Fra Løvepark Til Moderne Zoo – Træk Af Givskud Zoo’S Historie V

Å r s s k r i f t 0 7 Fra løvepark til moderne zoo – træk af Givskud Zoo’s historie v. cand. phil. Poul Ulrich Jensen

Den 12. august 1969 var der kilometerlange bilkøer på hovedvej A18 ved Givskud. Folk fra hele landet strømmede til for at se et nyt fæno- men i Danmark – en løvepark. Ophavsmanden var Jacob Hansen, der på det tidspunkt ejede en zoologisk have i Vejle. Det var ikke kun på åbningsdagen, tilstrømningen var overvældende. Løveparken var sæ- son efter sæson en succes, og gennem årene er der sket en stadig udvikling. I dag, hvor navnet er Givskud Zoo, er der tale om en af landets få femstjernede turistattraktioner, der samtidig er en moderne zoo med alt, hvad det indebærer af formidling, forskning og arbejde for bevaring af truede dyrearter. I løbet af 1960’erne var tiden til en vis grad ved at løbe fra de traditionelle zoologiske haver. Der kom større fokus på dyrenes trivsel og deres manglende muligheder for at udfolde sig på et snævert areal bag tremmer. Ikke mindst fjernsynets udsendelser fra eksotiske egne af verden havde efterhånden også vænnet publikum til, at vilde dyr helst skulle opleves i naturlige omgivelser – eller i det mindste så naturlige som muligt. Og så var der bilismens nærmest eksplosive udvikling. I 1950 var der 179.000 indregistrerede køretøjer i Danmark. Fra 1960 begyndte det at gå hurtigt med ca. 100.000 indregistreringer om året, så- ledes at bilparken i midten af 1960’erne havde rundet en mio.1 Det var alt sammen faktorer, der pegede frem mod oprettelsen af safariparker, hvor man kunne køre igennem et stort område og fra sin bil se de vilde dyr i nogenlunde fri dressur. Sådanne parker skød op i Eng- land, Holland og Vesttyskland i anden halvdel af 1960’erne. De var af en meget svingende kvalitet, og nogle af dem fik en forholdsvis kort le- vetid, men de, der overlevede, distancerede sig hurtigt fra de traditionelle zoologiske haver, både med hensyn til dyrenes trivsel og publi- kumstilstrømningen.2 I Vejle blev denne udvikling fulgt med stor interesse af Jacob Hansen, der drev en zoologisk have i Trædballe i byens vestlige udkant. Jacob

3 Å r s s k r i f t 0 7

Hansen, der var født i 1920, var oprindeligt landmand, men de dårlige udsigter for landbruget i de første efterkrigsår og hans store interesse for eksotiske dyr havde allerede i 1947 ført til, at han overtog forpagtningen af en zoologisk have i Nykøbing Falster. Den blev aldrig nogen god forretning, så Jacob Hansen opsagde forpagtningen i 1957 og åb- nede året efter en ny zoo i tilknytning til det vejlensiske forlystelses- sted og udflugtsmål Trædballehus.3 Anlægget blev åbnet for publikum i pinsen 1958 og havde store årlige besøgstal, men sidst i 1960’erne var der opstået alvorlige praktiske problemer, dels pladsmæssigt på det vanskelige, stærkt skrånende terræn op mod udsigtspunktet Himmel- pind, og dels parkeringsmæssigt. Området lå i Hover Kommune, og her var man ikke særlig positiv overfor en udvidelse af den zoologiske have. De nærmeste naboer var efterhånden også stærkt plaget af de mange biler, der især om søndagen parkerede på alle kvarterets veje.4

Jacob Hansen. Trædballe Zoo i 1960’erne. Elefanten Bons Ree opnå- ede siden at blive alderspræsident i Givskud Zoo.

Jacob Hansen holdt sig godt orienteret om, hvad der rørte sig i den euro- pæiske zoo-verden, og på et tidspunkt havde han hørt om, at der var an- lagt løveparker i bl.a. England og Holland. Det var imidlertid svært at få konkrete oplysninger om dem, så han kørte til Holland for selv at kigge nærmere på det nye fænomen, ”og der fandt vi så en løvepark ved Arn- hem. Siden har vi så besøgt forskellige andre, og vi har så taget vores fo- tografier og fået mål og opgivet, hvor mange løver, de havde og sådan, og ud fra det har vi så helt selvstændigt bygget vores løvepark op”.5

4 Å r s s k r i f t 0 7

Der var aldrig langt fra tanke til handling for Jacob Hansen, og praktiske vanskeligheder var til for at overvindes. Desuden var han overbevist om, at zoologiske haver ville være en saga blot i løbet af få årtier. Så i første omgang gjaldt det om at finde den rette lokalitet til en løve- park. Der var ingen tvivl om, at Legoland, der åbnede i 1968, ville blive en turistmagnet, som man til en vis grad kunne lægge sig i slipstrøm- men af - Legoland havde i åbningssæsonen 625.000 besøgende. Bil- lundområdet var derfor inde i billedet men blev opgivet igen, da man alligevel godt ville etablere sig i en vis afstand. Også Jelling og Nørup- området blev taget under overvejelse, men i sidste ende faldt valget på Givskud, hvor pladsforhold og jordpriser syntes at give de bedste muligheder. Den første ejendom, der blev opkøbt, var en af de ældste går- de i Givskud Sogn – ”Vesterlund”. Her var 30 ud af i alt 100 tdr. land en indlandsklit med lyng, krat og grantræer. Sidst på året 1968 indkvarte- rede Jacob Hansen og sønnen Karl Erik, der var nyuddannet tømrer, sig i en campingvogn på området og gik i gang med at etablere hegn omkring de 30 tdr. land og opføre to løvehuse.6 Som et kuriosum og noget af et sammentræf kan nævnes, at det ikke var første gang, der var mulighed for at se løver i Givskud. En lokal skræd- dermester, Axel Petersen, drev fra 1930 til 1942 en dyrepark lige i nær- heden af, hvor løveparken var under etablering, og det var faktisk en velbesøgt attraktion og en god forretning, indtil det under 2. verdens- krig blev umuligt at skaffe foder til dyrene. Man kan nok få en fornemmel- se af, at sikkerheds- foranstaltningerne ikke var helt betryg- gende dengang. Det skabte i hvert fald en vis dramatik, da en løve undslap i for- året 1940. Den nåe- de dog ikke langt in- Jacob og Karl Erik Folke Hansen stod selv for en stor del den, den blev skudt, af det praktiske arbejde.

5 Å r s s k r i f t 0 7 og det ser ikke ud til, at den episode gav anledning til større betæn- keligheder fra myndighederne eller påbud om ekstra sikkerhedsforan- staltninger.7 Det havde imidlertid ændret sig drastisk sidst i 1960’erne. En vigtig brik i Jacob Hansens forberedelser var naturligvis at få myndigheder- nes tilladelse til at åbne en løvepark, og det skulle vise sig at blive en langt vanskeligere proces, end han havde forestillet sig. Den 18. november 1968 blev der sendt en ansøgning til Vejles politimester Ralf Gøbel, hvor Jacob Hansen i henhold til Justitsministeriets bekendtgørelse af 23. august 1967 anmode- de om tilladelse til at ud- vide den zoologiske have i Vejle med en løvepark efter medsendte tegninger og beskrivelser. Tegnin- gerne var udarbejdet efter studieture til lignende parker i Arnhem, Holland Løver i Givskud Dyrepark 1930’erne. og Tüddern og Gelsenkir- chen i Vesttyskland.8 Det var en meget atypisk ansøgning, der var landet på politimesterens bord, idet der ikke var nogen præcedens. Løveparker var et ukendt fæ- nomen i Danmark, og der var ikke i Justitsministeriets bekendtgørel- se taget højde for denne udvikling af de traditionelle zoologiske haver. Der blev derfor i første omgang indhentet udtalelser fra forskellige in- stanser. Ralf Gøbel var langt fra begejstret over udsigten til over 30 frit- gående løver bag et hegn og et forudsigeligt trafikkaos på hovedlande- vej A18. Området med dets fyrrebevoksning måtte også betragtes som særdeles brandfarligt. Foreløbig strakte overvejelserne sig et godt styk- ke ind i 1969, og på grund af sagens sikkerhedsmæssige aspekter blev den af Vejles politimester sendt videre til behandling ved en højere in- stans – Justitsministeriet. 9 Da sagen var ved at gå i hårdknude, aflagde justitsminister Knud Thestrup i juni 1969 et besøg i Givskud for med egne øjne at besigtige forholdene. Det resulterede i en overvejende positiv indstilling, hvor dog især nogle brandtekniske problemer skulle afklares mellem Jacob Hansen og politimesteren.10 6 Å r s s k r i f t 0 7

Jakob Hansen havde af flere grun- de travlt med at få åbningstilladel- sen i hus. Skul- le det have nyhe- dens interesse, var det nødvendigt, at det blev den første løvepark i Dan- mark, ja helst i Nordeuropa. Der var også efterhån- den blevet indkøbt Knud Thestrups besøg i Løveparken. Foruden justitsministe- adskillige løver, ren var adskillige embedsmænd med på inspektionsturen. idet man var nødt til at handle, når muligheden var der. Løver var med den store interesse for anlæggelse af safariparker ved at være en mangelvare. Så nerverne var efterhånden på højkant hos familien Hansen, men endelig kom åb- ningstilladelsen i begyndelsen af august 1969, og den 12. august kunne Jacob Hansen så modtage de første gæster i sin løvepark. Området var delt op i tre afdelinger, med hver sin løvefamilie, i midten stod et vagttårn, hvorfra en bevæbnet udkigspost kunne overvåge løve- parken, og gæster- ne kørte ad en 3 – 4 km. lang, snoet grusvej. Indkørslen var en sluse, hvor den ene port blev lukket, inden den næste blev åbnet, så der under ingen omstændigheder var fri bane for lø- verne. Tre sikker- Indkørselsslusen til Løveparken, 1969. hedsvogne fulgte 7 Å r s s k r i f t 0 7

Løveparken med det snoede grusvejssystem. kortegen af biler, der ikke måtte overstige 75. Løverne - der var overvejende tale om unge eksemplarer, - var fortrinsvis indkøbt fra cirkus og zoo’s, og det tog tid for dem at vænne sig til de friere forhold. Til gengæld havde de ret hurtigt gjort sig fortrolige med biltrafikken. Det skyldtes især, at man gennem et par uger op til åbningsdagen havde kørt i biler gennem området adskillige timer dagligt. Da Jacob Hansen lukkede efter en kort og hektisk sæson med over 100.000 besøgende, havde til- strømningen og dermed det øko- nomiske udbytte været langt over Løver ved vejen 1969. forventning. Ved at sammenligne

8 Å r s s k r i f t 0 7 publikumsinteressen med besøgstallene i hans anden virksomhed, Trædbal- le Zoo, kunne han derfor kun blive bekræftet i sin formodning om, at fremtiden tilhørte løveparkerne på de traditionelle zoologiske havers bekostning. Han var også overbevist om, at nok ville folk køre efter at se løver gennem en periode, men efter- hånden skulle der givet- Savanneanlæg 1971. vis mere til. Jacob Han- sen omgikkes derfor med planer om at anlægge en afrikansk savanne med zebraer, giraffer, elefanter og antiloper gående frit omkring bag en usynlig afspærring. Som han udtrykte det, var ”zoologiske haver med dyr i bur en form, der er ved at være passé.” 11 Første led i udvidelsen af Løveparken var en 10.000 m2 stor elefantgård. Den 1. oktober 1970 stod elefantstalden færdig, og den 6. november an- kom kong Frederik d. 9.’s elefant ”Lampoon”, som han havde fået for- æret af den thailand- ske konge. Pladsman- gel i Københavns Zoo var årsag til flytningen – en faktor, der skulle komme til at optræ- de hyppigt i samarbej- det mellem Løveparken i Givskud og Køben- havns Zoo. Det var i det hele taget begyndelsen Abeparken 1973. til en praksis, hvor Lø-

9 Å r s s k r i f t 0 7 veparkens store arealer skabte mulighed for at aftage dyr fra de zoologiske haver, der var trængt både pladsmæssigt og økonomisk, og det gjaldt også både Ålborg og Odense Zoo. Der var virkelig gang i byggeriet, og både en kamelstald og en børne- bondegård stod færdige inden nytår, men Jacob Hansen havde endnu større planer. Allerede i efteråret 1970 havde han i et avisinterview re- degjort for sine visioner om etablering af Europas første drive-in-zoologiske have med et areal på o. 180 tdr. land. Op til åbningen af 1971- sæsonen i begyndelsen af april kunne Jacob Hansen konstatere, at en gammel drøm var ved at gå i opfyldelse.12 Det kom han imidlertid ikke til at opleve, idet han døde pludseligt først i april, dagen efter sæsonåbningen. Man kan sagtens forestille sig, at han faktisk havde slidt sig op, så hjertet ikke længere kunne klare stra- badserne, for han var ikke typen, der hvilede på laurbærrene. På tids- punktet for dødsfaldet var han i gang med sit tredje store projekt efter først at have drevet Nykøbing F. Zoo fra 1947 til 1957, Vejle Zoo fra 1958 og Løveparken fra 1969. Tilbage var Jacob Hansens enke og søn, der herefter måtte videreføre familieforetagendet. Der blev med assi- stance fra landsretssagfører Erik Demant, Vejle oprettet et aktieselskab med navnet Løveparken Givskud A/S.13 Det blev sønnen Karl Erik Folke Hansen, der kom til at stå for den praktiske del af driften, noget af et projekt for en ung tømreruddannet mand - han var dog stort set født ind i zoo-verdenen. Det blev besluttet at afvikle den zoologiske have i Trædballe, der lukkede den 1. november 1971. Sæsonen 1972 stod for løveparkens ved- kommende i den nye safarirutes tegn – en 12 tdr. land stor savanne med bl.a. zebraer, antiloper og strudse. Derefter kør- te man ind på et om- råde med vildsvin og Westernbanen 1975. et yakokseanlæg, in-

10 Å r s s k r i f t 0 7 den turen kom til løverne. På en efterfølgende spadseretur kunne man se på elefanter, kameler, okser og besøge bondegårdens ”klappedyr”. Midt i sæsonen 1973 åbnede en abepark med bavianer indfanget i Eti- opien. Det var en stor bestand på o. 100 hunner og 50 hanner, der hidtil havde levet i vild tilstand. Som en understregning af, at det nu ikke længere kun var løver, der blev satset på, skiftede aktieselskabet navn til ”Løvepark Safariland”. Karl Erik Folke Hansen ville imidlertid også gerne etablere anlæg, der havde både en zoologisk og kulturhistorisk værdi, og det første projekt blev en Westernbane i anledning af, at der var ind- købt en flok bisonokser. Projektet var en god idé, Minisommerland ved Løveparken o. 1980. formidlingsmæssigt noget af et kup, men desværre løb det ind i adskillige praktiske problemer - toget kom aldrig til at fungere efter hensigten. Så gik det bedre med en mindre kompliceret form for formidling, nemlig oprettelsen af en skoletjeneste med forskellige undervisningshefter. De blev fremstil- let af Karl Erik med pædagogisk bistand fra en skolelærer. Og det var fra starten en stor succes.14 I løbet af 1970’erne dukkede der efterhånden forskellige problemer op. Diverse energikriser prægede den danske økonomi, og i løveparken kunne de høje olie- og benzinpriser mærkes på både driftsudgifterne og besøgstallet, så situationen så i slutningen af 1970’erne ikke videre lys ud. Besøgstallene havde været udsat for et drastisk fald – på vej ned under de 300.000, og det var stort set umuligt at opnå offentlige tilskud. Det var således op til 1980 sæsonen en ny prioritering, der prægede billedet – et minisommerland med trampoliner, sandkasse, gynger m.m. havde afløst tidligere sæsoners udvidelse i dyrebestanden.15 Det stod dog klart, at det var svært på længere sigt at overleve uden offentlige midler, og i maj måned 1983 blev der sendt ansøgning til

11 Å r s s k r i f t 0 7

Kulturministeriet om statsanerkendelse. Ansøgningen fik en velvillig behandling i Tilsynsrådet for de zoologiske haver i juni 1983. Som for- manden Harald Thamdrup fremhævede, havde løveparken i kraft af de store arealressourcer været i stand til at skabe ekstraordinære gode trivselsbetingelser for dyrene. Det var samtidig lykkedes at drive parken efter moderne zoo-faglige principper.16 Driftsformen – et aktieselskab – stillede sig imidlertid hindrende i vejen for en godkendelse. Man måtte således afvente en ændring i ejerforholdet. Og den kom i sommeren 1983, hvor Løveparken blev omdannet til en selvejende institution med navnet ”Givskud Dyrepark”. Karl Erik Fol- ke Hansen udsendte i anledning af overgangen til selvejende institution en form for programerklæring, hvor der blev lagt vægt på, at de zoologiske haver i de senere år havde ændret formål. Tidligere gjaldt det om at fremvise så mange eksotiske dyr som overhovedet muligt for publikum, men nu var opgaven i højere grad at medvirke til at beva- re truede dyrearter. Indsatsen her omfattede pasning af sjældne fugle for Miljøministeriet/Fredningsstyrelsen i et nyt fugleanlæg, desuden et samarbejde med andre danske zoologiske haver om udveksling af dyr, et intensiveret undervisnings- og forskningsmæssigt arbejde med en udbygget kontakt til Folkeskolen og et samarbejde med Naturhistorisk Museum i Århus og Dyrebrugslinien ved Kolding Tekniske Skole. Der blev desuden i slutningen af 1984 ansat en zoolog, Jens Tang Kristen- sen, der udover at varetage undervisningen af skoleelever skulle stå for en registrering af Givskud Dyreparks bestand. Et legat fra Carlsberg blev en god økonomisk hjælp til anskaffelse af computer til dyreregi- streringen og indretning af en nyopført skolebygning. Der var her i første halvdel af 1980’erne ved at ske en drastisk ændring i zoo-verdenen, som man også fornemmer i udtalelserne ved Løveparkens overgang til en selvejende institution. Det stod klart, at ef- terhånden som de sidste rester Næsehornet ”Brutalis”. af frie naturarealer skrumpe-

12 Å r s s k r i f t 0 7 de ind, var det nødvendigt at tage vare på truede dyrearters bevarelse. Desuden lå der en stor pædagogisk opgave i at gøre publikum opmærk- som på den alvorlige situation. De gamle menageritider var endegyldigt forbi, og fremtiden hed bevaring, information og forskning. På sin vis gjaldt det også om at retfærdiggøre fremvisningen af ”vilde dyr” overfor en stadigt mere kritisk offentlighed. I 1986 fratrådte Karl Erik Folke Hansen som direktør, og hermed var en epoke i løveparkens historie til ende, selvom han bevarede tilknyt- ningen, dels som bestyrelsesmedlem, dels som forpagter af nogle af publikumsfaciliteterne. Ny direktør blev revisor Leif Nielsen, og det var nok også et signal om, at den økonomiske side af sagen var nok så vigtig. Givskud Zoo var nemlig i 1986 i den paradoksale situation, at man havde opnået statsanerkendelse, men at tilskuddet udeblev på grund af manglende midler på Kulturministeriets budget. Fra 1989 blev Givskud Zoo endelig ligestillet med de øvrige statsanerkendte zoo’s og modtog statsstøtte. Det gav naturligvis en større økonomisk handlefrihed, men også andre faktorer virkede positivt ind på udviklingen. Medierne blev opmærk- somme på, at der lå en spændende virksomhed på den jyske hede. I før- ste omgang var det et næsehorn med et vanskeligt temperament, der

Første spadestik til gorillaanlægget. Fra venstre amtsborgmester Otto Herskind Jør- gensen, Givskud Zoo’s direktør Leif Nielsen, København Zoo’s direktør Lars Lun- ding Andersen og Gives borgmester Villy Dahl Johansen.

13 Å r s s k r i f t 0 7 tiltrak sig den største opmærksomhed. ”Brutalis”, som næsehornet hurtigt kom til at hedde i folkemunde, blev afsæt for en lang række fjern- synsudsendelser, der fra 1995 bragte seerne ”bag kulisserne i Zoo”. Det blev en overordentlig populær serie, ikke mindst fordi zoolog Richard Østerballe, der i 1991 havde afløst Jens Tang Kristensen, havde et ud- præget talent for at formidle de gode historier. DR og Richard Østerballe gjorde Givskud Zoo kendt i hele Danmark og langt ud over landets grænser op gennem 1990’erne. Men de sti- gende besøgstal var langt fra kulmineret, for der var en virkelig pub- likumsmagnet på vej. I begyndelsen af 1997 modtog Givskud Zoo en opfordring fra Københavns Zoo om at overtage fire gorillaer – de eneste i Danmark. Det var både en faglig og en økonomisk udfordring, idet udgifterne til et optimalt gorillaanlæg ville løbe op i over 10 mio. kr.17 Det var efterhånden hen ved 30 år siden de første gæster var kørt gennem slusen til Jacob Hansens løvepark, og som direktør Leif Nielsen udtrykte det, havde man altid i økonomisk henseende gået med både livrem og seler. Nu var tiden imidlertid kommet til at frigøre sig fra en af delene.18 Etableringen af gorillaanlægget blev en lang og nervepir- rende proces, men da alle problemer var overvundet, viste det sig, at der var skabt grundlag for den bedste sæson nogensinde. Rekordbesø- get rundede de 441.000 gæster. Året efter, den 8. juni 2001 blev et af Europas største næsehornscentre indviet, og den følgende måned rullede gæst nr. 10 mio. ind i parken. Der var direktørskifte den 1. maj 2002, og Leif Nielsen kunne se tilbage på sin 16 år lange periode i chefstolen med tilfredshed. Ved sin til- træden i 1986 havde han styret virksomheden fra en skurvogn med as- sistance af en kontordame på deltid. Det årlige besøgstal lå dengang på under 250.000, men gennem årene var det steget støt, ikke mindst på grund af et ualmindeligt godt samspil med medierne.19 Richard Østerballe, der afløste Leif Nielsen på direktørposten, karakte- riserede Løveparken som det eneste reelle alternativ til de traditionelle zoologiske haver, både nu og i fremtiden. ”Givskud Zoo har udviklet sig fra at være ”løvepark” til at være et fuldt moderne zoologisk anlæg – vi har et koncept, der er fremtiden for zoologiske anlæg. Da Jacob Hansen i sin tid startede Løveparken, var han formentlig ikke klar over,

14 Å r s s k r i f t 0 7 at han var i færd med at indføre et helt nyt koncept for hold af større eksotiske dyr i fangenskab. Og magter vi at pleje og udvikle vores unikke produkt, er det os, der har fat i fremtiden. Uanset hvor meget de gamle traditionelle zoo’s bygger om og investerer, vil de være begrænset af fysiske rammer og deres historiske koncept”.20 I 2005 fik Givskud Zoo en ret så enestående udmærkelse for sine turist- mæssige kvaliteter. Kvalitetsmærkeordningen gav fem stjerner uddelt af Foreningen Danske Turistattraktioner, hvilket hidtil kun var overgå- et tre andre attraktioner i den absolutte sværvægtsklasse – Tivoli, Le- goland og Den Gamle By i Århus. Lige siden er det hvert år blevet til fem stjerner, og i begrundelsen bliver Givskud Zoo betegnet som en helstøbt attraktion på et internationalt niveau. Hvad der begyndte som stort set et énmandsforetagende i 1969 er i dag en organisation med en stor og engageret medarbejderstab. Der blev føjet en ny facet til, da man i 2007 overtog Givskud Vandrerhjem, men det er naturligvis nu som dengang dyrene, der spiller hovedrollen.

1 Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, bd. 14, 2004 s. 195. 2 Perspektiv- & masterplan, Givskud Zoo, 2004 s. 4. 3 Sørensen, Erik Munch. Frederik Iversen. Trædballehus & Himmelpind., 2003 s. 147-49. 4 Interview med Karl Erik Folke Hansen 27.11.2007. 5 DR udsendelse 1969. 6 Interview med Karl Erik Folke Hansen 27.11.2007. 7 Vestergaard, Egon. Bogen om Givskud Sogn . Givskud 1974 s. 67. 8 Givskud Zoo’s arkiv, ansøgning dateret 18.11.1968. 9 Interview med Ralf Gøbel 16.01.2008. 10 DR udsendelse 1969, Vejle Amts Folkeblad 24.06.1969. 11 DR udsendelse 1969, Vejle Amts Folkeblad 04.07.1969. 12 Midtjyllands Avis 03.04.1971. 13 Givskud Zoo’s arkiv, Orientering dateret 31.12.1971. 14 Interview med Karl Erik Folke Hansen 27.11.2007. 15 Vejle Amts Folkeblad 31.07.1980. 16 Givskud Zoo’s arkiv. 17 Interview med Leif Nielsen 21.12.2007. 18 Vejle Amts Folkeblad 30.05.1998. 19 Interview med Leif Nielsen 21.12.2007. 20 Simba nr. 58.