Ullerslev Issø

Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 27 Ullerslev Issø LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

Fra registreringspunktet.

Nøglekarakter Geomorfologi Området er dannet som en issø i forbindelse med sidste Fladt til let bølget terræn præget af vådbundsområder som istid. veksler mellem enge, moser og overdrev samt ekstensivt dyrkede landbrugsflader. Få mindre gårde og husmands- Jordtype steder ligger spredt i området omkring Gedsbjerg. De dominerende jordtyper er ferskvandstørv og fersk- vandsgytje, med spredte forekomster af smeltevandssand og moræneler Beliggenhed og afgrænsning Terræn Området omkranses på alle sider af Nyborg Moræne- Terrænet er overvejende fladt til let bølget. Regionen lig- landskab og er ca. 785 ha stort. Området strækker sig i en ger i gennemsnit ca. 5-10 m.o.h.. tynd finger, over en strækning på ca. 10 km fra NV til SØ mellem Ullerslev og Nyborg. Regionen er bredest i den Kompleksitet vestlige del. Nyborg kommune dækker størstedelen af Området er komplekst pga. af variationen i jordarter. området, dog ligger den mest vestlige del i Kerteminde kommune. Hydrologi Vindinge Å med nogle sideløb gennemskærer den vestlige del af regionen. I den østlige del ligger HjulbySø (ca. 20 Landskabstype ha), der gennemløbes af Ladegård Å. Området er rigt på vandhuller og moser – f.eks. Dybmose, Åmose, Rønninge Issølavning/blandet landbrug/natur/klasse 3 Mose, Bondemose, Hulemose og Vesterholm Mose. Naturgrundlag Arealanvendelse og landskabselementer Bogstavkode: Pgab – Issø, moræneler, flade, moderat kompleksitet. Bevoksningsmønster Bevoksningsmønstret er præget af småskove spredt i

2 Ullerslev Issø

området bestående af forskellige løvarter (bl.a. el og eg) og Landskabskarakteren nål, småbevoksninger og krat af forskellig artssammensæt- ning (røn, hyld, birk, hæ og nål) samt transparente til luk- Fladt til let bølget terræn præget af vådbundsområ- kede bevoksede diger og hegn af bl.a. poppel og seljerøn. der. Landskabselementerne består af enge, moser, overdrev, ekstensivt dyrkede landbrugsflader samt få Langs Hjulby sø findes enkeltstående træer. Området vest mindre gårde og husmandssteder som ligger spredt i for Hjulby Sø præges af eng- og overdrevsbevoksning. området omkring Gedsbjerg – områdets eneste Småbevoksningerne findes i særlig udbredt grad omkring landsby. Vindinge Å mens Ladegård Å primært omkranses af små- skov. Hegns og digebevoksningen findes primært i områ- De overordnede landskabsrum afgrænses af små- det omkring Gedsbjerg. skove og småbevoksninger. Disse opdeles i mindre rum af skiftevis transparente og tæt bevoksede diger Dyrkningsform og hegn, som betinger at skalaen er lille og afgræns- ningen lukket. Mønstret er svagt og strukturen præget Ekstensivt dyrkede fuldtids-, deltids- og fritidslandbrug af flader. Forskelle i vegetationstyper, arealanvendelse, med forskellige afgrødevalg. Enge med afgræsning af heste bebyggelse og tekniske anlæg bevirker at området og køer findes få steder. fremstår med en sammensat kompleksitet.

Bebyggelsesstruktur Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprin- 1 mindre landsby, Gedsbjerg, med enkelte gård- og hus- delse før og stedvist omkring udskiftningen. mandsbebyggelser i og omkrig byen, ligger vest i området. Den østlige del af karakterområdet afviger fra hoved- Den østlige del af karakterområdet er friholdt for bebyg- karakteren ved primært at bestå af rene naturområder gelse med undtagelse af Fiskehus ved Hjulby Bro. og være friholdt for bebyggelse.

Kulturhistoriske mønstre og anlæg Der er god kulturhistorisk sammenhæng mellem Hindemae er områdets eneste hovedgård og har oprinde- Hindemae hovedgård, Hindemade Mølle og de to ligt været en enggård. Hovedbygningen er opført i ca. husmandsudstykninger, som er bygget i samme stil 1780 med tilhørende haveanlæg. Avlsbygningerne er som møllen og hovedgården. nyopført i 1821. Den nordlige del afgrænses af Vindinge Å, hvorover der er en bro, som fører ind til gårdspladsen Mange eng- og overdrevsarealer er stærkt reduceret, foran hovedbygningen. Til hovedgården hører skov og og en stor del af de resterende områder er præget af engarealer samt Hindemade Mølle. tilgroning, da de er sprunget i skov og krat. En stor del af bebyggelsen er uden tilknytning til landbruget, I den vestlige del af karakterområdet ligger Bjerne Mølle, og overgået til ren beboelse. som er under restaurering. Tilsyneladende føres bygnin- Enkelte gårde og husmandssteder er i meget dårlig gerne tilbage til den oprindelige stil. vedligeholdelsesmæssig stand. Eng- og overdrevsarealer får tilsyneladende lov til at springe i skov og Tekniske anlæg krat, og poppelhegnene har ikke været stynet i Området gennemskæres fra Hjulby Sø til Hindemae af en mange år. Hindemae hovedgård trænger til en vis motorvej. Den vestlige del gennemskæres af en jernbane. istandsættelse. Centralt i området gennemskæres området af en højspæn- dingsledning. De tekniske anlæg virker ikke forstyrrende i landskabet. Landskabskarakterens oprindelse

Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprindelse før og stedvist omkring udskiftningen. Eng-, mose- og Rumlige og visuelle forhold overdrevsarealerne, dvs. naturarealerne, som har dækket stort set hele karakterområdet, har primært sin oprindelse Det flade til let bølgede terræn, småskovene og de levende i tiden før udskiftningen. Gårdene med tilhørende jordtil- hegn og bevoksede diger betinger et lille skala landskab. liggender vurderes til at have fungeret som enggårde og have deres oprindelse i tiden før udskiftningen. Land- De overordnede landskabsrum er afgrænset af småskove brugsområderne, som har været udloddet som husmands- og småbevoksninger. Disse opdeles i mindre rum af skifte- udstykninger, har deres oprindelse i tiden omkring vis transparente og tæt bevoksede diger og levende hegn, udskiftningen. som betinger at skalaen er lille og afgrænsningen lukket.

3 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

Pga. karakterområdets begrænsede størrelse, bevirker for- idet motorvejen er afgrænset af tæt beplantning og jernba- skelle i vegetationstyper, arealanvendelse, bebyggelse og nen kun synlig, når der kører tog på den. Højspændings- tekniske anlæg at området fremstår med en sammensat ledningen er spinkel og dominerer ikke. Bevoksningerne, kompleksitet. som er vokset op omkring åer, Hjulby Sø og moserne, virker forstyrrende, idet de elementer som er karakteristiske Intet bestemt mønster præger landskabsfladerne, som for et vådbundsområde, som karakterområdet er, sløres af fremstår visuelt roligt. bevoksningen og bliver svært tilgængelige.

Motorvejen giver anledning til et afdæmpet støjniveau, Landskabskarakterens nøglefunktioner som er konstant, og jernbanen er temmelig støjende men og udviklingstendenser kun periodisk. Nøglefunktioner til opretholdelse/styrkelse/gen- Den østlige del af karakterområdet fra Vesterholm Mose opretning af landskabskarakteren til Ladegård Sø afviger fra hovedkarakteren ved primært at Da området udgøres af et vådbundsområde bør engarealer rumme naturarealer som moseområder, søer og Ladegård tæt på åerne og søen føres tilbage, og friholdes for sløren- Å. Småbevoksninger og småskove står tæt omkring disse de bevoksning ved rydning og efterfølgende afgræsning. områder, og flere steder er overdrevene og de oprindelige Eksisterende områder med eng-, mose- og overdrevsarealer engområder sprunget i krat. I den østligste del er området bør holdes ved lige ved afgræsning således at områderne meget smalt og omkranses af bymæssig bebyggelse. ikke springer i skov og krat.

Der er god kulturhistorisk sammenhæng mellem For opretholdelse af karakteren omkring og nord for Hindemae hovedgårds bygninger, have og broen over Gedsbjerg skal den ekstensive landbrugsdrift fortsætte. Vindinge Å, Hindemade Mølle og de to husmandsudstyk- Karakteren vil styrkes ved vedligeholdelse af bebyggelse og ninger, som er bygget i samme stil som møllen og hoved- hegns- og digebevoksning. gården. Planmæssige og retlige forhold Fiskehus ved Hjulby Bro fremstår med god sammenhæng og tilknytning til omgivelserne. Dets beliggenhed ned til I henhold til Regionplan 2005 er følgende forhold, som åen og de omkringliggende engarealer bevirker at Fiskehus har indflydelse på landskabskarakteren, fundet. står særligt fremtrædende og med stor tidsdybde. Ingen nye tiltag er foretaget omkring Fiskehus. Fredede omr. > ½ ha Området omkring Hindemae. Mange eng- og overdrevsarealer er stærkt reduceret, og en stor del af de resterende områder sprunget i skov og krat. 150 m beskyttelseslinie om åer Enge og moser er inddraget til landbrug, og den oprinde- Omkring Vindinge Å, Hjulby Sø og ladegård Å. lige sammenhæng mellem natur- og kulturgrundlag er udvisket. En stor del af bebyggelsen er uden tilknytning Skovbyggelinie, 300 m byggelinie til landbruget, og overgået til ren beboelse. Omkring skovområdet nord for Hindemae.

Enkelte gårde og husmandssteder er i meget dårlig vedli- Særlige biologiske int.omr. Land. geholdelsesmæssig forfatning og Gedsbjerggård, som er en Hele området med undtagelse af et mindre område gammel bindingsværksgård, er så godt som styrtet sam- omkring jernbanen øst for Ullerslev. men. Eng- og overdrevsarealer får tilsyneladende lov til at springe i skov og krat, og poppelhegnene har ikke været Områder hvor skovrejsning er uønsket stynet i mange år. Åerne, Hjulby Sø og moserne er lukket Hele området med undtagelse af området syd og øst for helt inde bag bevoksninger, således at disse landskabsele- Ullerslev. menter ligger skjult i landskabet og er svært tilgængelige. Området bærer præg af, at det får lov til at falde hen. Potentielle vådområder jf. VMP II Hele området med undtagelse af området syd og øst for Hindemae hovedgård trænger til en vis istandsættelse. Ullerslev samt omkring Hindemae. Broen over Vindinge Å er brudt sammen og især tagkon- struktionerne på avlsbygningerne trænger til istandsættel- Beskyttede naturtyper. Moser, enge, søer og overdrev se. Det skal bemærkes, at Hindemae bærer præg af, at der Størstedelen af disse naturtyper som findes i området. løbende bliver fortaget istandsættelser og ikke får lov til at forfalde. §3-vandløb (beskyttede vandløb) Alle i området. De tekniske anlæg virker ikke forstyrrende i landskabet,

4 Svindinge Moræneflade

Kommuneplanlagt fremtidig byzone ren som dårlig. Syd for Ullerslev. Enkelte gårde og husmandssteder er i meget dårlig vedli- Vudering af karakterstyrke geholdelsesmæssig forfatning. Eng- og overdrevsarealer får tilsyneladende lov til at springe i skov og krat, og poppel- Karakteristisk hegnene har ikke været stynet i mange år. Åerne, Hjulby Hele den vestlige del til og med området som grænser op mod Sø og moserne er lukket helt inde bag bevoksninger, så- Vibeholm ledes at disse landskabselementer ligger skjult i landskabet Nøglekaraktererne i form af vådbundsområderne, de og er svært tilgængelige. Delområdet mod øst, som udgø- ekstensivt dyrkede landbrugsflader, de få mindre gårde og res af et vådbundsområde, ligger skjult af bevoksning. husmandssteder fremstår tydeligt i denne del af karakter- Samspillet mellem natur- og kulturgrundlaget er væk, idet området. Den ekstensive landbrugsdrift med enkelte gård- de oprindelige engarealer ikke vedligeholdes ved græsning, og husmandsbebyggelser langs vejene, som er betinget af men får lov til at springe i krat. vådbundsarealerne, afspejler landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse samt relationen til naturgrundlaget. De tekniske anlæg virker ikke forstyrrende for landskabs- Landskabskarakteren vurderes som karakteristisk. karakteren. Dog er der en konstant afdæmpet støj fra motorvejen, mens jernbanen er periodisk støjende. Kontrasterende Bevoksningerne, som er vokset op omkring åer, Hjulby Sø Den østlige del af karakterområdet og moserne, virker forstyrrende på landskabskarakteren. Dette område adskiller sig fra resten af karakterområdet ved ikke at være blevet bebygget eller opdyrket under På baggrund af de ovenstående forhold vurderes den over- udskiftningen og dermed fremstår som et naturområde. ordnede tilstand som dårlig. På baggrund af disse betragtninger vurderes dette område som kontrasterende. Sårbarhedsvurdering

Forekomsten og styrken af visuelle Sårbarheden af landskabskarakteren vurderes generelt som oplevelsesmuligheder høj. Pga. det flade til let bølgede terræn samt naturtyper- ne, moser, enge og overdrev, som er relativt svære at gen- Områder med visuelle oplevelsesmuligheder oprette, er området sårbart over for yderlig dræning og Kulturmiljø med særlige visuelle oplevelsesmuligheder inddragelse af arealer til landbrug, anlæggelsen af større Området omkring Hindemae tekniske anlæg, nybebyggelse og tilplantning. Hindemae hovedgård fremtræder med sine bygninger, have og broen over Vindinge Å sammen med Hindemade Kapacitetsvurdering Mølle og de to husmandsudstykninger, som er bygget i På baggrund af sårbarhedsvurderingen er områdets kapa- samme stil som møllen og hovedgården, som et område citet, i forhold til relevante planmæssige ændringer i med visuel oplevelses værdi. Regionplan 2005, vurderet.

Fiskehus Gennemførelse af forslaget om at omlægge hele området, Fiskehus ved Hjulby Bro fremstår med oplevelsesmæssig med undtagelse af området syd og øst for Ullerslev samt værdi, idet der er god sammenhæng og tilknytning til omkring Hindemae, til vådområde jf. VMP II, vurderes at omgivelserne. Dets beliggenhed ned til åen og de ville styrke karakterområdet. Dette tiltag vil fremhæve omkringliggende engarealer bevirker at Fiskehus står sær- områdets oprindelige karakter som vådbundsområde. ligt fremtrædende og med stor tidsdybde. Ingen nye tiltag er foretaget omkring Fiskehus, som fremstår i god vedlige- Den kommuneplanlagte fremtidige byzone, syd for Ul- holdelsesmæssig stand. lerslev, har ikke indflydelse på landskabskarakteren, da det drejer sig om et lille område i forbindelse med allerede Vurdering af tilstand eksisterende bybebyggelse.

Dårlig Hele karakterområdet Mange eng- og overdrevsarealer er stærkt reduceret, og en stor del af de resterende områder sprunget i skov og krat. Enge og moser er inddraget til landbrug, og den oprinde- Registreringspunkt: lige sammenhæng mellem natur- og kulturgrundlag er Nr.1. UTM U32 N 0606671, E6134678 udvisket. En stor del af bebyggelsen er uden tilknytning Besigtelsesdato: 17.06.05 til landbruget, men overgået til ren beboelse. På baggrund Niveau: Regionalt - Fyn af disse forhold vurderes intaktheden af landskabskarakte- Besigtelsesteam: SGJ/MNS

5 Ullerslev Issø LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

Vurdering af karakterstyrke

Kerti ge Ladby

Kølstrup Fiskerhuse Revninge

Nymarkshuse Skovhuse

Hundslev

Rynkeby Mullerup Langtved Frydenlund Kissendrup ovgård Urup Flødstrup Bovense Birkende Nordenhuse

Skalkendrup

Korkendrup Langeskov Ullerslev Overby Avnslev Nederby Regstrup Skabohuse

Rønninge

Davinde Skellerup Hjulby

Kappendrup

up Kullerup Ellinge Vindinge Nyborg

Holckenhavn Fjord

Havndrup Sulkendrup

Kogsbølle

00 2,52,5 55

kilometerkilometer Tårup Strand

Særligt karakteristisk Karakteristisk Karaktersvagt Kontrasterende Byflade

6 Ullerslev Issø LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

Forekomsten og styrken af visuelle oplevelsesmuligheder

Kølstrup Fiskerhuse Revninge

Nymarkshuse Skovhuse

Hundslev

Rynkeby Mullerup Langtved Frydenlund Kissendrup vgård Urup Flødstrup Bovense Birkende Nordenhuse

Skalkendrup

Korkendrup Langeskov Ullerslev Overby Avnslev Nederby Regstrup Skabohuse

Rønninge

Davinde Skellerup Hjulby

Kappendrup

p Kullerup Ellinge Vindinge Nyborg

Holckenhavn Fjord

Havndrup Sulkendrup

Kogsbølle

00 2,52,5 55 kilometerkilometer Tårup Strand

Særlige visuelle oplevelser Visuelle oplevelser Byflade

7 Ullerslev Issø LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

Vurdering af tilstand

Kerti ge Ladby

Kølstrup Fiskerhuse Revninge

Nymarkshuse Skovhuse

Hundslev

Rynkeby Mullerup Langtved Frydenlund Kissendrup kovgård Urup Flødstrup Bovense Birkende Nordenhuse

Skalkendrup

Korkendrup Langeskov Ullerslev Overby Avnslev Nederby Regstrup Skabohuse

Rønninge

Davinde Skellerup Hjulby

Kappendrup

rup Kullerup Ellinge Vindinge Nyborg

Holckenhavn Fjord

Havndrup Sulkendrup

Kogsbølle

00 2,52,5 55 kilometerkilometer Tårup Strand

God tilstand Middel tilstand Dårlig tilstand Byflade

8 Ullerslev Issø LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

Vurdering af sårbarhed

Ladby Kølstrup Fiskerhuse Revninge

Nymarkshuse Skovhuse

Hundslev

Rynkeby Mullerup Langtved Frydenlund Kissendrup vgård Urup Flødstrup Bovense Birkende Nordenhuse

Skalkendrup

Korkendrup Langeskov Ullerslev Overby Avnslev Nederby Regstrup Skabohuse

Rønninge

Davinde Skellerup Hjulby

Kappendrup

p Kullerup Ellinge Vindinge Nyborg

Holckenhavn Fjord

Havndrup Sulkendrup

Kogsbølle

00 2,52,5 55 kilometerkilometer kilometerkilometer Tårup Strand

Sårbart område Byflade