Å r s s k r i f t 0 7 Fra løvepark til moderne zoo – træk af Givskud Zoo’s historie v. cand. phil. Poul Ulrich Jensen Den 12. august 1969 var der kilometerlange bilkøer på hovedvej A18 ved Givskud. Folk fra hele landet strømmede til for at se et nyt fæno- men i Danmark – en løvepark. Ophavsmanden var Jacob Hansen, der på det tidspunkt ejede en zoologisk have i Vejle. Det var ikke kun på åbningsdagen, tilstrømningen var overvældende. Løveparken var sæ- son efter sæson en succes, og gennem årene er der sket en stadig ud- vikling. I dag, hvor navnet er Givskud Zoo, er der tale om en af landets få femstjernede turistattraktioner, der samtidig er en moderne zoo med alt, hvad det indebærer af formidling, forskning og arbejde for beva- ring af truede dyrearter. I løbet af 1960’erne var tiden til en vis grad ved at løbe fra de traditio- nelle zoologiske haver. Der kom større fokus på dyrenes trivsel og de- res manglende muligheder for at udfolde sig på et snævert areal bag tremmer. Ikke mindst fjernsynets udsendelser fra eksotiske egne af verden havde efterhånden også vænnet publikum til, at vilde dyr helst skulle opleves i naturlige omgivelser – eller i det mindste så naturlige som muligt. Og så var der bilismens nærmest eksplosive udvikling. I 1950 var der 179.000 indregistrerede køretøjer i Danmark. Fra 1960 be- gyndte det at gå hurtigt med ca. 100.000 indregistreringer om året, så- ledes at bilparken i midten af 1960’erne havde rundet en mio.1 Det var alt sammen faktorer, der pegede frem mod oprettelsen af safa- riparker, hvor man kunne køre igennem et stort område og fra sin bil se de vilde dyr i nogenlunde fri dressur. Sådanne parker skød op i Eng- land, Holland og Vesttyskland i anden halvdel af 1960’erne. De var af en meget svingende kvalitet, og nogle af dem fik en forholdsvis kort le- vetid, men de, der overlevede, distancerede sig hurtigt fra de traditio- nelle zoologiske haver, både med hensyn til dyrenes trivsel og publi- kumstilstrømningen.2 I Vejle blev denne udvikling fulgt med stor interesse af Jacob Hansen, der drev en zoologisk have i Trædballe i byens vestlige udkant. Jacob 3 Å r s s k r i f t 0 7 Hansen, der var født i 1920, var oprindeligt landmand, men de dårlige udsigter for landbruget i de første efterkrigsår og hans store interesse for eksotiske dyr havde allerede i 1947 ført til, at han overtog forpagt- ningen af en zoologisk have i Nykøbing Falster. Den blev aldrig nogen god forretning, så Jacob Hansen opsagde forpagtningen i 1957 og åb- nede året efter en ny zoo i tilknytning til det vejlensiske forlystelses- sted og udflugtsmål Trædballehus.3 Anlægget blev åbnet for publikum i pinsen 1958 og havde store årlige besøgstal, men sidst i 1960’erne var der opstået alvorlige praktiske problemer, dels pladsmæssigt på det vanskelige, stærkt skrånende terræn op mod udsigtspunktet Himmel- pind, og dels parkeringsmæssigt. Området lå i Hover Kommune, og her var man ikke særlig positiv overfor en udvidelse af den zoologi- ske have. De nærmeste naboer var efterhånden også stærkt plaget af de mange biler, der især om søndagen parkerede på alle kvarterets veje.4 Jacob Hansen. Trædballe Zoo i 1960’erne. Elefanten Bons Ree opnå- ede siden at blive alderspræsident i Givskud Zoo. Jacob Hansen holdt sig godt orienteret om, hvad der rørte sig i den euro- pæiske zoo-verden, og på et tidspunkt havde han hørt om, at der var an- lagt løveparker i bl.a. England og Holland. Det var imidlertid svært at få konkrete oplysninger om dem, så han kørte til Holland for selv at kigge nærmere på det nye fænomen, ”og der fandt vi så en løvepark ved Arn- hem. Siden har vi så besøgt forskellige andre, og vi har så taget vores fo- tografier og fået mål og opgivet, hvor mange løver, de havde og sådan, og ud fra det har vi så helt selvstændigt bygget vores løvepark op”.5 4 Å r s s k r i f t 0 7 Der var aldrig langt fra tanke til handling for Jacob Hansen, og prakti- ske vanskeligheder var til for at overvindes. Desuden var han overbe- vist om, at zoologiske haver ville være en saga blot i løbet af få årtier. Så i første omgang gjaldt det om at finde den rette lokalitet til en løve- park. Der var ingen tvivl om, at Legoland, der åbnede i 1968, ville blive en turistmagnet, som man til en vis grad kunne lægge sig i slipstrøm- men af - Legoland havde i åbningssæsonen 625.000 besøgende. Bil- lundområdet var derfor inde i billedet men blev opgivet igen, da man alligevel godt ville etablere sig i en vis afstand. Også Jelling og Nørup- området blev taget under overvejelse, men i sidste ende faldt valget på Givskud, hvor pladsforhold og jordpriser syntes at give de bedste mu- ligheder. Den første ejendom, der blev opkøbt, var en af de ældste går- de i Givskud Sogn – ”Vesterlund”. Her var 30 ud af i alt 100 tdr. land en indlandsklit med lyng, krat og grantræer. Sidst på året 1968 indkvarte- rede Jacob Hansen og sønnen Karl Erik, der var nyuddannet tømrer, sig i en campingvogn på området og gik i gang med at etablere hegn om- kring de 30 tdr. land og opføre to løvehuse.6 Som et kuriosum og noget af et sammentræf kan nævnes, at det ikke var første gang, der var mulighed for at se løver i Givskud. En lokal skræd- dermester, Axel Petersen, drev fra 1930 til 1942 en dyrepark lige i nær- heden af, hvor løveparken var under etablering, og det var faktisk en velbesøgt attraktion og en god forretning, indtil det under 2. verdens- krig blev umuligt at skaffe foder til dy- rene. Man kan nok få en fornemmel- se af, at sikkerheds- foranstaltningerne ikke var helt betryg- gende dengang. Det skabte i hvert fald en vis dramatik, da en løve undslap i for- året 1940. Den nåe- de dog ikke langt in- Jacob og Karl Erik Folke Hansen stod selv for en stor del den, den blev skudt, af det praktiske arbejde. 5 Å r s s k r i f t 0 7 og det ser ikke ud til, at den episode gav anledning til større betæn- keligheder fra myndighederne eller påbud om ekstra sikkerhedsforan- staltninger.7 Det havde imidlertid ændret sig drastisk sidst i 1960’erne. En vigtig brik i Jacob Hansens forberedelser var naturligvis at få myndigheder- nes tilladelse til at åbne en løvepark, og det skulle vise sig at blive en langt vanskeligere proces, end han havde forestillet sig. Den 18. novem- ber 1968 blev der sendt en ansøgning til Vejles politimester Ralf Gøbel, hvor Jacob Hansen i henhold til Justitsministeriets bekendtgørelse af 23. august 1967 anmode- de om tilladelse til at ud- vide den zoologiske have i Vejle med en løvepark ef- ter medsendte tegninger og beskrivelser. Tegnin- gerne var udarbejdet ef- ter studieture til lignende parker i Arnhem, Holland Løver i Givskud Dyrepark 1930’erne. og Tüddern og Gelsenkir- chen i Vesttyskland.8 Det var en meget atypisk ansøgning, der var landet på politimesterens bord, idet der ikke var nogen præcedens. Løveparker var et ukendt fæ- nomen i Danmark, og der var ikke i Justitsministeriets bekendtgørel- se taget højde for denne udvikling af de traditionelle zoologiske haver. Der blev derfor i første omgang indhentet udtalelser fra forskellige in- stanser. Ralf Gøbel var langt fra begejstret over udsigten til over 30 frit- gående løver bag et hegn og et forudsigeligt trafikkaos på hovedlande- vej A18. Området med dets fyrrebevoksning måtte også betragtes som særdeles brandfarligt. Foreløbig strakte overvejelserne sig et godt styk- ke ind i 1969, og på grund af sagens sikkerhedsmæssige aspekter blev den af Vejles politimester sendt videre til behandling ved en højere in- stans – Justitsministeriet. 9 Da sagen var ved at gå i hårdknude, aflagde justitsminister Knud Thestrup i juni 1969 et besøg i Givskud for med egne øjne at besigtige forholdene. Det resulterede i en overvejende po- sitiv indstilling, hvor dog især nogle brandtekniske problemer skulle afklares mellem Jacob Hansen og politimesteren.10 6 Å r s s k r i f t 0 7 Jakob Hansen hav- de af flere grun- de travlt med at få åbningstilladel- sen i hus. Skul- le det have nyhe- dens interesse, var det nødvendigt, at det blev den første løvepark i Dan- mark, ja helst i Nordeuropa. Der var også efterhån- den blevet indkøbt Knud Thestrups besøg i Løveparken. Foruden justitsministe- adskillige løver, ren var adskillige embedsmænd med på inspektionsturen. idet man var nødt til at handle, når muligheden var der. Løver var med den store interesse for anlæggelse af safariparker ved at være en mangelvare. Så nerverne var efterhånden på højkant hos familien Hansen, men endelig kom åb- ningstilladelsen i begyndelsen af august 1969, og den 12. august kunne Jacob Hansen så modtage de første gæster i sin løvepark. Området var delt op i tre afdelinger, med hver sin løvefamilie, i midten stod et vagttårn, hvorfra en bevæbnet udkigspost kunne overvåge løve- parken, og gæster- ne kørte ad en 3 – 4 km. lang, snoet grusvej. Indkørslen var en sluse, hvor den ene port blev lukket, inden den næste blev åbnet, så der under ingen omstændigheder var fri bane for lø- verne. Tre sikker- Indkørselsslusen til Løveparken, 1969. hedsvogne fulgte 7 Å r s s k r i f t 0 7 Løveparken med det snoede grusvejssystem. kortegen af biler, der ikke måtte overstige 75. Løverne - der var over- vejende tale om unge eksemplarer, - var fortrinsvis indkøbt fra cirkus og zoo’s, og det tog tid for dem at vænne sig til de friere forhold.