Ullerslev Issø Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 27 Ullerslev Issø LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Fra registreringspunktet. Fra registreringspunktet. Nøglekarakter Geomorfologi Området er dannet som en issø i forbindelse med sidste Fladt til let bølget terræn præget af vådbundsområder som istid. veksler mellem enge, moser og overdrev samt ekstensivt dyrkede landbrugsflader. Få mindre gårde og husmands- Jordtype steder ligger spredt i området omkring Gedsbjerg. De dominerende jordtyper er ferskvandstørv og fersk- vandsgytje, med spredte forekomster af smeltevandssand og moræneler Beliggenhed og afgrænsning Terræn Området omkranses på alle sider af Nyborg Moræne- Terrænet er overvejende fladt til let bølget. Regionen lig- landskab og er ca. 785 ha stort. Området strækker sig i en ger i gennemsnit ca. 5-10 m.o.h.. tynd finger, over en strækning på ca. 10 km fra NV til SØ mellem Ullerslev og Nyborg. Regionen er bredest i den Kompleksitet vestlige del. Nyborg kommune dækker størstedelen af Området er komplekst pga. af variationen i jordarter. området, dog ligger den mest vestlige del i Kerteminde kommune. Hydrologi Vindinge Å med nogle sideløb gennemskærer den vestlige del af regionen. I den østlige del ligger HjulbySø (ca. 20 Landskabstype ha), der gennemløbes af Ladegård Å. Området er rigt på vandhuller og moser – f.eks. Dybmose, Åmose, Rønninge Issølavning/blandet landbrug/natur/klasse 3 Mose, Bondemose, Hulemose og Vesterholm Mose. Naturgrundlag Arealanvendelse og landskabselementer Bogstavkode: Pgab – Issø, moræneler, flade, moderat kom- pleksitet. Bevoksningsmønster Bevoksningsmønstret er præget af småskove spredt i 2 Ullerslev Issø området bestående af forskellige løvarter (bl.a. el og eg) og Landskabskarakteren nål, småbevoksninger og krat af forskellig artssammensæt- ning (røn, hyld, birk, hæ og nål) samt transparente til luk- Fladt til let bølget terræn præget af vådbundsområ- kede bevoksede diger og hegn af bl.a. poppel og seljerøn. der. Landskabselementerne består af enge, moser, overdrev, ekstensivt dyrkede landbrugsflader samt få Langs Hjulby sø findes enkeltstående træer. Området vest mindre gårde og husmandssteder som ligger spredt i for Hjulby Sø præges af eng- og overdrevsbevoksning. området omkring Gedsbjerg – områdets eneste Småbevoksningerne findes i særlig udbredt grad omkring landsby. Vindinge Å mens Ladegård Å primært omkranses af små- skov. Hegns og digebevoksningen findes primært i områ- De overordnede landskabsrum afgrænses af små- det omkring Gedsbjerg. skove og småbevoksninger. Disse opdeles i mindre rum af skiftevis transparente og tæt bevoksede diger Dyrkningsform og hegn, som betinger at skalaen er lille og afgræns- ningen lukket. Mønstret er svagt og strukturen præget Ekstensivt dyrkede fuldtids-, deltids- og fritidslandbrug af flader. Forskelle i vegetationstyper, arealanvendelse, med forskellige afgrødevalg. Enge med afgræsning af heste bebyggelse og tekniske anlæg bevirker at området og køer findes få steder. fremstår med en sammensat kompleksitet. Bebyggelsesstruktur Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprin- 1 mindre landsby, Gedsbjerg, med enkelte gård- og hus- delse før og stedvist omkring udskiftningen. mandsbebyggelser i og omkrig byen, ligger vest i området. Den østlige del af karakterområdet afviger fra hoved- Den østlige del af karakterområdet er friholdt for bebyg- karakteren ved primært at bestå af rene naturområder gelse med undtagelse af Fiskehus ved Hjulby Bro. og være friholdt for bebyggelse. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Der er god kulturhistorisk sammenhæng mellem Hindemae er områdets eneste hovedgård og har oprinde- Hindemae hovedgård, Hindemade Mølle og de to ligt været en enggård. Hovedbygningen er opført i ca. husmandsudstykninger, som er bygget i samme stil 1780 med tilhørende haveanlæg. Avlsbygningerne er som møllen og hovedgården. nyopført i 1821. Den nordlige del afgrænses af Vindinge Å, hvorover der er en bro, som fører ind til gårdspladsen Mange eng- og overdrevsarealer er stærkt reduceret, foran hovedbygningen. Til hovedgården hører skov og og en stor del af de resterende områder er præget af engarealer samt Hindemade Mølle. tilgroning, da de er sprunget i skov og krat. En stor del af bebyggelsen er uden tilknytning til landbruget, I den vestlige del af karakterområdet ligger Bjerne Mølle, og overgået til ren beboelse. som er under restaurering. Tilsyneladende føres bygnin- Enkelte gårde og husmandssteder er i meget dårlig gerne tilbage til den oprindelige stil. vedligeholdelsesmæssig stand. Eng- og overdrevs- arealer får tilsyneladende lov til at springe i skov og Tekniske anlæg krat, og poppelhegnene har ikke været stynet i Området gennemskæres fra Hjulby Sø til Hindemae af en mange år. Hindemae hovedgård trænger til en vis motorvej. Den vestlige del gennemskæres af en jernbane. istandsættelse. Centralt i området gennemskæres området af en højspæn- dingsledning. De tekniske anlæg virker ikke forstyrrende i landska- bet. Landskabskarakterens oprindelse Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprindelse før og stedvist omkring udskiftningen. Eng-, mose- og Rumlige og visuelle forhold overdrevsarealerne, dvs. naturarealerne, som har dækket stort set hele karakterområdet, har primært sin oprindelse Det flade til let bølgede terræn, småskovene og de levende i tiden før udskiftningen. Gårdene med tilhørende jordtil- hegn og bevoksede diger betinger et lille skala landskab. liggender vurderes til at have fungeret som enggårde og have deres oprindelse i tiden før udskiftningen. Land- De overordnede landskabsrum er afgrænset af småskove brugsområderne, som har været udloddet som husmands- og småbevoksninger. Disse opdeles i mindre rum af skifte- udstykninger, har deres oprindelse i tiden omkring vis transparente og tæt bevoksede diger og levende hegn, udskiftningen. som betinger at skalaen er lille og afgrænsningen lukket. 3 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Pga. karakterområdets begrænsede størrelse, bevirker for- idet motorvejen er afgrænset af tæt beplantning og jernba- skelle i vegetationstyper, arealanvendelse, bebyggelse og nen kun synlig, når der kører tog på den. Højspændings- tekniske anlæg at området fremstår med en sammensat ledningen er spinkel og dominerer ikke. Bevoksningerne, kompleksitet. som er vokset op omkring åer, Hjulby Sø og moserne, vir- ker forstyrrende, idet de elementer som er karakteristiske Intet bestemt mønster præger landskabsfladerne, som for et vådbundsområde, som karakterområdet er, sløres af fremstår visuelt roligt. bevoksningen og bliver svært tilgængelige. Motorvejen giver anledning til et afdæmpet støjniveau, Landskabskarakterens nøglefunktioner som er konstant, og jernbanen er temmelig støjende men og udviklingstendenser kun periodisk. Nøglefunktioner til opretholdelse/styrkelse/gen- Den østlige del af karakterområdet fra Vesterholm Mose opretning af landskabskarakteren til Ladegård Sø afviger fra hovedkarakteren ved primært at Da området udgøres af et vådbundsområde bør engarealer rumme naturarealer som moseområder, søer og Ladegård tæt på åerne og søen føres tilbage, og friholdes for sløren- Å. Småbevoksninger og småskove står tæt omkring disse de bevoksning ved rydning og efterfølgende afgræsning. områder, og flere steder er overdrevene og de oprindelige Eksisterende områder med eng-, mose- og overdrevsarealer engområder sprunget i krat. I den østligste del er området bør holdes ved lige ved afgræsning således at områderne meget smalt og omkranses af bymæssig bebyggelse. ikke springer i skov og krat. Der er god kulturhistorisk sammenhæng mellem For opretholdelse af karakteren omkring og nord for Hindemae hovedgårds bygninger, have og broen over Gedsbjerg skal den ekstensive landbrugsdrift fortsætte. Vindinge Å, Hindemade Mølle og de to husmandsudstyk- Karakteren vil styrkes ved vedligeholdelse af bebyggelse og ninger, som er bygget i samme stil som møllen og hoved- hegns- og digebevoksning. gården. Planmæssige og retlige forhold Fiskehus ved Hjulby Bro fremstår med god sammenhæng og tilknytning til omgivelserne. Dets beliggenhed ned til I henhold til Regionplan 2005 er følgende forhold, som åen og de omkringliggende engarealer bevirker at Fiskehus har indflydelse på landskabskarakteren, fundet. står særligt fremtrædende og med stor tidsdybde. Ingen nye tiltag er foretaget omkring Fiskehus. Fredede omr. > ½ ha Området omkring Hindemae. Mange eng- og overdrevsarealer er stærkt reduceret, og en stor del af de resterende områder sprunget i skov og krat. 150 m beskyttelseslinie om åer Enge og moser er inddraget til landbrug, og den oprinde- Omkring Vindinge Å, Hjulby Sø og ladegård Å. lige sammenhæng mellem natur- og kulturgrundlag er udvisket. En stor del af bebyggelsen er uden tilknytning Skovbyggelinie, 300 m byggelinie til landbruget, og overgået til ren beboelse. Omkring skovområdet nord for Hindemae. Enkelte gårde og husmandssteder er i meget dårlig vedli- Særlige biologiske int.omr. Land. geholdelsesmæssig forfatning og Gedsbjerggård, som er en Hele området med undtagelse af et mindre område gammel bindingsværksgård, er så godt som styrtet sam- omkring jernbanen øst for Ullerslev. men. Eng- og overdrevsarealer får tilsyneladende lov til at springe i skov og krat, og poppelhegnene har ikke været Områder hvor skovrejsning er uønsket stynet i mange år. Åerne, Hjulby Sø og moserne er lukket Hele området med undtagelse af området syd og øst for helt inde bag bevoksninger, således at disse landskabsele- Ullerslev. menter ligger skjult i landskabet og er svært tilgængelige. Området bærer præg af, at