WADDEN SEA ECOSYSTEM No. 36 - 2016
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Breeding success in the Wadden Sea 2009-2012 WADDEN SEA ECOSYSTEM No. 36 - 2016 1 Breeding success in the Wadden Sea 2009-2012 A review Breeding success in the Wadden Sea 2009-2012 2 Publishers Common Wadden Sea Secretariat (CWSS), Wilhelmshaven, Germany; Joint Monitoring Breeding Bird Group (JMBB) Editors Ole Thorup Amphi Consult, Forskerparken 10, 5230 Odense M, Denmark [email protected] Kees Koffijberg Sovon Vogelonderzoek Nederland, Natuurplaza, Toernooiveld 1, 6525 ED Nijmegen, The Netherlands. [email protected] Cover photos Bernd Hälterlein Lay-out Gerold Lüerßen This publication should be cited as: Thorup, O. and Koffijberg, K. 2016. Breeding success in the Wadden Sea 2009-2012 A review. Ecosystem No. 36. Common Wadden Sea Secretariat, Wilhelmshaven, Germany. www.waddensea-secretariat.org, Wilhelmshaven Germany. Breeding success in the Wadden Sea 2009-2012 3 WADDEN SEA ECOSYSTEM No. 36 Breeding success in the Wadden Sea 2009-2012 A review Ole Thorup Kees Koffijberg 2016 Common Wadden Sea Secretariat Joint Monitoring Breeding Bird Group (JMBB) Breeding success in the Wadden Sea 2009-2012 4 Contents Summary - Resumé - Zusammenfassung - Samenvatting 5 1. Introduction and background 9 2. Methods 10 3. Breeding success of coastal breeding birds in the Wadden Sea 2009-2012 12 3.1 Spoonbill 14 3.2 Eider 15 3.3 Oystercatcher 17 3.4 Avocet 23 3.5 Black-headed Gull 26 3.6 Lesser Black-backed Gull 29 3.7 Herring Gull 31 3.8 Sandwich Tern 34 3.9 Common Tern 35 3.10 Arctic Tern 39 4. Conclusion and discussion 41 5. Recommendations 45 6. Acknowledgements 47 7. References 48 Annex 1 - List of sites 51 Annex 2 - Field workers 52 Breeding success in the Wadden Sea 2009-2012 5 Summary - Resumé - Zusammenfassung - Samenvatting Summary most crucial limitation in the Herring Gull. Also Black-headed Gull is faced with a lower annual Acknowledging that “breeding success” would survival. These trilateral findings are very similar be a crucial parameter to collect in order to in- to earlier assessments made for the Dutch sec- crease the understanding of important processes tion of the Wadden Sea. in breeding birds the Wadden Sea, a TMAP- For several species it was possible to identify breeding success monitoring programme was the contribution of the hatching success to the initiated in 2009 and fully implemented in 2010. breeding success. Generally, the species were It was partly based on experiences collected performing better in the incubation period than during a pilot project in the 1990s. The breed- in the chick-rearing phase. Predation and flood- ing success monitoring programme is focusing ing, as a result of storm tides during the breeding on the number of fledged young per breeding season, are among the most frequent causes for pair in a number of study plots. Ten character- failure. istic breeding species in the Wadden Sea were selected for the programme, representing differ- ent habitats and feeding strategies: Spoonbill, Resumé Eider, Oystercatcher, Avocet, Black-headed Gull, I anerkendelse af at ynglesucces ville være et Lesser Black-backed Gull, Herring Gull, Sandwich essentielt parameter at indsamle for at øge for- Tern, Common Tern and Arctic Tern. Although not ståelsen for vigtige processer i Vadehavet, blev achieving the aimed full coverage of monitoring der iværksat et overvågningsprogram for yngle- breeding success of the ten selected species in succes i 2009, og det kørte i fuldt omfang fra each of 15 designated subregions of the Wad- 2010. Med ynglesucces menes der antal flyve- den Sea, breeding success was assessed in a to- dygtige unger per ynglepar i en række undersø- tal of 273 species-sites-years in 2009-2012, and gelsesområder. Der blev udvalgt ti karakteristiske additionally the hatching success was assessed ynglefuglearter i Vadehavet, der repræsenterer in 161 species-sites-years, with a large overlap forskellige habitater og fødestrategier: Ske- with the breeding success assessments. Hence, stork, Ederfugl, Strandskade, Klyde, Hættemåge, they provide an overall good sample of breeding Sildemåge, Sølvmåge, Splitterne, Fjordterne og success within the international Wadden Sea. Havterne. Selvom det ikke lykkedes at opnå fuld The monitoring of breeding success in the dækning med overvågning af alle arterne i hver Wadden Sea 2009-2012 provided a picture of af 15 udpegede underregioner i Vadehavet, blev that breeding success of the ten selected species, ynglesuccesen undersøgt i i alt 273 ”artslokali- despite being quite variable, was insufficient to tetsår” i 2009-2012, og desuden blev klæknings- keep populations in balance in several of the succesen undersøgt i 161 ”artslokalitetsår” med species. In three of the species – Oystercatcher, et stort overlap med arter, lokaliteter og år, hvor Avocet and Arctic Tern – the reproduction was ynglesuccesen blev undersøgt. so poor, that they at present seem to have no Overvågning af ynglesucces i Vadehavet chance to reproduce themselves, and in an ad- 2009-2012 viste ret tydeligt, at selvom resulta- ditional four species – Black-headed Gull, Lesser terne varierede noget fra sted til sted og fra år Black-backed Gull, Herring Gull and Common til år, var der flere arter, hvor ynglesuccesen var Tern – the found breeding success values are so så lav, at der ikke blev produceret tilstrækkeligt fairly low that some or all of these species may med unger til at holde bestandene i balance. For also not reproduce sufficiently to balance mor- tre arter – Strandskade, Klyde og Havterne – var tality. When comparing breeding success with reproduktionen så ringe, at de i den nuværende the recent trends in the ten species, it can be situation ikke synes at have nogen chance for seen that the three species with the poorest re- at reproducere sig selv. For yderligere fire arter production all had a negative population trend – Hættemåge, Sildemåge, Sølvmåge og Fjord- recently. Low breeding success is very likely an terne – var værdierne for deres ynglesucces så important driver of the observed population de- lave, at nogle af eller alle disse arter heller ikke clines. Also two of the four species with fairly får tilstrækkelig mange flyvefærdige unger til, at low breeding success values in this programme det kan balancere dødeligheden blandt de voksne – Herring Gull and Common Tern – declined re- fugle. Når ynglesuccesen sammenlignes med den cently, and in these species as well low breed- aktuelle bestandsudvikling i Vadehavet for de ti ing success may be an important, or at least a arter, ses det, at de tre arter med den ringeste contributing driver of the declines, although a ynglesucces alle har en negativ bestandsudvik- ling, og sandsynligvis er den dårlige ynglesucces population study found the survival to be the Breeding success in the Wadden Sea 2009-2012 6 en vigtig årsag til, at arterne går tilbage. Også we, Silbermöwe und Flussseeschwalbe erzielen to af de fire arter med ret lave værdier for deres generell ebenfalls einen zu geringen Bruterfolg ynglesucces i dette program, sølvmåge og fjord- (aber mit örtlich positive Ausnahmen). Auffällig terne, er gået tilbage i Vadehavet de senere år, og ist, dass die Arten mit dem schlechtesten Bru- også for disse arter kan hovedårsagen til tilbage- terfolg auch die Arten mit stark rückläufigen gangen være dårlig ynglesucces, eller den kan i Beständen im internationalen Wattenmeer sind, hvert fald være en medvirkende årsag. Et nyere wie Austernfischer, Säbelschnäbler und Küsten- populationsstudie af sølvmåge i Holland viser seeschwalbe. Somit ist der schlechte Bruterfolg dog, at det her er de voksne fugles lave overlevel- ein wesentlicher Grund für die beobachteten se, der er den vigtigste årsag til tilbagegangen. Bestandsabnahmen. Literaturdaten zeigen, dass For flere af arterne var det muligt at udskille sich bei Lachmöwe und Silbermöwe auch die klækningssuccesen og vurdere dennes betydning jährlichen Überlebensraten verringert haben. Die for den samlede ynglesucces. Generelt klarede in diesem Bericht präsentierten Daten decken arterne sig bedre i rugetiden end i ungeførings- sich gut mit bereits publizierten Ergebnissen aus tiden. dem niederländischen Wattenmeer ab (wo be- reits seit 2005 Bruterfolgsdaten erhoben werden, Zusammenfassung und 2014 eine umfassende Analyse von sowohl Bruterfolg als auch Überlebensraten erfolgte). Der Parameter „Bruterfolg“ wurde 2009/2010 Für einige Arten konnte die Analyse auch der in das ‚Trilateral Monitoring and Assessment Grund für den schlechten Bruterfolg nennen. Program‘ (TMAP) aufgenommen und ist eine Generell waren die Vögel in der Nestphase er- wichtige Ergänzung zur bereits vorhandenen folgreicher als in der Kükenphase, obwohl es Un- Überwachung der Bestände und Verbreitung von terschiede in den Regionen gibt (an der Festland- Brutvögeln im Wattenmeer. Bruterfolgsdaten küste litten mehr Nester unter Räubern als auf helfen, die Änderungen der Bestände zu verste- den Inseln, wo ein engeres Spektrum an Nesträu- hen. Da die meisten Küstenvögel zu langlebigen bern (Prädatoren) beheimatet ist). Prädation und Arten gehören, ermöglicht das Messen des Bru- Überflutungen durch Sturmtiden waren die am terfolgs eine erheblich zeitnähere Bewertung der häufigsten festgestellten Ursachen für den ge- Bestände („Early Warning“) als jährliche Zählun- ringen Bruterfolg. gen bei denen sich z.B. eine Abnahme erst viel später zeigt. Die Arbeitsweise der aktuellen Bru- terfolgsüberwachung basiert auf Erfahrungen Samenvatting aus einem Pilotproject der 1990-ziger Jahre. Das In 2009-2010 werd de parameter