Er Musik Vidensam

Musikken er adgangsbilletten til en form for egen dialog. En adgangsbillet til at kunne føle en indefrakommende luksus, som i den grad kan konkurrere med den udefrakom- mende luksus, nemlig i form af et indre liv; en stimulering af noget i hjernen, du ikke bliver stimuleret af i form af ord eller andet. Det er toner, det er musik, det er rytmik. Vi lever i et samfund, der idealiserer pro- fessoratet, de højtstående uddannelser og mennesker, hvor det hele er oppe i hovedet. Kroppen fungerer bare som en form for gangstativ. Musikken hjælper os til at komme er musik ned i kroppen.” Frede V. Nielsen: “Jeg er meget enig, når du slår på samfundets og uddannelsernes akademisering. Det er vidensam- en hovedtendens inden for håndværkerud- dannelsen, musikuddannelsen, ja hele vejen rundt. Det er en teoretisering og en særlig fundets overdrevet respekt for hele den side. Det betyder, at vores praktiske og kunstneriske liv, alt det, som du så glimrende fortæller om – det, der når ned i os, hvor andet ikke X-faKtor? kan – bliver svækket tilsvarende.” Hvad betyder det for musikfaget? Frede V. Nielsen: SAMTALE FRA TåRnET “Musikfaget har to sider. Den ene er praktisk: at skabe musik og lytte til musik. Og så er der den akademiske side; det at vide noget Kraftige nedskæringer truer musikfaget i det nye om musik. Det er vigtigt, at der er en balance årtusinde. Asterisk TV har inviteret musikprofessor imellem de to ting, men i samfundet som Frede V. Nielsen og musiker Thomas Blachman i helhed er der en vægtning i retning af det akademiske. Det har musikfaget haft en studiet til en samtale om musikfagets krise, og hvorfor tendens til at gå for meget med på. Der vi skal have musik på samfundets skoleskema. er sådan en falden på halen for bogfag og PISA-fag, og så tænker musikfaget ‘nu må vi prøve at bidrage til det for at retfærdiggøre os selv’, og så bliver forholdet skævt.” Af Camilla Mehlsen for en krise, set ud fra den tanke, at musik og Foto Søren Kjær Jensen musikalsk virksomhed er en vigtig del af hele Hvad er musikfagets opgave? vores kulturliv. Og det er simpelthen trængt.” Frede V. Nielsen, du står bag en undersøgelse, Thomas Blachman: der viser, at musikfaget er svækket voldsomt. Thomas blachman, hvordan ser du på den “Det er ikke kun musikforståelse. Det er også I rapporten skriver du, at der er krisesympto- udvikling med, at musikfaget er svækket menneskeforståelse. I musikken dyrker vi det mer. Hvordan er musikfaget i krise? i det nye årtusinde? irrationelle. Hvorfor har man i tusindvis af år forfinet klanginstrumenter, dyrket en kultur Frede V. Nielsen: Thomas Blachman: med det, som er eksploderet og er så fantastisk “Musikfaget var i vækst indtil slutningen “Vi må spørge os selv, hvad vil vi. Det er givende? Hvorfor? af 1900-tallet, men siden da er der sket et fundamentalt spørgsmål: Hvad for et Fordi det gør noget for mennesket. Det er en drastisk reduktion – og det er hele menneskesyn vil vi have i det 21. århundrede? nødvendigt for mennesket. Det skærper men- vejen rundt. Det er i pædagoguddannelsen, Hvorfor skal vi nedprioritere det eneste neskets fantasi, tilstedeværelse, nærværet i dets læreruddannelsen, universitetsuddannelsen, alternativ, der i virkeligheden findes til alt eget liv. Og det er her, det helt store fuck-up er folkeskolen, gymnasiet, på musikskoler og det andet lort, opmaterialiseringen og at sket; man prioriterer det irrationelle ud på et konservatorier. Og det mener vi, er udtryk unge mennesker skal lede uden for sig selv. sideplan. For det er jo lige præcis det irratio- › juni 2011 asterisk 23 frede v. nielsen thomas blachman Musiker og professor i musik ved Danmarks Pæ- Musiker, komponist og producer. Han har studeret dagogiske universitetsskole, Aarhus universitet, og slagtøj på Det Kongelige Danske Musikkonserva- redaktør af rapporten ‘Musikfaget i undervisning torium. Han har haft pladeselskabet ManRec. Han og uddannelse. Status og perspektiv 2010’, som er særlig kendt som benhård dommer i x Factor- viser, at kraftige nedskæringer truer musikfaget. programmet på DR1. nelle, der gør, at mennesket i sidste ende kan rende univers. Det er egen-dialogen igen, som stimuli, hvis ikke vi konstant inddrager det forholde sig til sin egen kreativitet, ide-genere- jeg snakker om hele tiden: at lære sig selv at ikke-sproglige i form af toner og anden form ring og fremtidens produkter, der skal komme kende gennem noget andet end bare ord og for kommunikation.” ud af alt det dér med det kreative menneske. bogstaver, men fri abstraktion.” Engang gik vi fra den sorte skole ind i en Som dommer i X Factor i år har du udtalt på pædagogisk revolution. Nu er vi på vej tilbage Frede V. Nielsen: åben skærm, at “De skærer ned på musikun- ind i mørket, angstens hule. Den sorte skole, “Det er en af de vigtigste begrundelser for dervisningen alle vegne i folkeskolen. Så er det udenadslære og angsten for det kreative. musikundervisning og musikuddannelse. jo godt, at vi har et klasselokale sammen med to I gamle dage, da jeg voksede op i 1960’erne Det er, hvad jeg kalder den antropologiske millioner seere mellem 20 og 21 hver fredag her og 1970’erne, var det kreative den store fæl- dimension. Det vil sige selve det forhold at i X Factor”. lesnævner. Det var ambitionen og pejlemær- være et menneske. Vi kender ingen menneske- Hvordan kan X Factor eller programmer, der ket i tilværelsen. Der må have været en god lig kultur, uden at der har været musik. Der er dyrker talentet, kompensere for nedskæringerne stemning på lærerværelserne og i den del af også skrevet om og argumenteret klart for, at i musikundervisningen? regeringen, der foretog sig den form for inspi- det musikalske udtryk, eller det ikke-sproglige reret fremtidsvision. udtryk, ligger forud for sproget. I hele den her Thomas Blachman: Jeg ved ikke, hvor vi er på vej hen nu, men udvikling har vi haft en tendens til at glemme “Når jeg leder efter talent i andre, så er det, det er tilsyneladende en mangel på selverken- vores rødder. Der er det, musikken kan fordi jeg leder efter talentet i de to millioner delse og selvindsigt ikke at vide, at de store medvirke til at fastholde og minde os om.” mennesker på en gang, der skal indse og sige ideer kommer af at hænge i periferien af til sig selv: ’jeg har også modet til det der. Jeg fatteevnen. At turde være der et øjeblik - og Thomas Blachman: vil også være fri i tanken. Jeg vil også bare tale, kigge direkte ind i et alternativt univers. Det “Den sidste rest af urmennesket. urlandskabet før jeg tænker. Jeg vil også bare give mig hen. er inde i det musiske univers, det idé-genere- i hjernen er ved at tørre bort i mangel på Jeg vil også have lov til at begå fejl. Jeg vil også 24 asterisk juni 2011 være forfængelig, jeg vil også være patetisk. Jeg selv. Det er en kultur, vi generelt kender, det er musikalske analfabeter og alle mulige dj’s. Det har lyst til bare at være mig selv.’ Lille Peter skal ikke kun X Factor. er en hårfin balance og et kæmpe stort ansvar, have lov til at sige, at han har lyst til at spille Over for det står, at vi ved fra mange som vi må løfte i flok. Men hvem løfter mu- tværfløjte, uden at mor og far tænker, at han undersøgelser, at vil man nå langt inden for sikken videre? Det er også et statsanliggende.” er homoseksuel. At man kan få lov til at være den musikalske metier, så kræver det øvelse. følelsesmæssig over for hinanden og have lov Meget øvelse. Hvem er det, der skal gøre noget? til at begå fejl. Det er det, det handler om.” Som Bertel Krarup, der er leder af Det Kon- Hvad vil I anbefale, at man gør for at musik får gelige Danske Musikkonservatorium, sagde en højere prioritet i samfundet og i skolen? Du er blevet kaldt for Danmarks til en konference for et stykke tid siden: ‘Hvis klasselærer i X Factor? man skal blive en virkelig dygtig violinist på Frede V. Nielsen: verdensplan, skal man starte, når man er 3, “Hvis man skal skære det ned til ét punkt, “Det ved jeg sgu ikke, om jeg er. Men hellere eventuelt 4 år og så kræver det så og så mange så er det musiklæreruddannelsen. Dem, være den, der siger noget, hvis der ikke er an- øvetimer om ugen.’ der skal undervise og inspirere - det er dér, dre, der tør i angsten for, hvad andre tænker, Det er hårdt og vedvarende arbejde. Det står man skal sætte ind. Og det er desværre også ligesom Per Stig Møller, kulturministeren, der i kontrast til X Factor-udsendelserne. Det er den, musiklæreruddannelsen, der har lidt ikke gad komme til X Factor-finalen og sige to det hurtige skud. Men det lange, vedvarende allermest skade de seneste år. Allerværst står ord, fordi han er enormt angst for, hvad andre arbejde er en nødvendighed, hvis man skal det til på det, der tidligere hed lærersemina- tænker. Det her handler netop om at give folk trænge ned i dybden af det genstandsområde, rierne og nu hedder professionshøjskolerne, noget at tænke over.” vi kalder musik.” hvor der har været en ren massakre på linjefagene. Der bliver uddannet alt for få Frede V. Nielsen: Thomas Blachman: og man har beskåret undervisningen. Det “Jeg følger ikke med i dine udsendelser, det “Nu skal det ikke være en diskussion af X Factor, må genopbygges. Samtidig kan vi se, at beklager jeg, men indimellem dumper jeg ind men jeg er der jo netop for at kunne skabe en konservatorierne har nedprioriteret hele den i dem, og mine børn...” kontrast i formatet.

Load more