Klimatilpasningsplan for Ballerup Kommune

Planen er udarbejdet af Ballerup Kommune i samarbejde med Forsyning Ballerup. Klimatilpasningsplanen er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 18. marts 2013. Indholdsfortegnelse

Indledning 1 Forord 2 Baggrund 3 Vision 4 Øget nedbør 5 Skybrud 6 Vandkvalitet 7 Synligt vand 8 Klimatilpasning og lovgivning 9 Oplande 12 Opland 1 - Jonstrup Å 14 Opland 2 - Skovledgrøften 15 Opland 3 - Tibberup Å 16 Opland 4 - Råmose Å 17 Opland 5 - Ballerup Å 18 Opland 6 - Harrestrup Å 19 Hvem har ansvar for hvad? 20 Service niveau for Ballerup Kommune 22 Indsigelser 23 Blå byrum 24 Udfordringer 25 Indsatser 26 LAR - Lokal Afledning af Regnvand 27 Grønne tage 28 Faskine 29 Permeable belægninger 30 Havedamme 31 Bassiner 32 Vadi 33 Regnrender 34 Regnbed 35 LUR - Lokal Udnyttelse af Regnvand 36 Toiletskyl og tøjvask 37 Havevanding med regnvand 38 Regnvand til vanding af golfbaner 39 Indsigelser 40 Det åbne land 41 Udfordringer 42 Indsatser 43 Indsigelser 44 Skybrud 45 Udfordringer 46 Indsatser 47 Beredskabsplan 48 Indsigelser 49 Bilag 50 Ordbog 51 Beredskabets actioncard for Skybrud 55 Miljøscreening 56 Indsigelser 57 Klimatilpasningsplan for Ballerup Kommune

Denne Klimatilpasningsplan beskriver hvorledes Ballerup Kommune vil arbejde med konsekvenserne af klimaforandringerne i forhold til øgede regnmængder og oversvømmelser.

Planen er udarbejdet af Ballerup Kommune i samarbejde med Forsyning Ballerup.

Klimatilpasningsplanen er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 18. marts 2013.

1 Forord

Det er umuligt at forudsige fremtidens vejrforhold, og nogle ændringer vil ske over en lang tidshorisont. Men fremtidens nedbør vil ændres, og for Ballerup Kommune betyder det bl.a., at man kan forvente mere nedbør og hyppigere skybrud,

Derfor vil kommunen gøre en indsats for at håndtere disse regnmængder, og gøre det på en sådan måde, at de øgede vandmængder kan integreres i vandsystemerne.

I Ballerup Kommune skal vand være et synligt og levende element i de grønne områder, som er rammen om det gode og aktive byliv. Vand skal indarbejdes såvel i byområderne som i de grønne kiler, så det både kan have biologisk værdi og en rekreativ funktion til gavn for mennesker.

I forbindelse med skybrud er der brug for at kunne aflede vand til naturlige lavninger, så der ikke sker skade på personer eller ejendom. Vi vil så vidt muligt håndtere nedbør indenfor kommunegrænsen, så det ikke generer og forurener nedstrøms i vandløbene.

For at imødegå uheldige virkninger af den øgede nedbør ønsker vi at tilbageholde og anvende regnvandet lokalt. Det betyder, at vandet skal anvendes, hvor det falder. Derved kan vi øge dannelsen af grundvand og samtidig nedsætte belastningen af afløbssystemer og renseanlæg. Indsatsen skal ske under hensyntagen til de natur- og miljømæssige interesser.

Vand er ikke blot en forudsætning for biologisk mangfoldighed, men også for menneskers trivsel og sundhed. Derfor ønsker vi, at vandkvaliteten overalt skal forbedres.

Jesper Würtzen Borgmester

2 Baggrund

Denne klimatilpasningsplan er udarbejdet af Ballerup Kommune i samarbejde med Forsyning Ballerup. Planen beskriver de udfordringer vi forudser pga. klimaforandringerne samt forslag til indsatser, der kan imødegå dette. En egentlig lov om klimatilpasning er formentlig på vej, men pt. er der ikke fremsat nogen. I forhold til reduktion af CO2 i kommunen har vi i 2010 udarbejdet en Klimaplan. Du kan finde den på kommunens hjemmeside.

Klimaet forandrer sig. Der vil fremover ske en ændring i mængden af regn og i måden den falder på. Der vil generelt falde mere regn og der vil komme flere og kraftigere regnskyl i fremtiden. Ændringerne har stor betydning for, hvordan regnen vil belaste vores kloaksystemer, vandløb og søer. Desuden forventer man generelt, at vandet i havene og temperaturen vil stige. Grundvandsdannelsen vil ligeledes blive påvirket af den øgede nedbør. Du kan læse mere om klimaforandringer på Danmarks Meteorologiske Instituts hjemmeside: www.dmi.dk

Klimaforandringerne i denne plan drejer sig især om stigende nedbørsmængder. Det forventes, at nedbøren vil øges med op til 30% for de regnskyl spildvandssystemerne skal bygges til at kunne rumme. Øget nedbør vil også få konsekvenser for vandmiljøet. Klimatilpasningsplanen belyser derfor hvilke muligheder, der er for at opnå målsætningerne for vandmiljøet, fastsat i de statslige vandplaner og kommunens planstrategi.

Klimatilpasningsplanen berører derfor fire emner som er væsentlige for kommunen: Øget regnvejr, skybrud, vandkvalitet og synligt vand. For hvert emne er der formuleret en vision, som vi vil arbejde for at realisere.

I klimatilpasningsplanen er kommunen inddelt i såkaldte afstrømningsoplande. Afstrømningsoplande er det areal, hvor nedbør naturligt løber til et bestemt vandløb eller sø, for til sidst at ende i havet, dvs. Roskilde Fjord eller Køge Bugt. I klimatilpasningsplanen beskriver vi dels de faktiske forhold indenfor de 6 afstrømningsoplande, der er i Ballerup Kommune, og dels de generelle udfordringer der er i byområderne, det åbne land og i forbindelse med skybrud.

For byområderne, det åbne land og ved skybrud beskrives tilsvarende en række indsatsområder.

Indsatsområderne præsenterer en række spændende forslag. Forslag, der hver især eller i forening vil ruste os mod klimaforandringerne. De enkelte forslag er beskrevet kort.

Herudover rummer planen et katalog over tiltag, hvor grundejere, virksomheder eller boligforeninger kan være med til at reducere påvirkningen af kloaksystemet ved at anvende regnvandet lokalt, enten som lokal afledning af regnvand (LAR) eller lokal udnyttelse af regnvand (LUR).

3 Vision

Planen skal gøre Ballerup Kommune robust overfor konsekvenserne af klimaforandringer ift. øget nedbør. Planen omhandler fire overordnede emner. For hver af disse emner er der formuleret en vision:

Øget nedbør Vi skal håndtere øgede regnmængder således, at oversvømmelser minimeres og at afstrømningen til vandløb ikke øges.

Skybrud Skybrud skal håndteres på en samfundsøkonomisk forsvarlig måde.

Vandkvalitet Det afledte regnvand skal bidrage til rent vand i vandløb, søer og moser.

Synligt vand Vi vil så vidt muligt tilbageholde og, hvor det er hensigtsmæssigt, anvende regnvandet hvor det falder. Derved tilgodeser vi også grundvandet.

4 Øget nedbør - Vi skal håndtere øgede regnmængder således, at oversvømmelser minimeres og at afstrømningen til vandløb ikke øges

Vi skal håndtere øgede regnmængder således at oversvømmelser minimeres og afstrømningen til vandløb ikke øges på en måde, der kan skade vandløbet.

Vi skærper fokus på de hydrauliske og vandkvalitetsmæssige forhold. Og vi håndterer overfladevandet så langt oppe i vandsystemet som muligt, for så vidt muligt at undgå, at forurenet vand blandes med rent vand.

Vi etablerer nye vådområder, hvor disse kan indgå naturligt i det omgivende landskab.

Regnvand håndteres som udgangspunkt lokalt. Dette kan f.eks. ske ved anlæg af grønne tage, nedsivningsanlæg, regnbede og vandhuller, som en integreret del af by- og landskabsudviklingen og til at understøtte et rekreativt og biologisk element. Vandhullerne kan skaffe vand til vanding.

Hvor det er teknisk muligt og fornuftigt, vil vi stille krav om nedsivningsløsninger eller lokal anvendelse af regnvand f.eks. til toilet og tøjvask. Og hvor det kan lade sig gøre, vil vi naturligvis feje for egen dør, så der på kommunale ejendomme etableres og anvendes sådanne systemer.

5 Skybrud - Skybrud skal håndteres på en samfundsøkonomisk forsvarlig måde

Vi vil sikre personer og infrastruktur under og i forbindelse med et skybrud.

Vi vil udpege områder og lokaliteter, hvor tilledning og midlertidig tilbageholdelse af regnvand under skybrud ikke vil medføre skade på vandmiljøet og omgivelserne.

6 Vandkvalitet - Det afledte regnvand skal bidrage til rent vand i vandløb, søer og moser

Miljømålsloven fastlægger, at alle vandløb, søer, fjorde og kystområder skal have rent vand, beskrevet som en god økologisk tilstand.

Vi vil arbejde med kvaliteten i hele vandkredsløbet. Dette arbejde forudsættes gennemført i et nært samarbejde med Forsyning Ballerup, som varetager kommunens vandforsyning samt afledningen af spildevand og regnvand.

Vi fører tilsyn med kommunens vandløb, søer og moser og vil vurdere miljøkvaliteten og arbejde for at forbedre tilstanden.

En konsekvens af denne politik er, at vi stiller skærpede krav til udledningerne i vandmiljøet, når kommunen selv er udlederen.

For ejendomme, som ligger uden for det offentlige spildevandssystem, vil vi arbejde for at forbedre spildevandsrensningen.

Endelig vil vi arbejde for at indføre incitaments ordninger og lave oplysningsmateriale til borgerne. Således at de omlægger deres afledning af regnvand til en mere bæredygtig form.

7 Synligt vand - Vi vil så vidt muligt tilbageholde og, hvor det er hensigtsmæssigt, anvende regnvandet hvor det falder. Derved tilgodeser vi også grundvandet

Vi vil bruge moderne regnvandsløsninger (LAR), og vil i den forbindelse give muligheder for at gøre vand til en integreret og mere synlig del af løsningen. Det vil øge den rekreative værdi af byens rum, parker og grønne områder.

Vi vil arbejde for lokal udnyttelse af regnvand (LUR) i forbindelse med nye boliger og opfordre alle til at opsamle regnvand til f.eks. havevanding.

Ved kommuneplanrevisionen vil vi bl.a. formulere rammebestemmelser for etablering af vandhuller og vandrender i bybilledet. Vi vil se på mulighederne for at bruge naturlige lavninger til midlertidig tilbageholdelse af vand i de grønne kiler.

8 Klimatilpasning og lovgivning

Denne klimatilpasningsplan er en sektorplan under kommuneplanen i lighed med kommunens øvrige sektorplaner.

Klimatilpasningsplanen beskriver kommunens visioner for området og hvordan kommunalbestyrelsen vil arbejde for at opnå disse. Indsatserne i klimatilpasningsplanen indarbejdes i Kommuneplan 2013-2024 og konkretiseres i sektorplaner og kommunens anlægsopgaver. Planens indsatser udmøntes i 2-årige handleplaner, der udarbejdes i tæt samarbejde med blandt andre Forsyning Ballerup.

For at ruste Ballerup Kommune til effekterne af et ændret klima er vi nødt til at tænke tværgående. Det betyder, at klimatilpasning berører en hel række lovområder. Her følger nogle af de helt centrale lovområder som berøres af klimatilpasning. En egentlig Klimatilpasningslov fremgår af regeringsgrundlaget, men hvornår den kommer og hvad den kommer til at rumme, er der ikke nogen som ved.

Planloven

Planloven sætter rammerne for den fysiske planlægning, herunder Kommuneplan og lokalplaner. Klimaændringerne skal tænkes ind i den fysiske planlægning, så bygninger, veje mm. tilpasses til de øgede nedbørsmængder.

Kommuneplaner

Kommuneplanens formål er bl.a. at disponere arealanvendelsen i kommunen. Kommuneplanen er administrationsgrundlaget for kommunens fysiske planlægning. Kommuneplanen angiver de overordnede mål for

9 udviklingen og arealanvendelsen i kommunen, retningslinjer for arealanvendelsen og rammer for lokalplaners indhold. Der er krav om, at klimatilpasning skal indarbejdes i kommuneplanen. Kommunalbestyrelsen skal varetage klimarelaterede hensyn i kommuneplanen og det sker gennem kommuneplanstrategien som danner rammen for revisionen af kommuneplanen hvert fjerde år.

Derfor har Ballerup Kommune udarbejdet en planstrategi som identificerer fire overordnede emner, der skal arbejdes med i den næste kommuneplan. Du kan læse planen her.

Lokalplaner

I dag kan kommunalbestyrelsen i nye lokalplaner regulere bebyggelsen med en klimatilpasningsmæssig begrundelse. Klimatilpasning kan f.eks. ske ved LAR løsninger. Det vil sige løsninger der sigter mod at nedsive vandet lokalt, frem for at lede vandet bort i rør. Der vil f.eks. med en klimatilpasningsmæssig begrundelse om at undgå oversvømmelse kunne stilles krav om:

• grønne tage som kan optage regnvand og reducere belastningen af kloakker, • lokalplanlægges for udlæg til etablering af kanaler til vandafledning • friholdelse af arealer til regnvandsbassin, • ubefæstede arealer for at sikre vandets nedsivningsmuligheder • at bygninger placeres med høj beliggenhed.

I Ballerup Kommune er der i forbindelse med lokalplan nr. 124, for et areal ved Hold-an Vej 152, indarbejdet rammer for klimatilpasning. Du kan læse lokalplan124 her.

Miljøbeskyttelsesloven

Ved etablering af LAR stilles der en række myndighedskrav til vandkvalitet og det areal som skal bruges til nedsivning. Det betyder at der både ved nedsivning, tilslutning og udledning skal søges om tilladelse.

Nedsivningstilladelse

Etablering af LAR-løsning, der medfører nedsivning af overfladevand skal godkendes af kommunen. Du kan læse mere her.

Tilslutningstilladelse

Etablering af LAR-løsning, der medfører afledning/overløb til alment kloaksystem skal godkendes af kommunen i samarbejde med Forsyning Ballerup. Du kan læse mere her.

Udledningstilladelse til vandløb eller søer

Etablering af LAR-løsning, der medfører udledning af overfladevand til vandløb eller søer skal godkendes af kommunen. Har du spørgsmål til krav og vilkår kan du kontakte Center for Miljø og Teknik.

Miljømålsloven

Miljømålsloven implementerer (iværksætter) EU's Vandrammedirektiv og dele af Habitatdirektivet til dansk lov. Der skal i de kommende år gennemføres en fælles vand- og naturplanlægning, der skal sikre såvel vand- som naturkvaliteten i Danmark. De nærmere miljømål fastlægges af Miljøministeren, i Statens vandplaner og udmøntes i de Kommunale Vandhandleplaner.

Byggelovgivningen

Byggeloven stiller i § 4, stk. 2 krav om, at bebyggelse først må tages i brug, når der er mulighed for afledning af spildevand, regnvand, overfladevand og grundvand som er i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven.

Bygningsreglementet BR10

Bygningsreglementets bestemmelser mht. nedbør har primært til formål at sikre bygninger imod fugt og indtrængende vand. Både i form af grundvand og nedsivende overfladevand.

I vejledningsteksten til kapitel 4.6, stk. 4 står nævnt, at kommunalbestyrelsen kan godkende, at overfladevand og tagvand ledes til nedsivningsanlæg med henvisning til Miljøministeriets Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

10 Desuden henvises der i kapitel 8.4.3.1 stk 2.

"Kommunalbestyrelsen/forsyningsselskabet kan i henhold til miljølovgivningen stille krav om, at regnvandet ikke må tilføres hovedafløbsledninger eller skal håndteres på grunden ved f.eks. grønne tage, søer, kanaler, regnbede, nedsivning i grønne arealer eller faskiner (såkaldte LAR anlæg).

Når regnvandet håndteres på egen grund, kræver det tilladelse efter miljølovgivningen. Med hensyn til nedsivning henvises til Rørcenter-anvisning 009 Nedsivning af regnvand i faskiner. Vejledning i projektering, dimensionering, udførelse og drift af faskiner.

Der kan være fastsat regler om afledning af regnvand i en lokalplan"

Bygningsreglementet kan ses her

11 Oplande

I klimatilpasningsplanen er kommunen inddelt i 6 afstrømningsoplande. Afstrømningsoplande er det areal hvor nedbør naturligt løber til et bestemt vandløb eller sø, for til sidst at ende i et havområde.

Vand fra oplandene Jonstrup å, Skovledgrøften, Ballerup Å, Råmose Å og Tibberup Å ender i Roskilde Fjord.

Tilsvarende ender vandet fra oplandet Harrestrup Å i Køge Bugt.

De seks afstrømningsoplande i Ballerup Kommune.

Spildevand i Ballerup Kommune renses enten på Spildevandscenter Avedøre eller på Måløv Rens.

12 Omkring en fjerdedel af kommunens spildevand renses af Måløv Rens (områderne nord for den sorte linje), og resten renses af Spildevandscenter Avedøre.

13 Opland 1 - Jonstrup Å

Oplandet er ca. 1.200 ha stort hvoraf ca. 400 ha ligger i Ballerup Kommune. Oplandet omfatter det meste af Måløv og en del af Smørumnedre i Egedal Kommune. Oplandet er tæt bebygget. Bebyggelsen består overvejende af parcelhuse, rækkehuse og etageboliger.

En lille del af det regnvand, der falder i oplandet nedsives lokalt, f.eks. via faskiner. Resten af vandet løber til Måløv Å og Jonstrup Å, og en del af det forsinkes i regnvandsbassiner og naturlige søer undervejs.

Spildevandet indenfor oplandet ledes til Måløv Renseanlæg via et separat kloaksystem, hvor spildevandet ikke blandes med regnvand. Der er enkelte områder som er fælles kloakerede hvor regnvand blandes med spildevand. Det drejer sig om Måløvhøj og to små områder i den gamle del af Måløv by. Når det regner, og der ikke er plads i de fælles kloakerede ledninger, ledes blandingen af regnvand og urenset spildevand direkte ud i Jonstrup Å og Måløv Å.

Jonstrup Å modtager regnvand fra områder uden for det naturlige afstrømningsopland. Det drejer sig om regnvand fra bebyggelsen Lundegården og dele af Jonstrup. Vandet ledes via Måløv Å. Når det regner meget, vil de store mængder vand, der kommer uforsinket fra dele af oplandet samt det vand som kommer fra områder uden for oplandet, give problemer i åen. Vandstanden og hastigheden i åen stiger og materiale, dyr og fisk bliver skyllet væk til stor skade for vandløbets miljø. De store vandmængder løber ud i Jonstrup Å og det betyder, at vandet i åen stuver op og ikke kan komme væk.

Jonstrup Å og Måløv Å går således lejlighedsvist over deres bredder, og der er konstateret problemer med for meget regnvand ved Måløvhøj og Vadsbjerg. Problemerne ved Måløvhøj kan skyldes, at området er et gammelt fælles kloakeret område, som giver problemer med opstuvet spildevand i enkelte ejendomme. Vadsbjerg er relativt lavt beliggende, hvilket giver enkelte huse problemer med opstuvet regnvand.

Kort over afstrømningsoplandet. Afstrømningsoplandet er det areal, hvor nedbør naturligt løber til et bestemt vandløb eller sø for til sidst at ende i Roskilde Fjord. Oplandet afgrænses af den hvide linje. Den hvide stiplede linje er kommunegrænsen. Oplandets topografi vises med farveskala, hvor røde farver er højt beliggende områder og blå er lave områder, søer og vandløb.

14 Opland 2 - Skovledgrøften

Oplandet er ca. 307 ha stort hvoraf ca. 90 ha er belligende i Ballerup Kommune. Resten af oplandet er beliggende i Furesø Kommune. Oplandet er primært åbent land og der er ikke megen bebyggelse. Der er parcelhuse i den østlige del i kvarteret omkring Søgårdsvej samt Jonstrup lejren i vest.

Skovledgrøften er den primære afledningsvej for vandet i oplandet. Herfra løber det til Tibberup Å og ender via Jonstrup Å i Roskilde Fjord. Langt det meste af den vandmængde, der løber ud af oplandet, stammer for den største del fra nabooplandet, Tibberup å samt regnvand fra Herlevs vestligste del. Det drejer sig om regnvand fra Egebjergområdet, Nysøvang, Digterparken og den nordlige del af erhversparken Lautruppark.

Regnvandet tilledes naturlige søer og forsinkes derved inden vandet løber ud i Skovledmosen. Det kan give anledning til høj vandstand i mosen.

Spildevandet ledes via et separat kloaksystem til Måløv Renseanlæg.

15 Opland 3 - Tibberup Å

Oplandet er ca. 1600 ha stort, hvoraf ca. 411 ha er beliggende i Ballerup Kommune. Omtrent halvdelen af området er bebygget med parcelhuse eller tæt-lav bebyggelse. Den nordvestligste del af erhversparken Lautruppark ligger også indenfor oplandet.

Områdets regnvand ledes via naturlige søer til opland 2, Skovledgrøften. Med undtagelse af regnvandet fra Ring 4, der via Herlev Kommune ledes til Tibberup Å.

Spildevandet i oplandet ledes til Måløv Renseanlæg via et separat kloaksystem.

16 Opland 4 - Råmose Å

Oplandet er ca. 2900 ha, hvoraf ca. 300 ha ligger i Ballerup Kommune, resten er beliggende i Egedal Kommune. Halvdelen af området i Ballerup Kommune er bebygget med kolonihaver og nyttehaver, resten er primært bebygget med parcel-, og rækkehuse, med enkelte højhuse og nyere erhvervsområder nord for Baltorpvej.

Regnvand, som ikke nedsives, ledes til Råmosen, hvor det forsinkes inden det ledes til Råmose Å. Herfra løber vandet videre via Hove Å-systemet for at ende i Roskilde Fjord. Udover regnvand fra områder i oplandet gælder det også regnvandet fra Yderholmen. I kolonihaver og nyttehaver nedsives regnvandet.

Generelt er området omkring Råmosen præget af ringe faldforhold, da området er forholdsvis fladt. Der er i perioder problemer med høj vandstand omkring Råmosen. Dette kan skyldes en kombination af stigende regnmængder og et generelt stigende grundvandsspejl.

Spildevandet i området ledes til Spildevandscenter Avedøre.

17 Opland 5 - Ballerup Å

Oplandet er ca. 6.500 ha stort hvoraf de ca. 790 ha ligger i Ballerup Kommune. Området i Ballerup Kommune omfatter Ballerup Midtby, Hjortespring kilen samt den vestlige del af kommunen med Sørup, Novo og Kildedal station. Afstrømningsoplandet er således dels landområder og dels by. Byområdet er tæt bebygget. Bebyggelsen er overvejende etageboliger og kontor, handel og lager.

Arealerne mod øst afleder regnvand til Ballerup Å, som via Værebro Å ender i Roskilde Fjord. Regnvandet fra den vestlige del af området ledes til Engagerrenden og Sørup Rende, som ligeledes via Værebro Å ender i Roskilde Fjord.

Fra oplandet afledes også regnvand fra Lundegården og Jonstrup til opland 1, Jonstrup Å.

Den høje befæstelsesgrad i Ballerup Midtby, kombineret med et fællessystem, der er dimensioneret efter ældre principper, har givet problemer i oplandet.

Fra Ballerup Midtby har der været flere oversvømmelser i området omkring Degnevangen, hvor der er afledning af regnvand og overløb fra det fælleskloakerede system til Ballerup Å. Ved kraftigt regnvejr kunne spildevand og regnvand ikke komme væk fra området, hvilket førte til oversvømmelser af lavere liggende ejendomme. Forsyning Ballerup har gennemført en udbygning af systemet i 2011-12. Ligeledes har der i Ballerup Midtby været flere tilfælde af kælderoversvømmelser, der også skyldes det gamle fællessystem. Fra det fælleskloakerede område omkring Linde Allé er der overløb til Harrestrup Å.

Spildevandet i afstrømningsoplandet ledes primært til Spildevandscenter Avedøre, bortset fra den nordlige og vestlige del, der ledes til Måløv Renseanlæg. Den overvejende del af spildevandet til Avedøre Spildevandscenter stammer fra fælleskloakerede områder, hvor regnvand blandes med spildevand.

18 Opland 6 - Harrestrup Å

Oplandet er ca. 4.500 ha stort, hvoraf ca. 1.400 ha er beliggende i Ballerup Kommune. Oplandet omfatter erhversparken Lautruppark og industrikvarterene Industriparken og Mileparken. Her er det meste af bebyggelsen kontor, handel, lager og industri. Desuden er den sydlige del af Ballerup og Skovlunde med i oplandet, bestående af etageboliger og parcelhuse.

Regnvand i oplandet ender i Harrestrup Å, fra den østlige del af oplandet via Sømose Å. I Fritidslandskabet Harrestrup Å samt i kolonihaverne nedsives regnvandet.

Afstrømningsoplandet bliver tilført regnvand fra andre oplande - bl.a. fra det fælleskloakerede område ved Linde Allé. Ved voldsomme regnskyl kan der derfor forekomme overløb, hvor urenset spildevand ledes til Harrestrup Å. Forsyning Ballerup har i 2012 gennemført en større udbygning af et underjordisk bassin ved Marbækvej/Ballerup Boulevard. Denne udbygning har reduceret antallet af overløb således at bassinet nu overholder Vandplanernes retningslinjer.

Spildevandet i oplandet ledes til Spildevandscenter Avedøre. Oplandet er overvejende separatkloakeret, bortset fra et mindre fælleskloakeret område i den vestlige del omkring Linde Allé.

Der er konstateret en del problemer med vand i området både i Ballerup og Skovlunde. I Ballerup er nogle af problemerne sammenfaldende med det gamle fælles kloakerede system omkring Linde Allé, og problemerne hænger formentlig sammen med systemet. I området ved Vestbuen er der nogle problemer omkring lokale lavninger. I Skovlunde er der problemer flere steder og årsagerne er forskellige.

19 Hvem har ansvar for hvad?

Når det regner er der normalt tre aktører, som hver har en rolle i forbindelse med afledning af regnvand: tilledere (grundejere, virksomheder, veje m.v.), transportører (Forsyning Ballerup) og modtagere (grundvand, vandløb, søer m.m.). Denne rollefordeling bliver der imidlertid byttet om på, når regnvejret bliver ekstremt kraftigt, som det f.eks. var tilfældet ved skybruddet den 2. juli 2011. I en sådan situation bliver tillederne pludselig til modtagere og modtagerne til tilledere.

Hvis vi vil mindske antallet af oversvømmelser ved fremtidens klimaforandringer, kræver det dialog mellem aktørerne, for klimatilpasning løses ikke kun ved hjælp af gravkøer og større rør. Aktørerne skal hver især tage deres forholdsregler, og klimatilpasning skal derfor ske ved at skabe forståelse for, at vi alle er en del af løsningen. Her kan du se en lille film af hvad der sker i fællessystemer når det regner (klik her).

Grundejere Grundejere ejer som hovedregel de afløbsinstallationer og -ledninger, der er beliggende på egen grund (herunder til

20 og afløb fra søer). Man har derfor pligt til - til en hver tid - at holde disse i god stand og sørge for regelmæssig vedligeholdelse, f.eks. rensning af tagrender og sandfangsbrønde, spuling m.v. Jo dårligere vedligeholdt et afløbssystem er, jo større risiko er der for oversvømmelser.

Grundejere har selv ansvar for at sikre deres kælder mod oversvømmelse forårsaget af vand, der kommer op fra afløbssystemet. Dette kan ske ved etablering af højvandslukke, tilbageløbsstop eller pumpebrønd.

Grundejere kan ikke kræve, at et afløbssystem skal dimensioneres således, at oversvømmelser er udelukkede under alle tænkelige forhold. Uanset hvor meget afløbssystemet udbygges, kan det heller ikke undgås, at der vil forekomme ekstremt kraftige regnskyl, som vil forårsage oversvømmelser.

På private fællesveje har grundejerne også en forpligtelse til at vedligeholde vejens afvandingssystem, således at afvandingssystemet fungerer optimalt under regnvejr. Vedligeholdelsen består bl.a. i at sikre, at vejristene friholdes for blade og lignende, således at overfladevandet kan finde vej til afvandingssystemet. Derudover skal sandfangene i vejbrøndene tømmes regelmæssigt, og ledningerne skal spules efter behov således, at der ikke ledes miljøfarlige stoffer ud i recipienten.

Grundejere kan være med til at hjælpe med at forebygge oversvømmelser ved at forsinke regnvandet, inden det ledes ud i afløbssystemet, eller helt undlade at lede regnvandet til afløbssystemet, f.eks. ved at indføre LAR- eller LUR- løsninger. Du kan læse mere om LAR og LUR under Blå byrum.

Forsyning Ballerup Forsyning Ballerup har pligt til at aflede spildevand og regnvand fra stueplan og højere, mens grundejeren selv skal sørge for at aflede spildevand og regnvand fra kælderen.

I hele Danmark – og dermed også i Forsyning Ballerup - arbejder man ud fra såkaldte ”dimensionsgivende regn”. Det betyder, at afløbssystemerne dimensioneres til at klare regn af en vis varighed og intensitet. Kommer der en kraftigere regn, vil der ske en overbelastning af afløbssystemet. Som det er i dag, er der ingen, som har ansvar for oversvømmelser i det tilfælde, hvor nedbøren er større end den "dimensionsgivende regn".

Ballerup Kommune har fastsat et serviceniveau, som Forsyning Ballerup skal overholde. Serviceniveauet siger noget om, hvor tit og i hvilken grad der må ske overløb fra afløbssystemerne. Serviceniveauet gælder dog kun for anlæg, som er dimensioneret efter den nye funktionspraksis, altså ved etablering af nye afløbssystemer eller ved renovering. Forsyning Ballerup skal derfor tilpasse afløbssystemet over en længere årrække, så det lever op til serviceniveauet. Du kan læse mere om serviceniveauet her.

Ballerup Kommune Ballerup Kommune har pligt til at udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevandet i kommunen, en såkaldt spildevandsplan. Planen skal bl.a. indeholde oplysninger om eksisterende og planlagte kloakeringsområder (kloakoplande), rensekrav uden for kloakeringsområder m.v.

Kommunen fastsætter endvidere serviceniveauet for afløbssystemerne og fører tilsyn med, at det overholdes.

Det er kommunen, som giver udledningstilladelser til grundejere og Forsyning Ballerup, for de steder hvor der ledes regnvand, opspædet spildevand eller drænvand til et vandløb eller en sø. I tilladelserne er der typisk krav til udledte mængder regnvand, opspædet spildevand og evt. til indholdet af stoffer.

På de kommunale veje har kommunen som vejejer også en forpligtelse til at vedligeholde vejens afvandingssystem, således at afvandingssystemet fungerer optimalt under regnvejr. Vedligeholdelsen består bl.a. i at sikre, at vejristene friholdes for blade og lignende, således at overfladevandet kan finde vej til afvandingssystemet. Derudover skal sandfangene i vejbrøndene tømmes regelmæssigt, og ledningerne skal spules efter behov. På statsvejen (f.eks. motorveje) er det Vejdirektoratet, der er vejejer og har ansvaret for vejens afvandingssystem.

På myndighedssiden er der behov for, at forhold omkring tilledningen til afløbssystemerne så vidt muligt i fremtiden indarbejdes i lokalplaner (er lidt en gråzone i den gældende lovgivning) og spildevandsplaner.

Naturstyrelsen Naturstyrelsen fører tilsyn med, at de kommunale udledninger til vandløb og søer overholder de tilladelser, der gælder for den enkelte udledning.

21 Service niveau for Ballerup Kommune

En stor del af byområderne i Ballerup Kommune stammer fra 1960'erne. Derfor er størstedelen af det eksisterende afløbssystem også fra den periode. Dette afløbssystem er dimensioneret efter de normer, der galdt dengang og efter tidligere tiders klimaforhold. Der har nemlig aldrig været nogen lovgivning på området.

Kommunalbestyreslsen har i 2012 besluttet at følge spildevandskomitteens skrift 27 og 29. Du kan læse mere om skrift 27 i spildevandskomiteens skrift 27 og skrift 29 i spildevandskomiteens skrift 29

Skrift 27 beskriver, hvordan afløbssystemer skal fungere under regnvejr. Det nye er, at der i dag arbejdes med en funktionspraksis og ikke længere en dimensioneringspraksis. Ved funktionspraksis forstås, hvorledes afløbssystemer skal fungere under regnvejr. Funktionspraksissen skal beskrive, hvor tit en "begivenhed" må ske, f.eks. hvor tit der må ske opstuvning af regn og opspædet spildevand til terræn. Den konkrete fastsættelse af hvor tit opstuvningen må ske kaldes serviceniveauet. Det konkrete serviceniveau er fastsat af kommunalbestyrelsen til at der må højst komme opspædet spildevand på terræn fra de fælleskloakerede systemer en gang hvert tiende år og fra de separate regnvandssystemer en gang hvert femte år. Vand på terræn kan godt optræde hyppigere end fastsat ved service niveauet uden at dette er overskredet, da antallet af oplevede hændelser skal behandles statistisk. Den nye funktionspraksis er en skærpelse af den tidligere dimensioneringspraksis.

Samtidig med ovenstående nye funktionspraksis er der også udarbejdet en praksis i skrift 29, der beskriver, hvordan man skal tage højde for den forventede øgede mængde regn ved dimensionering af nye afløbssystemer. Det sker ved hjælp af en såkaldt klimafaktor. Afløbssystemerne vil dog fortsat ikke blive dimensioneret til at kunne klare skybrud og andre ekstreme nedbørshændelser.

Afløbssystemerne i Ballerup Kommune skal ved nyanlæg og ved renovering dimensioneres således, at de overholder service niveauet fastsat af kommunalbestyrelsen. Der kan være enkelte undtagelser fra dette, hvor en renovering ikke vil kunne dimensioneres i henhold til service niveauet f.eks. hvis det vil medføre store problemer i det resterende kloakanlæg. Kommunalbestyrelsen har med denne klimatilpasningsplan besluttet at fastlægge et service niveau for nye anlæg og renoveringer i Ballerup Kommune svarende til skrift 27.

Ud fra ovenstående kan grundejeren ikke kræve, at afløbssystemet skal dimensioneres således, at oversvømmelser er udelukket under alle tænkelige forhold og uanset, hvor meget systemet udbygges, kan det ikke undgås, at der vil forekomme ekstremt kraftige regnskyl, som vil forårsage oversvømmelser.

22 23 Blå Byrum

I Ballerup Kommune er byens rum rammen om mange menneskers dagligdag.

Byens rum vil vi også bruge for at imødegå klimaændringerne. Vi vil bruge regnvand på en positiv måde bl.a. ved tilbageholdelse af vand som et synligt og rekreativt element.

24 Udfordringer

Øget nedbør Danmarks Meteorologiske Institut har konstateret at nedbøren i de seneste årtier er øget med 15 %. Hertil kommer at international klimaforskning forventer yderligere 15 % øgning af nedbøren i de kommende årtier.

Udfordringen er særlig stor i byen. De tætte bykerner er meget domineret af overflader (tage, fortove, veje, P-pladser og torve) hvor ikke særlig meget nedbør kan nedsive eller løbe væk naturligt. Den største del af de nuværende byområder i Ballerup Kommune stammer fra 1960'erne, hvor også det eksisterende afløbssystem er etableret. Afløbssystemet er derfor dimensioneret efter datidens klimaforhold og standarder.

Det er ikke umiddelbart muligt at udskifte alle afløbssystemer. Derfor er der et behov for at finde de områder, med de største problemer med for meget regnvand og hvor Ballerup Kommunes serviceniveau ikke bliver overholdt. I samspil med en renovering og udbygning af afløbssystemet, skal der arbejdes med at tilbageholde og nedsive regnvand lokalt.

I Ballerup bymidte, er der planer om nyt byggeri, der vil øge belastningen af det eksisterende kloaksystem. Her bliver det nødvendigt, at tænke i alternative løsninger kombineret med traditionelle kloakløsninger for at undgå, at der opstår problemer med for meget vand.

Uvedkommende vand Forsyning Ballerup har konstateret, at op i mod halvdelen af kloakvandet i afløbssystemerne til Måløv Renseanlæg er såkaldt uvedkommende vand. Uvedkommende vand er vand, som ikke hører til i afløbssystemet. Det kan være vand, der kommer fra rør som er sluttet forkert til afløbssystemet eller grundvand, der siver ind i afløbsrørene.

Der er tilsvarende problemer omkring uvedkommende vand til Spildevandscenter Avedøre.

For at minimere mængden af uvedkommende vand foretages der målinger i afløbssystemet og der laves tv- inspektioner dvs. der med særligt videoudstyr bliver kigget efter skader, lækager eller indstrømmende vand, hvor det ikke ventes.

Synligt vand For at skabe mere liv og flere rekreative muligheder i byrummet, kan en del af det regnvand, der falder, ledes ud i render, regnbede eller på anden måde gøres synligt. Grønne tage vil også bidrage til et mere afvekslende og spændende byrum.

Byens rum er præget af en høj grad af befæstigelse. Dette gør, at hovedparten af det regnvand der falder i byrummet opsamles og ledes enten til rensningsanlæg eller til vandløbene frem for at sive ned til grundvandet og bidrage til drikkevandet.

Ved at bruge regnvand til toiletskyl og tøjvask sparer vi på drikkevandet. Ligeledes kan blomster og træer vandes med opsamlet regnvand.

Det er nødvendigt at både kommunen, borgere og virksomheder bidrager til løse fremtidens klimaudfordring. Derfor er det vigtigt at øge kendskabet til konsekvenserne og dermed mulighederne for at afhjælpe problemerne på egen grund. Du kan finde oplysninger om, hvad du selv kan gøre i spalten til venstre.

25 Indsatser

Indsatsomåderne præsenterer en række spændende forslag. Forslag, der hver især eller i forening vil ruste os mod klimaforandringerne. De enkelte forslag er beskrevet kort.

1. Øget nedbør - Vi skal håndtere øgede regnmængder således at oversvømmelser minimeres 1.1 Vi vil lave en beregning af det eksisterende spildvandssystems kapacitet, f.eks i Ballerup bymidte og i Skovlunde.

1.2 Vi vil undersøge årsager til problemer med vand, f.eks. i Skovlunde som fremgår af oplandsbeskrivelsen.

1.3 Vi vil udarbejde et oversvømmelseskort for at kunne prioritere vores indsats.

1.4 Vi vil undersøge alternative muligheder for at håndtere regnvand i byrummet, f.eks ved nedsivning eller midlertidig tilbageholdelse.

1.5 Vi vil finde de steder i kommunen, hvor overfladeafstrømning skaber problemer med vand og undersøge løsningsmuligheder.

1.6 Vi vil sikre at nyt serviceniveau ikke nedsætter takten, hvormed kloakrenoveringerne foregår.

2. Uvedkommende vand - Vi vil sikre bedre plads i spildevandssystemet ved at fjerne uvedkommende vand 2.1 Vi vil kortlægge og følge op på fejltilslutninger til spildevandssytemet.

2.2 Vi vil renovere regn- og spildevandssystemet, således at indsivning af vand i systemet formindskes.

2.3 Vi vil lave et system, hvor grundejerne har mulighed for at indrapportere oversvømmelseshændelser, for at få oplysninger, der kan bruges i prioriteringen af indsatser.

3. Synligt vand - Vi vil så vidt muligt tilbageholde og, hvor det er hensigtsmæssigt, anvende regnvandet hvor det falder. Derved tilgodeser vi også grundvandet 3.1 Vi indtænker vand som et rekreativt element i forbindelse med byggeri og renovering.

3.2 Vi vil arbejder med moderne regnvandsløsninger (LAR), og vil i forbindelse med nybyggeri og renovering af kommunale ejendomme etablere regnbede eller andre LAR-løsninger, som det f.eks. er sket ved rådhusets LAR- anlæg i Damgårdsparken.3.2 Vi vil øge grundvandsdannelsen lokalt, ved at lade så meget rent regnvand indgå i det naturlige vandkredsløb som muligt.

3.3 Vi vil nyttiggøre regnvandet ved LUR-løsninger og derved spare drikkevand.

3.4 Vi vil øge grundvandsdannelsen lokalt, ved at lade så meget rent regnvand indgå i det naturlige vandkredsløb som muligt.

3.5 Vi vil vejlede grundejerne i Ballerup Kommune om alternative måder at bruge regnvand på. Såvel på egen grund som på private fællesarealer. F.eks. opfordre til at opsamle regnvand til havevanding.

26 LAR - Lokal Afledning af Regnvand

Du kan selv være med til at reducere effekterne af mere regn ved at aflede regnvandet på din egen grund. Du kan hente inspiration i dette katalog over forskellige muligheder for at aflede regnvandet på din grund.

Du skal dog være opmærksom på at dit LAR-anlæg ikke generer dine naboer - eller dig selv. Du skal - navnlig hvis din ejendom har kælder - være opmærksom på at vandet føres tilstrækkeligt langt bort fra bygningerne hvis der skal nedsives.

Du skal også være opmærksom på, at du ikke selv må ændre på eller afbryde dele af ejendommens kloak-anlæg. Det er kun autoriserede VVS - firmaer, der må udføre arbejdet med vandinstallationer i jorden og bygningen samt afløbsinstallationer i bygningen. Afløbsinstallationer i jorden skal udføres af autoriserede kloakmestre. Ved alt nybyggeri skal regnvandsanlægget være en del af den ansøgning om byggetilladelse, som man indsender til den lokale bygningsmyndighed. Ved ændringer af installationer i eksisterende enfamiliehuse skal bygningsmyndighederne ikke involveres, men alle regler skal selvfølgelig overholdes.

Husk i den forbindelse at få udført en beregning af hvor stor en faskine eller bassin der er nødvendig for at nedsive eller opsamle ejendommens regnvand.

Du må selv sætte et vandudtag på et nedløbsrør fra tagrenden og opsamle regnvandet til have- og blomstervanding mv.

27 Grønne tage

Grønne tage er et tag, hvor planter kan vokse på taget.

De grønne tage bidrager effektivt til byernes klimatilpasning. Ved at bruge bittesmå planter kommer tagene til at virke som sugende svampe, når det regner. Det medfører, at de grønne tage reducerer og forsinker den afstrømmende nedbør og derved aflaster kloakker og spildevandsanlæg for store mængder vand. Små planter som stenurt og husløg kan for eksempel opsuge 60-80% af den regn, der falder på taget.

Taget kan være opbygget med en traditionel tagpapdækning eller anden membran, hvorpå der lægges et filtmateriale eller et mere teknisk opbygget suge/dræn materiale der er underlag for et plantelag.

Plantelaget kan udgøres af et utal af plantearter, men fælles for dem er at der skal bruges planter der kan tåle at tørre ud. En ofte anvendt planteart er Sedum der kendes fra kysterne, hvor planten står grøn og saftspændt i våde perioder og nærmest indtørret og rød i tørre perioder.

Grønne tage er smukke at kigge på. De ændrer farve i takt med årstidernes skiften, og så kan de fungere som grønne, rekreative områder tæt på boligen i den bebyggede by.

28 Faskine

Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen af spildevandssystemet og ikke mindst vandløb reduceres.

En faskine er i princippet et hulrum i jorden, hvor tagvandet opsamles og herefter siver ud gennem faskinens bund og sider. Faskinens volumen skal være stort nok til at opmagasinere vandmængden, hvis tilstrømningen midlertidigt er større end udsivningen. Før faskinen skal der anbringes en tagnedløbsbrønd med sandfang.

Hvor der skal bygges faskiner, er det meget vigtigt, at der ikke køres med tunge køretøjer på byggepladsen. Det vil trykke jorden sammen, så jordens evne til at nedsive vand bliver formindsket.

Efter bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven skal grundejeren have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive tagvand og overfladevand. Læs mere her.

29 Permeable belægninger

Belægninger, der muliggør nedsivning, er med til at aflaste regnvandssystemet og øge grundvandsdannelsen. Det kan være alt fra grusflader til en flisebelægning, hvor dele af vandet kan nedsive mellem eller gennem stenene.

Belægninger med græsarmering (som vist på billedet i beton) muliggør nedsivning, begrønning af overfladen samt stor slidstyrke og bæreevne. De forekommer som betonfliser med væksthuller, eller græsarmeringsnet. Hulrummene fyldes op, f.eks. med muld iblandet sand, og tilsås. Overfladen af græsarmeringsbelægninger kan muliggøre nedsivning af op til 90 % af den regnmængde, der falder.

Græsarmering er en mulighed i stedet for asfaltbelægninger på f.eks. parkeringspladser, hvorfra der ikke er nogen nedsivning overhovedet. Det vil dog altid være en vurdering af områdets anvendelse om bæreevnen i græsarmering er tilstrækkelig.

30 Havedamme

En havedam fungerer som et opsamlingsbassin til regnvand fra tage eller terrasseoverflader og aflaster dermed spildevandssystemet. Dammen anlægges med en membran eller plastdug i bunden og derfor sker der primær fordampning fra dammen.

Havedammens kapacitet kan øges ved at kombinere den med andre LAR-løsninger.

Dammen vil give et rekreativt element i haven. Damme er levested for et dyre- og planteliv, som kan øge den biologiske mangfoldighed i haven.

31 Bassiner

I Ballerup Kommune findes mange store åbne bassiner, der er anlagt for at opsamle regnvand fra et nærliggende byområde. Der er også enkelte lukkede underjordiske bassiner, der bruges til at opbevare overløbsvand fra fællekloakerede områder, inden det kan ledes til renseanlæg. Lukkede bassiner forhindrer bl.a. lugtgener.

Det drejer sig for eksempel om Svanesøen, Stadionbassinet, Hanevadsø ved Vestforbrænding og Søndergårdssøen. Alle disse bassiner er kunstige bassiner, og anlagt med det formål at opmagasinere og tilbageholde regnvandet som kun langsomt frigives eller udledes til vandløb. Desuden vil vandet nedsive eller fordampe.

Vandets midlertidige ophold i bassinet får forureningspartikler til at sedimentere. Sedimentationens omfang afhænger af bl.a. vandets opholdstid og turbulens i bassinet, samt partiklernes størrelse og vægt.

Bassinerne kan med tiden komme til at ligne naturlige søer, og planter vil også medvirke til at omsætte forureningspartikler. Bassinerne kan tilmed blive levested for planter og dyr. Men sedimentationen og væksten af planter mindsker kapaciteten i bassinerne, så oprensning kan blive nødvendig efter en årrække.

Også en række naturlige moser f.eks. Sømosen, Råmosen, Skovledmosen og Møllemosen virker som regnvandsbassiner, fordi de modtager regnvand fra veje og tage.

Svanesøen ligner en naturlig sø, men er et kunstigt anlagt regnvandsbassin.

32 Vadi

Vadien er i sin simpleste form blot en rende hvor der en gang imellem løber vand igennem.

Vadierne bygger på princippet ’opsaml vandet, opbevar det og slip det ud igen’ lige som en faskine, men med en åben aflang udformning. Vadien forsinker regnvandet og øger nedsivningen.

En vadi kan også opbygges mere avanceret således at der under dele af vadien er nedgravet faskiner.

Selv om vadien kun fører vand en gang imellem skal der være en overløbsmulighed til enten bassiner eller spildevandssytem til overskydende regnmængder.

De åbne grøfter, som transporterer det overskydende vand, bliver et rekreativt element, som øger miljøbevidstheden hos beboerne i området, idet vand bliver en synlig del af deres boligområder.

Efter bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven skal grundejeren have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive tagvand og overfladevand.

33 Regnrender

Regnrender anlægges for at lede regnvand fra tage eller belægninger videre i et åbent forløb. Her kan man se regnvandet strømme samtidig med, at der kan ske en fordampning eller nedsivning af vandet.

Render og grøfter kan være naturlige lavninger i terrænet eller som oftest gravede render, hvor bunden er opbygget af sand og grus, hvor vandet kan magasineres og sive ned til grundvandet. De kan også være støbte render i beton, således at fundamenter og bygninger ikke tager skade af det åbne forløb.

Der kan lægges store sten i renderne og grøfterne for at forsinke, ilte og fordele vandet.

Regnrender kan kombineres med en eller flere af de øvrige LAR-løsninger, det er næsten kun fantasien som sætter grænser.

Efter bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven skal grundejeren have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive tagvand og overfladevand.

34 Regnbed

Et regnbed er en lavning i terrænet, der er designet til at modtage, opstuve og nedsive regn, og samtidig anlagt som et særligt beplantet bed med plads til at regnvand kortvarigt kan opholde sig.

Regnbedets kapacitet kan øges ved at koble en faskine på, enten før eller efter regnbedet. Desuden skal der være en overløbsmulighed til enten bassiner eller spildevandssytem til overskydende regnmængder.

Regnbedet kan anlægges med sand/grus der fremmer nedsivning og planter, der kan tåle såvel våde som tørre perioder. Regnbedet skaber gode muligheder for smukke omgivelser og forbedrer livsvilkår for fugle og andre smådyr. Regnbedet kræver samme grad af vedligehold som andre bede.

Efter bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven skal grundejeren have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive tagvand og overfladevand.

35 LUR - Lokal Udnyttelse af Regnvand

Lokal udnyttelse af Regnvand (LUR) er en anden side af LAR, hvor ressourcerne fra regnvejr og skybrud udnyttes.

Ud over at spare på drikkevandsressourcen, findes der en række argumenter for opsamling og brug af regnvand. Opsamlingen af regnvand reducerer belastningen af rensningsanlæggene, især ved kraftig regn. Dette er en fordel, da mange rensningsanlæg ikke er dimensioneret til at kunne håndtere de store vandvolumener som skal passere efter et kraftigt regnvejr, hvilket resulterer i overløb af urenset regn- og spildevand til recipienten. Regnvand er også blødere end det grundvand, som normalt bruges som vandforsyningsvand i Danmark, og derfor kan brugen af detergenter i vaskemidler reduceres, f.eks. ved tøjvask. Desuden er brug af regnvand i tråd med interessen for en ”grøn” eller ”bæredygtig” livsstil, hvor et af målene er at reducere forbruget af grundvand, energi og kemikalier. Der bør bruges regnvand fra tage i stedet for drikkevand til toiletskyl og i vaskemaskiner. Ved at bruge regnvand der, hvor vand af drikkevandskvalitet ikke er nødvendigt, sparer man både på pengene og på naturens ressourcer.

Boligselskaber, private boligejere og erhverv kan udnytte det opsamlede regnvand til toiletskyl og tøjvask.

Man kan selv købe et regnvandsanlæg, men det betyder ikke, at man selv må stille anlægget op. Det er kun autoriserede VVS - firmaer, der må udføre arbejdet med vandinstallationer i jorden og bygningen samt afløbsinstallationer i bygningen. Afløbsinstallationer i jorden skal udføres af autoriserede kloakmestre. Ved alt nybyggeri skal regnvandsanlægget være en del af den ansøgning om byggetilladelse, som man indsender til den lokale bygningsmyndighed. Ved ændringer af installationer i eksisterende enfamiliehuse skal bygningsmyndighederne ikke involveres, men alle regler skal selvfølgelig overholdes.

De enkelte komponenter i et regnvandsanlæg skal være godkendte af ETA-Danmark

Du kan læse mere om de gældende regler her

36 Toiletskyl og tøjvask

Boligselskaber kan med større eller mindre rensning af regnvand bruge vandet til toiletskyl eller tøjvask.

Private huse kan ligeledes anvende regnvandet til toiletskyl og tøjvask.

Regnvand er blødere end vandværksvand og derfor kan forbruget af vaskemiddel nedsættes.

Regnvand må i private husholdninger bruges til toiletskyl og til tøjvask. I institutioner og bygninger med offentlig adgang må brug af regnvand til toiletskyl kun ske med Bygge-, Plan- og Miljøafdelingens tilladelse efter drøftelse med Sundhedsstyrelsen. I institutioner og bygninger med offentlig adgang må regnvand ikke anvendes til tøjvask. Der kan ikke gives tilladelse til brug af regnvand til toiletskyl og tøjvask i institutioner for børn under 6 år (fx vuggestuer og børnehaver), hospitaler og plejehjem og andre institutioner for særligt følsomme grupper (fx fysisk og psykisk handicappede). Reglerne er angivet i § 4 i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

Regnvand har en dårligere kvalitet end drikkevand. For at sikre sundheden skal regnvandsanlægget opfylde en række lovkrav, som er beskrevet i: Brug af regnvand til toiletskyl og vaskemaskiner i boliger (pdf). Rørcenteranvisning 003, 3. udgave. December 2009.

Regnvandsinstallationen må kun udføres af autoriserede VVS-firmaer. Du må altså ikke selv udføre regnvandsanlægget. Det er vigtigt til stadighed at holde en god rengøring og vedligeholdelse af anlægget.

37 Havevanding med regnvand

Løsninger for private kan bestå i en regnvandstønde der kobles på et nedløbsrør.

Herfra kan der aftappes vand til blomster- og havevanding. Både til havebrug og til indendørs potteplanter.

Du kan få regnvandsbeholdere, der kan rumme fra hundrede liter til flere tusinde. De fleste beholdere er enkle, tøndeformede og fremstillet af plastik. De er som regel lette at slutte til nedløbsrøret på huset, drivhuset, garagen eller skuret. Det eneste du behøver, ud over selve tønden, er en nedløbsventil, et rensefilter, der renser vandet, og en flexslange, der leder vandet fra nedløbsrøret til beholderen.

Få tappehanen op i højde Når det gælder regnvandsbeholdere til brug over jorden, så husk, at tappehanen skal så højt op, at du kan få en vandkande ind under. Ofte kan man som ekstra tilbehør købe en fod eller et stativ. Men du kan også nøjes med at lægge fliser under beholderen, til hanen har nået den rette højde.

Der skal et låg til Det er et “must”, at beholderen eller tønden er forsynet med et låg – både af sikkerhedsmæssige årsager, hvis der er mindre børn i familien, og fordi blade o.l., der kan ryge ned i beholderen, vil få vandet til at rådne.

38 Regnvand til vanding af golfbaner

Kombinationen af større fordampning (pga. højere temperatur) og mindre sommernedbør vil øge behovet for vanding på mange golfbaner. Temperaturstigningerne kan gøre det mere attraktivt at spille golf i vinterhalvåret, men samtidig kan den markante stigning i vinternedbøren betyde, at mange baner skal drænes i et større omfang end de er i dag.

Behovet for vanding på golfbaner forventes at stige i takt med klimaændringerne. Der er et stort potentiale i at udnytte regnvand til vanding især i form af drænvand. Tagvand og renset gråvand kan anvendes til vanding og evt. toiletskyl i klubhuse.

39 40 Det åbne land

Det åbne land i Ballerup er bynært, og der er mange interesser, der skal tilgodeses. Når vi skal håndtere klimaændringerne, skal vi sikre at både natur, mijlø og de rekreative interesser bliver tilgodeset.

41 Udfordringer

Vandkvalitet Udledning af regnvand fra tage, veje og pladser og udløb fra spildevandssystemet forurener søer og vandløb i kommunen. I forbindelse med den øgede nedbør øges forureningen også. Forureningen er både stoffer, der bruger vandets ilt, og næringsstoffer der får algerne til at vokse for meget. Derudover indeholder regnvandet stoffer, der er miljøfremmede og skadelige for dyr og planter i søer og vandløb. Der er stor forskel på indholdet af forurenende stoffer alt efter hvor vandet falder. Vand fra veje er mere forurenet end vand fra tage. Der kan være oliespild fra vejene, metaller der stammer fra bl.a. autoværn, dæk og bilernes bremser.

Dyre- og planteliv i kommunens søer og vandløb lever ikke op til kravene i de statslige vandplaner, og der er for få arter i forhold til det ønskede. Derfor er det vigtigt, at det vand der ledes til søer og vandløb har en god kvalitet, der understøtter en øget biodiversitet.

En måde at forbedre vandkvaliteten på, er at etablere bassiner. Bassiner er enten naturlige eller kunstige søer som primært har til formål at forsinke afstrømningen af regnvand. Vandkvaliteten i de bassiner, der oprindeligt var naturlige søer, kan være blevet påvirket negativt af tilledningen af regnvand. Fremover må naturlige søer ikke tilledes vand fra nye befæstede arealer uden en god rensning. Der skal være plads til regnvandet i bassinerne også i fremtiden. Bassinerne kan være fyldt med sand og grus så der ikke er plads til regnvandet. Der er derfor behov for oprensning, hvilket også vil være med til at forbedre vandkvaliteten. Når nye bassiner bygges eller gamle renoveres, skal de bygges på en måde, så der sker en god rensning og dermed forbedrer vandkvaliteten, inden vandet ledes videre til vandløb. Der er også enkelte lukkede underjordiske bassiner, der bruges til at opbevare overløbsvand fra fællekloakerede områder, inden det kan ledes til renseanlæg. Lukkede bassiner forhindrer bl.a. lugtgener.

Vandløb Blandt andet på grund af den store indvinding af drikkevand, er der mindre vand i vandløbene. Det er specielt et problem om sommeren, hvor vandløbene riskikerer at tørre ud og dyr og planter ikke kan trives. I forbindelse med store regnskyl er situationen en anden, nemlig, at der pludselig kommer så meget vand, at bundmaterialet (sand, grus og sten), men også planter og dyreliv skades eller rives bort i den kraftige strøm.

42 Indsatser

Indsatsomåderne præsenterer en række spændende forslag. Forslag, der hver især eller i forening vil ruste os mod klimaforandringerne. De enkelte forslag er beskrevet kort.

1. Vandkvalitet - Det afledte regnvand skal bidrage til rent vand i vandløb, søer og moser 1.1 Vi vil i overensstemmelse med Miljømålsloven arbejde for god økologisk kvalitet overalt i vandmiljøet.

1.2 Vi fører tilsyn med kommunens vandløb, søer og moser og vil vurdere miljøkvaliteten og arbejde for at forbedre tilstanden.1.3 Vi vil kortlægge miljøtilstanden af de naturlige søer og vandhuller som idag fungerer som regnvandsbassiner, og søge at forbedre tilstanden af disse.

1.3 Vi vil kortlægge miljøtilstanden af de naturlige søer og vandhuller som idag fungerer som regnvandsbassiner, og søge at forbedre tilstanden af disse.

1.4 Vi undersøger kapaciteten og renseevne i regnvandsbassiner, og vurderer behov for oprensning og eventuel ombygning som eksempelvis Svanesøen.

1.5 Vi stiller skærpede krav til udledningerne i vandmiljøet, når vi selv er udlederen f.eks. ved opbygning af bassiner

1.6 Vi vil anlægge nye bassiner, så de ligner naturlige søer og fungerer som rekrative elementer.

2. Vandløb - Vi vil sikre en vandføring der muliggør gode levevilkår for dyr og planter 2.1 Vi vil reetablere de naturlige afstrømningsoplande, hvor det er muligt f.eks. i forbindelse med renoveringer.3.2 Vi vil samarbejde over kommunegrænserne for at forebygge oversvømmelser nedstrøms.

2.2 Vi vil samarbejde over kommunegrænserne for at forebygge oversvømmelser nedstrøms.

2.3 Vi vil i forbindelse med nye udledningstilladelser sikre, både biologiske værdier og god vandføring.

43 44 Skybrud

Ballerup Kommune ligger relativt højt i afstrømningsoplandene til Isefjord og Roskilde Fjord samt Køge Bugt og der er derfor ikke de samme udfordringere som i lavere belliggende kommuner. Vi vil have et beredskab, der imødegår farlige situationer i forbindelse med skybrud.

45 Udfordringer

Infrastruktur Det er vanskeligt at forudsige, hvor præcist et skybrud vil ramme. Det er også vanskeligt at vurdere varighed og størrelse. Det forventes, at skybrud vil opstå oftere som følge af klimaforandringerne. I Ballerup Kommune er der en række steder, der er særligt udsatte i forbindelse med skybrud. Det drejer sig om viadukterne ved stationerne Malmparken og Skovlunde. Der er heldigvis alternative veje, der kan benyttes.

46 Indsatser

1. Skybrud - Vi vil sikre personer og infrastruktur under og i forbindelse med et skybrud 1.1 Vi vil undersøge behovet for øget afledningsevne ved de kritiske punkter, underkørselerne ved Malmparken station og Skovlunde station.

1.2 Vi vil vurdere muligheden for at flytte vand fra kritiske punkter til områder, hvor det ikke vil gøre skade på hverken natur, miljø eller anlæg.

1.3 Vi vil vurdere om fodboldbaner, parkeringspladser eller andre områder i byrummet lejlighedvis kan bruges til opmagasinering af regnvand i korte perioder.

47 Beredskabsplan

Ballerup Kommunes Beredskabsplan er godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2009. Indholdet i del 2 og 3 kan løbende administrativt justeres svarende til ændringer i organisation, den tekniske udvikling og indvundne erfaringer. Del 2 omfatter actioncard (AC) som er en kortfattet oversigt over en bestemt funktion og opgaver ved større hændelser. For at udbygge kommunens beredskab ved skybrud er der udarbejdet et actioncard: Nedbrud af infrastruktur ved skybrud. Du kan finde actioncard under bilag.

48 49 Bilag

50 Ordbog

Ordforklaring

Afløbskoefficient Dimensionsløs faktor, der afhænger af terrænbefæstelsen, og som regnvandsmængden pr.tidsenhed skal ganges med for at angive den strøm, der påregnes ført til afløbssystemet. Afhængigt af, om afstrømning og regn måles som intensiteter (vandføringer per volumenenhed) eller dybder (vandvolumener per arealenhed) fås forskellige afløbskoefficienter.

Afløbsledning Rørledning eller anden konstruktion, oftest nedgravet, som er konstrueret til transport af spildevand og/eller regnvand.

Afløbssystem Rørsystem med tilhørende anlæg til transport af spildevand og/eller regnvand til et rensningsanlæg eller et vandløb.

Afløbsvand Fællesbetegnelse for spildevand, regnvand og drænvand, der transporteres i afløbssystemet

Afvandingssystem Naturligt eller kunstigt anlagt system for afvanding af et opland.

Befæstet areal Den del af et opland, som udgøres af mere eller mindre ugennemtrængelige flader (f.eks. fliser) og som derved bidrager til overfladeafstrømning

Besluttende myndighed Organisation med kontroludøvende bemyndigelse - i dette tilfælde kommunen.

Delvist separatsystem Afløbssystem med normalt to ledninger, hvoraf den ene transporterer spildevand sammen med en planlagt mængde regnvand, og den anden transporterer den resterende del af regnvandet.

Dimensionsgivende regn Et udtryk for den regnmængde - der som gennemsnit over en årrække - skal bortledes fra et område.

Driftsopgaver Opgaver, der udføres for at opretholde den daglige funktion af det eksisterende afløbssystem. F.eks. højtryksspuling, rodskæring m.m.

Drænvand Ved drænvand forstås vand, der ledes til afløbssystemet fra dræningsanlæg f. eks omfangsdræn.

Forsinkelsesbassin Bassin til midlertidig opbevaring af afløbsvand dvs. at forsinke vandets afløb til vandløbene.

Fælles private spildevandsanlæg Spildevandsanlæg som betjener 2 eller flere ejendomme og som ejes, drives og vedligeholdes af ejerne af de pågældende ejendomme.

Fællessystem Afløbssystem, hvor spildevand, regnvand og drænvand transporteres i samme ledning(er).

Gravitationssystem Afløbssystem, hvor strømning forårsages af tyngdekraften, og hvor ledningen er dimensioneret til normalt at fungere i delvist fyldt tilstand.

Grundvand Vand, som befinder sig i dybere lag under jordoverfladen. Grundvand, der strømmer ind i et afløbssystem kaldes

51 indsivningsvand eller infiltrationsvand.

Hovedledning Ledning som stik fra ejendomme, vejbrønde m.m. sluttes på.

Husspildevand Spildevand udledt fra køkkener, vaskerum, toiletter, baderum mv.

Hydraulik Er et fagord for vands strømning. I en kloakledning bestemmes strømningen af faldforhold og rørets diameter. I et vandløb bestemmes strømningen af faldforhold, vandløbsbredde, bundforhold og planteliv.

Indsatsområder Beskriver de forskellige løsninger som kommunen og forsyningsselskabet kan tage i anvendelse for at forhindre oversvømmelser eller skabe bedre fungerende afløbssystemer.

Indsivning Indtrængning af grundvand i et afløbssystem.

Infrastruktur Er en fællesbetegnelse for nogle af samfundets vigtigste tekniske anlæg f.eks. veje, kloakker og telekabler.

Industrispildevand Spildevandsudledning, som helt eller delvist stammer fra industri- eller erhvervsvirksomhed.

Kloakforsyning Virksomhed som har ansvaret for afløbsforholdene i kommunen.

LAR (Lokal Afledning af Regnvand) En fællesbetegnelse for løsninger, der kan forhindre eller forsinke afledningen af regnvand til kloakken eller vandløbene f.eks. faskiner eller grønne tage.

LUR (Lokal Udnyttelse af Regnvand) En fællesbetegnelse for løsninger, der genbruger regnvand til f.eks. toiletskyl - sparer grundvand.

Miljømålsloven National lovgivning der i statens Vandhandleplaner fastsætter de miljømål kommunerne i Vandhandleplanen forpligtiges til at arbejde hen imod over bestemte årrækker.

MIKE URBAN (tidligere MOUSE) MOdel for Urban SEwers. Numerisk modelleringsværktøj til simulering og dimensionering af vandføring i afløbssystemer.

Nedsivningsanlæg Et spildevandsanlæg som har jorden (grundvandet) som recipient.

Nødoverløb Udløb som ved driftsforstyrrelser (f.eks. pumpesvigt) udleder spildevand til en recipient for derved at undgå oversvømmelser.

Olieudskiller/sandfang Bygværk, ofte i forbindelse med tankstationer og værksteder, hvorigennem regn/spildevand ledes med så ringe hastighed, at eventuelt olieindhold udskilles på overfladen i et oliefang og hvor sand og grus bundfældes.

Opland Det landområde hvorfra alt vand tilledes et bestemt kloaksystem eller vandløb.

Opstuvning Tilstand, hvori spildevand og/eller regnvand tilbageholdes under tryk i et gravitationsafløbssystem, men som ikke strømmer ud på jordoverfladen og skaber oversvømmelse.

Opstuvningsniveau Det beregnede eller aktuelle afløbsvandspejl i et afløbssystem opstrøms for et givet kontrolpunkt.

52 Overfladeoversvømmelse Tilstand, hvori spildevand og/eller regnvand ikke kan løbe ned i et afløbssystem og enten bliver liggende på jordoverfladen eller trænger ind i bygninger fra jordoverfladen (se også oversvømmelse).

Overfladevand Vand fra nedbør, der strømmer fra jordoverfladen mod en afløbsledning eller recipient.

Overløbsbygværk (regnvandsoverløb) Bygværk i et fælles- eller delvist separatsystem eller i et rensningsanlæg, som aflaster systemet for overskydende tilløb af vand.

Oversvømmelse Tilstand, hvor spildevand og/eller regnvand presses ud fra eller er forhindret i at løbe ned i et afløbssystem, hvorved vandet lægger sig på jordoverfladen eller trænger ind i bygninger (se også overfladeoversvømmelse).

Recipient Ethvert vandområde f.eks. en sø eller vandløb som modtager regn- eller spildevand.

Reduceret areal Den del af et givet opland, der giver anledning til afstrømning.

Regnvand (overfladevand) Nedbør, som ikke er trængt ned i jorden, og som er afledt til et afløbssystem direkte fra jordoverfladen eller fra ydre bygningsoverflader.

Regnvandsbetingede udløb Udløb fra afløbssystemet som følge af nedbør.

Renovering Fornyelse af en eksisterende ledning ved foring med en ny ledning (strømpeforing, stram foring, kort- og langrørsforing).

SAMBA Simpel AfløbsModel til Beregning af Aflastningsmængder. SAMBA er et til MOUSE tilhørende modul til beregning af aflastningsmængder fra overløbsbygværker.

Separatsystem Afløbssystem, der normalt består af to rørledninger, hvoraf det ene transporterer spildevand og det andet regnvand.

Spildevand Vand som er brugt - f.eks. toiletskyl eller vaskevand - der bortledes fra ejendommen

Spildevands kommiteens Skrift 27 og 29 Tekniske anbefalinger omkring brugen af dimensionsgivende regnmængder og hyppigheden af kloakoverløb i relation til klimaændringernes øgede nedbørsmængder.

Spildevandsplan En kommunal plan der beskriver kommunens spildevandshåndtering og rensning for by og land.

Stikledning Den ledning der går fra den private del af en ejendoms afløbssystem og ud til hovedkloakken.

Tilslutningsbidrag Betaling til kloakforsyningen for at blive tilsluttet et offentligt kloaksystem. Beløbets størrelse fremgår af betalingsvedtægten.

Tilstandsregistrering En registrering af kloaksystemets fysiske og kapacitetsmæssige tilstand baseret på særlige udersøgelser.

Tilstandsvurdering En sammenfattende vurdering af kloaksystemets tilstand og funktion.

53 Trykledning Rør, hvor afløbsvand transporteres ved hjælp af pumpning.

Tørvejrsafstrømning Vandføringen i et afløbssystem under specificerede tørvejrsforhold.

Udløb Afsluttende del af en rørledning fra hvilken afløbsvand er udledt til et rensningsanlæg eller en recipient.

Udsivning Udsivning fra et afløbssystem til den omgivende jord.

Uvedkommende vand Uønsket vand i et afløbssystem.

Vandafledningsbidrag Betaling til kloakforsyningen for at lede spildevand til et kloaksystem. Bidragets størrelse og beregning fremgår af betalingsvedtægten. Beregnes tit på grundlag af vandforbruget.

Vandkvalitet Vandplanerne indeholder krav til vandets kvalitet. Kravene kan opnåes på flere måder f.eks. ved bedre spildevandsrensning, færre kloakoverløb til vandløbene eller ved at forbedre vandløbenes kvalitet f.eks. gennem et rigereplanteliv.

54 Beredskabets actioncard for Skybrud

55 Miljøscreening

56 57