegn på, at man i afdelingen ser det som en helt naturlig og ind- Telefon 8940 2000 arbejdet del af indstillingen, at tilgængeligheden er sikret for personer Direkte telefon 8940 2304 med handicap. Telefax 8940 2121

Tilgængeligheden skal da også opprioriteres på alle områder ved en E-post: handicapraa- [email protected] letbane. Informationsg ivning (skilte, sta ndere, afgangstider, stoppe- www.aarhus.dk stedsannoncering m,m.), den fysiske tilgængelighed, adgang til letbanen (gående og kørestolsbrugere) 'mind the gap', perroner, siddemu- ligheder i letbanen fx såkaldte priority seats, adgang for førerhunde og handicaphunde osv. Listen skal ikke ses som udtømmende.

Handicaprådet anbefaler, at man til projektet knytter en rådgiver med særlig viden om tilgængelighed i bredeste forstand.

På Handicaprådets vegne

Tatiana Sørensen Formand

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 14 af 94

Høringssvar vedrørende Letbane i Århusområdet, etape 1 /lkrfl

r\4ODTAGET'

t z |,lRs.2008 -i;u sextetanatet

Arhus Kommune Teknik og miljø Planlægning og byggeri Kalkværksvej 10 8100 Ârhus C Søren Sloth Lave.

Arhus Brandvæsen Den 10-03-08 Teknik og Miljø Arhus Kommune

Skriftlig debatindlæ9,

Ârhus Brandvæsen har følgende bemærkninger til projektet "Letbane i Ârhusområdet", etape 1. Sagsnr.: Joumalnr.: Sagsbeh.: -bemærkning angående luftledninger set i forhold til en personredning med stige fra etageejendom. Telefon: Dirckte: -bemærkning angående sikring af personel samt evt. tilskadekomne ved Telefax: en ulykke der involvere letbanen (afbrydelse af strøm)' E-posL [email protected] Direkte: www. aarh usbrandvaesen,dk

Med venlig hilsen

Christensen

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 15 af 94 Axt 108

Lystrup, Elsted, Elev Fællesråd Postboks 7 8520 Lystrup

Lystrup, den 26.marts 2008

,4,rhus Kommune Planlægning og Byggeri Kalkværksvej 10 8100 Århus C E-mail: [email protected]

Kommentarer til Letbane i Ärhusområdet -etape 1.

I den fremtidige byudvikling indgar Elev som et større nyt byvækstområde i den nordlige del af kommunen. Perspektivarealet ved Elev ligger syd for det nuværende byområde.

Infrastrukturenbør udvikles så den understøtter byudviklingen, og under hensyn til den skitserede placering af en ny by ved Elev, bør det overvejes, at tilpasse letbanens linieføring, således at den kommer til at gä gennem det fremtidige byområde, hvor det store potentiale vil være, og ikke -som det fremgår, syd for og langs randen af dette område.

Vi skal anmode om at ovennævnte indgår i det videre arbejde med planlægningen af letbanen.

Med venlig hilsen

Christian S. Matthiesen Hans Schiøtt formand for formand for Infrastrukturudvalget Fællesrådet E-mail: [email protected]

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 16 af 94 /tk{ 13l

Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup Beder, 2. april2008

Kommentar tilrl,etbane i Århusområdet - etape 1?

Fællesrådet har med interesse gennemlæst forslaget, og finder at det er uhyre vigtigt med et ordentligt kollektivt trafiksystem i Århus Kommune. Derfor hilses letbanen velkommen.

Vi har dog et par kommentarer til det foreliggende forslag. Den væsentligste er at der foreslås kvartersdrift frem til Tranbjerg og kun halvtimesdrift på resten af strækningen mod Odder. Her vil vi pointere at kvartersdriften bør fortsætte til Malling. Det underbygger vi bl.a. med talfra Atkins-rapporten fra 2002,hvor der blev lavet trafikanalyser som forberedelser til en sammenlægning af Odder- og Grenå-banen. Hvilket jo er en af ingredienserne i den foreliggende'etape 1'.

Der vedlægges en oversigt over vores analyse af tallene i den omtalte rapport. Det interessante er de to kolonner med 'belastning'. Altså hvor mange, der sidder i toget. Det ses at der er stort set konstant belastning frem til Mårslet fulgt af et mindre fald frem til Beder og Malling. Odder(let)banen er altså i høj grad et lokalt transportmiddel, der dæl

Med planerne om den nye by vest for Malling, kan man lige så godt begynde attage hensyn til en god opbygning af letbanen. Når den nye by kommer, bør det være maksimalt 10 minutter mellem de enkelte afgange. Den nye by er således ikke et argument for at udskyde kvartersdrift til Malling.

Det undrer også at man fremhæver at nye strækninger skal elektrificeres, men at den gamle grundstrækning fra Odder til Grenå fortsat skal køre på diesel. Man kan godt starte med diesel, men planen bør helt klart være fuld elektrificering. Det må også lette togene, når de ikke skal slæbe rundt på en dieselmotor.

Med venlig hilsen

Jørgen Bak, formand Kirkebakken 23 8330 Beder

tlf. 86 93 72 53 [email protected]

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 17 af 94 Basis fra Arhus H Køretid (min) Odder-Arhus Arhus-Odder Station km A A1 Optagne Afsatte Belastning Optagne Afsatte Belastning Arhus H 0,000 0,0 0,0 0 1021 0 972 0 972 Kongsvang 2,750 3,0 3,0 10 21 1021 30 7 995 Viby J 4,600 5,0 5,0 79 144 1032 107 113 989 Rosenhøj 5,550 6,5 6,5 156 96 1097 92 125 956 Øllegårdsvej 6,350 7,5 7,5 53 45 1037 50 51 955 G.Clausensvej 7,050 9,0 9,0 36 98 1029 93 36 1012 Tranbjerg J 9,000 11,5 12,0 8ô 92 1091 106 86 1032 Havebyen 9,550 15,0 13,0 72 30 1097 32 66 998 GunnestrupLetbaner i Århusområdet - Bemærkninger 1. offentlighedsfase 10,350 16,5 6l 8 1055 11 54 955 Mølleparken 12,350 18,5 16,0 90 12 1002 19 80 894 Mårslet 13,050 19,5 17 ,0 189 79 924 90 178 806 Vilhelmsborg 14,550 20,5 23 9 814 6 29 783 Beder 15,700 23,0 20,0 141 17 800 13 147 649 Egelund 16,550 24,5 19 16762 17 634 Malling 1 8,1 00 26,0 22,5 190 25 658 21 166 489 Banevolden 18,650 27,0 10 34935 I 485 Assedrup 22,200 30,5 27,0 6 74867 5 487 Side 18 af 94 Rude Hawej 25,050 33,5 30,0 36 14872 51 438 Parkvej 25,650 34,5 31,0 92 04522 64 376 Odder 26,500 36,0 32,5 360 03600 376 0

7,60/o 17,4o/o 1709 1709 1660 1 660

Stationens placering langs sport aflæst på bilag 6,side3 (NB: starter med Arhus H=0,100 km) Vilhelmsborg er fejlplaceret. Aflæst på kort til 1,1 km fra Mårslet istedet for 0,4 km Køretid aflæse af bilag 4, side 5 og I I rapporten er der andre summer. Det må skyldes en ubeskrevet afrunding. Fra Odder til Arhus er der angivet 1707. Her er Arhus H forhøjet med 1 for at få alle af. Fra Arhus til Odder er der angivet 1657. Her er Arhus H forhøjet med 1 da man skal på for at kunne komme af

lndtægt: 0,88 kr/personkm Omregning: 300 dage/år Rejsetid: 0,5 * rel.forbedring Komfort 4% " passagertal (NB: i bilag 5 side 2 påstås det at være forhøjet til 5%. Det er det ikke) ,.lt* lz't

Peter Berggrén To: Brandsen cc: Subject:

02-04-2008 02:09

Ideer og bemærkninger til letbaneprojektet

Vi er selvfølgelig glade for, at der etableres en letbane! Det er rigtig godt, at der sker noget for den kollektive trafik i Østjylland, der ikke kun er endnu en ugennemtænkt nedskæring - det treenger vi til.

100 % el-drift anbefales!

Det er dog noget overraskende og meget utidssvarende at kunne læse og høre al. det kun skulle blive strækningen Arhus H - Lystrup, som elektrificeres. Det forholder vi, ligesom mange andre, os meget undrende overfor!

Udover de åbenlyse miljøfordele ved en total letbaneelektrificering fra starten, så er der også de kørselsmæssige, fremtidsmæssige og for den sags skyld de "reklamemæssige" fordele! En bilist vil, når letbanen står færdig, sikkert forsat tænke: "Ah, jeg kører også på diesel, så den bane forurener ikke mindre end mig". Folk vil være stadig mere økologiske og miljørigtige allerede i dag, hvis de kan være det! Derfor varme anbefalinger for total el-drift fra dag et! Diesel er ikke en varig brændstofkilde, hvorimod el - gennem fx sol- og vindenergi - er det. Og hvem siger at dieseldrift overhovedet er rentabelt ifx2020?

Hvem kunne fx forestille sig at S{ogene i København skiftede til diesel, hver eneste gang de nåede til Ballerup? lngen! Og banerne i Danmark er i forvejen håbløst bagud både Vest- og Østeuropa, når det

kommer til at hænge el-ledninger op til togdrift. Lad os ikke komme endnu længere bagud !

Man vil uden tvivl på et tidspunkt alligevel elektrificere det hele - så gør det nu fra starten - så slipper vi også for bøvlet med duo- / dual-vogne - altså kombinationsvogne til både el- og dieseldrift. Det er set 1ør at der var massive problemer med duodrift. Fx da HT for nogle år tilbage havde et duobus-forsøg. Her endte busserne med at køre pà diesel langt hovedparten af tiden og en del andre problemer var der også! Det ønsker vijo ikke sker her...

Letbanen er ikke en undskyldning for besparelser!

Ved fremkomsten af letbanen siger det sig selv, at der vil ske nogle linieføringsmæssige ændringer for visse buslinier og ruter, men vi anbefaler ikke at man nedlægger alle linieføringer der går paralelt eller omlægger delvist paralelt og blot vil bruge letbanen som en undskyldning for flere linie- og rutenedskæringer. Alle linier der berører letbanen kan ikke udelukkende fungere som tilbringelinier / fødelinier til letbanen.

Ligeledes kan ikke alle linier der kommer i området/byer, hvor letbanen kommer, erstattes af banen kun. Fx Lystrup og Hjortshøj og for den sags skyld på Christiansbjerg kan man ikke nøjes med bane.

Flere tog til Odder, Hornslet og Grenaa!

I de første skitser for driftsinterval, vises der kun halvtimesdrift fra Tranbjerg til Odder og fra Lystrup til Hornslet. Vi tror bestemt, at letbanen bliver så populær, at der vil blive brug for mindst 15 I 20 minutters drift hertil ret hurtigt efter åbningen, så det anbefales at planlægge sporkapacitet (krydsningssteder nok) på disse strækninger til dette også fra starten. Til Grenaa anbefales også at der planlægges sporkapacitet (krydsningssteder nok) til 20 I 30 minutters drift (i hvertfald mere end timedrift fx i myldretiden). Og i bl.a. Thorsager bør der åbnes et stop.

Letbanebaner også for busser!

En ret vigtig detalje at få med i planlægningen er at de letbanebaner, som man anlægger midt i Nørrebrogade og Randersvej (og andre indfaldsveje som letbanen udvides til), selvfølgelig også skal være tilgængelige for busser, der forsat vil køre på disse veje (fx vil flere af ruterne fra Djursland 119,120,121,122j23, ruterne fra Favrskov/Randers 115,117 ,118,918X og bybuslinier som 11,53,56,58 selvfølgelig stadig skulle køre der). Fordi der kommer en letbane, skal busserne jo ikke sidde fast bag biler igen, vel... Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 19 af 94 Det er set mange steder i udlandet, at sporvogns- og letbanebaner også bruges til bustrace. Fx kører lange ledbusser og ledsporvogne i fælles baner i Oslo. Vores letbanetog vil selvfølgelig ikke opnå en så høj hastighed på de store indfaldsveje, at det ikke kan lade sig gøre.

Så: - Klare anbefalinger herfra om at man elektrificerer hele strækningen Odder - Grenaa fra starten - og det inkludere selvfølgelig både grenen via Randersvej-Skejby-Lisbjerg-Lystrup og Østbanetorvet-Den Permanente-Vestre Strandal lé-Torsøvej-Lystrup. - Og ligeledes klare anbefalinger om at man stadig kan køre med busser i bus-letbanebanerne på Randersvej (og andre indfaldsveje, hvor letbanen vil komme)

Forsat god planlægningl

På vegne af Enhedslistens Trafikgruppe, Arhus Peter Brandsen

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 20 af 94 Atùlzl

Nils Randlev Hundebøl To: [email protected] cc: subject: 01-04-2008 22:34

Til Letbanesekretariatet

SF-Ärhus's miljøgruppe finder det yderst positiu at processen med etablering af et effektivt offentligt trafikløsning er kommet op i gear og kan støtte det fremlagte forslag til 1. etape.

I forbindelse med WM lurderingen finder vi at der er behov for at indtænke de videre perspektiver for en helstøbt offentlig trafikløsning, der udgør dét attraktive valg for pendlere. Derfor må bl.a. 'parker og rejs' samt forberedelse af udbygning med bl.a. ringbaner indtænkes i det videre arbejde, så planmæssige arealreservationer kan foretages. Ligeledes må linjeføringen i de efterfølgende etaper vurderes f.eks. forbi rutebilsstationen, hvor flere enklere muligheder åbner sig hvis rutebilsstationen flyttes. Denne vurdering af tilkoblingen af fremtidige etaper begrundes i erfaringerne fra anlægget af motorvejsstykket Søften-Skødstrup, hvor linjeføringen af letbanen ikke var indtænkt, hvilket nu vil medføre ekstraudgifter og gener der burde være undgået.

Derfor må blikket også løftes fra de enkelte etaper, så man så vidt muligt inddrager logiske udbygninger og forbedringer, som må tænkes at blive nødvendige med årene. Vedlagt findes derfor status for SF-Ä,rhus's miljøgruppes tanker for en sammenhængende løsning for persontransporten i Ärhusområdet.

Med venlig hilsen

Nils Randlev Hundebøl på vegne af SF-.A.rhus's miljøgruppe

Trænger store billede? Kelkoo giver dig gode tilbud på LCD TV! E S FÂrhus-Le t8. pdf S F letbanestr¡ekninger-marts08. pdf S F-Letb¡ne-M arts08-kort. pdf

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 21 af 94 SF-Århus miljøgruppens vision for en letbane i Århusområdet

Der er bred enighed om at der skal foretages store investeringer i den danske trafikale infrastruktur. SF's holdning er at disse investeringer skal være bæredygtige, såvel ud fra en økonomisk som en økologisk synsvinkel. Et kollaps i ét af disse systemer vil uvægerligt påvirke det andet og medføre drastiske, negative konsekvenser for vores livsgrundlag.

På dette område er der derfor i meget høj grad brug for rettidig omhu - og rettidigt, det er nu!

Dette notat beskriver status for SF-Århus' tanker om en moderne og robust letbaneløsning, i og i nærheden afÄ.rhus, som konsekvens afbyudvikling, stigende energipriser og global opvarmning. Her ud over må der planlægges forbedrede nationale jernbaneforbindelser:

. SF ønsker langsigtet sikkerhed for en velfungerende infrastruktur for alle.

. SF vil have en sund by, både for sind og krop.

o Vi må løfte vores del af ansvaret for at få et COz neutralt samfund

SF's forslag er at der i Ä.rhusområdet opbygges et letbanenet med radialforbindelser ud fra centrum, samt to ringbaner omkring det centrale byområde. Dette net skal forbindes til nabobyerne, dels via de eksisterende Odder- og Grenå-baner, dels gerìnem udbygning afen helt ny direkte forbindelse til Silkeborg.

Dette skal give en attraktiv, hurtig og bekvem transport til og fr4 men ikke mindst rundt i Ärhus og dermed trække passagerer fra personbiler over til den kollektive trafik. Letbanen skal tilbyde den hurtigste transpofi mellem bolig og arbejde og samtidig udfase dieseldrevne busser til fordel for den el-drevne letbane.

En indre ringbane skal forbinde midtbyen og gøre almindelig privat bilkørsel i dette område overflødig, gennem stabil og hyppige drift, uden køkørsel. Etableringen afenydre ringbane vil yderligere styrke mulighederne for fleksibel planlægning af ruter, hvorved antallet af skift kan minimeres. Behovet for ringforbindelser ses tydeligt i den seneste pendlingsstatistik, der dokumenterer behovet for stor kapacitet i den tværgående trafik.

SF foreslår 6 knudepunkter for den kollektive trafik i Ä.rhus:

¡ Banegården

o Nørreport,

o Ingerslevs Boulevard(Harald Jensens plads),

o Christiansbjerg,

¡ Hasle Torv

. Viby Torv.

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 22 af 94 Disse knudepunkter vil i lighed med "Parker og rejs" stationer ved indfaldsvejene til byen understøtte borgernes anvendelse afden kollektive trafik. "Parker og rejs" skal være et attraktivt alternativ, så bilen parkeres ved indfaldsvejene og letbanen anvendes resten afvejen rundt i byen med parkeringsbilletten som gyldig rejsehjemmel.

Af hensyn til sundhed og fremkommelighed i byen er det SF's vision at bil- og bustrafikken mindskes markant - med det fuldt udbyggede letbanenet, skal der derfor kun køre ganske få busser i centrum - busserne ses primæft som supplement og fødelinjer for letbanen. Letbanens linjer og stoppesteder skal derfor have en høj tæthed i centrum, ligesom en hyppig drift generelt skal minimere ventetid i forbindelse med skift.

På baggrund af erfaringerne fra flere større byer fremgår det i EU's hvidbog om europæisk transportpolitik:

"Den trafikale overbelastning udgør sammen med forureningen - disse to fænomener hænger nøje sammen - en af årsagerne til "det dårlige liv" i byerne. Den voldsomme udvikling i privatbilismen er en af de vigtigste medvirkende faktorer."

- SF mener at det skal gøres nemt, hurtig og billigt at bruge den kollektive trafik.

CO, udsllp fra vejtransporten og l¡estanden af rnotorkoretoier t{ l$90.100

t¿0

tD0 m

ô0 .lt

¡0

0 r99O lq¡t 1992 19!ll tÐ9ô 1995 ttÊ6 1907 19+8 19119 lûoD ?mt ¡m¡ 2ml l{X}¡ D Moùskorrtojer i rlt ûewjtnnrporlrn -C'o¡{¡drlip Kilde: Danmarks statistik oktober 2007

Diskussion:

Er der nok belægning for et med tiden så ambitiøst projekt?

- Hvis man satser på den kollektive trahkløsning og laver en ambitiøs og sammenhængende løsning med hyppige og integrerede afgange, kan man flytte store dele af persontransporten over i den kollektive trafik. F.eks. satsede Strassburg kraftigt på den kollektive transport fra starten af90'erne og dette ses tydeligt på antallet afbrugere. Resultatet blev en fordobling af passagerlallet alene i perioden fra 1992-2004.

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 23 af 94 Pladsen på vejene vil med letbanen forøges, fordi man i stedet for at sidde 24 mennesker i 24 biler sidder i et letbanetog. Dette er til gavn for alle, men især vil sundheden forbedres for beboere, cyklister og fodgængere. Dette forbedrer mulighederne for at man på længere sigt kan udbygge med bedre cykelstier og større parker og grønne områder, som vil bidrage med både absorbeing af CO¿ mindre partikelforurening og generelt vil gøre Århus til en sundere og smukkere by. Samtidig vil trængslen blive mindre hvilket er godt for de nødvendige resterende biler der når hurtigere frem og derfor forurener mindre.

Hvordan fïnansieres projektet?

Århus kommune har gennem flere år opsparet midler til letbaneprojektet, men et sådant projekt i Danmarks næststørste by kræver naturligvis statslig medfinansiering, hvilket også har principiel tilslutning hos et stort flertal i Folketinget. Projektets størrelse nødvendiggør under alle omstændigheder en faseopdeling, hvor udbygningen gennemføres i en prioriteret rækkefølge. SF fastholder derfor vigtigheden i at fastholde fokus på de store linjer i projektet, således at helhed, sammenhæng og fremdrift sikres.

Ambitiøse miljø og sundhedsprojekter koster mange penge, men SF mener ikke, at det er spørgsmålet om vi har råd til dette bekostelige projekt. Derimod må vi konfrontere og løse forudselige problemmer i tide, så fremtidens velfær sikres. Der behøves rettidige beslutninger, som sikrer en rimelig overgang til en tid med knaphed (-virkelige prisstigninger) på fosile brændstoffer. Omkostningerne ved trængsel og forringet sundhed kan samlet risikere at overstige investeringsomkostninger til en helstøbt letbane. Der er således tale om langsigtet investering - det tager tid at bygge - så beslutningerne skal tages nu. Vi har hverken råd til at vente eller til at fejlinvestere i en håbløs udbygning afvejene, som vil være tabt nar olieprisen begynder at stige.

Hvordan faseopdeles projektet?

Etableringen af de enkelte strækninger må nødvendigvis foregå i en prioriteret rækkefølge, i ingen har forestillet sig alt etableret samtidig. SF's forslag til strækningsprioritering fremgår derfor i bilag 2. Her ud over findes en række andre muligheder for at faseopdele letbaneprojektet. Eksempelvis er de første busprioriteringsbaner allerede etableret, hvilket bl.a.også er sket med baggrund i en prioriteret plan for etablering af letbanespor. Endvidere må fuld elektrihcering af alle strækninger også prioriteres, alene fordi der allerede kører dieseldrevne enheder på Odder- og Grenåbaneme. Det er dog SF's holdning, at elektrificeringen af alle sporlagte strækninger skal fremsþndes mest muligt.

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 24 af 94 Hvor afgørende er elektrificering?

Elektricitet er den fleksible energiform, som dels kan produceres uden CO2 udvikling, men samtidig muliggør den høj energieffektivitet, idet bremsenergien kan opsamles og "genbruges". Eldrift er ren og selv konventionelt fremstillet er det muligt at rense røgen meget effektivt

SF mener derfor, at alle banestrækninger skal drives elektrisk og kun elektrisk. Prioriteringen af denne udbygning må afoejes imellem dels energiforbruget på strækningen og antallet af mennesker som generes af emissionerne. På den baggrund foreslår SF at skulle elektrihceres i nedenstående rækkefølge:

1. Alle nyanlæg

2. Grenåbanen indtil Lystrup

3. Odderbanen til Tranbjerg

SF lægger i denne forbindelse meget vægt på, at værksted og depot for letbanen placeres inden for de elektrificerede strækninger, således at det ikke bliver nødvendigt at transportere enheder til service og reparation med dieseldrevne lokomotiver.

Bilag: l. Kort med SF's vision for letbanenettet i Ärhus.

2. SF's oplæg til letbanestrækninger og deres prioritering.

3. Resumé af og link til pendlingrapport,januar 2008. 3,5 Arealbehov Forskellige trânsportformer har forskellig kapacitet. hvilket kan ses af Frbrur f Z der viser hvor mange rejsende forskellige transpoitrnidler kän trânsponere i et givenl tværsnit pr. time. Kapacitet pr. korespor

Kilde:

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 25 af 94 SF's oplæg til prioritering af letbanenet i Århus

Kortet med SF-,4.rhus's letbaneforslag er udført oven på det senest offentliggjorte kort fra letbanesekretariatet, så sammmenligningen lettes. På dette kort er letbanesekratariatets 1. etappe fuldt optrukketrødog de suplerende forslag blå. De eksisterende jernbaner er herefter trukket op med grØnne stiblede linjer og SF's forslag er herefter opmårket med røde stiblede linjer. Endelig er de eksisterende motorveje, incl. den nye Grenåforbindelse trukket op med en blå streg.

1. Strækning: Odder - Lisbjerg - Grenå: Samdrift af de eksisterende Odder- og Grenåbaner, suppleret med strækningen: Nørreport, Randersvej, Christiansbjerg, Nehrus Allé, Oluf Palmes Allé, Brendstrupgårdsvej, Parker og rejs ved Lisbjerg, Lystrup.

2. Strækning: Skanderborgbanen Fra det eksisterende Grenåspor ved Havnegade føres spor gennem: Mindebrogade, Fredenstorv, Ny Banegårdsgade, Banegårdspladsen, Brunsgade, Skt. Pauls kirkeplads, Ingerslev Boulevard, Harald Jensensplads, Skanderborgvej, Viby torv, Koltvej, Kolt Østewej, Parker og rejs (ved motorvejsafkørsel 50/1) Thorshøjvej, og videre til Skanderborg.

3. strækning: Brabrand, Årstev, Silkeborg Banegårdspladsen, ParkAllé, VesterAllé, Thorvaldsensgade, Viborgvej, Hasle toru, Ryvej, Ryhavevej, Edwin Rahrsvej, Hejredalsvej, Sigridsvej, Silkeborgvej, Brabrand, Parker og rejs v/ motorvejs kryds, Framlev korsvej, Gammel Silkeborgvej, og videre til Silkeborg.

4. Strækning: Viby - Christiansbjerg(ring 2) Viby torv, Viby ringvej, Regionalbanestation, Søren Frichsvej, Vibyvej, Äby eækgårdsvej, Carl Etlars vej, Ludvig Feilbergs vej, Haslevej, Tingvej, Hasle torv, Herredsvej, Snogebæksvej, Nykersvej, Østerlarsvej, Svanekevej, Bodøvej, Halmstadgade, Nehrusvej, Christiansbjerg.

5. Trækning: Ringgaden Harald Jensens plads, Søndre ringgade, Vestre ringgade, Nordre ringgade, Skowangsvej, Dronning Margrethes vej, Skovvejen, Kystvej en, Nørreport.

6. Strækning: Lisbjerg - Hadsten banen Lisbjerg, Parker og Rejs v/ motorvejsafkørsel 46-Århus Nord, og videre til Hinnerup, Hadsten.

7. Strækning: Lisbjerg Trige Lisbjerg Trige

8. Strækning: Hasle - Tilst Hasle torv, Viborgvej, Regionalbanestation * Parker og rejs v/ motorvejsafkørsel 47.

9. Strækning: Christiansbjerg - Egå Christiansbjerg, Nydamsvej, Vejlby centervej, Skolevangs Allé, Vestre Strand Allé, Nordre Strandvej, Brovej, Mejlbyvej, Egå Gymnasium.

10. Strækning: Viby - Tranbjerg Viby torv, Holme ringvej, Søndervangs Allé, Gunner Clausensvej, Christian X's vej, Landevejen, Tranbjerg.

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 26 af 94 11. Strækning: Centrum Park Allé, Hans Hartvig Seedorffs stfæde, Busgaden, Emil Vetts passage, Klosterport, Nørre Allé, Nørregade, Nørreport.

12. Strækning: Odder Skt. Pauls kirkeplads, Hans Broges Gade, Dalgas Avenue, Kongevejen, Oddervej, Beder station.

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 27 af 94 r , i;ùfúb?

i 7\-'-r

tC slcd Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger 1. offentlighedsfase

It¡tr ¡{0

Ânnus Side 28 af 94

tit0Ênr(s&É16

r 'L- Sf Århus, Letbanefoï¡tlag marts0S ,ítt æt

Ärhus den23. marts 2008

Til Århus Kommune Teknik og miljø Planlægning og Byggeri

Bemærkning til letbaneproj ektet

Vi i Dansk Cyklist Forbund, Århusafdelingen, ønsker at det bliver muligt at have cykler med i letbanevognene og følgelig at der ved standsningsstederne ikke sættes barrierer op som hindrer adgangmed cykler. Muligheden for medtagning af cykler vil styrke kombinationen af transportformer og forhåbentlig indirekte lette bilpresset i byen.

Med venlig hilsen

Søren LøI

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 29 af 94 rîkt':

Kollektiv Trafik Forbund, Arhus:

Bemærkninger til debatoplæg om

Letbane i Arhusområdet - etape I

KTF hilser letbaneoplægget velkommen, idet vi i årtier er gået ind for etablering af et sporvejsnet i Arhus. (Det skal her bemærkes, at ordet "letbane" blot er et politisk "smart" udtryk for en moderne sporvej.) Vi hilser det også velkommen, at forslaget går ud på at lade nettets første etape være en oplandslinje med anvendelse af eksisterende jernbanestrækninger. Noget sådant har KTF arbejdet for i en årrække, jf. vores bemærkninger til Sporvognsrapporten 2000. Med en hurtigsporvejslinje fra Odder til Hornslet, hvoraf kun en forholdsvis mindre del skal nyanlægges, etablerer man en meget lang linje for en forholdsvis lille udgift. Og så er man godt i gang! Fidusen kan gentages, når der skal anlægges en egentlig bysporvej i Busgadeaksen, idet denne kan anvende de allerede anlagte spor imellem Nørreport og Lisbjerg syd og derfra fortsætte på egne spor ind i Lisbjergs bygade og videre tilTrige. lmidlertid har KTF dog nogle indvendinger imod visse enkeltheder i oplægget:

1) Det synes påregnet, at der skalanvendes det samme rullende materiel på hele strækningen fra Odder via Lisbjerg til Grenaa, hvilket indebaerer, at man herefter skal køre med sporvogn helt til Grenaa - ikke mindre end 68,8 km fra Arhus H! Noget sådant er helt uacceptabelt for banens brugere i Grenaa og på Djursland i øvrigt. Sporvogne, selv de noget kraftigere hurtigspowogne, der kendes fra udlandet under navne som Sne/fram (Holland) og Light rail, er i jernbanesammenhæng små, spinkle køretøjer, som ikke er rimeligt komfortable på så lange strækninger og ikke er egnede til hastigheder over 100 km/h. Hvad der er brug for tiltrafikken imellem Arhus og Grenaa, er rigtige (nye) regionaltog samt et udbygget spor, der tillader disse tog at udnytte deres tophastighed pà 140 km/h Togene skulle gerne køre hurtigere end bilernel

2) Mht. genetablering af standsningsstedet Den Permanenfe synes det noget uklart, om dette er påregnet, når der engang bliver indsat nyt materiel på banen gennem Risskov. KTF skal da her påpege, at nedlæggelsen af dette standsningssted har betydet en voldsom serviceforringelse for badeanstaltens brugere. Og der findes som bekendt ikke anden kollektiv trafik til denne institution - og til Sjette Frederiks Kro.

3) På de ydre dele af nærbanestrækningerne til Odder og Hornslet påregnes den nuværende frekvens på halvtimedrift fortsat. Dette forekommer os at være helt urealistisk uambitiøst. Allerede sammenlægningen af banerne og indsættelse af mere komfortabelt materiel må forventes at tilføre et øget passagerantal, og omlægningen til den nye strækning med de mange store arbejdspladser vil utvivlsomt give et yderligere skub i samme retning. En forventning om grundlag for 15- eller 2O-minutters-drift skulle vist ikke være helt ude i hampen!

4) At der kun påregnes eldrift på en meget lille del af linjen, er vi meget skuffede over. Normalt regnes der med, at en trafik med 20-minutters-drift gør eldrift rentabel, og i relation til ovenstående punkt 3 skulle dette så være tilfældet for hele Odder-Lisbjerg-Hornslet-linjen. Foruden den egentlige driftbesparelse giver eldrift endvidere følgende fordele: behageligere kørsel, mindre forurening, mindre støj og billigere køreløjer i anskaffelse.

5) I oplægget er det intetsteds nævnt, at godstrafikken på Grenaabanen er planlagt overført fra havne-Risskov- strækningen til et nyt spor imellem Lystrup og Mundelstrup.

6) Strækningen langs havnen påregnes ombygget til "sporvognslignende kørsel" - angivelig for at komme "barriereeffekten" til livs. Dette harmonerer unægtelig ikke med djurslændingenes og KTF's krav om opretholdelse af regionaltogsdrift på Grenaabanen. lmidlertid er det vores opfattelse, at betydningen af netop regionaltogenes barriereeffekt er stærkt overdrevet. Når godstogene forsvinder her, skal signalsystemet ikke længere være tilpasset efter, at der kan komme tog, som kører lige igennem fx Skolebakken, og de irriterende lange ventetider kan da afskaffes.

7) Det fremgår af tegningerne, at der på hurtigsporvejslinjen ("letbanen") påregnes perroner i kantstenshøjde -

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 30 af 94 passende til Kassel-vognen (Alstom Citadis), som oplæggets forfattere synes at have forelsket sig i. På de fleste oplandssporveje (hurtigsporveje) i udlandet har man imidlertid valgt at indsætte noget kraftigere køreløjer, som er mere komfortable ved hastigheder op til '100 km/h. Disse køretøjer har en gulvhøjde, som passer til den moderne standard for jernbaneperroner - 55 cm over skinneoverkant - der bl.a. ses på de nyere stationsanlæg på Odderbanen og Grenaabanen. Sådanne perroner kan selvfølgelig ikke anlægges ifx Nørregade, men det er jo heller ikke her, at hurtigsporvognene skal køre. På Randersvej m.v. er der derimod rigelig plads tilde højere perroner og - ikke mindst - der ramper, som gØr dem tilgængelige for passagerer med barnevogne og klapvogne samt kørestolsbrugere og andre gangbesværede.

KTF's vision om det samlede skinnebårne trafiksystem iArhus og omegn:

A) Reqionaltogstrafik fra Arhus til Grenaa, Randers, Silkeborg og Horsens. Stationsafstand ca. 5 km, hvilket groft sagt betyder genoprettelse af alle tidligere stationer på disse strækninger og oprettelse af enkelte nye. Et evt. anlæg af nye spor imellem Randers, Arhus og Horsens skal derfor ikke indebære nedlæggelse af de gamle, hvilket DSB ellers i sin tid regnede med. De nye spor skal bruges af de gennemkørende tog (lyn-, lC- og gods-), de gamle af de lokalt standsende tog.

B) Nærbanetrafik fra Arhus til Hadsten (subsidiært Hinnerup) og Skanderborg. Stationsafstand ca 2 km. Når denne trafik etableres, kan de ovennævnte regionaltog med fordel køres nonstop på nærbanestrækningerne.

C) Hurtiqsporveje: Foruden den aktuelt betragtede linje Odder- Arhus C-Lisbjerg-Hornslet bør der anlægges en linje til Galten. For delstrækningen Arhus C-Brabrand må det nærmere overvejes, om linjen skal benytte jernbanesporene eller følges med bysporvejen (f. nedenstående). Hurtigsporvognene indrettes med to strømsystemer, så de kører pà den mest økonomiske 25 kV-50 Hz vekselstrøm pà yderstrækningerne og den mere ufarlige 750 V jævnstrøm på byens gader. Systemet ses imange byer - med Karlsruhe som det kendteste eksempel.

D) Et bysporvejsnet, som følger de enkelte kvarterers naturlige strøggader, hvor biltrafikken derfor må underkastes væsentlige restriktioner. Linjen til Gellerup/Brabrand bør således gå ad Silkeborgvej igennem Aøynø¡ - og linjen tilViby ad Frederiks Alle - i stedet for at ledes ad irrelevante omveje. Disse sporvogne er alene indrettet til 750 V jævnstrøm. Gulvhøjden passer til kantstensperroner, og på fællesstrækninger med hurtigsporvognene må stoppestederne anlægges med lav og høj perron iforlængelse af hinanden. Dette system ses i fx Amsterdam, hvor hurtigsporvognen på linje 5'l i den ene ende deler spor med metroen, i den anden med bysporvognslinje 5.

Kollektiv Trafik Forbund, Arhus v/ Peter Ebbesen, Lars Falk, Karen Hammer-Sørensen, Michael Hertel og Poul Gunder Nielsen.

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 31 af 94 Ak*!e3

Letbaner.DK Buddingevej 72 F st th 2800 Kgs. Lyngby Tlf.: 30 34 20 36 Att. Helge Bay

Ârhus Kommune Teknik o9 Miljø Planlægning og Byggeri Kalkværksvej 10 8100 Århus C Den 2. april 2008 Email: pob@aarhus,dk

Ârhus letbaneprojekt kan få stor betydning for hele Ârhusområdet. Men det kan også få stor betydning for resten af landet, Både projektets udvikling og succesgraden efter ibrugtagningen vil blive studeret nøje af alle Danmarks beslutningstagere indenfor kollektiv trafik.

Bliver projektet en succes vil letbanen sandsynligvis blive udbygget og mange andre danske byer vil planlægge letbaner, men kører projektet ind i vanskeligheder kan Skejbylinien meget vel blive den eneste letbanelinie i Danmark i et godt stykke tid.

Det er derfor på flere måder vigtigt, at Ârhus'første letbane bliver en succeshistorie, Mange nye letbaner i udlandet er blevet til succeser, men der er også undtagelser. Specialløsninger der ikke kãn etableres med velafprØvede hyldevarer, valg af ustabile leverandører eller valg af komplicerede integrationer med eksisterende infrastruktur, der kræver flere instansers medvirken og accept, Det er blot nogen af de sten på vejen, der kan taget glæden fra resultatet,

De nuværende skitser til den første letbanelinie i Ârhus er grundlæggende et godt udgangspunkt for en gradvis opbygning af et større netværk i hele Ärhusområdet. Desværre ser det dog ud til at projektet fokuserer på løsningsmodeller, der kan gøre udførelsen unødigt vanskelig, set i forhold til hvis man fra staft valgte hyldevarer, der med sikkerhed kan etableres og virker fra dag 1. Dette gælder især for samdriften med nærbanerne.

Når først et stykke af letbanen kører,vil det blive meget lettere at argumentere for at køre med letbanemateriel på de eksisterende nærbaner, eå de følgende sider beskrives, jævnfør opfordringen fra Ârhus Kommune, ideer til letbaneprojektet og om hvordan projektet måske kan justeres i en retning, der vil give projektet større garanti for succes og samtidig vil muliggøre en langt hurtigere etablering af de første etaper,

Med venlig hilsen

Helge Bay Letbaner.DK

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 32 af 94 Idéoplæg til styrkelse af Århus letbaneprojekt

Letbaner.DK april 2OOB

Grafik: Flemming Olsen

Skrevet af Helge Bay Letbaner.dk

Letbaner i Århusområdet - BemærkningerSide 2 i 1. offentlighedsfase Side 33 af 94 1 Den nuværende plan

1.1 Den oprindelige plan

En langsigtet vision for Århus findes beskrevet i hovedrappoften 'sporvogne i Århus'fra maj 2000. Her er skitseret et grundnet af radiale sporvejslinier langs de vigtigste indfaldsveje. Dette grundsyn er stadig gældende i de aKuelle planer, men virker til at være kommet ud af fokus.

Visionen om et grundnet med standardvogne på standard sporvejsspor i de centrale bydele, hvorfra nye linier, en ad gangen kunne bygges til, var god, men blev foftrængt, da man søgte besparelser. Dette skyldtes primæft prisen for den centrale strækning igennem Busgaden, der blev droppet.

Busgaden skal dog tages med i betragtning, så de nye sporvogne i fremtiden kan befare busgaden når det bliver aktuelt. Der er ingen tvivl om at dette tracé har et stort potentiale for en central letbane. Derfor skal der ved materielanskaffelsen tages højde for denne stræknings særlige krav til en lille kurveradius.

1.2 Besparelsespotentiale med duo-sporvogne

For at nedbrige anlægsprisen fokuserede på et begrænset net, der i vidt omfang genbrugte nærbanerne. Dette virkede mere økonomisk opnåeligt. Dette frigjorde desuden,Ârhus fra at skulle søge om store støttebeløb fra staten, hvilket sandsynliggjorde et positivt svar. Herved kom man til at lægge afstand til intentionerne i rappoften 'sporvogne i Ârhus'om en etapevis opbygning af et standard letbanenet, og gjorde derved forfatterne uret, Letbaner kan jo netop bygges i det tempo som finansieringen kan bære, så man behøver ikke at lægge ud med en komplet løsning.

Ideen om at køre på de eksisterende nærbaner med Duo-sporvogne (TramTrains) var, at opnå et delvist 'gratis' net for den nye letbane. Der skulle koble op på eksisterende jernbaneinfrastruktur for at gøre letbanen længere. En god ide, der med succes bliver anvendt flere steder i Europa, men det bør ikke betyde en dårligere daekning af de bynære områder som banen passerer. 2 De fem udfordringer

Selve den nye letbanestrækning fra Østbanetorvet over Skejby og videre til Lystrup er standard sporvej, velkendt byggeteknik i vores nabolande og derfor ikke nogen større udfordring, selv om mange nok vil se det som sådan. Nej de virkelige udfordringer kommer med kørslen på de eksisterende nærbaner,

Med indførelsen af Duo-sporvogne iÂrhus-projektet har man tilføjet projektet fem større udfordringer i den første etape. Udfordringer der kræver specialløsninger og som betyder lang leveringstid:

1. Tilslutning til Grenaabanen i Lystrup mod Grenå 2. Tilslutning til Grenaabanen ved Østbanetorvet for kørsel langs havnen til Ârhus H 3, Anlæg af ny uafhaengig perron for letbanen på Ârhus H (spor 0 og 1) 4. Tilslutning fra spor 0 og l til Odderbanen hen over banearealet ude af niveau 5. Tilslutning til Odderbanen i Viby

Ad l: Tilslutning til Grenaabanen i Lystrup mod Grenåt Tilslutning til Grenaabanen i Lystrup mod Grenå kræver visse tilpasninger af stationens udformning, samt en udbygning af sikringsanlægget, men derudover er tilslutningen forholdsvis enkel. Trafikken på denne delstrækningen bliver ikke særlig intens, hvorfor enkeltsporsdriften ikke skulle give problemer.

Forslag: Dette er en fint oplæg til samdrift, der kan give Grenaabanens stationer to veje mod Ârhus,

Ad 2: Tilslutning til Grenaabanen ved Østbanetorvet for kørset langs havnen til Arhus H Tils^lutning fra Randersvej til Grenaabanen ved Østbanetorvet er tænkt for at spare anlæg langs havnen til Århus H, men her er trafikken intens og dobbeltspor er påkrævet. Derfor må Grenaabanen udbygges på dette meget snævre stræk, hvilket kræver inddragelse af 2 ud af 4 vejbaner. De to sideliggende spor vil udgøre en barriere for biltrafrikken mod nord, der skal krydses ved mindst et lyskryds samt for gående.

Side 3 Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 34 af 94 Forslag: Besparelsen kan her let vise sig at blive meget dyrere end at anlægge to almindelige letbanespor i et midtliggende tracé uafhængigt af Grenåbanen. Fra Europaplads kan letbanen føresi gadetracé ad Spanien og Ny Banegårdsgade til Banegårdspladsen, som samtidig kan trafiksaneres og omdannes til et attraktivt miljøområde på samme måde som ved banegårdene i Bremen, Hannover og Mannheim i Tyskland. Herved undgås flere problematikker i forhold til baneforvaltningerne. I en senere etape kan Grenaabanen persontrafik så flyttes fra Grenåbanen over på letbanens spor med Duo-sporvogne ved Østbanetorvet. En sporforbindelse for godstog kan etableres via det østligste letbanespor fra Østbanetorvet med afgrening ved Europaplads til Ârhus H, Dette letbanespor kan konstrueres så tung godstrafik kan trækkes igennem inattetimerne, Herefter kan det nuværende Grenaabanespor frigøres og havnen bliver tilgængelig tll fods over vejen. Letbanetracéen vil herefter fungere som 'helle' imellem de to vejbaner uden at danne barriere for de nord-kørende biler.

Ad 3: Anlæg af ny uafhængig perron for letbanen på Arhus H (spor 0 og l) På Århus H er der ikke plads på de eksisterende perronspor til letbanetrafikken, ligesom udbygninger af sikringsanlægget er problematisk. I stedet påtænker man at presse en ny perron ind imellem stationsbygningen og spor 2, nemlig på godssporet spor 1 og et nyt spor 0, begge kun for letbanen. De mange forventede passagerer til Ârhus H skal derfor ud at gå på trapper for skift til andre togforbindelser, samt over pladsen hvis de skal ned i byen. En dådig tilgængelighed for en letbane.

Forslag: d ved Århus H kan med fordel placeres midt på Aanegårdspladsen. Med en ads og Ny Banegårdsgade bliver hele området et roligt og sikkeft område for de r fra tog og letbane til byen. Dette vil endvidere betyde en bedre sammenhæng Bruuns Galleri.

Ad 4¡ Tilslutníng fra spor O og 7 tíl Odderbanen hen over banearealet Fra den foreslåede nye perron på Ârhus H (spor 0 og 1) teenkes dobbeltsporet fortsat over det eksisterende baneareal og igennem to eksisterende underføringer til Odderbanens spor nord for Viby, En spændende ide for udnyttelse af ubenyttet infrastruktur, men letbanelinieføring i baneterrænet vil medføre en delvis indelukning af centralværkstedet, hvor der i stedet skal køres fra og til via Viby eller Brabrand.

Forslag: I stedet for at køre langt uden stop på det ubeboede baneterræn, kan letbanen fra et standsningsstedet Ârhus H på eanegårdspladsen, fortsættes over en trafiksaneret (eller udvidet) Bruuns bro og i gademidten ad Skanderborgvej helt frem til Viby centrum med stop undervejs, Herefter kobles på Odderbanen syd for Viby. langs indfaldsvejen. Løsningen med en, Grenaabanen og letbanen til overflødiggøres, men til gengæld Odderbanen) direkte til bymidten og

Ad 5: Tilslutning tilOdderbanen iViby Letbanen kobles på Odderbanen ved Viby station. Herefter køres som i dag kun på enkeltspor videre til Odder, hvilket begrænser trafiktætheden til max, 4 afgange i timen (15 minutters drift),

Forslag: Det er et godt oplæg at samle Odderbanen me-d den nye letbane, men det bliver først rigtig interessant hvis Odderbanen føres via Skanderborgvej til Ärhus. Dette forslag vil betjene et langt større publikum.

I første omgang bør den længe planlagte samdrift imellem Odderbanen og Grenaabanen dog huftigst muligt etableres. Dette er allerede muliggjort med nye sporskifter på Århus H, anlagt af Banedanmark. Det eneste der mangler er nye tog, hvilket også Djurslands kommuner efterlyser. 3 Ideoplæg generelt

Letbaneprojektet, som det ser ud i dag, har mange odds imod sig. Alt for mange dele af projektet kompliceres ved samkørsel med eksisterende jernbaner og især af uhensigtsmæssige gadekrydsninger i havnen, Dette vil give en barrierevirkning, der netop ikke ønskes for Grenaabanen idag, men som letbanetog ikke i sig selv løser.

Letbaner i Århusområdet - BemærkningerSide 4 i 1. offentlighedsfase Side 35 af 94 3.1 De første etaper bør etableres som rent elektriske I stedet for at skulle forhandle ikke bare med Trafikministeriet og Trafikstyrelsen, men også med mange teknisk krævende instanser i Banedanmark, kan man med fordel etapeopdele projektet, hvor de første etaper kun inkluderer ren letbanekørsel uden berøring med eksisterende jernbaner. Derved kan der etableres en standard letbane med gennemprøvede standardvogne med tilhørende større sikkerhed for driftsstabilitet. Rent el-materiel er billigere, og der bliver under alle omstændigheder brug for det på de centrale strækninger. Det enkleste er at staÉe på strækningen fra Skejby til Østbanetorvet. Denne strækning kan etableres på cirka 4 år, Så er man i gang, og kan straks fortseette sporbygningen midt i Havnegade forbi Europaplads ad Ny Banegårdsgade til Banegårdspladsen, Dernæst kan øst-vest forbindelsen fra Skejby til Lystrup etableres, helst med elektrisk drift. Passagerer kan fra starten skifte til Grenåbanen.

Første etape i midtbyen Visionen for midtbyen Linieforklaring : Røde er letbaner, Grønne er nærbaner, Orange er godsspor

3.2 Derefter tages fat i Duo-sporvogne Når de første etaper er etableret kan man "tage tyren ved hornene" og forhandle samdrift på Grenåbanen fra Lystrup til Hornslet. Lykkes dette anskaffes de dyrere Duo-sporvogne. Bliver driften her en succes, er der måske basis for at køre letbanetog på trete Grenaabanen. Ârhus kommunes ønsker om at åbne havneområdet kan realiseres, idet al spoÉrafik gennem Havnegade kan flyttes til letbanesporene. Det skal derfor sikres at godstog også kan køre (langsomt) på sporene om natten. En anden eller næste mulighed er at fortsætte sporvejen fra Banegårdspladsen mod syd ad Skanderborgvej til Viby. Derfra kan der arbejdes på at koble letbanen på Odderbanen med duo- sporvogne syd for Viby, Den ellers planlagte nye perron med spor i banegårdshallen kan, i stedet for nuværende planer, reserveres til en senere eventuel udvidelse af nettet med en hurtig land-letbane ad Hammelbanens gamle tracé mod Brabrand, Framlev, Galten og eventuelt Silkeborg, som foreslået ilnfrastrukturudvalgets rapport, afsnit 6 om nærbaner, januar 2000,

Side 5 Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 36 af 94 3.3 Andre forhold der taler for etapeopdeling Der er andre forhold der taler for en trinvis udvikling af letbanen. Duo-sporvogne vil på jernbaner rent sikkerhedsmæssigt optræde som tog. Det betyder at vognene skal føres af uddannede lokomotivførere, der p.t. kun beskæftiges af banerne. De har en lang uddannelse bag sig, en højere løn og kan være svære at få fat i, da tilgangen ikke svarer til behovet. Hvis letbanen ikke kører pâjernbaner med holder sig til eget sporområde, vil buschauffører kunne omskoles til at køre letbanen efter mindre restriktive regler. Moderne sporvogne er ikke så brede og høje som tog, så der kan blive problemer med afstanden til perronen på stationerne (Ârhus H, Grenaabanen og Odderbanen), samt højden i forhold til de lavtgulvede sporvogne, Det er problemer der kan løses, men ikke altid så enkelt. Der er et stoft behov for at bevare Grenaabanen igennem Risskov. Djursland har brug for en huftig kollektiv forbindelse til Ârhus, hvorfor den bØr bevares. Generne ved banen i Århus havn kan dog alligevel fjernes på sigt, hvis Duo-sporvogne overtager trafikken. Duo-sporvogne åbner også mulighed for at elektricificere dele af Grenaabanen med sporvejsstrøm, til fordel for både naboer og miljø.

4 Afrunding Hovedrapporten 'sporvogne i Ârhus' fra maj 2000 står stadig som et af de mest interessante bud på den endelige vision til et nyt kollektivt trafiknet i ,Ârhusområdet. Den viser hvad der kan opnås hvis man starter ukompliceret, og derefter etapevis udvider med det langsigtede mål i sigte. Planen åbner mulighed for at spille på alle letbanekonceptets valgmuligheder, for eksempel Duo-sporvogne med kørsel på eksisterende baner eller anlæg og kørsel på nye nærbaner, Vigtigt er det dog, at man ikke nedlægger velfungerende infrastruktur for at bygge nyt, der er langsommere, Grenaabanen kan med letbanens ankomst blive moderniseret, så alle bliver glade for den.

Mere viden om letbaner kan læses på h¡emmesiden www,letbaner.dk

Side 6 Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 37 af 94 I

Færge t

'Skibsvaerft

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 38 af 94 ,r-fr-_6ÉEl /i+r---.:'.;--- tt 'r,,' ct)=

ru q¡ .9 q) t G¡ =D g ,{ a CJ) = ct) ¡ ''{ [ -+,, ¡ I a

æ Side 39 af 94

tl faJ

o Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger 1. offentlighedsfase (E 4r+ ¡2q

århus lmil'iø;l gruppe @gT

lndledning M97 vil i dette høringssvar først behandle forholdene omkring planlægningsprocessen og den politiske beslutningsproces. Vi har gentagne gange påpeget, at der har manglet en reel inddragelse afborgerne i den tidlige del afprojektet.

Vi vil dernæst kommentere linieføringen for etape l, valget af materiel og de tilhørende miljøkonsekvenser.

Til sidst vil vi præsentere M97's forslag med en argumentation for, at det bliver behandlet i den kommende WM-proces som et fuldgyldigt (ikke-detaljeret) alternativ.

Processen og planlægningen

Debatoplægget handler om en

ændring af kommuneplanen for at etablere en letbanestrækning fra Arhus H langs havnepladsen og videre ad Randersvejtil skejby, Lisbjerg og Lystrup. ,,Letbane i Arhusområdet,,, side 3.

Dette debatoplæg er det første forsøg fra fuhus Kommunes side på en reel inddragelse af borgerne i dette store projekt.

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 40 af 94 Rygraden til fuhus Kommunes projekt - sammenbinding af de to nærbaner ved hjælp af en letbane - blev lagt i2005 uden nogen inddragelse af borgerne. Det har siden ligget fast, at det er denne linieføring, som er til debat.

M97's fortolkning heraf kan kun være, at Ärhus Kommune har investeret så meget politisk i aftalen med først fuhus Amt og siden Region Midt og omegnskommunerne, at borgerinddragelsen måtte ofres. Eller også er borgerinddragelse kun vinduespynt. Det er som nærmt et synspunkt, vi har fremført mange gange, senest ved det offentlige møde 6. marts 2008. Vi har på intet tidspunkt ñet en anden plausibel forklaring pä fuaværet af borgerinddragelse.

Jf. fuhusmodellen for Borgerinddragelse: tr Borgerinddragelse er en obligatorisk overvejelse i startfasen af en opgave tr Borgerne har som minimum en ret til at blive hørt tr Borgerne skal have reelle muligheder for at dehage

"Arhus-konventionen giver offentlígheden adgang til oplysninger om, og medvirken i beslutningsprocesser om lokale, nationale og internationale miljøsager. Det har fokus på samarbejdet mellem offentligheden og offentlige myndigheder." (Wikipedia, vores fremhævelse))

Byrådet har pä intet tidspunkt spurgt: "Hvilken letbane ønsker borgerne?" endsige "Hvor skal letbanen køre?"

Hvis man ser på de anstrengelser Á¡hus Kommune har gjort for at indkalde forslag fra borgerne vedrørende indretningen af Bispetorv, skulle man tro, at det var af større betydning for borgerne end etableringen af en letbane.

Linieføring Forslagets linieføring er i lange stræk uden passagergrundlag (fuhus H - Kongsvang, Ärhus H - Sibirien, Lisbjerg - Lystrup). Det betyder også, at den geografiske fladedækning ikke bliver optimal. Det vil give en dårligere driftsøkonomi. Men anlægsomkostningerne er selvfølgelig mindre, når man lader letbanen køre på eksisterende skinner.

Crundtanken i letbaneprojektets etape I er at tage afsæt i et stort kundegrundlag og gøre brug af Crenaabanen og Odderbanen. Herved kan letbanens etape I etableres for etvæsentligt mindre beløb end ved nyanlæg af en ,Letbane letbane i Arhusområdet,,, side 4.

Vi er ikke overbevist on¡ at passagergrundlaget på Grenaabanen og Odderbanen overgår det, der er i fuhus by - og de nærmeste oplandsbyer. Der mä alt andet lige være en bedre driftsøkonomi i et letbanesystem, der tager sin begyndelse i den tætte by. Og ikke mindst: det vil have en større mulighed for at flytte rejsende fra privatbil til kollektiv trafik.

Hvis letbanen anlægges indefra-og-ud, vil den hurtigere kunne tages i anvendelse og give et positivt økonomisk resultat. Det er ikke tilfældet i kommunens forslag.

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 41 af 94 Terminalen ved Banegården ligger "skjult" på en perron. Det betyder, at omstigning til fierntog er dobbelt så besværlig (trappe op og trappe ned), i forhold til hvis terminalen lægges oven over jernbanen på Bruuns Bro (trappe ned).

Ran dersvej/Nørrebrog ade Busbanerne bør undgås. I stedet bør man gå direkte til at anlægge letbanen.

Der planlægges med et alt for bredt trace med mange svingbaner og dobbelte vejbaner foruden letbanen. Nogle letbanestop ligger efter krydsene i stedet for før, hvilket også giver et alt for bredt trace ved krydsene. I forvejen er de brede kryds vanskelige at passere for fodgængere, - ikke mindst mindre børn, ældre og gangbesværede.

Forslaget vil gå ud over 25 huse og blodbøgen, der er besk¡tet af en særlig paragraf i lokalplan 296 (se bilag). Husene er eksproprieret, før VVM-undersøgelsen er foretaget.

Letbanen skulle jo overflødiggØÍe en stor del af personbiltrafikken. Og lastbiltrafikken til Nordha'rmen er væk, før letbanen bliver anlagt, Men det fremgår, at Ärhus Kommune ikke vil begrænse biltrafikkens nuværende rådighed over vejarealet. Det betyder f.eks. på Nørrebrogade, at kastaniealléen langs Universitetet og træer i Venneþtparken må fældes.

Det ñr det til at se ud, som om det er letbanen, der vælter træerne, mens det er snarere skyldes hens¡met til personbiltrafikken. Universitetsparken og Universitetet udgør en arkitektonisk helhed, der med rette er berømt i ind- og udland. Den er sarnmen med Venneþtparken omfattet af en bevarende lokalplan (m. 376 - se bilag) og blev i2006 optaget i regeringens kulturkanon. http : //www.kum. dk/sw3 4 1 4 6. asp

Det er med andre ord udtryk for et kortsynet politik at lave indgreb over for disse bynatur- og kulturværdier for at sikre plads til en bilisme, der alligevel aldrig kan få nok plads. Hvis ikke vore byer forstår at forsvare sig imod bilismen og tildele den en rimelig, men underordnet rolle især i de centrale bydele, ender de som uinteressante kulisser for en kultur, som tilhører det20. århundrede mere end det 2L

IføLge fuhus Stiftstidende skal træerne fældes inden VVM-undersøgelsen er færdig. Det forklares med, at det sker som en del af busprioriteringen.

M97 mener, at det må være tilstrækkeligt, at der på visse stræk er tre vejbaner til biltrafikken: i princippet to i retning mod centrum og en i retning væk fra centrum. Det gælder selvfølgelig især på de stræk, hvor der er andre samfundsmæssige (kultur/natur) henslm, der bør veje tungere end bilernes fremkommelighed.

Bustrafikkcn vil i høj grad i fiemtiden komme til at fungere som tilbringe-trafik til letbanen, samtidig med, at der fortsat skal sikres et busnet til betjening af lokal- områderne' "Letbane iArhusområdet", side 4-5.

Hvis det er tilfældet, kan vi ikke forstå, at det skulle være nødvendigt at operere med busruter og tillørende stoppesteder parallelt med letbanen; det er med til at gøre traceet bredere end nødvendigt.

3 Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 42 af 94 Materiel - økonomi og miljø

I letbaneprojektet ¡ndsættes nye leite togsæt som kan køre bäde pä Odder- og 6renaabanerne og på nye skinnestrækninger i gadeforløb. Der er altsâ tale om, at de samme tog korer som traditi onelle tog mellem byerne oE som sporvogne i ga- ,'Letbane derne i de tætte byomräder. i,A¡husområdet,,, side 3.

De kornbinerede diesel- og eltog er tungere og mere energikrævende, det giver ringere luftkvalitet og større CO2-udledninger og er dyrere end rent elektrisk materiel. Det gælder både indkøb og drift. Der er færre siddepladser, det giver også en ringere økonomi. Byrådets projekt er derfor en "bastardløsning", der ganske vist er billigere i anlæg end en moderne, mljørigtig rent elektrisk letbane. Men det kan nemt vise sig at være for dyrt af købe billigt.

COWl-rapporten fra 2006 om "Letbaner i Århus-området" omtaler ikke energi- og miljøforhold og det gælder også nærværende debatoplæg, "Letbane i Ä¡husområdet". Ordet 'klimaforhold' optræder kun i den oversigt, der er om WM-redegørelsens obligatoriske indho ld.

Det er stærkt kritisabelt, at et forslag til et nyt kollektivt trafiksystem for Ä¡hus-området ikke gør mere ud af klimahensynet. Det må være klart for enhver, der fulger bare minimalt med i samfundsdebatten, at det er det vigtigste spørgsmåI, som enhver samfundsplanlægning må sætte øverst. Det gælder ikke mindst byggeri og anlæg, der koster meget energi under opførelsen og har lange levetider.

Det er ikke kun et anliggende for internationale forhandlinger og national lovgivning. Kommunerne har et meget stort ansvar som dern, der i praksis står for den største del af planlægningen. M97 mener af den grund, at Ä¡hus Kommune ikke har udvist rettidig omhu i sine oplæg til en fremtidig letbane i,Århus-området.

Det fremgår af forløbet i de senere är, at det overordnede princip for planerne om en letbane nok har været en forbedring af den kollektive trafik, så den kunne tdgøre et reelt alternativ til privatbilismen. Men det har været anskuet mere ud fra en defensiv logistisk og planlægningsmæssig nødvendighed om at reducere privatbilismens vækst, end ud fra en offensiv miljømæssig, energioptimerende vision, der giver den mindst mulige klimapåvirkning. fu tor år forøges bilparken. 2004-2007 kom der 174.000 flere biler på de danske veje og i byernes gader. For Århus-området er det måske i størrelsesordenen 10.000 (- til en pris, der langt overstiger det, letbaneprojektet skønnes at koste).

Disse tal alene fortæller, at drivkraften til byernes (og motorvejenes) trængselsproblemer ligger uden for (kommunal)politikeres rækkevidde. Det er sunìmen af mange private borgeres valg- og den økonomiske rigdom i samfundet, der driver udviklingen.

Men det er et politisk valg, i hvilken grad vores by skal stile sig til rådighed for bilismen. Det er et valg af udviklingsretning for byen: hvor rarlubehagelig den skal være at bo og opholde sig i. Og hvilken klimapåvirkning vi vil acceptere, at vores by har.

4 Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 43 af 94 M97's forslag

Udover at redegøre for miljøkonsekvenserne af

hovedalte rnativet s kal VV M -redegørel sen o gs å re- degøre for andre undersøgte alternative¡ herunder for konsekvensen af ikke at gennemføre pro-

f ektet (det säkaldte O-alternativ)" Ligeledes skal den forholde sig til de idéer og fonlag, der mâtte være fre m kommet fra offentligheden. "Letbane i Arhusområdet", side 6.

IVVM-redegørelsen for letbanens etape ì forventes alene belyst alternativer, der vedrører etape 1, eksempelvis linjeføringen gennem Skejb¡ spo- rernes placering iforhold til kørebaner eller place- ringen af depot- ogværkstedsfaciliteter, mens alternativer, der har karakter af nye rute¡ forventes belyst i forbindelse med videreudviklingen af let baneprojektets frenrtidige ,,Letbane etaper. iArhusområdet,,, side 6.

Disse to formuleringer strider en del imod hinanden; vi støtter os til den første formulering og fremsætter her i korte træk vores eget alternativ:

Århus Miljøgruppe M97 har udarbejdet et principforslag, der giver en samlet vision for et fuldt udbygget letbanesystem.

Vores vision tager udgangspunkt i, at en moderne og komfortabel letbane kan sikre ren luft og tryggere trafik ved at fortrænge og erstatte biler og busser. Desuden taler energi- og klimahensyn for at flytte en stadig større del af trafikken fra asfalt til skjnner.

Nettet har en stor fladedækning, der hvor passagererne allerede er: Dvs. langs indfaldsvejene og alle de store nuværende busruter og med den mest centrale linieføring i bymidten gennem busgadeaksen. Det vü give den bedst tænkelige økonomi.

Letbanen bliver oven på jorden og har fra en central terminal på Bruuns Bro hurtig forbindelse til {erntogene. (Kun én trappe ned til togene).

5 Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 44 af 94 Vi har valgl aT se strækningen,A¡hus H - Lystrup som 1. etape. fPrincipskitsens linie 31] Det gør vi af hensyn til udviklingen på hamen. Barrierevirkningen ved har¿nen skal {ernes med det samme af henslm til den nye udvikling af de bynære harmearealer.

Derfor gør vi Lystrup til terminal med tørskoet og hurtigt skift mellem Grenaatoget og letbanen.

Grenaabanen er i dag en barriere mellem byen og havnen. Denne barriere {ernes med M97's forslag. Godstogene kan dog fortsat bruge Grenaabanens spor om natten med rangering langs harmen - herved kan sporet fra Lystrup til længdebanen spares.

Viadukten ved Grenåvej og ekstraudgifterne til busbaner kan også undgås.

Strækningen fra Ringgaden til Skejby Sygehus mä følge umiddelbart efter, da den selvfølgelig har et meget stort passagergrundlag.

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 45 af 94 ?t-'g'

Alternativ Vi mener, atM97's forslag kan udgøre et alternativ til det fremlagte Hovedalternativ.

Vi mener, at vurderet på faktorer som miljø, energi, klima og driftsøkonomi og evne til at være alternativ til privatbilismen og busserne har klare fordele i forhold til Hovedalternativet.

Vi står selvfølgelig til rådighed med yderligere argumentation for vores forslag.

7 Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 46 af 94 Linieføringen i de centrale REil LUFI T AR}IUs spûrrogÊÈ I Ãrtrus bC $rrèV[ bydele Þt1rìd Lì9Í¡15ê

t.tud !¡Ed.. :ñO ¡ô¡. XÈ.r¡r MI lñ? Jrl . ".,,.r(¡.1 Fra Bruuns Bro / fuhus H. til Nørrebrogade vælger vi t ¿'s en linieføring gennem busgaden, der vil give det ,.:.! l,: største passagergrundlag.

Fra Bruuns Bro mod syd lader vi den forste etape gå ad Frederiks Alle, de Mezas Vej, Skanderborgvej til Kongsvang, hvor der kan være en terminal med mulighed for omstigning til Odderbanen.

ERUUTIS BRo I ARHUS H. 3r-!2-t3-34 Senere kan letbanen fures videre ad Odderbanens trace til Beder og evt. helt til Odder.

Odderbanen kan føres ind til fuhus H. som i dag, eller man kan etablere tørskoet og hurtig omstigning i Kongsvang som i Lystrup.

Ä¡hus, den2. april2008 for fuhus Miljøgruppe M97

Knud Jørgensen Hans Pedersen Palle Bendsen

Adr: lrl97 clo Palle Bendsen, Hjortensgade 19, 8000 fuhus C. Tlf. 98 14 76 95. [email protected]

I Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 47 af 94 BILAG vedr. lokalplaner

UDDRAG FRA LOKALPLAN nr.376 " Bevarende lokalplan for U n iversitetetsparken og Ven nelystparken"

FormåÌ. Unlversitetet og de @vrige lnstttutloner. der har tfl huse f Unlversftetsparken og Vennelystparken, er levende orgenlgmer ¡ned behov eller Onsker om bygnlngsændrlnçl€r, Bom uvagerltgt vll opstå i forbindelse med den fremtldfge udvlkllng. Santidlg er det klðrt. åt ilarkerne med et enestående samepl.l nellem bygnfnger, terr¡Dr¡ og beplantnlng og den omgivende by b0r beva- reÉ¡ og friholdes for uoverveJede dlsposl.tloner. FormAlet med gennenforelse af en bevarende lokalplan for om- rådet er derfor at slkre en bevartng af den beetâendle helhed¡ man Earût''dl.g í ct vist omfang at kunne tllgodê8s þehovet for gnskellge ændringer, som vll kunoe foratag€s uden at andre om- rådets karakter, Den helhed, der er værd at b'evöre, er atmm,engat af en r:ltke deta1Jer, og der skal kun få uoverveJ€ds bygnfngeendrlnger tll for at ekade denne helhed. Lokalplanen er derfor udarbejdet som et brugbart stykke værktóJ for de nyndlgheder, der el¡al admlnl.strere fre.mtldlge ønsker om endrlnger af brugen eller lnGlrêtnfngen af de beståencle bygntnger og parker. De enkelte retningsgivende regler I denne bevarende lokalplan er opstl-Ilet ud fra hensyn ttl helheden og lkke for at bevare ornrådet som et museum tÍI mlndê on en tldsepoke, men for at bevare det sorn et levende, arbeJdende nllJ6 1 eanepl,l med re- krêetfve værdier for byens Þorgere, eon I Btort oûftng udnytter parkernes grúnne arealer. side 6

Langs Ngrrebrogade er plantet kastanletræer. der eommân nêd en tllsvarende beplantnlng pô Kommunehospitalet danner en kcrak- terlstisk og meget smuk aIlé.

side 18

Lokalplan nr. 376,, OFFENTÍ,IGT OMF,ADE FoR UNMRSITETSPÀRKEN oc VENNELYSTPARKEN.

t ronrqÂ,r, Lokalplanen har tiI forrnål at sLkre og beskytte områdets eksisterende karakter. opfattet son et samspll mellem bygnfnger og frlarealer Lnden for tokalplanområdet. Lokalplanen er således at opfatte som en beverende lokalplan, der har tÍl formåt at beskrtve og rastnot@n- ter, som tllsannen udgor den eksisterende arkltektur Lndenfor lokalplanområdet .

side 4l

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 48 af 94 KastanietrðeËne, der kanter Unfversl,tet8parken Iangs Ngrrebrogade, skal bevgres og efterplantca mcd kasta- nl.er.

side 55

FodnÖte *) Eksfsterende markcnte træer, f.eks. bÓg I det veet- lfge unÍverel.tetaparkområde og en hel raltke epeclelle arter I Venneì.ystp¿¡rl(en, skal dog bevares. Der altsl cke almLndellg træpleJe, dog skal faldnfng af narkcn- te træer fklre forcerea. Efterplantnlng skal alttd ske med eg I Unlvereltets- parkan EfterplantnLng og udtfnding af eE altal foretages, ¡â det undersÈreg€r terrænformen. Efterhånden so¡n der skal ske en eft€rplåntnlng L Ven- nelystparken lânge N6rrebrogade, skal dlette skè D€d kastanLer.

side 57

UDDRAG FRA LOKALPLAN nr.296 "Erhvervsområde ved Randersvej og Kastaniegade på Ghristiansbjerg"

Stk. 5. Dên ekgieterende blodbøg pl måtr.nr. 111 fk nA Lkke fældes. Euentuel beskpring af nederete gr€n€ ekal foretägaB i aamråA ned Hâturforvalt- nlngen.

Inden for träkronêns diameter må teruænregule- rfnger ikke flnde sted, og detÈe are¡l akal væ- re hevokset med græa eller anden lav beplanÈ- ning.

Der Ekål f øurtgt træffee de fornødne foran- s¿altnlnger tll tr¡ete bevarel-ae (opsætning af byggepladshegn ß.v.).

side 23

10 Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 49 af 94 Akil3

Risskov d. 29.3.2008 Side I

1,/rra îTA (_ r -:: G run deje rfo ren in gen fo r Vej lby Krat v/formand OIe BøtÞauw Skrænten 4 i ! MfrS,;tjllÊ 8240 Risskov "-uÞ Þekrei41raÌgt Foreningen 228 v/Per Lykke Jacobsen Skrænten 5 8240 Risskov

Århus Kommune Teknik og Miljø Planlægning og Byggeri Kalkværksvei 10 8100 Årfrus C

Risskov, den 29. marts 2008

Vedr. Letbane i Arhusområdet

Grundejerforeningen for Vejlby Krat er en forening af grundejere i Risskov i om- rådet mellem Harald Selmersvej og Asylvej - mod nord, Riis Skov - mod syd, Ve- stre Skowej - mod vest og Badevej - mod øst. Foreningen 228 er en interesseorganisation med oprnærksomhed på letbanedrif- ten i Risskov og sædigt fokus til Stationsgadekvafteret og overgange i forbindelse med Grenåbanen. Vores interesse er at bevare kvarteret med gode og central passager til kysten og sikre en bevarelse af de rekreative værdier. Organisationen ha r geografisk sa mrnenfald med Grundejerforeningen .

Vi har med interesse fulgt A,rhus Kommunes arbejde med tetbaneprojektet Odder - Ärhus - Grenå.

Vi har imidlertid ikke ud af det skriftlige materiale, der er tilgængeligt, kunnet få klarhed over konsekvenserne af projeKet i vores område, udover færre togafgange på den eksisterende banestrækning gennem Rl'sskov.

Vi har imidlertid på borgermødet den 6, marts 2008 på Rådhuset fået vished for, at der samlet set ikke bliver ændringer ud over nævnte reduktion i togafgangene, og at der herunder heller ìkke bliver eendringer i togenes hasticns,i ;â riiæ!:¡r;:- oÇ'toã*"rn n¡ri[o" p5 cäiãr.r iriären¿" ¡anestrastcn¡ns *iñ"ï Arñ ;r ü ;;"- íìôVÊ¡."

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 50 af 94 Risskov d. 29.3.2008 Side 2

Vi er imidlertid også klar over, at der kan opstå interessekonflikter mellem ønsker om at fastholde hastígheden og andres interesser i at øge hastigheden, idet bor- gere og kommunalpoititere på Ojurstand har stor opmærksomhed på, at reducere rejsetiden til og fra Ärhus.

På vegne af de to foreninger vil vi derfor gerne tilkendegive vores accept og tilfredshed med den nu forãiggende plan, idet vi vurderer, at området - og ikke blot Stat¡onsgadekvarteret, men hele strækníngen gennem Risskov fra Østbane- gården til Grenåvej - sikres de bedst mulige sikkerhedsmæssige forhold ved ikke at øge togenes hastighed. Ved en øg€t hastighed, ville der tillige skulle ¡værksæt- tes omfattende sikkerhedsforanstaltninger med store rekreative omkostninger til følge, hvilket hermed kan udelades.

Med venlig hilsen

ßz Grundejerforen¡ngen for Vejlby Krat

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 51 af 94 4k{ ßtl

"Bente Steffensen" To: Subject: Letbane - kommentar 03-04-2008 07:24

PÅ grund of en fejt på mailserveren er denne mait ikke blevet afsendt herfro i går - håber det er OK

Ärhus Kommune Teknik og Miljø

Hermed kommentarer fra Erhverv Århus

Erhverv Århus ser letbanen som et meget væsentligt initiativ. En god basis og væsentlig forudsætning i den infrastruktur, som er med til at danne grundlag for områdets videre udvikling. En moderne letbane er et eksempel på en form for kollektiv transport, som er attraktiv, også for nogle af de grupper, der ellers ikke vil gøre brug af den kollektive trafik - ref. Århus Konferencen 2007, hvor netop denne konklusion var tydelig.

Letbaneløsningen vil være en forudsætning for en hensigtsmæssig udvikling af de bynære havnearealer både erhvervs- og boligmæssigt. Den fysiske (og endnu større mentale) barriere, som jernbanesporene i dag udgØr mellem by og havneområde, kunne hæmme den planlagte vitalisering af hele området. For de kommende beboere i området vil det at kunne lade sig transportere til og fra arbejde og aktiviteter uden at skulle bruge bil.

For det kommende storsygehus i Skejby er en fornuftig tilgængelighed for både medarbejdere og brugere af stor betydning, og også i den sammenhæng er letbanen den rigtige løsning.

Med letbanelØsningen skabes sammenhængskraft og helhed i hele Ärhus- området.

I relation til forbindelsen til Djursland, kan der kun blive tale om positive konsekvenser. Med en attraktiv transport til og fra området skabes der forbedrede muligheder for bosætning, naturoplevelser - og for udvikling af erhvervslivet. Flere virksomheder indenfor oplevelsesøkonomien er lokaliseret i området og med en kommende nationalparks mange muligheder, kan letbanen være med til at styrke især denne type erhverv.

Omkring det videre forløb opfordres til at man udnytter mulighederne for at indtænke de store bosætnings, og dermed pendlerområder i omegnskommunerne, herunder de områder som kommunerne planlægger. Mest i6jnefaldende er i øjeblikket Søften og Hinnerupområdet.

Med venlig hilsen

Bente H. Steffensen Direktør

Erlnue?'u

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 52 af 94 Nordhavnsgade 1 8000 Arhus C telefon 86 1272 00 wurw. erhve rvaa rh us. d k

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 53 af 94 /.!û1 otr-

;MOIITAGET

'! 7 t4ns.200t .* Arhus Kommune 13. Marts 2008 t'uf1 Deifiefanatet Teknik og Miljø 4-07-137 Planlægning og Byggeri SMA/SMA Kalkværksvej 10 8100 Arhus C

Vedr. : Letbane - WM-redegørelse og kommuneplanst¡llæg

Vi har med stor interesse læst det udsendte debatoplæg vedrørende det forestående arbejde med udarbejdelse af WM-redegørelse og kommuneplanstillæg i forbindelse med Letbane- projektets etape 1.

Flere af de almene boligafdelinger vi administrerer er beliggende ud til Randersvej, og vil derfor blive berørt af Letbane-projektet.

Vi ønsker derfor med denne skrivelse, al gørc opmærksom på de miljøpåvirkninger vi forestil- ler os, vil kunne belaste beboerne langs Randersvej.

For det første er vi interesseret i, om Letbane-projektet i sig selv vil medføre en øget støjbe- lastning for vores beboere.

For det andet fremgår det af det udarbejde forslag til linjeføring, at vejen nogle steder vil blive udvidet i retning mod eksisterende bebyggelse. At vejen i sig selv kommer tættere på bebyg- gelsen vil i sig selv give større støjgener.

For det tredje giver det anledning til bekymring, at det fremgår af det udarbejdede forslag til linjefø¡ng, át ãfs¡sterende støjafskærmning nødvendigvis må skulle fjernes/flyttes. Såfremt der opføres ny støjafskeermning vil støjgenerne blive ganske væsentl¡ge.

For det fjerde bør man være opmærksom på, at når trafikken kommer nærmere den eksisterende bebyggelse, vil dette kunne give beboerne øgede indsigtsgener. Dette vil især kunne blive et próOlem, såfremt der ikke tages højde for dette i forbindelse med dimensionering af støjafskærmning.

Direktør

Ad m in islro lion en Brendstrupgórdsvei Z Þosiboks 301 2 82OO Arhus N 1lÍ 87 39 39 39 [email protected] dk ßoliokonloret Århus er odminislrctionsselskob f or: www bk-oorhus,cik Boliiforeningen Yester}o // Bol glo'eningen Høi6o // 9olìgforeningen iogbo // Boligfcreringen 3C83 Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 54 af 94 Å k{ tî?- MODTAGE-¡ eee@6 - I APR,200s FOB Serretanater CEBRA a,/s, IvÞtgade 51 A, DK - ææ Àtre C- v. tvttfe fo*, Cilsãì pi.inÈaH og Kdja Ndffi T [+45] 873O339, F: [+45] 87303423. M:æbE@*a.infD.WlwcebËirfo

A,rhus l(ommune Á'rhus,31. lvkrrbs 2mB ïeknik og Mljø Planlægning og Byggeri CP lGlkvqksvejlO 81úArhus C

Vedr, Elemærkning til debaWen om l-efbane i Arfrusomnadeb- úaoe 1

Det, har vseb en stor fornøielse at følge kommunens arbejde fon ab opprioritene den kollel

Kommentarer til letbanens forløb ved perspektivarealet syd for Elev

Sandsninqsst€der

Det vil være gavnligt l-wis linjeføring og placering af standsningssteder sarntætkesmed visionerne fon den frerntidige by.rdvikling på perspel

Linieføring

Ud foa samme beragtning om en frerntjdig by.dvikling syd fon Bev bør det wervejes om banens linefuring skal placeres nordligere på perspektivarealet. I debatoplæggeb er deb nye U'acé indtegnet langs arealets sydlige grænse, tg ved den nye moUorvej og alæå i per"iferien af den fi'errnidige byudvikling. Denne placering vil danne en uheldig afslutning af bpmnådet og neducere muligheden fon at sammenbinde behTggelse og landskab i den sydlige del af perspekLiwrealet. Desuden efber{aden den foreslåede placering et ar€al mdlem letbanenstracÉ og den rrye motorvej som pga. r€spelôaHande mm. vil være vanskeligt at anverde til be{ggelse. Den endelige placering afuenter naturligvis \AilVredegørelsen, men det en vores opfaftelse aL en nordligere linleføring kunne være befordrende for en mene afbalanceret vækst og give flest mennesker kortest afstand tjl et standsningssted.

Vedlagt: l(orüilag Letbanens forløb ved perspelôivarealet sþ for Bw

N/led venlig hilsen CEBRA a/s, arkitekLer maa llwfhJ flAh^' øer\P Carsen himdahl lVt¡il: cp@ebra.ínfo lt/rllil: Æ6 3794

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 55 af 94 Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger fi i?flbiac 1. offentlighedsfase r,eibanens i¡rir¡b vl'C cei'spekiivareaiel svr"j fcr l:i'::r Side 56 af 94 rfltt tz7

"Arne Vesterdal" To: cc: "Niels Christian Sidenius" subject: o2-04-2oo8 i4:17

INCUBA Science Park ser med stor tilfredshed på planerne om at etablere en letbanestrækning fra Arhus H over Skejby til Lystrup.

INCUBA Science Park Skejby ligger i umiddelbar tilknytning til den foreslåede linieføring af letbanen ved Skejby Sygehus og vi ser derfor frem til at blive inddraget i detailplanlægningen af linieføring og placering af stoppesteder ved Skejby Sygehus.

Med venlig hilsen

Arne Vesterdal

Direktør Arne Vesterdal INCUBA Science Park A/S Gustav Wieds Vej 10, DK 8000 Arhus C Tel: +45 8620 2000, Mobil: +45 2345 2624

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 57 af 94 '+t¿t04t

"Jacob Havkrog" To: Subject: 24-03-2008 11:55

Kære...

Der er i pressen blevet annonceret efter ideer til den nye letbane i Århus.

Her er mit bidrag:

Vognenes farver bør tænkes om. Den traditionelle "Ärhus-gul" gjorde sig godt på de gamle sporvogne, hvor den blev brudt af linjer i andre farver.

På de moderne busser er det ikke pænt. Det ligner boller i karry. Fra 7O'erne.

Vi har brug for nye farver til letbanen !

Det er vigtigt, at man finder den rette balance mellem fornyelse og tradition, sã letbanetoget bliver til at holde ud at kigge på de næste 50 år. Sæt landets bedste designbureau på opgaven !

Sporvogne/letbanevogne rummer mere end noget andet en bys sjæ|.

Venlig hilsen Jacob Havkrog Systemudvikler, Århus

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 58 af 94 aûl oç8

To: cc: Subject:

Ieg håber da den nye Letbane kommer til at køre via Tnge Århus Nord,

Vi bor mange der hører til Århus.

Venligst Ionny Kirkegaard Trige Møllevej 48 B3B0 Trige,

FREE lnimations for your email - by IncrediMail! Click Here!

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 59 af 94 ot{ 0g6

"Annette Skyt" To: cc: 20-02-200814:03 subject:

Hej Pob O Jeg bor i Mårslet og arbejder til daglig i Skejby (se nedenstående adresse). En transport tid pä%time hver vej dagligt Bü atjeg meget gerne ville lade mig transportere og så lave andet end at holde Øje med trafikken undervejs. I dag er det ikke muligt at bruge offentlige transportmidlertil adressen iSkejby, hvis man gerne vil benytte sig af flexible arbejdstider. Vi er 500 + ansatte og et kursuscenter som alle ville nyde godt af et stop på letbanens rute. Håber I vil tænke det ind i planerne. Hvis jeg kunne kombinere Odderbanen (eller en ny letbane på den strækning) med en tur med letbanen til Skejby, Udkærsvej L5, så ville det ikke være problematisk for mig at have en transport tid på 45 min hver vej, for jeg ville kunne bruge tiden itoget som arbejdstid, eller fritid alt efter behov, i stedet for nu at bruge den time om dagen på transport tid.

Med venlig hilsen / Best regards

Annette Skyt ln novationskonsulent AqroTech

I nstitut for Jord brugs- og FØdeva rel n novation Udkærsvej 15, Skejby 8200 Arhus N Tlf: 87 43 84 00 Direkte: 87 438427 Mobil: 6L 6t L2 08 Email : [email protected] www.agrotech.dk

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 60 af 94 alLl N,ç

martin jensen To: Subject: 15-03-200815:23

Multihallen der kommer på godsbanen burde få sit egen letbane stop.

Det må være en ren nødvendighed at letbanen stopper på dette sted.

hvor og lige hvordan ved jeg ikke men letbanen kommer til at køre lige forbi på odderbanens spor. mvh martin jensen

Hent den nye Windows Live Messenger! Prøv det!

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 61 af 94 ¿¿Lf o&t

"marianne ped.." To: [email protected] Subject: 15-03-2008 11:57

Vedrørende letbane debatten. hvad med et letbane stop ved den kommende multihal på godsbanearealet?, Odderbanen som bliver en del af letbane netværket kører fåthunrede meter fra godsbanearealet og jeg mener det vil være komplet tåbeligt ikke at få en station mellem ringgadebroen og frederiksbro, der ligger godt nok nogle spor mellem Odderbanens spor og godsbanearealet men det kan jo ordnes enten med gangbro eller gangtunnel under sporene. Det ville løse infrastrukturen omkring multihallen.

med venlig hilsen marianne pedersen

Få en billig laptop. Se Kelkoos gode tilbud her!

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 62 af 94 ,,lrt- T8

karsten møller To: [email protected] Subject: 14-03-2008 '12:08

Det er dejligt at der nu er mulighed for at komme med forslag til den kommende letbane i århus området.

Mit forslag går ud på at der skal være en station ved den kommende multihal på godsbanearealet, jeg er klar over at letbanen ikke kommer til at køre lige til godsbanen men letbanen kommer til atkøre tæt ved da den kører i banegraven tæt ved post danmarks postcenter, der kunne nemt bygges et trinbræt, måden hvorpå passagerne ville komme til multihallen ville være ved at bygge en gangbro der fører en over sporene til godsbanearealet ligeså kunne en gangbro føre over til ankersgade og frederikbjerg derved vil hele området være bundet sammen og letbanen ville servicere både multihallen og det vestlige frederiksbjerg.

Stationen ved multihallen ville være en væsenlig faktor hvorpå man kan få ordenlig offenlig trafik til multihallen blot ved at bruge den eksisterende(kommende letbane).

Jeg har tegnet på et google kort så i kan se mere præcis hvad jeg mener, stationen har jeg valgt at ligge ved odderbanens spor selvom jeg er klar over at letbanen måske skal føres på nogle spor der ligger længere mod nord på området. mvh Karsten Møller

Skal du købe ny bil? Sammenlign priser på brugte biler med Kelkoo og find et godt tilbud!

stationen.JPG

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 63 af 94 Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 64 af 94 ,./lÉoP,

"mark jessen" To: [email protected] cc: subject: 2o-03-2oo8 i3:02

Efter min mening burde letbane stationerne så vidt muligt ligge i læ for regn og blæst, vi befinder os ikke i syden men i nord Europa og her er vejret ikke altid lige godt for at sige det mildt.

Jeg ved ikke hvor de kommende stationer kommer til at ligge men jeg mener helt bestemt at så mange af dem skal ligges i forbindelse med bygninger, se bare på busgadehuset ved telefontorvet her stopper busserne inde midt i bygningen og folk står væk fra regn og blæst dette princip burde indgå i langt de fleste letbanestationer, jeg er selvfølgelig klar over at det ikke kan lade sig gøre midt på randersvej hvor letbanen kommer til atkøre i midten af vejen, men langs havnen og ude ved skejby og lisbjerg burde det være muligt at få stationerne inde i kommende bygninger.

Et sted jeg mener der skal bygges en letbanestation er ved multihalleru odderbanen kører ganske tætpà godsbanearealet og det burde være muligt atfä en station der kan være med til at dække behovet for kollektiv trafik når der er store koncerter og sportsbegivenheder.

Det vil være en stor forspildt mulighed ikke at have en station få hunrede meter fra multihallen og det kommende kulturcenter i godsbanen. venlig hilsen Mark Jessen

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 65 af 94 ,41& t0î

Charles Manfred To: [email protected] Subject: 24-03-2008 21:57

Vedrørende den århusianske letbane.

I århus skal letbanen helt klart have stationer der ligger inde i bygninger, se på disse billeder i vedhæft i seattle ligger stationeme inde i bygninger væk fra vejret som er lige så hvådt som i danmark, stationerne i århus behøver ikke have sähøjttil loftet eller være så brede men det saÍtme princip skal bruges i århus på de større stationer, såsom stationerne ved multimediehuset-lisbjerg-skejby sygehus. Jeg håber at disse billeder kan være inspiration for letbane stationeme i århus.

Charles Manfred

Få en billig laptop. Se Kelkoos gode tilbud her! t= JI l¡r¡ Seattle-transit-tunnelUniverslty-5heet-station-.ipg seattle station under buildinq 2.ipq

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 66 af 94 Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 67 af 94 4tt? ttf

Henrik Nielsen To: [email protected] Subject: 27-03-200816:17

Kommende letbane skal have overbyggede stationer eller halvt nedgravede af hensyn til passager, se der¡re halv nedgravede station i tyskland i vedhæft den beskytter aÊpåstigende passager mod vind og vejr.

Og hvorfor skal noget af letbanen ikke ligges under jorden det gør man masser af andre steder med letbaner på strækninger hvor det æstetisk eller på anden måde er det bedste løsning, langs havnen fx vil det være optimalt at letbanen kører ned under jorden efter europaplads og kommer op igen før nørreport hvor letbanen deler sig, derefter vil det igen være smart at ligge den under jorden fra efter nørreport til træskibshavnen. når wm rapporten bliver lavet vil den ekstra pris det koster at bygger under jorden jo være med i beløbet rapporten anslar det kommer til at koste for 1 etape, og dermed vil statens bidrag jo sikkert kun blive større.

Jeg mener ikke det kan forsvares at letbanen skal køre over jorden langs havnen samtidlig med at godstog også skal køre pä sporene, man kan sige at grenåbanen kører der idag men den adskiller jo også havnen og byen i 2 dele og et letbane vil gøre det samme pga den hyppige afgang mellem letbane togene. derfor er det eneste fomuftige at ligge sporene under jorden ved havnen, ellers vil de bynærehavne områder og byen ikke blive bundet sammen Og jeg taler ikke om en rigtig tunnel men om cut and cover metoden der graver en rande på 3-4 meters dybde og bygger en beton kasse og derefter dækker hullet til denne metode er forholdhvis billig og hurtig. med venlig hilsen henrik nielsen

Få en billig laptop. Se Kelkoos gode tilbud her! E tram.ipg

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 68 af 94 ilil ill -ilo¡*i*¡o, iifi ilillt tt

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 69 af 94 lltto"¡7

"otto andersen" To: [email protected] cc: 24-03-200818:19 subject:

Den nye letbane

Letbanen skal være komfort for alle, derfor er det første der skal være komfortabelt er letbane stationeme,

Stationeme skal så vidt muligt være overdækkede og med overdækkede mener jehg ikke kun med et halvtag men rigtigt overdækket, jeg sammenligner letbane stationeme med busgadehuset hvor busserne holder nednunder bygningen og dermed skærmer passagerne der venter på bussen for regn og vind. det burde derfor så vidt muligt det kan lade sig gøre atvære højeste priotet at sørge for at de komende stationer kommer til at ligge inde i bygninger.

Igerurem risskov skal der bygges en kasse over sporene som letbanen kører igennern, over og omkring denne kasse kan der laves et grønt område, på denne måde kan risskov fä et grønt område på 1 km længde hvor bøm kan lege.

mvh Otto Andersen

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 70 af 94 /M- ze

"keld nibel" To: [email protected] cc: Subject: '13-03-2008 14:36

Angående at det nu er muligt at komme med bud på hvordan letbanen skal udformes.

Jeg mener at noget af det vigtigste bliver at stationen ved skejby sygehus og stationen þarker og rejs) i ny lisbjerg bliver overdækket så stationerne ligger inde i bygninger så man ikke står ude i det fri.

Jeg kan forstå at et af kriterierne ved det nye multimediehus på havnen bliver at bygningen bliver bygget over grenåbanens spor så stationen på europaplads kommer til at ligge inde under bygningen, dette koncept er rigtig godt da det tilbyder folk de bedste vilkår så dem der bruger offenlig transport ikke skal stå ude midt i det fri under et halvtag men de står inde under en bygning væk fra regn og blæsl

Stationerne ved skejby sygehus og ny lisbjerg skal også bruge denne model det er enkelt man skal blot planlægge at sporene kører igennem nybyggeri, for at gøre det helt klart mener jeg ikke at der skal bygges tunnel under hjorden men at man blot laver hulrum i kommende bygninger som letbanen kan køre igennerq på den måde skal besøgende til syge på sygehuset ikke udenfor på noget tidspunkt men de kan forblive tørskoet, for vi må jo indse at i danmark regner og blæser det jo ofte så må vi også indrette os efter det.

Jeg mener også dette koncept kan bruges ved mange andre stationer og sågar udnytte luftrummet over sporene hvor det er muligt, et sted hvor der nemt kan bygges ovenpå spoÍene er mellem spanien og mindet dette sted kører grenåbanen igennem og der kan nemt bygges en kasse som toget kører igennem og dermed kan området ovenpå bruges til boliger-kontor.

Dette kan også gøres igennem viby hvor der kan bygges en kasse omkring sporene og der kan bygges boliger ovenpå, dette kunne gøres fra åhavevej i nord til rosenhøj i syd et stykke på3 km, dette vil frigøre masser af kvm i århus til boliger og samtidlig kunne kommunen jo tjene masser af penge på salg, penge som ville beløbe sig til flere hunrede mio kr, disse penge kunne ligges i letbane projektet og dermed få prisen ned på projektet. mvh keld nibel

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 71 af 94 rtft{ ! t7

"keld nibel" To: [email protected] cc: subject: 2B-03-2ooB 14:28

Letbanen skal stadig køre igennem risskov med samme interval som idag og ikke som foreslået på 1 etape kun 1 tog i timen hver retning, der skal køre 1 tog mindst hver halve time eller hver 20 minut, 1 time mellem hver tog er ikke ambisøst nok alle dem der bor i risskov eller som hurtigt vil til hornslet eller længere ud skal ikke hele vejen op af randersvej og til skejby og lisbjerg det er en kæmpe omvej.

Så det må være et krav at letbanen der kører igennem risskov skal køre hver 20 minut eller hver halve time alt andet er for dårligt. mvh kelb nibel

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 72 af 94 aa( ol3

hanne jensen To: [email protected] cc: 15-03-200811:43 subject:

Letbane stationerne burde efter min menig så vidt muligt indgå i bygninger. Jeg tænker på vejret i danmark som jo ikke altid er solskin, vejret i danmark er regnfuldt og blæsende derfor drejer sig det om at få nogle lukkede stationer som ligger inde under bygninger, ligrsom hovedbanegården og ligesom busstoppet under busgaden hvor folk står i læ.

Her tænker jeg især på de 2 store kommende stationer i lisbjerg og skejby sygehug der er jo ikke bebygget endnu og man kan planlægge nyt byggeri hvor letbanen skal kører under

Stykket igennem risskov som grenåbanen bruger idag burde kunne udnyttes bedre end idag her tænker jeg på om der ikke var muligt at lave en slags kasse over sporene hvor letbanen kan køre igennem så der eventuelt kunne bygges grønt område ovenpå kassen på stykket igennem risskov, det kunne blive til et langt grønttrækpäl-2 km igennem risskov til glæde for alle områdets beboer. Det kunne være fint om det kom med i det videre arbejde for letbanen, hvis kommunen ansøgte om fondspenge til det ville det ikke koste kommunen noget. venlig hilsen Hanne jensen

Få en billig laptop. Se Kelkoos gode tilbud her!

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 73 af 94 /4 t(.t /06

kenny antonsen To: Subject: 25-03-200814:22

Se vedhæft.

Hej jeg skriver for at foreslå at der bliver bygget et halvkuppelformet rør som ligger over jorden, Dette rør ville kunne bygges over grenåbanenspor langs havnen, ovenpå dette rør skulle der plantes græs så der kommer et langt stykke grønt område langs havnen,

Samtidlig vil det fierne letbanetrafik og godstogstrafik fra gadeniveau så barrieren der adskiller havnen og byen er væk, alle vil derefter kunne færdes sikkeft over sporene,

Mit forslag indbefatter ikke en nedgravning af grenåbanen da dette vil være meget mere bekostelig end blot at bygge er rør over sporene.

Et anden ting er at letbanestationerne som ligger ude midt på f.eks randersvej kommer til at ligge meget udsat for anden trafik og vind og regn, mit forslag går ud på at der skal bygges ikke kun et halvtag over stationerne men et helt tag der omslutter stationerne - se vedhæft.

Jeg håber at mine forslag kan give bedre vilkår for passager og byens udseende.

Brug Messenger til meget mere SE HER randstadrailstatenweg¡ovetiordisktunnel 3.JPE

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 74 af 94 -1 -1 celr.tl-trrn

byrære havtreonu'åder

,dfskærr.ning mod .il

J vËJr-

a- I i. ---;. '.J - .'ti'

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 75 af 94 ftAt010

Jane Mikkelsen To: [email protected] Subject: 20-03-200814:01

Æstetiske konsekvenser langs havnen.

Der vil stadig være godstogspassage langs havnen og det vil være med til bibeholde den barriereeffekt der er idag mellem byen og havner¡ derfor foreslårjeg at der bygges etgrønt trækfraøstbanegarden til træskibshavnen på denne strækning er der luft nok mellem grenåbanens spor og de omkringliggende bygninger til at der kan bygges en3 sidet kasse som vist i vedhæft, denne beton kasse ville muliggøre athavnen og byen bliver bundet sammen på dette stykke på 1 km længde.

Kassens form ville gøre detmuligt for alle der kommer gående kan gå over sporene uden at komme i kontakt med letbane eller godstog, samtidlig ville det rent æstetisk blive meget smukkere og samtidlig ville området faetgrønt område. Med grønt træk mener jeg græs og ikke træer datræer kunne være med til at give fomemmelsen af barriere, så dette stykke skulle bestå af græsarealer.

Så hvidt jeg kan forstå skal strækningen hvor grenåbanens tog kører ikke elektrifiseres og det gør atkassen ikke behøver at være ret meget højere end de tog der skal betjene strækningen.

Pengene til den grønne kasse kan sikres ved fondspenge så det ikke koster kommunen noget. hilsen jane mikkelsen

Trænger du til at se det store billede? Kelkoo giver dig gode tilbud på LCD TV! E letbane langs havnen i nordl.JPG

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 76 af 94 rørnt h æ1ç

t Letbane

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 77 af 94 ,41¿f- 7L

'lens mikkelsen" To: [email protected] cc: Subject: 11-03-2008 23:30

Jeg henvende mig med hensyn til 1 etape af letbanen da den nu er kommet i høring.

Mit indspark til letbanen drejer sig sig om at udnytte og afskærme området fra spanien til europaplads jeg har vist i vedhæft området jeg mener, Dette område hvor grenåbanen idag kører tæt forbi en række bygninger er 200 m langt og 10 m bredt dette kan lukkes inde i en betonkasse og dermed kan området ovenpå bebygges med boliger i3-4 etager.

Dette vil afskærme letbanen, betonkassen kan få plantet grønt op langs væggen så det bliver et grønt træk i området plus at der kan blive plads til i omegnen af 10 lejligheder på hver etage, med 4 etager vil det give 40 boliger med f.eks en pris på 1.5 mio, så vil det give kommunen 60 mio der kan få prisen på I etape ned.

Det andet sted hvor jeg forelår et lignende byggeri kan også ses i vedhæft, det drejer sig om området fra spanien og op mod hovedbanegården, jeg er klar over at der formendelig skal bygges en ny rutebilstation på stolper ved hovedbanegården derfor foreslårjeg kun at byggeriet går op til hvor den kommende rutebilstation kommer til at ligge.

Byggeriet kunne ligesom det første bygges på en betonkasse med boliger ovenpå i4 etager, da dette område er større mere end 200x15 m kan der blive plads til samme antal boliger men med flere kvm og dermed også større pris her ville 40 boliger med en pris på 2.5 mio kunne indbringe kommunen op mod 100 mio kr.

Samlet ville de 2byggerier indbringe kommunen 160 millioner kr der kunne indgå i kassen til letbanen.

med venlig hilsen fatih manjani ved havnen 1 pg ved spanren 1 JPG

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 78 af 94 ìtj,"

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 79 af 94 Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 80 af 94 aúflt6

Jens Bøtcher To: cc: Subject: 15-03-2008 16:23

Hej Planlægningsafdelingen. Jeg vil henlede planlægningens opmærksomhed på, at der i byen Zwikau i Tyskland findes en gadesporvogn, der efter at have forladt byen fortsætter som personbane ind igennem bjergene til Tjekkiet, hvorefter"sporvognen" kører ind på statsbanenettet og når frem til byen Cheb med ganske høj hastighed. Med andre ord altså en kombination af sporvogn, letbane og rigtig jernbane. Med venlig hilsen, Jens Bøtcher, Københavnstrup.

Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere. Den har indtil videre sparet mig for at få 1509 spam-mails Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails. Hent en gratis SPAMfighter her.

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 81 af 94 tio '1Rþ

"Jens Ole" To: cc: Subiect: 02-04-2008 21:59

Undersøg om letbanetog kan indsættes tidligere en 2015 på de eksisterende strækninger af Grenåbanen og Odderbanen. Det kan msåske bl.a. nedsætte sLøj og rystelser fra togpassagen langs havnefronten i Århus, og det kan nedsætte tidsforbrug ved bomanlæggne på denne strækning. - Det kan nedsætte barrierevirkníngen af banen. Det kan åbne mul-ighed for en passage på tværs af banen ved Østbanegården, som kan forbinde den nye havnebydel og de nordlige bydele... Undersøg økonomi mv. for transport af gods til Grenå på andre transportmåder en med bane - er det f.eks. transportøkonomisk bedre at fragte godset med skib? Hvor meget / hvilke slags gods fragtes idag til Grenå med tog??? Venlig hilsen

,fens OIe Pedersen, Bülowsgade 66,3. - 8OO0 Á,rhus C

Jeg beskyttes af den gratis SP.AMfighter til privatbrugere. Den har indtil videre sparet mig for at få a0026 spam-maíIs. Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails. Hent gratis SPAMfighter her: http: / /www.spamfighter.com/lda

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 82 af 94 Atrt to*

Mikael Henriksen To: [email protected] Subject: 25-03-2008 '16:57

Det store problem med letbanen er langs havnen i århus, da der også stadig skal køre godstrafik på skinnerne må den store udfordring være at få fiernet banen på jordniveau så der kan blive fri passage mellem byen og de bynærehavneområder.

Mit forslag er at få banen op på en højbane langs havnen og et stykke op af nørrebrogadg jeg har tegnet ind på google earth kort hvad jeg mener.

På denne måde kan byen og havnen flyde sammen til et venlig hilsen Mikael Henriksen

Få en billig laptop. Se Kelkoos gode tilbud her!

høibane langs havnen copy.JPG

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 83 af 94 l*l EI oË D E (tI T H E E rl t_t tr

0) U) ñ'F{ z0)

t ü .{rr n t'- oûf I ('{ '= Ç:, E O ft (Ð q) @ üõ -j.¡; E

u.l Þ- t; Á-l{ ç al ¡l f ócf lí' Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 84 af 94 rÉ} tf) I I o lrtr og t

[email protected] To: [email protected] cc: how@dmi'dk 21-03-200811:42 Subject:

Hermed mit forslag til letbaner/sporvogne i .Ä,rhus. ,Ieg forestilfer mig en kombineret sporvogns- og tog drift, hvor der både køres på normale togskinner, og på skinner på gaden, som sporvognene gjorde i gamle dage. Den slags kombinerede tog/sporvogne kører mange steder, b1.a. i Karlsruhe og Saarbrucken i tyskland. I syd starter letbanen enten et sted på jernbanen til Skanderborg (f.eks. Hørníng) eller et sted på Odderbanen. Der køres langs den etablerede j ern-bane ti1 hovedbanegården. Der fortsættes ad Grenåbanen indtil dennes skæring med Randersvejs forlængelse. Letbanen bliver her til- en rigtig sporvogn og fortsætter ad Randersvej ti1 omkring DR bygningingen. HerefLer køres der ri1 et sted umiddelbarL øsE for Skejby Sygehus. Her deler feLbanen sig i to grene. Den ene kører tíI SØften, hvorefter letbanen fortsætter ad den etablerede jernbane til- Hadsten. Den anden gren føres til- krydset Herredsvej/Skejbyvej,/Randersvej. Denne 9ren fortsætter g'ennem Industriområdet ved Skejby Nordlandsvej til- Grenåbanen et par km sydvest for Lystrup. Letbanen kan så fortsætte et stykke nordpå ad Grenåbanen, f .eks. indtil Hornslet. En stor del af Logene kører mellem stationerne Viby i syd, og Skejby Sygehus i nord, men f.eks. hvert andet tog kunne fortætte helt til Hadsten/Hornslet eIl-er Hørning. Mit forslag ligner lidt, det der allerede er på tegnebrættet. Den stØrste forskel €r, at jeg vil have den nordøstlige gren igennem området Øst for Randersvej i Skejby, for at betjene de mange husstande og arbejdspladser der, hvor det hidtidige forslag kører vest for Randersvej, og i stedet beLjener langt færre folk i Lisbjerg. Venlig hilsen Hans Ole Wanner, Brønshøj

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 85 af 94 âtt (o?

ole.linaa.joergensen@ To: [email protected] privat.dk cc: Subject: 27-03-2008 09:09 Bemærkn inger til letbaneprojektet.

Som udgangspunkt er jeg skeptisk over for duovognene. Udnyttelsesgraden af dieselelektrisk kraftovertøring er ikke så frø¡ som dieselmekanisk, Duovognene skal slæbe unødig elektrisk installation op ad den ret stejle Hasselagerbakke til Rosenhøj og omvendt en unødig og tung dieselmotor op ad den stejle Randersvej. t a Lystrup over Lisbjerg 1 :f ;¿'"J":å11."" skifte på Nørreport. Derefter kan både togene mellem Tranbjerg og Hornslet og Mellem Odder og Grenå køre ad den nuværende Grenåbane, Langs havnen er der påtænkt dobbeltspor, Dette kan efter ovenstående forslag anvendes som to enkeltspor til henholdsvis sporvogne og tog. Sporvognene skal dog omkring ved Europaplads ledes ud i gaden, Endelig medfører dette forslag ikke mavesår eller andre gebrækkelig heder i Trafikstyrelsen, Odderbanen, Havebyen og Gunnestrup. Helt aktuelt er det planen i forbindelse med den forestående spormodernisering på Odderbanen at sammenlægge standsningsstederne Havebyen og Gunnestrup. I lyset af bestyrelsesformandens udtalelser på borgermødet den 6. marts om, at nye tog endelig kan være indenfor synsvidde, må det anses for unødvendigt at sammenlægge de to standsningssteder. Argumentationen for sammenlægningen har blandt andet været, at Y-togene har vanskeligt ved at holde tid med det nuværende antal standsningssteder. Med nye og formentlig hurtigere tog vil det stadig være muligt at standse, hvor folk bor. Med venlig hilsen Ole Linå Jørgensen Laurbærvænget 20 8310 Tranbjerg J,

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 86 af 94 dþ.i- ff r

Letbane i Århus 01.04.2008

Jeg overværede mødet om letbaneplanerne i Århus den 6. marts 2008 i Rådhushallen.

Jeg har følgende bemærkninger til planerne:

Jeg bor i Malling og arbejder på Olof Palmes Alle i Ärhus Nord og benylter af og til de nuværende busser. Jeg er derfor en af de rejsende, som skulle blive tiltrukket af den nye letbane.

I letbaneplanerne indgar at Odderbanens tog kører videre som letbanetog. Frekvensen fra Malling er imidlertid så dårlig at det ikke er et realistisk alternativ til den nuværende busdrift med 10-15 minutters drift. Endvidere ligger stationerne i Malling (og Beder) så langt fra mange beboelser, at der er mellem 5 og 10 minutters længere gangafstand. Odderbanen har også længere køretid. Det er derfor vigtigt, at busdriften på Oddervej ikke forringes, og at der bliver en god omstigning fra bus til letbane i.Ä.rhus.

Letbanen har en transporttid fra Rutebilstationen til Skejby Sygehus, som er ca 3 minutter kortere end med den nuværende linie 13. I fuhus Nord er der ud fra de præsenterede kort stop ved krydset RingvejerVRandersvej og ved Skejby Sygehus. For arbejdspladserne langs Olof Palmes Alle bliver der derfor op til 10 minutters gangafstand til letbanen og der bør derfor være et stop på Olof Palmes Alle, hvad der også er vist på andre kort.

Ud fra ovenstående må det konkluderes, at det er usandsynligt, at letbanen bliver et hurtigere alternativ. Der skal altså andet til, for at letbanen bliver et attraktivt tilbud. Dette kan være garanti for siddeplads hele vejen og mulighed for at gøre rejsetiden til værditid, f eks ved at der kan arbejdes eller slappes af undervejs med indtagelse af mad og drikke. Disse tilbud kunne vel lige så godt tilbydes i direkte busser, hvorved et skifte kunne undgås.

Vedrørende udformningen af letbanen er det vigtigt at denne bliver et sikkert transportmiddel, også for andre trafikanter. Af trafiksikkerhedsmæssige grunde vil det derfor kun være forsvarligt, hvis alle krydsninger mellem biler og letbane udføres med særskilt signalregulering af konflikten mellem letbane og biler. Dette medfører, at også alle andre konflikter (med cyklister og fodgængere) skal særskilt signalreguleres de pågældende steder. Det gælder også ved overkørsler til ejendomme og P- pladser. På Olof Palmes Alle betyder det at der skal etableres signalregulering ved alle indkørsler, også for trafikken på Olof Palmes Alle. Manbør derfor måske overveje at placere letbanen et andet sted end i en af siderne af Olof Palmes Alle, for eksempel bag ejendommene på vestsiden af Olof Palmes Alle. Dette vil godt nok give 1-2 minutters længere gåafstand , men vil nok spare rejsetid langs Olof Palmes Alle.

Venlig hilsen Anders AagaardPoulsen Eghovedvej 65 8340 Malling

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 87 af 94 4ktt23

"Anders Tjørnelunde" To: [email protected] cc: Subiect: O2-04-2OO8 00:52 Bemærkninger til letbaneproj ektet

Efter at have gennemlæst orientering og debatoplægget for letbanens 1. etape melder der sig en lang række forhold der ikke ubetinget taler for anlægget af letbanen.

- Tilkoblingen af den dobbeltsporede letbane skal tilsyneladende ske ved lyskrydset ved Nørreport og Sibirien Strækningen fra Nørreport til Mejlgade er allerede S,sisk fuldt udbygget og lader sig derfor ikke umiddelbart udbygge uden at nedlægge nogen af de eksisterende vejspor. Nar letbanen her skal slå et 90o sving, må den øvrige trafik nødvendigvis stoppes (evt. med undtagelse for højresving fra henholdsvis Nørreport og Sibirien). Det vil i henhold til debatoplægget ske24-26 gange i timen, hvilket utvivlsomt medføre øgettrafikdannelse ved krydset. Det er yderligere problematisk i forbindelse med den planlagte bydel i nordhavneg hvor der forventes at skulle bo i omegnen af 5000 mennesker, og som hovedsageligt skal betjenes netop af dette lyskryds.

- Det fremgår ikke af debatoplægget hvorvidt letbanen skal have forkørselsret eller om den skal holde for rødt ved lyskrydsene som den øvrige trafik Letbanen skal sandsynligvis holde for rød¡ er der ingen mærkbar gevinst vil være i forhold til en fremtidig buskørsel på de allerede vedtagne busbaner langs Randersvej. Det bør i den forbindelse bemærkes at investeringen i busbanerne til dels går til spilde, nar de midterste spor langs Randersvej beslaglægges til at overgå til letbanekørsel. Dermed forringes busbetjeningen ad Randersvej igen (hvilket også går ud over regionalbusserne på strækningen), når busbaner ifølge debatoplægget skal overgå til almindelig vejbaner. Far letbanen derimod forkørselsret vil det resultere i yderligere fortætning af trafikken når der blokeres for al tværgående trafik i samtlige ni lyskryds. Under alle omstændigheder vil letbanen blokere for venstresvingende trafik 24-26 gange i timen i ni lyskryds fra Nørreport til Nehrus Allé.

- Ved lyskrydset Nehrus Alle/Nydamsvej skal letbanen igen slå et 90o sving, som ligesom ved Nørreport vil blokere for den indadgående trafik på den i forvejen overbelastede Randersvej.

- Perronerne skal hovedsageligt placeres i midtenabatterne hvilket svækker personsikkerheden for passagererne, idet flere mennesker dermed tvinges til at krydse vejbanerne og banesporene ligesom ventende passagerer bliver omgæret trafik på begge sider.

- Når der sker påkørsler involverende biler og vognsæt vil letbanekørslen blive lammet indtil biler og vognsæt er fiemet. Modsat til busbetjening er letbanen ufleksibel. I tilfælde af uheld kan letbanen ikke køre udenom uheldsstedet.

- Letbaneruten kan ikke uden videre kan omlægges til at optimere et skiftende passageïgrundlag og varierende behov. Det må i den sammenhæng undre at Århus Kommune og Midttrafik ikke allerede har oprettet en busrute på planlagte rute, så det nuværende passagergrundlag kan vurderes. Rutens lokalisering og passagertal bygger i Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 88 af 94 hø1 grad på en øget trafikmængde i forbindelse med den forestående meget omfattende udbygning af Skejby Sygehus og en forventet befolkningstilvækst i Lisbjerg. Grundpriserne i Århus Kommune taler dog ikke for at eventuelt kommende indbyggere i Lisbjerg matcher den gense målgruppe som hovedsageligt kan forventes at ville benytte letbanen.

I forbindelse med letbanens forløb gennem byrummet må banesporene af sikkerhedsmæssige årsager nødvendigvis afskærmes med hegn for at forhindre folk i at passerer sporene udenfor overgangene. Dette vil sammen med de dobbelte banespor skabe en forstærket barriereeffekt i forhold den som Nørrebrogade og Randersvej allerede udgør i sig selv.

- Luftrummet (og dermed byrummet) på strækningen,Ä.rhus-Lystrup bliver visuelt forurenet med opsætning af luftledninger til elektrisk drift.

- Togsættene på Odder- og Grenaabanen skal erstattes af de nye togsæt. Grenaabanen venter imidlertid på baggrund af et tidligere trafrkpolitisk forlig allerede på at kunne overtage togene, som på nuværende tidspunkt betjener Svendborgsbanen. Nye vognsæt vil naturligvis være en gevinst for Odder- og Grenaabanen såfremt disse er kraftfulde nok til at kunne udnytte de pågældende baners kapacitet og hastighed, men det vil modsat også være spild af resurser set i forhold til tidligere indgåede forlig for Grenaabanens opgradering.

- Grenaabanen bliver endvidere forringet idet der fremover kun skal gå et tog gennem Risskov. Den nye strækning giver ganske vist forbedrede muligheder, men samtidig forlænges rejsetiden fra Lystrup og længere nordpå idet strækningen forlænges, der kommer flere stoppesteder samt at letbanen sandsynligvis skal tilpasses den øvrige trafik.

- Dette går endvidere ud over betjeningen Vejlby-Risskov som for halveret antallet af togafgange, hvilket nødvendigvis må øge belastningen af områdets busbetjening som ikke ses tilgodeset i den forbindelse.

- Letbanen skulle angiveligt i sig selv kunne tiltrække flere passagerer end busser grundet øget komfort i forhold til busser. En sammenligning at letbanetog og de ny moderne bybusser som Midttrafik benytter til bybuskørsel synes dog ikke at give noget sagligt belæg for dette postulat.

- Egådalen er et bynærl naturskønt område, som tillige er dokumenteret rigt dækket med fortidsminder i undergrunden, hvilket nødvendigvis vil forøge anlægsudgifteme og -tiden anseeligt ligesom den forringer områdets landskabelige værdier.

- Letbanen skal endelig erstatte et ukendt antal busser. Hvis dette går ud over nærbetjeningen af beboerne bosat i yderranden langs letbanens betjeningsradius, risikerer letbanen meget vel at have den modsatte effekt på traf,rktætheden, når der med nedlæggelse af busruter bliver længere for beboere til det nærmeste stoppested eller perron.

Samlet set synes letbaneprojektet således at medføre langt flere trafikale gener, end den løser. Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 89 af 94 Dertil kommer, forhold som trafiksikkerhed, øgetbaniereeffekt og visuel forurening af byrummet og det åbne landskab. Passagertiltrækningsevnen bygger på påstande og synes ikke overbevisende og dokumenterende for at betjeningen ikke kan løses både billigere og langt mere fleksibelt med busser og busbaner. Letbanen ses derved snarere at være en del af det trafikale problem, end en del af løsningen for samme.

Med venlig hilsen

Anders Tjørnelunde Vejlby Vænge 96 8240 Risskov

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 90 af 94 aÍ( out

jens kristensen To: [email protected] <9270366m001@stofa cc: net.dk> Subject: 20-02-200813:45 Please respond to jens kristensen min mening er lætbanen er den dårligeste løsing på grund af manglende framtids udsikter om brandstof og at de gammel husker rummlen i gaderne og_er farlige for den øirige trafik,og at holde i bil at vente på lætbanen oser sikker lige så meget en framtids bane må under jorden evt med stop på storetov hvis århus vil være en metropol og der er plads til trapper i midten i framtiden som det ser ud nu kommer det til at koste bogerne milioner af kr til ingen framtid. en sikker løsning her og nu er at lade busserne forsette med biobrandsel/sprit og drop lætbanen til men har en god løsning

lK:DK:2OO7

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 91 af 94 4kt ß7

"John Christiansen" To: Subject: VS: Letbane i Arhusområdet- etape '1 . Tilføjelser 03-04-2008 00:19

Hej Her er lige en lille rettelse til nedenstående og et par tilføjelser.: o Trafikministerens manglende opbakníng var ikke fra en artikel den I feb, men den 4 feb 2008 i lndustriens dagblad -http://www.idag.dk/artikelA/isArtikel.aspx?SitelD=lD&Lopenr=80204002. ¡ Et ikke uvæsentligt aspekt ved RUFer transporttiden fra havnen til eks. Skejby. Med en krydsning ved eks. Ydre ringvej, vil den normale transporttid være anslået 4-5 min. Beregningsgrundlaget er efter scenarie med 5 km mellem krydsninger, hvor transporttiden er i alt 147 sek.End ikke ambulancehelikopter kan være hurtigere fremme. . RUF har i modsætning til en Letbane ingen problemer med at passere følsomme naturområder MVH John Christiansen.

Fra : Joh n Christia nsen fmailto:john@an nieogjohn.dk] Sendt: 2. april 2008 12:55 Til: '[email protected]' Emne: Letbane iÄrhusområdet- etape 1

Kære Arhus kommune

Det er ret fascinerende, at Arhus byråd har kunnet bilde sig selv og andre ind, at en sporvognslinie er løsningen på transportproblemerne iArhus. Grundige undersøgelser andre steder, som ved DTU i København viser, at letbaner er samfundsøkonomisk urentable. De har således heller ikke Transportministerens opbakning (pr. 8 feb 2008). De kan kun blive rentable ved at omkostninger og gener for andre trafikanter bliver større end i dag. I en tid, hvor der lægges stor vægt på både det nære- og globale klima/miljø, bør der ikke bygges så dyre og tunge systemer som sporvogne, der også er afhængige af "fødelinier" med busser, da de kun kan betjene trafikanter indenfor ca. 500m fra stoppestederne. Det er forståeligt at nogle politikere er forsigtige med nyt og kun virker som indkøbschefer af udenlandsk teknologi som "hyldevarer". Det nytter blot ikke at løse fremtidens transportproblemer med 100 årig tung teknologi, hvor godt den end har virket andre steder, men intetsteds med letbaner har det løst byernes trafikproblemer.

Det bør belyses hvor meget større kapaciteten, tilgængeligheden, rejsehastigheden, rentabiliteten, mm ville blive ved at lndføre RUF (Rapid Urban Flexible) systemet. RUF har bl.a. egenskaber som: 1/8 anlægsudgift,2-3 gange hastighed, 1/6 energiforbrug af bil, 0 ulykker, flexibelt større dækningsområde (behøver ikke "fødelinier"), og beregnet til en tilbagebetalingstid på kun 3 år. Letbaner kan i bedste fald komme i balance efter 30 år. Systemet er gennem mange år testet og beregnet, og der er ingen tekniske forhindringer. Der udestår kun en testperiode med fuld hastighed på en større testbane. Den kunne Arhus passende investere i, financieret ved at lade handelen med de eksproprierede huse gå tilbage. Der vil ikke være brug for disse ekspropriationer.

Følgende konkrete punkter bør belyses: Randersvej er ret stejl. De fleste steder knap 3 % stigning, men ved Universitetsparken er stigningen ca. 5,6 % (pos: E 10'12'556"- N 56" 09'861"). Til sammenligning har Storebæltforbindelsen den hidtil største stigning for skinner (1,6 %) i Danmark, og der skal ekstra trækkraft for at få godstog rgennem. Det kan blive problematisk at få en sporvogn til at komme op ad Randersvej, når det tages i betragtning at stål mod stål skrider, hvis det er vådt, ved en hældning på ca.6 o/o. o Hvor lang bliver største bremselængde nedad Randersvej, og ved hvilken hastighed? o Kan letbanetogsæt komme op ad Randersvej? o Hvor megen energi pr. passager skal der bruges på strækningen? o Er dieseldrift acceptabelt i et nyt transportkoncept? o Sammenligning mellem Letbane og RUF uddybes. Både drift og økonomi belyses. o Hvor mange "fødelinier" som bybusser skal bruges? o Bliver alle bybusser elektriske? o Hvor mange bilister påregnes at kunne konverteres til Letbane? Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 92 af 94 Arhuspolitikere opfordres til at være lidt innovative. lngen kommer foran ved udelukkende at gå i andres fodspor. Med venlig hilsen John Christiansen Sekretær konservative i Skanderborg Agerskovvej 2 8362 Hørning

Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere. Den har indtil videre sparet mig for at få 188 spam-mails Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails. Hent en gratis SPAMfrghter her.

Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere. Den har indtil videre sparet mig for at få 188 spam-mails Betalende brugere far ikke denne besked i deres e-mails. Hent en gratis SPAMfighter her.

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 93 af 94 ----- Videresendt af Per Sauer/SKAT/M5/AAK den 04-06-2008 13:40 ----- "Pia Borg" Til 04-06-2008 12:18 cc Emne Jernbanestrækning Århus - Grenå

Vil hermed komme med et forslag til jernbanestræningen fra Århus til Grenå bliver ændret således at det nuværende sporstykke til Lystrup bliver nedlagt og man i stedet bruger de gamle spor der ligger til evt. Brabrand eller Tilst og forbinder stykket til Lystrup der. Dette vil ikke give en ret længere strækning og man slipper for bomproblemer på det nuværende stykke og der bliver lettere adgang til havnen der står for omplanlægning? Mvh Pia Borg

Letbaner i Århusområdet - Bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 94 af 94