Udgivetaf Na turhistorisk FLoRA Forening for Jylland FAUNA

o o • 115. Argon g. Hæfte 4. Arhus. Apnl 201 O LEDER: VELKOMMEN TIL DANMARKS NATURKANON!

Danmark fik sin Naturkanon i oktober Orientering blev afløstaf faget ,,Natur plads til i undervisningen. Følger man 2009. Ideen var undfanget afden davæ­ og teknik". Resultatetaf omlægningerne Natutkanons anvisninger,far eleverne et rende miljøminister,Troels Lund Poul­ blev, at kendskabet til naturen blev ringe godt grundlag for at forstå naturen, og sen, og udfonnningen afden sati gangi og tilfældigt. Der skal systematisk un­ manges interesse vil blive fanget. De foråret 2009 afen gruppe, ledet afTho­ dervisning til for at elevernenår langt,så mange problemer med naturen, der er mas Secher Jensen, direktør for Natur­ at de kan slå op i en bog eller på nettet kommet og vil komme, kræverviden og historisk Museum i Århus. Mange fag­ og forstå,hvad de læser. forståelse hos befolkningen,og her er folk er blevet hørt,og resultatet er to Naturkanon et godt værktøj. lister, den ene med 192 naturfænome­ Naturkanon er et forsøg på at rette op

ner, den anden med en landsdækkende på denne sørgelige tilstand. Efter min Naturkanon kan ses på www. fortegnelse over steder med interessant mening er det et godt initiativ. Man kan skovognatur.dk og_Naturkanon-dyrene

natur i Danmark. Naturfænomenerne altid kritiserevalget afemner, men så findes på www. dækker astronomi,meteorologi, geologi, må mangøre sig klart, at listen ikke kan naturhistoriskmuseum.dk/natur/ zoologiog botanik. være udtømmende, da der er langt flere naturkanon interessante planter og dyr, end der er EigilHolm Det er vigtigt, at hele befolkningenhar et fælles grundlagaf viden og oplevelser, for det er forudsætningen for, at vi kan tale sammen og forstå hinanden. Skolen er den bedstetil den opgave, men også TVog radio kan deltage, idet Naturka­ nons emner er glimrendetil at give ideer til udsendelser.

Der er folk, der siger, at børnog unge selv skal vælge, hvad de vilundervises i, for såer interessen der i forvejen. Som gammel lærer vil jeg imødegåden på­ stand,for det er en gammel og evig ung erfaring, at en godlærer kan inspirere eleverne til at interessere sig for de em­ ner, haneller hun underviser i. Og hvor­ dan kan elevernevælge at bliveunder­ vist i noget, de aldrig har om?hørt

Natulbnooenef �l ni pa baggrundaf de forslag. d;?,.a l:oovnet indlandet lraheie bl .a.� \WIW.naturtanon.dk. Det gamle fag, naturhistorie, er blevet Naturboonudva'get hareft�o&geode valgt at sammensætte naturkanonenaf 17 forskelige bitegolierudvalgte med216 skrækkeligt forsømt. Først blev den en ebempief p:. danst: natur. del affaget orientering, hvor den blev Det skalna turl:anonent� bruges blandet sammen med historie og geogra­ • U!Jnde._endstabet tJ den dilml..enatur • Bidrag�ti at gM! os allenaturoplevelser Rae fi. En "orienterings"af fortalerebeskrev • Undemøtteden folkelge dialog om natureo faget helt præcist på denne måde: ,,Når • UndeMsiling -bl.a.1 folleskol€0 jeg underviser i VIkingetiden,fortæller Læse mere p:.www.natutkanon.dk jeg, hvordan vikingerne sejledeud for at plyndre og erobre England og gik i land på stranden. Det første, de så, var stran­ dens dyre- og planteliv, og så underviser jeg i det". plantesamfundene - de er håndter­ Fra salteng til strandvoldshede - plantesam­ lige, d.v.s. de er ofte genkendelige fund eller kontinuum? fi'a lokalitet til lokalitet, fordi de er karakteriseret ved visse diagnos­ tiske arter, og de er egnede til kort­ lægning. Va riationen langs gradien­ ter er imidlertid et lige så vigtigt Peter Ves/ergamd1 træk ved vegetationen som fo re­ komsten af plantesamfund, fo rdi omverdensforholdene ofte varierer From salt meadow to beach ridge heath-plant communities o•· gradvist indenfor et landskab. Det­ continuum? te gælder i særlig grad i landskaber, In a coastal beach ridge system at the Danish isle o fLæsø, the Kattegat, hvor kulturindgrebene er begrænse­ the floristic transition behveen salt meadow and beach ridge beath was de, eller i naturlandskaber uden studied by transect analysis during summer 1998. kulturindgreb (Petersen & Petersen The transect analysis included levelling, soil sampling and recording of 2007). cover o f vascular plant species in l x l m quadrats along tlu·ee parallel transects. The soil samples were analysed for specific conductivity, or­ Arbejder man med plantesamfund ganic matter, actual moisture and pH, and the vegetation data were ana­ - eller naturtyper, som det er lysed by Detrended Correspondence Analysis and by Twinspan clas­ aktuelt i forbindelse med NOVA­ sification. NA-overvågningsprogrammet Uf. The data processing revealed the existence of a floristic gradient or con­ Ej rnæs et al. 2007) - bliver man tinuum, from the salt meadow to the heatb, caused by an ecological com­ stillet overfor at skulle afgrænse plex gradient, made up by increasing elevation and declining soil con­ plantesamfhnd eller naturtyper i ductivity, soil organic matter, moisture and pH. But it also revealed that forhold til hinanden. Oftest er the salt meadow and the heath could be seen as plant communities. grænserne ikke skarpe, men stræk­ It was concluded that e ven i f the classification approach to vegetation ker sig over kortere eller længere science is valuable for many practical and scientificpmposes, the study gradienter - det gør det vanskeligt of floristic gradients or continua is also useful, partly because in large at lægge en grænsesnor i fe lten parts of natura! landscapes, biota are distributed along gradients, partly eller at tegne en streg på kortet. because gradients can supply us with valuable insight in tbe adaptation o f plant species to the environment. l denne artikel fo kuseres på pro­ blemstillingen klassifikation versus Key worcls: Sa lt meaclow, beach ridge heath, classification, plant com­ kontinuum med udgangspunkt i en munity, contimtU/11, gradient, detreneled correspondence analysis, undersøgelse af et strandvoldssy­ twinspan analysis. stem på Læsø.

Lokaliteten Læsø er geologisk set en ung ø, der Igennem det 20. århundrede har der med ensartet fordeling af plantear­ for en væsentlig del er opbygget af indenfor vegetationsøkologien væ­ terne på grund af ensartede omver­ strandvolde (Hansen 1995). Arealet ret debat om begrebet plantesam­ dens fo rhold. Ifølge kontinuum-sko­ omkring Københavns Universitets fimd. Kort fortalt har debatten ma­ len fo rdeler de enkelte arter sig u­ fe ltlaboratorium "Lyngholt" på ø­ nifesteret sig i to kontrasterende afllængigt af hinanden, individu­ ens sydøstlige kyst består således opfattelser eller "skoler": Braun­ alistisk, i forhold til sted-til-sted af 25 kystparallelle, sandede Blanquets klassifikationssystem variationen i omverdensforhold strandvolde. Et tværsnit viser en med udgangspunkt i Mellemeuro­ (Whittaker 1975, Kent & Coker mere eller mindre jævn bølgelinie pa, og den amerikansk inspirerede 1992); det er dog ikke i modstrid fra kysten og indefter, hvor kon­ kontinuum-skole. Braun-Blanquet­ med eksistensen af plantesamfund. vekse rygge alternerer med kon­ skolen lægger vægt på eksistensen Traditionelt lægger man i vegeta­ kave lavninger med en højdefor­ af plantesamfimd, d.v. s. områder tionsbeskrivelser størst vægt på skel, som gennemgående er mindre

1Biologisk institut, Københavns Un iversitet, Biodiversitet og Makr oøkologi, Un iversitetsparken J 5, DK-2100 København K. [email protected]

Flora og Fauna 115(4): 85-91. Århus 20 10 85 end Y, m. Den indre del af systemet er delvis vokset til med fyrre- og birkeskov, mens den kystnære del henligger med dværgbuskhede på ryggene og salt- og fe rskenge i lavningerne (Vestergaard 2003).

Under et ophold på "Lyngholt" i 1998 blev skiftet i vegetationens sammensætning fra en kreatur- og raregræsset salteng (Figur l) til en tilgrænsende strandvoldshede (Fi­ gur 2) undersøgt.

Metoder På det udvalgte strandvoldssystem blev der med en indbyrdes afstand på 4 meter etableret tre parallelle, 40-44 meter lange transektlinier (A -C) fra nogle meter inde på salt­ engen til toppen af strandvolden, højdeforskel godt Y, m. Linierne Figur l. Saltengen, set mod sydvest. Til højre strandvolden. Myretuerne er blev markeret med jernrør og efter­ undgået ved placeringen af transektlinierne. Foto Peter Vestergaard, august fø lgende nivelleret i fo rhold til 1998. middelhøjvandslinien (MHV), The gmzed salt 111eadow, bearing Southwest. To the right: the beach ridge. defineret ved den nedre grænse for Duri ng the establishment of the transect lines, the an/lilOlinds were sammenhængende vegetation af avoided. Strand-Annelgræs (Puccine//ia mariti111a) på den nærliggende kyst.

Langs med hver transektlinie blev der med en indbyrdes afstand på 4 m placeret l l eller 12 l x l m2 kva­ drater. l kvadraterne blev kat·plan­ tefloraens artssammensætning kvantificeret ved hj ælp af den se­ mi logaritmiske Hult-Sernander 1-5 dækningsgradsskala (Malmer 1974, Petersen & Ve stergaard 2006). No­ menklaturen fø lger Frederiksen et al. (2006). Desuden blev der taget jordprøver til bestemmelse af jor­ dens indhold af organisk stof, aktu­ elle vandindhold, specifikke led­ ningsevne samt pH. Der blev i alt analyseret 34 kvadrater. Materialet blev databehandlet med multivaria­ te metoder Uf. Kent & Coker 1992), dels ordination ved hj ælp af Detrended Correspondence Alla­ lysis (DCA), dels klassifikation ved hj ælp afTwinspan. Til databe­ handlingen blev benyttet program­ Figur 2. Strandvoldsheden, set mod sydvest. Foto Peter Ve stergaard, august 1998. met PC-ORD (McCune & Meffo rd The beach ridge heath, bearing Soutlnvest. 1999).

86 120 4000 ij E 100 • u � (/) r8 13 E' Jooo > 80 " J: ai . :::;: ø " . .. a Il 8 > .. 60 " Q) 2000 > e "' Ol o g " .. 40 . 'E . -o -o Q) 1000 . 'ij' ...J J: 20 ... • • o o o 10 20 30 40 50 40 50 60 70 80 90 100 110

Afstand, m Højde over MHV, cm

Figur 3. Højdeprofiler for transektlinie A-C. MHV: Figw· 4. Specifik ledningsevne i jorden, 0-5 cm, i relation til Middelhøjvandsniveauet. kvadraternes højde over middelhøjvandsniveauet .o·0591' 2 = ,8463 Heighl profiles of lmnsec/ line A - C lv/H V: Mean y=5714 0e ; R 0 highwaler level. Relationship bellveen specific soilconduc livil); 0-5 Cl/l deplh, and height above lhe 111ean high1va/er level, ofthe quadmls.

Indre salleng Strandvoldshede Resultater Transektanalysen Afstand, meter o B 12 16 20 24 28 32 36 40 Højde over MHV, cm 47 54 62 63 68 70 70 77 83 91 104 Højdeprofilerne fo r de tre parallelle Twinspan-gruppe li III III IV IV IV transektlinier viste sig at være næ­ sten identiske (Figur 3). Fordelin­ Harril (Juncus gerardi) 5 3 Gåse-Potentil (Potentil/a anserina) 3 gen af arterne langs transektlinier­ Kryb-Hvene (A grostis stofonifera) 3 2 ne, på Tabel l eksemplificeret ved Strand-Trehage (Triglochin maritimuro) linie A, udviste ligeledes samme Enskællet Sumpstrå (Eieocharis unigfumis) 2 2 mønster, omend arternes indbyrdes Sandkryb (G/aux maritima) Rodbrun Kogleaks ( Blysmus rufus) dominans varierede lidt fra linie til Strand-Kogleaks (Bolboschoenus mariiimus) linie. Jordbær-Kløver (Trifolium fragtJeruro) 3 2 Strand-Vejbred ( Plantago maritima) 4 2 2

Eng-Rapgræs (Poa pratensis) 2 2 3 4 Arterne dannede en nogenlunde Hvid-Kløver (Trifofium repens) 1 jævn fl oristisk gradient langs med Rød Svingel {Festuca mbra) 3 transekterne. Ved starten og slut­ Høst-Borst (Leontodon autumnafis) Fløjlsgræs (Ho/cus Janatus) 2 3 ningen af transekterne dominerede

Glanskapslet Siv (Juncus articu/atus) hhv. saltengsarter og hedearter. Alm. Firling ( Sagina procumbens) Disse artsgrupper overlappede ikke Tudse-Siv (Juncus bufonius) indbyrdes, men de blev delvis o­ Muse-Vikke (Vicia cracca) 2 Tandbælg (Danthonia decumbens) 2 2 2 2 verlappet af en række andre arter

Alm. Hvene (Agroslis tenuis) 4 3 med varierende udbredelse langs Alm. Star (Carex nigra) 2 2 transekterne. Gulaks (Anthoxanthum odoratum) 2 Kl)'bende Pil (Sa/ix repens) 1 Gul Kløver (Trifolium dubium)

Katteskæg (Nardus stn'cta) 3 4 4 Alm. Kællingetand (Lotus comiculatus) Alm. Hønsetarm (CerasUum fontanum) Hedelyng (Ca/luna vulgaris) 5 Tabel l. Resultatet af analysen af Klolielyng (Erica letralix) 2 kvadraterne langs transektlinie A. Tormenlil (Potentil/a erecta) 2 Cifrene angiver arternes dæknings­ Smal bl. Høgeurt (Hieracium umbellalum) grad efter den semilogaritmiske 1- Alm. Kongepen (Hypochoeris radicata) 3 Fåre-Svingel (Festuca ovina) 2 2 5 Hult-Sernander skala. Revling (Empetmm nigrum) The cover ofthe species in the Mangeblomstret Frytle (Luzula multiflora) quadrals along /ransec/ line A, Græsbladet Fladstjerne ( Stellaria graminea) Rødknæ (Rumex acetosella) according lo the semilogaritmic Sand-Star (Carex arenaria) 1-5 Hult-Semander cover seede.

87 Salteng Frekvens-% Strandvoldshede Frekvens-%

Harrit (Juncus gerardi) 100 Hedelyng ( Calluna vulgaris) 100 Gåse-Potentil (Potentil/a arzserina) 100 Fåre-Svingel (Fes/uca ovina) 100 Kryb-Hvene(Agrostis stolonifera) 100 Al mindelig Hvene (Agrostis tenuis) 83 Enskællet Sum pstrå(Eleocharis uniglumis) 100 Katteskæg (Nardus stricta) 83 Strand-Trehage(Trig/ochin marilimum) 83 Al mindelig Ko ngepen (Hypochoeris radicata) 83 Sandkryb(Giaux maritima) 67 Alm indelig Hønsetarm (Cerastium fontanum) 67 Jordbær-Kløver (Trifoliumfragiferum) 67 Græsbladet Fl adstjerne(Stellaria graminea) 67 Rødbrun Kogleaks (Blysmus rufus) 17 Eng-Rapgræs (Poa prateliSis) 50 Hvid-Kløver(Trifolium repe11S) 17 Mangeblom stret Frytle (Lraula mult !flora) 50 Kær-Trehage (Triglochin palustris) 17 Sand-Star (Carex arenaria) 50 Sm albladet Høgeurt (Hieracium umbellatum) 33 Rødknæ (Rumex acetosella) 33 Fl øjlsgræs (Holcus lanatus) 33 Rød-Kløver (Trifolium prate11Sis) 33 Vellugtende Gulaks (Anthoxantlrumodoratum) 33 Almindelig Kællingetand (Lotus corniculatrzs) 33 Tandbælg (Danthonia decumbens) 17 Revling (Empetrum nignmr) 17 Torm entil (Potentil/a erecta) 17 Klokkelyng (Erica tetralix) 17 Børste-Siv (Juncus squarrosus) 17 Al mindelig Røllike (Achillea millefolum) 17 Tidlig Dværgbunke (Aira praecox) 17

Ta bel 2. Frekvensanalyse af saltengen og sh·andvoldsheden, baseret på de to laveste liggende hhv. de to højest liggende kvadrater fra hver analyselinie. Frekvens-%: fo rekomst i antal kvadrater i %af 6 kvadrater. Frequency analysis afsaltll/ead01v and heath, basecl on the 11vo lo1vest and the 11vo highest quadralsji·om each tramect line. Frequency-%: occurrence in n11111ber o f plots as % o.flo/al.

Jordbundsfaktorerne viste sig at være korreleret med højdeforhold­ ene. Således aftog saltindholdet, 200 udtrykt ved den specifikke led­ ningsevne, eksponentielt med sti­ gende højde (Figur 4). Det samme

100 gjaldt for det aktuelle vandindhold (y = 2328,3e·0·0357', R2 = 0,88), indholdet af organisk stof (y = 263, 12e·0•0234', R2 = 0,69) og pH (y = 9,3377e·o,oo?x, R2 = 0,79).

DCA-ordinationen, som på Figur 5

·100 afbilder samtlige 34 kvadrater i et todimensionalt plot på grundlag af graden af lighed i deres artssam­ mensætning, viste samme mønster ·200 �----��----�------�------�----�------� .3()() ·100 100 300 som transektlinierne. Hovedparten Axls 1 af kvadraterne fo rdelte sig nogen­ lunde jævnt langs akse l. Denne Figur 5. Plot af DCA-ordinationens akse l og akse 2 med de undersøgte akse forklarer hovedparten af den

- kvadrater og med markering af twinspan-gruppe J IV. samlede floristiske variation, og DCA-01dination (axes J and 2) o.f lhe quadrals with the 11vimpcm gmups J- IV den er positivt korreleret med høj-

88 Twinspan-gruppe Il III IV

Højdeinterval 47-62cm 63 -7I cm 70-83 cm 83-I07cm cm overMHV

Antal kvadrater IO 9 7 8

Antal arter 17 21 23 25

Dominerende arter Kryb-Hvene Kryb-Hvene Fløjlsgræs Hedelyng (Agrostis stolonifera) (A. stolonifera) (Holcus lanatus) (Ca/luna vulgaris) Jordbær-Kløver Fløjlsgræs Almindelig Hvene Katteskæg (Trifoliumfragiferum) (H. lanatus) (Agrostis tenuis) (Nardus slricla) Gåse-P otentil Strand-Vejbred Tandbælg Fåre-Svingel (Potentil/a anserina) (P/antago marilima) (Danthonia decumbens) (Festuca ovina) Harri! Jordbær-Kløver Eng-Rapgræs Almindelig Hvene (Juncus gerardt} (T. fragiferwn) (Poa pratensis) (A. tenuis)

Tabel 3. Karakteristik af twinspan-grupperne: Højdeinterval og dominerende arter (de fire arter med den højeste gennemsnitlige dækningsgrad, efter fa ldende dækningsgrad. Citarae/eristics of twinspan groups : Elevation interval and dominating species (Ihe fo ur species 1vith t!te highest mean cove1; arranged accordi11g to decli11ing cove1).

den over MHV (r = 0,94). Akse l var væsentlig mere artsrigt og be­ sis), Hvid-Kløver (Trifolium re­ er tillige negativt korreleret med stod af arter, der er mest fo rekom­ pens), Rød Svingel (Festuca rubra) pH og organisk stof i jorden (r= - mer på noget sandet, tør og sur og Høst-Borst (Leontodon aultllll­ 0,88 hhv. -0,78)- d.v.s. højden til­ bund- pH var omkring 4,5. nct!is). tager, mens pH og organisk stof aftager, imod højre på ordinations­ Som en mere objektiv metode til Kvadraterne i gruppe li var pla­ diagrammet. Kvadraterne på den forsøg på klassificering af de un­ ceret mindre tæt på hinanden i or­ øverste del af højdegradienten for­ dersøgte kvadrater blev valgt twin­ dinationsdiagrammet; gruppen er delte sig langs akse 2, som viste sig span-analysen, som på basis af indi­ således floristiskmin dre homogen at være svagt, positivt korreleret katorarter opdeler kvadraterne efter end gruppe l og spænder over over­ med indholdet af organisk stof (r = et diehotoml system. Tw inspan-ana­ gangen fra saltengen til en tør 0.34). lyse resulterede i fire grupper af fe rskeng. Men bortset fra Fløjls­ kvadrater (I - IV)(Tabel 3). Det vi­ græs (Holcus lanatus) er de salttå­ Klassifikation ste sig, at grupperne fo rdelte sig lende arter fortsat de dominerende Visuelt blev saltengen og strand­ stort set uden overlapninger langs (Tabel l og 3). voldsheden hver fo r sig bedømt til med højdegradienten. Dette fremgår at være fo rholdsvis homogene, jf. tydeligt, når grupperne lægges ind i Gruppe III er ligeledes mindre ho­ Figur l og 2. Disse dele af analyse­ h·ansektanalysen (Tabel l) såvel som mogen og repræsenterer en tør, arealet kunne derfor anskues som i ordinationsdiagrammet (Figur 5). sandet fe rskeng eller græsland, pH plantesamfund og gøres til gen­ omkring 5, domineret af Alm. Hve­ stand fo r frekvensanalyse. Det blev Twinspangruppe l repræsenterer ne (Agrostis tenuis), Fløjlsgræs og valgt, arbitrært, at basere analyser­ saltengen. Kvadraterne er placeret Tandbælg (Danthonia decumbens). ne på de to nederste hhv. de to ø­ tæt på hinanden i ordinationsdia­ Gruppen indeholder ingen obligate verste kvadrater fra hver transekt­ grammet (Figur 5); gruppen er så­ salt-arter; de højestbeliggende kva­ linie, altså i alt 6 kvadrater for ledes floristisk forholdsvis homo­ drater indeholder også hedearter. hvert plantesamfimd. Frekvensana­ gen. Men gruppen inkluderer flere lyserne giver en karakteristik af de kvadrater end der indgik i fre­ Gruppe LV repræsenterer strand­ to samfund (Tabel 2). Det relativt kvensberegningen for saltengen på voldsheden. Det er den mest arts­ artsfattige, græssede saltengssam­ Tabel 2, og indeholder da også ad­ rige, men også den fl oristisk set fu nd bestod udelukkende af salt­ skillige ikke-obligate salt-arter, mest heterogene gruppe, jf. Figur tålende arter, mens hedesamfimdet såsom Eng-Rapgræs (Poa praten- 5. Antallet af kvadrater er to flere

89 end i fr ekvensberegningen på Tabel MHV på heden - skaber en kom­ plantesamfundene, efter at analyse­ 2, men arterne er stort set de sam­ pleks økologisk gradient, der er arbejdet i fe lten er afsluttet. me, bortset fr a, at Dun-Birk (Betu­ sammensat af eksponentielt afta­ la pubescens) og Alm. Star (Carex gende hyppighed og varighed af Hvor der er tale om et landskab nigra) mangler i frekvensanalysen. oversvømmelser med havvand ved med jævne gradienter -et floristisk Hedelyng (Calluna vulgaris), Fåre­ højvande (Vestergaard 2000), til­ kontinuum - vil sidstnævnte me­ Svingel (Fes/uca ovina) og Katte­ lige med eksponentiel ændring af tode imidlertid ofte resultere i tem­ skæg (Nardus s/ric/a) dominerer. en række jordbundsegenskaber. melig heterogene "samfund", fordi Den floristiske variation mellem grupperne kan komme til at inde­ kvadraterne i gruppe IV er i mod­ Eksistensen af den aktuelle coeno­ holde en større eller mindre del af sætning til de øvrige grupper ikke klin var dog ikke i modstrid med, det floristiske kontinuum. korreleret med akse l i ordinations­ at den nedre og den øvre del af gra­ diagrammet, og synes således ikke dienten i fe lten visuelt forekom så Det vigtigste valg i fo rbindelse at være bestemt af højdeforholde­ ensartede, at de kunne opfattes og med vegetationsanalyse gælder an­ ne. Variationen viste sig, som behandles som plantesamfund. tallet og placeringen af kvadrater i nævnt, at være korreleret med akse Dette blev bekræftet af den efter­ fe lten samt deres størrelse. Det be­ 2, og kan således være relateret til fø lgende statistiske klassifikation stemmer "opløsningen" af resul­ forskelle i jordbundens indhold af af datamaterialet To af de fire tatet. Hvis man i en analyse som organisk stof. Men bortset herfra er twinspangrupper, I og IV, viste sig den aktuelle f. eks. kun havde med­ mulige årsager til den floristiske således at repræsentere hhv. salt­ taget hvert andet kvadrat, vi Ile variation på strandvoldsbeden ikke engen og strandvoldsheden. grupperne måske fremstå tydeli­ nærmere undersøgt. gere, fordi nogle floristiske over­ Det kan her bemærkes, at artssam­ gange ikke ville være repræsente­ Diskussion mensætningen på saltengen mod­ ret. Eller hvis kvadraterne havde Denne lille undersøgelse peger på svarer saltengssamfimd andre ste­ været placeret kontinuert langs nogle problemstillinger i forbindel­ der i landet, men at strandvolds­ transekterne, ville flere floristiske se med vegetationsanalyser på na­ heden er fo rskellig fra typiske ind­ overgange have været repræsen­ turarealer, hvor der ofte erjævne landsheder ved, at der sammen teret, og coenoklinstrukturen ville floristiske overgange mellem flere med dværgbuskene indgår et bety­ fremstå tydeligere. naturtype eller plantesamfund - her deligt kontingent af græslandsarter fra salteng til hede. Uf. Boeher 1970, Påhlsson 1994, Der kan ikke være tvivl om, at et Ve stergaard 2000). undersøgelses-output bestående af Fordelingen af arterne langs tran­ analyserede caenokliner er mindre sektlinierne viste sig at være typisk De to øvrige twinspangrupper, Il håndterligt fo r de fleste praktiske fo r en såkaldt coenoklin, som er og III, kan derimod ikke opfattes formål end et output bestående af karakteriseret ved, at arterne dan­ som plantesamfund, idet de spæn­ analyserede plantesamfund. Men ner en mere eller mindre jævn flo­ der over en stor del af caenoklinen studiet af caenoklinerne er ikke ristisk gradient langs med linien­ og dermed er for heterogene. Det desto mindre velmotiveret - dels den ene art afløser den anden med fo rhindrer dog ikke, at gruppe III udgør gradienter en stor del af de større eller mindre overlapning. floristiskhar lighed med den type naturlige landskaber, dels kan un­ af græsland, der er blevet benævnt dersøgelse af caenokliner og de til­ Forekomsten af en sådan floristisk "Alm. Hvene-surgræsland" (Bruun hørende økologiske gradienter give gradient indicerer, at der er en un­ og Ej rnæs 1998). værdifuld indsigt i de enkelte arters derliggende gradient m.h.t. omver­ tilpasning til omverdensforholdene densfaktorer, som arterne fo rdeler For de fleste praktiske formål vil - også kaldet autøkologi. sig efter, alt efter deres tilpasning klassifikation sikkert være at fore­ og tolerance (Petersen & Petersen trække i en vegetationsbeskrivelse. Tak 2007). Den umiddelbart iøjnefal­ Klassifikationen kan fo regå i fe lten Til en anonym referee for kon­ dende økologiske gradient i det ak­ ved at man afgrænser visuelt ho­ struktive kommentarer til manu­ tuelle eksempel var højdevariatio­ mogene arealer, plantesamfund, og skriptet, og til medarbejderne ved nen langs transektlinierne. Den til­ efterfølgende analyser af disse. jordbundslaboratoriet ved det da­ tagende højde over MHV - her fra Eller man kan betjene sig af stati­ værende Botanisk Institut, Køben­ omkring 50 cm over MHV på salt­ stisk klassifikation, hvor man over­ havns Universitet, fo r varetagelse engen til omkring 105 cm over lader til datamaskinen at definere af jordbundsanalyserne.

90 Citeret litteratur skeskabte landskaber på Læsø. - Petersen PM & Vestergaard P Bruun HH & Ej rnæsR 1998. Over­ Geologisk Tidsskrift 1995, 2: 1- 2006. Vegetationsøkologi. - drev - en beskyttet naturtype. - 74. Gyldendal, I(øbenhavn. Miljø- og Energiministeriet, Kent M & Coker P 1992. Vegeta­ Påhlsson L (red.) 1994. Vegeta­ Skov- og Naturstyrelsen, I(øben­ tion description and analysis. A tionstyper i Norden. -Nordisk havn. practical approach. -John Wiley Ministerråd, TemaNord Boeher TW 1970. Hedens vege­ & Sons, Chichester. 1994:665, København. tation og flora.-l : Nørrevang A Malmer N 1974. Scandinavian ap­ Ve stergaard P 2000. Strandenge - & Meyer TJ (red.). Danmarks proach to the vegetation science. en beskyttet naturtype. - Miljø­ Natur, bind 7, Hede, overdrev og - Medd. f. avd. f. ekologisk og Energiministeriet, Skov- og eng, pp. 118-191. Politikens botanik, Lunds Universitet 2, l: Naturstyrelsen, Gads Forlag, Forlag, l(øbenhavn. 1-32. København. Ej rnæs R, Nygaard B, Fredshavn McCune B & Mefford MJ 1999. Ve stergaard P 2003. Vegetation og JR, Nielsen KE & Damgaard C Multivariate analysis of ecolo­ landskab omkring Københavns 2007. Terrestriske Naturtyper gical data. Version 4.14. -Mj M Universitets fe ltlaboratorium 2007. NOVANA.-Faglig Rap­ Software, Gleneden Beach, Ore­ "Lyngholt" på Læsø. -Flora og port fra DMU, nr. 712. gon, USA. Fauna 109, 3+4: 109-116. Frederiksen S, Rasmussen FN & Petersen H & Petersen PM 2007. Whittaker RH 1975. Communities Seberg O (red.) 2006. Dansk Livsbetingelser og tilpasninger and ecosystems. Second edition. Flora. - Gyldendal, I(øbenhavn til livet i det åbne land. - I: - MacMillan Publisbing Co., Hansen JM 1995. En ø's opståen, Ve stergaard P (red.). Naturen i Ine. & Collier MacMillan Pub­ kystdannelse og vegetations­ Danmark. Det åbne Land. pp. lishers, New York, London. udvikling: Naturlige og menne- 69-116. Gyldendal, I(øbenhavn. AN MEL

Gunnar Høj-Chrislensen og Jan fø lge af ulovlige udsætninger. Uan­ udseende, udbredelse, levevis, fø de Kj æ1gaard Jensen, 2010: Dan­ set hvad man mener om folk, der og gydning og det er gjort grundigt lilarks Ferskvandsfisk. 232 sidei:­ hælder akvariefisk og sirfisk ud i og godt. Der er også afsnit om fi­ Gy ldendal, se/ til 300 la : den danske natur, er det glinu·ende skenes fjender, deres levesteder og at fo rfatterne har forholdt sig til, at fiskenes fø de samt lidt om de dan­ Det er altid spændende, når der en disse arter dejae/o kan findes i ske ferske vande. sj ælden gang kommer noget nyt danske vande. Det ser ud til at alt om de danske ferskvandsfiskog er kommet med, dog er nogle af de Bogens styrke er den solide tekst her er der virkelig tale om et større meget gamle og problematiske ar­ og en række fremragende fotos. værk. Der er en gennemgang af al­ ter som hvidskallen fra Skander­ Bogen er gennemsyret af en dyb le de fe rskvandsfisk, der er truffe t i borg sø og døblen fra Brøns Å og fo rståelse fo r fisk og der fo rtælles Danmark og ligeledes de arter der blåfinnen fra Randers fjord ikke rigtig gode naturhistorier i den. trækker op fra saltvand. Selv om med, men de har nu nok også mest Hvis man ønsker en opdatering til nogen af arterne ikke er hj emme­ rent akademisk interesse. de tidligere bøger om ferskvands­ hørende og nok ikke kan klare sig fisk så er den lige sagen. på langt sigt og kun eksisterer som Alle arternegennemgået med Frank Jensen

91 ENER L F O R S M L l N G

Der indlmldelse til generalfor­ Ekskursion til Mandø under ledelse Klitter, marskenge og vader rum­ samling lørdag den 5. juni 2010 af Peter Wind. Medbring kikkert, mer en typisk strandengs- og sand­ Id. 10.00 med efterfølgende frokost, evt. gummistøvler og varmt bundsvegetation med bl.a. Strand­ ekskursion til Mandø tøj, evt. regntøj. Annelgræs, Dværg-Bændeltang, Smalbladet Bændeltang, Smalbla­ Mødested: Va dehavscentret, Ok­ Den 6.600 ha store vadehavsø det HareØl·e, Harril, Tætblomstret holmvej 5, Ve ter Vedsted, 6760 Mandø er i lighed med Fanø og Hindebæger, Kødet Hindeknæ, Ribe. Rømø af marin oprindelse. Manø Vingefrøet Hindeknæ, Firehannet By ligger beskyttet bag den op til Hønsetarm, Stilkløs Kilebæger, Koi'Selsvej ledning 12 m høje, halvcirkelformede klit­ Rød-Kløver (klitformen var. mari­ Syc(ji·a af hovedvej A 11 række. På store dele af øen er rej st filll/1111), Strand-Kogleaks, Klit­ I Egebæk-Hviding: Drej til venstre dige fo r at forhindre tidevandet i at Kvik, Stiv Kvik, Klit-Kællinge­ mod Vester Ve dsted, Mandø og Va­ overskylle de lavtliggende arealer, tand, Smalbladet Kællingetand, dehavscentret. I Vester Vedsted er der anvendes til opdyrkning eller Klit-Limurt, Strand-Mandstro, der skiltet til Va dehavscentret græsning. Strand-Malurt, Sand-Pileurt, Rund­ Nordfra af hovedvej All/fra Ribe bælg (klitformen var. langei), Rød­ I 2. rundkørsel syd for Ribe: Drej Kun de uberørte strandengsområ­ knæ, Salturt, Sand-Siv, Slangetun­ fra mod Øster Vedsted/Vadehavs­ der uden fo r digerne rummer natur­ ge, Gærde-Snerle, Hvid Snerre, Li­ centret. Fortsæt ge1mem Øster Ved­ lig vegetation af betydning. Dette den Snerre, Spidshale, Fjernakset sted og Sdr. Farup til Vester Ved­ er et af de få steder i Vadehavet, Star, Udspilet Star, Klit-Stedmoder­ sted. l Vester Vedsted er der skiltet hvor dannelse af nymarsk fo regår blomst, Ve sterhavs-Strandsennep, til Vadehavscentret naturligt. Mandø by rummer fø de­ Liden Tusindgylden, Strand-Tu- stedet for den kendte danske bota­ s indgylden og Vadegræs. Foreningen er vært med morgen­ niker Eugenius Wanning (184 1- kaffe . 1924). Eigil Holm & Peter Wi nd

Deltagere bedes tilmelde sig hos Eigil Holm (e-mail: eigil.holm@ pc.dk - tlf. 75 66 51 30).

Dagsorden efter fo reningens love: l. Va lg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Regnskab ved kassereren 4. Forslag fra bestyrelsen 4. Forslag fr a medlemmerne (skal være inde senest 3 dage fø r gene­ ralfo rsaml ingen) 5. Va lg til bestyrelsen: Peer Høgsberg. Villig til genvalg. Hans Henrik Schierup. Ikke villig til genvalg.

6. Va lg af revisor: Frank Jensen !v/andø so1n øen og vadehavet.fi'emtræder på GoogleEarth.

92 Hasselmusen, Mu searelinus avel­ Den første radiomærkning af hasselmus lanarius, er en truet art i store dele (Muscardinus avellanarius) i Danmark ­ af sit udbredelsesområde, heriblandt Danmark. Artens nuværende udbre­ undersøgelse af rumlig adfærd i en forårs­ delse i Danmark er begrænset til skovområder i Midt-, Syd- og Syd­ periode vest-Sjælland, på Syd-Fyn og i det østlige og sydlige Jylland, og be­ standen vurderes at være gået til­ bage siden 1980'erne(Vilhelmsen 2007). Hasselmusen er afhængig af en sammenhængende og varieret Anne Eskildsen', Kim Wen delboe1, Boj Bro3 og Thomas Bj ørneboe Berg" vegetation med et højt fø deudbud, og artens tilbagegang skal derfor fo rmodentlig primært ses som et re­ sultat af en reduktion og fragmen­ tering af dens habitat, kombineret The first radio tagging of common dormice (Muscardinus avellanari­ med en generel intensivering og us) in Denmark- in vestigation o f spatlal behavior in a spring period. ensretning af skovdriften (Vilhelm­ The common donnouse, lvfuscardinus avellanarius, is an endangered spe­ sen 2003). cies in mucb of its distributional area, ineluctingDen mark, and has been registered on the EU Habitals Directive. However, due to poor know­ Arten er i dag omfattet af en lang ledge about tbe spatial behavior o f dormice in Scandinavian biotopes, række nationale og internationale national conservation measures are uncertain. By capturing and radio beskyttelsesinitiativer, herunder tagging dormice, we hoped to increase knowledge on spatial behaviour of EU-habitatdirektivets bilag TV, som the species. forpligter medlemslandene til at Two donnice from Sollerup Forest on Funen were caught in nest boxes give arten fu ld beskyttelse i dens and radio callared witb small (l,5 g) transmitters (Biotrack, Warebam, naturlige udbredelsesområde. Grun­ D01·set). The dormice were caught May 18th-20th 2009, just afterthe end det en meget begrænset viden om o f hibernation. Radio tracking was initiated the night after the dormice artens fo rekomst og habitatbrug i had been radio callared and carried out fo r five and seven nigbts, respec­ danske biotoper, er en evidens-ba­ tively. seret fo rvaltning af hasselmusen Mean home range size o f the two dormice was l ,47 ha (±0,44 SE), ave­ imidlertid vanskelig. rage mavement distance was 255 m/night (±55,92 SE) and maximum nighttime distance from day resting position was 124 m (±9,02 SE). Med dette studie ønskede vi at til­ Although our very small sample size does not allow statistical analyses vejebringe et bedre kendskab til ar­ we still find it higbly noticeable that Danish dormice had home ranges tens rumlige adfærd vha. telemetri, that were 2-4 times larger than what has previously been fotmd in Eng­ og denne undersøgelse er således lish dormice during same time o f year. Average mavement distances per den fø rste af sin art i Danmark. I night and maximtun nighttime distance from day resting position were studiet ønskede vi specifikt at un­ also noticeably greater. Low ecosystem productivity and higher latitude dersøge danske hasselmus' home may be explaining fa ctors. range-størrelser, bevægelse pr. nat Windy weather had a significant negative influence on dormouse activity og vejrforholdenes indvirkning på (Spearman Rank; r =-0,243, p=0,0248). No previous studies ofthe influence , musenes aktivitet. o f weather on dormouse activity a re known. Future studies ineluctingdata from a larger number o f Danish dormice w il! be necessary to obtain a better understanding of tbe ranging behavior of Materialer og metoder Un dersøgelsesOJIIJ"åde Danish dormice and to form a better conservation strategy. Et af kerne01måderne fo r den dan­ ske hasselmusbestand er Sollerup Keywords: lvfuscardinus avellanarius, Denmark, te/eme!Jy, home range, Skov på Syd-Fyn, et 157 ha stort spalied behavi01:

'Københavns Un iversitet, Biologisk institut, Un iversitetsparken i5, 2100 København Ø, 2Syddansk Un iversitet, Biologisk institut, Campusvej 55, Dk-5230 Odense lvf, 3Dalwn Landbmgssko/e, Landbrugsvej 65, 5260 Odense S, .JNaturama, Dronningemaen 30, 5700 Svendbalg

Flora og Fauna i/5(4): 93-97. Århus 2010 93 skovormådeej et af Skov- og Natur­ styrelsen, beliggende syd fo r Arre­ skov Sø. Studieområdet var en ens­ aldret monokultur af 20-årige bøge med en højde på 6-10 m og kan der­ fo r betragtes som et suboptimalt ha­ bitat fo r hasselmus (Figur 1). At området alligevel blev valgt til dette studie skyldtes, at der i skoven er opsat redekasser, i et fo rsøg på at fo rbedre hasselmusens ynglemu­ ligheder, og det var i disse redekas­ ser hasselmusene blev indfanget til radiomærkning.

Indfangning og radiomærkning Hasselmusene blev indfanget i pe­ rioden 18.-20. maj 2009. Dyrene blev fanget i redekasser i dagtimer­ ne og udstyret med radiohalsbånd (Biotrack, Wareham, D01·set) med en vægt på l ,5 g.

Radiomærkningen blev foretaget på Figur l. Undersøgelses01mådet i Sollerup Skov. Foto: Kim Wendelboe. stedet, og dyrene blev efterfølgende The study sile in Sollemp Fores!. Photo: Kim We ndelboe sat tilbage i redekassen. Kun has­ selmus med en vægt på over 15 g blev radiomærket for at sikre, at • Hasselmus A den ekstra vægt fra senderen ikke ... Nat overskred en arbitrær grænse på • Dog l 0% af kropsvægten. Der blev i11d­ Hasselmus e • Nat fanget i alt 9 hasselmus, hvoraf 6 e Dog blev radiomærket, to undslap og en • • vejede for lidt. Fire dyr tabte efter­ • • følgende deres halsbånd, og data omfatter derfor kun 2 individer, begge hanner. De benævnes her­ efter hasselmus A og B. Pejling af hasselmusene blev fo retaget 18.-24. maj 2009 med en Stabo XR2001 Multiband radiomodtager tilkoblet • en Yagi-antenne. Dyrenes positi­ oner blev bestemt via triangulering, og pejlinger blev fo retaget i deres aktive periode fra solnedgang til solopgang (gns. 5 t/nat). Ved hver pejling blev vejrforhold (nedbør, 25 50 100 Melur temperatur og vind) og detaljer om dyrenes aktivitet registreret. Figur 2. Home ranges for hasselmus A og B med angivelse af positioner, hvor dyrene har været hhv. aktive og i hvile. For hvert dyr er 95% og 50% Analyser MCP vist (grå linie: hasselmus A, sort linie: hasselmus B). De registrerede positioner blev be­ Home ranges of donnouse A and B siwwing positions where the an ima/s handlet i arealinformationssystemet have been acfive and resfing, respectively. For each animal the 95 % and ArcGIS. For hvert dyr blev arealet 50 % MCP is shown (g rey line: domwuse A, b/ae/( line: dormouse B). af det område, hvor den opholdt sig

94 i l 00, 95 og 50% af tiden beregnet Resultater ved hj ælp af "Animal Movement Under hele pejle-perioden blev der SA, Ver. 2". Disse områder beteg­ hos begge dyr registreret aktivitet nes i det fø lgende som "Minimum fra solnedgang til solopgang. Des­ Convex Polygons" (MCP). uden blev der i to tilfælde registre­ ret aktivitet i dagtimerne hos has­ Ud fra registrerede positioner be­ seirnus A. Som dagshvile-sted an­ regnede vi tilbagelagte afstande pr. vendte hasseirnusA udelukkende nat. For at undgå autokmTelation i naturlige redesteder, mens hassel­ mus B anvendte forskellige opsatte 3 5 data brugte vi kun pejlinger, adskilt Vindstyrke (Beaufort) af mindst 50 minutters mellerruum redekasser. (Bright & Morris 1991). Et gen­ nemsnit fo r de fire længste pejle­ Home range størrelser Figur 3. Spearman's Rank korrela­ nætter blev efterfølgende udregnet. Den gennemsnitlige home range tionstest af vindstyrkens indvirk­ Der blev registreret i alt tre dags­ størrelse for de to dyr var 1,47 ha ning på bevægelse (minimum dis­ pejlinger for hvert dyr, og den mak­ (±0,44 S.E.). Størrelsen af de to ho­ piacement distance). Vindhastig­ simale natlige afstand fi'a dagshvile­ me ranges var markant forskellig, beden er angivet i Beaufort, hvor positionen, der var målt samme dag idet hasselmus B bevægede sig i et O=ingen vind og 5=frisk brise (8- eller dagen efter, blev udregnet. onu·åde, der var næsten dobbelt så 10,7 m/sek.). stort som hasselmus A (tabel l). O­ Sp eannan s Rank co/Telations tes/ Vindstyrkens indflydelse på bevæ­ verlap af de to hasselmus' home of injluence of w ind o n move111enl gelseshastigheden blev testet med ranges var ligeledes markant, og (m inimum di!>placement distance) - en Spearman's Rank korrelations­ home range fo r hasselmus B over­ wind sp eed by Beaufo rl, where analyse af bevægelseshastigheden lappede næsten fu ldstændig home zero=no w ind and jive=brisk mellem positioner og den tilllØ!'ende range for hasselmus A (Figur 2). breeze (8-1 O. 7 m/sec). vindstyrke.

Et 50% MCP fo r hvert dyr illustt·e­ Hasselmus Hasselmus A B rer det onu·åde, hvor det tilbringer halvdelen af sin tid. Det udgjorde Dormouse Dorrnouse Gennemsnit Bright & Morris Bright & Morris A B Mean S.E. (1991) (1992) henholdsvis 4,9% og 7,3% af den

Vægt ved fangst (g) samlede home range for hasselmus We ight at time of A og B. caplure (g) 16 19

Vægt ved genfangst Bevægelsesafttandog aft tand fra (g) We ight at time of dagshvileposition recaplure (g) 16 Den gennemsnitlige bevægelsesaf­

Antal pejlenætter stand for de fire længste pejlenætter Number of radio var 255 m/nat (±55,92 SE) (tabel tracking nights 7 5 6 l). MCP 100 (ha) 1,03 1,91 1,47 0,44 0,49

MCP95 (ha) 0,56 1,53 1,04 0,48 Hasselmusene anvendte forskellige steder som dagshvileposition i løbet MCP50 (ha) 0,05 0,23 0,14 0,09 af undersøgelsesperioden (Figur 2). Max. afstand fra Den gennemsnitlige afstand fra hvi­ dagshvileposition (m) Max distance from lepositionen var 40-50 m for hassel­ da y rest position (m) 133 115 124 9 77,44 mus A og 50-70 m for hasselmus B

Bevægelsesafstand og den gennemsnitlige maksimale pr. nat (m) afstand fra dagshvilepositionen var Mavement distance pr. nighl (m) 199 310 255 56 184 199 124 m (±9,02 SE) (tabel l).

Tabel l: Oversigt over resultater med angivelse af resultater fra engelske Sammenhæng mellem vejr og undersøgelser (Brigbt & Morris 1991, 1992). bevægelse Overview of resuf/s with restdis ji 'Oin Englis h studies (Brig/11 & Mo rris Vindstyrken under pejlingerne blev 1991, 1992). bestemt ud fra Beaufort-skalaen. De

95 Figur 4. A Radiomærkning af hasselmus. Foto: Anne Eskildsen B Kønsbestemmelse af hasselmus. Foto: Kim We ndelboe. C Redekasse indeholdende hasselmus rede. Foto: Kim Wendelboe. A Radio callaring af dormouse. B Sexing af dormouse. C Nes/ box containing donnouse nest.

registrerede værdier spændte mel­ måle dyrets vægt fø r og eftermærk­ radiomærkning har dog vist, at de lem O (ingen vind) og 5 (frisk bri­ ning. Et vægttab kunne indikere, at havde en stabil eller stigende vægt, se). Data viste en svag, men sig­ hasselmusen grundet radiosenderen mens de bar halsbåndet, og derfor nifikant negativ korrelation mellem ikke har kunnet opretholde et til­ ikke var påvirket i en negativ ret­ vindstyrke og bevægelseshastighed strækkeligt fø deindtag. Periodiske ning (Bright & Morris 1991). (m/time) mellem plots (r,=-0,243, vægttab ses dog også hos hasselmus p=0,0248) (Figur 3). uden halsbånd på tidspunkter med Hasselmus B blev genindfanget i en dårligt vejr og lave temperaturer. redekasse den 13. juni, 24 dage ef­ Diskussion Her kan dyrene tage længere søvn­ ter radiomærkningen. Den vejede Påvirker radiomærkning perioder fo r at spare på energien, ved genfangsten 16 g og havde så­ f hasselmusens ac(ærd? hvor de alt andet lige også vil tabe ledes tabt sig 3 g. Som beslu-evet Radiohalsbåndets indvirkning kan sig. En tidligere undersøgelse af ovenfor kan dette vægttab meget blandt andet dokumenteres ved at vægten hos hasselmus fø r og efter vel skyldes ydre faktorer så som

96 vejr og fødeudbud, og behøver ikke sesafstand på hhv. 184 og 199 m/ gelsesperioden ved at afblomstre, nødvendigvis at være en indikation nat og en gns. max. afstand til dags­ og hasselmusens ekstra aktivitet om af, at halsbåndet generede dyret. hvilepositionen på 77,44 m. dagen ktmne derfor skyldes, at den udnyttede den tilgængelige fø de Det var desværre ikke muligt at Vores undersøgelsesområde var en maksimalt. genindfange hasselmus A, da den i ung bøgektlltur uden underskov, tiden efter radiomærkningen op­ hvilket indikerer lav produktivitet. Denne undersøgelse rummer ktm hørte med at bruge de opsatte re­ Dette kan sammen med en mere data fra få dyr i en begrænset pe­ dekasser. nordlig breddegrad være medvir­ riode og i et simpelt og måske sub­ kende årsager til den større aktivi­ optimalt habitat. Mere tilbundsgå­ Ho111e range slørre/ser og tetsradius hos disse to danske has­ ende undersøgelser, med et langt bevægelse selmus. større datamateriale omkring has­ Home ranges for de to hasselmus selmusens rumlige adfærd i danske overlappede hinanden, hvilket er Sa111111enhæng IIleiieiil vejJforhold habitater, vil kunne medvirke til en bemærkelsesværdigt, da tidligere og aklivilel bedre fo rståelse af arten, som kan undersøgelser viser, at overlap af Vi fa ndt en svag, negativ korrela­ danne grundlag for en mere velfun­ hanners home ranges kun fo rekom­ tion mellem vindstyrke og dyrenes deret og effektiv beskyttelsesind­ mer meget sj ældent, og aldrig i bevægelseshastighed. En forklaring sats. ynglesæsonen (Bright & Morris på dette kan være, at hasselmusen i 1991; Juskaitis 1997). En forklaring det tidlige fo rår primært søger fø de Ta k ktnme være, at de to hanner på på de yderste tynde grene, hvor de Stor tak til Helle Vilhelmsen, som undersøgelsestidspunktet ikke var spiser skud og blomster. En øget assisterede under dele af fe ltarbej­ kønsaktive, og derfor ikke var terri­ grenbevægelse fo rårsaget af vind det og delte ud af sin store viden toriale, men i stedet i en periode ef­ kan måske medføre nedsat fo urage­ om hasselmus. Tak til Skov- og Na­ ter vinterdvalen anvendte en strate­ ringseffektivitet, selv ved de ret la­ turstyrelsen i Svanninge Bakker for gi, hvor de koncentrerede sig om ve vindstyrker, der blev målt. Der tilladelse til fe ltarbejde i Sollerup fø desøgning. er ikke tidligere lavet lignende Skov. undersøgelser af sammenhængen Hasselmusenes 50% MCP udgjorde mellem vej rforhold og hasselmu­ Referencer henholdsvis 4,8% og 7,3% af deres sens aktivitet. Bright PW & Morris PA 1992: totale aktivitetsområde, og dermed Ranging and nesting behaviour of er store dele af deres aktivitet kon­ Dagsposilioner og dagsaklivilel the donnouse, Jvfuscardinus centreret på et meget lille areal. For Dagspejlingerne viste, at hassel­ avellanarius,in coppice-with­ hasselmus B ses det, at alle daghvi­ musene anvendte forskellige dags­ standards woodland. -J. Zoo l. lepositioner er placeret indenfor hvilepositioner fra dag til dag, en­ Lond. 226: 589-600. 50% polygonet, hvilket indikerer, at ten i form af fo rskellige opsatte Bright PW & Morris PA 1991: der er tale om et egentligt 'kerne­ redekasser eller naturlige redeste­ Ranging and nesting behaviour o f otmåde', som dyret opholder sig i der. Andre undersøgelser understøt­ the donnouse, Jvfuscwdinus både for at hvile om dagen og fou­ ter, at hasselmus kan skiftemellem avellanarius, in diverse low­ ragere om natten. For hasselmus A flere forskellige redesteder, og at growing woodland. -J. Zoo l. findesktm en af dagspejlingerne in­ hanner anvender flere forskellige Lond. 224: 177-190. denfor 50% polygonet. Dette ktmne reder end hunner (Bright & Morris Juskaitis R 1997: Ranging and indikere, at der her primært findes 1991). movement of the Common et fo retrukket fo urageringsotmåde. dormouse A1uscardinus Ve d registrering af dagspositioner avellanari!Js in Lithuania. - Acta De få dyr umuliggør statistiske ana­ fo r hasselmus A blev der i nogle til­ Theriol. 42: 113-122. lyser, men vi finderdet alligevel fæ lde observeret bevægelse. Has­ ViU1elmsen H 2007: Hasselmus. - I: bemærkelsesværdigt, at vore to has­ selmusen er normalt nataktiv, og vi Baagøe HJ & Jensen TS (red.), selmus udviste en rumlig adfærd, bar ikke fu ndet litteratur, der doku­ Dansk Pattedyratlas. Gyldendal, der adskiller sig markant fra, hvad menterer bevægelse i dagstimerne. pp. 164-167. der er observeret hos engelske indi­ At hasselmusen kan være aktiv om Vilhelmsen H 2003: Status ofdonnice vider på samme tid af året (Bright dagen i forårsperioden kunne fx (Muscardinus avellanarius) in & Morris 1991, 1992). Her havde skyldes, at den søger fø de en større Denmark -Acta Zoo l. Acad. hasselmus af hankøn en gns. home del af døgnet efter opvågning fra Scient. Hung. 49: 139- 145. range på 0,49 ha, en gns. bevæge!- vintersøvnen. Bøgen var i undersø-

97 JYSK FORENING FOR NATURVIDENSKAB WWW.JFFN.DK

Afholdte arrangementer

NATURFOTOGRAFERING Tirsdag den 9. fe bruar fo rtalte Morten Hilmer om jobbet som na­ turfotograf og om nogle af de fa n­ tastiske oplevelser, han bar haft i den danske natur. Vi så en masse flotte billeder og fik gode råd til, hvordan man selv kan få meget bedre fotos i naturen.

Tirsdag d. 23. marts Louis Klostergaard, fra Institut for Videnskabsstudier, Århus Univer­ sitet stillede spørgsmål ved, hvor­ dan vi skelner mellem et rimeligt brug af bioteknologien til lindring, forbedring af sportspræstationer og Morten Hilmer fo rtæller. Foto: Arn Gyldenholm. til kosmetisk anvendelse. Det blev en spændende aften med megen diskussion fra fo rsamlingen. Tirsdag d. 13. april En rigtig hyggelig aften hvor Jonna Å NYTDESIGN Pedersen fra " rstidens Vine" i Ve­ stergade fo rtalte om hvordan grundsmagene: surt, sødt, salt, bittert og umami, påvirker vinens smag. www.aarstidensvine.dk

Jonna Pedersen.

98 Va ndsneppefluen Atherix ibis (Fa­ Biologiske iagttagelser og udbredelse i Danmark bricius) er et af de jyske vandløbs mest særprægede dyr. De drægtige af Atherix ibis (Diptera, Athericidae, Vandsnep­ hunner samler sig i fladeel ler kla­ pefluer) selignende hobe på flere hundrede, til tider flere tusinde, individer på grene, broer og andet, der rager ud over vandet. Æggene klækkes i den døde fluehob, hvorfra larverne fa l­ der ned i vandet. Bent Lauge Madsen' Wesenberg-Lund anså arten som meget sj ælden i Danmark, og han fo rventede ikke nogensinde selv at se arten. Det skete dog på en eks­ BiologicaJ studies on the watersnipe-lly, Atherix ibis . . kursion til Randbøl Å (Wesenberg­ Atherix ibis is renowned for the eggbearing fe males aggregatmg m large Lund 1943), hvor han "en skøn clusters on objects above stream surfaces. Danish distribution data shows sommerdag" så ikke en, men man­ the species to be widely distributed in streams in the Jutland peninsula, ge hobe, store og små. Uafbrudt but markedly absent from the numerous islands (Fig. 5). kom ægfyldte hunner flyvende og More clusters on northfacing structures vs. south, and with no diffe rence satte sig på fluehobene. l juni 1920 between east- and west facing structures (Tab. I).This may favour mode­ så Ussing (1924), hvordan hullller i rate early morning or la te afternoon sun beating o f clusters. Density o f mængder kom flyvende og satte sig flies in clusters were estimated at c. 5 fliesper cm3 (Tab. 2). Number of i en "stor, fladkage " på stævnen af flies on a bridge increases with stream size (Tab. 3; Fig. 6). The flies en jolle i Gudenåen ved Tvilum. fasten to surfaces and each other by fe et nanastruetures (Fig. 9). The eggs, c. 400 per female, stick together and fo rm an eggpacket (Fig. 7- Har man først fået øj e fo r fluehobe­ 8). The eggs are elastic, and when touched they easily jump offthe egg­ ne, vil man opdage, at arten ved de packet. There is no increased temperature inside the flyduster caused by jyske vandløb ikke er så sj ælden bioIogicaJ activity (Fig. I 0). Afterineuhating c. 9-12 days, the eggs hatch, endda. Rester af fluehobene kan and the larvae stay in the cluster for same time, probably 1-2 days, before findes året igennem. Ud over om­ they drop into the water. taler af dens særprægede æglæg­ Most larvae in the cluster had an egg-tooth (ovi ruptur), but it was absent ning er der publiceret meget få bio­ from most larvae which had just left the cluster. There were no significant logiske iagttagelser om arten. Nog­ difference in larval length between the hvo groups o f larvae, and no em­ le af dem har karakter af myter, pty larval skins are fo und in clusters. There were no signs of !arv� l fee­ overleveret fra de tidligste beskri­ ding on dead fliesor predation on siblings in flyclusters, and no s1gns of velser, så som, at de små larver growths of larvae. lever af de døde hunner, før de The majority of larvae left the cluster during night time, also when the dumper ned i vandet (Wichard normal day-night rhythm was eliminaled (Tab. 4). A light rhythm may not 2002), at temperaturen inde i klum­ be deleetable in the interior o f a dense cluster in the shade under a bridge. pen er forhøjet ift. omgivelserne It is suggesled that a temperature rhythm (Fig. Il) rather than a light (Wesenberg-Lund 1943), og at rhythm trigger larval departure from the cluster. The biological relevance fluehoben holdes sammen af et of night drops may be to avoid predation from salmonid-fry, as the larvae klæbrigt stof (Lyneborg 1960). drift along to find their future interstitial habitat (Fig. 12), where they are s a fe . I denne artikel er samlet nogle iagt­ In experimental setups, physical disturbance of dusters greatly enhanced tagelser fra felten og laboratoriet, the number of larvae leaving clusters night and day. der fo rhåbentlig kan aflive myter, bidrage lidt til artens biologi, og Key words : Wa tersnipe-jly, Atherix ibis, distribution, duster size, nano­ gøre opmærksom på en spændende s/ruc/ures, aggregalion, sun e�\posure art fra vores vandløb.

'Vandborg Gl. Skole, Kirkensgaardvej 38, 7620 Lemvig. [email protected]

Flora og Fauna 115(4): 99-113. Århus 2010 99 Metoder Figur l: Denne klas­ Artens udbredelse i Danmark siske tegning ( Sharp Forekomsten af A. ibis i Danmark 189 5-99) har i over (Fig. 5), er baseret på et dataudtræk et århundrede i llu­ fra Danmarks Miljøportal, Winbio, streret de flestebe­ fo retaget af Flemming Sørensen, retninger om A. ibis. Miljøcenter Ribe. Her er indtastet Th mughout the last oplysninger om de arter af smådyr, cent IIIy, Shmp 's A­ der samlet ind i forbindelse med therix-c/uster ciraw­ Miljøcentrenes og de nu nedlagte ing (Shcup 1895-99) amters vandløbsbedømmelser gen­ has accompanied nem de senere årtier. Der er generelt atmost all acco/117ts samlet med lige stor tæthed og hyp­ on A. ibis. Most pigbed i alle landsdele. Derfor er c/usters, however, ikke-forekomst lige så veldokumen­ are flat cakes/cmsts teret som fo rekomst. an 1ower bridge Sil/faces or tree Flue- og æghobe trunks near wate1: Et nærliggende spørgsmål, når man

BOKS l

Atlrerix ibis Dipter-arten Atherix ibis hører hj emme i underordenen Brachycera. Her har den haft en lidt omskiftelig placering I Danmarks Fauna (Lyneborg 1960) var den med i fa milien Rhagionidae (sneppefluer). Nu har Atherix sin egen underfamilie Athericidae, og hver af de tre At herix-arter er her ophøjet til hver sin slægt: Atherix ibis, Ibisia marginata og Atrichops crassipes (Thomas 1997). Kun A. ibis synes udbredt i Danmark.

Vandsneppefluervil være et godt navn fo r denne underfamilie, helt på linie med det nye engelske navn:"watersnipe-flies" (http//bugguide.net/node/view/12756). Og jeg foreslår, at man fo r A. ibis bruger det beskrivende, danske navn "klasefluen" efter dens særprægede æglægning.

Hunner samler sig (aggregerer) i store hobe, især under broer over vandløb. Mellem de døde fluer klækkes æggene, og larverne dumper ned i vandet. Det kendteste billede af fluehoben (Fig. l) viser en pæreformet klase, der hænger ned fra en plante over vandet. Sådanne fluehobe kan findes (Fig. 2), men den hyppigste form er en flad kage under åens broer (Fig. 3) eller på træstammer (Fig. 4), hvor den så let går i et med omgivelserne..

A. ibis lever den største del af sit liv som larve i åer og bække. Den er let at kende på sin grønne farve, de store gangvorter med kroge, og den spidse for- og bagende (Fig. 13). Den lever gravet ned i bunden, især hvor der er grus. Med sine munddele, der er en slags kanyler, stikker den hul på insektlarver og andre tyndhudede byttedyr. Den pumper da enzymer ind, og suger til sidst det fo rdøjede indhold ud. Den er to år om sin udvikling, og i april­ maj fo rpupper den ca. 2 cm lange larve sig på bredden.

Fluen kendes på de mørktplettede vinger og på længdestriberne på brystet rygside (Fig. l og 7). De voksne fluer lever kort tid, mindre end en måned. De første ses ultimo maj, og de sidste primo juli. De opholder sig i breddens plantevækst, hvor de spiser nektar o. lign. Måske suger de blod af padder (set hos nærtstående arter), og en japansk Atherix-forsker har oplevet et smertefuldtAtheri x-stik i panden.

Hunnerne flyveraf sted med æggene midt på lune junidage. Når først en hun har sat sig fa st med æggene under en bro (Fig. 7), er en fluehob grundlagt, da andre hunner efterfølgende sætter sig fast på samme sted.

100 fraktionen sikkert er løsere pakket, især mod måleglassets sider, end i den intakte fluehob.At forsøge at presse fluerne tættere sammen kun­ ne omvendt medføre overvurdering af antal.

Placeringen af fluehobene på broer ift. strømretning og soleksponering (verdenshjørner) er registreret og vurderet med Mann-Whitney-test af fo rskelle på medianer (uparrede observationer).

Strukturerne på hunnernes fø dder er undersøgt i et Field Emission Scanning-Elektron-Mikroskop (JEOL-JSM-6335F)) efter at fø d­ derne fø rst er belagt med et leden­ de lag af platin og palladium.

fl uehoben klæber ægpakker fra de Figur 2: Klaseformet fluehob. (Skjern Å ved Borris, 28.5.1 990). l enkelte hunner til hinanden og A clusterform of A. ibis, similar to the ofien reprinted Sharp-drawing. . samles i æghobe. Antallet af æg fra en enkelt flueer derfor kun talt eksakt i de få tilfælde, hvor det har ser en fluehob, er, hvor mange fluer kegle, kan rumfanget regnes ud via været muligt at isolere en hun, fø r der er i den, og hvor mange larver opmåling. Men oftester formerne den har lagt sine æg i fluehoben. den leverer til vandløbet. Man kan så uregelmæssige, at rumfanget må naturligvis tælle dem, men at tælle skønnes mere løseligt. Hvor flue­ Larver fluerne vil ødelægge fluehoben, der hoben kan nås, er dimensionerne Små larver, der skal undersøges fo r kunne rumme årets rekrutterings­ opmålt. Men ofte kan den ikke nås, ægtand (ovi ruptur), er lagt i eupa­ grundlag for en hel vandløbsstræk­ og her er dimensionerne skønnet i ral på objektglas. Om en ægtand ning. kikkert mod en målestok hængt kan ses eller ej , afhænger af lar­ ned fra broen. Rumfang af uforme­ vens orientering. Her er to mulig­ En anden overvejelse er, om tids­ lige fluehobe skønnet ved en slags heder: Ægtanden vender opad og forbruget ved nøjagtig optælling af logaritmisk transformation ("gues­ kan ses, eller den vender nedad og de store antal står mål med resul­ stimation," Weinstein & Adam kan ikke ses. En ægtand kan anes tatet. I en fl uehob kan der let være 2008), der bygger på geometrisk ved l OOx forstørrelse, men er over 1.000 fluer, hvorfi·a der kan gennemsnit af min-max-estimater. verificeret ved 400x. klækkes omkring 400.000 larver. Her danner man hhv. det mindste Derfor er det ønskeligt at lave et og største skøn af fluehobens di­ Larvernes afgang fi·a fluehoben rimeligt skøn, som ikke ødelægger mensioner, og finder herefter det vurderes ved at anbringe så vidt fluehoben. Nøjagtig tælling i denne geometriske gns. af de to skøn mulig intakte fr aktioner af fluehobe undersøgelse har kun ødelagt tre (kvadratrod af produktet af de to i transparente perspex-rør med net­ fluehobe, ud over dem, hvor de er skøn). bund. De er med en krave hængt op brugt i fo rsøg. Ve d en af tællinger­ i bægerglas med vand i bunden, ne mistede Gj ern Å ca. 'h million Antallet af fluer pr. cm3 fluehob er som larverne kan dumpe ned i, og nye larver. vurderet sådan: Rumfang af fo r­ hele opstillingen er i en bakke. For skellige fraktioner fi·a fluehobe er at undersøge lys-mørke rytmers be­ Et skøn over antallet af fluer i en målt i måleglas, og herefter er antal tydning fo r larvernes afgang fra fluehobkan dannes som: Total fluer i hver fi·aktion talt. Da fluerne fluehoben, er nogle af netburene rumfang ( cm3) af fluehoben x antal går i stykker, når de pilles fi·a hin­ pakket ind i sort plastfolie. Antal fluer pr. -cm3 fluehob. Hvor flueho­ anden, er kun hovederne talt. Tæt­ larver, der har fo rladt fluehoben, er ben har en veldefineret form, fx heden kan være undervurderet, da registreret hver dag kl. 07 (natfrak-

101 tion, 14 t) og kl. 17 (dagfraktion, fo rsøgene derefter afbrudt. l O t). Forskellene i antal larver pr. time er testet med Wilcoxon-rank­ Antal æghobe og fluer i en fraktion test (parrede forsøg). er ikke fo rhåndsundersøgt, da den­ ne fysiske fo rstyrrelse kan frem­ Da der kan være tale om op til flere kalde masseafgang af larver. Der hundrede, til tider flere tusinde, lar­ kan derfor være fo rskel på, hvor ver i en enkelt prøve, er der ikke mange og hvor store æghobe, der talt eksakt (undtagen ved ganske få er i hvert netbur . Af samme grund larver, som regel højest op til 50). er antallet af larver, der sidder på Larverne er fo rdelt så jævnt som æghobene eller i fluehobene ikke muligt i en petriskål i vand, og an­ sorteret ud for tælling, men kun tallet i 2-5 x en cm2 er talt. Antal vurderet ved at tælle eller skønne op til ca. 500 er angivet til nærme­ de umiddelbart synlige larver. ste 50 (evt. 25). Mængder herover er angivet i intervaller på l 00. Temperaturen inde i fluehoben (in­ tern) er målt med små termo-ele­ Efter nogle dages forløb kan flue­ menter (< l mm i diameter), koblet hobe i de små netbure blive så fug­ på et Fluke multimeter med log­ tige pga. fordampning fra vandet ningsfunktion, mens ekstern tem­ Figur 3: Typisk lokalitet fo r flue­ nedenunder, at det får larverne til peratur er målt med Easylog tem­ hobe (Uggerby Å). Akvarel af Jens at kravle op ad netburenes væg, peratur-datalogger. Gregersen (Madsen & Gregersen ned af ydersiden og ud over bak­ 1998). ken, hvor de ligger i sammenfiltre­ Nyklækkede larver observeres i Atherix- clusler-locali ly. (Uggerby de, utællelige klumper. Mange er mikroakvarier, ca. l-2 mm lysning. A) . Wa lercolour by Jens Gregersen. døde og udtørrede. Som regel er De er lavet ved at lægge glassiliko­ ne langs de tre sider af et dækglas, som derefterlægges på et objekt­ glas. Afstanden bestemmes af et eller flere stykker plastic (kredit­ � � <::- kort), der lægges mellem de to Q " <::- Lokalitet (Locality ) w <: Q ! stykker glas. Det færdige akvarium :,; � � 2. � "" t: "' ';;) !; > t: anbringes med klemme fo ran en o z z "' 'S. � vandret stereolup. Vand fyldes på Gudenå Klostermølle (*ns) o l l o med injektionssprøjte, og sands­ Gudenå Svostrup o 6 6 o korn lægges i med pincet. Vandbe- Gudenå Tvilum 4 4 l Gudenå Åbro o 6 6 o Nørre Å Ålum 3 3 3 3 Lilleå Laurbjerg o o Gjernå Sminge o 6 o 6 Tab. l: Placering af A. ibis Granslev Å, Haurum o o fluehobe på broers undersider, hhv. Varde Å, Sig o 2 o efter strømretning (opstrøms (OS) Linding Å,Yderik bro o 2 o vs. nedstrøms (NS)) og efter Linding Å Linding bro 4 4 o o verdenshjørner (N vs. S; Ø vs. V). Kongeå, Københoved Brøns Å, Brøns o o Forskelle vurderet med Mann­ Ribe Å, Obbekær 4 4 4 4 Whitney-test. * betyder skygge fra FladsolHar rested 3 3 l træer. Rimmerllus Bæk (*ns) l o l o Posilian of A. ibis c/us/ers under Råsted Lilleå. Fuglsang 3 o 3 o bridges by siremu direction l dom Å, ldom o l o (ups/real/l (OS) vs. downs/ream Flynder Å, Flynder o 2 o o (NS)) and by the fo ur quarlers of Flynder Å, Bæksmarkbro (*os) o 2 o 2 the globe (E vs. W and S vs. N) . Uggerby Å, Lie grd. o o Differences Iested by Mann­ Uggerby Å Rønnebjerg 3 3 * Sum 22 50 25 8 16 22 Wh itney-les/. deno/es shading P (Mann Whitney test) 0,023 0,038 0,372 ji'OIIl lrees.

102 Figur 4: Flad fluehob på Rød-El (Voel Bæk). Bemærk vandmyre­ løven ( Osmylus) . Fluehoben rum­ mer ca. 700 fluer, der typisk vil levere ca. 300.000 larver. A flat A. ibis duster an an alder tree. Note the Gian/ Lace1ving (Osmylus) browsing eggs. Guesti- 11/Giion af fly- volume/munber is c. 700 fe males, leading to c. 300,000 larvae.

vægeise sker med luft fra en tynd injektionsnål. Observationer af større larver sker i smalle (5-10 mm) strømakvarier med blandede sand- og gruspartikler (max ca. 3 mm). Vandgennemstrømning ca. 0,5-3 cm/s i vandet og

103 hobe er brede på den dimension, Figur 5: Fund af A­ der går på tværs af åen. Ud af fire therix .sp. larver fluehobe ved Uggerby å (Fig. 3) er baseret på data fi'a kun en kegleformet med diameter Amternes og Mil­ ca. IO cm og højde IO cm. To til­ jøcentrenes vand­ svarende kegleformede fluehobe er løbsovervågning. set på lodret østvendt yderside af Kilde: Winbio, bropille ved Varde A. Danmarks Miljø­ portal. Flest fluehobe (Kruskall-Wallis­ Occurrence o. f A. test, uparrede data; P= 0,023) er ibis larvae regis­ fundet på den nedstrøms side, dvs. tered Ji'o111 the Da­ hvor vandet strømmer væk fra bro­ nis h regional and en (Tab. 1). Der er også flere på national sfl-ecllll nordvendte sider end på sydvendte quali/y moniforing (P=0,038), men der er ikke fo rskel (Winbio, Danish på øst- og vestvendte sider (P= Environmel!lal 0,37). Portal).

Ved Fladså og Flynder A blev fim­ det fluehobe med så regelmæssig fo rm, at deres dimensioner hmne opmåles og rumfang beregnes ret præcist (Tab. 2, C). Tætheden var og fra Rimmerhus Bæk blev målt er herefter sat til ca. 5 fluer/cm3 hhv. 5,5 og 5,6 fluer/cm3. r Gj ern A på fraktioner (Tab. 2, F). Tætheden fluehob. Et regnestykke kan belyse, blev det totale rumfang (T) af fire ved disse måleglas-tællinger er om det er en re a l i sti s k vurdering: meget uregelmæssigt formede flue­ vurderet til 4,7±0,7 fluer/cm3• Beskrives en hun som en cylinder hobe målt i måleglas (Tab. 2, M), Gennemsnittet af alle 9 tællinger med en diameter på 3 mm og en mens der fr a fluehobe fra Nørreå er 4,9±0,7 fluer/cm', og tætheden længde på IO mm, vil de 5 fluer"

� � � ..§ � o ..,. ., � >g E E ? "" o u � o c: o � � 'E- o "' ,. ,. E tg lokalitet (Locality J E o ., o tl .s e 5.. o s � ., s s "' � .D � � � � :: ? _g � � .. � o ., � � Tab. 3: Rumfang (cm3) af 12 .D ::> E E .. ., .!! tg o= 2 2 vandløbslokaliteters fluehobes i en 'O ., "' E " � x c o � " ., sæson, der kan være fo rskellig fra � <( � � l!) � � lokalitet til lokalitet. Lokaliteterne Voel Bæk l 2003 l l SO 138 ldom Å 2 1996 l 236 79 136 er ordnet efter stigende vandløbs- Rimmerhus bæk 2009 l 190 8S 127 bredde, 1-15 m. Gjern Å 4 1996 4 290 To tal volw11e (cm-') oj' Atherix- Flynder Å s 2003 l 190 dusters fi'om ane season o n ly at 12 Fladså l 6 2002 3 4S6 304 372 streams-localities" arranged by in- Fladså 2 2002 l lOS creasing stremn size (1vidth 1-15 Nørreå 7 2009 6 S02 2Sl 3SS m). Except fo r regular slwped clus- Å 8 8 1SS4 1903 Ribe 1996 2331 ters, volu111es were guesstimated Varde Å l 9 1996 2 3S3 (Weinstein& Admn, 2008), viz. geo- Varde Å 2 1996 2 864 648 748 Gudenå v. Svostrup lO 1996 6 1776 1184 1452 metric mean of fargest cmd smalfest Gudenå v. Tvilum 11 1996 s 2848 1424 2013 es/ima/e of volume (/i'Ol n distance, Gudenå v. Å bro 12 2009 6 3612 1806 2SS4 helped by a suspended rule1).

104 inklusive eksterne ægpakker å 400 14000 æg, fylde ca. Y, cm3, dvs. 50% af 12000 • det skønnede. Der skulle således '5' også være plads til både ben, vin­ ..:; 10000 • � ger og frirum til 5 fluer i denne cmJ. � 8000 ... • " 6000 " • I Tab. 3 er vist det beregnede eller l;: skønnede samlede rumfang af flue­ ] 4000 • c hobe fra hver af 12 fo rskellige < 2000 • vandløbslokaliteter, men kun fra en • • • • • sæson ved hver lokalitet. Hver lo­ o kalitets rumfang er fo rdelt på fra l 2 4 5 6 8 9 IO Il 12 til 8 fluehobe, flest fluehobe ved Stigeude vaudlobsstorrelse (/u creasiug sfream size) store vandløb.

Ved tæthed på 5 fluer/cm3 er det samlede antal fluer ved de 12 loka­ Figur 6: Antallet af A. ibis hunner i fluehobe fra en årgang ved 12 fo rskel­ liteter vist i Fig. 6. De 12 lokalite­ lige vandløbslokaliteter, ordnet efter stigende størrelse, 1-15 m bredde. ter er sat op i rækkefølge efter sti­ Va ndløb angivet som numre (se Tab. 3). (1=0,82, P

Fluemes adfterd En fluehob startes ved, at en flue sætter sig fast på underlaget/broen med sine æg (Fig. 7), hvorefter andre fluer flyver hertil enkeltvis, men til tider i hurtig rækkefølge. De kan også flyve til rester af gam­ le fluehobe. Ve d Råsted Lilleå (25.5.2002) satte ægbærende hun­ ner sig fast i en rest af en fluehob fra tidligere år, mens der ved Flad­ så og Flynder Å er set gamle, ud­ tørrede fluerester, sandsynligvis et år gamle, under friske fluerog æghobe. Flyvende hunner på vej til en fluehober kun set midt på da­ gen, i solskin og i ret stille vejr.

Der er, med en undtagelse, ikke set prædat01·er eller spor af dem. Und­ tagelsen var vandmyreløver (Fig. 4), der åd de synlige æg i en intakt fluehob. Figur 7: Enlig A. ibis hun fæstnet til beton, med udskilt ægpakke. Single A. ibis female ftislened by i/s pulvil/i 's nano s/ruc/ures lo concre/e Fluerne hager sig til underlaget og 011 a bridge-col/crele, 1vith an expelled egg-packet. Sueh a single fly may til hinanden (Fig. 7 og 8). Efter at initiale a ne1v e/usle!: have fæ stnet sig, bliver fluernein-

105 Figur 8: Fluehob med ægpakker klæbet sammen til æg- Figur 9: SEM af fo dled af A. ibis (female). hobe. SEi\1 o pulvf il/i bel1·veen clmvs o n distal /arsus of A. A. ibis duster with egg pac/æts glued together into egg ibis. The hairs are ncmostructures (acantae) serving to clusters. Usual�)' they are covered by dead f!i es. fa sten fly.feet to tiny unevennesses of substrale and neighbourfly swfa ces by van der Wa al fo rces.

den for få timer meget sløve. Kun når de berøres, kan man på nogle af ]' 'E de yderste og dermed sidst ankom- '5 -;; ne se et ben bevæge sig svagt, og "' > i: 'f det er kun set i fluehobe, hvor der .. .c: .!!." "' ved samme besøg er set hunner i "' "' "' "' + "' + + "' "' .:. ... Dag nr :a + "' .:t "' ...... :t ... "' ; ko=e flyvende til. I de andre ho- .:t o N M .; (Day no.) .::- ,:..; N M .. "' .<; ;.:. ;o åi .::- ...... be er kun set døde fluer. Dato S. S. . S S. S . S. 9. 9. s. s. 9. 6. o o o o 200 15 450 s so o 9 700 Fluerne er ikke klæbrige, men sid- o o o o l o 6 6 o o 20 15 der åbenbart så fast både til under- 2 o o o o 200 300 � 3000 � 1500 o 2 �1200 700 • laget og til hinanden, at man ikke o o o o o o 6 300 o 75 72 o kan fi·igøre en flue, uden den går i 3 o o o o 20 125 25 o o 150 250 • stykker. Piller man en flue væk fi·a o o o o o 125 600 19 o 125 200 10 4 . 150 o o o s 25 1300 800 o 75 800 fluehoben, mangler fodleddene of- o o o o o �800 100 90 o o 300 25 te. Det tyder på, at grebet i de an- s • o o o o 900 2100 500 o 2 600 3000 dre fluer og i underlaget sker med o o o o �3500 60 o o 20 60 fø dderne, og at det er meget 6 . 300 o o o w o o w 300 o o o o o o 150 7 .400 o o o o 250 700 Tab. 4: Larvedrop fi·a netbure. E: 23 o o o o 30 �2500 Æghobe. E-F:Æghobe + fluer. F: 8 . 200 o o o 55 750 Fluer alene.�: Fysisk forstyrrelse. o o o o o w 200 W: Fluehoben fugtig og skimlet. 11 9 . 150 15 o o 85 600 t: Larve-drop/time. 150 4 o o o 100 Larval drop ji'Oin cages: E:egg- 10 • o 350 o o o 2600 150 45 o o o 150 clusters.E-F: Subsamples with flies 11 • 45 o o o o 500 and egg s.F: FIies Oll�)'. �: Phy- w w o o w sical disturbance. W: Sample l/t {L/h} 32 s o 93 416 o 23 61 321 welled andfo uled. /Ih : Larval l/t (L/h) • 89 26 29 90 498 241 155 10 77 247 623 releaselhour

106 effektivt. Fodleddene har hver to fluer, ved klækning og ved larver­ usædvanlige udsving inde i flue­ kraftige kløer og en slags "træde­ nes aktivitet, er temperaturen inde hoben. Da solen kl. 18 ramte flue­ puder"(pulvilli). Observation i m idt i en stor (ca. 200 cm3) fiakti­ hoben og den ydre temperaturføler scanning elektronmikroskop (SEM, on af en fluehob målt over to døgn (datalogger), steg temperaturen i Fig. 9) afslørede, at pulvilli har en og sammenlignet med temperatu­ begge, men mere dæmpet i flueho­ nano-struktur i form af mange små ren umiddelbart uden for fluehoben ben end i den ydre datalogger. Hhv. hår (acantae). (Fig. l 0). Forsøget er udført inden­ ca. 1.500 og ca. 4.500 larver forlod dørs, hvor fluerneer lagt på et net fluehoben de to fo rsøgsnætter, Te mperatur i fluehoben over en tør petriskål. Temperatur­ mens kun ganske få (

Æggene og deres udvikling Intern l Æggene er cylindriske, afrundet i enderne. De er l,13 ±0, Il mm lan­ 1 ge og 0,29±0,04 mm i diameter Extern (n=24). Æggene fra den enkelte flue lægges i en samlet ægpakke, hvor æggene står på højkant, til tider i flere lag. De er ikke holdt 12° -r------,------,------sammen af en fæ lles hinde, men de ]200 enkelte æg klæber til hinanden, og ægpakkerne klæber til andre æg­ Figur lO: Temperaturen i en fluehob med æg og larver (grå kurve) og dens pakker og danner æghobe (se Fig. nærmeste omgivelser (sort kurve) gennem et døgn (6-7. juni 2009). 8). De enkelte æg er elastiske, og Te mperature inside an A. ibis duster 1vith deve/oping eggs and /arvae de springer let væk fra ægpakken, (grey ) vs. outside (black) during 24 hours (June 6'"-7'" 2009). During night når de berøres med en nål, til trods hours, c. 1,500 larvae lefl the clusteJ; lviiile 9 leji during daytime. No fo r, at de er klæbrige. De er i star­ internatgeneraled temperature increase could be detected. ten hvide, men bliver i løbet af 3-6 dage grå eller brunlige.

Antallet af æg fra hver flueer van­ o c 16 ,------,skelig at vurdere, da flere hunners ægpakker er klæbet sammen. Kun i få tilfælde er det lykkedes at isole­ 14 re æg, inden ægpakken er klæbet til andre. To hunner (Gjern Å) lagde 1.024 æg i en fæ lles æghob, dvs. 12 gns. 512 hver. To hum1er fra Flyn­ der Å lagde hhv. 505 og 549 æg, mens to isolerede hunner (Rim­ 10 merhus Bæk) lagde hhv. 368 og 292 æg.

Æg fra to hunner (Flynder Å), der 6. 8. 1 o. 12. Date blev lagt umiddelbart efter fluerne var landet, blev fo rdelt i fe m net­ Figur Il: Eksempel på temperaturens døgnrytme under fo rsøgene (Tab. 4) bure. Ved temperatur 17-2 1 °C, med larve-afgang fra fluehobe. klækkede æggene på dagene 8-9, Outside diuma/ temperature variation dtwing lab e.1periment (Tab. 4) on og der blev ikke forinden set larver farval release fi-om A. ibis clusfers. på dem. Fra æg, der var anbragt

107 ved 4°, kom ingen larver til syne over en periode på 3 uger. To nys ankomne hunner med æg blev fjer­ net fra en fluehob og isoleret i hver sit glas. Inden for 4 timer havde hver skilt sig af med ægpakken, der derefter blev lagt i hver sit netbur. Ved temperatur 12-l5°C klækkede de fø rste larver efter hhv. 8 og 9 dage, og ingen larver blev set på æggene dagene fø r. Efter dag 9 var der mikroorganismer på de reste­ rende æg , og der blev ikke set flere larver fra dem. Tre æghobe (ukendt alder, men min. to dage gamle) blev pillet ud af en fluehob (Nørreå 3.6.2009) og anbragt i hver Figur 12: Nyklækkede /1. ibis larver på vej ned til deres levested i grus- og sit netbur to dage senere. (Tab. 4: sandbunden. Forsøg l, 2 og l 0). Larver viste sig NelV/y halehed A. ibis larvae approaching their interstice habitat a/1/ong på æghobene og i vandet 4-9 dage sand and grave/ particles in s/real/l bo/tom. efter fo rsøgets start, og de fortsatte indtil Il dage efter, hvor æggene var mindst 13 dage gamle. Da var larver (i alt l 08) på ydersiden, rytme, men antallet af forsøg er fo r æghobene blevet fugtig (W) og hvorefter fluerne blev dissekeret. få til statistisk test. Samles alle Il skimlet. Ingen larver blev fu ndet i deres fo rsøg bliver forskellen i larveaf­ indre. Hhv. 58 og 45 fluer fra flue­ gang mellem nat og dag endnu me­ Larver i fluehoben hobe med æg og levende larver re klar (P=O,OOI): Selv om de store Larverne kravler ud af æggets fo r­ blev renset fo r larver på ydersiden dagafgange, fo rårsaget af fo rstyr­ ende, og den tomme ægskaJ ligger og konstateret uden vedhæftede relser, medtages, så går der ca. tilbage ved eller i nærheden af æg­ æg, mens deres indre fo rblev urørt. dobbelt så mange larver fra hobene hoben. Den er ikke fastklæbet til Herefter blev de to sæt fluer lagt i om natten end om dagen. Tempera­ andre æg. Der er ikke set larver in­ hver sit netbur. Efter Il dages fo r­ nirens døgnrytme under fo rsøgene de i æghoben, men kun på yder­ løb var der endnu ikke fr igjort ses i Fig. 11. siderne og ved siden af æghoben. l larver herfra (Tab. 4 forsøg 3 og 4). 15 ud af 32 mikropræparater af I mikropræparater af larver, som larver, fu ndet på æg eller ved de Frigivelse ci f lan,er fi"afl uehobe inden for 10 - 14 timer er dumpet tomme æggeskaller, er der set en Fire små fr aktioner (ca. 12-20 cm3, ned fra fluehoben, blev der set en mørktfarvet ægtand (ovi ruptor) på Tab. 4, forsøg 5-8)) og en stor frak­ ægtand hos l O ud af 77 larver. kanten af fø rste led bag hovedet. tion (ca. 175 cm3), Tab. 4, fo rsøg 9) Længden af larverne (uden hale­ Den er spids, har længde ca. 90pm, fr a en intakt fluehobvar anbragt i vedhæng) var gns. 1,62 mm ± 0,04 og bredde ved basis ca. 70 pm. netbure under normal lysrytme. mm (n=25). Der var ikke nogen Larverne ved æggene har en læng­ Larver fo rlod fluebobene fra dag l. fo rskel i længden (minus hale­ de (uden halevedhæng) på gns. To små tl·aktioner ( Tab. 4, fo rsøg vedhænget) af larver fra æghob l ,63±0, Il mm (n=44). 12 og 13) og en stor fraktion ( Tab. (n=44) ift. larver der dumpede i 4, fo rsøg 14) blev anbragt i mørke­ vandet fra hoben (n=22) (Mann­ Larverne meget tyndbudede og lagte netbure. Også her forlod lar­ Whitney, P=0,35). gennemsigtige. De ses ofte kravle i ver fluehobene fra dag l. fluehoben, både på fluerester og på Reaktion på fo rstyrrelse æghobe, og her er de set både om Flest larver fo rlader æghoben og For at få et indtryk af, hvor mange natten og om dagen. Larver på tyve fluehoben om natten (kl. 17-07) ift. æghobe, der er i fluehob-fraktio­ fluer blevundersøgt grundigt i ste­ om dagen (Tab. 4; Wilcoxon nerne i netburene, blev nogle af reolup. Alle sad eller kravlede matched-pairs signed-rank test, dem åbnet umiddelbart efter en af­ rundt på fluerne, men ingen havde P=O,O 16). Også i de mørklagte ten- eller morgentælling. Herefter munddelene fæ stnet til dem. fo rsøg fø lger afgangen af larver er fr aktionerne lagt tilbage i netbu­ Herefter blev fluerne renset fo r imidlertid også den naturlige lys- rene. De er alle mærket med % ved

108 den tælling, der fø lger efter "for­ timer oven på sand- og grusbun­ her, når man tager de sidste årtiers styrrelsen", altså ca. Y, døgn den, inden de graver sig ned. Der overvågning af vandløbsfaunaen i senere. Fælles for alle forstyrrelser­ er ikke set tegn på kannibalisme, betragtning. Alene på Fyn blev der ne er, at usædvanlig mange larver hverken her eller nede i bunden. 1989- 1997 regelmæssigt taget fa u­ efterfølgende fo rlader fluehoben, naprøver ved 8-900 vandløbsstatio­ både nat og dag. Den markante De store larver søger blødhudede ner (Pedersen & Wiberg-Larsen fo rskel i dag/natrytmen ved lem­ orme og insektlarver, der lever i og 1997): A. ibis er ikke blandt de ca. peratmforsøget (l/> l 00), og ved på bunden i strømakvarierne. Deres 300 fundne arter. Mange fynske netbursforsøgene (1/>2) kan hænge munddele er som en kanyle, der vandløb ligner jyske, så fraværet sammen med, at der var hyppige og kan skubbes ud. Da en stor A. ibis­ kan næppe forklares ved uegnede store forstyrrelser i de sidste. larve havde sine munddele ca. l habitater. mm fra en kvægmyglarve, så det I de små netbure blev fluehobene ud som om kvægmyglarven"frøs," En mulig fo rklaring på fraværet fra og burene fugtige i løbet af få dage hvorefter A. ibis stak munddelene Fyn og andre danske øer kan være, (nu·k W i Tab. 4), fo rmodentlig af ind i byttet, tilsyneladende uden at at arten ikke er i stand til at passere fortættet vanddamp fr a skålene. byttet reagerede. En stor A. ibis­ Lillebælt. Limfjorden har åbenbart Larver fra disse fugtige fluehobe larve "tømte" en kvægmyggelarve ikke været en tilsvarende hindring, kravlede op og samlede sig i store, på ca. 15 minutter, så der kun var da arten er vidt udbredt i sanunenfiltrede, utællelige mæng­ huden tilbage. Herefter nærmede Ve ndsyssel. der på burenes inder- og yderside. den sig en ny kvægmyglarve, der Nogle er vandret videre ud på bak­ også frøs", da "kanylen" var på Lyneborg ( 1960) angiver arten som " ken og bordet. På netburets fugtige ca. l mm afstand. Efterat have haft ret almindelig ved de midt- og inderside var der levende larver kanylen i dette bytte ca. IO minut­ vestjyske åer og bække, i alt kendt efter det ca. halve døgn, der var gå­ ter, trak den sig tilbage, fø r byttet fra en halv snes lokaliteter. Den et siden sidste tælling. På den tørre var helt tømt. l strømakvarierne er svenske udbredelse er interessant yderside og på bakken var de fleste de store larver set med en del af ved, at arten er hyppigst i de nord­ døde. Der blev ikke gjort forsøg på kroppen oppe på bundens overflade ligste egne og derfor formodentlig at tælle larverne, og forsøgene blev (Fig. 13), hvor der er let adgang til er indvandret til Sverige fra Fin­ herefter afbrudt. Der var ikke tilba­ fx fastsiddende kvægmyggelarver. land (Malmquist 1996). Igen et in­ geværende levende larver i flueho­ Om det er en adfærd, der kun ses i dicium for, at den næppe kan pas­ ben, men stadig æg. akvarierne, eller om den også fo re­ sere hav. kommer i åen, er uafklaret. Jeg har, Lan,ens ae/færd i vandel trods mange fo rsøg, aldrig set en Fluehobens op bygning Når larverne arbejder sig ud af larve fr it fremme på bunden af et Den flade hob, som er den hyppig­ fluehoben og dumper ned i vandet, vandløb. ste fluehob-form i Danmark, er of­ bryder de uhindret gennem vand­ test observeret på fladt underlag hinden og synker ned til bunden, Diskussion som en bro. Disse observationer alt mens de bugter kroppen. Studier Udbredelse kan være præget af, at fluehobe på i mikroakvarier viser, at de med Fig. 5 er det fø rste dokumenterede en bro er meget mere synlig end i gangvorternes kroge klynger sig til og realistiske bud på fo rekomsten, træer og andet, der hænger ud over grus- og sandpartikler og ti l andre og mangel på samme, af A. ibis i vandet. Kun ca. 2% af de observe­ larver, inden de kravler ned i bun­ Danmark. Det viser, at arten som rede fluehobe var klaseformede. dens små gange mellem sand- og larve bestemt ikke er sj ælden i Den japanske Alherix ibis japonica gruspartiklerne (Fig. 12). Både små jyske vandløb. Men set ud fra den (Nagatomi 1962) samles også i til­ og store larver lever her (interstiti­ korte flyvetid, og den koncentrere­ svarende, fl ade fluehobe på over­ elt). Larverne er meget fleksiblei de fo rekomst i fluehobe med 1.000 hængende klippefremspring og på fo rmen og kan tilpasse sig smalle eller fl ere hunner, vil det voksne broers undersider, men er ikke fun­ gange. De kan flytte sand- og grus­ stadium være sj ældnere at finde det i plantevækst, der hænger ud partikler, både ved at skubbe og end larverne, der lever mere spredt over vandet. ved at bruge gangvorternes kroge. i åen året igennem. Udbredelsen i Danmark er særpræget ved, at arten Undersøgelsen dokumenterer, at Det er ikke lykkedes at se, hvad de er så almindelig i jyske vandløb, fluerne er fæ stnet stærkt både til mindste larver lever af. Ofte kan mens den er helt fr aværende i underlaget og til hinanden. Nano­ larverne i de små akvarier ligge i vandløb på øerne. Det er helt u­ hårene og deres udvidede ender er sammenslyngede bundter i flere sandsynligt, at den blot er overset så små, at de kan trænge ind til de

109 mindste uj ævnheder, hvor de hæf­ ven på de fisk, der lever af driften­ Fluehobens størrelse ter sig fa st ved molekylære tiltræk­ de insektlarver (Thomas 1997). Det J o større vandløbene er, des flere ningskræfter (van der Waal kræf­ eneste tidspunkt, hvor de driver, er fluer er der i hobene under broerne. ter). Hvert enkelt af de mange hår åbenbart, når de små larver falder i De kan være fo rdelt på flere flue­ på A. ibis-foden finder sin egen, vandet fi·a fluehoben. hobe, fx 8 ved Nørreå. Forklarin­ uhyre lille, tilhæftningsflade, hvad gen kan måske bero på, at der er enten det er på nabofluens ben, En mulig biologisk fo rklaring på, færre broer pr. km ved store vand­ broens beton, eller elletræets bark. om de er placeret på den ene eller løb end ved små. l Gudenå fra Re­ Den samlede tilhæftningsflade bli­ den anden underside af broen kan senbro til Kongensbro (ca. 14 km) ver mange gange større end fx en være, at fluehoben kan udnytte en er der således 4 broer, mens der på sugeskives med sanune projicerede moderat opvarmning fra solen. Det ca. 7 km af den mindre Gjernå er areal. kan støttes af, at der er fimdetflere 12 broer og spange, sv.t. 6 x så fluehobe på nordvendte undersider mange broer/spange pr. km. Usik­ Hunnerne flyver åbenbart måLrettet end på sydvendte, mens der ikke er kerheden på denne fortolkning er mod en fluehob, når den er grund­ fo rskel på antallet på øst- og vest­ dog stor, da A. ibis også kunne lagt. Det er set i denne undersøgel­ vendte undersider. Fra vest, øst og samles i fluehobe på andre og se, og både Ussing (1920) og We­ nord kan den tidlige, lave morgen­ mindre synlige steder, fx i klaser senberg-Lund (1943) har set det og den sene aftensol i juni ramme på planter, og på rør og pæle der sanune. To hunner i denne under­ fluehobene inde under broen. Med når ud over vandet. Umiddelbart søgelse, der i laboratoriet undslap en placering inde under broens lyder det ikke overbevisende, at fra en petriskål og inden næste sydside kan en fluehob derimod hunnerne i nedre Gudenå skal flyve morgen fandt fi·em til nettet over en ikke rammes af den høje middags­ den lange vej ti l de få broer fo r at frisk fluehob, kunne gøre det inte­ sol i juni, med mindre de sidder samles. Men er det tilfældet, så bli­ ressant at efterprøve, om pheromo­ meget yderligt og har en stor, lod­ ver der større trængsel, når der er ner er på spil. ret udstrækning, som fx den kegle­ færre broer. fo rmede hob ved Uggerby A (Fig. Det gns. antal æg pr. hun, 456 i 3). Holder denne teori, er for­ Et nærliggende spørgsmål er, hvor detme undersøgelse (max 549, min klaringen på den største fo rekomst A. ibis samledes, fø r der kom broer 292), er af samme størrelsesorden på den nedstrøms side, at der er over vandløbene. Svaret kan findes som det, Nagatom i (J 962) fa ndt i besøgt flest åer, hvor nordsiden i Gudenå-tilløbet Granslev A: Den ft re A. ibisjapponica hunner (gns. vender nedstrøms ( 7 nordløbende og dens omgivelser er ved at falde 474). I en fe mte fandt han dog mod 3 sydløbende åer: hen i naturtilstand, og her ligger 1.164 æg, mere end dobbelt så væltede træstammer over åen, ide­ mange som i hver af de øvrige fire. En forudsætning fo r, at den lave elle pladser for fluehobe. sol kan ramme fluehobener, at der Fluehobens placering ikke er skygge fra træer o. lign. Fx En anden forklaring på fordelingen Der er fundet flest fluehobe på den er der tæt ved fluehoben på elle­ kan være, at der er flere larver pr. nedstøms side af broen, men sta­ træet ved Vo el Bæk en bro, hvor km. vandløb i store end i små tistisk signifikans er ikke nødven­ der ikke var fluehobe, til trods fo r, vandløb, fo rdi bundarealet pr. km digvis er det samme som biologisk at der er en tæt bestand af larver i er større. Men areal alene gør det signifikans. Der er stadig en pæn bækken. Broen er så stærkt ikke. Der skal også være det rette samling fluehobe, som sidder på beskygget på begge sider, at ingen bundmateriale, grus, som Atherix­ den opstrøms side. Det er næppe sol når derind. De få fluehobe, der larverne foretrækker at leve i. Det sandsynligt, at fo rdelingen hos A. er fundet udvendig på broerne, har er mere udbredt i de mindre ibis afspejler en opstrøms flugt, være orienteret mod øst eller mod vandløb. som skal kompensere fo r det tab nord. (drift), der sker, når larvernelej­ Fluehobens ji111ktion lighedsvist driver med strømmen, Mønstret synes således at være: Placeringen af fluehoben, hvor der sådan som fx hos døgnfluers larver Total beskygning synes ikke at er mulighed fo r en begrænset sol­ (Madsen et al. 1973). Med sin be­ være favorabel. Men en moderat, eksponering, tyder på, at en vis op­ skyttede levevis i grusbunden er A. kortvarig solopvarmning i de varmning kan have betydning. Den ibis-larven næppe udsat for at blive kølige, fugtige morgen- og aften­ kan opvarmes moderat af direkte, revet med af strønunen. Den er timer kan være en fordel, mens kortere sol-eksponering, mens den sj ælden blandt de driftende dyr langvarig soleksponering midt på følgende afkøling dæmpes af flue­ (Neveu 1974) og ikke fundet i ma- dagen undgås. massens isolerende virkning. At de

110 overvejende sidder i ly for regn be­ tyder sikkert også noget, da en for stor fu gtighed kan fremkalde vækst af mikroorganismer. Endelig be­ skytter fluehoben de små, tyndhu­ dede larver mod udtørring. Uden fo r fluehoben dør de i løbet af Y,- l døgn.

Æggenes klækning Inkubationstiden for isolerede æg af A. ibis er 8-9 dage ved 12-21°C. Det er af samme størrelsesorden (8- 12 dage) som bos A. ibisjapp onica ved ca. samme temperatur (Nagato­ mi 1962). Forsøgene (Tab. 4) med isolerede æg af ukendt alder viser, at klækningen kan fo rtsætte 4 dage ud over de 9 og muligvis længere, hvis ikke æggene var blevet fugtige Figur 13: Stor A. ibis larve nær overfladen i strømakvariet og angrebet af mikroorganismer. Mature A. ibis larvae surveying the substrate sil/facefrol/l its subs111jace h ides. At de tomme æggeskaller ikke hænger sammen som i æghoben, kan tyde på, at det elastiske æg gør det rimeligt sandsynligt, at iagttagelser støttes af, at der ikke er springer væk fra ægboben, når næsten alle larver ved æghobene observeret nogen signifikant vækst larven begynder at skære hul med har ægtand og dermed er fra de er nyklækkede til de ender i ægtanden i skallen. Denne "rystel­ nyklækkede. At der er fimdet 3-4 vandet. se," så lille den end måtte være, er gange fæ rre larver med ægtand måske den fysiske stimulation, der nede i vandet under netburet end Ly s og 111ørke får naboægget til også at klække. oppe ved æghoben tyder på, at de Larverne fo rlader helt overvejende Det kunne muligvis sikre, at æg fæ rreste larver forlader fluehoben fluehoben i de mørke timer (Tab. hele tiden klækker fra ydersiden, så med ægtanden i behold. De bliver 4). Mørkeforsøgene tyder også på ingen larver lukkes inde i en altså et stykke tid i fluehoben. Men markant større larveafgang om massiv æghob. der er i denne undersøgelse intet, natten end om dagen. Døgnrytmen som tyder på, på, at der er sket en er åbenbart ikke lys-betinget, men Det er ikke entydigt afklaret, hvor vækst eller et budskifte, hverken i de gennemførte forsøg var for få til længe larverne opholder sig i flue­ fo rm af tomme larvehude eller en statistisk test. Er der overhove­ hoben. Der er set larver her, ofte i forskelle i størrelse. det en lysrytme inde i den pakkede mængder, både dag og nat. Thomas fluehob under broens skygge? Som ( 1997) nævner (ingen data, kun Hvorfor de bliver i fluehoben, og alternativ mekanisme er det fo r let­ " " " pers. obs. ), at stadiet med ægtand hvad der sker under opholdet, er købt at tale om et "indre ur, men varer mellem 12 og 24 t ved tempe­ uafklaret. Den gængse opfattelse, andre muligheder er åbne: Døgn­ raturer på 25-29°C. Overført til de at små larver lever af de døde hun­ rytme i larve-drop kunne evt. udlø­ lavere temperaturer ( 12-15° C) i ner (fx Lyneborg 1960; Wichard et ses af temperaturens døgmytme, fo rsøgene i Tab. 4 kunne man må­ al. 2002) har ikke kunnet eftervises som i dette fo rsøg var meget regel­ ske fo rvente, at dette stadium kun­ i denne undersøgelse. Larver er mæssigt svingende (Fig. I l). ne vare længere. At der kun er set kun set kravle på æggene og på dø­ ægtand på ca. Y2 af nyklækkede de hunners skierotiserede yderside. Den ringe fo rskel mellem nat- og larver ved æggene i fluehoben, Ingen er set med munddelene i flu­ dagrytmen i forsøg 6 og 7, forårsa­ hænger sikkert sammen med, at eresterne,og ingen er observeret get af de to store dagafgange (hhv. ægtanden kun kan ses, hvis larven i inde i døde fluer og deres bløddele. dag 4 og 5) kan skyldes, at flueho­ præparatet vender "tandsiden" til, Der er heller ikke set tegn på, at de bene blev fo rstyrret (�) om morge­ da en ægtand på undersiden er u­ små larver spiser hinanden, hver­ nen. Det ændrer dog ikke døgnryt­ synlig. Andelen, (ca. Y>), der er set, ken i fluerne eller i vandet. Disse mens signifikante helhedsbillede.

III Figur 14: Larveformer (store) og artspecifikke kroge på gangvorter af Athericider. 7-8: A. ibis. 9- 10: l. mwginala: 11-12: A. crassipes. Bemærk dens lange udvækster i bagenden. (Thomas 1997). Gengivet med ti l Iadelse fra Apollo Books. Athericid larvae and their pseudopods with species-specijichooks. 78: A. ibis. 9-10: I. marginata. JJ-1 2: A. crassipes. Note ils lang appendages (g i/Is ?) (Thomas 1997). Rep1: with permission /i-om Apollo Books Pub/.

Fordelen ved at fo rlade fluehoben i ved Nørholm samt i Sydsverige. A. (Fig. l4, nr. 8 og l 0). de mørke timer kan være, at larver­ crassipes er fu ndet ved Kiel tæt på ne kan spredes og etablere sig i grænsen til JyllaLld (Bøttger 1982), l. mcuginala lever i samme slags vandløbet, inden det bliver så lyst, men er mere varmekrævende end vandløb og bund, fo rtrinsvis grus, at ørrederne kan se dem. Juni er de to andre (Thomas 1997). som A. ibis (Thomas 1997). De netop tiden, hvor de små ørreder voksne hunner samles, ligesom A. har etableret standpladser, hvor de Med deres levested, deres fo rm, ibis, fo r at lægge æg kollektivt på venter på at snappe drivende fø ­ især den spidse forende og deres undersiden af blade på fx elletræer, dedyr. gangv011er med kroge er de tre ar­ der hænger ud over vandløbet. O­ ters larver lette at kende som Athe­ ver 100 hunner kan hver lægge Andt·e arter i Danmark? ricider. A. crassipes skiller sig flere hundrede æg på samme blad. Der er tæt på Danmark to andre markant ud ved at have meget lan­ Men i modsætning til A. ibis fo r­ arter af Athericidae, som kan være ge, tynde udvækster på de bageste lader hunnerne æggene, når de er overset her, Ibisia m{//ginala (Fa­ led (Fig. 14 nr Il). De to andre lagt (Thomas 1997). Ægmasserne bricius) og A friehops crassipes (Fig. 14, nr 7 (Atherix) og nr 9 af l. mcuginala skulle således være (Meigen). Ifølge Lyneborg 1960 er (lbisia)) adskilles mest sikkert ved meget synlige, hvis man kan iagt­ f. mwginala fu ndet ved Varde Å gangvorternes yderste kroge tage bladene fra undersiden.

112 Larven af A. cmssipes lever i mud­ og til Jens Gregersen for at måtte Dipteres torrenticoles.-Ann. derbund, både i vandløb og i dam­ genbruge hans flotte akvarel. Hydro bio!. 5: 15-42. me. Den ernærer sig som de to an­ Pedersen SE & Wiberg-Larsen P dre ved at udsuge byttedyr. De me­ Citeret litteratur (eds.)1997: get lange udvækster i bagenden er Bøttger K 1982: Der Vandmiljøovervågning. - De fyn­ sandsynligvis åndedrætsorganer Schierenseebach ais Lebensraum ske vandløb. Fyns Amt. ISBN (gæller). De stikker op i vandet fra von Atrichops crassipes. 87-7343-302-0. den nedgravede larve (Thomas Erstfund der Larven in Sharp D 1895-1899: Insects. - The 1997). Der er ingen data om hun­ Deutscbland. - Faun. Okolog. Cambridge Natura! History. nernes æglægning. En eftersøgning Mitt. 5: 155-165. London. af larven i grøfter og datnmes mud­ Lyneborg L 1960: Tovinger 2 Thomas Al976: Dipteres derbund i det søndetjyske område - (Våbenfluer, klæger m.fl.). - torrenticoles peu connus: IV. Les tæt på findestedet (Kiel) kunne må­ Danmarks Fauna 66. Gad, Athericidae (ecologie et ske være lønnende. København. biologie) du sud de la France. ­ Madsen BL, Bengtson J & Butz I Annales LimnoL 12: 175-211. Tak 1973: Observations on upstream Thomas A 1993: Athericidae Tak til Flemming Sørensen, Miljø­ migration by imagines of some nearctiques: Atherix pachypus center Ribe, vedr. A. ibis fra Win­ Plecoptera and Ephemeroptera. - est synonyme de l,espece holm·c­ bio, Danmarks MiljøportaL Tak til Limnology and Oceanography tique A. ibis.- Bull.Soc. Hist. Lene Koch, Miljøcenter Nykøbing, 18: 678-681. Nat. Toulmtse 129: 55-61 og Per Gørtz, Fiskeriøkologisk La­ Madsen BL & Gregersen J 1998: Thomas A 1997: Rhagionidae and boratorium, vedr. gamle fund fra Vandløbene i Danmark. Gad. Athericidae, snipe-flies.- Nilsson øerne. K.J. Siewerts Poulsen har Malmquist B 1996: Backbromsen, A (ed):Aquatic insects of North med sit skruemikrometer omhyg­ Atherix ibis i Sverige: En rod­ Europe. A taxonomic handbook, geligt målt de små larver og æg. listad flugas uthredning och Vo l. 2: 311-320. Apollo Books, Jan Pedersen, SNM, har med sæd­ status. - Entomol. Tidsskr. 117: Stenstrup. Denmark. vanlig velvilje vejledt i den rette 23-28. Ussing H 1924: Om Atherix ibis brug af SEM-udstyret på Zoologisk Murphy MP, Seok K & Sitti M Fabr. - Flora og Fauna 30:41-43. Museum. N.P. Kristensen, SNM, 2009: Enhanced adhesion by Weinstein L & Adam JA 2008: har bestemt sære møl fra fl uehobe Gecko-inspired hierachial fi­ Guesstimation. Solving the og rådgivet om pulvilli, og Thomas brillar adhesives. - Applied worlds problems on the back of a Pape har vejledt om acantae og ny material and interfaces l: 849- cocktail napkin. - Princeton. systematik. Mag. art. Klaus Aa­ 855. We senberg-Lund C 1943: Biologie strup har fundet gamle skrifter og Nagatomi A 1962: Studies in the der Stisswasserinsekten - har fanget mange sproglige fej l. aquatic snipe flies of Japan. Part Gyldendal og Springer. Hvad der måtte være tilbage skyl­ V. BiologicaJ notes. - Mushi 36, Wichard W, Arens W & Eisenbeis des ikke hans, men min ufuldkom­ pars IO: 103-149. G 2002: BiologicaJ atlas of menhed. Stor tak til Apollo Books Neveu A 1974: La derive des aquatic insects. - Apollo Books, for tilladelse til at gengive figur 14, stades aquatiques de quelques Stenstrup, Denmark.

113 GAN B

Boganmeldelse: lvf01·ten Top -Jensen Og jeg er især imponeret over de billede. Står jeg i fe lten med et dyr & Michael Fibiger 2009: Danmarks mange gode fo tos, der fremtræder og skal bladre i de 540 siders arts­ Sollulle/fugl e. En fe lthåndbog over skarpe, godt vinklede ift.vigtige beskrivelser, hvordan finder jeg ud samllige dag- og na/sommelfugle. karakterer og æstetisk smukke med af, om jeg skal gå til Endromidae Bughook Publishing, Østermarie. baggrund og beskæring - de stram­ (s. 61) eller Notodontidae (s. 303)? (www.bugbook.dk) . 790 la : me pladskrav taget i betragtning ­ Det nævnes overhovedet ikke som både de gode fotos ved artsbeskri­ et muligt problem, trods det at fo r­ Højfaglige naturbøger er sj ældne velserne og de traditionelle l:l laget hævder, at bogen ikke kun er på dansk - de få undtagelser gæl­ dyr-på-nål tavler (s. 568-638). Og for sommerfuglenørder. Jeg er vant der folkekære emner som fugle, så er jeg glad fo r de larvefotos (se­ til at arbejde med insektnøgler til blomsterplanter og svampe. Det har ne stadier?), der også dukker op dipterer, tæger, cikader og biller, ikke gavnet markedet, at amatør­ ind i mellem. Jeg kigger i den hver men anerkender, at nøgler næppe er naturhistorien har haft det svært, dag for øj eblikket og prøver at ind­ hele løsningen. Jeg har ikke svaret siden TV udkonkurrerede forsam­ prente mig særligt iøjnefaldende og det er ikke let, men til gengæld lingshuse og folke-hobbyer som arter, som jeg ikke fø r har set eller en god udfordring. fr imærke-, tændstikæske- og som­ lagt mærke til og tænker "wow, den merfi.lglesamlere. vil jeg opsøge til sommer". Nåh, ja, kunne man så indvende ­ nøgler og hj ælp til grupper ville Men nu sker der noget. Bugbooks Og det er sådan jeg tror denne bog tage mere plads og er 678 s. ikke (Bugbook Publishing, Østermarie, vil virke på mange, der som jeg i nok? Man kunne let spare de tyve Bornholm!) udsendte ultimo 2009 forvejen kender noget til danske siders artsliste over ny systematik "Danmarks Sommerfugle" af Mor­ dyr, men ikke pt. kender alle disse (s. 639-658). Vigtig og relevant ten Top-Jensen og Michael Fibi­ mærkelige men tydeligt iøjnefal­ måske, men ikke i en tyk fe lt­ ger, og det er en grumt god og dende krapyl som Jysk Kæmpesæk, håndbog, hvor der ikke plads til nødvendig bog og en kolossalt Rødbæltet Birkeglassværmer, "nøglehjælp". I dag må bøger fim­ kraftpræstation. Med l O 12 arter af Klyngerspinder og Hermelinskåbe. gere sammen med nettet, og de storsommerfu gle og en vægt på Jeg har selv lavet undersøgelser af tyve siders systematik-liste kunne 1250 g er det lykkedes at præsen­ dagsommerfu gle og køllesværme­ man have lagt på fo rlagets hj em­ tere ca. 40% af de 25 12 danske re, fordi de som grupper er de lette meside. sommerfugle samlet i en bog - at adskille fra de øvrige sommer­ dvs. l art/gram bog og l Y, art/si­ fugle og fordi der er overskueligt En række indledende afsnit er de. Den er altså tyk og tung, men i få arter i gruppen. Og her har jeg fornuftigvisholdt kort og kontant - hånden virker den med det bløde en anke, for mange af de øvrige bedst om "udbredelse/registrering" omslag og ret smalle format meget (målere, ugler, spindere osv.) har og "livsrytme". Derimod er afsnittet håndterbar og fl eksibel, så den fx det altså med at svømme lidt sam­ "Trusler mod insektfaunaen" (s. Il) er let at hurtig-bladre i. Den virker men - især der hvor de på natsvær­ en tynd kop te (plads i en felthånd­ samtidig top-robust, så jeg tror på, mervis er sådan lidt hvid-grå-bru­ bog?). Næsten hele afsnittet bruges at den kan tåle års bøjen, hurtig­ ne-melerede med lidt bånd og på rituel nedrakning af landbrugets bladren og fe ltbrug uden at sider­ pletter. Jeg savner her, at bogen tog sprøjtninger i markerne og tilgræn­ ne flagrer ud - som, ja som­ mig og mine fo rdomme overfor sende hegn mv., hvor der jo fo r hu­ merfugle. "natsværmere" pædagogisk i hån­ lan ikke lever - med eller uden den og motiverede og gav praktisk sprøjtning - mange truede arter. Her er l ,2 kg knofedt, nyheder, vejledning til at jeg "fik overblik Trist nok forvalter landbruget i dag entusiasme, kvalitetsfotos, kort­ og hul" på de "hvid-grå-brun-me­ ikke mange interessante levesteder, tekster og bogkvalitet - ustøttet og lerede". Overblikket fås ikke i ind­ og hvor de gør det, er problemet det koster naturligvis. Jeg tør slet holdsfortegnelsen med indgange til mere manglen på drift (fx ekstensiv ikke tænke på alle de timer, som 20 fa milier (kun latinsk fa milie­ udpinende græsning) end driften. fotograferingen har kostet. navn !) og et meget lille eksempel- Det offentlige, sommerhusejere, in-

114 stitutioner og virksomheder mm. yngre og mere fo kuserede naturfolk begynder at dukke nye fo rfattere forvalter derimod mange udyrkede end jeg får nok hul, men det vil op, der har brugt nye grupper af levesteder, hvor arter kunne leve, stadig kræve mere end bogen - en danske storsommerfugle til nye hvis drift og naturpleje var målrettet mentor, fe lt-fotografering og online­ sj ove økologiske undersøgelser af og tilstrækkelig. hj ælp på fugleagnatur-forum og dansk naturhistorie og naturtyper­ masser af gåpåmod. Jeg håber, at nes økologi. En bog med udvalgte Jeg håber ikke disse indvendinger bogen hurtig bliver udsolgt og at 2. gruppers larver kunne være næste fremstiller en dejlig bog i et negativt reviderede oplag vil rutn1ne en "ind emne. Men nu og her - Spar en lys. Jeg har en lille nagende tvivl, til at1er og mindre grupper"-hjælp. middag med fruen i byen og køb om jeg uden hj ælp får hul på disse så den bog! mange fine arter. Bogen er pragt­ Som redaktør håber jeg, at denne Jens Reddersen fu ld, lækker og fuld af kvalitet, og bog vil betyde, at der om 4-5 år

Furcul• furcul• ""'.- . &lgogaffolhale . 1... "· � . ' IA'tW � �'1l rl.X:)(-: w' Lan \""U..:" 5\ ol l >l;cln< fm hiiUIIldcn fw ul.l �

Ctnmt vinu/a Fureu/a blf/CS. HfHmelnJkAbe Pop{Higolfolhale

l)••orn: �1! Mbo iU...: fa. ,\.'L.b •n...'\J �"-" ' lJI\.kn il:blnurt. lll.rft.ll \"!fld.s&.n t: t.n.l t:knn: .cat l.cnJ.!s fra 0\\.,\�::nd..: aU. 31 h."nla1.cr�-nadlm.'lll>..w ts.Trl\'thl8'� 0Jtmm•�btt\kol: (.-«horn I..M\\11 den « hJt -m: rnNmere M1Clmkr, oø; ""'-tJiil.: -ogiX'f'P.·�•· Oit J..•u bofu'U.: (\\3l�'al:�'11..'t (na d..11!.1'ff.:U1ohl' :.tJ.."' L'\Ul h.-:w g� J ,J t gultbWlt.Sd &.1 i f<\1: lko•t.) n olOO:ooJl ro.... �� in.bJ. Jlj. h� d.�""""ml;cll•i" fon; kormlk1<-"'J)lb>JO(lf'\ f)n 1�11 1T,..I.J?nc1 ·1 1100 Il) HT l ll.wnl'inJt:nil li id� l øpnl 111 k-pk., nt\..,. i IO):o.'l)o;.'ft.1ion...1. l.41\'\!!lk\\."C fot Ctrure ennlne• del'"""" !') :r.nn.:ui.eng:.� · ISotrfillm2007. 1>.Ya bkl!Opø' '-'il L.o.n n� 0\.:J!Jll �·n t.'f uJb\'Ur Ofl ..�. 0\o.'folti l�rl;. lllo.'1l :jCj « lymun<'lix'Uli! l"wrob-�t. l�'n L\.1\IJ..:.(f'U t�l l\A't fdlooo."t 1� fonn�'t'li a 1\X'f• rnc::!t (påKlit lm de to MJ.rc),O{lllt mlkrtJ �m...jt �1 '� in�l.l ll) \\'f 001 rotlm iIO JC'l'kTollJOnC'I I IN)-j!Jlio,. fJc:n 1'!\­ IAIJigti Il�\Ul l>t.'1'1fll't.l\!irn�ti" iiL�Jrl..o\� tMI)(.: tipx.\: ri

Figur l. Opslag fra "Danmarks Sommerfugle". Fra BugBooks hj emmeside

115 JYSK FORENING FOR NATURVIDENSKAB WWW.JFFN.DK

Ture og møder fo rtæller om skarvkolonien, og PLANTEBESTEMMELSE FO den spændende flora og fa una på BEGYNDERE Tirsdag d. 15. TUR TIL VORSØ øen. Vorsø er 65 ha og har været juni. Id. 19.- 21.00 Mødested: P· Sondag d. 16. maj fredet siden 1917. Omkring Vorsø pladsen ved Sjette Fredril

Foto: Per Th omassen

116 NU ER DET TID TIL BETALING AF KONTINGENTET FOR 201 O! Naturhistorisk Forening fo r Jylland

Husk medlemsnummer ved Kontingentet skal være betalt Netbank-kontooverførsel: Reg.nr. indbetaling. Det står på l. linie ved senest d. l. juni 2010! 1551 Kontonr. 7068786 dit navn og adresse bag på bladet. Ordinære medlernrner: 190 kr. pr./år Institutioner f'ar opkrævning Medlemsnummer er særligt vigtigt elektronisk via EANnr. ved betaling gennem netbank, da Institutioner o.l.: 215 kr. pr./ år indbetalers navn ikke altid svarer til Udlandsabonnement 230 kr. pr./år Vi beklager, men vi kan ikke mere det navn, vi har på medlemslisten. sende girokort ud, da det er for Betaling via Netbank: dyrt. Vi beder de, der ønsker at bruge girokort, om at hente det på Foreningens hj ernrneside: Netbank-indbetalingskort Benyt Posthuset. Indbetalingsadresse: www.floraogfauna.dk Se også www.naturhistoriskgu ide.dk korttype +Ol - 7068786 Naturhistorisk Forening for Jylland vÆigil Holm, Byskovsvej 4, 875 1 Gedved

Blæsende dag på Bornholm. Hammershus og Hammerknude ses i baggrunden. Foto: Jon Feilberg.

117 Afsender: 467 Ekspeditionen Bent Odgaard Biblioteket Skådehøjen 41 @ POST)J--- Naturhistorisk Museum 8210 Højbjerg DANMARK Universitetsparken p p 8000 Århus C

FLORA OG FAUNA udgives afNATIJRHISTORISK FORENING FOR JYLLAND med støtte fra Undervisningsmini­ steriets tips/lottomidler.

- Udkommer med ftre hæfter om året. ------: Hj emmesider: www.floraogfauna.dk www.naturhistoriskguide.dk Peter Ve stergaard: Fra salteng til strandvoldshede - plantesamfund eller www ..jf fn.dk kontinuum? ...... 85

Formand: Eigil Holm, Byskovvej 4, Anne Eskildsen, Kim We ndelboe, Boj Bro og Thomas Bj ørneboe Berg: 8751 Gedved. tlf. 75 66 51 30 Den fø rste radiomærkning af hasselmus (Muscardinus avellanarius) i

[email protected], www.eigilh olm.dk Danmark - undersøgelse af rumlig adfærd i en forårsperiode ...... 93

Abonnement kantegnes ved henven­ Bent Lauge Madsen: Biologiske iagttagelser og udbredelse i Danmark

delse til ekspeditionen. af Atherix ibis (Diptera, Athericidae, Va ndsneppefluer) ...... 99 Personligeabonnenter : kr. 190,00 pr. årgang (incl. moms). Institutioner: kr. Boganmeldelse (Frank Jensen) 215,00 pr. årgang (incl. moms) og ud­ Gunnar Høj-Christensen og Jan Kj ærgaard Jensen: Danmarks

landsabon. kr. 230. Ferskvandsfisk ...... 92

Ekspedition: Biblioteket, Naturhistorisk Boganmeldelse (Jens Reddersen)

Museum, Universitetsplllken, 8000 Morten Top-Jensen & Michael Fibiger: Danmarks Sommerfugle...... 116 Århus C. Tlf. 8612 97 77(l 0-16).

E-mai!: [email protected] Indkaldelse til generalforsamling i NFJ d. 5. juni 2010 på Mandø ...... 93 Girokonto nr. 7 06 87 86. Foreningsmeddelelser fraJFN ...... 98 og 116 Redaktion: Jon Feilberg (ansvarsha­ vende), Kastrupvej 8, 4100 Ringsted. tlf. 5760 0125, [email protected] Jens Reddersen (zoologi), Bykrogen 3, Husk: Kontingentet skal være betalt senest d. l. juni 2010! 8420 Knebel. tlf. 86 35 08 20. Der udsendes ikke girokort i 2010. Se side 117! [email protected]. dk

Bestyrelse: Eigil Holm (formand), Peer Høgsberg (kasserer), Julie Dahl Møller, Per Egge Rasmussen, Arn Gyldenholm, Hans-Henrik Schierup, Henrik Sell, Peter Wind Forsidefo tos: (sekretær). Strandeng på Læsø. Foto: Peter Ve stergaard. Hasselmus (Muscardinus avellanarius). Foto: Anne Eskildsen Trykt hos Prinfo, Dj tll's. Kontinget. Foto: Jon Feilberg ISSN 0015-3818

...•....QI', ... T"""g